1

Idékatalog for Børnehuset Møllesøen 2011

2

Indholdsfortegnelse

______________________________________________________

Indledning 3 Aktivitetsforslag til sproglig opmærksomhed 4

o lyttelege og lege med lyd 4 o rim og remser 4 o stavelser 5 o lydlege 8 o navnelege 9

Aktivitetsforslag til billedbogslæsning 10 o eventyr 10 o læsegrupper 12

Aktivitetsforslag til fortælling 13 o fortælling 13

Aktivitetsforslag til legeskrivning 17 o papir 17 o kørekort 17

Forslag til andre lege 18 o mundmotorik 18 o skattejagt 18 o kimslege 18 o samtaleemner 18 o maddag eller uge 18 o forundringskasse 19 o huskekasse 19 o sangbøger 20 o emner, der skal snakkes, ageres og skrives 20

Litteraturliste 21

3

Indledning

______________________________________________________ Planlægningen og tilrettelæggelsen af dagligdagen i børnehaven er en forudsætning for al pædagogisk handlen, som har børnehavebørnenes læring og dannelse som det primære mål. Vigtige opgaver i børnehaven er (citat fra Bekendtgørelsen) • Børn skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens

aktiviteter. • Børn skal udfordres til sproglig kreativitet samt til at udtrykke sig gennem

forskellige genrer. • Børn skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler

og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal. • Børn skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler, herunder

have mulighed for at arbejde med computere. For at Sproglig opmærksomhed kan indgå i børnehavens og børnenes dagligdag, skal den relatere til noget kendt f.eks. en aktivitet, en situation eller en lokalitet. Sproglig opmærksomhed kan tage udgangspunkt i; Leg – måltider – udflugter – samling – projekter – gymnastik – drama – musik og sang – værkstedsarbejde – køkkenarbejde – kreativitet og m.m. Pædagoger og medhjælpere skal forsøge at udnytte enhver dagligdags situation i børnehaven til at gøre børnene opmærksomme på sproget og på nye ord. Dermed bliver den sproglige formidling situationsbestemt og autentisk – og bliver ikke en abstrakt aktivitet i sig selv. En sådan proces kræver både målsætning og strukturering. Sprog-Kisten og idékataloget indeholder forskellige ting, som kan bruges til sprogarbejdet. Sprog-Kisten og idékataloget skal henvende sig til børn i alderen 2-6 år. Der vil være forskellige sværhedsgrader. Den voksne skal begynde med de sproglige aktiviteter, som det enkelte barn kan følge. Der skal så yderligere sættes ind med udfordringer, som er lidt sværere for de enkelte børn, for at de kan udvikle nye færdigheder. Disse aktiviteter og projekter skal rumme historier – eventyr – fortællinger – teater og drama – sange og sanglege – motorik m.m. Herved kan børnene altid føle sig trygge ved noget kendt og samtidig opdage glæden ved at lære nyt og tale, eksperimentere og lege med sproget.

4

Aktivitetsforslag til Sproglig opmærksomhed

______________________________________________________ Lyttelege og lege Der kan lyttes til og efterlignes lyde fra omgivelserne. med lyd Den voksne sætter børnenes fantasi i gang ved at spørge: Hvordan lyder det når man…

o går i mudder? o hopper i en vandpyt? o smækker en dør i? o støvsuger? o lukker vandet ud af badekarret? o der røres i en kop?

Børnene prøver at efterligne nogle af disse og andre lyde med munden. Børnene bedes selv finde eller medbringe ting, der kan lave lyde, som kammeraterne skal gætte. Frembring også lyde med munden, som efterligning af dyr, personer, maskiner osv. Og frembring lyde med fingre og hænder, som klap, knips, banke på m.m. Disse lege øver både grovmotorikken, mundmotorikken og forskellige sproglyde.

Rim og remser Børnene skal finde ordene, som rimer ved at kigge på kortene. Finde rim i sætninger

Barnet skal sige, hvilke to ord der rimer. Husk dog på, at barnet skal have mødt ordene før, således at ordene giver mening for barnet. Eksempler på sætninger, find selv på flere.

o En lille gris spiser en stor is. o Peter hopper, og Pia ser mange lopper. o Hjemme i min søsters hus bor en lille bitte mus. o Der ligger en maske i Sørens taske.

Memory

Barnet spiller vendespil/memory med rim-kortene. Ved memory styrker man barnets hukommelse.

Dyrerim

Af de to ord, der rimer, er det ene et dyr. Lad barnet finde det.

5

______________________________________________________

Bo – to – ko fest – hest - test skjul – fugl – gul tøve – prøve - løve fange – lange – slange ged – ned – fed ræv – skrev – brev lås – gås – mås piger – siger – tiger krus – hus – mus Lotte – rotte – potte bi – ni – ti Kat – nat – hat spand – vand – and

Rim-historie

Fortæl en rimehistorie: Der var engang en dukke, den ville jordbær plukke. Men de var alle væk, smidt i en gammel sæk. Lad barnet også selv finde på korte rimehistorier. Børn, som kan rime, har opnået en vis bevidsthed om lyde i ord. Barnet kan se bort fra sprogets indhold og fokusere på udtalen (formen), fx at dukke – dukkevogn ikke rimer, men at dukke – plukke gør. Leg med ord der rimer

Hvor mange ord kan I finde på, som rimer på hoppe: soppe, toppe, loppe, stoppe…. Prøv også med: abe, øre, jul, hat, mus…

Stavelser Vi begynder med at klappe vores egne navne og går videre til at klappe alle mulige ord samtidig med, at vi siger stavelserne. Ved at klappe på stavelser får barnet en bevidsthed om, at et ords længde ikke har noget med dets indhold at gøre. Et ord

6

______________________________________________________

bliver ikke længere, fordi det repræsenterer en stor eller lang ting. Nedenfor følger et par lege, som man kan benytte sig af, når man vil vise børn forskellen mellem ords betydning og antallet af stavelser.

Ordpar

Præsenter nogle ord parvis og lad barnet fortælle hvilket ord, der er længst. I eksemplerne nedenfor findes der korte ord, som repræsenterer store eller høje ting, samt lange ord, som repræsenterer mindre ting. Mariehøne – kat melon – kirsebærsten Hus – helikopter skov – fastelavnsris Bog – frimærke dørhåndtag – bil Motorcykel – bus tændstik – bjerg Hav – vanddråbe kattekilling – løve Orddele

Når børnene først begynder at undre sig over ord, kan de snart arbejde med forskellige orddele. At børn er bevidste om ord og orddele er meget vigtigt for læseindlæringen. For at tydeliggøre ordets sammensætning er det en god idé at benytte sig af ordkort og ikke udelukkende gennemføre legene mundtligt. Sammensatte ord

Børnene skal finde to ord, som kan sættes sammen, så der dannes et nyt ord. F.eks. Hest og Sko – bliver til Hestesko. Børnene bliver bevidste om, at man kan lave nye ord ved hjælp af ord, som man sætter sammen.

7

______________________________________________________

”Vend” de sammensatte ord

Børn kan motiveres til at lege med sammensatte ord, så de forandrer betydning, når ordene sættes sammen på en ny måde. Det morer børnene, også når der kommer noget helt andet ud af dem. brandbil – bilbrand fuglebur – burfugl

Motiver barnet til at eksperimentere videre.

Hvad mangler?

Sig et ord højt, men udlad det ene sammensatte ord eller en stavelse. Mim orddelen eller stavelsen. Begynd med sammensatte ord og gå da siden over til stavelser i ord.

katte – (mad) vand – (slange) træ – (sko) snegle – (hus) Begreber – hvad er forskellen?

Børnene skal finde to billeder, som passer sammen, men hvor der er noget, som er forskelligt fra hinanden. F.eks. en bænk med en bold; På det ene kort ligger bolden på bænken og på det andet kort ligger bolden under bænken. Børnene øver sig på begreber, som over/under, foran/bagved…

8

______________________________________________________ Pixeline lær om bogstaver og ord

Et spil hvor børnene kan lære alfabetet. Der er forskellige sværhedsgrader, som er beskrevet på bagsiden af kassen. ABC-ORMEN er mest henvendt til børnehavebørn, hvor de lærer alfabetet og skal lægge bogstaverne i rigtig rækkefølge. Børnene kan også øve sig i at skrive bogstaverne. Hvis børnene viser interesse for det, kan de øve sig i at danne små ord. Dette er en god måde for børnene at lære alfabetet på og ved at skrive bogstaverne, kan de også øve sig i at kopiere.

Lydlege Dagens lyd

Børnene foreslår en lyd, som skal gælde hele dagen. Hvis et barn foreslår en l- lyd, betyder det at alle børn skal lade deres navn begynde med l–lyd. Fx Peter – Leter, Sebastian – Lebastian, Rieke – Lieke osv.

Ens eller uens ord?

Den voksne siger nogle ordpar og spørger, om de lyder ens eller ej. Børnene skal finde ud af, hvad der er forskelligt.

o Sød – sød o Sol – sol o Sang – bang o Mis – mus

9

______________________________________________________ o Blad – blad o Brun – brus o Taske – taske o Blå – slå o Sand – land

Navnelege Navnesange

F.eks. ”Nu sidder Mads på sin stol”, ”Hvad hedder du?” Børnenes navne kan stå så mange steder som muligt rundt omkring i børnehaven.

Barnet skal skrive sit navn på egne tegninger. Vis barnet, at det skal begynde at skrive i øverste, venstre hjørne (skrive- og læseretningen). Sæt evt. et lille kryds. Den voksne skriver børnenes navne på en tavle, børnene går på skift hen og markerer deres navn. Hvert barn skal nu prøve at skrive sit navn under det første. Navneslange

Alle børns navne er skrevet sammenkædet i en slange. Børnene skal nu finde deres eget navn og markere det.

10

Aktivitetsforslag til billedbogslæsning

______________________________________________________

Højtlæsning skal være en god oplevelse i trygt samvær med en voksen. Højtlæsning fremmer læselysten og er et godt redskab til udvikling af lytteforståelse samt ordforråds- og begrebstilegnelsen. Lad din finger følge det læste, det viser automatisk børnenes læseretning. Gennem læsning møder vi det samme ord gentagne gange i mange forskellige sammenhænge. For børnehavebørnene gælder ”lyt” meget til højtlæsning og fortælling”.

Eventyr Eventyrets sprog er et billedsprog fyldt med metaforer, der inviterer barnet til selv at tillægge billedet symbolsk betydning. Eventyrets billedskabende sprog inviterer til at overføre egne ubevidste som bevidste forestillinger og følelser på personer, ting og begivenheder.

Eventyrets mange perspektiver

o eventyret er klart i sin opbygning, klassisk og overskueligt. Fra ”der var engang…” i starten, hvor der hersker ro, orden og harmoni. Eventyrets midte er præget af uro, uorden og disharmoni og slutningen genopretter roen, ordenen og harmonien.

o personerne er oftest entydige og gennemskuelige. De er onde eller gode, gamle eller unge, smukke eller grimme, rige eller fattige. Her er der således ikke kun fokus på spændingsfeltet, som er bygget op omkring disse modsætninger, hvor det gode kæmper mod det onde. Men i lige så høj grad er der mulighed for rent sprogligt at arbejde med modsætninger.

o børnene erfarer ved al fortælling, at sproget er mere end kun noget, der skal tilegnes.

o sproget i folkeeventyret er upoleret, enkelt og råt, og ofte bruges talesprog. Fx den brummende bjørnefar med sin grove stemme: ”Hvem har spist af min grød?” (Guldlok)

11

______________________________________________________

o eventyret rejser og besvarer en række fundamentale

spørgsmål: Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her? Hvad skal jeg i livet? Hvordan kom det onde ind i verden? Hvordan kan jeg bekæmpe det onde?

o eventyret har stærke paralleller til legens fortællinger, kampen mellem det gode og det onde er et kendt tema for alle. Temaet udspilles dagligt i børns leg, f.eks. Supermans eller Harry Potters kampe mod højere, ofte magiske kræfter. Kun ved at udvise mod, styrke og snilde kan det onde bekæmpes. Derfor griber eventyret barnet i dets erfarings- og dannelsesprocesser og bliver meningsgivende.

o Eventyret har mange sproglige finesser. I eventyret ”Rødhætte” overdrives de uhyggelige sider i fortællingen fx i ”ædescenen”. Men husk ikke at reducere for meget i detaljen. Dvs. sætningen, ”bedstemors hus lå ude i skoven ved de tre egetræer en halv times gang fra det hus, rødhætte boede i”, bliver ofte kun til ”bedstemors hus lå ude i skoven”. Brug ligeledes datidsformen i fortællingen. Løber bliver til løb, synger til sang, er til var osv. Disse detaljer støtter barnet i dets egne fortællinger.

Eventyr-bogen

Den voksne læser et eventyr. Snak om billederne og de ting, der sker i eventyret.

12

______________________________________________________

Eventyr i træ

Den voksne kan fortælle et af de 3 eventyr (”De tre Bukke Bruse”, ”Guldlok og de 3 bjørne” og ”Den lille Rødhætte og ulven”) – og bagefter lade børnene fortælle det. Børnene lærer eventyrets verden at kende med Der var engang… og …de levede lykkeligt til deres dages ende. Børnene lærer at lytte, fortælle og får styrket deres følelsesmæssige udvikling, når det er deres tur til at fortælle. Styrker børnenes fantasi.

Læsegrupper Det er en god ide at inddele børnene i mindre grupper på 5-7

børn, som man læser højt for. o Læs for børnene hver dag o Læs de samme historier mange gange o Læs mange forskellige historier

13

Aktivitets forslag til fortælling

______________________________________________________

Fortælling Børn har brug for voksne, som kan fortælle historier. De har

brug for selv at fortælle og blive fortalt ind i en sammenhæng familiemæssigt, kulturelt, socialt og historisk. Det er vigtigt for deres identitetsdannelse, for ved at fortælle skaber vi os selv, hinanden, de andre og giver tilværelsen mening. Den amerikanske kulturpsykolog Jerome Bruner fremhæver, ” et narrativt (fortællende) perspektiv handler mere om at søge sammenhæng, mening og noget, vi tror, er rigtigt. Det handler mere om troværdighed end om gyldighed.” Den voksnes sandhed er blot en af mange. Meningen er, at den voksne overfører sprog til barnet på en måde, der understøtter barnets meningsskabende projekt.

Fortælle-terninger

Barnet smider en terning og skal fortælle en historie ud fra billedet på terningen. Hvis flere børn deltager, kan de sammen lave en historie, hvor et barn begynder med at fortælle ud fra sin terning, og derefter fortsætter et andet barn med at fortælle ud fra sin terning. Start med ”Der var engang” eller ”fortæl om den gang du var lille”. Den voksne fungerer i dette som inspirator og sekretær og skriver børnenes historie ned.

Fordi børnene har en god fantasi, kan historien blive total skør

– og det må den også gerne. Den voksne må ikke ændre, lave om og dermed gøre historien til sin egen.

14

______________________________________________________ Bøger med dyr og køretøjer

Fortæl og snak om billederne. Fortæl om dyrenes liv, hvad hedder de, hvad spiser de, hvor bor de, m.m. Det samme med køretøjerne. Hvad hedder de, hvad bruges de til, m.m.

Fingerdukker

Dukkerne kan bruges til at fortælle historier med. Den voksne kan spille teater for børnene eller børnene kan spille. Man kan vælge et kendt eventyr eller man kan selv finde på en historie. Børnenes fantasi udvikles og de kan øve sig i at fortælle for andre.

15

______________________________________________________

Leg og lær med Dyrene

Puslespillet kan drejes, så man kan bygge 6 forskellige dyr. Bogen beskriver dyrene og deres måde at leve på. Billedkortene bruges til memory. Børnenes kendskab til dyrene udvides, og børnenes observations- og fokuseringsevne styrkes.

Frie fortællinger

”Er det sandt, eller er det løgn?”, på skift fortælles sandfærdige eller opdigtede fortællinger, og der gættes om historien er sand eller bare fri fantasi. Kan f.eks. leges ved måltider eller i rundkredsen. Ikke svare ja eller nej

Et barn stiller de andre børn forskellige spørgsmål. Børnene må ikke svare ja eller nej. Denne leg kræver koncentration både af dem, der spørger, fordi spørgeren skal lokke de andre til at svare ja eller nej, og selvfølgelig også af dem der skal svare, fordi legen lægger op til at anvende mange ord. Det er en god ide, at den voksne vejleder i starten. Fx - kan du lide slik? - er bolden rund? - ser du fjernsyn? - kan du tælle til ti? - kan man spise et bjerg? og mange flere spørgsmål… Sansespil

Børnene kaster terningen og skal herefter finde et billede, som passer til billedet på terningen. Der er næse, øje, hånd, øre, mund og øre/øje. Kaster man fx terningen og den lander

16

______________________________________________________ på en næse, skal man finde et billede, hvor der er noget, der kan lugtes. Lander den på øre/øje, skal man finde et billede, hvor der er noget, som kan ses og høres. Dette er en god måde at lære noget om sanserne på. Vigtigt at få en snak om billederne, så sproget også udvikles.

Billedlotteri

Børnene får hver en plade. Så trækkes et kort, og børnene skal nu finde ud af, hvem der har pladen med det matchende billede. Man kan også snakke med børnene om, hvad er på billederne. Lad evt. børnene trække kortene og lad dem fortælle, hvad der er på billederne. Godt for udviklingen af børnenes koncentration og evnen til at fokusere og observere.

17

Aktivitetsforslag til legeskrivning

______________________________________________________

Der findes mange sjove måder, hvordan børn kan begynde at øve sig på skriftsproget. For at børnene bliver mere opmærksomme på skriftsproget, er det hensigtsmæssigt at sørge for, at ord, bogstaver og tal placeres rundt i lokalet, således at børnegruppen frit kan arbejde med disse både ved at skrive af men også ved at lade sig inspirere. Lad barnet være med til at skrive på tegninger, skrive huskesedler, breve og postkort. Lav evt. en feriebog/dagbog med barnets notater og udklip. Snak om de ting I ser (vejskilte, reklamer, aviser, emballage mm.)

Papir Det er bedre for børnene at bruge linieret papir med god linieafstand, da børnenes ord og tal ellers ”flyver rundt” på papiret.

Kørekort Skriv barnets navn, fødselsdato, adresse samt kørekort til

trehjulet cykel – mooncar – taxacykel eller andre legekøretøjer. Kopier kortet på lyserødt papir, lad barnet ”skrive under” og forsyn det evt. med foto. Hvis det er muligt, skal kørekortet naturligvis plastlamineres.

18

Forslag til andre lege

______________________________________________________

Mundmotorik Blæse sæbebobler med sugerør eller blæse vat hen over et bord, lave forskellige grimasser. Leg at tungen er et lille dyr, der skal gøre rent i sit hus. Gulv, vægge, loft skal vaskes med åben mund, møblerne (tænderne) skal tørres af, og døren skal vaskes indenfor og udenfor.

Skattejagt Gem noget spændende et sted i børnehaven - tegn et skattekort – lad børnene finde ”skatten”.

Kimslege Nogle ting fra børnehaven samles, man kigger på dem og

benævner dem. Når der er lagt et klæde over, må børnene på skift sige en ting, som de kan huske. Gammel leg, som de små er gode til: Sutsko i midten. Hvert barn lægger en sutsko ind i midten og sætter sig på den anden. Et barn skal nu fordele sutskoene til de rette ejermænd.

Samtaleemner Hvorfor går du egentlig i børnehave? - Er det min børnehave,

eller er det din? – Ved I, hvem der arbejder her i børnehaven? – Hvorfor findes der børnehaver og skoler? Stil nogle lidt usædvanlige spørgsmål, det sætter gang i forestillingsevnen.

Maddag eller uge Man kan have en maddag eller -uge i børnehaven med opskrifter, indkøbslister, huskelister, invitationer, bordkort, festsang, taler.

Eksempel 1 : Når der skal købes ind, så lad børnene på skift være med til at udfylde indkøbssedlen. ”Det skal vi have” – ”det skriver vi sådan her” – ”det står ud for nr. 1 – 2 – 3 – 4 – på listen” osv. Lad de samme børn være med til indkøbene, og lad dem være med til at ”læse” indkøbslisten. Eksempel 2 : Mange af de opskrifter, der anvendes i børnehavens køkken kan udformes med tekst og tegninger sammen med børnene. Brug evt. tegninger og fotos fra reklameaviser, når opskrifterne skal udarbejdes. Det er vældig godt at laminere opskrifterne. Lad børnene være med til at finde opskrifterne frem og følge dem.

19

______________________________________________________

Forundringskassen Forundringskassen kan være en stabil kasse af karton i en passende størrelse (evt. hatteæske, skoæske). Kassen udsmykkes og dekoreres, så den er noget helt specielt og gør børnene nysgerrige. Kassen kan rumme mange forskellige ting og bliver derved genstand for mange gode samtaler i rundkredsen.

Forundringskassen kan bruges efter behov, idet børnene: o undrer sig over noget, de ikke kender endnu. o gætter sjove ting. o ser ting fra et aktuelt emne. o indøver evt. forlyde eller stavelser. Her er opgaven at

finde ting som eksempelvis begynder med ”P” eller ord, som har tre stavelser.

o på skift tager kassen med hjem og gemmer noget i den, som de andre børn skal gætte dagen efter.

Med tiden viser det sig, at børnene bliver bedre til at bruge et nuanceret sprog, hvor de bevidst bruger sproget til at beskrive eller finde frem til tingen i kassen. Hvor de i starten ofte blot siger: ”En ko”, kan de senere spørge: ”Er tingen et dyr”? eller ”hvilken farve har den? hvor bor den? findes den i virkeligheden?” og m.m. Det kan også være et forundringsskab med overraskelser, som lægger op til samtaler.

Huskekasse Skriv 20 – 30 sedler med forskellige opgaver. Opbevar sedlerne i en huskekasse. Brug huskekassen som aktivitet med en større eller mindre gruppe børn. Et barn trækker en seddel fra huskekassen. Pædagogen læser, hvad der står på sedlen. Barnet udfører sedlens besked. Sedlerne kan indeholde to til seks forskellige informationer.

Eksempler :

o Stå på ét ben o Slå en kolbøtte o Hold dig på næsen med den ene hånd og på maven med den

anden

20

______________________________________________________

o Gå to gange rundt om bordet, og læg dig så på maven o Sig navnene på to piger og en dreng o Stå på et ben og sig som en hund o Gå fem skridt som en krabbe og tæl højt til fem o Drik et helt glas vand og tæl, hvormange gange du synker o Nævn tre ting her i rummet o Læg dig på ryggen og klap med både hænder og fødder o Luk øjnene, hold hænderne på ryggen og fortæl, hvad din

ven har på Børnene kan selv være med til at udforme nye beskeder. Lad dem se på, at de bliver skrevet. Efterhånden kan børnene selv ”læse” opgaverne.

Sangbøger Lav sangbøger med tegninger og tekst til de sange, der bruges meget i børnehaven. Børnene lærer hurtigt sangene udenad, men de vil gerne synge efter deres egen sangbog. Det er godt at bruge A5- mapper, som sangbladene bliver sat i evt. i plastiklommer. Når en sang eller et vers er lært udenad, kan barnet få en oplevelse af at kunne ”læse” den tilhørende tekst.

Emner, hvor der skal ¤ følelser (venner / kærlighed / sindsstemninger) snakkes, ageres og ( TRIN for TRIN ) skrives

o ”olympiske lege” o eventyr / teater fx ”Den lykkelige familie” af H.C.Andersen o emner fx ”natur” (skoven / træer / blomster, stranden /

muslingeskaller / sten / fugle / fjer / reder) o årstiderne fx ”efterår” (høst af afgrøder, dagenes længde,

bladene falder, temperatur, trækfugle, dyr går i dvale) o ”sjov med maling” o ”cirkus” o ”Afrika”, ”Kina” – eller andre lande med specielle skikke,

boliger, påklædning, mad

21

Litteraturliste

_____________________________________________________

Helle Lindahl : Hva´ska´vi lege?. Gyldendahls bogklubber. ISBN 87-03-00557-7 Dansk Skoleforening for Sydslesvig : Sprog og læsning. Idekatalog for børnehaven 2003