Bachelor!Projekt! ! ! !“Jetlag!til!søs”! !!!LisaBerndt!simac.web2it.net/f/f1/Jetlag-til-soes---rapport.pdf · Videnskabsteori! Hermeneutik!er!studietaf!tekstfortolkning.!Formåletmed!hermeneutisk!fortolkning!

Bachelor Projekt “Jetlag til søs” Lisa Berndt

1


2

Jetlag til søs

Prof. Bach. projekt udarbejdet af Lisa Berndt

Svendborg 2013

��Eftertryk tilladt med tydelig kildehengivelse, jf. lov om dansk ophavsret

Frontbillede: The flow of time, Gerald H.


3

BA projekt

Offentliggørelse af bachelorprojektet OLC

X SIMAC’s Intranet

X SIMAC’s hjemmeside

X Må ikke offentliggøres

(Sæt kryds) Nærværende projekt er udformet af undertegnede personligt eller ved gruppebesvarelse og væsentlige dele har ikke helt eller delvist været fremlagt til bedømmelse i anden sammenhæng.

Den studerendes kvittering for ovenstående: Studienummer

Navn i print eller blokbogstaver

Underskrift

0109147

Lisa Berndt

Udfyldes af studieadministrationen: Kvittering for modtagelse

Dato Underskrift

Projekt titel Jetlag til søs

Vejleder Initialer

SUS

Antal tegn

50.647

Hold betegnelse

BJ8

Eksamens termin

Okt.2013


4

Abstract Background: Traveling Oceans means traveling through time zones. Seafarers are exposed to jet lag that leads to sleepiness and fatigue. This paper reviews in which way clock adjustment affects the body, and if there can be used a certain method of clock adjustment to reduce the dangerous effects that are caused by jetlag. Materials and methods: The following text came into being by using relevant articles and studies that show what clock adjustments does to the body and the human circadian rhythm. In addition to that a qualitative method of interviewing German sleep experts and Danish Masters and Chief Mates was conducted. A literature search was conducted using online databases such as bibliotek.dk and Springer Link. Several surveys on jetlag and fatigue were examined and provided relevant data to the project.

Conclusion: The analysis showed that people react differently to the clock adjustment depending on their lifestyle and how much light they are exposed to. Daylight has a great impact of people’s circadian rhythm. The effect of daylight can minimize jetlag symptoms, and therefore it is advised to get as much light as possible at the right time of the day, after clock adjustment. In theory the best way of adjusting the clock on board can be made by 30 minutes steps, for the body to get used to the new time zone in small steps. If 30-‐minutes steps are not possible, the best time of adjusting clocks at sea, is when crossing the exact zone where the most natural sunrise and sunset is measured. Also a decrease of jetlag symptoms and a change in sleep patterns can be gained by the intake of the “sleep hormone” melatonin.


5

Indholdsfortegnelse

Forord 6 Indledning 7 Problemstilling 7 Afgrænsning 8 Problemformulering 9 Begrebsafklaring 9 Formål 9 Søgeproces 9 Videnskabsteoretisk tilgang og metode 10 Videnskabsteori 10 Valg af teoretisk metode 10 Valg af empirisk metode 11 Valg af interview metode 13

Læsevejledning 14 Analyse og diskussion af teoretiske og empiriske data 14 Hvad er Jetlag. 14 Opsummering 17 Faktorer der styrer vores døgnrytme 17 Opsummering 20 Forskelle mellem rejser mod øst og vest. 20 Opsummering 23 Jetlag, fatigue og ulykker 24 Opsummering 26

Metodekritik 26 Konklusion 27 Perspektivering 28 Litteraturliste og kildeangivelse 29 Bøger: 30 Artikler/Tidsskrifter: 30 Internet hjemmesider: 30 Tv-‐udsendelser 31

Bilagsliste og bilag Error! Bookmark not defined.


6

Forord Dette projekt er en del af professionsbacheloruddannelsen til den duale juniorofficer. Projektet handler om urindstilling til søs og henvender sig til kaptajner, søfartsstyrelsen og rederier.

I forbindelse med projektet rettes en særlig tak til følgende personer, der ekstraordinært har bidraget med viden til projektet.

-‐ Heide Schröter, Overlæge Helios Klinik, Slesvig

-‐ Dr. Birgit Walther, Søvnforsker Helios Klinik, Slesvig

-‐ Jan Prüssing, Kaptajn Mærsk Line (Lica Mærsk)

-‐ Michael Jensen, Kaptajn Mærsk Line (Lica Mærsk)

-‐ Jogvan Petersen, Kaptajn Mærsk Line (Georg Mærsk)

-‐ Anders Vestermann, Overstyrmand Mærsk Line (Ebba Mærsk)

-‐ Jens Boysen, Overstyrmand Mærsk Line (Mary Mærsk)

Svendborg, oktober 2013

Skibsofficersstuderende

Lisa Berndt


7

Indledning Denne opgave har sat fokus på begrebet jetlag og den sundhedsforstyrrende risiko det har for søfarendes helbred. Vi lever i en global verden, hvor handel ikke kan ske hurtig nok og profit er det, det kommer an på i virksomhederne. Meget er automatiseret og planlagt således, at det økonomisk er mest rentabel. Skibe sejler ind og ud af havne, næsten uden ventetid, og millioner af containere bliver losset og lastet 24/7, 365 dage om året. Skibe sejler verden rundt med en besætning fra alle verdenshjørner. International transport kender ingen grænser, og den søfarendes arbejdsplads er havne i hele verden. Dét der er omdrejningspunktet for denne opgave, er, at hvor der er mennesker involveret sker der ulykker. Hvert år sker der skibsulykker og endnu flere nærved ulykker såkaldte near miss. Ifølge et studie lavet af Marine Accident Invenstigation Branch(MAIB) i 2004, fremgik det, at fatigue var årsagen til 82% af de grundstødninger der indgik i studiet. Ulykkerne skete mellem 00:00 og 06:001. Fatigue defineres som overophobet træthed i kroppen på grund af manglende søvn. Studiet konkluderer at fatigue er et stort problem til søs. Det er ikke kun skifteholdsarbejde og stress der medfører træthed, men også jetlag efter tidszoneskift gør det vanskeligt for den søfarende at udføre sit arbejde ligeså sikkert, som hvis han befandt sig i samme tidszone under hele sin udmønstring. Skift mellem tidszoner medfører jetlag, hvor symptomer kan være appetitløshed, maveproblemer og søvnbesvær, som kan udvikle sig til at blive et problem med ophobet træthed.

Problemstilling Når der tages udgangspunkt i litteraturen, så beskrives jetlag som en forstyrrende lidelse, der påvirker piloter, stewardesser og andre rejsende efter at have krydset flere tidszoner. At søfarende, der sejler transmeridiant hen over oceaner, altså krydser tidszoner, også lider af jetlag, italesættes sjældent inden for branchen eller i litteraturen. Godt nok sejler skibe ikke lige så hurtigt som flyvemaskiner flyver -‐ men at skibet passerer en ny tidzonegrænse hver anden dag er ikke usædvanligt, og udgør derved en lignende risiko som for flyrejsende der krydser tidszoner og skal tilpasse sig ankomststedets tidszone.

1 Houtman, Irene; Midema, Mathilde; Jettinghoff, Karin; Starren, Annick; Heinrich, Judith; Gort, Johan(TNO); Wulder, Johan (MSR); Wubbolts, Sander (Dynamar Consultancy BV (28. Dec. 2005). Fatigue in the shipping industry lokaliseret d. 23 sep. 2013 på http://www.he-‐alert.org/documents/published/he00605.pdf


8

Den beskrevne problemstilling må siges at være særligt problematisk for søfolk, der tit oplever at de skal rejse langt for at påmønstre et skib, der allerede efter få dages sejlads passerer en ny tidszonegrænse. A.P. Møller Mærsk (APMM) har en procedure der forskriver at den søfarende er udhvilet efter en lang rejse, inden han overtager vagten på skibet (se bilag 1). Som regel indebærer dette, at den søfarende ankommer til byen én dag før skibet anløber havnen i den pågældende by med den anden tidszone. Ifølge en videnskabelig undersøgelse vist i ”Wissen macht Ah!”2 fremgår det som en tommelfinger regel at det tager 1 dag per 0.5 -‐ 1 time ændret ur indstilling for at det indre ur kan vænne sig til den nye tid. Om bord på skibene er det kaptajnerne, der er ansvarlige for at stille urene således, at de tilpasses de tidszoner, skibet befinder sig i. Igennem mine udmønstringer som kadet, har jeg oplevet en uenighed mellem kaptajnerne, som stiller urene forskelligt. Hvor den ene ændrer uret én time ad gangen, og den anden ændrer 3 timer ad gangen. Mit indtryk er, at kaptajner har rigeligt andet at se til end at tænke meget over, hvordan uret skal stilles til søs. Derfor har jeg med denne opgave sat fokus på at undersøge hvad der er den bedste løsning på tidsindstillings dilemmaet, så søfarende får færre gener af jetlag.

Afgrænsning Jeg har valgt at afgrænse projektet til at:

-‐ omhandle alle skibstyper, der sejler hen over tidszonegrænser, med speciel fokus på containerskibe, der sejler i fastlagt rutefart og skal overholde en forholdsvis streng tidsplan

-‐ omhandle vagtmønstrer, der som minimum har en brobesætning på 1 kaptajn, 3 styrmænd, og en maskinbesætning på 1 maskinchef og 2 maskinmestre.

Jeg vil ikke komme meget ind på hvilke sundhedsmæssige risici, der optræder ved skifteholdsarbejdet, og hvordan man burde indrette sine arbejdstider om bord. Dette er undersøgt grundigt og kan findes i diverse litteratur og tidsskrifter. De økonomiske aspekter er heller ikke medtaget, da det ville blive for vidt gående med udregninger af de logistiske aspekter. Af tidsmæssige årsager har jeg valgt at stoppe informationssøgningen den 20.09.2013. Dvs. at materiale udkommet efter denne dato og som kunne være

2 Wissen macht Ah! (04.04.2009) Loch und Löcher. Lokaliseret d. 8. Sep. 2013 på: http://mediathek.daserste.de/suche/2562824_wissen-‐macht-‐ah-‐04-‐04-‐2009-‐loch-‐und-‐loecher?s=jetlag


9

relevant for mit projekt, ikke er blevet taget i betragtning.

Problemformulering Hvordan påvirkes den søfarende fysisk og psykisk af urstilling efter tidszoneskift?

Hvordan kan urstillingens tilpasning optimeres således at potentielle risici for nærved ulykker, såkaldte “near miss” og ulykker minimeres eller helt undgås som følge af træthed og fatigue? Jeg vil om muligt komme med en anbefaling vedr. sund og

sikker urstilling ved tidszoneskift.

Begrebsafklaring Fatigue i problemformuleringen forstås som en ophobet træthed over længere tid på grund af utilstrækkelig søvn over en længere periode.

Formål Formålet med dette projekt er at undersøge, på hvilken måde jetlag har indflydelse på den søfarendes ”indre ur” og dennes helbred.

Gennem litteratur og interview med eksperter og specialister er formålet endvidere at give et indblik i de sundhedsvidenskabelig undersøgelser, der eksisterer omkring det ”indre ur”, jetlag og fatigue.

Søgeproces Jeg har søgt på databaser og på bibliotek.dk og fundet relevante rapporter og tidsskriftartikler, som danner udgangspunkt for et videns baseret grundlag for mit emne om jetlag, døgnrytme og fatigue. Søgeordene var ”jetlag”, ”døgnrytme”, ”circadian rhythm”, ”indre ur” og ”fatigue” både med trunkering, maskering og frasesøgning,3 på både engelsk, dansk og tysk førte mig til et stort udvalg af forskellige undersøgelser og artikler. Artiklerne til opgaven blev udvalgt på baggrund af følgende inklusions og eksklusionskriterier: artiklerne måtte maksimalt være ti år gamle, de skulle som udgangspunkt være peer-‐reviewed4. Artiklerne skulle endvidere kunne relatere til søfarendes arbejdsvilkår. Artikler som udelukkende havde en sundhedsvidenskabelig tilgang med fokus på kemiske og biologiske processer blev ekskluderet.

3 Toft, Trine (2012) ; Informationssøgning til bachelorprojektet (1.udg. S. 32) 4 Toft, Trine (2012); Informationssøgning til bachelorprojektet (1. Udg. S. 34)


10

Desuden søgte jeg artikler på springerlink.com, bibliotek.dk, sciencedirect.com og ing.dk. Enkelte videnskabslige artikler, samt tv udsendelser er fremskaffet af mine interviewpersoner, som har en stor viden om emnet, og derfor har jeg anset disse artikler som pålidelige. Jeg vægtede de artikler højest, der var peer-‐reviewed, fordi disse artikler er blevet læst og vurderet af eksperter inden for området. Disse artikler blev gennemlæst nøje og vurderet i forhold til mine inklusionskriterier. For at få en baggrundsforståelse af min problemstilling, søgte jeg på hjemmesider som bl.a. sundhed.dk og CNN.com, hvor jeg fandt artikler, der var let forståelige og relevante for mit emne. De blev overvejende brugt til min egen forforståelse og jeg var opmærksom på , at artiklerne kunne være forældet eller misfortolket.

Videnskabsteoretisk tilgang og metode For at får svar på min problemformulering har jeg valgt et litteratur studie suppleret med syv interview. To interview med læger, tre e-‐mailinterview med kaptajner og to e-‐mailinterview med overstyrmænd. De søfarende sejler udelukkende med containerskibe. Data bearbejdes med den hermeneutiske tilgang

Videnskabsteori Hermeneutik er studiet af tekstfortolkning. Formålet med hermeneutisk fortolkning er at nå frem til en gyldig og almen forståelse af en teksts betydning. I denne opgave er tekst både litteratur og interviewtekst. Hermeneutikken bygger på den hermeneutiske cirkel, hvilket betyder at forståelsen af en tekst sker gennem en proces hvori betydningen af de enkelte dele bestemmes af tekstens universelle betydning. I princippet er en hermeneutisk fortolkning af en tekst en uendelig proces (den hermeneutiske cirkel), men i praksis standser den, når man er nået frem til en fornuftig mening, en gyldig, enhedspræget mening uden indre modsigelser. 5

Valg af teoretisk metode Jeg har valgt artiklen ”Fatigue in the shipping industry,” da den artikel er en af de få der videnskabeligt beskriver de helbredsmæssige risici ved søfarende og fatigue og de arbejdsulykker de kunne medføre. Artiklen er skrevet af bl.a. Johan Gort, der er

5 Kvale & Brinkman (2009); Interview – Introduktion til et håndværk. (2. Udg) Gyldendal Akademisk


11

forsker indenfor sikkerheds og helbreds business og ansat på Delft University of Technology i Amsterdam. Til at beskrive jetlag har jeg valgt Daniel Aeschbachs artikel: ”Jetlag – Grundlagen und Behandlungsansätze”. Artiklen beskæftiger sig med jetlag, set i forhold til de biokemiske processer, her forstået som det ”indre ur”. Jeg har kun valgt at beskæftige mig med de personer, der rejser over tidszoner i denne artikel. Dr. Daniel Aeschbach er ansat i afdeling for Flugphysiologie, Institut für Luft-‐ und Raumfahrtmedizin i Køln. Jeg har endvidere valgt Karen Wrights artikel ”Zeit unseres Lebens”. Wrights er videnskabsjournalist, og har til sin artikel udarbejdet et litteraturstudie over sundhedsvidenskabslige artikler. Artiklen omhandler, hvordan lyset og afkortelsen af de lyse timer påvirker menneskets biokemiske processer, forstået på den måde, hvordan lyset igangsætter kemiske processer i kroppen, som derfor giver forstyrrelser når de lyse timer afkortes. For at få en forståelse af genernes takt (forstået som A-‐ og B-‐mennesker i forhold til biorytmer), har jeg valgt ”Der takt der Gene”, af Ulla Hanselmann, hun er videnskabsreporter og har lavet et litteraturstudie over videnskabslige artikler. For at beskrive problemstillingerne ved tidszoneskift og de efterfølgende near miss har jeg valgt Richard Philips artikel ”Sleep, watchkeeping and accidents: a content analysis of incident at se areports”. Philips har udarbejdet et litteraturstudie over søulykkerapporter, og har ud fra dette materiale analyseret omfanget af ulykker forårsaget af fatigue. Bjørn Bjorvatn har skrevet om sammenhænget mellem dødsfald og træthed i tidskriftet for den norske lægeforening. Han tager fat i nyere studier som peger på at træthed er en vigtig årsag til trafikulykker. Selvom den omhandler bilulykker har jeg medtaget den, fordi jeg mener at de fund han gør også kan være relevante for søfarende.

Valg af empirisk metode Jeg har valgt en empirisk tilgang i form af interview som skal ses som et supplement for den teoretiske tilgang. Mine respondenter er følgende: Overlæge Heide Schröter har læst medicin på universitet i Kiel. Hun har taget faglige videreuddannelser i børn-‐ og unge psykiatri og epilepsi, samt kurser i kronobiologi. Siden 2006 er hun ledende overlæge i epilepsiafdelingen i Helios klinikken i Slesvig, hvor hun selv holder kurser om søvnproblemer, med speciel fokus på indtagen af


12

kunstig melatonin. Schröter har bidraget med den lægevidenskabelig tilgang til anvendelse af medikamentet melatonin. Heide Schröter vurderes som en valid og pålidelig kilde, da hun har mange års praktisk erfaring, der giver hende et godt indblik i problematikken om søvnproblemer. Dr. Birgit Walther er læge for børn og unge, med speciale i epilepsi og søvnmedicin, og fik i starten af 2013 et ”Bundes Verdienstorden” for sit specielle arrangement i den medicinske og sociale pleje af epilepsiramte børn og unge. Den nu 70 år gamle læge har arbejdet som overlæge på forskellige klinikker i Tyskland, herunder Mainz, Bremerhaven og Berlin, og har været med til at bygge søvnlaboratoriet i Rendsborg. Walther har bidraget med erfaringer af kroppens biomekanismer i forhold til tidszoneskift. Dr. Birgit Walther vurderes med sine mange års erfaring i kronobiologien og søvnforskningen som pålidelig kilde til mit projekt. Kaptajnerne Jan Prüssing, Michael Jensen og Jogvan Pedersen er blevet valgt som interview personer på grund af deres mange års erfaring i containerfarten. Som kaptajner i Mærsk Line har de været ansvarlige for indstillingen af uret ved tidszoneskift om bord. På grund af deres stillinger i containerflåden anses deres erfaringer og meninger relevante i forbindelse med refleksionerne ved at være søfarende. Overstyrmændene Jens Boysen og Anders Verstermann sejler på langfart på nogle af Mærsk Lines største skibe i E og Triple-‐E klassen. Som overstyrmand er de ansvarlige for matrosernes arbejdstidsplanlægning, som kan betyde at søvnperioderne afkortes efter tidszoneskift. Overstyrmanden har ansvaret for hospitalet og sygdomsbehandlingen og bliver derfor informeret om ulykker og near miss som en af de første om bord. Derfor ser jeg det som meget relevante at medinddrage dem med i mit projekt. Inden jeg sammensatte mine e-‐mailinterviews, tjekkede jeg ruterne for de skibe hvor mine interview personer var påmønstret. Jeg sendte mine informanter en liste med spørgsmål, der interesserede mig ved emnet, og hvad jeg kunne komme ind på, for at give mine interview personer en mulighed for at forberede sig til interviewet (se bilag 2). Spørgsmålene til de to læger er udarbejdet som et semistruktureret interview med afsæt i den teoretiske viden jeg har tilegnet mig om emnet og formålet for opgaven. Et semistruktureret interview er struktureret sådan, at man har en interviewguide med en liste over de spørgeområder, man vil have afdækket, og måske enkelte færdigformulerede spørgsmål. Som i det åbne interview forfølger intervieweren de svar, interviewpersonen giver, men har dog en overordnet ramme at forholde sig og


13

vende tilbage til. Under interviewet er det vigtigt at starte med helt specifikke spørgsmål og derfra brede spørgsmålene ud.6 De semistrukturerede interview blev optaget på lydfiler, så jeg kunne fokusere på selve interviewet, således at interview personerne oplevede at have min fulde opmærksomhed. Lægernes meninger holdt jeg op imod teorien fra det indhentede empiri. Spørgsmålene til kaptajnerne og overstyrmændene blev udarbejdet som et struktureret interview via e-‐mail, da de befandt sig om bord på skibene. I et struktureret interview er strukturen på forhånd lagt fast. Intervieweren følger et givent skema og ikke interviewpersonen, hvis denne bevæger sig væk fra de givne spørgsmål. Denne interviewform har således mange lighedstræk med brug af spørgeskemaer, men adskiller sig dog fra denne ved at fastholde, at interviewet foregår som en samtale mellem to mennesker, enten ved et personligt møde, pr. telefon eller chat. For at få et overblik over om der er en ensartet holdning hos kaptajnerne og overensstemmelse i deres måder at stille ur på, blev kaptajnerne, hhv. overstyrmændene stillet enslydende spørgsmål over e-‐mail. E-‐mailinterviewene kan ses i bilag 3-‐7. Jeg er opmærksom på, at jeg via denne metode ikke umiddelbart havde mulighed for at stille uddybende spørgsmål, men dette problem kunne løses ved at skrive tilbage og få svar på uklarheder og detaljer. Frem for den kvantitative metode med uddeling af spørgeskemaer til en større gruppe personer har jeg valgt den kvalitative metode ved brug af interview. I mit valg i at bruge interview, kunne jeg kontakte ikke-‐tilfældige, specifikke personer, der har erfaring til søs og med indstilling af ur. Jeg kunne dog haft uddelt spørgeskemaer til besætninger på transmeridiant sejlende skibe, omkring sovemønstre og sammenligne deres svar med søfarende, der befinder sig i samme tidszone gennem hele deres udmønstring. Jeg vurderede dog at omfanget af projektet ikke tillod en så omfangsrig undersøgelse. Undersøgelser af de økonomiske aspekter kunne haft givet en anden vinkel på projektet, men som nævnt i min afgrænsning valgte jeg ikke at komme ind på hverken økonomien eller logistikken.

Valg af interview metode Interviewene bliver benyttet i samspil med det teoretiske grundlag. Dermed vælger jeg en triangulering mellem de kvantitative og nu kvalitative indhentede stimulidata7. 6 Bodil Nielsen, Niels Grønbæk Nielsen og Niels Mølgaard (red.) (2010): Professionsbachelor -‐ uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis. 7 Andersen, Ib (2008); Den Skinbarlige Virkelighed (4.udg S. 151)


14

Der vil til sidst i projektet blive draget en konklusion på grundlag af indhentet data, interview samt analyse af disse.

I min indhentning af empiri ved hjælp af interview med læger og medicinske fagfolk, har jeg forsøgt at kontakte forskellige modtagere per e-‐mail, men mange svarede ikke. Til trods for vedholdenhed, har der kun været svar fra dem, der havde interesse i emnet og tid og lyst til at hjælpe mig. Dette gav ikke et lige så stort spektrum af meninger og holdninger til emnet, som jeg havde håbet på. De læger og søvnforsker der har givet respons på mine mails, arbejder i en stor klinik der arbejder med børn og unge, der har adfærdsmæssige forstyrrelser eller lider af autisme. De læger havde en mening omkring jetlag og arbejde mod det naturlige indre ur, men kunne hovedsageligt kun forholde sig til erfaringer med børn og unge, og deres søvn forstyrrelser. En fagkyndig læge, der beskæftiger sig med skibs-‐ eller luftfart, ville muligvis haft givet et andet synspunkt på problematikken. For at sikre mig at jeg får indblik i skibsfarten og jetlag, har jeg fundet forskellige artikler, der er skrevet af fagfolk i branchen, og holdt deres holdninger op mod dem af mine interview personer. De e-‐mailinterview jeg holdt med de søfarende, ville jeg hellere have holdt personligt for at få semistrukturerede interview, hvor der var bedre mulighed for en dialog, samt uddybning af forskellige emner i løbet af dialogen.

Læsevejledning Jeg har nu præsenteret min metodiske tilgang og i det følgende vil jeg beskrive den teoretiske tilgang til jetlag, faktorer der styrer vores døgnrytme, samt forskellene mellem rejser mod øst og vest og afslutningsvis beskrive fatigue og ulykker. Undervejs i fremstillingen vil jeg analysere og diskutere såvel mit empiriske som mit teoretiske grundlag for en fortolkning og besvarelse af min problemformulering. Opgaven afsluttes med en metodekritik, konklusion og en perspektivering .

Analyse og diskussion af teoretiske og empiriske data

Hvad er Jetlag. Første gang ordet jetlag blev brugt, regnes med at være den 13. Februar 1966 i en Los Angeles Times avis artikel. Her skrev Horace Sutton:

"If you're going to be a member of the Jet Set and fly off to Katmandu for coffee with King Mahendra, you can count on contracting Jet Lag, a debility not unakin to a hangover. Jet Lag derives from the simple fact that jets travel so


15

fast they leave your body rhythms behind."8

Allerede siden 1952 kunne man flyve som passager, men først i 1965 begyndte FAA (Federal Aviation Agency, nu Administration) at lave tests og forske i, hvordan det hurtige skift mellem tidszonerne påvirkede menneskets døgnrytme. Ved hjælp af diverse tests på fire piloter, der gennemførte rejser mellem øst-‐vest, vest-‐øst og nord-‐syd kom man frem til, at rejser fra øst til vest var dem, der havde den største påvirkning på fatigue og ”psykologisk ydeevne”. Når man sammenligner dette resultat med nyere studier, så har det åbenbart ikke været nok med kun fire testpersoner, da efterfølgende studier viser, at rejser fra vest mod øst er hårdest for kroppen.

Ordet Jet-‐Lag er sammensat af flyvemaskine og tidsdifference. Efterhånden er jetlag blevet til en almen kendt tilstand efter rejser over tidszonegrænser i løbet af kort tid(se figur 1). Folk lider for eksempel af problemer som at falde i søvn, kortere søvnperiode, træthed om dagen, nedsat præstationsniveau og maveproblemer.9 Hvis man rejser hen over mange tidszoner, eller akkumuleret krydser tidszonegrænser, så kan det ske, at det bliver vanskeligere og vanskeligere for kroppen at tilpasse sig den nye tidszone. Så hvad der i starten kun blev oplevet som almindelig træthed, kan med tiden blive til fatigue. Dette er især alvorligt for piloter, officerer, eller andre der skal fungere optimalt efter tidszoneskift.

Efter en rejse fra én tidszone til en anden sker der en desynkronisation, dvs. en ulighed mellem kroppens biologiske ur og omgivelsernes ur. Som hovedregel kan man sige, at for hver. 0,5 til 1 times tidszoneændring at det tager et døgn for kroppen at tilpasse sig til den nye tid. Der er dog individuelle forskelle, afhængig af faktorer som bl.a. livstil og antal timer i dagslys. Et studie, gennemført af Ph.D. professor Till Roenneberg fra Münchens Institut for medicinsk psykologi, viser at personer, der bruger weekender til at gå sent i seng og sove længe næste dag, får ændret deres biologiske ur, som kan sammenlignes med tidszoneskift. Han beskriver ”at folk flyver fra Paris til New York om fredagen, og flyve tilbage igen mandag morgen”, som jeg mener er sammenlignelig med de søfarendes vilkår for ind-‐ og udmønstring. Studiet viser også, at folk der lever efter dette søvnmønster, har en større tendens til at blive overvægtige, end dem der

8 Maksel, Rebecca (18. Juni 2008); AirSpaceMag.com. Lokaliseret 12.09.2013 9 Overlæge Dr Jennum, Poul (27. Sep. 2011); Jetlag. Lokaliseret den 14.09.2013 på http://www.netdoktor.dk/tema/soevn/jetlag.htm


16

holder sig til et mere ensidet sovemønster.10 Umiddelbart har jeg ikke fundet artikler der viser sammenhænge mellem tidszoneskift og overvægt. Men mine personlige erfaringer er at jeg på en udmønstring, der varede to måneder tog 6 kg på, samtidig med at jeg følte en konstant træthed. Kaptajnerne og styrmændene udtaler i interviewene at de på sin vis er klar over de helbredsmæssige effekter, men oplever at arbejdsplanlægning og biokemiske rytmer ikke er et issue som diskuteres, hverken om bord, eller i søfartsstyrelsens anbefalinger som sådan. Der er stadig ikke fundet en behandling til at eliminere følgevirkningerne af jetlag helt, men i nogle lande anbefales indtagelse af melatonin 1-‐2 timer før sengetid. The American Academy of Sleep Medicine anbefaler melatonin til behandling af jetlag. 11 Hvis denne behandlingsform ikke vælges, kan man bruge kontrolleret lysterapi til at justere sit ”indre ur” efter jetlag, og dermed mindske symptomerne. Andre anbefaler at forberede sig grundigt på et tidszoneskift, allerede før man kommer ind i den ”nye” tidszone, og en forsker på Quilmes National University i Buenos Aires har påvist at små doser Viagra kan mindske jetlag symptomerne ved rejser østover.12

Nedenstående figur viser en meget forenklet opdeling af tidszonerne:

Figur1.Kilde:http://www.picstopin.com/514/zeitzonen/http:%7C%7Czueri*ch%7Cd%7Cimages%7Czeitzone*gif/

10 Gardener, Amanda (11. Maj 2012) is social jetlag harming your health?. Lokalisreet den 20.09.2013 på http://edition.cnn.com/2012/05/10/health/social-‐jet-‐lag-‐obesity/index.html 11 Dr. Aeschbach, Daniel (2013). Jetlag – Grundlagen und Behandlungsansätze. Schlaf 12 Maksel, Rebecca (18. Juni 2008); AirSpaceMag.com. Lokaliseret 12.09.2013


17

Opsummering Jetlag er en desynkronisation mellem det indre ur og omgivelserne. Der skelnes mellem jetlag efter rejser og det sociale jetlag. Begge typer har symptomerne som bl.a. søvnbesvær, nedsat præstations niveau og maveproblemer tilfælles. Disse følgevirkninger er især et problem for folk, der er på arbejde og skal fungere optimalt, også efter tidszoneskift; herunder piloter, skibsofficerer og andre rejsende.

Faktorer der styrer vores døgnrytme Man skal ikke længere end ca. 50 år tilbage før de første undersøgelser omkring det ”indre ur” er blevet lavet. Mellem 1964 og 1989 har der været omkring 450 frivillige, der valgte at blive spærret inde i et underjordisk laboratorium, den såkaldte ”Andechser Bunker”, som befinder sig i Bayern, Tyskland. Her fandt forskere for første gang ud af, at mennesket har en sove-‐ vågencyklus, der gennemsnitlig varede 1 time længere end det af jordklodens omdrejninger bestemte 24-‐timers døgn13. Som Hanselmann beskriver er lyset og det naturlige skift mellem lys og mørke en ”Zeitgeber”, der sørger for at vores ”indre ur” bliver justeret til 24-‐timers døgnet på ny hver dag. Begrebet ”Zeitgeber” er en international betegnelse som også bruges i det engelske sprog. Læren omhandlende det ”indre ur” kaldes for kronobiologi. Undersøgelser har vist at det er genetisk afhængigt, om man enten bliver et A-‐ eller B-‐menneske, set i forhold til hvilket tidspunkt på døgnet man fungerer bedst på14. Det betyder at nogle mennesker vil være ”gode” til at gå i seng tidligt, for igen at vågne tidligt næste morgen, mens andre hellere vil være oppe til langt ud på natten og sove længe dagen derpå. Man antog længe, at de som var i stand til at stå tidligt op om morgenen, var langt mere disciplineret end de, der sov længe15. På baggrund af den sundhedsvidenskabelige forskning, har nogle arbejdspladser nu indrettet sig efter A-‐ og B-‐ menneskernes døgnrytme, således at B-‐menneskerne kan møde og gå senere end A-‐menneskerne. Roenneberg beskriver at A-‐menneskernes indre ur er kortere end B-‐menneskernes, og at de derfor bliver trætte tidligere end B-‐menneskerne. På en arbejdsplads til søs tages der i arbejdstidsplanlægning ikke hensyn til A-‐ og B-‐mennesker. Officerernes arbejdsmønster er kontinuerligt 4 timers vagt og 8 timers hvile 24/7. Jeg må derfor antage at søfarende er mere udsat for helbreds risici med denne døgnrytme.

13 Hanselmann, Ulla (2009); Der Takt der Gene, Spiegel Wissen s. 66 14 Roenneberg, Till; (2012) – Chronobiologie TV udsendelse ARTE 15 Roenneberg, Till; (2012) – Chronobiologie TV udsendelse ARTE


18

Undersøgelsen viser også at skifteholdsarbejde er endvidere en stor belastning for de fleste mennesker. Arbejde om natten udsætter mennesket for særlige risici på grund af mangel på naturlig lys, eller lys med en høj lysintensitet. Det vil så sige at styrmanden som starter sit arbejde klokken 12 middag efter en otte timers soveperiode, kun oplever 6 timers dagslys ud af døgnets 24 timer, hvis skibet sejler i ækvatorområdet. Forskningen viser endvidere at lys er den største ”Zeitgeber”, altså den største af de påvirkninger, der regulerer vores døgnrytme. Studiet viser endvidere at folk, der bor i byen, og bliver påvirket af kunstigt lys dag og nat, har en større tendens til at være B-‐mennesker, end de der bor på landet, med naturligt lys og mørke. Ved spørgsmålet til mine respondenter om, hvorledes tidsindstillingen bør foretages om bord, var eksperterne enige om, at det ville være bedst at stille urene ved den nøjagtige overgang fra den ene tidszone til den anden, og ikke en dag før eller efter. Overstyrmand Jens Boysen skriver i e-‐mailinterviewet: I min tid som Juniorstyrmand […] var det mig der stod for annonceringen og dermed var det et praktisk led i arbejdet. Jeg udarbejdede en plan hvor, jeg tog solens meridianpassage som udgangspunkt og prøvede at holde sol op-‐ og nedgange i samme tidsrum som inden urstillingen. (Bilag 7) Sammenholdt med teorien, er det en god idé at gør det på Jens’ måde, for at give kroppen ensartet lyspåvirkning og dermed få kroppens ”indre ur” justeret til det ydre ur. Der findes forskellige ”Zeitgeber”. Udover ydre påvirkninger som lyset, findes der en række celler i kroppens organer, der ”arbejder” i en rytme på ca. 24 timer. Herunder kan der blandt andet nævnes kortisolproduktion, mavesyreproduktion og urinproduktion. I 1999 opdagede man de såkaldte ”clock genes”, som er lokaliseret dybt inde i hjernen, i Nucleus suprachiasmaticus, forkortet SCN, som er en del af hypothalamus. Disse ”clock genes” er uafhængig af ydre påvirkninger, og styrer blandt andet kropstemperaturens svingninger, således at kroppen når sit højeste punkt om eftermiddagen/aftenen og sit laveste punkt om morgenen, ca. 2 timer før vores normale opvågning. Blodtrykket har normalt sin største stigning mellem klokken 6 og 7 om morgenen, og trangen til vandladning er normalt hormonelt undertrykt om natten og kan først mærkes igen om morgenen. De påvirkningsfrie celler er forbundet med hypothalamus, ligesom koglekirtlen også er forbundet med hypothalamus. I artiklen af Ulla Hanselmann beskriver hun at forskere i 2002 fandt ud af, at koglekirtlen er forbundet med specielle synsnerver på nethinden, som giver information om lysmængden i vores omgivelser. Når det er mørkt starter koglekirtlen med at danne hormonet melatonin, som er kendt som


19

”sovehormonet”. Disse synsnerver har ikke noget med selve synet at gøre, og derfor har også blinde mennesker et ”indre ur”. I interviewet fortæller Walther at melatoninproduktion sker om natten og når sit højdepunkt hos de fleste mennesker omkring klokken fire om morgenen. Det er her, at kropstemperaturen hos de fleste er på sit laveste. Melatoninproduktionen er individuel fra person til person, men ved hjælp af målinger, kan man finde ud af hvornår på natten, man selv når sit højdepunkt i dannelsen af melatonin. Se figur 2.

Figur 2. Kilde: Smolensky, Michael; Lamberg, Lynne; Holte, Henry (2000) The body clock guide to better health Walther nævner at med alderen bliver dannelsen af hormonet mindre. Det er en af de grunde til, at ældre mennesker ikke sover lige så længe som unge. Man kunne derfor tro, at de ikke længere har behov for så meget søvn, men det er ikke korrekt. Ældre mennesker har behov for lige så meget søvn som unge mennesker. Men grundet deres lave melatoninproduktion sover de kortere og bliver dermed ikke lige så udhvilede om morgenen som unge mennesker. Derfor er der gode grunde til, at ældre mennesker tager sig en middagslur. Det vil så sige at ældre søfarende, på grund af den lavere melatonin produktion har større helbredsmæssige risici.


20

Min interviewperson Heide Schröter fortæller at man i Tyskland er begyndt at udskrive recepter på melatonin til ældre mennesker, der har vanskeligheder med at falde i søvn om natten, i stedet for sovemedicin. Hun fortæller at små doser på 0,5 – 5 mg giver et godt resultat på en bedre søvn. Ved en telefonisk henvendelse til Løve Apoteket i Svendborg siger Sofie Hansen melatonin fås på recept i Danmark.

Opsummering I kronobiologien har man fundet ud af at der findes ”clock genes” i kroppens indre, der hos de fleste mennesker arbejder i en 25 timers cyklus og som bl.a. styrer produktionen af forskellige hormoner til forskellige tidspunkter på døgnet. Derudover findes der forskellige ”Zeitgeber”, hvor lyset er den ”Zeitgeber”, der har størst indflydelse på justeringen af kroppens ”indre ur”, til det ydre ur. Kroppen har sine præstationsmæssige højdepunkter, når det er lyst, mens melatonindannelsen starter når mørket indtræffer og andre organer minimerer dannelsen af hormoner, eller stopper helt.

Forskelle mellem rejser mod øst og vest. En undersøgelse, der blev offentliggjort i marts 2012, udført af forskere på Uppsala Universitet i Sverige, har vist at det er hyppigere hjertetilfælde de første 3 dage efter tidsændring fra vinter-‐ til sommertid, end alle andre dage på året16. Fordelt over en årrække, er der målt 10% flere hjertetilfælde lige netop den sidste mandag i marts.17 Eksperter begrunder dette med at folk efter tilpasning til sommertid, bliver vækket en time før deres ”normale” tid. Det betyder at folk vækkes, mens deres krop er i den fase, hvor kernetemperaturen er lavest, og blodtrykket har sin stejleste stigning, som forskerne kalder ”den kritiske fase”. Som tidligere nævnt, er det nøjagtige tidspunkt for denne fase individuel fra person til person, men som regel befinder man sig i den ”kritiske fase ” ca. 2 timer, inden man normalt vågner. Heide Schröter fortæller at forskellige studier desuden viser, at de fleste hjertetilfælde, sker i morgentimerne, som hun mener ubalance i det ”indre ur” er årsagen til. Ved tidsændring fra sommer-‐ til vintertid forekommer den samme problematik ikke. Her forlænges døgnet med én time. Folk kan sove længere og oplever derved ikke at skulle vågne i den ”kritiske fase”.

16 Janszky, Imre; Ljung, Rikard (30.okt 2008) Shifts to and from Daylight Savig Time and Incidence of Myocardical Infarction. Lokaliseret 23.08.2013 på www.nejm .org/doi/full/10.1056/NEJMc0807104#t=article 16 Lollar, Jennifer (7.marts 2012), Heart Attacks Rise Following Daylight Saving Time. Lokaliseret 3.09.2013 på http://www.sciencedaily.com/releases/2012/03/120307162555.htm


21

Som nævnt i et tidligere afsnit er det menneskelige ”indre ur” ikke helt præcis på 24 timer, men ca. en time længere. Derfor antages det at mennesker med et ”kortere” indre ur, altså A-‐mennesker, hurtigere vænner sig til tidsforskel i østlig retning, end de, der har et ”indre ur”, der er langt over de 24 timer. Set i forhold til søfarende, så må det antages at personer, der er såkaldte B-‐mennesker, i denne forbindelse har større helbredsmæssige risici end A-‐menneskerne. Min interviewperson Walther fortæller at når man rejser i østlig eller vestlig retning, er én ting der altid er vigtig, nemlig en struktureret dag. Mennesket, siger hun, har brug for struktur og rutine, og måltider på de samme tidspunkter hver dag. Kroppen giver signaler om hvilken tid det er, og virker tillige understøttende på vores ”clock genes”, der bl.a. styrer dannelsen af forskellige hormoner i kroppen. Ved at holde faste måltider på samme klokkeslæt hver dag, også efter tidsindstilling, siger hun, vænner kroppen sig hurtigere til en ny tidszone. Også spørgsmålet om, hvad man indtager er vigtigt, mener hun, og fraråder at spise tunge og fedtholdige måltider, inden uret skal omstilles. Let kost, der er nemt at fordøje, giver kroppen mulighed for at bruge energien til at vænne sig til den nye tidszone. Måltider sent om aftenen frarådes, da der ved spisning dannes insulin i kroppen, som stopper koglekirtlen i at danne søvnhormonet melatonin.18

Måltiderne om bord på skibene holder sig til de faste tider, som er uanset tidzoneskift. Personligt har jeg oplevet at kaptajnen på en rejse fra Brasilien til Europa, der indebar 5 tidzoneskift på 7 dage, indstillede uret den første dag med én time fremad, næste dag tre timer og den tredje dag én time. Vi bevægede os den risikofyldte retning, mod øst. I forhold til måltiderene sprang vi på anden dagen frokosten over og i stedet for fik vi en kombination af frokost og aftensmad bestående af helstegt pattegris, hvilket er i modstrid med Walthers anbefalinger, hvorfor vi gik i seng med et fedtholdigt måltid, hvorved kroppen ikke får mulighed for at bruge energien til at vænne sig til den nye tidszone.

Nedenstående figur viser et uddrag af de skibes sejleplaner, som de søfarende respondenter befinder sig på. Det er en oversigt over de havneanløb, hvor der er flest tidszoner imellem:

EBBA MÆRSK (Anders Vestermann) Afg: 20.09.2013 Ank: 04.10.2013 Suez Kanal ZT: + 1 Singapore ZT: +8 7 timer på 14 dage.

18 Preschke, Elmar (2012) – Chronobiologie TV udsendelse ARTE


22

MARY MÆRSK (Jens Boysen) Afg: 30.09.2013 Ank: 11.10.2013 Tanjung Pelepas ZT: + 8 Suez Kanal ZT: +1 Det er 7 timer på 11 dage. LICA MÆRSK (Jan Prüssing / Michael Jensen) Afg: 06.10.2013 Ank: 09.10.2013 (sommertid i NZ) Brisbane ZT: + 10 Auckland ZT: +13 3 timer på 3 dage GEORG MÆRSK (Jogvan Petersen) Afg: 04.11.2013 Ank: 17.11.2013 Hong Kong ZT: + 8 Los Angeles ZT: -‐7 Her krydses dato linjen; 9 timer på 14 dage.

Figur 3. Kilde: udpluk af Schedule search by vessel, på Maersk.com (Se endvidere bilag 8)

Mine e-‐mailinterview viser, at alle er enige om at tidsindstillingen er en fysisk og psykisk udfordring, specielt hvis det skal gøres dagligt, eller flere gange ugentligt. Kaptajn Svenning B. Jensen, som desværre ikke svarede på mine e-‐mails, har i 2006 skrevet en artikel til Seahealth, hvor han beskriver problemet med tidsindstilling på sørejser. Han har selv oplevet så store fordøjelsesproblemer og træthed, at han blev nød til at skifte til et skib, der ikke sejlede på de lange stillehavspassager mellem Asien og USA. På en af sine rejser nåede han at stille uret 56 timer i løbet af en udmønstring på 2 måneder og 15 dage. Hans mening var dengang at rederierne burde overveje om sejlplanenerne burde lægges på en sådan måde, at der var længere tid mellem havneanløbene, og de søfarende bedre kunne komme sig over effekten ved tidsindstilling. 19 Artiklen blev skrevet i et profitår, hvor problemet således var større end nu, da der ikke var behov for at tænke meget på besparelser og mest økonomisk sejlads. I 2009 kom finanskrisen, og dermed begyndte en nytænkning i skibsfarten. Nye skibe bliver nu konstrueret således, at de er optimeret til at slowsteame, og dermed sejler langsommere hen over oceanerne, hvorved man kunne antage at fatigue kunne mindskes. Ifølge Schröter tilrådes det når man rejser i østlig retning, at indtage ekstra melatonin som kosttilskud 2 timer inden man går i seng i den nye tidszone. Da melatonin ikke er sovemedicin, men et naturligt forekommende hormon i kroppen,

19 Jensen; Svenning B. (2006) Lad os få underøgt de skadelige virkninger af dårlig søvn. Lokaliseret d. 03.09.2013 på http://www.seahealth.dk/publikation/lad-‐os-‐få-‐undersøgt-‐de-‐skadelige-‐virkninger-‐af-‐dårlig-‐søvn


23

virker det som en slags igangsætter for den naturlige træthedsfornemmelse, der normalt opstår når det bliver mørkt. Mig bekendt italesættes brugen af melatonin ikke i søfartskredse. I Wrights artikel fremgår det at lysterapi kan være med til at overkomme jetlag hurtigere. Ved rejser i vestlig retning, hjælper det at få mest mulig sollys om aftenen, så man vænner sig til den længere dag. Ved rejser mod øst er morgensolen en god hjælper til at indstille sig på en ”tidligere” dag. Motion midt på dagen giver én en god træthedsfornemmelse om aftenen og fører til, at man hurtigere falder i søvn om aftenen.20 To af de interviewede kaptajner nævnte, at de plejer at stille uret tre timer, når skibet sejler i østlig retning. De skriver, at dét har de haft de bedste erfaringer med, uden at komme nærmere ind på hvilke erfaringer, de har gjort sig. Det undrer mig dog, da det er i modstrid med teorien omkring øst-‐ vest forskellene. De færreste helbredsmæssige risici forekommer, når man, især i østlig retning, stiller uret i små trin, altså i en halv time ad gangen. Dette for at give kroppen mulighed for at tilpasse sig den ”nye tid” med små skridt, og for ikke at vågne alt for tidligt i forhold til sin dybsøvnsfase og den ”kritiske fase”. Kaptajn Jogvan skriver, at han har fået mest positiv respons for denne metode af besætningen (bilag 4), uden dog at komme nærmere ind på responsen. Det viser sig at det er meget udbredt måde at stille uret på, især ved oceanpassager i østlig retning over både Atlanterhavet og Stillehavet.

Opsummering Forskning viser at folk oplever det værre at rejse mod øst end mod vest. A-‐mennesker har dog nemmere at rejse mod øst, end B-‐mennesker, da deres ”indre ur” er kortere end B-‐menneskerne. Skiftet fra vinter-‐ til sommertid fører nogle helbredsmæssige risici med sig. Som svenske studier har vist, ses flere hjertetilfælde i de tre dage efter sommertids urindstilling, end nogen andre dage på året. Kropstemperaturen er på sit laveste om morgenen, og blodtrykket stiger i høj grad ca. 2 timer før den normale opvågningstid. Det er en af årsagerne til, at hjertetilfælde hos de fleste sker om morgenen. Det er vigtigt at give sin krop rutiner og strukturer ved hjælp af faste måltider og motion. God motion mindst 3 timer før sengetid, får kroppen til at føle en naturlig træthed om aftenen, og fører til en god søvn. Lys hjælper ens ”indre ur”, med at tilpasse sig omgivelserne.

20 http://iform.dk/velvaere/dyrk-‐motion-‐paa-‐det-‐rigtige-‐tidspunkt (lokaliseret d. 06.09.2013)


24

Jetlag, fatigue og ulykker Når ser på søfartsstyrelsens hjemmeside og skriver ”fatigue” i søgefeltet, finder man et par værdifulde sider, informationer om fatigues betydning og årsåger til fatigue. Der står blandt andet en definitionen på fatigue, som den står skrevet af International Maritime Organization (IMO):

“Der findes ikke nogen universelt accepteret definition af fatigue. Følgende definition er givet i IMO’s MSC/Circ.813-‐MEPC/Circ.330 ”List of Human Element Common Terms”:

”A reduction in physical and/or mental capability as the result of physical, mental or emotional exertion which may impair nearly all physical abilities including: strength; speed; reaction time; co-‐ordination; decision making; or balance.” 21

På hjemmesiden gøres opmærksom på at følgevirkninger af fatigue kan variere alt efter livsstil og individuelle egenskaber hos forskellige personer. Søfartsstyrelsen har optalt en række symptomer hos besætningsmedlemmer eksempelvis appetitløshed, svimmelhed, fordøjelsesproblemer m.m., der giver et godt overblik over hvilke faktorer, der spiller en rolle i forhold til fatigue. Mulige årsager til disse symptomer beskriver de som manglende søvn og hvile, forstyrrelser i det biologiske ur og konstant ændringer i døgnrytmer, som påvirker helbredet. I undervisningen på uddannelsen blev lovgivningen gennemgået og det fremgik at hvis besætningen eller besætningsmedlemmer oplever symptomer på fatigue, skal det indrapporteres til øverstbefalende, som i sin planlægning af arbejdet skal tage individuelle hensyn, så helbredsmæssige risici undgås.

I dag er det almen viden at søvnmangel og stress, som følge af fatigue, fører til reduceret præstationsevne og mindsket risikovurdering. Det kommer især til udtryk ved risikofyldte arbejder, hvor mental fokus, samt overvågenhed er nødvendigt. Arbejdet som skibsofficer kræver mental fokus og overvågenhed og skibsofficer er dermed i risikozone for at udvikle symptomer på reduceret præstationsevne, herunder nedsat reaktionsevne og mindsket risikovurdering.

I Hanselmanns artikel beskriver hun, at fatale ulykker som eksempelvis Tjernobyls atomkraftværkseksplosionen i 1986, og olietankeren Exxon Valdez’s havari ud for Alaskas kyst, skete om natten, hvor konklusionen var at det var følgevirkninger af 21 Søfartssyrelsen; Fatgue Generelt. Lokaliseret den 15.09.2013 på http://www.soefartsstyrelsen.dk/soefarende/uddannelserogkurser/uddannelsesplaner-‐html/Sider/Fatiguegenerelt.aspx


25

overtræthed og at trætte mennesker reagerer uhensigtsmæssigt.22

Richard Phillips skriver i sin artikel om vagthold og ulykker til søs at 39% af alle ulykker til søs skyldes søvn og træthed.23 Forliset af bilfærgen Estonia antages at være et af disse eksempler. For over 100 år siden har fatigue allerede været et problem, der var skyld i mange sømænds ulykker. I dag har ulykker dog langt større følgevirkninger end sammenlignet med for 100 år siden. Dinges sagde i 1995 ”…it is now possible for a fatigue related vigilance error of a single person working on the night shift and/or without adequate sleep to trigger an industrial accident that can kill thousands of people, damage major proportions of the environment and/or cost billions of dollars” 24

Som tidligere nævnt er fatigue og ulykker ikke kun et problem til søs. Også i den daglige trafik på vejene sker ulykker som følge af fatigue. Nye data indikerer at træthed spiller en rolle ved 20% af alle disse trafikulykker – også om dagen25. Eftersom skibsofficerer, der går i et vagtmønster med 4 timers arbejde efterfulgt af 8 timers frivagt, har en dårlig søvnrytme og mulige søvnproblemer i forvejen, forværrer jetlag tilstanden yderligere.

Ifølge kaptajn Jan Prüssing, er man mere opmærksom på måden at indstille ur på nu, sammenlignet med tidsindstillingen tidligere. Der tages mere hensyn til besætningens hvile og velfærd om bord end før. Han vælger at justere uret i dagtimerne ved rejser østover. Han mener at det derved ikke går ud over besætningens nattesøvn. Hensigten er god nok, men i praksis viser teorien, at selvom klokken er 2200, så vil det biologiske ur stadig være en time bagud, hvilket betyder at træthedsfølesen først vil indfinde sig klokken 2300, og derved vil besætningen ikke opleve en times længere nattesøvn. Ved rejser vest over, stiller han uret om natten, hvorved besætningen så får én time ekstra hvile, hvilket må antages at være en fordel for B-‐menneskerne, men ikke for A-‐menneskerne, hvis biologiske ur igangsættes en time tidligere. Kaptajnen, som har oplevet ulykker til søs forårsaget af træthed, forsøger med sin handling, som p.t. er det eneste middel han har til at sikre sig, at hans besætning er tilstrækkeligt udhvilet, og at risikoen for at der sker ulykker, eller nærved ulykker, reduceres. (Bilag 2)

22 Hanselmann, Ulla (2009); Der Takt der Gene, Spiegel Wissen s. 66 23 Philips, Richard (2003); Sleep, watchkeeping and accidents: a content analysis of incident at sea reports. Transportation Research Part F. 24 Philips, Richard (2003); Sleep, watchkeeping and accidents: a content analysis of incident at sea reports. Transportation Research Part F. (s.235) 25Bjorvatn, Bjørn (1.jul 2004) Søvnighet ved dødsfall blant bilførere . Tidsskrift for Den norske legeforening.


26

I APMM’s Global Safety Management System (GSMS) har rederiet defineret hvad der forstås ved Near Miss (Bilag 9). Det er dog ikke oplyst hvordan en near miss kan opstå, eller hvorledes man kan undgå disse. I søfartsstyrelsens beskrivelse af fatigue konstaterer de at træthed og fatigue fører bl.a. til en ”dumdristighed” hos folk, der derved bliver uopmærksomme og har en længere reaktionstid26. Søfartsstyrelsen giver nogle anvisninger på hvordan det enkelte menneske ved hjælp af søvn og hvile og andre tiltag kan undgå fatigue. Det interessante er, at anvisningerne relaterer til, hvad den enkelte søfarende kan gøre for sin egen situation, men giver ingen anvisninger på, hvordan arbejdsgivere skal forholde til arbejdstidsplanlægning, søvn/hvileperioder, måltider eller andre administrative tiltag, der mindsker risikoen for fatigue. I min fortælling om femzoneskift, hvor vi over syv dage skulle tilpasse kroppen den aktuelle tid, er det min oplevelse at de anbefalinger, der gives af søfartsstyrelsen ikke kan effektueres.

Opsummering Fatigue, som forårsages af stress, søvnløshed og anstrengelser, fører til nedsat ydeevne og dårlig reaktionstid hos de fleste. Afhængigt af deres livsstil og individuelle egenskaber, er det forskelligt hvordan personer påvirkes af faktorerne der fører til fatigue. Gennem historien har der været store ulykker både til søs og på land, der skete som følge af træthed og langsom eller forkert reaktion på situationerne. Efterhånden som man er blevet mere bevidst omkring fatigue og dens risici til søs, bliver urindstilling håndteret på en mere ”besætningsvenlig” måde.

Metodekritik I forhold til de teoretiske data, mener jeg at min indsamling har været nogenlunde dækkende, jeg har dog savnet litteratur, der primært beskæftiger sig med søfarendes rejser imellem tidzoner. Måske handler det om, at temaet ikke er velbeskrevet, og at der ikke er nogen forskning på området, men det kan også handle om, at jeg i min søgeproces ikke har været præcis nok med mine søgeord. De anvendte teoretiske data har dog kunne bibringe mig viden og indsigt i problematikken, som jeg synes har været anvendelig. I min empirisk dataindsamling har jeg fået mange nyttige informationer. Samtalerne med mine informanter fandt dog sted før jeg havde hele mit teoretiske fundament på plads. Hvis jeg havde haft det teoretiske fundament på plads før interviewene, kunne jeg have stillet flere relevante spørgsmål og diskuteret de teoretiske fund med mine informanter. Blandt andet kunne det have været interessant at diskutere om 26http://www.soefartsstyrelsen.dk/soefarende/uddannelserogkurser/uddannelsesplaner-‐html/Sider/Fatigueogdenmenigesøfarende.aspx Lokaliseret den 18.09.2013.


27

kaptajner i det hele taget kunne se andre løsninger med hensyn til tidsindstilling, end dem, de benytter sig af i øjeblikket, ved at forelægge dem de teoretiske data. Det kunne også have været interessant at kunne have forskning med i opgaven, der kunne vise noget om ældre søfarendes helbredstilstand, og mulige årsager til at søfarende opgiver at være søfarende. Jeg har i min søgeproces ikke haft været opmærksom på dette aspekt, da jeg først i bearbejdningen af min analyse er blevet opmærksom på dette.

Konklusion Som min analyse og diskussion viser, så giver desynkronisation mellem det indre ur og omgivelserne bl.a. følgevirkninger som søvnbesvær, nedsat præstationsniveau og fordøjelsesproblemer. Søfartsstyrrelsen giver anbefalinger på det individuelle plan, og ikke på det administrative praktiske plan på skibet. Som min analyse også viser, så vil en tidsforskel på 5 timer over 5 døgn unægtelig fremkalde fatigue. Jeg mener derfor at problematikken bør italesættes både af det ledende personel på skibene og af rederiet, da det har helbredsmæssige konsekvenser for besætningen. Det er påvist at rejser mod øst opleves værre end rejser mod vest. Det kan sammenlignes med skift fra vinter-‐ til sommertid og omvendt. Studier viser at der i de første tre dage efter urindstillingen fra vinter-‐ til sommertid er målt 10% flere hjertetilfælde, end alle andre dage på året. Det kan hænge sammen med at kropstemperaturen er på sit laveste og blodtrykket har sin stejleste stigning ca. to timer før den normale opvågningstid. Hvis dagen så bliver forskudt en time fremad, bliver man vækket i den periode, hvor kroppen er i en ”kritisk fase”.

Faste måltider og motion giver kroppen rutiner og gør det nemmere at tilpasse sig en ”ny” tid efter tidzoneskift. Fatigue, som forårsages af stress, søvnløshed og anstrengelser fører til nedsat ydeevne og dårlig reaktionstid hos de fleste mennesker. Alle påvirkes individuelt af faktorerne, men det er et problem der kan forekomme hos de fleste. Betydelige ulykker både til søs og i land skete i forbindelse med træthed og fatigue. 20% af trafikuheld på vejene sker pga. træthed. Med tiden er folk blevet mere bevidste om farerne ved søvnløshed og fatigue, og urindstilling til søs bliver taget mere seriøst, end for 20 år siden. Kaptajnerne gør sig flere tanker om hvorledes urene kan stilles på den mest ”besætningsvenlige” måde, for at minimere ulykker og near miss mest muligt.

Eksperterne var enige om at urstilling i små trin, især ved østlige rejser ville være den sundeste metode. En halv til en hel time om dagen, stillet på en sådan måde at


28

solens passage over himlen passer med vores naturlige dagrytme. Ved ækvator vil det oftest være fra omkring 06 til 18, hvor det på den nordlige og sydlige halvkugle i sommerperioden kunne være 05 til 20 eller 04 til 22 alt efter breddegrad. På den måde kan kroppen hurtigere vænne sig til den nye tidszone

Jeg har i min problemformulering lagt op til om muligt at komme med anbefalinger vedr. sund og sikker urindstilling ved tidzoneskift. Jeg mener med baggrund i teorien og de søfarendes oplevelser, at en hensigtsmæssig urindstilling, når man over syv dage passerer fem tidszoner, kunne være en halv time per tolvte time og ikke tre timer i løbet af et døgn som nogle kaptajner gør. Jeg mener det kunne minimere fatigue, men problemet er langt fra løst. En mere hensigtsmæssig løsning kunne være at uret ikke blev stillet, men at den oprindelige døgnrytme fortsatte om bord, da havneopholdende er så korte og skibet sejler den anden vej igen. Besætningen skal så at sige leve deres ”eget liv” om bord, uagtet solens placering på himlen. Men denne løsning kan betyde, at man sover i de lyse timer og er vågen i de mørke timer, som så øger problemstillingen med melatonin, som kun produceres i de mørke timer. Det kunne dog løses på den måde at man brugte mørklægningsgardiner i de lyse timer, og når besætningen er vågen i de mørke timer, kunne skibet udstyres med lys med høj lysintensitet så produktionen af melatonin undgås. Men ingen af de forslåede tiltag er optimale, men må dog antages at være en forbedring i forhold til det eksisterende, hvis man følger de teoretiske anbefalinger om kroppens reaktioner.

Perspektivering Der bør forskes mere på området, så der ligger en videnskablig begrundelse for optimering af arbejdsforholdene om bord på skibene, speciel på skibe der passerer flere tidzoner i løbet af kort tid. Eksempelvis kunne man beregne hvornår solen står op og går ned i forhold til tidszonegrænserne. Derefter kunne man samle resultaterne til en slags oversigt, der fastlægger, hvornår og hvor på kloden der er de mest oplagte steder at stille ur efter tidzoneskift. Her må man dog se bort fra polerne, hvor der gælder andre forhold med hensyn til midnatssol og dagsmørke. Endvidere kunne der forskes om eksempelvis at stille en halv time per døgn i østlig retning om bord på forskellige skibe, for at se om de søfarende føler en forbedring i deres velbefindende efter urindstilling, eller om det ikke gør nogen forskel. Når man har fundet frem til den mest passende metode, og de mest optimale steder med hensyn til sol op-‐ og nedgang, bør der udarbejdes en standardisering af urindstilling.


29

De søfarendes regelmæssige helbredstjek kunne suppleres med målingen af melatonin indholdet i kroppen, kolesterolindhold, som udløses af stress, suppleret med psykologiske tests, der kan afsløre om den søfarende er i en helbredsmæssig risiko.


30

Litteraturliste og kildeangivelse

Bøger: Andersen, Ib (2008). Den skinbarlige virkelighed (4. Udg.) Samfundslitteratur Bodil Nielsen, Niels Grønbæk Nielsen og Niels Mølgaard (red.) (2010): Professionsbachelor -‐ uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis. Forlaget UCC Kvale & Brinkman (2009); Interview – Introduktion til et håndværk. (2. Udg) Gyldendal Akademisk Larsen & Vejleskov (2002). Videnskab og forskning (1. Udg.) Gads Forlag Rienecker & Stray Jørgensen (2005) Den gode opgave (3. Udg.) Samfunds-‐litteratur Toft, Trine (2012). Informationssøgning til bachelorprojektet (1. Udg.) Samfunds-‐litteratur

Artikler/Tidsskrifter: Bjorvatn, Bjørn (1.jul 2004) Søvnighet ved dødsfall blant bilførere . Tidsskrift for Den norske legeforening. Consultancy BV (28. Dec. 2005). Fatigue in the shipping industry lokaliseret d. 23 sep. 2013 på http://www.he-‐alert.org/documents/published/he00605.pdf Dr. Aeschbach, Daniel (2013). Jetlag – Grundlagen und Behandlungsansätze. Schlaf (side 30-‐35) Hanselmann, Ulla (2009); Der Takt der Gene, Spiegel Wissen s. 64-‐69 Philips, Richard (2003); Sleep, watchkeeping and accidents: a content analysis of incident at sea reports. Transportation Research Part F. Wright, Karen (2008). Zeit unseres Lebens. Spektrum der Wissenschaft (side 32 – 39)

Internet hjemmesider: Gardener, Amanda (11. Maj 2012) is social jetlag harming your health?. Lokalisreet den 20.09.2013 på http://edition.cnn.com/2012/05/10/health/social-‐jet-‐lag-‐


31

obesity/index.html http://iform.dk/velvaere/dyrk-‐motion-‐paa-‐det-‐rigtige-‐tidspunkt (lokaliseret d. 06.09.2013) http://www.soefartsstyrelsen.dk/soefarende/uddannelserogkurser/uddannelsesplaner-‐html/Sider/Fatigueogdenmenigesøfarende.aspx Lokaliseret den 15.09.2013. Janszky, Imre; Ljung, Rikard (30.okt 2008) Shifts to and form Daylight Savig Time and Incidence of Myocardical Infarction. Lokaliseret 23.08.2013 på www.nejm .org/doi/full/10.1056/NEJMc0807104#t=article Jensen; Svenning B. (2006) Lad os få underøgt de skadelige virkninger af dårlig søvn. Lokaliseret d. 03.09.2013 på http://www.seahealth.dk/publikation/lad-‐os-‐få-‐undersøgt-‐de-‐skadelige-‐virkninger-‐af-‐dårlig-‐søvn Lollar, Jennifer (7.marts 2012), Heart Attacks Rise Following Daylight Saving Time. Lokaliseret 3.09.2013 på Maksel, Rebecca (18. Juni 2008); AirSpaceMag.com. Lokaliseret 12.09.2013 Overlæge Dr Jennum, Poul (27. Sep. 2011); Jetlag. Lokaliseret den 14.09.2013 på http://www.netdoktor.dk/tema/soevn/jetlag.htm http://www.sciencedaily.com/releases/2012/03/120307162555.htm

Tv-‐udsendelser Preschke, Elmar; (2012) – Chronobiologie TV udsendelse ARTE Wissen macht Ah! (04.04.2009) Loch und Löcher. Lokaliseret d. 8. Sep. 2013 på: http://mediathek.daserste.de/suche/2562824_wissen-‐macht-‐ah-‐04-‐04-‐2009-‐loch-‐und-‐loecher?s=jetlag

Documents

Bachelor!Projekt! ! ! !“Jetlag!til!søs”! !!!LisaBerndt!simac.web2it.net/f/f1/Jetlag-til-soes---rapport.pdf · Videnskabsteori! Hermeneutik!er!studietaf!tekstfortolkning.!Formåletmed!hermeneutisk!fortolkning!