Skolebibliotekets opgaver og funktioner – en

afdækning

1. september 2011

Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk)

På vej mod fremtidens skolebibliotek – hvad skal der

til?

Status for dit skolebibliotek

► Hvordan er skolebiblioteksrummet indrettet?► Hvilken pædagogisk service leverer I?► Har I integreret et medieværksted – medieområder?► Laver I kurser – for elever og lærere?► Samarbejder I med interne – eksterne partnere?► Hvad er på din skole skolebibliotekar og it-vejlederens

funktion og rolle? Har I fælles opgave?► Laver i vejledning i brugen af digitale læremidler► Hvordan formidler I om læremidler?- Indgår I i arbejdet med udarbejdelse af skolens

udviklingsplaner?- Indgår I i årsplansarbejdet?- Indgår i i fagudvalg?.

Hvad er dit biblioteks funktion(er)?

- Biblioteket som værested- Hvordan kan man gå på opdagelse i

børnelitteraturen, i faglige universer og i ”fantastiske” universer?

- Biblioteket som lærested- Hvordan kan hvor lærere og elever kan søge

oplysning, kan få hjælp til forberedelse/lektielæsning, hjælp til informationssøgning

- Biblioteket som værksted- Hvordan kan man spille spil, lave digitale

produktioner, anvende sociale netsider - Hvordan er der plads til kultur for, af og med

børn

Lav en kort præsentation og brug dine billeder

University College Syd, Titel

Skolebibliotekets udvikling

Det traditionelle skolebibliotek (Skolebiblioteket før 1993)

• udlån af litteratur• forvaltning af materialer • formidling af uv-materialer

Pædagogisk servicecenter (skolelov 1993)• Aktiv medspiller i udviklingen af pædagogikken

på den enkelte skole• koblet til ”team-tanken”• kurser for lærere og elever• skolebiblioteket som et fysisk sted for

elevernes læring bl.a. i emne- og projektarbejder (det udvidede klaseserum)

University College Syd, Titel

Vision Pædagogisk læringscenter (2005) http://www.emu.dk/gsk/skolebib/laeringscenter/lc_folder.pdf

University College Syd, Titel

Fælles mål (i dansk)► På skolebiblioteket skal lærerne altid kunne hente

inspiration og hjælp til at omsætte Fælles Mål 2009 til praktisk handling.

► Skolebiblioteket er et videnscenter med personressourcer, bøger, it, billeder og lyd. Skolebiblioteket skal give eleverne det, de vil have, men de skal også give eleverne det, de ikke vidste, de ville have. Og det skal inspirere og vejlede lærerne.

► Skolebiblioteksteamet kender materialebestanden og kan hjælpe med at finde egnede materialer til både elever og lærere. På skolebiblioteket arbejdes der med alle læringsmidler, analoge og digitale, og både lærere og elever kan hente hjælp hos skolebiblioteksteamet, når de skal i gang med at bruge materialerne.  

University College Syd, Titel

Fælles mål i dansk - opgaver

► Skolebiblioteksteamet kan tilbyde at være sparringspartner, når:

• der udlånes bøger fx i bibliotekstimer• der sammensættes klassesæt/emnesæt• læsekursusforløb og læsebånd iværksættes• der skal læses op• eleverne undervises i den første informationssøgning• eleverne arbejder med analoge og digitale medier• fagudvalget drøfter indkøb af nye materialer• lærerne tilrettelægger emne- og projektarbejde• eleverne arbejder med emne- og projektarbejde • en klasse arbejder med fordybelsesområder og prøve -

oplæg til prøveform B 

University College Syd, Titel

Fælles mål i dansk - opgaver► Skolebiblioteksteamet kan også:• skaffe informationer og materialer via deres netværk• informere om nye materialer• lave materialekasser• informere om nye lærings- og evalueringsmetoder• arrangere udstillinger (nye bøger, boganmeldelser,

emneudstillinger, fx krimigenren etc.)• arrangere kulturtilbud som fx forfatter- eller kunstnerbesøg• lave små events som fx ugens ord, ugens digt eller ugens

nyeste bogtilbud.

► Skolebiblioteksteamet er uddannet til at:• se, læse og høre om de nyeste

undervisningsmidler/læringsmidler.

University College Syd, Titel

Centrale spørgsmål

Hvordan kan skolebiblioteket håndtere det accelererende

læremiddellandskab?

Bud på opgaver og udfordringer:

►Information►Kursus►Vejledning►Videndeling►Innovation

Skolebibliotekets udfordringer

”Viden om”

Læremidlet i centrum – hvad kan det

Boglager og reoler

Bibliotekets ”ø”

De nye læremidlers mange og løfterige muligheder

Elevernes fritidskultur

Formidling af eksperter

”Viden hvordan”

Brugeren i centrum – hvilke behov har brugeren

lærested, værested, værksted

Skolens ”fastland”

Lærerens undervisning og elevens læring

Skolens undervisning

Formidling af brugere

Udfordring for elever► læse og forstå læremidler – læse- og

brugskompetence ► få et fagligt udbytte på grundlag af læremidler –

faglig læringskompetence ► udnytte læremidler til at håndtere egne

arbejdsformer – studiekompetence ► bruge læremidler til at formidle produkter og

processer – formidlingskompetence ► bruge læremidler til kommunikation og facilitering

af læ-ringsfællesskaber – kommunikations-, vidensdeling og samarbejdskompetence

► bruge læremidler til at søge, udvælge og bearbejde in-formation - informations-kompetence

Udfordring for læreren► opbygge et overblik og indsigt i forskellige

læremiddel-typer og deres funktion for undervisning og læring

► udvælge læremidler ► legitimere læremiddelvalget i forhold til elever og

deres faglige forudsætninger, læreplaner og undervisningsmæssige rammer

► iscenesætte læremidlet i undervisningen og facilitere at læremidler fungerer som brugbare og lærbare ressourcer

► evaluere læremidlernes rolle for elevernes læringsudbytte og den undervisningsmæssige funktionalitet

► udvikle et innovativt blik for hvordan læremidler kan udvikle elevernes læring og lærerens undervisning

Udfordring for skolebiblioteket

Lærere og elevers forstålse af læremidler

Lærere og elevers brug af læremidler

Skolebibliotekets fokus på praksis

Skolebibliotekets fokus på systematik

Info-formidling (udstillinger og samlinger) Hvad og hvor findes?

Videndeling Fora for erfaringer med og brug af læremidler

Kursusformidling (kurser og instruktioner) Hvad kan læremidler.

Vejledning (dialog og konsultation) Hvordan løser brugeren sit problem?

Læremidler i undervisningen – en forståelsesramme

Udfordring for læreren Udfordring for skolebibliotekarenHvad kan læremidler – pædagogisk potentiale?

Hvad vil og gør lærer/elev med læremidler – didaktisering?

Hvordan understøtter organisation og læringsmiljøer brug af læremidler?

Hvilke effekter har lære-midler for elevens læring?

Karakterisere, analysere og vurdere læremidler

Tilbyde didaktiske værktøjer, uv-ideer, kurser og vejledning

Vejlede ledelse, lærerråd, supportere infrastruktur i samarbejde med it-vejleder og udforme handleplaner

Formidle effekter som læremidler har for elevens læring

Skolebibliotekets formidlingsopgaver

► Fra oplagring, systematisering og distribution - ”viden om” (traditionel bibliotekskultur) > håndtere pædagogiske udfordringer og løse pædagogiske opgaver - ”viden hvordan”

► Fra bogen i centrum (hvad ønsker vi at kommunikere) > brugeren i centrum (hvilke behov har modtageren) + brugeren kan selv anvende tjenester, søge, foretage bestilling, holde sig orienteret om arrangementer mv.

► Fra boglageret > mobile rum, virtuelle rum, oplevelsesrum, læringsrum, mødesteder, virtuelle søgetjenester = læringscentret

► Fra bibliotekets ”ø” til skolens ”fastland” - autentiske og aktuelle funktioner > holdbare og funktionelle funktioner

Udfordringer1. Hvordan kan vi kategorisere forskellige typer

læremidler – nyt læremiddellandskab – nye kriterier?

2. Hvordan kan vi formidle forskellige læremidlers designpotentiale for praksis – nye formidlingsrum og interfaces?

3. Hvordan kan vi formidle og vejlede om læremidlers praksisrelevans for konkrete undervisningssammenhænge – nye formidlingsformer?

4. Hvordan kan vi indsamle og formidle best-practice-erfaringer med forskellige læremidler – en ny formidlingsopgave?

Formidlingssituationen og formidlingskanaler

Virtuelt miljø Fysisk miljø

Rumlig Formidling

Portal og virtuelle rum Udstillinger

Info-formidling Databaser: tekster, lyd, billeder, videoer, links, digitale tjenester

Fysiske samlinger med tekster, lyd, billeder, videoer og artefakter.

Kursus-for-midling

Videoinstruktioner og trin-for-trin manualer

Fysiske kurser.

Vejledning Online/skriftlig vejledning Fysisk vejledning.

Best-practice-formidling

Platforme med eksemplariske undervisningsforløb.

Fysiske møder om god praksis.

Formidlings-’tekster’Udstilling Karakteristik Vurdering Kursus Vejledning Videndeling

Rum, medier, artefakter

Fysiske og Virtuelle præ-sentationer

Egenskaberved lære-midler

Lixtal og lettal i børne-LitteraturUdvikle sprog om lære-midler og læremiddelty

per

Læremidlers værdi på grundlag af vurderings-kriterier Læremiddel-vurdering – hvilke kriterier bruger vi når vi vurderer?

Instruktioner i brug

Ofte trin-for-trin-struktur med instruk-tioner i brug. Kan tage udgangspunkt i brugerens egen praksis (praksisnær kursusformd.) eller læremidlets designpotentiale (generel kursusformd)

Just in time – efterspørgsel Just in case –skemalagt

Forskellige vejledningsformer: rådgive, informere, inspirere, understøtte planlægning, udfordre.

Facilitere netværk til udveksling og debat om beskrevne uv-forløb, gode links, præsentation af bøger osv.

Portaler

Lær-its portal for Pædagogisk center

Opbygning af portal► Formål – hvad er formålet med portalen + hvem er brugere?

Læringsstøtte + vejledning Faglig inspiration: nye bøger, læremidler osv. Socialt fællesskab: anmeldelser, gode links, klubber Forældre vejledning Lærervejledning - implicit Undervisningsressource Skolebibliotekets ansigt Læsevejledning

► Indhold – hvilket indhold skal portalen have? links i fagene inspiration i fagene anmeldelser af bøger Studiestøtte Materialekendskab it-søgning Lektiehjælp Forældre Abonnementer seneste nyt Vejledninger

Design – hvordan skal portalen indrettes? MenuerUndermenuerkategorier

Biblioteksrummet som formidling

Værested Lærested VærkstedSiddepladserMulighed for at udnytte alle medier på stedetRare rum at opholde sig iSerendipitetOplevelserArrangementer

Arbejdspladser og møderumLektiecaféerArrangementerVejledning

Producere:- Film- Multimedie- produkter-Projektopgaven

Serendipitet► Serendipity: uventede informationsopdagelser► Srilankansk eventyr ”The three Princes of

Serendip” – takket være en kombination af tilfældigheder og årvågenhed gjorde de opdagelser, de ikke havde søgt efter

► Klods Hans-strategi: drivkraft er nysgerrighed og lyst til at eksperimentere – plads til det uforudsigelighed – åbne det uventede – læringens emergente natur

► Det er ikke konstruktivt at være alt for målrettet og fokuseret på kun en ting ad gangen; man skal have opmærksomheden og paratheden til at stoppe op, undersøge, reflektere og vurdere, hvad man møder på sin vej – også selv om det ikke lige var det, man var i gang med. I modsat fald mister man de serenpiditive potentialer, som nettet (og verden) rummer til forskel fra den velstrukturerede lærebog (Søren Langager)

Former for kursus-formidling► produkt-orienteret læremiddelformidling:

hvilke læremidler er der og hvilke kvaliteter har de i sig selv – giver svar på ’hvad findes’ og ’hvad er godt’

► anvendelses-orienteret læremiddelformidling: hvordan bruge læremidlet i praksis til løsning af generelle

pædagogiske opgaver – giver svar på ’hvad skal jeg gøre’

► kompetenceudviklende læremiddelformidling: hvordan udvikle brugeres kompetencer til at håndtere

læremidler i professioner og praksissituationer – giver svar på ’hvordan udvikler lærere og elever kompetencer til håndtering af læremidler’.

Vejledningsroller► Giver gode råd – mening om hvad der er bedst for den

vejledte

► Informerer – giver gyldige og neutrale oplysninger, men uden at blande sig i den vejledtes beslutninger

► Er understøttende – hjælper den vejledte med at blive bevidst om sin situation

► Er udfordrende – hjælper den vejledte til øget bevidsthed om sin situation ved at inddrage aspekter, som den vejledte ikke selv har øje for.

Jf. Fælles mål i dansk 2009: ”Skolebiblioteket skal give eleverne det, de vil have, men de skal også give eleverne det, de ikke vidste, de ville have. Og det skal inspirere og vejlede lærerne.”

Traditionel formidlingskædeFormidling af læremidler

Brug af læremidler i praksis

Produktion og design af læremidler

Videndeling

Formidling 2.0Videndelingskultur

Brugergeneret formidling►Facilitere videndelingsfora hvor

praksiserfaringer indsamles og deles ►brugere optræder som eksperter, rådgivere,

inspiratorer og vejvisere for hinanden►faglige konferencer på skolekom, på emu’en

og i uformelle netværk►Eksperimenterede og undersøgende

forløb med elever som læremiddeleksperter

StatusArbejder I med – og hvis ja, hvordan: ►Info-formidling?►Kurser?►Vejledning?►Opbygning af fora for videndeling?

Hvorledes kan vi sætte skolens læremiddelkultur på

dagsordenen?Skolens læringsmiljø- Ramme og vilkår for undervisning og

læring- Drivkraft og barriere for udvikling af

undervisning- Ikke en neutral ramme – den tredje

lærer – pædagogisk design – reflekterer god undervisning

- Norm: differentieret læringsmiljø

Læremiddelkulturens fire benLæremiddelsyn

Ledere, lærere og læringscentrets (visionære blik) for it’s pædagogiske potentialer – ses fx i handleplaner.

LæremiddelressourcerTilgængelige og driftssikre ressourcer, der funktionelt kan integreres i undervisningen.

LæremiddelkompetencerLæreres tekniske og didaktiske kompetencer til at omsætte it’s pædagogiske potentiale i undervisningen.

LæremiddelpraksisLæreres rutiner og erfaringer med integration af it i undervisningen – it som hverdagslig del af skolens undervisnings- og læringskultur.

Læremiddelsyn

Udvikling af skolens læremiddelkultur

Opgaver: skolens undervisningsopgave som den er formuleret i Folkeskoleloven og skolens egne visioner og handleplaner.

Struktur: skolen læringsmiljø og organisation i afdelinger, team (fagteam, holdteam, klasseteam, årgangsteam) og ekspertfunktioner (læsevejleder, it-vejleder, skolebibliotekar, specialvejledning).

Teknologi: Hardware, software, teknologier og læremidler.

Aktører: ledere, mellemledere, undervisere og ekspertfunktioner – og de værdier, viden, kompetencer som disse aktører besidder.

Assimilativ – innovativ skolekultur

Assimilativ skolekultur Innovativ skolekultur

It fungerer som redskab i almindelige læringsaktiviteter

It bruges til tekstbehandling, netsøgning og præsentation

It er tilpasset eksisterende praksis og ændrer ikke grundlæggende ved lærerollen og undervisningsformer

It indgår ikke som særligt indsatsområde for kompetenceudvikling

Skolens struktur (læringsmiljøer og organisation) ændres ikke grundlæggende

It ændrer skolens mission, læringsmiljø og pædagogik

Virtuelle rum, personlige læringsrum og bærbare computere indgår som del af undervisningens praksis

It indgår som særligt indsatsområde for udviklingsarbejder og bidrager til nye lærerroller, nye undervisningsmetoder, nye samarbejdsformer og ny didaktik

Skolens struktur ændres grundlæggende

Læremiddeldiskurser – ses i handleplaner

► Fagdiskurs –læremidler kan udvikle fag og løfte et fagligt niveau

► Omsorgsdiskurs – læremidler kan integrere elever i skolen, fx gennem brug af kompenserende læremidler og til at skabe trivsel i klassen.

► Formidlingsdiskurs – læremidler kan forbedre undervisning og læringsmiljøet – og elevens læring

► Udviklingsdiskurs – læremidler kan udvikle skolen, læringsmiljøet og fagene

Læremiddelressourcer► ”I undervisningen bruger jeg tavlen – der er

ikke andet – men jeg ville gerne kunne bruge nettet. Der er et kort, der står Sovjetunionen på – kunne godt tænke mig at hive et kort ned der stod Rusland på.”

► ”Alle elever har en bærbar. Jeg bruger it som kompenserende værktøj og har en interaktiv tavle. Og bruger mange spil, lege – og værksteder. Det giver eleverne andre måder at lære på. Jeg har det som blommen i et æg med alle de tekniske muligheder. Andre kunne godt tænke sig at have det på samme måde.”

Læremiddelressourcer►Mulighed for fleksibilitet i

undervisning: arbejdsmåder sociale grupperinger tidsforløb opkobling på digitale medier adgang til information

LæremiddelkompetencerPositiv holdning

til it-brug i skolen

Negativ holdning til it-brug i skolen

Overskud af it kompetencer

Den rutinerede Den kritiske

Underskud af it kompetencer

Den habile Den usikre

Læremiddelpraksis

Undervisningsform

Klasserumsundervis.

Systematisk formidling af fagligt stof. Styrende lærerrolle.

Emne- og værkstedsarbejde

Elev/gruppestyrede undersøgelser af og eksperimenter med fagligt stof. Vejledende og stilladserende lærerrolle

Projektarbejde

Elev/gruppestyrende projekter og bearbejdning af problemstillinger. Vejledende og stilladserende lærerrolle.

Frekvens i skolen

Dominerende praksis

Genkommende praksis Eksotisk indslag i praksis

Rum Klasserum Grupperum – virtuelle rum Grupperum – virtuelle rum

Lærings-res-sourcer (prioriteret brug)

1.Selvproduceret uv-materiale2.Lærebogen3.Tavlen4.Computer/net til informationssøgning og tekstbehandling

1.Computer til tekstbehandling2.Selvproduceret undervisningsmateriale3.Nettet til informationssøgning4.Lærebogen

1.Nettet til informationssøgning2.Computer til tekstbehandling3.Computer til præsentation4.Digitale forlagsproducerede læremidler

It-hjulet

PCProgrammer til information, produktion og præsentation

NetNettet (1.0) som informationsarkiv og programmer til søgning og kommunikation

LæringsmiljøWeb 2.0-services som wiki, You Tube mv. til videndeling, samarbejde og kollaboration

Hansen, Jens Jørgen 2010

Læremiddelkultur-modellen

PC

Net

LæringsmiljøLæremiddel-praksis

Læremiddel-syn

Læremiddel-kompetencer

Læremiddel-ressourcer

Christensen, Vinnie og Jens Jørgen Hansen 2010

Kortlægning af læremiddelsyn

►kommunens politik på it-området►skolens politik for integration af it i skolen og

kompetenceudvikling af medarbejdere►skolebibliotekets plan for udvikling og

implementering af it i skolen► lærerkulturens holdning og forventninger til

integration af it i undervisningen, i fagene og som del af elevernes læring

►elevkulturens holdning og forventninger til integration af it i undervisningen, i fagene og som del af deres arbejdsformer?

Kortlægning af læremiddelressourcer

►Fysiske og læringsmæssige rammer skolen har for integration af it i undervisningen

►Tilgængelige digitale ressourcer (hardware, software og digitale læremidler)

►Omfanget og funktionen af support og vejledning af lærere og elever

►Organisering af support og vejledningsfunktioner

Kortlægning af læremiddelkompetencer

►Skolebiblioteksteamets faglige, tekniske, didaktiske og vejledningsmæssige kompetencer

►Lærerkollegiets faglige, tekniske og didaktiske kompetencer – hvor på it-hjulet?

►Elevernes læringsmæssige og tekniske kompetence

Kortlægning af lærermiddelpraksis

►Skolens typiske organisering af læringsmiljøer og læringsrum

►Skolebiblioteksteamet rolle som vejleder, formidler og inspirator for udvikling af læremiddelbrug

►Lærerkollegiets typiske undervisningsmæssige mønstre

►Elevernes foretrukne læringsmæssige mønstre