Side 1

Prioriterede arter-baggrundsnotat til Naturkvalitetsplan 2013

Danmark har forpligtet sig til at standse tilbagegangen i biodiversitet inden år 2020. Kommunerne skal medvirke til det gennem naturkvalitetsplanlægningen, og i denne plan er der derfor fremhævet en række arter, som har en væsentlig del af den danske bestand i Syddjurs Kommune og derfor kunne kaldes kommunens ansvarsarter. De vil blive forsøgt tænkt ind i forvaltning, planlægning og naturpleje, og deres status fremover vil være et godt udtryk for, om Syddjurs Kommune bidrager til at sikre den danske artsrigdom.

I forhold til resten af landet skiller den sydlige del af Syddjurs sig ud med et tørt og solrigt kystklima og de mange

blomsterrige, sandede bakker med overdrev og sandmarker. Ved kysten findes rullestensstrande, klinter og

skrænter, stedvis med kalkrig jord. De skridende skrænter huser en flora og fauna af enårige pionerarter, der

koloniserer den bare sandjord, mens de stabile skråninger i flere tilfælde har været brugt som græsningsarealer i

mange år og er levested for arter, der kræver stabile forhold. Mod nord, i Fjeld Skov og Løvenholm Skov findes

resterne af et vidstrakt højmoseområde, der i dag er reduceret til mange små tørvemoser i skovlysninger.

Det vil være alt for omfattende her at gennemgå alle arternes udbredelse, levesteder, bestande m.v., men der

tegner sig et billede af, at arterne ikke er jævnt fordelt, men er koncentreret i område med store,

sammenhængende naturområder uden intensiv landbrugsdrift.

Kortet er lavet som en forsimplet oversigt over, hvor der i kommunen er en stor koncentration af sjældne arter

samtidig med, at der i de udpegede områder typisk er en høj koncentration af værdifulde, artsrige naturtyper af

høj naturkvalitet. Kortet er således et oversigtskort over de steder, hvor der er en høj koncentration af naturtyper

med høj værdisætning kombineret med udbredelse af flere-mange sjældne arter. De sjældne arter er fra de

artsgrupper, kommunen har adgang til data over (se nærmere forklaring nedenfor). Der ligger derfor ikke direkte

statistiske, videnskabelige metoder bag udpegningen, men områderne er udpeget på baggrund af en god, solid

felt-erfaring og mange besigtigelser samt alle tilgængelige naturdata.

Kort 1: Kort over ”biodiversitetshotspots”, altså områder, der

rummer særligt mange truede arter.

Disse naturmæssigt særdeles værdifulde

arealer er generelt godt beskyttet. De

fleste arealer er allerede beskyttet af

naturbeskyttelseslovens § 3, fredede

områder og/eller Natura 2000 områder.

Udpegningen af disse områder sætter

derfor ingen begrænsninger eller

arealrestriktioner for ejerne, andet end det

den eksisterende lovgivning beskriver. Det

er blot en synliggørelse af nogle områder,

hvor kommunen i sin forvaltning ønsker at rette en særlig opmærksomhed på beskyttelsen af de sjældne arter.

Udpegningen af prioriterede arter i Naturkvalitetsplan 2013 er foretaget på det videngrundlag kommunen har til

rådighed, og inden for de artsgrupper, som kommunen vurderer, der i dag er tilstrækkelig viden om.

Side 2

Metoden bag udpegningen af arter

Der er taget udgangspunkt i artsgrupper, hvor kommunen har adgang til et rimeligt datagrundlag (planter, svampe,

insekter/smådyr og fugle.

Arterne er udvalgt efter følgende kriterier:

• Arten skal være sjælden eller sårbar, og have en væsentlig del af den danske bestand i Syddjurs Kommune

• Arten skal være påvirket af forhold, kommunen kan regulere

• Vidensgrundlaget skal være tilstrækkelig (her er således fravalgt mange sjældne arter på baggrund af manglende viden om status eller behov)

• Arter der er globalt sjældne, og som Danmark har en væsentlig bestand af den samlede population af, opprioriteres.

• Arterne er herunder opført efter tilknytning til naturtype. Arter, hvor en særligt stor del af den danske bestand

findes i Syddjurs Kommune, står i kursiv. Det er hensigten, at der som udgangspunkt ikke dispenseres til

aktiviteter, der forringer forholdene for nogen af de prioriterede arter, og at naturplejen rettes mod at sikre disse

arter fremfor naturtyper og lokaliteter, der kun rummer mere almindelige arter.

Blåhatjordbi,

Okkergul

pletvinge og

Violetrandet

ildfugl er 3

karakteristiske

overdrevsarter.

Side 3

Overdrev

Smalbladet klokke, Hyldegøgeurt, Jensens vokshat

og Nikkende kobjælde er alle arter, der især findes

på ældre overdrev og som har en meget væsentlig

del af den danske bestand i Syddjurs Kommune.

Hyldegøgeurt vokser et enkelt sted på Mols og i

øvrigt kun på Bornholm og Nordvestsjælland. Foto

af Jensens vokshat: Rasmus Ejrnæs.

Gruppe Art Krav Hovedudbredelse

Fugle Rødrygget tornskade Insektrige lokaliteter, slåen Mols, Ebeltoft

Planter Glat Rottehale Græsning/slæt Sletterhage, kattegatkysten

Planter Knop-nellike Græsning/slæt Sletterhage, Isgård, Begtrup

Planter Kost-nellike Græsning/slæt Kattegatkysten, Begtrup

Planter Hylde-gøgeurt Græsning/slæt Bogens

Planter Lugtløs æblerose Græsning Mols, Jernhatten

Planter Opret kobjælde Græsning/slæt Mols Bjerge

Planter Bakke-gøgelilje Græsning/slæt Mols Bjerge, måske Skiffard

Planter Nikkende kobjælde Græsning/slæt Ebeltoft, Boeslum Strand

Planter Liden sneglebælg Skred Kattegatkysten

Planter Aks-ærenpris Skred Østkysten

Planter Smalbladet klokke Græsning/slæt Østkysten

Smådyr Kommabredpande Fåresvingel Mols Bjerge

Smådyr Okkergul pletvinge Lancetvejbred Sydlige del af kommunen

Smådyr Guldhale Slåenkrat på overdrev Sydlige del af kommunen

Smådyr Hvælvet løber Åben jord, også ler Kattegatkysten

Smådyr Humlerovbille Kogødning april-juli Mols Bjerge

Side 4

Smådyr Overdrevsskarnbasse Heste- eller kogødning Mols Bjerge

Smådyr Lille hårmøgbille Sydvendte overdrev Trehøje

Smådyr Lille lynggræshoppe Meget varmt mikroklima Mols Bjerge

Smådyr Grøn mølugle Mælkeurt, lav vegetation Øer

Smådyr Arctosa lutetiana Varme kalkoverdrev Jernhatten

Smådyr Smalrandet humlebisværmer Blåhat Mols Bjerge

Smådyr Nordlig fugleedderkop Varm skrænt uden græsning Lushage

Smådyr Junimørkvingemåler Tørgræsland m. visse Mols Bjerge

Smådyr Stor gødningsrovflue Kogødning på overdrev Mols Bjerge

Smådyr Snyltemøgbille Gødning Mols Bjerge

Smådyr Kejserrovbille Ådsler, kokasser, insekter Mols

Smådyr Sankthansorm Lune blomstermarker Mols Bjerge

Svampe Pseudombrophila ripensis Kokasser Stabelhøje, Agri Baunehøj

Svampe Elegant parasolhat Gammelt overdrev Begtrup Røn

Svampe Entoloma politoflavipes Gammelt overdrev Begtrup Røn

Svampe Gråbrun vokshat Leret overdrev Elbjerg

Svampe Røggrå køllesvamp Gamle overdrev Elbjerg

Svampe Conocybe watlingii Kokasser Strandkær

Svampe Rosenrød vokshat Leret overdrev Elbjerg

Svampe Entoloma rhynchocystidiatum Tørt kalkoverdrev Begtrup Røn

Svampe Vinter-stilkbovist Sandet kalkoverdrev Hoed

Svampe Mørkstribet vokshat Overdrev Strandkær

Svampe Navle-stjernebold Overdrev Strandkær

Svampe Lille bægertragthat Overdrev Jernhatten

Svampe Entoloma plebejum Kalkoverdrev Hoed

Svampe Røggrå køllesvamp Overdrev Elbjerg

Svampe Gråbrun vokshat Leret overdrev Elbjerg

Svampe Jensens vokshat Overdrev Elbjerg, Fandens Hul, Jernhatten

Svampe Rødmende vokshat Overdrev Elbjerg

Svampe Trævlet vokshat Overdrev Elbjerg

Svampe Grøngul vokshat Leret overdrev Elbjerg

Svampe Indigo-rødblad Leret overdrev Vrinners Hoved

Den imponerende smeltevandsdal

Hålen er en del af de store

overdrevsarealer i Mols Bjerge.

Side 5

Sandmarker

Klitperlemorsommerfugl er en af de sjældne sandmarksarter. Den kan som larve leve af enten alm. Stedmoderblomst eller Hundeviol. Stedmoderblomst er uhyre almindelig, mens hundeviol er sjælden og kun findes på gamle overdrev. Stedmoderblomsten er dog en dårligere foderplante, og de individer, der vokser op på den, er mindre levedygtige og er dårligere til at sprede sig til nye lokaliteter. I takt med at de gamle overdrev og hundeviolerne er forsvundet, er bestanden blevet mere og mere baseret på stedmoderblomster, og er derfor blevet ”fejlernæret” og yderligere følsom overfor opsplitning af bestanden. Klitperlemorsommerfugl er derfor stærkt truet og findes næsten kun ved den Jyske vestkyst. I Syddjurs Kommune findes små bestande på sandede heder, bramarker og overdrev ved Ebeltoft, Feldballe, i Mols Bjerge, ved Korup Sø, Thorsager og Pindstrup. De enkelte delbestande er afhængige af, at blive forbundet med hinanden gennem etablering af nye sandmarker, der både huser stedmoderblomster og nektarplanter. Fotos: Morten D. D. Hansen.

Gruppe Art Krav Hovedudbredelse

Fugle Agerhøne Sandet agerland Mols, Rønde

Planter Vår-ærenpris Skred Kobberhage

Planter Voldtimian Skred Østkysten

Planter Merian Skred Østkysten

Planter Trekløft Stenbræk Skred Kattegatkysten

Smådyr Evighedsblomstugle Sandmarker m. gul evighedsblomst Mols Bjerge

Smådyr Pimpinellekøllesværmer Alm. pimpinelle, blomsterflor Mols Bjerge

Smådyr Klitsandjæger Varme kystskrænter, grusgrave Kattegatkysten

Smådyr Overdrevsløber Sandmark Øer

Smådyr Blåhathvepsebi Blåhat og Blåhatjordbier Mols Bjerge

Smådyr Gråbåndet bredpande Sandmarker m. kællingetand Øer

Smådyr Engblåfugl Ærteblomstrede, højst let græsning Mols Bjerge

Smådyr Markperlemorsommerfugl Blomsterflor m. violer Mols Bjerge

Smådyr Toliniet perikonmåler Blomstermarker m. perikon Ebeltofthalvøen

Smådyr Blåhatjordbi Blomstermarker m. blåhat Mols, Ebeltoft

Smådyr Violetrandet ildfugl Blomstermarker m. syre Mols, Ebeltoft, Feldballe

Smådyr Hvidplettet voksedderkop Sand, helst på sydvendt skråning Kattegatkysten

Smådyr Pelochrista infidana Sandmarker m. markbynke Mols Bjerge

Smådyr Pyrausta porphyralis Sandmarker Lyngsbæk

Smådyr Spættet bredpande Sølvpotentil, højst let græsning Kattegatkysten

Smådyr Klitperlemorsommerfugl Violer, sandet jord Feldballe Bakker

Side 6

Enge

Engblomme har tidligere været en ganske almindelig plante i enge og moser, men er i drastisk tilbagegang over hele landet. I Syddjurs Kommune er der nu kun en enkelt lokalitet tilbage ved Mørke, hvor arten står meget fåtalligt, fordi græsningen er ophørt. Engblomme er meget dårlig til at komme tilbage, hvis den først er uddød på en lokalitet. Dette skyldes, at den kun sætter frø, hvis den bestøves af en særlig gruppe af fluer, Engblommefluer, der til gengæld kun bestøver Engblommer og lever af dens frø. Hvis blomsten bare en enkelt sommer ikke blomstrer, uddør fluen, og så kan Engblomme ikke længere formere sig på lokaliteten, men uddør efter et par år, når de sidste planter dør af alderdom. Mens mange andre arter kan forsvinde og dukke op igen, når forholdene bliver gode igen, uddør Engblommen altså permanent efter bare et enkelt dårligt år. Det er derfor vigtigt, at den sikres på lokaliteten, mens den stadig blomstrer. Foto: Jørgen Olesen.

Gruppe Art Krav Hovedudbredelse

Planter Vibefedt Græsning/slæt Bogens

Planter Engblomme Græsning/slæt Mørke

Planter Tvebo star Græsning/slæt Ahl Hage, Mols

Smådyr Isblåfugl Musevikke, ingen græsning Mols Bjerge

Smådyr Engkøllesværmer Enge med kællingetand Mols, Mørke

Heder

Mariehøneedderkoppen er en af vore smukkeste og mest sjældne edderkopper. Den er globalt sjælden og truet i hele sit udbredelsesområde, og Danmark har en væsentlig del af den samlede verdensbestand. I Danmark findes den kun i Jylland, primært i Midt- og Sydvestjylland, men i Syddjurs Kommune findes også 3 små bestande på heder på Mols og i Skramsø og Granskov Plantager ved Stubbe Sø. Den lever i et halvt nedgravet, rørformet spind, der strækker sig ud i vegetationen og er specielt designet til at fange store biller, især skarnbasser. Den tåler ikke græsning, da spindet så bliver trådt i stykker, men trives med græsning i nærheden af levestedet, da gødningen fra dyrene tiltrækker skarnbasser. Heder nær skove, hvor der er en god bestand af hjorte, er klassiske lokaliteter, men de er ofte under tilgroning med opvækst af de omgivende træer. Det er afgørende, at plejen her foregår ved f.eks. tørveskrælning eller optrækning af træerne i stedet for nedgræsning. Foto: Morten D. D. Hansen.

Gruppe Art Krav Hovedudbredelse

Planter Engelsk visse Sjældne forstyrrelser Mols

Smådyr Stor sandspringer Skovveje med fint sand Strandkær

Smådyr Nomada similis Sandede veje m. Panurgus banksianus Strandkær

Smådyr Stregtæge Sand, varme Mols Bjerge

Smådyr Mariehøneedderkop Sand, sydvendt skråning, gødning i nærheden Mols, Skramsø

Smådyr Hedemåler Sandmarker m. lyng og gyvel Mols

Smådyr Violetbrun barkmåler Sandmarker m. lyng og gyvel Mols

Smådyr Lyngløber Sandet jord Mols

Side 7

Moser

Brunlig perlemorsommerfugl er endnu ret udbredt, men er som så mange andre dagsommerfugle i rivende tilbagegang. Den lever som larve på engviol i moser, og tilgroning på grund af ophørt græsning eller høslæt er årsagen til, at den forsvinder fra flere og flere steder. I Syddjurs Kommune findes den stadig omkring Nimtofte, på Mols, i Mårup og omkring Feldballe og de store plantager. Det er derfor særligt vigtigt at sikre græsning eller høslæt på disse lokaliteter. Flere af stederne er dog sikret en god pleje, men kæret langs Mårup Å er ikke, og er også væsentligt at sikre pleje på af hensyn til den store bestand af plettet gøgeurt og andre moseplanter.

Gruppe Art Krav Hovedudbredelse

Planter Mygblomst Græsning/slæt Tvedkæret

Planter Sumphullæbe Græsning/slæt Tved, Ahl og Øer

Smådyr Stor rovedderkop Lysåbne, mosrige kær Skramsø Plantage

Smådyr Brunlig perlemorsommerfugl Enge og moser med engviol Skramsø Plantage

Smådyr Moseperlemorsommerfugl Tranebær og nektarplanter Langemosen

Smådyr Orangehjulspinder Birkemose med blåtop Fjeld Skov

Smådyr Bølleblåfugl Mosebølle, klokkelyng og tranebær Skramsø Plantage

Smådyr Moserandøje Kæruld, star, græsser Mårup og Thorsager

Næringsfattige og sure tørvemoser med

tuekæruld og smalbladet kæruld er

vigtige levesteder for de fleste af de

sjældne mosearter, især Moserandøje,

Bølleblåfugl, Stor rovedderkop og

Moseperlemorsommerfugl.

Skov/krat

Brun pletvinge lever som larve på alm. Kohvede i åbne egekrat og på heder. De voksne kræver derudover rigeligt med nektarplanter i nærheden af ynglestedet. Den er rødlistet og findes i dag kun i Midt- og Nordjylland og på Djursland, hvor den har en række små bestande i og omkring Fjeld Skov. Det ser ud til, at det, der begrænser artens forekomst er tilgængelige nektarplanter i nærheden af ynglestedet. Det er derfor vigtigt, at der sikres et rigt blomsterflor i vejkanter og skovlysninger i området og gerne en del opvækst af egetræer på heder og overdrev i området.

Side 8

Gruppe Art Krav Hovedudbredelse

Laver Lungelav Træstamme Ebeltoft

Planter Tætblomstret hullæbe Gammelskov Kaløskovene

Planter Ægbladet Fliglæbe Askeskov Havmølle Ådal

Planter Glat Hullæbe Gammel løvskov Kaløskovene

Planter Hulrodet lærkespore Gammel løvskov Rugård

Planter Kantet kohvede Græsning/slæt Strandkær, Skovbjerg

Planter Bjerg-perikon Gruset skov Rugaard

Planter Tyndakset gøgeurt Gammel løvskov Kaløskovene, Jernhatten

Smådyr Bøgeskovspinder Gammel løvskov Mols Bjerge, Kalø

Smådyr Brun pletvinge Skovlysninger med kohvede og nektarplanter Fjeld Skov

Smådyr Panzers træsaftsvirreflue Gammel, urørt løvskov Rugaard

Smådyr Fyrre-træsmuldsvirreflue Gammel fyrreskov Skramsø Plantage

Smådyr Stor kæmpejæger Lyse skove Lyngsbæk, Skramsø, Fjeld Skov

Svampe Pseudobaeospora paulochroma Enebærkrat Strandkær

Svampe Ramaria suecica Enebærkrat Strandkær

Svampe Bronze-parasolhat Rig muldbund i krat/skov Strandkær

Svampe Gulbladet tragtskørhat Ædelløvskov (bøg, eg, lind, hassel på muld/mineraljord) Rugaard

Svampe Knippe-ridderhat Ædelløvskov (bøg, eg, lind, hassel på muld/mineraljord) Hestehaven

Svampe Brungul vokshat Leret løvskov med ask og ahorn Rugaard

Svampe Punktstokket vokshat Leret løvskov med ask og ahorn Rugaard

Svampe Abrikos-koralsvamp Ædelløvskov (bøg, eg, lind, hassel på muld/mineraljord) Ringelmose

Svampe Cortinarius cisticola Ædelløvskov (bøg, eg, lind, hassel på muld/mineraljord) Hestehaven

Svampe Medusa-mørkhat Dødt ved af nåletræ Hvalskov

Svampe Skællet kødpigsvamp Næringsfattig, ikke sur, nåleskov Skramsø Plantage

Stor kæmpejæger er med et

benspænd på 3 cm en af vore

største edderkopper. Den er

knyttet til næringsfattige og

lyse skove og egekrat og findes

derfor kun i næringsfattige

egne i Midt- og Nordjylland og

på Djursland

Side 9

Strande

Strandtudse er knyttet til lavvandede, solbeskinnede vandhuller, der ofte

tørrer ud i løbet af sommeren. Det naturlige levesteder har været

oversvømmelser i græssede ådale eller strandenge, men i dag er

oversvømmelser på marker også væsentlige levesteder. Den er gået meget

stærkt tilbage på grund af dræning og ophør af græsning, og findes især

langs kysterne og i råstofgrave. I Syddjurs Kommune er der 4 bestande

tilbage ved hhv. Dejret Øhoved, Strands, Fejrup og Øer. Bestanden ved Øer

er muligvis uddød. Haletudserne lever helt inde i vankanten, og er meget

lette ofre for rovdyr som gravænder og andre fugle. Hvis den kun yngler i et

enkelt vandhul, vil et enkelt par gravænder kunne udrydde en hel

generation på få timer. Det er derfor meget vigtigt, at den har et stort antal

vandhuller at yngle i, så risikoen for at blive opdaget bliver mindre.

Gruppe Art Krav Hovedudbredelse

Padder Strandtudse Lave vandhuller Øer, Dejret, Strands, Fejrup

Planter Salep-gøgeurt Græsset strandoverdrev Fejrup

Planter Eng-ensian Græsset strandeng Begtrup

Planter Baltisk ensian Græsset strandeng Begtrup

Planter Spidshale Græsset strandeng Ahl Hage

Planter Skovvikke, var. Condensata Flintevolde Kattegatkysten

Planter Stinkende storkenæb var. rubricaule Flintevolde Sletterhage, kattegatkysten

Planter Hjorterod Tør skrænt Sletterhage

Planter Smalbladet hareøre Græsset strandeng Ebeltoft

Planter Stilket kilebæger Ydre strandeng Kalø

Smådyr Rødbenet ninja Flintevolde Kattegatkysten

Smådyr Flintespringer Flintevolde Kattegatkysten

De tørre og golde

stenvoldsstrande i

Syddjurs huser

flere sjældne arter

som den særlige

strandvoldsvariant

af Skovvikke,

condensata, og

den lille

springedderkop

Flintespringer, der

i resten af Europa

lever i bjerge men

her og på Samsø

har en isoleret og

unik bestand.

Side 10

Vandhuller

Løgfrø har tidligere været udbredt over hele landet, men er en

af de padder, der er gået allermest tilbage. Det vurderes, at

den er forsvundet fra omkring 98 % af dens kendte

ynglevandhuller. Årsagen er tilgroning, næringsbelastning og

udsætning af fisk eller ænder. Løgfrøen kræver rene,

solbeskinnede vandhuller uden fisk. Udenfor yngletiden lever

den nedgravet i jorden om dagen, og da den samtidig kvækker

meget diskret, er det en art, de færreste har set. Syddjurs

Kommune har med ca. 60 ynglevandhuller en af de få større

bestande i landet. Det er dog ikke alle forekomster, det er

realistisk at bevare. Der er 4 større delbestande ved Feldballe

og omkring Nimtofte, som er store nok til at kunne bevares

med en begrænset indsats. De små isolerede forekomster ved

bl.a. Øer, Dejret, Krakær og Lyngsbæk er så små, at det vil

kræve en uforholdsmæssigt stor indsats at ophjælpe dem, og

de vil derfor ikke blive omfattet af en indsats. For de store bestande gælder dog, at de vil blive søgt opretholdt gennem oprensning og

nyetablering af vandhuller.

Gruppe Art Krav Hovedudbredelse

Padder Løgfrø Rene vandhuller Især Nimtofte og Feldballe

Planter Liden Blærerod Næringsfattigt vand Tvedkæret, Skærsø Plantage

Planter Slank blærerod Næringsfattigt vand Helgenæs, Skærsø Plantage

Globalt sjældne arter

Udover de nævnte arter, er der en række plantearter, der er globalt sjældne, selvom de er ret

almindelige i Danmark. Det er kommunens opfattelse, at hver bestand af disse arter er væsentlige, og de

er derfor også medtaget, selvom de ikke er truede i kommunen eller i Danmark.

Gruppe Art Krav Hovedudbredelse

Planter Bleg fuglegræs Øvre strandeng Kalø, Fejrup

Planter Dansk kokleare Ydre strandeng Kalø, Fejrup

Planter Rødbrun kogleaks Strandeng Fejrup, Strands

Planter Strandrødtop Strandoverdrev Kattegatkysten

Planter Segl-sneglebælg Vejkanter, overdrev Ebeltoft, Jernhatten

Planter Vandærenpris Vandhuller, moser Mols