Opgaver, facitliste

Facitliste til

Opgaver

Ole Svarre

Grønlands natur og miljø

SAVIK 2003

Ole Svarre: Opgaver til Grønlands natur og miljø

Side 4.Grønland- verdens største ø.

1. Grønland er ikke en verdensdel.Skriv navnene på de 7 verdensdele

efter størrelse. Den mindste først.

Europa__________________________Sydamerika______________________Australien________________________Nordamerika_____________________Afrika___________________________Asien___________________________

2. Hvad hedder Grønlands nordligste, sydligste, vestligste og østligste punkt.

Skriv også punkternes længde- og breddegrad.

Kap Morris Jesup 34°.vl 84° nbKap Farvel 44°.vl 60° nbKap Alexander 73° vl 78° nbNordostrundingen 12° vl 82° nb

3. Hvor mange mennesker bor der i alt og pr. km ² i Grønland, Danmark, Island og Færøerne?

Land Indbygger pr. km²Grønland 55.000 0,025Danmark 5,2 mio 120Island 0,3 mio 3Færøerne 50.000 35

Hvilket land er tyndest befolket?

Grønland________________________

Næst efter Rusland er Tyskland det sted i Europa, hvor der bor flest.

I 1995 boede der 81,2 mio. i Tyskland med et areal på 356.910 km². Hvor mange bor der pr. km².?

227 pr km² _______________________

Hvor mange gange er det mere end i Grønland?

9080 gange så meget ____________

4. Hvad hedder den højeste bjergtop i Grønland, og hvad er dets længde og bredde?

Gunnbjørns fjeld 30°vl 67,5°nb

Hvor meget er det højeste punkt højere end det højeste punkt på ind-landsisen?

3700-3220 = 480 m________________

5. Grønland ligger kun omkring 30 km. fra Canada på det smalleste sted.

Mål, hvor langt der er langs polarcirklen fra Vestgrønland til Canada.

375 km__________________________6. Mål i lige linie afstanden mellem Nuuk og følgende byer?

Nuuk - Nanortalik 575 kmNuuk - Tasiilaq 700 kmNuuk - Ittoqqortoormiut 1450 kmNuuk - Upernavik 1010 kmNuuk - Qaanaaq 1910 kmNuuk - Nordpolen 2800 km

7. Hvad hedder den længste fjord i Grønland, og hvor ligger den?

Scorresbysund____________________i Østgrønland_____________________

8. Hvilken breddegrad har polarcirklen?

66½° nb_________________________

9. Hvilke lande berører eller går polarcirklen igennem?Grønland________________________Canada_________________________Alaska__________________________Rusland_________________________Finland__________________________Sverige_________________________Norge___________________________Island___________________________


Side 5. Den store kolde indlandsis.

1. Hvor er den største højde på indlandsisen? Skriv højden og stedets længde og bredde.

3220 m39° øl 72,5° nb

2. Tegn de områder af Grønland, som ikke er dækket med is og mal dem brune. Sæt pile til de største områder, hvor indlandsisen når ud til kysten.

3. Hvad hedder de fjeldområder, der stikker toppen op af indlandsisen?

Nanatakker______________________

Hvad hedder det største område?

Dronning Louises land______________

4. 11% af jorden er til stadighed dækket med is. Indlandsisen på Grønland dækker 1.800.000 km.²

Den er jordens næststørste isområde. Hvad hedder det største?

Antarktis_________________________

Dette isområde er 7,2 gange større end indlandsisen på Grønland.

Hvor stort et område dækker det?

12.960.000 km²___________________

5. Nordmanden Fridtjof Nansen var den første, der krydsede indlandsisen.

Han gjorde det på ski.Hvornår skete det?

1888___________________________

Hvert eneste år er der folk, der krydser indlandsisen.

Har du hørt om nogen, så tegn deres ruter ind på kortet. Skriv deres navne og nationalitet ved ruten.

6. På Grønland ligger der 2.700.000 km³ is. Det svarer til 135 firkantede issøjler, der er 1 km på hver led, og som er lige så høje som afstanden fra Nordpolen til Sydpolen.

Hvis al isen smelter vil alle have stige 6-7 meter.

Se i et atlas og skriv, hvad der vil ske med Danmark, hvis al isen smelter.

En stor del af Danmark vil forsvinde___i havet, isæt Vestjylland, Lolland-Falsterog langs Limfjorden________________________________________________

7. Hvad er grunden til, at indlandsisen danner spalter ude ved kysten?

Den danner spalter, fordi den skrider__ brat ned mod havet ________________


Side 6. Isen i de grønlandske have.

1. Man kan smage forskel på Storis og indlandsis. Hvilken forskel er der?

Havisen smager salt. ______________Storisen smager fersk . ______________

2. Forsøg.

a. Hent et par spande havvand og hæld det op i et kar.

b. Hæld lige meget havvand og ferskvand op i to ens plastikforme og lad dem fryse til is ude eller i en fryser.

(For at du kan kende forskel på de to slags is, skal du tilsætte ferskvandsisen en lille smule madkulør.)

c. Tag isen ind eller ud af fryseren.Fylder de stadig lige meget i formene?

_______________________________________________________________________________________________________________________________

d. Tag isen ud af formene. (Skær evt. formene i stykker.)

e. Mål højden på de to stykker is.

Havisens højde:Ferskvandsisens højde:

c. Læg dem derefter over i karret med havvandet. og lad isen falde til ro.

f. Mål hvor stor en del af de to stykker is, der rager op af havvandet.

Havisens højde over vandet:Ferskvandsisens højde over vandet:

g. Hvor stor en brøkdel rager op over overfladen?

1/8 til 1/10_______________________

3. Forsøg

h. Fyld to ens plastikforme med lige meget havvand og ferskvand.

i. Sæt de to forme ud i frostvejr med et termometer i hver.

j. Hold øje med, hvornår vandet begynder at fryse til is.

Mål temperaturen og skriv i skemaet.

Ferskvand fryser til is ved: o°Havvand fryser til is ved: - 1,8°

4. Forsøg

k. Hæld lige meget havvand og ferskvand op i to gryder.

l. Lad vandet koge så længe, at alt vandet er fordampet.

m. På bunden af gryderne er der nu et hvidt pulver.

Hæld pulveret op på en præcis vægt evt. brevvægt og vej det.

Pulveret fra havvandet vejer: mestPulveret fra ferskvandet vejer: mindst

n. Skriv lidt om, hvad der er årsag til, at de to vandprøver ikke fryser til is ved samme temperatur.

Havvand fryser til is ved en lavere temperatur på grund af saltindholdet._____ ________________________________________________________________

o. Kan du også give en forklaring på, hvorfor havvandsis og ferskvandsis flyder med forskellig højde over vandet?

Havvand indeholder salt, og havis ligger derfor tungere i vandet._____________ Ferskvand er lettere. Hvis det var_____ indlandsis ville det ligger endnu højere, da indlandsisen indeholder en del luft._


Side 7. Kolde og varme havstrømme.

1. Den østgrønlandske strøm har verdens koldeste vand. Den har en temperatur helt ned til –1,8°.

Ved Kap Farvel blandes den med den varme strøm, og her stiger temperaturen til 3-5°.

Storisen består af havis fra sidste vinter og 5-8 år gammelt pakis fra Isha-vet.

Pakisen kan have en tykkelse på op til 50 meter. Den kan være pakket sam-men, så den rager op til 8 meter over havet.

Skriv navnene på de to kolde hav-strømme.

Østgrønlandske polarstrøm__________Labradorstrømmen________________

Skriv navnene på de to varme hav-strømme.

Irmingerstrømmen_________________Vestgrønlandske strøm_____________

2. Storisen driver af sted med en fart på 10-18 km i døgnet.

Hvis vi siger, at den i gennemsnit driver med 12 km pr. døgn.

Hvor mange dage vil en isflage så være om at drive fra Grønlands østlig-te punkt til Grønlands sydligste punkt?

Der er 111,11 km mellem hver breddegrad.

(22 breddegr. x 111,11) : 12 = 204 dage

Hvor bliver storisen af til sidst?

Den driver mod syd og smelter til sidst idet varmere vand._________________

3. Den kolde strøm har masser af næringssalte med. Planteplanktonet i havet har brug for denne næring, og det trives godt i den lyse tid.

Planteplanktonet er føde for dyre-planktonet, som nu formerer sig stærkt.

Den store mængde af smådyr giver føde til masser af fisk og dermed også til store havdyr og fugle.

Skiv navne på 4 havområder, hvor der drives et stort fiskeri.

I Danmarksstrædet________________Fylla Banke______________________Nanortalik Banke__________________Diskobugten ______________________

Gå på internettet. www.statgreen.glSe statistik Fiskeri og fangst.

Nævn de 3 områder, hvor der drives størst fangst på havpattedyr.

Tasiilak_________________________Frederikshåb_____________________Upernavik_______________________

4. Tegn storisen ind på dette kort.

5. Isbjørnen lever bl.a. i drivisen ud for Østgrønlands kyst.

Her fanger den sæler.

Prøv at give en forklaring på, hvorfor Nanortalik har fået navnet Nanortalik.

Isbjørnen lever i storisen og driver meddenne mod syd. Den kommer ofte i landved Nanortalik, hvor den skydes._____


Side 8-9. Grønland har arktisk klima.

1. Varme, vind og vand er med til at bestemme et steds klima.

Hvad er grunden til, at der er arktisk klima i Grønland?

Afstanden fra Ækvator_____________Solens lave højde.________________Kolde vinde._____________________Koldt vand- kolde havstrømme.______Indlandsisen.____________________Sneen bliver liggende længe. Is i havet.Nedbørsmængden.________________

2. Da Grønland er en meget stor ø, bliver der også stor forskel på temperaturen i nord og syd.

Hvor stor forskel er der på sommer- og vintertemperaturen i Qaqortoq og Qaanaaq?

Forskel sommer Forskel vinter3° 19°

3. Hvilke to steder i Grønland falder der mest nedbør?

Tasiilak_________________________Qaqortoq________________________

4. Hvor mange dage har man midnatssol og mørketid lidt nord for Qaanaaq på 78° nordlig bredde.

midnatssol fra 19/4- 24/8 127 dagemørketid fra 28/10 - 15/2 110 dage

Hvor mange dage går der, fra solen viser sig første gang, til den bliver på himlen hele døgnet?

63 dage_________________________

Hvor mange minutter i gennemsnit tiltager den hver dag?

23 minutter_______________________________________________________

5. Undersøg temperatur og nedbør i gennemsnit et helt år i Nanortalik, Tasiilaq og Upernavik.

Se internettet på www.dmi.dk Tryk på kortet over Grønland,

derefter klima og klimanormaler.Skriv temperatur og nedbør i .skema.

Nanortalik Tasiilaq Upernavik

JFMAMJJASOND

6. Aflæs skolens vejr en uge og skriv dine målinger på et stort skema.

Hvis skolen har en vejrstation til at måle temperatur, vind og fugtighed, så aflæs den hver dag.

Hvis skolen ikke har en vejrstation, må du klare dig på følgende måde:

a. Gå ud og mål temperaturen.

b. Skøn dig til vindens retning og styrke.

c. Se skydækket på himlen.

d. Beregn dagens sollængde.

e. Se om det regner eller sner.

f. Anslå nedbørsmængden i det sidste døgn.

Sammenlign med vejret på www.dmi.dk

Tryk på grønlandskortet, byudsigter, vælg land og vælg by.

http://www.dmi.dk/

http://www.dmi.dk/


Side 10. Mikroklimaet i naturen.

1. Jorden er inddelt i 4 klimabælter nord for ækvator og 4 klimabælter syd for ækvator.

Hvad hedder de 4 klimabælter?

Polarbæltet.______________________Tempereret bælte._________________Subtropisk bælte.__________________Tropisk bælte.____________________

2. De enkelte klimabælter er igen inddelt i plantebælter.

Disse plantebælter bliver bestemt af de plantearter, som naturligt kan vokse her.

I Grønland er der arktisk klima, og her er der kun et plantebælte?

Hvad hedder dette plantebælte?

Tundrabæltet.________________________________________________________________________________________

3. Undersøg forskellige mikroklimaer.Denne undersøgelse kan bedst lade sig gøre, om foråret, når planterne er begyndt

at komme frem.I små grupper skal I hjælpe hinanden. I skal have termometer, papir og blyant med.I skal også have en kopi af skemaet med ud, så I kan udfylde det. I kan skrive det

rent, når I kommer tilbage til skolen.

Find en plante på det angivne sted. Mål temperaturen 5 cm over jorden ved planten og skriv det i skemaet.

Undersøg om planten står i sol eller i skygge, fugtigt eller tørt. Sæt krydser i skemaet.

temp. i sol i skygge fugtigt tørtPå sydsiden af et husPå nordsiden af et husPå østsiden af et husPå vestsiden af et husPå et højt stedI læ bag en stenPå sydsiden af en søPå nordsiden af en søNær ved havetI en klipperevneTæt op af en stor stenUnder en ret stor stenTæt ved et vandløb

Mål temperaturen i 2 meters højde og sammenlign den med temperaturer-ne i mikroklimaerne i skemaet ovenfor.

Hvor varmt er det på skolen i dag?

______________________________


Side 11.Naturen ved søen og vandløbet.

1. Få fat på et kort over det sted, hvor du bor.

Find de nærmeste søer og vandløb.

Hvilke af de søer og vandløb, som omtales på side 11, mener du, der findes i jeres omegn.? Sæt kryds.

Tilfrosset sø det meste af året.Dyb sø.Lavvandet sø.Sø, der tørrer ud.Sø omgivet af grundfjeld.Sø omgivet af fugtig mose.Vandløb fra indlandsisen.Vandløb med roligt vand.Vandløb med stærk strøm

I hvilke af disse søer eller vandløb mener du, der lever fisk?

Lavvandet sø, dyb sø._____________Vandløb med roligt og klart vand.____

I hvilke af disse søer eller vandløb mener du, der lever flest smådyr?

Lavvandet sø- sø omgivet af mose.___Vandløb med roligt, rindende vand.___

I hvilke af disse søer mener du, der vokser flest planter?

Sø omgivet af fugtig jord eller mose.__Lavvandet sø____________________

Nogle af søerne eller vandløbene kan være golde ( uden liv). Hvad kan det skyldes?

Forurenet sø.____________________Dyb sø uden tilløb. _______________Uklar vandløb fra indlandsisen.______Vandløb med meget stærk strøm.____

_____________________________________________________________________________________________2. Undersøg i forsommeren planterne i og omkring en lavvandet sø og et roligt vandløb.

a. Hvilke planter vokser i søen?

______________________________________________________________

b. Hvilke planter vokser i vandløbet?

______________________________________________________________

c. Hvor mange forskellige planter kan du finde inden for en meter fra søens bred?_______________________________

d. Hvor mange forskellige planter kan du finde inden for en meter fra vandløbets bred på en strækning af 10 meter?

_______________________________

3. Undersøg i forsommeren dyrelivet i en lavvandet sø og et roligt vandløb.

Tag et syltetøjsglas med skruelåg og et net med på turen.

e. Hvor mange forskellige dyr finder du i søen?

_______________________________

f. Hvor mange forskellige dyr finder du i vandløbet?

_________________________

4. Tag dyrene med hjem til skolen og find ud af, hvad de hedder.

_____________________________________________________________________________________________


_____________________________________________________________________________________________Side 12. Naturen i fjeldet.

1. Da jordkloden blev til, bestod den kun af grundfjeld og vand.

Der var ingen planter og dyr. Jorden var helt øde, og den så slet ikke ud, som det vi kender i dag.

Ganske langsomt forandrede jorden sig. Det første liv opstod og udviklede sig lidt efter lidt til planter og dyr.

Nogle planter og dyr forsvandt, mens andre arter opstod.

Jorden med dens dyr og planter forandrer sig hele tiden. Det bliver den ved med så længe, den er til.

Hvordan er grundfjeldet blevet til sten, grus, sand, ler, jord m.v.?

Nedbrydes af vejret. ______________Vindet, Vandet. Varmen.___________Frostsprængninger, men også på____grund af bevægelser i jordskorpen._________________________________________________________________

2. Hvad er nunatakker?

Fjeldtoppe, der rager op af indlands-__isen.___________________________

3. De høje fjelde eller bjerge i Grønland har spidse takker. Hvordan er de lave fjelde blevet afrundede?

Nedslebet af indlandsisen og gletsjer.______________________________

4. Beskriv forskellen på mikroklimaet i fjeldet.

a. På toppen af fjeldet.

Koldt, blæsende og tørt.___________________________________________

b. Ved foden af fjeldet.

Sneen ligger længe.______________________________________________c. På fjeldets sydskråning.

Varmt, lyst og ofte fugtigt.__________________________________________

d. På fjeldets nordskråning.

Skyggefuldt og koldt. Sneen ligger oftelænge._________________________

5. Undersøg i naturen.Besøg et mindre fjeld eller

fjeldknold. Tag et målebånd samt papir og blyant med.

Lav et kvadrat på 1x1 meter med en sten i hvert hjørne.

Tæl , hvor mange forskellige planter, og hvor mange af hver slags, der er inden for 1 m².

For hver plante skriver du et bogstav og bag efter bogstavet antallet, f.eks. a/1, b/7.

Det betyder, at der kun findes 1 af plante a, men der findes 7 af plante b.

e. Ved foden af fjeldet mod:_________(Du vælger selv om det skal være

mod syd, nord, øst eller vest.)

______________________________________________________________

f. Et stykke oppe på sydskråningen.

______________________________________________________________

g. På toppen af fjeldet.

______________________________________________________________

h. Midt på nordskråningen.

______________________________________________________________


6. Pluk en plante af hver slags og be-stem dem efter Nunatta naasui.Side 13. Naturen ved kysten.

1. Hvilke kysttyper kender du?

Sandstrandkyst, lerskræntkyst.______Klippekyst.______________________Skærgårdskyst.___________________Stejl fjeldkyst . ____________________Gletsjerkyst______________________

Hvilken kysttype er der billede af på side 13?

Sandstrandkyst.__________________

2. Hvad forstår du ved en isfod?

Det er den del af havisen, der ligger påland. Den bevæger sig ikke sammen__med havisen op og ned af tidevandet._

3. På grund af månens tiltrækning hæver og sænker havene sig. Det kaldes tidevand.

Flod er, når det er højvande.Ebbe er, når det er lavvande.

Ca. hver 6 time falder eller stiger vandet. Tidspunktet for ebbe og flod ændrer sig hele tiden.

Find ud af, hvornår der er ebbe og flod i denne uge, og skriv dato og de 4 tidspunkter i skemaet.

Dato

Tidspunkt for: Tidspunkt for:Flod EbbeFlod Ebbe

4. Der er ikke samme højdeforskel mellem ebbe og flod alle steder.

Bor du ved en havn, så mål forskellen på ebbe og flod.

Hvor mange meter er forskellen?

_______________________________Hvis du bor ved en strandkyst, er det

meget vanskeligt at finde forskellen på ebbe og flod.

I stedet kan du finde ud af, hvor langt der er ud til vandkanten, når det er ebbe. Du skal måle fra det sted, hvor havet står højst ved flod.

Hvor mange meter er der?

_______________________________

5. Se på billedet side 13 af stranden ud for Qaanaaq.

Hvilke problemer har skibe, der kommer med varer til en by, der ligger ved en strandkyst, når der ikke er anlagt en havn?

Skibet kan kun laste og losse varer, nårder er flod (højvande). Resten af tiden_må arbejdet ligge stille._____________

6. På sandstranden vokser der kun få planter.

Nogle af dem kan tåle at blive overskyllet af havet.

Gå en tur langs kysten.Pluk en plante af hver slags, men

kun af de planter, som vokser tæt ved havet - højst 5 meter fra højvandsmær-ket.

Bestem planterne efter Nunatta naa-sui. og skriv deres navne bag på papi-ret.

7. Find f.eks. 5 planter tæt ved skolen.Sammenlign disse planter med de

planter, som du plukkede ved kysten.

Mon du kan se forskel på disse to hold planter?

Prøv at beskrive forskellen.

Planter ved huset Planter ved kysten


Side 14. Naturen i havet.

1. I havet findes både grønne, røde og brune alger. De er havets planter.

De brune alger kalder vi også tang.

Find opskyllede alger ved kysten og tegn dem her.

Bestem dem efter Nunatta naasui.

2. Hvis du har fundet en frisk tynd fin rødalge, kan du lægge den i vand.

Når den flyder i vandet, skubber du et stykke tegnepapir under den og tager den op af vandet på papiret. Lad den nu tørre sammen med papiret.

Hæng den op på opslagstavlen.

3. På grund af tidevandet er et stykke af kysten dækket med vand 2 gange om dagen.

Nogle af havets dyr kan tåle at være over havets overflade en vis tid.

Gå ned til kysten, når det er ebbe, lavvande. Tag en spand med.

Undersøg, hvilke dyr du kan finde på den nu tørlagte kyst eller sandstrand.

Læg dyrene op i spanden og hæld havvand over dem. Tag dyrene med til skolen og prøv at finde ud af, hvad det er for dyr. Skriv navnene op.___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Tegn de dyr du har taget med hjem til skolen.

4. Strandsneglen sidder ofte fast på sten eller på klipper.

Den ånder ved hjælp af gæller, og det kan den kun, når den er i vand.

Hvis du har fundet strandsneglen og har den med i din spand, så tag den op af vandet.

Kan du nu se noget af selve sneglen uden for huset?

_______________________________

Sneglen kan ikke trække vejret i luften.

Hvad gør den for at kunne klare sig oven over vandet, når det er ebbe? (Se godt på sneglehusets åbning.)

Sneglen lukker husets låg, så fugtig-__


heden bevares inde omkring gællerne,så den kan ånde._________________

Husk at sætte dyrene i havet igen.Side 15. Naturen ved huset.

1. Overalt hvor mennesket bosætter sig, sker der forandringer i naturen.

Gå en tur og se, hvad der er sket.

Hvilke forandringer har mennesket skabt i naturen, der hvor du bor?

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Er der nogle steder, som mennesket har ændret så meget på naturen, at den efter din mening er blevet ødelagt?

Hvor?

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. Tegn et kort over din by/bygd. Eller få fat på et kort fra kommunekontoret.

Tegn den ældste og den yngste del af byen ind. Besøg begge steder.

Er der forskel på plantevæksten ved de to bebyggelse?

____________________________________________________________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________________________________________________________3. Mange planter trives godt i bygden eller byen, når de vokser på steder, hvor de ikke bliver trampet ned.

På hvilke måder har mennesket været med til at gøde jorden?

____________________________________________________________________________________________________________________________

4. I gamle dage smed man alt sit affald uden for døren. Det gør man ikke mere.

Hvad sker der med husholdningsaffaldet, der hvor du bor?

_____________________________________________________________________________________________

Hvad sker der med WC affaldet, der hvor du bor?

_____________________________________________________________________________________________

5. Lav en have med planter, som du finder i bygden/byen.

Find et godt lunt og ikke for tørt sted nær skolen. Der skal også være noget jord, så du kan plante.

Læg nogle store sten omkring haven, så alle kan se stedet.

Sæt et skilt op med f.eks. Klassens HAVE.

Find forskellige planter omkring husene. Grav dem op med en lille skovl eller ske.

Sørg for at få planten op med en ret stor klump jord omkring plantens rødder.


Plant dem ud i haven og bestem dem efter Nunatta Naasui.

Hvad hedder planterne i din have?Skriv navne på bagsiden af papiret.

Side 16. Om at overleve – planter.

1. Alle planter har brug for varme for at kunne udvikle sig.

Den grønlandske sommer er kort med lave temperaturer.

Derfor må alle planter selv hjælpe til for at få tilstrækkelig med varme.

Skriv nogle af de måder, planter benytter for at opnå en højere temperatur.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. Pluk en buket af fjeldsimmer og sæt dem i vand i vindueskarmen.

Stil buketten, så planternes blomster vender bort fra lyset.

Hvad sker der med blomsterne?

Planten drejer sine blomster hen mod_ lyset.___________________________

Drej vasen, så planternes blomster igen vender bort fra lyset.

Hvor lang tid tager det for planten at vende kronen mod lyset?

______________________________________________________________

Hvad vil planten opnå ved at dreje blomsterne mod lyset?

Ved at dreje blomsten direkte mod ____

lyset, vil solens stråler varme blomstenop inde omkring frugtbladene, så_____frugten letter kan udvikles._________________________________________

Lav det samme forsøg med arktisk valmue.

Sker der det samme med denne plante?

_______________________________

3. Gå en tur og find planter, der viser noget om, hvad de gør for at sikre sig lidt ekstra varme.

a. Find nogle planter der danner tuer.Mål lufttemperaturen i skygge, og

mål temperaturen nede i tuen.Er der forskel på temperaturene?

______________________________________________________________

b. Skriv navne på et par af de planter, der danner tuer.

______________________________________________________________

c. Find en plante, der vokser op ad sydsiden på en sten.

Mål også her lufttemperaturen i skygge og temperaturen lige bag planten op mod stenen.

Er der forskel på temperaturene?

______________________________________________________________

Hvad sker der med stenen, når solen skinner på den.

______________________________________________________________

Sæt noget foran stenen, så solen ikke skinner direkte på stenen og plan-ten.

Mål temperaturen med mellemrum.


Hvor lang tid går der før stenen har fået den samme temperatur som luf-ten?

_______________________________

Side17. Om at overleve - smådyr.

1. Hvad er smådyrenes 2 største problemer i Grønland?

Kulden og faren for udtørring .________ _______________________________

En del krebsdyr ligger i dvale, hvis dammen tørrer ud. Hvad betyder det?

Det betyder, at de kan fortsætte med__at leve videre, når den rette fugtighed _igen er tilstede.___________________

2. Fjeldspinderen er en sommerfugl. Den lever også længst mod nord i Grønland.

Hvordan bærer den sig ad med at overvintre?

Fjeldspinderen forpupper sig på et højt-liggende sted. Herved undgår den at__drukne i smeltevandet._____________Den tåler nedfrysning og stærk kulde._

3. Mange smådyr lader sig fryse inde i søen is. Her overvintrer de nedfrosset.

Gå om foråret ud til en af de små lavvandede søer, som stadig er dækket med is.

Tag en istuk og en spand med.

Hug nogle isklumper af også nede ved bunden.

Tag isklumperne med til skolen og lad dem tø op i et glaskar eller nogle flade bakker. Lad vandet stå lunt.

Undersøg vandet evt. gennem en lup eller et mikroskop.

Hvis der er liv i vandet, hvad er det så?______________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________Side 17. Om at overleve - fisk.

4. Fjeldørreder og hundestejler over-vintrer i dybe søer, der ikke bundfryser.

Midt på vinteren søger de ned til bunden, hvor de holder de sig i ro.

Hvorfor holder de sig i ro ved bunden?

Når de holder sig i ro, bruger de ikke__megen energi. De behøver altså hellerikke så megen føde. Ved bunden er___vandet varmere end ved overfladen.__

5. Når søen og havet er blevet isfrit, skal du måle temperaturen 5 steder:a. 2 meter over jorden.b. I en dyb sø, hvor du kan få termometeret ned til bunden.c. I havnen eller fra en stejl klippe, hvor du kan sænke termometeret ned til bunden.

Pas på termometeret, det kan let gå i stykker.

Luftens temp.:____________________

Søens temp. i overfladen:___________

Søens temp.ved bunden:___________

Havets temp. ved overladen:________

Havets temp. ved bunden:__________

Hvad kan dine målinger fortælle dig?

____________________________________________________________________________________________________________________________


6. Hvad er grunden til, at fisk i havet bedre klare sig om vinteren?

De kan trække væk efter føde og den _ rigtige temperatur i vandet.________________________________________________________________________Side 18. Om at overleve – fugle.

1. Planter, insekter og søens smådyr må blive i Grønland i den kolde vinter.

Fuglene kan flyve fra Grønland, hvis der ikke er føde til dem, eller hvis de ikke kan klare vinterens kulde

Nogle fugle forlader Grønland helt om vinteren. De er trækfugle.

Andre fugle er standfugle. De bliver hele året i den samme del af landet.

Hvis der bliver mangel på føde, kan de dog trække lidt mod syd om vinte-ren.

s= standfugl t= trækfugl

navn føde vinterophold s/thavterne krebsdyr, snegle og småfisk Sydpolarlandet travn ådsler, opskyld, bær, altædende i hele landet ssøkonge små fritsvømmende krebsdyr Labrador, Newfoundland tsnespurv plantefrø og insekter om sommeren Canada, Europa, Rusland thavørn fisk, havfugle, fjeldryper, sneharer Grønland sedderfugl snegle og muslinger fra havbunden i åbentvandsområderne slomvie krebsdyr og småfisk Newfoundland todinshane insekter, myg, larver og små krebsdyr i tropiske kystfarvande tstenpikker insekter og lidt bær på savannen i Afrika tgråmåge fisk og krebsdyr, affald, ådsler, bær i åbent vand i Sydgrøn. sjagtfalk havfugle, spurvefugle og ryper i Sydgrønland sride fisk, børsteorme, krebsdyr og snegle i Atlanterhavet tAlm. kjove fisk, ådsler, æg, bær, insekter havet, sydlige halvkugle ttejst småfisk, snegle og krebs fra bunden våger i isen, ved kysten sgråsisken frø, plantedele, insekter Canada, Skotland, Irland tfjeldrype plantedele, skud og kviste. mod syd i Grønland smallemuk plankton, krebsdyr og affald fra fiskeri isfrie have mod syd tsneugle lemminger, harer, fjeldryper trækker til Sydgrønland tblisgås græs Irland tislandsk ryle plantedele, insekter, orme, krebsdyr Storbritannien t

2. Fjeldrypen er den fugl i Grønland, som har tilpasset sig bedst til det grøn-landske klima, men på hvilken måde?

a. Fjerdragten: Tæt og kraftig. Hvid om vinteren, spraglet om sommen.______


b. Fødderne: Fjerklædte gravekløer.__ _______________________________c. Kroppen: Kort og fyldig. Den har en lille overflade_____________________d. Fødevalget: Den æder plantedele, __ skud og kviste.___________________Side 19. Om at overleve – pattedyr.

1. Der findes 9 landpattedyr i Grønland. Hvad hedder de?

Isbjørn__________________________Polarulv_________________________Polarræv________________________Jærv___________________________Snehare________________________Hermelin________________________Lemming________________________Ren____________________________Moskusokse_____________________

2. Hvad er der ved deres pels, der gør, at de er meget velegnede til at leve i arktiske egne?

Deres pelse er tætte og fyldige. Flere har luftfyldte hår, der isolerer mod kulden._________________________

2. Disse landpattedyr har et mindre varmetab, fordi deres overflade er lille. På hvilken måde er den det?

De har småører, lille snude, kort hale_ og korte ben. Det giver en mindre____ overfalde._____________________________________________________________________________________

4. I havene omkring Grønland lever der mange forskellige havpattedyr.

Hvad hedder de 6 grønlandske sæler?

Fjordsæl (netsidesæl, eller ringsæl)___Spraglet sæl_____________________ Grønlandssæl____________________Remmesæl______________________Klapmyds_______________________Hvalros_________________________

5. Hvalerne deles op i to store grupper.Hvad hedder de?

Bardehvaler_____________________Tandhvaler______________________

6. Skriv navnene på 3 hvaler fra de 2 grupper?.

F.eks.: Sildepisker eller vågehval_____Grønlandshval___________________Finhval_________________________

F.eks.: Narhval___________________Marsvin_________________________Kaskelot________________________

7. Fra naturens side er alle de grønlandske dyr bygget og indrettet, så de kan klare at leve og overleve i arktiske egne.

Dyrene har dog til tider trukket bort til andre opholdssteder, når klimaet har ændret sig, eller hvis der har været mangel på føde.

Inuitterne har levet af dyrene. De har kunnet overleve på grund af deres særlige levemåde og tekniske formåen.

Men i dag kniber det meget for mange af de grønlandske fisk, fugle og pattedyr at overleve.

Det er menneskets skyld.

a. Diskuter i klassen hvad der er årsag til, at mange af de grønlandske fisk, fugle og pattedyr er ved at forsvinde.

Lav en planche med titlen: Årsager til nedgangen i dyrebetanden i Grønland.

b. Diskuter også, om der bør gribes ind, så dyrebestandene kan vokse.

Lav en planche med titlen: For og imod dyrebeskyttelse.


c. Hvis I mener, at der skal gøres noget, så diskuter, hvad der kan gøres.

Lav en planche med titlen: Forslag til beskyttelse af de grønlandske dyr.Side 20. Kortlægning af Grønland.

1.Hvorfor var det ikke nødvendigt for inuitterne at benytte kort, når de rejste?

Eskimoerne skulle ikke rejse noget be-stemt sted hen. Efterhånden, som de_ rejste efter deres fangstdyr, lærte de__ landskabet at kende og kunne så sene-re fortælle herom til andre fangere.___

Når folk rejste i meget gamle dage, lagde de godt mærke til deres rejserute.

Så kunne de fortælle andre om turen.

Senere ønskede man at kunne beskrive mere nøjagtigt, hvordan lande, have, floder, søer osv. lå i forhold til hinanden.

I 1519 sejlede en portugiser ved navn Magellan ud på den første jordomsejling.

Han sejlede afsted med 5 skibe, men kun et nåede tilbage til Europa.

Magellan blev selv dræbt på Filippinerne, men han havde bevist, at jorden havde form som en kugle.

Jorden er dog ikke rund som en kugle, for den er sammentrykt ved Nordpolen og Sydpolen.

For at kunne finde rigtig rundt på jorden begyndte man allerede for over 300 år siden at inddele jorden i længde- og breddegrader.

I 1884 vedtog man, at jordens 0 længdegrad skulle gå igennem Greenwich lidt sydøst for London.

Fra Greenwich er der 180 længdegrader mod øst og 180 længdegrader mod vest.

O breddegraden går gennem ækvator. Der er 90 grader mod nord og 90 grader mod syd.2. Hvilken by ligger på følgende længde- og breddegrad?

60° n.b og 30° ø.l Skt Petersborg_____

5° n.b og 0° l Accra________________

30° n.b og 90° v.l New Orlean_______

30° s.b og50° v.l Porto Alegre_______

32° s.b og 116 ø.l Perth____________

3. Den danske regering vedtog i 1878, at nu ville man kortlægge hele Grønland.

De første kort blev tegnet over Syd- og Sydvestgrønland. De var dog ikke særlig nøjagtige.

I 1927 byggede man i Qoornoq i Nuuk-fjorden en astronomisk station.

Denne station blev udgangspunktet for alle opmålinger i Grønland.

I begyndelsen lavede man sine kort ved at sigte mellem forskellige punkter og derefter foretage en mængde beregninger.

Senere fotograferede man landet fra flyvemaskiner og tegnede kortene ud fra disse fotografier.

I dag bestemmer man sin nøjagtige position ved hjælp af satellitter.

Hvilken længde og breddegrad har følgende steder i Grønland?

Ittoqqortoormiut 22° vl og 70° nb_____

Uummannaq 62° vl og 70,5° nb______


Sisimiut 53,5° vl og 67° nb__________

Nanortalik 45,5° vl og 60° nb________

Tasiilaq 38° vl og 65,5° nb__________Side 21. Grønlands undergrund.

1. Grønlands undergrund består af mange forskellige bjergarter og mineraler.

Find mange forskellige små sten og lav en lille udstilling af dem i klassen.

Lån på skolebiblioteket bøger med billeder og tegninger af sten, og find navne til dem du har fundet.

2. De første eskimoer i Grønland brugte sten som redskaber eller som tilbehør til redskaber af ben og træ.

Find billeder af nogle af disse stenredskaber og tegn dem her.

3. Fedtsten – ukkusissaq – er en blød stenart, som nogle steder kan saves eller skæres ud af fjeldet.

Hvad blev fedtsten anvendt til i gamle dage?.

Bl.a til fedtstenslamper og kogekar. _

Hvad anvendes fedtsten til i dag?

Figurer mv.______________________4. Thuleeskimoerne havde fundet store klumper af jern i området omkring Savissivik.

Ved hjælp af håndstore basalt sten, huggede de fliser af jernstenen.

Jernfliserne bearbejdede de, så de kunne bruges som harpunspids, pilespids, bladet i en flænsekniv eller i en ulo.

Jernstenene har ikke været i Grøn-land altid. Hvor kom de fra?

Fra himmelrummet-meteoritter.______

Hvem stjal den største af disse sten fra Savissivikøen, og hvor er den nu?

Robert Peary. I New York___________

5. I gamle dage var alle fangere. Så blev man fiskere, og i dag ernærer man sig på mange forskellige måder.

Da der ikke er så mange hvaler, sæler, fugle og fisk som før i Grønland, så må man finde andre muligheder for at kunne tjene penge.

Ud over fangst, fiskeri og fåreavl så arbejder man hen imod at kunne tjene penge på bl.a. turistindustri, mineraler og olie.

a. Diskuter i klassen om turisme kan skade miljøet og skriv resultat her.

______________________________________________________________

b. På hvilke måder kan minedrift skade naturen, fangerne og fiskerne?

_____________________________________________________________________________________________


c. Hvilken skade kan olieudvinding i havet ved Grønland gøre på havmiljøet?______________________________________________________________Side 22.Forsteninger i de grønlandske fjelde.

1. Hvad består det grønlandske grundfjeld af?

Gnejs og granit___________________ _______________________________

2. Nævn nogle af de lag, der ligger oven over grundfjeldet?

Sandsten_______________________Kalksten________________________Kridt___________________________Skifer__________________________

3. Forsteninger fortæller om dyr og planter, som engang levede på jorden.De er nu helt forsvundet.

Gennem millioner af år har de stærke dyr og planter vundet over de svage.

Sådan har det altid været og er det stadig.

Men når der nu hver eneste dag forsvinder dyr og planter her på jorden, så skyldes det især, at mennesket griber ind i naturen.

Diskuter i klassen, hvordan mennesket kan være skyld i, at dyr og planter forsvinder.

Skriv nogle af grundene her.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvordan står det til med de grønlandske pattedyr, fugle og fisk?

____________________________________________________________________________________________________________________________3. Grønland er rig på forsteninger. De findes i de aflejringer, der ligger oven på grundfjeldet.

Aflejringerne er dannet, mens grund-fjeldet var dækket af hav.

Se i Kalaallit Nunaat Atlas side 19.Her findes en tegning af den firbenede fisk, sådan som man mener, den så ud.

Tegn den her!.

Fisken er tegnet efter en forstening fra Østgrønland.

Hvornår levede den firbenede fisk, som kunne gå op på land?

For 350 mio. år siden______________

4. Gå på skolebiblioteket og se i et leksikon, i Danmarks natur- Grønland eller i en bog om forsteninger.

Hvad er en trilobit,og en brachiopod, og hvornår levede de?

Trilobit:3 –10 cm store leddyr, der levede i jor-dens oldtid for 200-600 mio. år siden._

Brachiopod:er hvirvelløse dyr med bug og rygskal. De levede også i jordens oldtid. _____

Tegn dem her!


Side 23. Kullagenes afsløringer.

1. Når planter synker til bunds i en mose eller sø, rådner de ikke, da de er dækket med vand.

Efterhånden bliver planterne trykket sammen på bunden, fordi der kommer andre planter oven over dem.

Som årene går bliver planterne langsomt omdannet.

Hvad bliver planterne omdannes til? Skriv i rækkefølge, de yngste først.

Tørv___________________________Brunkul_________________________Stenkul_________________________Diamant________________________

2. I kullagene findes aftryk af planter, store og små, buske og træer, frugter og frø.

Ved hjælp af forskellige videnskabelige metoder, kan man finde ud af:

Hvornår disse planter voksede.Hvor varmt det var.Hvordan landet så ud.

På billedet side 23 kan du se en mand med et stort stykke træ.

Han fandt det i et gammelt elvleje ved en af de store søer på Nuussuaq-halvøen syd for Uummannaq

Hvor længe er det siden, at dette træ voksede i Grønland?

60 mio. år siden__________________

Dengang var landet ikke dækket med is, og der var varmt som i Sydeuropa i dag.

Hvor varmt har det da været om:

sommeren? over + 20° ____________

vinteren? over+ 5°________________3. Gå på skolebiblioteket og lån f.eks. Træer og buske i farver eller en anden bog med billeder af træer.

Tegn følgende træer og skriv deres størrelse efter navnet.

kæmpefyr poppel

eg magnolia

platan pil

vandgran brødfrugttræ


valnød vin

Side 24. Fiskeri - før.

1. Hvad var grunden til, at Grønlands oprindelige inuitter kun sjældent fiskede?

Der var masser af fangstdyr, og det var det, som deres kultur var bygget på.__ _______________________________

2. Hvilken fisk var deres foretrukne?

Fjeldørreden____________________

3. For ikke så mange års siden, var det altid meget spændende, når ammassætterne kom ind til kysten for at gyde.

I mange byer og bygder tog hele familien del i fangsten.

Find ud af, hvordan denne fangst foregik, og hvordan man behandlede fiskene, så de kunne gemmes til vinterbrug.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Bliver der fanget ammassætter, der hvor du bor?

______________________________

4. For få år tilbage skete det ret tit, at man på sommerpladsen satte garn i havet lige foran elven.

Dette gav en god fangst.

Hvad mener du om denne fremgangsmåde?

_____________________________________________________________________________________________5. Før torsken indfandt sig i store mængder i havene omkring Vestgrønland i 1920-erne, var fiskeri efter hellefisk det vigtigste fiskeri.

Det foregik som linefiskeri fra kajak om sommeren eller fra et hul i isen om vinteren.

På billedet side 24 kan du se et par fiskere, der fanger hellefisk i garn ud for Ilulissat.

Men om vinteren fanger man stadig hellefisk langt inde i Ilulissat isfjord.

Se i Kalaallit Nunaat Atlas, side 80. Fiskeren fanger hellefisk fra isen.

Skriv om dette fiskeri!

____________________________________________________________________________________________________________________________

Glideren er opfundet i Ilulissat.Hvad bruges den til?

Til at føre langlinen med de mange agnede krog langt ind under isen.____

6. Se i Kalaallit Nunaat Atlas, side 81. ( 1:250.000, dvs. 1 cm = 2.5 km). Der er ca. 20 km mellem kort 79 og 81.

Ilulissat isfjord, Kangia, er en farlig arbejdsplads. I denne fjord fanger


fiskerne fra Qasigiannguit, Ilimanaq og Ilulissat hellefisk om vinteren.

Isen i Kangia er farlig, fordi bræen med korte mellemrum kælver med kæmpe isbjerge. (Se side 6.)

Regn ud, hvor langt fiskerne må køre på slæde for at komme til deres fiskeplads, når den ligger midt på

fjorden mellem Kangerlukasik og Kangerluk.

Fra Ilulissat ca. 40 km______________

Fra Ilimanaq ca. 45 km_____________

Fra Qasigiannguit ca. 20 km + 60 kmSide 25. Fiskeri - nu.

Tallene i tabellen er fra Grønlands statistik. På internettet er det: www.statgreen.gl.Fiskemængderne er i tons.

1 ton = 1.000 kg.

Torsk Rejer Laks Hellefisk Havkat Andre I alt1966 33.044 5.167 593 1.922 2.315 3.015 46.0561970 20.507 8.789 1.341 1.212 2.701 4.528 39.0781975 19.769 9.816 1.171 3.732 5.407 8.012 47.9071980 47.716 22.781 1.193 5.345 4.026 8.515 89.5761985 9.975 28.653 760 10.113 1.730 9.947 61.1781990 34.807 36.309 276 8.188 646 1.308 81.5341995 1.735 44.223 70 17.217 56 4.309 67.6101996 949 38.112 83 17.486 59 3.628 6o.3171997 935 33.686 44 20.978 74 4.663 60.3891998 363 34.987 19.828 38 5.985 61.201

1. Hvor mange år er det siden, at man havde den største indhandling af fisk?

18 år___________________________

2. Hvilken fiskeart var grunden til dettestore resultat?

Torsken_________________________

3. Hvor mange % er torskefangsterne gået ned siden 1980?

131%__________________________

4. Hvornår begyndte torsken for alvor at svigte de grønlandske have?

1990___________________________

5. Undersøg, hvilke fisk og hvor mange tons af hver slags der indhandles, der, hvor du bor.(Spørg f.eks. på

indhandlingsstedet eller på kommunen.)__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

6. Laksefiskeriet er gået helt i stå. De laks, der blev fanget , var laks,

der kom hertil for at æde.Hvor kom de fra?

Laksene fra Europa og Nordamerika kommer til Grønland for at æde._____ _______________________________

7. Diskuter i klassen, hvad der kan være årsag til, at der ikke fanges så mange fisk ved Grønland i dag.

Kan det være fordi:

Vandet er blevet koldere/varmere.

http://www.statgreen.gl/


Havet er blevet forurenet.Der er for mange fisketrawlere.Der er udenlandske fiskere heroppe. Der bruges forkerte fiskeredskaber.Der fiskes for meget. ELLER??

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. Skriv bag på papiret, om der kan ændres på noget, så der bliver flere fisk at fange?Side 26. Fangst – før.

1. Hvad var grunden til, at eskimoerne var nødt til at være nomader?

De måtte følge fangstdyrenes vandrin-ger____________________________

2. Hvad betød det for fangstdyrene, at eskimoerne var nomader

Det betød, at fangstdyrene fik fred i en vis periode._____________________

3. Hvorfor blev mange fangere fattige, da de opgav at være nomader?

Fangstdyrene blev hurtigt nedlagt ved den faste boplads.________________

4. Hvad var grunden til, at de ikke ønskede at leve mere som nomader?

Behageligt at bo samlet omkring en___ butik, en skole og en kateket.________

5. Få fat på et gammelt kort over din kommune eller se i Atlas håndbog over Grønland.

Find ud af hvor mange steder i kommunen, der var beboet for hundre-de år siden og i år 2000.

Beboede steder i år 1900 __________

Beboede steder i år 2000 __________

6. Hvis der har været en beboet plads tæt ved det sted, hvor du nu bor, så besøg stedet.

Er der noget i naturen, som viser, at der har boet mennesker her?

______________________________________________________________7. Da Hans Egede kom til Grønland i 1721, boede menneskene spredt langs den lange kyst. Alle levede som fangere.

I nogle år kunne de let klare sig gennem kolde og mørke vintre med de depoter, som de havde samlet i den gode fangsttid om sommeren.

Men slog sommerfangsten fejl, fik de ikke fyldt depoterne op. Så kunne der blive hungersnød i den kolde vinter. I nogle år sultede hele bopladser ihjel.

Med Hans Egede kom der købmænd til Grønland, og der blev oprettet kolonier langs Vestgrønlands kyster.

Der skulle nu tjenes penge, så der kunne sendes skibe til Grønland med varer til missionærerne, kateketerne og handlens folk.

Købmændene tjente deres penge ved f.eks. at købe fangernes sælskind billigt, så de senere kunne sælge dem med stor fortjeneste.

Når fangerne havde solgt deres skind, byttede eller købte de straks varer hos købmanden.

Varerne var f.eks. mel, gryn, kaffe, tobak, bomuldsstoffer og andre nødvendige ting i den daglige husholdning.


Diskuter i klassen, hvad der fik menneskene til at flytte bort fra de små gode fangstpladser og ind til de størrehandelspladser.___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. Om sommeren mødtes fangerne fra fjern og nær et eller andet sted i Grønland. Her snakkede, spiste og hyggede de sig et stykke tid, før de igen vendte tilbage til et lille fangststed.

Hvad hedder en sådan sommerlejr?

Aasivik_________________________Side 27. Fangst – nu.

1. Skemaet viser fangstår, antallet af mennesker i Grønland og fangst af sæler.

År Antal mennesker Fangst af sæler 1908 12.500 114.0001920 14.000 98.0001950 22.000 25.0001964 35.000 61.0001975 40.000 85.0001979 40.775 95.0001999 56.083 108.110

Mellem 1920 og 1950 dalede fangsten af sæler betydeligt.

De to vigtige grunde hertil var klima-ændringer og de ændre fangstmetoder.

a. På hvilken måde var klimaet skyld i, at sælfangsten blev mindre?

Klimaet blev varmere, og sælerne trak mod koldere egne.________________ ______________________________________________________________

b. Hvilke nye fangstmetoder blev almindelige i dette tidsrum?

Kajakken og harpunen blev afløst af motorjollen og riflen._______________ ______________________________________________________________

c. Hvor mange sæler blev der fanget pr. indbygger i 1908 og i 1999?

1908 1999ca. 9 sæler ca. 2 sæler

2. Der bliver færre fangere i Grønland.Hvor mange var der i 1993 og 1995?

1993 19954067 fangere 3313 fangere

Hvor mange i dag?______________3. Der fanges flere sæler, end der indhandles skind.

Hvad er skyld i det?

Mange skind sælges privat, bruges til skindarbejde og beklædning, mens andre skind fodres op eller kasseres, fordi de er for dårlige til indhandling.__ _______________________________

4. Indhandlede skind i 1997-1999.

Sæler 1997 1998 1999Netside 42.856 48.006 43.858Grønlandssæl

23.380 39.482 57.490Klapmyds 4.161 3.677 4.031Remmesæl 266 394 321Spættet sæl 40 85 39Andre sælereller uspec.

538 55 2.371I alt 71.241 91.699 108,110

Skriv, hvor mange sæler der blev indhandlet i de enkelte år.

Hvilket år blev der indhandlet flest sæler?

1999___________________________


I hvilket år blev der fanget flere grønlandssæler end netsider?

1999___________________________

5. Gå på internettet. www.statgreen.gl Se statistik over Fiskeri og fangst.

Find indhandlet sælskind fordelt efter kommuner.

Hvilken kommune har indhandlet flest skind?

1999: Tasiiilak eller Paamiut_________

Hvilken kommune har indhandlet færrest skind?

1999: Qasigiannguit_______________Side 26-27. Arktisk natur.

1. Dyr kan slide på naturen, men ikke ødelægge den. Det er, fordi de selv er en del af naturen.

Renen kan f.eks. lave veksler (stier) i fjeldet, men de forsvinder langsomt igen, når vekslerne ikke benyttes mere.

Giv nogle eksempler på andre dyr, som udnytter naturen uden at ødelægge den.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. Da menneskene var en del af naturen, kunne de slide på naturen, men de ødelagde den ikke.

Eskimoerne levede engang som nomader i Grønland.

Diskuter i klassen, hvorfor eskimoerne kun udnyttede, men ikke ødelagde naturen.

Skriv i punkter noget om det.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

3. Eskimoerne kunne godt ændre på naturen.

Besøg en forladt og helst gammel boplads. På hvilke måder kan du se, at der har boet mennesker her?

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________4. Den arktiske natur er meget sårbar.

Hvorfor?

Fordi alting nedbrydes ganske lang-somt i det kolde klima, og fordi det __ også tager lang tid at genskabe en___ ødelagt natur i det arktiske. ________________________________________

5. Mennesket kan gøre så stor skade på naturen, at den bliver helt ødelagt i mange år eller måske for altid.

Den moderne grønlænder er også med til at ændre på naturen.

Lav en undersøgelse på det sted, hvor du bor.

a. Gå en tur hen på en byggeplads. Hvilke ændringer i naturen sker der,

når der bygges huse og veje?

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

http://www.statgreen.gl/


b. Tag en tur på havnen. Hvilken ændringer er der sket med

naturen her?

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

c. Besøg dumpen. Hvilke ændringer sker der med natu-

ren der?

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________Side 28-29. Miljøets påvirkning.

Et miljø er de omgivelser, man lever i. Det kan være godt eller dårligt.

Hvis man lever i en familie, hvor alle har det godt med hinanden, er det fordi, miljøet her er godt.

Vi skaber selv miljøet med dem, vi lever sammen med.

Undersøg miljøet der, hvor du bor. Diskuter først de enkelte områder med dine kammerater i klassen.

Skriv til sidst din mening i skemaet med ordene: godt, dårligt, ved ikke.

Stedet Miljøet er:I din klassePå din skoleI skolegårdenPå fritidshjemmetI værestedetI sportshallenPå sportspladsenI to butikkerPå havnen

2. Hvis du har skrevet ”dårligt” om miljøet et eller flere steder i skemaet,

så skriv her, hvad du vil foreslå, for at miljøet kan blive godt.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

3. Hvordan synes du, miljøet er hjemme hos dig selv?

____________________________________________________________________________________________________________________________4. Men vi mennesker skaber også miljø sammen med naturen.

Hvis vi behandler naturen forkert, bliver miljøet dårligt.

Hvis vi derimod behandler den rigtig, kan vi skabe et godt miljø at leve i.

På hvilke måder kan du selv være med til at skabe et godt miljø i naturen?

Diskuter det i klassen og skriv jeres forslag her:

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

5. Den moderne grønlænder kræver meget mere af tilværelsen end eskimoen, der levede i gamle dage.

Hvad har du brug for ,og hvad kunne eskimoen nøjes med. Skriv i skemaet.

Du bruger: Eskimoen brugte:


6. Det går ud over naturen og miljøet, når mennesket forurener.

Diskuter i klassen og lav i fællesskab en liste over ting, der forurener på det sted, hvor I bor.

_____________________________________________________________________________________________Skriv videre bag på dette stykke papir!

Documents

Opgaver, facitliste