13
1 Personalehåndbog

Personalehåndbog rev 5 februar

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Personalehåndbog malermester Björn Forsberg

Citation preview

1

Personalehåndbog

2

Indholdsfortegnelse.

Velkommen til Malermester Björn Forsberg A/S side 3

Lidt om virksomheden side 4

Ansættelsesforhold:

Ansættelse side 5

Arbejdstid side 5

Ferie/ fridage side 5

Løn side 5

e-BOKS side 5

Ugesedler/ vejledning side 6

Sygdom side 7

Raskmelding side 7

Graviditet & barsel side 7

Ansættelsesophør side 7

Sikkerhed og arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøet side 8

Sikkerhedssko side 8

Sikkerhedsudstyr side 8

Arbejdsmiljøudvalget side 8

Generelt

Arbejdstøj side 10

Værktøj side 10

Firmabil side 10

Nøgler side 11

Materialebestilling side 11

Alkohol på arbejdspladsen side 11

Brug af euforiserende stoffer side 11

Sexchikane side 11

Mobning side 12

Uddannelse side 12

Elever

Uddannelsespolitik side 13

Skoleforhold side 13

Fravær/sygdom side 13

3

Velkommen til Malermester Björn Forsberg A/S

Velkommen til Malermester Björn Forsberg A/S, hvor jeg og mine medarbejdere ser frem til et godt

og langt samarbejde med dig. Med godt 60 ansatte er vi en relativ stor håndværksvirksomhed, og der

er mange ting, vi skal have styr på i en travl hverdag.

Derfor er det vigtigt, at vi har nogle fælles retningslinjer således, at vi effektivt kan udføre vort

arbejde, og nå vores mål, der overordnede er meget enkle:

Vi skal hverdag sammen arbejde for at fastholde en god og sund arbejdsplads igennem godt håndværk,

overholdelse af aftaler, og ikke mindst forståelse og respekt for hinanden.

Du skal derfor læse denne personalehåndbog igennem, da den indeholder en række praktiske

oplysninger, som du vil få brug for i din hverdag. Har du spørgsmål til indholdet – eller i det hele taget, er det vigtigt at du spørger – og får svar. Hvis

ikke din nærmeste fortsatte umiddelbart kan besvare dine spørgsmål, skal du rette henvendelse til

vores driftschef Merete Forsberg eller bogholderiet (Helle Goulding) på telefon: 5540 7776

Spørgsmål af overenskomstmæssig karakter, klubaftaler, mv. kan du rette til vores tillidskvinde,

Betina Kolding. Bettina startede som lærling hos os, og efter endt læretid, er Betina forsat og er – ud

over at være en dygtig maler, også en god og vellidt tillidskvinde.

Betina Kolding kan du træffe på telefon: 2292 4340

Husk også at følge med på vores hjemmeside: www.malerforsberg.dk, hvor vi har udviklet et intranet

specielt til vores medarbejdere, og hvor du online finder opdaterede oplysninger – blandt andet denne

personalehåndbog, dagsedler, ferielister og meget mere.

Med venlig hilsen

Malermester Björn Forsberg.

4

Lidt om virksomheden:

Malermester Björn Forsberg A/S hører til blandt de større sjællandske malerfirmaer med 60

ansatte. Firmaets historie går 12 år tilbage hvor Björn Forsberg startede sin malermester-

virksomhed sammen med sin hustru Merete.

I 2006 blev firmaet omdannet til et aktieselskab, med malermester Björn Forsberg som

eneejer. Malermester Björn Forsberg A/S er i dag organiseret således, at firmaet kan håndtere

alle typer af maleropgaver, fra ganske små til endog meget store. For at sikre stor fleksibilitet

og lokalkendskab, er der etableret afdelinger i Nykøbing Falster, samt på Amager i

København, idet hovedkontoret er i Vordingborg.

Afdelingsadresse Vordingborg: Gammelsøvej 26 4760 Vordingborg

Afdelingsadresse Nykøbing F. Brogade 1D 4800 Nykøbing F.

Afdelingsadresse København Oliefabriksvej 59 st. th. 2770 Kastrup

Den daglige ledelse består af følgende personer:

Malermester / Direktør Björn Forsberg

Driftschef Merete Forsberg

Malermester Nord Bettina Jensen

Malermester Nord Per Svendsen

Malermester Midt Kim Fischer

Afdelingsleder Syd Susanne Bæhr

Økonomi Helle Goulding

- Og vores forventninger til dig.

Som medarbejder hos Malermester Björn Forsberg A/S forventer vi, at du ikke alene er faglig

dygtig, men at du også skal kunne samarbejde og indgå i teams af andre dygtige håndværkere.

Vores kunder forventer høj kvalitet i arbejdet og levering til tiden, og derfor skal du ikke

alene kunne præstere godt malerarbejde - du skal også hele tiden være på forkant med

opgaven, således at vi i god tid kan håndtere problemstillinger, der ikke altid er til at forudse,

når en opgave aftales.

Vores kunder ved, at de kan have tillid til virksomheden og medarbejderne, og at arbejdet er i

de bedste hænder hos os. Din indsats er derfor uhyre vigtig: Over for kunden er du den

professionelle fagmand, der på bedst mulig måde vejleder om arbejdets udførelse og kvalitet.

Opgaven for dig er derfor ikke alene, at udføre et stykke godt malerarbejde, men også at

kunden anbefaler netop dig og firmaet næste gang et arbejde skal påbegyndes.

5

Ansættelsesforhold

Ansættelse

Ved din ansættelse udfærdiges et ansættelsesbevis i to eksemplarer, der skal udfyldes og

underskrives af både virksomheden og dig som medarbejder.

Ved din ansættelse vil du få udleveret en sikkerhedstaske. I tasken ligger firmaets

sikkerhedsmappe, som bliver gennemgået med dig umiddelbart efter din ansættelse.

Du skal snarest læse sikkerhedsmappen igennem, da den omhandler såvel din som vores

sikkerhed i forbindelse med arbejdets udførelse.

Arbejdstid

Arbejdstiden er:

Mandag til torsdag fra kl. 7.00 til kl. 15.15

Fredag fra kl. 7.00 til kl. 14.45.

Pauser fra kl. 9.00 til 9.15 samt fra kl. 12.00 til 12.30

Undtagelsesvist kan arbejdstid og pauser ændres efter aftale med

nærmeste fortsatte.

Ferie/fridage

Firmaets ferie år løber fra den 1. maj til den 30. april. I forbindelse med årsskiftet fastlægger

ledelsen 2 ugers sommerferie i juli måned, og du kan lægge en uge før eller i forlængelse af

de to faste ferieuger. Du kan således have tre ugers sammenhængende sommerferie, og det er

vigtigt, at vi snarest – og senest med udgangen af februar, kender dine ønsker til din

sommerferie – og andre ferier og fridage.

Ledelsen fastlægger ligeledes 1 uges julelukning – mellem jul og nytår.

Ferieønsker (sommer & jul), der falder udenfor den fastlagte ferieafvikling, kan aftales for så

vidt det falder i firmaets tarv.

Løn

Din løn beregnes på baggrund af din uge seddel, og indsættes i dit pengeinstitut hver 14. dag

– til disposition torsdag i lige uger.

Du er forpligtet til at kontrollere, at det der står på din lønseddel (lønspecifikationen), er i

overensstemmelse med det, du har oplyst os på din ugeseddel. Gennem din egenkontrol sikrer

du, at din løn er beregnet på et korrekt grundlag. Er der fejl i oplysningerne, skal du

omgående meddele det til vort bogholderi. (Helle Goulding)

Det arbejde, som du udfører på akkord – enten opmålt af fagforeningen eller som ”Anden

lønaftale”, vil timesatsen for akkorden, være den timelønsats, som du normalt oppebærer.

e-BOKS Din lønseddel sendes direkte til din private e-BOKS. Er du i tvivl, så ring til Helle Goulding

på telefon: 55 40 77 76.

6

Ugesedler

For at du kan få udbetalt korrekt løn til tiden, skal din ugeseddel altid være udfyldt med

sagsnummer, adresse, timer m.m.

Derfor skal bogholderiet have din ugeseddel senest mandag morgen kl. 7.00.

Ugesedlen udfyldes digitalt – dvs. at du skal gå ind på vores intranet og følge nedenstående

vejledning.

Vejledning for digital udfyldelse af ugeseddel.

På din PC taster du: www.malerforsberg.dk/login

For at komme ind på intranettet skal du logge ind med den kode, som du har fået udleveret af

bogholderiet (Helle Goulding).

Koden består af et Brugernavn og en Kode – og du gør nu følgende:

Klik på: medarbejder

Tast: brugernavn & adgangskode

Klik på: ugesedler

Klik på: opret ny ugeseddel

Klik på den aktuelle ugeseddel.

Udfyld ugeseddel med følgende:

Fra dato: 30-01-2012 (eksempel)

Til dato: 05-02-2012

Uge nr. 05

Udfyld evt. ekstra information.

Klik på: Gem dato/ekstra information.

Tast: sags nr., arbejdssted & timer

Klik på: tilføj linie (fortsæt til hele ugen er tastet)

Herefter tastes kørsel i firmabil nedenunder – fratrukket 12 km. hver vej.

Tast: sags nr., arbejdssted & km. ud og hjem

Klik på: tilføj linie (forsæt til hele ugen er tastet)

Klik herefter på: afslut og send til godkendelse

Når din ugeseddel er godkendt kan den ses igen på din side under ”godkendte ugesedler”.

Evt. spørgsmål kan rettes til Helle på kontoret – mandag – onsdag – fredag

7

Sygdom I tilfælde af sygdom, skal du hurtigst muligt telefonisk

underrette firmaet – dog senest kl.6.45 på første sygedag.

Sygemelding via SMS accepteres ikke og du vil miste

retten til at få udbetalt sygedagpenge.

Ved længerevarende sygdom kan vi bede dig om en

lægeerklæring, som i så fald skal være os i hænde på din

fjerde sygedag.

Undtagelsesvist kan vi bede om en lægeerklæring fra din

første sygedag.

Raskmelding

Efter endt sygdom skal du raskmelde dig senest dagen før genoptagelse af arbejdet, så vi kan

fortælle dig, hvor du skal møde den efterfølgende arbejdsdag.

Graviditet & barsel

Hvis du bliver gravid, skal du omgående kontakte nærmeste fortsatte således, at vi i

fællesskab kan træffe de nødvendige forholdsregler. Det forbudt at afskedige en gravid kvinde

fordi hun er gravid. Beskyttelsen gælder for kvinder og mænd, der benytter sig af deres ret til

at afholde barsel – fædre og forældreorlov, se www.ligesbehandlingsnaevnet.dk

For kvindelige malere er der et særligt regelsæt i forbindelse med graviditet i forhold til brug

af materialer, arbejdsopgaver, mv.

Alt dette vil blive beskrevet i en ArbejsPladsVurdering (APV), der tager højde for din

aktuelle situation. I firmaet samarbejder vi blandt andet med Arbejdsmiljhuset, om sikkerhed

på arbejdspladsen – herunder også de særlige krav til sikkerhed under graviditet.

Ansættelsesophør Hvis du eller vi afbryder din ansættelse, skal du aflevere alle de effekter, du har fået udleveret

af firmaet i din ansættelsesperiode, f.eks.:

o Arbejdstøj,

o Sikkerhedssko,

o Værktøj,

o Nøgler.

Din sidste uge seddel skal være virksomheden i hænde senest mandag morgen før normal

lønudbetaling. I modsat fald vil din løn afregning kunne blive udskudt til næste lønudbetaling.

8

Sikkerhed og arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøet

Under dit arbejder kommer du i berøring med mange

forskellige produkter. Fælles for dem er, at de er nøje udvalgt,

og de mindst sundhedsskadelige på markedet. De skal altid

bruges i henhold til sikkerhedsforskrifter, brug af personlige

værnemidler og personlig sikkerhed, som beskrevet i den

sikkerhedsmappe du har fået udleveret ved din ansættelse.

I sikkerhedsmappen ligger samtlige datablade og

brugsanvisninger på de materialer og produkter vi bruger i

firmaet. Vores arbejdsmiljøudvalg har derudover udarbejdet

en generel APV, der beskriver udførelsen af arbejde på en

mindre arbejdsplads.

Firmaet har det overordnede ansvar for sikkerhed og miljø på

arbejdspladsen, men du kan som medarbejder selv blive

draget personligt til ansvar, hvis du ikke overholder reglerne for sikkerhed og arbejdsmiljø.

Derfor skal du med jævne mellemrum gennemgå sikkerhedsmappen, og hvis du har

spørgsmål i den forbindelse, så få dem afklaret med det samme hos din nærmeste fortsatte

eller i arbejdsmiljøgruppen.

Sikkerhedssko

Det er vigtigt, at du bruger personlige værnemidler, hvor det er nødvendigt. Sikkerhedssko er

et personligt værnemiddel, som du kan få udleveret ved henvendelse til vores lager (Torben)

eller til nærmeste fortsatte.

Sikkerhedsudstyr

Det sikkerhedsudstyr du har fået udleveret, er personligt udstyr (så længe du er ansat i

firmaet). Sikkerhedsudstyret er du forpligtet til at bruge i det omfang, arbejdsopgaven kræver

det, og du er ansvarlig for, at udstyret altid er intakt. Skulle der mangle noget, eller er der

noget, der går i stykker, skal du øjeblikkeligt rekvirere noget nyt, idet du i så fald skal rette

henvendelse til lageret eller til nærmeste fortsatte. Hvis du bevidst overtræder

sikkerhedsregler eller undlader at bruge sikkerhedsudstyret, vil dette kunne føre til

bortvisning fra firmaet.

Arbejdsmiljøudvalget

For at sikre en fortsat positiv udvikling af vort arbejdsmiljø, har firmaet nedsat et

Arbejdsmiljøudvalg. Arbejdsmiljøudvalget er sammensat af repræsentanter fra ledelsen og fra

medarbejderne og mødes én gang i kvartalet til et sikkerhedsmøde, hvor alle spørgsmål om

arbejdsmiljøet kan behandles. Har du spørgsmål vedrørende arbejdsmiljøet i firmaet eller på

den enkelte arbejdsplads, skal du altid rette henvendelse medlemmer af arbejdsmiljøudvalget

– før end du kontakter andre om mulige arbejdsmiljøproblemer.

Dette for at undgå eventuelle misforståelser, der kan være både tidskrævende og unødvendige.

9

Referater fra arbejdsmiljøudvalgsmøderne vil blive lagt ud på intranettet.

Formand for udvalget: Driftschef: Merete Forsberg 51559124

Malermester: Afd. Syd: Susanne Bæhr 40838026

Malermester: Afd. Nord: Bettina Jensen 22924340

Medarbejder: Afd. Syd: Rikke Jensen 31486680

Medarbejder: Afd. Vo.: Torben Hansen 60389050

Medarbejder: Afd. Nord:

10

Generelt

Arbejdstøj

Det forventes, at du generelt møder i rent og præsentabelt arbejdstøj. Derfor får du ved din

ansættelse udleveret 2 stk. T-shirt og 2 stk. Sweet Shirt.

2 gange om året (juli og december) får du en rekvisition til et 1 par bukser, der kan hentes i

Nordsjö centrene i Vordingborg og Nykøbing F efter aftale.

Ved vores julesammenkomst i december, får desuden udleveret nye shirts.

Generelt skal du huske, at din fremtræden på din arbejdsplads eller når du arbejder for en

kunde, er både dit og vores visitkort. Omvendt skal du ikke bruge dit arbejdstøj, når det ikke

er i firmaets interesse.

Værktøj

Ved din ansættelse, får du udleveret en personlig værktøjskasse med almindeligt håndværktøj,

som du er ansvarlig for – og som du kvitterer for. Slidt værktøj afleveres og erstattes med nyt

ved henvendelse til Torben Hansen på lageret, eller ved henvendelse til nærmeste fortsatte.

Ved din ansættelsens ophør, skal værktøjskassen med værktøj afleveres tilbage til firmaet.

Andet værktøj – elværktøj og specialværktøj, kan du få udleveret når behovet er herfor ved

henvendelse til Torben Hansen eller nærmeste fortsatte.

Udleveret værktøj skal altid afleveres tilbage efter brug – og i samme tilstand som du selv

modtog det – og gerne vil modtage det fremover. Forkert brug af værktøj, dårlig

vedligeholdelse og sjusk kan koste mange penge og kan i værste fald afstedkomme

arbejdsulykker. Du er derfor forpligtet til at passe godt på udleveret værktøj.

Firmabil

Når det er hensigtsmæssigt i forhold til en givet

arbejdsopgave, kan du efter aftale låne en firmabil. Vores

firmabiler bruges kun i direkte forbindelse med arbejdets

udførelse, dvs. som arbejdsmæssig befordring af

personale og/ eller materialer. Du må under ingen

omstændigheder bruge en firmabil til privat kørsel, da

både du og firmaet i så fald vil blive sat i skat/ told af

bilen.

En firmabil bruges pr. definition derfor kun til at køre

direkte fra firmaets adresse til arbejdspladsen og mellem

arbejdspladser, og skal – med mindre andet aftales stilles tilbage på firmaets adresse efter

brug.

Vores firmabiler er også vores visitkort, og skal behandles ordentligt. Den bil du låner skal

fremstå ren (vasket og støvsuget), og påfyldt olie og brændstof. Når du afleverer bilen skal

den være som beskrevet. Hvis bilen efter din bedømmelse ikke lever op til kravene når du

modtager den, skal du rette henvendelse til din nærmeste ansatte.

Sker der skade på bilen under brug, er du ansvarlig for at meddele dette omgående til din

nærmeste fortsatte.

Nøgler til firmaets biler udleveres fra kontoret på Gammelsøvej, hvor du også skal skrive

under på erklæring om, at bilen kun må benyttes i forbindelse med firmaets aktiviteter.

11

Nøgler I forbindelse med arbejdet, vil du ofte få udleveret nøgler til lejligheder, kontorer, mv.

Nøglerne er udleveret til dig, og det er dit ansvar, at de opbevares forsvarligt, og må aldrig

udleveres til andre uden at firmaet er orienteret herom.

Hvis en nøgle mistes skal firmaet omgående orienteres således, at de nødvendige handlinger

kan foretages i forhold til kunder, omstilling af låse, mv. Du skal altid huske, at det at få en

nøgle er en tillidssag, og at vi gensidigt er forpligtet til at leve op til denne.

Materialebestilling

Du vil, i forbindelse med dit arbejde, kommer ud for at skulle bestille materialer – og det skal

du altid gøre i så god tid som muligt. Husk at få det hele med første gang – tænk fremad, og

hvis I er flere på samme arbejdsplads, så lav en samlet bestilling.

Ventetid på såvel arbejde som materialer er ikke alene irriterende – det er også penge lige ud

af lommen, så derfor er det vigtigt, altid at udvise rettidigt omhu – også i udførelsen af dit

arbejde.

Hvis du skal bestille materialer fra eget lager, skal du ringe til Torben Hansen (60 38 90 50),

senest kl. 12.00 dagen før du skal bruge det. Bestilling af materialer kan også ske via

nærmeste foresatte.

Alkohol på arbejdspladsen

Det er ikke tilladt at indtage alkohol under arbejdets udførelse eller i

pauser i relation til dette. Overtrædelse af dette forbud vil medføre

øjeblikkelig bortvisning.

Ved særlige lejligheder for eksempel i forbindelse med julefrokost,

firmafester eller lignende arrangementer, hvor firmaet inviterer,

bortfalder dette forbud.

Brug af euforiserende stoffer

Brug af euforiserende stoffer under nogen form før eller under arbejdets udførelse eller i

pauser i relation til dette vil medføre øjeblikkelig bortvisning.

Sexchikane

I vores firma beskæftiger vi både mænd og kvinder, og vi har en klar forventning om, at vi i

daglig tale og opførelse respekterer hinandens køn og egenskaber.

Sexchikane under nogen form er uacceptabelt og skulle du selv opleve det – eller være vidne

til at andre kolleger udsættes for dette, skal du omgående rette henvendelse til driftschef

Merete Forsberg eller til vores sikkerhedsrepræsentant.

12

Mobning

Som ansat i vores firma, kommer du til at arbejde tæt

sammen med andre medarbejdere. For at det kan fungere

optimalt, er det vigtigt, at du taler til og behandler andre, som

du selv gerne vil tales til – og behandles: Vi forventer en

ordentlig omgangstone, respekt og imødekommenhed i

fællesskabet, så vi til stadighed har en god arbejdsplads, hvor

der er rart at komme

Vi vil derfor ikke acceptere mobning eller anden form for

asocial adfærd på arbejdspladsen, og skulle du på nogen måde opleve dette, skal du tage

kontakt til driftschef Merete Forsberg eller til vores sikkerhedsrepræsentant.

Uddannelse

Når du har været ansat i firmaet i 6 måneder – og dermed har 6 måneders anciennitet,

forventer vi, at du deltager i relevante kompetenceudviklingskurser. Det er vigtigt for dig – og

for os, at du holder din faglige viden og færdigheder a jour gennem relevante kurser.

Kursus tilmelding og deltagelse aftales altid med driftschef Merete Forsberg.

13

Elever

Uddannelsespolitik.

Som nyansat elev, vil du i den første tid i firmaet komme

til at gå sammen med erfarne medarbejdere. På den måde

sikrer vi dig og os, at du får en så god start som muligt, og

kommer ind i ”Vores måder at gøre tingene på”. Det er

vores ansvar, at du får en alsidig og grundig indføring i

faget – og dit ansvar er, at tage ved lære og dygtiggøre dig.

Gennem dit uddannelsesforløb vil du lære mange af dine

dygtige kolleger at kende, og når du er klar, får du

mulighed for at arbejde selvstændigt på egne (og egnet)

opgaver.

Skoleforhold

Du er, sammen med firmaets øvrige elever, tilmeldt EUC Sjælland, Jagtvej 2, 4700 Næstved,

hvor den teoretiske del af din uddannelse vil foregår. Du vil blive indkaldt direkte fra Teknisk

Skole (der er en del af EUC), og det er vigtigt, at du får styr på, at din ferie, - og skoleperiode

ikke falder sammen.

Kørsel til Teknisk Skole/ EUC er underlagt specielle køreregler således, at hvis du har mere

end 20 km. hver vej, så betaler firmaet kørselsgodtgørelse svarende til udgiften til det billigste

offentlige transportmiddel.

Fravær/sygdom

Bliver du syg eller har andet fravær under dit skoleophold, skal dette meddeles både firma og

skole allerede på din første sygedag eller fraværsdag. Hvor skolen holder lukket på normale

arbejdsdage, skal du møde i virksomheden med mindre vi (i firmaet) har en anden aftale med

dig.