Sådan får du dit drømmejob

& P r i v a t ø k o n o m i

Penge & Privatøkonomi sæ

rudgave, november 2012

Sådan får du dit drømm

ejob Fyret - og hvad så! Læt at tolke jobslaget

Undgå at havne i nej-bunken

En lang række tips og tricks bringer dig tættere på dit næste job.

nøglen til den vellykkede jobsamtale

Fyret – og hvad så!Gør en fyring til et positivt vendepunkt

tænk strategisk og scor ønskejobbet

Den perfekte karriereplan

Lær at toLke jobopsLaGet

særuDgave i samarbejde med

drømmesådan får du dit

jobjagtens

værste Fælder

unDgå at havne i nej-bunken

JOB

når dit nye job er i hus

Få den løn du Fortjener ...... og måske endda mere!

tjek hvordan du gør

Gør nyttiG bruG aF dine reFerencerForbered tidligere chefer og kolleger

test diG tiL dit nye job

bag om personlighedstest

særudgave 2012 w w w.penge.dk pris 49,00 kr.

penge .dk særudgave 2012 P E N G E & P R I V A T Ø K O N O M I 3

Få løn som fortjent

De bedste råd, når du forhandler startløn.

side 26

INDHOLD 4 Sådan tolker du jobopslaget Afkod, hvad der reelt står 6 Tænk strategisk og få ønskejobbet Tre ledere giver dig inspiration 12 Jobjagtens værste fælder Undgå af komme i nej-bunken 14 Fyret - og hvad så? Gør fyringen til et positivt vendepunkt 20 Jobsamtalen begynder hjemme Forberedelse er det halve job 24 Brug dine referencer bedst muligt Dine tidligere chefer er guld værd 26 Få den løn du fortjener – og lidt til Spil rigtigt ud og få højere startløn 30 Test dig til jobbet Forbered dig til personlighedstesten

Grib dit afgørende øjeblikDen vellykkede jobsamtale kræver grundig forberedelse.

side 12

AfkodstillingsopslagetGennemsku de fine ord og kom godt fra start i udskilningsløbet.

side 4

SÆRUDGAVE 2012INDHOLD

FOTO

: TEI

S BRU

NO

, SH

UTT

ERST

OCK

, GET

TY IM

AGES

Vær beredt til jobtestenMange arbejdsgivere tester jobansøgere. Læs, hvordan du forbereder dig bedst muligt.

side 30

stillingsopslagetGennemsku de fine ord og kom godt fra start i udskilningsløbet

side 4

INDHOLD

Sådan scorede vidrømmejobbet

Tænk strategisk og få successide 6

Særudgaven er udarbejdet af Penge & Privatøkonomi i samarbejde med Jobindex i oktober/november 2012.CHEFREDAKTØR: Søren VerupREDAKTIONSCHEF: Esben SylvestLAYOUTCHEF: Andrea Jepp AndersenLAYOUT: Mette Lütgemeier EskesenANSVARSH. UDGIVER: Jesper BuchvaldUDGIVES AF© Bonnier Publications International AS, PB 433 Sentrum, 0103 Oslo, NorgeKONTAKT:Penge & PrivatøkonomiFinsensvej 6d2000 FrederiksbergTlf.nr. 70 22 02 55MAIL: [email protected]: penge.dk

Kolofon

Flere opslag i industrien

4 p e n g e & p r i v a t ø k o n o m i særudgave 2012 penge .dk

Sådan tolker du jobopSlaget

Når pumpeproducenten Grundfos skal ansætte ingeniører og andre

funktionærer, sker det via sites som jobindex.dk, og sidste år blev det til cirka 570 forskellige annoncer. Teksten til jobopslagene bliver skrevet af jobindex.dk, der tager udgangspunkt i et oplæg fra Grundfos. Her har lederen af den pågældende afdeling be-skrevet, hvad stillingen inde-bærer, hvilken uddannelse der kræves, og hvilke udviklings-muligheder du som ansat får. En klassisk fremgangsmåde.

Ifølge rekrutteringskonsulent i Grundfos Marie Arildsen viser jobopslagene de kompetencer, som er ‘need to have’, mens der også er plads til ‘nice to have’.

»Vi annoncerer efter den perfekte kandidat. Det er drømmescenariet at få alt det, vi søger, men i 9 af 10 tilfælde er det ikke det, vi ender med,« siger hun.

Inflation i kravNæste gang du læser et job-opslag, er det derfor vigtigt, at du ikke lader dig afskrække

af de mange krav. Ifølge pro-fessor Henrik Holt Larsen fra Institut for Organisation på Copenhagen Business School er der ligefrem gået inflation i virksomhedernes ønsker til nye medarbejdere. Han mener, at jobopslagene lister flere krav op end tidligere, fordi virksom-hederne er blevet mere kræ-vende, men også at kravene er blevet mere præcise – ikke mindst når det gælder de personlige egenskaber.

Som læser af jobannoncer bør du huske, at de henvender sig til tre målgrupper: mulige ansøgere, virksomhedens egne

medarbejdere og almindelige læsere, der bruger jobopslag som nyhedsstof.

»Det er ikke tilfældigt, at virksomheder som Novo Nordisk nogle gange indrykker helsides stillingsannoncer på side tre i Berlingske. Det bruger virksomheden som corporate branding,« siger han.

Ifølge Henrik Holt Larsen bør du også holde øje med sproget i opslagene. Et svulstigt og frisk-fyragtigt ordvalg kan dække over en støvet virksomhed, som forsøger at gøre sig lækker.

»Det er en tikkende bombe, hvis ansøgeren bliver fore-

gøglet, at det er en spændende og dynamisk arbejdsplads og så mødes af middelaldermørke og stilhed på første dag,« siger professoren.

Og ligesom når du køber et hus, er det i et jobopslag også vigtigt at se efter det uskrevne. For er det så en forglemmelse eller en bevidst udeladelse?

Fokuser på opgaverneGenerelt gælder det for dig om at få det mest realistiske billede af virksomheden og jobbets indhold.

Det er dette billede, som du skal sætte op foran dine egne kompetencer, hvorefter du skal se efter et match. Og ifølge partner og administrerende direktør i rekrutteringsfirmaet Høi & Thomassen, Søren Thomassen, bør du se mere på, om du kan løse stillingens opgaver, end om du har den rette uddannelse.

»Ring til virksomheden, og spørg, hvis du er i tvivl. Ofte er den rigtige uddannelse ikke så vigtig, så længe du har de rette kompetencer til at løse op-gaverne,« siger han.

Læs opslag grundigere end kun jobtitel og overskrift.

Afkod opslagets krav i forhold til 'du skal' eller 'du må'.

Find de konkrete kompe-tencer, stillingen kræver.

Jobopslag beskriver ofte den perfekte ansøger. Men de kan også oversælge stillingen, og derfor bør du afkode ordenes betydning og huske at se efter det usagte.

Det seneste år er der sket en stigning i antallet af jobopslag inden for de offentlige job- kategorier Social og sundhed og Undervisning, mens de private funktionærstillinger er faldet tilbage, viser en opgørelse udarbejdet af Jobindex.

Jobkategori antal annoncer 3. kvartal 2012

Ændring over 1 år

Social og sundhed 6.259 14,2%Undervisning 5.635 2,5%Ledelse og personale 3.150 0,4%Handel og service 7.301 -0,7%Industri og håndværk 4.659 -7,7%Salg og kommunikation 4.336 -8,3%Ingeniør og teknik 3.296 -8,6%Øvrige stillinger 5.639 -8,9%Kontor og økonomi 5.637 -10,4%Informationsteknologi 3.193 -18,6%

Karriere

gode tIp


Læs opslaget ordentligtHøi & Thomassen rekrutterer direktører, ledere og specia-lister inden for alle brancher, og selv om den rette uddan-nelse ofte blot fungerer som branding udadtil og tryghed indadtil i virksomheden, kan den naturligvis også være et ufravigeligt krav.

Søren Thomassen nævner i den forbindelse medico-branchen, hvor det for eksem-pel ikke nytter noget at søge en stilling som farmaceut, hvis du er laborant. Lignende forhold gør sig gældende i fi nans- og forsikringssektoren.

Selv om det kan lyde banalt, så lyder det bedste råd dog generelt, at du skal sørge for at læse opslaget grundigt.

»Mange læser bare over-skriften, og når der for eksem-pel står account manager, så tænker de: ‘Jeg er uddannet cand.merc., så det er lige mig’. Men sådan er det ikke altid,« siger Søren Thomassen.

Den udlægning er Marie Arildsen fra Grundfos enig i. Når hun læser ansøgninger, undrer hun sig ofte over, om folk overhovedet har læst op-slaget. Det kan være, når hun modtager åbenlyse standard-ansøgninger, der ikke er mål-rettet stillingen, eller når an-søgningen er skrevet på dansk på trods af, at opslaget er lavet på engelsk. Derudover opford-rer hun også ansøgere til at ringe. For lederne på Grundfos forstår generelt ikke, hvorfor så

få ansøgere tager telefonen og ringer for at få mere viden.

Rekrutteringskonsulenten mener derudover, at du med fordel kan bruge ord og vendinger fra opslaget for på den måde at signalere, at du har læst det.

Når det kommer til at opfylde kravene til den perfekte job-ansøger, så kommer de i priori-teret rækkefølge i jobopslagene fra Grundfos.

»Det vigtigste står øverst, og derefter bliver det mindre og mindre nødvendigt. Hvis vi bruger vendinger som: ‘du skal kunne tale engelsk’, så er det et krav. Men skriver vi: ‘du har for eksempel en baggrund i’, så er kravet mere fl ydende,« siger Marie Arildsen.

Fokuser på, om du kan udføre stillingen og mindre på krav til uddannelse og erfaring.

Ring gerne til virksomheden, og stil uddybende spørgsmål.

Brug opslagets sprog og vendinger i din ansøgning.

FOTO

: GET

TY IM

AGES

Udskilningsløbet blandt kandidater til et nyt job begynder ved jobopslaget. Her foretager arbejds-giveren den indledende grovsortering, men udvælgelseskriterierne er ikke altid entydige.

Tekst: Søren Nielsen

Mange firmaer lægger i sti-

gende grad vægt på karakteren snarere end karakterer. Her-med mener jeg, at personlige egenskaber tæller mere end tidligere. Det er nemmere at fylde ekstra faglige kvalifika-tioner på end at lave om på en

personlighed.«HENRIK HOLT LARSEN, professor ved Institut for Organisation, CBS

Umiddelbart er der kommet mere fokus på, hvad virk-

somheden tilbyder. Vi skal også sælge os selv og jobbet. MARIE ARILDSEN, rekrutte-rings-konsulent i Grundfos

Mange firmaer lægger i stigende grad vægt på karakte-ren snarere end karakterer. Her-

med mener jeg, at personlige egenskaber tæller mere end tidligere. Det er nemmere at fylde ekstra faglige kvalifika-tioner på end at lave om på en personlighed.

Personlighed er vigtig

HENRIK HOLT LARSEN, professor ved Institut for Organisation, CBS

Umiddelbart er der kommet mere fokus på, hvad virksomhe-den tilbyder. Vi skal også sælge

os selv og jobbet.

Vi skal være attraktive

MARIE ARILDSEN, rekrutterings-konsulent i Grundfos

Virksomhe-der lægger ofte flere krav op, end der er brug for. Et eksempel kan være, at de

søger en person, som både kan engelsk, tysk og fransk. Men når vi som rekrutte-ringsbureau spørger ind til, hvad de skal bruge det til i stillingen, er svaret ofte, at det bare er godt at kunne.

Jobkravene er skruet op

SØREN THOMASSEN, partneri rekrutterings-fi rmaet Høi & Thomassen

»

»

»

Karriere

Drømmer du om en strålende karriere, skal du bære dig kløgtigt ad for at rykke hurtigst muligt op ad karrierestigen. Hør eksperternes råd, og mød tre karriere-stræbere, der fortæller om deres vej til direktørtitlen.

Tænk strategisk, og få din

DRØMME KARRIERE

I eventyret om Alice i Eventyrland spørger Alice katten, hvilken vej hun skal gå.

»Hvor skal du hen?« svarer katten. »Det ved jeg ikke,« siger Alice.»Så er det lige meget, hvilken vej du går,«

lyder det logiske ræsonnement fra katten. Mange mennesker aner heller ikke, hvor

de er på vej hen i karrieren. Men det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilken vej du går, hvis du har ambitioner om at nå langt.

Vi har spurgt en række rådgivere, headhuntere og virksomheder, hvad de ser som opskriften for dig, der er ambitiøs og vil nå langt – eller endnu længere – i karrieren. Et centralt spørgsmål er, om du på længere

sigt vil være specialist eller generalist. Vil du dygtiggøre dig inden for et felt, eller har du ambitioner om at arbejde på ledelsesniveau på højt plan og sigter mod en titel som CEO? Jo tidligere du fi nder ud af det, jo bedre. Det er nemlig afgørende for, hvordan du bør forme din karriere.

Går du efter en specialistkarriere, skal du dyrke dit funktionsområde – eksempelvis fi nans. Og du kan med fordel dygtiggøre dig på dit felt i forskellige virksomheder og afdelinger og få bredere erfaring – men stadig inden for dit felt, lyder rådet fra eksperter.

Går du derimod efter en generalistkarriere, er det en stor fordel at have erfaring fra mange forskellige funk-tioner som HR, fi nans, salg, produktion og så videre,

Karriere

Drømmer du om en strålende karriere, skal du bære dig kløgtigt ad for at rykke hurtigst muligt op ad karrierestigen. Hør eksperternes råd, og mød tre karriere-stræbere, der fortæller om deres vej til direktørtitlen.

Tænk strategisk, og få din

DRØMMEKARRIERE

I eventyret om Alice i Eventyrland spørger Alice katten, hvilken vej hun skal gå.

»Hvor skal du hen?« svarer katten. »Det ved jeg ikke,« siger Alice.»Så er det lige meget, hvilken vej du går,«

lyder det logiske ræsonnement fra katten. Mange mennesker aner heller ikke, hvor

de er på vej hen i karrieren. Men det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilken vej du går, hvis du har ambitioner om at nå langt.

Vi har spurgt en række rådgivere, headhuntere og virksomheder, hvad de ser som opskriften for dig, der er ambitiøs og vil nå langt – eller endnu længere – i karrieren. Et centralt spørgsmål er, om du på længere

sigt vil være specialist eller generalist. Vil du dygtiggøre dig inden for et felt, eller har du ambitioner om at arbejde på ledelsesniveau på højt plan og sigter mod en titel som CEO? Jo tidligere du fi nder ud af det, jo bedre. Det er nemlig afgørende for, hvordan du bør forme din karriere.

Går du efter en specialistkarriere, skal du dyrke dit funktionsområde – eksempelvis fi nans. Og du kan med fordel dygtiggøre dig på dit felt i forskellige virksomheder og afdelinger og få bredere erfaring – men stadig inden for dit felt, lyder rådet fra eksperter.

Går du derimod efter en generalistkarriere, er det en stor fordel at have erfaring fra mange forskellige funk-tioner som HR, fi nans, salg, produktion og så videre,

6 P E N G E & P R I V A T Ø K O N O M I særudgave 2012 penge .dk

Tekst: Louise JebsenFoto: Teis Bruno

da du typisk på et overordnet plan vil skulle lede disse forskellige områder.

Niels Prehn er direktør i konsulenthuset People & Performance og fortæller, at det direkte kan blive vanskeligt at gå hele vejen som CEO, hvis du specialiserer dig meget. For at nå til tops er det en nødvendighed at have erfaring med og overblik over forskellige funktioner, understreger han.

Shop rundt, mens du kanDen vigtige erfaring fra forskellige funktioner kan du få ved at skifte internt i en virksomhed eller mellem for-skellige virksomheder – og det er nemmere at lave skift først i karrieren end senere.

»Er du kommet højt op og måske er blevet director for en funktion, er det svært at shoppe rundt,« siger Jesper Johansen, der er HR-chef i Novozymes Europa. Han peger på, hvordan du kan skifte mellem funktioner:

»Har du arbejdet med marketing og branding, kan du eksempelvis søge over i salg eller kommunkation for at en bredere palette på dit CV.«

Henning Korsbæk Frandsen er ledelsesrådgiver hos interesseorganisationen Lederne og oplever jævnligt, hvordan folk, der egentlig ønsker og har uddannelsen til en generalistkarriere, kommer til at sidde fast som specialister.

Vibeke D. HansenCEO i Pragmasoft

Christian HaugaardRegional direktør i Activision Blizzard - Norden & Benelux

Tina DupontAfdelingsdirektør for et TDC call-center i København


da du typisk på et overordnet plan vil skulle lede disse forskellige områder.

Niels Prehn er direktør i konsulenthuset People & Performance og fortæller, at det direkte kan blive vanskeligt at gå hele vejen som CEO, hvis du specialiserer dig meget. For at nå til tops er det en nødvendighed at have erfaring med og overblik over forskellige funktioner, understreger han.

Shop rundt, mens du kanDen vigtige erfaring fra forskellige funktioner kan du få ved at skifte internt i en virksomhed eller mellem for-skellige virksomheder – og det er nemmere at lave skift først i karrieren end senere.

»Er du kommet højt op og måske er blevet director for en funktion, er det svært at shoppe rundt,« siger Jesper Johansen, der er HR-chef i Novozymes Europa. Han peger på, hvordan du kan skifte mellem funktioner:

»Har du arbejdet med marketing og branding, kan du eksempelvis søge over i salg eller kommunkation for at en bredere palette på dit CV.«

Henning Korsbæk Frandsen er ledelsesrådgiver hos interesseorganisationen Lederne og oplever jævnligt, hvordan folk, der egentlig ønsker og har uddannelsen til en generalistkarriere, kommer til at sidde fast som specialister.

Vibeke D. HansenVibeke D. HansenCEO i Pragmasoft

Christian HaugaardChristian HaugaardRegional direktør i Regional direktør i Activision Blizzard - Activision Blizzard - Norden & BeneluxNorden & Benelux

Tina DupontTina DupontAfdelingsdirektør Afdelingsdirektør for et TDC call-for et TDC call-center i Københavncenter i København


Karriere

»Har du først siddet mange år på eksempelvis et statistikkontor, kan det være svært at rykke. Så kan det godt være, at din uddannelse siger noget andet, men i praksis er det meget svært,« siger han. Desuden er der ofte fl ere muligheder for skift, så længe du befi nder dig længere nede i organisationen.

Gør løbende din arbejdsgiver opmærksom på dine ambitioner og mål, så han eller hun kan have dig i tan-kerne ved omrokeringer i organisationen. Hav fokus på dine resultater, hvad du skaber, og hvordan du skaber

dem, og bliv skarp til at kommunikere dine præ-stationer og kompetencer til din chef, lyder rådet fra Frederik Iuel, karriere-rådgiver i fagforeningen Djøf. Han anbefaler, at du også ser på, hvilke ansvarsområder du skal have for at komme videre:

»Tænk på, hvad dit næste job skal være og det næste igen, og tilegn dig uddannelse og erfaringer, der kan bringe dig hen, hvor du gerne vil være.«

Tjek kulturenNår du tjekker potentielle arbejdspladser, så under-søg, hvordan virksom-heden passer ind i din karriereplan. Hvad er der af muligheder, og hvordan er kulturen?

»Er det en virksomhed, hvor der er muligheder for avancement? Har de samme folk siddet i de samme stillinger i mange år, vil du sandsynligvis ramme et glasloft,« siger Niels Prehn fra People & Performance.

På samme måde kan kulturen i virksomheden blive en hæmsko for dig.

»Er det ok at være ambitiøs og ville frem, eller er holdånd og teamets succes i fokus? Er fokus på at løfte i fl ok, kan en person med stærke individuelle ambitioner falde igennem, og du vil ikke få ros for dine egne præstationer,« forklarer Steff en Wulff , som er regions-chef i rekrutteringsvirksomheden JKS. Find ud af, om det er virksomhedens politik af få folk videre og opad. Hvis ikke, er det måske ikke det rette match for dig.

Men er der potentiale for et godt match, så sørg for at lave en forventningsafstemning ved ansættelsen.

Fortæl, hvad dine mål og ambitioner er. Mange virk-somheder er interesserede i kandidater med udviklings-potentiale, og som selv har ambitioner om udvikling. Og fi nder du dig til rette i en virksomhed med gode muligheder for internt avancement, vil du kunne rykke langt hurtigere opad, end hvis du går fra virksomhed til virksomhed, fortæller Steff en Wulff .

Drop for mange skiftGår din plan på at hente erfaringer og avancere fra virksomhed til virksomhed, så skift ikke for ofte.

»Alle kan komme ud for hurtige skift. Men er det et gennemgående træk i CV’et, og er der ikke gode for-klaringer, så er det, om ikke diskvalifi cerende, så tæt på,« siger HR-chef Anne Tang Magnussen fra Carlsberg og peger på, at hyppige skift især tidligt i karrieren sjældent er en god idé. Det kan indikere, at du har svært ved at fi nde dig til rette i en organisation.

Ved nyansættelser tager det noget tid, før du rigtigt er inde i jobbet og performer. Korte ansættelser kan sig-nalere, at en virksomhed ikke får det fulde udbytte af den tid, de har brugt på at klæde dig på til opgaven.

Flere headhuntere og karriererådgivere peger på 2-3 år i hver virksomhed som passende.

Har du avanceret internt i en organisation, er det dog en anden sag. Hurtige skift opad internt i en virksom-hed er en direkte anbefaling af dig, da virksomheden har set muligheder i dig og ladet dig komme frem.

Omvendt kan det også være et problem at sidde for længe i samme virksomhed.

»Hvis rammerne for din udvikling ikke er til stede, må du videre. Måske er det tid til at komme ud i en af virksomhedens internationale afdelinger – eller helt væk,« fastslår Birgitte Olrik, som er headhunter og partner i Lisberg-Wingmanager.

Gennem de senere år har Birgitte Olrik oplevet, at der – blandt de yngre generationer – er kommet en større bevidsthed om, hvad der skal til for at skabe sig en god karriere. Unge i dag tænker mere strategisk omkring, hvad der kan få dem til at skille sig ud fra mængden, og hvilke virksomheder der kan bringe dem fremad.

Se mulighederne i din stillingMen uanset hvordan du planlægger din vej op ad karrierestigen, så vær aldrig så fokuseret på dit næste skridt, at du glemmer at præstere og se mulighederne i den stilling, du sidder i.

»Husk at performe i det job, du er i. Hvis du tænker alt for meget på det næste job, så overser du ofte mulig-hederne der, hvor du er,« lyder det fra HR-direktør Peter Hansen i Københavns Lufthavne.

1 Sid ikke for længe i en specialist-stilling, hvis du drømmer om en karriere som generalist.

2 Lav en forventningsafstemning med din chef ved nyansættelser, og gør løbende din chef opmærksom på dine mål og ambitioner, så han eller hun kan have dig i tankerne ved omrokeringer i organisationen.

3 Bliv skarp på dine resultater – hvad du skaber, og hvordan du skaber det. Bliv skarp på at dokumentere og kommunikere dine resultater over for din arbejdsgiver og ved nyansættelser.

4 Tag gerne hurtige stillingsskift internt i en organisation – men går du fra virksomhed til virksomhed så bliv 2-3 år. Ellers kan det vække bekymring hos en arbejdsgiver.

4råd hvis du vil opad


Karriere

»Har du først siddet mange år på eksempelvis et statistikkontor, kan det være svært at rykke. Så kan det godt være, at din uddannelse siger noget andet, men i praksis er det meget svært,« siger han. Desuden er der ofte fl ere muligheder for skift, så længe du befi nder dig længere nede i organisationen.

Gør løbende din arbejdsgiver opmærksom på dine ambitioner og mål, så han eller hun kan have dig i tan-kerne ved omrokeringer i organisationen. Hav fokus på dine resultater, hvad du skaber, og hvordan du skaber

dem, og bliv skarp til at kommunikere dine præ-stationer og kompetencer til din chef, lyder rådet fra Frederik Iuel, karriere-rådgiver i fagforeningen Djøf. Han anbefaler, at du også ser på, hvilke ansvarsområder du skal have for at komme videre:

»Tænk på, hvad dit næste job skal være og det næste igen, og tilegn dig uddannelse og erfaringer, der kan bringe dig hen, hvor du gerne vil være.«

Tjek kulturenNår du tjekker potentielle arbejdspladser, så under-søg, hvordan virksom-heden passer ind i din karriereplan. Hvad er der af muligheder, og hvordan er kulturen?

»Er det en virksomhed, hvor der er muligheder for avancement? Har de samme folk siddet i de samme stillinger i mange år, vil du sandsynligvis ramme et glasloft,« siger Niels Prehn fra People & Performance.

På samme måde kan kulturen i virksomheden blive en hæmsko for dig.

»Er det ok at være ambitiøs og ville frem, eller er holdånd og teamets succes i fokus? Er fokus på at løfte i fl ok, kan en person med stærke individuelle ambitioner falde igennem, og du vil ikke få ros for dine egne præstationer,« forklarer Steff en Wulff , som er regions-chef i rekrutteringsvirksomheden JKS. Find ud af, om det er virksomhedens politik af få folk videre og opad. Hvis ikke, er det måske ikke det rette match for dig.

Men er der potentiale for et godt match, så sørg for at lave en forventningsafstemning ved ansættelsen.

Fortæl, hvad dine mål og ambitioner er. Mange virk-somheder er interesserede i kandidater med udviklings-potentiale, og som selv har ambitioner om udvikling. Og fi nder du dig til rette i en virksomhed med gode muligheder for internt avancement, vil du kunne rykke langt hurtigere opad, end hvis du går fra virksomhed til virksomhed, fortæller Steff en Wulff .

Drop for mange skiftGår din plan på at hente erfaringer og avancere fra virksomhed til virksomhed, så skift ikke for ofte.

»Alle kan komme ud for hurtige skift. Men er det et gennemgående træk i CV’et, og er der ikke gode for-klaringer, så er det, om ikke diskvalifi cerende, så tæt på,« siger HR-chef Anne Tang Magnussen fra Carlsberg og peger på, at hyppige skift især tidligt i karrieren sjældent er en god idé. Det kan indikere, at du har svært ved at fi nde dig til rette i en organisation.

Ved nyansættelser tager det noget tid, før du rigtigt er inde i jobbet og performer. Korte ansættelser kan sig-nalere, at en virksomhed ikke får det fulde udbytte af den tid, de har brugt på at klæde dig på til opgaven.

Flere headhuntere og karriererådgivere peger på 2-3 år i hver virksomhed som passende.

Har du avanceret internt i en organisation, er det dog en anden sag. Hurtige skift opad internt i en virksom-hed er en direkte anbefaling af dig, da virksomheden har set muligheder i dig og ladet dig komme frem.

Omvendt kan det også være et problem at sidde for længe i samme virksomhed.

»Hvis rammerne for din udvikling ikke er til stede, må du videre. Måske er det tid til at komme ud i en af virksomhedens internationale afdelinger – eller helt væk,« fastslår Birgitte Olrik, som er headhunter og partner i Lisberg-Wingmanager.

Gennem de senere år har Birgitte Olrik oplevet, at der – blandt de yngre generationer – er kommet en større bevidsthed om, hvad der skal til for at skabe sig en god karriere. Unge i dag tænker mere strategisk omkring, hvad der kan få dem til at skille sig ud fra mængden, og hvilke virksomheder der kan bringe dem fremad.

Se mulighederne i din stillingMen uanset hvordan du planlægger din vej op ad karrierestigen, så vær aldrig så fokuseret på dit næste skridt, at du glemmer at præstere og se mulighederne i den stilling, du sidder i.

»Husk at performe i det job, du er i. Hvis du tænker alt for meget på det næste job, så overser du ofte mulig-hederne der, hvor du er,« lyder det fra HR-direktør Peter Hansen i Københavns Lufthavne.

1 Sid ikke for længe i en specialist-stilling, hvis du drømmer om en karriere som generalist.

2 Lav en forventningsafstemning med din chef ved nyansættelser, og gør løbende din chef opmærksom på dine mål og ambitioner, så han eller hun kan have dig i tankerne ved omrokeringer i organisationen.

3 Bliv skarp på dine resultater – hvad du skaber, og hvordan du skaber det. Bliv skarp på at dokumentere og kommunikere dine resultater over for din arbejdsgiver og ved nyansættelser.

4 Tag gerne hurtige stillingsskift internt i en organisation – men går du fra virksomhed til virksomhed så bliv 2-3 år. Ellers kan det vække bekymring hos en arbejdsgiver.

4råd råd hvis hvis du vil opad


Strategi, ambitioner og passion har været omdrejningspunkter for Tina Duponts karriere. Siden hun begyndte som butikselev i TDC, er hun gået benhårdt efter sine mål og er rykket hurtigt opad i TDC-koncernen.

Hvordan begyndte dit karriereforløb?Efter handelsgymnasiet fik jeg læreplads i en TDC-butik. Siden er det gået opad med stillinger inden for TDC – kun med en enkelt afstikker. Hurtigt fandt jeg ud af, at det var spændende for mig at være i en stor koncern.

Hvilke overvejelser har du gjort dig om dit karriereforløb undervejs?Når jeg starter et sted, overvejer jeg hurtigt, hvilke succeser jeg kan skabe her – både når det gælder tal og ledelse. Og jeg tænker, hvad kan jeg bruge det her til, og hvordan kan det bringe mig videre?

Efter tre-fire måneder i en stilling overvejer jeg, hvad mit næste skridt skal være. Herefter kommunikerer jeg mine ønsker og ambitioner ud til mine chefer. Det gør jeg for at plante et frø tidligt, så det er klar til at blomstre, når jeg har bevist mig selv og gerne vil videre.

Efter en afstikker på godt et år til en anden virksomhed sad jeg som kunderådgiver i TDC og blev tilbudt et job som butikschef et andet sted. Det var et godt tilbud, som jeg spurgte min chef, om hun ville matche, og fjorten dage efter fik jeg tilbudt et job som teamleder og projektleder i TDC Mobil Norden.

Et år efter var jeg i mål med min vision, og jeg ringede op til afdelings-direktøren i TDC privat callcentret. Jeg fortalte om mine ambitioner og kompetencer, og det førte til en stilling som salgschef for TDC fastnet, hvor jeg havde 25 fuldtidsansatte kundeservice-medarbejdere.

Hvordan har dine ambitioner påvirket dit privatliv?Efter et år som salgschef tænkte jeg strategisk i forhold til ønsket om at få børn. Det gik ikke at starte nyt job op og så gå på barsel, så jeg valgte at få barn, inden jeg tog imod mine senere stillinger som commercial manager og afdelingsdirektør.

Hvordan er du nået så langt?Jeg har hele tiden tænkt strategisk og set på, hvad jeg mangler for at komme videre, og jeg arbejder hele tiden med min udvikling – og hjælper andre som mentor.

Jeg fokuserer på mine stærke sider. Jeg er ikke den bedste til tal, men det har jeg sluttet fred med, og det giver mig større arbejds-glæde og bedre resultater. Jeg har altid brændt vildt for det, jeg laver, og gør jeg ikke det, så finder jeg noget andet.

Jeg har også været flytbar. Jeg fik tilbudt stillinger i København, som var langt væk fra min familie i Odense, men det var – og er – stillinger, hvor jeg kunne lære meget strategisk. Til jobsamtalerne var jeg derfor ærlig og fortalte, at jeg brændte for det, men at det skulle være med tre dage om ugen i København og to hjemmearbejdsdage, hvor jeg kunne tage mig af det administrative. Med den model ville de få en leder, der fungerede langt bedre. Jeg stiller krav for derved at kunne yde mit bedste.

Hvad er dine fremtidsplaner? Jeg har lagt en 2013-vision for min afdeling, og det skal jeg lykkes med, inden jeg skal noget andet. Desuden vil jeg gerne på topchef-programmet i TDC,

»Jeg tænker hele tiden strategisk«

Navn: Tina Dupont

Stilling: Afdelings-direktør for et TDC callcenter i København

Uddannelse: Handelsstudent og butiksuddannelse. Diverse kortere ledelses – og organisations-uddannelser og

intern leder-uddannelse i TDC

Alder: 30 år

HVAD ER DINE RÅD TIL ANDRE?

• Vær forberedt på, at du i nogle perioder af dit liv måske skal flytte. Du kan være nødt til at flytte til en anden landsdel for at rykke dig arbejdsmæssigt.

• Find ud af, hvordan du fungerer bedst – så performer du også bedst. Hvis du arbejder i døgndrift, hvor meget giver du så reelt?

• Fokusér på det, du er dygtig til, og slut fred med det, du ikke er god til.

• Vær positiv og engageret. Lyt til folk, og vær ikke bange for at tage fat i mennesker, der inspirerer dig, kan rådgive dig og hjælpe dig videre. Hjælp selv andre videre – og husk at sige tak.

!


Strategi, ambitioner og passion har været omdrejningspunkter for Tina Duponts karriere. Siden hun begyndte som butikselev i TDC, er hun gået benhårdt efter sine mål og er rykket hurtigt opad i TDC-koncernen.

Hvordan begyndte dit karriereforløb?Efter handelsgymnasiet fik jeg læreplads i en TDC-butik. Siden er det gået opad med stillinger inden for TDC – kun med en enkelt afstikker. Hurtigt fandt jeg ud af, at det var spændende for mig at være i en stor koncern.

Hvilke overvejelser har du gjort dig om dit karriereforløb undervejs?Når jeg starter et sted, overvejer jeg hurtigt, hvilke succeser jeg kan skabe her – både når det gælder tal og ledelse. Og jeg tænker, hvad kan jeg bruge det her til, og hvordan kan det bringe mig videre?

Efter tre-fire måneder i en stilling overvejer jeg, hvad mit næste skridt skal være. Herefter kommunikerer jeg mine ønsker og ambitioner ud til mine chefer. Det gør jeg for at plante et frø tidligt, så det er klar til at blomstre, når jeg har bevist mig selv og gerne vil videre.

Efter en afstikker på godt et år til en anden virksomhed sad jeg som kunderådgiver i TDC og blev tilbudt et job som butikschef et andet sted. Det var et godt tilbud, som jeg spurgte min chef, om hun ville matche, og fjorten dage efter fik jeg tilbudt et job som teamleder og projektleder i TDC Mobil Norden.

Et år efter var jeg i mål med min vision, og jeg ringede op til afdelings-direktøren i TDC privat callcentret. Jeg fortalte om mine ambitioner og kompetencer, og det førte til en stilling som salgschef for TDC fastnet, hvor jeg havde 25 fuldtidsansatte kundeservice-medarbejdere.

Hvordan har dine ambitioner påvirket dit privatliv?Efter et år som salgschef tænkte jeg strategisk i forhold til ønsket om at få børn. Det gik ikke at starte nyt job op og så gå på barsel, så jeg valgte at få barn, inden jeg tog imod mine senere stillinger som commercial manager og afdelingsdirektør.

Hvordan er du nået så langt?Jeg har hele tiden tænkt strategisk og set på, hvad jeg mangler for at komme videre, og jeg arbejder hele tiden med min udvikling – og hjælper andre som mentor.

Jeg fokuserer på mine stærke sider. Jeg er ikke den bedste til tal, men det har jeg sluttet fred med, og det giver mig større arbejds-glæde og bedre resultater. Jeg har altid brændt vildt for det, jeg laver, og gør jeg ikke det, så finder jeg noget andet.

Jeg har også været flytbar. Jeg fik tilbudt stillinger i København, som var langt væk fra min familie i Odense, men det var – og er – stillinger, hvor jeg kunne lære meget strategisk. Til jobsamtalerne var jeg derfor ærlig og fortalte, at jeg brændte for det, men at det skulle være med tre dage om ugen i København og to hjemmearbejdsdage, hvor jeg kunne tage mig af det administrative. Med den model ville de få en leder, der fungerede langt bedre. Jeg stiller krav for derved at kunne yde mit bedste.

Hvad er dine fremtidsplaner? Jeg har lagt en 2013-vision for min afdeling, og det skal jeg lykkes med, inden jeg skal noget andet. Desuden vil jeg gerne på topchef-programmet i TDC,

»Jeg tænker hele tiden strategisk«

Navn: Tina Dupont

Stilling: Afdelings-direktør for et TDC callcenter i København

Uddannelse: Handelsstudent og butiksuddannelse. Diverse kortere ledelses – og organisations-uddannelser og

intern leder-uddannelse i TDC

Alder: 30 år


• Vær forberedt på, at du i nogle perioder af dit liv måske skal flytte. Du kan være nødt til at flytte til en anden landsdel for at rykke dig arbejdsmæssigt.

• Find ud af, hvordan du fungerer bedst – så performer du også bedst. Hvis du arbejder i døgndrift, hvor meget giver du så reelt?

• Fokusér på det, du er dygtig til, og slut fred med det, du ikke er god til.

• Vær positiv og engageret. Lyt til folk, og vær ikke bange for at tage fat i mennesker, der inspirerer dig, kan rådgive dig og hjælpe dig videre. Hjælp selv andre videre – og husk at sige tak.

!


Tilbage i 1998 blev Vibeke D. Hansen færdig som cand.mag. i historie og litteratur, og hendes plan var klar: Hun skulle undervise på gymnasiet. Men konjunkturerne ville det anderledes, og da hun ikke umiddelbart kunne finde en stilling

som underviser, tog hun på kursus i it. Det blev begyndelsen på en karriere, som hun aldrig

havde drømt om.

Hvordan startede dit karriereforløb?Efter jeg havde taget et it-kursus, fik jeg

en praktikplads hos it-virksomheden DIR. Kort tid efter fortsatte jeg i løn-tilskud, der dengang hed isbryder-ordningen, seks måneder efter blev jeg konsulent, senere key account manager, og fire år efter jeg var startet i virksomheden, blev jeg administrerende direktør, da den siddende direktør trådte

tilbage. Efter seks år besluttede jeg mig for at prøve noget nyt og

blev direktør i it-virksomheden Pragmasoft.

Hvilke overvejelser har du gjort dig om dit karriereforløb undervejs?I lang tid havde jeg en idé om, at

det med it var midlertidigt. Først efter tre år tænkte jeg, at døren

ind til min gamle plan om under-visning nok var lukket. Jeg begyndte

at tænke over det med ledelse og at professionalisere rollen som leder, da

jeg fik flere og flere ansvarsområder, og jeg tog en lederuddannelse. Ledelse

og it er kommet snigende ind på mig. DIR var en vækstvirksomhed, og det

gav mange spændende udfordringer. Det med at være ude på kanten, synes jeg, er rigtig sjovt. Men da virksomheden var konsolideret, følte jeg, at jeg skulle prøve noget nyt.

Pragmasoft var også en virksomhed i opstartsfasen, og jeg havde lyst til at se,

om det, jeg kunne, også kunne bruges her.Det er altid udfordringerne og de

konkrete opgaver, der har tændt og drevet mig – ikke om det ser godt ud på cv’et og kan bringe mig videre.

Hvordan er du nået så langt?Retrospektivt kan jeg se, at jeg altid har været en, der har taget ansvar, og det har nok været det, der har været min vej ind i ledelse. Jeg tænkte i helheder og tog ansvar for helheden i stedet for kun at fokusere på mine egne opgaver. På den måde blev jeg synlig for ledelsen. Men jeg har også sørget for at åbne munden og gøre opmærksom på, hvad jeg kunne og ville.

Da jeg ikke har nogen teknisk grund-uddannelse, er jeg heller ikke 'belastet af teknisk viden', og det oplever jeg faktisk som en fordel som leder. Jeg har ingen mulighed for at kontrollere de ansattes arbejde. Men jeg kan skabe rammer, der gør, at de yder deres bedste. Derved kan jeg holde mig til ledelse og sørge for, at folk trives og har lyst til at lave et ordenligt stykke arbejde.

Hvad er dine fremtidsplaner? Hvis jeg skulle prøve noget helt nyt, så skulle det sandsynligvis være en stor organisation. Det er igen tanken om udfordringer og ting, jeg ikke har prøvet før, der driver mig – ikke om det ser godt ud på cv’et.

Navn: Vibeke D. Hansen

Stilling: CEO i Pragmasoft

Uddannelse: Cand.mag. i historie og litteratur. Diverse kurser i it og ledelse.

Alder: 43 år

»Jeg gør opmærksom på, hvad jeg vil«

Karriere

Tilbage i 1998 blev Vibeke D. Hansen færdig som cand.mag. i historie og litteratur, og hendes plan var klar: Hun skulle undervise på gymnasiet. Men konjunkturerne ville det anderledes, og da hun ikke umiddelbart kunne finde en stilling

som underviser, tog hun på kursus i it. Det blev begyndelsen på en karriere, som hun aldrig

havde drømt om.

Hvordan startede dit karriereforløb?Efter jeg havde taget et it-kursus, fik jeg

en praktikplads hos it-virksomheden DIR. Kort tid efter fortsatte jeg i løn-tilskud, der dengang hed isbryder-ordningen, seks måneder efter blev jeg konsulent, senere key account manager, og fire år efter jeg var startet i virksomheden, blev jeg administrerende direktør, da den siddende direktør trådte

tilbage. Efter seks år besluttede jeg mig for at prøve noget nyt og

blev direktør i it-virksomheden Pragmasoft.

Hvilke overvejelser har du gjort dig om dit karriereforløb undervejs?I lang tid havde jeg en idé om, at

det med it var midlertidigt. Først efter tre år tænkte jeg, at døren

ind til min gamle plan om under-visning nok var lukket. Jeg begyndte

at tænke over det med ledelse og at professionalisere rollen som leder, da

jeg fik flere og flere ansvarsområder, og jeg tog en lederuddannelse. Ledelse

og it er kommet snigende ind på mig. DIR var en vækstvirksomhed, og det

gav mange spændende udfordringer. Det med at være ude på kanten, synes jeg, er rigtig sjovt. Men da virksomheden var konsolideret, følte jeg, at jeg skulle prøve noget nyt.

Pragmasoft var også en virksomhed i opstartsfasen, og jeg havde lyst til at se,

om det, jeg kunne, også kunne bruges her.Det er altid udfordringerne og de

konkrete opgaver, der har tændt og drevet mig – ikke om det ser godt ud på cv’et og kan bringe mig videre.

Navn: Vibeke D. Hansen

Stilling: CEO i Pragmasoft

Uddannelse: Cand.mag. i historie og litteratur. Diverse kurser i it og ledelse.

Alder: 43 år

»Jeg gør opmærksom på, hvad jeg vil«

Karriere


!


• Gå efter opgaven – hvad du synes er mest spændende, og hvad der giver dig masser af energi. I sidste ende er det indholdet, der gør det spænd-ende at stå op om morgenen. Laver du noget, du er god til, tæller det højere end nogen karriereplan.

• Interessér dig for og tag ansvar for helheden og ikke bare dine egne opgaver. På den måde gør du dig synlig over for ledelsen. Men åbn også munden, og kommunikér dine resultater, ønsker og ambitioner ud.

• Sidder du i en ledelsesposition, er det vigtigt, at du professionaliserer ledelsesrollen. Lav en klar skillelinje mellem, hvad der hører ledelses-rollen til, og hvad der er personligt. Det gør det nemmere for dig at håndtere de ubehagelige sider ved ledelse.

• Noget af det bedste, jeg har gjort i min karriere, er undervejs at få de uddannelsesmæssige redskaber, der skal til for at blive en god leder.

Navn: Christian Haugaard

Stilling: Regional direktør i Activision Blizzard – Norden & Benelux

Uddannelse: Handelskole og en butiksuddannelse plus uddannelse inden for Flyve-våbnet

Alder: 36 år

»Jeg vil altid have min chefs job«

Christian Haugaard drømte egentlig om en karriere som jagerpilot, men en tilfældighed fik ham ind som sælger hos Nordisk Film. Det blev begyndelsen på en kometkarriere, hvor han ved hjælp af hurtige jobskift er kommet til tops i en af verdens største spilvirksomheder.

Hvordan begyndte dit karriereforløb?Jeg dumpede til optagelsesprøven til pilot i forsvaret, og gennem tilfældigheder havnede jeg som sælger hos Nordisk Film/Egmont. Efter halvandet år som salgskonsulent søgte jeg videre og blev key account manager. Derfra har jeg hele tiden søgt opad og har kun været i stillinger kortere tid – maksimum to år – til jeg nåede mine lederstillinger i Activision Blizzard.

Hvilke overvejelser har du gjort dig om dit karriereforløb undervejs?Jeg er helt igennem et konkurrencemenneske, så hver gang jeg har skiftet stilling, har jeg hurtigt fået øje på noget mere udfordrende. Men jeg har altid kun kigget et skridt fremad – ikke helt til tops. Jeg mener, at man skal forholde sig til det, der er lige foran en og ikke det, der er langt væk.

Hele tiden har jeg troet på, at jeg kunne få min chefs job på de pågældende niveauer, jeg har været på.

Hvordan er du nået så langt?Jeg har altid været drevet af at komme videre. Hvis ikke man springer ud i tingene, så udvikler man sig ikke, og jeg har fået en tro på, at uanset hvilket job jeg vælger, så skal jeg nok få styr på det.

Konkret har jeg altid sørget for at gøre opmærksom på mine ønsker og ambitioner over for ledelsen, og så har jeg altid perfor-met og leveret resultater.

Jeg blev headhuntet af Activision for at blive chef for Danmark. Men da jeg sad i jobbet, var det ikke, hvad jeg havde forventet. Så gik jeg ind til min chef og sagde, at jeg var interesseret i noget andet. Derefter skete der ændringer i organisationen, nogle sagde op, og så blev jeg nordisk salgsdirektør. I den stilling blev jeg så spurgt af den regionale direktør, hvad jeg ville lave, og jeg sagde direkte, at jeg ville have hans job. Han grinte – det gjorde jeg ikke, og halvandet år efter

havde jeg hans job. Men jeg har aldrig savet nogen over for at få et job. Jeg har brugt fornuftig politisk omgang med åbenhed og samtaler. På et tidspunkt stod Activision over for en fusion med en anden publisher, og jeg var i konkurrence om stillingen som direktør for Norden med en svensker fra firmaet, vi skulle fusioneres med. Her brugte jeg blandt andet bløde værdier for at gøre opmærksom på mig selv. Jeg holdt arrangementer for begge organisationer for at sikre en gnidningsfri fusion, og det gav mig enorm positiv opmærksomhed højere oppe i systemet. Det blev set som en god og sund ting, hvilket det selvfølgelig også var, men det var ren og skær taktik fra min side.

Jeg endte med at få stillingen – men om min taktik gjorde udslaget, ved jeg ikke.

Hvad er dine fremtidsplaner? Mit næste interne job hosActivision Blizzard bliver ikke i Norden, men nok mest sandsyn-ligt i London eller Los Angeles. Udstationering er en stor beslut-ning, når man har familie og børn, men der kommer et tidspunkt, hvor Danmark bliver for småt. I hvert fald inden for

min branche og det, som jeg kan.

Alder: 36 åren fusion med en anden publisher, og jeg var i konkurrence om stillingen som direktør for Norden med en svensker fra firmaet, vi skulle fusioneres med. Her brugte jeg blandt andet bløde værdier for at gøre opmærksom på mig selv. Jeg holdt arrangementer for begge organisationer for at sikre en gnidningsfri fusion, og det gav mig enorm positiv opmærksomhed højere oppe i systemet. Det blev set som en god og sund ting, hvilket det selvfølgelig også var, men det var ren og skær

Jeg endte med at få stillingen – men om min taktik gjorde udslaget, ved jeg ikke.

Norden, men nok mest sandsyn-

Udstationering er en stor beslut-ning, når man har familie og børn, men der kommer et tidspunkt, hvor Danmark bliver for småt. I hvert fald inden for

min branche og det, som jeg kan.


!


• Vær positiv, og tag ja-hatten på. Det er nøglen til succes i ethvert job. Du kommer ingen vegne med sortsyn og begrænsninger.

• Plant dine frø på de rigtige tidspunkter. Fortæl løbende din chef, hvad dine ambitioner er. Gør stille og roligt opmærksom på det, du gerne vil, og når der så sker omrokeringer i organisationen, vil chefen have dig i tankerne.

• Sig tingene i god tid, vær ikke desperat og pushy. Hvis du så ellers leverer resultater og er positiv, så vil du med garanti rykke opad. Du kan ikke kræve at komme højere op, før du performer godt i dit job.

• Derudover skal du have sparringspartnere. For mig er der ingen i organisationen at sparre med, så jeg har to faste sparringspartnere, som jeg kender fra tidligere job, og de er uundværlige for mig.


jobjagtens værste fælder

Du tror det næppe, Susan, men du sidder her med den helt rette

kandidat til jobbet!Den indledning til en job-

ansøgning sad Business Line Manager Susan Nørgaard fra rekrutteringsvirksomheden Adecco en dag med i hånden – og så var der ikke langt til nej-bunken. Kækhed og glorifi-cering kommer du nemlig ikke langt med hos Susan Nørgaard, der har vurderet tusinder af CV’er og ansøgninger fra højt-uddannede kandidater. Men hvilke andre ting kan diskva-lificere dig, og hvad skal du gøre for at lande i HR-folkenes

ja-bunke? Vi har bedt en række folk inden for rekruttering og HR komme med deres bud.

Først og fremmest skal dit CV være overskueligt og lægge vægt på det relevante. Det lyder banalt, men alligevel mestrer mange ansøgere det ikke. Fremhæv nøgleting med relevans for stillingen, og drop det irrelevante.

»Du kan ikke beskrive alt og alle stillinger, du har haft igennem din karriere. Det kan løbe op i uoverskueligt mange sider, og så har du gjort det sværere for dig selv at komme igennem. Det skal være en hur-tig øjenteaser, være let læseligt

og fokusere på det vigtige. Og lad være med at skrive, at du var flaskedreng som ung. Det kan jeg ikke bruge til noget, hvis du søger et job som con-troller,« siger Branch Manager Steffen Wulff fra rekrutterings-bureauet Randstad.

Målret både CV og ansøgning til virksomheden og dens be-hov, og gør det i ansøgningen altid helt klart, hvorfor du søger netop den stilling, og hvad du kan byde ind med. Se på, hvilke kompetencer, er-faringer og arbejdsområder der bliver stillet op i stillings-opslaget, og indret både ansøgning og CV efter det.

Drop den geniale opskrift Ansøgningen skal du skrive som et motiveret følgebrev til CV’et. Susan Nørgaard fra Adecco for-tæller, at de værste ansøgninger er dem, der stort set er standard-ansøgninger. På skrækeksem-plerne har der stået et forkert firmanavn – og så er du ude med det samme. Men mindre kan også være slemt nok.

»Der er dem, hvor det er tydeligt, at kandidaten synes, at han eller hun har fundet den geniale opskrift på en ansøgning. Så kan man se, at de har ændret nogle afsnit, men ellers er det genbrug,« siger Susan Nørgaard, der forklarer, at CV’et ikke nød-vendigvis bliver læst først. Tit starter hun med ansøgningen.

Og husk altid at tjekke gram-matik og stavefejl.

»Du diskvalificerer i dén grad dig selv, hvis ikke omhyggelig-heden er i orden,« siger Susan Nørgaard.

En faldgrube er også, at man som kandidat ikke får hevet essensen ud af det, man har præsteret i sine tidligere ansættelser.

»På baggrund af det skrevne skal vi jo vurdere, om perso-nen har de rette kompetencer.

foto

: get

ty im

ages

, pri

vat

Det vælter ind med CV’er og ansøgninger hos virksomheder og rekrutteringsbureauer, så det gælder om at undgå de fodfejl, der sender dig direkte i nej-bunken.

Alt i dit CV betyder nogetAnne TAng MAgnussen, HR-chef i Carlsberg

»CV’et skal være udbygget med arbejds-erfaring og ansvarsområder for hver

relevant stilling. Pas på, at der ikke er udoku-menterede huller. Det skal være overskueligt opsat, og det nyeste og vigtigste skal stå forrest. Vi går kun videre til ansøgningen, hvis CV’et viser de rette kompetencer, og en ansøgning skal være kort og konkret, være rettet specifikt til vores virksomhed og vise, hvorfor du vil være her, og hvad du kan byde ind med. Skriv ikke irrelevante ting. Tænk over, hvilket signal du sender. Alt betyder noget. Skriv ikke, hvis du eksempel-vis har en sexologuddannelse – det kan jeg ikke bruge til noget.

Karriere

Gør dit forarbejde ordentligt!PeTer HAnsen, HR-direktør i Københavns Lufthavne

»Det absolut vigtigste er, at en kandidat viser, hvorfor han eller hun vil arbejde for

os. Vi får mange standardansøgninger, hvor et par afsnit er ændret her og der, så det springer i øjnene, når ansøg-ning og CV er rettet fuldkommen til os. Det skal skinne igennem, at personen har brugt tid på at sætte sig ind i vores virksomhed. Og så skal de respondere på de kompetencer, der bliver efterspurgt og relatere til det, der står i annoncen.

Jeg vil gerne se personligheden hos en ansøger. Skriv hellere lidt for meget end for lidt, når det kommer til personlige erfaringer. Måske kan den lille ekstra ting i din fritid gøre, at du skiller dig ud.

penge .dk særudgave 2012 P e n g e & P r i v a t ø k o n o m i 13

Så tænk grundigt over, hvad du har lært, hvad du har præste-ret, og hvilke resultater du har skabt. Det er vigtigt, at du kan tage essensen ud af din profil for at vi, som den vurderende part, kan afgøre, om du har de rette kompetencer,« siger Anita Blinkenborg, som er Regional Director i rekrutteringsvirksomheden Compass Human Resources Group.

Steffen Wulff fra Randstad læser dagligt mindst 15-20 CV’er, og han foreslår, at du i dit CV beskriver ansvarsområder, mål og resultater. På den måde kommer du godt omkring dine kompetencer og erfaringer.

»Men resultaterne skal matche de mål, du beskriver. Udelad mål i de tilfælde, hvor dine præstationer ikke lever helt op til de opstillede mål,« siger Steffen Wulff.

Han advarer også imod overdreven brug af titler.

»Nogle kandidater er ekstra gode til at få uddannelser og tit-ler til at lyde godt. Men gør det med måde, og underspil hel-lere lidt. Det kan hurtigt virke som luftkasteller,« siger Steffen Wullf, der også peger på, at du kun skal skrive karakterer på dit CV, hvis du ligger markant over middel.

Og har du kun virkelig gode karakterer i enkelte projekter, så drop det også. Det springer i øjnene, hvis der kun er karak-terer enkelte steder.

LinkedIn afslører digVær også altid helt ærlig. Alt andet vil blive opdaget.

»Du skal hverken overdrive eller udelade ting. LinkedIn og Google kan hurtigt afsløre dig, og er der ikke sammenhæng, eliminerer du dine chancer, « siger Susan Nørgaard.

Mange kandidater sætter et billede på CV og ansøgning,

og vælg i så fald et billede, der med sikker-hed viser dig fra en professionel og neutral side. Alt for ofte ser HR-folk billeder med et useriøst snit.

»Det kan være et billede af en person, der som sådan ser professionel ud, men i hjørnet har der lige sneget sig en arm ind, der afslører, at bille-det er taget til en fest. Det giver et useriøst indtryk, men vi ser det relativt ofte,« siger Steffen Wulff.

Og drop så kliche-erne, opfordrer han. I stedet for at skrive, at du brænder for at arbejde i en be-stemt branche, så vær specifik om, hvad der motiverer dig, og hvad du kan lide. Steffen Wulff understreger dog, at udtryk

kun bliver klicheer, hvis de ikke er underbyggede og ikke er relevante.

»Det er eksempelvis ikke et plus, at du er udadvendt, hvis du skal sidde med regnskab,« fastslår han. fo

to: g

etty

imag

es, p

riva

t

1 Skriv dit CV målrettet til den aktuelle stilling og virksomhed.

2 Find essensen i din profil, så dine kompetencer bliver tydelige.

3 Opdel dit CV i uddannelse, erhvervserfaring, anden relevant erfaring og personlige oplysnin-ger. Herudover kan du præsen-tere it-kundskaber, sprog med mere.

4 Under tidligere stillinger skriv da gerne 1. Ansvarsområde, 2. Mål, og 3. Resultater. Vær konkret og relevant, og skriv kun resul-tater, hvis du nåede dine mål.

5 Drop karakterer – medmindre du ligger solidt i den bedre ende af karakterskalaen, og karaktererne er forholdsvis nye.

6 I slutningen af dit CV kan det være godt med et lille resume om, hvad du er for en person(lighed). Men drop klicheerne.

7 Lad være med at glorificere dine titler og uddannelse. Nogle er ekstra gode til at få titler og ud-dannelser til at lyde godt. Gør det med måde. Det virker hurtigt som om, du forsøger at forherlige dig selv lige lovlig meget.

8 Overvej brug af billede, og hvis du vælger billede, så vælg et neutralt foto.

9 Vær sikker på at dit CV matcher din offentlige profil – eksempelvis dit LinkedIn-CV.

GODe råD tIL DIt CV

Vejen til drømmejobbet er brolagt med faldgruber, der kan sende dig ud i glemslen. Der kan rask væk være flere hundrede ansøgere til attraktive stillinger, og så skal din ansøgning og dit CV være knivskarpt, hvis du skal undgå nej-bunken.

Kilde: Randstad.

Tekst: Louise Jebsen


Karriere

T


En fyreseddel kan blive et positivt vendepunkt i dit liv, hvis du griber tingene rigtigt an. For fyringen er den oplagte anledning til et karriereskift og afskrækker som udgangspunkt ikke potentielle nye arbejdsgivere.

E n fyring kommer som et chok for de fleste og kan føre til lidt af en personlig krise, og det presserende spørgsmål er

naturligvis, hvordan du kommer videre. Skal du søge efter et nyt job så hurtigt som muligt, eller kræver situationen en tænkepause til at overveje, om du er på rette spor i din karriere?

Penge & Privatøkonomi har talt med en række eksperter, der giver deres bud på, hvordan du tackler en fyring, ser fremad og får vendt situationen til noget positivt. En af dem er Rikke Hertz, der ejer rekrutterings- og rådgivningsvirk-somheden Rikke Hertz Counseling. Hun rådgiver jævnligt personer, der er blevet afskediget, og hendes erfaring er, at folk på tunge poster ofte bliver særligt hårdt ramt af en fyring.

»Det er svært at gå fra at have meget ansvar og en vigtig position til at være jobsøgende,« siger Rikke Hertz og peger også på, at det ofte tager længere tid at få nyt job, når man er højere oppe i systemet, fordi der simpelthen er færre top-poster. Samtidig har personer, der identificerer sig meget med deres arbejde, mere på spil personligt ved en fyring.

og hvad så!


Frederik Hill Blachfeldt og Helene Bernstorff Sørensen har begge oplevet en fyring, der bankede deres karriere tilbage til start, men de kom stærkt igen. Mød dem på side 18 og 19.

»Men generelt kan man tale om en række faser, man skal igennem efter en fyring– fra chok og vrede til accept og nyorientering, hvor du tænker konstruktivt og lægger handlingsplaner‚« forklarer hun.

værdifuld tænkepauseMange fyrede vil helst bare i gang igen og have et nyt job straks, og har du forliget dig med afskedigelsen og er fuldt ud klar over, hvilken vej du vil søge karrieremæssigt, er det fint at komme hurtigt i gang. Men er du ikke afklaret, kan en revidering af din karriere være på sin plads. Tag en tænkepause, inden du søger videre – på flere uger eller måneder, alt efter hvad du har brug for.

»Det fører sjældent til guldet for enden af regnbuen at jagte efter et nyt job, hvis du ikke er afklaret. På grund af frustrationer og negative overbevisninger kan du hurtigt træffe forkerte valg og ende i et arbejde, der ikke gør dig glad,« siger Bettina Wæde, direktør i konsulent- og rekrutteringsbureauet BWConsult & CO, der ofte rådgiver afskedigede personer.

Hun opfordrer til at se en fyring som den bedste mulighed i dit liv. En mulighed for at få en bedre tilværelse med en mere tilfreds-stillende jobsituation. Måske var dit gamle arbejde alligevel ikke det optimale for dig. Måske skal du

gå fra produktion til mere kunde-kontakt, og måske kan du i bak-spejlet se, at du har brug for mere frihed eller et mindre stressende arbejde. Penge er selvfølgelig en faktor, og mange har sat sig i et forbrug, der kræver en god løn, men brug også en tænkepause på at revurdere dine værdier.

»Hvis du ikke er glad og måske får livstilssygdomme på grund af stress, hvad skal du så med god løn og pensionsordning,« siger Rikke Hertz, der ved hjælp af værktøjer som coaching og visualisering hjælper klienter med at få klarhed over, hvilken vej de skal gå.

det rette job til din livsfaseRikke Hertz peger også på, at for-skellige livsfaser giver forskellige præferencer. Som ung har du måske lyst til en bestemt type job og arbejdsplads og er muligvis mindre kritisk og mere fleksibel. Når du stifter familie, bliver arbejdstider måske vigtige, og senere igen kan andre ønsker og værdier komme i spil, så en tredje arbejdsplads vil være optimal. En fyring kan være en kærkommen lejlighed til at gøre op, hvad der er vigtigt for dig netop nu i denne fase af dit liv. Rikke Hertz fortæller også, at nogle mennesker ligger under for indgroede fore- stillinger om, at kun en bestemt type stilling er rigtig for dem.


Karriere

»Jeg møder eksempelvis personer, der instinktivt tror, at det eneste rigtige er at arbejde i en stor virk-somhed, men som opdager, at arbejdsklimaet i et lille firma passer dem langt bedre,« siger hun.

Direktør i rekrutteringsbureauet Randstad Professionals, Marc Dulong, anbefaler helt konkret, at du sætter dig ned med papir og blyant og nedskriver alt det, der gør dig glad i et job, hvad du vil, hvad du ikke vil, og hvordan din karriere-mæssige fremtid skal se ud. Herefter kan du lave en handlingsplan for din fremtidige jobjagt.

»Måske er tiden moden til at skifte branche. Måske skal du blive i samme branche. Livet er for kort til at have det forkerte arbejde,« lyder Marc Dulongs opfordring.

Sug læring ud af fyringen Frederik Iuel er chefkonsulent i fagforeningen Djøfs karriere- og kompetencecenter, og når han rådgiver personer, der skal videre efter en fyring, opfordrer han dem til at se afskedigelsen i et lærings-perspektiv.

»En fyring kan føre en række refleksioner med sig. Find ud af, hvad du har lært af det. Måske er du blevet bedre til at forventnings-afstemme, til at læse skriften på væggen noget før og til at tage ansvar. Og det er samtidig en mulighed for at reflektere over

En fyring bEtydEr ingEntingVirksomheder lader sig ikke afskrække af afskedigelse på cv'et, når de ansætter folk.

din performance,« siger han og peger på, at en fyring måske endda kan gøre dig til en bedre chef.

»Som chef skal du muligvis selv afskedige ansatte, og det er en lære-rig erfaring at have prøvet det på sin egen krop. Det giver dig mulighed for at reflektere over, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at håndtere fyringer,« siger han.

På den måde kan en fyreseddel blive et aktiv, som du kan tage med dig. Men som Frederik Iuel under-streger, er det ved efterfølgende jobsamtaler vigtigt at være afklaret og vise, at du kan se fremad. Hold dine frustrationer privat, og undlad at tale dårligt om din tidligere arbejdsgiver – og det gælder i øvrigt også, når du netværker.

»Arbejdsgivere vil gerne ansætte personer, der er afklarede med deres situation og ved, hvad de vil,« fastslår Frederik Iuel.

Mange afskedigede får i deres aftrædelsesordning tilbudt et outplacement eller coachingforløb, og det anbefaler chefkonsulenten stærkt at tage imod. Et outplacement-

Som chef skal du muligvis selv afskedige ansatte, og det er en lærerig erfaring at have prøvet det på sin egen krop.Frederik Iuel, chefkonsulent i Djøf.

forløb foregår hos konsulentfirmaer, der har specialiseret sig i at hjælpe personer videre i karrieren – som regel efter en fyring. De hjælper typisk med at afklare dine karriere-muligheder og mål, afdække dine kompetencer og bistå i jobsøgningen med coaching og vejledning omkring CV, ansøgning og samtale-teknik. Og de kan eventuelt tilbyde at inddrage dig i deres netværk af potentielle arbejdsgivere og folk, der kan bringe dig videre.

Overvej at søge opadTrods fyringen kan du også overveje, om du skal søge op ad rang-stigen karrieremæssigt. Igen er afklaring vigtig.

»Når du ved, hvad du vil, så ved du, hvad du skal. Har du længe drømt om at blive leder, så gå efter det. Se på, hvad du har af kompe-tencer, som du kan bruge i en even-tuel lederstilling,« siger Frederik Iuel og forklarer, at du trods fyringen sagtens kan have fået vigtige færdigheder i dit tidligere job, som du kan bruge til at søge opad.

Det er en ærlig sag at blive fyret. Der kan være nedskæringer eller andre forhold, der har gjort sig gældende. En afskedigelse er ikke nødvendigvis skidt, for måske har personen

lært noget, er kommet videre og har fået en anden indstilling til arbejdet, og det er ikke negativt. Men ærlighed er nøglen. Det er meget vigtigt for os, at man er ærlig omkring det. Kandidatens udsagn omkring fyringen vejer rigtig tungt, og føler vi, at han/hun er ærlig og åben omkring det, dykker vi ikke længere ned i emnet.«

Else Guldager, personaledirektør i SydbankPåvirker det jeres syn på en ansøger til et job, hvis vedkommende har en fyring i bagagen?


»Vores tilgang i Djøf er, at man ikke skal lade sig begrænse. Alle kan lave et sporskifte – man bør i hvert fald forsøge, hvis lysten er der. Måske har du ikke den præcise erfaring, som står i jobopslaget til en eventuel lederstilling, men du kan have fået kompetencer og specifik viden i dine ansættelser og din uddannelse, som kan sætte dig forrest i køen,« siger han.

Er du fyret som leder og stadig gerne vil op, skal du ifølge Frederik Iuel gå benhårdt efter det og vise, at du er chef og ansvarstagende. Chefkonsulenten oplever imidlertid ofte, at folk vil gå en anden vej, når de virkelig får mærket efter, hvad de vil, og hvad der er et tilfreds-stillende job for dem.

»Mange finder ud af, at der er andre muligheder. Som chefer, der hellere vil være konsulenter, og analytikere, der hellere vil have menneskekontakt og bliver projekt-ledere. Og måske er det tiden til at forfølge drømmen om at blive selv-stændig,« siger Frederik Iuel.

Og I sidste ende vurderer han, at de fleste føler, at de har fået noget positivt ud af afskedigelsen.

»De kommer et spadestik dybere i deres selvindsigt og finder ud af, hvad der giver mening for dem. De har fået tiden til fordybelse i, hvad de egentlig gerne vil, og mange ender i en jobsituation, som passer dem rigtig godt.«

fyret -og hvad så!

Alle kan blive udsat for en fyring i dagens Danmark. Det gør ikke vedkommende til en dårligere person, og personen vil blive betragtet som enhver anden kandidat. Der kan være

mange årsager til, hvorfor en person er blevet afskediget. Vi tager dialogen med kandidaten omkring det, ligesom vi taler om andre relevante ting i cv’et. Det handler om at få den bedst egnede kandidat. Personlighed og kemi er meget vigtigt for os. En kandidat skal passe ind i vores virksomhedskultur og det pågældende team.«

Vores fokus er altid på kompetencer, så om vedkommende har været fyret eller ude at rejse er lidt ligegyldigt. Til jobsamtaler spørger vi ind til det ligesom alle andre skift. Hvis en kandidat

har kompetencerne, så er det ham/hende, vi ansætter. Mener personen selv at have lært noget af en afskedigelse, så ser vi på, om den givne kompetence er relevant i forhold til stillingen. Om kandidaten er afskediget på grund af nedskæringer eller måske en kontrovers betyder heller ikke så meget. Fordi man ikke passede ind et sted, kan man sagtens passe ind et andet.«

Poul Hansen, HR-chef i Codan Jesper Johansen, HR-chef i Novozymes Europa

Både Frederik Hill Blachfeldt og Helene Bernstorff Sørensen benyttede deres fyring til et sporskifte i karrieren.


Karriere

Hvorfra blev du fyret? Fra en stilling som produktions-chef hos GH Form, som laver udendørsinventar. På grund af finanskrisen var der ikke nok indtjening, så halvdelen af medarbejderne i virksomheden blev afskediget.

Hvordan oplevede du fyringen? Den kom virkelig som et chok. Vi som medarbejdere havde ikke fået noget forvarsel. Derefter blev jeg vred, skuf-fet og følte mig tilovers. Det kommer i step - først chok, så vrede og så skuffelse over, at der ikke længere er brug for ens arbejdskraft.

Hvilke karriereovervejelser gjorde du dig efter fyringen?Jeg var nødt til at skifte branche, da GH Form er de eneste, der laver udendørs inventar i støbejern. Jeg kunne have søgt ind som produktions-chef i en anden branche, men jeg følte, at jeg ville tilbage til salgsdelen med kundekontakt og rådgivning, som jeg tidligere har arbejdet med. Det stod derfor klart for mig, at jeg ville bruge fyringen til et karriere-skifte.

Hvad gjorde du for at komme videre? Jeg gik med det samme i gang med at bruge mit netværk meget aktivt - blandt andet på LinkedIn, hvor jeg skrev på min profil, at jeg var aktivt søgende. Jeg skrev mange uopfordrede ansøgninger, og jeg sendte de

ansøgninger, der var påkrævet af min a-kasse, men ellers foregik min jobsøgning i vid udstrækning gennem netværk.

Da jeg godt ville tilbage til salgsdelen, tog jeg et seks-ugers kursus i salgspsykologi gennem mit fagforbund. Det var rigtig godt til at opfriske alt inden for salg, og jeg bruger rent faktisk alt det, jeg lærte, i min hverdag.

Rekrutteringsbureauet Randstad fik øje på mig gennem LinkedIn, og de ringede mig op og spurgte, om jeg var interes-seret i en stilling som salgsin-geniør i Motovario. Det var jeg, og fra opringningen gik der otte dage, til jeg var ansat.

Hvad har processen lært dig? Når man får fyringschokket og bliver skuffet og vred, så er det den energi, man kan bruge til at søge videre og ikke bare gå i stå og tænke, at hvor er det synd for mig. Man skal snarere tænke, at det er synd for den gamle arbejdsplads, at de ikke kan bruge en. Jeg har altid været meget proakiv, og det har jeg også været gennem dette forløb.

Har du i sidste ende fået noget positivt ud af fyringen? Jeg har fået et nyt liv. Jeg er lykkelig for, at jeg blev fyret, for jeg er faldet så godt til. Det er noget af det bedste, der er sket for mig. Jeg har virkelig fundet min boldgade. Det var ikke sket uden fyringen, for jeg havde regnet med at nå pensions-alderen i min gamle stilling.

Frederik Hill BlacHFeldtnuværende job: Salgsingeniør i Motovario Scandinavia A/Salder: 42 årbopæl: Herlev

Frederik Hill Blachfeldt benyttede sin uventede fyring fra sit job som produktionschef til at foretage et tiltrængt karriereskifte.

»Jeg er Blevet

For min Fyring«lykkelig


Hvorfra blev du fyret?Fra en stilling som client manager hos Initto A/S, som er ejet af Saxo Bank. Alle medarbejdere med tilknytning til eksternt salg blev fyret.

Hvordan oplevede du fyringen?Kort tid inden afskedigelsen tegnede jeg ny kontrakt, så det kom som et stort chok. Jeg havde inden underskriften spurgt ind til mine fremtids-muligheder, og svaret var, at de var meget glade for mig, og jeg havde meget fine udsigter.

Hvilke karriereovervejelser gjorde du dig efter fyringen? Jeg brugte lang tid på at tænke over situationen og kontaktede min bror, som er coach og direktør for Body SDS. Han om nogen kender mig og coachede mig i den rigtige retning. Selv om jeg var meget glad for mit job hos Initto, fik jeg øjnene op for, hvor jeg gerne ville hen, og hvilket job jeg kunne tænke mig. Det gav en forbedret evne til at prioritere og fik mig til at indse, at jeg ikke ønskede eller kunne trives i et job med restriktioner og kontrol. Jeg overtog hjemmesiden barnetsfest.dk, hvor jeg kunne udnytte mine kreative evner, og det gav mig en tænkepause.

Hvad gjorde du for at komme videre? Efter et par måneder var jeg klar over, hvor jeg ville hen arbejdsmæssigt. Jeg var klar over mine stærke og svage

sider, og hvordan jeg ville iden-tificere mål og skabe resultater i fremtiden. Jeg fortalte mit netværk, at jeg søgte nye udfordringer, og herigennem blev jeg kontaktet af direktøren i IFANglobal, der er et interna-tionalt rekrutteringsbureau med hovedkontor i New York. Jeg fik til at starte med tilbudt at arbejde freelance, men det var ikke det, jeg ville, og takkede nej. Via netværk var jeg til flere samtaler, men efter cirka to måneder tilbød IFANglobal mig en fastansættelse, og trods lønnedgang tog jeg stillingen, da den passede til mig.

Hvad har processen lært dig? Den har lært mig at sige fra, og så har den givet mig et nyt syn på store virksomheder. I en stor virksomhed er man en lille brik, og derfor skulle mit næste job være i en virksomhed, der havde føling med de forskellige afdelinger. Jeg har også lært, at det er meget vigtigt at passe godt på sit netværk og pleje det.

Har du i sidste ende fået noget positivt ud af fyringen? Jeg sidder nu som Account Manager i IFANglobal og synes faktisk, at jeg er meget bedre stillet i dag end før fyringen. Jeg trives meget bedre i mit nuværende job, og jeg glæder mig til at skulle på arbejde hver dag. Et job med frihed under ansvar er lige mig, og det er længe siden, jeg har været så glad og tilfreds, hvilket selv-følgelig også afspejler sig i min indsats og mine resultater.

fyret -og hvad så!

Da Helene Bernstorff Sørensen blev afskediget som client manager, tog hun sig god tid til at afklare sine ambitioner og muligheder, før hun aktiverede sit netværk for at finde nyt job.

nuværende job: Account manager i IFANglobalalder: 47 årboPæl: Vedbæk

Helene Bernstorff sørensen

af netværk«

»fyringen lærte migværdien


Jobbet er søgt, du er kaldt til samtale, men kampen om de attraktive job er benhård i øje-

blikket, og derfor er det afgørende at være optimalt forberedt, så du kan vise dit fulde potentiale. Men hvordan forbereder du dig bedst muligt til jobsamtalen?

Først og fremmest skal du hjemmefra sætte dig godt ind i virksomheden og branchen. Læs hjemmeside, regnskaber, tjek op på medarbejdere, konkurrence-situation og udfordringer for virksomheden – og bliv skarp på virksomhedens behov, og hvordan du kan udfylde dem.

»De kompetencer, erfaringer

og resultater, du præsenterer til samtalen, skal matche behovet i virksomheden og stillingen,« siger Frederik Iuel, der er chefkonsulent og karrierecoach i fagforbundet Djøf.

Når du forbereder dig, så vent det værste og håb på det bedste. Er der ting, du helst ikke vil tale om, er det netop det, du skal øve.

»Spørg dig selv: Hvad er det værste, de kan spørge om? Det kan være huller i CV’et, fyring, sygdom, ledighed. Forbered korte og præcise svar, hvor du lægger vægt på, hvad de forskellige ting har lært dig,” siger Frederik Iuel.

Overvej, hvilke bekymringer din potentielle arbejdsgiver kan have

omkring dig. Måske har du ikke den optimale uddannelse eller har kun haft korte ansættelser. Tænk over, hvordan du kan imødegå de bekym-ringer – men vær aldrig illoyal over for tidligere arbejdspladser.

De oplagte faldgruberHos ISS oplever rekrutteringschef Kit Abel ofte, at kandidater taler dårligt om en tidligere arbejdsgiver – især hvis der er tale om en fyring.

»Det er en klassiker, at nogle forklarer en fyring med, at chefen var umulig. Det kan ofte være rigtigt. Men lad være med at sige det. Dårlig omtale af andre smitter af på dig selv,« siger Kit Abel.

Nøglen til den vellykkede jobsamtale er kløgtig og detaljeret forberedelse. Så har du fat i den lange ende, inden de første ord overhovedet er udvekslet.

FOTO

: TEI

S br

uN

O

jobsamtalenbegynder derhjemme

De Nemme og billige poiNt

• Forbered testVirksomheder afholder typisk to-tre samtaler, og ofte indgår en eller flere test – typisk en person-lighedstest og en færdighedstest. Øv dig gerne i test på nettet, og husk, at ved personlighedstest er det bedste råd at svare så ærligt som muligt.

• Øvelse gør mester Øv på forhånd mulige spørgs-mål med din ægtefælle eller en god ven. Skal du forberede en præsentation, så sig den højt. Forbered korte, konkrete sætninger og budskaber, og bliv skarp på dine kompetencer, og hvad du kan byde ind med.

• Vær ulasteligt klædtTag det tøj på, som jobbet lægger op til, og læg 5-10 procent til.

• Få coachingDu kan få coaching og hjælp til at klare jobsamtaler igennem din fagforening.

Karriere


jobsamtalenbegynder derhjemme


Til jobsamtaler er det alminde-ligt med spørgsmål til dine største udfordringer og svage sider. Prøv at svare kort, og se, om du kan trække det i en værdiskabende retning, lyder rådet fra Frederik Iuel fra Djøf.

En udfordring for dig er måske, at du kan være utålmodig og glemmer at lytte. Til gengæld får du måske meget fra hånden og er bevidst om at blive en bedre lytter. Reflekter, vær ærlig, og se fremad.

Jens Sønderberg er partner i rekrutteringsvirksomheden SearchKompagniet og advarer stærkt imod at prøve at camouflere negative sider som positive.

»Lad være med at sige, at du for eksempel er for pligtopfyldende og påtager dig for meget. Det bliver for tykt. Vær hellere ærlig, og sig,

at du måske kan være for tempe-ramentsfuld, hidsig eller i dine følelsers vold – til gengæld er det måske det, som gør, at du er ekstra engageret,« siger Jens Sønderberg.

Selvindsigt trækker opI rekrutteringsvirksomheden Randstad Professionals påpeger direktør Marc Dulong, at det ud-stråler styrke og karakter at være bevidst om sine egne svagheder.

»Det handler om ærlighed og en god portion selvindsigt. Alle kan ikke være lige gode til alt, og det ved rekrutteringskonsulenten godt. Hvis kandidaten er en kreativ ildsjæl med en manglende struk-tur, er det en dårlig idé, hvis ved-kommende forsøger at sælge sig selv på brug af excel-ark. En stærk rekrutteringskonsulent vil have

nogle indbyggede spørgemetoder, så sandheden vil se dagens lys,« siger han.

Og som Kit Abel fra ISS under-streger, så påstå aldrig, at du ingen svage sider har.

»Jeg har flere gange oplevet, at ansøgere ikke kan komme på nogen svage sider eller udviklings-områder hos dem selv. Det virker uærligt.«

Alle kan ikke være lige gode til alt, og det ved rekrutterings-konsulenten godt. Marc Dulong, direktør i Randstad Professionals

Alt fokus er på DIG til en jobsamtale. Du bliver målt og vejet, og din forberedelse kan gøre forskellen på succes og fiasko. Hvis dit forarbejde ikke er i orden, er du allerede bagud på point i forhold til konkurrenterne, før samtalen går i gang.

Brug tiden med omtankeHusk, at tiden til samtalen er knap, så hold fokus på det, du kan bidrage med af værdi for modparten. Søger du en projektlederstilling, så fortæl, hvordan du er som projektleder. Søger du din første lederstilling, så tænk over, hvilke erfaringer der kan matche en lederstilling.

Slå også gerne på personlige kompetencer og interesser, og lad det sammen med dine karriere-mæssige erfaringer spille bold op ad, hvordan du kan udfylde jobbet.

Vær desuden opmærksom på, at din adfærd skal matche den stilling, du søger. Går du efter en leder-stilling, så vær den bedste udgave af 'din indre leder'. Spørg ind til ledelsesprincipper, tag relevant initiativ i samtalen, og vær klar i din kommunikation. Søger du en stilling som sælger, så vis, at du kan sælge dig selv, og er du analytiker, så vær analytisk. Men vær aldrig oversmart og dominerende, advarer Kit Abel fra ISS.

»Nogle kandidater prøver at vise så meget initiativ til samtalen, at det virker anmassende. De går uindbudt op og skriver på whiteboardet og forsøger at sætte dagsordenen med emneskift og en masse medbragt materiale. Det har en klar negativ effekt på mig,« siger

Kit Abel og understreger, at det som udgangspunkt er en dårlig idé at tage en masse ting med, som du ikke er blevet bedt om.

En ud af ti overdriverGrundlæggende skal du altid sælge dig selv til kurs 100, pointerer Marc Dulong fra Randstad Professionals

»Du skal hverken underdrive eller overdrive dine meritter. En dygtig rekrutteringskonsulent vil til sam-talerne gennemskue overdrivelser. Cirka 10 procent skriver lidt mere på sit CV, end hvad virkeligt er – det gælder såvel uddannelse som erfaring, og den er svær at redde, hvis det kommer frem under samtalen eller i forbindelse med, at konsulenten indhenter referencer. Men omvendt skal du heller ikke gemme dig, hvis du eksempelvis er superbruger af et IT-program,« siger Marc Dulong.

På samme måde skal du være ærlig i din væremåde, siger Kit Abel fra ISS.

»Nogle kandidater tror, at de skal være smarte og kække. Men vi har inviteret vedkommende ind til samtale, fordi vi er interesseret i netop denne person og det, han/hun kan fagligt. Så vær dig selv – i en velforberedt og engageret ud-gave. Hvis du spiller en rolle eller

lyver, vil det blive afsløret på fem minutter via deskriptive spørgs-mål,« siger Kit Abel, som husker en kandidat, der blev grebet i løgn, da han tilsyneladende ikke kunne huske, om han var blevet fyret eller selv havde sagt op.

En anden vigtig ting er at for-berede spørgsmål. Her skal du vise, at du har sat dig ind i jobindholdet og er interesseret i det. Spørg ind til kerneopgaver, succeskriterier og udfordringer i stillingen.

»Spørgsmål som disse viser, hvor du motivationsmæssigt befinder dig i forhold til jobbet og virksomheden, men også at du selv vurderer, om du har lyst til jobbet,« siger Frederik Iuel fra Djøf.

Jens Sønderberg fra Search- Kompagniet fortæller, at han kan lide en kandidat, der viser, at han eller hun er afklaret og kan spørge ind til ledelsesstil, strategi og forventninger til forretningens udvikling.

Det er altid dit drømmejobVær bevidst om, at du via dine spørgsmål får brandet dig på en god måde. Det kan eksempelvis være en dårlig idé at tale for meget om arbejdstid, kantineordning og så videre. Kom aldrig med en alenlang liste med spørgsmål, og


FoTo

: prI

vAT

Gode råd til forberedelsen

1 når du bliver indkaldt, så spørg: Hvem kommer, hvor lang tid har vi, hvordan er ansættelses-forløbet i øvrigt, er der noget, jeg skal forberede? Så kan du bedre gøre dig klar og disponere din tid til samtalen.

2 lav grundig research på virksom-heden, branchen og de personer, du skal mødes med, og afklar din motivation for jobbet.

3 Gem stillings-annoncen, og læs den grundigt igennem, da du kan blive spurgt ind til elementer i annoncen – og hav din referenceliste klar.

4 sæt ord på dine styrker, udfordringer og svagheder i forhold til stillingen. og overvej, hvilken funktion du gerne vil have om fem år.

5 forbered svar på spørgsmål, du kan blive stillet. Det skal være tydelige og klare svar, og pas på, du ikke kommer ud af en tangent, eller dit svar bliver for langt og detaljeret. Øv dine svar og præsentationer højt – alene eller sammen med andre.

Karriere

?penge .dk særudgave 2012 P E N G E & P R I V A T Ø K O N O M I 23

Hvis du spiller en rolle eller lyver, vildet blive afsløretpå fem minutter via deskriptive spørgsmål. Kit Abel, rekrutteringschef i ISS.

spørg slet ikke om ting, der står i stillingsopslaget, understreger Kit Abel fra ISS.

Til gengæld er det i hendes øjne helt legitimt, når en kandidat for-tæller, at han eller hun har visse overvejelser omkring jobbet.

»Det er i orden at tage en snak om kandidatens overvejelser eller bekymringer. Men sig aldrig, at det ikke er dit ultimative drømmejob. Det har jeg oplevet nogle gange, og så er kandidaten altså ude. Læg vægt på, hvorfor du vil have jobbet. Fokusér på, hvad der trækker i dig, og ikke hvad der skubber dig væk fra tidligere job,« siger Kit Abel.

6 Brug gerne eksempler på dine erfaringer og præstationer. Det gør det nemmere at huske dig.

7 Forbered din pris. Men hold det åbent til forhand-ling. Husk pension.

8 Husk, at det skal være et gensidigt match. En samtale er også din mulighed for at vurdere jobbet.

CHRISTINA ANDERSKOV, CSR Manager i Bestnet Europe

»Jeg kendte i forvejen virksomheden og branchen indgående, så ud over det basale med at opdatere

mig selv på nyheder og nøgletal, brugte jeg især kræfter på at sikre, at vi fra begge sider kunne få afklaret, om der var et godt, gensidigt match. Det gjorde jeg særligt ved at blive skarp på mine styrker og svagheder og tænke over, hvilke situationer, opgaver og miljøer jeg især har fået energi fra og leveret stærke resultater indenfor. Jeg for-mulerede spørgsmål, der kunne give mig et klart billede af, om de forudsætninger ville være til stede i jobbet. Og jeg lavede en liste med konkrete eksempler, hvor jeg har brugt særlige kompetencer. «

KENNETH SMIDT, Salgschef i Mirana IT

»Først undersøgte jeg nærmere omkring virksomheden, og derefter så jeg på, om nogen i mit

netværk kendte nærmere til virksomheden, og om de havde noget at sige om den – både godt og skidt. Så forberedte jeg mig på den person, jeg skulle tale med til samtalen, og jeg sikrede mig, at jeg havde spørgsmål klar omkring virksomheden, stillingen, og hvad de forventede af mig alt i alt samt inden for de første tre måneder og inden for seks måneder. Jeg skulle kende virksomhedens reelle mål og succeskriterierne i jobbet«

MALENE HELLE NIELSEN, Business Development Manager i Københavns Lufthavne

»Jeg læste virksomhedens hjemmeside og seneste regnskab, tjekkede nøglemedarbejdere på LinkedIn

og analyserede virksomhedens nærmeste konkurrenter og markedsposition. Jeg undersøgte også, om der var nogen i mit netværk med relation til virksomheden. Så forberedte jeg spørgsmål til virksomheden, lønkrav og øvede mig på gode eksempler fra mit CV, som svarede til kravene i stillingsopslaget, samt konkrete eksempler på, hvordan jeg ville løse opgaverne. Jeg var til coach hos min fagforening Djøf for at træne det at holde igen og tie stille, da jeg er meget udadvendt og risikerer at overtage 'værtsrollen' til jobsamtaler.«

Kilder: Randstad, Djøf, Rikke Hertz Counseling.

Hvordan forberedte du dig på jobsamtalen til dit nuværende job?


Sådan bruger du referencer Når du søger job, er et opkald til dine referencer ofte den sidste øvelse, inden stillingen bliver besat. Derfor bør du forberede dine udvalgte chefer og kolleger på den vigtige telefonsamtale.

En jobsamtale kan føles som en boksekamp. Du træder lettere anspændt

ind i ringen og prøver at besva-re de udfald, som kommer fra modparten, der tilmed sender flere fightere på kanvassen på samme tid. Alt imens står du helt alene i rampelyset.

Først når den endelige gong-gong lyder for jobsamtalen, får du lov at sende diverse hjælpere ind i dit ringhjørne. Dine hjælpere er de referencer, du giver din måske kommende arbejdsgiver. Altså de tidligere chefer, kolleger eller måske samarbejdspartnere, som virksomheden kan kontakte for at høre om dig og dine kvalite-ter. Og referencerne kan have stor betydning for dine mulig-heder for at få drømmejobbet.

»Vi har haft tilfælde, hvor referencerne gjorde den ende-lige forskel,« siger Johnny René Jensen, der er partner i rekrut-teringsfirmaet Globesearch.

Globesearch finder primært specialister og ledere til virk-somheder i it- og teknologi-

branchen. Her kommer kandi-daterne igennem flere samtaler og test, inden referencerne kommer i spil som noget af det sidste inden et jobtilbud.

»Referencer er lige så vigtige som andre ting i processen. Det er referencerne, der giver os sikkerhed for, at kandidaten er den, han udgiver sig for at være,« siger Johnny René Jensen.

Op til tre opkaldDe fleste rekrutteringsbureauer ringer til to til tre forskellige referencer, når de skal tjekke dine udsagn. Det er derfor vigtigt, at du på forhånd ved præcis, hvem du vil henvise til. Og det behøver ikke kun være folk, der har været chef for dig. Hvis der er tale om en chef-stilling, ringer Globesearch for eksempel til en tidligere ansat, en tidligere kollega og en tidligere chef. Hvis samta-lerne ikke er gode nok, kan du blive bedt om at finde endnu flere referencer. På den måde kommer rekrutteringsbureauet

rundt om hele dit arbejdsliv.Set fra dit synspunkt er den

ideelle reference en person, der kun siger positive ting om dig. Men sådan er det ikke for en potentiel arbejdsgiver. Hos Globesearch prøver Johnny René Jensen bevidst at grave i kandidaternes mindre flatte-rende sider:

»Referencer siger sjældent noget negativt. Men den per-fekte ansøger findes jo ikke, og ofte løfter en af referencerne en flig af noget interessant, som vi så graver videre i ved det næste opkald.«

Han lytter specielt efter uoverensstemmelser mellem

samtalerne, og det han hører i telefonen. Troværdighed er et essentielt begreb. Derfor lyder rådet, at du hellere skal være ærlig om dine svage sider i stedet for at lyve om dem.

I fagforbundet Djøf, der har over 72.000 medlemmer inden for jura, økonomi og administration, mener chef-konsulent Dorte Gotthjælp fra medlemsrådgivningen, at du skal henvise til så nye chefer og kollegaer som muligt.

»Over fem år gamle refe-rencer er næsten værdiløse. Virksomhederne vil helst tale med kontakter, der ikke ligger længere end et til to år tilbage,« siger Dorte Gotthjælp.

Opstøv tidligere cheferDet kan være et problem at fin-de så friske referencer, hvis du har siddet i den samme stilling i over fem år. I et sådant tilfælde kan du forhåbentlig henvise til tidligere chefer, der ikke længere er i virksom-heden. De fleste ansættelses-ansvarlige vil dog helst tale med en nuværende chef eller kollega. Det kan være et pro-blem, medmindre du sidder i en opsagt stilling, men Dorte Gotthjælp har faktisk oplevet,

Referencer siger sjældent noget negativt. Men den perfekte ansøger findes jo ikke, og ofte løfter en af referencerne en flig af noget interessant. Johnny René Jensen, partner i Globesearch

gode TIP Skriv i dit cv, at ’referencer haves og udleveres gerne’

Overvej chefer, kollegaer, samarbejds-partnere og ansatte som referencer

Karriere


at en potentiel arbejdsgiver har insisteret på at tale med en kandidats nuværende chef. Her må du gøre op med dig selv, om det er risikoen værd.

»Hvis du er meget tæt på at skrive under og bare mangler de sidste detaljer, kan det måske forsvares. Men det er noget, du skal være meget varsom med,« siger hun.

Kræsne LegoGenerelt oplever chefkonsulen-ten i Djøf, at virksomhederne tager flere referencer, når det drejer sig om chefposter end stillinger uden ledelsesansvar. Sådan er det også hos legetøjs-

producenten Lego. Virksom-heden med base i Billund er blandt de allermest efterspurgte arbejdspladser i Danmark, og derfor bliver der brugt mange rekrutteringskræfter på at finde de rigtige kandidater.

Ansættelsesforløbet tager ifølge global recruitment ma-nager, Rikke Krogh, mellem 8 og 12 uger afhængigt af stillin-gens karakter, og referencerne kommer først i spil, når der er 2-4 kandidater tilbage. Men de bliver brugt hver gang. Så husk at forberede dem på et opkald.

»Fortæl dem om jobbet. Der er jo forskel på, om det er en intern stilling med kontakt ind

i virksomheden eller kontakt til eksterne kunder,« siger Rikke Krogh.

For Lego er ansættelses-processen også økonomisk vigtig. Vælger virksomheden den forkerte, koster det som tommelfingerregel 500.000 kroner i blandt andet løn og en ny rekrutteringsproces.

Lego fokuserer i indhentnin-gen af referencer specielt på evnen til at samarbejde. Der-udover bliver engelskkundska-ber prioriteret højt, fordi Lego er en global virksomhed. Men trods det internationale udsyn med salg i 130 lande bliver referencer ikke brugt på sam-

Analysevirksomheden Universum har spurgt 4.878 danskere i job, hvor de helst vil arbejde. Toppen er præ-get af C20-virksomheder, mens Google, Microsoft og udenrigsministeriet også er populære.

Novo Nordisk

Lego

Vestas

Carlsberg

Novozymes

Google

A.P. Møller – Mærsk

Dong Energy

Arla Foods

Microsoft

Udenrigsministeriet

Danske Bank

Siemens

Nestlé

Grundfos

Her vil vi arbejde

me måde uden for Danmark.»I Tyskland tager de for

eksempel kun skriftlige refe-rencer. Det gælder også for de større stillinger. Her har det mere karakter af en anbefaling. I udlandet bruger de i stedet flere kræfter på test og kon-krete opgaver,« siger hun.

Forbered altid dine referencer på opkald

Fortæl referencerne om kravene til stillingen

Spørg efterfølgende referencerne om spørgsmålenes karakter

Kilde: Universum, 2010.

123456789

101112131415

Andres mening om dig og dine evner kan være af stor betydning i din jobjagt. I dag er det nærmest et must at kunne servere en række referencer for en potentiel arbejdsgiver.

foto

: get

ty im

ages

Tekst: Søren Nielsen

FÅ DEN LØN DU FORTJENER

… OG MÅSKE LIDT MERE!

FOTO

: TEI

S BR

UN

O


Når du får nyt job, kan din startløn meget vel lægge niveauet for din fremtidige løn i al den tid, du bliver i virksomheden. Derfor skal du få det absolut maksimale ud af lønforhandlingen.

Karriere

Kend din markedsværdi, men overdriv ikke. Mange lyver rask væk deres nuværende

løn lidt højere i en forhandlingssituation.

Det nye job er hjemme. Virksomheden har valgt dig som deres ønskekandidat, nu mangler blot den sidste hurdle – lønforhandlingen. Og griber du den forkert an, kan du lide under det i lang tid fremover.

FOTO

: TEI

S BR

UN

O


Se på de efter-spurgte kompeten-cer i jobopslaget, og konkretisér, hvordan du kan udfylde dem.

Bring din titel ind i forhandlingerne. En højere titel kan give bedre mulig-heder i fremtidige lønforhandlinger.

Sæt ord på, hvad du er værd.

Tjek lønstatistik – eksempelvis på 'Tjek din løn’ på Jobindex.

Spørg dit netværk omkring lønniveau i branchen eller virksomheden.

Tænk ud over alminde-lig løn – ekstra goder som fri telefon, ekstra pension og medlemskab af netværksgruppe kan være meget værd for dig.

Når Novozymes søger en ny medarbejder, er der på forhånd sat en

ramme for, hvor meget virk-somheden vil give i løn. Den vil typisk strække sig plus/minus 10-15 procent af gennem-snitslønnen for jobbet, så er stillingen vurderet til 50.000 kroner, kan du som kandidat ende med at få alt fra 42.500 til 57.500 kroner. Det fortæller Jesper Johansen, som er HR-chef i Novozymes Europa.

Sådan et fl eksibelt lønbånd er langt hen ad vejen normen, når virksomheder ansætter. For dig som kommende medarbejder er udfordringen naturligvis at ende i den sjove ende af lønbåndet – og som udgangspunkt får du aldrig en bedre forhandlingsposition. Din kommende arbejdsgiver har brugt enorme ressourcer på at identifi cere dig som deres foretrukne kandidat.

»Virksomheden vil have dig. Det er en langt mere gunstig situation at tale løn i, end når du først er ansat,« som chefkonsulent Lykke Petersen

fra interesseorganisationen Lederne siger.

Er du først inde i lønsystemet,er det sværere at tage de attraktive lønhop. Her kører tingene ofte mere stringent efter faste budgetrammer, så spændingen i højere grad går på, om du nu får 2 eller 3 procent mere i løn. Din start-løn kan dermed afgøre dit indkomstniveau et godt stykke ud i fremtiden – men det er ikke ensbetydende med, at du grådigt skal kræve ind. Det skal gøres begavet og afbalanceret.

De bedste argumenter I store træk afhænger den tilbudte løn af dine specifi kke kompetencer i forhold til jobbet, så du skal derfor være helt klar

på, hvordan du matcher de færdigheder, der er efterspurgt i stillingsopslaget. Kom med konkrete eksempler på dine kompetencer og på tidligere præstationer, der kan retfærdig-gøre den løn, du ønsker. Forklar, hvordan du vil kunne bringe ekstra værdi.

Men HR-chef Poul Hansen i Codan advarer dog mod at se lønforhandlingen som en benhård forhandling.

»Der er nogle, der kommer med et useriøst højt udgangs-punkt, der tangerer det urea-listiske. Andre står på deres ret og siger, at hvis de ikke får det og det, så har de andre muligheder. Ja, kandidaten skal sælge sig selv dyrest muligt, men det er jo også starten på et samarbejde,«

understreger Poul Hansen. Så kend din markedsværdi,

og overdriv ikke. Mange lyver rask væk deres nuværende løn lidt højere i en forhandlings-situation, og selv om det er let og fristende, skal det gøres med omtanke. HR-folk har også netværk og kan måske tjekke efter og fi nde ud af, at du lyver, og det stiller dig unægtelig i et dårligt lys. Den sikre strategi er at lægge kor-tene på bordet, tage udgangs-punkt i din nuværende løn og argumentere for, hvorfor du måske skal have mere i løn, end du fi k før.

Tjek niveauet på forhåndInden du tager samtalen om løn, bør du tjekke op på løn-niveauet for din kommende


GODE TIP


Karriere

stilling. Er du medlem af en fagforening, kan du fi nde lønstatistikker dér, og ellers er lønstatistikken 'Tjek din løn' på jobsitet Jobindex et fi nt pejlemærke. Forhør dig også i dit netværk. Måske kender du nogen i en tilsvarende type virksomhed med lignende titel, og bliver du ikke ansat som leder, kan du også forhøre dig hos din kommende tillidsmand i virksomheden.

Er du nyuddannet, vil du typisk ligge til en nogenlunde fast pris, men jo mere erfaring du har, jo mere rum for for-

handling. Erfaringsniveau har også indfl ydelse

på, om du selv skal komme ind på

emnet løn. Som udgangs-

Hvordan gik din seneste lønsamtale?

Jeg gjorde mig skarp på firmaets behov

LARS GUDBRANDSSON, selvstændig marketing- & virksomheds-konsulent i sit fi rma Gudbrandsson

»Før jeg blev selvstændig, blev jeg senest ansat som head of product

management i it-selskabet Milestone Systems, og her forberedte jeg mig til lønsamtalen ved

at forstå virksomhedens behov i detaljer gennem egen analyse, netværk, research på Google og opklarende spørgsmål under jobsamtalen. Derefter gjorde jeg mig skarp på, hvordan jeg kunne hjælpe med at løse deres behov. Til lønsamtalen kunne vi derfor snakke om, hvilke behov virksomheden havde, og om jeg kunne hjælpe dem med at opfylde dem, og da det var på plads, kunne værdien og prisen for den værdi findes. Din værdi vil altid variere fra virksomhed til virksomhed, alt efter hvor godt et match der er mellem virksomhedens behov og dine kompetencer, og derfor skal du være indstillet på, at din løn også kan variere. Den kan sågar gå ned ved et jobskifte.«

punkt er det bedst at vente, til virksomheden selv bringer emnet på bane, men er du på et højt niveau med meget erfaring, kan det være en god idé at få lagt et lønniveau på bordet med det samme.

»På et højt niveau kan forventningerne være mere spredte. Måske går du fra en månedsløn på 70.000 kroner, mens den nye virksomhed måske har en grænse på 60.000 kroner, og så er det godt at fi nde ud af fra start, om der er et match,« siger HR-chef Jesper Johansen fra Novozymes.

Er du ikke helt klar over, hvor du bør ligge lønmæssigt, så sig gerne, at du forventer en løn på niveau med andre med samme kompetencer. Virksomheden vil typisk ikke være interesse-ret i for stor lønspredning.

»Det kan føre til gnidninger senere, når du fi nder ud af, hvor meget folk i lignende stillinger og med samme kompetencer sidder til, og det har ingen interesse i,« siger Jesper Johansen.

Hele pakken tællerTænk ikke kun i direkte løn. Der er mange andre vilkår i den samlede pakke, der kan gøre ansættelsen attraktiv. Bliver overarbejde honoreret, får du fri telefon, sundheds-forsikring, efteruddannelse, medlemskab af netværks-gruppe og måske en ekstra god pension? Nogle af tingene koster måske ikke virksom-heden så meget, men kan have stor betydning for dig, anfører Bjarne Breinhøj Knudsen, der er juridisk konsulent i Ingeniørforeningen IDA og

?



Jeg tog forhandlingen over flere dage

MARTIN ALMOSETOFT,projektkoordinator i olie- og benzin-selskabet Kuwait Petroleum Danmark

»Jeg startede med at tjekke min fagforenings lønstatistik, som jeg får

tilsendt hvert år. Derudover har jeg en profil på websitet 'Løn Som Fortjent', hvor man kan lave

lønsammenligninger og fandt det gennemsnitlige lønniveau for mit fagområde. Jeg har altid set en lønforhandling som en åben diskussion, som ofte kan køre over adskillige dage. Man behøver jo ikke bare at acceptere det første udspil fra sin arbejdsgiver. Jeg havde også en snak med min kone om, hvilke ekstra goder, vi syntes, gav værdi for os. Jeg gider ikke forhandle om goder, som jeg ikke selv tillægger værdi, og jeg er tidligere selv kommet med forslag til personalegoder, som gav værdi for mig.

Jeg tænkte allerede på næste lønforhandling

STEFFEN WULFF, rekrutteringschef i rekrutterings- og vikarbureauet Randstad

»Jeg tjekkede op på lønstatistikker, men kendte til lønniveauet fra en tidli-

gere stilling. Med mere ansvar skulle lønnen justeres op, og jeg gjorde mig desuden tanker

om ekstra goder såsom betalt avis. Ved en lønforhandling er det vigtigt for mig, at jeg har gjort mig tanker om, hvad jeg gerne vil have ud af det. Jeg konkretiserede, hvordan jeg kunne skabe værdi for virksomheden og sørgede som altid i en lønsamtale for, at der var noget at blive målt på til næste gang, vi mødtes til lønforhandling, så jeg til den tid havde dette at slå på i forhandlingen.

FOTO

: PRI

VAT

blandt andet rådgiver med-lemmer om lønforhandlinger.

Han peger også på ekstra feriedage som et lukrativt vil-kår, og måske kan du forhandle dig til at få ferie med løn fra ansættelsens start, hvilket du ellers ikke er berettiget til.

»Og når du har fået jobbet, så prøv at få en aftale om, at I skal tage en ny lønforhandling efter måske blot et halvt års ansættelse. Det vil give dig rum til bedre forhandling,« foreslår Bjarne Breinhøj Knudsen.

Der kan også være andre goder end de rent økonomiske – eksempelvis udviklings-muligheder eller udsigten til en udstationering, hvis det betyder noget for dig.

Flot titel – bedre lønEt andet sted at forhandle er omkring titel. Der er et klart

lønmæssigt hierarki, når det kommer til titler.

Chefkonsulent Lykke Petersen fra Lederne foreslår, at du ser på, hvad din stilling signalerer hierarkimæssigt, og om den afspejler det ansvar, du får.

I nogle tilfælde er det en tilfældighed, om du bliver kaldt leder eller chef, og på mellemlederniveau er der ofte rum for forhandling. Sig eksempelvis ’I kalder det en teamleder, men jeg tænker mere teamchef’. En højere titel kan give dig bedre muligheder ved lønforhandlinger senere i virksomheden.

»Der er forskel på løn-spændet for en lederstilling og en chefstilling, og det, at man fra start har fået en titel som chef i stedet for leder, holder ved resten af tiden i virksom-heden,« siger Lykke Petersen.

En højere titel kan give dig bedre muligheder ved lønforhandlinger senere i samme virksomhed. Hvis du fra start har fået en titel som chef i stedet for leder, holder det ved resten af tiden i virksomheden.


Karriere

logisk. Begge test giver ifølge HR-manager i Lund-beck, Ulrik Sørensen Tinggaard, bedre muligheder for at strukturere samtalen og et ensartet grundlag at bedømme de forskellige ansøgere ud fra.

Personlighed tællerLundbeck er langt fra den eneste store virksomhed, der tester potentielle akademiske medarbejdere. Alle større virksomheder ligger efterhånden inde med et test apparat, og specielt personlighedstest har vundet meget frem gennem de senere år.

Inden samtalerne med potentielle kandidater vil virksomheden typisk have afstemt forventningerne til ansøgerne og sat ord på de kompetencer, det kræver at kunne bestride jobbet. De faglige kompetencer skal i høj grad være på plads, men det er personligheden og de personlige kompetencer, der gør udslaget.

»Færdighed og faglighed kan du lære, hvis noget ikke er helt plads, men personligheden er vigtig. Derfor har de, der rekrutterer, meget fokus på personligheden. Har du personligheden og viljefaktoren, kan det faglige læres,« lyder det fra erhvervspsykolog Elisabeth Ungar.

Palle Kam Djursgård sidder ved computeren hjemme i lejligheden på Østerbro. Skærmen spytter personlige, konfronterende og drilske spørgsmål ud, som den 39-årige cand.merc i supply chain management

svarer på så ærligt som muligt. Nogle spørgsmål svarer han intuitivt på, mens andre får ham til at tænke på tidligere situationer i sit liv, hvor han har måttet træffe et lignende valg.

Palle Kam Djursgård har søgt stillingen som category manager inden for indirect sourcing i Lundbeck. Han har allerede været til én samtale, den gik godt, og nu har hans måske kommende arbejdsgiver bedt ham om at sætte sig ved tastaturet for at få en dybere og bredere viden om ham.

Personlighedstesten giver medicinalvirksomheden mulighed for en samtale om hans handlemønstre, prioriteringer og personlige kompetencer. Det kan være for at se, om han foretrækker at arbejde med detaljer eller det store overblik, eller om han er udadvendt eller mere indadvendt. Lundbeck har også givet ham en færdigheds test, der skal vise hans evne til at tænke

Test er blevet en stor del af ansættelsesforløbet i landets virksomheder. Specielt personlighedstesten er blevet et vigtigt nåleøje, og du kan komme bedre gennem de personlige spørgsmål ved at være ærlig og forberede dig.

Bøjer du til tider reglerne, og finder du fejl i andres argumenter? Det er nogle af de spørgsmål, du kan blive stillet i en personlighedstest. En øvelse som Palle Kam Djurs-gård skulle igen-nem, da han søgte stillingen som category manager hos Lundbeck.

TesTTdig Til jobbeT




Karriere

Test er gode til at konkretisere forskellige sider af en ansøger. Eksempelvis kan en person hævde, at han eller hun er detaljeorienteret, og en test kan så danne platformen for en samtale om, hvordan personen er detaljeorienteret. Men de mange spørgsmål kan også vise, om en ansøger er god til at overkomme sine svag-heder og derved kan blive en lige så god medarbejder som en anden med en stærkere faglig profil.

Den anden samtaleTil Palle Kam Djursgårds næste samtale hos Lundbeck går halvdelen af de 90 minutter med at dissekere de svar, som han har givet hjemme fra computeren. HR-konsulenten spørger ind til de forskellige spørgsmål og dilemmaer, han er blevet stillet overfor i personligheds-testen og beder ham uddybe svarene.

»Jeg blev spurgt, hvorfor jeg havde svaret sådan og sådan, og så tog vi en dialog omkring det. Jeg fik mulig-hed for at uddybe og argumentere for mine svar. Mange spørgsmål i testen tvinger dig til at prioritere skarpt imellem dine præferencer, så det var vigtigt for mig at kunne forklare mig og uddybe, hvorfor jeg havde valgt at svare, som jeg havde i de forskellige dilemmaer,« siger Palle Kam Djursgård.

Hos Lundbeck står test i rekrutteringsprocessen

aldrig alene. De bliver altid fulgt op af en samtale, og som hovedregel skal de ikke fylde mere end 10-20 procent af den samlede vurdering af en kandidat, lyder det fra eksperter. Den personlige samtale vejer tungest. Ulrik Sørensen Tinggaard fra Lundbeck understreger da også, at det bestemt ikke behøver at være den kandidat med højeste score i en færdighedstest eller bedste svar i en personlighedstest, der får jobbet.

Sådan er det også i de fleste andre virksomheder. Testene er ifølge administrerende direktør Christian Kurt Nielsen fra rekrutteringsbureauet Mercuri Urval en del af en flersidet bedømmelse.

»Det er i høj grad motivation og engagement, der er afgørende. Det er personligheden, der gør forskellen, og det er det, der får en kandidat til at skille sig ud. Derfor er personlighedstest meget fremme,« siger han.

Det er almindeligt, at personlighedstesten bliver taget hjemmefra, inden du bliver kaldt til anden samtale. Det gør sig blandt andet gældende i virksomheder som Topdanmark og Novo Nordisk, mens du i selskaber som A.P. Møller – Mærsk bliver testet hjemmefra allerede før den første samtale. Nogle gange skal du endda igennem en logisk test i selve virksomheden hos A.P. Møller – Mærsk, inden du kan komme i betragtning til den første samtale.

Palle Kam Djursgård kunne godt genkende det billede, som personlighedstesten tegnede af ham omkring ansvar og viljen til at vinde.


Fanger snydEn personlighedstest er normalt ikke på tid, men da det vil kunne ses, hvor lang tid du har været om at besvare testen, er det en god idé ikke at dvæle for længe ved hvert spørgsmål. Hvis en arbejdsgiver eller rekrutterings konsulent kan se, at du har brugt meget lang tid på hvert spørgsmål, vil han eller hun sætte spørgsmålstegn ved, om du har svaret ærligt. Det kan være, at du i stedet har forsøgt at regne ud, hvilket svar som kan få dig til at fremstå mest attraktiv.

I den forbindelse er rådet fra eksperter at være helt ærlig i besvarelsen af en personlighedstest. Det er nemlig forskelligt fra virksomhed til virksomhed og fra stilling til stilling, hvilken persontype der bliver foretrukket. Du kan derfor ikke vide, hvad du skal svare for at få jobbet – en leder i én virksomhed kan for eksempel søge efter en helt anden type kandidat end lederen i nabo virksomheden med et lignende jobopslag.

Ideen med personlighedstest er at finde det rette match mellem ansøger og virksomhed. Og hvis du ikke er den person, du udgiver dig for at være, vil du måske ikke trives i stillingen og i virksomheden. Desuden er flere personlighedstest opbygget på en sådan måde, at det vil blive afsløret, hvis du prøver at snyde dig bedre, end du er. HRkonsulent i Topdanmark, Jacob

Færdighedstest skal måle dine faglige kompe tencer og kan for eksempel bruges til at teste din evne til at ræsonnere, tænke logisk og forstå sprog. Testen kan både være verbal eller numerisk logisk. • De verbale udgaver fokuserer på sprogforståelse og håndtering af kompliceret skriftligt materiale.• De numerisk logiske test handler typisk om matematisk og logisk for ståelse. Det kan være i form af en IQtest med figurer, ligninger og lignende.

• Færdighedstest kan også være en konkret opgave eller case, som ligner det arbejde, stillingen indebærer.

Personlighedstest bruges til at afdække, om du for eksempel har de rette personlige kompetencer til den pågældende stilling, passer ind i virksomhedskulturen og kan arbejde under pres. Personlighedstest kan også vise, om du har lederpotentiale.

Det kan du blive spurgt omPersonlighedstest består af en række drilske spørgsmål. Det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvilket svar der passer bedst, og derfor lyder rådet fra diverse eksperter, at du skal svare ærligt. Spørgsmålene kan for eksempel være:

• Hvordan har du det med at aflevere en opgave, der ikke er 100 procent færdig?

• Finder du fejl i andres argumenter?

• Bærer du byrden på dine skuldre alene?

• Bøjer du til tider reglerne?

• Har du brug for al information, før du kan tage en beslutning?

Mest brugte testsystemer• Master

Management

•SHL

• Thomas International

• Hogan Assessment Systems

•Neo Pi-r

•Belbin

• Center for ledelses testsystemer som BTB og OTS

Her kan du øve digDet er en god idé at øve sig inden den egentlige test. Det kan give dig større viden om dig selv og forberede dig på spørgsmålene til den efterfølgende samtale. På nettet kan du prøve forskellige typer for at blive mere sikker på dig selv og fortrolig med de forskellige testformer.

Personlighedstest: • shl.com • thomasinternational.net• psychometricadvantage.co.uk• personality100.com

Færdighedstest: IQtest på nettet som mensa.dk og sudoku i avisen.

Det har du krav på:

Som ansøger har du krav på at få en tilbagemelding på dine test, og data skal opbevares efter persondataloven.Kilder: Personalechefer i Danmark, Djøf, Mercuri Urval m.fl.

Forskellige typer test

Hørdum, forklarer, at der i nogle test kan forekomme tjek spørgsmål. Det kan være de samme spørgsmål, der bliver stillet flere gange eller spørgsmål, der lyder forskellige, men reelt har samme betydning.

En anden form for tjekspørgsmål kan omhandle en persons selvrealistiske forståelse. Det kan eksempelvis lyde:

»Kan du løbe en kilometer på under to minutter?« Det er ikke fysisk muligt, men alligevel vil måske 10

procent, ifølge Topdanmarks HRkonsulent, svare ja. Til samtalen vil intervieweren bede ansøgeren om at uddybe, og holder personen fast i, at det kan han eller hun, viser det noget urealistisk om personens selvopfattelse. Hvis kandidaten overdriver her og har for høje tanker om sig selv, ja så har vedkommende måske også for høje tanker om sin egen kunnen, når det kommer til jobbet.

Jobbet er ditPalle Kam Djursgård kunne undervejs i den anden samtale med Lundbeck, hvor de talte om hans resultater fra testen, godt genkende det billede, som HRkonsulenten beskrev.

»Jeg fik at vide, at jeg har præferencer for at tage ansvar, og at jeg gerne vil vinde. Og vi talte om andre

TesT dig Til jobbeT


Karriere

ting, som de ud fra testen kunne se, at jeg er tilbøjelig til. Jeg kunne helt klart genkende det billede, som testen på den måde tegnede af mig,« siger han.

Som ansøger har du altid krav på at få en tilbagemelding på dine test, og hvis du ender med afslag, er det en god idé at kontakte HRafdelingen for en yderligere uddybning. Det er en god måde at få ekstra klarhed omkring dine stærke og svage sider.

Derudover er det en mulighed for at målrette ansøgninger til stillinger og jobtyper, som måske passer bedre til dine personlige kompetencer og profil, lyder rådet fra flere eksperter.

I Palle Kam Djursgårds tilfælde havde han øvet sig

antal kandidater: 6-8

Første samtale: Ansøgere bliver indkaldt til første samtale, hvor leder og ansøger mødes og taler om erfaringer og faglige kompetencer.

antal kandidater anden samtale: 2-3

TesT: Inden anden samtale besvares en personlighedstest hjemme fra. Derudover bruger Novo Nordisk i stigende grad cases, hvor kandidaten analyserer en problemstilling. Ved analyse tunge stil linger bruges ofte færdigheds test. Kandi dater til det globale graduateforløb deltager på et todages forløb med test og øvelser.

anden samtale: Dialog om personlighedstest og case. Ansøgerens egne eksempler er udgangspunktet for en samtale om motivation og håndtering af forskellige situationer.

videre Forløb: Kun få gange kommer der en tredje samtale.Kilde: Anu Kerns, chef for Talent Attraction i Novo Nordisk.

en smule på test på nettet, inden han satte sig til rette foran den hjemlige computerskærm med spørgsmålene fra Lundbeck. Han havde desuden været igennem lignende ansættelsesforløb i forhold til andre stillinger, og indsatsen viste sig at bære frugt.

Palle Kam Djursgård endte med at få stillingen hos Lundbeck.

»Fra første test jeg prøvede til nu, er jeg blevet mere skarp på mig selv. Ikke på testen som sådan, men på mig selv. Jeg er blevet mere klar over, hvordan jeg vil vælge i forskellige situationer, hvilken type beslutninger jeg vil tage og på mine egne styrker og svagheder,« siger han.

antal kandidater: 5-10

Første samtale: Virksomheden bliver introduceret for ansøgeren, og man taler om kandidatens faglige kompetencer og erfaringer.


TesT: Kandidaten bliver inden anden samtale bedt om at tage en personlighedstest hjemmefra på computeren. Derudover skal ansøgeren på selve virksomheden gennemføre en færdigheds test i form af en numerisk logisk test.

anden samtale: Kandidaten får her en tilbage melding på de udførte personligheds og færdighedstest, og svarene herfra er omdrejningspunkt for den resterende del af samtalen.

videre Forløb: Kun få gange kommer der en tredje samtale.Kilde: Jacob Hørdum, HR-Konsulent i Topdanmark.

antal kandidater: 10

Første samtale: Der bliver talt om cv, moti vation, uddannelse, og om personen passer ind med hensyn til kemi og virksomhedens kultur.


TesT: Personlighedstest og færdighedstest skal løses inden anden samtale. Testene kan besvares både hjemmefra og hos Hudson. Færdighedstestene kan være en matematisk logisk numerisk test eller verbal test med kompliceret skriftligt materiale.

anden samtale: Tilbagemelding på test med mere.

videre Forløb: Sommetider bliver tre til fire kandidater efter anden samtale indkaldt til at holde præsentationer ud fra eventuelle cases. Oplæggene kan vare en hel dag. Men langt de fleste forløb slutter efter anden samtale.Kilde: Ola Lenes, Managing Director Hudson Global Resources

Sådan gør virkSomhederne

Topdanmark Hudson Global Resources Novo Nordisk

Test bliver brugt på forskellige måder i diverse virksomheder. Her kan du se, hvordan ansættelsesprocessen bliver grebet an i et forsikringsselskab, et rekrutteringsbureau og et medicinalfirma.

Documents

Sådan får du dit drømmejob