17 børns syn på skolen i skoleåret 2016-2017

Stig Broström professor emeritus

Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet

Børnene svarer for ottende gang

I 2010 fik jeg via Dagbladet Politiken kontakt med 54 børn, der hvert år har svaret på aktuelle

skolespørgsmål. Disse børneinformanter har gennem personlige og engagerede svar belyst

væsentlige sider af skolen.

I juni 2010 fortalte 54 kommende skolebegyndere om deres forventninger til skolen. De svarede på spørgsmål om, hvad de regnede med at skulle lave og lære, og om hvad de glædede sig til. Undersøgelsen viste, at de havde store forventninger. De forventede at lære at læse, skrive og regne – og ikke mindst at få nye kammerater. Til spørgsmålet ’Hvad tror du, du skal lære’, svarede Johanne Qvortrup fx ”Jeg skal lære at regne og læse.. og man får det godt”. Og William Schiermer Nielsen glædede sig mest til ”at lære at læse og være sammen med mine nye venner”. Kombineret med forventninger om at erobre nye intellektuelle færdigheder og få nye venner indgik også forestillingen om at skolen nok stillede krav om en vis orden og disciplin. En gennemgående forestilling var udfordringen om at skulle sidde stille og række hånden op. Som Alvin Ahlgreen svarede til spørgsmålet ’Hvad tror du, du skal lave’: ”Øh.. aner det ikke … øh vi skal bare sidde skrupstille”.

I juni 2011 blev de samme børn spurgt om, hvordan det så var at gå i børnehaveklasse. Fik de i børnehaveklassen nye gode kammerater? Fik de lært at læse og skrive, at række hånden op og fik de indfriet det, de allermest glædede sig til? Det gennemgående svar hos de 30 børn der svarede var, at det bedste er at lære noget og have venner at lege med. Langt de fleste børn svarer, at de er gode til at skrive bogstaver og læse ord, at regne samt til at hjælpe de andre børn. Og de udtrykte generelt lærelyst og glædede sig til at skulle i første klasse.

I juni 2012 var børnene færdige med 1. klasse og der blev de spurgt, om deres skoletrivsel og lærelyst var fastholdt gennem skoleåret. Spørgsmålene om at gå i 1. klasse handlede om deres syn på skolens fag, om de har kammerater og venner, om livet på SFO/fritidshjem, om lektier og lektiehjælp, om TV forbrug, spil og til sidst om der er noget de er bange for. 12 piger og 12 drenge svarede på 7 spørgsmål med en række underspørgsmål

I juni 2013 fortalte 20 børn om deres hverdagsliv, om deres fritidsaktiviteter og om livet i SFO samt om, hvilken viden de havde tilegnet sig i 2. klasse. De beskrev også hvad der havde været mest spændende ved at gå i skole i 2.klasse. Og uden tvivl blev projekter og udflugter fremhævet som noget særligt interessant. Interviewet faldt sammen med skolelockouten, hvilket børnene berettede detaljeret om. Ikke mindst om hvordan det var at vende tilbage til skolen efter ophævelsen af lockouten.

1

I juni 2014 blev børnene bedt om at tænke tilbage på de fire år, de havde gået i skole med henblik på at beskrive, hvad de synes var mest interessant. Der blev således anslået en retrospektiv vinkel, som de fleste børn tog alvorligt. 20 børn svarede og de fortalte om forskellen på at gå i børnehave og skole, om fagene i skolen, om fagene, emner og projekter, om hvad de synes om lærerne og om at lære på alternative måder, endvidere om vennerne samt om det dejlige ved at gå i skole. Samlet set udtrykker de 20 børneinformanter et positivt skolesyn. De er glade for at gå i skole, og de oplever mange interessante ting i skolen. Men de bringer også kritiske kommentarer: ”Nogle ting har været bedre end andre. Og nogle ting dårligere. Jeg har været glad for at gå i skole, selvom det nogle gange kan være lidt kedeligt.”

I juni 2015 blev de 20 børn, der agerede aktivt på maillisten bedt om at fortælle hvordan deres skoleliv har været påvirket af denne skolereform. Børnene udtrykker forskelligt syn på at gå i lektiecafé. Det spænder fra en klar positiv vurdering: Den korte vurdering: Lektiecafé er ret godt!” og den lidt længere: ”Det er dejligt at der er lektiecafe, for så kan man slappe af, når man kommer hjem og så kan man få hjælp af en rigtig lærer” og til en negativ vurdering: ”Det var for kedeligt, jeg blev bare sat til at feje og rydde op i min skuffe”. Børnene udtrykte stor variation i forhold til spørgsmålet om pædagoger i skolen og hvilke aktiviteter de har tilbudt børnene. Der er flere børn som svarer, at ”der ikke har været tilknyttet en pædagog”. Andre børn fortæller om en meget sporadisk tilknytning fx besøg af ”en pædagog nogle gange som en ekstra hjælp”, eller at der har været en pædagog ”hver tredje torsdag i to timer”. Men mere almindeligt er det, at den tilknyttede pædagog kommer med hyppige mellemrum, ”pædagoger fra SFO laver UU-bevægelse forløb (understøttende undervisning – bevægelse)”. Indholdet af aktiviteterne er også varieret. Det bevæger sig fra at yde hjælp til enkelte børn og til at gennemføre bedt anlagte kreative aktiviteter. Også til spørgsmålet om pædagogerne og lærerne samarbejder og har udviklet fælles strategier, tegner der sig også store forskelle. Rapporten beskriver og børnenes syn på omfanget og kvalitet af fysiske aktiviteter og kreative aktiviteter.

Der kan næppe drages en entydig konklusion på disse 20 børns erfaringer med skolereformen. Dels går de på forskellige skoler og har helt forskellige lærere, og dels oplever de deres skolegang helt forskelligt. Alligevel er der en gennemgående mismodig tone præget af skuffelse. Om end de alle kan berette om positive oplevelser i forhold til lærer-pædagog samarbejdet, lektiecafé, bevægelse og kreativitet, så er der hos de fleste en kritisk grundtone. Især i forhold til den lange dag.

Selv om der således er variation blandt børnenes svar er der alligevel belæg for at sige, at hovedparten af børnene:

- udtrykker et kritisk syn på indførelse af lektiecafeen- har begrænsede oplevelser af pædagogens virke og iværksættelse af alternative aktiviteter- kun i begrænset omfang har oplevet en forøgelse af bevægelsesaktiviteter- kun i mindre grad har været involveret i alternative læringsforløb præget af kreative aktiviteterI juni 2016 var der fokus på spørgsmålet om, hvordan eleverne brugte telefoner, iPads og andre

digitale medier i undervisningen og i skolens hverdagsliv i det hele taget. Og som sædvanlig fik børnene mulighed for at fortælle om deres syn på skolen og især om forekomsten af nye og spændende former for undervisning. Her gentog børnene deres synspunkter fra 2013, hvor de fandt skolen interessant, når de havde projekter, udflugter og andre undervisningsforløb, der brød med den traditionelle

2

undervisningsform. I 2016 fortæller børnene om lejersole, ture til Kronborg og Roskilde Domkirke, spændende forsøg i Natur og Teknik samt fagdage med fordybelse og anderledes undervisning i understøttende undervisning.

Ovennævnte undersøgelser er rapporteret i dagbladet Politiken og omtales i minirapporter, der

kan hentes på http://pure.au.dk/portal/da/stbr@dpu.dk

Undersøgelsen juni 2017I juni 2017 hvor børnene lige havde afsluttet 6. klasse blev de deltagende børn inviteret til at

tænke over temaet samarbejde mellem drenge og piger. Opsummerende, inden uddrag af

børnenes var bringes, genoptrykkes det interview af journalist Ditte Ravn, som i starten af

september blev bragt i Politiken sammen med fotos og citater af børnene.

Skoleforsker: Målrettede elever tager skolen meget seriøstDanske skoleelever har et nuanceret syn på livet, viser ministudie. Samtidig er reformen ikke slået helt igennem. Stig Broström har fulgt en gruppe elever fra forskellige skoler gennem syv år, hvor han har stillet dem spørgsmål om deres dagligdag. Nu starter eleverne i 7. klasse, og efter nogle år hvor utilfredshed med reformen har fyldt det meste, er børnenes svar en opløftende oplevelse midt i al skolekritikken. For de 17 elevers svar bærer præg af, at de er nogle målrettede og nuancerede unge mennesker, der vil frem i verden.»De har meget mere forståelse for egen rolle som elev. De går ikke bare i skole for at få dagen til at gå og laver ikke kun deres lektier for at undgå ballade. Jeg synes, det er en årgang, der løfter sig. Der er sket noget over de sidste 10-20 år, hvor der er kommet en større seriøsitet ind i det at gå i skole. Det her udvalg af børn tegner et mere optimistisk billede af skolebørn end for ti år siden«.Hvordan kommer det til udtryk?»De er meget detaljerede i deres svar. Og meget velformulerede. I år er temaet for undersøgelsen forholdet mellem drenge og piger. Når de skal beskrive det, er det gennemgående, at pigerne er målrettede og opgaveorienterede, mens drengene er larmende og vil være hurtigt færdige. Men når de har givet det generaliserende svar, tager de sig selv i det og reflekterer over, at det faktisk kommer an på personen. De hæver sig altså op over det stereotype billede af drenge og piger«.»Jeg må sige, at jeg er positivt overrasket over børnenes seriøsitet og refleksioner. Det siger noget om, at børnene er indskrevet i samfundsmæssige forhold og bevidste om deres roller som kommende voksne. Hvis disse børn var et udtryk for alle elever i folkeskolen, ligger skolen lunt i svinget, og så er der ingen grund til at være bekymret for fremtiden«, forklarer Stig Broström, professor emeritus ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU).Han understreger, at svarene kun kan ses som et ministudie, hvor der i år deltager 17 elever. Derfor kan undersøgelsen ikke kaldes repræsentativ.

3

Mere bevægelseHvad er det mest væsentlige i børnenes opfattelser af forholdet mellem kønnene?»Samlet set er de enige om, at de fungerer godt sammen i klassen på tværs af køn. Det tidligere mønster med opdeling af drenge og piger og brug af ord som ’drengelus og pigelus’ er væk. Generelt mener både piger og drenge, at pigerne er mere seriøse. I gruppearbejde må pigerne nogle gange bede drengene om at koncentrere sig og arbejde. Ved rene pigegrupper bliver der hurtigt lidt fnidder og kamp om, hvem der skal bestemme. Sådan er det ikke i drengegrupper. De skal bare have løst opgaven og undgår konflikter. Pigerne går mere i detaljer og diskuterer for eksempel farven på opgavens omslag. Det, synes drengene, er latterligt«.Det ligner, at de fleste elever giver udtryk for en meget traditionel opfattelse af, at drengene larmer, og pigerne arbejder hårdere?»Ja, det kan man godt sige. Men drengene er som sådan også målrettede. Det er nok sådan, at drengene har behov for lidt mere kropslighed. Pigerne kan nemmere holde ud at sidde ned og gennemføre aktiviteter, og de påtager sig oftere en morrolle, hvor de tager styringen. Så den almene kønssocialisering slår også igennem i skolearbejdet. Drengene har brug for mere kropslig aktivitet. Det siger noget om, at reformen kalder på mere bevægelse. Men det er ikke rigtig lykkedes«. Hvad er status på reformen blandt eleverne?»Generelt er alle glade for at gå i skole. De synes, det er dejligt at lære noget. Men det bliver rigtig spændende at gå i skole, når der sker noget anderledes. Når de er på ture, laver kortfilm og andre tværgående projekter. Det er virkelig der, børnene viser deres skolebegejstring. Det er så markant, og derfor kan man undre sig over, at det ikke fylder mere i skolen. Og dermed er reformens intentioner altså ikke slået helt igennem«.Er der blandt eleverne kommet mere fokus på faglighed og præstationer?Både drenge og piger taler om målrettethed. En af drengenes bedste skoleoplevelser var en test, mens en piges dårligste oplevelse var et 10-tal for en dansk stil. Det er tydeligt, at nu går de i skole med henblik på eksamen og uddannelse. De går i skole for at lære noget.  

Metode

I 2010 var der 54 børn der svarede på de tilsendte spørgsmål. Antallet af respondenter er faldet

gennem årene. Grundene er mange, bl.a. fraflytning og nye mailadresser. I 2017 var der bare 20

aktive mailadresser tilbage og ud af disse svarede 17 børn: Rebekka Sø Svendsen, Emilie

Johnsen, Mikkel Jensen, Astrid Herløv Lund, Alma Hausgaard Jensen, Louise Hjulmand, Alvin

Ahlgreen, Johanne Qvortrup, Jonatan Hessner, Karla Skov, Karl Soneff og Linus Holm Halling,

Sofia Ougaard, Asta Owame Krebs, Gustav Holm, Valdemar Mellon og Magnus Tange Bødker

(se fotos på sidste side).

Analysen af disse børns besvarelser bestod i en gennemlæsning af de enkelte svar og i takt

med at de samme svartyper tegnede sig kunne der konstrueres visse mønstre. Der ikke er tale om

en kvantitativ undersøgelse præget af at optælle og foretage statistiske beregninger, men derimod

en meget lille kvalitativ undersøgelse af 17 skoleelevers oplevelser af forholdet mellem piger og

4

drenge i klassen, i undervisning og i særlige forløb. Og i tillæg udtaler de enkelte børn sig om

forløb og hændelser i året, som var af særlig interesse – positivt som negativt. Derfor er det ikke

afgørende hvor mange børn, der udtaler sig om et givent emne og problemstilling. Vigtigt er de

enkelte udsagn, som så at sige står alene og kan udsige noget om de enkelte børns oplevelser.

ResultatGenerelt om hvordan drengene og pigerne fungerer i klassen

Alle de adspurgte 6. klase børn fortæller, at de taler godt sammen, de samarbejder og har et godt

sammenhold og fællesskab. Den tidligere opdeling mellem drenge og piger er på retur. Men

uanset børnene er kommet over opdelingen, markerer mange, at der er forskel på drenge og piger

og om, hvad man taler om. Det skriver pigerne detaljeret om mens drengene siger det samme,

bare med færre ord:

Karla Skov skriver: Vi er en meget lille klasse med meget få drenge. I de mindre klasser legede drenge og piger hver for sig. Som om vi var på to forskellige planeter. I de mindre klasser spillede man fx ikke fodbold, hvis man var pige – fordi det var sammen med drengene. Men nu laver man sådan set det, man har lyst til - uanset om det er sammen med drenge eller piger. Jo ældre vi er blevet, jo mindre er vi opdelt.

Johanne Qvortrup skriver: Jeg syntes at vi fungerer godt, både sammen og hver for sig. I fritiden, taler pigerne mest med piger og drenge mest med drenge, men hvis man spiller rundbold eller fodbold, i frikvarteret så taler piger og drenge fint sammen.

Og Karl Ellegaard Soneff præciserer det ganske kort: Jeg tror da egentlig, at vi er meget gode venner i vores klasse.

Linus Holm Halling: Vi fungerer godt sammen. Vi har det sjovt på tværs af pige- og drengegrupperne.

Magnus Bødker: De kan godt finde ud af at være sammen, både som venner og kærester.

Rebekka Sø Svendsen nuancerer spørgsmålet om drenge og piger: Det fungerer godt. Det er ikke så meget, om det er piger eller drenge, der gør forskellen. Mere hvad folk kan lide at lave fx computer eller gå til FDF. Den største forskel er, hvad vi snakker om – der er nogen ting, jeg ikke snakker med drenge om, men for det meste snakker jeg både med drenge og piger.

5

Hvordan drengene og pigerne forholder sig til undervisningen og det faglige indhold

Det gamle mønster med de larmende og uroskabende drenge og de mere stille og seriøse piger

synes i et stort omfang at være overvundet. Men alligevel er der en del børn, der stadig finder og

kritiserer det gamle mønster. Først nogle citater der vidner om en vis udjævning af det

traditionelle kønsrollemønstrer:

Alma Hausgaard Jensen: Nej, jeg synes ikke der er nogen generel forskel på, hvordan drenge og piger interesserer sig i timerne.

Valdemar Mellon: Overhovedet ikke, når der er undervisnings går vi alle sammen op i at lære noget, det er der ikke forskel på. Man går i skole for en grund, ikke. Alle vil godt lære noget.

Og Mikkel Jensen taler ikke om kønsforskelle, men blot det forhold, at begge køn larmer: Jeg synes at der er en gruppe fra hvert køn som larmer, mens resten er stille. Så det er både drenge og piger.

Men mange børn markerer, at der er forskel på drengene og pigerne. Både i forhold til

adfærdsmåder og grad af seriøsitet:

Louise Hjulmand tegner et generaliserede billede (men også med undtagelser): Ja det synes jeg, jeg synes at os piger tager skolen mere seriøst, de fleste af drengene tager ikke skolen seriøst, men vi har dog også en dreng der tager skolen seriøst.

Emilie Johnsen markerer forskellen kort og kontant: Ja, f.eks. så larmer drengene når vi har vikar og det gør pigerne ikke.

Jonatan Holst Hessner: Ja. Fx i historie og engelsk er det meget de drenge, der spiller meget ligesom mig, som synes, at det er spændende fag og er interesseret i at deltage i undervisningen. I andre fag kan pigerne fx have en dårlig attitude overfor læreren. Det har drengene ikke, de kan godt grine med men ikke ad læreren. Pigerne kan fx godt finde på at vende det hvide ud af øjnene, hvis de synes, lærerne siger noget mærkeligt. Astrid Lund: Ja, der er forskel på drengegruppen og pigegruppen. Drengene prøver mere at lave sjov i timerne. Generelt er der mange drenge, der i mange fag rækker hånden op i timerne. Mange piger, tror jeg, er bange for at drengene laver sjov, med det, de siger.

Asta Owame Krebs: Der er flere piger end drenge i min klasse, der tager undervisningen seriøst. Blandt drengene er der ligesom tre kategorier: Dem, der tager det meget seriøst, dem, der lytter og hører efter og så er der nogle få, der overhovedet ikke tager undervisningen seriøst.

6

Det er anderledes med pigerne. Pigerne i min klasse prøver lige meget hvad at tage det seriøst – der er flere piger, der kan se konsekvenserne af ikke at tage det seriøst, så der er kun de to første kategorier. Vi skal jo tage ansvar for egen læring.

Sofia Ougaard: Nogle drenge vil være hurtigt færdige med opgaverne, så de bare kan sidde og snakke. Pigerne går lidt mere i dybden; men både piger og drenge kan være useriøse. F.eks. laver vi ikke rigtigt noget i kinesisk, for vi gør ikke rigtigt noget for at lære det fag.

Ovenpå denne markering af de flittige piger og larmende drenge får Magnus Bødker ordet: Nogen gange er pigerne lidt mere useriøse end drengene.

Rebekka Sø Svendsen: Igen tror jeg at det har mere med personerne at gøre, men der er nok flere piger, der er gode til at koncentrere sig. Pigerne er måske lidt mere optagede af karakterer og få bekræftet, at de er gode. Og så tænker jeg, at det mere forventes af drengene, at de larmer og er vilde, mens vi piger forventes at være pæne piger. Jeg personligt synes, at det er irriterende med dem, der larmer, og det er mest drengene. Lærerne behandler heller ikke altid piger og drenge ens, drengene bliver hurtigere straffet for at bryde reglerne end pigerne.

Men selv om børene peger på visse typiske kønsspecifikke forskelle, så stopper mange op, sådan

som Rebekka ovenfor, og tager forbehold og understreger, at det ikke er kønnet, men personen

der gør forskellen.

Gustav Holm nuancerer således: I min klasse er mange af drengene rimelige stille i timerne, og nogle piger er larmende i klassen. Så man kan ikke sige, at pigerne er stille, og drengene larmer. Der er både piger og drenge, der ikke laver det, som de skal i timerne. I timerne er det mest drengene, der rækker hånden op og svarer på spørgsmålene.

Og samme tilgang giver Linus Holm Halling udtryk for: Der er ikke forskel på hvordan pigerne og drengene er i undervisningen. Det er mere den enkelte person uanset køn der er forskel på.

Hvordan drengene og pigerne fungerer i forhold til kammeratskaber og venskaber

En del både drenge og piger reflekterer over, hvordan der er forskel på venskaber mellem drenge

og mellem piger. De kredser om det traditionelle tema om at drengene er mere

handlingsorienterede og at pigerne har mere fokus på det følelsesmæssige.

Louise Hjulmand konstaterer, at drenge og piger håndterer venskaber forskelligt: Ja det er der, pigerne og drengene har forskellige hobbyer og måder at være på.

Karl Ellegaard Soneff har fokus på indholdet af pige- og drengevenskaber: Ja! For pigerne handler det om status på de sociale medier - så får man respekt. Hvis man kommer ind i en ny klasse som dreng, vil der være nogle grupper: Dem, der dyrker sport - og gamerne (dem, der

7

spiller computer). Som dreng er man enten med i den ene eller den anden gruppe. Jeg tror ikke, at drenge driller eller mobber hinanden over telefonen. Men pigerne bruger mere telefonen til at sige ting til hinanden - både godt og dårligt. Drengene bruger telefonerne lige så meget - bare til andre ting.

Linus Holm Halling har også foks på pigernes små grupper og drengenes gruppedannelser med flere medlemmer: Pigerne er mere 2-3 personers venindegrupper og meget afhængige af hinanden. Pigerne bliver ikke så tit uvenner mere som da de var yngre. Vi drenge er mere sammen i større grupper, selv om vi også har vores bedste venner. Når vi spiller fodbold i frikvarterne er der også nogle af pigerne der er med.

Magnus Bødker har også blik for gruppestørrelsen: Der er mange flere pigekonflikter end drengekonflikter. Pigerne er delt i to grupper og drengene er i en.

Jonatan Holst Hessner reflekterer over drenge og pigers måde at håndtere problemer og konflikter: Ja, pigerne kan godt være meget følsomme, hvis en kigger på en bestemt måde eller siger noget på en særlig måde, så kan de godt blive kede af det. Drengene bliver ikke så sure på hinanden, men når vi bliver det, så undergår vi hinanden måske en time. Tidligere kunne vi godt slås, det gør vi heller ikke mere.

Også Mikkel Jensen finder forskelle i måden at håndtere konflikter på: Der er nogle gange drama imellem pigerne i forhold til drengene som egentlig ikke gør noget stort ud af en konflikt, det er glemt næste dag. Drenge og piger kan sagtens være sammen.

Karla Skov: Jeg tror, drengene er mere loose omkring venskaber. Deres venskaber virker ikke lige så tætte som pigernes. De snakker ikke om de samme mere private ting, som pigerne gør. Drengene kan ligesom være sammen med alle, men for pigerne er det anderledes. Man har sine venner – det er dem, man mest er sammen med. Selvfølgelig kan jeg godt være sammen med nogen i et frikvarter, men det er stadig vennerne, jeg følges hjem med og sover sammen med i weekenderne. Man har ligesom sin hjemmegruppe, sin basegruppe. I vores klasse er der to store grupper af piger – og så dem, der ikke har en fast gruppe, eller dem hvis bedste ven er stoppet i skolen.

Hvordan drenge og piger fungerer i og gennemføre et gruppearbejde, - i adskilte og

blandet grupper

Der hersker delte meninger blandt børnene. Nogle argumenterer for blandede grupper, da disse

både har en afbalancerende funktion og er mere dynamiske. Ander finder, at der i de blandede

grupper er mere uro. Og igen peger flere på, at det ikke drejer sig om køn, men om personerne.

Gustav Holm: I min klasse kommer det ikke an på om gruppen er blandet med både piger og drenge, men hvem du kommer i gruppe sammen med. Der kan både være piger og drenge, der laver uro.

8

En tilsvarende tilgang har Linus Holm Halling: Der er ikke den store forskel på om det er piger eller drenge som gruppe man er sammen med. Det er mere et spørgsmål om hvem man er sammen med. Der er jo nogle man arbejder bedre sammen med end andre.

Emilie Johnsen peger på, at blandede grupper skaber en bedre arbejdsstemning og harmoni: Ja, hvis det kun er en drengegruppe så går det meste op i fjol. Og hvis det kun er en pigegruppe så kommer de op og skændes.

Louise Hjulmand peger også på pigernes stabiliserende funktion: Ja det er der, der bliver nok fjollet meget i en ren drengegruppe, og ikke særligt meget arbejde bliver lavet. I en blandet gruppe bliver der nok mere indsats fra drengene. Fra min side af sagen, vil jeg dog sige, at det er lige meget om jeg er en blandet gruppe eller kønsopdelt gruppe, jeg arbejder lige meget/ lige hårdt i begge.

Også nogle drenge støtter antagelsen om, at en ren drengegruppe har tendens til mere fjol.Herom siger Alvin Ahlgreen: Når det kun er drenge, kan de ikke finde ud af at lave en seriøs gruppe, det bliver for fjollet. Men det er nok også fordi der kun er rene drenge- og pigegrupper, når man selv må vælge. Når man selv må vælge, vælger man vennerne og så fjoller man mere. 

Men der er også piger, der betoner drengenes stabiliserende funktion. Asta Owame Krebs skriver: Ja, pigerne kan godt have det med at diskutere småting – også om ting, der slet ikke har med sagen at gøre, fx størrelsen på en planche eller farverne, der skal bruges. Vi kan godt lide, at være dem, der bestemmer og har noget ansvar. Vi vil alle gerne have vores idéer frem.Med drengene er det mere normalt – de opfylder kravene, men vil ikke gå over. De bliver mere enige om tingene og undgår konflikter.

En tilsvarende dimension peger Alma Hausgaard Jensen på: Der kommer flere idéer frem, hvis det er en blandet gruppe i forhold til en opdelt.

Men der rejses også argumenter for kønsopdelte grupper, da der arbejdes mere seriøst i de rene

pigegrupper:

Astrid Lund: Når vi skal arbejde med skriftlige ting i gruppearbejde er det meget mere effektivt og retfærdigt, når der kun er piger i gruppen. Så aftaler vi på forhånd, hvem der laver hvad. Herefter samler vi det og øver os på fremlæggelse. Når grupperne er blandede er der altid nogle som laver sjov og prøver at undgå at lave noget.

9

Om børnene foretrækker opdelte og blandede grupper

Børnene har mange forskellige meninger om værdier og funktionen af blandede og opdelte

grupper. Der er børn, der foretrækker de blandede grupper, fordi der er mindre larm og uro, men

også det modsatte synspunkt fremhæves: Der er børn, der foretrækker opdelte grupper fordi man

her får udrettet mere. Men Mange børn svarer ikke enten eller. De peger på, at det er afhængigt

af både de andre gruppemedlemmer og hvad opgaven handler om. Og endelig er der flere børn,

der mener, at motivation er en vigtig faktor og de siger, at man e selv skal kunne bestemme

sammensætning af grupperne.

Om selv at have indflydelse på sammensætningen af grupper siger Rebekka Sø Svendsen: Jeg får altid lavet mest, når jeg selv vælger grupper og kan vælge dem, jeg arbejder bedst med. Det kan både være drenge og piger, men flertallet af drenge er svære at arbejde sammen med. Der er også piger, jeg synes er svære at arbejde sammen med, så der vigtigste er ikke, om det er drenge eller piger, men om det er nogen, der er seriøse, og som jeg arbejder godt sammen med.

Og Karla Skov følger samme spor: Det skal man selv styre. Lærerne skal give os lov til at finde sammen. Hvis lærerne kan se, at det ikke dur, så må han/hun lave nye grupper, der hvor det ikke fungerer. Hvis fire drenge er sat sammen, så kan de fjolle for meget. Og pigerne kan komme til at snakke for meget – men generelt synes jeg, at det fungerer bedst selv at vælge.

Flere børn taler om, at det er opgaven, der er bestemmende for den ideale

gruppesammensætning.

Alma Hausgaard Jensen: Jeg synes det kommer meget an på, hvad det er for et slags gruppearbejde. Hvis man f.eks. skal arbejde to og to sammen, vil jeg helst arbejde med en pige, for så snakker man oftest bedre sammen, og tænker på samme måde. Jeg foretrækker dog mest, hvis det er større grupper, at det er blandede grupper, for så kommer der mange forskellige idéer med ind, og vi får diskuteret lidt mere om tingene.

Linus Holm Halling: Det kommer igen an på hvem man er sammen med. Men jeg gider ikke være den eneste dreng i en stor gruppe.

Der er også en del børn, både drenge og piger, der med forskellige argumenter faktisk

foretrækker de opdelte grupper.

Louise Hjulmand: Jeg er mest til opdelte grupper, fordi jeg synes piger arbejder bedre og mere effektivt.

10

Astrid Lund: Jeg kan bedst lide at arbejde i pigegrupper, for der får jeg lavet mere. Men der er både gode og dårlige ting ved rene drenge og pigegrupper. Drengegrupperne får ofte ikke lavet noget seriøst, mens pigerne får lave meget mere. Nogle gang går det fint i blandede grupper. Det kommer an på hvilke drenge man er sammen med.

Jonatan Holst Hessner: Jeg foretrækker at arbejde i en ren drengegruppe. Jeg kender drengene i min klasse bedre, end jeg kender pigerne. Så jeg kan også tale meget nemmere med de andre i gruppen. Jeg kender ikke pigernes personlighed lige så godt, som jeg kender de andre drenges.

Valdemar Mellon: Jeg foretrækker opdelte drenge-pigegrupper, hvor de er adskilt, så får man udrettet mere. Fx her over i skolen, på sidste, så skulle vi lave kortfilm i dansk, og der er vi opdelt i bordgrupper, og i bordgrupper, der er drenge og piger blandet sammen. Og så fordi at pigerne i den bordgruppe jeg er med til, skulle male, og en dreng skulle med, og så var der en anden gruppe hvor der også var to piger der skulle male, og så kom vi, os to drenge fra den ene bordgrupper og to drenge fra den anden bordgruppe, og så foreslog vi at vi kunne lave en kortfilm sammen, os alle drengene, og tog det 5 min at lave kortfilmen, og finde på alle tingene og film, og – det var den der med cykelhjelmen (griner) – og så brugte vi 5 min. på at klippe og så brugte vi i alt 10 min på at lave en kortfilm, og den blev ret god. Og den anden, den er vi stadigvæk i gang med, og der har vi kun lavet 3 scener…

Men uanset styrker og svagheder ved opdelte gruppe, så er der børn, der markerer, at de i sidste

ende foretrækker blandede grupper:

Johanne Qvortrup: Det er lidt svært at sige, men jeg tror blandet, fordi man så også for talt med, og måske lært noget af en, som man måske ikke plejer at tale så meget med.

Gustav Holm siger det kort og bestemt: Jeg kan bedst lide at være i en gruppe, hvor der både er piger og drenge.

Og Emilie Johansen siger det samme: Helt klart blandede grupper.

Om blandede eller opdelte grupper spiller en rolle i forhold til forstyrrelser og uro i

undervisningen

Til spørgsmålet om larm og uro i grupperne siger en del børn, både drenge og piger, at uro

hverken kan henføres til spørgsmålet om opdelte eller blandede drenge- pigegrupper eller til at

det ene køn (drengene) er mest forstyrrende. Det beror først og fremmest på personerne.

Om uro i undervisning er kønsbestemt, siger Mikkel Jensen: Nej det syntes jeg ikke, som skrevet før, den er vi lige gode om.

11

Asta Owame Krebs henfører heller ikke uro til hverken noget kønsbestemt eller en bestemt gruppeform: Det er svært at svare på, for det afhænger også af relationerne i grupperne. Det kan godt give uro, hvis der foregår noget privat – både godt og skidt – mellem drenge og piger – men sådan kan det jo også være i de rene grupper.

Og Johanne Qvortrup peger også på spørgsmålet om, hvilke kammerater man er i gruppe med: Det kommer lidt an på hvem man er sammen med, fordi som sagt, så kommer man måske til at tale lidt mere med sine gode venner.

En overvejende del af børn mener, at der er mere larm og uro i de blandede grupper og at rene

drenge- og pigegrupper fremmer arbejdsindsatsen og dæmper uroen. (Men det betyder ikke

nødvendigvis, at børnene foretrækker opdelte grupper, se senere).

Alma Hausgaard Jensen: Jeg tror faktisk, at både piger og drenge larmer mere, når de er i blandede grupper, for så kan man nemt blive uenige.

Jonatan Holst Hessner: I blandede grupper kan man godt blive sur på hinanden, fordi man ikke kender pigerne så godt, og det kan også forstyrre undervisningen. I opdelte grupper kan man hurtigere komme til at snakke om noget, man ikke skulle snakke om fx spil, og det forstyrrer jo undervisningen.

Karl Ellegaard Soneff: De ikke-opdelte grupper giver mere larm. Der er ikke så mange drenge, der tager ansvar, som piger.

Valdemar Mellon: Ja, i blandede grupper i klassen, så kommer drengege mere til at snakke på tværs, hvis der er en dreng man er gode venner med i bordgruppen, men i en hel drengegruppe, der kommer man nok ikke til at snakke ligeså meget sammen, fordi at så ved man at de bare er der, på en måde…at man bare kan snakke med dem hele tiden. Der er mindre uro når det er rene drenge og pigegrupper. Det er både drenge og piger der er urolige i blandede grupper. Så bliver lærerne hele tiden nødt til at tysse og så lærer man ikke så meget.

Men der er også børn, der fremfører det modsatte synspunkt, altså at der er mere uro i de

kønsopdelte grupper:

Emilie Johansen: Ja som jeg skrev tidligere, så kommer der uro, hvis grupperne er opdelte.

Louise Hjulmand: Ja, det synes jeg fordi drengegrupperne larmer mere, og derfor forstyrrer os andre.

12

Endvidere problematiseres det, at pigerne i de blandede grupper ofte får en styrende og

vejledende rolle overfor især de drenge, der fjoller rundt.

Karla Skov: Ja, hvis man er sammen med to drenge, som er vilde og løber rundt, så får pigerne den der mor-rolle, hvor vi skal sige: sæt jer ned! Men samtidig er det også irriterende for drenge, der faktisk laver noget, hvis piger kigger dem over skuldrene for at tjekke dem – og selv mener, at de gør det bedre.

En skole med opdelte klasser, altså rene pige- og drengeklasser

I forlængelse af mange børns syn, at rene drenge- og pigegrupper fremmer arbejdsindsatsen og

dæmper uroen, kunne man antage, at der var en vis stemning for sådanne opdelte grupper og

klasser. Der er også visse anslag til opdelte klasser, men børnene tager sig i det, de stopper op og

tænker, at det måske alligevel vil blive for kedeligt og ensidigt.

Rebekka Sø Svendsen: Jeg synes umiddelbart, det lyder godt, men jo kun baseret på, at jeg oplever, at det mest er drenge, der larmer. Det dårlige er, at jeg har rigtig mange gode drengevenner, og jeg lærer i de her år rigtig meget om drenge, og hvordan de er og reagerer, som jeg tænker, at jeg får brug for senere. Ved nærmere eftertanke ville det være at stemple drengene og sige, at de ikke kan finde ud af at være sammen med pigerne og ødelægger det for dem. Og jeg tror at det ville betyde at vi mistede noget i forhold til at lære forskellige slags mennesker at kende. Og så ville det gå vildt meget ud over de drenge, der ikke larmer, som jo overhovedet ikke ville få noget ud af skolen.

En overvældende del af børnene argumenterer for blandede klasser. Selvom mange piger klager

over larmende drenge, ønsker de ikke at undvære dem. Både drenge og piger forudser at opdelte

klasser både vil være kedeligt og vil modvirke at man lærer at forstå hinanden bedre. Mange

børn er kontante i deres svar:

Mikkel Jensen: Det er ikke en særlig god ide. Rene klasser kan hurtigt blive kedelige tænker jeg.

Magnus Bødker: Det ville blive for ens, kedeligt, gråt.

Emilie Johnsen: Nej, tak. Det kan også blive for kedeligt hvis der ikke bliver lavet sjov og ballade en gang i mellem.

Linus Holm Halling: Nej tak. Det vil være mærkeligt og kedeligt.

13

Sofia Ougaard: Det ville være møgkedeligt. Drengene er med til at gøre det sjovt at gå i skole.

Karl Ellegaard Soneff: Never! Aldrig! Det ville være forfærdeligt. Man får ikke rigtig nok variation. Det ville være kedeligt.

Karla Skov: Det synes, jeg er latterligt. Det er vigtigt, at man lærer at omgås det andet køn. Lærer at det ikke er farligt. Hvis man vokser op med det opdelte, så kommer man også til at synes det skal være sådan, når man bliver ældre. Jeg forstår ikke, hvorfor man deler op.

Gustav Holm: Det synes jeg er dumt, fordi man slet ikke vil kunne snakke med dem fra det andet køn. Jeg ville mangle at lære, hvad pigerne synes om noget eller tænker.

Johanne Qvortrup: Det tror jeg ville blive kedeligt i længden. Jeg tror også man så ville komme til at få nogen fordomme om det andet køn, som måske slet ikke passer.

Asta Owame Krebs: Det vil overhovedet ikke gå godt – for mig personligt, vil det være virkelig dårligt, fordi jeg har mange tætte drengevenner. Det ville være helt anderledes, hvis det havde været sådan fra starten, men jeg ville ikke bryde mig om kun at gå i en opdelt klasse.

Louise Hjulmand: Jeg kan bedre lide blandede klasser, fordi jeg forudser at der vil være meget drama i pigeklasserne og meget larm i drengeklasserne.

Astrid Lund: Det er ikke nogen god ide. Man skal lære i skolen at samarbejde med alle. Derfor nytter det ikke noget, hvis man helt opdeler klasserne efter køn. Man skal kunne være social med alle og prøve at forstå hinanden. Det kræver træning.

Alma Hausgaard Jensen: Jeg synes, det er en rigtig dårlig idé, for på den måde, kommer drenge og piger jo slet ikke til at kunne forstå hinanden.

Opdelte klasser i enkelte perioder og i enkelte fag

Til spørgsmålet om det kunne være nyttigt med rene drenge- og pigeklasser i forbindelse med

bestemte perioder eller fag, er der kun få børn der byder ind på kønsopdelte klasser:

Jonatan Holst Hessner: Det kunne være fedt at gå i en ren drengeklasse. Jeg tror, at der ville være et bedre kammeratskab i klassen. Der er også mulighed for at få flere venner. Det kan også godt være, at det vil være kedeligt. Nogle fag fx dansk kan måske også blive indrettet, så man som dreng bedre kan forstå opgaverne og faget. Det ville være rart, hvis man kunne slippe for de meget ”abstrakte” danskopgaver, hvor det handler om fortolke tekster og finde ud af, hvad forfatteren mener.

14

Men Jonatan antyder også, at det kan blive for kedeligt. Og det synspunkt går igennem de fleste

af børnenes svar. Det store flertal af børn fastholder deres ønske om blandede klasser:

Gustav Holm: Jeg kan ikke se, hvorfor man skulle gøre det.

Linus Holm Halling: Det har jeg ikke lyst til. Det vil være mærkeligt.

Alma Hausgaard Jensen: Jeg synes, det er en rigtig dårlig idé, for på den måde, kommer drenge og piger jo slet ikke til at kunne forstå hinanden.

Mikkel Jensen: Stadig en dårlig ide, vores gruppeopgaver store som små, fungerer bedste blandet.

Magnus Bødker: Det ville være lidt bedre, men jeg foretrækker stadig de blandede klasser.

Om end børnene generelt ikke ser værdien af kønsopdelte klasser, svarer en del af børnene (på

det insisterende spørgsmål) alligevel positivt herpå:

Sofia Ougaard: Det ville være okay for en kortere periode.

Johanne Qvortrup: Det tror jeg ville være fint, fordi at der så stadigvæk er tid til at tale med både drenge og piger.

Louise Hjulmand: I nogle tilfælde vil det nok være godt en gang imellem. Vi har eksempelvis haft opdelt timerne i nogle af idrætstimerne, og det har virket godt.

Astrid Lund: At opdele i nogle fag eller i en periode har man gjort på min skole. Det har været rigtigt godt for pigerne altså. Jeg tror det ikke er så godt for drengene. I Natur og teknik havde vi opdeling. Der fik pigerne lavet meget mere og lært mere fagligt end drengene. Drengene lavede sjov og larmede.I engelsk har vi også haft deletime med drenge – pige hold. Det var så dejligt. Pigerne fik sagt mere, fordi de ikke var bange for at blive gjort til grin. Pigerne lærte mere og vi havde det også rart i timerne. Læreren behøvede nemlig ikke at skælde os ud for at få ro.

Karl Ellegaard Soneff: Der tror jeg virkelig, det ville være godt. I nogle fag er drengene stærkere, og i nogle fag er pigerne stærkere, og det er godt, hvis man får lov til at arbejde sammen med nogle på sit eget niveau.

Karla Skov: Det er lige meget. Fint nok – men det betyder ikke noget. I gymnastik måske en god ide, fordi piger tit føler, at drengene overtager det lidt.

15

Alvin Ahlgreen: Seksualundervisningen er eneste situation, jeg kunne ønske var kønsopdelt, elles er det ikke en god idé at opdele hverken i klasser eller fag.

De bedste skoleoplevelser

Afslutningsvis fortæller børnene om deres bedste skoleoplevelser. Her understreger børnene den

sociale side ved skolens liv. Alle børnene betoner det sociale aspekt, og de sociale aktiviteter

generelt. De skriver om betydningen af venner og om at have hjælpsomme kammerater. Flere

skriver også, at de gennem året i sjette klasse har lært at kende hinanden meget bedre.

Men børnene omtaler også spændende skole- og undervisningsforløb. Typisk berettes om

interessante ture og udflugter, fx lejrskoler i Esbjerg og Ribe, historietur i København,

overnatning i Givskud Zoo, musical og særlige projekter så som First Lego League der

omhandler problemet med plastik i havet.

Også det faglige aspekt og dygtige og gode lærere bliver omtalt. Flere børn omtaler glæden ved

at blive dygtigere, at opnå faglig styrke og at opnå gode resultater i test.

De værste skoleoplevelser

Børnene er forbeholdne overfor at kunne fortælle om de værste skoleoplevelser, da de alle er

glade for at gå i skole. Men det gennemgående tema, der plager børnene handler om det sociale

aspekt, nemlig at måtte sige farvel til gode kammerater på grund af opdeling af klasser, linjeskift

og skoleskift.

Endelig fortæller nogle få af børnene om dårlige lærere, fx en lærer der udstiller børnene. Et

andet barn fortæller, om lærere der har ”virket lidt ligeglade med, om vi lærte noget i år, måske

fordi vi alligevel skal have nye lærere i udskolingen.”

16

Hermed siger jeg tak til de energiske og tænksomme elever fra 6. klasse, (som nu går i 7. klasse).

Emilie Karl Gustav Mikkel Karla Asta

Louise Johanne Rebekka Linus Valdemar Sofia

Jonatan Alma Magnus Alvin Astrid

17