Tid og tillid skal til

10 år med en boligsocial indsats i Tingbjerg

Tid tillid skal til

INTRODUKTIONLivet leves i Tingbjerg

TILGANGTillidAnerkendelseHåndholdt indsats Brobygning

CASES1 Sundhedscentrum rummer2 Bydelsmødrene åbner døre3 Oplevelser som frivillig mobiliserer og motiverer4 Fælles oplevelser fører videre5 Job og Uddannelse er med beboeren6 Friluftsfolket er det lange, seje træk

FAKTABoligsociale perioder i Tingbjerg Vores boligsociale platforme

RedaktionMargrethe Clausager (ansv.), Gry Abrahamsen og Maya Koch

TekstGry Abrahamsen og Maya Koch

LayoutMaria Lambert Design

RedigeringGry Abrahamsen

FotoMikal Schlosser, Thomas Brolyng og Tor Larsson

Forsidefoto21 kunstnere fra ind- og udland udfordrede fordomme om Tingbjerg i hvert deres kunstprojekt i samtidskunstfestivalen VISIT TINGBJERG fra den 11. maj-23. juni 2012. Her er et kik til den tyske kunstnerduo Wiebke Grösch og Frank Metzgers kunst, der gør opmærksom på kontrasten mellem den personlige og medieskabte opfattelse af Tingbjerg. Foto: Mikal Schlosser.

TrykSkive Trykkeri

Oplag1.000

UdgivetDecember 2012

UdgiverOmrådesekretariatet i Tingbjerg forumMidtfløjene 162700 BrønshøjTelefon 38 81 57 00

www.tingbjergforum.dk

Facebook: tingbjergforum.dk

Parallelt med at vi den 1. juli 2012 påbegyndte den tredje periode med en boligsocial helhedsplan for Tingbjerg, ser vi tilbage på de første 10 år– ikke mindst til inspiration.

Vores boligsociale indsats skal være til glæde for Tingbjerg og Tingbjergs beboere. Det er frivilligt at deltage i vores tilbud, og det er op til beboerne, om de vil benytte sig af dem. Beboerne vælger altså den boligsociale indsats til. Vores ind-sats er en succes, når beboerne bruger tilbuddene, er tilfredse og glæder sig over at rykke individuelt, som familie eller som gruppe. Tiåret har haft tilbud til alle, men vi har koncentreret os mest om at nå de udsatte beboere. Vi har arbejdet særligt med kvinderne for igennem dem også at nå deres familier.

Vi tror på, at alle menne-sker har resurser og vil noget med deres liv. Mennesker kan imidlertid have så forskellige livsvilkår, at nogle skal støttes i at få øje på egne resurser og i at realisere dem. Vi ser det som vores opgave at styrke den enkelte beboer – efter ønske og behov – til at hjælpe sig selv og sin familie. Fordi vores tilbud er frivillige, og beboerne kommer, fordi de har viljen til det, har vi særlige muligheder for at gøre dette.

Vi arbejder helhedsorienteret, og det går som en rød tråd igennem vores indsats. Nogle af vores tilbud henvender sig bredt, andre er rettet mod en snæver målgruppe. Ofte har vi kontakt til beboerne i flere sammenhænge. Samtidig kan vi gøre vores arbejde bedre, fordi vi over tid har fået et solidt kendskab til området og dets beboere.

Et tæt samarbejde med særligt Københavns Kommune, men også andre aktører i og uden for Tingbjerg er derudover en betingelse for vores succes. Vi søger til stadighed at sikre, at vi supplerer hinanden i vores arbejde, og at vi i den bolig-sociale indsats guider beboerne hensigtsmæssigt. Når vi

ser muligheden for det, forankrer vi desuden så meget som muligt i området, for at det enkelte tilbud ikke bliver af-hængigt af et boligsocialt projekt.

I dag oplever vi, at beboerne har stor tillid til os og til alle indsatser i den boligsociale indsats i Tingbjerg. Vores indsats har været stabil og kontinuerlig, og det giver resultater. Desuden kan vi mere, fordi vi har et større netværk blandt aktører i området.

I det efterfølgende beskriver vi vores tilgang til en mange-facetteret indsats. Vi relaterer til beboerne med tillid, anerken-delse, håndholdt indsats og brobygning. Efter en introduk-tion til Tingbjerg gennemgår vi begreberne og viser, hvordan de

hænger sammen for os, og hvordan det ene kan lede til det andet. Derpå illustrerer vi med udvalgte cases, hvordan vi griber den praktiske opgave an. Vi koncentrerer os særligt om at beskrive vores arbejde med udsatte beboere, fordi dette er en stor udfordring. Flere cases handler om vores arbejde med kvinder. Til sidst er der et overblik over de boligsociale perioder og platforme i Tingbjerg.

Margrethe ClausagerProjektleder for den boligsociale indsats i Tingbjerg

4

8101011

12-1718-2122-2526-3132-35

36

37 38-39

Sådan gør vi i Tingbjerg

Ind

hol

d

3

Livet leves i Tingbjerg

Tingbjerg er tænkt og tegnet af arkitekten Steen Eiler Ras-mussen som en forstad efter engelsk forbillede i grønne omgivelser, hvor almindelige mennesker kan leve et godt liv fra vugge til grav. Der er vuggestuer, børnehaver, fritids- og ungdomsklubber, plejehjem og en skole til børnene, og fra starten har der også været butikker. Alt skulle være inden for rækkevidde, kun arbejde skulle de fleste uden for bydelen for at finde. Det var i 1950’erne, hvor saneringen af Københavns boliger var i fuld gang, og en masse men-nesker skulle genhuses.

Mange af tilflytterne fra dengang bor fortsat i Tingbjerg og lever i dag side om side med mennesker fra mange forskellige lande, der er kommet til Tingbjerg siden 1990’erne. I 2012 kommer 76 procent af beboerne fra et andet land. I Tingbjergs tidlige år var de sociale ud-fordringer ofte forbundet med alkoholmisbrug og dårlig økonomi. I dag er der en stor gruppe beboere, der har svært ved det danske sprog, og som føler sig meget anderledes. De har store udfordringer med at gebærde sig i det offentlige system og har generelt ikke overskud til at søge den viden, der skal til, for at hjælpe sig selv og familien.

Dengang som nu er Tingbjerg svær at finde. Tingbjerg ligger isoleret i de naturskønne omgivelser, og kun en enkelt vej fører ind og ud af bydelen. Udsatte beboere har en tendens til at blive i bydelen, fordi de ikke kan overskue andet. Samtidig kommer de færreste til Tingbjerg ved et tilfælde og de, der kommer, har et ærinde. Bor man ikke i Tingbjerg, kender flertallet derfor kun – om overhovedet – Tingbjerg fra medierne.

Fattigdom, sygdom og arbejdsløshed fylder I boligsocialt regi er de største udfordringer i Tingbjerg socialt betingede problemer, der knytter sig til fattigdom, sygdom, arbejdsløshed og marginalisering. Tit leder det ene problem til det andet, og den udsatte beboer kan have

en håndfuld problemer at takle. I 2011 var 34,6 procent af de 16-64-årige i Tingbjerg uden for arbejdsmarkedet, og deres børns trivsel og muligheder afhænger af familiens situation. Til enhver tid har cirka en tredjedel af beboerne i Tingbjerg været børn, i 2012 er tallet 31 procent.

For os gælder det først og fremmest om at få etableret en god kontakt til beboerne. Hidtil har vi i en del af vores indsats fokuseret særligt på kvinderne, fordi vi ofte kan få adgang til hele familien igennem dem. Den kontakt er nu så etableret, at vi også målretter tilbud til familierne og kan henvende os særskilt til mænd.

Gentagne undersøgelser viser, at cirka 75 procent af bebo-erne i Tingbjerg er glade for at bo i bydelen, men at lige så mange er kede af omgivelsernes negative forestillingerom stedet. Mediernes fortælling om Tingbjerg har des-værre længe haft et jerngreb om bydelen og influerer negativt på mange beboeres opfattelse af sig selv og deres muligheder. Vi oplever beboere, der ikke har lyst til at fortælle, at de bor i Tingbjerg, fordi de forventer, at modparten associerer negativt.

Det er vigtigt, at beboerne ser muligheder for sig selv og deres familier. Er der mange mennesker, der ikke kun er glade for at bo i deres område, men også er stolte af det, kan vi for alvor rykke ved omgivelsernes fordomme om Tingbjerg. Derfor kommunikerer vi alle de gode historier om livet i Tingbjerg til beboerne og formidler dem i sam-arbejde med beboere og aktører i området til omgivelserne. Vi vil gerne nuancere fortællingen om bydelen, så Ting-bjerg kan få lov at være et boligområde på godt og ondt, hvor mennesker lever livet.

Børnene i Tingbjerg har rødder i alverdens lande.Foto: Mikal Schlosser

Der er 24 haverum i Tingbjerg, hvor de voksne kan mødes, og børnene kan lege.Foto: Mikal Schlosser

4 Tid & tillid skal til Livet leves i Tingbjerg 5

Tallene taler• Tingbjerg er nummer fem på Top 10 sogne i København og Frederiksberg med flest meget syge.• 17 procent af børnene i Tingbjerg lever i fattige familier. Antallet af fattige børn er mere end fordoblet på få år. Tingbjerg er det sogn i København med flest fattige børn, til sammenligning er andelen af fattige børn i hele København otte procent.• Tingbjerg har i flere år været det boligområde i København med den største andel af fattige indbyggere. 13 procent af indbyggerne er fattige, og det er 4-5 gange så mange som i de to områder i København, hvor der er færrest fattige. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2010

Helga Meinild tog initiativ til et erindringsværksted og gennemførte det i samarbejde med Områdesekretariatet. Hun har boet i Tingbjerg siden 1957 og ses yderst til venstre.Foto: Mikal Schlosser

Det tager et kvarter at køre i bil til København og en halv times tid på cykel.

Foto: Mikal Schlosser

Sådan tegner et barn i Tingbjerg sit hus til FerieCamp på Tingbjerg Bibliotek i efterårsferien 2010.Foto: Thomas Brolyng

Tingbjerg er arkitekttegnetArkitekt og byplanlægger Steen Eiler Rasmussen har tegnet Tingbjerg i det nordvestlige hjørne af København i samarbejde med landskabsarkitekt C. Th. Sørensen. Det karakteristiske gule murstensbyggeri med hvide skodder blev opført i perioden 1955-1972 med boligselskaberne SAB/KAB og fsb som bygherrer, og i 1996 kom bebyg-gelsen Utterslevhuse til. I 2012 bor 5.489 mennesker i Tingbjerg fordelt på 2.082 husstande. De almene boliger er siden 2007 blevet lejet ud i en forsøgsordning efter princippet om fleksibel udlejning, hvor man har fortrinsret til en lejlighed, hvis man har et arbejde eller er under uddannelse.

De første beboere flyttede til Tingbjerg i slutningen af 1950’erne. I 2010-2011 samledes nogle af de beboere, der fortsat bor i bydelen, i et erindringsværk-sted og delte deres erindringer med hinanden. Vi har samlet nogle af histori-erne om Tingbjerg dengang i bogen ’Din nabo fortæller’. Vil du læse med, så kontakt Områdesekretariatet.

FAKTA

Vores tilgang er baseret på tillid

Brobygning

Håndholdt indsats

Anerkendelse

Tillid

Brobygning

Håndholdt indsats

Anerkendelse

Tillid

Brobygning

Håndholdt indsats

Anerkendelse

Tillid

Brobygning

Håndholdt indsats

Anerkendelse

Tillid

8 Tid & tillid skal til

Mange holder deres bekymringer og problemer for sig

selv, store som små. Psykiske lidelser, vold i hjemmet,

arbejdsløshed, mistrivsel, økonomiske trængsler

eller udfordringer med børnene er personlige

problemer, som kan være grænseoverskridende

og angstprovokerende at indvie andre i og bede

om hjælp til at løse.

Tillid er det første skridt på vejen til at hjælpe beboerne. En grundlæg-

gende tiltro til såvel den boligsociale indsats som den enkelte med-

arbejder er nødvendig, for at en beboer er tryg ved at betro sig til os.

Vores erfaring er, at vejen bliver banet, efterhånden som beboeren og

vi i den boligsociale indsats over tid får en god personlig kontakt, og

beboeren får et stadigt større kendskab til os, og hvad vi laver. Når

nogen i beboerens netværk desuden har fået god hjælp og har tillid til

os, smitter det positivt af på den generelle indstilling til indsatsen.

I mange af vores aktiviteter lægger vi op til, at beboerne kommer hinan-

den ved. Når beboerne lærer hinanden at kende og får en personlig rela-

tion, får de også tillid til hinanden. De bliver del af et fælles netværk og kan

få forstærket fornemmelsen af at høre til.

Tillid

Beboerne kan have brug for kontakt til offentlige myndig-heder eller aktører i eller uden for Tingbjerg. De kender ofte ikke til deres muligheder og rettigheder. Vi er ikke en myndighed og kan derfor agere mellemmand og etablere eller støtte beboerne i kontakten. Ofte kan vi på den måde føre beboerne afgørende videre i deres fælles eller individuelle færd.

Det er samtidig en konkret opgave for den boligsociale indsats, at vi skal hjælpe beboerne med at bruge kommu-nale tilbud og bidrage til at udvikle det kommunale arbejde i Tingbjerg. Over årene har vi oparbejdet en tæt samarbejdsrelation til kommunale instanser for at have viden og netværk til at løfte opgaven.

Vi forholder os til beboerne. Vi forsøger at give dem større viden, informere dem og stille spørgsmål, der til sammen ruster dem til at forholde sig til deres situation og tage

nogle valg. Vejledningen er hjælp til selvhjælp, og vi forpligter derfor beboerne efter bedste evne til selv at føre processen videre. Vi kan ikke sætte formelle krav til beboerne undervejs, men råder dem indimellem til konkret at træffe bestemte valg. Udfordringen for os er ikke at tage unødigt over.

Hvis vi oplever, at der er behov for tæt støtte i en afgrænset periode, for at bebo-eren løser sit problem, tilbyder vi denne. I overført betydning tager vi beboeren

i hånden og hjælper vedkommende praktisk og personligt. Vores erfaring er, at nogle beboere kun ad denne vej kan komme videre, men også her er det helt

afgørende, at det er beboeren selv, der tager de afgørende skridt.

Det er samtidig vores måde at anerkende, at nogle beboere befinder sig i en livssituation, hvor de føler sig låst. Nogle har så dårlige danskkundskaber og så lille et kendskab til det danske samfund, at de ikke ved, hvordan de kommer videre. Andre er blevet så usikre på egne evner, at de er blevet passive. Ved at arbejde helt tæt sammen med beboeren, er vores oplevelse, at mange beboere også flytter sig mentalt.

På samme måde forholder vi os til Tingbjerg som område. Hvis en gruppe af beboere har brug for det, forholder vi os aktivt til deres problem og støtter og guider i løsningen af problemet.

10 Tid & tillid skal til Vores tilgang er baseret på tillid 11

I den boligsociale indsats viser vi beboerne respekt ved at anerkende deres situation. Vi stræber efter, at beboeren i den personlige vejledning føler sig taget alvorligt og mødt

præcis der, hvor beboeren er lige nu. Vores erfaring er, at det nytter at støtte bebo-eren i at løse aktuelle konflikter eller problemer, for at beboeren har overskud og bliver motiveret til sin videre færd. Vi fokuserer derudover på at anerkende de resurser, beboeren har, med en klar forventning om, at beboeren bruger dem.

I den personlige kontakt er vi særligt tydelige i vores anerkendelse, når vi møder beboere, der har ringe tiltro til egne evner og har svært ved at manøvrere

i offentlige systemer. Kontakten tager lang tid, og processen kan være meget snørklet, førend vi kommer frem til de egentlige problemer. Alligevel må vi erkende,

at der er beboere, vi ikke når.

Samtidig arbejder vi med vekselvirkningen imellem den enkeltes problem og generelle udfordringer. Derfor forsøger vi at genkende det personlige problem i et generelt perspektiv for at finde ud af, om der er igangværende initiativer, der forholder sig til et problem, eller om der er behov for, at vi sætter nyt i gang for beboere i Tingbjerg.

I den boligsociale indsats gør vi kun det, som ingen andre gør. Hvis der allerede er institutioner eller andre samarbejds-partnere, der har et tilbud eller står for en aktivitet, samarbejder vi med dem. Vi fokuserer på muligheder og resurser hos beboere og på tværs af samarbejdspartnere i området, samt hvordan vi sammen kan blive bevidste om dem og udnytte dem bedst muligt.

Når vi inviterer beboerne indenfor, forsøger vi at skabe – ofte fleksible – rammer for aktiviteten, der passer til målgruppen. Vi tager stilling til, om børn kan deltage, om registrering og tilmelding er nødvendigt, sproglige udfordringer og tidspunkt.

Anerkendelse

Håndholdtindsats

Brobygning

Hvis myndigheden er lokalt til stede i Tingbjerg, bliver kontakten nemmere og mere naturlig, som fx det kommu-

nale jobcenter. De gode relationer er samtidig med til at sikre, at vi supplerer hinanden i

vores indsatser, og at aktiviteter og tilbud bliver forankret hos kommunen, når det er muligt.

Vi har også oparbejdet et solidt netværk af eksterne samarbejdspartnere, der er

eksperter på hver deres områder, som vi henviser til. I mange tilfælde samarbejder

vi om at skabe lokale tilbud eller inviterer aktører på besøg, så de kan dele ud af deres viden

til beboere eller rådgive dem.

Der er lys og luft og masser af grønt i Tingbjerg.Foto: Mikal Schlosser

Sundhedscentrum rummer

Tillid & anerkendelseVi byder velkommen med kindkysI Sundhedscentrum har vi lagt vægt på at skabe imøde-kommende og uformelle rammer, der byder kvinderne indenfor. Vi bruger tid på at hilse på den enkelte kvinde og møde hende i den situation, hun er i. Vi rummer, lytter til og hjælper kvinden med at løse de udfordringer, hun præsenterer for os.

at kende. De har ikke tidligere haft et sted, hvor de kunne mødes og have børnene med. Samtidig er Sundhedscen-trum blevet et ’ufarligt’ sted, hvor kvinderne kan komme i det omfang, de har lyst og overskud, og det opfattes også som sådan af kvindernes mænd. Det kan være medvirkende til, at kvinderne kommer.

Hen over tid lærer kvinderne og vi hinanden at kende, og der bliver gradvist opbygget en tillid. Det sker gennem et fælles tredje, tidligere kreative værksteder og fælles- spisninger, nu gåture i Utterslev Mose, danskundervis-ning og temacaféer. Efterhånden som kvinden har fået tillid til stedet og oplever, hvordan andre får råd og støtte af os eller vores samarbejdspartnere i huset, er vores erfaring, at hun selv åbner op for at modtage rådgivning og vejledning.

Arrangementer kun for kvinderVi oplever, at når kvinderne for alvor har tillid til stedet og er trygge ved hinanden og os, så får nogle af kvinderne mod på at blive aktive til tema- og debat-arrangementer, og de udveksler erfaringer med hinanden. Derfor laver vi arrangementer kun for kvinder for at give dem det tiltrængte frirum.

Vi målretter arrange-menterne til kvinder, der har et ringe om noget kendskab til uddannelses-systemet, arbejdsmarkedet og det danske samfund generelt. Det kan være stik imod familiens forvent-ninger og vaner, at hun gennemfører en uddannelse eller får et arbejde, og nogle gange opholder hun sig mest inden for hjemmets fire vægge. Derfor har de kvinder brug

for et trygt rum, hvor de kan tale frit med ligesindede om identitet, uddannelse og sundhed, søge råd og vejledning samt udvikle deres kompetencer og sociale netværk.

Vores erfaring er, at det styrker kvinder at deltage i Sund-hedscentrums aktiviteter, fordi de både får et bedre net-værk i lokalområdet og udvikler handlekompetencer. Det kan være det første skridt til at indgå i et almindeligt hver-dagsliv i Danmark og til at benytte sig af kommunale og offentlige tilbud, inklusiv job- og uddannelsesmuligheder, fritidsaktiviteter og foreningsliv.

Vejledning & brobygningVi samarbejder bredt til alles fordelVi kan imødekomme kvindernes behov individuelt og som gruppe. Vi henviser den enkelte kvinde til et godt tilbud i boligsocialt regi eller til det rette kommunale tilbud. Men

vi inviterer også samarbejdspartnere, der allerede er aktive i Sund-

hedscentrum, på besøg til en café eller aftaler længere lokale forløb, hvor de og kvinderne kan møde hinan-den i uformelle omgivelser, som kvinderne kender og er trygge ved.

Formålet med den brede samarbejdsflade er dels at støtte den enkelte beboer så

godt som overhovedet muligt, dels at vores samarbejdspartnere og vi får den bedst mulige platform til at etablere en god kontakt til beboerne. Vi oplever, at vi får kontakt til beboere, der ellers ikke selv ville finde vej til os, fx kvinder med dårlige dansk-kundskaber, mødre på barsel og førtidspensionister.

Kvinderne kan have deres børn med, når de kommer i Sundhedscentrum.Foto: Mikal Schlosser

Case

1

12 Tid & tillid skal til CASE 1: Sundhedscentrum rummer 13

Kender vi allerede hinanden, giver vi udtryk for, at det er dejligt at se kvinden igen og hilser med knus eller kindkys. Det oplever vi som en naturlig måde at møde målgruppenpå, og det medvirker til at skabe en tættere og mere tillids-fuld relation til kvinderne.

I starten bruger mange kvinder Sundhedscentrums café-tilbud som en udvidet dagligstue. De kommer med deres børn for at være sammen med andre kvinder og lære flere

Caféerne er det fælles tredjeI perioder har vi brugt kreative værksteder som det fælles tredje, når vores samarbejdspartnere har ønsket at for-midle viden om konsekvenser af usund kost og rygning i hjemmet eller andre svære emner. Imens kvinderne har filtet og lavet smykker, har en pædagog eller en sund-hedsplejerske talt med dem om børneopdragelse, mad, forældreansvar eller andet.

I dag opfordrer vi i højere grad oplægsholdere i caféerne til at inddrage kvinderne aktivt. Kvinderne lærer og husker meget bedre, hvis de er aktivt med og undervejs dyrker motion i stedet for alene at høre om motion, eller hvis de laver mad sammen i stedet for kun at høre om sund mad. Samtidig beder vi om, at kvinderne bidrager med deres egne erfaringer og dermed relaterer til sig selv. På den måde er oplægsholderen i dialog med kvinderne og kan målrette sit oplæg, blandt andet med relevante eksempler. Vi sigter efter, at kvinderne på forhånd selv har efterspurgt netop den viden, der tilbydes.

Det er almindeligt, at kvinderne ikke kender deres mulig-heder for at leve et sundere liv. De kender heller ikke deres rettigheder. Det er derfor en bred vifte af samarbejds-partnere i og uden for Tingbjerg, som vi samarbejder med: Borgerservice, CBSI Sprogcenter, daginstitutioner, forebyg-gelsescentre, interesseorganisationer, familierådgivningen, sundhedsplejen, skoler, tandplejen og mange flere.

Bydelsmødre, ForeningsGuider og sundhedsplejersker er med til caféer og aktiviteter, hvor de vejleder beboerne og har rig mulighed for at tale med dem om borgeres rettigheder og pligter, børn og unge, fritidstilbud, sundhed og meget andet. Derudover har Sundhedscentrum fx haft et samarbejde med Folkesundhed København, der har stillet undervisere til rådighed for at informere, vejlede og inspirere kvinderne til at fremme deres familiers sund-hed. Frivillige studerende gennemfører også aktiviteter, der sætter fokus på sundhed for kvinderne, blandt andet underviser de i sund madlavning, foretager sundhedstjek, laver slankehold og tilbyder familiemotion.

14 Tid & tillid skal til CASE 1: Sundhedscentrum rummer 15

Aktiviteter integrerer piger Vi oplever, at mange piger i familierne bliver taget ud af institutioner og fritidstilbud, når de nærmer sig puberteten, fordi de ikke må deltage i aktiviteter både for piger og drenge. Det medfører, at pigerne opholder sig meget derhjemme og ikke får samme sociale og kulturelle oplevelser som deres jævnaldrende. Vi målretter derfor aktiviteter til netop de piger, som kan lære dem om demokratiske processer og giver dem ansvar. Forældrene viser os i den boligsociale indsats tillid, ved at pigerne kan komme og være med.

I foreningen Teen-Queens mødes pigerne og bestemmer selv, hvad de vil lave. De har en økonomisk ramme og lægger budget for deres aktiviteter. I 2012 inviterer de for andet år i træk de ældste bebo-ere i Tingbjerg til jule-fest, fordi de gerne vil give et positivt indtryk af Tingbjergs unge til den ældre generation.


Det har afgørende betydning for

vores mulighed for at skabe kon-takt til beboerne i netop Tingbjerg, at vi er i

Sundhedscentrum. Vores gode samarbejde med Sund-hedscentrum og den boligsociale indsats bidrager med et

øget og stærkt netværk til beboerne, og vi får et nærmere kendskab til lokalområdet, blandt andet med opdateringer

på initiativer og aktiviteter, som vores medarbejdere kan formidle videre til borgere i forløb hos os.

SUSANNE M. SøRENSEN, FOREByGGELSESCENTER VANLøSE, SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN,

KøBENHAVNS KOMMUNE, 2012

Sundhed er omdrejningspunktet i SundhedscentrumI 2009 etablerede vi Sundhedscentrum i selvstændige lokaler for at kunne gøre en målrettet indsats for at højne beboernes sundhed forstået som almen trivsel og større livskvalitet. Tilbuddene er primært til kvinder. Vi opfatter sundhed som psykisk og fysisk velbefindende, og det handler derfor om alt fra helbred, kost og opdragelse over motion og fritidsinteresser til job og uddannelsesmuligheder. Vores opgave er at inspirere, motivere og oplyse kvinderne, så de kan tage hånd om sig selv og deres liv. Vi skal understøtte deres valg og kompetencer i retning af et sundt liv.

FAKTA

CASE 1: Sundhedscentrum rummer 17

Fra januar til juli 2012 underviste CBSI Sprogcenter 42 kvinder i dansk. Kvinderne kommer, fordi de meget gerne vil lære dansk, og fordi det lokale tilbud er tilpasset deres behov.


Det er meget lærerigt for mig og lidt af en øjenåbner. Jeg kan ikke bare skrive en mail til kvinderne, i stedet skal jeg ud og snakke med dem ansigt til ansigt. Det tager lang tid at skabe en tryghedszone.

Jeg har blandt andet et slankehold med 10 kvinder med lige så mange forskellige behov. Der er meget arbejde i det, og det er meget udfordrende. Jeg sparrer meget undervejs og får snakket om, hvor-

dan jeg kan gøre det. Det er en fantastisk oplevelse.

BAyAR FATTAH, STUDERER IDRæT På KøBENHAVNS UNIVERSITET, PRAKTIKANT I SUNDHEDSCENTRUM,

EFTERåRET 2012

Kvinder og børn i Sundhedscentrum • 116 caféarrangementer blev i gennemsnit besøgt af 14 kvinder og 13 børn. • Sundhedsplejerskerne holdt 20 møder i den internationale mødregruppe med gennemsnitligt 7 deltagende kvinder.• Sundhedsplejerskerne afholdt 48 åbent hus-arrangementer, hvor de gennemsnitligt konsulterede fem børn med forældre. Sundhedscentrums egne registreringer, 2011

Jeg kommer om fredagen til café. Jeg har ikke noget arbejde og går ikke i skole, så det er godt at møde andre kvinder. Vi spiser morgen-

mad og drikker kaffe. Sidste gang fik vi somalisk morgenmad, og måske skal vi lave arabisk mor-

genmad næste gang. Nogle gange kommer der nogen og snakker med os om børn, vores lejligheder eller

noget andet.

SAMIRA HADDAD, BEBOER, 2012

Sundhedscentrum er indrettet til be-boerne. De kan bare komme forbi. Og

så ved de i Sundhedscentrum, hvordan man kommer i kontakt med beboerne. Jeg kan se og høre, at vi når beboere,

som vi ellers ikke når.

SPROGCENTERLEDER ANNE RASMUSSEN, CBSI SPROGCENTER, SEPTEMBER 2012

I aften skal jeg have talt med en forælder om et bestemt problem med hendes barn. Jeg opnår

en massiv forældrekontakt via aktiviteten. Formen er uformel, og der er en god dialog om

skole-hjem-forældre-samarbejdet.GITTE LARSEN,

UNGDOMSPæDAGOGISK KOORDINATOR, 2010

Tillid & anerkendelseBydelsmødrene skaber kontaktBydelsmødrenes særlige force er, at de selv kender til at stå imellem to kulturer og mangle viden om det danske samfund. Desuden taler de med kvinderne på deres eget modersmål. Bydelsmødrene kan derudover rekruttere og motivere kvinderne til at deltage i arrangementer og tilbud.

Bydelsmødrene formår at komme i kontakt med beboere i Tingbjerg, som ingen andre indsatser har kunnet få kontakt med. Det er beboere, som i udstrakt grad ikke har tiltro til, at de kan få hjælp af nogen til at håndtere deres udfordringer, eller som ikke er opmærksomme på deres muligheder i Danmark. Tit ved de ikke, hvordan de skal udnytte deres muligheder, fordi systemet er uigennem-skueligt for dem og svært at navigere i.

Håndholdt indsats & brobygning Bydelsmødre guider kvinderne videreI det opsøgende arbejde tager bydelsmødrene den ind-ledende kontakt med kvinderne i familierne. Der skal så tid og fortrolighed til, før familierne gradvist sætter ord på deres problemer, og bydelsmødrene kan henvise dem behørigt videre til professionelle.

Bydelsmødrene har sideløbende et fast tilbud i Sundhed-scentrum, hvor kvinder kan blive guidet eller få en snak. Tidligere arrangerede de også sociale aktiviteter, fx ture ud af Tingbjerg og fællesspisninger og brugte det fælles tredje til at få kvindernes tillid forud for egentlige sam-taler. Nu deltager bydelsmødrene i stedet i aktiviteter, der handler om sundhed, og får derigennem kontakt til nye kvinder. De motiverer også kvinderne til at gøre brug af andre tilbud i og uden for Tingbjerg.

Bydelsmødrene åbner døreCa

se 2

18 Tid & tillid skal til CASE 2: Bydelsmødrene åbner døre 19

Bydelsmødrene har hele Tingbjerg som deres arbejds-plads og har gode netværk blandt naboer og familier i området. De bliver mødt med stor tillid fra alle sider.


20 Tid & tillid skal til CASE 2: Bydelsmødrene åbner døre 21

Til andre arrangementer og caféer i Sundhedscentrum hjælper bydelsmødrene med at referere oplæg på beboernes modersmål. Det sker på opfordring af kvinder, der giver udtryk for, at det er en fordel at tale om konkrete problemer

Bydelsmødrene taler med beboerne på deres modersmål• 13 kvinder er bydelsmødre i Tingbjerg.• Bydelsmødrene taler til sammen 14 sprog foruden dansk.• Bydelsmødrene har haft i alt 403 individuelle samtaler med beboere. Bydelsmødrenes egne registreringer januar-november 2012

Bydelsmødrene viser kokkeelever fra Hotel- og Restaurantskolen, hvordan de laver deres hjemlandes mad. Efterfølgende forfiner kokkeeleverne opskrifterne og ganger dem op, så de kan lave mad til 500 mennesker på iværksætterkonferencen Copenhagen Creative Summit. At lave mad er en hverdags-kompetence, bydelsmødrene deler med mange andre kvinder i Tingbjerg. Ved denne lejlighed repræsenterer bydelsmødrene der-for en stor gruppe kvinder, der indirekte også får anerkendelse for deres kunnen.

Foto: Thomas Brolyng

Jeg besøger beboere, guider dem og henviser dem til muligheder i Ting-bjerg, fx motion, Sundhedscentrum, Beboercentrum, fritidsaktiviteter, klub, lektiecafé og Job og Uddannelse. Beboerne er meget stressede og ved ikke, hvor de skal gå hen. Hvis jeg har tid, tager jeg med dem til fx Borgerservice eller kommunen. Jeg kan også være mellemmand mellem dem med skolebørn og skolen og være med til skole-hjem samtaler. Der er mange misforståelser, og der er brug for forståelse. Det gør mig glad at

hjælpe folk og giver mig både styrke og inspiration.RUBINA SHAHEEN, ByDELSMOR, 2012

Kvinde, Rubina har hjulpet, kommer hurtigst muligt. Kvinde, Rubina har hjulpet , kommer hurtigst muligt. Kvinde, Rubina har hjulpet, kommer hurtigst muligt. Kvinde, Rubina har hjulpet hjulpe.RUBINA

Jeg havde mange familieproblemer og var meget ensom. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Min nabo gav mig num-meret til bydelsmor. Jeg mødte hende på biblioteket. Hun lyttede til mig. Nu er jeg i gang med at løse mine problemer, og bydelsmor guider mig.BEBOER, 2012

Jeg kunne ikke sende mine lønsedler til kommunen, så de kunne udregne min mands kontanthjælp. Jeg var stresset og blev uvenner med mine kolleger. Det var tæt på, at jeg blev fyret. En dag snakkede jeg med bydelsmor, og så kom hun fire gange hjem til mig og lærte mig på urdu alt om NemID og e-post. Så gik jeg på arbejde igen, og nu kan jeg styre mine lønsedler og sende dem videre.

BEBOER, 2012

Tingbjerg har haft bydelsmødre siden 2009En bydelsmor er en kvinde med børn, der bor lokalt og taler dansk foruden sit modersmål. Bydelsmødrene får et kursus og er ansat i boligsocialt regi til at skabe kontakt til udsatte og eventuelt isolerede beboere og bygge bro til professionelle. De får undervisning i kommunikation, mægling, henvisningsmuligheder og meget mere, så de kan fungere som rollemodeller for andre kvinder.

FAKTA

Vi kunne også have spurgt Claus Meyer, om han ville lave maden til konferencen, men det her er sjovere. Vi arbejder med at se, hvornår folk kan vinde ved at samarbejde, og vi ser en mulighed her.ERIK JøRGENSEN, GRøNNE ERHVERV I TEKNIK- OG MILJøFORVALT-NINGEN, KøBENHAVNS KOMMUNE, DER STOD BAG KONFERENCEN COPENHAGEN CREATIVE SUMMIT I OKTOBER 2012.

på deres modersmål på grund af for ringe dansk-kundskaber. Det er dog uformelt og uorganiseret, og andre tilstedeværende kvinder oversætter også for sidemanden. Det er alment accepteret, at oversættelse foregår sådan.

Vi laver meget forskelligt som frivillige. Jeg har lige været med til at lave kager og frugtsalat til 40 kvinder og 53 børn til eidfest. Alle deltagerne var så glade, og vi dansede. Andre gange laver vi mad. Det er vigtigt for mig at blive bedre integre-ret i Danmark. Jeg har fået mange venner i Ting-bjerg i de sidste to år.DIKRA LANAIzIFRIVILLIG I SUNDHEDSCENTRUM OG ByDELSMOR, 2012

Tillid & anerkendelseKvinderne skal se egne kompetencerAlle har kompetencer, men nogen har brug for støtte til at få øje på dem, både formelle og uformelle. Derfor op-fordrer vi i Sundhedscentrum kvinderne til at engagere sig frivilligt i drift og udvikling af stedet. Påtager en kvinde sig en opgave og har succes med at gennemføre den, kan det give hende en større tiltro til egne evner og øget selvværd. Undervejs anerkender vi deres indsats, stort som småt. Vi gør det tydeligt for kvinderne, at de gør en forskel, og på den måde bekræfter og motiverer vi dem.

I den boligsociale indsats fokuserer vi på at synliggøre kvindernes uformelle kompetencer, deriblandt at være en god mor og at være dygtig til at lave mad. Ved at tage fat i de uformelle kompetencer kan kvinderne få mod på og overskud til at bygge ovenpå med mere formelle kompe-tencer. Samtidig får de en aktiv rolle, som de selv er med til at definere.

Frivillige kvinder udfører opgaver

I Sundhedscentrum opfordrer vi kvinder-ne til at påtage sig frivillige opgaver. De kan blive caféværtinder og indgå i et frivilligt netværk, der varetager opgaver i forbindelse med driften af huset. Der er også ofte en beboer i praktik, som alt efter interesser og behov varetager prak-tiske opgaver.

Oplevelser som frivillig - mobiliserer & motivererCa

se 3

22 Tid & tillid skal til CASE 3: Oplevelser som frivillig mobiliserer & motiverer 23

Håndholdt indsatsKvinderne får mod på mereKvinderne opbygger i processen et tættere indbyrdes net-værk og kan sammen arrangere aktiviteterne i Sundheds-centrum med vores hjælp til at strukturere og facilitere planlægningen og bistand til at løse eventuelle konflikter undervejs. Kvinderne arrangerer eidfest, fællesspisninger, julearrangementer, fastelavn og ture ud af Tingbjerg. Un-dervejs øver de sig i at få og udvikle idéer til arrangemen-ter, holde møder, komme til tiden, følge en dagsorden og lytte til andre. De forholder sig også til økonomien i det en-kelte arrangement og får praktisk erfaring i at afholde dem.

BrobygningNår andre kvinder i Sundhedscentrum ser, hvordan kvin-derne, som de kan identificere sig med, har succes med at planlægge og gennemføre aktiviteter, smitter det. De får også lyst til at deltage i det frivillige arbejde og får troen på, at de kan. Efterhånden får nogle af kvinderne tilmed mod på at påtage sig større opgaver og foreslå nye aktivi-teter og i det hele taget give deres mening til kende. Det er vores erfaring, at hvis de giver udtryk for deres mening i dette trygge forum, så tør de også i andre sammenhænge udtrykke deres holdninger, fx på et forældre- eller beboer-møde.

Undervejs får kvinderne forstærket følelsen af, at Sund-hedscentrum er deres sted, og den enkelte får et stort an-svar for Sundhedscentrum og aktiviteterne, som er vigtigt i forbindelse med den lokale forankring af indsatsen.

Jeg har været frivillig i et halvt år og har blandt andet været med til at arrangere fester og et hobbyarrangement for børn med perler. Jeg kan godt lide at hjælpe andre, og jeg får gode erfaringer. Og så lærer jeg mange af mine nabo-er og nye mennesker at kende.NAJAT ELKAFSMIFRIVILLIG I SUNDHEDSCENTRUM, 2012

Jeg er frivillig og er lige ble-vet caféværtinde. Hver anden måned bliver alle frivillige inviteret med til møde, hvor vi planlægger, hvad vi gerne vil lave. Jeg vil gerne gøre noget godt for Tingbjerg, og jeg vil gerne have, at Sundheds-centrum bliver.SEyHAN DALANFRIVILLIG I SUNDHEDSCENTRUM, 2012

FAKTA

24 Tid & tillid skal til CASE 3: Oplevelser som frivillig mobiliserer & motiverer 25

Frivillige løfter stort som småtDer er frivillige kræfter inde over mange forskellige opgaver i det boligsociale arbejde i Tingbjerg. Nogle gange handler det om praktisk hjælp til et arrangement, andre gange stabler en eller flere frivillige en sjov aktivitet på benene til den årlige byfest. Netop nu afholder en beboer i Tingbjerg, Sejaan Mahyeddine, på frivillig basis madkurser for drenge i Tingbjerg Heldagsskoles skolekøkken, hvor han udfordrer deres opfattelse af, hvad en mand kan.

Hver uge inviterer Sejaan Mahyeddine gæster ’Til middag i Tingbjerg’ til en snak med ham og drengene, blandt andet de lokale politibetjente. Imens smager de på resultatet af dagens madlavning.


• Flere og flere er frivillige i Sundhedscentrum.• Frivilliggruppen har eksisteret i to år.• 25 kvinder har udført frivillige opgaver.• 10 kvinder har været frivillige siden i sommer.• Frivillige har foreslået, planlagt og afholdt tre store arrangementer i Sundhedscentrum siden august. Sundhedscentrums egne registreringer 2012

FAKTA

Tillid & anerkendelseFælles oplevelser giver god kontaktHensigten med viften af tilbud om ture, kolonier og en årlig byfest er fælles oplevelser, fælles referencer, kendskab til hinanden, netværk beboerne imellem og personlige relationer til den boligsociale indsats.

Med fælles oplevelser i bagagen er det oplagt at tage kontakt til hinanden og snakke sammen, når man møder hinanden igen. Det gælder beboerne indbyrdes, og det gælder i kontakten mellem beboerne og os. Vi oplever, at de fælles oplevelser medvirker til, at beboerne og vi kan møde hinanden i øjenhøjde. Beboeren har fået kendskab til den boligsociale indsats og associerer positivt til den. Det er derfor nemmere for beboeren at kontakte os på et andet tidspunkt i et andet ærinde.

Vi oplever, at vores professionelle samarbejdspartnere gerne vil med på de årlige ture til Bonbon-Land og del-tage i byfesten, fordi de kan have en mere uformel kontakt til familier og børn end i deres sædvanlige rammer.

Håndholdt indsats & brobygningFælles aktiviteter gør gladHvorfor skal man gå til noget i sin fritid? Hvad er en forening, og hvor er det henne? Det er spørgsmål, som vi hjælper med at svare på, når vi guider børn og voksne ud i kultur- og fritidslivet. Vi opfordrer beboeren til at prøve at gå til noget i sin fritid for selv at erfare, hvordan det influerer positivt på humøret, oplevelsen af egne evner og følelsen af at høre til. Hvis det handler om barnet, er det vigtigt, at forældrene selv oplever forandringerne i bar-nets opførsel. Barnet kan blive mere roligt, glad og socialt.

Når beboeren har behov for det, hjælper vi ham eller hen-de med at melde sig selv eller barnet til fritidsaktiviteten, og i nogle tilfælde søger vi i fællesskab kontingentstøtte. Foreningstanken er meget fjern for mange, der ikke er vok-set op i Danmark, og mange har derfor stor glæde af, at vi vejleder dem og måske endda følger dem hen til aktivi-teten den første gang.

Når beboerne er meldt til en aktivitet, minder vi dem om deltagelse med sms’er og spørger dem løbende, om de stadig synes, det er sjovt at være med. Alternativt guider vi dem videre til et andet tilbud. Beboerne kan også få en ForeningsGuide som mentor for et aktivt fritidsliv, der kan følge familien i længere tid.

Vi opsøger børnene på gaden, i klubberne og på skolen for at fortælle om fritidstilbuddene. Vi har kontakt til mange i området og kan bistå børn og voksne med at få et over-blik over tilbud på skolen, i foreninger og andre steder. Vi guider også beboerne videre til tilbud uden for bydelen, hvis det rette tilbud ikke er i Tingbjerg.

Sådan hjælper vi beboeren med den gode idéAndre beboere har brug for vejledning i at starte deres egen aktivitet op. De har en god idé, men ved ikke, hvor-dan de skal realisere den. Nogle har en udførlig projekt-beskrivelse, andre skal først til at sætte ord på idéen. Vi hjælper med at gøre idéen realiserbar og informerer om, hvad der skal til for at starte en forening, hvis det er på tale. Desuden har vi overblikket og kan assistere dem i at tilrettelægge deres tilbud.

En god træningsplads for en ny, potentiel foreningsakti-vitet er den årlige byfest, som vi koordinerer. Med kyndig vejledning af os kan beboere planlægge og udføre en aktivitet til byfesten. Erfaringen viser, at beboerne for alvor får smag for en aktivitet, når de på den måde kan prøve den af i et pilotprojekt.

Fælles oplevelser - fører videreCa

se 4

26 Tid & tillid skal til CASE 4: Fælles oplevelser fører videre 27

Marokkanske kvinder organiserede en stor, indbydende madbod og et funklende marokkansk telt med hennamaling til byfesten i 2012. Efterfølgende har kvinderne med bistand fra os organiseret en marokkansk forening, der tager initiativer til nye aktiviteter og arrangementer, blandt andet en kulturaften med marokkansk mad og modeshow.



Foreninger forankrerForeningstanken er vigtigEn forening kan være med til at forankre en aktivitet i lokalområdet. Udfordringen i Tingbjerg er, at mange af be-boerne ikke ved, hvad en forening er, og at mange beboere ikke har personlige eller økonomiske resurser til på egen hånd at opsøge og melde sig ind i en forening.

Vi trækker derfor foreninger til området og hjælper dem med at etablere sig og få medlemmer. Foreningerne har blandt andet brug for at få et indgående kendskab til beboerne for at kunne tage de rette hensyn, fx at tilbyde søskenderabat. Vores gode kendskab til området og tætte relationer til beboerne bevirker, at vi kan være en god medspiller for den enkelte forening.

Gyngespejderne startede tilbud til børn op i 2011 og har oplevet en stadig tilstrømning af interesserede børn. Til byfesten i 2012 byggede de blandt andet en gynge med plads til fire børn på en gang.


I 2011 trak en stor taekwondoturnering på Tingbjerg Heldagsskole deltagere fra hele landet og var med til at sætte spot på taekwon-do som sport. I dag er taekwondo et fast tilbud til skolebørnene.


Midlertidige fritidstilbud kan føre til mereNår Københavns Kommune i samarbejde med os af-holder FerieCamps i ferierne med gratis aktiviteter til skolebørnene, kan de fx vælge at gå til fodbold, som de

elsker, eller prøve en ny aktivitet. Mange foreninger benyt-ter nemlig lejligheden til at introducere Tingbjergs børn til netop deres fritidstilbud. Vi faciliterer FerieCamps i Ting-bjerg og hjælper derfor foreningerne med at tilrettelægge deres tilbud. Vi koordinerer, gennemfører aktiviteterne og opsøger børnene for at få dem til at komme. Samtidig har FerieCamps udviklet sig til at være et tilbud på tværs af Tingbjerg og naboområdet Husum.

På andre tidspunkter er der måske et tilbud om gadefod-bold eller et cykelkursus. De midlertidige tilbud er generelt attraktive. De repræsenterer god energi og kan generere hurtig og stor interesse for en aktivitet, ikke mindst på grund af deres nyhedsværdi. Nogle gange supplerer de områdets udbud og kan endda tilbyde idéer og løsninger til udfordringer i området.

Jeg ringede til jer og så holdt vi et møde. Halvanden måned efter havde vi lokaler, lavede stiftende generalforsamling og startede pr. Så kom børnene. I Beboercen-trum på Ruten er vi så centralt i Ting-bjerg, som man kan komme, så beboerne vidste meget hurtigt, hvem vi var.KIM CHRISTENSEN, GyNGESPEJDERNE, 2012

Vores opgave er dels at formidle information om nye til-bud til beboerne, dels at påtage os mægler- og koordina-torrollen mellem nye og etablerede tilbud. Vi går i dialog med parterne og sikrer os, at de kender til hinandens tilbud. Til nye udbydere formidler vi også viden om områ-det og beboerne, så de får et solidt afsæt for at planlægge og gennemføre deres aktivitet. Samtidig tager vi en dialog med etablerede tilbud om vigtigheden af de nye tilbud.

Udfordringen er tit, at de etablerede fritidstilbud i et særligt område har pædagogiske tilgange til arbejdet med specielt børnene, mens nye og midlertidige tilbud har en anden eller måske slet ingen pædagogisk tilgang. Derud-over kan de midlertidige tilbud godt for en tid udhule de faste tilbud, fordi børn og unge tiltrækkes af de nye.


Alle bliver hvert år inviteret til byfest. Vi har koordi-neret og inviteret til fest hvert år siden 2005.

Foto: Tor Larsson

ForeningsGuiderne arrangerer en café hver uge, hvor de snakker med børn og deres forældre om mulighederne for at gå til noget i fritiden.


Frivillige ForeningsGuider følger børn og unge derhenForeningsGuiderne kan hjælpe børn og unge med at finde og komme i gang med en fritidsinteresse. Guiderne hjælper i den udstrækning, der er behov for. De følger gerne en familie over længere tid som mentor, hvis der er interesse for det. Københavns Kommune, Dansk Flygtningehjælp og den boligsociale indsats er sammen om ForeningsGuiderne.

I den boligsociale indsats koordinerer vi de frivillige guiders arbejde og ruster dem til opgaven ved at fortælle dem om Tingbjerg og beboernes forudsætninger og behov. Har guiderne brug for sparring eller svar på spørgsmål, står vi også til rådighed. De er typisk studerende i 20’erne, som vi også skal motivere og fastholde. Det gør vi ved at synlig-gøre og anerkende deres indsats og ved at invitere dem med til arrangementer i Tingbjerg. På den måde inkluderer vi dem, og de kan samtidig få en endnu bedre forståelse for området og dets beboere.

Vi har fokus på fælles fritidVi arbejder med at engagere beboerne i deres lokalområde og i deres fritid. Vi vejleder børn og voksne i deres muligheder for at gå til noget eller til at starte en aktivitet op, eventuelt i en forening. Derudover skræddersyr vi tilbud, fx kvindemotion og syværksted, og faciliterer fritidstilbud med eksterne arrangører, fx cykelkurser ved Hovedstadens Røde Kors og FerieCamp ved Københavns Kommune i skoleferierne. Vi koordinerer også store, fælles arrangementer og arrangerer ture ud af bydelen for alle.

30 Tid & tillid skal til

FAKTA

ForeningsGuiderne er i kontakt med mange børn• ForeningsGuiderne har vejledt 151 børn, 68 drenge og 83 piger.• 99 børn er tilmeldt en forening. ForeningsGuidernes egen registrering, oktober 2010-november 2012

Tillid & anerkendelseVi sætter ord på Ufaglært, demotiveret og desillusioneret. Det kendeteg-ner mange af de beboere, der søger vejledning hos Job og Uddannelse. Beboeren er uden for arbejdsmarkedet og er igennem længere tid blevet dikteret sin jobsøgning og eventuel efteruddannelse og har tabt modet. Ikke desto mindre har de forhåbninger om at gøre noget ved deres situation og opsøger os i Job og Uddannelse, der som et boligsocialt tilbud er op til beboeren at benytte.

Derfor er vores indledende spørgsmål ofte: ”Hvad drøm-mer du om?” Tit er det umiddelbare svar: ”Jeg drømmer ikke om noget”. De fleste beboere er ikke vant til at tænke i de baner. Derfor fortsætter vi med spørgsmål, der handler om, hvad beboeren kan lide at lave, eventuelle fritidsinte-resser og de uformelle kompetencer, som beboeren kan besidde, fx i relation til at stå for en husholdning derhjem-me. Langsomt begynder beboeren at finde frem til sine drømme, og der kommer energi ind i samtalen.

Vi anerkender det, som beboeren kan, og de erfaringer, beboeren har. Drømmer en beboer om at arbejde som pædagog, men uden at have de rette erhvervserfaringer, vil vi fokusere på det, som beboeren har i stedet for. Har beboeren fx passet børn i privat regi, eller har beboeren andre erfaringer, som han eller hun kan bygge videre på for at kvalificere sig til et job som pædagogmedhjælper? Vi taler også om muligheder for eventuel alternativ beskæf-tigelse, fx i servicebranchen eller på plejehjem.

På den måde søger vi at hjælpe beboeren med at kombi-nere en drøm med vedkommendes realistiske muligheder. Det er samtidig en metode til at bevæge beboeren fra en passiv position til aktivt at forholde sig til jobsøgning. Helt konkret får beboeren nuanceret den historie, han eller hun fortæller om sig selv.

Job & Uddannelse - er med beboeren Ca

se 5

32 Tid & tillid skal til CASE 5: Job & Uddannelse er med beboeren 33

Vi registrerer og måler progression i vejledningenUndervejs i et forløb med en beboer registrerer vi informationer i en database, der gør os i stand til at dokumentere og udvikle vores arbejde. Det sker kun med beboerens tilladelse. Vi kan trække kvantita-tive tal fra databasen, fx hvor mange beboere, vi vejleder, hvor mange beboere, der kommer i arbejde eller begynder uddannelse, og hvor mange gange, vi vejleder den enkelte. Men vi kan også se kvali-tative resultater, fordi vi måler på progressionen undervejs i et forløb. Vi registrerer, hvis de får kon-takt til en offentlig myndighed, lærer at skrive et cv eller en ansøgning eller er blevet bedre til dansk.

Job og Uddannelse har holdt en jobdag i samarbejde med jobcentrets fremskudte beskæftigel-sesindsats i Tingbjerg. Arbejdsgivere og arbejdsledige blev inviteret til at møde hinanden på frivillig basis for at se, hvad der kunne komme ud af det.


FAKTA

Når man sidder over

for folk herude i Ting-

bjerg og giver dem

opmærksomhed, så får

man det bedste frem

i folk, så viser de sig

bedre, end hvis de sid-

der til en samtale inde

på Jobcentret, hvor

de skal kontrolleres

på deres jobsøgning

og rådighed og sådan

nogle ting.GITTE GAMMELGAARD THEILADE, VIRKSOMHEDSKONSULENT, UDVALGTE BOLIGOMRåDER - TINGBJERG, JOBCENTER KøBENHAVN

Jobcentret har siden etableringen af Den Åbne Råd-

givning i Tingbjerg i 2007 arbejdet tæt sammen med Job

og Uddannelse, men med udgangspunkt i henholdsvis

det frivillige og i myndigheden. Vi har desuden gennem

årene opbygget et samarbejde med lokale medarbejdere

i Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltnin-

gen. Det er af stor vigtighed for arbejdet med de svageste

familier i Tingbjerg, hvor en samlet tværfaglig indsats

er altafgørende. Vores tilstedeværelse i Tingbjerg bety-

der et bedre kendskab til beboernes lokalmiljø med de

udfordringer og tilbud, Tingbjerg byder på. Det giver

os mulighed for at samarbejde med lokale aktører og

henvise beboerne til aktiviteter i fx Sundhedscentrum,

motion eller danskundervisning. Omvendt kan ansatte

i Sundhedscentrum, bydelsmødrene og sundhedsplejer-

skerne nemt henvise beboerne til vores rådgivning, hvis

de har spørgsmål om job eller uddannelse.METTE LANDBO, BESKæFTIGELSESKONSULENT, UDVALGTE BOLIGOMRåDER - TINGBJERG, JOBCENTER KøBENHAVN

Vi oplever, at beboerne ranker ryggen, fordi de bliver i stand til at formulere, hvad de kan, mundtligt som skrift-ligt. De tager mere aktivt del i deres jobsøgning, fx ved at se muligheder i deres netværk. Det bliver tydeligt for bebo-eren, hvordan det er langt mere tilfredsstillende selv aktivt at søge i en ønsket retning, i stedet for at andre bestemmer over en, og de tager ejerskab for den videre proces.

Håndholdt indsatsSammen får vi overblik Beboerne og vejlederne i Job og Uddannelse tager sam-men hul på alle mulige små og større opgaver, blandt an-det at finde viden om arbejdsmarkedets regler, at skrive et cv og finde jobannoncer online. Andre gange er opgaven at skrive en jobansøgning, som er en uoverskuelig opgave for den brede skare af beboere, der er blevet usikre eller har mistet troen på egne evner. Vi tilbyder også at øve job-

Alle mulige mennesker ønsker vejledning• 787 forskellige beboere er vejledt.• 361 er kvinder, og 426 er mænd.• Job og Uddannelse har haft i alt 3.250 individuelle samtaler med beboere.• Beboerne repræsenterer 46 forskellige nationaliteter, flest er fra Danmark, Somalia og Pakistan.Job og Uddannelses egne registreringer 2009-2012

34 Tid & tillid skal til CASE 5: Job & Uddannelse er med beboeren 35

samtaler med beboerne, så de er bedre rustede til en eventuel samtale.

Det er svært for rigtig mange mennesker at navigere i det offentlige system, der for mange af beboerne opleves som uoverskueligt og komplekst. Ofte er de i berøring med mange forskellige instanser, fordi de har udfordringer inden for forskellige fagområder. De har derfor ikke en enkelt sagsbehandler, de kan henvende sig til, men skal hver gang tage stilling til, hvem de skal kontakte. Job og Uddannelse oplever, at beboerne har behov for en ’mel-lemmand’, de har tillid til, og som kan holde overblikket, der kan støtte dem i kontakten med kommunale forvalt-ninger og andre professionelle.

Når kontakten er etableret til fx Borgerservice eller en sagsbehandler, er beboeren tit usikker på, om han kan gøre sig forståelig på dansk og forstå de informationer, som myndighedspersonen kommer med. Tidligere personlig rådgivning er i dag i flere tilfælde erstattet med rådgiv-ning per telefon. Ekspeditionen går stærkt, og beboeren har ikke nonverbale signaler at læne sig op af som i det personlige møde. Mange beboere synes, det er pinligt, og føler det som et nederlag, når de ikke kan håndtere kontakten, og mange er bange for at sige noget forkert i telefonsamtalen.

Beboeren er ikke aleneVi kan hjælpe beboeren med at ringe til deres sagsbe-handler. Indledningsvis gennemgår vi med beboeren, hvad vedkommende skal sige og sidder efterfølgende ved siden af, når beboeren ringer op. Nogle gange tager vi en indledende snak med sagsbehandleren, førend samtalen fortsætter med beboeren. I det personlige møde mellem beboer og offentlig instans, tager vejlederen i visse til-fælde med som bisidder. Det sker, fordi beboeren har så svært ved at overskue sin situation, at vedkommende ikke magter at tage mødet alene.

Beboernes manglende viden om det danske system kan også komme til udtryk ved, at de fx ikke meddeler deres a-kasse, at de holder ferie. De kender ikke deres rettighedertil ferie og frygter derfor, at deres dagpenge bliver taget fra dem. Nogle beboere ved heller ikke, at de skal melde sig ledige en gang om ugen på jobcentrets hjemmeside, og de mister derfor deres dagpenge. Sammen tager vi fat på de opgaver.

BrobygningVi bygger bro til myndighedspersonerUdsatte beboere har af forskellige årsager følt sig ydmyget, misforstået og umyndiggjort i mødet med en række myn-dighedspersoner og er derfor både bange for offentlige instanser og opfatter dem som modstandere, de skal kæmpe imod. Derfor har de så lidt kontakt som muligt, nogle gange med uoverskuelige konsekvenser for beboerne.

For at gøre kontakten til myndigheder og andre profes-sionelle håndterbar, bruger vejlederne masser af tid på at forklare, hvordan a-kasser, uddannelsessystemer og det of-fentlige system er skruet sammen. De forsøger at nuancere beboernes billede af situationen og myndighederne og giver dem en forståelse for, hvordan de selv kan influere deres situation via fx offentlige instanser. Det er vigtigt, at beboerne kender deres rettigheder og deres pligter. Sam-men genetablerer vi kontakten til relevante myndigheder.

Det har betydet alt for mig at få hjælp i Job og Uddan-nelse. Jeg er altid blevet mødt med respekt, empati og tillid. Når jeg ikke har kunnet finde rundt i diverse paragraffer, så har min vejleder taget over med stor ihærdighed. Så jeg er på den måde blevet bedre til at kende mine ret-tigheder. Jeg er i dag i gang med en virksomhedspraktik. Jeg er gået i gang med en karriere inden for økonomi.KVINDELIG BEBOER, 2009

Uanset hvor jeg er, og hvem jeg taler med,

nævner jeg altid jer. Jeg føler mig altid

velkommen. Når jeg kommer, føler jeg mig

hjemme. Jeg føler, at der er en god kom-

munikation imellem os. Vi taler om mange

forskellige emner, skriver ansøgninger, og

jeg må låne en computer, hvis jeg har brug

for det. Jeg føler mig orienteret. Vejlednin-

gen er toppen. Jeg føler, at jeg får den rette

hjælp, og jeg ved, at der er rigtig mange

mennesker, der har gavn af dette tilbud.

ARBEN KALA, BEBOER, 2012

Målet er arbejdsparate beboere Beboerne har siden 2005 kunnet søge vejledning i alle spørgsmål og udfordringer hos Job og Uddan-nelse, der relaterer til beskæftigelse. Vi hjælper be-boerne med alt, der støtter dem i at få et job eller komme i gang med en uddannelse, og vores mål er, at de bliver arbejdsparate. Hver eneste vejledning skal gerne føre beboeren et skridt videre.

FAKTA

Tillid Misbrug er en udfordringFlasker klirrer, og der er et evigt leben. Vi er foran butik-kerne på Ruten, hovedgaden i Tingbjerg, hvor en gruppe af beboere hænger ud. De har hver især så stort et misbrug, at det dominerer deres hverdag. De kalder sig selv for friluftsfolket.

Over årene har mange forskellige myndighedspersoner været inde over den enkeltes sag, men parterne har ikke kunnet opretholde kontakten. Den enkelte beboer skal være fast besluttet på at ville hjælpes, ellers kan det være meget vanskeligt at fastholde en kontakt. Derfor er det også helt afgørende, at hjælpen er der, når beboeren er parat.

Vi møder op, hvor gruppen er, og tilbringer tid sammen med dem der, så vi i den boligsociale indsats og gruppen kan lære hinanden at kende og få en relation. Med den vedholdende, dagligt opsøgende indsats signalerer vi, at vi mener gruppen det godt og gerne vil hjælpe dem. Den personlige kontakt gør det muligt for os at have en god føling med, hvordan vi bedst kan hjælpe beboeren.

Friluftsfolket - er det lange, seje trækCa

se 6

36 Tid & tillid skal til Boligsociale perioder i Tingbjerg 37

AnerkendelseDet fælles tredje er det stabile omdrejningspunktEfterhånden arrangerer de boligsociale medarbejdere fisketure, morgenmad og brunch for friluftsfolket. Arrange-menterne bliver brugt til yderligere at skabe tillid mellem friluftsfolket og den boligsociale indsats. Samtidig aner-kender vi friluftsfolkets situation ved at skabe rammer, der er målrettet dem. Arrangementerne foregår udendørs eller er af kortere varighed indenfor. I dag er brunch forankret i Tingbjerg Kirke, der er vært for arrangementet.

Håndholdt indsats & brobygningDer er hjælp at hente, når beboeren er klarNår beboerne er klar, kan vi så småt begynde at støtte den enkelte beboer i at komme til lægen, blive indskrevet på et afrusningscenter eller få kontakt med den kommunale sagsbehandler. Friluftsfolket kan have svært ved at over-holde aftaler, og vi kan minde dem om deres aftaler for at støtte op om en positiv udvikling.

Allerede i 2005 bliver en opsøgende indsats iværksat i samarbejde med Københavns Kommune og Socialcenter Brønshøj, Husum og Vanløse, der er målrettet beboere med alkoholmisbrug. Det er det nu afsluttede toårige projekt ’Væresteder med rådgivning’, som er et eksempel på, hvordan den boligsociale indsats fra første færd arbejder med, at der skal være en god relation, førend vi kan rådgive. Der er ikke længere i boligsocialt regi en specifik indsats særligt målrettet til friluftsfolket.

2002-2007Den boligsociale indsats i 2002-2007 er beskrevet i helhedsplanen og bliver etableret i samarbejde med boligafdelingerne i Tingbjerg og Utterslevhuse, Landsbyggefonden og Københavns Kommune. Vores altoverskyggende opgave er at løfte området. Den boligsociale indsats foregår sideløbende med fysiske renoveringer i Tingbjerg. Arbejdet foregår i Projekt-sekretariatet og er finansieret af puljen Byer for alle, hvor et af målene er at skabe indsatser, der kan være modeller for fremtidige indsatser i andre byområder.

2007-2012Overskrifterne for den boligsociale indsats i 2007-2012 er: 1) Beskæftigelse, 2) Sociale og kulturelle aktiviteter, 3) Kom-munikation og image og 4) Integration og sundhed særligt målrettet kvinder. Arbejdet foregår i Områdesekretariatet, og i 2010 flytter Områdesekretariatet, et nyt fælles ejendomskontor og de to afdelingsbestyrelser for Tingbjerg sammen. Derudover etablerer vi platforme for det boligsociale arbejde. I januar 2009 åbner vi Sundheds- og Integrationshuset, nu Sundhedscentrum, og i 2011 indvier vi aktivitetshuset Beboercentrum. Helhedsplanen gennemføres i samarbejde med boligafdelingerne i Tingbjerg og Utterslevhuse, Landsbyggefonden og Københavns Kommune.

2012-2016I den boligsociale helhedsplan for 2012-2016 er følgende indsatser prioriteret: 1) Udsatte grupper, 2) Uddannelse, beskæf-tigelse og erhverv, 3) Beboernetværk, inddragelse og demokrati, 4) Sundhed, 5) Kultur og fritid og 6) Image og kommuni-kation. Beboerne i Utterslevhuse har stemt nej til en fortsat boligsocial indsats, og planen er derfor koncentreret om Ting-bjerg. Indsatsen gennemføres i samarbejde med boligafdelingerne i Tingbjerg, Landsbyggefonden og Københavns Kommune.

Boligsociale perioder i Tingbjerg

FotoFAKTAFriluftsfolket er forfriskende i kirken og kan

være meget ligefremme. Til brunch har vi en

personlig, vedkommende stemning, og de kan

blive del af et fælleskab, hvor der er nærhed.

Vi har løbende kontakt til den boligsociale

indsats, fordi de også kender friluftsfolket. Vi

er enige om, at de har meget at byde på.

ULRICH VOGEL, PRæST I TINGBJERG KIRKE, 2012

Nogle af stuelejlighederne i Tingbjerg har egen have. Foto: Mikal Schlosser.

Vores boligsociale platforme i Tingbjerg

Områdesekretariatet i Tingbjerg forumEfterhånden som vi har etableret plat-forme andre steder i Tingbjerg, har vi valgt at koncentrere individuelle rådgivnings- og vejledningstilbud til beboerne i Område-sekretariatet, fx vejledning hos Job og Uddannelse. Derudover har projektlederen og Kommunikation også deres plads i sekretariatet, og alle kan komme forbi.

I Tingbjerg forum er også SAB/KAB og fsb’s fælles ejendomskontor for Tingbjerg samt boligafdelingernes bestyrelser i Tingbjerg. Jobcentret har også lokaler i huset.

Områdesekretariatet i Tingbjerg forum, Midtfløjene 16, 2700 Brønshøj, telefon 38 81 57 00

SundhedscentrumSundhedscentrum har tilbud med fokus på sundhed og fællesskab til alle, men særligt kvinder. Vi har valgt at koncentrere tilbud til grupper i Sundhedscentrum, fx cafémøder. Sundhedscentrum er åbent i hverdagene, og når der er arrangementer. Vi har faste medarbejdere på stedet. Bydels-mødrene er der også, ligesom sundheds-plejerskerne, Pædagogisk Psykologisk Råd-givning og vores andre samarbejdspartnere møder beboerne der.

Sundhedscentrum er etableret i 2009 med midler fra Integrationsministeriet og er nu finansieret af Københavns Kommune og helhedsplansmidler.

Sundhedscentrum, Ruten 12, 2700 Brønshøj

BeboercentrumBeboercentrum har kultur- og fritidstilbud til alle samt hjælper foreninger til opstart. Der er både aktiviteter, man kan melde sig til og gå til, fx spejder eller pc-café, og åbne tilbud som formiddagscafé, hvor man kan kikke forbi, hvis man har tid. Det er både vores egne aktiviteter og foren-ingsaktiviteter. Beboercentrum er åbent i hverdagene, og når der er aktiviteter, og vi har faste medarbejdere på stedet. Mange af vores samarbejdspartnere har også aktiviteter for beboerne i Beboercentrum.

Beboercentrum er etableret i 2010 med midler fra Sikker By, Københavns Kommune.

Beboercentrum, Ruten 16, 2700 Brønshøj

38 Tid & tillid skal til Vores boligsociale platforme i Tingbjerg 39

I 2010 stod det gamle socialcenter i Tingbjerg klar efter ombygning til at huse Områdesekretariatet, ejendoms-kontoret og beboerdemokraterne. Ting-bjerg forum er huset, hvor beboerne kan få svar på alle deres spørgsmål om deres bolig og livet i Tingbjerg.


Kvinderne har ofte brug for at kunne tage deres børn med til aktiviteter i Sundhedscentrum. Derfor arrangerer vi børneaktiviteter i tilstødende lokaler.


To gange om ugen kan alle voksne, der studerer, komme i studiecaféen. Der er ro til at læse og mulighed for at tale

med en lektiehjælper.


Gavl

husv

ej

Vestgavl

Solgavl

Fuglegavl

Trappegavl

Stengavl

Vingegavl

Arka

dern

e

Hæ

kkev

old

Mid

tfløj

ene

Skolesiden

Ved

Bygå

rden

Hel

lebo

rg

Terrasserne

Rute

n

Rute

n

Langhusvej

Tårnhusstræde

Bygårdstræde Åkandevej

Ting

bjer

g Ås

1

3

2

At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest

maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.

Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han

mener at kunne hjælpe en Anden.

Søren Kierkegaard i”Brudstykker af En ligefrem Meddelelse”, 1859

Documents

Tid og tillid skal til