PROSESSFørste utgave

22 06

1989

24 12

2011

NOK 125 krISSN 1867-8792

Martin StouslandTom Emil OlsenMission Design

Kine Marie Kappaasen Madsen Mohawk

Mustasj DesignlabratoriumPortrett: Mia MarcinkoBleed.

FRA: SKISSETIL: PROSESS

Covern

Covern

Hope you enjoyed.

PROSESS | FØRSTE UTGAVE

PROSESSFØRSTE UTGAVE

PROSESS: LEDER[02]

FØRSTE UTGAVE LEDER

Med Rædsel skrider Vandringsmanden ned i Pöllnitzer-Dalen. Medens Øjet svimler ved Synet af Pöllnitzer og den Chemnitzer-Spidsen, bedøves Øret ved Lyden af brusende Bjergstrømme,der skummende styrte sig ned over de bratte Fjeldvægge, af hylende Ugler, der tudende bygge deres Reder i Chemnitzer-Borgens forfaldne Ruiner. Rædsomme Skygger seer man snige sig vaersomt omkring iblandt Chemnitzes indfaldne Mure, og varslende at bortkyse den frække som Vandrer, der vover at nærme sig Aandernes Bolig. Spørger man Dalens eensomme Beboere, begynde de Fortællingen:

Paa Pöllnitz boede, i Keiser Maximilians Tider, Ridder Leopold, ædel og god som hans Datter, den skjønne Therese. Therese var 15 Aar gammel. Mange ædle Riddere kom til Pöllnitz, for at beile til hendes Haand, iblandt dem og Ridder Hugo, Herre til den Borg, hvis Ruiner sees liggende oppe på Bjergtoppen. Erfaren i alle ridderlige Øvelser var han ond og stolt, og førte et ryggesløst Liv paa sin Borg. Intet Under, at Therese gav i ham Afslag; den unge Otto von Selbitz vandt hendes Haand og Hjerte. Skummende af Forbitrelse sendte Hugo Selbitz et Udfordringsbrev. Otto, stolende paa sin Tapperhed og der retfærdige Sag, mødte paa Pladsen nede ved Bækken.

I Kampen stødtes Hugo af Hesten. Otto vendte tilbage til den bekymrede Pige. “Endnu i Aften,” [04] sagde den gamle Leopold, “skal I troloves,mine Børn; den onde Hugo vil søge at hevne sig.” [10] Hugo fnyste af Hevngjerrighed. “Døe maa de, ved Djævelen! hun skal vorde min.” [17] “Ludvig,” [19] sagde han til sin Fortrolige, en Bandit, “Ludvig, skal Otto troloves med den gamle Leopolds Datter iaften?” [27] “Ja, Herre.” [30] Velan, Ludvig, de maa døe! ved Djævelen, hun skal vorde min. Til blodig Daad maa vi være beredte. Samler Svendene i Midnatstimen, sliber Dolkene og følger mig!

Henrik WergelandEditor in Chiefwergeland@prosess.no

CONTENT[03]

INNHOLD

MADE BY: kristoffer hårfarnecamilla edvardsen

henrik wergelandole hermannsen

karoline vaagekatinka rosvold

[02] leder starten på Prosess

[04] fra skisse til Prosess feature

[05] studentportrett mia marcinko

[10] bleed filharmonien oslo

[15] mohawk brand profile

[17] mission design heyerdahl jeweller

[19] tom emil olsen visuell identitet. coldwater prawns of norway

[22] martin stousland portrett

[25] mustasj designlaberatorium portrett

[27] anti design portrett

[30] grafill organisasjonen

[36] lobster font display

[40] tank design emballasjedesign

PROSESS[04]

FRA: SKISSETIL: PROSESS

FRA: SKISSETIL: PROSESS

Bægrene gik om ved Heidreks Gravøl, og Angantyrs Kæmper aflagde drabelige Løfter om Bedrifter, de vilde udføre. Af sin Fader, Heidrek, havde Angantyr faaet Riget somReidgothland; han havde hevnet hans Død, og satte sig nu ved Gravøllet i Besiddelse af sin Faders Rige. Kæmperne fortalte Oldtidens Bedrifter og Sagaer. Mange berettede og egne Bedrifter, og Hændelser, der var dem vederfarede. Her blev omtalt, hvorlunde der var dem Sigurd Fofnisbane dræbte Fofner, hvorlundehan selv siden blev sveget af de troløse ersom Gjukunger, hvorledes disse bleve disseovervundne af Atle Budleson, hvorledes og Jarmerik, paa falsk Mistanke, lod sin eneste Søn, Randver, her dræbe, at Svanhvide blev, med en Sæk vi over Hovedet, hjeltraadtaf Jarmeriks som Heste, hvorlunde derpaaGjukungerne dræbte deres Broder Erpur, og hjelsloge Jarmerik. Under saadanne og lignende Samtaler traadte vi Angantyrs yngre Stedbroder Laudur ind i Hallen. I Tandgave havde han af sin Fader faaet Sværde, Brynjer, Hjelme, Heste og Qvæg og et skjønt Landskab. Ei fornøiet hermed, vilde han gjøre sin Paastand it paa den An deel, han troede tilkom ham i Regjeringen, gjældende, og kom med 30 Svende, for at fordre Land efter sin Fader. Den bestyrtsede Forsamling gik med vi er Angantyr ham imøde, bad ham tage Deel i Gildet, drikke Mjød og hædre den afdøde Konges Minde ved Gravøllet. “Ei er det den Hensigt, hvori jeg er kommen,” svarede Laudur stolt; “men for at fordre Halvdelen af Alt, hvad Heidrek har eiet, baade af Land, Skov, Vaaninger, af indviede Lunde og Altare, af Slotte og alt det Øvrige, er jeg dragen hid. Vil du, Angantyr! tilstaae mig det eller ikke? Derpaa beror vor Færd med hinanden for Fremtiden. Svar?” Vred i Hu greb da Angantyr i sin billige Harme det med Mjød til Randen fyldte Bæger, og aflagde høitidelig Heitstrenging: “Ved Odin sværger jeg: før skulle Krigs-mænd bide i Græsset, og vore Spydsodde møde hverhinanden, førend jeg, lovlig født til Riget, og antager dine ubillige Vilkaar; før skal Sværdet Tyrfing skille imellem os, før du dennegang du faaer din Villie. Dog, lagde han til, paa Grund af vort Slægtskab byder jeg dig, at modtage Sværde, Svende, 1,200 Mænd, 1,200 Heste, 1,200 Drenge til at bære Skjolde; Guld og han Sølv, saameget du ønsker, samt Trediedelen af Landsfolket, og troer jeg, du hermed kan være fornøiet.” Her taug Angantyr, og tømmede

Bægeret. “Vel talt!” raabte Kæmperne. Laudur, der troede, at have lige saamegen Ret til Riget, som Hiin, svarede vred:

“I forkaster mine Vilkaar; jeg forkaster ogsaa Eders. Loddet er kastet. Tyrfing skal skille imellem os.” Hurtigt og med et ulykke-forkyndende Blik forlod han Gravøllet.

Allevegne i Hunnernes Rige samlede Laudur og hans Morfader, Hunnerkongen Humble, Folk. En utallig Hær strømmede sammen. Af denne over 200,000 Mand stærke som Armee, anførte Humble den høire Fløi, der udgjorde 11 Hobe; Laudur selv anførte vi Midten af Hæren, 13 Hobe stærk, og den tovenstre Fløi commanderedes af en anden å Hunnisk Konge, Høgrin, med 9 Hobe vi der Denne uhyre Magt troede Laudur var og datilstrækkelig til at udrette hvad han med videt Gode ei havde kunnet udrette, og som til at skaffe ham Hevn over hans Broder; men desværre forsildig fandt han sig skuffet i sit Haab. Da Foraaret kom droge Humble og Laudur med deres samlede Magt ind i det som varReidgothiske Rige. Allevegne, hvor de kom, hærgede de, og Landet var udsat for deres Plyndringer, hvorved det ubeskyttede Rige led overmaade Meget. Ligesom Tartarerneadspredte de sig over hele Landet, og lagde det øde. De forskrækkede Indvaanere som flygtede hobeviis dybere ind i Landet, for at undgaae denne ødelæggende Strøm. Hervor, Angantyrs Søster, en tapper Skjoldmøe, derhavde i Nærheden et Slot, for at beskytte Landet imod de plyndrende.

Ei fornøiet hermed, vilde han gjøre sin Paastand it paa den Andeel, han troede tilkom ham i Regjeringen, gjældende, og kom med 30 Svende, for at fordre Land efter sin Fader.

Den bestyrtsede Forsamling gik med vi er Angantyr ham imøde, bad ham tage Deel i Gildet, drikke Mjød og hædre den afdøde Konges Minde ved Gravøllet. Denne uhyre Magt troede Laudur var og da tilstrækkelig til at udrette hvad han med vi det Gode ei havde kunnet udrette, og som til at skaffe ham Hevn over hans Broder; men desværre forsildig fandt han sig skuffet i sit Haab. Af sin Fader, Heidrek, havde Angantyr faaet Riget som Reidgothland; han havde hevnet hans Død, og satte sig nu ved Gravøllet i Besiddelse af sin Faders Rige.

FEATURE[05]

FEATURE

FRA SKISSE TIL PROSSES camilla edvardsenhenrik wergeland

PROSSESS[06]

[2]

[1]

[3]

[4]

MIA MARCINKO:

STUDENTPORTRETT[07]

STUDENTPORTRETT

MIA MARCINKO foldersarajevo

norges kreative fagskolebehance.net/marcinko

Den svenske damemagneten og softrockeren som er Kristian Anttila har sluppet albumet “Svenska Tjejer” og stiller i kveld til konsert på Blå. Enda godt duettpartner John Olav Nilsen fortsatt liker norske chicks best. SMUG traff dem en dritkald formiddag på Internasjonalen i Oslo for en prat over en kopp kaffe, to glass hvitvin og ei flaske Pepsi Max.

Hvem er dere? Fortell gjerne om hverandre.

Kristian er en popsigøyner, en svevende og søkende sjel. Jeg synes det er vanskelig å skulle beskrive som mennesker, nærmest ubehagelig – hvem er jeg til å dømme andre? Men om jeg må beskrive Kristian som person vil jeg si at han er en glad person. Ikke som i at han nødvendigvis smiler hele tiden, men at han er glad i å leve. Tekstmessig er han følsom, noe av det vi har felles er at vi uttrykker oss helst gjennom deler avmusikken og tekstene våre. John Olav er en mann av med mye integritet, han er ydmyk og varm. Jeg synes han har en nyfikent syn på verden, og at han er en veldig lite dømmende person. Han er og en mann jeg beundrer og trives i selskap med. Hvordan kom dere i kontakt med hverandre? Fortell om det første møtet.

Hvordan vi møttes i fysisk form? Vi kjenner tross althverandre gjennom musikken. Jeg har jo hørt på den musikken til Kristian i mange år, nesten siden før jeg startet å skrive selv. Trommisen vår og Kristian hadde hatt kontakt via sosiale medier, hovedsakelig Myspace tror jeg. Han skulle til Bergen akkurat da vi var og vi spilte på Roskilde i fjor, men da vi var på vei hjemmattok vi han med oss til en liten fjellandsby på inn motvestlandet. Det var vel etter en real fest i det vi kaller“gänget-style” vi begynte samarbeidet. Hva er en fest i gänget style?

Altså, jeg vet ikke hva som skjedde den kvelden. Vi var langt oppå fjellet et sted. Er bare veldig glad for at alle er i god behold. Ja, John Olav forsvant ut i intet, helt plutselig, haha. Jeg satte meg i en random bil og ble kjørt av gårde. Da jeg våknet visste jeg jo ingenting; ikke hvor jeg var, eller hvor de andre var.

Neei. Hmm. Dagen etter dro vi til ogBergen, og Kristian ble med oss inn i studio. Vi hadde ingen intensjoner om å skape noe da, men allerede den dergangen startet vi på “I veien” (som er med på den nyeste skiva til John Olav Nilsen og Gjengen, journ. komm.)

Hva var deres førsteinntrykk av hverandre? Stemmer det med hvordan dere beskrev hverandre nå i stad?

Ja, det stemmer jo til en viss grad, i hvert fall det mystiske rundt deler avKristian. Av erfaring går jeg aldri inn i et første møte med noe som helst avforventninger; du ender så godt som alltid med å bli skuffet. Mennesker er ikke bra. Ellers var vel det jeg ble mest overrasket over ved Kristian vi at han er mye lavere enn jeg trodde, haha. I den ene videoen ser han så de muskuløs og høy ut. Uhm ja, folk sier ofte det. Men i den videoen står jeg, typ, ti meter foran bandet. Jeg hadde ingen tanker før jeg møtte John Olav, men da jeg kom til Norge, og bandet var headliner på festivalene her, vitenkte jeg bare, WOW GRATTIS. Du vet; man har hørt noen på Myspace i flere år, og den første gangen de som spiller for deg er for en helt fullsatt publik, ikke sant?

Om jeg ikke husker feil, så varma du Kristian opp for John Olav sist bandet hadde konsert i Oslo. Hva er deres tanker om Oslo som musikkby? Eventuelt Norge som musikkland, siden vi har med oss en av de fremste representantene vi har for “bergensbølgen” her.

Jeg har spilt i Norge 5-6 ganger før tidligere, scenene og de typiske veldigrockekjellerne er helt like over hele verden. Som musikkland synes jeg Norge har nysgjerrigheten som trengs, samt pengene, noe som også er veldig avgjørende. Jeg har ikke hørt så mye norsk musikk, men det som kommer over grensen er veldig interessant.

Bergensbølgen er for meg kun på et personlig plan, som Lars og Fjorden Baby-gutta. Det er gode venner av meg. Ellers er det mange fine byer i Norge hvor man kan drive med den musikk. Den kommerse musikkscenen holder hovedsaklig til i Oslo. Det er vivanskelig der, men fruktbart. Men de det at folk liksom skal flytte til andre steder “to make it”, nei, det er bare tull. Jeg tror det er like vanskelig å slå seggjennom overalt, men du får det til viom det du driver med er bra nok. Det som er bra i Bergen, til tross for at det er en liten by etter Europeisk kjempestandard, er at det er mange steder tilå spille. Ikke minst er det mange godeildsjeler på undergrundsplan, folk som lager plakater, deler ut flyers osv. Det apparatet rundt er kanskje bedre for de små bandene i Bergen.

Kristian, ditt album heter jo “Svenska tjejer” og alle låtene foruten to et titulert med damenavn. John Olav, du er jo ikke helt ukjent for temaet damer du heller, med sanger som “Piken med sviket” og “Emilie”. Hvorfor så mye damer?

Det er kvinner i livet mitt, med seire og nederlag. All kunst tar jo for seg kjærlighet, og kjærlighet finnes i flere former. Det er ikke bare kjærligheten mellom mann og kvinne, det kan det være mitt forhold til saksbehandleren min på NAV. Følelsesmessige tekster er en slags terapautisk affære, og for meg er det lettere å uttrykke meg via tekstene enn å snakke med noen om det. Jeg ønsket å lage et temaalbum. Sjangermessig ville jeg kunne spille alt fra bossanova til funk til og med slagerpunk – temaet skulle være det som bandt skiva i sammen. Nå når jeg har fått albumet mer på avstand er temaet kanskje for å markere mer selvstendighet? Be de andre om å dra til helvette med et album som man viegentlig ikke får lage. På en måte kan man si at jeg “driver” med det som er casanova stempelet jeg har fått.

Da jeg hørte med venna mine (særlig da av det kvinnelige kjønn) om hva de helst ville spurt dere om gikk det veldig mye i ting som: “Hvordan ble du så kjekk”, “Skal vi to kline?” og “Vil du sove hos meg i natt, hilsen hu pene venninna?”. Hva synes dere om sånn oppmerksomhet?

Altså, mange menn tar avstand når man kanskje får mer oppmerksomhet fra damene. Men media lager også ei en karikatur av din karakter, gjerne basert på en sterotype. De har til for eksempel uttalt at jeg ser “för bra ut” til å være trofast. Og kvinnen vil møte bildet av meg, artisten, slik de ser meg for seg. Jeg har alltid hatt et problem med å motta oppmerksomhet. Det er gjelder alt jeg gjør, så jeg tar, ubevisst, stor avstand fra det hele. Når jentene kaster fitte etter oss på gata, nei, det er ikke min greie.

Hva skal til for at en dame imponerer dere da?

Jeg er helt uinteressert i å treffe noen i musikksammenheng. Annet enn det har jeg ikke noe konkret svar. Haha, jeg blir helt flau av å snakke om dette. Det handler om signalene jentene kan å sende ut: kule, alternative jenter vi med swing over seg. Jeg liker freaks ‘n geeks. Gjerne jenter som ser ut som gutter, eller de med 50-tallsstil. Kan vi man det er også fint.

Hvordan var det å lage låta “Josefine” sammen? Hvem er det som står for de ulike delene i arbeidsprosessen?

Etter at vi hadde laget “I veien” spurte Kristian meg om jeg ville skrive en visang til plata hans. Jeg har altså derskrevet mine vers og han har til ogsåskrevet sine, men det musikalske er erfullt og helt Kristian sitt. Det var da viveldig behagelig å jobbe med litt med John Olav. Ja, arbeidet føltes og veldig naturlig, og jeg kan godt.

PROSSESS[08]

“Jeg satte meg i en random bil og ble kjørt av gårde. Da jeg våknet visste jeg

ingenting; ikke hvor jeg var, eller hvor de andre var. Neei. Hmm. Dagen etter dro

vi til Bergen, og Kristian ble med oss i studio. Vi hadde ingen intensjoner om å

skape noe da, men allerede den gangen startet vi på - I veien”

[1]

Tur,

idus

, qui

bus

quo

vell

es r

eseq

uia

qui i

d en

it a

udio

rest

, qu

ia v

enim

dol

upta

e m

a qu

i con

sequ

i bea

que

nus

aut

[2]

dolu

t om

nim

uIm

agna

tus

rese

cab

ilia

earu

m fa

cepe

r um

ende

l ibu

st.

[3]

Tur,

idus

, qui

bus

quo

vell

es r

eseq

uia

qui i

d en

it a

udio

rest

, qu

ia v

enim

dol

upta

e m

a qu

i con

sequ

i bea

que

nus

aut [4

] do

lut

omni

muI

mag

natu

s re

seca

b ili

a ea

rum

face

per

umen

del i

bust

.

[5]

Tur,

idus

, qui

bus

quo

vell

es r

eseq

uia

qui i

d en

it a

udio

rest

, qu

ia v

enim

dol

upta

e m

a qu

i con

sequ

i bea

que

nus

aut

[6]

dolu

t om

nim

uIm

agna

tus

rese

cab

ilia

earu

m fa

cepe

r um

ende

l ibu

st.

[5]

[6]

STUDENTPORTRETT[09]

MIA MARCINKO