28
Region Midtjylland Regionssekretariatet Strategisk Sundhedsledelsesforum 25. september 2014 Viborg, den 15. oktober 2014 /SUBERG Referat fra møde i Strategisk Sundhedsledelsesforum 25. september 2014 – åben dagsorden Afbud fra: Anne Jastrup, Per Jørgensen, Ann-Britt Wetche, Claus Thomsen, Thomas Pazyj, Jørn Mørup, Henny Jørgensen, Frank Neidhardt, Christian Boel, Ida Götke, Vibeke Krøll, Erika Frischknect, Ditte Hughes Deltagere: Lisbeth Holsteen Jessen, Jørgen Schøler Kristensen, Ida Pia Christensen, Marianne Jensen, Lone Winther Jensen, Henning Vestergaard, Jens Friis Bak, Lars Dahl Pedersen, Tove Kristensen, Christian Møller-Nielsen, Gert Sørensen, Else Ammitzbøll, Svend Kier, Hans Peder Graversen, Gert Pilgaard, Claus Lassen Graversen, Per Grøn- bech, Mette Just Kjølby, Mette Jensen, Lars Ole Dybdal, Carsten Lind, Charlotte Kristian- sen (referent) Mødet blev hævet kl. 12.30.

Referat SSLF 250914 - rm.dk · PDF fileRegion Midtjylland Regionssekretariatet Strategisk Sundhedsledelsesforum 25. september 2014 Viborg, den 15. oktober 2014 /SUBERG Referat fra

Embed Size (px)

Citation preview

Region Midtjylland Regionssekretariatet

Strategisk Sundhedsledelsesforum 25. september 2014

Viborg, den 15. oktober 2014

/SUBERG

Referat fra møde i Strategisk Sundhedsledelsesforum 25. september 2014 – åben dagsorden Afbud fra: Anne Jastrup, Per Jørgensen, Ann-Britt Wetche, Claus Thomsen, Thomas Pazyj, Jørn Mørup, Henny Jørgensen, Frank Neidhardt, Christian Boel, Ida Götke, Vibeke Krøll, Erika Frischknect, Ditte Hughes Deltagere: Lisbeth Holsteen Jessen, Jørgen Schøler Kristensen, Ida Pia Christensen, Marianne Jensen, Lone Winther Jensen, Henning Vestergaard, Jens Friis Bak, Lars Dahl Pedersen, Tove Kristensen, Christian Møller-Nielsen, Gert Sørensen, Else Ammitzbøll, Svend Kier, Hans Peder Graversen, Gert Pilgaard, Claus Lassen Graversen, Per Grøn-bech, Mette Just Kjølby, Mette Jensen, Lars Ole Dybdal, Carsten Lind, Charlotte Kristian-sen (referent) Mødet blev hævet kl. 12.30.

Strategisk Sundhedsledelsesforum 25. september 2014

1

1-00-5-14

1. Møde mellem Ole Thomsen og hospitalsledelsesgruppen

Det indstilles,

at nedenstående drøftes.

Sagsfremstilling

Som opfølgning på seminar i Snoghøj gennemføres en drøftelse i gruppen af 15+1 (fremover "hospitalsledelsesgruppen") fra kl. 9.00 til 10.00.

Temaet er organisering af det videre arbejde med akutprogrammet. I den forbindelse drøftes fremtiden for akutstyregruppen og akutfølgegruppen. Derudover er der behov for at drøfte behovet for at revurdere formuleringerne om formålet med og meningen bag akutstrategien. Det sidste ikke mindst med fokus på organisering af dette arbejde også.

Beslutning

Der blev ikke taget referat af dette punkt på dagsordenen.

Strategisk Sundhedsledelsesforum 25. september 2014

2

1-00-5-14

2. Opfølgning på ledelsesseminar for hospitalsledelser

Det indstilles,

at det vedlagte notat drøftes.

Sagsfremstilling

Som opfølgning på ledelsesseminar for hospitalsledelser den 27. 29. august 2014 i Sno-ghøj vedlægges notat. Hele kredsen i Strategisk Sundhedsledelsesforum deltager i dette punkt.

Beslutning

Ole Thomsen gav en kort introduktion til ledelsesseminaret i august og den drøftelse, som hospitalsledelsen og han havde haft under punkt 1 om organiseringen på akutom-rådet. Kredsen drøftede på denne baggrund det nye mødesetup, hvor de fem hospitalsledelser mødes særskilt med Ole Thomsen forud for møderne med det samlede Strategisk Sund-hedsledelsesforum. Kredsen var enig om, at ledelsesmæssig sammenhængskraft er vigtig, men at det også kan være værdifuldt for hospitalskredsen at mødes særskilt som et strategisk indsats-område. Der var endvidere enighed om, at mødet i dag mellem hospitalsledelserne og Ole Thom-sen skulle ses som et eksperiment i relation til mødeorganisering, der løbende vil kunne udvikle sig afhængig af behovet herfor. Herudover var der enighed om at prioritere gennemsigtighed i mødeorganiseringen, at det er vigtigt ikke at skille psykiatriområdet ud i en selvstændig silo, og at der fortsat kun træffes beslutninger i regi af det samlede strategiske sundhedsledelsesforum. Det blev aftalt, at der til mødet den 22. oktober 2014 fremlægges papirer fra alle de ud-pegede ”ejere” af temaer beskrevet i det vedlagte notat. Papirerne sendes til forummets sekretariat. Til næste møde vil forummets sekretariat se på, hvordan de to møder praktisk afvikles på en måde, så de, som ikke deltager i første møde, ikke skal stå og vente udenfor.

Strategisk Sundhedsledelsesforum 25. september 2014

3

1-00-5-14

3. Godkendelse af referat

Det indstilles,

at referat fra mødet den 26. juni 2014 godkendes.

Sagsfremstilling

Godkendelse af referat fra mødet den 26. juni 2014.

Beslutning

Strategisk Sundhedsledelsesforum godkendte referatet fra mødet den 26. juni 2014.

Strategisk Sundhedsledelsesforum 25. september 2014

4

1-00-5-14

4. Siden sidst

Sagsfremstilling

Siden sidst ved koncerndirektør Ole Thomsen.

Beslutning

Ole Thomsen bød velkommen til Svend Kier, Lægelig Koordinator for PKO, som har afløst praksiskoordinator Jens M. Rubak i kredsen. Ole Thomsen orienterede om, at han ønsker en møderunde, hvor der ses på, hvordan allerede opstillede kvalitetsmål efterleves. Kredsen besluttede, at emnet som udgangspunkt tages op på de kommende dialogmø-der, men at der kan være tværgående emner, som f.eks. lungecancer, som også bør drøftes på anden vis. Emnet førte til en drøftelse af regionens høje ambitionsniveau på sundhedsområdet, herunder det af flere i kredsen udtrykte behov for at prioritere i allerede fastlagte kvali-tetsmål. Det blev i den forbindelse aftalt, at de kommende dialogmøder også vil blive brugt til at drøfte prioriteringsspørgsmål, samt at emnet også skal tages op på et kommende møde i Strategisk Sundhedsledelsesforum. Kredsen drøftede det forhold, at hospitalerne pt. har det problem, at kun 75 % af scree-ningsskopierne for tarmkræft udføres inden for kræftpakkens tidsramme. Det blev besluttet at drøfte problemstillingen på mødet i Klinikforum den 26. september 2014, herunder at drøfte, om hospitalerne skal nedsætte antallet af indkaldelser samt købe kapacitet på det private marked, og hvordan dette skal finansieres. Koncernøko-nomi oplyste i den forbindelse, at man er undervejs med et notat om økonomien i sagen.

Strategisk Sundhedsledelsesforum 25. september 2014

5

1-11-72-2-14

5. Opdateret udkast til milepæle for Sundhedsområdet

Det indstilles,

at de reviderede udkast til milepæle vedrørende akutområdet og milepæle vedrø-rende "På patientens præmisser" drøftes og godkendes, og

at fremtidige ændringer i milepæle vedrørende Akutområdet fastlægges i Akutpro-

gramstyregrupperegi. Med hensyn til milepælsplan vedrørende "På patientens præmisser" indstilles: at Strategisk Sundhedsledelsesforum drøfter og godkender kommunikationsstrate-

gi, herunder etablering af fælles portal for videndeling samt 5 – 7 facilitatorer fra hvert hospital/psykiatrien (Aktivitet 1A jf. milepælsplan),

at Strategisk Sundhedsledelsesforum tager orienteringen om status for film til ef-

terretning (Aktivitet 1b jf. milepælsplan), at Strategisk Sundhedsledelsesforum tager orienteringen om IPLS til efterretning

og godkender planen for IPLS som beskrevet i milepælsplanen (Aktivitet 2A jf. milepælsplan),

at Strategisk Sundhedsledelsesforum godkender projektplan for udvikling af indika-

torer for patientinddragelse (Aktivitet 4a jf. milepælsplan), og at Strategisk Sundhedsledelsesforum godkender udkast til opslag for ansøgninger

til midler til tværgående projekter inden for Fælles beslutningstagen og Bruger-styret behandling (Aktivitet 5a jf. milepælsplan).

Sagsfremstilling

På mødet i Strategisk Sundhedsledelsesforum den 26. juni 2014 blev det aftalt, at et opdateret udkast til milepæle for Sundhedsområdet behandles på mødet den 25. sep-tember 2014. Forinden havde kredsen godkendt milepælene vedrørende udredningsret og milepæle vedrørende ny sundhedsaftaleproces, og aftalt at der skulle arbejdes videre med milepælene vedrørende akutområdet og milepæle vedrørende "På patientens præ-misser". De kommentarer, der blev fremsat på mødet i Strategisk Sundhedsledelsesfo-rum 26. juni 2014, er gengivet nedenfor:

Strategisk Sundhedsledelsesforum 25. september 2014

6

Kredsen drøftede og godkendte udkast til milepæle på vedrørende "På patientens præ-misser", dog med den bemærkning, at der igen skal ses på tidsfristerne. Kredsen godkendte milepæle vedrørende akutområdet, med følgende bemærkninger, som behandles på mødet den 25. september 2014:

• Kredsen afklarer deadline i forhold til, hvornår akuthospitalerne skal have døgn-dækkende tilstedeværelse af andre speciallæger i akutafdelingerne (Der er pt. ik-ke fastsat deadline for, hvornår akutafdelingerne forventes at kunne dække akut-vagten med egne special- og akutlæger),

• kredsen ønsker, at der indarbejdes en milepæl, som mere bredt beskæftiger sig med sygeplejefaglige kompetencer og kompetenceudvikling i akutafdelingen. De sygeplejefaglige direktører sender forslag til milepæle til Anne Brøcker og Ditte Hughes,

• kredsen ønsker, at sprogbrugen i milepæl om telemedicinsk strategi præciseres, så det tydeliggøres, dels at det drejer sig om strategi for akutområdet, dels at det ikke alene handler om telemedicin, men mere generelt om mulighed for at etable-re fælles løsninger på tværs i regionen, med brug af forskellige typer teknologisk understøttelse af kommunikation, faglig sparring og samarbejde,

• kredsen ønsker, at milepæl vedrørende EKKO-kardiografi i akutmodtagelserne præciseres, så det fremgår tydeligt at deadline indebærer, at der er etableret løs-ninger alle steder (ikke at processen er sat i gang), og

• Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som ser på processen i forhold til etable-ring af regional løsning for beskrivende radiologi for akutklinikker og vagtlæger, og fælles løsninger vedrørende radiologisk vagtdækning i den østlige del af regio-nen. Sundhedsplanlægning sekretariatsbetjener arbejdsgruppen og koordinerer processen.

De foreliggende udkast til milepæle er udarbejdet af administrationen blandt andet på baggrund af tidligere drøftelser i Strategisk Sundhedsledelsesforum og den nedsatte ar-bejdsgruppe med koncernledelsesrepræsentanter fra hospitalerne, inkl. Psykiatri og So-cialområdet. Der er lagt op, at beskrivelserne af milepælene får karakter af "papers in progress", der løbende vil blive fulgt op på, og som løbende vil skulle opdateres. Milepæle vedrørende akutområdet inkorporeres i det generelle arbejde med milepæle på akutområdet, og fremtidige milepæle på dette område fastlægges og revideres i Akutprogramstyregrup-pen. Særligt om udkast til regionale milepæle vedrørende akutområdet Vedlagte udkast til regionale milepæle for akutområdet er tilrettet på følgende måde:

• Milepæle vedr. Eccocardiografi, Telemedicin/fælles løsninger, og Vagtordning for beskrivende radiologi for vagtlæger og akutklinikker er rettet til i overensstem-melse med referat fra det foregående møde

• Der er tilføjet en milepæl vedrørende døgndækkende tilstedeværelse af egne spe-ciallæger i akutafdelinger. Deadline er ikke fastlagt - det fremgår af milepælen at dette sker i Akutprogramstyregruppen på møde i oktober 2014

• Fastlæggelse af deadline vedrørende døgndækkende tilstedeværelse af på akut-hospitalerne af speciallæger i ortopædkirurgi og kirurgi er flyttet til møde i Akut-programstyregruppen i oktober 2014

Strategisk Sundhedsledelsesforum 25. september 2014

7

• Der er tilføjet en milepæl om sygeplejefaglige kompetencer og kompetenceudvik-lingsstrategi for akutområdet mere generelt. Af milepælen fremgår, at der også skal arbejdes med stillings- og funktionsstrukturer på akutområdet. Arbejdet for-ankres i HR-styregruppen for Akutområdet, og præsenteres for Akutprogramsty-regruppen i juni 2015.

Særligt om udkast til milepæle vedrørende "På patientens præmisser" Der foreligger et revideret udkast til milepælsplan for "På patientens præmisser" (jf. bi-lag). Der lægges op til, at Strategisk Sundhedsledelsesforum drøfter det vedlagte udkast med henblik på endelig godkendelse, og at der tages særligt stilling til følgende aktiviteter i milepælsplanen: Kommunikationsplan (Aktivitet 1a jf. milepælsplan) Kommunikationsstrategien for et sundhedsvæsen på patientens præmisser omfatter pe-rioden september 2014 – september 2015 (vedlagt som bilag). Strategien anviser, hvor-dan kommunikationen tilrettelægges og forankres, så den understøtter sundhedsplanens mål. I denne første fase er strategien primært internt rettet. Strategien lægger ikke om til en stor, samlet kampagne, men understøtter løbende de aktiviteter, der foregår på det enkelte hospital/psykiatrien. På enkelte områder vil der være fælles initiativer i form af fx en film (uddybes i efterfølgende punkt) og en vidende-lingsportal. Det foreslås at udpege 5 -7 facilitatorer på hvert hospital. Disse får til opgave at synlig-gøre hospitalets initiativer for den øvrige organisation samt omvendt orientere sig om initiativer på andre hospitaler i Region Midtjylland – og andre regioner. På den måde opbygges et ambassadørkorps af særligt dedikerede medarbejdere, der kan holde fokus på intentionen. Det foreslås, at facilitatorerne sammensættes tværfagligt. Estimeret tids-forbrug er ca. 2 timer ugentligt. Film (Aktivitet 1b jf. milepælsplan) Strategisk Sundhedsledelsesforum drøftede på mødet 28. marts 2014 muligheden af at udarbejde en film, der skal understøtte arbejdet med sundhedsplanens mål. Status er, at der er indhentet tilbud fra flere filmselskaber. Valget er faldet på filmsel-skabet ”Moster Bob Film og Kommunikation”, som bl.a. har produceret fødefilmen om Casper og Sofie. Filmen blev oprindeligt produceret for Aarhus Universitetshospital, men har siden vundet stor udbredelse også uden for Region Midtjylland. Målet med den nye film er at skabe opmærksomhed om betydningen af patientens kon-tekst og prioritering på en filmisk interessevækkende facon. Filmen bygges op omkring en række patientudsagn (”Det bedste var…”). Der er tale om en kort film på ca. 4 minutter, der kan bruges som intro til drøftelser af patientinvolve-ring på afdelinger, afsnit mv. Der er sammensat en følgegruppe til filmen. Gruppen har til formål at sikre, at udsagne-ne i filmen er relevante for klinikken og indeholder de rette fokuspunkter.

Strategisk Sundhedsledelsesforum 25. september 2014

8

Følgegruppen består af:

• Lægefaglig direktør Claus Thomsen, Centerchef Lisbeth Kallestrup og Ledende overlæge Lars Østergaard (Aarhus Universitetshospital).

• Sygeplejefaglig direktør Claus Lassen Graversen (Psykiatrien) • Geriater (Hospitalsenheden Horsens, navn i proces) • Reservelæge og ph.d.-studerende i sundhedspædagogik Claus Hedebo Bisgaard,

(Hospitalsenhed Midt Viborg) • Konsulent og antropolog René Buch Nielsen (CFK – Folkesundhed og Kvalitetsud-

vikling) • Koncern Kommunikation

Filmen produceres efterår/vinter 2014. Den finansieres af midler fra den centrale pulje til sundhedsplanen i 2014 og har premiere på kvalitetskonferencen 29. januar 2015. IPLS - Interprofessionel læring og samarbejde (Aktivitet 2a jf. milepælsplan) Som aftalt på et tidligere møde i Strategisk Sundhedsledelsesforum foreligger til oriente-ring en uddybning af IPLS samt en status på IPLS-aktiviteter i Region Midtjylland (jf. bilag). Strategisk Sundhedsledelsesforum godkender planen for IPLS som beskrevet i milepælsplanen. Udvikling af indikatorer for patientinddragelse (Aktivitet 4a jf. milepælsplan) På mødet i Strategisk Sundhedsledelsesforum den 28. marts 2014 blev det besluttet at igangsætte udvikling af indikatorer for patientinddragelse. Der er efterfølgende nedsat en følgegruppe med deltagelse fra de respektive hospitaler, Kvalitet og Data samt CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. En arbejdsgruppe herunder arbejder med den kon-krete udvikling af indikatorer. Følgegruppen har udarbejdet en projektbeskrivelse for arbejdet med udvikling af indikatorer, som endeligt godkendes af Strategisk Sundheds-ledelsesforum på mødet i september 2014 (jf. vedlagte bilag).

Igangsætning af 6-7 fælles projekter inden for Fælles beslutningstagen og Brugerstyret

behandling (Aktivitet 5a jf. milepælsplan) Der afsættes 2 millioner kroner hhv. i 2015 og 2016 (4 millioner kroner i alt over 2 år) til at understøtte konkrete initiativer i det kliniske arbejde inden for fælles beslutningstagen og Brugerstyret behandling med henblik på at udvikle, afprøve og implementere indsat-ser inden for disse to tilgange. Initiativerne skal omfatte samarbejde med mindst et an-det hospital. Midlerne tildeles ved ansøgning, og der gives støtte af en størrelsesorden på ca. 500.000 kr. pr. projekt pr. år i 2015 og 2016 – altså i alt 1. mio. kr. pr. projekt. Den operationelle styregruppe træffer beslutning om tildeling af midler med rådgivning fra personer med særligt kendskab til området. Strategisk Sundhedsledelsesforum an-modes om at godkende udkast til opslag for ansøgninger på mødet i september 2014 (jf. bilag).

Beslutning

Kredsen drøftede udkast til milepæle vedrørende akutområdet, idet kredsen havde føl-gende bemærkninger:

Strategisk Sundhedsledelsesforum 25. september 2014

9

• Milepæl vedrørende ide-katalog, samarbejde om patientforløbet udvides, så det også omfatter samarbejde med præhospitalet.

• Deadline og ledelseskraft i forhold til beslutninger om milepæl vedrørende beskri-vende radiologi diskuteres i en mindre kreds. Ole Thomsen, Jørgen Schøler og Anne Brøcker laver nyt oplæg til Akutprogramstyregruppen.

• Deadline for FAST og FATE diskuteres i Akutprogramstyregruppen i oktober 2014. • Tekst i milepæl vedrørende kardiologi præciseres, og diskuteres sammen med

deadline i Akutprogramstyregruppen i oktober 2014. Udkastet blev herudover godkendt. Kredsen godkendte, at fremtidige ændringer i milepæle vedrørende akutområdet fast-lægges i Akutprogramstyregrupperegi, idet Milepæle for 2015 indarbejdes i den samlede milepælsplan for akutprogrammet. Milepæle, der er vedtaget, markeres med gråt. Opda-teret, samlet milepælsoversigt samt opdateret beslutningsoversigt vedrørende akutpro-grammet vedlægges referatet. Kredsen drøftede udkast til milepæle vedrørende ”På patientens præmisser” og havde følgende bemærkninger til de i indstillingen nævnte aktiviteter: I kommunikationsstrategi i milepælsplan vedrørende ”På patientens præmisser” blev det besluttet, at brug af ambassadører er frivilligt. Kredsen tog orientering om status for film til efterretning, idet kredsen pointerede, at der skal være fokus på tonen i filmene. Kredsen tog orientering om IPLS til efterretning. Kredsen drøftede plan for IPLS som beskrevet i milepælsplanen og besluttede, at IPLS skal være et frivilligt tilbud. I projektplan for udvikling af indikatorer for patientinddragelse udtrykte flere i kredsen bekymring for nye krav om registrering, og det blev aftalt, at kredsen afventer arbejds-gruppens forslag, inden der tages endelig stilling til indikatordelen. I relation til udkast til opslag for ansøgninger til midler til tværgående projekter indenfor Fælles beslutningstagen og Brugerstyret behandling blev det foreslået, at midlerne for-deles til hospitalerne, som selv står for at tildele dem til relevante projekter. Det blev aftalt, at dette forslag vil blive taget op på næste møde den 22. oktober 2014. Kommunikationschef Birgitte Thingholm overhørte drøftelserne af punktet.

Strategisk Sundhedsledelsesforum 25. september 2014

10

1-01-72-45-13

6. Input til ny strategi for Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis 2015-2018

Det indstilles,

at Strategisk Sundhedsledelsesforum giver input til arbejdet med en ny strategi for Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis.

Sagsfremstilling

Der er behov for at formulere en ny strategi for Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalgets fremtidige arbejde både i forhold til, at Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis fremover tillægges en mere central rolle i kvalitetsudvikling af almen praksis og det nære sundhedsvæsen samt i forhold til behovet for nye temaer til afløsning af Vi-sionsplanens temaer vedtaget i 2009. Hertil kommer vigtigheden af, at Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalgets puljemidler kommer ud at arbejde i den fortsatte udvikling af almen praksis. Region Midtjylland ønsker formuleret en ny strategi for arbejdet i Kvalitet- og Efterud-dannelsesudvalget, som endvidere skal afløse Visionsplanen vedtaget i 2009. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget skal tillægges en mere central rolle og praksiskvalitetsor-ganisationen skal medvirke til at få søsat nye projekter, der skaber den ønskede udvik-ling af almen praksis. Strategien skal formulere nye rammer for Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalgets ar-bejde og fastlægge nye temaer for det fremtidige udviklingsarbejde. Der tages afsæt i Region Midtjyllands Sundhedsplan. Nære Sundhedstilbud ønsker at få input til det videre arbejde med en strategi fra Strate-gisk Sundhedsledelsesforum. Kjeld Martinussen vil på mødet give et kort oplæg om de foreløbige overvejelser. Der foreslås nedsat en skrivegruppe, der forestår det videre arbejde med at udarbejde et samlet forslag til strategi. Kommissoriet for skrivegruppen vil være:

• at udarbejde et forslag til et revideret kommissorium for Kvalitets- og Efterud-dannelsesudvalget, hvor Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget tillægges en me-re central rolle for udviklingsarbejdet koblet tæt op til regionens praksiskvalitets-organisation samt reviderede retningslinjer for tildeling af midler til projekter, ef-teruddannelsestiltag m.m.

• at udarbejde forslag til kommende temaer med afsæt i den vedtagne sundheds-plan, sundhedsaftale, overenskomst og nationale tiltag.

Strategisk Sundhedsledelsesforum 25. september 2014

11

Skrivegruppen foreslås sammensat af: 2-3 repræsentanter fra PLO-M 3 repræsentanter fra Nære Sundhedstilbud 2 lægelige koordinatorer 1 repræsentant fra kommunerne. Et samlet udkast til strategi og revideret kommissorium for Kvalitets- og Efteruddannel-sesudvalget forelægges til godkendelse i Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget på mø-det den 4. december og regionsrådet den 17. december 2014. En godkendt strategi for Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget træder i kraft primo 2015.

Beslutning

Kjeld Martinussen gav et kort oplæg om de foreløbige overvejelser vedrørende ny stra-tegi for arbejdet i Kvalitets – og Efteruddannelsesudvalget. Kredsen besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe med det i sagen beskrevne kommis-sorium. Forslaget om skrivegruppens deltagerkreds blev taget til efterretning. Det blev aftalt, at arbejdsgruppen sikrer, at det er tydeligt, at alle via Kjeld Martinussen kan komme med bidrag til arbejdsgruppen. Kredsen kom med følgende input til arbejdsgruppens arbejde: Strategien skal have fo-kus på tværsektorielt samarbejde og så vidt muligt tænke i projekter i samarbejde med almen praksis.

Strategisk Sundhedsledelsesforum 25. september 2014

12

1-13-4-21-13

7. Forberedelse af evalueringsmøde med Dialogforum vedrørende overbelægning 27. oktober 2014

Det indstilles,

at forberedelse af evalueringsmødet med Dialogforum vedrørende overbelægning drøftes med afsæt i de udvalgte anbefalinger fra Dialogforum, som er fremhæ-vet i sagsfremstillingen, og

at Strategisk Sundhedsledelsesforum drøfter det fremadrettede arbejde vedrøren-

de opfølgende hjemmebesøg (sagsfremstillingens anbefaling 3).

Sagsfremstilling

Der har 25. august 2014 været afholdt et møde med næstformandskabet for Regions-MEDudvalget om forberedelse af mødet med Dialogforum vedrørende overbelægning den 27. oktober 2014, hvor der skal være en evaluering af de 12 anbefalinger, som Dialogfo-rum opstillede i forbindelse med deres afrapportering. Anbefalingerne fra Dialogforum blev gennemgået på mødet, og der vedlægges et notat til orientering, som opsummerer, hvad der er aftalt med hensyn til opfølgning på hver enkel anbefaling. Strategisk Sundhedsledelsesforum bedes særligt forholde sig til følgende anbefalinger: Anbefaling 1 - sikkert patientflow Det blev aftalt, at Hospitalensenheden Horsens vil blive bedt om kort (5 min) at frem-lægge deres tal på mødet i Dialogforum, og at de øvrige hospitaler hver især vil blive bedt om at orientere om status og udfordringer. Anbefaling 3 - opfølgende hjemmebesøg Det blev aftalt, at brugen af opfølgende hjemmebesøg skal drøftes i Strategisk Sund-hedsledelsesforum: En række analyser viser en stor brugertilfredshed med de opfølgende hjemmebesøg, samt en reduktion i genindlæggelser, dødsfald og kommunale udgifter hos de borgere, der modtager et opfølgende besøg i hjemmet af egen læge og en hjemmesygeplejerske. Besøgene kan således spille en vigtig rolle i nedbringelsen af overbelægningen på de medicinske afdelinger. Både hospitaler og kommuner oplever dog udfordringer med at få gennemført det forventede antal besøg indenfor en uge efter udskrivelse. Der er for ny-ligt taget initiativ til, at alderskriteriet på +78 år ophæves, så målgruppen udvides, samt at praktiserende læge kan initiere et opfølgende hjemmebesøg. Der er dog stadig behov

Strategisk Sundhedsledelsesforum 25. september 2014

13

for at afklare, hvorledes screeningsopgaven bliver en fast rutine i arbejdsgangen, samt hvorledes de gode historier om opfølgende hjemmebesøg spredes, og hvorledes samar-bejdet om de opfølgende hjemmebesøg mellem hjemmeplejen og praktiserende læger styrkes. Der vedlægges et notat, hvori der redegøres for status og baggrund for de op-følgende hjemmebesøg, samt på nye initiativer. Anbefaling 4 - udgående geriatriske teams Det blev aftalt, at hospitalerne vil blive bedt om at redegøre for status vedrørende bru-gen af udadgående geriatriske teams på mødet med Dialogforum. Anbefaling 5 - fælles uddannelsestiltag på tværs af sektorer Det blev aftalt, at hvert hospital vil blive bedt om at udarbejde en kort skriftlig status (1/2 side) om, hvad gør de, og hvordan det virker - fokus skal være på noget, som de er glade for, de har i gang. Anbefaling 9 - forholde sig til hvornår overbelægning Det blev aftalt, at hospitalerne vil blive bedt om at redegøre for status på mødet i Dia-logforum. Anbefaling 10 - belægningssituationen og patienttyngden Det blev aftalt, at hospitalerne vil blive bedt om at redegøre for, hvordan de tilpasser sengekapaciteten og personaleressourcerne til belægningssituationen og patienttyng-den. Anbefaling 11 - patientflowet hen over året Det blev aftalt, at hospitalerne vil blive bedt om at redegøre for, hvad de ved om variati-oner f.eks. hen over døgnet og året, hvilke beslutninger de har truffet men hensyn til personale som følge af belægningssituationen samt deres ferielukningsstrategi på mødet i Dialogforum. Anbefaling 12 - patientsikkerhed/patienter på gangene Det blev aftalt, at hospitalerne vil blive bedt om at redegøre for status på mødet i Dia-logforum. Hospitalerne skal kunne bekræfte, at der er taget de fornødne hensyn til pati-entsikkerheden. Hospitalerne anmodes om frem til mødet i Dialogforum at opgøre, om der er patienter, som overnatter på gangene. Det blev desuden aftalt på mødet med RMU-næstformandskabet, at hospitalsledelserne opfordres til at invitere deres HMU-næstformænd med til mødet i Dialogforum, så både ledelses- og medarbejderside er til stede. Der kan i øvrigt henvises til, at Sundhedsplanlægning skriver til hospitalsledelserne om opfølgning på anbefalingerne.

Beslutning

Kredsen drøftede det kommende evalueringsmøde med Dialogforum vedrørende overbe-lægning, idet kredsen havde følgende bemærkninger til de i sagen udvalgte anbefalin-ger:

Strategisk Sundhedsledelsesforum 25. september 2014

14

Anbefaling 1 – sikkert patientflow Hospitalsledelserne fremlægger tal og orienterer om status og udfordringer. Anbefaling 3 – opfølgende hjemmebesøg Slås sammen med anbefaling 4. Vigtigheden af at opfølgende hjemmebesøg afvikles så hurtigt som muligt italesættes på evalueringsmødet. Anbefaling 4 – udgående geriatriske teams Status og målsætninger fremlægges. Rekrutteringsproblemer inden for geriatrien itale-sættes. Forslag om graduering afhængig af geografi fremlægges. Anbefaling 5 – fælles uddannelsestiltag på tværs af sektorer Hospitalsledelserne orienterer om status. Anbefaling 9 – forholde sig til hvornår overbelægning Hospitalsledelserne redegør for deres dialoger herom i MED-systemerne. Anbefaling 10 – belægningssituation og patienttyngden Hospitalsledelserne redegør herfor. Anbefaling 11 – patientflowet hen over året Hospitalsledelserne redegør herfor. Anbefaling 12 – patientsikkerhed/patienter på gangene Hospitalsledelserne redegør herfor. Det blev aftalt, at hospitalsledelserne skal invitere deres næstformand i HMU med til evalueringsmødet. Forummets sekretariat sørger for orientering herom til Koncern HR.

Strategisk Sundhedsledelsesforum 25. september 2014

15

1-30-77-344-13

8. Borgervenlige Navne - implementering og koordinering af afsnitsnavne

Det indstilles,

at forslag til navngivning på afsnitsniveau godkendes,

at tidsplanen for implementeringen godkendes, og

at forslag til fordeling af kommunikationsindsatsen godkendes.

Sagsfremstilling

Regionsrådet vedtog den 30. april 2014 de nye borgervenlige afdelingsnavne for regio-nens somatiske hospitaler. Administrationen har herefter arbejdet med IT-delen af im-plementeringen af de nye navne, mens det på mødet i Strategisk Sundhedsledelsesfo-rum den 28. marts 2014 blev vedtaget, at hospitalerne havde til opgave at udarbejde en oversigt over den samlede navngivning (afdelings- og afsnitsnavn) samt en implemente-ringsplan senest medio august 2014. Regionssekretariatet fremlægger her en opsamling på de indkomne svar og en opdatering omkring processen med udredning af IT-implementeringen. Da det ikke er alle hospitaler, som har kunnet levere en oversigt over den komplette navngivning, er Regionssekretariatets navngivningsforslag kun baseret på de indkomne oversigter. Navngivning De konkrete navngivningsforslag kan ses i de vedlagte bilag. Bilagene indeholder en samlet oversigt over de nuværende og nye navne på alle hospitalsenhederne samt en oversigt for hver hospitalsenhed med Regionsekretariatets navngivningsforslag. Der er en række tekniske forslag, som retter sig mod placeringen af den organisatoriske reference: Klinik eller afsnit, som jf. principperne for navngivning i videst mulig omfang sættes til sidst i navnet. Herudover er nogle navne forsøgt forkortet. Begge disse forslag retter sig mod brugen af navnene i EPJ og andre it-systemer, hvor navnene ikke skal være for lange og være nemme at slå op. Således at man ikke skal lede i 25 forskellige navne, som alle starter med ”klinik for” eller ”afsnit for”. Desuden forslår Regionssekretariatet, at

• betegnelsen ’sengeafsnit’ udgår. Principperne for navngivning definerer afsnit som enheder med stationær aktivitet, mens klinik referer til ambulant aktivitet. Ved at fjerne ’senge’ opnår man en forkortelse af navnene og en ensartethed i form af kun to betegnelser (afsnit og klinik), som bruges konsekvent på tværs af

Strategisk Sundhedsledelsesforum 25. september 2014

16

hospitalerne. Hvis en enhed udfører både stationær og ambulant aktivitet, kaldes enheden et afsnit.

• for mammografi eller operation i brystet er der på mange hospitaler i dag brugt betegnelsen ’mamma’. En del hospitaler har i de nye navne ændret dette til brystskanning eller brystscreening, brystoperation og brystklinik. Det foreslås drøftet, hvorvidt betegnelsen ’mamma’ ønskes fastholdt.

• palliativt Team/klinik: Hospitalsenhed Midt har anført Klinik for Lindrende Be-handling. Regionssekretariatet foreslår, at dette indgår i navngivningen.

• fødegangen/skadestuen: Flere hospitaler har fastholdt navnet fødegangen og skadestuen i de nye navne. Når man følger logikken i principperne for navngiv-ning, vil navnet skulle være afsnit eller klinik. Fødegangen og Skadestuen er dog alment kendte og tydelige begreber, som i sig selv lever op til ambitionen om borgervenlige navne. Det foreslås drøftet, om 'Fødegangen' og 'Skadestuen' skal fastholdes, eller om afsnittet/klinikken skal benyttes.

Proces Hospitalsenheden Horsens, Regionshospitalet Randers og Aarhus Universitetshospitalet har tilkendegivet, at de ønsker at (starte) implementeringen i 2015, mens Hospitalsen-hed Midt og Hospitalsenheden Vest endnu er uafklarede, men tidligst starter i 2015. It arbejder med, at implementeringen kan startes i januar 2015. Det forventes således, at It vil være i stand til at imødekomme ønskerne om implementeringstidspunkt for alle hospitalerne. Hospitalerne vil få en orientering, når den endelig dato er klar. Processen vil løbende blive koordineret mellem It og Sundheds-IT afdelingerne. I okto-ber måned vil blive afholdt møde med henblik på at aftale konkret arbejdsfordeling mv. Regionssekretariatet foreslår, at Koncern Kommunikation laver en pressemeddelelse primo 2015 om, at implementeringen af de nye navne starter, og at hovedparten af im-plementering vil foregå i løbet af 2015-2016, med undtagelse af de afdelinger, som først flytter på et senere tidspunkt. Hvorefter hospitalerne selv varetager den videre kommu-nikation (herunder til egne patienter).

Beslutning

Kredsen drøftede det vedlagte forslag til navngivning og besluttede, at forslaget skal forelægges for kredsen igen den 22. oktober 2014, idet kredsen havde følgende be-mærkninger:

• Logik og konsistens har høj prioritet • Det betydende ord skal så vidt muligt stå forrest i navnet • Termen ”klinik” blev godkendt • Termen ”sengeafsnit” kan fortsat anvendes • Termen ”mamma” erstattes med termen ”bryst” • Termen ”fødegang” erstattes med navnet Fødeafsnit eller Afsnit for fødsler • Termen ”palliativ” erstattes med termen ”lindrende” • Termen ”skadestue” afventer beslutning på mødet den 22. oktober 2014.

Strategisk Sundhedsledelsesforum 25. september 2014

17

Kredsen godkendte forslag til tidsplan for implementering og fordeling af kommunikati-onsindsats. Kredsen besluttede, at der skal være mulighed for lokale navngivningsløsninger, når blot de ikke strider mod de fastlagte principper for navngivning.

Strategisk Sundhedsledelsesforum 25. september 2014

18

1-31-72-52-13

9. Orientering om forbrugsrapporter for 2. kvartal 2014 på praksis- og hospitals-området

Det indstilles,

at orienteringen tages til orientering.

Sagsfremstilling

Indledningsvist gennemgås udviklingen i udgifterne til medicin på praksisområdet. Her-efter gennemgås udviklingen i udgifterne til medicin på hospitalerne. Der gives endvide-re en status for monitorering af hvorvidt de nationale anbefalinger fra Rådet for Anven-delse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) efterleves i Region Midtjylland. Den Regionale Lægemiddelkomite vil blive orienteret om udviklingen på området på et møde den 29. september 2014. Praksisområdet

Udgifterne er i 1. halvår 2014 faldet med 2 % svarende til 16 mio. kr. Til sammenligning faldt udgifterne efter 1. halvår 2013 med 9 %. Tidligere års store udgiftsfald er derfor i 2014 bremset op.

Årsagen til opbremsningen er især, at den gennemsnitlige behandlingspris ikke længere falder. Endvidere ses en vækst i nye og dyrere lægemidler især indenfor området diabe-tes og blodfortyndende lægemidler, hvilket får den gennemsnitlige behandlingspris til at stige. Der er tale om en landsdækkende tendens.

Strategisk Sundhedsledelsesforum 25. september 2014

19

Figur 1. Udvikling i den gennemsnitlige behandlingspris (tilskud pr DDD)

januar 2013-juli 2014 i Region Midtjylland

Analyserne som præsenteres i rapporten viser, at udgifterne ligger højere i Region Midt-jylland end landsgennemsnittet især indenfor områderne ADHD, antidepressiva og epi-lepsi. Der er derfor iværksat indsatser indenfor områderne ADHD og antidepressiva. Ligeledes er der iværksat analyser/indsatser indenfor øvrige områder, hvor der vurderes at være et potentiale for kvalitetsforbedringer og/eller økonomisk rationel lægemiddelor-dination. Det gælder f.eks. områderne KOL/Astma, nerve/sovemedicin, (benzodiazepi-ner), nye lægemidler, antibiotika og gigt. Sundhedsstyrelsen har lige før sommerferien udsendt kliniske retningslinjer for behand-ling af ADHD hos børn og unge. Den regionale Lægemiddelkomité har sendt retningslin-jerne til specialistgruppen for psykiatri (en tværfaglig, tværsektoriel gruppe med særlige lægemiddelfaglige kompetencer på området) med henblik på efterfølgende implemente-ring. Sundhedsstyrelsen har meddelt, at retningslinjerne for voksne forventes færdige ultimo 2014. Udviklingen i medicinforbruget på hospitalerne

Når de to første kvartaler i 2013 sammenlignes med de to første kvartaler i 2014 er der sket en vækst i udgiften til medicin i Region Midtjylland på 98 mio. kr. Som tidligere ud-gør lægemidlerne Zytiga (til behandling af prostatacancer), Gilenya (behandling af skle-rose) og Yervoy (behandling af modermærkekræft) en stor del af væksten.

Af væksten på 98 mio. kr. ligger 58 mio. kr. heraf inden for kategorien af top 30 medicin - det vil sige de 30 lægemidler, som regionen bruger flest penge på. De resterende 40 mio. kr. ligger inden for kategorien af øvrig medicin, således medicin uden for top 30.

Strategisk Sundhedsledelsesforum 25. september 2014

20

Figur 2: Sammenligning af forbruget i regionerne:

Regionernes indekstal for totalforbruget ligger mellem 108-114 (blå søjler), hvilket bety-der, at regionerne i perioden har oplevet en vækst på mellem 8-14 %. I Region Midtjyl-land har der været en vækst på 12 % i totalforbruget. Sammenlignet med Region Hovedstaden tyder variationen regionerne imellem på, at nogle nye behandlinger får senere effekt i de øvrige regioner, herunder i Region Midtjyl-land. I kategorien af top 30 medicin i Region Midtjylland vurderer analysegruppen vedrø-rende hospitalsmedicin, at 26 af de 30 lægemidler er omfattet af nationale anbefalinger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) eller Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS). Anvendelsen af medicin i top 30 er dermed i høj grad funderet på nationale anbefalinger. Det er fortsat forventningen, at væksten i udgifterne til medicin vil fortsætte i 2014. Det-te skyldes f.eks., at der er en forventning om en vækst på ca. 15 mio. kr. i udgifterne som følge af den nye behandling af Hepatitis C med lægemidlet Sovaldi.

Som nævnt skal vækst udgiften til medicin også ses i relation til implementeringen af flere nationale anbefalinger. Dette gælder eksempelvis anvendelsen af følgende læge-midler:

• Zytiga, til behandling af prostatacancer (national anbefaling, RADS) • Gilenya, til behandling af sklerosepatienter (national anbefaling, RADS) • Yervoy, til behandling af modermærkekræft (national anbefaling, KRIS) • Simponi, biologisk behandling af reumatologiske lidelser (national anbefaling,

RADS)

Strategisk Sundhedsledelsesforum 25. september 2014

21

Disse 4 lægemidler udgør tilsammen godt 36 mio. kr. af væksten på de 58 mio. kr. i top 30. Skemaet herunder viser udgifterne til de 4 lægemidler i de sidste 4 kvartaler:

Mio. kr. 3. kvartal 2013 4. kvartal 2013 1. kvartal 2014 2. kvartal 2014

Zytiga 10,3 12,2 12,5 13,3 Gilenya 6,4 7,8 7,9 10,6 Yervoy 4,2 3,2 5,5 11,8 Simponi 3,9 5,8 5,7 6,5 Lægemidlet Zytiga giver bedre livskvalitet og bedre overlevelsesmuligheder for patien-terne. Idet flere patienter overlever længere end tidligere, er der brug for at give læge-midlet til patienterne i længere tid. Det vurderes, at behandlingen med Zytiga har nået et forholdsvist stabilt niveau - dog med forventning om en mindre stigning i de sidste to kvartaler i 2014. Vurderingen fra forbrugsrapporten for 1. kvartal 2014 fastholdes der-med. Således estimeres en totaludgift til Zytiga i Region Midtjylland at blive mellem 52-57 mio. kr. i 2014. For Yervoy til behandling af modermærkekræft skal bemærkes, at væksten i udgiften særligt skyldes, at behandlingen tidligere indgik i såkaldte protokoller, hvor medicin blev stillet gratis til rådighed. I takt med at protokollerne ophører finansieres udgiften af regi-onen. I kategorien af øvrig medicin er væksten i Region Midtjylland jævnt fordelt på en række forskellige lægemidler. Anvendelsen af flere af disse lægemidler skal ses i forbindelse med implementering og efterlevelse af nationale anbefalinger. Derudover ses et fald i udgifterne til andre lægemidler i kategorien af øvrig medicin. Det forventes, at væksten i udgifterne til medicin fra 2013 til 2014 vil udgøre knap 150 mio. kr. i Region Midtjylland. Forventningen er dog forbundet med usikkerhed. Udviklin-gen på området følges tæt. Status for implementering af behandlingsvejledningerne fra Rådet for Anven-delse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) Region Midtjylland betragter implementeringen af nationale anbefalinger som centralt for at sikre de bedste og mest effektive behandlinger til patienterne. Implementering af de nationale anbefalinger er i den forbindelse også en forudsætning for, at hospitalerne i Region Midtjylland får finansieret udgifterne til medicin. Markedsovervågningen fra Amgros efter 2. kvartal 2014 viser, at Region Midtjylland samlet set har opfyldt målsætningerne for implementering af anbefalingerne fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin inden for følgende områder:

1. G-CSF (stimulation af immunforsvaret) 2. Prostatacancer 3. Biologisk behandling af reumatologiske lidelser 4. Psykotiske tilstande 5. Hepatitis 6. Aromatasehæmmere (patienter med brystkræft)

Amgros angiver, at Region Midtjylland ikke efterlever de nationale anbefalinger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin på følgende to områder:

Strategisk Sundhedsledelsesforum 25. september 2014

22

1. HIV/AIDS 2. Biologisk behandling af dermatologiske lidelser

I forhold til førstnævnte bemærkes, at der reelt er tale om meget få patienter. Admini-strationen informerer hospitalet i sagen. I modsætning til AMGROS’ overordnede monitorering viser analysegruppens patientspe-cifikke monitorering, at vejledningen fra RADS for biologisk behandling af dermatologiske lidelser overholdes, idet målet for psoriasis med og uden ledaffektion om, at minimum 80 % skal behandles med lægemidlet Humira, er opfyldt. Der henvises til vedlagte rapport for en mere detaljeret gennemgang af området.

Beslutning

Kredsen tog orienteringen om udvikling i udgifter til medicin til orientering.

Strategisk Sundhedsledelsesforum 25. september 2014

23

1-01-72-13-14

10. Orientering om proces for udarbejdelse af praksisplanen for almen praksis

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Med bekendtgørelsen vedr. etablering af Praksisplanudvalg i regionerne fra foråret 2014 er praksisplanlægningen for almen praksis flyttet fra Samarbejdsudvalget for almen praksis området til Praksisplanudvalget. Udvalget består af henholdsvis tre regionale, fem kommunale og tre almen praksis repræsentanter, hvis primære opgave er at udar-bejde en praksisplan for almen praksis for valgperioden. Praksisplanudvalget har i foråret 2014 udarbejdet 1. del af praksisplanen, som vedrører lægedækning i regionen. I efteråret 2014 tages hul på drøftelserne af de målsætninger, som skal være styrende for udarbejdelsen af 2. del af praksisplanen, der omhandler opgavevaretagelsen i almen praksis og almen praksis' rolle såvel tværsektorielt som i det øvrige sundhedsvæsen. Målsætningerne forventes først yderligere konkretiseret til anbefalinger i løbet af foråret 2015, når de initiativer, som praksisplanens opgavedel har sammenhæng med, endeligt er afklaret. Det drejer sig bl.a. om sundhedsaftaleprocessen og afrapportering fra Rege-ringens udvalg vedrørende almen praksis. En endelig plan forventes at foreligge med udgangen af 1. halvår 2015. Som en del af praksisplanudvalgets arbejde med opgavevaretagelsen i 2. del af praksis-planen skal der foregå decentrale forhandlinger af de to ydelsesområder i overenskom-sten - henholdsvis sygebesøg og samtaleterapi. Praksisplanudvalget har allerede i 1. del af praksisplanen, beskæftiget sig med en model for sikring af sygebesøg også til de bor-gere, som opholder sig midlertidigt mere end 15 km fra egen læge - f.eks. på akutplad-ser. Drøftelserne om en sådan model fortsætter i Praksisplanudvalgsregi i efteråret 2015, ligesom drøftelserne om samtaleterapiydelsen. Med fokus på opgavevaretagelsen i almen praksis i 2. del af praksisplanen og sammen-hængen til det øvrige sundhedsvæsen vil der, som processen skrider frem, ske løbende involvering af hospitalsrepræsentanter i relevante administrative regionale fora. Som supplement hertil indgår Ledende overlæge Else Vestbo, Aarhus Universitetshospi-tal efter udpegning på administrativt sundhedsledelsesforum, som sparringsperson for sekretariatet i Nære Sundhedstilbud med henblik på at sikre den hospitalsforankrede viden i de konkrete drøftelser i praksisplanudvalgsregi.

Strategisk Sundhedsledelsesforum 25. september 2014

24

Beslutning

Kredsen tog orienteringen om proces for udarbejdelse af praksisplan for almen praksis til orientering.

Strategisk Sundhedsledelsesforum 25. september 2014

25

1-30-72-157-12

11. Orientering om proces for arbejdet med Triple aim

Det indstilles,

at processen for arbejdet med Triple aim tages til orientering.

Sagsfremstilling

Regionen har nu i to år været koblet til undervisningsforløb om Triple aim ved Institute for Healthcare Improvement (IHI), og flere tværsektorielle indsatser har været øvebaner for anvendelse af metode/tilgangen. Det har givet en række brugbare erfaringer og lo-vende resultater for det videre arbejde. Arbejdet med Triple aim har foregået indenfor en mindre kreds af ledere og medarbejde-re i regionen, kommunerne og almen praksis. Dette skal nu udbredes, særligt med afsæt i den kommende sundhedsaftale, der anvender Triple aim som metode/tilgang i forbin-delse med de tværsektorielle indsatser. Det er derfor nødvendigt at foretage et kompetenceløft af et større antal medarbejdere på tværs af region, kommune og almen praksis. Sagens bilag præsenterer i detaljer processen for dette kompetenceløft, men kan kort beskrives i følgende trin: Trin 1: Temagrupperne for henholdsvis økonomi og opfølgning samt kvalitetsudvikling under sundhedsaftalen undervises i Triple aim, da det er disse to temagrupper, der skal koordinere og samle opfølgningen og monitoreringen af sundhedsaftalen. Trin 2: Samtlige temagrupper under sundhedsaftalen undervises i Triple aim. Trin 3: Et antal nøglepersoner - primært på mellemlederniveau - fra region, kommuner og almen praksis får kompetenceløft i forhold til Triple aim ved deltagelse i undervis-ningsforløb ved IHI. Trin 4: Gruppen af nøglepersoner forestår det brede kompetenceløft i Region Midtjylland - for medarbejdere i region, kommuner og almen praksis.

Beslutning

Kredsen tog orienteringen om proces for arbejdet med Triple aim til orientering.

Strategisk Sundhedsledelsesforum 25. september 2014

26

1-00-5-14

12. Næste møde

Sagsfremstilling

Næste møde i Strategisk Sundhedsledelsesforum er onsdag den 22. oktober 2014 kl. 09.00-13.00, Regionshuset Viborg, Konference 1.

Beslutning

Næste møde afholdes onsdag den 22. oktober 2014 kl. 9.00 til 13.00 i Konferencelokale 1, Regionshuset Viborg.

Strategisk Sundhedsledelsesforum 25. september 2014

27

1-00-5-14

13. Eventuelt

Sagsfremstilling

Eventuelt.

Beslutning

Intet at referere.