n0. 2 Juni 2012

HUSH”Vi bliver ikke lykkeligere

af at være nummer 1 i USA”

MusikblogsSådan får du hul igennem til nettets musikfans

RettighedeRne, deR vendte hjeMEn lektion i at tage hånd om sine værker

tobias’ X-FactoRBag kulisserne på et hit og en TV-begivenhed

FORMANDEN HAR ORDET

Gråbrødretorv 161154 København kT +45 3312 0085F +45 3391 0285dpa.org

Redaktion

Morten Bay (ansvarshavende)Morten@dpa.org

04 Mellem Nørrebro og Nashville

08 Hjertet på bloggen

12 Spil Dansk Dagen sprænger alle

rammer i 2012

16 Børnemusik

18 Tobias og vindersangen

23 Receptioner

26 Rettighederne der vendte hjem

30 Peter Vesth 40 års pladejubilæum

FASTE INDLÆG

17 Ændringer / Nye medlemmer

20 Runde dage

22 Ansøgningsfrister

34 Nye udgivelser

DPAs mail-adresser

DPA dpa@dpa.orgBjarne Lisby bjarne@dpa.orgJanne Aagaard janne@dpa.orgIvan Pedersen ivan@dpa.orgJacob Morild jacob@dpa.orgJørgen Thorup jorgen@dpa.org Kristina Holgersen kristina@dpa.orgLasse Lunderskov lasse@dpa.orgNiels Mosumgaard niels@dpa.orgSøren Hyldgaard soren@dpa.orgSteen Svanholm steen@dpa.org

Grafisk produktion

SMALL CPHDeadline for næste nummer:1. August 2012

Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Indlæg i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller bestyrelsen holdning.Runde dage, receptioner og ændringer varetages af Bjarne LisbyTine Mynster varetager børnemusik-siderne

Op til denne første maj er jeg dagligt kørt forbi en af fag-

foreningsbygningerne i byggefagene, hvor der på facaden

var ophængt bannere med teksterne �Nej til lønnedgang�

og �Nej til social dumpning�og ja, man tænker: �Rødt eller

blåt folketing, opgangs- eller krisetider. Kampen for løn-

nen ophører simpelt hen aldrig. Naturligvis er den mest

iøjnefaldende i krisetider. I byggefagene kender man sin

besøgstid, og man ved øjensynligt, at man kun opnår

noget i samlet flok.

De sidste 10 års borgerlige styre herhjemme har tydelig-

gjort og forstærket tendenser i tiden, som uimodståeligt

er blevet mere og mere dominerende i Europa og her i

Danmark disse seneste 20 år.

Nogle ville kunne kalde det Europas mentale overgiven

sig til den amerikanske drøm: At enhver er sin egen lyk-

kes smed efter devisen: ”just do it”

Andre ville kalde det forkælede generationers fokus på

individualitet, profit og hoved og historieløs satsen på

egne behov og muligheder, uden omtanke for andres.

Alles kamp imod alle.

De af os, der længe, men med nød og næppe, har

overlevet i det cirkus, det er at prøve at leve af sin musik

og de aktiviteter, der udspringer af at skabe, at udgive og

(måske) fremføre den, har kendt bedre tider, end dem

vi nu oplever. Det er et barskt landskab, som vores unge

komponister og forfattere er tvunget til at operere – og

kæmpe sig frem i. De skal være taknemmelige over at

blive ringet op, og taknemmeligheden skal udtrykkes i

fravær af krav om betaling for noget som helst.

Vi etablerede har måske et par gode værkstedstips, der

stadig kan sikre os lidt småøkonomi, mens de unge er i

færd med at udvikle andre og helt nye forretningsmodeller

i forsøget på at opnå noget, der ligner indkomst � andre

modeller, som vi etablerede måske hovedrystende opgi-

ver at tage til os eller acceptere.

Det vi ser, er at ovenstående satsen på sig selv bl.a. med-

fører, at en skabers personlige drive og overlevelsesdrift

systematisk anvendes af hans modpart som et våben

imod ophavsmanden selv.

Vore modparter er tit store og stærke virksomhedskon-

struktioner, helt uden iboende rimelighedshensyn eller

bæredygtigheds-overvejelser. Deres konstante drift imod

maksimering af bundlinjen sker bl.a. ved løbende nedbrin-

gelse af alle slags udgifter, herunder også betalingerne

til os indholdsskabere og -leverandører. Og den mangel

på overordnet hensyn har de fleste (også mange af os

gamle i gårde) stiltiende accepteret. Mange maser på for

at følge sin egen chance og er klar til at sælge ud af en

hvilken som helst rimelighed for at få jobbet. Ellers er der

jo bare en anden, der tager det.

Når vi taler om det her i foreningen, så taler vi om det

som et ”VÆRDISKRED”.

Ikke mindst inden for vort snævre felt: skabelse af

musikværker. Enhver kan konstatere, at både marked,

formidlere og politikere opfatter et musikværk på samme

måde, som konsulent Jesper Bay (tidligere IFPI-talsmand,

selv musiker, plademand med stor kærlighed til musik)

har gjort sig til talsmand for.

Han kalder musikken for et bi-produkt, velegnet til at

sælge andre produkter med, og han beder os om at

ændre ”mindset”, droppe vanetænkningen, og indstille

os på, at det, der i dag er utænkeligt, meget vel kan være

morgendagens løsning.

Slut med at tale om musikkens egen værdi eller i hvert

fald slut med at tro, at denne egenværdi kan omsæt-

tes i økonomi til skaberen UDEN alle de �omveje�, som

vores digitale samtid tvinger skabere og udøvere til at

opfinde. Omveje er det, der på nudansk hedder �nye

forretningsmodeller.�

Digitalt musikindhold i sig selv er altså et gratis biprodukt.

Det er mange af de ting, som medlemmer i DPA i øvrigt er

dygtige til, efterhånden også blevet. Altså gratis.

For hvis du er så heldig at få et TV-job (nogle siger, det

forekommer endnu) så får du enten honoraret udbetalt af

din egen udøver-fagforening, eller også får du tre flasker

rødvin og/eller penge til en taxa. Producenterne mener,

at din løn er den �kendthed�, du opnår ved at være på, og

den må du så dygtigt veksle til løn på arbejdsmarkedet –

din udøvelse af optrænede færdigheder er – som tingene

ser ud nu – ikke løn værd, men det, at du bliver ”set”, er

nu din løn.

Du kan få den musik, du har komponeret til library-forlag,

til reklamer, til computerspil, til film, til TV-udsendelser og

serier, brugt – ofte uden betaling. Mang e siger ja for at

lande jobbet (og få Koda’en) eller ja til at få en engangs-

betaling, der dækker totalt frikøb af alle rettigheder, og gør

man ingen af delene kan man bare skride. Filmproducen-

terne laver skuffeforlag, der sender en tredjedel af vores

rettighedsindkomster lige tilbage i producentens egen

lomme. Hvis du nægter, så får en anden jobbet.

Både hos statsstøttede og privat-drevne spillesteder er

det helt normalt, at du ikke får en klink for at spille, men

Fortsættes på s. 33...

Tekst: Ivan Pedersen

30

12

04

08

IndholdSocial dumpning

16

18

2 3

indhold

Mellem Nørrebro og NashvilleI syv magre år troede ingen på Hush. Så kom gennembruddet i 2005. Nu troede flere omvendt, at gruppen kunne gå på vandet. Otte år efter debuten har Hush etableret sig på et fornuftigt leje, og duoen har prøvet det meste. Ambitionerne lever stadig, og hvem ved – måske er Nashville moden til en stilfærdig revolution orkestreret af to jyder?

Hush udgav senest et album med orkester-versioner

af nogle duoens bedste sange. Det førte næppe til

mange løftede øjenbryn, for Hush har for længst taget

flere skarpe drej væk fra den såvel lige som hyggelige

landevej, der strakte sig imødekommende foran jyderne, da de brød

igennem i 2005.

Bandnavnet kunne dengang tages for pålydende. Arrangementerne

gik helt ind til benet og lytterne sank ind i et tys-tys-univers med intens

følsom inderlighed. Debuten, ”A Lifetime” (2004), solgte over 40.000

eksemplarer i hjemlandet og knap 20.000 uden for landets grænser.

Hush gjorde country-farvet musik til en vare, man kunne sælge i

Danmark. Havde man et år forinden påstået, at det kunne være til-

fældet, ville snedige branche-ræve have rystet på hovedet og måske

ladet en nedladende bemærkning falde om en hulkende trucker-

hitparade i Jodle Birge-land.

Men Hush blev ikke på prærie-sporet. Gruppen drejede både mod

en mainstream-poppet klang, og de tog f.eks. til et analogt studie i en

skånsk flække og indspillede et album med nogenlunde uredigeret

live-lyd. Senest tog de med kyshånd mod en P4-invitation om at spille

med DR UnderholdningsOrkestret. Resultatet er et album, der går stik

mod tidens strømninger: Professionelt arrangeret musik med et band,

der faktisk kan spille og synge, og som bakkes op af folk, der i den

grad kan deres kram.

MinuTiØST MiKS”Vi havde været der før,” konstaterer den ene halvdel af duoen,

Michael Hartmann: ”Vi spillede i 2011 en række koncerter med

Randers Kammerorkester. Men med UnderholdningsOrkestret var der

den store forskel, at vi kunne hyre vores gamle samarbejdspartner

Ole Hansen til at lave nye arrangementer. Vi endte med 98 spor, der

skulle mikses, og efter sådan en omgang er vi fristet til igen at søge

mod kernen i vores udtryk. Lige nu ved vi dog ikke, hvor musikken

bevæger sig hen. Vi skriver bare sange og håber, at de fører os til et

nyt sted,” siger Michael Hartmann.

Sangerinden Dorthe Gerlach er den anden halvdel af duoen, og

hun og Michael danner også par i privaten. Musikken førte dem til

hovedstaden for 12 år siden, hvor de mente, de kunne komme tættere

på branchens nervecenter. Ord & Toner møder dem nær deres lejlighed

Tekst: Anders Houmøller ThomsenFotos: Maiken Norup

”Country dyrker det hudløse og handler om helt nære ting. Den

indgang præger vores musik,” lyder det fra Hush.

tRe ting du ikke vidste oM hush:

Dorthe spillede fodbold i alderen 8-20 år. Først i Jerslev Sterup

Idrætsforening, senere i Hjørring og Århus. Hun begyndte som for-

stopper, fordi hun var ”den højeste og den tykkeste”. I takt med at

hvalpefedtet blev forbrændt, endte hun som midtbanespiller. Hun

var ikke landsholds-materiale, men fik venskabspokalen to gange

og overvejer nu at sparke til bolden igen i Nørrebro U

Michael er uddannet klejnsmed og arbejdede i fire år på fabrik-

ken Scandia i Randers. Han sparede op, så han kunne komme på

guitarskole i Hollywood i 1991.

Dorthe voksede op på en gård, og hun er på mange måder knap

så pylret og sentimentalt et gemyt som Michael. Hun er nogenlun-

de afslappet før en koncert, mens Michael næsten altid er et stor-

rygende nervevrag, der er plaget af kvalme en halv time før det går

løs. Især hvis han ikke har fuldstændig tjek på lys og lyd. Nerverne

forsvinder, når han går på scenen og spiller første nummer.

på Nørrebro – nærmere bestemt den skødesløst storby-smarte café Tjili

Pop. Vi er langt fra både Randers og den nordjyske landsby Sterup, der

var udgangspunkt for Hush-musikerne.

”De mål, vi har nået, kunne vi nok også have lykkedes med, hvis vi

havde haft f.eks. Randers som base. Men da vi flyttede i 2000, handlede

det om at komme væk og føle suset udefra og få ny inspiration. Vi havde

svært ved at lure branchens mekanismer fra Jylland,” siger Michael

Hartmann.

Havde I mon spillet country, hvis I var vokset op på Nørrebro?

Michael: ”Vi kaldte jo ikke selv musikken for country, da vi begyndte. Det

gjorde andre. For os var det singer/songwriter med basis i den klassiske

melodi.”

Dorthe: ”Det har betydet noget, at vi kom lidt ude fra landet. Vi var ikke så

formet af genrer og hvad der var moderne. Vi har aldrig været kalkulerede,

men bare prøvet at skrive sange, som passede godt til min stemme. Da

den har vibrato og er fremtrædende i musikken, blev det en slags country.

Vi har haft en god indbyrdes forståelse, for vi delte fra begyndelsen musi-

kalske referencer. Alt fra Fleetwood Mac til Meat Loaf.” ›

54

interview interview

ViLD HiT-JAGTAlle står klar med gode råd – også uønskede: hvad har I fået

at vide, at I skulle gøre i årenes løb?

Michael: ”I begyndelsen var mantraet ”singlen”. Selskaberne kunne ikke

bruge os til noget, hvis vi ikke havde det ene nummer, der kunne sikre

os radio-spilletid. Vi prøvede i månedsvis at skrive dén pop-single, og

vi opgav til sidst. Men vi endte med 20-40 rigtig gode sange med pop-

pede elementer. Det vigtigste, vi lærte, var dog ikke at lytte til ”gode” råd.

Det bedste for os er at komme væk og lave vores egne ting og sørge for,

at de ikke er spekulative. Det er let at blive viklet ind i forestillinger om,

hvad der er hipt og kommercielt, men så snart vi kommer lidt på afstand,

er det helt andre ting, der er vigtige: at være et musikalsk menneske

med noget på hjerte.”

Når I er blevet klassificeret som country er det vel på grund af tekst-

universet, som falder i tråd med følgende Brad Paisley-citat: ”You’re

not supposed to say the word “cancer” in a song/And tellin’ folks

Jesus is the answer can rub them wrong/It ain’t hip to sing about

tractors, trucks, little towns, and mama, yeah that might be true/But

this is country music and we do.”

Michael: ”Paisley skriver fantastiske tekster og er dejlig på egne præ-

misser. Jeg var i Forum og høre ham, og der var masser af cowboyhatte

og ikke en storby-hipster i miles omkreds. De var nok i fuld gang med at

spare op til næste Ryan Adams-koncert. Det er ærgerligt, at det kommer

til at handle om, hvad der er cool – og ikke om sangenes kvalitet. Den

spændetrøje vil vi nødig fanges i.”

Dorthe: ”Citatet har fat i countryens kerne, for genren dyrker det hud-

løse og handler om nære ting. Den indgang præger vores musik.”

I var ikke par, da I begyndte med Hush?

Michael: ”Nej, Dorthe skulle lige ud af skolen...” (smiler)

Dorthe: ”Det blev vi først efter, vi havde spillet sammen i Hush i tre år.

Jeg var 17 år og gik i gymnasiet, da vi begyndte at spille sammen.”

Kunne I fungere som duo, hvis I ikke var par?

Dorthe: ”Det tror jeg egentlig godt. Hush fungerede jo, før vi blev kære-

ster og senere gift. The Raveonettes har også vist, at det kan lade sig

gøre, uden at man er kærester.”

Michael: ”Men det kan godt være, at to hotelværelser havde væltet

budgettet på et tidspunkt!”

Kan det være svært at adskille det professionelle og det private?

Michael: ”Hvis vi tager på en rigtig ferie, lader vi måske guitaren blive

hjemme og har fokus på at være mere ægtepar end kolleger.”

Dorthe: ”Jeg tror, vi har accepteret, at erhverv og privatliv flyder sam-

men. Til gengæld har vi også meget fritid sammen, så det er til at leve

med. Det giver os helt klart en fordel, at vi kan tage sammen på ture til

USA, hvor målet med rejsen måske ikke er helt klart defineret.”

uDE i KuLDEnEr der stadig rest af bitterhed fra de hårde år, hvor I knoklede for

gennembruddet og levede på en sten – mens selskaberne vendte

det døve øre til?

Dorthe: ”Vi er ikke længere bitre over det, for erfaringen har vist os,

at timingen bare ikke var den rette. Men vi var maks frustrerede på et

tidspunkt og havde lyst til at råbe: ”Luk os nu ind!” Der gik faktisk syv år

fra vi begyndte at spille sammen til vi fik udgivet debutalbummet – og vi

følte os virkelig klar tre år før, vi fik hul igennem.”

Michael: ”Vi gik til mange møder med de danske selskaber, men vi blev

ikke taget alvorligt. Det var som at være på et sidespor, og vi blev ved

med at løbe panden mod muren. Til sidst valgte vi at tage til udlandet for

at få ny inspiration og for ikke at blive nedbrændte af den dårlige karma.

Vi mødte Jonathan Morley på en klub i England, og han blev vores ma-

nager. Endelig var der en, der kunne se vinklen og mulighederne i musik-

ken. Han foreslog, at vi tog til Nashville i 2003, og der mødte vi mange

professionelle musikere, sangskrivere og selskabsfolk, og vi mærkede

en helt anden imødekommenhed over for vores musik.”

Gik de danske selskaber i baglås, når de hørte ordet ”country”?

Dorthe: ”Det var ikke et plusord på det tidspunkt. Det er blevet bedre

siden.”

Michael: ”Det lykkedes os til sidst at få en aftale med danske Universal.

Vi var meget overraskede. Vi havde drukket kaffe hos dem, og vi fik så et

tilbud via sms, da vi var i USA. Vi havde stort set hele albummet klart, og

det var hjemmelavet i vores lille lejlighed med instrumenter, der var uvante

i dansk musik på det tidspunkt: Violin, mandolin, pedal steel og banjo.”

Set udefra er det endnu en dansk branche-historie om guld,

der ligger i årevis uden at blive samlet op?

Michael: ”Der kom i hvert fald meget hurtigt skred i tingene. Debuten

solgte over 40.000 eksemplarer i Danmark, og vi fik en forlagskontrakt

med BMG i London. Vi turnerede bl.a. i England, Tyskland, Italien, Norge

og Sverige. Vi fik en Border Breaker-pris og var så heldige, at sangen

”Lovestruck” blev brugt i en international reklame for VW.”

Gav det en årsløn?

Michael: ”Noget i den retning. Der var også et tysk Popstars-navn, der

indspillede sangen. Det var en pitcher, som oprindelig havde arbejdet

med den. Ellers er den slags rent held – og måske en sidegevinst vi

høstede af vores store arbejdsindsats med at skabe et netværk.”

Dorthe: ”Da det endelig lykkedes, var der ikke meget tid til at nyde det.

Vi havde konstant travlt og fokus på planlægning med, hvor vi skulle

være næste dag. Det var en stressende tid med for lidt søvn og en del

sygdom, fordi kroppen ikke kunne følge med. Vi skulle lære at få turné-

livet til at fungere og være musikere på fuldtid uden at gå ned.”

Michael: ”Vi blev kastet direkte ud i det og stod næsten omgående på

Bøgescenen i Skanderborg. Der gik det op for os, at nu var det os, der

skulle holde gang i den store folkefest den næste times tid. Vi lærte, at

vi selv skulle tage ansvar for en masse ting.”

inGEn KLAGESAnGDorthe: ”Selskab og manager arbejdede støt bag os, så der var

mange promo-forpligtelser. Sådan noget som at spille showcase lige

efter en koncert og derefter spise med nøglepersoner. Og så var det

op kl. 4 om natten for at nå flyveren. I 2005 spillede vi 112 jobs rundt

om i verden. Vi havde ind imellem ondt af os selv, men vi var også

meget taknemmelige. Det stod klart, at der var en masse folk, der

arbejdede hårdt for os, og at der var et publikum, som gerne ville høre

os. Vi kendte jo også klagesangen fra kolleger om, hvordan selskaber

omvendt ikke gør noget for at promovere musikken, når den er udkom-

met. Så vi vidste, vi måtte sørge for at være der 100 procent, når

lejligheden bød sig.”

Var det lidt skuffende, at lavinen ikke rullede mere i udlandet

– f.eks. i USA?

Michael: ”Nej, vi er glade for, at vi kan leve af musikken og at vi kan

gøre det på egne præmisser. Men der er stadig ambitioner. Vi har aldrig

udgivet noget i USA. Vi har været der mange gange, især i Nashville,

og vi har mange gode venner og kontakter. Bl.a. dygtige sangskrivere.

Vi overvejer at give det et seriøst skud, og så skal vi være der på fuld

tid i en periode, hvis vi skal have en chance. Men det er også muligt,

for i den periode, hvor vi skriver sange, kan vi principielt være hvor som

helst, bare vi kan få det til at gå op økonomisk. Sidst foregik det f.eks.

i Agger i Thy. Jeg tror dog ikke, vi bliver lykkeligere mennesker af at få

en nummer 1 i USA. For os er succeskriteriet at være glade for det, vi

laver, og møde en masse sjove og inspirerende mennesker. Der skal

ske noget nyt – både for vores og publikums skyld. Jeg tror også, det er

forklaringen på, at vi med årene har fået et stort og trofast live-publikum.

Vi kommer ikke igen og igen med de samme sange, arrangementer og

vittigheder. Vi kan f.eks. nu trække mange hundrede mennesker i Thisted

og Esbjerg, og det kunne vi ikke for seks år siden. Det tager tid at vinde

den respekt, så folk vender tilbage – og måske tager naboen med til

næste koncert.”

HELL OF A SOnGHar I en chance i USA?

Michael: ”Vi har samme chance som alle andre. Nashville har brug for nyt

blod og for at der bliver blødt op for konservatismen. Vi skal ikke komme

med sand til Sahara. Vi skal dyrke vores egen personlighed og tilgang til

musikken – og ikke prøve at overgå dem i det, de er gode til.”

Dorthe: ”Det går ikke at skrive om farmor i Louisiana, når vi ikke har en.

Det, vi kan, er at skrive uden så mange forbehold og selvcensur, og det

tror jeg, sangskriverne i Nashville synes er et fedt supplement til deres

virke. Vi diskuterede engang med amerikanske kolleger, om man kan

synge ”I live in a shithole”. Det mente de ikke. Så ville sangen ikke have

nogen chance for at blive spillet i radio eller for at blive solgt.”

Michael: ”Vi skrev sangen ”Life is Hell” med en amerikansk sangskriver.

Han sagde: ”This song is never gonna work in this town”. Jeg fortalte, at

folk i Norden elsker dystre sange og spurgte, om jeg måtte tage den med

hjem? Det var han helt med på. I amerikansk sangskrivning må man godt

synde – men man skal huske at angre. Ellers går den ikke hos det brede

publikum,” smiler Michael. ”Life is Hell” kan bl.a. høres på Hush-duoens

nye orkestrerede live-album ”Live i Koncertsalen”. Det er h..... godt!

shhh... vi lytteR! en øde ø. en duo. FeM albuM:Jackson Browne: ”Late for the Sky” (1974)

The Band: ”Music from Big Pink” (1968)

Fleetwood Mac: ”Rumours” (1977)

Otis Redding: ”Otis Blue: Otis Redding Sings Soul” (1965)

Eurythmics: ”Revenge” (1986)Hush drømmer om et USA-gennembrud: ”Nashville har brug for

nyt blod og for at der bliver blødt op for konservatismen.”

Dorthe Gerlach og Michael Hartmann måtte slide i urimeligt mange år, før de fik en pladekontrakt.

★

6 7

interview interview

Koda kom under heftig beskydning fra de danske musikbloggere

sidste år. Sagen begyndte med at folkene bag sitet Wonders-

MakeJoy blev mødt af et krav fra Koda om at betale for brug af musik i

henhold til tarifferne. Men WondersMakeJoy-skribenterne slog på, at de

laver deres hjemmeside con amore og bruger egne midler på at skrive

engageret om ny dansk musik. De havde sørget for at indhente tilladel-

ser fra kunstnere, managements eller pladeselskaber, og de fandt frem

til, at de umuligt kunne betale Kodas tariffer.

Da blogger-vreden bredte sig, arrangerede Koda et dialogmøde og

præsenterede forslag til særlige tariffer for ikke-kommercielle musik-

blogs. Utilfredsheden forsvandt ikke, og til sidst valgte Koda en ordning,

hvor ikke-kommercielle musikblogs kan bruge musik uden at skulle

betale, hvis de overholder en række krav. Bl.a. at bloggerne ”skal skrive

om musik, og brug af musik skal udgøre et supplement hertil”. Og at

man skal ”indhente samtykke til gratis brug af musik” på bloggen ”fra

de komponister/sangskrivere, der har skrevet den pågældende musik.”

OrD & TOnEr SpurGTE KODAS DirEKTØr, AnDErS LASSEn, nærMErE TiL SAGEn: Opgav Koda reelt at få betaling fra de ikke-kommercielle musik-

blogs, fordi det blev for dyrt at administrere og kontrollere, hvor

mange download/streams en given musikblog har om måneden?

”Nej, men det spiller naturligvis ind. Det primære formål var at sikre,

at vi ikke graver en grøft mellem os og de af vores medlemmer, der

trives med det nye ”økosystem” i musikbranchen. Dertil kommer na-

Hjertet på bloggenMusikblogs pibler forårsfrodigt frem. Gavner de musikken? Og hvordan kan du eventuelt drage nytte af de nye medier? Ord & Toner sætter fokus på musikblogs.

De danske musikblogs laves af entusiaster, der især kaster deres

kærlighed på unge, fremadstormende navne.

Det kan være svært at få omtale – eller få sin musik spillet – hvis man

er ukendt navn i en tid, hvor radiostationer og medier ugentligt mod-

tager høje stakke af nyudkomne album. Her prioriteres der benhårdt,

og hvis debutanter opnår taletid, spilletid eller anmeldelse, er det på

grund af en kombination af en god historie, hype og fængende sange.

Men netop grønne navne kan nyde godt af internettets alternative

medier, der skyder frodigt frem i disse år. Musikblogs laves primært af

unge ildsjæle, der elsker at finde frem til det nyeste nye før kollegie-

naboen. Eller før læserne, som ofte bruger både musikblogs og

streamingtjenester som en slags alternativ radio, hvor de opdager

spændende musik. Det har i de senere år gavnet danske navne som

Ulige numre, Kellermensch og Kirsten & Marie. De har fået jungletrom-

merne til at tærske løs i cyberspace, før de etablerede medier for alvor

rettede søgelyset mod dem. Bloggen WondersMakeJoy har f.eks. hjul-

pet med at skubbe et navn som Asbjørn frem i spotlightet. Kærestepar-

ret bag bloggen tjener ifølge dem selv ingen penge på det, og de bruger

masser af tid på at opdatere. Hvorfor gør de det?

MuSiKKEnS MirAKEL”Det handler først og fremmest om glæden ved musik: at sætte

et nummer på og mærke den følelse man kan få i maven, når et

nummer virkelig rammer dig. Men det gælder også glæden ved at

give en hjælpende hånd til de upcoming-musikere, som har knoklet i

øvelokalerne, men som ikke har fået deres velfortjente break endnu,”

siger Mia Storm fra WondersMakeJoy. Hun mener, at blogs er blevet

en uundværlig del af musikbranchens fødekæde.

”Det er svært at få sin musik gennem nåleøjet. Bloggere kan

hjælpe med at give omtale, skabe noget røre og nå ud til nogle men-

nesker, som musikerne ikke selv er i stand til at nå. Vi har en stor plat-

form, og vi har de rigtige læsere. Vi ved, at der er bookere, selskaber,

radioværter og festivalfolk, som følger vores side, så det er en god

eksponering for upcoming-musikere,” siger Mia Storm fra Wonders-

MakeJoy, som månedligt har 5000-6000 besøgende.

”Man kan læse om etablerede navne i f.eks. Soundvenue og Gaffa.

Vores formål er at præsentere læserne for musik, de ikke støder på

i dagligdagen, og derfor er ukendt musik vores førsteprioritet. Blog-

miljøet bliver ofte beskrevet som en græsrodsbevægelse, men det

bør ikke forhindre, at vi kan vokse som medier. Hvis vi skulle bliver

kendt af den brede befolkning og få 50.000 faste læsere om dagen,

ville vi stadig koncentrere os om undergrundsmusik,” siger Mia Storm.

nOrDiSK TOnEBloggen Allscandinavian.com har en anden indgang.

Her er emneområdet musik fra Norden, og både

etablerede og dugfriske navne kan få omtale.

Bloggen er på engelsk, og målgruppen er primært

musiklyttere uden for Norden. Hver måned besøges

siden af op mod 7500 læsere, men bloggen giver

foreløbig ingen penge til de to bagmænd, som bl.a.

tæller journalist Peter Krogholm.

”Drivkraften er filantropi og passion. Jeg har

primært arbejdet med musik, siden jeg blev journalist i 2004 og vil

nok altid arbejde med det i et eller andet omfang. Da jeg startede

bloggen i 2008 var ambitionen – eller drømmen – i et anfald af

hyper-optimisme at bygge et site op, som jeg kunne leve af. Det er

det for så vidt stadig, men det er næppe realistisk, så det bliver nok

bevaret på entusiast-niveau,” siger Peter Krogholm og giver et bud

på hvilken betydning blogs har: ”De giver flere bands flere muligheder

for eksponering, og musikken når via blogs i højere grad målgruppen.

Jeg har længe undret mig over, at musikbranchen som et hele – og her

generaliserer jeg groft, for der er ved at ske noget – stadig betragter

omtale i for eksempel Politiken eller Jyllands-Posten som nærmest alt-

afgørende. Og i hvert fald som betragteligt mere værdifuldt end omtale

på 2-10 blogs. Flertallet af hardcore-musikfans og -forbrugere finder

du i aldersgruppen 12-30 år, og der har blogosfæren en kæmpe værdi

som eksponeringsværktøj.”

BLOGGErEnS LiVrETSøren Lund Korsgaard fra Musikmigblidt.dk peger også på, at mange

danskere er bloggere uden at være sig det bevidst. ”Der er en

stigende tendens til at folk deler musik via f.eks. Facebook og Spotify.

Forskellen er, at nogle musikblogs forsøger at højne kvaliteten af

indhold med relevante links, en høj grad af research, en personlig

holdning kommunikeret i et gennemarbejdet sprog, hvor musikken

sættes i forhold til en kontekst,” siger Søren Lund Korsgaard.

Hvordan får man så som musiker omtale på de tre nævnte sites?

Søren Lund Korsgaard: ”Typisk virker det bedst, hvis jeg kan se, at

mailen/brevet er personlig henvendt til mig – og ikke bare en copy/

paste-mail. Jeg åbner stort set alle mails. Det vigtigste er, at de inde-

holder et link til et nummer – gerne på SoundCloud eller Bandcamp

– eller eventuelt til en zipfil, hvis det er et album. Jeg skimmer højest

biografien, før jeg lytter, og vender kun tilbage, hvis jeg jeg kan lide,

hvad jeg hører. Ofte lytter jeg lidt mere dedikeret, hvis man sender mig

en CD og biografi. Jeg føler, jeg skylder at lytte mere koncentreret, når

afsenderen har besværet sig med at sende noget fysisk.”

Mia Storm: ”De bedste henvendelser er dem, musikerne har brugt tid

på. Så er det lige meget om det er via Facebook, mail eller almindelig

post. Vi bruger lang tid på at skrive et indlæg, og derfor er det lidt

træls – sagt på godt jysk – når man kun får tilsendt en standard pres-

semeddelelse. Dem kommer man ikke langt med. Hvis man derimod

sender en personlig hilsen, hvor man fortæller lidt om sig selv og den

musik, man laver, vedhæfter et pressebillede, som vi kan lægge ud,

linker til et sted, hvor vi kan høre musikken, samt fortæller, hvis vi må

lægge et bestemt nummer til stream eller download, så er det hele

linet op for os.”

peter Krogholm: ”For at få omtale på Allscandinavian, skal man lave

noget musik, vi kan li’. Vi har ikke negative anmeldelser på bloggen,

for tiden er begrænset, og der er så rigeligt godt at skrive om. Det,

vi ikke kan lide, forbigår vi i tavshed. Rent praktisk er musik i både

digitale og fysiske eksemplarer velkomne, men da vi er halvgamle,

Tema-tekst: Anders Houmøller ThomsenFotos: Uggi Kaldan, Carsten Snejbjerg, pressefoto, m.m.

Ildsjæle med skrivekløeFredelig udgang på skinger debat

Da bloggen WondersMakeJoy blev mødt af et Koda-krav, satte

det gang i en heftig debat.

Peter Krogholm fra den populære blog Allscandinavian.com

98

FEATUREFEATURE

Mount Rushmore Safari har rettet markedsførings-sigtet mod

musikblogs og skudt promo-papegøjen.

Nysgerrige net-surfere i bl.a. England og Tyskland har fundet frem

til det danske band Mount Rushmore Safari via blogs og andre online-

medier, og gruppens medlemmer er særdeles opmærksomme på de

mange nye muligheder for omtale.

”Vi er midt i en tid, hvor internettet spiller en større og større rolle,

og som kunstnere har vi selv mulighed for at gøre meget promotion-

arbejde. Her er bloggerne væsentlige. Herhjemme er der efterhånden

rigtig mange blogs, der giver omtale til uafhængige kunstnere. Det

gælder både WondersMakeJoy og Lytter.dk og et musik-site som

Undertoner,” siger Andreas Sorgenfrei fra Mount Rushmore Safari.

Gruppen har udgivet en ep, og musikken er blevet bakket op af

danske bloggere, men også udenlandske musikentusiaster har givet

verbale rygklap. ”I England kom der et blogindlæg på amazingtunes.

com, hvilket betød, at deres DAB-radio amazingradio har spillet os

løbende. Det har også betydet, at et af vores numre er kommet på

en compilation-CD, der røg ud i 200 butikker i Storbritannien. Num-

meret kan også downloades gratis på Reverbnation.com. I Tyskland

har vi bl.a. fået omtale og anmeldelse på NordicSpotlight, og vi fik

vores musikvideo lanceret som ugens nyhed på PutPat.tv, som er

et blog-lignende fænomen med fokus på musikvideoer. Det site har

omkring en million brugere,” fortæller Andreas Sorgenfrei, som ikke er

så bekymret over, at gruppen ikke får nogen indtægter, når musikken

afspilles på f.eks. blogs.

TAK TiL BLOGS OG DpA”Flere af de blogs, jeg har kontaktet, har jeg fodret med b-sider, som

turligvis, at vi heller ikke ønsker at bruge uforholds-

mæssigt mange penge på at indkræve for et lille

område – blot for princippets skyld.”

Da Koda sidste år stod i skudlinjen fra bloggerne,

svarede du igen med at kalde dem ”usolidariske”,

og slog på, at ”Koda repræsenterer tværtimod

den svage part i denne sag: kunstneren, der gerne

vil kunne leve af sin musik, og som kæmper for

at overleve.” Mener du stadig at bloggerne er

”usolidariske”?

”Dengang var debatten lidt skinger fra begge sider. Derfor reagerede

jeg som jeg gjorde. Heldigvis har samtale fremmet forståelsen. På

begge sider, håber jeg.”

Tror du, at nogle af de danske blogs har format til at modnes og

blive meget besøgte online-kulturmedier i stil med f.eks. internatio-

nale PopMatters og Popjustice – eller er det mere flygtige medier?

”Vi får at se. Blogs er modefænomener. Om de også er langtidshold-

bare, ved vi ikke endnu. Det kommer både an på kvaliteten og på

brugenes adfærd.”

Koda var tidligt imødekommende overfor bloggernes ønske om at

finde en fornuftig løsning: Er det et eksempel på Kodas nye kurs,

hvor I vil se mere overordnet på, hvad der gavner musikbranchen –

frem for kortsigtet fokus på at indkræve penge med alle midler?

”Helt sikkert. Vi er kun en succes på langt sigt, hvis vi kan retfærdiggøre

det, vi laver. Vi har gennem flere år arbejdet med begrebet ”musikkens

værdi”. Vores kunder skal føle sig som kunder. De skal føle, at de hos

os køber en vare, der giver dem en værdi. De skal vide, hvorfor de

betaler, og hvor pengene går hen. Ingen overholder en lov, blot fordi det

er en lov. Vi overholder færdselsloven, fordi det giver mening for os. På

samme måde skal vi forsøge at få det til at give mening for musikbru-

gerne at betale. Det er den eneste langsigtede måde vi kan forsvare

ophavsretten på.”

Den nye aftale gælder ”ikke-kommercielle blogs”. Men hvilke

Koda-takster skal man betale for at tilbyde stream/download, hvis

man som musikblogs vokser sig stor og begynder at få indtægter

fra f.eks. banner-annoncer?

”Der har vi et helt fint pris-system, som bloggerne kan få ved at hen-

vende sig til os. Men priserne starter ved få hundrede kroner om må-

neden og går så op afhængig af indtægten. Vi ønsker ikke at kvæle

noget med urimelige priser, men vi vil til gengæld have den retfærdige

andel af de indtægter, der er skabt på ryggen af vores medlemmers

produkt,” siger Anders Lassen.

BArSK SAGMia Storm fra WondersMakeJoy er enig i, at debat-tonen undervejs i

forløbet blev for skinger: ”Der er ingen tvivl om, at hele Koda-sagen

har trukket tænder ud – både hos bloggerne og Koda. Der er blevet

sagt og skrevet nogle ting, som ikke hører hjemme i en sådan debat.

Men jeg er overbevist om, at begge parter har lært noget af forløbet.

Vi er glade for, at Koda ombestemte sig, og at de har lyttet til os i

stedet for stædigt at holde fast i deres betalingskrav. Vi er meget

tilfredse med den nye blogaftale. Den sætter en stopper for de blogs,

som hæmningsløst uploader musik bare for at uploade og giver plads

til de folk, som gerne vil musikken, og som bruger mange kræfter på

at levere et godt, journalistisk input.”

I er med til at arrangere koncerter, og I sælger t-shirts: er

WondersMakeJoy en ”ikke-kommerciel musikblog”?

”Ja, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at WondersMakeJoy

er en underskudsforretning. Vi arrangerer koncerter og sælger

t-shirts, men det gør vi uden indtjening. Begge dele sker gennem

vores projekt ”Mer’ Støj!”, som vi har oprettet som frivillig forening.

Et eventuelt overskud går til en lukket foreningskasse, som kun bliver

brugt på fremtidige arrangementer og aldrig ender i vores lommer.

Vi har været i kontakt med Koda og spurgt til vores muligheder for

at promovere ”Mer’ Støj!”, hvilket de har givet os tilladelse til,” siger

Mia Storm.

Direktør Anders Lassen, Koda: ”Blogs er modefænomener. Om de også er lang-tidsholdbare, ved vi ikke endnu.”

Der er ingen tvivl om, at hele Koda-sagen har trukket tænder ud – både hos blog-gerne og Koda. Der er blevet sagt og skrevet nogle ting, som ikke hører hjemme i en sådan debat. Men jeg er overbevist om, at begge parter har lært noget af forløbet.

INDLAND

• Lytter.dk: Omtaler ”nye,

spændende upcoming-

kunstnere”.

• Wondersmakejoy.dk:

Fokus på ”upcoming

dansk musik”.

• Musikmigblidt.dk:

Bl.a om musik, der har

”et melankolsk udtryk”.

• Blog-land.dk/category/

regnsky: ”Elektronisk og

alternativ musik”.

• Borneblogger.blogspot.

com: ”Internationalt såvel

som nationalt”.

• Allscandinavian.com:

Om nordisk musik.

• Jazznyt.blogspot.com:

Dansk og international jazz.

• Hiphopanmeldelser.blogs-

pot.com: Blog om hiphop.

• Capac.dk/wordpress: Blan-

dede emner med ”hang

til nostalgi og musik”.

• Torbenbille.dk: Om ny

og meget gammel musik.

UDLAND

• Welistenforyou.blogspot.

com: Meget alsidig

musikblog.

• Pigeonsandplanes.com: Fra

hiphop over indie til pop.

• Gorillavsbear.net: Kaldt

”indflydelsesrig” af

Newsweek.

• Musik.germanblogs.de:

Bredt favnende tysk blog,

bl.a. om dansk musik.

• Hellyeahscandinavianmusic.

tumblr.com: Skandinavisk

musik på tværs af genrer.

• Perezhilton.com: Populær

sladder-blog, der jævnligt

anbefaler dansk musik.

• The-fly.co.uk/blogs:

Musikmedie med blogs,

hvor danske navne gør sig

gældende.

• Goodbecausedanish.blogs-

pot.com: Hype af dansk

musik – også i polsk udgave!

• Blogotheque.net: Fransk

blog. Har skrevet om flere

danske navne.

• Vitaminic.it: Italiensk

blog med dansk vitamin-

indsprøjtning.

HoP På BLoG-VoGnen

de kan bruge til streaming og fri download, for at give dem en form

for eksklusivitet. Vi sendte udgivelsen fysisk til blogs, som ikke læg-

ger ting ud til download, men som anmelder og er flinke til at linke til

tjenester, hvor man kan købe eller streame musikken legalt. Jeg tror,

at man langt hen ad vejen selv kan være med til at styre processen

på den måde, selvom man bare er en lille fisk uden et større label i

ryggen,” siger Andreas Sorgenfrei. Han er DPA-medlem og sender en

tak til foreningen for økonomisk støtte til at sætte fut under karrieren.

”Musikblogs er nyttige, men skal der for alvor gang i karrieren, så kom-

mer vi nok stadig ikke udenom promotere og pladeselskaber. Netop

derfor er jeg ekstra glad for, at DPA har været så fantastiske og ydet

støtte til promovering af vores kommende album. Vi har fået 22.000

kr., som er øremærket til en promotion-pakke enten herhjemme eller i

Tyskland,” siger Mount Rushmore Safari-musikeren.

Stor gavn af musikblogs

Danske Mount Rushmore Safari er kommet i kreds-

løb i blogosfæren.★

Der er endeløse muligheder for at få omtale på alverdens blogs: Her en italiensk blog med forkærlighed for dansk kultur.

10 11

FEATUREFEATURE

Spil Dansk Dagen sprænger alle rammer i 2012

Det er ikke spor for tidligt at tænke på Spil Dansk Dagen.

Vort øgede engagement i kommunepakken og det

kommunale samarbejde gør det i år nødvendigt at

lægge en ansøgningsfrist for vore medlemmers egne

koncertinitiativer. Sidste dato for støtteansøgninger bliver den 1. juli.

Det er jo ikke nødvendigvis en ulempe at være i god tid med at

opfinde nye, spændende spillesteder, træffe aftaler med arrangører,

booke lokaler og musikalske legekammerater.

DPA yder som sædvanlig en tarifstøtte til medlemmernes delta-

gelse, under forudsætning af, at spillestederne går aktivt ind i projek-

tet – som minimum med annoncering og (naturligvis) Koda betaling.

Kun fantasien sætter grænser for, hvor og hvordan du kan få din

musik opført og nå et nyt publikum. Vi har stolte traditioner for de sæ-

reste og mest utraditionelle opførelsessteder. På www.spildansk.dk

er der en stribe af inspirationskilder og kreative forslag.

OpTAKTSKOncErTErMed forventeligt mere end 1200 musikarrangementer på selve Spil

Dansk Dagen, er der naturligvis en kedelig mulighed for, at dit arran-

gement måske drukner i udbuddet af musikalske oplevelser. Derfor

giver vi også i år mulighed for at arrangere optaktskoncerter. Vor vision

er jo at gøre Spil Dansk Dagen til en hel Spil Dansk Uge, så koncertar-

rangementer i dagene op til selve Spil Dansk Dagen er en supplerende

mulighed. Gå ind på www.dpa.org og udfyld ansøgningen.

KOMMunEpAKKEn Spil Dansk Dagen giver sammenhængskraft i kommunens musikliv,

og samarbejdet med landets kommuner er støt stigende. Der satses

i år på at opnå partnerskab med hele 30 kommuner. Sidste år var

tallet 22. Det kommunale samarbejde er en stor fordel for DPAs med-

lemmer. De lokale kulturforvaltningers samarbejde med musikskoler,

biblioteker, lokalforeninger og koncertsteder er os en stor hjælp.

Ikke mindst adgangen til den lokale presse giver en væsentlig

større gennemslagskraft, når det er kommunen selv, der er med-

arrangør af koncerterne.

DPA har tidligere tilbudt kommunerne pensionistkoncerter eller

børneunderholdning. I år udvider vi tilbuddet med rytmiske koncerter,

således at hver af de 30 kommuner får hele tre koncertmuligheder

at vælge imellem. Vi ved selvfølgelig ikke på forhånd, hvilken type

koncert den enkelte kommune vælger, men har sat en kommunal frist

for tilmelding til den 15. juni.

Internt er det Jan Irhøj, der tager sig af børneunderholdningen,

Jørgen Thorup af de rytmiske koncerter, og Bjarne Lisby, der står for

ældreunderholdningen. Det bliver spændende at se, hvor mange

kommuner, der vil lege med, og hvilket koncerttilbud, de vælger.

Herudover vil vi arrangere enkelte workshops, hvor en sangskriver

tager ud og underviser en skoleklasse. Dette tiltag forestås af Jan

Irhøj. Foruden koncert-tilbuddene fra DPA, yder selve Spil Dansk

Dagen kr 10.000 i støtte til anden koncertvirksomhed, workshops,

markedsførings- og pressesupport og meget andet. F.eks. også en

stor konference for de deltagende kommuner, samt kåring af Årets

Spil Dansk Kommune.

DpAS SpiL DAnSK-cDDer bliver også i år sammensat to CD’er med henholdsvis rytmisk

og danskpop-musik udformet som en færdig radioudsendelse med

Tekst: Bjarne LisbyFoto: PR-Foto/Johan Rosenmunthe

Lis Sørensen gav koncert på Viften i Rødovre i forbindelse med Spil Dansk Dagen 2011.

Det er Spil Dansk Dag den 25. oktober – sidste torsdag i oktober.Ansøgningsfrist for medlemsarrangerede koncerter er 1. juli.

›

1312

SPIL DANSK DAgENSPIL DANSK DANgEN

forbindende speak. Igen med en præsentation af medlemmerne og

deres musik. CD’erne søges tilpasset de lokale radiostationers musik-

profil, og repertoire sammensættes efter disse.

KOnKurrEncErnEDer bliver ingen sangskriverkonkurrence i år. Hverken voksen- eller

børnesang. Det har vist sig for vanskeligt at få vindersangene indpas-

set i den halve times direkte radiokoncert, som DR forestår på Spil

Dansk Dagen.

Skolekonkurrencen fortsætter, og hver skole, der tilmelder sig den

landsdækkende fællessang i koncertkalenderen deltager i lodtræknin-

gen om to livekoncerter med populære kunstnere. Sidste år gav Tue

West og Dicte således koncerter på Lynge Skole og Pedersborg Skole.

Årets kunstnere er endnu ikke udpeget.

Også Kirkekonkurrencen fortsætter blandt alle de kirker, der tilmelder

et koncertarrangement. Der er heller ikke her endnu udpeget kunst-

nerne, men sidste år fik Hampen Kirke og Ringe Kirke besøg af Basix

og Hymns from Nineveh.

ildsjælsprisen gives til en person, som har dedikeret sig selv til den

danske musik og det danske musikliv i forbindelse med Spil Dansk

Dagen. Indstilling af fortjenstfulde emner kan gøres via Spildansk.dk

DAnMArKS rADiODR spiller atter med på Spil Dansk Dagen med danskskabt musik hele

dagen, samt den store landsdækkende fællessang på P4. Det er her,

skoler og arbejdspladser kan være med i Danmarks største kor. Man

vil også i år kunne opleve en helt særlig Spil Dansk-koncert live på DRTV

fra Koncerthuset.

SpiL DAnSK i uDLAnDETDer er jo ingen grund til kun at spille dansk indenfor landets grænser, så i

år prøver Spil Dansk Dagen et mere målrettet fremstød for dansk musik

i udlandet.

Det bliver i første omgang i samarbejde med de danske sømands-

kirker, der jo er repræsenteret på flere kontinenter. Dérboende danske

musikere vil få mulighed for et musikalsk fremstød med vort hjemlands

måske knap så vemodige toner af egen tilvirkning. Vi arbejder ligeledes

på en større koncertbegivenhed på den danske ambassade i Berlin.

GEnErELTAlle arrangementer bliver indtastet på Kultunaut. Man vil således kunne

se hvilke koncerttilbud, der er i ens nærområde både på og op til Spil

Dansk Dagen. Der vil også i år komme et Spildansk tillæg i en landsdæk-

kende avis. Foruden Koda er DPA den største aktør på Spil Dansk Dagen.

Spil Dansk Dagen skal samle den danske befolkning på tværs af alle skel gennem den danske musik, og være en drivkraft for et øget fokus på og interesse for dansk musik, også resten af året.

DPAs Spil Dansk Udvalg består af: Janne Aagaard, Jan Irhøj,

Jørgen Thorup, Johnny Stage og Bjarne Lisby. Vi står naturligvis

til disposition ved alle spørgsmål omkring Spil Dansk Dagen.

Kontakt os på spildansk@dpa.org. Herudover er du meget vel-

kommen til at ringe eller maile til Spil Dansk Dagens sekretariat,

hvis du mangler inspiration, eller hvis du selv har nogle gode ideer,

som du gerne vil give videre: tlf: 33 30 64 45 / spildansk@koda.dk.

Se www.spildansk.dk.

Rytmesektionen afholder en ny omgang sangskriver/producer-camp i september 2012Her får du mulighed for, over et par dage, at arbejde sammen med et par supertjekkede DPA-producere. Du vil ende op

med to kvalificerede demoer/to bud på hvordan en færdig produktion kan komme til at lyde. Hvem ved, måske I får lyst

til et samarbejde efterfølgende... Campen henvender sig først og fremmest til kunstnere, der er, eller skal til at i gang med

indspilning af plade. Der er plads til ialt fire sangskrivere.

Tid og sted:Campen finder sted i Århus, Check-in onsdag d. 12/9. ProducerCamp tors og fre 13/9 og 14/9

FOr nærMErE inFO, HOLD ØJE MED næSTE uDGAVE AF DpAS nyHEDSBrEV, OrD OG TOnEr OG DpAS FAcEBOOK-SiDE...

DPA Producer Camp Sæt kryds i kalenderen

★

15

Fagligt

14

SPIL DANSK DAgEN

Med Teater Vestvoldens adresse på GPS’en bliver

man mere og mere skeptisk, når man nærmer sig

målet – det er ikke just kultur, der præger området

… vi befinder os i et industrikvarter i Hvidovres ud-

kant. Det er derfor en glædelig overraskelse at begive sig ind i selve

Teater Vestvolden. En hyggelig foyer med små borde, stole i forskel-

lige farver, god kunst på væggene, blomster og lys på bordene – en

fin atmosfære. Dertil kommer en velfungerende teatersal med alt,

hvad dertil hører.

Her i Hvidovre Kommunes egnsteater har DPAs børnemusikudvalg

i samarbejde med teaterleder Stephan Pohlner arrangeret fire forårs-

familiekoncerter på lørdag eftermiddage.

TrE AF KOncErTErnE Er ALLErEDE LØBET AF STABLEn:Der blev lagt ud med Rumlerims veloplagte og også noget uhyggelige

’Gys og Gru’-koncert, hvor uhyggen blev serveret med fis og ballade

og rock og rul. Rumlerim optrådte fra en lille scene i foyeren/caféen,

hvor der også er mulighed for at nyde en kop kaffe ved de små

caféborde.

Rumlerims koncert fandt sted i februar og blev kombineret med

efterfølgende ’slå-katten-af-tønden’, så uhyggeligt udklædning var et

hit til både koncert og tøndeslagning.

Arrangementet i marts måned foregik i selve teatersalen. Det var

forestillingen ’Den sambaglade Zebra’, hvor børn og voksne invitere-

des op på scenen for at agere pingviner, flamingoer, krokodiller osv.,

for at overbevise Zebraen om, at det er helt i orden at have ’mærke-

lige spjætteben’.

Tredje koncert foregik på gulvet i foyeren. Der var lavet gulvplads,

så Michael Milo havde rum til at få børn og voksne til at hoppe,

klappe, synge og danse – enkelte var marimba-solister, og en far

viste sig at være en habil mundharmonikaspiller.

Maj måneds arrangement var med Bille for Børn med band, men

havde ikke fundet sted før Ord og Toners deadline.

Arrangementerne har været velbesøgte – der var over 70 betalen-

de i teatret og se ’Den sambaglade Zebra’, og teaterledelsen er me-

get glade for samarbejdet, og for at se folk strømme til teatret lørdag

eftermiddag og ikke mindst se dem gå derfra med et smil på læben.

Det glæder os at konstatere, at samarbejdet har været en succes, og

at det allerede er besluttet at fortsætte familiearrangementerne med

tre koncerter i efteråret 2012 og tre i foråret 2013.

Tekst: Janne AagaardFoto: Janne Aagaard

Børnekoncerterne på Teater VestvoldenDPAs storkøbenhavnske samarbejde med Teater Vestvolden er en stor succes. Her fortæller Janne Aagard på vegne af DPAs børnemusikudvalg om samarbejdet.

Konference i Den Sorte Diamant. På engelsk. Skåret

helt ind til benet af kerneområdet – børn, kultur, kunst.

”Access to Art and Culture throughout Childhood and

Youth.” Jo, selvfølgelig skal vi da med.

Og der sad vi så… bjergtaget af indledningen med Københavns

Drengekor og Kulturministeren, lyttende til spændende oplæg af 20-

30 minutters varighed. Og så sidder man alligevel og falder lidt hen

og tænker… hvad er det her egentlig for noget? Hvorfor sidder vi og

lytter til indfaldsvinkler på, at det er vigtigt, det vi gør? At mødet med

kultur, dér hvor børnene færdes, er essentielt for deres musiske og

æstetiske udvikling? At mødet med kunstneren – sætter kunsten fri til

at vokse hos det enkelte barn?

Så kom Cykelmyggen Egon. Ikke som den tryllebindende figur

fra bogen af Flemming Quist Møller, men som færdigsyet koncept

fra Teatret Østre Gasværk. Klar til at indtage Europa som den nye

lille havfrue. Med introduktionen af ”Egon-effekten” stod jyderne af.

Branding og cykelakrobatik kan udføres flot – og det var det virkelig

her. Men det bliver aldrig andet end salgstale og gøgleri.

Vi netværkede i de indlagte pauser, og det kom der helt sikkert

noget godt ud af. Erfaringsmæssigt er det med at holde tungen lige

i munden i pauserne, for når man i tråd med tidens ånd har droppet

den direkte workshop-baserede dialog ved konferencer – og vi med-

giver gerne, at denne form også kan være frustrerende – så er det

i de små ophold i løbet af dagen, at vigtig viden kan deles og nye

netværk kan dannes.

Men det er nu altså svært både at skulle mingle og spise en buffet

på samme tid, så dialogen med helt nye mennesker begrænses des-

værre ofte til disse konferencer. Men vi fik da talt lidt rundt omkring.

Vi samlede også interessante ting op ved selve konferencen – som

at projektet CICLO kan have potentiale for de af os, der lægger vores

kreative kræfter i disse områder: Undervisning, bæredygtig udvikling

og børnekultur. Læs mere om dette samarbejdsprojekt med Brasilien

og Unesco, hvis du er interesseret, på www.emu.dk/ciclo.

Det var også interessant at endnu en gang at blive gjort opmærk-

som på familiens kultur i forhold til hvordan børnene modtager

kulturtilbud generelt set. Der er et stort stykke arbejde, der ligger dér

i forhold til at ændre vaner, og vi er som formidlere til børn nødt til at

tage denne problematik med ind i vores arbejde.

Men overordnet set følte vi os som parthavere i en fætter/kusine-

fest i et for fint festlokale, hvor vi hverken fik lov at føle de sjove fætre

på tænderne eller at kysse på kusinerne i kulissen. Som tilskuere til et

kulturcirkus. der med København som centrum havde lukket sig om

sig selv og ikke satte et møde i stand for at udvikle sig, men blot for at

bekræfte sig selv. Stram op!

Og så det der med det engelske og Europa. Der var 255 registre-

rede deltagere inklusiv oplægsholderne. De 33 var fra den nordiske

sprogstamme – de 22 var fra andre lande. Flere af oplægsholderne

var debutanter på engelsk – derfor var de yderst velforberedte – men

stadig tydeligt hæmmede af det.

Egon-effekten eller Kejserens nye klæderBørnekulturen blev i april diskuteret på en international konference i København. DPAs Tine Mynster og Jens Nielsen var med.

Tekst: Tine Mynster og Jens Nielsen

›

Michael Milo havde marimba-

solister fra publikum med til sin koncert i Teater Vestvol-

dens foyer.

Rumlerim opførte deres ’Gys og Gru’-kon-cert med stor succes på Teater Vestvolden.

16 17

BøRNEMUSIKBøRNEMUSIK

ÆNDRINgER / NYE MEDLEMMER

Nye medlemmer:Ændringer:

MicHAEL MOnrAD

KærSGAArD HAnSEn

Skt. Pauls Gade 38, 3.

1313 København K

Anni GrØnKJær

Ågerupvej 44, 4400 Kalundborg

JEnS HELLEMAnn

JØrGEnSEn

Røde Mellemvej 48

2300 Kbh S.

LiSE-LOTTE nOrup

2402 Stenestad

26876 Kågeröd, Sverige

EriK KAArE

Bystævneparken 30, 1. 109

2700 Brønshøj

AL AGAMi

Rypevænget 253

2980 Kokkedal

alagami@gmail.com

KiM nOwAK-ZOrDE

Nørre søgade 25 b, 3. Th

1370 København k

Kim@glmusic.dk

SiSSEL OLAnDEr

Nordre Frihavnsgade 85 2.th

2100 KBH Ø

sol@kadk.dk

TiMM BO MADSEn

Hareskovvej 11, st. th.

2700 Brønshøj

MicHAEL GuSTAV wincKLEr

Storegade 26, 8752 Østbirk

tlf. 53 62 32 63

www.michaelwinckler.dk

TOMMy JuHL cHriSTEnSEn

Tøjhushavevej 8, st. th.

8900 Randers C

tommylui@tiscali.dk

AnDrEw GOGGin

Kostervej 82, Koster

4780 Stege

JAn TELLEFSEn

Faksingevej 8, 2700 Brønshøj

FrAnK HEMMinGSEn

Østerbrogade 129.1th

2100 København Ø

tlf: 27 14 40 44

www.frankhemmingsen.com

www.reverbnation.com/frank-

hemmingsen

www.myspace.com/frankhem-

mingsen

KLAuS BrincH

brinchklaus@gmail.com

JAMES pricE

info@jamesprice.dk

MATHiAS SArSGAArD

mathias.sarsgaard@gmail.com

HEnriK SØGAArD

henriktwoface@gmail.com

pAw EriKSEn

pawfuzz@gmail.com

LOTTE ArnSBJErG

info@lottearnsbjerg.com

FrAnK KrØiEr

THEiLGAArD-MOrTEnSEn.

fkm@privat.dk

LuKAS MArK nOrup

LunDErSKOV

lukkepop@gmail.com

MArK STAnGErup

markstangerup@gmail.com

MAriA ELiZABETH HErSinG

mariaelizabeth32@gmail.com

MiKKEL SZLAViK

Syvens Allé 3, 5.tv.

2300 København S

51 84 22 13

szlavik@gmail.com

TOMMy SKOuBOE

Vejlevej 356

6000 Kolding

40 15 06 90

tommy@waterpunk.com

ricHO MØLLEr

Søndergade 19

3390 Hundested

23 24 34 20

richomoller@gmail.com

THOMAS VOLMEr JEnSEn

Krogerupgade 61, st.th.

2200 København N

42 24 24 68

tomjdenmark@gmail.com

LiSBETH rySGAArD

Skydebanegade 50, 2.tv.

1709 København V

27 24 78 78

lisbeth@lisbethrysgaard.dk

AnDErS rAMHEDE

Vesterbrogade 57, 2.tv.

1620 København V

26 85 91 09

andersramhede@yahoo.dk

TuE wESTFALL

Østerbrogade 87, 4.tv.

2100 København Ø

27 51 15 77

tuewestfall@gmail.com

FrAnZ ViLMEr THOMASEn

Aarhusgade 16, st.th.

2100 København Ø

40 96 07 70

dj-disse@hotmail.com

BriAn riSBErG cLAuSEn

Bryan Rice

Leifsgade 17, 3. th.

2300 København S.

28 21 33 63

brianrisberg@me.com

iDA cOrr

Ndr. Engvej 2 A

2791 Dragør

26 36 12 04

idacorr@gmail.com

OLE ØSTErGAArD niELSEn

Cimbrevej 12

9520 Skørping

51 53 88 51

mail@inearmusic.dk

Når man som børnemusikudvalgets udsendte forhand-

ler drejer op ad alléen mod Annebergparkens mange

smukke bygninger dér tæt ved Isefjordens vande,

er det helt oplagt at denne tanke planter sig solidt

og grundigt i brasken: ”Her skal det da være!” Hvad? ”Ja – den nye

Børnemusikfestival 2013 selvfølgelig”

Hvad, hvor og hvorfor: DPAs børnemusikudvalg har fået blod på

tanden med opbakningen til børnemusikfestivalen ”Børnholm” som

gennem nu syv af slagsen siden 2005 har præsenteret ikke færre

end 292 koncerter for Bornholms institutioner, biblioteker og skoler.

På initiativ af komponisterne og musikerne Anders Bøgelund og Jan

Irhøj blev ”Børnholm børnemusikfestival” født og etableret i et fint

samarbejde mellem Bornholms Regionskommune, DPA, DJBFA, KODA,

Tuborgs Grønne Fond, Bornholmstrafikken og Bornholms kulturuge.

DMF og DAF har også støttet lidt ind i mellem.

Formålet er og har været at præsentere noget af al den gode nye

børnemusik, der skrives og spilles udenfor TV-skærme og diverse me-

diesammenhænge. De 25 bands/solister, der har været med, har dels

kunne mødes med kolleger rundt om spisebordet på basen, DJBFAs

ejendom Salenegården i Gudhjem, og har dels kunnet tage ud på øen

herfra og nå arrangementer over hele Bornholm. To koncerter pr. dag

– og det er gået rigtig godt, også når vi selv skal sige det.

nu LADEr Vi KiKKErTEn SKuE runDT i rESTEn AF DAnMArK. Vi vil godt plante nye frø og spirer andre steder. Vi har masser af erfa-

ringer og ved, at der er mange steder, hvor børnemusikken kan finde

et stort, sultent publikum.

De seneste gode samarbejder med bl.a. Teater Vestvolden

(tidligere omtalt her i O&T) har desuden givet os det omtalte blod på

tanden i forhold til at kontakte nye samarbejdspartnere.

Og nu er vi ved at være tilbage i Annebergparken...så her er et

billede af en klassisk Gretsch, model Chet Atkins, Nashville årgang

1967: Guitarer er roden til meget godt og da ejeren af den her ville

have mig til at kigge på ”noget der skrattede”, sagde jeg selvfølgelig

JA, bl.a. fordi, jeg ikke havde rørt ret meget ved sådan en fin gammel

dame før. Simon Vagn Jensen er udover at være Gretsch-ejeren, også

leder af Odsherred Teater.

OG GæT HVOr DET LiGGEr? I Annebergparken, omringet af smukke bygninger med både scener,

café, møderum og overnatningsmuligheder beregnet på f.eks. pro-

jekter, teaterskole og ja – måske en Børnemusikfestival i Odsherred i

2013!

I disse dage mødes vi nemlig og lægger store, gode planer, bl.a.

med deltagelse af Niels Bugge, som er bibliotekar, samt kultur- og

udviklingsmedarbejder i Odsherred.

SiDSTE nyT – BØrnEMuSiKSEMinAr 2 OG 3 nOVEMBEr 2012:Hvis du er interesseret i deltagelse på børnemusikudvalgets seminar

som afholdes 2.-3. november 2012 på Odsherred Teater i Anneberg-

parken, så sæt allerede nu kryds i kalenderen. Her vil der blive mulig-

hed for både at møde kolleger, få inspiration, se stedets muligheder

an og meget mere. Følg med i næste kapitel af ”Gretsch og hvad

deraf følger” her i Ord & Toner. (Ret til ændringer af titel forbeholdes)

Tekst: Jan IrhøjFoto: Kristoffer Nyrop Varming / Jan Irhøj

Eller – hvordan en gammel Gretsch guitar kan formidle andet end ”TWAANG & Love to the world”

Børnemusikfestival i Odsherred 2013!?

★

1918

BøRNEMUSIK

70 år:JØrGEn wEDEGE, DEn 11. AuGuSTSeminarieuddannet pædagog med speciale i musik,

fem års studier hos Bernhard Christensen, samt tre-årig

efteruddannelse i DMPF-regi, plus diverse kurser. Har lavet

musik til fire TV-udsendelser på bestilling af Danmarks Radios kulturafde-

ling. Har skrevet en stor mængde børnesange, bl.a. til Danmarks Radios

Børne- og Ungdomsafdeling. Her var ’Sansesang’ med til at indbringe DR

førstepris og guldmedalje for den bedste børnetv-udsendelse ved den

internationale tv-festival i Japan, 1975. Har siden 1969 fået udgivet sange,

melodier og undervisningsmateriale på noder, plader, bånd og bøger, der er

blevet flittigt benyttet af radio og tv. Bl.a. ’Jamaica-dans’ er blevet folkeeje

og spilles fra vuggestuer til musikkonservatorier.

DAViD ”GEOrDiE” GArriOcK, DEn 21. AuGuSTSanger/sangskriver i bandet Red Squares, der i årene

1966-1967 var udsat for den største idoldyrkelse, nogen

gruppe har oplevet i Danmark. Med den velklingende falsetsang som grup-

pens kendetegn blev det til fem albums med numre som ’Sherry’, ’Pity me’

og ’Big girls don’t cry’.

Red Squares turnerer fortsat i Danmark, og har som revival-gruppe opnået

enorm popularitet med mere end 50 jobs om året, også med det seneste

album ’Our Christmas Hits’ fra 2011. Geordie blev valgt som den tredje

populæreste sanger i verden i Danmark i 1967.

Det er sideløbende blevet til en række soloalbums, hvor det nyeste udkom-

mer i forbindelse med fødselsdagen og består af lutter nye numre.

75 år:JAMES rASMuSSEn, DEn 30. AuGuST Da James Rasmussen som 14-årig hørte Louis Armstrong

og Ella Fitzgerald synge ’Can Anyone Explain the Thrill of a

Kiss’, var han solgt. Fra den dag vidste han, at hans liv ville

blive musik. Med Elvis Presley som inspirator blev han Danmarks første

rocksanger, med debut i 1955 som husorkester i Brønshøj-Husum Ung-

domshus. Blev senere kåret som den danske Tommy Steele.

I 1958 afløste han Otto Brandenburg i vokalgruppen Four Jacks og tog i

1965 efter dennes opløsning til Hollywood med musikken som omdrej-

ningspunkt. Vendte hjem til Danmark i 1979, og har de sidste 18 år rejst

landet tyndt med sin musik, bl.a. i gruppen Jacks. Kan således i 2015 fejre

sit 60 års jubilæum i musikkens verden.

50 år:TinA BucHHOLTZ, DEn 25. Juni Tina Buchholtz er en alsidig kunstner, der formidler musik i

mange sammenhænge. Både som udøvende kunstner og

som forfatter og sangskriver. Det er blevet til både en del

bog/cd-udgivelser med både satire, pop, gospel, latin og en hel del børne-

sange. Hendes børnebøger og sange om den musikalske heks Esmaralda

er blevet fortalt og sunget for og med mange tusinde børn i hele landet. Og

som Tina selv udtrykker det: ”Det er med mig som med Esmaralda, musik-

ken er min drivkraft, min glæde er at dele den med andre.” www.tinab.dk

SØrEn HyLDGAArD, DEn 6. AuGuSTVoksede op med en lige delt besættelse af film og musik,

og valgte i første omgang film- og mediestudiet på Kø-

benhavns Universitet. Men musikken pressede sig på og

Hyldgaard begyndte at sætte musik til egne og andres filmkreationer. Med

start i teater- og revymusikken, ca. 1984, kom gennembruddet med New

age/World-musikken og det dobbeltplatin-sælgende album Flying Dreams.

Sideløbende med flere års arbejde på DR P3 skrev Hyldgaard musik og

arrangementer til RadioUnderholdningsOrkestret, indtil spillefilmsgennem-

bruddet i 1997 kom med den historiske eventyrfilm Ørnens Øje. Siden

utallige spillefilm (for eksempel ’Den eneste Ene’ og ’Hjælp! Jeg er en fisk)

og tv-serier (bl.a. DRs dramaserie ’Edderkoppen’), ind- og udenlandske

filmmusikpriser og Oscar-nominerede film.

60 år:HEnninG OLSEn, DEn 17. JuniSpillede som 18-20-årig sammen med Pierre Dørge, der in-

troducerede ham for The Beatles, som blev inspirationskil-

den til det senere musikliv. En udstilling i 1976 om 60’erne,

’Kærlighed eller kaos’, blev således starten på Rubber Band. Demobånd

førte til tre af de største Rugsted/Kreutzfeldt-hits som tekstforfatter. Efter

Rubber Band blev det Joni Mitchell-duo, og eget hjemmestudio (der har

hjulpet flere DPA-medlemmer). Efter livstruende sygdom er Henning Olsen

nu i samarbejde med Bertil Abilgaard i Acoustic Beatles (2. single på trap-

perne), ligesom hjemmestudiet fungerer bedre end nogensinde.

LAiF MØLLEr LAuriDSEn, DEn 24. JuniHar komponeret kendingsmelodierne til DRs ’Dansktop-

pen’ og ’En arbejdsplads i Danmark’. Tekst og musik til ’

Er du født på Fyn’, samt filmmusik, ’Suite til en ny dag’,

’Påske-suiten’.

Har skrevet en bog om Paganini, en Guitarskole, samt Musiker-historier i

bogen ’Humor efter noder’, samt et hav af undervisningsstof. Underviser

ved Vejle kommunes Musikskole siden 1975. Er som guitarist med på

mere end 100 CD’er, mange af dem med egen tekst og musik, bl.a. i Sweet

Lips and soft guitars. Jørgen Ingmanns ’Dansevise’-guitar og hans Gold Top

er blot nogle af perlerne i en stor guitarsamling.

OLE SØrEnSEn, DEn 6. JuLiHar siden 1990 været en del af showgruppen Willys Kaf-

feklub. Dermed også leveret en del sange og tekster til

Willys Kaffeklub. Det er blevet til rigtig mange shows/revyer

i al den tid. Blandt andet Årøsund, Hurup, Kerteminde, Haderslev og mange

andre steder. Desuden er nogen af sangene udgivet på to CD’er og senest

en DVD. Udover det har Ole Sørensen været skuespiller/instruktør i mange

teaterforestillinger og kabaretter i teatret Møllens regi siden 1979, og der

også leveret en del tekster.

Runde dage

20 21

RUNDE DAgERUNDE DAgE

22

ANSøgNINgSFRISTER

ansøgningsfrister

s

*Udt

agel

ses

vis

kan

man

, hvi

s m

an ik

ke h

ar e

n co

mpu

ter,

få d

en e

nkel

te

form

ular

tils

endt

i pa

piru

dgav

e fr

a ko

ntor

et. K

onta

kt k

onto

ret i

god

tid

før

ansø

gnin

gsfr

iste

n og

den

ne s

ervi

ce.

AnSØGninGSFriSTErnE FOr OpHOLD i BArGEMOn, SuTri, BErLin OG LOnDOnI september måned kan du søge du om ophold fra 1. jan. til 30. april 2013.

HUSK at selv om du har været afsted for nylig, skal du stadig søge.

Du kunne være heldig, at lige præcis den periode du søger, er ledig.

HOuSE OF SOnGS, AuSTinLøbende ansøgningsfrist for 2012.

FriSTEr FOr inDLEVErinG AF LEGATAnSØGninGErBemærk nye ansøgningsfrister vedr. legater:

1. juni, 1. september & 1. december 2012, kl. 12.

Indlevering skal ske inden kl. 12 på dagen for sidste ansøgningsfrist.

FriSTEr FOr inDLEVErinG AF MATEriALE TiL OrD OG TOnEr1. august, 1. november 2012

FriSTEr FOr inDLEVErinG AF MATEriALE TiL E-MAiL-nyHEDSBrEVETDen sidste dag i hver måned.

inFOrMATiOn VEDrØrEnDE AnSØGninGErDer gøres opmærksom på, at følgende ansøgninger SKAL* søges online via formular på DPAs hjemmeside:

Legat ansøgning

Legatbolig: London/Berlin

Legatbolig: Bargemon/Sutri

Spil Dansk ansøgning

Ansøgningsformularerne findes på hjemmesidens afsnit for medlemmer under punktet: Ansøgninger.

Bemærk: De enkelte ansøgninger har forskellige ansøgningsfrister og søgeperioder.

Overskrider man fristen, bliver ansøgningen ej behandlet.

Du skal være opmærksom på, at DPA IKKE har modtaget din elektroniske ansøgning, hvis du ikke modtager

en kopi af ansøgningen i din mailboks kort tid efter afsendelse.

Vi bruger den e-mail adresse, du selv har oplyst på den enkelte formular,

til at sende dig en kopi af din ansøgning.

Receptioner:Mads Westfall og Halfdanskerne Halfdanskerne, der består af de to DPA’ere Lars Grand og Mads Westfall i samspil med

kontrabassisten Rasmus Vennevold, udgav den 5. marts deres andet album, som har

fået titlen ’Sange og kærlighed’. Albummet indeholder som altid hos Halfdanskerne deres

egne arrangementer af viser af Halfdan Rasmussen, Benny Andersen og andre musikal-

ske digtere. Udgivelsen blev fejret på dagen på Café Huks Fluks i København, hvor der

var fuldt hus og masser af stemning. ★

Peter Vesth – 40-års pladejubilæumEt propfyldt Vesthhus i Sorø var de festlige rammer om det ligeså Vesthfestlige, impo-

nerende 40-års pladejubilæum. 40 år med 40 soloplader/CD’er og ligeså mange hits,

hvoraf de 20 ramte dansktoppens førsteplads. Sammen med superguitaristen Steen

Hansen, der vikarierede for broder Thorkil, gav Peter en række smagsprøver fra den nye

dobbelt-cd. At en håndfuld DPA-kolleger sammen med andre musikalske godtfolk blev

jaget på scenen, gjorde bestemt hverken stemningen eller publikumsoplevelsen ringere.

Festen fortsatte dagen efter med en udsolgt jubilæumskoncert. ★

Ida From – 75-års fødselsdagsfestVort æresmedlem Ida From havde inviteret til 75-års fødselsdag på selve dagen, den 14.

april. Og den naturlige ramme for denne festlige begivenhed var selvfølgelig Revymuseet,

som hun jo selv, sammen med sin mand Bent From, grundlagde i 1993. John Martinus var

den elegante konferencier, der dels selv reciterede ’Pas på det, mens du har det’ og dels

præsenterede en række filmklip af Frommernes utallige store visesuccesser. Revymuseets

nye formand, Christian Have, holdt festtalen, og Grethe Mogensen optrådte – naturligvis

også med en From-tekst. Et andet spændende og meget musikalsk indslag var en jazztrio

med bl.a. Idas broder på piano og hendes nevø, Kristian Jørgensen, på violin. ★

Tekst: Bjarne LisbyFoto: Bjarne Lisby / Niels-Steen Andersen / PR-foto

RECEPTIONER

Jan Schou – 60-års fødselsdagsfest, den 5. majSelvom det ikke huede Jan Schou at blive ligeså gammel som sine jævnaldrende, ville

han dog ikke – som det festmenneske, han er – undlade at markere sin 60-årsdag med

et brag af en fest. Den blev fejret i Rottefælden, hvortil han som sædvanligt trak fuldt hus.

Leif Maibom var den uforlignelige toastmaster, der lystigt kædede de mange hyldestop-

trin sammen. Sang, taler, grin og gaver, og en festlig ouverture ved Odense Postorkester.

Jan skiftevis storgrinede og småtudede sig gennem de mange indslag – sammen med

alle os andre. ★

Halfdanskerne i aktion på Café Huks Fluks, Gråbrødre-torv, lige ved DPA-kontoret.

Fem glade DPA’ere: Peter Busborg, Lotte Riisholt, Peter Vesth, Bjarne Lisby

og Knud Erik Smidt.

Ida From ankommer sammen med John Martinus til den festlige

reception på Revymuseet.

Jan Schou var toastmaster ved Leif Maiboms 60-års dag. Så naturligvis var

Leif toastmaster ved Jans 60-års dag.

22 23

O&T: Hvor længe har I kendt hinanden og skrevet sammen?

Søren: Vi havde kendt hinanden i fem-seks år, men vi star-

tede først vores co-writing- samarbejde med Ida…

Tobias: Vi delte studie en overgang og havde længe snakket om, at vi

på et eller andet tidspunkt skulle arbejde sammen. Og en dag ringede

Anders Hansen fra Good Songs, som har fungeret som Music Super-

visor på X-Factor, og sagde, at Søren havde foreslået mig i forbindelse

med Idas single.

O&T: Kan I fortælle lidt om baggrunden for, hvordan

jeres co-write med Ida kom i stand?

Søren: Jeg hjalp Pernille Rosendahl med hendes tre deltagere gen-

nem hele showet. Alt fra hvilke sange, de skulle synge, til arran-

gementerne, osv. Da der kun var fem deltagere tilbage, begyndte

Goodsongs og Blu og Sony at rykke på at finde co-writes til de tilba-

geværende deltagere, og her foreslog jeg, at Ida, Tobias og jeg skulle

prøve sammen, da jeg følte, at det ville være det helt rigtige setup.

Tobias: Ja, jeg var en sen tilkommer til den lille familie. Men det føltes

med det samme helt rigtigt. Som udefrakommende var det yderst

interessant at få et indblik i hele det enorme apparat, som X-Factor er.

O&T: Selve skriveprocessen med Ida, hvordan forløb den?

Søren: Ida er utroligt kreativ, og de gode ideer ryger ud af hende. Så

det var noget med at fange det stærkeste og selv tilføje det sidste.

Hun har en fantastisk sans for finurlige melodier, og resten gav

næsten sig selv. Tobias havde et par toplinere, og selve retningen på

sangen havde jeg mere eller mindre fundet produktionsmæssigt fra

starten af, fordi jeg kendte Ida godt i forvejen fra showet.

Tobias: Ja, Søren og Ida havde denne her idé, som de havde arbejdet

lidt med dagen inden vores session, så der var en ret klar retning fra

starten af. Søren fik hurtigt en skitse af produktionen op at stå, hvoraf

mange af elementerne endte i den endelige version. Det fine ved Ida

er, at hun har et naturligt og uspoleret øre for gode melodier og vel-

smagende linjer, så vi sendte hende ind i vokalboksen, hvor hun bare

fik lov at skyde fra hoften og hælde en masse linjer ud. Min opgave

var langt hen ad vejen at holde styr på alle hendes ideer, sortere i

dem og finpudse melodi og tekst… Idas inspirationer og musikalske

baggrund er enorm af en 17-årig, så det var inspirerende at gå på

opdagelse i hendes ord- og melodiforråd og hjælpe sangen lige

præcis derhen, hvor den skulle.

O&T: Hvordan oplever I Ida som artist?

Søren: Hun er en ung, spændende artist med masser af potentiale,

og med lidt god vilje tror jeg, hun har gode chancer for at blive i

branchen i mange år… Hun skal lave et godt album, der viser, hvor

god hun i virkeligheden er. Hun er i mine øjne langt mere interessant

end mange andre af nutidens popstjerner, så mon ikke hun har gode

muligheder for at vise verden, at X-Factor er mere end et tv-show.

Tobias: Ida er et kæmpestort musikalsk talent. Der er noget magisk

ved at opleve en så uforfalsket og uforstyrret musikalitet og kærlighed

til musik… Jeg tror, at de fleste, som sad derhjemme og fulgte hende

gennem programmet, kunne se og mærke den energi og livsglæde,

som strømmer ud af hende. I efteråret 2011 fulgte jeg med i første

sæson af X-Factor USA, og jeg kan huske, hvordan jeg flere gange

blev ramt af den nærmest ydmygende følelse af at opleve uspoleret

talent hos nogle af deltagerne – noget, jeg synes har manglet en

smule de senere år i det danske X-Factor. Men lige præcis da Ida

kom ind på scenen til sin audition, kan jeg huske, at jeg vendte mig

om til min kone og udstødte et lettelsens suk, fordi jeg følte, at min

tro på musikken og talentet – ja nærmest på menneskeheden – blev

genoprettet, da hun kom ind på scenen

O&T: Det lyder som om, I skal arbejde mere med Ida I fremtiden?

Søren: Vi kommer nok til at være en del af holdet omkring hendes

album. Jeg skal sandsynligvis producere det meste, og sangskrivnings-

mæssigt ville det være mærkeligt andet, end at vi alle tre skriver noget

sammen igen – nu da det gik helt fantastisk første gang.

Tobias: Ja, jeg håber da, at vi skal skrive med hende til den nye plade.

Ida har fået et hjemmestudie, så hun kan få dokumenteret alle de ideer,

Tobias og vindersangenTobias Stenkjær havde lidt mere end en finger med i spillet, da sangerinden Ida vandt femte sæson af X-Factor med sangen ’I can be.’ Stenkjær havde nemlig skrevet nummeret sammen med Søren Vestergaard og Ida Østergaard Madsen selv. Læs med med her, om hvordan vindermelodien blev til, og hvordan Tobias og Søren oplevede at være med bag linjerne som sangskrivere på den store tv-produktion.

Tekst: Martin Høybye/femtemaj.dk Foto: Privatfoto/Erik Sæter Jørgensen / Søren Lund

hun har gået rundt med på telefonen og tekstblokken. Uanset hvad

fremtiden bringer, så er det vigtigste lige nu, at hun får lov at følge sit

instinkt og udleve sin inspiration, og så vil det selvfølgelig bare være

fantastisk at få lov at arbejde videre med hende, når den tid kommer.

O&T: Hvordan var det at arbejde med selve X-factor?

Søren: Jamen, det var stressende, men det var også ret sjovt at opleve

musikbranchen fra den side.

Tobias: For mit vedkommende var det fascinerende at se, hvor stort et

apparat, der er sat op omkring artisterne. Deres skema var vanvittigt,

og jeg er imponeret over, hvordan Ida kunne holde hovedet koldt i løbet

af alle de shows – at stå deroppe på den scene, fredag efter fredag,

lære nye sange hver eneste uge, modtage kritik, som sikkert ville få selv

erfarne musikere til at tvivle på sig selv. Evnen til at være i nuet og bare

nyde det har været en gave i den her situation.

O&T: I må have haft nogle “aha-oplevelser”undervejs, tænker jeg?

Søren: Den største aha-oplevelse var faktisk Ida selv. Hun er et natur-

talent ud over alle grænser.

Tobias:… og det var rart at opleve, at når alt glimmeret blev fjernet og

lysene slukket, så var Ida en helt almindelig, glad pige, som bare elsker

musik og vil synge. At det hele handlede om musikken – intet andet.

O&T: Hvordan kommer I til at bruge erfaringen,

som I har fået med jer her?

Søren: Vi skal helt klart forsætte med at arbejde sammen, og se om

ikke vi kan skrive nogle flere hits i fremtiden.

Tobias: Ja, vi har i hvert fald lært, at vi fungerer godt sammen som

sangskrivere. For mig var det også rigtig rart at opleve, at selvom vi var

på et stramt tidsskema, så var presset nærmest ikke-eksisterende.

For tilliden fra alle sider var så stor, at vi havde helt frie hænder til at

skrive lige præcis den sang, som passede til Ida.

Fremtiden tegner lys for det nye hitmagerpars samarbejde. Men inden

de eventuelt skal i gang med Idas nye plade, er der også de individuelle

projekter og karrierer, der skal have plads i kalenderen, så travlheden

slipper ikke foreløbig.

Tobias Stenkjær har været med inde over et nummer til den nye

Thomas Ring-plade, Stenkjærs egen, nye EP kom ud 14. maj, og han

har lige fået et nummer med på en plade af Frida Amundsen, som gik

ind som nr. 1 i Norge. Søren har også været med i processen omkring

Thomas Rings andet album, nemlig som producer og derudover skal

han i gang med at udgive sit eget projekt ’Rumhund.’

Det bliver spændende at følge makkerparret og se, om de også er at

finde bag en eller flere af sangene til næste års X-Factor-konkurrence.

X-Factor-vinderen Ida er i vokalboksen, mens de musikalske bagmænd kan ses

reflekteret i ruden – og i musikken. Den glade vinder med sine glade co-writere.

Tobias Stenkjær har netop også udgivet en ny EP i eget navn, der

har fået titlen ’Changing’.

★

24 25

interview interview

Det hænder yderst sjældent, at en

ophavsmand får de rettigheder tilbage,

han eller hun én gang har afgivet til et

musikforlag. Og det sker så godt som

aldrig, at et musikforlag frivilligt afgiver sine rettighe-

der, uden selv at have tjent en krone på dem. Dette

er historien, der bekræfter undtagelsen fra reglen.

FOrLAGSAFTALEn inDGåESFilmkomponisten Søren Hyldgaard komponerer i 1999

underlægningsmusikken til tegnefilmen ’Hjælp! Jeg

er en fisk’, og som det er kutyme ved filmproduktio-

ner, indgår han en forlagsaftale om rettighederne til

musikken. Han afgiver ved den lejlighed 33% af sine

rettigheder til filmselskabets til lejligheden oprettede

forlag, det irske Starbrass Limited.

De fleste i branchen ved godt, at den type forlag

blot er en ordning, hvor filmselskabet skraber lidt

ekstra penge ind til sig fra komponistens rettigheds-

indtjening. Men meningen med et sådant forlag er

naturligvis, at det skal arbejde for komponisten på to

fronter: Dels via tracking, som betyder at holde øje

med, hvor I verden filmen bliver spillet, så der kan

indkasseres penge for dette, og dels ved at udbrede

kendskabet til filmen i hele verden, så den bliver spil-

let og skaber indtjening.

Såre simpelt, men forlagene kan faktisk slippe nemt

omkring opgaven, fordi den i forvejen bliver varetaget

et stort stykke hen af vejen af forvaltningsselskaber

rundt om i verden. Så forlaget behøver således blot at

ringe til Koda og spørge, om der er indberettet nogen

indtægter fra filmen rundt omkring og så orientere

ophavsmanden om, at filmen har indspillet så og så

meget, hvoraf forlaget beholder de 33%.

FOrLAGET GiVEr SiG iKKE TiL KEnDE’Hjælp! Jeg er en fisk’ bliver en succes. Den spiller

i mange lande, og både filmselskabet og Søren Hyldgaard og andre

tilknyttede rettighedshavere får en god skilling for deres arbejde.

Men det særlige er, at Sørens irske forlag Starbrass Limited

undlader at give sig til kende overfor Koda og aldrig sender nogen

opgørelser over indtjening til Søren. De er som sunket i jorden. Dette

undrer Koda, for normalt står forlagene der som et søm, når der skal

udbetales penge. Koda forsøger så at opspore Starbrass Limited, for

Koda må ikke bare beholde pengene selv. Det lykkes ikke, så i stedet

må Koda ifølge reglerne udbetale alle pengene til den eneste kendte

ophavsmand, nemlig Søren Hyldgaard.

Dette står på i flere år, indtil en dansk forlagsmand, Jørgen Hansen

Jørgensen, i 2005 kontakter Koda og bekendtgør, at hans danske

forlag, Fairwood Music Scandinavia ApS, har erhvervet rettighederne

af Starbrass og nu gerne vil have rettighedspengene udbetalt med

tilbagevirkende kraft.

inKASSOSAGDet afviser Koda, og Jørgen Hansen Jørgensen skifter derefter stra-

tegi og anlægger en inkassosag på godt en million kroner mod Søren

Hyldgaard. Denne sag slår dog i 2009 helt fejl i retten, da Jørgen Han-

sen Jørgensens advokat, Michael Bjerg Hansen fra advokatfirmaet

Nielsen og Nørager ikke overholder en af dommeren bestemt frist for

at aflevere centrale papirer i sagen, og sagen bliver derfor afvist.

Man skulle nu tro, sagen var slut, og Søren Hyldgaard således kun-

ne vende tilbage til at få forlagsandelene af rettighederne udbetalt,

som han har gjort tidligere. Men

Koda vil ikke udbetale pengene

endnu, idet man mener, at der

stadig er en uafgjort tvist mel-

lem Hyldgaard og Jørgen Han-

sen Jørgensen. Det betyder, at

sagen havner i en slags dødvande,

hvor Søren Hylgaard på den ene

side mener, at der ikke længere

er en tvist, fordi den retslige sag

er slut, og der er ikke kommet

nogen nye krav eller sagsanlæg fra

modparten, mens Jørgen Hansen Jørgensen og hans advokatfirma på

den anden side mener, at der stadig er en tvist og derfor siger, at man

snart ville indlede forhandlinger med Søren Hyldgaard eller genan-

lægge en ny sag.

Det sker bare ikke, og i Koda vokser bunken af tilbageholdte rettig-

hedspenge. Det står på indtil sagen tager en overraskende vending.

HVEM EJEr rETTiGHEDErnE?Søren Hyldgaard sætter nemlig gang I en research af årsagen til, at

rettighederne blev solgt af Starbrass Limited i Irland til det danske

Fairwood Music Scandinavia ApS, i stedet for at Starbrass Limited, der

i øvrigt nu hedder Terraglyph Rights Limited, selv inkasserer pengene.

Det skal vise sig at blive et skelsættende arbejde, for han opdager

ret hurtigt, at der ikke er tale om et decideret salg af rettighederne,

men derimod om en licens. Det vil sige, at Terraglyph Rights Limited

har givet Fairwood Scandinavia ApS v/Jørgen Hansen Jørgensen en

midlertidig ret til at inddrive rettighedspengene til Terraglyph Rights

Limited og ham selv, for han får ifølge kontrakten en procentdel af

beløbet for sit arbejde.

Normalt vil den ordning ikke betyde nogen forskel, men lige præcis

her er det afgørende, hvem der ejer rettighederne, for Terraglyph

Rights Limited er nemlig under likvidering. Direktøren er gået af, og et

advokatfirma skal sælge virksomhedens aktiver og skaffe så mange

penge til kreditorerne som muligt.

Søren Hyldgaard begynder nu at overveje selv at købe rettigheder-

ne til “Hjælp! Jeg er en fisk”. Lidt ironisk, for oprindelig var det jo hans

egne rettigheder, inden han selv afgav dem til det forlag, der nu er ved

at sælge ud. Skal han købe sine egne rettigheder tilbage?

Men jo mere han tænker over det, desto mere logisk virker det, for

det vil jo betyde, at selv hvis Fairwood Music Scandinavia ApS starter

en ny inkassosag mod Søren Hyldgaard og endda går hen og vinder

sagen, ja så vil de penge, som Fairwood indkasserer, skulle afleveres

hos Hyldgaard selv, måske med en procentdel i administration til

Fairwood Scandinavia ApS. Under alle omstændigheder vil det betyde

et mindre tab for Hyldgaard i sidste ende. Og vigtigst af alt: Koda vil

nu ikke længere kunne tilbageholde pengene, for der vil ikke være en

tvist mellem parterne, fordi Søren Hyldgaard nu repræsenterer begge

sider af sagen.

ALT KAn KØBES FOr pEnGENu bliver der indledt forhandlinger mellem Hyldgaard og det irske

advokatfirma. Forhandlingerne trækker dog ud, idet irerne først ikke

tror alvorligt på henvendelsen, som

jo også er usædvanlig, men da der

kommer et konkret bud fra Søren Hyld-

gaard på cirka 25.000 danske kroner,

står det klart, at advokatfirmaet ikke

kan ignorere ham længere.

I august 2011 bliver der endelig fun-

det en pris, og handelen kommer på

plads. Søren Hyldgaard er nu den glade

ejer af sine egne rettigheder. Men ikke

nok med det. Advokatfirmaet oplyser

også, at den eksisterende aftale mel-

lem Terraglyph Rights Limited og Fairwood Scandinavia ApS automa-

tisk bliver annulleret med dette salg, eftersom Fairwood-aftalen kun er

en licens til at inddrive penge og ikke en decideret rettighedsmæssig

andel.

Nu mener Søren Hyldgaard, at Koda ikke længere kan tilbageholde

de indefrosne penge, men må udbetale dem til ham, da han har alle

rettighederne. Samtidig er Jørgen Hansen Jørgensens virksomhed

Fairwood Music Scandinavia ApS også blevet lukket, hvilket gør det

sværere at tro, at Jørgen Hansen Jørgensen overhovedet er en mod-

part længere.

KODA LuKKEr SAGEnAlligevel er Koda ekstra forsigtige og vælger at henvende sig til Jørgen

Hansen Jørgensen for at høre, om han har yderligere dokumentation,

der kan betvivle Søren Hyldgaards krav på de indefrosne penge. Det

har han tilsyneladende ikke, så i december 2011 kan Koda endelig

lukke sagen og udbetale pengene til en glad Søren Hyldgaard, der har

Rettighederne,der vendte hjemDette er tredje og sidste del af historien om komponisten Søren Hyldgaard og dennes forlagskonflikt, som vi har dækket henover de sidste par år. Sagen er nu lukket med et positivt udfald, og alle rettighedshavere kan lære noget af sagaen.

Tekst: Steen SvanholmFoto: Privatfotos / PR-Fotos / Tess Taylor

”Hele forløbet har været uhensigts-mæssigt for alle parter. Min inten-tion har været, at medvirke til kor-rekt registrering af de rettigheder, vi repræsenterer, samt opsamling

og afregning af de midler, der knyt-ter sig til eksploiteringen af filmen

- Jørgen Hansen Jørgensen”

›

26 27

FAgLIgTFAgLIgT

brugt adskillige år med søvnløse nætter, møder med advokater, brev-

vekslinger, retssag og angst for milliongæld, men som nu kan lægge

det bag sig en gang for alle.

Men ikke nok med det, for sagen er også historisk i den forstand,

at det såvidt vides er uden fortilfælde, at en ophavsmand får mulig-

hed for at hjemkøbe de rettigheder han har afgivet til et forlag.

Selv om en retssag altid er ubehagelig, ville det ifølge Hyldgaard

næsten været endnu bedre, hvis sagen var blevet juridisk afgjort, for

så kunne andre ophavsmænd have en præcedensafgørelse, der pe-

ger på, at forlag, der intet foretager sig, mister retten til indtægterne.

Søren Hyldgaard ønsker i øvrigt ikke at melde konkret ud, hvor

mange penge, der var til gode i Koda, belært af, at han på et tidligt

tidspunkt i sagen faktisk oplyste om sine indtægter for at hjælpe

andre i en parallel sag, men oplys-

ningerne blev misbrugt og førte pa-

radoksalt nok til, at Hyldgaard selv

havnede i den aktuelle inkassosag.

Havde han ikke været hjælpsom,

var der formentlig aldrig sket noget.

Men han røber dog, at tallet er seks-

cifret og ligger langt under den million,

han blev sagsøgt for af Jørgen Hansen Jørgensen, og at beløbet slet

ikke dækker de mange timers anstrengelser, tabt arbejdsfortjeneste

og advokatsalærer, som sagen har kostet ham.

KOrrEKT rEGiSTrErinGJørgen Hansen Jørgensen fortæller I et interview for nylig, at har

han som udgangspunkt ikke tænkt sig at sagsøge Søren Hyldgaard

fremover i denne sag, for som han forklarer: ”Hele forløbet har været

uhensigtsmæssigt for alle parter. Min intention har været, at med-

virke til korrekt registrering af de rettigheder, vi repræsenterer, samt

opsamling og afregning af de midler, der knytter sig til eksploiteringen

af filmen, men det stod hurtigt lysende klart, at den verserende tvist,

noteret hos Koda og kommunikeret ud til alle societeter på verdens-

plan, forhindrede dette arbejde. Jeg er og har altid været kompromi-

sets mand og har i hele forløbet forsøgt at skabe en forligsmæssig

løsning uden nogen personlig vinding for øje. Jeg mener selvfølgelig

stadig, at der kunne være opnået en bedre løsning mellem Fairwood

og Hyldgaard end den nuværende, ikke mindst fordi det er helt

evident, at der stadig ikke er foretaget korrekt afregning tilbage til de

oprindelige rettighedshavere.”

Han tilføjer, at han ikke længere har noget samarbejde med

Michael Bjerg Hansen, og at han sammen med sit i øvrigt kompe-

tente advokatfirma, Nielsen & Nørager, har afsluttet sagen. “Jeg har

desuden stadig fornøjelsen af, at være beskæftiget i både den lokale

nordiske og også internationale underholdningsindustri, og jeg ser

frem til at fortsætte mit arbejde i branchen sammen med de mange

forskellige tilfredse udøvende kunstnere, sangskrivere og samarbejds-

partnere.”

cODE OF cOnDucTFor nylig aftalte Danske Musikfor-

læggeres Forening sammen med

de tre danske autororganisationer

Danske Populær Autorer, Danske

Jazz, Beat og Folkemusik Autorer

samt Dansk Komponist Forening en

såkaldt Code of Conduct. Det er en slags goodwill-aftale, der opstiller

en række etiske retningslinjer for, hvordan en aftale mellem et musik-

forlag og en ophavsmand bør se ud for at kunne betragtes som en

gensidig rimelig aftale.

Følger man de regler, kan man ikke bare lave et passivt profoma-

forlag. Der skal ydes en aktiv indsats, sådan at forlaget gør en positiv

forskel, og det skal også fremgå af kontrakten, hvordan parterne kan

opsige aftalen.

Så der er altså en bevidsthed i forlagsverdenen om, at den type

forlag eksisterer, og at de er et klart onde for branchen, fordi de ved

deres passivitet spærrer for alle de sunde forlag, der kan varetage

rettighederne på en konstruktiv og profitabel måde for både forlag og

ophavsmand. Men Code of Conduct-aftalen giver samtidig håb om, at

proformaforlag snart vil høre fortiden til.

Koda vil nu ikke længere kunne tilbageholde pengene, for der vil ikke være en tvist mellem parter-ne, fordi Søren Hyldgaard nu re-

præsenterer begge sider af sagen.

Det var et langt og sejt træk, som vi har beskrevet her i Ord og Toner over flere år. Men nu er Søren Hyldgaard kommet ud på den anden side af sagen om hans musik til ’Hjælp, jeg er en fisk’ med en sejr i hånden.

Filmen ’Hjælp, jeg er en fisk’ kom ud i et hav af lande, og derfor var der gode fremførelses-

royalties at fiske op på musikken. Men histori-en om, hvordan disse beløb kom i nettet er en

lektion i at tage ansvar for egne rettigheder.

★

28

FAgLIgT

Tekst: Bjarne LisbyFoto: Bjarne Lisby / Privatfotos

Jeg foreslog DPA for 20 år siden, at vi skulle have en slags Hall of Fame, som vi ser det i Nashville. Det blev afvist af den daværende

formand som værende alt for prætentiøst. Han hænger nu selv

i det æresgalleri af hæderkronede komponister, som Koda etable-

rede, da jeg efterfølgende luftede tanken hos dem. – Peter Vesth

Peter Vesth 40-års pladejubilæumMed 20 førstepladser ud af 40 hits på dansktoppen burde Peter Vesth vel betegnes som dansktopkunstner. Men musikken er en blanding af country og folk – eller Land og Folk på dansk. Bjarne Lisby har mødt den aktive DPA’er i anledning af hans 40-års pladejubilæum

Hvordan kom du til at indspille din første plade?

Egentlig debuterede jeg i Tivolis Visevershus i 1970

under Thøger Olesens varsomme vinger, men i ’72 blev

jeg engageret til Østersø-Variteen i Rønne. Den blev

styret af Niels Kofoed fra NK Musik, og en række danske kunstnere

som Bo Bendixen, Susanne Lana og Gert Kruse medvirkede.

Sidstnævnte var på daværende tidspunkt på toppen med ’Rilleke ral-

leke’ og han skulle til at indspille sin første LP for KMF (Kleinerts Musik-

forlag). Han kunne lide mine tekster og melodier, og spurgte om jeg ville

skrive nogle sange til ham. Det blev starten på et godt samarbejde med

KMF, som dengang udgav plader med bl.a. John Mogensen, Sebastian

og Bamses Venner. Jeg overdyngede dem med sange og i efteråret

1972 udgav de så den første single med mig.

Siden er det blevet til massevis af album. Faktisk udsender jeg i forbin-

delse med mit 40-års pladejubilæum også album nummer 40. Det er

en dobbelt-CD med 17 helt nyskrevne danske sange plus 15 ameri-

kanske duetter med bl.a. Suzi Boggus, Janis Ian og Julie Burton.

Du har jo indspillet en hel del af dine sange i Nashville?

Ja, for 22 år siden indspillede jeg det første album i USA. Det blev også

starten på en masse co-writing med fantastiske amerikanske sangskri-

vere som Tom Paxton, Bill Staines og Jess Leary. Jeg syntes, det var så

spændende at co-write med forskellige amerikanere, at jeg kontaktede

NSAI (Nashville Songwriter Association International) om muligheden

for at arrangere sangskriver-sessions med et hold DPA’ere. Det blev i

90’erne starten på en række spændende ture til Nashville med gode

DPA-sangskrivere.

Det bevirkede også, at jeg fik lyst til at co-write med kære kolleger fra

DPA – indtil da havde jeg skrevet alene. Til mit nye dobbeltalbum har

jeg således – udover sangene med førnævnte amerikanere – co-writet

9 numre med gode DPA’ere som Knud Erik Smidt, Peter Busborg og

Bjarne Lisby.

Hvad var/er dine ambitioner?

Der var tre: 1. At kunne leve af at optræde, 2. Skrive sange og indspille

plader, 3. Drive et hyggeligt, lille visevershus.

Første ambition er bestemt opfyldt, da jeg har optrådt, primært sam-

men med min herlige broder Thorkil, på over 6000 små og store spil-

lesteder. Anden ambition er også gået rigtig godt, da jeg som omtalt har

fået udgivet 40 albums og en række kolleger har indspillet mine sange,

f.eks. Erik Paaske, Det Kongelige Kapel, Bjarne Liller, Hanne Boel og

mange andre. Den sidste ambition om at drive et lille musiksted har jeg

også fået opfyldt. Desværre har jeg også brugt alle de mange penge,

jeg har tjent ved jobs, sangskrivning og pladeudgivelser på at køre disse

Visevershuse. Det er dog ikke noget, jeg har fortrudt, da jeg elsker at

synge eller lytte på disse små musiksteder. I Nashville er der heldig-

vis masser af dem, og de har bedre vilkår end i Danmark: Bluebird,

Douglas Corner og så videre. Jeg synes, det er lykken at sidde på en af

disse små oaser med en velskænket fadøl og lytte til swingende count-

rytoner eller høre gode sange fra eftertænksomme singer-songwriters.

Med Vesthhuset i Sorø har vi fået skabt et nærværende spillested

med samme hyggefaktor som Tivolis Vise Vershus. Her optræder både

små og store navne, og en lang række DPA’ere har allerede gæstet os

med stor succes. Der er en dejlig lokal opbakning, og stedet blev da

også indviet af Sorøs borgmester, der sammen med Jørgen de Mylius

markerede begivenheden.

Med en dobbelt-CD på gaden varer det vel lidt,

før du har nyt CD-materiale klar?

I øjeblikket arbejder jeg på en dobbelt jule-CD på dansk og engelsk.

Det bliver en blanding af helt nyskrevne julesange, krydret med en ræk-

ke af de gode, gamle favoritter. De danske synger jeg sammen med

Anne Herdorf, Peter Busborg og Michael Winckler, mens de engelske

er duetter med et par herlige Nashville-piger, Julie Burton og Jess Leary.

De to sidstnævnte kommer for øvrigt til Danmark i forbindelse med

udgivelsen i november, og vi skal lave en række koncerter sammen

med dem. Det hele er produceret af Peter Busborg, som har været en

fantastisk producer på mine seneste udgivelser. Olufsen Records, som

har udgivet mine seneste 24 albums udgiver også dette. Sangene ud-

kommer på Wilhelm Hansens Forlag, hvor en anden fantastisk DPA’er,

Jakob Fauerholt har været konsulent på produktionen. Han formidlede

også sidste års udgivelse af min bog/CD ’Jul med Jensen og Gogæng’. ›

Johnny Reimer overrækker TV Charleys ildsjælspris til Peter Vesth. Vesthhuset skiftede siden adresse fra Rønne til Sorø.

Et par slanke brødre på scenen i Høkassen på Bakken i 70’erne.

En ganske ung Peter Vesth ved Bokulhus i Gudhjem, hvor han i 1970 drev Visevershus.

30 31

INTERVIEwINTERVIEw

Peter Vesth har en kolossal CD samling. Her er et udpluk af

hyldemeterne. LP samlingen er om muligt endnu større.

Hvorfor har du valgt at bo så langt væk fra begivenhedernes

centrum som i Sorø?

Det spørger folk altid om, og tilføjer at Sorø da er en kedelig by. Ja – og

det er netop derfor. Jeg farer rundt til så megen fest og farver i det dag-

lige, at jeg virkelig påskønner kontrasten, når jeg kommer hjem. Og Sorø

er faktisk en rigtig hyggelig by, og et lokalsamfund er til at overskue.

Desuden tænker man så godt i toget på de lange ture ud og hjem.

Du har oprettet et musik-museum?

Jeg syntes, det var så ensidigt, at det kun skulle være rockmusikkken,

der fik et museum. Alle de folkelige genrer som dansktop, folk, jazz,

country m.v., som publikum valfarter til hver weekend, og som de heller

ikke en gang kan høre i Danmarks Radio, har da fortjent lige så stor

opmærksomhed. Museet har nu adresse i Sorø i forbindelse med

Vesth-Huset, og der er mange spændende ting at se. Vi kan fremvise

Ulrik Neumanns guitar, Bjarne Lillers banjo, Kai Normann Andersen

noder, Keld Heicks Grand Prix-jakke og mange, mange andre musik-

historiske genstande.

Du har en noget gammeldags tilgang til de moderne hjælpemidler?

Ja, jeg har hverken kørekort, skrivemaskine eller computer.

Jeg skriver mine sange i hånden. Retter, streger ud og skriver ind. Det er

meget mere nærværende at skrive i hånden. Melodierne indsynger jeg

på kasettebånd. Udviklingen går så hurtigt, det kan være svært at følge

med. Hvis jeg købte en computer, ville den jo allerede være forældet,

inden jeg fik den i brug.

Brdr. Vesth har en yderst aktiv fanklub?

Ja, det må man sige. Og det hele startede en aften i Visevershuset,

hvor vi fik en omgang øl på scenen, og de glade givere underskrev sig

som fanklubben. Det fik andre gæster til at spørge, hvad det var for en

fanklub, og hvor man kunne melde sig ind. Det er nu 21 år siden, og

fanklubben, der fik navnet Vesth Vennerne er nu landets ældste, og

næststørste af slagsen med over 600 medlemmer. Medlemsbladet

Vesth Nyt udkommer tre gange årligt. Så vi har eget blad og toilet...

Klubben afholder nogle fester, hvoraf julefesten og forårets skovtur

er blevet faste traditioner. Og på årlige ture har vi bl.a. besøgt både

Nashville, Malta, Østrig og Irland. Fanklubben er en dejlig støtte overalt

hvor vi optræder, og det er jo en gave, at der møder en fast kerne af

glade mennesker op, der kender vores sange, og kan synge for på

fællessangene.

Hvordan er arbejdsfordelingen i Vesth Brothers?

Det er mig, der siger de dårlige vittigheder på scenen, og Thorkil, der

løber med damerne. Han tager sig også af det økonomiske, og har lige

været fire uger i Thailand. Jeg var en uge i Hvidovre. Han sagde, der ikke

var råd til, at vi begge tog af sted…

Du må være den sangskriver, der har skrevet flest sange om ulyk-

kelig kærlighed?

Det er også den, der giver de bedste sange. Lykkelig kærlighed, hvor

man synger om sin lille guldklump bliver så banalt. Og hver gang jeg har

været lykkelig forelsket, ender det altid med at min kære broder siger:

”Kan du ikke snart holde op med at være så lykkelig – sangene bliver

simpelthen for dårlige.”

skal opfatte koncerten som en mulighed for at skabe interesse for

din musik, og for at påbegynde opbygningen af en fanbase. Nogle

gange får du din løn i form af billetter, som du så må ud og sælge selv.

Lydmanden får dog løn. Han er nemlig professionel, og siger nej til det

gratispjat.

Selv statsejede medier (læs DR) synes det er OK at konkurrere ved at

lægge ansvaret for ”løn-dumpningen� ud til eksterne små producen-

ter, der kun magter at lave indhold til konkurrence-dygtige priser, hvis

skaberne og udøverne kommer med deres egen betaling for indhol-

det �hjemmefra� – enten i form af støtte, eller i form af gratisarbejde

for de ”fem minutters berømmelse�. Disse små selskaber tjener ikke

selv særligt meget. Økonomien – som i den grad stadig er til stede i

mange typer musikrelateret virksomhed – bliver her liggende hos den

kommissionerende medie-virksomhed, der har sendetilladelsen (Det

er nødvendigt at spare, for hos medievirksomheden skal alle nemlig

have fuld løn, ferier og pension)

Hvis Danmarks Radio selv skal prøve at holde priserne for indhold

nede, så forsøger de at tvinge medlemmer af et udøverforbund til

at melde sig ud af forbundet, for på den måde at slippe for at betale

tarifbestemte honorarer. �Meld dig ud eller jobbet går til en anden, lød

meldingen.

Hvis du er pladeindspillende artist med egne sange, må du indstille

dig på, at selskabet forlanger, at alle deres udlæg, samt betaling for

selskabets arbejde tjenes hjem, FØR der kan udbetales noget som

helst for DIT arbejde. Desuden skal de have andele af HELE din virk-

somhed omkring – og afledt af musikken. Du skal aflevere/investere

den støtte, du kan opnå fra div. foreninger/støtteordninger, du skal af

med forlagsandele af dine sange, andele af dit merchandisesalg, af

dine evt. sponsor-indtægter, af dine honorarer for live-optrædener, af-

give ejerskabet til den master, du ofte selv bringer ind i samarbejdet,

således at producenthalvdelen af Gramexindtjeningen går til selska-

bet og du skal binde dig i lang tid, hvorimod selskabet kan droppe dig,

når det passer dem.

Og selskabet kan naturligvis stadig beholde dine sange på eget forlag

– ind til du har været død i 70 år.

Nu er første maj overstået, og sommerferien nærmer sig. Må jeg så

ikke anbefale, at vi gør nogle af den internationale arbejderkampdags

paroler til vor egne. Kun samlet kan vi stå imod det pres på vores

løn, vi udsættes for. Hver gang én arbejder gratis, gør han det stadig

sværere for kollegaerne at opnå den tarifforhandlede betaling. Hver

gang én arbejder gratis i håbet om senere at få det samme job betalt,

fødes en ny idiot. For det job opstår naturligvis ikke, så længe man

kan få ydelsen gratis af en tredje spiller med de samme håb, drømme

og ambitioner som du, men som kun har øje for sine egne muligheder.

Din forenings svar på værdiskredet er følgende mantra:

INGEN forretningsmodel, der ikke indeholder en forhandlet del af den

økonomiske omsætning til rettighedshaverne, kan kalde sig lovlig,

bæredygtig eller fair. God sommer.

Formanden har ordet... fortsat fra s. 2

PeTer VesTHs sTørsTe HiTs:Veras Vinterven, En hel flaske rom, Bare fire linjer, Stillekupé, Hvor-når mon livet skal leves, En lille olivenlund, Shenandoah night, So-mebody’s someone, Solen over Sandvig, Sdr. Boulevard, Holstebro.

Priser:Skindbuksens Miljøpris, Tivolis Visevershuspris, DPA’s hæderspris, TV Charlies Ildsjælspris.

Musikalsk ejer eller (med Thorkil Vesth) leder af:Cabaret, Købmagergade 1968-70Bokulhus, Gudhjem 1970-71Fyrtøjet, Svendborg 1971-72Marielyst, Søndervig 1978-80Vise Vesthhuset, Gudhjem 1982-93Vise Vershuset, Tivoli 1993-2006Vesthuset, Rønne 2007-2009Vesthuset, Sorø 2010-

Markante albums:Underholdningsbidrag (77). Mod Strømmen (87), Bænkevarmer (88), Endelig jul (97). På Klipåpegrund (98), Nør jeg drømmer (01), Winthernights (04), Kæmpehits (07), Imellem gode venner (09)

DVD’er:Live Vesth (03), En aften med Brd. Vesth (11)

Bøger:Jensen og Gogæng bøger (72-74-79), Sommer med Vera (incl. CD) (99), Jul med Jensen og Gogæng (11)

★

Se mere på:www.vesthbrothers.dkwww.vesthvennerne.dk

www.vesthbutik.dkwww.vesthhuset.dk

Julefest i Vesthuset i Sorø: Thorkil Vest, Svenske Jens, Vera Panitch og Peter Vesth

★

3332

LEDERINTERVIEw

Nye udgivelser

4

1 pETEr VESTH: priMETiME

Dobbelt-CD i anledning af 40-års jubilæum

som pladekunstner. En engelsksproget med

duetter med både Suzy Bogguss og Janis

Ian, og en dansksproget med bl.a Anne

Herdorf, Peter Busborg og Michael Winckler.

Peter Busborg har produceret.

★ www.vesthbrothers.dk

2 KiM SOnDErS: SupErSTAr

Kim Sonders andet soloalbum med hans

egne, engelsksprogede sange. Titelnum-

meret som en ironisk kommentar til vor tids

strømlinede typer, der udelukkende har

fokus på sig selv.

★ www.kimsonders.com

3 TOrBEn EnGHOFF:

nEw SOnGS FOr cHOir

Torben Enghoff har komponeret denne

smukke samling korsange over kærligheds-

digte fra middelalderen til nutiden. Vokal-

emsemblet Musica Ficta under ledelse af

Bo Holten blev optaget i Esajas Kirken.

★ www.torbenenghoff.dk

4 HALFDAnSKErnE:

SAnGE OG KærLiGHED

Halfdanskerne består af Mads Westfall,

Rasmus Vennevold og Lars Grand, og har

specialiseret sig i den nyere danske viseskat.

Her fortolkes Halfdan Rasmussen, Benny

Andersen, Piet Hein og Frank Jæger.

★ www.halfdanskerne.dk

5 THOMAS LEnnErT: MiDTVEJS

10 poetiske sange om manden, der er nået

midtvejs i livet. Ironi og humor om vores

allesammens dagligdag. Thomas Lennert

skrevet og komponeret det hele selv, og er

også identisk med næsten hele orkestret.

★ www.thomaslennert.dk

6 BAGHOLDET: HunDEVAGT

Annette Friis har sammen med resten af

Bagholdet begået en forestilling om barken

”Svanen”, der i 1858 forlod Svaneke på sin

jomfrutur til Middelhavet og Rio. Dagbogsno-

tater fra turen gav inspirationen til stykket og

CD’en.

★ www.barken.dk/hundevagt.html

7 LiLypHOnE: HEAVy cOAT

Marie Keis Uhre, Jacob Haugbølle Thomhav,

Thomas Bang og Thomas Steen Hansen tog

til Nashville i 2006 og turnerede dér de efter-

følgende 3 år. Heavy Coat er således delvist

indspillet i USA og består af 10 sange, der

genremæssigt kan betegnes som vokalfolk/

jazzballader.

★ www.lilyphone.com

2 7

63 5

NYE UDgIVELSER

E

8 pETEr KEnT: SAnGEn i MiT HJErTE

Peter Kents forkærlighed for countrymusik-

ken kommer godt til udtryk på denne CD

med hele 20 numre. Dels et par coverversio-

ner af countryklassikere og dels Peter Kents

egne tekster og melodier.

★ www.peterkent.dk

9 JEnS OVE LunD: MærK SuSET

Jens Ove Lund, også kendt som Jodleren fra

Studsgaard kan i år fejre sit 40-års jubilæum.

Det markeres med denne CD. Han har selv

komponeret samtlige melodier og har fået

tekstlig assistance fra Peter Kent og Mogens

Krintel.

★ 123hjemmeside.dk/tyrolermusik

10 JAn SVArrEr:

LiVE i TiVOLi MED OrKESTEr

Jan Svarrers musikalske stand-up show

bliver her underbygget af en velspillende trio.

Optaget en lystig aften i Tivoli Teatret i Århus.

Enkelte tekstmæssige inputs fra Vase og

Fuglsang.

★ www.jansvarrer.dk

11 BEnny & BrincH: ViSEr OG DiGTE

Benny Andersen oplæser på denne CD nogle

af sine digte, og Koncertforeningens Kor

fortolker dem derefter i Klaus Brinchs udsæt-

telser. Orkesterarrangementerne er lavet af

Jan Sommer.

★ brinchklaus@gmail.com

12 MATHiAS FriiS-HAnSEn:

THE EnD OF LOnELinESS

Percussionisten Mathias Friis-Hansen havde

med 10 kinesiske kæmpetrommer og 25

af verdens bedste moderne dansere i Tim

Rushtons nye koreografi verdenspremiere

på Det Kongelige Teater i maj måned med

dette værk.

★ www.mathiasfriis.dk

13 SØrEn HyLDGAArD:

EyE OF THE EAGLE

Søren Hyldgaard har komponeret musikken

til en lang række film og tv-serier. 18 ud-

valgte stykker fra Den Eneste Ene til Ørnens

Øje er her samlet i en perlerække af lydsiden

til uforglemmelige filmoplevelser.

★ www.sorenhyldgaard.com

14 iDA BJØrn niELSEn:

DEn SuLTnE MAnD – BOG OG cD.

Ida Bjørn Nielsen har skrevet og komponeret

21 nye børnerim. De er udkommet i bogform

med noder og tilhørende CD, sunget af

Ida Bjørn Nielsen selv. Illustrationer af

Inge Iversen.

★ www.forlaget-vistoft.dk

9

141310

1211

8

1

34 35

NYE UDgIVELSER