Tid og tillid skal til

  • View
    216

  • Download
    1

Embed Size (px)

DESCRIPTION

A publication about social work in Tingbjerg.

Transcript

  • 10 r med en boligsocial indsats i Tingbjerg

    Tid tillid skal til

  • INTRODUKTIONLivet leves i Tingbjerg

    TILGANGTillidAnerkendelseHndholdt indsats Brobygning

    CASES1 Sundhedscentrum rummer2 Bydelsmdrene bner dre3 Oplevelser som frivillig mobiliserer og motiverer4 Flles oplevelser frer videre5 Job og Uddannelse er med beboeren6 Friluftsfolket er det lange, seje trk

    FAKTABoligsociale perioder i Tingbjerg Vores boligsociale platforme

    RedaktionMargrethe Clausager (ansv.), Gry Abrahamsen og Maya Koch

    TekstGry Abrahamsen og Maya Koch

    LayoutMaria Lambert Design

    RedigeringGry Abrahamsen

    FotoMikal Schlosser, Thomas Brolyng og Tor Larsson

    Forsidefoto21 kunstnere fra ind- og udland udfordrede fordomme om Tingbjerg i hvert deres kunstprojekt i samtidskunstfestivalen VISIT TINGBJERG fra den 11. maj-23. juni 2012. Her er et kik til den tyske kunstnerduo Wiebke Grsch og Frank Metzgers kunst, der gr opmrksom p kontrasten mellem den personlige og medieskabte opfattelse af Tingbjerg. Foto: Mikal Schlosser.

    TrykSkive Trykkeri

    Oplag1.000

    UdgivetDecember 2012

    UdgiverOmrdesekretariatet i Tingbjerg forumMidtfljene 162700 BrnshjTelefon 38 81 57 00

    www.tingbjergforum.dk

    Facebook: tingbjergforum.dk

    Parallelt med at vi den 1. juli 2012 pbegyndte den tredje periode med en boligsocial helhedsplan for Tingbjerg, ser vi tilbage p de frste 10 r ikke mindst til inspiration.

    Vores boligsociale indsats skal vre til glde for Tingbjerg og Tingbjergs beboere. Det er frivilligt at deltage i vores tilbud, og det er op til beboerne, om de vil benytte sig af dem. Beboerne vlger alts den boligsociale indsats til. Vores ind-sats er en succes, nr beboerne bruger tilbuddene, er tilfredse og glder sig over at rykke individuelt, som familie eller som gruppe. Tiret har haft tilbud til alle, men vi har koncentreret os mest om at n de udsatte beboere. Vi har arbejdet srligt med kvinderne for igennem dem ogs at n deres familier.

    Vi tror p, at alle menne-sker har resurser og vil noget med deres liv. Mennesker kan imidlertid have s forskellige livsvilkr, at nogle skal stttes i at f je p egne resurser og i at realisere dem. Vi ser det som vores opgave at styrke den enkelte beboer efter nske og behov til at hjlpe sig selv og sin familie. Fordi vores tilbud er frivillige, og beboerne kommer, fordi de har viljen til det, har vi srlige muligheder for at gre dette.

    Vi arbejder helhedsorienteret, og det gr som en rd trd igennem vores indsats. Nogle af vores tilbud henvender sig bredt, andre er rettet mod en snver mlgruppe. Ofte har vi kontakt til beboerne i flere sammenhnge. Samtidig kan vi gre vores arbejde bedre, fordi vi over tid har fet et solidt kendskab til omrdet og dets beboere.

    Et tt samarbejde med srligt Kbenhavns Kommune, men ogs andre aktrer i og uden for Tingbjerg er derudover en betingelse for vores succes. Vi sger til stadighed at sikre, at vi supplerer hinanden i vores arbejde, og at vi i den bolig-sociale indsats guider beboerne hensigtsmssigt. Nr vi

    ser muligheden for det, forankrer vi desuden s meget som muligt i omrdet, for at det enkelte tilbud ikke bliver af-hngigt af et boligsocialt projekt.

    I dag oplever vi, at beboerne har stor tillid til os og til alle indsatser i den boligsociale indsats i Tingbjerg. Vores indsats har vret stabil og kontinuerlig, og det giver resultater. Desuden kan vi mere, fordi vi har et strre netvrk blandt aktrer i omrdet.

    I det efterflgende beskriver vi vores tilgang til en mange-facetteret indsats. Vi relaterer til beboerne med tillid, anerken-delse, hndholdt indsats og brobygning. Efter en introduk-tion til Tingbjerg gennemgr vi begreberne og viser, hvordan de

    hnger sammen for os, og hvordan det ene kan lede til det andet. Derp illustrerer vi med udvalgte cases, hvordan vi griber den praktiske opgave an. Vi koncentrerer os srligt om at beskrive vores arbejde med udsatte beboere, fordi dette er en stor udfordring. Flere cases handler om vores arbejde med kvinder. Til sidst er der et overblik over de boligsociale perioder og platforme i Tingbjerg.

    Margrethe ClausagerProjektleder for den boligsociale indsats i Tingbjerg

    4

    8101011

    12-1718-2122-2526-3132-35

    36

    37 38-39

    Sdan gr vi i Tingbjerg

    Indh

    old

    3

  • Livet leves i TingbjergTingbjerg er tnkt og tegnet af arkitekten Steen Eiler Ras-mussen som en forstad efter engelsk forbillede i grnne omgivelser, hvor almindelige mennesker kan leve et godt liv fra vugge til grav. Der er vuggestuer, brnehaver, fritids- og ungdomsklubber, plejehjem og en skole til brnene, og fra starten har der ogs vret butikker. Alt skulle vre inden for rkkevidde, kun arbejde skulle de fleste uden for bydelen for at finde. Det var i 1950erne, hvor saneringen af Kbenhavns boliger var i fuld gang, og en masse men-nesker skulle genhuses.

    Mange af tilflytterne fra dengang bor fortsat i Tingbjerg og lever i dag side om side med mennesker fra mange forskellige lande, der er kommet til Tingbjerg siden 1990erne. I 2012 kommer 76 procent af beboerne fra et andet land. I Tingbjergs tidlige r var de sociale ud-fordringer ofte forbundet med alkoholmisbrug og drlig konomi. I dag er der en stor gruppe beboere, der har svrt ved det danske sprog, og som fler sig meget anderledes. De har store udfordringer med at gebrde sig i det offentlige system og har generelt ikke overskud til at sge den viden, der skal til, for at hjlpe sig selv og familien.

    Dengang som nu er Tingbjerg svr at finde. Tingbjerg ligger isoleret i de natursknne omgivelser, og kun en enkelt vej frer ind og ud af bydelen. Udsatte beboere har en tendens til at blive i bydelen, fordi de ikke kan overskue andet. Samtidig kommer de frreste til Tingbjerg ved et tilflde og de, der kommer, har et rinde. Bor man ikke i Tingbjerg, kender flertallet derfor kun om overhovedet Tingbjerg fra medierne.

    Fattigdom, sygdom og arbejdslshed fylder I boligsocialt regi er de strste udfordringer i Tingbjerg socialt betingede problemer, der knytter sig til fattigdom, sygdom, arbejdslshed og marginalisering. Tit leder det ene problem til det andet, og den udsatte beboer kan have

    en hndfuld problemer at takle. I 2011 var 34,6 procent af de 16-64-rige i Tingbjerg uden for arbejdsmarkedet, og deres brns trivsel og muligheder afhnger af familiens situation. Til enhver tid har cirka en tredjedel af beboerne i Tingbjerg vret brn, i 2012 er tallet 31 procent.

    For os glder det frst og fremmest om at f etableret en god kontakt til beboerne. Hidtil har vi i en del af vores indsats fokuseret srligt p kvinderne, fordi vi ofte kan f adgang til hele familien igennem dem. Den kontakt er nu s etableret, at vi ogs mlretter tilbud til familierne og kan henvende os srskilt til mnd.

    Gentagne undersgelser viser, at cirka 75 procent af bebo-erne i Tingbjerg er glade for at bo i bydelen, men at lige s mange er kede af omgivelsernes negative forestillingerom stedet. Mediernes fortlling om Tingbjerg har des-vrre lnge haft et jerngreb om bydelen og influerer negativt p mange beboeres opfattelse af sig selv og deres muligheder. Vi oplever beboere, der ikke har lyst til at fortlle, at de bor i Tingbjerg, fordi de forventer, at modparten associerer negativt.

    Det er vigtigt, at beboerne ser muligheder for sig selv og deres familier. Er der mange mennesker, der ikke kun er glade for at bo i deres omrde, men ogs er stolte af det, kan vi for alvor rykke ved omgivelsernes fordomme om Tingbjerg. Derfor kommunikerer vi alle de gode historier om livet i Tingbjerg til beboerne og formidler dem i sam-arbejde med beboere og aktrer i omrdet til omgivelserne. Vi vil gerne nuancere fortllingen om bydelen, s Ting-bjerg kan f lov at vre et boligomrde p godt og ondt, hvor mennesker lever livet.

    Brnene i Tingbjerg har rdder i alverdens lande.Foto: Mikal Schlosser

    Der er 24 haverum i Tingbjerg, hvor de voksne kan mdes, og brnene kan lege.Foto: Mikal Schlosser

    4 Tid & tillid skal til Livet leves i Tingbjerg 5

    Tallene taler Tingbjerg er nummer fem p Top 10 sogne i Kbenhavn og Frederiksberg med flest meget syge. 17 procent af brnene i Tingbjerg lever i fattige familier. Antallet af fattige brn er mere end fordoblet p f r. Tingbjerg er det sogn i Kbenhavn med flest fattige brn, til sammenligning er andelen af fattige brn i hele Kbenhavn otte procent. Tingbjerg har i flere r vret det boligomrde i Kbenhavn med den strste andel af fattige indbyggere. 13 procent af indbyggerne er fattige, og det er 4-5 gange s mange som i de to omrder i Kbenhavn, hvor der er frrest fattige. Kilde: Arbejderbevgelsens Erhvervsrd 2010

  • Helga Meinild tog initiativ til et erindringsvrksted og gennemfrte det i samarbejde med Omrdesekretariatet. Hun har boet i Tingbjerg siden 1957 og ses yderst til venstre.Foto: Mikal Schlosser

    Det tager et kvarter at kre i bil til Kbenhavn og en halv times tid p cykel.

    Foto: Mikal Schlosser

    Sdan tegner et barn i Tingbjerg sit hus til FerieCamp p Tingbjerg Bibliotek i efterrsferien 2010.Foto: Thomas Brolyng

    Tingbjerg er arkitekttegnetArkitekt og byplanlgger Steen Eiler Rasmussen har tegnet Tingbjerg i det nordvestlige hjrne af Kbenhavn i samarbejde med landskabsarkitekt C. Th. Srensen. Det karakteristiske gule murstensbyggeri med hvide skodder blev opfrt i perioden 1955-1972 med boligselskaberne SAB/KAB og fsb som bygherrer, og i 1996 kom bebyg-gelsen Utterslevhuse til. I 2012 bor 5.489 mennesker i Tingbjerg fordelt p 2.082 husstande. De almene boliger er siden 2007 blevet lejet ud i en forsgsordning efter princippet om fleksibel udlejning, hvor man har fortrinsret til en lejlighed, hvis man har et arbejde eller er under uddannelse.

    De frste beboere flyttede til Tingbjerg i slutningen af 1950erne. I 201