1

Referat af generalforsamlingen den 25. april 2019

Den 25. april 2019 kl. 10.30 afholdtes i Marriott Hotel, Kalvebod Brygge 5, 1560 København Vordinær generalforsamling i Pensionskassen for Sundhedsfaglige, hvor i alt 151 delegerede (30ergoterapeuter, 30 fysioterapeuter, 36 bioanalytikere, 45 kost- og ernæringsfaglige, 9 jorde­mødre og 1 fodterapeut) var mødt. Ligeledes var 21 ikke-delegerede medlemmer mødt.

Dagsordenen var:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning. Under dette punkt diskuteres pensionskassens rapport om ansvar­lige investeringer

3. Godkendelse af årsrapport, herunder årsregnskab med revisionspåtegning samt godken­delse af resultatopgørelse og balance

4. Forslag til ændring af vedtægt og pensionsvilkår4.1 Bestyrelsen foreslår at generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til at ændre pensi­onsvilkårene således, at den ydelsespakke, der tilbydes faggruppen af fysioterapeuter, fra en given dato kommer til at indeholde en dækning ved tab af erhvervsevne og gruppefor­sikringer, svarende til den ordning, der tilbydes privatansatte og selvstændige fodterapeu­ter. Der gives mulighed for at medlemmer optaget før ikrafttrædelsesdatoen i en begræn­set periode kan vælge sig over på den nye ordning.

5. Eventuelt

1. Valg af dirigent

Bestyrelsens formand Ulla Astman bød velkommen til generalforsamlingen i Pensionskassen for Sundhedsfaglige til alle fremmødte delegerede og medlemmer, til pensionskassens revision PwC, samt til gæsterne fra Forca, som udgør det daglige ansigt for PKA i forbindelse med mø­der og stande samt andre steder, hvor medlemmerne betjenes.

Herefter blev Forhandlingschef i DSR Helle Varming valgt som dirigent.

Dirigenten takkede for valget og konstaterede med generalforsamlingens tilslutning, at gene­ralforsamlingen var lovligt indvarslet, og at generalforsamlingen var beslutningsdygtig. Heref­ter præsenterede dirigenten bestyrelsens medlemmer og direktionen og den øvrige administra­tion i PKA.

Dirigenten henviste til, at medlemmerne har fået udleveret stemmeseddel med nogle stemme­blanketter til brug for brug for vedtagelse og godkendelse i henhold til dagsordenen. Endvidere oplyste dirigenten, at der er sedler på bordene, hvor der står "Jeg ønsker ordet", som skal ud­fyldes med navn og afleveres til dirigenten af hensyn til referatet, hvis man under en debat til et punkt ønsker at stille et spørgsmål eller komme med en bemærkning.

2. Bestyrelsens beretning

Dirigenten oplyste, at dagsordenens punkt 2 om bestyrelsens beretning samt punkt 3 og punkt 4 om regnskabsdelen fremlægges, hvorefter det samlet sættes til debat, idet punkterne

2ft.

hænger naturligt sammen. Når generalforsamlingen efter debatten skal tage stilling til punk­terne, vil det blive behandlet under de enkelte punkter.

Dirigenten oplyste, at alle medlemmer har modtaget et link til beretning 2018 og beretning for ansvarlige investeringer, idet de er digitale og placeret på pka.dk sammen med det øvrige ma­teriale. Materialet er også tilgængeligt i app'en PKAgo. Endeligt er materialet også udsendt i fysiske kopier til dem, der har bedt om det.

Bestyrelsens formand Ulla Astman aflagde på bestyrelsens vegne følgende beretning:

"Bestyrelsens mundtlige beretning skal ses i sammenhæng med den skriftlige, I har kunnet finde på PKA appen. I den har I kunnet læse mere udførligt om, hvad bestyrelsen har foretaget sig i 2018 og om den udvikling, som pensionskassen har været igennem.

Der er også i år udarbejdet en særskilt rapport om vores ansvarlige investeringer i 2018.

IndledningVi kan se tilbage på et særdeles begivenhedsrigt år for pensionskassen. Et år hvor kassens ganske solide økonomi viste sin styrke, da finansmarkederne og afkastene gik i minus. Et år hvor vi igen fik styrket ordningerne, både når det gælder alderspensioner og dækninger til syge medlemmer. Og så har det været et år, hvor ansvarlighed har været et nøgleord - måske bedst eksemplificeret i de alvorlige sager om hvidvask og udbytteskat henholdsvis i Danske Bank og Macquarie. Det er blot et udsnit af det, jeg vil komme ind på i min beretning.

Høi kontorenteVi har en pensionskasse med en stærk økonomi. Det betyder, at selvom der har været fald på de finansielle markeder i 2018, så får alle medlemmerne stadig 7 % i forrentning af deres pen­sionsopsparing. Det er markedets højeste kontorente.

Vi kan give en høj forrentning, fordi vi i gode år har opbygget reserver, som vi kan bruge af, når de finansielle markeder er urolige. Det er styrken ved gennemsnitsrente!

En stabil høj forrentning sikrer medlemmerne en forudsigelig udvikling i pensionen, og det gi­ver en økonomisk tryghed i pensionisttilværelsen. Samtidig betyder stadigt faldende omkost­ninger, at flere penge går til pensionerne - og det er vigtigt, for vi lever som bekendt længere og længere. Et nyt medlem kan i dag forvente at blive mere end 90 år gammel.

Høj rente, lave omkostninger og længere arbejdsliv betyder, at mange medlemmer kan for­vente en højere pension i dag, end de kunne for 5 år siden. Et typisk 40-årigt medlems forven­tede årlige pension er steget med mere end 41.000 kr. siden 2014.

Overenskomst 2018Pensionerne blev også styrket ved sidste års overenskomstforhandlinger. Her valgte alle fag­grupper i pensionskassen at prioritere pension.

Samlet betyder det øgede pensionsindbetalinger på ca. 91 mio. kr. årligt, så indbetalingerne til medlemmernes pension alene som følge af overenskomsterne fremover forventes at udgøre 1,7 mia. kr. årligt.

For en nyansat vil det betyde en stigning på omkring 7 % i den forventede pension.

Og det var ikke kun i overenskomstforhandlingerne, at I tog et stort ansvar for jeres pension i det forgangne år. Aldrig før har medlemmerne i PKA indbetalt så meget frivilligt til pensionsop­sparingerne. De supplerende indbetalinger blev næsten fordoblet sidste år og rundede 1,1 mia. kr. i hele PKA.

3

Sammen med den høje kontorente og lave omkostninger, er det med til at sikre medlemmerne gode og stigende pensioner.

Pensionsreform oa aldersopsparinaPå sidste års generalforsamling fik bestyrelsen bemyndigelse til at ændre pensionsvilkårene, så indbetaling til aldersopsparing fremadrettet indgår som en del af pensionsordningen. Siden da har vi arbejdet med, hvordan flest mulige medlemmer får glæde af de fordele, som aldersop­sparingen giver.

Aldersopsparing er en del af pensionsreformen. Den skal sikre, at det altid kan betale sig at spare op til sin egen pension. Aldersopsparing kan give langt de fleste af pensionskassens medlemmer en bedre økonomi som pensionist, da udbetalingerne ikke modregnes i offentlige ydelser som fx pensionstillægget.

I de kommende måneder sender vi information ud til alle medlemmer. Her vil de fleste afjer få at vide, at aldersopsparing nu er en del af jeres pensionsordning.

Alle medlemmer bliver opfordret til at tage et reformtjek på pka.dk. Her vil I få en konkret an­befaling baseret på nogle få og enkle spørgsmål.

Vi har i bestyrelsen haft fokus på, at de nye regler skal kommunikeres på en så simpel og for­ståelig måde som muligt. Vi vil nemlig gerne have, at så mange afjer medlemmer som muligt får glæde af de fordele, der er ved aldersopsparing.

Fleksibel udbetaling af alderssummenSidste år vedtog generalforsamlingen i Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer at indføre en mulighed for mere fleksibel udbetaling af alderssummen.

Forslaget om fleksibel udbetaling af alderssummen hænger sammen med ændringerne af al­derssummen, som følge af pensionsreformen.

Vi mener naturligvis, at I også skal have glæde af muligheden for en mere fleksibel udbetaling af alderssummen.

Derfor vil bestyrelsen benytte erfaringerne fra Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægese­kretærer til at indføre en tilsvarende model i Pensionskassen for Sundhedsfaglige i løbet af året.

Mere hiælo til medlemmer i ressource- eller iobafklarinasforløbSiden 2016 har pensionskassens medlemmer kunnet få økonomisk hjælp, hvis de er i res­source- eller jobafklaringsforløb.

Bliver medlemmer tilkendt et ressource- eller jobafklaringsforløb på minimum et år, kan de få udbetalt et skattefrit engangsbeløb - en såkaldt sum ved ressourceforløbsydelse. Ydelsen blev i første omgang sat til 75.000 og siden forhøjet til 80.000 kr.

Fra 1. januar i år har bestyrelsen hævet summen til 100.000 kr. for at skabe yderligere tryg­hed og økonomisk sikkerhed under sygdom.

Medlemmerne går væsentlig ned i indkomst, når de modtager ressourceforløbsydelse, og det presser deres privatøkonomi. Den problemstilling har bestyrelsen løbende drøftet og været meget opmærksomme på. Derfor hævede vi summen.

Et digitalt PKA

4

2018 var et år, hvor PKA tog flere store skridt i retning af mere digitalisering til glæde for medlemmerne.

I slutningen af året blev appen PKA Go lanceret. Her kan man nemt få overblik over sin ord­ning, og medlemmerne får altid en klar anbefaling til deres ordning, når de logger på appen, ligesom de gør på pka.dk.

Den lette og digitale adgang til pensionen bliver efterspurgt af medlemmerne i PKA, og især de yngre medlemmer er helt trygge ved, at pensionen rykker ind på smartphonen.

I forlængelse af den digitale strategi besluttede I på generalforsamlingen i 2018, at al skriftlig kommunikation skal være digital. De, der ønsker det, kan vælge fortsat at få fysisk post. Gan­ske få medlemmer har valgt den mulighed.

Medlemsbladet "Din Pension" er blevet til hjemmesiden ditpka.dk. 150.000 har allerede klikket ind på ditpka.dk de første to måneder efter udgivelsen.

Medlemmerne oplever en hurtigere og mere målrettet kommunikation med de digitale løsnin­ger, og det betyder også lavere omkostninger til papir og porto.

De digitale medlemsfordele i PKA er også blevet bemærket i branchen. Tidligere i april blev PKA kåret til at have markedets bedste digitale kundeoplevelse af erhvervsmediet Finanswatch og analysehuset Wilke.

Flere er blevet en del af fællesskabetSom I kan høre, har vi en solid pensionskasse i et stærkt samarbejde med de andre kasser PKA. Det er der også andre, der kan se, og derfor har vi også i 2018 kunnet sige velkommen til nye medlemmer i samarbejdet.

Ved årets start blev næsten 8.000 farmakonomer en del af PKA-samarbejdet, da Pensionskas­sen for Farmakonomer trådte ind i PKA. Senere kunne vi også byde velkommen til nye grupper af medlemmer, bl.a. den private fysioterapeutkæde BeneFit.

Vi vil sammen med de andre pensionskasser fortsat arbejde for at udvide fællesskabet og byde nye medlemmer velkommen i de tilfælde, hvor det både kan komme eksisterende og nye med­lemmer til gode.

PKA har i forbindelse med tilgangen af nye kunder givet tilbud til Dansk Supermarkeds pensi­onsordning. Det var i foråret sidste år, at PKA bød på de overenskomstansattes pensionsord­ning. PKA indgik i den forbindelse i et samarbejde med Danica Pension, der bød på ledernes pensionsordning.

Det har desværre resulteret i, at konkurrencemyndighederne mener, at PKA og Danica dermed har overtrådt reglerne i konkurrenceloven, og vi har derfor fået en sag i den forbindelse.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en sag mod pensionskassen, men derimod mod PKA A/S. Det er endnu for tidligt at sige, hvordan sagen ender. Men den kan ende med, at PKA skal betale en bøde. Hvis det ender med en bøde, er det ikke pensionskassen, med der­imod PKA A/S, der betaler bøden. PKA A/S har en positiv dialog med konkurrencemyndighe­derne, og man afventer i øjeblikket myndighedernes tilbagemelding om sagens videre forløb.

Afkast i 2018I 2018 var det 10-årsiden Finanskrisen i 2008 startede. Det har siden da været en rigtig god 10-årig periode for pensionskassen med et gennemsnitligt afkast på 7 % om året.

5

2018 var dog med til at trække ned i gennemsnittet. Pensionskassen kom ud med et samlet investeringsafkast på -3 %.

Det negative afkast skyldes særligt to forhold. For det første tog aktiemarkedet et kraftigt dyk i slutningen af året. For det andet havde PKA tab på de såkaldte absolut afkast strategier, ek­sempelvis de forsikringsrelaterede strategier, der er knyttet til oversvømmelser, orkaner og brande rundt omkring i verdenen.

Bestyrelsen har besluttet at lukke ned for absolut afkast strategierne. Fra 2020 vil PKA ikke længere have investeringer på det område, og allerede i 2019 er risikoen reduceret væsentligt i forhold til tidligere år.

Det negative afkast til trods kom pensionskassen igennem 2018 på tilfredsstillende vis set i forhold til de store udsving på investeringsmarkederne, og hvordan sammenlignelige selskaber klarede sig.

Allerede fra årets start havde PKA en forsigtig tilgang til de børsnoterede investeringer. Og endnu vigtigere har de alternative investeringer i 2018 igen leveret stabile høje afkast.

Forventninger til 2019Aktiemarkedet har allerede i første kvartal af 2019 hentet det tabte fra 2018. Det har givet et højt afkast indtil videre. PKA fortsætter dog den forsigtige strategi fra 2018 med fokus på at øge de alternative investeringer, så vi kan kombinere gode afkast og fornuftig risikospredning.

Alternative investeringerAlternative investeringer gør pensionskassen mere modstandsdygtig mod dårlige tider samtidig med, at vi kan gøre en positiv forskel for den verden, vi lever i. Det gælder fx vores investerin­ger i vindmøller og solenergi. Vi tror nemlig på, at det giver god mening at investere i et bedre klima.

Vi har en målsætning om, at 10 % af vores investeringer skal være investeret i klimaprojekter i 2020. I dag har PKA klimainvesteringer for 21 mia. kr. Det svarer til 7,5 % af formuen. Det har medvirket til, at Verdensnaturfonden for fjerde år i træk har kåret PKA til at være den bed­ste danske klimainvestor.

I år har investeringerne bl.a. udmøntet sig i åbningen af hav-vindmølleparken Walney Exten- sion i England, som kan levere grøn strøm til 600.000 husstande. Vi har også investeret i to solcelleparker i Californien, der tilsammen leverer strøm til 100.000 amerikanske hjem.

Investeringer i udviklingslandePKA investerede i 2018 i en ny verdensmålsfond - den såkaldte SDG-fond. Investeringen blev foretaget i samarbejde med den danske stat og fem andre danske pensionsselskaber.

Med fonden bidrager pensionskassen bl.a. til at øge klimainvesteringer i verdens fattige lande, som ofte ikke selv har ressourcerne til at løfte udfordringerne. Det er en af forudsætningerne for at realisere FN's verdensmål.

Et andet eksempel på den positive forskel vi gør med vores fælles pensionsformue, er vores investeringer i mikrofinansieringsfonde i verdens fattige lande via den danske kapitalforvalter Maj Invest.

I 2019 planlægger pensionskassen sammen med de øvrige PKA-pensionskasser at øge investe­ringen i mikrolån til udviklingslande.

Investering i TDC

6

I maj måned sidste år opkøbte PKA aktiekapitalen i TDC sammen med tre andre investorer. Konsortiet udpegede en ny bestyrelsesformand og en ny administrerende direktør.

Den nye ledelse har fortsat udviklingen af TDC som Danmarks ledende virksomhed inden for digital infrastruktur.

Virksomheden er ved at blive opdelt i to. En infrastrukturforretning med navnet NetCo, der skal fokusere på at skabe en dansk digital infrastruktur i verdensklasse bl.a. med etableringen af 5G-nettet i samarbejde med Ericsson.

Det andet forretningsområde har skiftet navn til Nuuday. Det fokuserer på underholdnings- og medieuniverset. Det er planen, at Nuuday skal frasælges på sigt, så TDC kan fokusere udeluk­kende på den digitale infrastruktur.

Investeringen i TDC udvikler sig foreløbig positivt, og vi forventer, at den vil bidrage positivt til medlemmernes pensioner de næste mange år.

EjendommeEt andet vigtigt investeringsområde for pensionskassen er ejendomme.

PKA er en markant og aktiv investor på det danske boligmarked. Ejendomsporteføljen består nu af mere end 7000 boliglejemål med et bredt udbud i hele landet fra ældre ejendomme der løbende bliver renoveret og moderniseret til helt nye energivenlige og svanemærkede ejen­domme.

Siden 2017 er der udbudt mere end 1.000 nye boliger til lejeboligmarkedet og PKA har over 1.000 nye på vej. Blandt andet på Grønttorvet i København og i Gellerup i Aarhus, hvor PKA er med til at skabe en mere lys fremtid for bydelen.

Strategien er at opføre energivenlige ejendomme med en mangfoldig sammensætning, hvad angår boligtyper, alder, familiemønstre og økonomisk formåen. Det er det rette fundament for et højt afkast, samtidig med at vi kan give pensionskassens medlemmer adgang til attraktive boliger.

OPP-investerinaerEjendomsprojekter med det offentlige - de såkaldte OPP-projekter - er fortsat en del af vores investeringsstrategi. Desværre er udbuddet meget begrænset i øjeblikket.

I 2018 blev Slagelse fødeafdeling og Skejby Psykiatriske Hospital taget i brug. Projekterne er forløbet godt med positiv modtagelse. De to projekter udgør en samlet anlægsinvestering på 1,7 mia. kr.

Bæredygtigt byggeriOgså ejendomsområdet understøtter den ansvarlige investeringspolitik med særlig fokus på miljø og klima. Derfor bliver nybyggeri opført yderst energieffektivt. Vi har fx investeret i opfø­relsen af 3 svanemærkede byggerier i Hillerød og Rødovre.

Målet er at reducere C02-udledningen fra vores ejendomme med to tredjedele frem mod 2020. Vi har allerede reduceret C02-udledningen med 50 % siden 2008 og er således rigtig godt på vej.

Genan-saoenNå vi taler investeringer, er det naturligt afslutningsvis at følge op på en sag, der har fyldt me­get i de forgange år, nemlig miljøvirksomheden Genan.

7

I 2015 blev Genans stifter og tidligere hovedaktionær, Bent A. Nielsen, politianmeldt for bedra­geri og mandatsvig. Sagen har siden ligget hos bagmandspolitiet, der sidste år tiltalte både Bent A. Nielsen og den tidligere revisor i Genan Bjarne Nielsen.

Retten i Viborg nåede tidligere i april frem til, at Bent A. Nielsen er skyldig i bedrageri og man­datsvig, og at Bjarne Nielsen er skyldig i medvirken til bedrageri. De blev idømt fængsels­domme på henholdsvis 6 og 3 år. Det er en afgørelse, vi i PKA er tilfredse med, da deres hand­linger har haft store konsekvenser for Genan og vores investering i virksomheden. De har begge anket dommen. Vi ser frem til at få en endelig afgørelse på sagen.

Uanset udfaldet på retssagen, skal det slås fast, at Genan i dag er inde i en positiv udvikling. Virksomheden udvikler sig positivt, og det samme gælder indtjeningen.

Der skal ikke herske tvivl om, at vi gerne havde været hele sagen foruden, men tilbage står, at vi har været med til at redde virksomheden, arbejdspladserne og ikke mindst tjene en del af vores investering ind igen.

Aktivt ejerskab oa eksklusionerUdover at investere i virksomheder og projekter, som gør en forskel for vores samfund, tager pensionskassen også ansvar ved at lægge pres og eventuelt ekskludere selskaber, der agerer uforeneligt med vores værdier.

Det gælder fx kul-, olie- og gasselskaber, der ikke er villige til at tilpasse sig til målene i Paris­aftalen. Ved udgangen af 2018 havde PKA ekskluderet samlet 62 olie- og gasselskaber og 60 kulselskaber.

Det er samtidig vores overbevisning, at vi kan opnå de store resultater ved at udøve aktivt ejerskab og dermed presse selskaberne til at skifte spor - gerne i samarbejde med andre inve­storer.

PKA er en del af initiativet Climate Action 100+, der presser verdens største drivhusgasudle- dere til at levere konkrete planer for, hvordan deres C02-udledninger kan bringes i overens­stemmelse med Paris-aftalens mål.

Initiativet løber frem til 2022. PKA vil på den baggrund senest ved udgangen af 2022 eksklu­dere kul-, olie-, og gasselskaber, der ikke har tilpasset deres forretningsmodel til målsætnin­gerne fra Paris-aftalen.

Selskaber, der modarbejder Paris-aftalen fx gennem lobbyarbejde, bliver også udelukket fra PKA's investeringer.

I 2019 vil PKA sætte fokus på bilindustrien og have samme kritiske tilgang, der i dag er på kul- , olie- og gasområdet.

Internationalt arbejdePKA's store arbejde med klima er også noget, der bliver bemærket af vores omverden.

I oktober blev Peter Damgaard Jensen udpeget af Udenrigsministeriet som Danmarks repræ­sentant i det internationale klimainitiativ Global Commission on Adaptation.

Kommissionen har den tidligere FN-generalsekretær Ban Ki-moon i spidsen, sammen med blandt andre Bill Gates og Verdensbankens direktør, Kristalina Georgieva.

Jeg synes godt, at vi kan tillade os at være stolte af, at netop PKA's direktør er blevet valgt til at repræsentere Danmark i så vigtigt et arbejde.

8

Skandaler i den finansielle sektorNår vi ser tilbage på 2018, er det umuligt at se bort fra en række voldsomme skandaler i banksektoren med stor offentlig bevågenhed.

Her tænker jeg blandt andet på sagen om Danske Banks involvering i hvidvask.

I pensionskassen ser vi med stor alvor på sagen. Derfor er PKA gået i kritisk dialog med tople­delsen i Danske Bank for at få sikkerhed for, at banken tager de nødvendige skridt for at sikre, at noget tilsvarende ikke kan ske igen.

Danske Banks ledelse har vedtaget en række konkrete tiltag, og der er blandt andet skiftet ud i topledelsen og bestyrelsen.

PKA er foreløbig tilfreds med de skridt, Danske Bank har taget, men vi fortsætter dialogen og sikrer, at tiltagene bliver fulgt til dørs.

En anden alvorlig sag fra 2018 drejede sig om investerings-banken Macquaries involvering i svindel med udbytteskat. Macquarie er sammen med PKA, ATP og PFA investorer i TDC.

PKA er ligeledes gået i skarp kritisk dialog med Macquarie for at få banken til at redegøre for deres handlinger og ikke mindst, hvad de nu gør for at sikre, at kulturen ændres og noget lig­nende ikke kan ske igen.

Samtidig er PKA gået i kritisk dialog med 18 andre banker, der også var involveret i udbytte­skattesagen.

Sagerne er konkrete eksempler på, at skat er en vigtig del af arbejdet med ansvarlighed. Der­for har PKA revideret skattepolitikken fra 2017. Det betyder særligt, at der nu er et tydeligt fo­kus på, at skattebetaling i PKA's investeringer skal ske i henhold til internationalt anerkendt praksis og med lovens formål for øje.

FolkemødeVi har en pensionskasse med et sundt medlemsdemokrati og stor interesse for pensionskas­sens arbejde. I som delegerede er vigtige ambassadører for det.

Vi inviterer igen i år 18 delegerede og 2 medlemmer fordelt på alle faggrupper på Folkemødet fra torsdag til fredag aften. De vil være til stede ved aktuelle debatter og arrangementer, hvor de har mulighed for at rejse aktuelle spørgsmål og i øvrigt bidrage til PKA's synlighed på Folke­mødet.

Studietur oa temadageDet er besluttet, at bestyrelsen i pensionskassen i 2019 sammen med de andre bestyrelser i PKA-samarbejdet vil tage på en studietur til Californien. Det skal give en anden og bredere indsigt i den finansielle og politiske situation omkring pensionskassen arbejde og investeringer - særligt i forhold til ny teknologi. Bestyrelsen vil blandt andet se nærmere på pensionskas­sens investering i solenergi i Californien.

Bestyrelsen har tidligere været på tilsvarende studieture. Der har efter alle studieture været positive tilbagemeldinger fra de deltagende bestyrelsesmedlemmer om, at det har været en god og berigende måde at få input til bestyrelsesarbejdet.

En anden måde vi får input til vores arbejde, er gennem bestyrelsestemadage. Der er afsat tid til to temadage i 2019 for samtlige bestyrelsesmedlemmer i PKA. Den første blev afholdt 18. januar 2019, og her var der fokus på PKA og pensionskassernes arbejde med ansvarlighed.

9

I 2016 vedtog generalforsamlingen at optage faggruppen fodterapeuter i Pensionskassen. I den forbindelse vedtog generalforsamlingen også en vedtægtsændring om at udvide delegeret- forsamlingen fra 200 til 202 delegerede, sådan at fodterapeuterne fik 2 delegerede. Det var en klar forudsætning, at sammensætningen af de øvrige faggrupper skulle forblive uændret. For­delingen af delegerede blandt de øvrige 5 faggrupper som ikke er omfattet af en fast mandat­fordeling var og er 194 delegerede. I den vedtægtsændring som generalforsamlingen vedtog, er der fejlagtig angivet 193 delegerede. Det er nu rettet til de korrekte 194 delegerede.

Finanstilsynets inspektionerPensionskassen har gennem de sidste år haft en tæt dialog med Finanstilsynet, der har udført flere inspektioner. Pensionskassen har udover den ordinære inspektion også haft temainspekti­oner inden for kredithåndtering og infrastrukturinvesteringer.

Vi har en rigtig god dialog med Finanstilsynet, og jeg vil understrege, at vi er ikke udvalgt til inspektion, fordi vi gør os dårligt bemærket. Vi er derimod langt fremme på en række nye in­vesteringsområder som fx klimainvesteringer, hvilket tilsynet er meget opmærksomme på og vil drage erfaringer fra. Det gennemgående tema for de påbud og redegørelser, som vi har fået, er, at tilsynet ønsker mere dokumentation, kontrol og rapportering af de processer, vi i forvejen udfører.

ØkonomiJeg nærmer mig afslutningen af beretningen for 2018.

Næste punkt på programmet er pensionskassens regnskab, der traditionen tro giver et samlet billede af pensionskassens økonomi og vores investeringsresultater. Derfor går jeg ikke nær­mere ind på økonomien her. Det vil finansdirektør Nicolai Pilehave fortælle mere om under næ­ste punkt.

Men jeg vil dog nævne, at det forgangne år viser styrken ved at have en solid pensionskasse, der kan skabe værdi for medlemmerne i både gode og mere udfordrende år. Vi har en robust og modstandsdygtig økonomi, hvilket også er grunden til, at flere og flere vælger PKA-samar- bejdet til.

Jeg slutter min del af bestyrelsens fortælling om det forgangne år, og hvad vi arbejder med nu, og overlader både den skriftlige og mundtlige beretning til jeres kommentarer."

Dirigenten åbnede herefter for debat om bestyrelsens beretning.

Delegeret ergoterapeut Inger Schrøder takkede for beretningen, som næsten altid var opmun­trende og god at lytte til. Inger Schrøder og en delegeret kollega havde modtaget en henven­delse fra et medlem, som bor i en PKA-ejendom i Københavnsområdet. Medlemmet fortæller, at der er lidt bekymring, når man mødes rundt omkring om, hvad der mon sker med PKA's ejendomme, set i lyset af de opkøb, der foretages rundt omkring på ejendomsmarkedet af Blackstone og andre store investorer. Inger Schrøder spurgte, hvad strategien er i forhold til ejendomme. Er nybyggeri kun grønne ejendomme? Hvad gør PKA i forhold til de gamle ejen­domme? Tænkes afvikling, udvikling og hvad er status? Ønsket var en strategi, der sikrer at medlemmerne fortsat har adgang til de attraktive boliger, som blev nævnt i beretningen.

Delegeret kost-oa ernærinasfaalia Mav-Britt Klevenfeldt takkede også for en god beretning, der som altid var dejlig læsning. Beretningen er meget kort inde på de nye boliger på Grønt­torvet. May-Britt Klevenfeldt er en af de heldige, som har fået en seniorbolig på Grønttorvet og er flyttet ind 1. marts i år. Det er et utroligt dejligt sted. Beboerne har egen lejlighed, og som en del af huslejen indgår der 20 m2 til fællesskabet, som er et fællesrum. Der er meget frie hænder til indretning af fællesrum. Der indgår en dejlig stor tagterrasse, fælleskøkken og

10

spisestue. Der har været en del udfordringer, da beboerne flyttede ind, men der er blevet lyt­tet, og PKA har været meget lydhør og forstående for ønsker, så man er i gang med at få et perfekt seniorbofællesskab. Hvor længe PKA holder i hånden vides ikke. Men beboerne er glade for samarbejdet med Peter Gravesen fra PKA, og glæder sig til housewarming, og vise det dejlige hus frem.

Delegeret bioanalvtiker Jytte Wermuth takkede for den fine beretning. Jytte Wermuth henviste til den nye app PKAgo. Den er vældig fin og har fungeret til generalforsamlingsmaterialet, men Jytte Wermuth kunne ikke komme ind på sine private oplysninger, og havde fået oplyst fra PKA, at den ikke understøtter iPad og kun iPhone 6 og opad. Videre henviste Jytte Wermuth til, at det fremgik af beretningen, at der har været for lille tilslutning til de regionale møder for de delegerede, så de ikke bliver gennemført fremadrettet, men at der vil blive set på mulighe­den for andre aktiviteter. Jytte Wermuth spurgte, om der er fundet alternativer fremadrettet, så de delegerede har en mulighed for at mødes ud over generalforsamlingen.

Delegeret fysioterapeut Holger Hautopp havde fire spørgsmål og lykønskede indledningsvis PKA med at være blevet årets digitale finansvirksomhed. Han var bekendt med, at der er et firma, som hedder Conferize, som har en meget god digital platform og Holger Hautopp spurgte, om PKA har kigget på Conferize med henblik på at udvikle den digitale platform endnu mere.

Videre spurgte Holger Hautopp, om PKA ser på opstartsvirksomheder, måske via nogle andre samarbejdspartnere. Holger Hautopp havde læst i Politiken, at netop nogle af de store pensi­onsselskaber var begyndt at kigge på opstartsvirksomheder. Det kan fx være inden for grøn teknologi.

Formanden havde under beretningen nævnt, at bestyrelsen vil se på muligheden for at få al­derssummen udbetalt i mindre portioner. Holger Hautopp spurgte, hvad ordningen eventuelt kommer til at gå ud på eller om det noget, man vil diskutere med de delegerede.

Holger Hautopp nævnte som det sidste punkt, at hvis man går ind på PKA's hjemmeside og vil se på selskaber PKA har aktier i, kommer man ind på en side, hvor der ca. er 30 sider, som er stillet op efter, hvor meget man har investeret i de enkelte virksomheder. Hvis man vil finde en enkelt virksomhed, er det et meget stort arbejde. Holger Hautopp spurgte, om det var mu­ligt også at udarbejde en opgørelse i alfabetisk orden.

Delegeret ergoterapeut Anne Theilaaard Jacobsen henviste til, at formanden i den mundtlige beretning nævnte, at pensionerne er steget med ca. 41.000 kr. årligt for et 40-årigt medlem. I den skriftlige beretning på side 3 fremgår, at medlemmerne har fortsat stigende pensioner.Men på side 7 i beretningen fremgår det at der er et fald i de udbetalinger, man kan forvente sig som pensionist og eksemplet er et 55-årigt medlem, hvor pensionen falder fra 13.000 kr. om måneden til 12.800 kr. om måneden. De to forskellige oplysninger går i hver sin retning og Anne Theilgaard Jacobsen havde derfor behov for at få uddybet, om er der tale om stigende eller faldende pensioner.

Delegeret kost- og ernæringsfaglig Jette Nielsen takkede for en rigtig god fyldestgørende be­retning, takkede for sponsoratet til DM i Skilis og ikke mindst PKA's interesse, for at komme og kigge med på konkurrencen.

Jette Nielsen var i sit daglige arbejde i berøring med mange medlemmer, som er rigtig glade for, at PKA har været så fremsynede omkring ydelser i forbindelse med ressourceforløb og job­afklaringsforløb. Det er et plaster, når medlemmerne er sygemeldte eller fratræder et arbejde. Jette Nielsen takkede for, at PKA er med på skolebesøg. Det har givet de unge mennesker en rigtig god indsigt i pensionskassen, så Jette Nielsen takkede for samarbejdet.

11

Delegeret kost- oa ernærinasfaalia Rikke Kristensen takkede for beretningen, der som altid var foldet ud og forståelig, så alle kan forholde sig til den. Rikke Kristensen henviste til FN's ver­densmål og ansvarlighed. Det er vores alles jord, så vi skal værne om den. Rikke Kristensen var rigtig glad foromtalen af mikrolån. Et år tilbagevar der diskussion, om mikrolån var en god ting. Rikke Kristensen var glad for, at pensionskassen har valgt at investere flere penge til mikrolån, da det også er en måde, som pensionskassen kan være med til at forbedre FN's ver­densmål på.

Rikke Kristensen opfordrede PKA til at få bredt ud til de unge, at man kan starte med blot at spare 100 kr. op om måneden. Det kan blive til noget over en 40-årig periode. Der er nogle gange aha oplevelser, hvis vi giver os tid til at anskueliggøre det. Rikke Kristensen var så hel­dig at have PKA med på et skolebesøg, hvor man bl.a. taler om mulighederne for at få dækket noget, hvis man er i krise. Det var en meget speciel klasse. Der var kun 8 elever, heraf en del voksne. En af dem, der deltog, modtog børnepension og havde gjort det gennem nogle år som følge af en mor, der var syg. Så forstår man lige pludselig, hvad det drejer sig om. Rikke Kri­stensen havde også en voksenelev, som via sin voksenløn havde fået adgang til at starte sin PKA-opsparing som kostfaglig, og som efterfølgende var blevet ramt af kræft og fået del i pen­sionskassens ydelser. Lad os få bredt det ud, for det giver flere aha oplevelser, men Rikke Kri­stensen var allermest glad for pensionskassens mikrolån.

Delegeret ergoterapeut Michelle Frederic henviste til, at det var fint at se og høre, at admini­strationsomkostningerne er faldende. Michelle Frederic vil høre, hvordan PKA påtænker at ned­bringe investeringsomkostninger, og overvejelser om at bruge passiv indeksforvaltning som f.eks. Vanguard, som giver det højeste afkast med meget lave omkostninger.

Delegeret bioanalvtiker Lone Panton gik på talerstolen fordi, hun havde været igennem et syg­domsforløb i januar måned og der i dag havde været talt om, at ydelse ved ressourceforløb er blevet forhøjet fra 80.000 kr. til 100.000 kr. For hendes vedkommende drejer det sig om sum ved kritisk sygdom, da hun i januar måned fik konstateret malignt melanom. I den forbindelse gav lægerne hende nogle papirer og sagde, at hun kunne søge sum ved kritisk sygdom. Men fordi hun er fyldt 65 år, var dækningen bortfaldet.

Det var for sent at stille forslag om, at gruppeforsikringen kunne følge arbejdsmarkedsudvik­lingen, da flere og flere er i job, når de er fyldt 65 år og senere. Da Lone Panton forberedte dette indlæg, så hun til sin store overraskelse, at man kan tegne en fortsættelsesforsikring til gruppeforsikringen, hvor man kan betale en særskilt præmie. Hun havde overvejet, om hun havde sovet i timen eller om det havde været nævnt på en generalforsamling? Lone Panton mente ikke det kan være dyrt for PKA, hvis man sender information om dette i e-Boks, når medlemmerne når pensionsalderen. Lone Panton henstillede til, at man for fremtiden sender information om muligheden for at forsættelsesforsikring ud til alle medlemmer, der nærmer sig folkepensionsalderen

Delegeret kost- oa ernæringsfaalia Gunhild Libach havde hørt i pressen, at der er begyndt at mangle lejeboliger i landdistrikterne. Gunhild Libach havde fuld forståelse for, at PKA skal tjene penge til pensionerne. PKA må gerne overveje, hvor mange lejeboliger, der skal til for, at det er en god investering, da nu viser det sig, at bosætningen er begyndt at flytte fra byerne til landet. PKA har truffet beslutning, om at investere i Gellerup og det er da, kan man måske nok sige, hvis man kender lidt til området, en alternativ investering. Hun kunne godt tænke sig, at vi ikke alle sammen skal flytte til Aarhus eller Aalborg eller Kalvebod Brygge og Islands Brygge. Det var en lille opfordring til at tænke lidt anderledes.

Formand Ulla Astman bemærkede i forhold til ejendomme, at det er et vigtigt område for pen­sionskassen at have fokus på og udgangspunktet er, at ejendommene i porteføljen, løbende vil blive renoveret og moderniseret, så de kan give et afkast. Det er strategien, at der løbende kigges på renovering af vores ejendomme. Ulla Astman kunne ikke love, at alle ældre

12

ejendomme kan leve op til de her skrappe krav, det vil være for meget at sige her. Men besty­relsen har et blik på, at de ældre ejendomme, som pensionskassen har rundt omkring i landet. De skal renoveres og moderniseres i forhold til det, som er muligt, og gerne i forhold til, at de er mere energivenlige. I forhold til investeringer i landdistrikterne er bestyrelsen opmærksom på dette, og pensionskassen har fx ejendomme i Esbjerg og Thisted. Der skal en vis volumen til, for at det kan betale sig for pensionskassen at opføre en ejendom. For pensionskassen dre­jer det sig ikke blot om boliger til medlemmerne. Det drejer sig i høj grad om, at alle medlem­merne gerne skal have en gevinst ud af bolig- og ejendomsinvesteringerne. Det er derfor, at pensionskassen investerer i ejendomme. Og kan pensionskassen samtidig være med til at skabe både billigere og gode boliger for medlemmerne, og også bedre fremtid for nogle af de bydele, som har været presset, f.eks. i Gellerup, så gør pensionskassen gerne det.

Ulla Astman var rigtig glad for at høre, at der er dejligt at bo Grønttorvet. Det kan vi alle sam­men glæde os over.

Spørgsmålene til PKAgo overlod Ulla Astman til administrationen at besvare. Men hun sagde i forhold til den digitale udvikling, at det er et område, bestyrelsen løbende kigger på også i for­hold til at udvikle den digitale virksomhed. Det er den vej, PKA kommer til at gå også endnu mere end det, vi allerede har set nu, det var der ikke i tvivl om. Det er en ongoing proces for PKA fortsat at udvikle den digitale virksomhed. Om det lige er med den konkrete virksomhed, der blev nævnt, kunne Ulla Astman ikke sige, men der bliver kigget rundt i forhold til, hvilken vej, PKA skal gå. I forhold til opstartsvirksomheder har bestyrelsen bedt administrationen, om at komme med et oplæg omkring venture investeringer senere på året. I den forbindelse har bestyrelsen fokus på, at investeringer i opstartsvirksomheder gerne må matche med pensions­kassens profil.

I forhold til spørgsmålet, om information til medlemmerne om muligheden for at tegne en fort­sættelsesforsikring, ser bestyrelsen gerne, at medlemmerne benytter sig af de tilbud, der er på hylderne i PKA.

Ulla Astman takkede for tippet om at vise, især de unge, der tror, de er udødelige og aldrig no­gensinde skal på pension, hvad det betyder at være medlem af en pensionskasse. Her kan man få en håndsrækning, når man står i en svær situation fx børnepension udbetalinger i for­bindelse med ressourceforløb. Det er en rigtig relevant og god måde at informere ved at an­vende meget konkrete eksempler. Det vil bestyrelsen tage med videre i forhold til kommunika­tionen. Især i forhold til de lidt yngre medlemmer, som man kan gøre opmærksom på, at mange bække små godt kan gå hen og betale sig og blive til en stor å på et senere tidspunkt.

I forhold regionale møder for delegerede har der været stor opbakning fra denne pensionskas­ses side, men desværre var der ikke så mange andre, der deltog. Det arbejder bestyrelsen vi­dere med at se på. Bestyrelsen har ikke drøftet det konkret på nuværende tidspunkt, men er der nogen, der sidder med en god ide og tænker, det her tror vi faktisk kan være med til at få nogen af huse og deltage og vise en endnu større aktivitet og være med til at have indflydelse på produkterne og på PKA osv., så lytter bestyrelsen rigtig gerne.

Endelig henviste Ulla Astman til spørgsmålet, om aktielisterne kan laves i alfabetisk orden. Det burde kunne lade sig gøre, og bestyrelsen giver opgaven videre til administrationen.

Administrerende direktør Peter Damaaard Jensen bemærkede i forhold til seniorboligerne, at det er glædeligt PKA er kommet i gang, og der er fuld forståelse for, at der var nogle ting, der måske ikke lige var, som de skulle være fra starten. Det er første gang, PKA bygger seniorboli­ger Det har ligget stille i mange år med at komme i gang med at bygge seniorboliger, og byg­geriet på Grønttorvet er vist det første i en række. PKA har været glade for den dialog, der har været, og erfaringerne fra Grønttorvet vil blive taget med videre. Peter Damgaard Jensen glæ­dede sig til housewarming. PKA vil rigtig gerne ud til seniormøder, fyraftensmøder og andet. Vi

13

er faktisk ude til ca. 150 møder om året og møder ca. 15-16.000 medlemmer fra alle de for­skellige PKA-kasser, og det er et uvurderligt input i lighed med det vi hører på generalforsam­lingen. Alt tages med tilbage.

Peter Damgaard Jensen var glad for den positive tilbagemelding omkring ansvarlighed og mikrolån. Der er ingen tvivl om, at da PKA startede på området for 6-7 år siden, gik PKA nok et par skridt længere end man normalt ville forvente, at en pensionskasse gjorde. Det er der­for positivt, at det både virker i forhold til de mange fattige i ulandene, som primært er kvin­der, men at vi som det ser ud i øjeblikket, også får et fornuftigt afkast.

Med hensyn til investeringsomkostninger er de meget i fokus og en af måderne at holde dem nede på, er ved at bruge passive aktieinvesteringer. Pensionskassen nedbragt investeringsom­kostninger over de senere år. En række af de investeringer i alternativer, som pensionskassen går efter, trækker omkostningerne op. Men her står et forhøjet afkast forhåbentlig mål med de højere omkostninger.

Medlemsdirektør Tomas Frvdenberq henviste til Jytte Wermuths spørgsmål om PKAgo. PKAgo kan køre på iPad, iPhone, andre smartphones osv. Den skal også kunne køre på en iPad. Hvis det ikke fungerer, er der ansatte fra PKA på generalforsamlingen, som kan hjælpe med det.Der har været nogle startvanskeligheder, men den skal kunne fungere på iPad. Til gengæld kunne Tomas Frydenberg ikke love, at PKAgo kan komme til at virke på en tidligere udgave end iPhone6, men den virker også på andre smartphones.

Tomas Frydenberg henviste herefter til Holger Hautopps spørgsmål, om fleksibel udbetaling af alderssummen. Alle medlemmer kommer fremadrettet til at spare op til alderssum, fordi en del af ens pensionsopsparing vil gå ind på alderssummen. Der er mange medlemmer, der har spurgt, hvorfor man ikke få mulighed for at kunne tage det ud i bidder. Måske starte med et beløb, vente et år og tage noget mere ud og så måske 5 år senere tage resten ud, simpelthen fordi det vil kunne betale sig at lade noget stå til en god, høj kontorente. Det vil komme til at fungere sådan, at man via hjemmesiden kan gå ind og bestille den første udbetaling, og på et senere tidspunkt få den næste udbetaling og måske på et endnu senere tidspunkt få resten af alderssummen udbetalt.

Herefter henviste Tomas Frydenberg til Lone Pantons spørgsmål, om muligheden for at tilkøbe eller forlænge sine forsikringsdækninger efter folkepensionsalderen. Han oplyste, at der har været en fejl inden for det sidste halve til hele år, hvor alle ikke har fået information om denne mulighed. Når medlemmerne nærmer sig folkepensionsalderen informerer PKA ved brev om, at man har mulighed for at forlænge sin forsikringsdækning. Det er desværre ikke alle, der har fået dette brev, og derfor er der nogle, der er kommet i klemme. De som enten har henvendt sig, eller hvor PKA selv har opdaget det, har fået udbetalt forsikringsdækningen, hvis man ikke har fået forlænget sin forsikring, som følge af, at PKA ikke har fået informeret om muligheden for det.

Ansvarshavende aktuar Nicolai Maltesen henviste til spørgsmålet fra Anne Theilgaard Jacob­sen, om de forventede pensioner egentlig stiger eller falder. De forventede pensioner stiger.Det fremgår af side 5, at de forventede pensioner over de sidste 5 år er steget med 41.000 kr. om året. Det er den forventede pension for et bidragsbetalende medlem om 20-30-40 år ude i fremtiden. Dette tal, er påvirket af rigtig mange ting, f.eks. hvor stort bidraget er, hvor høje omkostninger man betaler til sit pensionsselskab og hvor længe man bliver på arbejdsmarke­det Alle disse faktorer går i den rigtige retning i øjeblikket for pensionskassen og derfor er den forventede pension samlet set over de sidste 5 år er steget med ca. 40.000 kr. for et 40-årigt medlem.

Det fremgår også af beretningen, at forventede pension er faldet. Det skyldes, at afkastene de sidste 10 år har været relativt gode. De fleste eksperter forventer, at afkastene fremadrettet

14

bliver lidt mindre og det vil sige, der fælles i branchen er lavet en aftale om, hvor højt et af­kast man egentlig kan regne med, når man regner de forventede fremtidige pensioner. Det skal være ens for branchen, så man kan sammenligne på tværs af pensionsselskaber. Man er på tværs blevet enige om at nedsætte forventningerne en lille smule for at være lidt mere rea­listiske. Isoleret set betyder den ændring, at den forventede pension falder med et par hund­rede kroner og det er det, der fremgår på side 7.

Næstformand Lillian Bondo takkede for kommentaren fra Rikke Kristensen, om mikrofinansie- ring. Lillian Bondo havde dagen før uafhængigt af bestyrelsesarbejdet i pensionskassen, delta­get i lancering af foreningen I Love Global Goals og deres kampagne, som hedder: I live global goals. På dansk: Gøre verdensmål til hverdagsmål. Man kan arbejde med at omforme verdens­målene til noget helt konkret. Som en af de unge sagde: Vi kan ikke hver af os gøre det hele, men alle kan gøre noget. Og det gør en stor forskel.

Lillian Bondo mente, at pensionskasserne i høj grad gør noget. Ved at have en særlig satsning på målene 5, 6, 7, 8, 9, 11 og 13 er der stærkt fokus på at forbedre menneskehedens overle­velseschancer og få pensionerne til rent faktisk at arbejde for, at der er en klode til vores bør­nebørn og deres børnebørn. Det synes Lillian Bondo var et ganske, ganske betragteligt afkast at arbejde for. Mikrofinansiering er en af indsatserne. Det er 5,5 millioner mennesker, der har haft gavn af dette system på verdensplan.

Delegeret bioanalvtiker Lone Panton bemærkede til Tomas Frydenberg, at det er rigtig ærger­ligt. Der sidder ved hendes bord én på 66 år, to der er fyldt 70 år og hende selv på 69 år og ingen af dem, har modtaget sådan et brev. Hun spurgte, hvor længe disse vilkår har eksiste­ret? Det er ifølge pensionsvilkårenes § 10, stk. 2, at man kan tegne denne forlængelsesforsik­ring.

Delegeret ergoterapeut Inger Schrøder synes ikke helt, hun fik svar på spørgsmålet om salg af ejendomme og den nuværende portefølje Inger Schrøder havde fuld af forståelse for vigtighe­den af grøn omstilling på pensionskassens boliger, og der arbejdes på at sikre et højt afkast. Men boligmarkedet lige nu er noget uroligt. Inger Schrøder spurgte på den baggrund, om vi er op vej ind i en udvikling, hvor man ikke har en stabil bolig, som lejer og medlem i pensions­kassens ejendomme.

Medlemsdirektør Tomas Frvdenberg bemærkede, at ændringen i pensionsvilkårene trådte i kraft i 2015 samtidig med, at det blev besluttet i PKA, at alderen for forsikringsdækningerne skulle følge den offentlige folkepensionsalder. Det er en forudsætning for at kunne tegne denne fortsættelsesforsikring, at man er i arbejde. Er man gået på pension, kan man ikke fort­sætte denne forsikring. Man skal altså være i arbejde for at have den. I forhold til, at der sad nogen ved bordet, som er over 65 år, som ikke har hørt fra PKA om fortsættelsesforsikring vil der blive rettet op på denne fejl og PKA vil sørge for at få kommunikeret til alle og sørge for at de, som så er kommet i klemme, får mulighed for at få eventuel forsikring udbetalt.

Administrerende direktør Peter Damaaard Jensen bemærkede, at der ikke er ikke aktuelle pla­ner om at sælge ud af de ældre ejendomme, men det er ikke udtryk for, at det ikke kan ske på et tidspunkt, da pensionskassen hele tiden er forpligtet til at få den bedst mulige forrentning. Såfremt der viser sig nogle muligheder i markedet, hvor nogen vil betale en pris, sådan at pensionskassen kan få en meget høj forrentning, kan det føre til, at pensionskassen vil sælge de pågældende ejendomme. Set over de sidste 6-7 år har pensionskassen solgt en del ejen­domme, hvilket var en meget bevidst politik fra bestyrelsens side. Det drejede sig om to typer af ejendomme. Dels en hel række meget små ejendomme, som lå over hele landet, og som var ret dyre at administrere og indeholdt fx 2, 4, 6 boliglejemål. Men også en del større ejen­domme, fordi det viste sig, at der ikke kunne opnås en særlig interessant forrentning for de pågældende ejendomme og der var andre, der var interesseret i at købe dem. De ejen­domme, pensionskassen ejer i øjeblikket, giver en fornuftig forrentning. En af de måder, PKA

15

kan sikre, at ejendommene fremadrettet bliver ved at være en fornuftig investering, er ved lø­bende at investere i vedligeholdelse, herunder også klimavedligeholdelse, sådan at det bliver ved med at være - selv om det er en ældre ejendom - en ordentligt indrettet og moderne ejendom, der er attraktiv at bo i.

Dirigenten konstaterede herefter, at der ikke var yderligere bemærkninger, og afsluttede de­batten og oplyste, at der som bekendt ikke skal stemmes om beretningen.

BeslutningGeneralforsamlingen tog bestyrelsens beretning til efterretning.

3. Godkendelse af årsrapport herunder årsregnskab med revisionspåtegning samt godkendelse af resultatopgørelse og balance

Finansdirektør Nicolai Ørnstrup Pilehave fremlagde pensionskassens årsrapport.

Nicolai Ørnstrup Pilehave bemærkede, at direktion og bestyrelse havde godkendt ledelsesbe­retningen, resultatopgørelse og balancen. Pensionskassens revisor PwC havde revideret pensi­onskassens regnskab. PwC har underskrevet årsrapporten uden forbehold. Årsrapporten har således en blank revisionspåtegning.

Nicolai Ørnstrup Pilehave indledte med at konstatere, at pensionskassen havde fået et negativt afkast i 2018. Efter et 2017, hvor aktiemarkerne steg 20 %, var forventningerne til 2018 ikke høje. 2018 begyndte positivt og markederne steg lidt i starten af året. Senere betød Trumps udmeldinger og frygten for en handelskrig mod Kina og frygten også for et såkaldt Hard Brexit, at aktiemarkederne faldt mod slutningen af året. På et tidspunkt var aktiekurserne faldet næ­sten 15 %, men dette havde rettet sig lidt, og året sluttede med et fald i aktiekurserne på ca. 10 %.

I første halvdel af 2019 er markederne vendt igen og der har været et positivt afkast på aktier på over 15 %. Meget af det tabte fra 2018 er således vundet tilbage igen.

Nicolai Ørnstrup Pilehave oplyste, at det samlede afkast i 2018 var endt på -3 %.

En række investeringer havde givet positive afkast. Investeringerne i infrastrukturaktiver, dvs. bl.a. vindmøller og solcelleparker, har bidraget med et afkast på 8,5 %, og det er rigtig posi­tivt, at de investeringer både kan give positive afkast, og være med til at understøtte den grønne omstilling.

Pensionskassens ejendomme havde givet et afkast på knap 11 %, og på samme måde som med investeringerne i infrastruktur, så er det også positivt med denne aktivklasse, at de både kan bidrage med positive afkast, og være med til at understøtte samfundsudviklingen, sådan at PKA er i stand til at sikre boliger lige fra kollegieejendomme til seniorboliger.

Pensionskassens unoterede aktier har også givet et positivt afkast på 13,7 %. Det er investe­ringer i fonde, som er ude og foretage en række investeringer i virksomheder, som er med til at sikre pensionskassen et positivt afkast.

Det negative resultat skyldes i høj grad afkastet på børsnoterede aktier, som havde haft et af­kast på -8,7 %, og de såkaldte absolut afkaststrategier, hvor pensionskassen har fået et nega­tivt afkast på 24,5 %. Som tidligere nævnt, var der inden for dette område først og fremmest investeringer i genforsikringskontrakter eller katastrofeobligationer, som har bidraget til det tab. Investeringerne var ramt rigtig hårdt af de skovbrande, der har været i Californien i både 2017 og 2018. Bestyrelsen har besluttet fremover at lukke disse investeringer ned.

16

Nicolai Ørnstrup Pilehave oplyste, at det var første gang i de sidste 10 år, at pensionskassen havde fået et negativt afkast. I de forløbne 10 år har gennemsnittet i pensionskassens afkast været 7,2 %. Dette svarer til, at en investering på 1.000 kr. i starten af 2009 i slutningen af 2018 ville være blevet til 2.000 kr. Det er en fordobling i løbet af den 10-årige periode.

Hvis pensionskassens afkast sammenlignes med afkastet i andre pensionsselskaber, så ligger pensionskassen pænt placeret i forhold til andre pensionskasser set isoleret for 2018. Der er nogle, der har fået lidt højere afkast og der er en række pensionskasser, som har fået mere negative afkast end pensionskassen her.

På 10-års sigt har pensionskassen altså opnået et afkast på 7,2 %. Målsætningen er, at pensi­onskassen skal op og ligge i den bedste tredjedel i forhold til andre pensionskasser. Pensions­kassen ligger i den bedste halvdel, og det, der har trukket afkastet nedad, er investeringerne i genforsikringskontrakter eller katastrofeobligationer.

Nicolai Ørnstrup Pilehave oplyste, at medlemmerne i 2018 har fået tilskrevet en kontorente på 7 %. De 7 % dem har medlemmerne fået i kontorente siden 2017 og det forventes, at pensi­onskassen kan fastholde dette.

Kontorenten på 7 % er branchens højeste, og i 2018 har der været en lang række andre pen­sionskasser, som har fået en kontorente, som er mindre end halvdelen af dette. Over de sidste 5 år har kontorenten i gennemsnit været 6 % for medlemmerne af pensionskassen og det be­tyder, at depoterne er blevet forrentet med 34 % over de sidste 5 år.

Nicolai Ørnstrup Pilehave oplyste, at det opnåede afkast og den kontorente, som er blevet til­skrevet depoterne, har betydning for årets resultat.

Afkastet på -3 %, svarer til et tab på 1.289 mio. kr. Den tilskrevne kontorente på 7 %, har ko­stet 2.226 mio. kr. Der har været øvrige ændringer på 3.227 mio. kr., hvilket dækker over flere forskellige forhold. Det dækker bl.a. over risikoresultatet, over omkostningsresuitatet, og så dækker det også over den ændring i bonuspotentialerne, som fremkommer ved, at de ne­gative afkast i 2018 har skullet dækkes. Samlet giver det et negativt resultat på -288 mio. kr.

For medlemmerne af en medlemsejet pensionskasse, er det relevant at se på, hvordan for­muen generelt set har udviklet sig.

Egenkapitalen er blevet reduceret med årets resultat - altså 288 mio. kr. Derudover er der til­skrevet kontorente på depoterne svarende til 2.226 mio. kr. De kollektive bonuspotentialer er blevet reduceret med 2.902 mio. kr. for netop at dække de tab, som er opnået i året. Og det er helt i tråd med bestyrelsens målsætning, om at de ufordelte midler, som de kollektive bo­nuspotentialer er, skal tilbage til medlemmerne. Samlet set får vi en ændring i de ufordelte midler og i renten på -964 mio. kr. i 2018. Nicolai Ørnstrup Pilehave mindede om, at der i 2017 havde været et overskud på de tilsvarende poster på ca. 2,9 mia. kr., og at årene inden også havde været positive.

Tages der i tilgift hertil højde for den udvikling, der er sket i første del af 2019, hvor der har været et positivt afkast, så understøtter det, at I medlemmerne fremadrettet vil kunne få en høj kontorente.

Nicolai Ørnstrup Pilehave oplyste herefter, at pensionskassen er i vækst. Det gælder både med hensyn til de indbetalte bidrag og med hensyn til antallet af medlemmer. Nicolai Ørnstrup Pile­have illustrerede, at medlemsbidragene er vokset fra 1.677 mio. kr. til 1.804 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 7,7 %. Det skyldes bl.a., at der har været en stor stigning i

17

medlemmernes supplerende opsparing. Alene i 2018 er der en stigning i antallet af medlem­mer, der sparer supplerende op, på 35 %.

Pensionsydelserne - de udbetalte pensioner - er steget fra 1.339 mio. kr. til 1.401 mio. kr.Hvis medlemsbidragene holdes op imod de udbetalte ydelser, kan man se, at medlemsbidra­gene er 1,3 gange så store som ydelserne.

Antallet af medlemmer stiger også. Der er i 2018 kommet 722 flere medlemmer, så der ved årsskiftet var 59.993 medlemmer i pensionskassen.

Nicolai Ørnstrup Pilehave gennemgik herefter pensionskassens risikostyring.

Den væsentligste risiko i pensionskassen er markedsrisiciene. Pensionskassens markedsrisici afhænger af den måde investeringer er fordelt på, og dermed er det også relevant at se på pensionskassens investeringsstrategi, der har fire strategiske fokusområder.

Det er første fokusområde er den langsigtede investeringshorisont. Pensionskassen kan tillade sig at have en langsigtet investeringshorisont, fordi langt de fleste medlemmer er i pensions­kassen fra de træder ind på arbejdsmarkedet indtil de får den sidste udbetaling. Den langsig­tede investeringshorisont betyder, at pensionskassen har mulighed for at investere mere i illi­kvide aktiver, som ikke svinger på samme måde som de andre investeringsaktiver. I 2018 har det været en fordel, da der har været positive afkast på både infrastrukturaktiver, på ejen­domme og på unoterede aktier.

Et andet hovedfokusområde er investeringsomkostningerne, for når investeringsomkostnin­gerne falder, er der mere afkast tilbage til medlemmerne. Investeringsomkostningerne skal dog ikke falde til under et niveau, hvor det kommer til at få betydning for det forventede af­kast af investeringerne.

Et tredje fokusområde er ansvarlighed, hvor der er fokus på at have en aktiv tilgang til vores ejerskab, hvilket bl.a. udmønter sig i, at PKA går i dialog med de selskaber, der investeres i med henblik på at sikre, at de lever op til alle de retningslinjer, som er fastsat i pensionskas­sen.

Det fjerde fokusområde er risikospredning, som er vigtig her i pensionskassen. Det er vigtighe­den af, at man ikke placerer alle æg i samme kurv. I 2018 har fordelen ved dette vist sig ved, at der har været nogle aktivklasser, som har givet negative afkast, mens der er en række in­vesteringsaktiver, som har givet positive afkast, så risikospredning har været med til at stabili­sere afkastet.

Nicolai Ørnstrup Pilehave oplyste, at pensionskassens markedsrisici er fordelt sådan, at den største risiko er aktiekursrisikoen, som tæller for 58 % af den samlede markedsrisiko. Den dækker både over investeringerne i de børsnoterede aktier og de unoterede aktier. Kreditrisi­koen udgør 12 %. Endelig er der de reale aktiver, som tæller 14 %. De reale aktiver udgøres både af investeringer i ejendomme og infrastrukturaktiver og det er nogle af dem, som har gi­vet positive afkast i 2018.

Hernæst er der absolut afkaststrategierne, som tæller 10 %. Det er de strategier, som besty­relsen har besluttet fremadrettet ikke skal foretages længere. Og til sidst er der de øvrige ri­sici, der udgør 6 %. Det er både valutarisikoen, modpartsrisikoen og renterisikoen, der ligger der.

Nicolai Ørnstrup Pilehave viste herefter udviklingen i det lovpligtige solvenskapitalkrav. Det lovpligtige solvenskapitalkrav beregnes med udgangspunkt i de ydelsesgarantier, der er givet til medlemmerne, så med den måde at opgøre risikoen på sikres det, at man ikke løber større

18

risici end, at pensionskassen er i stand til at leve op til de garantier, som er givet til medlem­merne.

Nicolai Ørnstrup Pilehave oplyste, at der havde været et lille fald i basiskapitalen. Det fald kom fra årets resultat, som altså blev taget fra egenkapitalen.

Der havde ikke været de store ændringer i solvenskapitalkravet. Og pensionskassen var fortsat en velkonsolideret pensionskasse, som var i stand til at fastholde investeringsstrategien og fortsat være solvent.

Pensionskassen styrer imidlertid ikke kun risici efter solvenskapitalkravet. Det skyldes, at med­lemmerne naturligvis har en forventning om at få en højere kontorente end den garanterede rente. Pensionskassen har derfor en intern risikostyringsmodel, som tager udgangspunkt i de forventede pensioner, der er udmeldt til medlemmerne. Den forventede pension er den, som medlemmerne kan se på portalen på pka.dk og på pensionsinfo.

Nicolai Ørnstrup Pilehave viste pensionskassens bufferkapital i forhold til dækningen af pensi­onskassens risici for ikke at kunne leve op til de forventede pensioner.

I 2017 lå bufferen over normalområdet som en indikation på, at det er en velkonsolideret pen­sionskasse, der rent faktisk er i stand til at både at have en høj kontorente og øge investe­ringsrisikoen. Derfor var det helt naturligt, at pensionskassens kapitalbuffer i 2018 var krøbet ned i normalområdet, hvilket indikerer, at der er mulighed for at fortsætte investeringsstrate­gien og fastholde den høje kontorente.

Herefter gennemgik Nicolai Ørnstrup Pilehave pensionskassens omkostninger. Bestyrelsen har en målsætning om, at investeringsomkostninger skal være faldende og være i den bedste fjer­dedel af branchen. I 2018 var tariffen for administrationsomkostningerne pr. medlem 365 kr. og i 2019 er nedsættes tariffen til 355 kr. Ser man på udviklingen fra 2014 til 2019, vil man kunne se, at det er et fald på 160 kr., hvilket svarer til et fald på ca. 30 % i perioden.

Ser man på administrationsomkostningerne i andre pensionskasser, vil man kunne se, at ad­ministrationsomkostningerne mange steder er mere end dobbelt så høje som de er her i pensi­onskassen. Årsagen til de faldende administrationsomkostninger er bl.a. de effektiviseringstil­tag, som PKA har været i stand til at gennemføre. Og så skyldes det også, at der er kommet flere medlemmer, hvilket giver stordriftsfordele, og det er klart, at jo lavere administrations­omkostningerne bliver, jo mere er der tilbage til opsparingen til medlemmerne.

I 2018 var det ikke kun administrationsomkostningerne, der vare faldende. Investeringsom­kostningerne var også faldet, og var i 2018 faldet svarende til ca. 450 kr. pr. medlem.

Herefter opsummerede Nicolai Ørnstrup Pilehave sin gennemgang.

Delegeret bioanalvtiker Jytte Wermuth bemærkede, at der både står regnskab og koncern­regnskab. Nogle steder der er det det samme tal og andre steder er det forskellige tal. Jytte Wermuth fandt det lidt forvirrende ved gennemgang af årsrapporten, og spurgte, hvad forskel­len er.

Delegeret ergoterapeut Michelle Frederi c pegede på, at man kan se, at PKA ligger med en ni­endeplacering i forhold til sammenligning med andre pensionsselskaber. Det kunne være rigtig interessant at få navnene på oversigten, i stedet for lange søjler. For god ordens skyld vil hun høre, hvad de andre otte, som har klaret sig bedre end PKA, har haft øje på i forhold til inve­steringer og investeringsomkostninger, som PKA ikke har haft øje på. Tallet 410 kroner pr. medlem er beløbet medlemmerne har betalt i 2018. Det kunne være interessant med en

19

sammenligning med andre pensionsselskaber og for eksempel de sidste 10 år, med henblik på at se, at det beløbet er faldende.

Finansdirektør Nicolai Ørnstrup Pilehave bemærkede til Jytte Wermuths første spørgsmål om­kring regnskabet, at pensionskassens struktur fremgår i starten afårsrapporten. Koncernen omfatter selve pensionskassen og de datterselskaber, som der er ejet af pensionskassen, hvil­ket bl.a. dækker over ejendomsselskabet og nogle af vindmølleselskaberne. Dette er altså for­skellen mellem pensionskassen og koncernen.

Med hensyn til investeringsomkostningerne var det i år valgt at fokusere på den besparelse, som er opnået med de ændringer, der er gennemført i investeringssammensætningen, hvilke gevinster eller besparelser, det har givet. Andre år har også været vist, hvordan det har udvik­let sig i forhold til tidligere år. Nicolai Ørnstrup Pilehave vil på næste års generalforsamling vise, hvordan investeringsomkostningerne har udviklet sig over en lidt længere årrække.

Med hensyn til, hvordan andre pensionskasser ligger i investeringsomkostningerne, er der nogle pensionskasser der har lavere investeringsomkostninger, end i pensionskassen. Pensi­onskassen har valgt at investere i nogle aktivtyper, blandt andet i infrastrukturaktiver. Der er nogle højere omkostninger forbundet med disse investeringer, men der er også et højere for­ventet afkast forbundet med dem. Vi ligger lidt højere end nogle, men der er en lang række andre pensionskasser, som har væsentligt højere investeringsomkostninger, end her i pensi­onskassen.

Investerinasdirektør Michael Nellemann Pedersen bemærkede i forhold til de pensionskasser, som har højere afkast end pensionskassen over de seneste 10 år, at illustrationen, som Nicolai Pilehave fremviste, viser den ene side af medaljen, hvilket er afkastet. Det fremgår ikke hvilket risikoniveau, man har anvendt for at opnå dette afkast. De sidste 10 år er kendetegnet ved, at man ikke har fået særligt meget belønning for at lave en risikospredning på infrastruktur og unoterede aktier og ejendomme, fordi de børsnoterede aktier er steget stort set uafbrudt siden marts måned 2009. Det skal man være opmærksom på. En række pensionskasser har haft flere aktier end pensionskassen, og har dermed haft et højere risikoforbrug, men dermed ikke sagt, at de har haft et højere afkastrisikoforhold, altså hvilket afkast har man opnået i forhold til risikobudgettet. Og dette er det afgørende.

Pensionskassen har fokus på risiko, fordi den er en langsigtet investor, som skal kunne fast­holde strategierne også når man indimellem ser de stød, der kommer på de finansielle marke­der. Og i de situationer hjælper de såkaldte alternativer. I 2008 så man, hvor hurtigt det kan gå. Nogle børsnoterede aktier, for eksempel i USA faldt inden for en meget kort tidshorisont med 50 %. Hvis man ikke har de fornødne buffere, må man sælge alle risiko fra. Når først at markedet har sat sig rigtig voldsomt, kommer der typisk en opdrift i aktierne igen. Det er uhel­digt, hvis man ikke har råd til at være med i den optur. Derfor sikrer vi pensionskassen med den langsigtede risikostyring, og alle investeringer gennemlyses for risikoindhold, og dermed søges det at maksimere afkastet i forhold til risiko, så pensionskassen kan fastholde en stabil investeringsstrategi, også når der er modvind på de finansielle markeder.

Michael Nellemann Pedersen tilføjede, at pensionskassen er passiv på børsnoterede aktier, og betaler et niveau på omkostningssiden, som ligger mellem 0,03 % og 0,05 %, hvilket næsten ikke kan være lavere. Man betaler typisk op til 0,75 % til en aktiv forvalter. De alternative in­vesteringer via kapitalfonde er dyre. Men her forsøger PKA at mindske omkostningerne ved også at parallel investere med kapitalfondene og dermed nedbringe omkostningerne. Når PKA investerer i direkte infrastruktur, sker det via PKA's egne teams, og typisk sammen med fx Ør­sted eller et andet energiselskab, og det kan foretages med meget lave omkostninger.

Delegeret jordemoder Rikke Louise Kuhn bad om, at der står, hvilke pensionskasser det indgår i graferne. Det har fremgået tidligere, men bare ikke denne gang.

20

Dirigenten afsluttede herefter debatten og satte årsrapporten under afstemning.

BeslutningGeneralforsamlingen godkendte den fremlagte årsrapport for 2018. Generalforsamlin­gen godkendte i forbindelse hermed resultatopgørelsen og balancen.

4. Forslag til ændring af vedtægt og pensionsvilkår

4.1 Forslag om dækning ved tab af erhvervsevne og gruppeforsikringer (faggrup­pen fysioterapeuter)

Dirigenten henviste til det udsendte bilag, der indeholdt forslag om at bemyndige bestyrelsen til at ændre ydelsespakken for fysioterapeuterne i pensionsvilkårene svarende til den pakke, der tilbydes privatansatte og selvstændige fysioterapeuter.

Bestyrelsesmedlem og Formand for Danske Fysioterapeuter Tina Lambrecht fremlagde forsla­get på vegne af bestyrelsen.

Tina Lambrecht nævnte, at forslaget er en opfølgning på den analyse, der blev igangsat ved generalforsamlingen i 2018, som tidligere var affødt af et medlemsforslag, om at se på dette. Det gik på at afdække fysioterapeuternes behov i forhold til forsikringsdækninger. Derfor har Danske Fysioterapeuter i samarbejde med PKA og den samlede bestyrelse set nærmere på et ønske om at ændre den obligatoriske ordning for fysioterapeuter.

Det vil i første omgang alene gælde for fysioterapeuter. Det er ikke fordi, den ordning, vi har i pensionskassen i dag, fejler noget, nok snarere tværtimod. I PKA har vi en rigtig god pensions­ordning og vi har et vældigt solidt produkt, når man kigger ud over markedet samlet set. Men det er på baggrund af en medlemsforespørgsel vi stiller forslaget. Det er også på baggrund af den viden, vi har om fysioterapeuter bredt set, hvor fysioterapeuterne har nogle lidt andre vil­kår, end nogle af de andre faggrupper har i pensionskassen. Vi har en meget stor del af privat­ansatte medlemmer. Det vi kan se på vores medlemsskare, og i løbet af et langt arbejdsliv skifter medlemmerne fra den ene sektor til den anden sektor. Så vores viden om alle disse for­hold har gjort, at der kan være grund til at se på fysioterapeuternes ydelsespakke.

En ny ordning kommer til at indeholde et tab af erhvervsevnedækning og mulighed for flek­sible gruppedækninger ved død og kritisk sygdom. Det vil også være sådan, at ordningen ta­ger sit udgangspunkt i den ordning, vi allerede har tilbudt fodterapeuterne i pensionskassen. Investeringerne vil fortsat foretages kollektivt med de øvrige faggrupper.

Udgangspunktet er således, at forsikringsprodukterne vil hvile i sig selv, og ikke vil give anled­ning til omfordeling af midlerne imellem fysioterapeuter og øvrige faggrupper i pensionskas­sen.

Tab af erhvervsevne har et tildelingskriterium, der sikrer udbetaling tidligere end offentlig før­tidspension, og derfor er denne ydelse formodentlig dyrere end førtidspension, der er en del af den nuværende ydelsespakke. En ændring af ydelsespakken for fysioterapeuter kan derfor også betyde en ændring i alderspensionens størrelse. Ændringen vil være individuel og den vil afhænge af både alder, lønniveau og størrelse på forsikringsdækningerne.

Det vil i en ny ordning være muligt at tilpasse størrelsen af forsikringsdækningerne ved død, tab af erhvervsevne og kritisk sygdom. Hvis man for eksempel vælger et lavt niveau for

21

forsikringsdækningerne, kan man også opleve en stigning i alderspensionen i forhold til den nuværende ordning.

Det er meget vigtigt at understrege, at der ikke ændres på alderspensionen i øvrigt. Der vil fortsat være de samme dækninger, som vi kender dem i dag. Da vi fortsat arbejder på, hvor­dan den præcise ordning skal se ud og skrues sammen i detaljer, anmoder vi om en bemyndi­gelse til at kunne ændre pensionsvilkårene, forudsat at ordningen forekommer at være rele­vant for danske fysioterapeuters medlemmer og ønsker.

Det er vores vurdering, at en ny ordning for fysioterapeuter skal give mulighed for at møde de særlige behov, som vores faggruppe har i forhold til forsikringsdækninger og også for at un­derstrege, at ændringen vil ikke påvirke de øvrige medlemmer i pensionskassen.

Hvis I som generalforsamling her i dag giver bestyrelsen bemyndigelse til at fastsætte de en­delige vilkår, vil I som delegerede naturligvis blive opdateret om udformningen af de endelige vilkår for fysioterapeuternes ordning.

Lige nu er det forventningen, at en eventuel ny ordning for fysioterapeuterne vil blive en del af pensionskassens ordning i løbet af 2020, hvor den bliver obligatorisk for nye medlemmer, og der bliver mulighed for, at eksisterende medlemmer kan vælge den til.

For at summere op, skal en ordning tilgodese nogle medlemmers behov og ønsker. Det skal også være noget, som vil være at betragte som en forbedring specifikt for dem. Og noget af det, jeg har tilvejebragt i bestyrelsen undervejs i denne dialog, at vi som pensionskasse skal kigge ud på arbejdsmarkedet og se, hvordan det udvikler sig og så være tilpasset med det i vores tilbud og produkter til medlemmerne.

Tomas Frydenberg vil besvare eventuelle tekniske spørgsmål. Jeg glæder mig til sammen med bestyrelsen at høre jeres kommentarer og overvejelser om forslaget.

Delegeret fysioterapeut Morten Topholm var praktiserende fysioterapeut, valgt ind i Danske Fysioterapeuter Syddanmarks bestyrelse. Morten Topholm har egen klinik uden for sygesikrin­gen, og mente, at der har været mange kokke inde om forslaget. Han er selv en af dem, der har været blandet ind i det, og drøftet det med Søren Palfelt fra PKA. De praktiserende fysiote­rapeuter, specielt uden for overenskomst, er meget glade for dette forslag. Det er de fordi, når man som fysioterapeut skal starte virksomhed op, kommer man pludselig i en ny livssituation. Det vil også være tilfældet for mange af vores kollegaer, der overvejer at etablere selvstændig virksomhed. Eller de, der har startet en virksomhed. Det er altid de første år, hvor man har startet virksomhed, der er en større risiko.

Og der er det fint, at man har denne mulighed for at gå ind og korrigere sine forsikringer. Der er ingen tvivl om, at hvis han selv havde haft muligheden for det ved opstart af egen virksom­hed for to år siden, havde han nok firet på for eksempel dækningen ved kritisk sygdom. Der­med kunne der elimineres en risikofaktor, der indebar, at man pludselig bliver nødt til at gå fra hus og hjem. Det havde været tilfældet, hvis han var blevet syg tre måneder senere. De pri- vatpraktiserende, og formodentlig også de fysioterapeuter, som ligger inden for sygesikrings­delen, er utroligt glade for dette forslag.

Der er stadigvæk en lille gråzone, da de privatpraktiserende mangler et mellemprodukt i ret­ning af en driftstabsforsikring. Når man investerer i en virksomhed, er der en masse udgifter, bl.a. til lokaler, reklamer, og måske til medarbejdere. Og det ville være en god idé når man nu ændrer forsikringsdækningen, hvis pensionskassen i samarbejde med andre foreninger, som har privatpraktiserende, kan etablere et forsikringsprodukt. Helst uden afgivelse af helbredsop­lysninger. da det ofte er en stor barriere, når man er i slutningen af 40'erne eller i begyndelsen

22

af 50'erne. En fælles sygedriftstabsforsikring skal ikke påvirke PKA negativt, men bare kunne bruges som et kombinationsprodukt. Det vil gøre paletten fuld.

Delegeret fysioterapeut Kirsten Williams var selv tidligere praktiserende fysioterapeut og støt­tede i høj grad forslaget. Gennem årene havde hun oplevet mange praktiserende fysioterapeu­ter, som har haft manglende forsikringsdækning, når livet pludselig ikke formede sig, sådan som man forventer det. Kirsten Williams spurgte, hvad udbetaling til arbejdsgiver indebar, og hvad det indbefattede.

Delegeret fysioterapeut Gerda Nørgaard kom fra en anden del af spektret som offentlig ansat. Hun fandt det godt, at pensionskassen kan rumme alle fysioterapeuter og har også set, hvor­dan udviklingen sker pa arbejdsmarkedet. Gerda Nørgaard var en lille smule bekymret for ned­gangen i aldersforsikringen og en lille smule bekymret for, at der ikke er valgfrihed i forhold til, hvilken ordning man vil ind på. Som hun havde forstået det, skal alle omfattes af en ny ord­ning, og tilføjede at måske havde hun blot behov for lidt mere uddybning.

Delegeret fysioterapeut Odd Hovden synes det var et spændende forslag. Men havde ikke helt baggrunden på plads for at kunne vurdere, hvor stort behovet egentlig er. Hvor mange fysiote­rapeuter har tabt arbejdsevnen? Når han har talt med kollegaer og bekendte, som er fysiotera­peuter, har han spurgt: Kender du nogen, som har nedsat arbejdsevne? Der er ingen, som har sagt ja, det kender de. Hvor stort er behov? Og hvem skal afgøre arbejdsevneprocenten? Det fremgår, at man kan skifte imellem ydelserne her. Kan man skifte mellem de forskellige pro­centsatser i løbet af sit liv, efter hvad man har behov for? Sådan som det står, han ikke sige, om det er et godt eller et dårligt forslag.

Medlemsdirektør Tomas Frvdenbero henviste til Morten Topholms spørgsmål, om driftstabsfor­sikring. Det er fuldstændig rigtigt, det er noget, PKA er meget opmærksomme på, fordi det er klart, at man kan være et sted i livet, hvor lige præcis dette kan være afgørende i forhold til, at man har investeret penge i en virksomhed. Morten Topholm havde nævnt beløb på 200 - 400.000 kr., og der er en risiko de første år efter start af virksomhed, hvis man bliver syg.Man har måske nogle ansatte og så videre. Det er ikke et produkt, som PKA har, men PKA har drøftet med Danske Fysioterapeuter, om andre kan levere produktet, og det kan tilbydes som en mulighed i PKA, så PKA faciliterer denne forsikring. Der er dermed input til bestyrelsen til det videre arbejde.

Tomas Frydenberg henviste til Kirsten Williams spørgsmål, om udbetaling til arbejdsgiver. En forudsætning herfor er, at man har en arbejdsgiver og at man fortsat er i arbejde. Eksemplet er, hvis man bliver langtidssygemeldt, er der mulighed for, at forsikringen går ind og udbetaler til arbejdsgiveren i stedet for, forudsat at man stadig har sit arbejde og får udbetalt løn. Det er en forudsætning, ellers skal man selv have forsikringen.

Videre henviste Tomas Frydenberg til Gerda Nørgaards spørgsmål, om nedgang i pension og et valg. Forslaget ligger inden for den ramme, som der allerede er i pensionskassen i dag til Dan­ske Fodterapeuter, hvor der er mulighed for at vælge en mindre forsikringsdækning, en stan­dard forsikringsdækning eller en højere forsikringsdækning. Jo højere forsikringsdækninger, man vælger, jo dyrere er det, og jo mindre er der til pensionen. I bilaget var det forsøgt at op­stille nogle eksempler på, hvad valg af forsikringsdækning betyder. Hvis forslaget bliver vedta­get, skal bestyrelsen arbejde videre med, hvilke dækninger, man skal tilbyde til medlem­merne.

I forhold til valg er ordning bemærkede Tomas Frydenberg, at pensionskassen er en kollektiv, solidarisk pensionsordning. Det indebærer at der lægges op til, at de eksisterende medlemmer, som allerede har en ordning i dag, vil få mulighed for at vælge sig over på den nye ordning el­ler blive på deres eksisterende ordning. Alle nye medlemmer, der kommer ind fra en given dato på et tidspunkt i 2020, kommer ind i den nye ordning. Det er en kollektiv ordning, som

23

man skal betale til fælles, og derfor er der lagt op til, at alle nye kommer ind på den samlede ordning.

Ansvarshavende aktuar Nicolai Maltesen vil svare på, hvor stort behovet er.

Videre henviste Tomas Frydenberg til Odd Hovdens spørgsmål, om hvem der skal afgøre, om der er et erhvervsevnetab på 50 %. Det fungerer sådan, at det det typisk vil være en special­læge, der afgør, om man har mistet erhvervsevnen og dette lægges til grund, når karensperio­den er udløbet.

Endelig henviste Tomas Frydenberg til Odd Hovdens spørgsmål, om man kan skifte mellem for­sikringsdækningerne undervejs i livet, hvilket Tomas Frydenberg bekræftede, at der er lagt op til. Det er præcis det, der er meningen med denne fleksibilitet. Der er lagt op til, det er, at man vil kunne vælge forskellige dækninger undervejs i livet.

Bestyrelsesmedlem Tina Lambrecht havde ikke noget tal på, hvor mange fysioterapeuter, der bliver syge, Men da de privatpraktiserende fysioterapeuter, som var i en anden del af PKA, for et par år siden, og flyttede deres ordning til PFA, var der en meget lille gruppe af medlemmer, som var havnet i ressourceforløb, var på førtidspension eller var meget alvorligt syge. På den baggrund er vurderingen, at det er en lille andel.

Men man skal også kigge ind i fremtiden. Der er et arbejdsmarked, der udvikler sig. Der skiftes imellem det offentlige og det private. Vi kan også se, når vi kigger på den samlede population af fysioterapeuter, at det er en ung arbejdsgruppe på arbejdsmarkedet. Og det bliver den ved med at være, fordi der er uddannet mange fysioterapeuter, og der bliver uddannet langt flere og kommer langt flere ind på arbejdsmarkedet, end der går fra. Og arbejdsmarkedet udvikler sig, så utraditionelle ansættelser og det, at man både er offentlig og privat eller måske også finder på at være lidt selvstændig, ser vi mange eksempler på. Og ingen kender den endelige udvikling af dette. Dette afføder spørgsmålet om, hvordan man skal sikre sig igennem et langt arbejdsliv. Og det er det var en af bevæggrundene for, at forslaget blev stillet. Vi skal have fo­kus på hvordan fremtiden kommer til at forme sig, fordi vi skal træffe beslutninger for fremti­den.

Tina Lambrecht nævnte, at Danske Fysioterapeuter sammen med PKA har været ude og tale med nogle andre medlemmer, netop for at sikre sig, at vi har talt med medlemmer i alle al­dersgrupper og på flere forskellige steder på arbejdsmarkedet.

Delegeret fysioterapeut Odd Hovden havde glemt at nævne, at han er offentlig ansat. Under gennemgang blev det nævnt, at ved sygdom, sker udbetaling til arbejdsgiver, hvis man er i ar­bejde. Såfremt man er syg over en periode på tre-fire år, vil man da kunne få ydelsen, eller skal der være tale om en livsvarig nedsættelse.

Medlemsdirektør Tomas Frvdenbera kunne umiddelbart ikke forestille sig, at en arbejdsgiver vil udbetale fuld løn i flere år, da arbejdsgiveren ikke får dækket den fulde løn af en forsikring, men i princippet kan det lade sig gøre. Det vil typisk være udbetaling af kortere varighed. Men der er en karensperiode på tre måneder, før man kan få udbetalt tab af erhvervsevneforsikrin­gen. Såfremt man stadig er syg efter tre måneder, er der mulighed for, hvis man fortsat er i arbejde, at den bliver udbetalt til arbejdsgiveren. Men det vil typisk være en kort periode, hvorefter man er tilbage i arbejde.

Ansvarshavende aktuar Nicolai Maltesen henviste til spørgsmålet om, hvor mange der egentlig ville være ramt af det her. Hvis der ses på hele pensionskassen, er forventningen, at cirka 60 får udbetalt sum ved ressourceforløb. Af dem forventer PKA, at cirka 6 ender i nogle længere­varende forløb. Og andelen for fysioterapeuter vil være en mindre del af disse tal. Til gengæld

24

vil denne ordning også omfatte udbetalingen ved sygedagpenge, hvilket trækker den anden vej.

Delegeret kost- oa ernærinasfaalia Rikke Kristensen bemærkede, at vi bliver nødt til at for­holde os til det arbejdsmarked, vi er på. Og alting forandrer sig. Derfor bliver vi nødt til at un­dersøge mulighederne for forsikring for den gruppe, som ændrer arbejdslivet til at blive selv­stændige. Vi har forsikringer, som gælder vores medlemmer, der i dag bliver udfordret af for­skellige områder. Derfor skal vi sætte en undersøgelse i gang. Hvordan kan man lettest under­støtte dette, er det via et samarbejde med et forsikringsselskab som kan forholde sig lige netop til de behov, som vores medlemmer måtte få? For det er ikke kun relevant for den gruppe, som lige har rejst spørgsmålet. Hele vores arbejdsmarked kommer til at ændre sig.

Delegeret fysioterapeut Gerda Nørgaard havde behov for en afklaring til forslaget og spurgte, om man kan man skifte mellem dækningerne lige så ofte, man vil i løbet af livet.

Delegeret ergoterapeut Gitten Hammerberq håbede fysioterapeuterne får lavet en god ordning, fordi der er andre faggrupper, som også har selvstændige, der vil se på, om det er en ordning, de også kan bruge. Gitten Hammerberg har selv været selvstændig i 16 år, og en af de risici, hun har gået og tænkt på, er netop risikoen for at få et sygdomsforløb på måske et halvt år, hvor man intet tjener. Selv en ydelse for kritisk sygdom kan ikke dække det indtægtstab, man får i forhold til at være væk et halvt år, otte måneder, eller et helt år.

Gitten Hammerberg har selv haft tegnet en privat sygedriftstabsforsikring, som gav en udbeta­ling beregnet som 80 % af indtægten på samme tid året før. Det handler ikke nødvendigvis om nedsat erhvervsevne men i virkeligheden om de risici, man har i forhold til, at man ikke kan sygemelde sig et halvt år med en hjernerystelse eller hvad ellers man kan få af sygdomme.

Næstformand Lillian Bondo bemærkede, at.det er en enig bestyrelse, der står bag forslaget, og Tina Lambrecht fremlagde forslaget, fordi det i første omgang kommer til at omfatte fysiotera­peuterne. Men det kommer til at have en afsmittende effekt på andre områder, og alle er inte­resseret i at følge, resultaterne for medlemmerne. Det er en kollektiv, solidarisk kasse, og vi har alle sammen interesse i at udforske det her felt.

Bestyrelsesmedlem fysioterapeut Brian Errebo-Jensen fremhævede, at på mange områder er vi på vej til et disruptet arbejdsmarkedet, et arbejdsmarked i fuldstændigt opbrud, og som fag­gruppe er fysioterapeuterne meget berørt af dette. Derfor er det glædeligt, at pensionskassen kan udvikle vores pensionsordning, og få mere fleksibilitet ind. Det bidrager fysioterapeuterne som faggruppe gerne til at være first mover på, fordi der er nogle perspektiver i det. På mange områder tager vi nogle skridt, som fremtidige generationer kan få glæde af. Og det skal vi gøre, selvom mange af os, som måske er ved at være lidt grå i toppen, har vores på det tørre.

Til Gerda Nørgaards bemærkninger, om hvorfor fremtidige medlemmer ikke skal have en valg­frihed i forhold til om tab af erhvervsevne skal indgå i ordningen, sagde Brian Errebo-Jensen, at spændet i forhold til forsikringsdækninger samler op på den problematik. Vi vinder så meget ved at få moderniseret ordningen, så man kan vælge ind efter behov, alt efter hvor man er i livet. Det er nytænkende og der er mange perspektiver i det. Nogle af de andre faggrupper, er lidt afventende og har måske nogle andre behov, men det er ikke sidste gang, vi drøfter dette spørgsmål. Det vil komme, fordi arbejdsmarkedet virkelig er under forandring.

Delegeret fysioterapeut Odd Hovden syntes stadig, at det var et spændende forslag, og ikke mindre spændende efter debatten. Det er en god idé at få det udviklet og lagt frem. Men det ligger i bestyrelsens forslag, at generalforsamlingen skal give bestyrelsen en fuldmagt til at ud­vikle ordningen med udgangspunkt de grundtanker, som ligger bag. Det betyder, at vi godta­ger det nu uden helt at vide, hvad det er vi godkender. Og det han det lidt svært med at sige, at det gør vi. Selvom der er gode tanker bag og ideerne er rigtig gode.

25

Da der ikke var flere, der ønskede ordet, satte dirigenten herefter forslaget under afstemning.

BeslutningGeneralforsamlingen vedtog med overvældende flertal

1. At give bestyrelsen bemyndigelse til at ændre pensionsvilkårene således, at fysiote­rapeuternes ydelsespakke ændres til at indeholde en tab af erhvervsevne dækning og gruppedækninger, svarende til ordningen der allerede tilbydes de privatansatte og selv­stændige fodterapeuter, fra en given dato, såfremt dette vurderes relevant for fysiote­rapeuterne.

2. At give bemyndigelse til bestyrelsen til at ændre pensionsvilkårene således, at fysio­terapeuter optaget før den givne dato i en periode får mulighed for at vælge at overgå til den nye ordning.

5. Eventuelt

Dirigenten åbnede for debatten under punktet og oplyste, at der under dette punkt ikke kan træffes beslutninger, men der kan debatteres, kommenteres og stilles spørgsmål.

Delegeret fysioterapeut Tine Nielsen bemærkede, at PKA er rigtig dygtig til at investere og for­valte medlemmernes penge, og det det er de fleste af os meget glade for. Det medfører, at der er stor tillid til PKA og dermed også store frivillige indbetalinger. Da der er begrænsninger på, hvor meget kan indbetale supplerende, opfordrede hun bestyrelsen til at kigge på, om det er muligt at oprette en investeringsforening eller noget lignende i stedet for at medlemmerne lægger pengene i bankerne.

Administrerende direktør Peter Damaaard Jensen svarede til forslaget om at oprette en inve­steringsforening, at PKA gerne vil se på, om det er muligt at hjælpe med opsparingsmulighe­der. Men der er nogle ret snævre begrænsninger for, hvad man som pensionsinstitut må til­byde, andet end pensionsaktivitet, så det vil i givet fald være under forudsætning af, at det kan gøres på en relativt smidig og nem administrativ måde. Ellers forsvinder ideen i omkost­ninger.

Dirigenten konstaterede, at der ikke var yderligere bemærkninger, og dagsordenen herefter var udtømt. Dirigenten takkede forsamlingen for god ro og orden og gav herefter ordet til næstformand Lillian Bondo til de afsluttende bemærkninger.

Næstformand Lillian Bondo takkede dirigenten for med sikker hånd at have gennemført gene­ralforsamlingen med særdeles god ro og orden.

Generalforsamlingen sluttede kl. 13.45.