Præsentation og fund fra forskningsprojektet - Skrivesenteret · 15 02-04-2013 Peter Hobel, IFPR/SDU . ... Positionerer sig med stemme, der mimer grundbog og udleverede tekster

Præsentation og fund fra

forskningsprojektet

”Faglighed og skriftlighed”

Ny Skriftlighed

Konference for norske og danske gymnasielærere

og forskere

Peter Hobel, Schæffergården, den 2. april 2013

Program

En præsentation af forskningsprogrammet – forskningsfokus,

teoriudvikling og to modeller

Analyse af en konstellation af skrifthændelser fra hf

Skrivning i timerne: den lærerfaglige skriftkulturer og de

mulige selvheder, der tilbydes kursisterne

Vores hjemmeside http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/ikv/forskning/forskningsprogrammer/fag_didaktik_laering/faglighed_og_skriftlighed

Krogh og Hobel: ‘Årets bedste opgave’: en analyse af en

elevtekst i dens kontekst – kan downloades fra hjemmesiden

02-04-2013 2 Peter Hobel, Institut for Kulturvidenskaber, SDU

http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/ikv/forskning/forskningsprogrammer/fag_didaktik_laering/faglighed_og_skriftlighed

PRÆSENTATION AF ET

FORSKNINGSPROGRAM

02-04-2013 3 Peter Hobel - Institut for Kulturvidenskaber/SDU

Writing to learn, learning to write

Skrivning er en nøglekompetence i dagens samfund

Pilotstudie 2009-2010 med fokus på elever i 9. klasse

Projekt finansieret af Det frie forskningsråd 2010-2014

- tværfaglig forskergruppe med 10 forskere fra 3 universiteter

- international resursegruppe (årlige møder)

- fokus på de fire gymnasiale uddannelser

- longitudinale studier af elever gennem hele forløb (et læringsbiografisk

perspektiv)

- fagstudier (hvordan tackles udfordringerne i fag og uddannelse/skole?)

Vi privilegerer kursistvinklen i studierne – desuden fagstudier

Målet er at undersøge, hvordan kursister

- lærer fag gennem skrivning og skrivning gennem fag

- og udvikler skrivekompetence og skriveridentitet gennem deres

gymnasiale forløb

02-04-2013 Peter Hobel - Institut for Kulturvidenskaber/SDU 4

Forskningsspørgsmål

Udgangspunktet:

Det nye skriftsamfund (hverdagsliv, arbejdsliv, uddannelse

skriftliggøres i hidtil uset grad)

Diskursiv vending i fagdidaktikken (fag og undervisning ses

som diskursive, semiotiske medierende fænomener, og læring

knyttes til kursisternes produktive aktiviteter)

Forskningsspørgsmål:

hvordan forstås og realiseres skoleskrivning i undervisningens

praksis?

Hvilken skriveridentitet udvikler eleverne?

Hvad er fagenes didaktik og faglighedsforståelse?


Design og datagenerering

Længdestudier (9. klasse til 3.g) i elevperspektiv

Længdestudier med kortere tidsramme og fokus på enkelte

fag (fx mine studier på HF)

Tematiske studier i et fagperspektiv (fx fagligt samspil og

grupperne på hf)

Datatyper:

- klasserumsobservation (observationsskema/feltkommentar)

- skriveordrer, kursisttekster, lærerrespons, kursistinterviews

Delte data på elektronisk platform


Teoretisk ramme

Den sociokulturelle tradition i new literacy studies

Vi analyserer skrivning

- som en social handling

- fra et tekstperspektiv

- og fra et fagdidaktisk perspektiv

Literacy: Mastery of a secondary Discourse in a given context

Vi ser skrivning som en socialt situeret praksis

- literacy formes af og former det sociale

- skrivning og skriveindlæring er situeret (fx:kursisten tilegner

sig skrivekompetence med sin selvbiografiske baggrund i

skolen som institution, i faget som diskursfællesskab og i

klasserummet som sted)


En triadisk grundform for forståelse

af fagdidaktik

Juni 2009 8

Ytring-

i-genre: Ekspressivitet/

attitude

Adressivitet/

ytringen formes af,

hvem den er

henvendt til

Referentialitet/

semantisk indhold

MODEL TIL ANALYSE AF

SKRIVEHÆNDELSER

Juni 2009 9

… og i longitudinalt perspektiv

Juni 2009 10

Analysemodel for konstellationer

Analyseenhed Anskuet som

tekst

Anskuet som

diskurs

Anskuet som

social handling

Skriveordre

Elevtekst

Lærerkommentar

Elevinterview

Identitetsaspekter Diskursivt selv Forfatterselv Selvbiografisk selv

4/2/2013 Ellen Krogh 11

SYNOPSIS I KULTUR- OG

SAMFUNDSFAGSGRUPPEN

En konstellation af skrifthændelser


Samspilsdiskursen og skriftlighedsdiskursen

i læreplanen for

Kultur- og samfundsfagsgruppen

Hvorfor samspil?

Kunne arbejde metodisk med faglig viden

Epistemisk og praktisk viden (er-viden, bør-viden)

Arbejde med fællesfaglige problemstillinger og anvende faglig

viden i forhold til epokale nøgleproblemer

(fællesfaglig medborgerskabsdiskurs)

Hvad er skrivningens funktion?

Formidle faglig viden

Beherske synopsisgenre

Forholdet mellem skriftlighed og faglighed (?)


Skriveordren til emnet Danskhed (og mulige selvheder)

Tekst Diskurs Social handling

Genre, skrivehandlinger,

leksikalsk kohæsion

Hvilken stemme skal

høres?

Faglig genre og fagligt

funderet tilgang

(”fagsprog”)

Forhold til teksterne

Hvilket forfatterselv?

”Øve”/prøvetræning

Rituel grundfunktion

Hvilken social handling?

Følgende punkter skal øves og vil have fokus i lærernes kommentarer til synopsen:

Formulering af en tværfaglig problemformulering med udgangspunkt i prøvematerialet

Inddragelse og brug af prøvematerialet

Besvarelse af problemformuleringen i en kort konklusion

Udarbejdelse af oversigt over anvendt materiale

Anvendelse af præcist fagsprog

Anvendelse af citater

Mettes synopsis (problemformulering)

Problemformulering:

Hvad er sammenhængskraften i DK?

Problemstillinger:

Hvad forstår man ved sammenhængskraft?

Hvilken påvirkning har Grundtvig og Kirkegaard haft på

dansk kultur?

Hvilken rolle har Estrup haft for det danske demokrati?

Hvordan er det danske Demokratis opbygning?

02-04-2013 15 Peter Hobel, IFPR/SDU

Mettes konklusion

Konklusion:

Sammenhængskraften, det som binder et folk sammen som en nation,

er et flydende begreb der hele tiden er under udvikling. Det kommer til

udtryk ved at se på de forskellige generationer og deres mening om hvad

der binder danskerne sammen. Tidligere var sammenhængskraften i

Danmark domineret af de fælles kulturelle elementer bl.a. religion,

historie og traditioner. Udviklingen har ført til at det er den politiske

nationalitet er dominerende nu. Tilliden til det danske system og

tilliden blandt borgerne er noget der binder os sammen i dag, hvor den

kulturelle nationalitet træder i baggrunden. Idet at sammenhængskraften

ændre sig er det svært at spå om hvor den er på vej hen, men

globaliseringens indflydelse vil være meget synlig.


Respons til Mette (fra historielæreren)

Respons God kort problemformulering.

Mettes

kommen-

tar til

responsen

Ja, men det ville være dejligt, hvis alle var enige med det.

Altså, jeg kan godt selv lide, at jeg er ret kort og konkret, altså, fordi så

kan man ikke, så kan man svare på det, og det er fint, og så kan man lave

noget mere, hvis det ...

Peters

komemen-

tar

Forstår og accepterer, fordi hun kan genkende sig selv i lærerens respons.

Mette siger noget om, hvordan hun selv ser på en god

problemformulering

Forhandler, at en problemformulering, der positionerer Mette som en

kursist, der skal overhøres, er anerkendelsesværdig. Konsensus om, hvad

det vil sige, brydes delvist i næste respons.


Respons til Mette (fra historielæreren)

Respons Det er ikke klart hvordan pkt. 2-3 [i problemstillingerne, min

anm.] levere viden til at svare på problemformuleringen

Mette Så mener han jo nok alligevel, at problemformuleringen heller ikke er god

nok. Så han mener nok det samme som (samfundsfagslæreren)

Ja, men jeg tror bare, det er, fordi at jeg tænker, at så længe man har svaret

på problemformuleringen, så er det jo fint, og hvis man får mere

information ind – jeg kan godt se, at det måske ikke har så meget at gøre

med det, men hvis man svarer på det igennem de to andre

problemstillinger, så er det jo okay, at der lige er lidt andet med. Men det er

nok, fordi de gerne vil have alle problemstillingerne har noget med

problemformuleringen af gøre.

Peter Mette bliver usikker på, hvilke krav lærerne stiller til en

problemformulering.

Afviser kritikken, fordi hun mener, at det altid må være relevant at levere

viden (fra teksterne). At vise, at man har læst.


Opsummering (KUL)

Skrive-

ordre

Synopsis med

PF efter lære-

planens model

Fagligt problem

Fagtermer

Faglig genre

Eksamens-

træning

Overhøre i

materialesaml

Elevtekst Skrivehandlinger:

PF og fremlægg.

Semantiske kæder

Kausal kobling

Afgiver autoritet

Genreusikker?

Adresser lærerne.

Vil vise, at hun har

læst.

Strategisk skriver

Lærer-

respons

Godkender

struktur

Læreruenighed om

faglig realisering af

PF og konklusion

Godkendt (med

kritik – men ikke

kritik ad videns-

lagring)

Elev-

interview

Frustreret forhold

til genrens form

Frustreret forhold til

genrens faglige

realisering

Vil anvende skrivning

til lagring af viden

i strategisk

sammenhæng


SKRIVNING I TIMERNE


ET FUND

- opsummering af forrige afsnit

En synopsis i Kultur- og samfundsfagsgruppen om ”Danskhed”

Diskursivt jeg: Anvender skrivehandlingerne Fremlægge og

Instruks. Positionerer sig med stemme, der mimer grundbog og

udleverede tekster. Leksikalsk kohæsion og kausal konnektion

Forfatterselv: Positionerer sig asymmetrisk i forhold til

kompendietekster og afgiver autoritet til dem. Det er teksternes

stemme, vi hører

Selvbiografisk selv: Adresserer – ureflekteret – lærerne. Vil vise,

at de har læst. Strategisk orienteret relation til lærerne

Kursisterne undersøger ikke. Deres konklusion er en

Fremlæggelse af hovedpointerne i en af de udleverede tekster

Lærerrespons: Synopsen er anerkendelsesværdig

21

INFORMERING

Jeg undrer mig over, hvorfor kursisterne skriver sådan, når

læreplanen – og lærerne – forventer undersøgelse og debat

Der må ligger noget dybere i den lærerfaglige skriftkultur, de

lærerfaglige skriftpraktikker og den lokale skolefaglige

skriftkultur: hvad kommer det an på, når man skriver

Inspireret af Randi Solheim m.fl. registrerede jeg lærernes

skriveordrer ved skrivning i timerne. Jeg spurgte til, hvilke typer

der var, og hvordan de positionerede kursisterne/hvilke mulige

selvheder som skriver de tilbød/hvilke identifikationer de tilbød

22

KULTUR- OG SAMFUNDSFAGSGRUPPEN

(skriveordrer, skrivehandlinger og mulige selvheder i

timerne)

DEN FAGLIGE SKRIFTKULTUR I TIMERNE – hvis stemme hører vi?

-understøtter det indledende kursusforløb det efterfølgende projekt?

KULTUR- OG SAMFUNDSFAGSGRUPPEN

Taksonomisk organiserede kortsvarstekster (IRE-sekvenser)

”Hvilken slags ondskab findes?”

”Hvorfor er den danske velfærdsmodel et problem i en globaliseret verden?”

Skrivehandlingstræning

Fokus på træning af problemformulering

Perspektiverende og kommunikative tekster

”Kan der begås statskup i Danmark i dag?”


DOBBELT GENREFORVENTNING?

Vi taler om en dobbelt genreforventning. Kursisterne forventes

dels at skrive for at dokumentere at de behersker den faglige

diskurs med dens genrenormer/opgavegenrer og

dvs. at de lever op til det faglige diskursfællesskabs

bedømmelseskriterier

(strategisk handlen, overhøring, respons på ordre udstedt i magtforhold i

skolen som social kontekst)

dels at skrive for at undersøge en sag og argumentere for en

løsning på et problem

(kommunikativ handlen, dialog og debat, magtfri kommunikation i en

proxy-udgave af civilsamfundet)

Men sker begge dele?

24

ET AFSLUTTENDE CITAT

”Ja, det er vel for at forstå og også huske, hvad underviserne

lægger vægt på og synes er vigtigt … (jeg skriver for at) huske

(det faglige stof) bedre … for at forbedrede mig til eksamen.”

”Ja, men jeg synes i kulturfag, der er det jo relevant, fordi jeg har

fået en meget større viden om, hvordan tingene har været, og

hvordan de måske altså, det er nu, og så kan jeg jo følge med i,

hvordan det så bliver, og hvordan det er, og at jeg selv bedre kan

fatte, hvad der står i aviserne igen, eller hvad de siger i radioen

eller tv eller sådan noget, og så at jeg måske også er i stand til at

kunne snakke om det med mine venner.”

Mette, HF-kursist, medforfatter til synopsen fra slide 3

25

Documents

Præsentation og fund fra forskningsprojektet - Skrivesenteret · 15 02-04-2013 Peter Hobel, IFPR/SDU . ... Positionerer sig med stemme, der mimer grundbog og udleverede tekster