Sociale medie og identitet: performance og selvfortælling

Identitet og sociale medier: performance og selvfortælling

Moderne Identitet 20. september 2011

Kjetil Sandvik, lektor i medievidenskab, Københavns Universitet

Program

• Noget om identitet og sociale medier: om scener for selvfremstillinger og fællesskabsdannelse

• Mindet.dk – re-telling identity!

Det jeg kommer fra Den jeg er Det jeg er på vej

henimod

Fortid Fremtid

Identitet som meningsgivende fortælling: mennesket er altid

spendt ud i en flerfoldig enhed af fortid, nutid og fremtid (Ricoeur)

Identitet, fortælling og tid Kontekst

Her og nu

Storey’s identitywork: roots

Storey’s identitywork: routes

Selvfremstilling, performativitet og de sociale netværksmedier

Vi fremstiller os selv gennem

• iscenesættelser: den måde vi anvender profil-design, billeder, forskellige former for links etc,

• performance: identitetsmarkerende handlinger som updates, postings, kommentarer, holdingsmarkerende ikoner etc.

• Kort sagt: ved at anvende de værktøjer som medieteknologien stiller til rådighed

Udgangpunkt: en medialiseret virkelighed

• Arenaer for selviscenesættelses- og identitetsdannelsesprojekter: IKT skaber nye omgangsformer, nye sociale strukturer, nye fællesskaber.

• identitetsdannelse er ad-hoc-konstruktioner,

• påvirket af og implementeret i den teknologi, der konstituerer netværkssamfundet.

Udgangpunkt: en medialiseret virkelighed

• Stigende grad af fragmentering og globalisering: afstand, tid og rum har ikke længere en fastlagt betydning.

• Radikaliseres med mobilteknologien og internettet.

• Online kontakt med arbejdspladsen, familien, vennerne, købmanden på hjørnet.

• Internettet og mobiltelefonen former den måde mennesker omgås på, nye fællesskaber opstår på og menneskers identitet dannes på.

Al the world’s a stage And the men and women merely players; They have their exits, and their entrances; And one man in his time plays many parts. William Shakespeare: As You Like It

Vores liv er rollespil. Vi må beherske forskellige manu- skripter og agere på flere scener. Skuespilleren kan således være en egnet meta- for for det moderne menneske. Finn Skårderud: Uro

Selv om vi stadig er underlagt biologien og stadig til sidst møder den anden barndom ’uden tænder, uden øjne, uden smag, uden noget som helst’, så indebærer det postmoderne samfunds hyperkom- pleksitet at individet i stigende grad er blevet frisat fra de sociale institutioner, der tidligere definerede dets rolle.

Selvfortælling og selviscenesættelse

• Docusoaps, talkshows, reality-tv og talent-programmer tillige med social software-applikationer (blogs, chats, communities) er alle mediegenre og –teknologier, der kan facilitere selvfortællings- og selviscenesættelses-strategier med det offentlige rum som arena.

• De danner – sammen med allehånde populærkulturelle produkter – matricer som anvendes i vores forståelser, fortolkninger og fortællinger af og om verden og os selv i den.

The personal connection Media as identity props Multiplot: possibility

for personal ’favorites’

Media constituting identity, frames of reference and communities of taste

Sociale netværkssites: individuelle markedsføringsmaskiner

• Man fortæller om sig selv og placerer sig selv i en sammenhæng: det sociale netværkssted fungerer som socialitetsteknologi.

• Det er en måde at konstruere sin identitet på.

• Den måde, du fremviser dig selv i din profil, bliver på den måde vigtigst, fordi man får en plads i verden ved den.

– Stine Gotved (cybersociolog om Myspace)

Tila Tequila som medieret selvfremstilling

Tila Tequila – Myspace Superstar

Myspace Records

Second Life Merchandise-site

Myspace-venner

Medieomtale

Sociale medier som socialitetsværktøjer

• Systemer og materialiteter (ting, medier…) kan skabe nye performative rum og sociale relationer (Sjørslev)

• Sociale medier funger som værktøjer med hvilke vi fremstiller os selv og vore relationer til andre: performativt identitetsarbejde

• Performativ: talehandling

• Performativitet: at udtrykke/skabe gennem handling

Sociale medier som socialitetsværktøjer

• In order to exist online, we must write ourselves into being.

• From the flow of text in chatrooms to the creation of Profiles, people are regularly projecting themselves into the Internet so that others may view their presence and interact directly with them.

• Social network sites take this to the next level because participants there write their community into being through the process of Friending.

• In doing so, they help define themselves and the context in which they are operating.

• dana boyd

Connecto Ergo Sum

• Those who just want a simpler life may choose to unplug, and live off the grid in Idaho.

• But for this particular early-twenty-first-century nodular subject, disconnection would be amputation.

• I am part of the networks, and the networks are part of me.

• I show up in the directories. I am

visible to Google. I link, therefore

I am.

Online fællesskaber • Det giver i mange tilfælde ikke mening at tale

om at online handlinger og fællesskaber skulle være af en mindre virkelig karakter end offline handlinger og fællesskaber.

• De er alle del af den måde vi er organiseret på i en verden som grundlæggende har netværkskarakter.

Ontologisk udvikling

• Cyberspace (1990erne): – Arena for identitetseksperimenter

– Rolleleg under dække af ens avataren (den man optræder som i den virtuelle verden)

– Virtuelle verdener virtuelle fælleskaber

• Online communities (2000): – Lige så mangfoldige og differentierede som offline

fællesskaber

– Ikke klare skel mellem online og offline: fællesskaber kan organiseres og udfolder sig både on- og offline

Ontologisk udvikling

• Cyberspace (1990erne): – Arena for identitetseksperimenter

– Rolleleg under dække af ens avataren (den man optræder som i den virtuelle verden)

– Virtuelle verdener virtuelle fælleskaber

• Online communities (2000): – Lige så mangfoldige og differentierede som offline

fællesskaber

– Ikke klare skel mellem online og offline: fællesskaber kan organiseres og udfolder sig både on- og offline

Kunstig virkelighed og syntetiske verdener?

• Online-verdenerne kan hverken være kunstige eller syntetiske for så vidt de inkluderer levende menneskers handlinger og kommunikation.

• Vi lever i en tid hvor en stadig større del af den måde vi lever og organiserer os på sker som computer-understøttet virkelighed og computerskabte verdener, som fungerer som medier for levende menneskers handlinger og kommunikation.

Forholdet mellem online og offline

• 1990’erne: ’new media’ som en ny mærkelig verden (cyberspace), nu: cyberspace og reallife befinder sig på det samme kontinuum (Lev Manovich).

• Der foregår en hel del interaktion mellem online og off-line sfærer, hvor erfaringer, normer, ideer etc. flyder begge veje mellem disse forskellige verdener.

• Online-miljøer er en del af vor verden, ikke separeret fra den (Jay David Bolter)

Anonymiteten er væk på sociale netværksites

Vis mig din Facebook-profil…

• På sociale netværkssites som Facebook og LinkedIn, hvor vi ikke er anonyme, fremstiller vi os i samsvar med virkeligheden

• (bye-bye, Turkles frie identitetsleg)

• ”Der er gennemgående overensstemmelse mellem brugeres personlighed og deres Facebook-profil, viser undersøgelse fra University of Maryland”

» Trine-Maria Kristensen: Personlighed 2.0

Fællesskab?

• Ultimately it matters less what we call it than how well we understand it

• Nancy Baym

• In thinking about Friendship practices on social network sites, it is crucial to evaluate them on their own terms, recognizing the role of technology and social navigation rather than simply viewing them as an extension of offline friendship.

• dana boyd

?

Fællesskab? • Social organization is increasingly

accomplished through individuals who connect loosely-bounded networks rather than through tightly-bounded networks constrained by geographical locale.

• Barry Wellman: Physical place and cyber-space: The rise of networked individualism

networked collectivism

?

Relationer er det centrale

• Selektivt identitetsarbejde*:

• Man ser sig selv udefra og udvælger det, man vil have andre skal lægge mærke til.

• Selviscenesættelsen er relationel: den retter sig mod dem, der er i ens netværk og ser ens opdateringer etc.

* Johannes Andersen, Aalborg Universitet

Relationer er det centrale

• Især unge brugere af sociale medier skriver om og afbilleder hinanden i udpræget grad

• Det der postes handler ofte om vennerne; om hvor sjovt man har det sammen, hvor meget man elsker hinanden, hvor smukke og dejlige vennerne er…

• Frem for at iscenesætte sig selv, iscenesætter man hinanden.

• Malene Charlotte Larsen: ”Jeg skriver jo ikke selv, at jeg er smuk”, Information 4.-5. august 2012

[…]

• Statusopdateringer handler i høj grad om det samvær, man har offline og den indholdsmæssige kvalitet af venskaberne.

• De unge brugere indgår i hinandens selvfremstilling, og det at have et netværk af værdifulde relationer bliver en vigtig del af selvforståelsen og identitetskonstruktionen.

Fællesskab som løst koblede systemer

• Fællesskab kan basere sig på relationer mellem mennesker, der har kender hinanden godt, såvel som på mennesker, der kun vagt eller slet ikke kender hinanden.

• Vi indgår i adskillige fællesskaber der er konstitueret af forskellige typer af relationer – og de kan alle faciliteres af den samme medieteknologi og samme type socialt software (fx Facebook)

• De kan ikke bedømmes som mere eller mindre værdifulde (tag den, Bauman!), men som værdifulde på forskellige måder

• The strenght of weak ties (Mark Granovetter, 1974).

The strenght of weak ties?

The strenght of weak ties

The strenght of weak ties

Forskellige typer relationer: Facebook

• Den daglige kontakt og synlighed

• Professionelle netværk

• Vedligeholdelse og (re)etablering af sociale bånd

• Sociale aktiviteter

• Kulturelt medborgerskab

Den daglige kontakt og synlighed

39

Professionelle netværk

40

Vedligeholdelse og (re)etablering af sociale bånd

41


42

43


Sociale aktiviteter

44

Sociale aktiviteter

45

Kulturelt medborgerskab

46

Kulturelt medborgerskab

47

Øvelse (kræver bærbar og net)

• Gå sammen 2 og 2:

• 1) undersøg den enes FB væg for identitetsmarkører: hvilken identitetsfortælling skabes

• 2) undersøg den andens seneste 10 updates og spørg om det samme

Forskellige typer relationer: Facebook

• Den daglige kontakt og synlighed

• Professionelle netværk

• Vedligeholdelse og (re)etablering af sociale bånd

• Sociale aktiviteter

• Kulturelt medborgerskab

• Særlige fællesskaber, fx sorgfællesskaber som Mindet.dk

De svage forbindelsers styrke: der vil være meget få i den nære omgangkreds (de stærke relationer) i samme situation når det gælder at have et dødt barn, så der vil ikke være mange at lave fællesskab med. Weak ties strong ties (indenfor en bestemt kontekst : mindesitet)

Mindet.dk

Udgangspunkt i forsknings-projektet ”Sharing Death –

online performances of grief”

Selvfremstilling, performativitet, fællesskab

Mindet er et socialt medie som

• muliggør selvfremstilling: man rammesætter og skriver/iscenesætter en bestemt identitet: Jeg som sørger over den højtelskede som jeg har mistet

• baserer sig på performativitet: man frem/op/udfører sin sorg gennem rituelle handlinger: opdatering af minde-profil, markering af mærkedage, tænding af lys, entries i gæstebøger

• baserer sig på relationer: til den afdøde, til konkrete andre sørgende, til Mindet som fællesskab

53

Guestbook (one for each memory

profile)

Forum wih 26 entries with

different topics

Light a candle (thousands)

950 memory profiles

Established 2000 by private person, taken over 2008 by Danish newspaper

”Døden ender et liv, ikke et forhold”

Dødsfald på Mindet.dk = Dødsfald der efterlader et “HVORFOR?”

• Dødfødte børn

• Børn og unges død

• (Pludselige og tragiske) dødsfald blandt voksne adults

”Små fødder sætter uudslettelige spor”

(overrepræsentation i forhold til dødsstatistikken: ud af ca. 55.000 dødsfald hvert år i DK er færre end 1% bland dem 10 år mens den samme gruppe på Mindet.dk udgør 48% af samtlige individualle minder)

54

55

Mindet.dk som fællesskab: grundlæggende antagelser

Mindet.dk udgør en rammesat, socialt beskyttet online fællesskab hvor individer kan udfolde og få personlig, sociale støtte i deres sorgproces:

• ved at tilbyde et sakraliseret rum og matricer til at performe individuelle fremstillinger af sorg og konstruktion og ritualisering af minder og livsstrategier OG

• ved at sætte scenen for at individer kan være støttende og udvise sympati/empati for andre sørgende og på den måde skabe og opretholde et fællesskab af sørgende mellem de forskellige individuelle brugere af sitet.

56

Writing community into being

Writing community into being

Socialitetsteknologi • Systemer og materialiteter (ting, medier) kan skabe nye

performative rum og sociale relationer

• Vores liv formes af og performes gennem medieteknologi og gennem tilgængelige materialle objekter:

• Mindet.dk er indskrevet i både Web 2.0’s sociokulturelle interaktive virkelighed og i aktuelle materialle, æstetiske matricer som reflekteres i dagens populærkultur (musik, symbolik, metaforer, poesi, etc.)

• Tilsvarende kan iagttages på danske børnegrave hvor populærkulturelle objekter som legetøj, højtidsdekoration og lignende anvendes til at iscenesætte og fremstille fortællinger om barnets og familiens liv og de efterladtes relationsskabende strategier

60

61

Ritualiseringer af døden …og livet • Mens voksenminder og –grave bliver mere og mere veldesignede

steder der kommunikerer om den afdøde,

• et individueret sidste hvilested (ofte eksplicit udtrykt på gravstenen som “Dit endelige hvilested” eller “Hvil i fred”,

Så er børneminderne og –gravene alt andet: de er

• ikke steder for hvile men for sociale praksisser, der reflekterer ønsket: ”bliv hos os”, ”vær levende”; de er dynamiske, ikke monumentale

• Den performativitet som kommer til udtryk her handler om stor smerte og udtrykker materialiserede og ritualiserede overlecelsesstrategier men også livet på sit bedste: i familien, med nye børn, i forsøget på at finde sine fødder som person, som forældre uden barn.

Både børnegravene OG mindesiderne på Mindet.dk handler om at holde mindet og forældrene i live, at holde liver meningsfuldt, et komme videre. Dette er er performative og kreative livsteknologier

62

Performativ ritualiseringsstrategi

• Markering af tid og rum, opretholdelse af de sociale regler på Mindet.dk: at skabe et særligt rum for udøvelse af sorg (“På Facebook, lever jeg mit liv, herinde sørger jeg”)

• Adskillelse fra andre sider ved det sociale liv (”herinde kan jeg tilbringe tid med afdøde”, ”udenfor må jeg spille rollen som fx ansat, kollega…”)

• Ved at logge på Mindet.dk kan brugerne gå ind i et helligt rum hvor de kan bruge tid på at engagere sig i deres tab og i deres reflektsive sorgproces

Det er mediet der skaber mulighederne for at etablere dette sociale rum med nære forbindelser mellem brugerne og med en solid og beskyttende rammesætning: en indstiftelse af forskel mellem et indenfor og et udenfor og med sine ganske særlige regler (dette er vanskeligt at skabe på fx Facebook)

63

Performativ relationsskabende strategi

Fællesskab med de levende

• refleksioner og meta-refleksioner over sørgeprocessen

(forums)

• responser på andres performative sorgudføvelse:

kommentater, men aldrig kritiske, altid støttende::

– Skabe direkte relationer til konkrete personer og deres sorgproces

(gæstebog)/at blive synlig som sørgende (“Rikke, Alberts mor”)

– At tiltale det døde barn på en tilkendegivende og/eller inkluderende måde (se

Smillas sten)

• tænde lys for andre: at bidage til en fornemmelse af fællesskab

Gennem online social interaktion kan de sørgende på Mindet.dk øve sig i at

repræsentere og performe sig selv i forskellige sociale situationer. Den

medieskabte socialitet opleves som intim på grund af den delte sorg og

smerte som (hvilket også er medvirkende årsag) er effektivt afgrænst fra

de sørgendes almindelige sociale liv (et sikkert rum)

64

64

65

Performativ relationsetblerende strategi

Fællesskab med den døde (på de individuelle minde-sider)

• at dele minder om oplevelser med den døde (hvis vedkommende har levet) i fotografisk eller skriftlig form (billeder af fødselsfage og andre begivenheder, “kan du huske da vi plejede at…”

• at dele drømme om hvad som kunne have været (”jeg skulle ønske du havde levet, så du kunne…”). – Nogle gange reflekteret gennem fotografier fra ferier med

levende børn (“din bror og din søster ville have elsket at svømme med dig…)

– Nogle gang transformeres det døde barn til en agent med særlige kvaliteter, så som en skytsengel, familiens gode fe etc.)

• At tænde lys fx ved sengetid, på mærkedage, som skriftemål etc.

Konstruktionen af mindesider konstituerer produktion af relationer til og skabelse af minder om det døde barn gennem matricer, der skaber en kvalificerende social kontekst

66 66

Selvfremstilling og konstruk-tion af tid

• Nu-tid: bearbejdelse af sorgen: identitetsarbejde (bl.a. via fællesskab med andre på Mindet.dk)

• For-tid: enten meget kort eller helt fraværende som faktisk levet tid: dokumenteres meget grundigt håndefaste minder (ting (fetisher): fotografier, tegninger, hånd- og fodaftryk etc.)

• Ønske-tid: konstruktion af et muligt liv som kunne være levet og hvor det døde barn indskrives i fortællingen om det videre liv, om nye børn (søskende): en væsentlig del af sorgarbejdet og af genetablering af et liv.

Timework & ritualizations • The ritual work performed at Mindet.dk is

complex and diverse. However, in this presentation we apply a ‘time’- perspective as our analytical take on these practices

• With the death of very young children time itself

is utterly distorted and the future of the parents is disappearing while the presence is folded into the past leaving the parents in some kind of non-time.

• Parents on Mindet.dk engage in ritualizations in which ‘timework’ plays a huge role and how these practices aims at re-enrolling the parents in a temporal reality where past, present and future exists and can be appropriated, negotiated and, eventually, inhabited.

68

Timework & ritualizations

• Mourning ritualizations at Mindet.dk can productively be analyzed as timework and that by engaging in different kinds of timework at Mindet.dk, the mourners are eventually transforming past into a time they can live with as opposed to past being a time they live in.

• The dead child is transformed from ‘the child that did not live’ causing a paralyzing timer-space of shattered hopes and broken dreams: the family that never came to be, the parenthood that never happened, to a character or agent living its own life in parallel (and with connections to) the new life – the new narrative – of the parents.

• The parents do this by narrating the life and death of the lost child and by performing parenthood

69

3 phases of Grief

3 different chronological phases of grief can be identified at Mindet.dk.

• 1. Establishing a memory profile at Mindet.dk

70

Preparing for parent-hood

Parents-to-be Imagining/expecting

parenthood

Past Present Future

Life as a signifying structure

Preparing for parent-hood rendered

meaningless Parents-not-to-be

Expextations of parenthood lost

Past Present Future

X

The collapse of life as a signifying structure

3 phases of Grief

We suggest that 3 different chronological phases of grief can be identified at Mindet.dk.

• 1. Establishing a memory profile at Mindet.dk

• 2. Staying alive and performing parenthood

• 3. New narratives/new directions in life

73

Plans that had to change, invented

memories

Parents to a dead child (and maybe to

new children)

Expectation of a new future for the living and a subjunctive

future

Past Present Future

The parallel life of the dead child, which is being remembered, adressed and assigned special

qualities by the living (the parents and others)

Time-space of the dead

Documentation: a very short life (if any) is turned into thoroughly narrated life (or moment in time) in order to change a narrative which

you can’t make sense of (the paralyzing “WHY?!?!”) into a narrative which you can related to and cope with: establishing the narrative of the

child (you were here, you were someone) into a creative agency for further life: narratives of the future

Spending time


memories


new children)


future

Past Present Future







The dead child is turned into a superhuman agent living in a parallel universe that can be approached in a dialogic way – and is used as a

positive force (even though it still hurts…).

Spending time


memories


new children)


future

Past Present Future









They who lights candles after 4 years writing: today was dad’s birthday and you should have been here and the day was horrible because you weren’t, will continue having a hard time coping and the past is still an

unescapable space of loss and grief.

Spending time


memories


new children)


future

Past Present Future









They who lights candles after 4 years writing: today was dad’s birthday and you should have been here and the day was horrible because you weren’t, will continue having a hard time coping and the past is still an

unescapable space of loss and grief.

They who lights a candle after 4 years but instead writes: today was dad’s birthday and it was wonderful that you were smiling down at us from

your little cloud in heaven. It made dad happy – they have moved on and have transformed the loss/the lost child into a creative force inventing

new narratives, new memories.

Spending time

Performative time-making

• The restoration of life – of the present – as a meaning-making entity

• by ways of re-working and re-telling the past

• in order to re-invent the future

• thus transforming it into something else than a paralyzing factor,

• and by applying the subjunctive aspects of ritualization inscribing the loss and memories of the child and its potential future as a bearable part of the life to be.

78

Documents

Sociale medie og identitet: performance og selvfortælling