Realisering af resultatlønskontrakt for rektor Jette Rygaard Poulsen Perioden 1. august 2017 til 31. juli 2018

Kontrakten er, efter oplæg og drøftelse i bestyrelsen, indgået mellem bestyrelsen for den selvejende institution

Vesthimmerlands Gymnasium og HF’s ved bestyrelsesformand Inger Askehave og rektor Jette Rygaard Poulsen.

Resultatkontrakten er indgået efter bemyndigelse af 27. juni 2013, jf. ministeriets hjemmeside (link).

Kontrakten består af to rammer: En basisramme hvor indsatsområderne afspejler institutionens udfordringer,

kortsigtede som langsigtede, og en ekstraramme hvor indsatsområderne indeholder krav om markante

resultater, som fører til synlige ændringer for institutionen.

I forlængelse af evalueringen af resultatlønskontrakten vil følgende elementer blive offentliggjort på skolens

hjemmeside:

Kontraktens indsatsområder, herunder mål

Bestyrelsens vurdering af målopfyldelsen af de enkelte mål

Den endelige udmøntning af resultatlønskontrakten udtrykt i procent

Hermed følger rektor Jette Rygaard Poulsen evaluering af kontraktens indsatsområder i både basisramme og

ekstraramme fra hele skoleåret – gennemgået punkt for punkt jf. kontrakten (link).

Ud over denne gennemgang beskriver gymnasiets nøgletal, Vesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2018 (link)

og gymnasiets handleplan for det kommende skoleår 2018-19 (link) indsatserne på gymnasiet.

Basisrammen

B1 Elevernes udbytte af skolegangen

Initiativer, der sikrer, at indsatserne for at øge elevernes læring bliver differentierede og tilgodeser den enkelte

elev mest muligt.

Udarbejdelse af praksis for formativ evaluering og feedback, som følger op på evalueringer af elevernes faglige

trivsel og læring - herunder udvikling af en styringsmodel til differentiering af timerne i 130-timers puljen.

I forlængelse af sidste sommers pædagogiske dag om formativ evaluering og feedback (jf. realiseringen af

resultatlønskontrakten 2016-17) er den formative evaluering indarbejdet i årshjulet for gymnasiets

kvalitetsarbejde, som beskrevet nedenfor i punkt B2. Det er kendetegnende for en formativ evaluering, at den

skal være en integreret del af elevernes daglige arbejde med det enkelte fag og at evalueringen derfor skal tage

udgangspunkt i både eleven selv og den enkelte klasses behov på et givent tidspunkt. Det giver ikke mening

med en standardiseret model for den formative evaluering på gymnasiet. Derimod skal der være fokus på, at

alle lærere tilrettelægger undervisningen med løbende formativ evaluering og at faggrupper i fællesskab

udvikler modeller, som kvalificerer evalueringen i deres fag. Hver forår, tæt på skoleårets afslutning, skal

faggrupperne (jf kvalitetshjulet) evaluere én eller flere af fagets modeller, som har været afviklet i løbet af

skoleåret. Denne evaluering foregår på faggruppens GRUS. I realiteten handler indsatserne om at arbejde med

genafleveringer, give kommentarer til eleverne i stedet for karakterer, peer to peer mm – alle redskaber som er

kendte i lærernes pædagogiske virke, men som styrkes af at faggrupperne drøfter anvendelserne internt og

dermed danner grundlag for gymnasiets praksis for formativ evaluering.

I forbindelse med implementeringen af reformen er Vesthimmerlands Gymnasium og HF udpeget til at deltage

i Rambølls følgeforskning og i foråret 2018 deltog både lærere og elever (ligesom de gjorde i foråret 2017) i en

bred spørgeundersøgelse med fokus på ”nye” elementer i gymnasiereformen. I den forbindelse har lærerne

svaret følgende om evaluering og feedback

2

Det er tydeligt, at der i indeværende skoleår ikke har været nye pædagogiske dage om emnet, men at fokus har

været på implementeringen og anvendelsen. Lærerne opdager undervejs i deres praksis, at der er elementer af

den formative evaluering, som de gerne vil klædes bedre på til at varetage. Omvendt er det meget tydeligt, at

der er skabt en helt anden praksis på området og at lærerne har stort fokus på formativ evaluering som en

integreret del af deres undervisning. I øvrigt ligger vi på dette område nu over gennemsnittet af deltagende

gymnasier i undersøgelsen (indikeret af sidste grønne pil).

I foråret 2018 søgte VHG et projekt i UVM om ”Formativ evaluering – progressionsplan i SSO”. Projektet blev

bevilget og arbejdet pågår i skoleåret 2018-19. Projektet går ud på at udvikle efteruddannelsesmateriale til

anvendelse af formativ evaluering målrettet især hf. Materialet skal blandt andet indeholde et udkast til en

samlet progressionsplan for skriftlighed i den toårige hf-uddannelse med fokus på den formative evaluering

som bærende evalueringskultur, en klarlæggelse af hvilken rolle ledelsen skal spille i forbindelse indførelsen og

den daglige anvendelse af en formativ evalueringskultur samt et udspil til hvordan den enkelte lærer kan gå fra

teori til praksis; - herunder klarlæggelse af udfordringer og barrierer og hvordan de tackles.

Ud over denne progressionsplan er den formative evaluering indskrevet i gymnasiets årshjul for kvalitetssikring,

som er beskrevet nedenfor.

Elevernes anvendelse af feedback er blevet markant bedre i løbet af de forløbne skoleår (igen ifølge

følgeforskningen fra Rambøll). Eleverne anvender den feedback de får og går oftere tilbage til de tidligere

opgaver for at kunne lære af sine fejl.

3

Hvad angår 130 timers puljen (stx, 80 timer i hf) blev der sidste sommer (og igen i denne sommer) fordelt timer

til fagene, som herefter har fokus på at differentiere eleverne og ”tildele” undervisning efter behov. Det er en

kulturændring på gymnasiet at forlade princippet om at ”one size fits all”, men langsomt sker der en ændring i

lærernes opfattelse af undervisning. Eleverne er forskellige og har meget forskellige behov, hvilket

undervisningen også skal tilpasses efter. Mange lærere forventer fortsat ikke at kvaliteten af uddannelsen

bliver styrket af de ekstra timer – hvilket måske skyldes at vi har prioriteret at anvende timerne til fag med

skriftligt arbejde. Det betyder i praksis, at lærere der underviser i fag uden skriftlighed, ikke direkte kan se en

effekt af timerne. Heri ligger en udfordring, som skal løses i løbet af den kommende tid. Det er dog værd at

bemærke, at også i dette spørgsmål ligger vi markant over gennemsnittet i undersøgelsen.

4

I selve opgavefordeling er der indarbejdet en model for fordelingen af timer til eleverne (bilag A).

Elevernes karrierelæring styrkes gennem etablering af projekter i samarbejde med studievalg og netværk af

kontakter i lokalområdet til anvendelse under PP2

Gymnasiet søgte i foråret 2018 – og fik bevilget – et ministerielt projekt om professionsretning og

praksisorientering i fagene på hf-uddannelsen. Målet er, at lærere fra forskellige fag afprøver mindre forløb,

som har det professionsrettede og det praksisorienterede i fokus, og at erfaringer herfra videreformidles til

projektets lokale ansvarlige og andre hf-lærere. Netop kravet til det professionsrettede fordrer en anden

tilgang end det tidligere anvendelsesorienterede, idet fokus skal være på konkrete erhverv.

Projektet ligger i meget fin tråd med den tilgang VHG har i PP2 (projekt og praktikperiode 2 i hf), som blev

afviklet for første gang i skoleåret. Her deltager eleverne i tre dages praktik i en virksomhed og efterfølgende

udarbejder de en rapport over besøget og den uddannelse det kræver at opnå ansættelse i virksomheden.

Sidste skoleår fik VHG samarbejdskontrakter med 33 praktiksteder, og det forventes, at de kan opretholdes i

det kommende skoleår, således at nye elever kan besøge samme praktiksteder suppleret med flere. Langt de

fleste af praktikstederne tager udgangspunkt i, at eleverne ønskede at vælge fagpakken ”pædagogik”.

Ud over praktik i hf har 25 3g elever deltaget i projektet Engineer the Future (udbudt af Ingeniørforeningerne

og koordineret af Studievalg). Klassen besøgte COWI i Aalborg og omkring halvdelen af de deltagende elever

har efterfølgende evalueret forløbet – alle besvarelser er markeret som ”rigtig godt” (tre mulige svar, hvoraf

dette var det bedste). Eleverne begrunder svaret med kommentarer i stil med ” Jeg har fået et meget bedre

indblik i, hvordan en ingeniør arbejder i hverdagen, samt de forskellige muligheder der er indenfor branchen.”

eller ”det viste at mine fordomme om ingeniørvirksomheder på ingen måde holdt stik”. Og på spørgsmålet om

det har flyttet elevernes tanker om uddannelse giver flere af dem svar i stil med ”Byggeri og anlæg kunne

bestemt også være en mulighed at vælge og da jeg var sikker på at skulle læse det andet, har det altså ændret

sig”. Samlet set må vi altså sige, at kontakten med virksomheder her har vist at kunne bidrage til at kvalificere

elevernes valg af uddannelse og efter alt at dømme også at få flere elevers øjne op for STEM-uddannelserne.

I løbet af foråret har gymnasiet gennem samarbejdet med Tektanken i Naturvidenskabernes Hus fået kontakt

med Ballard i Hobro. Virksomheden arbejder med brændselsceller og ”ren” energi og er blandt andet ansvarlig

for biobusserne i Aalborg. VHG skal i løbet af det kommende skoleår udvikle og afprøve to undervisningsforløb i

samarbejde med virksomheden, hvor både naturvidenskabelige fag og samfundsfag skal arbejde med

bæredygtighed.

Også lærerne arbejder på at håndtere karrierelæringsbegrebet, og selvom der fortsat er nogen vej at gå med

hensyn til at klæde lærerne på, så arbejder vi i den rigtige retning, jf. nedenstående fra Rambølls

følgeforskningsrapport.

5

En del af denne udvikling skyldes helt klart gymnasiets deltagelse i Regionsprojektet ”Med samarbejde skaber

vi Væksthimmerland”, hvor vi gennem de sidste to år har samarbejdet med otte forskellige virksomheder i

kommunen.

Udvikling i fag og fagsamarbejder, som kan bidrage til den teknologiske og digitale dannelse i stx.

I foråret godkendte Region Nord en projektansøgning fra VHG om at gøre computational thinking og

teknologiforståelse til en integreret del af undervisningen i naturvidenskab. Projektets formål er derfor at få

eleverne til at ”forstå” teknologi og it - og blive i stand til at tænke digitale teknologier og it ind i

problemløsninger – netop som Teknologipagten anbefaler det. At forstå teknologi og it betyder blandt andet,

at eleverne skal afprøve, hvordan simple micro-controllere kan udnyttes til dataindsamling, hvordan vi kan

undersøge, teste og designe teknologiske emner i et digitalt fabrikationsværksted ved brug af nye teknologier,

men også hvordan den særlige tænkning – computational thinking – kan anvendes til at forstå og udvikle

løsninger til forskellige problemer. Projektet løber over to år og ansøgningen er udarbejdet sammen med

Støvring Gymnasium og Aalborg Katedralskole, som begge anvender samme IT-platform som VHG.

Ud over at tre lærere og en projektkoordinator deltager i ovenstående projekt, vil en anden af vores lærere i

skoleåret 2017-18 blive efteruddannet i Computational Thinking. Danske Sciencegymnasier har udbudt et pilot-

efteruddannelsesforløb, hvor vi er tilmeldt, så VHG både er med i udviklingen af forløbet og i

videreformidlingen af det efterfølgende. Endelig har vi prioriteret at efteruddanne en lærer i faget informatik.

Efteruddannelsen tager flere år og påbegyndes i skoleåret 2018-19. Alle ovenstående projekter er indregnet i

lærernes opgavefordelinger, og der er personsammenfald med lærere, som har været med til at udvikle

strategien for digital dannelse på VHG, således at arbejdet ligger i forlængelse af den.

I øvrigt er gymnasiets strategi for elevernes digitale dannelse blevet færdigudviklet i løbet af sommeren 2018,

og næste step er dermed at bistå teams med dens anvendelse som støtte i koordineringen af indsatserne for

elevernes teknologiske og digitale dannelse.

B2 Kvalitetssikring

Initiativer der sikrer udviklingen af et kvalitetssystem, hvor både kvalitetsudvikling, resultatvurdering og

selvevaluering bliver centrale elementer.

Udvikle og validere en model for en mere systematisk selvevaluering, herunder hvordan evaluering af eleverne

og undervisningen skal indgå fremadrettet i en handleplan.

Overordnet set er gymnasiets kvalitetssikring beskrevet på hjemmesiden (link).

6

I løbet af foråret 2018 er der udviklet et årshjul for gymnasiets kvalitetssikring. Årshjulet indeholder både

elementer, der fokuserer på elevernes faglige trivsel og læring, på gymnasiets indsatser i forhold til mål og

strategi samt på elevernes trivsel.

Årshjulet er introduceret og viderebearbejdet i forbindelse med en pædagogiske eftermiddag med lærerne.

Faggrupperne arbejder hver især med opsamlingen på udvalgte indsatsområder fra mål og strategi, mens alle

faggrupper i marts/april skal drøfte evalueringen af undervisningen – se næste punkt. Det har været drøftet på

en pædagogisk eftermiddag, hvordan opsamlingen/den interne evaluering af indsatserne kan foregå, og der er

et bredt ønske blandt lærerne om, at det pædagogiske rådsmøde (PR) i maj/juni skal indeholde oversigter og

oplæg om årets arbejde. Lærerne kan herved inddrage erfaringerne i deres planlægning af det kommende

skoleår.

Bemærk at årshjulet har ”nedslag” for lærerne i november, efter jul og ved standpunktsgivningen i marts/april.

I september er fokus på formidling til bestyrelsen og kvalificering af det kommende års indsatser – klasserne

har ”arbejdsro”. I maj/juni samles der op internt på gymnasiet.

Udvikling af en ny model for afholdelse af MUS og GRUS med lærerne under hensynstagen til evalueringen

heraf fra foråret 2017

I foråret 2017 blev MUS og GRUS evalueret, og det var et bredt ønske fra lærerne, at alle lærere skulle have

mulighed for MUS med den øverste ledelse (rektor eller vicerektor). Med det udgangspunkt er der i løbet af

skoleåret udarbejdet en ny model for den pædagogiske ledelse på VHG. Modellen har et flersidet formål og

skal både sikre en årlig opsamling på evalueringer af gymnasiets undervisning og udviklingen af undervisningen,

sikre den enkelte lærer og faggruppes faglige udvikling, samarbejde og trivsel samt sikre en hensigtsmæssig

fordeling af arbejdsopgaver for den enkelte lærer og for undervisningen som helhed.

MUS afholdes fremadrettet (med start i skoleåret 2017-18) af rektor/vicerektor med den enkelte lærer. Der er

7

mulighed for både at tale arbejdets indhold, trivsel og samarbejde samt fremtidsvisioner og følgende tre

elementer skal indgå i samtalen:

I. Evaluering af underviserens daglige praksis

II. Underviserens deltagelse i indsatsområder og ønsker til det kommende års opgavefordeling

III. Underviserens trivsel, de fysiske rammer og samarbejdet med kolleger og ledelse

Det tilstræbes at GRUS (samtaler i faggrupperne) har deltagelse af rektor/vicerektor/en uddannelsesleder. Her

er fokus på evaluering af undervisningen og fagets udvikling, herunder også fagets løfteevne (hvor det er

relevant i forhold til tal fra UVM) og årets arbejde med formativ evaluering. På baggrund af samtalerne

udarbejdes der en opfølgningsplan for faget, som indgår i gymnasiets samlede selvevaluering. GRUS efter

denne model påbegyndes først i skoleåret 2018-19.

Den samlede model for MUS og GRUS med beskrivelser af indholdet i samtalerne findes som bilag B.

Ekstrarammen

E1 Prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid

Et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid, så lærerne oplever, at opgaverne

skal løses i fællesskab.

En planlægning af lærerenes arbejdstid så de i højere grad kan støtte hinanden i fælles forberedelse og

vejledning af eleverne og løfte gymnasiets kerneopgaver i fællesskab.

I grundforløbet er det en nødvendighed, at lærerne på tværs af klasser planlægger med de samme forløb og

samme “pensum”, idet eleverne skal skifte klasse efter valg af studieretning i november. Derfor struktureres de

indledende lærerdage før skolestart så planlægningen kan finde sted og grundforløbet kan koordineres mellem

de lærere, som har fået til opgave at undervise i grundforløbet. Herudover har faggrupperne i fællesskab været

ansvarlige for udviklingen af materiale til klasserne. Eksempelvis har tre lærere udarbejdet de to forløb som

anvendes i naturvidenskabeligt grundforløb og som afvikles i alle fem klasser. Tilsvarende er sket i både

matematik, almen sprogforståelse, dansk og i engelsk hvor emner og indhold er tæt koordineret.

I opgavefordelingen har det ikke været tanken at reducere lærernes forberedelse til undervisningen, men

derimod at skabe tid og rum til at lærerne i fællesskab kan udvikle undervisningen (hvilket specielt har været

nødvendig i et reformår). Herudover er kravet om, at lærere der vejleder i større opgaver, projekter eller

flerfaglige forløb koordinerer arbejdet, så de både sikrer en progression i forhold til hvad eleven tidligere har

mødt og hvad eleven møder i de forskellige deltagende fag, et væsentligt opgør med den “privatpraktiserende”

lærer. Lærernes arbejdstid er altså ikke direkte planlagt med angivelse af hvornår og hvordan samarbejdet skal

finde sted, men i formuleringen af de opgaver der skal løses, ligger et indbygget krav om tæt samarbejde og

fælles forberedelse.

Lærerne har mulighed for at ønske skemalagte lektioner, hvor de friholdes sammen med en eller flere kolleger,

således at den obligatoriske fælles planlægning i forbindelse med flerfaglige forløb kan udføres. Det har vist sig

overflødigt at inddrage skemalægger i denne planlægning, idet lærerne selv koordinerer møderne. I praksis har

det derimod været tvingende nødvendig med en langt mere gennemsigtig opgavefordeling. ”Hvem er med i

hvad?” er en oversigt, som lærerne allerede inden sommerferien kan tilgå på nettet, og som orienterer om

hvem samarbejdspartnerne er - både fag på samme niveau og klasserne.

En strategisk indsats for faggruppernes efteruddannelse og en øget fokus på deling af erfaringer fra lærernes

individuelle efteruddannelse

Helt overordnet set har efteruddannelsen i fagene i det forløbne skoleår fokuseret på tre overordnede

elementer:

Den didaktiske udvikling af faget som reformen har medført

8

Overgangen fra grundskolen til gymnasiet

Virksomhedssamarbejde

Løbende gennem året deltager lærerne i FIP-kurser (faggruppeudvikling i praksis) udbudt af ministeriet. Én eller

to lærere deltager i hvert kursus (fagopdelte kurser) og efterfølgende videregives deres nyerhvervede viden om

didaktisk udvikling i fagene til resten af faggruppen. Koordineringen af disse faglige opdateringer varetages af

fagrepræsentanterne. I alt har 12 fag været repræsenteret på kurserne i skoleåret 2017-18 og samlet set har 28

lærere været på FIP-efteruddannelse (matematik alene har sendt 7 lærer af sted). FIP-kurserne giver lærerne et

øget fælles fokus på elementer i fagenes udvikling og er efterhånden blevet et værdsat input i faggrupperne.

Matematik som fag har undergået store forandringer i forbindelse med gymnasiereformen, hvilket også

indebærer undervisning i helt nye emner. Lærerne har derfor ud over deltagelse i FIP-kurserne og sidste års

samarbejde med grundskolelærere om overgangen mellem grundskolen og gymnasiet, også organiseret en

fælles efteruddannelse sammen med VUC og Støvring Gymnasium. Helt konkret har de 8 matematiklærere

rekvireret faglige oplæg om bestemte emner og organiseret fælles udarbejdelse af mulige forløb i emnet.

Også i engelsk har 5 lærere deltaget i et reformkursus. Her har arbejdet drejet sig om værklæsning (som med

reformen er genindført i læreplanen), funktionel grammatik og ”engelsk i andre fag”, som alle er elementer der

bliver lagt stor vægt på i undervisningen efter reformen.

Naturvidenskab har haft 7 lærere på kursus på Grundfos for at sætte fokus på at udarbejde

studieretningsopgaven i fællesskab med en virksomhed. Denne efteruddannelse ligger i tråd med gymnasiets

arbejde med projektet ”Med samarbejde skaber vi Væksthimmerland”, hvor der også har været fokus på

samarbejde med lokale virksomheder.

I skoleåret 2018-19 skal 7 dansklærere på kursus i skrivning i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse

og billedkunst planlægger et kursus i anvendelse af digitale medier efter samme koncept som matematik har

haft.

I øvrigt er der i lærergruppen en rimelig tilfredshed med de ramme der bliver skabt for faglige

udviklingsaktiviteter, jf. nedenstående fra Rambøll 2018.

E2 Indsats mod fravær og frafald

Indsats i forhold til elever så deres fravær og frafald mindskes

Udvikling af indsatser, som sikrer sårbare unges uddannelse. Indsatserne skal ske i tæt samarbejde med

psykologen og studievejlederne

I foråret 2018 blev der afholdt et fælles møde mellem studievejlederne, læsevejlederne, gymnasiets psykolog

og ledelsen. På mødet blev der samlet op på retningslinjerne for, hvordan vi støtter sårbare elever og for vores

interne kommunikation omkring støttefunktionerne. Herudover blev det klart, at overgangen fra grundforløbet

til studieretningerne giver anledning til, at mange elever i en periode mistrives, hvilket også blev tydeligt af

evalueringen af grundforløbet. Netop derfor har vi i planlægningen af skoleåret 2018-19 sat fokus på både at

klæde grundforløbslærerne, teamlærerne og studievejlederne bedre på til at hjælpe i denne overgangsperiode,

9

ligesom vi har planlagt en helt anderledes introduktion til studieretningerne (tre dage á en skoledags varighed).

I skoleåret 2016-17 blev der udarbejdet en politik til forebyggelse af mobning, og i sidste skoleår blev det fulgt

af et elevtrivselsudvalg. Udvalget har nu udarbejdet en skabelon til en handleplan for elever, som oplever

mobning eller mistrivsel, og i det kommende skoleår vil vi arbejde på at få udvalgets medlemmer på

efteruddannelse som ressourcepersoner, der kan hjælpe elever som oplever mobning eller mistrives.

Studievejlederne oplever en meget stor bredde i gruppen af elever vi kalder sårbare. Først og fremmest er der

ofte en lang afklaringsproces forud for iværksættelse af initiativer, der kan støtte den unge, og dernæst viser

det sig oftest at eleverne har vidt forskellige behov og at vi dermed skal have rigtig mange mennesker

involveret i støtten. I samarbejde med studievejlederne har vi derfor udviklet en model for hvordan vi i praksis

kan kommunikere om og yde støtte til sårbare gymnasieelever. Modellen har helt centralt studievejlederen,

som bliver koordinerende for arbejdet. Det giver eleven bedst støtte, men er også helt lavpraktisk fordi GDPR

sætter begrænsninger på hvordan persondata kan deles mellem forskellige ansatte og hvor meget der faktisk

skal og må skrives ned. Modellen kan forenklet se således ud:

I øvrigt angiver studievejlederne i evalueringen af arbejdet, at antallet af sårbare unge er i kraftig vækst. De

oplever ofte at sårbare gymnasieelever skal støttes gennem alle to/tre skoleår, men også at eleverne lykkes

med at tage en ungdomsuddannelse og komme videre i livet.

I skoleåret 2017-18 har vi afholdt 336 studiestøttetimer, en stigning på 47% siden skoleåret 2015-16 (229

timer). Støtten gives til elever med særlige behov (oftest ordblindhed eller psykiske vanskeligheder), som

supplement til den faglige indlæring, der sker i undervisningen. Støttetimerne afholdes som regel af en

underviser fra VHG, som primært yder faglig én-til-én sparring og vejledning, så eleven kan udvikle strategier,

der støtter indlæring og fastholdelse af faglig viden. Der er tale om en pædagogisk assistance, som skal

imødekomme elevernes særlige behov med henblik på at gøre deres læring mere effektiv og fastholde eleverne

i deres uddannelse. Der kan dog også indgå både kognitive, følelsesmæssige og sociale elementer afhængig af

Studie-vejlederne

Forældrene

- omfanget i markant vækst

SU

-især hvis der er tale om

udeboende SU

Læse-vejledningen

Psykologen

UU-vejledningen

-specielt mentorer

Kolleger

Ledelsen

- fravær og særlige

initiativer

10

elevens udfordringer i uddannelsessammenhæng. Som tallene viser har VHG oplevet en stor forøgelse af denne

form for socialpædagogisk støtte, og som elevoptaget for det nye skoleår viser er der fortsat et stigende behov

på området.

Initiativer der er med til at støtte elevernes trivsel både i klassefællesskabet og i gymnasiets sociale liv

Som beskrevet ovenfor er der sat spot på at få en endnu bedre overgang fra grundforløbet til

studieretningsforløbet, ligesom første skoledag efter sommerferien delvis er lagt i nye rammer, så alle nye

elever bliver godt modtaget. Evalueringen blandt 1g viste sidste år at eleverne var glade for deres første dag på

gymnasiet:

Derimod har evalueringen i lærergruppen (skriftlig og efterfølgende mundtlig på et pædagogiskrådsmøde) sat

spot på at de ældre årgange har manglet velkomsten til nye elever. Der har ikke været evalueret på dagen

blandt 2. og 3. årgang, men der er alligevel ændret på dagen på baggrund af lærernes oplevelser. Første

skoledag afsluttes nu med en social “skovtur”, hvor alle tre årgange har hilse-på runder og hvor eleverne lærer

hinanden at kende på tværs af klasser.

Ifølge evalueringen i 1g var udfordringen sidste år i høj grad klasseskiftet i november i 1g. Elevere var utrolig

glade for deres grundforløbsklasse:

11

Det har derfor været meget svært for eleverne at forlade grundforløbsklassen og begynde forfra i

studieretningsklassen. Sidste år blev der afviklet ryste-sammen-lege og fælles klasseaktiviteter en eftermiddag

sammen med teamlærerne. Eftermiddagen blev positivt evalueret, men det var tydeligt at der skulle et større

fokus på de nye klassers sociale sammenhold.

Derfor har vi i dette skoleår nytænkt overgangen fra grundforløbet til studieretningsforløbet. I løbet af tre dage

skal eleverne arbejde med et stort kunstnerisk projekt, hvor vi har engageret en skuespiller til at hjælpe med at

engagere eleverne socialt. Fire lærere på gymnasiet er tovholdere på projektet, som har fået støtte fra

huskunstnerordningen.

Den obligatoriske trivselsmåling, som UVM har udarbejdet, skulle afvikles i slutningen af kalenderåret. VHG

indgik en aftale med ETUGYM.dk om gennemførsel af trivselsmålingen, men UMV udskød målingen på

ubestemt tid på grund af behandlingen af persondata. VHG har derfor ikke afviklet nogen elevtrivselsmåling i

indeværende år. Såfremt UVM iværksætter undersøgelsen i løbet af indeværende skoleår, vil vi selvfølgelig

være med her. Alternativt vil vi selv afvikle en undersøgelse i løbet af kommende forår.

Som erstatning for trivselsmålingen har vi haft en fællestime med Søren Hebsgaard om ”Dig og din smarte

telefon”, hvor eleverne har været med i en større undersøgelse af deres brug af mobiltelefoner og sociale

påvirkningerne heraf. Undersøgelsen er tankevækkende. Elevernes faglige trivsel er udfordret af mobilen – det

vidste vi godt – men heldigvis viser undersøgelsen også, at en større gruppe elever faktisk har meget

selvdisciplin. Herudover svarer en større gruppe af eleverne, at det ikke betyder noget for undervisningen, at

andre i klassen er ukoncentrerede og på mobilen/computeren. Den faglige trivsel er under pres af mobiler og

computere, men ikke i lige så høj grad, som vi af og til regner med.

12

Over halvdelen af eleverne angiver derimod, at det betyder noget for det sociale fællesskab, hvis de bruger

mobilerne for meget, og op mod halvdelen af eleverne har oplevet at modtage eller dele nøgenbilleder eller -

videoer af andre elever eller sig selv. Den anden halvdel har aldrig oplevet noget i den retning. På dette område

er gymnasiet altså stort set delt i to halvdele, men elevernes besvarelser er utrolig enslydende med de knap

8000 elever Søren Hebsgaard har undersøgt samlet set. (link til Søren Hebsgaards nationale undersøgelse).

Undersøgelsen giver grund til eftertanke, ikke mindst fordi vi godt ved, at nogle elever bliver forulempet på de

sociale medier på grund af andre elevers tankeløshed. Netop dette sætter elevtrivselsudvalget spot på lige nu,

og i introduktionsforløbet vil grundforløbslærerne arbejde med cases, som netop handler om, hvordan vi

behandler hinanden på de sociale medier.

Heldigvis viser undersøgelsen også, at under 10 % af eleverne har oplevet at blive truet på mobilen eller nettet,

at nogle skriver grimme beskeder om dem offentligt, eller at de er blevet udelukket fra chatrum mm. og et

fortsat fokus på, hvordan vi skal omgås hinanden, giver derfor i høj grad mening i forebyggelsesøjemed.

Aars den 11. september 2018

Rektor Jette Rygaard Poulsen

13

Bilag A

Anvendelse af 80/130-timers puljen på VHG

Elever i gymnasiale uddannelser skal i et antal timer have undervisning som er målrettet den enkeltes behov.

Det kan være træning i skriftligt arbejde, særlige indsatser eller intensive kurser i nogle fag, talentaktiviteter,

faglige praktikophold mm

I stx skal 130 timer af elevernes samlede undervisningstid målrettes individuelle behov. På VHG er der

udarbejdet en model, som fordeler timer til fagene og dermed til lærernes vurdering af hvordan den enkelte

elev bedst understøttes. Det drejer sig om både skriftlighedstimer i fagene og i de flerfaglige forløb, interne

prøver, vejleding og mere individuelle aktiviteter (klip). Elever som ønsker et fagligt praktikophold vil altid have

en samtale med studievejlederne og ledelsen om hvordan opholdet meriteres og dermed hvor mange timer fra

puljen der medgår. I gennemsnit vil en elev derfor opleve fordelingen af timer som følger:

Timer 1g Timer 2g Timer 3g Sum

st timer

65

Interne skriftlige prøver ud over fælles aktiviteter 5 5 5 15

Fordybelsestid i FF 7 9 5 21

Vejledning i FF og fagene 10 10 20

Klip

9

Sum 130

I hf er puljen på 80 timer og fordelingen sker på tilsvarende måde:

Timer 1. semester

Timer 2. semester

Timer 3. semester

Timer 4. semester Sum

Lektiestøttetimer 26 26 18 12 82

Fordybelsestid i PP-forløb 5 5 5

15

Flerfagligt ks-projekt

15 15

30

Klip

9

Sum 136

Summen af timer i hf er langt større end puljen (136 timer kontra 80 timer), hvilket skyldes gymnasiets

vurdering af elevernes behov for støtte til arbejdet med lektierne og opbakning til de større projekter. Vi har

derfor – som vi også gjorde før reformen – sat flere timer af til hf end bekendtgørelsesfastsat.

Klippene, som den enkelte elev i hf og stx har mulighed for at vælge mellem/anvises til, kan eksempelvis være:

Kor 30 timer

2g workshops i engelsk og matematik 3 timer

Førstehjælp i matematik eller engelsk 1hf/1g 6 timer

DM Science 6 timer

Olympiader 3 timer

Sprog Camp 12 timer

Masterclasses 6 timer

mm

14

Det er væsentligt, at når først eleven har meldt sig til deltagelse i en af aktiviteterne i klippeordningen, er

fremmøde obligatorisk. Nogle elever vil blive bedt om at deltage, på samme måde som det sker ved almindelig

undervisning, hvis lærer eller ledelse vurderer at eleven har behov herfor. I øvrigt erstatter aktiviteterne i

Nordjyske Gymnasiers Talentakademi anden undervisning, hvorfor elevers deltagelse i akademiet ikke tælles

med her.

Der føres ikke regnskab over hver enkelt elevs fordeling af puljerne, men i gennemsnit vil alle elever modtage

undervisning de 130 timer i stx, med meget få og små udsving. I hf vil eleverne modtager mere undervisning

end de afsatte 80 timer i puljen.

VHG 2018

15

Bilag B

Årshjul for den pædagogiske ledelse på Vesthimmerlands Gymnasium og HF

Den pædagogiske ledelse på VHG har et flersidet formål, nemlig

at sikre en årlig opsamling på evalueringer af gymnasiets undervisning og udvikling af undervisningen

at sikre den enkelte lærer og faggruppes faglige udvikling, samarbejde og trivsel

at sikre en hensigtsmæssig fordeling af arbejdsopgaver for den enkelte lærer og for undervisningen

som helhed

Årshjulet skal skabe overblik over aktiviteter i forbindelse med den pædagogiske ledelse og er et led i

gymnasiets kvalitetssikring og selvevaluering. Overordnet set består den pædagogiske ledelse af

medarbejderudviklingssamtale (MUS) med rektor/vicerektor og gruppeudviklingssamtale i faggrupperne

(GRUS), hvor en ledelsesrepræsentant deltager.

MUS

MUS afholdes af rektor/vicerektor med den enkelte lærer. Der er mulighed for både at tale arbejdets

indhold, trivsel og samarbejde samt fremtidsvisioner, jf. nedenstående oversigt.

GRUS

Samtaler i faggrupperne med deltagelse af rektor/vicerektor/en uddannelsesleder. Fokus er evaluering

af undervisningen og fagets udvikling. På baggrund af samtalerne udarbejdes der en opfølgningsplan

for faget, som indgår i gymnasiets samlede selvevaluering.

Medarbejdernes trivsel undersøges

mindst hvert 3. år gennem en

medarbejdertrivselsundersøgelse MTU

GRUS/MUS

Skriftlig opsamling

til bestyrelsen

Evaluering af indsatser jf. årets handleplan

Opgavefordeling for det kommende skoleår

Sommer

Efterår

Vinter

Forår

16

MUS – medarbejderudviklingssamtale for undervisere på VHG Samtalen afholdes med deltagelse af underviser og rektor/vicerektor og foregår hovedsageligt i perioden

mellem vinterferien og påskeferien. Der afsættes 30 minutter til samtalen, som også med fordel kan

inddrage ”outcome” fra eller ”input” til GRUS.

Følgende tre elementer indgår i samtalen

IV. Evaluering af underviserens daglige praksis

V. Underviserens deltagelse i indsatsområder og ønsker til det kommende års opgavefordeling

VI. Underviserens trivsel, de fysiske rammer og samarbejdet med kolleger og ledelse

Ad I. Evaluering af underviserens daglige praksis

Evalueringen af undervisningen finder sted på mange måder og på mange tidspunkter i løbet af skoleåret. MUS

skal baseret på en af følgende evalueringer:

Observation af undervisningen

Rektor/vicerektor kommer på besøg i en klasse forud for MUS. Der kan med fordel vælges et fokusområde, på

samme måde som beskrevet under kollegial supervision.

Undervisningsevaluering

Der gennemføres en evaluering af et undervisningsforløb i en klasse, og evalueringens resultater drøftes med

den pågældende klasse. Det kan gøres på mange måder, og der er ikke krav om bestemte evalueringsformer.

En sammenskrivning af de væsentligste punkter i forbindelse med evalueringen og drøftelserne i klassen

medbringes til MUS

Kollegial supervision

Der vælges ét enkelt fokusområde for en kollegial supervision (ex. dialogen med eleverne, differentierede

undervisningsformer, klasserumsledelse). Der lægges ikke op til en bedømmelse eller evalueringen af kollegaen.

Supervisionen handler om at få lov at træde ind i det undersøgende rum sammen, og at gøre det med en

systematisk tilgang. Supervisionen består altså i at en kollega følger en eller flere timer og at området

efterfølgende drøftes. Til MUS medbringes fokusområdet og nogle stikord fra hvad drøftelserne har handlet om.

Ad II. Underviserens deltagelse i indsatsområder og ønsker til det kommende års opgavefordeling

Forud for MUS sender medarbejderen elektronisk sine ønsker til det kommende skoleårs opgavefordeling samt

sine overvejelser over bidrag til gymnasiets samlede indsatser i forbindelse med handleplanen for mål og

strategi (som findes på gymnasiets hjemmeside http://vhim-gym.dk/maal-og-strategi-2015-2020.aspx ).

Muligheder og omfang af arbejdsopgaver drøftes i samtalen.

Ad III. Underviserens trivsel, de fysiske rammer og samarbejdet med kolleger og ledelse

Samtalen kan – i det omfang det er relevant – inddrage nogle af følgende spørgsmål

har du kvalifikationer, du ikke får mulighed for at bruge optimalt på gymnasiet?

hvad motiverer og hvad demotiverer dig mest i dit job?

Hvordan vurderer du arbejdsmiljøet generelt på din arbejdsplads (de fysiske rammer, ressourcer

(lokaler, udstyr osv.), det psykiske arbejdsmiljø, det sociale arbejdsmiljø)

hvordan fungerer dit samarbejde med ledelsen? Og med kolleger?

får du tilstrækkelig og anvendelig information til at varetage dit job?

får du tilstrækkelige tilbagemeldinger, anerkendelse og opbakning i dit daglige arbejde?

I fællesskab skrives der undervejs referat af samtalen og referatet lægges i personalemappen.

17

GRUS - faggruppeudviklingssamtale på VHG

Der afsættes ca. halvanden time til samtalen. Rektor/vicerektor/en uddannelsesleder deltager i samtalerne.

Indholdet i GRUS er evaluering af undervisningen i faget og fagets udvikling. Indholdet skal også – hvor det er

relevant - omfatte fagets løfteevne (findes her). På baggrund af fokusområder fra drøftelserne udarbejdes der

en (kort) opfølgningsplan for faget (skabelon ligger på SharePoint), som kan indgå i den årlige opfølgning til

bestyrelsen og dermed i gymnasiets samlede selvevaluering.

Punkterne nedenfor kan indgå i drøftelserne

Evaluering af undervisningen i faget

Evalueringer (forskellige former, evt Lectio-baserede) i klasser kan danne udgangspunkt for en

pædagogisk diskussion i faggruppen – har nogle kolleger mødt udfordringer i forbindelse med

elevernes tilegnelse af viden i faget, der måtte være blevet tydelige i evalueringen, og som med fordel

kan drøftes i faggruppen og dermed danne grundlag for udarbejdelse af ”målsætninger” for faget?

Hvordan klarer eleverne sig i faget? – også de socioøkonomiske referencer (løfteevnen) kan inddrages

i disse drøftelser.

I faggruppen kan drøftelserne bidrage til en videndeling om hvordan der arbejdes med feedback og

rette-strategier.

Fagets udvikling

Faggruppen kan gennemgå handleplanen for gymnasiets mål og strategi og på baggrund heraf drøfte

hvilke af indsatsområderne faget ”deltager” i. Drøftelserne kan også give anledning til et eller flere nye

indsatser i handleplanen. Er der områder fra faggruppens evaluering eller indsatser i det forløbne år,

som med fordel kunne drøftes på PR i maj/juni? Det kan også dreje sig om indsatser, hvor arbejdet i

det kommende år kan udvides til flere faggrupper.

Hvilke specielle muligheder og udfordringer har faggruppen?

Er der behov for at styrke/ændre fagets position? Er der i givet fald overvejelser om strategi for dette?

Er der overvejelser om samarbejder med eksterne samarbejdspartnere?

Revideret februar 2018/JP

18