Tid og tillid skal til

  • Published on
    12-Mar-2016

  • View
    216

  • Download
    1

DESCRIPTION

A publication about social work in Tingbjerg.

Transcript

  • 10 r med en boligsocial indsats i Tingbjerg

    Tid tillid skal til

  • INTRODUKTIONLivet leves i Tingbjerg

    TILGANGTillidAnerkendelseHndholdt indsats Brobygning

    CASES1 Sundhedscentrum rummer2 Bydelsmdrene bner dre3 Oplevelser som frivillig mobiliserer og motiverer4 Flles oplevelser frer videre5 Job og Uddannelse er med beboeren6 Friluftsfolket er det lange, seje trk

    FAKTABoligsociale perioder i Tingbjerg Vores boligsociale platforme

    RedaktionMargrethe Clausager (ansv.), Gry Abrahamsen og Maya Koch

    TekstGry Abrahamsen og Maya Koch

    LayoutMaria Lambert Design

    RedigeringGry Abrahamsen

    FotoMikal Schlosser, Thomas Brolyng og Tor Larsson

    Forsidefoto21 kunstnere fra ind- og udland udfordrede fordomme om Tingbjerg i hvert deres kunstprojekt i samtidskunstfestivalen VISIT TINGBJERG fra den 11. maj-23. juni 2012. Her er et kik til den tyske kunstnerduo Wiebke Grsch og Frank Metzgers kunst, der gr opmrksom p kontrasten mellem den personlige og medieskabte opfattelse af Tingbjerg. Foto: Mikal Schlosser.

    TrykSkive Trykkeri

    Oplag1.000

    UdgivetDecember 2012

    UdgiverOmrdesekretariatet i Tingbjerg forumMidtfljene 162700 BrnshjTelefon 38 81 57 00

    www.tingbjergforum.dk

    Facebook: tingbjergforum.dk

    Parallelt med at vi den 1. juli 2012 pbegyndte den tredje periode med en boligsocial helhedsplan for Tingbjerg, ser vi tilbage p de frste 10 r ikke mindst til inspiration.

    Vores boligsociale indsats skal vre til glde for Tingbjerg og Tingbjergs beboere. Det er frivilligt at deltage i vores tilbud, og det er op til beboerne, om de vil benytte sig af dem. Beboerne vlger alts den boligsociale indsats til. Vores ind-sats er en succes, nr beboerne bruger tilbuddene, er tilfredse og glder sig over at rykke individuelt, som familie eller som gruppe. Tiret har haft tilbud til alle, men vi har koncentreret os mest om at n de udsatte beboere. Vi har arbejdet srligt med kvinderne for igennem dem ogs at n deres familier.

    Vi tror p, at alle menne-sker har resurser og vil noget med deres liv. Mennesker kan imidlertid have s forskellige livsvilkr, at nogle skal stttes i at f je p egne resurser og i at realisere dem. Vi ser det som vores opgave at styrke den enkelte beboer efter nske og behov til at hjlpe sig selv og sin familie. Fordi vores tilbud er frivillige, og beboerne kommer, fordi de har viljen til det, har vi srlige muligheder for at gre dette.

    Vi arbejder helhedsorienteret, og det gr som en rd trd igennem vores indsats. Nogle af vores tilbud henvender sig bredt, andre er rettet mod en snver mlgruppe. Ofte har vi kontakt til beboerne i flere sammenhnge. Samtidig kan vi gre vores arbejde bedre, fordi vi over tid har fet et solidt kendskab til omrdet og dets beboere.

    Et tt samarbejde med srligt Kbenhavns Kommune, men ogs andre aktrer i og uden for Tingbjerg er derudover en betingelse for vores succes. Vi sger til stadighed at sikre, at vi supplerer hinanden i vores arbejde, og at vi i den bolig-sociale indsats guider beboerne hensigtsmssigt. Nr vi

    ser muligheden for det, forankrer vi desuden s meget som muligt i omrdet, for at det enkelte tilbud ikke bliver af-hngigt af et boligsocialt projekt.

    I dag oplever vi, at beboerne har stor tillid til os og til alle indsatser i den boligsociale indsats i Tingbjerg. Vores indsats har vret stabil og kontinuerlig, og det giver resultater. Desuden kan vi mere, fordi vi har et strre netvrk blandt aktrer i omrdet.

    I det efterflgende beskriver vi vores tilgang til en mange-facetteret indsats. Vi relaterer til beboerne med tillid, anerken-delse, hndholdt indsats og brobygning. Efter en introduk-tion til Tingbjerg gennemgr vi begreberne og viser, hvordan de

    hnger sammen for os, og hvordan det ene kan lede til det andet. Derp illustrerer vi med udvalgte cases, hvordan vi griber den praktiske opgave an. Vi koncentrerer os srligt om at beskrive vores arbejde med udsatte beboere, fordi dette er en stor udfordring. Flere cases handler om vores arbejde med kvinder. Til sidst er der et overblik over de boligsociale perioder og platforme i Tingbjerg.

    Margrethe ClausagerProjektleder for den boligsociale indsats i Tingbjerg

    4

    8101011

    12-1718-2122-2526-3132-35

    36

    37 38-39

    Sdan gr vi i Tingbjerg

    Indh

    old

    3

  • Livet leves i TingbjergTingbjerg er tnkt og tegnet af arkitekten Steen Eiler Ras-mussen som en forstad efter engelsk forbillede i grnne omgivelser, hvor almindelige mennesker kan leve et godt liv fra vugge til grav. Der er vuggestuer, brnehaver, fritids- og ungdomsklubber, plejehjem og en skole til brnene, og fra starten har der ogs vret butikker. Alt skulle vre inden for rkkevidde, kun arbejde skulle de fleste uden for bydelen for at finde. Det var i 1950erne, hvor saneringen af Kbenhavns boliger var i fuld gang, og en masse men-nesker skulle genhuses.

    Mange af tilflytterne fra dengang bor fortsat i Tingbjerg og lever i dag side om side med mennesker fra mange forskellige lande, der er kommet til Tingbjerg siden 1990erne. I 2012 kommer 76 procent af beboerne fra et andet land. I Tingbjergs tidlige r var de sociale ud-fordringer ofte forbundet med alkoholmisbrug og drlig konomi. I dag er der en stor gruppe beboere, der har svrt ved det danske sprog, og som fler sig meget anderledes. De har store udfordringer med at gebrde sig i det offentlige system og har generelt ikke overskud til at sge den viden, der skal til, for at hjlpe sig selv og familien.

    Dengang som nu er Tingbjerg svr at finde. Tingbjerg ligger isoleret i de natursknne omgivelser, og kun en enkelt vej frer ind og ud af bydelen. Udsatte beboere har en tendens til at blive i bydelen, fordi de ikke kan overskue andet. Samtidig kommer de frreste til Tingbjerg ved et tilflde og de, der kommer, har et rinde. Bor man ikke i Tingbjerg, kender flertallet derfor kun om overhovedet Tingbjerg fra medierne.

    Fattigdom, sygdom og arbejdslshed fylder I boligsocialt regi er de strste udfordringer i Tingbjerg socialt betingede problemer, der knytter sig til fattigdom, sygdom, arbejdslshed og marginalisering. Tit leder det ene problem til det andet, og den udsatte beboer kan have

    en hndfuld problemer at takle. I 2011 var 34,6 procent af de 16-64-rige i Tingbjerg uden for arbejdsmarkedet, og deres brns trivsel og muligheder afhnger af familiens situation. Til enhver tid har cirka en tredjedel af beboerne i Tingbjerg vret brn, i 2012 er tallet 31 procent.

    For os glder det frst og fremmest om at f etableret en god kontakt til beboerne. Hidtil har vi i en del af vores indsats fokuseret srligt p kvinderne, fordi vi ofte kan f adgang til hele familien igennem dem. Den kontakt er nu s etableret, at vi ogs mlretter tilbud til familierne og kan henvende os srskilt til mnd.

    Gentagne undersgelser viser, at cirka 75 procent af bebo-erne i Tingbjerg er glade for at bo i bydelen, men at lige s mange er kede af omgivelsernes negative forestillingerom stedet. Mediernes fortlling om Tingbjerg har des-vrre lnge haft et jerngreb om bydelen og influerer negativt p mange beboeres opfattelse af sig selv og deres muligheder. Vi oplever beboere, der ikke har lyst til at fortlle, at de bor i Tingbjerg, fordi de forventer, at modparten associerer negativt.

    Det er vigtigt, at beboerne ser muligheder for sig selv og deres familier. Er der mange mennesker, der ikke kun er glade for at bo i deres omrde, men ogs er stolte af det, kan vi for alvor rykke ved omgivelsernes fordomme om Tingbjerg. Derfor kommunikerer vi alle de gode historier om livet i Tingbjerg til beboerne og formidler dem i sam-arbejde med beboere og aktrer i omrdet til omgivelserne. Vi vil gerne nuancere fortllingen om bydelen, s Ting-bjerg kan f lov at vre et boligomrde p godt og ondt, hvor mennesker lever livet.

    Brnene i Tingbjerg har rdder i alverdens lande.Foto: Mikal Schlosser

    Der er 24 haverum i Tingbjerg, hvor de voksne kan mdes, og brnene kan lege.Foto: Mikal Schlosser

    4 Tid & tillid skal til Livet leves i Tingbjerg 5

    Tallene taler Tingbjerg er nummer fem p Top 10 sogne i Kbenhavn og Frederiksberg med flest meget syge. 17 procent af brnene i Tingbjerg lever i fattige familier. Antallet af fattige brn er mere end fordoblet p f r. Tingbjerg er det sogn i Kbenhavn med flest fattige brn, til sammenligning er andelen af fattige brn i hele Kbenhavn otte procent. Tingbjerg har i flere r vret det boligomrde i Kbenhavn med den strste andel af fattige indbyggere. 13 procent af indbyggerne er fattige, og det er 4-5 gange s mange som i de to omrder i Kbenhavn, hvor der er frrest fattige. Kilde: Arbejderbevgelsens Erhvervsrd 2010

  • Helga Meinild tog initiativ til et erindringsvrksted og gennemfrte det i samarbejde med Omrdesekretariatet. Hun har boet i Tingbjerg siden 1957 og ses yderst til venstre.Foto: Mikal Schlosser

    Det tager et kvarter at kre i bil til Kbenhavn og en halv times tid p cykel.

    Foto: Mikal Schlosser

    Sdan tegner et barn i Tingbjerg sit hus til FerieCamp p Tingbjerg Bibliotek i efterrsferien 2010.Foto: Thomas Brolyng

    Tingbjerg er arkitekttegnetArkitekt og byplanlgger Steen Eiler Rasmussen har tegnet Tingbjerg i det nordvestlige hjrne af Kbenhavn i samarbejde med landskabsarkitekt C. Th. Srensen. Det karakteristiske gule murstensbyggeri med hvide skodder blev opfrt i perioden 1955-1972 med boligselskaberne SAB/KAB og fsb som bygherrer, og i 1996 kom bebyg-gelsen Utterslevhuse til. I 2012 bor 5.489 mennesker i Tingbjerg fordelt p 2.082 husstande. De almene boliger er siden 2007 blevet lejet ud i en forsgsordning efter princippet om fleksibel udlejning, hvor man har fortrinsret til en lejlighed, hvis man har et arbejde eller er under uddannelse.

    De frste beboere flyttede til Tingbjerg i slutningen af 1950erne. I 2010-2011 samledes nogle af de beboere, der fortsat bor i bydelen, i et erindringsvrk-sted og delte deres erindringer med hinanden. Vi har samlet nogle af histori-erne om Tingbjerg dengang i bogen Din nabo fortller. Vil du lse med, s kontakt Omrdesekretariatet.

    FAKTA

  • Vores tilgang er baseret p tillid

    Brobygning

    Hnd

    holdt indsats

    Anerk

    endelse

    Tillid

    Brobygning

    Hnd

    holdt indsats

    Anerk

    endelse

    Tillid

    Brobygning

    Hnd

    holdt indsats

    Anerk

    endelse

    Tillid

    Brobygn

    ing

    Hnd

    holdt indsats

    Anerk

    endelse

    Tillid

    8 Tid & tillid skal til

    Mange holder deres bekymringer og problemer for sig

    selv, store som sm. Psykiske lidelser, vold i hjemmet,

    arbejdslshed, mistrivsel, konomiske trngsler

    eller udfordringer med brnene er personlige

    problemer, som kan vre grnseoverskridende

    og angstprovokerende at indvie andre i og bede

    om hjlp til at lse.

    Tillid er det frste skridt p vejen til at hjlpe beboerne. En grundlg-

    gende tiltro til svel den boligsociale indsats som den enkelte med-

    arbejder er ndvendig, for at en beboer er tryg ved at betro sig til os.

    Vores erfaring er, at vejen bliver banet, efterhnden som beboeren og

    vi i den boligsociale indsats over tid fr en god personlig kontakt, og

    beboeren fr et stadigt strre kendskab til os, og hvad vi laver. Nr

    nogen i beboerens netvrk desuden har fet god hjlp og har tillid til

    os, smitter det positivt af p den generelle indstilling til indsatsen.

    I mange af vores aktiviteter lgger vi op til, at beboerne kommer hinan-

    den ved. Nr beboerne lrer hinanden at kende og fr en personlig rela-

    tion, fr de ogs tillid til hinanden. De bliver del af et flles netvrk og kan

    f forstrket fornemmelsen af at hre til.

    Tillid

  • Beboerne kan have brug for kontakt til offentlige myndig-heder eller aktrer i eller uden for Tingbjerg. De kender ofte ikke til deres muligheder og rettigheder. Vi er ikke en myndighed og kan derfor agere mellemmand og etablere eller sttte beboerne i kontakten. Ofte kan vi p den mde fre beboerne afgrende videre i deres flles eller individuelle frd.

    Det er samtidig en konkret opgave for den boligsociale indsats, at vi skal hjlpe beboerne med at bruge kommu-nale tilbud og bidrage til at udvikle det kommunale arbejde i Tingbjerg. Over rene har vi oparbejdet en tt samarbejdsrelation til kommunale instanser for at have viden og netvrk til at lfte opgaven.

    Vi forholder os til beboerne. Vi forsger at give dem strre viden, informere dem og stille sprgsml, der til sammen ruster dem til at forholde sig til deres situation og tage

    nogle valg. Vejledningen er hjlp til selvhjlp, og vi forpligter derfor beboerne efter bedste evne til selv at fre processen videre. Vi kan ikke stte formelle krav til beboerne undervejs, men rder dem indimellem til konkret at trffe bestemte valg. Udfordringen for os er ikke at tage undigt over.

    Hvis vi oplever, at der er behov for tt sttte i en afgrnset periode, for at bebo-eren lser sit problem, tilbyder vi denne. I overfrt betydning tager vi beboeren

    i hnden og hjlper vedkommende praktisk og personligt. Vores erfaring er, at nogle beboere kun ad denne vej kan komme videre, men ogs her er det helt

    afgrende, at det er beboeren selv, der tager de afgrende skridt.

    Det er samtidig vores mde at anerkende, at nogle beboere befinder sig i en livssituation, hvor de fler sig lst. Nogle har s drlige danskkundskaber og s lille et kendskab til det danske samfund, at de ikke ved, hvordan de kommer videre. Andre er blevet s usikre p egne evner, at de er blevet passive. Ved at arbejde helt tt sammen med beboeren, er vores oplevelse, at mange beboere ogs flytter sig mentalt.

    P samme mde forholder vi os til Tingbjerg som omrde. Hvis en gruppe af beboere har brug for det, forholder vi os aktivt til deres problem og sttter og guider i lsningen af problemet.

    10 Tid & tillid skal til Vores tilgang er baseret p tillid 11

    I den boligsociale indsats viser vi beboerne respekt ved at anerkende deres situation. Vi strber efter, at beboeren i den personlige vejledning fler sig taget alvorligt og mdt

    prcis der, hvor beboeren er lige nu. Vores erfaring er, at det nytter at sttte bebo-eren i at lse aktuelle konflikter eller problemer, for at beboeren har overskud og bliver motiveret til sin videre frd. Vi fokuserer derudover p at anerkende de resurser, beboeren har, med en klar forventning om, at beboeren bruger dem.

    I den personlige kontakt er vi srligt tydelige i vores anerkendelse, nr vi mder beboere, der har ringe tiltro til egne evner og har svrt ved at manvrere

    i offentlige systemer. Kontakten tager lang tid, og processen kan vre meget snrklet, frend vi kommer frem til de egentlige problemer. Alligevel m vi erkende,

    at der er beboere, vi ikke nr.

    Samtidig arbejder vi med vekselvirkningen imellem den enkeltes problem og generelle udfordringer. Derfor forsger vi at genkende det personlige problem i et generelt perspektiv for at finde ud af, om der er igangvrende initiativer, der forholder sig til et problem, eller om der er behov for, at vi stter nyt i gang for beboere i Tingbjerg.

    I den boligsociale indsats gr vi kun det, som ingen andre gr. Hvis der allerede er institutioner eller andre samarbejds-partnere, der har et tilbud eller str for en aktivitet, samarbejder vi med dem. Vi fokuserer p muligheder og resurser hos beboere og p tvrs af samarbejdspartnere i omrdet, samt hvordan vi sammen kan blive bevidste om dem og udnytte dem bedst muligt.

    Nr vi inviterer beboerne indenfor, forsger vi at skabe ofte fleksible rammer for aktiviteten, der passer til mlgruppen. Vi tager stilling til, om brn kan deltage, om registrering og tilmelding er ndvendigt, sproglige udfordringer og tidspunkt.

    Anerkendelse

    Hndholdtindsats

    Brobygning

    Hvis myndigheden er lokalt til stede i Tingbjerg, bliver kontakten nemmere og mere naturlig, som fx det kommu-

    nale jobcenter. De gode relationer er samtidig med til at sikre, at vi supplerer hinanden i

    vores indsatser, og at aktiviteter og tilbud bliver forankret hos kommunen, nr det er muligt.

    Vi har ogs oparbejdet et solidt netvrk af eksterne samarbejdspartnere, der er

    eksperter p hver deres omrder, som vi henviser til. I mange tilflde samarbejder

    vi om at skabe lokale tilbud eller inviterer aktrer p besg, s de kan dele ud af deres viden

    til beboere eller rdgive dem.

    Der er lys og luft og masser af grnt i Tingbjerg.Foto: Mikal Schlosser

  • Sundhedscentrum rummer

    Tillid & anerkendelseVi byder velkommen med kindkysI Sundhedscentrum har vi lagt vgt p at skabe imde-kommende og uformelle rammer, der byder kvinderne indenfor. Vi bruger tid p at hilse p den enkelte kvinde og mde hende i den situation, hun er i. Vi rummer, lytter til og hjlper kvinden med at lse de udfordringer, hun prsenterer for os.

    at kende. De har ikke tidligere haft et sted, hvor de kunne mdes og have brnene med. Samtidig er Sundhedscen-trum blevet et ufarligt sted, hvor kvinderne kan komme i det omfang, de har lyst og overskud, og det opfattes ogs som sdan af kvindernes mnd. Det kan vre medvirkende til, at kvinderne kommer.

    Hen over tid lrer kvinderne og vi hinanden at kende, og der bliver gradvist opbygget en tillid. Det sker gennem et flles tredje, tidligere kreative vrksteder og flles- spisninger, nu gture i Utterslev Mose, danskundervis-ning og temacafer. Efterhnden som kvinden har fet tillid til stedet og oplever, hvordan andre fr rd og sttte af os eller vores samarbejdspartnere i huset, er vores erfaring, at hun selv bner op for at modtage rdgivning og vejledning.

    Arrangementer kun for kvinderVi oplever, at nr kvinderne for alvor har tillid til stedet og er trygge ved hinanden og os, s fr nogle af kvinderne mod p at blive aktive til tema- og debat-arrangementer, og de udveksler erfaringer med hinanden. Derfor laver vi arrangementer kun for kvinder for at give dem det tiltrngte frirum.

    Vi mlretter arrange-menterne til kvinder, der har et ringe om noget kendskab til uddannelses-systemet, arbejdsmarkedet og det danske samfund generelt. Det kan vre stik imod familiens forvent-ninger og vaner, at hun gennemfrer en uddannelse eller fr et arbejde, og nogle gange opholder hun sig mest inden for hjemmets fire vgge. Derfor har de kvinder brug

    for et trygt rum, hvor de kan tale frit med ligesindede om identitet, uddannelse og sundhed, sge rd og vejledning samt udvikle deres kompetencer og sociale netvrk.

    Vores erfaring er, at det styrker kvinder at deltage i Sund-hedscentrums aktiviteter, fordi de bde fr et bedre net-vrk i lokalomrdet og udvikler handlekompetencer. Det kan vre det frste skridt til at indg i et almindeligt hver-dagsliv i Danmark og til at benytte sig af kommunale og offentlige tilbud, inklusiv job- og uddannelsesmuligheder, fritidsaktiviteter og foreningsliv.

    Vejledning & brobygningVi samarbejder bredt til alles fordelVi kan imdekomme kvindernes behov individuelt og som gruppe. Vi henviser den enkelte kvinde til et godt tilbud i boligsocialt regi eller til det rette kommunale tilbud. Men

    vi inviterer ogs samarbejdspartnere, der allerede er aktive i Sund-

    hedscentrum, p besg til en caf eller aftaler lngere lokale forlb, hvor de og kvinderne kan mde hinan-den i uformelle omgivelser, som kvinderne kender og er trygge ved.

    Formlet med den brede samarbejdsflade er dels at sttte den enkelte beboer s

    godt som overhovedet muligt, dels at vores samarbejdspartnere og vi fr den bedst mulige platform til at etablere en god kontakt til beboerne. Vi oplever, at vi fr kontakt til beboere, der ellers ikke selv ville finde vej til os, fx kvinder med drlige dansk-kundskaber, mdre p barsel og frtidspensionister.

    Kvinderne kan have deres brn med, nr de kommer i Sundhedscentrum.Foto: Mikal Schlosser

    Case

    1

    12 Tid & tillid skal til CASE 1: Sundhedscentrum rummer 13

    Kender vi allerede hinanden, giver vi udtryk for, at det er dejligt at se kvinden igen og hilser med knus eller kindkys. Det oplever vi som en naturlig mde at mde mlgruppenp, og det medvirker til at skabe en tttere og mere tillids-fuld relation til kvinderne.

    I starten bruger mange kvinder Sundhedscentrums caf-tilbud som en udvidet dagligstue. De kommer med deres brn for at vre sammen med andre kvinder og lre flere

  • Caferne er det flles tredjeI perioder har vi brugt kreative vrksteder som det flles tredje, nr vores samarbejdspartnere har nsket at for-midle viden om konsekvenser af usund kost og rygning i hjemmet eller andre svre emner. Imens kvinderne har filtet og lavet smykker, har en pdagog eller en sund-hedsplejerske talt med dem om brneopdragelse, mad, forldreansvar eller andet.

    I dag opfordrer vi i hjere grad oplgsholdere i caferne til at inddrage kvinderne aktivt. Kvinderne lrer og husker meget bedre, hvis de er aktivt med og undervejs dyrker motion i stedet for alene at hre om motion, eller hvis de laver mad sammen i stedet for kun at hre om sund mad. Samtidig beder vi om, at kvinderne bidrager med deres egne erfaringer og dermed relaterer til sig selv. P den mde er oplgsholderen i dialog med kvinderne og kan mlrette sit oplg, blandt andet med relevante eksempler. Vi sigter efter, at kvinderne p forhnd selv har efterspurgt netop den viden, der tilbydes.

    Det er almindeligt, at kvinderne ikke kender deres mulig-heder for at leve et sundere liv. De kender heller ikke deres rettigheder. Det er derfor en bred vifte af samarbejds-partnere i og uden for Tingbjerg, som vi samarbejder med: Borgerservice, CBSI Sprogcenter, daginstitutioner, forebyg-gelsescentre, interesseorganisationer, familierdgivningen, sundhedsplejen, skoler, tandplejen og mange flere.

    Bydelsmdre, ForeningsGuider og sundhedsplejersker er med til cafer og aktiviteter, hvor de vejleder beboerne og har rig mulighed for at tale med dem om borgeres rettigheder og pligter, brn og unge, fritidstilbud, sundhed og meget andet. Derudover har Sundhedscentrum fx haft et samarbejde med Folkesundhed Kbenhavn, der har stillet undervisere til rdighed for at informere, vejlede og inspirere kvinderne til at fremme deres familiers sund-hed. Frivillige studerende gennemfrer ogs aktiviteter, der stter fokus p sundhed for kvinderne, blandt andet underviser de i sund madlavning, foretager sundhedstjek, laver slankehold og tilbyder familiemotion.

    14 Tid & tillid skal til CASE 1: Sundhedscentrum rummer 15

    Aktiviteter integrerer piger Vi oplever, at mange piger i familierne bliver taget ud af institutioner og fritidstilbud, nr de nrmer sig puberteten, fordi de ikke m deltage i aktiviteter bde for piger og drenge. Det medfrer, at pigerne opholder sig meget derhjemme og ikke fr samme sociale og kulturelle oplevelser som deres jvnaldrende. Vi mlretter derfor aktiviteter til netop de piger, som kan lre dem om demokratiske processer og giver dem ansvar. Forldrene viser os i den boligsociale indsats tillid, ved at pigerne kan komme og vre med.

    I foreningen Teen-Queens mdes pigerne og bestemmer selv, hvad de vil lave. De har en konomisk ramme og lgger budget for deres aktiviteter. I 2012 inviterer de for andet r i trk de ldste bebo-ere i Tingbjerg til jule-fest, fordi de gerne vil give et positivt indtryk af Tingbjergs unge til den ldre generation.

    Foto: Mikal Schlosser

    Det har afgrende betydning for

    vores mulighed for at skabe kon-takt til beboerne i netop Tingbjerg, at vi er i

    Sundhedscentrum. Vores gode samarbejde med Sund-hedscentrum og den boligsociale indsats bidrager med et

    get og strkt netvrk til beboerne, og vi fr et nrmere kendskab til lokalomrdet, blandt andet med opdateringer

    p initiativer og aktiviteter, som vores medarbejdere kan formidle videre til borgere i forlb hos os.

    SUSANNE M. SRENSEN, FOREByGGELSESCENTER VANLSE, SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN,

    KBENHAVNS KOMMUNE, 2012

    Sundhed er omdrejningspunktet i SundhedscentrumI 2009 etablerede vi Sundhedscentrum i selvstndige lokaler for at kunne gre en mlrettet indsats for at hjne beboernes sundhed forstet som almen trivsel og strre livskvalitet. Tilbuddene er primrt til kvinder. Vi opfatter sundhed som psykisk og fysisk velbefindende, og det handler derfor om alt fra helbred, kost og opdragelse over motion og fritidsinteresser til job og uddannelsesmuligheder. Vores opgave er at inspirere, motivere og oplyse kvinderne, s de kan tage hnd om sig selv og deres liv. Vi skal understtte deres valg og kompetencer i retning af et sundt liv.

    FAKTA

  • CASE 1: Sundhedscentrum rummer 17

    Fra januar til juli 2012 underviste CBSI Sprogcenter 42 kvinder i dansk. Kvinderne kommer, fordi de meget gerne vil lre dansk, og fordi det lokale tilbud er tilpasset deres behov.

    Foto: Mikal Schlosser

    Det er meget lrerigt for mig og lidt af en jenbner. Jeg kan ikke bare skrive en mail til kvinderne, i stedet skal jeg ud og snakke med dem ansigt til ansigt. Det tager lang tid at skabe en tryghedszone.

    Jeg har blandt andet et slankehold med 10 kvinder med lige s mange forskellige behov. Der er meget arbejde i det, og det er meget udfordrende. Jeg sparrer meget undervejs og fr snakket om, hvor-

    dan jeg kan gre det. Det er en fantastisk oplevelse.

    BAyAR FATTAH, STUDERER IDRT P KBENHAVNS UNIVERSITET, PRAKTIKANT I SUNDHEDSCENTRUM,

    EFTERRET 2012

    Kvinder og brn i Sundhedscentrum 116 cafarrangementer blev i gennemsnit besgt af 14 kvinder og 13 brn. Sundhedsplejerskerne holdt 20 mder i den internationale mdregruppe med gennemsnitligt 7 deltagende kvinder. Sundhedsplejerskerne afholdt 48 bent hus-arrangementer, hvor de gennemsnitligt konsulterede fem brn med forldre. Sundhedscentrums egne registreringer, 2011

    Jeg kommer om fredagen til caf. Jeg har ikke noget arbejde og gr ikke i skole, s det er godt at mde andre kvinder. Vi spiser morgen-

    mad og drikker kaffe. Sidste gang fik vi somalisk morgenmad, og mske skal vi lave arabisk mor-

    genmad nste gang. Nogle gange kommer der nogen og snakker med os om brn, vores lejligheder eller

    noget andet.

    SAMIRA HADDAD, BEBOER, 2012

    Sundhedscentrum er indrettet til be-boerne. De kan bare komme forbi. Og

    s ved de i Sundhedscentrum, hvordan man kommer i kontakt med beboerne. Jeg kan se og hre, at vi nr beboere,

    som vi ellers ikke nr.

    SPROGCENTERLEDER ANNE RASMUSSEN, CBSI SPROGCENTER, SEPTEMBER 2012

    I aften skal jeg have talt med en forlder om et bestemt problem med hendes barn. Jeg opnr

    en massiv forldrekontakt via aktiviteten. Formen er uformel, og der er en god dialog om

    skole-hjem-forldre-samarbejdet.GITTE LARSEN,

    UNGDOMSPDAGOGISK KOORDINATOR, 2010

  • Tillid & anerkendelseBydelsmdrene skaber kontaktBydelsmdrenes srlige force er, at de selv kender til at st imellem to kulturer og mangle viden om det danske samfund. Desuden taler de med kvinderne p deres eget modersml. Bydelsmdrene kan derudover rekruttere og motivere kvinderne til at deltage i arrangementer og tilbud.

    Bydelsmdrene formr at komme i kontakt med beboere i Tingbjerg, som ingen andre indsatser har kunnet f kontakt med. Det er beboere, som i udstrakt grad ikke har tiltro til, at de kan f hjlp af nogen til at hndtere deres udfordringer, eller som ikke er opmrksomme p deres muligheder i Danmark. Tit ved de ikke, hvordan de skal udnytte deres muligheder, fordi systemet er uigennem-skueligt for dem og svrt at navigere i.

    Hndholdt indsats & brobygning Bydelsmdre guider kvinderne videreI det opsgende arbejde tager bydelsmdrene den ind-ledende kontakt med kvinderne i familierne. Der skal s tid og fortrolighed til, fr familierne gradvist stter ord p deres problemer, og bydelsmdrene kan henvise dem behrigt videre til professionelle.

    Bydelsmdrene har sidelbende et fast tilbud i Sundhed-scentrum, hvor kvinder kan blive guidet eller f en snak. Tidligere arrangerede de ogs sociale aktiviteter, fx ture ud af Tingbjerg og fllesspisninger og brugte det flles tredje til at f kvindernes tillid forud for egentlige sam-taler. Nu deltager bydelsmdrene i stedet i aktiviteter, der handler om sundhed, og fr derigennem kontakt til nye kvinder. De motiverer ogs kvinderne til at gre brug af andre tilbud i og uden for Tingbjerg.

    Bydelsmdrene bner dreCa

    se 2

    18 Tid & tillid skal til CASE 2: Bydelsmdrene bner dre 19

    Bydelsmdrene har hele Tingbjerg som deres arbejds-plads og har gode netvrk blandt naboer og familier i omrdet. De bliver mdt med stor tillid fra alle sider.

    Foto: Mikal Schlosser

  • 20 Tid & tillid skal til CASE 2: Bydelsmdrene bner dre 21

    Til andre arrangementer og cafer i Sundhedscentrum hjlper bydelsmdrene med at referere oplg p beboernes modersml. Det sker p opfordring af kvinder, der giver udtryk for, at det er en fordel at tale om konkrete problemer

    Bydelsmdrene taler med beboerne p deres modersml 13 kvinder er bydelsmdre i Tingbjerg. Bydelsmdrene taler til sammen 14 sprog foruden dansk. Bydelsmdrene har haft i alt 403 individuelle samtaler med beboere. Bydelsmdrenes egne registreringer januar-november 2012

    Bydelsmdrene viser kokkeelever fra Hotel- og Restaurantskolen, hvordan de laver deres hjemlandes mad. Efterflgende forfiner kokkeeleverne opskrifterne og ganger dem op, s de kan lave mad til 500 mennesker p ivrkstterkonferencen Copenhagen Creative Summit. At lave mad er en hverdags-kompetence, bydelsmdrene deler med mange andre kvinder i Tingbjerg. Ved denne lejlighed reprsenterer bydelsmdrene der-for en stor gruppe kvinder, der indirekte ogs fr anerkendelse for deres kunnen.

    Foto: Thomas Brolyng

    Jeg besger beboere, guider dem og henviser dem til muligheder i Ting-bjerg, fx motion, Sundhedscentrum, Beboercentrum, fritidsaktiviteter, klub, lektiecaf og Job og Uddannelse. Beboerne er meget stressede og ved ikke, hvor de skal g hen. Hvis jeg har tid, tager jeg med dem til fx Borgerservice eller kommunen. Jeg kan ogs vre mellemmand mellem dem med skolebrn og skolen og vre med til skole-hjem samtaler. Der er mange misforstelser, og der er brug for forstelse. Det gr mig glad at

    hjlpe folk og giver mig bde styrke og inspiration.RUBINA SHAHEEN, ByDELSMOR, 2012

    Kvinde, Rubina har hjulpet, kommer hurtigst muligt. Kvinde, Rubina har hjulpet , kommer hurtigst muligt. Kvinde, Rubina har hjulpet, kommer hurtigst muligt. Kvinde, Rubina har hjulpet hjulpe.RUBINA

    Jeg havde mange familieproblemer og var meget ensom. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gre. Min nabo gav mig num-meret til bydelsmor. Jeg mdte hende p biblioteket. Hun lyttede til mig. Nu er jeg i gang med at lse mine problemer, og bydelsmor guider mig.BEBOER, 2012

    Jeg kunne ikke sende mine lnsedler til kommunen, s de kunne udregne min mands kontanthjlp. Jeg var stresset og blev uvenner med mine kolleger. Det var tt p, at jeg blev fyret. En dag snakkede jeg med bydelsmor, og s kom hun fire gange hjem til mig og lrte mig p urdu alt om NemID og e-post. S gik jeg p arbejde igen, og nu kan jeg styre mine lnsedler og sende dem videre.

    BEBOER, 2012

    Tingbjerg har haft bydelsmdre siden 2009En bydelsmor er en kvinde med brn, der bor lokalt og taler dansk foruden sit modersml. Bydelsmdrene fr et kursus og er ansat i boligsocialt regi til at skabe kontakt til udsatte og eventuelt isolerede beboere og bygge bro til professionelle. De fr undervisning i kommunikation, mgling, henvisningsmuligheder og meget mere, s de kan fungere som rollemodeller for andre kvinder.

    FAKTA

    Vi kunne ogs have spurgt Claus Meyer, om han ville lave maden til konferencen, men det her er sjovere. Vi arbejder med at se, hvornr folk kan vinde ved at samarbejde, og vi ser en mulighed her.ERIK JRGENSEN, GRNNE ERHVERV I TEKNIK- OG MILJFORVALT-NINGEN, KBENHAVNS KOMMUNE, DER STOD BAG KONFERENCEN COPENHAGEN CREATIVE SUMMIT I OKTOBER 2012.

    p deres modersml p grund af for ringe dansk-kundskaber. Det er dog uformelt og uorganiseret, og andre tilstedevrende kvinder overstter ogs for sidemanden. Det er alment accepteret, at oversttelse foregr sdan.

  • Vi laver meget forskelligt som frivillige. Jeg har lige vret med til at lave kager og frugtsalat til 40 kvinder og 53 brn til eidfest. Alle deltagerne var s glade, og vi dansede. Andre gange laver vi mad. Det er vigtigt for mig at blive bedre integre-ret i Danmark. Jeg har fet mange venner i Ting-bjerg i de sidste to r.DIKRA LANAIzIFRIVILLIG I SUNDHEDSCENTRUM OG ByDELSMOR, 2012

    Tillid & anerkendelseKvinderne skal se egne kompetencerAlle har kompetencer, men nogen har brug for sttte til at f je p dem, bde formelle og uformelle. Derfor op-fordrer vi i Sundhedscentrum kvinderne til at engagere sig frivilligt i drift og udvikling af stedet. Ptager en kvinde sig en opgave og har succes med at gennemfre den, kan det give hende en strre tiltro til egne evner og get selvvrd. Undervejs anerkender vi deres indsats, stort som smt. Vi gr det tydeligt for kvinderne, at de gr en forskel, og p den mde bekrfter og motiverer vi dem.

    I den boligsociale indsats fokuserer vi p at synliggre kvindernes uformelle kompetencer, deriblandt at vre en god mor og at vre dygtig til at lave mad. Ved at tage fat i de uformelle kompetencer kan kvinderne f mod p og overskud til at bygge ovenp med mere formelle kompe-tencer. Samtidig fr de en aktiv rolle, som de selv er med til at definere.

    Frivillige kvinder udfrer opgaver

    I Sundhedscentrum opfordrer vi kvinder-ne til at ptage sig frivillige opgaver. De kan blive cafvrtinder og indg i et frivilligt netvrk, der varetager opgaver i forbindelse med driften af huset. Der er ogs ofte en beboer i praktik, som alt efter interesser og behov varetager prak-tiske opgaver.

    Oplevelser som frivillig - mobiliserer & motivererCa

    se 3

    22 Tid & tillid skal til CASE 3: Oplevelser som frivillig mobiliserer & motiverer 23

    Hndholdt indsatsKvinderne fr mod p mereKvinderne opbygger i processen et tttere indbyrdes net-vrk og kan sammen arrangere aktiviteterne i Sundheds-centrum med vores hjlp til at strukturere og facilitere planlgningen og bistand til at lse eventuelle konflikter undervejs. Kvinderne arrangerer eidfest, fllesspisninger, julearrangementer, fastelavn og ture ud af Tingbjerg. Un-dervejs ver de sig i at f og udvikle ider til arrangemen-ter, holde mder, komme til tiden, flge en dagsorden og lytte til andre. De forholder sig ogs til konomien i det en-kelte arrangement og fr praktisk erfaring i at afholde dem.

    BrobygningNr andre kvinder i Sundhedscentrum ser, hvordan kvin-derne, som de kan identificere sig med, har succes med at planlgge og gennemfre aktiviteter, smitter det. De fr ogs lyst til at deltage i det frivillige arbejde og fr troen p, at de kan. Efterhnden fr nogle af kvinderne tilmed mod p at ptage sig strre opgaver og foresl nye aktivi-teter og i det hele taget give deres mening til kende. Det er vores erfaring, at hvis de giver udtryk for deres mening i dette trygge forum, s tr de ogs i andre sammenhnge udtrykke deres holdninger, fx p et forldre- eller beboer-mde.

    Undervejs fr kvinderne forstrket flelsen af, at Sund-hedscentrum er deres sted, og den enkelte fr et stort an-svar for Sundhedscentrum og aktiviteterne, som er vigtigt i forbindelse med den lokale forankring af indsatsen.

    Jeg har vret frivillig i et halvt r og har blandt andet vret med til at arrangere fester og et hobbyarrangement for brn med perler. Jeg kan godt lide at hjlpe andre, og jeg fr gode erfaringer. Og s lrer jeg mange af mine nabo-er og nye mennesker at kende.NAJAT ELKAFSMIFRIVILLIG I SUNDHEDSCENTRUM, 2012

    Jeg er frivillig og er lige ble-vet cafvrtinde. Hver anden mned bliver alle frivillige inviteret med til mde, hvor vi planlgger, hvad vi gerne vil lave. Jeg vil gerne gre noget godt for Tingbjerg, og jeg vil gerne have, at Sundheds-centrum bliver.SEyHAN DALANFRIVILLIG I SUNDHEDSCENTRUM, 2012

    FAKTA

  • 24 Tid & tillid skal til CASE 3: Oplevelser som frivillig mobiliserer & motiverer 25

    Frivillige lfter stort som smtDer er frivillige krfter inde over mange forskellige opgaver i det boligsociale arbejde i Tingbjerg. Nogle gange handler det om praktisk hjlp til et arrangement, andre gange stabler en eller flere frivillige en sjov aktivitet p benene til den rlige byfest. Netop nu afholder en beboer i Tingbjerg, Sejaan Mahyeddine, p frivillig basis madkurser for drenge i Tingbjerg Heldagsskoles skolekkken, hvor han udfordrer deres opfattelse af, hvad en mand kan.

    Hver uge inviterer Sejaan Mahyeddine gster Til middag i Tingbjerg til en snak med ham og drengene, blandt andet de lokale politibetjente. Imens smager de p resultatet af dagens madlavning.

    Foto: Mikal Schlosser

    Flere og flere er frivillige i Sundhedscentrum. Frivilliggruppen har eksisteret i to r. 25 kvinder har udfrt frivillige opgaver. 10 kvinder har vret frivillige siden i sommer. Frivillige har foreslet, planlagt og afholdt tre store arrangementer i Sundhedscentrum siden august. Sundhedscentrums egne registreringer 2012

    FAKTA

  • Tillid & anerkendelseFlles oplevelser giver god kontaktHensigten med viften af tilbud om ture, kolonier og en rlig byfest er flles oplevelser, flles referencer, kendskab til hinanden, netvrk beboerne imellem og personlige relationer til den boligsociale indsats.

    Med flles oplevelser i bagagen er det oplagt at tage kontakt til hinanden og snakke sammen, nr man mder hinanden igen. Det glder beboerne indbyrdes, og det glder i kontakten mellem beboerne og os. Vi oplever, at de flles oplevelser medvirker til, at beboerne og vi kan mde hinanden i jenhjde. Beboeren har fet kendskab til den boligsociale indsats og associerer positivt til den. Det er derfor nemmere for beboeren at kontakte os p et andet tidspunkt i et andet rinde.

    Vi oplever, at vores professionelle samarbejdspartnere gerne vil med p de rlige ture til Bonbon-Land og del-tage i byfesten, fordi de kan have en mere uformel kontakt til familier og brn end i deres sdvanlige rammer.

    Hndholdt indsats & brobygningFlles aktiviteter gr gladHvorfor skal man g til noget i sin fritid? Hvad er en forening, og hvor er det henne? Det er sprgsml, som vi hjlper med at svare p, nr vi guider brn og voksne ud i kultur- og fritidslivet. Vi opfordrer beboeren til at prve at g til noget i sin fritid for selv at erfare, hvordan det influerer positivt p humret, oplevelsen af egne evner og flelsen af at hre til. Hvis det handler om barnet, er det vigtigt, at forldrene selv oplever forandringerne i bar-nets opfrsel. Barnet kan blive mere roligt, glad og socialt.

    Nr beboeren har behov for det, hjlper vi ham eller hen-de med at melde sig selv eller barnet til fritidsaktiviteten, og i nogle tilflde sger vi i fllesskab kontingentsttte. Foreningstanken er meget fjern for mange, der ikke er vok-set op i Danmark, og mange har derfor stor glde af, at vi vejleder dem og mske endda flger dem hen til aktivi-teten den frste gang.

    Nr beboerne er meldt til en aktivitet, minder vi dem om deltagelse med smser og sprger dem lbende, om de stadig synes, det er sjovt at vre med. Alternativt guider vi dem videre til et andet tilbud. Beboerne kan ogs f en ForeningsGuide som mentor for et aktivt fritidsliv, der kan flge familien i lngere tid.

    Vi opsger brnene p gaden, i klubberne og p skolen for at fortlle om fritidstilbuddene. Vi har kontakt til mange i omrdet og kan bist brn og voksne med at f et over-blik over tilbud p skolen, i foreninger og andre steder. Vi guider ogs beboerne videre til tilbud uden for bydelen, hvis det rette tilbud ikke er i Tingbjerg.

    Sdan hjlper vi beboeren med den gode idAndre beboere har brug for vejledning i at starte deres egen aktivitet op. De har en god id, men ved ikke, hvor-dan de skal realisere den. Nogle har en udfrlig projekt-beskrivelse, andre skal frst til at stte ord p iden. Vi hjlper med at gre iden realiserbar og informerer om, hvad der skal til for at starte en forening, hvis det er p tale. Desuden har vi overblikket og kan assistere dem i at tilrettelgge deres tilbud.

    En god trningsplads for en ny, potentiel foreningsakti-vitet er den rlige byfest, som vi koordinerer. Med kyndig vejledning af os kan beboere planlgge og udfre en aktivitet til byfesten. Erfaringen viser, at beboerne for alvor fr smag for en aktivitet, nr de p den mde kan prve den af i et pilotprojekt.

    Flles oplevelser - frer videreCa

    se 4

    26 Tid & tillid skal til CASE 4: Flles oplevelser frer videre 27

    Marokkanske kvinder organiserede en stor, indbydende madbod og et funklende marokkansk telt med hennamaling til byfesten i 2012. Efterflgende har kvinderne med bistand fra os organiseret en marokkansk forening, der tager initiativer til nye aktiviteter og arrangementer, blandt andet en kulturaften med marokkansk mad og modeshow.

    Foto: Mikal Schlosser

  • 28 Tid & tillid skal til CASE 4: Flles oplevelser frer videre 29

    Foreninger forankrerForeningstanken er vigtigEn forening kan vre med til at forankre en aktivitet i lokalomrdet. Udfordringen i Tingbjerg er, at mange af be-boerne ikke ved, hvad en forening er, og at mange beboere ikke har personlige eller konomiske resurser til p egen hnd at opsge og melde sig ind i en forening.

    Vi trkker derfor foreninger til omrdet og hjlper dem med at etablere sig og f medlemmer. Foreningerne har blandt andet brug for at f et indgende kendskab til beboerne for at kunne tage de rette hensyn, fx at tilbyde sskenderabat. Vores gode kendskab til omrdet og ttte relationer til beboerne bevirker, at vi kan vre en god medspiller for den enkelte forening.

    Gyngespejderne startede tilbud til brn op i 2011 og har oplevet en stadig tilstrmning af interesserede brn. Til byfesten i 2012 byggede de blandt andet en gynge med plads til fire brn p en gang.

    Foto: Mikal Schlosser

    I 2011 trak en stor taekwondoturnering p Tingbjerg Heldagsskole deltagere fra hele landet og var med til at stte spot p taekwon-do som sport. I dag er taekwondo et fast tilbud til skolebrnene.

    Foto: Mikal Schlosser

    Midlertidige fritidstilbud kan fre til mereNr Kbenhavns Kommune i samarbejde med os af-holder FerieCamps i ferierne med gratis aktiviteter til skolebrnene, kan de fx vlge at g til fodbold, som de

    elsker, eller prve en ny aktivitet. Mange foreninger benyt-ter nemlig lejligheden til at introducere Tingbjergs brn til netop deres fritidstilbud. Vi faciliterer FerieCamps i Ting-bjerg og hjlper derfor foreningerne med at tilrettelgge deres tilbud. Vi koordinerer, gennemfrer aktiviteterne og opsger brnene for at f dem til at komme. Samtidig har FerieCamps udviklet sig til at vre et tilbud p tvrs af Tingbjerg og naboomrdet Husum.

    P andre tidspunkter er der mske et tilbud om gadefod-bold eller et cykelkursus. De midlertidige tilbud er generelt attraktive. De reprsenterer god energi og kan generere hurtig og stor interesse for en aktivitet, ikke mindst p grund af deres nyhedsvrdi. Nogle gange supplerer de omrdets udbud og kan endda tilbyde ider og lsninger til udfordringer i omrdet.

    Jeg ringede til jer og s holdt vi et mde. Halvanden mned efter havde vi lokaler, lavede stiftende generalforsamling og startede pr. S kom brnene. I Beboercen-trum p Ruten er vi s centralt i Ting-bjerg, som man kan komme, s beboerne vidste meget hurtigt, hvem vi var.KIM CHRISTENSEN, GyNGESPEJDERNE, 2012

    Vores opgave er dels at formidle information om nye til-bud til beboerne, dels at ptage os mgler- og koordina-torrollen mellem nye og etablerede tilbud. Vi gr i dialog med parterne og sikrer os, at de kender til hinandens tilbud. Til nye udbydere formidler vi ogs viden om omr-det og beboerne, s de fr et solidt afst for at planlgge og gennemfre deres aktivitet. Samtidig tager vi en dialog med etablerede tilbud om vigtigheden af de nye tilbud.

    Udfordringen er tit, at de etablerede fritidstilbud i et srligt omrde har pdagogiske tilgange til arbejdet med specielt brnene, mens nye og midlertidige tilbud har en anden eller mske slet ingen pdagogisk tilgang. Derud-over kan de midlertidige tilbud godt for en tid udhule de faste tilbud, fordi brn og unge tiltrkkes af de nye.

  • 30 Tid & tillid skal til CASE 4: Flles oplevelser frer videre 31

    Alle bliver hvert r inviteret til byfest. Vi har koordi-neret og inviteret til fest hvert r siden 2005.

    Foto: Tor Larsson

    ForeningsGuiderne arrangerer en caf hver uge, hvor de snakker med brn og deres forldre om mulighederne for at g til noget i fritiden.

    Foto: Mikal Schlosser

    Frivillige ForeningsGuider flger brn og unge derhenForeningsGuiderne kan hjlpe brn og unge med at finde og komme i gang med en fritidsinteresse. Guiderne hjlper i den udstrkning, der er behov for. De flger gerne en familie over lngere tid som mentor, hvis der er interesse for det. Kbenhavns Kommune, Dansk Flygtningehjlp og den boligsociale indsats er sammen om ForeningsGuiderne.

    I den boligsociale indsats koordinerer vi de frivillige guiders arbejde og ruster dem til opgaven ved at fortlle dem om Tingbjerg og beboernes forudstninger og behov. Har guiderne brug for sparring eller svar p sprgsml, str vi ogs til rdighed. De er typisk studerende i 20erne, som vi ogs skal motivere og fastholde. Det gr vi ved at synlig-gre og anerkende deres indsats og ved at invitere dem med til arrangementer i Tingbjerg. P den mde inkluderer vi dem, og de kan samtidig f en endnu bedre forstelse for omrdet og dets beboere.

    Vi har fokus p flles fritidVi arbejder med at engagere beboerne i deres lokalomrde og i deres fritid. Vi vejleder brn og voksne i deres muligheder for at g til noget eller til at starte en aktivitet op, eventuelt i en forening. Derudover skrddersyr vi tilbud, fx kvindemotion og syvrksted, og faciliterer fritidstilbud med eksterne arrangrer, fx cykelkurser ved Hovedstadens Rde Kors og FerieCamp ved Kbenhavns Kommune i skoleferierne. Vi koordinerer ogs store, flles arrangementer og arrangerer ture ud af bydelen for alle.

    30 Tid & tillid skal til

    FAKTA

    ForeningsGuiderne er i kontakt med mange brn ForeningsGuiderne har vejledt 151 brn, 68 drenge og 83 piger. 99 brn er tilmeldt en forening. ForeningsGuidernes egen registrering, oktober 2010-november 2012

  • Tillid & anerkendelseVi stter ord p Ufaglrt, demotiveret og desillusioneret. Det kendeteg-ner mange af de beboere, der sger vejledning hos Job og Uddannelse. Beboeren er uden for arbejdsmarkedet og er igennem lngere tid blevet dikteret sin jobsgning og eventuel efteruddannelse og har tabt modet. Ikke desto mindre har de forhbninger om at gre noget ved deres situation og opsger os i Job og Uddannelse, der som et boligsocialt tilbud er op til beboeren at benytte.

    Derfor er vores indledende sprgsml ofte: Hvad drm-mer du om? Tit er det umiddelbare svar: Jeg drmmer ikke om noget. De fleste beboere er ikke vant til at tnke i de baner. Derfor fortstter vi med sprgsml, der handler om, hvad beboeren kan lide at lave, eventuelle fritidsinte-resser og de uformelle kompetencer, som beboeren kan besidde, fx i relation til at st for en husholdning derhjem-me. Langsomt begynder beboeren at finde frem til sine drmme, og der kommer energi ind i samtalen.

    Vi anerkender det, som beboeren kan, og de erfaringer, beboeren har. Drmmer en beboer om at arbejde som pdagog, men uden at have de rette erhvervserfaringer, vil vi fokusere p det, som beboeren har i stedet for. Har beboeren fx passet brn i privat regi, eller har beboeren andre erfaringer, som han eller hun kan bygge videre p for at kvalificere sig til et job som pdagogmedhjlper? Vi taler ogs om muligheder for eventuel alternativ beskf-tigelse, fx i servicebranchen eller p plejehjem.

    P den mde sger vi at hjlpe beboeren med at kombi-nere en drm med vedkommendes realistiske muligheder. Det er samtidig en metode til at bevge beboeren fra en passiv position til aktivt at forholde sig til jobsgning. Helt konkret fr beboeren nuanceret den historie, han eller hun fortller om sig selv.

    Job & Uddannelse - er med beboeren Ca

    se 5

    32 Tid & tillid skal til CASE 5: Job & Uddannelse er med beboeren 33

    Vi registrerer og mler progression i vejledningenUndervejs i et forlb med en beboer registrerer vi informationer i en database, der gr os i stand til at dokumentere og udvikle vores arbejde. Det sker kun med beboerens tilladelse. Vi kan trkke kvantita-tive tal fra databasen, fx hvor mange beboere, vi vejleder, hvor mange beboere, der kommer i arbejde eller begynder uddannelse, og hvor mange gange, vi vejleder den enkelte. Men vi kan ogs se kvali-tative resultater, fordi vi mler p progressionen undervejs i et forlb. Vi registrerer, hvis de fr kon-takt til en offentlig myndighed, lrer at skrive et cv eller en ansgning eller er blevet bedre til dansk.

    Job og Uddannelse har holdt en jobdag i samarbejde med jobcentrets fremskudte beskftigel-sesindsats i Tingbjerg. Arbejdsgivere og arbejdsledige blev inviteret til at mde hinanden p frivillig basis for at se, hvad der kunne komme ud af det.

    Foto: Mikal Schlosser

    FAKTA

    Nr man sidder over

    for folk herude i Ting-

    bjerg og giver dem

    opmrksomhed, s fr

    man det bedste frem

    i folk, s viser de sig

    bedre, end hvis de sid-

    der til en samtale inde

    p Jobcentret, hvor

    de skal kontrolleres

    p deres jobsgning

    og rdighed og sdan

    nogle ting.GITTE GAMMELGAARD THEILADE, VIRKSOMHEDSKONSULENT, UDVALGTE BOLIGOMRDER - TINGBJERG, JOBCENTER KBENHAVN

    Jobcentret har siden etableringen af Den bne Rd-

    givning i Tingbjerg i 2007 arbejdet tt sammen med Job

    og Uddannelse, men med udgangspunkt i henholdsvis

    det frivillige og i myndigheden. Vi har desuden gennem

    rene opbygget et samarbejde med lokale medarbejdere

    i Socialforvaltningen og Brne- og Ungdomsforvaltnin-

    gen. Det er af stor vigtighed for arbejdet med de svageste

    familier i Tingbjerg, hvor en samlet tvrfaglig indsats

    er altafgrende. Vores tilstedevrelse i Tingbjerg bety-

    der et bedre kendskab til beboernes lokalmilj med de

    udfordringer og tilbud, Tingbjerg byder p. Det giver

    os mulighed for at samarbejde med lokale aktrer og

    henvise beboerne til aktiviteter i fx Sundhedscentrum,

    motion eller danskundervisning. Omvendt kan ansatte

    i Sundhedscentrum, bydelsmdrene og sundhedsplejer-

    skerne nemt henvise beboerne til vores rdgivning, hvis

    de har sprgsml om job eller uddannelse.METTE LANDBO, BESKFTIGELSESKONSULENT, UDVALGTE BOLIGOMRDER - TINGBJERG, JOBCENTER KBENHAVN

    Vi oplever, at beboerne ranker ryggen, fordi de bliver i stand til at formulere, hvad de kan, mundtligt som skrift-ligt. De tager mere aktivt del i deres jobsgning, fx ved at se muligheder i deres netvrk. Det bliver tydeligt for bebo-eren, hvordan det er langt mere tilfredsstillende selv aktivt at sge i en nsket retning, i stedet for at andre bestemmer over en, og de tager ejerskab for den videre proces.

    Hndholdt indsatsSammen fr vi overblik Beboerne og vejlederne i Job og Uddannelse tager sam-men hul p alle mulige sm og strre opgaver, blandt an-det at finde viden om arbejdsmarkedets regler, at skrive et cv og finde jobannoncer online. Andre gange er opgaven at skrive en jobansgning, som er en uoverskuelig opgave for den brede skare af beboere, der er blevet usikre eller har mistet troen p egne evner. Vi tilbyder ogs at ve job-

  • Alle mulige mennesker nsker vejledning 787 forskellige beboere er vejledt. 361 er kvinder, og 426 er mnd. Job og Uddannelse har haft i alt 3.250 individuelle samtaler med beboere. Beboerne reprsenterer 46 forskellige nationaliteter, flest er fra Danmark, Somalia og Pakistan.Job og Uddannelses egne registreringer 2009-2012

    34 Tid & tillid skal til CASE 5: Job & Uddannelse er med beboeren 35

    samtaler med beboerne, s de er bedre rustede til en eventuel samtale.

    Det er svrt for rigtig mange mennesker at navigere i det offentlige system, der for mange af beboerne opleves som uoverskueligt og komplekst. Ofte er de i berring med mange forskellige instanser, fordi de har udfordringer inden for forskellige fagomrder. De har derfor ikke en enkelt sagsbehandler, de kan henvende sig til, men skal hver gang tage stilling til, hvem de skal kontakte. Job og Uddannelse oplever, at beboerne har behov for en mel-lemmand, de har tillid til, og som kan holde overblikket, der kan sttte dem i kontakten med kommunale forvalt-ninger og andre professionelle.

    Nr kontakten er etableret til fx Borgerservice eller en sagsbehandler, er beboeren tit usikker p, om han kan gre sig forstelig p dansk og forst de informationer, som myndighedspersonen kommer med. Tidligere personlig rdgivning er i dag i flere tilflde erstattet med rdgiv-ning per telefon. Ekspeditionen gr strkt, og beboeren har ikke nonverbale signaler at lne sig op af som i det personlige mde. Mange beboere synes, det er pinligt, og fler det som et nederlag, nr de ikke kan hndtere kontakten, og mange er bange for at sige noget forkert i telefonsamtalen.

    Beboeren er ikke aleneVi kan hjlpe beboeren med at ringe til deres sagsbe-handler. Indledningsvis gennemgr vi med beboeren, hvad vedkommende skal sige og sidder efterflgende ved siden af, nr beboeren ringer op. Nogle gange tager vi en indledende snak med sagsbehandleren, frend samtalen fortstter med beboeren. I det personlige mde mellem beboer og offentlig instans, tager vejlederen i visse til-flde med som bisidder. Det sker, fordi beboeren har s svrt ved at overskue sin situation, at vedkommende ikke magter at tage mdet alene.

    Beboernes manglende viden om det danske system kan ogs komme til udtryk ved, at de fx ikke meddeler deres a-kasse, at de holder ferie. De kender ikke deres rettighedertil ferie og frygter derfor, at deres dagpenge bliver taget fra dem. Nogle beboere ved heller ikke, at de skal melde sig ledige en gang om ugen p jobcentrets hjemmeside, og de mister derfor deres dagpenge. Sammen tager vi fat p de opgaver.

    BrobygningVi bygger bro til myndighedspersonerUdsatte beboere har af forskellige rsager flt sig ydmyget, misforstet og umyndiggjort i mdet med en rkke myn-dighedspersoner og er derfor bde bange for offentlige instanser og opfatter dem som modstandere, de skal kmpe imod. Derfor har de s lidt kontakt som muligt, nogle gange med uoverskuelige konsekvenser for beboerne.

    For at gre kontakten til myndigheder og andre profes-sionelle hndterbar, bruger vejlederne masser af tid p at forklare, hvordan a-kasser, uddannelsessystemer og det of-fentlige system er skruet sammen. De forsger at nuancere beboernes billede af situationen og myndighederne og giver dem en forstelse for, hvordan de selv kan influere deres situation via fx offentlige instanser. Det er vigtigt, at beboerne kender deres rettigheder og deres pligter. Sam-men genetablerer vi kontakten til relevante myndigheder.

    Det har betydet alt for mig at f hjlp i Job og Uddan-nelse. Jeg er altid blevet mdt med respekt, empati og tillid. Nr jeg ikke har kunnet finde rundt i diverse paragraffer, s har min vejleder taget over med stor ihrdighed. S jeg er p den mde blevet bedre til at kende mine ret-tigheder. Jeg er i dag i gang med en virksomhedspraktik. Jeg er get i gang med en karriere inden for konomi.KVINDELIG BEBOER, 2009

    Uanset hvor jeg er, og hvem jeg taler med,

    nvner jeg altid jer. Jeg fler mig altid

    velkommen. Nr jeg kommer, fler jeg mig

    hjemme. Jeg fler, at der er en god kom-

    munikation imellem os. Vi taler om mange

    forskellige emner, skriver ansgninger, og

    jeg m lne en computer, hvis jeg har brug

    for det. Jeg fler mig orienteret. Vejlednin-

    gen er toppen. Jeg fler, at jeg fr den rette

    hjlp, og jeg ved, at der er rigtig mange

    mennesker, der har gavn af dette tilbud.

    ARBEN KALA, BEBOER, 2012

    Mlet er arbejdsparate beboere Beboerne har siden 2005 kunnet sge vejledning i alle sprgsml og udfordringer hos Job og Uddan-nelse, der relaterer til beskftigelse. Vi hjlper be-boerne med alt, der sttter dem i at f et job eller komme i gang med en uddannelse, og vores ml er, at de bliver arbejdsparate. Hver eneste vejledning skal gerne fre beboeren et skridt videre.

    FAKTA

  • Tillid Misbrug er en udfordringFlasker klirrer, og der er et evigt leben. Vi er foran butik-kerne p Ruten, hovedgaden i Tingbjerg, hvor en gruppe af beboere hnger ud. De har hver isr s stort et misbrug, at det dominerer deres hverdag. De kalder sig selv for friluftsfolket.

    Over rene har mange forskellige myndighedspersoner vret inde over den enkeltes sag, men parterne har ikke kunnet opretholde kontakten. Den enkelte beboer skal vre fast besluttet p at ville hjlpes, ellers kan det vre meget vanskeligt at fastholde en kontakt. Derfor er det ogs helt afgrende, at hjlpen er der, nr beboeren er parat.

    Vi mder op, hvor gruppen er, og tilbringer tid sammen med dem der, s vi i den boligsociale indsats og gruppen kan lre hinanden at kende og f en relation. Med den vedholdende, dagligt opsgende indsats signalerer vi, at vi mener gruppen det godt og gerne vil hjlpe dem. Den personlige kontakt gr det muligt for os at have en god fling med, hvordan vi bedst kan hjlpe beboeren.

    Friluftsfolket - er det lange, seje trkCa

    se 6

    36 Tid & tillid skal til Boligsociale perioder i Tingbjerg 37

    AnerkendelseDet flles tredje er det stabile omdrejningspunktEfterhnden arrangerer de boligsociale medarbejdere fisketure, morgenmad og brunch for friluftsfolket. Arrange-menterne bliver brugt til yderligere at skabe tillid mellem friluftsfolket og den boligsociale indsats. Samtidig aner-kender vi friluftsfolkets situation ved at skabe rammer, der er mlrettet dem. Arrangementerne foregr udendrs eller er af kortere varighed indenfor. I dag er brunch forankret i Tingbjerg Kirke, der er vrt for arrangementet.

    Hndholdt indsats & brobygningDer er hjlp at hente, nr beboeren er klarNr beboerne er klar, kan vi s smt begynde at sttte den enkelte beboer i at komme til lgen, blive indskrevet p et afrusningscenter eller f kontakt med den kommunale sagsbehandler. Friluftsfolket kan have svrt ved at over-holde aftaler, og vi kan minde dem om deres aftaler for at sttte op om en positiv udvikling.

    Allerede i 2005 bliver en opsgende indsats ivrksat i samarbejde med Kbenhavns Kommune og Socialcenter Brnshj, Husum og Vanlse, der er mlrettet beboere med alkoholmisbrug. Det er det nu afsluttede torige projekt Vresteder med rdgivning, som er et eksempel p, hvordan den boligsociale indsats fra frste frd arbejder med, at der skal vre en god relation, frend vi kan rdgive. Der er ikke lngere i boligsocialt regi en specifik indsats srligt mlrettet til friluftsfolket.

    2002-2007Den boligsociale indsats i 2002-2007 er beskrevet i helhedsplanen og bliver etableret i samarbejde med boligafdelingerne i Tingbjerg og Utterslevhuse, Landsbyggefonden og Kbenhavns Kommune. Vores altoverskyggende opgave er at lfte omrdet. Den boligsociale indsats foregr sidelbende med fysiske renoveringer i Tingbjerg. Arbejdet foregr i Projekt-sekretariatet og er finansieret af puljen Byer for alle, hvor et af mlene er at skabe indsatser, der kan vre modeller for fremtidige indsatser i andre byomrder.

    2007-2012Overskrifterne for den boligsociale indsats i 2007-2012 er: 1) Beskftigelse, 2) Sociale og kulturelle aktiviteter, 3) Kom-munikation og image og 4) Integration og sundhed srligt mlrettet kvinder. Arbejdet foregr i Omrdesekretariatet, og i 2010 flytter Omrdesekretariatet, et nyt flles ejendomskontor og de to afdelingsbestyrelser for Tingbjerg sammen. Derudover etablerer vi platforme for det boligsociale arbejde. I januar 2009 bner vi Sundheds- og Integrationshuset, nu Sundhedscentrum, og i 2011 indvier vi aktivitetshuset Beboercentrum. Helhedsplanen gennemfres i samarbejde med boligafdelingerne i Tingbjerg og Utterslevhuse, Landsbyggefonden og Kbenhavns Kommune.

    2012-2016I den boligsociale helhedsplan for 2012-2016 er flgende indsatser prioriteret: 1) Udsatte grupper, 2) Uddannelse, beskf-tigelse og erhverv, 3) Beboernetvrk, inddragelse og demokrati, 4) Sundhed, 5) Kultur og fritid og 6) Image og kommuni-kation. Beboerne i Utterslevhuse har stemt nej til en fortsat boligsocial indsats, og planen er derfor koncentreret om Ting-bjerg. Indsatsen gennemfres i samarbejde med boligafdelingerne i Tingbjerg, Landsbyggefonden og Kbenhavns Kommune.

    Boligsociale perioder i Tingbjerg

    FotoFAKTAFriluftsfolket er forfriskende i kirken og kan

    vre meget ligefremme. Til brunch har vi en

    personlig, vedkommende stemning, og de kan

    blive del af et flleskab, hvor der er nrhed.

    Vi har lbende kontakt til den boligsociale

    indsats, fordi de ogs kender friluftsfolket. Vi

    er enige om, at de har meget at byde p.

    ULRICH VOGEL, PRST I TINGBJERG KIRKE, 2012

    Nogle af stuelejlighederne i Tingbjerg har egen have. Foto: Mikal Schlosser.

  • Vores boligsociale platforme i Tingbjerg

    Omrdesekretariatet i Tingbjerg forumEfterhnden som vi har etableret plat-forme andre steder i Tingbjerg, har vi valgt at koncentrere individuelle rdgivnings- og vejledningstilbud til beboerne i Omrde-sekretariatet, fx vejledning hos Job og Uddannelse. Derudover har projektlederen og Kommunikation ogs deres plads i sekretariatet, og alle kan komme forbi.

    I Tingbjerg forum er ogs SAB/KAB og fsbs flles ejendomskontor for Tingbjerg samt boligafdelingernes bestyrelser i Tingbjerg. Jobcentret har ogs lokaler i huset.

    Omrdesekretariatet i Tingbjerg forum, Midtfljene 16, 2700 Brnshj, telefon 38 81 57 00

    SundhedscentrumSundhedscentrum har tilbud med fokus p sundhed og fllesskab til alle, men srligt kvinder. Vi har valgt at koncentrere tilbud til grupper i Sundhedscentrum, fx cafmder. Sundhedscentrum er bent i hverdagene, og nr der er arrangementer. Vi har faste medarbejdere p stedet. Bydels-mdrene er der ogs, ligesom sundheds-plejerskerne, Pdagogisk Psykologisk Rd-givning og vores andre samarbejdspartnere mder beboerne der.

    Sundhedscentrum er etableret i 2009 med midler fra Integrationsministeriet og er nu finansieret af Kbenhavns Kommune og helhedsplansmidler.

    Sundhedscentrum, Ruten 12, 2700 Brnshj

    BeboercentrumBeboercentrum har kultur- og fritidstilbud til alle samt hjlper foreninger til opstart. Der er bde aktiviteter, man kan melde sig til og g til, fx spejder eller pc-caf, og bne tilbud som formiddagscaf, hvor man kan kikke forbi, hvis man har tid. Det er bde vores egne aktiviteter og foren-ingsaktiviteter. Beboercentrum er bent i hverdagene, og nr der er aktiviteter, og vi har faste medarbejdere p stedet. Mange af vores samarbejdspartnere har ogs aktiviteter for beboerne i Beboercentrum.

    Beboercentrum er etableret i 2010 med midler fra Sikker By, Kbenhavns Kommune.

    Beboercentrum, Ruten 16, 2700 Brnshj

    38 Tid & tillid skal til Vores boligsociale platforme i Tingbjerg 39

    I 2010 stod det gamle socialcenter i Tingbjerg klar efter ombygning til at huse Omrdesekretariatet, ejendoms-kontoret og beboerdemokraterne. Ting-bjerg forum er huset, hvor beboerne kan f svar p alle deres sprgsml om deres bolig og livet i Tingbjerg.

    Foto: Mikal Schlosser

    Kvinderne har ofte brug for at kunne tage deres brn med til aktiviteter i Sundhedscentrum. Derfor arrangerer vi brneaktiviteter i tilstdende lokaler.

    Foto: Mikal Schlosser

    To gange om ugen kan alle voksne, der studerer, komme i studiecafen. Der er ro til at lse og mulighed for at tale

    med en lektiehjlper.

    Foto: Mikal Schlosser

    Gavl

    husv

    ej

    Vestgavl

    Solgavl

    Fuglegavl

    Trappegavl

    Stengavl

    Vingegavl

    Arka

    dern

    e

    H

    kkev

    old

    Mid

    tj

    ene

    Skolesiden

    Ved

    Byg

    rden

    Hel

    lebo

    rg

    Terrasserne

    Rute

    n

    Ruten

    Langhusvej

    Trnhusstrde

    Bygrdstrde kandevej

    Ting

    bjer

    g s

    1

    3

    2

  • At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at fre et Menneske hen til et bestemt Sted, frst og fremmest

    maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.

    Dette er Hemmeligheden i al Hjlpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han

    mener at kunne hjlpe en Anden.

    Sren Kierkegaard iBrudstykker af En ligefrem Meddelelse, 1859

Recommended

View more >