Metodehåndbogviewer.webproof.com/pageflip/392/177081/files... · Skizofreni, affektive lidelser, Korsakoffs psykose eller en anden svær psykisk sygdom. Har en dobbeltdiagnose i

Bostederne

Blåkærgård og Tangkær

Botilbuddet for borgere med Huntingtons Sygdom og borgere med multi-komplekse sindslidelser med afhængighed.

Metodehåndbog

Metodehåndbog for bostederne Blåkærgård og Tangkær ● Specialområde Socialpsykiatri Voksne ● Region Midtjylland

3

Indholdsfortegnelse: En kort beskrivelse af målgrupperne på de to bosteder: ................................................................................................ 4

Opgave og tilgang ..................................................................................................................................................................... 4 Formålet med denne håndbog: ................................................................................................................................................. 6

Nyere forskning viser at: .................................................................................................................................................. 7 Anvendelse af håndbogen: ......................................................................................................................................................... 8

Opbygning af metodebeskrivelser: ..................................................................................................................................... 9 Begrebsafklaring ........................................................................................................................................................................ 9

Metoder .................................................................................................................................................................................... 9 Redskaber ............................................................................................................................................................................... 9

Det psykodynamiske Perspektiv ............................................................................................................................................. 10 Det psykodynamiske perspektiv ........................................................................................................................................ 10

Metoder: ................................................................................................................................................................................ 10 Jeg-støttende principper .................................................................................................................................................. 10 Miljøterapi ............................................................................................................................................................................. 12 SI – sanseintegration/sansestimulering .................................................................................................................... 14

Det læringsteoretiske perspektiv ........................................................................................................................................... 15 Det læringsteoretiske perspektiv ...................................................................................................................................... 15

Metoder: ................................................................................................................................................................................ 15 Neuropædagogik ................................................................................................................................................................ 15 Kognitive metoder ............................................................................................................................................................. 17 Nudging.................................................................................................................................................................................. 19

Det systemteoretiske perspektiv ............................................................................................................................................ 21 Det systemteoretiske perspektiv ....................................................................................................................................... 21

Metoder: ................................................................................................................................................................................ 21 Åben Dialog .......................................................................................................................................................................... 21 Gruppesamtaler .................................................................................................................................................................. 23 Medicinpædagogik ............................................................................................................................................................. 25

Det interaktionistiske perspektiv ............................................................................................................................................ 28 Det interaktionistiske perspektiv ....................................................................................................................................... 28

Metoder: ................................................................................................................................................................................ 28 Motivationssamtalen (MI) ............................................................................................................................................... 28 Stemmehøring ..................................................................................................................................................................... 30 Mestring og relation .......................................................................................................................................................... 31 Motivation ............................................................................................................................................................................. 32 Hverdagslivsbeskrivelser ................................................................................................................................................. 33 Livshistorie fortælling ....................................................................................................................................................... 35

Det konfliktteoretiske perspektiv ........................................................................................................................................... 36 Det konfliktteoretiske perspektiv ...................................................................................................................................... 36

Metoder: ................................................................................................................................................................................ 36 Positionering (bevidsthed om magt i relationer) .................................................................................................... 36

Det sundhedsfaglige perspektiv .............................................................................................................................................. 37 Det sundhedsfaglige perspektiv ......................................................................................................................................... 37

Metoder: ................................................................................................................................................................................ 38 NADA ....................................................................................................................................................................................... 38 Sundhedstjek ....................................................................................................................................................................... 39 KRAM ...................................................................................................................................................................................... 42

Metoder: Monofaglige ................................................................................................................................................................. 46 Musikterapi ................................................................................................................................................................................ 46 Musikterapi ................................................................................................................................................................................ 47 The Model Of Human Occupation (MOHO) ..................................................................................................................... 48 Diætvejledning ......................................................................................................................................................................... 48

Metoder: Udredningsværktøjer ............................................................................................................................................... 50 Risikovurdering Bröset Violence Checkliste (BVC) ...................................................................................................... 50 Stop op ........................................................................................................................................................................................ 51 Assessment Motor Process Skills (AMPS) ....................................................................................................................... 52 Den ressourcekrævende beboer ........................................................................................................................................ 53 SIP Livskvalitet ......................................................................................................................................................................... 55 DKM – afdækning af kommunikation og brugerindflydelse ..................................................................................... 56 Udredning af forbrug/misbrug af rusmidler ................................................................................................................... 58 Activities of daily living (ADL) ............................................................................................................................................. 59

4

En kort beskrivelse af målgrupperne på de to bosteder:

Blåkærgård og Tangkær repræsenterer en del af Region Midtjyllands specialiserede tilbud til voksne borgere med komplekse psykiske sygdomme. Borgerne har en betydelig nedsættelse af funktionsevnen og forringet livskvalitet, som medfører at de ikke kan bo i egen bolig, og ikke har kunnet profiteret af et kommunalt tilbud. Kompleksiteten hos borgeren udgøres af forskellige problematikker, som f. eks

• Skizofreni, affektive lidelser, Korsakoffs psykose eller en anden svær psykisk sygdom. • Har en dobbeltdiagnose i form af en psykisk sygdom og et aktivt misbrug. • Har problemskabende adfærd grundet psykiatrisk lidelse. • Retspsykiatriske problematikker. • Behov for afklaring og udredning af den psykosociale indsats. • Symptomer og adfærd svarende til en psykisk sygdom, herunder socialt handicap. • Somatiske sygdomme. • Personlighedsforstyrrelse, der i betydelig grad har indflydelse på den enkelte borgers

funktionsniveau fx i form af selvskadende adfærd.

Der er tale om borgere, der har svært ved at fungere alene, og som skal have betydelig professionel hjælp for at kunne agere i sociale sammenhænge. Borgerne har ofte haft et liv præget af mange forskellige opholdssteder.

På Tangkær er der endvidere en afdeling for borgere med Huntingtons sygdom. Huntingtons sygdom er en arvelig og progressiv sygdom i nervesystemet som medfører både fysiske, psykiske, kognitive og sociale vanskeligheder. Symptomerne er tiltagende ufrivillige rykvise bevægelser af hoved, krop, arme og ben. Der forekommer kognitive symptomer som fx apraksi, nedsat evne til at konstruere samt perceptionsforstyrrelser. Desuden kan der forekomme dysfagi og dysartri. De psykiske symptomer der oftest ses, er depression og psykoser. Sygdommen er fremadskridende og medfører invaliditet.

Opgave og tilgang Opgaven for de to bosteder er kort sagt, at yde en specialiseret indsats til de borgere, for hvem de psykiske-, social- og fysiske problemstillinger er så komplekse, at kompleksiteten i sig selv gør opgaven sjælden. Det kræver, at vi hele tiden arbejder på at styrke vores evne til at navigere i kompleksitet og finde løsninger, der favner problemstillingens komplekse karakter.

Vores indsats består af psykosocial rehabilitering, og tilgangen er recoveryorienteret. Ligeledes arbejder vi empowerment-orienteret, hvilket betyder at borgeren er hovedaktør i eget liv. Det kræver, at den professionelle støtte hviler på central medinddragelse og respekt for den enkelte borgers ønsker. Vi ser det enkelte menneske i et ligeværdigt og gensidigt forpligtende sammenspil med omgivelserne og samfundet, hvor det enkelte menneske både har rettigheder og forpligtelser. Denne grundlæggende forståelse præger ligeledes vores inklusionstænkning, hvor målet er, at alle borgere skal opleve sig som aktive og betydningsfulde deltagere i eget liv, i små nære fællesskaber og i det store ”samfundsfællesskab”.

For at understøtte borgerens oplevelse at være hovedaktør i eget liv og dermed oplevelsen af ligeværd, ser vi det som en central opgave, at vi som fagpersoner bevidst og fagligt håndterer den magt og position, der er givet os som fagpersoner i relation til borgeren.


5

Rehabilitering: ”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og den professionelle. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sine fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baserer sig på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats”.1 ” For at genetablere sit hverdagsliv, må borgeren støttes i at få ”magt” over egen tilværelse. I denne sammenhæng kan der anvendes forskellige metoder og/eller forandringsstrategier som recovery, empowerment og mestring.”2 Målet med fagpersonernes indsats er at understøtte borgerens recoveryproces, forstået som den personlige individuelle proces, hen imod mål og bedring. Målet betyder vores fokus er, at borgeren skal have mulighed for, at komme sig helt eller delvist (socialt), genvinde eller udvikle sig, på et eller flere områder. Målet er at borgeren på sigt bliver i stand til, at opretholde eller skabe en stabil tilværelse helt eller delvist og vores opgave er, at gå ved siden af borgeren på vejen i recoveryprocessen. Empowerment: En empowerment baseret indsats betyder, at borgeren altid positioneres som hovedaktør i sit eget liv. Det kræver at den professionelle støtte hviler på central medinddragelse og respekt for den enkelte borgers ønsker. Centralt i empowerment begrebet er ægte dialog, som er præget af ydmyghed og tro på mennesket. Det er en demokratisk, åben kommunikation, hvor dialogen tager udgangspunkt i menneskers egne erfaringer. ”Empowerment betyder, at den professionelle indgår et partnerskab med borgeren, så magten fordeles i deres interaktion. Empowerment på det individuelle plan kan anskues som at tage autoriteten, ansvaret og magten. Empowerment er fornemmelsen af kontrol over eget liv med hensyn til personlighed, opmærksomhed og motivation. Egenskaber kan vokse hos det enkelte menneske, uden at det behøver trække på andres ressourcer. Endelig kan Empowerment fortolkes som en proces for flere – kollektiv Empowerment - også for hele samfundet.”3 Recovery: Recovery er den enkelte borgers egne indre gennemlevede proces med at komme sig – enten helt eller delvist - fra sin sindslidelse. Det er borgeren der definerer, hvad han/hun vil komme sig til. Borgeren er ekspert i eget liv og det er borgeren der afgør, hvad der er fremmende for recoveryprocessen. ”Recovery er en dybt personlig og unik proces, som forandrer personens holdninger, værdier, følelser, mål og/eller roller. Det er en måde at leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv selv med de begrænsninger, der er forårsaget af sygdommen. Recovery indebærer udviklingen af ny mening og formål i ens liv, mens man vokser ud over dens psykiske sygdomskatastrofale følger.4

1 ”Marselisborgcentret 2004: ”Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet.” 2 ”udfordringer til rehabilitering i Danmark” Bjarne Rose Hjortbak et al. Udgivet i 2011 af marselisborgcenteret og rehabiliteringforum. 3 ”Styrke til at handle selv” artikel fra sygeplejersken26/2003 af Jane Bartholdy 2 Anthony, W. (1993). Recovery from mental illness: The guiding vision of the mental health service system in the 1990’s. Psychosocial Rehabilitation Journal, 16(4), 11-24.

6

Formålet med denne håndbog:

Denne håndbogs overordnede formål er at systematisere og kvalificere tilrettelæggelsen af indsatsen til borgere i tilbuddene. Håndbogen har ligeledes til formål at understøtte fagpersonerne i metodebevidsthed, samt metodevalg. Det skal understreges, at metodehåndbogen ikke er tænkt som en lærebog eller som noget der kan stå i stedet for en faglig uddannelse. Den øgede metodebevidsthed udgør rammen for et samarbejde med borgeren, med respekt for inddragelse og indflydelse på eget liv. Det reflekteres ind i den enkeltes individuelle plan og delmål, samt i dokumentationen. Metodehåndbogen skaber rammen for et fælles sprog i gruppen af fagpersoner. Dette øger kvaliteten af faglig dialog og refleksion, samt bevidstheden om de paradokser der er i det daglige arbejde. Håndbogen rummer ikke alle metoder der benyttes i den fagligt bredt sammensatte medarbejdergruppe, og som kommer i spil i det daglige arbejde. Den skal ses som et fælles fundament, og et basis opslagsværk i forhold til den individuelle indsats vi tilbyder den enkelte borger. En indsats der ofte kræver, anvendelse af en kombination af multiple metoder. Som optakt til beskrivelserne af praksismetoder har alle medarbejdere deltaget i et kursus omkring håndtering af kompleksitet i praksis. Ud fra det faktum, at vi arbejder i det sociale felt, undervises der, på kurset i håndtering af kompleksitet i praksis, med udgangspunkt i fem udvalgte sociale perspektiver. Perspektiverne er:

• det psykodynamiske perspektiv • det læringsteoretiske perspektiv • det systemiske perspektiv • det interaktionistiske perspektiv • konfliktteoretiske perspektiv5

I denne ramme kan der opstilles arbejdshypoteser, som kan danne baggrund for valg af metoder, der kan afprøves i et samarbejde med borgeren. ”Det sociale arbejde er karakteriseret af en kompleksitet og uforudsigelighed, som metodebegrebet skal kunne rumme. Vi definerer metodisk socialt arbejde som planlagt, formålstjenstligt, systematisk og verbaliseret. Det betyder, at arbejdet indebærer overvejelser om, hvad målet med indsatsen er, hvilke midler der er hensigtsmæssige for at nå dette mål, samt at arbejdet er tilrettelagt på så systematisk en måde, at socialarbejderen selv og dennes kolleger kan gentage metoden. Det er en forudsætning for denne reproduktion, at socialarbejderne sætter ord på, dvs. verbaliserer mål, midler og systematik i arbejdet.” 6

5 ”Illustration af perspektiver i socialt arbejde” af Kirsten Henriksen og Christine Hemme, 2004 6 ”metoder i socialt arbejde – begrebet og problematikker” udgivet af socialforskningsinstituttet 2007


7

Nyere forskning viser at: ”Individer med skizofreni lever i gennemsnit 10-15 år kortere end individer uden skizofreni. Dette er hovedsagligt forårsaget af somatiske årsager, hvoraf hjerte-kar-sygdom og diabetes 2 er de væsentligste. Hos personer med metabolisk syndrom er risikoen for kardiovaskulær sygdom 2 gange større og risikoen for diabetes 3 gange større sammenlignet med baggrundsbefolkningen.”7 Borgere med psykiatriske lidelser, kan have større risiko for somatiske sygdomme som følge af deres psykiske lidelse f.eks. misbrug, spiseforstyrrelse, manglende egenomsorg, og som følge af bivirkninger til deres medikamentelle behandling. På Blåkærgård og Tangkær er der fokus på den generelle sundhedstilstand, og der arbejdes med det sundhedsfremmede og forebyggende. Bl.a. er der tilknyttet diætist, der er motionsrum, fagpersoner er tovholdere i forhold til forskelligartet somatisk udredning og behandling. Der er årlig medicingennemgang med behandlere, og endelig er der et tværsektorielt samarbejde omkring KRAM faktorer for de beboere, der har en retslig foranstaltning. Der tilbydes årligt et Sundhedstjek for alle borgerne på Tangkær. Borgerne får tilbud om at få foretaget en helbredsundersøgelse samt at deltage i et statusmøde på Tangkær sammen med almen praktiserende læge og psykiatrisk overlæge, hvor resultaterne fra helbredsundersøgelsen overleveres til borgeren. Forud for statusmødet foretages en medicinafstemning og en medicingennemgang af klinisk farmaceut, som overleverer de identificerede interventionsforlag til psykiatrisk overlæge, som medbringer disse til statusmødet. Forslagene vurderes i fællesskab på statusmødet og i samarbejde med borgeren tages beslutning om den fremadrettede lægemiddelbehandling. Foruden psykiske og sociale vanskeligheder, har en række borgere dertil også fysiske vanskeligheder. Herunder i særlig grad borgere med Huntingtons sygdom. Dette betyder, at vi også anvender metoder der hører hjemme i et sundhedsfagligt perspektiv. Det sundhedsfaglige perspektiv er endvidere nødvendigt for at sikre den nødvendige koordination med øvrige sundhedsfaglige aktører.

7 ”Metabolisk syndrom hos skizofrene” Pernille Kølbæk, Århus universitet 2012

8

Anvendelse af håndbogen: Metodehåndbogen er et overskueligt og lettilgængeligt opslagsværk som bruges i forhold til dokumentation, samt valg af metode i det kontinuerlige samarbejde omkring delmål med borgeren. Den kvalificerer ligeledes den løbende dialog og samarbejdet i teams i det faglige arbejde. Den kan endvidere bruges til introduktion af nye fagpersoner. Håndbogen tager udgangspunkt i beskrivelser af metoder som anvendes i det individuelle samarbejde mellem borger og fagpersoner. Det er socialfaglige eller terapeutiske metoder. Metoder kan betragtes som det, der forbinder teori og praksis. Det handler om at arbejde på en måde, hvor man lærer af sine erfaringer, og justerer den videre indsats på baggrund heraf. Håndbogen er derfor tænkt som et dynamisk og foranderligt produkt, som løbende vil have brug for at blive revideret i takt med det vidensproducerende arbejde, eller kendskab til nye evidensbaserede metoder, som vurderes brugbare i forhold til målgruppen. Metoderne som anvendes på Blåkærgård og Tangkær tager overvejende udgangspunkt i de fem sociale perspektiver (beskrevet i foregående afsnit) samt det sundhedsfaglige perspektiv. De enkelte metoder der anvendes, er i metodehåndbogen beskrevet under det perspektiv, hvortil metoden har det største tilhørsforhold. Hensigten med denne opdeling har blandt andet været at skabe en rød tråd i bostedernes metodiske fundament og Søjlen Blåkærgård/Tangkærs virksomhedsgrundlag (strategiske indsatsområder). Derudover er de enkelte tværfaglige metoder grupperet under ”Fælles”, ”Blåkærgård” eller ”Tangkær”. Denne opdeling er lavet for at anskueliggøre, hvorvidt den enkelte metode anvendes på tværs af bostederne eller alene på et af bostederne. Efter afsnittet med de tværfaglige metoder, findes en beskrivelse af de monofaglige metoder der anvendes på bostederne. Afslutningsvis er der en beskrivelse af de udredningsværktøjer der anvendes på Blåkærgård og Tangkær


9

Opbygning af metodebeskrivelser: Hver metodebeskrivelse er struktureret på samme måde ud fra samme skabelon. Det er meningen at de enkelte metodebeskrivelser kan stå alene. Delelementerne i skabelonen er som følger:

• Metodens navn • Hvilket bosted benytter metoden • Teoretisk fundament og evt. perspektiv • Anvendelsesmulighed • Handlinger/aktiviteter (hvilke ”værktøjer” bruger vi) • Forventet resultat – hvad er målet • Særlige udfordringer med brug af metode • Opfølgning og dokumentation • Evt. ressourcepersoner • Litteraturhenvisninger

Begrebsafklaring En tilgang bygger på en eller flere teorier og kan typisk konkretiseres i en eller flere specifikke metoder og/eller redskaber. Åben Dialog eller arbejdet med stemmehøring kan defineres som metoder. Metoder kan defineres som en planmæssig fremgangsmåde eller en systematisk procedure. At arbejde metodisk handler ikke bare om at følge den ene eller den anden model eller behandlingsmetode til punkt og prikke – det handler i mindst lige så høj grad om at arbejde på en måde hvor man lærer af sine erfaringer og justerer den videre indsats på baggrund heraf. Metoder kan også betragtes som det, der binder teori og praksis. Den enkelte metode kan være baseret på en enkelt eller flere forskellige teorier. Metodevalget bør være teoretisk informeret, dvs. baseret på et bevidst valg om hvilket teoretisk udgangspunkt, man arbejder ud fra. I metodevalget bør det derfor altid overvejes, hvordan de teoretiske udgangspunkter for de metoder, der arbejdes med, spiller sammen. Redskaber er vanskelige at adskille fra metoder, men kan forstås som de fysiske genstande i form af skemaer, spørgeguides etc., som understøtter det metodiske arbejde. Spørgeskemaet til Maastricht Interviewet eller et konkret netværkskort er eksempler på redskaber.

Billede malet af: Amang Gaf

10

Det psykodynamiske Perspektiv

Perspektivets navn Det psykodynamiske perspektiv

Benyttes af Blåkærgård og Tangkær

Teoretisk fundament og evt. perspektiv

Freud, Eriksson og Winnicut

Anvendelsesmulighed Kundskaber giver medarbejderen mulighed for at handle fagligt og uden risici for borgeren.

Handlinger/aktiviteter (hvilke ”værktøjer” bruger vi)

Krise/sorg arbejde. Målstyret metode hvor medarbejderen er ekspert på borgerens liv. Borgeren ses som/med et problem og medarbejderen er ekspert og kan behandle, støtte eller vedligeholde borgerens funktionsniveau.

Forventet resultat – hvad er målet

At reparere og vedligeholde borgeren.

Særlige udfordringer med brug af metode

Det fordrer at medarbejder har forståelse for forskellen mellem de forskellige perspektiver. Dette opnås gennem kursus og/eller uddannelse.

Metoder: Metodens navn

Jeg-støttende principper Benyttes af Blåkærgård og Tangkær


Liv Strand

Anvendelsesmulighed

Hele målgruppen i socialpsykiatrien.


Det moderlige princip: • Det moderlige princip præsentere en base hvor

kontinuitet, trofasthed og fravær af krav er centrale værdier

Det faderlige princip:

• Det faderlige princip præsenterer krav om udvikling sig, Lære noget og stille krav og at kunne påvirke sine omgivelser.


11

Der er følgende 12 sygeplejeprincipper

Kontinuitet og regelmæssighed:

• skaber stabilitet, tryghed og signalerer interesse og troværdighed.

Nærhed og afstand:

• Skaber gensidig respekt for hinandens fysiske og psykiske grænser.

Fysisk Omsorg:

• Give omsorg i forhold til de fysiske behov Grænsesætning:

• Standse uhensigtsmæssig adfærd. Skal altid kunne forsvares ved hjælp af faglige og etiske argumenter.

Skærmning:

• Bruges når et menneske er stærkt angst, kaotisk og har svært ved at styre sine impulser.

Containing:

• At rumme projektion, afsvække dem og sende dem tilbage til borgeren.

Realitetsorientering:

• Er med til at støtte mennesker der er desorienteret, har vrangforestillinger og hallucinationer. Det primære er at fastholde borgerne i virkeligheden. Metoden skal anvendes på en anerkendende og respektfuld måde.

Praktisk gøremål-samhandel:

• Er med til at skabe struktur og giver en anden mulighed for kontakt end verbal kommunikation

Verbalisering:

• Støtter borgeren i at mestre sine tanker og følelser. Pædagogisk tilnærmelse:

• Støtte borgeren i at udvikle sine ressourcer, ved fx at være rollemodel.

Det

mod

erlig

e pr

inci

p Det faderlige princip

● Nærhed og afstand● Fysisk omsorg ● Grænsesætning ● Skærmning ● Containing – function ● Realitetsorientering ● Praktiske gøremål – samhandlen ● Verbalisering ● Pædagogisk tilnærmning ● Krav og mål ● Træning i at se valgmuligheder og i at foretage valg

12

Krav og mål: • Skaber ligeværdighed og giver en følelse af at være

et menneske med værdi. Krav stilles med udgangspunkt i de ressourcer der er.

Træning i at se valgmuligheder og i at foretage valg:

• Kan støtte borgen i at være mere aktiv i at mestre ambivalens, og i at øve sig i at udsætte sine behov og indgå kompromis.


At borgeren udvikler- og styrkes i sin jeg-funktion


- Alle medarbejdere vil kunne arbejde med denne metode. Det kræver teoretisk viden, der kan omsættes i praksis.

- Metoden forudsætter, at fagpersonerne møder borgeren på en anerkendende og respektfuld måde

- Metoden kan anvendes i alle sammenhænge

Opfølgning og dokumentation

Der dokumenteres i bosted hvilket redskab vi bruger under metoder.

Evt. ressourcepersoner

Alle med en sundhedsfaglig uddannelse.

Litteraturhenvisninger

Liv Strand: fra kaos mod samling, mestring og helhed Martin Hansen: Psykiatri 2. udgave.

Metodens navn

Miljøterapi Benyttes af Blåkærgård

Teoretisk fundament og Evt. Perspektiv

Miljøterapi bygger på en grundlæggende antagelse om, at det psykosociale miljø på et bosted i sig selv udgør en vigtig terapeutisk faktor, og en bevidst organisering af miljøet kan skabe denne faktor. Miljøterapi som metode beskrives som en væsentlig del af den indsats som tilbydes ved psykisk lidelse. Metoden søger at fremme muligheden for borgerens udfoldelse af praktiske og sociale færdigheder – eller under arbejdet med, at inddrage aktiviteter i miljøet med baggrund i pædagogiske eller psykologiske begrundelser. Miljøet skabes af fagpersonernes holdninger, faglige handlinger, tanker og ytringer. Disse viser sig i samspillet med borgeren og deres oplevelse af disse. Miljøet defineres således af bidrag både fra fagperson og borger inden for en fysisk, bygningsmæssig og rum-mæssig ramme. Miljøterapi finder sit teoretiske fundament i forskellige perspektiver / former De 3 mest anvendte former er: - Den psykodynamiske miljøterapi - Den kognitive miljøterapi - Den praktiske miljøterapi

Anvendelsesmulighed Anvendes til alle borgere indskrevet på Blåkærgård.


13

Handlinger/ aktiviteter ( hvilke ”værktøjer” Bruger vi)

Som grundlæggende værktøj med henblik på strukturering af miljøterapien anvendes J.G. Gundersons 5 stadier som en del af den praktiske miljøterapi. Stadierne er som følger:

1. Beskyttelse: Bevidste planlagte handlinger i miljøet som sikrer fysisk velvære og som mindsker belastninger for den enkelte i forbindelse med utilstrækkelig selvkontrol. Beskyttelse indebærer at skabe tryghed, at skærme og kompensere. Målet er at hindre destruktiv, udadrettet eller indadrettet adfærd.

2. Støtte: Bevidste planlagte handlinger og ytringer i miljøet som fører til en højere grad af velvære og selvværd hos den enkelte. Udfordringen er at vurdere hvor meget støtte og hvilken form, den enkelte skal have.

3. Struktur: Bevidste, planlagte handlinger som skaber forudsigelighed over tid (dag, uge, sted, situation) Struktur er alle de aspekter i miljøet som skaber hensigtsmæssig forudsigelighed.

4. Engagement: Bevidste planlagte handlinger og ytringer i miljøet som har til hensigt at øge den enkeltes mulighed for at knytte sig aktivt til det sociale miljø. Målet er at understøtte den enkelte i forhold til at handle aktivt og kunne mestre tilværelsen med specielt fokus på sociale sammenhænge. Der lægges vægt på verbalisering og ansvar samt udvikling af evne til at tænke, planlægge og udvikle handlekraft.

5. Gyldiggørelse: Bevidste planlagte handlinger og ytringer som bekræfter og anerkender den enkeltes individualitet og egenart med henblik på udvikling af selvfølelse, selvstændighed og selvtillid som bidrag til en mere konsolideret identitet.

Ud over strukturering af miljøterapien via de 5 stadier anvendes de 3 elementer fra den kognitive miljøterapi.

1. Fokus på symptom- og problemreduktion via problemløsning og kognitiv omstrukturering

2. Miljøterapeutiske aktiviteter såsom køkkenarbejde, træning i det sociale fællesskab fx ved måltider og ture/ udflugter. Her trænes basale dagligdags færdigheder og neutralt samvær med andre mennesker. Der trænes endvidere mestrings færdigheder.

3. Rekreative aktiviteter i form af hobby og motion med henblik på, at træne den enkelte i at ”holde fri” fra symptomer ved psykisk lidelse.

• Problemliste udføres i et samarbejde. • Der opstilles mål og delmål ud fra en prioritering af

emner på problemlisten. • Aktivitetsskema, • Dagsskema, • Ugeskema • Der foretages en rollefordeling mellem borger,

fagperson og evt. pårørende i forhold til hvem der bidrager med hvad til den fremadrettede plan.

• Hjemmearbejde.


Højere grad af deltagelse i eget liv, selvstændighed samt inklusion i samfundet og det nære miljø.

14


Til trods for et grundigt forarbejde med at kortlægge borgerens problemområder og ønskede mål kan mange faktorer fortsat indvirke på dennes motivation for at omsætte en plan i praksis.


Dokumentation foregår i bosted under den enkelte borger, eventuelt via uge eller dagsplaner. Det er teamets ansvar at opfølgning sker løbende gennem initiering af evaluering af ugeplaner, mål og delmål.

Evt. ressourcepersoner Refererer til alle medarbejdere på bostedet.

Litteraturhenvisninger Buus, Niels (Red.) 2009. Psykiatrisk sygepleje Arendt, Mikkel & Rosenberg, Nicole, K. 2012. Kognitiv terapi – Nyeste udvikling. Gunderson, J. G. 1978. Defining the therapeutic processes in psychiatric millieus. Psychiatry s. 327-335.

Metodens navn

SI – sanseintegration/sansestimulering Benyttes af Tangkær


Er udviklet af den amerikanske ergoterapeut og psykolog A. Jean Ayres (1920-1988). Er i 1970 videreudviklet af ergoterapeut L.J. King. Teorien beskriver de neurofysiologiske funktioner, hvordan hjernen fungerer som organisator og fortolker.

Anvendelsesmulighed

Alle borgere indskrevet i Søjlen


Når hjernen er svækket i sin evne til at integrere sensorisk information, og anvende informationerne meningsfuldt påvirker det ”hele” mennesket. Dette afspejles i adfærd og indlæringsevne. Sanseintegration har til hensigt at støtte borgeren i at organisere sanseimpulser i egen krop og omgivelserne. Adult Sensory Profile er et test redskab der bruges til at synliggøre den enkelte borgers sanseprofil. Til de borgere der ikke kan udføre Adult Sensory Profile, har vi et screeningsredskab der kan vise hvor sanseproblemerne er i store træk. Vi har bl.a. følgende muligheder for sansestimulation: Spa, sansebadekar, vandseng, kuglebad, approksimation, trampolin, øvelser på gulv med ballstikbold, LIN lejring, tilpasse kørestole ud fra sanseintegrationsprincipper, lytte til beroligende musik og andre aktiviteter der stimulerer de ønskede sanser.


Målet er at borgeren bliver i stand til at modtage, bearbejde og reagere hensigtsmæssigt på stimuli. Sansestimulering anvendes især til at dæmpe uro eller vække aurosal.


Teoretisk og praktisk viden om sanseintegrationsbehandling og anvendelse


Behandlingen skal dokumenteres i Bosted i infosøjlen


Ergoterapeuter

Litteraturhenvisninger Birgitte Christensen: Sansestimulering for voksne.


15

Det læringsteoretiske perspektiv

Perspektivets navn Det læringsteoretiske perspektiv



Pavlov, Skinner og Watson

Anvendelsesmulighed Kundskaber giver medarbejderen mulighed for at handle fagligt og uden risici for borgeren.


Korttidsmetode der træner sociale færdigheder og tankeværktøjer, da borgeren kan formes som ønskeligt gennem læring. Der kan bl.a. bruges kognitive læringsprogrammer.


At reparere og vedligeholde borgeren.




Neuropædagogik Benyttes af Tangkær og Blåkærgård


En forståelses ramme med viden om hjernens funktioner, med viden om borgerens lidelse, herunder kognitive vanskeligheder og personlighed i en kombination med pædagogiske strategier anvendt i relation til den enkeltes problemstillinger. Neuropædagogik er både en forståelsesramme, en metode og en række konkrete værktøjer, der afdækker og understøtter planlagte handlinger og aktiviteter, der er med til at vedligeholde, støtte eller udvikle borgeren i et miljø hvor krav og forventninger modsvarer borgerens funktionsniveau.

Anvendelsesmulighed

Alle borgere i Søjlen


Ved at kortlægge, hvad den hjerneskadede kan og ikke kan, tilrettelægges en hverdag, der tilgodeser borgerens stærke sider, mens man ved hjælp af strategier kompenserer for de svage sider. Der anvendes:

1. Sanseprofiler: Hjernens grad af ”vågenhed” kaldes arousal og er en forudsætning for al hjerneaktivitet. Graden af ”vågenhed” afhænger af antal sansestimuli og evnen til at bearbejde dem. Ved vanskeligheder omkring arousal påvirkes den sansemæssige registrering og funktion og dermed bearbejdnings-, tanke-, og handleevne Vanskeligheder i forbindelse med regulering af arousal kan vise sig som en høj tærskelværdi for sansning og en lav tærskelværdi for sansning. Der kan derfor udarbejdes sanseprofiler – hvor der er 4 forskellige: Bystander, sensorisk søgende, sensorisk følsom og sensorisk skyhed som grundlæggende giver viden til afsæt i fremadrettede strategier og tilgange til den enkelte beboer.

16

2. Kognition: Kognition er vores evne til at få omgivelserne til at give mening. Alle aktiviteter har en kognitiv komponent. Kognitive problematikker hos den enkelte vil som konsekvens påvirke vores liv og har stor betydning for livskvaliteten. De fundamentale kognitive funktioner omfatter:

• Handleevne og problemløsning • Hukommelse • Bearbejdning af information • Visuel bearbejdning • Opmærksomhed og koncentration.

I relation til de kognitive funktioner og påvirkning af disse arbejdes der ud fra modellen: Dialektisk relationstænkning Modellen retter sig mod en række delelementer som betinger læring i konteksten ”nærmeste udviklingszone”. Modellen består af:

• Læringsforudsætninger Der udføres en forudsætningsanalyse i henhold til borgerens baggrund, kognition, helbred, misbrug, IQ, personlighed, psykiatri og kriminalitet. • Rammer Kontekst Fysiske rammer Sociale rammer Sammenhæng Stimuli • Mål Skal give mening og retning for den enkelte. Eventuelt anvendelse af måltrappen. Der sættes tid på alle aktuelle mål og delmål. • Indhold Udform en plan, det skal fremgå tydeligt hvem der varetager de forskellige opgaver i planen Tilgange og metoder beskrives. Hvilke aktiviteter skal iværksættes Motivation Engagement • Læreprocessen Afhænger af hvilken viden der skal opnås/ læres. Afprøvning. Hvordan måles effekt. Eks. Adfærdsændringer i nuet. Observation • Vurdering. Evalueringen bruges som del af læreprocessen Kræver refleksion


At fagpersoner bliver i stand til, at forebygge at borgeren oplever nederlag og kontroltab, ved at kunne tilrettelægge hverdagen,


17

således der trækkes mest muligt på borgerens intakte færdigheder samtidig med, at der kompenseres mest mulig for manglende færdigheder. At der skabes et grundlag for en målrettet daglig indsats for derigennem at skabe udvikling og livskvalitet for den enkelte borger.


Stiller krav til medarbejdernes viden om neuropædagogik, hjernen og hjerneskader.


De strategier der laves vedrørende den enkelte borger, skal indskrives i infosøjlen/ handleplanen med mål og delmål


Fagpersoner på henholdsvis Blåkærgård og Tangkær, med borgerkontakt, er uddannet via mellemlangt kursus i neuropædagogiske tilgange i 2014

Litteraturhenvisninger Underviser Neuropsykolog Helle Blaase

Metodens navn

Kognitive metoder Benyttes af Blåkærgård


Kognitive metoder er en teoretisk og praktisk mangefacetteret terapiform, der frem for alt tilstræber at være empirisk funderet. Den positionerer sig i læringsperspektivet. Centralt i de kognitive metoder er ideen om sammenhængen mellem tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærd illustreret i den kognitive grundmodel. (diamanten)

Anvendelsesmulighed

Alle borgere på Blåkærgård


1: diamanten og kædeanalyse (redskaber til samtale for bevidstgørelse af automatiske negative tanker, samt til social færdighedstræning) 2: social færdighedstræning (interaktion med andre) 3: psykoedukation. (selvindsigt og viden om egne symptomer) 4: misbrugsarbejde (bevidstgørelse af egne handlemønstre, samt forandringer heri) 5: motivation (forandringsparathed) ”diamanten” og kædeanalyse

• Huskekort • WHO ICD-10 • Fordele/ulempeskema • forandringsparathed • risikosituationer • U-turns • registrering af daglig forbrug • aktiviteter • strategier mod trang • Forandringscirklen • (motivationssamtale)


1: Ved brug af ”diamanten”/kædeanalysen forventes, at borgeren får øje på egne negative automatiske tanker og lærer at identificere

18

disse, og dermed lærer at mobilisere en alternativ tilgang og heraf en mere konstruktiv adfærd. (som en del af social færdighedstræning) Endvidere kan denne model være med til at se på de særlige levemønstre borgeren har udviklet i forsøg på at håndtere vanskeligheder, men som i praksis hæmmer deres selvudfoldelse og giver anledning til gentagne problematiske mønstre i omgangen med andre. 2: Målet med social færdighedstræning er at øge borgerens evne til at forstå og især handle i sociale situationer. Der sigtes således primært mod udvikling af patientens sociale adfærd og træningen er baseret på indlæringsteoretiske og adfærdsterapeutiske principper. 3: Psykoedukation er et led i den psykologiske bearbejdning af sygdomserfaringer. Målet med psykoedukation er primært at formidle viden om borgerens psykiske sygdom, dens behandling, samt at motivere borgeren aktivt i behandling og forebyggelse af tilbagefald. Der er et overlap med social færdighedstræning idet målet også er at opøve færdigheder til mestring af sygdommen. 4: Misbrugsarbejde har til formål at reducere (eller eliminere) rusmiddel afhængigheden, primært ved at støtte borgeren i at udvikle færdigheder til at mestre trang og fristelser. At hjælpe borgeren til, at lære funktionelle metoder til mestring af livsproblematikker i lidt bredere forstand. Ovenstående er en cirkulær kontinuerlig proces som kan beskrives i forandringscirklen. Forandringscirkel: (Motivationsfase og intervention) Førovervejelsen: Her overvejer borgeren ikke at opgive misbruget. Ser det mere positivt end negativt. Vil ofte godt kortlægge sit forbrug. Terapeutens rolle er her at være lyttende, respektfuld og evt. ”så spirer” til forandring. Overvejelsesfasen: Opfatter misbruget som positivt, men konsekvenserne tynger og ambivalensen spirer. Omgivelser reagerer negativt i forhold til forbruget. Terapeutens rolle er at hjælpe med at belyse ambivalensen og styrke borgerens kompetence til forandring. Beslutning/handleplan: borgeren beslutter her, at misbruget må forandres. Har reelle ønsker herom. Terapeutens rolle er her, at samarbejde med borgeren om at skabe overblik over muligheder; støtte beslutningen om bedste vej frem mod forandring. Handling: Handler i overensstemmelse med personlige mål gennem afholdenhed eller reduktion. Terapeutens rolle her er at hjælpe til at tage de nødvendige skridt mod forandring.


19

Vedligeholdelse: Holder stabil pause fra rusmidler, arbejder fortsat mere eller mindre aktivt med at fastholde en ændring. Terapeutens rolle er her at hjælpe borgeren med at fastholde ændringerne i tanke og adfærd og mod strategier mod tilbagefald. Tilbagefald: Genoptager misbruget og går dermed tilbage til en af de tidligere faser, f.eks. førovervejelse. Ofte forbundet med stærke negative tanker og følelser. Terapeutens rolle er her at støtte borgeren i at lære af erfaringen frem for at blive selvdestruktiv. Støtte fornyet til forberedelse til handling. ·

Forandringscirklen kan også benyttes til alle andre former for forandringsprocesser. F.eks. livsstil.


Det kognitive materiale kræver, at borgeren har en vis kognitiv funktionsevne. Det er fagpersonernes opgave, at vurdere fagligt, hvilke redskaber der er egnede til indsatsen for den enkelte borger. Det kan være nødvendigt med en afprøvning af metodens redskaber, for derefter at lave en tilpasning til den individuelle indsats og borgers aktuelle funktionsniveau.


Dokumentationen foregår som oftest i borgerens delmål, hvor der også er detaljer om arbejdsmetode beskrevet.

Evt. ressourcepersoner Anne Bach og Jette Hebsgaard


”Kognitiv metode - nyeste udvikling” af Mikkel Arendt og Nicole Rosenberg – Hans Reitzel forlag 2012 ”grundbog i psykiatri” Simonsen og Møhl, Hans Reitzel forlag 2010 ”kognitiv terapi – modeller og metoder” af Nicole Rosenberg og Merete Mørch Hens Reitzels forlag 2005

Metodens navn

Nudging Benyttes af Tangkær


Nudging tankegange handler om, at vores adfærd er styret af omgivelsernes indretning, derfor kan vi ved hjælp af indretningen gøre det sunde valgt til det lette valg, dog uden at begrænse valgmulighederne.

Anvendelsesmulighed Nudging bruges på Tangkær til, at fremme sundheden omkring måltidet.


F.eks. sættes saftevand ved siden af vandkøleren, så det bliver ligeså nemt at vælge saft, som vand. Spritdispenseren står lige foran tallerknerne, så det er naturligt at begynde der. Salaten står først på buffeten, da det oftest er det første der bliver taget mest af.

20


Fremme sundhed og hygiejne omkring måltidet


Alle der sætter mad frem på buffeten, skal kende til metoden. Der er en hårfin grænse mellem nudging og manipulation, det er vigtigt at borgeren stadig har et valg.


Der evalueres løbende, om metoden er hensigtsmæssig

Evt. ressourcepersoner Klinisk diætist Susanne Bakmann

Litteraturhenvisninger Richard H. Thaler, Cass R. Sunstein, Nudge: Improving decisions about health, wealth, and happiness. Yale University Press, New Haven, CT, 2008


21

Det systemteoretiske perspektiv

Perspektivets navn Det systemteoretiske perspektiv



Parson, Durkheim og Luhman

Anvendelsesmulighed Kundskaber er grundlag for en virkningsfuld feedback/ideer.


Borgeren kan ikke forstås uafhængig af de systemer han/hun indgår i. Medarbejderen skal skabe ny stabil og sund ligevægt i systemet via introduktion, påvirkning eller ved at give ideer. Der kan bl.a. bruges gruppeterapi eller problemløsningsmodel.


At skabe en ny, stabil og sund ligevægt i systemet, opretholde mening i det selvrefererende system og/eller være bevidst om hvordan man selv indgår i at opretholde et system.




Åben Dialog Benyttes af Blåkærgård og Tangkær


Åben Dialog inkluderer og sameksisterer med andre forståelser af psykiske lidelser og andre behandlingsformer som medicinske behandling, kognitiv terapi, miljøterapi og psykodynamisk terapi. I Åben Dialog er der ingen endegyldig sandhed, borger og netværk mødes af fagpersonerne uden forudfattede holdninger. Der tages udgangspunkt i den enkelte borgers opfattelse af virkeligheden som det væsentlige, viden og opfattelser dannes i en kontinuerlig proces. Åben Dialog bygger således på en socialkonstruktionistisk videnskabsteori. Åben Dialog er en videreudvikling af en systemisk tilgang og har vægten lagt på sproget og dermed dialogen med andre, ved at forholde sig undersøgende til det sagte i dialogen, at skabe sprog for det, der endnu ikke er ord for. I Åben Dialog arbejdes der ikke diagnoseorienteret, og psykisk sygdom forstås som en krise, der endnu ikke har fundet sit udtryk. I Åben Dialog arbejdes der med udgangspunkt i De Syv Principper, som er følgende:

• Hurtig hjælp (indsats) • Socialt netværksperspektiv • Fleksibilitet og mobilitet i forhold til indsatsen • De professionelles ansvar • Psykologisk kontinuitet (samme personer leder møderne) • Tolerance over for usikkerhed • Dialog som samtaleform

Anvendelsesmulighed Som udgangspunkt kan alle borgere på Blåkærgård og Tangkær

22

tilbydes Åben Dialog netværksmøder og samtaler. Åben Dialog tænkes tilbudt ved netværksmøder i forbindelse med indflytning og udflytning. Ligeledes ved samarbejdsmøder med kommune, hvor både det private og det professionelle netværk kan deltage og løbende ved andre relevante møder og samtaler i organisationerne. Borgerne bestemmer, hvem der skal deltage.


Åben Dialog tilgangen er primært en tænkning, hvor borgeren, netværket og fagpersonerne er ligeværdige parter i arbejdet med, gennem dialog, at finde forståelser og evt. veje videre frem. Der arbejdes med Åben Dialog netværksmøder, Åben Dialog samtaler og Foregribende Dialog samtaler


Arbejdsformen i Åben Dialog har til formål, at skabe proces og ikke at gå efter opsamlende konklusioner. Det kan være nødvendigt, at holde flere møder, før man vurderer, at kunne afslutte et forløb, hvor der er skabt nye eller større forståelser hos deltagerne. Ved Foregribende Dialog samtaler er det hensigten, at man skal afslutte med, at aftale de enkelte deltageres videre handlinger.


Arbejdet med Åben Dialog udfordrer fagpersoner og borgere i deres indbyrdes roller. Som fagpersoner må vi aflære den ekspertrolle, som vi bl.a. gennem vores faglige baggrund har tilegnet os. Vi må turde, ikke at have kontrol, ikke at vide og at tåle usikkerheden der opstår, når roller og magtstrukturer ændrer betydning. Mødeformen kan være tidskrævende, idet det er vigtigt, at der er god tid til, at interviewe alle personer, så de føler sig hørt og får sagt det, de synes er vigtigt. Ligeledes er det åbent, om der skal afholdes flere møder. Det kan være udfordrende, at planlægge møderne, idet der skal planlægges i forhold til flere aktører. Det er som hovedregel et krav, at der er mindst to fagpersoner med kompetencer i Åben Dialog til, at løse opgaven for, at kunne fungere som mødeleder, og for at kunne bringe refleksion ind i mødet. Mødeformen kræver fleksibilitet, idet det er vigtigt, at det er borgeren der bestemmer, hvem der skal deltage og hvor mødet skal afholdes, og at borgeren får tid til at forberede sig til mødet.


Møderne er forbundet med tavshedspligt og det aftales på mødet, hvis der laves beslutningsreferat, hvor temaer fra mødet nævnes og evt. nyt møde aftales. Er der tale om et møde, der involverer den kommunale handleplan, er det kommunens opgave at dokumentere fra mødet. Det aftales med borgeren, om der skal dokumenteres i Bosted.

Evt. ressourcepersoner Tovholder i Søjlen: Søren Johansen Fagpersoner som har deltaget i kurset

Litteraturhenvisninger Andersen, T. Reflekterende processer. Samtaler om samtaler om samtalerne. København: Dansk Psykologisk Forlag 3. udgave, 2005. Johansen, L. & Castella, J. Åben Dialog i Danmark. Beskrivelse af erfaringer. Ikke publiceret. Seikkula, J. & Arnkil, T.E. Åben Dialog i relationel praksis. Respekt for anderledeshed i øjeblikket. Akademisk Forlag 2014 Socialstyrelsen. Åben Dialog, Del 1 – om tilgangen. April 2014


23

Socialstyrelsen. Åben Dialog, Manual II – Åben Dialog. Rambøll Management for Socialstyrelsen, udgivet 1.03.2014 Romeriksprosjektet, Akershus universitetssykehus HF. Åpen dialog. Om relasjons- og nettverksarbeid på Romerike. 14. maj 2013

Metodens navn

Gruppesamtaler Benyttes af Blåkærgård.


Der benyttes anerkendte og veldokumenterede metoder i praksis. De valgte metoders formål er, at medvirke til at kvalificere udbyttet for gruppens deltagere på et fagligt velfunderet grundlag tilpasset den enkelte samt gruppens indbyrdes dynamik ud fra en anerkendende samt ligeværdig tilgang til den enkeltes egen virkelighed og forståelse af hvad der er meningsfuldt ud fra egne værdier. Gruppesamtalerne er funderet på kognitive og systemisk narrative, samt psykodynamiske tilgange til udvikling af personlig integritet, relationskompetence og ændring af adfærd. Hertil kommer inddragelse af sundhedsfaglige, pædagogiske og neuropædagogiske elementer efter behov. Hvilken metode der helt konkret anvendes i de enkelte samtaler afhænger af hvad der er virksomt i forhold til de enkelte deltagere, da der er tale om en gruppe med komplekse sammensatte problemstillinger og forskellige kognitive funktionsniveauer – samt belastningsgrader. Der er en fast struktur, rammesætning samt spilleregler i gruppesamtalerne som er af betydning for at skabe tryghed, genkendelighed og tillid. Ligeså er det en fast gruppeleder som har ansvaret for at facilitere en konstruktiv udviklende proces i samtalerne, som forestår undervisning, psykoedukation og misbrugsrelateret viden. Der er tavshedspligt. Gruppesamtalerne startede op i 2013 og er fast forankret i afdelingerne på Blåkærgård – hvor der ugentligt gennemføres samtaler af ca. 1,5 times varighed. Gruppesamtalerne skal betragtes som en del af den sammenhængende indsats under borgerens ophold på Blåkærgård og giver mulighed for at den enkelte borger kan udvikle sig i samspillet med andre mennesker. At turde åbne op, blive klogere på sig selv og hinanden og derved at finde nye måder at mestre og møde sig selv og livet på. Der medgives hjemmeopgaver som er udmøntet i samarbejdet med den enkelte borger i gruppesamtalen og der følges op på disse i gruppen. I samtalerne er det vigtigt for gruppelederen hele tiden at have øje for den enkelte borger og helheden, opsummere og sikre sig forståelsen, tilgangen og perspektiveringen af en given problematik overleveres til alle deltagere.

Anvendelsesmulighed

Målgruppen er borgeren med dobbeltdiagnose – ofte i et aktivt misbrug, hvilket der i gruppesamtalerne tages etisk og fagligt højde for.

24


Indholdet i gruppesamtalerne beror på hvad den enkelte borger sætter i spil. Der tilrettelægges og integreres relevant undervisning som relaterer sig til de problematikker der overordnet tilkendegives i gruppen. Der anvendes struktureret refleksion og gives feedback hvilket borgerne instrueres i og hermed kan bidrage til hinandens udviklingsproces og skabe nye perspektiver med henblik på forandringsprocesser og ny erkendelse. Der udarbejdes sammen med deltagerne en detaljeret og konkret plan for hvorledes ny tilført viden kan trænes og integreres. Der benyttes værktøjer fra:

• Kognitiv terapi • Pædagogisk relationskompetence • Åben dialog • Refleksionsteori • Narrativ kompetence • Proces orienteret ledelse • Psykodynamisk organisationspsykologi • Forandringsledelse • Gruppedannelse og gruppedynamikker.


• At den enkelte deltager udvikler relationskompetencer, større personlig integritet samt ophør af misbrug.

• At den enkelte deltager oplever forbedret livssituation, mestring, udfoldelse og livskvalitet.


Deltagerne er ofte i et aktivt misbrug Deltagerne kan have personlige årsager til at vælge gruppesamtalerne fra. Der er for nuværende én medarbejder med kompetencen til at gennemføre gruppesamtalerne efter denne form, hvilket er skrøbeligt ved eventuelt fravær.


Der dokumenteres på Bostedsystemet ugentligt hvem der deltager. Grundet tavshedspligt i gruppen dokumenteres indhold ikke.

Evt. ressourcepersoner Birthe Stensig Ipsen


Arendt Mikkel & Rosenberg Nicole 2012: Kognitiv terapi – nyeste udvikling. Holm Lennart, Oestrich Irene Henriette. Austin Stephen m.fl. 2006: Kognitiv miljøterapi. – At skabe et behandlingsmiljø i ligeværdigt samarbejde. Juul Jesper & Jensen Helle 2005: Pædagogisk relationskompetence – fra lydighed til ansvar Thorgaard Lars 2009:Relationsbehandling i psykiatrien bind 1. Juul Jesper 2005: Familierådgivning – Perspektiv og proces Seikkula Jakko & Arnkil Tom Erik 2014: Åben dialog i relationel praksis – respekt for anderledeshed i øjeblikket. Russel Shona & Carey Maggie 2007: Narrativ terapi. Andersen Tom 2005: Reflekterende processer – samtaler og samtalerne om samtaler. Rindom Henrik 2007: Rusmidlernes biologi. Heinskov Torben & Visholm Steen 2005: Psykodynamisk organisationspsykologi – på arbejde under overfladen.


25

Nielsen Anette Søgaard 2005: Alkoholbehandling i praksis. Videbech Poul. Kjølbye Morten. Sørensen Thorkil m.fl. 2010. Psykiatri- En lærebog om voksnes psykiske sygdomme. Culberg Johan 1999: Dynamisk psykiatri Andersen Kirstine 2006: Kierkegaard og ledelse Løgstrup K.E 2010. Den etiske fordring Ørsted Christian 2013: Livsfarlig ledelse.

Metodens navn

Medicinpædagogik Benyttes af Tangkær


Medicinpædagogik tager udgangspunkt i Socialstyrelsens inspirationshæfte som er udsprunget af regeringens handleplan for psykiatriområdet 2009. Med social- og behandlingspsykiatriens fælles afsæt i rehabilitering og støtte til den sindslidendes recoveryproces bliver brugerperspektivet og medindflydelse på egen behandling helt centralt. Retten til selvbestemmelse er et væsentligt element i en recoveryproces. Der er dermed en forventning om, at både sociale ydelser og behandlingsindsatser tager afsæt i borgerens behov, ønsker og forudsætninger. Medansvar, mestring og samarbejde mellem borger og medarbejdere bliver vigtige for indsatsen. I projektet om udvikling af medicinpædagogik er det prioriteret at arbejde med metoder, der har fokus på at støtte sindslidendes medicinanvendelse. Metoderne har det til fælles at de er målrettet et brugerniveau, det vil sige har til formål at styrke borgerens medansvar for og indsigt i egen medicinanvendelse. Og at styrke samarbejde mellem den enkelte borger og de behandlingspsykiatriske og socialpsykiatriske medarbejder, som er en del af borgerens hverdag. Der er udviklet tre metoder i arbejdet med medicinpædagogik.

• Den gode konsultation • Gruppe psykoedukation • Komplementære strategier

Anvendelsesmulighed Medicinpædagogik er udviklet til alle borgere i psykiatrien


Der er udviklet tre redskaber til Den gode konsultation. A. Min personlige medicindagbog B. Forberedelse af konsultationen C. Gennemførelse af konsultationen

A: Min personlige medicindagbog anvendes af borgerne til løbende at beskrive sine oplevelser og erfaringer med anvendelse af medicin. Der er to spørgsmål i redskabet, som handler om anvendelse af medicin, oplevelsen af symptomer, bivirkninger, søvn, aktivitet mv. B: Redskabet ’Forberedelse af konsultationen’ består af ni spørgsmål, som er en hjælp til at skabe klarhed over, hvad borgeren gerne vil med konsultationen. Redskabet kan bruges til forberedelse af konsultationer hos både psykiater, praktiserende læge eller distriktssygeplejerske.

26

C: Redskabet ’Gennemførelse af konsultationen’ indeholder seks spørgsmål, som borgeren kan stille sin psykiater. Spørgsmålene er til inspiration, og skal tilpasses den enkelte borgers situation. Gruppe psykoedukationsforløbet indeholder ti sessioner. Deltagerne mødes som udgangspunkt én gang ugentlig og en session varer ca. to timer.

1. session: Intro og start på livshistoriefortælling. 2. session: Livshistoriefortælling – fortsat. 3. session: Motivation i eget liv. 4. session: Det gode liv. 5. session: Medicinforståelse. 6. session: Medicin – viden og refleksion. 7. session: Medicin – viden og refleksion – fortsat 8. session: Mestringsstrategier 9. session: Mestringsstrategier – fortsat 10. session: Afrunding. Hvad forstår jeg nu, som jeg ikke forstod

før.

Mange borgere i psykiatrien benytter andre strategier end medicin til at få det bedre. Det kan være, fordi medicin alene ikke hjælper i tilstrækkelig grad, fordi man oplever bivirkninger ved medicinen eller andet. Sådanne komplementære strategier er alt det, man gør eller benytter for at få det bedre. Komplementere strategier kan anvendes i kombination med medicin og som supplement til medicin. Der er udviklet to redskaber til komplementære strategier: A: Min egen strategiplan B: Hvad tilbyder vi.


Deltagelse i gruppeforløbet skal bidrage til, at den enkelte deltager øger sin forståelse for egen medicin, dens virkning og bivirkning, samt betydning for et godt hverdagsliv. Gruppeforløbet skal via støtte, dialog og refleksion hjælpe deltagerne til at opnå flere handlemuligheder samt reducere risikoen for ustabilt medicinforbrug.


Sammensætningen af borgergruppe, kan være en udfordring, da interaktionen i gruppeforløbet er vigtig. Borgerens kognitive funktionsevne samt sociale færdigheder kan være en udfordring i forhold til konceptet. Gruppen ledes af en facilitator. Facilitator har en sparringspartner som også deltager i gruppeforløbet. Facilitator er ansvarlig for gennemførelse af sessionerne, mens sparringspartneren kan bruges ved planlægningen og opfølgningen på de enkelte sessioner. Derudover er der to ressourcepersoner tilknyttet, som har løbende dialog med deltagerne mellem sessionerne. Der skal være en klar forståelse fra den enkelte medarbejder i gruppen hvad dennes rolle indebærer.


Der dokumenteres Bostedsystemet. Derudover er der løbende dialog med borgeren, både med fagpersoner i medicinpædagogikgruppen og de øvrige fagpersoner som borgeren er i kontakt med i dagligdagen.

Evt. ressourcepersoner Ann-Mari Glisberg, Liselotte Bilenberg Jensen, Anna Marie Laursen Litteraturhenvisninger Socialstyrelsen ’Medicinpædagogik – Inspirationskatalog’.


27

http://www.socialstyrelsen.dk/udsatte/sindslidende/styrket-indsats-for-sindslidende-sats-10/medicinpaedagogik_psykoedukation/videosamling

28

Det interaktionistiske perspektiv

Perspektivets navn Det interaktionistiske perspektiv



Mead og Blumer

Anvendelsesmulighed Kundskaber giver grundlag for indlevelse/empati.


Borgeren er aktiv skaber af eget liv. Medarbejderen skal kommunikere forståelse og brugercentreret tilnærmelse. Der kan bla. bruges stemmehøring, coaching o. lign. som metoder.


Fremme borgerens mulighed for at skabe ny mening og realisere sin ret til selvbestemmelse indenfor de samfundsmæssige rammer.




Motivationssamtalen (MI) Benyttes af Blåkærgård og Tangkær


Oprindelig starter motivationssamtalen som et led i arbejdet med mennesker med misbrug. Målet er at få en mere hensigtsmæssig adfærd. I dag anvendes MI i relation til ændring af adfærd på mange områder både somatisk og psykiatrisk. Metoden tager afsæt i tilgangen, at vi ikke kan ændre andre, men vi kan hjælpe andre til at tænke anderledes om deres problem. Desuden baserer motivationssamtalen sig på ideen om, at alle der står overfor en ændring af livsstil er ambivalente. William R. Miller og Stephen Rollnick anses for at være ophavsmænd til metoden, der fik sit gennembrud i starten af 90’erne. Stærkt inspireret af Carl Rogers klientcentrerede terapi. Metoden er evidens baseret. Overordnet er MI en samtaleteknik eller rådgiverstil, der har til formål at hjælpe den anden med at træffe valg der er svære at træffe.

Anvendelsesmulighed

Metoden er specielt gavnlig i situationer, hvor personen er præget af ambivalens i en sådan grad, at den afholder personen fra at foretage ønskede ændringer i sit liv. Motivation er ikke noget man kan give den anden, men noget man kan støtte den anden i at finde frem i sig selv - indre motivation - ved at tale sammen på en systematiseret måde.


Afklaring af ambivalens er en af teknikkerne, som er vigtige i motivationssamtalen. Det handler om, at skabe et samtalerum, hvor borgeren oplever at intervieweren er meningsneutral, empatisk, har forståelse og en forventning om mestring. Hvis den professionelle formår at holde igen med egne værdier og holdninger


29

og forbliver neutral, skabes der rum for at den anden kan formulere egne forandringsudsagn. Det er disse forandringsudsagn, der er kernen i motivationssamtalen. Ideen er, at man ved at høre sig selv italesætte argumenter for ændring, bliver mere opmærksom på, hvad fordelene kan være. Den øgede opmærksomhed er første skridt på vejen mod forandring. Man kan vælge, at være mere eller mindre struktureret i sin brug af motivationssamtalen. Ved den strukturerede brug, er man ofte en til en, under rammer der egner sig til dette. Den ustrukturerede brug, er mere fleksibel og er ”når som helst – hvor som helst”. Metodisk værktøjskasse for Blåkærgård og Tangkær:

• ÅBRO (Åbne spørgsmål, Bekræftende udsagn, Refleksion, Opsummering)

• MITI- Scoring (Motivational Interviewing Treatment Integrity)

• Værdikort • Menu-agenda (knagerækken) • Forandringsudsagn (spørgsmålsark) • Ambivalens +/- og Motorvejen

Endvidere kan MI komplementeres af Prochaska og Diclementes Forandringscirkel, som er udviklet i samme periode som MI.


Hensigten er at forstærke personens motivation for handling hen imod et specifikt mål, ved at kunne uddrage og undersøge personens egne grunde til at foretage en varig forandring af adfærd i en atmosfære af accept og engagement.


Den største udfordring i brugen af denne metode, er nødvendigheden i at forblive neutral, og ikke at rådgive med mindre vi bliver bedt om det. Denne neutralitet er en betingelse for at have succes med motivationssamtalen. Det fordrer, at den fagprofessionelle kontrollerer sin ”ordnerefleks” og er sig bevidst om det nonverbale sprog.


Når der italesættes forandringsudsagn, er det vigtigt, at de tages alvorligt. Dog skal der ikke gøres mere, end den anden selv ønsker. Nogle gange er det nok at få dem sagt højt, andre gange, er det udtryk for et konkret ønske om forandring. I disse tilfælde er det vigtigt at cleare med borgeren, hvad de næste skridt er – og få dem formuleret og skrevet ind i et delmål.


Alle fagpersoner der har deltaget i kurset


Miller, W.R & Rollnick, S. (2004). Motiverende samtale. København: Hans Reitzel Forlag Motivational interviewing: a systematic review and meta-analysis Sune Rubak, Annelli Sandbæk, Torsten Lauritzen, Bo Christensen april 2005

30

Metodens navn Stemmehøring

Benyttes af Blåkærgård


Tilgangen er empowerment og recoveryorienteret, ud fra en systemisk narrativ tilgang. At høre stemmer forekommer såvel hos personer med psykisk sygdom som hos personer uden psykisk sygdom.

Anvendelsesmulighed

Hos borgere med oplevelsen af at høre stemmer. Dog oftest forbundet med ubehag og angst, hvorfor arbejdet med stemmehøring kan være en hjælp til at forstå stemmerne, fordre åbenhed og dermed højne den enkeltes livskvalitet.


Metoder i stemmehørearbejdet som kan tilbydes på nuværende tidspunkt er:

• Maastricht Interview • Stemmehøregruppe • Stemmedialog

Maastricht Interview: Maastricht Interviewet er et systematiseret interview som tager udgangspunkt i et omfattende 12 siders spørgeskema. Ved at gennemføre interviewet får stemmehøreren mulighed for at forstå og give stemmerne mening, ligesom han/hun gradvist får redskaber og strategier til bedre at kunne håndtere stemmerne, og dermed blive bedre i stand til at leve med stemmerne. Maastricht Interviewet omhandler arten af erfaringerne, karakteristik af stemmerne, stemme- hørerens personlige historie, hvad stemmerne siger, forklaringer på stemmernes oprindelse, hvad stemmerne har af konsekvenser for den pågældendes livsstil, mestringsstrategier på forskellige niveauer, barndomsoplevelser, behandlingshistorie og socialt netværk. Efter Maastricht Interviewet laves der en kort sammenfatning af interviewet. Herefter udarbejder man i fællesskab den såkaldte konstruktion som indeholder

• stemmernes identitet • stemmernes karakteristika • stemmernes historie • udløsende faktorer • stemmehørerens historie (barndom/ungdom)

Stemmehøregruppe: Gennem tilbuddet om deltagelse i en stemmehøregruppe tilbydes noget andet i håbet om at den enkelte stemmehører kan få det bedre. Der skal skabes trygge rammer i gruppen, så den enkelte deltager kan åbne sig over for andre og fortælle om sine erfaringer med at høre stemmer. Hermed kan der dannes grobund for ”at vokse”, opleve glæde og blive mere hel. Stemmehøregruppen tilrettelægges som en åben gruppe der mødes 2 timer hver anden uge.


31

Stemmedialog: Stemmedialog er en konkret metode til at blive klogere på en eller flere stemmer, hvor selve stemmen direkte involveres i en dialog, hvor en facilitator gennem stemmehøreren stiller spørgsmål til stemmen. Gennem denne spørgende udforskning af de underliggende motiver hos stemmerne, kan man blive klogere på deres sammenhæng til livshistorien. Hermed bidrages til at stemmehøreren begynder at føle afstand til stemmerne, udvikle en sundere dialog og adfærd fra stemmerne, løse konflikter mellem stemmen og stemmehøreren, mindske angst, fremme positiv holdning til stemmerne, og derigennem forhåbentlig styrke recoveryprocessen.


Øget mestring af egne oplevelser med stemmer, så de bliver en meningsfuld del af personen, og ikke blot et symptom på psykisk sygdom.


Tidskrævende proces som afvikles over flere gange.


Dokumenteres i bostedsystemet.

Evt. ressourcepersoner Kirsten Skipper Hansen, Søren Johansen


”fra offer til sejrherre” Coleman og Smith.(2006) ”giv stemmerne mening” M. Romme og S Escher(2003) www.stemmehoerer.dk

Metodens navn

Mestring og relation Benyttes af Blåkærgård


Lars Thorgaard og relationsbehandling i psykiatrien Relationsarbejde:

• En god relation er det bærende element for, at vi kan få lov at hjælpe.

• En god relation er når borgeren føler sig hørt, forstået og respekteret.

• En god relation tager hensyn til formidlende omstændigheder.

• En god relation har en kurativ effekt og styrker virkningen af terapi, farmakologisk behandling og social færdighedstræning

Relationen bliver det bærende element for fagpersonernes opgave i et samarbejde med borgeren – at kortlægge hans/hendes egne selvopfundne forsøg på mestring, samt udvikle supplerende og konstruktive mestringsstrategier. Mestringsstrategier kan dannes i forhold til mulitble områder. Eksempelvist stemmehøring, tilbagefaldsforebyggelse og kontroltab. Hvor det finder sin relevans. Et i relationen struktureret arbejde med udfyldelse af de forskellige skemaer, hvor igennem vi styrker borgerens egne mestringsstrategier, samt hjælper dem til at få øje på nye muligheder. Styrker dem i bevarelsen af selvkontrollen.

32

At vi hele tiden har respekten for, at den enkelte er ”Herre i eget hus”. Fokus er udviklende

Anvendelsesmulighed

Alle borgere på Blåkærgård


• Selvkontrolsskema • Trykhedsskala • Telefonpælen • Tidlige advarselssignaler • Mestringsplan • Brainstorm over mestringsstrategier • Indre utryghed/tryghed


• At vi er med til at bevidstgøre overfor den enkelte, hvilken mestringsstrategier der bruges, samt hvilke der er hensigtsmæssige og mindre hensigtsmæssige.

• At hjælpe borgeren til at finde/skabe nye mestringsstrategier som giver en øget grad af tryghed. En øget grad af selvkontrol. En øget bevidsthed omkring tidlige advarselssignaler ved kontroltab, således at konstruktive strategier kan anvendes forebyggende.


At der udvises en respekt for den enkelte borgers mestringsstrategier, hensigtsmæssige som uhensigtsmæssige


Udfyldte skemaer med beskrivelse af de for nuværende aktive mestringsstrategier lægges i Bosted under den enkelte borgers dokumenter. Der evalueres og evt. revideres minimum 1 gang årligt i et samarbejde med borgeren. Der udarbejdes evt. nye skemaer.


Grethe Pinnerup


Thorgaard, Lars. 2009 Individuel mestring og mestring i relationen. Bind IV. Hertervig forlag Thorgaard, Lars. 2009 Håndbog for relationsbehandlere. Bind V. Hertervig forlag.

Metodens navn

Motivation Benyttes af Tangkær


Det der driver os som mennesker er samspillet mellem livskvalitet, livsværdier, livsdrømme og indre motivation.

• Liv i fokus perspektiv • Interaktionistiske perspektiv • Kritiske perspektiv

Anvendelsesmulighed

Alle i psykiatrien


Der skabes en forståelse for borgerens motivation ud fra følgende: • Indre motivation – selvmotiverende

o Egen drivkraft o Livsglæde og drifter o Drømme og værdier


33

• Ydre motivation – motiveret af andre. Det er vigtigt at

fagpersonerne skaber nogle gode rammer, da dette er igangsættende.

• Relationsanalyse – kontaktrebus (skema findes i bosted). • Energi (låst/fri, ubalanceret /balanceret energi,

Opmærksomhed) • Motivationskilden

o Jeg vil opnå noget (materielt, fysisk, tryghed, seksuelt osv.).

• Egen motivation – vores drivkraft o Livsdrømme o Dine egne styrende værdier.

• Værdianalyse (hvilken betydning har det for dig). (skema findes i bostedsystemet)


Motivation er en hjælp til, at borgerne får styring på eget liv. At de har motivation for eget liv og har meningsgivende aktiviteter.


Man skal have Liv i fokus kursus for at kunne bruge det i praksis.


Der dokumenteres i Bostedsystemet under delmål.


Fagpersoner med kurset: Liv i Fokus


Robert Frank, Samvær og samtale med mennesker med sindslidelse. Udgave 1 (2002) Videncenter for Socialpsykiatri

Metodens navn

Hverdagslivsbeskrivelser Benyttes af Tangkær


Hverdagslivet kan defineres ved at sige, at hverdagslivet ikke kan defineres. Man behøver ikke definerer hverdagslivet, fordi det er det liv vi lever hver dag. Derfor ved alle hvad et hverdagsliv er – i hvert fald deres eget. For at det giver mening at analysere og tale om hverdagslivet i en faglig-professionel optik må der nogle teoretiske holdepunkter/principper til. Hverdagslivet handler om relationer mellem mennesker. I hverdagsanalysen retter fokus sig mod det, der udspiller sig imellem et menneske og nogen/noget andet. Ved at der er fokus på relationen mellem individer, får vi mulighed for at se og forstå forskellen mellem vores eget og andres hverdagsliv. Hverdagslivet er endvidere en proces, fordi det er i ustandselig bevægelse. Dvs. Det skabes, omskabes og fornyes gennem de måder vi håndterer betingelser på.

• Liv i fokus perspektivet • Interaktionistiske perspektiv • Kritiske perspektiv

Anvendelsesmulighed Alle borger i psykiatrien

34


Hverdagslivet frembringes, opretholdes og fornys i en vekselvirkning mellem betingelser og den måde den håndteres på. (Skema findes i Bostedsystemet) Betingelser:

1. Samfunds niveau - social baggrund - lovmæssigt - Region midtjylland (institutionen)

2. Gruppe niveau - kollega/andre borgere i et bomiljø - familie/venner

3. Individ niveau - køn - alder - psykiske forhold

Håndteringer: Håndteringer er alle de daglige aktiviteter vi udøver hver dag både alene og sammen med andre.

1. Upåagtede aktiviteter(selvfølgeligheder) - Vaner/rutiner - Justeringer - Det der er selvfølgeligt - Improvisering/kreativ

2. Strategiske aktiviteter - Tid (både normal og indre tid) - Forudsætninger - Strategi - Betingelse

3. Symbolsk aktivitet (noget med stor betydning for en eller)

Med flere betydninger a. fx ritualer

Forventet resultat At skabe relation mellem mennesker. Ved at have fokus på relationerne, får vi mulighed for, at se og forstå forskellen mellem vores eget og andres hverdagsliv.


Kræver viden om liv i fokus. Hverdagslivet forandrer sig hele tiden, alt efter hvordan betingelser håndteres.


Dokumenteres i Bostedsystemet. Metoden beskrives i overordnet metode, og uddybes i detaljeret metode. Evaluering sker løbende.

Evt. ressourcepersoner Fagpersoner der har gennemført liv i fokus


Birte Bach-Jørgensen(1999): Normalbilleder, kap 2 hverdagsliv- teori og metode. Birte Bach-Jørgensen(1994): Når hverdag bliver hverdag. J.E. Cirlot (2002): Symbolordbog. Visdomsbøgerne Peter Højlund(2000): Socialretsfilosofi, retslære for socialt arbejde. Social kritik nr. 73(april 2001): tidsskrift for social analyse og debat: tema hverdagsliv.


35

Metodens navn Livshistorie fortælling

Benyttes af Tangkær


Livshistorie fortælling er vores personlige forståelse af vores liv. Livshistorie fortællingen er bagudskuende og forankret i hverdagen. Liv i fokus perspektivet Interaktionistiske perspektiv

Anvendelsesmulighed

Alle borger i psykiatrien


3 former for narrativitet: 1. Livshistorie 2. Journalfortælling 3. Urfortælling (den fortælling der følger med fra fx tidligere

bosteder). Livshistorie fortælling er vores personlige forståelse af vores liv


At opnå indsigt og viden i den enkelte borgers liv og historie. Dette giver os en mulighed for, at møde borgeren på det sted han/hun befinder sig.



Skrives Bostedsystemet i infosøjlen.

Evt. ressourcepersoner Fagpersoner som har Liv i fokus uddannelse


Birte Juhl Clausen og Jørgen Lauritsen (2000): Livshistorie i pædagogisk arbejde. Robert Frank (2002): Samvær og samtale med mennesker med sindslidelse. Udgave 1 - Videncenter for Socialpsykiatri Peter Højlund (2000): Socialretsfilosofi, retslære for socialt arbejde.

36

Det konfliktteoretiske perspektiv

Perspektivets navn Det konfliktteoretiske perspektiv



Habermass, Honnet og Marx

Anvendelsesmulighed Borgeren gøres fra subjekt til objekt i eget liv


Medarbejderen er advokat for borgeren i forhold til magthaver og de forskellige systemer. Det skal sikre en bevidstgørelse af de involverede parter. Der tænkes empowerment og frigørende pædagogik som værktøjer


At ændre de samfundsmæssige faktorer der skaber sociale problemer og at løse de individuelle sociale problemer.




Positionering (bevidsthed om magt i relationer) Benyttes af Blåkærgård og Tangkær


Kommende metode i Søjlen Blåkærgård/Tangkær, den bliver aktuel når alle fagpersoner har deltaget i kurset vedrørende magt og etik i 2016

Anvendelsesmulighed Handlinger/aktiviteter (hvilke ”værktøjer” bruger vi) Forventet resultat – hvad er målet Særlige udfordringer med brug af metode Opfølgning og dokumentation Evt. ressourcepersoner Litteraturhenvisninger


37

Det sundhedsfaglige perspektiv

Perspektivets navn Det sundhedsfaglige perspektiv



Den enkelte fagperson oplever og vurderer den enkelte borgers sygdoms- og behandlings/rehabiliteringsforløb med baggrund i et fagligt og etisk perspektiv og ud fra karakteristiske sygdomsbilleder og de dertil knyttede pleje/behandlings- og rehabiliteringsprincipper. Kvalitetsudvikling af den enkelte borgers forløb tager afsæt i beskrevne elementer som bør indgå i et samlet forløb, forsknings og evidensbaserede anbefalinger, referenceprogrammer o.a. Der tages sigte på helhedsorientering og på kvalitetssikring af det samlede borgerforløb på tværs af sektorer.

• Indsatsen sikrer borgerens behov for behandling, pleje og behandling.

• Indsatsen sikrer borgerens behov for omsorg. • Indsatsen sikrer borgerens basale behov for sikkerhed. • Indsatsen sikrer borgerens behov for information,

vejledning, samtale, mestring.

Anvendelsesmulighed Alle borgere på Blåkærgård og Tangkær


Udredning Udarbejdelse af Handleplaner og delmål i et samarbejde med borgeren. Understøttelse af den farmakologiske behandling. En forebyggende og sundhedsfremmende indsats i relation til mental og Co – morbiditet til borgerens diagnose / individuelle sygdomsbillede. Fokus på recovery, empowerment og rehabiliteringsprocessen.


Forebyggelse og sundhedsfremme samt kontinuitet og indsats på tværs af sektorer. Kvalitetsudvikling af det samlede borgerforløb på tværs af sektorer og ud fra evidens og forskningsbaserede anbefalinger af kvantitativ og/eller kvalitativ art.


En fordring – at den enkelte fagperson har en bevidsthed om at praksisfeltet hvor i man arbejder er påvirket af meget andet end de enkelte professioners principper og mål. En påvirkning som finder sit implicitte grundlag i opfattelser og perspektiver der indikeres ved at man refererer til teoretiske positioner og strømninger der ligges til grund for udviklingsarbejde og forandring i praksis

38


NADA Benyttes af Blåkærgård og Tangkær


NADA – National Achupunchure Detoxification Association grundlægges I USA I 1985. NADA er en kombinationsbehandling, der består af 5 øre akupunktur punkter. Sammen med detoxthe anvendes det som et led i en Recovery baseret indsats. NADA udvikles i starten af 1970èrne af den amerikanske psykiater Michael Smith. Baggrunden var erfaringer fra Hong Kong hvor neurokirurgen L.H. Wen havde succes med at behandle stofmisbrugere med abstinenssymptomer med akupunktur. Michael Smidt udvikler ud fra disse erfaringer teorien om de 5 ørepunkter. I 1980èrne ændres behandlingsfilosofien fra at være udelukkende abstinensbehandlende til at være recovery orienteret. Anvendelsen af Detoxthe som supplement udvikles og udbredes ligeledes i 1980èrne. I 1990èrne udbredes NADA i Europa.

Anvendelsesmulighed

Ved abstinensbehandling og reduktion af stoftrang. Øgning af effekten af medicinsk behandling. Lindring af angst og depressive symptomer. I forhold til søvnforstyrrelser. I forhold til at dæmpe aggressive impulser og tendens til vold. Som harm reduction og symptombehandlende. Alle symptomer kan som udgangspunkt behandles via de 5 basispunkter, således at NADA-metodens enkelthed også er dens styrke.


Akupunktur i forhold til de 5 basispunkter. Masterpunkter:

• Sympatikus • Shen men

Organpunkter: • Nyre • Lunge • Lever

Detoxthe anbefales ved alle behandlinger Før behandlingen påbegyndes er det vigtigt, at finde et egnet lokale som kan skabe rammerne for ro. Det er ligeledes vigtigt at borgeren selv er klar til at modtage behandlingen. Sørg for at handsker, nåle, sprit, servietter, nåleboks, passende belysning er klar inden behandlingen opstartes.


At borgeren allerede efter få minutter føler sig afslappet. Den subjektive oplevelse af, i højere grad end vanligt, at kunne rumme kaotisk tankegang og evt. hallucinationer. At angstniveauet mindskes og i nogle tilfælde forsvinder i flere timer op til et døgn. NADA anvendes som et alternativ til brug af hypnotika. At borgerens impulskontrol øges – at aggression mindskes. Reduktion af stoftrang og evt. abstinenser. I relation til misbrugsarbejde.


39


En del borgere frygter brug af nåle, og kan fravælge behandlingen på baggrund af dette. Det kan være en udfordring for borgeren at finde roen eller tålmodigheden til at fuldføre behandlingen – som kan strække sig over uger. Fagpersonerne skal være uddannet i at tilbyde NADA- behandling.


Der er i dokumentationsredskabet Bosted oprettet et forum, hvor behandlingen kan skriftlig gøres. Der afholdes opfølgningsmøder for de NADA- praktiserende 1-2 gange årligt. NADA er oprettet som delmål under den enkelte borgers individuelle plan.


Blåkærgård: Anette S. Heidi S. Christine V. Lene PH. John M. Tinne O. Peter Kim T. Lene HA. Vibeke. Tangkær: Ann-Mari, Bente, Connie, Dorte L, Dorte N, Emina, Gitte Jane CS, Lena, Liselotte, Martine, Nicoline, Rie L, Rie T, Susanne M, Tina B, Tina L, Ulla J S


NADA modellen, Wiinblad, Lars, 4. reviderede udgave, Wendy og co. Nada acupuncture prospective trial in patients with substance use disorders and seven common health symptoms. Carter, Kenneth o. Et. Al. Medical acupuncture, vol. 23, nr. 3. 16. sept. 2011

Metodens navn

Sundhedstjek Benyttes af Tangkær


Sundhedstjek er et projekt udviklet i et samarbejde mellem Tangkær, Lokalpsykiatri Djursland og de alment praktiserende læger, der betjener borgerne på Tangkær. Dette på baggrund af at en række nationale og internationale undersøgelser har vist, at sygeligheden og dødeligheden blandt borgere med psykiske lidelser er markant højere end hos resten af befolkningen. Eksempelvis er det fundet, at psykisk syge dør 15-20 år før gennemsnittet, at trefjerdedele af alle med vedvarende psykisk sygdom har én eller flere somatisk sygdomme, og at forekomsten af sukkersyge, hjertekarsygdomme, luftvejslidelse og allergi er markant hørere end hos befolkningen i øvrigt.

Anvendelsesmulighed Kan anvendes ved alle borgere i Søjlen


En gang om året tilbydes hver borger en helbredsunderundersøgelse og en efterfølgende Sundhedstjeksamtale med egen læge og distriktspsykiatrien, samt leder og fagpersoner fra Tangkær. På mødet får borgeren resultater fra helbredsundersøgelsen og der foretages en medicingennemgang. Hvert femte år tilbydes en stor helbredsundersøgelse og de fire mellemliggende år tilbydes en lille helbredsundersøgelse. Ved den store helbredsundersøgelse foretages hele udredningen hos alment praktiserende læge.

40

Helbredsundersøgelse Helbredsundersøgelsen består af blodprøve samt måling af forskellige værdier Blodprøven foretages 6 uger før Sundhedstjekstatusmødet. I blodprøven bliver følgende værdier målt:

• Rødt blodbillede • Hvidt blodbillede • Levertal • Væsketal • B12 • D-vitamin • Kolesterol • Stofskifte

Helbredsundersøgelsen foretages 1-2 uger før Sundhedstjekstatusmødet. Ved helbredsundersøgelsen bliver følgende værdier målt:

• Højde • Vægt • BMI • Livvidde • Blodtryk • Puls • Urinprøve (sendes til egen læge) • EKG (foretages hos egen læge, hvert 5. år) • Spirometri (foretages hos egen læge, hvert 5. år)

Medicinafstemning og medicingennemgang En farmaceut foretager medicinafstemning, mellem borgerens medicinliste i Bostedsystemet og EPJ, og medicingennemgang i forhold til borgerens lægemiddelbehandling. Og sætter fokus på lægemiddelrelaterede problemer samt giver forslag til optimering af lægemiddelbehandlingen. Farmaceuten dokumenterer de identificerede interventionsforslag i EPJ og distriktspsykiatrien medbringer disse til Sundhedstjekstatusmødet. Afdækningsmøde 1-2 uger før Sundhedstjekstatusmødet afholdes et Afdækningsmøde hvor følgende socialfaglige områder afdækkes og vurdering af symptomer på bivirkninger noteres:

• Tandstatus • Kost • Motion • Afhængighed • NADA • Vurdering af symptomer på bivirkninger

Sundhedstjekstatusmødet Mødet afholdes på Tangkær og der er afsat 15-20 minutter til hver borger afhængigt om borgeren har fået foretaget en stor eller lille helbredsundersøgelse. Borgeren får resultater fra:

• Helbredsundersøgelsen • Smear- og Mammografiundersøgelse • Diagnosegennemgang


41

• CAVE • Allergi • Interventionsforslag fra farmaceut • Bivirkninger • Medicingennemgang • GAF eller Funktionsevneniveau

Motivation til kvindelige borgere til at modtage smearundersøgelse samt at følge tilbuddet om mammografiscreening. De socialfaglige indsatser medinddrages hvor relevant Borgerens viden fra Medicinpædagogik inddrages i Sundhedstjekstatusmødet Styregruppemøde Én gang årligt mødes alle involverede parter til et styregruppemøde, hvor resultater bliver præsenteret og der erfaringsudveksles. Desuden aftales hvilke områder der skal have særlig bevågenhed i det kommende års Sundhedstjek.


Forbedring af borgerens sundhedstilstand, både fysisk og psykisk Optimering af den medicinske behandling Forlængelse af borgerens levetid


Metoden kræver der er en tovholder som sikrer at alle elementer følger den aftalte struktur. Fagpersoners deltagelse i Sundhedstjekstatusmødet kræver viden om borgerens medicinering, da medicingennemgangen foretages i tæt samarbejde mellem borger, fagperson, egen læge og distriktspsykiatrien.


Distriktspsykiatrien dokumenterer direkte i EPJ på Sundhedstjekstatusmødet. Medicinafstemning og medicingennemgang foretaget af farmaceut dokumenteres i EPJ. Medicinændringer foretages af den fagperson som borgeren har med til Sundhedstjekstatusmødet. Dokumentation af resultater fra helbredsundersøgelse, symptomer på bivirkninger og socialfaglige indsatser foretages i Bostedsystemet af tovholder på Sundhedstjek Socialfaglige indsatser og aktiviteter som udspringer fra Sundhedstjekstatusmødet, foretages af fagpersoner i samarbejde med borgeren.

Evt. ressourcepersoner Anna Marie Laursen, kvalitetsfacilitator Lars Bording, leder Janne Martinussen, faglig områdeleder

Litteraturhenvisninger Finn Breinholt Larsen ”Fysisk sygdom hos psykisk syge”, Hvordan har du det. Tangkærundersøgelsen af Poul Videbech, Lotte Buxbom, Ulrik Gerdes, Jan Frederiksen, Johanne Lønstrup og Elisabeth Tehrani Version 2.2-3.10.2008

42

http://www.kraeftscreening.rm.dk/brystkraftscreening/hvem-bliver-indkaldt-og-hvornar/ https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/midtjylland/patientforloeb/forloebsbeskrivelser/x-kvindelige-koensorganer/screening-for-livmoderhalskraeft/

Metodens navn

KRAM Benyttes af Blåkærgård


KRAM faktorerne: • Kost, • Rygning, • Alkohol/rusmidler, • Motion

En aktiv indsats i forhold til KRAM faktorerne indeholder et både forebyggende og sundhedsfremmende element i relation til udvikling af og indsats i forhold til livsstilssygdomme. Hensigten er via livsstilssamtaler, at kunne støtte den enkelte borger i livsstilsomlægninger og er en del af det regionale socialområdes strategi for øget sundhed. En øget sundhed hos den enkelte forlænger ikke blot levetiden, men øger også selvværdet og bidrager til at styrke og fastholde resultaterne af en socialfaglig indsats. Allerede iværksatte tiltag er eksempelvis projektet Sundere Liv i Socialpsykiatrien (SLIPS), hvor man har arbejdet i praksis med, at implementere en række sundhedspakker på de 4 områder. Der arbejdes i øvrigt på etablering af et samarbejde med behandlingspsykiatrien omkring en model, hvor konkrete udredninger og indsatser på KRAM beskrives og udveksles, for at sikre borgeren kontinuitet i behandlings og rehabiliteringsforløb på tværs af sektorer. En stor nordisk registerundersøgelse fra 2011 viser, at den forventede levetid i dag er ca. 20 år kortere for mænd og ca. 15 år kortere for kvinder med en sindslidelse end for baggrundspopulationen. Hjertekarsygdomme, diabetes, luftvejssygdomme og infektioner bidrager til overdødelighed som gælder alle psykiatriske diagnosegrupper Godt 20 % flere sindslidende er svært overvægtige- adipøse. 40 % ryger dagligt 30 % af borgerne med en sindslidelse foretager udelukkende stillesiddende aktiviteter En større andel drikker alkohol over højrisikogrænsen eller indtager andre rusmidler herunder et dagligt hashforbrug. Undersøgelsen: Hvordan har du det 2006 – 2010 vedrørende


43

psykisk syges sundhed i region midtjylland viser endvidere, at psykisk syge generelt har et højere ønske om at ændre deres sundheds og livsstilsvaner end baggrundspopulationen (s.9)

Anvendelsesmulighed Alle borgere med livsstilssygdomme og/eller problematikker. Hvor en livsstilsændring er ønsket af borgeren


Livsstilssamtaler * Kost:

• Det arbejdes aktuelt med at implementere ny kostpolitik • Afdækning af borgerens spisevaner (livsstilssamtale) • Fælles information til alle borgere ved diætist • Mulighed for individuelle samtaler med diætist og kostplan

* Rygning:

• Information om rygestops produkter: o Tyggegummi, o Mundspray, o Plaster og lignende o Personligt mål om stop eller reduktion, o Der udfyldes fordele/ulempeskema ved rygning som

motivationsskabende element o Afdækning af risikosituationer o Information om og mestring af trang o Dannelse af alternative strategier i et samarbejde mellem

borger og fagperson * Alkohol/rusmidler:

• Udredning: o Der udføres Audit. o Dudit-Dudit E. Er obligatorisk i udredningspakken 1 gang

årligt og/eller når der vurderes ændringer i kendte mønstre. o Afdækker forbrug/misbrug af alkohol/rusmidler, præfarencer

mm. Indsatsen tager udgangspunkt i motivationssamtalen og der inddrages relevante elementer fra dobbeltdiagnoseuddannelsen.

o Der udføres fordele/ulempe skema o Risikofaktorer afdækkes o Der arbejdes med dannelse af alternative strategier –

borgerens egne. o Der etableres et samarbejde med misbrugscentre angående

substitutions behandling og opfølgende samtaler * Motion:

• Fysioterapeutisk udredning • Vægt og højde • BMI • Afklaring af borgerens egen opfattelse af

aktivitetsniveau • Evt. funktions/belastningstest. Med henblik på at

kunne tilpasse niveauet af motion/aktivitet til det borgeren aktuelt evner.

• Inddragelse af borgeren i planlægning af et ønsket aktivitetsforløb – hvad er han/hun motiveret for og interesseret i. Højner sandsynligheden for succes og individualitet i træning. Der tænkes kreativt i forhold til hvad motion er og kan være.

44

• Den enkelte borgers forudsætninger tænkes ind (hvornår på dagen trænes/motioneres, hvor længe, hvor mange gange ugentligt)

• Struktureret træning i bostedets træningscenter Samarbejde og brobygning på tværs af sektorer i forbindelse med indsatsen omkring KRAM:

• Fokus på formidling og oplysning om udredning og igangværende indsatser som kan videreføres og sikre kontinuitet i borgerens samlede forløb. Skema udfyldes ved henholdsvis indlæggelse og udskrivelse

• Der anvendes endvidere Den motiverende samtale. Det kognitive KRAM

• Borgerens leveregler og grundlæggende antagelser om sig selv – her i et sundhedsmæssigt perspektiv bearbejdes og evt. alternativer opsættes.

• Plan for afprøvelse af nye leveregler


• En øget grad af sundhed og velvære for den enkelte. • Øget fokus på den sundhedsfremmende indsats. • Forebyggelse af somatiske sygdomme.


Livsstilssygdomme handler om hvordan man lever sit liv. Når man skal forebygge og skabe sundhedsfremme ved livsstilssygdomme er omdrejningspunktet at iværksætte livsstilsændringer og det kræver stor motivation og borgerens egen indsats for at det lykkes.

• Særlige udfordringer kan være en misforstået medlidenhed med mennesket med sindslidelse.

• Ensomhed og isolation grundet patologien kan medføre inaktivitet og manglende handling på sygdomssymptomer af somatisk art og kan derfor være en risikofaktor i sig selv for at udvikle livsstilssygdomme.

• Bivirkninger ved medicinsk behandling. Lægemidler ordineret mod sindslidelser har bivirkninger som kan resultere i vægtøgning. Forhøjet blodtryk. Påvirkning af immunsystemet o.a.

Det kan være hensigtsmæssigt at fokusere på et område af gangen. Der kan som oftest kun arbejdes med et område af gangen.


Der oprettes delmål hos alle borgerne vedrørende • Kost • Rygning • Alkohol/rusmidler • Motion

De individuelle behov og borgerens ønsker til indsats beskrives. Aktuelle handlinger dokumenteres og der evalueres evt. revideres hv. 3. måned

Evt. ressourcepersoner Anne Bach – KRAM-nøgleperson Line Nøhr – Fysioterapeut

Litteraturhenvisninger -Wahlbeck et al: Outcome of mental health policy in Nordic contries: Life expectancy of patients with mental disorders in Denmark, Finland and Sweden 1987 – 2006. British journal


45

of psychiatry 199 (2011), s. 453 – 458. Maj 2011. -Region syddanmark: Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme. 2013 -Region midtjylland: Social strategi: Nødvendig viden – målrettet indsats – bedre liv – til flere. November 2013. -Rosenberg, Nicole K. Mørch, Merethe M: Kognitiv terapi og metoder. Udgave2. 2005

46

Metoder: Monofaglige

Metodens navn Musikterapi

Benyttes af Blåkærgård


Musikterapi er en videnskabeligt funderet behandlingsform, som tager udgangspunkt i musikkens evne til at skabe kontakt og kommunikation. Behandlingsformen henvender sig til mange forskellige målgrupper, og klienten behøver ingen musikalske evner for at deltage og profitere. I musikterapi er musikken ikke et mål i sig selv. Musikterapeuten anvender musikken som et middel til at opnå nogle mål. Det kan bl.a. være at opbygge basale interaktionsformer, at udvikle mestring af personlige og sociale kompetencer, at opnå vækst samt at afklare, aflede og smertelindre. Disse mål kan være medvirkende til at skabe meningsfuldhed og øge klientens livskvalitet. Musikterapi har i mange år været anvendt i psykiatrien, og der findes evidens for, at symptomer som f.eks. mangel på opmærksomhed og motivation hos klienten kan forbedres og at emotionel og social tilbagetrukkethed kan reduceres. Musikterapi har en effekt uanset antallet af sessioner, men for længerevarende virkning kræves et vist antal sessioner.

Anvendelsesmulighed

Den målgruppe der på BKG deltager i musikterapi er primært voksne, der har en dobbeltdiagnose i form af en psykisk sygdom og et aktivt misbrug. Her anvendes musikken som et sprog til bl.a. at skabe forståelse og mening, fordybelse og engagement samt personlig - og social udvikling. Musik er ofte en nøgle til følelser og dermed en vej ind til et andet menneske, uafhængigt af diagnose.


De musikalske aktiviteter der anvendes på BKG tilrettelægges efter behandlingens formål, og kan være: Sangskrivning, improvisationsmusik med stemme og instrumenter, brug af komponeret musik, sammenspil indenfor forskellige genrer, musiklytning og afspænding. Musikterapien foregår både individuelt og i gruppe.


På BKG anvendes musik i en proces der har til hensigt at støtte og fremme f.eks. kommunikation, personlig - og social udvikling, relationer, læring, fysisk stimulation eller afspænding samt følelsesmæssige oplevelser, udtryk og erkendelser. De resultater der opleves hos deltagerne i musikterapi kommer til udtryk ved, at der vises større motivation, interesse og engagement ift. de interaktionsformer vi anvender. Det, at arbejde med egne erindringer/minder gennem sangskrivning opleves som f.eks. at give større selvindsigt og medvirker til personlig udvikling samt vedligeholdelse af kompetencer. Igennem samspil udfordres samarbejdet mellem deltagerne og der opnås social træning, som skaber relationer der kan være profitable i andre sammenhænge. Deltagernes egen musiksmag og personlige stil og historie kommer endvidere i spil, da vi arbejder med sange de selv vælger og som siger den enkelte noget særligt.

Særlige udfordringer Det der kan være en udfordring med klienterne på BKG er fravær.


47

med brug af metode

Der er generelt god tilslutning til både individuelle sessioner og samspil, men nogle gange kommer misbrug samt afhængighed i andre former i vejen for musikterapien. I nogle tilfælde lykkes det dog at udsætte/ændre behov vha. musikken.


Den dokumentation der foreligger omkring musikterapien på BKG er udelukkende musikterapeutens egne notater, da musikterapeuten ikke har adgang til bostedsystemet. Musikterapeuten udveksler oplevelser og erfaringer mundtligt med fagpersonerne som altid er interesserede i at sparre.


Musikterapeut Line Brinck-Jensen, samt pædagog Lene Paarup Harrestrup.


• Dansk Musikterapeut Forenings hjemmeside: www.musikterapi.org

• Brink-Jensen, Line (2012) Musikterapi (www.musikali.dk) • Pedersen, I. N. (2012). Forskning i musikterapi: voksne

med skizofreni. Dansk Musikterapi, 9(1), 49-58. • (http://vbn.aau.dk/files/63473958/2012F_skizofreni_inge

_nygaard.pdf)

På ovenstående hjemmesider findes yderligere information omkring musikterapi i psykiatrien.

Metodens navn

Musikterapi Benyttes af Tangkær


Metoden tager udgangspunkt i det psykodynamiske, det miljøterapeutiske og det integrative perspektiv.

Anvendelsesmulighed

Musikterapi varetages af en uddannet musikterapeut. Musikterapi er en blid metode, der kan tilpasses den enkeltes behov, og den kan derfor bruges af de borgere, der har lyst og behov.


Metoden gør bl.a. brug af: Musikreminiscens: Udgangspunkt i erindringer knyttet til musik Musiklytning: at lytte til og samtale om musik Aktive musikmetoder: Spille eller synge sammen Sangskrivning: At skrive melodi og/eller tekst Social træning: Spille sammen med andre – eller for andre


• At give mennesker mulighed for at udtrykke sig uden brug af ord.

• At tilbyde bearbejdning af følelsesmæssige belastninger. • At give mennesker mulighed for at lave noget sammen, der

føles umiddelbart meningsfuldt. At motivere til aktivitet og social adfærd. At give mulighed for at opbygge en identitet som skabende musiker.


Skal varetages af en uddannet musikterapeut eller i samarbejde med en uddannet musikterapeut


Musikterapi-forløb dokumenteres i Bostedsystemet under delmål ved navn musikterapi. Musikterapeuten varetager oprettelse af

48

delmål og forestår notatskrivning samt evalueringer

Evt. ressourcepersoner Musikterapeut Anne Mette Rasmussen


Lars-Ole Bonde et. al. (2014): ’Musikterapi - Teori, uddannelse, praksis og forskning’. Forlaget KLIM

Metodens navn

The Model Of Human Occupation (MOHO) Benyttes af Tangkær


Vilje, vanedannelse, udøvelseskapacitet og omgivelser. Valid og reliabel model efter flere årtiers forskning og udvikling.

Anvendelsesmulighed

Arbejdsmetode og screenings redskab.


De seks trin i ergoterapeutisk ræsonneren. MOHO kernebegreber: Aktivitetsidentitet, aktivitetskompetence, deltagelse, udøvelse, færdighed, omgivelser, vilje og vanedannelse. Model Of Human Occupation Screening Tool (MOHOST).


Hjælper med at støtte aktivitetsfokuseret praksis, hjælper med at prioritere klienternes behov, giver et holistisk syn på klienterne, tilbyder klientcentreret tilgang, giver et stærkt grundlag for at udvikle målsætninger for behandlingen og giver en logisk begrundelse for intervention.


Det er et ergoterapeutisk arbejdsredskab og metode.


Efter igangsættelse af inventioner, kan der laves en screening for at måle forandringer siden sidst.


Ergoterapeut: Sascha Borup


Gary Kielhofner – MOHO: Modellen for menneskelig aktivitet

Metodens navn

Diætvejledning Benyttes af Tangkær og Blåkærgård


Afdækning af motivation hos borgeren (stages of Change) Diætvejledning foregår ud fra den evidensbaserede viden der ligger på ernæringsområdet. Primært ud fra sundhedsstyrelsens kostråd og vejledningen er tilrettet de somatiske problemstillinger som borgeren har. Vejledningen er bygget op, så der tages højde for borgerens kognitive formåen. Borgeren er selv med til at formulere aftaler. Aftalerne tager udgangspunkt i borgerens egne ønsker (liv i fokus), og en realistisk vurdering af, hvad borgeren formår (neuropædagogik,


49

psykodynamiske perspektiv)

Anvendelsesmulighed Diætvejledning kan tilbydes borgere der har et ønske om at ændre kostvaner, og/eller som har en somatisk sygdom der kræver en kostændring (diabetes, hjerte-karsygdomme o. lign) eller pga. somatisk sygdom har brug for ernæringsterapi (Huntingtons Sygdom, levercirrose, KOL o. lign)


Den motiverende samtale, vejledningsmateriale i form af billeder Opdeling af buffet med grønne og røde plader under made, så det er tydeligt, hvilken mad der indeholder henholdsvis få eller mange kalorier. I nogle tilfælde udregnes kostplan. Undervisning af fagpersoner.


At borgeren og fagpersonerne bliver i stand til at vurdere, hvilken mad der er god at spise i en given situation


Der er generelt lav compliance når vi taler livsstilsændringer, og psykisk syge kan have endnu sværere ved at overholde indgåede aftaler


Den kliniske diætist står for opfølgning. Borgerne der modtager diætvejledning har oprettet delmål i Bosted, hvor der dokumenteres og evalueres

Evt. ressourcepersoner Klinisk diætist Susanne Bakmann

Litteraturhenvisninger Finn Kamper-Jørgensen og Gert Almind: Forebyggende sundhedsarbejde. Munksgaard Danmark, udgave 4 (2003)

50

Metoder: Udredningsværktøjer

Metodens navn Risikovurdering Bröset Violence Checkliste (BVC)



Metoden udvikles til behandlingspsykiatrien i Norge i 1960érne og udbredes herefter til resten af Skandinavien. I Danmark bliver den udbredt i 1980érne. Metoden anvendes til vurdering af, hvorvidt en borgers adfærd udgør en sikkerhedsrisiko på kort sig eller ej. I Bröset Violence Checklist (BVC), anvendes seks parametre, som kan forudsige risiko for vold de følgende 24 timer. Evalueringsrapport fra Region Midt viser, at anvendelsen af BVC indirekte øger sikkerheden på botilbuddene. Den fastholder fokus på sikkerhed, skaber en systematik, samt dialog om sikkerhed ud fra et fælles sprog. Dette øger den faglige overlevering om sikkerhedsrisici og forstærker den faglige forebyggende indsats. I 2012 blev det besluttet at socialpsykiatrien i Region Midt skulle fortage systematisk og regelmæssige risikovurderinger ved hjælp af BVC. Der risikovurderes 3 gange dagligt.

Anvendelsesmulighed

Målgruppen er, borgere som udfylder mindst ét af efterfølgende kriterier:

• borgere med dom til behandling, • borgere for hvem tilbuddet er bekendt med udadreagerende

adfærd • borgere med misbrug. • Alle nyindflyttede borgere skal risikovurderes de første tre

måneder efter indflytning.


Individuel risikovurdering foretages 3 gange dagligt ud fra kriterierne:

• Forvirring • Irritabilitet • Støjende adfærd • Fysiske trusler • Verbale trusler • Angreb på ting eller genstande.

På Blåkærgård laves minimum hver 3 måned ”Stop op” (For yderligere beskrivelse læs metoden ”Stop op”) På Tangkær laves der delmål – risikovurdering - i Bostedsystemet, hvor habituel tilstand er beskrevet. Delmålet evalueres minimum hver tredje måned.


BVC anvendes for at vurdere sandsynligheden for, at der i det kommende døgn opstår risikofyldte situationer for medarbejder.


De daglige vurderinger fortages i fællesskab af to medarbejder og det kan ved uenighed om scoren være nødvendigt at inddrage tredjepart. BVC fremstår i beskrivelsen af kriteriet ”forvirring” vag, i det der ikke er taget forbehold for psykotisk adfærd.


51


Resultatet af den enkeltes vurdering indføres i skema – på papir. Som pilotprojekt køres aktuelt på Blåkærgård en elektronisk BVC udgave. Desuden noteres vurderingen på skema for hele afdelingen, hvoraf der fremgår vurderinger for de seneste tre døgn.


Ansvarlig for IT-platformen på Blåkærgård: Christine Melchior Villadsen og Lene Harrestrup. Ansvarlig for IT-platformen på Tangkær: Søren Knapp og Rie Laursen


”Short-term prediction of threatening and violent behaviour in an Acute Psychiatric Intensive Care Unit based on patient and environment characteristics” Arne E Vaaler, Valentina C Iversen, Gunnar Morken, John C Fløvig, Tom Palmstierna Olav M Linaker 2011 Sikkerhedsplan for SVO, Bilag 2 - Retningslinjer for Risikovurdering – Oktober 2014 http://www.cfk.rm.dk/files/Sundhed/CFK/Udgivelser/Kvalitetsudvikling%20-%20social/Social/Evaluering%20af%20BVC.pdf Link til sikkerhedsplan eller anden beskrivelse til at finde den i det lokale Bostedsystem

Metodens navn

Stop op Benyttes af Blåkærgård


Støtte redskab til Bröset Violence Checklist. Indført på Blåkærgård 2012. Hensigten med pågældende ”Stop op” er at sikre en vurdering af borgerens tilstand over en 3 måneders periode til brug for vurdering af sikkerhedsrisiko og optimal psykosocial indsats. Den faglige begrundelse bag udførelsen af ”Stop op” beror på:

• Sikring af at borgeren ydes den bedste hjælp til mestring af eget liv.

• Sikring af fagpersonernes opmærksomhed i forbindelse med ændringer i borgeren almene tilstand.

• Sikring af optimal sikkerhed for fagpersoner og medborgere. Der er udarbejdet en procedure lokalt for ”Stop op” vurderingen som evalueres hvert 2. år.

Anvendelsesmulighed

Kan anvendes til alle borgere på Blåkærgård. Kan anvendes af hele gruppen af fagpersoner


BVC skemaer og dagbogsnotater/ delmålsnotater omkring borgerens tilstand gennemgås på teammøder, hvor man vurderer eventuelle ændringer over en 3 måneders periode. Dette foregår ud fra et Stop op–vurderingsskema, der findes i værktøjskassen på Bosted. Hvert team er ansvarlig for at planlægge en turnus. Således at alle borgere vurderes minimum hver 3. måned. Stop op-vurderingsskemaet opererer med 6 vurderingspunkter samt en konklusion.

52

Sidstnævnte foretages in situ på teammødet.

De 6 vurderingspunkter – hvor ud fra data systematisk indsamles er som følger:

1. Indlæggelser 2. Retslige forhold 3. Psykisk velbefindende: Det være sig adfærd, symptomer,

Brøset, forbrug af pn. 4. Rusmidler 5. Fysisk velbefindende: Det være sig medicinændringer, fysiske

tilstande, symptomer. 6. Andet

Når Stop op-vurderingen har været på teammøde og konklusionen er lavet, indføres denne i den enkelte borgers plan i henhold til hjælpeteksten. Herefter arkiveres skemaet i borgerens dokumentmappe under BVC på Bosted.


At sikre den bedst mulige indsats til borgeren for at undgå/minimere utilsigtede hændelser


Kvaliteten af vurderingen beror på de dokumentationer som er foretaget i Bosted og Bröset.


Konklusionen indskrives i borgerens plan. Fast turnus for udførsel hver 3. måned Teams er ansvarlige for at iværksætte de relevante handlinger i et samarbejde med borgeren


Alle fagpersoner på Blåkærgård


Procedure for Stop op – 2014 Skema for Stop op-vurdering

Metodens navn

Assessment Motor Process Skills (AMPS) Benyttes af Blåkærgård og Tangkær


AMPS er udviklet på basis af The Rasch Measurement Model. Den seneste version af AMPS er baseret på data fra mere end 100.000 personer fra verden over. Datamaterialet repræsenterer den hidtil største Rasch-baserede database og består af personer mellem 3 og 103 år, raske såvel som syge, herunder bl.a. personer med neurologiske, medicinske og psykiatriske sygdomme og tilstande. AMPS modellen er et valideret og reliabelt redskab til vurdering af aktivitetsudførelse.

Anvendelsesmulighed

AMPS-testen kan med fordel anvendes som en del af det individuelle målrettede tilbud, der designes med udgangspunkt i at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv, og lette den daglige tilværelse samt forbedre livskvaliteten. En AMPS-test kan eksempelvis bruges til at undersøge, i hvilken del af en aktivitet en person kan få brug for støtte, hvor svær en aktivitet personen kan udføre, eller hvorvidt aktivitetsudførelsen er forbedret efter eksempelvis et interventionsforløb.

Handlinger/aktiviteter (hvilke ”værktøjer”

AMPS er en standardiseret ergoterapeutisk observationsmetode, som anvendes til at vurdere kvaliteten af personers udførelse af


53

bruger vi)

instrumentelle- såvel som ADL – aktiviteter. Kvaliteten vurderes ved at måle på selvstændighed, sikkerhed, fysisk anstrengelse samt effektivitet ift. 16 motoriske – og 20 procesmæssige færdigheder. De motoriske – og procesmæssige færdigheder i AMPS er målrettede handlinger ift. aktivitetsudførelse. Det vil sige, at AMPS anvendes til at vurdere aktivitet og deltagelse, og ikke kropsfunktioner og sammenhængsmæssige faktorer. AMPS udføres af ergoterapeuter kalibreret til opgaven, resultaterne kan dog anvendes i en tværfaglig indsats.


Målet er at støtte og udvikle borgernes funktionsevner, så borgerne kan udvikle en større selvstændighed og dermed være i stand til at begå sig i et mindre indgribende tilbud


Når AMPS anvendes til at dokumentere virkning af behandling, kvalitetssikring eller forskning skal scoringerne tastes ind i AMPS scoringssoftware. AMPS scoringssoftware til computeren gives kun til personer, forudsat at de har deltaget i et AMPS øvelses- og kalibreringskursus.


Dokumentation af testens resultater vil ske i Bosted, hvor det er en mulighed at oprette dokumenter, delmål og/eller aftaler om et evt. videre forløb.


Blåkærgård: Ergoterapeut Lise Lynbech Nielsen og Jette Hebsgaard. Tangkær: Ergoterapeut Sascha Borup


Internetadresse: www.amps-danmark.dk Bog: Ergoterapeutiske redskaber – undersøgelse og evaluering af Eva Wæhrens, Munksgaard Danmark

Metodens navn

Den ressourcekrævende beboer Benyttes af Blåkærgård


Metoden i ” Den ressourcekrævende beboer” tager udgangspunkt i projektet: De tre mest ressourcekrævende beboere – oprindeligt udviklet som element i forebyggelsespakker, af arbejdstilsynet og det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø og udbudt gennem fonden for forebyggelse og fastholdelse i 2011. Metoden er justeret og indgår aktuelt som element i startudredning af nyindflyttede borgere.

Anvendelsesmulighed

Metoden synliggør og systematiserer eksisterende viden vedrørende en specifik borger. Denne viden deles i teamet. Det opleves at metoden minimerer tidsforbruget og effektiviserer startindsatsen. Metoden giver et samlet og hurtigt overblik over indsatsen til borgeren samt anbefalinger til evt. justeringer og nye handlemuligheder i praksis. Øgede handlekompetencer i det direkte samarbejde med borgeren.


”Blomst til strukturering af kollegial dialog” ud fra 10 overordnede tematikker:

1. Nyttige erfaringer

54

2. Kommunikation 3. Hjælpemidler 4. Fysiske rammer 5. Viden og erfaringer 6. Samarbejde 7. Arbejdsorganisering og ressourcer 8. Etiske overvejelser 9. Borgerens egne ressourcer 10. Fysiske/ ergonomiske krav.

Vejledende spørgsmål til styring af processen i kollegial dialog. Processen varetages af udpeget projektkoordinator. Udarbejdelse af anbefalinger til indsatsen in situ. Skabelon til handleplansarbejdet fremadrettet. En ”to do liste”. Med uddelegering af opgaver som skal varetages her og nu. Der kræves ikke forberedelse i teamet forud for processesens opstart


• Det forventede resultat og mål med anvendelse af metoden er at optimere samarbejdet mellem team og borger.

• At kunne oprette kvalificerede delmål inden for den fastsatte tidsramme på 3 måneder i et samarbejde med borgeren.

• At vidensdele omkring tilgange i praksis i forhold til den enkelte borger, som er hensigtsmæssige og erfaringsbaserede.

• At forvalte viden og ressourcer hensigtsmæssigt i relation til den enkelte borger.


Metoden fordrer styring af processen – samt resultatopfølgning. Tæt samarbejde og dialog i teamet omkring varetagelse af opgaver.


Processen og aftaler dokumenteres i Bostedsystemet under borgerens dokumenter, samt via de oprettede delmål. Der planlægges og afholdes opfølgningsmøde.

Evt. ressourcepersoner Anne Bach, Jette Hebsgaard.


De tre mest ressourcekrævende borgere: Find nye løsninger på de daglige opgaver. (Kort beskrivelse) www.forebyggelsesfonden.dk/forebyggelsespakker.html


55

Metodens navn SIP Livskvalitet



SIP er baseret på principperne i virkningsevaluering (Peter Dahler-Larsen 2003). Virksomhedsevaluering tager afsæt i realistisk evaluering (Pawson og Tilley 1997; Kazi 2003) som er en evalueringstilgang, hvor sammenhængen mellem en indsats og dens virkninger ikke anskues uafhængigt af den konkrete kontekst, indsatsen udfylder sig i, eller hvem indsatsen udfoldes overfor. Evalueringstilgangen bygger derimod på antagelser om hvornår, under hvilke betingelser og for hvem en indsats virker. Antagelser som efterfølgende testes op imod virkeligheden. Da SIP tager afsæt i virkningsevaluering, er udarbejdelsen af en programteori et centralt element i undersøgelsesdesignet. Programteorien udgør en forestilling om, hvordan indsatsen tænkes at virke. Det vil sige, at forestillinger om, hvordan en indsats fører til målsætningen, og gøres eksplicitte. Programteorien kan beskrive og vise sammenhængen mellem indsatsens mål, indsatsens betingelser og indsatsens resultater samt eventuelle hæmmende og fremmende faktorer udenfor selve indsatsen. Formålet med programteorien er således, at opstille tydelige antagelser om sammenhængen mellem indsats og resultat, som efterfølgende kan testes. Livskvalitetsredskabet i SIP bygger på den grundlæggende antagelse at det, der betyder meget for én borgers livskvalitet, ikke nødvendigvis betyder noget for en anden borgers livskvalitet.

Anvendelsesmulighed Anvendes ved alle borgere


I SIP anvendes redskabet ”Quality of Life Profile” til at måle udviklingen af borgerens livskvalitet. Redskabet er udviklet af Quality of Life Research Unit, University of Toronto I Canada. Redskabet er udarbejdet på baggrund af studier af livskvalitetslitteraturen, eksisterende redskaber og interviews om livskvalitet med personer med og uden psykiske funktionsnedsættelser. SIP består af 2 Livskvalitetsskemaer og består af 31 parametre hvorpå der måles tilfredshed og vigtighed for den enkelte borger. Disse skemaer er en del af startudredningen.

• Livskvalitetsskema – Borger (dette skema kun hvis borgeren kan og vil)

• Livskvalitetsskema – Personale Når et Livskvalitetsskema er udfyldt kan der genereres en individuel rapport. Denne rapport bruges i samarbejdet med borgeren. Den 1. oktober hvert år udtrækker CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Regions Midtjylland en bostedsrapport for hvert bosted i SVO. Denne rapport viser tilfredshed og udviklingen af tilfredsheden for borgerne på det enkelte bosted og for borgere i SIP-socialpsykiatri (socialpsykiatriske bosteder i Region Midtjylland som benytter SIP) Rapporten udsendes til det enkelte bosted. Blåkærgård:

56

SIP Livskvalitet udfyldes inden for 1 måned efter indflytning. Derefter 1 gang årligt i forbindelse med den årlige status. Tangkær: Livskvalitetsskemaerne udfyldes inden for 3 måneder efter indflytning og derefter 1 gang årligt.


Resultatet fra Livskvalitetsskemaet bruges til at opkvalificere udarbejdelse af individuelle planer.


Kræver en tovholder, da der er et års interval mellem hver udredning.


Livskvalitetsskemaerne er oprettet i Bostedsystemet spørgeskemaer, og er derfor altid at finde i Bosteds dokumentsystem.

Evt. ressourcepersoner Rehabiliteringsfacilitator: Susanne Møller (Tangkær) Kvalitetsfacilitator: Anna Marie Laursen (Tangkær) Kvalitetsnøgleperson: Jette Toft Hebsgaard (Blåkærgård)

Litteraturhenvisninger http://www.socialkvalitetsmodel.dk/de-sociale-indikatorprogrammer-sip/ http://www.socialkvalitetsmodel.dk/siteassets/socialkvalitetsmodel/3-de-sociale-indikatorprogrammer/publikationer/sip-programteorier/programteori-sip-socialpsyk.pdf

Metodens navn

DKM – afdækning af kommunikation og brugerindflydelse Benyttes af Blåkærgård og Tangkær


Afdækning af borgernes kommunikation og brugerindflydelse tager udgangspunkt i Dansk Kvalitetsmodel for det sociale områdes retningslinjer

• Kommunikation • Indflydelse på eget liv

Anvendelsesmulighed Anvendes ved alle borgere


Afdækningerne skal foretages i samarbejde med borgeren. Afdækningerne af borgerens forudsætninger for indflydelse og kommunikation skal foretages inden for 1 måned efter indflytning. Dette skal opdateres og revideres minimum én gang årligt.

• På Tangkær foretages den årlige revidering i april, med afdækningsskemaerne- kommunikation og brugerinddragelse.

• På Blåkærgård foretages den årlige revidering i forbindelse med den årlige status.

Blåkærgård: For at udrede borgerne udfyldes skabelonen ”Afdækning+af+kommunikative+ressourcer+og+brugerinddragelse+for+beboere+på+Blåkærgård”


57

Efter udfyldelsen oploades den til borgerens dokumentmappe i Bostedsystemet. Og konklusioner indskrives i borgerens plan. Tangkær: For at udrede borgerne bruges de skabeloner der er udarbejdet i ICF og ligger i Bostedsystemets Skema ved hver enkelt borger

• Afdækning kommunikation • Afdækning brugerinddragelse

Konklusioner indskrives i borgerens plan/infosøjle


Udredninger giver et overblik over den enkelte borgers ressourcer og belastninger i forhold til borgers kommunikation og brugerindflydelse. Dette gør det muligt for fagpersonerne at udvikle og vedligeholde borgerens forudsætninger for at kommunikere med omverdenen samt borgernes muligheder for indflydelse på eget liv ud fra borgerens ønsker og forudsætninger.


Grundet den komplekse borgergruppe kan der være særlige faglige grunde til, at fagpersonerne fraviger at foretage disse i samarbejde med borgerne. Når dette fagligt vurderes skal dette dokumenteres.


Skemaerne ligger i Bostedsystemet skemasystem som skabelon. Når et skema er udfyldt føres resultatet manuelt over i borgens plan i Infosøjlen. Følgende skal dokumenteres i den individuelle plan:

• Dato for, hvornår der er foretaget en afdækning af borgerens ønsker til indflydelse.

• Dato for, hvornår der er foretaget en afdækning af borgerens forudsætninger for indflydelse.

• Afdækning af borgerens forudsætninger for indflydelse • Vurdering af borgerens muligheder for indflydelse på det

individuelle og fælles niveau. • Borgerens ønsker til indflydelse og faglige vurderinger. • Forskelle mellem borgerens ønsker og fagpersoners faglige

vurderinger • Når der er særlige faglige grunde til, at fravige et eller flere

krav, skal dette dokumenteres i den individuelle plan med anvisning til, hvordan kravet bliver håndteret.

Evt. ressourcepersoner Rehabiliteringsfacilitator, ergoterapeuter, kvalitetsfacilitator

Litteraturhenvisninger http://www.socialkvalitetsmodel.dk/standardprogrammet/

Bog: ICF International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand · Munksgaard Danmark · Sundhedsstyrelsen

58

Metodens navn Udredning af forbrug/misbrug af rusmidler

Benyttes af Blåkærgård.


Blåkærgård varetager indsatsen omkring den komplekse borger med forbrugs eller misbrugsproblematikker. En relativ høj procentsats er diagnosticeret med en dobbeltdiagnose ud fra ICD- 10 diagnosekriterierne, hvilket indebærer en samtidig forekommende sindslidelse og et misbrug af psykoaktive stoffer og/eller alkohol. Et forbrug/ misbrug kan udvikle sig over tid og få alvorlige konsekvenser for den enkelte borger både i relation til fysisk og psykisk sundhed, funktionsevne, socialt liv, livskvalitet samt aktuel medicinsk behandling. Med henblik på at iværksætte relevante handlinger af sundhedsfaglig karakter – sundhedsfremmende, forebyggende og psykosocialt i relation til et forbrug/misbrug er det essentielt at en systematisk udredning finder sted.

Anvendelsesmulighed

Anvendes til alle borgere indskrevet på Blåkærgård med henblik på identifikation af stof og alkoholproblematikker, samt analyse af problemets omfang og karakter. Danner fundament for den videre individualiserede indsats i relation til problemet hvor fagperson og borger i et samarbejde hver i sær får en ide om hvilke spørgsmål som kan blive aktuelle fremadrettet.


Samtale med borgeren vedrørende eget vurderet forbrug/misbrug af psykoaktive stoffer og/eller alkohol.

• AUDIT ( Alchohol use disorder test) • DUDIT ( Drug use disorders identification test) • Dudit E


Det forventede resultat af misbrugsudredning er en grundig klassifikation af det for nuværende forbrug/misbrug borgeren har. Danner en baseline for tilrettelæggelse af indsats. Identifikation af borgerens motivation for at arbejde aktivt med problematikken.


De tre redskaber – screeningstests udfyldes af borgeren selv – det kan dog udføres med støtte fra fagpersonerne og bør kombineres med uddybende samtale da enkelte borgere kan finde det udfordrende at registrere forbrug/misbrug i det reelle omfang grundet nuværende eller retrospekt stigma forbundet med at have et forbrug/misbrug. Der tages endvidere forbehold for borgerens ressourcer og kognitive færdigheder i forhold til at udfylde selv- screeninger.


Der dokumenteres i Bostedsystemet under den enkelte borgers dokumenter. Screeningerne kan til hver en tid, hvor der vurderes relevans eller indikation ud fra fagpersonerne eller borgerens egne observationer, gentages. Minimumskravet er 1 gang årligt. Men de bør udføres oftere med henblik på base line bedømmelse af eventuel fremgang eller ændringer i problematikken.


Alle fagpersoner på Blåkærgård kan udføre eller assistere i udførslen af screeningerne.


59


Sundhedsstyrelsen 2010. Spørg til alkoholvaner – Diagnostik og behandling af alkoholproblemer. Berman, Anne H og Bergman Hans m.fl. 2007. Dudit manual – The drugusers identification test. Karolinska institute.

Metodens navn Activities of daily living (ADL)

Benyttes af Tangkær


Et dokumentationsredskab der bruges til at beskrive borgerens aktivitets formåen inden for en række hverdagsaktiviteter. Redskabet er oprindeligt udviklet i Sverige.

Anvendelsesmulighed Bruges til alle borgere i socialpsykiatrien.


Der skelnes mellem basal ADL, hvilket dækker funktionsområder som personlig hygiejne, påklædning, spisning, toiletbesøg, m.v. og instrumentel ADL, der vedrører færdigheder som indkøb, madlavning, brug af transportmidler, anvendelse af telefon, m.v.


Målet er konkret genoptræning implicit her i ligger træning af de bagvedliggende funktioner, som koncentration, hukommelse, muskelstyrke og sansebearbejdning. Også indarbejdelse af nye teknikker og rutiner, samt lære at anvende kompenserende strategier og redskaber.


Det kræver kendskab til den enkelte borger


ADL beskrivelser revideres løbende. Findes i Bostedsystemet i informationssøjlen samt hos den enkelte borger

Evt. ressourcepersoner Ergoterapeuter


Elizabeth A. Townsend og Helene J. Polatajko: Menneskelig aktivitet 2

Udarbejdet 2. november 2015

60


Kontaktinformationer

BostederneFaglig om

rådeleder // Janne Martinussen // janne.m

[email protected]

.dk

Sygehusvej 318950 Ørsted

Tlf. 78 47 75 00Mail. [email protected]

Røddingevej 11 a8800 Viborg

Tlf. 78 47 66 00Mail. [email protected]

Blåkærgård

Tangkær

Documents

Metodehåndbogviewer.webproof.com/pageflip/392/177081/files... · Skizofreni, affektive lidelser, Korsakoffs psykose eller en anden svær psykisk sygdom. Har en dobbeltdiagnose i