�

SocialiT NyTMagasinet om digital kommunikation i den sociale sektor # 3 2007

Knowledge Lab på SDU satser stort på social- og sundhedsteknologi

- Mere forskning i effekten af Bosted Systemet

Turbo på udviklingen - Nu er Bosted Systemet

både her & dér

Tilbudsportalen i overhalingsbanen- På vej mod offentlig standard

Årets Fynske IT-Pris - Team Onlines direktør

hædret for Bosted Systemet

Målsætning og opfølgning giver overblik

- Myndighedsmodul kan sikre kvaliteten

God Social Praksis - Slip din viden løs!

i-meta holder flyttedag

TV-Særsyn i luften igen- Det er vel også en slags Social IT?

Data skal flyde uhindret - SOA revolutionerer den

offentlige forvaltning

�

Social iT-NyT er et nyhedsbrev, som udgives af Team Online A/S. Bladet har som formål at holde beslutningstagere og institutionslederne på de sociale institutioner løbende orienteret om mulighederne for digitalisering og kom-munikationen i den sociale sektor.

Ansvarshavende redaktør:Direktør Michael Sandal

Redaktion:Michael SandalMaria Hardt-MadsenStine Pontoppidan Myltoft

Tekst:Bureau4

Layout:Mouret Publishing

Tryk:Kerteminde Tryk Odense A/S

Social iT-NyT er gratis og kan rekvireres ved henvendelse til bestilling@socialIT-NYT.dk.

Team Online A/SMiddelfartvej 9-115000 Odense CTelefon 66 17 73 13Fax 66 17 73 18E-mail info@teamonline.dk

www.teamonline.dk

Forsidefoto:Årets Fynske IT Pris, ”Gyngen”, er skabt af kunst-neren Kjeld Moseholm.

Mens vi venter på kvalitetsreformen…Knapt har den sociale sektor sundet sig oven på strukturreformen, før den næste store reform anes i kimingen, nemlig

kvalitetsreformen.

Men hvor institutionerne i højere grad var reduceret til brikker i det store spil om at skabe bæredygtige kommuner og

nedlægge amterne, så handler kvalitetsreformen netop om det, som ordet siger, kvalitet.

Jeg har personligt haft mulighed for at deltage i to af regeringens arbejdsgruppemøder om kvalitetsreformen, og det

har været meget opløftende at høre, hvordan samtlige ansvarlige ministre er parate til at digitalisere og dermed forbedre

arbejdsbetingelserne for de ansatte i den offentlige sektor, så de får mulighed for at yde en bedre og

mere sammenhængende service – uden at dø af stress.

Regeringen siger selv, at den offentlige sektor skal være den mest innovative og dyna-

miske i verden. Borgerne skal være tilfredse med de ydelser, de får, og de offentligt

ansatte skal kunne være stolte af deres arbejde. Et af midlerne skal blandt andet

være en bedre tilrettelæggelse af arbejdet, så medarbejderne bliver aflastet og får

mere tid til omsorg. Her peger regeringen direkte på de resultater, som sociale

specialinstitutioner har opnået ved at digitalisere deres arbejde med dokumenta-

tion og effektmåling i Bosted Systemet, hvor der frigøres tid fra administration til

omsorg og skabes bedre overblik over den enkelte borgers særlige behov.

Men ud over kvalitetsreformen er der mange andre spændende tiltag, som

netop nu er med til at skubbe på digitaliseringen af den sociale sektor. Det gælder

statslige projekter som Tilbudsportalen, der nu for alvor er kommet i luften og vi-

densdatabasen God Social Praksis, der digitalt skal formidle de bedste eksempler på,

hvordan man har løst en række opgaver på det sociale område.

Jeg håber, at dette 3. nummer af Social IT NYT kan være med til at give et overblik

over nogle af de mange bolde, der er i luften – og inspiration til at løfte de kommende

opgaver.

God fornøjelse med læsningen

Direktør Michael Sandal

[dette nummer]

onlineTeam as

– f r a t a n k e t i l h a n d l i n g

�

Knowledge lab satser på social- og sundhedsteKnologi

- mere forskning i effekten af bosted systemet

[v idensbaseret udvikling]

Knowledge lab på syddansk universitet indleder nu et offentligt privat projekt-samarbejde med team online for at få skabt mere og ny viden om effekten af digitalisering af den sociale sektor. det sker i form af en fælles ansøgning til erhvervs- og byggestyrelsens program for brugerdreven innovation på det social- og sundhedsteknologiske område. - sammen vil vi gerne samle et konsortium, der på et vidensbaseret

grundlag kan være med til at forbedre og effektivisere kvaliteten i den offentlige sektor. udfordringen er på én og samme tid at dokumentere den sociale indsats bedre, så vi får skabt mere kvalitet i ydelserne, og samtidig flytte resurser fra administration til pleje og omsorg. Men her er bosted systemet jo et godt eksempel på, at det faktisk kan lade sig

gøre i tæt dialog med borgerne, siger direktør for Knowledge lab, adjunkt niels henrik helms. samarbejdet indebærer, at der søges om midler til en række projekter, der sammen skal sætte fokus på afklaring og udvikling af sociale kompetencer, dokumentation og målsætning og omverdenskommunikation. - Vi skal have skabt større viden om og konkrete redskaber til opsamling, deling og udvikling af viden med udgangspunkt i brugerne, så fremtidens it-løsninger opfattes som en positiv støtte frem for en ekstra byrde i hverdagen, siger niels henrik helms. som forskningscenter på sdu kan Knowledge lab sikre, at de projekter, der sættes i gang, følges af uafhængige forskere, at selve projekterne under-støttes af centerets egne forskere, og at der bliver skabt mulighed for at inddrage anden form for relevant forskningsekspertise fra andre dele af universitetsverdenen. For team online er det en meget spændende mulighed: - som privat virksomhed er det en enestående chance at kunne indgå i samarbejde med forskerverdenen, så vi både kan udvikle vores metoder og produkter, men også får mulighed for yderligere at dokumentere effekten af f.eks. bosted systemet, siger direktør Michael sandal, team online.

Om Knowledge LabKnowledge lab på syddansk universitet blev etableret i oktober 2002 som ét af fire it-kompetencecentre i Jylland og på Fyn. Formålet med centeret er at skabe et bedre samarbejde mellem den it-relaterede forskning på universiteterne

og private og offentlige virksomheder samt organisationer. centerets kerneydelse er forsknings- og udviklingsprojekter i samarbejde med private og offentlige virksomheder og institutioner. - Vi bygger bro mellem forskning og samfund. Mange opgaver løses af vores faste medarbejdere. andre opgaver løses ved, at Knowledge lab bygger bro til forskere på sdu. på den måde passer det kommende projektsamarbejde med team online optimalt til vores formål, fokusområde og forskningsresurser, siger direktør for Knowledge lab, adjunkt niels henrik helms. Læs mere om Knowledge Lab på www.knowledgelab.dk

[Videnskabsminister helge sander]

“Vi skal blive endnu bedre til at sikre, at de offentlige digitale løsninger giver kvalitet og fleksibilitet for borgere og virksomheder. og vi skal arbej-de for, at alle danskere kan, vil og tør udnytte de muligheder, som digitaliseringen skaber

”Programmets formål er at styrke udviklingen af nye produkter, service-ydelser, koncepter og processer i såvel virksomheder som offentlige institu-tioner på grundlag af et bedre kend-skab til kunder og brugeres behov.

Brugerdreven innovation handler om at afdække kunder og brugeres behov ved hjælp af systematiske og videnskabeligt baserede metoder, fx inden for antropologi og sociologi. Mange danske virksomheder er gode til at anvende og udvikle teknologi og skabe en forretning omkring produkter og services, men kun få benytter systematiske og videnskabe-lige metoder til at afdække fremtidige brugerbehov.

I den offentlige sektor kan systematisk brug af metoder til brugerdreven in-novation være redskab til at inddrage brugere, herunder medarbejdere, samt borgerne i udviklingen af nuværende og fremtidige offentlige serviceydelser.”

Læs mere om programmet for brugerdreven innovation på www.ebst.dk/brugerdreveninnovation.dk

�

[strategisk udvikling]

turbo på udViKlingen

nu er bosted systemet både her & déri takt med at flere og flere bosteder og institutioner i danmark har valgt at indføre bosted systemet, vokser visionen for fremtiden - Visionen er nu ganske enkelt at skabe verdens bedste socialpædagogiske it-værktøjer baseret på brugerdreven innovation for at sikre en kvalitetsudvik-ling i den offentlige sektor med borgeren i centrum, blandt andet med udgangs-punkt i bosted systemet, siger direktør Michael sandal, team online a/s, der står bag systemet, der nu dækker tre regioner og de første 11 hele kommuner i landet. For at nå det ambitiøse mål arbejder team online på flere niveauer med at udvikle bosted systemet.

På institutionenpå den enkelte institution arbejder team online tæt sammen med ansatte og ledelse for til stadighed at kende institutionernes behov og udvikle de moduler, der dækker de grundlæggende arbejdsgange og aktuelle behov.

I lokalområdetpå lokalt niveau samarbejder team online tæt med odense Kommune. - det gør vi, ikke bare fordi vi selv har hjemme i byen, men også fordi odense Kommune er hjemby for gode samarbejdspartner som center for sundhedstelematik, Medcom, styrelsen for specialrådgivning og social service, og fordi kommunen satser fuldt og helt på udvikling af social- og sundhedstek-nologiske løsninger. satsningsområdet er ligefrem skrevet ind i kommunens nye erhvervs- og vækststrategi, siger Michael sandal.

I regionernepå regionalt plan har team online hidtil haft et tæt samarbejde med blandt andet Vejle, Fyns og århus amter om at udvikle sammenhængende digitale løsninger på det sociale område. samarbejdet fortsætter nu med blandt andet region syddanmark, region nordjylland og region Midtjylland om udvikling af en elektronisk social Klient Journal, esKJ. esKJ er en virtuel overbygning på de enkelte institutioners bosted system. desuden er team online aktiv partner i flere regionale projekter, blandt andet projekt sammenhængende Klient Forløb, der er et projekt i klyngesamarbejdet, det sunde liv, under region syddanmark og i arbejdet med at udvikle et social- og sund-hedsteknologisk klyngesamarbejde med udgangspunkt i projekter sammen med Knowledge lab på syddansk universitet.

I Danmarkpå nationalt plan deltager team online i arbejdet med at udvikle den sociale sektor i regeringens udvalgsarbejde vedrørende kvalitetsreformen, hvor ministerudvalgene har bemærket, hvilken rolle systemer som bosted systemet kan spille for digitalisering af social- og sundhedssektoren. regeringen vil fremme den brugerdrevne innovation i den offentlige sektor. der skal sættes større pilotprojekter i gang inden for fx børne-, ældre-, sundheds- og handicapområderne. i forlængelse af arbejdet med den kom-mende kvalitetsreform ventes regeringen desuden at iværksætte en massiv markedsføringsindsats og andre understøt-tende tiltag med henblik på at fremme udbredelsen af socialfaglige it-systemer for at flytte ressourcer fra administration til behandling, pleje og omsorg.

regeringen vil også gerne fremme udvik-ling og udbredelse af nye arbejdsformer og teknologier, der giver bedre kvalitet og mere tid til borgerrettet service og peger på, at it-systemer på handicapinstitutionerne for eksempel kan frigøre tid fra admini-stration til omsorg, give medarbejderne et bedre overblik over den enkelte borgers særlige behov og målrette den daglige indsats. desuden vil socialministeriet arbejde for, at der skabes et bedre grundlag for etablering af it-understøttelse af den kommunale sagsbehandling. det kommer blandt andet til at ske i form af et projekt, hvor socialministeriet, Kommunernes landsforening, danske regioner og en række udvalgte kommuner og socialfaglige institutioner deltager. - i alle disse aktiviteter spiller bosted systemet naturligvis også en central rolle, siger Michael sandal.

I verdenpå internationalt plan deltager team online i udviklingen af et koncept for et eu-projekt, consoc. - Formålet med projektet er at tage fire velfungerende it-systemer og udvikle dem, så de kan bruges på tværs af eu’s lande-grænser, siger Michael sandal. i første omgang er fire europæiske lande med i konceptet, nemlig danmark, Finland, estland og spanien. - det er også meget spændende, at syddansk universitet nu udvider sit samarbejde med universitet i Kiel. det åbner helt nye muligheder for at dele viden om, hvordan vi får udviklet de bedste systemer ikke bare til det danske marked men også til for eksempel tyskland og andre eu-lande, siger Michael sandal.

�

turbo på udViKlingen

nu er bosted systemet både her & dér

UDDRaG af ODENSE KOMMUNES VæKST-STRaTEGI

I Odense Kommunes Vækststrategi hedder det blandt andet, at regionen rummer forsknings-, uddannelses- og erhvervskompetencer inden for føde-varer, gastronomi, ernæring,planter til sundhed og traditionel medicin samt særlige kompetencer inden for IT-systemer på det sociale område. Kommunens generelle målsætning på det informationsteknologiske område er derfor, ”at brugen af IT i Odense skal være på højeste internationale niveau, og IT skal indtænkes ”på tværs” og skabe nye, utraditionelle sammen-hænge mellem uddannelser, oplevelser, forskning, produktion osv.”

Kommunens delmål

• IT-anvendelse skal øges i forbindelse med kompetenceudvikling

• fokus på social- og sundhedstek-nologier - projekter med videnopbyg-ning, udvikling og anvendelse i og på tværs af sektorerne

• fokus på digital oplevelsesudvikling - turisme, kultur, sport osv. hører ind under her

• fokus på IKT i forretningsprocesser - sourcing, business intelligence, industriel IT m.m.

�

- det vil være intet mindre end et gennembrud for digitaliseringen af den offentlige sektor. så står vi nemlig for første gang med en officiel definition af begreberne i en hel sektor. dermed vil den sociale sektor have overhalet såvel miljø- som sundhedssektoren, som den første sektor, hvor det er lykkedes at ska-be enighed om begrebernes betydning, siger Kurt g. nielsen, der er styrelsens projektleder på tilbudsportalen.

Folketingets beslutninghøringen gennemføres af it- og telestyrelsen fordi Folketinget den 2.

juni 2006 besluttede, at det offentliges brug af informationsteknologi skal være baseret på åbne standarder. Folketinget bad samtidig regeringen om at indføre og

tilbudsportalen i overhalingsbanen på VeJ Mod oFFentlig standard

[offentlig standard]

Kurt. G. Nielsen

i styrelsen For specialrådgiVning og social serVice Venter proJeKtleder Kurt g. nielsen

i disse dage spændt på resultatet aF en oFFentlig høring, der sKal aFgøre oM tilbuds-

portalens begrebsapparat Får status aF oFFentlig standard.

[udviklingshæmning]

“- intellektuel/kognitiv for-styrrelse, der er karakteriseret ved langsom eller manglende udvikling, enten inden for bestemte områder af psyken eller mere generel mental retardering

fOTO

: BIz

zKIT

/SO

cIa

l IT

�

tilbudsportalen i overhalingsbanen på VeJ Mod oFFentlig standard

vedligeholde et sæt af åbne standarder, der kan tjene til inspiration for øvrige offentlige myndigheder senest den 1. januar 2008, eller så snart det er teknisk muligt. - da vi skulle etablere tilbudsportalen, gjorde vi derfor en stor indsats for at af-dække, om der fandtes lignende portaler på det sociale område og eksisterende definitioner af de forskellige begreber. Men det var ikke tilfældet. der var for eksempel ikke enighed om betydningen af ord og begreber på tværs af kommu-ner, amter og sektorer, forklarer Kurt g. nielsen. derfor udviklede styrelsen for specialrådgivning og social service dels den tekniske del af tilbudsportalen baseret på åbne standarder, dels et begrebsapparat med entydige definitioner på målgrupper, tilbud og ydelser på det sociale område. dermed var der sat ord og definitioner på begreber fra den sociale verden som udviklingshæmning, plejefamilie og værksted. - nu venter vi bare på udfaldet af høringen. Vi ved, at leverandører som KMd og team online har accepteret vores begrebsapparat og standarder og indarbejder dem i deres systemer, så nu er vi spændt på, om der vil være indven-dinger fra andre leverandører eller myn-digheder, siger Kurt g. nielsen, der mener, at en blåstempling af tilbudsportalens begrebsapparat vil få stor betydning: - både offentlige og private systemud-viklere vil fremover vide, hvad begre-berne dækker over, når de udvikler deres software, og det får stor betydning for dataudveksling mellem systemer i den enkelte sektor og mellem for eksempel social- og sundhedssektoren, hvor der nu forhåbentligt bliver tale om en fælles overordnet ramme for begreber på det sociale område, der jo også rækker ind over sundhedsområdet, siger Kurt g. nielsen, der i øvrigt er ganske tilfreds med tilbudsportalens første levetid.

Flyvende start for Tilbudsportalenden 1. januar 2007 var den officielle åbningsdag for tilbudsportalen, der rummer alle relevante oplysninger om

offentlige og private sociale tilbud for ud-satte unge og voksne samt handicappede. Fra den 1. april har myndighederne des-uden være forpligtiget til kun at anvende tilbud, der ligger på tilbudsportalen. det er kommunerne og regionerne selv, der har ansvaret for, at ovennævnte offentlige og private tilbud er at finde på portalen. -

Jeg må indrømme, at især den sidste regel i sundhedsloven har skabt hektisk aktivitet siden nytår, siger Kurt g. nielsen. Ved åbningen havde landets 98 kommuner og fem regioner nemlig kun godkendt og indberettet seks tilbud. i april var det tal steget til over 4800 godkendte ydelser. - Kommunerne har haft meget travlt og svært ved at afsætte tid til at fokusere på opgaven, der har været stor. Mange kendte end ikke deres leverandører, som de jo overtog fra amterne. det gør naturligvis opgaven tidskrævende, når de skal indsamle og godkende over 200 oplysninger om den enkelte leverandør, så alene arbejdet med at kvalitetssikre de mange data i indberetningerne har været omfattende. Men jeg synes, at myndighe-derne har tage opgaven positivt, og jeg er

sikker på, at de fleste nu oplever, at de står med et redskab, som de har savnet, og som giver dem 10 gange så mange oplysninger tilbage i forhold til, hvad de selv skulle levere, siger Kurt g. nielsen, der har haft møder med næsten hver enkelt kommune og samtlige regioner for at forklare om tilbudsportalen. næste skridt bliver at informere kom-munerne om, hvordan de kan få endnu mere udbytte af oplysningerne i portalen. - det er muligt at integrere alle de oplysninger, der ligger tilbudsportalen, i kommunernes og regionernes egne sagsbehandlingssystemer. det tilbud er vi nu ved at formidle samtidig med, at vi nu også tilbyder at levere en statistikbank til kommunernes egne visitationsenheder. det er tiltag, som vil være med til at vise endnu tydeligere, hvordan tilbudsportalen gør det lettere at finde og sammenligne leverandørerne af de sociale ydelser, siger projektleder Kurt g. nielsen, tilbudsportalen. Prøv selv Tilbudsportalen på http://tilbudsportalen.dk/portal

[offentlig standard]

[plejefamilie]

“botilbud til børn og unge hos familie, der er godkendt som generelt egnet af kommu-nalbestyrelsen i den stedlige kommune

[Værksted]

“ aktivitets- og samværsind-sats, der har til formål at støtte og vejlede en person i at indgå og deltage i værkstedsaktivi-teter

�

[xxxxxxxxxxxx]

�

[serviceorienteret arkitektur]

SOa-PRINcIPPER

• forretningsprocesser skal diktere IT-udviklingen og ikke omvendt.

• IT-løsninger skal kunne bruges på tværs af myndigheder, systemskel og platforme.

• IT-løsninger skal kunne genbruges og integreres med nye generationer af IT-løsninger.

• Data skal være tilgængelige på tværs af forvaltninger. • Det offentlige bør betragte data som fælleseje, så længe det

sker uden fare for privatlivets fred og rigets sikkerhed.

læs en udførlig beskrivelse af Soa på www.oio.dk/arkitektur/nyheder/nyhedsarkiv/soapjece

soa skal revolutionere den offentlige forvaltning serViceorienteret arKiteKtur sKal ForVandle den oFFentlige ForValtning til én saMlet

organisMe, der Kan transportere data uhindret på tVærs aF alle sKel.

bedre service for borgerne for færre penge. det er en af ambitionerne bag digitaliseringen af den offentlige sektor, men hvordan ændrer man en bred og vidtforgrenet offentlig forvaltning, så effektiviseringerne rent faktisk kommer hjem? principperne for den store digitalise-ringsmanøvre er nu blevet samlet i de såkaldte soa-principper, der beskriver den ideelle tilstand for en digitaliseret offentlig forvaltning. - Færdselsstyrelsen bruger i dag op til 8 uger på at give en tilladelse til at køre med gods. det er en proces, der involve-rer mange data, men med it-systemer der overholder soa-principperne, kan

sådan en tilladelse udstedes på ganske få dage. det fortæller chefkonsulent søren peter nielsen, der er it-arkitekt i center for serviceorienteret infrastruktur hos it- og telestyrelsen.

Kodeord SOAsoa er forkortelsen for serviceorienteret arkitektur, og principperne bag soa skal ændre måden at sammensætte it-løsninger på. i stedet for at have et til flere systemer for hver forvaltnings-enhed, skal systemerne sys sammen i ét system, der kan udlåne services på tværs af forvaltninger. - at integrere de systemer man har i forvejen, er i dag ofte dyrere end at anskaffe sig nye. it- og telestyrelsen har derfor i de sidste tre år brugt energi på at skabe større sammenhæng og åbne for, at data kan udveksles på tværs af den offentlige sektor. og det er det, soa-principperne handler om, fortæller søren peter nielsen. i stedet for at abonnere på en samlet it-pakkeløsning, en softwarelicens, kan forvaltningen købe enkelte services, der understøtter enkelte forretningsproces-ser. det er så meningen, at disse services

skal kunne kombineres på forskellige måder, ligegyldigt hvilken kontekst de indgår i. når forretningsprocesserne ændrer sig, indkøber forvaltningen nye services, der kan kommunikere med og bygge ovenpå de gamle.

Data er fælleseje - strukturreformen og kravet om effektivisering gør, at den offentlige forvaltning hele tiden har behov for at udvikle sig, og dér kommer it-struk-turen ofte i vejen, fordi den er for fast, fortæller søren peter nielsen og henviser til den lukkede silostruktur, der nogen gange præger it-systemer. - digitaliseringsgevinsten kommer hjem, hvis vi opnår en situation, hvor det kun er nødvendigt at indtaste data én gang, og hvor de, der har retmæs-sigt brug for dataene, også får adgang til dem. det er selvfølgelig en ideel situation, men soa-principperne er med til, at vi kommer den situation nærmere, fortæller it-arkitekt søren peter nielsen. Bosted Systemet understøtter SOA, og du kan læse mere om SOA-principperne på Offentlig Information Online, www.oio.dk

�0

[myndighedsmodul]

Målsætning og opfølgning giver overblik- MyndighedsModul Kan siKre KValiteten

Fredag eFterMiddag. KloKKen nærMer sig 15.30, og eMbedslægen er så sMåt på VeJ til at

aFslutte en lang uges arbeJde. inden hun går ud aF døren, tJeKKer hun lige sin pc.

-hMM, der er iKKe noget unorMalt Ved MedicinForbruget og Færre tilFælde aF

MagtanVendelse i denne uge end i sidste uge på de sociale institutioner i hele regionen.

Med en lille håndbeVægelse Kaster hun pandehåret til side og KliKKer tilFreds på

Musen, så sKærMen går i sort. eMbedslægen tager et hastigt bliK rundt i Kontoret, inden

hun går ud aF døren. alt tegner til en rolig weeKend.

lyder det som science fiction eller et big brother-mareridt? det er ingen af delene. For i dag er der ingen undskyld-

ning for, at de ansvarlige ikke kender den aktuelle status på løsningen af lovpligtige opgaver på landets institutioner, uanset om det er sociale institutioner eller sundhedsinstitutioner. det er fx muligt til stadighed at have et totalt overblik over antallet af tilfælde af magtanvendelse, unormale mønstre i medicinering og manglende opdateringer i lovpligtige handleplaner, herunder mål og delmål. på alle institutioner, som anvender bosted systemet, er disse data registreret i systemet. hvis f.eks. en medarbejder mangler at følge op på et delmål for en beboer, så får vedkommende en med-delelse på sin skærm, et par dage inden den aftalte tidsfrist udløber, en alarm på dagen og endnu én når fristen er overskredet. på medarbejderens skærm-billede med udestående opgaver skifter

opgaverne ganske enkelt farve fra grøn til gul til rød. Funktionaliteten kan helt uproblematisk anvendes, så afdelingslederen på samme måde får en lignende serie af advarsler, hvis f.eks. en vis procentdel af de lovplig-tige handleplaner for hele afdelingen ikke er opdateret til tiden. hvis afdelingsle-deren ikke tager initiativer, der ændrer situationen, vil advarslen automatisk gå videre til institutionslederen, når en vis procentdel af den samlede institutions handleplaner ikke er opdateret - og så fremdeles. tilsvarende vil embedslægen i en region altså kunne se, om der er et usædvanligt mønster i medicinforbruget på områdets institutioner og tage sine forholdsregler. - et sådan early warning- system giver også rette vedkommende mulighed for at bore sig hele vejen ned gennem systemet og se den eller de konkrete sager, som er årsag til, at systemet er gået fra grønt til rødt niveau. på den måde er det muligt at følge med i, om et område/opgave har den rette ledelsesmæssige opmærksomhed og eventuelt få sat det rigtige ledelsesmæs-sige fokus på opgaven, siger direktør Michael sandal, team online.

��

[myndighedsmodul]

Myndighedsmodul på vej

handleplaner, Mål og delMål> handleplanen med tilhørende mål> delmål med evaluering> dagsrapporter på delmål

resultatMåling> ind/udskrivningsstatistik> Forløbsstatistik

Medicinregistrering> oversigt over aktuelle recepter> oversigt over udleveret medicin over en periode> oversigt over udleveret pn medicin over en periode

MagtanVendelse> indberetning af magtanvendelse

pleJeplaner> oversigt over plejeplaner> oversigt over opfølgning på plejeplaner

ydelser> oversigt over ydelsestilbud på institutionen> oversigt over hvilke borgere, der får hvilke ydelser> afregning til kommuner i forhold til køb af ydelser

aFregning> huslejeberegning> ydelsesregistrering – service – og betalingsydelser> tomplads- og ventetidsinformation

team online vil derfor i samarbejde med kommuner og regioner tage hul på at udvikle et egentligt myndighedsmodul med udgangspunkt i forvaltningernes indsatsområder og opsætte en række faste målepunkter i handleplanerne for at lave målinger inden indsatsen påbegyndes, for på den måde at skabe overblik både i selve forløbet og til brug for evaluering og dokumentation af indsatsen som en overbygning på bosted systemets eksiste-rende resultatmålings-modul.

i Forbindelse Med arbeJdet Med at autoMatisere indberetningen Fra bosted systeMet til

tilbudsportalen bliVer tilsynsopgaVen nu tænKt Med ind i løsningen.

bosted systeMet Kan neMlig allerede i dag leVere en ræKKe data til brug For ledelses-

inForMation soM F. eKs:

��

[v iden til udvikling]

www.videncentre.dkVidencentre.dk er en samling statslige videnscentre samt beslægtede centre, der indsamler, bearbejder og formidler viden inden for hvert sit handicapområde og yder rådgivning til kommunerne.

www.handicapportalen.dkhandicapportalen samler alle typer af information på handicapområdet. ligegyldigt hvad du leder efter, kan du komme på sporet af det her. Fra jobbank til boligguide, byture og badeværelser, alt sammen designet til handicap.

www.kvalitetsdatabasen.dkKvaliteten i det sociale arbejde er usynlig, hvis vi ikke ved hvor, vi skal kigge hen. Kvalitetsdatabasen er sat i verden for at samle alle dokumentations- og kvalitetsudviklingsprojekter indenfor det special- og socialpædagogiske område til fri afbenyttelse.

genvej til viden skal sikre digitaliseringen af det sociale område

struKturreForMen er en oMorganiseringsøVelse, der ligner den situation, erhVerVsliVet

beFandt sig i, da begrebet Vidensdeling bleV opFundet.

www.sus.dk socialt udviklingscenter sus er en uafhængig, almennyttig organisation, som løser opgaver i forhold til socialt udsatte mennesker - nationalt og internationalt. på siden kan man læse om organisatio-nens projekter mm.

www.socialtlederforum.dksocialt leder Forum er en landsdækkende forening for bo/samværs/aktivitetstilbudfor udviklingshæmmede, repræsenteret ved lederen af tilbudet.

www.godsocialpraksis.dkFormålet med databasen god social praksis er at tilvejebringe et redskab til udvikling ved at samle de bedste kommu-nale eksempler på god social praksis og gøre dem tilgængelige, så alle kan lære af hinanden.

efter massive nedskæringer og omorga-niseringer opdagede virksomhederne, at de havde glemt at få al den viden med sig, som de forflyttede eller fyrede medarbej-dere sad inde med. Men da var det for sent. Knowledge

Management eller vidensdeling blev måden at forhindre, at det skulle ske igen. i forbindelse med kommunalreformen er begrebet vidensdeling igen blevet rasende aktuelt, men de sociale institutioner er heldigvis bedre rustet i dag, end virksom-

hederne var i 90’erne, og resultaterne er ved at indfinde sig. Vi har samlet nogle få eksempler på steder, hvor man kan hente og dele viden på nettet:

��

[den bedste viden]

god social praKsis

– slip din viden løsdatabasen www.godsocialpraKsis.dK er et udViKlingsredsKab, der saMler de bedste

KoMMunale eKseMpler på god social praKsis og gør deM tilgængelige, så alle Kan lære aF

hinanden.

- god social praksis er en vidensbank og en værktøjskasse, hvor man kan hente kvalificeret inspiration og nytænkning, når man skal i gang med en kommunal opgave. Ved et par klik kan man hente erfarin-ger fra andres arbejde, ofte udviklet over lang tid og med betydelig arbejdsindsats. det fortæller projektleder niels aagaard, styrelsen for specialrådgivning og social service.. eksemplerne i databasen, der åbner officielt den 30. april, vil være nøgternt, systematisk og konkret beskrevet med angivelse af redskaber og metoder, så de umiddelbart er til at anvende. det kan være eksempler om god sagsbehandling, ledelsesinformation, tværsektorielt samarbejde, borgerinddragelse, politik-udvikling, faglig udvikling, attraktive arbejdspladser og dokumentation.

Hjælp til forandring og udviklingForandring og udvikling vil præge det sociale område i de kommende år. god social praksis bidrager til processen med brugbar viden og værktøjer til innova-tion og svarer på spørgsmål om, hvorfor en ny social praksis kan være nødvendig, hvad denne praksis går ud på, om den virker, hvad den koster, og hvordan den kan implementeres. - Via databasen gøres tavs viden i kom-munerne til fælles og anvendt viden, der har den styrke, at det er udviklet og afprøvet i praksis, siger niels aagaard.

Netværk og faglige foraFor at sikre udviklingen og relevansen af databasen etableres løbende faglige fora omkring aktuelle temaer. disse fora får til opgave at finde ud af, hvor den sociale indsats trænger til ny viden og praksis. samtidig skal et netværk af kom-munale ambassadører sikre dialogen

mellem kommunerne og god social praksis. netværket skal løbende give kommunerne viden om spændende udvikling af databasen, samtidig med at god social praksis følger den kommunale puls. herudover afholdes en landsdækkende konference én gang om året med fokus på de aktuelle brændpunkter i den sociale indsats. Første konference afholdes i forbindelse med åbningen den 30. april 2007 med temaet ”udvikling som god praksis”. det kan man læse mere om på www.spesoc.dk

Tag godt imod databasenniels aagaard håber, at kommunerne vil tage godt imod databasen og gøre den til en del af deres dagligdag. håbet er, at databasen vil blive brugt flittigt og herigennem kunne:• tilbyde kvalificeret inspiration• dokumentere viden, som er udviklet

og afprøvet i praksis• præsentere konkret viden systematisk

og i direkte overførbar form• Muliggøre læring på tværs af social-

faglige områder• øge både nytteværdi og den sociale

faglighed

som støtte til kvalitetsudvikling sætter god social praksis fokus på aktuelle brændpunkter, hvor kommunernes ønske og behov for viden er særligt

påtrængende. - i første omgang er der særligt fokus på anbringelsesreformen og sammenhængende børnepolitik, fortæl-ler niels aagaard. det er kommunerne, som indberetter deres eksempler på god praksis. det foregår helt enkelt ved, at man benytter en skabelon på www.godsocialpraksis.dk Kontaktperson vedrørende god social praksis er projektleder niels aagaard, styrelsen for specialrådgivning og social service, telefon 72 42 37 60, eller e-mail naa@spesoc.dk

GRAFIK: WANEK & MYRNER APS]

��

[digitalisering]

hvor digitaliseret kan man blive? socialministeriet har udarbejdet en digitali-seringsstrategi for det sociale område, og især det socialpædagogiske område er i fokus, fordi området stadig halter bagud i forhold til f.eks. hjemmeplejen. over 10.000 medarbejdere i den sociale sektor vil i 2007 arbejde med

bosted systemet som det primære social-pædagogiske værktøj til dokumentation og effektmåling. Men der er stadig mange, der benytter sig af andre løsninger. Vi har taget et øjebliksbillede af digitaliseringsgraden på seks forskellige institutioner rundt omkring i landet, der

viser, at der stadig er stor forskel på, hvor langt den enkelte institution er nået med digitaliseringen. du kan læse socialministeriets digitaliseringsstrategi for 2005-2008 på www.social.dk/netpublikationer/ 2006/p8str2905/

Strategi for

digitalisering på det sociale

område

2005-2008

2006

Vi går snart i luften med et digitalt intranet, hvor vi starter med de perso-nalerelaterede områder, og når de er på plads, starter vi op med journalisering, målsætning & evaluering, handleplaner og daglige registreringer omkring de børn, der bor her. personalet er meget opsatte på projektet. i startfasen vil det selvfølgelig kræve flere ressourcer, men vi forventer at kunne fastholde og systematisere viden i svanehuset, levere bedre kvalitet og større sammenhæng for børnene.endelig overvejer vi om forældrene på længere sigt kan få adgang til elementer omkring deres eget barn.

Mette brunberg er forstander i svanehuset, der er et døgntilbud til handicappede børn og unge mellem 1 og 18 år i Københavns Kommune.

[Dyrere i starten – kvalitet i længden ]

Vi har arbejdet med digitalisering i mange år og er løbende i gang. Vi har en intern fil i Vejle Kommunes netværk, hvor vi kan kommunikere mellem afdelingerne, skrive dagbogsnotater, observationer, journalno-tater etc. nogle medarbejdere bruger også kalendersystemet.Journaliseringen er ikke digital, men vi har en digital oversigt over indholdet i journalerne. Vi ser frem til en yderligere digitalisering. det letter arbejdsgange, fremmer vores kommunikation og forbedrer dermed vores pædagogiske kerneydelse.

claus rudolf hansen er forstander på Fårupgård, der er en institution for børn og unge med sociale og/eller emotionelle problemer i Vejle Kommune.

[Vi har været i gang længe]

Vi er i gang med at indberette elektronisk til tilbudsportalen. Medarbejderne tjekker deres inbox hver dag, så vi behøver ikke længere bruge tid på infopunkter til medarbejdermøderne. Vi arbejder på at gøre handleplansred-skabet Kaboga elektronisk, og dermed spare uanede mængder af papir. det næste bliver måske en elektronisk samar-bejdsmappe, som den enkelte beboer har med sit team. digitalisering er et spørgsmål om at følge med tiden, men det har også givet os mere tid. Vores medarbejdermøder er blevet halvt så lange, men vi har alligevel fået mere tid til spændende dialoger.

sune Kragelund er afdelingsleder på botilbuddet Kragelund, der er en mid-lertidig boform for personer med svære sindslidelser i århus Kommune.

[Mere tid - mindre papir ]

��

[resultatmålingsmodellen]

Vi går snart i luften med et digitalt intranet, hvor vi starter med de perso-nalerelaterede områder, og når de er på plads, starter vi op med journalisering, målsætning & evaluering, handleplaner og daglige registreringer omkring de børn, der bor her. personalet er meget opsatte på projektet. i startfasen vil det selvfølgelig kræve flere ressourcer, men vi forventer at kunne fastholde og systematisere viden i svanehuset, levere bedre kvalitet og større sammenhæng for børnene.endelig overvejer vi om forældrene på længere sigt kan få adgang til elementer omkring deres eget barn.

Mette brunberg er forstander i svanehuset, der er et døgntilbud til handicappede børn og unge mellem 1 og 18 år i Københavns Kommune.

Vi er i gang med at indberette elektronisk til tilbudsportalen. Medarbejderne tjekker deres inbox hver dag, så vi behøver ikke længere bruge tid på infopunkter til medarbejdermøderne. Vi arbejder på at gøre handleplansred-skabet Kaboga elektronisk, og dermed spare uanede mængder af papir. det næste bliver måske en elektronisk samar-bejdsmappe, som den enkelte beboer har med sit team. digitalisering er et spørgsmål om at følge med tiden, men det har også givet os mere tid. Vores medarbejdermøder er blevet halvt så lange, men vi har alligevel fået mere tid til spændende dialoger.

sune Kragelund er afdelingsleder på botilbuddet Kragelund, der er en mid-lertidig boform for personer med svære sindslidelser i århus Kommune.

i-meta holder flyttedag

dagbogsystemet i-meta er fra 5. februar 2007 nedlagt som selvstændig database. Men de mest populære funktioner, som mange institutioner og socialpædagoger kender som resultatMålingsModellen og dagbog & statistikModellen, bliver nu videreudviklet og videreført som et tillægsmodul i bosted systemet. baggrunden for beslutningen om at nedlægge i-meta som et selvstændigt produkt skyldes kommunalreformen: - i-meta har jo været kendt af mange institutioner som et fagligt stærkt dag-bogssystem, der langsomt har vokset i fag-lighed og anerkendelse blandt pædagoger og ledere. Men med kommunalreformen er der blevet færre kommuner at slås om som leverandør, og da bosted systemet har udviklet sig til noget, der ligner en national standard på socialområdet og har langt flere resurser til udvikling og drift, har jeg efterfølgende valgt at indgå et samarbejde med team online, forklarer konsulent lars bluhme.

Viden overføres til Bosted Systemeti praksis betyder det, at alle de vigtigste modeller, tanker og fagligheden bag løsningerne til resultatmåling fra i-meta bliver en del af bosted systemet. selve resultatMålingsModellen er et socialpædagogisk værktøj for styring, måling og dokumentation af individuelle pædagogiske udviklingsmiljøer, hvor dagbog & statistikModellen sikrer en faglig dokumentation af hverdagens øvrige praksisfelt. - Modellerne kan give pædagogen et afsæt og god organisation for, at kunne lave en fuldstændig dokumentation, som både er kvalitativ og kvantitativ i sin formidlingsform, dvs. baseret på både tekst og tal som data, siger lars bluhme. - behovet for gode og brugervenlige redskaber for pædagogisk resultatmåling er vokset frem samtidig med, at krav og behov for synliggørelse af pædagogens arbejde er blevet mere tydelige fra central hånd i både regioner, kommuner og faglige organisationer. Men de social-pædagogiske arbejdspladser har også et behov for synliggørelse af deres arbejde, og min oplevelse er, at man løbende diskuterer, hvordan man skal komme videre med en professionel og gennem-skuelig pædagogisk resultatmåling? Med resultatMålingsModellen og dagbog & statistikModellen har pæda-

goger og ledere sådan et redskab, hvor det er muligt at formidle, sammentælle og præsentere sin faglige kvalitative og kvantitative resultatmåling med bl.a daglige målepunkter på en grafisk og let overskuelig måde, siger lars bluhme, der er glad for, at tankerne bag modellerne nu kan videreføres i samarbejde med team online. Fortsætter som konsulentFor lars bluhme personligt er afslutnin-gen på i-meta som selvstændigt program langt fra farvel til arbejdet med social it: - i de sidste seks år har jeg fået stor er-faring med dokumentation og pædagogik. de erfaringer vil jeg naturligvis benytte i mit arbejde som konsulent i forhold til regioner og kommuner. den viden bliver nu blandt andet ført videre i form af i-meta Modulet i bosted systemet, lige som jeg selv vil fortsætte mit arbejde som pædagogisk konsulent med udviklingsprojekter om organisation for ledelse af pædagogik, afholde kurser for ledere om pædagogisk ledelse, temadage om pædagogik og dokumentation, og ikke mindst om, hvordan viden om pædagogik kan flyde frit mellem personalegruppens aktører, siger konsulent lars bluhme, der fortsat vil yde support på systemet året ud, selv om salg og udvikling af det hidtidige program er stoppet.

��

direktør Michael sandal, team online a/s, er blevet hædret af informationssamfund Fyn med den fynske it-pris 2007. selve prisen blev overrakt af administre-rende direktør Finn b. sørensen, Fionia bank, med følgende begrundelse: - den fynske it pris 2007 tildeles Michael sandal for hans utrættelige og målrettede indsats for at fremme digitaliseringen af den sociale sektor til gavn for sit eget firma og for it-miljøet omkring odense og for nyttiggørelse af teknologien til effektivise-

ring og forbedring af opgaveløsningen på det sociale område, sagde Finn b. sørensen ved prisuddelingen på odense rådhus. i sin takketale understregede Michael sandal, at udviklingen af bosted systemet ikke kun er én mands værk. - Vi er jo et teamwork, der til stadighed arbejder med opgaven, så der er mange, der har både lod og del i den pris, sagde Michael sandal. det var 7. gang prisen blev uddelt. årets fynske it-pris er indstiftet af Foreningen

informationssamfund Fyn (is Fyn), der blev dannet i 1999 som en paraplyorga-nisation med det formål at virke som katalysator og koordinator for udviklingen af det fynske informationssamfund. ud over et diplom og æren, består it-prisen af en bronze-skulptur, ’gyngen’, skabt af kunstneren Kjeld Moseholm. Læs mere om Informationssamfund FYN på www.is-fyn.dk eller se TV2 fyn’s dækning af begivenheden på www.tv2fyn.dk/article/125816

[den fynske it-pris �00� ]

årets fynske it-pris

i samarbejde med odense kommune går team online nu ind i tV-produktion, idet virksomheden bag bosted systemet går ind i et beskæftigelsesprojekt for udviklings-hæmmede, tV-særsyn. - Jeg vil gerne sikre, at tV-særsyn kan fortsætte det arbejde, som de har gang i med at skildre livets gang på de sociale institutioner, siger Michael sandal, team online. ideen til tV-særsyn kom oprindeligt fra tV 2/Fyn, som i 2006 startede projektet i samarbejde med Fyns amt. tV-stationen stillede ekspertise til rådighed, så fem unge udviklingshæmmede kunne lære at producere tv. i løbet af året producerede tV-særsyn fire dokumentarprogrammer om handicappedes liv, der alle er blevet vist på tV 2/Fyn. i forbindelse med kommunalreformen var tV-særsyn imidlertid ved at blive lukket, da direktør Michael sandal, team

online tilbød at gå ind i projektet. - Jeg synes, at det er et fantastisk spæn-dende projekt, der viser, at man sagtens kan lave spændende og meningsfyldte arbejdspladser, hvor man kombinerer kommunikation og teknologi – også for udviklingshæmmede, siger Michael sandal.- tV-særsyn er vel også er en form for social it-projekt, for her er alle muligheder for at kombinere digitale løsninger, kommunikation og ny teknologi med det socialpædagogiske arbejde.

Flere lokalredaktioneri første omgang skal tV-særsyn føres videre som hidtil, men visionerne er større.- Målet er at skabe en indtægtsdækket virksomhed, hvor de udviklingshæmmede kan udføre et reelt stykke arbejde fx med at lave små indslag fra de sociale institutio-ner og beboerportrætter til institutionernes hjemmesider. Vi vil gerne have flere små

lokalredaktioner på Fyn og meget gerne et samarbejde med andre lignende projekter i resten af landet, siger Michael sandal. bag det nye projekt står i første omgang odense kommune, tV 2/ Fyn og team online. - det er naturligvis en noget anderledes opgave, end vi er vant til at løse, men for mig er det både naturligt og udfordrende at indgå i et offentligt-privat samarbejde på det område, hvor vi i forvejen leverer it-ydelser. det kan blive starten på en spændende ny udvikling både for os og for samarbejdet mellem kommunen og erhvervslivet på det sociale område, siger Michael sandal. Læs mere om TV-Særsyn og deres første fire programmer på www.tv2fyn.dk/article/56330 eller på www.info-huset.dk

tV-særsyn i luften igen- det er vel også en slags social it?