G l a r m e s t e r iLight Tower

a r K i t e K t U rEmporia

t e K n o l o G iEnergiruder og kondens

3 | 2 0 1 3

2 A r k i t e k t u r g l a s 3 | 2 0 1 3

g l a s 3 | 2 0 1 3 A r k i t e k t u r 3l e d e r

Vi skal spare på energien. Der bruges derfor megen energi på at opnå de satte sparemål.

Senest har klima-, energi og bygningsministeren modtaget en rapport fra seks af ham selv nedsatte arbejdsgrupper med forslag til, hvordan Danmark kan spare så meget på energien, at vi kan nå de af os selv, med EUs hjælp, satte mål for energibe-sparelser i år 2050.

Omstillingen til en kulstoffattig økonomi vil ifølge EU-Kommis-sionen kræve, at der, oven i de aktuelle samlede investeringer, årligt investeres yderligere 270 milliarder EUR svarende til 1,5 % af EU’s BNP over de næste 40 år. Størstedelen af disse ekstra investeringer vil ifølge Kommissionen blive opvejet af en billigere regning for import af olie og gas. Besparelsen er anslået til 175–320 milliarder EUR om året. Ud over at re-ducere Europas afhængighed af importeret energi og dermed sårbarheden over for potentielle pludselige stigninger i olie-priserne, kan investeringer ifølge EU-Kommissionen skabe ny grobund for vækst, bevare allerede eksisterende arbejdsplad-ser og skabe nye jobs. Luftforureningen og de dermed forbund-ne sundhedsudgifter vil også falde.

Denne strategiske melding fra EU om international afhængig-hed, omstilling, vækst, arbejdspladser, nye jobs og luftforure-ning viser, at det er vigtige ting, ministeren tumler med.

Der er tale om komplekse udfordringer, så det er vigtigt at vi holder hovedet koldt og ikke gør tingene ekstra komplekse med de initiativer, vi sætter i gang for at nå målet.

Et blik på den til ministeren, og dermed folketinget, afleve-rede rapport fra de 6 arbejdsgrupper viser, at den danske »ener-gimafia« bestående af embedsmænd, repræsentanter for hånd-værket samt for rådgiverne var klar til at bidrage – og samtidigt mele egen kage.

Vi har mange komplekse og klodsede ordninger, som ødelægger humøret. Tænk på de fortænkte regler for CE-mærk-ning af byggevarer, den pinlige aftale mellem regering og ener-giselskaberne om disses energispareindsats, og i denne forbin-delse standardværdikatalogets politisering og degenerering. Eller hvad med boligjob-ordningens afgrænsninger af, hvad der giver fradrag og hvad ikke. Der er f. eks. fradrag for nyt tag og lugning i haven, men man kan ikke få fradrag for at renovere en træaltan.

Rapporten lægger bl.a. op til mere registrering, et såkaldt bygningsatlas, uddannelse af bankfolk, borgere, håndværkere og bygningsejere i energirenovering, flere penge til institutterne og de offentligt finansierede rådgivere, mere arbejde til private rådgivere via komplekse tilbud til de, åbenbart, inkompetente bygningsejere. Og så er det vurderingen, at der, selvsagt, er be-hov for massiv holdningspåvirkning af os alle.

Håbet må være, at folketinget gennemskuer »energimafiaen« og lader markedet tage sig af sagen. Det skal nok gå. Der er be-stemt ikke plads til flere ordninger og regler.

Hans-Georg Nielsen, ansvarshavende redaktør.

Ministeren, embedsværket,håndværket og rådgiverne

4 A r k i t e k t u r g l a s 3 | 2 0 1 3

6

20

10

i n d h o l d

Indhold

g l a s 3 | 2 0 1 3 A r k i t e k t u r 5

UdgiverGLAS – Glasteknisk ForeningGothersgade 160, 2.th.1123 København KTelefon 33 13 65 10Fax 33 13 65 60hgn@glarmesterlauget.dk

RedaktionHans-Georg Nielsen (ansvh.), Linette Bekhøi, Jens Otto Damborg, Robert Lau, Poul Henrik Made-lung, Morten Redtz og Poul Sabroe.

Grafisk tilrettelæggelsePernille Sys Hansen, Damp Design

AnnoncerForlaget Coronet A/STraverbanevej 10, 2920 CharlottenlundTelefon 35 25 34 00 – telefax 36 70 50 63glas@forlaget-coronet.dk

ISSN 1604-8016Trykt hos Oberthur A/S

Næste udgave udkommer i uge 47/2013. Redaktion slutter den 25. oktober 2013

GLAS – magasin fra glasbranchen – udgives fire gang om året af GLAS – Glasteknisk Forening, som er dannet af Glasindustrien og Glarmester-lauget i Danmark. Magasinet udsendes til arkitek-ter, ingeniører, producenter, glarmestre, glarme-stersvende og andre med interesse for glas.

AbonnementKr. 200,– ex. moms.

Oplag6. 180

TilsluttetDanske Specialmedier

FMK

i n d h o l d

6 Stivnet arkitektur i beton og stenuld til halsen | kritik

10 Når ude er inde | Arkitektur

14 Energiruder og kondens | teknik

16 Light Tower | glArmesteri

18 Stabile folier | teknologi

20 Emporia | Arkitektur

23 Almindelige fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas | stAndArder

27 Ligestilling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø! | Arbejdsmiljø

28 Evangelier og kviksand | ps

6 A r k i t e k t u r g l a s 3 | 2 0 1 3k r i t i k

Mens politiske overskrifter selvsikkert forkynder, at Danmark skal leve af at være et af verdens førende vidensam-fund, er en af vore ædleste discipliner i den kategori angrebet af råd: Den danske arkitekturproduktion er truet af en giftig cocktail af tradition, fordomme, magelig-hed og bedreviden.

– Mens danske arkitekter engang var i stand til at gøre det unikke til det generelle, er vores unikaprojekter i dag – uanset hvor spektakulære de måtte være – ude af stand til at sætte nye standarder, lyder analysen fra en af arkitekturfagets anførere, professor ved Kunstakademiets Arkitektskole, arkitekt MAA Jan Sønder-gaard.

Skrækscenariet er, at arkitekturens fald fra tinderne ikke bare har givet rid-ser i lakken, men at den ellers kernedan-ske videndisciplin er grundskudt og ude af stand til at rejse sig ved egen hjælp.

– Skal vores nordiske arkitektur over-leve, er det afgørende, at vi tilfører byg-geriet innovative kvaliteter afstemt efter udviklingskravene, forklarer Jan Sønder-gaard, der som partner i KHR Arkitekter A/S er vel bekendt med scenografien på den danske byggescene:

– Vi står på traditionens grund, ja,

men vi løfter den ikke til det næste udviklingstrin, påpeger arkitekten og tildeler bl.a. betonelementer, mineraluld og murværk et bekymrende ansvar for status quo: – Den sandwich er fortidens innovation; i dag er den tyngende tradi-tionalisme! Giver det mening at fragte beton i tusindton rundt på vejene på die-selforslugne lastbiler? Eller at fastholde opulente klimaskærme med hulmur og isolering, der i et parcelhus æder pladsen til et ellers velkomment ekstra værelse, lyder de retoriske spørgsmål i Jan Sønder-gaards kritik.

– Vi trænger til at give vores innovati-ve evner et hovedeftersyn og stille spørgs-mål i stedet for bare at gøre, som vi ple-jer, formaner arkitekturprofessoren, men understreger også, at det ikke handler om banebrydende materialer og teknologiske revolutioner.

Tværtimod.– Ler, stål og beton er fremragende

materialer med plastiske egenskaber; lad os udnytte dem, foreslår arkitektur-professoren, der også er klar til at gå langt med klimaskærme af glas: De er er holdbare, nemme at samle og skille ad og kan tilpasses de varierende facadekrav.

FordommeAt lade visionær innovation blive til vir-kelighed på byggepladsen burde være et fælles anliggende for lovgivere, materia-leproducenter, rådgivere og udførende, lyder ræsonnementet; men sådan er det bare ikke, mener Jan Søndergaard.

– Tværtimod er vi herhjemme rege-ret af fordomme overfor byggeriets nye strømninger, der kommer til os udefra, og vi tyr til xenofobisk skepsis og grundløs mistænksomhed overfor de strømninger, som vi ikke selv er ophav til, hævder arki-tekturprofessoren:

Vores selvopfattelse er ude af trit med verden omkring os; traditionen er blevet til en hæmsko.

– Vi er mange, som løfter et ansvar for den aktuelle tilstand, tilføjer Jan Sønder-gaard og peger først på sig selv og den danske arkitekturbranche: Arkitekterne har ikke været tilstrækkeligt fokuserede, grænsesøgende og kravspecifikke. Deref-ter retter fingeren sig mod materialepro-ducenterne, der hellere vil fastholde end forny: – Her arbejder så stærke kræfter, at det er blevet producenterne, der leverer afsættet for den nationale byggelovgiv-ning; ikke omvendt, vurderer Jan Søn-dergaard, mens han ikke alene efterlyser

Kritik: Stivnet arkitektur i beton og stenuld til halsenDanske byggematerialers kronjuveler er medvirkende til at bremse udviklingen, lyder advarende stemmer, der ønsker sig globalisering og innovation i det byggede miljø

Af Poul Sabroe

Verdens befolkning vil i 2050 være på vej mod 10 mia! Samtidig vil samfærdsel og in-frastruktur ændre sig radikalt; meget er sket, mere er i vente. Det stiller krav om at øko-nomisere med pladsen, når vi bygger, og til valg af materialer med energifornuft. I andre af historiens skarpe kurver har dansk arkitektur demonstreret den fornødne innovati-onskraft som eksponent for det moderne. Hvordan ser det ud nu?

g l a s 3 | 2 0 1 3 A r k i t e k t u r 7k r i t i k

arkitekter med visioner, men også byg-herrer med mægtigere ambitioner.

Forældede reglerReaktionerne på den slags brandtale er

blandede, men langt fra uforstående:– Det et velkendt fra innovationsteori-

erne, at et system, der driver udviklingen i en periode, kan bidrage til at holde udviklingen tilbage i den efterfølgende, medgiver Bygherreforeningens direktør, civilingeniør Henrik L. Bang. Alle fore-trækker at arbejde med det veletablerede; det forhold bliver konserverende for at udvikle det nye, uddyber han.

Henrik L. Bang undrer sig over byg-geriets beskedne samhandel på tværs af grænserne: – Over en bred front er der i andre brancher en udstrakt udveksling mellem landene. Byggeriet har her behov for en markant øget internationalisering for at hente inspiration til filtrering gen-nem en national bygningskultur, vurde-rer Bygherreforeningens direktør og med-giver, at – om end innovationen ikke er helt fraværende – så hoster motoren i det private såvel som det offentlige byggeri.

– De private bygherrer er pressede af mangel på risikovillig kapital, mens de offentlige er underlagt krav om at holde

Future Cities Laboratory er et forskningssamar-bejde mellem ETH Zürich og Singapore National Research Foundation med det formål at finde bæredygtige løsninger til den ekspansion af stor-byerne, som lige nu finder sted over hele kloden. Et af forskningsprojekterne handler om design af højhuse i lette, højt isolerende materialer, der samles af robotter i henhold til et automatikpro-gram. Foto: Gramazio & Kohler, Architecture and Digital Fabrication, ETH Zurich

Eksempel på innovationsløs tryghedsarkitektur: Boliger på Amager Strandvej fra 2012/13.

8 A r k i t e k t u r g l a s 3 | 2 0 1 3k r i t i k

omkostningerne nede og minimere risici, begrunder Henrik L. Bang. Han tilføjer, at et stort ansvar hviler tungt på snærende udbudsregler og de utidssvarende syste-mer for indgåelse af aftaler, AB92, ABT93 og ABR89. Det er regelsæt fra et svundet århundrede med alvidende rådgivere og entreprenører, hvis eneste opgave var at levere ‘arme og ben’.

Ny strategi– Den form for samarbejde giver ingen deling af viden og ringe udnyttelse af kompetencer og af erfaringer med nye materialer og løsninger, som den moderne entreprenør ofte vil være i besiddelse af, forklarer Henrik L. Bang: Fraværet af tids-svarende byggeregulativer betyder svære og risikofyldte vilkår for innovative tiltag.

– I den kommende byggepolitiske strategi peger Bygherreforeningen derfor på behovet for en kritisk gennemgang af reglerne for udbud og aftaler med fokus på at øge værdiskabelsen og produkti-

viteten i byggeriets processer, bebuder Henrik L. Bang.

Lovgrundlag og bygningsregler kan blive en ‘handelshindring’, hvis syste-merne ikke er opdaterede. Det mærker danske arkitekter

– Fraværet af CE-mærkninger samt danske og europæiske standarder sinker os i vores arbejde, siger således arkitekt MAA Morten Norman Lund fra arkitekt-virksomheden 3XN, en af de mest innova-tive herhjemme.

– Når lovstoffet mangler for nye ma-terialer og alternative anvendelser af de kendte, bliver vores og ingeniørernes arbejde med at eftervise og dokumentere sendrægtigt, konstaterer Morten Norman Lund.

Substans?Jan Søndergaard tager den beklagelse et skridt videre: – Når vi er underlagt de europæisk vedtagne regelsæt, burde de også gælde for godkendelsesprocedurer-ne. Men vi oplever, at byggelovgivningen afviser tyske eller engelske godkendelser og kræver nye og danske afprøvninger, observerer Jan Søndergaard. Han efter-lyser en ambition om at gå objektivt ind i erfaringer fra internationale projekter for at konstatere, om kendelserne fra den udenlandske certificering hviler på sub-stans. Artkitekten kalder den eksisteren-de myndighedsbehandling for ‘tilfældig og fordomsfyldt!’

I de tilfælde, hvor nye materialer og metoder alligevel opnår tilladelse af den lokale brandinspektør, tys der ikke sjæl-dent til undtagelsesgodkendelser med den konsekvens, at det almene og gene-relle regelsæt forbliver statisk og stivnet.

BR: LøsningerStatens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet har en anden udlæg-ning: – Sagsbehandlingen kan opleves som træg; men det skyldes i reglen, at de projekterende skal hele vejen rundt om et projekt og alle dens konsekvenser, ikke mindst de sikkerhedsmæssige forhold, minder direktør på SBi, Thorkild Ærø om.

– At man kan føle sig slået hjem, når det banebrydende får prædikatet ‘forsøgs-byggeri’, kan jeg til dels forstå; men netop forsøget er dog en åbning for, at løsnin-gen realiseres – om så kun den ene gang, vurderer Thorkild Ærø.

Han ryster på hovedet af dele af kritik-ken: – Bygningsreglementet er på mange områder funktionsbaseret og kerer sig mindre om de materialer, der bruges til løsningerne; i stedet sættes mål for, hvad der skal præsteres. Derfra er det så op til leverandører og projekterende at doku-mentere de valgte løsninger med respekt for gældende standarder, anvisninger og erfaringer fra praksis. Bygningsreglemen-tet rummer vide rammer for udvikling og innovation, argumenterer Thorkild Ærø.

At Bygningsreglementet skulle ville favorisere udvalgte producenter af dansk æt, afviser Thorkild Ærø ufortøvet – Net-op det funktionsbaserede princip åbner op for nye løsninger – også af udenlandsk oprindelse – når blot deres ydeevne doku-menteres!

Vælger det kendteUenighed om skyld og ansvar får dog ikke SBi-direktøren til at benægte, at der savnes innovation på den danske byg-geplads: – Vi så gerne mere forskning og produktudvikling fra såvel bygherrer som arkitekter. Man investerer for lidt i at ud-vikle nye komponenter, men vælger ofte det kendte, medgiver Thorkild Ærø. Det er bare ikke lovgivningen, der spærrer for udsigten!

Jan Søndergaard mener, at en fejlpla-ceret tyrkertro, fulgt af magelighed og do-venskab har en stor aktiepost i miseren.

I den kontekst er det så interessant, at arkitekternes egne organisationer i min-dre grad deler bekymringen. Akademisk Arkitektforenings direktør, Jane Sand-berg, er grundliggende uenig: – Danske arkitekter har en lang tradition for at understøtte velfærdssamfundet med fysi-ske rammer; det fortsætter vi med, mener Arkitektforeningens direktør, som doku-menterer påskønnelsen med tal fra dansk arkitektureksport. De har aldrig været bedre og steg fra 2010–11 med 42 pct. fra 409 til 580 mio. kr.

Jan Søndergaard: – Uanset årsagerne, så er det på høje tid at ruske op i den fødekæde, som skal sikre kvaliteten i arkitekturen herhjemme. Det er nemlig den, der ikke bare former vore byer, vort landskab og vor livskvalitet; den er på mange måder også nøglen til vores selv-forståelse.

Professor ved Kunstakademiets Arkitektskole, arkitekt MAA Jan Søndergaard.

g l a s 3 | 2 0 1 3 A r k i t e k t u r 9

1 0 A r k i t e k t u r g l a s 3 | 2 0 1 3A r k i t e k t u r

Glashuset, der måler 20 × 30 meter med 8 meter til kip, ligger i et almindeligt par-celhuskvarter bygget ind i en meget kupe-ret grund. Denne atypiske bolig opleves ved ankomst nærmest beskeden og i fin harmoni med det omkringliggende kvar-ter. Indenfor bliver det klart, at her er tale om en radikal anderledes bolig, der åbner sig ud i et fantastisk rum badet i lys, hvor bolig og have er smeltet sammen.

Ideen og inspirationen til glashuset kom efter et besøg hos den fynske ar-kitekt Thorkild Kristensen, som havde bygget sit eget hus inde midt i et ganske almindeligt produktionsdrivhus. I 2004 stod de med en byggetilladelse til deres eget glashus – helt uden dispensationer.

Thorkild Kristensen har skitseret de ydre rammer, hvorefter Morten og Lene selv har designet og bygget inderhuset. Selve byggeprocessen afviger også fra konventionelt husbyggeri. Drivhusfirmaet Drivadan leverede og opførte glashu-set hen over sommeren 2005. Herefter kunne den indre del af byggeriet forsætte

beskyttet i tørvejr, og i 2007 stod huset færdigt.

Det 265 m2 store inderhus, udformet som et E, danner to indergårde, hvorfra der via glasdøre er direkte adgang til alle husets primære rum. Arealet under glas-taget, har givet så mange boligkvadratme-ter, med både bad, udekøkken, spise og soveplads, at selve inderhuset godt kunne være mindre nu, hvor parrets 3 børn er flyttet hjemmefra.

For at balancere indeklimaet i glashu-set er der installeret et computerstyret produktionsklimaanlæg, som lukker og åbner de store kipvinduer afhængig af temperatur, luftfugtighed, vind og regn. Der er isat riste udvalgte steder nederst i glasfacaden for at skabe mere naturlig ventilation. I konstruktionen kan der etableres indvendig solafskærmning, men dette har ikke at været nødvendigt. Rumhøjden sammen med klimastyring optager de høje temperaturer. Der op-samles regnvand på den ca. 800 m2 store tagflade, hvor vandet ledes til det nær-

liggende regnvandsbassin og bruges til vanding.

Morten og Lenes glashus er et resultat af en dyb interesse for haveliv. Deres glashusprojekt trækker tråde til deres virksomhed og daglige arbejde, men med deres erfaringer fra 6 år i glashuset, ser de begge et stort potentiale for denne bygningstype i andre sammenhænge og for alle slags mennesker. Lene mener, at det først og fremmest handler om trivsel. For plejehjem, børneinstitutioner, skoler, og beboerforeninger kan forlængelsen af

Når ude er indeArkitekter taler ofte om at skabe god kontakt mellem inde og ude. I Glashuset ved Barkholt Planteskole har Lene Christen-sen og Morten van Hauen taget skridtet videre. Her er ude gjort til inde ved at bygge et parcelhus inde midt i et 600 m2 stort drivhus.

Tekst og foto af Linette Bekhøi

Husets nord- og øst facade skærmer for indkig fra villavejen. Mod syd og vest åbner huset sig op mod den ydre have og himlen. Glashuset fungerer som klimaskærm omkring den indre beboelse. Lene og Morten bruger ca. 1.500 liter olie og 4.200 kWh strøm årligt.

De to gårdrum i inderhaven inviterer til ophold og aktivitet næsten hele året. Vinranker filtrerer sollyset over spisebordet. Herfra kan man nyde udsigten gennem flere lag af grønne rum.

g l a s 3 | 2 0 1 3 A r k i t e k t u r 1 1k o n k u r r e n c e

1 2 A r k i t e k t u r g l a s 3 | 2 0 1 3A r k i t e k t u r

udesæsonen have en positiv effekt både socialt og sundhedsmæssigt.

Direktør Steen Rasmussen fra Driva-dan supplerer: »Vi ser, at konceptet ryk-ker hos flere private parcelhusejere. Vi har i øjeblikket 4 sager med glashuse til private boligejere, men ideelt set skulle det afprøves i mange andre sammen-hænge. Dagslys, energioptimering og alle de rekreative muligheder ligger lige for. For klimaskærmen, som jeg mener, er en mere præcis beskrivelse af glashusprin-cippet, er det vigtigt, at vi på sigt kan udføre retvisende energirammeberegnin-ger. Når inderhuset beskyttes af glas, skal det ikke modstå de samme klimalaster

som konventionelt byggeri. Det faktum åbner op for helt nye dimensionerings- og beregningsrammer. Desuden kan andre energiteknologier gå i samspil med kli-maskærmen, f.eks. solceller og varme-pumper for bare at nævne nogle få. Kon-ceptet har simpelthen en høj bæredygtig-hedsfaktor på mange planer«, forsætter han. »Lige nu er der meget, at vi ikke har konkrete tal på, så det er vigtigt, at der i forhold til gældende lovgivning er plads til at udvikle og realisere nye koncepter, for at få den nødvendige erfaring«.

Årene med glashuset har givet parret ny viden om plantetrivsel og planteud-bytte. Der udsættes humlebier og andre

nyttedyr til bestøvning og biologisk be-kæmpelse. »Inderhaven er sit eget lille økosystem, hvor planter og insekter trives eller mistrives alt afhængig af, hvor gode vi er til at aflæse haven« fortæller Lene Christensen. Det er nemt at konkludere for denne type bolig, at en dagligdag så tæt på naturen, både den indre og den ydre, giver oplevelser og trivsel ud over det sædvanlige.

Lørdag den 12. oktober 2013 har man chancen for at opleve denne anderledes boform, da der afholdes åbent Glashus i inderhaven fra 10.00–15.00. Læs mere på Barkholt Planteskoles hjemmeside, www.barkholt-planteskole.dk

Inderhuset. Glashuset er i princippet et almin-deligt produktionsdrivhus. For at få så ubrudt og homogent et rum som muligt, udgøres kon-struktionen af de noget kraftigere rammespær i stedet for gitterspær. De galvaniserede stålben er spændt op med tentorstål i fundamentet. Ruderne i glashuset er 4 mm hærdet floatglas og måler 600 × 1800 mm. Vinduessprosserne er sortlakerede.

Glasset er lagt af på tværgående Z-åse, som er placeret i konstruktionen, således at de dæk-ker for algeansamlinger ved rudernes overlap. Siden glashuset stod færdigt, har der kun været 2 springninger af glasruderne. hver 3.–4. år højtryksspules huset indvendigt. Alle lodrette glasvægge pudses en gang om året – »det tager 2 dage, og så er det gjort« fortæller Morten van Hauen. Regn, is og sne renser glassets yderside.

g l a s 3 | 2 0 1 3 A r k i t e k t u r 1 3k o n k u r r e n c e

1 4 A r k i t e k t u r g l a s 3 | 2 0 1 3t e k n i k

Først var energirudenI 2002 undersøgte Danmarks Tekniske Universitet muligheden for en energi-mæssig optimering af vinduer.

Fokus var vinduesarealets indvirkning på energiforbrug og indeklima og på eventuelle barrierer for udviklingen af energimæssigt bedre vinduer.

Resultaterne viste bl.a., at der med energiruder hurtigt kunne spares meget energi, men også at udviklingen af vindu-ers rammer og karme var stagneret.

Dog ville udviklingen af vinduer med smalle rammer/karme betyde, at glas-arealet og dermed solens energitilskud ville kunne øges og alene derfor forbedre vinduers energibalance.

DTU undersøgte også 2-lags kontra 3-lags energiruder, hvor 2-lags energiru-der dengang havde en nedre center U-værdi-begrænsning tæt på 1,0 W/m2K og 3-lags tæt på 0,5 W/m2K.

Omvendt reducerer 3 lag glas solens energitilskud, g-værdien, og forringer dagslystransmittansen.

Det ansås derfor for vanskeligt at vurdere U-værdiens (isoleringsevnens) betydning i forhold til udnyttelsen af g-værdien (solenergitilskuddet), hvorfor verdenshjørner og omgivelser bør tages i betragtning ved valg af glastyper til byg-ninger.

Samtidigt viser studier, at dagslyskva-liteten er altafgørende for menneskers velbefindende, hvorfor også dagslystrans-mittansen og det såkaldte Ra-indeks (far-vegengivelse) er væsentlig i valget af glas.

Også årstiderne spiller ind. For meget

Energiruder og kondensIdeelt for mennesket er at kunne holde varmen i et godt op-lyst rum. I en bygning, hvor energiforbruget skal være lavt og brugerne skal have optimale forhold, skal glasset derfor have en god isoleringsevne og lukke solens gratis energi ind samt sørge for, at mest muligt ufiltreret dagslys oplyser rummene, uden at disse bliver overophedede

Tekst af Robert Lau

Timer om året med kon-dens på ruder med for-skellige U-værdier. Ingen udhæng. Tallene angiver det maksimale energi-forbrug, der kræves for at fjerne kondensen ved opvarmning af det yder-ste lag glas.

Fordeling af kondensti-mer gennem døgnet for en rude med en U-værdi på 1,1 W/m2K og en ud-vendig emittans på 0,85.

Fordeling af kondensti-mer på månedsbasis for en rude med en U-værdi på 1,1 W/m2K og en ud-vendig emittans på 0,85.

g l a s 3 | 2 0 1 3 A r k i t e k t u r 1 5t e k n i k

Indvendig kondens er tegn på ringe isolering, lav udetemperatur og høj luftfugtighed. Pil-kington

Udvendig kondens er tegn på god isolering. Pilkington

Med og uden udvendig kondens. Pilkingtonsolenergi i sommerhalvåret medfører overophedning og dermed stort energifor-brug til køling.

Kondens 750 timer om åretDTU undersøgte også udvendig kondens, der vurderes som en væsentlig gene ved energiruder.

Både årstid og beliggenhed, fx ved våd-områder, har betydning for, hvornår, hvor ofte og hvor længe kondens kan forventes på energiruders udvendige side.

Kondens på ruden hindrer udsynet, og kan under særlige forhold blive sid-dende i dagevis mod især vest og nord, hvor solstrålingen er lille efterår og vin-ter. Er temperaturen under 0°C, bliver kondensen til rim, og udsynet forringes yderligere.

Også solens energitilskud til bygnin-gen hindres, hvis ruden er dækket af kondens eller rim.

Fænomenet skyldes energiruders gode isoleringsevne og optræder typisk ved U-værdier på mindre end 1,3 W/m2K, og jo bedre isoleringsevnen er, des hyppigere vil der kunne dannes kondens.

DTU udviklede i undersøgelsen en beregningsmetode, der kan beregne kondenshyppigheden. Metoden viste, at en sydvendt rude med en center U-værdi på 1,0 W/m2K ville have kondens i ca. 750 timer årligt – typisk i sene natte- og tidlige morgentimer i måneder med høj luftfugtighed.

Kondensfrit glasUndersøgelsens rapport opstiller forskel-lige forslag til, hvordan kondensdannel-sen undgås.

En løsning kunne være at opvarme rudens yderste glas – eksempelvis med strøm – til lige over dugpunktet, så kon-dens ikke kan dannes.

DTU angiver i en tabel, hvor meget energi der skal til for at hindre kondens, og er rudens center U-værdi 1,0 W/m2K, skal der 7,3 kWh/m2/år til for at holde ruden kondensfri.

Måske kunne fremtidens ruder indeholde en løsning på problemet. Eksempelvis hvis man udviklede ruder med solcel-ler og vinduer med litiumbatterier og følere, og hvor rudens yderste glas kunne opvarmes.

Det ville så være solenergi lagret om dagen, der blev brugt mod kondens, når det var påkrævet.

Ruder med opvarmelige glasflader findes allerede – de skal bare videreud-vikles.

Også en bygnings udhæng eller en mar-kise over ruden reducerer kondensdan-nelsen og kondensens varighed betragte-ligt. Udhæng på en meter kan helt hindre kondensen, afhængigt af rudens center U-værdi.

Man kan også skråtstille glasset, så ruden hælder udad, eller man kan over-fladebehandle glasset med en poleret hård lavemissionsbelægning, der prak-tisk taget eliminerer problemet, men som

til gengæld også reducerer solindfaldet gennem ruden. Desuden kan problemet imødegås ved at placere vinduerne læn-gere inde i murhullet.

Glasset kan også overfladebehandles med hydrofile belægninger. Dette er den mest fremherskende løsning.

En hydrofil belægning gør glasset selvrensende, så snavs nemmere løber af glasset. Belægningen fjerner ikke kondensen, men den hindrer vands over-fladespænding i at danne dråber på glas-set, hvorved kondensen spredes ud som en tynd »vandfilm« på hele glasset, og dermed er udsynet gennem ruden stærkt forbedret.

Seneste skud på stammen er en pyro-lytisk belægning på glassets yderside. Produktet kaldes Planibel AF TopN+ fra AGC Glass Europe, og det er det første af sin art. Men også Pilkington og andre producenter har lignende produkter.

I produktbeskrivelsen fremhæves det, at belægningen holder glassets yderside varmere, hvorved udvendig kondens undgås – eller i det mindste indsnævres kondenstidspunkterne og -perioderne, hvorved kondensen vil optræde i mindre omfang end de tider, der er angivet i DTU-rapporten. Man kan dermed forvente færre dage med udvendig kondens.

1 6 A r k i t e k t u r g l a s 3 | 2 0 1 3g l A r m e s t e r i

Tårnet, som måler 2 × 2 meter, er bygget op omkring en 13 meter høj formstøbt krydskonstruktion i beton, opdelt i 5 rum. Hvert af de 5 rum er opdelt i 4 hovedrum og herefter underopdelt af yderligere 23 hvide Foamalux plader. Hele konstruk-tionen indeholder således 42 forskellige lyskamre.

Hvert kammers specifikke form i sam-spil med den lysmængde, som falder ind i kammeret, genererer en tone i glasset. Lyskamrene skifter mellem lysere og mørkere toner, og tårnets masse og enkle

formudtryk opløses således af lysets intensitet. Tårnet åbner eller lukker sig, langsomt eller hurtigt efter vejrets og årstidernes skiften.

Tårnet er beklædt med i alt 20 glas monteret med glasadapter i top og bund, og hver rude vejer 105 kg. »Kunstnerne har været meget omhyggelige omkring materialevalg og konstruktionsdetaljer«, fortæller Lars Bo Sørensen fra glarmester-firmaet Glaseksperten i Frederikshavn, som både har forædlet og monteret glas-set. »Glasset har først fået boret huller til

Light TowerSkagen er kendt for sit særlige lys, som gennem historien har inspireret mange kunstnere. kunstnergruppen AVPD har med kunstværket Light Tower til den nyopførte skipperskole på Skagens sydlige havneanlæg videreført traditionen med en 13 meter høj arkitekton, der som et instrument afspiller og formidler lysets farve, styrke og bevægelse hen over dagen.

Tekst: Linette Bekhøi | Foto: Helge Jensen

beslag, er blevet poleret og som en ekstra detalje slebet i smig, hvor glassene mødes i tårnets sider«. Glasset er så efterføl-gende hærdet og til sidst lamineret med 4 lag hvid translucent folie. Glasset er jernfattigt for at sikre en ren klar tone. Da tårnet står tæt på havet, er glassene fuget med en speciel Danalim, som er mod-standsdygtig overfor særlige belastninger så som salt fra havet.

Tårnet er placeret mod syd foran den nye hovedbygning og relaterer sig til skolens arkitektoniske udtryk både i ma-

g l a s 3 | 2 0 1 3 A r k i t e k t u r 1 7g l A r m e s t e r i

terialevalg og horisontale linjer i tårnets dækinddelte konstruktion.

AVPD udgøres af Aslak Vibæk og Peter Døssing, begge uddannet ved Det Kon-gelige Danske Kunstakademi. Gennem fysiske konstruktioner ønsker gruppen at indfange, afspille og fortælle om fænome-nerne tid og rum og deres indbyrdes sam-spil. I dette arbejde spiller brugen af glas og spejle en helt central rolle. Glas er et konkret og fysisk materiale, som samtidig har evnen til at forsvinde og lade noget helt tredje træde frem.

Light Tower er én af tre værker lavet af AVPD til Skagens Skipperskole. Værkerne er blevet realiseret af Statens Kunstfonds Udvalg for kunst i det offentlige rum og Skagen Skipperskole i fællesskab.

De 5 planer viser både princippet i betonkon-struktionen og de indre skillevægge, som danner alle de forskellige lyskamre.

Tårnets udtryk er i konstant forandring, nogle lyskamre er stærkt lysende, andre henligger i skygge og mørke. Glasset er jernfattigt med en translucent hvid folie, der tilsammen giver en renere hvid tone.

Tårnet er afstemt i materialevalg og design med den nye bygnings arkitektoniske udtryk. Skagen Skipperskole er designet af den danske tegnestue AART Architects.

Den rå betonkonstruktion med drænhul inden montering af glasset.

Den dobbelte glasadapter i rustfrit, syrefast stål, er monteret midt i betondækket. Det anes, at glasset er slebet i smig, hvor glasruderne mødes i siderne.

Foto: Helge Jensen

1 8 A r k i t e k t u r g l a s 3 | 2 0 1 3

Lamineret glas har været brugt i glas-branchen i mange år. Glasset består af to glasplader, som lamineres sammen omkring en folie. Processen udføres i en autoclave, hvor glassene varmes op under tryk, eller i en vakuumpresse med varme. Folien smelter sammen med glassene og bidrager til, at glasskår hænger fast i

folien, hvis glasset knuses. Dette resul-terer i øget sikkerhed og gør lamineret glas meget anvendeligt i byggeriet og til autoruder. Erfaringerne er, at lamineret glas kan udfylde mange funktioner, og anvendelsesområderne er øget kraftigt. Folien af polyvinylbuteral (PVB) kan lægges i flere lag for øget styrke og kan

have farver og dekoration. Det største område for lamineret glas er sikkerhed og sikring. Hærdet glas lamineres sammen, og fremstår derved som glas, der kan tåle høj belastning og stor påvirkning uden at briste. Det bruges i rækværk og i vægge, og til sikring imod indbrud og hærværk.

Lamineret glas har dog nogle svag-

Stabile folierI 1903 var der en klog mand ved navn Eduard Benedictus, som opfandt lamineret glas. Nu 100 år senere har udviklingen givet os sikkerhedsglas i to kategorier. Det ene er glas med PVB-folie, og det andet er glas med stabile eller rigide folier. Hvad er for-skellen?

Tekst: Linette Bekhøi | Foto: Kvam

Nedenstående tekst er frit bearbejdet efter artikel af Harald Aase i det norske glasmagasin Glass&Facade nr.4 2012

t e k n o l o g i

g l a s 3 | 2 0 1 3 A r k i t e k t u r 1 9

Her ved Rånåsfoss kraftstation er der brugt 10 mm hærdet active SN med 16 mm luft – 21,52 mm hærdet lamineret med Sentry glass pluss folie, som er en stabil folietype. Glasfinnerne er bygget op af 25,52 mm hærdet lamineret med Sentry pluss folie. Systemet er Pilkington Planar.

Glaslaminatets oprindelse

Franskmanden, kunstneren, bog-binderen og kemikeren Édouard Benedictus er ophavsmand til mere, end han havde forestillet sig. En skæbnesvanger dag i 1903 arbejdede Benedictus i sit laboratorium. Ved et uheld slog han en glaskolbe i styk-ker. Til Benedictus store overraskelse endte glasset ikke i små bitte skår over hele gulvet, men kolben beholdte sin form. Benedictus blev nysgerrig. Ved nærmere undersøgelser viste det sig, at kolben indeholdt plast-cellulosenitrat. Dette var tørret ind og havde skabt en tynd klæbefilm eller belægning på indersiden af kolben. Hvorvidt Benedictus umiddelbart så potentialet i sin opdagelse, eller om han måtte erfare flere uheld for at arbejde videre med dette, vides ikke. I hvert fald blev Benedictus inspireret af denne erfaring og skabte med dette det første »uknuselige« glas.

I tage: Hærdet lamineret glas, her brugt i taget på et busskur.

heder. PVB folie er sårbar over for fugt, hvilket kan resultere i delaminering, hvor folien bobler op mellem glassene og bliver gråhvid. I ruder kommer svaghe-den til udtryk i foliens mangel på egen stabilitet, og den rives let i stykker, hvis ruden får et brud. Derudover vil foliens egenskaber også ændre sig ved forskellige temperaturer. Er det koldt vil folien blive stiv og sprød og vil derved ikke give en øget beskyttelse imod indtrængning eller skud. Ved knusning af begge glaslag vil PVB-folien ikke holde glassene oppe, og konstruktionen vil falde sammen. Dette kan være til stor fare i mange sammen-hænge, specielt i indvendige glasvægge, som er fæstnet oppe og nede samt i en del rækværks konstruktioner. Tagkonstruk-tioner kan også være udsatte.

I de senere år er der kommet andre folietyper på markedet, kaldet stabile eller rigide folier. Dette er folier af for eksempel ionomer plast, polycarbonat, akryl og PET-plast. Disse produkter er klare alternativer til PVB lamineret glas og har mange fordele.

Det er produkter, der har eksisteret i mange år, men de seneste års intensive

brug af glas har resulteret i, at markedet nu efterspørger mere solide og stabile glaskonstruktioner. Vi taler således om stabile folier, som bliver stående i kon-struktionen, selvom begge glaslag er knust. Folien er tykkere og væsentlig stivere en den traditionelle PVB-folie. Dette resulterer i, at der kan vælges tyndere glas med den fordel, at glassene bliver lettere. Dette er positivt for både håndtering og transport og har betydning for eksempelvis beregning af konstruk-tioner til glastage. Den største fordel er, at glasset ikke vil kollapse og falde ned ved brud.

Sikkerheds- og sikringsruder med glas, som er lamineret med stabile folier, frem-står som væsentligt mere modstandsdyg-tige imod hærværk og indbrud end glas med PVB-folie. Glaskonstruktionen kan ændres fra flere lag af tynde glasplader og tynde lag af folier til færre glaslag med tykkere folier. En anden fordel ved disse folier er, at de er stabile i forhold til fugt-påvirkning og ikke vil delaminere eller ændre farve. Desuden kan folien kombi-neres med både støj og farvede folier og kan poleres sammen med glasset.

t e k n o l o g i

2 0 A r k i t e k t u r g l a s 3 | 2 0 1 3

Malmö vs KøbenhavnMed en vis retfærdighed kan de kaldes søsterbyer – på trods naturligvis – men alligevel. Begge byer udvikler sig, og baseret på vidt forskellige planlægnings-principper toner forstæderne Ørestad og Hyllie frem som nye bydele, men med hver sin struktur.

Eksempelvis byder Hyllie på en central plads, der styrker stedsansen og rodfæ-ster bydelen – det gør Ørestad ikke.

Forstæderne har nu egne indkøbs-centre, og også her er forskellene iøjne-faldende – samme ejer, men forskellige arkitekter.

»Vi analyserede Fields grundigt. Fields og Emporia’s indre logistik og grund-struktur er den samme, men i Emporia har vi forsøgt at styrke atmosfære og identitet – ude med stærke signaler, inde ved at skabe ‘steder’ og anvende farvet glas«, siger arkitekt Joakim Lyth, fra Win-gårdh arkitektkontor.

200.000 m2 forbrugsmekkaEmporia opleves udefra som både en og to bygninger afhængig af, om man ankommer med tog eller i bil. Komplekset indeholder flere funktioner fordelt på 93.000 m² shopping, 13.000 m² kontor-

hus og 61.000 m² parkeringshus og en offentlig park på taget på 27.000 m².

De traditionelt monterede glasfacader brydes af to spektakulære glasbeklædte indadgående dobbeltkrumme hoved-indgange, der som et vakuum suger alle forbipasserende ind i dette nye forbrugs-mekka. Kombinationen af »guld-glas« og ekspressive former sender utvetydige signaler om forbrugerisme som hjørneste-nen i al økonomi – her ligger »guldskri-net« med alverdens lyksaligheder. Gert Wingårdhs udtalelse om det romerske tempel Pantheon som inspirationskilde for Emporia understreger blot befriende

EmporiaDet nye indkøbscenter i Malmöforstaden, Hyllie, inddrager glas overalt – fra facader ude og inde til trapper og inventar. Glasset og arkitekternes leg med kalejdoskopiske effekter, en præcis farvelægning og et strengt materialevalg koblet med ekspressiv formgivning bryder indkøbscentrets velkendte te-matik og frembringer en stærk identitet, der pirrer fantasien. På den tekniske side udfordres glasset og afsøger materialets grænser, hvorved EMPORIA er blevet et slags glaskatalog.

Tekst og foto af Robert Lau

Foto: Tord-Rikard Söderström

g l a s 3 | 2 0 1 3 A r k i t e k t u r 2 1

Foto: Tord-Rikard Söderström

Foto: Tord-Rikard Söderström

Gul hovedindgang.Blå indgang fra p-plads.P-hus og indkøbsvognenes læ.

ærligt materialismens nærmest religiøse betydning – hvorfor foregive?

De udfordrende indgangsfacader er udført af firmaet Folcrá fra Barcelona. Der er anvendt i alt 804 stk, 2 × 8 mm lami-nerede glas – det største på 2,5 × 4 m. Alle glas er forskellige monteret på en stålrørskonstruktion forbundet til etage-dækkenes beton.

InteriørIndkøbscentrets indre er enkelt, lyst, ven-ligt og overskueligt. Gulve i hvid terrazzo og hvide lofter binder komplekset sam-men, og fire vertikale torve med ovenlys og skulpturelle trapper, elevatorer og ophold udført i gult, rødt, grønt og blåt glas giver de enkelte steder identitet og letter orienteringen.

Alle butiksfacader hænger fra loftet, og deres buede hovedform – udført med plant glas – giver en naturlig bevægelse rundt i centret. Vigtige steder som toilet-ter er markeret med bøjet glas i samme kulør som nærmeste torv. Selv garderobe-skabslåger er udført i glas.

Funktion: Indkøbscenter, kontor, P-hus og parkAdresse: Hyllie, MalmöBygherre: Steen & StrömArkitekt: Wingårdh ArkitektkontorIndgangsfacader: Folcrá, BarcelonaFacader: Uno Borgstrand ABP-hus: Fasad Glas, StockholmInteriørglas, butikker: Uno Borgstrand ABInteriørglas, trapper, elevatorer mv.: Fasad Glas, Stockholm

2 2 A r k i t e k t u r g l a s 3 | 2 0 1 3A k t u e l tA r k i t e k t u r

Dobbeltkrum facade set indefra.Konsol der bærer dobbeltkrum facade.Kontorhusets trappehal.

I kontorhuset er alt fra værn til ele-vatorer udført i glas lamineret med »ka-mæleon-laminat« fra Arbucomp. Her har arkitekternes leg med materiale og lys skabt et kalejdoskopisk festfyrværkeri, hvor farverne konstant ændres afhængig af belysning og vinkel.

P-huset er kompleksets blikfang mod den kørende trafik. Med sin farverige lag-delte glasfacade vises også her lysten til kolorisme – en lyst der fuldendes af ind-købsvognenes læ udført i hver deres farve glas, som minder besøgende om, hvor det nu var, bilen blev parkeret.

Almindelige fejl ved specifikation af brand-beskyttende glasAf Carl Axel Lorentzen, diplomingeniør

montagebeslag og andre elementer skal alle arbejde sammen om at opfylde stan-darderne for prøvning, hvor alle speci-ficerede komponenter tilsammen skal opfylde kravene. Dette er vigtigt at være opmærksom på, så ingen enkeltkompo-nent kan byttes ud af konstruktionen uden at risikere, at brandsikringen ikke er opfyldt.

4. Forkert navngiven leverandørEn almindelig fejl er forskel i specifika-tionen fra entreprenør, distributør versus producent. CE-deklarationen på glasset skal altid kunne rekvireres fra producen-ten.

5. Brandbeskyttende glas kan ikke være godkendt som glas aleneDer er ingen brandbeskyttende glas, der alene opfylder standarden til brandbe-

skyttende konstruktioner. De enkelte glas kan være prøvet og klassificeret alene for glassene mht. personsikkerhed.

6. Angivelse af et produkt, der ikke opfylder bygningsreglementets funktionskrav i den konkrete konstruktionDer er mange eksempler på specifikatio-ner af glas, som ikke opfylder kravet om klassifikation for brandmodstandsevne.

7. Angivelse af døre og dørpartier med brandbeskyttende glas, som ikke har bestået alle de krævede prøvningerSvigt af branddøre eller -porte er alt for ofte årsag til, at brande får et unødven-digt stort omfang. Branddørene er ofte det svage led i brandsektioneringen af en bygning. Derfor skal dørene beskrives og mærkes iht. gældende standarder.

1. Brug af forældede specifikationerSpecifikation af forældede produkter, der enten ikke er tilgængelige, er forældede eller ikke opfylder de nuværende standar-ders mindstekrav.

2. Manglende hensyn til offentliggjorte begrænsninger for brandbeskyttende glasStørrelse og installationskrav fra pro-ducenterne, som skal overholdes under projekteringen, men som ikke er oplyst, eller som man ikke har taget hensyn til.

3. Forkert angivelse af krav til brandbeskyttende glas og krav til montering er modstridendeManglende forståelse af forskellen mel-lem de enkelte byggevarer og systemkrav for indbygning og samlet konstruktion. Rammer, lister, fugematerialer, glas,

g l a s 3 | 2 0 1 3 A r k i t e k t u r 2 3s t A n d A r d e r

Glas under tryk til 7 mio

Morten Smedskjær på Aalborg Universitet har fået 7 millio-ner kroner til at forske i glas i forskellige sammensætninger udsat for tryk. Morten Smed-skjær fortæller, at ved at be-handle glas under højt tryk kan man ændre den mikroskopiske struktur, hvilket også fører til ændringer i de makroskopiske egenskaber. En vigtig del af Morten Smedskjær motivation for at forske i glas er bevidsthe-den om, at det til tider skrøbeli-ge materiale har spillet en mere afgørende rolle, end mange er klar over. Halvdelen af det 20. århundredes 20 største ingeni-ørbedrifter gjorde brug af glas – og en fjerdel af disse med glas som en kritisk komponent. Intet andet materiale har bidraget så meget til moderne teknologi.

2 4 A r k i t e k t u r g l a s 3 | 2 0 1 3A k t u e l t

Ny hjemmeside om dagslys

rer og dermed sikre trivsel og arkitektonisk kvalitet. Velux har, med afsæt i den viden og de diskussioner der opstår i forbindelse med symposierne, oprettet hjemmesiden theday-lightsite.com, hvor man blandt andet kan se alle oplæg fra sym-posiet på film. Velux opfordrer alle med interesse i dagslys til at indsende indlæg, betragt-ninger og viden om dagslys og arkitektur, som herefter lægges op på sitets blog.

Den 15–16. maj 2013 afholdt Velux deres 5. Daylight Sympo-sium på Arkitektskolen i Køben-havn under temaet »Nye øjne på eksisterende bygninger«. Med indlæg som dagslysets sundhedsfremmende virknin-ger på mennesker, cirkulære økonomiske processer og al-ternativ byplanlægning var det overordnede tema, hvorledes vi med dagslys som driver kan transformere den eksisterende bygningsmasse og bystruktu-

Building Green

For 3. gang afvikles Building Green i Forum, København den 9. og 10. oktober 2013. Her udstilles løsninger og produkter til bæredygtige og energief-

fektive bygninger. Udstillingen kombineres med seminarer om den nyeste udvikling. Nærmere oplysninger og program kan fås på www.buildinggreen.eu.

g l a s 3 | 2 0 1 3 A r k i t e k t u r 2 5A k t u e l t

Data i glas

Modstandsdygtig over for vand, varme og kemiske proces-ser gør glas til et af de mest holdbare materialer, og derfor har Hitachi valgt glas til at gøre det muligt at lagre data digitalt i 100 millioner år eller mange gange længere end de hidtidige langtidsholdbare metoder til datalagering.

Dataene indgraveres i

Gennemsigtig antenne

Den svenske elektronikvirk-somhed, Ericsson, har udviklet en gennemsigtig antenne som kan monteres på glasset i en rude. Ericsson forventer, at det kan give mange muligheder for bedre bredbåndsdækning indvendig i bygninger samt i tog og busser. Hvis der kan placeres mange små antenner i ruderne, vil det kun give hurti-

Glas på Universitarium

Aalborg Universitet har i tre måneder hen over sommeren haft en udstilling, Universi-tarium, Byg & Hyg, hvor børn og voksne kunne blive klogere på naturvidenskab og teknik. I år var der fokus på boligens verden og de materialer, der er med til at skabe en sikker og velfungerende bygning.

Scanglas havde leveret en række glasprøver til udstil-lingen, der med lærerige ak-tiviteter, demonstrationer og shows gav børn, unge og voksne mulighed for at tage pulsen på den nyeste glasteknologi samt få et indblik i glassets mange egenskaber.

I afsnittet om bygnings-konstruktioner kunne der ek-sempelvis prøves kræfter med hærdet glas, som de besøgende kunne banke på med en ham-mer for at se, hvor modstands-dygtigt det var. Samtidig gav et gigantisk pendul bestående af en bowlingkugle, der kollide-rede med en panserglasrude, et indblik i materialets ekstreme holdbarhed. Derudover bød afsnittet om isolation på en kummefryser, hvori man kunne teste forskellige glasmaterialers varmetransmissionsegenskaber og studere forskellen på eksem-pelvis en energirude og en rude med enkeltlagsglas.

Mere dagslys bedre nattesøvn

gere og mere stabil forbindelse samt spare strøm på de mobile enheder, når der ikke er brug for så kraftig signal for at nå til antennen.

Strategichef Jan Hederén fra Erics-sons udviklingsafdeling viser den gennemsigtig antenne.

kvartsglas med en laserteknik som kan opbygge fire lag med data i glasset. I forhold til en Cd-rom kan glasset indeholde 15 % mere data på et tilsvaren-de areal. Det er muligt at læse dataene med mikroskop. Man kan bare håbe, at dem som læ-ser dataene ikke bliver skuffet over indholdet i år 100002013.

Et forskningsforsøg gennem-ført af britiske Loughborough Universitet og det schweizske École Polytechnique Fédérale de Lausanne med deltagelse af Velux har vist, at store mængder dagslys om morgen kombineret med at sove i mørke giver en bedre nattesøvn.

Ved at indbygge otte oven-

lysvinduer i et almindeligt hus kunne man ikke alene mindske behovet for kunstig belysning med 16–20 %, men beboerne fik også en bedre nattesøvn.

Forsøget er en del af et større forskningsprogram som skal etablere en standard for evaluering af ikke-synlige effek-ter af dagslys.

2 6 A r k i t e k t u r g l a s 3 | 2 0 1 3A k t u e l t

g l a s 3 | 2 0 1 3 A r k i t e k t u r 2 7A r b e j d s m i l j ø

Fra den 1. juli 2013 skal ArbejdsTilsynet ligestille afgørelser på fysiske arbejdsmil-jøproblemer og psykiske arbejdsmiljøpro-blemer.

Tidligere har ArbejdsTilsynet ikke givet påbud på det psykiske område, men udelukkende »truffet afgørelse« på områ-det, typisk i forhold til at virksomheder skulle udarbejde politikker eller under-søge det psykiske arbejdsmiljø. Den en-delige overgang til påbud skal være sket inden den 1. oktober.

I første omgang fokuseres der primært på mobning/chikane, hvor der allerede nu kan gives påbud. Men øvrige emner som kommunikation, stress og trivsel vil formentlig komme hen ad vejen.

Det psykiske felt er svært at gå til, både for medarbejdere og virksomheder, og derfor træder ArbejdsTilsynet også varsomt. Ikke desto mindre bør alle virksomheder nu prioritere det psykiske arbejdsmiljø. I modsætning til mange fy-siske faktorer kræver det øvelse at spotte

de psykiske forhold, der kunne trænge til en forbedring. Så jo før man går i gang jo bedre, og her er et oplæg.

Jeg har lige været til et møde, hvor en lille mand – lad os sige, han hedder Bo – rejste sig op for at tale til gruppen. Straks efter lød det fra en kollega, »rejs dig lige op Bo«. Det var faktisk ikke sjovt. Bo og et par stykker til grinte lidt, mest af høflighed overfor kollegaen, for de har sikkert hørt det mange gange. Er det god værkstedshumor?

Hvis du har en BO på din virksomhed, så starter det psykiske arbejdsmiljøar-bejde med, at du uanset din stilling i firmaet, finder ud af, hvad der er godt, og hvad der er knap så godt i jeres indbyrdes kommunikation. Det behøver ikke være højden, det kan lige så vel være læsning, sprog, hukommelsesbesvær eller noget helt andet.

Det dårlige psykiske arbejdsmiljø op-står, når vi ikke kan tale rent ud af posen,

men skal være supermænd alle sammen, og specielt når det primært bemærkes, når vi ikke er det. Erkend, hvad jeres indbyrdes svagheder og styrker er, og fokuser så på styrkerne i stedet for at slå Bo i hovedet med hans højde.

Jeg er sikker på, at hvis nogle havde spurgt Bo, om han var ked af bemærknin-gen, så ville han benægte og formentlig selv komme med en humoristisk bemærk-ning om sin højde, uanset om det virkede oprigtigt. Derfor er det meget vanskelligt at løse, hvis det er den udsatte medarbej-der der skal tage initiativet. Mærk selv efter; hvordan ville du have det? og hvad vil så være det rigtige at gøre? Gør det!

Hvis I har yderligere spørgsmål til arbejdsmiljø generelt, er I som altid vel-komne til at kontakte Damavi via vores hotline på telefon 36 98 62 68 eller skriv til tina@damavi.dk

Ligestilling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø!

PS2 8 A r k i t e k t u r g l a s 3 | 2 0 1 3

Når processer bliver til rutiner, går alt i stå.

Det er et citat til denne redaktion fra arki-tekten Torben Thyregod, der i en årrække har været ansat i VELUX Gruppen med den specifikke jobbeskrivelse at skulle tænke nye tanker og sætte spørgsmåls-tegn ved ‘plejer’.

Sæt ovenstående sammen med Bygher-reforeningens direktør Henrik L. Bangs synspunkt, gengivet andetsteds i denne udgave af GLAS, at når det, der var in-novativt engang, fastholdes længe nok, ender det som bagstræb!

Så nærmer vi os formlen for evig ung-dom; i det mindst en recept, som lover momentum, fremdrift, dynamik: ‘Vi skal udfordre hinanden i en aldrig ophørende dialog’, er ordlyden i Torben Thyregods udviklingslære, som føjer til: Det værste, der kan ske, er, at vi bliver os selv nok!

Lad os dvæle her et øjeblik, mens vi lytter til arkitekten Thomas Dahl, Nova5 arkitekter a/s. Han har ladet sig interviewe til glasindustrien.org om et budskab til den forestående landsomfat-

tende energirenovering af boliger: – Giv os innovative glasløsninger, så vi ikke efterlades alene på traditionens sikre, men stillestående grund!

Dagens lektie synes nu neonbøjet: ‘Sådan har vi altid gjort’ er den farligste sætning i det danske sprog.

Overfor den står det løfterige udsagn, at innovation er motoren i udviklingens maskinrum, og om bare vi kan tænke ‘ud af boksen’, så skal det hele nok gå.

I dialogens tjeneste skal der dog på denne plads også lyde manende ord, så erfaringens børn ikke smides ud med badevandet på vejen mod morgendagens innovationssamfund.

Det er ikke så længe siden, dansk byg-geri beklagede sig: Alt gik for hurtigt; projekterne skød i vejret på rødglødende akkorder; ingen tid var der til at tale sam-men og lære af erfaringer fra de parallelle projekter! Historien skrev sig selv, men ingen havde tid til at læse, hvad der stod!

Udvikling til topkarakter – teknisk såvel som kunstnerisk – er derfor en balancegang mellem besindig læring og

erfaringsoverførsel i den ene hjernehalv-del og tvivlens nådegave i den anden: Man siger, det er godt. Endda, at det er godt nok; men er det nu også det?

Læs lige Torben Thyregod igen og bid mærke i komponenterne i ligningen: Dialog og udfordring!

Altså, ja, lad os tale sammen og ja, lad os lære af hinanden, men lad os også hu-ske at lægge lærdommen op på vægten. Holder deklarationen?

For også viden har en sidste salgsdato: Evangeliet fra i går kan være kviksand i dag.

Der er stadig fine præstationer fra dan-ske tegnestuer både her og hisset.

Ind imellem i hvert fald. Og eksporten har aldrig haft det bedre, minder Akade-misk Arkitektforening os om.

Men, spørger vi sagtmodigt, har vi set den fornyelse, der troværdigt vil anføre os – og resten af verden – ind i fremtidens fleksible, bæredygtige og inkluderende arkitektur?

Forslag modtages.

Evangelier og kviksandAf Poul Sabroe

g l a s 3 | 2 0 1 3 A r k i t e k t u r 2 9

ALUMINIUMSDØRE/FACADERA/S VN Glas og FacadecenterGrønlandsvej 9 | 4681 HerfølgeTlf 56 27 49 11 | Fax 56 27 49 39vn@vnglas.dk | www.vnglas.dk

Bent Pedersen Lunde A/S5450 OtterupTlf 65 95 51 88bpl@bpl.dk | www.bpl.dk

BL Glas og Alufacader A/SMarievangsvej 51 | 4200 SlagelseTlf 58 50 07 28 | Fax 58 52 75 24blg@bl-glas.dk | www.bl.glas.dk

Eiler Thomsen Alufacader A/STlf 97 41 41 88vt@et-alu.dk | www.et-alu.dk

Facadekompagniet A/SVibeholms Allé 8 | 2605 BrøndbyTlf 70 26 10 65 | Fax 70 26 10 63alu@facadekompagniet.dk | www.glarmester.dk

F. Weien Svendsen A/SVibeholmsvej 29 | 2605 BrøndbyTlf 43 96 1111 | Fax 43 43 0011fws@fws-glas.dk | www.fws-glas.dk

GGF 2010 ApS Glarmestres Glas og FacadeRugvænget 22A | 2630 TaastrupTlf 43 30 11 40 | Fax 43 30 11 41ggf@ggf.dk | www.ggf.dk

HS Hansen A/SLem, Aarhus, København,Esbjerg og SkiveTlf 96 75 11 00salg@hsh.dk | www.hshansen.dk

Husmer Glas og FacaderSmedetoften 11 | 3600 FrederikssundTlf 47 31 02 70 | Fax 47 31 02 73alu@husmer.dk | www.husmer.dk

Lysmatic Facader A/S3200 HelsingeTlf 48 71 30 45lysmatic@lysmatic.dk |www.lysmatic.dk

REDTZ Glas & Facade A/S Niels Bohrs Allé 181 | 5220 Odense SØ Tlf 6614 7-9-13 | Fax 66 13 91 24info@redtz.dk | www.redtz.dk

Zederkop A/SHøffdingsvej 16 | 2500 ValbyTlf 36 30 20 10 | Fax 36 30 50 95zederkop@zederkop.dk | www.zederkop.dk

BLYRUDERNordisk Glasmosaik A/SSkovlunde Byvej 18–20 | 2740 SkovlundeTlf 44 84 88 88 | Fax 44 94 88 86schlager@schlagerglas.dk | www.schlæger.dk

REDTZ Glas & Facade A/S Niels Bohrs Allé 181 | 5220 Odense SØ Tlf 6614 7-9-13 | Fax 66 13 91 24info@redtz.dk | www.redtz.dk

BOGFØRING/REGNSKABABC Regnskab v. Hanna M. LundSøgade 16, 2. sal | 4100 RingstedTlf 57 53 31 13 + 25 32 31 13hml@abcregnskab.dk | www.abcregnskab.dk

BRANDBESKYTTENDE GLASGlasekspertenSprogøvej 13 | 9800 HjørringTlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78glas@glaseksperten.dk | www.glaseksperten.dk

Pilkington Danmark A/SOddervej 20 | 7800 SkiveTlf 96 15 44 80info@dk.nsg.com | www.pilkington.dk

Vetrotech Saint-Gobain North A/SRobert Jacobsensvej 62A | 2300 København STlf 70 22 52 58 | www.vetrotech.com

BRANDGLASPilkington Danmark A/SOddervej 20 | 7800 SkiveTlf 96 15 44 80info@dk.nsg.com | www.pilkington.dk

BØJET GLASKlidsbjerg Glas v. Hans Christian Klidsbjerg Melskov Allé 10 | 6100 Haderslev Tlf 74 52 56 53 | Fax 74 52 59 53

Samlex v/Mogens LillerisBaunehøj 102, Vester Nebel | 6040 EgtvedTlf 75 50 74 66 | Fax 75 50 34 16www.samlex.dk

BØJET HÆRDET GLASKlidsbjerg Glas v. Hans Christian Klidsbjerg Melskov Allé 10 | 6100 Haderslev Tlf 74 52 56 53 | Fax 74 52 59 53

DØRAUTOMATIKHansen Lellinge A/SBroenge 14 | 2635 IshøjTlf 43 71 16 40 | Fax 43 71 16 47info@hansenlellinge.dk www.hansenlellinge.dk

Tormax Danmark A/SSjællandsafd. tlf 43 90 90 66Jyllandsafd. tlf 75 73 90 66www.tormax.dk

EDBFinn Levinsen ApSFredensvej 16 | 3060 EspergærdeTlf 49 17 66 11 | Fax 49 17 66 16finn@finnlevinsen.dk | www.finnlevinsen.dk

FACETSLEBET GLASRene Sindt A/STigervej 5 | 4600 KøgeTlf 56 65 33 42 | inga@renesindt.dk

FOLDE- & SKYDEDØRSBESLAGDansk Glas og Facadecenter ApSHøffdingsvej 16 | 2500 ValbyTlf 43 99 77 00 | www.glasogfacade.dkForhandler af HAWA beslagsystemer

FORSATSVINDUERAludesign A/STlf 36 41 14 66info@aludesign.dk | www.aludesign.dk

Glarmester A. Guhle & Søn A/SStrandvejen 335 | 2930 KlampenborgTlf 39 64 02 43 | Fax 39 64 52 23guhle@guhle.dk

Optoglas ApSTlf 59 32 10 32fvn@optoglas.dk | www.optoglas.dk

GLASBESLAGDansk Glas & Facadecenter ApSHøffdingsvej 16 | 2500 ValbyTlf 4399 7700 | Fax 4399 6545info@glasogfacade.dk www.glasogfacade.dk

Glasbeslag ApSFlade Engvej 3 | 9900 FrederikshavnTlf 2810 3931 | Fax 9842 0888blu@glaseksperten.dk | www.glasbeslag.com

Hansen Lellinge A/SBroenge 14 | 2635 IshøjTlf 4371 1640 | Fax 4371 1647info@hansenlellinge.dk www.hansenlellinge.dk

C.R. Laurence of ScandinaviaStamholmen 70 Unit B | 2650 HvidovreTlf 3672 0900 | Fax 00800 0421 6144crl@crlaurence.dk | www.crlaurence.dk

Q-railing ScandinaviaTlf 44 44 37 70sales@q-railing.dk | www.q-railing.dk

GLASGROSSISTGlascom A/SNordvej 10 | 4200 SlagelseStamholmen 71 | 2650 HvidovreUlvehøjvej 3 | 8670 LåsbyTlf 58 58 15 00 | www.glascom.dk

Pilkington Danmark A/SOddervej 20 | 7800 SkiveTlf 96 15 44 80info@dk.nsg.com | www.pilkington.dk

b r A n c h e r e g i s t e r

3 0 A r k i t e k t u r g l a s 3 | 2 0 1 3

GLASLEVERANDØRERA/S VN Glas og FacadecenterGrønlandsvej 9 | 4681 HerfølgeTlf 5627 4911 | Fax 5627 4939vn@vnglas.dk | www.vnglas.dk

GLASMONTAGESmart Lift N.A. Christensensvej 7 | 7900 Nykøbing Mors Tlf 9772 2911 | Fax 9772 3911 smart@smartlift.dk | www.smartlift.dk

GLASpRODUCENTERSaint-Gobain GlassRobert Jacobsensvej 62 A | 2300 København STlf +45 70 22 52 68 | Fax +45 70 22 52 59

Schott Skandinavia A/STlf 43 43 60 30Soren.madsen@schott.com | www.schott.com

GLASSLIBNING, TILBEHØRA/S J.N. BechHjaltesvej 23 | 8960 Randers SØTlf 86 42 16 33 | Fax 86 41 10 45www.bech-glas.dk

Glarmester Gustav Sørensen & Søn ApSRødovrevej 288–290 | 2610 RødovreTlf 3670 1845 | Fax 3641 1705info@gs-glarmester.dk | www.gs-glarmester.dk

Rene Sindt A/STigervej 5 | 4600 KøgeTlf 56 65 33 42inga@renesindt.dk

A/S VN Glas og FacadecenterGrønlandsvej 9 | 4681 HerfølgeTlf 5627 4911 | Fax 5627 4939vn@vnglas.dk | www.vnglas.dk

GLASTRAppERHB Trapper A/STlf. 97 16 15 55hb@hb-trapper.dk |www.hb-trapper.dk

GLASVÆGGEDEKO loft + væg P/SSjællandsafd. tlf. 43 55 77 11Jyllandsafd. tlf. 75 51 77 22www.deko.dk

Glarmesterfirmaet Worm A/STlf 33 31 40 53info@wormglas.dk | www.wormglas.dk

Glarmestre Snoer og Sønner A/SLærkevej 17 | 2400 København NVTlf 38 34 0311 | Fax 38 34 08 97snoer@snoer.dk | www.snoer.dk

GLASVÆRN-/GULVPilkington Danmark A/SOddervej 20 | 7800 SkiveTlf 96 15 44 80info@dk.nsg.com | www.pilkington.dk

Glarmestre Snoer og Sønner A/SLærkevej 17 | 2400 København NVTlf 38 34 0311 | Fax 38 34 08 97snoer@snoer.dk | www.snoer.dk

HÆRDET GLASbo•glas A/SIndustrivej 25 | 9700 BrønderslevTlf 98 82 15 22 | Fax 98 82 47 22post@boglas.dk | www.boglas.dk

GlasekspertenSprogøvej 13 | 9800 HjørringTlf 9892 1911 | Fax 9892 8878glas@glaseksperten.dk | www.glaseksperten.dk

Glashærderiet A/SPriorparken 321 | 2605 BrøndbyTlf 7070 2605 | Fax 7070 2604danny@glashaerderiet.dk www.glashaerderiet.dk

Klidsbjerg Glas6100 HaderslevTlf 74 52 56 53 | Fax 74 52 59 53www.klidsbjerg-glas.dk

INTERIØRGLASA/S J.N. BechHjaltesvej 23 | 8960 Randers SØTlf 86 42 16 33 | Fax 86 41 10 45www.bech-glas.dk

Glaspartner ApSStorstrømsvej 32 | 6715 Esbjerg NTlf 76 10 47 00 | www.glaspartner.dk

P. Rømer Glas A/STlf 97 42 06 44jod@roemer-glas.dk | www.roemer-glas.dk

LAMINERET GLASPilkington Danmark A/SOddervej 20 | 7800 SkiveTlf 96 15 44 80info@dk.nsg.com | www.pilkington.dk

MOTIVSANDBLÆSNINGBallusign Decor-GlasYderholmen 15 | 2750 BallerupTlf 44 65 95 97 | Fax 44 65 91 98info@ballusign.dk | www.ballusign.dk

Glarmester Per DrejerJohnstrups Allé 1 | 1923 Frederiksberg CTlf 35 35 17 12 | Fax 35 36 17 21pd@pdglas.dk | www.pdglas.dk

A/S VN Glas og FacadecenterGrønlandsvej 9 | 4681 HerfølgeTlf 56 27 49 11 | Fax 56 27 49 39vn@vnglas.dk | www.vnglas.dk

MØBELGLASGlasekspertenSprogøvej 13 | 9800 HjørringTlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78glas@glaseksperten.dk | www.glaseksperten.dk

OVENLYSGGF 2010 ApS Glarmestres Glas og FacadeRugvænget 22A | 2630 TaastrupTlf 43 30 11 40 | Fax 43 30 11 41ggf@ggf.dk | www.ggf.dk

Danish ToplightTlf 98 65 62 88info@mts.dk | www.danishtoplight.dk

Vitral A/STlf 47 18 01 00info@vitral.dk | www.vitral.com

pLASTVINDUER/DØRESvendborg Vinduer ApSEnglandsvej 8 | 5700 SvendborgTlf. 6222 0671 | www.svendborgvinduer.dk

VM Plastvinduer & Døre8600 SilkeborgTlf 86 83 64 33 | www.vmplast.dk

pROFILERRolltech A/SW. Brüels Vej 20 | 9800 HjørringTlf 96 23 33 43 | www.rolltech.dkSpec.: Varm kant profiler

pROFILSYSTEMERSapa Building SystemLanghøjvej 1| 8381 TilstTlf 8616 0019 | Fax 8616 0079system.dk@sapagroup.com www.sapabuildingsystem.dk

RÅDGIVNINGBMT Bygge- & Miljøteknik A/SRådgivende IngeniørerLautrupvang 8 | 2750 Ballerupws@byggeteknik.com | www.byggeteknik.com

GLASFAKTATlf 86 28 37 99info@glasfakta.dk | www.glasfakta.dk

Ole G. Jørgensen Rådgivende Ingeniørfirma ApSJens Juuls Vej 17 | 8260 Viby JTlf 86 28 37 99 | Fax 86 28 34 70ogjoergensen@ogjoergensen.dk www.ogjoergensen.dk

b r A n c h e r e g i s t e r

g l a s 3 | 2 0 1 3 A r k i t e k t u r 3 1

Rambøll Danmark A/SRasmus Ingomar PetersenHannemanns Allé 53 | 2300 København STlf 51 61 10 01 www.ramboll.dk/facadeteknik

SANDBLÆSTE FOLIERDAKI Gruppen A/SIslevdalvej 124 | 2610 RødovreTlf 36 36 34 00 | Fax 36 70 30 19daki@daki-dk | www.daki.dk

Glaseksperten A/SSprogøvej 13 | 9800 HjørringTlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78glas@glaseksperten.dk | www.glaseksperten.dk

SIKKERHEDSGLASGlaseksperten A/SSprogøvej 13 | 9800 HjørringTlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78glas@glaseksperten.dk | www.glaseksperten.dk

Pilkington Danmark A/SOddervej 20 | 7800 SkiveTlf 96 15 44 80info@dk.nsg.com | www.pilkington.dk

SKYDEDØREHansen Lellinge A/SBroenge 14 | 2635 IshøjTlf 4371 1640 | Fax 4371 1647info@hansenlellinge.dk www.hansenlellinge.dk

SOLAFSKÆRMNINGScreenLine Nordic/ScreenLine SystemsFrederik Gybels Vej 2 | 9300 SæbyTlf 70 22 80 05www.screenline

SOL- OG SIKKERHEDSFILMA/S VN Glas og FacadecenterGrønlandsvej 9 | 4681 HerfølgeTlf 5627 4911 | Fax 5627 4939vn@vnglas.dk | www.vnglas.dk

DAKI Gruppen A/SIslevdalvej 124 | 2610 RødovreTlf 3636 3400 | Fax 3670 3019daki@daki-dk | www.daki.dk

NormaNordic A/SDalgårdsvej 31 | 7600 StruerTlf 70 23 12 66 | www.normanordic.dk

TERMORUDERGlaseksperten A/SSprogøvej 13 | 9800 HjørringTlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78glas@glaseksperten.dk | www.glaseksperten.dk

Niels Juel Pedersen A/STransportbuen 13 | 4700 NæstvedTlf 5577 0158 | Fax 5572 2274njpglas@post11.tele.dk | www.njpglas.dk

Pilkington Danmark A/SOddervej 20 | 7800 SkiveTlf 96 15 44 80info@dk.nsg.com | www.pilkington.dk

Rene Sindt A/STigervej 5 | 4600 KøgeTlf 56 65 33 42 | inga@renesindt.dk

Schollglas Danmark7400 HerningTlf 24 22 74 24michael.knudsen@schollglas.com

Semcoglas GmbHTlf +49-4624-80220-18k.pedersen@semcoglas.de | www.semcoglas.de

TRANSpORT/SERVICEA. Sømod A/S Kran & TransportFabriksparken 24 | 2600 GlostrupTlf 39 56 19 30kontakt@a-soemod.dk | www.sømod.nu

TRYK pÅ GLASbo•glas A/SIndustrivej 25 | 9700 BrønderslevTlf 98 82 15 22 | Fax 98 82 47 22post@boglas.dk | www.boglas.dk

VINDUESpRODUCENTERLinolie Døre & Vinduer ApS7650 Bøvlingbjergtlf. 97885002 Fax 97885053info@linolievinduet.dk|www.linolievinduet.dk

Hvidbjerg Vinduet A/SVinduer i træ/alu og plastTlf. 96 91 22 22www.hvidbjergvinduet.dk

VÆRKTØJ OG MASKINERC.R. Laurence of ScandinaviaStamholmen 70 Unit B | 2650 HvidovreTlf 3672 0900 | Fax 00800 0421 6144crl@crlaurence.dk | www.crlaurence.dk

DMT ApSMerkurvej 2B | 7430 IkastTlf 28 25 11 23jesper@dm-t.dk | www.dm-t.dk

Hansen Lellinge A/SBroenge 14 | 2635 IshøjTlf 4371 1640 | Fax 4371 1647info@hansenlellinge.dk www.hansenlellinge.dk

Thermo-Kemi ApSJernholmen 54–56 | 2650 HvidovreTlf 7020 1266 | Fax 3254 8266info@thermo-kemi.dkwww.thermo-kemi.dk

b r A n c h e r e g i s t e r

3 2 A r k i t e k t u r g l a s 3 | 2 0 1 3

Sorteret magasinpost SMP ID-nr.: 46666

POST DANMARKPP

Glas – Glasteknisk Forening er dannet af Glasindu-strien og Glarmesterlauget.

Glas – Glasteknisk Forening sender GLAS – ma-gasin fra glasbranchen – til over 6.000 arkitekter, ingeniører, producenter, glarmestre, glarmester-svende og andre med interesse for glas.

Glas – magasin fra glasbranchen – giver nyttig og ny viden om danske og udenlandske projekter med glas og inspiration til glassets mange muligheder samt nyheder om produkter og teknikker.

Mere nyttig viden kan findes på www.glasindustrien.org og www.glasmedgaranti.dk