- VIDENSKABSTEORI -

Kapitel 1 + 2:

Epistemologi: Erkendelsesteoretisk niveau, erkendelseslære. (Erkendelsesteori): Overordnede overvejelser omkring hvordan vi opnår sikker og sand viden. Eksempler: Rationalisme eller empirisme – dvs. bruger vi fornuften (ratio) eller sanserne (empirisme).

Epistemologi (fra græsk episteme = "viden", logi = "læren om")- Betegner den gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og

grænserne for menneskelig viden og erkendelse→ hvordan erkender vi verden? (kan vi erkende noget om verden) → hvordan får vi noget at vide om verden?

Kaldes også erkendelsesteori

Metodologi: Hvordan undersøger vi verden i praksis (fremgangsmåder, redskaber)? Praktiske overvejelser i forhold til fremgangsmåde i videnskab: Eksempler: Deduktion (rationalisme) eller induktion (empirisme). Den hypotetisk-deduktive metode er et andet eksempel herpå. Som en lille bonus får I lige et tredje begreb, som I også vil støde på senere i forløbet.

Ontologi: Læren om det værende. Læren om væren, dvs. det som er/eksisterer:Hvordan hænger verden (eller den del af verden vi undersøger) sammen? Hvordan er verdens grundlæggende beskaffenhed?

(fra græsk on, = "værende", logi = "læren om")

- Betegner indenfor filosofien studiet af det værende, dvs. studiet af det som eksisterer, og hvordan det eksisterer→ Hvad/verden er verden dybest set? Hvordan er verden konstrueret?

- Beskæftiger sig med de grundlæggende måder, hvorpå noget kan være til

- I dag bruges metafysik og ontologi ofte synonymt

Eksempler: Markedet er summen af enkeltindividers præferencer (herunder udbud og efterspørgsel), international politik er produktet af staters balanceringsstrategier i et internationalt anarki – eller som hos Durkheim: at samfundet har sin egen kollektive bevidsthed og er mere end blot summen af enkeltindividerne.

Argumentation:En metode hænger ikke sammen med en bestemt ontologi. Ontologi er vores opfattelse af virkeligheden, metode er regler og fremgangsmåde for erkendelsen (af virkeligheden).

Der er altså ikke nogen nødvendig sammenhæng mellem Durkheims syn på sociale fakta og den hypotetisk-deduktive metode.

I metodetimerne lærer I at benytte metoder. I videnskabsteori går vi også efter forudsætningerne – ontologien. Hvilke præmisser der indgår i vores forklaringer, hænger sammen med vores opfattelse

1

af verden. Dette kommer konkret til udtryk i de hypoteser, vi opstiller. Durkheim ville fx aldrig opstille hypoteser, hvor individets indre (subjektive) virkelighed spiller en rolle.

Normativ udsagn Deskriptive udsagnReglerneIdealVurdering

Hvad man bør gøre.Hvilke normer, der knytter sig til videnskabelige undersøgelser

Regelmæssighederne – lovRealistiskBeskrivelse

Hvad der er tilfældet, uden at sige noget om, hvad der bør gøres.Hvordan videnskabelige undersøgelser faktisk udspiller sig eller har udspillet sig og hvilke filosofiske forudsætninger (af ikke-normativ karakter) videnskaben hviler på.

Videnskabsteori VidenskabVidenskabsteori udforsker/ reflekterer over videnskaben.Den bagvedliggende (meta=bagved)

Videnskab udforsker empirien

A priori: Før erfaringA posteriori: Efter erfaring

Hypotese: En videnskabelig relevant antagelse eller et gæt angående hvordan virkeligheden er indrettet. Kan fremsættes både for at forklare eller forudsige. Søges be- eller afkræftet. Fra videnskabelige teorier kan udvikles hypoteser, som prøves ved erfaring.

Hjælpehypoteser: Er altid til stede (en hypotese kan ikke stå alene). Usagte antagelser, der opstilles med hovedhypotese, som man går ud fra er sand. Altså hypoteser man forudsætter, er gældende/opfyldt for at nå til konklusionen.

Eksempler: - Semmelweis forudsætter at klorkalk-opløsning fjerner ”ligstof”.- Fysik: Man antager at måleapperater virker og benyttes korrekt.

Decision (vilkårlig beslutning): Indgår, når hypoteser testes. Vi beslutter, om vi vil bevare eller forkaste hjælpehypoteser. Man kan fx vælge at se bort fra negative testresultater, hvis man går ud fra, at en af hjælpehypoteserne er falsk, eller at observationerne er upålidelige.

Ad hoc hjælpehypotese: Motiverede af et ønske om at få hypotesen til at stemme bedre overens med erfaringen/data. Redningshypotese, der kan redde hovedhypotese. Er partikulære (udtaler sig kun om én enhed). Hjælpeantagelser motiveret af, at hypotese skal stemme overens med ønske.

Eksempel: - Semmelweis: ”Rådnende materiale” forårsager også barselsfeber

Empiri: Erfaringslære, virkelighedslære

Empiriske data: Data fremkommet ved observation (af virkeligheden). Der skal være intersubjektiv enighed og det skal have relevans

Intersubjektiv tilgængelighed: Videnskabelige observationer skal kunne foretages af flere (må ikke kun være rent subjektive)

2

Intersubjektiv enighed: Kompetente forskere skal være enige

Intersubjektiv overførbarhed: Andre skal være i stand til at udføre samme analyser/undersøgelser og komme frem til samme resultater (jf. replicerbarhed i metode)

Inkommensurabel: Usammenlignelig

Deskriptiv videnskabsfilosofi: Hvordan videnskab rent faktisk bedrives (hvordan virkeligheden er)Sådan er videnskaben.

Normativ videnskabsfilosofi: Hvordan videnskaben bør bedrives. Sådan bør videnskaben være.

Metadisciplin: Indblik vs. Udblik. Meta = bag. Videnskabsfilosofi er en metadisciplin fordi den beskriver videnskaben.Insider: VidenskabenOutsider: Videnskabsfilosofien

Empirisk forskning: Vi tester det mindst sikre i lyset af det mere sikre

Problemsituation: En opgave man skal løse, de hjælpemidler man har til rådighed og det man tror/ved (Jf. Popper)

Hypotetisk-deduktive metode: Forsøg på falsifikation af en hypotese vha. data (trial/error).

1. Fra hypotese deduceres (udledes) nogle observerbare implikationer (forventninger).2. Det undersøges (empirisk) om disse stemmer overens med observationer.3. Hypotesens plausibilitet vurderes på baggrund heraf (overensstemmelse eller ej).

Empirisk eksempel: Hvis det regner, så bliver gaden vådGaden er ikke vådDerfor regner det ikke

Den hypotetisk-deduktive metode indeholder følgende slutningsformer:

Modus tollens / logisk gyldig slutning:Hvis H (H, h1, h2…), så F ImplikationIkke F NegationIkke H (H, h1, h2…) Konklusion

NB! Under negationen er det nødvendigt at bemærke, at hvis en hypotesen er stærk, kan data forkastes.

Måden hvorpå hypoteser falsificeres (dog kan det være svært at afgøre hvorvidt det er hypotesen eller en af hjælpehypoteserne, der er falsificeret og som skal forkastes – dette kan ikke logisk bestemmes)Præmissen skal være forskellig fra konklusionen (stolen er grøn fordi den er grøn = NEJ)

Eksempel 1 (logisk gyldig slutningsform – Modus tollens)Hvis det regner, så bliver gaden våd Hvis H, så F (Præmis, hyp. obs. impl.)Gaden er ikke våd Ikke-F (Præmis, observation)Derfor: det regner ikke Derfor ikke-H (Konklusion)

3

Vi kan godt falsificere (præmisserne giver med nødvendighed konklusionen)

Husk pointen om hjælpehypoteser (vi kan logisk set ikke konkludere om hovedhypotesen og/eller en af hjælpehypoteserne er falske).

Eksempel 2 (ugyldig slutningsform)Hvis det regner, så bliver gaden våd Hvis H, så F (Præmis, hyp. obs. impl.)Gaden er våd F (Præmis, observation)Derfor: det regner Derfor H (Konklusion)

Vi kan ikke bevise/verificere, da dette ville være en ugyldig slutningsform (præmisserne giver ikke med nødvendighed konklusionen).

OBS: Mange andre faktorer kunne gøre gaden våd!

Induktionsproblemet: Vi har altid kun et endeligt antal observationer

Durkheims Egoistiske selvmord: Begår selvmord for sin egen skyld, hvis lav social integrationAltruistiske selvmord: Meget høj grad af integration – selvmord set som pligt (villig til at dø for kollektivet – f.eks. hæren)Anomiske selvmord: Anomibegrebet = Durkheims mest berømte bidrag til sociologiens begrebsapparat. Selvmord ved økonomiske kriser (svækkede levevilkår) og opsving (pga. menneskers grænseløse og uopnåelige behov). Anomi = uden lov, normløshed, moralsk opløsning

Ser samfundet som et særegent virkelighedsområde med egen kollektiv bevidsthed.

Context of discovery: Man kan komme på sine hypoteser i drømme, fuld o.l. Ingen faste rammer.

Context of justification: Faste rammer for testning af hypotesen skal overholdes (intersubjektivitet, validitet, metode m.m.)

Kapitel 3: Logisk positivisme

Filosofi: Ikke en videnskab, men en aktivitet, der består i at klarlægge udsagns virkelige mening, kun mulig som videnskabsfilosofi.

Kognitivt meningsløse udsagn: - Moralske/normative udsagn (bl.a. fordi de ikke kan undersøges eller verificeres), de er tillagt

en værdi (etiske og værdiudsagn har ingen sandhedsværdi – man kan ikke via erfaringen

afgøre deres sandhed, derfor hverken sande eller falske).

- Udsagn der hverken er analytiske eller syntetiske.

- Metafysiske udsagn = skinudsagn, pseudovidenskabelige udsagn, giver udtryk for en følelse

eller stemning. Skelne mellem udtryk og påstand (mange sproglige udtryk minder f.eks. om

latter: har ingen sandhedsværdi – udtrykker en følelse, men påstår ikke noget)

4

- Syntetisk a priori udsagn: Siger noget om forudsætninger for erkendelse.

Grunde til skepsis: begrænses i erfaringsuafhængig viden, uklar verifikationsmetode.

- Ingen verifikationsmetode

- Intet tankeindhold

Kognitivt meningsfulde udsagn:

- Kan verificeres.- Inddeles i analytiske og syntetiske udsagn:

Analytiske udsagn: Uden realindhold (sandhedsværdi afhænger ikke af faktiske forhold i verden), positive og negative (kontradiktoriske/selvmodsigende). Logik + matematik består af analytiske udsagn. Udsagn der indeholder sandhedsværdi internt begrebsligt og observationsuafhængigt (a priori)

- (a) Positivt analytiske udsagn (fx ”en ungkarl er en ugift mand”, ”alle legemer har udstrækning”)

- (b) Negativt analytiske udsagn (fx ”en ungkarl er ikke en ugift mand, ”alle legemer har ikke udstrækning”)

- Sandhedsværdien afhænger ikke af de faktiske forhold i verden

Syntetiske udsagn: Med realindhold (sandhedsværdi afhænger af faktiske forhold i verden, afgøres ved empiriske, videnskabelige undersøgelser, a posteriori)

• I syntetiske udsagn afhænger sandhedsværdien af faktiske forhold i verden

• Siger noget om forhold, der kan erfares (fx ”Napoleon døde på Skt. Helena”, ”Skibet forliste fordi det ramte et isbjerg”, ”motorcyklen har en topfart på 225 km/t.”, ”kvinder er mere EU-skeptiske end mænd”)

• Sandhedsværdien må afgøres ved empiriske, videnskabelige undersøgelser

Demarkationskriterium:

• Overordnede og specifikke (fx hvad er statskundskab)

• Adskillelse mellem videnskab og pseudovidenskab: Et kriterium for, hvad der er videnskab og ikke-videnskab

• Verifikationsprincippet: et udsagn skal principielt være muligt at verificere s. 62. (Jf. Slick)

• Hvis der ikke findes nogen mulig måde til afgørelse af, om en bestemt påstand er sand, har påstanden overhovedet ingen mening (Friedrich Waismann)

• Kun udsagn der i princippet kan verificeres er meningsfulde

• Demarkationslinje trækkes samtidig mellem meningsløse og meningsfulde udsagn.5

Kritik af verifikationsprincip: - Logisk ugyldigt at slutte fra ét antal observationer til eviggyldighed.

o Konsekvens: videnskabelige lovmæssigheder kan ej betragtes som værende meningsfulde

o Verifikationsprincip eliminerer ikke bare metafysik men også videnskabelige antagelser.

- De logiske positivister reagerer på to forskellige måder:

o (a) Love = instrumenter, er ikke beskrivende udsagn, der kan verificeres (Slick).

Kritik: Schlicks problem: meningsløshed (hans egne udsagn er pr. hans egen definition meningsløse, se s. 58)

o (b) Forkastelse eller modifikation af verifikationsprincippet: love kan ikke

verificeres eller falsificeres en gang for alle. De kan styrkes eller svækkes i lyset af erfaring. Bekræftelse.

o Carnap + Neurath: Observationsudsagn er pr. definition subjektive; går ud over

intersubjektiv overførbarhed og dermed må Schlicks fænomenalisme forkastes. Disse er begge logiske positivister med forbehold.

Observationsudsagn: Sansemæssigt.

- Et verificerbart observationsudsagn: det, som er givet ved erfaringen. Sansemæssigt oplevede fænomener. Fænomenalisme.

- Problemer: fejlbarlighed; teoriafhængighed; subjektivisme

Enhedsvidenskab: (Indført af Neurath) - Hovedformål: At få al menneskelig viden organiseret i ét system- Et fælles sprog (enhedssprog): kaldet fysikalisme (tingssprog), formål at gøre det lettere at

anvende empirisk viden i praksis. Begreber reduceres fysikalisme (eks. kærlighed).

- Alle videnskaber forelægges samme kriterier (tid, rum, metode)- Kritik: I psykologien og samfundsvidenskaberne generelt er det nødvendigt at kunne beskrive

hvad aktørerne ved/tror/mener umuligt med fysikalistisk sprog (jf. Jon + Eva s. 68)

Holisme:Man skal studere fænomener som en helhed og ikke blot en sammensætning af enkeltdele. Jf. Thomas Kuhns paradigmer

Erkendelsesteoretisk fundamentalisme: Videnskab må have absolut sikkert fundament + sandhedskriterium = observationsudsagns korrespondance med virkeligheden (Schlick s. 69)

Kohærens: (Neuraths alternativ til ovenstående) - Alle observationer er teoriladede.- Et udsagn er sandt, hvis det kan indgå i sammenhængende helhed af formodninger/hypoteser

(der er intet fundament)- Neuraths skibsanalogi s. 70.

o Intet er endegyldigt sandt, alt kan videreudvikles i takt med ny viden.

6

- Kritik: Hvordan skal vi vide, hvilket skib vi skal vælge?

- Neurath: Dette er livets praksis – den kan reducere antallet af logisk ligeberettigede formodninger.

Kapitel 4: Kritisk rationalisme

Kritisk rationalisme personificeret af Popper, der ifølge Neurath er Wienerkredsens ”officielle” opponent.

- Kritisk rationalisme ifølge Popper: Menneskets evne til at forholde sig kritisk til egne og andres opfattelser – mennesket er fejlbarligt.

- Popper kunne ikke lide universelle udsagn

Filosofi:- Menneskelig erkendelse er aldrig endeligt og sikker. Videnskabelig teori er ikke hævet over

kritik. Vi laver kun gæt og forsøgsvise hypoteser, som må gøres til genstand for rationel kritik og strenge tests. Vi nærmer os sandheden ved at eliminere fejlagtige teorier.

- Der findes en sandhed, men vi kan aldrig erkende den.

Falsifikationsprincip: Som demarkationslinje frem for verifikationsprincip.- Teorier skal formuleres, så de er testbare, kun ved vedblivende forsøg på falsifikation (ved

elimination af fejlagtige teorier) kan vi nærme os sandheden (man kan dog aldrig vide sig sikker på en teori)

- Teorier er kun videnskabelige, hvis de i princippet kan falsificeres (Popper tager da afstand fra ad-hoc hypoteser (immuniseringsstrategi), da de forhindrer falsifikation).

- En teori kan gendrives ved observation, men kan aldrig bevises induktivt vha. observation (=ugyldig induktiv slutning jf. svaner)

- Popper mener altså ikke, at udsagns mening er givet ved dets verifikationsmetode, ergo opfatter han ikke metafysiske udsagn som meningsløse.

For svagt:- Ideen om at gode teorier er teorier, der løbende ”bekræftes” af observationer.

- Spandeteorien: Man samler al videnskab ind, der støtter teorien og generaliserer derudfra. (Iflg. Popper empirismens/de logiske positivisters erkendelsesteoretiske position) Induktion

- Ex. Rationalisme (hvor andres goder indgår i nyttefunktionen)

- Uklar egentlig test af teorier

Falsifikation som alternativt demarkationskriterium: falsificerbarhed; forsøg på falsifikation

For stærkt:- Udelukker alment gyldige love fx tyngdeloven.

Vigtigt: Popper påpeger, at alle udsagn er meningsfulde, ellers kan de ikke udsættes for falsifikation.

Decisionisme: Foreløbig enighed omkring gyldigheden af observationsudsagn (jf. også Neurath Kuhn) Pointe: Man kan bruge observationsudsagn til at falsificere en teori, men ikke til at verificere den (de logiske positivister mener at kunne verificere observationsudsagn)

7

Observationer: Poppers argument imod spandeteorien og dermed logisk positivisme.Aktive, noget vi gør, ikke noget vi har (modsat sanser).Kan aldrig være teoriløse (jf. modsat f.eks. værdineutralitet) (modsat logisk positivisme, der har et skel mellem teori og observation). Er altid selektive

Forventningshorisont: Observationer er altid knyttet sammen med forskerens forventninger, teori og forventning går forud for observation

- Referenceramme (jf. også Otto Neurath og Thomas Kuhn)- Samme logik som Webers erkendelsesinteresse (dine værdier og den kontekst du befinder dig

i, styrer hvilket udsnit af virkeligheden du fokuserer på)

Trial and error: Vi skal udsætte vore hypoteser for så hårde tests som muligt (jf. også den hypotetisk deduktive metode).

P1 FH1 FE P2 FH2 osv.

P = problemsituationFH = Forsøgsvise hypoteserFE = Fejleliminering

Det sidste problem er altid forskelligt fra det første (jf. også Thomas Kuhns paradigmer).

Falsifikation er videnskabelige fremskridt: Sker ifølge Popper hvis vi får elimineret fejlagtige teorier (vi finder ud af, hvor sandheden ikke findes) – dog har vi ifølge Popper intet kriterium for sandhed, men trial and error giver os muligheden for at komme nærmere sandheden. Vi kan dog aldrig bevise, at videnskabelige fremskridt har fundet sted (men vi har lov til at tro på dette). Jf. den hypotetisk deduktive metode er det dog svært at sige, om det er hypotesen eller hjælpehypoteserne, der falsificeres.Enhver falsifikation er afhængig er metodologiske beslutninger: Decisionisme.

Metodologisk enhed: Popper: De samme metodiske regler skal være gældende indenfor forskellige videnskabelige discipliner. Dette udelukker ikke, at der kan være metoderegler, som er specifikke for samfundsvidenskaberne.

Samfundsvidenskaberne: Kan give os betingede forudsigelser (initialbetingelser skal være til stede). Kan ikke give os langsigtede forudsigelser fordi samfundsvidenskabelige profetier bliver selvopfyldende eller selvødelæggende, da prognoser og forudsigelser bliver en del af initialbetingelserne og selv indgår i den virkelighed, de handler om (jf. formålsforklaringer, der bl.a. adskiller samfundsvidenskab fra naturvidenskab).Hovedformål: At klarlægge utilsigtede samfundsmæssige konsekvenser af planlagte menneskelige handlinger.Popper: Humanvidenskaberne skal ikke komme med forudsigelser, de skal i stedet komme med meningsudredning/forståelse af aktørens handling (fortolkning af meningsindhold jf. hermeneutik/barmhjertighedsprincippet)

Popper er metodologisk individualist (ligesom Weber, og modsat Durkheim, og Marx, der er metodologiske kollektivister).

Lakatos: Startede som Poppers groupie, og blev senere inspireret af Thomas Kuhn og Paul Feyerabend.

8

Mente ikke, at teorier kunne falsificeres ved en altafgørende test (crucial experiments) – altså et mere moderat syn på falsifikation end Popper (”sofistikeret” falsifikationsteori): Man kan ikke vide, om det er hypotesen eller hjælpehypoteserne, der er forkerte. Videnskabsfilosofi er normativ (s. 92)

Problem med falisfikationisme: Fordi en teori ikke indeholder ny observation, betyder det ikke at teorien er falsk.Durkheim og Quinn: En teori kan ikke endegyldigt falsifiseres.

Induktionsprincippet: Hvis et stort antal af Aer er blevet observeret under en bred vifte af omstændigheder og hvis alle disse Aer uden undtagelse har egenskaben B så har alle Aer egenskaben B

• Ad. 1: Uklarhed ”stort”; Flere tilfælde altid nødvendigt? • Ad. 2.: Uklarhed ”mange forskellige”

Induktionsproblemet (iflg. Popper):

- Hvordan kan princippet selv retfærdiggøres? - Logik? Nej, induktive slutninger er ikke logisk deduktive slutninger - Princippet har været succesfuldt med hensyn til at generere love, herunder love med stor

praktisk anvendelighed:o Induktionsprincippet virkede godt i situation 1 o Induktionsprincippet virkede godt i situation 2 etc. o Induktionsprincippet virker altid godt o Et induktivt argument

- Problem: man antager det, der skal bevises

Forskningsprogram: Består af 1) Hård kerne (antagelser, hypoteser)2) Heuristik (en slagplan for hvordan man skal imødegå modeksempler)3) Beskyttelsesbælte (hjælpehypoteser)

Forskningsprogram kan være enten progressivt (så længe det forudsiger nye fænomener, der kan støttes empirisk) eller stagnerende (hvis forudsigelserne bliver ved med at slå fejl). Er det progressivt skal det have offentlig støtte (midler), er det stagnerende skal det ikke (modsat Feyerabend: Anything goes!)Et forskningsprogram skal ikke definitivt forkastes førend vi har et alternativ at erstatte det med.

Kapitel 5: Paradigmer og videnskabelige revolutioner

Videnskabelig udvikling kan ej betragtes som en kumulativ og retlinet vækstproces iflg. Kuhn. Men der er tale om kumulativ viden inden for paradigmet.

Videnskabelige revolutioner: Et brud med den gængse verdensopfattelse. Fører til gennemgående ændringer i forskernes verdensanskuelser, nye forventningsmønstre (jf. Poppers forventningshorisont), ikke kumulative perioder, udspringer af anomalier og kriser.

Anomalier: Når der data og observationer ikke stemmer overens med paradigmet/teorien. Anomalier iflg. Kuhn. Kuhn hævder i modsætning til Popper, at alle teorier til en hvis grad er falsificeret – der findes altid data, der strider imod teorien (s. 103).

9

Paradigmer: Alment anerkendt videnskabeligt resultat som for en tid giver en gruppe forskere klart definerede problemer og legitime problemløsninger (skaber konsensus i forskersamfundet).Alle discipliner har udspring i en førparadigmatisk situation (s. 100). Paradigmer er inkommensurable (usammenlignelige). De forskellige forskere ser videnskaben fra de samme briller under et paradigme.

Paradigme i bred forstand: Faglig matrice, består af tre komponenter (s. 101):1. Symbolske generalisationer: Antagelser, man går ud fra er gyldige2. Metafysiske antagelser: Grundlæggende ontologiske opfattelser af, hvordan

naturen er3. Værdier: Kriterier, skaber fællesskab blandt forskere4. Forbilleder for, hvordan løsningen skal være

Paradigme i snæver forstand: Forbillede, konkrete problemløsninger

Paradigmeskift (videnskabelig revolution) bringer ikke forskeren nærmere sandheden, man kan ikke tale om, at et paradigme er bedre og mere videnskabeligt end et andet (men Kuhn og Neurath hævder, at et paradigme kan være bedre end et andet, hvis det er et bedre instrument til gådeløsning – dette er et instrumentalistisk syn på videnskaben)Det er ofte unge forskere, der opfinder nye paradigmer, idet de ingen forpligtelser har til forskersamfundet har.

Periode Teoriniveau ForskersamfundFørparadigmatisk situation Usystematisk dataindsamling.

Uklare problemstillingerKonkurrerende skoler

Paradigme Eksemplarisk forskerpræstation. Enighed om, hvordan verden er.

Begyndende professionalisering, tidsskrifter, kongresser.

Normalvidenskab Løsning af ”gåder” Lærebøger, universitetsfag, socialisering af nye forskere.

Anomalier Uregelmæssigheder og forudsigelser slår fejl

Svækket tiltro til paradigmet.

Krise Paradigmet udvandes, ”unormal” forskning

Stærke konflikter og modsætninger

Videnskabelig revolution ”Anything goes” Forskermiljøet går i opløsningNyt paradigme Eksemplarisk forsker

præstation, ny enighed.Ny professionalisering, nye tidsskrifter etc.

Tabel s. 122.

Paradigmestyret normalvidenskab: Puzzlesolving, normalvidenskaben sammenlignes med at lægge puslespil. Man går ud fra, at spillet har løsning. Normalvidenskabelig forskning kan derfor karakteriseres som vellykket og kumulativ (Kuhn s. 103)

Relativisme: Enhver sandhed er relativ til et givet paradigme (s. 109)De fleste teorier er i princippet altid falsificeret – vil altid støde på modeksempler og anomalier (ifl. Kuhn)

Krise: For paradigmet, hvis ophobning af anomalier

Faktaparadigme: (Durkheim) Samfund individ. Makroanalyser. Nomotetisk metode.

10

Handlingsparadigme: (Weber) Individ Samfund. Mikroanalyser.De to paradigmer, danner grundlag for to forskellige syn på forholdet ml. individ og samfund.(s. 110 + 114, også jf. metodologisk individualisme og kollektivisme - kapitel 8)Weber: Man skal forklare et komplekst fænomen ved at reducere det til dets enkleste bestanddele.

Feyerabend: (Anarkist) Vigtigste tese: Der findes ingen universelle metoderegler og skarpe demarkationskriterier, som kan adskille videnskab fra pseudovidenskab (s. 115) Forkaster først og fremmest de Popperianske og positivistiske demarkationskriterier. Mener, at hvis disse var blevet efterlevet ville videnskaben aldrig rykke sig.Mener vi bør tilstræbe en flerparadigmatisk situation (modsat Kuhn) – da dette er det eneste, der vil give en frugtbar perspektivrigdom. Behov for pluralisme og tolerance – behov for konkurrerende paradigmer.Udblik (forskerne skal se deres egen aktivitet udefra + må gerne være en del af flere paradigmer)Anything goes! Mener at der aldrig har været reel konkurrence mellem vestlig videnskab og ikke-vestlig videnskab (ingen objektiv sammenligning)Videnskab bør underlægges demokratisk kontrol, skal skilles fra staten (ligesom sekularisering) (s. 118)Benytter sig af historiske eksempler (månelanding = dumt, akupunktur møder ingen reel konkurrence).

Feyerabends kritik i form af videnskabens 2 ukritiske præmisser:1. Videnskabelig rationalisme giver bedre resultater end alternative metoder.2. Videnskaben kan ikke forbedres i konkurrence med alternative traditioner.

Han mener, at videnskaben er for ukritisk overfor sig selv.

Kritik af Feyerabend: Læser videnskabshistorien på samme måde som fanden læser biblen (s. 121) (bliver af mange betragtet en kende useriøst)

Tegnet af Rasmus på holdtime

11

Kapitel 6: Forklaringstyper Alle forklaringer består af to dele; en beskrivelse af explanandum og en beskrivelse af explanans Explanans: Præmisser, det, der forklarer (forskelligt i de tre typer forklaringer).

Explanandum: Konklusion, det, der skal forklares. Adskiller sig ikke i de tre typer af forklaringer.

Årsagslov: Hvis-så sætninger (hvis x så y), er universelle, et omstridt spørgsmål om disse eksisterer i sociale fænomener (Durkheim mente at have fundet en sådan lov; selvmordsrate).

Statistisk lov: Bruges oftere i samfundsvidenskaben end universelle årsagslove – vi taler om sandsynlighed, ikke længere logisk gyldige slutninger (præmisser kan være sande uden at konklusionen også er det) Statistisk sandsynlighed for, at det sker.

Initialbetingelser (årsagsforklaringer): De betingelser årsagsloven forudsættes at virke under, udtrykkes vha. singulære påstande, er en del af explanans (sammen med universel lov og udløsende årsag).

Illustration (på en dagligdags årsagsforklaring af en singulær hændelse): ”Ruden knustes (=virkningen), fordi den blev ramt af en mursten (=årsagen)”.

o Når temperaturen falder til under 0 grader celsius, fryser ferskvand til is (Universel kausallov).

o Vandet i vandpytten er ferskvand (Initialbetingelse).o Lufttrykket er normalt (Initialbetingelse).o Temperaturen faldt til under 0 grader celsius først på natten (Udløsende årsag).o Derfor er vandet i vandpytten frosset til is (Explanandum)

Den deduktive nomologiske forklaringsmodel (årsagsforklaringer): Udviklet af Carl G. Hempel, s. 126.- Mindst én universal årsagslov- Empirisk meningsfuld- Deduktiv sammenhæng ml. exlanans og explanandum

accepterer man præmisserne, accepterer man konklusionen. Dvs. explanandum er en logisk slutning af præmisserne.

Nomologisk: lovmæssighed, opsætte lovDeduktiv: logisk nødvendighed.

Tre typer forklaringer:

12

Figur: Fokusoversigt over forklaringer

Årsagsforklaringer: Explanans henviser til forudgående hændelser, der forårsager et givent fænomen, explanandum (bagvedliggende faktorer indtræffer før fænomenet X Y).Baseret på hændelser, der skal være mulige at efterprøve i tid og rum. Omfatter tidsaspekt; årsag kommer før virkning.Betingelser:

1) Skal indeholde mindst én formulering af universel årsagslov2) Formuleringen af denne skal være empirisk meningsfuld og skal kunne efterprøves og i

princippet be- eller afkræftes.3) Årsagslov, udløsende årsag og initialbetingelser skal være erfaringsmæssigt bekræftet

(eller have stærk erfaringsmæssig støtte)4) Hvis præmisser er sande, må konklusion også være sand; deduktiv karakter, formal logisk

gyldighed (konklusionen må ikke benægtes, hvis sande præmisser).

I samfundsvidenskaberne kan udløsende årsag ofte formålsforklares. Årsagsforklaringer i samfundsvidenskaben antager sjældent karakter af nomologisk deduktive forklaringer (Dvs. konklusion må i nogle tilfælde benægtes, selvom præmisserne er sande). Symmetri mellem forklaring og forudsigelse.

- Hempel: En god årsagsforklaring kan forudsige fremtidige begivenheder.- Men problemet er blot, at samfundsvidenskaben er notorisk dårlig til at forudsige fremtidige

begivenheder, jf. fx Murens Fald, kursudviklingen på børser og GGs eksempel s. 128.- Dette rejser, hvis vi lægger den nomologisk-deduktive model til grund, spørgsmålet om

hvorvidt samfundsvidenskaben nu egentligt også er så god til at levere årsagsforklaringer og, som hos Kuhn, spørgsmålet om hvorvidt samfundsvidenskaben egentlig har nået en normalvidenskabelig fase.

Formålsforklaringer: Henviser til tilsigtede efterfølgende virkninger, hensigter. Explanandum er som regel individers handlinger. Her er altså tale om middel og mål.

Betingelser:1) Subjektivitetsprincippet; man må have kendskab til, hvad en person ved og tror på.2) Opfattelser behøver ikke at være sande, for at man kan give en formålsforklaring på en

persons handlinger (henviser som sagt til tilsigtede virkninger frem for faktiske).3) Antagelse om, at personen er rationel og kan vurdere handlingsalternativer (jf.

barmhjertighedsprincippet)Normativt forhold mellem explanans og explanandum; Rationalitet (hvis X ønsker P og tror, at Q er den bedste måde at opnå P på, bør X også gøre Q for at opnå P – hvis ikke = viljesvaghed) Ikke logisk gyldige slutninger: (modsat årsagsforklaringer, hvor der er logisk gyldige slutninger

13

(hvis præmisser er sande er konklusionen også)), explanandum følger (i formålsforklaringer) ikke logisk af explanans.I formålsforklaringer figurerer hverken årsagslove eller initialbetingelser.

- Kobling til hermeneutik – da denne ofte beskæftiger sig med meningen bag handlinger.

Gældende for både formåls- og årsagsforklaringer: Explanandum = handlingen. Explanans = hvorfor handlingen foretages (årsag; det, der går forud, formål; utilsigtede virkninger).

Viljesvaghed: Individer handler ikke altid som de tror, er bedst – manglende sammenhæng mellem tro og handlinger

Problem for samfundsvidenskabelige forudsigelser: vanskeligt at forklare en viljesvag persons handlinger vha. formålsforklaringer

Funktionelle forklaringer: Explanandum = fænomenet. Explanans = det, der opretholder fænomenet.

Henviser til efterfølgende faktiske virkninger, som fænomenet frembringer og som har en gunstig effekt/funktion.De faktiske virkninger skal være utilsigtede og uerkendt af aktørerne.Logiske struktur i en funktionel forklaring se s. 140 – de fem krav (Elster)

Et givet socialt fænomen X forklares af sin funktion Y for gruppe Z, hvis og kun hvis: 1) Y er virkning af X 2) Y er gunstig for Z3) Y er utilsigtet af de aktører som producerer X4) Y - eller i hvert fald kausalsammenhængen mellem X og Y - er uerkendt af aktørerne i Z5) Y opretholder X via en kausal feedbackmekanisme, der går gennem Z.

Tricky tidsaspekt: Feedbackmekanisme (sætter Y, explanans, i relation til fænomenet X, explanandum); virkninger kommer efter årsagen i tid.Vi kan kun forklare fænomen, der allerede eksisterer og opretholdes over tid.

Eksempel: ”Giraffer har en lang hals, fordi de derved kan spise blade fra de øverste dele af træerne på savannen”.

X = lang hals (explanandum)Y = virkning af lang hals (explanans) Z = girafferne

Cohen og Elster, enighed om at en acceptabel funktionel forklaring må indeholde en sådan kausal feedback mekanisme. Dog uenighed omkring hvornår det er en acceptabel funktionel forklaring:

- Elster: Feedbackmekanismen skal kunne identificeres.Acceptable funktionelle forklaringer forekommer i biologien, men ikke i samfundsvidenskaben.

- Cohen: Vi behøver ikke kende den specifikke kausale feedbackmekanisme.Mener at man kan bruge funktionelle forklaringer også i samfundsvidenskaben.Er kontraintuitivt: forklarer et fænomen med fænomenets egen virkning

Forklarer ikke et fænomens opståen men dets opretholdelse (GG):- Stærk variant: ethvert socialt fænomen har positive konsekvenser, der forklarer det.- Svag variant: ethvert socialt fænomen, som har positive, uerkendte og uintenderede konsekvenser, kan også forklares gennem disse konsekvenser.

14

Skelnen mellem latente og manifeste funktioner: Funktionelle forklaringer henviser alene til latente funktioner (uerkendte)

Kritik: - Svært at bevise, at virkninger, en bestemt praksis eller adfærdsmønster har, er

uerkendt eller utilsigtede.- Mange funktionelle forklaringer kan være årsags- eller formålsforklaringer.- Forklarer ikke alt (fx giraffens mutation)- Tidsaspekt, gunstige virkninger/funktioner – gunstige for hvem? Hvad er gunstigt?

Er virkningerne utilsigtede og uerkendte? Svært at finde fænomener, der opfylder det femte krav (se s. 140), sjældent præcise nok til at forklare det, de skal.

Forudsigelser: I samfundsvidenskaben ofte muligt hvis kendskab til enkelte individers tanker og følelser (ingen universelle årsagslove som i naturvidenskaben). Modsat naturvidenskaben, hvor fænomener er upåvirket/uafhængige af vores forudsigelser om dem, kan forudsigelser i samfundsvidenskaben evt. være enten selvødelæggende eller selvopfyldende.Kan være på individniveau eller på kollektivt niveau (se s. 150)Fire former for udfald af forudsigelser i samfundsvidenskaben – se s. 154

ForCohen (Nyttigt - Det er rationelt at acceptere vores funktionelle forklaringer givet vores nuværende viden)

ImodElster (Skeptisk - Vi skal bevise – METODEKRITIK. Spuriøsitet, preemption, kausal forgribelse)

- Intet skal afvises- Noget kan ikke forklares med årsags-

eller formålsforklaringer

- Ufuldstændige 3. variabel- Funktionelle forklaringer stiller flere

spørgsmål end de forklarer

Karl Popper: Samfundsvidenskaben kan ikke forudsiges – vi ved ikke, hvad vi først lærer i morgen s. 155.

Poppers argument mod historicistiske teorier, fx Hegel og Marx (og senest Fukuyama):– (1) Fremtidens historiske udvikling er bl.a. bestemt af hvilken naturvidenskabelig

viden erhverves i fremtiden.– (2) Af principielle grunde er det uforudsigeligt hvilken naturvidenskabelig viden vi

erhverver i fremtiden.– (3) Hvis noget bl.a. er bestemt af noget, som er uforudsigeligt, så er dette selv

uforudsigeligt.– (4) Altså, fremtidens historiske udvikling er uforudsigelig.

Charles Taylor: Mennesket er et selvdefinerende dyr – derfor er forudsigelser i samfundsvidenskaben i streng forstand umulige. Det er lettere at forstå hændelser efter de er indtruffet end at forudsige dem – asymmetri mellem forklaring og forudsigelse.Mennesket kan ændre opfattelse af, hvad det er. Dette medfører forandring i identitet.Vores begrebsapparat ændres – vi kan ikke bruge de samme begreber til at beskrive både fortid, nutid og fremtid (en variant af socialkonstruktivisme)

Forudsigelser:

Selvopfyldende/gendrivende forudsigelser:

15

- For så vidt angår forudsigelser, der involverer antagelser om individers fremtidige adfærd, så gør der sig det særlige kausale forhold gældende, at vores forudsigelser kan påvirke individers fremtidige adfærd på en sådan måde, at de handler anderledes end de ellers ville have gjort.

- Forklaringen på at de handler anderledes skyldes deres kendskab til den gjorte forudsigelse.- I nogle tilfælde – selvopfyldende forudsigelser -- handler de på en sådan måde, at vores

forudsigelse holder stik (om end typisk af andre grunde end dem vi havde lagt til grund for forudsigelsen)

- I andre tilfælde – selvødelæggende forudsigelser – handler de på en sådan måde, at vores forudsigelse ikke holder stik (men typisk ville have holdt stik, hvis ikke vores forudsigelse havde haft nogen kausal indflydelse på individernes fremtidige adfærd).

Praktiske forklaringer: fx har det været hævdet, at typiske samfundsvidenskabelige forudsigelser involverer langt flere årsagsfaktorer end naturvidenskabelige og at førstnævnte forudsigelser, derfor er langt mere komplekse.Teoretiske forklaringer: der er en række forhold, der betyder at selv hvis vi rent praktisk kunne håndtere de mange informationer, som tilstedeværelsen af flere årsagsfaktorer kræver, så ville samfundsvidenskabelige forudsigelser stadig være mere problematiske.

Kapitel 7: Hermeneutik

Hermeneutik: Fortolkningslære og forklaringskunst (græsk). Indeholder metodelære for fortolkning og beskriver, så forståelse af mening er mulig.

Erfaringsnære begreber: Begreber alle kan forstå og benytte – brugt i hverdagen (Clifford Geertz)

Erfaringsfjerne begreber: Bruges af specialister - teoretiske begreber (Clifford Geertz)

Tre typer hermeneutik:

Eksterne/udvendige hermeneutik (kollektivistisk tilgang): Samfundsforskere bør bruge teoretiske (erfaringsfjerne) begreber, bør se bort fra aktørernes egne selv- og samfundsfortolkelse (begreber) – disse begreber er uvidenskabelige og tilslører virkeligheden (Durkheim)Kritik: Man kan havne i en situation, hvor man ikke forstår, hvorfor aktører handler, som de gør.

Interne/loyale hermeneutik: Sociale aktørers egne fortolkninger er af fundamental betydning – samfundsvidenskabelig forskning skal bygge på disse begreber/fortolkninger (Weber).Formålsforklaringer i centrum (barmhjertighedsprincippet)Kritik: Man risikerer at blive vildledt af aktørernes fejlagtige opfattelser.

Dobbelt hermeneutik (hybridmodel): Spørgsmålet er hvordan man integrerer aktørernes erfaringsnære begreber og beskrivelser med samfundsvidenskabens erfaringsfjerne begreber og beskrivelser. Vi skal med andre ord bruge begge dele (bl.a. Anthony Giddens). Der skal være en kobling mellem de erfaringsnære og erfaringsfjerne begreber.Korrekt opperationalisering er vigtig.

- Fortolkning af andres fortolkninger.

Forståelse: Forforståelse og fordomme.

16

Forforståelse (Gadamer): Vi møder aldrig verden umedieret (jf. også Weber, Popper).Forforståelse betyder, at der altid går en tidligere forståelse forud for vores nuværende forståelse. Forforståelse er en nødvendig betingelse for, at forståelsen overhovedet er mulig.Forforståelse giver os ideer om, hvad vi skal lede efter for fx at forstå en tekst.Tre komponenter:

1) Sprog og begreber2) Trosopfattelser og forestillinger3) Personlige erfaringer4) Historisk og kulturel kontekst

Problemer med forforståelse:1) Ikke alle dele behøver at være udtalt eller sprogligt formuleret (f.eks. tavs viden)2) De forskellige elementer i en aktørs forforståelse hænger normalt sammen i et mere eller

mindre løst forbundet system (holisme, Neurath).3) Forforståelse er reviderbar (i mødet med verdenen) jf. Neuraths skibsmetafor (hypoteser

og teorier kan udbygges og omformes).

Fordomme: Konkrete udkast til helhedsforståelser i given sag. Fordomme angår den baggage, som man selv tager med i en forforståelsesproces. Man har lavet sin egen personlige ’fordømmelse’ – nødvendige for at forstå.En fordom er en bedømmelse (ofte generaliseret), der finder sted uden tilstrækkelig indsigt eller grundlag. I visse tilfælde findes der tilstrækkelig indsigt, men fordommen fastholdes alligevel på grund af dybtliggende, psykiske eller sociale motiver.

Virkningshistorisk bevidsthed:Når det som skal tolkes har indvirket mere grundlæggende på vores forforståelse

o Fx Biblen, Demokratier, 1. & 2. Verdenskrig, Chr. IV, Muhammedtegninger, 11.9.

- At være bevidst om, at vores måde at gå til fænomenet på måske er præget af fænomenet selv

- Bevidsthed om, at vi må fortolke og allerede fortolker - Ikke blot for-domme om given sag

Kontekst: Der kan være misforhold mellem handlinger og kontekst, der gør det vanskeligt at forstå hvilke handlinger der udføres. Forskel ml. tolkning af handling og kontekst.

Den hermeneutiske cirkel: Vekselvirkning mellem del og helhed – delene kan kun forstås hvis helheden inddrages og omvendt kan helheden kun forstås vha. delene. Relation mellem del og helhed kan variere.Fx del: det vi skal fortolke, helhed: forforståelsen.

Hermeneutiske traditioner4 forskellige, men kun 3 medtaget. (Udeladt er ’kritisk hermeneutik’)Jf. Højbjerg tekst,

Traditionel:

17

Undersøgelsesobjekter: primært kun faktiske tekster.Vekselvirkning mellem del og helhed.Fortolker er ekstern i forhold til begrundelsesstrukturenBetragteren kigger på sammenhængen Ser på sammenhæng og afdækker mening der allerede eksisterer i forvejen.Forsøger at afdække en objektiv mening. (Minder lidt om holisme med én sandhed, én korrekt måde at fortolke teksten på: Man skal studere fænomener som en helhed og ikke blot en sammensætning af enkeltdele. Jf. Thomas Kuhns paradigmer)Niveau: Epistemologisk (Fortolkning er et erkendelsesværktøj)

Metodisk:

Undersøgelsesobjekter: Tekster, fænomener, mennesker mv.Vekselvirkning mellem tekst og kontekst.Fortolker er ekstern i forhold til begrundelsesstrukturen Teksten siger noget om konteksten – man skal altså kigge på den kontekst teksten er skrevet i. Konteksten sætter os i stand til at forstå teksten.Ser på sammenhæng og afdækker mening der allerede eksisterer i forvejen.Forsøger at afdække objektiv mening vha. regler for fortolkning. Niveau: Epistemologisk (Fortolkning er et erkendelsesværktøj)

Filosofisk: (Gadamar)

Undersøgelsesobjekter: Tekster, fænomener, mennesker mv.Fortolkeren er intern i forhold til begrundelsesstrukturen. Man skaber mening sammen med den tekst eller det undersøgelsesobjekt man undersøger: meningsskabelse/meningsdannelse. Der er altså ikke en allerede eksisterende mening.Niveau: Ontologisk. Om hvordan mennesket er. (Fortolkning er et eksistensvilkår) Relaterer sig til horisontsammensmeltning.

Horisontsammensmeltning: I mødet mellem fortolker og tekst opstår noget tredje; meningen opstår i denne horisontsammensmeltning. At blive i stand til at forstå det den anden siger.

18

Misforståelser om sammensmeltningen:

- At horisonterne bliver helt sammenfaldende - At man overtager den andens horisont - At individer har helt forskellige horisonter

Vi kan udvide vores egen horisont i mødet med noget vi ikke umiddelbart forstår Vi kan flytte os selv ind i de områder af den andens horisont, vi ikke allerede deler

Betingelser til fortolkningsobjekter:1) Meningsgivende2) Skelne mellem mening og udtryk3) Mening for nogen

Kriterier for korrekt forståelse: Det holistiske og aktørkriteriet (se s. 188)

Det holistiske kriterium/overensstemmelseskriteriet: (Gadamer: ”Alle detaljernes harmoni med helheden er kriteriet for korrekt forståelse”)

- Tekstorienteret, korrekt sammensætning af tekstens detaljer- Kohærens, indre sammenhæng- Harmonerer i en helhed

Kritik: - Hvilken fortolkning skal man vælge, hvis uenighed? - Kriteriet er baseret på forudsætning om at tekster er sammenhængende og

harmoniske helheder.

Aktørkriteriet: Aktørorienteret, forfatterens hensigt/intention i fokus, man skal nå frem til samme mening som forfatteren.

Kritik: - Hvis forfatterens hensigt ikke er tilgængelig (den kan man ofte kun finde ved at

fortolke teksten - dilemma)- Hvis hensigt er af underordnet betydning.

Konklusion: Brug gerne begge kriterier til fortolkning.

Fortolkningspluralisme: Mange forslag til fortolkning, metodologisk tolerance (jf. også barmhjertighedsprincippet)

1) Relationer forskere imellem – villighed til at give hinanden chancer.2) Fortolkninger skal have tid til at modnes.3) Åbenhed overfor andre tolkninger og påpasselig overfor egen forforståelse.

Formålsforklaringer hænger sammen med hermeneutik s. 192En formålsforklaring kan godt være den udløsende årsag i en årsagsforklaring – forklaringskæder.(I visse tilfælde kan en årsagsforklaring lægge til grund for denne formålsforklaring, og det er netop derfor at årsagsforklaringer kan integreres i forståelse og fortolkning – iflg. Weber)

Weber: Sammenkobling mellem formåls- og årsagsforklaringer, ikke nødvendigt at skelne mellem fortolkning

19

Årsagsforklaringer (og hermeneutikken) s. 193Weber: ingen modsætning ml. årsagsforklaring og en fortolkende forståelse af sociale aktørers handlinger.

1. Forståelse kan skabes gennem årsagsforklaring.2. Benyttelsen af årsagsforklaringer bygger på forståelse og fortolkning (ligesom andre

fortolkningstyper)

Sandhed og rationalitetDet antages at aktørerne er rationelt tænkende.Distinktion mellem sandhed og rationalitet – ikke det samme om en påstand er sand eller om man kan tro på den i en given situation. Aktørperspektivet: Om det er fornuftigt at tro på noget (Sandheden af trosopfattelserne er ikke inkluderet i dette perspektiv).

Kapitel 8: Metodologisk individualisme og kollektivisme:

MI og MK udtrykker hver især et påbud om hvordan samfundsvidenskabelige forklaringer (explanans) skal udformes.Idealtyper: Reelt er samfundsforskere pragmatiske med hensyn til de to positioner, og det er der normalt ikke noget problematisk i.

Den grundlæggende problemstilling: Er samfundsvidenskabelige forklaringer ved overindividuelle størrelser fundamentalt problematiske på en måde som forklaringer ved individers egenskaber ikke er det?

De to grundpositioner:

- Metodologiske kollektivister: nej.

- Metodologiske individualister: ja.

MI: Forklaringsretning går fra individet til det sociale fænomen, der skal forklares.

Sociale fænomener er summen af individer (disses handlinger, tanker osv.) reduktionisme (sociale fænomener kan reduceres til dets enkeltdele). Helheden er ikke kvalitativt forskellig fra summen af sine dele.

Kan være sammensat af: Kontrakter (s. 208)Magt-relationerAggregater (statistisk møsnter)Utilsigtede konsekvenser (en følge af et individs handling, der ikke var hensigten at frembringe, kan ophobe sig til resultater – positive eller negative).

Superveniens: X supervenerer på Y, hvis og kun hvis en forskel i Y resulterer i en forskel i X. Fakta på øverste niveau (subveniens = fakta på underliggende niveau)

Eksempel: (Rasmus)

X = Markedet (makro-niveau)

Y = Aktører på markedet (mikro-niveau)

20

Markedet supervenerer på de enkelte aktører på markedet, hvis og kun hvis, en forskel på markedet forudsætter en forskel blandt aktørerne på markedet. Det betyder kort og godt, at markedet kun kan ændre sig, såfremt aktørerne på markedet ændrer sig/ændrer adfærd.

Eksempel: (Morten Eidner)X-fakta supervenerer på Y-fakta, hvis og kun hvis en forskel i X-fakta forudsætter en forskel i Y-fakta, men ikke omvendt. Hvis sociale fakta supervenerer på fakta om individer, forudsætter variation på sociale fakta variation på fakta om individer. Vi kan ikke forestille os identiske individfakta for situation A og B og samtidig forskellige sociale fakta for situation A og B. Omvendt kan vi godt forestille os identiske sociale fakta i situation A og B, men forskellige individfakta (jf. fødselsrate).

Præmisserne i en forklaring er individerne (explanans)Individer kan i princippet beskrives udelukkende vha. individbegreber (handling, ytring, holdning, præferencer, viden, m.m.)

- Nogle vil dog medgive at det kan være praktisk af og til at anvende strukturbegreber (feudalisme, demokrati, kultur, sprog, klasse, stat, m.m) jf. Jon Elster.

Fire begrundelser for MI:

1) Demarkation: MI som værn mod pseudovidenskabelige forklaringer (sikrer demarkation – sociale fænomener er ikke mere en summen af individernes egenskaber), sikrer at ufalsificerbare pseudovidenskabelige forklaringer ikke bruges om samfundet s. 212.

(Afvisning af forestillingen om overindividuelle agenter: jf. Marx om kapitalen eller Hegels Geist.

- Begrænsning: rammer kun bestemte varianter af MK.)

2) Ontologisk begrundelse, sociale fænomener er skabt af menneskene og eksisterer ikke uafhængigt af mennesker – hvis skabt af individer må de også kunne forklares ud fra individualistiske præmisser (J. W. N. Watkins).

3) Epistemologisk begrundelse, bygger på idé om hvilke fænomener det er hhv. let og svært at skaffe sig viden om, forståelse af et socialt fænomen må afledes af viden om konkrete individer, individernes egenskaber er lettere tilgængelige end sociale fænomener (J. W. N. Watkins)

4) Ontologisk(ii)/reduktionistisk (>< holisme) begrundelse; idé om hvad sociale fænomener ikke er (ikke mere end summen af sine dele – adskiller sig her fra naturvidenskab (eks. med vand s. 213)). Vi behøver kun at have kendskab til de love, der styrer individet (Homans).

Dybere forklaring (Elster): bevægelsen fra forklaringer på makro til mikro-niveau tvinger os til at identificere de underliggende kausalmekanismer.

21

Begrænsning: synes at være den stærkeste begrundelse, men begrunder blot at forklaringer ved individbegreber bør tilstræbes

Social atomisme (Homan): Individerne er udgangspunktet (er samfundets mindste atomer), sociale fænomener forklares ud fra deres egenskaber og handlinger (s. 215).

Individer: Kan tænke, handle, føle osv. Uafhængigt af hinanden, er givet

MK: Forklaringsretning går fra sociale fænomener til individer: Sociale fænomener er overindividuelle fænomener de er mere end blot summen af individer (anti-reduktionisme) og eksisterer uden for individernes opfattelser og udøver en kraft el. tvang på individerne. Har egne egenskaber.Helheden er kvalitativt forskellig fra summen af delene

Emergens: Når to ting sættes sammen opstår noget tredje og mere end summen af delene.

Præmisserne i en forklaring er sociale fænomener (explanans)

Individer: Er skabt/produkter af det sociale system de befinder sig i, er ikke givet på forhånd.

Tre begrundelser for MK:1) Det kronologiske argument: Borttænker vi det sociale forsvinder det menneskelige individ,

og vi står tilbage med rene organismer (sprog- og kulturløse, ikke sociale dyr). Individer er skabt af de sociale systemer, de befinder sig i (familie m.m)

2) Winchs argument: Vi er nødt til at anvende strukturbegreber, som henviser til egenskaber ved sociale fænomener, strukturbegreber kan ikke fuldt ud reduceres til individbegreber, individers handlinger bliver uforståelige (både for forskere og enkeltindivider), hvis vi ser bort fra sociale fænomener og institutioner (s. 218).

Eks:Ikke soldat uden viden til, hvad hær er.Ikke spille skak uden kendskab til spillet.

De sociale fænomener giver individets handling og identitet mening. Sociale fænomener er grundlæggende.

3) Regelfølge argument (Wittgenstein): Der findes sociale fænomener, der ikke lader sig beskrive med de begreber individualister har til rådighed, f.eks. regler og normer (regler og regelfølge forudsætter fællesskab med andre mennesker) (Wittgenstein).

Durkheims metodologiske kollektivisme hænger sammen med hans syn på sociale kendsgerninger som objektive, eksterne, tvangsudøvende fænomener, der er uafhængige af deres individuelle manifestationer.

Forklaringstyper: Både MI og MK kan i princippet benytte alle tre forklaringstyper, men…Årsagsforklaringer og formålsforklaringer hyppige hos MI: Her findes årsager ved individer.

- Årsagsforklaringer, hvis individets adfærd er bestemt af biologiske og psykologiske faktorer.

- Formålsforklaringer, når man vil forklare individs handlinger.Funktionelle forklaringer hyppige hos MK: Tager udgangspunkt i sociale fænomener.

22

Niveau MI MK

Ontologisk- beskaffenheden af sociale fænomener og individer og forholdet mellem de to

a) Eliminativisme (i)b) Reduktionisme:Sociale fakta er bestemt af fakta på individniveau.- Superveniens (ii): Ændring i sociale fænomener kan kun ske ved ændring på individniveau

Anti-reduktionisme:Sociale fakta har egen uafhængig eksistens.- Ikke superveniens: Sociale fakta har sit eget liv (populært sagt)

Metodologisk- hvilke præmisser skal udgøre explanans?

Fremgangsmåde:Samfundsvidenskabelige forklaringer må tage udgangspunkt i fakta om enkeltindivider

Fremgangsmåde:Samfundsvidenskabelige forklaringer må tage udgangspunkt i sociale fakta og disses særegne karakter (iii)

Kausalteoretisk - hvilke kausalfaktorer vejer tungest given forudgående en inddeling i sociale og individuelle kausalfaktorer + hvad er den primære kausalretning

Individer

Sociale fænomener

Sociale fænomener

Individer

Meningsteoretisk Begreber om sociale fænomener har ingen selvstændig mening. Kun indirekte gennem de individuelle enkeltdele, de er opbygget af, får de mening

Begreber om sociale fænomener er i sig selv meningsfulde uafhængigt af enkeltindividers mening

(i) Eliminativisme med hensyn til sociale fakta: der findes i streng forstand ingen sociale fakta, blot fakta om individer. Udsagn om sociale fakta er derfor falske i streng forstand.

(ii) Superveniens: Hvis sociale fakta supervenerer på fakta om individer, så vil variation på sociale fakta forudsætte variation på fakta om individer, således at der ikke kan være forskel på sociale fakta, med mindre der også er forskel på fakta om individer.NB: Vær opmærksom på, at påstanden om, at sociale fakta supervenerer på fakta om individer er ukontroversiel påstand for flere sociologer (fx Durkheim).

(iii) Sociale fakta: normer, regler institutioner - GG fokuserer her primært på at MK vil forklare individers adfærd ud fra sociale fakta, men jf. Durkheim ønskes også (og ikke mindst) forklaringer på sociale fænomener (fx selvmord) ud fra sociale fakta.

Kapitel 9: Rationalitet

Ratio: Fornuft. Mennesket som rationel aktør.

Barmhjertighedsprincippet: Rationalitetsantagelse: Antagelsen om, at mennesker i udgangspunktet er rationelle aktører, og man skal altid tolke deres handlinger og ytringer så aktøren

23

i udgangspunktet fremstår mest muligt rationel. Man bliver ved med at prøve at tilskrive dem rationalitet (s. 223).

Fire betydninger for samfundsvidenskaben:1) Moralsk betydning: Sikrer respekten for andre personer og deres opfattelser (der er forskel

på mennesker og ved brug af barmhjertighedsprincipper sikrer vi, at mennesker vi i første omgang ikke forstår alligevel får lov at komme til orde)

2) Intellektuel åbenhed: Vi kan tage fejl, det kan være vores tolkninger, der er noget galt med. Først efter gentagne forsøg, hvor vi stadig ikke evner at finde mening med det, en person siger, kan vi måske konkludere, at denne ikke er rationel.

3) Metodisk betydning: Man skal antage at samfundet og individer er indrettet bedst muligt efter givne forhold og omgivelser (s. 224).

4) Metodisk betydning2: Spørgsmålet om hvordan vi skal skelne mellem gode og dårlige fortolkninger. En god fortolkning er én, der opfylder barmhjertighedsprincippet/der får personen til at fremstå mest mulig rationel.

Formålsforklaringer: En relevant del af barmhjertighedsprincippet.Hvorvidt en person kan opfattes som rationel eller irrationel afhænger bl.a. af om aktøren har kendskab til fænomener, der modsiger vedkommendes tro.Men: Hvis aktørerne har en rationel grund til at opretholde selvmodsigende opfattelser (f.eks. hvis deres samfund ville bryde sammen jf. azanderne) kan det stadig betragtes som rationelt at opretholde det bestående (se s. 227).Barmhjertighedsprincippet kræver en stillingtagen til sandhedsværdien i det der bliver ytret. Er det der siges og gøres, sandt og fornuftigt?

Informationsanalyse: Dialog. Fremstillingerne tolkes på baggrund af, hvad aktørerne selv fortæller om de fænomener de forsøger at sige noget om. Sandhedsværdien af det aktøren siger: Forholdet mellem det aktøren siger om verden og som den faktisk er. Denne analyseform er i overensstemmelse med barmhjertighedsprincippet.

Mistankens hermeneutik: Udgør en fortolkningsmetode. Man undlader at undersøge om argumenterne og synspunkterne er holdbare og fornuftige. Manglende stillingtagen. (s. 231)

Perspektivanalyse: Udenforstående observatør: Ingen dialog. Vil sige noget om aktøren og dennes måde at tænke på. Ytringerne tolkes som symptomer på en given tænkemåde, psykisk tilstand hos aktøren o.l. Aktører behandles her som patienter der skal diagnosticeres.

Kan komme i konflikt med barmhjertighedsprincippet.Tages der udelukkende udgangspunkt i perspektivanalysen, er der tale om mistankens hermeneutik.

Ideologkritisk analyse: Tolker aktørens ytringer som symptomer på bevidsthedstilstand, gruppetilhørsforhold, tænkemåder. Vi tolker aktørens ytringer om fænomener, normer, regler som symptomer som sindstilstand.

Teorien om rationelle valg: En underkategori af formålsforklaringer. Det antages i udgangspunktet at individerne har visse ønsker og en vis viden om verden. Rationel handling vil sige at vælge det bedste handlingsalternativ: Der vælges det der giver størst forventet nytteværdi.

3 forudsætninger:1) Menneskesyn: Mennesket er et nyttemaksimerende væsen (Ikke nødvendigvis et egoistisk

væsen) 2) Sammenlignelighed: Skal være muligt at tilskrive handlinger nytteværdier som er

sammenlignelige fra den handlendes synspunkt.3) Fornuften: Vores ønsker er i en eller anden forstand er givne. Det er fornuftens rolle at

vurdere de forskellige midler til at realisere ønskerne mod hinanden og vælge det der giver det bedste resultat: Fornuften er instrumentel/strategisk.

24

Barths tese: Hvis vi analyserer menneskelige samkvem med udgangspunkt i teorien om rationelle valg, får vi en teori om, hvordan forskellige personers værdistandarder homogeniseres eller bliver gjort forenelige.

RationalitetstyperUniversalistisk: Gauthier og Nagel mente ikke at den nyttemaksimerende var udtømmende

nok, derfor frembringer de en anden opfattelse:Personen handler ud fra et hensyn til andres interesser, selvom disse ikke indgår i personens nyttefunktion.Altruistisk: du laver en handling uden den indgår i ens nyttefunktion – men man kan nok kun handle tenderende til altruisme. Det er svært at finde en handling, hvor personen som handler slet ikke får noget ud af det.

Weber: 2 former for rationelle handlemåder: Formålsrationalitet og værdirationalitet. Formålsrationalitet (nyttemaksimerende):

Adfærd er instrumentalistisk; Den benyttes som middel/redskab til at opnå noget.Formålsforklaringstype forskellige alternativer, vælger altid det bedste alternativ. Mennesket er et nyttemaksimerende væsen vi vil næsten altid forsøge at opnår størst mulig forventet nytte af sine handlinger. Dette betyder ikke nødvendigvis, at mennesket er et egoistisk væsen, for ifølge denne teori kan man også handle nyttemaksimerende i situationer, hvor man handler ud fra stærke ønsker om at tjene andre mennesker. Selviske og uselviske præferencer størst forventede nytteværdi.Baseret på fornuft som et strategisk middel for at opnå den største nytteværdi. Viden om aktøren for at kunne forklare dennes handlinger: Vigtigt at have kendskab til aktørens viden om handlingsalternativer, konsekvenser og forventet nytte værdi.

Værdirationalitet: Værdirationelle handlinger er kendetegnet af en bevidst tro på egenværdien af et bestemt adfærdsmønster. En aktør, som handler værdirationelt, tænker ikke på konsekvenserne af det, han gør. Det vigtigste for ham er, at et bestemt adfærdsmønster har etisk, æstetisk eller religiøs egenværdi uafhængigt af, hvilke konsekvenser adfærden måtte have. For en aktør, som handler værdirationelt, bliver handlingerne et middel til at realisere en gældende værdi, ikke et middel til at opnå fremtidige mål. Viden om aktøren for at kunne forklare dennes handlinger: Her er det udelukkende vigtigt at vide hvilke handlinger der har værdi i sig selv for aktøren. (Ex. Blodhævn s. 241)

Regelrationalitet: Man handler efter de uskrevne regler og normer i ens samfund – derfor bliver det rationelt. Dækker over skrevne som uskrevne regler og normer. De kan i nogle tilfælde stride direkte imod egne principper: Den faktiske handlen stemmer derfor ikke nødvendigvis overens med egne principper eller egen nyttemaksimering.

- Rationelt fordi der er normer og regler.

Universalistisk rationalitet kombineret med nyttemaksimerende rationalitet (Rawls)Vi skal være i en bestemt situation og vi skal ikke vide hvor godt vi bliver stillet eller vide hvilken status vi selv opnår ved handlingen. Det er den beslutningssituation folk skal have – de ved ikke om det havner i toppe eller bunden i samfundet. De ved ikke hvad sandsynligheden er.Vi er bange for at ende i den dårligst stillet situation vi tvinges til at tænke på andre mennesker.Når man ikke kender sandsynligheden for hvor man ender i samfundet, så vil det være fornuftigt at følge maksiminregelen: vælge den beslutning hvor det dårligste afkom er så godt som muligt.Vi vælger et samfund hvor de dårligst stillede er de bedst mulige stillede fordi vi selv er bange for at ende som de dårligste.

25

Relativismeproblemet: NB! - omdiskuteret position.Alle standarder er kulturspecifikke: Indholdet i begreber ændres fra kultur til kultur, fra epoke til epoke – Indholdet i begreber kan opfattes som rationelt et sted og irrationelt et andet.

Etnocentrisme: En naiv tro på at vores opfattelser af hvad der er rationelt eller irrationelt er almengyldige.Problem i forhold til relativismen: Man afskærer sig selv muligheden for at kritisere andre samfund – intet grundlag for at vurdere andre kulturers handle- og tænkemåder.(Jf. apartheid s. 244)

Kapitel 10: Værdifrihed og videnskabens etos.

”Affortryllelse af verden” (Entzauberung der Welt): Magien uddrives af verden, videnskaben bidrager ifølge Weber til dette, fører til, at enhver meningsdimension uddrives af verden (naturens fænomener betyder ikke længere noget) fører til sekulariseret verdensbillede som ikke længere kan tilfredsstille menneskets behov for mening (s. 250).

Men; Dette giver videnskaben problemer med at retfærdiggøre sig selv, når al mening undergraves kan videnskaben ikke give sig selv mening.

Webers ambition om værdifrihed: Klar sondring mellem er og bør, mellem det deskriptive og normative (verden kan fortælle os om hvordan der er og ikke hvordan det bør være), vi kan ikke gå fra udsagn om fakta til udsagn om normer. Videnskaben kan ikke fortælle os, hvilke værdier vi skal vælge.Videnskabens opgave at finde alternativer, men ikke at sige hvilket der bør vælges.

Hume: Den, der slutter fra ”er” til ”bør” begår en logisk fejl, der ofte kaldes den naturalistiske fejlslutning. Konklusionen skal ligge implicit eller eksplicit i præmisserne (hvis det skal være et logisk gyldigt argument man kan ikke have rene deskriptive præmisser og en normativ konklusion, der skal ligge et normativt element i præmisserne) jf. problemet med sultne børn i Somalia s. 257En samfundsvidenskabelig undersøgelse må gøre krav på objektiv gyldighed og intersubjektivitet (andre skal kunne gentage undersøgelsen). Forskning er en normstyret proces

Muligheder for værdiers legitime anvendelse i videnskaben (ifølge Weber):- Værdirelevans: Værdier bestemmende for forskningens retning (jf. Webers

erkendelsesinteresse), men ikke for selve analysen ikke valgfrit, et grundvilkår- Realiserbarhed: Videnskaben kan hjælpe med at vurdere, hvorvidt opfyldelse af

normative mål er realiserbare.- Midler: Videnskaben kan hjælpe med at afgøre hvorvidt bestemte midler egner sig

godt eller dårligt at til opnå et bestemt mål.- Implikationer: Hvilke konsekvenser opfyldelse af et mål har for opfyldelse af

andre mål.

Værdier bruges aldrig som redskaber i analysen, kun som forskningsobjekter.

To-deling i Webers syn på værdier:1) Værdirelevans: Webers erkendelsesinteresse; værdier indgår i udvælgelse af

forskningsobjekt. Tidens kulturværdier har betydning.2) Værdineutralitet: Værdier skal ikke indgå i udførelsen, men kan inddrages på andre

måder.

26

Kritik af Weber:Taylor: I samfundsvidenskaben kan deskriptive beskrivelser og normative vurderinger sjældent adskilles skellet er altså ikke så skarpt, som Weber påstår. Ord og begreber kan intuitivt have normative implikationer (fx bestikkelse – normativ forudsætning for, at dette er forkert).Charles Taylor udfordrer værdineutraliteten og siger, at der altid er normative implikationer af deskriptiv forskning.

Værdirelatvismen:Kravet om værdineutralitet udviklede sig til en form for værdirelativisme, hvor værdier ikke kunne begrundes. Ifl. Definitionen af værdirelativisme gælder det, at har man en given værdidom, refererer man altid til en anden værdidom.

Problemer: Man når aldrig slut-punkt i begrundelseskæde – uendelig kæde.

Løsning: Begrundede domme bygger på selvbegrundede domme.

Selvbegrundede domme: Grundet i observationer, fornuftsandheder - jf. logisk positivisme (ugift = ungkarl).

Empiriske domme klarer sig bedst, da en empirisk tilgang (logisk positivisme) bygger på et fast fundament, hvilket ikke gør sig gældende for den normative dom.

Hvis vi forkaster værdirelativismen, får vi at værdidomme kan begrundes.

Normative principper for videnskabens etos (Merton: Videnskabens etos = det system af værdier og normer, der opfattes som forpligtende af forskere og videnskabsmænd).Videnskaben har institutionelle mål (ikke nødvendigvis de samme som forskerens)De institutionelle mål:

- Frembringe ny veldokumenteret empirisk viden (her er normer nødvendige)- Ikke nødvendigvis de samme som forskerens mål (Feyerabend)

4 normative principper: (s.268)1) Universalisme: Alle hypoteser skal underkastes allerede etablerede upersonlige kriterier:

Skal være testbare i lyset af erfaringen og stemme godt overens med tidligere bekræftet viden. Alle, med talent, skal have lige muligheder for at forske. Teorier må ikke vurderes på forskerens køn, race eller farve.

2) Kollektivisme: Resultater skal offentliggøres. (Resultaterne ”tilhører” ikke nogen). Ingen intellektuelle rettigheder.

Newton: Videnskabeligt fremskridt skyldes at man ’står på skuldrene’ af giganter. 3) Uegennytte: Forskere tilslutter sig tanken om uegennytte og upartiskhed. Svært at snyde

pga. prestige i at modbevise.4) Organiseret skepticisme: Viljen til at sætte spørgsmålstegn ved etablerede rutiner,

autoriteter, teorier og forskningsresultater. Vigtig del af videnskabens etos: Sikrer at ny og veldokumenteret viden realiseres.

Kritik af Merton: - Noget bliver hemmeliggjort- Publish or perish (s. 278)- Personlige vurderinger kan være nødvendige (fx for at støtte)

Matthæuseffekten: - Produktive forskere får flere forskningsmidler- Vellykkede forskere for flere midler næste gang

27

- Kreative forskningsmiljøer tiltrækker dygtige studerendeOvenstående er kritik af Webers normative principper.

Fundamentalisme

Begrundede domme hviler på selvbegrundende domme (dvs. enten iagttagelser eller fornuftssandheder). Fører til den konklusion at værdidomme ikke kan begrundes.

Kohærentisme

Kohærentisme inden for normativ teori er påstanden om, at moralske domme kan begrundes ud fra sammenhængen i det sæt af domme, som de indgår i, således at moralske domme, der indgår i mere kohærente sæt af domme, er bedre begrundede end moralske domme, der indgår i mindre kohærente sæt af domme.

Begrunde uden fundament (selvbegrundet) Derved stopper den uendelige regres og begrundelsescirklen. Begrund ud fra en helhed.Rawls: VærdierNaurath: Empiri

Hvad er kohærens i praksis? (KLR, s. 281)

Konsistens (ingen selvmodsigelser) Stærke begrundelsesmæssige relationer (mellem generelle og konkrete værdidomme)

Rawls’ refleksive ligevægt kan opfattes som en specifik formulering af normativ kohærentisme. Rawls’ kohærentisme udtrykkes i uddraget tydeligst på side 19: ”A conception of justice [dvs. en moralsk vurdering] cannot be derived from self-evident premises or conditions on principles; instead, its justification is a matter of the mutual support of many considerations, of everything fitting together into one coherent view.”Problemer med Kohærentismen:

- Blot fordi der er sammenhængende domme, er de ikke nødvendigvis sande (fordomme)

- Initial troværdighed: Nødvendigt med grunddom, man tror er sand (initial troværdighed). Skal ikke nødvendigvis være begrundet i fakta (modsat fundamentalismen.

Kløftdoktrinen (Taylor):Værdirelativismen: normative domme kan ikke være begrundet – dette beror på fundamentalisme. Vi kan godt have en anden form for begrundelse, hvilket gør at normative udsagn kan begrundes. Her kritiseres tankegangen bag værdirelativismen og forsvarer, at man godt kan slutte fra er til bør.Værdirelativismen mener, der skal være ækvivalens mellem den naturlige egenskab og værdien.

Her kommer mod argumentet:Selvom vi har fraværd af meningsækvivalens, så kan man godt være begrundet i at tilskrive en egenskab alligevel. Eksemplet er her H2O og vand – der er ikke menings ækvivalens, men det er den samme egenskab der bliver refereret til. Vi kan altså godt tilskrive værdimæssige egenskaber!

Taylors argument: Hvis en institution X bedst blandt realistiske alternative fremmer menneskelige interesser, er den god eller retfærdig.

(Eksempel: folk kan ikke sige at demokrati fremmer menneskelige interesser for derefter at sige, at de ikke ønsker demokrati)

28

Her mener Cohen, at det er nødvendigt med overordnet princip: ’Er faktummet i sig selv en begrundelse?’ For at vi kan have en begrundelse for faktummet har vi et overordnet princip ”det er godt at fremme menneskelige interesser”.

Refleksiv ligevægt

Identifikation af velovervejede moralske intuitioner (≈ moralsk mavefornemmelse) Formulering af principper som kan forklare eller understøtte de velovervejede intuitioner Tilpasning mellem principper (inkl. meta-principper) og velovervejede intuitioner

Begrundelsen for en given moralsk position består altså i, at positionen er fremkommet ved en særlig form for kritisk refleksion, der har frembragt den størst mulige grad af kohærens mellem velovervejede intuitioner, principper og metaprincipper

Eksempel på sammenhæng mellem principper og konkrete domme:

Velovervejet moralsk intuition: Det er forkert i denne konkrete situation at piske en mand for at undlade at arbejde gratis for mig.

Princip: Slaveri er forkert. Meta-princip: Uvidenhedens slør (kontraktteori)

29

Uge 47: Videnskab, personlighed og samfund / kritisk teori

Videnskabspsykologi/videnssociologi: forskerens personlighed (økonomisk eller politisk) påvirker måden at udøve videnskab.

Personlighed Videnskab (videnskabspsykologi)- Træk ved forskerens personlighed påvirker den videnskabelige opfattelse eller måde at

udøve forskning- Empirisk disciplin, eksperimenter + observation, forsøger at sige noget om verden.

- Mitroff inddeler forskere i fire typer: o Hård eksperimentalist (fornemmelse, ikke abstrakt, empirisk-induktiv)o Abstrakt teoretiker (tænkningen, abstrakt, teoretiske modeller, teoretisk deduktiv)o Intuitiv synteseskaber (intuitionen, spekulerer over eksisterende data, brede

perspektiver og indfaldsvinkler, ustrukturerede problemer, problemorienteret, intuitiv-syntetisk orienteret)

o Humanistisk forsker (følelsen, moralske konsekvenser, personligt engageret, subjektivitet)

- Personlighed metoder, forskellige kriterier, forskellige standarder for bedømmelse.

- Kritik: Der kan ikke opsættes love (I alle tilfælde hvor forskerens personlighed er X må det føre til Y)

- Socialpsykologisk: forsøg på at forklare, hvordan mænd og kvinders personlighedstyper bliver dannet for derefter at bruge forskellige personlighedstyper som forklaringsfaktor for valg af videnskabelig karriere.

o Naturvidenskaber svarer bedst til drenges personlighed – subjektet står udenfor naturen.

o Kritik: Svært at se årsagskæder fra tidlig socialisering til valg af

universitetsuddannelser Strukturlighed er vag

Social indflydelse/samfund videnskab (videnssociologi – Mannheim, Merton)- Samfundet påvirker videnskaben (politisk, forskerens opvækst/miljø). - Forhold mellem tænkning og samfund- Sociale årsager til alle trosopfattelser og tankesystemer (videnskab).- Empirisk disciplin (observation + eksperiment).- Problemer er først gjort til genstandsfelt for forskning efter politisk debat

o Eksempel: homoseksualitet fjernet fra sygdomsliste efter afstemning.o Splitzer:

Det kan være nyttigt for et samfund og individer at klassificere en tilstand som en sygdom.

Naturen viser os ikke hvad der er sygt eller rask. Nyttigt for samfundet = sygdom, ikke nyttigt = ikke sygdom. Klassifikationer af, hvad der er normalt eller unormalt indeholder altid

værdidomme (normative standarder). Afstemning kan være en procedure hvor man når til enighed.

- Nominalisme mht. sygdomsbegrebet: Hvad vi klassificerer som en sygdom afspejler ingen realitet uafhængigt af vores klassifikationssystem, og dette bestemmes af, hvad vi finder nyttigt.

30

- Realisme mht. sygdomsbegrebet: Visse tilstande udgør en sygdom uafhængigt af vores klassifikationssystem, og dette kan dermed kritiseres for ikke at svare hertil.

- Socialkonstruktivister er generelt nominalister.o Historier som den om APAs afstemning om homoseksualitet anføres ofte som støtte

til begrebsnominalisme.

- For at forklare en forskers stillingtagen til et problem, må vi nogen gange henvise til andre faktorer end styrken af videnskabelige argumenter.

Videnskab Personlighed, samfund (Videnskabens velfærdsvirkninger)Velfærdsvirkninger: troen på, at menneskelig velfærd lader sig fremme gennem systematisk erkendelse og produktion af viden.Al videnskab er ikke pr. automatik god positive/negative effekter på vores velfærd.

- Teknologi (indirekte): Ofte men ikke altid positiv, velfærdsvirkning af nogle videnskaber. Vi kan nok ikke styre samfundet gennem teknologi (konflikt med demokrati, personlig frihed osv.)

- Praksis: Foregår mellem mennesker og er klientorienteret. I samfundsvidenskaben er socialt arbejde en praksistype (socialrådgivere)

- Varslingsfunktion: At gøre andre mennesker opmærksomme på mulige nyttevirkninger af videnskabelig forskning + advare mod farer og belyse dilemmaer. Mennesker skal kunne forandre deres adfærd, når de får varslinger.

- Selvrealisering: Frigørelse, oplysning, traditionsformidling og fornyelse er forbundet med selvrealisering.

Forsker og forskersamfundForskersamfundets funktioner:

1) Den vigtige socialiseringsfaktor: Opdrager den enkelte til forsker. Deltagelse i forskningsprojekter, vejledninger, udarbejdelse af afhandlinger, artikler osv.

2) Vurdering af teoriers pålidelighed. Forum for gensidig kritik. 3) Informationscentral. 4) Karrierevej.

Genese og gyldighed: Kigger på teoriernes genese (oprindelse) og gyldighed. Om en teori er god eller dårlig er et spørgsmål om, hvor godt bekræftet den er + forklaringskraft.Se mere om genese og gyldighed på forelæsningsslides!

Kritisk teori:

Der er 2 niveauer:- Et nedbrydende: Magtkritik.- Et opbyggende: Normativ ambition (Hvordan gør vi samfundet bedre?)

Mener grundlæggende, at det er umuligt at bedrive samfundsvidenskab uden at tage stilling til det samfund, man undersøger. Kritisk teori forsøger at lede efter de forskellige sløringsmekanismer for, hvad det er for en magtudøvelse, der finder sted.

Kritisk teori er magtkritisk, idet den anser bagvedliggende interesser for at udøve en kommunikativt undertrykkende magt over livsverdenen (Habermas). Det normative ideal bliver således den tvangfri kommunikation.

31

Adskiller sig fra traditionel videnskab ved at have afsløring af magt og frigørelse af mennesker som formål. Tager bevidst stilling til forskningen.

Emancipatorisk (frigørelse): Kritisk selvrefleksion, frigørelse og forandring.

Ifølge kritisk teori er erkendelse (traditionelt opfattet som noget objektivt) og interesser (traditionelt opfattet som noget subjektivt) ikke adskilte fænomener. De er tværtimod tæt forbundne.

Erkendelsesinteresser (Habermas) som kritisk teori ser dem:

1. Teknisk styrende: Hypotetisk-deduktiv. Ses hos positivismen, empirismen, rationalismen og pragmatismen.

Mål: Beherske naturen ved gennem observationer at opnå viden om dem. Naturvidenskabelig udforskning af virkeligheden er empirisk og sand. Inspirationen er naturvidenskaben.

Eksempel – Semmelweis: - Forskning gennem eksperimenter med fødende kvinder (Vaske hænder i klor).- Finder en logisk forklaring på, hvorfor der er flere dødsfald, der hvor lægerne

arbejder vha. hjælpehypoteser, som han afprøver og forkaster en efter en (hypotetisk-deduktiv)

- Vha. løsningen kan han beherske (naturen) døden.

2. Forstående-fortolkende (praktiske): Ses hos hermeneutiske videnskaber. Søger tilpasning og integration i det bestående fællesskab.

Mål: Bibeholde det bestående. Handler om at forstå, ikke at forandre.Samfundsforskeren må forholde sig til en verden, der allerede er fortolket af aktøren.

Eksempel - Hanekamp: - Barmhjertighedsprincippet <-> mistankens hermeneutik.- Forfatteren forsøger ikke at lave om.- Barmhjertighedsprincippet (rationalismen) går hånd i hånd med hermeneutikken.

3. Kritisk frigørende (emancipatoriske): Ses hos kritisk teori. Støtter ikke det eksisterende samfund gennem tilstræbt neutralitet, beskriver ikke blot – ønsker forandring.

Mål: Tager bevist stilling til forskningen og ønsker at forandre samfundet. Imod kapitalisme. Hvis forskningen ikke tager stilling er den med til at legitimere det bestående samfund.Al forskning er værdiladet. Forsøg på værdifri forskning er et forsvar for det bestående.Magthaverne giver midler til de forskere, som bidrager med viden, der legitimerer magthaverne. Medfører at det kapitalistiske system opretholdes. Kritik: Videnskaben beskriver kapitalismen som en objektiv videnskab.

Eksempel - kapitalisme: Usynlige hånd, der fordeler goderne. Kapitalismen bliver derved beskrevet som en objektiv nødvendighed, der altid skal gælde i samfundet. Kritisk teori mener, at det er subjektivt, og at hvis vi ville, kunne vi ændre samfundet, så kapitalismens redskaber ikke gjorde sig gældende. Frigør mennesket fra ugennemskuelige magtstrukturer.Videnskaben skal være kritisk normativ.Eksempel - Vaccine:

32

- Magthavere og forskere har rottet sig sammen mod de smittede. Storkapitalen styrer forskningen.

Selvisk forskning: - Kapital styrer forskningen.

Kalder den positivistiske og empiriske videnskab for traditionel teori.Positivisme (nat) Hermeneutik (hum) Kritisk teori (sam)

Erkendelses-interesse

Teknisk-styrende (teknisk) Forstående-fortolkende (praktisk)

Kritisk-frigørende (emancipatorisk)

Videnskabens umiddelbare formål

Sandhed gennem iagttagelse Sandhed gennem forståelse

Frigørelse gennem afsløring af magtsammenhænge og muliggørelse af en herredømmefri dialog

Videnskabens underliggende formål

Beherskelse af naturen vha. anvendelse af erhvervet viden (loyal tolkning)=> Naturbeherskelse

Beherskelse af naturen, så den samfundsmæssige virkelighed kan indrettes på en måde, der tilgodeser den herskende klasses interesser (ifølge Habermas)

Tilpasning til og integration i bestående fællesskab=> Gensidig forståelse

Frigørelse gennem afsløring af magtsammenhænge og muliggørelse af en herredømmefri dialog=> Frigørelse

Konkret eksempel på erkendelses-interesse

Etablering af lovmæssige relationer i naturen (og samfundet), fx kvantefysik som grundlag for udvikling af computer-teknologi.

Etnografiske studier, forståelse af fremmede kulturer (fx Geertz’ forståelse af hanekamp på Bali)

Mulig kritik af folkesundhedsfremmende policies – hvorfor ønsker staten egentlig at maksimere folkesundheden?

Kritisk teoris kritik af traditionel teori:Via neutralitet og manglende stillingtagen til samfundet, legitimerer traditionel teori det bestående. Tilslører mulighederne for samfundsmæssige forandringer. Har til opgave at afdække de skjulte magtmekanismer bag samfundets åbenbare overflade.

Fokuspunkter:a) Særligt kritisk indstillet overfor eksempelvis det kapitalistiske samfund og den ulige

fordeling af samfundsmæssige goder.b) Skabelse af menneskets ubevidsthed og bevidsthed gennem socialiseringsprocessor.

Magtudøvelsen bliver en magtudøvelse gennem socialiseringen (hele samfundet). Påvirkning af sande interesser og skabelsen af en falsk bevidsthed.

c) Fokus på samfundets antagonomiske karakter. Hvilke sociale kampe ligger der i samfundet der er skabt og genereret af ulighedsstrukturer? Og hvordan er det muligt at skabe en form for løsrivelse og samfundsmæssig forandring? (Frigørelse)

Sande interesser:Først når man kender sine sande interesser, kan man frigøre sig fra den falske bevidstheds slør.

- Opfyldelse af ønsker, man ønsker udgør ens vilje (andenordensvolition).- Opfyldelse af ønsker, som man ville have, hvis man var fuldt informeret og rationel.

33

- Perfektionisme: “at gå på jagt om morgenen, fiske om eftermiddagen, beskæftige mig med kvægavl om aftenen, kritisere ovenpå middagen, netop hvad jeg har lyst til, uden nogen sinde at blive jæger, fisker, hyrde eller kritiker” (Den Tyske Ideologi, Marx). - Man skal udvikle sine menneskelige potentialer.

Habermas: Enig i Webers værdirelevans: værdier er med til at skabe kontekst og fokus. Videnskab er aldrig værdineutral (adskiller sig her fra Weber)Vi skal forholde os kritisk til egne og samfundets værdier. Spørger: Hvordan kan vi fremme den fri meningsudveksling så den i virkeligheden er herredømmefri?

Habermas nye sondring (tilføjelse til tidligere rationalitetsopfattelse)Habermas finder det i stedet nødvendigt at indføre kategorien kommunikativ handlen ved siden af de formålsrationelle kategorier instrumentel og strategisk handling. Forskellen består i, at det er forskellige handlingsorienteringer, der ligger til grund: Mens formålsrationel handling er koordineret ved resultatorientering, er kommunikativ handling koordineret ved forståelsesorientering.

Resultatorienteret: Det vil sige, at aktørerne vil handle på grundlag af deres respektive kalkuler for, hvordan de bedst kan opnå deres handlingsmål (givet andre aktørers adfærd),

Forståelsesorienteret: Forfølgelsen af egne handlingsmål vil være underordnet, at man kommer frem til en fælles forståelse med andre aktører om, hvad der bør gøres i den foreliggende situation. => forskellen mellem strategisk og kommunikativ indstilling kan således siges at stemme overens med Kants sondring i formuleringen af det kategoriske imperativ: nemlig at behandle mennesker som et middel for at nå mål og at behandle dem som et mål i sig selv.

Handlingsorientering

Han

dlin

gssi

tua t

io Resultatorienteret Forståelsesorienteret

Ikke social Instrumentel handlen -

Social Strategisk handlen Kommunikativ handlen

Se evt. noter på aula (holdtime 8 – rationalitet)

Weber: Værdirationalitet og formålsrationalitet (hvis folk har et mål vælger de så også det bedste middel? Mål og middel)

Habermas skelner mellem instrumentel og strategisk rationalitet (to undergrupper af Webers formålsrationalitet)Instrumentel: ikke social – der indgår ikke andre mennesker eller personer. Eksempel: der skal anlægges en motorvej og på hvilken måde anlægges den bedst?Strategisk: der er også andre mennesker som har nogle mål. Her må man forholde sig strategisk overfor andre mennesker.

Positivismen + hermeneutikken (metodisk) gør brug af instrumentel og strategiskpositivismen – målet er en kur mod kræft (instrumentel). Fangernes dilemma er et eksempel på en strategisk rationalitet.Hermeneutikken – opnå forståelse, middel: gode fortolkningskriterier

34

Habermas: ved siden af formålsrationalitet er den kommunikativ rationalitet (forståelses orienteret, vi vil opnå en fælles gensidig forståelse). Han siger også at formålsrationalitet er resultatorienteret.

Strategisk rationalitet (eks. retssag, forsvareren vil have klienten frikendt selvom han måske er skyldig)

Livsverden (hverdag) System (økonomi, politik)Her diskuter vi os frem til løsninger ogaftaler.Kommunikativ rationalitet

Kommunikativ handlen: den måde de kommunikere er rationel. Vores samtaler er rationelle og vi opnår gode løsninger, når vi snakker sammen. Det minder om horisont sammensmeltning.

Rationalitet: Irrelevant hvor rationalitet kommer fra, fokus er på det resultat, der kommer gennem kommunikation. (Rationalitet kommer af mellemmenneskelig kommunikation)

Traditionel rationalitet: (Formåls- og værdi-) (Weber)Rationalitet (Er antaget):

Er at anvende de rigtige midler til de givne mål Formålet er givet, rationalitet har ikke normativt potentiale

• Formålsrationel handlen: Instrumentel rationalitet og strategisk rationalitet* Videnskab og teknologi som produktivkræfter.* Systemernes logikker og opretholdelse.* Teknokrati og baggrundsideologi: afpolitiserende legitimering.

Kommunikativ rationalitet: (mellemmenneskelig kommunikation, skal være herredømmefri)Rationalitet:

Kan hjælpe os til at finde ud af, hvilke mål vi skal forfølge/fastsættelsen af normative mål: Kommunikation mellem mennesker kan føre til en rationel begrundelse for valg af værdier. Har normativt potentiale (modsat Webers rationalitetsformer)

Den kritiske teoris rationalitetsopfattelse adskiller altså sig fra rationalitetsopfattelserne fra traditionel rationalitet (formåls- og værdirationalitet) ved at fokusere på rationaliteten i hverdagskommunikationen mellem tvangfrie individer (kommunikativ rationalitet).

Kommunikativ rationalitet og symbolsk interaktion* Samfundsmæssig normdannelse i hverdagssproglig interaktion og kommunikation: livsverdenen som meningsgivende ressource.* Herredømmefri dialog.* Demokratisk viljesdannelse og myndiggørelse: menneskehedens emancipatorisk interesse.

Gyldighedskriterier for kommunikativ rationalitet: For at en normal samtale skal kunne opfattes som meningsfuld, må der være visse såkaldte gyldighedskrav indbygget i ytringerne. Der drejer sig mere præcist om 3 gyldighedskrav:

a) udsagnet er sandt (sandhed – kan vises empirisk) b) at talehandlingen er rigtig i forhold til den gældende normative kontekst ([moralsk] rigtigt)

35

c) at talerens intention er ment sådan som den er udtrykt (personlig oprigtighed eller sandfærdighed)

Problemdrevet politisk videnskab (PPV): En forestilling om hvad vi skal beskæftige os med, når vi udvælger videnskabelige emner.Kritisk teori er en del af PPV (men ikke omvendt)

PPV: Frigørende (kritisk teori), skal tjene menneskelige interesser (kritisk teori: dette skal gøres ved at afsløre magtstrukturer og frigøre undertrykte mennesker).

Problemdrevet videnskab adskiller sig fra traditionel videnskab ved ikke at være besat af metodisk præcision. Problemdrevet videnskab tager udgangspunkt i kritisk teoris pointering af, at interesser og erkendelse hænger sammen.

Traditionel videnskab: Sandhedskriterier:- Verifikation- Falsifikation

Uge 48 - Strukturalisme og poststrukturalisme:

Den sproglige vending: Sproget udgør vores meningsramme og mulighedsbetingelser for at opnå viden og videnskabelig erkendelse: erhvervelse af viden og videnskabelig erkendelse i kraft af sproget. Virkeligheden filtreres gennem sproget, sproget medierer virkeligheden.

Traditionelt set havde man en opfattelse af sproget som uproblematisk formidler af viden til mennesket – en uproblematisk formidling af virkeligheden (ontologi epistemologi). Sproget afbilleder verden som den virkelig er – vi kan afbillede verden som den er. Sprog som neutral formidler.

Den sproglige vending bytter rundt på dette forhold (epistemologi ontologi, erkendelse kommer nu før virkeligheden). Vi ser virkeligheden gennem sproget og kan aldrig se denne som den ”virkelig” er (pga. den sproglige mediering). Sprog epistemologi ontologi (poststrukturalismen)Eksempel: terrorist eller frihedskæmper.

Tegnets to dele: Tegn består af to dele:o Signified: Objekt – Noget som bliver betegnet.o Signifier: Noget, der betegner, det betegnede (fx lydspor), ikke fysisk

- Saussure: Det der bliver betegnet (signified) er et begreb (forestillingen om et fænomen). Det der betegner, (signifier) er et lydspor (fx et ord), men vi skal forestille os dette, som forestillingen om lyden.

o Ovenstående = fællestræk for Strukturalisme og Post-Strukturalisme.

- Strukturalister: Vilkårlighed i sammensætning af tegnet men, når strukturen (forholdet mellem betegner og betegnet) er opnået så er den stabil: den får et centrum(Man kunne fx have kaldt et bord for en stol, men det først er betegnet, er strukturen fast).

36

- Poststrukturalister: Anerkender vilkårligheden, denne betyder at der altid vil være ustabilitet og diskursive kampe. Sproglige strukturer kan aldrig være stabile: der vil altid være alternative betydninger af de begreber vi bruger. Disse betydninger vil aldrig lægge fast, så der vil altid være en diskursiv konkurrence omkring, hvad begreber skal betyde.

- Fælles: Mening dannes i kraft af, at noget er forskelligt fra noget andet.

Strukturalisme: Oprindeligt en lingvistisk teori (en teori om sprog). Analyserer verden ved at fokusere på struktur. Et system er stabilt og kan derfor afkodes og centrummet findes – strukturen er stabil og har lukket sig om sig selv – der er intet meningsoverskud. Mening er uafhængig af historien.Sprog som tegn (tegnteori)Ifølge strukturalismen er et fast struktureret meningssystem, som er lukket om sig selv, givet bestemte uforanderlige relationer (syntagmatiske og paradigmatiske).

Syntagmatiske relationer: Sekventielle kombinationer af elementer, elementer får mening ud fra de elementer, det sameksisterer med inden for sekvensen. Syntagmatiske relationer gælder in praesentia.

Paradigmatiske relationer: Substitutionsregler, relation mellem elementer og lignende elementer. Paradigmatiske relationer gælder in absentia.

Sondring ml. syntagmatiske og paradigmatiske relationer:

- Syntagmatiske relationer: Ting kan hænge sammen ml. A, B, og C (the man cried) – og-relation.

- Paradigmatiske relationer: Her skal man vælge ml. forskellige betegnere. (The boy sang eller the boy cried) – eller-relation.

Levi-Strauss: Radikal strukturalist, siger at måden at afkode meningssystemer på er ved at finde frem til dets centrum (ambition om at afdække stabil orden) og dets funktion.

Poststrukturalisme: - Sprog som diskurs.

Pga. meningsoverskud er der altid rum for redefineringer af begreber, derfor er der altid diskursive kampe. Meningsoverskud muliggør forskydning af centrum, kamp om at finde relevant centrum finder altid sted er et vilkår. Midlertidigt fastfrosset mening – der findes aldrig et konstant centrum, men der findes centreringsforsøg (omkring nodalpunkter indenfor diskursen). Strukturen er en flydende masse af mening med nodalpunkter. Diskurs giver tomme betegnere mening, og nodalpunkter fastholder denne mening (midlertidigt), strukturen er decentreret og åben, pga. meningsoverskud intet fastfrosset centrum, men midlertidig fiksering af mening. Meningsoverskud og uendelige kombinationsmuligheder for at undgå dette skal begrebers mening ses i kraft af lignende begrebers mening. Når ord kan have flere betydninger er det bl.a. pga. deres vandring gennem forskellige paradigmer/diskurser.

Morten Eidner: Nodalpunkter er noget andet end tomme betegnere, men nodalpunkter i en diskurs er ifølge poststrukturalisterne også tomme betegnere. Det skal forstås således: Et nodalpunkt er et punkt (=en bestemt meningstilskrivelse til et eller flere begreber) hvorom der sker en midlertidig fastfrysning af mening i en flydende meningsmasse (=diskurs). Nodalpunkter opstår altså, når en fastfrysning af mening lykkedes (for en tid). Men de begreber, hvis mening danner nodalpunktet, vil

37

altid med nødvendighed være tomme betegnere, dvs. de har et meningsoverskud, som ikke er indfanget af den gældende meningstilskrivelse, og som derfor altid kan aktiveres via en meningsforskydning. Der er altså tale om to forskellige begreber (nodalpunkt og tom betegner), men de hænger uløseligt sammen, idet nodalpunkter opstår og forgår, fordi de må bygge på tomme betegnere. Det er jeres bud der kommer nærmest er: et begreb har så mange meningspotentialer, at det er umuligt at fastholde én bestemt mening.

- En del af konstruktivismen (hvis man er poststrukturalist er man altid konstruktivist, men ikke omvendt)

- Søger at forstå meningsstrukturer (og ændringer i disse), ej forklare.- ”Der er flere foranderlige meningssystemer, som er åbne og konstitueret af en historisk og

diskursivt flydende udvikling”Tomme betegnere: Ord og begreber har ingen mening uden den, vi tillægger dem. Det umulige centrum (der findes intet centrum/stabil orden). Konsekvens af tomme betegnere: Centrum umuligt, fordi begreber kan ændre mening.(Her er der sammenhæng med nodalpunkter)Diskursanalyse: En metodologisk tilgang, der har udgangspunkt i poststrukturalisme. Diskursanalyse ser ingen grund til at forkaste den ydre verdens ’eksistens’ (realisme), men det er kun fænomenernes fremtrædelse i meningssammenhænge, altså deres ‘væren’, man kan være i kontakt med.

Subjektet: (ikke nødvendigvis individer, men kan være det)Poststrukturalisme: Subjekter/individer er en tom skal, der fyldes ud, og hvor indholdet skifter alt efter diskursen. Der sker hele tiden identifikationsprocesser.Strukturalisme: Individer har egenskaber og vilje, der ikke forandrer sig, skallen er fyldt ud, ingen mulighed for identifikationsprocesser, subjektet har en position.

Skelnen mellem væren og eksistens:Immanuel Kant

- Kendt erkendelsesteori:Ding für uns Verden for os VærenDing an sich Verden i sig selv Eksistens

Væren Diskurs, ord for det

Eksistens ÷ diskurs, ÷ ord, den objektive sandhed, vi ikke kan få adgang til.

Væren: Den artikulerede virkelighed (det, vi allerede har sat ord på og som er medieret af vores sprog), det diskursive felt (bestående af flere diskurser), det, der beskrives, det vi kan erkende. Epistemologisk i den forstand, at vi anerkender, hvad vi kan erkende. Ontologisk: Vi er dog bevidste om at der er noget vi ikke kan erkende (eksistens).Bliver en skygge af eksistensen.Eksistens: Virkeligheden, en anerkendelse af, at der er noget udenfor, antagede realister: Vi antager, at der findes en virkelighed/at verden eksisterer. Ontologisk (udelukkende) – det der ligger udenfor vores erkendelsessfære.Analytisk niveau:Ontologisk ”Hvad er verden?”

EKSISTENS og VÆREN

Epistemologisk.: ”Hvordan kan vi erkende noget om verden?”VÆREN (Her er alt i diskurser og medieret)

Findes virkeligheden hvis man er strukturalist?

38

Der eksisterer en virkelighed udenfor vores diskurser, men den kan vi ikke komme i kontakt med. Diskursen udtømmer ikke verden Der er et konstant meningsoverskud. Man kan godt opnå sandhed indenfor diskursen, men den er relativ og kan ikke erkendes som absolut.

Magtkritik: Poststrukturalisme er magtkritisk, idet den anser det diskursive univers for at udvikle sig gennem vedvarende ’eksklusioner’ (dvs. fravalg af meningssammenhænge) præget af bestemte ’hegemoniske’ diskurser. Det er derved mindre klart, om poststrukturalismen har et normativt ideal.

STRUKTURALISME POSTSTRUKTURALISME

LIGHEDER Den sproglige vending: Sproget som mulighedsbetingelse for mening (erkendelse).

Mening opnås ved sproglig medieret fiksering (mening knytter sig ikke til indhold, men til strukturen).

Afvisning af korrespondenstanke: Sandhed findes kun sprogligt medieret

Genstanden for erkendelse er strukturer og ikke isolerede objekter.

Selvstændig og primær 3. orden: det symbolske Arbitrære relationer mellem tegn og ting ( den sproglige

struktur bliver analysegenstand)FORSKELLE

Lingvistisk/sprogligt fokus

Sprogsystem Samspillet mellem sprogsystem og sprogbrug

Mening og meningsramme

Sproglige medieret meningsramme har fast struktur.

Meningssystemet er lukket om sig selv givet bestemte uforanderlige relationer

Mening opnås ved tegnets indplacering i den allerede fikserede meningsramme

Sand mening er mulig

Meningsramme er givet af flydende diskurs, har ikke fast struktur.

Meningssystemet er åbent og bundet til historiens flydende og ustrukturerede udvikling.

Mening opnås ved midlertidig fastfrysning af bestemte meningssystemer (diskurser), som kan have hegemoni over det diskursive landskab.

Sand mening er flygtig og diskursintern

Tidsligt fokus Fokus på det synkrone (dvs. afdække stabile og vedvarende strukturer)

Fokus på samspillet mellem det synkrone og det diakrone (dvs. mellem stabilisering/centrering og dislokering)

Videnskabelig ambition

Ambition om generel, universel teori (fx Saussure, Lévi-Strauss). Kumulativ viden om ekstern virkelighed er mulig.

Afviser muligheden af generel teori – al videnskab er kontekstbestemt og kontingent (sml. ’paradigme’). Ambitionen er i stedet kritisk/dekonstruktiv.

39

Konkret analytisk ambition

Ambition om at afdække stabil orden (centrum)

Ambition om at beskrive de kontinuerlige forsøg på skabelse af orden, dvs. forsøg på fiksering/hegemonisering.

PERSONGALLERI Saussure, Lévi-Strauss, Lacan, Althusser, Barthes (tidlig)

Foucault, Laclau, Mouffe, Derrida, Deleuze, Barthes (sen)

Bemærkning: Strukturalisme har ikke en politologisk retning (men er brugt inden for sprogvidenskab og antropologi). Det har poststrukturalismen i form af diskursanalyse!

Uge 49 - Konstruktivisme:

Et spektrum af positioner, svært at definere begrebet, enhver måde at kategorisere socialkonstruktivisme på er blot én ud af mange mulige.

Konstruktivisme: Det enkelte individ kan konstruere virkelighed.Socialkonstruktivisme: Flere personer er med til at konstruere.

- Man kan være konstruktivist uden at være socialkonstruktivist (gruppe = socialt fænomen). Det fordrer blot at konstruktøren er et ikke-socialt fænomen, jf. fx Kants transcendentale ego.

Det transcendentale ego: (Kant) Noget mennesket besidder, som ikke er konstrueret og eksisterer uden for tid og rum. Dette er den tidlige grundtanke i konstruktivismen. Meget individualistisk.

Konstruktører:

- Ved fysiske virkelighed: Partikularistisk; forskere, specialister og lign.- Ved samfundsmæssige og menneskelige virkelighed: Universalistisk, alle er konstruktører.- Abstrakte størrelser, epistemer o.l. konstruerer

X er en social konstruktion, hvis og kun hvis der er et Y og Y konstruerer X

Altså, har vi tre elementer:Y: KonstruktørenX: Genstanden for konstruktionenSelve konstruktionsrelationen (eksisterer ml. konstruktør og den konstruerede genstand)

Konstruktionsgenstanden:Interaktive kinds: Særtilfælde: samfundsvidenskabelige teorier, der bliver en del af dagligdags viden

- Naturvidenskaben rummer, til forskel fra samfundsvidenskaben, ikke interactive kinds.- Interactive kinds er ikke et problem i forhold til samfundsvidenskabelige teoriers objektivitet.- Eksempel: Diskrimination – rygning. Mennesker, der reagerer efter de hører, at rygning er

diskrimination, er interaktive kinds.

Forskellige positioner (Konstruktivisme Collin Finn)

40

Konstruktions-Genstanden

A - Fysisk virkelighed B - Samfundsmæssig og menneskelig virkelighed

1 - Erkendelsesmæssigt niveau

Radikal erkendelsesteoretisk konstruktivisme:

Vores videnskabelige viden om den fysiske virkelighed er en konstruktion.Naturvidenskabelige teorier (mm.) er sociale konstruktioner

Fx breddegrader (England).

Moderat erkendelsesteoretisk konstruktivisme:

Vores videnskabelige og dagligdagsviden om den samfundsmæssige og menneskelige virkelighed er en konstruktion. Vores viden om samfundet etc. er sociale konstruktioner.

Fx viden om kvinder – kan kun lave mad og ikke arbejde.

2 - Ontologisk niveau Radikal ontologisk konstruktivisme:

Den fysiske virkelighed er socialt konstrueret gennem vores naturvidenskabelige teorier (vores videnskabelige viden om den mm.)

Fx elementarpartikler vidner om radikalitet alt er konstrueret.

(Den mest radikale fordi hvis virkeligheden er konstrueret, er alt konstrueret)

Moderat ontologisk konstruktivisme:Den samfundsmæssige og menneskelige virkelighed er en konstruktion- af vores videnskabelige viden om en, eller- af vores dagligdags viden om den, eller- af sådanne abstrakte størrelser mm.Fordi vi har en bestemt viden, konstruerer vi en virkelighed ud fra denne viden.

Fx viden om kvinder – fordi de ikke tror de kan arbejde og lave mad, bliver de i køkkenet.

Tre forskellige dimensioner:

1. 2 niveauer:Erkendelsesteoretisk (epistemologisk) (viden): Hævder at vores viden om virkeligheden er en konstruktion. Da viden aldrig afspejler den fysiske virkelighed, som den er i sig selv (se s. 25). Ontologisk (virkelighed): Virkeligheden er en konstruktion.

2. Hvad er konstrueret?

Sondring ml. Fysisk (naturvidenskaben) og Samfundsmæssig virkelighed (humanvidenskaberne)

3. Hvem konstruerer? Sondring ml. videnskabelige forskere og alle som konstruktører. (partikularistisk/universalistisk)Nogle mener ydermere, at det, der konstruerer, er abstrakte størrelser (epistem), Foucalt.

41

(s. 12)

Man kan placere de forskellige dimensioner i et spektrum af radikale og moderate positioner. Kategoriseringerne er dog aldrig bedre end argumenterne for dem.

Et eksempel på placering af ovenstående positioner:

Konstruktionsrelationen:Socialkonstruktivister adskiller sig fra hinanden mht. hvilken form for konstruktionsrelation, de mener foreligger mellem konstruktøren og den konstruerede genstand: (to hovedformer)

- Marx – en kausal årsagsrelation, produktivkræfternes udvikling forårsager en bestemt dertil hørende ideologisk overbygning.

- Searle – en konstitutionsrelation, det forhold, at en lap papir af et bestemt udseende udgør gyldigt betalingsmiddel, er simpelthen konstitueret ved, at tilstrækkeligt mange individer anerkender det som et sådant.

Se slides fra forelæsning!

Ian Hackings model:Hacking opstiller et konstruktionsskema, der går fra et rent deskriptivt socialkonstruktivistisk niveau til et klart normativt niveau. Hackings konstruktionsskema:

(0) Grundbetingelse : ”I udgangspunktet er X taget for givet, X er uundgåeligt.”(1) ”X er ikke bestemt af tingenes natur, men er en socialkonstruktion, og kan derfor være

anderledes.”(2) ”X er en dårlig ting”(3) ”Dette ville være bedre, hvis X ophørte med at eksistere eller i det mindste ændrede

karakter”.

Bemærkninger:0) og 1) Er deskriptiv1) og 3) er normative og følger ikke nødvendigvis af 1), men gør det ofte da:

a. Der er mest pointe i at hævde, at noget er en social konstruktion, hvis der foreligger et ønske om forandring

Det er mest interessant at hævde, at 1) er en social konstruktion, hvis dette ikke er åbenlyst for enhver/hvis X synes uundgåelig.

Der kan således findes både deskriptiv og normativ socialkonstruktivisme, hvilket Hacking opfatter som et gradsspørgsmål gående fra historisk konstruktivisme, der er deskriptiv, da den holder sig til (1), til ironisk, reformistisk eller revolutionær konstruktivisme, som ud over (1) også vil tage de normative betingelser (2) og (3) seriøst i forskellig grad (Hacking, s.19-20). Der er ikke nogen logisk forbindelse mellem (1) og (2), dvs. at (2) og (3) følger ikke af (0) og (1), så man kan i princippet godt hævde (0) og (1) men benægte (2) og (3).

Eks. Påstand 1: Race er en konstruktion (ontologisk niveau, fokuserer på objekter og fakta)Påstand 2: Racediskrimination er en konstruktion (erkendelsesteoretisk/epistemologisk niveau, fokuserer på idéer)

Der vil umiddelbart forekomme flere socialkonstruktivistiske analyser af påstand 1, da påstand 2 er åbenlys. Man kan påpege, at påstand 2 følger af påstand 1.

42

Global socialkonstruktivisme, dvs. en position, der siger, at alt er konstrueret, synes at udgøre en selvgendrivende teori:Hvis fx individer er konstruktørerne, hvorledes kan de så udviklingshistorisk være opstået som et resultat af noget, som udgør deres konstruktion. Hacking: meget få har faktisk forsvaret global socialkonstruktivisme.

Afgørende for hvor radikal man er: Hvad skal man hævde for ikke at være socialkonstruktivist, givet den relevante betydning af termen?Påstand om at vi alle er socialkonstruktivister: Test for radikalitet: Hvad skal man hævde ikke er socialt konstrueret?

Tilgrænsende distinktioner jf. slides fra forelæsning samt tekst (af Finn Collin) s. 15 (om Kant).

Realisme/antirealisme:Det er sondringen realisme/antirealisme, som er to grundlæggende måder at se verden på. Hvis man mener, at et givent emneområde eksisterer og er, som det er, helt uafhængigt af menneskers bevidsthed (og af menneskers sprog, begreber og lignende) om emnet, er man realist vedrørende dette emneområde. Hvis man benægter denne uafhængighed er man antirealist.

- Som I nok kan se er der en klar forbindelse til socialkonstruktivismen.

Forholdet mellem Konstruktivisme og nogle af de andre videnskabsteoretiske begreber og distinktioner, som vi har set på:

Socialkonstruktivisme (SK)Metodologisk Individualisme (MI)- Individer former sociale fænomenerMetodologisk Kollektivisme (MK)- Sociale fænomener former sociale fænomener

Ift. Metodologisk kollektivisme (Kan også være MI):- Konstruktør af genstanden: Altid kollektive grupper, enten samfundet som helhed eller bestemte (fag)grupper - Metodologisk Kollektivisme er forenelig med SK

Årsagsforklaringer- Når vi giver en årsagsforklaring på et fænomen (explanandum), henviser vi til forudgående hændelser, som frembringer det (explanans)

- Konstruktøren kommer før konstruktionen ifølge SK- Konstruktøren er årsag til konstruktionen, derfor en årsagsforklaring

Formålsforklaringer- tilsigtet resultat af bevidst udførte handlinger

- Hvis konstruktør = samfund så ingen formålsforklaring, da et samfund ikke kan have tilsigtede virkninger- Hvis konstruktør = faggrupper så er der tale om formålsforklaringer, da konstruktøren har tilsigtede mål

Kritisk teori- MK fordi udgangspunktet er samfundet – grupper

- Forenelig med SK da tankesættet som udgangspunkt er kollektivistisk (SK = sociale fænomener er konstrueret af kollektiver) Afsløring/afmaskere, man skal gå bagom, vise interesser bag teorier.KT: frigørelse (ikke alle socialkonstruktivister går ind for dette)

Hermeneutik- Fortolkning er et middel til at forstå- Fortolkningen er afhængig af konteksten

- Forenelig med SK da konstruktøren kan være sociale fænomener (f.eks. Kuhns paradigmer) og inden for disse fænomener kan fortolkningen være forskellig

43

Fx dobbelthermeneutik – konstruktioner af konstruktioner

Poststrukturalisme- Betegnelsen for et fænomen kan ændres over tid- Vilkårlig sammensætning mellem betegner og betegnede (tilfældig relation)

- SK = det sociale fænomen kan være anderledes konstrueret (kan ændres) - kontingens = tilfældig, noget kunne være anderledes

SK er en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig betingelse for PS.

Det kan være svært at være socialkonstruktivist hvis man benytter formålsforklaringer.Med hensyn til hermeneutikken: forskerne ved godt at de bøger de læser og studere er konstrueret. Man fortolker på noget som forfattere allerede har konstrueret.Med hensyn til kritisk teori: man skal afmaskere de konstruktioner der er og vise at de ikke er naturgivne. Man skal vise de interesser som ligger bag teorier. Kritisk teori har en ide om frigørelse, men her stopper nogle socialkonstruktivisterne, da de ikke ønsker noget normativt.Med hensyn til poststrukturalismerne: socialkonstruktivisme er en nødvendig betingelse, men ikke en tilstrækkelig betingelse for poststrukturalismen. Alle poststrukturalister siger også at alt er konstrueret, men de er forskellige fra socialkonstruktivismen. Man kan godt være socialkonstruktivist uden at være poststrukturalist.

Filosoffer og retninger:

Navn Filosofisk retning AndetSchlick, Friedrich Waismann(Wienerkredsen)

Radikal Logisk positivist

Neurath Moderate logiske positivister44

Carnap Moderat logisk positivistPopper Kritisk rationalist Metodologsik

individualistWeber Handlings paradigme(Formålsforklaringer)

Ikke gå fra ”er” til ”bør”.Metodologsik individualist Formåls- og værdirationalitet.

Durkheim Fakta paradigme(Årsagsforklaringer) Metodologisk kollektivist

Simmelweiss Hypotetisk-deduktiv videnskabsmandMarx Metodologsik

kollektivistLakatos Moderat kritisk rationalist(Poppers elev)-->

Senere inspireret af Kuhn og Feyerabend.Kuhn ParadigmeFeyerabend Anythings goes!Karl Hempel Deduktiv-nomologisk

forklaringsmodel(årsagsforklaring)Elster Noget om Funktionelle forklaringer Metodologisk

individualistCohen Noget andet om funktionelle forklaringer

end Elster.Overordnet principRationalismen

Charles Taylor Forudsigelser/forklaringer(forklaringstyper)Kritik af Webers værdifihed.

Variant af socialkonstruktivisme

Clifford Gertz Erfaringsnære og fjerne begreber HermeneutikkerGadamar Forforståelser/Hermeneutiske traditioner HermeneutikkerHoman Social atomisme Metodologisk

individualistWatkins Metodologisk

individualistGauthier og Nagel Universalistisk rationalitetHume Kløftdoktrinen. Naturalistisk fejlslutning.Merton Normative principper for videnskabens

etos. 4 principper. Grundlægger vidensociologien

Habermas Kritisk teoriSausser StrukturalistLevi-Strauss StrukturalistKant Erkendelsesteori: Skelnen mellem ”væren”

og ”eksistens”.Konstruktivistens rødder.

Hacking Socialkonstruktivist.Mannheim Grundlægger

vidensociologien

45