Sikker dykning – en guide til en god start. - Diving2000 ...Igennem dette kompendium vil du støde på tekst med blå skrift. Dette er Diving 2000’s holdninger til dykning. Man

Sikker dykning – en guide til en god start.

Side 1 af 39 www.Diving2000.dk - Copyright © Diving 2000 A/S 2008

Forord .............................................................................................2 Hvorfor dykker jeg? .......................................................................3 Holdninger. ....................................................................................3 Lidt historie. ...................................................................................3 Dyknings discipliner......................................................................5

Snorkling....................................................................................... 5 Fridykning..................................................................................... 5 Rekreativ Scubadykning. .............................................................. 5 Teknisk dykning............................................................................ 5 Erhvervsdykning. .......................................................................... 6

Sikkerhed....................................................................................... 6 Helbred / fysisk form.................................................................... 8 Hvor starter man?......................................................................... 9 Nu er jeg certificeret – hvad så?................................................... 11 Odense Dykkerklub. .................................................................... 12 Udstyr. .......................................................................................... 13

Dragt. .......................................................................................... 14 Våddragt. ................................................................................ 14 Semi-dry. ................................................................................. 14 Tørdragt. ................................................................................. 15

Finner. ......................................................................................... 16 Fuldfodsfinne. ......................................................................... 16 Hælremsfinner......................................................................... 17

Maske. ......................................................................................... 17 Snorkel. ....................................................................................... 18 Bly............................................................................................... 19 BCD. ........................................................................................... 20 Regulator..................................................................................... 21 Udstyrskonsol – Manometer / Dybdemåler. ............................... 22 Computer..................................................................................... 23 Flaske. ......................................................................................... 24 Kniv............................................................................................. 24

Lygte. .......................................................................................... 25 Kompas. ...................................................................................... 26

Guide til køb af eget udstyr.........................................................26 Dykkerdagen ................................................................................27

Beslutningen................................................................................ 28 Forberedelserne hjemmefra......................................................... 28 Ud af døren.................................................................................. 29 På dykkerstedet. .......................................................................... 30 Båddyk/Stranddyk....................................................................... 30 Dykningen. .................................................................................. 31 Efter dykket................................................................................. 32 Dykning i Danmark..................................................................... 33

Dyre og plantelivet i danske farvande........................................34 Miljøet...........................................................................................35

Project Aware.............................................................................. 36 Projekt Støt Havet. ...................................................................... 36

Dykkerfilosofi...............................................................................36 Tak. ...............................................................................................38 Ophavsret / copyright til Dykkerhåndbogen…………………… ...38 Appendix: Tjekliste - Planlægning af dyk Tjekliste - Udstyr. Tjekliste - Reservedele.



Forord Kære læser. Hovsa. Hvad er nu det her? Hvad laver jeg her, tænker du måske? Det er en ny verden, som har åbnet sig. Tanken har måske kun lige spiret i dit sind. Måske har du leget med den i et stykke tid, og måske har du allerede taget springet. Springet ud i en verden der fysisk er tæt på men alligevel langt væk fra dén, vi til dagligt lever i. For nogle er det et stort skridt at tage, for andre kommer det let. Men på nuværende tidspunkt er det ligegyldigt, for snart er vi alle i samme båd; nemlig i Dykkerbåden! Vi i Diving 2000 har valgt at udgive dette kompendium for at give nogle tips og hints til alle aspekter af din dykning. Vi har gjort det for, at du skal have redskaberne til at komme godt i gang, samt for at din dykning bliver så sikker som overhovedet muligt - så vi kan få dig sikkert med op af vandet igen. Vi har fundet, at der er mange gode informationer at hente i forskellige bøger, men desværre er al den viden, man skal bruge på en dykkerdag, ikke samlet i et let og overskueligt opslagsværk, hvilket vi her vil råde bod på. Du vil blandt andet kunne finde oplysninger om sikkerhed, begyndertips, udstyrspleje, dykkerklub, dykning i Danmark, miljøbeskyttelse mm. Så på med udstyret, lav et makkertjek, og tag et stort Giant Stride ud i bølgen blå. - Få en kæmpe én på opleveren!



Hvorfor dykker jeg? Der er mange grunde til at dykke. Vi har på http:\\dykker-forum.dk bedt folk om at dele deres historier med os, og de har velvilligt givet lov til, at vi viderebringer dem gennem dette kompendium. Personerne er angivet med deres brugernavn fra forummet.

KKP009... Jeg er uddannet navigatør, og har sejlet verdenshavene tynde. Det har altid fascineret mig, hvad der var nede under den blanke overflade. Nogle gange var der forskellige dyr der kiggede op; flyvefisk, marsvin, delfiner, hvaler mm. Derfor bestemte jeg mig i 2003 for, at tage springet og erhvervede mig et OWD certifikat.

Det skal dog indskydes at ”En verdensomsejling under havet” af Jules Verne og min store teenageinteresse for Titanic og Robert D. Ballard også i høj grad har skubbet i dén retning. I dag er jeg Divemaster og er kommet godt i gang med min instruktør uddannelse. For mig er det en stor glæde at videregive noget af den information som jeg selv har tilegnet mig i min tid som lykkelig dykker.

Holdninger Igennem dette kompendium vil du støde på tekst med blå skrift. Dette er Diving 2000’s holdninger til dykning. Man kan sige at det er grundstenene i det som vi betegner som dykning.

Lidt historie Hulemalerier og fund af genstande fra havet beviser, at mennesket har dykket gennem årtusinder. Ønsket om at komme under vandet har sikkert altid eksisteret. Det kan der være flere grunde til, men den mest essentielle af alle, er mad. I det gamle Grækenland er det kendt, at fridykkere dykkede efter svampe og endda anvendte fridykning til militære angreb. Dog var det et problem, at dén tidsperiode, man kunne opholde sig under vand, var umådelig kort. Fysikkens love sætter jo en begrænsning for, hvor dybt man kan dykke med et primitivt rør som eneste luftforsyning, så det store spørgsmål var, hvordan man kunne løse problemet og dermed gøre det muligt at opholde sig længere tid under vandet.



I det 16. århundrede begyndte man at anvende dykkerklokker som luftkilde under vandet. Ved at nedsænke klokken med åbningen nedad opstod sammentrykket luft i toppen af klokken, som dykkeren kunne svømme tilbage til, når han havde brug for luft. Dette kunne gentages, indtil luften var ubrugelig.

I 16 hundredetalets England og Frankrig var dykkerdragter lavet af læder og kunne anvendes til ca 20 meters dybde. De blev pumpet fulde af luft fra overfladen, og ved konsant overtryk blev indtrængende vand undgået. Da metal hjelmen blev opfundet, steg operationsdybden. Løbende op gennem det 19. og 20. århundrede blev dykkerudstyret udviklet og forbedret, og dét udstyr, som vi dykker med i dag, blev principielt opfundet i 1942-43 af Jacques Yves Cousteau og Emile Gagnan.

En anbefalelsesværdig bog i forbindelse med udviklingen og testdykkene med Aqualung’en, forfaderen til dét som vi idag kender som regulatoren, er ” Den tavse verden” af Jacques Cousteau.

Skulle dykningens historie have fanget din interesse, er der mange sider på nettet der giver en nærmere beskrivelse af dette emne. På www.google.dk søges blot på “The history of Scuba Diving”.



Dykningens discipliner

Snorkling De fleste mennesker starter deres dykkerkarriere med snorkling, hvor de fra overfladen kigger ned på denne fantastiske verden under overfladen. Udstyret er det man i daglig tale kalder ABC udstyr, bestående af maske, snorkel og finner. Derudover kan en tynd våddragt anvendes til beskyttelse.

Fridykning Fridykning bør deles op i to kategorier. Der er den konkurrencemæssige side, hvor der konkurreres om rekorder i forskellige discipliner. Derudover er der den mere rekreative side af fridykningen, hvor det drejer sig om egne oplevelser. Fælles for begge kategorier er, at man på foretager sit dyk på ét enkelt åndedrag. På AIDA’s hjemmeside kan man for interessens og for sjov skyld se de forskellige discipliner og verdensrekorder indenfor fridykningen.

Rekreativ Scubadykning Rekreativ Scubadykning er dén del af dykningen, som vi i Diving 2000 beskæftiger os med. Det er dykning med komprimeret luft i en flaske på ryggen som en del af scubaudstyret samt dragt, snorkel, finner og maske. Det har til formål at have det sjovt og opleve en anden verden end dén vi er vant til at færdes i. I denne del af dykningen er der intet konkurrenceelement men en masse socialt samvær og et udtrykt ønske om, at vi alle skal sikkert tilbage på land. Man kan også beskrive rekreativ scubadykning som ikke-dekompressionsdykning. Det vil sige, at det ikke er nødvendigt at holde dekompressionsstop på vejen op fra dybden, men at man derimod sikkert kan stige direkte til overfladen.

Det er denne disciplin, som du går og tænker på at kaste dig ud i eller allerede har erhvervet dig certifikat til. Til dét kan vi kun sige; ”Godt tænkt, og velkommen.”

Teknisk dykning Teknisk dykning kan betragtes som en videreudvikling af dine dykker færdigheder. Der bygges videre på den basale lærdom og de



færdigheder du lærte som rekreativ dykker. Du kommer til at lære nye teknikker og anvende nye typer af udstyr, som supplement til det du bruger som rekreativ dykker. Du kan også komme til at dykke med andre typer af gasblandinger end luft. Teknisk dykning er en mere krævende type dykning, hvor en god fysik/kondition og mentalt overskud i højere grad er nødvendig. Det er en type dykning, hvor du får mulighed for at dykke steder, der ikke er tilgængelig for den almindelige rekreative dykker, f.eks. dybere, eller ind i vrag eller grotter.

Teknisk dykning er for mange forbundet med særligt og store mængder udstyr, dette er dog langt fra det rigtige billede. Teknisk dykning er i langt højere grad en holdning til dykning, som supporteres af særlige udstyrssetups.

Erhvervsdykning Som erhvervsdykker kan du blive hyret ind til en stor vifte af opgaver. Private erhvervsdykkere, redningsdykkere, frømænd, minedykkere og mætningsdykkere udfører vigtige og nødvendige opgaver, som kan indebære generelle og særlige risici. Der findes at mindre antal af dykkerfirmaer eller dykkerarbejdsgivere, som hyrer erhvervsdykkere for en opgave af gangen. Kontrakten ophører den dag arbejdet er afsluttet. Der er dog en lille gruppe der har fast job som erhvervsdykkere enten i farvandsvæsenet eller som redningsdykkere i Falck. Som overfladeforsynet erhvervsdykker må man udføre erhvervsdykning med atmosfærisk luft, gennem slanger på dybder indtil 50 meter. Derudover kan man gennemføre efteruddannelseskurser i undervandssvejsning og skæring, sprængning, højtryksspuling og redningsdykning.

Som SCUBA-dykker må man udføre lettere erhvervsdykning med atmosfærisk luft, fra flasker på ryggen, på dybder indtil 30 meter Der er en række ekstrakurser man kan tage for at få en bredere uddannelse, som samtidigt vil sikre dykkeren et bredere udvalg af arbejdeopgaver.

Man... Jeg har altid dykket. Jeg fik mine første svømmebriller da jeg var 4-5 år og det eneste jeg kan huske er at de var orange. Først 18-20 år efter begyndte jeg at dykke med flaske og ”sut”. Det gjorde jeg kun

fordi jeg begyndte at spille UV-rugby og der fulgte ligesom et dykkerbevis med. Så er det ellers gået slag i slag siden og jeg har

efterhånden prøvet det meste.



Sikkerhed I afsnittet sikkerhed kunne skrives side op og side ned, men vi har valgt at holde os til nogle få meget vigtige grundregler. Ikke fordi vi på nogen måde vil negligere sikkerhedsaspektet i dykning, men følger man disse meget simple regler, er man allerede godt rustet.

- Husk altid at have SOK’s nummer kodet ind på din telefon: 89 43 30 99

- Dyk altid med en makker. - Hold aldrig vejret under dykning. - Udfør aldrig et dyk der overgår dine evner - Hav altid minimum én lygte med pr. dykker. -Også selv om I

dykker om dagen. - Placer altid dit sekundære andettrin i trekantsområdet der

betegner området mellem halsen og brystbenet. Sørg desuden for, at dette er synligt markeret i afvigende farver.

- Aftal altid hvem i makkerparret der navigerer. - Lav altid et makker-tjek inden du og din makker hopper i

vandet.

- Start altid med at svømme mod strømmen. - Skulle du komme i vanskeligheder, er det vigtigt ikke at gå i

panik. Følg i stedet denne korte remse: Stop – Træk vejret roligt – Tænk – Udfør.

- Når du har 50 bar tilbage, skal du afslutte dykket. Derudover er det selvfølgelig vigtigt, at du planlægger din dykkerdag så detaljeret som muligt. Vær velforberedt og øv dig i at tænke sikkert. Du vil i afsnittet ”Dykkerdagen” få en række tips til, hvordan du planlægger din dykkerdag.

Er du ”grøn” dykker så skal du dykke enten med et center eller klub for at opnå færdigheder som gør dig til en sikker dykker.

Til sidst vil vi slå på tromme for, at du dykker så meget som muligt med et dykkercenter eller i klubregi. Der vil altid være folk, som er højere certificeret og mere erfarne end dig selv. De vil kunne hjælpe dig med at komme godt og sikkert i gang med din dykkerkarriere. Der vil også være oxygensæt til stede samt en klar afmærkning med signalflaget ”A”, som også kaldes dykkerflaget. I langt de fleste tilfælde vil du også være overvåget af en overfladevagt, hvis eneste formål er at sikre, at dem som hopper i vandet også er dem, der kommer op igen. Vi vil til en hver tid kræve af en ”rusten” dykker, at denne tager et

refresher kursus inden personen fortsætter sin uddannelse.

Ved ulykker til søs kontaktes Søværnets Operative Kommando. Nedenstående kontaktdetaljer bruges; Telefon: 89 43 30 99 - bed om vagthavende i Operationsrummet. (døgnbemandet)



Christian Morsø... Jeg har altid gerne ville dykke - men samtidig har jeg aldrig rigtig

brudt mig voldsomt meget om vand.

Jeg startede i min tidlige barndom med at snorkeldykke, og siden de 9-10 år, har jeg altid gerne ville scubadykke, men der var så mange

"forhindringer", at jeg aldrig rigtig fik begyndt.

Senere nogle år efter, tog jeg mod til mig igen - nu skulle det være! Jeg fik begyndt, og fuldendt Padi OWD, og her står jeg så.

Jeg tror den primære grund til, at jeg begyndte at dykke var alle de spændende oplevelser; alle de vrag, den helt anderledes natur, som

man ikke ser andre steder osv. Som Kenneth er inde på, har dét under havets overflade altid fascineret mig.

Helbred / fysisk form Én af de vigtigste grundpiller inden for dykning er; ”Dyk kun inden for egne begrænsninger.” Herunder er et vigtigt aspekt også din fysiske form. Som tidligere beskrevet, er der mange forskellige måder, hvorpå man kan dykke. Hvis man ”hyggedykker” og nøjes med en tur om ugen eller sågar kun en tur om måneden, behøver man ikke at lægge så megen vægt på dette afsnit, som primært henvender sig til de, som dykker flere gange om ugen og/eller flere dyk pr. tur. Når blot man opfylder de sikkerhedsregler, man har skrevet under på ved kursusstart, er der ”ingen is på koen”.

Men har du en plan om at udvikle din dykning til mere end ”blot” hyggedykning, enten fordi du vil dykke dybere eller flere gange om dagen, f.eks. weekendture med intensiv dykning, er det utroligt vigtig, at du får din krop med i processen. Med et sundt kredsløb og en god fysisk form er du langt bedre rustet til at modstå dekompressionssyge som følge af intensiv dykning. Din sikkerhedsmargin bliver simpelthen bredere hvis du er i god form.

Rygning Det er også her vi vil opfordre enhver der har dykning i tankerne, til at lægge cigaretterne på hylden for altid. Specielt hvis man har i



sinde at dykke meget. Når du ryger, nedsættes dit blods evne til at optage ilten fra den luft du indånder. Der er udgivet en bog på engelsk om retningsbestemt træning for dykkere. Den kan købes online på www.divefitness.com De som har læst- og anvendt den, har kun positivt at sige om den, så denne kan herfra varmt anbefales.

Seerup... Tjoooo - er jo af den årgang, hvor vi så Cousteau på kassen uden

fjernbetjening, og med kun en kanal. Så jeg har ligget på forældrenes orange 70'er ryatæppe, og svømmet "krabbesvømning"

og leget at jeg opdagede alverdens underlige fisk og skaldyr.

Senere fik jeg en helt "rigtig" dykkermaske - orange gummi. Desværre var jeg en smule vandskræk, så min dykning foregik med

finner, maske og orange "Helly Hansen" redningsvest!!! (+ hjemmelavet snorkel) Det siger sig selv, at det ikke blev til så meget

dykning.

Efter mange år kom det tilbage igen, at det kunne være spændende at prøve. Det faldt rent tilfældigvis sammen med, at jeg var gået fra

en kæreste, der ikke syntes jeg havde lyst til hverken motorcykler eller faldskærme. Så i løbet af meget kort tid var jeg tilmeldt kursus,

og det har jeg så ikke fortrudt.

www.diving2000.dk

www.seemannsub.de

www.scubapro.com



Hvor starter man? Dykning er som med golf; -Efter du har prøvet det, ved du med sikkerhed, om det er noget for dig eller ej. I Padi regi er der flere forskellige indgange til systemet. På nedenstående skema kan du få et overblik over, hvilke kurser der tilbydes. Vi vil her kort beskrive de forskellige mulige tilgange til Den Blå Verden.

Aldersgrænsen for dykning starter ved de fyldte 8 år, hvor man kan tage et prøvedyk for børn - det såkaldte Bubblemakerdyk. Dette dyk vil maximum tage barnet til 2 meter.

I forbindelse med Junior Open Water Diver certificering skal der være en voksen forælder, der er aktiv dykker, til stede. Dykning er

ikke noget man sætter sine børn til som var det f.eks. fodbold. Alternativt kan man gå direkte til PADI SEAL TEAM, som er et børnedykkerkursus. Kurset er indelt i 5 missioner, som barnet skal gennemføre. Dette giver vandglade børn en unik indgang til dykningen, og vil, når de bliver gamle nok, give dem et betydeligt forspring til deres eventuelle Open Water Diver Kursus. Ved gennemført uddannelse kan man gå videre med SEAL specialer og opnå højere status som PADI SEAL TEAM dykker. Dette kursus er uden tvivl dét kursus i PADI regi, der byder på allerflest glade ansigter og smil. Fælles for både Bubblemaker og PADI SEAL TEAM er at det foregår i en svømmehal / pool, og ALDRIG I HAVET. Fra det fyldte 10 år kan man reelt tage et Open Water Diver certifikat. Dette certifikat gør dykkeren i stand til at dykke (inden for egne begrænsninger) til en dybde på 18 meter. For børn under 12 år er max. tilladte dybde dog 12 meter. Langt de fleste starter dog først med dykningen som voksne.



Det OWD kursus, du tager, kan være skruet sammen på flere måder, men den mest gængse er dog, at det foregår over to weekender. Kurset består af; Selvstudie. Teorilektioner. 5 kundskabstests. 1 skriftlig eksamen. 5 Svømmehalsmoduler. 4 åbenvandsmoduler. Allerede under dit kursus vil du skabe dine første relationer indenfor dykningen. Dykkere er som regel meget snakkesalige, og derfor går den til tider lange vente- og forberedelsestid med at snakke sammen.

Du vil sikkert også komme hjem fra kurset med et eller to telefonnumre, som du har udvekslet med andre kursusdeltagere. Det er nemlig vigtigt at du straks efter din certificering kommer i gang med dykning så du kan udvikle dine evner, og dit netværk sikrer dig at der er andre at dykke med.

kenneth... Jeg har ved gud aldrig set nogen grund til at ligge og fjolle rundt

UNDER vandet. Min kæreste kunne godt tænke sig at dykke, og da vi skulle giftes

valgte jeg at give hende et certifikat i morgengave. Hun blev mægtig glad, og mente at jeg skulle da også have et, så hun havde nogen at

dykke med. Jeg tog det "skide" certifikat, for husfredens skyld..! I dag er jeg fuldstændig bidt af det...!!!

Nu er jeg certificeret – hvad så? Som du har læst, er der flere grunde til, at folk bruger deres fritid på at slæbe tungt udstyr frem og tilbage, skylle udstyr når de kommer hjem fra tur, og selvfølgelig vigtigst af alt: ligger vægtløs tilstand i vandet. Du har jo også din egen unikke historie om, hvorfor du i dag sidder med dit Open Water- eller højere certifikat i hånden. Nu hvor er du certificeret, betyder det så, at du kan dykke hvor og

hvornår du vil? Nej! Med dit friske OWD certifikat i hånden kan du ikke umiddelbart dykke som du vil. Det er som med et kørekort; først når du står med dit certifikat i hånden, skal du for alvor i gang med at lære at dykke. Du har på dit Open Water kursus fået en masse grundviden, og der er med sikkerhed nogle ting, som du ikke nåede at mestre. Som før nævnt er det vigtigt, at du hurtigt kommer i vandet igen og gerne så



ofte som muligt. Det ville være ærgerligt at ende i dén del af statistikken, der får certifikatet og efterfølgende aldrig får dykket. Husk hvad du lærte på dit Open Water kursus; Du bliver certificeret til at dykke inden for dine egne begrænsninger, og med et nyerhvervet certifikat i hånden er det vigtigt altid at dykke med en Instruktør/Divemaster, som kan være dig behjælpelig med de færdigheder og sikkerhedsforholdsregler, som for en ny dykker kan være svære at have overskud til at mestre i praksis. Du har med garanti nok at gøre med at holde styr på dit luftforbrug og din opdrift, og dén begrænsning er helt i orden, for det er her, vi alle er startet. I starten vil du således opleve, at det tager tid og kræver øvelse at blive bekendt og fortrolig med udstyret, og at dette vil tage det meste af din opmærksomhed på dine første mange dyk. Men øvelse gør mester, og før du får set dig om, går det som en leg! Man kan med fordel melde sig ind i en klub eller dykke med sit dykkercenter, hvor man kan få en masse erfaring sammen med dykkere på alle niveauer.

Man skal gå direkte fra Open Water til Advanced Open Water kurset. Open Water Kurset er ikke alene tilstrækkeligt til sikkert at

dykke i danske farvande. En anden ting vi anbefaler, når man har fået sit Open Water Certifikat i hånden, er at gå direkte til Advanced Open Water kurset. Her får man bygget på sine færdigheder, samtidigt med at man dykker inden for sine begrænsninger

Meilhede... Har altid godt kunne tænke mig at dykke, da der lå et dykkercenter

for enden af den vej hvor jeg er vokset op.. Det var først da jeg mødte min kæreste, som havde dykkercertifikat, at jeg tog mig

sammen, og tænkte at der jo ikke skete noget ved at prøve.. Fik så certifikat sidste sommer, og har siden haft et par dyk...

Odense Dykkerklub www.odensedykkerklub.dk er en del af Diving2000. Den er både for den uerfarne- og erfarne dykker, og samtidig for den aktive og den måske ikke så aktive dykker. Med til klubben hører nogle fordele i Diving2000.

- Gratis luftpåfyldning. - Gratis træningsdyk i svømmehal, dog kun på vores forud

bestemte svømmehalstider. - 30 % Rabat på leje af dykkerudstyr - 15 % Rabat på dykkerudstyr, dog ikke

undervisningsmaterialer. - 15 % Rabat på alle Padi kurser, dog ikke pakkeløsninger - Gratis deltagelse på alle strandture (lokalture) - 15 % Rabat på alle andre ture i Danmark. - fra 2-5 % Rabat på alle dykkerrejser. - Password til hjemmesiden, (Forum). - Mulighed for at prøve nyt udstyr i svømmehal. - Mulighed for at erhverve brugt - men godt - dykkerudstyr

til absolutte bundpriser i forbindelse med dykkercentrets årlige udsalg af skoleudstyr med mere.



- Servicering af dykkerudstyr købt i vores butik, når det indleveres til eftersyn en gang årligt. Serviceringen er ekskl. eventuelle reservedele.

- Nyhedsbrev tilsendes løbende med fordelagtige tilbud og nyheder fra Diving 2000. Se meget mere på www.odensedykkerklub.dk hjemmeside.

Der vil også være specialture kun for klubmedlemmer, og samtidig er der mulighed for at påvirke destination og formål med dykningen. Følg med på Odense Dykkerklubs fane under Forum. For kommentarer / debat omkring dette kompendium finder man en tråd her. Dykkerklubben har i skrivende stund over 100 medlemmer, og der er derfor mulighed for en del aktivitet. Så skynd dig at blive en del af klubben og hold din dykning i gang.

Lars K... Jeg har været en "vandhund" så længe jeg kan huske, har sejlet og svømmet og været svømmeinstruktør i mange år. Men jeg begyndte

først at dykke selv, efter at mine børn blev "fanget" af denne vidunderlige sport

.

www.diving2000.dk

www.scubapro.com

www.seemannsub.de



Udstyr I forbindelse med valg af udstyr er der mange aspekter som man skal tage højde for. Der er pris, udseende, vægt, størrelse – men ene og alene står den vigtigste faktor af dem alle; PASFORMEN! Det kan ikke siges nok gange, at man skal prøve sit udstyr og sikre sig, at det sidder godt tæt til kroppen uden at stramme. Det er vigtigt, at der ikke er en masse ting, som flytter plads og forårsager, at vægtfordelingen hele tiden skifter. I nogle dykkercentre er der mulighed for at prøve forskellige modeller af udstyr under et svømmehalsdyk. Dette er naturligvis det optimale, men i andre tilfælde må man nøjes med at prøve udstyret i butikken. Der er tre vigtige ting ved indkøb af udstyr du bør have med i din

betragtning; PASFORM – PASFORM og PASFORM. At finde frem til det helt rigtige udstyr kan være lidt af en udfordring, -særligt for en nybegynder, som aldrig før har købt og ejet dykkerudstyr. Husk at det ikke er det samme at tage en BCD på uden på en trøje, som at tage den uden på en våddragt. Man føler sig måske lidt dum, når man står nede i en dykkerbutik iklædt sin våddragt, men det er den eneste måde, hvorpå man kan tjekke pasformen af en BCD. Det er ærgerligt at købe en BCD til 3500 kr. og efter to dyk være nødsaget til at købe en ny, fordi den viser sig ikke at passe ens kropsform og dykkertemperament.

Rigtig vedligehold, skylning, opbevaring og brug af dit udstyr forlænger levetiden med minimum 5 år.

Dragt Hovedsageligt er der tale om 3 typer dragter; Våddragt, Semi dry og Tørdragt. Fælles for de fleste er at de er lavet af neopren. Neopren er et syntetisk gummi, der er fyldt med luftbobler. Det er disse små bobler, der gør, at dragten har en isolerende effekt. Dragten har forskellige egenskaber, og den bør indkøbes til dét formål, den skal bruges til. Bemærk også at der er utrolig meget forskel på kvaliteten af neopren. Dragter kan også indeholde ftalater, som er et blødgøringsstof man bruger i industrien. Diving 2000 fravælger produkter der indeholder disse stoffer, da det er skadeligt for vores forplantning og for miljøet, så se dig for når du handler.

Våddragt. (En våddragt er ikke egnet til dykning i Danmark) Det kendetegnende ved en våddragt er, hvad navnet antyder. Man bliver våd, og man har en løbende vandudskiftning i dragten. Det vil sige, at din krop hurtigt bliver nedkølet. Våddragten er anvendelig, men ikke anbefalelsesværdig i Danmark. Dog er den rigtig god til dykning i troperne og til svømmehalstræning.

Semi-dry. Denne er en ”hybrid” mellem en våddragt og en tørdragt. Ordet semi-dry er meget dækkende. De rigtig gode dragter i denne kategori tager vand ind én gang, og så snart din krop har varmet vandet op, er det varmt én gang for alle. Der sker altså ingen yderligere vandudskiftning i denne dragt. Faktisk er det sådan, at du ofte kommer op efter et dyk med kropsvarmt vand i dine støvler.



Dette skyldes de forseglende manchetter ved hals, fødder og hænder, der hindrer vandet i at løbe ud igen. Denne er absolut en anbefalelsesværdig dragt til begynderen, som ikke har overskud til at håndtere en tørdragt, og som godt kan lide at være i kontakt med det våde element. Vedligehold efter dyk Begge dragter skal skylles både indvendigt og udvendigt. Med jævne mellemrum kan man vaske dem i Rodalon opløsning eller dragtshampoo for at få en desinficerende effekt. Tør med fordel dragterne på vrangen først, og når indersiden er tør vend dragten, så den tørrer helt igennem. Opbevar dragten på et skyggested for at modvirke tørhed i neoprenet. Husk altid at læse fabrikantens egne Vedligeholeldesanbefalinger.

Tørdragt. Tørdragten er delt op i tre kategorier: Tørdragten er ikke for nybegyndere. Man skal være erfaren Semi-

dry dykker før man overvejer indkøb af tørdragt. Der er en neopren, en trilaminat og en gummidragt. De to første er de mest gængse inden for rekreativ dykning. Den sidste er forbundet med erhvervsdykning, og vi vil derfor ikke beskæftige os yderligere med den. Dragten er forseglet i arme og hals med latex- eller neoprenmanchetter og har indbyggede støvler.

Trilaminat dragten er bedst beskrevet som en manchet forseglet ”lærredspose”, som tages uden på et varmebeskyttende lag. Modsat neoprendragten er der intet isolerende lag i trilaminatdragten. Du vil møde mange meninger om, hvilken af dragterne der er den bedste for dig, men i sidste ende er der ikke andre end dig selv, der kan tage dén beslutning. Prøv begge dele inden du beslutter, hvilken dragt du vil benytte/anskaffe. Det kræver en del øvelse at dykke i en tørdragt, men når det først er på plads er det en ren fornøjelse at kunne krænge dragten af, tage sit overtøj på og så køre hjem.



Når man køber en tørdragt, bør man tage et PADI speciale som Dry Suit Diver, for at forbedre sine færdigheder. Et skifte fra våd- til tørdragt er for langt de fleste næsten som at starte forfra. Vedligehold efter dyk Efter et dyk skal tørdragten selvfølgelig vaskes grundigt i ferskvand, og efterfølgende er det vigtigt at få den hængt ordentligt op. Dertil kan købes en tørdragtsbøjle. Sørg for at dragten er lukket ved skylning. Når den tørrer, bør den lynes op for at blive ventileret ordentligt, så man slipper af med eventuel dårlig lugt. Samtidigt er det vigtigt at holde lynlåsen vedligeholdt. Dette gøres med lynlåsolie eller en fedtstift, som kan købes i et dykkercenter.

Finner Finner er nu om dage nærmest en religionskrig. Hvis man ser sig omkring på nettet, vil man se et hav af forskellige udformninger. De er et vigtigt stykke udstyr, da de er den eneste fremdrift, man har under vandet. Der er en grund til at finner ikke ser ud som i gamle dage. Det er

som med alt andet i verden blevet udviklet til noget bedre. Man kan dele finner op i to kategorier; fuldfodsfinner og hælremsfinner. Forskellen på de to er, at fuldfodsfinnen tages direkte på den bare fod, hvorimod hælremsfinnen tages på en fod med støvle eller sko. Dykker man i Danmark er det absolut anbefalelsesværdigt at dykke med hælremsfinner for ikke at komme til at fryse på fødderne.

Fuldfodsfinne Skal man dykke i udlandet, kan man sagtens foretage lange dyk iført fuldfodsfinner. Det samme gælder for snorkling og i svømmehal, hvor en fuldfodsfinne ligeledes er at foretrække, da en støvle vil forårsage unødvendig opdrift. Sørg for at prøve dine finner. De skal sidde godt, og de skal ikke genere nogle steder. Hvis du kan slippe af sted med det, er det en meget god idé at prøve forskellige finner i vandet, da der er stor forskel i finners stivhed. Finner der er for stive kan fremprovokere krampe.



Hælremsfinner

Her er vist to typer hælremsfinner, der kan starte en lille borgerkrig. På billede 1. er afbilledet en standard finne med helt blad og på billede 2. er der 2 forskellige splitfinner hvor bladet på finnen er delt i to. Hvis du spørger 10 dykkere, hvilken de ville vælge og hvorfor, er det næsten 100% sikkert, at du får 10 meget overbevisende, men forskellige svar. Det er én af de rigtig gode ting ved dykning; -alle vil helt sikkert gerne hjælpe dig, men de har allesammen deres egen mening om, hvilket stykke udstyr, der er det absolut bedste.

Vedligehold efter dyk. Både finner og støvler skal skylles grundigt i ferskvand efter dyk, og støvlerne kan også med fordel skylles med Rodalonopløsning eller dragtshampoo med jævne mellemrum.

Maske Med hensyn til masken er der også krig på tråden. Man kan vælge mellem sort eller klart siliconeskørt. Nogle kan godt lide den lyse fornemmelse, der er i en klar maske, mens andre gerne vil have muligheden for at udelukke indkommende lys bagfra. Det allervigtigste med hensyn til masken er pasformen. Den skal være behagelig at have på, og må ikke genere nogen steder. En maske, der er den helt rigtige for én person, kan være rigtig dårlig

Billede 1

Billede 2



for en anden. Derfor er det igen anbefalelsesværdigt, at du prøver dig frem og finder dén maske, der passer dig bedst. Den første test du skal foretage er, at sætte masken på ansigtet, undlade at sætte remmen om baghovedet og så suge luft ind gennem næsen. Masken skal nu sidde fast på dit hovede. Samtidigt skal du lægge mærke til, om masken generer nogle steder, typisk under næsen eller på næseryggen.

Når du har købt din maske, er det første du skal gøre at gribe tandpastaen og smøre et lag på indersiden af glassene og efterfølgende køre det godt rundt. Dette gøres for at slide dén film af, som er lagt på af producenten for at undgå ridser i glasset, inden masken sælges. Husk at skylle godt med ferskvand efterfølgende. Udfører du ikke denne lille procedure på din maske, kan du være

helt sikker på, at du vil være ”bag duggede ruder” resten af din maskes levetid. For folk, der til dagligt bruger briller, er der også løsninger at hente nu om dage. Hos visse dykkercentre er det muligt, at købe styrkeindsatser til din maske. Dette forhandles blandt andet hos os i www.diving2000.dk Har du bygningsfejl, kan du kontakte en optiker, som laver en synsprøve og efterfølgende kan Diving 2000 få fremstillet glas, der passer lige præcis til dig. Vedligehold efter dyk. For den bedste vedligeholdelse af din maske er det vigtigt, at den efter hvert dyk skyldes grundigt i ferskvand. Du kan med jævne mellemrum vaske den i en let sæbeopløsning og lidt Rodalon for at fjerne bakterier, der danner mug i skørtet. Sørg altid for at tørre din maske, inden du opbevarer den sikkert i dén plastickasse, som følger med, når du køber den.

Snorkel Snorkel vil du høre megen diskussion omkring. Mange vil argumentere for, at den ikke behøves, at den sidder i vejen, og andre ”undskyldninger” for at slippe for den. Der er tre aspekter i snorklen: sikkerhed, komfort, og ren og skær oplevelsesfryd.

www.seemannsub.de



Snorklen er en del af dit sikkerhedsudstyr og skal bæres på alle dyk.

Sikkerhed og komfort: Hvis du er ude i høje bølger, eller hvis du skal igennem en brænding, er den god at have, så du ikke får vand skyllet i munden.

Oplevelser: Forestil dig at du ved slutningen af et godt vragdyk i Rødehavet, er på vej tilbage til båden. Du kan se, at luften er ved at slippe op, og pludselig hører du den letgenkendelige lyd af delfiner. -Og før du får set dig om, befinder du dig midt i en stor gruppe legesyge delfiner, der ikke har i sinde at svømme videre. Din dykkercomputer bipper lystigt, eller din manometernål nærmer sig drastisk bunden af skiven. Her vil du være ovenud lykkelig for at kunne ligge i overfladen med snorklen i munden og nyde synet af de legesyge dyr!

Snorklen placeres i venstre side af masken, således at den ikke sidder i vejen for slangen til dit primære andettrin. Vedligehold efter dyk. Skyl snorklen grundigt i ferskvand efter dykket.

Bly Dit bly og din BCD er to af de tre dele af din opdriftskontrol. Den sidste del af din opdriftskontrol består af dine lunger. Når du ifører dig alt dit udstyr, vil du bestå af mange dele med forskellig opdrift. For langt de fleste mennesker vil der være positiv opdrift pga. luftrum i dragten, udstyr og kroppen. For at komme under vandet er du derfor nødt til at tage bly på. Det kan påføres enten som et bælte med blyklodser, et bly-harness med blyposer eller som integreret bly i din BCD. Mange dykkere har en kombination af forskellige muligheder for at få den optimale afbalancering i vandet. Husk at et blybælte altid skal spændes således, at det åbnes med din højre hånd. Hvordan ved du så, om du har nok bly på? Tommelfingerreglen siger, at man skal have 10% af sin egen kropsvægtpå, dog vil bly-behovet altid være en individuel ting. Nybegynderen foretrækker ofte en forholdsvis stor mængde bly, mens den erfarne dykker kan klare sig med relativt få kilo. Derfor kan en mere præcis afvejning af blymængde findes på følgende måde: Tag alt dit udstyr på. Læg dig i overfladen med fyldt BCD og slap af. Tag regulatoren i munden. Tøm nu din BCD totalt.



Med normal vejrtrækning skal du nu ligge med øjnene i vandoverfladen. Tøm dine lunger, og du skal nu synke mod bunden. Optimalt gør du dette med 40 bar i flasken. Grunden til dette er, at du afterhånden som tanken bliver tømt vil få mere opdrift. Luft er jo som bekendt ikke vægtløs. Husk på at der i en 12 liters tank med 200 bar tryk er 2400 liter luft. Det vejer en del. Laver du i stedet afvejningskontrollen med din tank fuld, skal du lægge et til to kilo oven i dét resultat, du får. Vedligehold efter dyk. Som med alt andet udstyr er det også vigtigt, at du skyller blybæltet grundigt i ferskvand efter endt dyk. Sørg for at få al sand skyllet ud af spændet. Så snart du har færdiggjort dit Advanced Open Water kursus skal du gå direkte til Peak Performance specialet. Det er en nødvendig

del for at blive en bedre dykker. For bedre afvejning og afbalancering kan det varmt anbefales at tage et Peak Performance Speciale. Her vil du lære teknikker til perfekt afbalancering, og vi kan love dig med 100% garanti, at du er en bedre dykker samt et par kilo lettere efter sådan et kursus. Fordelene ved at kunne dykke med en mindre mængde bly er at du ikke skal løfte så meget over vand, og med den bedre afbalancering vil du også se en yderligere reduktion af luftforbrug.

BCD BCD står for Buoyancy Control Device

Din BCD er, som navnet angiver, din primære din opdriftskontrol. Det er med dén, du finjusterer din opdrift således, at du konstant er neutralt afbalanceret under vandet. En BCD er dog mere end blot en opdriftskontrol. Den er samtidig din ”flaskeholder”, og derudover er det også på BCD’en du fastgøre alle de forskellige ”dimser” såsom lygte, sekundært andettrin, sekundær lygte mm. Sammen med dit regulatorsæt og din flaske vil BCD’en udgøre din scuba-enhed.



Der findes mange forskellige typer BCD’er, men vi vil her kun beskæftige os med dem, som du vil støde eller har stødt på under din uddannelse. I langt de fleste tilfælde er det også en af disse modeller, som en nycertificeret dykker vælger som sin første egen BCD. Følgende ord er de beskrivende dele af en BCD; Blære; Dén del af BCD’en der indeholder luften, som du fylder ind i den. Lavtryksinflatoren; Dén inflatorknap hvor du enten pumper luft ind eller tømmer luft ud af BCD’en. Dump ventil; På din BCD sidder der én eller flere små snore, som du kan trække i for hurtigt at få luft ud af din BCD. D-ringe; Det er heri, man hænger alle de udstyrsdele, som man vil have fastspændt. Hurtigspænder betegner de spænder, der skal åbnes for at tage BCD’en hurtigt af en person. Vægtlommer; Hvis BCD’en er af dén type, der har integreret bly, vil det være i vægtlommerne blyet placeres. Vedligehold efter dyk. Din BCD skal som alt andet udstyr vaskes grundigt i ferskvand efter brug. Med jævne mellemrum kan du vaske den i en Rodalon opløsning eller med dragtshampoo. Sørg altid for at hænge din BCD til tørre let opblæst. Dette er for at forhindre, at blæren klistrer sig sammen indvendigt så den ødelægges ved opblæsning.

Man blæser ikke sin støvhætte tør/ren med luft fra sin flaske. Gør det til en god vane også at skylle din BCD indvendig. Hæld ferskvand ned gennem lavttryksinflatorens mundstykke mens du holder tømmeknappen nede. Ryst BCD’en godt for at fordele vandet, og kom med jævne mellemrum Rodalonopløsning ned i for at dræbe eventuelle bakterier. Sørg derefter for at tømme BCD’en helt for vand.

Regulator Dit regulatorsæt er en anden vigtig del af dit scubaudstyr. Den består af følgende dele;

- Førstetrinnet - Primære andettrin. - Sekundære andettrin. - Højtryksslange til manometer / Computer. - Lavtryksinflatorslange. - Evt. lavtrykslange til tørdragtsinflator.

Førstetrinet ses på billedet herunder. Det er dén del af dit regulatorsæt, der omdanner højtrykket fra flasken til dét mellemtryk, som dine andettrin kan arbejde med. Der er to slags udgange på dit førstetrin. Højtryksudgange og lavtryksudgange, hvor højtryksudgangene er til at kunne overvåge det resterende tryk i flasken, mens lavtrykket er til brug for din vejrtrækning og bcd/opfrift. Af flaskekoblinger kan nævnes to slags; DIN og bøjlekobling. DIN-koblingen skrues direkte ind i flaskens ventil, hvorimod bøjlekoblingen skrues uden på flaskens ventil.



På de to næste billeder ser du henholdsvis et komplet regulatorsæt, og et nærbillede af de to andettrin. Regulatorsættet er sat op til en dykker, der dykker med computer og tørdragt.

Læg mærke til at det sekundære andettrin er markeret med kraftige afvigende farver. Dette er for at man i en nødsituation tydeligt kan se det, således at der ikke spildes unødvendigt tid på at lede efter det. I afsnittet om Sikkerhed har du læst mere om placering af dit Sekundære andettrin.

Udstyrskonsol – Manometer / Dybdemåler

Som en anden ting vil der på dit førstetrin også være tilsluttet et manometer, som viser dig dét resterende tryk, der er tilbage i



tanken. Derudover skal du også have en dybdemåler med dig. Det er ofte muligt at få disse to i én og samme konsol, således du har alle informationer samlet ét sted.

Derudover er det vigtigt at have et ur med, så du kan planlægge- og kontrollere dit dyk. Man blæser ikke sin støvhætte tør/ren med luft fra sin flaske Vedligehold efter dyk. Når du kommer op af vandet og får skruet dit regulatorsæt af flasken, er det vigtigt, at du hurtigt får tørret din støvhætte og sat den på, for at undgå at der kommer sand eller vand ned i førstetrinnet. Du vil ofte se folk, der stikker støvhætten ind foran flaske ventilen og blæser den tør med højtrykket fra flasken. LAD NU VÆRE MED AT TILEGNE DIG DENNE VANE ☺ da du risikerer at blæse støv eller vand ind i dit regulatorsæt. –Desuden er lyden irriterende! Brug i stedet et håndklæde, en klud eller blæs på den med munden. Det er alt rigeligt til at få støvhætten tør. Når støvhætten er på, skyller du dit regulatorsæt grundigt i ferskvand. Under skylning må du ikke trykke på purgeknapperne, da vandet i så fald vil kunne løbe den anden vej ind i førstetrinnet. Hæng det til tørre, og når det er tørt, er det anbefalelsesværdigt at lægge det ned i en taske til formålet.

Computer Dykkercomputeren er den største gave til dykkerne i mange år. Den giver dig ved hjælp af beregning en mere præcis vurdering af dine dyk. Den giver dig også længere bundtid og kortere overfladeinterval.

En dykkercomputer er sammen med dit regulatorsæt det første udstyr du bør indkøbe.

Grunden til at vi anbefaler dig at indkøbe dykkercomputer først, er at du på den måde har helt styr på hvad din Divemaster, hvad end du dykker i Danmark eller i udlandet, gør med dig. Du har mulighed løbende under dykket at kontrollere at du ikke bryder nogen grænser

Der er to grupper af computere. Den luftintegrerede og den der ikke er. Den luftintegrerede giver dig også oplysning om hvor lang tid du har tilbage på den givne dybde med dit aktuelle luftforbrug. Har du en computer, der ikke er luftintegreret, må du huske at kontrollere dit manometer samtidig med, at du kontrollerer din computer.



Vedligehold efter dyk. Som med resten af dit udstyr skal også din computer skylles grundigt i ferskvand. Derefter vil vi anbefale, at du opbevarer den i en sikker kasse eller taske.

Flaske Din flaske er din beholder af livsopretholdende luft. Luften er komprimeret til 200 bar, og flasken fås i flere forskellige størrelser. De mest almindelige flaskestørrelser er 10-, 12- og 15 liters flasker. I Danmark er langt de fleste flasker lavet af stål, og er dermed tunge. Alt efter hvor stort dit luftforbrug er i forhold til din makkers, kan du bestemme dig for, hvilken størrelse flaske der passer til dig.

Efterhånden som din erfaring øges, vil dit luftforbrug gradvist falde. Dog vil de fleste med tiden også foretage dybere dyk, hvilket som bekendt øger luftforbruget.

Med mindre du håndterer din flaske skal den altid ligge ned når du forlader den.

Vigtigt at vide om flasken er, at den skal være trykprøvet, godkendt og efterset. Reglen er, at man trykprøver en flaske hvert femte år, og at man én gang om året foretager en visuel inspektion af flasken indvendigt og udvendigt. Når man transporterer sin flaske, er det vigtigt, at den ligger ned, at den er fastspændt og at den ligger i skygge. Bliver den for varm, udvider luften sig, og der er risiko for, at sikkerhedskapslen springer. Ligger den ikke fastspændt, risikerer man, at den ruller rundt, hvilket kan resultere i at ventilen knækker af. Skil aldrig din flaske ad selv, lad et certificeret dykkercenter gøre

dette så du er sikker på at flasken er samlet korrekt. Vedligehold efter dyk. Vedligehold af flasken efter dyk klares med en grundig skylning i ferskvand. Derudover skal du være sikker på, at flaskefoden er udstyret med ét eller flere huller, så vandet kan løbe ud, da det ellers med tiden vil korrodere stålet i flasken. Et andet godt vedligeholdelsesråd er at anskaffe dig et flaskenet, så malingen ikke bliver beskadiget ved stød. Flaskenet fås i mange forskellige udformninger og farver. En anden fordel ved dem er, at du hurtigt genkender din makkers flaskenet i mængden af dykkere på en dykkertur – og omvendt.



Kniv Din kniv er ikke, som man ellers ser i mange film, et våben, som du anvender i kamp med store hvidhajer. Derimod er din kniv et vigtigt sikkerhedsværktøj under din dykning. Skulle du selv eller din makker hænge fast i noget, kan du anvende den til at skære dig selv eller ham/hende fri. Du kan også risikere at møde dyr, der sidder fast i noget, og her vil en dykker med hjertet og hjernen på rette sted selvfølgelig gøre sit til at hjælpe dyret fri.

Vedligehold efter dyk. Som med resten af dit udstyr skal også din kniv skylles grundigt i ferskvand.

Husk også at se stropperne efter for slitage og kontrollér at de ikke er blevet møre med fare for, at de knækker under et dyk. Det er surt at komme op uden sin kniv.

Lygte På vej ned gennem dybet vil farverne langsomt forsvinde. For at genskabe farverne på dyre- og planteliv må man medbringe kunstigt lys. Der er samtidig også et sikkerhedsaspekt i altid at have lygte med. Man kan blandt andet bruge den til at signalere til sin makker i mørke, på at finde vej og til at holde øje med sin makker under et natdyk. Derfor bør man på alle dyk have minimum én lygte med pr. mand. Det er dog anbefalelsesværdigt at hver dykker medbringer to lygter. -En hovedlygte og en lille backuplygte.

Vedligehold efter dyk. Din lygte skylles i ferskvand som de andre dele af dit udstyr. Når lygten er tør, skiller du den ad, tjekker O-ringens tilstand og smører den i silikone. Batterierne tages ud og opbevares separat i en beholder.



Kompas Kompasset er din ven. Ved korrekt brug kan det give dig retningen hjem. Gør dig selv dén tjeneste altid at stole på kompasset. Du kan hurtigt blive desorienteret, når du ligger under vandet og følger noget spændende. Måske har du og din makker valgt, at I vil navigere i en trekant og dermed ende det samme sted. -Men ser I pludselig noget spændende, som I dvæler ved eller forfølger, så kan I hurtigt komme væk fra jeres oprindeligt planlagte spor. Når I starter et dyk, er det vigtigt at have kurserne i jeres navigationsmønster og en pejling mod kysten. Således kan I altid søge mod land, hvis noget skulle gå galt. Man kan evt. have en skriveplade med sig, hvor kurserne er noteret. Som minimum skal de siges højt og beregnes på overfladen, da det ikke er let at løse selv simple opgaver under vand. Når du er godt i gang med din dykkerkarriere, kan det anbefales at tage et navigations speciale. Her vil du udvikle dine navigationsfærdigheder, og lære at bruge andet end kompas til navigation. Under vandet er der nemlig mange andre ting, man kan anvende; revlernes linier, dybden, samt store let genkendelige ting som sten, stolper og klippeformationer. En god huskeregel er aldrig at have kompasset for tæt på lygten pga. magnetismen i batterierne. Vedligehold efter dyk. Kompasset skylles grundigt i ferskvand efter endt dyk.

rikke... Jeg har altid godt kunne lide vand og har svømmet meget da vi

boede tæt ved vandet da jeg var barn. Har altid syntes at det var fasinerende at dykke men har ikke helt syntes jeg havde pengene til

det. Tror jeg som 12 årig kontakte den lokale dykkerklub for at høre hvad det kostede, og fandt ud af at hvis jeg skulle have udstyr osv.

var det ikke på det tidspunkt jeg skulle have det.

Senere skulle jeg arrangere polterarbend for min søster og det var jo oplagt at vi skulle ud og prøvdykke. kontakede dykkercentret og

de gik med til at vi måtte prøve i svømmehallen. Det var bare fantastisk.

Fik en kæreste og fortalte ham om dykning og at jeg havde lyst til at få certifikat og om han ikke også skulle, men det kunne han absolut

ikke komme i tanke om at det skulle være noget for ham. Hvad skulle han dog lave i vandet. Men det viste sig at da vi blev gift fik

jeg certifikatet i morgengave. Den bedste gave jeg har fået.

Guide til køb af eget udstyr Der er mange måder at købe udstyr på, og der er også rigtig mange

gode forhandlere at vælge imellem.

Ved køb af brugt udstyr bør det altid efterses af en professionel forhandler inden handlen gennemføres.

Du skal holde dig væk fra køb af pakkeløsninger, da alt udstyret

med sikkerhed ikke er hensigtsmæssigt lige præcis til dig. Vi vil liste nogle få gode råd op, som vi finder vigtige:

- Start med at købe dragt og computer – og disse bør købes fra ny. Sørg for at prøve forskellige dragter så du er sikker på, at dragten passer lige præcis til dig.

- Når du først er ude for at købe dit eget udstyr, bør du aldrig gå på kompromis nogle steder. Vent



hellere en måned mere på at få dét udstyr, der er det helt rigtige for dig.

- Der er mange gode brugte udstyrsdele at købe såfremt økonomien kræver det. Det anbefales dog altid at få brugt udstyr serviceret hos et dykkercenter, inden man tager det i brug. De penge er godt givet ud.

- Hold dig fra de pakkeløsninger som nogle dykkercentre udbyder. Ofte er kvaliteten ikke så god, og du risikerer, at visse udstyrsdele ikke har den rette pasform til dig.

- Prøv, prøv og prøv igen. Prøv så meget forskelligt udstyr på land og i vand som muligt, inden du kaster dig ud i det helt store indkøb.

- Køber du udstyr i udlandet eller på nettet, skal du sørge for at sætte dig grundigt ind i, hvad dine rettigheder er i tilfælde af, at der er fejl på udstyret, eller at det ikke passer dig.

Link samling. www.diving2000.dk www.shop-diving2000.dk www.dykker-forum.dk www.odensedykkerklub.dk www.dmi.dk www.frv.dk www.dyk.dk www.forsvaret.dk/sok

www.diving2000.dk

www.seemannsub.de

www.scubapro.com



Dykkerdagen Mange har dén holdning, at det kun er selve dykket, der er spændende, mens andre synes, at forberedelsen til selve dykket og i nogen grad også den afsluttende rengøring af udstyr er med til at gøre en dykkerdag hyggelig. I dette afsnit vil vi prøve at give vores bud på, hvordan du kan forberede dig på en dykkerdag. Jo mere du forbereder dig hjemmefra, des større er chancen for, at du kan komme gennem dagen uden at støde ind i små-problemer, der kan ødelægge dykkerdagen for din makker og dig.

Beslutningen Beslutningen om at tage ud at dykke er som regel let at tage. Hvem drømmer ikke om at komme af sted og nyde freden under vand – langt væk fra e-mails, telefoner der ringer, og kedelige pligter som opvask og rengøring? Når man er kommet så langt, står man over for nogle yderligere beslutninger: Du skal have taget en beslutning om, hvem der skal være din makker på dykket. Hvis du dykker i klub/center regi, er det intet problem at finde en makker. Der vil du med sikkerhed blive parret med en anden dykker, eller selv vælge én som du har dykket med før, og som du føler dig tryg ved at dykke med.

Forberedelserne hjemmefra Der er rigeligt med forberedelser, du og din makker kan gøre jer hjemmefra, og rigeligt med værktøjer I kan anvende således, at jeres dyk bliver så sikkert, velforberedt og vellykket som muligt.

Lav altid en grundig og gennemført planlægning af et dyk.

Når datoen for dykket er bestemt, er det en god idé at kigge lidt frem i vejrudsigten; -hvordan bliver vejret den pågældende dag? I kan starte med at tjekke Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside for det pågældende område. Her vil I finde oplysninger om vind, vejr, nedbør. Derefter kan I gå til Farvandsvæsenets hjemmeside og se mere specifikke informationer om strøm, vind og bølger for lige præcis det område hvor I skal dykke. Når I har sikret jer, at vejrforholdende er i orden, skal udstyret pakkes! I det afsluttende afsnit vil du finde en overskuelig tjek-liste, som du kan bruge, når du forbereder dit dyk. I begyndelsen af din dykkerkarriere kan den være en god hjælp, således du ikke glemmer noget. Det er surt at ende som overfladevagt, fordi du har glemt din maske derhjemme. Udover at huske det hele er det også vigtigt, at du kigger alt dit udstyr igennem. Tjek O-ringe, tjek gummistropper, tjek at alle dele er der, og at de ser ud til at være i god stand. Det er en god idé at sikre dig, at der er luft på flasken, inden du tager afsted hjemmefra. Enten kan du anvende et manometer eller også skruer du bare dit regulatorsæt på og tjek lufttrykket med det indbyggede manometer/computer. Det er også en god idé at pakke lidt tørt og varmt tøj, som du kan tage på efter dykket. Er du på en bådtur, og dykker du i våddragt i køligt vejr, kan vi anbefale, at du køber dig noget olietøj (regntøj som du kan tage ud



over våddragten). På dén måde kan du holde dig varm i lang tid, efter du er kommet op af vandet. Ligeledes er det altid en god idé at have noget vand og noget spiseligt med på turen. Det giver lidt energi. Det kan anbefales at have en banan med og spise den kort før dykket, da det binder væske og modvirker tissetrang under vandet. Er du af sted på en sommertur, er solcreme og solhat også en god ting at medbringe, da du ellers risikere at bliver dårligt tilpas inden dykket. I så fald er det ikke forsvarligt at hoppe i vandet. Hvis man har tendens til søsyge, er det en god idé at tage søsygetabletter. Det er dog vigtigt at disse indtages før søsygen indtræffer, -helst en time før bådturen påbegyndes. Efterhånden som du får flere dyk i logbogen og får dit eget udstyr, vil du også få brug for at lave dit eget lille reparations/ reservedels-sæt. I appendixet bagerst i kompendiet vil du finde vores forslag til, hvad dette kan indeholde. Det er en god ting at medbringe for at afhjælpe små uheld som knækkede maske- og finnestropper, ødelagte o-ringe mm. –Alt sammen små ting som kan betyde, at dykket ikke kan gennemføres.

En anden god ting at medbringe til dykkerstedet er en badeværelsesmåtte, som kan købes billigt. Måtte er set i Ikea til en sum á 7,75 kr. På dén måde slipper du for at stå på en strand og have alting fyldt med sand, når du skal skifte tøj. Til transport af dykkerudstyr kan det anbefales at anskaffe sig en firkantet 90 L murerbalje. Det gode ved sådan en balje er, at den dels er lettere at pakke end en taske, men bedst er at du, når dykket

er færdigt, bare kan smide dit udstyr op i baljen og undgå våd taske og våd bil! Disse baljer kan købes i ethvert byggemarked og koster cirka 100 kroner.

Hav desuden altid en mobiltelefon med hvori SOK’s telefon nummer er indtastet, og sørg for at telefonen er fuldt opladet. Nu skulle du være klart til at tage ud af døren....næsten!

Ud af døren Hvis du og din makker dykker på egen hånd, er det vigtigt at ringe til en ikke-dykkende person og meddele, at I er taget ud at dykke, hvor I dykker, hvornår I forventer at være i vandet og vigtigere; hvornår I forventer at være tilbage. Ligeledes bør det også være forklaret, hvilke numre I kan kontaktes på, og hvilke numre der skal ringes til, såfremt I ikke er kommet tilbage eller har meldt tilbage på det angivne tidspunkt. Dykker I i Danmark, er det SOK. der skal underettes i tilfælde af dykkerulykker på telefonnummer 89 43 30 99.



På dykkerstedet I er nu ankommet til dykkerstedet og venter spændte på, at I skal i gang med selve dykket. Der er dog nogle enkelte forberedelser, der skal klares, inden I kan hoppe ud på ”den blå hylde”.

Båddyk/Stranddyk Et båddyk vil langt de fleste gange starte med, at I på land samler jeres udstyr. Da der som regel er trangt på en dykkerbåd, er det en fordel at have udstyret samlet og undgå at tage en masse unødigt med ombord. Derefter løfter I jeres udstyr ombord og binder det fast på jeres angivne plads. Alt løst lægges i en taske eller i din kasse og stuves af vejen, således det ikke kan flytte plads under sejladsen.

Sejler I ud med gummibåd, vil briefingen i langt de fleste tilfælde finde sted inden afsejling. Foregår dykningen derimod fra en større dykkerbåd, vil briefingen normalt foregå under sejladsen frem til dykkerstedet. På et stranddyk vil du og de andre dykkere ankomme til lokationen, hvor I vil blive briefet. Herefter vil i blive sat sammen i makkerpar således at alle har en makker. Ved et ulige antal må tre dykke sammen, for ingen må under nogle omstændigheder dykke alene! Efterfølgende samles udstyret, og folk gør sig klar til at gå i vandet. Det er en god idé at hjælpes ad som makkerpar. Det er både hyggeligt, og man lærer samtidigt sin makkers udstyr at kende, og omvendt, hvilket er godt, hvis et nødstilfælde skulle opstå.

Din Divemaster er din professionelle guide, du har dog selv det fulde ansvar for din dykning.

Mens der samles udstyr, vil turlederen gå rundt mellem deltagerne, kigge dem lidt over skulderen og snakke lidt med dem. Det gør han/hun for at danne sig et billede af, hvilke deltagere der er med. Han/hun kan ved hjælp af få observationer som f.eks.;

- se hvordan personen samler sit udstyr. - se hvordan personens spændingsniveau er. - spørge til uddannelsesniveau og antal loggede dyk. - spørge om du har en makker med på turen, eller om du skal

parres med en anden dykker. afgøre, hvordan han/hun senere mest hensigtsmæssigt kan parre deltagerne.



Hvordan og i hvilken rækkefølge briefingen foregår vil variere fra turleder til turleder, men som minimum bør den dække følgende punkter. Hvis du ved dykkerstedet synes at dykket er over din evner så snak

med Divemasteren eller instruktøren om det. Hop ikke i vandet hvis du føler dig utryg.

- Kort præsentation af dykkerlederen; - herunder rolle og

uddannelse. - Beskrivelse af dykkerstedet. - Dykkerstedets navn. - Hvordan man kommer i- og op af vandet på den respektive

båd, eller i tilfælde af stranddyk, hvor entry- og exit punktet er.

- Dykkerprocedurerne/profilen, herunder max. dybde, kurser, max. dykkertid mm.

- Nødprocedurerne, herunder hvor oxygensættet findes. - Gennemgang af håndsignaler.

- Parring af makkere, nedskrivning af par, startluft og navneopråb. Simpelthen for at tjekke om listen er korrekt, og for sikre sig at parrene er korrekt nedfældet, så der ikke opstår forvirring i en evt. nødsituation.

- Informationer om det marine liv du skal ned til. Er disse punkter ikke oplyst, skal du endelig ikke tøve med at få dem afdækket. Dette vil være det helt rigtige tidspunkt at minde dig om at turlederen, hvad end han er Instruktør eller Divemaster, kun er med for at give anbefalinger. I sidste ende er det kun dig, der kan tage beslutninger for dit eget dyk. Men det er altid en fordel, at lytte godt efter alle de informationer der gives, således du kan træffe de rigtige valg på det bedste grundlag. Dét skylder du både dig selv og din makker.

Dykningen Dykningen vil selvfølgelig gå glat og uden problemer. Blandt andet fordi du følger de sikkerhedsforanstaltninger, som vi har givet dig tidligere i dette kompendium. Det er utrolig vigtigt, at du er godt forberedt, og at du føler dig klar til dét dyk, der er planlagt. HUSK AT DET ALDRIG ER FOR SENT AT SIGE, AT DU IKKE FØLER DIG SIKKER PÅ DET PLANLAGTE DYK. Dét vil ingen tænke dårligt om. Tvært i mod vidner det om, at du er en fornuftig og sikker dykker! Der kan være mange grunde til, at man ikke føler sig klar til et dyk; -træthed, utilpashed, nervøsitet, nyt udstyr eller uklarheder i briefingen. Man kan forsøge at løse ovenstående med hjælp fra sin makker og fra dykkerlederen, men føler man sig stadig ikke klar til dykket efter en tår vand eller endnu en briefing, bør man blive i båden/på stranden. Ens makker kan i så fald vælge også at afblæse sit dyk eller at dykke med et andet makkerpar.



Med fire simple regler er der næsten garanti for et godt dyk: - Tag det roligt. - Bliv ved din makker og vær opmærksom på hans/hendes

signaler. - Dyk aldrig over din certificering og formåen. - Nyd dykket fra ende til anden.

Efter dykket Når du kommer op af vandet igen, er det tid til at tage udstyr af. Efter 45 minutters total stilhed vil du opleve, at alle taler i munden på hinanden, og ivrigt fortæller om alle de ting, de har set og oplevet på dykket. Hvor hyggeligt det end er, og hvor meget du end har at fortælle, er det vigtigt, at du samtidig holder fokus på at få dit udstyr roligt af og

pakket sammen. På dén måde undgås det, at du glemmer noget eller får ødelagt dykkercentrets- eller dit eget udstyr. Pak tingene så godt sammen som da du pakkede til dykket. Du skal nemlig have det hele op igen, når du kommer hjem for at få det skyllet og vedligeholdt.

Husk at føre logbog over dine dyk. Derefter er der kun tilbage at føre logbog, nyde kaffen og kagen og få sig socialiseret med de resterende personer på turen Sørg for at få etableret et godt netværk inden for dykningen således du altid har mulighed for, at komme ud at dykke med én eller flere du kender. Grunden til at du skal føre din logbog er, at dette er dit bevis på at du har de nødvendige dyk for at opfylde forudsætningerne på videregående kurser. Samtidig er det også en hjælpende hånd til at huske forskellige dykkersteder, samt følge med i udviklingen af dit luftforbrug samt påkrævede blymængde.

Thit... Jeg har lige gennemført PADI OWD.

Det startede med en brochure fra den lokale ungdomsskole. Jeg sad og bladrede i den sammen med en veninde. Vi opdagede at man

kunne få dykkercertifikat, og tilmeldte os straks Hun (veninden) har altid været vild med vand, og jeg har også altid været fascineret af livet under overfladen .. Dog ikke så tryg ved vandet, men det kom

nu hurtigt. Simpelthen en mulighed for VERDENS BEDSTE OPLEVELSE! Til vores fordel arrangerer ungdomsskolen

dykkerture som vi også kan deltage i.



Dykning i Danmark Dykning i Danmark er for alle! Lad endelig ikke nogen bilde dig noget andet ind. Det kan være, at der i din vennekreds er nogle dykkercertificerede personer, som kun dykker, når de er på ferie i udlandet, hvor alt ligner et stort tropisk saltvandsakvarium. Lad os få det slået fast med det samme; De ved ikke, hvad de går glip af!

Dykning i Danmark er bestemt lige så spændende og storslået som dykning i troperne; man skal bare zoome ind og gå lidt tættere på livet under overfladen.

Ganske vist kommer du ikke til at ligge på 40 meter med 50 meters sigt blandt fisk i alle regnbuens farver, men hvis du har god styr på din opdrift, tager dig god tid, og stikker næsen lidt længere ned i beplantningen, vil du blive mødt af mange forskellige dyr, som du aldrig havde overvejet fandtes. Dykning i Danmark er ikke den store farvepalette, men til gengæld er den betegnet som værende et detektivarbejde værdigt. Man kigger tit rundt på et farveløst landskab, men når man får øje på noget, og får rettet lyset mod det, kan det både være smukt og ofte overraskende.



Forestil dig at du svømmer med hovedet ca. en meter over bunden og søger efter noget at nærstudere. Midt i sandbunden dukker pludselig et par øjne op, og du hopper næsten i vandet, så forskrækket bliver du. Vi tror at der er mange, som kan nikke genkendende til denne oplevelse. Vi kunne blive ved i timesvis med at fortælle anekdoter og historier fra dansk dykning, men for ikke at frarøve dig muligheden for selv at opleve det, som vi selv har gjort, så vil vi i stedet opfordre dig til at tage med os, så vi sammen kan opleve og udforske dén fantatiske verden, der gemmer sig under den danske overflade.

Dyre og plantelivet i danske farvande En god ting når man har fået styr på sin dykning er at sætte sig en smule ind i hvad man kan forvente at se under vandet.

Vi har valgt at linke til en masse gode websteder hvor man kan samle informationer og samtidig anbefale noget litteratur som kan købes. Vi vil dog ikke garantere at de henvisninger vi kommer med er det billigste alternativ. Det anbefales derfor at bruge lidt tid på selv at gennemsøge nettet for de rigtige tilbud.



Hjemmesider: www.danmarkskyster.dk www.snorkling.dk Litteratur: ”Dyr og planter ved vores kyster” af Dennis Lisbjerg. ”Politikens dykkerbog” af Casper Tybjerg. ”Hvad finder jeg på stranden” af Tommy Dybbro. ”Fisk i farver” af Lars Nielsen

Miljøet Vi vil gerne opfordre alle, der dykker sammen med Diving2000 og Odense Dykkerklub, til at behandle dét skånsomme miljø, som vi ”låner”, så skånsomt som muligt. Husk at det er os, der er gæster! Når du og dine meddykkere forlader et dykkersted, er det vigtigt, at det som minimum efterlades i samme stand, som da I kom. -Og endnu bedre; -efterlad ALTID et dykkersted pænt og ryddet, også selvom det ikke er jer selv, der har rodet. Med denne politik er I

med til at sikre miljøet og dermed fremtidens dykning. Det er ikke sjældent private områder, vi anvender til vores hobby, og i sådanne tilfælde er det særdeles vigtigt at efterlade stedet i pæn stand som tak for lån. Smid ikke noget i naturen som ikke hører til i naturen. Efterlad et

dykkersted præcis i samme eller i renere stand end da I ankom. Ligeledes kan vi kun opfordre jer til at tilegne jer dén gode vane at samle affald op på bunden af havet, såfremt I ser noget på jeres dyk. Der findes ikke noget mere ødelæggende end at dykke i et smukt område og støde på en bunke gamle colaflasker. Det er med sikkerhed ikke meningen, at de skal ligge der på bunden af havet og skabe et dårligt miljø for de dyr og planter, der lever dernede. Så er det da et lille offer at tage flaskerne med op og aflevere dem i en skraldespand, hvor de hører hjemme.



Der findes to projekter, som vi kort vil informere dig om i forbindelse med miljøet.

Project Aware Det første er Project Aware som du finder på www.projectaware.org Dette projekts motto er;” Conserving underwater environments through education, advocacy and action. I dette regi arrangeres PADI Aware Dage, hvor man foretager en fysisk oprydning af en lokation. Diving2000 har som fast indslag to årlige Aware begivenheder, hvor vi rydder op i Kerteminde havn. På Project Aware’s hjemmeside kan du også finde informationer om, hvilke projekter der støttes, information om hvordan havmiljøet har det, og hvilke konsekvenser menneskets adfærd kan få i fremtiden. Her er også en instruktion i, hvordan du selv kan blive arrangør af en oprydningsdag. Du kan desuden få tilsendt gratis materiale som en hjælpende hånd til at få arrangeret det.

Projekt Støt Havet Dette projekt er et privat startet projekt, der kun har for øje at støtte danske projekter. Det er startet af fritidsdykkere for at kunne give tilbage til dét miljø, som vi selv bruger og nyder at bruge. Man kan på hjemmesiden http://dykker-forum.dk/engodsag/ læse meget mere, og kan ved besøg i Diving2000 endda støtte projektet med et lille bidrag i en miljøvenlig genbrugt luftflaske.

Dykkerfilosofi Man fristes til at sige;” Her er vi så ved vejs ende...” men det er jo ikke rigtigt. For nogle af jer, er I ved det store kryds, hvor I står med valget om at vælge dykning fra eller vælge at tage jeres certifikat. Andre af jer har allerede taget valget og er godt i gang med jeres nye hobby. Vi håber at vi med dette kompendium har stillet skarpt på nogle af de ting som vi i Diving 2000 finder vigtigt, når det handler om dykning. Man kan vel sige at det er vores ”Dykkerfilosofi”.



Dykning skal være sjovt og spændende, men frem for alt en sikker fritidsaktivitet som alle kan dyrke. Vi tror oprigtigt på at alle mennesker kan lære at dykke. Vi håber, vi har givet dig noget inspiration til den måde du vælger at dykke på i fremtiden. Det vi mener kan gøre dig til en god og sikker dykker. En dykker hvor din dykkermakker der aldrig har dykket med dig før bagefter tænker; ”Hold da helt op! Han havde godt nok styr på sin dykning. Ham vil jeg gerne dykke med igen.” I mange tilfælde handler det om overskud. Overskud til at hjælpe hvis man er en erfaren rotte, eller overskud til at sige fra hvis man er nybegynder. Husk på at der er intet forkert i at sige til sin makker; ”Her er godt nok alt for meget strøm til at jeg kan være med.” Det eneste det bevidner er, at man har det fulde overblik over den situation man befinder sig i. Dykning skal være tilgængeligt for alle. Derfor vil nogen også være mere interesseret end andre i at tilegne sig ekstra viden - Der skal være plads til alle indenfor dykning. Der er dem der kun vil dykke et par gange om måneden, for at få et afbræk i en travl hverdag, og så spænder det ellers over en bue til de personer der bliver fuldstændig bidt af dykning, og bruger en masse tid på at tilegne sig ekstra og ny viden. Der er kun en måde at vedligeholde sine dykkerevner på og det er ved at dykke regelmæssigt. Under et hvilket som helst kursus vil du lære nogle øvelser. Det værende sig lige fra Open Water Diver kurset til Instructor kurset. De øvelser kan man vedligeholde enten på nogle dyk på lavt roligt vand, eller i en svømmehal i vinterperioden.

Ethvert dykkercenter med respekt for sig selv, og med fokus på sikkerhed har ”Dyk Selv” dage/aftener i den lokale svømmehal,

hvor brugerne af dykkercentret kan komme med i svømmehallen og finpudse sin dykning.

Det er i centrets egen interesse at brugerne er så ”fintunet” som muligt således at der foregår sikker dykning hver gang. Det tager måske et center 100 dykkerture at få et godt ry, men det vil kun tage en tur med et uheld at smadre det gode ry. Derfor er den gamle læresætning;”Øvelse gør mester” et vigtigt fundament i dykningens verden. Man kan med fordel også tilegne sig ny viden ved læsning af tidskrifter, bøger, og evt. følge med på forskellige aktive Dykkerforums. Nogle anbefalelsesværdige publikationer er; www.dyk.dk www.xray-mag.com www.diving-2000.dk/forum www.dykker-forum.dk Den tavse verden af Jacques Cousteau ( ren dykkerhistorie) For til sidst at opsummere, så er vores dykkerfilosofi baseret på at: - Dykning skal være tilgængelig for alle. - Dykning skal være sjovt. - Dykning skal være spændende. - Dykning skal være sikkert. Vi håber at se dig snart, til nogle store og positive oplevelser.... Man skal have respekt for dykning, men har man blot det, så er det en stor oplevelse.



Tak. Jeg vil gerne bruge et par linier til at takke de mennesker der har været med i denne proces. Tak til alle dem der har læst korrektur på dette kompendium for mig: Keld, Stig, Phillip tusind tak for feedback. En stor tak til Sebastian som huserer på www.dykker-forum.dk under navnet ”Dive Houg”. Tak for sparringen, specielt med hensyn til Teknisk dykning. Alle brugerne på www.dykker-forum.dk, og specielt Ole for at have opfundet denne kilde til underholdning og tidsfordriv. Tak til Jan fra www.diving2000.dk for muligheden for at skrive dette kompendium. Det har været en lærerig opgave, og det har været sjovt at se det tage form. Tak til al staff i www.diving2000.dk som har givet værdifuld feedback til kompendiet. Tak til Inger, Jesper og Flemming for råderet over deres fantastiske billeder. Kenneth

Diving 2000 takker Kenneth Kæmpe tak til Kenneth som har brugt sin sparsomme fritid på at skrive dette kompendium.Der er ”sgu” lagt rigtig mange kræfter og timer i det!! Ophavsret af denne bog Dit eksemplar af Dykkerhåndbogen er strengt personligt og giver kun dig ret til indholdet. Det er således forbudt at videregive bogen til andre eller på anden måde offentliggøre eller gøre den tilgængelig for andre. Dertil må du ikke rette i bogen eller på anden måde ændre den. Indholdet i Dykkerhåndbogen er beskyttet ved copyright. Det er derfor forbudt at reproducere hele eller dele af Dykkerhåndbogen medmindre man har fået skriftlig tilladelse af Diving 2000 A/S Diving 2000 A/S kan ikke holdes ansvarlig for tab og skader der skyldes, eller som angiveligt skyldes, brugen af Dykkerhåndbogen. Slut med jura stof, og lad os dykke i stedet for!! Mange dykkerhilsner Diving 2000 A/S Direktør Jan Laurenborg Olsen

Documents

Sikker dykning – en guide til en god start. - Diving2000 ...Igennem dette kompendium vil du støde på tekst med blå skrift. Dette er Diving 2000’s holdninger til dykning. Man