Årsrapport 2019

2

Indhold

Resumé 4

Baggrund om Teknologipagten 5

Status for Teknologipagtens

målsætninger 6

Hvad sker der i pagten? 16

Prioriteter i 2020 20

Forord I Teknologipagten arbejder regeringen, erhvervslivet, ud-dannelsesinstitutioner og erhvervs- og arbejdsmarkeds-organisationer sammen for at styrke danskernes STEM-kompetencer*. Medarbejdernes STEM-kompetencer er helt afgørende i løsningen af mange af de samfundsud-fordringer, som vi står overfor, ikke mindst klimakrisen og behovet for grøn omstilling. Samtidig er teknologiske løs-ninger centrale i forhold til at styrke fx vores sundhedssy-stem og logistik. Det er virksomhederne, der skal levere de nye løsninger. Og det kræver dygtige medarbejdere. STEM-kompetencer er vigtige i varetagelsen af jobs i takt med den teknologisk udvikling og i forhold til en fortsat øget digitalisering. Det er vigtigt, at der tages initiativer til at alle kan deltage i og være med til at udvikle samfundet i en teknologisk og digital retning. Det glæder mig, at aktivitetsniveauet i Teknologipagten igen i år har oversteget forventningerne. Denne årsrap-port viser samtidig, at det går den rigtige vej med at få flere til at interessere sig for, uddanne sig inden for og anvende STEM. En vigtig del heraf er oprettelsen af ekstra studiepladser på STEM-uddannelser, hvortil regeringen og et bredt flertal i Folketinget har tildelt ekstra 102 mio. kr. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Vi har behov for fortsat fokus og målrettede indsatser. Det gælder ikke mindst i forhold til at få skabt bedre ba-lance mellem kønnene på både de erhvervsrettede og de videregående STEM-uddannelser. Alles evner skal brin-ges i spil, og diversitet gør vores uddannelser og senere arbejdsmarked stærkere. Det er en dagsorden og opgave, som vi tager meget alvorligt i Teknologipagten. Hvis vi i fællesskab sikrer, at én elev mere end i dag – fra hver af-gangsklasse i grundskolen – gennemfører en STEM-ud-dannelse, så når vi Teknologipagtens ambitiøse målsæt-ning om 20 pct. flere med en STEM-uddannelse. Det tal er til at tage og føle på. Årsrapporten viser status på Tek-nologipagtens arbejde og udviklingen i optag på EUD og videregående STEM uddannelser. Jeg ser frem til at fortsætte arbejdet i 2020. Formand for TeknologipagtRådet André Rogaczewski * STEM er den engelske forkortelse for teknologi, IT, ingeniørkundskab, naturvidenskab og matematik.

4

Resumé af årsrapporten

Fortsat vækst i pagtens deltagere og aktiviteter Teknologipagten er et samarbejde mellem regeringen, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationer, der skal få flere til at interessere sig for teknologi, IT, naturvidenskab og matematik (Science, Technology, Engineering & Mathematics – forkortet STEM), uddanne sig inden for STEM og anvende STEM i job. Pagten blev etableret i foråret 2018, og interessen for at deltage i pagten oversteg allerede i det første år det opsatte mål. Udviklingen fortsatte i 2019. Opbakningen til pagten, var fortsat stor og større end oprindeligt forventet: Flere medlemmer, flere virksomheder, flere tilmeldte projekter og et stort antal deltagere i projekterne. Ved udgangen af 2019 havde 351 virksomheder engageret sig i pagtens 108 projekter, og knap 877.000 personer havde deltaget i projekterne. Pagtens projekter har en relativ bred geografisk forde-ling. Ligeledes repræsenterer deltagerne i projekterne mange forskellige aktører, omend i særlig grad virk-somheder og uddannelsesinstitutioner. Hovedparten af projekterne er målrettet grundskolen og ungdoms-uddannelserne, mens kun få projekter har fokus på teknisk og digital efter- og videreuddannelse af den ek-sisterende arbejdsstyrke. Stadig for tidligt at konkludere på målet om flere STEM-uddannede Pagten har eksisteret i to år. Det er derfor for tidligt at konkludere på de langsigtede målsætninger for pag-ten. Ligesom de overordnede uddannelsestendenser er påvirket af flere forhold. Det går dog den rigtige vej. Over en tiårig periode fra 2009 til 2018 er antallet af studerende, der påbegynder en ikke-dimensioneret vi-deregående STEM-uddannelse steget med 80 pct., jf. figur 7, mens stigningen for alle øvrige ikke-dimensio-nerede videregående uddannelser var 46 pct. Stignin-gen var særligt stor frem til 2016, hvorefter udviklin-gen blev mindre markant. Fra 2017 til 2018 var stignin-gen på 1 procent. På trods af stigningen i tilgangen, blev det i 2018 vurderet, at der var potentiale for yder-ligere STEM-kompetencer i arbejdsstyrken for at un-

derstøtte den teknologiske udvikling, en øget digitali-sering og den grønne omstilling. Vurderingen blev un-derstøttet af en stigende efterspørgsel efter visse STEM-kompetencer.1 Målet er, at 20 pct. flere skal have taget en STEM-uddannelse i 2028 i forhold til det forventede niveau i 2018. Tilgangen til STEM-erhvervsuddannelserne er over en femårig periode steget med godt 14 pct., men har det seneste år fra 2018-19 været omtrent status quo, jf. figur 8. Mænd udgør fortsat en meget stor andel af de STEM-studerende både på erhvervs- og videregående uddannelser. På flere videregående STEM-uddannelser har der ikke været plads nok til alle ansøgere, der lever op til ad-gangskravene. Derfor har regeringen og et bredt fler-tal i Folketinget i december 2019 bevilliget 102 mio. kr. til kapacitetsopbygning og øget optag på de videregå-ende STEM-uddannelser i perioden 2019-2022. Sekretariatets fokusskift i 2020 Sekretariatet har i de første år arbejdet for at tiltrække nye deltagere og udbrede viden om pagten. I 2020 vil fokus være på at øge den værdi, som pagtens delta-gere oplever ved at være med i pagten. Det vil bl.a. ske ved at styrke samarbejdsrelationer mellem projek-terne og hjælpe med at øge deres kvalitet og synlig-hed. TeknologipagtRådets brede tematiske drøftelser I 2019 har TeknologipagtRådet haft tematiske drøftel-ser med udgangspunkt i rådets strategi; hvordan man fremmer inspirerende uddannelses- og erhvervsvej-ledning med virksomhedsinvolvering, teknisk og digi-tal opkvalificering i virksomheder, fokus på flere fag-lærte med STEM-kompetencer og opkvalificering af STEM-uddannede i SMV’er, se figur 1. TeknologipagtRådet vil i 2020 sætte fokus på at få flere kvinder i STEM, opkvalificering af lærere og undervi-sere samt metoder til mere inspirerende undervisning i STEM-relaterede emner. Desuden vil der være fokus på kommunikation om klima og bæredygtighed, der kan tilskynde flere til at vælge en STEM-uddannelse.

1 Jf. Højbjerre Brauer Schultz (2018): Virksomheders efterspørg-

sel efter STEM-kompetencer.

5

Baggrund om Teknologipagten

Teknologipagten blev etableret foråret 2018 i samarbejde med erhvervsliv, uddannelsesinsti-tutioner og offentlige aktører med det formål at få flere til at tage en uddannelse inden for – el-ler få kompetencer inden for – teknologi, IT, na-turvidenskab og matematik (Science, Techno-logy, Engineering & Mathematics – forkortet STEM). Med Teknologipagten har de mange aktører en-gageret sig i nationale og lokale indsatser med et fælles fokus om at fremme interessen for og viden om teknologi og IT. Derudover samarbej-des om evaluering, videndeling, videreudvikling samt udbredelse af initiativer. Teknologipagten er en central indsats i forhold til at løse nogle af de kompetencemæssige ud-fordringer, som Danmark står over for på de

tekniske, digitale og naturvidenskabelige områ-der. Ved indgåelse af Teknologipagten lå ande-len af arbejdsstyrken (25-64-årige) med en STEM-uddannelse under EU-gennemsnittet. Samtidig er efterspørgslen efter STEM-uddan-nede stigende.2 For de nyere årgange (18-40-årige) ligger Danmark dog et stykke over gen-nemsnittet.3 TeknologipagtRådet, som sætter den strategi-ske retning for Teknologipagtens arbejde, ud-valgte i 2018 to strategiske indsatsområder, herunder syv understøttende fokusområder, som er illustreret i huset i figur 1. Disse indsats-områder er omdrejningspunktet for Teknologi-pagtens arbejde i de kommende år.

Figur 1: Strategiske og tværgående indsatsområder for TeknologipagtRådet

2 Jf. Højbjerre Brauer Schultz (2018): Virksomheders efter-spørgsel efter STEM-kompetencer.

3 Eurostat

6

Status for Teknologipagtens målsætninger

Teknologipagten har tre overordnede målsæt-

ninger med dertilhørende pejlemærker. I det

følgende gives en status for Teknologipagtens

målsætninger og pejlemærker én for én.

Målsætning 1: Flere skal interessere

sig for STEM Pejlemærke 1: 1.000.000 personer skal del-

tage i Teknologipagtens projekter i 20204

Teknologipagtens målsætning om antallet af

deltagere blev hævet fra 150.000 til 1.000.000

ved indgangen til 2019 som følge af pagtens

hurtige opfyldelse af det oprindeligt opsatte

pejlemærke. Også dette mål forventes opfyldt,

idet sammenlagt 1.642.000 personer aktuelt

forventes at ville have deltaget i pagtens projek-

ter ved udgangen af 2020, jf. figur 2.

Med udgangen af 2019 har lidt mere end

876.000 personer deltaget i pagtens projekter.

Dermed er Teknologipagten godt på vej mod de

1.000.000 deltagere.

Teknologipagtens sekretariat forventer – på

baggrund af projekternes egne estimater – om-

kring 765.000 deltagere i projekter under pag-

ten i løbet af 2020. Hermed forventes det at

samlet set omkring 1,6 mio. vil have deltaget i

et af Teknologipagtens projekter ved udgangen

af 2020, jf. figur 3.

Da mange projekter afsluttes i 2020, forventes

det p.t., at aktiviteten i 2021 og 2022 vil være

noget lavere end i de tidligere år.

Figur 2: Forventet kumuleret deltagelse i Teknologipagtens projekter i hele peri-oden 2018-2020 i forhold til målsætnin-ger

Anm.: Afrundet til hele tusinder. Forventet deltagelse for hele perioden er opgjort pr. 31/12 2019 Kilde: Teknologipagtens Sekretariat

Figur 3: Forventet deltagelse i projek-terne pr. år og kumuleret, 2018-22

Anm.: Afrundet til hele tusinder. Kilde: Teknologipagtens Sekretariat

4 Deltagere kan deltage i flere projekter under Teknologi-pagten. Tallene skal derfor ikke tolkes som et unikt delta-gerantal, men som deltagereksponering. Kurven i figur 3 bygger på en akkumulering af den forventede deltagelse i

årene 2018-2022, som projekterne selv har estimeret. Pro-jekterne opdaterer og indmelder løbende deltagertal til se-kretariatet i projekternes levetid.

150.000

1.000.000

1.642.000

Oprindeligmålsætning

Ny målsætning Forventetdeltagelse

430.000 446.000

765.000

145.000 134.000

876.000

1.642.0001.786.000

1.920.000

0

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

2018 2019 2020 2021 2022

Forventet deltagelse i projekter det enkelteår

Aggregeret deltagelse over tid

7

Pejlemærke 2: 350 virksomheder skal en-

gagere sig i Teknologipagtens projekter i

20205

Teknologipagten havde oprindeligt et mål om

deltagelse af 250 virksomheder, som enten

skulle deltage i selve pagten eller være part-

nere. Det er senere blevet hævet til 350, jf. figur

4.

Dette mål blev allerede opfyldt med 351 delta-

gende virksomheder ved udgangen af 2019.

Dette er en stigning på 58 nye virksomheder det

seneste år, jf. figur 5.

I boksene på næste side gives to eksempler på

projekter i pagten, der skal få flere unge til at

interessere sig for STEM via forskellige virke-

midler – henholdsvis naturvidenskabelige ek-

sperimenter og virtual reality.

Figur 4: Antal virksomheder der deltager i Teknologipagtens projekter i perioden, 2018-2020 i forhold til målsætninger

Anm.: Antal virksomheder er opgjort pr. 31/12 2019 Kilde: Teknologipagtens Sekretariat

Figur 5: Udvikling i deltagende virksom-heder 2018-19

Kilde: Teknologipagtens Sekretariat

5 Disse tal indeholder både virksomheder som er registreret som partnere og deltagere i projekterne. I denne samlede opgørelse tælles dog kun unikke aktører – dvs. specifikke

virksomheder som er med i flere forskellige projekter enten som partner og/eller deltager, tælles kun med én gang.

250

350 351

Oprindeligmålsætning

Ny målsætning Status pr. 31/12-2019

293

351

250

270

290

310

330

350

370

Pejlemærke 2: 350 virksomheder skal engagere sig iTeknologipagtens projekter i 2020

Deltagende virksomheder

8

Målsætning 2: Flere skal uddanne sig

inden for STEM

Teknologipagten blev oprettet med en målsæt-ning om, at flere skal uddanne sig inden for STEM. Det har et forholdsvist langt sigte og er vanskeligt at vurdere blot to år efter pagtens start. Ændringer i uddannelsestendenser er på-virket af mange faktorer, fx har uddannelses-valg et langt aftræk, før ændringer kan observe-res. Der går en årrække fra studerende starter

på en uddannelse, til de er færdige, mens æn-drede uddannelsesvalg gennem påvirkning af grundskole og gymnasieelever har endnu læn-gere sigte. Derfor vil der i pagtens første leveår ikke kunne måles direkte på, hvordan det går med pejlemærkerne 3 og 4, som blev oprettet med pagten, og som handler om, at 20 pct. flere gennemfører STEM-uddannelser om ti år.

Masseeksperimentet Ansvarlig projektpartner: Astra Masseeksperimentet er et landsdækkende ek-speriment, der gennemføres hvert år på grund-skoler og ungdomsuddannelser i naturviden-skabsfestivalugen. Her er ca. 35.000 elever med til at eksperimentere og indsamle data til et forsk-ningsprojekt, som udføres i samarbejde med en udvalgt forskningsinstitution. Eksperimentet er med til at skabe ny viden og giver samtidig ele-verne indsigt i at bruge den naturvidenskabelige metode. Foreløbig læring ifølge projektet: Masseeksperimentet samarbejdede i 2019 med den nationale kortlægning af plastforurening, og eleverne indsamlede i alt 374.082 stykker plast i naturen. Via indsamling, undervisningsmateriale og faglig viden om plast blev eleverne klogere på, hvad plast er og hvordan plast påvirker og forurener naturen. Resultaterne blev offentlig-gjort i medierne den 27. januar 2020. Man kan læse mere og downloade en resultatrapport via dette link: https://naturvidenskabsfesti-val.dk/mx/2019/resultater Temaet for Masseeksperimentet 2020 vil være ”Store opdagelser”. Her vil eksperimentet foku-sere på forskerne bag de store opdagelser i hi-storien, sætte fokus på nyere opdagelser og fo-kusere på de ”opdagelser”, der venter os frem-adrettet. Herudover vil temaspor arbejde med hvordan forskning har påvirket vores liv, samt hvordan nye opdagelser påvirker naturen frem-adrettet.

Styrket interesse for naturviden-skab via virtual reality Ansvarlig projektpartner: Kommunernes Landsforening Projektet undersøger om man kan styrke ele-vernes interesse for naturvidenskab ved at in-tegrere virtual reality (VR) i naturfag i udskolin-gen. Projektet har et lærerinddragende design, hvor et forløb om klimaforandringer udvikles med og afprøves i fem kommuner. VR skal skærpe elevernes naturvidenskabelige inte-resse ved at give dem en ”førstehåndsople-velse” af klimaforandringernes virkning på Grønland i et læringsforløb. Foreløbig læring ifølge projektet: Foreløbige erfaringer fra projektet viser, at VR er relativt udfordrende at bruge fra et lærerper-spektiv, både teknisk og pædagogisk. Ele-verne oplevede dog en umiddelbart øget inte-resse for emnet (i dette tilfælde klimaforandrin-ger) ved brug af VR. Der blev i vinteren 2019 igangsat en formid-lingsindsats om projektets resultater og erfarin-ger, hvor der vil blive udgivet en rapport, en række forskningsartikler og udarbejdet en op-samlende hjemmeside for interesserede aktø-rer.

9

Pejlemærke 3: 20 pct. flere danskere skal

fuldføre en ikke-dimensioneret6 videregå-

ende STEM-uddannelse om 10 år

Teknologipagten blev etableret i 2018, og dens

initiativer har derfor først haft indflydelse på

tilgangen til STEM uddannelserne derefter. Da

det tager 2-5 år at fuldføre en videregående

uddannelse, forventes Teknologipagten og

andre påvirkninger tidligst at have begyndende

indflydelse på fuldførelsestallet fra 2021. En

ændring i de studerendes uddannelsesvalg mod

øget optag på STEM-uddannelser kan endvidere

forventes at tage tid. Målsætningen om, at 20

pct. flere skal gennemføre en videregående

STEM-uddannelse, skal lægges oven i det antal,

som – på baggrund af tilgangen i 2018 – forven-

tes at gennemføre en STEM-uddannelse uden

Teknologipagten.

6 Dimensionerede uddannelser er uddannelser, hvor der er fastsat loft over optaget. Det kan fx være pga. ledighed

blandt dimittenderne. Ikke-dimensionerede uddannelser re-fererer til uddannelser, hvor uddannelsesinstitutionerne frit kan fastsætte kapaciteten for optaget.

Figur 6: Forventet udvikling i fuldførte personer fra videregående STEM-ud-dannelser med og uden målsætning

Anm: Antal fuldførte er danskere, der fuldfører ikke-dimensio-nerede STEM erhvervsakademiuddannelser, professionsba-chelorer og kandidatuddannelser mv. Antal fuldførte for 2021 og senere er forventede værdier, beregnet på baggrund af antal fuldførte i 2018 og tilgangen til uddannelserne i 2015-2018. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik .

Figur 7: Tilgang til ikke-dimensionerede videregående STEM uddannelser 2008-18 i alt og fordelt på køn

Amn: Opgørelsen viser udviklingen i tilgangen af danskere til ikke-dimensionerede uddannelser Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

2018 2021* 2028*

Teknologipagtmålsætning (20 procent flere i 2028)

Forventet antal fuldførte uden målsætning

Antal fuldførteAntal fuldførte

20 procentmålsætning

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Kvinder Mænd I alt

10

I 2018 fuldførte knap 7.600 en ikke-dimensione-

ret videregående STEM uddannelse. Fra og med

2021 forventes der ifølge en opdateret frem-

skrivning - alt andet lige og uden Teknologipag-

ten - hvert år at være ca. 8.100 danskere, der

gennemfører en ikke-dimensioneret videregå-

ende STEM uddannelse, jf. figur 6. Teknologi-

pagtmålsætningen er 20 pct. oven i dette, hvil-

ket svarer til, at godt 1.600 flere danskere i 2028

gennemfører (afslutter) en ikke-dimensioneret

videregående STEM uddannelse, end i 2021.

Som et beregningsteknisk eksempel vil bl.a. en

lineær indfasning frem mod 2028 svare til, at ca.

5.000 flere fuldfører en videregående STEM-ud-

dannelse frem mod 2028.

På grund af forsinkelsen i opgørelsen af fuld-

førte anskues udviklingen i tilgangen for videre-

gående ikke-dimensionerede STEM uddannel-

ser for at få et billede af de seneste tendenser.

Opgørelsen kan give indikation af, om udviklin-

gen går den rigtige vej. Tilgangen på ikke-di-

mensionerede videregående STEM uddannel-

ser er steget med 80 pct. fra 2009 til 2018, jf.

figur 7. Stigningen for alle ikke-dimensionerede

videregående uddannelser var på 46 pct. Den

store stigning i tilgangen skete primært i årene

2009-2016. Herefter var udviklingen mindre

markant. Senest sås en stigning på omkring 1

pct. fra 2017 til 2018. Det svarer til ca. 137 flere

nye studerende i 2018 end året før. I perioden

2009 til 2018 har efterspørgslen efter visse

STEM-kompetencer været stigende.7

Figuren viser samtidig, at det igennem hele pe-

rioden fra 2009-2018 er flest mænd, der påbe-

gynder en videregående STEM-uddannelse. Op-

taget har dog været stigende for både mænd og

kvinder. Kvinder som andel af det samlede op-

tag på videregående ikke-dimensionerede

STEM-uddannelser er en anelse højere i 2018

end i 2009, men udgør fortsat et mindretal med

godt 25 pct. af optaget i 2018. Kvinder i STEM vil

være et særligt indsatsområde i Teknologipag-

ten i 2020.

7 Jf. Højbjerre Brauer Schultz (2018): Virksomheders efter-

spørgsel efter STEM-kompetencer.

Ingeniør-rollemodeller Ansvarlig projektpartner: Engineer the Future Engineer The Future er en alliance mellem tek-nologistærke virksomheder, uddannelsessteder og organisationer. Alliancen arbejder for at styrke børn og unges teknologiske dannelse, styrke ingeniørernes image og komme manglen på ingeniører, IT-uddannede og naturvidenska-belige kandidater til livs. Dette gøres gennem konkrete indsatser såsom branding-kampagner, en ”Book en ekspert” besøgsordning og det na-tionale program ”Engineering i skolen”. Engineer the Future gennemførte i 2019 en rollemodels-kampagne med det budskab, at det er attraktivt at være ingeniør, og at man med en ingeniørud-dannelse i rygsækken kan forandre verden og skabe løsninger på aktuelle samfundsproblemer såsom klimakrisen.

Foreløbig læring ifølge projektet:

Rollemodelkampagnen fik i 2019 midler fra Tekno-logipagten til at komme ud til flere unge, end det ellers var muligt. Det betød, at 80% af de 15-24-årige blev eksponeret for kampagnens budskab om, at det er attraktivt at være ingeniør. Analyser og fokusgrupper, der lå til grund for kampagnen, viste, at ”purpose” - og det at finde løsninger på klimaudfordringen - er en stærk motivator for Ge-neration Z og i endnu højere grad for de unge i Generation Alpha (der er født med den nye tekno-logi). Analyserne viste også, at de unge - ud over ”pur-pose” - skal kunne se sig selv i faget og i den iden-titet, de forbinder med at være ingeniør. Kvantita-tive og kvalitative evalueringer af kampagnens elementer har vist, at kampagnen har formået at forene disse elementer og dels gøre unge nysger-rige på en ingeniøruddannelse, dels give flere lyst til at læse til ingeniør. Hertil kommer, at op imod 25% af de unge, som starter på et ingeniørstudie og kender til kampagnen, mener, at den har haft positiv indflydelse på deres studievalg.

11

Pejlemærke 4: 20 pct. flere skal fuldføre en STEM-erhvervsuddannelse om 10 år

STEM-erhvervsuddannelserne dækker fx elek-

triker, mekaniker og datatekniker.8 Der har fra

2013/2014 til 2018/2019 været en stigning i til-

gangen til STEM-erhvervsuddannelserne på

knap 1.700 svarende til en stigning på godt 14

pct., jf. figur 8.9 Det skal ses i sammenhæng med

et samlet fald i tilgangen til erhvervsuddannel-

ser og i antallet af gennemførte hovedforløb på

erhvervsuddannelserne. Dette er blandt andet

påvirket af EUD-reformen fra 2015, som ind-

førte adgangskrav for optag på erhvervsuddan-

nelse. Dette krav ramte især SOSU-uddannel-

serne (der findes under ”øvrige uddannelser”).

Derudover er tilgangen til den pædagogiske as-

sistent uddannelse (PAU), som også er placeret

under ”øvrige uddannelser”, blevet reduceret

ifm. senere års dimensioneringsaftaler. Den pri-

mære forklaring på, at andelen af STEM-elever

generelt er højere i de senere år, er dermed, at

8 Afgrænsningen af STEM-erhvervsuddannelser er foreta-get efter samme definition som benyttes af OECD på de vi-deregående uddannelser.

tilgangen til SOSU og PAU er faldet, mens tilgan-

gen til STEM-uddannelserne er steget. Antallet

af studerende på erhvervsuddannelserne er ge-

nerelt faldende, mens antallet af unge, der til-

går og fuldfører en STEM-uddannelse, er om-

trent status quo siden 2017/18.

Andelen af mænd på STEM-erhvervsuddannel-

serne er langt højere end andelen af kvinder.

Det skyldes, at kvinder primært vælger uddan-

nelser inden for hovedområdet ”Omsorg, sund-

hed og pædagogik”, som ikke er kategoriseret

som STEM-uddannelser (de største uddannel-

ser på området er de to SOSU-uddannelser og

den pædagogiske assistentuddannelse).

I 2018-19 udgjorde kvinder kun 12 pct. af de

omkring 13.400 erhvervsskoleelever, der star-

tede på en STEM-erhvervsuddannelse. Antallet

af kvinder på STEM-erhvervsuddannelserne har

været svagt stigende over en femårig periode,

men kun med få procent.

Der indgår i alt 52 erhvervsuddannelser i STEM-definitio-nen under hovedområderne ”teknologi, byggeri og trans-port” og ”fødevarer, jordbrug og oplevelser”. 9 Stigningen i tilgangen er fra 2017-18 til 2018-19 fra 36 pct. til 37 pct. og fuldførelsen fra 31 pct. til 35 pct.

Figur 8: Tilgang til erhvervsuddannel-sernes hovedforløb 2013-2019, antal elever

Anm.: Afrundet til nærmeste hundrede. Med hovedforløb menes den afsluttende del af erhvervsud-dannelsen, hvor eleven har en uddannelsesaftale med en virk-somhed. Kilde: Børne og Undervisningsministeriet

Figur 9: Fuldførte på erhvervsuddannel-sernes hovedforløb 2013-2019, antal ele-ver

Anm.: Afrundet til nærmeste hundrede. Med hovedforløb menes den afsluttende del af erhvervsud-dannelsen, hvor eleven har en uddannelsesaftale med en virksomhed. Kilde: Børne og Undervisningsministeriet

11.800 12.100 11.100 12.500 13.500 13.400

32.000 31.700

27.500 25.600 23.700 23.100

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

40.000

45.000

50.000

STEM-uddannelser Øvrige uddannelser

9.200 9.400 9.400 9.200 9.400 9.500

26.600 25.700 25.40023.100 21.100

17.200

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

40.000

STEM-uddannelser Øvrige uddannelser

12

Flere piger i STEM – 13-18 år Ansvarlig projektpartner: High5Girls Ved hjælp af frivillige kvindelige rollemodeller og mentorer tilbydes hackatons og mentorfor-løb for piger i alderen 13-18 år. Året afsluttes med en sommercamp. Herudover tilbyder pro-jektet en årlig masterclass for undervisere, po-litikere og virksomheder, hvor bl.a. forskere in-spirerer til, hvad der kan gøres for at løse ud-fordringen om at få flere kvinder i STEM. Bag projektet står kvinder uddannet inden for STEM, der har arbejdet i det private erhvervsliv i mange år og dermed kender de udfordringer, kvinder kan møde. Ud fra FN’s verdensmål ar-bejdes med et iværksætterforløb: fra problem til pitch. Pigerne trænes i at springe ud på ”dybt vand”, hvorved selvtilliden trænes. Foreløbig læring ifølge projektet: High5Girls har i efteråret 2019 intensiveret jag-ten på strategiske samarbejdspartnere for der-igennem at komme bredere ud med deres agenda målrettet piger og STEM. Af seneste nye samarbejdspartnere kan nævnes det nati-onale HC Ørsted 2020 projekt. Herudover har High5Girls i 2019 udvidet sit geografiske ar-bejdsområde via udvikling af en pige-hackaton i Region Nordjylland, og dette er sket i samar-bejde med Create AAU og diverse gymnasier og skoler i Aalborg området. I foråret 2020 af-holder High5Girls hackaton for piger i Helsin-gør, i tæt samarbejde med Danmarks Tekniske Museum.

eHood Ansvarlig projektpartner: Esport Danmark Med esport som omdrejningspunkt skal projektet eHood få udsatte unge i boligområder væk fra gaden og samtidig give dem faste rammer, hvor de kan udvikle sig i en positiv retning; herunder motivere dem til at tage en uddannelse inden for IT og/eller IT-relaterede erhvervsuddannelser. I samarbejde med Foreningen Nydansker, kom-muner og udvalgte partnere vil projektet eHood søge at styrke de unges interesse for relevante uddannelsesudbud samt et arbejdsmarked, der forudsætter en teknisk forståelse, samarbejds-evner og stabilitet. Positiv indflydelse fra esport-aktiviteter samt andre unge, instruktører og fag-folk skal sikre en sund udvikling for de involve-rede unge. Foreløbig læring ifølge projektet: I 2019 blev det første hold med eHood i Hvidovre Kommune afsluttet, og et nyt hold i en anden del af kommunen er nu under opstart. Forventnin-gen er at kunne starte nye hold i 2-3 kommuner i løbet af foråret 2020. Resultaterne viser at drengene – og de 2 piger, der kom med de sidste par måneder – i løbet af forløbet er gået fra at være meget lidt modtage-lige/interesserede i undervisning, læring, kollek-tive beskeder, samarbejde osv., til efter ganske få måneder at kunne se værdien i at være aktive i skolen, samarbejde om tingene, have respekt for andre, og i at spise rigtigt, sove nok og få be-væget sig. Og alt imens at de er blevet rigtigt gode til at game. De, der har kunnet se værdien i det, har haft lek-tiehjælpere og mentorer på, og det har også gi-vet gode resultater. Primo februar 2020 vil ana-lysebureauet Analyse&Tal være færdige med den kvalitative analyse af forløbet, som Bikuben-fonden har været med til at finansiere.

13

Målsætning 3: Flere skal anvende STEM i job I Teknologipagtens målsætning om, at flere skal

anvende STEM i job, sættes der fokus på ar-

bejdsstyrkens og befolkningens STEM-kompe-

tencer.

Pejlemærke 5: Arbejdsstyrkens STEM-kompetencer skal være blandt Europas bedste

Eurostat har tidligere opgjort, hvor stor en an-

del videregående STEM-uddannede udgjorde af

arbejdsstyrken i de europæiske lande. I stedet

ses nu på en indikator for, hvor mange nyud-

dannede, der har gennemført en videregående

STEM-uddannelse, og som tilgår arbejdsmarke-

det (her målt som de 18-40-årige i arbejdsstyr-

ken). Andelen udgør 1,1 pct. i 2016. Danmark

har dermed en høj placering, kun overgået af

Slovenien, Irland og Frankrig. Danmark ligger på

niveau med Finland, men et pænt stykke over

de øvrige nordiske lande samt EU-gennemsnit-

tet.

Pejlemærke 6: Danskernes evner til pro-

blemløsning med IT skal ligge på niveau

med de nordiske lande

Som en indikator på danskernes evne til pro-

blemløsning med IT anvendes DESI-opgørel-

sen10, hvor basale digitale færdigheder og avan-

cerede digitale færdigheder opgøres. Danmark

ligger i denne opgørelse endnu ikke på niveau

med de nordiske lande, jf. figur 11. Mens de ba-

sale digitale færdigheder i Danmark stort set er

på niveau med gennemsnittet for de nordiske

lande, ligger Danmark med knap 26 pct. under

det nordiske gennemsnit på godt 29 pct. af be-

folkningen, når det kommer til de avancerede

digitale færdigheder.

10 DESI-tal er en opgørelse, som Europa-Kommissionens Digital Economy and Society Index (DESI), laver af EU-lan-denes digitalisering på baggrund af 44 indikatorer inden for

udbredelse af bredbånd, borgernes digitale kompetencer, borgernes brug af internettet, integration af digital teknologi i virksomheder samt digitalisering i det offentlige.

Figur 10: STEM-dimittender fra videregående uddannelser opgjort som andel af ar-bejdsstyrken (18-40-årige), 2016

Anm.: EU-lande opgjort ekskl. Bulgarien, Cypern, Kroatien og Luxembourg, og inkl. Norge Kilde: OECD

0,00%

0,20%

0,40%

0,60%

0,80%

1,00%

1,20%

1,40%

14

Figur 11: De europæiske befolkningers digitale kompetencer i 2019

Anm.: Opdelt i ”Basale digitale færdigheder” (Internet User Skills) og ”Avancerede digitale færdigheder” (Advanced Skills and Development). Kilde: Eurostat, DESI-dimension ”Human Capital”, 2019.

Figur 12: Virksomheder, der forgæves har forsøgt at rekruttere hhv. medarbejdere med STEM-baggrund og medarbejdere med anden baggrund, pct. af stillingsopslag, opdelt på landsdele. 2. halvår 2018 og 2. halvår 2019

Kilde: Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Rekrutteringssurvey

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0

80,0

90,0

Basale digitale færdigheder Avancerede digitale færdigheder

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

Fyn

Ho

ved

stad

en

No

rdjy

llan

d

Sjæ

llan

d

Syd

jylla

nd

Ves

tjyl

lan

d

Øst

jylla

nd

Hel

e la

nd

et Fyn

Ho

ved

stad

en

No

rdjy

llan

d

Sjæ

llan

d

Syd

jylla

nd

Ves

tjyl

lan

d

Øst

jylla

nd

Hel

e la

nd

et Fyn

Ho

ved

stad

en

No

rdjy

llan

d

Sjæ

llan

d

Syd

jylla

nd

Ves

tjyl

lan

d

Øst

jylla

nd

Hel

e la

nd

et

Ho

ved

tota

l

Andre stillinger STEM - Faglært STEM - Videregående udd. Hovedtotal

2.Halvår 2018 2.Halvår 2019

15

Pejlemærke 7: Ingen omfattende rekrutte-ringsudfordringer af STEM-kompetencer om 10 år

Andelen af virksomheder, der har rekrutteret

forgæves, er generelt faldet fra 2. halvår 2018

til 2. halvår 2019. Det gælder stort set alle lands-

dele og alle uddannelsesniveauer. Den samlede

forgæves rekrutteringsrate er således faldet fra

23 pct. i opgørelsen fra december 2018 til 20

pct. i december 2019.

Det er i øvrigt en vurdering, der understøttes af

Det Økonomiske Råd i efteråret 2019.11 Der er

der dog fortsat udfordringer, i særlig grad i for-

hold til STEM-faglærte, hvor 27 pct. af de ad-

spurgte virksomheder har rekrutteret forgæves,

og i forhold til STEM-kandidater, hvor det er til-

fældet for 20 pct. af virksomhederne.

For STEM-uddannede er der i højere grad regio-

nale variationer i den forgæves rekruttering.

Disse forskelle er dog mindsket fra 2. halvår

2018 til 2. halvår 2019.

Det bemærkes, at tallene ikke siger noget om,

hvorvidt ændringer i rekrutteringsforsøg skyl-

des, at udbuddet af medarbejdere stiger eller at

efterspørgslen falder, fx pga. færre ordrer eller

fordi job nedlægges, automatiseres eller flytter

ud af landet.

På arbejdsmarkedsbalancen.dk fremgår det, at

de STEM-erhvervsgrupper, der er præget af

”omfattende mangel på arbejdskraft”, er elek-

triker, mekaniker samt programmør og system-

udvikler.12 Programmør og elektriker har været

en udfordring siden 2017 og mekaniker siden 2.

halvår 2019. Maskiningeniør, tømrer og VVS-

montør er STEM-erhvervsgrupper, som er for-

svundet fra listen i løbet af 2019.

11 I ”Dansk Økonomi” fra efteråret 2019 angives det, at: "Presset på arbejdsmarkedet ser ud til at være aftaget med en svagt stigende ledighed gennem 2019 og færre virksom-heder, der melder om produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft. Samtidig er erhvervenes forvent-ninger til både beskæftigelse og omsætning faldet de sene-ste måneder.” Også Økonomisk Redegørelse fra december 2019 har et afsnit om ’Aftagende pres på arbejdsmarkedet’.

12 Omfattende mangel på arbejdskraft betyder, at der er problemer med rekruttering i et flertal af regionerne de se-neste år, og hvor ledigheden på landsplan er lav. Se mere på https://arbejdsmarkedsbalancen.dk/

IT til Alle (ITTA) Ansvarlig projektpartner: Dansk IT Ambitionen med projektet ITTA er at skabe et massivt kompetenceløft hos den store gruppe borgere med svage eller ingen it-kundskaber (ca. 1 mio. mellem 15-65 år). Med et dynamisk kompetencebaro-meter som omdrejningspunkt, skabes en scanning og et træningskoncept, der rækker ud til alle på en målrettet og motiverende måde. Samtidig skabes fundamentet for den livslange læring. Det unikke ved ITTA er, at løsningen er en national og åben platform, der binder alle initiativer, projekter og trænings-udbydere/-aktører inden for digital kompetenceudvikling sammen med borgere og virksomheder. Ge-vinsten er øget digitalisering som gavner virksomhedernes konkurrencekraft, samfundets velstand og den enkelte borger. Foreløbig læring ifølge projektet: Projektet er fortsat under udvikling og der arbejdes intensivt med ud-vikling af en særskilt ITTA-pilot, der kan formidle og synliggøre nødvendigheden af projektet. En pilot af ITTA vil være klar og blive præsenteret til OffDig Konferencen i Aarhus 18-19. marts 2020. Der arbejdes fokuseret med at rejse midler til både pilot og hovedprojekt samt med at skabe en kreds af dedikerede samarbejdspartnere. Herudover afsøges danske fondes interesse i at allokere midler til en bred IT-opkvalificeringsindsats. Sideløbende køres samarbejdsorienteret dialog med tilsvarende ini-tiativer, der beskæftiger sig med samme interessefelt og problemstilling, herunder HK Privat og Net-company/Digital Dogme, som ligeledes agiterer for et generelt løft af dansk arbejdskrafts digitale kom-petencer. Projektet oplever opbakning fra eksempelvis SMV Danmark, AOF og Pension Danmark.

16

Hvad sker der i pagten?

Teknologipagtens sekretariat har i 2019 haft fo-

kus på dels at udbrede kendskabet til pagten via

en række konferencer, arrangementer og kam-

pagner, dels at få flere deltagere med om bord.

Herudover har sekretariatet lagt kræfter i at ud-

vikle den tværgående indsats i pagtens målsæt-

ninger, der handler om måling og evaluering af

projekter med henblik på at sikre et højt videns-

niveau i sekretariatet og blandt projekterne om

udfordringer, muligheder og succesfulde meto-

der i arbejdet med STEM-kompetencer.

Sekretariatet har igangsat en række konkrete

initiativer gennem økonomisk støtte til evalue-

ringer og projekter. Fx kan nævnes:

• Støtte til to brobygningsforløb – indsatser

målrettet tiltrækning af STEM-studerende

til videregående uddannelser

• Støtte til tre indsatser målrettet piger i

STEM

• Støtte til tre indsatser for at få flere unge til

at vælge en STEM erhvervsuddannelse

• Støtte til fire indsatser for at opkvalificere

underviseres STEM-relaterede undervis-

ning

• Igangsætning af kampagne målrettet for-

ældre

• Udbud af midler til evaluering af tre projek-

ter

• Udbud af midler til støtte for eksisterende

STEM kommunikationskampagner

• Lancering af Teksperimentets hjemmeside

www.teksperimentet.dk og gennemfø-

relse af 40 projektforløb i mellemtrinsklas-

ser i fire kommuner (se mere på side 20).

Projekter og ambassadører i pagten

En væsentlig del af Teknologipagten er de

mange projekter, som pagten består af, og som

alle er igangsat for at styrke danskernes tekni-

ske og digitale kompetencer. Et projekt kan

spænde mellem alt fra en konference, over en

kampagne og til et uddannelsesforløb eller

mentorordning.

Pr. 31. december 2019 var 108 projekter i Tek-

nologipagten, jf. figur 13. Det er en stigning på

omkring 30 projekter i løbet af 2019.

Figur 13: Udvikling i antal projekter i Teknologipagten fra 2018-2019

70

7679

88 8892 92 92

97101

106 108 108

60

70

80

90

100

110

120

17

Desuden har Teknologipagten ved udgan-

gen af 2019 tilknyttet 33 ambassadører.

Det er to flere end i 2018. Ambassadø-

rerne har forpligtet sig til at gøre en ekstra

indsats for at udbrede kendskabet til Tek-

nologipagten. Ambassadørerne repræ-

senterer overvejende en organisation el-

ler en uddannelsesinstitution.

I 2019 var det et særligt fokuspunkt for

Teknologipagtens sekretariat at engagere

ambassadørerne i at udbrede kendskabet

dels til projekter i pagten, der succesfuldt

fremmer teknisk og digital opkvalificering

af STEM-uddannede i SMV’er, dels til pag-

tens løbende kommunikationsarbejde. I

den forbindelse blev afholdt en ambassa-

dørevent i Dansk Industri i foråret 2019

med 72 deltagere og et ambassadørkon-

cept blev udviklet for at sætte ambassa-

dørerne bedst muligt i spil.

Deltagere i pagtens projekter

I alt 829 aktører har deltaget i Teknologi-

pagten i perioden 2018-19, enten som

partner eller deltager. Hermed menes ak-

tører, som enten indgår i et projekt eller

er bidragyder til et projekt. Især virksom-

heder og uddannelsesinstitutioner er

vægtige grupper i Teknologipagtens ak-

tørlandskab, jf. figur 14.

Sammenlignet med 2018, hvor antallet af

aktører var 619, er det især uddannelses-

institutioner og i nogen grad kommuner,

hvis andel er øget i 2019. Fx er 127 nye ud-

dannelsesinstitutioner kommet til i 2019.

Geografisk fordeling af pagtens projekter

Af Teknologipagtens 108 projekter, er 44

projekter (41 pct.) landsdækkende. De

landsdækkende projekter understøtter

en bred dækning. Af de ikke-landsdæk-

kende projekter er der overvejende flest

projekter i Hovedstadsområdet. Region

Nordjylland og Region Sjælland er de to

regioner, der har færrest ikke-landsdæk-

kende projekter, jf. figur 15.

Figur 14: Fordeling af deltagende aktører i Teknologipagtens projekter pr. 31/12-2019

Figur 15: Geografisk fordeling af Teknologi-pagtens projekter pr. 31/12-2019 efter antallet af ikke-landsdækkende projekter

351

81

226

17

86

365

Virksomheder OrganisationerUddannelsesinstitutioner FondeKommuner RegionerAndet

18

Projekternes fokus

Et flertal af pagtens 108 projekter har som fokus

at styrke interessen og kompetencerne inden

for teknologi og IT/digitalisering. Resten har et

mere specifikt fokus på naturvidenskab, ingeni-

ørkundskaber eller matematik, jf. figur 16.

Dette er stort set samme fordeling som ved ud-

gangen af 2018.

Målgruppen for projekterne

55 pct. af de 108 projekter har grundskolen som

primær målgruppe, knap 25 pct. ”øvrige” pro-

jekter er målrettet hele befolkningen og knap

15 pct. henvender sig til ungdomsuddannel-

serne, jf. figur 17. Sammenlignet med 2018 er

det især de bredt målrettede indsatser og i no-

gen grad indsatser målrettet ungdomsuddan-

nelser, hvis andele i projektporteføljen er ste-

get. Der er fortsat forholdsvis få projekter mål-

rettet efter- og videreuddannelse, videregå-

ende uddannelser og opkvalificering af undervi-

sere. Bemærk, at denne opgørelse ikke siger no-

get om, hvor mange fra hver målgruppe de en-

kelte projekter kommer i kontakt med.

Figur 16: Projekternes STEM-fokus pr. 31/12-2019

Figur 17: Projekternes fordeling efter mål-

gruppe pr. 31/12 2019 (andel af samlet antal pro-

jekter)

28%

72%

Generelt STEM-fokus Specifikt STEM-fokus

28%

32%

13%

17%

10%Teknologi

IT og digitalekompetencer

Ingeniørkundskaber

Naturvidenskab

Matematik

55,1%

14,7%

2,2%

2,7%

0,4%

24,8%

Grundskolen Ungdomsuddannelser

Videregående uddannelser Undervisere

Efter-/videreuddannelse Øvrige

19

Projekternes fordeling på Teknologipagtens strategiske områder

En anden måde at opgøre projekterne på er ef-

ter fordeling i forhold til Teknologipagtens stra-

tegiske områder. Da projekterne kan have fokus

på mere end ét af Teknologipagtens syv fokus-

områder, summerer ikke alle fordelinger til 100

pct. Størstedelen af projekterne har fokus på at

få flere til at tage en STEM-uddannelse, mens en

mindre del omhandler teknisk og digital opkva-

lificering.

Figur 18: Projekternes fordeling på Teknologipagtens strategiske områder

Strategiske indsatsom-råder

20 pct. flere med STEM-uddannelse (EUD+VU) Mere teknisk og digital opkvali-ficering

Begge områder

Antal af pagtens projekter

76 16 16

Andel af pagtens projekter

70% 15% 15%

De 7 kon-krete fo-kusområ-der

1) Mere in-spirerende uddannel-ses- og er-hvervsvej-ledning med virksom-hedsinvolve-ring

2) Særlig fo-kus på flere faglærte med STEM-kompeten-cer

3) Flere kvinder i STEM

4) Mere in-spirerende undervis-ning i STEM-relaterede emner med virksom-hedsinvol-vering

5) Opkva-lificering internt i virksom-hederne

6) Opkva-lificering af STEM-uddan-nede i SMV'er

7) Op-kvalifi-cering af lærere og un-dervi-sere

Antal af pagtens projekter

33 5 12 64 12 6 22

Andel af pagtens projekter

31% 5% 11% 59% 11% 6% 20%

Anm. Fordelingerne summer ikke til 100 pct., da projekterne kan have fokus på mere end et af de syv fokusområder.

20

Prioriteter i 2020

Temaer i 2020

Under Teknologipagtens strategiske indsatsom-

råder vil sekretariatet i 2020 sætte særligt fokus

på:

• Indsatser for at få flere piger og kvinder til

at vælge en STEM-uddannelse

• Indsatser med fokus på klima og bæredyg-

tighed, der kan tilskynde flere til at vælge

en STEM-uddannelse

• Videreudvikling af initiativet ”Teksperi-

mentet” (se boksen nedenfor)

• Indsatser for at understøtte teknologisk og

digital opkvalificering af folk i job.

Nyt fokus i sekretariatet

I 2020 foretager Teknologipagtens sekretariat

et strategisk skift i sin måde at arbejde på. Mens

sekretariatet i det første halvandet år har lagt et

stort arbejde i at udbrede viden om Teknologi-

pagten og få nye ambassadører, virksomheder

og projekter om bord, vil sekretariatet nu oppri-

oritere at øge den værdi, som pagtens deltagere

får ud af deres medlemskab og deltagelse i pag-

ten. Ud over de tematiske prioriteter vil der der-

for være en særlig indsats for at understøtte

bl.a. øget synlighed, styrket netværk og samar-

bejdsrelationer mellem projekterne gennem

målrettede events og markedsføring, samt øget

kvalitet gennem at tilvejebringe og formidle ny

og relevant viden. Teknologipagtsekretariatet

vil derudover udføre evalueringer i 2020, der

har fokus på merværdi.

Afholdelse af en række symposier vil være en ny

central aktivitet i dette arbejde. Projektpart-

nere i Teknologipagten og andre interessenter

på området kan deltage i symposierne. Ved

symposierne deles viden og erfaringer, og der

gennemføres workshops med det formål at få

deltagernes forslag til, hvordan de gennem

samarbejde kan løfte indsatsen inden for for-

skellige STEM-temaer.

Eksempler på øvrige indsatser

I 2020 udgiver Teknologipagten en Tech-avis til

grundskoleelever, som skal skabe STEM-enga-

gement blandt de unge. Pagten lancerer også

sin egen kommunikationskampagne rettet mod

forældre til børn i udskolingsalderen for at sikre

større interesse og tilgang til STEM-uddannel-

ser.

Endelig vil sekretariatet i 2020 videreudvikle sit

arbejde med evaluering og indsamling af erfa-

ringer fra de mange projekter i pagten. Erfarin-

gerne vil løbende blive formidlet ved arrange-

menter og på Teknologipagtens hjemmeside,

www.teknologipagten.dk.

Teksperimentet Ansvarlig projektpartner: Teknologipagtens Sekretariat Teksperimentet vil i 2020 blive videreudviklet med flere nye forløb og udbredt til flere skoler. Teksperimentet er et videobåret undervisningsmateriale rettet mod mellemtrinselever og lærere i grund-skolen. Teksperimentet giver eleverne mulighed for med teknologi at forholde sig til samt afprøve og ud-vikle kreative løsninger på problemer fra virkeligheden. Materialet er niveauinddelt, så både nybegyndere og øvede kan prøve kræfter med teknologi og problemløsning. Teksperimentet læner sig op ad udvalgte kompetenceområder i forsøget med teknologiforståelse i grundskolen, herunder i særdeleshed digital de-sign og design-processer, computational thinking og teknologisk handleevne. Alle forløb og ressourcer kan findes på Teksperimentets hjemmeside: www.teksperimentet.dk Evaluering af Teksperimentet i 2019: Der er gennemført en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse for at opnå viden om gennemførelse, organisering og virkninger af Teksperimentet. Overordnet peger evalue-ringen på en positiv modtagelse af Teksperimentet. Både elever og lærere har haft et sjovt, anderledes og lærerigt forløb. Eleverne har opnået ny viden og færdigheder indenfor kodning, kreativitet, teknologi-forståelse og idéudvikling. Den færdige evaluering forventes offentliggjort i februar 2020.