Referat af ordinær generalforsamling i MP Pension den 21. april 2008 Generalforsamlingen afholdtes mandag den 21. april 2008 kl. 16.00 i Forsikringens Hus, Amaliegade 10, 1256 København. Formanden, Jytte Freisleben bød velkommen til generalforsamlingen i MP Pension 2008. Der var mødt 375 medlemmer. Formanden sagde: Vi må dele os lidt i flere lokaler, men jeg håber, at det kommer til at gå. Der er storskærme, og alle kan både høre og se. Og alle der ønsker det, skal også nok kunne komme til orde. Ad pkt. 1. Valg af dirigent Formanden foreslog på bestyrelsens vegne Henrik Oehlenschlæger. Han har været pensionskassens dirigent de sidste 5 år og har dirigeret generalforsamlingen på udmærket vis. Der var ikke andre forslag, og dermed erklærede hun Henrik Oehlenschlæger valgt til dirigent. Dirigenten sagde: Tak for valget. Det første jeg skal gøre er at konstatere, hvorvidt generalforsamlingen er lovligt indvarslet. Det fremgår af kassens vedtægter § 5, stk. 2, at indkaldelsen skal ske tidligst 4 uger og senest 8 dage før generalforsamlingen, og at den kan annonceres og indkaldes i organisationernes blade. Jeg har fået forevist Psykolog Nyt fra den 4.4, Gymnasieskolen fra den 3.4 og Magisterbladet fra den 4.4, hvor der er sket indkaldelse til den 21.4, og derved konstateret, at betingelsen for indkaldelsen er opfyldt, således at vi har en lovligt indkaldt generalforsamling. Der er indkaldt til en generalforsamling med en dagsorden, der består af bestyrelsens beretning, forelæggelse af årsrapport 2007, ledelsesberetning, revisionspåtegning til godkendelse, beslutning om anvendelse af overskud og/eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport, bestyrelsens vedtægtsændringer og ændringer i statutten og medlemsforslag, som vi kommer tilbage til, valg af revisorer og revisorsuppleanter og eventuelt. Det er således, jeg gør opmærksom på, at vedtagelse sker ved almindelig stemmeflerhed, dog undtagen for så vidt angår ændringer i vedtægter og statutter, som der også er forslag til, hvor der i foreningens og kassens vedtægter § 20 er en bestemmelse om, at der skal ske tiltrædelse af to tredjedele af de afgivne stemmer for at en vedtægtsændring kan blive vedtaget. Det samme er tilfældet for statutændringer, henholdsvis § 23 og § 24. Det, vi skal være opmærksomme på, er, som Jytte Freisleben også sagde, at der er så mange tilmeldte, at ikke alle kan være i dette lokale. Jeg har derfor allieret mig med medarbejdere fra administrationen, Kenneth og Ann-Jeanette, som vil sørge for, at hvis nogen i de to lokaler, pejsestuen og forhallen, ønsker ordet, så markerer de to medarbejdere, sådan at jeg kan blive opmærksom på det, for jeg kan ikke se dem. Skal vi have afstemning ved håndsoprækning, så har jeg allieret mig med de mest troværdige, vi har, revisionen, som i givet fald vil bistå med at tælle en håndsoprækning. Det er, hvad vi har nu på indkaldelsen. Man kan bede om ordet. Preben Spilling sagde: Jeg har indgivet en indsigelse mod dagsordenen for generalforsamlingen her, idet jeg – og den troede jeg egentlig, at jeg havde fået respons på – i henhold til vedtægternes § 5, stk. 3, der er den ordinære generalforsamling opbygget med en bestemt dagsorden, og der har jeg så hæftet mig ved pkt. 2 bestyrelsens beretning, hvor der er tilføjet efter formandens aflæggelse af beretning vil der blive givet en orientering om det forestående omvalg af pensionsordning, og der har jeg så foreslået, at ud fra både emnemæssig disponering, logisk disponering og i overensstemmelse med tidligere praksis, at orienteringen flyttes ned efter pkt. 4 eller pkt. 5, og det sendte jeg så af sted. Der er jeg faktisk blevet bekræftet i, at det er et rigtigt synspunkt, fordi hvis man studerer indkaldelsen og dagsordenen, vil man faktisk se af nummereringen, at der er taget højde for det. Man vil se, at punkt 5 på dagsordenen ikke svarer til,

2

hvad der står omme i teksten og ligeledes heller ikke punkt 6, så der er skabt hul, så det må jo være indlysende, at bestyrelsen har tænkt på, at man skulle flytte orienteringen til et andet punkt. Torben Rump: Ja, det hænger måske lidt sammen med Preben Spillings indlæg. Jeg vil godt foreslå, at det af Lars Karlsen, Preben Spilling og Henning Sørensen fremsatte forslag behandles før de øvrige medlemsforslag. Og min begrundelse er, at forslaget efter mit skøn er så langt det vigtigste af de fra medlemmerne fremsatte punkter på dagsordenen. Ikke mindst finder jeg det vigtigt at høre den dialog mellem bestyrelse, forslagsstillere og menige medlemmer, som utvivlsomt vil udspille sig, når Preben Spilling er blandt forslagsstillerne. Da det må befrygtes, at en del medlemmer, der som jeg selv skal hjem til provinsen uden den foreslåede fremrykning vil være afskåret fra at overvære og deltage i debatten om netop det forestående omvalg. Derfor må det være i manges interesse, forekommer det mig, at en afstemning kan finde sted, før vi landsbylærere siver. Tak. Dirigenten sagde: Tak, Rump, jamen jeg skal nok tage mig af den nu. Spilling havde som også nævnt på forhånd adviseret, at han ville tage ordet til dagsordenens rækkefølge. Det var venligt, fordi jeg jo dermed har kunnet forberede mig på, hvordan praksis er for noget sådant. Den praksis, der er, det er, at der kan opstå et spørgsmål om at bytte punkter på dagsordenen, og der antager man normalt at nej, dirigenten har ikke ret til at bytte om på det, og end ikke med en flertalsafgørelse i forsamlingen har dirigenten ret til at bytte om på dagsordenens punkter. Det er Kristian Mogensen, der i sin håndbog om dirigenthverv anfører dette, og den begrundelse han giver, det er, at folk kan have indrettet sig på den dagsorden, der er udsendt, således at det er tilrettelagt fra deres side, og derfor kan man ikke pludselig bytte om på dagsordenens punkter. Det er den ene del af det. Den anden del er, at den begrundelse du giver Spilling, at det er en fremadrettet omvalgsproces, der hang sammen med det, vi skal behandle under jeres forslag, altså dit og Kalsens forslag. Det er jeg sådan set ikke enig i, for det der sker her er, at bestyrelsen som et led i sin beretning orienterer om omvalgsprocessen, og derfor vil jeg fastholde dagsordenen, som den er. For så vidt angår Rump, vil jeg tillade mig at vente, til vi når til medlemmernes punkt på dagsordenen for at se, hvor vidt fremskreden vi er og tage stilling til dit forslag på det tidspunkt. Og nej, jeg giver ikke ordet til yderligere bemærkninger, fordi det er den afgørelse, der er truffet Spilling. Derfor går vi videre i dagsordenen og jeg giver ordet til dig, Jytte Freisleben, til aflæggelse af beretning. Ad pkt. 2. Bestyrelsens beretning Formanden sagde, at vi er nu nået til bestyrelsens beretning, og bestyrelsen har jo i de senere år haft en del udfordringer, som vi alle sammen ved. Det har givet anledning til strategiske drøftelser og strategiske overvejelser i bestyrelsen, og vi har fundet frem til nogle initiativer, som vi vil foreslå, og det vil jeg komme ind på lidt senere i beretningen. Jeg vil starte med at fortælle om, at vi jo er en pensionskasse, som er medlemsejet. Det er sådan, at man via sin overenskomst er medlem af pensionskassen, og derfor skal vi ikke ud og annoncere, så vi kan have nogle store økonomiske fordele ved det, Det er også billigere at forsikre akademiske liv, og der er ingen ejere og aktionærer, og de tre ting giver tilsammen, som I kan se nogle procenter mere på slutpensionen, og det er sådan noget som 10-15% mere. Der er også nogle medlemspolitiske fordele, at administrationen i MP ikke har en eller anden ordning, som giver mere provision, som man f.eks. kan se i en bank, så kan de få mere i provision, hvis de sælger det, sådan er det ikke hos os. Der er det medlemmernes interesse, der er udgangspunktet for rådgivningen. Vi ved fra vores medlemsundersøgelse, som vi har gennemført sådan hvert femte år, og sidst her i slutningen af 2007, at medlemmerne er meget glade for, at pensionskassen er medlemsejet og har en bestyrelse, som er valgt blandt egne medlemmer. Men det forpligter jo også at have en pensionskasse på den måde, så vores udfordring er, at vi vil skabe en effektiv og professionel virksomhed, og det betyder jo, at vi skal skaffe en god forretning, vi skal have nogle ordentlige ydelsestilbud til medlemmerne, vi skal have lave administrationsomkostninger, og vi skal have en

3

god service til medlemmerne. Det er vores mål, og det er det udgangspunkt, vi skal se de nye initiativer ud fra. Vi er godt klar over, at vi ikke er helt der, hvor vi burde være, men det er vores mål, og det er det, vores initiativer tager sigte imod. Det ene initiativ er omvalg til ny pensionsordning. Den har I hørt om til de sidste to generalforsamlinger, så den kender I. Det er sådan, at rentegarantier i en pensionskasse som vores ikke giver nogen mening. Der er også allerede pensionskasser, som har valgt nye ordninger uden garantier eller delvis uden garantier. Det har ikke givet nogen som helst problemer. Det har kun givet større afkast. Vores nye ordning indeholder også flere fleksible ydelsestilbud. Det ved vi, at der er medlemmer, der ønsker, og vores gamle ordninger er jo lavet ud fra den gamle og noget stivere tjenestemandspensions- ordning. Så derfor er der også behov for en modernisering af ordningen. Den nye ordning kan også give anledning til en forenkling administrativt af ordningen. På grund af love og på grund af myndighedernes krav har vi mange vilkår og mange forskellige rentegarantier og regler i vores system, som kan forenkles betydeligt. Omvalget er derfor et nødvendigt projekt. Faktisk kan man sige det sådan, at vi har ikke råd til at lade være. Heldigvis er vi ikke de første, der vælger om. Vi kan se på alle dem, der har valgt om, at det er en succes, og at det giver overskud. Sådan som man har forventninger til i vores bestyrelse. Senere vil bestyrelsen give ordet til vores nye direktør, Niels Erik Eberhard, som vil give en redegørelse for ordningen, som der står i dagsordenen. Et andet projekt, som vi har sat i værk i 2008, er etablering af et administrativt fællesskab. I ser her for første gang, tror jeg, det fælles logo, som vi har valgt. Det er nederst på planchen og viser de to organisationer, vi har lavet administrativt fællesskab med. Det er arkitekterne, det er jordbrugsakademikere og dyrlæger og så er det altså magistre og psykologer. Vi har valgt det her logo. Det er formændene, der har valgt, fordi det er forbundet med betydelige vanskeligheder at vælge logo. Alle har en mening, og alle synes, at det skal se måske lidt anderledes ud, eller at det ikke lige er smart nok. Men vi landede i enighed på det der. De tre formænd var enige om, at det der skulle være vores nye logo. Det, som er fordelen ved vores administrationsfællesskab, og det, der har gjort, at vi har ønsket det, er, at vi kan bevare medlemskabets fordele. Vi kan bevare vores tre pensionskasser, som vi har dem i dag ejet af medlemmerne. Pensionskassevirksomhed og kravene til dem bliver mere og mere komplicerede. Vi ved, at der er rift om de medarbejdere, som har kompetencerne til at udføre dette arbejde, så vi må skabe en større fælles administration, som kan være en attraktiv arbejdsplads for de mennesker, der er sådan en rift om. Og der er rigtig meget rift om dem, skal jeg hilse og sige. Og så forestiller vi os også, at vi kan udnytte de stordriftsfordele, der er ved at sammenlægge administrationer. Det er helt indlysende på IT-området, at tre kasser, der skal anskaffe IT-virksomhed, fælles platform, kan gøre det bedre og billigere i fællesskab. Der er også fordele ved at have en fælles investeringsafdeling frem for at have tre forskellige, og der er også en række andre stordriftsfordele, ved at vi er lagt sammen. Vi har, synes vi, fået en større og mere professionel og robust administration, samtidig med at vi har sikret vores forankring som en pensionskasse for magistre og psykologer. Hvorfor har vi så valgt netop arkitekter og dyrlæger? AP er arkitekterne og PJD er pensionskasse for jordbrugsakademikere og dyrlæger. For det første blev de to pensionskassers administration lagt sammen i 2000. Det vil sige, at de har erfaring med sammenlægning af administrationer, og vi har selvfølgelig spurgt dem, hvad de synes om det, hvilke erfaringer de har, og formænd og bestyrelse har samstemmende givet udtryk for, at det har de faktisk kun haft fordele ud af. De har ikke kunnet nævne nogen ulemper for os. Det synes jeg i sig selv er meget interessant. Så har de også gennemført et omvalgsprojekt, som det, MP nu står over for i løbet af 2008, og de har gjort det med stor succes. De har lavet en ordning, som mere end 90 procent af deres medlemmer har sagt ja til. Og det er en ordning, som meget ligner den ordning, vi vil lave. De har også et ydelsesmønster, der ligner vores. De har fleksible og valgfri ordninger. Og så er det nogle faggrupper, som vi i vores bagland har gode relationer til. De to kasser har, som der står nederst på planchen, præsteret gode økonomiske resultater. Det er jo også interessant for os. Og så er de ledelsesmæssigt veldrevne. Så vi synes, at det er et rigtig godt valg, vi har gjort. Men sådan en sammenlægning af en administration, den laver man ikke bare lige sådan. Det har krævet et kæmpe arbejde af vores administration. Det er lykkedes godt.

4

Der er en god stemning. Og der er masser af arbejde til alle medarbejderne. Der er både hele IT-området, som kræver en fantastisk indsats. Der er hele medlemssiden og omvalget i MP, der kræver en fantastisk indsats, og så er der selvfølgelig også de andre områder, investeringsområdet, som kræver megen indsats. Det er noget med nogle kulturer, der bliver lagt sammen, og det ved vi er vanskeligt. Vi har set mange fusioner, hvor det ikke er lykkedes. Og det er imponerende, så godt det er lykkedes i vores administration. Det skal vi være rigtig glade for. Men vores strategiske overvejelser stopper jo ikke her. Vi har kontakt med formænd og direktører i de andre AC-kasser ved jævnlige møder, vi har uformelle møder formænd imellem, vi har uformelle møder direktører imellem, så vi ved, hvad det er der foregår i de andre kasser. Vi ved, hvornår det vil være aktuelt at drøfte yderligere sammenlægning med andre kasser. Det er bestyrelsens opfattelse, at vi fortsat skal sikre en konsolidering af pensionskasserne, så vi bliver så store som muligt i en verden, hvor andre gør det samme omkring os. Som sagt er vi kommet rigtig godt fra start. Vi har nu, hvis vi begynder nedefra, en fælles administration med fælles ledelse, og vi forventer at integrationen af administrationerne vil blive tilendebragt i foråret 2009, hvor vi så har en fælles IT-platform. Opbygning af organisationen kan I se på tavlen. Vi har stadigvæk de tre pensionskasser. De røde det er arkitekterne, de blå det er os – vi har altid været de blå – og dyrlægerne er grønne. Vi har stadigvæk vores generalforsamling, og vi har stadigvæk vores bestyrelsesvalg ved urafstemning, og bestyrelsen nedsætter sig selv ved det første bestyrelsesmøde og vælger formand og næstformand. Fuldstændig som vi altid har gjort, fordi vi har bevaret vores identitet som magistre og psykologer. Men for at få koordineret bestyrelserne, så vi får fordel af stordriften, har vi nedsat en koordinerende formandsgruppe som består af formænd og næstformænd fra de tre bestyrelser. Der er valgt en formand for den gruppe, og det er i år dyrlægernes formand, viceadministrerende direktør i Danish Meat Association, Erik Bisgaard Madsen, der er formand i år. Næste år bliver det så mig, der er formand og året efter bliver det arkitekternes formand. Det går på skift mellem formændene. Vi koordinerer så de administrative oplæg til bestyrelserne, sådan at vi kan udløse stordriftsfordelen, som jeg sagde. Som I kan se, stiger antallet af medlemmer i pensionskassen fortsat. Det er sådan, at vi i dag er 65.000 medlemmer cirka, og vi dækker stort set det potentielle område vi har for at få medlemmer, så det er rigtig godt. Der er ikke så meget mere at sige om det. Vores hovedformål er som alle ved, at udbetale pensioner. Vi har 5.090 pensionister, og 2.225 ægtefælle- og børnepensionister og dem betaler vi 1.360 millioner i alt. Så det er jo ikke så mange ud af de 65.000, vi er. Men det vokser jo, som I ved. Så har vi lave omkostninger i MP. Vi bruger 2 % af indbetalingerne til administration, og det er faktisk meget lavt. Både i AC-sammenhæng og i forhold til kommercielle forsikringsselskaber. Kommercielle forsikringsselskaber skal bruge penge til flere ting, som jeg var inde på tidligere, og det ligger ikke under 5%, det ligger snarere mellem 10 og 15% i omkostningsprocenter. Det er fordi vi er kollektive ordninger, og vi kan udnytte stordriften ved at have medlemmer, som skal have meget ens ordninger. Selv om vi har lavet fleksible ordninger, så ligner vi hinanden meget mere, end man gør i et forsikringsselskab. Det er sådan, at man i udlandet betragter vores ordning som en god ordning, og den er meget anerkendt af pensionskasserne i udlandet. Vi vil gerne opfordre organisationerne til at medvirke til at fastholde denne meget økonomisk gode ordning for vores medlemmer. Det administrative fællesskab med dyrlæger og arkitekter skal også ses i den sammenhæng, at vi ønsker at fastholde muligheden for at holde administrationsudgifterne lavt. I denne overgangsperiode vil der selvfølgelig være nogle udgifter, som vil gøre, at de administrative udgifter stiger. Det koster noget at blive lagt sammen. De tre pensionskasser bor i MP’s lokaler på Lyngbyvej, og der er lige lidt nok plads. Der skal bygges lidt om, før vi kan være der, og på sigt skal vi selvfølgelig have et mere velegnet sted at være, og det vil da koste nogle penge. Hele udarbejdelsen af IT koster også penge. Det ville det have gjort alligevel, fordi vi i forhold til vores

5

nye ordning alligevel skal udbygge vores IT-system, så det ville have kostet penge, men det kommer det også til. Vores medlemsservice vil også blive dyrere i år, fordi medlemmerne skal have en rigtig god service, når nu vi skal have det her omvalg og de står hver for sig og skal finde ud af, hvad de egentlig selv synes, er det rigtige for dem. Så skal de have nogen at diskutere det med, hvis de har lyst til det. Så det kan vi forvente. Men på sigt vil det selvfølgelig være sådan, at vores administrative udgifter vil kunne holdes nede. Så er det kompliceret at drive pensionskasser. Det betyder selvfølgelig også noget for de administrative udgifter. Der er noget, der hedder §71-vejledninger. Det er nogle vejledninger, der kræver forretningsgange på rigtig mange områder. Det er næsten en telefontyk bog med forretningsgange, man skal udvikle. I kender det sikkert fra jeres eget område, at dokumentation og sikkerhed og kontrol bliver mere og mere udbredt. Så har vi de gamle trafiklysoplysninger, som vi kender, hvor vores økonomiske konsolidering, vores kapitalstyrke bliver målt på forskellige scenarier i den finansielle sektor. Så kommer der nye EU-solvensregler, der betyder, at pensionskassen skal opgøre sin solvens ud fra egne kriterier og ikke kan gøre det på generelle vilkår, som vi har kunnet før. Det er også en meget omfattende proces. Så er der udvidede regnskabskrav. Det kan I se på regnskaberne. År for år vokser antallet af fodnoter. Det er også fordi, at vi skal dokumentere, hvad bruger vi vores penge til og hvorfor og hvordan. Og til sidst så er pensionsafkastskatten individualiseret. Det vil sige, at vi skal oplyse, hvor meget vi skal betale i skat pr. medlem. Det er jo helt anderledes, end at skulle forholde sig til det på pensionskasseniveau. Ja. Så går vi til afkastet, som er det centrale. Vi har valgt at betegne vores afkast på 1,9% i 2007 som et fornuftigt afkast set i forhold til den virkelighed, vi opererer i. Dels aktiemarkedet og obligationsmarkedet, dels vores vilkår med rentegarantier og rentederivater, som jo er vores forsikring mod at renten falder, som koster os penge, når renten stiger, og som vi kan bruge, når renten falder til at dække den hensætning til pensioner, vi så er nødt til at lave, som bliver større, når renten ligger under vores garanterede rente. Man kan så sige, at der er andre, der har et væsentligt bedre afkast. Det ved vi jo godt. Men vi er bundet af vores rentegarantier. Vi kan ikke lave så langsigtet en investering, som de andre kan. Vi kan ikke købe aktier i så stort et omfang. Så kan vi sige, at aktier kan være risikable i perioder. Det kan vi se i øjeblikket. Det er de helt bestemt lige i øjeblikket, men på det lange sigt er det altid bedre at have aktier i et større omfang, end vi har i vores pensionskasse. Så så længe vi ikke kan føre en langsigtet investeringspolitik, er det svært for os at få et større afkast end det her. Og så længe vi er nødt til at forsikre os med rentederivaterne, har vi det samme problem. Her ser I, hvordan vi ligger i 1992 til 2007 i forhold til de andre pensionskasser. Vi ligger jo under gennemsnittet, og det er vi jo utilfredse med. Det er en af de udfordringer, som vi i bestyrelsen har taget op og som er baggrunden for de initiativer, vi har taget. I kan se, at den røde, arkitekterne, og den grønne, dyrlægerne, ligger væsentligt højere oppe og det er vores mål at nå op i den ende af skalaen. Her ser I så afkastet i 2007 i pensionskassebranchen og der ligger vi da lidt pænere. Vi ligger jo i hvert fald over gennemsnittet, og hvis I kan se det dernede, så ligger vi faktisk også over JØP, som der ellers bliver fortalt, at vi ligger dårligere end. JØP har i deres ordning, som er magen til vores med rentegarantier og rentederivater, et afkast på 1,6 %, og vi har altså et afkast på 1,9%. De giver de medlemmer, der er i den gamle ordning, 4 ¼ % i rente ligesom vi gør, så der er der ikke så stor forskel. Men vi skal alligevel højere op. Det er vores mål. Jeg vil også lige kort nævne, hvor vi ligger dags dato. Aktiemarkedet er, som I ved, meget uroligt, og værdien af aktier er faldet 10 % siden årsskiftet. Og i den sammenhæng kan jeg sige, at vores afkast ligger på minus 1,7 og det må siges at være pænt i sammenhæng med et aktiemarked, der ligger minus 10 % lavere end det gjorde ved årsskiftet. Der er det jo så en fordel, at vi ikke har så mange aktier, men markedet ændrer sig forhåbentligt i løbet af året. Vi har så også haft gavn af vores rentederivater, men den

6

rentefordel bruger vi, som jeg sagde før, til at sætte midler til side til de garantier. Vi har jo valgt, som jeg lige var inde på, en stabil rentetilskrivning i de år, hvor vi har ligget lavt i afkast, lavere end de 4 ¼ %. Vi giver 4 ¼ % også til de områder, som ikke har garanteret 4 ¼ %, så vi har en jævn rentetilskrivning som minimum. Og det har vi gjort altid, og det har vi tænkt os at blive ved med både i den ene og den anden ordning. Så har vi retningslinier for de etiske investeringer i pensionskassen, ligesom mange andre pensionskasser har. Vi har formuleret en politik, som vi forsøger at lægge sådan, at den er i overensstemmelse med flest mulige medlemmers holdninger. Vi har jo medlemmer med meget forskellige holdninger. Vi ved, at der er nogle, der ønsker en mere radikal investeringspolitik end den vi har, og vi ved, at der er nogen, der slet ikke ønsker at have retningslinjer for dette her område. Men de medlemsundersøgelser jeg omtalte før – der har vi spurgt vores medlemmer om, hvad de mener om vores retningslinjer for etiske investeringer, og der er meget, meget stor opbakning bag vores retningslinjer, så jeg formoder, at vi har ramt rigtigt i forhold til medlemmernes ønsker, men det er selvfølgelig altid noget, der kan diskuteres. Verden udvikler sig også, og tingene kan ændres. Og vi vil meget gerne have en debat om vores etiske retningslinjer, og en generalforsamling er jo et udmærket sted for en sådan debat, hvis nogen måtte ønske det. Vi kan her se dem, vi har. Udgangspunktet er, at vi investerer i virksomheder, der driver god og ordentlig virksomhed i overensstemmelse med lovgivninger og konventioner. Det er det generelle overordnede. Så har vi også nogle helt konkrete principper. Vi vil ikke investere i virksomheder, som fremstiller atomvåbensystemer, og vi vil ikke investere i virksomheder, som er involveret i produktion af landminer og klyngebomber. Og vi vil ikke investere i virksomheder, som overtræder ILO-konventionerne. Og hvordan sikrer vi så, at det er sådan vi investerer? Ja, det gør vi igennem et internationalt anerkendt bureau, der hedder EIRIS, som screener vores aktier for hvad der kan være af aktier eller aktiver i øvrigt, som strider mod vores etiske retningslinjer. Vi har lige i marts gennemført den sidste screening og der var otte virksomheder, som EIRIS fortalte os stred mod vores retningslinjer. De fem af dem har vi så solgt aktierne fra. Det er bl.a. virksomheder, der fremstillede klyngebomber. De andre er vi gået i dialog med for at finde af: Er der tale om noget, der strider mod vores retningslinjer, eller er der ikke? Det er vigtigt for os, at vi er sikre på, at vi sælger aktierne på det rigtige grundlag. Vi har også læst Magisterbladet og set omtalen af vores investeringer og omtalen af vores screeninger og sikkerhed for det. Vi ser det på en lidt anden måde. Vi opfatter faktisk, at der er meget godt styr på vores screeninger, og vi ved, hvad det er for nogen aktier, vi har investeret i. Men vi ved også, at pensionskasser ser meget forskelligt på etiske retningslinjer. Hvis vi skal se nogle forskelle blandt pensionskasser, der har været aktuelle i debatten på det sidste, så kan vi sige, at vi som sagt ikke investerer i våbenaktier. Det gør JØP og Lægernes Pensionskasse for eksempel. Det har også været omtalt i pressen, og det synes de er i orden. Man kan også sige, at den danske stat har klyngebomber, men det er ikke fordi, at vi i bestyrelsen taler for, at vi skal have sådan nogle aktier. Det synes vi faktisk ikke, at vi skal. Så er der nogle, som vælger politisk, som har valgt f.eks. ikke at investere i Burma, fordi det er et brutalt diktatorisk regime. Vi synes også i vores bestyrelse, at det er et brutalt og diktatorisk regime, men vi har valgt ikke at fravælge virksomheder, som investerer i Burma. Det har vi gjort, fordi der er mange virksomheder, der investerer i Burma, og hvis vi vælger Burma, hvorfor skal vi så ikke også vælge Kina. Kina er også et regime, som er brutalt over for deres egne borgere, og som for tiden er meget brutale over for borgerne i Tibet. Der er andre brutale regimer i verden. Bestyrelsen synes ikke, at vi sådan bare skal vælge et land ud og sige, at dem vil vi ikke investere i. Vi synes, at vi skulle have nogle generelle retningslinjer for dette her område, hvis det skal være sådan. Men vi må også se i øjnene, at det er svært at lave sådan nogle generelle retningslinjer, og de vil være relativt omfattende, hvis de skal gå på, om regimerne er diktatoriske og brutale. Men det er selvfølgelig ikke en endegyldig sandhed. Det er da noget, der kan diskuteres. Det som vi har forholdt os til i bestyrelsen, er, at det er vores regering, der fører udenrigspolitik. Hvis regeringen boykotter Burma, jamen så følger vi naturligvis med, ligesom vi gjorde i sin tid i forhold til Sydafrika.

7

Så er der nogle pensionskasser, som fravælger virksomheder alene på grund af mistanke og formodninger. Det gør PENSAM for eksempel. Det har vi også fravalgt. Vi synes, at der skal være en reel og sikker grund til at fravælge aktier. Mistanker eller anden offentlig debat om en virksomhed er ikke nok til, at vi ikke investerer i en virksomhed. Vi fravælger heller ikke underleverandører til de virksomheder, vi har fravalgt. Det er en anden måde, man kan afgrænse sine investeringer på. Så har der været en diskussion om screening i tredjelandene, tredjeverdenslandene. Det er sådan, fortæller EIRIS, at det er umuligt at screene i tredjeverdenslandene på nuværende tidspunkt på grund af deres infrastruktur blandet andet. Man kan ikke få nøjagtige oplysninger. De er begyndt at screene i Sydafrika som det første, og de arbejder selvfølgelig på at kunne screene i tredjeverdenslandene, men er ikke kommet så langt endnu. Det man kan gøre, er at bede EIRIS om at gennemløbe sin aktieportefølje og se, er der nogen af dem, der kan være mistanke om, om de overskrider vores retningslinjer for investeringer. Men det er ikke nogen sikker respons, man kan få på det, og igen har vi fravalgt at sælge aktier på usikkert grundlag. Det er så, hvad jeg vil sige om etik i denne omgang, og det er så beretningen bortset fra, at jeg lige til sidst skal takke administrationen atter en gang for det meget store arbejde, de har gennemført med vores sammenlægning og det store arbejde, der forestår. Det er jo ikke noget, der er slut her og nu. Det er noget, der er fortløbende. Det bliver stadig et stort arbejde i hele 2008. Det er meget belastende for administrationen, og jeg håber, at I vil vise forståelse, hvis der er lidt ventetid på telefonen, eller der sker nogen fejl. Det må jo ske. Det sker godt nok sjældent. Jeg vil også takke vores moderorganisationer, som har bakket op om vores sammenlægning af administrationer, og som bakker op om vores omvalgsordning i løbet af året her. Og så vil jeg give ordet til vores nye direktør Niels Erik Eberhard, som vil fortsætte beretningen fra bestyrelsens side. Dirigenten sagde: Preben Spilling protesterer imod, at beretningen fortsætter. Det er bestyrelsen der aflægger beretning og vælger, hvordan man aflægger beretning. Du er velkommen til bagefter at kritisere det, men det bliver bagefter. Han gav herefter ordet til Niels Erik Eberhard. Tak for ordet. Det er jo første gang, jeg står foran en generalforsamling her i MP, så derfor synes jeg, at det ville være rigtigt, hvis jeg lige for god ordens skyld ganske kort introducerer mig selv. Jeg har været direktør i MP siden årsskiftet. Altså knapt 4 måneder. Jeg er 49 år. Jeg er uddannet cand. oecon. fra Århus Universitet 1982, og jeg har tilbragt de forløbne godt 25 år i den finansielle sektor. Ud over at være direktør i MP, så er jeg tillige direktør i Arkitekternes Pensionskasse, som vi også kalder AP i daglig tale, og i Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger, også kaldet PJD, som led i det, der hedder administrationsfællesskabet, som vi har etableret mellem de tre pensionskasser. I de to pensionskasser, altså AP og PJD, der har jeg været direktør de sidste otte år, siden de i 1999-2000 etablerede et administrationsfællesskab efter det mønster, som MP nu også er blevet en del af. Inden da har jeg været investeringschef, ligesom jeg har været ansat en årrække tidligere endnu i Bankernes Brancheorganisation, Finansrådet. Men herefter tilbage til emnet. Jeg overdriver nok ikke, når jeg siger, at pensionsbranchen som helhed gennem de seneste 10-15 år har været udsat for en hel del kritik for at være for gammeldags og for at være ufleksibel, og det er en kritik, som i meget vid udstrækning har været rigtig. Det er min personlige holdning, at de pensionsordninger, som vi i MP tilbyder jer som medlemmer i dag skal være fuldt lige så gode, som hvis vi havde startet på en frisk og dannet MP i morgen. Og det er de ikke. Og det halter på tre punkter. Punkt 1. Det er de såkaldte rentegarantier. Rentegarantier fungerer ikke i en pensionskasse. Det påvirker vores økonomiske styring, vores investeringspolitik og tvinger os til at

8

gøre begge dele kortsigtet og inoptimalt. Det kan vi ikke leve med. Pensionskassens ordninger blev i sin tid for mange år siden dengang pensionskassen blev dannet, lavet som en privatiseret udgave af tjenestemandspensionssystemet. Altså med et helt stift ydelsesmønster. Det vil sige, at man f.eks. betaler til en børnepension, også selv om man ingen børn har. Det går simpelthen slet ikke i dag. Det er tiden løbet fra. Vi oplever dagligt, at medlemmerne efterspørger større fleksibilitet, de efterspørger valgfrihed og ratekapitalpension, valgfri ægtefælle-/børnepension, valgfri invalidepension osv. Og det tillader det nuværende system ikke. Det sidste punkt, det er rent administrativt. Alle pensionskasser, ikke bare MP, er gennem årene blevet pålagt en masse ændringer ikke mindst af myndighederne. Hver gang vi er pålagt noget nyt, så er vi blevet pålagt det med fremadrettet virkning, mens den bestående opsparing har skullet køre videre på de gamle vilkår. Det er noget rod. Det har resulteret i, at de fleste medlemmer i dag har deres opsparing fordelt på et utal af delordninger. Vi har ikke mindre end fire grundlagsrenter. Dertil har vi noget på det, der hedder et kønsbestemt grundlag. Det er altså der, hvor man har beregningsmæssige forskellige forudsætninger mellem mænd og kvinder, og noget på et unisex-grundlag. Det er der, hvor mænd og kvinder forudsætningsvist bliver regnet ens. Det er bare de færreste medlemmer, der overhovedet er klar over, at tingene er splittet på den måde. Det er også svært at være pensionsrådgiver i så kompleks et miljø. Det er i det hele taget dyrere at administrere. Sådan nogle unødvendigt komplicerede pensionsordninger. Og det er specielt dyrere at udvikle nye IT-systemer. Så derfor er der tre meget gode grunde til at smøge ærmerne op og gøre det bedre. Lad mig vende tilbage til rentegarantierne. Her vil jeg godt prøve at fokusere på, hvad det er, vi med den nye ordning vil væk fra, og hvad det er vi gerne vil over til. En garanti, det er jo en kontrakt mellem to juridisk set modsatrettede parter, men i en pensionskasse som MP, er der jo ikke nogen modsatrettede parter. Ejere og kunder det er den samme kreds af medlemmer, som er gået sammen om at drive en pensionskasse sammen efter ens, kollektive solidariske vilkår. Det jeg siger nu, det er kontroversielt, men det at tænke et garantibegreb ind i en pensionskasse, sådan som det jo har været forsøgt gjort, svarer til at fodre hunden med dens egen hale. Og det er derfor at listen af pensionskasser, som gennem omvalg har afviklet de såkaldte rentegarantier, den efterhånden er ret lang. Og der kommer flere til. Rentegarantibegrebet kom faktisk først ind i pensionskasseverdenen via EU’s tredje livsforsikringsdirektiv i begyndelsen af 1990erne. Og pensionskassernes rammebetingelser blev med det, fordi pensionskasser kom ind under forsikringslovgivningen der, i øvrigt som det eneste land i Europa, ændret radikalt, og det har haft en mængde konsekvenser. Vi er f.eks. nødt til at dele årsresultatet op i to halvdele. En til medlemmerne i egenskab af kunder, og en anden til medlemmerne i egenskab af ejere. Det giver ingen mening. En anden konsekvens det er, at vi via beregningsmetoden for pensionshensættelserne er blevet pålagt at lade som om vi har rentegarantier, selv om vi er en pensionskasse. Det har den tekniske konsekvens, at resultatopgørelsen, altså årsresultatet i pensionskassen, bliver meget mere svingende, end den ellers ville være. På en god dag som følge af rentebevægelser, kan der faktisk godt komme og gå en halv milliard kroner, og det er jo nu engang en god regel, at når noget svinger, så skal man enten have nogle buffere eller noget andet og stå imod med. Og de buffere det er så enten en større ufordelt egenkapital, som vi så ikke kan bruge til pensioner, eller det kan være køb af modvirkende såkaldte rentederivater eller renteforsikringer mod rentebevægelser, som på lang sigt ud fra en gennemsnitsforventning koster os penge. Eller det kan være en kombination af de to muligheder. Pointen er, at rentegarantierne koster os dyrt som pensionskasse, og der er ikke andre end medlemmerne selv til at betale den regning. Hertil kommer, at rentegarantierne så også begrænser vores investeringsfrihed og mulighed for at placere pensionskassens midler i en langsigtet investering, som giver et godt, langsigtet afkast. Det er velbeskrevet i den økonomiske faglitteratur, at aktier forventes at give et højere afkast end obligationer på lang sigt, for der er også en risiko på kort sigt. Men kursudsving eller ej, så viser historien med al tydelighed, at på lang sigt giver aktier et højere afkast end obligationer. Derfor er der også mening i at investere mere i aktier, når omvalget er gennemført.

9

I figuren her er vist udbyttet af at investere 100 kroner i aktier – den røde – henholdsvis obligationer – den blå – i hvert af 20 på hinanden følgende år, hvorefter man hæver pengene. Altså et sæt forudsætninger der minder ganske meget om en pensionskasse. Det er amerikanske data, skal jeg for en god ordens skyld sige, fordi amerikanere har altid været bedre end de fleste af os andre til at have konsistente lange tidsserier. Men selv om grafikken her jo ser ganske overbevisende ud, så vil jeg jo ikke love – det kan jeg ikke og det vil jeg ikke – at den omvalgte ordning med flere aktier med det samme vil give et højere afkast, men jeg er overbevist om, at det vil ske på den tidshorisont, som en pensionskasse skal operere på. Det er også et argument, der helt åbenlyst har ligget mange af vores kollega-pensionskasser på sinde i de efterhånden ganske mange omvalgsprojekter, der er gennemført i branchen gennem de senere år. Kort fortalt så står vi med nogle utilsigtede effekter af rentegarantierne. Det koster os penge, uden at vi reelt får noget som helst for dem. Jeg vil lige vende tilbage til hunden og halen. For går det godt i pensionskassen, så er der jo penge nok til pensionerne, alle er glade, garantier er for så vidt ligegyldige, for der er penge nok. Mangler der derimod penge i kassen, så er garantier sådan set også ligegyldige, for der er ikke penge i kassen, og der kommer ikke nogen og fylder den op. Med andre ord har vi noget, som koster penge. Vi får ikke andet end falsk tryghed, og det er derfor vi vil over til et system uden rentegarantier, sådan som alle andre nye pensionsordninger bliver lavet i dag og alle andre omvalg i alle andre pensionskasser er blevet lavet. Alle andre? Ja! Lad os prøve at gå over til valgfrihed og fleksible ydelsestilbud. Det er nemlig det andet væsentlige element i den nye pensionsordning, som vi er på vej med. Det er at kunne tilbyde fleksible ydelser – ydelsestilbud og valgfrihed. Vi vil gerne tilbyde medlemmerne rate- og kapitalpension, valgfri ægtefælle-/børne-/invalidedækning, så langt som overenskomsterne tillader det. Det kan hverken vi eller andre pensionskasser med den nuværende ordning. Jeg vender lige her tilbage til, at pensionskasser jo blev født som privatiserede tjenestemandspensioner uden valgfrihed og fleksibilitet. I et sådant system betaler de, der ikke er gift eller har børn til resten, og systemet forudsætter, at der er nogle, som aldrig nogensinde har nogen muligheder for at få noget ud af det, er med til at finansiere. Ellers vil det bryde sammen. Det er det, man kan kalde et krydssubsidieret grundlag, altså hvor den ene ydelse/medlemsgruppe så at sige subsidierer den anden. Vi vil ændre det til et system, hvor det enkelte medlem på et kollektivt grundlag betaler for de ydelser, han eller hun har behov for. Dertil kommer, at vi i dag jo bliver ældre, magistre og psykologer bliver også ældre samtidig med, at vi bliver mindre invalide og har mindre risiko for at dø i utide. Sådan set en meget positiv udvikling. Det skal vi være glade for. Men det er også helt naturligt, at vi tilpasser pensionskassen til den udvikling, der sker med års mellemrum. Så er der selvfølgelig spørgsmålet om, hvorvidt omvalget og den nye ordning har nogen ulemper. Jeg kunne godt stoppe her og nøjes med at svare: Nej, det er der ikke. Men for nu at gøre det fuldstændigt, så vil jeg godt omtale et enkelt, hypotetisk punkt, som går på, hvordan pensionskassens penge måtte kunne blive fordelt mellem medlemsgrupper indbyrdes i tilfælde af en tom eller slunken pengekasse. Altså spørgsmålet er, om man i en sådan situation, fordi det er sådan en der skal til, kunne spekulere i en usolidarisk adfærd, hvor man så at sige positionerer sig til at kunne gafle sig en andel af de andre medlemmers penge. Vi er inde i et tankeeksperiment. Lad os føre det til ende. Her skal man tænke sig en situation, hvor pensionskassens pengekasse er slunken. Her vil Finanstilsynet overtage pensionskassen og sætte pensionerne ned. Finanstilsynet kan så vælge at belaste alle mennesker, alle medlemmer ens, uanset grundlagsrente altså omvalgt eller ikke omvalgt. Det ville være konsekvensen af, at Finanstilsynet fulgte den kontributionslovgivning, som de i dag regulerer pensionskasserne efter. Altså en rimelig forudsætning. Men Finanstilsynet kunne jo teoretisk set også vælge at belaste medlemmer på den nye ordning med den lave rente mest og så tilgodese medlemmerne i den gamle ordning på den høje grundlagsrente med henvisning til, at de har en såkaldt rentegaranti. Og her er det vigtigt at understrege, at der ikke findes noget fortilfælde. I det første tilfælde da er der jo ikke nogen fordel ved at forblive på den gamle ordning. Det kan der alene være i det sidstnævnte tilfælde som ud

10

over den hypotetiske situation, at pensionskassen skal gå konkurs, tillige forudsætter, at Finanstilsynet sætter sin egen kontributionslovgivning ud af kraft, altså den lovgivning som netop er lavet af Finanstilsynet for at sikre, at pensionskasserne behandler de enkelte medlemsgrupper retfærdigt. Og for at få den hypotetiske mulighed, så skal man naturligvis betale præmien for sin rentegaranti. Og det er derfor, at jeg godt tør vove at sige, at jeg synes, at vi er ret langt ude, og derfor godt tør vove den konklusion, at det på ingen måde overskygger de mange fordele, der er ved omvalget. Så er der spørgsmålet om, hvad andre i branchen har gjort eller gør. Her vil jeg godt starte med at slå fast, at MP på ingen måde er ude i et eksperiment eller prøver ukendt land af. Der er snart en halv snes andre pensionskasser, som gennem de senere år har gennemført lignende omvalgsprojekter eller er på vej med dem. Samtlige disse omvalg har afviklet det gamle rentegarantisystem. En del af dem har så benyttet lejligheden til at indføre valgfrie, fleksible ydelser og til at få ryddet administrativt op. Lad mig lige prøve her at starte med de pensionskasser, som har valgt lidt andre modeller end den, som MP er på vej med. Men fælles for dem er også, at de ligesom MP og andre afvikler rentegarantierne. Det er meget vigtigt. Forskellen ligger udelukkende i, hvordan de indretter mulighederne i den nye ordning. Der er tre, jeg gerne vil omtale. Pædagogernes Pensionskasse, PBU, har også afviklet rentegarantier, men omkring tilbud af fleksible ydelser er de gået den modsatte vej nemlig med helt faste kronebaserede ydelser ved død og invaliditet. De har selv udtrykt, at pædagoger er så ens i hvert fald økonomisk, at det vil være unødvendigt at tilbyde valgfrihed. De har tænkt over det, og de har fået accept af den beslutning i medlemskredsen, og godt 80 % af medlemmerne har sagt ja tak til den nye ordning. Så er der Teknikumingeniørernes Pensionskasse, ISP. De har også afviklet rentegarantier, men de har heller ikke tilbudt valgfrie ydelser. De har i stedet tilbudt en såkaldt markedsrentebaseret model, altså hvor børsudsvingene på aktie- og obligationsmarkedet går direkte ind på pensionskontoen. Det er også den type ordning, som de kommercielle forsikringsselskaber markedsfører meget heftigt i disse år. Det betyder, at når børsudsvingene går direkte ind på kontoen, så kommer pensionstilsagn og pensioner også til at svinge. Det skridt er jeg personligt ikke klar til at tage i en pensionskasse. Og det er der da også en del ingeniører, der heller ikke er, for kun godt 60% af medlemmerne har sagt ja tak til den nye ordning. Så er der Juristernes og Økonomernes Pensionskasse, JØP. De har også afviklet rentegarantier, og de har heller ikke tilbudt fleksible valgfrie ydelser. De har så tilmed gjort det, at de har indregnet pensionsberegningen i den nye ordning på en sådan måde, at medlemmernes her og nu dækning, og det er de erhvervsaktive jeg her taler om, ved død og invaliditet faktisk falder, hvis de vælger den nye ordning. Til gengæld vil pensionen så stige, når man måtte være blevet meget gammel. Det er i min optik en uhensigtsmæssig måde at indrette en pensionskasse på, og nok også en væsentlig baggrund for den lave tilslutning. Kun godt 17% har sagt ja tak. Så lad os prøve at gå tilbage til den kreds, som har valgt den samme model som MP nu er på vej til – altså som på én gang afvikler rentegarantier og samtidig indfrier fleksible ydelsestilbud. Det er den model, der har vundet den langt største medlemstilslutning. Det er simpelthen ikke til debat. Den er gennemført i Arkitekternes Pensionskasse, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger, Danske Civil- og Akademiingeniørers Pensionskasse, DIP, og Farmakonomernes Pensionskasse. Overalt med mere end 90 procents medlemstilslutning. Jeg har jo selv været med til det i de to af kasserne, der er nævnt. Stort set ingen har fastholdt den gamle ordning, og dem det ikke er lykkedes at nå, det er enten meget gamle medlemmer, og jeg siger meget gamle medlemmer, på plejehjem, eller små hvilende ordninger, som de pågældende har glemt og ikke interesseret sig nok for til at reagere. Jeg synes godt, at man kan tillade sig at sige, at frivillige tilslutningsprocenter i den størrelsesorden i de nævnte kasser taler deres eget sprog, og det er vel at mærke kasser, som nu har et par års

11

erfaring med stor medlemstilfredshed. Ingen problemer har vist sig, og det er alle fire kasser i fremragende økonomisk form. Omvalget er det enkelte medlems beslutning. Det er ikke noget, som vi afgør gennem en flertalsafgørelse. Det er meget vigtigt for mig at sige det her. Efter sommerferien så får hver enkelt af jer et brev med beregninger af pensionsdækningen i den gamle, nuværende ordning og for den nye ordning, så I kan sammenligne, samt en grundig redegørelse for det, jeg lige har gennemgået her. Vi vil også invitere til landsdækkende medlemsmøder. Det er både bestyrelsens og min klare anbefaling, at I alle vælger den nye ordning. Vi er meget glade for også, at organisationerne, DM, DP, GL, helt står bag pensionskasserne her. Det var mine bemærkninger. Tak. Dirigenten sagde: Det var så bestyrelsens samlede beretning, og dermed er ordet nu frit. Jeg noterer de, der begærer ordet og giver det i den rækkefølge, som jeg har set dem, og jeg skal henstille, at de, der får ordet, ikke bare henstille, forlange, at de, der får ordet, kommer herop og tager det, således at alle kan høre det, og de der sidder i de to andre lokaler også kan se den pågældende, og så vil jeg bede om, at man lige siger navnet af hensyn til referatet over for forsamlingen. Jeg tror, at du var først Spilling, og jeg har set dig. Preben Spilling sagde: Jeg var noget forbløffet over forholdsvis kort tid efter sidste generalforsamling, i april 2007, ad forskellige veje at erfare, at MP agtede at indgå i et, noget der blev kaldt et administrationsfællesskab, administrationssamarbejde, og jeg var også i virkeligheden noget overrasket over, at man ikke havde fortalt om det på den pågældende sidste generalforsamling. Jeg har tjekket referatet igennem for at se, om det var mig, der var faldet i søvn på et tidspunkt. Det så ikke ud til at være det. I hvert fald ikke vedrørende det her. Det er så meget mere forbløffende, fordi bestyrelsen i årsrapporten 2006 i foromtalen eller forordet understregede, at man lagde vægt på at forbedre kommunikationen med medlemmerne, at man lagde vægt på at informere medlemmerne bedre. Det har jeg svært ved at sammenholde med, at man indgår et sådant samarbejde uden at fortælle noget som helst om det, når man lige har generalforsamling. Så kunne man have fortalt noget af det her på sidste generalforsamling. Jeg vil også sige, at hvad det egentlig er, der foregår, hvad egentlig meningen er i det hele, forekommer mig mærkeligt, fordi det understreges i materialet her, at der ikke er tale om fusion, men der er tale om integration, integrationsprojekt, samordning, rapport osv., så hvad går det hele ud på? Det synes jeg er rigtig svært at finde ud af. Jeg må også sige, at der har fundet en række omfattende personalerokader sted, og det er lige før, at jeg er begyndt at tænke på: Nå, kommer trojanerne, og ja, nu skal jeg jo så af hensyn til dirigenten sige, at en person, som tiltrækker sig særlig opmærksomhed er selvfølgelig den nye direktør, og vi har kigget lidt, nogle af os, på hvor han kommer fra. Der står så i årsrapporten hvilke eksterne relationer, som den nye direktør har og bortset fra, at jeg undrer mig over, at man både kan være direktør og bestyrelsesmedlem i en organisation, hvilket ikke normalt er muligt inden for EU-zonen, så må jeg så sige, at den nylige fortid, som ikke er længere tilbage end den 30. oktober 2007 jo også er interessant at nævne. På det tidspunkt var direktøren bestyrelsesmedlem i BEC Pension, en virksomhed, et selskab som udvikler, leverer, producerer materiale til pensionsadministrationssystemer. Jeg vil derfor på den baggrund spørge bestyrelsen om Niels Erik Eberhards relationer til alle, økonomiske og på anden vis, til BEC pension er ophørt, og om der for så vidt i selve direktørkontrakten er indskrevet en kunne vi kalde det omvendt klausul gående ud på, at der er lavet et klart snit, og at hvis man skal foretage investeringer, indkøb, osv. af IT-udstyr, at så deltager han ikke, for ellers er han efter min opfattelse funktionelt inhabil. Jeg skal… føler mig så også på baggrund af … nu kunne jeg jo så sige, at vi er nogle, der har læst Bremer-udvalgets rapport, alle 500 og hvidkål sider. Vi er også nogle, der af interesse for sagen har læst en artikel i Finansinvest nr. 4, 2004, hvor igen Niels Erik Eberhard udruller sin vision. Jeg har hæftet mig ved på baggrund af det, der er blevet sagt, at

12

medlemmerne skal, hvis de ikke vælger om, være bekendt med konsekvenserne af deres beslutning, og det kan jeg forstå på baggrunden her, det er den store kødøkse. Jeg skal så igen inspireret af fremlæggelsens form sige, at som nogen vil vide, er der noget der hedder Bank Trelleborg, eller har været. Der er en gruppe af aktionærer, som overvejer, hvorvidt det såkaldte projekt omkring sammenslutningen med Sydbank overholdt de regler, der gælder, overvejer en kollektiv retssag. Jeg kommer til at tænke på det projekt på baggrund af det, jeg lige har hørt her. Og det kunne også bruges til at slå med. Dirigenten gav ordet til: Claus Fynbo Sørensen: I formandens beretning blev der så småt taget hul på behandlingen af et af mine forslag gennem sammenligningen med JØP. Jeg vil gerne bekræfte, at det selvfølgelig er rigtigt, at JØP klarede sig dårligere end MP Pension i 2007. Det er ikke første gang det er sket, og jeg synes egentlig ikke, at det er interessant. Det der er interessant, det er forrentningen på lang sigt, og der er det sådan, at JØP konsekvent ligger ca. 2 procentpoint foran MP Pension i forrentning, når vi ser på det over en længere årrække. Det har så også den betydning, at kontorenten i JØP faktisk er sat op til 6 ¼ % og ikke 4 ¼ % som vi har i MP Pension. Det var blot den kommentar. Herefter fik Søren Rønhede ordet: Tillykke med administrationsfællesskabet. Eberhards redegørelse for omvalget var jo overbevisende, og det kommer ikke bag på mig, for jeg har jo selv været med til at sætte det skib i søen, men når målet er at skabe større effektivitet på investeringssiden med henblik på øget aktieandel, så er det jo meget vigtigt, at MP ikke befatter sig med hvad jeg vil kalde for tvivlsomme selskaber. Når jeg siger det, så er det fordi, som en tidligere Novo-direktør har udtrykt det, det kan betale sig at opføre sig ordentligt. Og hvis man ser på den investeringsportefølje, som MP har, så optræder der jo tvivlsomme selskaber. Jeg vil bare nævne Monsanto, som benytter meget kritisable forretningsmetoder. Og så kan man selvfølgelig sige, det kan vi være ligeglade med, afhængig af hvor vores etiske eller politiske standpunkt befinder sig, men det er nu engang sådan, at pensionskassen som bekendt investerer langsigtet, og på det lange sigt betaler det sig altså ikke at opføre sig på den måde, som de mere tvivlsomme selskaber opfører sig på. Hvis vi ser på beretningen, årsrapporten 2007, så er der jo klar tale, der hvor Jytte taler i forordet, om at retningslinjerne er formuleret på en så konkret måde, at vi altid vil kunne stå inde for at de bliver fulgt. Når vi så kommer til side 15, så kommer der lidt mere uld i mund. Screeningsproceduren gennemføres herefter med henblik på at lokalisere selskaber, som ikke lever op til kardinalpunkter i MP’s retningslinjer. Og går vi så videre til Magisterbladets dækning, så bliver billedet meget flydende. Man kan vel ikke sige som den gamle græker sagde, at alt flyder, men det bliver i hvert fald mere flydende, og der bemærker jeg jo så som noget gennemgående i bestyrelsens svar i Magisterbladet, at man henviser til screeningfirmaet EIRIS, og det kan være udmærket. Jeg kan komme med et lille råd til bestyrelsen, som man så velvilligt kan overveje, og det er om man skulle supplere EIRIS eller måske erstatte det, det ved jeg ikke, men i hvert fald supplere det med SIRI, som nok har en endnu større erfaring inden for det, der hedder screening. Det bringer mig til det andet spørgsmål, hvor jeg nok synes, at Magisterbladet også har fat i den lange ende, og det er spørgsmålet om åbenhed eller ikke åbenhed. Og der fremkommer man fra administrationens og bestyrelsens side med nogle bemærkninger, ja jeg ved ikke, hvem der skal have prisen, men så vidt jeg kan se af nr. 4, så konkurrerer Eberhard og næstformanden Andresen om prisen for årets søforklaring. Eberhard er undskyldt, fordi han er ny i foretagendet, men når han oplyser, at man har strøget de åbne beholdningslister på grund af det ekstra arbejde, så er det altså ikke rigtigt. Det skyldes omlægning fra et best of class princip. Det er noget med, at man kun investerer i de foretagender, som på en række kriterier viser sig at være dem, der opfører sig bedst. At når man gik fra a best of class princip til udliciteringsprincippet, hvor man altså lader andre investere for sig, så strøg man ved samme lejlighed den der åbenhed, og der ved jeg, at SIRI arbejder med investeringsselskaber, som kombinerer udlicitering med åbenhed omkring

13

investeringerne, og det tror jeg egentlig også at man fra bestyrelsens side vil følge, når man får tænkt sig lidt om, for man har en dårlig sag, og at man har en dårlig sag, det viser sig også i næstformandens Bjarne Andresens bemærkninger, fordi han siger til Magisterbladet, at man står dårligt i markedet, hvis det bliver alment kendt, hvilke virksomheder man har større poster i. Hvis man på et tidspunkt ønsker at sælge, så vil det influere på prisen, og så er det lige oven over at det er oplyst, at medlemmer kan da få fat i listerne, hvis de beder om dem. Man skal altså kende et medlem eller …altså jeg tror, at Bjarne skal have prisen for årets søforklaring, så jeg vil gerne sige, at det her tror jeg, at bestyrelsen får rettet, når den får tænkt sig om, altså det med åbenheden, og med hensyn til screeningen, der mener jeg, vil jeg anbefale, at man overvejer mit forslag omkring SIRI, også fordi man der faktisk har kombineret det, der hedder best of class princippet, altså man udvælger de dårligste selskaber etisk, målt meget bredt, det er jo ikke kun spørgsmål om miljø eller manglende våben, det er også spørgsmål om hele organisationens opbygning, corporate governance, og hvad man ellers kalder det nu om stunder. Det er simpelthen et spørgsmål om, at man får et godt værktøj i en sammenhæng med, at man vil gå ind i at investere – i højere grad at investere i aktier, så hvis man har brug for detaljer, så er jeg leveringsdygtig. Tak. Ib Jørgensen spurgte, om der er konsekvenser for pensionisttillægget? Eva Thune Jacobsen fik herefter ordet og sagde, at hun sådan set var til pensionskassens møde for første gang. Grunden til, at jeg kommer, det er for at diskutere de etiske retningslinjer. Jeg kunne simpelthen ikke lade være. Og så må jeg sige: Jeg starter med at være enig med den sidste taler. Jeg synes, bestyrelsen i forhold til de artikler, der er i Magisterbladet har en rigtig dårlig sag. I beretningen blev der sagt, at man vælger at følge regeringens politik i forhold til boykot af nogle lande, der hvor man ikke vil købe aktier. Og så vil jeg stille et spørgsmål, der hedder: Er det den til enhver tid siddende regering, man så følger? Sådan så man så skifter sine retningslinjer ud, hvis regeringen skifter? Den anden ting jeg vil spørge om, det er: Hvordan kan det være, at klyngebomber er mindre politisk end diktaturer og olieforurening? Så jeg synes faktisk vi trænger til en diskussion af, hvad politik er. I gamle dage, i 70erne, da var der jo rigtig meget, der var politik, og det synes jeg, det kunne være spændende for sådan en pensionskasse og finde ud af, hvad synes vi er politik. Jeg kan simpelthen ikke holde ud, at mine midler bliver brugt i Burma og til olieforurenende ting og sager, sådan som artiklerne dokumenterer, medmindre selvfølgelig det er helt forkert, hvad der står. Tak for ordet. Susanne Flydtkjær fik ordet. Jeg havde den fornøjelse for en del år siden i 90erne at sidde i pensionskassens bestyrelse udpeget af Dansk Magisterforening. Da diskuterede vi også meget etik dengang. Det var jo så også på generalforsamlingen, og alle var sådan set enige i, at vi skulle have rigtig gode investeringer. Dengang kunne man faktisk godt finde virksomheder, der kunne screene aktierne, så man ikke investerede i hverken forurening, atomkraft, krig, blod, og hvad der ellers ligger rundt omkring i verden lige til at samle op, hvor man kan få nogle gode investeringer, når børn arbejder under kummerlige forhold. Så synes jeg virkelig, at det er forunderligt, at man i dag ikke kan finde en virksomhed, der kan screene aktierne for det her, og jeg er fuldstændig enig med de to foregående talere om, at der skal selvfølgelig laves om. Der er virksomheder, der kan screene. Søren Rønhede har nævnt en af dem. Dengang investerede MP også i Østasien eller Sydøstasien. Man kunne godt finde ud af at screene aktierne dengang. Det er sådan, at det har tit været lejerfolket, folk der har boet til leje i pensionskassen, der har stået på denne talerstol og forholdt sig lidt til den noget hårde linje, der har været leveret ude i MP’s ejendomme. Svaret har altid været: Jamen, vi investerer i ejendomme for at tjene penge. Men at piske lejerne for at tjene penge, man investerer i jeg ved ikke hvad for at tjene penge, men man kan sgu ikke engang skaffe et ordentligt afkast. Så måske er der god grund til at lave investeringspolitikken om, måske ikke mindst for os som virkelig er interesseret i de langsigtede investeringer.

14

Henning Sørensen fik ordet. Ja, god eftermiddag. Dirigenten kan faktisk mange ting. Han kan jo tage ordet fra folk og sådan noget, så jeg vil spørge, om det ikke var muligt for dirigenten at sørge for, at der kom noget mere gennemstrømning af luft i lokalet. Det kunne da være en god ide. Så vil jeg stille nogle spørgsmål, men også spørge dirigenten, om det er sådan, at vi nu har en debat om formandsberetning, for hvis det er meningen vi også ligesom skal have en debat om hr. Eberhards oplæg, hvor vi så altså har oplevet først formanden tale gode ord om omvalget, og så hr. Eberhard, og så kommer vores forslag, for jeg er en af de tre forslagsstillere, til allerallersidst. Så får vi altså, tror jeg, enten en debat her og nu eller også på et grundlag som kun bestyrelsen har bestemt og direktøren, eller også så må vi altså sige, at så er der altså noget galt i den måde, man vil håndtere skal vi sige medlemsdemokratiet og medlemsorienteringen på, og det er faktisk det, der bekymrer mig, for jeg er et af de mennesker, som tror, at I selvfølgelig som bestyrelse gerne vil gøre det så godt for os, men jeg bliver lidt bange, når jeg bliver informeret om, at der er ting, man f.eks. ikke vil fortælle, at man altså ikke vil fortælle om, hvordan… hr. Eberhard udtrykte det så gribende, at han kunne ikke drømme om, jeg ved slet ikke, hvad hr. Eberhard ikke kunne drømme om eller kunne drømme om, men han kunne ikke drømme om at orientere om juristernes og økonomernes pensionskasses omvalg, og så begynder jeg at blive lidt bange, og jeg vil gerne stille det spørgsmål, om det egentlig er hensigtsmæssigt, at vi er i en situation, hvor de medlemmer, der gerne vil spørge pensionskassens administration må forvente at få bias eller manipulerede eller tilbageholdte oplysninger, for de kan jo ikke regne med at få neutrale og afbalancerede oplysninger. Tak. Dirigenten sagde til Henning Sørensen, at han bad om to ting: Mere luft, og det kan jeg fuldt ud forstå, men det ligger desværre ikke inden for mit kompetenceområde. Det andet du spørger om, det er, kan vi kun diskutere omvalget her. Jeg har tiltro til, selv med den ringe luftmængde, at forsamlingen kunne erindre sig de bemærkninger, der falder under denne del af diskussionen, således at de ikke nødvendigvis behøver at gentage dem alle sammen under jeres diskussion, men jeg vil ikke afskære nogen bemærkninger under jeres diskussion, selv om der måtte være nogen af dem, der er nævnt nu. Jeg tror lige, at jeg er nødt til faktuelt at korrigere dig, jeg mener ikke, at direktøren sagde, at han ikke kunne drømme om at orientere om, jeg tror nok, at det, han ikke kunne, det var at anbefale, men det kan Eberhard jo selv svare på. Formanden sagde, at Spilling undrede sig over, hvor sent informationen om vores administrationssammenlægning kom ud: Det er jo sådan, at så længe vi planlægger en sammenlægning af en administration med nogle andre pensionskasser, kan vi ikke begynde at diskutere det med medlemmerne eller gøre det offentligt. Vi er nødt til at være sikre på, at alle er med på det, før informationerne kommer ud. Der er ingen der bryder sig om, at man har diskussionerne ude i offentligheden, før det er afgjort. Du kan godt kalde det en fusion af administrationen. Det vi siger, at det ikke er, det er ikke en fusion af pensionskasserne – kasserne, pensionskasserne er hver for sig. Det er administrationen af de tre kasser, som er sammenlagt, integreret eller fusioneret, hvad du vil kalde det. Vi har en administrativ ledelse og vi har en administration for tre kasser. Så sagde du, at medlemmerne skulle kende konsekvenserne for deres omvalg. Du mente især dem, der ikke valgte om, men alle medlemmerne skal naturligvis kende konsekvenserne af deres valg, og det sender vi ud, en oversigt til hvert medlem, inden valget skal foregå, hvor der står, hvordan deres pensionstilsagn kommer til at se ud, hvis de vælger den ene ordning, og hvis de vælger den anden ordning. På den måde skulle det være klart for det enkelte medlem, hvad er det de vælger, på hvilket grundlag gør de det. Så sagde Claus Fynbo Sørensen, at det selvfølgelig er forrentning på længere sigt, der er afgørende. Det er vi fuldstændig enige med ham i i bestyrelsen, og vi vil bestræbe os på at ligge bedre i forrentningen på længere sigt. Det er det, vi har forsøgt at tage initiativer til ved vores forslag om både administrationssammenlægning og ny ordning, som især den sidste jo vil kunne sikre os en langsigtet investeringspolitik. Så siger han, at JØP har givet 6 ¼ % i kontorente. Ja,

15

men det er i den nye ordning, ikke den ordning, der er magen til vores, der er det stadigvæk 4 ¼ %. Vi har spurgt for at være helt sikre. Så kom Søren – det vil Niels Erik Eberhard svare på, og så vil jeg lige sige til Eva Thune Jacobsen, at jeg er enig i, at der er rigtig rigtig meget, der er politik, og derfor er det også rigtig rigtig svært at lave nogen konkrete etiske retningslinjer for investeringer på området, som ikke bliver alt for omfattende, for der er rigtig meget i den her verden, som ikke er som det bør være. Vi har valgt ikke at investere i klyngebomber, fordi det er en krigshandling, der går ud over civilbefolkningen. Man kunne også godt vælge mange andre ting, som er urimelige. Du snakker om oliespild. Det er da rigtig nok, men det vil være frygteligt vanskeligt at få afgrænset det og vi skal også passe på, at vi kan forholde os konkret og kontant til den afgrænsning, vi laver på det etiske område. Om skiftende regeringer vil vælge at boykotte lande på skift, det har jeg så aldrig været ude for, jeg tror at det er meget sjældent at vores regering har boykottet et land. Jeg kan kun huske Sydafrika, og den var faktisk ret stabil fra regering til regering. Men det vi mener, er, at det kan være vanskeligt for os som pensionskasse at føre politik via vores investeringer. Så siger Susanne Flydtkjær, at det var meget nemt i gamle dage. Nu sad jeg også i bestyrelsen, da Susanne Flydtkjær sad der. Der havde vi nogenlunde de samme etiske regler, som vi har nu og vi har haft EIRIS i 10 år. Det er det samme screenings-firma vi har haft, og vi har gjort det på samme måde i alle årene, så jeg forstår ikke helt hvorfor hun synes, det var så meget bedre i gamle dage. Vi havde de samme etiske regler og de samme gennemgange af tingene. Der er ikke særligt meget rod i EIRIS screeninger, de er meget konkrete og der er meget præcise beskrivelser af, hvad det er for noget firmaerne er anklaget for. De har også det firma med som Søren nævnede og fortæller også, hvorfor det har noget med oliespild at gøre. Men det er ikke et kriterium vi har valgt, ikke at investere i virksomheder, der gør sig skyldige i. Vi har meget præcise og konkrete virksomheder, vi forholder os til. Og hvis vi skal lave om på det, så vil jeg foreslå, at det bliver meget, meget konkret, det vi holder os til. Men bestyrelsen vil da overveje grundigt ud fra den diskussion og debat, vi har i dag, og vi har da også planlagt at diskutere vores investeringer ud fra både etik og bæredygtighed senere på året, så det er meget vigtigt for os, at vi hører hvad det er medlemmerne siger om de her emner. Dirigenten sagde: Tak, Jytte. Og jeg forstod at Niels Erik Eberhard har taget sig af at svare på Søren Rønhedes indlæg, og jeg går ud fra, at du også lige husker Jørgensens spørgsmål om konsekvenser for pensionisttillæg, og så havde Spilling en bemærkning vedrørende habilitet. Niels Erik Eberhard vendte tilbage til Spillings spørgsmål om hans rolle i BEC pension: Det var sådan, at jeg for en del år siden sammen med nogle kollegapensionskasser, ikke MP, men en række andre kollegapensionskasser, blandt andet nogle af de andre akademiske, tog initiativ til - fordi jeg har altid syntes, at det var en god idé, at pensionskassebranchen konsoliderede sig lidt mere end tilstanden er i dag. Vi tog initiativ sammen med BEC til at iværksætte et projekt for at udvikle et fælles administrationssystem til denne kreds af pensionskasser. Som led i det sad jeg i bestyrelsen af BEC Pension. Da samarbejdet med MP kom på banen, så var vi selvfølgelig nødt til at tage stilling til rent strategisk, om vi i AP, MP, PJD-samarbejdet skulle vælge at gå BEC-vejen, eller om vi skulle fortsætte af den systemudvikling, som MP havde iværksat parallelt en række år tidligere. Vi valgte den sidste, og som en konsekvens af det, er jeg naturligvis udtrådt af BEC Pensions bestyrelse. Det vil du formentlig også have set, hvis du har tjekket efter. Så er der Fynbos bemærkninger om JØP og kontorenten i ny og gammel ordning. Der er nemlig en forskel. Kontorenten er højere i den nye ordning. Og det var såmænd ikke, fordi jeg ville kommentere det specielt, men måske mere sige, at der fik så Spilling også sin kødløse dag illustreret. Nå, men så bliver det til en kødløs dag, så får du kødøksen i stedet for til den kødløse dag. For der bliver en forskel. Den gamle ordning med sine rentegarantier lægger en belastning, som I også redegør for, på pensionskassen, og det er klart, den skal de medlemmer der har den nye ordning, der ikke har

16

den belastning, naturligvis ikke være med til at betale for. Så som Søren Rønhedes bemærkninger om den der pris. Jeg ved ikke om jeg fik den, eller jeg ikke fik den. Lad mig lige starte med Monsanto, som jo har været et udskældt selskab igennem mange år. Jeg er jo direktør i pensionskassens administration. Og I kan få lov at diskutere hvilke retningslinjer pensionskassen skal følge, og hvilke kriterier vi skal screene efter. Men I kan altså ikke få lov at diskutere, om de retningslinjer der nu foreligger, de også bliver fulgt, og om vi administrerer efter dem. Det gør vi. Så hvad end I måtte vælge af retningslinjer, der skal screenes efter og etiske principper, så følger vi dem, det er ikke til diskussion, og der er ingen slinger i valsen i administrationen om det. Og når jeg siger det i forbindelse med Monsanto, så er det også fordi Monsanto har i mange år været et udskældt selskab og er det stadigvæk. Men i forhold til de kriterier som MP screener efter i dag, så falder Monsanto ikke ud på negativlisten fordi Monsanto laver ikke noget af det, vi screener efter og de retningslinjer vi har. Så er der spørgsmål om beholdningslister og åbenhed. Jeg fik vist sådan et lille begynder-point for at tage min begrundelse for ikke at tage og offentliggøre beholdningslister, nemlig for at slippe for anstrengende børsmæglere som synes, at de har lige læst, at vi har den ene eller den anden aktie. Jeg erkender da, at det er en bekvemmelighed, der bliver sat op for administrationen, at vi skal slippe for disse mange børsmæglere, så hvis vi bliver bedt om at offentliggøre beholdningslister, så gør vi det naturligvis. Så var der det sidste spørgsmål som Søren Rønhede rejste, om EIRIS eller andre er bedst. Det havde Susanne Flydtkjær også som et tema i sit indlæg. Det er vores klare formening, og det deler vi i øvrigt med langt hovedparten af vores pensionskassekollegaer, for det er selvfølgelig noget vi snakker meget kollegialt sammen om. At EIRIS og der er et søsterforetagende der hedder Ethics, det er simpelthen de bedste indenfor det her område. Det er vores klare formening. Men selvfølgelig er det noget, vi følger løbende, og hvis der skulle komme nogle opkomlinger som viser sig at kunne gøre det bedre, så er vi da selvfølgelig klare til at skifte leverandør. Vi har da ikke nogen interesse eller ønske om at fastholde en leverandør, som måtte vise sig at blive overhalet af nogle andre, der er bedre. Men lige netop i dag, hvis nogen spørger mig, så er det klart vores formening og indstilling, at EIRIS er de bedste og det er de mest anvendte samarbejdspartnere for pensionskasser i øjeblikket. Så var der Jørgensens spørgsmål om pensionisttillægget. Pensionisttillægget fortsætter sådan set. Men nu fik jeg indgangen via Fynbos indlæg om JØP’s nye og gamle ordning, så skal vi jo finde nogle steder at graduere mellem den nye og den gamle ordning. Og pensionisttillægget i den gamle ordning vil også være et af de steder, hvor vi vil, ligesom JØP har gjort det, lade omkostningerne ved rentegarantierne betale derved at der bliver et lavere pensionisttillæg i den gamle ordning end i den nye ligesom JØP har og sandsynligvis også MP kan få en lavere kontorente i fremtiden i den gamle ordning end i den nye og ubelastede ordning. Men i den nye ordning har vi ikke tænkt os at lave om på de principper, som pensionisttillægget bliver udmålt efter i dag. Det var det klare svar. Så var der Henning Sørensens sidste bemærkning, at jeg blev citeret for, at der var noget jeg ikke kunne drømme om, og hvad jeg kunne drømme om, og hvad jeg ikke kunne drømme om. Det skal jeg nok lade være med at holde et langt indlæg om. Men det var ikke en bemærkning, som jeg bilder mig ind jeg brugte her i indlægget. Det er en bemærkning som er faldet i en anden korrespondance, hvor mit ærinde var, at da JØP’s omvalgsprojekt er så anderledes som jeg har redegjort for end MP’s, så kunne jeg ikke drømme om at lave en-til-en sammenligning mellem de to. Nu har du fået redegørelsen, og så må du høre efter den. Det tror jeg var listen, tak. Søren Rønhede sagde: Ja, det var Jyttes bemærkninger, der gav mig anledning til at bestige talerstolen en gang mere. Og så vil jeg så begynde med at sige, at jeg er da enig med Jytte om, at man ikke kan screene for lande. Det er et ret håbløst projekt – det seriøse er at screene for firmaer, fordi der kan jo godt være seriøse firmaer i useriøse lande og så videre. Selvfølgelig er der en sammenhæng, men det er primært firmaer og virksomheder man kan og skal screene på. Men så modsagde Jytte sig selv. For du sagde, Jytte, at det er svært at lave ordninger, som ikke er alt

17

for omfattende – måske skulle det opfattes som detaljeret, sådan tolkede jeg det i hvert fald, for noget senere i dit indlæg sagde du at ”hvis der skal laves om, så foreslår jeg, at det bliver meget konkret.” Og det er netop det, at det måske skal være mere konkret, det skal for eksempel være så konkret, at sådan et foretagende som Monsanto falder ud af investeringerne. Fordi når I bare siger, at der ikke er slinger i valsen, så er det fint nok. Jeg tror, det ligger i de kriterier og operationaliseringen af kriterierne, det er der at problemet ligger. Og der kender jeg godt de lister, som EIRIS laver, og de er meget lette at gå til. For eksempel var der ikke i bestyrelsen da jeg sad der i tilslutning til, at vi fravalgte porno og var det nogle andre specielle ting, som jeg egentlig godt ville have fravalgt. Man kan så let som ingenting fravælge på de lister som EIRIS udsender, og det var heller ikke, ville jeg sige til Eberhard, det var heller ikke mit forslag, at EIRIS skulle skydes ud, det var mit forslag, at man kunne overveje at supplere med SIRI, lige som man i øvrigt på investeringsområdet benytter sig ikke kun af en, men af flere porteføljemanagere når det drejer sig om udliciteringer for eksempel. Så var der også en mulighed her for at supplere, det var såmænd bare det jeg nævnte, men det vigtigste det er nok det, om bestyrelsen vælger at have en ordning der er lidt omfattende og derfor er svær at screene for, eller om den vælger en ordning som er konkret, som Jytte foreslog, og som det er lettere at screene for. Og det tror jeg faktisk ville tjene os i bestyrelsens arbejde i forbindelse med omvalget, at der er almindelig tryghed til den investeringspolitiske linje som bliver fulgt. Henning Sørensen sagde: Jamen, jeg synes da heller ikke, at vi skal stå og mundhugges. Altså det det drejer sig om for mig, det er at blive ordentligt oplyst omkring en sag, og det var det det går på. Hvis folk gerne vil se debatten, så kan de jo gå ind på debatforum, altså Magistrenes Pensionskasses debatforum, og der kan de se, hvem det er I mener, der så har ret, så det overlader jeg trygt til også andre mennesker at bedømme. Men det jeg gerne vil prøve at vise jer, det er at den måde vores generalforsamling nu er stillet op på, betyder at den orientering om kritiske ting eller ting hvor man kunne sige er vi nu, er I nu opmærksomme på det, den får I først, når mange af jer er gået hjem, eller måtte tage hjem til Jylland, eller hvor det nu er i bor. Og det synes jeg er uhensigtsmæssigt, og læg mærke til at dirigenten fastholder, at det forslag vi har stillet som kun går ud på, at vi gerne vil have en lidt bedre orientering. Det kommer til aller aller sidst. Det er ikke bare tomme ord. Det er ikke bare, fordi det er mest hensigtsmæssigt. Man har valgt for jer. Jeg skal bare prøve at give to eksempler. Det ene eksempel er, at hvis man tager den nye ordning, og jeg siger ikke engang at jeg ikke en gang vil tage den nye ordning, jeg siger bare, at hvis man tager den nye ordning, og det her har I jo formodentligt ikke hørt eller kendt til, så bliver jeres middellevetid længere og det vil sige, at I kommer til at få mindre pension hvert år, fordi nu er der jo f.eks. 22 år, hvor man forventer, at den sum penge, I har sparet op skal fordeles på og ikke 17, og det er den slags ting, jeg siger. Hvorfor må vi ikke få lov til at få sådan nogle ting at vide? Det er da af betydning. Men det må I ikke få, for det ønsker de ikke, og den anden ting jeg vil oplyse jer om, det er at I i JØP, hvor jeg citerer ordret hvor Jytte Freisleben siger ”JØP har en ordning magen til vores med hensyn til rentegaranti”, så er det jo nærliggende så at netop orientere om JØP’s ordning. Og der gjorde JØP det eller bestyrelsen det, at de valgte at ville informere neutralt og objektivt. Det kan man altså godt. Og det er det jeg synes, vi skulle have gjort også. Tak. Formanden sagde herefter: Søren Rønhede er så vidt jeg kan forstå enig med bestyrelsen i, at det bedste er at have nogle konkrete kriterier. Han er så ikke helt tilfreds med EIRIS som screeningsfirma, men jeg kan sige, at de har faktisk Monsanto på listen for at dumpe affald og vi har fået den på listen, men den hører jo ikke med til vores kriterier. Det er selvfølgelig noget, vi kan drøfte, om vi vil have på listen, at vi ikke vil investere i firmaer, som dumper affald i steder der ikke er relevante. Det lyder, som om det er noget vi skal diskutere i bestyrelsen. Det vil vi så gøre. Så taler Henning Sørensen om at blive ordentligt oplyst, og det gør vi ikke. Vi gør os virkelig meget umage for at oplyse ordentligt. Det der spørgsmål, jamen det kan godt være der er nogle ting, du synes, du ikke har fået at vide, men det du nævner med, at der i den nye ordning er en længere middellevetid end i den gamle, det orienterede vi om sidste år, vi havde faktisk allerede inden vi begyndte at tale om en ny ordning, forøget middellevetiden for vores medlemmer. Det havde vi

18

gjort, så derfor blev den nye ordning ikke så belastet af det, som den ville være blevet, hvis vi ikke havde gjort det på forhånd. Det er der andre pensionskasser, der er kommet lidt i klemme med, blandt andet kom JØP i klemme med det, fordi de ikke havde gjort det i god tid. Det har vi orienteret om, det har jeg selv stået og orienteret om, så jeg ved det er rigtigt. Det jeg sagde om JØP’s ordning, der var magen til vores, det var deres gamle ordning, hvor de har rentegarantier, og hvor de har rentederivater, og hvor de har tjent lidt mindre end os i år, men på længere sigt, der er det rigtigt, der har de tjent mere. Og det er selvfølgelig rigtigt, det er ikke tilfredsstillende, og det skal vi arbejde så godt vi kan på at ændre, det er jeg fuldstændig enig i. Men der er ikke nogen i bestyrelsen, der er interesseret i at skjule oplysninger for nogen, og I vil få nogle helt præcise oplysninger ud om, hvad det betyder for jeres pension, om I vælger den ene eller den anden ordning. Det er rigtigt, at bestyrelsen for sig selv hver for sig har besluttet, at vi vil gerne være med i den nye ordning, fordi at vi synes, det er for dyrt med rentederivater, og vi synes det er meningsløst med rentegarantierne, men alt det har vi jo redegjort for. Det er også baggrunden for vores redegørelse. Så derfor er det ikke noget, vi holder skjult. Det vil da også komme ud i materialet, at vi siger hvorfor vi hver for sig i bestyrelsen vælger at gå over på den nye ordning. Hvorfor vi synes, at det er det klogeste. Både af hensyn til pensionskassen og af hensyn til os selv som medlemmer. Det havde jeg også et indlæg om på sidste års generalforsamling, hvorfor det var en fordel for pensionskassen som sådan og for de enkelte medlemmer. Så jeg er da meget ked af, hvis du synes, der er noget vi skjuler, og det ønsker vi faktisk ikke. Dirigenten sagde herefter: Efter mine notater er der svaret på de spørgsmål, der er stillet. Det er selvfølgelig muligt, at de, der har stillet spørgsmålene, ikke synes, at der er svaret tilfredsstillende, men det er så det, vi kommer til at finde ud af nu, jeg skal spørge om forsamlingen kan tage beretningen til efterretning med de faldende bemærkninger. Det vil jeg notere er tilfældet, og med så godt et tilbud hvor man får forlænget middellevetiden, så ville det da også være mærkeligt andet. Det vil sige, at vi nu kommer til årsrapporten, det er punkt 3 og 4. De er så integrerede med hinanden, og jeg havde til hensigt at behandle dem samlet, hvis forsamlingen kan tiltræde det. Som sædvanlig protest er det i orden Spilling, at du noterer, at jeg som sædvanligt afviser den? Tak. Det er jo en af fordelene ved at kende Spilling. Ad pkt. 3. Forelæggelse af årsrapport for 2007 med ledelsesberetning og revisionspåtegning til godkendelse og Ad pkt. 4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport Niels Erik Eberhard gennemgik herefter årsrapporten og resultatanvendelsen: Jeg vil ikke gennemgå årsregnskabet i dets fulde udstrækning med alle de mange noter. Det noteapparat, som vokser fra år til år, og som efterhånden gør, at en pensionskasse-årsrapport går hen og bliver fuldstændig uoverskuelig, men jeg vil prøve at nøjes med at fokusere på de hovedpunkter, som er med til at bedømme det regnskab, som pensionskassen nu aflægger her i dag. Og de punkter jeg vil komme ind på her, det er resultatopgørelsen i balancen, det er afkastet, kontorenten, det er omkostningsudviklingen, og det er risikoregnskabet, og herved tænker jeg ikke på investeringsrisiciene, men de såkaldt aktuarmæssige risici. Det er dem, der lige har indebåret den forlængede levetid for kredsen her og årets resultatanvendelse. Til illustration af årsresultatet, som blev på en lille milliard, 982 millioner kroner, så har jeg valgt at illustrere det her i form af to søjler, nemlig hvad der er kommet i kassen af penge i den ene, og hvad de penge de er gået til i årets løb. Og differencen mellem de to det er så den hvide klods, det er årets resultat på de 982 millioner kroner.

19

Blandt indtægterne så er der medlemsindtægter for 2,1 milliarder, og så er der investeringsafkast for en lille milliard 939 millioner kroner helt præcist. Blandt udgifterne er der brugt 1,3 milliarder godt og vel til pensioner, og der er hensat 253 millioner kroner til fremtidige pensioner. Forskellen mellem de to tal altså pensionerne, er det aktuelt udbetalte beløb på godt 1,3 milliarder kroner, og hensættelserne er det beløb, som aktuaren har hensat, sådan at han er helt sikker på, at der er penge sat nok til side til fremtidige års pensioner, når de kommer til udbetaling til sin tid. Så er der brugt 40 millioner kroner i omkostninger og den mindste af andelene i år det er pensionsafkastskatten, den er der faktisk ikke betalt noget af, det kommer jeg tilbage til forklaringen på senere. Det er nemlig sådan, at en meget stor del af pensionskassens afkast er pensionsafkastskattefrit. Så er der balancen. Den har jeg også valgt at illustrere med to kolonner, aktiver og passiver, og de skal som bekendt være lige høje. Aktiverne det er jo pensionskassens værdier, altså de penge der er i kassen og hvad de er investeret i, og de er fordelt med 23 % i aktier, 14 % i ejendomme, og resten det er obligationer. Så er der passiverne. Det er det, pengene er øremærket til. De er fordelt mellem 45 milliarder kroner i pensionshensættelser. Det er altså det samlede beløb pensionshensættelserne, der er sat til side for at kunne betale de pensioner i fremtiden, som står på pensionstilsagnene. Resten, 7 ½ milliard kroner, det er egenkapital, og det er i samme terminologi også penge, som er reserveret til fremtiden. Det er jo nemlig sådan, at i en pensionskasse, så er egenkapitalen jo netop medlemmernes penge og ikke nogen som helst andres penge. Afkastet, det blev på 1,9 % før skat, det blev også 1,9 % efter skat, det er jo selvfølgelig en konsekvens af, at der i året ikke er betalt pensionsafkastskat. Jeg har her prøvet at illustrere, hvordan afkastet på de 1,9 % er sammensat, og hvor det kommer fra. Det er jo et afkast, som der er blevet brugt den sådan meget beherskede terminologi om, at det er da et fornuftigt afkast i lyset af de muligheder, som aktie- og obligationsmarkederne har budt i 2007. Hvis man dekomponerer det, så kan det komponeres i et afkast fra aktier og obligationer, værdipapirer, på 2,2 %, så er der afkast fra ejendomsporteføljen svarende til 2,1 %, og så er der i den gråblå et negativt afkast på de rentederivater eller renteforsikringer, som der har været investeret i til afdækning af rentegarantierne. Og derfor er nettoafkastet på de 1,9 %. Kontorenten for 2007, den er på 4 ¼, og den er fastsat til det samme som foreløbig sats for 2008. Så er der omkostningsudviklingen. Pensionskassen her har meget lave omkostninger. Og det er en af pensionskassens stærke sider. Man kunne godt svinge sig så højt som op til at sige, at det er en af pensionskassens kronjuveler. Der fås ikke lavere omkostningsniveau i den danske pensionsbranche og da slet ikke, hvis man går til den kommercielle del af branchen, hvor omkostningsniveauet kan være en faktor både 3 og 4 og 5 gange så højt som det niveau, der er. Og hver gang man bruger en procent ekstra i omkostninger, så bliver pensionerne en procent mindre. Det er en meget god tommelfingerregel. Det er klart, at en af de forudsætninger, der skal til for at holde et lavt omkostningsniveau i en pensionskasse, det er selvfølgelig også det forhold, at pensionskassen administrerer obligatoriske, kollektive ordninger, fordi det giver netop den mulighed for stordrift til lave omkostninger, som er så mange penge værd i det lange løb. Så var der risikoregnskabet. Altså, det er risiciene på død og invaliditet vi snakker om, og det er i MP ligesom for andre akademiske pensionskasser traditionelt pænt. Akademiske liv er set under et billige at forsikre. Det må være sådan noget med sund livsstil og forskellige andre ting, der gør sig gældende. Men det er også en af de fordele, som de akademiske pensionskasser har, det er, at det er muligt på grund af det netto at forsikre medlemmerne til en meget billig penge. Men som jeg

20

også var inde på tidligere, så er der jo sket nogle forskydninger i vores livsmønster, derved at vi jo bliver ældre. Det er det der sker, som sagt, når aktuaren han forlænger middellevetiden. Og samtidig sker der det, at vi bliver mindre invalide og vi dør sjældnere i utide, end vi gjorde for en generation siden. Og det kan man faktisk også se illustreret her, nemlig ved at hele det store overskud på pensionskassen det såkaldte risikoregnskab, det er nemlig det der måler det her – det kommer fra en mindre invaliditet og en mindre død i utide, hvorimod der ikke rigtig er noget overskud, det er den hvide, når det hedder pensionistdødeligheden, altså det at vi alle sammen bliver ældre. Og det er klart, at det er selvfølgelig noget, som vi skal være opmærksomme på i driften af pensionskassen, at vi løbende tilpasser pensionskassen, sådan at den også på dette her område er i takt med tiden og udviklingen. Så var der den sidste. Det var resultatanvendelsen. Og der er vi jo i pensionskasseverdenen underlagt nogle regler, at vi skal lave nogle særlige specifikationer af, hvordan vi fordeler årets resultat. Vi skal nemlig – og det var sådan set en af de udløbere af, som jeg fortalte før, af at vi jo i Finanstilsynets øjne er et forsikringsselskab, så vi skal opdele årets resultat – og det er så i øvrigt ikke engang de 982 millioner kroner, som vi skal fordele, det er et helt andet beløb, vi skal fordele, det er der meget stramme skabeloner for, det skal vi fordele i den andel der går til medlemmerne i deres egenskab af henholdsvis kunder og ejere, så det gør vi. Og fordelingen den er, som det fremgår af grafikken her, at der er gået en ca. en halv milliard i kassen til medlemmerne i egenskab af kunder, og en milliard knap og nap i egenskaben af medlemmer, som ejere, og næste år kan fordelingen mellem den grønne og den blå se helt anderledes ud, og det er fuldstændig ligegyldigt. Dirigenten sagde: Jeg har så aftalt med revisor, at jeg kan sige, at regnskabet det er forsynet med en såkaldt blank revisionspåtegning. Og jeg kan bekræfte, at jeg også har konstateret, at der i regnskabet den trykte udgave, henholdsvis side 24 og side 25, er anført det, der hedder en blank revisionspåtegning. Jeg skal høre, om der er spørgsmål eller bemærkninger til regnskabet. Hvis det ikke er tilfældet, så vil jeg tage det som udtryk for, at forsamlingen kan godkende regnskabet her under forslaget til resultatdisponering. Det er noteret. Ad pkt. 5. Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer Dirigenten sagde: Vi er nu kommet til punkt 5, som er forslag til ændring af vedtægten. Det er på side 4 og frem i jeres indkaldelse. Der er flere forslag. Jeg vil ikke gennemgå dem her, men overlade det til Jytte at gennemgå det første, og jeg forstår, at Bjarne vil gennemgå det andet forslag, og så kommer jeg tilbage. Formanden fik ordet: Det første forslag til vedtægtsændringer som bestyrelsen foreslår, er at give de ansatte i pensionskassen mulighed for optagelse i vores pensionskasse uanset hvilken uddannelsesbaggrund de har. Forslaget er direkte foranlediget af at ansatte i Arkitekternes Pensionskasse og hos Dyrlæger og Jordbrugsakademikere har mulighed for at blive optaget i deres pensionskasser. I fremtiden er alle medarbejderne også ansat i alle tre kasser, så det er nok umuligt ikke at godkende et sådant forslag, men for en ordens skyld så skal vi have det godkendt i vores vedtægter. Dirigenten sagde: Jeg skal spørge, om nogen ønsker ordet til dette forslag. Som jeg anførte før, skal jeg anføre, at det kræver to tredjedeles flertal at vedtage det. Henning Sørensen fandt, at det er en god ide at få valgfrihed. Jeg skal bare spørge meget kort, om bestyrelsen overvejer at tilbyde de eksisterende medlemmer af Magistrenes Pensionskasse at kunne træde ud for at kunne gå over i en anden pensionskasse? Dirigenten brød ind: Det vil jeg tillade mig at afvise, at vi begynder at svare på nu, for det har intet med forslaget at gøre, men der kommer senere et forslag, hvor du kan få lejlighed til at stille det

21

spørgsmål, som nemlig er i dagsordenen på det tidspunkt. Det er det ikke her. Er der nogen, der ønsker ordet til forslaget? Hvis det ikke er tilfældet, så vil jeg vove at spørge forsamlingen om det betyder, at man efter den gamle devise, at den, der tier, samtykker, kan tiltræde forslaget, i hvilket tilfælde jeg vil notere, at det er vedtaget. Forslaget er vedtaget. Vi kommer herefter til det forslag, der vedrører § 5 om generalforsamlingens afvikling. Et forslag, hvorefter der indføres en bestemmelse i stk. 6, om at bestyrelsen kan fastsætte en forretningsorden for afviklingen af generalforsamlingen, og det forstår jeg, det er Bjarne Andresen. Bjarne Andresen sagde: Det er jo helt klart fra mange af de indlæg, der har været på denne generalforsamling og en tidligere generalforsamling, at der er et meget stort fokus på, hvordan de finansielle virksomheder som vores er i søgelyset, og regeringen har da også haft flere kommissioner nedsat, og udvalg, for at komme med gode råd til, hvordan man laver god selskabsledelse og specielt god selskabsledelse på økonomiske virksomheder som os. Og et af hovedordene i anbefalingerne er transparens, hvilket i tilfældet med generalforsamlingen vil sige, at det skal være helt klart på forhånd, hvad der kommer til at ske på generalforsamlingen, hvordan det vil ske, og i hvilken rækkefølge det vil ske. Sådan at hvert enkelt medlem, og selv om vi er rigtig mange i dag, så er det jo altså stadig under 1 % af medlemmerne, der er til stede i dag, sådan at hvert enkelt medlem kan beslutte sig til, om det der vil ske, er noget man vil ofre en rejse til generalforsamlingsstedet på. Sådan nogle nye forslag er selvfølgelig noget, som bestyrelsen jævnligt tager op til debat, hvordan kan vi gøre hele vores system mere åbent og transparent. Og et af forslagene, altså det I sidder med her, er at kunne fremlægge en forretningsorden for, hvordan generalforsamlingen foregår, sådan så alle er sikre på hjemmefra, hvad der vil ske, og ikke at det skal blive efterladt til folks beslutninger, når generalforsamlingen er der. Så hovedordet er transparens. Preben Spilling fik herefter ordet: Der kan da være enkelte lyspunkter ved at deltage i en generalforsamling i MP. Jeg skal henvise til på side 5, § 3, stk. 2. Det er nok en test på, om man har læst det, for der står: Skulle man.. eller medlemmer der ønsker at ytre sig i form af indlæg eller kommentarer skal præsentere sig. Det er en glimrende ide. Så står der: Indlæg af længere varighed rationaliseret som 10 minutter eller mere, skal adviseres over for pensionskassen senest 8 dage før generalforsamlingen. Så er det, jeg siger, jeg ved ikke, hvor mange det er tilfældet for, men som det er i øjeblikket, så får man indkaldelsen 8 dage før, så man skal, jeg ved godt at magistre og måske også psykologer er kvikke, så skal de altså lynhurtigt sige, jeg vil holde et enkelt indlæg, jeg vil lave tekniske eller andet overheads og så sender de en mail med det hele til bestyrelsen i næsten samme øjeblik, de har fået det. Der er vist nogen, der ikke har tænkt, og jeg vil indstille, at man fjerner § 3, stk. 2. Dirigenten gjorde opmærksom på, at det forslag vi har til afstemning, er en bemyndigelse om, at bestyrelsen fastsætter en forretningsorden, men jeg går da ud fra, at bestyrelsen om man så må sige noterer sig bemærkningen til forslaget til forretningsorden. Søren Rønhede sagde, at Spilling har en pointe for en gangs skyld: I hvert fald havde Spilling en klar pointe her. Og der er også et andet punkt, man kunne spørge til, og det er, at referattagning står der i § 4, stk. 2, referattagning til andet end privat brug skal godkendes af dirigenten ved generalforsamlingens begyndelse. Hvorfor er en sådan bestemmelse nødvendig. Er det af hensyn til at kunne holde uønskede blade på afstand, eller umiddelbart forekommer en sådan bestemmelse som ikke nødvendig, men der er sikkert en eller anden god begrundelse, som Bjarne ikke fik nævnt Bjarne Andresen forklarede, at hvis der var noget, han glemte at sige eller understrege, så var det da, at det her udelukkende er et forslag om bemyndigelse til at lave en forretningsorden. Det er ikke indholdet af forretningsordenen, der overhovedet er til diskussion. Derfor er dette aftryk her bare ment som en ide om, hvad sådan en forretningsorden kunne komme til at indeholde. Men det

22

er ikke den, der er til afstemning. Det er tilladelsen til at have en forretningsorden, så alle på forhånd er klar over, hvad spillereglerne er, når de beslutter sig til, om de skal møde op eller ej. Formanden sagde: Vi inddrager selvfølgelig de bemærkninger Spilling er kommet med, i vores udarbejdelse af den næste forretningsorden. Selvfølgelig skal der ikke være sammenfald mellem de to datoer. Det har du da fuldstændig ret i. Det vil vi tage med. Søren Rønhede sagde, at Bjarne selvfølgelig har ret, at det drejer sig om at give bemyndigelsen, men jeg må sige, at jeg for mit vedkommende ønsker ikke at give den bemyndigelse, så længe der ikke er givet et svar på § 4, stk. 2 spørgsmålet. Dirigenten spurgte, om der er yderligere bemærkninger fra bestyrelsens side. Ellers vil jeg overgå til en afstemning. Godt. Jeg overgår til en afstemning. Jeg har noteret dit indlæg således, Søren Rønhede, at du ønsker en afstemning, og det får du selvfølgelig. Jeg vil henstille, fordi ellers bliver her endnu varmere, at vi prøver i første omgang at se om vi kan klare den med en håndsoprækning. Jeg vil der bede om, at når man rækker hånden i vejret, så tager man sin stemmeseddel om jeg så må sige, i hånden, og så skal vi have fat i den adviserede revision, således at de kan tælle, og jeg gør opmærksom på, at der skal være to tredjedele for. Hvis der er tvivl om, hvorvidt der er to tredjedele for, jamen så må vi jo gå til en skriftlig afstemning. Den hvide, ja undskyld. Vi var jo ikke helt klar over, hvor mange afstemninger, der skulle være, men man tager den hvide i hånden og så er revisionen på banen, ja, jeg kan se der, klar med stramme slips og det hele. De der kan stemme for forslaget til, at der gives en bemyndigelse og der i §5, stk. 6 kommer til at blive anført ”Bestyrelsen kan fastsætte en forretningsorden for afviklingen af generalforsamlingen” bedes markere det ved at række deres stemmesedler i vejret. Jeg vover at gøre det, at jeg beder om, at de, der stemmer imod, fordi der kan vi meget hurtigt se, de der stemmer imod, nu har jeg jo ikke kunnet se, hvem der er derude i de andre lokaler. Støttet af revisionens meget sikre blik er vi ikke et øjeblik i tvivl om, at mere end to tredjedele af forsamlingen stemte for forslaget. Og at det dermed er vedtaget i overensstemmelse med vedtægterne. Den øvrige del af de forslag, der er til vedtægtsændringer i statutten, har vi antaget var så ukontroversiel, men vi kan tage fejl, at det er blevet betroet mig at gennemgå det for at se, om vi kan få det vedtaget. §17 er der et forslag i vedtægterne om, at revisionen fremover alene skal bestå af 1 revisor med 1 revisorsuppleant. Begrundelsen er som anført, at der er sket en ændring af lov om finansiel virksomhed, hvorefter der kun kræves en statsautoriseret revisor til revision af pensionskassens årsrapport. Ønsker nogen ordet til dette forslag? Hvis det ikke er tilfældet, vil jeg tage det som et udtryk for, at forsamlingen kan tilslutte sig forslaget, og det er dermed vedtaget med tilstrækkelig flertal til en vedtægtsændring. Forslaget er vedtaget. Konsekvensændringen i stk. 4 er så også vedtaget, kan jeg oplyse. I § 18 ønskes indføjet en bemærkning om, at pensionskassens medlemskonti og særlige bonuskonti opfylder de krav, der stilles i lovgivningen for at kunne medregnes ved opgørelse af pensionskassens basiskapital. Det er en konsekvensrettelse efter, at I sidste år vedtog omvalg til den nye pensionsordning. Ønsker nogen ordet til dette forslag? Med fare for at lyde søvndyssende, vil jeg sige, at hvis det ikke er tilfældet, vil jeg tage det som et udtryk for at man kan godkende forslaget. Forslaget er godkendt, og jeg noterer mig, at det er foreslået at gøre opmærksom på, at det er besluttet at vedtægten skal træde i kraft - ændringsforslaget – den 21. april 2008, det er i dag, det er af hensyn til det senere valg vi skal have af revisorer. Kan forsamlingen tilslutte sig, at der er denne øjeblikkelige ikrafttræden? Det er tilfældet. Herefter kommer vi til statutændringsforslagene. Også her skal der være to tredjedeles flertal nu efter statuttens § 23, og ikke efter vedtægternes § 20. Det første forslag er det, der vedrører § 2, hvorefter man foreslår fjernet den sætning i § 2, stk. 2, der hedder: ”at man ved optagelse eller ved genoptagelse af

23

bidragsbetalinger kan afgive helbredsoplysninger.” og så er det en konsekvens heraf, at man ikke længere har dette ønske eller krav om helbredsoplysninger, at der overføres de medlemmer, der tidligere har kunnet afgive eller skulle afgive disse helbredsoplysninger, de overføres til opsparingsordningen for så vidt angår bidragsstigninger. Den skal ses i sammenhæng med det forslag i indkaldelsen om § 21, hvor det foreslås indføjet, at ethvert medlem og enhver person, som uden at være medlem er berettiget til pension fra pensionskassen er forpligtet til på opfordring at give skriftlig oplysning om helbred eller andre forhold, som af bestyrelsen skønnes at være af betydning for pensionskassen. Jeg skal spørge, om nogen ønsker ordet til disse to forslag? Hvis dette ikke er tilfældet. Der var en enkelt, der rystede på hovedet og sagde, det er der ikke. Det vil jeg så lægge til grund, og jeg vil derefter notere, at forslaget i overensstemmelse med det, jeg tilkendegav før under vedtægterne er vedtaget af forsamlingen. Det næste forslag vi har, det er forslaget til ændring af § 6, hvor der er en ordlydsændring ”sine hidtidige risikodækninger” ændres til ”risikodækninger på det hidtidige niveau”, og herefter så sker der det, at man indføjer en bemærkning om, at man ikke længere kan være sikker på, når man fylder 60 år så at opnå en skattebegunstiget pensionsordning, og derfor indfører man nu, at et medlem, der har nået den i lovgivningen fastsatte aldersgrænse for udbetaling af skattebegunstiget pensionsordninger i stedet for at det skal være fyldt 60 år, og det er simpelthen fordi man har ændret bestemmelserne, således at det ikke længere fra 2019 mener jeg det er, at være fyldt 60 år, så det er en konsekvensrettelse af ændret lovgivning. Det skal ikke forhindre nogen i at bede om eller få ordet, men hvis ingen ønsker ordet, vil jeg også her betragte dette forslag som vedtaget. Det er vedtaget. Jeg går ud fra, at det betyder, at I er enige i, at i § 8, stk. 3, der gennemfører vi den samme ændring, og det bliver også tilfældet i stk. 5 og i § 21, stk. 3. Herefter er der et forslag i statut 1 til § 8, hvorefter pensionskassen skal have ret til at påbegynde udbetaling af løbende alderspension ved alder 70 år, selv om medlemmet ikke har anmodet herom, og man kan se af bemærkningen, at denne tilsigtes møntet på de medlemmer, der ikke reagerer på henvendelser. Der vil man altså gerne være berettiget til at påbegynde udbetalingen. Jeg skal spørge om nogen ønsker ordet til dette forslag. Hvis det ikke er tilfældet, så er det vedtaget. Det er hermed vedtaget. I statut 1 er der endelig forslag til under § 10 om ægtefællepension at indføre at medlemmets livsarvinger også kan blive begunstiget, og der er en begrundelse nedenfor om, at forsikringsaftalelovens definition af nærmeste pårørende er ændret, og det er begrundelsen for at det nu foreslås udtrykkeligt anført, at også livsarvinger er med her. Ønsker nogen ordet til dette forslag? Det er ikke tilfældet, så er det vedtaget. Så foreslås det, § 21 husker I nok, den vedtog vi lige før. Så foreslås det, at er i § 22 indføres en klageansvarlig. Pensionskassen udpeger en klageansvarlig, der varetager pensionskassens interne behandling af klager. Et medlem der ikke kan nå til enighed med administrationen, har ret til at få sagen forelagt den klageansvarlige. Det skal fremgå af pensionskassens hjemmeside, hvem der er udpeget som klageansvarlig. Ønsker nogen ordet med hensyn til, at man nu kan få adgang til at klage til en klageansvarlig. Det er ikke tilfældet. Spilling oplyser, at det har været gældende fra den 1. april 2008, nu hjemles det også Spilling, det er det, man gør, når man vedtager ændringer. Så derfor skal jeg spørge, om der er nogen, der ønsker ordet til det. Det er ikke tilfældet. Nu er det også hjemlet i jeres pensionskasses statut 1. I forslag til statut 1 pensionsbidragets størrelse ændres ”hvis de bidrag, der indbetales for et medlem”, til ”hvis risikoen ved” og ”differencen mellem det aktuelle bidrag og det tidligere bidrag” ændres til ”overskydende beløb ved den ændrede pensionsberegning” overføres til opsparingsordningen. Det er formuleret på samme måde som tilsvarende regel i statut 2, det er altså forslaget her, at man indfører den, man har i statut 2 også i § 4, stk. 8 i statut 1. Ønsker nogen ordet til dette forslag? Det er ikke tilfældet, så er det vedtaget.

24

Så har vi i statut 1 et forslag om, at der indføres en § 12 om, at pensionskassens medlemmer er omfattet af en gruppeforsikring, hvis dækningsvilkår fastsættes af bestyrelsen. Det er også en bestemmelse, der er hentet i statut 2 og nu altså foreslås indkørt i statut 1. Ønsker nogen ordet til dette forslag? Det er ikke tilfældet. Så er forslaget vedtaget. Jeg noterer, at det her er foreslået, at statutændringerne træder i kraft 1. maj 2008. Har nogen bemærkninger hertil? Det er ikke tilfældet. Så er det vedtaget. Til statut 2 er der ganske tilsvarende ændringer, som jeg derfor ikke har tænkt mig at gå igennem, hvis forsamlingen tilslutter sig det, så ville jeg nu gå frem til side 18 i jeres indkaldelse, inden vi kommer til andre forslag. Han gav ordet til Annette Schønemann: Jeg er på side 19 i beretningen, og det er jo der, man kan kyle ekstra penge ind. Og så står der bestyrelsen i tredjesidste afsnit: Bestyrelsen foreslår derfor, at adgangen til at foretage supplerende indbetaling til opsparing udgår. Jeg har ikke helt forstået det der og det andet, hvad der er af konsekvenser. Jeg vil nemlig godt blive ved med at kyle penge ind til nogen, der har lave administrationsomkostninger. Det er jo det, der hedder en betinget ros, Annette Schønemann, ikke? Ja, godt, det jeg lige gerne vil gøre færdig, inden jeg beder en om at svare på Annette Schønemanns bemærkninger, det var, om vi frem til og med side 18, hvor de forslag, der er til ændringer i statut 2 er ord til andet enslydende med dem vi allerede har vedtaget for statut 1 kan betragte lige disse forslag for statut 2 som vedtaget. Første, anden, tredje.. det er tilfældet. Så har vi en – og jeg skal nok huske dig Annette Schønemann – så har vi et forslag vedrørende § 4, hvor der indføres dødsfaldsydelse, og hvor man i bemærkningen siger, det præciseres, at dødsfaldsydelsen efter statuttens § 10, stk. 4 om hvad der er reglen på linje med invalide-, ægtefælle-, samlever- og børnepension. Er der bemærkninger hertil? Det er ikke tilfældet og dermed er det vedtaget forslaget. Så er der, og nu er vi nået til side 19 et forslag til statut 2, hvor det tilføjes i stk. 3 til § 21. ”I tilfælde af medlemmets død kan det opsparede beløb tillige anvendes til en pensionsordning for medlemmets børn.” Det er jo en opsparingsordning, som man allerede har, og som jeg egentlig ikke ser, at der er nogen ændringer i. Han gav ordet til H. C. Gregersen. Jeg er jurist i MP og de to andre kasser. Baggrunden for at vi har lavet det her forslag er jo, at en af de nye ydelser, der indføres i den nye ordning, og kun i den nye ordning, som er omfattet af statut 2, det er, at vi indfører adgangen til at kunne tegne ratepension, og derfor synes vi ikke, at vi både skal lave ratepension og opsparingsafdeling. Og derfor gælder det her forslag alene de medlemmer, der omfattes af statut 2, at de vil ikke kunne foretage nytegninger i opsparingsordningen. Medlemmer, der forbliver i afdeling 1, kan fortsat indbetale til vores opsparingsordning. Forskellen mellem de to produkter er, at en opsparingsordning kan sammenlignes med en bankbog, hvor der går penge ind, og når et medlem går på alderspension indtræder forsikringsbegivenheden, så bruges det opsparede beløb til en forhøjelse af den pension man i forvejen har i MP. En ratepension er et andet produkt. Det er sådan, at ratepensionen også er en opsparing, men den bliver ved med at kunne opfattes som værende en bankbog, forstået på den måde, at hvis man ikke selv får glæde af den rateopsparing, man har foretaget, så går den tilbage til medlemmets arvinger. Det sker ikke i opsparingsordningen, hvis man har påbegyndt at få udbetalt opsparingsordningen, så vi mener, at ratepensionen er et bedre produkt at kunne tilbyde medlemmerne.

25

Annette Schønemann sagde: Jamen, jeg skal bare have at vide, hvad der sker med de penge, der allerede er sat ind til livrente, da jeg engang ringede og spurgte, for jeg vil nemlig godt vædde med, at jeg bliver halvfems. Dirigenten gav ordet til MP’s ansvarshavende aktuar Eric Levinsen der oplyste, at hvis man vælger sig over på statut 2 og har noget i opsparingsordningen, så går det beløb med over på statut 2 og er stadigvæk i opsparingsordningen, og man kan stadigvæk så købe en livrente for de penge, men man kan ikke tegne nyt. Man kan ikke putte flere penge i opsparingsordningen. Ekstra penge, man indbetaler derefter, de ryger på en ratepension. Så kommer vi til forslaget om at fjerne bestemmelsen i stk. 5, således som den nu er blevet uddybet. Ønskes der afstemning om dette forslag efter uddybningen. Og så gentager jeg, men nu meget højt, at hvis det ikke er tilfældet, vil jeg tage det som et udtryk for, at forsamlingen kan tiltræde, at der fremover i statut 2 alene skal være mulighed for at indbetale til ratepension, sådan som jeg har forstået det, mens de gamle ordninger forbliver gældende. Ønsker nogen dette sat til afstemning? Ej heller det er tilfældet og efter de oplysninger, der er givet, konstaterer jeg herved, at forslaget er vedtaget. Jeg skal bede jer om, at generalforsamlingen giver en bemyndigelse man kan se nederst på side 19 til at bestyrelsen gennemfører sådanne ændringer i pensionskassens statut 1 og 2, der måtte blive pålagt af Finanstilsynet efter anmeldelse af det tekniske grundlag. Kan en bemyndigelse som sådan gives? Den er hermed givet. Og det vil sige, at vi er nået igennem forslag til vedtægtsændringer og statutændringer. Ad pkt. 6. Forslag fra medlemmer Dirigenten konstaterede, at man nu var nået til medlemsforslagene: Og nu har jeg jo lovet dig Torben Rump at komme tilbage med det, du har anført om ombytning i dagsordenen, og jeg kan være enig med dig i, at der er en meget stor interesse for forslagene, der er stillet af Kalsen, Spilling og Henning Sørensen. Jeg har på den anden side siddet, og det har jeg jo haft lejlighed til, og vurderet, at jeg mener I bliver her, I hænger på, varm luft til trods, jeg ikke mener, at der er grundlag for at ændre rækkefølgen. Jeg skal ikke, og det mener jeg egentlig heller ikke, at generalforsamlingen skal, gøre sig til dommer om, hvorvidt andres forslag er lige så vigtige, som det af Kalsen, Spilling og Sørensen fremsatte. Det vil de, der har stillet de andre forslag, nok mene, at de er mindst lige så vigtige. Jeg tror, vi skal gå videre. Vi har taget lidt hul på diskussionen om den omvalgsordning, og den kan jeg se, den er i klar erindring, og jeg vil derfor tage den i overensstemmelse med indkaldelsen, sådan som vi oprindeligt har indkaldt det. Og det vil sige, at vi først når til et forslag stillet af dig Claus Fynbo. Rump har truffet afgørelsen om det. Du er selvfølgelig velkommen til at komme herop, hvis du gerne vil. Du er velkommen her. Torben Rump sagde: Jeg tager selvfølgelig dirigentens afgørelse til efterretning, men jeg vil godt lige spørge, hvem afgør efter hvilke kriterier, hvilke af de medlemsindsendte forslag, der skal behandles først og sidst og ind imellem, altså rækkefølgen, tak. Dirigenten sagde: Jeg forstår, at det er efter det gamle ord først i tid, bedst i ret, de forslag, der kommer først ind, sættes først under behandling, og de, der så kommer efterhånden, de sættes simpelthen i rækkefølge, efterhånden som de kommer ind, så sådan er det gjort. Vi er nået til et forslag stillet af Claus Fynbo Sørensen. Forslaget lyder således: ”Det foreslås, at MP Pension indleder drøftelser med JØP med henblik på en fusion, subsidiært med en anden pensionskasse inden for AC-området med henblik på samme.” Vil du Fynbo, uddybe dit forslag? Dirigenten gav ordet til Claus Fynbo Sørensen: Jeg har foreslået en fusion mellem MP Pension og JØP eller en anden pensionskasse inden for AC-området, fordi de sidste mange års afkast i MP Pension jo ikke har været tilfredsstillende. Og i den situation mener jeg, at det er på sin plads at søge et udvidet samarbejde med en anden pensionskasse, hvor aktiverne forrentes bedre. Jeg har

26

foreslået JØP, fordi en del af MP Pensions medlemmer i forvejen har et nært fagligt samarbejde med JØP’s medlemmer og jeg synes, at det er naturligt, at vi også på pensionsområdet søger sammen i et fællesskab. Det er jeg jo i sagens natur ikke helt enig med bestyrelsen om, og jeg må sige, at jeg tror ikke på, at de små skridt, som bestyrelsen foreslår, er tilstrækkelige. Jeg synes, det er fint med administrative samarbejder, men de to pensionskasser, der er etableret samarbejde med, de er så små, tror jeg, at de ikke vil gøre nogen synderlig forskel. JØP, derimod, har en størrelse, hvor jeg mener, at der er grund til at formode, at det vil gøre en forskel. Det, som det hele drejer sig om, det er selvfølgelig forrentningen af aktiverne, og det er jo nok erkendt hos de fleste, at MP Pensions afkast gennem en længere årrække har ligget i bunden af AC-pensionskasserne, uanset at man så har klaret sig mindre ringe end JØP i år eller i 2007. Men jeg vil gerne illustrere det med et meget simpelt eksempel. Hvad det her det kommer til at betyde for det enkelte medlem. Hvis vi nu forestiller os to nyudklækkede kandidater, der ansættes som fuldmægtige i staten, den ene er tvunget til medlemskab af MP pension, og den anden er tvunget til medlemskab af JØP. De to mennesker, de er omfattet af den samme overenskomst, og de får det samme i løn i hvert fald som udgangspunkt. Hvis vi nu forestiller os, at de her to personer er ansat i staten i 35 år, og at de i alle årene er ansat som fuldmægtige uden andre tillæg end rådighedstillægget, og der har jeg i øvrigt brugt de gamle overenskomstsatser, fordi jeg ikke lige har haft tid til at beskæftige mig med den nye, så får man et meget interessant resultat. Hvis vi ser i perioden fra 1999 til 2007, der forrentede MP Pension aktiverne med 4,6 % i gennemsnit, mens JØP i samme periode forrentede aktiverne med 6,7 %, og det giver en helt enorm forskel i, hvad de to personers akkumulerede indbetalinger bliver til i løbet af 35 år. Med en forrentning på 4,6 % så bliver MP-pensionistens indbetalinger på 35 år til 3,4 millioner, mens JØP-medlemmets akkumulerede indbetalinger bliver til 7,5 millioner, altså en forskel på næsten 58 %, og det er jo så vel at mærke to personer, der igennem alle årene har indbetalt fuldstændig det samme, fordi de jo er omfattet af den samme overenskomst. Nu er jeg jo godt klar over, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem de akkumulerede indbetalinger og så det, der bliver udbetalt som pensionsydelse. Der er jo noget, der går fra til forsikring og den slags, men de andre ordninger er stort set identiske fra pensionskasse til pensionskasse, altså, og det ændrer altså ikke på det forhold, at når MP Pension har 100 kroner i kassen, så har JØP næsten 160, og det kommer jo til at give en voldsom stor forskel i, hvad vi får i pension, når vi engang kommer dertil. Og jeg synes simpelthen det er rystende, fordi der er jo tale om to mennesker, der i alle årene har indbetalt fuldstændig det samme, fordi de er omfattet af den samme overenskomst, men alligevel så vil de altså være voldsomt forskelligt stillet, når de går på pension, og det synes jeg er helt helt uacceptabelt. Og jeg mener virkelig, at der er al mulig grund til at handle, og der er grund til at gå radikalt til værks, for det her det går simpelthen ikke. Tak. Dirigenten sagde: Formelt, Claus Fynbo, skal jeg lige sige, for jeg kan jo se af dit forslag, at det er MP Pension som skal overføres til JØP på vilkår, der ikke er dårligere end vilkårene for JØP’s nuværende medlemmer. Der kan der jo nok være lidt udfordringer, fordi hvis jeg skal tage din udregning til troende, så er forskellen på 2,7 millioner. Det vil sige, at du i realiteten beder om, at JØP’s medlemmer afleverer 1 million 350 tusind kroner pr. mand og det kunne man måske forestille sig, de ville være mindre tilbøjelige til. Der er en forskel mellem reserveforholdene mellem sådanne to kasser, der gør, at en egentlig fusion nok ganske enkelt ikke kan lade sig gøre. Et administrationsarbejde, det kan være noget andet. Giver det anledning til en uddybende bemærkning fra din side? Claus Fynbo Sørensen sagde, at det ville han godt kommentere. Jeg beder jo selvfølgelig ikke JØP om at aflevere en masse penge til os. Det tror jeg ikke, at de er interesseret i, men sagen er jo den, at vi alle sammen har en eller anden lille bid af den samlede kage på de her 52 milliarder, så vidt jeg ved, eller så vidt jeg kan huske, og det må man jo kunne opgøre på en eller anden måde. Hvem der har hvor meget. Vi ved alle, hvad vi hver især har indbetalt, og forrentningen i de år vi har indbetalt osv. osv. det må kunne opgøres, hvor meget vi hver især har i andel af kagen. Så det kan jeg ikke se er andet end et teknisk problem.

27

Niels Erik Eberhard kommenterede herefter to bemærkninger til forslaget: Det ene er dit regnestykke, hvis du akkumulerer nogle afkastforskelle observeret over en så vidt jeg kunne se 9-eller 10-årig periode og siger, at de vil være gældende i et helt livsforløb, er en rimelig stram forudsætning. Det andet spørgsmål er: Det er korrekt, og det er selvfølgelig ikke min opgave at dømme omkring det, det er jo korrekt at afkastet i MP ikke har været imponerende de senere år, men det er jo ikke ensbetydende med, at det skal blive ved med at være sådan i fremtiden. Det tredje og sidste spørgsmål, det er spørgsmålet om en fusion eller administrationssamarbejde eller administrationsfællesskab. Der er der det at sige, at det er rent teknisk er det meget svært at fusionere to pensionskasser, fordi hvis man gør det fuldt og helt, så kommer man også til at dele pengekasserne på den måde, at så bliver der ikke dine og mine, men der bliver vores penge i fællesskab, og det vil sige, at hvis man fusionerer, en mere velhavende og en mindre velhavende kasse med hinanden, så kommer de til at dele den fælles formue. Og det vil selvfølgelig ikke være acceptabelt for JØP i dette her tilfælde eller den anden pensionskasse, sådan som du også selv gør opmærksom på. Og derfor vil man i alle tilfælde, selv om man fusionerer to pensionskasser og kalder dem det samme være henvist til at drive et system med pensionskasserne i pensionskassen. JØP, som du bruger som eksempel, har jo rent faktisk to pensionskasser i pensionskassen, nemlig det, der hedder den gamle afdeling, og den nye afdeling. Det var det med de to forskellige kontorenter tidligere på aftenen. Så derfor er der ikke meget vundet i realiteten ved overhovedet at begynde at snakke om en fusion. Man kan godt gøre det, men det eneste man kommer i nærheden af, det bliver fælles navn og et logo. Det vil i alle tilfælde være sådan, at det bliver pensionskasserne i pensionskassen, så der vil ikke være noget administrativt vundet ved det. Det eneste, der vil være vundet med det, det er fælles ledelse, fælles forretningsgange, fælles administration. Altså i virkeligheden administrationsfællesskabsmodellen, som jo også er ganske vidt anvendt i store dele af pensionsbranchen i øvrigt. PKA-kasserne som jo er 8 pensionskasser inden for social- og sundhedsområdet, som har slået sig sammen om en fælles administration, men stadigvæk separate kasser. PENSAM er et eksempel på det samme, og der er i øvrigt en række pensionskasser, som nu er gået sammen i det, der hedder Forca-samarbejdet, som også er opretholdelse af de selvstændige pensionskasser inden for et fælles administrativt setup. Det var præciseringerne. Formanden fik ordet: Når det er sagt, at det er umuligt at fusionere pensionskasser, så vil jeg sige, at bestyrelsen er fuldstændig enig med baggrunden for, at Claus Fynbo Sørensen stiller det forslag, han stiller. Det er i dette lys man også kan se, at vi har lagt administrationen sammen med nogle pensionskasser, som vi sagde også i beretningen, men vi stopper ikke der. Vi har møder på formandsniveau, også med JØP, vi har møder på direktørniveau. Vi har fælles møder med formænd, med direktører, med kasserne og diskuterer de her ting, og vi har en rigtig god fornemmelse af, hvornår vil det kunne lade sig gøre at udvide samarbejdet med JØP på den ene eller den anden måde, for vi er enige i, at det tjener kasserne, hvis de bliver så store som muligt. Derfor vil vi foreslå, at det vi stemmer om er et andet forslag end det, Claus Fynbo foreslår, fordi selve ordet fusion gør, at det vil være umuligt. Og det bestyrelsen foreslår er følgende: Sammenlægning af MP med andre pensionskasser. Idet generalforsamlingen tager bestyrelsens redegørelse om, at der er indledt et administrationsfællesskab med to andre akademikerpensionskasser, og at dette samarbejde vil kunne udvides, når der måtte opstå mulighed for det, til efterretning, går generalforsamlingen videre til næste punkt på dagsordenen. Spørgsmålet er, om det kunne være tilfredsstillende for dig Claus, som har stillet det første forslag? Claus Fynbo Sørensen svarede: Ja. Vedrørende den periode jeg har kigget på, der må jeg sige, jeg har jo tyvstjålet den gennemsnitsberegning fra Lars Kalsen udmærkede blog om MP Pension, men derudover så har emnet jo for nylig været i Danmarks Radio. Pengemagasinet hedder det vist, hvor de havde fået forsikringsmæglerfirmaet Willis til at lave en opgørelse over forskellige

28

pensionskassers forrentning af aktiverne, og det var altså perioden 1993 til 2006 og citeret frit efter hukommelsen, så lå MP Pensions forrentning på 7,3%, mens JØP’s lå på 9 %, så der er altså de her godt og vel 2 procentpoint i forskel, også når man ser temmelig langt tilbage, og jeg vil ikke gøre mig klog på, hvad det skyldes, fordi det har jeg ikke forstand på. Jeg kan bare konstatere: Det går altså bedre i JØP. Jeg ved ikke, om de er mere heldige eller hvad de er, men det går i hvert fald bedre, så jeg synes virkelig, der er grund til at overveje meget seriøst, om ikke det her det kunne være en god løsning, og ja, jeg kan ikke gøre så meget andet end at opretholde mit forslag, ellers så havde jeg jo ikke stillet det. Jeg går da ud fra, at bestyrelsen selvfølgelig, når der er mulighed for det, søger samarbejde med andre pensionskasser. Det synes jeg egentlig ikke der er nogen grund til at stemme om. Det mener jeg, det må man kunne forvente af en ansvarlig bestyrelse og direktion, at det gør man jo. Ja. Dirigenten sagde: Tak, Claus Fynbo. Ønsker andre ordet til dette punkt, inden vi overgår til afstemning? Det er ikke tilfældet. Så overgår vi til afstemning. Der er stillet det man i Folketinget ville have kaldet et afværgeforslag af bestyrelsen, og således som det er praksis i den slags forsamlinger, så stemmer vi først om afværgeforslaget. Såfremt bestyrelsens forslag opnår flertal, bortfalder Claus Fynbos forslag. Opnår det ikke flertal, overgår vi til afstemning om Claus Fynbos forslag. Idet generalforsamlingen tager bestyrelsens redegørelse om, at der er indledt et administrationsfællesskab med to andre lignende pensionskasser og at dette samarbejde vil kunne udvides, når der måtte opstå mulighed for det, til efterretning, går generalforsamlingen videre til næste punkt på dagsordenen. De der kan stemme for dette forslag, bedes markere det ved at række deres stemmeseddel i vejret. Tak. De der stemmer imod forslaget, bedes række deres stemmeseddel i vejret. Er revisionen med mig enig i, at der var et meget betydeligt flertal for forslaget? Godt. Det betyder, at bestyrelsens forslag er vedtaget (afværgedagsorden til Claus Fynbos forslag 1). Henning Sørensen forklarede, at pointen med en afværgedagsorden i politik er jo lidt andet end det her: Vi har lige hørt, hvordan Bjarne Andresen fortalte om, at det var vigtigt med transparens. Det var vigtigt at kunne gennemskue hvad der skete og sådan noget, og så kommer man nu fra bestyrelsens side med en afværgedagsorden, som efter min bedste opfattelse, hvis vi andre havde gjort det samme, ville vi jo aldrig have fået det igennem. Og det vil sige, jeg bliver nødt til at sige det sådan meget kontant, jeg synes, at det er her det er manipulation. Jeg synes også, jeg vil sige det til dirigenten og prøve og se ham ind i øjnene og sige: Det er en manipulation Henrik Oehlenschlæger, og jeg synes du skal holde dig for god til det. Sådan skal man ikke optræde. Dirigenten sagde: Tak for bemærkningen. Da det er en bemærkning til proceduren, så synes jeg, at jeg skal have lejlighed til at svare på den. Forholdet er det, at man med en afværgedagsorden siger, vi har måske nok sympati for visse dele af dit forslag, men vi ønsker ikke, og vi mener ikke, at det kan vedtages i den form du har fremsat det. Derfor imødekommer vi det så langt som vi mener, og så beder vi generalforsamlingen tage stilling til det. Hvis generalforsamlingen imødekommer bestyrelsen så langt, så bortfalder grundlaget for at sætte det andet forslag til afstemning, og det er min afgørelse. Det næste – det er forslag 2 fra dig Claus Fynbo. Det er et forslag om, at der skal nedlægges et forbud for bestyrelsesmedlemmer og ledelse i MP Pension imod at foretage pensionsopsparing andetsteds end i MP Pension. Jeg vil nævne for dig, at det fremgår af vedtægterne for kassens § 13, stk. 1, at bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af pensionskassens anliggender. Det indebærer, at det er bestyrelsen og direktionen, der ansætter medarbejdere. Det indebærer også

29

vilkårene for sådanne ansættelser herunder vilkår om, hvor de pågældende må foretage pensionsopsparing, henhører ikke under generalforsamlingens kompetence men under bestyrelsens hvis det er ledende medarbejdere og under direktionens hvis det ikke er ledende medarbejdere. Jeg vil derfor være tilbøjelig til at mene, at dit forslag ikke kan vedtages (Claus Fynbos forslag 2), men jeg vil gerne høre dine bemærkninger til det. Han gav ordet til Claus Fynbo Sørensen: Vedrørende proceduren for et øjeblik siden vil jeg lige indskyde den bemærkning, at min foreningsbog, der står der, at man stemmer om de mest vidtgående forslag ført , men jeg har selvfølgelig tillid til, at dirigenten ved, hvad han gør. Jeg har foreslået det her forbud for bestyrelsen og ledelsen mod at spare op til pension andre steder end i MP Pension af en ret simpel årsag. Jeg har ikke råd til at foretage supplerende pensionsopsparing, og jeg er derfor helt og aldeles afhængig af, at pensionskassen gør det godt. I den sammenhæng synes jeg, at det ville være fornuftigt, hvis mine og jeres private økonomiske interesser er fuldstændigt sammenfaldende med både bestyrelsens og ledelsens. Og det kan de ikke blive, hvis ikke de alle sammen er i samme båd. Afvisningen fra bestyrelsen er jo primært teknisk. Jeg har noteret mig, at vi lige har vedtaget en vedtægtsændring, hvor medarbejderne i pensionskassen godt kan blive optaget som medlemmer i pensionskassen, så den side af sagen er vel ordnet, og så er det da rigtigt, at det selvfølgelig griber ind i eksisterende aftaler, og den slags juristeri vil jeg ikke gøre mig klog på. Det, jeg mener, vi skal tage stilling til nu, det er, om ideen vil have gunstige virkninger, og så synes jeg, at de administrative detaljer, det må altså vente til senere. Det har vi en kompetent administration til at håndtere. Tak. Preben Spilling sagde: Nu synes jeg også jeg vil bidrage til at citere fra en anden bog end den, som dirigenten bruger. Nemlig Erik Werlauffs ”Generalforsamling 2005”. Han er en passant mindst lige så kompetent som Mogensen. På side 13 står der: ”Generalforsamlingen er kompetent i ethvert selskabsanliggende, medmindre det udtrykkeligt fremgår af loven, at kompetencen i den konkrete sagstype ligger hos ledelsesorganerne”. Det er min opfattelse af, hvad generalforsamlingens kompetence er, netop når man henser til, at den i øvrigt også betegnes, uanset om det er en forening eller en ideel forening eller en økonomisk forening, at generalforsamlingen er selskabets øverste organ og myndighed. Hvis det skal have nogen betydning, så kan vi ikke blive ved med at høre på, at vi kan ikke vedtage nogen af de ting, vi godt vil vedtage, fordi det i virkeligheden er bestyrelsen. Så er der nemlig i ikke tale om generalforsamlingens kompetence, så er der tale om et eller andet direktorat – det sagde jeg altså nogenlunde pænt i forhold til, hvad jeg mente. Dirigenten svarede: Tak, Spilling, egentlig tror jeg nok, at Werlauff er enig, fordi han jo anfører en mindre del i henhold til loven er henlagt til andre ledelsesorganer. I jeres tilfælde, der er det efter vedtægterne henlagt til bestyrelsen. Det skal ikke forhindre en afstemning, hvis Fynbo – og det forstod jeg, at du gjorde – at man i givet fald, men det bliver vejledende (Claus Fynbo Sørensens forslag 2), og det kan ikke blive andet end vejledende – spørger forsamlingen, om man skal indføre et forbud imod, at bestyrelsesmedlemmer og ledelse har pensionsopsparing andetsteds end i MP Pension, men hvis vi gør det, så tror jeg lige, at Jytte gerne vil have ordet først . Formanden understregede: Det vi har vedtaget er, at personalet i pensionskassen kan vælge vores ordning, ikke at de skal vælge vores ordning. Det er noget andet. Den mulighed har vi ikke selv. Jeg vil gerne anbefale, at man stemmer mod forslaget, hvis det skal komme til afstemning på vejledende vis, fordi vi er jo en del, der har opsparinger andre steder end i pensionskassen. Alle bestyrelsesmedlemmerne er medlemmer af MP Pension. Men der er jo rigtig mange der har kapitalpension ved siden af. Når man er oppe i min alder, så har man opsparing andre steder også. Og det synes jeg er en urimelig personlig indblanding i mine forhold, som jeg meget gerne vil have mig frabedt at generalforsamlingen blander sig i. Jeg har også min største del af pensionsopsparingen i MP, og derfor er jeg lige så engageret som du er i, at vores afkast bliver større.

30

Claus Fynbo Sørensen sagde: Ja, jeg kan da godt se, at det er træls, hvis man eventuelt må opgive andre, bedre forrentede pensionsordninger, men det mener jeg altså, det må være et vilkår, når man stiller op til bestyrelsen, og når man stiller op til ledelsesposter i denne forening, så er man altså fuldstændig solidarisk med medlemmerne. Tak. Formanden sagde: Der er lige en komplikation mere ved dit forslag, når du synes, det er urimeligt, ubehageligt for os som bestyrelsesmedlemmer. Hvis vi skulle overveje at professionalisere bestyrelsen, hvis vi skulle overveje, at vi skulle have et bestyrelsesmedlem med, der f.eks. kom fra JØP eller kom fra en anden pensionskasse, så ville vi ikke kunne det, hvis vi samtidig krævede af dem, at de skulle have deres pensionsopsparing i vores pensionskasse. Sådan er det. Claus Fynbo Sørensen svarede, at det jo ikke er aktuelt. Jeg har i hvert fald ikke set forslag om, at der kommer andre bestyrelsesmedlemmer med i bestyrelsen. Og hvis det sker på et tidspunkt – jamen så kan vi jo tage stilling til det. Om vi ønsker, at der skal gælde særlige regler for udefra kommende bestyrelsesmedlemmer. Tak. Dirigenten sagde herefter: Ja, skal vi gribe den hvide stemmeseddel og skal vi bede revisionen, selv om det er hårdt, om på ny at kigge ud over forsamlingen. De, der kan stemme for det af Claus Fynbo fremsatte forslag om et forbud imod at bestyrelsesmedlemmer og ledelse i MP Pension foretager pensionsopsparing andetsteds end i MP Pension, bedes markere det ved at række deres stemmeseddel i vejret. De, der kan stemme for forslaget. 16 kunne jeg tælle det til. De, der stemmer imod forslaget. Jeg tror, at forslagsstilleren med mig vil være enig i, at vi ikke behøver revisionens bistand til at konstatere, at der ikke var flertal for forslaget (Claus Fynbo Sørensens forslag 2). Så når vi til det, der hedder forslag 3. Det foreslås, at der indføres en bonusordning for bestyrelse og ledelse således at disse får en individuel bonus på 10 % af basislønnen for hver procentpoint MP Pensions afkast er højere end gennemsnittet af de fem største AC-pensionskasser. Der må man sige, der kommer du virkelig ned i detaljen i ansættelsesvilkårene. Jeg henviser til de bemærkninger, jeg har haft, og jeg giver derefter dig ordet for at motivere forslaget. Claus Fynbo Sørensen forklarede: Ideen med forslaget er jo selvfølgelig at skabe et kontant incitament til at gøre det godt. Jeg synes, at der er grund til at belønne en god indsats, og i den sammenhæng, der mener jeg, at det eneste relevante parameter, det er forrentningen af aktiverne, fordi det er jo ligesom det vi skal leve af, når vi går på pension. Og når jeg ser bestyrelsens begrundelse for at afvise forslaget, så er der især to ting der springer i øjnene. For det første, så vil man ikke gribe ind i eksisterende ordninger, der er aftalt med de ansatte. Det kan jeg ikke se, jeg kan ikke se, at der er noget problem i, at man udlodder en kontant belønning for at gøre en god indsats. Og det ligger jo altså ikke i det her forslag, at pengene skal findes inden for den eksisterende lønsum eller noget i den retning. Det er nye penge, og det kommer ikke til at koste de ansatte noget. Altså, vi skal behandle vores ansatte ordentligt, og de skal have en fornuftig basisaflønning, det er helt klart, men, men, ja. For det andet så anfører bestyrelsen, at der ikke findes nogen bonusordning p.t. og derfor synes jeg jo lidt, at argumentet med at vi ikke skal gribe ind i eksisterende ordninger bortfalder, fordi der er jo ikke nogen eksisterende ordninger, der kan gribes ind i, og det der så er tilbage efter min opfattelse, det er overvejelser omkring bonus og dens udformning, og jeg er så ikke enig med bestyrelsen i dens generelle bemærkninger omkring bonusordninger. Altså, det eneste, der har betydning for mig som medlem og som kommende pensionist, det er forrentningen af aktiverne, og det jeg gerne vil have fokus på i en bonusordning, og jeg kan som sagt ikke se, at der er et problem i, at vi belønner en god indsats, og det håber jeg da, at I vil støtte mig i.

31

Der er jo altså ikke tale om ret store beløb for pensionskassen samlet set, vores bestyrelse, vores størrelse taget i betragtning, men for det enkelte ledelsesmedlem, det enkelte bestyrelsesmedlem, der vil det da kunne mærkes. Tak. Formanden forklarede: Når vi ikke kan støtte forslaget, så er det i den foreliggende form, som du fremstiller det i. Vi har faktisk bonusordninger i vores investeringsafdeling, som må være den interessante afdeling i sammenhæng med din argumentation, og der er bonusordninger, sådan som det er i øjeblikket. Men det er stadigvæk sådan, at det er ikke generalforsamlingen, der fastlægger forhandlingerne, lønforhandlingerne med personalet. Det er direktionens opgave. Det er ikke engang bestyrelsens opgave. Men vi har altså bonusordninger, og vi støtter bonusordninger. Der er ikke bonusordning for direktionen, og der er heller ikke bonusordninger for bestyrelsen. Og det synes jeg heller ikke vi skal have. Dirigenten oplyste, at den afstemning han i givet fald gennemfører, herefter også vil være vejledende (Claus Fynbos Sørensens forslag 3). Claus Fynbo Sørensen fik ordet: Der var sidste frist på at indsende forslag den 22. marts, og forslagene kom først ud til medlemmerne den 12. april, og jeg kan ikke forstå, når nu I har haft forslagene i tre uger, at I ikke på en eller anden måde overvejer, om det overhovedet kan bringes til afstemning, inden de rent faktisk kommer til afstemning. Når det er sagt, så synes jeg jo selvfølgelig stadigvæk, at det her det er en fantastisk god ide, eller havde jeg jo ikke foreslået det. Jeg synes virkelig, at I skal have en belønning, når I gør det godt. Formanden for en kort bemærkning. Jeg vil godt beklage, at vi ikke gik i dialog med dig om de to forslag, som ikke er generalforsamlingsanliggender. Det skulle vi selvfølgelig have gjort. Det er klart. Claus Fynbo Sørensen fastholdt sit ønske om en afstemning Dirigenten bad herefter revisionen om at rejse sig. De, der kan stemme for det af Claus Fynbo fremsatte forslag om, at der indføres en bonusordning for bestyrelse og ledelse, således at disse får en individuel bonus på 10 % af basislønnen for hver procentpoint MP Pensions afkast er højere end gennemsnittet af de fem største AC-pensionskasser. Marker det ved at række jeres hvide stemmeseddel i vejret, de der kan stemme for forslaget. Jeg må sige, Fynbo, det var nemmere at tælle dem denne gang. De der stemmer imod forslaget. Og jeg tror også her, at du vil være enig med mig i, at vi ikke behøver fintælling. Dirigenten kunne således konkludere, at der ikke var tilslutning til forslag 3. Herefter er vi nået til forslag 4. Der udarbejdes en analyse af MP Pensions økonomiske status om 5, 10, 15 og 20 år med henblik på at belyse konsekvenserne af den demokratiske og økonomiske udvikling. Formanden gav sit tilsagn fra bestyrelsen om at gennemføre den ønskede analyse. Hun uddybede bestyrelsens holdning: Jeg vil bare lige argumentere for, hvorfor vi gør det. Hos Arkitekterne og hos Dyrlægerne har de sådan nogle analyser i deres årsberetning, og vi vil samordne vores årsberetninger for at opnå denne her stordriftsfordel fremover, så derfor vil det komme af sig selv, men der lige en bemærkning, jeg har, til noget af det, du skriver. I bemærkningerne til forslaget, skriver du, at der er mange af os, der går på pension i den nærmeste fremtid, og så kunne du være foruroliget over, om der nu var unge nok til at betale pensionerne. Og dertil kan jeg sige, at pensionskassen er ikke sådan en konstruktion, at de unge betaler de gamles pension. Der er sat penge til side til de pensioner, vi skal have, når vi går af. Så man behøver ikke at tænke i sådan nogle baner, i hvert fald. Men det væsentlige er vel, at tilsagnet om

32

at lave analysen er givet, og at du på den baggrund, efter at have modtaget tilsagnet frafalder forslaget (Claus Fynbo Sørensens forslag 4). Er det korrekt forstået? Claus Fynbo Sørensen bekræftede, at han trak sit forslag. Dirigenten sagde, at så er vi nået til forslag 5 og vi er nu på side 22 i indkaldelsen. MP Pension pålægges at arbejde aktivt for medlemmernes frie valg mellem pensionskasser inden for AC-området og ikke hindre til- og afgang, når dette sker mellem pensionskasserne inden for AC-området. Claus Fynbo Sørensen begrundede forslaget: I overenskomsterne for både gymnasieskolerne, kommunalt og statsligt ansatte AC’ere, da er det defineret ud fra eksamenspapiret, hvilken pensionskasse man optages i, uanset hvilken faglig organisation, man har valgt at tilhøre, og det er jo mildest talt ikke tidens trend, at man ikke selv må bestemme, hvilken pensionskasse man gerne vil tilhøre, og jeg mener, at det er uhensigtsmæssigt af flere årsager. For det første kan jeg ikke se, hvorfor jeg ikke selv må bestemme, hvor jeg opsparer til pensionen. Jeg synes det er naturligt, og jeg synes, at det er en god ting, at der er et krav om, at man opsparer til pension, så det er altså ikke et spørgsmål om at spare op eller ikke spare op, men det er alene et spørgsmål om, hvor det sker. For det andet så hindrer den ordning meget effektivt, at pensionsindbetalerne stemmer med fødderne og søger derhen, hvor de mener, at vilkårene samlet set er bedst. Manglen på konkurrence mellem pensionskasserne er jo nærmest indstiftet ved lov. Og jeg kan faktisk ikke komme i tanke om et eneste eksempel, hvor den slags har haft en gavnlig virkning, men der er i overenskomsterne både for det statslige område, kommunerne og regioner og gymnasieskoler fastsat mulighed for, at pensionsindbetalinger kan indbetales til en anden pensionskasse end den, man er født medlem af. Og i praksis der vil det sige, at hvis et medlem af MP Pension ønsker at få indbetalt pensionsbidragene til en anden pensionskasse end MP Pension, men stadigvæk inden for overenskomstområdet, så kan det godt lade sig gøre. Det kræver to ting: For det første, at den pensionskasse, man ønsker at blive optaget i, godkender det, og for det andet så kræver det, at den pensionskasse, der skal afgive et medlem, også accepterer det. Nu kan vi jo ikke træffe beslutning om, hvorvidt vi kan optages i andre pensionskasser, men vi kan sagtens inden for rammerne af den offentlige overenskomst i hvert fald træffe den beslutning, at MP Pension ikke holder på medlemmer, der ikke ønsker medlemskabet. Det vil således være helt i overensstemmelse med både ånden og reglerne i de offentlige overenskomster, at MP Pension aktivt arbejder på, at den enkelte selv bestemmer, hvilken pensionskasse han eller hun ønsker at tilhøre. Dirigenten gav ordet til Bjarne Andresen. Det er ikke helt rigtigt, at det er ved lov, at det er bestemt, man ikke må flytte til en anden kasse: det er ved aftale mellem overenskomstparterne og det vil være min indgangsbøn til det her, det er slet ikke denne kasses eller derfor heller ikke dennes forsamlings bord at tage stilling til, hvor pensionspenge kommer ind. Det har aftaleparter, staten og for eksempel og gymnasielærerforeningen og ja, AC-området i det hele taget bestemt, at det går ind her. Så vi har ikke nogen adgang til at bestemme over det. På den anden side, så må jeg sige, at vi holder heller ikke på medlemmerne. Alle kan træde ud, hvis de har et andet sted at gå hen. Det vi ikke i øjeblikket har mulighed for, men som vi selvfølgelig udmærket kunne træffe beslutninger om er, at acceptere andres indgang i denne pensionskasse. Vi lavede lidt tidligere i dag det lille bitte musehul, at ansatte i de tre pensionskasser har mulighed for at blive pensionsopsparere her, men der er ikke noget i vejen for, at det kunne være en generet bemyndigelse. Jeg må dog gøre opmærksom på, at hvis vi gør det i større stil, så vil det nødvendiggøre, at vi kræver individuelle helbredsattester, fordi grunden til, at vi i dag kan optage folk uden separat helbredsattest, er netop at vi kommer fra en yderst homogen gruppe og derfor vil forsikringer, både dem vi selv leverer og dem vi for eksempel gennem Gruppeliv sørger for, have et langt lavere, nej lavere præmie end hvis det var en spredt forsamling, som for eksempel de kommercielle selskaber jo betjener. Så hvis

33

man gør, ikke hvis vi, men vores hovedorganisationer går i den retning, så vil det altså ske på bekostning af den solidaritet, som vi faktisk har været født med, siden vi kom til verden engang i 60’erne eller hvor det nu var. Så det er muligt, men det er ikke vores bord. Claus Fynbo Sørensen forklarede, at det i allerhøjeste grad er et anliggende for denne forsamling: Fordi der er altså mulighed for, at vi kan få indbetalt pensionsindbetalinger til en anden pensionskasse indenfor overenskomstområdet, det er helt fastlagt, så det er altså allerede aftalt mellem parterne. Man kan bare ikke få lov til at forlade MP Pension med mindre MP Pension siger ja til det, og det gør MP Pension ikke, det har jeg et brev fra H.C. Gregersen om. Jeg kan ikke forlade MP Pension. Jeg er tvunget til at være her. Der er godt nok mulighed for det i overenskomsten, men MP Pension vil ikke acceptere det. Så det er simpelthen ikke korrekt, at vi ikke holder på medlemmerne. Og angående de her forsikringstekniske betrækninger om, at vi jo er en homogen gruppe og derfor og så videre og så videre, ja men altså, JØP’erne sidder altså lige så meget stille på et kontor, som jeg gør, så jeg tror altså ærlig talt ikke, at der er den store forskel i middellevealderen og den slags, vi er jo helt ens. Stort set. Vi er i hvert fald ikke så uens, at det giver anledning til nogen som helst ændringer i forhold til vores pensions- og forsikringsforhold. Og så med hensyn til solidariteten. Ja, altså solidarisk. Jamen jeg ville da være solidarisk med de folk der gerne vil have et højt forrentet pensionsafkast, dem vil jeg gerne være solidarisk med. Jeg har ikke noget specielt behov for at være solidarisk med en pensionskasse, hvis afkast år efter år ligger i bunden. Formanden tilføjede: Jeg vil godt sige, at der er ikke noget i MP’s regler og statutter, som forhindrer, at man kan gå over i en anden pensionskasse. Det er overenskomsten alene, der forhindrer, at man kan flytte sig. Det er altså ikke os, der forhindrer det. Dirigenten spurgte, om der var flere der ønskede ordet, inden afstemningen: Forslaget er altså, at pensionskassen pålægges at arbejde aktivt for medlemmernes frie valg mellem pensionskasser indenfor AC-området og ikke hindre tilgang og afgang, når dette sker mellem pensionskasserne indenfor AC-området. Revisionen og jeg er denne gang enige om, at vi ikke kan afklare den på øjemål. Og det vil sige, at vi er nødt til at tage en skriftlig afstemning. Jeg kan oplyse, at der er sket optælling af stemmerne vedrørende forslag 5 fra Fynbo, forslaget opnåede 53 stemmer for, mens 88 stemte imod, og 7 var blanke, og det indebærer at forslag 5, altså om, at MP Pension pålægges at arbejde aktivt for medlemmernes frie valg osv., ikke opnåede flertal. Herefter går vi videre, idet Jens Peter Thomsen har foreslået: Det foreslås at pålægge bestyrelsen til næste generalforsamling at stille forslag til en professionalisering af bestyrelsen. Er forslagsstilleren til stede? Ja. Vil du forelægge dit forslag? Jens Peter Thomsen sagde: Som det kan ses, har jeg fremsat to forslag, og jeg vil koncentrere mig om det første, som er blevet afvist af bestyrelsen. Man kan ikke støtte forslaget, idet der ikke er tale om et generalforsamlingsanliggende. Så vil jeg gerne sammenholde med bemærkningen på side 5, at generalforsamlingen er pensionskassens højeste myndighed og anmode om en forklaring på den tilsyneladende modsigelse. Jeg er DM tillidsrepræsentant for en gruppe af scienter på en ingeniørarbejdsplads. Og min erfaring med medlemmerne er, at de fleste interesserer sig i begrænset omfang for pensionsforhold. Ja, nogen er oven i købet i tvivl om forskellen mellem Magistrenes fagforening og pensionskassen. Men når jeg nævner for mine medlemmer, at som det ser ud nu, er det højst sandsynligt, at de vil modtage 2-3-4.000 kr. mindre i pension om måneden end deres ingeniørkollegaer, så bliver de interesserede. Medlemmerne vælger 4 bestyrelsesmedlemmer,

34

magistre, psykologer og gymnasielærere. Magisterforeningen GL og psykologforeningen supplerer med en magister, en gymnasielærer og en psykolog. Men der er ikke brug for flere magistre, psykologer og gymnasielærere i bestyrelsen, der er brug for en professionalisering af bestyrelsen. Og jeg vil benytte lejligheden her til også at appellere til GL, DM og Psykologforeningen om at medvirke til den nødvendige professionalisering af MP Pension. Bjarne Andresen fra bestyrelsen sagde: Ja, du får det jo sagt på en måde, som om det er en ren flok amatører, der sidder i det grønne hus. Du skal ikke svare ja eller nej på det. Men lad mig i stedet for sige, at vi er fuldstændigt enige i dine intentioner om, at bestyrelsen selvfølgelig skal gøre arbejdet så godt som overhovedet muligt, altså være så professionelle som muligt. Det har vi konstant diskussion om, om der er et eller andet, vi kan gøre bedre, have nye forretningsgange, arbejdsdeling med hvor for eksempel overordnede detaljerede vi går ind i diskussion i bestyrelsen kontra hvad direktionen og de må jeg nok sige, absolut professionelle ansatte, der tager sig af. Så det der med at sørge for hele tiden at have så professionelt et team som muligt, er på ingen måde fremmed for os. Det der er fremmed for os er at være bundet til at gøre noget præcist, fordi dels er det, der måske ser rigtigt ud i dag, ikke det, der er rigtigt i morgen eller til næste generalforsamling. Og dels må jeg også måske lidt uhøfligt sige, at vi der sidder og diskuterer problemerne og ser de prognoser der kommer frem, har nok lidt mere fingeren på pulsen om, hvad der er brug for, og hvilke kompetencer hver især sidder inde med, end den forsamling her. Og så lige en sidste kommentar, her sidder vi 7 magister /psykologbestyrelsesmedlemmer, som gør det her, fordi det er vores pension, det drejer sig om. Vi er interesseret i det, og vi lægger rigtig mange timer i det. Prøv lige at overveje, hvilken entusiasme I får ud af, hvis vi for eksempel hyrede en forsikringsagent eller hvem man ellers skulle måske hæfte ordet professionelt på, som har det som et arbejde at sidde et vist antal timer og i sådan en bestyrelse. Jeg vil vove at påstå, at vi ligger mere hjerte i det, end andre gør. Formanden sagde: Det er bestyrelsens intention at diskutere, hvordan vi professionaliserer os. Herunder også om vi professionaliserer os ved at et eller flere af medlemmerne har en anden uddannelsesmæssig baggrund end os selv. Det er i øvrigt en diskussion, der også foregår i de andre AC-kasser, så det er en diskussion, vi løbende vil gå ind i, uden at vi derfor vil have en afgørelse på, hvordan det skal se ud her og nu. Jens Peter Thomsen forklarede: Jeg vil gerne fastholde anmodningen om lige at forklare den der tilsyneladende modsætning. Det jeg mener, der er brug for, det er at der, er en bestyrelse, som kan matche direktionen. Og jeg føler mig egentlig bekræftet af det i dag gennem diskussionen vi har haft her, og gennem indlæggene fra direktionen og fra bestyrelsen. For at sige det måske lidt provokatorisk, så er min holdning, at der ikke må gå Lærerstandens Brandforsikring i MP Pension. Og jeg ved ikke, om man kan huske hvad det gik ud på, men det gik i høj grad ud på, at der var en bestyrelse, der ikke matchede direktionen. Preben Spilling sagde: Jeg ved ikke rigtigt, hvad man mener med professionalisering. Jeg kan oplyse, at den MP-bestyrelse jeg sad i i sin tid, der sad der, og nu snakker jeg ikke om mig selv, der sad der i hvert fald to andre bestyrelsesmedlemmer: Niels Jonassen og Niels Andersen, som jeg selv oplevede. Jeg kom ind som et meget kritisk bestyrelsesmedlem og oplevede de 2 som uhyre professionelle og vidende, og absolut kapable til at tage slagsmålet med direktionen op og så videre. Det kunne godt være, der måske skulle være nogle mere barske typer indenfor til at tage slagsmålet op med den nye direktion og direktør, men efter min mening, så har den der bad performance siden 2001 ikke en dyt at gøre med, om der i bestyrelsen sidder nogle som Asger Aamund sidder eller ej. Ja okay, så havde jeg måske fyret nogen på administrationen, det er noget om, hvad man vil, og hvad man gør, og så er der noget med de rådgivere man bruger i andre pensionskasser, hvor der er den samme uprofessionaliserede bestyrelse, der kan man, kunne jeg bruge, de rigtige og gode rådgivere godt performe gode resultater.

35

Søren Rønhede sagde: Ja, så lykkedes det mig endnu engang at blive uenig med Preben Spilling. Ja, fordi Preben Spilling henviser til sin bestyrelseserfaring der ligger i 70’erne. Der var det langt, langt enklere at forholde sig til for eksempel investeringsspørgsmål end det har været i de senere år, hvor jeg også har været med i bestyrelsen. Og jeg brændte mig jo sidste efterår, fordi jeg var fremme med det der forslag om professionalisering i forbindelse med bestyrelsesarbejde, når man er fremme med det, så hænger det jo sammen med, at selvom jeg havde siddet i bestyrelsen i var det 20 år, så havde jeg en tydelig fornemmelse af, hvor svært det var at matche administrationen i de stadigt mere komplicerede investeringsspørgsmål. Og jeg vil ikke sige, at jeg følte mig voldsomt overgået af den øvrige bestyrelse i så henseende. Derfor kom forslaget, og man må sige, at i den gamle bestyrelse var der forståelse for det, også hos den tidligere formand, som ikke direkte gik ind i det, men der var forståelse for at arbejde videre af den vej, og jeg kan også forstå hos Jytte, at I overvejer at tage det stadigvæk, fordi det drejer sig ikke om at få en eller anden forsikringsagent ind, som Bjarne antydede. Det drejer sig måske om nogle af de virkelig solide erhvervsfolk. Og det er blot for at det er jo ikke imod det Jytte sagde, sådan opfattede jeg det ikke, men det er for at understrege, hvad baggrunden var for, at vi var nogen i efteråret, der fremkom med det der forslag om professionalisering. Og jeg kunne også komme med en række konkrete eksempler, hvor der måske kunne have været større behov for at matche administrationens udspil. Ikke for på den måde kan man sige at klandre administrationen. Men jeg kan sige ganske kort, at politikerne jo i 90’erne lokkede pensionskasserne på glatis ved at hæve aktieloftet, drastisk hæve loftet for aktieinvesteringer, og det er efter min vurdering, var kasserne ikke klædt på til dette. Man kan ikke køre efter et goldt beholdningsprincip der hedder bare at sidde og holde på aktierne, og så sælge dem, når de er nede i værdi. Og det er især vigtigt, hvis man nu vil øge aktieandelen af de samlede investeringer. Henning Sørensen fik ordet: Jeg er ikke i tvivl om, at den bestyrelse vi har for at citere Bjarne, har hjertet med. Det er jeg overhovedet ikke i tvivl om. Men det jeg må have lov til at spørge mig selv om, og det synes jeg også, I skal spørge jer selv om det er, er der noget i pengepungen? Altså, jeg er med på, at hjertet sidder til venstre side, men det det drejer sig om her, det er, er der nogle penge med? Og der bliver vi nødt til så at sige meget enkelt, og det er jo også indrømmet, I har lavet bad performance gennem mange år. Og jeg vil gerne spørge jer, hvor mange år endnu vil I forblive med at lave bad performance uden det får konsekvenser for jeres medlemskab af bestyrelsen? Det synes jeg er et godt spørgsmål. Klaus Krøigaard oplyste, at han sidder i bestyrelsen som menigt bestyrelsesmedlem. Det er da fuldstændigt rigtigt, at bestyrelse og direktion skal matche hinanden, det skal de her og det skal de andre steder. Det er simpelthen en hovedregel i den form for demokrati. Noget andet det er, at der ligger jo sådan en dagsorden ofte, jeg siger ikke der ligger i det her forslag, men ofte ligger det, at hvis man får nogle DJØF’ere ind i en bestyrelse, så har man professionaliseret. Og der vil jeg så sige to ting, at for det første mener jeg, at en stor grad af homogenitet kan altså være en meget sprængfarlig cocktail, altså en mangfoldighed i forholdet og samspillet mellem direktion og bestyrelse er faktisk utroligt frugtbart. Noget andet er, at man kan sådan med lidt smil på læben sige, at DJØF’ere har jo prøvet det, de havde jo på et vis tidspunkt i JØP pensionskassen en bestyrelse med meget udmærkede og fremtrædende økonomer, og det gik rigtig skidt og de blev også væltet efterfølgende. Så det er altså ikke så kompliceret som man nogle gange fremstiller det, og det er jo først og fremmest, hvordan får man det samspil og det modspil på en tilstrækkelig, frugtbar måde, og jeg synes at det er meget bedre at diskutere det konkret, hvis der er nogen ting i det samspil vi forsøger, som ikke er godt og ikke fungerer, så tag det op, og så lad os forholde os til det konkret. Dirigenten spurgte, om der var flere der ville have ordet: Nu vil jeg lige gøre opmærksom på, hvad ordlyden af forslaget er, fordi det lyder som om alle har lagt i forslaget, at det indebærer, at man skal fra bestyrelsesside komme med et forslag til vedtægtsændring, hvorefter der kan komme en DJØF’er, Christian Sørensen, eller hvem det måtte

36

være ind i bestyrelsen. Det der står, er, det må foreslås at pålægge bestyrelsen til næste generalforsamling, at stille forslag til en professionalisering af bestyrelsen. Der er således, og det gør jeg også udtrykkeligt opmærksom på til forslagsstilleren ikke anvist en metode, hvorefter eller hvordan det skal gøres, således det er det forslag, man altså stemmer om, gør blot opmærksom på det. Dennis Jensen sagde: Det var jo meget godt, det som dirigenten han kom med til sidst, sådan en præcisering af hvad forslaget egentlig gik ud på, nemlig at stille forslag til en professionalisering af bestyrelsen, og det var det der blev fra bestyrelsesmedlemmets side efterlyst nogle konkrete, altså der skal laves noget konkret, og hvis nu at vi, jeg synes det er et udmærket forslag, hvis vi går ind og så siger, jamen hvad, kan i ikke gå ind og arbejde med det? Har I ikke nogen ideer? I kan jo komme med nogle, et lille katalog, et lille, nogen valgmuligheder, hvordan kan vi gøre det? Alt andet lige, så må vi jo konstatere, uanset om jeg selv er cand. scient, men er kollega med DJØF’ere i centraladministrationen, uanset hvilke faggrupper jeg samarbejder, sammenligner mig med, så kan jeg konstatere at for MP Pension der er afkastet ringere og har været det længe, og det skal gøres bedre. Og en af de her muligheder, det er vel en af det her, det kunne jo være et redskab til at gøre det, det synes jeg vi skulle gribe fast i, og det må da også være et vink med en vognstang til bestyrelsen, at både Claus Fynbo har stillet en byge af forslag der prøver at løfte det her problem, og så også det her som denne her forslagsstiller, Jens Peter Thomsen han kommer med, at vi prøver at så løfte det, og gøre lidt mere, løfte det der, sådan så at vi får en lidt mere energi, lidt mere modspil, at komme med nogle redskaber som og nogle forslag, hvordan kommer vi videre? Det ville være nyttigt. Søren Rønhede fik ordet: Det er ikke fordi debatten pludselig er ved at blive spændende, det er den nemlig på den led, at nu diskuterer vi noget væsentligt, og så er det jo godt at få afsløret hvor bestyrelsen befinder sig, om den så har de rettigheder, de kompetencer nu om stunder. Fordi når Klaus Krøigaard siger, at man skal komme med forslag indeni det konkrete, så må jeg opfatte det som en afsporing af debatten for, det har vi jo ingen mulighed for, så meget indsigt kan vi jo ikke få, kan medlemmerne og generalforsamlingsdeltagere jo ikke få i bestyrelsens daglige arbejde. Så det er i hvert fald en forbier at tilbagevise på den måde, det var det første. Det næste er, at man også ved, at afspore debatten, det er at tale om DJØF’ere, og så nævner dirigenten oven i købet Christian Sørensen, en fremragende økonom, når det drejer sig om at analysere Bertel Haarders og andres underlige meritter omkring uddannelsesøkonomi og andet, men Christian Sørensen har ikke nogen speciel erfaring inden for investeringsfeltet, det handler jo slet ikke om DJØF’ere, jeg vil sige det handler måske om alt andet end DJØF’ere. Men det handler om nogen, som har indsigt i de områder, fordi man har tjent længe i GL, DM eller Psykologforeningen, ikke nødvendigvis har erhvervet en indsigt i, så hvis vi kunne få den der med DJØF’ere, eller den anden udflugt, hvis vi kan få det præciseret, at det ikke er det, det drejer sig om, så kan vi måske få kvalificeret, hvad det her handler om. Dirigenten sagde herefter: Forholdet er det, at bestyrelsen har meddelt, at man kan tilslutte sig forslaget. Det er jo det, der er anført. Nu, efter at have haft en drøftelse. Spilling, sådan er det, man har haft en drøftelse og man har noteret sig, jeg har i hvert fald noteret at man tilslutter sig forslaget. Jeg går ud fra, det indebærer, at forslagsstilleren her i hvert fald frafalder en afstemning, men det vil jeg gerne spørge dig om Jens Peter Thomsen. Du vil gerne have en afstemning, så tager vi det. De der kan stemme for forslaget, bedes markere ved en stemmeseddel. Godt, tak. De der stemmer imod forslaget… Tak, Spilling. Jeg noterer, at forslaget (Jens Peter Thomsen forslag 1) er vedtaget med overvældende majoritet. Herefter er vi nået til forslag 2 fra dig, Jens Peter Thomsen. Det er et forslag, hvor man kan se at bestyrelsen kan støtte forslaget. Er der andre der ønsker ordet til forslaget, idet jeg ellers vil notere mig, at det er vedtaget? Forslaget (Jens Peter Thomsen forslag 2) er vedtaget.

37

Så kommer vi til forslaget stillet af Kalsen, Spilling og Henning Sørensen. Lars Kalsen gennemgik forslaget fra de 3 medlemmer: Vi skal jo have et omvalg her til efteråret og som jeg har forstået det, så er det et engangsshot. Man får et antal måneder til at overveje situationen og så skal man vælge om eller også skal man lade være, og så er det det, og så får man ikke mulighed for at vælge om senere hen. Det er efter store betænkninger at vi lavede det her forslag, fordi vi synes, efter at have læst advokatredegørelsen, ikke at det hele var belyst, det var slet ikke kvalificeret. Og vores udgangspunkt og mit udgangspunkt det er, jeg har ikke valgt en ordning, og hvis nogen tror, at de kan høre det, på det jeg siger, så tror de fejl. Men vi skal jo have en ny ordning, og der er det, der hedder en grundlagsrente på 1,5 %, det er såmænd også den grundlagsrente, man får i dag, men det er et betinget grundlag. Det betyder, at det kan falde væk. Så får dem, der har været medlem af pensionskassen før 1993, de har lavet noget opsparing med en grundlagsrente på 4,25 %, de får så et ekstra tillæg på ca. 10 %, det er det eneste vi har hørt, måske bliver det 0 %. Desuden er det ugaranteret, men det vender jeg tilbage til. Så fordi vores levetider stiger, og det har jeg så hørt, at det er et medlemsgode, men det går ud over pensionerne, så får vi 5 % i ekstra hensættelser. Alle dem der vælger om, unge og gamle, men de går ind på nogle specielle hensættelser, særlige hensættelser, særlige pensionshensættelser, og de særlige pensionshensættelser hæfter så lige som egenkapitalen eller i hvert fald efter egenkapitalen, sådan at hvis vi kommer ud i nogle store tab, så kan de forsvinde igen. Og så i den nye ordning, der er der flere individuelle muligheder, som vi har hørt om, og dem der ikke vælger om, de får ikke de her nye muligheder, så man kan jo ikke bare sætte sig tilbage og så sige ”jeg vil have det, jeg altid har haft”, så får man også det, men der er en pris ved det, og der er også nogle omkostninger ved det. Og det er de omkostninger, som vi også gerne vil have belyst. Der er lavet en udmærket advokatredegørelse. På sidste generalforsamling foreslog vi, at den blev lagt ud på hjemmesiden, så alle kunne læse den, men det ville bestyrelsen ikke, for det var ikke aftalt med Bo Lauritzen. Og når man hører sådan noget, så begynder man straks at blive mistænksom, hvad er nu det for noget? Men det er en ganske udmærket rapport, der er bare ingen tal deri. Der står, at der sker omfordelinger mellem medlemmerne, og de er sandsynligvis små, men der er ingen tal, der belyser det. Og den her ordning har så også været ude ved de faglige foreninger, og de har sagt god for det. Så de har også et ansvar. Hvad betyder det så, at det er betingede tilsagn? Det er fra 2008, før den tid, da havde vi jo faste tilsagn, der kunne vi stole på den rente vi blev lovet som minimum, og den levetid som pensionerne blev beregnet efter. Efter 2008 så er det betingede tilsagn, det vil sige i den nye ordning er det betingede tilsagn, og de kan nedsættes, hvis renten skulle gå hen og falde, og afkastet falder, hvis dødeligheden eller invalidehyppigheden stiger, hvis vi begynder at få flere børn og flere ægtefæller på én gang måske, og de ændrer sig. Så der er ingen garanti for noget som helst her. Og der skal man huske på, at jeg har et forhold til min pensionskasse, som bare er meget længere end mit ægteskab, jeg har 40 år jeg sparer op i, så har jeg cirka 22 år, hvor jeg får pension, dvs. det er et 60-årigt forhold. Og hvor mange ægteskaber holder i 60 år i dag? Nogen gør. Så er der lige den finesse, at de penge vi betaler ind, de går godt nok ind på mit faste tilsagn, men mine bidragsstigninger, bonus og hvis jeg laver nogle indskud, de løber ud på betinget grundlag. Så min pension, hvis jeg vælger at blive i den gamle, den bliver også søbet ind i den nye ordning, fordi nogle af mine penge løber ind på det her betingede grundlag. Så langsomt lander jeg ovre i det betingede. Grunden til, at vi så lavede det her, er faktisk, at der på generalforsamlingen sidste år blev vist et dias, og det har jeg frækt nok hugget her, og der skulle man så vedtage omvalgsvilkårene, og så sagde man ”det ser sådan her ud”, de oplysninger I får, det er sådan, hvis 35 år, så får du i dag en pension på 105 og en ny omregnet pension, der får du 239, hvad vil du vælge? Og det er en stigning på 128 %. Ja, sågar hvis man er 85, så får man 3 % mere, og 3 % der og her og der, det er også noget. Hvis man så kigger på de her tal, så skal man lægge mærke til overskrifterne, nuværende pension og så en omregnet pension. Man laver altså en eller anden omregning af en pension. Og vores kære, gamle bestyrelsesmedlem Søren Rønhede derovre sagde også, ”det er som at sammenligne æbler og det, der er værre end bananer”, for det har ikke noget med hinanden at gøre. Jeg prøver efter

38

bedste evne at prøve at skitsere hvad det er, der foregår. Hvis en pige i 2007 meldte sig ind i pensionskassen, så har hun en garanteret rente på 1,5 %. Så siger vi hun indbetaler 30.000 kr. om året, så netto når invalide og administration og sådan noget går fra, til en rente på 1,5 %. Når der så er gået 40 år, så er hun klar til pension. Så er spørgsmålet, hvor meget der står på hendes konto. Der står 1,6 mio. Det man så gør, når man skal lave den der dias, det er at sige ”i den nye ordning, der tror vi så, at vi kan holde en rente på ikke på 1,5 men på 4,25 i 40 år, og 30.000 om året, så får man 3,3 mio. Og efter mit hoved, så kan jeg hurtigt se, at så får jeg dobbelt så meget i pension. Det eneste der er med det, jeg kan regne det ud, 89% mere i pension, det var stort set også sådan noget der stod på planchen, men vi er ikke færdige endnu, fordi der er bare lige det der ved det, at det nederste er ikke garanteret, det er ugaranteret. Hvis vi så skal se hende her, hun er blevet 65, hun skal på pension, så siger vi at hun har 1,6 mio. hvis hun har fået 1,5 %, det er faktisk et lån pensionskassen har givet medlemmet, og det skal den afdrage over nogle år. Så sætter man en levetid op, det er 22,7 år i den nye ordning, og så er det jo rimeligt simpelt, at hvis vi siger, at pensionskassen skal forrente det til 1,5 % og regne ud at det er 87.999 kr. i pension om året. Hvis man så lavede den der omregning og sagde ”nu er det 4,25, så har den også betydning nede på pensionsdelen af det. Fordi så starter man på et højere udgangspunkt, 89 % mere, og man får jo også mere i rente i pensionstiden, så får man altså lige pludselig en pension på 221.000, og så har man fået en stigning i pensionen på 151 kr. Og så har man spurgt, ”hvor kommer pengene fra?”, basalt går det ud på, at pensionskassen skal tjene de penge henover. Og så er det jo tilbage til om vi tror på, at vi er gode nok til det. Det skal så siges, at hvis man skulle lave en helt rigtig sammenligning, så burde man jo ikke sige 1,5 oppe for oven, fordi alle får den samme kontorente i MP Pension indtil videre. Så alle har fået 4,25, så der står jo faktisk, hende her vil opleve at hun får den samme pension som i den nye og den gamle. Men nu har hun jo også valgt om, så der er ingen garanti for den der nederste. Så den kunne jo gå hen og blive mindre, og det er jo så lige det spørgsmål, hvor meget man tror på garantier, og bestyrelsen siger så ”garantierne er ikke noget værd, det er os selv der giver garantierne”. Tja, man kunne jo lave regningen på en anden måde, så kunne man jo sige ”hvis vi i gennemsnit kunne få de der renter, så ville vi få det der i pension”. Og der kan du se, vi ligger og roder der med 4,25, det er snart 221.000, men man kan også se, det Claus var inde på, hvis man går fra 4 til 5 %, så stiger den årlige pension med 77.000, det er en 6-7.000 kr. om måneden, bare på 1 %, på forrentningen. Så kommer det med levetiden. Nu siger vi så, at vi har en ældre pensionist på 65 år, han har sparet op på 4,25-grundlaget, han… Det er sparet op før 1993, han har en mio. der. Hans pension… Han har en garanteret beregningsmæssig levealder på 16,04 år. Så er det rimeligt simpelt at regne ud, at han får 87.000. Denne mand vælger så om, så får han levetid som nu er fastsat til 22,7 år, og det er så en mio.. Stadigvæk. Og så er levetiden 22,7. Og så får han 69. Og det vil sige, at han pga. den stigende levetid går 20 % ned i pension. Det bliver selvfølgelig så fedtet ind i de der renteomregninger, så man ikke rigtigt ser det. Altså 151 % op og så 20 % ned, det giver 130 % stigning alligevel, ikke? De der levetider, de er som sådan, hvis man er før, så er de kønsopdelte, og derfor tog jeg selvfølgelig en mand før fordi så var det størst, udsvinget. Men mænd har en beregningsmæssig levetid på 16,08 år, og kvinder på 19,07, så kvinderne lever længere. Så lavede man i ’93, det der hedder unisexgrundlaget, så tog man næsten gennemsnittet der, så blev det 17,4, og så stiger det op. Men man kan se, uanset hvad ordning man har, så får man en stigende levetid. Det er det, man kan slå op i Danmarks Statistik, så er der altså nogen, der ikke lige er magistre fordi magistre lever åbenbart utroligt lang tid. Men Danmarks Statistik, de der har konstateret, de står dernede. Så er der den tillægspension på 10 %, som dem på 4,25 skulle have. Det er sådan en, der giver – ugaranteret – og det er efter hvor mange hensættelser der frigives på omvalgstidspunktet, det er jo rimeligt simpelt at finde ud af, hvor meget betyder det så? Hvis man slår op i regnskabet, så kan man finde første januar, der var det muligt at frigive 2,4 mia. af hensættelserne. Nu er renten steget, så er der 450 mio. tilbage. Hvis man så tager det for pålydende, hvad der blev sagt sidste år, så skulle pensionstillægget der sidste år være på 13 %, men i år 2,3 %. Og der synes jeg ikke, jeg har hørt noget om... Når man skriver ca. 10 %, er det 2,3? Eller er det 13? Eller hvad det er… Og det er vel at mærke på omvalgstidspunktet, det er den dag man skriver under, hvad er renten der? Så det skal man lige huske at tjekke på Børsen, inden

39

man gør det. Den skal sådan set helst være så lav som muligt. Så er der nogen, og der synes jeg, det er advokatredegørelsen også er inde på, nogen af dem der udgør et særligt problem, det er dem der forbliver i den gamle ordning, fordi de får væltet nogle omkostninger over på sig, og der gør advokaten, han skriver i en sætning, at man kunne jo let komme til at diskriminere dem. For eksempel, skal vi betale for den rentegaranti som bestyrelsen siger, ikke er noget værd, men vi skal betale for den alligevel, og der har vi så spurgt nogen, og der siger de, det er et problem med de der garantier i samme pensionskasse, hvis de har forskelligt niveau. Så derfor vil de foreslå, eller han vil foreslå, at man opdeler det i investeringsgrupper. Det har man valgt i MP Pension ikke at gøre. Vi har fælles investeringsselskab. Så har jeg haft en dialog med direktøren, han siger at de der omkostninger, de skal beregnes efter en optionsmodelsformel der hedder Black’s formel. Der siger ham her så, at det er meget vanskeligt fordi, det der kommer ud af sådan en beregning, det er ret tilfældigt, fordi det der er udsvingene på aktiekurser og renter og sådan noget, det er svært at vurdere i fremtiden. Så han ville have foreslået at det skulle have været en investeringsgruppe, og at man ikke skulle lave det ved hjælp af formler. Og nu er det ikke hvem som helst, det er en mand, der hedder Anders Grosen, som er professor og pensionsekspert på Århus Universitet, nok en af Danmarks ypperste pensionseksperter. Så er det i pensionskassen, det fik vi jo gennemgået af direktøren, at der så det jo meget fint ud, at det går til medlemmerne eller medlemmerne. Men i lovgivningen der har man faktisk delt det op, at man kalder det egenkapitalen som bestyrelsen egentlig har råderet over, og som medlemmerne, det er det der bestemmer over vores pensioner. Der er det sådan, at egenkapitalen, den skal have afkastprocent af det enkelte år plus 2,5. I andre pensionskasser er det et andet tal, men det har vi indmeldt. Så noget af det ryger, og det er fastlast, det ryger på egenkapitalen, det er afkastet plus 2,5 %, resten det ryger ned til os medlemmer, det kommer ind på vores konto, og det bliver til pensioner. Nu er der bare lige det, at MP har siden 2001 opbygget det, der hedder en skyggekonto, hvor egenkapitalen har været inde og dække noget af det. Og den egenkapital den gør så at det, der ryger til medlemmerne, det kan bestyrelsen vælge at sende op til egenkapitalen. Og hvordan gik det lige i år? Der røg 250 mio. den vej, og så af dem medlemmerne skulle have haft, de ryger derop. Man kan selvfølgelig sige, det er også kun medlemmerne der kan dække det. Men hvis man kigger på skyggekontoen, så kan man se, den er der allerede i 2003, og det var ikke let at finde ud af det her, for det stod ikke særligt tydeligt i regnskabet, det er blevet bedre i år, der står 6,3 mia. så nedbringer medlemmerne det med 512, så banker der renter på for 600 mio. og så er der lige nogle regnskabsændringer, lige nøjagtigt det år. Og så når man faktisk til 5,8 og sådan kører det bare derudaf. Og hvis du lægger mærke til hvad medlemmerne nedbringer med, og hvad renterne er, så går det stort set lige op. Den kommer jo ikke nedad. Den har jo nærmest været på vej opad, undtagen lige i år. Der kan man så have den holdning der, at hvad skal den blive med at være der, problemet er, synes jeg, at de penge som medlemmerne leverer over på egenkapitalen, det er ikke reguleret af ligedelingsprincippet, det kan bestyrelsen bruge som de vil, de kan give det til nogen af deres nære venner, det var nok lidt groft sagt… De kan lave omfordeling imellem medlemmerne. Så man kunne jo gøre som i JØP, der har man afskrevet den, det var godt nok en meget lavere konto, men det ved jeg jo ikke om kan lade sig gøre. Jeg nævner det bare. Så, det hele den nye ordning bygger på, det er en tro på at vi kan få et højere afkast i fremtiden. Og det er investeringsfrihed. Jeg så den annonce i Jyllands Posten den anden dag, investering uden risiko. Det tror vi ikke meget på i Nordjylland i hvert fald. Det plejer at være sådan, at når afkastet er opad, og risikoen derudaf, så får man højere afkast, men man løber også en højere risiko. Så hvis man har et lavere afkast, så er spredningen i det heller ikke ret stor. Hvis man har sådan et middel, så bliver spredningen måske lidt større, men det kan man måske nok leve med. Hvis man til gengæld har nogen bestyrelse, der siger ”nu skal den sateme have”, så får man også en stor chance for at få et højt afkast men også en risiko for at formøble det hele. Og det er jo så ligesom det eneste jeg har hørt om det her, det er hvis vi bare får flere aktier, så går det nok. Og der vil jeg lige vise kvartalsregnskabet for i år, fordi der kører en finanskrise, eller en kreditkrise, og der kan man jo se… Man kan se 1,7 %, som Jytte Freisleben sagde, men aktierne som vi har 23,3 % af aktiverne placeret i, det er minus 12,6, det er dem der rykker nedad. Og det er jo altså det, der sker

40

med aktiemarkedet, lige pludselig så går det nedad. Og så er der nogen der siger ”det går jo over efter nogle år, 10-20-30 år”. Men så er jeg jo død. Det får jeg jo ikke højere pension af. Hov, nu sidder jeg og… Det, jeg lige vil vise, det er de højt roste arkitekter og dyrlæger, de har 37 % og 43 %, hvordan mon det går med deres halvårs- eller kvartårsregnskab? Det kan vi ikke se nogen steder. Så er der jo nogen der beskæftiger sig med det her, det er for eksempel Finanstilsynet, de har haft noget der hedder Pensionsmarkedsrådet, de siger, at de der betingede garantier, som vi har i den nye ordning, de giver mulighed for en mere risikovillig investeringsstrategi. Det er jo rigtigt nok. Men der er nogen der så omvendt siger ”garantierne kan jo også være med til at sikre, at man ikke kaster sig ud i vilde investeringseventyr” og hvis vi ikke har haft rentegarantierne, så kunne man være fræk nok til at sige ”fordi nogen får 4,25 i MP Pension, så får alle det” hvis vi ingen rentegarantier havde, så tror jeg ikke kontorenten havde været 4,25, så ville jeg have troet, at den havde været lavere. Men jeg sidder ikke i bestyrelsen. Så vi får alle sammen den samme kontorente. Så derfor mener vi, at der er brug for, fordi det er så målrettet som Henning Sørensen sagde i starten, det er så målrettet information vi får, den her ordning, den skal igennem, det er et succeskriterium. Jeg vil bare lige minde om, i Magisterbladet nr. 1, 2008, der stod der, Jytte Freisleben havde skrevet, at bestyrelsen havde analyseret situationen, og nu havde de fundet ud af, hvad der var galt. Det globale rentefald, det troede man ikke på, at det varede ret lang tid, og det var da blevet kortvarigt, og så vi havde en kæmpe egenkapital, og derfor forsikrede vi ikke, ligesom alle mulige andre pensionskasser mod det her rentefald, og så ventede vi til 2004, og så var det dæleme blevet for dyrt, og så dengang vi havde gjort det, så begyndte renten sgu at stige igen. Så er det, jeg siger til mig selv. Nu siger bestyrelsen så i 2008, i årsberetningen, at hvis I bare vælger den nye ordning, så går det nok. Så får I langt bedre pensioner. Det vil jeg godt se nogle andre sige, lave en vurdering af investeringerne, og det langsigtede afkast, sådan at dem der skal vælge om, de får noget at gå hen til deres revisor, bank eller andre rådgivere, fordi jeg kunne ikke forestille mig, at man kunne gå til MP Pensions pensionsrådgivere, de har jo fået direktiver af bestyrelsen om, at folk de skal vælge om, så det er vores forslag, og nu har jeg ikke været igennem det hele, men man kan vel læse det stadigvæk. Så vil jeg bare lige sige, bestyrelsen imødegår det her med, at det forsinkes, vi har faktisk haft kontakt med nogen, og ham vi snakkede med, de sagde, jamen er det en uge eller 14 dage vi skal have til det? Vi kan sagtens lave det på 14 dage. Så siger vi, det tror vi ikke på, der skal nok gå halvanden måned, så vi kan sagtens være færdig midt i juni måned. Og så kunne det måske aflaste bestyrelsen, og mit argument det er, at mange af tingene må jo findes i bestyrelsen eller i MP. Så siger man, at den ordning vi får, det er en branchestandard, det er jo ikke helt rigtigt. Og JØP udelades konsekvent, det står jo heller ikke deri, at JØP har haft et omvalgsprojekt. Og JØP er en af de pensionskasser der har valgt om senest, og det kunne jo være at der var nogle medlemmer der var begyndt at blive skeptiske. Vi synes, problemet det er, at bestyrelsen for lang tid siden har valgt for vores medlemmer, og hvad nu hvis de tager fejl, og de faglige organisationer tager fejl? Hvem kommer til at betale, eller ”betåle”, som vi siger i Nordjylland. Det er da faktisk kun pensionisterne der kan. Så derfor synes jeg, at generalforsamlingen har et stort ansvar for at sige ja til det her, og det vil selvfølgelig komme til at stå i referatet, at generalforsamlingen gjorde et godt arbejde, fordi de vedtog det her. Jeg vil ikke bore i det, men jeg vil bare sige her, man kunne jo overveje om den der er 58 skal have samme råd som den, der er 35. I JØP, der så omvalget sådan ud. Og der kan man se, at dem over 50, de har stort set ikke valgt om. Og problemet er, at hvis det skal have noget effekt, så er det dem over 50, der skal vælge om, for det er det, der frigiver noget. Det var det. Var det forstået? Bjarne Andresen fik herefter ordet: Ja, jeg må sige, at jeg er dybt imponeret over klarheden i din krystalkugle, jeg vil næsten foreslå, at du går ud og sælger den, den må være millioner, en milliard værd, at kunne vide så præcist hvordan de her forskellige ting udvikler sig i fremtiden. Men dernæst, så ser jeg meget lidt forbindelse mellem det, du nu har brugt 25 minutter på at forklare os, og det som det skriftlige forslag egentlig stiller. For du har gennemgået mulige udseender i din optik af at benytte eller vælge sig over på den nye pensionsordning. Det er overhovedet ikke det,

41

der er til diskussion. Vi besluttede for 2 år siden, at alle nye medlemmer skulle benytte den pensionsordning. Vi besluttede på generalforsamlingen sidste år og med meget stort flertal, skal vi lige erindre om at give de eksisterende medlemmer muligheden for at vælge sig over på den nye ordning, hvis de altså havde lyst og mente det var godt for dem. Så det, at vi har en ny ordning og at folk kan vælge sig over på den, er slet ikke til diskussion. Det det drejer sig om, er i bund og grund at sørge for at medlemmerne har den maksimale information som grundlag for at vælge sig over. For det er jo netop hvert enkelt medlem, der skal beslutte sig til, om de vil blive på den gamle ordning, eller om de vil over på den nye ordning. Det er ikke noget, vi kan træffe beslutning om her, det er ikke noget bestyrelsen kan træffe beslutning om, det er hvert evigt eneste medlem, der skal træffe den afgørelse for sig selv. Og for at have grundlaget for det, vil der blive lavet et meget betydeligt informationsarbejde, det er for øvrigt for længst i gang med ikke bare planlægning, men produktionen af de informationer der skal sendes ud, om hvordan det hele fungerer. Men det mest essentielle i den her informationskampagne er, at hvert enkelt medlem får en individuel beregning af, hvordan ser din situation ud, hvis du vælger at blive på den gamle ordning, og hvordan kommer den til at se ud, hvis du vælger dig over på den nye ordning. Så kan du tage den til din revisor eller din fagforeningstillidsmand, eller hvem pokker du har lyst og spørge, om det så er en god idé om man gør det ene eller det andet. Det har vi ikke nogen indflydelse på, det har ikke noget at gøre med, at vi skal sælge varen fordi de opgørelser som vores højt professionelle aktuariat har regnet ud på basis af hver evigt enkelte persons oplysninger. Det er ikke gennemsnit, når man tager en gruppe af gamle og unge, det er hver enkelt person. Så det var altså det som jeg siger kardinal information til hver enkelt. Derudover vil der komme et… Nemlig. Tak, en stribe andre ting. Nemlig, det var det første, det har jeg nævnt… Individuelle konsekvensberegninger, ja så er der jo de omvalgsmuligheder, som er i den nye ordning, som ikke er i den gamle, der er jo igen når flere valg man skal tage stilling til, hvad der nu passer ens familiesituation eller personlige præferencer bedst, og hvis det, der kommer ud i første omgang ikke er nok, ja, så vil det bære et endnu mere uddybende forklaring af, hvordan det her fungerer på hjemmesiden. For at det materiale skal blive så godt som muligt, så forståeligt som muligt, har vi nedsat fokusgrupper til at gennemgå materialet og give input til vores informationsafdeling for at sikre sig, at de som der læser der, som jo selvfølgelig ikke er velkendt med de her koncepter, også forstår det. Vi vil lave møder rundt omkring i hele landet, hvor alle er indbudt til at komme og stille spørgsmål og høre forklaringer på, hvordan de her kommer til at fungere, bliver tilbudt at være til stede ved tillidsmandsmøder på arbejdspladser, der bliver skrevet artikler i de tre fagblade, man kan få individuel rådgivning ved at henvende sig i pensionskassen eller sin revisor, fuldstændigt som man har lyst til, så der bliver spillet på alle strengene, der er alt den information, der kan tænkes for at træffe det valg, som man egentlig nu synes er bedst for en selv. Når vi har strikket noget sammen, som I synes er godt, så er det jo ret indlysende, at vi mener, at det er en god ide. Men det er ikke os, der træffer beslutningen. Det gør I. Og MP lever videre, uanset hvor mange af jer der stemmer for, eller der stemmer imod. Jeg kan altså ikke lige ikke lade være med lige, og nu der bliver nævnt så meget om JØP, kommentere, at det du sammenligner med, er i den nye JØP-ordning, det er jo en ganske anden ordning end den, vi har vedtaget, at vi tilbyder. Vores ordning er det, som har fået de der 96, 95, 90 % tilslutning tidligere i de andre foreninger. JØP’s ordning er noget helt andet, og så var der altså lige det der med, at medlemstilslutningen til JØP’s nye ordning var 17 %. Det er det. Så det er ikke helt det store vidunder, som vi skal prøve at efterstræbe. Så det er begrundelse for, hvorfor vi mener at en analyserapport, som vi ikke kan se, kan undgå at være et forsinket element, der er ganske overflødig. Det politiske, det, om det der skal ske, det har vi vedtaget, det gjorde vi sidste år, forrige år. Det er stort set kun mekanik her og fremefter, så det behøver, får vi ingen gavn af en ekstra analyserapport omkring. Lige omkring forslag 2, at der skal nedsættes en følgegruppe, er, det har ikke rigtig nogen mening, det vil jo være en form for overbestyrelse, og vi har jo altså haft bestyrelsesvalg, vi kan ikke lave et, der skal overtrumfe det valg, som hele forsamlingen, hele medlemsskaren har foretaget nu for halvandet år siden. Det var så de politiske og mere indholdsmæssige dele af det, så vil jeg godt lige give ordet videre til Niels Erik Eberhard, til at svare på de mere kvantitative, talmæssige forhold i det omfang, at det er nødvendigt.

42

Søren Wium-Andersen fik ordet: Der er forelagt et forslag her af Preben Spilling, Henning Sørensen og Lars Kalsen om at udarbejde en ny økonomisk rapport vedrørende den nye pensionsordning. Det forslag vil jeg egentlig meget gerne støtte. For jeg synes ikke, det er godt nok, når der i advokatens rapport står, at vilkårene, at de er rimelige. Det vi har brug for efter min opfattelse i den objektive rapport, der beskriver tingenes tilstand, og det vi har hørt i dag, og det jeg også synes vi har hørt tidligere, der må I undskylde mig lidt i bestyrelsen når jeg bruger udtrykket, jeg synes, det har været smiley-agtigt. De rapporter vi har vovet, de har været så kortfattede, ligesom smiley’en vi ser nede i Føtex og i Brugsen, at de ikke rigtigt siger noget. Det jeg gerne personligt vil have, det er en ordentlig baggrundsinformation, så derfor vil jeg da meget gerne opfordre de fremmødte til at stemme for de fremsatte forslag om ny rapport, om konsekvenserne af det at skifte til den nye ordning. Tak. Otto Blindum fik dernæst ordet. Det, jeg vil spørge om, det er egentlig et spørgsmål til bestyrelsen. Er det ikke korrekt, som jeg har læst omslaget på pensionstilsagnene, at hvis man bliver på den gamle ordning, så kan man ikke lave omregnet pension mere? Og nu har jeg så et yderligere spørgsmål, hvordan kan det være, at når man så ringer til pensionskassen og spørger om det, så, det jeg spørger om, hvordan kan det være, den ikke står længere, den der som man gjorde i 30 år på mine overbevisninger? Grundpension, omregnet pension. Så får jeg at vide, det er fordi den er på vej ud. Ladies and gentlemen. Det er ikke på vej ud, før vi har vedtaget hver enkelt af os, at det skal ud. Det ligner for mig en form for manipulering, jeg nægter at tro, at de har glemt at lave den linje. Og så spørger jeg en gang til. Jeg har spurgt aktuaren, og han har givet mig et svar. Er det ikke korrekt, at hvis man skal nå at få gammel pension med omregning, så skal man gå inden jul? Jeg mener, altså, jeg synes ikke vi er blevet ordentlig oplyst, men altså, det er muligt, jeg ikke har læst, jeg plejer at være flink til at læse tingene. Jeg kan ikke forstå hvorfor det ikke står der. Og nu, lige til sidst… Når nu det her papir, det kommer ud, hvor vi skal tage stilling til, hvad vi vil. Så vil jeg gerne bede om, fordi jeg kan nemlig gå inden jul, hvis det skal være. At jeg både har grundpensionen og omregner pensionen på gammeldags manér, og bagefter den nye ordning. Forstår I hvad jeg siger? Er det ikke rimeligt? Det er jo makværk og sløseri. Og jeg tror ikke på, man har glemt det. Jo for jeg har undervist i 35 år, så jeg ved, at man skal sige tingene. Det er måske nogle gange rigtigt. Henning Sørensen sagde: Nogle gange sker det jo her i livet, at man møder mennesker som er meget frelste. Og jeg synes, at Bjarne er en sådan person. Han er helt sikker på, at I har fået den information, I skal have, og han er helt sikker på I får den information I bør få, og der er ikke noget som helst hos ham, der tilsiger, selvom han også laver fokusgrupper, at det kunne være en god idé at få en second opinion. Han har taget stilling. Har du taget stilling? Jeg har ikke taget stilling. Jeg ville meget gerne informeres lidt bedre, lidt mere objektivt, lidt mere afbalanceret end det der hidtil er sket. Fordi alle de dias som Lars jo viste, havde den overskrift, at enten får vi ikke noget besked, eller også vil man helt direkte sige, at det er ikke sådan som vi tror eller som vi frygter. Og sådan kan man altså ikke leve. Det er ikke anstændig måde at behandle folk på. Når jeg har bedt om ordet, er det også fordi, jeg vil meget gerne have, at Bjarne forholder sig til et forslag om at informere medlemmerne bedre. Hvorfor siger Bjarne nej til det? Hvad er det, der gør hos Bjarne, at han mener, at han ved godt hvor godt I er informeret? Og I skal skam ikke have anden information? Hvad er det for en hovski-snovski og overordnet holdning til det her? Det kan vi ikke være bekendt, og det synes jeg ikke, Bjarne eller bestyrelsen skal komme igennem med. Niels Hjortlund fik ordet: Jeg synes, det kræver gode nerver at komme til generalforsamling i MP, vi bliver præsenteret for det ene tidligere bestyrelsesmedlem efter det andet, der kommer herop, og jo på enhver tydelig måde viser, at beslutningsmiljøet i pensionskassen i gamle dage må have været kolossalt udynamisk. Han har hele tiden være på bagkant, og det er jo også det vi har kunnet se i de resultater og den performance, man har haft igennem mange år. De beregninger jeg selv har lavet, det er et procentpoint lavere end alle mulige andre 16-årige træk, oplysninger man har kunnet finde i forsikringsoplysningen. Tidligere var Finanstilsynet meget informative med

43

taloplysninger, det er ikke helt så nemt længere. Jeg kan forstå nu, at man vil investere med hjertet, så det skal nok gå alt sammen, men det jeg har, bringer mig herop, det er jeg er modstander af det forslag der er stillet her. Jeg havde forventet mig faktisk noget mere af Kalsens oplæg, som jeg havde set lidt frem til, og jeg mener, han fejler på tre punkter. Det ene er han i hvert fald inde på selv, nemlig spørgsmålet om hvorvidt en garanti egentlig er noget værd, og det var Eberhard jo inde på i sin fremlæggelse tidligt, og jeg er fuldstændigt enig med Eberhard i, at en garanti man ikke kan finansiere, ja det er jo ikke nogen garanti. Mig bekendt har pensionskassen ikke nogen seddelpresse nede i kælderen. Et andet spørgsmål hvor jeg virkelig synes, det går galt, hvor kæden hopper fuldstændigt af, det er at der, at man lader som om i jeres fremlæggelse, at hvis man har en person på 25 år, som så betaler under de forudsætninger som du har nævnt, at og med en grundlagsrente på halvanden procent, versus en grundlagsrente på 4,25, at hvis der nu er råd til 4,25 hele vejen igennem, så vil den pågældende få den samme pension som i det nuværende system. Og det er jo forkert, hvilket vi jo kan se ud af det regnskab, der foreligger til i dag, at de rentederivater man har betalt til, har givet et milliardunderskud, det er sådan én ting, altså at det at køre med en høj grundlagsrente jo altså simpelthen har nogle omkostninger i sig selv. Og det er vel og mærke ikke penge, men sådan, med rentederivaterne ikke penge, der sådan posteres rundt omkring, og som stadig er der sådan i et eller andet hemmeligt rum, det er penge der er røget direkte ud af vinduet, og ned i havnen for så at flyde væk, for aldrig nogensinde mere at blive set. Den sidste ting som er lidt noget andet, det er middellevealderen, der kan jeg forstå, at I ønsker at nasse på de, på sådan en højere middellevealder end en, altså I vil beholde jeres levealders middellevealder sådan som beregningsforudsætning, uanset om den i virkeligheden er ældre. Det er jo at nasse lidt på de unge, så vidt jeg kan se. Som jo så må betale til jer, men det er så en anden ting, alt i alt, jeg har fuldt tillid til det, og det er store ord i min mund, fuld tillid til det materiale der vil komme fra bestyrelsen omkring omvalget, jeg mener omvalget er indlysende rigtigt, fordi pensionskassen så før var en rig pensionskasse, og nu desværre er blevet en fattig pensionskasse, der er ikke længere frit valg på alle hylder, omvalget er den eneste vej ud af den misere, som vi desværre er kommet i, og som man jo forhåbentlig får rettet op på i det kommende år. Man kan jo se på de forslag der kommer fra medlemmerne her, især de yngre medlemmer, det er på høje tid, at de begynder at komme. At det kun er starten, den har været længe om at komme, men vi kommer til at se meget mere af det. Tak. Niels Erik Eberhard sagde: Det forslag som er blevet sendt ud, og som bliver behandlet nu og her, er jo ledsaget af et længere notat med en stribe punkter. Og det er nogle helt konkrete punkter, nogle helt konkrete, faktuelle oplysninger, lidt a la dem som indgik i dit indlæg, Kalsen. Og jeg vil sige, at når man omgås tal, det er jo sådan set mit gebet at gøre det som økonom, så accepterer jeg ikke regnestykker med forskellige forudsætninger, som bliver sat op mod hinanden til beskuelse og sammenligning. Jeg accepterer heller ikke aldersfordelte omvalgsprocenter i JØP, hvis ikke der samtidig bliver givet aldersfordelte omvalgsprocenter i de tilsvarende omvalgsprojekter som ligner MP’s, og det gør JØP’s altså som bekendt ikke. Og endelig vil jeg også sige, at nu hørte jeg Anders Grosen, professor, økonomiprofessor i Handelshøjskolen i Århus nævnt på en måde, som jeg ikke kan genkende. Jeg kender Anders Grosen udmærket. Jeg har brugt ham som sparringspartner og samarbejdspartner i forbindelse med tilblivelsen af det, urversionen af det omvalgsprojekt som skal gennemføres nu, nemlig da det blev gennemført i de to pensionskasser, jeg kom fra i 2004. Men i det notat der er sendt ud, der er der helt nøjagtigt som jeg har læst det, der er der 7 punkter, hvor der er punkter som listes op som noget, hvor der er påkrævet en analyse, og der gives nogle konkrete oplysninger. Og jeg vil lige prøve at komme frem, hvis jeg kan finde, for jeg skal ud og bruge nogle, det er de 7 punkter her. Det første punkt, det var et punkt som tager udgangspunkt i den planche, som åbenbart er vist på en tidligere generalforsamling her i pensionskassen, og du var så venlig at gengive den. Det er nemlig den beregning, som viser hvor meget pensionen bliver ændret, for hhv. et ungt medlem og et gammelt medlem, under de forskellige forudsætninger der ligger for sådan nogle. Og så ledsages det af en undren over, hvor alle disse penge nu kommer til, og hvorfor det er, specielt er de unge, der får den stigning i pensionen. Det er der faktisk en meget god grund til, som jeg godt lige vil have lov at

44

redegøre for her. Det er nemlig sådan, at pensionerne beregnes jo på et matematisk grundlag af aktuaren. Og til det, for at kunne lave regnestykker, så bruger han en finansiel kalkulationsrente, det er grundlagsrenten, til at føre penge frem og tilbage i tiden. Og der er den regel, at jo lavere en grundlagsrente den er, det er en rent matematisk sammenhæng, jo lavere startpension vil vi beregne for et nyoptaget medlem men til gengæld med udsigt til en langt højere slutpension, altså når man bliver meget meget gammel. Og derfor vil alle de unge medlemmer når de bliver optaget, optaget i pensionskassen på den såkaldte lave kalkulations- eller grundlagsrente på halvanden procent, få nogle meget dårlige her og nu pensionstilsagn i forbindelse med død og invaliditet. Til gengæld stiller vi dem udsigt, at når de sidder på plejehjemmet og er meget, meget gamle, så bliver de forgyldt. Og for at være helt ærlig, det synes jeg ikke er en særlig hensigtsmæssig ordning at give. Modsat jo højere grundlagsrenten er, jo større stabilitet er der i forløbet. Så derfor er det sådan, at der er god ræson i, at de unge medlemmer i forbindelse med omvalget får lov til at få en ordentlig og anstændig her og nu-pension i tilfælde af død og invaliditet, det er det, unge familier har behov for, og så giver de som led i det køb på, at de får en meget høj pension, når de bliver meget gamle til fordel for at få et mere stabilt pensionsforløb. Så det vi gør i omvalgsprojektet, det vi giver medlemmerne mulighederne for, alt efter om man er ung eller gammel, eller en kombination af de to, at så og sige konvertere de to røde kurver til det blå forløb henover livet. Så for de unge, er der simpelthen tale om en omfordeling over livet, som er ganske naturlig, den er oven i købet tilsigtet, og den er ikke spor mystisk. For alle medlemmer sker der det, som jeg gennemgik i indlægget, så sker der jo det at med den nye ordning, fordi den ikke har rentegarantierne, så kan vi tillade os at bruge hele pensionskassens formue, herunder også egenkapitalen til udmåling af pensioner, og derfor ligger den blå kurve over den røde kurve på et i øvrigt ens beregningsgrundlag. Godt, så er der punkt 2. Det er det punkt, som linker omvalgsbonusen på de 5 % og levealderen. Det fremstår lidt, sådan læser jeg det i hvert fald af det der er udsendt, at der skulle være en kausalitetssammenhæng mellem de 2, og der vil jeg bare sige, det er der ikke. Det der sandsynligvis er sagt på denne tidligere generalforsamling, som der refereres til, det er, at det er jo selvfølgelig matematisk indlysende, at når man forlænger den beregningsmæssige levealder, så falder pensionen og så er der sandsynligvis sagt, og omvalgsbonusen trækker i den modsatte retning, men nogen kausalitet imellem de to er der ikke. Derfor er hele omvalget en samlet løsning med sigte på en bedre pensionsordning set under et. Så er der punkt 3. Der efterlyses en beskrivelse af tillægspensionen. Altså den pension som bygger oven på grundpensionen i den nye ordning. Og den kommer sådan set her. Tillægspensionen er den mekanisme der i den kurve her bringer henholdsvis det unge og det ældre medlems røde kurver op på den blå, for det er der, vi gerne vil være. Så har vi en pensionskasse, hvor alle får ens, høje og gode pensioner på et kollektivt og på et solidarisk grundlag. Det er definitionen på tillægsprocent. Det fremgår selvfølgelig også her, at alt efter hvilken relativ sammensætning man har af de to gamle kurver omkring grundlagsrenterne, så er tillægsprocenten, eller tillægspensionens andel er et helt individuelt procentstørrelse for hvert enkelt medlem. Hvis jeg skal prøve at illustrere det på en anden måde, så er det hvad der sker ved omvalget det gule, Der skal I tænke på startværdierne i den kurve, over tiden I så før, alt efter om vi nu tager udgangspunkt i nu har jeg kaldt det en 30-årig, der har jeg så indirekte forudsat en lav grundlagsrente, eller en 60-årig, der har jeg så indirekte forudsat en høj grundlagsrente. Så derfor er startpensionen for den 30-årige selvfølgelig lavere, den gule den vil så vokse over tiden og blive meget højere. Ved at vælge at fastholde den gamle ordning, så sker der sådan set ikke noget for nogen af dem. Den nye, blå, den forbliver i samme størrelse. Og så kan jeg prøve at tage spørgsmålet, eller indlægget fra før, omkring hvad der nu skete med pensionist, eller undskyld, omregningspensionen. Jamen, der sker sådan set ikke noget med omregningspensionen, fordi det der sker når man omregner en pension og vælger den omregnede pension, altså der hvor man vælger en højere startpension som nyalderspensioneret, mod så til gengæld at få mindre stigninger, måske mindre pension senere hen, det er det samme som at man siger farvel til en

45

traditionel grundlagsrentetilgang. Så derfor er der sådan set ikke nogen forskel, eller der er faktisk ækvivalens mellem at vælge den nye ordning og at vælge den omregnede pension som kommende pensionist. Og derfor giver det ikke nogen mening at opretholde omregningspensionen i den gamle ordning, fordi det de facto går hen og bliver til et omvalg til den nye ordning, fordi de er ækvivalente. Så det er der en ganske god grund til, at det hænger sammen på den måde. Så er der punkt 4, der stilles spørgsmål ved konsekvenserne for pensionskassen af at indføre rate- og kapitalpension. Og det kan svares kort og præcist. Der er ikke nogen konsekvenser for pensionskassen af at penge fremover måtte blive indskudt på rate- og kapitalpension, både livrenter, ratepensioner og kapitalpensioner er ordninger, der hviler i sig selv bagefter. Så er der punkt 5, hvor der stilles et spørgsmål, om der er en potentiel omfordeling mellem medlemsgrupper. Det er der ikke. Det er der simpelthen ikke. De pensioner som man vælger, er selvbærende hver især, både i det gamle system, og i det nye system, og der er ikke nogen omfordeling. Den eneste differentiering der jo skal ske, det er emnet i det næste punkt, og det vi var inde på tidligere, det er nemlig at den belastning, som rentegarantierne giver for pensionskasserne. Jeg var meget glad for Niels Hjortlunds bramfri indlæg, for det er en belastning, den skal selvfølgelig ikke betales af dem, der ikke har rentegarantierne og dermed yder belastningerne, men alene af dem som har den gamle ordning, og en ordning der yder denne belastning. Så kan vi sige, at lige som JØP jo har gjort det som Fynbo jo nævnte tidligere, at graduere i kontorenten, så skal der ske en graduering af det bonusforløb som er i gammel og ny ordning. Det er nærmest et krav, at der gør det. Der står også i notatet, at det at bruge optionsteori til at beregne rentegarantipræmier skulle være problematisk med henvisning til en 10 år gammel rapport. Der kan jeg altså bare sige, at der er sket meget på 10 år, også på det her område. Optionsteori, det er særdeles velbeskrevet i dag. Det bruges, det er brugt andre steder, og det anerkendes fuldt og helt af Finanstilsynet. Så er der det sidste punkt, det er det omkring investeringsfrihederne, undskyld, nu skal jeg lige have, den her… Det er omkring investeringsfriheden. Jeg accepterer ikke, Kalsen, din gennemgang af kvartalsresultater, jeg sagde omhyggeligt, at investering er langsigtet i en pensionskasse, og jeg tror jeg sagde omhyggeligt i mit indlæg, at jeg ville ikke love noget her og nu og med det samme. Jeg sagde det, at der er overvældende empirisk belæg for, at det er værd i en pensionskasse at investere langsigtet. Og derfor er en kvartalssammenligning af afkast, den er ikke rimelig. Hvis der skal laves en sammenligning, så skal den laves for den fulde periode vi har sammenligningsdata fra, og det er tilbage fra begyndelsen på 90’erne. Den viste formanden i beretningen. Så derfor vil jeg sige omkring investeringsfrihed, der vil jeg ikke uddybe mere, men alene henvise til grafikken her, til den redegørelse jeg gav, det er altså ikke taget ud af den blå luft. Bjarne Andresen sagde herefter: Jeg er fuld af beundring over, hvordan I kan kritisere et indhold i et informationsmateriale, der ikke er sendt ud endnu. Hvordan I kan sige her, at det er et tendentiøst og et utilstrækkeligt informationsmateriale, alle og enhver vil få. Det er det rene gætværk. Det er ikke alt sammen skrevet endnu. Så det bliver med matematisk korrekt indhold, og så, ja, lidt besynderligt for mig som teoretisk fysiker at få at vide, jeg arbejder med hjertet, og ikke med venstre hjernehalvdel. For statistisk fysik er faktisk mit speciale, og jeg uddanner fysikere som indgår i bankers aktieanalyseteams. Så jeg skal nok sørge for, at vi holder os til fakta og ikke til følelser. Preben Spilling fik ordet. Nu er jeg jo ikke økonom. Og derfor skal man jo også passe på, når man udtaler sig om nogens kompetence på økonomiområdet, og især hvis man tilsyneladende ikke er klar over, hvor deres kompetence ligger. Jeg vil opholde mig på en helt anden tilgang, hvor, og det må jo være ham der svæver over vandene, som også hedder Eberhard, der for eksempel skriver om, at det er jo velkendt stof. Og så kunne, og der var en af deltagerne, eller medlemmerne, som nævnte noget, så vidt jeg da kunne høre i mit gamle øre noget om omregnet pension og så videre. Og det kunne man jo ikke efter den gamle ordning, fordi 1/1 2008 er

46

passeret. Så kan man, får man at vide, gøre det under den nye ordning. Nu er vi jo nogen, der prøver at følge lidt med, og der skal jeg så referere til det såkaldte tekniske grundlag, som er udarbejdet så sent som den 21. december 2007, og som skal indsendes til Finanstilsynet. Der står i det tekniske grundlag, og jeg citerer, ”muligheden for omregning for ikke-pensionerede medlemmer ophører 1. januar 2009”. Med mindre det er en trykfejl, og en af de mange bøffer, så viser det jo noget, du har tre måneder. Så fik vi jo også at vide, at vi misbruger Anders Grosen og andre, og der kan vi jo så også afsløre, at vi jo selvfølgelig har drøftet nogle af de her spørgsmål, ikke bare med Anders Grosen og andre, jeg har jo også læst artikler der hedder offentlig rentegaranti, og på den er der også Anders Grosen og Jørgen Svendsen, aktuar fra Willis, og de slår jo netop på det, som jeg jo hørte Bjarne sidste år og forrige år tale om, livscyklusbetragtningen. Og hvad betyder det? Det betyder, at stort set samtlige rådgivere i samtlige rådgivningsorganer siger, at jo efterhånden som man nærmer sig støvets år, defineret som cirka 10 år til pensionen, så skal man begynde at blive mere og mere sikker i sin investering, og nedtrappe sin aktieandel. Der er faktisk kun en pensionsrådgiver jeg kender, som siger, at man kan godt fortsætte med at være meget risikoeksponeret, selvom man nærmer sig pensionen. Der skriver de godt nok sådan en bisætning ”okay, hvis man har en 3-4 mio. i formue, så har man jo sit på det tørre”. Og der er det pudsigt nok, at både Jørgen Svendsen og Anders Grosen, som jo netop gør sig til talsmænd for, at rentegarantien er noget møg, de alligevel snakker livscyklusprincippet, og det betyder, rent konkret, som man jo også kan se i Bremerrapporten og alle mulige andre steder, at de siger ”når man nærmer sig pensionstidspunktet, så er det ikke tiden at begynde at være meget risikovillig”, og det mangler, det synspunkt, det er også derfor at folkene ovre i JØP, som er kvikke nok, jo så snart de bliver over 50, så sagde de ”nææh, vi bliver hvor vi er”. Henning Sørensen sagde: Ja, Magistrenes Pensionskasse har fået lov til at levere 3 gange oplæg omkring det her, først ved formanden, så ved Hr. Eberhard, under formanden, eller lige efter formandens beretning, og så nu her igen. Men jeg synes, jeg vil gerne have lov til at takke de mennesker, fordi, de jo rent faktisk viser nødvendigheden af at få orientering, det viser nødvendigheden af, at orienteringen var ikke god nok, der er kommet nye oplysninger på, og det synes jeg da at jeg vil kvittere for, det var den ene ting. Den anden ting er, at selvfølgelig er det da sådan, at når Bjarne føler, at det er mærkeligt, vi kritiserer et materiale, vi ikke kender, jamen Bjarne, I vil lave nogle beregninger, konsekvensberegninger, hvis forudsætninger vi ikke kender. Og det er dem, vi forsøger at få dig til at forstå, det vil vi gerne have lagt frem. Det er bare det, vi vil. Og jeg synes, det er utroligt morsomt, egentlig, at se, hvordan I slet ikke har lyst til at forholde jer til forslaget, medlemmerne skal have en bedre orientering, det er ikke os der skal give den, men de skal have en bedre end den de ellers ville være tildelt, hvis I skulle gøre det. Så enkelt er det. Det er det forslaget går ud på. Tak. Søren Rønhede sagde: Ja, Hjortlund havde jo nogle pointer, og Eberhard argumenterer også overbevisende, man kan dog ikke komme ind på alle de tvivlspørgsmål, som Lars Kalsen har rejst. Men jeg må sige, at næstformanden, Bjarne Andresens indlæg foruroligede mig dybt, fordi det bekræfter mig blot i min fornemmelse af, at bestyrelsen ikke er i stand til at levere den second opinion i forhold til hvad administrationen kommer med, som en bestyrelse ideelt set burde være i stand til. Og omvalgsprojektet, det er der mange argumenter for, men det bliver ikke forstyrret af en second opinion, og efter at jeg har hørt Bjarnes indlæg nummer 1 og indlæg nummer 2, så bliver jeg overbevist om, at vi skal have den der second opinion. For jeg tror ikke, bestyrelsen matcher det her. Jeg ville gerne gå i detaljer, men det tror jeg ikke er nødvendigt, fordi jeg fornemmede at Bjarne på væsentlige punkter havde totalt misforstået Kalsens indlæg, som mere var en række spørgsmål, end det var noget med at se i krystalkuglen. Alle disse spørgsmål er af naturlige grunde ikke besvaret her, men en second opinion, den er jeg blevet overbevist om, at den er der brug for.

47

Claus Fynbo Sørensen kommenterede: Jeg ville selvfølgelig, havde jeg nær sagt, gerne støtte forslaget om en second opinion. Jeg synes, direktørens redegørelse om udbetalinger af pension er meget besnærende, fordi det jo betyder muligvis at jeg får mere, mens jeg er relativt ung, men det forudsætter jo et fornuftigt afkast, og det er der jo ingen garanti for. Og som jeg ser det, så er omvalgsprojektet affødt af dårlige afkast. Hvis vi havde haft et godt afkast i alle årene, så havde vi ikke haft det her problem, og vi kan jo se, at andre pensionskasser, selvom vi ganske vist kører omvalgsprojekter, så har de dog en forrentning der gør, at de ikke behøver at køre omvalgsprojekter, for de kan godt give deres medlemmer 4,25 %. Og hånden på hjertet der er jo ikke nogen økonomer til stede, bortset fra direktøren. Og der er jo ikke nogen af os, der sådan for alvor er kompetente til at træffe den slags store, finansielle beslutninger. Og det er et problem. Altså, jeg føler mig ikke klædt på til at træffe det valg, men jeg kan se, at JØP’erne valgte ikke om, og nu er der jo forholdsvist mange økonomer i JØP, og de valgte altså ikke om. Måske kunne de gennemskue noget, jeg ikke kunne gennemskue, eller måske var det simpelthen bare, fordi de var tilfredse med den forrentning, deres normale kasse har. Og jeg er forvirret, så jeg vil gerne have en second opinion. Dirigenten sagde, at han ikke kunne blive ved med at åbne debatten: Det blev jo rent faktisk af direktøren nævnt, at det var et andet omvalgsprojekt, man havde i JØP, så derfor er det måske ikke særlig fair, når du så kommer på som den sidste, at begynde at rejse spørgsmål igen, men nu har jeg så nævnt det, for jeg kan jo ikke blive ved med at åbne debatten. Formanden sagde afslutningsvis: Jeg vil altså også godt lige supplere det, du siger om JØP’s omvalgsordning. Den er simpelthen konstrueret sådan, at dem der er over 40 ikke vælger om, fordi det kan ikke betale sig for dem. Den er konstrueret sådan, den er lavet til de unge. Det er jeg blevet orienteret af formanden for JØP. Så derfor er det en helt, helt anden ordning end vores, og det er to forskellige investeringsgrupper. Debatten har været vidt omkring, og det skyldes jo også, at oplægget var vidt omkring. Vi er godt klar over i bestyrelsen, at det I foreslår, er en analyse. Men jeg vil godt, stærkt fraråde, at I tilslutter jer forslaget. Vi er i tidnød for at nå det her omvalg i år 2008. Omvalget er sket i kasser med store afkast, omvalg er sket i en række kasser, alle altså, en stor del af dem, vi så der lå over MP, de havde faktisk et afkast der var større end vores. Vi har erfaring med ordninger som denne, vi ved, hvordan det går indtil nu i hvert fald. Vi ved, at det har givet så store afkast, at man kommer ud over det lave niveau, vi ligger på lige i øjeblikket, og det skyldes garantierne, og det skyldes rentederivaterne, det er der altså ikke nogen tvivl om. Vi har altså ikke behov for en ekstra analyse. Vi har erfaringer, konkrete erfaringer, vi har fået noget udsagn fra advokaten om, at vores ordning er i orden, vi har fået Finanstilsynets tilslutning til, at det er okay. Jeg synes, at det er urimeligt at bede om en ekstra analyse, vi bliver forsinket, vi når det ikke, og hvis vi ikke når det i år, så ligger vi næste år på samme niveau. Det ville jeg bare lige sige, jeg vil meget stærkt fraråde, at I går ind på forslaget. Lars Kalsen fik ordet for en kort bemærkning. Jeg vil kun sige en ting, at direktøren har altså ikke læst advokatredegørelsen, for der står at levetiderne, eller de beregningsmæssige levetider er koblet sammen med den 5 procents omvalgsbonus, sådan står det tydeligt, og Bo Lauritzen gør meget ud af at gøre det sådan. Noget andet som jeg så har lært i dag, og det er det der gør mig bekymret, fordi der hele tiden kommer nye ting på banen, det er, at de omkostninger fra rentegarantierne, de også kunne trækkes fra i pensionisttillægget. Det har jeg aldrig hørt før. Og det er sådan noget, der gør mig bekymret, som folk skal have at vide, før de vælger om. Det var det, tak for det. Dirigenten satte herefter forslaget til afstemning. Han sagde, at forholdet er jo det, at hvis forslaget om udarbejdelse af uafhængig analyserapport får flertal, så skal vi tage stilling til forslaget om følgegruppen. Får det ikke flertal, er der jo ikke meget formål med at tage stilling til følgegruppen.

48

Jeg kan oplyse, at for forslaget blev afgivet 77 stemmer, imod blev afgivet 72 stemmer, mens 3 var blanke og det betyder, at forslaget har fået flertal. Det indebærer, at vi derefter også skal tage stilling til spørgsmålet om, at der nedsættes en særlig følgegruppe til at forestå specifikation og evaluering af denne analyserapport. Er der nogen tilknyttede bemærkninger fra forslagsstillerne? Preben Spilling henviste til Erik Werlauffs bog: Bogen er kendt på området og som han skriver, og som opsummerer. Jeg kunne også tage Ole Hasselbalch, hvis det skulle være foreninger, og stadigvæk sige, at selskabets øverste organ, øverste myndighed er generalforsamlingen. Generalforsamlingen er kompetent til at vedtage stort set hvad pokker den vil, så længe det finder sted inden for loven. Så må dirigenten tolke og så plejer dirigenten at tolke og sige, hvis du er utilfreds med min tolkning, som han sagde sidste gang, så kan du bare gå til domstolene. Det vil så være konsekvensen. Henning Sørensen sagde: Det er på sin plads at sige tak til de mennesker, der har stemt på vores forslag. Det synes jeg, at I skal vide. Det er vi glade for. Jeg synes også, at det er vigtigt at sige, at vi selvfølgelig gerne vil samarbejde med bestyrelsen. Det er ikke engang sikkert, at jeg kommer til at sidde i følgegruppen, for jeg ved ikke så meget som de der to herrer derovre, der sådan har karakter af sumobrydere eller sådan noget lignende. Men jeg vil gerne sige, at selvfølgelig skal vi da prøve at samarbejde, fordi hovedsigtet med hele dette forslag har været at informere så godt som muligt. Tak. Formanden påpegede, at det er klart vi skal følge op så godt vi som muligt på det her, men det er bestyrelsens ansvar at sørge for, at der bliver fulgt op på større strategiske projekter. Vi har allerede nedsat noget, man kan kalde følgegrupper, idet vi har nogle fokusgrupper, som vi drøfter de her ting med, og hele tiden får feedback fra dem. Forstår de det, der står? Hvordan giver det her mening? Er det her for lidt information? Osv. Så vi vil ikke fra bestyrelsens side støtte forslaget. Dirigenten henviste til side 23 i indkaldelsen. Der er fremsat forslag af Kalsen, Spilling og Sørensen om at der udarbejdes en uafhængig analyserapport. Det var det forslag, der fik 77 stemmer for og 72 imod og dermed vedtaget. Så er der et forslag, som indebærer, at der nedsættes en særlig følgegruppe til at forestå specifikation og evaluering af denne analyserapport – og det er det forslag, som nu er til afstemning. Altså forslag om, at der nedsættes en særlig følgegruppe til at forestå specifikation og evaluering af denne analyserapport. De, der kan stemme for dette forslag bedes markere det ved at række stemmesedlen i vejret. Hvis I stemmer for forslaget om en følgegruppe, så krydser I for. Hvis I er imod, så krydser I overraskende nok imod. Og nu kan I jo efterhånden genkende revisionen. Nu behøver jeg ikke engang sige, at det er dem, der går rundt med bakker. For forslaget stemte 50, imod stemte 64, 3 stemmer var blanke – og det vil sige forslaget om følgegruppe opnåede ikke flertal. Vi går til det forslag Claus Jørgensen har fremsat, og det er side 23, nederst. Claus Jørgensen fik ordet: Jeg er glad for, der stadig er så mange til stede. Jeg vil gøre det ganske kort. Jeg var ked af at læse de artikler i Magisterbladet de sidste 3-4 gange, det tror jeg ikke jeg var den eneste der var. Der blev dokumenteret, at vores investeringer, at vi har investeret i firmaer som producerer atomvåben, firmaer som støtter militærdiktaturer og firmaer som gang på gang har lavet alvorlige miljøskader. Jeg var af den opfattelse, at disse investeringer var i modstrid med vores retningslinjer, men jeg har lært i dag, at det ikke er tilfældet. Jeg er ikke helt sikker på, hvordan det kan lade sig gøre, men det kan være, at det er fortolkningen af retningslinjerne, der er noget galt med. Og jeg er overbevist om, at med en anden fortolkning af de nuværende retningslinjer, så kan vi undgå den slags investeringer i fremtiden. Eller, og det er i og for sig underordnet for mit vedkommende, vi kan omskrive retningslinjerne, så de er mere klare, i sin

49

enkelthed går forslaget ud på, at kassen anlægger en mere markant etisk linje. Og det håber jeg, at der er en bred opbakning om. Bjarne Andresen sagde: Som vi har hørt tidligere i dag, nogle meget konkrete punkter som er afgørende for, om vi vil investere i vedkommende værdipapirer eller ej. Jeg må igen understrege hvad der også blev sagt for nogle timer siden, at udenrigspolitik og samarbejde med andre steder i verden, er jo først og fremmest regeringens afdeling. Så vi skal ikke sidde og lege udenrigsministerium her. Men når det er sagt, så er det lidt meget at kalde de artikler i Magisterbladet for dokumentation. Det er stort set alle sammen af type: ”Man kunne jo også, og det, der er så meget man kan”. Videre til det her: Der er listet de tre principper, vi har givet vores investorer, altså investeringsselskaber besked om, at vi ikke vil røre ved. Det er atomvåbensystemer, landminer og klyngebomber og overtrædelse af ILO-konventioner. Men læg vel mærke til, at det er ting, som er bevist, at firmaer har overtrådt. Fordi der er nogen, der skriver en artikel et eller andet sted, eller der er en ngo, der har et horn i siden på et eller andet, så er det gisninger. Så er det bare anklager. Og i retssikkerhedens navn, så er det jo lidt meget at begynde at ændre sine investeringer, hver gang der er nogen, der nu lige piber lidt her eller lidt der. Vi diskuterer med jævne mellemrum, om det her er de rigtige principper, vi skal screene efter. Som sagt bruger vi EIRIS, og vi har lige fået dette års afrapportering. De er begyndt at udvide deres net til også at – det er ikke andre dele end, hvad skal vi sige den vestlige del af markedet, og så snart vi får troværdige data ind fra dem eller fra andre for den sags skyld. Jamen, så tager vi selvfølgelig også hensyn til dem. Men vi kan ikke investere efter gisninger. Så er der forskel på, hvordan man ser på de informationer, der kommer ind. Vi er absolut meget midt i feltet af etik, hvad pensionskasseinvesteringer angår. Der er pensionskasser som uden rysten på hånden investerer i våben og meget andet godt legetøj. Det er f.eks. JØP, som vi har hørt så meget godt om i dag. Og det er Lægerne. Sidst erindrer jeg en vittighedstegning for ikke særligt længe siden med en læge, der står og opererer på et lille barn, der har fået sprængt to ben af. Hans kommentar er: Ja, det er jo en win-win situation, det her! Det rører vi ikke ved. Så er der andre kasser lidt længere nede på listen her, som reagerer på formodninger om det ene og det andet. Det er først og fremmest PENSAM. Tag lige og gå ind på de oversigter over forskellige investeringsselskabers afkast, og se hvor henne på den skala PENSAM ligger. Så i vid udstrækning så mener jeg, at det, bestyrelsen gør og med jævne mellemrum opdaterer, dækker det ønske om, at vi skal investere hæderligt og etisk, så jeg anser forslaget for at være unødvendigt og for firkantet at håndtere i de samarbejder, vi har med efterhånden et meget bredt spektrum af internationale investeringsmuligheder. Tak. Frank Wagner sagde han var fra RUC: Jeg kender faktisk ikke faktaene men bare mistanken om, at mine penge går til Monsanto, er nok til at den skal være – hvis de gør, så er det ikke tilstrækkeligt – altså bare mistanken om, at pengene går til Monsanto er fuldstændig far ud (far out). Det Bjarne siger, vækker faktisk mistillid til bestyrelsen. Hvis bestyrelsen har den holdning synes jeg ikke, det er tilstrækkeligt. Det må ikke ske under ingen omstændigheder. Det er bare at trække sig ud og som konkrete ting, at kun landminer og klyngebomber skal forbydes. Der skal være lange mere principielle holdninger til det. . Eva Thune Jacobsen sagde: Jeg synes, når I snakker og skal forsvare jer i bestyrelsen, I snakker for jeres syge moster. Jeg kan ikke forstå, hvad det er, I forsvarer. For som jeg ser det, så er det når man snakker politik og når man snakker holdninger til, hvad det er man skubber ind og ud, og hvad er det, man investerer i og ikke gør. Det er jo holdningsbaseret. Det har jo noget at gøre med holdninger til, hvad er det der er skadelig virksomhed, hvad er det der er politisk uansvarligt? Etisk uansvarligt? Det andet punkt er, at når andre pensionsselskaber kan finde ud af at lave nogle andre kriterier og nogle mere omfattende kriterier, hvorfor i alverden kan vi så ikke? Det forstår jeg simpelthen ikke. Altså, det det er jo gjort før. PENSAM har været nævnt ikke? Så nævner forsvaret fra bestyrelsen, at nogle er meget værre. Ja, men der er også nogle, der er meget bedre. Og så vil

50

jeg sige, så var der sagt noget med gisninger. Ja. Hvad er det der er gisninger? Det må vi have konkretiseret. Jeg vil vide, hvad det er, der er gisninger? Er det noget andet end holdninger, eller er det gisninger baseret … eller er det nogle holdninger, som man er uenig i? Og det sidste er, at man behøver jo ikke at låse sig fast. I siger det er svært. Det kan være vanskeligt at tage stilling til det. Men man behøver jo ikke at låse sig fast til evig tid. Jeg mener, verden forandrer sig, og vi er i politiske processer, vi er i torturprocesser, vi er i gidselstagningsprocesser, vi er i alle mulige processer. Murens fald er et eksempel på det fra 89. Så vi kan jo godt ændre hen ad vejen. Hvis det tages op i et demokratisk forum. Jeg mener nu i dag, nu, sådan som vi ser situationen nu, hvad er det så der er etisk forsvarligt og hvad er uforsvarligt? Tak. Finn Bjerre oplyste, at han er pensionist, men har i mange år beskæftiget mig med miljøspørgsmål, miljøskader og miljøkonsekvensvurderinger: Jeg føler, at dette her forslag, det kunne godt trænge til en professionalisering, som vi har talt om i relation til bestyrelsen tidligere. Jeg synes, at de to første dele af forslaget, våben, der implicerer anvendelse mod civilbefolkninger, og overtrædelser af ILO-konventionerne om tvangs- og børnearbejde samt organisationsret – de to dele af forslaget er meget præcise og konkrete, og dem kan jeg sagtens gå ind for, men den tredje del af forslaget ”dokumenterede risici for alvorlige miljøskader” – det synes jeg er meget ukonkret og svært at forholde sig til. Man bliver nødt til, hvis man skal kunne bruge det i praksis, hvis det skal være operationelt, at være i stand til at tage stilling til, hvad der er en alvorlig miljøskade, og for at gøre det, så skal man på en eller anden måde være professionel efter min mening. Man må tage stilling til, om det er her og nu alvoren, i dag og i morgen, ved et oliespild for eksempel, olieudslip på havet, eller om det er miljøskader, som først viser sig om 20, 30 eller 50 år, som f.eks. udledningerne fra en dansk virksomhed i Grindsted, udledning i klitterne ude ved Vesterhavet, som lige er blevet ryddet op for ganske nylig. Og de udledninger fandt sted i 70erne engang. Det er meget vanskeligt at tage stilling til, hvad konkrete handlinger fra virksomheders side vil føre til af miljøskader her og nu og i fremtiden og om de er alvorlige, de konsekvenser. Når man… Det minder mig lidt om en proportionsforvrængning, fordi våben der implicerer anvendelse mod civilbefolkninger, som f.eks. klyngebomber, som man har talt om i dag tidligere, jamen det kan enhver se, at det er meget alvorligt. Hvis man nu i en virksomhed, et rederi, for eksempel, som pensionskassen har investeret i, ved et uheld kommer til at lave et oliespild på havet, jamen så vil det give nogle umiddelbare miljøskader i form af, der er sikkert nogle fugle, der bliver smurt ind i olie og ikke overlever det, men at sammenligne sådan nogle døde fugle, et antal edderfugle eller ænder eller hvad det nu måtte være, måger, med mennesker, der bliver udsat for klyngebomber, det synes jeg altså er en alvorlig proportionsforvrængning. Så er der spørgsmålet om, hvem skal tage stilling til, om en miljøskade er alvorlig – om den i det hele taget er en skade. I andre sammenhænge, når man skal tage stilling til, om aktiviteter for firmaer, som firmaer planlægger for eksempel, er skadelige for miljøet, så får man et rådgivende ingeniørfirma, f.eks. COWI Consult, hvor jeg selv har været anset, eller Rambøll og Hannemann eller lignende til at lave en såkaldt miljøkonsekvensvurdering, og det gør de så professionelt, de nu kan, og det måtte jeg jo så anbefale, at i tilfælde af at man i bestyrelsen blev i tvivl om en given risiko som et konkret firma, som pensionskassen kunne tænke sig at købe aktier i, risikerede at udsætte miljøet for alvorlige skader, så måtte man i hvert enkelt tilfælde bede sådan et ekspertfirma, et rådgivende ingeniørfirma, evt. et internationalt et, om at lave en miljøkonsekvensvurdering. Det ville blive meget kostbart, tror jeg. Men det er den eneste måde, jeg kan se, at man kunne gøre det på i praksis. Man kan ikke løbe an på sådan en journalist eller lignende, der skriver i en klumme i en avis. Jeg vil nævne et konkret eksempel, bare et, hvis jeg må, meget kort. Og det er denne diskussion, der foregår i øjeblikket, både på internationalt niveau, regeringsniveau, FN-niveau og mange steder om kommende miljøskader 50-100 år frem af udledninger af CO2 eller kuldioxid. Jamen, hvis man mener, at disse kuldioxidudledninger ville føre til alvorlige miljøskader, så måtte man jo afvise fra pensionskassens side at investere i firmaer, der udleder kuldioxid, eller som producerer produkter, der fører til udledning af kuldioxid, når de anvendes af forbrugerne. Det ville føre til, at alle pensionskassens investeringer måtte ophøre efter mit skøn.

51

Og ja, det var stort set det eksempel, jeg ville fremføre, og jeg mener, at en vedtagelse af dette her forslag, især pkt. 3 i forslaget om miljøskader, det ville føre til evindelige diskussioner her på generalforsamlingen og i bestyrelsen, med mindre man gør som jeg siger, og får lavet miljøkonsekvensvurderinger for hver enkelt investering. Så derfor så kan jeg altså ikke støtte den del af forslaget. Jeg kan godt støtte de to første pinde. Tak. Dirigenten spurgte Finn Bjerre: Er det er et ændringsforslag han fremsatte, således at ”dokumenterede risici for alvorlige miljøskader” udgår? Finn Bjerre bekræftede dette. Jens Kroman ville bare bidrage til koret: Vi er jo ikke en almindelig forsamling af nogle mennesker, vi har alle sammen en høj uddannelse, og vi bekymrer os meget om børnearbejde, vi bekymrer os meget om misbrug, vi bekymrer os meget om alle mulige andre ting, og når jeg simpelthen, nej jeg er jo tvungen medlem af denne her forening, men ellers ville jeg jo aldrig nogensinde have valgt den med den bestyrelse, der simpelthen sidder der. Hele forsamlingen, en stor del af forsamlingen, det drejer sig kun om penge, penge, penge, men jeg skulle gerne afgive noget af min pension, jeg tror egentlig ikke det ville blive ret meget for at sikre et, at børn ikke bliver misbrugt og alle de andre ting og miljøet bevares, så derfor er jeg helt med på den der med fravalg på mistanker og formodninger. Det er ikke noget om, at mistankerne og formodningerne efter min mening simpelthen skal bevises. Bare de er der, så er det fanden gale mig nok at vi simpelthen handler på dem, og det kan jo aldrig nogensinde blive konkret og bevisligt, som det blev sagt af den foregående taler. Sådan noget kan ikke bevises. Men sørg for, spørg når vi vælger næste gang til den bestyrelse, hvilken holdning, etisk holdning har de til de investeringer, som vi foretager os? Slut. Lotte Maria Søndergård fik ordet: Og min kommentar til det nuværende punkt, ja den trækker jeg tilbage på den måde, at jeg tilslutter mig den foregående taler, og hvad der ligger inden for det samme holdningsområde. Men jeg må lige komme med en kommentar til, ja, hvad jeg vil kalde bestyrelsens modtagelse af bidrag fra generalforsamlingen, for det undrer mig, at man ikke er mere interesseret i at høre, hvad det egentlig er, som generalforsamlingen mener under de forskellige punkter, der bliver debatteret. At man vælger at retfærdiggøre og udbygge endnu en gang sine egne synspunkter. Jeg kunne godt tænke mig, at man var mere interesseret i at høre, specielt når det drejer sig om etiske fordringer til vores investeringer, om det vi har lagt os fast på, om det nu også repræsenterer generalforsamlingens holdning. Kirsten Møller sagde: Jeg har arbejdet en del år med det her område. Fordi jeg har været ansat i det, der hedder 3F, og der har jeg arbejdet med internationale spørgsmål og også omkring, hvordan virksomheder rundt omkring i verden ter sig. Så derfor, da jeg hørte reaktionen fra Bjarne, så må jeg indrømme, at jeg blev rimeligt ophidset, fordi det er ikke en bagatel. Det er der, hvor man som faglig organisation også skal vise sit mod. Og så som pensionsmodtager, vi vil alle sammen gerne have en høj pension, og vi har brugt det meste af dagen til at kritisere afkast osv., men det har også nogle konsekvenser, hvis man går ind og så siger, at vi gerne vil sikre, at det her ikke, at vores penge ikke bliver brugt til at investere steder, hvor man faktisk overtræder, der vil jeg sige, ILO-konventionerne, det kan vi acceptere. Men det er faktisk ekstremt svært at finde ud af, hvor man gør det og følge op på det. Man kender de store virksomheder, dem vi kender på navn, de er lidt nemmere sådan direkte at gå ud og se, hvor de investerer, men alle deres underleverandører og underleverandørernes underleverandører. Hvem er der, der screener dem? Og derfor er det et problem i det hele taget, hvordan vi screener, og der har været nogle oppe og fortælle noget omkring EIRIS, og har foreslået også yderligere virksomheder. Jeg synes, at det er vigtigt, og jeg vil opfordre bestyrelsen til at gå ind og se på, hvordan screener de i virkeligheden, og hvordan kan vi gøre det bedst muligt, så vi overholder nogle af de etiske regler, som vi synes skal være gældende vel vidende, at det kan ikke gennemføres fuldt ud, desværre, vil jeg sige. Det er

52

enormt svært. Men jeg synes holdningen til forslagsstilleren, der har jeg den, at jeg vil meget gerne støtte ham, selv om jeg ved, at det er svært at følge op i dagligdagen, men vi kan jo kun gøre det bedste vi kan, og derfor synes jeg, at jeg kunne godt have ønsket, at bestyrelsen havde sagt, at vi bakker meget op omkring intentionerne og vi vil gøre vores yderste for at få den bedst mulige screening af virksomheder som vel mulig, så vi er sikre på, at de overholder ILO-konventionerne. Tak. Søren Rønhede fortsatte: Lotte Maria Søndergård undrede sig og det gør jeg også. Fordi jeg har jo læste bestyrelsens bemærkninger hjemmefra, og de forekommer mig at være meget imødekommende over for Claus Jørgensens forslag, så ved jeg ikke, om der er sket noget i bestyrelsen for nylig, fordi Bjarne Andresens bemærkninger gik jo i en helt anden retning i hvert fald. En væsentlig anden retning end bestyrelsens bemærkninger. Jeg troede da, at næstformanden her var sat til at repræsentere bestyrelsen, men slutbemærkningen var den stærkeste. Det var den med, at PENSAM havde lidt kraftigere kriterier end vi har, og derfor havde de sådan et lavt afkast. Jeg hørte ikke forsamlingen grine, men det kan være jeg har overhørt noget i den forbindelse. Men så sagde Jens Kroman, at han gerne ville afgive lidt af sine penge for at have et højt etisk miljø, og det frister mig så til at fortælle en ganske lille kort historie, nemlig, og det handler om, det her er ikke kun et spørgsmål om fravalg, det er også et spørgsmål om tilvalg. Og der tror jeg ikke, at jeg siger for meget, hvis jeg siger, at jeg på et tidspunkt foreslog i bestyrelsen, at man nok skulle interessere sig for nogle af de nye selskaber og firmaer, som bevæger sig f.eks. inden for det grønne felt og lignende. Jeg foreslog endda en konkret investering. Den blev afvist med henvisning til, at nu havde vi smidt milliarder ud på aktier, så kunne vi ikke interessere os for det alternative. Jeg kan oplyse, at den pågældende virksomhed på det tidspunkt havde haft et solidt overskud på en 5-6% over en årrække og i mellemtiden har de performet gennemsnitligt omkring 7 %. Men det havde MP ikke råd til at investere i, fordi det var alternativt. Og så er det, at man får den tanke, men det er jo kun en kætters tanke, som der sikkert ikke er dækning for i virkeligheden, at man vil hellere smide milliarder ud på aktietab, end man vil risikere at fremelske nogle alternative, nye selskaber, der skaber nyt og derfor også skaber indtjening, men sådan ved jeg godt, at det ikke er. Men det var blot for at sætte det her i perspektiv. Det er ikke kun det negative. Det er også det positive. Jeg havde egentlig forventet, at bestyrelsen havde sagt, den her, den accepterer vi, den arbejder vi videre med, for det ligger ikke så langt fra de retningslinjer, man har i forvejen. Claus Jørgensen sagde: Jeg er glad for, at der er en stor opbakning bag forslaget, som jeg forstår, der er. Der blev fremsat nogle punkter. Det ene var, at forslaget ikke var specielt professionelt stillet. Det er det sikkert heller ikke. Jeg sendte forslaget til kassen umiddelbart efter at jeg havde stillet det og spurgte om de kunne lave det om, så det måske kunne være lidt mere professionelt eller blive rettet lidt til, og der fik jeg ikke noget feedback overhovedet. Så undrer jeg mig over en bemærkning fra Bjarne, hvor han siger, at forslaget i hans øjne er overflødigt. Jeg kan ikke se, hvordan et forslag, der siger, at kassen skal anlægge en mere markant etisk linje, kan være overflødigt, fordi overflødigt og mere er uforeneligt i mine øjne. Så var der noget med dokumentation, at det ligesom var, vi skulle ikke screene selskaber, hvor det ikke var dokumenteret ordentligt, at de ikke opførte sig ordentligt, ligesom andre pensionskasser gør. Vi har investeret jeg tror at det var omkring 400 millioner i selskaber, som andre pensionskasser har udelukket, og jeg kan ikke alle detaljerne, men der er i hvert fald et par stykker af dem, som udvikler atomvåben, som er udelukket af den norske pensionsfond. Og jeg tror ikke på, at de er så amatøragtige, at de bare udelukker tilfældige selskaber. Jeg tror, at de har lavet en grundig analyse, og det skal vi også gøre. Ud over det, så er der, så kan forslaget ikke være overflødigt i og med, at der er denne her ting om, at vi skal screene selskaber, der er dokumenteret laver alvorlige miljøskader. Det er ikke i vores etiske investeringer i øjeblikket, så det er altså en ting som kommer ekstra, og derfor kan det ikke være overflødigt det her forslag. Til sidst vil jeg lige sige noget om afkast. Der var også en artikel i Magisterbladet her jeg ved ikke om det var sidste

53

eller forrige gang, som beskrev flere studier af afkast på såkaldte etiske investeringer. Og der var ikke nogen, der viste, at det gav et dårligere afkast at lave etiske investeringer. Claus Fynbo Sørensen: Jeg synes, det er en mærkelig tvedelt holdning bestyrelsen har til det forslag, der er stillet her. Jeg synes egentlig den skriftlige redegørelse er OK positiv, men jeg synes godt nok, at den mundtlige redegørelse for bestyrelsens holdning til forslaget er, ja man slår jo næsten knuder på sig selv for at retfærdiggøre de beslutninger og holdninger, man allerede har og vil gerne undgå medlems- medlemsdrevne forandringer, og det synes jeg egentlig har været generelt for aftenens forløb. Jeg må sige, jeg er absolut for etiske investeringer, men det konkrete forslag, som det foreligger her kan jeg ikke gå ind for. Jeg synes, at det er for unuanceret. Jeg har tre børn, blandet andet en datter på syv og jeg må sige, jeg sover meget roligt om natten ved tanken om, at når jeg køber et stykke legetøj til hende, så redder jeg måske en syvårig pige et andet sted i verden fra prostitution, måske. Verden er i hvert fald ikke sort og hvid, og derfor vil jeg gerne støtte, som jeg også synes den skriftlige redegørelse fra bestyrelsen lægger op til, at der bliver iværksat et arbejde for en mere nuanceret etisk investeringsprofil. Tak. Anne Grethe Ragborg sagde: Der er selvfølgelig ingen her i forsamlingen og i hele Danmark, der vil sige, at det er fornuftigt at investere i klyngebomber eller nægte operationer af gamle hofter eller nogen som helst ting. Altså, det er selvfølgelig logisk, så derfor kan jeg kun støtte op om de indlæg, der har været om, at man skal selvfølgelig finde de firmaer, som er bedst til at screene, men vi kan ikke, synes jeg ikke, som en lille pensionsforening begynde at lave internationalt arbejde og beskyttelse af miljøet. Der er masser af konventioner, som arbejder dagligt og på højtryk på at beskytte miljøet på alle mulige måder, ikke? Og der har vi jo selv valgt, og vi repræsenterer sikkert de politiske holdninger, som er i Folketinget, og det er dem, der arbejder for det. Så selvfølgelig skal vi opføre os etisk ordentligt og bruge de institutioner, som kan vurdere, hvordan firmaerne, hvad hedder det, deres etiske holdning som sådan. Det er kun det, jeg vil støtte, men jeg synes ikke, at vi kan her gå ind i de enkelte sager og sige, vi bryder os ikke om børneporno, hvis det skulle være det, eller klyngebomber eller atomvåben, fordi det kan vi alle sammen blive enige om, det skal man ikke. Frank Wagner fra RUC fik ordet: Jeg ville egentlig gerne høre fra hver eneste i bestyrelsen, hver enkelt i bestyrelsen, hvad de synes, om holdningerne er gode nok. Indtil videre var det kun én, der sagde, at det hele kan ikke bevises, så skal vi ikke forholde os til det. Og hvis det er sådan, at der skal være håndgribelige beviser, så må vi holde os til, at vi ellers kan gøre en white list, hvor vi siger, de og de firmaer viser, at de arbejder godt for miljøet, og så må vi arbejde videre ud fra den. Der må være nok firmaer, man kan investere i, som ikke direkte står på en risikoliste på et eller andet niveau. Miljøet har ikke bare med at gøre, at fugle bliver forpestet af olie – det har også med at gøre at man f.eks. skader arveanlæg, at man prøver at tage patent på gener, altså nogle tåbelige ting, og det må forhindres, og det skal IKKE støttes, på ingen måde. Morten Kjærgaard sagde: Jeg er beklemt over at stå her første gang jeg er til generalforsamling nogensinde, men jeg synes, at jeg er nødt til at sige noget, nu har vi især til de etiske problemer har vi hørt en bestyrelse spille fornærmet, spille selvretfærdig og rakke ned på dem, der havde en anden holdning, og det synes jeg i virkeligheden har kendetegnet hele dagen. Jytte har været lidt anderledes, det må jeg medgive. Der kom nogle konkrete oplysninger, men fra resten af bestyrelsen har vi hørt pølsesnak eller fornærmethed eller selvretfærdiggørelse. Jeg skammer mig egentlig over bestyrelsen, som jeg synes optræder helt uværdigt, og jeg opfordrer bare til, at man ser at få valgt en ny bestyrelse. Det her, det kan vi ikke være tjent med. Formanden sagde: Det var ellers en salut at komme efter. Jeg vil lige erindre jer om, at jeg i min beretning sagde, at vi var meget interesseret i dialogen her på generalforsamlingen, fordi det er vores interesse i bestyrelsen det er at finde den fællesnævner, som vi kan finde blandt medlemmerne. Det er også det, vi troede vi havde, fordi det er det, vores medlemsundersøgelser

54

har vist os, at vi faktisk har, fordi der har været tilfredshed med vores etiske investeringer, men det er da klart, at det ustandseligt er til diskussion, og vi har hørt mange argumenter her i dag for hvad der er rigtigt, og hvad der er etisk og så videre. Vi har skrevet under dette her punkt, at vi sådan set synes det er i overensstemmelse med det, vi har tænkt os at arbejde videre med, og vi vil prøve at nuancere vores etiske regler lidt mere i overensstemmelse med det vi har hørt her, men samtidig sådan, at de er operable. Så vi kan sådan set godt tilslutte os, at man stemmer for forslaget. Dirigenten sagde: Ja, der blev fremsat et ændringsforslag, nemlig at udtrykket ”dokumenterede risici for alvorlige miljøskader” udgik. Det var Bjerre, der fremsatte det ændringsforslag. Nu vil jeg gøre det, at jeg først sætter ændringsforslaget til afstemning for at se, om der er flertal for det. Og det, der så bliver det endelige forslag, sætter jeg til afstemning efterfølgende. Der er fremsat et ændringsforslag af Bjerre, om at den sidste pind, nemlig ”dokumenterede risici for alvorlige miljøskader” udgår af forslaget. Det ændringsforslag sætter jeg nu til afstemning. De, der kan stemme for ændringsforslaget, altså at den sidste pind udgår, bedes markere det ved at række deres stemmeseddel i vejret. De der stemmer imod ændringsforslaget bedes markere det. Jeg er for min del ikke i tvivl om, at der er flertal for ændringsforslaget – er I enige? Der var et flertal, konstaterer vi, for ændringsforslaget. Det vil sige, at det forslag, der endeligt sættes til afstemning, det er ”Det foreslås, at MP Pension anlægger en mere markant etisk linie og indfører screening af aktieporteføljen mod: våben, der implicerer anvendelse mod civilbefolkninger, overtrædelser af ILO konventionerne om tvangs- og børnearbejde samt organisationsret”. ”Endvidere foreslås, at screeningen tillige udstrækkes mod emerging markets samt fælles investeringer med andre pensionskasser”, og det er selvfølgelig kun i det omfang det er fysisk muligt, altså om der er nogen, der kan. Men det er forslaget og vedtages det, ja, så skal bestyrelsen selvfølgelig bestræbe sig på at gøre det. Jeg forstod, at bestyrelsen også ville stemme for forslaget. Jeg spørger nu herefter: De, der kan stemme for forslaget bedes markere det ved at række stemmeseddel i vejret, og der vil jeg så skåne jeres blodomløb i armene og bede jer om forholdsvis hurtigt at tage armene ned, nemlig nu. De, der stemmer imod forslaget, bedes markere det. Og der vil jeg med meget stor sikkerhed uden endda at skele til revisionen sige, at forslaget er vedtaget. Ad pkt. 7. Valg af revisor og revisorsuppleanter Dirigenten sagde: Som I kan se af indkaldelsen side 3, og som I husker fra da vi vedtog vedtægtsændringer, så skal der nu alene vælges én statsautoriseret revisor. Det fremgår af indkaldelsen at bestyrelsen foreslår statsautoriseret revisor Anders Gjelstrup fra Deloitte med statsautoriseret revisor Kasper Bruhn Udam som suppleant. Jeg skal spørge, om der er andre forslag? Det er ikke tilfældet. Så er de pågældende valgt. Vedrørende den medlemsvalgte revisor, der foreslår bestyrelsen genvalg af Bjørn Gyland og genvalg af Elsa Smidt som suppleant. Jeg skal spørge, om der er andre forslag? Det er ikke tilfældet, så er de valgt. Formanden takkede de to afgående revisorer, Ole Alstrøm og Henrik Bahner Christiansen, som vi har haft et ganske udmærket samarbejde med i mange år og som har bistået os i dag med velvillig optælling af stemmer og stemmesedler osv. Tak for det. Ad pkt. 8. Eventuelt Preben Spilling sagde: Jeg har i mit lange liv oplevet en del meget sådan autoritetsorienterede personer, og jeg har altid sådan udviklet allergi over for dem. På baggrund vil jeg godt sige til Niels Erik Eberhard, at hvis han tror, at når han slår på sin formelle autoritet og taler, som om der ikke

55

var blandt medlemmerne økonomer til stede, så kan jeg gøre ham opmærksom på, at der er mindst én økonom til stede, og derfor finder jeg hans udtalelser og holdninger helt uacceptable. Det er en glimrende måde at begynde på, hvis man vil skabe negative reaktioner blandt nogle medlemmer i hvert fald. Claus Fynbo Sørensen sagde: Ja, transparens har jo været emnet for forskellige talere. Der var jo sidste frist for indlevering af forslag den 22. marts. Der var ikke nogen, der kendte forslagene, før de kom ud på skrift. Og jeg modtog det selv den 12. april. Jeg vidste så godt, hvad jeg selv havde foreslået, men jeg synes ikke, at der er nogen grund til, at forslagene ligger til modning i tre uger hos pensionskassen. Jeg synes, at det bør være sådan, at senest tre arbejdsdage efter sidste frist for rettidig indlevering af forslag, da bør de være til stede på hjemmesiden, sådan at man som medlem kan orientere sig i, hvad der egentlig er foreslået i god tid og måske også bruge lidt mere tid til at tage stilling til, om man overhovedet gider at møde op. Tak. Og det var i øvrigt et forslag til bestyrelsen til overvejelser og ikke til beslutning. Dirigenten sagde: Idet du jo er enig med mig i, Fynbo, at der ikke kan træffes beslutninger under eventuelt. Formanden afsluttede diskussionen: Jeg indledte hele min beretning med at sige, at bestyrelsen har haft nogle udfordringer de sidste år, og jeg synes også, at vi har fået en udfordring på generalforsamlingen i dag, og det synes jeg har været spændende. Det har været en livlig debat og jeg synes, at det giver grund til eftertanke, når der er forskellige holdninger på generalforsamlingen, så jeg vil godt sige tak for den livlige debat vi har haft i dag, og vi har i bestyrelsen fået stof til eftertanke, som vi tager med hjem. Men jeg skal også takke dirigenten for at styre hele denne her debat på udmærket vis. Og jeg skal huske at takke bestyrelsen for det samarbejde, vi har haft i løbet af året. Det har faktisk været godt. Det kan godt være, I ikke har kunnet mærke det, men vi har faktisk et godt samarbejde i bestyrelsen. Så skal jeg også atter en gang takke administrationen. De har også gjort et stort arbejde her på generalforsamlingen midt i alt deres travle arbejde derhjemme. Formanden takkede herefter for det store fremmøde og erklærede generalforsamlingen for afsluttet. København, den 5. maj 2008 H.C. Gregersen / Peter Mollerup Henrik Oehlenschlæger (referenter) (dirigent)