Progressive glas Antirefleks Tykkelses sammenligning Sportsglas

GRATIS I

APP STORE

Optiswiss / Kunde Support DanmarkPostboks 4053 • 8260 Viby JT +45 89 88 88 88 • F +41(0)61 337 16 29

iPad.12.indd 1 08.10.12 14:53

Danmarks OptikerforeningNovember 2012

Nr. 6

Maksimal synsevne til dine kunderMinimal anstrengelse for dig

ACUVUE® Contact Lenses for ASTIGMATISM er de eneste toriske linser med ASD-design (Accelerated Stabilisation Design). Designet gør, at linserne rettes til ved hvert et blink, så man ser klart og tydeligt, uanset hvordan man bevæger hovedet eller øjnene.1,2 De er desuden lette at tilpasse. Du sparer tid, samtidig med at dine kunder kan nyde flere detaljer og en lige så god synsevne, som hvis de brugte briller.3

ACUVUE ® BRAND CONTACT LENSES FOR ASTIGMATISM

1. Chamberlain P et al. Fluctuation In Visual Acuity During Soft Toric Contact Lens Wear. Optom Vis Sci 2011; 88: E534-538. 2. McIlraith R et al. Toric lens orientation and visual acuity in non-standard conditions. Cont Lens Ant Eye 2010; 33:23-26. 3. Sulley A et al. A Multi-centre Study ofAstigmatic Non-users of Soft Toric Contact Lenses. BCLA Poster presentation 2011. ACUVUE®,1-DAY ACUVUE® MOIST®, ACUVUE® OASYS®, HYDRACLEAR®, LACREON® og SEE WHAT COULD BE® er varemærker tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2012. KONTAKTLINSER TIL ASTIGMATIKERE, SOM ER LETTE AT TILPASSE

Vi hjælper dig til glade kunder. Spørg din ACUVUE® Account Manager, hvis du vil vide mere.

J&J AD_ECP_PORTRAIT_woman_C2_210x297mm_Dk.indd 1 2012-08-01 20.49

3Lederen

Som man sår….Det er nu november, og de studerende på 5. semester skal ud i anden praktikperio-de. Det er godt for faget, at alle 70 stude-rende har fået en praktikplads, og at der samtidig er flere nye virksomheder, som har været interesseret i at tage en stude-rende i praktik, men vi skal kun 3 måne-der tilbage, hvor der manglede mange praktikpladser til de studerende, der skul-le ud på deres første praktikophold. Kun 63 ud af de 88 studerende, der søgte en praktikplads, kom videre i deres uddan-nelse. Resten måtte opgive uddannelsen.

Det betyder, at selv om alle 63 fort-sætter uddannelsen frem til 2. praktik-periode, vil der være en mangel på stu-derende i forhold til de virksomheder, der ønsker at ansætte en studerende i andet praktik ophold. Ydermere må det forventes, at de studerende, der er ude i 1. praktikophold nu, vil indgå aftale med samme virksomhed om anden praktikpe-riode. Så hvis en virksomhed ikke har en aftalemed en studerende om første prak-tikperiode, vil det blive meget vanskeligt at få en aftale med en studerende om an-den praktikperiode.

I den gamle erhvervsuddannelse var der ingen valgmulighed. Hvis en virksom-hed ønskede at have en elev, måtte man tage hele pakken, dvs. også den tunge opgave, som handler om, at gøre eleven moden til butikslivet. Denne ”forpligtigel-

se“ var ikke noget problem under den da-værende uddannelse, men det lader til at være tilfældet under den nye uddannelse. Begrundelsen har blandt andet været, at lønnen i første praktikophold er for høj, men her er det værd at bemærke, at den samlede lønudgift er lavere pr. præsteret arbejdstime for de studerende, end den var i erhvervsuddannelsen, hvor der også blev betalte løn til eleven under skoleop-holdet – der er taget højde for AER refu-sionen.

Derfor er de økonomiske omkost-ninger ingen reel begrundelse for ikke at tage studerende i første praktikophold. Og ønsker virksomheden en studerende i anden praktikperiode, vil det ofte være nødvendigt, at investere i en 1. års stu-derende.

De studerende i København har lige været i prøvepraktik i uge 43 og i Ran-ders skal de ud på samme ophold i uge 6. Det er derfor allerede nu, der skal ”sås“ for at få fat på de bedste studerende til 1. praktikperiode, og så kan man ”høste“ fordelene i den anden praktikperiode om nogle år.

Med venlig hilsen

Per Michael Larsen

Formand for Danmarks Optikerforening

Maksimal synsevne til dine kunderMinimal anstrengelse for dig

ACUVUE® Contact Lenses for ASTIGMATISM er de eneste toriske linser med ASD-design (Accelerated Stabilisation Design). Designet gør, at linserne rettes til ved hvert et blink, så man ser klart og tydeligt, uanset hvordan man bevæger hovedet eller øjnene.1,2 De er desuden lette at tilpasse. Du sparer tid, samtidig med at dine kunder kan nyde flere detaljer og en lige så god synsevne, som hvis de brugte briller.3

ACUVUE ® BRAND CONTACT LENSES FOR ASTIGMATISM

1. Chamberlain P et al. Fluctuation In Visual Acuity During Soft Toric Contact Lens Wear. Optom Vis Sci 2011; 88: E534-538. 2. McIlraith R et al. Toric lens orientation and visual acuity in non-standard conditions. Cont Lens Ant Eye 2010; 33:23-26. 3. Sulley A et al. A Multi-centre Study ofAstigmatic Non-users of Soft Toric Contact Lenses. BCLA Poster presentation 2011. ACUVUE®,1-DAY ACUVUE® MOIST®, ACUVUE® OASYS®, HYDRACLEAR®, LACREON® og SEE WHAT COULD BE® er varemærker tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2012. KONTAKTLINSER TIL ASTIGMATIKERE, SOM ER LETTE AT TILPASSE

Vi hjælper dig til glade kunder. Spørg din ACUVUE® Account Manager, hvis du vil vide mere.

J&J AD_ECP_PORTRAIT_woman_C2_210x297mm_Dk.indd 1 2012-08-01 20.49

Du har sikkert hørt om Zeiss i.Profiler?

Med den kan synsprøven være så præcis

og detaljeret, at vi også kan afsløre særlige

bygningsfejl, keratoconus og måle øjets re-

fraktive korrektion i simuleret mørke.

Hos Nyt syn er vi glade for nyheder, der

gør en forskel, og derfor har vi som eneste

kæde investeret i i.Profileren. Derfor har vi

tilbudt butikkerne den til en uhyre fordel-

agtig pris. Og det betyder da også, at vores

butikker har forøget omsætningen ganske

betragteligt. For flere butikker har investe-

ringen været tjent hjem på et år!

Man skal ikke springe på alle nyheder,

bare fordi de er nye. Men nogle gange skal

man slå til, når fordelene er åbenlyse.

Ring til Adm. dir. Tom Skovbon og få mere

viden om alle de andre fordele ved at

skifte til Danmarks mest progressive

optikerkæde.

der findeS SynSpRøver, Som GøR en foRSkel for kunden.

og der findes SynSpRøver, Som oGSå Gør en forSkel for opTikeRen.

Dit syn betyder alt for os

MiniMuM 100.000 Mere på din bundlinie – eller et års gratis MedleMskab!Ring helt uforpligtende til adm. dir. Tom Skovbon på 20 21 99 00 eller læs mere på nytsyn.dk/100000

5IndhoLd

3

6

14

18

24

30

32

38

44

46

50

52

53

54

56

58

Leder

Brilleintolerance

Øjets kontrastfølsomhed ved kørekortfornyelse

Cover- og facilitetstest

Ustabil tårefilm – udfordring eller mulighed?

Vinderen er Sauflon

Hvilke risikofaktorer spiller en rolle for

ikke-infektiøse inflammatoriske hændelser

Biokompatibilitet og Silikone-Hydrogel-kontaktlinser

Fra specialist til detailist

Nattemyopi

1-DAY ACUVUE TruEye sætter ny standard for øjenhelse ved kontaktlinsebrug

HOYA lancerer Hoyalux iD LifeStyle V+

HOYA introducerer InnoVision

Nyt om produkter

Nyt fra branchen

Kurser/kalender

44Fra specialist til detailist

14

50

Øjets kontrastfølsomhed ved kørekortfornyelse

1-DAY ACUVUE TruEye sætter ny standard for

øjenhelse ved kontaktlinsebrug

Du har sikkert hørt om Zeiss i.Profiler?

Med den kan synsprøven være så præcis

og detaljeret, at vi også kan afsløre særlige

bygningsfejl, keratoconus og måle øjets re-

fraktive korrektion i simuleret mørke.

Hos Nyt syn er vi glade for nyheder, der

gør en forskel, og derfor har vi som eneste

kæde investeret i i.Profileren. Derfor har vi

tilbudt butikkerne den til en uhyre fordel-

agtig pris. Og det betyder da også, at vores

butikker har forøget omsætningen ganske

betragteligt. For flere butikker har investe-

ringen været tjent hjem på et år!

Man skal ikke springe på alle nyheder,

bare fordi de er nye. Men nogle gange skal

man slå til, når fordelene er åbenlyse.

Ring til Adm. dir. Tom Skovbon og få mere

viden om alle de andre fordele ved at

skifte til Danmarks mest progressive

optikerkæde.

der findeS SynSpRøver, Som GøR en foRSkel for kunden.

og der findes SynSpRøver, Som oGSå Gør en forSkel for opTikeRen.

Dit syn betyder alt for os

MiniMuM 100.000 Mere på din bundlinie – eller et års gratis MedleMskab!Ring helt uforpligtende til adm. dir. Tom Skovbon på 20 21 99 00 eller læs mere på nytsyn.dk/100000

Jeg vil igen tage udgangspunkt i 2 konkrete cases, case 3 og 4.

Indhold:• Case3–Bifokalebriller o Gennemgang af tolerancesy-

stem & monteringsprincipper o Indstillingsområder o Billedspring o Verifikation af de optiske

centres placering• Case4–Progressivebriller o Gennemgang af tolerancesy-

stem & monteringsprincipper o Verifikation o Patientinstruktion o Upassende skift i linsedesign Tolerancesystemformonteringafbifokale/trifokaleglas:

Bifokal / Trifokal

Mono NPD: +/- 1 mmLH: +/- 1 mmHældning: 2°

Vandret Lodret

0.67∆ 0.50∆

Som der ses, har vi både en mo-nokulær mm afvigelse, både vand-ret og lodret, og en prismetolerance, også i vandret og lodret plan. Vi kan sagtens være i en situation, hvor brillen er indenfor mm afvigelsen, men pga. styrkerne (læsestyrker-ne) vil der være en prismevirkning, som er større end den binokulære

prismetolerance. Segment må ikke være drejet mere end 2⁰.

Case 3En patient, kvinde, på 53 år er blevet korrigeret med nedenstående bifo-kale glas. Patienten har ikke tidligere haft bifokale briller, men har tidligere anvendt færdigbriller med styrken + 2.00 D.

Recept:

Spørgsmål:1. Må brillen være blevet udleveret til

patienten?2. Hvilke problemer vil ovennævnte

brille / korrektion påføre patien-ten, når anamnesen viser, at der læses på 40 cm, og at patienten også går til bankospil?

Vores 53-årige kvindelige patient har skiftet fra en færdigbrille (+2.00) til bifokale briller og kommer ind og klager over brillen.

Svartilspørgsmål1:Det korte svar er nej. Pga. indslib-ningen dumper brillen, så brillen burde ikke være blevet udleveret til patienten. Ved kontrol af denne bi-fokale brille skal brillen kontrolleres henholdsvis i vandret og lodret plan. Vi har både en mm afvigelse og en prismetolerance.

Brilleintolerance 2 »Flerstyrke briller«I dette nummer afsluttes artikelserien om intolerance problemer. I forrige nummer skrev jeg om problemer i singlebriller. Temaet i dette nummer er problemer relateret til bifokale og progressive briller.

Fra optIkerhøjSkoLen6

TorsTen DueDal

Jensen, opTIker,

opTIkerhøJskolen

>>

SF CYL AXE ADD NPD HØJDE

OD + 0.50 -0.50 0 2.25 30 mm 15 mm

OS + 0.50 -2.00 0 2.25 30 mm 15 mm

SF CYL AXE ADD NCD HØJDE

OD + 0.50 -0.50 0 2.25 29 mm 14 mm

OS + 0.50 -2.00 0 2.25 28.5 mm 14 mm

Kontrol:Efterindslibningmåles.

In memory of a pioneer

The moon is not a place for everyone. It is for those

who never settle for less. For those who know the value

of ”never give in”. For those who push the boundaries

– just a little further, just a little more. Neil knew this.

And we know it.

This is the first man on the moon, captured with

optics from Carl Zeiss. So, from one pioneer to another:

Thank you, Neil. Reach for the sky, land on the moon.

Source: N

ASA

Fra optIkerhøjSkoLen8

Kontrolafbrilleilodretplan:• 1mmforlavtmonokulært.Altså

lige på mm afvigelsen.• Densamledeprismevirkninger

0.15∆ B 270. Altså indenfor pris-metolerancen.

• Såbrillenerokilodretplan. Kontrolafbrilleivandretplan:• NPDer1mmforlillepåOD.Lige

på mm afvigelsen. NPD er 1.5 mm for lille på OS. Derfor er venstre glas dumpet pga. mm afvigelsen (tol=1mm).

• Hvisviudregnerdensamledeprismevirkning, vil den være 0.69∆ B Ind og tol = 0.67∆.

• Brillenerdumpetpåbegge kriterier.

Svartilspørgsmål2:Denne patient vil ikke opdage, at brillen er forkert indslebet. Den op-ståede prismevirkning i vandret plan er faktisk en konvergenshjælp, og den for lave læsehøjde kan rettes med en bedre tilretning af patien-tens brillestel. Der er 2 oplagte årsager til intole-rance problemer – ikke bare for den-ne patient, men også generelt: • Dårligtindstillingsområde.• Detseteobjektvilhoppe,nårderlæses – også kaldet billedspring. Indstillingsområde:Ved ethvert brillesalg skal der tæn-kes på, hvordan den enkelte glas-løsning vil fungere. Opfylder glas-løsningen også patientens behov. Som 53-årig er der en forventet ak-kommodationsbredde på 1.75 D. Ved tildeling af addition er der 3 faktorer, som har indvirkning på pa-tientens indstillingsområde, og der-

med skaber intolerance problemer.• Læseafstand o Addition tildeles ikke bare efter

40 cm. Der skal spørges ind til arbejdssituation, fritidsinteres-ser etc.

o Denne patient går til bankospil.• Alder o Additionen er afhængig af pa-

tientens alder. Der er en ten-dens til at give for høje additio-ner.

o Denne patient har fået tildelt en Add, der svarer til en 60-årig.

• Målemetodeafaddition o Optikerhøjskolen har tidligere

sendt måling 14B på pension. Fejlprocenten af tildelte addi-tion er på 50 % – for høje addi-tioner.

o Derimod anbefales, at addition gives efter alderstabel.

Såladossepådennepatientsindstillingsområder:Med færdigbrillen +2.00 har indstil-lingsområdet været fra 50 cm og ind til ca. 25 cm foran øjet. Med til-delte addition 2.25 og anbefalede glasløsning vil der blive påført et sløringsområde på omkring 15 cm. Godt nok kan patienten læse på 40 cm, men patienten kan ikke bruge brillen til bankospil. Hvis additionen var tildelt efter alder, add=1.75, ville glasløsningen med bifokale briller ikke have påført patienten et slø-ringsområde, og patienten kunne have brugt brillen til læsning og ban-kospil.

Billedspring:Alle, der har prøvet at bruge bifokale glas, har oplevet at billedet hopper opad, når der skal læses. Hvis pa-

tienten ikke bliver gjort opmærksom på dette, vil patienten opleve bru-gen af brillerne som ubehagelige. Billedspringet opstår, når syns-axen bevæger sig fra afstandsdelen og ned i segmentet. Billedet hopper opad, da der opstår prismer B Ned. Billedspringet anføres som regel i mm. Faktorerderharindflydelsepåbilledspringet,Psp:• Add.• Læseafstand(im).• Placeringafsegmentetsoptiske

center. o Denne placering er afhængig af

højden af segmentet og halvde-len af segmentdiameter.

o Den hedder g og g = H – ½ x segmentdiameter og skal reg-nes i cm.

• Psp,cm=gxAddxlæseafstand. Denne patient med ovenfor anførte glas vil have et billedspring på 4.5 mm. Vi kan ikke reducere additionen for at gøre billedspringet mindre. Det kan kun gøres mindre ved at se på forholdet mellem højden af seg-mentet og segmentdiameteren. Jo tættere på segmentovergangen det optiske center for segmentet ligger, jo mindre er billedspringet. Verifikationafbifokaleglas:Ved kontrol af glas inden indslib-ning, er det ikke bare styrker og axer, der skal kontrolleres. Da glassene indslibes efter den mo-nokulære NPD bør placeringen af nærdelens optiske center også kon-trolleres. Se på tegningen. Nærde-lens optiske center sidder i midten af segmentet. Hvis det sidder for-

>>

Fra optIkerhøjSkoLen10

skudt, vil vi påføre patienten en uøn-sket prismevirkning. Som afsluttende bemærkning til case 3 kan der udover ovenfor be-skrevne problemstillinger også være problemer med:• Vertikalimbalance. o Prismevirkning der opstår ved

nærarbejde pga. styrkeforskel. o Opstår i alle typer af flerstyrke-

glas.• Billedstørrelsesforskelilodret

plan. o Denne var ikke til stede i patien-

tens gamle brille. Progressiveglas: Tolerancesystem for montering af progressive & degressive glas:

Progressive & degressive glas

Mono APD: +/- 1 mmLH: +/- 1 mmHældning: 2°

Vandret Lodret

F: 0.00 – 3.00: 0.67∆F: 3.25 – 5.00: 1.00∆F: 5.25 – 7.00: 1.50∆F: 7.25 – 10.00: 2.00 ∆

F: 0.00 – 5.00: 0.50 ∆F: 5.25 – 8.00: 0.75 ∆F: 8.25 – 10.00: 1.00 ∆

Metodetilatanvende prismetolerancerne:• Beregnprismevirkningivandret&

lodret plan. o Anvend styrkerne i pågælden-

de snit.

o I skrå axer udregnes styrke i skråt snit.

• Anførsamletprismevirkningivandret & lodret plan.

• Vurderprismevirkningudfrastyr-ken tættest på 0.00 D på øjenpar-ret.

Case 4:Recept: Samme patient, som i case 3, men nu korrigeret med progres-sive glas.

Kontrol:Efterindslibningmåles.

Spørgsmål:1. Må brillen være udleveret til pa-

tienten?2. Overvej hvilke mulige problemer

udleveret brille vil påføre patient? Samme patient som i case 3, men patienten er nu korrigeret med pro-gressive glas. Med denne glasløs-ning har patienten nu skarpt syn på alle afstande, så nu kan vores pa-tient gå til bankospil. Da patienten nu er blevet korrigeret for sin aniso-metropi og med progressive glas, kan der igen være problemer med aniseikoni og vertikal imbalance.Kontrol af patientens binokulære syn skal foretages, især da det er

SF CYL AXE ADD APD HØJDE

OD + 0.50 -0.50 0 2.25 32 mm 21 mm

OS + 0.50 -2.00 0 2.25 32 mm 21 mm

SF CYL AXE ADD ACD HØJDE

OD + 0.50 -0.50 0 2.25 33 mm 23 mm

OS + 0.50 -2.00 0 2.25 31 mm 23 mm

første gang, der korrigeres med glas, hvor der er styrkeforskel. Svartilspørgsmål1:Denne progressive brille må ikke ud-leveres til patienten. Begrundelsen er følgende:• Axefejlpå5⁰påOD.Hvisaxefejl

skyldes en monteringsfejl, glasset sidder skævt, er brillen dumpet, da axetolerancen er 2⁰. Hvis axe-fejl skyldes produktionsfejl er bril-len ikke dumpet, da axetoleran-cen for produktionsfejl er 9⁰ ved cylinderværdier på 0.5 D.

• Centreringsfejlivandretplanerlige på mm tolerancen. Bemærk at denne centreringsfejl påfører

Experience it for yourself today.

Life well lit.™

Transitions and the swirl are registered trademarks and Life well lit and Transitions Adaptive Lenses are trademarks of Transitions Optical, Inc. ©2012 Transitions Optical, Inc. Photochromic performance is influenced by temperature, UV exposure and lens material.

27725_G_p4_transitions_lifewell_x1a_CMYK.pdf 1 11-10-12 16:30

Fra optIkerhøjSkoLen12

litteratur: 1. DS/EN ISO 21987, 20092. Optician,Completecourceindispensing,

part 12, 20093. Brooks/Borish, System for ophthalmic

dispensing, third edition, 2007a. ISBN: 10-0-7506-7480-64. Rosenfield/Logan, Optometry, Science,

TechniquesandClinicalmanagement,2009

a. ISBN: 978 0 7506 8778 25. Produktkataloger

patienten forskellige øjendrejnin-ger. Dette kan være en årsag til intoleranceproblemer.

• Centreringsfejlilodretplaner2mm monokulært. Tolerancen er 1 mm monokulært. Hvis brillen ikke kan sænkes, er brillen dermed dumpet.

Svartilspørgsmål2:Jeg har allerede nævnt aniseikoni. Der er en styrkeforskel på 1.5 D i lodret plan. Som tommelfingerregel kan vi sige, at for hver dioptris styr-keforskel bør vi forvente 1% billed-størrelsesforskel. Denne skal selv-følgelig klinisk udmåles og vurderes. Som jeg skrev i del 1, er den fak-tiske billedstørrelse afhængig af overfladestyrker, tykkelser og index. Dette gælder også for flerstyrkeglas. Hvis progressionslængden er 18 mm, vil den vertikale imbalance være på næsten 3 ∆ B Ned OS. Alt over 1 ∆ kan volde problemer. Igen en mulig årsag til intoleranceproble-mer. Den vertikale imbalance kan gøres mindre ved at vælge et glas med en lille progressionslængde. Generelle årsager til intolerance-problemer i progressive glas kan opdeles i: • Mangelfuldpatientinstruktioni

brug af brille• Uheldigtskiftilinsedesign• Uheldigtlinsedesign• Forkertindslibning/montering Vi skal som optikere være fuldstæn-dig sikker på, om alle nye brugere af progressive briller har forstået, hvor-dan briller skal bruges. Der bliver givet så mange informationer i for-bindelse med et brillesalg, at patien-ten har ”glemt“, hvordan brillen skal bruges. Så derfor er det en god ide

at gentage instruktionen ved bril-leudlevering og måske udlevere en brochure om brug af brillen. Uheldigt skift i linsedesign er det mest vanskelige ved intolerance problemer. Med det store udbud af glas på markedet og til tider mangel-fuld teknisk information, efterlader det optikeren med et stort dilemma i anbefalingen af skift af linsedesign eller leverandør. Nogle er mest tryg-ge ved glastyper, som de er bekend-te med. Andre får kun lov til at sælge glas fra en bestemt leverandør. Un-der alle omstændigheder bliver vi på et tidspunkt nødt til at skifte leveran-dør eller design. Nyt design behøver ikke at betyde bedre. Hvis en brillebruger er glad og tilfreds med indeværende design / type, hvorfor så ikke fortsætte med brugen. Skift kun til nyt design, hvis der er en god grund. Progressive glas med en lille pro-gressionszone vil have et lille mel-lem- og nærfelt. Afstandsfeltet er uændret. Patienter, der arbejder på mellemafstande og nær, vil garante-ret have intolerance problemer. Forkert indslibning / montering er den hyppigste årsag til proble-mer. Omkring 40% af alle problemer skyldes centreringsfejl. Alt over 1 mm monokulært, både vandret og lodret er uden for tolerancen. Så korrekt måltagning, tilretning og pa-tientinstruktion er forudsætningen for at undgå intoleranceproblemer. Ligeledes skal der fortages en kontrol af produktet inden indslib-ning. Der skal også kontrolleres i prismereferencepunktet. Verifikation af free-form glas skal foregå ud fra de måleværdier, der står på glasposen eller ud fra grave-ringerne i glasset.

Styrke, cylinder, axe og additions- tolerancer er anført i DS/ENISO 21987. Intoleranceproblemersomskyldesreceptkanvære:• Skifticylinderstyrke• Skifticylinderaxe• Additionforkertiforholdlæseaf-

stand Til sidst vil jeg nævne, at optikere bør have en slags tjekliste i forbin-delse med problemløsning. Vær bevidst om spørgeteknik. Stil åbne spørgsmål, som får patienten til at fortælle om sine problemer med brillerne. Bliv mere konkret – stil luk-kede spørgsmål, hvorved du får ind-kredset hovedproblemet. Det skal foregå under er behagelig atmos-fære, ellers er det lige meget.

AIR OPTIX® er bedst til at modvirke belægninger. Det har vi belæg for.

AIR OPTIX® – fås til myopi, hyperopi, astigmatisme og presbyopi.

AIR OPTIX®-månedslinser er udviklet til at give suveræn komfort fra morgen til aften. Hele måneden. Linserne

er baseret på vores unikke TriComfort™-teknologi. Det

betyder, at de bevarer fugtig- heden, har høj iltgennemtrængelighed og modvirker belægninger.1-3

Den plasmabehandlede overflade er særdeles glat og forhindrer lipider fra f.eks. sminke, creme og tårefilm i at sætte sig fast på linserne. Faktum er, at AIR OPTIX®-månedslinser har større modstandsdygtighed mod belægninger end nogen anden kontaktlinse på markedet†. Desuden giver overfladebehandlingen en lavere fugtningsvinkel, hvilket er med til at sikre bedre genfugtning og komfort.

Hver gang en af dine kunder sætter et par AIR OPTIX®-månedslinser i, kan du være helt sikker på, at TriComfort™ -teknologien holder øjnene sunde hele dagen - uanset synsfejl og livsstil. AIR OPTIX®-månedslinser kan anvendes til døgnbrug eller dagbrug og fås til korrektion af myopi, hyperopi og astigmatisme og desuden også til presbyopi takket være AIR OPTIX® AQUA Multifocal, det sidste nye medlem i AIR OPTIX®-serien.

Modvirker belægninger

Iltgennemtræ

ngeligeBeva

rer f

ugtig

heden

Referencer: 1. Nash W, Gabriel M, Mowrey-McKee M. A comparison of various silicone hydrogel lenses; lipid and protein deposition as a result of daily wear. Optom Vis Sci. 2010;87: E-abstract 105110. 2. In vitro measurement of contact angles on unworn lenses; significance demonstrated at the 0.05 level; Alcon data on file, 2009. 3. In vitro measurements compared to high water content (>50%) hydrogel lenses; significance demonstrated at the 0.05 level; Alcon data on file, 2008.4. Nash W, Gabriel M,Mowrey-McKee M. A comparison of various silicone hydrogel lenses; lipid and protein deposition as a result of daily wear. Optom Vis Sci. 2010;87:E-abstract 105110. † Compared to Biofinity,® PureVision,® ACUVUE® OASYS,® ACUVUE® ADVANCE® and Avaira® contact lenses.†† Alle forskelle mellem AIR OPTIX® NIGHT & DAY AQUA-kontaktlinser og andre fabrikater er statistisk sikre. p<0,0001. ‡ Alle forskelle mellem AIR OPTIX® AQUA-kontaktlinser og andre fabrikater er statistisk sikre. p<0,0001.

Alcon, Telefon: 46 38 00 00

Ved brug af linserne i henhold til producentens anvisninger. AOSEPT® PLUS anvendt til rensning og desinfektion. De angivne værdier er medianværdier.

3,8

2,8

1,6 1,3

0,3††

0,09‡

Overlegen modstandsdygtighed mod belægninger4

ACUVUE®ADVANCE®

0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

4,5 2-ugerslinser

Lipidabsorbtion efter brug

Mindre grad af lipidbelægninger

Månedslinser

ACUVUE®OASYS®

PureVision® Biofinity® AIR OPTIX®NIGHT & DAY®

AQUA

AIR OPTIX®AQUA

CV/H

W/A

IRG

/PA

/120

702/

DK

14 FagLIgt >>

øjets kontrastfølsomhed ved kørekortfornyelse

Forskning viser, at der er sammenhæng mellem nedsat kontrastfølsomhed og trafikulykker blandt ældre mennesker.

følge nye EU-regler, gæl-dende fra januar 2012, er

de lovmæssige krav til kørekortsyn blevet skærpet. Foruden visus og synsfelt skal patientens kontrastføl-somhed nu testes. Dette synes sær-ligt relevant for ældre mennesker i forbindelse med kørekortfornyelse, idet nedsat kontrastfølsomhed ofte ses ved øjenforandringer som fx katarakt og AMD. I modsætning til visus og synsfeltundersøgelse, hvor der findes standardiserede testme-toder og normtal, eksisterer der ak-tuelt ingen anbefalinger hvorledes kontrastfølsomhed bør testes og tolkes. Spørgsmålet er derfor: Hvor-når bør en person erklæres uegnet til at erhverve kørekort pga. nedsat kontrastfølsomhed og hvilken test-metode er anvendelig og valid i en travl praksis?

kontrastfølsomhedØjets kontrastfølsomhed, der byg-ger på gangliecellernes input fra

receptorcellerne, kan defineres som øjets evne til at skelne konturer fra hinanden. Nedsat kontrastfølsom-hed kan forekomme hos patienter med normal retinafunktion pga. blænding eller slør fra uklare bry-dende medier, men kan også opstå ved forstyrrelse af retinas sanse-celler eller ved ukorrigerede refrak-tionsanomalier. Fra et neurooftal-mologisk synspunkt kan måling af kontrastfølsomheden afsløre diskre-te forandringer ved optikusneuropa-tier samt ved neurologiske lidelser som Parkinson og Alzheimer.

Forskning viser, at der sker en naturlig reduktion af kontrastføl-somheden med alderen, idet retina fysiologisk mister ca. 6.000 ganglie- celler om året. Photopisk kontrast-følsomhed reduceres gradvist fra 60 års alderen og mesopisk kon-trastfølsomhed fra 50 års alderen (1). Hertil kan kontrastfølsomheden forværres yderligere, hvis patienten har øjenforandringer som fx AMD og katarakt eller forkert korrigerede

briller. Både photopisk og mesopisk kontrastfølsomhed forbedres signi-fikant ved korrekt korrigerede briller (1). I praksis oplever patienter med nedsat kontrastfølsomhed at se tå-get og uklart, hvor farver fremstår udviskede i forhold til hinanden.

Der er ingen korrelation mellem visus og kontrastfølsomhed (3), hvil-ket forklarer, hvorfor nogle patien-ter, trods relativt god visus, oplever at se dårligt. Måling af kontrastføl-somheden er derfor særligt vigtigt at få implementeret i den daglige undersøgelsesrutine, idet resultatet af øjets kontrastfølsomhed fortæller mere om patientens funktionelle syn end konventionel visusmåling udført på en Snellen visustavle (2,3).

TestmetodeKontrastfølsomhed kan måles på forskellige måder. Pelli-Robson kon-trasttavle er vist at være valid, sim-pel at betjene og nem for patienten at kooperere til.

Iaf henrIk holTon,

opTomeTrIsT, f.a.a.o.

synsCenTralen I

VorDIngborg.

15Friske øjne er vigtige for ens generelle velbehag. blink øjendråber lindrer, nårdu trænger allermest til det!

Dette er en annonce

Få et frisk syn på tilværelsen med blink øjendråber

Ring til Biofarma på 43 27 03 13 og få tilsendt en gratis vareprøve.

blink er et varemærke tilhørende eller licenseret til Abbott Laboratories, dettes datterselskaber eller filialer.© 2011 Abbott Medical Optics, Inc 2011-10-05 – CN4128

Mindsket tårefilm er almindeligt og ganske ufarligt, men så er du og

dine øjne ikke på toppen. Tørt indeklima, stigende levealder og

længere tids koncentreret skærmarbejde er med til at udtørre øjets

slimhinder. Det mærkes ved, at øjnene føles tørre og trætte med

generel irritation og ubehag til følge.

Uanset om du ønsker at forebygge eller afhjælpe træthed, udtørring

og irritation, så findes der blink øjendråber til netop dit behov. Optik-

ernes foretrukne komfortdråber er blink, der er en serie omhyggeligt

formulerede komfortdråber. De gendanner øjnenes naturlige tårefilm,

så de atter føles friske, sunde og behagelige. Det nyeste medlem af

blink-serien, blink intensive tears PLUS, er en flydende gel, der er

specielt formuleret til personer med vedvarende problemer med

tørhed, træthed og irritation. Gelen er beregnet til daglig brug både

dag og nat.

De øvrige medlemmer af blink-serien er:

blink contacts øjendråber, der er specielt udviklede til at

afhjælpe følelsen af træthed og irritation hos kontaktlinsebrugere

her og nu.

blink intensive tears øjendråber er specielt udviklede til at

afhjælpe vedvarende problemer med tørre, trætte og irriterede

øjne.

16

I et nyligt gennemført klinisk studie undersøgte man, hvordan endagslinser med komfortforbedrende stoffer opfører sig over en periode på 16 timers bæretid.

Man observerede, at den ikke-invasive tårefilms-BUT (Break Up Time) uden på linsen var længere hos linsebrugere med DAILIES® PLUS™ end med andre endagslinser.

DAILIES® PLUS™ har blinkaktiveret teknologi, der frigiver genfugtende stoffer hele dagen for at opretholde en stabil tårefilm.

DET NATURLIGE ØJETårefilmen har tre lag:

• Mucinlaget, der produceres af konjunktivale gobletceller og bindes til corneas overflade og dermed forbedrer dens evne til at holde sig fugtig.

• Væskelaget, der tilfører næringsstoffer samt skyller og renser øjet.

• Lipidlaget, der forhindrer fordampning af tårefilmen.

Alle tre lag er vigtige for at opretholde en stabil tårefilm. Når der lægges kontaktlinser på øjet, separeres tårefilmen i et lag uden på linsen og et lag inden for linsen. Det resulterer i en tyndere tårefilm uden på linsen sammenlignet med den normale tårefilm, hvilket betyder, at tårefilmen deler sig hurtigere uden på en traditionel linse.

BLINKAKTIVERET, GENFUGTENDE TEKNOLOGIDet naturlige øje stabiliserer tårefilmen ved, at slimstofferne konstant fornys ved hvert blink. På samme måde anvender DAILIES® PLUS™ blinkaktiveret teknologi med genfugtende stoffer, der gradvist frigives i dagens løb. DAILIES® PLUS™ har vist en enestående tårefilmsstabilitet i et nyligt offentlig-gjort studie udført af professor Wolffsohn et. al.1

ENESTÅENDE KOMFORT HELE DAGENDAILIES® PLUS™ giver uovertruffen komfort ved isætning takket være det smørende stof HPMC (hydroxypropylmetyl-cellulose)2. DAILIES® PLUS™ har også en bedre evne til at holde overfladen fugtig til slutningen af dagen som følge af de fugtgivende stoffer PEG (polyetylenglykol) og PVA (polyvinylalkohol). PEG dækker linsen, bindes til (PVA) og understøtter frigivelsen af genfugtende stoffer hele dagen. Resultatet er en mere stabil tårefilm, hvilket giver bedre komfort og synsskarphed fra morgen til aften.

DAILIES® AQUACOMFORT PLUS®

DOKUMENTERET MERE STABIL TÅREFILM

1 Wolffsohn J., Hunt O., Chowdhury A., Objective clinical performance of ‘comfort-enhanced’ daily disposable soft contact lenses. Contact Lens & Anterior Eye, 2010. 2 Alcon® data on file, 2007.

En stabil tårefilm er afgørende for god visus og komfort.

1•DAY ACUVUE® MOIST®

SofLens® daily disposable

DAILIES® PLUS™ – forbedret blinkaktiveret genfugtning, som varer længere

20 s.

15 s.

10 s.

5 s.

0 s.

8 t 12 t 16 t

15,4

13,4

18,3**

14,1

13,1

16,3**

12,411,5

15,5**

Tid siden isætning af linsen (timer)

Ikke

-inva

siv

tåre

film

s-BU

T ud

en

på li

nsen

(sek

unde

r)

Nye kliniske

data

Stabil tårefilm Opdelt tårefilm

CV

/DD

/DA

CP/

PA/1

2100

1/D

K

Pelli-Robson kontrasttavle måler 89cm x 59cm og er opbygget af 4,9cm store bogstaver. Testkortet indeholder to bog-stavsæt per linje, og kontrasten mellem de forskellige sæt reduceres med 0,15 log cs per sæt. Testtavlen skal belyses så jævnt som muligt, således at luminan-sen på testtavlen ligger på cirka 85 cd/m2 (340 lux). Den acceptable grænse ligger mellem 60 til 120 cd/m2. Det anbe-fales at Pelli Robsons kontrasttavle bely-ses med fuldspektret halogenlys frem for fluorescent sparepærelys, idet en sam-melignende undersøgelse har påvist, at kontrastfølsomheden hos AMD patienter falder 0,15 ved brug af fluorescent spare-pærelys (5). Patienten placeres én meter fra testtavlen med bedst mulig brillekor-rektion og instrueres i at læse så langt ned på tavlen som muligt, indtil to ud af tre bogstaver ikke kan erkendes. Patien-ten skal testes både binoculært og mono-culært. Resultatet af den binoculære test ligger sædvanligvis 0,15 log cs højere end resultatet af den monoculære.

Videnskabelige undersøgelser viser, at kontrastfølsomheden hos øjenraske yngre mennesker med en gennemsnits-alder på 22,5 år, ligger på 1,80 log cs eller højere og 1,65 log cs eller bedre for ældre mennesker med en gennemsnitsalder 70 år (6).

kontrastsyn og trafikResultatet fra en udenlandsk undersø-gelse fra 2001 viste, at der ikke var nogen direkte sammenhæng mellem blænding, nedsat visus og trafikulykker blandt æl-dre bilister med katarakt. Derimod havde ældre med nedsat kontrastfølsomhed, her defineret som Pelli Robson kontrast-score på 1,25 log cs eller lavere, en signi-fikant højere risiko for at blive involveret i en trafikulykke, også selv om kun det ene øje var kontrastsvagt. Således var der en overrepræsentation på 8 gange i gruppen af personer med nedsat kontrastfølsom-hed i forhold til kontrolgruppen (7).

På Synscentralen i Vordingborg er kontrastfølsomheden blevet undersøgt på 1498 øjenpatienter ved brug af Pelli Robsons kontrasttavle. Af disse kunne 461 få optimeret deres briller, så de opnå-

ede visus mellem 6/6 og 6/12. Gruppen bestod af 146 mænd med en gennem-snitsalder på 74,6 år og 315 kvinder med en gennemsnitsalder på 78,4 år. Øjen-diagnoserne var fordelt som følgende. 57,7% havde AMD, 13,9% havde glau-kom, 5,6% havde diabetisk retinopati, 3,9% havde katarakt, og 18,9% havde andre diagnoser.

Undersøgelsen viste, at der var stor spredning af kontrastfølsomheden blandt patienterne (Range 0,15 – 1,95 log cs, mean 1,15 log cs). 41,5% af patienterne havde ringere kontrastfølsomhed end 1,25 log cs, der ifølge førnævnte studie er grænsen for, hvornår risikoen for at blive involveret i en trafikulykker stiger.

Som forventet, var gennemsnits-scoren i undersøgelsen lavere end hos alderssvarende øjenraske personer, der typisk har 1,65 log cs eller bedre, men det er tankevækkende, at 41,5% af patien-terne, der i gængs forstand overholder kørekortskravene, har så ringe kontrast-følsomhed, at de sandsynligvis ikke ser godt nok til at orientere sig sikkert i trafik-ken.

Spørgsmålet er derfor, hvilken kon-trastscore der skal fastsættes som eks-klusionskriterium ved kørekortsprøven. Det er min erfaring, at øjenpatienter med visus inden for normalområdet har synsbesvær ved kontrastscore lavere end 1,20 log cs og massive problemer ved score under 0,60 log cs. Svaret på spørgsmålet kunne derfor være at læne sig op ad det tidligere beskrevne under-søgelsesresultat på 1,25 log cs og bruge dette som retningslinje, indtil der er mere konkret forskning på området.

Billed 2. Hvert bogstavsæt på Pelli Robsons kon-trasttavle reduceres med 0,15 log cs. Første bog-stavsæt øverst til venstre er anført som 0,0 log cs, det næste sæt 0,15 osv. Jo højere kontrastscore, jo bedre kontrastfølsomhed. Ifølge en udenlandsk undersøgelse (6) vil ældre mennesker, der kun kan skelne til og med femte linje foroven, første bog-stavsæt fra venstre, ikke kunne orientere sig sikkert i trafikken og derved have en højere risiko for at blive involveret i en trafikulykke.

Kilde

1.PuellMC,PalomoC,Sánchez-RamosC,VillenaC.Normal values for photopic and mesopic letter con-trast sensitivity. J Refract Surg. 2004 sep-oct;20(5): 484-8.

2.FrennessonIC&NilssonUL(1993):Contrastsen-sitivity peripheral to an absolute central scotoma in age-related macular degeneration and the influence of a yellow or an orange filter. Doc Ophthalmol 84: 135-144

3. Pelli DG, Robson JG & Wilkins AJ (1988): The de-sign of a new letter chart for measuring contrast sensi-tivity.ClinVisionSci2:187-199.

4.KleinerRC,EngerC,AlexanderMF&FineSL(1988):Contrastsensitivityinage-relatedmacularde-generation. Arch Ophtalmol 106: 55-57.

5.HoltonH,ChristiansenAB,AlbeckMJ,JohnsenCR.The impact of light source on discrimination ability in subjects with age-related macular degeneration. Acta Ophthalmol. 2011 Dec;89(8):779-84.

6.ElliottDB,SandersonK,ConkeyA.Thereliabilityofthe Pelli-Robson contrast sensitiity chart. Ophthalmic Physiol Opt. 1990 jan; (1) :21-4.

7.OwsleyC,StalveyBT,WellsJ,SloaneME,McGwinG Jr. Visual risk factors for crash involvement in older drivers with cataract. Arch Ophthalmol. 2001 Jun; 119 (6): 881-7.

Billed 1. Graf over fordelingen af kontrastscoren målt i log cs blandt de 461 henviste patienter.

140

120

100

80

60

40

20

00,15 0,3 0,45 0,6 0,75 0,9 1,05 1,2 1,35 1,5 1,65 1,8 1,95

FagLIgt

>>

I et nyligt gennemført klinisk studie undersøgte man, hvordan endagslinser med komfortforbedrende stoffer opfører sig over en periode på 16 timers bæretid.

Man observerede, at den ikke-invasive tårefilms-BUT (Break Up Time) uden på linsen var længere hos linsebrugere med DAILIES® PLUS™ end med andre endagslinser.

DAILIES® PLUS™ har blinkaktiveret teknologi, der frigiver genfugtende stoffer hele dagen for at opretholde en stabil tårefilm.

DET NATURLIGE ØJETårefilmen har tre lag:

• Mucinlaget, der produceres af konjunktivale gobletceller og bindes til corneas overflade og dermed forbedrer dens evne til at holde sig fugtig.

• Væskelaget, der tilfører næringsstoffer samt skyller og renser øjet.

• Lipidlaget, der forhindrer fordampning af tårefilmen.

Alle tre lag er vigtige for at opretholde en stabil tårefilm. Når der lægges kontaktlinser på øjet, separeres tårefilmen i et lag uden på linsen og et lag inden for linsen. Det resulterer i en tyndere tårefilm uden på linsen sammenlignet med den normale tårefilm, hvilket betyder, at tårefilmen deler sig hurtigere uden på en traditionel linse.

BLINKAKTIVERET, GENFUGTENDE TEKNOLOGIDet naturlige øje stabiliserer tårefilmen ved, at slimstofferne konstant fornys ved hvert blink. På samme måde anvender DAILIES® PLUS™ blinkaktiveret teknologi med genfugtende stoffer, der gradvist frigives i dagens løb. DAILIES® PLUS™ har vist en enestående tårefilmsstabilitet i et nyligt offentlig-gjort studie udført af professor Wolffsohn et. al.1

ENESTÅENDE KOMFORT HELE DAGENDAILIES® PLUS™ giver uovertruffen komfort ved isætning takket være det smørende stof HPMC (hydroxypropylmetyl-cellulose)2. DAILIES® PLUS™ har også en bedre evne til at holde overfladen fugtig til slutningen af dagen som følge af de fugtgivende stoffer PEG (polyetylenglykol) og PVA (polyvinylalkohol). PEG dækker linsen, bindes til (PVA) og understøtter frigivelsen af genfugtende stoffer hele dagen. Resultatet er en mere stabil tårefilm, hvilket giver bedre komfort og synsskarphed fra morgen til aften.

DAILIES® AQUACOMFORT PLUS®

DOKUMENTERET MERE STABIL TÅREFILM

1 Wolffsohn J., Hunt O., Chowdhury A., Objective clinical performance of ‘comfort-enhanced’ daily disposable soft contact lenses. Contact Lens & Anterior Eye, 2010. 2 Alcon® data on file, 2007.

En stabil tårefilm er afgørende for god visus og komfort.

1•DAY ACUVUE® MOIST®

SofLens® daily disposable

DAILIES® PLUS™ – forbedret blinkaktiveret genfugtning, som varer længere

20 s.

15 s.

10 s.

5 s.

0 s.

8 t 12 t 16 t

15,4

13,4

18,3**

14,1

13,1

16,3**

12,411,5

15,5**

Tid siden isætning af linsen (timer)

Ikke

-inva

siv

tåre

film

s-BU

T ud

en

på li

nsen

(sek

unde

r)

Nye kliniske

data

Stabil tårefilm Opdelt tårefilm

CV

/DD

/DA

CP/

PA/1

2100

1/D

K

18 FagLIgt

Cover- og facilitetstest som prædiktor for vergens- og akkommodations anomaliDe fleste diagnoser, der anvendes i en optometrists hverdag kan stilles ud fra relativt få målinger.

Når der skal stilles en vergens- eller akkommodations anomali, kræver det dog en lang række

målinger, der indikerer den samme diagnose. I denne undersøgelse er formålet at vurdere, om det

er muligt at udelukke en vergens- eller akkommodations anomali uden at foretage alle de fornødne

målinger. Cover- og facilitetstesten udvælges da en af disse målinger indgår i samtlige vergens- eller

akkommodations anomalier.

af: Claus hansen, kamIlla kolD og lIne øsTergaarD

ntroduktionFor både vergens- og ak-

kommodations anomalier gælder det, at en lang række målinger skal indikere den samme anomali, før diagnosen kan stilles. Derfor er det relevant at vide, om dette kunne gøres lettere, således at optome-tristens daglige arbejde kunne for-enkles. Prævalenserne for vergens anomalier er 6,1% og for akkom-modations anomalier 2,4%, hvilket gør dem relativt sjældne1. Vergens anomalierne dækker over anoma-lierne konvergens insufficiens exo-fori, divergens insufficiens esofori, konvergens excess esofori, diver-gens excess exofori, basale exofori, basal esofori og reducerede fusi-onsreserver2. Akkommodations-anomalierne er akkommodations insufficiens, pseudo-konvergens insufficiens, akkommodations infa-cilitet og akkommodations excess2. Den alternerende covertest med prismeneutralisering anvendes i un-

dersøgelsen for at vurdere vergens anomalierne.Covertestenbeskriverøjets deviation i den habituelle stil-ling3. Vergens anomalien reduce-rende fusionsreserverer, kan ikke identificeres ved covertesten, men i stedet ved den binokulær facilitets-test.

Fælles for akkommodations-anomalierne gælder det, at den mo-nokulære facilitetstest er udenfor normen. Derfor anvendes den til at identificere disse patienter. Facili-tetstesten beskriver øjets evne til, at stille skarpt (akkommodere) imellem ± 2,00D3.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, i hvor høj grad cover- og facilitetstesten kan forudsige en vergens- eller akkommodations anomali.

materialer og metoderFor at undgå selektionsbias i under-søgelsen fravælges flere patienter ud fra forskellige udelukkelseskri-terier4. De patienter, der medtages

i undersøgelsen skal være i alders-gruppen 12 til 40 år. Patienter med amblyopi udelukkes på grund af dårlige visus. Patienter med en tropi udelukkes samtidig fordi, der kan opstå diplopi eller suppression, hvis normalt binokulært syn fremtvinges. Patienter med ukorrigeret signifikant ametropi, der kan give anledning til klager og symptomer, skal korrige-res før yderligere undersøgelse kan foretages. Findes der i anamnesen belæg for, at en patient har en pato-logisk tilstand, som vurderes at kun-ne have indflydelse på resultaterne, udelukkes patienten også fra forsø-get.

Ud fra en styrkeberegning be-stemmes det, at der minimum skal være 247 egnede patienter med i undersøgelsen. Der foretages i alt 260 synsundersøgelser, og der fin-des en prævalens af anomalier på 15%. De fordeler sig på diagnoser-ne, som er illustreret på figur 1.

De analysemetoder, der anven-des til at bearbejde den indsamlede

I

Vinder

af 2.

prisen I årETS OpTImUS prIS

19>>

data med, er sensitivitet, specifici-tet, den prædiktive værdi af posi-tive og negative testresultater. Der udregnes 95% sikkerhedsinterval-ler for alle ovennævnte værdier. Det gør vurderingen af værdierne mere valid.DeranvendesROC-kurver(ReceiverOperatingCharacteristic)i undersøgelsen, hvilket gør det mu-ligt at illustrere en sammenhæng imellem sensitivitet og specificitet ved forskellige grænseværdier, dvs. at vurdere de normer der anvendes.

resultaterGenerelt viser undersøgelsen, at sensitiviteten oftest er lav, hvilket betyder at ud af alle de patienter, der har en anomali, finder målin-gen ikke alle dem, der reelt har en diagnose. Samtidig findes der en lav prædiktiv værdi af positive test-resultater. Det indikerer, at ud af alle de patienter, der identificeres med en anomali, er mange fejldiagnosti-cerede. Både specificiteten og den prædiktive værdi af negative testre-

sultater er generelt høje. Årsagen er, at de to målinger oftest identificerer de patienter, der ingen anomali har.ROC-kurvenforcovertestenpåaf-stand viser størst sammenhæng i et punkt, der svarer til et norminterval på 2,5 esofori til 8,5 exofori. For co-vertesten på nær findes, der størst

sammenhæng i normintervallet 1,5 esofori til 7,5 exofori. For den mo-nokulærefacilitetstestviserROC-kurven størst sammenhæng i et punkt, der svarer til 6 cpm. Den kur-ve kan ses på figur 2. og her fremgår det, at der er størst sammenhæng imellem sensitivitet og specificitet i

fordeling af diagnoser

Akk. Exc. 8%

Akk. Inf. 28%

Kvg. Insuff. 18%

Div. Insuff. 2%

Kvg. Exc. 2%

Div. Exc. 5%

Bas. Exo. 5%

Bas. Eso. 3%

Red. Fus. 3%

Akk.Insuff. 26%

20

Folk er blevet mere opmærksomme på følgevirkningerne

af UV-stråling, og behovet for beskyttelse mod UV-stråling

er især vigtigt i løbet af vinteren, da strålingen kan blive

op til 100 gange kraftigere, når den reflekteres af sneen.1

Præcis som på huden akkumuleres UV-skaderne i øjet og

kan forårsage flere forskellige uønskede tilstande såsom

pingueculae, pterygium og kortikal katarakt.2

Flere og flere kunder ønsker at beskytte deres øjne mod

UV-stråler3, og denne vinter har du mulighed for at hjælpe

dem – ved at informere alle dine kunder om risikoen

forbundet med UV-stråling og ved at rådgive dem, så de

kan reducere eksponeringen. ACUVUE® kontaktlinser er

det eneste store linsemærke, som blokerer over 98% af

UVB-strålerne og 85% af UVA-strålerne som standard

for hele serien.

Giv dine kunder optimal UV-beskyttelse i alle omgivelser

og i al slags vejr.

Solcreme og skibriller 3UV-blokerende linser 3Glade kunder 3

Dine kunder beskytter deres hud, og du kan hjælpe dem med at beskytte deres øjne.

Alle ACUVUE® kontaktlinser har UV-beskyttelse klasse 1 eller klasse 2, som hjælper til at beskytte mod overførsel af skadelig UV-stråling til hornhinden og ind i øjet. UV-absorberende kontaktlinser erstatter IKKE UV-absorberende øjenbeskyttelse såsom UV-absorberende beskyttelsesbriller eller solbriller, da de ikke dækker hele øjet og området omkring øjet.

1. Sliney, David H. Intraocular and Crystalline Lens Protection From Ultraviolet Damage. Eye & Contact Lens July 2011; 37: 250–258. 2. A Special Issue: Ultraviolet Radiation and Its Effects on the Eye. Eye & Contact Lens (2011); 37(4): 167 – 272. 3. UV Consumer Insights Survey, November 2011, online questionnaire with 18-45 year-old soft CL wearers (UK, n=400; Poland, n=300) and CL considerers (Poland, n=302).

ACUVUE®, 1-DAY ACUVUE® TruEye®, ACUVUE® OASYS®, 1-DAY ACUVUE® MOIST®, ACUVUE® ADVANCE®, LACREON®, HYDRACLEAR® og SEE WHAT COULD BE® er registrerede varemærker tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. © JJVC 2012.

Også til

bygnings- fejlMere end 500 optikere

i Norden, bruger i dag butikssystemetOptitec RS

i deres forretning Ring og få en demo 96 23 30 00

www.retailplanit.com

det røde punkt længst oppe i ven-stre hjørne. Punktet svarer til en må-leværdi for facilitetstesten, hvilket i dettetilfældeer6cpm.ROC-kur-ven for den binokulære facilitetstest viser størst sammenhæng i punktet 7 cpm. DiskussionFor den monokulær facilitetstest findes der i denne undersøgelse den samme grænseværdi på 6 cpm., som der anvendes. Denne græn-seværdi er også i flere tidligere un-dersøgelser blevet bekræftet som den bedst reproducerbare5,6. For den binokulær facilitetstest findes en grænseværdi på 7 cpm., hvil-ket er noget højere end den norm-værdi, der anvendes. Ifølge andre artikler har lignende studier fundet, at en normværdi på mindre end 8 cpm. Er anvendelig. De konkluderer samtidig, at der skal udvises forsig-tighed ved anvendelse af høje nor-

mer7. Derudover finder flere andre undersøgelser af grænseværdier, der indikerer at normerne skal være markant mindre, hvilket svarer til de normer, der anvendes i denne un-dersøgelse8.

Konklusionen på denne under-søgelse bliver, at de patienter, som er indenfor normen i både facilitets- og covertesten, har en meget lille risiko for at være fejldiagnostice-rede, dvs. at de med stor sandsyn-lighed ikke har en anomali. Modsat for de patienter, der er blevet diag-nosticerede med en anomali, er der en større risiko for at være fejldiag-nosticerede. Det betyder, at de to målinger ikke alene kan bruges til at stille en anomali med, men kun til at udelukke en.

Det vil for en optometrist be-tyde, at det i dagligdagen er muligt, at udelukke en patient for yderligere undersøgelse, hvis begge målinger er indenfor de gældende normer.

referencer 1 Rutstein, R.P., Daum, K.M. 1998. Ano-malies of Binocular Vision: Diagnosis & Managemant.1st edition. Mosby An Affiliate of Elsevier. 2Scheiman,M.,Wick,B.,2008.ClinicalMa-nagement and Binocular Vision. 3th edition. Lippincott Williams & Wilkins. 3Elliott,D.2007.ClinicalProceduresinPri-maryEyeCare.3thedition.Butterworth-Heine-mann Elsevier. 4 Juul, S. 2009. Epidemiologi og evidens, 1.udg. 7.opl. Munksgaard Danmark. 5Rouse,M.W.,Deland,P.N.,Chous,R.,De-terman, T. F. 1989, “Monocular Accommoda-tive Facility Testing Reliability” Optometry And Vision Science, vol. 66, No. 2, pp. 72-77. 6García,A.,Cocho,P.,Lara,F.,Magías,R.2000, “The relation between accommodative facility and general binocular dysfunction” Ophthal. Physiol. Opt., Vol. 20, No. 2, pp. 98-104. 7 McKenzine, K. M., Kerr, S. R., Rouse, M. W., Deland, P. N., 1987, “Study of Accommodative Facility Testing Reliability” American Journal of Optometry & Physiological Optics, Vol. 64, No. 3, pp. 186-194 8 Rouse, M. W., Deland, P. N., Mozayani, S., Smith, J. P. 1992, “Binocular Accommodative Facility Testing Reliability” Optometry And Vi-sion Science, Vol. 69, No. 4, pp. 314-319.

>>

Folk er blevet mere opmærksomme på følgevirkningerne

af UV-stråling, og behovet for beskyttelse mod UV-stråling

er især vigtigt i løbet af vinteren, da strålingen kan blive

op til 100 gange kraftigere, når den reflekteres af sneen.1

Præcis som på huden akkumuleres UV-skaderne i øjet og

kan forårsage flere forskellige uønskede tilstande såsom

pingueculae, pterygium og kortikal katarakt.2

Flere og flere kunder ønsker at beskytte deres øjne mod

UV-stråler3, og denne vinter har du mulighed for at hjælpe

dem – ved at informere alle dine kunder om risikoen

forbundet med UV-stråling og ved at rådgive dem, så de

kan reducere eksponeringen. ACUVUE® kontaktlinser er

det eneste store linsemærke, som blokerer over 98% af

UVB-strålerne og 85% af UVA-strålerne som standard

for hele serien.

Giv dine kunder optimal UV-beskyttelse i alle omgivelser

og i al slags vejr.

Solcreme og skibriller 3UV-blokerende linser 3Glade kunder 3

Dine kunder beskytter deres hud, og du kan hjælpe dem med at beskytte deres øjne.

Alle ACUVUE® kontaktlinser har UV-beskyttelse klasse 1 eller klasse 2, som hjælper til at beskytte mod overførsel af skadelig UV-stråling til hornhinden og ind i øjet. UV-absorberende kontaktlinser erstatter IKKE UV-absorberende øjenbeskyttelse såsom UV-absorberende beskyttelsesbriller eller solbriller, da de ikke dækker hele øjet og området omkring øjet.

1. Sliney, David H. Intraocular and Crystalline Lens Protection From Ultraviolet Damage. Eye & Contact Lens July 2011; 37: 250–258. 2. A Special Issue: Ultraviolet Radiation and Its Effects on the Eye. Eye & Contact Lens (2011); 37(4): 167 – 272. 3. UV Consumer Insights Survey, November 2011, online questionnaire with 18-45 year-old soft CL wearers (UK, n=400; Poland, n=300) and CL considerers (Poland, n=302).

ACUVUE®, 1-DAY ACUVUE® TruEye®, ACUVUE® OASYS®, 1-DAY ACUVUE® MOIST®, ACUVUE® ADVANCE®, LACREON®, HYDRACLEAR® og SEE WHAT COULD BE® er registrerede varemærker tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. © JJVC 2012.

Også til

bygnings- fejl

24 FagLIgt

– udfordring eller mulighed?Det er vores nye viden om tårefilmen, dens udfordringer og problemer, som er tema for denne artikel.

af Claus olDenburg

Indtil for få år siden var den almindelige opfattelse, at pro-blemer i tårefilmen skyldtes formindsket produktion af vand

i tårekirtlerne, og det eneste rråd var at finde et passende tåresup-plement på apotekets hylder. I dag ved vi, at problemerne i tårefil-men er langt mere komplicerede, og at de som oftest ikke skyldes manglende vand fra tårekirtlerne.

Lad os allerede her slå fast, at øjentørhed er meget mere end syg-dom. Sygdommen keratoconjunctivitis sicca er kun toppen af isbjer-get. Langt de fleste med ustabil tårefilm er ikke syge, men har proble-mer nu og da, f.eks. når øjet udsættes for ekstra belastning som tørt indeklima eller en kontaktlinse. De syge skal naturligvis til læge, men de mange, som ikke er syge, men har en ustabil tårefilm, får ikke tid hos en øjenlæge. De mangler kompetente råd og hjælp, og her ligger en oplagt opgave for optikerfaget.

De internationale retningslinjer, DeWsDet store gennembrud i vores forståelse af tørre øjne kom i 2007, da det internationale videnskabelige selskab ”Tear Film and Ocular Surface“ (TFOS) publicerede resultaterne af 3 års arbejde med at samle, analysere og bearbejde al kendt viden om tårefilmen. En stor del af verdens førende eksperter indenfor området deltog i eller bi-drog til arbejdet. Deres rapport ”2007 Report of the International Dry Eye Workshop“ (forkortet DEWS) er nu den fælles internationale ret-ningslinje for tørre øjne.

Helt centralt i DEWS rapporten står en komplet model, som be-skriver processerne og dynamikken i tårefilmen og viser, hvad der går galt, når tårefilmen ikke fungerer. Det viser sig (heldigvis, for enkelthe-dens og forståelsens skyld), at uanset hvad, der udløser problemer i tårefilmen (vi kommer tilbage til de hyppigste årsager senere), så er de næste trin i processen altid de samme, som vist i fig. 1.

I DEWS modellen kaldes de ”centrale mekanismer“, vi kunne også kalde dem en negativ cirkel eller spiral. Den negative spiral sættes i gang af en ustabil tårefilm eller af en forhøjet osmolaritet i tårefilmen.

osmolaritetOsmolaritet er et helt centralt begreb i beskrivelsen af processerne i måling af om et øje er tørt (og hvor tørt) og i behandling og opfølg-ning.

Osmolaritet er et mål for antallet af molekyler opløst i en given mængde væske, angivet i mOsmol/l (milli-osmol per liter). Vores krop (blod, serum, celler og også tårefilmen) har en normal osmolaritet om-

kring 290 mOsmol/l. Det betyder meget forenklet, at der er omkring 290x1021 molekyler opløst i en liter væske.

De opløste molekyler i tårevæsken er først og fremmest salte, sukkerstoffer og proteiner. I kommunikationen med kunder er det enklere at tale om saltkoncentrationen end osmolaritet og molekyler, og denne ”pædagogiske forenkling“ vil vi også anvende videre i tek-sten, men husk at virkeligheden er mere kompleks.

Osmolariteten eller ”saltkoncentrationen” er vigtig, når vi har celler med indhold af vand eller celler omgivet af eller i kontakt med vand. Hvis saltkoncentrationen inde i en celle er forskellig fra saltkoncentra-tionen i væsken omkring cellen, vil vandet begynde at vandre fra der, hvor saltkoncentrationen er lavest, gennem cellevæggen til der, hvor koncentrationen er højest. Det er det begreb, der hedder osmose. Den osmosedrevne vandring fortsætter indtil osmolariteten er ens på begge sider af cellevæggen, eller indtil cellen sprænger (af at opsuge for meget vand), eller modsat krymper helt sammen som en tør rosin, tømt for vand.

Osmosen er en naturlov, der sætter ind, når der er koncentrations-forskelle. Den kræver ingen energi for at fungere. En mulig effekt af ændringer i tårefilmens osmolaritet blev lanceret som hypotese af den

O

Ustabil tårefilm

svenske øjenlæge Gunnar Von Bahr helt tilbage i 1941, men det var først i 1978, at den amerikanske øjenlæge Jeff Gilbard kunne publi-cere resultater med nyudviklet laboratorieudstyr, som viste, at tårefil-mens osmolaritet ved tørre øjne, ligger væsentligt højere end i raske øjne. I årtierne derefter kom flere resultater til, men måling af tåre-filmens osmolaritet forblev en kompliceret laboratoriemetode, som krævede relativt store mængder væske (hvilket er vanskeligt, ikke mindste fra et tørt øje) og transport af prøverne fra klinik til laborato-rium med risiko for fordampning og dermed øget osmolaritet under-vejs.

For få år siden kom så endnu et markant gennembrud i form af en enkel, hurtig og præcis analyse af osmolariteten i tårevæske, som kan udføres hos øjenlægen eller hos optikeren (TearLab™). Den har alle-rede været brugt i en række kliniske studier, som har givet os ny viden omkring tårefilmen og dens osmolaritet i balance og ubalance. For eksempel har vi indtil for nyligt troet, at osmolariteten i den normale tårefilm ligger lidt højere end kroppens, med den logiske forklaring, at den tynde tårefilm er mere udsat for fordampning af vand end resten af kroppen. De mange data, som nu findes på tårefilm viser, at krop-pens imponerende evne til at styre og opretholde sin homeostase (li-gevægt/balance) i sine væskers osmolaritet også omfatter tårefilmen i raske øjne. Osmolariteten i den raske tårefilm ligger på samme niveau som i resten af kroppen.

processerne i tårefilmen Tårefilmen består som bekendt i princippet af tre lag, som vist i fig. 2. Inderst mod øjets epitelceller ligger et tykt lag klister (mucin stof-fer), dernæst vandlaget som udover vand rummer mange forskellige opløste og ikke-opløste stoffer (elektrolytter, sukkerstoffer, protei-ner, signalstoffer, bakteriedræbende stoffer, vitaminer, hormoner og mange flere), og endelig yderst et meget tyndt lipidlag, en kompleks blanding af flere hundrede forskellige olier og fedtstoffer. Lipidlaget skal først og fremmest forhindre fordampningen af vand fra tårefilmen. Hvis det ikke fungerer efter hensigten, eller hvis der er problemer andre steder i tårefilmen, brister lipidlaget og fordamp-ningen af vand begynder. Når vand fordamper, øges saltkoncentra-tionen i den resterende tårefilm, og osmolariteten stiger.

Når tårefilmens osmolaritet stiger, starter den osmotiske vandring af vand fra epitel- og bægercellerne ud i tårefilmen. Forklaret med en pædagogisk forenkling (til samtalen med kunden), så trækker den øgede salt-koncentration i tårefilmen vand ud af øjets celler (og ud af hornhinden og af eventuel kontaktlinse).

Den forøgede saltkoncentration irriterer epitelcellerne og giver alle de symptomer, vi oplever ved tørre øjne, præcist som når det svier og irriterer at få salt i et sår på huden.

aktivering af nervesystemetSå snart nerverne på hornhinden registrerer, at tårefilmen er ustabil, sættes korrigerende aktiviteter i gang med øgning af blinkefrekven-sen og produktionen i tårekirtlen. Hvis det ikke lykkes at genskabe den normale osmolaritet, vil tårefilmen fortsætte med at irritere epi-telcellerne, og osmosen vil fortsætte med at dræne epitelcellerne for vand til et punkt, hvor cellerne i kampen for at overleve frigiver forskellige signalstoffer for at få hjælp fra immunforsvaret, som vist i fig. 1.

Normalt er det en god ide, når celler i kroppen kalder på hjælp fra immunforsvaret, men når det drejer sig om truslen fra den forhøjede saltkoncentration i tårefilmen, er det desværre en dårlig ide. De pro-cesser, som aktiveres af signalstofferne, fører til inflammation og til frigivelse af yderligere signalstoffer, herunder TNF-⁰, et meget potent stof, som desværre har den højest uønskede virkning, at det angriber tårekirtlerne og mindsker deres produktion.

Inflammationen og saltpåvirkningen fører til skader på epitel- og bægerceller, og til sidst bukker de under og dør. Derved rammes pro-duktionen af mucin, og tårefilmen bliver endnu mere ustabil og osmo-lariteten endnu højere – og så fortsætter den negative spiral med for-øget styrke, sådan som DEWS modellen viser det.

Hornhindens overflade er tæt pakket med nerver mellem epitel-cellerne. Disse nerver skal ikke primært huske os på, at det er dumt at stikke noget i øjet, de skal først og fremmest overvåge tårefilmen. Det er nemlig så heldigt, at vi på et tidspunkt i øjets evolution har fået udstyret hornhinden med nerver, der kan registrere små hurtige tem-peraturfald. Det er ganske hensigtsmæssigt, for når tårefilmen brydes og lidt vand fordamper, så falder temperaturen i det pågældende om-råde en smule, svarende til tabet af den varmeenergi, der forbruges til fordampningen. Det fald registrerer nerverne, og hjernen reagerer straks med impulser til øget blinkefrekvens og øget tåreproduktion.

Denne fine funktion sikrer, at øjet opfanger det mulige problem med bristende tårefilm, før det bliver et problem, og korrigerer med blinkefrekvens og tåreproduktion, så vi har en vedblivende og velfun-gerende tårefilm.

Desværre hænder det, at kroppen ikke formår at fastholde home-ostase i tårefilmen. Det konstante bombardement af impulser fra nerverne udmatter tårekirtlen og lammer den til sidst, og der opstår inflammation i selve tårekirtlen. Dermed falder produktionen af tåre-væske, og tårefilmen bliver endnu mere ustabil, og osmolariteten sti-ger yderligere. Hvis der ikke gribes ind med passende hjælp, kan øjet blive meget tørt.

Paradoksalt nok er det ikke sikkert, at personen mærker denne stærke forværring i tilstanden, for i takt med at tårefilmen bliver mere og mere koncentreret, bliver nerverne mellem epitelcellerne beskadi-get, og de trækker sig ”tilbage” længere ind bag cellerne væk fra den uvenlige tårefilm. Derfor mærker de ikke længere, hverken at tårefil-men brydes, eller at epitelcellerne er generede af den høje saltkon-centration. Det er således ikke usædvanligt, at en kunde med udtalt

>>

26 FagLIgt >>

Jacob Vestergaard: - Jeg har længe ledt efter en mulighed til at blive selvstændig og prøve mig selv af. Valget faldt på Louis Nielsen, fordi koncernen er supersynlig i optikerverdenen, har et glimrende partner-program, og det går forrygende for Louis Nielsen.

Mads Nybo: - Jeg har drømt om at blive herre i eget hus, siden jeg var 17 år. Nu er drømmen gået i op-fyldelse. Jeg interesserer mig for ledelse, fordi det skal være sjovt at gå på arbejde, men hovedsagelig er det udvikling af medarbejdere, der er min passion, og alt sammen giver partnerskabet i Louis Nielsen gode muligheder for at få opfyldt.

- Vi kan klart anbefale Louis Nielsen til alle, der drømmer om at blive selvstændig og repræsentere et af Danmarks stærkeste brands uden at det koster urealistisk store summer at komme i gang.

For yderligere information, læs mere på www.louisnielsen.dk eller kontakt Karsten Spaabæk på telefon 3038 3995 eller e-mail: karsten.spaabaek@louisnielsen.dk. Alle henvendelser behandles naturligvis 100% fortroligt.

Chefoptiker Jacob Vestergaard og retailchef Mads Nybo, partnere i Louis Nielsen i Kongensgade, Odense, siden september 2012

I SPIDSEN FOR ENSUPERSYNLIG KONCERN

tørt øje ikke mærker nogen symptomer på det, og derfor både kan have svært ved at tro på diagnosen og ved at acceptere en ustabil tårefilm som forklaringen på, hvorfor kontaktlinser eller de nye briller ikke fungerer (et nyt internationalt studie viste at knap 10% af delta-gerne, som ellers mente, de havde normal tårefilm og ingen sympto-mer, ved grundig udredning havde svært tørre øjne).

Årsager til ubalance i tårefilmenNu er vi klar til at kigge på DEWS modellen i sin helhed, se fig. 3. I forhold til udsnittet i fig. 1 har vi nu tårekirtlen og de beskrevne pro-cesser omkring den med, ligesom alle de omkringliggende faktorer eller årsager, som kan starte problemerne i tårefilmen.

DEWS rapporten slår fast, at tørre øjne udløses af et uheldigt sam-menfald af en række faktorer. Det betyder, at vi sjældent ser en enkel årsag til problemet. Vores krop har som nævnt tidligere en formidabel evne til at opretholde balancen i forskellige biologiske processer, også i tårefilmen. De forskellige udfordringer, den udsættes for, modsvares af kompensatoriske mekanismer, så ligevægten opretholdes. Først når den samlede sum af forskellige påvirkninger bliver for stor til, at kroppen kan håndtere dem, mistes styringen, og det går galt. Som når den berømte sidste dråbe får bægret til at flyde over.

Hovedparten af de væsentligste faktorer, der kan lede til tørre øjne, er vist i modellen i fig. 3, og DEWS modellen viser også, hvor i øjet og øjets processer de forskellige faktorer typisk rammer.

Årsager i relation til tårekirtlenDer er en række faktorer, som primært rammer direkte på tårekirt-

len og mindsker dens produktion af tårevæske:Alder er en væsentlig årsag af flere grunde. I takt med at vi bliver

ældre, falder effektiviteten i vores forskellige kirtelsystemer, også i de som skal producere tårefilmens komponenter. Og når der sker skader på celler og kirtler, tager det længere tid for kroppen at reparere dem. Huden og musklerne omkring øjenlågene bliver også slappere med tiden og giver dårligere fordeling af tårefilmen.

I takt med at vi bliver ældre mindskes også produktion af mandlige kønshormoner, både hos mænd og kvinder, og da dette hormon også bruges til at stimulere tårekirtlen, falder produktionen af tårevæske. Tilsvarende har det vist sig, at kvinder, som får tilskud af østrogen ef-ter overgangsalderen, rammes på tårekirtlens produktion.

Der er en række andre lægemidler, som også mindsker tårekirt-lens aktivitet. Meget anvendte midler som antihistaminer for allergi (både tablet og dråbeform), mange hjerte-kar mediciner og nerve- og hjernemedicin påvirker kroppens signalsystemer og har som bivirk-ning, at de giver tørre øjne og tør mund.

Endelig er der forskellige sygdomme, som også rammer tårekirt-len, først og fremmest naturligvis Sjögrens Syndrom, hvor tårekirtlen direkte nedbydes, men også en række af de andre rheumatiske syg-domme kan påvirke tårekirtlen negativt.

Årsager i relation til nervesystemetTre faktorer bidrager til problemerne ved at blokere for de nerveim-pulser, som skal give besked til tårekirtlen om at øge produktionen. Det er den refraktive kirurgi, hvor hovedparten af nerverne i hornhin-den beskadiges; det er tilvænning til kontaktlinser, som fører til, at nerveenderne i hornhinden, som tidligere nævnt, trækker sig tilbage fra øjets overflade, og endelig er det anæstesidråber, som sætter nerverne helt ud af funktion. Fælles for alle tre er, at nervefunktionen kan genvindes, hvis påvirkningen ophører. Dog oplever nogle efter refraktiv kirurgi massiv nervebeskadigelse, som vanskeligt eller kun meget langsomt heles.

Ovennævnte årsager er alle af typen som leder til mindsket pro-duktion af tårevæske og dermed stigende osmolaritet, som udløser den negative spiral. Det er de ”klassiske” årsager, som vi tidligere fejlagtigt opfattede som de hyppigste årsager til tørre øjne. Men ny viden viser, at de typisk ”kun” er den primære årsag i ca. 15% af alle tilfælde.

Årsager i relation til tårefilmens stabilitetDe vigtigste og hyppigste årsager til tørre øjne er de, som er vist øverst og i højre side af DEWS modellen i fig. 3. Det er de faktorer, som virker direkte på tårefilmens stabilitet, og ad den vej fører til sti-gende osmolaritet og igangsætter den negative spiral.

En gruppe faktorer skaber problemer ved at påvirke de slimpro-ducerende celler direkte:

A-vitamin er vigtigt for alle slimcellers dannelse og funktion. Man-gel forhindrer dannelse af slim i epitel- og bægerceller på øjets over-flade og fører til meget tørre øjne. Det er stadig den hyppigste årsag til blindhed hos børn og unge i ulande. I den vestlige verden spiller A-vi-tamin mangel sjældent nogen rolle, bortset fra hos personer med eks-trem ensidig kost. Øjendråber med A-vitamin har været prøvet til be-handling af tørre øjne, men de har ikke vist nogen forbedrende effekt.

Øjenallergi rammer også øjets produktion af mucin til tårefilmen. Når mastceller (de primære allergiceller, som reagerer på det, perso-nen er allergisk overfor) på øjets overflade aktiveres i den allergiske reaktion, frigives en række signalstoffer (blandt andet histamin), som

Jacob Vestergaard: - Jeg har længe ledt efter en mulighed til at blive selvstændig og prøve mig selv af. Valget faldt på Louis Nielsen, fordi koncernen er supersynlig i optikerverdenen, har et glimrende partner-program, og det går forrygende for Louis Nielsen.

Mads Nybo: - Jeg har drømt om at blive herre i eget hus, siden jeg var 17 år. Nu er drømmen gået i op-fyldelse. Jeg interesserer mig for ledelse, fordi det skal være sjovt at gå på arbejde, men hovedsagelig er det udvikling af medarbejdere, der er min passion, og alt sammen giver partnerskabet i Louis Nielsen gode muligheder for at få opfyldt.

- Vi kan klart anbefale Louis Nielsen til alle, der drømmer om at blive selvstændig og repræsentere et af Danmarks stærkeste brands uden at det koster urealistisk store summer at komme i gang.

For yderligere information, læs mere på www.louisnielsen.dk eller kontakt Karsten Spaabæk på telefon 3038 3995 eller e-mail: karsten.spaabaek@louisnielsen.dk. Alle henvendelser behandles naturligvis 100% fortroligt.

Chefoptiker Jacob Vestergaard og retailchef Mads Nybo, partnere i Louis Nielsen i Kongensgade, Odense, siden september 2012

I SPIDSEN FOR ENSUPERSYNLIG KONCERN

28 FagLIgt

fører til inflammation. Nogle af disse signalstoffer påvirker bæger-cellerne og epitelcellerne og fører til forandring i produktionen af de forskellige mucintyper. Når mucinsammensætningen ændres, bli-ver tårefilmen ustabil, og så starter den negative spiral.

Konserveringsmidler i øjendråber er en alt for overset risiko. En gammel tommelfingerregel sagde, at øjet godt kunne tåle op til 4 dråber dagligt med konserveringsmiddel i den tro, at epitelcellerne kunne nå at regenerere mellem hver drypning. I dag ved vi, at det er forkert. I DEWS rapporten slås det fast, at fremkomsten af øjendrå-ber uden konserveringsmiddel er det største fremskridt i behand-lingen af tørre øjne overhovedet. Øjets epitelceller tåler ikke konser-veringsmidler. Senest er det påvist, at 10 – 15 års brug af glaukom øjendråber med konserveringsmiddel, som bivirkning giver kroni-ske problemer med tørre øjne. Der er forskelle på, hvor skadelige konserveringsmidler er for øjet, men der findes ingen ”gode” kon-serveringsmidler. De skal undgås, hvis det overhovedet er muligt.

Den sidste årsag i denne gruppe er kontaktlinser. Kontaktlinser er den eneste faktor, som indvirker to steder i modellen. Vi har al-lerede set på virkningen på nervesystemet, men brugen af kontakt-linser har også en direkte effekt på selve tårefilmen. En kontaktlinse splitter tårefilmen i to lag, ligesom den naturligvis påvirker dyna-mikken i tårefilmen, herunder den vigtige spredning af muciner og lipidfilmen. Kontaktlinser står i denne cirkel i DEWS modellen med ”?”, fordi der både er publiceret studier, som viser den forventede negative effekt på tårefilmens stabilitet, men også studier, som har vist ingen eller ligefrem positiv effekt på tårefilmens stabilitet. Derfor er konklusionen ikke entydig på dette punkt. TFOS, det videnska-belige selskab, som har lavet DEWS rapporten, er netop nu ved at samle deltagere til deres næste store projekt ”The TFOS Internatio-nalWorkshoponContactLensDiscomfort(CLD)”,somskalresul-tere i en rapport magen til DEWS rapporten omkring alle de forhold, som påvirker brugen af kontaktlinser. Om et par år får vi den ende-lige konklusion på kontaktlinsers samspil med tårefilmen.

Årsager i relation til øjenlågeneI de øverste årsagscirkler i DEWS modellen vises de forskellige faktorer, som påvirker tårefilmens lipidlag, gør den ustabil, og der-med øger fordampningen af vand.

De omgivelser, vi udsætter os selv og vores øjne for, er i stigen-de grad uvenlige overfor vores tårefilm. Brug af computer, tørt in-demiljø, airconditionanlæg i biler og fly er alle forhold, vi hyppigere og hyppigere oplever, og det er forhold, som belaster vores tårefilm langt mere, end den er skabt til at kunne håndtere. Jo lavere luftfug-tigheden er, jo mere vand vil både kroppen og tårefilmen afgive til luften, og jo hurtigere luften bevæger sig, jo kraftigere bliver belast-ningen, udtørringen af tårefilmen.

Øjenlågene rummer et væld af faktorer, som kan give ustabil tårefilm. Som allerede nævnt er det her, vi skal finde årsagerne hos hovedparten af de, som har problemer med deres tårefilm. Inde i øjenlågene ligger de Meibomske kirtler som producerer den me-get komplekse oliefilm eller meibum. MGD (Meibomian Gland Dys-function) er fællesbetegnelsen for en stor gruppe af problemer, som

optræder i og omkring kirtlerne. Dette er et område, hvor vi stadig mangler en masse viden for at forstå, hvad der sker, hvad der går galt, og hvordan vi kan afhjælpe det. TFOS selskabet fastslår, at vi mangler omkring 10 års forskning for at komme på samme niveau med forståelsen af MGD, som vi er omkring tørre øjne og tårefilmen i øvrigt.

En af de ting vi ved, og som vi kan påvirke er, at sammensæt-ningen af vores meibum afspejler de typer fedtstoffer, vi spiser. Er der stort indhold af faste fedtstoffer som kolesterol i kosten, fin-der man et højere indhold af fast fedt i meibum. Et normalt, sundt meibum er klart og letflydende (som spiseolie), men det kan skifte farve og konsistens over mælkehvidt til at ligne smør. Det federe meibum sidder oftere fast som propper i kirtlerne og deres udgang, og kan ikke fordeles fint og jævnt over øjets overflade. Vi ved også, at smeltepunktet for meibum hos nogle mennesker ligger forhøjet med2-3⁰C,ogdetgiverogsåproblemermedtilstopningafkirt-lerne.

De Meibomske kirtler og deres funktion påvirkes også af fysiske skader og defekter på selve øjenlågene, ligesom alder, forskellige sygdomme og medicin formentlig også har indvirkning på kirtlernes funktion og overlevelse.

Huden på øjenlågenes overflade er hjemsted for et mylder af forskellige bakterier, ligesom resten af vores hud. Hos de fleste gi-ver det ikke anledning til problemer, men de, som har problemer med deres hud, så som tør hud, eksem, allergi, psoriasis, hoved-bundsskæl og andre tilstande, hvor huden ikke er i balance, har langt flere af de forskellige bakterier på deres hud, også på øjenlå-gene. For dem kan de mange bakterier være et problem, fordi de kan give infektioner omkring øjenlågene og især øjenlågskanterne, men også fordi de trives særdeles vel på øjenlågskanterne, hvor der findes løbende forsyning af olie og fedt. Bakteriernes aktivitet kan ændre oliefilmens sammensætning, og deres affaldsstoffer glider nemt ind i tårefilmen og ødelægger den. Bakterier på øjenlågene kan også direkte føre til kronisk inflammation i øjets overflade.

Sidst men ikke mindst, kan overfladeaktive stoffer (sæbe og emulgatorer) i rengøringsmidler, cremer og anden kosmetik og make-up påvirke og ødelægge lipidlaget.

Hermed er vi nået igennem den korte version af tårefilmens funktion og udfordringer ifølge de internationale retningslinjer i DEWS rapporten. Rigtigt spændende bliver det naturligvis først, når vi kan bruge det som baggrund til at forstå, hvad vi kan gøre for at løse eller mindske problemerne, blandt andet for at øge tiden med kontaktlinse. Heldigvis giver DEWS rapporten også klare retnings-linjer for, hvordan tårefilmen og øjet bør undersøges, og hvordan problemerne behandles. Det er emnet for en senere artikel.

Til dig som har læst så langt, tak for ihærdigheden! Hvis artiklen her giver anledning til spørgsmål, hvis du har kommentarer, ønsker dele uddybet, eller hvis du vil have kopier af dokumentationen for de forskellige oplysninger i artiklen, er du velkommen til at kon-takte forfatteren. Det gøres enklest på e-mail til claus.oldenburg@bolpharma.se

øjenlågene rummer et væld af faktorer, som kan give ustabil tårefilm ... Vi skal finde årsagerne

At være kræsen handler om at vide, hvad man vil - og hvad man ikke vil. Det handler om at tage stilling - at have en holdning til det, der betyder noget. Det handler om at tage ejerskab for sit liv og stå ved sine valg. At være Feinschmecker er en livsstil.

At være en kender betyder, at man er bevidst omkring kvalitet, at man er et nysgerrigt vidende menneske, der går i dybden med tingene. At man sætter pris på, når noget er skabt, designet og behandlet med omtanke, respekt og ud fra de bedste materialer. Kærlighed og respekt!

At være Feinschmecker betyder også, at man går mod strømmen - at man er anderledes. Gud ske lov! Når man er Feinschmecker, forsager man nemlig alt det lige- gyldige, ensartetheden, det overfladiske, det generiske, det universelle og det upersonlige.

At være Feinschmecker er en indstilling til livet. Det er en holdning. Det handler om at sætte pris på detaljer, kvalitet, unikke ting og det gode i livet.

At være Feinschmecker handler ikke om luksus eller dyre ting. Det handler blot om ikke at lade sig nøjes med ting, oplevelser og services, hvor der ikke er tænkt over hver enkelt lille detalje. Det handler om at være kræsen på den fede måde.

ManifestFeinschmecker er sat i verden for at skabe et anderledes netværk af unikke butikker, der tilbyder kræsne kendere en fantastisk oplevelse, når de shopper de mest originale brands i de mest cool butikker. Det skal være slut med ligegyldige, overfladiske købsoplevelser, hvor man som kunde ikke mærker kvalitet, kompetence, indlevelse, service og et udvalg af unikke produkter. Med Feinschmecker er ensartethedens æra overstået. No more!

Feinschmecker er for dem, der ikke vil nøjes - dem der vil noget nyt og anderledes. Feinschmecker er for dem, der ønsker at skille sig ud fra mængden og være unikke. Ikke blot for at være anderledes, men fordi vi grundlæggende mener, at du fortjener at blive behandlet med respekt.

I en Feinschmecker butik bliver man behandlet med respekt, engagement og indlevelse. Man indfinder sig i et butiksunivers, som er spændende, unikt og helt anderledes end alle de andre. Man får en rådgivning og service, som man ikke kan opleve andre steder. Det fortjener man som en kræsen kender. En Feinschmecker.

Er du den type optiker? Skal du mærke livet bruse gennem årerne igen? Er du træt af, at alting smager ens og ligegyldigt? Så bliv en del af revolutionen!

Vær mere dig selv ved at blive en del af os ...

Viva La Revolution de

BRILLEBRANCHEN

Feinschmecker er en del af Alliance Optics. Vi ønsker at revolutionere den danske optiker-branche og skabe Danmarks mest innovative netværk af optikere. Så har du lyst til at træde ud af hamsterhjulet og blive den bedste version af dig selv ved at blive en del af os, så kontakt adm. direktør Jarl Riise på T. +45 2136 1904 / jarl@alliance-optics.com eller direktør Klaus Kjær på T. +45 2211 7789 / klaus@alliance-optics.com. Viva la revolution de brillebranchen!

30 reportage

Vinderen er Sauflon

Hvem er Sauflon? – Det var der mange, der spurgte kolle-gerom,dasilikonehydrogellinsenClariti1dayblevkåret

tilContactLensProductOfTheYeari2011.Atfirmaetsamtidigev-nede at komme først med en torisk 1 dags linse i Silikone hydrogel, Clariti1daytoric,somblevContactLensProductOfTheYear i 2012 har sat ekstra fokus på firmaet.

Optikeren har i forbindelse med, at Sauflon nu også tilbyder sine produkter til det skandinaviske marked, været på besøg hos Sauf-lon i Budapest og set på, hvad hemmeligheden bag de anerkendte priser er.

Sauflon, der et engelsk privatejet firma, har en lang erfaring i pro-duktion af aftercare produkter til kontaktlinser. Med 1 dags linsens succes synes ejeren af firmaet Alan Wells, at det nok var en god ide også at sælge kontaktlinser. Det begyndte med salg af andres pro-dukter, men fra 2005 har firmaet selv produceret kontaktlinser. Først i hydrogel og siden 2007 også i silikone hydrogel.

silikone hydrogel materiale på en anderledes måde Kendskabet til kontaktlinser og erfaringen fra aftercare produkterne betød, at Alan Wells ville satse på silikone-hydrogel. Silikones for-træffeligheder med høje Dk/t værdier er velkendt, men det er lige så kendt, at der er udfordringer med hensyn til komforten.

”Det har været en fordel for Sauflon, at vi ikke har nogen forhisto-rie med produktion af silikonelinser,” fortæller Alan Wells og forsæt-ter: ” Vi har ikke selv en udviklingsafdeling, der har fokuseret på at forbedre komforten af den oprindelige silikonelinse ved at forbedre overfladen. Vi har lyttet til forbrugernes ønsker om komfort, og hen-vendt os til universiteter og samarbejdet med professorer, der har forstand på silikone hydrogel.“

Resultatet er blevet et silikone hydrogel materiale, der i hele sin masse tillader at diffundere med vand. Det betyder, at Sauflon ved at sænke Dk/t værdien lidt, men så den stadig er langt over det nød-vendige, har kunnet udvikle en silikone hydrogellinse, der er lige så komfortabel som den gamle hydrogellinse. Og, hvad der er en stor fordel, linsen kan produceres i en proces på samme måde som hy-drogellinser og på de samme maskiner. Det er i princippet kun et spørgsmål om der hældes den ene eller anden væske ind i den ene

ende af maskinen. En liter væske bliver til 25.000 kontaktlinser, så omkostningerne ved at producere silikone hydrogellinser er kun minimalt større end ved at producere linser traditionelt hydrogel. Dermed er let for optikerne at opgradere patienter fra hydrogel til si-likone hydrogel linser.

udvikling i england og produktion i ungarnSauflon har hovedsæde i Southampton og her foregår udvikling og opstart af produktion. Når produktionen går fra udvikling til rutine flyttes den til fabrikken i Budapest. Her foregår det hele under un-garsk ledelse. At det netop er Budapest i Ungarn, der er valgt, er der mange grunde til. Omkostningerne er lave, arbejdsstyrken er veluddannet og kulturen er europæisk.

Begge steder er der et princip om fastholdelse af medarbejdere. I begyndelsen var der meget usikkerhed i den engelske afdeling, men erfaringen har vist, at udviklingen har betydet, at der fortsat er plads til alle. I Southampton er der gang i udviklingen, og der vil komme mange spændende nye linser på markedet, fortæller Alan Wells. I Ungarn nyder de godt af, at Sauflon er det hastigst vok-sende kontaktlinsefirma, og der er sikret udvidelsesmuligheder, så produktionen kan følge efterspørgslen.

fuld program i silikone hydrogel 1 dags linserClariti1daymultifocalerlanceretdetteforårogdermederderfuldtprogram i 1dags konceptet i silikone hydrogel. Alan Wells har store forventninger til, at Sauflon med den multifokale linse kommer med et produkt, der vil blive meget efterspurgt især i Danmark, hvor 1 dags konceptet er så populært.

I forvejen er silikone hydrogel linser det hastigst voksende seg-ment i branchen, og med den nye multifokale kontaktlinse, er der for første gang en meget attraktivt linse til presbyoper, der sætter øjen-helse i højsædet.

forhandles kun gennem optikerePolitikken er klar med hensyn til distribution til slutbrugeren. Alle linser fra Sauflon forhandles gennem optikere og andre eye care professionelle. 70% af linserne sælges via private labels.

H

af bJarne hansen foTo: Inger leWanDoWskI

Anderledes tænkning og fokus på omkostninger har på få år skabt en kontaktlinsesucces, der er blevet belønnet prisen Optician Awards: Contact Lens product Of The Year i både 2011 og 2012.

Francis Erad Alan Wells Janos Peer, leder af afdelingen i Budapest

XxxxxxxxxxxxxxxxkonFerence

program

Dansk optometri- & kontaktlinse- konference

Safi l

o N

ordi

c –

Gra

tis n

r 80

20 3

8 75

– F

ax 8

0 20

38

77 –

Mai

l: ca

ll.sca

ndin

avia

@sa

fi lo.

com

– w

ww

.safi l

o.co

m

Udviklingen indenfor optometrien sker hurtigere og hurtigere, nye instrumenter i klinikken hjælper optikeren og optometristen til at få et bedre indblik i øjets sundhedstilstand. Kontaktlinser bliver mere og mere avancerede, og patienterne stiller stadig større krav til optometristen om kvalificeret afhjælpning af synsproblemer og om saglig og lødig information. Alt dette bidrager til muligheden for og nødvendigheden af at højne kvaliteten på synsundersøgelserne og dermed forbedre patient-tilfredsheden.

Men der findes ikke noget instrument, der alene kan foretage en anamnese og vurdere de mange informationer, der skal til for at give en korrekt diagnose. Det kræver en veluddannet, selvtænkende og erfaren faglig person, der arbejder ud fra evidensbaserede principper og de nyeste erfaringer in-denfor faget

Men det er umuligt at følge med i udviklingen uden at tage del i den. Derfor er det os en fornø-jelse at kunne præsentere årets optometrikonference. Ikke mindst fordi den er resultatet af et helt nyt samarbejde mellem Serviceforbundet - Urmagerne og Optikerne og Danmarks Optikerforening, men også fordi programmet er noget af det bedste og bredeste, som er blevet tilbudt danske optiker og optometrister.

På de næste sider kan du læse om foredragsholderne og deres specialer, og du vil gennem de-res foredrag få indsigt i den nyeste forskning og erfaringer fra den kliniske hverdag.

Weekenden vil også give dig en enestående mulighed for at networke og møde nye og gamle kolleger.

Vi glæder os til at være sammen med dig på Dansk Optometri- og Kontaktlinsekonference 2012. Anette Pedersen & Per Michael Larsen

SerVIceForbUndet – Urmagerne og optIkerne og danmarkS optIkerForenIng

BYDEr VELKOmmEN TIL årETS OpTOmETrI- Og KONTAKTLINSEKONFErENCE

>> 03

programKonferenceoversigt – få mere information under den pågældende dag

LØrDAg Sal 1 Sal 2 Sal 3

08:30-09:25 registrering og kaffe – Udstilling åbner

09:25-09:30 Velkomst

09:30-10:15 moderne refraktive kirurgiske løsninger for presbyopi – plenum

10:15-11:00 Identifying the ”dry eye“ patient 3D – syn og underholdning præsentation af bachelorprojekter

11:00-11:30 Kaffepause – i udstillingsområdet

11:30-12:15 Evidence based management of dry eye glaucom update Awareness of the dangers of UV and some of the associated pathologies

12:15-13:45 Frokost – udstilling åben hele pausen

13:45-14:30 Dry Eye and new generation eye drops En vinderstrategi med endagslinser moving beyond current contact lenses for comfortable vision

14:30-15:15 Ny viden om øjets form Kontrastsensitivitet Fiksation: Vores trådløse kontakt til omverdenen

15:15-15:45 Kaffepause – i udstillingsområdet

15:45-16:30 Semi-sclerale linser Diagnostiske medikamenter Øjenpleje i praksis

16:30-17:15 Alt det øjet ikke ser refraktiv laserkirurgi – ny operationsmetode

Optisk rehabilitering af børn, unge og voksne med synshandicap

17:15-18:30 Drinks i udstillingsområdet

19:00-01:00 Festmiddag

SØNDAg Sal 1 Sal 2 Sal 3

09:00-09:30 registrering og kaffe – Udstilling åbner

09:30-10:15 Staining Epitel dystrofier Neuropsykologiske forstyrrelser i visuel perception og opmærksomhed (Synet og hjernen)

10:15-11:00 Systemisk sygdom og kontaktlinsebrug Øjenhovedpine

11:00-11:30 Kaffepause – i udstillingsområdet

11:30-12:15 myopi kontrol Tager De noget medicin? Okulære bivirkninger af systemisk medicin

Synet og hjernen – Neurologisk viden støtter optometrien

12:15-13:30 Frokost – udstilling åben hele pausen

13:30-14:15 Latest learnings on Astigmatism Laver du den bedste korrektionsmulighed på nær?

Hvilken rolle spiller øjets rotationscenter?

14:15-15:00 Kontaktlinsers påvirkning på øjets fysiologi Follow-up på laserbehandlede myopi patienter i 1990’erne

Stress og problemkunder

15:00 Afslutning

Der tages forbehold for foredragenes lokaleplacering.

mlindber

g KIRSTEN

· PATENTED

Optikeren_1210.indd 1 10/9/12 12:20 PM

04 konFerence

mlindber

g KIRSTEN

· PATENTED

Optikeren_1210.indd 1 10/9/12 12:20 PM

LørdagLørdag d. 10. november

ForedragSholder TiTel STed

08:30-09:25 registrering og kaffe – Udstilling åbner Audience

09:25-09:30 Velkomst Audience

09:30-10:15 Johan Lønsmann poulsen moderne refraktive kirurgiske løsninger for presbyopi Audience

10:15-11:00 Caroline Christie Identifying the »dry eye« patient Audience

Steen Aalberg 3D – Syn og underholdning 102

Diverse Bachelorprojekt præsentationer 103-105

11:00-11:30 Kaffepause samt udstilling Udstilling

11:30-12:15 Teifi James Evidence based management of dry eye Audience

göran Skjöld glaucom update 102

matthias Eggers Awareness of the dangers of UV and some of the associated pathologies

103-105

12:15-13:45 Frokost samt udstilling Udstilling

13:45-14:30 Caroline Christie Dry Eye and new generation of eye drops Audience

Henrik Bo Larsen En vinderstrategi med endagslinser 102

Nick Dash moving beyond current contact lenses for comfortable vision 103-105

14:30-15:15 Eef Van der Worp Ny viden om øjets form – relevant for tilpasning af minisclerale linser Audience

Henrik Holton Kontrastsensivitet. relevans og testmetoder 102

Torben Helstrup Fiksation: vores trådløse kontakt til omverdenen 103-105

15:15-15:45 Kaffe og udstilling Udstilling

15:45-16:30 Eef van der Worp Sclerallinser i kontaktlinsepraksis og corneal fysiologi i forbindelse med sclerallinse bæring

Audience

Hans Torvald Haugo Diagnostiske medikamenter. Erfaringer fra Norge 102

Bo Lauenborg Øjenpleje i praksis 103-105

16:30-17:15 Tom Løfstrøm Alt det øjet ikke ser. (Om materiale og design) Audience

Anders Ivarsen refraktiv laserkirurgi – ny operationsmetode 102

Claus Van Wezel Optisk rehablitering af børn, unge og voksne med synshandicap. Casebaseret præsentation

103-105

17:15-18:30 Aperitif i udstilling Udstilling

19:00 Festmiddag Salen

* Indholdet er tilpasset optiker/optometrister med interesse for synsoptimering/synstræning.

VidSyn *KontaktlinserOptometri/Patologi

06 konFerence

Søndag søndag d. 11. november

ForedragSholder TiTel STed

09:00-09:30 registrering og kaffe – Udstilling åbner Audience

09:30-10:15 Ole ravn Kontaktlinser og Staining Audience

Nicolaj Aagaard Epiteldystrofier – Symptomer og behandling 102

randi Starrfelt Neuropsykologiske forstyrrelser i visuel perception – Synet og Hjernen

103-105

10:15-11:00 Annette Slyngborg Systemisk sygdom og kontaktlinsebrug, særlige forholdsregler

Audience

Torben Helstrup Øjenhovedpine 102

randi Starrfelt Neuropsykologiske forstyrrelser i visuel opmærksomhed – Synet og Hjernen

103-105

11:00-11:30 Kaffepause samt udstilling Udstilling

11:30-12:15 Hans Bleshøy myopikontrol – update på optometriske løsninger Audience

Lars Bo Delkus Tager de noget medicin? Okulare bivirkninger af systemisk medicin

102

Steen Aalberg Synet og Hjernen – Neurologisk viden støtter optometrien

103-105

12:15-13:30 Frokost samt udstilling Udstilling

13:30-14:15 Anna Sulley Latest learnings on astigmatism Audience

Kim Iversen Laver du den bedste korrektionsmulighed på nær? 102

Hans Bleshøy Hvilken rolle spiller øjets rotationscenter? 103-105

14:15-15:00 merethe Freiding Kontaktlinsers påvirkning på øjets fysiologi Audience

Anders Vestergaard Follow-up på laserbehandlede myopi patienter i 1990’erne (studie fra Odense Universitets Hospital)

102

Steen Aalberg Stress og problemkunder 103-105

15:00 Afslutning

* Indholdet er tilpasset optiker/optometrister med interesse for synsoptimering/synstræning.

VidSyn *KontaktlinserOptometri/Patologi

>> 07

Foredragsholdere KonTaKTlInSER

anna suLLey Latest Learnings on Astigmatism

på trods af de nyeste udvidelser af pro-duktområdet indenfor toriske bløde kon-taktlinser, er tilpasningen at toriske linser stadig lavere i forhold til den store grup-pe af patienter med bygningsfejl. Hvad er så årsagen til at der er så få patien-ter der bliver tilpasset med disse linser? Dette foredrag vil give os et indblik i de forhindringer mod tilpasningen af de to-riske linser som findes hos både patient og optometrist, og vil også give nogle tips til at forbedre kommunikationen og instruktionen af disse patienter. Nye in-novative vurderingsteknikker har gjort det nemmere at forstå effekten af øjen-lågets påvirkning, øjets egen bevægelse og tyngdekraften i forbindelse med tori-ske kontaktlinser, denne nye forskning har givet nogle helt nye og mere suc-cesfulde designs. Undervejs vil der blive omtalt nye teknikker som kan bruges til at gøre det lettere at tilpasse toriske kon-taktlinser samt nogel tilpasningstips som vil forbedre succesraten og gøre patien-terne mere tilfredse.

annette sLyngborg,

Systemisk sygdom og kontaktlinse-brug – særlige forholdsregler

Kontaktlinsebrug er nogle gange kon-traindiceret, men oftest kan vi få fin suc-ces med kontaktlinser, selv om kunden har en systemisk sygdom. Der er dog ting vi skal være særligt opmærksomme på ved forundersøgelse og valg af lin-

setype, samt undersøge ekstra grundigt for ved kontrol. Foredraget vil tage ud-gangspunkt i nogle forskningsresultater, grundlæggende lærebøger, men holdes praksisnært.

caroLine L christie Dry eye and new Generation Eye Drops

I den seneste tide r vores forståelse af tørre øjne ændret fra et enkelt begreb som ”ustabil tårefilm“ til en meget brede-re definition hvor mange forskellige dele af øjet er involveret. Disse dele omfatter øjets overflade, de tåreproducerede kirt-ler og de signaler som hjernen får for at kunne koordinere en normal funktion i øjet. Hvis blot et af disse dele fungere dår-ligt eller med nedsat effekt, vil tårefilmen sammensætning blive ændret og ustabil. Disse ændringer vil skiftevis føre til be-tændelse i øjets overflade, og dette er ar-gørende for udviklingen af det tørre øje. Foredraget vil gøre rede for de enkle-ste og mest effektive objektive kliniske test som er tilgængelig i vores optome-triske praksis ligesom de forskellige be-handlingsmuligheder for tørre øjne.

Identifying the “Dry Eye“ patient

årsagen til øjentørhed er meget kom-plekst, men med mange karakteristi-ske egenskaber som manglende el-ler ustabil tårefilm og symptomer som alm. Øjenirretation, svien eller grus i øjnene. Dette område kræver ikke særlig behandling eller receptpligtig medicin, men ligger inden for de kom-petencer som optometrister eller kon-taktlinsetilpassere har at arbejde med. For at kunne varetage patienter med tørre øjne kræves god tålmodighed samt være opmærksom på de små de-taljer når patienten fortæller om sine symptomer og historie, og gå i detaljer omkring deres arbejde og fritidsaktivi-teter. Sørg for grundig vurdering af tå-rerne og øjets overflade ved at bruge en bred vifte af test og en forståelse for de mange forskellige løsninger der findes. Dette foredrag vil beskrive videnska-ben bag de seneste koncepter, diag-nostiske tests og produkter, ligesom

vi skal debattere hvordan man bedst kan integrere dem i vore daglige klini-ske rutiner. Foredraget vil også hjælpe optometristen til at blive opmærksom på de forskellige kliniske fund og der-med anbefale en mere individuelt til-gang til håndteringen af tørre øjne. Dette foredrag vil beskrive patientens forløb i form af en “dry eye work up” og gøre optometristen i stand til bedre at kunne de rigtige test, hvordan de skal tol-kes og ikke mindst kommunikere resul-tatet og behandlingen til patienten.

henriK bo Larsen

bo Lauenborg En vinderstrategi med endagslinser

markedet for endagslinser er både det ubetinget største kontaktlinsemarked og det mest sårbare. Kundernes afdrift til andre optikere eller forhandlere, ikke mindst internet-handel, er større på dette område end på øvrige kontaktlinser, da måneds- og 14-dages linser stiller hø-jere krav til optikerens kompetence og til kundens hygiejne og linsepleje. For at bevare kundens loyalitet må op-tikeren først og fremmest sørge for at føre de bedste og nyeste linseprodukter og opdyrke en nær relation til kunden gen-nem opmærksomhed på forskning, væ-sentlige innovationer og de fordele, som de nyeste linseprodukter giver kunderne i forhold til komfort, synskvalitet, sundhed, bekvemmelighed og værdi for pengene. Vi vil diskutere nogle af de teknikker, hvormed kontaktlinseoptikere og ansatte kan knytte kunden ikke blot til et produkt, men til virksomheden. Foredraget tager udgangspunkt i de konkrete tilbagemel-dinger fra kunder, der med held er blevet overført fra andre linseprodukter til Al-cons nyeste og mest innovative endags-linse, DAILIES TOTAL1.

eef van der WorpBeyond the Corneal Borders

Sclerale kontaktlinser har som bekendt deres hvileflade udenfor corneas områ-de og menes derfor at være blandt den bedste synskorrektions mulighed for ir-regulære corneaer; de kan udsætte el-ler endog forebygge en kirurgisk indgri-ben ligesom de kan nedsætte risikoen for corneal ardannelse. men for at kun-ne tilpasse sclerale kontaktlinser, er det helt essentielt at vide: Hvad er formen på limbus og den forreste del af sclera? Ba-seret på pacific University Scleral Shape Study har vi bevist at det gennemsnitlige øje er fladere i det nasale område i for-hold til resten, dette er det samme som man tidligere har set på corneatopografi.

merethe freidingKontaktlinsers påvirkning på øjets

fysologi

Historisk set har hypoxi været den største synder i forbindelse med fysiologiske for-andringer af cornealt væv og i forbindelse med disse, påvirkning og fund i tilstøden-de væv. Efter introduktionen af silikone-hydrogeler i 1999 og ændring af bærings modaliteter, har man løbende afblæst de seriøse komplikationer ved linse induce-ret hypoxi. Kan man nu det og hvis man kan, hvad er så de nye fysiologiske ud-fordringer, ved linse tilpasning? Ligger de nye udfordringer i mekanisk påvirkning eller muligvis temperatur ændringer, ved bæring af nyere materialer. Der vil blive set på de sidste godt 1o års interesse områder ved linsebæring og komplika-tioner.

08 konFerence

nicK dashMoving beyond current contact lenses

for comfortable vision.

Eksisterende kontaktlinser rummer ikke alle vores patienter. mange får be-grænset bæretid eller irretation af de forskellige linsematerialer. Udviklingen af linsematerialer vil sik-re ”blødere” og mere behagelige linser for vores patienter. En ny generation af kontaktlinser er ved at finde vej til klinik-kerne. De nyeste rapporter fra kunder og optometriser vil blive præsenteret. Fore-draget vil vise nye teknologier som vil hjælpe os til bedre kontaktlinsekomfort og dermed bedre kundetilfredshed.

teifi James, Evidence Based Management

of Dry Eye

Selvom symptomerne på tørt øje er me-get almindelige, er Sjögren’s syndrom meget sjældent. Kun en ud af tusind patienter vil have den rigtige Sjögren’s syndrom. De fleste patienter som har problemer med tørt øje må døje med forbigående problemer som forværres af vor tids livsstil. meibomsk kirtel dysfunk-tion (mgD) forbinder man normalt med forbigående problemer med tørre øjne eller blefaritis. Kontaktlinse induceret tørt øje er et væsentlig problem for såvel pa-tienten som optometristen. Teif James vil forklare den nyeste viden om behandlin-gen af mgD og vil forklare forbindelsen mellem mgD og tørt øje syndromer. Han vil tale om optometristens rolle i diagno-sticeringen og behandlingen af det tørre øje og mgD.

and mgD«.

oLe ravnStaining

Staining er kommet i fokus især i forbin-delse med bløde kontaktlinser og kon-taktlinsevæsker. Det debatteres ivrigt om det skal kaldes staining eller hyperflou-rescens og hvilken betydning farvningen skal tillægges. Indlægget vil forsøge at afklare hvad vi ved om staining eller det nye begreb hyperfluorescens og den eventuelle sammenhæng med kontakt-linsevæsker.

tom LøfstrømAlt det som øjet ikke ser.

Som optiker støder man ofte på uforklar-lige symptomer fra kontaktlinsebrugeren. årsager til komfort- og synsgener som der umiddelbart ikke er en fornuftig for-klaring på, kan skyldes fejl i linsen som ikke er synlig ved undersøgelsen. repro-ducerbarhed, optisk kvalitet og materia-ledefekter er nogle af de faktorer der kan give disse uforklarlige symptomer. Fore-draget vil gennemgå de forskellige fak-torer og hvordan de kan kædes sammen med brugerens symptomer samt løs-ningsforslag.

Foredragsholdere oPToMETRI

anders ivarsenReLEx Smile – en ny operation for

nærsynethed

Inden for de sidste to år er en ny opera-tion – reLEx Smile – blevet introduceret til behandling af nærsynethed. metoden anvender en femtosekund laser, der med stor præcision kan skære et tyndt linse-formet vævsstykke i hornhindens stro-ma. Efterfølgende fjernes vævsstykket gennem en ganske lille incision så horn-hindens krumning ændres. I modsætning til andre lignende operationer påvirkes hornhinden således i langt mindre grad. Øjenafdelingen, århus Universitetshospi-tal er det sted i verden der har opereret flest med reLEx Smile – aktuelt mere end 1000 øjne. princippet bag metoden vil blive gennemgået og aktuelle resulta-ter vil blive præsenteret.

anders vestergaardFollow-up på laserbehandlede myopi

patienter i 1990’erne

Laserkirurgi for nærsynethed er i dag en af de hyppigst udførte operationer på verdensplan, på trods af at langtidseffek-ten (over 10 år) er sparsomt undersøgt. Ligeledes vinder nye og mere præcise metoder med færre bivirkninger hele tiden frem. I dette foredrag præsenteres data fra et igangværende ph.d.-studie omhandlende langtidsresultater og patienttilfredsheds-undersøgelse blandt prK (photorefractive keratectomy) laser-behandlede patienter i perioden 1992-1998 på Øjenafdelingen, Odense Univer-sitetshospital.

bo LauenborgØjenpleje i praksis

Oplægget indeholder en gennemgang af opstarts-processen for en klink for tørre øjne med fokus på både den me-dicinske baggrund for Dry Eye Syndrome (DES), undersøgelser og behandlings-former, praktiske erfaringer og den for-retningsmæssige struktur. Foredraget tager udgangspunkt i kontaktlinseoptikerens situation ved at forklare sammenhængen mellem kon-taktlinse-dropout og tørre øjne, og ved at demonstrere, hvordan DES-behand-ling både kan vende en negativ udvik-ling og potentielt udvide kundegrup-pen til personer uden kontaktlinser eller andet behov for synstilpasning. Forretningsplanen indeholder afgø-rende elementer som spørgeskemaer og behandlingsplaner, medarbejder-træning og efteruddannelse, produkt-in-formation og pris-niveauer. Dele af oplægget vil være audio-vi-suelt med instruktive eksempler på pa-tientens vej fra forundersøgelse til be-handling. Deltagere ved seminaret kan forvente en systematisk gennemgang med de vigtigste praktiske tip til succes, så en opstart kan vise sorte tal i løbet af det første år.

cLaus van WeezeL,

Optisk rehabilitering af børn, unge & voksne

Casebaseret præsentation med fokus på optiske muligheder og udnyttelse af rest-synet hos personer med invaliderende øjenlidelser og synshandicap.

>> 09

Beskrivelse af relevante undersøgelser, overvejelser og hensyn i forhold til det funktionelle syn og valg af optiske løs-ninger.

hans bLeshøy

Hvilken rolle spiller øjets rotations center ?

Forståelsen for hoved- og øjenbevægel-ser er blevet væsentligt mere detaljeret, når disse udføres under forskellige op-gaver som afstandssyn, skærm arbejde og læsesyn, kombineret med statiske og dynamiske forhold. Forskellighederne mellem personer er store bl.a. mht. pD, toppunktsafstand, hovedformer, bevæ-gemønstre samt kropsstatur og moto-rik. Forståelsen for de visuelle ulemper vi som mennesker påføres med alder, har medført at design i brilleglas er gennem-gået en markant udvikling. Behovet for at optimere synsfunktionen er ligeledes ændret markant gennem de sidste 10 år, og vi ser nu arbejdsrelaterede opga-ver, der stiller større og større krav, både mht. synskrævende vurderinger, men i højeste grad også til effektivisering. Optikerne i forretningerne kender alle eksempler på, at personer kan fun-gere uden visuelle gener med en stan-dard færdig brille, som ikke er tilpasset de individuelle forhold mellem højre og venstre øje, eller de afstande som perso-nens synsbehov kræver, og alligevel har sådanne personer ikke visuelle klager. modsat kender vi også personer der har yderst krævende visuelle ønsker, i mange forskellige situationer med krav om syns-optimering, og hvor ganske små variatio-ner i uhensigtsmæssig optisk korrektion medfører store gener. Et element i en op-timerings proces kan muligvis ligge ved kompensation for et anormalt øjes rotati-ons center. rollen for øjets rotations cen-ter vil blive belyst.

Myopi kontrol – hvorfor og hvordan?

Ud over at være en økonomisk og social belastning, er myopi også en tilstand,

som kan medføre alvorlige okulære kom-plikationer. En indsats for at forebygge og begrænse udvikling af myopi vil der-for være af stor betydning ikke bare for den enkle person, men også for samfun-det. Hvilke muligheder har vi som optike-re for at vejlede og behandle potentielle og etablerede myope personer? Nogle af de mest effektfulde behandlinger vil blive gennemgået, og der vil blive givet infor-mationer som kan benyttes direkte i dag-lig praksis.

hans thorvaLd haugo,

Diagnostiske medikamenter

Optometri er en vigtig del at den pri-mære sundhedstjeneste, når det gælder synsfunktionen. Et vigtigt område af job-bet er at hindre unødig synstab. For at vi kan udføre vores job bedst muligt, må vi have en solid faglig viden, samt have et bredt kendskab eksisterende undersø-gelsesmetoder, som kan være til patien-tens bedste. Brug af diagnostiske me-dikamenter er et vigtigt hjælpemiddel i optometristens hverdag i Norge. Hvad er erfaringerne med brugen af diagnostiske hjælpemidler i Norge? Hvorfor kan det være en fordel for Danske optometrister at benytte diagnostiske hjælpemidler?

henriK hoLton

Kontrastsensitivitet

Ifølge de nye kørekortskrav skal bilisten te-stes for nedsat kontrastfølsomhed. Viden om kontrastfølsomhed kan have stor betydning for at kunne hjælpe patienten optimalt. Optometrist Hen-rik Holton har igennem sit arbejde som svagsynsoptiker opnået gode resultater

med ældre og deres syn ved at fokusere meget på denne måling. Han vil uddybe, hvorfor det er en uundværlig måling og vil gennemgå de forskellige testmetoder.

Johan Lønsmann pouLsen

Moderne refraktiv kirurgiske løsninger for Presbyopi

Intra-okulære linser med multifocalitet og toriske korrektioner– Asssisteret af Femtolaser teknologi og refraktiv Fem-tosecond lasik. gennemgang af de moderne tekniske muligheder for nøjagtig refraktions kor-rektion og løsninger med multifocalitet, resultater , metoder, patient information, indikationer og kontraindikationer.

nicoLaJ aagaard

Epitel dystrofier

Af de få epitel dystrofier vi i dag kender til og har navngivet er epitelial basalmem-brans dystrofi den klart hyppigste. Denne epiteldystrofi kan man som optiker rela-tivt ofte støde på. mange har formentlig set kunder/klienter med denne dystrofi men måske uden at være helt sikker på diagnosen. Dette foredrag vil gennemgå kliniske tegn, komfort- og synsmæssige gener som disse patienter lider under. Der vil desuden blive gennemgået for-skellige behandlingsmuligheder.

Kim iversen

Laver du den bedste korrektionsud-måling på nær, og korrigerer du dine kunder optimalt på nær – i et flerstyrke glas? Hør om mulighederne for korrektioner på nær, der ikke tidligere har været muligt.

Lars bo deLKus

”Tager De noget medicin?”

Okulære bivirkninger ved systemisk medicin.

Anamnesen er som bekendt et vigtigt værktøj i den gode kundehåndtering. Den information der kan blive optometristen til nytte, når der spørges til systemiske sygdomme og anvendelsen af medicin, må ikke gå til spilde. Hør om de hyppigst forekommende sygdomme og den medi-cin, der typisk anvendes i behandlingen – vil der være okulære bivirkninger, der evt. kan have indflydelse på din refrak-tion/ linsetilpasning?

matthias eggers,

Awareness of the dangers of UV and some of the associated pathologies.

Skadesvirkningerne af for meget UV til øjet er velkendt for os, men vores pa-tienter er meget ringe informeret. Dette foredrag vil omfatte den generelle risiko

10 konFerence

ved UV og nogle af de affødte sygdomme. Det omhandler også vores patienters re-spons på vores udmeldinger omkring ri-sikoen ved UV og dennes betydning for kundeplejen.

Foredragsholdere synstrænIng

randi starrfeLt

Synet og hjernen I

gennemgang af synsbanerne og vi-suel cortex. Derefter kort om hjernens anatomi, synsbanerne og visuel cortex, samt synsfeltdefekter (også de mere ualmindelige som manglende farve el-ler formsyn), Om læseforstyrrelser efter hjerneskader som påvirker syn og visuel perception.

Synet og hjernen II

Forstyrrelser i visuel perception og op-mærksomhed: Om visuel agnosi for ob-jekter og ansigter, samt (visuel) neglekt.

steen aaLberg

3D - Syn og underholdning

Underholdningsindustrien stormer frem med 3D film både i TV og i biografen. Optometrien har anvendt nogle af tek-nikkerne i mange år, men nu må vi som optometrister forholde os til ny teknologi og hvordan den påvirker synet og vores arbejde. Det er allerede kendt at nogle får ubehag af at se 3D-film. Her får du et review over forskellige anvendte 3D-tek-nikker, de nødvendige synskrav for op-

levelsen, benyttede 3D-tricks og mulige problemer affødt af den massive anven-delse, som også så småt bevæger sig ind i vores egen instrumentfaglige verden.

Synet og hjernen – Neurologisk viden støtter optometrienNeurologien er af traditionsmæssige be-gunstiget forskningsmæssigt i forhold til optometrien. Heldigvis dokumenterer den neurologiske forskning stadig flere af optometriens antagelser på områder der strækker sig fra skelen og amblyopi over synsopfattelsen til den gængse og svært forsimplede kameramodel af øjet. Denne viden styrker din baggrund og stiller dig bedre i sundhedsfaglige diskussioner vedrørende dit eget virke.

Stress og problemkunderStress kan være årsag til en række pro-blemer. Den pressede hverdag gælder både dig selv og din klient, så proble-merne opstår på begge sider af disken. Stress kan indirekte være årsag til gla-sombytninger og spild af flere forskellige årsager. Opmærksomhed på stressreak-tioner både i forskellige kontaktsituatio-ner og i selve synssystemet kan hjælpe til at give en bedre kundeoplevelse og til at imødegå fejl.

torben heLstrup

Øjenhovedpine

Hver 10. dansker har hovedpine mindst én gang om ugen, og omkring 200.000 har hovedpine hver eneste dag, Ifølge forskerforeningen Dansk Ho-vedpine Selskab fører de mange smer-tende hoveder til cirka tre millioner sy-gedage hvert år. Dermed er hovedpine ikke blot en af de mest udbredte lidel-ser i Danmark. Det er også et betyde-ligt samfundsmæssigt problem. Tre mil-lioner sygedage koster nemlig knap fem milliarder kroner, viser en udreg-ning fra Dansk Arbejdsgiverforening. »Hovedpine giver utroligt mange sygedage. Det koster samfundet rig-tig mange penge, så der er god grund

til at tage hovedpine seriøst, selv om det som regel ikke regnes for at være en alvorlig sygdom,« siger overlæge Lars Bendtsen fra Dansk Hovedpine Center på Amtssygehuset i glostrup. I løbet af de seneste 20 år er antallet af danskere, der hyppigt lider af hovedpine, mere end fordoblet, viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed. Lars Bendt-sen frygter, at den udvikling vil fortsætte. I dansk Hovedpine Selskab er smer-teprofiler og årsagssammenhænge listet for knap 900 forskellige udløsende lidel-ser. To af disse er egentlige øjenhovedpi-ner; en kategori for refraktive hovedpiner og en kategori for samsynshovedpiner. Hvor mange procent øjenhovedpi-nen udgør af den samlede masse er ukendt, men det er næppe nogen be-skeden andel. Spændingshovedpine, og sikkert øjenspændingshovedpine, er blandt de mest almindelige typer. Optikerne spiller en utrolig stor rolle i at opspore og behandle disse lidelser. Der er simpelthen ikke andre faggrupper som kan matche i antal og faglige forudsæt-ninger. Optikerfaget bør træde i karakter på dette felt, og andre faggrupper bør trygt kunne henvise til vores vurdering. Hovedpine er ikke bare dyrt for sam-fundet, det forpester også menneskers liv. Synsbetinget hovedpine er en an-erkendt lidelse og endvidere klassi-

ficeret i WHO. Optikerfaget kan pege på vigtige og effektive behandlinger. I mit indlæg vil jeg især fokusere på øjenhovedpinernes smerteprofiler, bely-se hvilke tests der er hensigtsmæssige, samt vise hvordan vi kan lindre eller fjer-ne smerten.

Fiksation: Vores trådløse kontakt til omverdenenFiksationsevnen og det tilhørende be-vægeapparat er en fantastisk fintunet mekanik. Det udgør første trin i syns-processen, det er trådløst, det er lyn-hurtigt, indstillingsmulighederne er tal-løse, og der er solide koblinger til både stillingssansen og balancesansen. Helt enestående driver synssan-sen input og output samtidigt. Stor-hjernen modtager og fortolker signa-ler, mens hele maskinrummet til at styre den dynamiske sigteproces er pla-ceret i hjernestammen og lillehjernen. Vi gennemgår de store linjer i neurolo-gien med henblik på at skabe mening og forståelse. Herfra er det lettere at pege på lidelser og forstyrrelser, hvor det op-tometriske fagfelt kan hjælpe med særlig optik og synstræning. Samtidigt belyses grænsefladerne til læger, neuropsykolo-ger og fysioterapeuter.

posterpræsentationerI udstillingsområdet vil der være 3 spændende posterpræsentationer. Det er 3 afgangsprojekter fra dette års optometristuderende (de blev færdiguddannet i februar 2012). Der vil være mulighed for at møde de studerende og drøfte deres resultater under konferencen.

• Lili Østvand & Martin Lindegaard SYNSprØVE mED BOgSTAVEr: EVIDENS ELLEr HAmBUrgErrYg? Se mere om projektet på næste side (1. prisen)

• Tanja Arpe, Susan Larsen, Lars Kissmeyer og Mette Bager Jensen NATTEmYOpI Se mere om projektet på næste side (3. prisen)

• Anne Levinsen & Tine Kastrup THE mULTIFOCAL STUDY

Formålet med dette bachelorprojekt er, at undersøge ligheder og uligheder mellem to multifokale kontaktlinser fra CooperVision. Her sammenlignes subjektiv komfort, limbal -og conjunktival hyperæmi samt visual acuity på 6 m. og på 40 cm. Derudover vil vi un-dersøge, om vi ud fra at kende patientens okulære dominans, kan forudsige succes og drop out, med multifokale kontaktlinser af denne type. Biofinity®multifocal har bedre subjektiv komfort end proclear®multifocal. Der-udover bliver der gradet mindre limbal hyperæmi med Biofinity®multifocal, end med proclear®multifocal. Forsøgsdeltagere med ”mixed dominans“ er ikke hyppigere ”Drop out“, end forsøgsdeltagere med ”Samme dominans“.

>> 11

lili østvand og martin lindegaard

Synsprøve med bogstaver: evidens eller hamburgerryg?Et gennemgående kvalitetskrav til arbejdet i sundhedssektoren er, at det skal være evidens-baseret. Der skal altså være dokumentation for, at det vi gør, det virker. Visusmålingen er en cen-tral diagnostisk procedure i optometrien, og der anvendes oftest bogstaver som stimulus. men er der evidens for, at synsprøve med bogstaver er den bedst mulige metode til bestemmelse af vi-sus? Vi påpeger og illustrerer en række teoretiske problemer med bogstaver som optotyper, og vi finder kun tvivlsom støtte i litteraturen for anven-delse af bogstaver. Kombineret med resultatet af en sammenligning af visustest med henholdsvis bogstaver og det ”tumlende E”, konkluderer vi, at evidensen peger i retning af andre optotyper end bogstaver som det optimale for synsprøven.

kamilla kold, line østergaard og Claus hansen

cover- og facilitetstest som prædiktor for ver-gens- og akkommoda-tions anomaliFormålet med projektet var, at undersøge mulig-heden for at forudsige en vergens- eller akkom-modations anomali ved hjælp af cover- og facili-tetstesten. Undersøgelsen blev opbygget som et validitetsstudie, hvor det ud fra en styrkebereg-ning blev bestemt, at der minimum skulle være 247 egnede forsøgspersoner. Det indsamlede data blev vurderet vha. sensitivitet, specificitet, prædiktive værdier af positiv- og negative test-resultater samt rOC-kurver (receiver Operating Characteristic). Overordnet viste undersøgelsen at cover- og facilitetstesten identificerede stør-stedelen, af de patienter der havde en anomali, men samtidig identificerede de ligeledes mange patienter uden en diagnosticeret anomali. mod-sat viste undersøgelsen, at patienterne med stor sandsynlighed ikke havde en anomali, når målin-gerne fra både cover- og facilitetstesten var in-denfor normerne.

Konklusionen blev, at man med relativ stor sand-synlighed kunne udelukke en anomali ved patien-terne, hvis målingerne fra både cover- og faci-litetstesten var indenfor normerne. Hvis en eller flere af målingerne var udenfor normerne, var der behov for yderligere synsundersøgelse.

Tanja arpe, susan larsen, lars kissmeyer og mette bager Jensen

nattemyopiFormålet med dette bachelorprojekt er, at under-søge effekten af -0,50 D. korrektion for personer med klager vedrørende nattemyopi. Herunder hvilke underliggende årsager, der forårsager tilstanden nattemyopi. Ifølge litteraturen har vi fundet frem til, at de tilgrundliggende årsager til fænomenet nattemyopi er sfæriske og kromatiske abberationer, purkinje skift samt akkommodation, der er dog i litteraturen delte meninger om, hvilke eller hvilken af disse faktorer der har størst indfly-delse på fænomenet.

De mange forskellige holdninger i litteraturen medfører, at vi ikke har grundlag for at komme med et endegyldigt svar på, hvad nattemyopi skyldes. gennem vores projekt har vi erfaret, at korrektion med -0,50 D. kan mindske klager over nattemyopi, dog vil en direkte konklusion kræve en større undersøgelse af fænomenet.

OpTImUSprISENDe fleste optikere har måske nok hørt om den Optimusprisen, men det er ikke mange der ved hvorfor den gives og hvad der kræves for at modtage den.

Essilor bruger hvert år et flercifret millionbeløb på forskning for et bedre syn, derfor er det helt naturligt at Essilor ønsker at få ele-verne eller de studerende til at blive endnu mere nysgerrige på faget og dermed fordybe sig mere i deres afslutningsopgaver. Prisen blev indstiftet i 1986 af daværende direktør for Essilor Danmark, Alex Ruus og daværende leder af Essilor’s egen uddannelsesinstitution ”Essilor Univercity”, Marc Alexandre.

Vandrepokalen som er det synlige bevis for optimusprisen er ud-ført af kunstneren Erik Sinz, og motivet er fra et gammelt kobberstik.

Derudover bliver vinderne af Optimuspri-sen præmieret med 8.000 kr.

Igennem de senest 25 år har der været mange spændende projekter, hvor niveauet har været meget højt. Det er et krav for at kun-ne komme i betragtning til Optimusprisen, at man mindst havde opnået karakteren 9 i sin afslutningsopgave, kun 2 gange har dommer-panelet ikke uddelt en 1. pris. Ved skiftet til profes-sionsuddannelsen var det helt naturligt at Essilor fortsatte prisuddelingen, og helt naturligt blev det bachelorprojekterne der skal indsendes.

Vinder

af 1.

prisenVinder

af 2.

prisen

Vinder

af 3.

prisen

12 konFerence

Eschenbach Optik A/S | Boeskærvej 18 | DK-7100 Vejle | Tlf: 70203888 | www.eschenbach.dk

HU_Anzeige_Denmark.indd 1 08.10.12 10:28

Udstillings

12

3

4

8 9

01 OptikIT

02 Lindcon

03 Johnson & Johnson

04 Alcon

05 Rodenstock

06 Abbott Medical Optics

plan Dansk opTomeTrI- & konTakTlInsekonferenCe

uDsTIllere 07 Abigo

08 Zeiss

09 Nyt Syn

10 Bausch & Lomb

11 Hoya

12 Microlens

13 Bolpharma

14 Transitions

15 InnZ

16 Essilor

17 Visioncare

18 Topcon

14 konFerence

Udstillings

5 6

11

12

14

1616

17

18

18

1010

13

15

7

plan Dansk opTomeTrI- & konTakTlInsekonferenCe

>> 15

Hoyalux iD LifeStyle V+ er Hoyas nye progressive glasdesign, som vi helt kan dedikere til den feedback, der er kommet fra dig og dine kunder. Sammen med en ny freeform asfærisations proces og designberegnings teknologi er Hoyalux iD LifeStyle V+ et klart resultat af innovation baseret på mennesker.

Hoyalux iD LifeStyle V+ findes i to designvarianter for i endnu højere grad at imødekomme dine kunders individuelle synsbehov.

Design baseret på mennesker

Inspireret af menneskerOptimeret af teknologi

Hoyalux iD LifeStyle V+ er Hoyas nye progressive glasdesign, som vi helt kan dedikere til den feedback, der er kommet fra dig og dine kunder. Sammen med en ny freeform asfærisations proces og designberegnings teknologi er Hoyalux iD LifeStyle V+ et klart resultat af innovation baseret på mennesker.

Hoyalux iD LifeStyle V+ findes i to designvarianter for i endnu højere grad at imødekomme dine kunders individuelle synsbehov.

Design baseret på mennesker

Inspireret af menneskerOptimeret af teknologi

Hoyalux iD LifeStyle V+ er Hoyas nye progressive glasdesign, som vi helt kan dedikere til den feedback, der er kommet fra dig og dine kunder. Sammen med en ny freeform asfærisations proces og designberegnings teknologi er Hoyalux iD LifeStyle V+ et klart resultat af innovation baseret på mennesker.

Hoyalux iD LifeStyle V+ findes i to designvarianter for i endnu højere grad at imødekomme dine kunders individuelle synsbehov.

Design baseret på mennesker

Inspireret af menneskerOptimeret af teknologi

Hoyalux iD LifeStyle V+ er Hoyas nye progressive glasdesign, som vi helt kan dedikere til den feedback, der er kommet fra dig og dine kunder. Sammen med en ny freeform asfærisations proces og designberegnings teknologi er Hoyalux iD LifeStyle V+ et klart resultat af innovation baseret på mennesker.

Hoyalux iD LifeStyle V+ findes i to designvarianter for i endnu højere grad at imødekomme dine kunders individuelle synsbehov.

Design baseret på mennesker

Inspireret af menneskerOptimeret af teknologi

nedenstående virksomheder har med deres deltagelse og bidrag gjort det muligt

at afholde konferencen

Dit syn betyder alt for os

optikernes kompetenceudviklingsfond

16 konFerence

Hoyalux iD LifeStyle V+ er Hoyas nye progressive glasdesign, som vi helt kan dedikere til den feedback, der er kommet fra dig og dine kunder. Sammen med en ny freeform asfærisations proces og designberegnings teknologi er Hoyalux iD LifeStyle V+ et klart resultat af innovation baseret på mennesker.

Hoyalux iD LifeStyle V+ findes i to designvarianter for i endnu højere grad at imødekomme dine kunders individuelle synsbehov.

Design baseret på mennesker

Inspireret af menneskerOptimeret af teknologi

Hoyalux iD LifeStyle V+ er Hoyas nye progressive glasdesign, som vi helt kan dedikere til den feedback, der er kommet fra dig og dine kunder. Sammen med en ny freeform asfærisations proces og designberegnings teknologi er Hoyalux iD LifeStyle V+ et klart resultat af innovation baseret på mennesker.

Hoyalux iD LifeStyle V+ findes i to designvarianter for i endnu højere grad at imødekomme dine kunders individuelle synsbehov.

Design baseret på mennesker

Inspireret af menneskerOptimeret af teknologi

Hoyalux iD LifeStyle V+ er Hoyas nye progressive glasdesign, som vi helt kan dedikere til den feedback, der er kommet fra dig og dine kunder. Sammen med en ny freeform asfærisations proces og designberegnings teknologi er Hoyalux iD LifeStyle V+ et klart resultat af innovation baseret på mennesker.

Hoyalux iD LifeStyle V+ findes i to designvarianter for i endnu højere grad at imødekomme dine kunders individuelle synsbehov.

Design baseret på mennesker

Inspireret af menneskerOptimeret af teknologi

Hoyalux iD LifeStyle V+ er Hoyas nye progressive glasdesign, som vi helt kan dedikere til den feedback, der er kommet fra dig og dine kunder. Sammen med en ny freeform asfærisations proces og designberegnings teknologi er Hoyalux iD LifeStyle V+ et klart resultat af innovation baseret på mennesker.

Hoyalux iD LifeStyle V+ findes i to designvarianter for i endnu højere grad at imødekomme dine kunders individuelle synsbehov.

Design baseret på mennesker

Inspireret af menneskerOptimeret af teknologi

32 FagLIgt

Hvilke risikofaktorer spiller en rolle for ikke-infektiøse inflammatoriske hændelser

– og hvordan kan vi anvende denne viden til at forbedre vores behandlingsresultater? I anden del af denne serie i tre dele, undersøger Dr. paul Karpecki ligheder og forskel-le i kontaktlinseoptikeres opfattelser og i den videnskabelige litteraturdokumentation af corneal staining (CS), corneale infiltrater og andre kontaktlinsekomplikationer.

af Dr. paul karpeCkI

om tidligere beskrevet i den første del af denne serie har

den kliniske betydning af asymp-tomatiskcornealstaining(CS)(far-vetest på hornhinden) som følge af farvning med natriumfluorescein været genstand for en løbende og til tider heftig debat. Debatten har især omhandlet kontaktlinsebærere, som anvender flerfunktionelle væsker (MPS), og hvor der blevet observe-ret høje niveauer af hyperfluorescens ca. 2 timer efter indsætning af kon-taktlinsen.1 Flere kontaktlinseopti-kere(ECPs)harforsøgtatpåvise,atovergående (transient) hyperfluore-scens eller »væskeinduceret corneal staining“(såkaldtSICS)erskadeligfor hornhinden.

To studier, som blev publiceret i løbet af 2007, påviste, at en sam-menhængmellemCSogforbigåen-dehyperfluorescens(SICS)kunnegiveøgetrisikoforinfiltrater(CIEs).Men som diskuteret i første del af denne serie har man ikke observeret andre tegn eller symptomer asso-cierede med forbigående hyperfluo-rescens hos kontaktlinsebærere, som bruger MPS. Resultaterne fra et studie om sammenhængen mel-lemCIEsogasymptomatiskCSvedbrugafdøgnlinser(CW)ogcornealhyperfluorescens blev for nylig truk-

ket tilbage af undersøgelsens for-fattere efter nye rigoristiske studier eller nye analyser af de oprindelige data, da disse påviste, at det sna-rere er påvirkende faktorer end hy-perfluorescens, som er ansvarlig for øgningenafCIEs.

Ny forskning tyder på, at den forbigående hyperfluorescens, som er blevet observeret hos MPS-brugere, er et godartet fænomener, somadskillersigfraCSifysiologi-ske og patologiske situationer.6, 7 Disse nye data støtter opfattelsen af, at hyperfluorescens hos MPS-brugere, hvilket mine kolleger og jeg har benævnt PATH (forbigående hy-perfluorescens associeret til brug af konserveringsmiddel), er et artefakt uden kendte følger eller associe-rederisikofaktorerforCIEs.Selvomjeg og mange af mine kollegaer ikke mener, at PATH udgør en patolo-gisk proces, ser det ud som om, at ECPsstadigtror,atPATHforudsigerCIEsogdettepåtrodsafforfatter-nes nye forskningsresultater. Målet for spørgeskemaundersøgelsen var derfor at afdække, hvor udbredt den opfattelseer,atasymptomatiskCSog/ellerPATHkanforudsigeCIEs,og om denne opfattelse bygger på videnskabelig litteraturdokumenta-tion. Derudover ønskede man at af-dække,hvilkeandrefaktorerECPs

mentekunneforudsigeCIEs.For at kunne bedømme, hvor-

vidt der er overensstemmelse mel-lem praktikernes opfattelser og den tilgængelige videnskabelige doku-mentation om forudsigelige fakto-rerforCIEs,gennemførtesbådeenspørgeskemaundersøgelse og en systematisk litteraturgranskning.

I denne anden del af artikelserien udforskes konklusionerne vedrø-rende forudsigelige faktorer for el-leriforbindelsemedCIEs.Iserienstredje og sidste del udforskes opfat-telsen af risikofaktorerne for infekti-øse infiltrater. Denne vil blive udgivet på et senere tidspunkt.

metoder:En global webbaseret spørgeske-maundersøgelse blev gennemført blandtECPsforatbedømmederesvidensniveau om og opfattelse af risikofaktorerforCIEs,herunderCS.Desuden gennemførtes statistiske analyser for at determinere eventu-elle forskelle mellem opfattelserne, hvis dette var nødvendigt. Niveauet for statistisk signifikans blev sat til <0,05. Det vil sige, som også tid-ligere nævnt, at man gennemførte en systematisk litteraturgranskning (fagfællebedømte tidsskrifter, fag-blade og referater fra møder mel-lemfagfolk)omCSvedkontaktlin-

s

33>>

sebrug. Granskningen omfattede alle relevante primære referencer til og med den 28. januar 2011.1 En separat systematisk granskning af infiltrative hændelser gennemførtes fra 2007 til og med den 31. august 2011. Året 2007 blev valgt, eftersom der dette år blev udgivet to omfat-tende evalueringer 2, 3 om epide-miologiogrisikofaktorerneforCIEssåvel som de to studer, der viste en sammenhængmellemCSogPATHogCIEs.Denenesteforskeliunder-søgelseskriterierne var inkluderin-gen af evalueringer, som indeholdt mere end 50 referencer. Resultater-ne fra granskningen blev sammen-lignet med svarene fra spørgeske-maundersøgelsen for at fastlægge i hvor stor udstrækning praktikernes opfattelser baserede sig på industri-ens markedsføring eller på under-støttende forskning.

resultat og diskussionSpørgeundersøgelsens demografiske dataIalt1.136ECPsvaredepåspørgs-mål om prædikative faktorer for CIEs.4,9%afrespondenternekomfra Australien, New Zealand eller Asien og Stillehavsområdet, 1,2% fra Afrika eller Mellemøsten, 31,7% fra Storbritannien og Europa og 62,1% fra USA.

ECPs mener, de prædikative faktorer for CIEs erOver halvdelen af respondenterne valgte 8 faktorer som værende for-udsigeligeforCIEs.Somvistifigur1var mangelfuld linsepleje den faktor, flest respondenter valgte, (94,3%), herefter kom bæretid for døgnlinser (> 7 dage/nætter) (85,1%), tidligere tilfældeafCIEs(80,8%)ogkontakt-linseinduceretakutrødtøje(CLA-RE) (74,6%), høj bakteriel biobelast-ning eller kontaminering (66,9%), rygning (62,0%), visse typer MPS (60,1%) og hyperfluorescens/PATH (53,3%).

Selvom flere af de faktorer, som menes at være forudsigelige for

34 FagLIgt

CIEs,valgtesafsammeandelre-spondenterne fra UK/EU og USA, så man en skæv fordeling af fak-torerne fra en region til en anden. Engelsk/europæiske respondenter valgte hyppigere end de amerikan-ske respondenter faktorer som høj bakteriel biobelastning og konta-minering (77,9% versus 60,3% , p <0,0001) og lav socioøkonomisk klasse (31,0% versus 17,2%, p <0,0001) (Figur 2). De faktorer, som harvistsigatøgerisikoenforCIEsmarkant såsom tidligere tilfælde af CLARE,brugafvissetyperMPSog silikonehydrogellinser (SiH) (se herunder), blev valgt hyppigere af respondenter fra USA end af re-spondenter fra UK/ EU (henholds-vis 77,4% versus 70,4%, p = 0,01, 67,8% versus 46,1%, p <0,0001, og 24,5% versus 15,1%, p = 0,0005). Af de faktorer, som ikke er associe-redemedenøgetrisikoforCIEs(seherunder), blev kun én faktor, PATH, valgt af en signifikant anden andel af respondenter fra hver region. Et sig-nifikant større antal respondenter fra USA mente, at PATH øger risikoen forCIEssammenlignetmedrespon-denter fra UK/ EU (55,5% versus 48,1%, p = 0,03) (Figur 3).

systematisk granskningI alt 1.198 primære unikke referen-cer identificeredes i den systemati-skesøgningefterCS.41referencerindeholdt vigtig information om cor-nealt infiltrat, og yderligere 24 refe-rencer identificeredes i forbindelse med en søgning efter risikofaktorer forCIEsogidedertilhørendelitte-raturlister.

Spørgeundersøgelse versus LitteraturAf de 15 faktorer, der kunne væl-ges som værende forudsigelige for CIEs,havdekun11signifikantsup-port som risikofaktor. Som figur 1 viser, inkluderer disse faktorer man-gelfuld linsepleje,4, 5 overskridelse af udskiftningsintervaller ved døgnlin-sebrug, 4, 6 tidligere inflammato riske hændelser(CIEsogCLAE)7-10 og arvæv, 10 høj biobelastning/konta-minering af kontaktlinser 11-17 og lin-seetuier 14, 18 rygning, 4, 10, 15, 19, 20 brug

af visse typer MPS ,21-28 yngre alder (<25 år), 20, 29, 30 og SiH linser sam-menlignet med ikke SiH linser.4, 31-33

De resterende fire valgmulighe-der i spørgeundersøgelsen påviser enten ingen dokumentation for en sammenhæng (race) eller har tidli-gere været associeret med en øget risikoforCIEs.Desenestestudieraf samme forfattere viser dog ingen prædikativ værdi for, at disse fak-torer (høj ametropi, asymptomatisk corneal staining i forbindelse med CWogcornealhyperfluorescens/PATH hos MPS-brugere) faktisk eksisterer. Enkelte respondenter mente, at race eller graden af ame-tropiøgederisikoenforCIEs(figur1og 3). Det er dog værd at bemærke, at en stor del af respondenterne mente, at corneal hyperfluorescens/PATH hos MPS-brugere er prædi-kativeforCIEs.Dettepåtrodsaf,atder i et studie fra 2007 kun kunne påvises en delvis sammenhæng medCIEs,ogkunnårdissevarasymptomatiske.34

Faktorer associerede med CIEs identificeret i spørgeskemaun-dersøgelsenIkke modificerbare faktorer herun-der yngre alder (≤ 25 år) 20, 29, 30 og tidligere inflammatoriske hændelser (CIEsogCLARE)ogarvævharvistsigatøgerisikoenforCIEshoslin-sebærere. Flere studier fra samme forskergruppe har påvist, at yngre alder (≤ 25 år), 20, 29, 30 tilsyneladende kulminerende mellem 15 til 25 år, 30 øger risikoen for inflammatoriske hændelser. Har kontaktlinsebære-ren tidligere haft hornhindebivirknin-ger, kan disse ændre 35 den okulære overflade og gøre personen mere modtagelig for yderligere hændel-ser. Disse personer kan også have en prædisponering, som gør, at de på grund af deres fysiologiske for-udsætninger er mere modtagelige overfor disse hændelser 36.Mangelfuld linsepleje som fx mang-lende håndvask før linsehåndte-ring,4 uregelmæssig desinfektion, uregelmæssig rengøring eller brug af enzymtabletter, 5, 18 er velkendte risikofaktorerforCIEs.Dissevanerspiller sandsynligvis en rolle for øget

bakteriel biobelastning på kontakt-linserne og i linseetuierne, hvilket er to veldokumenterede faktorer asso-cieredemedenøgetrisikoforCIEs.11-18 Dette gælder især for gramne-gative bakterier, som er blevet på-vist ved enkelte tilfælde af asymp-tomatisk linsebrug. Sammenlignet med asymptomatisk linsebrug var forekomsten af disse bakterier ved CIEdogomfattendeogsignifikant(23,7% versus 3,8%, p <0,0001) 11. Men nok så interessant er det, at øgede niveauer af proteiner og an-dre lipidbelægninger ikke var asso-cierettilCIEs.37 Dette kan forklare, hvorfor et lavere niveau af linseren-gøring med forskellige typer MPS ikke korrelerer med en øget fore-komstafCIEsiforholdtildenen-kelte linsevæske. 38 Mindskning af biobelastning gennem absorbering af antimikrobielle peptider på linser-ne reducerede mængden af infiltra-ter og forebyggede inflammatoriske hændelser hos dyremodeller. 39, 40 Disse forskningsresultater er inte-ressante ihukommende de studier, som påviste, at bakteriel biobelast-ning findes på de fleste kontaktlin-ser og linseetuier. 41, 42

En anden faktor, som har vist sigatkunneøgerisikoenforCIEshos SiH linsebærere er en bæretid længere end 7 dage. 6 Dette studie målte dog kun kontaktlinsebæren-de i 30 dage og 7 dage, og et se-parat studie viste ingen øget risiko forCIEefterenbæretidpå7dagehos linsebærere med ikke-SiH lin-ser. 5 Konsekvensen af at anvende SiH linser længere end 7 dage, men kortere end 30 dage er dermed ikke entydigt fastlagt. Et separat studie viste dog, at deltagere med må-nedslinser som anvendte disse som døgnlinser, og udskiftede dem efter ≥ 3 uger, havde en markant mindre risiko for at få en infiltrativ hændelse (0.45x [0,25-0,81]). 20 Dette kan tyde på en »overlevelseseffekt«, hvor de som er sårbare overfor inflamma-toriske komplikationer måske ikke følger de angivne udskiftningsinter-valler, men derimod bærer linserne i alt for lang tid.

Rygning har i over 15 år været enkendtrisikofaktorforCIEs,og

35>>

mængden af dokumentationen 19 om rygnings skadelige virkning på den okulære overflade, og for de lin-sebærere som er prædisponeret for inflammatoriske hændelser fortsæt-ter med at vokse. 4, 10, 15, 44

Flere studier herunder en meta-analyse har påvist, at silikonehydro-gellinserfordoblerrisikoenforCIEssammenlignet med andre materia-ler, som anvendes til bløde kontakt-linser. 4, 30-32 Hvor nogle studier påvi-ser, at SiH linser ikke øger risikoen forCIEssammenlignetmedikke-SiH linser, 3, 45-47 påviste flere studier en øget risiko ved konkret linsebrug 4, 29, 30 Derudover påviser visse stu-dier, at visse SiH materialer er as-socieret med en højere forekomst af CIEsendandrematerialer.23, 24, 48

Ligeledes har en vis type MPS, Opti-Free RepleniSH 21-28 været i søgelyset i flere kliniske studier og case series gennem de seneste 5 år somrisikofaktorforCIEs,isærifor-bindelse med kontaktlinse associe-retinfiltrativkeratit(CLAIK).CLAIKer en distinkt entitet i modsætning til perifere infiltrater, som almindeligvis forekommer i forbindelse med brug af 14 dages linser og månedslinser. 26, 49 Resultaterne af denne undersø-gelse bliver først offentliggjort efter publiceringen af denne artikel, men et studie sponseret af Alcon, som præsenteredes ved AOA 2011 AOA viser, at kontaktlinsebærere, som anvendte Opti-Free RepleniSH hav-de 63% større risiko for at udvikle symptomgivendeCIEsendkontakt-linsebærere, som anvendte andre typer MPS. 50 Derudover viser disse studier,atCIEsherunderCLAIKhos Opti-Free RepleniSH – brugere primært opstår i kombination med SiH linser og hyppigst med Acuvue Oasys linser. 22, 23, 25, 26 Eftersom Oa-sys er et almindeligt linsemærke, kan manglende overholdelse af de anbefalede udskiftningsintervaller ved brug af disse 14-dageslinser øgepersonensrisikoforCIEs.51,

52EnmuligårsagtilatfærreECPsiUK/EU ikke valgte visse typer MPS og SiH linser, som risikofaktorer for CIEssammenlignetmedrespon-denter fra USA kan skyldes, at man i regionen tilpassede væsentlig færre

SiH linser til dagligt brug i årene lige op til denne undersøgelse. 53, 54

Yderligere faktorer associerede med CIEs identificeret i en syste-matisk søgningVed en systematisk søgning identifi-ceredes flere risikofaktorer herunder forlænget bæretid/brug af døgnlin-ser 2-5, 30, 31, 48, 55 regelmæssig såvel som lejlighedsvis, 4 tilpasningspe-riode 7 eller i løbet af de første 3 til 6 måneders kontaktlinsebrug, 56 limbal og bulbær rødmen, 32, 57 va-skularisering af cornea under kon-taktlinsebrug, 16 stramme linser/reduceret linsebevægelse, 16, 58 høj alder (> 50 år), 20 udendørsarbejde eller arbejde i et ikke ideelt miljø, 16,

59 mucinkugler (beskyttende), 36 brug af MPS, 8, 30, 31, 58 visse typer endags-linser (DD-linser) 4 samt efterårs- og vintermnederne (tabel 1). 29, 44

Enkelte interessante resultater fra denne søgning vil blive yderligere undersøgt. Det er alment kendt, at månedslinser og 14-dageslinser 2-5,

30, 31, 48 såvel som lejlighedsvis linse-brug om natten 4 er associeret med enøgetrisikoforCIEs.Introduktionaf endagslinser kan fjerne behovet for rengøring og dermed mindske risikoenforCIEspågrundafmang-lende linsepleje. Men selvom en-dagslinser kan mindske risikoen for CIEs,30 er det oftest anvendte mær-ke af endagslinser associeret med en øget risiko for steril keratitis (2,7 gange, 95% Ci, 1, 7-4, 1, p <0,001). 4

Kontaktlinseoptikere er klar over, at kontaktlinser og især bløde kon-taktlinser er associeret med en øget risikoforCIEssammenlignetmedstabile linser 4, 33. En mekanisme, som gør hornhinden mere modta-gelig for inflammation ved kontakt-linsebrug, kan forekomme via en nedjusteringen af mucin efter lang-varigt linsebrug. 60 Denne hypotese får yderligere støtte i en ny rapport fra Szczotka-Flynn og kollegaer (2011), 36 hvor påvisningen af mu-cinkugler og især gentagne tilfælde af mucinkugler var associerede med 84%mindrerisikoforatfåenCIE.Forfatternes hypotese er, at tilste-deværelsen af mucinkugler skaber et tykkere slimlag, som forhindrer et

immunforsvar mod bakterier. Et stu-die viste, at mucinkugler er associe-redemedenøgetrisikoforCIEs 58, men årsagen til dette er endnu ikke klarlagt og kan være en konsekvens af mekaniske kræfter på grund af for stramme linser. 16, 58 For stramme linser har ligeledes vist sig at være associeret med en øget risiko for inflammatoriske hændelser snarere end selve forekomsten af mucin-kugler.

efter 2007: Ændring af resultatI 2007 identificeredes i to studier »corneal staining » med fluorescein somenrisikofaktorforCIEs,delsved daglig brug af silikonehydrogel-linser, 34 dels ved silikonehydrogel-linser til døgnbrug. Efter publice-ringen af disse to studier, har nyere stringente studier og nye analyser af forfatternes oprindelige forsk-ningsresultater ikke kunne påvise en sammenhæng mellem asymptoma-tisk corneal staining eller PATH/hy-perfluorescens og en øget risiko for CIEs.15, 61 Andre studier herunder et studie som for nylig blev publiceret afChalmersogkolleger(2010),støt-ter ligeledes den manglende sam-menhæng mellem corneal staining/hyperfluorescens og inflammatori-ske hændelser. 29, 62, 63 Forsknings-data påviste en manglende akut inflammatorisk reaktion målt i for-hold til cytokin ekspressionen efter 2 timer (hvor de højeste niveauer af PATH observeres) i øjne med linser, som var associerede med såvel høje niveauer af PATH som en mang-lende sammenhæng mellem den inflammatoriske mediator og graden af PATH. Dette kan muligvis forklare manglen på sammenhæng mellem PATHogCIEs.64

En anden risikofaktor, høj ame-tropi, som blev identificeret i 2007 20 afChalmersogkollegaer,hariflerenye undersøgelser udført af samme forfattere ikke vist sig at have en prædikativværdiforCIEs.29-31

Klinisk praktisk brug af forsk-ningsresultaterne viser, at flere undersøgelser er påkrævedeSelvom en stor andel af kontant-linsebærerne kender til risikoen

36 FagLIgt

forbivirkningersomfxCIEsveden vis adfærd, betyder det ikke, at de nødvendigvis ændrer deres ad-færd. Kun én type adfærd blev i et studie associeret med en negativ hændelse (som fx kornealt infiltrat) nemlig udskiftning af linseetui (79% af linsebærerne efter hændelsen versus 53% efter manglende hæn-delse). 65 Det er vigtigt at bemærke, at 21% af linsebærerne ikke udskif-ter deres linseetuier, selvom de har oplevet problemer med deres linser (p = 0,002). Ud af disse personer rapporterede 93%, at de anvender den anbefalede løsning, men kun en brøkdel af linsebærerne kunne hu-skeanbefalingernefraderesECPsvedrørende deres plejesystem. Det-te kan antyde, at dette antal er mar-kant overvurderet. 65

EfterenCIEudskiftedemangeECPskundenslinsetypeellervare-mærke, og linsebærerne sov ikke længere rutinemæssigt med linser eller anvendte linser så ofte. Foran-dringer i linserelateret adfærd hos linsebærere,somharfåetenCIE,synes at mindske risikoen for yder-ligere hændelser. 66 Dog er proak-tive forandringer nødvendige for at mindske risikoen for en infiltrativ hændelse overhovedet indtræffer.

Det er vigtigt at tage fat på de faktorer, som kan påvirkes, og som tydelig videnbaseret forskningsma-teriale snarere end kommerciel mar-kedsføring har påvist, er associeret med inflammatoriske hændelser. Derudover kan man udskifte kun-dens linsemærke og anbefale rense-væsker, som ikke er associeret med inflammatoriske hændelser som eksempelvisCLAIKogtagesigtidtil at snakke med kunden om, hvor vigtigt det er at følge anvisningerne for korrekt linsepleje og at stoppe med at ryge.

Kend dine kunders demografi og hold et ekstra vågent øje på dem, somudviserrisikofaktorerforCIEsisær indenfor de første måneder. På denne måde bliver det lettere for dig at møde disse kunder på rette måde og mindske deres risiko for en in-flammatorisk hændelse. Og skulle det alligevel ske, har du givet dig

selv et bedre og bredere grundlag for at møde kundens behov og for-hindre fremtidige hændelser.

referencer:Referenceliste kan fås ved mail til: villiam.harvey@bi.co.uk Paul Karpecki er ansat i Koffler Vision Group, EagleCreekMedicalPlaza,Kentucky,USA.

Spørgeskemaundersøgelsen og denne artikel-serie har modtaget administrativ, redaktionel ogvidenskabeligstøtteafBioScienceCommu-nications, New York USA. BioScience har fået ubegrænset støtte til optometrisk uddannelse af Bausch + Lomb. Oversættelse af artikel som tidligere har været publiceret i Optician.

c A r r e r A 6 0 0 0

r A c i n g s i n c e 1 9 5 6

f A c e b o o k . c o m / c A r r e r A

Optiker søgesEr du stolt af dit fag, men træt af arbejdstiderne i butik? Hvorfor ikke overveje at bruge dine færdigheder på en helt anden måde?Vi er en mindre virksomhed på Samsø med 10 ansatte, der fremstiller ̀ Custom made` lupbriller til tandlæger og kirurger.

Vi søger en erfaren optiker der • kan indgå i det praktiske arbejde i produktionen

• ved sit engagement sikrer at det færdige produkt har højeste kvalitet

• har en udadvendt personlighed og et godt humør

• har lyst og mulighed for at rejse på diverse salgsmesser

Vi kan tilbyde dig et spændende og afvekslende job i noget af den smukkeste natur i Danmark.

Vi forestiller os ansættelse snarest.

Læs mere om os på www.exam-vision.comHenvendelse på mail@exam-vision.com eller på adressen: Industrivej 11, 8305 Samsø

Kontaktperson: Kim Jensen, 87921210

Hvis du synes det er tid til forandring, så kom til Samsø. Se www.visitsamsoe.dk

c A r r e r A 6 0 0 0

r A c i n g s i n c e 1 9 5 6

f A c e b o o k . c o m / c A r r e r A

38 FagLIgt

InDleDnIngSilikonehydrogel-kontaktlinser (SiHy-linser) har været på markedet i mere end 10 år. I denne periode er linserne i de særdeles innovative materialer og design løbende blevet forbedret, og de tegner sig i dag for en stor procentdel af alle tilpassede kontaktlinser over hele verden1. Deres høje iltgennemtrænge-lighed har reduceret forekomsten af hy-poxi-relaterede tilstande som f.eks. cor-neaødem, limbal hyperæmi og corneal karindvækst markant 2, 3.

Der er dog stadig store udfordrin-ger forbundet med at udvikle den ide-elle kontaktlinse. Silikonematerialet, der anvendes i SiHy-kontaktlinser, er mere vandskyende end de traditionelle hy-drogelmaterialer. Producenter af SiHy-linser er derfor tvunget til at finde en løsning, der gør linseoverfladen mindre vandskyende for at forhindre problemer med overfladebelægninger og linsens evne til at holde overfladen fugtig. Der er også store udfordringer forbundet med at finde frem til det ideelle vandind-hold, da et øget vandindhold i en siliko-nehydrogel-kontaktlinse kan reducere linsens iltgennemtrængelighed. Dette skyldes, at et højere vandindhold resul-terer i et lavere silikoneindhold i linsen hvilket skal ses i lyset af, at silikone har

større iltgennemtrængelighed end vand.For at løse disse problemer har pro-

ducenter af SiHy-linser udviklet en ræk-ke teknologier, der skal forbedre linse-overfladens evne til at holde sig fugtig og reducere dannelsen af belægninger. Plasmaoverfladebehandlinger kan være særdeles effektive i den forbindelse. Fugtgivende stoffer i linsematerialet og/eller i væsken i blisterpakningen har i varierende grad medvirket hertil. Pro-ducenterne har dog stadig den ultima-tive målsætning – at brugerne ikke kan mærke linserne overhovedet – selv efter flere timers brug.

fugTnIng af lInsenHvad er den gængse opfattelse af, hvor-dan HEMA-kontaktlinser med hhv. et højt og et lavt vandindhold påvirker udtørring og linsekomfort?James Wolffsohn: Den gængse opfat-telse af et højt vandindhold (med HE-MA-materialer) er, at ja, man får mere ilt, men man får også mere kontaktlinse-relateret tørhed og problemer med ud-tørring af linserne.Nathan Efron: Jeg har forsket meget i udtørring af linser og den virkning, dette har på komforten, samt omgivelsernes betydning for udtørring, om linserne ud-tørrer mere i fugtige kontra tørre miljøer,

Fugteevne og dens indvirkning på komforten. – Tre kontaktlinse-eksperter diskuterer, hvordan evnen til at holde overfladen fugtig påvirker sili-konehydrogel-kontaktlinsers biokom-patibilitet og komfort. Anne Austin (mS, OD) har gennemført en række online interviews af Nathan Efron (DipOptom, phD), Desmond Fonn (DipOptom, mOptom) og James Wolff-sohn (phD) for at undersøge traditio-nelle og nutidige holdninger til vand-indhold og linseoverfladers dynamiske egenskaber samt indvirkningen heraf på silikonehydrogel-linsers biokompa-tibilitet og komfort. Highlights fra disse interviews præsen-teres som en”‘virtuel” rundbordsdis-kussion.

eksperTpanel DIskuTerer:

biokompatibilitet og Silikone-hydrogel-

kontaktlinseraf anna ausTIn

foTo: ellIoTT franks

39

osv. Vi har fundet ud af (for HEMA-linsers vedkommende), at jo højere linsens vand-indhold er, jo større er dens tilbøjelighed til at udtørre 4.

Man går ofte ud fra, at udtørring af linser ikke er godt for komforten, hvis det er sandt – og det kan diskuteres – så skulle en linse med et lavt vandindhold være mere bekvem end en linse med et højt vandindhold, da den har mindre vand at miste. Det er måske nok den mest gængse opfattelse.Desmond Fonn: Vi offentliggjorde for flere år siden en række artikler om udtørring af kontaktlinser, hvor vi undersøgte linser med hhv. et middel og et lavt vandindhold, og vi fandt ingen sammenhæng mellem det og symptomer på tørhed, der som bekendt er det helt store problem for kontaktlinsebru-gere 5, 6. Linser udtørrer i dagens løb, men størstedelen af denne udtørring finder sted inden for de første par timer. Problemerne med tørhed og manglende komfort begyn-der alligevel ofte i mild grad og forværres gradvist i dagens løb 7.Har lanceringen af silikonehydrogel-kontakt-linser ændret spørgsmålet om vandindhold og udtørring? Nathan Efron: Ja, afgjort. Philip Morgan og

jeg har udgivet en artikel om dette emne. Jeg tror, det er den eneste artikel, der viser, at udtørringen af silikonehydrogel-kontakt-linser er meget mindre end udtørringen af hydrogel-linser. Og den udtørring, der måtte forekomme, er under alle omstændigheder meget lille – mindre end for en normal hy-drogel-linse med et vandindhold på 58 pro-cent 8, 9, 10.

Med hensyn til iltgennemtrængelighe-den er det paradoksalt nok en god ting, at silikonehydrogel-linser udtørrer, da der for-holdsmæssigt bliver mindre vand og mere silikone. Så hvis en SiHy-linse mister no-get af sit vandindhold, har den i teorien en bedre iltgennemtrængelighed end en SiHy-linse, der ikke har mistet noget af sit vand-indhold.Desmond Fonn: Selv om de fleste SiHy-linser har et lavere vandindhold end hydro-gel-linser, oplever brugerne af SiHy-linser alligevel samme nedsatte komfort sidst på dagen11. Det vil sige, at man generelt ser en forholdsvis stor ændring fra morgen til aften hos linsebrugere med symptomer, samme form for tørhed og dårligere komfort, som vi beskrev for hydrogel-linser for flere år siden. Men indirekte sammenligninger tyder på,

at virkningen er mindre udtalt med SiHy-linser, og dette kan skyldes, at de er mindre tilbøjelige til at tørre ud 5. Det er endnu ikke klarlagt, om vandtabet stammer fra linsens indre eller fra overfladen.Nathan Efron: Med hensyn til komfort er der rent faktisk aldrig nogen, der har un-dersøgt, om udtørring af SiHy-linser fører til nedsat komfort – der er ingen, der reelt ken-der svaret på det. James Wolffsohn: Jeg tror ikke, silikone har nogen særlig stor indvirkning på kom-forten, som tingene er lige nu. Det betyder dog ikke, at det ikke kan få det med de rette kombinationer. Hydrogel-linser er selvføl-gelig nået meget længere i udviklingen med hensyn til andre komfortteknologier – med silikone er der stadig et stykke vej tilbage.

samspIlleT mellem konTakTlInse og øJeHvad er de vigtigste aspekter i samspillet mel-lem cornea, tårefilm og kontaktlinse?Nathan Efron: Alle tre dele skal være sunde og fungere godt. Det er vigtigt med en sund cornea, en god og sund tårefilm og en god og biokompatibel linseoverflade. Det kun-ne vi snakke længe om, men måske er det bedst at fokusere på linsernes egenskaber.Anne Austin: Ja, for når først linsen kom-mer ind i dette økosystem, er dynamikken en anden – så set i lyset af denne diskussi-on, hvad er det så, der har størst indvirkning på linsens biokompatibilitet?Nathan Efron: Det kunne sagtens være vandindholdet i linsen, linsens reelle vand-indhold. Teoretisk set kan en linse med et højere vandindhold have større komfort end en linse med et lavere vandindhold. Over-fladens glideeffekt er også en vigtig fak-tor – her tænker jeg på hvor glat eller blød overfladen er. Det ser ud til, at jo mere glat linsens overflade er, jo mere bekvem er den. Linsens evne til at holde overfladen fugtig betyder også noget. Jo bedre den er til det, desto bedre komfort har den teoretisk set. Men den generelle opfattelse i dag er, at måling af linsens evne til at holde sig fug-tig afhænger af teknikken, og det kan være særdeles vanskeligt at tolke resultaterne korrekt.

Nathan Efron .

>>

TÅrefIlmens rolleHvilke aspekter ved tårefilmen på linsens for- og bagflade har stor indvirkning på kontaktlin-sekomforten og biokompatibiliteten generelt?Desmond Fonn: Efter min mening er dette et af de vigtigste spørgsmål, der stadig står ubesvaret hen – og jeg mener ikke, der fin-des noget entydigt svar.

Der er stor diskussion om, hvorvidt det er friktionen mellem den tarsale conjunk-tiva og linsens overflade eller en reduceret glideeffekt på linsens forflade og vandtab, eller om øjets reaktion på linsebrug er en mild form for betændelsesreaktion. Korb et al. har talt om, at øjenlågets væv reagerer på linsen – så der kan være mange forskel-lige årsager.

Vi ved dog, at tårefilmens gennemsnit-lige breakup time (BUT) på corneas overfla-de er 15 sekunder, og når man måler denne med en kontaktlinse på øjet, er den væsent-ligt reduceret 12. Det er derfor ret logisk, at jo mere væske der er på linsens forflade, jo mere bekvem vil den være, da der vil være en større form for stødpude, og man kan derfor forestille sig, at friktionen vil være mindre.

Indtil videre er der ikke rigtig nogen, der har undersøgt, hvad der sker med hensyn til udtørring af linsens bagflade og den kends-gerning, at tårefilmen på linsens forflade bli-ver tyndere, efterhånden som dagen skrider frem (dagbrug).James Wolffsohn: Når man bruger kon-taktlinser, er der to vigtige ting, jeg tror, folk tit glemmer. Den ene er kontaktlinsens fy-

siske størrelse – en kontaktlinse er ca. 10 gange så tyk som tårefilmen. Vi er tilbøjelige til at se tårefilmen med dens tre lag for os – selv om vi ikke er sikre på, at det er kor-rekt – og at kontaktlinsen ligesom placerer sig i midten et eller andet sted. Men egent-lig skal man forestille sig, at man har hugget tårefilmen i to stykker og adskilt de to halv-dele med en genstand, der er 10 gange så stor, hvilket er ret utroligt, når man tænker på det.

Det er den ene ting. Den anden er, at vi ved, at ting som f.eks. lipider sætter sig fast på kontaktlinsen 13,14. Det kan man jo anse som værende enten negativt eller positivt, men fedtstoffet skal jo komme et eller an-det sted fra, og det kommer netop fra tåre-filmen. Vi har lært, at lipidlaget er en rigtig god ting. Det sidder yderst på tårefilmen og beskytter mod fordampning. Så denne forholdsvis store kontaktlinse, der er place-ret midt i tårefilmen, dækkes af lipid, og det betyder, at der ikke er ret meget lipid tilbage i tårefilmen til at beskytte mod fordamp-ning og holde tårefilmen på linsens forflade sund. Det er to af de helt store spørgsmål, vi skal have løst, hvis vi skal opnå gode re-sultater ved brug af linser og sikre god kom-fort.Desmond Fonn: Som bekendt er der for-skellige hypoteser om tårefilmens opbyg-ning, og den traditionelle er: inderste lag som er i direkte kontakt med corneas over-flade består af mucin, midterst del af struk-turen er vandfasen og yderst mod atmosfæ-ren ligger lipidlaget. Det giver god mening,

da lipidlaget forhindrer fordampning af det vandholdige lag, og mucinlagets opgave er at sikre, at det vandholdige lag kan binde sig til epithelets glycocalyx. Mucin ser ikke ud til at sætte sig fast på kontaktlinsen – men det gør lipid 13,14.

Hvis mucinlaget mangler eller reduceres væsentligt, vil man forvente, at tårefilmens BUT reduceres, da vandet ikke kan sætte sig fast på linsen.James Wolffsohn: En nyere artikel viser, at personer, der får mucinkugler, som er et lignende fænomen, har mindre tendens til at få hornhindebetændelse15. Nathan Efron: Det må være positivt, hvis tårefilmen på linsens bagflade kommer til at ligne den precorneale tårefilm mere. Jo tæt-tere vi kan efterligne naturen selv, jo nær-mere er vi på et naturligt scenarie, og det er potentielt positivt.

”komforTZonen“Hvilke faktorer har størst indflydelse på kon-taktlinsekomforten?Desmond Fonn: Jeg tror ikke, der er no-gen, der har svaret på det spørgsmål, men vi er alle af den opfattelse, at løsningen er at opbygge et tykt tårelag både på linsens for- og bagflade. Men det er vanskeligt at få øjet til at producere mere væske med en linse i. Hvordan ‘narrer’ man øjet til at tro, at linsen er fugtigere, end den er – heri ligger hele løsningen.

Nathan Efron: Det fremgår af en rap-port udarbejdet af Eric Papas og en række af hans kolleger i Sydney, at cornea og con-junktiva har næsten samme følsomheds-grænse 16, hvilket indikerer, at både indersi-den af det øvre øjenlåg, der glider hen over linsens forflade, og corneas overflade under linsen har stor betydning for linsekomforten. Så conjunktivas overflade er lige så vigtig som corneas, når vi taler linsekomfort. Og så er der selvfølgelig tårefilmen – men efter min mening er det linsens forflade, der vir-kelig betyder noget her.James Wolffsohn: Jeg betragter det såle-des, at vi skal have kontaktlinsens overflade til at ligne tårefilmen mest muligt. Kvaliteten af linsens overflade gør en kæmpe forskel. Øjnene føles generelt mindre friske om af-tenen, uanset om man bruger kontaktlinser eller ej – linsen er blot en forværrende fak-tor. Uanset hvilken linse man bruger gen-nem en hel dag, vil der opstå en vis form for ubehag.

James Wolffsohn .

40 FagLIgt >>

Telefon: 41 69 88 40 E-post: info@innz.dk

HDR7000 + HDC8000 PF

Digital phoroptor og Polarised LCD

I 2012 fejrer InnZ Medical sin 10 års fødselsdag i Scandinavien, ved denne lejlighed, introducere vi InnZ Medical i Danmark med Huvitz HDR7000 phoroptor som tilslutter Huvitz HDC8000PF 24 Polarised LCD med hjælp af trådløs infrarød teknik. Ring til os idag for et godt tilbud.

En ting, jeg ofte fremhæver i forbindelse med den sidste DEWS-rapport (Dry Eye Workshop) for tørre øjne, er, at kontaktlin-sen er den eneste faktor, der forekommer to gange. For det første forstyrrer den øjets normale tåreflåd, og for det andet kan den påvirke øjets fysiologi, for så vidt angår corneas følsomhed, og derfor påvirker den først og fremmest mængden af tårer til øjets overflade 17. Så det er derfor meget vigtigt at have en kontaktlinse, der holder cornea sund. DeT beDsTe fra To VerDener?Hvad nu, hvis en SiHy-linse havde et stigende vandindhold tværs igennem linsen, således at vandindholdet var lavere i midten og højere i linsens overflade?Nathan Efron: Det ville være en meget in-telligent og genial løsning på et stort pro-blem i kontaktlinsebranchen. Man har ar-bejdet på at gøre silikonehydrogel-linser mere bekvemme, men det har været van-skeligt, da disse linsers overfladeegen-skaber i sig selv ikke medvirker til at holde overfladen fugtig eller glat.

Forskellige kontaktlinseproducenter har med større eller mindre succes lan-ceret forskellige løsninger, der skulle gøre denne overflade mere biokompatibel. Den primære strategi, da SiHy-linserne kom på markedet, var at give dem en eller anden form for plasmaoverfladebelægning eller plasmabehandling – og det gjorde en for-skel. Man har også prøvet at anvende be-stemte ingredienser i kontaktlinsevæskerne samt at tilsætte smørende stoffer til linser-nes overflade for at forbedre deres evne til at holde overfladen fugtig og i teorien gøre dem mere bekvemme.

James Wolffsohn: Det er en meget interes-sant ide. Det er lige præcis det, vi gerne vil have – et materiale med et relativt lavt ind-hold af vand og andre stoffer, der kan be-vare linsens fysiske form og matrixstruktur samtidig med, at linsens for- og bagflade har et højt indhold af vand, så linsen kan samarbejde med tårefilmen – det er absolut interessant. Desmond Fonn: Det er rigtig godt, hvis der er noget i polymer-sammensætningen, der koncentrerer vandindholdet i overfladen, under forudsætning af at det er det, der er afgørende for at forbedre linsekomforten. Hvis det lykkes, er det intet mindre end et mirakel. Jeg håber, jeg lever længe nok til at opleve det.

konklusIonPå baggrund af dette bør vi overveje, hvor-dan en ideel kontaktlinse ser ud. Linse-kernen behøver ikke nødvendigvis have samme egenskaber som overfladen. Et højt indhold af silikone og et lavt indhold af vand i kernen vil give stor iltgennemtrængelighed og gode mekaniske egenskaber i forbindel-se med tilpasning og håndtering af linserne. Og i overfladen vil et lavt indhold af silikone – eller slet ingen silikone – og et højt indhold af vand betyde, at linsen har en god evne til at holde overfladen fugtig og en høj glideef-fekt. Det kunne være med til at holde tårefil-men stabil og reducere friktionen mod øjen-vævet, især øjenlågets conjunktiva.

Bløde linser har hidtil haft samme vand-indhold i hele linsen, men en linse med sti-gende vandindhold i linsens overflade vil medføre forskellige egenskaber i kernen og på overfladen. Sådan en linse ville være starten på en ny æra inden for kontaktlinse-

brug. Den ville give bedre komfort sidst på dagen og større kundetilfredshed, og den ville reducere antallet af personer, der hol-der op med at bruge linser, og dermed give mulighed for øget vækst inden for salg af kontaktlinser.

De eksperter, der deltog i denne diskus-sion, er rådgivere for Alcon Laboratories, Inc. Denne publikation er udarbejdet med økonomisk støtte og input fra Alcon Labo-ratories, Inc.

Oprindeligt publiceret i Optician, 01.06.12

referencer1. Morgan PB, et al. International contact lens prescri-bingin2011.ContactLensSpectrum2012;27(1):p45-52.2. Bergenske P, et al. Long-term clinical results: 3 Years of up to 30-night continuous wear of lotrafilcon A silicone hydrogel and daily wear of low-Dk/t hydrogel len-ses.Eye&ContactLens.2007;33(2):74-80.3. Dumbleton K, et al. Objective and subjective respon-ses in patients refitted to daily-wear silicone hydrogel contact lenses. Optom Vis Sci. 2006;83(10):758-768.4. Efron N, Brennan NA, Bruce AS, Duldig DI, Russo NJ. Dehydration of hydrogel lenses under normal wea-ringconditions.ContactLensAssocOphthalmolJ1987;13(3): 152-156.5. Fonn D, Situ P, Simpson TL. Hydrogel lens dehydra-tion and subjective comfort and dryness ratings in symp-tomatic and asymptomatic contact lens wearers. Optom Vis Sci 1999; 76: 700-704.6. Pritchard N, Fonn D. Dehydration, lens movement and dryness ratings of hydrogel contact lenses. Ophthal-mic Physiol Opt 1995; 15: 281-2867. Fonn D, Dumbleton KA. Dryness and discomfort with siliconehydrogelcontactlenses.Eye&ContactLens.2003; Jan 29(1 Suppl):S101-48. Morgan PB, Efron N. In vivo dehydration of silicone hydrogelcontactlenses.EyeContactLens2003;29(3):173-176.9. JonesL,MayC,NazarL,SimpsonT.Invitroevalua-tion of the dehydration characteristics of silicone hydro-gel and conventional hydrogel contact lens materials. ContactLens&AnteriorEye2002;25:147-15610. Jones L, Jones R. In vitro bulk dehydration rates of hydrogel and silicone hydrogel daily disposable and frequent replacement contact lens materials. AAOpt Ab-stract; 2010.11. DumbletonK,WoodsCA,JonesLW,FonnD.Com-fort and adaptation to silicone hydrogel lenses for daily wear. AAOpt Abstract; 200612. Thai L, Tomlinson A, Doane M. Effect of contact lens material on tear physiology. Opt Vis Sci 2004; 81(3):194-204.13. Jones L, et al. Lysozyme and lipid deposition on siliconehydrogelcontactlensmaterials.Eye&ContactLens. 2003;29(1suppl):S75-79.14. CarneyFP,etal.Theadsorptionofmajortearfilmli-pids in vitro to various silicone hydrogels over time. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2008;49(1):120-12415.Szczotka-Flynn; Benetz, BA; Lass; Albright,M; Gille-spie, B; Kuo, J; Fonn, D; Sethi, A; Rimm, A: The Associa-tionBetweenMucinBallsandCornealInfiltrativeEventsDuringExtendedContactLensWear.Cornea;May2011- Volume 30 - Issue 5 - pp 535-542 16.Golebiowski B, Papas EB, Stapleton F. Factors af-fecting corneal and conjunctival sensitivity measurement. Optom Vis Sci. 2008;85(4):241-6.17. InternationalDryEyeWorkshop(DEWS).CornealSurface2007Volume5Number2p65-204.Chartonp85.

Desmond Fonn.

42 FagLIgt

Mod

. 133

08 /

1326

1 //

men

rad.

de

Date

of e

xpiry

31.

01.2

013

Eyewear. High-quality frame with polished acetateand distinctive rivet design –one of men‘s favourite essentials.

KONTAKT:Ellen MadsenTel. 28 47 32 26Email: emadsen@menrad.dewww.menrad.com

Image-Anzeige_Dänemark.indd 1 02.10.12 09:01

Mod

. 133

08 /

1326

1 //

men

rad.

de

Date

of e

xpiry

31.

01.2

013

Eyewear. High-quality frame with polished acetateand distinctive rivet design –one of men‘s favourite essentials.

KONTAKT:Ellen MadsenTel. 28 47 32 26Email: emadsen@menrad.dewww.menrad.com

Image-Anzeige_Dänemark.indd 1 02.10.12 09:01

44 FagLIgtFagLIgt

TeksT: CamIlla WITTenkamp foTo: nIkITa gaVrIloVs

Optikere er højt speciali-serede inden for deres fag,

men er egentlig ikke uddannet til at lede medarbejdere og stå for drif-ten af en butik. Kari Kuhberg, som er uddannelsesansvarlig i Synop-tikkæden, fortæller om optikernes udfordring:

”Som optiker er deres helt store udfordring, at de er uddannet spe-cialister og vi beder dem om at være ledere og detailister. Vores ledere er mere akademikere end de er sæl-gere, de er optikere, de har ikke fået salg, konceptstyring og detail med i deres optikeruddannelse.“

Det centrale behov, som Detaila-kademiets uddannelser rammer, er ifølge Kari Kuhberg en uddannelse, der kun fokuserer på detail og le-delse. Det er noget, som butiks- og områdecheferne kan bruge direkte i deres hverdag:

”Det vigtigste, jeg har oplevet, at vores ledere har fået ud af det her forløb, er en aha-oplevelse af, hvad det vil sige at arbejde med detail – hvordan de går til de krav og op-gaver, som de møder i hverdagen i butikken. Vores ledere får en stor værktøjskasse til at løse de opga-ver.“

”nogle gange skal vi ud over kanten“Og Synoptiks ledere, der har ta-get en akademiuddannelse i Retail Leadership på Detailakademiet/ Københavns Erhvervsakademi, er enige. Mikael Kirschner, butiks-chef, Synoptik i Køge er en af dem, der har fået udbygget sin ledelses-værktøjskasse:

”Som leder kan jeg bruge den erfaring, jeg har opbygget gennem mange år, når jeg omsætter den nye teori til praksis, det har været den største gevinst. Detailakade-miets uddannelse har givet mig så meget. Den synergi, der er opstået her, er ubetalelig“, fortæller Mikael Kirschner. Et fag om konceptsty-ring blev et hurtigt omsætteligt ak-tiv for butikschef Mikael Kirschner, der stod foran en omstrukturering af konceptet i butikken:

”Forløbet har inspireret mig både på det personlige og faglige plan. På det første modul blev vi præsenteret for faget Konceptsty-ring og det var en stor gevinst, der faldt godt i tråd med at vi var ved at omstrukturere vores koncept i Syn-optik – så det var perfekt timing.“

Dorte Knudsen, butikschef i Synoptik i Herning fortæller, at det af og til har været ”grænseoverskri-dende“ at gå på Detailakademiet:

”Jeg er blevet klog på mig selv,

N

Butiksledelse kan være lidt af en udfordring for optikere, for ét er at være topspecialiseret optiker, noget andet er at være daglig leder og stå for driften af en butik og dens ansatte. Synoptiks butikschefer klædes på med efteruddannelse i detailhandel og ledelse med en uddannelse fra Detailakademiet på KEA.

Fra specialist detailistÚ

Liquodis et qui vent omnias ipsant lacersp elluptium a conet rem eos assusae sciunt.

years52WWW.INFACE.COM

DANISH DESIGN

IF 8

333

optikerenOKT2012.indd 1 9.10.12 13:34

og hvor vigtigt det er at være nærvæ-rende over for medarbejderne i butikken. Jeg har fået en masse værktøjer til at lede med. Nogen gange skal vi ud over kanten, for at vi kan flytte os.“

uddannelser med fokus på detail og ledelseUdover rygtet om dårlige arbejdstider så har detailbranchens helt store udfordring været manglen på muligheder for længe-re uddannelsesforløb - især til butiksle-dere – typisk på mellemlederniveau, der gerne vil gøre karriere.

KEAs uddannelser på Detail- akademiet imødekommer således et stort branchebehov for godkendte ud-dannelser med fokus på detailhandel og ledelse. Torben Sølvsteen, underviser og udvikler af Detailakademiets uddannel-ser, forklarer:

”Detailbranchen har i mange år efter-spurgt muligheden for efteruddannelse og opkvalificering. Nogle få store kæder har haft deres egne programmer, men det har de ansatte ikke kunnet tage med i andre virksomheder, og det har ikke været officielt godkendte uddannelser. Nu har vi med Detailakademiet skabt en mulighed for at tilbyde praksisnære ud-dannelser, der kan bruges i hele detail-branchen, og som er godkendte med ECTSpointogkvalitetssikretirammerneaf KEA Københavns Erhvervsakademi“, fortæller Torben Sølvsteen, som har væ-ret med til at udvikle uddannelserne i tæt samarbejde med branchen.

Liquodis et qui vent omnias ipsant lacersp elluptium a conet rem eos assusae sciunt.

46 FagLIgtFagLIgtFagLIgt

rojektets emne blev valgt, da vi i stigende grad ople-

ver patienter med klager over pro-blemer med synet i dunkle og mørke omgivelser. Derfor synes vi, det er meget spændende og relevant at undersøge denne problemstilling, for at se om vi, som optikere, har mulighed for at afhjælpe vores pa-tienter med deres klager. Formålet med dette bachelorprojekt er, at un-dersøge effekten af -0,50 D. korrek-tion -0,50 D for personer med klager vedrørende nattemyopi. Herunder hvilke underliggende årsager, der forårsager tilstanden nattemyopi. Ifølge litteraturen har vi fundet frem til, at de tilgrundliggende årsager til fænomenet nattemyopi er sfæriske og kromatiske abberationer, purkin-je skift samt akkommodation, der er dog i litteraturen delte meninger om

hvilke eller hvilken af disse faktorer, der har størst indflydelse på fæno-menet.

Vi har før forsøget lavet en be-regning for at finde frem til det mini-mums antal forsøgsdeltager, vi skal have med:

Beregningen viser altså, at vi har brug for 29,2 personer eller flere. Vi skal derfor bruge mindst 30 per-soner til vores undersøgelse. I vores forsøg endte vi med 31 forsøgsdel-tager. Ud af de tilfældigt udvalgte 31 forsøgspersoner var fordelingen således, at der deltog 19 kvinder og 12 mænd. Gennemsnitsalderen er beregnet til 26,4 år. Aldersfordelin-gen har været mellem 18-39 år.

Under dataindsamlingsproces-sen har der været et meget lille fra-

P

I årETS OpTImUS prIS

Optikerne kan hente hjælp til at få styr på steludvalget i butikken og samtidig få minimeret lageromkostningerne med et nyt system fra Alivestyle.

af TanJa arpe, lars kIssmeyer,

meTTe bager Jensen og susan larsen

Nattemyopi

Vinder

af 3.

prisen

(1,96 +1,28)2 * 52

32n≥ =29,2

47

fald på i alt 2 forsøgspersoner (disse er ikke talt med i de 31 deltagende forsøgspersoner). Årsagen til frafal-det har i begge tilfælde været, at de ikke kunne finde tid til at deltage, da forsøget indebar flere konsultationer over forskellige dage. Det er vores generelle opfattelse, at forsøgsper-sonerne har vist stor interesse og tålmodighed med projektet, og det-te ser vi som grunden til, at der ikke har været et større frafald.

For at kontrollere vores forsøgs-deltagers klager vedrørende proble-mer med kørsel i tusmørke/mørke, har vi valgt mørkeretinoskopi som metode. Vi (har) satte som mini-mum, at vi skulle måle -0,50D el-ler mere, for at forsøgsdeltagerne kunne være med i forsøget, for at undgå ”falske klager“. Vores målpo-pulation er baseret på den almene befolkning med klager over sløret syn ved kørsel i mørke og tusmørke. Vi har udvalgt en tilfældig gruppe af forsøgspersoner, som deltager i selve forsøget. Disse personer er i sagens natur kun en stikprøve, men skal give et billede af den samlede målpopulation.

Inklusions kriterier: Kun perso-ner i aldersgruppen 18-40 år, per-soner med kørekort, sfærisk kor-rigerede kontaktlinsebrugere eller emmetrope med klager over synet om aftenen/natten kan deltage. De skal have minimum visus 1,0 mo-nokulært.

Eksklusions kriterier: Vi har valgt at udelukke brillebrugere, per-soner med astigmatismer, personer der har gennemgået en laseropera-tion, presbyope, personer med oku-lære patologiske tilstande, personer med systemiske sygdomme, og så har vi taget forbehold for medicin indtag. P-piller accepteres dog.

Opfyldes kriterierne og ønsker forsøgspersonen at deltage, da op-lyses denne om fuld anonymitet og beskyttelse af alle personlige oplys-ninger.

Deltagerne informeres om, at de af to omgange vil få udleveret en brille til afprøvning i en uge. Når ugen er omme, da byttes denne i butikken til BR2 (brille med styrken -0,50 D og 10% gul farve),samtidig udfyldes et spørgeskema, hvor

BR1’s (placebobrille med styrken 0,0 D og 10% gul farve) effekt vur-deres. Efter afprøvning af BR2 i en uge, da vurderes denne. Forsøgs-personen bedømmer hvilken brille, der afhjælper problemet bedst ved at grade fra 1-10, hvor 1 er ingen forbedring og 10 er en stor forbed-ring.

Br1 er placebobrille med glas i styrken 0,0 D. med 10% gul farve, for at sløre placebo effekten for del-tagerne.

Br2 har styrken -0,50 D., denne brille har også 10% gul farve. Vi har valgt denne farve for at undgå, at den opmærksomme deltager ville kunne identificere en styrkeforskel mellem de to briller samt at risikere, at deltageren kunne gætte formålet med forsøget.

Vores statiske beregninger vi-ser en statistisk signifikant effekt af -0,50D brillen. Denne har en positiv effekt på forsøgsdeltagernes klager. Indsamlede data:

Succesen med BR2 er tydelig i vo-res forsøg, hvis vi kigger på mid-delværdi og median, som er noget større for BR2 end for BR1. Ud fra dette kan vi tolke, at deltagerne har vurderet, at BR2 afhjælper nogle af deres klager ved nattekørsel. Dette tydeliggøres også, da deltagerne bedes tage stilling til hvilken brille, der har været den bedste, her væl-ger 25 forsøgsdeltagere BR2, hvil-ket igen peger i retning af, at denne korrektion har en positiv virkning på klagerne. Det skal dog siges, at der kan være forskel på, hvor personer-ne har afprøvet brillerne. Er de be-nyttet til meget bykørsel, da vil virk-ningen efter alt sandsynlighed ikke være lige så effektiv som ved kørsel på landet. Dette skyldes, at der er langt mere belysning i byen end på landet, hvilket vil betyde at natte-myopien muligvis vil være større ved lavere belysningsintensitet, som der er på landet. Oftest, når man kører på landet, er der ikke andet lys end forlygterne på bilen og eventuelt lys fra modkørende bilister. Derfor vil der være en vis usikkerhed ved del-tagernes vurdering af brillens virk-ning, men samlet set så har langt de fleste valgt BR2 (jævnfør resultater) som værende den bedste korrek-tion, derfor konstaterer vi, at der er en klar tendens, som peger i retning af, at BR2 har en større virkning end BR1. Da vores data er tilnærmelses-vis normalfordelte har vi mulighed for at beregne et t-baseret sikker-hedsinterval for middelværdien af differencerne mellem forsøgsper-sonernes vurderinger. Vi har valgt at beregne et 95% sikkerhedsinterval, da dette er det mest almindelige.

Br1:Middelværdi 2,548387

Median 2

Mindste 1

Største 9

Br2:Middelværdi 6,83871

Median 8

Mindste 1

Største 10

Forsøgsperso-nens vurdering

Antal forsøgs-personer

Ingen forskel 2

Brille 1 (place-bo) var bedst

4

Brille 2 (-0,50 D) var bedst

25

Forsøgspersonernes vurdering af hvilken brille, der var bedst

Ingen forskel

6 %81 %13 %

Placebo

-0,5D

48

Det betyder, at den ”sande” middel-værdi med 95% sandsynlighed har en værdi fra 2,66 til 5,92. Samtidig betyder det også at sandsynlighe-den for, at den ”sande” middelværdi er nul, og at der dermed ingen effekt er af BR2, er under 5%. Dette styr-ker vores tro på, at der er en positiv effekt af BR2. Den ”sande” mid-delværdi er middelværdien for hele den målpopulation, som vores 31 forsøgspersoner repræsenterer. Det beregnede 95% sikkerhedsinterval betragter vi som værende forholds-vis bredt. Hvis den ”sande” middel-værdi befinder sig i den lave ende af dette interval og er under tre, så mener vi ikke, at effekten af BR2 er stor nok til at kunne anbefale til kun-der, der har problemer med natte-myopi. Er den ”sande” middelværdi derimod i den høje ende af interval-let, og over 5 finder vi det rimeligt at kunne henvise til BR2 som en mulig afhjælpning af problemet.

Det er muligt at indsnævre 5% sikkerhedsintervallet ved at lave en ny undersøgelse med flere forsøgs-personer. Som det ses af formlen ovenover vil intervallet blive mere snævert, hvis man øger antallet af forsøgspersoner og dermed antallet af observationer, fordi kvadratroden af denne værdi står i nævneren. Der-med vil et øget antal forsøgspersoner gøre denne faktor mindre og dermed også sikkerhedsintervallet smallere, hvilket giver en bedre indikation af, hvad den ”sande” middelværdi er. Heraf vil vi bedre være i stand til at vurdere om, vi kan anbefale BR2 som korrektion af nattemyopi.

Nattemyopi er svært at definere helt konkret. Vores søgen efter svar har ledt os hen imod, at nattemyopi ikke er klart defineret, men snarere ses som et sammenspil af flere fak-torer, såsom akkommodation, pur-kinje skift, sfærisk og kromatisk ab-erration. Emnet er gennem mange år blevet undersøgt, og helt tilbage i historien anså man sfærisk og kro-matisk aberration, som de vigtigste

årsager til nattemyopi. Med tiden er man gået mere og mere over til, at akkommodation spiller en mere væsentlig rolle for størrelsen af nat-temyopi. Man mener dog stadig, at sfærisk og kromatisk aberration har indflydelse på størrelsen, men ikke i så høj grad som man gjorde tidli-gere. Akkommodationen og størrel-sen af dark focus værdien hænger sammen. Størrelsen af dark focus værdien spiller en rolle, når man ta-ler om synet i total mørke. Vi har dog ikke beskæftiget os med dette i vo-res forsøg, da vi kun har været inte-resseret i korrektion af nattemyopi ved bilkørsel, altså under mesopi-ske forhold. Bilkørsel foregår aldrig i total mørke, da der vil være lys fra billygter samt nogle steder fra ga-delygter, og dermed er størrelsen af dark focus værdien ikke relevant for vores forsøg.

Vores resultater peger i retning af, at korrektion med -0,50 D. kan mind-ske generne ved nattemyopi. For praksis vil dette dog kræve en større og grundigere undersøgelse af kor-rektionens virkning. Der er, som tidli-gere nævnt et tiltagende antal klager over problemet, og vores resulta-ter kan give grundlag for at afprøve -0,50 D. korrektionen, da vores re-sultater peger i retning af, at denne korrektion kan mindske gener ved nattemyopi.

Det er blevet os bekendt, at det på markedet er blevet muligt at an-skaffe clip-ons med gult filter og med sfærisk korrektion for natte-myopi. I og med, at der produceres

Night Sight clip-ons, da bliver det lettere og billigere for patienten at få korrigeret nattemyopi. Vi har ople-vet, at der er flere og flere, der viser interesse for produktet, da det er en forholdsvis billig og enkel løsning.

En mere fyldestgørende under-søgelse kunne danne grundlag for, at man i praksis begynder at inkludere nattemyopi i anamnesen. Hvis der gives udtryk for gener, da kunne man tilbyde afprøvning af Night Sight clip-ons. Korrektion af nattemyopi kan muligvis føre til færre ulykker i trafik-ken i tusmørke/mørke. Dette under-streges af en undersøgelse, der er lavet, hvor personer med nattemyopi større end 0,75 D. oftere er implice-rede i færdselsulykker. Vi mener, der burde være mere fokus på problemet både i form af forskning og alment kendskab. Den almene befolkning er ikke bekendt med problemet, og er ubekendt med korrektionsmulighe-derne, da de betragter deres klager, som værende et almindeligt forekom-mende problem i mørke.

Metodespørgsmålet er ikke en-tydigt, da der findes adskillige må-lemetoder. Litteraturen peger på laser optometeret, som værende den mest reproducerbare metode, da denne måler akkommodationen uden at stimulere den, og kan gøre dette i forskellige illuminationer. Dog kan der sættes spørgsmålstegn ved, om de enkelte klinikker ønsker at in-vestere i nyt udstyr. Retinoskopime-toden kan løse dette problem, da vi må gå ud fra, at alle klinikker er inde-havere af et sådant instrument. Dog skal der gennem forskning laves ret-ningslinjer for metodens udførelse, så dette kan indgå i uddannelsen af nye optikere.

En direkte konklusion vil kræve en større undersøgelse af fænome-net, hvor man undersøger en større stikprøve, samt forsøger at mindske effekten af fejlkilder ved forsøget. Dette kan indsnævre 95% sikker-hedsintervallet og give os et bedre estimat af den ”sande” middelværdi og dermed effekten af BR2, hvilket så kan danne grundlag for at konklu-dere, om denne kan anbefales som et hjælpemiddel til nattekørsel eller andre aktiviteter i mørke for vores målgruppe.

Intervallet har vi beregnet på følgende måde:

95 % sikkerhedsinterval = middelværdi ± t(f) *

= 4,29 ± 2,04 *

standardafvigelsen

antal observationer4,44

31= 4,29 ± 1,63

Den almene befolkning er

ikke bekendt med problemet og er ube- kendt med korrek- tionsmulighederne

50 FagLIgt

Hvordan oplever linsebærere kva-liteten af deres kontaktlinser i dag-

ligdagen? Det spørgsmål har en gruppe under ledelse af Philip Morgans fra Univer-sity of Manchester undersøgt. For første gang har man undersøgt testpersonerne i det virkelige liv uden for laboratoriemiljøet. Fem gange om dagen blev deltagerne bedt om at besvare en sms og give linsekomfor-ten point, uanset hvor de befandt sig. Man ville vide, hvordan linserne føltes i netop det øjeblik, de blev kontaktet. Hvordan er kom-forten for eksempel om morgenen i forhold til om aftenen, på arbejdet og i butikken, på legepladsen og i træningscenteret?

Studiet løb over 12 måneder og omfat-tede 72 brillebærere, som aldrig tidligere havde anvendt kontaktlinser. Halvdelen af deltagerneblevtilpassetmed1-DAYACU-VUE® TruEye®, mens den anden halvdel blev ved med at gå med briller. Ud over testpersonernes egen vurdering af komfort, synsskarphed, røde øjne og det samlede indtryk blev der foretaget undersøgelser med spaltelampe. Man kiggede blandt an-det på forandringer i conjunctiva tarsus, conjunctival og limbal hyperæmi samt cor-neal staining.

Ud over studiets unikke design, som for første gang afspejler virkeligheden, har man tilført yderligere en dimension, som gør stu-diet banebrydende. Man udfører for første

gang den ultimative test og sammenligner en kontaktlinse med det nøgne øje.

Resultaterne af studiet viste, at der var flere,derforetrak1-DAYACUVUE®Tru-Eye® frem for briller. Den samlede ople-velse af komfort, selv sidst på dagen, samt røde øjne viser ingen forskel i forhold til slet ikke at bruge kontaktlinser. Synsskarphe-den var lige så god som med briller. Selv i forhold til de biomikroskopiske vurderinger var1-DAYACUVUE®TruEye®påniveaumed det nøgne øje.

Kan friheden, og de fordele som kon-taktlinser tilbyder, kombineres med det nøgne øjes komfort og sundhed?

Det første videnskabelige studie, der sammenligner en kontaktlinse med det nøgne øje, bekræfter, at det godt kan lade siggøremed1-DAYACUVUE®TruEye®.

En moderne livsstil med lange dage for-an computerskærmen og andre synsbela-stende aktiviteter stiller store krav til øjnene. Det indebærer også, at kontaktlinserne skal være designet til at håndtere hverdagens udfordringer samtidig med, at de giver god øjnehelse.

1-DAYACUVUE®TruEye®erspecial-designet til de krav, der stilles i vores mo-derne samfund, og er den eneste kontakt-linse, der tager hensyn til alle fire aspekter af øjensundheden. En ny og frisk linse hver dag er bekvemt og giver sundhedsmæs-sige fordele, mens silikonehydrogelmate-

rialet sikrer klare og hvide øjne ved at slippe så meget ilt igennem til øjet, at det iltes lige så godt, som det ville have gjort uden lin-se. Derudover opnår man optimal komfort i kraft af den fugtholdige komponent PVP, som er en permanent del af linsens mate-riale, og sidst men ikke mindst den unikke UV-beskyttelse.

Der er stadig for lidt kendskab til, hvor vigtigt det er at beskytte øjnene mod UV-stråling. Selv når det er overskyet, trænger op til 90% af UV-strålingen igennem. Den bedste beskyttelse fås ved at supplere sol-briller med UV-blokerende kontaktlinser for at beskytte hornhinden og den inderste del aføjet.1-DAYACUVUE®TruEye®blokerermindst 96% af UVA-strålingen samt 99% af UVB-strålingen og har FDA-klassificeret UV-beskyttelse i klasse I.

Studiet bekræftede, at komfortoplevel-senogøjenhelsenmed1-DAYACUVUE®TruEye® kunne sammenlignes med slet ikke at bære kontaktlinser. Desuden giver linsens UV-beskyttelse alle kontaktlinse-bærere en bonus, som øjet ikke selv kan give.

referencer: Morgan P et al. OVS 2009, E-abstract 95814. Physiolo-gical response of neophytes with a daily disposable si-licone hydrogel lens. 1-year, 70 subject study, 6 months interim results, n=54, from a randomised double-masked, parallel group study in neophytes.

af phIlIp morgans

H

En ny undersøgelse under ledelse af philip morgans fra University of manchester viser, at friheden, og de fordele som kontaktlinser tilbyder, kan kombineres med øjenhelse og komfort, som kan sammenlignes med det nøgne øjes komfort og sundhed.

FagLIgt

1-DAY ACUVUE TruEye sætter ny standard for øjenhelse ved kontaktlinsebrug

from NoVEmBEr oN:

Save time and money! Buy your tickets online: www.opti-munich.com/en/tickets

Insight, foresight and perspective: at opti 2013, optics and design come together in a whole new way. for maximum inspiration, maximum prospects and maximum opportunities!

Contact: ExpoService APSUlrike møgelvang, Ørnevej 63, 4tv, 2400 København NV

RZ_opti_Anzeige_Optikeren_ENG_210x297_0410_00.indd 1 04.10.12 14:40

from NoVEmBEr oN:

Save time and money! Buy your tickets online: www.opti-munich.com/en/tickets

Insight, foresight and perspective: at opti 2013, optics and design come together in a whole new way. for maximum inspiration, maximum prospects and maximum opportunities!

Contact: ExpoService APSUlrike møgelvang, Ørnevej 63, 4tv, 2400 København NV

RZ_opti_Anzeige_Optikeren_ENG_210x297_0410_00.indd 1 04.10.12 14:40

52 FagLIgt

ved en eksklusiv lancering i berlin i september lan-cerede HOYA efterfølgeren – eller rettere efterfølgerne til Hoyalux iD LifeStyle; Hoyalux iD LifeStyle V+, der laves i to varianter, Hoyalux iD LifeStyle V+ Harmony og Ho-yaluxiDLifeStyleV+Clarity.

Erfaringerne med Hoyalux iD MyStyle har ført til ud-viklingen af de to nye freeform designs, der tilsammen matcher de individuelle visuelle behov hos de to hoved-målgrupper.

Harmony er et allround progressivt glas, der er desig-net til erfarne presbyoper, der forventer det bedst mulige syn, uanset i hvilken retning de ser.

Clarityeretdynamiskprogressivtglasmedhovedfo-kus på afstandssyn og designet til unge aktive presbyo-per, der forventer et krystalklart syn på alle afstande.

»Hoyalux iD LifeStyle V+ er baseret på den feedback, vi har modtaget fra vores kunder«, sagde Petri Eskola, HOYA Produkt Specialist ved lanceringen. »Gennem

glasbestillinger og oplysninger, der er indtastet i MyStyle iDentifieren, har vi modtaget masser af værdifuld infor-mation. Udover vores kundeanalyser og direkte feed-back, har kliniske forsøg og forbrugerforskning også bi-draget til ny viden om moderne presbyopers synsbehov.

De vigtigste elementerHoyalux iD LifeStyle V+ Harmony og Hoyalux iD LifeStyle V+Claritygiverenskarperebilledopfattelsepågrundafen ny måde at lave asfæriske glas på.

Den progressive styrkefordeling og opbygning tilby-der bredere synsfelter og et optimeret afstandsområde, hvilket fører til et mere afslappet syn. Derudover garante-rer de moderne baseparametre et stabilt syn på alle af-stande med synlige forskelle især når der bruges udstyr som tablets og smartphones.

HOYA LANcERER

hoyalux id LifeStyle V+

Petri Eskola, HOYA Produkt

Specialist

53>>

hoya har introduceret innovision, der er en helt ny filosofi, som integrerer HOYAs vision om innovation på den ene side og HOYAs nyskabelser i forbindelse med synet på den anden. InnoVision er filosofien og platfor-men, hvorfra HOYA skaber sine teknologier, designs og services både nu og i fremtiden.

»Vi er meget glade og stolte over at lancere vores syn på innovation og vision, InnoVision », udtaler Marijn de Winter,marketingchefHOYAVisionCareEuropa,ogfort-sætter. ”Det er nødvendigt at have et solidt fundament for at udvikle nye glasdesigns, lette det daglige arbejde ude hos optikerne med gennemtænkte servicekoncep-ter, samt at efteruddanne optikerne.”

InnoVisions fire søjlerInnoVision filosofien består af fire søjler, der alle er tæt forbundet. Hver søjle repræsenterer et vigtigt aspekt i HOYAs samlede innovationsproces:

Visuel perceptionHer består udfordringen i at forstå hjernens følsomhed over for og accept af, slør. Selv om det ikke opfattes af det menneskelige øje, påvirker slør den måde, vi ser og

oplever ting på. Hovedmålet inden for denne søjle, er at minimere risikoen for klager relateret til slør.

Visuel erfaringHer tilstræber HOYA receptoptimering for at få den mest præcise korrektion. Unøjagtighed ved recepter og para-metre kan føre til utilstrækkelig korrektion.

Design verifikationEr optikeren sikker på, at det optiske slutresultat er på linje med den visuelle erfaring? HOYA har udviklet pa-tenterede verifikationsmetoder, der hjælper til med at forstå de visuelle egenskaber ved glasset, inden det overhovedet er blevet produceret.

menneskelig adfærdVed at overvåge adfærd, behov og krav hos brillebærere, er HOYA i stand til at skabe det bedste match af brille-glasset til brugeren. Dårligt matchede produkter vil føre til utilfredse kunder. Det er derfor HOYA ønsker at være sikker på, at patientens krav og behov matcher det en-delige produkt.

HOYA INTROducERER

InnoVisionaf bJarne hansen

Marijn de Winter, marketingchef HOYA Vision Care Europa.

54 nyt om54

ny Spray giver naturlige tårer til tørre øjne

SuperFocus brillen – en ny løsning til presbyoper

Tears-again er en ny, enkel og nem måde at behandle gener pga. tørhed i øjnene. Det er en såkaldt liposomal øjenspray, som indeholder liposomer, de små fedtmolekyler, og det betyder, at den på et øjeblik kan stabilisere og genoprette den naturlige tårehin-de ved at styrke lipidlaget og forhindre fordampning. Tears-again kan sprayes direkte på det lukkede øjenlåg. Det påvirker hverken kon-taktlinser eller øjenmakeup. Det nye behandlingskoncept til tørre øjne er emballeret i en sprayflaske med vaku-umpumpe. Det betyder, at flere kan benytte Tears-again samtidig uden smitterisiko, og den sterile væske har en holdbarhed på seks måneder efter første brug.Anbefalet dosis: 1-2 pust 3-4 gange dagligt.Tears-again forhandles i Danmark af Abigo Pharma

Med en ny avanceret teknologi kan kunden selv justere sin brille, så additionen passer til afstanden. Brillen er lavet med glas, der indeholder en flydende masse og med en lille skyder på næsebroen, kan kunde slev justere styrken. Brillen, Det er den eneste brille med variabel fokus i verden, erstatter i prin-cippet mange færdigbriller, og fordelen for kunden er, at der altid er et stort læsefelt.

Brillen leveres med en forsats, hvor der kan montres RX glas. Forsatsen, der hæfter med en mag-net, er let at montere. På grund af måden linser ændres i styrke på, leveres brillen kun i runde faconer.

BrilleforhandlesiSkandinavienafdetnordjyskefirmaCataView.

 

 

 

 

Jeg går på efterløn.

Faglig stolthed Produktkendskab  

Objektivitet – Uvildighed Selvdisciplin – Punktlighed Humoristisk sans – Fantasi Imødekommenhed – Tæft 

for logistik – m.v. Ovennævnte egenskaber er nøgleord for

den optometrist, der vil videreføre min konsulentvirksomhed

Henvendelse:Konsulentfirma

Jytte Worre-Jensen tlf. 86467999

jw-j@mail.tele.dksynsergonomisk rådgivning

specialglas til løberenShamir Run™ er det nyeste glas fra Shamir Proline™ serien, som er individuelt designet optik til specifikke sportsgrene. Shamir Run er designet specielt til løberen og andre, som bevæger sig hurtigt rundt til bens eller på cykel i landskabet og samtidig har brug for at se på uret.

Individuel FreeForm teknologien sikrer et perfekt resultat hver eneste gang, og speciel indslibningsudstyr sikrer, at glassene kan tilpasses et hvilket som helst brillestel eller sportsstel på marke-det.

Normale kurvede glas har sfærisk og cylinder afvigelse, når blikket fjernes fra centrum. Shamir Run™ har fuldt synsfelt, fordi der bl.a. også tages højde for brillens panoramiske

vinkling, når optikken beregnes, og dermed kan Shamir Free- Form teknologi, som det eneste produkt på markedet, modkom- pensere for disse utilsigtede styrkeafvigelser og tilpasses løberens anderledes synsafstande.

Når løberen bevæger sig rundt på banen, i skoven eller blot går raske ture, så fokuseres på området 3-4 meter foran løberen. Dette er for at undgå hul-ler og sten med risiko for, at man træder forkert og kan komme til skade.

Shamir kalder det »the safety zone«. I dette område må styr-ken i brillerne ikke genere udsynet.

55>>

ALCON, Telefon: 46 38 00 00, Stora Åvägen 25, S-436 34 Askim, Sweden, www.cibavision.dk

AIR OPTIX® AQUA MULTIFOCALKlart og tydeligt syn på alle afstande*

BEGYNDENDE PRESBYOPI PRESBYOPI I SENERE STADIER

Precision Profile Lens-designet giver et klart syn på alle afstande med glidende overgang fra nær til fjern.

Jævn overgang fra begyndende til senere stadier af presbyopi takket være 3 ADD-systemet.

86 % af AIR OPTIX® AQUA MULTIFOCAL-linserne fungerer ved første tilpasning hos personer med begyndende presbyopi.1

Hvis du har spørgsmål, kontakt da din Alcon®-repræsentant eller vores kundeservice.

*In emerging presbyopes. AIR OPTIX® AQUA Multifocal (lotrafilcon B) Dk/t = 138 @ -3.00D. AIR OPTIX® AQUA Multifocal: For daily wear or up to 6 nights extended wear for presbyopia. References: 1. Alcon®, data on file, 2008.

56 nyt Fra

Efter en vellykket testperiode på et halvt år, er Butiksforum klar til at tilbyde optikerne professionel rådgivning via Skype.

”Det er betrykkende at se den person, man taler med, i øjnene. Når man samtidig tænker på, at 55% af kommunikationen ligger i kropssproget, giver det god mening også at have visuel kontakt i telefonen, når man har brug for vejledning eller sparring,” siger Mi-chael Hvalsøe-Simonsen, indehaver af Butiksforum.

Det er Michaels erfaring, at samtalen forløber bedre og tidsfor-bruget bliver betydeligt mindre og dermed billigere i længden, når man ”sidder” over for hinanden på skærmen.

Ofte handler det om specifikke spørgsmål, som kræver en afkla-ring her og nu. Her er det især vigtigt, at dialogen bliver så god som muligt, for hurtigt at finde frem til den bedste løsning.

Butiksforum lancerer rådgivning på

Hoyalux iD LifeStyle V+ er Hoyas nye progressive glasdesign, som vi helt kan dedikere til den feedback, der er kommet fra dig og dine kunder. Sammen med en ny freeform asfærisations proces og designberegnings teknologi er Hoyalux iD LifeStyle V+ et klart resultat af innovation baseret på mennesker.

Hoyalux iD LifeStyle V+ findes i to designvarianter for i endnu højere grad at imødekomme dine kunders individuelle synsbehov.

Design baseret på mennesker

Inspireret af menneskerOptimeret af teknologi

Hoyalux iD LifeStyle V+ er Hoyas nye progressive glasdesign, som vi helt kan dedikere til den feedback, der er kommet fra dig og dine kunder. Sammen med en ny freeform asfærisations proces og designberegnings teknologi er Hoyalux iD LifeStyle V+ et klart resultat af innovation baseret på mennesker.

Hoyalux iD LifeStyle V+ findes i to designvarianter for i endnu højere grad at imødekomme dine kunders individuelle synsbehov.

Design baseret på mennesker

Inspireret af menneskerOptimeret af teknologi

Hoyalux iD LifeStyle V+ er Hoyas nye progressive glasdesign, som vi helt kan dedikere til den feedback, der er kommet fra dig og dine kunder. Sammen med en ny freeform asfærisations proces og designberegnings teknologi er Hoyalux iD LifeStyle V+ et klart resultat af innovation baseret på mennesker.

Hoyalux iD LifeStyle V+ findes i to designvarianter for i endnu højere grad at imødekomme dine kunders individuelle synsbehov.

Design baseret på mennesker

Inspireret af menneskerOptimeret af teknologi

Optiker og jobsynskonsulent Jytte Worre-Jensen har besluttet at gå på efterløn ef-ter i de seneste 19 år at have beskæftiget sig med erhvervsoptik. Jytte var med til at starte erhvervsoptik op i Danmarks Optiker-forening og fortsatte det senere i Dansk Er-hvervsOptik, inden Jytte besluttede at blive selvstædig.

I de seneste knap 15 år har Jytte tilbragt sin arbejdstid med at rådgive private virk-somheder og offentlige arbejdspladser om skærmbriller og foretage opmålinger og vurdere behov for specialbriller til medar-bejdere.

Jytte kan fortsat overtales til hjælpe, hvis der er et akut behov for rådgivning og kon-sulenttjeneste, indtil der findes en afløser.

En pioner takker af

Det kendte tyske brillemærke Menrad er igen repræsenteret på det danske marked. Ellen Madsen, der er et kendt ansigt fra sit tidligere job hos glasproducenten Schulz Optik i Glücksburg, vil betjene hele Danmark med mærkerne Menrad, Daviddoff, Joop!, Zeiss, Morgan og Guess.

Menrad er et familieejet firma med hovedsæde i Schwäbisch Gmünd, og det i er dag 4. generation, der ejer firmaet. Menrad er tysk kvalitet produceret i Tyskland.

menrad er tilbage i Danmark

Ellen Madsen.

opti 2013 er klar til ryk indMere end 450 udstillere vil vise de sidste nyheder på messen i München, der i år afholdes i perioden 25. – 27. januar. Opti har manifesteret sig om en af de førende messer i den optiske industri i Europa, og samtidig er det et populært tidspunkt for optikerne at handle ind.

Opti er blandt andet kendt for op-ti-boxen, der er et område placeret centralt i trendhallen, hvor nye firmaer har mulighed for at vise deres produk-ter til en fordelagtig pris. Den centrale beliggenhed og relativt lave pris for udstillere har har gjort det attraktivt for netop nye firmaer at vælge netop opti til den første messe at lancere sine produkter på. Området er et must for indkøbere, der søger at spotte talen-ter før andre.

Der er gratis shuttle bus service til og fra lufthavnen i München, og det tager kun 20 minutter med U-banen at komme til og fra centrum i München.

58 kUrSer / kaLender

4. november 2012synoptik-fondens seminar for øjenlæger og optikereradisson sas scandinavia hotel, københavn.www.synoptik-fonden.dk

7. - 9. november 2012hong kong optical fairhong konghttp://www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/

10. – 11. november 2012Dansk optometri og kontaktlinsekonferenceradisson blu falconer hotel & Conference Centerkøbenhavn

25. - 27. januar 2013opti ‘13International Trade show for Trends in opticsnew munich Trade fair Centre, munichwww.opti-munich.com

12. – 14. februar 2013The eye show.The london exCel International exhibition Centrelondonhttp://www.theeyeshow.com

27. februar – 1. marts 2013China (shanghai) International optics fairshanghai World expo exhibition and Convention Centershanghai, Chinawww.biztradeshows.com/trade-events/china 2. - 4. marts 2013mido 2013 International messe for briller og optikrho-pero, milanowww.mido.it

15. - 17. marts 2013International Vision eXpo east 2012new yorkwww.visionexpoeast.com

18. - 21. april 2013World Council of optometry’s (WCo)The general Delegates’ meetingmalaga, spanien

Kalender

Danmarks opTIkerforenIng 2012

Uge Dato Længde Emne Sted

6 5. februar Aftenkursusanamnesen – hvordan optager man bedst en anamnese, og hvordan bruger du den til dokumentation? Hvad skal du skrive?

kea, frederiksberg

6 7. februar Aftenkursusanamnesen – hvordan optager man bedst en anamnese, og hvordan bruger du den til dokumentation? Hvad skal du skrive?

DCoVs, randers

Tilmelding til: maj-Britt Frigast, tlf.: 4586 1533, fax: 4576 6576, e-mail: mbf@optikerforeningen.dk

anDre kurser 2012

Uge Dato Længde Emne Sted

45 8. november 1 eftermiddag 2. af 12 kurser »læse-, stave- og koncentrationsbesvær via syn og hørelse« *** klInIk synogInDlÆ-rIng, harlev

47, 49 og 51 15 dage kontaktlinsekursus ** Tradium, randers

48 29. november 1 eftermiddag 3. af 12 kurser »læse-, stave- og koncentrationsbesvær via syn og hørelse« ***klInIk synogInDlÆ-rIng, harlev

** Tilmelding skal ske på www.efteruddannelse.dk*** Yderligere information fås ved henvendelse på tlf. 40 98 15 00

Brillebutik på Farum Bytorv til salg• Super beliggenhed• Lækker indretning• Flot facade, ved indgangsparti• Stor gratis kunde P-plads• 108 kvm.

Oplysninger udleveres kun til personer med dokumenteret identitet.Alle henvendelser behandles fortroligt.

Kun seriøse henvendelser til:Advokat Michael KnopHovedvagtsgade 6, 4. sal1103 København KTelefon: 33 11 36 36Mail: mk@advokatknop.dk

59kUrSer / kaLender

Danmarks opTIkerforenIngSekretariatet Langebrogade 5 1411 København KTlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16, fredag 9-15E-mail: do@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dkArbejdende formand per michael Larsen, Kontorchef Jette r. møllerBestyrelsen:Formand: per michael Larsen, tlf. 20 28 82 37Næstformand: Steen Saust tlf. 40 19 96 60Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06rasmus Dalsgaard, tlf. 66 13 50 54Jeanet Lehmbeck, tlf. 76 50 01 50rasmus planck, tlf. 38 78 58 22Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86Tom Skovbon, tlf. 70 26 09 08

Dansk erhVerVsopTIkSekretariatet Langebrogade 5 1411 København KTlf. 45 16 26 80 – Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-15, fredag 9-12E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk www.danskerhvervsoptik.dk

BESTYrELSENFormand: michael Bruun, tlf. 48 79 66 30Næstformand: gert Larsen, tlf. 47 77 12 13Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00Helen madsen, tlf. 41 88 48 48

opTIkernes kompeTenCeuDVIklIngsfonDSekretariatet: Upsalagade 20, 4., 2100 København ØTlf. 35 47 34 00 – Fax 35 47 34 90Formand: Anette pedersenNæstformand: Svend BergTlf. 22 62 09 33

opTIkbranChens leVeranDørforenIngFormand: Jesper JensenSekretariatet: Advokat Christiane SchaumburgKlampenborgvej 27 2930 KlampenborgTlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81

serVICeforbunDeT – urmagerne og opTIkerneFormand: Anette pedersenUpsalagade 20, 4., 2100 København ØTlf. 35 47 34 00 – Fax 35 47 34 90www.uol.dk

kea – københaVns erhVerVsakaDemIOptometriafdelingenNordre Fasanvej 272000 FrederiksbergTlf. 38 17 70 00 – fax 38 17 71 06 opTIkerhøJskolenVester Allé 26, 8900 randers CTlf. 87 10 04 74www.optikerskolen.dk

øJenforenIngen VÆrn om syneTNy Kongensgade 20, 1. 1557 København VTlf. 33 69 11 00 – Fax 33 69 11 01

DeT Danske opTIkmuseumFormand pia NygaardBilstrupvej 73, 7800 SkiveTlf. 97 52 32 05Bankkontonummer: 9260 265-57-32945

opTIkeren

reDakTIon:Danmarks OptikerforeningLangebrogade 51411 København KTlf. 45 86 15 33Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dkredaktør: Bjarne HansenTlf. 88 51 03 18E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

annonCebesTIllIng:Dg media asgammel Torv 181457 København KTlf. 70 27 11 55Fax 70 27 11 56E-mail: epost@dgmedia.dk

annonCemaTerIale senDes TIl:Dg media asgammel Torv 181457 København KTlf. 70 27 11 55Fax 70 27 11 56E-mail: epost@dgmedia.dk

ansVarlIg oVerfor presseloVen:per michael LarsenFormand for Danmarks Optikerforening

ÅrsabonnemenT:6 numre: Kr. 440.- ekskl. moms + porto.Ekstra blade til samme adresse:6 numre: Kr. 235.- ekskl. moms + evt. mer-porto.

layouT, proDukTIon og Tryk:DatagrafSt. Kongensgade 72,1264 København K.Tlf. 3313 7383www.datagraf.dk

Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OpTIKErEN (nr. 1, 2013) udkommer 28.12.2012

Stof til dette nummer skal være redak-tionen i hænde senest 12.11.2012

Annoncer til dette nummer skal være Datagraf i hænde senest den30.11.2012

aDresser og Telefonnumre

More moisture by design™

CV/L

C/O

FPM

/120

615/

DK

Nu findes der en bedre måde at holde linserne fugtige på i 16 timer.1, 2

OPTI-FREE® PureMoist®-kontaktlinsevæske· Med HydraGlyde® Moisture Matrix - en banebrydende og fugtighedgivende teknologi, der er udviklet for at holde moderne og avancerede kontaktlinser fugtige hele dagen.· Fjerner proteinbelægninger og mindsker lipidbelægninger.· Giver god komfort og holder linserne fugtige, fra de sættes i, til de tages ud.· Indeholder desinfektionsmidlerne POLYQUAD® og ALDOX® med EDTA.Nu kan du være helt sikker på, at dine linser holder sig friske, lige så længe som du gør!

1. Data on file, Alcon Research Ltd. 2. Lally J, Ketelson H, Borazjani R, et al. A new lens care solution provides moisture and comfort with today’s CLs. Optician. 2011. Kan ses på: http://business.highbeam.com/410120/article-1G1-252396346/new-lens-caresolution-provides-moisture-and-comfort. Uploaded 1. juni, 2011.

Tlf. 46 38 00 00

NYHED!