13
rent ud VÆRDI FOR VORES KUNDER Leveringssikkerhed, kvalitet og serviceniveau har størst betydning VIIMA VANDT CSR AWARD Juryen roste bl.a. den overbevisende dokumentation af konceptets store effekt MEDARBEJDERTRIVSEL UNDERSØGT Vores medarbejdere føler generelt et stort ansvar for deres arbejdsopgaver

rent ud - dfd.dk · DFD er en servicevirksomhed, og vi skal fortsat være en værdifuld og engageret samarbejdspartner for vores kun-der, som skal kunne mærke, at vi forstår og

  • Upload
    others

  • View
    1

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: rent ud - dfd.dk · DFD er en servicevirksomhed, og vi skal fortsat være en værdifuld og engageret samarbejdspartner for vores kun-der, som skal kunne mærke, at vi forstår og

rent ud

VÆRDI FOR VORES KUNDERLeveringssikkerhed, kvalitet og serviceniveau har størst betydning

VIIMA VANDT CSR AWARDJuryen roste bl.a. den overbevisende dokumentation af konceptets store effekt

MEDARBEJDERTRIVSEL UNDERSØGTVores medarbejdere føler generelt et stort ansvar for deres arbejdsopgaver

Page 2: rent ud - dfd.dk · DFD er en servicevirksomhed, og vi skal fortsat være en værdifuld og engageret samarbejdspartner for vores kun-der, som skal kunne mærke, at vi forstår og

NYTÆNKENDE

Ved at inspirere hinanden til altid at undersøge, om

der er en bedre løsning, går vi nye veje.

FORRETNINGSFOKUS

Vores løsninger og handlinger skal skabe værdi og

være en god forretning for alle parter.

DEDIKERET

Gennem samarbejde og engagement løser vi alle opgaver

med konstruktiv energi og gensidig respekt.

D E D I K E R E T

Da vi i DFD i 2001 for første gang definerede vores kerne-værdier, satte vi egentlig bare ord på det, vi altid havde gjort. DFD er en traditionsrig virksomhed, der tror på godt købmandsskab og grundlæggende ordentlighed. Hos os har holdningen altid været den, at vi yder vores kunder en høj grad af service og professionel sparring, samtidig med at vi passer på vores medarbejdere og på den verden, der omgi-ver os. Det vil vi fortsætte med. Dog har vi måttet erkende, at verden har forandret sig, og det har vist sig nødvendigt at overveje, om vi kan gøre det endnu bedre, så vi sikrer, at DFD også i fremtiden er en sund og dynamisk virksomhed. En af vores fornemste opgaver er at sikre arbejdspladser, og det kan vi kun, hvis vi bevarer en stærk position på et konkurren-cepræget marked. Det er baggrunden for, at vi besluttede at justere vores kerneværdier.

Ikke færre end 53 ledere og DFD-kulturbærere tilbragte for et års tid siden 10 intense timer i Nyborg med den ene op-gave at sætte ord på den virksomhed, DFD er i dag og skal være i fremtiden. Dagen bød på mange frugtbare diskussio-ner. Om hvem vi er, hvad vi kan, hvordan vi gør det, og hvor-dan vi gerne vil have, at omverdenen ser på os.

DFD er en servicevirksomhed, og vi skal fortsat være en værdifuld og engageret samarbejdspartner for vores kun-der, som skal kunne mærke, at vi forstår og interesserer os for deres forretning. Det skal kerneværdierne understøtte.

NYE ORD PÅ DFD'S KERNEVÆRDIERKerneværdierne handler om vores adfærd overfor hinanden som kolleger og om samarbejdet med kunderne og verden omkring os. De beskriver, hvordan vi tænker, hvordan vi handler, og hvordan vi ser os selv i en ny virkelighed.

2 · rent ud

Page 3: rent ud - dfd.dk · DFD er en servicevirksomhed, og vi skal fortsat være en værdifuld og engageret samarbejdspartner for vores kun-der, som skal kunne mærke, at vi forstår og

Bag divisioneringen ligger en vision om, at vaskerierne i høje-re grad bliver markedsspecialiserede og på den måde endnu bedre til at servicere og rådgive vores kunder og tilbyde løs-ninger, der skaber værdi for dem i netop deres branche. Det var bl.a. på den baggrund, at vi i efteråret 2015 gennemfør-te en kundetilfredshedsundersøgelse, hvor vi spurgte vores kunder, hvad der skaber værdi for dem, og hvad der driver valget af leverandør.

Den gode kundeoplevelse

I alt har 487 kunder på tværs af divisioner og forretningsom-råder besvaret det udsendte spørgeskema, og konklusionen er klar: DFD differentierer sig positivt på branchekendskab og tilpassede løsninger, og kunderne oplever stor værdi i den proaktive rådgivning.

Der tegner sig et klart billede af, at leveringssikkerhed, kvali-tet og serviceniveau er de tre områder, der har størst betyd-ning for kunderne, når de skal vælge leverandør. ”Dette er gældende for alle DFD’s forretningsområder og et tydeligt bevis på, at den gode kundeoplevelse er noget, der involverer hele DFD,” siger marketingchef Martin Kildgaard Nielsen.

Fælles opgaver og udfordringer

”Analysen viser, at vi med divisioneringen er på rette vej og har skabt et rigtig godt fundament for det videre arbejde med at øge kundetilfredsheden og loyaliteten; men også, at der stadig udestår noget arbejde for at komme helt i mål. Den er samtidig et tydeligt bevis på, hvor vigtigt det er med et stærkt kundefokus i hele organisationen, uanset om vi taler salg, kundeservice, chauffører eller produktion,” slutter Martin.

VÆRDI FOR KUNDEN Det er nu halvandet år siden, at den nye struktur i DFD faldt på plads, og det er en kærkommen anledning til at undersøge, om den også skaber værdi for kunderne.

Forestil dig, at du skulle vælge ny leverandør næste år. Hvor højt vil du vægte følgende?

Leveringssikkerhed

Serviceniveau

Kvalitet

72% 19%

63% 22%

56% 23%

10 – Meget stor betydning 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 – Slet ingen betydning Ved ikke

” Det er mere end bare et standardprodukt – DFD er også sparringspartner i forbindelse med nye produkter.” ReCa-kunde

Foto

: Nils

Hol

m C

hris

tens

en

4 · rent ud rent ud · 5

Page 4: rent ud - dfd.dk · DFD er en servicevirksomhed, og vi skal fortsat være en værdifuld og engageret samarbejdspartner for vores kun-der, som skal kunne mærke, at vi forstår og

Juryen understregede, at feltet i år var meget stærkt, og fremhævede følgende begrundelse for, at valget faldt på Viima:

”Viima har en særlig positiv effekt på miljøet. Der er tale om en positiv miljøpåvirkning på flere niveauer. Viima kombine-rer på en gang ny teknologi med positive adfærdsændringer og processer. På samme tid er Viima et inspirerende eksem-pel på, hvordan man skaber en god forretning uden, at miljø-et betaler prisen. Derudover er der en flot og overbevisende dokumentation af konceptets store effekt.”

Camilla Faaborg-Andersen fra vores marketingafdeling for-tæller:”Hele processen omkring CSR-prisen er med til at gøre det ekstra sjovt at arbejde med marketing. Det store forarbejde startede allerede i juli, hvor vi udfyldte et ansøgningsskema til CSR Fonden om, hvor effektfuld og innovativ en miljøløs-ning, Viima er.Det var en stor lettelse, da nomineringen kom i hus, og så var der ikke andet tilbage end at vente spændt på resultatet."

"Det hele kulminerede med, at Viima fik tildelt prisen ved CSR-Fondens Awardshow i Vejle den 7. oktober. Herefter er vi lykkedes med at få flot pressedækning af Viima i national radio, lokalt TV samt en lang række lokale trykte medier, fagblade og på sociale medier som LinkedIn og Facebook.Det er super fedt at opleve, at flere og flere tager den gode historie om Viima med sig. CSR-prisen er en herlig blåstemp-ling af DFD’s målrettede udviklingsarbejde for at vise, at bæ-redygtighed og samfundsansvar sagtens kan gå hånd i hånd og samtidig skabe vækst.”

VIIMA VANDT CSR ENVIRONMENT PRIZEDe Forenede Dampvaskerier var med rengøringskonceptet Viima én blandt i alt tre nominerede til årets CSR-pris i kategorien miljø.

Den 7. oktober blev CSR Fondens femte CSR Awards-

show afholdt i Vejle, og i år var temaet ”bæredygtig vækst” og

hvordan CSR kan bidrage positivt til virksomhedernes indtjening.

CSR Awards bliver uddelt til virksomheder, der har vist en særlig

evne til at kombinere deres forretning med CSR.

Foto

: Bja

rni B

. Jac

obse

n

6 · rent ud

Page 5: rent ud - dfd.dk · DFD er en servicevirksomhed, og vi skal fortsat være en værdifuld og engageret samarbejdspartner for vores kun-der, som skal kunne mærke, at vi forstår og

Den nye bygning bliver 2.500 m2 i to plan. Der vil blive indsat vaskerør og sorteringsanlæg; derfor er vi i gang med at gøre klar til isætning af chips på al vores nuværende beklædning.Vores kommende lager bliver med lagerautomater – et spændende projekt, som vi glæder os til.

Den 17. november holdt vi rejsegilde for håndværkerne og Hadstens personale. Desværre regnede det, men heldigvis var tømreren startet på taget, så det var muligt at krybe i ly. Dannebrog og to kranse blev hejst – én for hver etage. Vi havde besøg af ”Den Rullende Hotter", der serverede nogle lækre ristede pølser med brød, og der blev skyllet ned med sodavand.

Divisionschef Mette Skaarup Philipsen holdte en flot tale, hvor hun roste sit personale for deres tålmodighed og sam-arbejdet i og omkring byggeriet; det giver en del udfordrin-ger i hverdagen at drive et vaskeri midt i en stor byggeplads. Samtidig blev håndværkerne rost for deres arbejde og sam-arbejdet med vaskeriet og hinanden imellem.

Afslutningsvis dristede Mette sig til at sige, at byggeledel-sen (ingeniør Hans Erik Skaarup og DFD’s udviklingschef Lars Aasberg) havde lovet byggeriet færdigt til tiden, og at de var så skråsikre, at de havde lovet, at hvis dette ikke sker, så vil de tage tjansen som kantinedamer resten af 2016. Systuen er i gang med at designe forklæder til dem!

Det var et vellykket rejsegilde med en god stemning trods vejret.

VI BYGGER NYT VASKERI I HADSTENVi er i fuld gang med at bygge et nyt, flot industrivaskeri i Hadsten.

”Byggeriet er et rigtigt spændende projekt, der endnu engang beviser, at hvis man lægger viden og erfaring sammen, så kan man meget.” Udviklingschef Lars Aasberg

Foto

: Ras

mus

Blu

hme,

Mom

ent

Foto

grafi

8 · rent ud

Page 6: rent ud - dfd.dk · DFD er en servicevirksomhed, og vi skal fortsat være en værdifuld og engageret samarbejdspartner for vores kun-der, som skal kunne mærke, at vi forstår og

Når anlægget har fundet den korrekte hylde, markeres den ved, at en diode foran hylden lyser.

Sorteringsanlægget er indrettet med hylder med plads til 60 borgeres artikler. Når borgerens tøj første gang ankom-mer til vaskeriet, bliver det mærket med en QR-kode, som rummer information om borgerens navn og adresse samt oplysning om, hvordan tøjet skal håndteres.

Det smarte ved anlægget er, at det ved hjælp af QR-koden automatisk finder frem til den hylde, hvor borgerens ting er samlet. På den måde kan medarbejderen koncentrere sig om at folde, mens maskinen klarer sorteringen. Skulle med-arbejderen ved en fejl komme til at lægge en artikel på en forkert hylde, lyder en alarm fra anlægget, så man kan rette fejlen og lægge artiklen korrekt.

Maskinen sparer medarbejderne for tusindvis af buk og stræk i benene, da alle artikler sorteres fra et bord, som medarbejderen selv kan indstille i højden.

Vi har i Roskilde investeret i otte sorteringsanlæg, som ugentligt kan betjene ca. 3.500 borgerpakker. DFD er det første danske vaskeri, som har denne løsning, og vi er me-get stolte af vores nye anlæg – ikke mindst, fordi det gør hverdagen lettere for vores medarbejdere.

SORTERINGSREOLER GØR HVERDAGEN LETTEREI foråret implementerede vi et nyt, fuldautomatisk sorteringsanlæg på vaskeriet i Roskilde, som letter arbejdet med at håndtere borgertøj.

Foto

: Nils

Hol

m C

hris

tens

en

10 · rent ud

Page 7: rent ud - dfd.dk · DFD er en servicevirksomhed, og vi skal fortsat være en værdifuld og engageret samarbejdspartner for vores kun-der, som skal kunne mærke, at vi forstår og

St. Heddinge er et HoReCa-vaskeri og har relativ stor ton-nage på hvidt linned, som generelt ikke er særlig snavset. Det betyder, at deres vaskevand sjældent er forurenet, og derfor kan en stor del af det genbruges. Samtidig kan de vaske med minimal tilførsel af friskvand netop fordi, tøjet oftest er "rent", når det kommer fra kunden.

”Besparelserne er hovedsageligt opnået ved at benytte vo-res genbrugsvand fuldt ud,” fortæller Rasmus.”Genbrugsvandet, som kommer fra vaskerøret, benytter jeg i vores selvcentrifugerende maskiner, som traditionelt har et stort vandforbrug pr. vasket kilo. Det betyder faktisk, at jeg kun benytter friskvand i slutskyllet, hvor man tidligere brugte friskvand i det meste af vasken.”

Vaskeriet genbruger også vand fra de selvcentrifugerende maskiner; dels som skyllevand til vaskerørene, dels til op-varmning.

”Det køres gennem vores varmeveksler, så vi trækker den sidste energi ud af vandet, før det ryger i kloakken. På den måde forvarmer vi vandet til vores processor og sparer der-ved energi, da vores dampkedel ikke skal arbejde så hårdt. Dette er win-win, både for miljøet og vaskeriet, da vi afleder minimalt vand i kloakken, og så sparer vi på den naturgas, som tilføres vores dampkedel,” slutter Rasmus.

ST. HEDDINGE SPARER PÅ VANDETPå bare 5 år har teknisk ansvarlig på vaskeriet i St. Heddinge, Rasmus Skjold Pedersen, formået at reducere vaskeriets vandforbrug med næsten 60 %.

Rasmus Skjold Pedersen ved varmeveksleren, der hiver den sidste energi ud af vaskevandet, inden det udledes til kloakken.

” I 2010 lå vandforbruget på 14,5 liter pr. kilo vasket tøj, og nu er det rekordlave forbrug på bare 5,5 liter pr. kilo.”

12 · rent ud

Page 8: rent ud - dfd.dk · DFD er en servicevirksomhed, og vi skal fortsat være en værdifuld og engageret samarbejdspartner for vores kun-der, som skal kunne mærke, at vi forstår og

Pr. 1. januar 2015 overtog DFD Karma i Odense – et lands-dækkende erhvervsrenseri, der primært renser og vasker grov arbejdsbeklædning, klude og måtter.

Pr. 1. december 2015 overtog DFD Bondorph´s erhvervs-vask i Randers. De tidligere ejere fortsætter selv med vask og rens af garderobetøj til private.

Pr. 1. januar 2016 overtager DFD BD Vask, som har tre pro-duktionssteder: Et i Bjerringbro og to i Århus. Deres kunde-portefølje retter sig primært mod HoReCa-segmentet med specielt fokus på restauranter og caféer i Århus samt hotel-ler i nærområdet.

Ligeledes pr. 1. januar 2016 overtager DFD Bondes Renseri - Thor Vask A/S, som har deres produktionssted i Horsens. Deres kundeportefølje retter sig primært mod HoReCa-segmentet.

Endelig overtager vi – også pr. 1. januar 2016 Hirtshals Vask og Farveri Nordjylland ApS. Kundesegment er pri-mært fiskeindustri, HoReCa samt industrikunder.

I forbindelse med overtagelserne har vi fået omkring 35 nye medarbejdere. Vi byder dem alle velkommen i DFD og glæ-der os til et godt samarbejde.

NYE VASKERIER I DFD-FAMILIEN

ÅRHUS

RANDERS

BJERRINGBRO

HIRTSHALS

HORSENS

ODENSE

14 · rent ud rent ud · 15

Page 9: rent ud - dfd.dk · DFD er en servicevirksomhed, og vi skal fortsat være en værdifuld og engageret samarbejdspartner for vores kun-der, som skal kunne mærke, at vi forstår og

Vores lastbiler med viskestykke-logo genkendes af mange

Efter mange forslag og forskellige udkast er der endelig blevet vedtaget et nyt viskestykke-logo til vores lastbiler.

Det flotte resultat ses her på St. Heddinges nye lastbil, som lige slog et smut forbi Dyregårdsvej, så Anders Thorgaard kunne beundre den.Vores chauffører, der kører i de store lastbiler med viskestykkelogo, oplever, at der bliver lagt mærke til dem. Folk hilser på chaufførerne i trafikken, da de kan genkende lastbilerne på lang afstand.

”Folk smiler, når de ser lastbilen, og synes generelt, det er en sjov ting og en god idé.”

En chauffør har oplevet, at japanske turister havde taget billeder af bilen, mens han var inde hos en kunde.

Hellerups Vespa spreder smil i København

Servicekonsulent Birthe Hultberg Lyster fra Hellerup har ofte haft svært ved at finde parkeringsmulighed i forbin-delse med sine besøg hos restauratører i København. Hun fik derfor den tanke, at et tohjulet køretøj ville være et godt alternativ til firmabilen – og inden længe blev det besluttet, at DFD skulle have en Vespa – selvfølgelig med viskestyk-ketern.

Birthe har allerede fået mange positive reaktioner, når hun kommer kørende på Vespaen:”På min allerførste tur kom ejeren fra en af vores større kunder ud på gaden. Han havde set, jeg kom kørende, pga. viskestykketernene på cyklen – på trods af, at jeg parkerede ca. 50 m derfra. Han gav udtryk for, at det er en virkelig fin tanke, DFD har omkring miljøet. Han kører selv Vespa, og vi talte længe om, hvor langt man faktisk kan køre på en tank.”

I restaurationsmiljøet bliver Vespaen altid mødt med et smil på læben: ”Du er jo snart integreret helt med os andre; ikke kun på linnedsiden, nu cykler du også". Vores restaurations-kunder cykler gerne selv, når de skal rundt inde i København.

”Jeg får kram, smil og tilkendegivelser af, at det virkelig er en genial tanke, og folk er faktisk ret imponerede over vores fremsynethed,” fortæller Birthe.

”Alle synes, det er genialt i forhold til parkeringsmulighed og fremkommelighed, og de bekræfter, det er fedt at se, at vi IGEN tænker anderledes end andre. Én sagde ’I ER altså bare anderledes i jeres virksomhed – på den fede måde!’ Flere har spurgt, om de må få en tur bagpå – hvilket jeg naturligvis afviser med et smil.”

VISKESTYKKET BLIVER BEMÆRKET

16 · rent ud

Page 10: rent ud - dfd.dk · DFD er en servicevirksomhed, og vi skal fortsat være en værdifuld og engageret samarbejdspartner for vores kun-der, som skal kunne mærke, at vi forstår og

”Første gang, jeg så filmen Toy Story sammen med mine den-gang små børn, blev jeg meget betaget af dens univers og flotte farver. Det er en god historie. Ligesom i H.C. Andersens eventyr er der noget for store og små, historier og oplevelser på flere plan.”

”Det blev starten på min samling af figurer fra Toy Story. I dag køber jeg selv figurer på loppemarkeder og har venner, som også køber for mig. Mine børn er også engagerede i at supplere samlingen. Heldigvis er den ikke komplet, for så bevares begej-stringen, hver gang vi finder noget nyt. Og der dukker hele tiden nye, overraskende ting op.”

”Mange af figurerne er udstillet på Dyregårdsvej for at minde os om den nuttede historie – og om, at når en gruppe, som hver for sig ikke er noget særligt (en meget ubeslutsom og følsom dino, en selvoptaget astronaut og alle de andre), arbejder sammen og hjælper hinanden i teamwork, så kan de udrette mirakler. Men når deres ego tager over, så går det dem ikke godt.”

ET SKAB FULDT AF TOY STORY-FIGURERAnders Thorgaard fortæller her, hvorfor han samler på figurerne fra Toy Story.

Foto

: Nils

Hol

m C

hris

tens

en

18 · rent ud

Page 11: rent ud - dfd.dk · DFD er en servicevirksomhed, og vi skal fortsat være en værdifuld og engageret samarbejdspartner for vores kun-der, som skal kunne mærke, at vi forstår og

29.7.2015Susanne SørensenHerning

Susanne kom til DFD i for-bindelse med overtagelsen af Metha-Vask. Gennem alle årene har Susanne stået ved steameren, og hun har altid været god til at give et nap med og hjælpe sine kolleger, når der er brug for det.

1.8.2015Karin Bente NielsenSkovlunde

Karin startede ved stea-meren midt i 80'erne, tog et smut omkring renseriet (som lå i kælderen dengang), men vendte tilbage til stea-meren igen. Her er Karin en af vores mest erfarne. Hun er vellidt blandt kolleger, altid positivt indstillet og arbejder med en dedikation, som er helt i tråd med vores kerneværdier.

25-års jubilarer

15.1.2015Nazljije MerdzaniSkovlunde

Det var Nazljijes mand, der for mange år siden fik hende til Institutionsvask. Han hav-de selv været på vaskeriet og spurgte, om der ikke var et job til hans kone. Det er Nazljije meget glad for: "Jeg er vild med mit arbejde." De første 17 år arbejdede hun ved rullen, og i de senere år har hun været i undertøjs-afdelingen. Hun er sød og hjælpsom – og tør godt åbne munden, hvis noget ikke er i orden.

29.1.2015Pia Vang AndersenSkovlunde

Pias veninde tippede hende i sin tid om et ledigt job i ind-sorteringen på Institutions-vask. Pia har ikke fortrudt, at hun sagde ja tak til jobbet, selvom hun i starten var lidt forskrækket over, hvor stort det hele var. Dengang var det på aftenhold uden rota-tion, så tingene har ændret sig en del siden. Pia er stadig meget glad for sit job, bl.a. på grund af det gode sam-menhold i indsorteringen.

2.2.2015Laila KureSkovlunde

Laila søgte job på Instituti-onsvask efter at have hørt, at Pia, som hun kendte, lige havde fået job der. Laila fik job ved en rulle. Siden kom hun i indsorteringen og derfra til pakkeriet. Laila har været arbejdsmiljørepræ-sentant siden 1994. I 2000 tog hun vaskeriassistentud-dannelsen og fik derefter job i receptionen, og siden kom hun til kontoret. For 6 år siden blev hun miljøkoor-dinator.

23.4.2015Susan RasmussenVejen

Susan startede for 25 år siden hos Metha Vask i Varde, som blev købt af DFD. Da vaskeriet i Varde lukkede i 2001, fulgte Susan med til Vejen og har siden da dag-ligt taget køreturen mellem Varde og Vejen. Susan er beskæftiget i vores beklæd-ningsafdeling og har været med i de store forandringer, der er sket omkring vores sorteringsanlæg.

17.6.2015Zofia IseniLyngby

Zofia var i sin tid hos J.E.M. og var et af de større akti-ver, vi fik med, da vi overtog dem. Hun er i pakkeriet i Lyngby og passer sit arbejde hurtigt og effektivt – og der er fart på, når der scannes. I sin fritid går Zofia til fitness, og ellers holder hun af at bruge tiden på sol, strand og sine børnebørn.

1.8.2015Jane LundgaardHerning

Jane startede som ferieaf-løser hos Metha Vask i Hol-stebro. Siden er vejen gået over Metha Vask i Herning, og i de sidste 10 år har Jane været hos DFD i Herning. I 1993 blev Jane uddannet som vaskeriassistent, og hun har siden været beskæftiget som lagerleder og produkti-onsleder.

JUBILARER40-års jubilar

20.1.2015Per Hvalsøe PetersenSkovlunde

Per startede på vaskeriet i 1975. De første år var han rundt i forskellige funk-tioner på vaskeriet, men siden 1980 har han været i "vasken". Ind imellem var Per også sikkerhedschef på vaskeriet. Per bor i det hus, der tidligere var vaskeriets børnehave, og han står for den daglige lukkerunde på vaskeriet.

35-års jubilar

27.5.2015Lars HansenOdense

Lars startede som chauffør hos Vestfyns Dampvaskeri i 1980 og kom til DFD, da vaskeriet blev overtaget i 2005. Lars er kendt som en hjælpsom, positiv og stabil chauffør – både hos alle sine kunder og på vaskeriet. På hjemmefronten tales der meget om vasketøj og va-skeriet, da både hans kone og deres søn er tilknyttet vaskeriet i Odense.

30-års jubilarer

14.1.2015Per OlsenLyngby

Per startede i sin tid som privattøjschauffør på Bleg-gaarden og fulgte med til DFD ved overtagelsen af Bleggaarden i 1985. I dag kører han rute 10, hvor der er et bredt kundemiks. Mange nyansatte har været ude og køre med Per for at få indblik i processen; her er der nemlig styr på tingene. Ferier tilbringer Per som regel i Sydeuropa med sin familie og campingvogn.

1.3.2015Jens Erik AndersenSL-Rens

Jens Erik Andersen har væ-ret chauffør ved SL-Rens siden 1985. Han har altid kunden i fokus og er derfor utrolig vellidt ved kunderne. I dag kører han med Mewa-klude i hele Danmark. Jens Erik har et stort forret-ningsfokus og kommer med mange nye kundeemner til vores salgsteam. I fritiden er heste den store interesse. Det bliver til hingstekåring i Neumünster hvert år.

1.4.2015Poul LarsenLyngby Poul kom til DFD sammen med Blanka Kittelservice, som vi overtog i 1995. Lige siden da har Poul været fast chauffør på Lyngbys rute 6. Han kan godt lide at komme i gang med arbejdet fra mor-genstunden.Ferierne foregår under sydens sol, og han tager gerne af sted flere gange årligt.

29.4.2015Knud Anker Johan LarsenSkovlunde

Knud er en institution på Institutionsvask. Han sty-rer kælderen med hård og kærlig hånd. Både lager, vask og varemodtagelsen har han ansvar for, og har man spørgsmål til noget af dette, er han altid parat med et svar. Knud er gift med Em-On, som arbejder i efter-behandlingen, og sammen udgør de et godt, stabilt og humørfyldt team til stor be-rigelse for Institutionsvask.

21.5.2015Muhammad ArshadHellerup

Muhammad har arbejdet de fleste steder i produktionen og kender næsten alle pro-cesserne. Han er en trofast, stolt medarbejder, der er bevidst om det kvalitetsni-veau, vi ønsker at levere til vores kunder.Det er gode kvaliteter at have som medarbejder, og det værdsættes.

10.6.2015Majbritt GohlkeMaribo

Majbritt har altid været i indsorteringen, og hun kan altid kan huske, hvad de forskellige kunder afleverer. Hun er meget mødestabil og pligtopfyldende. Privat bor Majbritt sammen med Morten, og sammen har de tre døtre. Majbritt elsker at bage, gerne med nye spæn-dende opskrifter.

20 · rent ud rent ud · 21

Page 12: rent ud - dfd.dk · DFD er en servicevirksomhed, og vi skal fortsat være en værdifuld og engageret samarbejdspartner for vores kun-der, som skal kunne mærke, at vi forstår og

27.9.2015Qing WangHellerup

Qing er pakkeriets flittige kineser. Hun arbejder kon-centreret, og alt tælles på kinesisk. Hendes nærmeste følgesvend er den kinesiske urtete, der aldrig viger fra hendes side. Sådan kender vi vores Qing – som gennem alle årene har ydet en stor indsats.

29.10.2015Birger HøjhusHerning

Birger har i alle årene arbejdet som chauffør – startende hos Metha Vask i Herning og siden hos DFD.Birger har altid et smil på læben, og han er lige så stabil som et urværk. Han er meget omhyggelig med at passe sine kunder, og han sætter altid en ære i, at der ikke er en finger at sætte på hans arbejde.

10-års jubilarer

1.2.2015Jane JønchCleanroom

8.2.2015Faruk SaricamHadsten

17.2.2015Mirela ArslanagicSkovlunde

21.2.2015Susanne FoghVejen

28.2.2015Dinh Duc TranLyngby

1.3.2015Camilla Faaborg AndersenDyregårdsvej

7.3.2015Dorthe Qvist RiisHadsten

16.3.2015Inger Marie JørgensenHerning

18.3.2015Brian Michael JensenRoskilde

1.4.2015Danijela MarijanovicDyregårdsvej

1.4.2015Margrethe Guhle Dyregårdsvej

12.4.2015Leoncia P. Pabotoy MøllerLyngby

18.4.2015Arturo S. CatindigLyngby

2.5.2015Britta Margrethe JensenCleanroom

23.5.2015Mette Marie LoftSL-Rens

30.5.2015Carmencita Tan FrederiksenHellerup

30.5.2015Sonja Elise RasmussenAalborg

JUBILARER

Alle medarbejdere har fået mulighed for at besvare undersø-gelsen, og 79 % af medarbejderne har valgt at svare. Det er en flot svarprocent.Foruden de mange besvarelser har mange medarbejdere knyt-tet nyttige kommentarer til deres besvarelser, hvilket er til stor gavn, når der fremadrettet skal arbejdes med resultaterne.

Undersøgelsen er en ”temperaturmåling” på trivslen i DFD, og her opsummeres hovedpointerne for koncernen samlet set.

Medarbejderne er glade for at være ansat i DFD

Det kan konkluderes, at medarbejderne i DFD set over en bred kam føler et stort ansvar for deres arbejdsopgaver. De føler sig motiveret i deres arbejde, og der er generelt en god tone mellem medarbejdere og ledere. Det er således meget positivt at kunne slutte, at langt de fleste medarbejdere er rigtig glade for at gå på arbejde og vil gerne være ansat i DFD i fremtiden.

Hvor kan vi blive endnu bedre?

Mange medarbejdere har givet udtryk for, at der ikke altid er tid nok til at løse arbejdsopgaverne på bedst mulige vis.Videndeling og samarbejde på tværs af afdelingerne er ligeledes områder, der kan styrkes, og det samme gælder for ledernes evne til at anerkende indsatser og inspirere og motivere i det daglige arbejde.

Arbejdsglæde

Den overordnede score på arbejdsglæde i DFD er 3,9 på en 5-punktsskala, og dette er bestemt et tilfredsstillende resul-tat. Sammenligner vi resultatet omkring arbejdsglæde med den private sektor eller serviceindustrien, ligger vi på samme niveau. Selvom resultatet er tilfredsstillende, er der plads til forbed-ringer, og ambitionen er, at DFD samlet set fremadrettet skal over 4.

Den videre proces

Det er naturligt, at der er udsving i resultaterne fra afdeling til afdeling. De lokale resultater vil i første omgang blive præsenteret for divisionscheferne og efterfølgende for de enkelte afdelinger. Hver afdeling skal gennemgå og evaluere resultaterne og på baggrund heraf udvælge de fokusom-råder, der fremadrettet skal arbejdes med. Arbejdet med fokusområderne bliver lokalt forankret i afdelingerne. I denne proces kommer alle kommentarer fra medarbejderne til at spille en vigtig rolle.

MEDARBEJDER-TRIVSELDFD har gennemført en trivselsundersøgelse, og resultaterne for hver afdeling ligger nu klar.

1 5

2 4

3

Den totale score på arbejdsglæde i DFD er 3,9.

22 · rent ud rent ud · 23

Page 13: rent ud - dfd.dk · DFD er en servicevirksomhed, og vi skal fortsat være en værdifuld og engageret samarbejdspartner for vores kun-der, som skal kunne mærke, at vi forstår og

rent udUDGIVER:De Forenede Dampvaskerier A/SDyregårdsvej 1, 2740 SkovlundeTlf. 39 75 02 11www.dfd.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR:Adm. dir. Anders Thorgaard, [email protected]

KOORDINERING:Else Stemann, [email protected]

TEKST:Christina Wex, [email protected] M.fl.

FOTOGRAFI:Nils Holm Christensen, [email protected] B. Jacobsen Rasmus Bluhme, Moment Fotografi M.fl.

GRAFISK DESIGN:Bilgrav Design ApS, [email protected]

TRYK:Clausen Grafisk ApSwww.clausengrafisk.dk

REDAKTION SLUT:December 2015

DFD GÅR EN SPÆNDENDE FREMTID I MØDEPå mine vaskeribesøg gennem 2015 har det været inspirerende at møde de mange engagerede medarbejdere med de indsigtsfulde forslag til forbedring af virksomhedens drift. Det er meget motiverende, at så mange aktivt deltager i virksomheden. Tak for det.

Den største forandring, vi har set i DFD i mange år, er opdelingen i divisioner. Forandringer implementeres af de mennesker, der lever dem, og et godt samarbejde båret af engagement og opbakning om de fælles mål afgør, om vi lykkes. Vi kan få meget til at ske i DFD, når vi samarbejder om opgaven. Forandringerne er nu blevet hverdag, og vi ser tydeligt, at divisioneringen skaber værdi for vores kunder og virker motiverende på vores medarbejdere.

2015 blev året, hvor vi justerede vores kerneværdier. Det er vigtigt at have fokus i en meget omskiftelig tid, og vores kerneværdier skal afspejle den virksomhed, vi er i dag. Dedikeret, nytænkende og forretningsfokus er de ord, vi har valgt at sætte på DFD 2015.

I oktober beviste Viima ordenes værdi ved at vinde CSR Environment Prize 2015; en pris, der uddeles af Vejle Kommune og Green Network til en ”effektfuld og nyskabende miljøløsning”.

DFD er langt fra færdig med at vokse. I disse tider er vi i gang med at bygge ny produktionshal i Hadsten, og vi har i år budt to nye vaskerier og alle deres medarbejdere velkommen i familien: Karma pr. 1. januar og Bondorph’s pr. 1. december. Ved årsskiftet kommer endnu fire til, og dermed når vi op på omkring 1.200 ansatte og en omsætning i DFD på 1 mia. kr.

Vi ser frem mod de udfordringer, vi vil møde i det nye år - vi er klar.

Med ønsket om en glædelig jul og godt nytår

Anders Thorgaard