48 • Vand & Jord 10. årgang nr. 2, maj 2003 • 49

Grødeskæringsforsøg i Tvis ÅVandløbene er en naturlig del af det danske landskab. Her lever en

lang række vandplanter samt tusindvis af smådyr og fisk. Men den

biologiske mangfoldighed er gået voldsomt tilbage mange steder.

Gennemgribende vedligeholdelse i form af grødeskæring og opgrav-

ning gennem mange år er en væsentlig del af forklaringen. Vi udførte

et grødeskæringseksperiment i Tvis å med det formål at undersøge

om der er forskel på, hvordan forskellige grødeskæringsmetoder og

hyppigheder påvirker plantesamfundene.

ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN

TENNA RIIS

FLEMMING KOFOED

Begrebet skånsom eller miljøvenlig vedligehol-delse blev introduceret for ca. 15 år siden da vandløbsloven fra 1982 skulle tages i brug. Begreberne henviser til at plantebiomassen kun fjernes i de centrale dele af vandløbet i en strømrende som ofte er cirka totredjedel af vandløbets bredde. Derfor kaldes metoden også strømrendeskæring. Mange vandløb strømrendeskæres i dag to til tre gange årligt /1/.

Det er først for nylig, at man for alvor er be-gyndt at stille spørgsmålstegn ved om strøm-

rendeskæring, som den praktiseres i dag, er det bedste alternativ til den omfattende vedli-geholdelse som man brugte indtil midt i 80’erne. Det har vist sig, at plantesamfundene ændrer sig markant som følge af strømrende-skæring. Kantplanterne (både de amfibiske arter og de egentlige landplanter) bliver langt hyppigere i mange vandløb, mens de egent-lige vandplanter bliver sjældnere /2/. Nogle plantearter tåler også bedre grødeskæring end andre. Den hyppigere skæring, som er en del af den ændrede vedligeholdelsespraksis, kan derfor få stor betydning for sammensæt-ningen af arter/3/. Ændringer i plantesamfun-dene kan få væsentlige og uforudsete konse-kvenser for smådyrs- /4/ og måske fiskesamfundene i vandløbene.

Undersøgelsens formålFormålet med vores undersøgelse er at bid-rage med viden om, hvordan grødeskæring påvirker plantesamfundene i vandløb. Vi for-mulerede en række spørgsmål inden vi be-gyndte eksperimentet:

Hvordan påvirker strømrendeskæring plan-tesamfundene i et typisk dansk vandløb?

Findes der alternativer til strømrendeskæ-ringen som ”forstyrrer” plantesamfundene mindre?

Har skæringshyppigheden betydning for plantesamfundene?

Er der nogle plantearter, der bedre tåler skæringer end andre?

MetodeVi udvalgte en 1000 m strækning i Tvis Å (Holstebro kommune) som forsøgsstrækning. Tabel 1 giver nogle nøgletal for strækningen. De vandløbsnære arealer består af blandede plantesamfund med lyskrævende engarter og pilekrat. Strækningen ligger i et ekstensivt dyrket område og det var derfor muligt at eks-perimentere med forskellige grødeskærings-metoder og hyppigheder. Desværre gjorde et nedstrøms beliggende dambrug det umuligt at gennemføre forsøget på en længere stræ-kning, hvilket ville have været mere optimalt.

Forsøgsstrækningen blev inddelt i syv del-strækninger på hver 100 m. De syv delstræk-ninger var nogenlunde ens før forsøget. Fal-det varierede mellem 0,7 og 1,0 promille og dybden mellem 50 og 63 cm (tabel 1). Sedi-mentsammensætningen var også forholdsvis ens på delstrækningerne med sand som det dominerende substrat (tabel 1). Der var ikke statistisk signifikant forskel på plantedæk-ningsgraden på delstrækningerne inden forsø-get (61-88%) eller på diverse plantediversitets-mål (ANOVA, P>0,05).

Plantesammensætningen varierede heller ikke markant mellem delstrækningerne og vandranunkel, svømmende vandaks og pind-svineknop (enkelt og grenet) var de hyppig-ste arter på alle delstrækninger. Smalbladet mærke, manna sødgræs, forglemmigej (eng- og sump-) samt høj sødgræs og rørgræs var også almindelige på strækningerne.

På hver delstrækning afmærkede vi 10 per-manente transekter placeret vinkelret på vand-løbet indenfor de centrale 60 m af stræknin-gen. De første undersøgelser blev foretaget i 1998 før forskellige grødeskæringsmetoder blev anvendt samt i 1999 og 2001. Grødeskæ-ringen blev foretaget af de åmænd, der nor-

Figur 1. Skematisk oversigt over de grødeskæ-ringsmetodikker der blev anvendt i forsøget i Tvis å.

A Ingen skæring makrofyter

C Strømrende skæring

D Fuld skæring

B Netværk skæringskåret område

48 • Vand & Jord 10. årgang nr. 2, maj 2003 • 49

malt varetager vedligeholdelsen i Holstebro kommune men efter vores anvisninger. På alle delstrækningerne blev grødeskæringen foretaget manuelt. Tabel 2 giver en oversigt over forsøgsdesignet som også er vist skema-tisk i figur 1. Fuld skæring betyder, at planter-ne skæres i hele vandløbets bredde. Strøm-rendeskæring betyder, at planterne skæres i en strømrende i cirka totredjedele af vandlø-bets bredde. Netværksskæring betyder, at planterne skæres i tilfældige diagonale strøm-render i hele vandløbets bredde. Det er cirka den samme mængde plantebiomasse der fjer-

P<0,05), hvorimod dækningsgraden ikke æn-drede sig hverken som funktion af skærings-metode eller hyppighed (2-way ANOVA, P>0,05).

PlantediversitetDer findes en lang række mål for plantesam-fundenes rigdom. Det simpleste mål er arts-rigdommen, men der findes også forskellige diversitetsmål som udover at måle artsantallet også inddrager arternes hyppighed og forde-ling. Artsantallet, diversiteten (Shannon) og jævnheden i arternes fordeling (evenness) ændrede sig ikke signifikant i løbet af under-søgelsesperioden som funktion af skærings-metode eller hyppighed (2-way ANOVA, P>0,05). Til gengæld kunne vi se små ændrin-ger i dominansforholdene mellem de hyppig-ste arter (figur 2). Vi har valgt kun at medtage de 10 hyppigste arter på figuren. Arterne var mere jævnt fordelt på strækning IS, N1, S1, F1 og N3 art efter forsøget i 2001 end før. Det fremgår ved, at den hyppigste, og på nogle delstrækninger også den næsthyppigste art, bliver mindre hyppige efter forsøget. Der teg-ner sig et lidt andet billede på delstrækning S3 og F3. På S3 er der ikke forskel på hyppig-heden af de to hyppigste arter, vandranunkel og pindsvineknop, før og efter forsøget, mens der på F3 er tale om at de to hyppigste arter (også vandranunkel og pindsvineknop) bliver endnu hyppigere efter forsøget.

PlantesamfundMed udgangspunkt i artssammensætningen på delstrækningerne før, under og efter for-søget har vi lavet en ordinationsanalyse af data. Resultatet af analysen ses i figur 3, hvor man kan se transekterne samt de vigtigste arters rumlige placering (arter med en areal-dækning >1%). For overskuelighedens skyld har vi valgt at præsentere resultatet af analy-sen for hver delstrækning for sig. Generelt er der kun sket mindre ændringer i makrofytsam-fundene på de enkelte delstrækninger. På del-strækning IS, N1, S1, F1, N3 blander transek-terne sig mellem hinanden både før, under og efter forsøget og der er derfor ikke sket ret-ningsbestemte ændringer i plantesamfunde-ne. På delstrækning S3 og F3 kan man deri-mod se små men retningsbestemte ændringer i plantesamfundene, idet en større andel af transekterne ses henimod den venstre del af

nes ved strømrendeskæring og netværksskæ-ring, se figur 1.

Planter, substrat og vanddybde blev regi-streret i juli måned inden de første grødeskæ-ringer i 25x25 cm kvadrater placeret side om side i de permanent etablerede transekter. Se /5/ for nærmere metodebeskrivelse.

Plantedækning Plantedækningen ændrede sig ikke markant i de 4 år undersøgelsen varede. Kun på del-strækningen uden skæring øgedes dæknings-graden signifikant fra 75% til 91% (ANOVA

Grødeskæring

Parameter VærdiVandløbsbredde cm) – variation mellem delstrækninger 274-426Vandløbsdybde (cm) – variation mellem delstrækninger 50-63Vandløbshældning (U) – variation mellem delstrækninger 0.7-1.0Vandføring (m3/s) – middelværdi og variation 1998-2001 1.0 (0.4-2.6)Total-P (mg/l) – middelværdi 0.05Total-N (mg/l) – middelværdi 2.98Alkalinitet (meqv/l) – middelværdi 1.2Sten (%)– middelværdi 3 Grus (%)– middelværdi 9 Sand (%)– middelværdi 78Andet substrat (%)– middelværdi 10

Tabel 1. Fysiske og kemiske nøgletal for undersøgelsesstrækningen i Tvis å.

0 2 4 6 8 10

1998, før2001, efter

Ingen skæring

Netværk skæring 3Netværk skæring 1

Strømrende skæring 1 Strømrende skæring 3

Fuld skæring 3Fuld skæring 1

0 2 4 6 8 10

0

10

20

30

40

50

60

Hyp

pigh

ed (%

)

Artsrækkefølge Artsrækkefølge

0

10

20

30

40

50

60

0

10

20

30

40

50

60

0

10

20

30

40

50

60

Figur 2. Kurver med de 10 hyppigste arter på hver af forsøgsstrækningerne før (1998) og efter grødeskæringsforsøget (2001). Hyppigheden af de enkelte arter er beregnet udfra arternes tilst-edeværelse i små 25x25 cm plots i permanent eta-blerede transekter vinkelret på vandløbet på hver forsøgsstrækning.

50 • Vand & Jord 10. årgang nr. 2, maj 2003 • 51

figuren efter forsøget. Det betyder, at vandra-nunkel er blevet en vigtigere art i plantesam-fundet på forsøgsstrækningerne, mens svøm-mende vandaks er blevet mindre vigtig. Tidligere undersøgelser viser at svømmende vandaks er relativ følsom overfor grødeskæ-ring /3, 6/. Svømmende vandaks har spids-vækst og grødeskæring vil derfor altid fjerne det friske og fotosyntetisk mest aktive løv, hvilket kan være årsag til at den er mere føl-som overfor skæringer end fx. pindsvineknop. DCA akse 1 i analysen er negativt korreleret til mængden af grus på vandløbsbunden på begge delstrækninger, mens DCA akse 2 er positivt korreleret. Overordnet set er dæknin-gen af de enkelte substratyper dog ikke signi-fikant anderledes end før forsøget på de to delstrækninger. Koblingen mellem vandra-nunkel og den mere grusede bund kan derfor afspejle plantens evne til at ændre på sub-stratfordelingen i vandløbet.

Grødeskæringshyppighed og metodeI vores undersøgelse sker der ikke målbare ændringer i plantesamfundene på stræknin-ger der grødeskæres en gang årligt. Det kan skyldes flere forhold. For det første, at plante-samfundet allerede er ”tilpasset” en årlig skæring, idet det var skæringspraksis inden forsøget. Det kan også skyldes, at plantesam-fundet er relativt modstandsdygtigt så længe

der kun er tale om en årlig skæring. Endelig kan det skyldes, at 4 år er for kort en årrække til at opnå målbare effekter.

Vi kan imidlertid se, at tre årlige skæringer påvirker plantesamfundet. De hyppigste arter bliver endnu hyppigere og vandranunkel bli-ver en vigtigere art, mens svømmende vand-aks bliver mindre vigtig på to af de tre del-strækninger som skæres tre gange årligt. Det er også sandsynligt, at diversitetsmålene ville havde ændret sig signifikant henimod en la-vere diversitet såfremt undersøgelsen havde kørt lidt længere, idet et skridt på vejen til la-vere diversitet er, at hyppige arter bliver endnu hyppigere.

Imidlertid peger vores data på, at grøde-skæring tre gange årligt ikke behøver at med-føre ændringer i plantesamfundet såfremt skæringen praktiseres som en netværksskæ-ring – dvs. en mere tilfældig skæring, hvor to diagonale strømrender skæres i netværk i hele vandløbets bredde. Det afspejler for-mentligt, at det ikke altid er de samme plante-øer, der skæres og dermed forstyrres de en-kelte planteøer mindre end ved både strømrendeskæring og skæring i hele vandlø-bets bredde.

Grødeskæring i fremtidenLavlandsvandløb kan huse en lang række plantearter. Imidlertid er artsrigdommen ikke særlig stor i de danske vandløb. Den men-neskelige forstyrrelse er for massiv. Årlige grø-deskæringer og opgravninger, en unaturlig høj sedimenttransport og store svingninger i vandføring gør adskillige vandløbsstrækninger uegnede for mange plantearter. Nogle arter tåler imidlertid forstyrrelser bedre end andre arter. Vandpest, pindsvineknop og vandra-nunkel besidder alle træk der gør dem mod-standsdygtige overfor forstyrrelser. De vokser nemlig hurtigt og er gode til at sprede sig i vandløbene. Der eksisterer dog ikke i dag vi-den hverken internationalt eller nationalt som gør det muligt at give et samlet overblik af de danske vandløbsarters følsomhed over for grødeskæring.

Eksisterende viden om effekter af grøde-

Grødeskæring

-50

50

150

250

350

450

-50

50

150

250

350

-50

50

150

250

350

-50

50

150

250

350

-50 50 150 250 350-50 50 150DCA1DCA1

250 350

200119991998

DC

A2

Elo canRan rep

Gly max

Gly max

Gly flu

Gly flu

Gly flu

Pha aru

Pha aru

Pha aru

Spar sp.

Spar sp.

Spar sp.

Spar sp.

Myo sp.

Myo pal

Ber ere

Pha aruSpar sp.

Pot nat

Pot nat

Pot nat

Pot nat

Elo can

Ber ere

Ber ereRan rep

Ran rep

Sci lac

Pot nat

Pot nat

Ber ere

Ber ere

Ber ere

Ber ere

Poa sp.

Poa sp.

Lot pen

Call sp.

Call sp.

Myo pal

Ran sp.

Gly max

Ran sp.

Gly max

Ran sp.

Gly max

Ran sp.

Ran sp.

Gly max

Ran sp.

Pha aruSpar sp.

Spar sp.

Ran sp.

Ingen skæring

Netværk skæring 3Netværk skæring 1

Strømrende skæring 1 Strømrende skæring 3

Fuld skæring 3Fuld skæring 1

Ber ere�Call sp.�Elo can�Gly flu�Gly max�Lot pen�Myo pal��

Smalbladet mærke�Vandstjerne�Vandpest�Manna-sødgræs�Høj sødgræs�Sump-kællingetand�Eng-forglemmigej��

Myo sp.�Pha aru�Pot nat�Ran rep�Ran sp.�Sci lac�Spar sp.

Forglemmigej�Rørgræs�Svømmende vandaks�Lav ranunkel�Vandranunkel�Sø-kogleaks�Pindsvineknop��

Figur 3. Resultatet af en DCA ordination af de permanent etablerede undersøgelsestransekter på hver af de 7 forsøgsstrækninger i Tvis å henholdsvis før (1998), under (1999) og efter (2001) forsøget. Hver delstræ-kning er vist for sig i figuren. Arter med en relativ dækning >1% på hver delstrækning er indtegnet på figuren. Eigenvalue var 0,45 og 0,25 for henholdsvis akse 1 og 2. Gradientlængden var 2,59 og 3,35 SD enheder for henholdsvis akse 1 og 2.

Forsøgsstrækning (med retning opstrøms

– nedstrøms)Metode

Hyppighed (gange om året)

Tidspunkt for skæringer

IS Ingen skæring 0 -N1 Netværksskæring 1 juliS1 Strømrendeskæring 1 juliF1 Fuld skæring 1 juliN3 Netværksskæring 3 juli, august, septemberS3 Strømrendeskæring 3 juli, august, septemberF3 Fuld skæring 3 juli, august, september

Tabel 2. Oversigt over forsøgsdesignet. Se tekst for nærmere beskrivelse

50 • Vand & Jord 10. årgang nr. 2, maj 2003 • 51

skæring peger på, at den mosaikagtige karak-ter med forekomst af flere arter i grødeøer bliver mindre i grødeskårne vandløb samt at flerårige arter bliver mindre hyppige /3,7/. Dette afspejles også i den seneste under-søgelse af plantesamfundene i Gudenåen /8/, hvor den meget begrænsede grødeskæring tillægges en væsentlig betydning for den rigt udviklede flora med høj kompleksitet samt forekomst af mange forskellige arter og kryds-ninger indenfor slægten vandaks på lange strækninger i åen.

De afvandingsmæssige interesser giver fort-sat behov for regelmæssige grødeskæringer i mange danske vandløb. Imidlertid bidrager vores undersøgelse med viden, som sætter spørgsmålstegn ved, om den hyppigt an-vendte metode (strømrendeskæring 2-3 gange årligt) også er den mest skånsomme metode for plantesamfundene. Vores data peger på, at i vandløb med et stort behov for grødeskæringer kan hyppige grødeskæringer med fordel kombineres med skæring i net-værk fremfor i strømrende. På strækningen med netværksskæring 3 gange årligt fandt vi således ikke retningsbestemte ændringer i plantesamfundene. Ligeledes undgår man, at de amfibiske og terrestriske arter overtager en stor del af vandløbshabitaten, nemlig langs

kanterne, som fundet i en tidligere undersø-gelse /2/. Det skal imidlertid også understre-ges, at vores undersøgelse kun strakte sig over 4 år, og ændringer vil derfor muligvis kunne forekomme på længere sigt også ved netværksskæringen. Med det nuværende vi-densgrundlag må den generelle anbefaling derfor stadig være at grødeskæringen skal be-grænses mest muligt.

REFERENCER

/1/ Baattrup-Pedersen, A., Skriver, J. & Wiberg-Larsen, P. ,

2001: Weed cutting practice and impact on trout

density in Danish lowland streams. Verh. Internat.

Vererin. Limnol. 27, 674-677.

/2/ Sode, A. , 1997: Effekt af strømrendeskæring på

vandføringsevne, sammensætning og mængde af

grøde i Ringe Å. Fyns Amt. Natur- og Vandmiljøafde-

lingen. 78 pp.

/3/ Baattrup-Pedersen, A., Larsen, S. E. & Riis, T. , 2002:

Long-term effects of stream management on plant

communities in two Danish lowland streams.

Hydrobiologia 481, 33-45.

/4/ Linderoth, U.H. & Friberg, N. , 2002: Iltforhold i grø-

deøer. Vand og Jord 9, 13-16.

/5/ Skriver, J., Riis, T., Carl, J., Baattrup–Pedersen, A.,

Friberg, N., Ernst, M. E., Frandsen, S. B., Sode, A. &

Wiberg–Larsen, P. , 1998: Biologisk overvågning i

vandløb 1998–2003. Biologisk vandløbskvalitet

(DVFI), Udvidet biologisk program. – Teknisk an-

visning fra DMU, i udkast.

/6/ Thyssen, N., ikke publicerede data.

/7/ Baattrup-Pedersen, A., Larsen, S. E. & Riis, T. Compo-

sition and richness of macrophyte communities in

small Danish streams – influence of environmental

factors and weed-cutting. I trykken Hydrobiologia.

/8/Moeslund, B. , 2002: Vegetation i Gudenåen 2001.

Bio/consult as.

TakStor tak til åmændene som velvilligt stillede deres viden til rådighed og tålmodigt fulgte vores overvejelser og anvisninger samt til An-nette Sode for kritisk gennemlæsning af manuskriptet.

ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN, biolog, ph.d., ansat ved DMU,

Afd. for Ferskvandsøkologi, Vejlsøvej 25, P.O-Boks 314,

8600 Silkeborg. E-mail: adp@dmu.dk. Har arbejdsom-

råde indenfor vandløbsplanters økologi og funktion i

vandløbene samt ådalenes plantesamfund.

TENNA RIIS, biolog, ph.d., forskningsadjunkt ved Afdeling

for Botanisk Økologi, Århus Universitet, med arbejdsom-

råde indenfor vandplanters økologi og deres rolle i øko-

system forvaltning.

FLEMMING KOFOED, biolog, ansat i Holstebro kommune.

Arbejder bl.a. med restaurering af vandløb i kommunen.

Grødeskæring

�������������������������������������������������������������������������������������������������������������������

��������������������������

�� �����������

�� �������������������������

�� ������������

�� �����������������

�� ���������������������

�� �������������������������������

�� �������������������������

������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������