HENLEY MAGASINET

HEADHUNTEREN I den konstante stræben efter

kontrol og ‘det andet’ glemmer mange at være til stede

DEN NATURLIGE LEDER Margrethe Vestager fortæller om viljen til at forandre, lede

og til at tage ansvar

THE SPORT OF KINGS En icebreaker til at danne

erhvervsmæssige relationer, sammenhold og netværk

INSPIRATION MOTIVATION MBA

KARRIERE

INDHOLD

5 – Mikael BertelsenDen autodidakte tv- og radiomand og nuværende kanalchef for Radio24syv svarer på spørgsmål om en karriere, der hele vejen igennem har handlet om at have det sjovt og gøre en forskel.

9 – Glæden er vejenLandets førende headhunter og CEO for Mercuri Urval, Christian Kurt Nielsen, om fremtidens lederprofil og tilstedeværelse i nuet.

17 – Når livet tages op til revisionDet personlige lederskab bliver sat i relief, når MBA’ere fra Henley Business School konfronteres med fattige townships og storslået natur i Sydafrikas kontrastfulde hverdagsrealisme.

25 – Den naturlige lederPartiformand, minister og nu konkurrencekommissær i EU. For Margrethe Vestager har ansvar og lederskab altid faldet hende naturligt. Men magt kan være vanedannende, og det

skal man være uhyre bevidst om.

35 – “VL2 er mit professionelle pusterum”Diskretion er alfa og omega, når Mærsk-direktør Lars-Erik Brenø

mødes med ligesindede i det elitære VL-netværk. Men handler møderne om erfaringsudveksling eller lyssky skuffeaftaler?

43 – The Sport of KingsPolo er boldspil, taktik og tempo. Og nu kan alle få et skud

adrenalin på ryggen af de vævre heste. Entreprenøren Christian Mellentin har bragt sporten til Danmark.

48 – Slagmarkens intensitet skaber ny forretningNetworking på hesteryg. Polo er udfordrende og under-

holdende som sport betragtet. Men ikke nok med det. Polo er også adgangsbillet og genvej til eksklusive arrangementer

og erhvervsmæssige relationer.

55 – “Man skal gribe muligheden, når den byder sig”A Once in a Life Time Opportunity. Microsoft-chefen Jeppe

Skovhus Gerholt gør karriere i udlandet. Men hvad med familien? Og er der job at få, når DK atter kalder?

62 – Personlig branding kommer indefraDu bliver nødt til at forholde dig til dit personlige brand og til,

hvordan du kommunikerer det. Rådgiver, forfatter og bran-ding-ekspert Soulaima Gourani giver gode karriereråd.

71 – Et maskulint helleÆdle håndværkstraditioner i maskuline rammer. Barberen

Jonas Shiran Larsen fortæller om at give en uddøende branche et comeback.

79 – Har du talt med din karriere i dag?Hvilke ambitioner har vi med vores karriere, og hvad skal der til,

for at vi kan indfri de ambitioner? En personlig strategi skaber klar-hed og ro og øger sandsynligheden for at vinde på den lange bane.

83 – Gode råd til MBA-samtalen med chefenMed den rette forberedelse og timing kan du øge chancen for,

at chefen vil poste penge i din efteruddannelse. Helle Hvilshøj, chefkonsulent i DJØFs Karriere- og Kompetencecenter, har

fifs til dem med MBA-ambitioner.

88 – Sådan finansierer du din MBAEn MBA er en bekostelig affære, men med brug af bruttoløns-ordningen, bliver finansieringen straks mere overkommelig. Hør skatteeksperten forklare, hvordan det hænger sammen.

93 – “Mit livs bedste investering”Dobbelt op i løn, karriereløft og øget, personlig indsigt.

For Torben Prang, direktør i TDC Hosting, har investeringen i en MBA været godt givet ud.

Fritz_Hansen_Ann_Henley_240x310mm_FHC_Egg.indd 1 06-01-2015 10:27:12

8988

Stage 1

Stage 2

Stage 3

6.975 6.9756.975 6.9756.975 6.9756.975 6.9756.975 6.975

2.930

2.9302.930 2.9302.930 2.9302.930 2.9302.930 2.930

7.625 7.6257.625 7.6257.625 7.6257.625 7.6257.625 7.625

3.250 3.2503.250 3.2503.250 3.2503.250 3.2503.250 3.250

6.275 6.2756.275 6.2756.275 6.2756.275 6.2756.275 6.275

2.636 2.6362.636 2.6362.636 2.6362.636 2.6362.636 2.636

Egenbetaling NETTO pr. måned

Egenbetaling pr. måned

BruttolønsordningenI eksemplet har arbejdsgiver og medarbejder aftalt hver at

finansiere halvdelen af MBA-udgiften. Det antages desuden, at

medarbejderen har en skattemæssig trækprocent på 58

2.930

MBA – Master of Business Administration. En titel, der indgyder respekt og anerkendelse. Som ser godt ud på cv’et, og som giver ad-gang til indflydelsesrige og lukrative netværk verden over. Men også en titel, der kræver sin m/k at gennemføre. I form af hårdt arbejde, benhårde prioriteringer, færre sociale aktiviteter, og perioder med mindre søvn end man er vant til. Og endelig også en titel, som er forbundet med en betragtelig økonomisk investering.

De danske MBA-udbydere tager typisk mellem 100.000 og godt 400.000 kr. for uddannelsen, der varer mellem to og tre år, og som alt afhængigt af udbyder kan finansieres og læses i ét hug eller over flere etaper. Det er mange penge, og de fleste må da også lige over-veje økonomien en ekstra gang eller to, før de søger om optagelse på uddannelsen.

Men med udsigt til flere penge i lønningsposen og kortere afstand mellem trinnene på karrierestigen efter endt studie, og med de mange muligheder for finansiering af MBA’en, der findes, behøver beslutnin-gen ikke at være så kontroversiel endda. Også selvom prismærket med de seks cifre kan virke overvældende ved en umiddelbar betragtning.

UDDANNELSE SOM PERSONALEGODE “I dag er den arbejdsgiverbetalte uddannelse nok det mest attrak-tive gode, man kan tilbyde, når det kommer til at rejse kapital – enten som et 100 procent arbejdsgiverbetalt personalegode – betalt direkte af arbejdsgiver – eller som et gode, hvor medarbejderen

bidrager helt eller delvist til finansieringen via en reduktion af bruttolønnen – det, som SKAT officielt kalder ‘lønomlægning’. Alternativt skal medarbejderen nemlig selv betale af egen lomme med beskattede midler, og dét er dyrt – for der er ikke mulighed for fradrag.”

Sådan siger Niels Sonne, statsautoriseret revisor i revisions- og rådgiv-ningsvirksomheden Deloitte, som har mange års erfaring med skatte-rådgivning til såvel private virksomheder som offentlige institutioner.

Ifølge Niels Sonne er det relativt nyt, at al arbejdsgiverbetalt uddan-nelse er fritaget for beskatning. Det eneste krav er, at der er tale om uddannelse, som ikke udelukkende er af privat karakter. Der er så-ledes skattefrihed for alle typer af ‘arbejdsgiverbetalte uddannelser og kurser’, der har et erhvervsmæssigt sigte for modtageren, og det er f.eks. ikke en betingelse, at uddannelsen eller kurset har relevans for arbejdet hos den pågældende arbejdsgiver.

Der skelnes heller ikke mellem, om uddannelsen er en efteruddan-nelse eller en grund- eller videreuddannelse. Skattefriheden omfatter alle typer af efter-/videreuddannelser, det være sig diplom, master eller ph.d.-uddannelser.

Der er altså betydelige skattemæssige fordele ved, at en virksomhed investerer i uddannelse frem for i så meget andet. Og Deloitte-revi-soren oplever da også en stigende efterspørgsel på rådgivning udi

Sådan finansierer du din MBASkatteekspertens råd til finansiering

af MBA-uddannelsen – til glæde både for dig og din arbejdsplads. En Executive MBA-uddannelse kan i Danmark koste over 400.000 kr. at gennemføre. Det er for de fleste en større investering, men fordelagtige finansieringsformer kan få

grebet i lommen til at føles mere overkommeligt.

Tekst Albert Rønning-Andersson | Grafik Ordered by Colour

→

90

regler for såvel den fulde arbejdsgiverbetalte uddannelse som regler for ordninger, hvor den ansatte bidrager til finansieringen.

“Vi får mange henvendelser om skatterådgivning af netop den slags. Og det er ikke så underligt, for det er virkelig fornuftige ordnin-ger set med både arbejdsgiver og medarbejders øjne – hvad enten arbejdsgiveren betaler det hele, eller man gør brug af bruttolønsord-ningen,” siger han.

Tal fra seneste optag på MBA-uddannelsen hos Henley Business School viser for eksempel, at de fleste får deres uddannelse finan-sieret som et 100 procent arbejdsgiverbetalt personalegode – betalt direkte af virksomheden. De resterende bidrager helt eller delvist til finansieringen i form af et nedslag i bruttolønnen.

Bruttolønsordningen betyder i praksis, at arbejdsgiveren og den ansatte i fællesskab finder frem til en finansieringsmodel, som er hensigtsmæssig for begge parter. Ønsker man f.eks. at læse en MBA, kan man aftale en ordning med sin virksomhed. Udgifterne til uddannelsen kan enten afholdes udelukkende af en selv, eller det kan være en ordning, hvor de to parter deles om udgifterne – f.eks. ved at dele dem i to lige portioner, i et 20/80-forhold eller noget helt tredje. Uanset hvilken fordelingsnøgle, man når frem til, vil betalin-gen ske til reduceret pris, fordi finansieringen sker helt eller delvist med penge før skat. Hvor meget man sparer, afhænger af personens marginalskatteprocent. Besparelsen kan beløbe sig til mere end halvdelen af udgiften, hvis alternativet var at betale uddannelsen med topbeskattede lønkroner.

“En MBA er ligesom al anden uddannelse at betragte som et skatte-frit medarbejdergode. Man kan derfor fint aftale med sin arbejdsgi-ver at gå ned i løn for en periode, mod at virksomheden betaler for ens MBA. På den måde får man en skattefri uddannelse, uden at det går ud over virksomhedens økonomi. En win win-situation, der er helt efter reglerne, så længe lønnedgangen er den samme gennem hele perioden, og den reducerede løn står på i mindst 12 måneder,” siger Niels Sonne fra Deloitte.

BRUTTOLØNSORDNINGEN REDUCERER UDDANNELSESUDGIFTERNEPå Henley Business School bliver bruttolønsordningen af samme grund også anvendt. Her er en MBA bygget op omkring tre dele – stages – og betalingen er ligeledes fordelt over tre rater sådan, at man betaler for et stage ad gangen. Hvert stage repræsenterer en periode på ti måneder.

Antag nu, at man betaler en topskat på 58 procent, og at man med sin virksomhed har aftalt, at den finansierer halvdelen, mens man selv finansierer de sidste 50 procent via bruttolønsordningen. Ens andel af stage 1 udgør da 69.750 kr., og den månedlige udgift til MBA’en er derfor 6.975 kr. i de ti måneder, stage 1 varer. Med brug af bruttolønsordningen og med den givne trækprocent på 58 vil nettobetalingen være på 2.930 kr. om måneden. Tilsvarende på stage 2, hvor ens andel – såfremt aftalen om at deles om betalingen i et

50/50-forhold stadig gælder – udgør 76.250 kr. svarende til en må-nedlig udgift på 7.625 kr. Her medfører bruttolønsordningen, at den månedlige nettobetaling falder til 3.250 kr. per måned. Endelig vil den månedlige nettobetaling på stage 3, hvor ens andel af betalingen er på 6.275 kr. per måned, ryge ned på 2.636 kr.

“Eksemplet illustrerer, hvordan det med bruttolønsordningen bliver væsentlig mere overkommeligt at håndtere udgiften til en MBA – både for arbejdsgiveren og for modtageren af uddannelsen. Og lægger

man dertil muligheden for stipendier og/eller legater, der godt kan løbe op i små 100.000 kr., hvis man lever op til de kriterier, giveren stiller, ser budgettet endog endnu lysere ud,” siger Niels Sonne.

ARBEJDSGIVERANSVAR OG KLAUSULERVærd at notere sig er også, at det i reglen vil være arbejdsgiveren, der bærer den økonomiske risiko, hvis man som ansat i en virksom-hed, der har indvilget i at betale for dele af ens uddannelse, bliver fyret eller på anden måde ophører med at være ansat.

“For MBA-uddannelsen betales jo oftest forud og er i modsætning til andre medarbejdergoder, f.eks. betalte telefonregninger eller transportgodtgørelser, en afholdt udgift, der ikke kan rulles tilbage,” siger Niels Sonne. Samtidig gør han opmærksom på, at der i nogle ansættelseskontrakter kan være indføjet klausuler, der giver arbejds-giveren krav om kompensation, hvis man som ansat siger sit job op, før uddannelsen er ført til ende. Og at der i samme kontrakter kan være stillet krav om, at man forpligter sig til at blive i virksomheden i en fast defineret periode efter uddannelsen.

“Der er vi ovre i ansættelsesret, og der findes forskellige klausuler, man selvfølgelig skal være opmærksom på, inden man skriver un-der, det er klart,” siger skatteeksperten, der dog samtidigt under-streger, at hverken arbejdsgiver eller medarbejderen har interesse i at holde på hinanden, hvis den ene eller anden ikke ønsker det.

“I praksis er folk gode til at finde på ordninger, der løser eventuelle stridigheder, og som begge parter kan forlige sig med,” siger han og slutter:

“Så det man kan sige er, at de skattemæssige muligheder for at finansiere uddannelsen aldrig har været bedre. Om man så bør gøre brug af mulighederne, er ikke op til mig at vurdere. Det må de enkelte arbejdsgivere og medarbejdere tage stilling til. Men mulig-hederne, de er der”.

De skattemæssige muligheder for at

finansiere uddannelsen har aldrig været bedre

Artiklen her er en del af Henley magasinet KARRIERE. KARRIERE henvender sig til ambitiøse ledere, som ønsker inspiration til karrierelivet og den personlige udvikling. Magasinet byder på en skønsom

blanding af portrætinterviews med fremtrædende danske ledere, motiverende karrierestof, fascinerende lystlæsning samt input til MBA overvejelser.

HENLEY MAGASINET

KARRIERE

Læs mere og bestil magasinet gratis her