Positionering på www.radikale.net Enundersøgelseafdeninterpersonellekommunikation

påetpolitiskdebatforum

2.semesterHumanistiskInformatik

Gruppe2

Vejleder:CamillaDindler

Positionering på www.radikale.net Enundersøgelseafdeninterpersonellekommunikation

påetpolitiskdebatforum

2. semester Humanistisk Informatik

Aalborg Universitet maj 2012

Rapportens omfang: 32,5 normalsider

Udarbejdet af Ane Cecilie Tovgaard

Vejleder: Camilla Dindler

INDHOLDSFORTEGNELSE Læsevejledning s.1

Indledning s.2 Temarammeredegørelse s.3

Problemfelt og afgrænsning s.4

Problemformulering s.7

Metode s.8 Hermeneutik s.9

Socialkonstruktionisme s.10

Kvalitativ metode s.12

Observation s.13

Begrænsninger s.14

Etiske overvejelser s.14

Validitet & reliabilitet s.15

Teori s.16 Positionering som interaktion s.17

Kollektiv identitet & narrativer s.19

Konversationsanalyse s.20

Pragmatisk Sprogbrug s.23

Analyse s.26 Læsevejledning s.27

Episode 1 s.28

Episode 2 s.37

Episode 3 s.43

Diskussion

s.52

Metodekritik s.57 Hermeneutik s.58

Socialkonstruktionisme s.58

Praktisk metode s.59

Konklusion s.61

Perspektivering s.64

Procesbeskrivelse s.66

Litteraturliste s.69

Bilag Bilag 1 ’Er det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af rød stue’?

Bilag 2 Debatkultur

Bilag 3 Debatten kort fortalt

1

Læsevejledning ‐ gennemhelemitprojekterderenkortindledningtilafsnit

anførtikursiv

‐ jegharudvalgt3episoderafminempiri,somjeganalysereri

kronologiskrækkefølge

‐ førstegangetbegrebellerbetegnelsenævnesvildetanføres

med’’ogherunderforklares

‐ jeganvenderAPAsomreferencesystemoglitteraturliste

‐ vedanvendelseafwebsitesvildeståsomlinks

‐ analysenbliveryderligereindledtmedenlæsevejledning

2

Indledning

3

Indledning Ifølgendeafsnitviljeggennemgåkonteksten,ogtemarammenformitprojekt.

Kontekstenformitprojekt,ercomputermedieretkommunikationCMCogjegvili

denforbindelsekortbeskrivehjemmesidenwww.radikale.net, hvorfrajeghar

udvalgtendebat,somermitempiriskegrundlag.Herefterredegørjegfor

problemfeltet,somlederhentilprojektetsproblemformulering.

Temarammeredegørelse Temarammenfor2.semestererinterpersonellekommunikationprocesser.Vi

harpåprojektmodul‐kurserne,beskæftigetosmedinterpersonel

kommunikation(IPK)ogmedieretinterpersonelkommunikation(MIPK),af

bådeverbalognonverbalkarakter,påmikroniveau.1

Overordneterkontekstenformitprojekt,denmedieredeinterpersonelle

kommunikation,dvs.denverbaledimension.Iprojektetviljeginddrage

elementerfrasemesteretsøvrigekurserindenforvidenskabsteori,

kommunikationstræning,socialpsykologi&mikro‐sociologi.Iforholdtildennye

studieordning,erdetblevetenmulighedatundersøge

kommunikationsprocesserimedieredesammenhænge.Idenforbindelse,

beskriverjegkortudgangspunktetfordenmedieredeinterpersonelle

kommunikationikommendeunderafsnit,CMC.Retningslinjernefordette

projekter,atdetskaltageudgangspunktienautentiskempirisksituation,som

denudfoldersigindenforenprofessionelkontekst.Jegharvalgtatundersøge

DetRadikaleVenstresdebatforumpåinternettet,hvorbåde

folketingsmedlemmer,og’almindelige’brugeredebattererindbyrdes.Afsamme

grunderjegopmærksompåatmitprojektbalancererpåkantenmellemen

professionel,ogenprivatkommunikation.

1 Mikroniveau:analysederfokusererpåindividniveau.

4

Problemfelt og afgrænsning Jegvilhergiveetoverblikoverminempirivedatbeskrivekontekstenformin

observation.

Computer Mediated Communication, CMC

Mitprojekttagerudgangspunktiinterpersonelkommunikation,nårdenforegår

computermedieret,betegnetCMCogdefineretsom;

’Theprocessbywhichpeoplecreate,exchange,andperceiveinformationusing

networkedtelecommunicationssystemsthatfacilitateencoding,transmitting,and

decodingmessages.’(Walther,CommunicationResearch,23:3,1996)

MedudgangspunktiCrystalsLanguageandtheinternet(2006),kanCMCforegå

hhv.synkrontogasynkront.Minempirierovervejendeasynkroncomputer

medieretkommunikation,fordiDetRadikaleVenstrespolitiskedebatforumer

forskudtitidogrum.Nårenkommunikationssituationforegårasynkrontog

medieret,vildetfåenbetydningfor,hvordanoghvorfor

kommunikationsprocessernevilforløbesomdegør.MarianneRiis2udlæggerdet

således,atderveddigitalmedieringafinterpersonalkommunikationfjernes,

ellererstattesnogleafmodaliteterne(MIPKkursus12.marts2012,AAUBallerup).

Derforbørmanspørgesigselvhvadderremedieres,oghvilkekonsekvenserdet

kanfåforsamtalesituationenogdeltagernesbetydningsdannelse.Imitprojekt,

hvorjegundersøgerenkommunikationssituationpåetmedieretdebatforum,

forsvinder‘kroppen’pådeltagerne.Jegmanglerdenon‐verbaleoglydmæssige

lagikommunikationen.Derudovervildeltagernepådebattenikke,somtilfældet

iensynkronansigt‐til‐ansigtsituation,kunnefåafklaretindbyrdesspørgsmål

øjeblikkeligt,dadetafhængeraf,omalledeltagerefaktiskfølgermedved

skærmen.Dervilaltsåkommeenlatenstidimellemtanke(vedlæsningafandres

indlæg),ogdenreelletale(forståetsomindlæg).Atensamtalesituationbliver

remedieret,behøvernødvendigvisikkeværeenulempeforselve

kommunikationen,menoverordnetbørmanværebevidstom,atmanikkefår 2ForelæservedAAU.

5

medieredekommunikation.Vitilegnerosiflg.hamenadfærdsomikkevillevære

gangbarivirkelighedensverden,dvs.forståetsomansigt‐til‐ansigt

kommunikation.Iflg.Hjarvard(NordicomReview29,2008nr.2,s.105­134)er

’Media’,ogherunderCMCikkelængereatbetragtesomenadskiltdelfra

samfundet;

’Contemporarysocietyispermeatedbythemedia,toanextentthatthemediamay

nolongerbeconceivedofasbeingseparatefromculturalandothersocial

institutions.Itmeansthatanunderstandingoftheimportanceofmediainmodern

societyandculturecannolongerrelyonmodelsthatconceiveofmediaasbeing

separatefromsocietyandculture’.(Hjarvard,NordicomReview29,2008nr.2,s.106)

Hjarvardredegørligeledesforatholdeinmente,atetgiventmediehar

specifikkeegenskaber,dvs.atethvertfysiskobjekt/medieellerværktøjtilbyder

enbestemtbrug,ligesåvelsombrugernekantillæggemedietnogleegenskaber.

’Insum:theaffordancesofanygivenobjectmakecertainactionspossible,exclude

othersandstructuretheinteractionbetweenactorandobject.’(ibid.)

EtpolitiskdebatforumsomDetRadikaleVenstres,tilbyderaltsåbrugerneen

bestemtbrug.Udgangspunktetfordebattener,atdenforegårforskudtitidog

rum.Sombrugervildetbetydeatmanbl.a.børhavetålmodighed,daens

taletureiformafindlæg,måskeikkeblivertagettilefterretningmeddetsamme.

Hvordandeltagernebørforholdesigsombrugereafdebatforummetsommedie,

blivernærmerepræciseretafDetRadikaleVenstresegetdebatkodeks.(bilag2).

Sommedieerdebatforummet,desudenoffentligttilgængeligt,ogderforer

udgangspunktetfordebattendemokratisk‐allekandeltage.Iforlængelseaf

Hjarvardspointemed,atmedierikkelængereerenadskiltdelafsamfundet,

opfatterjegdenudvalgtekommunikationssituationpåDetRadikaleVenstres

debatforumsomendelafvirkeligheden.JegsynesdetervigtigtatinddrageCMC

begrebetforatværebevidstom,atmitprojektekskludererdennonverbale

kommunikation,dadebatforummetf.eks.kunlæggeroptilskriftligbrug,

6

dekonnotationer3jegvillekunnefå,vedatbetragteoglyttetildeltagerneien

ansigt‐til‐ansigtkommunikation.Detkandogdiskuteresomderikkekommer

lidt’krop’på,dadetermuligtforbrugerneatlæggegrafiskmaterialeoppå

deresprofil,såsomfotosogbeskrivelseraff.eks.civilstatus.

Det Radikale Venstres debatforum

MinforforståelseafpartietDetRadikaleVenstreer,atdeteretholdningsparti.

Dvs.deteretpartihvordebatogholdningererihøjsæde.Partietvarherunder

detførstepartitilatlancereenoffentligttilgængelig,onlinedebatforum.Ideres

beskrivelseafdebatfunktionenpåhjemmesidenskriverde;

’Videnermereværd,nårdendelesmedandre.’

og

’PåRadikale.neterdebattenetcentraltomdrejningspunkt’.(jvfbilag3)

Minempiribestårafobservationafpartietspolitiskedebatforum,somdeharpå

dereswebsitewww.radikale.net.Manfinderselvedebatforummetunderfanen

’deltag’ogherunder’RadikalDebat’.Radikale.neterenformfor’hjemmesidei

hjemmesiden’forpartiet,ogbliverderforenprofessionelvirtuel/medieret

forlængelseafderespolitiskevirkepåChristiansborg.Jegharvalgtatse

nærmerepåendebatfrad.25.–26.november2010,somhedder’ErDeRadikale

omsidervedatmeldesigudafRødStue?’Kontekstenfordebattenbliversåledes

hvordanpartieterpositioneretrentparlamentarisk.Narrativetomhandler

’politiskestuer’.Underhvertindlægkanmansebådenavnpådeltageren,

indimellemetfoto,etmottoellercivilstatus.Ogdeterobligatoriskfordeltagerne

atangiveomdeermedlem,ellerikke‐medlemafpartietforkortet’int.’(jvf.bilag

1).

3 Konnotationerenbetydningellerværdiudovergrundbetydningensomafspejlerkulturelleogstilistiskeforholdellerpersonligeassociationer;fxharhest,ganger,krikkeogøgforskelligekonnotationer=bibetydninger,medbetydninger.FraWikipedia;http://da.wikipedia.org/wiki/Konnotation

7

Personligtmenerjeg,atendebat,somenvellykketinterpersonel

kommunikationsproces,førstogfremmestbørudvideenshorisont.Detgælder

bådefordendeltagendedebattør,ogdeellerdederertilskueretildebatten.Ved

atudvideenshorisont,menerjegatmanskalkunnerummeandressynspunkter,

ogherigennemienidealforestilling,atendeopmedennyvidenellerperspektiv.

Jegharidenforbindelsetænkt,atdetkunneværeinteressantatundersøgeen

politiskdebatnårdenudspillersigviaetskriftligtmedie,sompåRadikale.net

debatforum.

ProblemformuleringHvordangørpolitiskenarrativersiggældende,oghvordanskabeskollekiv

identitetviapositioneringietmedieretpolitiskdebatforum?

Herunder,hvilkenormererdenudvalgtedebatudtrykfor?

8

Metode

9

Videnskabsteoretisk metode Idetteafsnitbeskriverjegdevidenskabsteoretisketilgange,jegharvalgtat

inddrageimitprojekt.Herefterbeskriverjegdenpraktiskemetodeformitprojekt.

Hermeneutik

Hermeneutikerenvidenskabsteoretisktilgang,derhandleromatforståved

hjælpafatfortolke.Hermeneutikerdenhypotetisk‐deduktivemetodeanvendt

påmeningsfuldtmateriale(Føllesdaletal,1999).Udgangspunktetfordenne

forståelseogfortolkning,erforståelseshorisonten.Forståelseshorisontener,som

beskreveti’Politikensbogommodernevidenskabsteori’mængdenafde

meningerogholdninger,bevidstesomubevidste,somviharpåetgivet

tidspunkt,ogsomviikkeeropmærksommepå(Føllesdaletal,1999).Cirklen

illustrerer,atmanblivernødttilatforståhelhedenforatkunneforstå

enkeltdelene,ogomvendt.Denhermeneutiskecirkelhar4forskelligestrukturer

somkananvendesenkeltvisellersammenmedhinanden

• helhed–delcirkel,foratforståetværkmåmanforstådetudfraden

helheddetindgår,ogomvendtmåhelhedenforståesudfradeenkelte

deleafværket.

• subjekt‐objektcirkel,manforstårværket(objektet)udfraenseget

subjekt(forståelseshorisont)

• hypotetisk‐deduktivcirkel,mangårfraværkettilhypoteserom,hvordan

detskalfortolkes,ogtilbageigentilværketforatefterprøveens

forforståelser.

• spørgsmål‐svarcirkel,vedatstillespørgsmåltiletværknærmer,mansig

enforståelse.Enhvernyhypotesevilavleetnytspørgsmål,såledesvil

spørgsmål‐svarcirklenfortsætte.(gengivetefterFøllesdaletal,1999)

10

forståetpådenmådeatethvertsvaravleretnytspørgsmål.Såquaen

hermeneutisktilgangtiletværk,stopperforståelsesprocessenpåsinvisaldrig.

Hermeneutik i relation til projektet

Nårjegvælgerenhermeneutisktilgang,såinddragerjegogsåaktivtmigselv.

Somendelafminmetode,erdetderforvigtigtatværeopmærksompåminegen

forforståelse,ogbevidstgøredeniprojektet.Vedatredegøreformin

forforståelse(jvf.indledningen),viserjegsamtidighvilkenforståelseshorisontjeg

havde,førjeggikigangmedbådeindsamling,oganalyseafminempiri.

Yderligereharjegheletidenminegenforståelseaf,hvadgodkommunikationer,

medmigiprojektet.(jvf.afsnitvedr.debatsomIPK)Somendelafminmetode,

opfordredevejledermigtilatnedfældeenhovedpointeføranalysen.Detteeren

metodetilatgøresigklarthvilkeforventningerellerforforståelsermanhartil

resultaterneiensprojekt,senedenfor.Min5linerhovedpointekommertilat

virkesomenhypotese,jvf.denhypotetisk‐deduktivecirkel.

5 linier hovedpointe

Nårdeninterpersonellekommunikationforegårmedieret,idettetilfælde

indenforenpolitiskdiskurs,forekommerdetoftereatbådedenrefleksiveog

interaktivepositioneringbærerprægafmagt,ogtilslutningtilegnesynspunkter,

endatdeltagernepositionerersigumiddelbartiforholdtilselvedebatten.Der

vilværehøjereforekomstafdeninteraktivepositioneringenddenrefleksive.

SocialkonstruktionismeSocialkonstruktionismeanvendesoftemedbegrebet’socialkonstruktivisme’.Jeg

tagerudgangspunktiKennethJ‐&MaryGergen’sbog’Socialkonstruktion–ind

isamtalen’(2005).Indenforkonstruktivismen,foregårkonstruktionenafverden,

ifølgederesdefinition,iindividetshovedellerindre.Indenfor

socialkonstrutionismen,læggesdermerevægtpåbetydningenafrelationer,

forståetsomdetstedhvorverdenkonstrueres.Inteterherigennemvirkeligtfør

folkerenigeom,atdeterdet(Gergen,2005).Grundideenindenfor

11

socialtkonstrueret.Ogdet’virkelige’afhængerafdenkulturelletraditionfolker

endelaf.Etgodteksempelkunneværetoforskelligehypotetiske

avisoverskrifterefterenMadonnakoncert;

’Enpowerkvindeafdimensioner!’

eller

’Madonnalokkerungeudiprostitution’

Deskildrerbeggesammebegivenhed,atMadonnaharafholdtenkoncert,men

beskrivelsenafkendsgerningerneafhængerafdentraditiondeskrivesi.Såi

førsteeksempelkunnedetf.eks.væreenoverskriftietmodernekulturtidsskrift

somPolitiken,ogiandeteksempel,etkristenttidsskriftfradetamerikanske

bibelbælte.Enandenpointeerat’virkeligheden’konstrueresigennem

kommunikation;

’Ibredereforstandkanmansige,atmensvikommunikerermedhinanden,

konstruerervidenverden,vileveri.’(Gergens.9,2005)

Betydning,somnævntoverforafhængerafhandling.Pointenved

socialkonstruktionismener,atsebetydningsomkoordinerethandling.Gergen

eksemplificererdetvianedenstående4punkter;

1) etindividsytringergiveringenmeningisigselv.Hvisenmandhilserpå

enforbipasserendekvindeudenatdenneserham,fårdetingenmening.

Alenekanhanikkeskabemening.

2) potentialetforbetydningrealiseresvedopfølgendehandling,enpersons

ytringerbetyderførstnogetidetenandenbidragermedenhandling.Ifht.

punkt1villedetf.eks.havehaftbetydninghviskvindenhavde

responderetpåmandenshilsen.

3) enopfølgendehandlingkræverendnuenopfølgning.Forståetpåden

mådeatvilevervoreslivdialogisk,vikankungivenogetmeningikraftaf

detderergåetforud,ogdetderfølgerefter.

12

detskalvære.Ordoghandlingersomvierafhængigeaf,nårvisammen

skalskabebetydning,erlåntfraandretiderogsteder,dvs.derer

traditionerforsamordning.

(gengivetefterGergen,2005,s.24)

Socialkonstruktionisme i relation til projektet

Iogmedatjegharvalgtatinddragebl.a.Harré’spositioneringsbegreb,anvender

jegogsåensocialkonstruktionistisktilgang,dapositioneringsbegrebettager

afsætidennevidenskabsgren.Imitprojektdannesdeltagernespositionering

igennemsocialinteraktion.Enpositionkanherigennemikke’ståalene’,dvs.en

positioneksistererkunhvisdenentengodtages,ellerafvises.Adpunkt2vedr.

opfølgendehandling,påpegerGergen(2005)atførmanoverhovedetkan

kommunikere,måandretillæggedetmansigerenmening.Dvs.bådehandlingog

svarmåkombineres.Hvisikkederersamarbejde,somimitprojekt,omen

taletur/etdebatindlæg,såhardeltagerensytringerikkegivetmening.Betydning

findesaltsåirelationenogikkehosindividet.Positioneringerheret

socialkonstruktionistiskbegreb,ogderforviljegsepåpositioneringsomsocial

interaktion.

Praktisk metode Ifølgendeafsnitredegørjegfordepraktiskemetoderjegharanvendtiforbindelse

medprojektet.Jegbeskriverførstobservationsomenkvalitativmetode,og

hvordanjegharindsamletminempiri.

Kvalitativ metode

Jegtagerudgangspunktienalleredeeksisterendeempiri,dadebatternepå

www.radikale.netgemmesideresinternetdatabase.Praktiskset,harjegsomen

delafminhermeneutisketilgang,kvalitativtforholdtmigtilhvilkendebattråd

jegvilleudvælge.Minekriteriervaroverordnet

‐ jegmåtteikkelæseindholdetiførsteomgang,foratundgåatfokuserepå

emneindhold

13

‐ debattenskulleomhandlenogetsagligt,dvs.væreetpolitiskdebatemne

‐ detmåttegerneværeenældredebat,såemnetikkevaraktueltsåjeg

kunnefokuserepåkommunikationsprocesfremfortema

‐ derskulleværefleredeltagereend2,oggernemangefleresåjegkunnefå

indblikibl.a.enkollektividentitet

Observation via internet

Jegharvalgtobservationsompraktiskmetode,fordijegønskeratsepåen

bestemtadfærd,nemligenkommunikationsprocespåetmedieretdebatforum.

Somnedenståendefigurviser,såerderforskelligegraderafobservation.Imit

tilfældebefinderjegmigsomanalytikerydersttilhøjreognederst,ved

’FullstendigobservatørIV’.Detgørjeg,fordijegikkeselvharindsamletmin

empiri,ogjegvarikketilstededengangdebattenforegik.Jegeraltsåpå

komparativafstand.Medinspirationfrakapitlet’Nårdataindsamlingengår

online’(Jacobsen&Jensen2012),harjegsomenmetodetilminobservation,

udoverathavelavetscreenshotsfraforummet,ogsåskrevetnoteriendagbog

hvorijegharnedfældetmineiagttagelserogindtryk.Detteharjegvalgtatgøre

for,aktivtatinddragemigselvimitprojekt.

FraforelæsningvedCamillaDindlerAAUCph,d.2012

14

Dajegharudvalgtenkommunikationssituation,somdenforegårviaetmedieret

debatforum,kanjeglogiskikkesehvordandennon‐verbalekommunikation

forløber,ellerfåparasprogmediminanalyseogtolkning.Deteren

begrænsendefaktorfordijegmanglernogleflerelagfra

kommunikationssituationentilatvurderederespositioneringudfra.Nuerjeg

dogprimærtinteresseretiatvurderehvordankommunikationsprocesserne

forløberietmedieretregi,udenansigt‐til‐ansigtcues.Derforerdetikkeså

afgørendeifht.minproblemformulering.Ifht.indsamlingafempiriharjegikke

føltmigbegrænset,fordidenjo’bare’liggerklartilanalysepåinternettet.Ogda

debatviainternetforaefterhåndenerblevetenalmindeligadfærd,fårman

alligevelmangelagmed,f.eks.anvenderdeltagernesymbolerforatvise

sindstilstand,iformafensmiley,ellerensmileyderblinker;‐).SomMaleneC.

Larsenskriverikapitlet’Nårdataindsamlingengåronline,’(s.242,Jacobsen&

Jensen2012),såervoreskommunikationpånettetgenereltprægetafmange

ikke‐tekstligeelementer,akronymer(eks.LOL4)smileys,ogikoner.Ogiden

forbindelseerdetenfordelatkommunikationenletkanfastholdesvisueltvha.

screenshots

Etiske overvejelser

Iforbindelsemedobservationharjegovervejethvordanmintilstedeværelse,om

detsåerfuldstændigellerdeltagendeobservation,kanfåenindflydelsepåde

menneskerellersammenhængejegsomanalytikerindgåri.Jegharimidlertid

valgtatsepåetoffentligttilgængeligtdebatforum,hvordenforudsættende

præmisfordeltagelseer,atallekan’se’digoglæsehvadduskriver.Deltagerne

er,ellerbørsåledesværeklaroveratalthvaddesigerertilgængeligt,ogderfor

tænkerjeg,atdereskommunikationoverordnet,måværepåegetansvar.Dette

betyderatjegikkevælgeratlavemitprojektfortroligt,daminempiriiforvejen

ertilgængeligforalle.Derimodikkeværesagt,atjegsomanalytikerskal

fralæggeansvaret.Jegvilforholdemigsåærligtogrespektfuldtsomjegkan,bla.

vedatfremstilledeltagerneskommunikationidenrettekontekst. 4 forkortelsefor’laughingoutloud’.

15

MedudgangspunktiforelæsningvedCamillaDindlerAAUCph,d.2.marts2012,

beskriverjegherunderbegrebernereliabilitetogvaliditet.

Reliabilitethandleromhvorpålideligtmineanalysefunder.Imitprojektkanalle

ogenhverfåadgangtilminempiripånettet,dvs.gåtildendirektekilde.En

mådeatværepålideligimitprojektervedatfremviseminerefleksioner

omkringmininformationsindsamling.Detgørjegvedatmarkeretydeligthvor

jegharminereferencerfra,ogvedathaveenlitteraturlisteoveraltdet

materialejegharanvendt.

Validitethandleromhvorgyldigeminefunder.Yderligereerdetmine

analysefundogminredegørelsefordem,derbestemmervaliditetsgradenafmit

projekt.Detdrejersigomhvorvidtmineanalysemetoderundersøgerdet,dehar

tilformålatundersøge.Ogigennemheleprojektetforsøgerjegatvise,nårjeg

harenfortolkningellerforforståelse.Detteeretforsøgpåatgøremitprojekt

gennemskueligtforlæser.

16

Teori

17

Teori I følgende afsnit redegør jeg for positioneringsbegrebet, herunder narrativer og kollektiv

identitet, som alle danner baggrund for min analyse. Herefter redegør jeg kort for

conversation analysis (CA), og pragmatisk sprogbrugsanalyse (PS), som begge er mine

værktøjer til at belyse deltagernes positionering.

Positionering som interaktion

ProjektettagerudgangspunktiDavies,B.&Harré,R.ogLukVanLangenhove’s

arbejdevedr.positioneringsbegrebet.AlletreforfattererefererertilHollway’s

tidligearbejde,ogdefinitionafpositionogpositioneringfra19835.Hollway

introducerersåledesbegreberne’positioningoneself’og’takinguppositions’.

IforlængelseafHollwaysintroducerendebegreber,formulererDavies&Harréi

deresartikel,’Positioning:TheDiscursiveProductionofSelves’(Journalforthe

TheoryofSocialBehaviour,20(1)1990),begrebet’positioningoneself’somden

refleksivepositionering,og’takinguppositions’somdeninteraktive

positionering. Interaktivpositioneringomhandlerhvordanenpersonpositionererenandenperson,ogdenrefleksive,hvordanenpersonpositionerer

sigselv.IartiklentagerDaviesogHarré(JournalfortheTheoryofSocialBehaviour,

20(1)1990),etnytsynpåroller.Medpositioneringsbegrebetbliverselve

processen,oginteraktionenudgangspunktetforatbeskrivedeenkelteaktører–

ogikkeomvendt.Deanvenderderforensocialkonstruktionistisktilgang.Deres

definitionpåpositioneringlyder;

”Positioning,aswewilluseitisthediscoursiveprocesswherebyselvesarelocated

inconversationsasobservablyandsubjectivelycoherentparticipantsinjointly

producedstorylines.”(JournalfortheTheoryofSocialBehaviour,s.4,20(1)1990)

&

’Howeveritwouldbeamistaketoassumethat,ineithercase,positioningis

necessarilyintentional..’(JournalfortheTheoryofSocialBehaviour,s.4,20(1)1990) 5Hollway,W.(1984):introduceredesomdenførstebegrebetpositioneringisinbog’Genderdifferenceandtheproductionofsubjectivity’.Bogenhandledeomkønogderesindbyrdespositionering.(Link:http://www.leksikon.org/art.php?n=5172)

18

Ienkommunikationssituation,sompåetdebatforum,bliverdeltagernes

positioneringendiskursivproces,somofteforegårubevidst.Medafsæti

ovenståendebegreber,erpositionernogetvikanforhandleostil,hvilket

kommertilatståikontrasttilbegrebet’rolle’.Idebattenfoventerjeg,atkunne

seforhandlingviamodpositioneringerdeltagerneimellem.Modpositioneringer

erenmådeatforhandlesigfremtilenandenposition,elleratnægteden

positionmanblivertildeltafensamtalepartner.

VanLangenhove(2010)skriver,atpositionerkanogvilskifte,ogatvimennesker

anvenderdemtilatoverkommedekommunikationssituationervimåttebefinde

osi.Positioneringereraltsåflydendeimodsætningtilroller;

’Fluidpositionings,notfixedroles,areusedbypeopletocopewiththesituation

theyusuallyfindthemselvesin.’(VanLangenhove,2010)

Positioneringstrekanten

HarréogMoghaddam(2003)anvenderentrekanttilatillustrerehvad

positioneringbeståraf.Ideresbog’Theselfandothers–positioningindividuals

andgroupsinpersonal,political,andculturalcontexts’(Harré&Moghaddam,

2003)afhængerpositioneringafnedenstående3begreber;

1. ’”position”:aclusterofrightsanddutiestoperformcertainactionswitha

certainsignificanceasacts,butwhichalsomayincludeprohibitionsor

denialsofaccesstosomeofthelocalrepetoireofmeaningfulacts.

2. speechandotheracts:everysociallysignificantaction,intendedmovement,

orspeechmustbeinterpretedasanact,asociallymeaningfuland

significantperformance.

3. Storyline:wehaveemphasizedtheenormousimportanceofthedynamcis

ofthesocialepisodes,howtheyunfoldasthisorthatpersoncontributesto

thepattern.Episodesdonotunfoldinanyrandomway.’

(Harré&Moghaddam,2003)

19

sesitoppen,2punktettilhøjreog3punktettilvenstre;

(VanLangenhove,2010)

Somtrekantenviser,såafhængeralletrebegreber;position,narrativog

talehandlingafhinanden.Trekantenanvendestilatanalyseresamtalerforat

afdækkederesepisodiskestrukturer(VanLangenhove,2010).

HarréogDaviesinddragerbegrebet’talehandling’,frasproghandlingsteorien

nårdetalerompositionering.Dereshovedpointeer,atenhvertalehandlinghar

adskilligefortolkningsmuligheder.Iforholdtildenhermeneutisketilgangvildet

bl.a.betydeatentalehandlingsfortolkningogsåafhængerafde’briller’manhar

på.

Kollektiv identitet & narrativer

Ibogen’Identitet­udfordringeriforbrugersamfundet’definererSvendBrinkmann

(2009)positionering,somværendeidentitetipraksis.Imitprojektønskerjeg,at

senærmerepå,omjegkanfindesporafenkollektividentitetpådebattråden.

Vedatinddragepositioneringstrekantenstrebegrebersombeskrevetovenfor,

forventerjegatkunnesigenogetomDetRadikaleVenstresidentitet,på

daværendetidspunktdebattenfandtsted,samtatsehvordandenneidentitet

spillerindpådenudvalgtetråd.Foratfindefremtilenkollektiveidentitetviljeg

herunderseefterpolitiskenarrativer.Denamerikanskepsykologiprofessorog

medudviklerafsocialkonstruktionistiskteori,KennethGergendefinerer

narrativervedatsige,atvirkelighedersomhistorier(Gergen,2009).Nårjegser

20

dissenarrativertilbådeatpositioneresigselvoghinandeninterntpåselve

debattråden,menogsåeksternt,ifht.verden’udenfor’debatforummet.Vedatse

påhvilkenarrativerderevt.gårigenidebatten,forventerjegatkunnesporeen

kollektividentitetsamtfåenidéom,hvaddeltagernekonstruerersom

’virkelighed’.Iforholdtilmitprojekt,synesjegdeterinteressantatseefteren

kollektividentitetpådebattråden,meddetinmenteatdeltagernekanindtage

mangepositioneriforholdtildennekollektiveidentitet.F.eks.kandermåske

opstågrupperingerindenfordebatten,evt.iformaf’os’medlemmer,mod’jer’

ikke‐medlemmeridebatten,eller’os’mod’andrepartier’udenfordebatten.

Konversationsanalyse

Konversationsanalyse(CA)erenmådeatforstå,hvaddetervigør,nårvitaler

sammen.CAbliverentilgangtilatforståsocialogkommunikativadfærd.CAer

engroundedtheory6,dermedudgangspunktisamtalensmikroniveau,siger

nogetomnormer. SomIanHutchbyogRobinWoofitt(2003)skriver,såermålet

forCAatafdækkesamtalensstruktur;

’TheaimofCAisthustorevealthetacit,organizedreasoningprocedureswhich

informtheproductionofnaturallyoccuringtalk.’(Hutchby&Woofitt,2003)

Dajegønsker,atundersøgehvordandeltagernepåetdebatforumpositionerer

sig,erdetrelevantatinddragesamtaleanalysen,fordijeghermedkananalysere

selveinteraktionensmønstre.UdgangspunktetforCAer,atstrukturikkebørses

somenobjektiveksternkildeafhængigafindividetmen;

’CAtakestheviewthat’structure’shouldnotbeviewedasanobjective,external

sourceofconstraintontheindividual.Rather’structure’isafeatureofsituated

6GroundedTheory: Ensamfundsvidenskabeligtilgang,hvorudgangspunktetforforskereneratværesååben,somdetermuligt,overforsinedata,ogdervedtilladeprocesserogadfærdsmønstreatfremkommefradata.Groundedtheoryersåledesenovervejendeinduktivmetodologi.(http://www.informationsordbogen.dk/concept.php?cid=2355)

21

designtheiractions.’(Hutchby&Woofitt,2003)

CAerenblandingaffaggrupper,ogbefindersigvidenskabsteoretiskimellem

socialpsykologioglingvistik,dvs.CAkanafdækkebådekommunikativogsocial

adfærd.IfølgesociologenHarveySacks7,grundlæggerenafCA,erformålet,at

findereglerne,ellerkategoriersomerrelevantefordeltagerneselvien

interaktionsproces.Detdrejersigomatpåvise,atdeltagerneaktivtbrugeretsæt

afmetodertilatkoordineredereshandlinger,ogforatbliveforstået.Denne

tankegangerhentetfraetnometodologiensombeskrevetafGarfinkel8er’folks

egenmetode’(Svennevig,Sandvik&Vagle,1996).Samtalererikketilfældigt

konstruerede,menafhængigafkontekstogsamtidigogsåkontekstskabende.Jeg

anvenderCAtilatstruktureresamtalensomdenforløberidebatten,ogtilat

bevidstgøredeinterpersonellekommunikationsprocesser.Medudgangspunkti

GormLarsensslides,(forelæsningogslidesafGormLarsend.7.Februar2012,AAU

Ballerup)vedr.CAmetode,erderoverordnet4typerafanalyseafinteraktion;

1. Turtagning

2. Sekvens

3. Reparation

4. Design/organiseringafturskift

Ad1)Turtagningenhovedprincip:

Kunéntaleradgangen:Taleturefølgerpåhinandenmedmindstmuligthulog

overlap.Imitprojektvilderikkeopståsåkaldteoverlapiformaflyd,afbrydelser

etc.dasamtalesituationenerasynkronmedieret,ogderfornedfældetpåskrift.

Entaleturbliverhervedsynonymtmeddeltagernesindlæg.Turtagningkan

forløbevedentenatværeselvvalgt,næste‐valgtafenandentaler,ogenperson

kanligeledesanvendesintaleturtilatnæste‐vælgeenandentaler.

7HarveySacks,(1935‐1975)varenamerikansksociolog,influeretafetnometodologien,ogophavsmandtilConversationAnalysisCA.(http://en.wikipedia.org/wiki/Harvey_Sacks)8 Harold Garfinkel(1917‐2011)varenamerikanskprofessorsombeskrevetnometodologisomenundersøgelsestilgangtilsociologien.(http://en.wikipedia.org/wiki/Harold_Garfinkel)

22

taleture/ytringerafforskelligepersoner.Taletureneiensekvensoptræderi

tilknytningtilhinandenogerindbyrdesrelevante.Jegharvalgtatinddelemin

empirii3episoder/sekvenser,hvoriderermindsttodeltagere,ogetfælles

narrativellersamtaleemne.

Ad3)Enreparationersomordetangiveratretteop/reparerepåetbrud.Det

kankommetiludtrykvedattalerafbryder/rettersigselv,ellervedatmodtager

spørgeruddybendeindtiltalersytring.Reparationmedvirkeratsamtalenbliver

flydende.

Ad4)Designaftaleture;replikkererbyggetopsådepassertilmodtager.Dvs.at

talerkonstruereretmodtagerdesign,ogrefererertilbådepersonerogsteder.

Tilbagekanalisering & minimalrespons

TilbagekanaliseringeretbegrebunderCAderhandleromatrecitereeller

gengivedétenssamtalepartnerharytret,såledesatmanforsøgeratskabe

konsensusomenkorrektforståelse.Dettekanogsåværeenmådehvorman

indbyrdesviser,atmanaktivtlyttertildenandenstale.Minimalresponsdækker

overalledesmåordvianvender,somfårenbestemtfunktionisproget.F.eks.

kanminimalresponsanvendessomprælukkerpåensamtale,dvs.manviserat

nuviljegskifteemneellerlukkesamtalen,ordsom’tjaah’,’godtså’eller’javel’.

Detkanogsåhavekarakterafatværebekræftere’ok’’mm’,ellerbesvareresom

’ja’’jo’eller’nej’.

CA i relation til projektet.

JeganvenderoverordnetCAtilatorganiserekommunikationssituationenforat

dannemigetoverblik,ogforatanskueliggøremineobservationerforlæser.Ved

atsepådenmådehandlingerneudføres,forventerjegatkunnesigenogetom

mønstreimellemdeltagernepådebatten,ogherveddefinerehvordande

positioneres.Dererdogmodificeringerindenfordenmådejegstruktererer

samtalenpå,daCAprimærtanvendespåansigttilansigtkommunikation,hvor

minsamtalesituationerasynkronogmedieretviaetdebatforum.F.eks.inddeler

jegdeltagernestaletureifht.deresindlæg,hvormanienansigt‐til‐ansigt

23

mængdeytringer,hvergangendeltagerharentaleturimitprojekt.MedminCA

analyseviljegseeftertaletursmønstre,foratsehvordandeltagerneforholder

sigtilhinanden.Bliverderf.eks.svaretnårendeltagerstilleretspørgsmål

direktetilhinanden,ogerdersamhandlingomkringtaleturene.

Pragmatisk Sprogbrugsanalyse

Inedenståendeafsnitbeskriverjeghvilkeelementerjegvilanvendetil

analyseafsnittetoghvordandeerrelaterettilmitprojekt.

Pragmatisksprogbrugsanalysefokusererpåsprogogkontekst.Ordet’pragma’

betyderpågræskhandling,dvs.PSfokusererpåtalesomhandling.PStager

afsætiJ.L.AustinoghanselevJohnR.Searle’steorieromsproghandling.

Underforståelser

Dererforskelligetyperafunderforståelser,betegnetpræsuppositioner,

implikationer(konventionel,partikulariseret,generaliseret),og

implikaturer/forudsætninger.

MedudgangspunktiTogebysværkPraxt(1992)definerespræsuppositioner;

’...somdenimplicitte(ogannullérbare)informationsomforudsættesafsætningens

bruguafhængigtafkontekstogsituation–imodsætningtil’underforståelse’som

erdenimplicitteogannullérbareinformationsommeddelesafytringenmeddens

speciellekontekstogsituation.’(Togeby1992)

Detbetyder,atvedbrugafpræsuppositionergørafsenderdetsværerefor

modtageratnægtedetimplicitte.Præsuppositionererdeinformationerder

forudsætteshvergangensætningytres,ligegyldigtihvilkenkontekstog

situation.Implikaturerellerforudsætninger,erdeinformationermankanslutte

sigtilnårsætningenytres.Implicitteinformationersomikkeforudsættesmen

meddelesfordideimpliceresaffokus,kaldesimplikationer.

24

Modalpartikler

Modalpartiklerbliverindimellemogsåkaldt’idiotmarkører’(forelæsningv.M.

Kristiansend.26.‐27‐april2012AAUBallerup).Modalpartiklereradverbiersom

henvisertilkommunikationssituationen(Andersen,1982),ordsom’da’,’nu’,

’ellers’,’altså’og’også’.Nårjegvælgeratseefterbrugafmodalpartiklererdeti

forlængelsemedovenståendeafsnitomunderforståelser.Dvs.jegserefter

modalpartikleriikke‐modalbrug,

’(1a)Detvedjeg’da’ikke.’

’(1b)’Da’vedjegdetikke.(Andersen,1982)

Eksempletciteretovenover,viserforskellenpåmodalpartiklersbrugnårdet

gælderdenmodaleanvendelse(1a)ogdenikke‐modaleanvendelse(1b).I(1a)

får’da’enhenvisendefunktiontilenforudgåendeytring,underforstået’hvori

alverdenskullejegvidedetfra?’.Vedensådanbrugfårafsendermarkeretat

denmodtagerafytringener’idiot’,hvorimodeksemplet(1b)blotviseratderer

enforudsætningforatmodtagerikkeveddet.Ieksemplet(1a)viser

sproghandlingen,atdeltagerneikommunikationssituationenikkeerligeværdige

ellerenige.

Deiksis

Togeby(1992)beskriverdeiktiskestørrelsersom;

’...ordellerfraserhvisbetydningskiftereftertalesituationen,degårogsåunder

navnetskiftere,deteraltsåordsomjeg,mig,du,vi,I,her,nuomlidt.’(Togeby1992)

Deiksiskanogsåinddelesefterperson,tidogsted.Persondeiksisangår

identitetenafkommunikationensdeltagere,dentalende,deellerdentiltalteog

evt.tilskuere.Tidsdeiksissigernogetomtidshorisonten,deropereresmed

afsendertidspunktogmodtagertidspunkt.Stedsdeiksissigernogetomhvor

afsenderbefindersigogplacerersåledespersoner,tingellerfænomenerpå

givnesteder.(ForelæsningvedGormLarsen,14.Februar2012,AAUBallerup).

25

Optoning og nedtoning

Iensamtalesituationkandeltagernehhv.optoneognedtonederes

sproghandlinger.Dvs.vedenoptoning’skruer’manopforstyrkenafenseget

udsagn,f.eks.’jegskalvirkeligbaremedtilfesten.’Ogomvendtkanmanskrue

nedforstyrkenvedatsige’jegtrormåskegernejegvilmedtilfesten.’Deto

sætningergiverenkommunikationssituationforskelligefortolkningsmuligheder.

Vedførsteeksempelfårmandetindtrykatpersonenharetstærktønskeomat

kommemedtilfesten,ogatdetervigtigt.Idetandeteksempel,kunnedetvære

enpersondererusikkerpåompågældendemådeltageifesten,.

PS i relation til projektet

MedPSkanmananalyseresamtalensindhold,ogherigennembelyse

samtalemønstre.Jegvilforsøgeatsetaleturenesomtalehandlinger,fordijeg

forventerdetkanfortællenogetomhvordandeltagernepositioneres.FraPS

vælgerjeg,atfokuserepåunderforståelser/modalpartikler,brugaf

deiksisformer,optoningognedtoningidetkommendeanalyseafsnit.Jegfinder

detinteressantatseefterunderforståelseridebattråden,fordijegforventerde

vilhaveenstorbetydningforpositioneringen.Derudoverforegårdenudvalgte

debattrådietpolitiskregi,hvilketfårmigtilattænke,atdermåværemange

henvisningertiltidligeredebtatter,ogpolitiskenarrativer.CarstenElbro(1985)

kalderdetat’læsemellemlinjerne’nårmansombeskuereropmærksompå

underforståelserogmodalpartiklerientekst,ellersamtale.Jegsynesdeter

spændendeatsenærmerepådeimplicitteantagelser,fordijegforventer,at

kunnebelysepositioneringenherigennem.Vedanalyseafdeiksisformer,ønsker

jegatfremhævehvordandeltagerneskiftevispositionerersigselv,oghinanden

viapronominer.Yderligereerdetvigtigtifht.positionering,atsepåhvordan

deltagerneanvenderstedsdeiksis,ogsåsetilysetaf,atdedebattererpået

webforumogderforhar’tovirkeligheder’ellerpositioneratdebattereudfra‐

f.eks.’osherinde’(deltagernepådebatten),og’demderude’,(f.eks.henvisninger

tilFolketingetsandremedlemmer).

26

Analyse

27

Analyse Læsevejledning

Jegharudvalgt3episoderfradebatten’ErDeRadikaleomsiderpåvejvækfraRød

Stue’(bilag1).Deerudvalgtmedbaggrundiminproblemformulering,ogfordide

hverisærviserensamtalesituationomkringetbestemtpolitisknarrativ.Medde3

episoderdækkerminanalysenæstenheledebattrådenpånær7indlæg.

Henvisningertilbestemtetaleture,viserjegvedatskrivetaletureniparentesi

selveteksten.Veddirektehenvisningtiltaleture,viljegoplistedemsomfodnote

ellerdirekteiteksten.Minempirierstruktureretsåledes,atdeltagerneforkortes

medderesinitialerefterfulgtafnummeretpåderestaletur.Dvs.Karsten

KristoffersensførsteindlægskrivesKK:1,o.s.v.iløbendekronologiskrækkefølge

igennemheledebattråden.Etindlægbliverherdetsammesomentaletur,ogkan

beståafflereytringer.

Fremgangsmåden for de kommende 3 episoder:

1. Kortredegørelseforkommunikationssituationenifht.deltagere,og

hvilketnarrativderindgår.

2.CAanalyse‐herunderfokuspådenrefleksiveoginteraktivepositioneringvia

taleture

3.PSanalyse,herunderfokuspåpersondeiksis,underforståelserog

modalpartikler.Denillokutionærekraftogpositionering.

4.delkonklusion.Heropsamlerjeghvilkemønstre,ognormerjegseriepisoden,

foratkunnesigenogetomdeltagernespositioneringsforhold,ogdenkollektive

identitet.

Efteranalysenafalle3episoderlaverjegenfællesopsamlingpå

delkonklusionerneiensyntese.

28

Episode 1 Følgendeafsnitbegyndermedetkortopridsafkontekstenfordebatten,med

udgangspunktiophavsmandenførsteindlæg(KK:1).Episode1forløberfrataletur

ZMW:1–MN:8.Hvertafsnitafsluttesmedendelkonklusionsomrelaterestil

problemformuleringen.Overordneterderidenneepisode1medlemZMW,og2

ikke­medlemmer,KKogMN.

Kommunikationssituation

Udgangspunktetforepisode1,erdetførsteindlægidebatten.DeterKK(KK:1)

derlæggeroptildebatmedoverskriften;’ErDetRadikaleVenstreomsiderved

atmeldesigudafRødStue’?.HerunderlinkerKKtilenartikeliPolitiken,medDe

RadikalesformandMargretheVestager,somharoverskriften’Radikalegårikrig

modSogSF’.Essensen/detpolitiskenarratividenneartikeler,atDeRadikale

gørHelleThorningtilstatsminister,ogatdetvilbetydeatdefårindflydelsepå

denpolitikderskalføres.HerundervilDeRadikaleikkelæggestemmertilSog

SF’spointsystem.Deltagerneiepisodendiskutereroverordnetartiklen,og

narrativetbliverforståelsen(udlæggelsen)afdenneartikel,samthvorDe

Radikaleerplaceret,ellerpositionerersigpådenpolitiskescene.Deter

tydeligt,atdeltagerneerpositioneretforskelligtalleredeideresprofiler.ZMWer

højtståendemedlemafDeRadikale(regionsformandforSDU)9ogindtagerden

position,atDeRadikaleikkeermedinogenstue,hvorMNerikke‐medlem,og

indtagersammepositionsomKK(KKskriverisinprofilathanerborgelig

vælger),atDeRadikaleeriRødStue,men’glædeligt’erpåvejvæk.Dereraltså

endefinitionskampimellemdeltagernevedr.hvilkenstuepartieter/børvære

medi.

9 DetståranførtunderZMWprofilbilledevedhvertindlæg,jvf.bilag1

29

Konversationsanalyse Nedenståendeskemaanvenderjegtil,atundersøgefordelingenaftaleturebl.a.for

atsehvemdertalermest,oghvordandeninteraktivepositioneringudspillersig

igennemtaleturene.IdenneepisodebliverdetoverordnetZMWogMNderharen

definitionkamp.10

Taleture:18 P.selv‐valg Næste–valgtilP P.næste‐vælger

X

ZMW:9 3 7 7

MN:8 1 7 7

KK:2 0 3 2

Iskemaetfremgårdet,atZMWogMNbeggenæste‐vælger7gange,ogbliver

næste‐valgt7gange.InteressanterdetogsåatKK,somerdendeltagerder

begyndtedebatten,ikkeselvvælgertaleturpånogettidspunkt.KKharkun2

taletureudafde18,selvomhanblivernæste‐valgtialt3gangeafZMWogMN.

IsekvensenerdetZMWdernæste‐vælgerKK(ZMW:1),menKKnæste‐vælgeri

sinførstetaleturisekvensen,MN(KK:2).Jegserdettesomværendeenmåde

hvorpåKKpositionerersigoverforZMW,vedikkeatsvareZMWmeddet

samme,menderimod’hægte’sigpåMNstaletur(KK:211).

HerigennemserjegatKKdannerenformforalliance12medMN,iogmedhan

erklærersigenigmedMN,oguenigmedZMW.

ZMWogMNhenvendersig,iderestaleturedirektetilhinanden,vedatskrive

hinandensfornavne,f.eks.@Mads(ZMW:7)og@Zeb(MN:3).ZMWhenvender

sigligeledesfleregangetilKK(ZMW:1,ZMW:6,ZMW:9),hvorimodKKkun

henvendersigtilZMW1gang.DeneneganghanhenvendersigdirektetilZMW

10 Meddefinitionskampforstårjeg,attopersonerkæmperomatfårettentilatdefinerevirkeligheden11KK:2’@Mads.Ogdeterligeledesglædeligt,atpartiet,quadisseultimativekrav,numåskeerpåvejudafRødStue.’12Alliancedefinition;’Enallianceertoellerflereparterderstårsammen.(http://da.wikipedia.org/wiki/Alliance)

30

eksempelsomKK’sforsøgpåatmodpositioneresigZMW,ogudråbstegnetbliver

enunderstregningafdette.

IdenneepisodeerdetZMWogMN,derharennogenlundeligeligfordelingaf

taletureogmængde.Deerpositioneretligeværdigt,oganvenderderestaleture

tilatnæste‐vælgedendevilhaveitale.DeltagerenKK,somharstartetdenne

debat,hartilsammenligningtotaleturehvorihananvendersinenæstevalgtilat

ytresinholdning,omdeltagerne,direktetilZMW(KK:3)ogMN(KK:2).Det

virkertilatZMWogMNharendefinitionskamp,hvorKKdanneralliancemed

MN.KKforsvinderdoghalvvejsidebattenhvordersporeskonfliktimellem

ZMWogMN,dettekanevt.sessomflugt,ellerogsåerKKikketilstede,da

debattenjoforegåronlineindenfornormalarbejdstid.

Tilbagekanalisering & minimalrespons

SomdenenesteanvenderZMWtilbagekanalisering.DetgørhanefteratMNto

gangedragerZMWtilansvarfortidligereudtalelserafMargretheVestagerog

MortenØstergaard,vedr.DeRadikaleslinjei.fht.etpolitiskpointsystem.ZMW14recitererherefterdirekteMN’sspørgsmål(MN:4)ogsvarerkortogpræcist.

DetteserjegsomenmådehvorpåZMW,overforMNgodtagerdet

tvivlsspørgsmålMNharvedr.DeRadikalespolitiskelinje.VedatcitereMN,kan

ZMWforsøgeatstyreihvilkenkonteksthanssvarskalsættesindi.Jegserdet

somenmådehvorpåZMWforsøger,ikkeatblivemisforstået.

Overraskendeerdet,atdererminimalresponsellerenformfor’skriftligt

parasprog’15,selvomkommunikationssituationenforegårviaskrift.MN

anvenderfleregange(MN:2ogMN:3)minimalresponsindledningsvistisine

taleturesom’Tjaajobum‐bum’16.Detgivermigdetindtryk,atudoverat’være

tilstede’ienvirkeligsamtale,såerdetenmodpositioneringtilZMW’sholdninger

fraMN’sside.

13KK:3’@Zeb.Comenuon!’14ZMW:7’@Mads,”Ellermenerduatpointsystemetstadigertilforhandlingsomendelafregeringsgrundlaget...” 15 parasprog 16 MN:2 ’Tjaa jo bum-bum...’ og MN:3 ’Zeb:Potato –potato.’

31

prælukker,dvs.udsagneneinitiererenafslutningafetemne.Jegfårdetindtryk

atZMWkæmpermodKKogMN’spositionerforatbevareDeRadikalesimage

somværendeetpartimedenfaststrategi,udennogetmedlemskabafhverken

rødellerblåstue.KKogMNeriopposition,mensamtidigytrerKKiførste

indlægathan(KK:1)eretskridtnærmerepåatgenindmeldesigipartiet,og

herigennempositionerersigsomethypotetiskmedlem.

Pragmatisk Sprogbrugsanalyse I kommende 3 afsnit, vil jeg fremhæve nogle af de eksempler på deltagernes anvendelse af

præsuppositioner, ordvalg og deiksisformer, som de forekommer i debatten. For at gøre

det mere overskueligt har jeg valgt at inddele analysen efter deltagere. Der vil uundgåeligt

være overlap imellem begreberne, da f.eks. optoner/nedtoner samt brug af

modalpartikler, også kan fungere som underforståelser. Jeg vil under hver deltager

inddrage eksempler fra deres taleture, og markere de ord med fed som underbygger mine

pointer under de enkelte afsnit.

ZMW Jegharudvalgttrebestemtetaleture.DetdrejersigomtaleturZMW:1,ZMW:2

ogZMW:7Demharjegudvalgt,fordiindholdetaftalehandlingertilsammen,

giveretgodtindblikidennedeltagerspositionering,overfordetoandre

deltagereiepisode1.

Nedtoning & optoning

’Vihartidligerehaftetutalafudgaverafdennedebat,ogjegdeltagerkun...’

(ZMW:1)

HeranvenderZMWførstenoptoningiformafordet’utal’ogderefteren

nedtoning’kun’.Meddet,fårjegsomlæserafdebattendetindtryk,atdenne

debaterendeharhaftoppefør.Dvs.derkanliggeenunderforståelseaf,atZMW

virkertilatværetrætafdebatemnet,dahanpositionersigvedatsige,athan

’kun’deltagermeddetforbeholdatdervirkertilatværeennyvinkel.

32

Deiksisformer

’Vihartidligerehaftetutalafudgaverafdennedebat,ogjegdeltagerkunidenne

trådfordidersynesatværenogetnytundersolen,somjegharefterspurgtnårdu

bragteemnetpåbanen.(ZMW:1)

Deterlidtusikkerthvemderhenvisestilmed’vi’.DetkanværeselvepartietDe

Radikale,ellerogsåerdetZMWogKKinterntfordihantiltalerKK’du’senerei

taleturen.Menhaninkludererialfaldandreendsigselv,fradenpositionhan

indtager.VedatZMWanvenderpronominet’jeg’fleregangefårjegdetindtryk,

atdetteemneernogethanpersonligtønskeratdebattere,trodsdetharværet

oppeet’utal’afgange.

Fordetførsteviljeggerneunderstregeatderintetnyteristrategieneller

politikkenogatvialdrigharværetmedlemafnogen”stue”–vistårmeden

selvstændigpolitikoggårkunmediregeringhvisvikanståindeforgrundlaget.’

(ZMW:1)

NårjegkommerlængerehenitaleturenbliverdetmeretydeligtatZMW

inddragersigselvogpartiet.Vedatbegyndemed’jeg’,forsåatgåovertil’vi’,

forståjegathanerenstordelafpartiet,oghanbegynderatformuleresigsom

enpolitikermedordene’vistårmedenselvstændigpolitik’.ZMW

modpositionerernusigselv,ogpartietDetRadikaleifht.KKsomikke‐medlem.

’@Mads.Nej,jegmenerikkeatviskalgåmedpånogetpointsystem.Mendeterda

S­SFderharmeldtudatpointsystemeterultimativt–menladosnuseomde

menerdeteftervalget.’(ZMW:7)

ZMWanvenderherforandengangidebatten,deiksisformen’ladosnuse’

henvendttilMN.Detteserjegsometforsøgpå,atinddrageMNsomværendeen

delafZMWogpartietspositionering,’os’(DetRadikaleVenstre,MN,ogZMW)mod

’dem’(S‐SF).’Lados’opfatterjegsomZMW’sforsøgpåatværejovial.

33

’Menjegglædermigdaoveratduendeligsynesatværestillettilfreds,ogser

derforfremtilatdugenindmelderdig.’(ZMW:1sidstetolinier).

DettebliverZMW’safslutningpåsinmodpositioneringtilKK.Vedatskrive’men’

og’da’fårkommunikationssituationenenironiskkarakter.’Men’ståri

modsætningtildenpolitikZMWnetopharoplistetoverforKK,someruenig,og

vedatanvende’da’,kombineretmed’serderforfremtilatdugenindmelder

dig’‐fårytringenenkarakteraf,atZMWbevidstmisforstårKK’spointe.ZMW

positionerersigsomværendeendelafnoget,somKKikkeer.

’@Mads.ErdetetultimativtkravfraRatmanikkevilstemmefornoget?Sært,jeg

troedeatetkravvarnårmankrævedenoget...’(ZMW:2)

HerstillerZMW,MNetretoriskspørgsmål,somhanselvsvarerpåmeden

ironiskdistance.Detserjegvedathananvenderordet’sært’og’jegtroede’,

underforstået,hvordankanman(MN)misforståordet’ultimativtkrav’nårdeter

såresimpelt?Detbliverimineøjneenslagsidiotmarkør,samtetforsøgpåat

irettesætteMN.

MN JegharudvalgttaleturMN:1ogMN:2ogMN:6,somviserhvordanMNtagertil

genmæleoverforZMW(ZMW:1)ogherigennemmodpositionerersig.

Nedtoning & optoning

Mendeternuengangsandhedensomdenserudidenbredebefolkningog

blandtpolitiskejournalister.’(MN:2)

&

’DeRadikalevarjoogsåmediRødStuei90’ernemedstorsuccesfor

Danmark.’(MN:2)

MNanvenderenoptonervedatbrugeordet’sandheden’og’storsucces’.Dette

gør,atjegikkeeritvivlomatMNerpositioneretmodsatZMW,ogathanikke

acceptererdennespositionering.Dereriførsteuddragyderligereden

underforståelse,atZMW–modsatMNogden’bredebefolkning’ikkehar

34

somenformforrygdækningforhansholdning.Detkommertilatvirkesomen

idiotmarkørfraMN’sside.

Deiksis

’Nårmanikkefritkanpegepåbeggesiderafsalenermanbundettildenene

blok.JegvedgodtatRadikalemedlemmerkviersigvedatbliveomtaltsomrød

stue,rødbloketc.Mendeternuengangsandhedensomdenserudidenbrede

befolkningogblandtpolitiskejournalister.’(MN:2)

VedatMNanvender’man’sompronominbliverovenståendeenformfor

generaliseringafhvordandenpolitiskevirkelighedserud.Dvs.underforståetså

eksistererderenforståelseaf,atetpolitiskpartimåværemedien’blok’eller

’stue’.NårMNanvender’jeg’overfor,’Radikalemedlemmer’,bliverdettydeligt

athanikkeerermedide’Radikalemedlemmer’,menerpositioneretudenfor.

Detforstærkesisidstedelaftaleturenhvorhansiger,’det’ersandhedensom

’den’serudi’denbredebefolkning’,indirektepositionererMNsig,somjegser

detblandtdenbredebefolkning,dvs.hanerpositioneret’udenfor’’salen’

(folketingssalen)hvor’sandheden’befindersig.

’DeRadikalevarjoogsåmediRødStuei90’ernemedstorsuccesfor

Danmark.’(MN:2)

DeterinteressantatMN,dervelvidende,atZMWerregionsformandforDet

RadikaleVenstre(aktivpolitiker),konsekventomtalerpartietsom’deRadikale’

udenatinkludereZMWmedf.eks.endirektetaleform’du’eller’I’.Detserjeg

somenmådeatpositionerepartietsomdetvarengang,overforZMWsom

repræsentererdetnuværendeparti.

’Zeb:Nuerdetikkedinholdningvidiskuterer,menFolketingsgruppens

ledelse.’(MN:6)

HeranvenderMN’nu’tilatgøreZMWklaroveratemneogholdningder

diskuteresskalværeFolketingsgruppensledelse,ogikkeZMW.Detserjegsom

enmådeatfortælleZMWathansholdningikkeerdengældende,ogathanskal

35

tidligereforsøgteatinkludereMNmedsinetidligereformuleringer’ladosnu

se’.

Præsuppositioner og modalpartikler

’Zeb:DeterdanytatdeRadikaleigenstillerultimativekrav.’(MN:1)

Vedatanvendemodalpartiklen’da’og’igen’idenneytring,fårMNeftermin

opfattelsepositioneretZMWsomværendeuvidendeomkursenihansparti.

’Nårmanikkefritkanpegepåbeggesiderafsalenermanbundettildeneneblok.’

(MN:2)

HeranvenderMNenunderforståetlogik,atetpolitiskpartiernødttilatvælge

sidepolitisk,daetpartiikkekanståalene.

’DeRadikalevarjoogsåmediRødStuei90’ernemedstorsuccesfor

Danmark.’(MN:2)

Vedatanvende’joogså’fårMNvistatdetunderforstået,ikkebehøveratværeet

problemattilhøreen’stue’idetteeksempelRødStue,ogatZMWmåskehar

glemthvordandetforholdtsigmedDeRadikaleengang.Underforstået,tilbagei

90’ernevarpartietvirkelignoget.

KK JegvælgeratsenærmerepåtaleturKK:2ogKK:3,fordijegherkansehvordan

hanpositionerersigdirekteifht.MNogZMW.

Deiksisformer

’@Mads.Ogdeterligeledesglædeligt,atpartiet,quadisseultimativekrav,nu

måskeerpåvejudafRødStue.’(KK:2)

Vedatanvendecomputersymbolet’at’@pegerKKpåMN.Detteerennormal

mådedeltagerepådebatforahenvendersigtilhinanden.Idettetilfældefårdet

denbetydning,atKKforsøgeratdanneenalliancemedMN,ogignorererZMW

taletur(ZMW:1),selvomZMWkortføranvendtesammesymbol@direktetilKK.

36

anerkendeZMWindlæg.DetbliverogsåtydeligtatKKerpositioneretanderledes

endZMWfordihananvenderbeskrivelsersom’det’og’partiet’.KKer–modsat

ZMWikkemedlemafDeRadikale,ogindtagerenpositionsoménudefra,men

mednedtonedeinteresseripartietspolitik.KKbefindersigpåsidelinjensomet

muligtmedlemafpartietogfastholderdenpositionhanindtogisigførsteindlæg

(KK:1).

Præsuppositioner og modalpartikler

’@Zeb.Comenuon!Madsharnaturligvisret.Detkanduligesågodt

indrømme.’(KK:3)

HerviserKKmedimperativformogudråbstegn’comenuon!’atZMW

underforståetskaltagesigsammen.Vedattilføje,’detkanduligesågodt

indrømme’,positionererhanZMWsoméndererstandhaftig,ogikkevilgive

nogleindrømmelser.DetteforstærkerKK,højstsandsynligtubevidstvedatsige

at’Madsharnaturligvisret’,ogoptonesitbudskab,pådenmådekommerZMWi

undertal,ogKKindtagerenoverlegenhedsposition.

DelkonklusionVedgennemgangafepisode1bliverdettydeligt,atZMWkontraKKogMNer

positioneretforskelligt,bådeifht.hinanden,menogsåtildetpolitiskenarrativ.

Deterdetsammepolitiskenarrativdediskuterer,omhandlendehvorvidtDe

Radikaleharindtagetennystrategi,oghvilkenstuedetilhørerellerbørtilhøre,

mendemodpositionererhinanden,ogpartietviaderestalehandlingerovenfor.

Overordnetfårjegdenfornemmelse,atdennekommunikationssituationfår

merekarakterafendiskussionimellem,pådenenesideetmedlemafpartiet

(ZMW),ogpådenandenside,toikke–medlemmer(MNogKK),fremforen

sagligdebat.Ifht.enkollektividentitet,serjegatdealleanvendermange

underforståelserforatserverederesbudskaber.Underforståelserneserjegsom

etmiddeltilatkæmpeomdefinitioner,ogvedatpegepåden,ellerdeandres

forkerteopfattelseraftingenestilstandforsøgerdeherigennematfåret.

37

Episode 2 Følgendeafsnitbegyndermedetkortopridsafkontekstenforsekvensen.Episode2

forløberfrataleturEVL:1–ON:1.Overordneterderidennesekvens5medlemmer

og1ikke­medlem.

Kommunikationssituation Iepisode2ændrerdetpolitiskenarrativsigtil,athandleomstemmertilDe

Radikale,oghvordanpartietfårmestmuligindflydelse.KKforsvinderfra

debatten,ZMWogMNfraepisode1erfortsatmed,ogtrenyedeltageredukker

oppåtråden,TF,ARogON.Episode2afsluttesmedatdeltagerenON(ON:1)

stilleretåbentspørgsmåltildebat,derendermedikkeatblivebesvaretaf

nogen.IdenneepisodebliverdetoverordnetTFogMNderharenreelsamtale.

DediskutererhvorvidtdeternytatdeRadikaleigenstillerkrav.

Konversationsanalyse Nedenståendeskemaanvenderjegtil,atundersøgefordelingenaftaleturebl.a.for

atsehvemdertalermest,oghvordandeninteraktivepositioneringudspillersig

igennemtaleturene.IdenneepisodebliverdetoverordnetTFogMNderharen

samtale.Enpudsigtingfordenneepisodeer,atdenbådebegynderogsluttermed

ennydeltager,derforsøgeratblandesigidebatten(EVL:1&ON:1).Beggederes

indlæg/taleturekommertilatfremståsommonologer,daderespositioneringikke

forhandlesellerinddragesidebatten.

38

Taleture:10 P.selv‐valg Næste–valgtilP P.næste‐vælger

X

EVL:1 1 1 1

ZMW:1 0 1 1

TF:3 1 2 3

MN:3 0 4 2

AR:1 0 1 1

ON:1 1 0 0

Iepisodeskerderetpositioneringsskift,iogmedatennydeltagerEVL:1

blandersigidebattenfraepisode1.EVL17forsøgeroverordnetatfådehidtige

deltageretilatholdemundmedalderessnakom’rødstue’.Iforholdtil

oversigtenovertaleture,erdettydeligtatMNblivernæste‐valgtflestgange,

selvomMNkunselvnæste‐vælger2gange.Idennesekvenserdenyedeltagerei

debatten,ogsådemderselvharvalgttaletur.Dendeltagerderikkenæste‐

vælgernogleafdeandredeltagereerON.Hanbliverherefterhellerikkeselv

næste‐valgt.EVL’sforsøgpåatafsluttedefinitionskampen(EVL:1)accepteres

ikke,nårjegserpådeninteraktivepositioneringiepisoden.Kunéndeltager

respondererpåEVLogdeterZMW18somviasintaleturindirekte’glideraf’på

EVL’spositionering,vedatlaveen’intern’jokepånarrativet’morgensang’og

afsluttermedensmileyderblinker;‐).Detserjegsomenmåde,hvorpåZMW

ikkegodtageratdefinitionskampenerafblæst.

Herefterskerderendnuetskift,dennegangidetnarrativeforløbdaTF19

tilkendegiveratværeenigmedZMWfraepisode1.HerefterserjegatMNogTF

begynderatdebattereinternt,detsesiskemaetvedatdebeggeharflest

taleture,dvs.3hver.ARogONblivertostemmerderikkefårgenlyd,deres

17EVL:1’Sparosforjeresordrigeindlægogkommentarer.Skrivbare:”DereringenmorgensangiRødStue.”18ZMW:10’@Eigil,Dereringenmorgensangiminstue,derskalhelstværeromensjegdrikkermorgenkaffen;‐)’19TF:1’JegerheltenigmedZeb.Derharheletidenværettaleomforhandlingerogatmanikkegørdetpåfastlagtepositioner...’

39

særligtbemærkelsesværdig.Hanstilleretåbentspørgsmålpåforummethvor

hanforsøgeratsamleoppåepisode2,mendetforbliverubesvaret.Dettefårmig

tiltænkeatON’spositioneringikkeanerkendes.

Pragmatisk Sprogbrugsanalyse I kommende afsnit vil jeg fremhæve nogle af de eksempler på deltagernes anvendelse af

præsuppositioner, ordvalg og deiksisformer, som de forekommer i debatten. For at gøre

det mere overskueligt har jeg valgt at inddele analysen efter deltagere. Der vil uundgåeligt

være overlap imellem begreberne, da optoner/nedtoner og brug af modalpartikler f.eks.

også kan fungere som underforståelser. Jeg vil under hver deltager inddrage eksempler fra

deres taleture, og markere de ord med fed, som underbygger mine pointer under de

enkelte afsnit.

EVL EVLhariheledebattrådenkunentaletur(EVL:1),jegvælgerattagedenmed

fordidensigernogetomdenkollektiveidentitetpådebatforummet.Denviser

samtidigogsåhvordanderskeretpositioneringsskiftefterepisode1.

Deiksisformer

’Karsten,Carsten,Lars,Kirsten,ZebogMads:LærafArne.Sparosforjeresordrige

indlægogkommentarer.Skrivbare:”DereringenmorgensangiRødStue.”(EVL:1)

Herserjegetpositioneringsskift,fordiEVLdukkeropsomnydeltagerpå

debattrådenmedennyagenda.EVLpositionerersigsåledesathansympatiserer

medentidligeredeltager,ARsomkunskrivermegetkorteindlæg,ofteaf

kryptiskkaraktersom’DereringenmorgensangiRødStue’.Handannerderved

enalliancemedAR,ogforsøgeratafsluttedefinitionskampenvedatanvende

bydeform’lærafArne’og’sparos’.’Os’forstårjeg,somenhenvisningtildem

derfølgerdebattenudennødvendigvisselvatskriveindlæg.Jegfårdetindtryk,

atEVLtagerenformforejerskabpådebatforummet,vedatforsøgeatudstikke

40

enkeltkommentar,hvorefterdebattenfortsættermed’ordrige’indlæg.

ZMW

Iepisode2erZMWdeltagerengangmedtaleturenZMW:10.

Præsuppositioner & modalpartikler

’@Eigil.Dereringenmorgensangiminstue,derskalhelstværeronårjeg

drikkermorgenkaffen;­)’(ZMW:10)

DetteserjegsomenmådehvorpåZMW,underforståetmodpositionerersig

EVL’spositioneringafZMWogdeandredeltagere,dahanpåenhyggeligmåde

ignorererEVL’segentligebudskabomde’mangeordrigeindlæg’,oglaveren

lillejovialjoke,jvf.smiley’;‐)’ogmodalpartiklen’helst’skalhave’ro’til

morgenkaffen.

TF Iepisode2kommerTFmedidebattråden,hanermedlemafdeRadikale.Jeg

vælgeratsepåuddragaftaletureneTF:1ogTF:3,hvorihanpositionerersig

overforZMWogMN.TFvælgermedsinførstetaleturatgenoptageZMW’spointe

omatpartietfortsathardensammestrategi.

Præsuppositioner

’JegerheltenigmedZeb.Derharheletidenværettaleomforhandlingerogat

manikkegørdetpåfastlåstepositioner.’(TF:1)

HerserjegTFsige,atderunderforstået,intetnyteriDeRadikalespolitikog

derfordanneralliance,ellerlæggersigopafZMW’sforrigetaletur,vedikkeat

godkendeMNogKK’spositioneringiepisode1.

Nedtoning & optoning

’Mads:Tjahjeghåberatminformodningerrigtig.’(TF:3)

41

anvenderbåde’tjah’ogjeg’håber’samt’formodning’.Detgivermigdetindtryk

atTFindtagerdenposition,athanikkestårheltfastpåsinholdningmenviseret

vistforbehold.SamtidigforstårjegdetsomenmådeTFervenlig,ogikke

direkteafvisendeoverforMN.

MN

MNytredeislutningenafepisode1athangavop(MN:7),meniepisode2

fortsætterhanmedatdiskuteresinesynspunkter,dennegangiensamtalemedTF.

JegharudvalgttaleturMN:10ogMN:11foratbelysedette.

Præsuppositioner og modalpartikler

’Tommy:Hvisduhellerikkemenerderernogetnyt,forstårjegikkedit1dag

gamlecitat...’(MN:10).

MNanvenderhermodalpartiklen’heller’,hvilketvirkersomomMNforsøgerat

afgrænseTF’segenpositionifht.dennedebat.Ved,udover’heller’,athenvisetil

etcitatafTFselvfraenandendebat,bliverdettydeligtatMNerforvirretover

TF’spositionering.JegserdetsomenmådehvorpåMNunderforstået,forsøger

atfindeudafhvorTFstårifht.MNselvogdeandredeltagere.

’Tommy:Ok.FormigvardetihvertfaldikkesoleklartatdetikkevarnogetDRV

kunnelevemed.Ogandre–ogsåmedlemmer–havdedetpåsammemåde.’

(MN:11)

Modalpartiklen’også’medlemmer,virkerhersomenmådehvorpåMNforsøger

atfindetilslutningtilhansegenposition’påsammemåde’.Vedatbegyndemed

atskrive’ok’serjegatMNacceptererTF’smådeatdefinerepartietspositionpå

somgældende.UnderforståetsåforklarerMNsigselvogsinposition,overforTF

vedatsige’ihvertfaldikkesoleklart’.

42

ON ONafrunderepisode2medsitenesteindlægON:1.Hanstilleretåbentspørgsmål

udenathenvendesigdirektetilnogleafdeltagerne.Detteserjegsometforsøgpå

atpositioneresignysgerrigt,elleråbentoverforandreinputs,somenslags

ordstyrer.

Nedtoning & optoning

’Detmedpointsystemerveldetsædvanligemedatmåleogvejeogfindenogle

folkforlette?’(ON:1)

ONnedtonersitbudskabmedatkaldenarrativetfraepisode’detmed

pointsystem’er’vel’det’sædvanlige’.DettegivermigdetindtrykatONgårindi

debattenforatafsøgedeandresholdninger,ogpositionertilselvepolitikkenom

etpointsystem,udenatsigeformeget.Samtidigforsøgerhanogsåherigennem

atsamleoppådeforskelligepositioner,somenslagsordstyrer.Detafføderafen

ellerandenårsagingenrespons.OgONendermedatståalenemedsinmonolog

idebatten.

DelkonklusionIepisode2fårikkealledeltagereresponsellermedvirkeriensamtale.Detser

udtilatværeafgørendehvordanmanerpositioneretifht.deandredeltagere.Og

ikkealleharenposition/rettilattagedefinitionskampenop,jvf.EVL:1.Det

virkertilatZMW,trodsdenenetaleturtilEVL,harenvispositionidebatten.

HanstidligereindlægbliverialfaldinddragetiindlægafTF.Detvirkertilat

væredeerhvervsaktivedeltagerederfårindflydelse,detserjegfordideflesteaf

deltagerneharetprofilbilledeeller/ogentitel.Demdervindertilslutninger

demderførstogfremmestharenvispositioniselvepartiet(ZMWf.eks.),samt

demderhenvendersigdirektetilhinanden.

43

Episode 3

Følgendeafsnitbegyndermedetkortopridsafkontekstenforsekvensen.Herefter

analysererjegdeninterpersonellekommunikationverbalsprogligtmedCAogPS

somforløberidenudvalgtesekvens.Episode3forløberfrataleturAJ:1–ZMW:15.

Overordneterderidenneepisode4medlemmer,AJ,ZMW,HPL,LKH.

Kommunikationssituation Episode3markeresved,atennydeltagerposteretindlæg,AJtageratter

narrativetfraKK(KK:1)op,dvs.detindledendeindlægvedr.’RødStue.’AJ(AJ:1)

undrersigoveraldensnakomentenrødellerblåstue,ogstillernudetåbne

spørgsmålomDeRadikaleinderstinde,ikkedrømmeromenVKRIregering,

menikketørsigedethøjt.AJindtagerdenpositionatenVKRIregering,errigtig

mangeRadikalesønskeinderstinde.Detteaffødermassivmodpositioneringfra

deandredeltagere.

Konversationsanalyse Nedenståendeskemaanvenderjegtil,atundersøgefordelingenaftaleturebl.a.for

atsehvemdertalermestogmindst,oghvordandeninteraktivepositionering

udspillersigigennemtaleturene.IdenneepisodebliverdetoverordnetAJderer

modpositioneret,samtligedeltagereisekvensen.Hankæmpersåatsigesinegen

definitionskamp.

AJ1–LKH3

Taleture:13 P.selv‐valg Næste–valgtilP P.næste‐vælger

X

AJ:5 1 8 1

ZMW:5 3 2 5

HPL:1 1 1 1

LKH:2 2 0 2

44

næste‐valgt.DetgørAJ8gange,ogtilmedbliverAJnævntvedsamtligetaleture

fradeandre3deltagere.ImodsætninghertilserjegdeltagerenLKH.Hanvælger

selvsinetotaleture,ogforsøgerviadematfåsvarfraAJ,vedatnæste‐vælge

dennebeggegange.AJsvarerdogikkeLKH.

PåfaldendeerdetligeledesatZMWforallesine5taleturenæste‐vælgerAJ,men

AJnæste‐vælgerkunZMW1gang.DetteserjegsomenmådehvorpåAJikke

gengælderZMWtaletursmønster.Jegserderimod,atAJanvendersine4taleture

tilattaleåbentudiforummet,hvorhanholderfastisinpositionering.

JegopfatterdeltagerneskonsekventedirektehenvendelsertilAJ,idenne

episode,somværendeetudtrykforatAJ’spositioneringikkeaccepteresafde

andredeltagere.AJbliverogsådeneneste,deranvenderåbneindlæg,udenat

næste‐vælgeandre.Episode3afsluttesmed,atZMWnæste‐vælgerAJ,næsten2

gangeligeefterhinanden,hvorhanopfordrerAJtilatgiveenuddybning.20ZMW

bliveraltsådensidstetilatfåordetidensamlededebat,og’vinder’herigennem,

ifølgeminopfattelse,definitionskampenogenordstyrerposition.Jegfårdet

samledeindtrykafepisode3,atderopstårenstørrekonfliktimellemAJogde

andredeltagerealleredeefterhansførsteindlæg(AJ:1).

Pragmatisk Sprogbrugsanalyse I kommende afsnit vil jeg fremhæve nogle af de eksempler på deltagernes anvendelse af

præsuppositioner, ordvalg og deiksisformer, som de forekommer i debatten. For at gøre

det mere overskueligt, har jeg valgt at inddele analysen efter deltagere. Der vil

uundgåeligt være overlap imellem begreberne, da optoner/nedtoner og brug af

modalpartikler f.eks. også kan fungere som underforståelser. Jeg vil under hver deltager

inddrage eksempler fra deres taleture, og markere de ord med fed, som underbygger mine

pointer under de enkelte afsnit.

20ZMW:15’@ArneJacobsen.JegharforståelsefordinskepsisoverfordennyelinieiS‐SF,dentrorjegegentligbekymrersamtligeRadikale,mendeterdogatforetrækkeatseommankanfådemtilfornuft,fremforatkastesigudienacceptafdesidstenæsten10årundervedatsøgeiregeringmedVKsomduforeslår.HersynesjegduskylderenuddybningafhvadduforetrækkervedVKilysetafdesidstemangeår’.

45

AJ AJbliverdendeltagerdergiveranledningtilennydrejningidebattråden,ogjeg

seretpositioneringsskift,iogmedatAJbringeretnytnarrativpåbanen,nemlig

atgiveDFskyldenforVKregeringenspolitik.Herigennemserjegetforsøgpåat

retfærdiggøreAJ’sønskeomsamarbejdemed’blå’blok.Påsinvishenviserhan

tiloverskriften’ErDetRadikaleVenstreomsidervedatmeldesigudafRød

Stue?’detførsteindlægiheledebattråden(KK:1).

’Deteregentligmærkeligt,atdertalessåmegetom”stuer”(rød&blå).Ertanken

omenVKRI­regeringivirkelighedenikkedetsomrigtigmangeRadikaleinderst

indegårogpuslermed–mensomdeikketør”tænkehøjt”?’(AJ:1)

AJforsøgeratopsummeredeforegåendetaleture,ogforsøgeratpositionerealle

deltagerneisammekasse,forståetsom’drømmenomenVKRI‐regering’.

’Mærkeligt’og’ivirkeligheden’kommertilatståikontrasttilhinanden,ogjeg

opleverdetsomenmådehvorpåAJpositionerersigselvog’rigtigmange

Radikale’idensammebås.HanbliverpåenmådetalerørforDeRadikales

interesser.Deterdoguvisthvemhanhenvisertil,da’rigtigmangeRadikale’er

enuspecificeretstørrelse.

’Jamen,VKharjoigennemheleregeringsperiodenværetbundetpåhænderog

fødderafDF.DeterreeltDFderharsatheledagsordenenforregeringen.Glem

ikkedet.’(AJ:2)

AJreagererherpåenhenvendelsefraZMW.AJhenvendersigdogikkedirektetil

ZMW,sådetskalforståsiensamletkontekst.AJpåbegyndersitindlægmed

modalpartiklen’jamen’,denkommertilatståsomenmodsætningtilZMW’s

forrigepositionering,fordi’men’indikereretandetsynspunkt.AJafsluttermed

bydeformen’glemikkedet’.Deteruklarthvemderhar’glemt’noget,menjeg

opfatterdetsomAJ’sindirektemåde,atmodpositioneresigZMW,og

underforståetatindtageden’overbliks’position,athanirettesætterandre

deltageresopfattelseafenbestemtpolitiskbegivenhed.AJkæmperfor,ikkeat

godtagedeandredeltagerespositioneringafham,somværendeforkertpåden.

46

’RogIerliberalepartier–ikkesocialistiskeogikkenationalistiskepartier.

Derforhørervihverkensammenmed,ellerkanstøtteopomenræverød

regering’.(AJ:4)

’hverken’og’eller’kommertilatforstærkeAJ’spositioneringafDeRadikale,og

medoptoneren’ræverød’,(såermanunderforståetmegetsocialistisk)viserhan

sinmodpositioneringtilsamtligedeltagereiepisode3.PåsinvisbliverAJ

samhandlendemeddeltagerenKKfraepisode1.

’@Zeb.Sedogiøjnene,atSsomunderNyruperensagablot.’(AJ:5)

EfteratZMWharnæste‐valgtAJfleregangehenvenderAJsigforførstegang

direktetilbage,medbydeformen’se’ogmodalpartiklen’dog’,underforstået,at

ZMWerstædigellerstandhaftigisinpositionering,ogdeterenindlysende

pointeAJforsøgeratleverevedatbrugeordet’sagablot’,omNyrupregeringen.

Detbliverenstærk(jvf.’sedogiøjnene’)optonetsætning,hvilketjegopfatter

somatAJpositionerZMWifht.ikkeatforstådenpolitiskevirkelighed,og

indtagerenoverlegenhedspositionifht.ZMW.

ZMW

Præsuppositioner

’@ArneJacobsen.JegtrordetermegetfåRadikalederønskeratindgåiregering

medVK,efterhvordanVKdesidstemangeårharkørtlandetfuldkommenisænk

bådeøkonomiskogmenneskeligt.’(AJ:11)

MellemlinjerneforstårjegatZMWsiger,medennedtoner’tror’,atAJerret

alenemedsitsynspunkt.Detgørhanvedatformuleresigmed’determegetfå

Radikale’(igenenuspecificeretstørrelse).SåZMWforsøgeratpositionereAJ

somendererpåforkertkursifht.detsamledeparti,inkl.ZMWselv.

’@ArneJacobsen.JegmenersimpelthendeterfornemtudelukketatgiveDF

skyldenfordesidstenæsten10år–VKbærerdetendeligeansvar...’(ZMW:12)

Underforstået,deterendumidéatpegepådeliberalepartier,ogdetertydeligt

atZMWmodpositionerersigifht.AJ’sforsøgpå,atfåDeRadikalepåenmere

47

samtidigfungerersomidiotmarkører,underforståetZMWvedhvordandet

forholdersig,modsatAJ.

Deiksisformer

’S(somvikendtedemunderNyrup)liggeroslangttætteresom

samarbejdspartnere,forhåbentligkandekommepåretkursigen.’(ZMW:13)

’@ArneJacobsen.Ogduforeslåristedetatvikasterosiarmenepådet

kultur/nationalkonservativeVK...’(ZMW:14)

’@ArneJacobsen.JegharforståelsefordinskepsisoverfordennyelinieiS­

SF...mendeterdogatforetrækkeatseommankanfådemtilfornuft,...’(ZMW:15)

Overordnetforekommerderofteperson‐ogsteddeiksisiZMWstaleture.Idetre

eksemplerovenover,anvenderhanmeget’jeg’,’os’og’vi’,stilletoverfor’du’.

DetgivermigdetindtrykatZMWeridirektediskussionmedAJ,ogdeteret

emnederfårZMWtil,medmangeordrigeindlæg,atpositioneresigselvogDe

Radikale.Samtidigfårjegogsådenfornemmelseatderermegetpåspil,fordi

ZMWanvenderstedsdeiksissom’tætterepå’ogkasteos’iarmene’.Detgiveret

billedeafhvordanDeRadikale,herunderZMWerpositioneretrentfysiskifht.en

nuværende(VK)ogkommenderegering(S‐SF).ZMWforholdersighervedbåde

tilvirkelighedenpådebatforummetmenogsåtildenpolitiskevirkelighed

udenfordebatten,påChristiansborg.

HPL

Præsuppositioner

’@Arne:Hovhov!Enregeringkanaltsåikkefralæggesigansvaretfordensegen

politik.’(HPL:1)

HPLreagerer,ligesomdeltagerneførpåAJ’sførsteindlæg.Underforstået,HPL

sigeratAJharmisforståetsagenog’hovhov!’indikereratAJgåroverstregen

48

modalpartiklen’altså’påmigsomenidiotmarkørogoplevelsenaf,atderbliver

taltnedtilAJ.

LKH

’@ArneJacobsen.JegmågiveHP100%ret.’(LKH3)

’Formigatsegårdurundtmedbindforøjnene,fordidusom”blå”radikalikke

kanlidedenpolitiskevirkelighed,dereksistereriDanmark.’(LKH:4)

LKHlæggersigopadHPL’sindlæg(HPL:1)ogposition,medenstærkoptoner

’100%’.DereftertilføjerLKHsitsvartilAJ.Medformuleringen’dugårrundtmed

bindforøjnene’,bliverdetunderforståetatLKHhellerikkegodtagerAJ’s

positioneringafDeRadikaleogsigselv.Samtidigfårdetensmagafidiotmarkør,

detatgåmedbindforøjnene,kanopfattessomatværedumogforblændet,

modsatoplyst.

Delkonklusion Iepisode3fårAJ,samletsetenunderlegenhedspositionidendefinitionskamp

derudspillersig.AJermodpositioneretdeandreiensådangrad,atsamtlige

deltagerehenvendersigdirektetilAJ,forherefteratirettesætteham.ZMW

endermedatfådetsidsteordiepisode3,hvorjegigenseretpositioneringskift,

nårjegserpåtonenoverforAJ.ZMWskriver’jegforstårdinskepsis’,

underforstået’jegacceptererdinholdning’efterfulgtafmodalpartiklen’men’,

somviseratAJ’sholdningogpositioneringikkegodtagesogdefinitionskampen

stadigerigang.Mitindtryker,kortsagtatdeteren’allemodén!’

samtalesituation.AJvirkertilattrueDetRadikalesVenstrespolitiskelinje,som

denbliverdefineretafdeandredeltagere.SærligtdeltagerenZMW,bliveren

formforordstyrer,ogendermed,quasinopsamlingpåsekvensen,atmodsætte

sigAJog’vinde’definitionskampen.

49

Syntese

50

Opsamling på episode 1-3

Deltagerne

Dererialt13deltagereidenudvalgtedebat.IgennemalleepisodererZMWden

enestedeltager,derermedfrastarttilslut.Udafde41taleture,stårZMWfor15

afdem,hvorunderhannæste‐vælger13gange,ogherefterblivernæste‐valgt10

gange.ZMWersærligttydeligidensamlededebat,bl.a.fordihanihvertaletur,

henvendersigdirektetildemhandebatterermedvedatskrive’@’efterfulgtaf

deltagerensfornavn,ogblivernæste‐valgtflestgange.Somenmodsætninghertil

erderdeltagerenAJ,iepisode3.AJhar5udaf13taleture,hvorunderhankun

næste‐vælgeréngang,hanbliverdogtrodsdetnæste‐valgt8gange.

DeltagerneKK,MNogAJbliverihhv.episode1‐3,demderienformfor

samhandlingmodpositionerersigbådeZMW,ogrestenafdeltagerne.ON,KLog

EVLerdedeltagere,derikkerigtigblivertagetnotitsaf.Derestaleturefår

karakteraf,atværemonologer.Overordnetopstårderendefinitionskamp

imellemdeltagerne,omhvorvidtDetRadikaleVenstrebøreværemedi’Rød

Stue’,’blåstue’eller’ingenstue’,hvilketkommertilatprægedetgenerelle

samtalemønster.Eksemplevisserjegsamhandlingiepisode3,hvorsamtlige

deltagerebakkerhinandenop,imodAJ’spositioneringer.Samletseter

deltagernespositioneringerretstatiske.Deltagerneindtagerbestemte

positionerifht.depolitiskenarrativerderfigurereridebatten,ogfravigerdem

ikke.

Samtalemønster

Udfraepisode1‐3erderikkeetentydigt,fastmønsterpåfordelingaftaleture,

ogsåfordideridetreepisodererforskelligdeltagersammensætning.

Taletursfordelingenpegerdogpånoglenormeridebattenssamtalemønster.

Somudgangspunktfårdedeltagere(bl.a.ON,KL)derselvvælgertaletur,uden

atnæste‐vælgeandredeltagere,ingentaletureforæret.Fordelingenaftaletur

afvigerfrareglenbeskrevetiCAteorien,daderikkenødvendigvisbliversvaret,

hvisdeltagernehenvendersigdirektetilhinandeniformafnæste‐valg.Denne

afvigelsefrareglenpegerpåenandennorm,nemligatmanikkenødvendigvis

fårrespons(ellerindgåriensamtalesituation)veddeltagelseidebatten.Der

51

samtalemed13samtalepartnere,menderimodfleresamtalermedfærreog

forskelligedeltagere.Derudoveranvendersamtligedeltagerebrugaf

underforståelserogpersondeiksis.

Ovenståendesammenfatningafdeltagernessamtalemønstre,ogminforståelse

heraf,viljegforsøgeatproblematisereikommendediskussionsafsnit.

52

Diskussion

53

Diskussion

Positionering på et politisk debatforum

Imitprojektvarjegoverordnetinteressereti,atsepåpositioneringsom

interaktionogsomendelafensamtalesituation,påetpolitiskdebatforum.Jeg

ønskedeogså,atfåetindblikihvordanenkommunikationssituationserud,når

denermedieret,herunderogsåforatbelysehvilkenormer,oghvilkenkollektiv

identitetdebattenerudtrykfor.

Normer

Ihenholdtiltaletursfordeling,erjegoverrasketover,atdeneranderledesendi

enansigt‐til‐ansigtkommunikationssituation.IteorienforeskriverCA,atderi

samtalesituationereretfastsamtalemønsterellerregler.Eksempelvis

foreskrivertaletursreglen,atnårenpersonnæste‐vælgerenanden,vildet

naturligtlæggeoptilnæste‐valgteatsvare.Idenudvalgtedebatbliverderikke

nødvendigvissvaret,nårdeltagernehenvendersigdirektetilhinanden.I

debattenerderingenofficielordstyrer,ogdeltagernekanundladeatsvare–

udenindvendingerfradeandredeltagere.DettekanfåmigtilattænkeatCA

somteoriikkeerheltdækkende,nårdetdrejersigomdenudviklingderhar

væretvedr.samtaleviaasynkronemedier.Deltagerneanvenderofteperson‐og

stedsdeiksis,tilatforklarehvordeplacerersig,ifht.partietDetRadikale

Venstre,deandresamtalepartnereogselvedebatten.Disseanalysefund,serjeg

somenmådehvorpådeltagerne,ubevidstinddragerselvedebatten,som

værendefysiskforankretienandenvirkelighed.Fleregangefårtaleture/indlæg

karakterafatværemonologer,fordideikkepegerpåandre,ogikkebliver

inddragetisamtalesituationernepådebatten.Dettevilleimineøjne,forekomme

mystiskif.eks.entvdebat.Enandennormer,athvaddutidligereharytret,vil

blivetagettilefterretning.Detserjegfordideltagerneinterntholderhinanden

oppå,hvaddetidligereharytretiandredebatter.Pådennemådeminderdet

omansigt‐til‐ansigtdebatter.

54

Detvartydeligtatdeninteraktivepositioneringerenafgørendefaktorforat

vindedefinitionskampen.ZMWvinderkundefinitionskampenfordihanbakkes

opafmangeafdeandredeltagerespositioneringer.Bådedenrefleksiveog

interaktivepositioneringbarprægaf,atværestatisk.Dettestemmerikke

overensmedpositioneringsteorienspræmisom,atpositionerernogetman

forhandlersigtil.Ifølgeteoriensåeksistererenpositionkunhvisdenenten

modpositioneresellergodkendes.Deterikkedetmineanalysefundpegerpå.Det

virkertil,atdeltagerneufortrødentfortsætterderes’kamp’om

definitonsmagten,selvomdeindbyrdesikkeanerkenderhinandens

positioneringer.EksempelvispositionererZMWbådeDetRadikaleVenstreog

sigselvpåsammemåde(narrativet’ingenstue’),uansetde’bump’eller

modpositioneringerderkommerigennemdebatten.Jegserikkeovervejende

brugafforhandling,menmereforsøgpåovertalelse,vha.idiotmarkører,

underforståelserogvigtigstvha.vedholdenhed.Jegeroverrasketover,attrods

jegigennemminanalyseharvalgtattageetinteraktivtblikpådeltagernes

kommunikation,iformafpositioneringsteorien,atpositionerneikkeskifter

undervejs.Detserikkeudtilatpåvirkef.eks.ZMWoghanspositionering,at

deltagerneKK,MNogsidenhenAJprovokererogforsøgeratpositionereDet

RadikaleVenstrestikmodsat.Herkunnedetværeinteressantatinddrage

rollebegrebet,dadeltagerneidennedebatmåskeivirkelighedenspillernogle

roller,somjegsomobservatør,ikkekenderpåforhånd.

Kollektiv identitet

Analysenafdækkerendelnormersompegerpåenkollektividentitet.Jegvil

argumenterefor,atdebattenbliveretudsnit/situationsbilledeafDetRadikale

VenstresidentitetFordetførsteernarrativernepolitiske,jvf.’RødStue’,’blå

stue’etc.,ogselvesprogbrugeterpåetakademiskniveau.Derhenvisesflere

gangetildagspressensomf.eks.Politiken.Normernebliverstyrendefor

debatten,fordidebliverbestemmendeforhvilkenarrativerderdiskuteres.Den

kollektiveidentitetpådebatten,fårmigtilattænkepåetbestemtnarrativ,

nemligfortællingenometpartiderføretkommendevalglåtætpå

55

evt.pegepåatderiDetRadikaleVenstrefaktiskharværetenkollektiv

identitetskriseifht.dettenarrativ.Dettekunnetydepå,atdebattenmåskeikke

kunvarforselvedebattensskyld?

Debat ikke for debattens skyld

Måskehandlerdenudvalgtedebativirkelighedenikkekunom,hvordannogle

deltagerepositionerersigpåetpolitiskdebatforum,menhvordanenkollektiv

identitetskriseviaenmedieretsamtalesituationkanseud?

OverordnetfårdebattensomIPKmerekarakteraf,atværeendiskussion,hvori

deltagerneharskarptoptruknepositionerifht.endefinitionskamp

omhandlendeDetRadikaleVenstre’spolitiskepositionering.

Jegsynesdeterinteressantatdedeltagere,somf.eks.ON(ON:1)ogKL(Kl:1)

derbeggelæggeroptildebat‐udenatpegepånogenellernødvendigvis,at

profileresigideresindlæg,ignoreres.Dedruknerbeggeidiskussionenomrød

ellerblåstue.Denvirkelighedderhenvisestilidebattener,atetpolitiskparti

defineresudfratopoler,rødogblå.Deltagernediskutereretverdensbilledeud

fra,hvorvidtmanpositionerersigsocialistiskellerborgerligt.Definitionskampen

beståraltsåikkeihvad’RødStue’eller’stue’overhovedeter,menhvorDet

RadikaleVenstreerpositioneretifht.dissestuer.MedudgangspunktiGergen’s

pointeomatvirkelighedenkonstrureresudfrasociokulturellebaggrunde,

foregårdennedebatietvestligteuropæiskland,ogjegforstårderforkun

kontekstenfordebatten,fordijegerdanskstatsborger(ogPolitikenlæser)og

indforståetmeddenmådedetpolitiskesamfundbliverklassificeretpå.Deter

altsåikkeDetRadikaleVenstredersætterpræmissenfordennedebat,men

samfundet,herundermedierne.DettefårmigtilattænkepåHjarvardspointe

(jvf.indledning)omatmedierikkeeradskilleligfrasamfundogkultur,

herigennembliverdebatforummetpåwww.radikale.net,blotenforlængelseaf

virkelighedensomdensåudipartietDetRadikaleVenstrepådaværende

tidspunkt.Detteersamtalesituationensbagvedliggendekontekst,ogjegtænker

atdeltagernegodtved,atderespointereroffentligttilgængelige.Dettekan

måskeværeenforklaringpåhvorforjegopfatteratdeltagernespositionering

somurokkelige.Medudgangspunktiminforforståelsevedr.debatsom

56

pga.demangeidiotmarkørerogoptruknepositioner.Somenekstratingkanjeg

somobservatørsetidspunktetfordeltagernesindlæg(detteståranførtunder

hvertindlæg),ogdettepegerpåenmodsatrettettendensendforventet,nemlig

atdeltagernenødvendigvisikketagersiglængeretidtilatreflektereoverderes

indlæg,endiensynkronsamtalesituation.

57

Metodekritik

58

Videnskabsteoretisk tilgang

Hermeneutik

Jegvalgteatinddragehermeneutikiminvidenskabsteoretisktilgang,fordijeg

brugermineforforståelserigennemheleprojektet.Førjeggikigangmedmin

analyse,havdejegalleredeenidéomhvordandeltagernespositioneringvillese

ud,ihenholdtil,atdetvarenpolitiskdebatunderDetRadikaleVenstre(jvf

indledning).Etkritikpunktafhermeneutikkener,atjegvedatinddragemigselv

subjektivtvilkommetilatprægesamtligeafsnitafprojektet.Oghvismine

forforståelsereksempelvisliggermegetlangtfracommonsense,vilprojektet

tageendrejningsomgør,atandreevt.ikkekanfågavnafprojektetsresultater.

Jegalene,dannerenmeningudframineanalysefund,ogdenmeningkanevt.

væreenulempeietprojekt,hvisdenikkegivermeningforandre.Enandetkritik

punkter,atdetkanværesværtatgøresig’fri’afensforforståelsernårførstde

erblevetekspliciterede.

Socialkonstruktionisme

’Ibredereforstandkanmansige,atmensvikommunikerermedhinanden,

konstruerervidenverden,vileveri.’(Gergens.9,2005)

Jegvælgeratfremhæveovenståendecitatframetodeafsnittetfordijegikkekan

tilstuttemigdentese.Jegsyntesviamineanalysefundikke,atdetsåudtilat

væredeltagernederviadereskommunikationkonstruerededenverdendelever

i.Detvirkedetil,atdeltagerneviaderespositioneringtogudgangspunktien

verdenderalleredevarkonstrueret,jvf.depolitiskenarrativer.Yderligerehar

Gergendenpointe(jvf.punkt1imetodeafsnit),at:

1) etindividsytringergiveringenmeningisigselv.Hvisenmandhilserpå

enforbipasserendekvindeudenatdenneserham.Alenekanhanikke

skabemening.

Kanmeningennetopikkeværeatdekenderhinanden,menhunbareikkehar

setham,ogderforgiverhansytringervelenformformening?Udframine

analysefundkanjegikkeudelukkendeforstådemsocialkonstruktionistisk,for

59

medON:1ogKL:1,ikkedannemening.Ienmedieretvirkelighedsom

debatforummettagerudgangspunkti,forstårjegataltgivermening.Ifht.

positioneringsbegrebetkandét,atindlægellertaletureståralenenetopværeen

tavspositionering,ogstadiggivemeningiforståelsenafdebatten.Jegsynespå

noglepunkteratdensocialkonstruktionistisketankegangbliverlidtfilosofisk

’højtflyvende’nårenpointef.eks.eratvirkelighedersocialtkonstrueret,dvs.

hvisfolkbliverenigeomatmånenbestårafgrønost,erdetsåvirkeligt?Jegkan

personligtikkeundslippeminnaturvidenskabeligebaggrundogbetragerderfor

nogleelementerivoresverdensomfysiskvirkelige,ogikkebetingetafatalle

bliverenigeomatdeervirkelige.

Personligtsynesjegatsocialkonstruktionismeerenmegetabstraktfilosfosik

tilgangtilvirkeligheden,ogjegerquaminfysioterapeutiskebaggrundorienteret

naturvidenskabeligt.F.eksnårdetdrejersigomfagetanatomi.Kroppener,hvad

vikanmåleogvejedentil,menjeganerkenderatf.eks.’krop’kanhaveenhelt

andenbetydningforenstammeklaniAmazonasindrejungleendieneuropæisk

forståelsesramme.

Praktisk metode

Observation på internettet

Engodtingvedatlaveenobservationafkommunikationsprocesservia

internetteter,atsamtalenerlagretiformaftekst.Deenkeltedebattererdog

ikkelukkedesådervilkunnekommenyedeltagereselvomdebattenerafældre

dato.Derudoverersamtalentransskriberetafdeltagerneselv,dadeterdemder

indtasterderesordviatastaturet.Derforantagerjegatdeerbevidsteomlige

præcisdeorddevælgerførde,såatsigetalervedatlæggeindlæggetop.

Deltagernehardenforudsætning,modsatenansigt‐til‐ansigtsynkron

samtalesituation,atdekanlæsedeforegåendeindlægførdeselvposterderes

indlæg.Enulempevedkunatforetageenfuldstændigobservationviainternet,

eratderefterminopfattelserertoverdenereellertovirkeligheder.Énsomden

tagersigudpåetdebatforum,hvordetkunerskriftellerbillederjegkan

inddrage,ogénhvorderogsåeretfysisksamspil.Deanalysefundjegkomfrem

60

kommunikationssituationenendhavdedenforegåetpåetpartikontor.Ogsåkan

jegikkecheckeminetolkninger,iogmedjegforholdermigsoménudenforder

blotbenyttersigaf,atdebatteneroffentligttilgængeligt.Tilgengældved

deltagerneikkejeg’ser’dem,særligtdadebattenforegiklængeførjeg

analyserededen,derforharmintilstedeværelsepåingenmådepåvirketden

debatminempiritagerudgangspunkti.

61

Konklusion

62

KonklusionVedatsepåpositioneringenidebatten,blevdettydeligtatdetvardepolitiske

narrativerderafgjordeskabelsenafenkollektividentitet.Deltagernesrefleksive

oginteraktivepositioneringafhangligeledesafdepolitiskenarrativer’rødstue’,

’blåstue’og’ingenstue’,dadeltagerneherigennemvalgtesideifht.den

definitionskamp,deropstodigennemdebattenstreepisoder.

Medudgangspunktipositioneringsteorien,forventedejeg,atdetblevselve

processen,oginteraktionenderblevudgangspunktetforatbeskrivedeenkelte

aktører/deltagere–ogikkeomvendt.Mendetvistesig,atblivedeltagernes

positioneringerderbeskrevprocessen.Derespositioneringervarretstatiske.

Deltagerneindtagerbestemtepositionerifht.depolitiskenarrativerder

figurereridebatten,ogfravigerdemikke,uansetomdestårtilforhandling(via

modpositionering)ellerej.Debattenfårmerekarakteraf,atfremvisenogle

optruknelinjeripartietDetRadikaleVenstre,endenproceshvoriaktørerne

forhandlerpositioner.Idenudvalgtedebat,erdetikkeallederfårindflydelsepå

depolitiskenarrativer,ogherigennemsamtalesituationen.Detkunnepegepå

dennorm,atdeltagernefaktiskharenvispositionellerstatus,alleredeførde

deltageridebatten,ogatdettespillerenrolleforpositioneringen.Positionerne

erikkeflydendesombeskrevetipositioneringsteorien.

Debatten som god kommunikation?

Knyttetsammenmedminproblemformulering,ogminforforståelseomgod

kommunikation(jvf.afsnit’DebatsomIPK’)synesjegikkeatdebattensomen

samtalesituationersærligvellykket.Deltagereneerikke,ideresinteraktive

positioneringeranerkendende.Derbliverf.eks.ikkepånogettidspunktindgået

dialogomfordeleogulempervedethhv.borgerligtellersocialistisk

samarbejde.Deninteraktivepositioneringfår(ligesomtv‐debatter)karakteraf,

atdelæggerordimundenpåhinandenfremforatudfordrehinandens

standpunktersagligt.Hvorvidtdeterenbevidstmådeatmisforståhinandenved

jegikke,menidebattenvirkerdetsomenaffærdigendehandling.

63

debattenerdemokratisk.Menjegfinderikkedeltagernesinteraktion

demokratisk.Deterikkegodkommunikationnårfåpersoner,ienellersstørre

debat,indbyrdesdebattererforatbliveenige,nårkonteksten,somderadikale

selvskriver;

‘Måleter,atviallebliverklogereogpolitikkenbliverendnubedre.Detskervedat

fåalledegodeargumenterogerfaringerispil.’(bilag3)

Detlydersomendemokratisktilgang,mendetbliverdetikkenårdeltagerne

ikke,ideresinteraktivepositionering,erligeværdige.Deterikkealleindlægder

kommerispiltrodsderesindholdimineøjnegavmening.Ogspørgsmåleterom

partietvirkeligbliver’klogere’ogpolitikken’endnubedre’viadenudvalgte

debat.Igennemdebattenbliverdettydeligt,atdetikkeer’iorden’attaleomDet

RadikaleVenstreietblåtsamarbejde.DeltagerenZMW,fårefterminopfattelse

enformforordstyrer/ordførerrolle,dahanermedhelevejenigennem

debatten,ogvedatholdefastisinpositionering,fårjegdenopfattelse,athan

vinderdefinitionskampenvedr.DetRadikaleVenstresidentitet,somværendeet

selvstændigtpartiudennogetmedlemsskabafnogenstue.

64

Perspektivering

65

Perspektivering DetRadikaleVenstreskrivermedegneordomdebattonen,ogkontekstenfor

deresdebatkulturat;

’Videnermereværd,nårdendelesmedandre.’

og

’PåRadikale.neterdebattenetcentraltomdrejningspunkt’.(jvf­bilag3)

Mitindtrykafdebattener,atomdrejningspunktetprægesmereaf,atværeen

diskussionafpositionerendendebat.Ogendiskussionimellem,iforvejen

optruknepositioner,opmuntrerikkeandretilatdeltageienoffentligt

tilgængeligdebat.Jegsynespersonligtatdebattensindholdfiken

underholdendekarakter,dajegsynesatanvendelsenafunderforståelserog

idiotmarkører,blevensnedigmådeatpositionereandreogsigselvpå.Men

dettemedførtetilgengæld,atdebattenikkevirkedeovervejendeprofessionel

ellersaglig.Idebatter,bådeiFolketingetogitvstudier,erderaltidenofficiel

ordstyrer,såledesatsamtalesituationerbliverstruktureret,ogordetherigennem

bliverfordeltligeligtimellemdebattørerne,sådetbliverendemokratiskproces.

Detkunneværeenidéatopstilleengyldenstandardfor,hvordanDetRadikale

Venstresinternetdebatter,konkretkanefterkommedereseget

selvproklameredeformål.Herigennemkunnedetværeenløsning,athverdebat

fårtildeltenformelordstyrersomholderfokus.Detkunneeksempelvisvære

dendeltagerderpåbegynderdebatten,dertageransvaretforat’Gåefterbolden

ogikkepersonen.’somdeselvskriverpådebatforummet.Radikale.netskriver

selvatordeterfrit,menspørgsmåleteromallekankommetilorde.Detkunne

væremegetinteressant,medudgangspunktimineanalysefundatgennemgå

fleredebatterpåwww.radikale.netforatseomdenormerjegharfundetfremtil

fortsatergældende,ellerommankanfindesporafennyradikalidentitetår

2012.Yderligereliggerderogsåetfremtidigtprojekti,atundersøgehele

websidenwww.radikale.netsomstrategiskkommunikation,herunderogsåat

flytteanalyseniveauetframikroprocessertilmakroprocesser.

66

Procesbeskrivelse

67

Min arbejdsproces Jegblevinspireretafetprojektforslagderkortoggodthed’positioneringpå

www.radikale.net’.Jegsynesdetvarinteressantatundersøge

kommunikationsprocessernårdeforegikietmedieretforum.Jeghavdesomden

førsteidéatlaveenkomparativanalyseaftodebatsituationerfrahhv.Det

RadikaleVenstresdebatforumogRadikalUngdomsdebatforum.Detteskyldtes

atjegtænktedetkunneværeinteressantatsepåhvordanetyngresegment

positioneredesigkontraetældresegment.Dettegikjegbortfra,dajegved

observationafflereforskelligedebatter,ikkefandtatRadikalUngdomsdebat

indholdogkontekst,variprofessioneltregi.Hvisjegvalgteenkomparativ

analyseaftoforskelligedebatterpåhhv.Radikale.netogRadikalUngdomville

udgangspunktetfordebatreglementetogsåværeforskellig.Ogdettænktejeg

kunnegiveproblemerforminanalyse.Derforgikjegvideremedatundersøge

mulighedenforatlaveenkomparativanalyseaftodebatsituationerpå

www.radikale.netmedtoforskellige’tråde’dvs.debatemner

eller

Atlaveenanalyseafenenkeltdebatpåwww.radikale.nethvorjegblotsåpå

begrebetpositionering,herunderforatseefternormerogenkollektividentitet.

Imitindledendemødemedminvejleder,diskuteredevifordeleogulemperved

detoanalysescenarier,ogsåifht.atjegskriveraleneogharfærresider.Jegville

medenkomparativanalyseikkekunnegåidybdenmeddeltagernes

positionering,somjegvillehvisjegudelukkendeanalyseredeenenkeltdebat.

Hvisjegvalgteenkomparativtilgang,villemineanalysefundnokmerepegepå

hvordanbrugerne’generelt’debatterede,ogjegvarmereinteresseretiatsepå

positioneringiénsamtalesituation.

Udvælgelse af empiri

Somendelafmintilgang(jvf.indledning),togjegudgangspunktienallerede

eksisterendeempiri.HavdejegmodsatvalgtatdeltagepåetdebatmødehosDet

RadikaleVenstrespartikontor,villejegpåforhåndikkekunnevidehvordan

hverkenemne,ellerdeninternepositioneringkunneseud.Såpraktiskset,skulle

jegkvalitativtforholdemigtilhvilkendebattrådjegvilleudvælge.

68

debatforummet,foratdannemigetoverblikoverfunktionerne,ogforatfinde

udafhvembrugerneafdebatfunktionenvar.Herigennemfandtjegudaf,atjeg

heltautomatiskbegyndte,udoveratreflektereoverallemineforforståelser,at

opstillehypoteser.Mintilgangblevhermedhermeneutiskogjegbesluttedeat

arbejdehypotetisk‐deduktivt,dvs.jeghavdeenindledendehypotese,atderpå

debatforummetmåtteværeenbestemtkollektividentitet(jvf.

problemformulering)derigenhavdebetydningfordeltagernespositionering.

Mht.selektionafénbestemtdebatvardetsvært,menjegfandtudaf,ikkeat

vælgeefterdebattensemne,menmereatvælgeefterpraktiskekriterier,såsom

mængdeogdeltagerantal.Jegtænkteatjegprimærtvillefokuserepåhvordan

dekommunikeredeogikkesåmegetpåhvadderkommunikeredes.Iogmedat

jegeren’enmandsgruppe’,harjegværetmegetbevidstomattjekkemineegen

forforståelsermedvejleder,såjegundgikatblivefor’ensidig’overfor

udlæggelsenafmineanalysefund.

69

Litteraturliste

70

Litteraturliste ReferencesystemoglitteraturlisteerordnetefterAPAsystemet.

Bøger • Brinkmann,S.(2009).Identitet­Udfordringeriforbrugersamfundet.

Aarhus:Klim.

• FøllesdalD.,WalløeL.&ElsterJ.(1999).Politikensbogommoderne

videnskabsteori.København:PolitikensForlagA/S

• Gergen,K.J.&Gergen,M.(2008).SocialKonstruktion­Indisamtalen..

Aarhus:DanskPsykologiskForlag.

• Gergen,K.J.(2009).Eninvitationtilsocialkonstruktion.2.udg.

København:ForlagetMindspace.

• GergenK.J.&M.(2005).SocialKonstruktion–Indisamtalen.Aarhus:

DanskPsykologiskForlag.

• Hammersley,Martyn&PaulAtkinson(2004,opr.1983):“Feltmetodikk.

Grunnlagetforfeltarbeidogfeltforskning”,GyldendalNorskForlag,Oslo.

• Harré,R.&Moghaddam,F.(2003).TheSelfandOthers:positioning

IndividualsandGroupsinPersonal,Political,andCulturalContexts.

Westport,Connecticut,London:PraegerPublishers.

• Hine,C.(2000).VirtualEthnography.London:SAGEPublications.

• Jacobsen,H.M.&Jensen,Q.S.,(red.)(2012).KvalitativeUdfordringer.

København:HansReitzelsForlag.

• Kock,C.(2011).Desvarerikke­Fordummendeuskikkeidenpolitiskedebat.

København:Gyldendal.

• Kristiansen,S.&Krogstrup,H.K.(1999).Deltagendeobservation­

Introduktiontilenforskningsmetodik.København:HansReitzelsForlag.

• Larsen,M.C.(2010).Ungeogonlinesocialenetværk–ennexusanalytisk

undersøgelseafmedieredehandlingerogoffentligediskurser.PhD

afhandlingvedAalborgUniversitet.

• Olsen,P.B.&Pedersen,K.(2011).Problemorienteretprojektarbejde–en

værktøjsbog.3.udg.Frederiksberg:RoskildeUniversitetsForlag.

• Svennevig,J.,SandvikM.&VagleW.(1995).Tilnærmingertiltekst–

Modellerforspråkligtekstanalyse.Oslo:CappelenAkademiskForlag

71

Universitetsforlag.

• VanLangenhove,L.(red.)(2010).PeopleandSocieties,RomHarréand

designingthesocialsciences.NewYork&London:Routledge.

Kompendier

• Burr,V.(1995).AnIntroductiontoSocialConstructionism.London:

Routledge.

• Crystal,D.(2006).LanguageontheInternet.Cambridge:Cambridge

UniversityPress,UK.S.1‐65.

• Davies, B. & Harré, R. (1990) Positioning: The discursive production of

selves i Journal for the Theory of Social Behaviour, 20 (1)

• Hogg,M.A.&Abrams,D.(1998).Socialidentifications:Thesocialidentity

approach.London&NewYork:Routledge.

• Lennéer‐Axelson,B.&Thylefors,I.(2006).Grupperoggruppeprocesseri

Arbejdsgruppenspsykologi–Detpsykosocialearbejdsmiljø.København:

HansReitzelsForlag.

• Meyrovitz,J.(1985).Nosenseofplace–Theimpactofelectronicmediaon

socialbehaviour.Oxford:OxfordUniversityPress.S.1‐67.

• Sørensenetal.(2010).NyeKulturstudier–teorierogtemaer.København:

TiderneSkifters.177‐192.

• Walther,J.B.(1996).Computer­MediatedCommunication:Impersonal,

Interpersonal,andHyperpersonalInteraction.CommunicationResearch

199623:3.

Websites • Leksikon.org.Positionering.Lokaliseretd.27Marts2012på:

http://www.leksikon.org/art.php?n=5172• Romiszowski & Mason, 2001: Computer Mediated Communication:

http://www.aect.org/edtech/ed1/14/index.html

72

• http://en.wikipedia.org/wiki/Harold_Garfinkel

• http://en.wikipedia.org/wiki/Harvey_Sacks

• http://www.leksikon.org/art.php?n=5172

Artikel

• Davies, B. & Harré, R. (1990) Positioning: The discursive production of

selves i Journal for the Theory of Social Behaviour, 20 (1)

• Hjarvard,S.(2008):TheMediatizationofSociety­ATheoryoftheMediaas

AgentsofSocialandCulturalChange.Nordicom Review 29 (2008) 2, pp.

105-134

• Schudson,M.(1997).Hvorforsamtalenikkeerdemokratietssjæl.Critical

StudiesinMassCommunication,14,s.297‐309.

Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød Stue?25-11-2010 22:56:01 - 48 KOMMENTARER

Som bekendt tilkendegav den Radikale gruppeformand Margrethe Vestager i dag i Politiken,

at Det Radikale Venstre under ingen omstændigheder vil lægge stemmer til, at der indføres et

pointsystem som et led i familiesammenføringsreglerne (se venligst nedenstående artikel).

http://politiken.dk/politik/ECE1125025/radikale-gaar-i-krig-mod-s-og-sf/

Med andre ord: Det Radikale Venstre stiller det som et ultimativt krav, at S/SF’s forslag, om at

indføje et pointsystem i familiesammenføringsreglerne, tages af bordet, hvis partiet skal

indtræde i en S-SF-R-regering.

Omend jeg unægteligt synes, at denne udmelding burde være kommet for længst, så synes jeg

personligt, at det er et særdeles opmuntrende budskab. Og dem har det i øvrigt ikke ligefrem

vrimlet med fra den kant i de sidste par år.

De rødes reaktion på Vestagers udmelding er klar. Man ønsker ikke at imødekomme Det

Radikale Venstre mht. udlændingepolitikken.

Derfor synes jeg, at konklusionen må være, at chancerne for, at Det Radikale Venstre deltager i

en eventuel kommende Thorning-Schmidt-ledet regering, er små.

Dermed er det ligeledes relevant at stille det følgende spørgsmål: er Det Radikale Venstre

omsider ved at melde sig ud af Rød Stue?

Svaret på dette spørgsmål blæser efter min vurdering fortsat i vinden. Men det er klart, at efter

i dag, så må chancerne for en S-SF-R-regering siges at være blevet væsentligt mindre.

Det er ingen hemmelighed, at jeg personligt gerne ser det spøgelse, som en mulig S-SF-R-

regering udgør, aflivet. Og mit ydmyge håb er, at den politiske midte i dansk politik

reetableres. Denne udgjordes tidligere af Det Radikale Venstre par excellence. Men siden Det

Radikale Venstre proklamerede sin strategi, hvori det gjordes til et mål at komme i regering

med Socialdemokratiet og SF (og hvorved partiet således meldte sig ind i Rød Stue) har

midten i dansk politik reelt ikke eksisteret.

Måske er midten i dansk politik nu på vej tilbage. Men jeg synes, at dette kræver, at Det

Radikale Venstre stiller flere ultimative krav til de røde. Og her burde det være oplagt at stille

det som et ultimativt krav, at en udfasning af efterlønnen skal indgå i regeringsgrundlaget for

en S-SF-R-regering.

En anden interessant pointe ved dagens begivenhed er, at Vestagers udmelding giver Det

Radikale Venstre muligheden for nu at styrke sig. Partiet er for første gang i snart årevis nu

trådt i karakter. Dette kunne forstærkes ved, at partiet stillede flere ultimative krav. For

dermed bliver det jo således helt krystalklart for vælgerne, hvad det helt præcist er, Det

Radikale Venstre vil. Og det har det godt nok ellers ikke været i lang tid.

For min egen del ved jeg ikke, hvem jeg stemmer på ved næste valg. Men dagens klare besked

fra Margrethe Vestager har bragt mig tættere på - som jeg for i øvrigt næsten altid har gjort –

at stemme på Det Radikale Venstre ved næste folketingsvalg.

Forside Personer Grupper Events Emner Tags Badges Dokumenter Vær aktiv!

Indtast søgeord...

Karsten KristoffersenBORGERLIG VÆLGER. STEMTE PÅ LIBERAL ALLIANCE VED VALGET D. 15.SEPTEMBER 2011.

61 6 Interesseret

Profil Indlæg

OM INDLÆGGET

ANBEFALINGER (0)

Log ind Opret profil Om Radikale.net Til radikale.dk

Der er ingen personer på denne liste endnu.

Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød S... http://www.radikale.net/karsten-kristoffersen/indlaeg/2010/11...

1 af 11 27/03/12 13.38

Medlem

Medlem

Medlem

Medlem

Medlem

ARNE RUD , ESBJERG. , 25-11-2010 23:03:05

@Karsten Kristoffersen, grundtvigianer. - Der er ingen morgensang i Rød Stue.

CARSTEN HALLQVIST JENSEN , RETTIGHEDER HAR DEN, DER TØR FORSVARE DEM. ,

26-11-2010 05:48:30

En ting som S-SF , Ø og RV er enige om er at afskaffe VKO's

udlændningepolitik efter et valg.

Forhandlingerne i et regeringsgrundlag vil være udgangspunktet for hvordan

og i hvilken udformning det sker. Det hedder demokrati.

Intet nyt under solen.

Ultimative krav kommer man ikke langt med i dansk politik - Spørg Marianne

Jelved.

RV skal stå fast sin udlændingepolitik, som er en 18-års regel.

LARS KYHNAU HANSEN , CIVILINGENIØR, PH.D. , 26-11-2010 06:30:43

@Carsten

De fire partier er da ikke enige om at afskaffe VKO´s udlændingepolitik efter et

valg, de er kun enige om at gennemføre ændringer i den.

Og her er de ændringer i det hjørne af udlændingepolitiken, som handler om

familiesammenføringsregler, ikke nær vidtgående nok. Foruden at S-SF så

altså også vil indføre et helt nyt krav om, at begrænsede grupper af

ægtefællesammenførte skal tvinges til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,

selvom de forsørges af deres ægtefælle.

Det sidste er måske ikke specielt vigtigt set i forhold til så meget andet, men

alligevel knæsætter det et princip om, at der skal stilles forskellige krav alt

efter, hvilken baggrund folk har. De ægtefæller, som taler engelsk, har

uddannelse eller har erhvervserfaring slipper således for kravet.

Jeg kan heller ikke se begrundelsen for at gøre netop dette "system" til noget

kardinalpunkt. Men omvendt synes jeg, at det er 100% rimeligt at fastholde

udmeldingen om, at DRV som støtte- eller evt. regeringsparti naturligvis

forventer at få indflydelse på alle politikområder, og at alting i princippet er til

forhandling.

Det er fuldstændig uacceptablet, at Helle og Villy vil indgå "kontrakter" med

vælgerne, hvor de blot tager de radikale mandater for givet.

Det skal folketingsgruppen blive ved med at sige højlydt fra over for, og det er

jo basalt set bare det, den gør her.

LARS KYHNAU HANSEN , CIVILINGENIØR, PH.D. , 26-11-2010 06:35:39

Hvad jeg mener er, at det kan da godt være, at DRV kan overtales til at stemme

for et krav om, at ægtefælleforsørgede udlændinge skal tvinges til at stå til

rådighed for arbejdsmarkedet.

Men så skal det ske på baggrund af, at S og SF har dokumenteret behovet for et

sådant indgreb i den personlige frihed. Og det skal ske efter forhandlinger,

hvor DRV skal have nogle indrømmelser på andre områder for at lægge

stemmer til noget, som man er imod.

Helle Thorning skal simpelthen droppe ideen om, at hun kan slippe afsted med

at føre kontraktpolitik på samme måde, som Fogh gjorde det, og at hun endda

kan gøre det uden overhovedet at forhandle med de partier, som forventes at

lægge stemmer til opfyldelsen af "kontrakten" med vælgerne.

KIRSTEN LOCKENWITZ , BILLEDHUGGER , 26-11-2010 07:55:32

Sjovt nok at Margrethe Vestagers nægtelse af at stemme for pointsystem som

griber afgørende ind i danske statsborgeres ægteskab og familie, kan op fattes

som et skridt til højre? Hun har jo ikke stillet krav, blot sagt hvad Radikale

ikke går ind for.

Ja sandelig, det sete afhænger af øjnene der ser.

KOMMENTARER

Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød S... http://www.radikale.net/karsten-kristoffersen/indlaeg/2010/11...

2 af 11 27/03/12 13.38

Medlem

Int.

Int.

Medlem

Int.

Medlem

Int.

Medlem

Medlem

@Kære Arne Rud.

Der fik du i få ord sagt hvad vi andre er ordrige indlæg om.

ZEB MEIER WATZ , FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK , 26-11-2010

08:57:56

@Karsten

Vi har tidligere haft et utal af udgaver af denne debat, og jeg deltager kun i

denne tråd fordi der synes at være noget nyt under solen, som jeg har

efterspurgt når du bragte emnet på banen.

For det første vil jeg gerne understrege at der intet nyt er i strategien eller

politikken og at vi aldrig har været medlem af nogen "stue" - vi står med en

selvstændig politik og går kun med i regering hvis vi kan stå inde for

grundlaget.

Men jeg glæder mig da over at du endelig synes at være stillet tilfreds, og ser

derfor frem til at du genindmelder dig.

MADS NYHOLM , , 26-11-2010 09:04:43

Zeb: Det er da nyt at de Radikale igen stiller ultimative krav. Glædeligt nyt.

KARSTEN KRISTOFFERSEN , BORGERLIG VÆLGER. STEMTE PÅ LIBERAL ALLIANCE VED

VALGET D. 15.SEPTEMBER 2011. , 26-11-2010 09:07:30

@Mads

Og det er ligeledes glædeligt, at partiet, qua disse ultimative krav, nu måske er

på vej ud af Rød Stue.

ZEB MEIER WATZ , FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK , 26-11-2010

09:14:02

@Mads

Er det et ultimativt krav fra R at man ikke vil stemme for noget?

Sært, jeg troede at et krav var når man krævede noget, som eksempelvis S-SF

der kræver at man stemmer for deres pointsystem. Men lad os nu se om vi ikke

kan få S-SF på bedre tanker ved forhandlingerne efter valget når vi sidder med

de afgørende mandater.

MADS NYHOLM , , 26-11-2010 09:15:49

Tjaa jo bum-bum...der går vel mindst en valgperiode før de måske er ude af

Rød Stue. Ligesom LA er en del af blå stue. Når man ikke frit kan pege på begge

sider af salen er man bundet til den ene blok. Jeg ved godt at Radikale

medlemmer kvier sig ved at blive omtalt som rød stue, rød blok etc. Men det er

nu engang sandheden som den ser ud i den brede befolkning og blandt

politiske journalister. Og jeg forstår ikke hvorfor det er så dårlig et prædikat.

De Radikale var jo også med i Rød Stue i 90erne med stor succes for Danmark.

ZEB MEIER WATZ , FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK , 26-11-2010

09:16:41

(fortsat)

Det er altså S-SF der sidder med sine ultimative krav - og det har vi jo for

længst meldt ud at det accepterer vi ikke, så S-SF må forberede sig på at skulle

forhandle hvis de vil have os med.

MADS NYHOLM , , 26-11-2010 09:22:17

Zeb: Potato - potato. Stiller de Radikale ultimative krav til

regeringsgrundlaget? Er det nyt? Ja og ja.

ZEB MEIER WATZ , FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK , 26-11-2010

09:25:23

@Mads

Vi har hele tiden sagt at vi kun går med i regering hvis vi kan stå inde for

grundlaget - så hvis S-SF vil have os med må de droppe sine ultimative krav og

acceptere, at i politik der forhandler man.

ZEB MEIER WATZ , FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK , 26-11-2010

09:28:13

(fortsat)

Så hvis S-SF ikke ønsker at forhandle efter valget må de jo smide os ud, men

det er deres valg.

Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød S... http://www.radikale.net/karsten-kristoffersen/indlaeg/2010/11...

3 af 11 27/03/12 13.38

Int.

Int.

Medlem

Int.

Medlem

MADS NYHOLM , , 26-11-2010 09:34:51

Zeb: De Radikale har som noget nyt meldt ud af pointsystemet ikke er til

forhandling. Det er i min bog en ultimativ udmelding - og i min bog også et

ultimativt krav. Eller mener du at pointsystemet stadig er til forhandling som

en del af regeringsgrundlaget ovenpå Margrethes udmelding?

KARSTEN KRISTOFFERSEN , BORGERLIG VÆLGER. STEMTE PÅ LIBERAL ALLIANCE VED

VALGET D. 15.SEPTEMBER 2011. , 26-11-2010 09:43:43

@Zeb

Come nu on!

Mads har naturligvis ret. Det er da i hvert fald en direkte ultimativ

tilkendgivelse at melde ud, at man under ingen omstændigheder deltager i en

regering, hvor et familiesammenføringspointsystem er en del af

regeringsgrundlaget.

Det kan du ligeså godt indrømme.

ZEB MEIER WATZ , FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK , 26-11-2010

09:57:59

@Mads & Karsten

Jeg kan overordnet set ikke se noget nyt her, andet end af S-SF endnu engang

prøver på at rende efter VKO i håbet om de samme vælgere.

Det mener jeg naturligvis ikke at vi skal gå med på, men håber på at vi kan få

S-SF på bedre tanker ved forhandlignerne efter valget. HVis ikke det kan lade

sig gøre og S-SF holder fast i sine ultimative krav, så må vi jo stå uden for

regeringen.

Det er som jeg ser det det vi heletiden har forsøgt at kommunikere ud, at der så

endelig er hul igennem er da kun glædeligt - men den politiske forskel er for

vælgerne nok først blevet tydelig nu med S-SF's pointsystem.

HVis vi kan får S-SF på bedre tanker går vi med, men hvis ikke det lykkes og

S-SF vedholder at være en kopivare af VKO så er det jo S-SF der lukker

forhandlingerne ved at sende os hjem.

MADS NYHOLM , , 26-11-2010 10:03:58

Zeb: Det er helt nyt at man nu har meldt ud at man vil stå udenfor regeringen,

hvis pointsystemet er en del af det. Og det undrer mig du mener det hele tiden

har været kendt.

Især i lyset af denne debat som er under fire dag gammel!

http://www.radikale.net/flemming-oestergaard/indlaeg/2010/11

/22/hvad-er-nu-det-for-noget

Da sagde Morten Østergaard:

" Vi vil selvfølgelig kæmpe med næb og klør for, at idéen om et pointsystem

bliver droppet igen. Men det er jo overladt til forhandlinger. Det vil vi

ikke tage stilling til på forhånd, siger han"

Mener du virkelig stadig at der ikke er sket noget nyt i denne sag? Er Morten

Østergaards udmelding dermed stadig gældende? I såfald står den virkelig

skidt til med kommunikationen i den Radikale top. For alle andre opfatter det

som, at pointsystemmet ikke længere er "overladt til forhandlingerne" og at

man nu har taget "stilling på forhånd".

ZEB MEIER WATZ , FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK , 26-11-2010

10:05:34

@Mads

"Eller mener du at pointsystemet stadig er til forhandling som en del af

regeringsgrundlaget..."

Nej, jeg mener ikke at vi skal gå med på noget pointsystem. Men det er da S-SF

der har meldt ud at pointsystemet er ultimativt - men lad os nu se om de mener

det efter valget.

MADS NYHOLM , , 26-11-2010 10:09:09

Zeb: Nu er det ikke din holdning vi diskuterer, men Folketingsgruppens

Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød S... http://www.radikale.net/karsten-kristoffersen/indlaeg/2010/11...

4 af 11 27/03/12 13.38

Int.

Medlem

Int.

Medlem

Int.

Medlem

Medlem

Medlem

ledelses. Helt kort: Mener du at den udmelding Morten Østergaard kom med

for fire dage siden stadig er gældende? Ja? Nej?

ZEB MEIER WATZ , FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK , 26-11-2010

10:11:18

@Mads

Jeg mener at vores politik har været kendt hele tiden, en politik vi naturligvis

vil kæmpe for - her er der intet nyt.

S-SF har hele tiden pustet sig op med det ene ultimative krav efter det andet og

krævet vores stemmer gratis, velvidende at sådan fungerer politik ikke - her er

der intet nyt.

Vi har hele tiden sagt at vi kun går med i regering hvis vi får indflydelse ellers

må vi stå uden for, og at vi ikke acceptere ultimative krav heller ikke fra S-SF,

og hvis S-SF ikke vil forhandle mås de smide os ud fra forhandlingerne - her er

der intet nyt.

HVor er det nye?

Det nye er at S-SF strammer den endnu engang i kampen med VKO om de

samme vælgere, og her er det blot endnu engang blevet tydelig gjort at vi står

fast og acceptere ikke S-SF's ultimative krav.

MADS NYHOLM , , 26-11-2010 10:18:58

Zeb: Jeg giver op;-)

ZEB MEIER WATZ , FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK , 26-11-2010

10:20:46

@Mads & Karsten

Jeg kan forstå på jer at i er glade for hvad i ser for nye toner fra R overfor S-SF.

Jeg er såmen også glad for tonerne, men pointere blot at jeg ikke anser dem for

nye.

Hovedsagen er dog at tonerne kommer frem, nye eller gamle, og jeg vil da være

glad for hvis også i meldte jer ind lige som så mange andre for tiden.

MADS NYHOLM , , 26-11-2010 10:25:02

Zeb: Ja da jeg jo i et stykke tid har argumenteret for at man meldte klart ud at

man ikke kunne gå i regering hvis pointsystemet var en del af

regeringsgrundlaget, er jeg da glad for det er blevet slået fast at det ikke

længere er "overladt til forhandlingerne";-)

EIGIL VEGGERBY LAUSTEN , FOLKE- OG DSB-PENSIONIST , 26-11-2010 10:25:54

Kirsten Lockenwitz til Arne Rud: "Der fik du i få ord sagt hvad vi andre

er ordrige indlæg om."

Hvad fik Arne sagt med få ord?

Han sagde: "Der er ingen morgensang i Rød Stue."

Karsten, Carsten, Lars, Kirsten, Zeb og Mads: Lær af Arne. Spar os for

jeres ordrige indlæg og kommentarer. Skriv bare: "Der er ingen morgensang i

Rød stue."

ZEB MEIER WATZ , FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK , 26-11-2010

10:27:38

@Eigil

Der er ingen morgensag i min stue, der skal helst være ro mens jeg drikker

morgenkaffen ;o)

TOMMY FREDERIKSEN , RADIKALE I TÅRNBY-DRAGØR , IT-LEDER , 26-11-2010 10:30:53

Jeg er helt enig med Zeb. Der har hele tiden været tale om forhandlinger og at

man ikke gør det på fastlåste positioner.

Regeringssamarbejde handler om hvor indflydelsen er, et af elementerne er

folketingets sammensætning.

Kan S-SF mønstre et andet flertal. I min verdn skulle det være med

enhedslisten, der helt fortjent scorer SF stemmer lige nu.

Men det bliver svært for SF har toppet og jeg forventer at de

faktisk vil være under deres valgresultat fra 2007.

Et fatamorgana med DF tror jeg ikke på. Det kan SF simpelthen ikke holde til i

Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød S... http://www.radikale.net/karsten-kristoffersen/indlaeg/2010/11...

5 af 11 27/03/12 13.38

Int.

Int.

Medlem

Medlem

Int.

Medlem

Medlem

Medlem

Medlem

baglandet, hele deres værdisæt er hægtet op på modstand mod DF.

Desuden er DF bundet op på forlig med VK.

MADS NYHOLM , , 26-11-2010 10:31:05

Der er intet udsyn i blå stue.

MADS NYHOLM , , 26-11-2010 10:36:05

Tommy:

Hvis du heller ikke mener der er noget nyt, forstår jeg ikke dit 1 dag gamle citat

-http://www.radikale.net/verner-frandsen/indlaeg/2010/11

/25/vestager-og-de-radikale-tager-ansvar:

"Jeg havde helst set at man havde holdt det internt mellem S-SF og DRV.

Men nu er man selvfølgelig mere kommitet og der er indkassering af

stemmer, der er trætte af at S-SF er klar til hvad som helst for at komme

videre"

Hvordan kan de Radikale være mere commitede, hvis der ikke er sket noget

nyt? Og man bliver vel kun commitet, hvis man har låst sig fast på en position?

ARNE RUD , ESBJERG. , 26-11-2010 10:41:50

@Mads Nyholm, radikal i morgen. - Hos De Radikale er udsigten himmelblå.

TOMMY FREDERIKSEN , RADIKALE I TÅRNBY-DRAGØR , IT-LEDER , 26-11-2010 13:05:12

Mads

Jeg forventer ikke det er nyt at det var "ultimativt" at DRV ikke kunne leve med

det. Jeg er ret sikker på det har været DRV's holdning hele tiden.

Jeg havde foretrukket de linier blev trukket op internt mellem partierne, for nu

bliver det brugt mod Helle T alternativet.

Det er i mine øjne klart at man er mere kommitet hvis man melder noget

bastant offentligt ud.

Tænk bare på vidunderbarnet Henrik Sass og hans løfte om at han går ud af

politik når efterlønnen bliver afskaffet

MADS NYHOLM , , 26-11-2010 13:57:31

Tommy: Ok. For mig var det ihvertfald ikke soleklart at det ikke var noget DRV

kunne leve med. Og andre - også medlemmer - havde det på samme måde.

TOMMY FREDERIKSEN , RADIKALE I TÅRNBY-DRAGØR , IT-LEDER , 26-11-2010 15:26:56

Mads : Tjah jeg håber at min formodning er rigtig.

Men jeg anerkender iøvrigt at dette kan give det vælgermæssige løft ud af

dødvandet som vi har ligget i.

At det så også ser ud til at tage pusten ud af SF er kun godt

OLE NYMAND , TIDLIGERE LÆRER. HORSENS. , 27-11-2010 13:21:27

Drejer det sig ikke om, at føre en anstændig udlændingepolitik, en

udlændingepolitik vi kan være bekendt og en udlændingepolitik, hvor

udlændinge føler sig velkomne i "vores fantastiske" land. Det med pointsystem

er vel det sædvanlige med at måle og veje og finde nogle folk for lette? Jeg

synes, det må være vigtigt at være med til at føre en politik, der ikke fjendsk O

politik,

ARNE JACOBSEN , AFTENSKOLELEDER, LÆRER, KANDIDAT KV09 I HERLEV , 27-11-2010 14:16:27

Det er egentlig mærkeligt, at der tales så meget om "stuer" (rød & blå).

Er tanken om en VKRI-regering i virkeligheden ikke det som rigtig mange

Radikale inderst inde går og pusler med - men som de ikke tør "tænke højt"?

ZEB MEIER WATZ , FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK , 27-11-2010

14:43:43

@Arne Jacobsen

Jeg tror det er meget meget få Radikale der ønsker at indgå i regering med VK,

efter hvordan VK de sidste mange år har kørt landet fuldkommen i sænk både

økonomisk og menneskeligt.

Derimod tror jeg at der er mange Radikale der savner det gamle SR samarbejde

under Nyrup.

Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød S... http://www.radikale.net/karsten-kristoffersen/indlaeg/2010/11...

6 af 11 27/03/12 13.38

Medlem

Medlem

Medlem

Medlem

Medlem

Medlem

ARNE JACOBSEN , AFTENSKOLELEDER, LÆRER, KANDIDAT KV09 I HERLEV , 27-11-2010 14:56:21

Jamen, VK har jo igennem hele regeringsperioden været bundet på hænder og

fødder af DF. Det har simpelthen ikke været muligt for V & K at føre en

anstændig politik pga. Pia K. og hendes tro væbnere. Det er reelt DF der har sat

hele dagsordenen for regeringen. Glem ikke det.

Og der kunne jo tegne sig helt nye toner med Radikale Venstre og Liberal

Alliance i stedet for Pias Folkeparti.

ARNE JACOBSEN , AFTENSKOLELEDER, LÆRER, KANDIDAT KV09 I HERLEV , 27-11-2010 15:01:45

Og med den fremgang der pt. er i meningsmålingerne for både De Radikale og

for Alliancen kunne der måske tænkes i nye konstellationer.

HANS PETER LORENZEN , BIOLOG , 27-11-2010 15:05:54

@ Arne:

Det er reelt DF der har sat hele dagsordenen for regeringen. Glem ikke det.

Hov, hov! En regering kan altså ikke fralægge sig ansvaret for dens egen

politik. At VK har prioriteret selve magten højere end den politik, man ville

benytte magten til at gennemføre, er bestemt ikke nogen rosværdig attitude.

VK har brugt DF til at nedstemme enhver berettiget kritik af regeringens

utallige tilfælde af magtmisbrug, og DF har taget sig betalt i form af ufatteligt

uetiske love og regler. Er VK virkelig sagesløse i dette?

Efter min mening har den nuværende garde af VK-politikere diskvalificeret sig

som samarbejdspartnere for DRV.

ZEB MEIER WATZ , FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK , 27-11-2010

15:07:38

@Arne Jacobsen

Jeg mener simpelhen at det er for nemt udelukket at give DF skylden for de

sidste næsten 10 år - VK bærer det endelige ansvar, de kunne hvis de virkelig

ville have skåret sig fri af DF for lang tid siden, eller helt gjort som de

borgerlige i Sverige og taget afstand fra et sådant samarbejde. VK har med helt

åbne øjne kastet sig i favnen af DF og i løbet af de sidste næsten 10 år flyttet sig

sammen med DF så langt ud til højre at vi her på midten ikke længere kan få

øje på dem.

Som midterparti skal man godt nok kunne se til begge sider, men når dem til

højre har rykket sig så lang væk at man ikke kan se dem, så må man jo vente på

at de rykker tilbage før man kan overveje et sådant samarbejde - forhåbentligt

for VK så tager det dem mindre end 10 år at rykke tilbage mod midten igen.

ARNE JACOBSEN , AFTENSKOLELEDER, LÆRER, KANDIDAT KV09 I HERLEV , 27-11-2010 15:28:38

@Zeb: "Som midterparti skal man godt nok kunne se til begge sider, men når

dem til højre har rykket sig så lang væk at man ikke kan se dem, så må man

jo vente på at de rykker tilbage før man kan overveje et sådant samarbejde."

Tjah, mit synspunkt er, at man jo kan hjælpe dem (V&K) tilbage ved at tilbyde

sig som samarbejdspartnere i stedet for det O (læs: nul) som de indtil nu har

været afhængige af for at være regeringsbærende.

I dansk politik vil man sikkert i mange år ud i fremtiden, kun kunne være

regering ved at støtte sig til andre partier. Det vil også gælde en rød S-SF

regering. Og man skal ikke blive forundret, hvis det kommer dertil, at S-SF vil

bruge O som støtteparti. Det er helt klart samme vælgergrundlag der baseres

på.

R og I er liberale partier - ikke socialistiske og ikke nationalistiske partier.

Derfor hører vi hverken sammen med, eller kan støtte op om en ræverød

regering!

LARS KYHNAU HANSEN , CIVILINGENIØR, PH.D. , 27-11-2010 15:44:41

@Arne Jacobsen

Jeg må give H.P. 100% ret. Det er ikke Dansk Folkeparti, som har tvunget

VK-regeringen til at stramme udlændingeloven 18 gange siden 2001. Det er

noget, som V og K har gjort helt frivilligt, og som de bare kunne have ladet

være med.

Noget af det har de gjort, fordi det er deres egen politik, noget fordi de har

Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød S... http://www.radikale.net/karsten-kristoffersen/indlaeg/2010/11...

7 af 11 27/03/12 13.38

ment, at det nok ville appellere til vælgerne, og noget har de muligvis gjort som

led i "studehandler" med Dansk Folkeparti.

Nedenstående kronik i JP er skrevet af et medlem af Venstre, ikke et medlem af

Dansk Folkeparti. Ja faktisk er den skrevet af ingen ringere end

statsministeren selv. Efter linket følger nogle udvalgte citater fra kronikken

samt mine kommentarer til dem:

http://jp.dk/opinion/kronik/article2259196.ece

Vi har gjort Danmark mere åbent - aldrig har vi udstedt så mange

opholdstilladelser, som vi gør i dag. Men samtidig har vi med præcision gjort

op med den ukontrollable indvandring af folk, der er svære at

integrere.

Min kommentar: Flygtninge beskrives som "svære at integrere" og den

tidligere humane flygtningepolitik beskrives som "ukontrollable indvandring".

Samtidig er antallet af familiesammenførte mere end halveret fra godt

14.000 dengang til godt 5.000 i dag. Vi har givet de unge indvandrere det

pusterum i forhold til familiens krav, som vi fandt nødvendigt.

Min kommentar: De mange familiesammenføringer i 1990`erne til flygtninge,

som havde fået asyl, beskrives som et resultat af pres fra familiens side for at

indgå arrangerede ægteskaber. Det, som er ganske legitimt, nemlig at en

flygtning naturligvis gerne vil have sin familie med til det land, hvor han har

fået asyl, beskrives altså som noget helt andet og langt mindre legitimt for at

skabe opbakning til at såkaldt "faste og fair" politik.

Samtidig overdrives tallet en del, reelt var der ikke mere end cirka 10.000

årlige familiesammenføringer i 1990´erne. Lars Løkke forsøger således bevidst

at tegne et fuldstændig misvisende billede af, at det vil vælte ind i landet med

tvangsgiftede mulismer, hvis man lemper familiesammenføringsreglerne.

Sandheden er, at de stramme regler kun har medført cirka 1.000 færre

opholdstilladelser hvert år, og en stor del af disse par er i stedet havnet i

Sverige.

På samme måde kan man finde eksempler på mennesker, der aldrig vil lade

sig integrere i det danske samfund og bidrage til vores fællesskab. Der må vi

sige åbent, at det jo heller ikke var fornuftigt, at de så blot kunne vente sig til

adgang til familiesammenføring, som automatisk ville blive udløst, når man

blev 24 år. Det har vi gjort sværere.

Min kommentar: Vores såkaldt liberale statsminister påstår her, at det

nærmest var noget blødsødent venstreorienteret pjat, at man i det mindste

havde ret til at bo sammen med sin familie i sit eget land, når man var fyldt 24

år. Samtidig antydes det, at de danskere, som gifter sig med udlændinge, i

hovedsagen er nogen, der "ikke vil lade sig integrere i det danske samfund og

bidrage til vores fællesskab".

Denne sætning har givetvis til hensigt at få folk til at tro, at de foreslåede

stramninger udelukkende rammer "dem vi ikke kan lide" d.v.s. muslimer. Men

andre ord spekulerer statsministeren direkte i at lukrere på den antimuslimske

stemning i befolkningen. Og samtidig bidrager han dermed til den generelle

mistænkeliggørelse af alle udlændinge i Danmark.

Derfor er den moderniserede 24 års-regel med det nye pointsystem mere fast

overfor dem, der ikke vil Danmark.

Helt forrykt påstår statsministeren her, at hvis man rammes af de nye regler, så

er det fordi "man ikke vil Danmark". Ifølge Lars Løkke forholder det sig altså

sådan, at jeg og min forlovede "ikke vil Danmark", fordi:

1) Hun aldrig fik taget en uddannelse, fordi hun blev forældreløs i en alder af 17

år og derefter måtte forsørge sig selv.

2) Vi har fået en dejlig datter, som hun har gået hjemme og passet.

Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød S... http://www.radikale.net/karsten-kristoffersen/indlaeg/2010/11...

8 af 11 27/03/12 13.38

Bemærk at det er en såkaldt liberal statsminister, der udtaler sig på denne

måde, ikke en repræsentant for Dansk Folkeparti.

Af VKO´s forslag fremgår så også, at man helt generelt ikke "vil Danmark",

hvis man som dansker er under 28 år og har giftet sig med en udlænding, der

ikke mindst er sygeplejeske eller har engelsk, fransk, spansk eller tysk som sit

modersmål. Så kan man nemlig med det foreslåede system slet ikke få

opholdstilladelse, idet det er umuligt at optjene point for erhvervsarbejde,

samtidig med at man opfylder tilknytningskravet.

At samme årsag "vil man ikke Danmark", før man er fyldt 38 år, hvis man først

kom hertil som 10-årig og gifter sig med en udlænding, der ikke lever op til

ovenstående beskrivelse. Man skal nemlig opfylde tilknytningskravet, hvis den

herboende ikke har været dansk statsborger eller boet i Danmark i mindst 28

år.

Hvis min 8-årige papdatter kommer hertil, vil hun altså være begrænset i sit

valg af ægtefælle, lige til hun fylder 36 år, uanset hvor velintegreret og "dansk"

hun så end måtte blive.

Men det er ikke godt nok for mig, at unge indvandrere har job og uddannelse

i Danmark, hvis de i virkeligheden hellere vil leve under middelalderlige

regler end i et demokrati. Hvis de i virkeligheden hellere ville have sharia end

retsplejelov.

Min kommentar: Igen spiller statsministeren kynisk og koldt på den

antimuslimske stemning i befolkningen. Det er ikke godt nok, at indvandrere

har job og uddannelse i Danmark, de skal simpelthen holde op med at være

muslimer.

Samtidig skal vi blive bedre til at lukke døren for dem, der kun vil ligge os til

last, og som ikke ønsker det danske velfærdssamfund noget godt.

Min kommentar: Igen en nærmest sygelig mistænkeliggørelse af flygtninge

samt alle, som har giftet sig med en dansk statsborgere. Ifølge den liberale

statsminister har alle disse mennesker det tilfælles, at de "kun vil ligge os til

last" og "ikke ønsker det danske velfærdssamfund noget godt".

Det forholder sig altså ikke sådan, at hvis min forlovede flytter til Danmark, så

er det fordi, hun gerne vil leve sammen med mig, eller fordi hun mener, at

Danmark er et dejligt land, hvor hun kan skabe en god tilværelse for sig selv og

sine børn. Næh nej Lars Løkke ved skam, at hun kun vil hertil for at ligge til

last. For at spise kagen og drikke saftevandet i lægens venteværelse.

Og tilsvarende gælder naturligvis for flygtninge. De flygter skal ikke, fordi de

gerne vil redde liv og lemmer. Næh nej de forsøger kynisk at komme til

Danmark, udelukkende fordi de gerne vil ødelægge det danske

velfærdssamfund. For sådan er den slags nemlig, det ved Lars Løkke bare.

.................................................................................

Sammenfattende mener jeg faktisk, at denne kronik og de citerede eksempler

er begrundelse nok for, at et samarbejde mellem DRV og Venstre er helt

uaktuelt, med mindre Venstre lægger sin kurs afgørende om.

Peter Brixtofte havde sidste weekend et åbent brev i Politiken med overskriften

"er det dit Danmark Lars".

http://politiken.dk/debat/article1113495.ece

Hvis de holdninger, som Brixtofte her giver udtryk for, atter bliver

dominerende i Venstre, så kan vi begynde at tale om et samarbejde. Men med

den linie, som Lars Løkke Rasmussen p.t. står for, så er der reelt ingen forskel

overhovedet på Venstre og Dansk Folkeparti.

Og derfor er det fuldstændig misforstået at påstå, at det er Dansk Folkeparti,

der er problemet. Det er tværtimod Venstre, der er Danmarks helt store og

altoverskyggende problem.

ZEB MEIER WATZ , FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK , 27-11-2010

Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød S... http://www.radikale.net/karsten-kristoffersen/indlaeg/2010/11...

9 af 11 27/03/12 13.38

Medlem

Medlem

Medlem

Medlem

Medlem

15:44:57

@Arne Jacobsen

"Tjah, mit synspunkt er, at man jo kan hjælpe dem (V&K) tilbage ved at

tilbyde sig som samarbejdspartnere i stedet for det O..."

Det ville i rigtig mange Radikales og Radikale vælgers øjne være en uacceptabel

accept af de sidste næsten 10 års politik.

"Og man skal ikke blive forundret, hvis det kommer dertil, at S-SF vil bruge O

som støtteparti."

Usansynligt. Ved et sådant scenarie ville både S-SF udsætte sig for en voldsom

splittelse da det ville være uacceptabelt for rigtig mange af deres kernevælgere.

"R og I er liberale partier - ikke socialistiske og ikke nationalistiske partier.

Derfor hører vi hverken sammen med, eller kan støtte op om en ræverød

regering!"

R er et socialliberalt parti.

LA er enten et opportunistisk enkeltsagsparti eller et ultra liberalt parti (dog

kan det undre at LA ikke har søgt om tilknyttelse til de andre liberale partier

internationalt).

VK er desværre blevet ekstremt kultur/national-konservativt, det har vi

heldigvis ikke tilfælles med dem.

S (som vi kendte dem under Nyrup) ligger os langt tættere som

samarbejdspartnere, forhåbentlig kan de komme på ret kurs igen.

ARNE JACOBSEN , AFTENSKOLELEDER, LÆRER, KANDIDAT KV09 I HERLEV , 27-11-2010 16:01:37

@ Zeb: S (som vi kendte dem under Nyrup) ligger os langt tættere som

samarbejdspartnere, forhåbentlig kan de komme på ret kurs igen.

Se dog i øjnene, at S som under Nyrup er en saga blot. Det er rigtig mange år

siden, og med den formandinde og med den lænkning til SF som hun står for,

bør R holde sig langt væk fra et evt. samarbejde under røde faner.

ZEB MEIER WATZ , FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK , 27-11-2010

16:07:07

@Arne Jacobsen

Og du foreslår istedet at vi kaster os i armene på det kultur/national-

konservative VK, udsætter os selv for en ren decimering af medlemmer og

vælgerflugt, som om det skulle være et mål at ryge under spæregrænsen eller

sikre endnu en utålelig periode under VK.

LARS KYHNAU HANSEN , CIVILINGENIØR, PH.D. , 27-11-2010 16:12:34

@Arne Jacobsen

Man kan nu engang kun få noget igennem i politik ved at samarbejde med

nogen. Og så kan jeg altså ikke begribe, hvorfor du mener, at det skulle være

værre at samarbejde med S, som har set sig presset til gå med på noget af den

nationalkonservative stemning, som er blevet skabt de sidste 10 år, end at

samarbejde med de partier, der har skabt den, nemlig V og K.

Og jeg forstår heller ikke, hvorfor Helle Thornings lænkning af

Socialdemokraterne til et SF, som er langt mere moderat og midtsøgende end

tidligere, er dig en større anstødssten end Venstres næsten lige så tætte

lænkning til Dansk Folkeparti.

Lars Løkke Rasmussen kunne have valgt at frigøre sin regering fra Dansk

Folkeparti og slå ind på en mere liberal kurs. Men med dette udlændingeudspil

har han definitivt valgt det stik modsatte.

Det synes jeg sådan set, at jeg illustrerer ret tydeligt i mit lange indlæg

15:44:41, men det indlæg ignorerer du fuldstændig.

For mig at se går du rundt med bind for øjnene, fordi du som "blå" radikal ikke

kan lide den politiske virkelighed, der eksisterer i Danmark. Det kan jeg heller

ikke, men den går altså ikke væk, bare fordi vi ikke kan lide den, så vi bliver

nødt til at forholde os til den og indrette os efter den.

ZEB MEIER WATZ , FILOSOF. REGIONSFORMAND FOR DRV I REGION SYDDANMARK , 27-11-2010

16:26:06

@Arne Jacobsen

Jeg har forståelse for din skepsis overfor den nye linie i S-SF, den tror jeg

egentlig bekymrer samtlige Radikale, men det er dog at foretrække at se om

man kan få dem til fornuft, frem for at kaste sig ud i en accept af de sidste

Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød S... http://www.radikale.net/karsten-kristoffersen/indlaeg/2010/11...

10 af 11 27/03/12 13.38

Medlem

næsten 10 år under ved at søge i regering med VK som du foreslår.

Her synes jeg du skylder en uddybning af hvad du foretrækker ved VK i lyset af

de sidste mange år.

BOYE J. HAURE , MAKROØKONOMISK RÅDGIVER , 20-07-2011 16:00:53

Ø + F + A + B >>> V + C + O + evt. La => Ny Regering.

Indholdskrav:

Stærk nationaløkonomi med lav inflation (<2%), lav arbejdsløshed (<5%),

overskud på statsfinanserne på langt sigt (10-20 mia.kr), overholdelse af

menneskerettigheder for alle overalt - og det smarbejdende folkestyre med

samarbejde henover midten.

CHRISTIANSBORG 1240 KØBENHAVN K TELEFON 33 37 47 47 FAX 33 13 72 51 RADIKALE@RADIKALE.DK

VILKÅR DEBATKULTUR

Er Det Radikale Venstre omsider ved at melde sig ud af Rød S... http://www.radikale.net/karsten-kristoffersen/indlaeg/2010/11...

11 af 11 27/03/12 13.38

Debatkultur Radikale Venstre forbeholder sig til enhver tid ret til, men er ikke forpligtet til, at fjerne

indlæg, kommentarer og events fra radikale.net. Det gælder hvis:

Det Radikale Venstre direkte eller indirekte erfarer, at indholdet er i strid med gældende

lovgivning – eksempelvis ved at være racistisk eller injurierende.

Indlægget har karakter af at være chikane mod andre.

Indlægget udleverer telefonnumre, e-mailadresser samt fulde navn og adresser uden

skriftlig accept fra de omtalte.

Indlægget indeholder uddrag af private e-mails, notater o.l. uden skriftlig accept fra

ophavsretshaveren.

Indlægget er en reklame.

Samtidig forbeholder Det Radikale Venstre sig ret til at slette en bruger og/eller brugerens

indlæg uden forudgående advarsel, hvis vedkommendes indlæg indeholder groft stødende,

diskriminerende og krænkende udsagn.

Ud over at overholde de faste regler, bør du opføre dig godt på radikale.net.

RADIKALE.NET - ÅBEN FOR ALLE

Opret profil

Nedlæg profil

Om radikale.net

Om debatten

Om indlæg

Om emner

Om events

Om grupper

Om anbefalinger

Om relationer

Om tags

Om RSS

Om Badges

Om Min side

Manifest for radikale.net

Debatkultur

Vilkår

Ordforklaring

Kontaktoplysninger

Organisation

Anmeld profil eller indlæg

CHRISTIANSBORG 1240 KØBENHAVN K TELEFON 33 37 47 47 FAX 33 13 72 51 RADIKALE@RADIKALE.DK

VILKÅR DEBATKULTUR

Forside Personer Grupper Events Emner Tags Badges Dokumenter Vær aktiv!

Indtast søgeord...

PROFIL

VEJLEDNING

LÆS MERE

KONTAKT

Log ind Opret profil Om Radikale.net Til radikale.dk

Debatkultur - radikale.net http://www.radikale.net/om/debatkultur

1 af 1 10/05/12 11.30

Debatten Viden er mere værd, når den deles med andre. Ideer bliver bedre, når de

kvalificeres. Argumenter er stærkere, når de er afprøvede og debatterede. På

radikale.net er debatten et centralt omdrejningspunkt.

Målet er, at vi alle bliver klogere og politikken bliver endnu bedre. Det sker ved at få alle de

gode argumenter og erfaringer i spil.

Radikale.net giver mulighed for at debattere på flere forskellige måder.

Skab debat gennem egne indlæg

Du kan skabe debat ved at oprette egne indlæg, der lægger op til debat. Når du opretter et

indlæg, kan du vælge at publicere det under et emne. Det vil ofte være en fordel, hvis du linker

til eller referer til andre indlæg. Enten som du selv har skrevet, eller som er skrevet af andre

personer. Det giver læserne mulighed for at orientere sig bredere.

Kommenter andres indlæg

Du kan også kommentere direkte på andre indlæg. Eksempelvis hvis du er enig, uenig, kan

berige dialogen, eller hvis du har links eller referencer til andre steder, der relaterer sig til

indlægget.

Find din egen stil

På radikale.net er der ikke forventninger om en bestemt grad af deltagelse. Nogle har lyst til at

deltage meget, andre kun lidt. Nogle kan bedst lide at lave indlæg, andre elsker at

kommentere. Find din egen stil og deltag i debatten i det omfang, du har lyst.

Bevar en god tone

En velfungerende debat kræver en god debatkultur. Det er naturligvis tilladt at være uenige -

det er næsten forudsætningen for en god debat. Det er dog vigtigt at være bevidst om, hvordan

uenigheden præsenteres. Gå efter bolden og ikke personen. Skriv ikke ting, som du ikke ville

sige, hvis du sad i samme rum som personen. Og brug den sunde fornuft!

Du kan læse om de specifikke retningslinjer i vores debatkultur.

RADIKALE.NET - ÅBEN FOR ALLE

Klik på "Opret" -> "Indlæg" i menuen øverst til højre for at

oprette et indlæg og deltage i debatten. Eller kommentér

andres indlæg. Du kan også klikke på "Emner" eller

"Tags" for at se, hvad der debatteres lige nu.

Opret profil

Nedlæg profil

Om radikale.net

Om debatten

Om indlæg

Om emner

Om events

Om grupper

Om anbefalinger

Om relationer

Om tags

Om RSS

Om Badges

Om Min side

Manifest for radikale.net

Debatkultur

Vilkår

Ordforklaring

Kontaktoplysninger

Organisation

Anmeld profil eller indlæg

CHRISTIANSBORG 1240 KØBENHAVN K TELEFON 33 37 47 47 FAX 33 13 72 51 RADIKALE@RADIKALE.DK

VILKÅR DEBATKULTUR

Forside Personer Grupper Events Emner Tags Badges Dokumenter Vær aktiv!

Indtast søgeord...

KOM GODT I GANG

PROFIL

VEJLEDNING

LÆS MERE

KONTAKT

Log ind Opret profil Om Radikale.net Til radikale.dk

Debatten - kort fortalt - radikale.net http://www.radikale.net/om/om-debatten

1 af 1 10/05/12 11.29