22. AARGANG APRIL 1957 NUMMER 1

Knudåge Riisager komponisten og mennesket

Den 6. mart:-; r~ lcll~ Knu<lag<.' Hi isager 60 aar. Kæsl<m samt1dig f) l<lcr han :W aar ~om l'or­mancl for vor broclN·-organisation D ANSI\. I\:0.:\I POK I ST-FORE~ l N G, som han altsaa h<ll' lPdPt i <.'n tredjedel af' sit Ih. Yorl forbund \'il ogsaa lwr i biadel onRk<' Knuclag<' Riisager til l) kkt• -ikke med selYc dag<'ll<.', men med de to milepæle. disse tal repræsenterer.

•

•

L Yæn. fattigl're, om ,·i 1kkt• ha' de• c•nkl'lll• lwllltrpersou­

lighedt•r i \'ol' midte', ~om l~ <::t r op i kraft ar tll'l'l'S nu lut­lige og sel\'folgcligc auto ritet. En autol·itt•t, dc•r er produkt af fremragende bclwrskclsc og aanclt·lil).· ll\'<'1':--igt inden for et f elt, hrt•d Ol'i t•nterin.~· o_g \'idt udsyn tHIPli fn1· dcttt•. uhyre

at·bejrlskapacilct og ,·cloplugtlwd . ..

Billl'det af h n urlag-e Huc:;ag.-t· PI' ll:.tturlig\ is lan~t fra tultomL med d1sse iin!l·l, og i \'it·kelighedt•n t'l' dt>t alt for diffct·cntien•l til , at det blot; noge1tlu11dc tilfn"<lsstillt·ntlc kun skiL.;;<•rcs i en arlik<'l. I'l:t•n til hov{~llt-..ckkt•Jw man \'i '*·:-aa fo.ic hans ,·idl spændt•Julc etik op_· \'al'lllP lllt'llllt>'-kdight>tl. ja mcdnwnneskehglwd, ~nm h\'ilel' i et. sine!, ch•r ikk•• hlN 1'1' i stand til at ose .tf t•gen ht~holdning, llH'll ng; ... aa til at

modlage og sætte sig i andrt•s st(•d, fut• derwtl I'Pt at give. Tr<'dsmdsly,·c' aa r - h\'or c• r t·t saadant aal'Plllaal dog

relativt. All c•fter h\'cm, tll'l' fyldet· licm. l lf'r er oldinge paa treds, fo1· In cm aarcn·~ c·1· hlc\'Pt til N.:n lan~ orkt>n\·andring. llH'n det· f i n des ogsaa mod nede• yngl i n g t> , for h \'f• m d t~ :.l'! d l' l' aar hl'tytlt•r at'klat·ing- og opfyldcbt' af yng-rt• ~tUI'.'i hi).!'l'll

,,~. slrælwn. Il n$ tlissL· mPnnPskPI" Cl' <.let nanticlige apparat ikke blot holdt intakt \'l'!il flitlig't htilg', lllCII yllf'l·nwrc l'kær­pt>t og· smidig-gjcH't. llistcll'ien - ikke mindst dcu nycn• -\1 imler jo med <'kSI'Inlllct· paa folk, de.t· 1-{jonlt• dcll'ii hon•d­i n <l s a l g i <•n al del", hnw and re t u l! t.' t' rund t som l all" n tie g-a ml i ngt.•. Og th•t l' l' nat u l'liJ.,•Yis indsat~, der l'l' sulidt f Ol'­

ankn·t i t'll stadi~?,· og ~l:~clig fcH·tsal Yicl"rcuch·ikling. h.nutlåg-t• H i isag·cr hrun•1· sin alder nu.>d u nst.a n d!

har aart•nc gi''"t hans t·angh•tlt• .skikkl'bt> en ludt•tulc Ko~

hnld

ning, og- nok kan han . .; fol'fitwdc ansigt undt•rtid••n ha\ l' et ufllryk, som om al 1 l,lnlllat·ks mu~ikalskc t•ltmdP hvilcdl' paa hans skul lt·e. liv ad J!.\ n ~ikkc•rt i t idligert• tl·a.•ng-Fc•bpct·iodf'l·

- som tlPn ans\'ar~bevid=--tc og- a•rlig-l' mu:;;ikmand - nfte nok maa h·n·e fnlt, muu· han tlr(1~ i lt·ding mo,l alt feJl' me­_gcn uft1rstand. paa tlen clan:-kt• mustkkultul's ,·egnt• og fot· dan~kt• musikeres og komponister • ., kaar. ~11' t kamktt•ri. tisk nok aldrig· for si1w P~lH!. - Men lur ham! Han an<::i~ts­

tra~k sk'ftt•t· karaktc•r ~om \'t•d t•t tn·lleshtg. naar han smiler". •

og- ln~kymringt•ns mac::kc• Ylgl'l' hastigt fo1· t•t <.ln•ngt•aJ.,rtigt dnlle\ornt latlcrhrus. '\<'J, Knudåge Hiisagt•l' t'l' ung· -og· saa vil \'i g-cl'llc sparL os for tilfo.it"lst•n .. t•mlnu".

D cttc, at \':Crc saa og saa ,,ullg-" e>llcr .. ung:1lontmeliv;" <'l' .Ju nO.C!Cl, som snart sagt hn·1 som hel~t ældre fodsela1·

faar mt.•d paa dagt•n \lg \'t•.icn. :"\ut idt•n l't' jo ungdoms­

ori<>ntcrt•t (og uugclom::; .. stlllhbt>nd<>"). ~om Hiisagt•r ~l'lv si-

g"t!l' det: ., Folk g-ø t· si~ ikke længere gamle". Og det er jo endelig kun l't sundt tegn. Men den indstilling har tkkc altid været god tone. Det er slet ikke synderlig længe stde11, at m .. '\n gik dt•n diametralt modsatte vej og ikke tidligt nok kumw blivt.> .,gammel" og .,ær\'::erdig" nok. Kast et blik paa fotogra.ficrnc af de ungt' bkæ).qnydede rekrutter cllet· modeherrt•t· !i'ra om kr: n g forrige verdenskrig-. Se paa den tids ungt:' tlanH.' t·. Klæder, frisUl·et·, manerer - og saamænd og-sa.a lh~t·es ansts.,>tstr.ek - var kun udtryk for og t•t•sultat af denne hl•lt a.ndt•n indstill i n g.

Knudåge Riisaget· er opvokset i ('ll tid, ln-or - for al sige det med konhmte ord - de ælth·t>s magelighed og egoisme hlc\· ,·and<'t og- plejet og lwot· det ikke passede sig for yngre folk at ha,·e alt for forfærdeligt travlt. Ilerfor <lgsaa maskcringen til det ældre rollefag-, der altid smagte af fup:! og maaske ogsaa kunne faa Ying-eme til at Yoks<> en smule. Det var va!lSkeligt, ja ofte umuligt for en ung komponist at faa sit \'ærk opfort. Iler fandtes fot· faa musiksammenslutninger eller -foreninge1 til at tage sig af nyhederne. U~ de ældre tænkte som sagt mest paa at holde mulighederne aabne for deres egen mund. Resultatet Yar det saare logiske, at der maatte findes paa alle mulige kneb for at trænge igennem, mens mindre udholdende {og det he.hovN ikke at betyde: mindre \'Cl ud n• stede) Yelsagtens smed deres musik pa.1 hylden fm· at undgaa denne yd­mygende tt·afik ...

~aturliJ..'\'is fik ogs:ta den ung-e Hiisager kærligheden at fole. Da han 23 aar ~ammel skre\· stn "Erasmus }1ontam•s"­ouverturc, et forunderligt modent ungdomsværk, hvad skctt• der sa.a - ~ In~enting- i det forste aar, ej heller i det næste. Fem aar maatte ouYerturen Yente, inden den ble\' opfort i - - Sn~rigc, hvor Ture Rangstrom, der altid har vær<'l dansk musik t'n god ven, SJ1illede den i Goteborgs orkcstcr­forenin~.

Saadan Yar dc-t fat i Vanmark lige efter forste Ye•·dens­krig. Der n\1' ikke 'lrdentlig grobund for ung musik og unge komponister. Eller dog - ~ ~laaske det netop ,·ar den rette muld for cn ~'la La~U'dfor natur o.~t saa stærk en yiJjc som en Knudåge Riisagers - t·et til at JH'OYe kræfter paa og skærpe sine vaaben med. I hH~rt fald arbejdeode han maalbevidst paa sin Pg"en dygtip;gorclst og forstod at for­,·andle tryk til .,modtryk''. Paa den magre grund \'Oksede han sig S<.'jg og stærk og ble,· meget hurtigt til en slags kamptegn for un.~r, d·ansk musik, der hanle noget nyt paa hjerte og dristigt brod med komentionerne - og han ble\ til et sa.mling-smæt·ke for samtidens ung-e kompm1ister.

F orbloffende, naar man tænker paa, hvad Knudåge Rus­aget· nat· kunnet C\·erkomme gennem aarene - lige fra

han som student, samtidig· med sine musikalske studier hos Otto Malling- og Peder Gram i Kobenhavn og hos Paul le FJern og Albert Rous.sel i Paris, kastede sig O\'er national­okonomien, for ogsaa at kunne eksistere. I 1926 bleY l~iis­

ager ansat i Centraladministrationen, h,·or han efterilaan­den a\·anccrede, indtil han i 193~l fik stilling som kontorch<•f i Finansministeriet, hvorfra han 19:)0 to~ sin afsked fo.­helt at hellige sig musikken og sim• mange musikalske til­lidsposter, der som bekendt ifjot· kronedes med stillingen som Det kgl. Musik.konserYatoriums direktor. Ialt flere flit­tige mænds arbejde ...

Det var den franske paavirkning, der blev afgorencle for navnlig den forste fase i Riisagers vit·ksomhed som skabende tonekunstner. Men kun paa den maade, at hans produktion fra de aar bær·er pr.eg- af en musikkens afromantisering. Hvis blot ikke dette ord virker for mildt, thi der er tale om en formelig strømændring fra en stemningsskabende tusmørkestil til en dagklar "arkitektonisk" opbygning! Med andre ord : den ny tid holdt med Riisagers musik sit indtog i Danmark. Og naturligvis kunne d<.'t ikke ske uden at af-

stedkomme et ,·oldsomt postyr i den hjemlige andedam, h\'Ot mange skummede a.f .!orargelse. Tænk, at bringe noget saa .,udansk" ind i \'Or musik, at bryde med den ærvær dig<' tradition! V tallige 'ar de angreb, Riisager dengang ble\ udsat for, men hcldig·vis havde han ikke blot sine meningers mod, men forstod at fore skrivepennen med samme oplagt hed op: sikkerhed som nodepennen. Og med samme friskhe<l og elegance! Og det v il bl. a. sige: uden tyngende dyb­sindigheder, men med oploftende esprit den, der ogsa a kendetegner hans mustk. Han bed fra sig- og ga' raat f o usodet. Og det virkede! Den lange række af kampartikln fm hine dage Yidner t)m, hvor højt bolgcme gik. Men strom­men af artikler og kronikker - der spændte fra dagens og lidens brændende nnts1kalske problemer og· musikorganisato­riske opga,·er til met·c skonlittcrært ]Hægede cssayer -flyder stadig med u formindsket kraft.

Naar vi for talte om Knudage Riisaget'S franske paavi1 k­ni ngo og om hans brud med den hidtil •·aadende tradition, saa skal det ikke henned antydes, at hans stræben og mu­Sikalske skaben \lrkelig var saa "udansk", som hans mod­standere ivrede op om. Og naar han ~ffentligt rejste sporgs­maalet, om vort ha rm•>n i ske system ikke til syvende og sidst lwilede paa en "fordom" og han selv tog· konsekvensen og med en het·hjemm(' ui<cndt dristighed og h<'nsynsloshed a r bejdede med sin polytonalitet, saa har dette intet med udanskhed at gore. Men det har med nye signaler indenfor dansk musik og med f remskridt og udvidelse af den mu­stkalske horizont at p:orc. Den rede traad i Riisagers virk somhed har bestandig været at vække det hjemltge musiklh af sin tomerosesovn i ord, i musik op: ved at gribe akti\"t ind i det ot·ganisatorh;kc liv. Derved blev han manden, de•· fortsatte, hvor en Ca··l Nielsen slap, omend med en over· flytteise af den mustkaJske accent ft·a den tungere ger­manske paavirkning til den lettere gallisk<'. Og· Hiisager va1· mætkelig fri for cg·entlig eksperimentcr<'n i sin musikalske pmduktion. De ufærdige forsog, som hor('r de fleste kom­ponister til, mens de er paa vej til at findc- deres sande .,jeg-", traadtc hos Riisager allerede fra he~nndelsen tilbage til fordel for den m<.'re afklarede og bc,·idste produceren. Han vidste nøjagtig, h\·ad han ''ille. Og det e1· nok grun­den til, at han kumw staa saa u1·okkelig fast. Hans indre sikkerhed og problemloshed gav sig udslag i hans ydre autoritet ...

D et \'elsignede og afvæbnende \'ed Knudåg-e Hiisag-ers mu­sikalske produktion er, at den til trods for før om­

talte galliske accent er saa solidt funder<.'t i dansk muld. Hiisager skabte sine \ærker ud fra sin egen danskhed og sugede kraften fra egne rodder. Det gælder ogsaa, h,·or hans musik virker alletmest radikal og ydedigp:aaende -men allermest naturligt nok i dens roligere partier. Den "danske" tone lyser igennem med det, der er VORT. Ge­bærder, patos og andc•n forloren hoj tide! i g hed l i g ger i k k!.' fOl' det danske naturel. Riisaget· selv hat· kun skuldertræk tilovers for den. Vor natur er i sin helhed mere stilfærdig-, vor kunst til gengæld uok saa indtrængende. Knudage Riis­ager har aldrig glcmt, at dansk musik har sit særpræg i en vis ynde, en lyst smilende, hjertelig tone og en stor portion humot·. I vil'keligheden er det jo nojaglig det samme, der særpræger al anden dansk kunst - saadan som vi fin­der den hos Thorvald.;t>n i hans skulpturers ynde, hos H. C. \ ndersen i hans fine og menneskelige humor, hos Holberg i hans e\·ne til at le tkke blot af andre, men ogsaa af sig selv - den samme særlige evig-danske egenskab, som Yi genfinder hos Storm-Petersen, som vi alle forstaar - af samme grund.

I trediverne fortsattes Riisagers musikalske udvikling og afklari11g. Og hans produktion fot·tættedes. Gennem ham lcdtes de store europæiske strømni11ger ind over landet. Som

. --- .

C R ANK S EN FORNYELSE?

J a, saa fik man set Cnotl.-.'{ og skal pn)\'1' at Htldra~.:"t' t' l

l 'at· I·:rfaa·inger. Altsaa: den llircktor, som i clt•n l' h lP

Tune for Pn•micrcn fortroligt udtalt<• (med l't h.it-rlt•gl'illl'nch• ~uk): ".Ja, n11 maa m..tn jo haabc, at dl'l kotmtwt· til at g-aa som en Slag.s /\1 }SI' rt' Us nu< 1\{;l rlt'l"" - han havde• ikkt• lwll HeL Ikke l11lt.

Det 'ar t•n inlet·c!'\.~ant Forestill in~. mcn pr('~S<'ma•.ssigt

lanceret und<'t' falsk Val'cbetegnelse. For Hc\ y \ ' <li' d••t gan­ske gnet tkke. At Forestillinp,cn allt~e\cl tla\ nli~ uclfo­rclsosmæsstgl bor sættt- Spor i komnwndc• HP\ yl'l, t'l' saa <' 11 anden Sag.

C'ranks <'l' hoH•dsagclig noget. g-aJmtt<'lk<·ndt, mnsal i \ 'Ol'

Ttcls Rytme. Tyvernes Blaa Fu!ll slog cl P:ll' Slap; tll<"tl JH n opsta ndne l<'onix' tnger, og man ltlk hjem, m lll<aarligt n). n ncn de paa ,,l>umme Gtgolo" op,- Canocacn, dt't allsaa paa underfundig V1 s maa ha\e været gensp<'.ilel 1 Aftl•rwns Mu sikpt·ogt•am. lo\ 1 igl \' at· alle de indenfor t•n 'is A t·t af F orsog·"t<'al ret gammelkendte og prov<>d<· \'trkr:nlldlc: t· i Brug: Pc t·nuuH•nt aabcn Scene med een etwslc IHlltl•t·-til ­hultcr-lleko ral ion Foresti limgen igennem, Ht•k ,·is i t s k i ftn i n g f o,. aahtnt Tæppt• 1 1Ialn110t'ke af de Optrædt•ndc• st•h ·, sam­m~: Grundkostymer Aftenen il{ennem, varieret H·d lt•tt<•, ud­YC~ncltge Markeri Il J!. l' t' •l g med Sah·ador l >a li og S u r n· al isll\l'll us~ nli~l s\æn•ndc• o\·ct Yandenc>, h,·or ciet 1 g-amll' Pag<' \'at· h . u hi s m e og lladaisme, det stod Faddt>rc•. E n d J\\1 c: n Min<h•lse fra T y,crnes Forscg-sscencl' \at· KoliC'kti\isnwn: Il<'lc den firtallig·e Personlisl~ var paa Scem•n saa godt som uafbrudt, i samticlig Aktivitet. Enkeltpræstaliotwr var sjældne U nclt.agelscr.

l>el, der na\ nlig slaar undet·tegnede som karal<tt>risl1sk H'd donnC' F'orcslilling·, var noget lukket, afgrænsc•t 1 At.mo sfæren m<'lll~m Sc('lnc og Sal, som om der ''ar en Glasvæg im<'IIC'm. Publ ikum fulgte interesseret, h' ad der fnrl•gik paa

Scenen, men d<'t. var ogsaa kuu paa Scenen, dC'l fon~gik, -dC'r 'ar ligesom ikke Lejlighed til den \'ekst>l\ irkning og det. SamstHI mell<'m K unstnere og P ubltkum, cll't na\'nlig c•r He'). ens Sæt•kende, d<.> n aabne, udad\'endtc• h.ontakt. l t•n

det enganp,· ble\ udi:llt saa rammende: eftt•r musikkPns G1·unclt,·ig (: Carl Nielsen) fulgte mus1kkens Gc•ot-g Hran­

clC'S. Mens a·ækken af hans muntre .,ouverturer" c•tHinu stamnwt·

fra tyverne, fulgte nu - efter hans ophold hos H ennann Gt·abnel· i Leipzig, ln·or han satte sig paa skolebænlwn for at supple t·<' s1nc kundskaber i kontratlllnkl l ,.del \ar skrapt, mon su nd t !") en række væ1·ker, der præges af tntcl·esst•n for barok tidens stil llroblc•meJ·, bl. a. "T rompctkonce rten" og ,.Si nfonia concNtanle J.' o r strygere", værker a f hctycl<'lig­"honitc-t", for at bcnyLte et af aÆdødc professor El'ik Ahra bamsens pudsig-e yndling·sudtryk. Men Yi skal iovrigt ikk<• træll e læseren med opremsningen af alle hans værkN, kun fastslaa hans s tad ige higen efter fuldkommengorclsc og­orit•nlcJ·ing paa <'n hr~d front. Denne alsJdiglwd afrunded<•s

- eller rettere : t tlspidsedes - jo med hans dramaltske produktion fra de sene tredi,·er op til vot· tid, cl<'l' kon­centrerede sig om teatermusik og- en række ball<.'tler, men ogsaa a.ffodtc en-akt.s-opet·aen .,Susanne" f m l !1.)0, .som nu

er genoptaget af !Jet kg-l. Tea te l'. Y 1 har IO\ l ti a t haa.lw, at dette herlig<', humorfyldte værk \'tl blh'l' c•ftcrfulgt af en række andre, tin Knudage Tii isager, som ikke ,,got· sig· gam­mel", staar stad1g i s111 produktivitets fagn•stc ald(')' ...

I>ct foles som en ganske naturlig tin~. at h. nudttgt• ni is ager 1 lidens Joh ha r faaet OYerdraget saa man g<· tyngcnd<•

ttlliclslwel'\'. Lige saa \!naturligt er det, at han <·tH' mand og·saa <'r i stand til at bestride dem.

Men den tra vle hat· altid tid og- )Wrsonltg·hcdeJl altid stunder ... Bo ry t P ri is.

lwl Fort.·~tlllll\~ kun t·t•t t'lll' t•• r•ui\Pit Iill•• du adtesst•t t lil Salt•n, OK dl•Jtllc \fstand, dl'llllt> Lukkf•lh•:}d .. , 11nk krtrakh•­

l'lsli:;k fot• {~<'tin n. l'cm.sa 'a1· cicr, nwgt'll oK uomt \'istt•lh~ Pot•.SI , nwn lldt•n

\at mt.. :\fan ha,·d·· oft1.• <it•ullP Fot'lll'll\llii'IS••: ja, det •' l' fiut, •h t t• t ægtt• Sl't, dt•t • 1 nwgt•l, nwgl'l s m u k t lulfort - n w n komnwt det os t'( r/! \l onwnl\·is li~··frt·lll savlll~lt> IIta n ••t lilk Slr<>jf af dt•n St•ntinwut.alitd, man St•lv saa ofl•· ta.'ll­dt•rskært>ndt> og paa Sta 11<it•ns \t J! IH' l'tHhllt•tHIP hu• banrid on·t· i dansk n,.,). \lok f nit .. man dt•n fin<", Iill•• SkæiVI!ll, tll'r t'l' den a~gtc• Kunsts Sa•rkl'llcll•, 1111'11 dPt \':11' l'll Sk; •l\'(' 1\

i Intellektet, 1 <mkclte O.khlikkt• l'ndda 1 Hyg-mar\'t•n, 1114'11

ikk<• i Jl jet·tt·t. Glas\'æggl'll \'<U ' 1\Pd<. J,nnl~tklt• tt \'al' }<,_kl'll ­

synskonlakl. •

Og tHI Stoffet'? Ja , lh•l \'ar hon·d~agt•lil{ c>n Slags lwll, t Jmrl•, ut \ irkcliggOl'l'bl• af Sl<ll'lll· l'.'s g-amle> Rl•piJ\. ,.Tiw lii'Xl song "til lw a tlatH c !" luvrig-t hland,•t <;nds \l antll'l Konu·off's ufo ~h mmelig1 '\'l\ Pilt>- id<'• .. ~i.lltH!.-4' Il :uub ud­sat for hvidl• IIandskPt', l't Sl<t>llk B lt·<'hl.- Wt•ill, cl lJash PH ,

<m Mil'dclsc· CooJllimisnw, t•n Am•b,. 1\.j.-Jd Alt.-.11 <ikk•· . aa lidt, forn·:;ten) m•·n mc~l P ra•g af, at <'n ~wh·~tændig,

onwnd man ieret h ut .., ttu•t· hat· 1'\'S tl'l Cockt..ail •n. En fik;;, •

nwn kold Fot·m, lllll\ nogc•n ny og s karp Sat i rt• (som er. hvad dansk Ticvy i Ojchlikkt'l. hoYeds;q.~·clig· l l':l'll~l'l' til) . . . lH'j !

1.\Jc-n, smn sagt, ForestillingPil 1'111' h1·llt·1 ikkt• Hc•vy. l len \ar - meJ el velkonmtf'lll kon•ografi . ~ VJlamintilsk1ul, sal op i Teate1.scetwfornMt - simpt>llhl·n < 11 lllltHh'P intim Ud­g·aH• af den p,-a.mmelke ndlc h .ahan•tku nst, som i dPn s~.·nc•:-.ll·

Ticl ig<n l ' l' 'erl at hlomsltt• np paa Hl'slauranlt•t"JW, og som jo alle• lJage har væH•l P ra!Sl'llll'l 'bakk<• for dl' af vore Pro­dukt.Pr, dPt' var m<>re i Familie· med Poc•.sic·n:< hla.:.l. Blom::.l og d<>t lille unde1 funcli~<' Snul <·nd nwd dt'l slnr<>, kolllantt•, autmnatisen~de Skral1lgnn, ~om d<• nkonomi::;k( Vllkaar cftt'l'· haanden har tn111get Teal<'t'<lin•kton·rn<• til 1 æsten Ulh•luk­ken<l<' at lægge an pa·L

Musikken ,·ar i dennP Fon•stilling kun Akkompagnement, Undcrlæg·ningsmusik. en sPivudsiPtlt•JuiP Tjcm•J' fnr Bevæ­g'(·l~cn og Ordet. Og det .skal nwd A n<'l'kt•ndelsP nntcrPs, at sidstnæ\·ntc - Ordet - faldt Vt•)::;ignct mllllthct. l kkP. een spi'Oglig A kavethed Fon•stillin~t n h:c•nnPm, og - fot· d1.• fllrstc to T rediedelt's ,.l dkonulWlllh· - ikkP t•c-n af disse saa ulideligt fumledt• fal.-;h Retonin~<·r. som i d t·n ~Wlle.StP Tid ha r misp!·æget navnlig dt•t dan~h Hadiorept•l'toin·. I>t•n <lt~­

huterende Jorgen lla rtmann- l't•lt:r~t· n hurde havt• en stot· Fremtid som 0Yersæltcr, Il\' is der \ ' a l' n o g<• n Ht•tfærd i g-hed til, eller han 'ar tilknytt<·t ltadiot•n. Ih ad jo tll•svænl' Her-·<"nh,iælpcosallc>samnwn andre et i Stt•dd. - Som e~t-nt lig·

l!evyfot·fat t<'l' er hans FrPmt id dl't imod maaskl· mrn prn hlemattsk den leltt• og· fiks<' Lnkali"Pt·ing- af TekslPt'JW rolwd<> Elegance, men in~•·n vid1•n SPh :-;la•tHiig·hetl.

Alt i alt svnes den I•'ornv<·lst'. dansk !~'"'" kan lwnte hos . . . Cranks, at ligge m€'rc i Udfnrcls<·n end 1 Stnffet. Forcstil­ling-tn \ar el levendt• Ek.sem1wl paa, hv.lh. Re~ultater der i den "Uakaldte lette l\.' G<•tnt• k a n <>Jllla.ts \'t'< l ~enncmfol't

scc•nisk llisciplin af Skue,;pillt•nw. En ·\. t skmlscsunderYi~­ntng, dC't· længe hat 'æn•l tilt r æ11gt. ~ Tænk, ~h.ucspillenH• hanic ikke alene l:t rt St lffpt indl•n l 'rcmit•t·e:., men hanh• og-saa lært at lllldt•• onl1.1 siu dPt. ::\l ange <l f St~ t·\·olter kunde gutv ght<h•ligt• Erfariugt•t·. Jll'O\'c det samme. Met\• l g-lchjt>rg- og miJHh't

nu at holde os til P rclwnenw.)

Il\ is d t• g-ad :\lahrt! ( F ot·

0J,r vore mflation.sbctrængtc T (•att•nlin•ktun•t· kan lære, at dt>t mærk' ærdig>·is undt•rtidt•n ogsaa t•t.•nl okonomisk kan betale• sig at forene godt, solidt llaand\'æt·k nwd uhæmmet Fantasileg og- hlaa Po<>st. Ramt - lad os \'fl'n• ærlige -

mecl t'n Iill< Snntlt> Fup. Poett>ll .

3

•

Men skibet skal sejle •

l nat Uet 1."1' gan:-:kc \'LSt eftel'l1aandcn et par dage s11lt·n, Van­

mnrk til alles !vrbloft't•l::;e - ikke miudst \"Ol' egen - g-ik hen o~ blev nummt>t· t1·e i dt.•n stor~· dy ..... t .. Melodi Gl"UIHI

P1·i~". hvot· ti lande ,·at· im],Jict•n•t. Tmn3missiont.•n fta

Frankfurt a.m Main hJc,· iowi:rt t.•t af hojdepunktcrnc i llammuk.s tadi(l tlg" fjernsyn - JHtblikumsmtl'~.;sigt \lg· pua nlle :uulrc maader. Kor..-, hvot· \'ar det ;-;p~elulcndt• - - og l n t·u·ig t!

Det• kan mtt.urlig-ds filosofen•_s meget O\'t.'t' <-mnct - og· dl't <'t' \h•r og·saa hlexet i allt.~ I>anm:nks a\'iser, Lande for - og- l'l'h•r. Og- det skal siges, at det nu bagt.•ftcr er gansk<' undc,·holdcndt• at h.cst.•, Jn·acl prt•ssen skrt•\' ncto}l for og t'ftt>l'. llt.•t· tænket· vi specielt paa den mere clll'r mindre dt•~ante maadt.•, flere af bladene pludselig· fik saa travlt lllt.·d at a.•dt.• deres t.'gne ord i sig- om Ynr mrlodi .,Skibet skal sejlt• i nat" . ~om der ikke leYne-dt'S chanc(•t· for ft>-m flade on•. ~a:l, det sknl de nu ikke last<'IS for, thi \"i bor selv nogvt .... aa for~kt:ækk<>lig-t i glashus. T ilbage sta~tr den pom­pose kc.nd:-;gt.•rning-, at vi fireogenhah millioner Yat· i selskab meci O\'('J' ~~fi millioner, blandt dem de udpm.•gcdc .. nntRlk­land('" - og do~~ scorede en flot 3. plads. ~æh, ,.i vil ikke hn•stc O$! Men allig-ewl. Tak, kære lillt.: Ost rig, for din •

hah·part af de dyrebare stt.•1mner ... :\len nu skal \'i minsandten OKsaa slaa os lidt i tojrrt.

~let ik.kl.', f01·di vi on!=:ke•· at k\ ret ulere, men fot•di det· vitter­ligt er en 1·ækk~ tin~. vi man kunne gore h<>drl', naar næste l t.· ili~hcd ln·der sig-. . .

Snm bokt.•rult sendte Statsradiofonien specic>llc indbydelser •

ud til mcdlenmwrne- a.f Yore tre faglig·E' organisationer -og kun til dem. Dette skete i samrand med de resp. for­mænd. Alligt'\"el nmatte alle o~ e-nlwer gt•nnem clag-sprcsst>n faa <let indtryk, at konkurre-ncen var offentlig. Hvem 'ar nu det, der kludrede ·ler? Resultatet \'ar naturlig·,·is, at det stromnwde ind med :<matorsage:·. Af de her hjemme ud­tagne seks numt·e stammede :.:rwztliye melodier op: fem af teksterne fra medlf'nuner af Yort forbund. Kan man mon ho:·e \"Or klædelig-e beskedenhed ... '?

Saa mna vi anhold.• den dunkle sætning i indbydelsen: • 'all!Jf'1Ze /1111 mere 'l.'wrc •. chan:;un.-;" t 11rl ~chlau< ,.t'. Det e1· daarlig-t \Wersat tysk. For det forste er vi ikke ~Jael<• for ordet .. schlager", naar ,.i har et saa fortræffelig-t ord som træffcrmclodi. Det dækker fuldtud meningen, og- det er dansk. Men det er nu mindre det ord, vi tænker paa, end ordet .,chanson", som for mang-e har ,·ært't en lutard nod at knække. Ilet et· et fasttonnet begreb paa. tysk. hYor det betyder en gtrofisk sang med betragtning-et· af en slags, t•legant udfot·met og af satirisk kamktcr, eJer som regel ~·ndet· med en pointe. Som genre betragtet er .,chanson" hc­slæ~tet med \'Ol' l'f'Yyvise, men hælder med sine ( pseudo-) filosoferende tendenser mere til hvad vi forstanr n·d dPt ,.littct·ære". Men cler e1· ikke noget med, at chanson'en ab­solut hor være a.f dyster ellet· mystisk sh•mning, som dom­merne sa.a aabenhart har ment ...

Saa skal vi o~saa haYe luft for folgenu<': man ha vel t· 1mægtelig indtryk af, at vinde!·melodicrnc nwd volt! og magt Fkulle tilpasses og indrettes efter· de forhaandenYærendc -oms mulight>de1·. Det v :J sige: man havde - sigt•r og skri­\'er - to solister, som et· fortræffelige til det og det, men maaske ikke nær saa gode til nojtet helt andt•t. I>et burde• have været e.n lille smule omvendt: de vindende melodier burde efter deres karakter o~ egenart have \'æret bestc:m­mende for ln·em der ::kulle urlfore dem.

Dernæst: ,.i ved ikke, hvor fejlen lig-.~:rt·r. Men fristen pna tt·c uger til indsendelse af bidrag var urim(•lig kot·t og kræ­vede, at man maatte ~lippe. hYad man hanle mellem hænder og sætte sig i forb indelse med den rette med-aut.o1·. D<·t er cen ting - en anden er, at der pa.a gnmd af manglende tirl ikke gaves de seks vindenne autor-par (hvis na\'JH•ku,·f!r-

4

te r s:1a maa t te a a h n es) l ej l ig·hf'd t i l a t gi \'C deres bcsyy med. Jn·ad instrumentation og prrest.•ntation angaar. Og del hanle tlo!f 'æret det eneste naturlige, al den .stund de bogsta,·eJi:; talt'et l'l' <.le Lnestc t:l at vitll', hvordan de :wh· ha"de tænkt sig deres egne ting ft·cmfort.

For eksempel er jt•p: ikkt• aldeles sikker paa. at .. Sktbet" bit~,. pr:x.senterd efter E1·ik Fit•hn's og J>optpn's vnskcr. Her er Yi forresten i dt•n situation, at vi ikke noksom kan pa:.l­skonne, at in).!.·en af dt! .,andre" forstod en sta\ clst• af \'o mærkeli~e sprop: - og- dl'rfor· lwllcr ikke kunne hore ns.-;L urimelig-heder, der hanlt• indsnt-gd sig i dueltcn, fordi der nu engang- ikke nu lagt op til at \'tt'l'e du<'t. 11 ,·ilkct kunne ha.\·c Yæret rettet, In is . . . Mt•n dt•n <•liers saa sprogkyndige tyske Fdiulein Ansager ha\tlt.• tkk<• ('ng·ang- J~unnct træne sit tungebaand op til at udtalt• nwlodicns titt'l. Tænk, at ' i er o n• r f i re m i li ioner, det· ha r k u n net lære a t tal r dansk. H ,.i I­ket sprognemme Y i dog har!

l\1aar dette er sagt, maa det forreslen tilfojes, at der i de oYersættelser, det· da nnedt• l!TU n d lag for de u <.lP n landske donuneres tekstbedommc>lSt.'. bl':>tod et misforhold mellun det danske nummer og .<.~runtliyc andn• landes. Mens allt> amt ··t· tekster Yar OYe~·sat linie for lini~·. saa udviklin.~·en 1 sang-en lod sig folge, forelan det· af den danske kun et meget knap t resume, der ikke Sal{de dommerne Stort filHiet Pnd h\·ad de i forYejen kunne S<! paa f.ierns) nsskærmen. y, opnaaede saaledes vor tiediE-plads paa 1111/m/it 11 alene, uden unde!·­stottelse af teksten. Mon del ikke Yat noget af et handica]1? Ved eYentuelle llg-nende lcjlighc>dE't' hor taltfald \'O t'e hjem­lige tilrettelæggere ikke paa denne maade i fotTejen seh· forringe ,·ore chancer. Vel':

.,Skibet" Yar <.lc·n cntste duet. Ile andre ni foredroges af seks kvinder og tre mænd. Og- himmel, In ilkc kvinder! H\'er gang vi havde giwt Yort stakkris mandfolkehjerte til een, t"g \'i det tilbage igen for at giv<> dl t til den næste. Det endte saamæncl hos en lille nuttet pige fra Schweiz, men kun fordi hun ,.a1· dPn sidste i rækken. . . J >et vil sige: \'i fortl-od straks efter. Nej, cl<'t tilfaldt den 1affinerede, pukagtige hollændcl'indc hende, d<'l' naturlig\ is \'andt konkurrencen. Bare hun nu ogsaa skonr1er paa det.

KVÆRULANT­I..A SSE N

B. F .

Jeg sidder og tænkr,· paa. om ikk(• ,.Poeten'' haYde faaet et lidt lysere Præg- O\Cl' h.onkutTence-Tckslcn, hvis han ha Yde ladet Skibet sejle om l>agt•n i Sletlet for om Natten'?

- og- at det var heldigt, at St('ntoft for sil sidste Sty;kkcs Vedkommende ikke fik Brug· for HC'tcg;nelscn "Ln crank Skæbne".

Blandt de udcnlancl~kc af1 <•srninge1·, som Koda fornylig hat· modtaget, ,·ar ogstt t•n fl'a tyske opfo1 elsesretsselskab (h mrt. Pa denne stod blandt andet opforl folgcnde ved t. afgiften for Herman l>. KopJlel's musikværk .,lJavicls psalnw nr. 131):

:.!1:1 til komponisten Ilerman J J. K op pe!. 1/a til forfatteren hr. !Ja\'id.

,

l>l't' N :-;om nwddt•lt paa (;t•twralfot· .. aml in~Pn k •llll llH'l w nye Redakto rc1· t il ORD OG TO'\ E l{, da Pou Sotl' ll~l' ll.S

lidbred i flere :\ban lt•r hat 'æn t d.\a rlig t. Poul Sort•nscn nwddcle r, at man ogsaa i dt• l•nmnH·u•h·

Maanedcr maa t'l'l"llt• med, han t'r sy gt•nwldt. Ile to nye Herlakturer t't hompo n isl1•n Bol'g•· F riis o~

F(l}'fattercn Alfn-d Hnlck.

SNOBBERIET for UDENLANDSK MUSIK Vort Broderforbund i SYerip:t' S K A P ha1· t•l

lille Organ, rlrr af og til. ligesom ORD OG TONER, kommer ud til l\1 ccllemnwrne. l cl<'t sidslt' X umnwr, fra Februar ::\Iaaned, t'l' der t'll Artil\el, cler hge­som er talt ud af mit l l jprte. Den l~ ck'r i Q, er­~ættelse saaledes:

De for re,·y specielt komponer<'de nwloclicr, som tidligere elominerede d t• s\·enske re' yer, har, som "i Yed, maltet p:iYe J)lads for <lP allerecle populære udenlandske se h lag-ere. l\{an har en fo1P1se af, al re,·ydireldorenll' ikke 'ærdsætter musikPn i re\ ven . . , eller ogsa gor man det billigt og sætter <'t nmnnwr op pa en melodi, som man Y<'Cl shtr an.

Der fineles gudske lo\' undtagelser, f. eks. K a r! (;l rlwrd. der ligN·Wm i sin tid Ernst Rolf. forstar In ad en g·od m e lod i belyder f o r en re\. y.

Vi henvenelle os til clcn forstnæYnte og bad om S\ ar pa folgench• sporgsmal:

H \' il k en andel nwner D r, al nwlodierne har i l'e­' yernes fremgang'?

Skal man forl'lr'l:!kkc en speciel komponeret me­lodi for en allerede populær uden lanelsk?

Karl Gerhards syar kom omgaende og , ·ar sa k lart og sagligt, som man kunne vente det af 'or storste og bcdsl<' ekspert. Han skr iver:

En udenlanelsk 3chlager kan sommetider Yæn• et fund for en re\ y, nemlig nar den er sa god, al en tekstforfatter blive!· inspireret og han for enhver pris ma skriYc pa rlen melodi. "Pig·en med <le lange fletninger" er eL Pksempel, "Har du set saclan en hale, han har" cL andel - ja cler findrs nok endnu mange i min erindring. Ar! l n i reglen er de bedste Y iser b lc\'ct til i d samarbejde med en S\ ensk kom­ponist, S~·lvains og mit samarbejde var helt idePlt, meltil han gik o n' r til noget andet. J cg f' i k en vise. et refræn, og han legede på klaveret. Det var \'iser som "En duft ... ", "TerracoUa ", "Handarbej els vi­sent', .ia her ma .icg henvise til min produktion. Herbert Steen fortsatte, cla Sylvain s luttede, med udmærkene resultater, og jeg har også selY laYel et par m elodier, som faktisk Yar gode ,.kuplclmelo­dieru. J eg va r t\'ungeL derti l, da jeg ikke i ojeblik­l<ct havde en passende svensk komponist; på den made kom "Alle de gamle fine mærker af hoj bouquet~~ ti l. Alenius og jeg sad i cL tog, jeg fik ideen t il visen og banelede O\'er, at jeg ikke havde en komponist ved hånden. "Komponer sel\'," sagde Alenius .. Jeg smilede, men forsogte med hans hjælp - jeg kunne ikke og kan ikkc skrive noder. J eg mener altså, aL mine bedste \'iser er ble,·et til i

samarbe.idt• med t~ ll ~\'l'n~l< knmponi~t - dl'l'll1~"'l vil jpg; ikke siJ.!t', at l't samal'lw.idt nwd ell l,omponist af l'll anden nation<dtlet HkUJ1L' \ :I'I'P tllllltlig-t, lllt'll

hvot· mangl' 'isll' al' 'tPrdi \'illP Ild,t' ~4.1 tabt, hvis man skulle• \t ntP pa t•n nH lodi, dc>t· IH\SSf' dP til clP foJ'sk<'lli!{c tc·hsb•t·. El andc·t s~·nspunkl PI' dc·t, at ild,l' allc• landc'S nwlo<ltPI' passf' l' l'ot• clc~t svc•n s kP ::>}l l o!{. T~ sk l<an ga, nogle"' ~allgP fran~k. m•~n en­gelsk (' l' nw~('t ·w~l'l'l. -:\ll 1()(\il'll c r af storstf'• ,·~·rcli fo1· l'll 'IS<', .,dll, ~om er ... a dumt, at clr t ikkt• kan siges, kan al lid ~~· ngPs," s1gt>r J>oltllf ' l'. ~1, n visr>ns ttHllwhl, særlig <h·n aklw'll', komnwr ~.1•' ldPnt til sin rPt i l'll frc·mnwcl nwlocli. Dc>r finch•s uncltagt~lsc•J ' ::mm all<.• n d<• sagt.

El andt-l s~ nspunld: UdPnlandskP schlag(lJ'p ovr•r­sat til ::;\ <'llsk fm· nflp tm l't>jlagtiv; bt toning - man sl\al ikkt•, ~om Ernst Rolf <' llgang sagcl", hPhm l at R,\'llge "ArtonblaDETT", thi det lw<lclcr .io Al'ton­hladt•l. Ikl lwddt-r ogsa .. ])p fattigas piano", og ikl.;:c• .. J> e fattiGARS pi,mo".

Apropos "le piano cl u pau\ rP" - .kg har Pil vis1• nw<l ref'rainet " J Pg :::.pill<'J' pa falligpimw!'l" - jeg sa straks, al dei ikke Yar l'll ~od id<·, forclt mm vist'. som ikke har nogl't. mccl originalPil at go n. <'1' r n parocli af dt>mle passet ind i c\Ptl fransk<' r~ tmc. D Pr l' o r ).;:om ponercdt' S te P n og .i c> g P-n lwlt n~ ' a l s. In ol' ide(~ll kunne (Ul\'etHh·~. Yist>n l l' hh \Ct en ar mine bedste i clPlltH.' sæson. Kat!(;, ,·Jwnl.

---Del er jo ikke alt• n e inrh•nfor Hc\ ylt>atrcnP, cl Pr

lueles for udenlanelsk mus1k, Raclwcn, (;rammofon­sc1skabenw, Kaf<>orkeslrenc, .i a kort sa~rt. o\ l'ralt, In o r der spilles l\1 usik, ha1· man slaclig d t> n Op f al tl•lse, at In ad der komnwt· ucle fra, l' l' nogPl ml•gl't stort og fint. H' ad Hadioen angaar, maa <let i Sand­hedens lnlPressc siges, al den Ot·<lning, 'i nu har, har belydet et stort Fremskridt i den rigttgc Ret­ning, men der t>l' stadig langt igen til det helt rig·­tige. Der siges ar en af IladioPnS Orkesterll'ckre, at der ikke findes tilstrækkeligt dansk l\Iatcrialt• til Brug for de slon·<- Orkestre, og derfur kan de ikke, hYor g·erne de end 'il, spille mere dansk ::\Iu­sik Pnd d t• gor. H vis dette er Tilf~l:lldet, falder SI\) l­d t• n paa de clansl\c Forlæggere, dt•r ogsaa l r forga­bede i de udenlandske Melodier, og ikl\t mcnl'r at ha\ c Raad til at ofre de store Arrangementer paa de dans]< e T ing. Og her l' l' Y i \ed Ondets Rod. Fra Forlæggerne skal det forste Initiati\ lum1mc til at giYe de elanske 1\:omponister slmTe Chancer. Det kan ikke bPtale ~ig, \'il der bliYc sYaret. Her c1· Tale om Forretning, ikke Filantropi. 1\1en hYis Ra­cliot~n og· GrammofonselskabenH' fik en anden Ind­stilling til Probl<>met, og gaY de danskt• Ting For­trinet, h\'or deL \'Hl' forsvarligt - saa kund( det IJL•tale sig. Vi maa alle lorte i Flok. Seh folgclig skal 'i ikke i~olere os musikalsk. men stadig ha\t Im­pulser udefra. 11l( 11 kun yod( hti)Jills( '· Y i kan 'isl godt \'ærr enige om, at der er en hel Del udcnland~k :.\ Iusik Yi. uden at tabt) noget kulturelt set. kunde ha H' unch æret. Y i er jo helcligYis en ærlig ~at ion, der gi\'el' 11\'ert gi L I vore Opgh clscr til l:dlandet, er Yi pinligt nojagtige nwd, hYor mangt) udenlancl­ske Ting, der er spillet. DesYærrc kan '1 \ ist tkkc \'ente cl en san1mr ~ ojagtighed aJle Steder fra. Der kan intet udrettes paa dette Punkt. Vi gkal stadig 'ære hæderlige i 'ore OpgiYelser. men naar Yi 'ed. lnor mange Penge der gaar ud af LandPt, og ln or lidt Yi oftP faar til Gengæld, bor Yi hjælpe hinandt•n paa den Maade, at \'i s toUer og foretrækker (lansk

-;)

:Musik, naar den er paa llojcle med den udenland­skl\ Vi maa jo ogsaa huske paa, at uden denne Stottt.' blin•r der ingen Ud\'iklingsmuligheder for dt."'n danskt• Komponist. Uden at faa sine Arbejder antaget. kommer han ikke ,·idere. men gaar i Staa, fordi han rent ud sagt mister Lysten. Jeg tror ikke, at nogen Part he1·hjemme, der le\'er af Ord og Toner, er tjent med, at den danske Musik, specielt Underholdningsmusikken, der er Yærst stedt, stag­nerer. For selY om man tils~·neladende glimrende kan klare sig med de udenlandske arbejder, saa dl der paa længere Sigt bli\'e Tale om en kulturel Til­bagegang, saaledes at den Dag, da l\Iarkedet er træt af den udenlandske Kost og onsker noget let­tere f01·doj e ligt dansk, saa ('r d c r i kkc noget. Og saa, mint' H etTer, saa er de skidt hjulpne. H vis de Herrer Yil S<' lidt frem O\'er. saa tager de i god Tid sig seh· i Xakken og siger: Ikke for de danske Kom­ponisters blaa Øjnes Skyld, men for \'or rent for­J'etningsmæssige Fremtids Skyld, er det \'ist klogest vi gi\'er d<'n danske l\Iusik den Plads i Solen, den har fortjent. For sel\' om det ikke Jormer sig lig<' i Starten, Y i l Pengene komme ind med Renters Ren­te, naar den danske :\fusik faar samme lnstrumen­tf•ring og Lancering som den udenlandske, ikkl' alene for Komponisterne (og dermed Forfatterne), men ogsaa for Forlagene og Grammofonselskaberne, og rent nationalokonomisk er det ogsaa af Bet~·cl-

• llllli.

Lad os ikke glemme, at netop fordi vi er et lille Land, har Yi Pligt til at bevare og udbrede det ty­pisk dansk(' i Ord og Toner.

Ovenpaa disse lidt ah·01·lige Betragtninger vil jeg fortælle et Par pudsig(' Tilfælde i Forbindelse med Emnet. Forlæggerne ynder jo at sige, at det ikke kan betale sig at udgiYe dansk :\f usik, og at en udenlandsk Træffer, dt")r allerede ude har bevist sin Levedygtighed, altid vil \'ære at foretrække, forretningsmæssigt set, f1·emfor en dansk ukendt l\lelodi. Det lyder ogsaa besnærende, men jeg hu­sker fra den Gang Phonix Paladset eksisterede og levede hojt paa dansk Revykunst, at Direktor Breum . .I~esse" In-ert Aar skaffede sig en dy1· udenlandsk :Melodi, som der saa blev sat dansk Tekst til. Saa fik den elskelige Olga J en sen den til 2den Akts Ho­\·ednummer, efter at den forst var blevet lanceret grundigt i :\Ie1lemakten, og det s log aldrig Fejl. H \'Clt Aar blev det en Succes. ~!en et Aar kom Breum i Vanskeligheder. Han kunde ikke finde en egnet udenlandsk 1\Ielocli, og det hastede, saa noget maatte der gores. ,Jeg foreslog ham, at han for en Gangs Skyld skulde bruge l'll dansk :\1elocli til Olga .h•nsens store ~ummer. "Det gaar aldrig godt," klagede han. I et Anfald af Galgenhumor vædded(' jeg, en for mig betydelig, Sum paa, at hvis jeg fik Olga Jensen i anden Akt paa det Tidspunkt, Publi­kum ventede den store Vise, saa vilde jeg med en Tt•kst paa en dansk .:Melodi garantere samme Suc­ces som de tidligere ud('nlandske .}h·lodier ha,·de haft. Ikke af Overbevisning, men af ren X od, slog Breum tiL .Jeg fik en af mine Venner, en ung og n•t ukendt Komponist, til at komponere en i\Ip­lodi, og jeg satte saa TPkst til; Resultatet blev Visen ,,Nu gaar den godt igen~~, og llreum tabte med Glans sit Væddemaal.

En Forlægger havde den Anskuelse, at naar han havde kobt en udenlandsk Træffer, saa Yar det revnende ligegyldigt, hvilken Tekst der kom paa. Melodien solgte sig seh·, og selv hans BNlstemor, der gik i Barndom, kunde skrive de clanshe Ord.

6

Tilfældigvis ( ?) skyldte han en \'ed Radioen an­sat Herre en Venlighed i kontanL Form. Vedkom­mende hanle gjort ham en Tjeneste ved at lancer(• en anden af hans 1\lelodier i Radioen (et ikke ukendt Fænomen), og nu mente Forlæggeren, dt'l' var en passende Lejlighed. Altsaa fik Radiomanden den ,,ligegyldige" Opgave at skrive en dansk Tekst For det pæne Forskud gik han straks ud og sol dede, og næste Dag skr e\' han Teksten, der kon til at lyde saaledes:

H\'is hele Verden brænder, ja brænder, ja brænder. Hvis hele V<>rden brænder som jeg· i Dag af Torst. H \·is hele Verden brænder, ja brænder, ja brænder, lwis hele Verden brænder, saa ,·il je~ slukkes forst.

Denne tilsyneladende uskyldige Tekst var ikk( saa held i g for Forlæggeren. For det var en Tl'kst til en Melodi fra en trsk Succesfilm, og Original titlen var .. Ich b in ja h cut' so glticklich", saa clPt kobende Publikum hanle ,·entet noget i Retning a ,,l dag er jeg saa lyk'lig". Saa meget Tysk forstod de, og Filmens Art maatte forlange, at Helten skulde være lykkelig, og ikke klage over Tomnwr mænd. Efter at have tabt mange P0nge paa Udg·i velsen af 1\Ielodien med ovenanforte Tekst, var For læggeren fremticlig ikke slet saa sikker i sin Over­beYisning om, at den elanske Tekst \'ar fuldstænd ig ligegyldig.

Det Yar nu ikke alene Forlæggerne, der ikke reg­nede med Tietydningen af den danske Tekst. Film­producenterne havde samme Anskuelse. Ved Over­sættelse af Filmtekster og· Sangtekster lod de oftl' deres Kontordame besorgc Arbejdet, og forlangte ('11

Andel i Indtægterne ved Publiceringen. At Resul­taterne af disse Oversættelser ofte var uhyggelig<', siger sig selv.

:\ledens vi er ved Filmen, maa j eg lige omtale, al der i Øjeblikket hos Reklamefilmproducenterne er en Tendens til at bruge udenlanelsk Skuffemusik som Underlag. De kan faa disse l\1elodicr, passend<' Lil ethvert Formaal, i de bedste Arrangementer, ud­sat for de storste Ork<'stre og paa Baand til <'11 billig Pris.

Denne Ud\'ikling er ikke alene til Skade for de elanske Komponister, der lever af denne speciell<' Art Musik, men i det lange Lob ogsaa til Skaclt• for Producenterne og Udlejerne. For hvis det elan­ske Øre efte1·haanden vænnes til at tage disse nw kaniserede Skuffevarer som en Seld'olge, kan det jo tænkes, at lnteresspn snekkes, ikke alene for d<'n ledsagende .Musik. der lidt efter lidt, selvom den er nok saa straalende, eller maaske netop derfor, ' i l virke for ensartet og for fremmedartet, men ogsaa for den Tekst, Musild<en underbygger, og saa bliver det, der i Øjeblikket er det billigste, i Aarenes Lob til en dyr Spekulation. Y i danske er jo heldig\ is særpræget indstillet O\'erfor Kunst af enhvert Art. Vort Øre kræver de Toner, der har Duel ti l den dan · ske .Mentalitet og som rorer ikk<' alene Oret, nwn Sinelet og Hjertet, og vrd at tvangsfodre os nwd flot opsatte udenlandske Toner, der intet siger os eller gi\ er os, kunde det jo være, vi blev overmætt<' og at JnterPssen for F'ilmnle i ... in H ( /hed b/i t( 1

lorrin{JCf . Er der noget Menn<'ske, cl er faar G læcle af d t' t '?

A /fred H ol rk.

~aat· de-t J;..rælder, saa kan det gaa sla•t·kl - det hat· g-ranunofonselskabet'tH' ,,'J'ono" og .. Philips" , 1st n!l'd deres fælles udgiwlse af .,Skilwt s<'jler i nat". o~ d..t 1'1' Yel­y:orende at konstatere, at selskabct·ntc v l'k< hg kan find<• s~unmen, naar h\(' •· har sin halvpart af et kunst1wrpar, d1•1

med henblik paa en hl'Stcmt opga'c - lwlst 1kke skull<' skilles. Det. er jo og-saa det C'neste nat.ttl'lig'l', lll('ll blot for fa.a aar siden havde det \æt'<'l en utopi. lle ln sang<'t<! er natul'lig"\·is Bi' tltt ll" ilkc og· C:usir11• Il inrk/1 r, dl'l gor deres ~ager baadc nydeligt og· kultt\'et·ct. Men man maa haw mig undskyldt, naar jeg mronct·, at deres stC'mnwr, det· lner for sig er saa fortræffelig\', ikke ubetmget klædet· h inanden. Det et· alt for tycleligt, at man i a:rangemt•nl<'l t•t· g-a:.wt kom­pt·omis'cts \ej og ha1 maattct g-ore Guslav lh bcrc end han

•

<'gentlig- taale1· og Birthe en kende for hoj. Melod ien klæ-Yel· jo i sig seh· i ~in sek\cnsagtige fn•mad!'kl iden fra toneart til toneart. c•l ,·oldso1ltt register. M uligt, n t denne .,chanson" ogsaa kræ.,•cr lidt mere i seh C' forcdnu~et end clct· her præsteres. M1•n saa pal'adoksall t'r det 1'o al d<'ll . ' 1 saa fald næppe 'il l<' ha\'e givet en præm1c i Grand Pri)\.-konkunencen, tht foredragc•t. skal bl. a. inl<•nsiH•n• ordenes stemning, men det nyttet· jo fedt, naat· man ,·ed, at ingen i clen internationale dommet·komite forstaa1 et muk dansk.

Paa bagsiden findes <'n anden af de seks foret1ukne dan­ske melodier, nemlig; Otto Lingtons Carl Andet·sens incite­rende "Kærlighedens Cocktail". Og her vil·ker W. & W. naturlige, fordi dC'L C?r en ren og skær dansemelodi, der ikke skal foredrag-es, men netop "croones". Derlil cL sælclig· flot g-limm<'r-glitrende og 1lizzicato-prikkcndc art ang-cnwnl. Begge thsse ting er indspillel af StrLisra.(/iufonll u~ /Jrtn.·H·urkestcr. INlet af l\.rti .1/0'rlewwu. (Tono & Philips, 78).

l E1·ic C h risltansens mel od i ., H ele VE'l'cl('n 'cnlt•r paa en vaar", der ligeledes horer ti l de seks foretrukne danske ting fra konkune1tccn, hentede Gustav \Vincklet· s1g en gedigen ll<'rsonlig succes. Den egnet· sig lige t.il ham, og her er der for alvor "noget" ikke al croone, - men at syn[le paa. M<'lodien er sod og undcrstrcg·er atmosfæren i Annie Wei­ma r's poetisk fol le ord, som er saa fri f o r det banale. Paa Yrangen findes <'n ting udenfor konkul'l'<'ncen, den kendte slow-fox "Gaa haand i haand med mig", atter scr­\'eret af \\'inckler, mt>n her garneret af S1·cnrl .\'icolaisf:n's ot·kester. 1 Tono, 78).

Endelig ,·iset· Birthe \\'ilke hele sit register, der spænder fra k\·iksølvernt humot· til folelsesfulll tndcl'lighed, i "Hot Diggity", "J>cr koret· et tog" og " H ilsner til mor", i hvilken sidste hun synge1· duet med sip; selv. Jo,·ist, hun er en frisk pige, og hun er nmsikalsk. Ledsagelsen be­sot·ges af henholdsvis Ottu Franch· t 's og Bl'tliW /{ ( nriksen's orkesif•r. Arne Latt!IH rtlt's trompetsmægter sin egen Yals fra filmen "Ung leg'", men sang·eren Bent ll'cidirlt ha1· sit hyr med at klare de store hojdcr. (Philips, EP). B. P.

K nudcige R iisaye1· : DC'f usynlige monstf'r. (17J sider. Nyt Nordisk Forlag.)

O!{ ~yclttnlic•n o~ ~h.rc\'ll t' O\ "l' d tid. rum pua g(11ll 311 nul'.

Alle• d(• :-;pkftc•n afsnit - af hvilkc• dl' f<'llllPn l'l' clatl'll~lc•

•li! hal' værd tr~kt i hladc• og- tidsskl'iftc•J', tlli'IIS clc•t ind­le dt•tHII' stykkt•, ~Oll\ hal' gi\'C'{ hngt'll !lU\ 11, S)'I\PR at \' a 'lt'

fnt·fath•t til l<'jlig-ht'<lc•n- c•t' sktevl't i c•t \'l'lsi~"l\l'l u-ktllldtc•t sprog - og af t•l 1111'1\lli'Skl', dPI' hat· kunnl'l iagttag" ••g­fnl':ll'lwjdl' d t• l :W ti' paa l i g-c• f n• m fa.•ngsl••ndc mau;lt•.

\ •idol Ua ;ultUJJ.' Fe' III taktslokke 11:-. tilt si' t. ( ~ ~ s~rlc;. Rose n kile/c' (\ IJU!J!fl't ,..., Forlfi!J.)

H. J.'.

1\.gl. k~qH !musikus Vtclot <:andrup ha1· i sin lille• hug ,, Fe• m takb;tnkk('liS n w s t n•" n w d h•t ha a n d pod ra•tt cot c'l cl1· ft•m d il igc•nlc•t, dPI' har g'JOI'l slæt'kl·st indtryk JHW ham. Og· dd <'l' l~ kkl'<lt•s ham - i h\l•l t fald for d·· firc• VPdkom­llWIHI<• - :.lt gor~ sitw skilciJ·ingc•t· lt•\'E:nrle og f:cngslen<lc! W ll hj~t·lp af t•n l'ækkc k:u·aklt•J·isliskc træk, nflP i atll'kdo­t:isk fon n og i mangt> l il fælde• sl'lYoplc-vcdt'.

))et ~kl•• gang paa gang und<•1· læs.ning<•n, al m~tn hlaclt•r tilhage til det l illedli~c portræt af \'l-<ikommctHII' dit·i~wnt

fo1 at .sc•, hvo1 ledt•s disse lt æk fot·liges med huns yd n·. ()~

dc•lte <'t' jo i sig seh· en anhl f:tlin g af bo~<·n. lle fem elingenLer - ungan•n•n Arthur Nil<isch, nnt·d­

mand<•n .Johan SH•ndsen, t.yskc·n·n Kal'l Muck, o tt·ig1•rc•n Ft·anz ~chalck og ilalicnct't•n ArlutL 'J'oscanini - repne­scntcrct naturligYis et lilfældig-t uoplnk, og man kan ikk~

folgc forfatteren, naar han saa stæt·kt un<lct·stt c•gt•r, at •·•w dissp af ham (fot· at cil<•t·c Gane! ru p: ft·a han~' .,J'a\·tw­krog") oplc•,ec-le dirig-enter hM virk<•t retningsgin•ndt• og skclsætlc·ncle paa deres ft'll. Og lwol'lcdcs kan han \ldtalc• sig- om, at Johan Sv\'ndscn hanlc· .,utyi\·lsomt alll' tidc•rs ideellestf' taktslag'' !

Victor Gandn1p anser 'J'oscan ini som den ringeste af disse dtl'i$!.'ent<'r, ihYorYel han kun t·c n g-ang- har h01·t ham dirigere t•t for ham fremmed ot•kt•sh•l· og en anden gang - tænk dog ! - har set ham nw1l f nte paa tilskucrpladsc•n i P.t teater - !

Man kan kun sigP, at forfattt•rcn baadc har set og hort stg- gal paa <lenne g-eniale: kunstner, dt>l' aldeles ikke• \'at s:w mekanisk og· saa jæ\'n, som der her gi\'es \ultryk fol. Og l vol'l<>des kan han da dnstc sig til at L\ri\·)e nm, nt Tosca­nini nogc•nsinde skulle han> .,opnaaet al blive lonn<'t med en <'nt>sle taarc af en stcrnnine:sbetaget tilhoret ... "

Dett<• afsnit skæmmer bogen. l let var synd! n. F.

DANSK MUSIKFORLAG UDVIDER Musikfo1·laget HAR~ONI HOUSE i Glostrup, som kun

c•r et }lUr a1· gammelt, har 1 f<•bJ·uar maned forctagPt <•n lw­mærkclsC'S\'ærdig tuh'idelse, td<'t det dels har oprdlct sit <',a:et nodc•trykkeri undPr navnet "Notex", og dels ha1· ('tahle­ret c•n forlagsfilial i Norgc•. Desuden kan der i m-et· fremtid fon·<·ntcs yderlige1·e expansione1·, bl. a. i s,c,·igc. J>ette he­\'irker, at melodierne nu kan udsendes pa fiNe markcdt•1· på c•:t gang noget, der selvsagt har allcrstorsl\• interesse for DRKF's medlemmer, idet danske original-ting, som for­lag·et udsender, automatisk 'il blive lanceret i clc lande, hvor der er filialer a.f Hannon~ House.

Det kan samtidig nævnes, al forlaget som det forste her­hjemme har specialisen•t sig i smlt arrangementc•r, idet

Naar man læser Knudåge Riisagers bog .,Vel usynlige khwernodcn er i lidt mindn.• fommt end sædvanligt, men til .; ~ .. •1sler", fornemmer man, at her er el menneske, der taler g-engæld o~så kun koslet det hah·e af, lwad klawl-nodt•r til .'lL: Ilesket i een, jæ,nt og t'Oligt - uden skaberi og store ellers sælges for . .,Ptanctte·'-scrien, som disse Jl()(l<'ud~a,·cr

ot•d, s._.·-.. slet ikke Cl' nodvendige mellem samstemte aander. er bJ«.>,et clobt, har faet en meget gunsti~ot modtagelse bådt> Riisagers Kunst som ~kribent besta.ar nelo)l i at gore sine hlandt publikum og forhandlere, og nu pilbegyndes :.;:nnti-læsNe til samstunte aander, trække dem OJl paa dette plan. dip;t udsendelsen af t'n serie med et lille ol·kest(')'anangement

Bogen er sammensal af en samling betragtninger og es- .. Mint•tt<'''-s<'rien, som allerede på forhand har en bC'tydclig says af hojst forsk ·lhg art, spændendt• ft·a komponist- abonnent-skare. Disse arrangementer Cl' hereJ.rnct. på or-portl-ætter (Berlioz, RJ.v<'l, Satie) til 1·ejsebreve fm Pt·ovencc kcstre op til G-8 mand. . L 11.

Udgiver: Dansk Rc\'y fotfatter- og Komponistforbund. Redaktot·ct·: Poul Sørensen, ansvh., Borge Friis og Alfn~l Holck. Tryk: Heydes Bogtt·ykkeri.

MEDLEMSLIST E PR. l. JANUAR 1957

(F) : Forfattere. (K): Komponister.

ÆRESMEDLEM: J. C. Normann, R. l, fhv. Cen-

sor, cl r. phil. .. .. .. .. .. .. . .. .. .. .. Strandgade 21 (K). Asta 1371.

AKTIVE MEDLEMMER: Kai Allen (F) ................... .. Carl Andersen (F) .............. . Holge·r Bech (F) IV ........ .. B. Bjerregaa,·d-Jensen (K) .. . Hcurik Blirhmann <K} ....... .. Sophus Brcwdsholt (K) ........ . Eduard Brink (K) R. ........ . Jlolger Buchhat•e (F) .......... . Sven BuelitiUm (F) ........... .. Eric Christiansen (K) ....... .. /nfjer Chri.--trup (K) .......... . Jingens Vcwt (F) ....... .. b'rik /Jenekc (K) ............... . Ewald E pr (F) ................ .. 1\ai El('fllls (K l ................ .. J:,' ri!.: F i elm (K) ................. .

l\.urt F()tel (F) ................ .. J:or!fe F,·iis (K) ................. .

!'lemming Grill (F) .......... .. Hugo Gyldn1ark (K) .......... .. S1'M Gyldowrk (K) .......... .. Poul Henniliglien (F) ......... . Cral H c ndr·d (K) ............. . Curl H ochheim (F) .......... .. Hl'l'ltltlJ/.. Rolfmark (K) ..... . Alfred Holck (F} .............. . Ri'arne Houu (K) .......... .. II an R J o r{)r" J l'II!WU (K) .... ..

Harry ./e Ilse n (K) .............. . • ·tage Jorqcnscn (K) .......... .. Kjcltl .J ornensen r K) .......... .. .~Togrn.~ /(rwroe (F) ........... .

!Jrride Kicrhoe (F l ........... . . .i.l'P.l Kjrrulf (F) R. ........... . Vilfred K j:.r r (K) .............. . 1lfllil' r; jørl.-:bol Krngh (F) ... . Ottn Lri~tu-.r (F} ............... . F:1ik Lrth (F) .................. .. Hamid .Uørtfmsen (K) ....... .. Krti Mr~rtengr.n (K) .......... .. . ·1 Tl'irl .Uiiller (F) ............. .. llørur Mfillt?r fFi .............. . t 'lwrlir .\!øller (F) ............. . llau . ..;-0/i· Nicl:wn (K} ...... . . . 1\fli Normann Amlr.rstm (K) Sigfred Pcrler8en (F) R ...... .

r:. !Joltlinu l'dtH's'm (K) ......

Danasplads 15 (V). Vester 4697. Fabrikvej 4, l. tv. (F). Go. 2856. Dronningens Tværgade 16 (K). Palæ 4200. Jupitervej 17 (Vanløse). Damsø :>001.

Strandvejen 67 A (Ø J. Ryvang 3171. Elbagade 40 (S). Sundby 1245. Farumgade 15 (N). Taga 4481 v. llahbeks Alle 20 (V). Eva 460!3. Hostrups Have 36 (V). Nora Ul76. Veras Alle 23 2, Vanl. Da. 4606. Aurikelvej 6 (Valby). Yalby 10503. Biblioteksgårdcn, Hovedgaden, Birkerød. Tlf. 151(). Taasingegade 49 (Ø). Ryvang 2057. Vinkelvej 13 (Vedbæk). Om. Vedbæk 582. Go cl thaabs\·ej 89 :.! (F). Fasan 688!J. Linnesgade 28 (K). Byen 2301. Sommer: Bergmandsdalsvej 4 (Helsingør). Hornem.annsgade 22 1 l Ø). Ry vang G!l45. Strandvej 18 (Ø). Hyvang 7540. Sommer: Tis-.·ilde 400. Sd1·. Fasanvej 51 (F). Goth. 3342. Jul. Thomsensg. 16 t (V). Nora 87 42. Bernstorffsvej 49 (Hel r.). Hel l'. 8782. Kokkedal. Horsholm 763. Zinnsgade 8, St. (Ø). Øbro 367:3. Amerikavej 2 4 (V). Eva 997. Toftegaards Alle 41 (V al by). Valby 3260. Puggårdsgade 4 ~ (V). Byen 1583. Frisersvej 7 l Charl.) . Ordrup 6060. c o Aage Jensen, B irkedommervej 17, St. th. (~V). Ægir 2633. Adolph Steens Alle 10 (V). Nora !JG78. Ægirsgade 5:3 (N). Taga :3727. Roskildevej 119 (Frederikssund). Fr.sund 220. Bolbrovænge 9 (Rungsted Kyst). Omegn:

Egernv€::j 6:3 (F) . Goth. 9797. ..Politiken". Palæ 63!>1.

Rungsted 742.

Aurikelvej 13 (Valby) . Valby 2641. cle C:onincksvej 17 (Holte). Holte 1643. Hollænder-vej l (Dragør). IJragør 678. Mariendalsvej lO l F). Fasan !;542. Teglstrupvej 40 (Ø). Ryvang 359~). Virumga(le ri2. T lf. 84 !11 aa . Ordmphøjvej l:l (Charlottenl.). Ordrup 4916. Cæcilianj 8 B (Valby). Valby 8090. Svanevej 20' (NV). Taga 3514. Vesterbrog-ari~ 1213 (V). Vest1!r 821!;. G ml. Kongevej 138 A (V). Hilela 1038. Gml. Stmnrlv. 2f:8 (lluml1~hæk). Mcll<·mh.

Humlebæk li4!i. .Jac. lJarH!fænlsvcj 43 (V) . Nora s;,o4.

L I'.._,J ,. , ,~l DU l&. \!.' J • • • • • • • • • • •

h.. u ad l ) lt cijj ,.,. ( F ) . . . ....... . • lmold Qu..istorff (K) ........ .. A. mel i R1is (K> ............ ... .. ..

Kay Rostgaard-Froluw (F) R. Ca,rl Ryd ah l (K) R. ........... . H' alther Schrøder (K) ....... .. Robert Sclw11[elcl (F) ........ . Victor Skaro·ap (F) .......... .. J. Fr. Stau.gaard-Thukilclsen

<r.,> ................................ . Leo SveJtst'rup (K) ........... .. Pete·r So1·ensen (K) .......... .. Po al Sorenserl. (F 1 ............. .. Cad os Tegner (K) ............ .. Hugo Tellitl!l (K) ............. .. Per Thielcnuwn (K) .......... .. .4..rcl Thingstcd (K) .......... .. C hr. Thoutsen (K) ............. .. Knud Vad-Thomsetl (K) . .. ... .

PASSIVE MEDLEMMER: Eu·uld Builc~t tt CK) .......... .. Erik Rostrup Boyesen (K) .. . J> eta /Jeutsch (K) ............. . Ca1·l GottschalksCtn (KJ ...... .. Peer Gulrlbrandsc11 (F) ... ... .. Max Hansen (K) R. .......... .. Ost•uld Helmuth (F) R . .. .. . Tl'illy Jc.~sc (K) ............. .. . .. Pozt[ Lonrluu (K) .............. . Otto Linytou (K) .......... .. .. . Kai Møller (K) ................ .. Hans Schrcibe1· (K) .......... ..

.1ngc Slertlojt (K) ............ .. Ka1·en Thistecl Rosenbag (K)

'OKUJI.!\' allgen z: o \ h Th.) . Hella o40<>. Mar.endals,·cj 1.) {F). Fasan G'i . L innesgade 2.J (K) . Byen 2636 y . J u l. Blomsgade 45 ( N ) . T aga 4533 y. (p. t . Ta\'lekæ rsYej 12, HYiclune pr. Valby).

Hvido\Te 1805. Sol\'ænget 2 1 Kgs. Lyngby). Tlf. Si 15 70. Griffenfeldtsgade 39 C., St. tv. (N). Nora 8896. Hellasvej 23 (S). Amager 6813. Blegdams\'ej 38 (N). Nora 17Ha , .. Skolebakken 21 (Gentofte). Gentofte 390i.

Chr. X's Alle 3f> (Kgs. Lyngby). Tlf. 87 17 li. Kapeh·ej 58~ (N). :-.;ora 8684u. J. E. Pitznersvej 27 (Herle\'). Tlf. !)4:3!>21. Granhøjvej 4 (Kg-s. Lyn~by). Tlf. 87 16 26. Sigurdsgade 34 (N). C'. 319. Nyso\·ej lU, Yanlosc. IJamw llli22. FortunfortH·.i 6 pr. Klaw}wnbor~. Tlf. 87 20 06. Lansebakken 36 (Holte). Holte 1211. Ved Andebakken 4 4 (F). Goth. 9284. Godthaabsvej 107 :! (F). Fasan 2285.

\Vindfeldvej :; (Vu·um). Holte 816. Stockholmsgade 23 (Ø). Øbro 7238. Elmelundevej 28 (Brh) . Bella 2102. Amagerbrogade 7 (S). Amager 6820. Lyn~holmsn•i 7 (Kgs. Lyn~Ly). c( o Lrsf. Jon Palle Buhl, Gl. Ton· 18. C. 11240. Søbakken 3 (Charl.). Ordrup 2191. Sko\'løbervej l (NV). Taga 6297 y. Aurikel\'ej 14 (Valby). Va. 'i81. Kirstinedals\'cj 18 (\'alby). Yalby 1!1. Emmasvej 21 ((}(•ntoftc). Gc. 4302. c/ o Lrsf. Jorgen Steen, Fr.borggade !l::: (K).

c. }1;0~. Apollo-Teatret, Axt:lt{)r\' (V). C. 10G63. Tornestykket 8 (Vanlose). Damsø 6022.

Desuden repræsenterer forbundet Arvingerne efter: f!t .III'Y )1nder;;ut (K) \'ed Fru Kitty A.odc.rscn, Molle Alle 10 (Yalby).

Valbv ~l3!H. •

f.rd Audrwsen (F) \'Cd Fru Edith llmu;tm, Jahnsensn~j Hi (Gentofte). Ge. :30!17.

\'irmo Barfocd (F) ved Fru Atl.-a .Uolla, Bakkevl~j 1, Esbjt:rg-. L11'll'. Brand . ..;frup <F) Yed Fru Ella Brlltltl.;;;t.mp, Pens. Harriet Schiodte, Poul

Ankel'Sgade 2 (K). C. 10i8 . A.rd Bn iritthi r F) \'ed Lrsf. J . .. 1. lFofl(/d, Graabrodn·ton· 16 (K). C. 12242. K. Fdrlbrr·k Christian:;r;u (F) \'txi Fru Ella l<'ddf,(v·k ('/iristiawwn, \'Ni Kilde-

vældskirt-.en l (Ø). Hyv. 13~0. IIenrik ('[lw...:t·n l K) YE'rl Fl'tl 1/. ClutiiU'Il, f ngl"·bo1·gvt~j 47 (llellt'l'ltp). Heil·. 61RH. .\'icl." ('[nnnun.<cn (K) ved J.'ru : \ n11tt FtidlH~Tf/, Gothez·s~"rad(' lf)3·1 (K). Pa.5548 . /Jau Fol/w (P) ved Lrsf. Anka Thidc, SkindNgadc 44 (K). C'. 8fi22. Rud. Grllin (K) n:d Fru E. Gdliu, Gl. Konge·vej 25 ~ (V). Eva !30:32. Anl:cr lirrusen (F) ved Fru Marja. Anl.:f·r Hanse.u, Sor:genfrigacle 9 St. (N) .

Taga 6020. Lr~1nit:: llo t·olf (K) ved Fru J . Jlo vtllt, Aaboulcva.rd G03 (N). Nora 5204. Alfi'Nl Kja·?·ulf (F) ved Fru Iris /{jwntlf, Frydendalsvej 33 (V). Vest. 3639. Sigvrud .llørrh (F) \'ecl Fru .4yudc Mørch, Tvær~ade 22 (Nykøbing F.). J. Nrw n-./or1sen (F) vctl D. H. K. F., Solvænget 2 (Kgs. Lyngby). Tlf. 87 l[; 70. Fred. R"rati.-: (F) ''ed D. R K. F., Soh·ængct ~ (Kgs. Lyngby). Tlf. 87 15 'iO. Gkr. Rymin{J (K) \'Cd Enhfm Mart/w. Rymiutf. Møllevej 28 (Thisted). Anyc Stt~ffcnJWII (F) W!d Fl'\1 Ast·rid Steffcn.IIW/1, s,·anevænget l (Ø'l. Ryv .. 2058. Carlo Tito m sut. (K) n:<l Fl'll Ht•lfln Tltomfwn, Tomsgårdsvej 104 i NV). Taga 44!l0. fJrml VMttlPlbo (F) ved Fl'll N. Vmultl/bn, Nrlr. Fasanvf'j 82 ~ (F). Fa. 3798. .loi1111l1lf;S H'c'iil:?'liliHI/l (F') ved Enkefru c. H1cstcrmmzn, Hart!Skovvej 21.

(Brh.). Bella 1648.

.... -

• • . " ~ ...:

• ...:: • -• •• -....

l

.. .... -.. ..... ..... z ._ 'J.

•

"" -•• c -..... w ,... .... z -.....

-.

•

z ..., ... r. -, tt .. - .. ;> ... -r; ,.. ~ -1: " ~ ~ .. ~

= " -~ ,.. - -" . -'-·

.:. -•• r • • l

,~ ~

-_ ....... _ ... ':j .... . ..... r'-· . ..

'1: ~

Cl.-., c .-r: --) ... " -. -... ..... ' e>' .Cf.!~ ~ ·o z

~ • l-" t• -

t-= CXl •

•

2.D .AARGANG JUNI 1957 NUMMER 2

Indhold : Skibet skal sejle - ! l L<'o Snmstl·up l Tema med nll·ia-tioneJ· Granunofon-tr<'dl'llng- ' ll a1·t.kopps l\1 us1kforlag- h<> I>~\ 's regnskab Forbundl'ts gt•neralforsamling Grammo- og hibhoflit l BiogTafiske data \'ej,·ii'cr .

SI{IBET SI{AL SE LE ' • Af Hu , !IC F,·iis.

Den 2:2. j u ni gaar Dansk Re\ y forfatter- og· Komponistforhunds formand Erik Fie h n med sine GO aar in cl i <l(' Yoksncs rækker. Forbundet og dets bestyrelse Yi l i den nnll'Clning onskl' ham hjerlcligl til lykkl', takke ham for de snart fem aar, han har fungeret som dels formand og onske ham en lang række frugt­bare aar fremoYer - som produktiY autor og som formand.

H vonlan er del '? Kan kulturen tænkes uden smilet? Eller bcstaa;

den kun af tyngende ah-Ol·? Mon ikk<' de flest<' tænkrnde mcmwsker vil 'æt·t• villige t.il at indt·ommc, al kulturen

11.tnune1· lwggc dele; ja, at dl·n i Yir­Jreligheden er utænkelig tllll n disse to bcstandclc•l<>, som slet i k kP hc•ho,·er at sættes op imod hinanden, men snaren• Lf'tinger hinanden. D<•t hat· JSig som

med lys og skygge. Det c•ne kan ikkC' hesta.a uden det andet. :\'len af en eller anden gruncl gæl der det rot· mindre fint at more sig, ~mile og le l'ncl at hetH.~·i\·e sig- til den stt>rc ah•o1· og ho.i­tidelighed ...

K unst skal forst og ft·ommC'st 'ære li,·snær, lwis den ikke Yil sa\ l' si n egen g n• n o,·er, thi kunst eksisten·r jo ikk(• som absolut begreb. Den lever ude! u kkendc i re­lation til nwnnC'skene -eller rettere : t i l r h. men­nesker, som kan opfatte, forstaa og denned .. kon­sumere" den, mens kun­sten fo1 dens egen skyld - l'at·i pou r l' art-begre­

bet - st01·t set er en fiktion , det· i \'i rkehg­

hcden kun kan gore det ud for arbrjds- og an­skuelsesmat.el'iale for

special ister og ekspet·i-

o

I T OllA GENCHALFOH~A!\lLJNC;gN \. fodoh smukt og slilfa•J-.ligt med

lu•gnskahsdecha I'J;I\ Gt>m·alg n g A kkln­llla.tion. Mut dt•S\\\!l 'n• tegnede dl'll ulw­uomiskc Tcnch•ns sig· llL~larlgna•·ndl' .

' l

l) OLGE~llE STOI>SUK hat· kunnet læses 1 B. T. uf 15. maj:

~ationalhankdit·llktor Sn•nd \i 1.: s.(•n fa.sislog Ycd sin tale I>aa !'J:. horg­S t rand, at ,·alulacn tapløl>Pt ud af lan­clet. lJct maa hnlale 011 nu - og d!'t hn.stcr, erklæn•dl' han. l\laa dt•l \'ære ndp; tilladt i clemw forhindeise ,at fot·c­slaa, at radiofonien lægg(•r for nwd et

~.•Hlt eksemJll'l. Pot· <•ks. \'l·d at ~pille SO pct. dansk musik i st~d<·l fnt· dl' nu­ncrcmde 3:3 pct. I ojebltkk• t tuplober l't:'.l' li7 pct. dansk \·aluta ud af landet - efter min nwning er det rig-eligt med !lO JICt., og saa kan radiofonien ::.a.mtidig faa lt·jlighed til at \'is(> dansk sindc•Jag, lwilkct jo altid u1· pamt.

E n ""''IJHndst.

--.:-- = --

I T ODAS A~IU~SPRIS bl~v dcnnt•gan.g \. tildelt vore Medlemmet· St•rud

Buenwnn, ll ii!IO Gylclmurk og l' il j l ed l~ .:~~.:r samt Komponisten Lt if !\n yser.

B EARBEJDERFORENI NGEN har nu bestaact i t i aar. I næste num­

mE:r bringer vi en oversigt O\"et· dens virke.

D E~ SVENSKE TIADIOTJ.\~ST har indbudt Sn:ritrt~ kompamster

og forfattere til <:n rask konJ..-un-ence 1.'lll kort o~ ~odt - SO)lMERVAL- l ORD OG TONER

~E,. Gan .. ~ke vist er den bcrug-nd til -T\, det skal altsaa Yærc en vals, som c.r til at ~c paa - men allig·e,·el. Det f'l'

JO den ..-Jags, Jer kan sætte li\' i klu­Jute og g-h·e publikumsinteressen en ekstra tand. Hnl.d meu et lignende ini­tinth· ft·a Stabwadiofonien. Altsa:a udt•n Olli\'Cjcn via Frakfurt a. M. -?

•

' .

' l

l

)jj \~

D ET ER FLODESKl":\1 oy Smor­krn 111 O!J .llakronbuwl hed et Rc­

fl'æn i Cirkusrevyen, lwor folgendc ra­d!ofoniske Vers ,·eJ Premieren vak1:e caadc Moro og Eftertanke:

Skriver Sejr en Tekst, faar Volme1· straks forkyndt den. Saacin.n en Radio er en prima Malkeged. Der er Thern ov Christmaskrams paa Petermynten. Er der bare det, kan alting glide ned!

F ORBUNDETS GENERALFORS.\M­LING maatte for vistnok forste

Gang undvære vort trofaste Medlem Sufus Pett rst'n, der gennemgaar en RekonYalesccns efter en alvorlig-, men wlo,·erstaaet Operation.

l

f

l ' l l '

-

S IGFRED PEDERSE~ har som Re­præsentant for dansk Digtning la­

det sig hylde af et stopfultit Randhus i Stockholm.

2

lilenterende avantgardister. Lad mig understrege: der har den sin oveniko­Let ,·æ~entliJ.?;e berettigelse, mens kun den levende kunst - den kunst, der il•ke har sluppet sin jordforbinuelse kommer i betragtJ1ing for og naar ud til publikum.

Kendsgerningeme taler for sig Folk er ikke til at Jokke til et

seh·. ko n-

Cl'l'tprog-t•am, der udelukkende er sam­mc•nsat af nyere og "frem.skridtsvcn­lip-" musik, som ofte ligefrem maa smugles ind mellem de ting, publikum kan forstaa og goutere. Ofte moder der - inclusi\·e anmelderne - kun et J.at· stwse tilhorere til disse værkers uropforclse, der i mange tilfælde tillige Cl deres sidste fremforelse.

Men saa sælsomt er det: selv i vort saa !':Ocialiserede samfund ople­'er vi en tydelig udtalt slagside til fordel for omtalP.n af de kunstnere, der arbejder ad de eksklusive "ismevs" \'Cje - de veje, der ofte nok end ikke soger udgangspunkt i eller tilknytning t il publikums forstaaelse. Hvorim.od en komponist, der lever af at skrive mu­sik, der manske opfores de tusinder ~.r gange for millioner af tilhorere, kun i de fænestc tilfælde anmeldes i dags­J.ressen eller tager plads op i musik­l<'ksikacJ·nes dyrebare spalteplads.

Og her har jeg lyst til at udbryde: In o t· er vi dog højtidelige! Tænk, at ordet "populær" saadan er ved at blive til et skældsord! Giv den seriose nu­tidsmusik, hvad dens er, men giv sam­tidig- underholdningsmusikken, der ud­gor over 80 ~ af al opfort musik og åct·for i allet·hojeste grad horer sam­fundet til, hvad den har krav paa. Deraf kan den kun blive bedre - og lcdiget·<'. Og mere dansk, for ogsaa at faa dc·t med. Herregud, ethvert land J,ar jo kun den underholdningsmusik det fcwtjcner - og vi skulle ærlig talt holde os for gode til at hente det me­::.tc af vort .,forbrug" fra udlandet, h\·orved væsentlige træk af vot't danske fysiognomi udviskes og; vi til en vis grad bliver til en aflægger, en .,filial" at f. eks. amerikansk musik og mcn­t:llitet. Til liden opmuntring for vore c.(':'ne komponister - og til liden glæuc 'fo1· nationalokonomien, der ser n1illioner nf kronet· rulle - - ad udlandet t. , l _ •••

ME~NESKET ERIK FIEHN

I~ 11 af ue danske mænd, der har mest - indsigt i og haand i hanke med

rJi:.se prohlcmcr, er komponisten Erik Fichn, der rlen 22. juni fylder fiO aar O). den dag i dag skal føle, hvor værd-

sat han er - som komponist, som }>l'l'­

sonlighed og som Dansk Revyforfatter­og Komponistforbunds energiske for­ntand, et embeue, han har beklædt i næsten fem aar. Der er intet af dette o·, erfladiske og letfærdige ved ham

' som man - paa sin side letsindigt _ saa gerne forbinder med den lett<.' ·e muses horn. Tvæt'tom er Etik Fie J. n <.11 dybt alvorlig mand, i sig selv <·t lt ' 'ende bevis paa dem gamle sandhC'd

' at ægte lune og humor ikke trjves r)aa O\ crfladen, men har sine rodder i den mom1cskcligc muld dybere nede. Det· er sund kraft og fasthed, for ikke a t sigc J,ompa.kthed, over hans skikkelse, og l:ans Y a-sen vid n er om sindets ham1om (\~· udstraaler tillid. Det er tydeligt, at her er en mand, der hviler trygt i sig· selY og netop derfor har et O\·erskud a ~ menneskelighed til andre. Han vi r­ker umiddelbart midtpunktssamlende og­

er en manu, man gerne lytter t il.

For at sige det kort: Erik F iehn er d<> elanske t-evykomponisters og f or fatteres fodte høvding og spa1·er ikh sig selv paa denne kt-æ\•ende (og u Ion­nede) post. En god portion naturlig n 1ynclig-hoo kommer ham her til gode. Desuden forstaar han at skære lukt igennem, naar vrovlet bl iver ham f o r tykt og snakken for rodet. Bidragende til denne autoritet er ogsaa. hans kul­turelle habitus, kunstneriske indsigt og hede musikalske orientering, der naa r et godt stykke ud oYer hans direkte arbejdsomraade. Det er lutter reserver, dor nok skal give sin mand sikket·hed, :o og balance i sindet.

V i maa ogsaa nævne hans udmærkedt> C\'ner som taler. I virkeligheden er hm en taler af de faa, fordi hans tan­ker er ordnede og velunderbyggede, tordi han ejer s.ine meningers mod og eJ,delig, fordi han forstaar at give dem e-n ydre glansfuld form. Nogle vil maa­e.kc mene, at uenne hans fot'l11 oveniko­bet kan virke sleben, idet han indleder Rine indlæg med takt og maner og un­de• Rkyluig hensyntagen til sine mod­standeres tankesæt. Desuden er hans , filosofi" den ganske enkle, at man nu engang opnaar mere med det gode og ad fot·hancllingens vej end ved at d rone frem haardt og lige pa.a og maaskc b1 ænde sine skibe. Men - paa den an­den side - tit· ham tilstrækkeligt, saa v iset· han sine loYekloer! Oplev ham, 11aar han har talt sig varm i en sag Of•. temperamentet hruser af r etfærdig harme! Saa et· han i sit es - og maa­sh alletfarligst, t.hi han har e\ nen at ri ,.c S(>}v moosl.andct'Tle med sig. Saa lader mennesket og m<llndfolket E nk Fir hn hjertet og folelsel'l1e tale um irl-

•

delbart, og han oplt•v1•r· \'L'I hine inspi­rative ojohlikkt•, dm· og-:-;aa kan faa hans nodepen ti l at syd!'. E n ::;kahc-rHlc kunstner kan i kkt• vi rkc ud .. n a. t kend l•

til hcKe.istring-t•ns rus, dur· 1log hos ham ~Id rig f ortahct· sig i u \'i t• kel i g-hedt•ns :kinvcrden.

:\lED H EST, BA'\.JO OG BOSSF

E rik F iehn l'l' t'rH.lsh• har n J.f en i sin tid kendt tandlæge i Kobenhan1.

Han ht•soQ"lC' gymnnsh•t, hlev sttldt•rrt, llll'll. dyrkede samtidig l'llt'rg-iskc kla­' t:r·studicr· og- <lromlL' om at lJlh·c kon­u•r"tpianisl. Det hlcv hang }')()l'g't~rligt•

t adct· for bmgnt, og Jtan biO\' sundt til en onkel, dt>r \'ar farmet· i Canada, lot· at lohe disse kunstlwr·horn af sig og maask<• bli\.e til et "fomuftig-t" nwnn<"skc. I Canada l<'' l'dc. han i !w­r yndeisen e<n n~g-c.ln•t ro\\'hoy-lih a•t·<·ls<·, fivttcde ft'a d t• n t• n c f.u·rn ti l den an-•

d<•n og pr·ovcde lidt af hvert, mdtll han h~vcle skrabet sig- JICllgt• nok samnwn til at kobe sig en hest, t•n banjo og en l ( sse.

Saa dro.g- han altN ucl , fo"sogte sig , m kunstskytte op; fal'l'rHie gogler· og tndtc i en af de storTe hyet·, ll\or l an efter tur tjente Lil livets O]Jhold s.1m el~vatorboy, iallct•kcnvasker· og ba­gu·imecihjælper, der i de aat·le mot·­gc·nsttt ndet· skulle hi\'C hoUemc ud af m·ncn. Ti l geng-æltl .spi llede han til sent om natten som pianist i en loppe­biograf og fotisatW. St'nc t·c som kino­Ol ganist. Ind imellem stod clct saa slc•t t i l med f i nansernc, a. t han maatte sog-t• t :~~ttely pa.a. par•kc1·nc.<; hænk<', hvorfra Lan ofte efter kort tids blund blev ja­get bort af nidlm~rc politihetjentc, for siden at finde sig· en n~ bænk.

T ilsidst endte han i T orronto. Her· <. ptmadte han paa variete, og her fik h;,.n sig et job pa.a universitetet som l.tboratoricassistcnt hoc; en profes.."or \\alker i biolo~ri med entomolog-i som speciale. Erik FiC'Im hlc\ sat til at hatalogiserc, at·ki\·cre, O\ crsætte. Ov<'n­

ikobet til dansk. Inl<'l'<'Sscn for faget blev vakt, og han fik tilbudt en halv fnplarls som student paa tmiversitetet. Da faderen derhjemme fik disse glæ­uelige tidender, mente han, at sonnen omsider var hl<"''<"t fornuftig og mo­

cle:n nok til at komme hj<•m igen. Iljull­lll\' i København studerede El'ik FiC'Im medicin i fire aar, m<'n saa fik den 1-:'a.mle lidenskab ovC'rtagct igen. Han ~ unne ganske simpelt ikke stt·itte imod la•ng-CI·e - og forskre\· sig med huri ep; haar til musikken.

P RO DVKTIONEN

E f ter at have faact en r::ckke populæ­

re melodier udgi\'C't, komponerede

J:r·ik F ichn i l!l'{!i musik til sirw forsl c l il m "llag 1\.olH'llhavn:-. h ulissl'r" og­.. l l1• hm· t•lskc• ll<•m", 1lt!' hiP\' lw­)'YlHil'ISt'll t il l'l\ ubrudt fllm\'ir·ksom­IH•d, de•t' bl. a. ta.•JI,•r· .. B a ll~tten da n­Eu·" , .. Tak, fordi du kom, Nick" , .. I~n Ht•r'l'c i Kjole og- h\'id t", ., l\ l ordets 1\It-•­lodi" og .. ne.'-.'l:ttr·bP". IHnntlt tl1• sid­st!· aal's film ,·il d 11~\'\'IIP .. Hiænd­\':tl'k", som F iehn dt•Sl.tdcn sk1·c•v ma­nn:;lo·ipt og cir~·.i<•hoJ{ til , og· " l ng<•n tirl til ka•rll'gn". lait "nrfatt•·t· pl·oduktio­r.t•n, na:u· ,.i ta•lh:w clokultll'nLal'filrncJw nu•d, t•t hahi hunclr·cdt• stykke•t·. l .sidst,.. na•\'Jltn ka tc•g-o ri ha r· ha n forovrigt ,·jst ~ig fr·a <•n helt ny :::ide. nemlig n~d at tSCPncsæt h• ikke saa fua, hhutclt d<! s•'­lW"te ,.En !'traffcstg-" og· .. E1 drt·ngt•n d11m'!'', som har i ndhntgt ha m nwg·~·ll

llæ•lcl' ft·a alle siclPt',

M<•n clen alsidige E rik Fi1·hn har og­

."aa ski'<"' et musik til :ulskillig:" I'C\"y<>r og- hore$pil. Og ''i maa lwllt•t· ikke ~ 1 mnw operettcJ'llt' .. Kal'Oi ine fr:l ~' ær·tt·~·ade", ,.Flaad<•ns P ig·l'", .. JonlL•n l ~ndt i firsindsty\'C })age" og ,.l>t>n liJll• Navoleon".

S KIBET S KAL SE.JLE • • •

dskilli~·e af hans melodit·r har væn·l A af tlen art, det· blt•v .. lucngcnde" Adskillige af hans nwlotlic>t' har \'æ­

l't•l af den art, ci('r ble\' .. h~cngentlt~" og h,·or end han sretll'l' sinC' f jed,

h\'or musikken spillt•r, hli\'cl' han hilst J.t<'d sine egne .,P\'t•I 'VT<•c•ns". I dPnlll'

tid 'H det især væt'(] ,.Skiht>t sejle1· i n~t", den danske Vllld<'l'llwlodr i den iui<'l'-europæiske .llc/orli <:ra,tr! flri.r­konkurrencc, han og- vi and L't' ,.i l kom­

nw til at hore alle \'t'.t."'tc. Een af de ikke for t alrig~: danskl• ting, det· lyset· op mellem de mang-c uth•nlantl~kc !'ager. T ilmed een, der er solg·t til en laug r:~ •kke a n d re lande ...

El'ik Fiehn er en mand, der staar nddt i sit livs frod rgstc ' irkc• - cll musikalsk praktik(•!', dPI' ikkt• N kom­

m<'l so,ende til sin kurmen og sin JlO­

:.ition. Han har \'a'n•L ip;mmem en mængde og har· }H'O\'ct en fot·skt-ække­J!g hunkc. Og alt har cl~t hidrag-et til ~·t gh·c ham aandeligt vidsyn og- men­nesk(•lig et·faring-, S..'lalodos at han for­

uden at sejle sit <·g<'t lh·s skih har O\'Ct·skud nok til at \'t~rc en m~~ndig kaptajn, der kan holde s:.unmcn paa den brog-ede flok, dl'l' udgot· mandska­bet paa det skih, der· lw-<lder Dansk He\'yforfatter- og K om ponistforbund .

Ruruc Frii.~ .

") l~ IIAI\TIO~I~LT: Af nh"l••l•• P<n-11 llt'S\'Illl:r•'l• • som SJHlt't kan fej~'~" Aut·sjtrllila•um for ikkP-Aflc-..:~ring nf lo\ c•t;. Stof, kan rHl'\'11 1\omrmni \t'll

li o ns St'/r,' if,t ,. og l•'jPrJIS) nspr·vgrnltl­<St li:rt>l:t•t' /'t r l'i11.

l>t>t, kan tilfnj"·"'• nt lltkc• 1'1'11 ,,f No­h·l'lw i i': vh•~lsruhl'ikl<"n c :~· l le'\'Pl til-•

SI n d t Hedakt a Oll f' Il af d f' oh, snrt in-d(> J' gf'l"flC VI)

I) < 1 1..1'1'1 SK ~PC)(; E I.S E! V o t· ftemnd­tl·a·he•nde og lo,·lrdig... med r••dnk­

tol' .\ljn<l /lul··!.: kun ikl\l' vente til hano:; tid ,.,. ind••, lllt!.ll gi't· sig a.li•"Jt•dr> t il at optra•rlt• .-•om S}lllJ.WISe i sin fl'i­tid. J 1t t har· lwn saadan lWt gjot·t. m .. -J;l't la ng:,•, nwn nu <•r d••l al lig.,,., komnwl til ('n at·t kulmination, idc•t han c:- hll'\'t•l JIO!it.iinspeklm· Mr.ll. 1·ups prj­,·nt-~C>llf:erd ••Iler !1/wsttl'rit~..r og som ~nadan har la~t ~idst.-. klamnw haand paa dennes ",",·dali!JI l>ev~··g-c•df• bio­gl'afi, w m i In hel a f c•ftc•rsommPren u•!gin•s hqs F'n lllllfl. N••.i. llt'j, ghost­\\'r·itt't' lJI't~d<'I' ikke gaaSl'\'t'idt•t·. Mt .. n alling· ka11 nalnrlig-vis misforstans, ln·is man hur't' gor si~ umage.

I) ESTYRF L~ E~ vil paa c•n cl ler an­J lt·n ~Iaadc kaste Glans •)Vet· vor

r~ m P Kamnwt-at V ietur /lor[/1. Jl~sre

Danma t·kslwsog.

N OIUll~K RLYYUNIO~s Kon~rcs • finder S~c J 1 Kllbonha,·n medio September. De vi.~tigstc P 11 ktcr )>aa

, /.l'hcj<lsprogt·ammct hli ' r '\rwmalkon­traktct·ne med henholdsvis l ol'lag- og-

s

~

~1-r--. ~

0\ As Kamp mod Rad ioens Minut­t,tkst faar os til at paapegt•, at

O<'!UlC dog ikke er kons(·kn 1 t g~nnem-1nrt i alle U.aci.iohrhold. Y n~ste K on­t;)r)ærling og Rad'ochefHt.~; faar saa.­

lt:c!es ikke {lfll• .... /,, samme Minutbeta­lang for deres Arbejde. ll l'urjor t'[fcnt­li!l ikke? Et s,·ar herpaa ,·ilde vise B e­rettigelsen af Soyas A ktion.

I .,.. O.M PO~ISTE~ E)·ic Clzristiunscn \. er bh..:vt:t h.oll.SUll'llt v('ci det nvc

• Musikforlag .lil/t (to l• t. der drin~ .. ..; af Grammofonselsknbern~ :\Idronomc, Phi­lips, Polyphon og- Tono.

~

N .-ESTFOR~\IA~DE~ er begyndt at fuske i Komponistfaget, idet han

snart faar en Melodi med endnu ukendt Titel udgivet i Sverige.

Leo Svenstrup død

v·ort komponistnu dlcm . kapel­n. ester Leo S l' e ns t ,.up, afgik den 17·. a}Jril - kun .>.) aor [/CWU/1f'l

- ved døden. Han SOl' stille lu 11

1 sit hjrm cft( ,. ln..ng tids ·"~Y!fdom .

Leo S,·nzstrup ra1· l'f af for­bundl'is me!JM ftofa.~te uwd/f'm­nwt - t•t af dem. de1· - for . ..::rr.o

•

'ridt tiden tillod det - tou ivriut del i f o J'lnnul r t.~ l i v o {l all i d n well r· op til {JCHcralforsrwllin{Jl nu. Gon­rkt~ vist oa,. det ikkr! nwnw·. dtT

C'[lentlig kom ha m JHW næruwn• hold, thi S ,·enst t" l' p /w,·it' Iil de .~lille . tilhn!Jt'holrlcndr•, br•sl.·cdm'. 'fil en de, det· l<t'1'lc hmn ot knult, kom t.il at. hold~ af lwm for /lf(ns

4

ORD OG TO)J'ER

[,'Odt• 1HcnwskcliiJC cgcn.~kabcr o[} l~am~ h!J!I!!cliye t•æsen.

Alle, dC'r kont i ~ry Ranzsbol'ff, satte pri.~ pew de n dygtive musi­J. (r. Til 'c t'yc 111e deJ ude tar ha n zkkc l>lot . .lu le orkEstret", /Il( n han ko111 JJOIU n de saa godt som hele musikke n til foJcstillin[lenu, deriblandt melodierne til Christi­an B rocllOJ'sfs successer. I sidste saa re llykkcdc sæ.~on scoJ'('(/e lut n ltc1· (n t•irkcli[l .,godte", nem li[! den forlutl(lcdc ,.Sofie Lon nt::.cn fra ltalie m-n·c f' ', Danmarks SNU'

til ltalic ns So ph i e Loren . . . Og landet::; okonomiskc problemer u>·dnedes i hans l•ise " r i man{jlcr raluta". lt vor der ga'lJes smæk [o1· ~kil! i n ve nze.

Det rm· allerede i 1927, a/dode d ·rektor Erik Lassen hentede den unge musiker op til sin H cl­,c.;mgor-I'CI'Y, h l'Or han kom til at 1.:irke i en aaJTækkc som kompo­;~ist O[} aJ'J'an[JOr. Senere knytte­des han t il F ennelyst-rez.:yen i Aarlws, hz·o1· han komponerede en række l'iscr. du· ble1.· sunget af 1l!a1'[jlle1'ifc r iby, deJ• da l'al· Aar­llllS- l'C z.:ycns lwvedkraft.

Senere fulgte en periode som /, omponisf og kapelmeste r hos Gerda Cllrisloplzrrsen ·i Nykøbing F. D esudrn skrev han nwsik til ,.1l! ontma l'f re" , ,,Z igeunerhallc n", Odense Folketeafer og andre ste­der, nurJcf ofte i samarbeJde nt(([

Epe. l flere aar var han OfJSaa kapelmeste r i ,.Columbus'', bl. a. i den store tid mecl E ndlir Son­'l>om . SkuespillrJ·nc l'ar altid i go­ae lw•ndcr hos ham . hrnd enten /,an sad z·ul klal.'ct·ct e/l(,. ful{ftf' dem mrd tf orkester.

L(' o S c e ns l ru p l'a r s i n c n n Il l t'S

{;ode l'ell. Oo Jwrde man at f/OJ'r

J/lrd ham, .wca lulote det, at man l·{JSa a l> l r u z·rn med Il a m. H an l'lf b/iN! S((l'llCt.

)En.. l v:' rr. hans mind(',! n. F.

Tema med variationer -rom".aiCf'df' ord fra f'D mus ildorlw,:-t:4'r

På Provinshankforeningens ru·snwdL• furnylig udtalte nationalbankclircl<lor

SYend Nielsen, at den nye rigsdag m:h­te indkaldes med det samme, thi nu måtte der foretuges drasti ske fora11-

staltniJ1ger for at stoppe del alt for !:.tore valutaforbrug.

Patentmedicinen kender v i dcs\'ælTP a!tfor godt: forbru get ska l ned, og det m .mmer Iwer gang fo rlys telsesli\'C•t og oo·igennem de mennesker, som e r UP· shæftiget i de brancher.

Og hvem N' det? Musikere og sol i­ster i forste omgang, t.hi køkkenperso­nale og tjenere er en nodvendighed, un­derholdningen anses for luksus.

Ht•ad kan l/lusik< )'1/C O[f ,'{o/i.-; t c' 111

r:ore for at !'~'r( med t i l a t bc!J r<l'nst wlutaforbl'llf/1 t? !Jet, Pi n u l'il si[lc, , r rwkthnwl'f, l.:ulturfjcntltligt, småbflr­ycrrligt og nH'flcl andet, og 'l.'i -uil bli ·c on,q1·ebet og hallet for 1'01' indstilliu!/. il! en /z l'C1' g a n g en udenlandsk melodi spilles, gå1· clc1· sa oy sci mange J,Tonr r c•u ore1· ud af landet, uden at da til­fores landet til.-H•arcwle indtægtor. l 'ort forbrug af udenlandsk mu$ik er k<t m]n ­massigt i forhold til, hvad udla nd. t tn·uge1· af !'01' musik. Skal vi d erfo r skaffe !•alutalwlrl/lce, må l.' i i l'Or C{fl n

interesse spil!<• llOfJCt mere af det , l'i f:>l'lv har.

Der e1· et gammelt ord, der siger: h,iælp dig selv - og det kan enhver dansk kunstner praktisere ved i sit rc­pc.rtoire at give de danske autorer en 1 ·reference-stilling, og der er ingc1 h ·i,·l om, at 80 r; af landets indbyg­gere vil være lige så lykkelige for a høre vore egne t.oner som de import< rede. Erfaringerne ha.r nemlig vist, a t bliver der givet en håndsrækning f ra alle, så går de nordiske toner bedn · ond alt andet i folk. E. Hartkopp.

OG SADAN L YDER DET fra Sverige -

(citeret fra SKAP's medlemsblad) :

SOM SAGT VAR ... "Det finns alldC~I<'s for Jite svenska

popuHirmelodicr och texter att valja bland" klaga kapellmastare, sange.t·skot· och sångarc. Durmed forsvarar de ~ig mot kritiken iivcr, att de ocllar for lite sYenskt på sin repe.rtoar. Ty samtliga vet allt for val, aU publiken v ill hora s\enskt.

"Det fim1s fot· fa l\apcllmastar<', sflll­b'<'rskor och sångarc, som ha nagot 'crkligt in tresse av S\"enska popuHir­Y<'rk" men at· au kt.oret·na ...

Påwms sk?igg- skall man inte dra i. men nog horde et.t intimure samal'l>P I ~

mellan de skapandc och de uto,·a ndP 'ara till enbat·t fonlel for alla pa l'lt>r. I de fall så redan skctt ar det bc\ isa t ett gott resultat.

UDGIVER: Dan .k Rv~·y[orfattc , .• Otf 1\.oulfJIIllist­l 01'/llt 11 rl.

ldc.l1 \h. TION: J>oul Son l/SOl (an s\ h.), G ranhoj\ej 4, hgs. Lyrl!!;by; Bo r!tt F l'ii.-:, Stt·anlhei 18, K hh. O.; .1/fnd Hule/;, Pugganrdsg-ade 4 1, Khh. V.

TRYh. : lit yde.-: floytrykkf'l'i, Fn•dt•t•il-sholm Kanal ·l t, K.

Grammofon-Tredeling

Fol'lnwdc t kan uofcl'f' en Se ir: D rn f1skik, af JllusikforlarJ c~ne

l sliye nde Gmcl li/ret• .'·dfl H all'flf'­lnz af Granunofonlic·c11.~c n, c r nit sfopwt. 1·i moa hare Lo l' at u ·­.c..wncrc F<lifo{Jcf :

Xtt:~lfonnand('ll fik ~.1!istanke cm, af de t paa d('tl(' Punkt Hwal­t(' l'tt'l'l' sluttd en ltc•nullclifl Al­tal(' lllf'llcm F orl<t !1!/CJ'nc . Som Rcdaklo1· af Alcdl< msMadrt RJHII!J­r han d(rpaa disses Organis((­tionsfonJW nd. om <n saadan .tf­tal(' ('ksistcreclr.. Da ([(' imidl('rf id 1kkl' l'ilde ud af Busk('n , bckendl­g.ioJ'Cl(' Ila n. at en saadan ('l'('nf ud 1.. [tale l'ar ulol'lig o y ulo1 pli y te n­de . da den ikke rar anmeldt Iil III ono J >Oll ilsynet.

D('/ ''iste sig saa, at A flal<•n ~·i?'keliy (' ksiste1·edr, id ('f F o r/ :ru­oern(' 1w va1· t~,·zmr;('f til al un­meldc den, og det af.~lørcdes cnd­?·iderr, at de1· blandt dens flay­;.zænd b('fcoult sig et aldiz·t For­bundsmecllem , Komponist og Alu­:;ik[o?·læ{Jgr. r H a r J' ?J J e n s(' n (som d<•rpaa paa Forbwulsgcnr­ralforsamlingen absolut onskcc1l en mindre ('rlC1'{Jisk X :t'stfornwnd, - alt har sin Aan~art!)

Anmeldf.'lsen 1'ncl('holdt posiiil'(' Urigtigheder, oy baadr Forbunrll'l og Dansk Komponist fornzing pro­rcst('rcdr hos ll1yndigh('clenw Off k rævede A ftalen sl('ff(' f. Grund(' n t·akll'd(' under den.

O.r~saa paa KODAs Generalfor­samling frentdrog('S FoTholclet, der trods Protesf('J' fm Raad('fs Side holdtes paa Dagsordenen til ~ndeværende Aars G('n('ra lforsam­lmg, h t•ot den inzicllcrticl bl er ,glemt'',- m .. en da ~ ·cu· Ud viklin­

yen ogsaa gaaet vicl('r('. Tr(' nystartede l.1usikfodag gik

nemlig ('fte1· personlige Fothand­lznger ind for vene rcl Tredelin[l af Gmmmofonlicensen. Det l'a J' OKTAV, 'A-1ULTITONE og HART­J<.OPPs M'usikforlag, idet for de

Oltll OU 't1>~EH

In f<II 'Sft's l 'N/ knm 1111 mit t'OI't' •

M, d l< m 11 , 1 1.; ,,. a l d 11 o i l ,, s ,, 11

O!J [i) J i t' (' /i 1' l S f i (( Il S l Il .~ }JO­

sif il'(' l nrl.~lillnlfl /'(TJ af stor J](·­fy(hlill!J. JfJndt·idc re fik f t diskn f P /'t s H <u 1 !l .J c /1.'~( n t il Jlf/l({.w 11!1 O t <UH/u 0 }J j (( ft c [s t' . O f/ a 1/ t' d l s se .1n{l1clJ JllW jo1sktllit!t F,oufl'l' Ilte d/<11·t,. af . l ftall Jls /Jctf/tiW llfl CI/>!Jal' al holdt scultlllc 11 JHW Sfum­Jit nzc, .wHtlf'dc .~ at Tr<'tlc IIHfJ.'~/JI'in­c·ippr l i F n 111 f idc11 l'il l' f/ l'c al-lllindrli!l a1u 1 ke nc/f lu 1 1 Lanric '· .•om drf i Fo1 ,., ic 11 (r dl'/ i Xor-

•

!lt Ofl Src 1 i u( - Ofl 11/t d T ide n f o rlwa b t 11 t l i f/ OfJ.WW l d i l'c r d e l i ,.d r t sfon l 'd/and", 11u da Sl.-rul­ciiHal'ic•H har l'ist , ., inl.

•

Gammel kæl'lighcd ntstcr jo ikke. Når Skanclin~wisk G ntmmotlhons tid­hgcn~ dircktor, Eugen lla t·tkopp, nys

l:år kastet sig o\·er forlag·s\"irksomhed, h\"ad er tiet så ancltt t•ncl Pil g-ammel kærlighed, der pa n~ komnwt· til ud­brud. AIICI'eclc i 1928 var han stæt·kt p[L vej til at starte et musikfol'lag· sam­men med \ 'i! f! l n /Jrr il, men l Ile\· standst>t af sin streng-c fader, der ikkt• \"Ble væ­re med til , at hans son ch•lte sig- mel ­l<·m forlags\'iJ·ksomhed og gTammof!Jn­bt·anchen, idel han vist slwnnede, at sc>nnen pa d<'nnc måde meg<•l lc>l kunne konune til at sætte sig mclltm lo stole. I mellemliden har Eugen Ilnrtkopp, der jo i ::;in tid var med t il at tage initiath·et til etableringen af forlag-et I mudico, vist, at man faktisk glimrende kan sætte sig pa to stole, dl•t· så bli ­' er til en bænk.

Så kort tid end Hat'tkopps Musik­forlag hat· eksisteret, så et· du· alligc­\ el kommet forba\'sende nwget snng O\ er del. Men Eugen llat·tkopp nærer dog- een alv01·1ig bekymring: a t land{'t er for lille W at fode et mustkforlag t il. Derfor ser han det som sin fot·­ncmstc opgave at få sine numre an­bragt i det st ore udland . Og fOl·bindcl­serne er i orden. Det fnskc initiativ l) ser. Vi vecl , hvordan d<'t forelobigt m lykkedC's at placere "Skibet" O\'er hele kontinentet og Anwrika. Dog- ikke ~yd-Amerika. Ikke cmlnu, bt-der herr h artkopp understreget. .,I virkeligheden har eksporten af dansk unclerholdning:,­musik store chancer ude i vel'den, thi musikforbruget er sa intenst, at det· slides på det." Det er hans ord.

En pæn række nye numre er sat i gang. "Somanden, pigen og den Iill~

kat" hedder ect, man horet· hyppige re og hytlpigerc. "'Round A11d 'Round" er

tit h•n pa t•n anclt·n, tier knrtt" forver.t­mtwt t' til.

Mt'n gTammoflltlt'll da, pladPt'nl''? E t· det lwlt opgi\' Pl'?

,.N t j," :wart't' Eug(•n Hartkopp, ,det m a k >mme, k a n i k k t• l ttHig{Ls. .lt' g u.,._ hcjtl<•r t>å dPt. Alt er· et spnrgsmål om tid. Intet skul ~å til spilde, lwllPr ikke mi n c crf a ri ngPI' Jl~l d1)tte onnådP."

Kommer man iklw til at lænl\fo! pii en springholtl -'!

n. F.

• • . . .

Uforbeholdent l III d t r l m n jnnlf' H O !f! 1'8 sid. /l t n

!J'tl<lf'' c r slirt c n h t '"' t:tldt lst til 9"< tlt~l.:­

titnl! 11 om C'tl ulld"l•lfldllill!l i cull• dttiii!J

uf, nt law foltt' si!f kr<I nk<'i ol't l' tm. fu-

1'1 SJIIlrysd i ftll·llimlclsc merl 1 t mtlio­

Htll'rl'it u· ou tf, t·m, t! mt.<Wtt sia fm· n t t•a 1'(' ltc~/.:yltlt fo1· ill11ynl opfl·a.d.•n ooc-r­

jnl' t il kollf!/11, skfll j1'!! .-;um 1wrt i .o;n­

f/t u udlal1 joltfl.'llde:

DU t'al' ])lift min fm·t~ldulni'I!J, nt

rh ww for< s JWI'[JSt l blc•v rvjst JWtt jor­

[,?wclcts ucntmljor:·mmlitl[f, idf't jeg

u,t n te i en rtttlioutl.•H'IUidsr flt '""'c ho1·t

n;a l'/1(' H o]I<T Jlli'C Si{f 0/11 1'11 ltollc•!]rt

JlfHt < 11 ~twclun mtuuh, a t :W flt 11 maat to

uclc tligc re o plus<~.

Efit>t· at t'<' re hl1 l't>n gjort bch wlt

med en btw nclopftl!lelse af cl<•n wrag:d­

Ci( n de ud.'{<)ndclsc, erkende~· j c !l, a t jeg

l.ro· mi~forstrwct clt• J>ll<l!f;t Idemie ud­

tnld:~cr. hror{a1· jcu bccla Bjarne

ffoycr mocltngc min uforbtholdnv twd­

skyldning.

Huao Gyldmark·.

5

ORD OG TONER

KODAs Regnskab for 1956 Fremlagt paa KODA's ordinære generalforsamling, den 10. april 1957. Decharge meddelt.

Driftsregnskab for musikafdelingen exclusive radio og fjernsyn

Udgifter.

Administrationsomkostninger ........................... . Afskrivning på inventar ............. .. ........ . ........ . R å dshono l"'t11·e1· ...•...•......... . •....................... .... ..

Kulturfondsnfgift:

423.868,22 4.686,16

31.400,01

10 ~1 af musikafgifter kr. 1.323.981,57 ......... 132.398,16

Overskud kr. 731.6~9,02, som fordeles således: Stamfonden for medlemmer af

D.K.F. og D.R.K.F. (10 r r) .. .... 73.162,90 Personalets pensionsfond ( 3 ~"c) . . . . . . 21.948,87 Opforelseshonorarer til meJlemmer

(reston) ........................... . ..... 636.fi17,25 731.629,02

Kr. 1.323.981,57

Musikafgifter: Koncerter .. . ... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39.241,53 Biografteatre:

Restafgift 1954 .. . . 62.896,16 A conto 1955 . . . . . . . 298.550,28 361.446,44

Offentlige baller og Lmderhold-ningsrnusik .......................... 209.094,74

Restauratører ........................... 468.043,10 J uke-box . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158.54 7,51 Industrimusik .. . ... . ... . . . . . . . . . . .. . . . . . 87.608,25 1.323.981,57

Kr. 1.323.981,57

Driftsregnskab for radioafdelingen

Udgiftc·r.

Administratjonsomkostninger: \dministrationsgodtgorc-lse til

K O D A ............................... . Andre omkostninger ..................

Kulturfondsafgift:

126.708,92 1.417,30

10 rn af kr. 1.197.460,64 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . .

Stamfonden for medlemmer af D.K.F. og D.RK.F.:

128.126,22

119.746,06

10 % af kr. 89:i.296,20 .. .. . .. . . . .. . . . . .. .. .. .. . . . 89.529,62 Personalets pensionsfond:

3 % af kr. 895.296,20 .. . .. . . .. . . . . . . . .. .. .. . . . . . . . . 26.838,88

Afre-gnede afgifter til: P(..>der Grams legat (pausesignal) 100,00 Me-dlenm1eme ........................... 317.561,42 e dl andet og tilaluttede medlemmer 515.718,84 833.380,26

Kr. 1.197.641,04

Indtægte1·.

Indgåede afgifter i 1956 ............ 1.201.755,65 + uafregnedc afgifter l. januar

19 56 ................................... . 292.572,27

1.494.327,96 ..;.- uafregnede afgifter 31. decem-

her 1956 ............................. . 296.686,92 1.197.641,04

Kr. 1.197.641,04 --------------------

Driftsregnskab for fjernsynsafdelingen

Kulturfondsafgift: 10 S(i af kr. 2.356,12 ................................... .

Stamfonden for medlemmer af D.K.F. og D.R.K.F.: 10 'i~ af kr. 2.120,51 (kr. 2.356,12 ..;.-kr. 23S,61)

Personalets pensionsfond:

235,61

212,05

3 % af kr. 2.120,51 . . ........... ... . ... .... . .... .. .. .. . 63,62 ReserYe- og dispositionsfonden:

Rest af afgiftsindtægten . .... .. .. . .. ............... 1.844,84

•

K:r. 2.356,12

6

Indtægter.

Indgåede afgifter i 1956 ................ .. + uafregnede afgifter l. januar 1956

..;.- uafregnede afgifter 31. dec. 1956

20.907,73 6.938,95

27.846,68 25.490,56 2.356,12

Kr. 2.356,12

onn OG TuNER

Status p1 . 31 . december 1956

.t ktit•cr.

Konta ntbeholdn_i nge1· (k a ssebchold.ni ng, i nele-stående pa post gi l'okonlo, indestaende i ban-ket· og· 5parekasscr) .. .. .. .. .. .. .. .. ... .. .. .. .. .. . :.!.!l15.G'i3,%

Udestående fordringer (restauratmer, Gramo, Koda-Dramatik, andre tilgodcha,·cndcr .. .... 1!>.8:38,18

A conto afregnet til medlcnunernc (biograf-afgift 1955) .......................................... !J5.000,00

Aktier: Nordisk Copyright Bureau ..................... 2·1.8.J.l,3:J

Obliga tioner : N ominel Yærdi . .... . . . . .. . .. . . . . .. . .. . . . .. . . . . . . . . .. . . 362.600,00

I nvontar (incl. tilgang 1956, sam-taleanlæg m. Y.) ..................... 56.861,60

-:- tidligere afskrevet ........ 12.87G, 16 Henlagt pr. 31. december

1955 lil samta.lea.nlæg ... 10.000,00 Afskrevet for 1956 .... ..... 4 .686,16 27.561,62 29.2~>!),98

Kr. 2.907.2!)2,71>

l'ussicl , ..

KrN!it.orcr •••••• • •• • • • •••••••••••••••••• • o • • •••••••••••••••••

Ikke afre~ncdl' afg-iflct· ................... ..... .... .. Ikke fol rlcltc opforclscshonol'arct· til mc·dlt•lltllwl'

Rcs<.'nc- og dispositionsfonden .. .. ............. .. . Belonningsfon(h·n ............... .... .. . ............... .. . Pt•rsonalets lll'nsionsfontl ................. ..... ...... .. K u l'SL'l'l{Uicn ng-!'>l,onto ................................... .

g;,o.S'i 1 ,n o 8Sii.~I~~~.S!l

f'('') ''('(' ('l ll ...... •l)),l

l i7 .:W:l,lll fi.!illO,IJO

:J08.8:i!1,12 lf!.~!I2,1!J

l . 2 "0"' ') !': l) ,..r: \.T. .~• t ..... l~,f,)

l\.ohcnhavn i februar 19:16.

Sigurd Bmun.

F oranstående regnskab er i overensstemmelse med KODA 's bogholderi, som jeg har revideret. J cg har kontroller •t be­

h oldningernes tilstedeværelse. Kobenhavn, rlen 21. februar 1 fJ57.

,J. J;;, Rt 1 1/rdst•n, staLsaut. revisor.

Forbundets generalforsamling Som bekendt afholdt forbundet sin narlige generalfor­

samling de-n 22. marts i KODA's lokaler. Der var modi mange medlenu11er, de1· troligt holdi ud unrlcr de mange og lange forhandlinger.

F ormanden Erik F iehn bød velkommen og takkede for det store fremmode, hvorefter han foreslog forsamlingen at vælge landsretssagforer Jørgen Steen til dirigent. Lands­retssagforer Sleen takkede for valget, konstaterede general­forsamlingens lovligh~d og oplæste dagsordemm:

l. Valg af dirigent.

2. Årsberetning.

3. Regnskabsoversig t.

4. J . Ravn-Jonsen's mindelegat.

5. Valg af 5 bestyrelsesmedlemmer. (Efter lovene afgår f orfatteme Arvid Muller og Poul Sarensen samt komponisterne Ilugo Gyldmark og Axel Thingsted). Endvidere har forfatteren Otto Leisner on­sket at udtræde :.lf bestyrelsen. Fotf. Arvid Muller an­sker ikke genvalg. Bestyrelsen foreslår genvalg af Poul Sorensen, H ugo Gyldmark og Axel Th.ingstcd samt ny­valg af de nuværende suppleanter, forfatterne Sigfred P edersen og Svend B uema1m.

G. Valg af 2 forfaltcL'Stlppleanter i tilfælde af Sigfred Pe­dersens og Sven Buemanns indtraxlen i hestyrelsen. Bestyrelsen foreslår i sa tilfælde valg af forfatterne J ens Louis Petersen og A n l d M liller som henholdsYis l' og 2' suppl.

7. Fastsættelse af a l'Skontingent og indskud. 8. Indstilling af e t forfatlermedlem til KODA's råd. Ef­

ter tur afgår sekretæren, forfatteren Kay Rostgaard­F rohne. Bestyrelsen forcslar gem·a!g.

9. E ventuelt.

Di1·igenten oplæste derefter de fra medlemmer frC'mkomne forslag:

.,Nedenstående spørgsmål bedes sat på dagsordenen:

Kollegentc vod 'ra<lioen.

sign. Knud Vad T homsen."

"På flere Medlemmt'rs vegne ønsker jeg oplysninger om resultatet af bearbejder-ud,ralgets arbejde og henstiller ven­ligst om at få sat Jet på dagsordenen i forbindelse med arsberetningen.

~\1ed venlig hilsen

sign. Herman Hoffmark."

-l

ORU OG TONEn ---------------------------------------- ------------------------------------------,.Ncdcn.:.t{\endc sporgsmiU onskc.s behandlet pf1 gt.•nt.•ralfor­

-:amlingen: P(lpula.TmusikkctL - kutl<'t' t'l lllllsikkt' tl.

---Yenlig hilsen

:--ign. 1\.nud \"ad Thomsen." •

.. I tilslutning til da~sordenens stk. !l on~ker jeg at ind­stille fln·fatteren Carl Andcrst.·n i stt.'tlct fot· Poul Sorensen.

~led Yenlig hilsen

sign. Ilerman IIoffmark."

.. I anledning af den forestående ordinære g-elwraJforsam­ling fredag: d. 22. marts fremsender jeg- hermed paa flere medlemmers Yegne følgende ændrin.e;sforslag tll dag·son.le-1\t.'ns punkt ;), . . . som bestyrelsesmedlem for<'slaas forfat­tcnm Carl Andersen til aflosninp: af den afgaacndc for­fatter h 1·. Poul Sorense11.

'led Yenlig hilsen

sign. Harry Jensen."

Derefter fik formanden, Erik Fiehn, at ter ordet for ars­beretnin~en, ln-ori han forst mindedes de afoodc medlemmer, Henrik Clausen og Rudolf Gellin og indflettede nogle smuk­ke ord om Dan Folkes enke, der kort efter sin mands dod fulgte ham. l)gsa \'Ol' mangearige revisor J. C. Berg blev næ,·nt i mindetalen. Fot·samlingen '·iste cie afdøde den sid­stt.• ære ved at rejse sig.

Yi brin~cr et sammendrag af Erik Fichns væsentligste punktet·.

PuriJlwdct.~ mc(llem .. ~krcds er jæYnt og·ct. Vi tæller nu 92 - foruden vi Yarclager 21 enkers økonomiske au torintcrcs­set·.

Aret siden sidste generalforsamling er fol'lobet roligt -men ud,·iklingen er gaet i den rigtig·c retning, forsaYidt som bestyrelsen har h.-utmet konstatere o~et okononusk ud­bytte for medlemmerne på flere punk-ter:

Tysklamlsalrc[Jningen har således endelig- fundet sted og med et akceptabelt resultat - nogle af Yorc medlemmer har modtaget 1·et store beløb.

Ligeledes er forholdene omkring Boesen's Musikforlag bragt i orden, og der er tilgået vore medlemmer gode ind­tægter ~om følge heraf.

Med hensvn til mulerholdninqs-mu.~iJ.·ln har bestyrelsen . ' . sogt at finde ,·eje til midlertidig at forbedre kårene her:

Vore repræsentanter i Koda's råd fik dette til at be­vilge 5000 kr. til propaganda for dansk underholdnin~s- og dansemusik i Vesttyskland.

Som bekendt har vi haft et udmæ1·kct samuhejde med Stntsmfliofonicm vedrorende konkurrencen om Melodi­Grand-Prix i Frankfurt, hvor Danmark blev placeret som nummer 3. Fra radiofoniens side havde man oprindelig tænkt sig, at kun. medlemmer af Dansk Kompon.istforening, Dansk Revyforfattcr- o~ Komponistforbund og Dansk Forfatter­forening skulle deltage. Desværre udsendte Radiofonitn.'{ presseafdeling en meddelelse til pressen, der var således affattet, at offentligheden måtte få det indtryk, at kon­k"Urrenccn ,·ar åben for alle, og man mente, det; ,;ue være uheldigt at dementere denne meddelelse udfra den be­tragtning, at nogle af de deltagende lande ha,·de udskre­vet en offentlig konkurrence. Det må ion-igt også beklages, at fristen var så kort - det er tænkeligt, at flere af vore medlenmter af den grund slet ikke har haft lyst ellet· tid til at deltage, seh·om det var glædeligt at notere, at alle de vindende melodier var skrevet af t'cn·e medlemmer, der på

8

denne måde - trods den ~>ure og usaglige pressekrit ik -har bidraget til forbundets prestige.

:\lens ,.i er ,·ed Rwliufunit•n bor det ogsa nævnes, a t vi l'a Hugo Gyldmarks initiativ har fået gennemfort den store underholdningsserie: K 11 ns t n c re, mcw al d dy glem m er. En serie, som lytteme og derfor også Radiofonien har ,·æret glade for - lworfor den sandsynli!,•Tis Yil bli,·e fortsat. Best) rdsen har ladet d1sse udsendelser optage pa band, så­leJes at ,·ott al'kJ\. vil bli'e beriget med et supplement til Revyens Historie.

Vort forhold til SIHt~Jw.liofonicn har saledes på f lere omrader \·æret positi\ t, og det er mit hab, at det gode fol·­hold ma kunne udbygges til gaYn. for begge parter, og at de uoverensstemmelser, der måtte \'ære, må kunne ryddes af Yejen i fo1·drag·elighedens ånd.

Vore smertens bom: lH'arllcjdclllC, har vi også måttet beskæflige os en del med. Som man måske erindrer, blev der i sommeren 1!106 nedsat et ttdYalg, der skulle drofte problemet om bearbejderandelen og derefter komme med en indstilling til bestyrelsen. Efter at dette \'ar sket, og sporgs­malet p:lny ,·ar g·cnstand for droflelse i bestyrelsen, fores log man Koda's råd en pointsfordeling, saledes at bear bejdcmc ,·ille fa l_ l:! - idet ~nan samtidig· udtr-ykte, at man fandt det rimeligt, at denne toiYtcdel ble\· taget af forlægger a11<le­len, eftersom forlæg-gerne hidtil hade honoreret bearbej­derne.

Dnn.'{k .1Ju.~il•.fu ?·l;1 fi!/CI'}orcninu afYiste imidlertid pure den­ne fremgangsmade, og atter gik sagen til behandling i be­styrelsen, der sa fremsatte forslag· om, at bearbejderandelen blev ligelig tHiredet af komponistandelen, forfatterandelen og forlæggerandelen. Dette forslag er endnu ikke færdig­behandlet i Koda's råd, så bearbejderne får for året 195G, ligesom i fjor, en fast sum til fordeling.

Normalkontrakten (r stadig genstand for behandling i bestyrelsen. Det ''ansl:elige punkt er tre-delingen af gram· mofonindtægterne.

Kontraktudkastet blev meget indgående droftet på N o1·­disk Rc.,z•y-r.:nious pra siclicmocle i Stockholm i efteråret, idet der jo stiles efter at finde frem til en interskandinavisk aftale. Der foreligger nu kontraktudkast fra både Sverige og ~orge, og bestræbelserne gar for tiden ud på at co­ordinere disse udkast med det danske. Let er det imidler­tid ikke på grund af de mange uligheder i lo,·givning og udgivelsesfo11ner.

På pra.~>iiliemodet drøftede man også den gamle tanke om en falles-normalko11t1·akt mtcl n·z·yteflln:ne. Der blev nedsa t et arbejdsud\·alg, det· skal concipere et udkast, der kan læg­ges på Revy-Unionens bord, når til sommer denne sammen­slutning skal afholde kongros her i København.

Spørgsmålet om ?·CI'!Jtrrmsmissioucr og dm matiske udsen­delser er endnu ikke afgjort, men sagen er forelagt teater­chef Henning Rohde til udtalelse, idet man har formul eret det sådan: "Er revyer dramatiske forestillinger?"

På grund af redaktoren, Poul Sørensens lidt vaklende helbred, har Ord Ofl Tone1· ikke kunnet udkomme så regel­mæssigt som bestyrelsen havde kunnet onske. Dette forhold vil dog blive bragt i orden i en kommende tid, idet man har suppleret redaktionen med Borge Frii.s og Alfred Holck, således at den ansvarshavende rcdaktor, som Poul Sørensen stadig forblh·er, ikke skal trække hele læsset alene. Bladet vil nu udkomme h,·ert kvartal.

Der har været afholdt et vel besøgt medlemsmøde i efter­året på Sopavillonen, hvor man både havde saglige drof­telser og fornøjelig underholdning, idet Sigfred Pedersen fremviste sin udmærkede Gronlmtdsfilm.

Til næste år håber bestyrelsen at kunne sammenkalde til det helt sto1·e møde, idet forbundet da fylder 40 år, og der

OltD OG T0'\1 H

således er en motiwl'in~ for at ft•jt·e dt•tlt• jubilæum under festlige former.

Forbundet ha r yd l• t b is t a11d i t' l l d, l ?'t t s s a!/' r og and re h ister mellem nwdh•mmct· og forskt•lligt• tl':ttt>rdirckturcr eller udo,•ende kunstnere.

Fot·bundct har hcldi.L.•·vis væt·ct i stand til at kunne yde en ofte hardt tiltrængt hj~1/p til "'' dltlltull'''"' fra Ha' n J onscns mindefond.

Sum det vil frcmg·å af beretnin~cn, har der været en del al arbejde nwd, og dt•ttt• har naturlig,·is JI<Hln•JHiig-gjoi·t afholdelsen af mang:c moder i n den for bt•.styn•bt•n, sålcd<•s !J meget l t W !J 1'(11 i m f,o.f u rel~uwr(}(/t"'1' og et l'!Hinu stolTe antal uch·algsmodt•r. IJ0r·til kommer fonllandt•ns, næstforman dens, sekretærens op; J,asscrerens rc~pckti\'t• moclt'r og for­handlinger i musihad<•t, leatenådet, N. C. B., Monopollilsy­net og radiofonien samt mode i undcn tsningsminislerict t1l droftelse af det nye forslag til lov om opha,·srl't. Fra ::wkrc­tariatet er der i l!l~lli gennemsnitliA"l afsencll ~ iikl'il'dsc 1'

thrgliy, lwilkct også giver et lille begreb om omfanget af forbundets 'irkc.

Der rejste sig nu en længere digkussion om c•t intermezzo under en radiouclsench•lsc. Efter at de implkcn•de: En kom­ponist og en kapelnwstc1·, havde fremfot't dl'l'CS argumenter, fandt sagen sin a.fslulning i et håb om hL•drr og mere ven­skabelige forhold mellem radioens orkestn' og- de danske komponister.

Regnskabso,·ergigten ble,· gi,·et af kagscreren, hr. Axel Thingsted, der oplmste regnskabet og oplyste, at nogle af pengene var ovcrfot·t til en konto med længere opsigelse for at fa flere renter. Tilskudet fra Koda gar ned, sa vi får god brug for de })enge, vi kan spare sammen.

I tilslutning til regnskabsaflæggelsen onskede folgende Ol'dct:

Pctc•r Dwtsch forhotte sig angående bclobct til }H'opaganda for underholdningsmu~ik i Tyskland, og kass<>l·cren svarede, at man havde pengene staende ubrugt endnu.

Forbundets sekretær, hr. Rostgaard- Frohne Olllæste regn­skabet og mindede om legatets baggrund. Det var en efter \'Ore forhold væsenllig fomme ægtepanet Ranl-Jonsen ef­terlod sig, ca. 70.000 kr. incl. villa i Charlottenlund. Hele den rorlige formue skulle sættes i "guldrandede" obliga­tioner, og· alle rentrr skulle uddeles hvert åt·, ligeligt mel­lem forfattere og komponister, deres <'nker og horn. Der kobes stadig obligationer ind af de overskydende rentebelob. Legatet uddeles med 1>ortioner a 1.000 kr., og· Ila ,·n-J onsens indtægter fra Koda går ind på mindeleg-al<>t, og herved bli­ver Y i næsten hvert. å r i stand til at ko b e en o bl i gation p a 1.000 kr. Belobene fordeles ikke efter ansogning, men efter undersogelse, sidst<." ar uddeltes 3.000 kr., og i ar formentlig 4.000 kr.

Sokretæren udtalte til slut: Det undrer mig, at det er me­get sjældent, at nogen kommer ind til vor gamle fo11nands grav med en lille buket Yioler eller forJ.rlt•mmigej. Mcdl<'m­merne skulle dog tænke pa ham, når vi er i stand til årlig­at hjælpe 4-3 mt-><llcmmu· af vort forhun<l med et pænt bel o b.

l'al!l af bcstyrdt;csmc r/h mmcr. Sum, kompcmi.'{fllln1lunnu r z•alutc.'{ ll11yo Guldmark O!f

1.rcl Thin.rJ~:~tul, idet bestyrelsens forslag· 'at· det eneste fremkomne. Som forfalt('rmedlemmcr ha\'(h' hest\ reJsen fore-

•

slået Poul Sorcnscn, Sigfred Pedersen og· ::h end Bucmaml. Fra et medlems side var foreslaet Cad Anuc1·scn i stedet for Poul Sorenscn. lJa dt'l' ikke fore1ft andet forslag- encl b<."styrelsens f o r S u!{ n cl J>ulc1 s1~IIS og S,., 111! B ru.: 11111 w r.'{ l't d­kommende, z•ctl!li<.; cliii;,'c'. Angående valg nwllcm Poul Su­rcnscn og Carl Andersen onskede folg·cnrlc at f<t ordet:

Fol'manclcn: Poul Sorcnscn er et meget aktivt medlem i

\'Ol' lu• t ~·rt•bt•. ldt'CrJ\1' •

til at kumw rt>alL~"•"'

er godo•, nogle ml•skc hdt :for cod•• nu!tl do•t samnw. !luns \ilksomlu•d

1'1' af 1'11 s:"t<lan tu·t, at han J,t•Hder· Jtt:111g • ting. som bi'IOJ Pr

fol"ltll!Hh•t. Poul Stll"f'Jl61'll l' l' at"lll•jolsnm, do•l 1'1' Jld\1' nit id, dl'l kan sigo's tllll hesiyn•lsc•stnPdlo•nmwJ·. l\la11g•• knilwr dPt lidt for at få cl al'lwjdo• fl'a hando•n. Klogskab, inil ial i v og

a!'lll'jtl o'VIIP l'l" t n• .-•gPIISkalwt·, der e•· Jli'I'Sonifu'l'lt dr• i l'oul Son·n~wn.

/'ml/ Sure tl..<;o 11: I dt• sidslt• tnålwtll'1' har :u·hej•lse,·nen ikke> ,.~t·n•l, hvad j~g kunne on~k··· og :;c],·om jPg slwll .. hh\t' \'algt, .sa \"il dc·n ikkl' \':l'ro• )hl sin fulol,. hnjdc i h\'t'l·l fuld i tit• fol'Sl<' p:ll' m!uwdcr. 1 IP tiP vil jt•g gur.• OJlllla'J'l<solll pi1

Iil!•' · o.khlikkt't.

,r..:.,., 11d Gulrlmrtrl.· tilslutll'l' sig furmandt•n ~~~ lu•dot• dc•n <'IH forslaJ.rssttlltr, llan·y .lt·llHL'll, moth.'Nt' sin indstilling- af (\ll·l Ancl"t·scn 1 stcdl't fot· l'oul Snn·n~f'n.

Il r. lian\ .J t•nst•n motivt•rc'flt• t!Prcft! foJ•slag .. t m n at •

l'l·stattt• Poul Sot·pn~<"ll nwd for·fatt<•rtn ('J d Andel 1'11. lian ment•• Poul Son nsl'n var im()(l flt>rc J{l'llJIJ>t'l'S iutf•n•sser, hl. a. UJHI<•rholdning:skontpnnistt'rlll' ng he:u·h•'jdt'l'fot·,,ningt•n. Hau nwnte io\'rigt, at Pot>tcn oftt• OJ>tdidt<• ulwldigl n\'t•I'!Ol'

nwdlcmnwr og kun~t1wrt•. l' o u J So rensen tmo<lt.: J: t k angl"l·hcne, og· <'ftl't' al S n• tHI

Gvldm;u·k ha' de anhl'fal<·t gt•Jwalg af Poul Sun•nsl'n og •

Iloffmat·k havde molheu~l. ht~t·for hun havclt• fnrcslå(•t Carl A ncler!'t n, ble\ der uddelt st<•mmcs~dler. Res u l~~ tPt bh! v. at Poul Sorensen ble\· genvalgt med 21 stcmnwt· mod 17 st~m­mei· fot· Carl Andersen. 2 stemm<•-;;edlcr v a. r hl a n kP.

I>t•n·ftet· blev forfatt<•J·supplcantcrne .Jens Louis Pt•t<•I·&m og An·id Muller valgt, og det ble\' vedtaget, at år~kontingent og indskud skulle \'3!l't! uforandrl't.

Rom f01·fattermedlem til KODA's rad ble,· Kay Hostgaard­Frohne val~,rt med et særligt varmt og krafti!>.,"i bifald.

t.:nder EPclllnclt blev der droftct fot-.c.;kt'lligP mulig­heder for at udvide vort samarbejde med radiofonien, der •

er og hlh·er vor vigtigste ::u·bejdsgiver. Der var l'night..'<i om at vi nar længst ved fredelig forhandling, sclvom forhol­dene ikke al tid er vort forbund gun~tigc, og med dette punkt sluttede gene1·alforsamlingen.

HVOR ER FORFATTEREN • • ?

• •

l SKAP's lille medlemsblad fineles <ler et lille suk, <ler viser, at man i s, crige slaas med nogle af de samme problcnwr som vi.

Vi <:iterer i fri oYcrsættclse: Dette er ikke noget nyt, men en uskik, som fort­

~ælter og derfor .tUer skal drages frem i rampe­l~ s<.'t. Man horer llL'mlig stadig radio-annnnn'ringer som folgencle: .,Nu folger \\'aldimit·g v:amlL' vnls 'Alt dette og himlen m c< l'. sunget af ... Eller: ,.Kon­certen sluttede med Stenhammars 'Snrigc'" nsY., os\'. :\Ien om forfatteren ikkP cct ord!

Teaterchef ,Johan Fakk har som bekendt sld·evct en fortræffelig tekst til \\' alclimirs Yals. lll tekst, som nok kunne tæ11 k l's at luwe ·"i 11 andel i su<.:ccs­scu. Og en vis skjald, Ycrner \'Oll Hciclcnstam, har

9

l l Inter- Auteursl l i det dulgte bidraget til .. SYcrige"s popularitet. Ra­

diospeakerne bor stadig huske, at det er sange og v iser, tlet dn•jer sig om. Og som bekendt er det en rd nyttig foranstaltning. at de indsmigrende toner forsyn(')S med ord. thi ellers kan de ikke synges . . . Æn')s dt•. som æres bor! .:\Ied andre ord : begge to, komponist og forfattL\1'.

RcYuc (k\'artalsvis) udgivet af C. I. S. A. C. Redaktion og

aJministration: 11, R.te Keppler, Pads. P..edakt ionelle artikler

_ nyt fra de tilsluttede selskaber, interessante medtlelcls(' •

,

.....

HVOI~ DET PIBLER FREM med JllaJcr - stor~ og sma.a ...

Blandt de meg:ct lang-c - d~m med næsten en hah• time.s sp illet id - e r harmonikamanden Callt .llrtrtills TO­~ER FHA HDILEN, men den rummer også hele 24 melodier. En f ti sk og me­g-et forskelligartet anretning, der spæn­der fra titelmelodien O\'Cr "Tipitin", ,.Jubilec Rag-", .. <;a c'~t Paris!", .. Der er måske en lille pige•·, "Neapolitansk screnatle" (og mange and1·e ting-) til "Knig-htsbridge march". ~len ikke blot r epertoirl't er alsidigt anlagt, det gæl­der også servering-en, i lwilken fonHlen Calle og- hans JrYintet desuden ham­mondor~nisten Br:-rtra ml Bcr.h . tenoren 1'1 ter s.,re?l.~etl og et mandskor har dc­res andel. (Tono, LP, 2:1 cm).

TI TONO TOPS. 2. serie, indeholder ti gamm<'ldag-s pladcsidcr, hl. a. tre af de danske Grand Prix-vindere: "Skibet'' o~ "Kædig-l~edcns Cocktail", hYor Bir­t/1c ll'ill:c og Gustav W 1'wk/i•,· ::;yng(' l' d t.et, o~ .. Hele Yenlen Yent.·r }ni en \t. r". som Gu!'tav synger .solo. Dernæst en række andre træffere: .,Den. der venter'', !!Slentre gennem regn'' . .,:'Il ia Hella'·, .,Gå håncl i hånd med mig", ,.Der var engang en gade" (med lyde­h~ snus og snoft fra cithermandcn), "1 Tyrol" og "Hvjs vi modtes i da~ for fot·ste gang". Så har jeg Yist ikke glemt noget. Pæne ting blandet med mere jævne ting, der s~'llg"es af r;rt it' l<litgaanl, Gy J/oldorf, r.o s tat.• Wit~rk­

ler, Erik .Micltndscn og Mulihini-kvin­tetten. (Tono, LP, 25 CJn).

RAQUEL RASTENNI ha1· indsunget don norske ,.Tango for to" og den fri­ske fox "lied en kolig soda,·and" så indtagende og nmntert, at man o\·er­giver sig. Og hvad skal man sige til h<:ndes kælne \'Crsion af de italienske &tortræffere "Chocolata" (med channe-

lO

\'etlron.mdc autorerne og deres selskaber, international<' kon-

Ecn[lt Ha .. ~lllm. ventioner, traktater, love, rets\·idcnskah, retspraksi:-; Ptc.

Årli~t abonnement: f re. 1200. Andre lande: f rc. 1:)00. Lo .

salg: Frankrig- frc. 2.)0, andre lande frc. 400.

l'l'nde accent) og- .. Domani"? ~ pladct· .,78" eller EP).

\

(H.l\I.V.,

Og Raquels sode foredrag· af viserne, den danskt' .,Somandcn, pig-en - o~

a cn lille kat" (Dot·thin i/Bonrc Mikkei­S(·n) og den s\·cnske ,,Rosenkyss<'t" (t!ansk tekst: Jens Louis P.), begge n1ed blink i o j en krogen, som kan hore.~.' Og måske aller~·ndig;;t - "SYensk Pol­ka" (H. \ lfvcn O. Leisner) og "Hjer­td af raY" (V. Borggaard/ Peer Mol­lt>r). Alle disse optagelser c1· smukt ll'dsaget af Hm-· ru J.\ Ib at s orkester. (h .. ll.l' .. 2 plade t· .,7 <~" ).

.--BGTE RAVJYSK af den herlige gammeldaws stobmng hores af \'estjy­C<'n, den kobenhan1ske World Cinema­hiop;rafclircktot· Kn i l/olu1, som debute­ler pa gt'ammofon mc>d Jeppe Aakjær­,·iseme .,Skul' gammel venskab r<'in fvrgo·· og "Per Sowrons vise". ( H.M.V., .,78'').

EX AXDE~ SPECIALITET er den !•O·at·ige skuespiller Trillirtut Bewo·s fo rha,·sendc \"i tale udfoldelser i si n be­n mte udg-an~ af .. Rrændevinsvisen" af l:.olget· D1·achmann og Charles Kjerulf Ol! en "!Jrikke,·ise" af S. C. Forster og F ri k Bogh. Gt·ctc Ilcmmc.-.hoj sorger tor den fine klaYerledsap:else (Odeon, .,78").

POGL HAGEN tag-er hundfast pa s::gerne som visesanger, og han har l:'kaLt et par h erlige soguttcr i Kai Ewans' og Robert Amolds hastante og morsomme valse-rytmedc "Skipperlog­hei• og den makabre "Papegojen og }li­

raterne", der er hentet fra. Amerika. Jorn Grrwr·nvoards ot·kester akkom}lag­nt•rer fe sti igt. ( Odeon ,,'iS").

TO IDYLBILLEDER a la maleren }). Monsted skitseres af Hou.~ /(urt i "1\Ia.nden med sin hund" (H. Blich­mann/ Poul Christoffet·sen) og "Jens Et.orc.s hest" (K. Bonfils ' Mogens L<>­rcntzcn). H yggelige indtil det uhygge­lige - og smaddrr-<lrivende-rorende-54!ntimentale. Begge to! (Odeon, "78").

OPERETTESANGEHE~ llrws Kt synger sammen rned EI.·H Jl tll t udlo at "Den glade enke'' og ,,Sommer i T~-1 ol" . Det drejet· sig om en genoppr( 1ti111.{ og et smukt minde fra den tkk så fjerne tid, da de to u d gjord<' ., Dat marks populæreste ope t·cttepa t·" . O forresten også det aller -eneste! ( Odeot r.P).

/

-MENS VI ER VED OPERETTER­

NE: to af de senere års størst t• suc­cesser i New York og i London er I:ich . Rodgers' "The K ing And l " og Frank Loessers "Guys And Dolls". Man får et levende indtryk af fartt•n og flugten i disse ting - sids tnævnte sy­nes at bestå af lutter fuld træff<Tc ~ nå1 man lytter til Dorren Hum!·, J oh , lla11son og Tlu: Emlmssy Cl10~·us ' udfo­reise af en ekstt·akt af l..egge oper~t­

terne. Dertil Johnny Q,·cgor11" gag­fyldte orkesterglan.s. (Tono EP).

•• •••• •• • •••••• ••••• •• • • o ••••••

• • • o •

• • • • • • • • o • o. • •••••

UFORBEDERLIGE PETER KIT­TER! Atter stikker han en s kuosp ille -r.arodiplade - "Der var engang" -ud, denne gang i fortrinligt sa mat·bej­d~ med Vivi S1•cndsru, der tegner sig for fire af de tolv leverede karikatu­i:er. Det gælder denne gang 1<'\'ystjcr­ner gennem et halvt århundrede - f ra Frederik J ensen til Osvald H elmuth. Sttmninger manes frem fra "Scala", ,.Over Stalden", "Fonixtcatret" ... K it­ters bedste er den ligc-på-korn<>t-tag nc C~n·l Fischet· med "Brændt a'". Og V t vh. udgave af Liva Wcel er ubetalelig cndskabsfuld. Otto Lci.·mcr står ved si­den af i stivGSte jaket og sværmer fo­lt·lsesfuldt om alt det ,.uimods tåelige" or "uforglemmelige". Musikken er i gode hænrler hos Sid M e)·riman og hans c1·køste1·. (Tono, EP). B. F'.

fonsættes side 12.

OHTl OG TO'\EH

BIOGRAFISI{E DA T A

POUL LONDON

Poul London blev nKdlem allerccl<> sidste sommer. J)prfor er det paa lid<> at "lynfryse" ham. Værs'go':

P oul London e1· fodt Jen :l. decemhN 1~'04 i Kobenha' n. lian bcsogte :\Jusik­J. onservatoriet i Kobenhavn med Ida­ve r som hovedfag og hom som bifag. Modtog desuden unden isning i teori hor. Rung-Kella, i komposition hos Poul Schic>·tbeck og i diroktion. hos Su. Chr. F flumb . Komponerede i den pe­riode en strygek\ a r t et, der op fortes paa konserYatoriet, og en orkesterfantasi, c1er blev u1·opfort i T ivol is Koncertsal u n der Sch nedler-Petersen.

Derefter fulgte en lang tid "'m pl·ak­t isk m usiker, næ rmere betegnet ~om

pianis t og ganske især som kapelmC'st('r ved en lang række teatcrturneer. En :fast s tation var h ans tid som kapel­mes ter ved Odense Byorkester 1946-48. I 1953 fungerode han i halvanden maaned som d irigent for Radiounder­holdningsor kestret. Samme aar va1· ltan gæstedirigent i Aarhus, da det g jaldt Kai Nom 1an ns operette ,, Land­mandslh •" . S iden h a r ha n ogsaa Yæret Leskæftiget ved Den Danske Skole­s cene og bl. .a. d i rigeret C' a r l Nielsens " Mascarade"-musik.

M:e11 vi m aa ha"e 1idt mere med om k omponis ten P ou l L ondon. Der er sær­l ig indenfor Underholdningsmusikken han har skabt sig et navn. Suiten " Ko­benhavn", de r oprindelig blov talka stet :i 1941, har e fter d iverse ansigtsloft­l linger faaot sin endelige fo11n, tilHier ]•,·ilken den just. i dett e fomar udgn es )•aa ny i Eng land og opfores j BBC'. Af konce rtmarchen ,,S cand inavia" inel­hostes lig-nende glæder, idet ogsaa den figurer('r i de engelske r a.dioprogmm­mer, mens ball <"imusikkcn "Pa radisets håve" lige har lydt i , ·or egen r ad io. Men hov, h vad er nu det - ? Er det mon rigtigt, at P oul for tiden har

t1 ~1\·lt med at dr\'s:w ahstl·akt atonal •

musik u cl i 1·adiocas cl1·amatisl.:t• a fcic•-1. •) lllg' .•.•

Et andet ad>ejdc fra Poul Londons HOdt>pt•n c1· musikkm1 til 11. C. Hran­t•cr..- horespil .,.J t•g l•lskt~r dig-" nu•tl en indsmigTende \'als af samnw IH\\ 11.

h ompagnisk~l l w t lllt"<l J.' t. milli li!/ r;, Il har hanret f1·ugt i mdio-opn·tlc n .. Li­\'ct c•n ing·t•n o pc r<' l h•", cle1· for nogle aa1· sidt•n opf()ltcs haadc i dc·n clanskc• og S\ Pliske radio, samt en lyn-og-tor­d~.:n-opct·ettc paa seks minutlt•l· "En l. u l' n• paa t. r a a den", som i f .i n r tulkom !Hla grammnfnn. Vi maa Oh"l'a:t nævm• deres fælles fnske fo:.: ,,Gaa ud og &yng dig ~lad", dc1· for tiden c r n•d at liste sig 11Hl i folks over- og under­he\'Jdsthetl.

\ tHh·e nye værket· er mus i k k en t i l "El .Julespil", der opf{)rtes sid.sie jul i radioen. l>ct er et hot·cspil af Bent F1·iis· Alsinger, draperet omkring K a1 Flors gendigtning af J ul€'-<'\ angehet. Endelig skal \i anfote kammC'lln·intel­tcn "Tobak for en skilling" , d<'t· spil-les af Carl Rloch-kvintetten. H. F.

OT TO LINGT ON

Ot.to Lington er nu for alvor begyndt al komponere. Derfor er han blevet medlem ai' Yort f orbund, Og derfor skal han - som det sig hor og hor -have sine data p rentet sort paa hvidt i 'ort organ.

Otto L ington er fodt den ii , august 1903 i Kobenhavn som son af en ar­list og nm::-iker F ranz Lington. Fik allerede som 8-a m·ip; violinunder\·isning. 5pillede senere hos clt•n kendt<' pædagog L'c/!Jtll' Prr.u:·~s. Vat· 20 aar gammel le­der af et stl·ygeenscmblc, nwn ble" som en a f de forstc hct·hjemmc grehct a f jazzen, rejste med f01·skdllig(' j~tzzbands i udlandet oc: dann<.."<le 1!121) m ed . l uktr Sk.iold"org og Lt o .lltttllk­:,cll hot-trioen WE T IIREE, hvor han

ski rt~·,·i. trakt"J ,.rJ \'iolin. 1 hl\ •'l' og ~ax. Ca v l ~12i clr•n fOl'Sll' iHzzkuncPI t i rtamH:u·k. hvol' bl. a. < ~l'l'SIH\ i ns 1!11,\J'SUrtY lN BLUE opfnrles, •>g gtundlah"C.It• l!I:!~J sit st<wr> l~ mauds-ol­l.nslt•r. AHEN \ oJJ~,'.Strot, rJ,.,,. hl. a. 1 mfatl c~lt· /\11 i /' ll't/118, 1\ nku Skjolrl­lmrfl, l'ctm· u" l 118/'il Il og I:icl rtrd

s t" ll!/1 ':'1'11 J l. Andt•t• statJOIH'I' paa \'t•jt>Jl \'al' \Vi-

' l''X, Hit?., Y.d t•ncia, Nat~nnal-Sc·aln,

\dlon, Kilde~ Aalhorg, Anrhushallen, t.ott;lnrv ng Saltsji.iba~t .. n \'L'<.l Stock­holm. \at· desudc•n k:qwlnH!Stl'r ,.,.,d ad­skilli~t' l!·att'<', hl. a. Ap(l))o-TPntl ·t, Fre<lel'ikslwrg 'J\ .t h,- (undt•!' Kai ~or­man Andt·l~cn), lkt N~ TPnl •r, ~a­

t ionai~Ct'IWII i Bt 1 gt•n. V a r desuclr'll i l•t•le nlt<' sæsom•r knytld som kupt>l­H1e.stcr \'t•d CiJ·kusn•V)'l'll paa nakkt•n. Ov i aa1· hlin·r det vist ;i. aur i tnck, han di t•igt·rpr oJ•kt;slrl-•l i Oslo!; Chat r\o1r-Tt>alc1'. Ogsaa paa fll're utlenlanc.J­&kt: r~ulinstati<>IH'l' hal han haft si t ';rke. Vi nævnet· B BC i Lnndon, Hadio Diffusion i P aris plus samllig-c nor­c'iske racliofoniet·.

Si d.sl i trediwl'llc star!A.<<I<• O tlo Li ngo­ton musikfodag-et PRE::-iTO, der sidt•n m ertogcs af l.\lurks Mus ~forlag. 111-ll

udkom hans instruktne hot!; .JAZZ S KAL DER ·T I L.

Igen <•n helt anden sidt• af Otlo Ling­tons ,·irksomhed - og f01 den sags sl<yld ogsaa a f hans ml'nnes.kelige ka­l'&kter udfyldl'S a f hans arbejde med DE BLI NDES ORK ESTER, som ble,· ~rumilagt af ham allen·dc i l!l to og som fra 4 mand eft.erhaand('n Yoksede til al omfatte 20 medlemmet· .• \ dskillige \dh:kkede koncerter i Odd Fl'llow-•

P alæet, i radioen, n fjeru.sy11et og i fjor i Tivoli!; Koncertsal - Yidner om den­ne hans saa paa.,.konnclsesværdige ind­sats. I<'lere grammofonplader foreli~­

ger fra denne ,·il·ksom.hetl. I det hele i.!get <tkkompagnC'rcs Ling-tons musi­k~lske karrien• af en lind og aldt·ig standsende strom af g-rammofonindspil­uinger, der ligger langt oppe i de tre­cifred<• tal.

En forholds,·is nv rolle for Otto •

Lmgton er komponistens. H an !'krev en del til Ci1·kusrevycn, da han \'ar k-nyttet dertil. Sitlen fulbrte flere under­holdning-sting. O~ .. Kæ11ighcdens Cock­tail" tll C'arl A ndersens l t•kst var jo en af f a \'ol'itternc i Grant! l' rix-konkur­n·ncen fornylig. Allcr~idste opus - ~kn:Yct i nnled­

r.ing a( dronning E lizah<th ll 's hc~og i K olwnhant - er murehen ROYAL S ALLT, tHic;in•t af H artkopps Musik­f(,rl a ){.

R. F.

1 1

I:t/li, llo/i.Tuy øg ll"illitlltt /Juf ty: RIL­j~lE SY~GEU RLl'ES. 1~5ll sidct-. G,·ldl·JHial Hl5i).

•

Hvis man har talt?"nt til at fomr~es, ~~t ,.il man kunne finde 1-igelig anlød­ning dertil i jazzsang-erinden Hillie Ho­liday,g åbenhjertige seh·biografi, der Jd­ver håt"<le skildringer af endnu hårdere oplC\·elset·, fort i et stærkt og nog"ternt SJil"OJ.t, som Kurt Krcut:.feld med fin l-tLJlS fot· jargon og tone blandt de ame­rikanske musikere har overfort til kon­gonialt dansk. l\Ien ln·is ens hu står til at studere det menneskelige l>ag aiJc ~dre tilskikkelser i et vildt og hem­ningslost liv, så er Billies gribende skildring"Cr også i dette tilfælde bogt')/ .

.,Mor og far var kun et par storre bom, da de blev gift. Han Yar atten

~

år, hun var seksten, og jeg var tre." Så uhojtideligt og- så kynisk konstate­n nde indledes bogen -- og straks er man midt inde i hendes li\·s forlob og l.nmp. Kampen gælder at få sit talent ane1·kcndt i en verden, der ikke just er vcnligsimil.•t O\'erfor "farvede". Men den hårdeste kamp har hun måttet ud­ka·mpe med sig selv og sin last: det hvide puh·er, der gennem hele hendes Ih har haft magt over den sorte stjer­ne og flere gange bragte hende i spjæl­det.

l"orste g-ang, hun kom der, var hun k""Un 10 år, men da havde det en anden hrsag. En af nahoerne forsogte at vold­tage hende. Han fik :5 års fængsel, hun k-un nogle dage, men ble\· derefter tlomt til anbringelse på et katolsk pigehjem. Ufot·glemmeli.g- fra dette ophold er for hE::ndc. hvordan hun som straf bleY lå­set inde en hel nat sanmten med en dod pige i en åben kiste.

Og man læser om, h,·orledes den 14-:"u-ige Billie Holiday blev professionel ,,call-girl" til 20 dollars pr. h<'sog. Det endte med fire måneder på Welfare h.Jand. Snart efter debuterede hun i en lille beværtning, hvor hun sang· ,.Trav'­lin' All Alone". I to år rejste hun med Go1mt Ba .. :;it's orkester. Siden fulgte en tume med A rtic Shnll' - som den for­sk farvede sangerinde i et .. hvidt" or­kester. Men det kostede ydmygelser.

Så ,·ar det, at hun opdagede, at hen­des for·ste mand, Jimmy .Monroe, "røg 1wget mærkeligt" og seh· blev forfalden til "den onde ,·ane'". Et års fængsel! Hun kureres. Fuldstændigt. !Ja hun kommer ud igen, gælder det om at gen­nobre den tabte position. Også blandt vennerne. Kollegaen Sarah Vflll!Jhan vender hende ryggen. Lr.mt Httntt' viser ~ig .som et p1·agtfuld menneske. En ktmcert i Carne-gie Hall bliver en drø­nende succes. Men . . . Nye dramatiske højspændinger, ny arrestation .. .

12

ORD OG TONER

Billie Holiday udtaler: "Det· er kun een ting, narlcottka kan gore for een, <•g dd er at slå ihjel - langsomt og

d • 1· t .. Det er pinefuldt og uun gae tg .. · det tragiske i hendes skæbne, at hun sch· ,.ed det - og stadig optimistisk nwner at have fået l>u~ mro den onde vc.nc, men lige så stadigt på ny for-

falder til den. B. F.

... .. ... .····. : o ••• •• • • . ... .. .. · .. .... ·: •••• •••• • •••• •

Jllu ricm .4.nderson: MIT LIVS TURNE (168 sider. Schultz 195i).

I den gudbenådede mørkhudede alt­sJ.ugerinde Marian Andersons erin­ari ngsbog skal man ikke vente lignen­d<: temperamentsudbrud og dramatiske \.'dsving som i jazzsangerinden Billie I!olidays biografi . Alt foregar roligt, tunpereret - og værdigt. Hendes liv fomter sig ingenlunde u-spændende, t:·c.•n tilrettelagt og evolutionært. Mtm­

t ! ( skf't Marian Anderson kan få tid til ~·t udvikle sig i sanune rytme som hen­des livs ydre konturer blh·er kraftigere

•

o~ stejlere. Vi folger hende fra barndomshjem­

lllet i Philadelphia, hvor ,.i læeer at holde af hendes stræbsomme moder, der har betydet så uendelig meget for hen-

• de. V i foler med hende i alle de tmngc ungdomsår, hvor hun måtte fore en lJcstandig kamp for at få råd til un­dtrYisning hos de bedste læret·e. Og vi laser om de mange urimeligheder og

\::lltskeligheder, hun som "farvet" måtte trodse i sit hjemland.

Kun e('n gang var hun ved at tabe n 'odet: efter hendes for tidlige koncert­d~but i New York. "Jeg fik den mod­t:q.relse jeg fortjente, men jeg folte mig helt slået ud" , skrive t· hun. Men et par år efter sejrede hun ovet· tre Lundrede medkandidater i en stor kon­kL'tTence, afholdt af det Philharmoniske Sclskab i Philadelphia og sang som vin­d<-r ved en koncert med New Yorker l )hilharmonikerne. Det var i 192:i.

::5kridt for skridt gik det nu mod top­ren. Der fulgte flere lange ophold i f;uropa, hvor hun studerede og gav koncertet· i England, Tyskland, Østrig, Frankrig og Skandinavien. De nOJ·di­skc lande spiller en afgørende rolle i hendes karriere, og hun vier dem der­tot et helt kapitel.

"En stemme som Deres hører man hm een gang i hvert århundrede", yt­n;de Toscanini efter en koncert. Mange andre fremragende personligheder -bl. a. Sibeli us, Einstein, Horowitz, Me­nuhin - mødte hun på sin vej . A lle var de hende til stor opmuntring og viste hende den respekt, som h un ka n

g-orc kraY pa i kraft af sin menneske! ig·e person.

. Slll kun 11c·•• 0

Det er kun et par år siden ~ ~ 'l . a-nuar 19:Jv - , at l ' anan Andcr:-.on

0 •

l(ve<:le hojdepunktet i sin ku nstnerban' da hun som den forste neger:>angrormd~ stod på Metropolitan-operaens scen{'

0,

sang spåkvindens parti i "Maskehall<t E~ stort- ja h istorisk skr"dt! :\lar1l!; Anderson blev til et symbol ...

Bogen giver et portræt af en usa>d­vanlig kvinde - beskeden, samv1tt l"· hedsfuld, retlinet og fuld af æi'IJO hg kærlighed til den kmnst, der ble-\· h . dE*> liv.

. . . . . . . . .... . . . . . . . . :. . . . . . . . . . . . .... : . . . . . . . . . ...... .

n. F.

11 Kcw1p: D \:-\S K E I CIJLA!\ 1> T. t·114 sider. Dansk Sam\·irke).

Gælder det en t u r o Y er den c!a.m ellet· et 11Yilket som helst det sted pa vot· efterhanden s:t skrumpede klode got· man kl Ht sikre sig Dansk Samvirkes utlfll og omhyggclip,t bearbejdede bo~

!Jam;k<' i udlrtndct, udgivet af fo -p.<'nS utrættelige direktor, red. A.l\ a. p. Opp;avcn var at sty1·ke forh ind, mellom Danmark og de danske i udi det op; mellem disse indbyr~les. \1 c: n hver kan sig·c sig se h·, at et sa • t væt·k også tage!' sigte pa at hjæl1 dHnskc til rette, der kun midlert gæstC'r udlandet. Det omfattPnd • t.hyre klart og; o\·ersigtligt ordn<>de t<>rialc er inddelt i clcu da11skt 1 1ystj( //(•'lirs n Jn·u sentatinnn·. da e or!Jnuisfltion 1, institutio~u·1·, blad

: det pagældende land og 11n l'l t

(t(/ n sSlT Jm ca. fiOOO (/(wsf..:e jirmn r ct~kdtpr)-.wJwr. Dertil ca. 1200 b o l·

iiel'. Bogen fl-emtræder ydet·st ha1 1

kmmefomtat, solidt indbundet i 1 t s L i r ting.

l . J?. ) ,

•

•

• r

•

1

•

•

r )

•

-•

l

•

•

•

l

t ,

• , •

l

L

l

- • ~ • • o •' ,.-.- • ... • ~ • ~ ~ ... • • > '

21U\ARGANG OKTOBER 195 7 NUMMER 3

Indhold: Vor hyldest ltl Jacoh No1 mann Calypso - og and<>n vestindisk musik Spillet· De dansk musik, hen kapelmester'! lJ<' udenlandske musikere og den udenlandske musik l In Jlwmonam Sofu~ P etersen og Karen Sørensen Grammo- og bibliofilt.

V o r hyldest til JACOB NORMANN

Af Erik Fie h n

Vort højtansete æresmedlem, forhenvmrencle censor d 1·. }J li il. Jacob N orm a n n, fyld le den ~. seplember 80 aar. I den anledning hyldedes han og hans hustru, fru Elna XonHann , af <len samlede bestyrelse ved en lille festaften i n•staurant Gronningcn. Vecl cleu lejlighed udtalte vor form<md Erik Fiehn ord og tanker, der laa os alle paa sinde. N edenstaaendP bringer vi el uddrag af talen.

Kære ex-censor ! Naar en mand fylder 80, er det ikke

ualmindeltgt, at han h~ Ides af n•m1er og hckenclt.c - naar vi revyfolk imid­lertid samles iaften for at. hylde dig,

,·or gamle censor og \Ort. eneste æres­medlem, saa er det dog lidt af en usæ1l­vanlig begivenhed, eftersom der l11trdt'

være et. skar1)t. modsætningsforhold mel­lem os og dig ...

Tror norcn, at de kaadc heste i man egen ligefrem elsker d res...:;oren, der ha r ladet ptskt•n smæhle ovr.r dem'? Næppe!

~uvel, de lader ~ig maa­sk< dressere af nodvendig­hed, men drommer dog nm n'<l given lejlig-hed at spar­ke tugtemesteren ad h. til.

St~, de revy-pcgaser, lwis \'Oltet· du ble\ sat ttl at holde ojc med, et• netop saatlan nogle frihedselsk<·n­dc 'æsencr, der kræver allnw­rum - eller rettere hm, um

udenfot· manegens lille c i t·kel og som u Il(! l'!" deres galopade ikke kan tage det s aa no.ic med , om der fal­der en hestepære <·Iler to -selvom dette ikke Pr comme il fa.ut og kan rive en eller anden i næsen.

o \\ I'lSTRU P OLESEN, Et.ahliss,•-

.' \ nwnt Ambassad<•ur, gna.- d(\n uwd­satt.e 'ej af mang<' andre ktqH•bncst •·e, idet. han haa· lw.nyltel (m J..f.l'SU!Oplræclcn af Cll anwrikansk sangc•r til ut t•ftPdysc dansk populænnusik nwd cns;colsk t.Pl<sl. H er et· da <!t • kridt i den rigtiJ.,"'C ret-

• n mg.

I U, I/J/OH \ :1JJET. ~\11, da der arb,•j­tlt.i ]Jflll 1 11 IlY ftnd!oi"fltld8-!lrllllilly,

lwr luuulc l' m· t j orl11111rl IIf/ d1 fltltltt'

rlltlflt·urf/UIIisatiotlt ,. Ila Vt

lflllf dir! t 11 rr-prn sen-

DET ER EGENTLIG MJl~RKELIGT, at vort fjerng) ns s~ncictid ea· fnst­

lagt. saalunclt·, at clpn lwmnwr til at mlP­Iæggc begge hiograffnrestillinger. l1Ptle forhold rummer \lly~tcligc pe.rspPktiver, ikke alene for filmindttstriPn, men og-snu fot· os. Fol' slet ikke at lalc om alle pa·i­,·attC'atrenc udenfor rc,·yi'cctlerne, cler paa ecn ttndtagclsl• n<et· nyder uaHll'l"­slot.telse af l•~ilmsfnndcn .

OR NOU::-;1\.E K OI... LJ<:f; 1 ./Ol L1 v KR.U/HU sbuu . lath[l ut>·. ltdtq t l lyd {ot· opttltth;t n uf t t skan(lil!ttl'isl:

kinofnli.

l) AA l\. C. B.s GENEI~AlJFORSAM­

UXG dt•n S. oktober vil man bl. a. droftc mulighcd('l'lW for at omdanne sclskabet til selvejende inslilutiou.

Det er denne side af rcvy-p('gasens nat u,. du klo­geligt ikke forsogtc at lave om paa - lwilket jo ogsaa blot ha,·dc fort til, at de

E INAR /{}'LIN pr<l ·ichnt :;ola

FicJm.

ralgtr~ til uniuns­aJ løst• t af E 1'ik

•

R ElTSO.\JMf: REX /tur ikke t'æret lwlt paa h ojdt' n~t·tl t iclli!ft re au r.

11 vi.~ ?IIU/l multiplicl!rt r J.:nnlll!rit r tnt'd /i< rm~yn plus .-;J.: a t f t forskr:d.-k cl.'3e i pressen 0,11 dil'itl<'rcr i11d i fol'/ystel . ..;cs­livct - saa t'il m{w kunne t;~ 11kc siv t il 1"esulta tt•t.

l

li - ~~tU~ .

l "'-...'

P A.A RElTKOl\'GRBSSE.V f o1•nyli!1 t'<H ' da f ra dansk sith t t for~la!l

jremm~ om at ln g r;t•n.'{c samrh·kct til ku n lcjlitlh ccl.'{t'ist~ modc 1·, men ma n t•td­t oq at mødt's i a lt f ald ht•at 2. am·.

~

lot•r i!f t t r mrw ,.;mt rt nmrt'f scur la ngt, t • t m a n Ila r ens normalkontrakt-forslag i j&rb imltlse nwl forslay i alle t rt' la ne/c. Der t'r uclsig t t il, a t Oflsaa F iltla nd O.tJ

I s land ka n imltn.rcle i Nonli:.:k R et•y-o

lW l tHl .

D A CENSOR HA l ' DE STROGET K OST C:.ll ET. Da m M t f o1·nyli!t

f e.jre<le ct·w~&t Jacob .~.Vormrwn, forta lte en af cldtagt,-rlle om. c1t c•nkclt s t ryv­ltilzg, som halt lwt·de ,.,,ret cot.•wr mf'­g ct ta.kne-mlig for. Da lum kom og sk ul­le indstlldcre et mww1c1· med en u ng og yndig skut'spillerimlr OfJ aabnulc dort '' t il hendes lw pal, tunlt' han ikke t ro si11e øjn<· og !lll P et fo r/lt l"dct g isp. P igen lw t·de ol'crhot·edct ingen t ing pan, /01' - som h u n rodmemh jork/(l rt'de -til dette. 1wm mer ha ttdc ccwwr s t roqt 1

kostumet .

ALF PRØYSEN, den ypperlige norske digter, er ophavsmand til "Pigen

og søndenvinden". Paa en dansk ind­spilning findes komponist, oversætter og arrangør nævnt . . Uen ikke t't ord om (M fa t t er, n!

T O TEATRE SLOGES om "Den skøn­ne Helena". Det kgl. Teatet· g ik af

med den attraaværdige p ige, tæmmet af Jens Louis P(aris).

)}

SKIBET SKAL SEJJ .. E l ~V.-1 T er een af best.seller11e i T yskla nd, og Gu­

s tn l' ll'i ~lcklcr ha r 11 y s m odtavf'f en JJ11ldplt1de fo r siu il/(l.o.:yng uing af "Va.~ Sclliff geht auf See hcutc N ncltt".

2

ORD OG TONER

---------------------------------var blevet endnu mere uregerlige -tværtimod gik du i al stilhed og god­tede dig over dyrenes frivole paafund.

Nok var du sat til at tæmme os, men det højtidelige skoleridt kunne du ikke faa dig selv til at indføre, for saa hav­de du ikke alene maattet gøre vold paa t·or natur, men ogsaa paa din CtgC1l • • •

Som man ser: en dressør - eller ceuso-r, som den officielle titel hed - a1 et usædvanligt tilsnit.

Næh, det forventede modsætningsfor­hold udadtil - til os revyfolk - ind­fandt sig ikke. Snarere syntes der at være et vist modsætningsforhold indad­til - nemlig til dig selv.

Thi det er j o ganske interessant at tænke paa, at du, der blev skolet i klas­sisk dannelse og var forudbestemt til at \"and re i skyggen af Akropolis, korn -for en vigtig del af din tilværelse - til at tage ophold i syngepigernes paulun paa .,Bakken" og i mere eller mindre be­slægtede templer.

Du - der er saa fjern fra at ville moralisere - kom til at spille rollen som varetager af den offentlige moral!

Du, der elsker finhed i tanke og tale, horte dog gerne djærve ord - fordi sa mll~t·dc-n om mennesket for dig ikke er enkel og absolut, men sammensat og mangfoldig - en guddommelig korne­die, som hverken Dante eller Rabclais har skrevet til ende.

Du, hvis forfinelse og smag gør dig naturligt eksklusiv, kunne slet ikke staa fo t· det folkelige, det oprindelige ...

J a, sa adan lnmne jeg blive ved Jned at nævne de spændinger i dit sind s

o d" t"l l l " ha r gJort tg 1 en evende Jl<:rsonli •. hed - en personlighed, der tilnwd har haft evnen til at forene disse mod"æt n inge r t il et harmonisk hele.

I de mange aar du udøvede din ce•1•

sor-gerning, f ik du saaledes enderne t l at modes og styrede d in blaa blya1 t kurs t il glæde for os, t.il myndt glH·der­nes behag og ikke mindst til gavn f r din gud inde : Thalia!

Nu, hvor vi er ved den ikke uvæs1>1 t­lige side af en mands liv : hans fot·h d t il gud inderne, maa det være paa , plads at nævne den gode fe \"t•d han side: Elmt N o-rmann. - J eg siger .. d gode fe" , thi en bedre benæ' nels<' ' jeg ikke fi nde for denne omsot·gsfuldP kvinde, hv is t rofasthed er nok saa s _ bil som Thalias. )}

Og saa vil jeg atter vende mig til , hædersgæst og slutte med at sige : \ hylder d ig, kære ex-censor, som \'Cll

beskytter af det. frie ord - det f 1 c ord, der er f orudsætn ingen for al lysn ing og menneskelig frihed.

Vi har t idligere vist dig vor ta knem melighed ved at gore d ig til ært'sm lem. I dag paa din 80-aal'lge fodsels et· vi desværre ikke i stand li1 at u . mærke dig med en højere grad, al stund den ikke findes - men vi , gentage vor tak, idet vi udtalet· de o sker, som maa være de hedstc fo~ t

mand i din alder - nemlig: at du m 1,

bevare dit helhred og dit humorist.:ls l'

syn paa tilværPlsen.

CALYPSO- og anden vestindisk musik Af Børge Friis

M ed større eller mindre højtidelighed forlyder det fra skiftende hold, at

vi lever i jet-, atom-, plastic-alderen og forskellige andre "aldre". Herfra er det naturligvis et spt·ing til det, hvad man lige for tiden fra visse sider raaber temmelig højt op om, nemlig at "calyp­so-alderen" er over os og at den skulle betyde en "musikalsk revolution".

Det kan jo lyde alannerende nok -og for halvtreds aar siden ville man maaske ogsaa pligtskyldigst være gaaet i gulvet, men i vor tid har vi efterhaan­den vænnet os til økrap kost i stærk sauce, thi vi lever jo tillige i en pro­paga ndaens og slagordenes "tidsalder", har faaet antistofferne i blodet og alt efter vort temperaments beskaffenhed indstillet os paa at smile ovalt eller af­langt ad slige forkyndelser. Det gamle ord om at i krig og kærlighed gælder alle tricks er forlængst udvidet til og­saa at omfatte forretning, og vi er vant til at trække fra.

Og har man "trukket f ra", saa k man iovrigt god t gøre sig f01·trol med, at calypso-rytmen nok vil va• c, om ikke det eneste saliggørende, saJ. dog ret dominerende indenfor deu kon mercielle underholdningsmusik et strkke tid frem over, ind til den saa aflos<'S at noget andet . H vad vi \il anfægte l ,

at den skulle være kommet fejende sa pludselig og betyde en "musikalsk n volution", som det et· bleven udtalt.

For det fø rste er calypso ingenlunde noget nyt i s ig selv, al den c;tund d('n har spillet en væsentlig rolle i 'l'rin icbrl og Vestindien i over en metmeskc·alder. Fot· det andet har allen•dc en dt>l af de sydamerikanske ryt n1<'r, vi ha r hort i den s ids te h ah·e snes aar, haft t'll

• "touch" af calypso. Men saa maa v1 ogo saa s trak:; ind rumme, at det ikke 1:1

muligt i all e retninger præctst at af grænse hvad caly psoeng er. Især ikk<' af den ene grund, ~lt ca lypso - og her er ordet "pludscliK" paa si n plads - ' t

Ofl}) OG TONE l~

bll'\'ct en et ikeltt•, en fly\'l•ndc moth•lw­tcglwh~e, som fot· slag-ordet~ \'it·kning's skyld heftes paa en bunke latin-anwl·i­kansk inS}lircrd dansc•mustk, der blot. lnlrr en smule anderledes end ,.i l'l'

• Yant til. Gammel vin hældl'S paa nye læderflasker! Vi er de taknemmcli~P ofre, fordi Yl tkke har fm·haandshnd­skab til den æ~le, den ,l{cnume calypso­sang, calypsodans og -musik og dNfo1· all for let ladet· os stikke blaat· i ojncne - eller rettc•·c: 1 oret·ne.

Den ægte calypso, som der ikk<' er brod(•ret videt·e paa paa vesterlandsk manet·, vil vi kun bli,·e præsenteret. fot· i beskedent omfang - og naturligt nok fortrins\·is paa impot·te1·edc plader. M<•n dC'n vil der sikke1t ikke være syndcd1g .,forretning" t, fordi vi i almindeli~hed ikkC' uden Yidere vil kunnC' v-ut·dcre dem ægte form. Den skal fors t. "oversættes", thi vor smag e1· for C'nsidig europæisk til at kunne fot·doie den raat. Vt har • \'ænnct os til vore egne forestillinger om, lwonlan den slags bor lyde, vi har vor egen patent.opfat.telse af, h,·ad der er eksotisk, sydlandsk eller primitivt, for ikke at. sige sydamerikansk. DC'nnc vot· opfattels<• er ret ensidig og stækket af den ene gnmd, at al vor musikalske folen og fornemmen som regel er fast forankret i en ensidig europæisk tradi­t.ion og orientering, som kommer til at fan·e alt andC'l. Derfor kommet· ,.i f01·st til at nyde del eksotiske, det. sydlandske eller det primiti\'e, naar det er bear­bejdet. i vort eget sprog, saa det ft·cm­medat·t.ede kun bliver Lil en pikant. ac­cent. eller et raffineret krydderi i den

• tilvante dejg.

Og det er just det, der sker. Lytter 'i i Europa eller US \ t.il en rumba, samha, mambo eller beguine, saa er det. "o,•ersat" musik i nævnte forstand og det vil sige: europæisk dansemus il< heftet op med eksotiske blomster.

~

Den musikalsk op rindelige og or igi­nale fonn for de flest.e af de danse, vi sædvanlig betegner som sydamerikanske eller latinske, har hjemme paa oerne i Det Caraibiske Ha,·, Vestindien. Disse talrige oer - med Cuba, IIalt.i, Puerto H.tco og Jamaica som d<' største og de tidligere danske besiddels<'r, St. Croix, St.. Thomas og St. John blandt. de min­dre - repræsenterer næsten lige saa mange -verdenet·. Men fælles for alle oerne er beboet·nes hojst. blandede af­stamning, rekrut.teret fra saa at sige alle verdens egne. Vestindien er i virkc­ligheden en lilleverden, de1· omfattet· mennesker fra verdens fem store kon­tinenter, og det. er betegnende nok, at man har kaldt oerne for et "levende museum for etnologi og antropologi". R rune, sorte, hvide, rode og gule racer er her smeltet sanunen til et nyt men­neskeligt ler og har af lige saa mange forskelligartede kulter og kulturer skabt en ny eksotisk kultur, der 11.1mmer baa­dc gammelt og nyt. Rigest og mest nuanceret indenfor musikken og dm1sen.

Fængslende - en sand guldgrube for den sammenlignende musikvidenskab! er d<'l at folge de linjer og udrede d<' truacle, man hidtil hat· faact. ko n t ml over. Men samtidig et. sandt. sisyfosar­be.idt•! Der l'ksistercr i t.usindc' is af forskellige trommerytmer, sange og dan­se - og saa at sige hn•1· o har sin~ traditioner, der nok har en række væ-

sentliJ!l' g t'\ lillit 1 a• k l il fælle~. nwn dog diffut•rer paa andn• væsentligt' punl,­tPr. "i~l.'\ tH'l' skal i cll'IIIH' fnt•hilllkbw negrt•1ws t•ituell1• og IIIU)(islw l'llm/un­ccremoniet· paa lla iti, dP r nwd dete"' (deh•is <::ln•ngt fnrhudlt•) dansP og of­fcrhandl inger, dut•s hypnotbk1' tranct't ' og rkstase1· svartl ltl Obrtth-dyrkelscll paa Jamaica, Nnitiyfl paa Cuha og SIHIII!/O paa Trinidad. Alle har d<' 110k ttlkn~ tning til dt> np tndt•ligt• tndtanskt• skikkt>, nwn peger ho\'edsagclig mod Congo og Guldkystt>n, hvol'fra !ip:tnicnw i sm tid hentede twget·sla,·enw. NævnP:-< skal op;saa de fra Afrika impol't<'redt• damw htJairc, IHimfwula h<'g~.rc op­kaldt l'ftet· deres trommetypPI' - og rerle nc/a, lwilkcn sidste musikforskeren \'ico/tco; Sl()nimsi.:J! har kunnt t fot·folgl' tilbage• til en heret.ning helt fra 1724 ("Noll\eaux Voyag-e•s").

!Jet melodisk-rytmiske gnmdmatct·i­alc Ul de> latin-nnwt·ikanskc sange og danse er af trefolelig oprindelse: indi­ansk, europæisk og afrikansk. Hulset op i en ganske enkel fomtel: inciianet "'C sl<aht<' gn.tndlagel merl den twnlatoni­ske skala ( femton,.skalaen, der S\'al'l•!' til f. eks. klaveret,-; fem sorte tangent~;·) og <!n \is monoton rytme. E u rof <Cis'\: (~ansk<> særlig ~pansk) indflydclsr• ~kylclcs det, at. tmwmaterialet hlev ud­\'ldet. til syv. Samtidig OJlSlod den ak­kordiskc harmolll, og rytmen hlev u.i­,.:del med 3 1- og •j,-taktat·teme. Det afrikanske islæt a fru n d ede det hel<' ved at skabe <'ndnu men~ lrv i melod1 og r) tmc i d'omt af krontat.ik og synkope-t·ing.

Resultatet af dc•nne udvikling gen­nc•m mc·re end fire aarhundrcdcr hlr' saaled<'s, at den upnndelig saa mono­tone rytme udvikled~ sig til den bed't cg mest alsidigt. undt•! by~gede polyryt­mik i verden, fulgt. qp af en rig lltl·lo­dtsk opfindsomhed. De forsk<>llige ~·a­cers sammenstod o~ sammenæltning­havde skabt gt·obund for en helt ny slags musik.

Men som lidiigere nævnt - saa mange øer, lige saa mange forskellige musikalske bloms~r. Mulighecleme var og et· næt·mest uendelige. Man har for­sogt al kottlægg<', 11 t•or det oprindelige indianske element, ln·m· de europæiske og nordamerikanske og hvor de negro­ide paa\'il'lminget· er fremherskende. Del lyder saa enkelt, men h\'or er det dog kompliceret! Og utaknemligt, vil v1 tilfoje. Thi h\·ordan \'il man faa det. hele med? H,·ordan kan det blive til andet. end et hojst. ukomplet. skema? Pi rater, plantere, sofolk, fiskere, kolo­nibestyret·e og civile emhedsfolk fra Europa, slaver fra Vestafrika, arbej­dere fra As1en og Malaya, handelsfolk fra Ostasien og Sydamerika - alle disse og mange, mange flC're kom og ble\ eller fot·svandt igen, efter al have været med til at $!.'h·e deres præg i det blode voks, de1· hedder Yestinclisk mus1k. Dertil kommer oerncs heYægedc historie og besiddPI'forholcl. Mang-e af oel'IH' har skift<'l ejere haarl<' fem og ti gange. Alt dette er forklaringen paa, lwo1·for musikk<'n indenfot· en fælles ramme er saa fantastisk differentieret, h\·orfor alene den europæiske accent, islæt <'Iler lwad man vil kalde det, har saa f01·skelli~e adt·esser som Spanien, Portug-al, F1·ankl'ig, H olland, England, T>anmark. Og dt•t Cl' men• t•nd nogPt skema kan optage ...

(Fol/.o;;l/ll's .-:icle• ',)

•

OSV \Lil liEL;\l l!TII skift• \'is B\ Il• •

g <'l' O,l{ t't•cit<•n•l' sirw lu':ilsll• \'i5Pt' fra Tivolin•,·yt•n o~ ~kall!'r dt>t'med fil., nl­t!Ph•s fortrwffr•lige typt>t': dt-n knaslol'l•' og g<•mylligl' knlonialhandh•r, der skri­\'t•r "Bt"l'\' til Hulganin", den tJtundrap­pc• "h ()III i J, t'l Kr• m i k l' 1·", l w h ·• 'd• ~ l<a l' l" n, ,.d t: r IC\ 1•1' o\ t• C'\'111'" og den l il IP kon­torius, d •r hli\'l'l' "sa~l op". Sidstnrl'Vnll! l't' en gl'ilwnclc lwcl·daJ.,rstrag<•dir• - t>j hlot til fol'lystt>ISI'. TPkstl•t·nc til dt• f i re>

•

plc•tskud N af hrodl'l•rw l\tiillet, musik-kPn af A mdi Hus, Ull'ik :--:cunmnn l)g H1·unnPr. Il' il/• G1 e" ' [u,ld )p· Pl't!l' den diskrete• klawt)Pclsagt•ll'W. (Philips, El').

T't r l .rtii!Jf: \'ED MUSIK KE:--lS Til~ R­SKEL (1:31 s:dcr. l.yldt•ndal).

I ntet kan bPdt·ag1• som h(}gtitlt't', llf•t kan ske, at. de n tot·stl•tHlc• musik-husat• blæncles og indfanges af O\'"nstit<'IHit• titel og ikke hefter ~"~ig ved den typo­grafisk bc.,kt.•.dne forts~·ltclse: ., ... og and :-e Essavs". •

Dett.e til advarsel - og- anbduling, thi man naxn:s til lotlig· og t.ankr•væk­k<.>nde læsning. Og det forsoner, al f'S­

sayet. om musikken nok CL' det Yæscnt­ligste. Mt•n dt't ægger ogsaa til mo.lsi­gelse. Slwnne og sande er de ord om Recthove•n: .,Il an modlog ikk(! aalwnba­rmgerne, han gik <l<•m i mO<h•, kæm­pende, snublende, som en mand, der paa een gang maa hold<· oje nw'l det himmelske lys og bane sig vej gennem mørket". l\lcn naar Per Lange lidt efter

' i snerrende og fora~ende tone fraskri-ver al senet·e tonekunst l'<t rcli!/lt('(/, saa er det ikke• blot et dristig-t postulat, men han befinder sig tillige i en morsom splid med sig seh·, 11aar han Sl'llCl'P, da det gælder Montaigne, taler om ,.en ltenril'c ndt IIW11.lfcl paa værdighed".

EjnarJarub.o.;e1t: HUMØR-SA~GBOGEN (192 sider, Jul. Gjellcntps F orlag).

Lærdom got·es til fornøjelse og leg nu om dage, men det Cl' minsandtC'n ogsaa nodvenclig-t, al den stund bol'llcnc skal naa mere ]laa mindre tid. 0\'cnstaaendc sangbog ra.mmer plet m. h. t. den lette tilegnelse. Den n1mmct· smaa 200 ~ange og sangl<•gc, og d<•n er fyldt med .. mu­sikhistol'i~r" og mot·somme eller karak­teriserende• tegning'f,•1· af Olv Hus1.·ov paa næslen hYer side. HYad clt•l· li~c·le­

cles er med til at gorc hogcn vamlifnlrl, ~r dt!t tHlmæt·ke~t ~ af!'nit .,Ih·ad horn i andre land1• synger" og he:-og-enr• i "no­delaHd" og i "rytmeland".

3

Det er høj t interessant at fori\tlgc nogle of dL danse.;; bugtede og b.·o­gedc veje t1l moderne selskabsdans. Rumba'evt. Cl' et typisk eksempel. Den cubanske musikforsker Emilio GrcntJt har poret den forste ~ubanske rumbn helt hibage til 15t;Rt Men 0\'er 350 anr skulle der gaa, inden rumba 'en. d~n op· rindelige landlige bryllupsdans, som blev l1l som \)t t·esultat of kontakte!l mellem panicme og afrl:kanerue, havde arbejdet sig frem fra Cubas indre til de Jorrc byer. Forst omkdng- 1!117 fæn!,recle den i hovt-dst.aden Hanma, h\•ur den vandt inrlpa.s i de smaa ha\'­rwkncjpt•r Ol{ danse-bulet· paa La Play.1, Havanns Nyhavn, h\·or de cubanske arbejtit•rc plejroe deres natli~ g-læd~t·. Herfra bn>dte den ,.nye" dans sig R0lll en C(}idemi til dl~ mere ,.respektable" natklubber og mondæne danserestaurnn­tcr. Forsøg fra myndig"hcdt•t·nes side JUla at bandlyse den. faldt ynkt'ligt til jlll"dt'n, især efter at rumba 'en f o r al · vor var ble,·ct .,opdaget" af n()rdameri­kanskc og europæiske turiste.t· o~ for­vandlet til en fa:-hionabel dan:-.

Den oprindeli!,"C nunb..'\ Yar blc,·en til en turist\·are med alt hYad tur·i5lTarens l t'r: en ægte kerne med uægtt..• Ycdhtt>ng. Et genuint rumba-instrument er guita­ren, den span.:-ke o~ den saakaldtc. t7t'.l. som kun hul' t:rc streng-e. Et andet vig-­tigt instrument er clnt·cn~t• , to smaa runde :klodser af poleret rosentræ. de r slu.net mod hinanden fremkaldt.>!' l' t

skarpt og karakteristisk smæld. Uu;ld­\'llWiig et· og-saa den langt.' coi/!Jtl·trom­me. som fonesten laante sit navn til tredivcl'll<'S m<Xfcclans .,cong-a". Dl•t b<'· rettes, at slan•rne i sin tid Yar lænket paa en saadnn maade. at de kun kum1e tnge et gkridt frem i hver retning", men ble,· n~vl•t br.utalt tilbag-e ved dd fjer­de. Dette blev kopieret j cong-a-dan:;cn~ cn-to-trt:--t·uk.

Andre instrumenter, som horer d,•n originale rumba til, er bongo-trommer­ne - det er to mindre kedelpauker, som holdes 1nellem knæene OS! he·arbcides • med fingrene - og forskelli~e t)l><" .. af maracag, et ra...;;l<'jnstrument, der be­staar af en med sten eller torretie fru

Ogsaa i Norge! VI ••~•l•f' l11lda~f' nummf'r f'~ hjf'r~~•uk

fra !l'••rlae l anlf'dulnc af. at d•t altid k•• er kemponl•~•n• uaYø. d•r DØ'Y•

••• l radle .... a..-.-u aldrl~ fnrfaU•· ... n"· ••• d t-r •ukk•• oc-• l ~··~·· FerfaC~f'ren B•rb.,rlt 111krlnor Cll ORD Ofol TO:'\EB. •• ha•• k•udte -n~ ••Bh\klek· kM"+! •• r•••m en llt'urre aarrlt'kk.,. e-r •de.adt l Mrl .. k .. tt.rn. udfll all man •n f'a•••e ••·~ har ~jor~ •le d.-n ui•Jilc· ••• •• a R 'nM! ferfaUer.u• aana. - o .. ••n •• b•crf .. r H •ak af df'lt -!

V OR K.lERE KOLLEGA Sl 'EN BUE­MANN er med held ved at kaste sig

over reJ.:/{lmefilmstekste.r.

4

ORD OG T ONER

fvldt kalebas, .90m svinges i rytm~. s·axofoner, trompeter, tron~ boner,. YJOII­nt'r etc. horeJ' naturlig"'•is 1kke hJenun~ i det ægte rumba-orkester.

};} Klassisk Cl' habn?lt~ra 'en, dansen ha

Ha,·ana som allerede for over 100 aar • o

sidt·n SJn·edtes fra Cuba hl E u ropa og Nonlamerika og hvis aflægger, tan­!Ju' nl. via Spanien og Argentina skulle l'rohrc \'l'rden endnu en gang.

Overraskende nok kan habanera'en spot't~.s tilbage ti l det 17. aarhundredes r.mw t ru-da tiC l ' i England, og man kan folgt• udvikli ngen over F rankt'igs ('Qn­

t rcdtlll..st', der i Spanien blev til ('ontra­dm~.;a - senere blot dmr;a. I begyndel­sen af det 19. aarhundrede indførtes den af S()anierne paa Cuba, hvor den bit•\' til dHttZfL httllfott-ra, d.,., s . den "ha­Yanesiske dans", hvorfra den snart ef­ter paa ny - i noget ændret skikkelse -dukkede op i Spanien, hvor den kom til nt hedde habanera. ender den SJ)8nsk-amerikanske krig blev den saa­kaldtc hnbnt1m·a del Cafe uhyre popu­lær. og det var den, der efterhaanden uch·iklcdc sig til trW!To'cn.

Man kan altsaa fremlægge et genea­logisk l'kcma, der i hovedtræk ser ud som folgende: Country dance, England ......... .. . Con t rcdan~e. Frankrig ... .. .. . ... ... . Contradanza, Spanien ...... ...... .. . nanza. Spanien .... ............. ...... . llanzu hah~utct·a , Cuba .... .......... . llabanera ................................ . Ilab~uwra del Cafe ...... . .......... .

1H.'i0 1'i00 l 'i 50 1800 182fi 1850 H) ()O 1910 T a n go ..... ........ ............ ... ....... ... .

Dt•n heromteste habanera er jo den, vi kt•nder fra Rizet's opera ,,Carmen". Rizct ha1· imidlertid ikke seh· skrevet sin .. Habanera", men blot OYerta~tet dl'll af en anden komponist, Sebastinu Y•mt!icr (de.r og5aa skrev "La Palo­ma''). der omkring 1840 i Madrid udgav ~in melodi under navne-t ,.El A reglito", me(l u ndert i t! en .. Chanson Ha,·anaise''.

~ TaJZ'er 1·umba og habanera de.res ud­

gangspullkt i Cuba, den store o mod nord, skriver calypso-sangen, -dansen og -musikken sig fra den sydligste o i Det Ca ru1biske Hav : Trinidad. Det er en udvikling, der er sket indenfor Yor generation.

Det saa let fængelige sind og tempe­l'n.nwnt i Tt·inidads befolkning holdes næsten hele aaret rundt i ave af strenge l"l'geringsanordninger og -bestemmelser. :\h'ns lysene brænder og det gaar Jy­~tigt til i Ha,·ana, Kingston, San J uan og- hvad de mange carai"biske hoved­stæder hedder, soves der i Port of Rpain, Trinidads store bY. Men ~aa

• konmwr kantC\'alstiden - og der sker en eksplosion, hvor alt det indestængte, tilbagetrængte bryder ud og land og by i fil·e dage forvandles til et af de gladeste, mest losslupne og Iarmenele steder i hele verden. Det foregaar om dagen, og det fortsætter om natten. De1· spilles, der danses, der svnges -i alle cafeer og restauranter ..:._ og op ad gaderne og ned gennem gyderne bøl· ge1· optog og parader af mennesker de1· slet ikke marcherer eller gaa1· me~ danser smaatrippende mil efter' mi l kostumeret som røde indianere og ~~ merske gladiatoret·, BOm de viise mænd fra Betlehem og haremsdron ninger,

--------------------som cnwboys eller som. H arl ekirwr og Columbine r - kort sag t: i a lle mulige og umulige forklædninger. I ngen er for

, gammel og ingen for u ng til a t deltage i dt•nne hul"lumhej. Luften er ladet med - calypso . ..

Er det et under, at m usikken i bal­salene og under optogene - efter :3131 dages resigneren - n tller sig ud alt hvad den kan, j o mere larmende des bedre? I begyndelsen koncent rerede mu­sikken sig mest omkring en mærklo g tromme, fremstillet af en oversa\l•t olietonde af staal. Den lyder dyb og r ungende, og ingen afl"ikanSik t am-ta 111 kan præstere værre bulder. De anch·e instrumenter var mere t il f æld ige og valgt efter de forhaandenværen de soms pl"incip. Dertil sang man sange nwd nai,·t, morsomt eller satirisk indhold ofte improviseret. Sproget var pidgin: engelsk iblandet gloser pa a spansk og fransk og opdigtede, sanunensatte ord.

Efterilaanden som man blev n ere kritisk, kom der ogsaa mere systc'n 1

tingene. Til den grundlæggende n tme •

onskode man nu ogsaa adæk,·ate melodi-stemmer. Man opfandt pirzg-pr:m[/-tron­mcrne, atter fremstillet a f o,·ersa,·ede olietønder, men udhamret u nder iltl­hærdning med fordybning-er af f or;;kt>l­lig storreJse og dybde. P aa et saadant inst1·ument kan man ved hjælp af haan­den eller en træpind f remkalde syy t 1 fjorten toner af uventet blod og nH o­disk karakter. Man vil huske, a t S\·end Asmussen præsenterede disse ejendom­melige trommer i Danmark for nogll' aat· siden.

I lobct af ganske faa aar er de me­lodiske ping-pong-trommer ble,·et til T rinidaels vigtigste musikinst rument. Og calypso-ot,kestret, det saakald te ~ft'll.'l bnncl eller stanl-o rkester er bleve til en slags national institution . Nor malt omfatter det to, tre ping-pong-~ flere tenor- og baspauker (der gin•r fra een til fem toner), en talk-tal/, (lille bambustromme) og maraca.•H·~·­stere. Dets JH'æg SYarer nærmest t il et marimba-orkesters eller et ia,·a ne!'isk gamelan-ensembles. Et steel ·band ))aa op til 2;; medlenuner e r ingen sjælden­hed, men dets kval i te t a fhænger nat u r­ligvis i særlig grad af ping-pong-st•k­tiorwns duelighed. Kun i karne,·a!Rti­den kan or·kcstrene SYulme op ti l 100 musikere eller flere, og da skal d,.t være en tvivlsom fomojelse a t lytte t il dem, da den melodiske ynde, der ellers udgaat· fra ping-pong'erne her fuld­kommen d ru k n er i drone t fra p au ke rne og de rigtige trommer.

Det er vanskeligt at afg<n·e til bu nds . hvad calypso er. Selv ordet er a f uk<'nd t oprindelse. Men lad os endelig f astslaa, at calypsoen ikke bare er steel haml, olietonder og satirisk-vittig sang paa inciterende melodier. Og lad os samti­dig hævde, at calypsoen ikke fodtes den­gang for ca. 2:l aar siden, thi T rinidaels musikalske sjæl er ældre og m odnere end som saa og i sit væsen med utal­lige baand knyttet til de ovr ige oer i Det Caraibiske R aY.

Med andre ord: calypso'en ville hanl været utænkelig uden de andre f Ot·lob, der forte til voodoo, rumba og haba­nera. Det, der skete for saa f a a ::tar s iden, var at T rinidads musikalske Yæ sen endelig manifesterede sig og f ik selvstænd igt udtryk. Borge F1·iis.

VER: Dansk N c·t'y{orfaltt r- U!J numpultist­,."..,.h Il Ul l. vA~TION : B•rgt· f ' ri is l ans\'l1.), Stranch·ej 18, Kbh. Ø.; Tlf. RY,·an g 7340, Alfred Jl o/rk, Puggaardsgaoc 4 1, Kbh. V.

K : Heytlc•s B o[lfryl.kl'ri, Frederiksholm Kanal 4 ', K.

Først ha1· ,.i Il araid M orten-.. en i telefonen, som svarer med et

...... og t-ungende: - J a! Alle gangbare danske ting har

wr interesse i 1-1 oll~t n d ab yut, og det ganske sær! igt den danske dan­

~~ ønusik. V i kan tyd< li!! t nw rke paa f*blilwm , ({( ti< t ikke kan eller vil uwl­

tr..-e den .. . ! J ø r n G l ' a u c n g a a r d, der fort-

at spiller i Giraf f en, mener: - Dansk er et forbandet sprog at ha'

med at gore. V i kommer jo ikke uden om, at der er langt mere klang paa det øgetske sprog. Up; det siger jeg ikke af anobberi. H vis der var mere kJang paa kinesisk -- ja, saa sang vi knageme paa kinesisk. M< n jtfl skulle hjcrtnu; gerne bringe yodc dfwskc ting, ln·i.s ch fif' forsynet med crug< lsk< tekster. En­øelsk er jo jazz-sproget - og \'i synger og spiller mere jazz end de fleste andre orkestre. Det horer til vores facon. Og aaa er der· det, at successerne i det BU>re og hele er· dikteret af det uden­landske marked. Danske komponister har det handicap, al de har svært ved at faa deres ting lanceret, fordi folk ikke ke-nder dem i foruejen(? ) . Men vi maa nu e11gang rette os efter efter-

~-.,,- apørgselen. Og W i l l y S o r e n s c n: - [)d sporgsmaal er da overflorligt!

Tenk paa mine radioudsendelser Iwer torsdag: "Musikken er af .. .''. Og nu er vi begyndt paa en ny: "Glemmer du - ?'' , som f ormelig er spækket med danske numr·e. Men jeg skal indrømme, at vi kun bringer de melodier, som har en chance, f. eks. er bJe,·et lanceret i revy eller film. Dem koncentrerer vi os dobbelt om. M<'n dansk musik, det er

OHll ()\, 'T'I>~ER ------------------T ilsidst .J P n s W a t' n ,. :

•

- Ht•l er· da li~t>frnl\1 t•n pligt! Og rent horls••l fra cl~·t, villf' .kg ikkt• kuunt' ladt• ncn•. llt•t l't' min l'l'fnl'ing, at publikum er !'<t>rlig glad fo1· g•) l tltn~k

underholdnings- OK dan:wmusih. \ hat· ustandselig opfonlrin~t·t· til .tl spille <lanskt• C\'l'rgn·t·n~ . .l/c 11 11/lfld.·«" 'r rkn,

at dr t t 1 r/, tal1·iqn ""' n/and.-;1\, orkt-•

si n 1 l Jtul/na rk - h t•orda 11 t! t • , n d kan faa ar/11 jrlstillwl< [,-;, .1 -. r/, l' 1111!/it•< l' (Ol/l 11, SIIIII 111'1 /'III !J('.~ IIf rtft fol 111111/fjl

rhllt.o.;/" ol'!.rslrc, drr j'l'j(a!Jii!l !fllrll' 11d fm, al drt ,,. rltn /lllllltfr•, r/1 ska l kllll-

hel' t i l. J 'ladt'!' nH•d u denland k lll\1 si k fornwli • \a.oltl'l' ud n f grammofonp\:Hh­fahrikkt•rtws pladt•plt~ "1', musikf•JJ !a­gent• u dg-i' l' l' dl' \ldt'nlnn.\slH• uwlo<h• r nw(l <lan.sk tl•kst. og- ln ad <lt·t· tkk•• l' l'

l'Plll' udt·ni:IIHiskt> g-ranunofonpladt>l', "'' f•H' t•n «lol' <h•l uclt•nlandsk.-• v: ·r 1\Pt' mc·d fordanskl'tll' t kstPI', l h•n sta•1l\•' udt>nlatHI. kt• pa:wirkning fot·nwlig h in­gPl' forsJag OK g<r!\lliiiiOI'tJllSPISkalwJ' til <·n saadan fn•mga ngstna~ulc.

1.-urrcrr. 111cd "'"' JWII.

• • • • • • • • • o o ..... • o • • • • • o ..•. ,. . o. . .•... •.••. o. • ••..••.

De u.d..elt.~læ. trLLWi.k.e>te

og den udenlandske musik

l~uc;t>n llorkopp udtalf'r - i nnl t>dninc; af Dnm1l' Uwdkc>r Tltlt>ndN• n r tlkh•r i forhi n ­dt'l't' DlNI df' tolriC:f' 1.atl t'nlond•lu~ ntu~'>ihc>·

rf'll e uc:uc:t>nu•ot4'r i Uonn•n•·k - noc:h• tao• k t"'\æl.-ht>odt> ortl, tlf'r hor bud il'ke blot 1i l ' 'Or ~tand oc: tlt•ul'i lott>rt>lllilt>r, men d toru d ­ou•r øn..:-o n r ht>lf' dt>o donl'ihe olfc> •• t l i!; h 4!'d 8001 Nundnn.

r nclel·tcgnede har med den storstc in­teresse læst i mange at'itklcr om de udenlandske musikere i Danmal'k og om a t· b ej elslosheden i nclenfor m usil<crst:l.ll­den. Jeg foll.'r trang li! al kommentere disse sporgsmaal en lille smule set i sammenhæng med de skabende kunst­ncres intcrcs~cr.

Udenlandske kunstneres gæsteoptræ­den og deres e\·ne til at trænge de lo­kale kunstnere op i et hjo ne er jo ikke et ukendt fænomen. Allerede Mozart fandt anleclning li! at tage kampen op mod de italienske operaselskaber ved at sknYc sine egne italienske operaer, og fader Holberg var heller ikke saa ttl­freds med, h' ae! der sl<ete dengang -det·,·cd opstod jo netop fader H olberg!

I filmens, fjemsynets, radioens og grammofonens t.iclsalder, som \'i nu gen­nt'mlevl.'r, hehovcr den udenlandske kon­kurrence ikke engang at ulejlige sig

tTdPnlalldskt• lwnl<llt'lt'IH't•r nm IlY~'

schlagc•rc konllnPt' inrl i ,·on• st\11'1' paa

TV - dl• r hon·s snar t i k l\ P "'' •la ns k lone me1·c, i hvet't fald <'l' d<'l lw11 1'1\

hl·SkPrlen hrokdl'l. Udt•nlandskl' musik­ensc·mhlct· optagt'l' plarLr•n fnt' clanskP orkt'Stre OK spilll't' udPhtkkPndc• ud,•n-1 a n cl ske melnd i PI'.

J.:nhrer fo,·m Jrn· u111sil: "' rl11nsk oJI­

ritltl, /.sr n JII'N sr "''n,. r l stui.-J.·, r/11 ns/: /nt/tur, O!J Pi fllj,., r futtiyt ,.,, 11!/ trllti­!l'~'~· ,(/tr/IIWIH1tll 8111/l 1•i t/ISrtff«S

lll<'l'l' fif/ }1/1/'t. l J, S IIlY! ''"'d' 8 /IHISSI-•

Jlrmlukt ion « 1 1 J •' rr1 III « d 11 t i<l'tr /~; u s . [Jd t'l' 011 d ru1dn ul'd ikk1 11h uc rluz

w1ot'' w1, kltll!ilnn·, "'r ol'«'i'flodi!I!IOrt s, IIIC'II i 1'1/(ltllt /wjt n !Jfllrl rir 11 sl.-nhendt•. [Jis.-;c lo }JIO i<,. lwn/, fim/t• hillillidt n, thi rh lttrr 1111jrt!1liy r/, sr1111lllr' int,n:;­~~< r, mmli!l r/t lir u l .o.;k11llr f,,.,.

Den danske mu!-.iker!-.tand bor dertor gore sig det klart, at utlen e n leved yg­tig komponi::, t og foriatter~land vil dansk filmindustri, dan k teater og dan::,k lor­lagsvirksomhed gaa en krank ~kæhne imode. j eg eftcrly!-.er derfor et samar­be jde melle m de skabe nde, de udovende og de di::,tribuerende krælter, som kal værne om den eHerhaande n haardt træ ngte danske musik, om endnu eksi­s terer, og uden hvilke n vi mi ter vor

egenart . Nationalbankrlircktorcn vil sikkert o~-

saa hilse det med glæde, at. vor valuta­gæld ikke \'okser ud ov<•r alle grænser, idet det jo ikke akne er brændsel, jern og autornobilcr, clcr koster uden­landsk val u la, men op-saa "Pennies from H cavcn" og "H vem skal nu be­tale" (W er so11 das bezahlen)!

E. H.

POST FESTUM

simpelthen et. kra\'. Herregud, vi lever da af at s p ille det, der er )>Opulært. Jo, regn ttygt ml'd, ((t Pi nlticl l'il f!il'c de godl· thtnskc tillf!, som ogsna har faaet en flOd la 11ccrin[J, ekstra chancer!

Vi r i,·cr os i i.iaYserne oYer, ai vi ikke allerede har O\'crbragt DA~SK MUSIKBEARBEJDERFORENING Yore lykonskninger i anledning af ti-aars-jubilæet, som i al ~tilhed fejredes den :28. april. Inden for den tid der er gaaet har foreningen opnaaet. at medlemmernes arbejde af loYen anerkendes som selYslæncligt aandsarbej de. Fortsættelse folger ...

Godt ord igen - og iil lykl\:e altsaa med de ti!

- -- -~---...-

5

Dødsfald

Sofus Petersen

\1 01' ga ml c v en U !f t ro ja.~ t«' nlCfll« m, Sofu ~, or død ~ftcr et lmrgt•tuiyt syy, ­l«jt. l dctto til/ttM.c. kml. '11la7l •mul n •ttc siot, at åfklcn 1.-rnn. snm t•n bcfr icl31!, Jor han luwdc i11tet lta11b om htlbndclst•, det t•m· krm et SJiorgs nuutl om tia - t n tid, lt1.1or ~>11!7dmnmtn Å'lmr til at J11':t!lt'

IIam '71H re og mt re <'!! !lOrt' dt' ll dit r.~ saa t'itale matul til l n skY!I!It' af siy selt•. M~n. lrt}(/.s de lulllrdc lidt'l .. -;cr mr

Sofus tappe-r til det ~irlste. Haw-: lt•yt:me r m· pri1rgi1•t;t., men Jum.~ amrd lcvt•de. Handic.appt t af talt t~cmsl.:dighcder tJ/tt»' den sidste O['t.-rtrti,m fort.~attc lum si t nrbrjdc uden at kltzgc. Hror 911-Skt-..lc hcllor ikJ.·r at bUt•o 1rnkt't. Han bar sit tlflfl med en te7l t ·taamult • ftutluwdit~ht'd.

Sofus Pt torst n t•ar fodt i JS'i,Q oy

blu· ttlt w fl ' aar um~md. Hun t•to· Rtnl af tcfticnlirel.:tttr ll'1'Uiam Pt'tt 1'8t:n,

men troå.~ tcat-f~blodct bier Jum ft~rst

l.·onåit&r, lworcjtcr han forsøgt e Hig som .,_k Ilt $]Iill« r. H an s de b u t fandt s t r~ l paa Sl.-ot·bakkcn i Aalborg. Mc."n dt>t tl(n· som rct•yf<Qrfatter han sT.:ullc :-:kllbt• $i[J «t navn.

Hmr.s først e nt·bejd, m r .Sommt 1't'«­

l lJC1l 191b i Frtdcrikslmt·ll, :-:om han sl.-rr-v samm~11 med sin faller. Som .,., 1111-

forfaW'/r kunne han altila~• i jjvr fejn sit -'O-aars jubiht·um.

I t'1l lang aarrække t:ar han nw<lfor­fatter til rc-t•ytmto i prot•insen. Ht.r'T var der saa a.t :;igc ikke t'cn re1:y, ht•or han ikke stod pa<r 7wogrammct. Htw arhvj­dede sammen med RohC'I"t Sch•nfeU.it, Kn:ud LwmbJIC, Freilerik Rocati.s og Kay Rostgaard-l''reht~.e. a m men med RClCa tis har han sk·revet 6 folkl".komedicr samt en operette til ?JUt.tik af Aage Jtwgen­len, øg disse t·. TkCJ· bletl alle opfflrt paa

R«ie Kro's teater. Dckuden sÅ"f'tV ltan

6

ORD OG TONER

sangene til dtl flcete farcer, der kom op Jl"'' S1Wl11lC tea tv r .

SoitiS arbejdetic tt"''ligt og intenst med ~i t stof. Det b/ør aldrig ha.stt•a rbar­btljde, og tit: l'i:H~t <Wr foreligger fru Jwn..~ /uw m/ 1'11 r 1U.t OgiJ(UI af l:'?l .~lUL U~

di!Jt '' art, 11t lum J.,umc plact-rt• sig mellem cle mest kmulte nar·11~ inder~for rcvyfvr/atteJ·fagct. lJe:rfor t•ar det k1111 "·imcliut og rttf.'t'rdigt, at bestyrelsen i 1 !14' ind:rtillt'de ham til Koda 's bclon-

• • 111 "!I·~J•r:t mit'.

So jus Pc f t rsen t'll r ~t ydt'rst IH :>k«­dntl 1/lt'llllt' ·'{kc, dt r aldri!l tr~111git: Kiy

i lorgrundt n, '"'" l't'd fvrbumle.t~ mode r ou !ft''lt'l'lllfvrsllml i ll!l«'r t•ar ltan oftt• talsmaml fnr fornuftiac njornwr. H41n lur n{ !j 111 od t il 11 t lade sine 11H.':11 i "-lit !T

kommt' usmiukt\1 f n m ug bit t' dt rfor tln·a uanue bruyt som <•rtlj.,re-r. nnm· .o;.-r.r/iae iutc rt s :it"J' skullt' kltrrla•.qyes. l 'i horft' altid flt J'Jit' ptw Sofus, fvrdi t•i l'id.~tt, at dt t hun frt m fort<", kom f m t f il rligt hjerte O!J t ' ll loyal tankt'[/101!1· Doll kuww han~ si11<l ~ki(tt' f ra o-t·er­b:t'i'c.>ncle mildhed til bitta irvui, han

,"". jo indtr.~t hula t 11 bollt'me i vrclt·t~ bc.'tl.~te. betytlPtiltfl. En awft'arsbct'idst bv­hc-m t' O f/ c t J i" t m ew1 e.~ k l'.

l'ed sid.·de gm~t·P·alfor:-."frmliny mrur,ttv l'i scll'1lt' den u tr.'t ttdi,q~,: So j u,:;. Det t t• sn I'Pl

k"'m til uaturlig wllo.,·nitrg t•ecl en :;kri­p,· l.'{t' fra allt' de/t{t!ft"l'('. Jeg tror, det t•nr ham t•n nwgt't ~tor g[Jt'(ic at fole dt'fte b(•ris prm rar ht•ngirenhe(/,

S u/ 11.~ bit• t• b e !l ra t't'll fru K onwnmclw­spitalt-ts kapd, og da luw selt• luu·tle øu~k1 t. at begrcn·d.~t·n skulle joregna i .~til/u',({, t·a r der ku 11 mødt enkelte af /w n.~ n.<t·rmc .... td t'CIIJU' r , l' ort f orbruul cm· rl!pr:u~entert t l'e{[ formmuhn Enl· Pie/111, ~ekrct~t ren K ay Rostgaarv.l-Frolwr og Alfred Holrk. De~rulen mr EPE, som gammel r•cn a.f ham, til sted« .

Som t·n ~ddste hilst'n IH'n<ltc Dan.~k Rt.·r·y.f"rfattl!'r- O!J kumpwristforbulli.l e11

mt·gtt .~muk krons mc..tl signm·cdc bncrncl. So f u.~ Pt'tci'St'll l' il blivt ,'{n 1met i I'!U

l.·nds. Vi har mi~..;ttf t11 gvcl kammerat O!l en loyal kollega.

A. H.

Kontorchef,

frk. KAREN SØRENSEN, F.M.

l' t•(/ kcmtvrchef, frk. K AREN SOREN­SEN.'{ bortgang har K OIJAs admini.~trCI­tion lidt et smertelilit tall , Efter lrwg tids sygdom afllik hun red døcl~'?l 1)(W Finscni1r..~titutct "ttUwåag den ! !J. sep­tember, kun godt 61 rurr gammel.

Det 1·ar t n sorg for alle medarbt•j­dernc i1uien j<Qr K O/JA. og for hendes store vc11nckrcds, at se den for et par

wo· si~lcll saa stal< liye kl'iutlc blit•c 111:1 rkt t saa Ilaanli af ,'{1/!Jc/omn~t u 11!/

plud.~dig :tld< s. Horvndt !Hu· det at o:t'I'C !'idnt· til, ht•orlt dt s luw i pt rio­

rlanc mellem lw.'ipitolsoplw ldene pligt­opfyldew/e imdstercclc JHta at tage <id i K OIUs dagliye kunton·h·ke, skont hcn­dts h:tfttr saa lali!Jl jm slog til.

Denne pligtopjylclcnhccl O[! '' yref/id t'tli' f't sttP·kuult• for Knr<u So lCOJI.-'<tl !l«'llncm alle hendes arbt jdsaa r z K OlJ.1, lif/C fra hnu.h·s a ns:!'/ t < Ise i UJ2b. H un,

da hal'de gjort hele 1\.0JJA -fcltto[lt t med, !'al· afdoclt· dinkto1· J. R (w n-Jon­scn's og senc1·e vo1· nu t•:t n: ude dirck tot· Silllll'd Bruun's 1w l'ill<'stc medarbejder, Uf/ direktionen har ·"tnlsc !Jjurt b1·ug af O!/ .~ta:rkt prwsko111w t dt n ind.~igt oq l'iden, hun ha!'clc t•cdron ude hele KO­/J As rirkc. Hnuh\~ m·btjtl<. t'fll saa hojt t•:t·rcl."at. at hun i 1.'151 af Hans Jl!ajc­M.'l t K ongen belolntc<les med fortjcn.'>t­medaillen, ligesom hun ttcd N o-rdisk l'nion.~ kongres i 1.'1.5./ lik oL'C I'I'etkt en n f KO/ JA. im/ • ..;tiftct mcdn illc i gu ld J o r 2.5 tmrs /t>rljcnstfllldt 1·h·kc. S Qm clirck­ffH't•ns uærmcste ltznlto·btjdt l' kom h un de j[f'stc af landt ts komponi.'>fcr og tck.~tfvrfatterc paa u:t rf llolcl OfJ paa en

sj:t•ld« 11 mllodc forstod hun nt vi11dco siy t·c~wer v<·d !{it elNkt•;)•rcligt og imocle­kvmmcmle t•as('ll .

l '('(/ c11 still<· lwjtid< li!Jhcd - som lum mul .<;i f be,..;kuht, 1':1 s t 'll se! t• lw l'<le c111.~kt·t det - i Finst' llins tit u tds l ilh~ kapel i ot'CI"t'æl'd:-;v af dt•n allt l"lz:l' rnw­

ste m c.( l" rbt'jde1·- o y t' f nnck r ed . .; b ra!llC ufddin!Jslcdt.'T' frk. K or!'n E. Lm·so1 i Hmukke e~tkl<' ord c11 d11btfolt tak til kontm·clll'f, frk. Kartn Surcwu•n fra KOTJA .. ., stvre pcrso1wlt:. Ejla hojt idc­li,qlu.>(lc 11 fort t:-; bmu·cn i <.n ?'llSt vog n gennem KronpriiiM.'i.~f!!ad(· fol'lli h cu­

dts arbcjd.~sted og hjem KOD .. l, fo r ki.~ten bra,qtes til l'cjll1y t'(d Am·lw . ..;, h1•or luor flrnt•suttG.~ i frr~tz ilicrJrat•s t cde t.

iErt't ll&t re ht ml1 s mimlt'.

K n.11 Nu . ..;t !J ri« re l-B' ro/wc.

2~ARGANG DECEMBER 195 7 NUMMER 4

Indbold : Mog;C'ns Dam Nordisk Revyunion's kongres H. Bjt'ne­

gaard-Jensen 70 aar l Hennan Hoffnuuk vl'd at hli\'e vokscn7 l Til­

fojt•lse og ændt·ing;er i medlemslisten Og l\lax fylder lt , Biblinfilt.

ogens Dam . . . et ~ø.dse~da9-s8aJLK med s~

:\logens Dam, \o r lidiigere mang;ea1·igP fm·mancl, fej rede' d t' n l ~l. no\·ember sin 60 ars fodselsdag. Forbund<.'l har i den anledning hyldet ham og O\ erbntgl ham nwcllt'mmernes lykonskninger.

I) er gaar sagn om Mogens !Jams

ulyst til at aflcverC' sit revystof rettidigt, men jep; havde nu intet bc.­S\'æl· med a t faa ham til at udtal<> sig omgaaende til et inl<'I\H'\\ i ORD OG TO~En :

.,I>ct stryger vi", sagde han. .,Ilet

hliYI't' kun til ganun<->lmandssludcler". l>a vi omtt·ent. er lig;e g;amlc•, fald<'r ud­lai<'ISC'Il tilhug-c paa bPggc parter.

.)Pg har kendt Mog;cns lige f1·a hans skoiPt.id. V 1 gik 1 samnw uclmæ1·kedc: skol<!: IJ r. S tarckes f l'<'nt~k rid tslwton<'clc læn•ansta.lt med mot to<•t La ,. l m rm•t cd h,., t lo. Og- jeg- tor jo ~\'al' l antyrle, al :\log;<•ns har fulgt }larolcn. Allerede i

de små klasser, hvor vi anrlrc daarlig;l \'ar fær­d i ~c nwd mrelkPtænder­nc, hu,·dc han flere vis­domsl:l'IHicl', lwis fn•m­bnt~l ifulge fag·kund­skaht•n ofte er latH!.~;:.l­

rig" o~ mE'gf't "!llt'rt n­d<•. Ti l syneladende pi n­te clc clog ikke den unge Mogens, <ler vel nærmcsl hclt·agt.ede dem som en scl\'folgc.

Al V1gxo Starcke, professor Starckes son, ,·nr Yor skolekammerat, har aabcnbart heller ikke gi\el ham noget qrunrl:·;lmtl eller faaet •

ham til at interessere sig fo1· ,,l ose sæder''. T,~ærlimod har han al­tid forstaaet at sætte srg fast i de stole hans talent sikrede ham.

J eg skal forskaane læscnw for data. Dem kender 'i allerede. Kun skal siges, at der trods

I OlWl ~UETS ·111. u.:u·s juhihcum ~ n~l'llllll .:ig og vil bli\P uwrkPr• t

p :t a fp~tJ i g \'iS ved Vll~ll'l't\S khrmn~.

I)ETTE "lll\IMEH l't' nogt·l fnrstn­kcl, fol rh. luo· influenzaPil sagt A.

ma:1 lt'rlaktinnen sigr• H-H.

F O ltBRYDl~LSE hetaiPt' sig i Nor~c: dc•n non;kc g1·ammofonindustri har

kontraktligt forpligtet sig· lit kun at lc­vc>re plnd<'l' til privat hrug. Alligevel sptllus d<>ns plader offentlib>i: paa cafL'<!t' o. l. Il cl'for· ophævet· stah•n afgift til cl fond, der bl. a. stoltPr - - uorsk ~rammofonindustri!

LJ YOHFOH er grammofonafrcgnin-1-. g;crrw fn1·sinket'? - F01·<li frem­komstt~n af l·~ P og LP ha 1· mangedoblet nt•bt•jcll't snmtidi!ll med at indfon.~lscn

af hulkortsystemet har givet uunrlgåc-1 i g • ovcrga n~svanskel ighedm·.

•

W Il HAR J UBILEH.l~T. Ogsaa - ,., var blandt de tusindtal­

lige gratulanter.

O GSAA i de trykLt• aars revyer· SJH1.ldlcr m€'dlcm.merncs vid. I

"Svllcmollen" Mouen.~ l>am og i "Blæk­sprutten" Louis P.

- -- ----

AV FOU K \ TTEN. T~>rl•ml A'tlton St•tmd~Cft fik fredag den ti. Of'Ct'lll­

ber overmkt den nyindstiftedt• A ttrc' tH

Tt•atcrkllt ved en hojtideligh(.od paa Ho­tel "C.osmopolite" af Rorge l<~riis i dennes egenskab om formand !m· / >111!-

kt Teatcramuelc/crc. T~terkatt~n. t•n .statuette formgivet n f Per l..iitkt u ng udført i Holmegaard gla.._, er tænkt Rom

hædersga' e fot· aarl.'ts bedst~ iscent.•~æt­

tel.ser, i dette til fælde fo r .,0 m i flc'" Ol!"

.. I ooenfot· Mut·t 1w".

O GSAA i dl't kommende aar vil cler rime! ig\' is blive melod.ikonku nence

i europæisk TV. saa medlenmteme kan gucjt begyndt• at oparbejde den nodven­di~ inSJ>iration.

V ED et partifælle-komsammon med radiomusik sprang K a mpmmw op

fra stolen, da i en kabaret-transmission \"Or næstfontlands dybe rost lod sig høre i hani1 cfW.rhaanden ret udbredte :nidvise om den højtærede finansmini­ster. Kampmann erklæ.!We, at hvis han hørte den :sang ccn ga.n~ til. sa.a eks­ploderede han, lor hele han.s omgangs­kreds drillede ham i forvt:'jen v~i at spille den paa grammofonplade.

P AA JURII .. Æ;UMSFIRMAET WHs ''egne har .l:.rd Kjc1"ulf udsendt

bogen ,.Hundrede aar meJlem noder", der ; lindtflydende stil gh·er O\"ersigt over det sidste hundrcdaars danske mu­sikhistorie, set :fra Gothcrsgadc, saa mere blaaojede læ...~re vanskeligt und­gaar :indtryk af, at ttlt musikliv stam­mer derfre. Undtagelse: Det fremganr tkke af bogen, at firmaet har beskæfti-

ORD OG TONER

hans modvilje til at levere stof dog e1· komnwt t!I>Ut t f t-cm ti l offt.>ntlighedens glæde o~ efh•t tanke. Saa at sige alle tNltre. fra l>t·t kgl. og opefter, hat· haft hans na,•n paa Jllllgl-ammet, og som ope­t-atekstombrvder har· han faaet bl. a .

•

Fnl . ..;taff~ hiP.roglyffer til at lyde saa fo•·~t.aaeUgt>, at man ogsaa 'irkelig kan nydt· onfene. Og ~om re,·yfoJ·fatte•· be­hnve.r je~ vel næppe opremse hans for­t icnester'! •

Han har, seh· som ,·oksen, altid \'æ­t"t•t lidt uf <•t Jll'l>blembarn , og det var ikk<· med ham• """xle ,·ilje han i sin tid kom ind i forbuntll•t. Han hanle i sit ungdønum~lige o,·ennod den opfattt'lse. ut forbundl'l ikkl' k••nm• bvde ham no-•

gct af praktisk betydning. Men da han enrlelis.r blt'Y nwdlcm, var Jet med stoth.• haade fr-a bt·styrelsen og oppøsitionen. Det foregik paa den maadC>, at Rantt•u forst bad ham træde ind i forbundet -om ikke fo1· andet, saa af kollegiale gTunde. Og da Uan Folke, som leder af oppositionen, bad hwn om det samme, ford1 man her gt•rne ønskede en mane! ml'ti mod til at sige sine meninger, slog han til. Det blev lwldigvis til storre g-læde for alle pa rier <'nd han vel selv ha,·de tænkt sig.

I dag se1· han ogsaa noget mildere paa forbundets betydning, selv om han i de mange aa•· allll·ig personlig har haft direkte brU$! for hjælpen i juridi­ske anliggl'nder. Ku n ecn gang- har han haft et ha\· paa en r~~vyteaterdirektor, som han ikke kunne inddrive ved per­sonligt initiath·. men hans sagforer fra­madede ham - af pt'\'stigehensyn -at lade sae:t.•n gaa til rett<.•n. Det drejl!<lc ~ig om 89 kronN'.

Saa en clae:, da. di rektoren havde fød­selsdag, tog- Mo~ns med til festen og holdt het· en tale, der sluttede med, at hnn lagde 11 kroner paa bordet, og føreslo.~r direktut-en at lægge hans til­~rodeha,·end.l' ovenpå, saa der kunde bli­ve en hundrcdkronesl.>ddel til et le~at

fo1· en revyfol"fattcr. ..Og lad det sa.a hlive en fast aarlig tradition", sluttede Mo~ens. Desvæn-c ha,·de Jirektoren ikke tilstrækkelig humoristisk sans til at acceptere forslaget. Mogens har stadig pengene til gode!

Det var Mogens llam, Jer va1· den egentlige forkæmper for N&rdi.~k Rt t•y­Uni&n. som altid har haft hans hjet1e, 5eh· om skumle1·c mente han havde kæmpet så ivrigt for stiftl'lsen, for 3eh· at faa nogle gratis rejser til Oslo og Stockholm. Ved sidste unionsmøde ble\"

-------------------det fuldt ud bekræftet, at der er stor majoritet for at bc\·are unionen. Ga1

•

ske ,·ist ha,•de Erik Fichn faaet dl•t

uriaspost at skulle fortælle nordmæn dcne og svenskerne, at VI danskere 1k.ke helt kunne se den alt omfattende b( ­tvdning, som de andre lag-de i unione1.

•

men der 1·ejste sig paa modet en saa kt-a.ftig proteststorm, at Erik maattt slaa en Ke,·aldig kolbotte og ved dl·n afsluttende fest holde l'll forsonl ig Ol!"

udg-lattende tale.

"Vi maa ikke altid tænke paa pengene alene", er Mogens' ord. Al<'nc den a t­mosfæn•, der skabes gennem kontakter nwd vore nordiske nabolande, er saa værdifuld, at vi simpelthen ikke har raad til at oplose unionen, selv om dl• Jwlt store resultatet· endnu 1kke ha r vil't sig-. Men de kan være pa vej . ..

En ting af u,·urderlig betydning f o1 lwlc vor eksistens som fOl'bund ha r Mo g-l'ns gennemfo1·t. I de otte aa1· han sad ~om formand, havde han sæde i et tea­terudvalg, og her fik han nys om, at revyforestillinger skulle beskattes paa sanm1e maade som varieteforestilhnger. Mog-ens Dam blev blaa i hovedet a f raseri og gik til H ans Jlcdtoft. " Med al vor respekt for artisterne, saa hu v,.dt'i dog en umistelig kultu 1·el betyd­ninp:" , sagde han. H edtoft, der selv va r t'll stor ven af revykunstcn, gik til en anden af vore venner, fl. C. Hansn t, hvor..-fter dette fart!fuldl' anslag- bh:,· forpun-et.

Tænk, ln·ad det hanlc betydet, hv is forslaget var blevet genncmfort. Ar­tistnumre havde tnmget revyen i bag­g-runden. Allerede den gang sag·de e n teaterdirektør: "Jeg kan ikke give rev) ­forfatteme de forlangte 10 procent, naar deres tekst kun dækket· J :1 af min Fiehn bl. a.

Hvor mange Jll·ocent mon der havdP væt·et i dag?

Efter bestyrelsesmødet fredag den 22. novembet·, blev der afholdt en lille fest­lig-hed, hvor Mogens Dam blrv fejret i

anledning af sin runde fødselsdag. Ved denne lejlighed udtaltr fon11anden Erik Fiehn:

Mogens Dam har nwget at g-ore, og dog modtog han i sin tid det ærefulde hverv som fo1111and for vort forbu nd. Han havde masser af undskyldninger fo1· sin utilstræk.keligh<.>d etc. paa læben, undskyldninger, som han dog dyg-tigt gjm·de til skamme, for han var en god samarbejder og en anerkendt for-fatter, der kastede glans over sit forbund. E n

REDAKTION EN ønsker alle medlemmer af forbundet en fesdig jul og et indbringende nytår. Børge Friis • Alfred Holck

2

ORD OG TONEn

Jy~t1g forhantlh.>t vat· han, en hyggelig fyr helt igennem.

•

for t•t ang11•h, dl' t ' eftt•r h:t 11s nlt'ning var ut·ttfærdi)-..>1.. Ma.n tuldgaat· jn ikkt k t i tik \1t n IH.'t.op dl'Ul', n t vort for­bund h<tl unskl·t at takkt• ham pan han.s runde fod..;t•lsdag, man O\'t•tht•\·isc ham om, at kritikken :1lllrig hat· været al\'OI'-1 i g.

Talentet t·t· t•n .slægl.san·. Han er jo ~n a.f J oluowui ])a m, lwi.s alsidige ev­ner je~ næppe behovcr at g-t~nopfri.ske.

Men Mogcn.s kunne heldigYis staa alene. Han vat· sel\' en alsidig kunstner: ma· Jer, tegner, journalist og digit>·. lian va1·

akademikeren, de•· ble\ .,folkelig" for­fatter 1 orclcts lx.•dstc betydning. Han er hurtig i tanken , elegant i sin form, og han go r slof! el vægligl. De1>ti l kommet·,

at han er den fodte lalet .

l>t•l' t' l' ~·od ~"t und til al hrltlt• t•n "me­sll·r'·, og vi \il onsk1• alt gocil for clcn ,.unge" J lalll, at han stadig '\il skt·ive, og at han \il hevure Slll /uw11.n, og den and<'n nand<'ga\<': .~clt•irflllit r1, det er et ttoclt grundlag til al. hliv<• ældre paa.

Jlt'sværrc har han en gang været ude .1. H.

Nordisk Revyunion' s kongres i København, den 9. september 1957 ~1odested: KODA, Kronprinsl·sst•J.;.ulc 2().

l. Valg al modesekretær. 2. Aarsberetning og regnskab. 3. Notmalforlagskontrakten. 4. Lovænd t·inp;sforslag. 5. Oprettelse af et interskandinavisk kinol<•k (musikarki\) 1 fot·bindelse med de

fonds, som muligvis bliver frigivet ved omorganiscrmgen af N.C.B. fra aktie­selskrub til prh·atsf.'lskab. (Norsk forslag).

6. Drøftelse af mulighedeme for udveksling ai skandina\ isk Jettt!n• tE-kst og musik •inden for de noreliske l'adiofonier.

7. Droftelse af e' t. tilslutning af F'inland og I sland. 8. Evenl.uell. 9. Valg af præsident.

-o-

A nmd{ltf t/( ltayt 1e i kontJI'f'.o.;IWit: NOPA: komp. Jolly Kramer-Johansen.

forf. Arne Paasche Aasen. komp. Krist.ian Hauger. forf. Sverre Bævt·e.

SKAP : komp. Einar H yl in. fot·f. l<'rits Gustaf Sundelof. komp. Alvar K raft. fot·f. Gosta SteYens

samt suppl. Roland Ledn osr Gunna t• Lundtn \\ eldcn. D.R.K.F.: k :>mp. Erik Fiehn.

forf. Poul Rotensen. komp. Borge Friis. 1'01 f. SvPn B1wmann.

-o-

REJ.i'E RAT AF NORDISK REVY"CNION S MØJ>I~, DEN !l. SE PTEMBER 1957 T il stede var foruden de anmeldte deltagere: Si.ttln:d I 1Nlcrse11 som obset"\•atør.

l. Præsidenten bod velkommen. Modesekretær (Boq~e Fl'iis) valgt<"s. 2. A cll'shC'I'cf u i nu oy I'C!Jitskoll.

P ræs i den ten kom bl. a. i n d p a droftel~c1 n e 't-d stdste kongres (W. og 17. sept. l!H)!i i Oslo) i forhindeJse med eYL nrt JUl\'n til N01·disk Re\~ union, dc>r ikke førte til antageli~t resultat. llagsordenen clt·oft.edes Nonnalforlagskontrak­tcmc ligE>Icdes. TankNne om et nationalt kinot<>k droppedes. J<: j heller mente man tidspunktet ,-~n inde for at starte n~ t gt·ammofonsel~kab. Der fulgte et kort resume af de to sidste præsidiemoder, den 26. apt·il l !l:)li t Kobenhavn og den :H. oktober l !1.):1() i 8tockholm.

P oul Sot ens:en supplerede bcretning·cn m. h. t. NCB. BIEM-aftalen er kommet ttl at gælde fot· Skandina\'ien ogsaa. Selskaheme ha: ikke ret til uden Yiderc at. lade optage manuskript\'æt·kcr. Sagen e1 forelohig g-aet i bag­laas, h\'ad f ot·falteme og granunofonsch::kahcnte angaar. Selskaberne har ikke vist sig interesseret i eneret. I ngen honot·ct·in~· ft·a g 1 amm<rl'onselskaberncs side. Initiati\· ft·a rlet onige Skandinavien e1· velkommen. Vt onsker ligestil­ling.

3. Nomwljorla!lskontmktcn. H\ ctt laud g-jorde kort te<lc fot· sit standpunkt. Det viste sig mest 111'aktisk at benytte det sve-nske kontraktudkast til gnmdlag for detailbehandlingen.

.To/ly Krcrmu-.l olwnscn gjorde opmæL,ksom paa tmatænkle a~nclringer i

- -- -- ----------..-

gt>l sig llll'd dan lt popula•Jnlll ik idt 11

OlfNt .Jnsp .. rscn, Il\ ilkt•t •'l' \ti ctJa•rdigt. l1l\Tigt •• ,. bo~··n baud., 1Ptlæst og m­

kn•s. •tnt c)g gin•r ••n snu clygtib"l vnkt sym)lali f.,t· fnmili•'n Mu tkhan ••n, at man faat· lyst l il flux al 1lt> lwn c>g !'Iuth• l<ontrakt nwd clt•nt, ciPn clag, cll'l kan skl' paa rim .. bgt•rc> 'ilkaat· fo r knmJIOIIiSl<'l' og· forlattt'l·••.

BERNHARD BJERREGAARD-JENSEN

70 aar

D cL er som om .iulPns glade stemning lj fWI' ud a f H c• r-

sker- 111t'11 1H Sl\l'l', c\1'1' har fundf't deres fast • piaels i t Jhn·r<'lsen og er ti lf r P<lsP m<l clPn. Et ::;aaflant menneske t r komponisten og nodc­skrh l'l'l'll /1c rnho1 d !J.ir l'l't'f/flfl nl­.Tc n.·H il, ch•t· clen 1 ;,. jannar runder de 70.

lian ucltalt•r: • - Skulle Jt fl ikkt• ,.,.,.,.r tak-

tU' JIUHl'iiy - .it f/, dt'l Ila r' fn oC'f !Ol' til af l'irkt• Of/ !Jc ~u· Ile/t til IH i f 71 . a (( r ! /)t f t' r JU m/ i{/ i k k C

clllll'c 1 /Jiusikt J' lwskcwrcl al ku.n­IIC lJlil't l'( r/ JIU d af {)rsk;~ •ffif/C .~i{l

med del t Ilt sit', cif 1 t,. nO!/C t. 1':Ptd

tor lw IJI •.• .T o . .i t ' f/ hcu alt id lznft O}J af !WI'l' , SO IH Jli(llll."f, SCJnl kOIIl­

)J01lisf l il f le' r<' h und, ('e/c• ,.C1 '1J1Ht'­

lodin ou llll i mim' ;t'ldtt• lWI som noclc·sk' i re 1'. (;{(((/ rat' }r !f, da .ic {l t'o1· t l't' O(lf' side Il fik iost a m~; •ttel-. . . st l' t'cl Nadior.ns musikafclelin!J. h l'or jro h<n· lllc'cl Symfoniork('­strct at !JMc .'\OJ/l mcdh.i:.elpc'J' 0!1

.-.:oryel' for at nlt dd uodr•nw!ssigc

r1 som drt s/ml t' <l 1 ~ ••• i\" u nlt d mine 70 aar kan jeg jo i kkt læn­a re 't'æ1 r fasfltmnrl. men uw" hoT • ayt miJJ, ttl drrjo,· ht lwl't r jrg j o ikk, uf gaa. j),.,. ril stacUa t•:tr' riyt il!ll at'l)( jdt. 0!1 tf, tft. af

,"·bcjd,. , r t n sla!Js lil'Sbt tiuut lsr fm· miu. J, !l kan ikke t:enJ.·, miy mllli!lherlcn uf at r :trr 1l l' irk.wmt. .11 g ltm, r til d t lykkcli!Jc> nlt 1Wt­

sker. der kan :.:i!lt. al de u s orfwj­dr OJIStW 1 r dt'l't s hohl'!J· Ort 1 ~~ti (cl/c 1' j, 11 miu s1w rask som IIOflt' ll­

,,. i n ti, · . . . ! \' i ollslt•r dt>n ukuelige B.it'tTe­

gaartl-.Jcn~en hjei1eligt til lykkt.• og fnrt~at gnd ht.-.1~~· i en fortsat række rige arbcjdsaar! n. F.

HERMAN HOFFMARK .... ved at blit~e VOKSEN·?

••• lh•rman duc. hYorfor •l.r.u~r du do&' ••• bl .. 4'11 paa d~C blll,.dc-. der l ir er Id••• ce•••• •-"•Pr• l.r.kf'n -? Nu maa du ll.r.k• ... re mine ord Cll • kamme. lier bleC. In ad N h a r •kreY~C :

D ('l' altid i sig S(•lv f'Jl o·la.•dp at tal~ med glarlt' m:nnc­

man Hof.fmm·k. Og- rigtigt: netop juleaftensdag fyldt:'r han aar. Dt3t ('J' en skik. han har· opretholdt si­den sin fodst~l for nojagtig :lO aar siden og som han ikke har tænkt sig at slippe i en lang. lang t·ækkc jul' er.

Men ellers er der saamænd ikke spor pedantisk eller indgroet nl(i

ham. al den stund han jo netop er et stort bat,l - et julebarn, der elsker forventningens glæde, over-

4

ORD OG TONER --------------------------------NOPA-kontra.kten. Det gjaldt paragt·afferne l!i (side 7 ), 21 (side !l) o g 22 (s'de 9) l>esuden drøft~es § 20. 1 s ,u·r smaalet drøftedes,' om komponish·n n~d en gen-po})U larisen n g- a r (''

t 1 kg ""'nt resultat af egne anstrengelot't·, tikal kun m• sætte Ullt l'{'sp. fo

ege '-æ1 • """' • t 1 f J l l · t' lag ud af spillet. Ho1· originalforlaget _1 saa 1 Bæ t!(; t ·~vare fsm o1k> t1on~rt't • ?

Poul s11rellsen foreslog formulenng-en: " ~~ l l n mg a ma ·u et·tng- hat· sanune l't't.s\'i t•kning som hvis værket ~·~r uds~~gt . . .

Jo U y K rn m~:r-Johatl.-it.'ll foreslog * 24 ud\' t det med folg<'ndc tJilæg-saf :-;tilt: o havsmanden kan desuden opsige aftalen, naat forlaget træffer bcslutn.{ng ~nt nU\kulering, ifølge § :!0". SidstJlænlte forslag- bil' ' ' \'OOla g<'t Yed afstem-

• ntngJully Krunlf r-Ju/uOI.'It"/1 gjorde rroe for, at det. n orske forslag· nærnw:--t <'l'

identisk med det oprindelige s\·cnske, blot ('l' det affattet. kortere. . J' 1 , •• , .• 1 . 11 belyste dereft<·r det danskt• forslag, som fornntlu-<·t· ttngt'llt:

"" • .. t· ""t · t kJ d r· -t.· r 1 sA enkelt 80111 muligt. RI. a . maa.tte der fm.t es en . · ar . e t m ton a (en .s, 1..-a l.skt· for·lagsn•t ( ~pørgsnU\alet f oreslaas mdarbcJ del 1 det n o rsk-s,·cn ske IIll' slag.

Ligel ... des droftede-s forlagenes optagelse af et . \'æt·k som et led af et scun-let vær·k ( § ; ) • Vi maa sikre os, at der ud t rykkeltg-t skel n es nwllem d(' to ud gi \'cl S t> S f O mll' l' . • .

. -t ,-111• Paasclw .,.t 11.-;t;lf tuHie•·stH~gcdP det formaals t,1e nltp,e t at gore kon-t !'akterne IetfatteJ ig·e.

f.:i~w.r H ylw slog til lyd for en kort ordlyd paa slu ts~llen, hvor der hen , ises til de generelle bt'stemnwlst>r. Forslaget var a lt.saa Jlarallelt med l'ou Sørensens. . .

b'rik f 'it lw stiller spor·gsmaald: lwordan gnber Vt riet an at fot·arhejclt de forskelligt' ideer OJ.l' tanker til eet forslag?

1t n 11 Ptra.~1·ht Aaseu for~laat·, at de juridiske konsulenter lag-pr d<•l dt•ttc arbejde.

Erik fi'i,Jtn slaar til lyd for, at det bliver en s \·ensk jurist - e\·t. S\'<'J \\'ilso11 - dN vælges til at fot•t>staa dette arbejde, idet præsidiet nu m·e•·gaa til Sverige.

!\lan enes om, at at·bt'jdet skal tage sigte paa de to fot·mulcrin~·er: 1) kont1·aktens <H·dlyd, 2) en ekstrakt af kontra.kten t il almindelig brug. (;d gifternc fot"Cslaas fOt'delt paa samtlige organisatione1.

-o-

4. Lu1•;1 wbil'!l~fol s(ay. Pr;u~idt·lltt·n. Erik Fit/111, g-jorde rt• le fo r D. ILK.F.s okonom ske \an~l ·

lighcdt•r i forbtnd('lse med Nordisk Revyunion. Fakt isk foler D.Rh .F. s1 ikke financit•lt i stand til at deltag-e i internordiskc m oder flere g-a1 gc o aa1·et. Jvf. bilag til Furs/~rg til Nore/. R ct'!fllnio n.<: jorfatniii{J. En he,·æ.~:tet di kussion fulgte. Hn•t·ken fra Sveriges eller Norges side er man p;lad fot· w sigterne om ydel'lis.rere formindskelse af aktiviteten, som tidlig-ere koneentr rede ~i g om hele tre dage hvert aa r, siden ænclr edes t il en en kel t dag Il\· e andet ai\1'. Rl·odreot·ganiSa.tioneme fot·eslog, at man f t·a KODAs stde sogte , opnaa midler til kongTt•sscmes afholdelse, saaledcs a t. l>anma1·k kan kom1· paa linie med forholdene i Sverige og N01·g<'. "Vi skal ))!'Ove at holde paa d lidet \'i har". Konklusionen fra D.R.K.F.s side ble \ den, at man maat trække for·sluget tilbas;t• og sige .,tak til de udstrakte hl"()nel'hæiHte t ... M; venter moralsk støtte fra de to ot·ganisationer.

:i. Oprcttdl'lt ''l et iuter.·knmlinal'isk kinott.k (/ll/l . ."iJ.mrkir) i fol'llindtl >:< ml(/ fo nds . som mlfliyl'is hfi,·cr {l'itJil•t t l't'cl omM'(Itt tti • .:;c>·it l {l <'H al N.C.B. J nt akt srl.-.:kub f,/ priunt:~1 Is/arb. (Nor.-ik fors/a!/) .

./o/ly Knwrc1'-Joluot.'icn forelægger sporgsma.ulet. Viden• ekspedition fo· slaa....:; til Nor·disk Unions mød<' (bilag). Kan dt•t sk n ftltg-e forslag om oph~ ning- af et interskandinavisk kinok-k bifalde::; i denne fo rm ? N.C'.B.-fonden ~ slaas iø\Tigt til at omfatte flere hundrecie tusinde kroner.

Pmil ScH't•n:~eu bifalder ordlyden. Erik Fif'lm ønsker fuld undei'S0gelse af N.C.B.s realisat.ionsmulig·hed

Iøvri~ fot·eslaar han fuld tilslutning, selv om sponrs.maalet c!ldnu ikke brændende aktuelt. Men det forvente.s at bli,·e det. Forslaget bor indsende den fonn, det har.

For .. c;amlingen er enig om, at Poul Sørensen skal være kontaktmand. Eri!: Fir/w vil forelægge sporgsmaalet ved unions modeL

1). D~·u.ftt l~c· (f/ mulialted~rnt for tltl!•ck.~liu!f rrf .<:k(/ ndi11u cisk [t tten f r kst mu.-iik intlt 11 for dt' nordiskt• mdinfonicr.

PENGE l STEDET FOR BLOMSTER T il .. Direktør J . Ravn-Jonsens og hustru, fru lngcborg Ravn·

.Tonsen's mindt\ legat" er indgaaet et beløb pa tilsammen 2:30 kro· ner, som STI M og TONO i s tedet for at sendt• blomst er ti l KO DAl afdøde kontorchef Karen Sørensens baarc har onskct a t skænk! ti l et formaal. som havde hendes inter PSSl'.

•

• •

•

---l

• l

n .r

1-

l -

I g IIll • IS· d­·e­!l't at llC

te t H c ~\ll

c h • H-

re­y g­an-

ler. er .

~s 1

11!/

1-

s e

UDGIVE H: /Jnnsk Ht t !flol'jaltt 1·- U!/ 1\lmtpolti:.:l­

, ;orlwnd. REDAKTI ON:

lJO l'!ft F riis {~UlS\ h.), Str andv<>.i 18, Kbh. Ø.; Tlf. RYYang 7:>40, .4lj'n·cl 11 uh· k, Puggaurd5:gUdl' 1 '· Kbh. V .

TllYK: Hcwh.'{ Bu!fll·y/,ke~·i , Frederiksholm Kanal 4 •, K.

raskelser og lwmmelighedskræm­nwri, men all dette i julernæssig forstand. Derhjemme har en yndig frue , en pige paa 12 og en dreng paa 8 a t O\'e sig paa, som natur­ligds er Yccl at "do af spænding" lige i denne tid op til jul og fars fodsclsclag, h\ or fa t· faar udlos­ning for sin storsie passion: at glæde andre ...

Denne glæde og sti lle lykke \'e­jer for Ilerma n langt mere end al ydre glimmer-succes. E llers -J)aastaar han meget letsindigt -er musikken hans eneste interesse. Saa kan vi andre naturlig\'iS mene, at han indenfor musikken er noget af de a lsidigste man har. Han er pianist, han er komponist af saa\'el lett er e og mere seriose sager. musikalsk kloYn er han, og han er musikbearbejder og for­mand for Dan.~k 1l1usikbca l'beidc r-

•

f orcniny. Og saa sælger han op til j u l grammofonplader . Derimod er han ikk<· medlem af De Spidsal­lnu•d(•s Kful>. Vi, som kender ham, \·ed, at drt ha r han ikke travlt nok ti 1 - .i C' g mener: det har han slet ikke lid - og tanker - t i l. Thi der skal tid ti l a t Yære men­neske og til at være glad. H er re­gud, man er j o ikke automat ...

En af Herman Hoffruarks stor­stc fodselsdagsglæder er, a t ra­dioen nys har antaget hans "Hu­moreske" for fagot og symfon ior­kester. som vist nok i disse dage udkommer hos P eer Frost.

DliY ved, kære Herman. Og glædelig fodsclsdagsjul f ra for-bundet! B. F.

OHD OG T O"lgR ---------------------------- --------~---------------

Gt·url<llagt•l t-r det enkle: dl•t· :-.pillt•" alt fo•· lidt kandiltu,·isk popul~r­mu:-.ik i d~· l"kandinu,·ish l'acliofonil•t·. R 1·i/: J.' j,J", slaar til lyd for Pll uktion i forbindl'l~t· med Jll't•:::c:en.

l\1' titlit 1/ttU!Jcr :t IlSl' t' sput·gsmaal l•t for yclt•l st vigtiAl. l.lt•n not skt• nulin· id~ "1\fandagt•ns llll'lodi" bor t.•ftei-folgt• i J,. m ·t· ig.- skundinu,•iskt• hwdt•. Det' fulgt<' .lllirt• for~lag 0111 andt·l 1 arlio-aktioucr.

l'utl{ Sun "..,,n foreslaat "Maanl."tit•ns melodi"-aktion til de•n danskt• r·adin. Det· ho1· ~kt• en koordination med b~trælwl~ct·ne i S\'l!t'igc og NorJC •. Man bor naa fl"l'lll til t•n fællcsnot-dil>k ud\'ælgel~t· af d•· "bedste" nwltlllicr.

.\1'1 n'1 Ba t'l r• foro.: Jaat· ncdsæltelsP af komitt- til ut·hcjdt'l om spOl'b"S-maa.lct.

T.:nk Pil'lut onskt•t• t•n fon•nklinl{ af fn·nlt(:lngsmaad.-n. Nolund J., 1•in fnt·manct· om ikke at handle> fo1· ,,hut'<'auktalt h". 1\listirtn """!l',. forC"slaut· samnw JII'OKHUll udfol't. af alh· t H· radiofonit•t·

og gtll' opmæt'l<sotu paa cha t·men ved <kn forskellig~ ud forel~" og dt•n inrlhyt'­d<'s konkurt·t>nC<'.

l~' ri k /<' it /111 indsk~t pe1·, .a.t init.iath t>l endelig: ikke maa uvt•rgua li! d{! I'<'SJl. t•adtOfonier, ln-ilkPt. 1 ho.i gTad bifaldt•s af sumt.ligc tilstt•dt•\'æt l'tHic·.

Rolnml '-' r·i11 slaat· ttl lyd for samlede udS<•ndclset' nwd 1.1 minuttet' til In-ert land. ·

l> roftclsern<• mutHf<•cle ud i en resolution um: i h\'CI' organisa.Liun at ned­sætl<• en komitC. t il udat·hcjdclsc af forslag itl intN·skandinavisk•· t•adiotrans­mission<•l' af skandina,·isk populæt·mu.sik.

7. Fomnledigct. af skrivelser udefra diskut<•rc~ opt.ay;t•h; • af Island og Finland. lng<•n hat· herimod noget at ind\'endc ...

Følgende meddelelse er sammen med radioafregningerne sendt til medlemmerne :

lnslitutiOtwn .,SAN CAT ALDO" meddeler: Paa klosin t "San Caia/do" l'td Jimol/i 1 Sydilalit H n/ clc 1

blii'C noyh stip('ndicloddc>1 af uddc>l<. Sfipc ndi< l andrayc 1 indtil 4 U {Il rs J l'il ophold Hf('c/ fuld forple,ininy O!J kan .'IOfll s af rlanskt z·idl'nskabsnw nd, /;ercn l'('d høJere ltt>I'('(Ol....;falft 1 O!/ !/?JIIInCtsic 1.

kunstnere. lwyc'J' oy . ..;tude}'( ndc, kz·indc•1 scwt•c l som 11w ncl.

A nsoyntnyt r cif r hør indeholde oplysninyc 1 0111: l) u l<! t l' Ofl

kvalifikalionu, 2) h('nsigtcn med oplwlcld, .J) dcll t s ollskrdt ra­riylzcd o y 4) t irispunktet (o r ankomst l n, de 1 /1< Is f maa r;l 1 t om­kring drn 1. i c n IIUW?ud, - stiles til kontorclzcf M. P. KJr.rs­!flUUd, l 'odrojjsrc,i 4!J. 1\.obenJzarn 1'. A nsoyniny< ,. nHw t'<ll'(' be­styrelse n i lw ndc inden 1 1 og inde n 7 .i fo1 ophold, lu nllold.·n·is

i j'Ol'(l(lUh~OIIIIHCtS(ISOtlUl (nzarf.~ juli) 0!/ i t/friCUlJ.~-I'Infl't'S;t,,...;O­

nl'n (fllCfJ. dcc·br.). l owcwcclc nu .ianzuu O!/ fe ln lWI modtayt'~ ikkt·

{J<tsfc r JHW San Catalrlo. Syr1c oy rrkont·a/(.o";(•( n/( 1 k" n ikke• ttwd­la{fc.~ som !J<tslt '·

Tilføjelser og ændringer i medlemslisten folgendc medlemmer er pr. 1. januar 1958 overfort fra den passive til den aktive medlemsgruppe:

kUnlf)OIIislt 11 E1 il.: Rustntp Boyt'S( 11, kompcmi.-;tul l'etc·r Dt ut:-cl!, komponist' 11 Kui .'l!ollc r, kompullisten litws Scllreibcr, {or{uttcn 11 ['el l' {;u/r/bl'atldSUt.

følgende nye medlemmer er optaget i den passive gruppe pr. 1. januar 1958:

/,oltlj)ullislt 11 K jdrl Bo~tJilN, Sdr. F asamcj ·>l ( F ), GO :i77f, y, torfatt( nn Po-ul Ch1'i8toffersen, Østerbrogade 147 (Ø), R Y 3858, kn~~IJJrmist('U Hrw.s V angkilde, Mosede By, Taastrup, ME : Greve 90 \'.

Desuden repræsenterer forbundet arvingerne efter:

komJum isttm IJc.o S l' l'llst rnp l' ed j,.,, Li s ."i 1'1 ll.'{t t•up . K a pc l vej ;->8 :1 ( ~) , NO 8684 u,

komponisten Clu·is tiu u B l·åunillf/ f l' t'ul !TUldsmr.rl K nrl F n·d . Bl·iiulliu­!fc: r, Graven 1!3, H orsens.

5

OHD OG TO~ER~--------------------------------------------.. . OG MAX FYLDER TI

\

T ort l<umpuHbtme.<.llcm M a~,· l 1/an .... ·t n horer hl{eledcs til

i uleoot·nen~ - al den stund han lille-lillejuleaftensdag. nltsaa den

:.!2. dt"'l'tmb •r. fylde1· ti aar som \rokscn - altsaa lwle ubegribelige 6l) aar alt ialt.

Ogsaa Max horer til dt• mcg~t alsidige - \'i maa jo endelig ikke hf'lt gle>nune. at han Yed siden af sin musikalskt" produktion ogsaa har lidt med tl"'atret at gorc ...

Fot· t id L• n spiller .Max i .. Le\'<., n· \.lP L~'s" i l.okbOI·g, saa ch't er hans yrll1igl' j?·u IJJ'itta. der tager tclcforu n. Og vi faar at vidP. at hun den :W. reiser med alle bor-• llt'llt! til Gilteborg. hYorefter den samlede familil' farter to dagt, ud i dt"'t blaa for at beg<Ut den ntndt' fodselsdag· t,t cllPr andt,t sh•d i 8Yerigt•.

Ogsaa i j u ledagene ta~nder Max Hansen sine Je,·eth.ie lys. men det bliver hans helt priYat~ paa jule­træet i villaen paa Østerbro. Der­efter gaar turen endnu en gang til Goteborg for at fmtsætte sit saa succesrige gæstespiL

Forbundet bringer l\Iax Hansen en hjertelig lykonskning og onsker ham desuden endnu en række fro­dige arbejdsaar!

B. F .

6

Andre runde fødselsdage

Alt for sent benytter Yi ]eJhg­lwden til og-saa at onske forfatte­ren J. P t. Stcw.c;<w ni-Th( rkildsc n til lvkk~ med de 60, han fyldte •

dt'll ?i. llo\·embcr. V nelskyld for-~inkt•ISl' og manglende festiYilas! l\I~n t·amtL• ,.i denne gang ikke dagen. saa gteldt•r vore gode un-

- sker n~jcn \'idcn~ frem i fodsels­dap:saarl't og aan'nc indtil næste milL•pæl.

• • •

Ogsaa Hans Jc"!JCll J(ll.'iUl bc­g-tk sin 50. fodscbtlag i al nord­norsk ubemærketlwd allerede den ~;t september. Lykke til, kære Hans Jorgen. i din "\·oksne tilYæ­rclse"! J eg Y il her lade de friske hilsner til 'cnm'rne og kammera­h•rne gaa 'idcrc, som jeg indhen­tede. da .wg for al.;.kurat en maa­ned siden traf dig })aa restaurant .. )!almen'' i ~arnk, hYor du jo

med lys i ::;indet klarer dig gen­nem den arktiske nat.

Mens \'i nu er n·cl det skal Yi med en klædelig blanding af floY­hed og stolthed notere, at \'i, har indsamlet samtlige medlemmers fodselsdage og -aar. Saa nu gæl­dl,J' Yist ikke flere redaktionene unclskr Id ni n ger.

B. F.

I anledning- af sin liO-ars fodselsdag ha,. Mogens Dam paa Hasselbalch 's F'orlag- udgiYet s ine erindringer under o\'ennæ,·nte titel. Da disse forlængst et· llllmeldt i samtlige blade, Yil en an­mt•ldelse fra vor side maaske være lidt post festum. Men vi vil dog a nbefale bo~cn som en fornojelig underholdning .

\'i citerer et lille afsnit, de1· har sær­lig tJiknytning til forbundet:

.,Komponisterne i mit teaterliv er måske dem, jeg har alle~·mest at takke for som venner og arbejclsfæller . Man­~e har de været, Of:!: meget har de gjort for mig. Jef:!: er, hvad man måske ikke skulle ane, ret afholdende, hvad dne og rlestillerede fluida anga r, men når jeg horer musik, god musik, mun­tel' musik også, bliver jeg på en sæt måde beruset og lige så inspireret som de l'igtig- store digtere efter eg-en på­stand bliver det af vin og kvinder . . .

Den første kompontst, jeg skrev vi­ser sammen med, Yar ingen ringere end Olfert Jespersen, som i næsten en snes ar ,·ar eneherskende som revyens komponist. J eg har digtig til Kai Nor­manns toner, til Stentoft, til Amdi IW::;, Axel Thmgsted, Svend Gyldmark og mange andre, og jeg sender dem her i mit livs begyndende aftenrøde, lwor jeg glæder mig o,·er andre og yngre revyforfattcrc, en venlig og taknemmelig tanke. . . . J eg vil lige tnrlcn jeg giver ordet til et mindre ud­valg af mine ca. 10.000 \'iser og digte, og håbet· de kan tale fot· sig sel\', uævne min stolthed og glæde o,·er, at mine re,·ykolleger i l ii år lod mig :sidde i deres bestyrchw, deraf de sid­!'h• 8 å1· som formanci da RaYn-Jon­sen Yar ciorl i 194fi. Inden jeg indvil­!igede 1 at tage plads i formandssto­len, ha\'(le jeg taget det !ofte af for­bundets flittige sekretæt·, forfatteren Kay Rostgaard-Frohne, og kassereren, komponisten Axel Thingsted, der beg­ge har udfoldet, og stadig udfolder, et stort og uegennyttigt arbejde for de­res kolleger, at jeg absolut ikke skulle \'æ1·e forpligtet til noget egentligt, praktisk arbejde, bare sidde der og ved mcget festlige lejligheder evt. rejse mig og holde tale. Ak, hvor er man naiv: Til trods for de to næYnte storartede medarbejderes flid fik jeg rodP.t mig ind i en hel masse ting, deriblandt ikke at forglemme Teater-•·ådet .. . "

A. H.

•

l

l