Click here to load reader

Begrebsark til videnskabsteori

  • View
    182

  • Download
    9

Embed Size (px)

Text of Begrebsark til videnskabsteori

- VIDENSKABSTEORI Kapitel 1 + 2:Epistemologi: Erkendelsesteoretisk niveau, erkendelseslre. (Erkendelsesteori): Overordnede overvejelser omkring hvordan vi opnr sikker og sand viden. Eksempler: Rationalisme eller empirisme dvs. bruger vi fornuften (ratio) eller sanserne (empirisme). Epistemologi (fra grsk episteme = "viden", logi = "lren om") - Betegner den gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grnserne for menneskelig viden og erkendelse hvordan erkender vi verden? (kan vi erkende noget om verden) hvordan fr vi noget at vide om verden? Kaldes ogs erkendelsesteori Metodologi: Hvordan undersger vi verden i praksis (fremgangsmder, redskaber)? Praktiske overvejelser i forhold til fremgangsmde i videnskab: Eksempler: Deduktion (rationalisme) eller induktion (empirisme). Den hypotetisk-deduktive metode er et andet eksempel herp. Som en lille bonus fr I lige et tredje begreb, som I ogs vil stde p senere i forlbet. Ontologi: Lren om det vrende. Lren om vren, dvs. det som er/eksisterer: Hvordan hnger verden (eller den del af verden vi undersger) sammen? Hvordan er verdens grundlggende beskaffenhed? (fra grsk on, = "vrende", logi = "lren om") Betegner indenfor filosofien studiet af det vrende, dvs. studiet af det som eksisterer, og hvordan det eksisterer Hvad/verden er verden dybest set? Hvordan er verden konstrueret? Beskftiger sig med de grundlggende mder, hvorp noget kan vre til

-

I dag bruges metafysik og ontologi ofte synonymt

Eksempler: Markedet er summen af enkeltindividers prferencer (herunder udbud og eftersprgsel), international politik er produktet af staters balanceringsstrategier i et internationalt anarki eller som hos Durkheim: at samfundet har sin egen kollektive bevidsthed og er mere end blot summen af enkeltindividerne. Argumentation: En metode hnger ikke sammen med en bestemt ontologi. Ontologi er vores opfattelse af virkeligheden, metode er regler og fremgangsmde for erkendelsen (af virkeligheden). Der er alts ikke nogen ndvendig sammenhng mellem Durkheims syn p sociale fakta og den hypotetisk-deduktive metode. 1

I metodetimerne lrer I at benytte metoder. I videnskabsteori gr vi ogs efter forudstningerne ontologien. Hvilke prmisser der indgr i vores forklaringer, hnger sammen med vores opfattelse af verden. Dette kommer konkret til udtryk i de hypoteser, vi opstiller. Durkheim ville fx aldrig opstille hypoteser, hvor individets indre (subjektive) virkelighed spiller en rolle. Normativ udsagn Reglerne Ideal Vurdering Hvad man br gre. Hvilke normer, der knytter sig til videnskabelige undersgelser Deskriptive udsagn Regelmssighederne lov Realistisk Beskrivelse Hvad der er tilfldet, uden at sige noget om, hvad der br gres. Hvordan videnskabelige undersgelser faktisk udspiller sig eller har udspillet sig og hvilke filosofiske forudstninger (af ikke-normativ karakter) videnskaben hviler p. Videnskab Videnskab udforsker empirien

Videnskabsteori Videnskabsteori udforsker/ reflekterer over videnskaben. Den bagvedliggende (meta=bagved) A priori: Fr erfaring A posteriori: Efter erfaring

Hypotese: En videnskabelig relevant antagelse eller et gt angende hvordan virkeligheden er indrettet. Kan fremsttes bde for at forklare eller forudsige. Sges be- eller afkrftet. Fra videnskabelige teorier kan udvikles hypoteser, som prves ved erfaring. Hjlpehypoteser: Er altid til stede (en hypotese kan ikke st alene). Usagte antagelser, der opstilles med hovedhypotese, som man gr ud fra er sand. Alts hypoteser man forudstter, er gldende/opfyldt for at n til konklusionen. Eksempler: - Semmelweis forudstter at klorkalk-oplsning fjerner ligstof. - Fysik: Man antager at mleapperater virker og benyttes korrekt. Decision (vilkrlig beslutning): Indgr, nr hypoteser testes. Vi beslutter, om vi vil bevare eller forkaste hjlpehypoteser. Man kan fx vlge at se bort fra negative testresultater, hvis man gr ud fra, at en af hjlpehypoteserne er falsk, eller at observationerne er uplidelige. Ad hoc hjlpehypotese: Motiverede af et nske om at f hypotesen til at stemme bedre overens med erfaringen/data. Redningshypotese, der kan redde hovedhypotese. Er partikulre (udtaler sig kun om n enhed). Hjlpeantagelser motiveret af, at hypotese skal stemme overens med nske. Eksempel: - Semmelweis: Rdnende materiale forrsager ogs barselsfeber

Empiri: Erfaringslre, virkelighedslre Empiriske data: Data fremkommet ved observation (af virkeligheden). Der skal vre intersubjektiv enighed og det skal have relevans

2

Intersubjektiv tilgngelighed: Videnskabelige observationer skal kunne foretages af flere (m ikke kun vre rent subjektive) Intersubjektiv enighed: Kompetente forskere skal vre enige Intersubjektiv overfrbarhed: Andre skal vre i stand til at udfre samme analyser/undersgelser og komme frem til samme resultater (jf. replicerbarhed i metode) Inkommensurabel: Usammenlignelig Deskriptiv videnskabsfilosofi: Hvordan videnskab rent faktisk bedrives (hvordan virkeligheden er) Sdan er videnskaben. Normativ videnskabsfilosofi: Hvordan videnskaben br bedrives. Sdan br videnskaben vre. Metadisciplin: Indblik vs. Udblik. Meta = bag. Videnskabsfilosofi er en metadisciplin fordi den beskriver videnskaben. Insider: Videnskaben Outsider: Videnskabsfilosofien Empirisk forskning: Vi tester det mindst sikre i lyset af det mere sikre Problemsituation: En opgave man skal lse, de hjlpemidler man har til rdighed og det man tror/ved (Jf. Popper) Hypotetisk-deduktive metode: Forsg p falsifikation af en hypotese vha. data (trial/error). 1. Fra hypotese deduceres (udledes) nogle observerbare implikationer (forventninger). 2. Det undersges (empirisk) om disse stemmer overens med observationer. 3. Hypotesens plausibilitet vurderes p baggrund heraf (overensstemmelse eller ej). Empirisk eksempel: Hvis det regner, s bliver gaden vd Gaden er ikke vd Derfor regner det ikke Den hypotetisk-deduktive metode indeholder flgende slutningsformer: Modus tollens / logisk gyldig slutning: Hvis H (H, h1, h2), s F Ikke F Ikke H (H, h1, h2) Implikation Negation Konklusion

NB! Under negationen er det ndvendigt at bemrke, at hvis en hypotesen er strk, kan data forkastes. Mden hvorp hypoteser falsificeres (dog kan det vre svrt at afgre hvorvidt det er hypotesen eller en af hjlpehypoteserne, der er falsificeret og som skal forkastes dette kan ikke logisk bestemmes) Prmissen skal vre forskellig fra konklusionen (stolen er grn fordi den er grn = NEJ)

Eksempel 1 (logisk gyldig slutningsform Modus tollens)Hvis det regner, s bliver gaden vd Hvis H, s F (Prmis, hyp. obs. impl.) 3

Gaden er ikke vd Derfor: det regner ikke

Ikke-F (Prmis, observation) Derfor ikke-H (Konklusion)

Vi kan godt falsificere (prmisserne giver med ndvendighed konklusionen) Husk pointen om hjlpehypoteser (vi kan logisk set ikke konkludere om hovedhypotesen og/eller en af hjlpehypoteserne er falske).

Eksempel 2 (ugyldig slutningsform)Hvis det regner, s bliver gaden vd Gaden er vd Derfor: det regner Hvis H, s F (Prmis, hyp. obs. impl.) F (Prmis, observation) Derfor H (Konklusion)

Vi kan ikke bevise/verificere, da dette ville vre en ugyldig slutningsform (prmisserne giver ikke med ndvendighed konklusionen). OBS: Mange andre faktorer kunne gre gaden vd! Induktionsproblemet: Vi har altid kun et endeligt antal observationer Durkheims Egoistiske selvmord: Begr selvmord for sin egen skyld, hvis lav social integration Altruistiske selvmord: Meget hj grad af integration selvmord set som pligt (villig til at d for kollektivet f.eks. hren) Anomiske selvmord: Anomibegrebet = Durkheims mest bermte bidrag til sociologiens begrebsapparat. Selvmord ved konomiske kriser (svkkede levevilkr) og opsving (pga. menneskers grnselse og uopnelige behov). Anomi = uden lov, normlshed, moralsk oplsning Ser samfundet som et sregent virkelighedsomrde med egen kollektiv bevidsthed. Context of discovery: Man kan komme p sine hypoteser i drmme, fuld o.l. Ingen faste rammer. Context of justification: Faste rammer for testning af hypotesen skal overholdes (intersubjektivitet, validitet, metode m.m.)

Kapitel 3: Logisk positivismeFilosofi: Ikke en videnskab, men en aktivitet, der bestr i at klarlgge udsagns virkelige mening, kun mulig som videnskabsfilosofi. Kognitivt meningslse udsagn: - Moralske/normative udsagn (bl.a. fordi de ikke kan undersges eller verificeres), de er tillagt en vrdi (etiske og vrdiudsagn har ingen sandhedsvrdi man kan ikke via erfaringen afgre deres sandhed, derfor hverken sande eller falske). - Udsagn der hverken er analytiske eller syntetiske. - Metafysiske udsagn = skinudsagn, pseudovidenskabelige udsagn, giver udtryk for en flelse eller stemning. Skelne mellem udtryk og pstand (mange sproglige udtryk minder f.eks. om latter: har ingen sandhedsvrdi udtrykker en flelse, men pstr ikke noget) 4

- Syntetisk a priori udsagn: Siger noget om forudstninger for erkendelse. Grunde til skepsis: begrnses i erfaringsuafhngig viden, uklar verifikationsmetode. - Ingen verifikationsmetode - Intet tankeindhold Kognitivt meningsfulde udsagn: - Kan verificeres. - Inddeles i analytiske og syntetiske udsagn: Analytiske udsagn: Uden realindhold (sandhedsvrdi afhnger ikke af faktiske forhold i verden), positive og negative (kontradiktoriske/selvmodsigende). Logik + matematik bestr af analytiske udsagn. Udsagn der indeholder sandhedsvrdi internt begrebsligt og observationsuafhngigt (a priori) (a) Positivt analytiske udsagn (fx en ungkarl er en ugift mand, alle legemer har udstrkning) (b) Negativt analytiske udsagn (fx en ungkarl er ikke en ugift mand, alle legemer har ikke udstrkning) Sandhedsvrdien afhnger ikke af de faktiske forhold i verden Syntetiske udsagn: Med realindhold (sandhedsvrdi afhnger af faktiske forhold i verden, afgres ved empiriske, videnskabelige undersgelser, a posteriori) I syntetiske udsagn afhnger sandhedsvrdien af faktiske forhold i verden Siger noget om forhol

Search related