Redskaber til arbejdspladsen

8/8/2019 Redskaber til arbejdspladsen

1/38

SCIENTOLOGIGr verden bedre at leve i

Den anvendte religise filosofi, Scientologi, blev grundlagt og udviklet afL. Ron Hubbard, og den tilbyder en prcis vej for alle, s de kan genvinde detsande og enkle i deres ndelige jeg.

Scientologi bestr af specifikke aksiomer, der forklarer tilvrelsens under-liggende rsager og principper, og observationer i et stort omrde inden forhumaniora. Dette er et filosofisk materiale, der bogstaveligt talt angr hele livet.

Denne udfrlige samling af viden har resulteret i, at emnet har toanvendelsesmetoder: Frst en teknologi hvormed en person kan forbedre sinndelige bevidsthed og opn den frihed, som sges inden for mange store

filosofier; for det andet et stort antal grundprincipper, som folk bruger for atforbedre deres tilvrelse. Med hensyn til den sidstnvnte anvendelsesmulighedtilbyder Scientologi intet mindre end praktiske metoder til at forbedre alleaspekter af ens liv det betyder, at der kan skabes nye mder at leve p. Detmateriale, du skal til at lse, kommer fra sidstnvnte kategori.

De data, som prsenteres her, er sammensat af uddrag fra L. Ron Hubbardsskrevne materialer, og de udgr kun t af de mange redskaber, man finder iHndbog i Scientologi. Den hndbog er en omfattende vejledning, som giveradskillige af Scientologis anvendelsesmetoder, og med dem kan man forbedremange andre omrder af tilvrelsen.

I dette hfte har redaktrerne suppleret uddragene med en kort introduktion,praktiske velser og eksempler p resultater med at bruge det.

Din nrmeste Scientologi kirke eller mission tilbyder kurser, hvor du kanforge din forstelse, og yderligere materiale, hvis du nsker at udvide din viden.

.

Der findes mange nye opdagelser om mennesket og tilvrelsen, som erbeskrevet i Scientologi; s det er muligt, at du stder p ukendte udtryk i dettehfte. Der kommer en beskrivelse af dem, frste gang de forekommer, og desudenstr de i ordlisten bagest i hftet.

Scientologi er til for at blive brugt. Det er en praktisk filosofi, noget man gr.Du kan ndre tingenes tilstand ved at bruge disse data.

Der findes utallige mennesker, der har nsket at gre noget ved de forhold, deser omkring sig, og de har anvendt denne viden. De ved, at tilvrelsen kanforbedres; og de ved, at Scientologi fungerer.

Brug det, du lser p disse sider, til at hjlpe dig selv og andre, s vil du ogsfinde ud af, at Scientologi fungerer.

DEN INTERNATIONALE SCIENTOLOGI KIRKE

Der findes en oversigt over kirker og missioner p www.scientology.org


2/38

2

Dalende produktivitet, massive fyringer, bitre forhold mellem ledelseog arbejdere, overordnedes inkompetence og urlige forretningsaftalerplager alle sammen arbejdspladsen. Det er ikke underligt, at det atarbejde er kilden til stress og bekymring for millioner.

Hvordan man forger effektivitet og produktivitet p arbejdet,hvordan man hndterer uoverensstemmelser og forvirring p arbejdspladsen

samt, hvordan man overvinder udmattelse er alle anliggender, der angr

bde arbejderen og lederen. Deres lsning ville ikke bare afstedkommestrre sikkerhed, men ogs strre tilfredshed.

Dette hfte indeholder nogle af de hovedregler og teknikker fradet enormt omfattende omrde, L. Ron Hubbard udviklede til anven-

delse p arbejdspladsen. Arbejde kan ikke alene vre bde lnnende

og fyldestgrende, men br ogs, som hovedaktiviteten i vores liv,

vre det. Brugen af disse informationer vil hjlpe dig med at opn

netop dette.s


3/38

3

an kunne blive forledt til at tro, at der er noget forvirrendei det at styre sin erhvervskarriere. Det er forvirrende forden, der ikke er udstyret med vejvisere og kort.

Nr man ser p de mange faktorer, der kunne bringeuorden i ens liv og underminere ens tryghed, efterladesman med det indtryk, at forvirring er velbegrundet, og ioverensstemmelse med sandheden kan man sige, at alle

vanskeligheder grundlggende set er forvirringer. Nr en mand mdes aftilstrkkeligt mange trusler og for mange ukendte faktorer, dukker han hovedetog prver p at svinge sig igennem med bind for jnene. Han er overvldet afforvirring.

Nr man fr nok ulste problemer, hober de sig op til en enorm forvirring.P sit job fr arbejderen nu og da s mange modstridende ordrer, at han bliverforvirret. En moderne fabrik kan vre s drligt ledet, at det hele tager sig udsom n stor ulselig forvirring, der ikke findes nogen lsning p.

Held er den lsning, man normalt tyr til i en forvirring. Hvis de krfter,der er omkring n, synes for strke, kan man altid stole p sit held. Medheld mener vi skbne, der ikke er styret af n selv. Hvis man slipper rattet

i bilen og hber, at den blot ved hjlp af held vil blive p vejen, bliver manofte skuffet. Det samme glder ens tilvrelse. Det er ikke sandsynligt, at deting, der overlades til tilfldighederne, vil ordne sig af sig selv. Man har set enaf sine venner lukke jnene for de regninger, der kommer, og skre tnder,mens han hber p, at han vil vinde p vddelbsbanen og lse alle sineproblemer. Man har kendt folk, der i revis har klaret deres liv p den mde.

Ja, en af Dickens hovedpersoner havde som hele sin livsfilosofi, det at ventep at noget vil vise sig. Men selv om vi indrmmer, at held eret kraftfuldtelement, er det kun en ndvendighed for den, der str midt i en kraftig strm

HVORDANMANKLARER

ARBEJDSDAGENSFORVIRRING

M


4/38

4

af forvirrende faktorer. Hvis man skal bruge held for at klare sig igennem,betyder det, at man ikke lngere sidder bag eget rat, og at man har at gre meden forvirring.

Det vil derfor vre klogt at vide prcis, hvad en forvirring er, og hvordanden kan lses.

Forvirring og det stabile datum

En forvirring kan defineres som ethvert st af faktorer eller omstndigheder,der ikke ser ud til at have nogen umiddelbar lsning. Bredere formuleret: Enforvirring er i dette univers vilkrlig bevgelse.

Hvis du stod midt i en voldsom trafik, ville du sandsynligvis fle dig for-virret af al den bevgelse, der susede rundt om dig. Hvis du befandt dig midti et voldsomt uvejr med blade og papirstumper flyvende omkring dig, ville dusandsynligvis blive forvirret.

Er det muligt faktisk at forst en forvirring? Findes der en sdan ting somstrukturen i en forvirring? Ja, det gr der.

Hvis du passede et omstillingsbord og fik ti opringninger p n gang, villedu mske fle dig forvirret. Men er der en lsning p den situation? Hvis dusom vrkfrer p n gang stod over for tre kritiske situationer og et ulykkes-tilflde, ville du mske fle dig forvirret. Men er der en lsning p det?

En forvirring er kun en forvirring, s lnge alle partikler er i bevgelse.En forvirring er kun en forvirring, s lnge som ingen faktor er klart definereteller forstet.

Forvirring er den grundlggende rsag til dumhed. For den dumme er altdet, der ikke er meget enkelt, forvirret. S hvis man kendte forvirringensstruktur, ville man vre kvikkere uanset hvor kvik, man ellers var.

Hvis du nogen sinde har prvet at oplre en ung ambitis person, der ikkevar alt for kvik, vil du virkelig forst dette. Du forsger at forklare, hvordandet ene eller det andet fungerer. Du siger det igen og igen og igen, og s slipperdu ham ls og omgende forkludrer han det hele. Han forstod det ikke; han

fik ikke fat i det. Du kan koge din forstelse af hans manglende forstelse nedtil helt korrekt at sige: Han var forvirret.


5/38

5

99% af de tilflde, hvor uddannelse slr fejl, skyldes elevens forvirring.

Ikke alene nr det glder arbejde, men ogs selv i din dagligdag er detsdan, at nr det trkker op til fiasko, s bunder det p en eller anden mde i

en forvirring. Hvis man skal kunne lre om maskineri eller leve livet, m manenten vre i stand til ikke at lade sig kue af en forvirring eller til at pille denfra hinanden.

Vi har i Scientologi en bestemt lre om forvirring. Den hedder Lren omdet stabile datum.

Hvis du s en mngde papirstumper hvirvle omkring i et vrelse, ville devirke forvirrende, indtil du bestemte, at t stykke papir skulle vre det stykke,

som alt andet bevgede sig i forhold til. Med andre ord: Man kan forst enforvirrende bevgelse ved at opfatte n ting som ubevgelig.

I en trafikstrm vil alt vre forvirring, medmindre man forestiller sig, atn bil ikke bevger sig i forhold til andre, s man kan betragte disse andrebiler i forhold til denne ene.

Damen ved omstillingsbordet, der modtager ti opringninger p n gang,lser forvirringen ved rigtigt eller forkert at bestemme, at n opringningskal vre den frste, der skal have hendes opmrksomhed. Forvirringen overde ti opringninger bliver straks mindre i det jeblik, hun vlger at besvare nopringning. Vrkfreren, der str over for tre kritiske situationer og et ulykkestilfl-de, behver kun at udvlge sig det, hanfrst vil g i gang med for at starte dencyklus, der atter vil tilvejebringe orden.

Forvirringen vil fortstte, indtil man udvlger t datum, n faktor, nbestemt ting i en forvirring af partikler. Den ne ting, der udvlges og bruges,bliver det

stabile datumfor de vrige.

Sagt mere detaljeret og prcist: Enhver mngde viden er opbygget ud frat datum. Dette er dens stabile datum. Hvis man kasserer det, falder hele dennemngde viden fra hinanden. Et stabilt datum behver ikke at vre et korrektdatum. Det er ganske enkelt det datum, der forhindrer tingene i at befinde sigi en forvirring, og som de andre data indrettes efter.

Hvis den unge ambitise mand ikke fattede dine instruktioner, da du

underviste ham i at bruge en maskine, s var det fordi, han manglede et stabiltdatum. Frst m man f ham til klart at fatte n kendsgerning. Nr han har


6/38

6

Der eksisterer enforvirring, nralle partikler er ibevgelse.

Det bliver mindre forvirrende, nr manudvlger n ting, som bliver det stabiledatum for resten.


7/38

7

fattet den, kan han fatte andre. Str man alts i en forvirrende situation, vilman sledes vre dum eller forvirret, indtil man fuldstndigt har fattet nkendsgerning eller t punkt.

Ligegyldigt hvor store og drabelige forvirringer kan se ud, er de sammen-sat af data, faktorer eller partikler. De bestr af dele. F fat i n del og f denomhyggeligt anbragt. Lg s mrke til, hvordan de andre dele fungerer iforhold til den, s vil du have bragt ro over forvirringen. Ved at relatere andreting til det, du fattede, vil du snart have fod p hele forvirringen.

Nr du vil lre en dreng at betjene en maskine, s lad vre med frst atoverfalde ham med en strm af data og s bagefter ppege hans fejl. Det er

forvirrende for ham det fr ham til at reagere dumt. Find en eller andenangrebsvinkel til hans forvirring, t datum. Fortl ham: Dette her er enmaskine. Det kan vre, at alle dine instruktioner bliver slynget mod enperson, der ikke har nogen virkelig vished om nogen ting ikke virkeligt harorden i tilvrelsen. Dette her er en maskine, siger du. Derefter lader du hamf sikkerhed for sagen: Lad ham fle p den, rode med den, skubbe til den. Sigtil ham: Dette her er en maskine. Du vil forbavses over, hvor lang tid det kantage; men det vil ogs forbavse dig, hvordan hans vished vokser. Blandt alle deindviklede ting han m lre at kende for at betjene den, m han frst kende

t datum. Det er ikke engang vigtigt, hvilket datum han frst lrer godt, bortsetfra at det er bedst at lre ham et simpelt, grundlggende datum. Du kan viseham, hvad den gr; du kan forklare ham, hvad det frdige produkt er; du kanfortlle ham, hvorfor han er blevet udvalgt til at betjene denne maskine. Mendu skal gre t grundlggende datum klart for ham, ellers vil han i sin forvir-ring hverken vide ud eller ind.

Forvirring er uvished. Forvirring er dumhed. Forvirring er utryghed. Nrdu tnker p uvished, dumhed eller utryghed, s tnk p forvirring; s har du

virkelig fet fat p det.

Hvad er vished da? Fravr af forvirring. Hvad er intelligens da? Evnen tilat hndtere forvirring. Hvad er tryghed? Evnen til at komme igennem ellerudenom en forvirring, eller til at bringe orden i den. Vished, intelligens ogtryghed er fravr af forvirring eller evne til at hndtere forvirring.

Hvad har held at gre med forvirring? Held er hbet om, at et eller

andet ukontrolleret tilflde vil hjlpe n igennem. At satse p held er at opgivekontrol. Det er apati.


8/38

8

Kontrol og forvirring

Der er godkontrol og drlig kontrol. Forskellen p dem er vished og uvished.

God kontrol er sikker, prcis og forudsigelig. Drlig kontrol er usikker, svin-gende og uforudsigelig. Med god kontrol kan man vre sikker; med drligkontrol er man aldrig sikker. En formand, der lader en regel glde i dag, menikke i morgen, og som fr Per til at adlyde, men ikke Poul han udver drligkontrol. I klvandet p den formand vil der flge uvished og utryghed,ligegyldigt hvordan hans personlige egenskaber ellers mtte vre.

Fordi der kan eksistere s megen usikker, stupid kontrol, begynder noglef af os at tro, at al kontrol er drlig. Men dette er meget langt fra sandt. Kontrol

er ndvendigt, hvis man vil bringe nogen som helst orden i en forvirring. Manm, i det mindste til en vis grad, vre i stand til at kontrollere ting, sin kropog sine tanker for overhovedet at kunne udrette noget.

En forvirring kan siges at vre en tilstand afukontrolleret vilkrlighed. Kunde, der kan udve en vis kontrol over denne vilkrlighed, kan hndtereforvirring. De, der ikke kan udve kontrol, avler faktisk forvirring.

Forskellen mellem god og drlig kontrol bliver da mere indlysende. For-skellen mellem god og drlig kontrol er en gradsforskel. Grundig, sikkerkontrol kan forudsiges for andre; derfor er det god kontrol. Usikker, skdeslskontrol er uforudsigelig; derfor er det drlig kontrol. Hensigt har ogs indflydelsep kontrol. Kontrol kan anvendes med enten konstruktive eller destruktiveforml for je, men du vil opdage, at nr det tilsigtede forml er destruktivt, sbruges der drlig kontrol.

Hele emnetforvirring spnder alts ret vidt. Muligvis finder du det mr-keligt, at vi her koncentrerer os om forvirring som sdan. Men du vil opdage,

at det er en udmrket fllesnvner for alt, hvad vi regner for ondt i tilvrelsen.Ydermere er det sdan, at hvis man kan gre sig til herre over forvirringen, frigresns opmrksomhed til fordel for konstruktive aktiviteter. S lnge man for-virres af forvirringer, kan man ikke tnke p andet end destruktive ting det,man har mest lyst til, er at fjerne forvirringen.

Lad os derfor frst lre, hvordan man fjerner forvirring. Vi ser, at det eren ret enkel sag. Nr alle partikler ser ud til at vre i bevgelse, s stop n afdem og se, hvordan de andre bevger sig i forhold til den og du vil opdage,

at forvirringen mindskes. Nr man har udvalgt n partikel til at vre et stabiltdatum, kan man f de andre til at falde p plads. Sledes kan man anskue og


9/38

9

forst en kritisk situation, en maskine, et job eller selve livet, og man kan vrefri.

Lad os se nrmere p, hvordan dette fungerer. Der er et antal ting, derkunne pvirke det at f, bevare og forbedre et arbejde. Hele dette problem kanklares, som folk gr flest, ved at tilfre problemet dette ene datum: Jeg kan fog bevare et arbejde. Nr man hager sig fast i dette som den eneste faste over-bevisning, bliver livets forvirring og utryghed mindre virkningsfuld, mindreforvirrende.

Men forestil dig, at man har gjort flgende: Forestil dig, at man som ung,uden at undersge problemet nrmere, har bidt tnderne sammen, lukket

jnene og sagt: Jeg kan f og holde fast p et job, lige meget hvad der sker.Derfor vil jeg ikke bekymre mig om pengesager mere. Ja se, det var helt fint.

Senere blev man fyret uden varsel. Man gik uden arbejde i ti uger. S flteman sig mindre sikker, mindre tillidsfuld ogs da man faktisk fik et nyt job.Lad os s sige, at der indtraf et eller andet uheld, og man igen stod uden job.Da man atter blev arbejdsls, blev man igen endnu mindre tillidsfuld, mindretryg. Hvorfor?

Lad os kaste et blik p den anden side af Lren om det Stabile Datum. Sser vi, at forvirringer holdes i skak af stabile data, og at forvirring opstr igen,nr det stabile datum rokkes.

Lad os forestille os en forvirring, der er bragt til ophr. Forvirringens deleer stadig spredt for alle vinde, men den er standset. Hvad standsede den? Det,at vi valgte et stabilt datum. Lad os sige, at man derhjemme fler sig flt gene-ret af sin svigermor. Efter et sknderi spankulerer man en dag ud af stuen ogsiger efter en pludselig indskydelse til sig selv: Alle svigermdre er onde!Det var en beslutning. Det er et stabilt datum, som man rigtigt eller forkert

udser sig i en forvirring. Man fler sig straks bedre tilpas. Nu kan man tagefat p problemet eller leve med det. Man ved, at alle svigermdre er onde.Det er ikke sandt, men det er et stabilt datum. S en dag, hvor man er i knibe,trder svigermor trofast til og betaler ikke blot huslejen, men ogs den andengldspost. Man fler sig straks meget forvirret. Denne venlige handling burdeikke vre noget, der kunne skabe forvirring. Nr alt kommer til alt, har huns ikke lst problemet? Hvorfor fler man sig s bragt ud af ligevgt? Fordi det

stabile datum er blevet rokket. Hele forvirringen omkring det gamle problem erblevet aktiveret igen, fordi det er blevet pvist, at det stabile datum var forkert.


10/38

10

Alt, hvad du behver at gre for at gre en hvilken som helst person for-virret, er at finde vedkommendes stabile data og nedvurdere dem. Alt, hvadder skal til for at aktivere hele en persons forvirring igen, er at rokke ved disse

f stabile data ved hjlp af kritik eller beviser.

Stabile data behver nemlig ikke at vre sande. De er bare data, man vlgerat godtage. Nr man har gjort det, sger man efter andre data, der har forbin-delse med dem. Derfor vil valget af et hvilket som helst stabilt datum have entendens til at tilintetgre den forvirring, som det henvender sig til. Men hvisdette stabile datum rokkes, bliver nedgjort eller modbevises, s str man igentilbage med forvirringen. Selvflgelig behver man bare at vlge et nyt stabiltdatum eller stte det gamle stabile datum p plads igen, men for let at kunne

gre dette er det ndvendigt, at man kender og forstr Scientologi.

Lad os forestille os, at man ikke bekymrer sig om sit lands konomi, fordi derer en heltemodig politiker, der gr, hvad han kan. Den mand er det stabile datumi hele den forvirring, man har omkring landets konomi. Derfor er man ikkebekymret. Men en dag bliver han som datum rokket af omstndighederneeller af sine politiske modstandere. De beviser, at han i virkeligheden eruhderlig. S bekymrer man sig igen over landets konomi. Mske har man

godtaget en eller anden filosofi, fordi taleren s ud til at vre sdan en flinkfyr. S er der en eller anden person, der omhyggeligt beviser for n, at talereni virkeligheden er en tyvekngt eller det, der er vrre. Man godtog filosofien,fordi man behvede lidt fred for sine egne tanker. At underkende foredrags-holderen ville derfor straks bringe den forvirring, som du oprindeligt stodover for, tilbage igen.

Alts: Som unge betragtede vi hverdagens forvirring og holdt den p afstandved bistert at sige: Jeg kan f og beholde et arbejde. Det var det stabile

datum. Vi fik faktisk et arbejde. Men vi blev fyret. Derefter blev hverdagensforvirring virkelig forvirrende. Hvis man kun har dette ene stabile datum, Jegkan f og beholde et job, vil man afgjort komme til at gennemleve noglemeget forvirrende perioder i sin tilvrelse p arbejdsmarkedet. Et langt, langtbedre stabilt datum ville vre: Jeg forstr mig p livet og p arbejdet. Derforkan jeg f arbejde, holde fast p jobs og forbedre dem.

Forvirring behver ikke at vre en uundgelig og vedvarende del af ns

arbejdsliv. Ved at bruge lren om det stabile datum kan man gradvist skabeorden og forstelse i en hvilken som helst situation.


11/38


12/38

12

En pilot ville udfre rk ud og trk tilbage p alle genstande og omrderi sit fly, sin hangar og p jorden. En sekretr ville udfre rk ud og trk tilbagep sin skrivemaskine, sin stol, vggene, rummet, sit skrivebord osv.

At fle sig godt tilpas med sit arbejdes vrktj er et meget vigtigt punktfor at f produkter ud. Man kan forge mngden af produktion enormt meddenne handling.

For eksempel brugte en flyverlge, som var uddannet i denne procedure,rk ud og trk tilbage p sin eskadrille, og i et helt r var der ikke et enesteuheld, ikke engang s meget som berringen af vingespids mod vingespids.Det er hjst sandsynligt den eneste eskadrille i historien, der gennem et heltr fortsatte uden selv et mindre uheld.

FremgangsmdeRk ud og trk tilbage fremgangsmden er let at lre. Den kan udfres

p en hvilken som helst genstand eller et hvilket som helst omrde. Den kanudfres p en persons omgivelser p arbejdet, p et nyt stykke udstyr, enmaskine, hvad som helst. Den udfres, til personen er i god kommunikationmed sine daglige omgivelser eller et bestemt omrde, man udvlger.

1. Tag personen med til det omrde, hvor du vil udfre rk ud og trk

tilbage. Fortl ham, at du vil udfre rk ud og trk tilbage, og forklarfremgangsmden.

2. Forklar ham hvilke kommandoer, der bliver brugt, og vr sikker p,han forstr dem. Kommandoerne er:

A. Rk ud efter _______ (navngiv og peg p en genstand, person eller etomrde).

B. Trk dig tilbage fra _______ (navngiv og peg p den samme gen-

stand, person eller et omrde).En ting eller en del af noget (f.eks. den store rde knap p forsiden af

maskinen), et omrde eller en person, navngives p den tomme linie.

3. Giv ham den frste kommando. For eksempel: Rk ud efter den storerde knap p forsiden af maskinen.

Peg altid p genstanden (eller personen, omrdet, osv.) hver gang, dugiver en kommando, s personen, der udfrer den, ikke begr nogle fejl.

4.

Nr personen har udfrt kommandoen, s anerkend ham ved at sige:Tak eller Godt, eller lignende.


13/38

13

5.Giv nu den anden kommando: Trk dig tilbage fra den store rde knapp forsiden af maskinen. Anerkend ham, nr han har gjort det.

6. Fortst med at veksle mellem kommandoerne A, B, A, B og s videre,

med en anerkendelse efter udfrelsen af hver kommando, idet du fr personentil at rre ved forskellige dele af genstanden eller omrdet.

7. Rk ud og trk tilbage fra tingen, rummet eller personen, indtil ved-kommende enten har opnet en mindre gevinst, eller indtil tre kommandosti rkkeflge er udfrt uden nogen ndring i personens bevgelser eller holdning.Ved mindre gevinst menes en lille forbedring hos personen, som for eksempelat han fler sig en smule bedre tilpas med genstanden eller omrdet ellersimpelthen fler sig bedre tilpas.

8. Derefter vlges en anden genstand, et rum eller en person, og komman-doerne udfres til en gevinst p det emne.

Lad ikke personen rkke ud og trkke tilbage fra den samme del af gen-standen i en uendelighed, men g til forskellige punkter og dele af det, derberres.

G rundt med personen, mens handlingen udfres, idet du sikrer dig, athan rent faktisk kommer i fysisk kontakt med punkterne eller stederne p

genstande, rum eller personer.

Vlg genstande sledes, at man gr fra mindre til strre tilgngelige gen-stande, idet man skiftevis berrer forskellige dele af hver enkel til en mindregevinst af en eller anden slags for den genstand eller tre kommandost udenndring. Medtag ogs vgge og gulve og andre dele af omgivelserne, nrdenne fremgangsmde udfres.

Under udfrelsen af handlingen p et omrde eller et rum, til forskel fra

en genstand, s lad personen g ind i rummet og g ud af rummet igen og igen.

9. Fortst til personen opnr en strre gevinst eller en god erkendelse oger meget glad for hele omrdet, som man arbejder med. En stor gevinst kunnevre en stor forbedring for personen, ssom at blive bevidst om noget nyt i sitarbejdsomrde eller sikker p noget med hensyn til sit job. Man ville ikke fort-stte med Rk ud og Trk tilbage forbi et sdan punkt.

Rk ud og Trk tilbage p genstande, mennesker, personer, situationer,

rum og afgrnsninger for en persons arbejde vil i hj grad hjlpe p hanskontrol, kendskab og forstelse af det.


14/38

14

Rk ud og trk tilbageudfres ved at f en

person til at rkke ud ogtrkke sig tilbage frating i omgivelserne.

RKU

D

TRKTILB

AGE


15/38

Efterhnden som personentrkker sig tilbage fragenstande, vgge, gulve ogandre dele af omgivelserne ...

... kan hans kontrol, kendskabog forstelse af dem ges i storgrad.

R K U D

TRKTILBAGE

15


16/38

16

HNDTERING

AFUDMATTELSEIHVERDAGENAt arbejde eller ikke at arbejde det er sprgsmlet. Svaret p det sprgsml

er efter de flestes mening udmattelse.

Efter at have vret i et job i lang tid og efter at vre blevet misbrugt tem-melig groft i det job, begynder man at fle, at det at blive ved med at arbejde ihj grad overskrider, hvad man kan holde ud. Man er trt. Tanken om at grenogle bestemte ting gr n trt. Man tnker p at f mere energi eller p atkmpe sig endnu et lille skridt fremad, og nr man gr det, s tnker man ide forkerte baner, idet lsningen p det at vre udmattet nemlig har meget lidt

hvis overhovedet noget at gre med energi.

Udmattelse er et meget vigtigt emne, ikke bare for den enkelte, der er opta-get af at tjene til livets ophold, men ogs for staten.

Scientologi har ret grundigt fastslet den kendsgerning, at en persons undergangbegynder, nr han ikke lngere er i stand til at arbejde. Alt, hvad der krvesfor at fornedre et menneske eller bringe det ud af ligevgt, er, at man forhindrerham i at arbejde. Selv politiet har nu anerkendt det grundlggende Scientologiprincip, at det, der i frste rkke er galt med en forbryder, er, at han ikke kanarbejde, og de er nu begyndt at kigge efter denne faktor, nr de skal afgre omen person er kriminel.

Emnet udmattelse er ogs et sprgsml om at blive udelukket fra atarbejde. Hos soldater og sfolk, der var indlagt p hospitalerne under krig,opdagede man, at nogle f mneder p hospitalet har en tendens til at knkkeen soldats eller smands kampmoral i en sdan grad, at han kan blive et tvivlsomtaktiv, nr han vender tilbage til tjenesten. Dette er ikke ndvendigvis et resultataf hans nedsatte duelighed. Det er et resultat af kvstelser forvrret af inaktivitet.En soldat, der sres og behandles p et feltlazaret nr fronten og sendes tilbage

til tjenesten i samme jeblik, han overhovedet kan bre den slags pligter, vil stortset bevare sin kampmoral. Naturligvis har den beskadigelse, han har vret ude


17/38

17

for, en tendens til at afskrkke ham fra det indsatsniveau, som han tidligeresyntes var bedst; men han er trods alt i bedre form end den soldat, der sendestil et hospital langt inde bag linierne. Den soldat, der bringes til et hospital i baglandet,fr set med hans jne at vide, at han ikke er srlig ndvendig i krigen. Udenat man faktisk havde sammenfattet disse principper, blev det almindeligt, atman brugte betegnelsen udmattelse i forbindelse med neuroser. Det byggedep den kendsgerning, at folk med neuroser ganske enkelt virkede som om, devar udmattede. Anden sammenhng var der ikke. I virkeligheden vil enhverperson, der er blevet ngtet retten til at arbejde og ganske srligt den, derfrst er kommet til skade og derefter ngtet retten til at arbejde p et tidspunktlbe ind i udmattelse.

Det er blevet opdaget, at det ikke medfrer en gradvis formindskelse, hviset individ vedvarende forbruger sin energi. Man bliver ikke udmattet, barefordi man har arbejdet enten for lnge eller for hrdt. Man bliver udmattet,nr man har arbejdet lnge nok til at genaktivere smerte og flelse fra en tidligereubehagelig erindring om en eller anden gammel skade.

Et af de karakteristika, denne skade har, vil vre udmattelse. Kroniskudmattelse er alts ikke et resultat af lang arbejdstid og hrdt slid. Det er etresultat af ophobningen af de chok og skader, livet bringer. Hver enkelt af demvarede mske kun nogle f sekunder eller nogle f timer, og tilsammen udgr demske blot et tidsrum p 50 eller 75 timer. Men denne ophobning af kvstelser,afsky og chok vil til sidst fre til en fuldstndig mangel p evne til at grenoget.

Udmattelse kan alts enten indpodes i en person ved, at man i hans barndomikke giver ham lov til at tage del i samfundet; eller den kan bankes ind i enperson gennem de forskellige skader eller chok, han fr som flge af netop

hans aktiviteter. Nr man klarer et af disse to omrder op, har man klaretudmattelsen op.


18/38

18

Udmattelse er i virkeligheden en sag for en praktiserende scientolog, eftersom

kun en scientolog kan klare det p en fyldestgrende mde.

Der er imidlertid et punkt, der ligger under udmattelse. Det er et punkt,

hvor man ikke ved, hvornr man er trt. En person kan blive en slags hektisk

marionet, der fortstter med at arbejde og arbejde uden s meget som at vre

klar over, at han arbejder, og s pludselig bryde sammen af en trthed, han

ikke har bemrket.

Det er mislykkedes for personen at kontrollere tingene. Til sidst er han

ude af stand til at hndtere noget som helst, der bare ligner de redskaber, der

hrer til hans fag eller arbejdsomrde, og er alts ude af stand til at opholde

sig i et sdant milj eller hndtere sdanne redskaber. Dette menneske kan sf mange hrde ord slynget i hovedet. Han kan blive kaldt doven, han kan

blive kaldt en bums, han kan blive kaldt en forbryder. Men sandheden er den,

at uden eksperthjlp er han lige s lidt i stand til at rette op p den situation,

han sidder i, som han er i stand til at dykke ind til Jordens centrum.

Der findes imidlertid visse mder, hvorp man kan genvinde sin vigr og

begejstring for at arbejde, udover det at arbejde nrt sammen med en praktiserende

scientolog. Disse mder er forholdsvis enkle og meget lette at forst.

Udadvendthed og indadvendthed

Indadvendthed er en ganske enkel ting. Det betyder at se for nje indad.

Og udadvendthed er ogs en ganske enkel ting. Det betyder blot at vre i stand

til at se udad.

Man kan sige, at der findes indadvendte personer og udadvendte personer.En udadvendt person er i stand til at se sig omkring i omgivelserne. Denindadvendte kan kun se indad p sig selv.

En person, der kan se p verden omkring sig, og som ser den helt virkeligt

og klart, befinder sig naturligvis i en tilstand af udadvendthed. Han kan med

andre ord se udad. Han kan ogs arbejde. Han kan se situationer, hndtere og

kontrollere de ting, han skal hndtere og kontrollere, og han kan st ved siden

af og iagttage de ting, han ikke behver at kontrollere, og kan derfor vreinteresseret i dem.


19/38

19

En person, der er indadvendt, har sandsynligvis vret igennem udmattelse

engang i fortiden. Hans opmrksomhed er blevet koncentreret tttere og tttere

p ham selv (hovedsageligt p grund af gamle skader, der stadig er i stand til

at pvirke ham) til et punkt, hvor han faktisk ser indad og ikke udad. Han

undgr massive genstande. Han oplever ikke andre mennesker og tingene

omkring sig som virkelige.

Lad os nu tage selve emnet arbejde. At arbejde er at rette sin opmrksomhed

og sine handlinger mod mennesker eller genstande, der er placeret i rum.

Nr et menneske ikke lngere besidder evnen til at mde andre mennesker,

genstande eller det rum, de er placerede i, begynder han at fle sig fortabt. Han

begynder at bevge sig omkring i en tge. Tingene er ikke virkelige for ham,og han er til en vis grad ude af stand til at kontrollere de ting, han har omkring

sig. Han kommer ud for ulykker. Han er uheldig. Tingene gr ham imod, ganske

enkelt fordi han ikke behandler eller kontrollerer dem korrekt eller mske

ikke engang opfatter dem korrekt. Fremtiden ser meget sort ud for ham somme

tider s sort, at han ikke kan se den i jnene. En sdan person kan siges at vre

alvorligt indadvendt.

Nr han arbejder, er hans opmrksomhed naglet p genstande, dersdvanligvis hjest er en meter fra ham. Han har det meste af sin opmrk-somhed rettet mod genstande, der er inden for hans rkkevidde. Dette fjerner

hans opmrksomhed fra udadvendthed i det mindste, s han fokuserer p

et punkt foran sit ansigt. Dr fikseres hans opmrksomhed. Hvis denne

afstand er den samme, som den har vret under et ulykkestilflde eller en

operation, vil han vre tilbjelig til samtidig at fiksere sin opmrksomhed p

et eller andet punkt i fortiden og genaktiverer en tidligere ubehagelig erindring,

s han oplever de smerter, de onder og den flelse af trthed, apati eller

subapati, som han havde, da han blev skadet. Da hans opmrksomhed konstant erfastnaglet dr, har han naturligvis en tendens til kun at se derhen, selv nr han

ikke arbejder.

Lad os tage en revisor. En revisors jne er rettet mod bger, der altid befindersig i den samme afstand fra hans jne. I det lange lb bliver han nrsynet.Egentlig bliver han ikke nrsynet; han bliver bogsynet. Hans jne fikserer lettestp ting i en bestemt afstand. Nr han nu fstner sin opmrksomhed p det

punkt, er han tilbjelig til at trkke sig tilbage selv fra det indtil han tilsidst ikke engang nr ud til sine egne bger. S bliver han udstyret med briller,


20/38

20

for at han skal kunne se bgerne tydeligere. Hans synsevne og hans opmrksomheder nsten lig hinanden.

Nr en person, der til stadighed har en maskine, nogle bger eller andre

genstande placeret i en bestemt afstand fra sig, forlader sit arbejde, er hantilbjelig til at holde sin opmrksomhed fstnet prcis dr, hvor hansarbejde var. Med andre ord forlader hans opmrksomhed i virkelighedenoverhovedet ikke hans arbejde. Selvom han tager hjem, bliver han faktisk siddendep kontoret. Hans opmrksomhed er stadig fstnet p sine arbejdsomgivelser.Hvis disse omgivelser er sammenfaldende med en skade eller ulykke (og hvemhar ikke vret udsat for mindst n af den slags hndelser?), vil han begynde atfle sig udbrndt eller fle sig trt.

Findes der en kur mod dette?

Naturligvis ville kun en praktiserende scientolog kunne rydde dennevanskelighed fuldstndigt af vejen. Men der er noget, den arbejdende personselv kan gre.

Her kommer s det, man ikke skal gre uanset om man er bogholder, revi-sor, kontorassistent, chef eller maskinarbejder. Man skal ikke forlade sit arbejdeog g hjem og stte sig ned og fiksere sin opmrksomhed p en genstand, der

befinder sig mere eller mindre i samme afstand fra n som det, man altid strover for p sin arbejdsplads. For den vrkfrer, der altid taler med folk p enbestemt afstand, er det afgjort forkert at g hjem og tale med sin kone p densamme afstand. Fr hun ved af det, fr hun ordrer, akkurat som om hun varansat i firmaet. Det er helt bestemt forkert bare at tage hjem og stte sig til atlse avisen, spise middagsmad og g i seng. Hvis en mand efter en lang dagsarbejde har for vane at stte sig ned om aftenen for at hvile sig med en bogeller en avis, er det sikkert og vist, at han fr eller siden vil fle sig ganske udmat-tet. Efter et stykke tid vil han synke endnu dybere ned og ikke engang undre sigover sin uvillighed til at udfre et stykke arbejde, der tidligere faldt ham let.

Er der noget, der vil vre rigtigt at gre? Ja, det er der. En person, der tilstadighed har sin opmrksomhed fikseret p en eller anden arbejdsgenstand,br fstne sin opmrksomhed anderledes efter arbejdstid.

G en tur

Der findes en fremgangsmde i Scientologi, der kaldes: G en tur. Denneproces er meget let at udfre. Nr man fler sig trt, nr man er frdig p sit


21/38

21

job, skal man g ud og spadsere rundt om husblokken, indtil man fler sig

udhvilet; og det selvom tanken om at gre det nsten er alt, hvad man kan

klare uden at g i gulvet. Kort sagt br man g rundt omkring husblokken og

se p tingene, indtil man ser de ting, man gr i nrheden af. Ligegyldigt hvor

mange gange der skal til, br man g rundt om husblokken, indtil man fler

sig bedre tilpas.

Nr man gr dette, vil man opdage, at man kvikker lidt op i begyndelsen

og derefter bliver meget trttere. Man vil blive s trt, at man er sikker p, at

man burde g hjem i seng nu og f sig en god nats svn. Dette er ikke det rette

jeblik at holde op med at g, eftersom man gr igennem udmattelsen. Man

gr sin udmattelse ud. Det er ikke sdan, at man behandler sin udmattelse med

motion. Motion har altid forekommet folk at vre den vigtigste faktor, menmotionen er forholdsvis betydningsls. Det vigtigste er, at man frigr

opmrksomheden fra sit arbejde og flytter den over p den materielle verden,

man lever i.

Nr man er s trt, at man drligt kan slbe sig af sted, eller s trt, at

man er anspndt og ude af stand til overhovedet at hvile, er det faktisk ndvendigt

for n at konfrontere masser. Det er faktisk tvivlsomt, om der overhovedet findes

noget, der kan kaldes et fald i fysisk energi. Naturligvis har dennefremgangsmde sin begrnsning. Man kan ikke arbejde hele dagen, spadsere

rundt om husene hele natten, g p arbejde igen nste dag og s forvente at

fle sig lettet. Men man br ganske givet bruge noget tid p at blive udadvendt

efter at have vret indadvendt hele dagen.

G en tur er inden for rimelighedens grnser noget nr et universalmiddel.

Hvis man fler sig fjendtligt indstillet over for sin kone, er det, man ikke skal

gre, at give sig til at sl ls p hende. Det rigtige er at g en tur omkring husblokken,indtil man fler sig bedre tilpas, og f hende til at g den samme tur i modsat

retning, indtil man har opnet at blive udadvendt i forhold til situationen.

Man vil opdage, at alle husspektakler, isr blandt arbejdende mennesker,

stammer fra det faktum, at de har vret overfikserede (snarere end overanstrengte)

p deres arbejde og situationer forbundet med det. Der er visse ting p arbejds-

pladsen, det ikke er lykkedes n at kontrollere. S kommer man hjem og

prver at finde noget, man kan kontrollere. Det vil sdvanligvis vre gtefllen

eller brnene, og nr selv dt mislykkes for n, er man tilbjelig til virkelig atkomme i en drligere tilstand, s det forslr.


22/38

22

En simpelafhjlpning forudmattelse erG en tur.En person grsimpelthen rundtom husblokkenog ser p ting.

DeForenedeEjendoms-Handlere


23/38

23

Nr manfortstter medat g rundt omhusblokken ogser p ting ...

... kan flelsenaf udmattelse

forsvinde,hvilket gr

personen mereenergisk.

De Forenede

Ejendoms-Handlere


24/38

24

At rette opmrksomheden udad er liges vigtigt som selve det at arbejde.

Der er smnd ikke noget forkert i at rette opmrksomheden indad eller i at

arbejde. Hvis man ikke havde noget at interessere sig for, ville man falde helt

fra hinanden. Men hvis man arbejder, opdager man, at der let indfinder sig en

unaturlig trthed. Nr det sker, er lsningen ikke at synke hen i bevidstlshed

i nogle f timer, som nr man sover, men at rette opmrksomheden udad

og s f sig en virkelig afslappende svn.

Disse principper om udadvendthed og indadvendthed har mange for-

greninger, og selv om G en tur i al sin enkelhed nsten er til at le ad, findes

der mange mere indviklede fremgangsmder i Scientologi, hvis det, man nsker,

er at gre det indviklet. Imidlertid vil G en tur i det store og hele klare en

utrolig bunke af de vanskeligheder, der flger med det at arbejde. Husk nr du

gr det, at man frst bliver mere trt og s mere frisk. Dette fnomen er kendt

blandt sportsfolk. Det kaldes den anden vind og vil i virkeligheden sige at f

tilstrkkeligt med omgivelser og tilstrkkelig masse til at kre udmattelsen

fra det forrige lb ud. Den anden vind findes ikke. Det at vende tilbage til en

udadvendthed i relation til den fysiske verden, vi lever i, findes.

Se p demEn fremgangsmde, der ligner G en tur, er kendt under navnet Se p

dem. Hvis man har talt med mennesker hele dagen, har solgt noget til folk

hele dagen eller hele dagen har haft at gre med mennesker, der er vanskelige

at omgs, s dur det ikke at flygte fra alle mennesker i hele verden. Den, der

bliver overanstrengt, nr han har med andre mennesker at gre, har haft store

vanskeligheder med folk. Han er mske engang blevet opereret, og det halvt

sete billede af lgerne omkring operationsbordet gr, at han identificerer alle

mennesker med lger. Vel at mrke alle mennesker, der str stille. Forresten

er en af grundene til, at lger bliver s grundigt forhadte i et samfund, at de

insisterer p at anvende kirurgi og bedvelse, og den slags oplevelser sammen-

filtres med dagligdags hndelser.


25/38

25

Udmattelse forrsaget af kontakt med andre mennesker er p grund af, at

ns opmrksomhed er blevet fikseret p nogle bestemte mennesker, mens

man flte, at den burde vre rettet mod andre, og denne belastning af ns

opmrksomhed har i virkeligheden reduceret det antal mennesker, man

iagttog.

Kuren mod dette er meget enkel. Man skal g hen til et sted, hvor der er

mange mennesker en jernbanestation eller en hovedgade og ganske enkelt

spadsere hen ad gaden og lgge mrke til folk. Simpelthen se p folk det er

det hele. Efter et stykke tid vil man opdage, at man ikke synes, at folk er s

slemme endda, og man fr en meget venligere indstilling til dem. Hvad der er

endnu vigtigere: Den situation p arbejdspladsen, hvor man blev overan-

strengt af mennesker, er tilbjelig til at forsvinde, hvis man gr det til en fastregel hver dag i nogle f uger at g ud og kigge p folk sidst p eftermiddagen.

Dette er noget af det klogeste, en slger kan gre, for en slger har i endnu

hjere grad end andre en personlig fordel ved at kunne omgs folk og f dem til

at gre njagtigt, som han vil det vil sige kbe, hvad han har at slge. Nr han

fikserer sin opmrksomhed p bare n kunde for meget, bliver han trt blot ved

tanken om at tale til folk eller at slge gr ned p de lavere flelsesmssige

niveauer i alt det, han gr og foretager sig og begynder p alle mulige mder

at betragte sig selv som en svindler. I det lange lb kommer han til at betragtesig selv som et nul. Han br ligesom andre finde steder, der er befrdede, og g

rundt og kigge p folk. Han vil efter et stykke tid finde ud af, at folk virkelig er

til, og at de ikke er s slemme. En af de ting, der sker med mennesker hjt oppe

i statsadministrationen, er, at de vedvarende beskyttes mod folket, og i det

lange lb kommer de til at afsky hele emnet og er tilbjelige til at gre alle

mulige mrkelige ting. (Se bare p Hitlers og Napoleons liv).


26/38

26

En person kanblive udmattet afkontakt medandre mennesker.

En mde, hvorphan kan grenoget ved det,er at g langs medet omrde med enmasse menneskerog lgge mrketil folk, menshan gr.

Efterhnden som

han ser p flere ogflere mennesker ...

... vil han opdage,

at han er venligereindstillet moddem. Enhver

flelse afoveranstrengelse

fra at vresammen medmennesker kan

fuldstndigtforsvinde.


27/38

27

Brug i stor skala

Dette princip om udadvendthed og indadvendthed kunne drives meget

videre i et samfund, end det bliver gjort. Der er noget, regeringer og forretningeri al almindelighed kunne gre, noget der sandsynligvis ville udrydde enhvertanke om strejker og forge produktionen betydeligt. Strejkende arbejdere ersdvanligvis utilfredse ikke s meget med arbejdsbetingelserne som medselve arbejdet. De fler, at de bliver bedraget, at de bliver presset til at arbejdep tider, som de ikke bryder sig om at arbejde p, og en strejke kommer somen befrielse for dem. Der er noget, de kan bekmpe. De kan gre noget andetend at st der og rode med et stykke maskineri eller nogle regnskabsbger.Utilfredse arbejdere er strejkende arbejdere. Hvis folk bliver udmattede p

arbejde, hvis de ikke er tilfredse med arbejdet, hvis de er ophidsede over arbejdet,kan man regne med, at de vil finde nok klagepunkter til at strejke. Og hvisledelsen voldes besvr nok, og der er mangel p samarbejde fra folk lngerenede i organisationen, kan man vre sikker p, at ledelsen fr eller senere vilskabe situationer, der fr arbejderne til at strejke. Med andre ord: Drligearbejdsbetingelser er i virkeligheden ikke rsagen til vanskeligheder ogstridigheder med arbejdere. Udbrndthed i arbejdet i sig selv eller en manglendeevne til at kontrollere sit felt og sin arbejdsplads erden virkelige rsag til

besvr p arbejdsmarkedet.

Enhver ledelse, der tjener tilstrkkeligt til det, vil hvis den ikke erfrygteligt irrationel betale en anstndig arbejdsln. Og enhver arbejder, derbare fr skyggen af en chance til det, vil udfre sine pligter med glde. Men

nr frst omgivelserne selv bliver overspndte, nr frst firmaet selv er blevetindadvendt pga. skadelige handlinger fra regeringens side, nr arbejdernefrst har fet beviser for, at de ikke har nogen kontrol med ledelsen, s kan deropst stridigheder p arbejdsmarkedet. Bag alle disse indlysende principperlig-

ger imidlertid principperne om indadvendthed og udadvendthed. Arbejderebliver s indadvendte ved deres arbejde, at de ikke mere kan fle affinitet forderes ledere og rent faktisk ikke mere kan se de omgivelser, de arbejder i. Derforkan en eller anden komme og fortlle dem, at alle de overordnede er uhyrer,hvilket indlysende nok er usandt. P lederplanet kan nogen komme og for-tlle, at alle arbejdere er uhyrer, hvilket er liges oplagt en usandhed.

I mangel af individuel behandling i stor mlestok som ville vre en

kmpemssig opgave kunne man udarbejde et fuldstndigt program, derville hndtere princippet om indadvendthed. Det er givet, at hvis arbejdere og


28/38

28

ledere bliver indadvendte nok, vil de udpnse mder og midler, hvormed de

kan skabe irrationelle spil som f.eks. strejker og p den mde forstyrre

produktion, anstndige forhold og kr inden for fabrikken, kontoret eller

virksomheden.

Kuren ville vre at gre arbejdere udadvendte i meget stor mlestok. En

lsning p dette kunne vre at gre det muligt for alle arbejdere at have to job.

Det ville vre ndvendigt for firmaet eller for beslgtede interesser ssom

regeringen at stille et tilstrkkeligt antal offentlige arbejdsprojekter til rdig-

hed for at skaffe arbejde til arbejdere uden for deres egentlige fagomrde. Med

andre ord: En mand, som man vedvarende lader arbejde indendrs og hele

tiden med en strkt fikseret opgave, ville finde det som en betydelig lettelse,

hvis han kunne g udenfor og arbejde, isr med noget helt andet. Det villef.eks. vre en betydelig lettelse for en regnskabsfrer at kunne grave grfter et

stykke tid. En maskinarbejder, der betjener en stationr maskine, ville faktisk

synes, at det var en meget morsom oplevelse at tumle rundt med en bulldozer.

En sdan plan ville da reelt bringe indadvendthed og udadvendthed i

anvendelse i stor mlestok. Arbejdere, der arbejder i faste positioner med

opmrksomheden rettet mod noget, der er placeret meget tt p dem, ville s

f lov til at se sig mere omkring og give sig af med ting, der havde tendens tilat gre dem udadvendte. Et sdant program ville strbe meget hjt, men

resultatet ville helt sikkert blive et bedre forhold mellem ledelse og arbejdere,

hjere produktion og en betydelig svkkelse af spndinger p arbejdet og i

offentligheden omkring ln og arbejde.

Der kunne kort sagt udrettes mangt og meget med det fundamentale prin-

cip om udadvendthed og indadvendthed. Princippet er meget enkelt: Nr en

person gres for indadvendt, bliver tingene i hans omgivelser mindre virke-lige, han fr mindre affinitet for dem og kan ikke kommunikere ordentligt

med dem. I den situation bliver han let trt. Indadvendthed resulterer i trthed

og udmattelse og derefter uarbejdsdygtighed. Midlet mod dette er udadvendthed;

at se grundigt p og kommunikere med de fjernere omgivelser. Medmindre

dette praktiseres, vil der i betragtning af, at enhver arbejder er udsat for skader

eller sygdomme af en eller anden art opst en nedadgende spiral, som gr

arbejdet mindre og mindre tiltalende, indtil det til sidst overhovedet ikke kan

udfres; og s har vi grundlaget, ikke blot for et uproduktivt samfund, men etkriminelt samfund.


29/38

29

ARBEJDETSVIGTIGHEDArbejde er det stabile datum i dette samfund. Uden noget at lave er der

ikke noget at leve for. Et menneske, der ikke kan arbejde, er s godt som ddt

og foretrkker sdvanligvis dden og arbejder p at opn den.

I dag, hvor vi har Scientologi, er tilvrelsens mysterier ikke lngere mystiske.

Mystik er ikke nogen nyttig bestanddel. Kun det meget irrationelle menneske

nsker, at store hemmeligheder holdes skjulte for ham. Scientologi har skret

lige tvrs igennem mange af de indviklede problemer, der er blevet stillet op

for mennesket, og har blotlagt kernen i dem. Med Scientologi kan man for frste

gang i menneskets historie forudsigeligt ge intelligens, forbedre evner, f

evnen til at spille et spil til at vende tilbage og tillade mennesket at slippe ud

af den nedadgende spiral, der bestr af hans egne manglende evner. Arbejde

kan derfor i sig selv blive en behagelig og lykkelig ting.

I Scientologi har man gjort en erfaring, der er af meget stor betydning for

en arbejders sindstilstand. I vores samfund fler man meget tit, at man blot

arbejder for den nste lnningspose og ikke udretter noget, der har betydning

for samfundet som helhed. Der er adskillige ting, arbejderen ikke ved. En afdem er, hvor f, gode arbejdere, der er. P lederplan er det interessant at

bemrke, hvor vrdifuld ethvert strre firma finder den mand, der virkelig

kan hndtere og kontrollere arbejde og mennesker. Den slags folk er sjldne.

I denne arbejdsdagens verden findes alle de ledige pladser i toppen af strukturen.

En anden meget vigtig ting er den kendsgerning, at mentale filosofier, der

er beregnet p at bedrage, har fet verden af i dag til at tro, at nr man er dd,

er det hele forbi og overstet, og man har ikke lngere noget ansvar for nogetsom helst. Det er hjst tvivlsomt, om dette er sandt. Man arver i morgen, hvad

man dde fra i gr.

Vi ved ogs, at mennesker ikke kan undvres. Gamle filosofier fortller

uden undtagelse mennesker, at hvis de tror, de er uundvrlige, s skal de g

hen p kirkegrden og se sig om de mennesker, der ligger der, var ogs

uundvrlige. Dette er den rene idioti. Hvis du virkeligt s omhyggeligt efter

p kirkegrden, ville du finde den maskinarbejder, der engang i fortidenfremstillede de frste maskinmodeller. Uden ham ville der ikke have vret


30/38

30

nogen industri i dag. Det er tvivlsomt, om nogen udfrer en sdan dd i dette

jeblik.

En hndvrker er ikke bare en hndvrker. En arbejder er ikke bare en

arbejder. En kontorassistent er ikke bare en kontorassistent. De er de levende,ndende, betydningsfulde sttter, som hele vor civilisation hviler p.

De er ikke tandhjul i et mgtigt maskineri.

De er selve maskinen. s


31/38

31

PRAKTISKEVELSERDe flgende velser vil hjlpe dig til at forst dette hfte og forge din

evne til at anvende den viden.

1 Tnk p et eksempel p en forvirring du har observeret eller erfaret.Find ud af for dig selv, hvordan Lren om det stabile datum kunnehave vret anvendt p denne forvirring.

2 G ud og find en forvirring. Hndtr forvirringen ved at anvende Lrenom det stabile datum.

3Praktisr udfrelsen af Rk ud og Trk tilbage. Trn i at give

kommandoerne for Rk ud og Trk tilbage til en vg, idet dubenvner hver del af en genstand i kommandoen, udpeger den og aner-kender hver gang. Referr til proceduren, nr det behves, mens du ver.Trn proceduren, indtil du med lethed kan udfre Rk ud og Trk til-bage uden nogen usikkerhed.

4 Udfr nu Rk ud og Trk tilbage med en anden person p hansarbejdsvrktj eller hans arbejdsomgivelser.

5 Tnk p et eksempel p drlig kontrol, du har observeret eller erfaret.Skriv ned hvorfor det var drlig kontrol.6 Tnk p et eksempel p god kontrol, du har observeret eller erfaret.Skriv ned, hvorfor det var god kontrol.7 Tnk p et eksempel, du har observeret eller erfaret, hvor en person ikkevar i god kommunikation eller fortrolig med en maskine, han betjente.

Bemrk hans effektivitet p arbejdet og kvaliteten af det, han forvente-des at producere.

8 Tnk p et eksempel, du har observeret eller erfaret, hvor en person var i godkommunikation eller fortrolig med en maskine, han betjente. Bemrk hanseffektivitet p arbejdet og kvaliteten af det, han forventedes at producere.

9 G en tur rundt om husblokken, indtil du fler dig udadvendt og merevgen.

10Find en person, som fler sig udmattet af at arbejde, eller som er

oprevet over et hjemligt sknderi osv. og f ham eller hende til at gen tur, indtil han eller hun fler sig udadvendt.


32/38

32

RESULTATERMEDATBRUGEDET

At scientologer har og bruger teknologi,der gr dem i stand til at overleve godtp arbejdspladsen, afspejles i den kends-

gerning, at mere end 54% har stillingersom ledere, kunstnere, teknikere, ingeni-rer, selskabsejere eller parthavere, sag-frere eller arbejder i sundhedssektoren.

Men anvendelse af disse data strkker sineffekt langt ud over personerne, der bru-ger demdet er en positiv virkning pderes omgivelser og de omkring dem, idetde hjlper med at skabe er af fornuft i

arbejdsdagens kaos, som det kan ses af deeksempler, der flger.

En mand, der hyppigt blev udmattetefter sine daglige greml, fik forevist,hvad Hubbard havde skrevet om, hvor-dan man hndterer udmattelse.

Fr i tiden betd udmattelse, at mangav op og mtte hvile sig og selv et hvil

hndterede ikke rigtigt problemet. Den rig-

tige grund til udmattelse, og flgelig den

rigtige lsning, syntes at glippe for mig.Udmattelse kan hndteres ved blot at gre,som Hubbard siger. Det er det vigtigste formig. Nu kan jeg vedblive at vre frisk ogrvgen dagen igennem.

En musiker, der modtog Rk ud ogTrk tilbage i sit omrde, troede, at hanallerede var i udmrket kommunikationmed sine omgivelser. Han blev imidlertidforblffet over den forandring, dette enkletiltag forrsagede i hans arbejde.

Jeg havde en stor oplevelse meddette, hvor jeg fik en meget klar forstelseaf en ideel situation for at skabe musik,og det niveau til hvilket stetik kan hj-nes. Kun gennem Scientologi kunne etsdant ideal opns. Hvor er Rk ud og

Trk tilbage et enkelt og kraftfuldtstykke teknologi.

Efter at have lrt de grundlggende dataom at hndtere situationer p arbejdsplad-sen besluttede en mand, at han kunne grehvad som helst, han nskede at gre. Hanbesluttede s at g ind i cateringbranchenog gik straks ud og fik en stilling som lederi et stort cateringfirma, der betjente mere

end 1500 mennesker p en ny papirfabrikunder opfrelse i Sydafrika.

Jeg havde 35 eller flere ansatte ogved p dette job at anvende det, jeg havdestuderet fra grundlggende Scientologi,var jeg i stand til at gre dem meget pro-duktive. Der var to skiftehold og fireledere. Min chef var altid forblffet over,hvor gnidningslst mit hold krte, og overmden vi var i stand til at blive frdige s

SUCCESPARBEJDSPLADSEN HUSHOLDNINGEROVER

EKSISTENSMINIMUM

66%

INDBYGGEREI USA

91%

SCIENTOLOGER

De, der brugerScientologi ideres karriere,har vrktjernetil at have

fremgang ogopn deres ml.


33/38

33

hurtigt. P dette tidspunkt fandt jeg ud afdenne teknologis fulde effektivitet og densmulighed for ret hurtigt at ndre tilsyne-ladende hblse situationer til det bedre.

En ung kvinde havde haft overarbejde imange uger, hvor hun udfrte den sammerutine med korrekturlsning dag efterdag. En dag opdagede hun, at dennebeskftigelse, som hun normalt ikke

havde nogen vanskeligheder med, blevsvrere og svrere.

Til sidst, ved dagens slutning, svigtedemit syn fuldstndigt, og jeg var ikke istand til overhovedet at se i nogle fsekunder. Mine jne gjorde ondt, og tingenevar en smule uklare. Personen, jeg lstekorrektur sammen med, kendte hjlpe-midlet, G en tur, og tog mig med

udenfor, og vi gik en tur. Frst nskede jeg ikke at se mig omkring, fordi minejne gjorde ondt, men hun fik mig til det.Efter et lille stykke tid holdt mine jne opmed at gre ondt, og jeg var i stand til atse mig omkring. Jeg blev i godt humrigen og var i stand til at fortstte korrektur-lsningen uden yderligere anstrengelse.

En forretningskvinde havde vanskelig-heder med at komme ud af det med sinchef. En ven henviste hende til noglegrundlggende data fra Hubbard om,hvordan man kommer godt ud af det medandre p arbejdspladsen.

Tidligere p ret havde jeg en hel delvanskeligheder i mit firma. Min chefkritiserede mig konstant og beklagede sigtil mig over hver eneste ubetydeligedetalje p kontoret. Men det er fuldstn-

digt ndret, siden jeg studerede dissedata. Nr jeg nu er i nrheden, er hanikke kritisk mere, og han roser mig til-med. Jeg ved, at det er pga. det, jeg harlrt, fordi nr jeg ikke er der, lader minekollegaer ham stadig delgge dereshumr. Men jeg kan nu hndtere alle mineomgivelser, og for mit vedkommende erarbejdsforholdene meget behagelige.

En personalechef i et stort firma i detsydlige Californien havde et alvorligt pro-

blem med at magte det antal personer,hun skulle tage sig af.

Jeg havde en lang, lang liste mednavne p folk, der behvede min opmrk-somhed, og disse folk krvede konstantservice af mig. Al den tid, jeg kunne havebrugt p at f ting gjort for dem, blev dt

op udelukkende for at afvrge kravene. Pen eller anden mde kunne jeg ikke fnoget gjort. Jo strre denne ophobning afikke udfrt arbejde blev, desto mere over-vldet blev jeg. Jeg besluttede at anvendeLren om det stabile datum. Jeg forestil-lede mig den ideelle tilstand og startedemed at tackle hver enkelt opgave udfra detsynspunkt at tage en opgave og frdiggreden og s fortstte med den nste. Total

magi! Ved dagens slutning var jeg fornjetog havde en flelse af frihed. Jeg vidste, atder var nye ugjorte opgaver, men jeg vidste,hvordan de skulle klares, s de var ikkelngere et problem.

Egentlig skulle man forvente at udmat-telse ville blive resultatet af en ungkvindes krvende arbejdstider hvis detikke var fordi, hun anvendte en tekniksom G en tur.


34/38

34

For fire r siden arbejdede jeg somgymnastiklrer i folkeskolen. Jeg arbejdedefra tidligt om morgenen til hen p eftermid-dagen med den ene klasse efter den andenmed meget aktive brn.

Sidste p eftermiddagen arbejdede jegmed oversttelser og fortsatte om aftenen ivores lokale gymnastikforening, hvor jegtrnede motionsholdene frem til kl. 10 omaftenen.

Det var et anstrengende skema. Jeghavde alle grunde til at blive udmattet,iflge de flestes standarder. Men det blev jegaldrig, helt enkelt ved at anvende den teknik,man kalder G en tur. I skolens pauser gikjeg gerne en tur. S gik jeg fra skolen til mitoverstterarbejde og fik rettet min opmrk-somhed ud mod omgivelserne, mens jeg gik.Kort sagt, hver gang jeg havde muligheden,

s brugte jeg dette. Folk plejede at rose mig, fordi jeg var i s god form, at jeg kunneholde til den dagsplan, mens den virkeligehemmelighed var, at jeg netop brugte denneteknologi.

En blikkenslager fra Georgia fandt ud afat rkke ud og trkke tilbage var blevetet af hans vigtigste vrktjer p arbejde:

Jeg har lavet rkke ud og trkke til-bage mange, mange gange, og altid medgodt resultat. En gang var mit vrksted et frygteligt rod, hvor dele og vrktj l og fld over det hele. Jeg mente, et stortarbejdspres bar skylden p det tidspunkt.Men ved at begynde p lidt rkke ud ogtrkke tilbage fandt jeg ud af, meget mr-keligt, at det var som om, jeg ikke havde let

ved at trkke mig tilbage fra arbejdsplad-sen! Jeg havde fet en fiks id om fortsat at

skulle have et arbejdspres og sad meget fast idet synspunkt. Da jeg opdagede den mang-lende evne til at trkke mig tilbage, s skaldu vide, at jeg flte en stor lettelse. Dennefastlsning forsvandt, og jeg kunne igen f etrationelt syn p tingene og f orden pvrkstedet igen.

Det var en god oplevelse for en kvinde,der var uddannet i Hubbards teknik, at

kunne gre en effektiv indsats for athjlpe en medarbejder.

For ikke s mange r siden arbejdedejeg i et firma, hvor en kvindelig medarbejderfik et nervst sammenbrud. P det tidspunktvar mine chefer bekymrede og vidste ikke,hvad de skulle stille op. En af mine vennervar scientolog og lod til at vide, hvad manskulle gre i en sdan situation, s jeg rin-

gede til hende.Hun bad mig om at tage personen med

udenfor og g en tur og se p ting i omgivel-serne. Jeg gik ind p kontoret og sagde, Jegved, hvad der skal gres; jeg hjlper hende.

Jeg snakkede med kvinden og fortaltehende, at jeg ville g en tur med hende. Jegtog hende ud og vi begyndte at g, og jeg badhende om at se p forskellige ting, mens vi

gik, lige som min ven havde sagt, jeg skullegre. Kvinden begyndte hurtigt at lysne opog bad ogs mig om at se p ting! Vi fort-satte og efter en tid var hun kommet helt udaf vanskelighederne og var meget gladere.Jeg var s tilfreds med at vre i stand til atgre noget ved situationen i stedet for kun atsnakke om den.

En tysk leder, som fik ansvaret for etstrre produktionsprojekt, stod over for


35/38

35

en enorm forvirring. Kompleksiteten ogblot strrelsen af foretagendet var langtud over, hvad hendes gruppe havde pr-vet fr, og de var ikke forberedt tilopgaven. Hun tog et af Hubbards grund-lggende redskaber i anvendelse for atarbejdspladsen kunne f opgaven lst.

Da jeg frst gennemgik opgavensbeskrivelse, mistede jeg rent ud sagt modet.

Jeg kunne ikke se, hvordan vi kunne frdig-gre arbejdet inden for den tid, vi havde. Mitpersonale havde aldrig lavet noget, der min-dede om det, og ingen af os havde denuddannelse eller erfaring, der var ndvendigfor at hndtere visse dele af opgaven.

For at gre ondt vrre, var vi lige blevet frdige med et andet strre projekt og varendnu ikke kommet os efter den belastning

af organisationen, som dette havde medfrt.Efter at have svmmet rundt i den ind-

ledende forvirring om Hvordan i al verdenvi skulle kunne klare dette? inds jeg, at dervaren forvirring. En utrolig simpel erken-delse, men jeg havde fet jnene op formder til at tage fat p sagen. Jeg vidste, atjeg frst var ndt til at finde et enkelt stabiltdatum. Derfra ville jeg hndtere en ting,siden den nste og den nste og p denmde komme igennem hele projektet.

Ved at modst flelsen af, at jeg skullegre alt p en gang i en fart, kiggede jeg p

nogle af de vigtigste punkter, som skullelses for at f projektet sat i gang ogudvalgte t til at vre det frste, som skullelses: hvem skulle vre ansvarlig for enbestemt fase af produktionen. Bare at gredet var en lettelse. I det mindste var der ensikker ting, jeg kunne koncentrere mig om. Jeg gennemgik personalet, udvalgte en tilopgaven og forklarede ham om hansansvarsomrde. Nu havde jeg ikke kun en

del af forvirringen ude af verden, jeg havdeogs en til at hjlpe mig med at klareresten.

Uden at g ind i alle detaljer om, hvadder kom som det nste, tog vi en ting adgangen og hndterede den. Hvordan skullevi skaffe rmaterialer? Hvem skulle vreansvarlig for denne funktion og denne?Hvordan skulle vi sikre os, at der ikke var

nogle lse ender, der ikke blev lagt mrketil, og som forblev uhndterede? Og s videreog s videre blev detalje efter detalje sat pplads, alt imens der blev skubbet frem moden virkelig produktion. Forvirringen varunder kontrol, og vi kom videre.

Det var p ingen mde nogen letopgave, og ikke uden en del sknderier ogtt p en katastrofe. Men vi forblev ratio-

nelle og klarede at fuldfre opgaven. Vi fikogs nye stabile data fra oplevelsen, som jeger sikker p vil gre fremtidige projekter enhel del lettere at gennemfre.


36/38

36

ORDLISTE

affinitet: krlighed, det at holde af elleranden flelsesmssig holdning; graden af atholde af. Den grundlggende definition paffinitet er betragtningen om afstand, hvadenten afstanden betragtes som vrende godeller drlig.anerkende: at give (nogen) en anerken-delse. Se ogs anerkendelse i denne ordliste.anerkendelse: noget der bliver sagt ellergjort for at informere en anden om, at hansudtalelse eller handling er blevet bemrket,forstet og modtaget.gevinst: gennemfrelsen af en nsketforbedring. Eksempler p gevinster kunnevre en person, der forbedrede sine kommu-nikationsfrdigheder, der opnede en forgetflelse af velvre eller opnede strre sikkerhedp et omrde af sit liv.invalidere: det at g imod, nedvrdige,betvivle eller bengte noget, en anden tror p.

konfrontere: at st over for noget uden attrkke sig tilbage eller vre undvigende.Evnen til at konfrontere er faktisk evnen til atvre der p behagelig vis og opfatte.

masse: de faktiske fysiske genstande, tingenei livet.

rkke ud og trkke tilbage: en metodeder gr en person fortrolig med og i

kommunikation med ting, s han bedre kanstyre dem.

Scientologi: en anvendt religis filosofiudviklet af L. Ron Hubbard. Det er studiet oghndteringen af nden i forhold til den selv,universer og andet liv. Ordet Scientologikommer fra det latinske ord scio, der betydervide og det grske ord logos, der betyderdet ord eller den ydre mde en indre tankeudtrykkes p, s den bliver gjort kendt.Scientologi betyder sledes viden om at vide.


37/38

37

OM

L. RON

HUBBARD

on blev fdt i Tilden, Nebraska,den 13. marts 1911. Han begyndte

sine opdagelser i en tidlig alder oggik fuldstndigt op i sine medmennesker.Allerede som nittenrig havde han rejstover 400.000 km og havde undersgt kulturerp Java, i Japan, Indien og Filippinerne.

Da Ron vendte tilbage til USA i 1929,genoptog han sin formelle uddannelse ogstuderede matematik, ingenirvidenskabog det dengang nye emne atomfysik; alleemnerne gav ham vigtige redskaber til hansfortsatte forskning. Hubbard begyndte sinforfatterkarriere i begyndelsen af 1930ernefor at finansiere sin forskning, og han blevsnart en af de mest lste forfattere afpopulrlitteratur. Men han holdt sig altidsit vigtigste ml for je og fortsatte sinprimre forskningsretning med omfattenderejser og ekspeditioner.

Da USA trdte ind i Anden Verdenskrig,

gik han ind i den amerikanske flde somljtnant og tjente som orlogskaptajn pkorvetter til at bekmpe ubde. I 1945 varhan delvist blind og lam efter skader hanhavde pdraget sig under kamphandlinger

og blev erklret permanent handicappet.Ved at bruge sine egne teorier om sindet varhan imidlertid i stand til at hjlpe ikke blotsine soldaterkammerater, men ogs sigselv; han genvandt et godt helbred.

Efter yderligere fem rs intensivforskning, blev Rons opdagelser prsenteret

for verden i bogen Dianetik: Den modernevidenskab om mental sundhed. Som den

frste populre hndbog om detmenneskelige sind skrevet direkte tilmanden p gaden blevDianetikbegyndelsentil en ny ra med hb for menneskehedenog en ny fase i forfatterens liv. Han stoppededog ikke sin forskning, og mens det enegennembrud efter det andet stadig blevomhyggeligt og systematisk nedskrevet islutningen af 1951, blev en anvendt religisfilosofi, Scientologi, fdt.

Fordi Scientologi forklarer livet somhelhed, er der ingen side af mennesketseksistens, som L. Ron Hubbards efter-flgende arbejde ikke berrte. Hans boplvar nu skiftevis i USA og England, og hansfortsatte forskning gav lsninger p socialedrligdomme som faldende uddannelses-mssige standarder og det omsiggribendenarkotikamisbrug.

Alt i alt fylder L. Ron Hubbards arbejderom Scientologi og Dianetik 40 millionerord fordelt p bndforelsninger, bger oghfter. Tilsammen udgr disse det, der erefterladt efter en livstid, som varede til den24. januar 1986. Men historien er ikke slutmed L. Ron Hubbards bortgang; for med100 millioner af hans bger i omlb ogmillioner af mennesker, som dagligt brugerhans teknologi til at forbedre tilvrelsen,

kan det i sandhed siges, at verden fortsatikke har en bedre ven.

R


38/38

NEW ERA Publications International ApSStore Kongensgade 53, 1264 Kbenhavn K

ISBN 87-7968-3 - 2001 L. Ron Hubbard Library. Alle rettigheder forbeholdt.

Enhver uautoriseret kopiering, oversttelse, duplikering,import eller distribution, helt eller delvis, p hvilken som helst

mde, herunder elektronisk kopiering, oplagring elleroverfrsel, er en overtrdelse af gldende love.

Scientologi, Dianetik, Celebrity Centre, L. Ron Hubbard, Flag,Freewinds, L. Ron Hubbard underskriften, Scientologi korset

(afrundet) og Scientologi korset (spidst) er vare- ogservicemrker, der ejes af Religious Technology Center og

bruges med dets tilladelse.

NEW ERA er et vare- og servicemrke.Bridge Publications, Inc. er et registreret vare- og servicemrke i

Californien og ejes af Bridge Publications, Inc.

Trykt i Danmark

DANISH EDITION

En L. RON HUBBARD publikation

978- 16 7

Documents

Redskaber til arbejdspladsen