PsykInfo d. 6. november 2014 - Region Sjælland€¦ · kropslig stress tilstand. Funktionelle Lidelser BDS og HA Bodily Distress Syndrome Fysiske symptomer er primære Svær funktionsnedsættelse

Funktionelle Lidelser

Morten Jakobsen, speciallæge almen medicin, praktiserende lægeAnne-Dorte Lange, socialfaglig konsulent, fysioterapeut

PsykInfo

d. 6. november 2014

Funktionelle lidelser Hvad ved vi, hvad kan vi gøre?


Vision og mission

Mennesker med funktionelle lidelser skal have samme fokus, omsorg og behandling som andre

Tværfaglig og koordineret helhedsindsatsforebyggelse og tidligudredning, behandling

social-, beskæftigelses- og sundhedsrettet

Fælles viden og opgave!

Anerkend funktionelle lidelser

Bio-psyko-sociale-kulturelle årsager og håndtering


Udfordringerne


Syg – men ingen diagnose?TRYGfonden og COWI: Funktionel sygdom og reform.af førtidspension, rapp. 2011

• 40-50.000 +18-årige har svær funktionel lidelse

• 250-300.000 +18-årige har funktionel lidelse i varierende sværhedsgrad

• 10-15.000 sygedagpengemodtagere har hvert år fravær i mere end 8 uger pga. funktionelle lidelser

• 20-30.000 på førtidspension eller flexjob har en funktionel lidelse


Karakteristika• mange lægebesøg og specialus - ingen fund

• få behandlingsmuligheder

• komplicerede sager i det kommunale system

• manglende viden om og anerkendelse af funktionelle lidelser

• mange interessenter - manglende koordinering og samarbejde

• patienter/borgere oplever sig misforstået, mistænkeliggjort

• flest kvinder, erhvervsaktive alder


Viden 2014Diagnoser, årsager, behandling

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser

50 årig erhvervsaktiv kvinde. Symptomerne startede efter 1. fødsel i 1990.

Fraskilt og gift igen og har både egne og ægtefælles børn hjemme.

Igennem flere år haft mange forskellige gener der har medført en odyssé af undersøgelser; røntgen og CT scanninger af columna, EKKO, holter, enkelte indlæggelser med akutte smerter i brystet eller hjertebanken.

Træt, koncentrationsbesvær, hovedpine og svimmelhed.

Springende smerter i hele bevægeapparatet udredt via reumatolog og diagonser: hypermobilitet og artralgier.

Umotiveret kvalme, opkastninger og intermitterende løse afførringer; colon irritable .

Beskriver selv at hun oplever kroppen som ”stresset”



Definition – Funktionelle Lidelser

- En sygdom, hvor man er belastet af fysiske gener, som gør det svært at fungere i dagligdagen

- Ingen oplagte kliniske eller parakliniske patologiske fund, som kan forklare symptomerne Og tilstanden forklares ikke ved klassisk somatisk eller psykiatrisk sygdom

- Man kan forstå det som en tilstand, hvor hjernen og kroppen er overbelastet og ikke fungerer normalt


Funktionelle syndromer - hvad kalder vi det?

• Fibromyalgi• Kronisk træthedssyndrom • Irritabel tyktarm• Kronisk smertetilstand• Somatiseringstilstand• Duft – og kemikalieoverfølsomhed • Whiplash – kronisk piskesmæld• Kroniske bækkensmerter• El-allergi


0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

% (N=14566)

16-24 25-44 45-66 67 + Totalt

M M M M MK K K K K

M - lette symptomer

K - lette symptomer

Alder

M - svære symptomerK - svære symptomer

Forekomst af almindelige fysiske symptomer i den danske normalbefolkning (sidste 2 uger)

Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U, Eriksen L, Christensen AL,

et al. Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 & udviklingen siden 1987


Forekomst og ætiologi af de 10 hyppigste symptomer

0 2 4 6 8 10 12

Organic cause

Total

Brystsmerter

Træthed

Svimmelhed

Hovedpine

Ødem

Rygsmerter

Åndenød

Søvnbesvær

Mavesmerter

Føleforstyrrelse

Kroenke & Mangelsdorff 1989

% af 1000 patienter (incidents)

3 års follow-up

Organisk årsag: 16 %Psykologisk årsag: 10 %Ukendt: 74 %


Funktionelle tilstande – et spektrum

Kroniskefunktionellelidelser

Lettefunktionellesymptomer

Normalefysiologiskereaktioner

Sundhedsvæsenet kontaktes

Forbigåendesymptomer


1. Smerter i arme eller ben2. Muskelsmerter 3. Ledsmerter4. Følelse af lammelse i arme eller ben5. Rygsmerter6. Smerter som flytter sig7. Ubehagelig dødhedsfornemmelse eller

føleforstyrrelser

1. Koncentrationsbesvær2. Hukommelsesbesvær3. Træthed4. Hovedpine5. Svimmelhed

1. Mavesmerter2. Hyppige, løse afføringer3. Diarre4. Oppustethed/tyngdefornemmelse i maven5. Utilpashed/kvalme6. Opgylpninger/opstød 7. Brændende fornemmelse i toppen af

maven/halsbrand

1. Hjertebanken eller uro i brystet2. Trykken/smerter i brystet3. Forpustethed uden anstrengelse4. Hyperventilation/anfald med

vejrtrækningsbesvær5. Varm- eller koldsveden6. Mundtørhed

Almene symptomer

Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens stressberedskab Symptomer fra mave og tarmkanal

Symptomer fra bevægeapparatet

Symptomer ved bodily distress syndrom /kropslig stress tilstand


BDS og HA

Bodily Distress Syndrome

Fysiske symptomer er primæreSvær funktionsnedsættelse

(fx sygemelding, sengeliggende)

Helbredsangst

Bekymringer og angst er primæreLav grad af funktionsnedsættelse

(arbejdet er et frirum fra tankerne)



Årsager:

Bio-Psyko-Sociale


Den bio-psyko-sociale model

Psykologiske faktorer Sociale

faktorer

Biologiske faktorer


PER FINKPROF., DR.MED., PH.D.

Udløsende faktorer:Fysisk sygdom Fysisk eller psykisk traumeStress og belastningerLægen

Kronisk sygdom

Årsager Sårbarhed:Biologiske, psykologiske og sociale

Sygdom

Vedligeholdende faktorer:Uhensigtsmæssige antagelser om sygdommenUhensigtsmæssig sygdomsadfærdØget følsomhed af hjernenSundheds- social og arbejdsmarkedssystemet


Syg: Konstant alarmRask: Ro i kontroltårnet

HJERNEN BLIVER OVERFØLSOM

DEFEKT FILTER


Symptom

Følelser

SygdomsopfattelseHåndtering

Opfattelse af og reaktion på symptomer



2. Moderate funktionelle lidelser

Behandles i almen praksis.Kvalificerende forklaringer og TERM-modellen

Evt. samtaleforløb og regelmæssige konsultationer.Ved komplicerende forhold evt. samarbejdsmodel med specialist, der står for

udredning, behandlingsplan og supervision.

1. Symptomer og lette funktionelle lidelser

Behandles i almen praksis. Normalisering, kvalificerende forklaringer og bio-psyko-social tilgang.

Opfølgning på risikopatienter

3. Svære funktionelle lidelser

Behandles ved specialafdeling. I komplicerede tilfælde multidisciplinær behandling.

I mindre komplicerede tilfælde evt. i almen praksis i samarbejde med specialist. Kognitiv adfærdsterapi og genoptræning.

Evt. farmakologisk behandling.


HJÆLPER:

• Fysisk træning • Kognitiv terapi, MBSR• Medicin der påvirker

hjernen

HJÆLPER IKKE:• Flere undersøgelser• Operation, massage• Medicin der påvirker

led/muskler mv.

Så nemt kan det siges…

(Foredrag: Danskernes Akademi på DR2)


IndsatsenIndsatsen - at spotte og håndtere


Uddannet klinikassistent i 96, arbejde til 2006

God opvækst, gift (20 år) med klejnsmed, 2 børn 14 og 7 ½

Social, kreativ, dyrket sport og venner, foreningsliv mv.

Høj arbejdsidentitet, perfektionistisk,omsorgsfuld, åben

Siden barndom: hypermobilitet, smerter, traumer

2005 - 11 piskesmæld; udredninger, behandlinger – diverse spt.

2011 - 12 FFL: BDS, behandling MFN

2005 – 14 sygemeldt, afprøvninger, revalidering, flexjob

Heidi, 39 år


Vejen gennem det kommunale system 2005 - 14

Egen lægeJobcenter Sygedagpengeafd.

- sagsbehandler – opfølgning

FOKUS: Tilbage til arbejde

Opfølgningsforløb og -plan

1. Samtale 8. uge

- afdækning af situationen

⇒ Løbende opfølgning

- forløb, plan, vurdering §

Afklaring og optræning arbejdsevneAnden aktør

Aktivitet, praktik, vejledning, opkvalificering

Læge, speciallæger - papirer, tværfagligt samarbejde,

rundbordssamtaler; evt. lægekonsulent

Delvis raskmelding, evt. aktivitet

Raskmelding

Sygemelding til Ydelseskontor

- oplysningsskema til borger/retur

Arbejdsgiver /A-kasse samtale med borger senest 4.

uge: mulighedserklæring, fastholdelsesplan

Revalidering

Flexjob

Ressourceforløb

FØP


Udfordringer i en tværfaglig helhedsindsats

§, procedurer, tid, organiseringforsørgelse, indsats, myndighed, udfører

Beskæftigelsearbejdsevne, tidlig indsats og tilbage til arbejde

Aktivitetkrav/muligheder, del-rask, praktik, optræning, afklaring

§, procedurer, tid, organiseringhelbred, praktiserende læge, specialer, ventetider

Sundhedsyg/rask, funktionsevne, forebyggelse

Aktivitetudredning, behandling, optræning, rekonvalescens

Beskæftigelsessystem Sundhedssystem


• Altid arbejdet, HF, ufaglært v. ældre- og hjemmepleje, drøm: SOSU-ass. • Perfektionist, omsorgs- og ansvarsfuld, stille, lidt genert• Ældste af 4, forældre skilt, mor alkoholiker, barndom ok• Kæreste, 2 + 2 børn • 2003 - 12:

– fødsler, bækkenløsning, depression – behandling => ok– få, korte sygemeldinger

• 2012: – akut voldsomme rygsm (mavesm, hovedpine, kognitive, søvnbesvær mv…..)– PL: RO– kommunalt, tværfagligt team: fysio- og psykoedukation– raskmeldes efter 8 mdr. => i gang med SOSU-udd.

Maria, 35 år

???


Sygdomsadfærd 1

Skidt

Godt

Normalt liv

Udvikling af funktionel lidelse


Sygdomsadfærd 2

Skidt

Godt

Normalt liv

BDS

Gennemsnitlig tilstand for en person med BDS svarer til den man har, hvis man har Rygerlunger eller Leddegigt



Sygdomsadfærd

Skidt

Godt

Normalt liv

BDS

Optur og nedtur (”Boom & Bust”)

start



Skidt

Godt

Normalt liv

BDS

Proces med accept og sorg over tabet af normalt liv

Behandling/håndtering

.


Skidt

Normalt liv

BDS

Behandling/håndtering

Gradvis genoptræning: 10-15% stigning ved hvert trin

start her..

og ikke dér

Godt


At håndtere – plan og forløb

Accept og commitment

Aktivitet - helhed: hverdag, komm. forløb, udred/behandling

Psyko- og fysioedukation – viden, udfordring, selvhjælp

Gradueret (op)træning - respektér og udfordr grænser

Realistiske mål - afstem samlet aktivitetsniveau

”Fastholdelse” - undgå ”sygemelding” - forebyg

Kommunikér, koordinér – tovholder og plan

Netværk, arbejdsgiver m.fl.



MandagDato:

TirsdagDato:

OnsdagDato:

TorsdagDato:

FredagDato:

LørdagDato:

SøndagDato:

Formiddag

Eftermiddag

Aften

Nat

UgeskemaHjælp til strukturering af hverdagen


Belastninger

RessourcerStress:

Ressourcer:Daglige hvileperiode

KRAM

Søvn

Netværk

Positive aktiviteter

Belastninger:Prioritering af belastninger

Løsninger på belastninger

Vælg den letteste løsning først

Aftale om det første skridt

Behandling:Ressourcer

Belastninger


Lisbeth FrostholmPsykolog, ph.d.

OVERBELASTNING

UDVIKLING

KOMFORT


Gradueret optræningGET


Realistiske mål


Måltrappe

Målet for forløbet

Her står du nu

Vejledning: Udfyld selv/i samarbejde nedenstående

1. Skriv dit mål på øverste trin

2. Skriv på trinene de mål du har nået samt nye delmål, der fører dig til målet

HUSK, det skal være realistisk!


Tips til balance - aktivitet og hvile

• Notér dine daglige aktiviteter – hvornår begynder det at gøre ondt

• Vær tidsorienteret – ikke smerteorienteret! - planlæg pauser herefter

• Planlæg hvileperioder hver dag. (fx 5 min efter 30 minutters aktivitet)

• Ændre arbejdsopgave eller position – kan være ligeså godt som et hvil!

• Tag et hvil, FØR smerten bliver værre

• Opdel aktiviteter i mindre dele – også når du gerne vil ’knokle på’

• Undgå at jage med dig selv - planlæg!

• Fyld ikke din kalender med aftaler


Her står du nu

Målet Vejledning: Udfyld selv nedenstående1. Skriv dit mål på øverste trin.2. På hvert af trinene skriver du de

delmål, der fører dig til målet.

Husk, det skal være realistisk!

•Færre smerter•At kunne klare arbejds/hverdagen bedre

Lave skema om tilbagefaldsforebyggelse

Fortsætte gang og svømningBruge alternative tanker ved nye symptomer

Gå til og fra skolen x1 ugentligtGå til svømning x2 ugentligt

God søvnhygiene

Variere arbejdsstillingLave kostplan (faste måltider, mindre kaffe)

Holde en kort pause hver time påarbejde. Afslapningsøvelse 3 x dagligt

Aftale faste konsultationer med lægen (undgå akutte henvendelser)


Hvad kan fagpersoner og borger/patient gøre?

Anerkend at en funktionel lidelse kan være en svær og langvarig tilstandMennesker med funktionelle lidelser skal hverken overbelastes eller overses

Samarbejd om at finde frem til det aktivitetsniveau, der er optimalt på det pågældende tidspunkt

Acceptér at genoptræning skal foregålangsomt og gradvist


Hvad kan fagpersoner og borger/patient gøre?

Betragt den funktionelle lidelse fra en bio-psyko-social vinkelBorgeren er ikke psykisk syg, men den funktionelle lidelse er sandsynligvis blevet udløst og forværres af biologiske, fysiske, psykiske, sociale og kulturelle belastninger

Vær optimistisk!De fleste mennesker med funktionelle lidelser kan få det bedre, men ikke alle kan blive helt raske



Mere viden

www.funktionellelidelser.dk

”Når kroppen siger fra” , pjece. Information om funktionelle lidelser, udg. Komiteen for Sundhedsoplysning ( gratis)

“Funktionelle lidelser – udredning og behandling”

red. Per Fink, Marianne Rosendal

“Funktionelle lidelser - Klinisk vejledning for almen praksis”

Dansk Selskab for Almen Medicin ( kan downloades)

“ E-læringskursus – funktionelle lidelser” , DSAM

se www.funktionellelidelser.dk


Funktionelle Lidelser, Formidlingsteamet:

• formidler viden til fagpersoner, organisationer og generelt om funktionelle lidelser – udredning, behandling, håndtering, forebyggelse

• inspirerer til at udvikle det mono- og tværfaglige samarbejde omkring patienterne/borgerne via:

- info-møder - temamøder/-dage - undervisning/kurser – viden, metodetilgang- pjecer- hjemmeside www.funktionellelidelser.dk

Kontakt Kirsten Zacho, sprog- og kursussekretær

tlf: 7846 4346 mail: [email protected]

Funktionelle Lidelser , Aarhus Universitetshospital, Barthsgade 5, 1., DK-8200 Århus

Documents

PsykInfo d. 6. november 2014 - Region Sjælland€¦ · kropslig stress tilstand. Funktionelle Lidelser BDS og HA Bodily Distress Syndrome Fysiske symptomer er primære Svær funktionsnedsættelse