IF 9

722

MODEL: GABRIEL

Optikeren_Cover_CT14.indd 1 7.10.14 15:56

Danmarks Optikerforening november 2014 06

Optikeren

For yderligere oplysninger og gratis prøvelinser kontakt Sauflon på: Tlf.: 89 88 03 02 Mail:info@sauflon.dk www.sauflon.dk

Sfærisk Torisk Multifokal

comfort, convenience, clariti®

Kontaktlinsen med enestående sundhed og komfort, daglig bekvemmelighed, der tilbyder både mulighed for sfæriske, toriske og multifokale korrektioner: Verdens eneste familie af endagskontaktlinser af silikonehydrogel,

clariti® 1day family.

Silikonehydrogel kontaktlinser til samme pris som konventionelle kontaktlinser

Affordable innovation

For yderligere oplysninger og gratis prøvelinser kontakt Sauflon på: Tlf.: 89 88 03 02 Mail:info@sauflon.dk www.sauflon.dk

Sfærisk Torisk Multifokal

comfort, convenience, clariti®

Kontaktlinsen med enestående sundhed og komfort, daglig bekvemmelighed, der tilbyder både mulighed for sfæriske, toriske og multifokale korrektioner: Verdens eneste familie af endagskontaktlinser af silikonehydrogel,

clariti® 1day family.

Silikonehydrogel kontaktlinser til samme pris som konventionelle kontaktlinser

Affordable innovation

4

Leder

Den vigtigste undersøgelse til evaluering af det binokulære syn

Fysiske gener i forbindelse med briller og skærmarbejde

Frygtede at blive blind

Succes med progressive sportsglas til cykelbrug

Nærkomfort arbejds- og læseglas.

Shanghajet i Shanghai

Den nuværende status for kontaktlinsekomfort

Risikoen for alvorlige komplikationer efter grå stær kirurgi i Danmark

Ikke blot sjælens spejl – også kroppens

Første dansker bliver Fellow of BCLA

Fellowship handler om at løfte faget

copenhagen specs 2015

Klumme: Erhvervsleje endnu en gang

OptikTeam messe 2014

Øjenforeningen tildelte

27 projekter støtte

5

6

14

16

18

20

26

30

40

44

48

50

52

54

56

58

indhold

Optikeren

Redaktør: Bjarne HansenTlf. 88 51 03 18E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

ANNONCEBESTILLING:Morten GammelmarkSales ManagerDanmarks OptikerforeningLangebrogade 51411 København KTlf.: +45 25 33 39 52mg@optikerforeningen.dk

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL:Morten GammelmarkDanmarks OptikerforeningLangebrogade 51411 København KTlf.: +45 25 33 39 52mg@optikerforeningen.dk

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK:Datagraf CommunicationsSt. Kongensgade 72,1264 København K.Tlf. 3313 7383www.datagraf.dk

REDAKTION:Danmarks OptikerforeningLangebrogade 51411 København KTlf. 45 86 15 33Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk

Succes med progressive sportsglas til cykelbrug

18

tema: Presbyopi

14-24

fysiske gener i forbindelse med

skærmarbejde

14

Kan ikke huske, hvornår mine værste gener hold op,

men pludselig i træningsforløbet mærkede jeg ikke mine øjne mere. Det var en dejlig fornemmelse

5

Aktive presbyoper har brug for flere briller

Selv de bedste progressive glas kan sjældent dække alle brugerens synsmæssige behov. Optometristen har en central rolle, når den presbyope ønsker at fortsætte sin livsstil efter de 45. Aktive mennesker har både arbejde og fritidsinteresser, og det kræver ofte flere spe-cialløsninger. Læsebrillen lever normalt op til, hvad der loves. Det forholder sig i mange tilfælde helt anderledes med de progressive glas. Patienten har ofte fået indtryk af, at brillen klare alle syns-mæssige behov, men det er ikke altid tilfældet.Ergonom og fysioterapeut Pernille Andersen skriver i artiklen ”Fysiske gener i forbindelse med skærmarbejde”, at hun ofte møder personer med skærmarbejde, der har store problemer med at se med de ”private” progressive briller. ”De pågældende er ofte ret bekymrede for, hvorfor de pludselig har så skrækkelig ondt i nakken. De tror, de har fået slidgigt eller det, der er værre. Det er kun de færreste, der er bevidste om, at de sidder med nakken lagt bagover og hovedet løftet,” fortæller Pernille AndersenDet er Pernilles erfaring, at en stor del af nak-kesmerterne i denne medarbejderkategori skyl-des brugen af ”private” brilleløsninger på jobbet. Hvis den presbyope er ivrig motionist, er der ofte helt andre udfordringer for optometristen. I artiklen ”Succes med de progressive sports-glas til cykelbrug” fortæller cykelentusiast Gert Caspersen om sine erfaringer med briller og kontaktlinser. I bedste fald er det bare generende, hvis patienten ikke har de rigtige briller på, men i værste fald kan det forvolde skader og uheld, hvis vedkommende ikke ser optimalt. Den presbyope patient fortjener at blive vej-ledt optimalt, det kan betyde, at optometristen bør anbefale flere typer glas.

Bjarne Hansen, Redaktør

60

62

66

68

70

71

72

73

74

Optik golf

Ny og anderledes masteruddannelse i Norge

Unge optikere/optometrister savnes

på efteruddannelseskurserne

Kurser 2014/2015

Store ambitioner i Prodesign

Ørgreen Optics indgår partnerskab

Nyt fra branchen

Nyt om produkter

Kursuskalender

16

26

Frygtede at blive blind

FORSIDENRodenstock DNEye® Scanner: 100% udnyttelse af din kundes synspotentiale På ALLE synsafstande får din kunde:• Skarpere kontraster• Mere naturlige synsindtryk• Større synsfelter• Bedre nattesyn Se meget mere på www.dneye.dk

SHANGHAJET I SHANGHAI

IF 9

722

MODEL: GABRIEL

Optikeren_Cover_CT14.indd 1 7.10.14 15:56

Danmarks Optikerforening november 2014 06

Optikeren

6

IntroduktionNår størrelsen af en fori udmåles, får vi en enkelt talværdi, men denne værdi er udtryk for et kompliceret samspil mellem anatomiske, fysiologiske og neurologiske faktorer hos det enkelte individ. For at forstå hvorfor cover-testen kan anvendes som styringsredskab for synsundersøgelsen, er vi nødt til at have et vist kendskab til de faktorer, der til sammen bestemmer foriens retning og størrelse.

Historisk opfattelse af vergenssystemetDen tidligste beskrivelse af faktorer, der har indflydelse på øjnenes position, er Maddox’ vergensmodel fra 1893, og termer herfra anvendes stadig til at beskrive vergenssy-

stemet1. Figur 1 er en grafisk fremstilling af modellen. Øjenhulernes orientering dikterer øjnenes anatomiske hvileposition (A), som er den position øjnene vil indtage ved bevidstløs-hed. Maddox beskrev den toniske vergens (TK) som den spænding i de ydre øjenmuskler, der konvergerer øjnene fra den anatomiske hvile-stilling (A) til øjnenes foristilling (B), altså den position øjnene vil placere sig i, når vi udfører en forimåling på afstand. Har patienten esofori på 6 meter, skal patienten divergere øjnene for at etablere enkeltsyn. Fusionsvergensen (FK) aktiveres af dobbeltsyn og retter øjnene mod afstandsobjektet. Skal patienten se på kort hold, forøges akkommodationen for at få et objekt på fx 40 cm skarpt. Når akkommodation forøges, vil øjnene pga. akkommodations-

konvergensen (AK) samtidig konvergere, hvil-ket placerer øjnene i patientens foristilling på 40 cm (C). Har patienten exofori på nær, skal fusionskonvergensen (FK) sikre enkeltsyn ved at konvergere øjnene.

Fra Maddox’ vergensmodel til i dag Mere end 100 års forskning har givet os en mere nuanceret forståelse af vergens- og akkommodationsfunktionerne, deres samspil og adaptationsevne, hvilket i simplificeret form er illustreret i figur 2.

Øvre del af diagrammet repræsenterer de komponenter, der påvirker vores akkom-modation. Når vores opmærksomhed rettes mod et objekt, vil afstanden til objektet påvirke

»

Covertesten:

Den vigtigste undersøgelse til evaluering af det binokulære syn

FAGL IGT

2. delI Optikeren 2014 nr. 4 gennemgik jeg covertestens kvaliteter i forhold til at identificere og udmåle skelen og fori. I denne artikel vil jeg redegøre for, at en fori er slutresultatet af et komplekst samspil mellem flere faktorer. På den baggrund kan vi anvende covertesten som centralt styringsredskab for syns-undersøgelsen. Vi kan desuden få vigtige supplerende informationer ved at anvende covertesten frem for andre gængse forimålinger.

AF IVAN NISTED, OPTOMETRIST, MPH,

Partnerskab hos Louis Nielsen…Louis Nielsen introducerer nyt site med fokus på nye partnerskaber i vores butikker. Gå til www.spectrum-blog.dk for at læse mere om, hvor vi søger partnere i Danmark.

På spectrum-blog.dk kan du i ro og mag læse om de butikker, hvor vi lige nu

søger partnere. Du kan også læse mere om hvad partnerskab hos Louis Niels-

en har betydet for nogle af vores nuværende partnere. Eller du kan downloade

vores Partnerskabs brochure.

Louis Nielsen søger både dygtige og professionelle optikere med fagligheden

i top samt landets skarpeste og mest servicemindede sælgere i detailhandlen.

Grib chancen nu!

www.spectrum-blog.dk

Spectrum_ann_Danmark_Optikeren_juli_210x297.indd 1 01/07/14 21.26

8

akkommodationen. Første påvirkning sker via den proksimale akkommodation, som aktiveres ved vores bevidsthed om objektets nærhed. Proksimal akkommodation stiger, når objek-tafstanden mindskes2. Hvis den proksimale

akkommodation udløser for lidt eller megen akkommodation, vil objektet være uskarpt, hvilket aktiverer refleksakkommodationen.

Summen af proksimal- og refleksakkom-modation påvirker vergenssystemet via AK/A-

forholdet. Når akkommodationen forøges, vil konvergensen også forøges3.

Fastholder vi opmærksomheden i længere tid på samme afstand, ændres den toniske akkommodation, som er et langsomt virkende system, der fastholder akkommodationsspæn-dinger over længere tid, fx som akk-krampe ved latent hyperopi4.

Den stiplede rute viser tilbagemeldingssy-stemet. Hvis objektet er skarpt, vil der ikke ske justering af akkommodationen. Hvis objektet er uskarpt, vil refleksakkommodationen justere akkommodationen og derved også vergensen.

Nedre del af diagrammet repræsenterer de komponenter, der påvirker konvergensen.

Objektafstanden påvirker først konvergen-sen via den proksimale vergens, der aktiveres af bevistheden om objektets nærhed2. Prok-simal vergens er ansvarlig for ca. 70% af den samlede vergensbevægelse, og kan bevæge øjnene hurtigere end de øvrige vergenskom-ponenter5. Hvis objektet stadig er dobbelt, vil dobbeltsynet aktivere disparitetsvergensen, også kaldet den hurtige fusion.

Ændringen i vergensen medfører ændring i akkommodationen via KA/K-forholdet3. Fast-holder vi opmærksomheden på samme objekt

FAGL IGT

TK

FK

AK

(A)

TK

FK

AK

FK

(A)

FK

(B)

(C)

6 m

40 cm

(A) Anatomisk hvilestilling TK - Tonisk konvergens(B) Foristilling på afstand FK - Fusionskonvergens(C) Foristilling på nær AK - Akkommodations-konvergens

Figur 1: Maddox vergensmodel fra 1893

figur 1 Maddox vergensmodel fra 1893

figur 2 Akkommondation-vergensinteraktionsmodel

Proksimal akkommodation

Refleks-akkommodation(hurtig akkommodation)

Tonisk akkommodation(langsomt komponent)

Proksimal vergens

Disparitetsvergens(hurtig fusion)

Tonisk vergens(langsom fusion)

AKKOMMODATION

VERGENS

(output)(Input: Objektafstand)

SLØR

DOBBELTSYN

Tilbagemelding - Er ændring i akkommodation passende? Er slør fjernet?

Tilbagemelding - Er ændring i vergens passende? Er dobbeltsyn fjernet?

KA/K

AK/A

Figur 2: Simplificeret akkommodation/vergens interaktionsmodel

i blot 15-30 sekunder, ændres den toriske vergens (også kaldet langsom fusion), som er ansvarlig for vergens- eller prismeadaptation

. Vergenssystemet adapterer generelt både hurtigere og i højere grad end akkommoda-tionssystemet4.

Igen viser den stiplede rute tilbagemel-dingssystemet. Hvis objektet ses enkelt, vil der ikke ske yderligere. Hvis objektet er dobbelt, vil disparitetsvergensen justere konvergensen og dermed også akkommodationen8.

Justering af akkommodation og konver-gens sker dermed først på baggrund af vores bevidsthed om objektets placering og dernæst på baggrund af slør og dobbeltsyn. Der er indbygget stødpuder i vergens- og akkom-modationssystemet. Panums fusionsområde tillader, at objekter lidt foran eller bagved det sted, hvor synsakserne krydser, opleves som enkelte. Panums fusionsområde er typisk min-dre end ¼ Δ, og når området overskrides, vil dobbeltsyn aktivere disparitetsvergensen inden for 80-100 millisekunder.

Dybdeskarphedsområder tillader langt større grad af fejlindstilling af akkommoda-tionen, uden at objektet opleves som uskarpt (typisk 1 D). Når et objekt overskrider dyb-deskarphedsområder, vil det optiske slør akti-vere akkommodationen inden for 400-500 millisekunder. Vi er dermed udstyret med et vergenssystem, der både er hurtigt reage-rende og sensitivt for meget små ændringer i objektafstand, og et akkommodationssystem, der er langsomt reagerende og forholdsvis tolerant over for ændringer i objektafstand. De to systemer har forskellige egenskaber, hvilket er medvirkende til, at samspillet mel-lem akkommodation og vergens oftest er velfungerende. Hvis begge systemer var hurtigtreagerende og meget sensitive, ville

interaktionerne mellem systemerne næsten konstant give dobbelt eller sløret syn, mens to langsomme og tolerante systemer ville nedsætte vores visuelle funktionsevne. Når vi i hverdagen retter vores opmærksomhed mod et objekt, vil vergenssystemet i kraft af dets korte latenstid og intolerance over for dobbeltsyn fiksere objektet, og via KA/K-forholdet vil akkommodationen flyttes mod objektet. Hvis objektet ikke afbildes skarpt, vil slør aktivere akkommodationen, som så igen påvirker vergensen via AK/A-forholdet.

I absolut mørke vil vores akkommodation og vergens udelukkende være påvirket af tonisk akkommodation og tonisk vergens. Videnska-belige undersøgelser viser samstemmende, at både akkommodation og vergens placerer sig på 2-4 meters afstand, kaldet henholdsvis ‘dark focus’ og ‘dark vergence’9. Når vi skal se et objekt på længere afstand, som fx 6-meter-tavlen i klinik-ken, skal akkommodationen reduceres, hvorved øjnene divergerer.

Forimålinger vil derfor ikke blot være påvirket af tonisk vergens, men også akkommodationsvergens, uanset om akkommodatio-nen flyttes fra ‘dark focus’ til en bogstavstavle på 40 cm eller 6 meter10-11.

Forimålingen på 40 cm vil endvidere være påvirket af proksimal akkommoda-tion og vergens2. Forimålin-ger er med andre ord ikke blot simple udtryk for øjne-nes position, men reflek-sioner af det komplekse samspil mellem de forskel-lige vergens- og akkom-modationskomponenter, der har stor betydning for, hvor velfungerende vores binokulære syn er. Og på

den baggrund er covertesten et helt centralt styringsredskab for synsundersøgelsen, hvilket jeg vil eksemplificere med to cases.

Divergensinsufficiens (case 1)Denne type patient diagnosticeres ud fra covertesen: Høj esofori eller lejlighedsvis eso-tropi på 6 meter og mindre esofori eller fori inden for normalområdet. Vi bør foretage store H-testen for at sikre os, at patientens høje esofori på afstand ikke skyldes nedsat funktion i de ydre øjenmuskler. I dette tilfælde skal vi især være opmærksomme på, om øjnene kan dreje udad (se faktaboks).

Patientens AK/A-forhold vil være lavt, hvilket kan beregnes på baggrund af de to forimålinger. Årsagen til den høje esofori på

9»

En afvigende fori er oftest udtryk for en ubalance i det komplicerede samspil mellem

vergens- og akkommodationsfunktionerne

case 1 Divergensinsufficiens

faktabox

Store H-testen skal bør altid udføres hos patienter med høj esofori på afstand, høj exofori på nær eller vertikal fori

Årsag til henvendelse • Lejlighedsvis dobbeltsyn ved TV og bilkørsel

Visus (afst) • Hø 1.2 / Vø 1.2 / Bin 1.2

Covertest • afst: 8Δ esofori; langsom opretning af fori • nær: Orthofori • beregnet AK/A = (15 - 8 + 0) / 2.50 = 2,8 / 1

Store H • OK (ingen skelen uanset blikretning)

Subjektiv refraktion • Hø +0.25 / -0.25 x 0 - Visus 1.2 • Vø +0.25 - Visus 1.2 / Bin 1.2

Basis ind-vergens på 6m (#11) • 2Δ / 0Δ

Fiksationsdisparitet - associeret fori • afst: 6Δ basis ud • nær: 0Δ

Demonstration i prøvebrille • Patient foretrækker plan frem for subjektiv

refraktion • 4Δ basis ud giver samme lindring som 6Δ. • 4Δ accepteres også til nærbrug. • Bin visus (6m) forbedres med prismer til 1.5

Behandling • Hø plan med 2Δ basis ud • Vø plan med 2Δ basis ud

10

FAGL IGT

6 meter er sandsynligvis, at patienten har en højere end normalt tonisk vergens, hvilket betyder, at ‘dark vergence’ er på forholdsvis kort afstand, samtidig med at øjnene på grund af det lave AK/A-forhold ikke divergerer ret meget, når akkommodationen flyttes fra ‘dark focus’ til 6-meter-tavlen.

Når patienten i hverdagen skal se på lang afstand, vil dobbeltsyn aktivere disparitets-vergensen (den hurtige fusion), så patienten divergerer og får enkeltsyn. Mennesker med velfungerende binokulært syn håndterer selv afvigelser i de forskellige vergens- og akkom-modationskomponenter ved at justere den toniske vergens, hvorved afstandsforien til-

nærmer sig orthofori12. Som det fremgår af figur 3, har de fleste en meget lille afstandsfori, mens nærforien varierer i langt højere grad fra person til person13. En lille afstandsfori er udtryk for et velfungerende binokulært system med god vergensadaptation (god evne til at justere tonisk vergens).

En afvigende afstandsfori indikerer, at patienten har behov for hjælp til håndtering af sit binokulære problem, og er udtryk for mangelfuld vergensadaptation14.

For at verificere, at patienten har ned-sat vergensadaptation, kan vi udmåle basis ind-vergensen på 6 meter (#11). Vi introdu-cerer dobbeltsyn med basis ind-prismer, og

enkeltsyn reetab-leres ved, at dis-paritetsvergensen (hurtig fusion) divergerer øjnene, men hvis vergen-sadaptationen er nedsat, vil dispa-ritetsvergensen hurtigt udtrættes,

og dobbeltsyn opstår. I case 1 ser vi, at basis ind-vergensen (#11) er lav, hvilket understøt-ter vores antagelse om, at patienten har nedsat vergensadaptation, og derfor vil han sandsyn-ligvis have glæde af en prismekorrektion. En simpel måde at udmåle tentativ prismekor-rektion er med fiksationsdisparitetstavlen.

Vertikal fori (case 2)Patienter med vertikal fori skal konstant kom-pensere for at undgå vertikalt dobbeltsyn. Vores evne til at kompensere for vertikal fori er mindre end for horisontal fori, hvilket gør, at en vertikal fori på helt ned til 1Δ er et vigtigt klinisk fund på covertesten. For at undgå at vi overser meget små vertikale forier, kan vi opfordre patienten til at fortælle, om bogsta-vet, han fikserer, flytter sig under den alterne-rende covertest. Hvis bogstaver ser ud til at flytte sig for patienten, skal vi bede ham om at vise retningen. Peger patienten udelukkende i horisontal retning, har patienten udelukkende eso- eller exofori. Peger han i vertikal retning, har han hyper- eller hypofori og peger han diagonalt, har han en kombination af vertikal og horisontal fori (se tabel 1).

Vertikal fori behandles med meget høj suc-cesrate med vertikal prismekorrektion udmålt med fiksationsdisparitetstavlen. Her et det også vigtigt, at vi sikrer os, at den vertikale afvigelse ikke skyldes nedsat funktion i de ydre øjenmuskler, hvorfor vi bør udføre store H-testen. Her er vi særlig opmærksom på de fire positioner, hvor patienten ser opad eller nedad (se evt faktaboks). Case 2 er et typisk eksempel på en patient med vertikal fori.

Vertikal fori ved forsinket covertest Fra tid til anden møder vi patienter med åbenlyst visuelle symptomer, men hverken refraktion eller binokulær undersøgelse viser tegn på et synsproblem. Har patienten blot en meget lille vertikal fori, kan symptomerne stamme fra en større vertikal fori, som vi ikke afdækker umiddelbart i covertesten. Forsin-ket covertest er en metode, hvor patienten får en klap med hjem, som han tager på om

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

-28 -26 -24 -22 -20 -18 -16 -14 -12 -10 -8 -6 -4 -2 0 2 4 6 8 10 12 14 16

Figur 3: Fordeling af afstands- og nærfori blandt 4480 deltagere

Negative værdier repræsenterer exofori og positive værdier repræsenter esofori.Bemærk, at nærfori er foretaget på 33 cm., og derfor mere exofor end på 40 cm.Graf genereret på baggrund af data fra Tait13.

Fore

kom

st i

proc

ent

Afstandsfori (6 m)Nærfori (33 cm)

figur 3 Graf: afst og nærfori

tabel 1 Retning af fori i forhold til patientens oplevelse af at billedets

Billede flytter sig

Retning af fori

Måleprismets basisretning

nedad ved afdækning Hyperfori Basis ned

opad ved afdækning Hypofori Basis op

med coverske Exofori Basis ind

mod coverske Esofori Basis ud

Endagslinsen til enhver situation.

KomfortGARANTI

Oplev en optimal kombination af komfort, sundhed og håndtering. Og få pengene tilbage, hvis du ikke er tilfreds inden for 30 dage!

12

FAGL IGT

aftenen og beholder på indtil næste dag, hvor vi foretager en ny covertest. Vi fjerner først klappen i klinikken, efter at vi har okkluderet det ene øje, og foretager så den alternerende covertest. Hvis vi nu observerer en markant vertikal fori, er det sandsynligvis årsagen til patientens symptomer, og vi kan nu udmåle prismekorrektionen15.

Opretning af forien Uanset foriens retning kan vi med fordel observere, hvor sikkert patienten retter det afdækkede øje op. Ved afslutningen af den

alternerende covertest flytter vi coverskeen, og lader patienten fiksere med begge øjne. Hvis patienten har en velkontrolleret fori, vil øjet hurtigt og flydende optage fiksation ved afdækning. Hvis vi observerer en af de føl-gende tre ting, er det et åbenlyst tegn på et binokulært problem: 1) Opretningen af forien er tøvende, langsom eller foregår i en hakkende bevægelse.2) Opretningen foregår i to trin, hvor øjet drejer først for langt og dernæst en ekstra korrigerende bevægelse i modsat retning.3) Når øjet afdækkes, bevæger begge øjne sig i samme retning, således at det afdækkede øje optager fiksation, mens det andet øje flyttes ud i foristillingen16.

Vi kan desuden med fordel observere patientens pupiller; er de små eller trækker sig markant sammen, når fiksationen genoptages, er det tegn på, at patienten over-akkommo-derer for afstanden. Vi kan verificere dette med fx Nott retinoskopi eller med binokulær krydscylinder.

Normale forimålingerVi vil undersøge patienter, hvor resultatet af covertesten er inden for det forventede. Hvis patienten har visuelt betingede symptomer, bør vi overveje andre årsager. Næst efter ukor-rigeret synsfejl og afvigende forimålinger, er konvergensinsufficiens og akkommodations-anomali de hyppigste årsager til visuelt betin-gede symptomer. Vi bør derfor måle patientens konvergensnærpunkt, akkommodationsbredde og akkommodationsfacilitet for at undersøge, om forklaringen på patientens symptomer kan findes her. Disse anomalier kan behandles med plusaddition til nær og/eller visuel træning17-19.

Er akkommodationsfunktionen heller ikke årsagen til patientens symptomer, kan patien-tens symptomer være forårsaget af kontakt-linsebrug, tørre øjne eller aniseikoni. Endelig kan symptomerne også skyldes dårligt indeklima, hvilket vi typisk kan afdække i anamnese ud fra hvilke situationer og omgivelser, patientens symptomer er mest udtalte i.

Opsummering En afvigende fori er oftest udtryk for en uba-lance i det komplicerede samspil mellem ver-gens- og akkommodationsfunktionerne, og derfor en central indikator for binokulær anomali. Vi kan opdage ubalancen med covertesten og verificere vores fund på baggrund af anamnese, kompenserende vergensmålinger, konvergen-snærpunkt eller fiksationsdisparitet.

Referencer1. Scheiman, M. and B. Wick, Clinical management of

binocular vision: heterophoric, accommodative, and eye movement disorders. 2008: Lippincott Williams & Wilkins.

2. Rosenfield M, Cuffreda KJ, Hung GK. The Linearity of Proximally Induced Accommodation and Vergence. Invest Ophthal Vis Sci, Vol. 32, No. 11, October 1991

3. Schor CM. The Glenn A. Fry award lecture: adaptive regulation of accommodative vergence and vergence accommodation.

4. Schor CM, Johnson CA, Post RB. Adaptation of tonic accommodation. Ophthalmic Physiol Opt. 1984;4(2):133-7.

5. Wick & Bedell. Magnitude and Velocity of Proximal Vergence. Invest Ophthal & Vis Sci, Vol. 30, No. 4, April 1989

6. Schor CM. Analysis of tonic and accommodative vergence disorders of binocular vision.Am J Optom Physiol Opt. 1983 Jan;60(1):1-14.

7. Semmlow JL, Hung GK, Ciuffreda KJ. Quantitative Assess-ment of Disparity Vergence Components. Invest Opht-halmol Vis Sci 27:558-564, 1986

8. Schor CM, Tsueraki TK. Fatigue of Accommodation and Vergence Modifies Their Mutual Interactions. Invest Ophthalmol Vis Sci 28:1250-1259,1987

9. Benjamin WJ. Borish Clinical refraction. Butterworth-Heinemann, chaptor 3. 200610. Rosenfield M, Ciuffreda KJ. Distance heterophoria and

tonic vergence. Optom Vis Sci. 1990 Sep;67(9):667-9.11. Owens DA, Tyrrel RA. Lateral phoria at distance: contri-

butions of accommodation. Invest Ophthalmol Vis Sci. 1992 Aug;33(9):2733-43.

12. Dowley D. The orthophorization of heterophoria. Opht-hal. Physiol. Opt., Vol. 7 , No. 2, pp. 169-174, 1987.

13. Tait EF. Accommodative convergence. Am J Ophthalmol. 1951 Aug;34(8):1093-1107.

14. North R, Henson DB. Adaptation to prism-induced heterophoria in subjects with abnormal binocular vision or asthenopia. Am J Optom Physiol Opt. 1981 Sep;58(9):746-52.

15. Surdacki M, Wick B. Diagnostic occlusion and clinical management of latent hyperphoria.Optom Vis Sci. 1991 Apr;68(4):261-9.

16. Evans BJW. Pickwell´s Binocular Vision Anomalies. 4th Edition. 2002: Butterworth-Heinemann.

17. Brautaset R, Wahlberg M, Abdi S, Pansell T. Accommo-dation insufficiency in children: are exercises better than reading glasses? Strabismus. 2008 Apr-Jun;16(2):65-9.

18. Wahlberg M, Abdi S, Brautaset R. Treatment of accom-modative insufficiency with plus lens reading addition: is +1.00 D better than +2.00 D? Strabismus. 2010 Jun;18(2):67-71.

19. C.I.T.T. Treatment of Accommodative Dysfunction in Children: Results from a Randomized Clinical Trial. Optom Vis Sci. 2011 Nov;88(11):1343-52

case 2 Vertikal fori

Årsag til henvendelse • Frontal hovedpine ved læsning / nær-

arbejde

Visus (6m) • Hø 1.0+1 / Vø 1.0 / Bin 1.0+2

Covertest • afst: 2Δ exofori & 3Δ højre hypofori • nær: 6Δ exofori & 3Δ højre hypofori • beregnet AK/A = (15 + 2 - 6) / 2.50 =

4,4 / 1

Store H • OK (ingen skelen uanset blikretning)

Subjektiv refraktion • Hø +1.00 / -0.75 x 80 - visus 1.2 • Vø +0.75 / -0.50 x 105 - visus 1.2 / bin

1.2

Basis ind-vergens på 6m (#11) • 2Δ / 0Δ

Fiksationsdisparitet - associeret fori • afst: 2Δ basis op (hø) • nær: 2Δ basis op (hø)

Demonstration i prøvebrille • Patient foretrækker subjektiv refraktion

frem

for plan • 2Δ basis op (hø) giver lindring. • Bin visus (6m) forbedres med prismer

til 1.5

Behandling • Hø +1.00 / -0.75 x 80 med 1Δ basis op • Vø +0.75 / -0.50 x 105 med 1Δ basis ned

Køkkenet er mit hellige sted. Min madlavning skal ikke påvirkes af MIDDELMÅDIGHED. Mine BRILLEGLAS VIL arbejde med mig fra supermarkedet og hjem i køkkenet, og vil forsat sikre klart syn til min opskrift, så DU KAN smage enhver bid du tager. INGEN ANDRE steder vil du finde et hjemmelavet måltid som mit. Når jeg går ind i en butik som din, vil jeg da få en middelmådig løsning, eller brilleglas der vil arbejde sammen MED MIG? JEG ER EN KULINARISK ENTUIAST.

SHAMIR LIVSSTILS KATEGORI:

At forstå dine kunders hverdagsbehov er vigtigt. Shamir Autograph III er et banebrydende hverdags,- > progressivt glas, med indbygget ny revolutionerende teknologi fra Shamir, som giver alle dine kunder det mest komfortable og naturlige syn, selv når det brænder på.

Oplev mere på SHAMIRNORDIC.COM

HVERDAGS > PROGRESSIVE: AUTOGRAPH III® PRÆSTATION | ERHVERV

14

Alle bliver presbyope med alderen. Har man synskrævende arbejde (eller synskrævende fritidsaktiviteter) mærkes dette tidligere og tydeligere, end hvis man arbejder i det fri og aldrig åbner en bog. Der er normalt tale om et langsomt indsættende fænomen, som de fleste derfor ikke har helt let ved at identificere årsagen til. Det gælder også de gener, der ofte følger med, når man ikke i tide - og på rette måde - får taget hånd om problemet.

Som tidligere normaltseende, vælger de fleste – i hvert fald i første omgang - at håndtere udfordringen ved at anskaffe et par læsebril-ler. Brillen betragtes som et nødvendigt onde, som personen lægger fra sig, så snart han eller hun skal andet end at læse eller se ind i en skærm. I første omgang fungerer læsebrillen faktisk som oftest også rimeligt godt i forbindelse med skærmarbejde – selv når dette foregår i forbindelse med udøvelse af et professionelt virke. Det er de fær-reste, der er forberedt på, at dette langsomt men sikkert ændrer sig.

Det er også kun ganske få der registrerer, at læsebrillen med tiden binder dem endog meget kraftigt til at have synsobjektet – her skær-men – på relativt tæt hold. De fleste mennesker lægger sjældent mærke til, at de per automatik - ofte mange gange i løbet af en arbejdsdag - bøjer sig ind over bordet for at se, hvad der står på skærmen, som nedenstående foto viser. I starten er det kun, når skrifttypen er meget lille, når personen er træt, eller når lysforholdene er dårlige, men med tiden bliver arbejdsstillingen typisk mere eller mindre stationær eller i hvert fald særdeles hyppigt forekommende.

Spændinger og øjentræthedSmerter og spændinger i nakken eller øvre ryg eventuelt i kombination med hovedpine og øjentræthed er en almindelig følge, når man har passeret de 50+ og udfører skærmarbejde med en læsebrille på næsen.

Alternativt får medarbejderen ondt i lænden, og hvis man er særligt sårbar, både ondt i nakke og i lænd. Jeg oplever ikke helt sjældent, at en medarbejder med tendens til lændegener, pludseligt får usædvanligt

FYSISKE GENER I FORBINDELSE MED BRILLER OG SKÆRMARBEJDE

ERGONOMI

» TEMA/PRESBYOPI

Skærmarbejde med privatprogressive glas

– og med almindelig læsebrille

AF ERGONOM OG FYSIOTERAPEUT PERNILLE ANDERSEN (FOTO PIA TROMBORG)

FOTO Kim Agersten

mange problemer med sin lænd, og at disse gener relaterer sig til en fremadbøjet arbejdsstilling ved computeren udløst af brugen af en læsebrille som skærmbrille.

Har man hele eller en stor del af livet båret briller, er den gængse løsning, når presbyopien melder sig, at anskaffe et par private progressive briller. Det er som oftest en meget positiv oplevelse: Lige pludselig ser man alt klart gennem en og samme brille, og øjnene slapper af igen også under diverse former for nærarbejde. De fleste har – i hvert fald hvis de anskaffer den første progressive brille i rette tid – oplevelsen af, at privatbrillen også fungerer ganske udmærket til skærmbrug.

Mange har en meget forståelig forventning om, at dette vil fortsætte uændret, hvilket det ikke gør: Som tiden går, bliver arbejdsstillingen, dvs. hovedstillingen under skærmarbejdet mere og mere fastlåst, og langt de fleste ender med at være nødt til at holde hovedet som vist nedenfor. Det brugbare felt i brilleglassene bliver reelt smallere og smallere dvs. lavere og lavere, og til sidst er man nødt til at sidde og ”scanne” op og ned af skærmfladen for overhovedet at kunne se, hvad der står. Dette er særlig udpræget, hvis skærmen er stor eller høj, og personen er det modsatte.

De pågældende er ofte ret bekymrede for, hvorfor de pludselig har så skrækkelig ondt i nakken. De tror, at de har fået slidgigt eller det, der er værre. Det er kun de færreste der er bevidste om, at de sidder med nakken lagt bagover og hovedet løftet. Omgivelserne derimod bemærker det. Jeg taler praktisk talt dagligt med medarbejdere omkring de 50, som har problemer med ondt i nakken og/eller hovedpine, og som slet ikke har tænkt den tanke, at generne kan have noget med deres briller og syn at gøre. Når jeg diplomatisk spørger, om de sidder og løfter hovedet under skærmarbejdet, benægter de ofte dette, hvorefter kollegaen blander sig og modsiger dem. Tit har jeg også selv set det, da jeg trådte ind i kontoret.

Selv om valg af stol og habituel siddestilling sammen med den anvendte arbejdsstillinger har væsentlig indflydelse på forekomsten af nakkeproblemer hos kontoransatte omkring de 50 år, så er det min erfaring, at en endog stor del af nakkesmerterne i denne medarbejderkategori skyldes brugen af ”private” brilleløsninger på jobbet.

Fysioterapeut og ergonom Pernille Andersen fra ergomentor.dk og DenRigtigeAPV.dk leve-rer uvildig rådgivning om arbejdspladsvurde-ring og ergonomi.

Spørgsmål og kommentarer til artiklen er velkomne: Tlf.: 4089 4940, e-mail: pernille@ergomentor.dk

Luk øjnene og spray

ABIGO Pharma A/S - Kundeservice: 4649 8676 - www.abigo.dk

tearsagain øjenspray stabiliserer tårevæsken, reparerer lipidlaget og lindrer tørre øjne. tearsagain anvendes på lukkede øjne ved at spraye hen over øjenlåget.

tearsagain kan anvendes:

• samtidig med kontaktlinser og make-up

• ved langvarigt skærmarbejde

• ved tørt indeklima, aircondition

• ved f.eks. Sjögrens syndrom

• ved aldersbetingede og hormonelle

forandringer

• efter øjenoperation

Tørre øjne?

tearsagainR

Yderligere info:www.abigo.dk

Sløret syn, svie, kløe, irritation, rindende øjne, røde øjne, træthed

Klinisk

testet!

Forhandles hos udvalgte optikere.

Godt at vide:1. 80 % af de personer, der lider af tørre øjne, har en brist i tårefilmens lipidlag.2. Derved fordamper øjets naturlige fugtighed. 3. tearsagain behandler, beskytter og stabiliserer samt forhindrer fordamp- ning.

*Få en GRATIS TESTER - Kontakt tlf. 46498676

* Kun 1 gratis prøve pr. butik

1616

For Marjan Ganjjou (45) blev det at nå presbyopialderen (gammelmands-

syn) indledningen til lang periode med frygt for, at der var noget alvorligt galt med synet. Marjan har gået både med kontaktlinser og briller i mange år, men har aldrig været rigtig tilfreds med nogen af delene

”Jeg kunne se med dem, men jeg synes alligevel ikke synet var rigtig godt,“ fortæller Marjan Ganjjou.

I 2012 begyndte det at knibe med at læse og hendes optiker anbefalede et par briller med progressive glas, og det blev indledningen til et langt forløb med store synsproblemer

”Jeg fik hovedpine, de lige streger var buede, og jeg følte, at det hele sejlede for mig, og mange gange så jeg dobbelt,“ fortæl-ler Marjan, der i dag ser perfekt, men hun husker tydeligt den lange periode, hvor hun på et tidspunkt frygtede, at hun havde en tumor og ville blive blind.

Marjan fortæller i dag glad og i hurtigt tempo om sine oplevelser med optikere og øjenlæger gennem de sidste to år.

”Inden jeg fik flerstyrkebrillerne havde jeg været godt tilfreds med min optiker, selvom jeg havde flere problemer med øjnene. Jeg klarede mig med mine kontaktlinserne, og

nogle smarte briller, men med mine nye pro-gressive briller, så jeg så dårligt, at jeg i første omgang troede, at de var lavet forkert, og jeg gik ind i butikken og fortalte om mine problemer. Optikeren så på brillen og sagde, at glassene var, som de skulle være, og at jeg bare skulle vænne mig til dem, og det kunne godt tage et par måneder. Jeg havde fuld tillid til optikeren, og jeg troede, det var mine øjne, der var noget galt med,“ siger Marjan og fortæller videre om, hvordan det gik hende på:

”Jeg tuede over ikke at kunne se, og jeg gik til to forskellige øjenlæger, fordi jeg var sikker på, at det var helt galt med mine øjne, og jeg frygtede at blive blind. Hos begge øjenlæger blev jeg bare sat ind bag nogle instrumenter, og beskeden fra begge var, at der ikke var noget galt med mine øjne. Da jeg sagde til den sidste øjenlæge, at jeg jo ikke kunne se med mine briller, sagde han bare, at jeg skulle skifte optiker.

Jeg var helt ude af den og fungerede hel-ler ikke på mit arbejde. Jeg henvendte mig igen til min optiker, og nu henviste han mig til Københavns Private Øjenklinik i Rødovre. De vil kunne undersøge om, der er noget andet galt med mit syn, sagde han.

Jeg fik tid til undersøgelse, og her ople-vede jeg at blive forstået og taget hånd om.

Jeg blev først undersøgt af Torben Helstrup og deltog derefter i gruppetræning ledet af Finn Abildgaard, som begge sagde, at mine øjne ikke samarbejdede tilfredsstillende.

Torben lyttede til, hvad jeg sagde, og stil-lede spørgsmål, der viste, at han kendte til mine problemer. Jeg tuede af bare glæde over at blive hørt og forstået. Der var alligevel ikke noget alvorligt galt med mine øjne.

To dage efter var jeg til en grundig undersøgelse, og der blev lagt en plan for min synstræning.

Det gav mig en dejlig ro, og dagen efter bemærkede en af mine kolleger, at jeg var blevet helt anderledes afslappet igen.“

Marjan Ganjjous træning foregik på et hold med personer med næsten samme synsproblemer.

”Det var meget hårdt at træne i begyn-delsen. Jeg fik hovedpine og opkastnings-fornemmelser, men det blev lettere efter nogle gange. I begyndelsen kunne jeg ikke træne hver aften derhjemme, som jeg egent-lig skulle. Jeg ville ikke kunne holde til at gå på arbejde samtidig, hvis jeg skulle træne så meget. Det var dog hårdt at se på, at nogle andre blev færdigbehandlet efter 3 – 4 gange, men mit problem med øjnene var åbenbart meget større end de andres.

Jeg kan ikke huske, hvornår mine værste

Mødet med progressive glas blev starten på en lang og ulidelig periode med problemer med øjnene og angst for at miste synet. Men den rette behandling medførte at Marians øjne i dag fungerer bedre, end de nogensinde tidligere har gjort.

FRYGTEDE AT BLIVE BLIND

PATIENTHISTORIE

TEMA/PRESBYOPI

AF BJARNE HANSEN

17

gener hold op, men pludselig i træningsfor-løbet mærkede jeg ikke mine øjne mere. Det var en dejlig fornemmelse,” fortæller Marjan.Der gik 8 - 9 måneder før Marjan var fær-digbehandlet på klinikken, og her to år efter, er der stadig periodisk lidt dobbeltsyn, som hun så kan træne væk selv.

Marjan roser sin optiker for at have hen-vist til samsynstræning og for tilbuddet om at bytte glassene, hvis styrken skulle være anderledes, når hun var trænet færdigt. Jeg fortsætter med at handle briller og kontakt-linser der, og anbefaler optikeren til venner og bekendte, fordi han jo henviste videre til en kollega, der kunne løse mit problem.

I dag kan Marjan godt se, at hun har haft problemer med synet så længe, hun kan huske.

”Da jeg var barn, læste jeg aldrig bøger, selvom jeg gerne ville. Jeg var bange for aldrig at blive til noget, fordi jeg havde svært ved at klare mig i skolen. Efter et par sider opgav jeg altid.

Som voksen har jeg taget flere uddan-nelser, og i dag har jeg et spændende arbejde som skolehjem koordinator, men jeg kunne have haft en helt anden skolegang, hvis mine problemer med øjnene var blevet opdaget og behandlet på et tidligt tidspunkt,“ slutter Manjan Ganjjou.

Jeg kan ikke huske, hvornår mine værste gener hold op, men pludselig i træningsforløbet mærkede jeg ikke mine øjne mere. Det var en dejlig fornemmelse

Xxxxxxxxx

18

Gert Caspersen (57)er passioneret cykel-rytter, og har klaret det godt i mange år uden at have brug for cykelbriller med styrke.

”Jeg blev først klar over, at der var noget galt med synet, da jeg i 2006 kørte fra Smø-rum til Fuengirola i Sydspanien sammen med en anden cykelrytter, for at slå en rekord og komme i Guinness Rekordbog. Det er en strækning på 3.300 km, og vi gennemførte den på 10 dage. Når jeg havde føringen ved tusmørkets komme, kunne jeg ikke se hul-lerne i asfalten. Det var både generende og farligt for os begge, men missionen lykkedes og vi slog rekorden.

Jeg rådførte mig med min optiker, da jeg

kom hjem, og det førte til, at jeg fik lavet kon-taktlinser med en svag minusstyrke. Det virkede som den ideelle løsning, fordi jeg cykler i al slags vejr,” fortæller Gert Caspersen og forsætter:

”Det løste problemerne med at se på vejen, men så kom der andre til. Nu kunne jeg ikke se på cykelcomputeren, og optikeren anbefale en løsning med en afstandslinse på det ene øje og en læselinse på det andet. Det lød også rigtigt, men det kom trods ihærdige forsøg ikke til at fungere.”

Gert forsøgte tidligere, at cykle med sine private énstyrke minusbrille, men de funge-rede ikke, så han havde egentlig opgivet en brilleløsning.

”Bare jeg holdt stille et øjeblik duggede mine almindelige briller med det samme, og der var også problemer i vådt føre” siger Gert.

Heldigvis for Gert Caspersen foreslog en optiker at lave en sportsbrille med flere styrker (Shamir Attitude run/bike i base 8.0 med farve-skift trans xtr grey), og det blev en stor succes.

”Det fungerer fint med min sportsbrille med flere styrker. Jeg er vant til at køre med cykelbriller. Jeg har næsten altid haft sports-briller for at beskytte mod insekter, sprøjt fra de forankørende, sol eller kold luft. Nu er det bare med styrke, og så har jeg både styr på vejen og cykelcomputeren,” slutter Gert Caspersen.

Efter flere omveje lykkedes det for Gert Caspersen at få den rette cykelbrille, så han både kan se hullerne i asfalten og cykelcomputeren.

Succes med progressive sportsglas til cykelbrugAF BJARNE HANSEN

PATIENTHISTORIE

» TEMA/PRESBYOPI

Og her

Og her

Se skarpt her

Månedslinser

Dagslinser

Precision Profile™ Design sikrer skarpt syn og glidende overgang i styrkerne fra nær til mellem- og lang afstand. Fås nu som både måneds- og éndagslinser.

Mellemlang afstandKort afstand

Lang afstand

TID TIL AT FOKUSERETID TIL LINSER

PERFORMANCE DRIVEN BY SCIENCE™

Ring til din

lokale sælger for

at deltage i

Alcons multifokale

kampagne

78604_SP3_DACP MF_AOAM_TradeAd_A4_DK.indd 1 08/10/14 11.13

20

Der stilles store krav til synet især, når man taler om PC- og skærmarbejde. Hver eneste dag veksler blikket flere tusinde gange mel-lem skærm, manuskript og tastatur frem og tilbage. Vekslende afstande, dog alle indenfor nærområdet, skal ses skarpt. Det samme gælder for store skærme, der ikke blot skal kunne ses skarpt i midten af skærmen, men også i periferien. Her er ofte hverken en enkeltstyrkebrille eller en god progressiv brille særlig komfortabel og konstante hoved- og kropsbevægelser er nødvendige. Netop på grund af dette, er nærkomfortglassene skabt. De er specialister i sin reneste form

for nærområdet. Nærkomfortglas markedet er konstant i udvikling, og der er kommet et stort udvalg af produkter, som med ekspert rådgivning af optikeren giver kunderne en reel gevinst, som progressive glas ikke tilbyder. I det følgende bliver de grundlæggende suc-ceskriterier for nærkomfort glas opridset.

Nærkomfortglas findes i dag i mange for-skellige varianter. De er kendetegnet ved store zoner af samme styrke for afstande tæt på. Sammenlignet med progressive glas har de med samme refraktionsværdi en mindre sfærisk styrke1. Ved at undlade afstands-styrken og i stedet optimere områderne på

nær gør det glassene til rene ”specialister” i nærområdet. De kan derfor såvel være et særdeles nyttigt supplement til den alminde-lige progressive brille, men også som læse-briller med udvidet synsområde og dermed også være en attraktiv løsning for presbyo-piske emmetroper. En væsentlig komfort-gevinst opnås især for den brillebærer, der har en akkommodationsevne på 2.0 dpt. eller derunder.

Udviklingen af nærområdeglasI modsætning til et almindeligt progressivt glas, som har et stort afstandsfelt, giver nær-

Skærmbriller, PC-glas, kontorglas, arbejdsglas, nærkomfortglas eller generelt nærområdeglas har manifesteret sig som optimal korrektionshjælp i nærområdet for mange presbyoper. Ikke desto mindre er det en glastype, der ikke har fået nok opmærksomhed. Det er tydeligt, at en del forbrugere ikke ved, at disse glas findes.

Nærkomfort arbejds- og læseglas.Specialister i udvidet nærområde

AF PROF. DR. STEPHAN DEGLE, ERNST-ABBE-FACHHOCHSCHULE JENA.

OVERSAT OG BEARBEJDET AF: MICHAEL HYLDTOFT OG LONE GRAM, RODENSTOCK DANMARK A/S.

FAGL IGT

» TEMA/PRESBYOPI

21»

områdeglas afkald på dette. Med den glashøjde der er til rådighed, giver det forskellige mulig-heder til at fordele progressionen (Se billede 1a) I princippet kunne styrken fordeles lineært , men normalt bliver stabiliseringszonerne rea-liseret på forskellige steder for at muliggøre, at hovedsynsområdet får den størst mulige zone. I denne stabiliseringszone bliver også de perifere afbildningsfejl reduceret. Brille-bæreren har i stabiliseringszonerne dermed mindre svømmeeffekt samtidig, med at han kan se mere og naturligt får færre vertikale og horisontale hovedbevægelser for at kunne se skarpt.

Nærområdets samlede ”Performance”, altså hele zonen med samme visus afhænger af den individuelles akkommodationsevne.

I praksis er det – som med enhver anden presbyopi-korrektion – vigtigt at anvende den eksisterende akkommodation samt at vælge en så lille addition som muligt. Således at det der skal ses, med minimal addition, bliver så bekvemt som muligt. Det kan altid anbefales, at bestemme det individuelle akkommodati-onsområde samt at tage arbejdsafstandene i betragtning, når der vælges glastype. Der gælder følgende: Jo mindre additionen er, desto større indstillingsområde og desto mere komfortabelt nærkomfortglas!

Forskellige typerRodenstock og visse andre producenter til-byder 3 glasdesigns for typiske anvendelses-situationer. (se billede 1b)

1. Rum: Glasset giver afbalancerede zoner i rum-området (ifølge definition 2 – 4 m), skærm- og læseafstand.

2. PC:Stabiliseringszonen placeres både i et defineret referencepunkt i det centrale område af pro-gressionszonen samt i mellemafstanden, som regel fra omkring 60 til 80 cm. Dette beregnes som den bredeste zone, således at det f.eks. ikke er nødvendigt med hovedbevægelser, når man ser på skærmen, hverken vertikalt eller horisontalt. Desuden har denne type et lidt bredere læsefelt end et progressivt glas. Det mangler dog muligheden for at kunne se på afstand.

Ved PC-typen findes forskellige degres-sionsvarianter og dermed additionsafhængige designtyper, således at den ønskede virkning for mellemafstanden fra 60-80 cm og i det definerede referencepunkt opnås. I prak-sis bør man hovedsageligt overveje, hvilken rumdybde der fås med den valgte degression,

Principtegning af synsfelter med samme styrke afhængig af progressionsforløb i nærkomfortglas.

1) Lineær progression: Uden stabiliseringszoner for glasdesign Rum

2) Stabiliseringszoner i øverste del af glasset. Glasdesign Rum- eller PC.

3) Stabiliseringszoner i nederste del af glasset. Glasdesign Bog.

4) Stabiliseringszoner i øverste og nederste del af glasset. Glasdesign: Individuel (Impres-sion Ergo FS). Kan også anvendes med Rum- eller PC glasdesign, afhængigt af korridor-længde og centrering.

ProgressionszoneAstigmatiske sløringszoner

billede 1a

22

FAGLIGT

» TEMA/PRESBYOPI

billede 1b

Synsområder for de 3 forskellige designtyper af nær-komfortglas (fra oven: Bog, PC og Rum type) (Kilde: Rodenstock)

og hvor langt man kan se ud i rummet med denne glastype.

Stabiliseringszonen foran øjet skal ved denne type være så centreret, så der kan opretholdes en komfortabel og naturlig hoved- og kropsholdning.

3. Bog:Stabiliseringszonen ligger i nederste del af glasset ved ”fuld” addition. Glasset bruges hovedsageligt på nær ved ca. 40 cm, lejlig-hedsvist kan det også anvendes til skærmbrug eller andet med en armslængde afstand på ca. 80 cm.

4. Individuel type:Optikeren har også mulighed for at designe glas med individuelle progressionsforløb og stabiliseringszoner. Hermed kan kunden få et glas, der er komplet individualiseret til sine behov. For at lette rådgivningen for et sådant glas, kan der f.eks. bruges Rodenstock Con-sulting programmet, således kunden tydeligt kan se effekten af glasset.

Anvendelsesområder - ikke kun til skærmarbejde!

Valget af designtype skal matche indivi-duelt med hver enkelt kunde. Vigtige kriterier er i hvilke situationer glasset skal anvendes

»

»

Dry and tired eyes?

Add one. Preservative free eye drops.

w w w. c o n s o l . s e | C O N S O L A B | K ro k s l ä t t s g a t a n 7 | B o x 2 0 9 4 | 4 3 1 0 2 M ö l n d a l | S v e r i g e | i n f o @ c o n s o l . s e | T l f : + 4 6 3 1 - 7 7 8 5 0 0 0

NEW!

24

INDHOLD

Beskrivelse af de relevante afstande:

Maksimal afstand (f.eks. til dør, opslagstavle eller vægkalender): _____ cm

Hovedsynsafstand (f.eks. til skærm): _____ cm

Afstand til manuskript _____ cm

Mindste afstand (f.eks. til tastatur eller telefon) _____ cm

billede 2 Skitse over arbejdspladsen (Illustration: Rodenstock)

FAGL IGT

» TEMA/PRESBYOPI

og dermed tilhørende synskrav såsom syns-afstande. Et særligt fokus bør også være på at fastlægge positioneringen og blikretningen, der anvendes til den specifikke synssituation.

Skal brillerne med udvidet nærområde primært bruges til skærmarbejde, skal det først og fremmest bemærkes, at der findes mange forskellige skærm- og PC-kategorier. Skærmene på arbejdspladserne bliver større og større. Den store fladskærm står længere væk end tidligere. På grund af højden på skærmen skal korrektionen for arbejdsafstanden være langt oppe i brilleglasset.

Ofte kan skærmen heller ikke justeres kor-rekt, således at man med almindelige progres-sive glas ikke kan se skarpt. Notebooks, tablets

og smartphones benyttes på forholdsvis korte afstande og deres små skærme stiller også store krav til synet. De specifikke situationer bør derfor nøje analyseres.

Det er nyttigt at gøre dette ved brug af skitser over arbejdspladsen og fotos, som beskriver kundens individuelle synsbehov. (Se billede 2).

Anvendelse af ergonomiske glas er ikke kun begrænset til skærm- eller kontoropga-ver, skønt de fleste ergonomiske glasnavne henviser til dette område. Tandlæger, kiruger, frisører og andre erhvervsområder vil også kunne få glæde af ergonomiske glas. Og når det gælder fritiden, så er det b.la. komfortabel læsning af avisen og sms’er på smartphones

eller tablets, håndarbejde, madlavning, node-læsning, modelbyggeri osv., hvor et ergono-misk glas vil kunne være til stor gavn.

Også i andre aktiviteter er det vigtigt at afstanden, udsynet og virkningen såsom den ønskede prioritet af synsområder skal afstem-mes med kunden, for at få det bedst mulige brilleglasdesign.

Generelt bør alle relevante afstande efter-måles for at opnå den højst mulige succes.

1 Ændring i den sfæriske styrke kan beskrives som progressiv ændring (progression), når man som ud-gangspunkt modtager afstandsværdierne, og som de-gressiv ændring (degression) når man tager udgangs-punkt i nærværdierne.

»

Anmäl dig till infomöte

Giv din butik et fagligt løft med et optikersamarbejdeKom til informationsmøde hos Memira og hør mere om refraktiv kirurgi. Vi fortæller om korrektion af alle former for synsfejl ved hjælp af laseroperation og linseudskiftning. Samtidig informerer vi også om hvilke resultater dine kunder kan forvente sig, samt de risici og bivirkninger, et indgreb kan indebære. Er du også interesseret i, at sætte kunden i centrum og tilbyde en helhedsløsning, så tilbyder vi mulig- heden for et fagligt samarbejde med Memira.

Tilmeld dig et af vores informationsmøder på 88 80 23 71 eller samarbejde@memira.dk og hør mere.Vi glæder os til at byde dig velkommen!

• Roskilde 5 .nov. • København 6 nov.• Kolding 12. nov. • Aalborg 19. nov.• Aarhus 20. nov.

Gratis infomøde

26

Eventyret starterHans Bleshøy's eventyr startede for 18 måne-der siden nærmest på tilfældig vis. På en kon-ference i Las Vegas bliver han introduceret for en amerikaner, som skal til Kina for at hjælpe med igangsætte en produktion af specialkon-taktlinser. Han foreslår at Hans Bleshøy også burde tage til Kina med sin viden og ekspertise indenfor natlinser (Ortho-K linser).

Hans Bleshøy griber chancen og køber impulsivt en billet til Shanghai, hvor han i forbindelse med sit foredrag på COOC kon-ferencen planlægger en uges ophold i Kina. På kongressen bliver han spontant opfordret til at skrive en artikel omhandlende speciel tilpasning af natlinser. Samtidig bliver han kontaktet af ejeren af en større gruppe klinikker, der udeluk-kende beskæftiger sig med speciallinser. Det bliver til en faglig diskussion om natlinser, og så tager eventyret ellers fart.

Kædeforhandleren inviterer efterfølgende

Hans Bleshøy og amerikaneren til et besøg på Shanghai øjenhospital, som er et 30 etagers hospital med 1.500 sengepladser. Et besøg hvor optometristen fra Skive helt uventet bliver budt velkommen som en statsmand. Et filmende TV hold, en rød løber flankeret af sundhedspersonale i hvide kitler og en imø-dekommende hospitalsdirektør i sort jakke-sæt, undrer Hans Bleshøy, men det viser sig at invitationen ikke er tilfældigt, da dørene til hospitalet åbner og 30 optikere i formation byder velkommen med et 'Welcome doctor Hans Bleshøy'.

Efter en høflig og formel samtale med direktøren bliver Hans Bleshøy udstyret med hvid kittel og lettere chokeret sendt på stue-gang, hvor han i løbet af en hektisk arbejdsdag undersøger omkring 100 patienter, og sam-tidig rådgiver de tilknyttede optikere. Næste morgen bliver han inviteret til et møde i fir-maets hovedkontor hvor 25 optometrister

venter. De bukker, klapper og byder høfligt velkommen.

Firmaets er interesseret i et samarbejde med Hans Bleshøy om undervisning af deres ansatte optikere, og i forbindelse med mødet er der etableret et undervisningslokale. Hele seancen kommer bag på Hans Bleshøy, som føler sig uventet shanghajet i Shanghai, men ender med at undervise firmaets optikere de efterfølgende 4 dage.

Firmaets direktør oplever særdeles positiv feedback på Hans Bleshøy's undervisning, og under en middag indgås en håndtryksaftale om flere årlige engagementer af 14 dages varighed.

I de efterfølgende uger undervises der i hæsblæsende tempo og Hans Bleshøy oplever, at man arbejder hårdt for hver en krone, når man er hyret af et kinesisk foretagende.

I Kina er mentaliteten at man arbejder indtil arbejdet er færdigt, og det er typisk 12 timer

Over en telefon fra Skive fortæller Hans Bleshøy med blød og rolige stemme om Kina, anderledes kulturvaner, Shanghai og den gæstfrihed han er blevet mødt med i den store folkerepublik. Det føles som at få oplæst et eventyr af den bedre slags, hvor fantasien får frit spil og billederne toner frem på nethinden. Eventyret er dog en sand historie om et eventyr i Kina.

SHANGHAJET I ShanghaiAF NIKOLAJ PALMSKOV

– INTERVIEW MED HANS BLESHØY

INTERVIEW

27»

om dagen med kun én fridag om ugen. Man står til rådighed, og er firmaets mand hvilket også gælder vesterlændinge.

Arbejdsmoral og kulturMan skal være skarp for at kunne formidle faglig stof til kinesere igennem en tolk, både af sproglige og kulturelle hensyn.

I Kina er høflighed og konduite højt priori-teret og kulturelt indgroet. Man er diploma-tiets mand de facto og det er afgørende for en situations udvikling, at man ikke får andre til at tabe ansigt. Kulturelt har Hans Bleshøy måtte lære at svømme med de andre fisk, og spejle sig i kinesernes opførsel for at være på deres banehalvdel.

Det er energikrævende at være på ukendt grund, og man skal hele tiden være foran for ikke at træde nogen over tæerne og alligevel være i nuet.

Det kræver kræfter at skulle være 2 skridt

foran både fagligt og kulturelt. Man kan lave mentale pauser ved at fortælle det samme igen, men på en anden måde. I Kina eksisterer begrebet 'kaffepauser' nemlig ikke og tiden udnyttes optimalt.

Kun 1 af alle de mange optikere, der efter-hånden er blevet undervist kunne engelsk, og tolkningen var svær i starten på grund af tolkens manglende faglige kendskab. For samarbejdets succes var det vigtigt og nød-vendigt, at tolkningen blev en integreret del af undervisningen, og derfor er den samme tolk blevet brugt under alle 4 besøg.

Rent praktisk blev Hans Bleshøys forslag formidlet videre, ved at han tegnede og skrev sine løsninger på den ene side af et foldet A4 ark, og tolken derefter skrev sin oversættelse på den anden.

Et smukt og udpræget typisk tegn på kine-sisk engagement og respekt var da tolken ved 2. besøg havde købt en optometrisk fagbog

HANS BLESHØY 1. Bachelor i optometri – CITY University,

London 1980

2. Doctor of Philosophy (PhD) – City University,

London 1990

3. Kontaktlinse underviser på efteruddannel-sen i Danmark og Sverige 1981-98 & Norge 1999-2002.

4. I partnerskab i privat klinik i Skive,

Danmark 1989-2007

5. Har drevet selvstændig optometrisk

forretning og special klinik i Skive siden

2007.

6. I øjeblikket aktiv klinisk underviser i Kina

omkring Ortho-K tilpasninger på børn.

28

på engelsk, således at hun også kunne for-midle de faglige begreber korrekt videre på kinesisk.

Et andet tegn på engagement er den måde Hans Bleshøy har oplevet at ændringsforslag, og løsninger er blevet hur-tigt effektueret i et omstillingsparat system. Systemet er klart hierarkisk, men ledelsen er hurtig til at gennemføre ændringer – især når det er en vesterlændings forslag. Kineserne er beæret over at få besøg af en vesterlænding; De viser stor respekt for at man som veluddannet vesterlænding kommer for at lære fra sig. De er generelt fascineret af Vesten, idet de anskuer alt fra Vesten som godt og alt fra Kina som dårligt.

Personligt har Kina eventyret lært Hans Bleshøy at kineserne ikke bare er det under-trykte folk vi hører om i pressen. De viser interesse i hvad vi ved om Kina, og har de samme ønsker som os vesterlændinge. Man knytter venskaber på tværs af ens forret-ningsinteresser, og samarbejdet med tolken har også udviklet sig til et personligt venskab.

Kina og faglighedFagligt er kineserne meget bevidste om at de vil have deres patienter til at fungere optimalt, netop for at undgå risikoen for at tabe ansigt. Man holder sine aftaler fordi de oftest berører mange andre, og man aflyser ikke eller henviser til andre, når man først har indgået en aftale.

Isoleret set er den enkelte kinesiske optiker faktisk rigtig dygtig, og grundud-dannelsen er på højde med den danske. Optiker faget er anerkendt, og man arbejder sammen med øjenlæger side om side.

Hans Bleshøy oplever den kinesiske arbejdsmoral som meget høj og uden sam-menligning. Når vi tænker over vores egne arbejdstidsrestriktioner og fagforeninger-nes lyst til at 'begrænse' vores potentielle effektivitet, befinder vi os i stenalderen i forhold til dem.

Til gengæld er de ikke alsidige, idet hver enkel optometrist typisk er ansat til at udføre én specifik opgave. De bryder ikke ud af kassen som vi gør i Skandinavien, og er hverken selvkørende eller individuelle. Det kommer de heller ikke til at lære, for det er deres kulturelle værdisæt for indgroet til, men ifølge Hans Bleshøy kan vi lære dem løsningsmetoder. Den tydelige og mærk-bare forskel på en kinesisk optiker i forhold til en dansk, er nemlig at vi er problemløsere og lateral tænkende.

Kineserne er kosmetisk forfængelige og bevidste om at de hellere vil gå med linser end at bære briller. Potentialet for special-linser skyldes også deres ønske om at styre udviklingen af nærsynethed, som har nået astronomiske højder over de sidste 20-30 år. Andelen af unge (op til 20 år), der er nærsynede ligger på 60-70% og er fortsat stigende. Til sammenligning ligger nærsy-

nethed af ungdomsårgangene i Europa på 15-20%. Markedet for speciallinser i Kina er således i vækst både af kulturelle- og sundhedsmæssige årsager.

Uddannelse og modPå trods af de lange hårde arbejdsdage oplever Hans Bleshøy stadig Kina rejserne som et eventyr, han ikke vil være foruden.

Han bliver absolut ikke velhavende af samarbejdet, men ser det som et ansvar at formidle og dele ud af den faglige eksper-tise, som han selv har brugt mange år på at tilegne sig igennem uddannelse og praksis. Eventyret står samtidig som et symbol, på det mod han selv har vist.

Mod, uddannelse, at turde og ikke nøjes er grundlæggende elementer i Hans Bles-høy's verden, og dét er vigtigt for ham at få dette formidlet videre til andre med en berøringsflade i den danske optometri-branche.

En faglig væsentlighed i den henseende er motivation til at lade sig efteruddanne, og ikke slå sig til tåls med blot at blive uddannet som 'sælger'.

At søge udfordringer og søge ud i verden er et nødvendigt mentalt udgangspunkt. Ifølge Hans Bleshøy er danske optometrister nemlig dygtige, kompetente og kan sagtens være med på internationalt plan såfremt de tør tage chancen.

»SHANGHAJET I Shanghai

GRENÅVEJ 631A8541 SKØDSTRUP

LINDCON@LINDCON.DKWWW.LINDCON.DK

Hjælp diabetikere til at beholde synet

Screening for sukkersygeforandring på kun 20 sek.

AFC 330

• Fem automatiske funktioner• Alt-i-et kamera med computer• Nem diagnostisering• Indbygget 3D-auto tracking

Det nye AFC 330 alt-i-et funduskamera med indbygget 12 megapixel kamera og computer gør det lettere end nogensinde før at under-søge for nethindeforandringer hos sukker- sygepatienter.

Funktioner:

Retinalyze er et unikt program til at under-søge for sukkersyge-forandringer i øjet.

Som noget nyt kan vi nu tilbyde Retinalyze-programmet til optikere. Dermed får man som optiker mulighed for at tilbyde en ekstra service til sine kunder.

Supernem screening og diagnoseSukkersygepatienter anbefales at blive undersøgt minimum én gang årligt, og med Nideks AFC 330 har du nu mulighed for at kunne hjælpe disse patienter.

TLF.: +45 86 99 22 77

Danmarksnyhed til optikere

Fuldautomatisk og nemt

Se mere på www.retinalyze.netNu også til AMD

30

I de sidste par år har der været vigtige udvik-linger inden for kontaktlinseområdet med henblik på at forbedre komforten ved bløde kontaktlinser (SCL’er). Komfort er en vig-tig funktion for brugerne i forbindelse med kontaktlinsebrug, og ubehag er den primære årsag til, at man holder op med at bruge lin-ser.1,2 Faktisk ophører lige så mange brugere med at bruge kontaktlinser hvert år, som der kommer nye brugere til,3 hvilket forhindrer, at der sker en vækst i brugerbasen.

Symptomer ved brug af SCL’er adskiller sig fra ikkekontaktlinsebrug ved at tørhed udgør et vigtigere symptom.4 Da forsknings-resultaterne i forbindelse med tørre øjne er vanskelige at overføre til SCL-relateret tørhed og ubehag behandlede Tear Film and Ocular Surface Society (TFOS) problemet på Inter-national Workshop on Contact Lens Discom-fort (se panel).5 Der er for nylig udgivet en rapport fra workshoppen, som identificerer områder med konsensus og med uenighed. Kontaktlinsekomfort er derfor særligt aktuelt lige nu.

Hvad er kontaktlinsekomfort?Denne gennemgang beskriver forsøg, der fokuserer på SCL-relaterede symptomer på tørhed som en stedfortræder for ubehag.

Kronisk SCL-relateret tørhed og ubehag skal skelnes fra mekanisk ubehag, som en

klient kan opleve i tilpasningsperioden, eller en brændende og stikkende fornemmelse, som kan være forbundet med linsevæsker ved isætning.

Tidligere gennemgange blev offentliggjort før en række fornyelser blev tilgængelige, og nye mønstre for kontaktlinsebrug fremkom.3,6 Silikonehydrogeler (SiH’er) blev introduceret sidst i 1990’erne primært for at reducere komplikationer i forbindelse med hypoxi og tillade klienterne at bruge kontaktlinser i 30 nætter i træk. Daglig brug med lejlighedsvis brug natten over anbefales nu oftere.

Et uventet resultat var, at disse SiH’er også konsekvent gav lavere niveauer af sympto-mer på tørhed hos personer, der for nylig havde fået tilpasset linser,7-10 og flere timer med komfortabel brug end tidligere hydro-geler.7 En af de oprindelige terorier var, at kun høje iltniveauer kunne forbedre bruger-komforten sidst på dagen, selv om der ikke er fastslået nogen sensoriske eller fysiologiske mekanismer for dette fænomen.11-13

Denne gennemgang giver et overblik over den nyeste forskning i symptomer på tør-hed hos SCL-brugere og hermed forbundne modificerbare og ikke-modificerbare faktorer (figur 1). Der foreslås kliniske håndterings-strategier (figur 2). Husk, at ubehag og tør-hed i øjnene ikke kun er reserveret kontakt-linsebrugere. Disse symptomer opleves også

af personer, der bruger briller, og personer, der ikke har brug for synskorrektion.

Hvordan kan man måle komfort?Forskere har for nylig valideret spørgeske-maer til at måle ændringer i symptomer over tid og forskelle i symptomer linserne imellem.14-17 Kliniske tegn på SCL-relateret tørhed er også blevet identificeret, såsom LWE (lid wiper epitheliopathy)18 og LIPCOF (lid parallel conjunctival folds).19 Disse tegn undersøges med henblik på at bestemme deres relation til muciner i øjets overflade,20,21 friktion på øjets overflade og symptomer hos SCL-brugere.22,23

Materialeforskere har tillempet eksi-sterende linsematerialer eller udviklet nye linseoverflader for at reducere friktion ved at øge overfladens glathed. Metoderne omfatter overflademodifikationer, tilført fugtningsmidler som langsomt afgives igen samt inklusion af indre befugtningsmidler, som ikke frigives.24-29

Skønt mange SCL-brugere oplever ube-hag og tørhed, overstiger andelen, der har en selvvurderet oplevelse af tørre øjne, den andel, der har en tidligere diagnose på tørre øjne.4 Optagelse af patientanamnese varierer fra praksis til praksis og mellem optikere og mangler ofte vigtige oplysninger. Indtil for

Kontaktlinsekomfort er et kompliceret emne, som er aktuelt med den nylige publikation fra TFOS Inter-national Workshop on Contact Lens Discomfort. Dr Robin Chalmers gennemgår den nyeste forskning om tørhed i forbindelse med bløde kontaktlinser, som er den vigtigste forhindring for tilfredsstillende brug.

Den nuværende status for kontaktlinsekomfort

OVERSAT AF LANGUAGEWIRE

FAGL IGT

nylig havde selv forskere ingen validerede redskaber til vurdering af symptomer fra øjets overflade hos SCL-brugere.

Tilføjelsen af et kort spørgeskema før undersøgelsen ville øge klinikerens mulighed for at opdage, om patienten har symptomer magen til tilfredse brugere eller brugere med problemer.14 En vigtig egenskab er, at brug af SCL synes at være forbundet med en øget tørhed og forværring af symptomer i dagens løb. At undersøge tørhed og ubehag sidst på dagen er den mest effektive måde til at fdække symptomer, der påvirker et vellykket resultat og fortsat brug af kontaktlinser.2

For nylig blev en kort version af Contact Lens Dry Eye Questionnaire (CLDEQ-8, et spørgeskema om tørre øjne ved kontaktlin-ser) valideret for brugere med en lang række forskellige erfaringer med deres sædvan-lige SCL’er.14 Der er ligeledes blevet anvendt mobilteknologi til at følge brugere i realtid og vurdere deres symptomer dagen igen-nem.30,31 Ét forsøg spurgte til komforten i øjets overflade ved hjælp af forud planlagte sms-meddelelser og man fandt, at kom-forten forringes i løbet af dagen for mange typer af kontaktlinsebrugere.30 Tablets-anordninger og smartphones kan anvendes til fjernopsamling af subjektive data i kliniske forsøg.9,31,32

Hvilke brugere er disponerede for ubehag? Køn og alderIdeelt set skulle unge SCL-brugere med suc-ces kunne bruge kontaktlinser som deres primære form for synskorrektion i årtier, hvis det er det, de ønsker. Den primære udfor-dring ved langtidsbrug af SCL er et fald i den samlede komfort ved mange års brug.

Undersøgelser af mønstre i symptomerne i store populationer af SCL-brugere uden for kliniske forsøg karakteriserer de mest prævalente og svære symptomer og afslører risikofaktorer.2,4,31-34 Skønt alder og hunkøn er vigtige, ikke-modificerbare faktorer for tørre øjne hos personer, der ikke bruger linser, spiller de en langt mindre rolle blandt SCL-brugere. I de fleste forsøg har mandlige og

kvindelige SCL-brugere ens symptomer på tørhed,4 men mænd er mere tilbøjelige til at rapportere om ophør af kontaktlinsebrug.2

Unge SCL-brugere i alderen 8 til 14 år har en langt lavere forekomst af kontaktlinserela-terede tørre øjne end voksne brugere (4,3 vs. 56,2 procent).35 De fleste epidemiologiske forsøg viser en stærk korrelation mellem prævalens af tørre øjne hos personer, der ikke bruger kontaktlinser, og stigende alder, især hvis geriatriske brugere er medtaget.36-39 Hos voksne er korrelationen mellem alder, hyppig-hed og intensiteten af tørhed sidst på dagen meget forskellig for personer, der bruger lin-ser, og personer, der ikke gør. Stigende alder hos brugere af hydrogellinser i alderen 18 til 39 år var forbundet med stigende hyppighed af linserelaterede symptomer på tørhed. Det er derfor vigtigt med en tidlig diagnose på tørre øjne, for at undgå klienter holder op med at bruge kontaktlinser.40

Blandt SiH-brugere var rapporteringer af tørhed og overvejelser om ophør signifikant lavere og ikke forbundet med alder. Kon-taktlinsematerialet havde stor betydning for symptomer og den samlede langtidssucces. Rapporteringer om færre symptomer efter udskiftning til moderne SiH-linser 7,9,10,16 er endnu mere overbevisende, da forsøgsdelta-

gere, som brugte SiH-linser, da de indtrådte i forsøget med unge voksne,40 var mere til-bøjelige til at rapportere om en forudgående diagnose på tørre øjne.

Generelt helbred og medicinDer er meget lidt forskning om indflydel-sen af SCL-brugeres generelle helbred på komforten ved brug. Imidlertid kan mange lægemidler for systemiske helbredsforhold øge øjensymptomerne hos personer, der ikke bruger kontaktlinser, og kan spille en rolle for symptomer hos SCL-brugere.36,41 Hornhindens fysiologi hos diabetespatienter kan influere på sikkerheden under brug af kontaktlinser, men øjensymptomer blev ikke undersøgt.42

Hvordan adskiller symptomatiske brugere sig fra asymptomatiske brugere?Symptomatiske SCL-brugere adskiller sig fra asymptomatiske brugere på flere måder end blot antallet af klager; for eksempel har de et større fald i komfort og en stigning i tørhed i løbet af dagen.43 Selv efter 6 timers brug havde symptomatiske brugere mindre sta-bile tårer, et svagere tåreflåd og en svagere tåreproduktion.44 Andre faktorer i forbindelse

Miljø Kontaktlinsebrug

Omgivende miljø Materiale egenskaber

Linsevæske

Linsens pasform og brug

LinsedesignMiljøet i øjet

Modificerbare patientfatorer

Iboende patientfaktorer

Tørhed og ubehag

figur 1 Faktorer, der er involveret i tørhed og ubehag

31»

32

XXXXX

med linserelateret tørhed er hunkøn, hyppig brug af smertestillende håndkøbsmedicin, hydrogellinser med et højt vandindhold, lav break-up tid før linsebrug og øget osmola-litet.45

I ét forsøg var SCL-brugere 6,5 gange mere tilbøjelige til at rapportere om tørhed end personer, der ikke bruger kontaktlinser, og de rapporterede kun om en let bedring ved brug af kunstige tårer eller genfugtende dråber. Disse forsøgsdeltagere var samlet set mindre tilfredse med brug af linser, havde nedsat daglig bæretid og var mindre tilbø-jelige til at bruge linser så lang tid, som de ønskede.46

Et andet forsøg identificerede 31 procent af SCL-brugere med tørhed, som var hyppig til konstant og intens sidst på dagen.47 Bru-gere, der rapporterede om tørhed, var ikke forskellige fra personer med færre sympto-mer med hensyn til køn, linsemateriale eller linsevæske. De var mere tilbøjelige til at have kortere komfortabel bæretid og højere sam-lede symptomer. Skønt 47 procent af SCL-brugerne vurderede sig selv som havende tørre øjne, var kun 38 procent tidligere blevet diagnosticeret med tørre øjne. Detaljerede kliniske undersøgelser af forsøgsdeltagere, der rapporterede om kontaktlinserelateret tørhed, fandt at næsten en fjerdedel ikke havde klinisk signifikante tegn på tørhed.48

Hvordan kan vi forudsige hvilke brugere, der vil få ubehag?LIPCOF og LWE bruger begge prædik-tiv værdi til at indikere hvilke brugere, der rapporterer om symptomer med deres sædvanlige SCL’er.22 LIPCOF observeres på den bulbære konjunktiva kl. 16 og kl. 20 og ses som løse folder op mod det neder-ste øjenlåg, når blikket er rettet lige frem (figur 3). LWE ses som en linje af lissamingrøn eller fluoresceininfarvning langs kanten af det øverste og nederste øjenlåg (figur 4)18 og er mere prævalent ved personer med fastslået symptomatisk SCL og tørre øjne uden linser. Hvorvidt LIPCOF eller LWE kan vendes er ikke fastslået og har en vigtig indflydelse på deres brug som resultatmål.

Er helbredet en faktor for komfort?Brugere med generelt dårligt helbred eller med svære former for tørre øjne vælger ofte selv at ophøre med at bruge kontakt-linser. Kontaktlinsebrugere bør have en sund øjenoverflade for at støtte brugen af lin-ser og undgå alvorlige komplikationer. Dog rapporterer mange brugere med mildere samtidige tilstande som blepharitis (øjen-lågsbetændelse) eller blokering af Meiboms kirtler om højere rater af tørhed end brugere uden disse tilstande.48

Brug af kontaktlinser er ikke nævnt i klas-sifikationen af dysfunktion af meiboms kirtler (meibomian gland dysfunction, MGD).49 Dog har nye forsøg vist morfologiske ændringer i kirtlerne og en lavere ekspression af MGD hos kontaktlinsebrugere, der havde brugt kontaktlinser i mere end et år, og varighe-den af kontaktlinsebrug styrer ændringer i Meiboms kirtlers anatomi. Disse ændringer

spiller en rolle for symptomerne på tørhed hos mange SCL-brugere.

En kontaktlinsebrugers helbred kan kræ-ve, at der bruges systemisk medicin, der kan nedsætte tåreproduktionen og øge symp- tomerne på tørhed i næse, mund og øjne. Eksempler omfatter blodtryksmedicin, anti- depressiva og antihistaminer. Mange linse-brugere har sæsonbetonede allergier, som de selv behandler med topiske og orale antihi-staminer. En høj prævalens af allergi gør anti-histaminer blandt de hyppigst brugte medi- kamenter, men brugerne rapporterer måske ikke brugen af dem til deres optiker, idet behandlingerne fås som håndkøbs medicin.

To endagslinsemærker (etafilcon A og nelfilcon A) har FDA-godkendte påstande om forbedret komfort for mange brugere, som oplever mildt ubehag og kløe i forbindelse med allergier.53,54 Ved at bruge en ny linse hver dag reduceres opbygningen af aflejringer og overfladeallergener.

FAGL IGT

figur 2 Klinisk håndtering af kontaktlinserelateret komfort

Examine Recommend

Cl Wearer

• Age

• Health & Meds

• Symptoms (CLDEQ-8)

• Wearing Pattems

• Lens Care Habits

• Ergonomics

• Exposures

Biomicroscopy signs

• Lens Surface Wetting

• Blinking – rate & Quality

• Tear Film

• Break-Up Time

• Quality & Quantity

• Tear Menisous Height

• Lids & Lashes

• LWE, UPCOF

• MGD, blepharitis

• Corneal & Conj Staining

Contact Lens Refit

• Material (Hyd or SiHy)

• Lubricity, wettability, modulus

• Design

• Replacement schedule

• wearing Schedule

• Lens care Regimen

Lens Rewetting Drops

Dietary Supplements

Ergonomic Changes

Manage Evironment

Blink exercises

Investigate & Manage

• Environment (heat, air, smoky)

• Ergonomics (computer, air vents)

If signs abnormal

Subsequent Visits

If symptoms high

Investigate & Manage

• Lesh hygiene (lid scrubs)

• Melbomian gland function (heat & massage)

Reinforce & Manage

• Re-query at follow-ups

• Adjust treatment as needed

Query

»

34

INDHOLDXXXXX

Hjælper det at ændre linsens design eller materiale?Kontaktlinseproducenter har forsket i effekten af linseegenskaber såsom modu-lus (stivhed), friction (overfladens glathed), bevægelse, tykkelse og kantdesign på SCL-komfort. For nylig sammenlignede et forsøg design af kanten, farvning af konjunktiva og linsekomfort i mærker, der er førende på markedet, selv om de har forskellige mate-rialeegenskaber.55 En tynd, tilspidset kant var mest komfortabel og en rund kant mindst komfortabel, hvor den første forbindes med mere, omend klinisk ikke-signifikant, farvning af konjunktiva end andre design. Overordnede fysiske egenskaber (linsens form, overflade, modulus, kantdesign etc,) er tilbøjelige til at være indbyrdes relaterede og skal håndteres som et hele for at opnå god komfort.

SCL-relateret tørhed er også blevet undersøgt ved at give enten tilfredse eller trængte SCL-brugere nye SiH-materialer.7-10 Bemærk, at disse forsøg sjældent omfat-ter en gruppe, der ikke har nogen behand-lingsændring som kontrol, hvilket hindrer en fortolkning af resultaterne. Der er nu nye hydrogelmuligheder, der er designet til at lindre tørhed, og det, at mange forsøgs-deltagere fortsætter med at bruge hydro - gellinser, tyder på, at accept er patientaf-hængig. Få forsøg har til dato involveret at udskifte deltagernes SiH-linser med hydro-gellinser.

Én analyse sammenlignede symptomer hos tidligere brugere af hydrogellinser med ikke-brugere i samme alder. Symptomerne hos brugere af hydrogellinser blev herefter sammenlignet med symptomerne hos SiH-brugere, efter de indtrådte i kliniske forsøg. Tørhed i løbet af dagen og sidst på dagen blev rapporteret halvt så ofte efter udskiftning til SiH-linserne.10 Reduktion af symptomer på tørhed efter udskiftning til SiH-linser var sta-bil over tre års opfølgning.56 Tørhed (mindst ‘sommetider’ og ‘moderate’ i intensitet) én uge efter udskiftning var forbundet med fremtidigt ophør.

Et stort forsøg af prævalens blandt SCL-

brugere fandt, at 52 procent havde visse kriterier, der klassificerede dem som pro-blemdeltagere, hvor det mest prævalente var to timers ubehag ved brug om dagen fulgt af rapporter om hyppig til konstant tør-hed; igen havde meget få forsøgsdeltagere okulære tegn.8 Blandt en delgruppe af pro-blembrugere, der havde fået udskiftet deres linser med senofilcon A SiH’er, havde mindst tre fjerdedele mindre tørhed, bedre komfort og færre timer med ubehag ved brug, og en reduktion af de kliniske tegn. Objektiv og subjektiv respons forbedredes, efter at succesfulde langtidsbrugere af hydrogellinser fik dem udskiftet med SiH’er.7 Compliance med udskiftningsplaner hver 14. dag eller hver måned med SiH’er kan forbedre komfort og syn i hele linsernes levetid.57

I et storskalaforsøg med brugere af SCL, når disse indtrådte i kliniske forsøg, rappor-terede 12,2 procent, at de havde ‘sensitive øjne’.58 Disse forsøgsdeltagere rapporterede om signifikant højere niveauer af tørhed, irritation og røde øjne end dem, der havde ‘ikke-sensitive’ øjne, men der var ingen for-skelle i kliniske tegn. De blev herefter tilfæl-digt tildelt senofilcon A-linser eller en anden SCL (lotrafilcon B, omafilcon A, balafilcon A). Ved senofilcon A rapporterede forsøgs-deltagerne om mindre tørhed, irritation og røde øjne og længere komfortabel bære-tid.

Er komforten bedre med endagslinser? Hvis aflejringer på SCL’er, der kan bruges igen, har nogen indflydelse på følelsen af kontaktlinserelateret tørhed, kan det at skifte til endagskontaktlinser (DD) hjælpe.59 Total protein og total lysozym vistes at øges ved et endagsforsøg, men andelen af aktivt lysozym faldt en anelse og med ingen forskel mellem symptomatiske og asymptomatiske forsøgs-deltagere. Imidlertid var mængden af aktivt lysozym korreleret med komfort og tørhed efter selv to timers brug.

I adskillige forsøg fik brugere af genanven-delige SCL’er udskiftet disse med DD’er.60-63 En kontralateral sammenligning af to mærker

af DD’er i løbet af 10 dages brug fandt, at 60 procent af deltagerne valgte omafilcon A-linser med henblik på komfort sidst på dagen og som den samlede præference, men 20 procent oplevede ingen forskel mellem linserne.60 Et større randomiseret forsøg sammenlignede komfort og andre kliniske mål efter at have udskiftet brugernes lin-ser med enten etafilcon A eller nelfilcon A DD’er.61 Efter én uge rapporterede etafilcon A-gruppen om bedre komfort og længere komfortable og samlede bæretider.

Et andet forsøg inkluderede forsøgs-personer, som var symptomatiske med daglig brug af hydrogel og SiH-linser, der blev udskiftet hver anden eller hver fjerde uge, og de fik dem udskiftet med et DD-linsemateriale, der afgiver ikke-krydsbun-det polyvinylalkohol under brug (nelfilcon A).62 Hyppigheden af symptomer på tørhed reduceredes hos 54 procent af deltagerne og 40 procent havde mindre svær tørhed.

Få forsøg har set på linsekomfort i forbin-delse med SiH DD-linser. Dog har et forsøg, der indebar at give nye brugere DD-linser, fundet, at øjensymptomer med narafilcon A-linser ikke var forskellige fra symptomer blandt ikke-brugere. Symptomerne forbed-redes i løbet af den første måneds brug, som var det punkt, hvor de ophørte med at vise et fald i komfort i løbet af dagen.63 Det eneste tegn, der var forskelligt for bru-gere og ikke-brugere, var et lavt niveau af farvning af konjunktiva; Rødme i limbus, farvning af hornhinden og andre tegn var ens for narafilcon A-linser og ingen brug af linser i ét år.

Ét unikt aspekt af DD-brug er, at bru-gerne hver dag eksponeres for opløsningen i blisterpakken og en ubrugt, ren linseover-flade. Overfladekvaliteterne ved det ubrugte DD-linsemateriale, når det forlader embal-lagen, kan influere på befugtningsevnen på øjet, efter at personen begynder at bruge linserne.64 Optikere har mange DD’er at vælge imellem, som er kompatible med brugerens tårefilm og bevarer en god be fugtningsevne dagen igennem.

FAGL IGT

»

Part of the blink eye drop range

blink is a trademark owned by or licensed to Abbott Laboratories, its subsidiaries or affliliates.

©2013 Abbott Medical Optics Inc. 2013.07.25-CN7252 DoC:09July14.v1

blink intensive eye drops have an advanced viscosity enhanced hypotonic formulation for instant, long-lasting refreshment for your patients dry-feeling, tired and irritated eyes.

Instant refreshment for dry-feeling, tired eyes

Virker nylige udviklinger af linser, som er designet til at forbedre komforten?Der har været mange forsøg på at ændre linsematerialet eller udvikle nye materialer, der behandler symptomer på tørhed.24-29, 65 Fugtstrategier, der er inkorporeret i de nuværende linser, omfatter afgivelse af polyvinyl-alkohol (PVA) fra størstedelen af linsen24 eller tilføjelse af polyvinylpyrrolidon (PVP) eller hyaluronsyre (HA) til materialet28 med henblik på at øge glatheden. Fremtidige strategier kan omfatte kontrolleret frigivelse af HA med høj molekylvægt fra størstedelen af linsen ved hjælp af biomimetisk prægning af linsematerialet.26

Der er desuden udviklet nye teknikker til at måle frik-tionskoefficienten (glathed) ved at integrere de fysiske omgivelser, som linsen fungerer i på øjets overflade, i modellen.27 Forfinelse af laboratorieteknikker vil forhå-bentlig styrke den prædiktive værdi af disse in vitro-tests, idet de relaterer til okulære tegn på friktion (kontaktlin-serelateret papillær konjunktivitis og LWE), og resulterer i flere glatte eller biokompatible materialer og pleje-systemer.

Sammenlignet med brugere af sfæriske SCL’erer rap-porterer brugere af toriske linser hyppigere og mere intenst ubehag og tørhed.16 Årsagen hertil kendes ikke, skønt brugere af toriske linser kan opleve hurtigere forside-udtørring, da linserne er rotationsstabile, eller øjenlågenes interaktion med visse stabiliseringszoner kan misfortolkes af brugerne som tørhed. Det kan være vigtigt at vælge materialer, der minimerer symptomer, til astigmatiske brugere med borderline tørhed.

Har kontaktlinsevæsker indflydelse på komforten?Desinfektionssystemer og deres mulige interaktion med SiH-linser bliver gransket. Oprindelig lå fokus på forbi-gående, overfladisk fluoresceinfarvning af hornhinden, observeret efter akutte korttidseksponeringer til visse kombinationer af linser/linsevæsker.66 Opmærksomheden er nu rettet mod linsevæskers effekt på patientkomfort og interaktionen mellem væsker, materialer og okulære tegn.67

Korttidseksponering I et sekstimers forsøg med gennemvædede, ubrugte lotrafilcon-B og galyfilcon A-linser var en Polyquad/Aldox universalopløsning (multi-purpose solution - MPS) for-bundet med dårligere komfort og mere brændende og stikkende fornemmelse og opmærksomhed på linserne end et system konserveret med polyhexanid (PHMB).67 De to systemer viste særskilte mønstre for tidsforløbet

36

INDHOLDXXXXX

af væskeinduceret hornhindefarvning (SICS, figur 5). Begge viste lave niveauer af SICS, men niveauet var højere med PHMB-syste-met. Tegn og symptomer viste sig således ikke at være korrelerede. Et andet forsøg viste, at farvningen varierede i henhold til SiH efter én dags brug og efter at have lig-get i blød en nat i forskellige væskesystemer, men der var ingen forskel på væskerne med hensyn til farvning eller symptomer.

Rutinemæssig brug Ét lille forsøg sammenlignede det kliniske resultat for et ettrins hydrogenperoxid-system sammenlignet med en Polyquad/Aldox-opløsning med to SiH’er, lotrafilcon B og senofilcon A.69 Efter én måned med hvert system var der ingen forskel i kliniske variable, men forsøgsdeltagerne rapporte-rede om længere komfortabel bæretid, når de brugte peroxidsystemet i forbindelse med begge materialer.

Én måneds brug af Polyquad/Aldox-opløsning sammen med det sædvanlige linsemærke resulterede i bedre komfort (ved isættelse og sidst på dagen) og større samlet tilfredshed end med PHMB-konserverede systemer.70 Ved en sammenligning af kom-fort i øjnene, syn og SICS ved tre måneders brug af 24 kombinationer af SiH-mærker og desinfektionssystemer havde kontaktlin-sebrugerne med SICS en ringere komfort i løbet af dagen og sidst på dagen end brugere uden SICS.71

Forskere sammenlignede subjektiv respons med kombinationer af SiH linse/linsevæske, kendt fra tidligere forsøg for at give den bedste og værste komfort sidst på dagen.72 Øjenkomfort, tørhed og opmærk-somhed på linserne hos symptomatiske brugere kunne forbedres mærkbart ved at skifte til en alternativ kombination. Der blev ikke fundet signifikante forskelle hos ikke-symptomatiske forsøgsdeltagere.

Medtagelse af et gnubbe- og skylletrin kan influere på komforten. Et udleverings-forsøg med tre linsevæskesystemer med galyfilcon A-linser fandt, at hos det lille antal forsøgspersoner, der udviklede signifikante

niveauer af aflejringer på linsen, reducerede gnubbe-trinnet faktisk aflejringen.73 Andre forfattere foreslår, at det kan hjælpe mange patienter til at opnå bedre komfort, hvis de gnubber og skyller linserne med MPS før desinfektion.74

Nye formuleringer, der er beregnet på at forbedre komforten, er også blevet under-søgt. Ét system, der indeholder et overfla-deaktivt stof, og en diblock copolymer til at forbedre befugtning af overfladen blev sam-menlignet med et system konserveret med PHMB.75 Den nye formulering resulterede i bedre komfort og andre symptomer samt mindre sværhedsgrad af hornhindefarvning og på et mindre område. Et separat forsøg så på effekten af to nye MPS med fugtgi-vende additiver på ex vivo linsehydrering og subjektive symptomer.76 Hastigheden af linsedehydrering blev langsommere for begge systemer i løbet af én måneds brug, og subjektiv respons var også lavere.

Vil genfugtende dråber hjælpe?Hvis ordinering af mindre tørrende materia-ler, fugtende opløsninger eller DD-linser er utilstrækkeligt til at reducere SCL-relateret tørhed, kan andre behandlinger være nød-vendige. Brug af genfugtende dråber er en prædiktiv faktor for SCL-relateret tørhed.45

Der er mange dråber på markedet, og alle har visse fælles fysiske kvaliteter; tilførsel af en dråbe ved linsebrug kan midlertidigt skylle linsens forside ren og kan hjælpe med at fjerne aflejringer ved fortynding. Teoretisk kan genfugtende dråber også ændre over-fladefriktionen i en kort periode.

Genfugtende dråber har begrænset suc-ces, idet lindringen ikke er så komplet som ønsket eller særligt langvarig.74 Effekten af genfugtende formuleringer af forskellige vis-kociteter på komforten blev testet med kon-tralateral brug af hydrogel- og SiH-linser.74 Alle smøremidler øgede komforten lige efter isætning, men efter seks timer var komforten signifikant værre i forbindelse med hydroge-ler. Ved hver enkelt linsetype var komforten efter seks timer ikke bedre end det halve af vurderingen lige efter isætning.

Symptomatiske, midaldrende kontaktlin-sebrugere blev observeret i 60 dage efter brug fire gange om dagen af en hypoosmolar linsegenfugtningsdråbe.77 Ocular Surface Disease Index (OSDI)-score forbedredes signifikant ligesom de fleste kliniske tegn. Forsøget omfattede ikke en kontrolbehand-ling eller blinding af observatør.

Et andet forsøg sammenlignede klinisk resultat og proteinaflejring på linsen med en genfugtende dråbe, der indeholdt overfla-deaktive stoffer og ukonserveret saltvand.78 Når nye SCL-brugere brugte linser 30 nætter i træk, øgedes symptomerne sidst på dagen uanset behandlingsgruppe. Dem, der brugte dråber, rapporterede om bedre komfort og havde en lavere mængde og mindre dena-turerede lysozymaflejringer. Symptomer på tørhed per se var ikke forskellig mellem behandlingsgrupperne.

En anden metode til at undersøge, hvor længe dråberne opholder sig i øjet, er at måle volumen af tåremenisken over tid. Et forsøg med symptomatiske kontaktlinsebru-gere, asymptomatiske kontaktlinsebrugere og ikke-brugere 5, 10, 20 og 30 minutter efter inddrypning fandt, at symptomatiske brugere havde et lavere tårevolumen på alle tidspunkter, og tårevolumen og linserela-teret komfort faldt over en 10-timers dag for alle brugere.79 Efter inddrypning varede stigningen i tårevolumen og komfort kun 10-20 minutter for både asymptomatiske og symptomatiske kontaktlinsebrugere.

Ét forskerteam målte in vivo-osmolari-teten af kontaktlinsematerialer og effekten af hypoosmotiske versus hyperosmotiske saltvandsdråber hos symptomatiske og asymptomatiske linsebrugere.80,81 Der var ingen forskelle på dråberne med hensyn til ustabil tårefilm, hornhindefarvning, fugtning af linserne eller vandindhold, men 60 procent af forsøgsdeltagerne foretrak de hypoos-motiske dråber samlet set og rapporterede om mindre tørhed og opmærksomhed på linserne. Disse dråber kan derfor være nyttige for behandlingen af kontaktlinserelaterede symptomer på tørhed.

FAGL IGT

»

37»

Hvad med andre behandlingerI nogle lande bruges det anti-inflammatoriske ciclosporin (Restasis, Allergan) i stort omfang til behandling af moderat til svært tørre øjne.82 Hos SCL-brugere med selvrapporteret linserelateret tørhed forbedrede ciclosporin (0,05 %) plus genfugtende dråber forsøgs-deltagernes vurdering af sværhedsgraden af tørre øjne sammenlignet med genfugtende dråber alene. Efter tre måneders brug steg den gennemsnitlige bæretid, og dråberne blev brugt sjældnere.83 Topisk brug af en makrolid antibiotisk forsøgsopløsning (1 % azithromycin), som blev testet mod gen-fugtende dråber i håndkøb, var forbundet med flere timer med komfortabel brug og færre symptomer på tørhed sidst på dagen.84

Øjenallergier hos mange SCL-brugere kan have en negativ indflydelse på komforten. Et forsøg sammenlignede subjektive resul-tater og øjentegn hos forsøgsdeltagere, der brugte 0,05 % epinastin (et antihistamin til brug for øjnene plus mastcellestabilisator) og genfugtende dråber med genfugtende dråber alene.85 Gruppen, der blev behandlet med antihistamin, rapporterede om længere komfortabel bæretid, lidt forøget brugs-tid, mindre kløe i øjnene og brug af færre genfugtende dråber. Da allergier ofte er en sæsonbestemt tilstand for SCL-brugere, kan antihistamin hjælpe med at håndtere perioder med de kraftigste symptomer.

Propper i tårekanalerne Tilbageholdelse af tårevæske er en af stra-tegierne til at nedsætte symptomerne på tørre øjne med og uden brug af kontaktlin-ser. Der indsættes propper i den nederste tårekanal, som øger tårevolumen ved at blokere tåreafløbet. Behandlingsmodellen forudsætter, at tårevolumen og ikke tårernes kemiske sammensætning er den essentielle drivkraft ved symptomer på tørre øjne, men mange med symptomer på tørhed har kilder til inflammation langs deres øjenlåg (blepha-ritis, MGD) eller i tårekirtlen.86 Kliniske forsøg med propper i tårekanalerne har ikke vist sig at være vellykkede ved behandling af kontaktlinserelateret tørhed.87

Kosttilskud Kosttilskud med omega-6-fedtsyrer er en anden behandlingsmetode. Midaldrende kvindelige SCL-brugere blev observeret i en periode på seks måneder, hvor de fik dose-ret kæmpenatlysolie eller olivenolie som et placebo.88 Gruppen, der fik kæmpenatlysolie, havde kun forbedringer i forbindelse med tørhed, mens alle andre symptomer forblev de samme i begge grupper. Orale kosttilskud kan øge produktionen af anti-inflammatorisk prostaglandin af serie 1 i kroppen.89 Hvis de samme underliggende inflammatoriske mekanismer kan være årsag til tørre øjne og SCL-relateret tørhed, kan disse behandlinger også være nyttige for kontaktlinsebrugere.

På det seneste er læglitteraturen fyldt med anbefalinger af at drikke to liter vand om dagen og undgå for mange diuretiske drikkevarer (kaffe, te, alkohol, energidrikke) for at bevare et godt generelt helbred. Skønt denne tro er vidt udbredt blandt optikere og linsebrugere, er væskeindtagelsens rolle for kontaktlinsekomfort endnu ikke blevet undersøgt.

Hjælper det at forbedre miljøet?Miljøet har en signifikant indflydelse på rap-porter om tørhed i forbindelse med brug af kontaktlinser, men SiH-linser minimerer nogle af disse virkninger, således som det er vist i et stort klinisk forsøg, hvor hydrogel SCL-brugere fik udskiftet deres linser med tre SiH-linsematerialer.90 Efter to uger var brugen af alle tre linser forbundet med bedre komfort i mange af de mest krævende mil-jøer (klimaanlæg, lav luftfugtighed, tilrøgede miljøer, støvede eller forurenede miljøer og ved kortvarig eller lang søvn). Udskiftning af linserne med senofilcon A og galyfilcon A resulterede i forbedring i alle krævende miljøer.

SCL-brugere, der anvender skærmtermi-naler i mere end fire timer om dagen, rap-porterede om det højeste niveau af visuelle symptomer og tørhedssymptomer, og de havde også lavere højde af tåremenisken sammenlignet med personer, der ikke bruger kontaktlinser eller anvender skærmtermi-

naler i kortere tid.91 En sammenligning af symptomer blandt SCL-brugere og ikke-brugere i forskellige arbejdsmiljøer fandt en dosisrespons med anvendelse af skærm-terminal og en brændende fornemmelse hos linsebrugere.92 Selv hos ikke-brugere forværrede anvendelse af skærmterminal symptomerne. Miljøer med klimaanlæg og opvarmning fremkaldte højere rater af symp-tomer blandt SCL-brugere sammenlignet med ikke-brugere.

Endelig er forsøgsdeltagere blevet testet i et velkontrolleret ugunstigt miljø, mens de brugte deres sædvanlige linser, senofilcon A-linser og ingen linser.90 Brug af senofilcon

figur 5 Væskeinduceret farvning af cornea

(med venlig tilladelse fra Gary Andrasko)

figur 4 Lid wiper epitheliopathy (fra TVCI

Handbook CL Management)

figur 3 Lid parallel conjunctival folds 33

38

INDHOLDXXXXX

A-linser, hvis personerne sad i et miljø med lav luftfugtighed og udførte visuelle opgaver, resulterede i bedre komfort sammenlignet med de sædvanlige linser eller slet ingen linser. Linsematerialet beskytter måske mod tåre break-up og de efterfølgende fornem-melser i hornhinden.93

KonklusionerDenne gennemgang viser tørhed som det vigtigste aspekt ved kontaktlinserelateret ubehag, idet det er styrende for ophør med brug af kontaktlinser. Optikere bør vurdere brugere af bløde kontaktlinser med henblik på at skelne mellem sandsynlige problemkilder, der kan medføre symptomer på tørhed. Men de redskaber, der er til rådighed, hjælper kun, hvis optikeren aktivt udspørger kontaktlin-sebrugerne om deres symptomer. Spørge-skemaer kan medvirke til at identificere dem, der kan have gavn af klinisk behandling.

Hvis klinikeren holder sig ajour med forsk-ningen, vil det øge uligheden for at forstå de mange underliggende faktorer, der kan styre symptomerne på tørhed, såsom patientens alder, medicin, brug af toriske linser, beskæf-tigelse, omfanget af computeranvendelse og udsættelse for vanskelige miljøer, og hjælpe til med at starte en drøftelse med patienten om, hvordan man kan forbedre kvaliteten af oplevelsen af at gå med kontaktlinser. Komfort er afhængig af den, der bruger linsen, og det er derfor vigtigere at tilpasse linsen til brugeren end at tilpasse brugeren til linsen.

En differentialdiagnose skal omfatte en omhyggelig undersøgelse af tårerne, øjets overflade, øjenlåg, tarsalplader og meibom-ske kirtler til at hjælpe med at identificere kontaktlinsebrugere med fysiologiske pro-blemer, der behøver aktiv behandling. Husk på, at mange brugere af bløde kontaktlin-ser, som har klager, ikke har nogen tydelige tegn, der står i forbindelse med tørhed. For brugere, der kan have haft reaktioner på linsevæsker, vil endagslinser kunne fjerne disse irritamenter.

Nyligt udviklede produkter såsom for-bedrede hydrogel og SiH-materialer samt

linsevæsker øger sandsynligheden for, at brugeren opnår en god komfortstandard ved kontaktlinsebrug. Men samtidig lægger den måde vi bruger vores øjne på, det at vi stirrer i lange perioder på computere og mobilanordninger samt forværret indendørs luftkvalitet en ekstra byrde på øjets over-flade. Disse modsatrettede kræfter gør, at udfordringen ved god komfort i forbindelse med bløde kontaktlinser forbliver et relevant emne for optikere.

En fuldstændig referenceliste fås online på www.optikerforeningen.dk eller ved forespørgsel.

TakDenne artikel er baseret på en videnskabe-lig artikel, der er offentliggjort i Optician’s søstertidsskrift, Contact Lens and Anterior Eye (Chalmers R. Overview of factors that affect comfort with modern soft con-tact lenses. CLAE (2013), http://dx.doi.org/10.1016/j.clae.2013.08.154), med ven-lig tilladelse af Elsevier og British Contact Lens Association. Artiklen blev støttet af et uddannelsestilskud fra Johnson & Johnson Vision Care, en del af Johnson & Johnson Medical Ltd.

Dr. Robin Chalmers er en uafhængig klinisk forsøgskonsulent og næstformand i American Academy of Optometry Research Commit-tee. Artiklen er publiceret i Optician: “Chal-mers R. The current state of soft contact lens comfort. Optician (2014) 247, 6438“: 18-28

FOS-workshop Tear Film and Ocular Surface Society offent-liggjorde resultaterne fra sin International Workshop on Contact Lens Discomfort Report i et særnummer af Investigative Ophthalmology and Visual Science (Oktober 2013). Workshoppens formål var at:• Udføre en evidensbaseret vurdering af

kontaktlinseubehag (contact lens discomfort - CLD)

• Udvikle en nutidig forståelse af defini-tionen, klassifikationen, epidemiologien og neurobiologien ved CLD

• Undersøge den rolle, som kontaktlinse-materialer, design og behandling har i ætiologien for CLD

• Vurdere kontaktlinsers biokompatibilitet med tårefilm og øjets overflade

• Udvikle passende normer for forsøgs-design, herunder resultatmål

• Udvikle anbefalinger til håndtering og behandling af CLD

Workshoppen har givet en ny definition af CLD: ‘CLD er en tilstand, der er karakteriseret ved episodiske eller vedvarende uønskede følelser i øjet, som er relateret til kontaktlinsebrug enten med eller uden synsforstyrrelser, som skyldes reduceret kompatibilitet mellem kon-taktlinsen og øjets miljø, som kan medføre nedsat brugstid og ophør af kontaktlinsebrug.

Workshoppen giver desuden en global konsensus om mange aspekter af CLD og en struktur fra fremtidige forsøg og kliniske aktiviteter. Idet den beskriver, hvad vi ved på nuværende tidspunkt, viser den også, at der stadig er mere, som kontaktlinseindu-strien og forskerne endnu ikke helt forstår.

Læs hele rapporten på www.iovs.org eller www.tfos.org.

Centrale punkter til anvendelse i praksis Brug spørgeskemaer til at fremdrage symp-tomer og vise problemer med de sædvanlige linser• Undersøg tørhed og ubehag sidst på dagen • Udspørg kontaktlinsebrugeren om arbejds-

og fritidsmiljø, helbred og medicin• Inkluder LIPCOF, LWE og MGD i kliniske

observationer• Giv symptomatiske brugere en ændring

i materiale, design eller udskiftningsplan• Vælg en kombination af linser og linse-

væske, der virker godt for den enkelte kontaktlinsebruger

• Anbefal endagslinser til personer, der lider af allergi

• Husk, at ubehag og tørhed ikke kun rammer personer, der bruger kontaktlinser

FAGL IGT

»

I am happy.Rodenstock børnebriller.Seje børnebriller i et cool design• ekstremt holdbare• perfekt pasform• lette og fleksible materialer• enkelt koncept!

40

Antallet af registrerede grå stær operationer er steget markant i

Danmark gennem de senere år (figur 1). Figur 1: Antallet af registrerede grå stær operationer i Danmark i perioden 2004-2012 *tallene er baseret på data fra det danske grå stær registre: Landspatientregistret, Sygesikringsregistret og DUSAS

I perioden 2004-2012 steg antallet af registrerede grå stær operationer med 40% - hvilket dækker over en stigning på 22% i antallet af registrerede grå stær operationer på offentlige øjenafdelinger og en stigning på 92% i antallet af registrerede grå stær ope-rationer på privathospitaler/øjenklinikker. En måde at måle kvaliteten af disse operationer på er ved at undersøge antallet af alvorlige komplikationer, der efterfølgende opstår.I et ph.d. projekt på øjenafdelingen, Glostrup Hospital, har jeg undersøgt udviklingen i grå

stær kirurgien i Danmark i de senere år samt forsket i risikoen for to alvorlige, men sjældne komplikationer til grå stær kirurgi - nethin-deløsning og endoftalmitis (infektion i øjets indre). Hovedformålet med denne forskning er, om man kan monitorere og måle kvalite-ten af den grå stær kirurgi, der bliver udført i Danmark. Mine kollegaer og jeg har fået publiceret en artikel i et anerkendt amerikansk tidsskrift (Ophthalmology) og en artikel i

et stort europæisk tidsskrift (Acta Opht-halmologica). Desuden har vi yderligere to publikationer på vej. Artiklerne er offentligt tilgængelige på hjemmesiden www.pubmed.org. I det følgende vil de væsentligste resul-tater i disse artikler blive skitseret.

Risikoen for nethindeløsning efter grå stær kirurgi i Danmark Artiklens navn: Risk of pseudophakic retinal

Der er et stigende krav om kvali-tetsudvikling i sundhedsvæsnet både fra politikere og patienter. Spørgsmålet er imidlertid, hvor-dan man måler kvalitet, når det drejer sig om operationer som eksempelvis grå stær kirurgi?

Risikoen for alvorlige komplikationer efter grå stær kirurgi i Danmark

ØJENL ÆGEFAGL IGT

Ant

alle

t af r

egist

rere

de g

rå st

ær o

pera

tione

r i D

anm

ark

54.000

52.000

50.000

48.000

46.000

44.000

42.000

40.000

38.000

36.000

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Årstal

AF SØREN SOLBORG BJERRUM, L ÆGE, PH.D. STUDERENDE, ØJENAFDELINGEN, GLOSTRUP HOSPITAL

41

detachment in 202,226 patients using the fellow nonoperated eye as reference.

Nethindeløsning er en akut synstruende tilstand, der opstår ved, at øjets glaslegeme løsner sig fra nethinden, hvorved der opstår en lille rift i nethinden, der langsomt vokser og bliver til en nethindeløsning. Klassiske symptomer på nethindeløsning er pludseligt opståede lysglimt eller ”fluer” i øjet samt en blivende synsfeltsdefekt. Billede 1 viser et billede af en nethindeløsning, der er opstået efter en grå stær operation.

Ved hjælp af data fra det danske Lands-patientregister har vi undersøgt risikoen for nethindeløsning hos 202.226 danskere over 40 år, som fik foretaget grå stær kirurgi i perioden 2000-2010. Landspatientregi-stret registrerer hver gang en dansker bliver opereret på danske sygehuse, og vha. patien-ternes CPR-numre kan man derfor identifi-cere, hvornår patienterne bliver opereret for grå stær,og om patienterne senere udvikler andre operationskrævende øjensygdomme såsom nethindeløsning. I vores undersøgelse har vi for hver enkelt patient sammenlignet risikoen for nethindeløsning i det øje, der bliver opereret for grå stær, med risikoen for nethindeløsning i det øje, der (endnu) ikke er blevet opereret for grå stær. Det betyder, at patienten er sin egen kontrolgruppe. Styrken ved dette studiedesign er, at der i analyserne dermed automatisk bliver taget højde for faktorer såsom alder, køn, miljø og genetiske forhold, som er ens for begge øjne.

I vores undersøgelse har vi fulgt begge øjne i hver patient fra det tidspunkt, hvor det første øje bliver opereret for grå stær. Vi følger patienten indtil det andet øje bli-ver opereret for grå stær (hvilket er langt det hyppigste), indtil et af øjnene får lavet et kirurgisk indgreb på nethinden (eksem-pelvis operation for nethindeløsning), indtil patienten dør eller indtil den dag, hvor studiet stopper. Vi undersøger derefter det antal

nethindeløsninger, der opstår i den periode, hvor patientens ene øje har været udsat for en grå stær operation, mens det andet øje (endnu) ikke er blevet opereret.

Undersøgelsen viser, at selve grå stær operationen øger risikoen for nethindeløsning 4 gange uanset alder og køn. Derudover finder vi, at mandligt køn og ung alder er risikofaktorer for nethindeløsning i de øjne, der ikke er blevet opereret for grå stær. Det betyder, at yngre mænd har den største risiko for nethindeløsning, inden de bliver opereret for grå stær, mens ældre kvinder har den laveste risiko for nethindeløsning, inden de bliver opereret for grå stær. Selve grå stær operationen vil derefter øge disse gruppers respektive risici for nethindeløsning 4 gange.

Vi har også undersøgt, om risikoen for nethindeløsning efter grå stær kirurgi ændrer

sig i årene efter operationen. Det viser sig, at risikoen for nethindeløsning er forhøjet 9 gange i det første halve år efter operationen, og derefter falder risikoen for nethindeløs-ning gradvist med tiden, men er stadigvæk signifikant forhøjet, når man undersøger patienterne op til 10 år efter operationen.Generelt er risikoen for nethindeløsning meget lav. Man har estimeret, at der er ca. 1,3 nethindeløsninger pr. 10.000 danskere pr. år. Med andre ord får ca. 650 danskere nethindeløsning om året. Det betyder, at selvom en grå stær operation øger denne risiko 4 gange, vil risikoen for nethindeløsning stadigvæk være meget lav. Man skal derfor ikke være bekymret for at få en nethinde-løsning efter en grå stær operation, men alle patienter med grå stær, og specielt yngre mænd, skal gøres opmærksom på, at der er

billede 1 Et billede af en patient med endoftalmitis i højre øje. Patienten vågner op om natten, et par dage efter et kirurgisk indgreb på øjet, med kraftige smerter og et rødt højre øje. Patien-ten er på dette tidspunkt næsten blind på højre øje, men heldigvis blev han opereret akut og bevarede dermed sit syn.

»

»

42

ØJENL ÆGEFAGL IGT

en beskeden risiko for nethindeløsning efter operationen, og derfor skal de kende symp-tomerne på nethindeløsning, så de kan søge øjenlæge akut, hvis der opstår symptomer. I undersøgelsen har vi ikke undersøgt, hvor-for en grå stær operation øger risikoen for nethindeløsning. En forklaring kunne være, at når man fjerner en stor naturlig linse i øjet og erstatter den med en mindre kunstig linse, så ændrer pladsforholdene sig i den forreste del af øjet. Det medfører, at der bliver mere plads til glaslegemet, der bevæger sig fremad i øjet med risiko for, at trækket fra glaslegemet fører til en rift i nethinden, som derefter kan udvikle sig til en nethindeløsning.

Risikoen for endoftalmitis efter grå stær kirurgi Artiklens navn: Outsourced cataract surgery and postoperative endophthalmitis

Endoftalmitis er en sjælden tilstand, hvor mikroorganismer (typisk bakterier og i sjældne tilfælde svampe) får adgang til øjets glaslegeme og skaber en voldsom betæn-delse. Tilstanden opstår typisk efter grå stær kirurgi og indsprøjtninger med medicin i glas-legemet, som bruges i behandlingen af bl.a. våd AMD. Billede 2 viser et billede af en patient med endoftalmitis.

Klassiske tegn på endoftalmitis er et rødt, smertefuldt øje og kraftigt nedsat syn. End-oftalmitis er en synstruende tilstand, som skal behandles akut. Behandlingen foregår ved, at man renser op i øjets glaslegeme og injicerer antibiotika ind i øjet. På nogle øjenafdelinger bliver patienterne derudover indlagt til intravenøs antibiotisk behandling i 3 dage. Man kender ikke den præcise risiko for endoftalmitis efter grå stær kirurgi i Dan-mark, og derfor ved man ikke, om risikoen for endoftalmitis efter grå stær kirurgi er på niveau med risikoen i de lande, som vi normalt sammenligner os med. Derudover ved man ikke, om risikoen er ensartet på de

forskellige øjenafdelinger og privathospitaler/øjenklinikker i Danmark.

Vha. data fra Landspatientregistret og ved at gennemgå patientjournaler har mine kollegaer og jeg undersøgt risikoen for end-oftalmitis efter grå stær kirurgi på Sjælland i perioden 2002-2010. Vi har undersøgt risi-koen for endoftalmitis efter grå stær kirurgi på 7 offentlige øjenafdelinger og risikoen for endoftalmitis efter grå stær kirurgi på 28 privathospitaler/øjenklinikker.

Vi fandt i alt 112 tilfælde af endoftalmi-tis efter grå stær kirurgi i perioden. Heraf opstod 40 tilfælde efter grå stær kirurgi på offentlige øjenafdelinger, og 72 tilfælde på privathospitaler/øjenklinikker. Risikoen for endoftalmitis var ensartet efter grå stær kirurgi på de offentlige øjenafdelinger. Gen-

nem den 9-årige periode faldt risikoen for endoftalmitis efter grå stær kirurgi på de offentlige øjenafdelinger fra 5 per 10.000 grå stær operationer i perioden 2002-2004 til 3 per 10.000 grå stær operationer i perio-den 2008-2010. Samlet set var risikoen for endoftalmitis 3,6 per 10.000 grå stær operationer på offentlige øjenafdelinger. Denne risiko er på niveau med risikoen for endoftalmitis efter grå stær kirurgi i Sverige.

Mens stort set alle grå stær operationerne på de offentlige øjenafdelinger, der førte til endoftalmitis, var registreret i Landspa-tientregistret (98%), var det blot 38% af de grå stær operationer på privathospitalerne/øjenklinikkerne, der første til endoftalmitis, der var registreret i Landspatientregistret. Det betyder, at der var mange tilfælde af

billede 1 Et billede af en nethindeløsning på højre øje hos en patient, der er blevet opereret for grå stær. Man ser, at nethinden har løsnet sig opadtil i øjet. Nethindeløsningen tangerer synsnerven og truer med at løsrive øjets gule plet, der ligger til venstre for synsnerven.

»

43»

INDHOLD

73 % af alle europæere med alderssyn har forskellig styrke på højre og venstre øje. Hoyalux iD MyStyleV+ er det første flerstyrkeglas i verden, der tager højde for denne forskel og balancerer egenskaberne for højre og venstre øje, ved hjælp af den unikke Binocular Harmonization Technology. Resultatet er en perfekt fokuseringsevne uden anstrengelse, konstant stabilitet og fremragende afstandsbedømmelse.

Læs mere om Hoyalux iD MyStyle V+ på www.hoyaluxid.com/mystyle

73 % har forskellig styrke på højre og venstre øje

Klart syn på et splitsekund

www.hoya.dk

endoftalmitis, hvor man ikke kunne finde den udløsende grå stær operation i Landspatientregistret. I disse tilfælde kunne vi kun identificere den udløsende årsag, fordi vi gennemgik patienternes journaler. Det betyder samtidig, at vi kun kan beregne risikoen for endoftalmitis efter den grå stær kirurgi, der er registreret i Landspatientregistret. Risikoen for endoftalmitis efter grå stær kirurgi på privatho-spitalerne/øjenklinikkerne var i modsætning til de offentlige øjenafdelinger ikke ensartet. De fleste privathospitaler/øjenklinikker havde en risiko for endoftalmitis, der var på niveau med eller lavere end risikoen for endoftalmitis på de offentlige øjenafdelinger. Enkelte privathospitaler/øjenklinikker havde imidlertid en signifikant øget risiko for endoftalmitis efter grå stær kirurgi sammenlignet med risikoen på de offentlige øjenafdelinger. Samlet set var risikoen for endoftalmitis efter grå stær kirurgi på pri-vathospitalerne/øjenklinikkerne 7,3 per 10.000 grå stær operationer.

Undersøgelsen viser således, at risikoen for endoftal-mitis efter registreret grå stær kirurgi i Danmark generelt er meget lav, men der er en del grå stær operationer, der ikke bliver registreret. I Danmark er det et lovkrav, at grå stær kirurgi skal registreres, men operationerne kan regi-streres i to andre registre udover Landspatientregistret; Sygesikringsregistret og DUSAS. Landspatientregistret er langs det største af disse registre.

I en anden ikke-publiceret undersøgelse finder vi, at kun 54 % af de grå stær operationer på privathospitalerne/øjenklinikkerne på Sjælland, der førte til endoftalmitis, var registreret i mindst et af de 3 registre i perioden 2004-2012. Vi finder også, at denne registrering ikke er blevet bedre gennem perioden. Det betyder, at det reelle antal grå stær operationer, der bliver udført på privathospitaler/øjenklinikker i Danmark kan være næsten dobbelt så højt, som det antal, der bliver registreret. Dermed er figur 1 sandsynligvis ikke et reelt udtryk for det antal grå stær operationer, der i virkeligheden bliver udført i Danmark.

Det er ikke muligt at monitorere og måle kvaliteten af grå stær operationer, der ikke bliver registreret. Hvis registre-ringen bliver forbedret i fremtiden, vil det blive mere gen-nemskueligt at monitorere og vurdere risikoen for alvorlige komplikationer efter grå stær kirurgi, og forhåbentlig vil det på sigt føre til færre komplikationer.

44

INTERVIEW

OCT SKANNING

FUNDUSUNDERSØGELSE

INGER CHRISTINE MUNCH VISER PATIENTEN, HVORDAN FORANDRINGER PÅ NETHINDEN SER UD

AMDPå dansk kaldes AMD for alderspletter på nethinden / øjenbaggrunden. Det lægefaglige navn er aldersrela-teret macula degeneration.

AMD skyldes aflejringer af affaldsstoffer i nethinden, som ophobes over mange år. Forekomsten er stærkt stigende med tiltagende alder. Man mærker sygdom-men som en forringelse af det skarpe syn specielt læsesynet. Sløret og bulet syn med fornemmelsen af en mørk plet i midten af synsfeltet er symptomer på behandlingskrævende AMD.

Ny forskning fra Roskilde Sygehus udført i samarbej-de med Københavns Universitet og Glostrup Hospital viser at fysisk aktivitet nedsætter risikoen for AMD. Rygning forværrer AMD så rygestop anbefales kraftigt hvis man lider af AMD. Sund kost forebygger også AMD og et særligt vitamintilskud kan være relevant hvis man allerede har tegn på sygdommen.

Fokus på patientens historieKravlende myrer, flyvende bogstaver og lægekitler broderet med blomster lyder umiddelbart som udpluk fra surrealistiske drømmelandskaber, men er ikke desto mindre blandt de beskrivelser overlæge Inger Chri-stine Munch hører fra sine patienter.

Hun har igennem sit mangeårige arbejde på øjenafdelingerne på Sjælland, senest Roskilde Sygehus, hørt adskillige farverige og krøllede variationer af de symptomer patienterne oplever i forbindelse med deres øjenlidelser.

Patienterne oplever oftest en form for lettelse ved at deres beskrivelser ikke er unormale fænomener, og ved at lytte til dem skabes et tillidsforhold som er vigtigt i behandlingsprocessen.

Patienterne er jo ikke skøre fordi ople-velsen af flyvende bogstaver er til stede, da det blot er et fænomen skabt af hjernen som kompensation for at synet ikke fungerer optimalt.

Inger Christine Munch har igennem sin erfaring opbygget en ”historiebank“, og patienternes visuelle oplevelser er essen-tielle i hendes arbejde med at finde årsagen til symptomerne og dermed få stillet den korrekte diagnose.

Passion for fagetDet fascinerende ved behandlingen af øjen-sygdomme og -lidelser er at det manifesteres i en mærkbar sanselig forskel.

Det er for de flestes vedkommende en skræmmende oplevelse at blive amputeret

på sanserne. Især på synet, hvorfor en del af patienterne også nævner at for netop dem er det vigtigt at kunne se.

Vi ved alle hvor ubehageligt det føles at få sand i øjnene eller når øjnene løber i vand. Det bliver svært for os at holde fokus på andet end øjnene der driller og vi føler os akut handicappede.

For Inger Christine Munch er der lige meget glæde og faglig stolthed forbundet med at behandle en 35 årig mekaniker, der har fået en svejseglød i øjet, som en ældre patient der ikke længere kan læse bøger.Det er meget tilfredsstillende at kunne gøre noget for patienterne, og et smukt øjeblik at opleve en patient der bliver befriet for den lidelse og smerte det er ikke at kunne bruge sit syn optimalt.

Vi burde faktisk tænke mere over at vi som moderne mennesker har tendens til at tage vores sanser for givet, og glemmer at sætte pris på eller passe på dem optimalt, før det er for sent.

AMD og behandlingAMD (aldersrelateret macular degeneration / alderspletter på øjenbaggrunden) er den øjensygdom, der i årevis har været langt den væsentligste årsag til nedsat syn og blindhed i Danmark.

De seneste 10 år er der dog sket et gen-nembrud i behandlingen af patienter der lider af våd AMD, hvilket har været målbart på antallet af nyblinde i Danmark.

Takket være avancerede øjenskannere, er øjenlægerne i dag i stand til at diagnosticere

IKKE BLOT SJÆLENS SPEJL – OGSÅ KROPPENS

AF NIKOLAJ PALMSKOV

FOTO: KARSTEN KANDING CHRISTRUP

INTERV IEW MED OVERLÆGE INGER CHR IST INE MUNCH

KLINISK LEK TOR , PH.D. OVERLÆGE SAMT DEL AF FORSKNINGSENHEDEN VED ØJENAFDELINGEN PÅ ROSKILDE SYGEHUS OG UNDERVISER VED KØBENHAVNS UNIVERSITET.

45»

46

INTERVIEW

og behandle AMD langt tidligere og mere effektivt end man kunne for blot 10 år siden.Ifølge Inger Christine Munch er dette et vig-tigt aspekt i et behandlingsforløb, hvor tidlig diagnostik er afgørende for i hvilken grad patientens syn kan reddes og dermed undgå varige mén og i værste tilfælde blindhed.

Vi kan lokalisere årsagen til patientens synsklager og meget ofte stille en entydig diagnose. Derved overgår øjenlægen de fle-ste andre lægelige specialer når det handler om præcis diagnostik. I øjenfaget kan man simpelthen se direkte ind på sansecellerne.I modsætning til tidligere hvor mange svag-synede ældre måtte sidde passivt i en stol og forblive afhængige af andre, betyder behandlingen i dag at flere ældre fortsat kan leve et normalt liv og klare sig selv hvilket Inger Christine Munch mener er en fantastisk udvikling.

Fascination af organet øjetØjet er smukt, regnbuehinden er som et kunstværk og det fascinerende ved øjet som organ er den direkte ubesværede adgang til det levende væv.

Synet er vores dominerende sans og øjet er en forlængelse af hjernen. Muligheden for at iagttage det levende væv, nethindens celler og fysisk se blodet flyde uden fysiske indgreb er unik.

Inger Christine Munch forklarer at det er ret enestående at hun i forbindelse med patienternes klager og beskrivelser af syns-

forstyrrelser, efterfølgende kan se direkte på organet og undersøge det uden deciderede gener for patienten. I dag fungerer højtek-nologisk skanningsudstyr som øjenlægens øje og hun kan i de fleste tilfælde lokalisere årsagen til patientens synsklager og meget ofte stille en entydig diagnose.

Øjet er ligeledes en indgang, der giver mulighed for at mønstergenkende og diag-nosticere sygdom andre steder i kroppen. Eksempelvis kan blodsprængninger på øjen-baggrunden være tegn på forhøjet blodtryk eller uopdaget sukkersyge. I den henseende kommer Inger Christine Munchs almene medicinske baggrund hende til gode. Øjet er således ikke blot sjælens spejl, men også kroppens.

Det sunde syn gennem hele livet Inger Christine Munch mener vi alle burde være mere opmærksomme på vores syn, og pointerer samtidig vigtigheden af at passe på det gennem hele livet - selv når vi er unge, og synet synes at virke upåklageligt!

Forebyggelse er essentiel og i den forbin-delse er der en række faktorer, der kan ned-sætte risikoen for en række øjensygdomme og -lidelser herunder AMD.

Det kommer nok ikke bag på de fleste, at rygning, usund kost og manglende motion alle sammen er risikofaktorer for dårligt hel-bred generelt - og dette gælder naturligvis også synet.

I den sammenhæng er Inger Christine Munch absolut klar i retorikken: stop ryg-ningen, sørg for at få daglig motion (en 30 minutters gåtur er faktisk tilstrækkelig) og spis flere stærkt farvede grøntsager.

Det er ligeledes vigtigt at vi er opmærk-somme på selv de mindste ændringer i synet. Selvom vi kan have tendens til først at opsøge professionel hjælp når symptomerne er øde-læggende for vores hverdag, er det for øjen-sygdommes vedkommende især vigtigt at få stillet en tidlig diagnose idet dette er et afgørende succeskriterium for behandlin-gen. Symptomer i form af fugerne mellem badeværelsefliserne ikke længere virker lige - eller synet bugter og slører, må ABSOLUT ikke ignoreres.

Synet er vores vigtigste sans og videns-deling på tværs af faggrænser er samfunds-nyttigt, derfor sætter Inger Christine Munch også pris på det samarbejde hun oplever med optikerne. Spredning og deling af viden er i alles interesse, for jo fagligt højere niveau vi besidder des bedre er det for samfundet.Det er en fælles opgave for sundhedssekto-ren at sikre at hverken uvidenhed, angst eller manglende mulighed afholder borgere fra at opsøge professionel hjælp når der opstår synsforstyrrelser.

Øjet er ikke blot sjælens spejl - også krop-pens. Jo klarere spejlet er, des bedre afspejler det den smukke verden, der omgiver os.

»

INGER CHRISTINE MUNCH VISER PATIENTEN,

HVORDAN FORANDRINGER PÅ NETHINDEN SER UD

astigmatsAlso available for

Gradvis stigning

Tynd zone under øjenlåget

Tynd zone under øjenlåget

Optisk zone

Stabiliseringspunkter

Gradvis stigning

Gradvis stigning

Tynd zone under øjenlåget

Tynd zone under øjenlåget

Optisk zone

Stabiliseringspunkter

Gradvis stigning

Gradvis stigning

Tynd zone under øjenlåget

Tynd zone under øjenlåget

Optisk zone

Stabiliseringspunkter

Gradvis stigning

Gradvis stigning

Tynd zone under øjenlåget

Tynd zone under øjenlåget

Stabiliseringspunkter

Gradvis stigning

Med fugtgivende ingredienser for langvarig komfort1,2

Høj ilttilførsel3

UVA- og UVB-blokering hjælper med at beskytte mod skadelig UV-stråling4

Accelerated Stabilisation Design giver astigmatikere et klart og stabilt syn5,6

UVB

UVA

Synligt lys

UV-blokering

Vand

Fugtgivende ingredienser

UV-blokering

Linse

Ilt

Innovative teknologier udviklet til at give enestående komfort, synskvalitet og sundhed

INNOVATION FOR HEALTHY VISION™

Alle ACUVUE® kontaktlinser har UV-beskyttelse klasse 1 eller klasse 2, som hjælper til at beskytte mod overførsel af skadelig UV-stråling til hornhinden og ind i øjet. UV-absorberende kontaktlinser erstatter IKKE UV-absorberende øjenbeskyttelse såsom UV-absorberende beskyttelsesbriller eller solbriller, da de ikke dækker hele øjetog området omkring øjet. UV-stråling målt med en -1,00 D-linse.1. Morgan PB, Maldonado-Codina C, Chamberlain P, Moody K. Ocularphysiology and comfort in neophyte subjects fi tted with daily disposable silicone hydrogel contact lenses. Contact Lens and Anterior Eye 2013; 36: 118-125. 2. Data on fi le JJVC 2012; survey with wearers of ACUVUE® OASYS® (n=1207) and ACUVUE® OASYS® for ASTIGMATISM (n=316), aged 18-64; in UK, Russia, Germany, Italy, France and Poland; conducted 2012. 3. Morgan P, Brennan N, et al. Central and Peripheral Oxygen Transmissibility Thresholds to Avoid Corneal Swelling During Open Eye Soft Contact Lens Wear. Appl Biomater 92B:361-365, 2010. 4. Walsh K. UV radiation and the eye. Optician 2009; 237 (6204): 26-33. 5. Chamberlain P et al. Fluctuation In Visual Acuity During Soft Toric Contact Lens Wear. OVS 2011; 88: E534-538. 6. McIlraith R et al. Toric lens orientation and visual acuity in non-standard conditions. CLAE 2010; 33:23-26.

ACUVUE®, INNOVATION FOR HEALTHY VISIONTM, ACUVUE® OASYS®, 1-DAY ACUVUE® MOIST®, 1-DAY ACUVUE® TruEye®, LACREON® og HYDRACLEAR® er registrerede varemærker tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. © JJVC 2013.

Hos Johnson & Johnson bestræber vi os på at levere kontaktlinser, der ikke kun byder på fremragende komfort og synsegenskaber, men som også understøtter sundt linsebrug.

Alle ACUVUE®-kontaktlinser er unikt designet med innovative fugtbevarende og UV-blokerende teknologier, som er en permanent del af hver linse.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at besøge www.jnjvisioncare.dk

bygningsfejlOgså for

skjevehornhinner

Også for

NO

DK

SE

astigmatikerÄven för

59-230_Trade_ad_ACUVUE portfolio_DK.indd 1 2013-05-27 14:46

48

PERSONNYT

Som den første dansker nogensinde er optometrist og medinde-haver af Kontaktlinse Instituttet i Aarhus Bo Lauenborg blevet Fellow of British Contact Lens Association (BCLA).Kåringen fandt stede på BCLA’s 38. årlige kontaktlinsekonference i Birmingham den 6. til 9. juni 2014.

Her blev Bo Lauenborg tildelt retten til at bruge titlen Fellow of BCLA (FBCLA), sammen med blandt andre professor ved Waterloo Universitet, Lyndon Jones, Associate Director ved London’s City Uni-versity, Caroline Christie og den anerkendte øjenlæge, Teifi James.

Over 1.000 konferencedeltagere fra 46 forskellige lande over-værede ceremonien og deltog i de efterfølgende forelæsninger og workshops, hvor Bo Lauenborg også holdt sit foredrag om frafald på kontaktlinsebrug. En eksklusiv gruppe på 144 specialisterBogstaverne FBCLA anerkender et eksisterende medlem af BCLA’s fremtrædende bidrag til studiet af kontaktlinser og det forreste øjen-kammer.

BCLA Fellowship signalerer også, at en optiker eller relevant fag-person har udvist en dedikeret indsats i foreningens arbejde.Bo Lauenborg har i de seneste år flere gange givet foredrag og afholdt workshops på kontaktlinsekonferencen BCLA Clinical Conference & Exhibition.

Kun 144 personer verden over har siden gruppen blev dannet i 2006 kvalificeret sig til et BCLA Fellowship.

Optometrist Bo Lauenborg er som den første dansker blevet Fellow of British Contact Lens Association (BCLA). AF CLAUS SUK YONG JACOBSEN, JOURNALIST

FØRSTE DANSKER

Bo Lauenborg sammen med den afgående præsident for BCLA Andy Yorke og den nye, Susan Bowers.

SÅDAN ANSØGER MAN OM FELLOWSHIPFor at ansøge skal man kunne dokumentere eventuelt forfatterskab, kliniske studier, involvering i mentor- eller efteruddannelses-projekter, samt bestå en mundtlig eksamination, der udføres af foreningens Akademiske Komite.

Kun eksisterende medlemmer af BCLA kan ansøge om fellowship. Næste års fellowship uddeles på den 39. BCLA konference fra den 29. maj til 1. juni 2015 i Liverpool.

Ansøgninger skal være BCLA’s dommerkomite i hænde inden 31. marts 2015. Ansøgningsformular og yderlige oplysninger om processen kan hentes på BCLA’s hjemmeside: www.bcla.org.uk

bliver Fellow of BCLA

ZEISS Digital Lenses:• Optimeret glas, som er specielt udviklet til pre-presbyopi. Hjælper med at fokusere på digitale enheder på nært hold og mindsker belastningen af øjnene.

• Leveres i alle ZEISS-materialer og med alle behandlinger – inklusive ekstra kurvede glas (Sport) og i.Scription®.

• Markedets mest omfattende sortiment, når det gælder brydningsindeks og styrkeomfang.

www.zeiss.dk/vision

// DIGITAL LENSES MADE BY ZEISS

*Et teststudie af 49 personer tyder på, at brugere af ZEISS Digital Lenses har fire gange færre symptomer på overanstrengte øjne, sammenlignet med personer, der bruger briller med enkeltstyrkeglas eller slet ingen briller.

Øjeblikket hvor dine øjne slapper af i takt med, at livet leves.ZEISS Digital Lenses. Øjenpleje til

// DIGITAL LENSES MADE by ZEISS

När livet blir smartare behöver dina ögon slappna av.ZEISS Digital Lenses. Ögonvård för

2/3 Logo

Reducerer symptomer på trætte øjne med en faktor 4*

50

FELLOWSHIP

At blive Fellow ved BCLA er en fornem udmærkelse, men nogle optikere vil måske spørge: Hvad man kan bruge det til?

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg som medindehaver og direktør for Kontaktlinse Instituttet meget bevidst har stræbt efter at etablere stærke internationale netværker.

Hvis du som optometrist ikke hele tiden læser faglige magasiner, er det meget let at miste overblik og retning.

Kontaktlinse Instituttet er en virksomhed, der ikke stiller sig tilfreds med at følge standarden, men vi stræber hele tiden efter at lægge niveauet.

At blive Fellow hos den britiske kontaktlinseforening er mere end bare en personlig anerkendelse. Det er en cadeau til hele staben i Kon-taktlinse Instituttet og et resultat af et store engagement i faglighed og en vedholdende indsats for at løfte de ekstra opgaver, der følger med det at holde sig på forkant med udviklingen.

Helt konkret har mit samarbejde med Caroline Christie været afgø-rende for opstarten på vor Øjenplejeklink for Tørre Øjne (DES) – både de praktiske forudsætninger og den faglige opgradering er udviklet i nært samarbejde med BCLA.

Hvad angår det videnskabelige arbejde har en af verdens mest publicerede forskere, Graeme Young, flere gange trukket på data og netværk i Kontaktlinse Instituttet til brug for publikationer, og den vej igennem er Kontaktlinse Instituttets renommé som forskningsklinik blevet cementeret.

Både Graeme Young og Caroline Christie er BCLA Faculty Speakers.Efter at være blevet FBCLA har jeg oplevet et boom i mængden

af henvendelser, telefonisk, via e-mail og LinkedIn fra professionelle i den absolutte elite – forskere, akademikere, skribenter, beslutnings-tagere i industrien – noget som jo gør det langt lettere at indhøste viden og erfaringer om, hvordan man kører en moderne professionel optikervirksomhed.Vi bliver i endnu højere grad end tidligere involveret i testning af nye linseprodukter, og vi får også adgang til statistik, forretnings-strategier og market intelligence.

Når man som lille selvstændig kliniker ikke har adgang til et kæde-

Man kan kun holde sig forrest i feltet på faglighed ved hele tiden at indhøste erfaringer fra sit udenlandske netværk.

FELLOWSHIPHANDLER OM AT løfte fagetAF BO LAUENBORG, FBCLA, OPTOMETRIST OG MEDINDEHAVER AF KONTAKTLINSE INSTITUTTET

Bo Lauenborg.

God smaG · eksklusivitet · Connoisseur unikke oG speCielle udvalG · detaljeorienteret

passion for de Gode tinG i livet · vip

www.feinschmeckeroptik.dk

se vores nye hjemmesidewww.iogn.dk

netværk og en central administration, må man finde andre metoder til at opnå de tilsvarende fordele, og som ansvarlig for driften af Kontaktlinse Instituttet, er det en uvurderlig fordel at have kontakt til internationale eksperter.

Selvfølgelig skal der ydes noget for at nå dertil, hvor man kva-lificerer sig til et fellowship, og når man er fellow, kan man heller ikke altid trække på skuldrene af ting folk (andre fellows) beder en om, man forpligter sig til at lytte og deltage.

Men også for optometrister i kædesamarbejder og kapitalkæder er det at markere sig inden for organisationerne noget, man kan bruge til at høste ideer, inspiration og fornyelse.

Selv om man har en stor kæde i ryggen og synes, man ved hvordan kagen skal skæres, så er det altså stadig ude i den store verden og fra mange forskellige lande og kontinenter, de nye erfa-ringer opstår.

For eksempel har jeg gennem den engelske optometrist, vi har ansat i Kontaktlinse Instituttet, fået et meget mere indgående kendskab til britiske optometristers ansvar og praksis med hensyn til henvisninger til øjenlæger og øjenafdelingerne på hospitalerne – og optometristernes ret til at dryppe øjne, så pupillerne kan dilatere.

De er bedre uddannet på det bageste segment af øjet, og de ved derfor meget mere om glaukom og macula degeneration.Både klinikere, akademikere og leverandører kan blive fellow hos BCLA eller i nogen af de andre nordiske og europæiske – eller for den sags skyld amerikanske – faglige organisationer.

Det er altså et sted – og det eneste felt ud over konferencerne – hvor alle parter mødes og udveksler tanker på lige fod.

Så informationerne flyder ikke kun den ene vej, fra Kontaktlinse Instituttet og ud i de nationale og internationale sammenhænge, hvor vi forelæser og underviser – samarbejdet kommer alle parter til gode, sådan som et godt samarbejde også skal.

For Kontaktlinse Instituttet ville det være uhyggeligt dyrt at skære alle forbindelser til organisationerne fra og ikke mindst de internationale.

I kraft af vore stærke internationale samarbejder, kan vi ofte introducere nye produkter op til et år før, de bliver lanceret på markederne.

I alt dette håber jeg på, at vor virksomhed er med til at posi-tionere Danmark og dansk optometri, og at fremme udviklingen af den danske optikeruddannelse og efteruddannelses-programmet.

Et konkret håb er, at flere danske optometrister og branchefolk får lyst til at søge fellowship, hos BCLA eller i beslægtede organisationer.

Hvis nogen har fået blod på tanden, skal jeg gerne stå til rådighed med råd og tips. Det gælder for eksempel om, hvad der er godt og ikke så godt at skrive, når man udfylder sin ansøgningsformular.

Jeg kan afsløre, at som kliniker er det meget vigtigt at levere case reports.

Case reports er en rigtig god måde at lære på, både når man skal udføre dem og for de, der læser dem – de kommer direkte ud af praksis og beskriver på en standardiseret måde forskellige situationer i klinikken, vi alle kan komme ud for i vores daglige virke som klinikere.

Her vil jeg opfordre studerende fra skolerne til at indsende deres case reports til OPTIKEREN, og at OPTIKEREN publicerer dem regelmæssigt – så andre optometrister og branchefolk (specielt vi gamle, der ikke er blevet afkrævet den slags akademiske øvelser) kan følge med og lære af de unge.

Uddannelsen er jo ændret, så vi kan få mere fokus på den faglige profil, og her hører det med at udvikle et internationalt perspektiv på uddannelse og efteruddannelse, samt opmuntre akademiske ambitioner inden for dansk optometri.

52

MESSE

COPENHAGEN SPECS 2015 // SKANDINAVIENS BRILLEMESSE

INDEPENDENT OPTICAL GROUP NORDICS / JARL RIESE"Vi har aldrig haft det som et mål at arrangere vores egne messer for vores medlemmer. Vi ønsker, at vo-res medlemmer skal sammensætte deres sortiment, så det passer optimalt til deres egen butik. Det mål kan vi bedst nå, hvis vi opfordrer vores medlemmer til, at komme på en åben messe i ind og udland. Copenhagen Specs kom rigtigt godt fra start det første år, og vi og vores medlemmer har en klar forventning om, at det bliver endnu bedre i 2015.

CL AIRE GOLDSMITH / CL AIRE GOLDSMITHWe are very excited about showing at Copenhagen Specs. The world is a big place, so having the oppor-tunity to expand our presence within a specific market is incredibly important. Scandinavia is one of those markets and Copenhagen Specs is THE opportunity!

ROLF SPECTACLES / BERNHARD WOLF"We really liked the area, the set-up of the booths, the selection of exhibitors and the atmosphere, it was good to be part of the first Copenhagen Specs and a gre-at chance to enter the Scandinavian market with our new sales representative for Scandinavia.We are look-ing forward to coming back to the Copenhagen Specs in 2015, to meet existing and potential new clients and present our new collection of wooden, stone and horn eyewear handcrafted in Tirol!"

THEO / F IL IP VAN DYCK I loved the organisation of the fair. The idea of going out in the evening with your customers is a good way to get to know people outside of the store. It’s a very nice atmosphere… Opticians feel very relaxed and everybody seems to know everybody

53

L AFONT / STEFAN MUCKENFUSS

“ We as Lafont are looking forward to the next edition of Copenhagen Specs. This show is important for us, as it covers very well the Scandinavian region and brings a lot of very innovative, independent Eyewear designer to Copenhagen. There has been already a very nice interest of Scandinavian opticians in 2014. This was for sure also because of the well-chosen time, the very nice location and of course the professional organization of the show, done by Morten. So we are sure to wel-come a lot more opticians in 2015 at this event.”

SILHOUET TE / INGVILL HOUMB SJÖL IN

Det ligger i Silhouettes DNA at alltid prøve noe nytt. Vi vil alltid lete nye måter at markedsføre oss på, nye måter at treffe vores kunder og forbrukere.Det er dette vi ønsker at oppnå ved vårt deltagelse på Copenhagen Spex.

ANDY WOLF/ BRIGIT TA PL AT TI

“There is no reason for not doing this great show. As an independent eye wear brand, Copenhagen Specs is per-fect. Andy Wolf and Copenhagen Specs shares the same values like high quality, uniqueness and atmosphere . Andy Wolf loves Copenhagen! “

ØRGREEN / GREGERS FASTRUP

Vi støtter jo op omkring CPH Specs, da vi ser messen, som et rigtigt godt mødested for den ellers mere og mere fraktionerede danske optikbranche. Vores hovedmål med messen er fak-tisk ikke salg, for det klarer vi på lan-devejen, med hyppig opfølgning, men derimod mere socialt. Der udveksles ideer og meninger, både mellem leve-randører og vores venner i butikkerne, og det giver altid relevant input til eftertanke og handling…….men selv-følgelig sælger vi briller på messen, og så er det jo tophyggeligt.

KILSGAARD / JACOB KILSGAARD

"Danske lokale initiativer i en solid men relativt lille branche skal der støttes op om. Copenhagen Specs er den eneste uafhængige danske undskyldning for at drikke sig fuld med de mennesker, man bruger så mange arbejdstimer med. Det er seriøs for-retning i løbet af dagen, og så er det heldigvis tid til hygge om aftenen, og det er ikke ofte vi får lejlighed til at hygge om og med vores kunder og venner. Dette er et socialt forret-ningsarrangement vi på ingen måde kunne drømme om at misse. Ses på CPH Specs 2015..."

ALIVESTYLE / KIM RAVNCopenhagen specs kom fan-tastisk fra start, og derfor vil vi selvfølgelig deltage som udstiller på messen igen. En uafhængig skandinavisk bril-lemesse på dansk grund giver os mulighed for at møde og invitere alle vores skandina-viske kunder til at se vores fantastiske sortiment. En unik mulighed, som vi selv-følgelig vil benytte.

TARIAN / JEREMY TARIAN

In 2014 we participated at the first edition Copenhagen specs. This show is a unique place for us to introduce new trends and new products to Scandinavian customers. The atmosphere and the friendly spirit is very specific to this place. We will definitely be there in 2015!

TILMELD DIG ALLEREDE NU SOM GÆST TIL COPENHAGEN SPECS 2015 PÅ// COPENHAGENSPECS.DK

AF JENS BIRKEHOLMDIREKTØR, DANSK DETAIL

KLUMME

Så dukkede debatten om erhvervslejelo-ven igen op i dagspressen, aviserne og radioen. Denne gang var eksemplet en

kaffe-café-kæde, der var gået konkurs, fordi den var blevet mødt med store huslejestig-ninger i det centre, hvor den lå. Det er helt sikkert, at vi ikke kender alle nuancer i sagen, men det kan i hvert tilfælde konstateres, at kæden er væk, arbejdspladserne er væk, og endnu en række centerlejemål stå tomme – flot klaret, udlejer!

På landsplan er andelen af ledige butiks-lejemål højere end den har været længe, og det gælder stort set også for centerbeliggen-hederne. Aktivitetsniveauet i detailhandlen er fortsat (for) lavt, formentlig på niveauet fra 2004, men alligevel har centerudlejerne og toneangivende udlejere i de større byer, kun i begrænset omfang reelt tilpasset husleje-niveauet til omsætningen og indtjeningen. De har i stedet holdt stædigt fast i eksisterende kontrakter og lejeniveauer, så 2014-huslejer er baseret på en forventet indtægtsstigning i forhold til en 2004-omsætning. En indtægts-stigning som ikke har fundet sted.

Der er derfor stadig en ubalance i marke-det, som skal finde et nyt punkt, hvor udbud og efterspørgsel går op med hinanden. Tager man de mest negative briller på, så skal mar-

kedet nok komme i balance, når udlejerne med pensionskasser m.m. bag sig, har fået klemt en række mindre butikker ud af markedet gen-nem højere og højere husleje. Konsekvensen bliver tab af arbejdspladser og virksomheder.

Butikkerne kan dog også få en hjælpende hånd fra en uventet kant, nemlig fra nethand-len. For centrene og udlejerne er ikke immune over for nethandlens konsekvenser, og må i den grad forholde sig til hvordan deres position i forhold til nethandlen skal være. For nethand-len gør det sværere at få udlejet de ledige lejemål, og det burde presse lejen nedefter.

Men vi kommer ikke uden om, at for mange butiksindehavere har skrevet under på kon-trakter med automatiske huslejestigninger, uden at gøre sig konsekvenserne klart på lang sigt. Man har mest været optaget af de kort-sigtede udfordringer og har derfor ikke fået regnet tilstrækkeligt på konsekvensen af fal-dende eller stagnerende omsætning i forhold til kontrakter med automatiske huslejestigninger.

Men når man først har sagt ja, skrevet under og investeret i butikken, så er det svært at gøre noget konsekvent ved tingenes til-stand. Derfor skal der bruges energi på den rigtige rådgivning, inden der skrives under på lejekontrakten.

Erhvervsleje endnu en gang

54

FOR EVERY PAIR OF KARMOIE FRAMES SOLDA PAIR OF CORRECTIVE GLASSES IS DONATED TO A PERSON IN NEED

ww

w.k

arm

oie.

dk

WELCOME TO OUR STAND AT OPTI, HALL C4 BOOTH 116

NORWEGIAN DESIGN - ITALIAN CRAFTMANSHIP

56

KÆDEMESSE

DER VAR FESTSTEMNING allerede ved indkørsel til Hotel Trinity, Fredericia med Dannebrog overalt på hotellet, der som sæd-vanlig dannede rammen om Opto-gruppens messe. Flagene var selvfølgelig sat for at fejre Opto-gruppens 35 års fødselsdag, men de skulle også markere et navneskifte fra Opto-Gruppen til OptikTeam, som er den nye fælles identitet for de 144 butikker.

Der var også i år en god stemning på mes-sestandende, og rigtig mange leverandører havde sørget for fødselsdagskage til de besø-gende. 31 samarbejdspartnere deltog og alle-rede fra lørdag formiddag, var der besøg på standene af dem, som havde valgt at bruge denne efterårsweekend til indkøb og til at netværke med kolleger. Det var der også god mulighed for, da hele 110 butikker og i alt 300 deltagere deltog i weekendens messe.

En stor del af messedeltagerne udtrykte stor tilfredshed med udstillingen, der gav et godt overblik over de forskellige leverandørers udvalg og dermed mulighed for at vælge, hvilke produkter, man fandt mest interes-sante. Dette gav samtidig den enkelte butik mulighed for at foretage det meste af deres vareindkøb under messerne.

OPTIKTEAM MESSE 2014AF PER MICHAEL LARSEN

01 Janet Skaarup, Salling C. Optik er med på messen for anden gang. ”Jeg synes det er helt fantastisk at være med. Udover at få lavet nogle indkøb af brillestel, har jeg fået lavet nogle aftaler med kontaktlinsefirmaerne,” siger Janet Skaarup og fortsætter: ”Det er også meget givende at tale med kolleger om deres erfaringer og få nogle gode tips. Og så er der en meget god stemning under hele messen”.Janet fortæller, at hun udover at handle på OptikTeam messen og så tager til Silmo for at få endnu mere ny inspiration.

OPTO GRUPPEN SKIFTER NAVN TIL OPTIK TEAM

OPTO Gruppen har fra den spæde start for 35 år siden til i dag, hvor hele145 butikker er medlem-mer, gennemgået en voldsom udvikling. Forde-lene ved at sætte valgfriheden i system har væ-ret tydelige for alle og evnen til at skabe stærke synergier trods fastholdelsen af den individuelle selvstændighed står bøjet i neon over de sidste års udvikling.

Samarbejdet er intensiveret så det nu mere er teamwork end ”gruppearbejde”. Det har OPTO Gruppen taget konsekvensen af og kæden vil for fremtiden vise flaget med det nye navn Optik Team.

01

02

03

02 Der udveksles erfaringer under frokosten.

03 Der er stor indkøbsinteresse fra deltagerne

New and exiting collection:

www.eschenbach.dk

Opgaverne dækker blandt andet:

• Debitorbogholderi og fakturering

• Kreditorbogholderi

• Betaling af kreditorer

• Afstemninger

• Kvartals/årsrapport

• Budgetopfølgning

• Lønkørsel

• Kontingentopkrævning

• Årsafslutning KvalifikationerVi forventer, at du er regnskab uddannet og har solid arbejd-serfaring indenfor finansbogholderi, lønadministration, bud-getopfølgning, økonomistyring samt regnskabsafslutning. Du skal være erfaren burger af økonomistyringssystemer. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Microsoft officepakken 2010, E conomic og Danløn.

ProfilDu er omhyggelig og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde. Du er initiativrig og kan håndtere mange bolde i luften samtidig med, at du bevarer overblikket. Som person er du serviceminded og imødekommende. Derudover er du socialt anlagt og i besiddelse af et godt humør og gode kommunikations- og samarbejdsevner. Danmarks Optikerforening er en engageret og uhøjtidelig arbejdsplads med varierede og alsidige arbejdsopgaver, som du i høj grad selv tilrettelægger.

Stillingen er på 25 timer om ugen. Det må forventes, at der i indkøringsperioden vil være behov på et øget antal arbejdstimer.Stillingen ønskes besat 1. januar 2015.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, dit CV samt kopi af relevante bilag på e-mail tiljob@optikerforeningen.dk senest den 10. november 2014.

Optikerforeningen er en faglig organisation for optikere/optometrister med 6 ansatte. Læs mere på: www.optikerforeningen.dk Adresse: Langebrogade 5, 1411 København K

REGNSKABSMEDARBEJDER TIL OPTIKERFORENINGEN

Til vores regnskabsafdeling søger vi en all-round regnskabsmedarbejder.

LEGATUDDEL ING

Legatuddelingen den 11. juni blev fest-ligholdt i Tivoli Congress Hall, hvor hele 27 projekter modtog økonomisk støtte

til forskningsprojekter, som Øjenforeningens Fagkyndige Komité havde vurderet og fundet af en videnskabelig kvalitet, som kvalificerede dem til at få Øjenforeningens opbakning.Øjenforeningens mulighed for at yde denne betydelige støtte til forebyggelse og hel-bredelse af øjensygdomme, kan først og fremmest henføres til generøse mennesker, der har betænkt Øjenforeningen med testa-mentariske gaver samt forskellige fonde, som ligeledes har været velvilligt indstillede over for foreningen. Blandt disse var det en glæde, at såvel Bagenkop Nielsens Øjenfond som Carl og Nicoline Larsens fond var repræ-senteret ved deres formænd henholdsvis advokat Anne Helene Bagenkop Nielsen og landsdommer Michael Lerche.Øjenforeningen har igennem en årrække afsat 3,5 mio. kr. til forskningsstøtte, men økonomien har muliggjort at øge årsstøtten til over 5 mio. kr. siden 2011. Konsekven-sen heraf kunne være større gennemsnitlig legatstørrelse, men i stedet er valgt at støtte

et større antal, hvilket kan henføres til den videnskabelige høje bonitet, som projektan-søgningerne har været forlenet med.Legatstøtten er i 2013 især tildelt projekter, der fokuserer på diabetisk øjensygdom. Ikke fordi dette er en bevidst styring fra Øjen-foreningens side, men begrundet med den videnskabelige soliditet. 320.000 danskere har fået diagnosticeret diabetes. Antallet forventes at bliver fordoblet i 2015. 4½ %

af diabetikerne eller ca. 15.000 har været udsat for alvorlig diabetisk øjensygdom, som har krævet indgreb i form af laserbehandling udført af øjenkirurger. Det er håbet, at ny forskning kan føre til forebyggelse af diabetisk øjensygdom. Foreløbig er det dog lykkedes at udvikle en medicin, som ved indsprøjtning i øjet har vist sig effektiv med ødemdan-nelse, således at laserbehandling har kunnet reduceres.

Øjenforeningen tildelte 27 projekter støttepå i alt 5,7 mio. kr.AF ERIK LOHMANN

Øjenforeningen – Værn om Synet

Øjenforeningens mål:

Forebygge og helbrede øjensygdomme ved forskning, oplysning og rettighed behandling.

Øjenforeningens mission:

Hjælpe seende til at bevare synet, så blindhed undgås.

Fra venstre. Karin Wadt, Delila Hodzic-Hadzibegovic, Cecilia Rönnbäck, Mette Bertelsen, Esben Nielsen, Farah Arif, Ann-Catrine Larsen, Mette Bagger, Helene Jeppesen, Susanne Krag og Line Pedersen.

Fra venstre. Jans Anibal Juul, Oliver Niels Klefter, Jacob Wågström, Troels Brynskov, Mark Jensen Alberti, Javad Harari, Søren Solborg Bjerrum, Carsten Faber, Nina Buus Sørensen, Malin Lundberg, Ann Sofia Skou Hansen, Peter Skov Jensen og Anders Tolstrup.

58

ULTRABLØDHYDROFIL

OVERFLADEGEL

SILIKONE-HYDROGEL-

KERNE

DERFOR kan kunderopleve en kontaktlinse,der ikke kan mærkes1**

PERFORMANCE DRIVEN BY SCIENCE™

UNIK GRADUERET VANDINDHOLD

*Dk/t = 156 @ -3.00D. **Baseret på kontaktlinsebrugere, der var enige i udsagnet: “Jeg kan bruge disse linser komfortabelt hele dagen lang.” †Baseret på in vitro-måling af ubrugte linser.

Referencer:1.Inaclinicalstudywith80subjects;Alcondataonfile,2011.2.AngeliniTE,NixonRM,DunnAC,UruenaJM,PruittJ,SawyerWG.InvestOph&VisSci.2013;54:E-Abstract500. 3. AngeliniT.Hydrogelsurfaceviscoelasticityandmesh-sizecharacterizedwithmicrorheology.ARVO,2013.4.Dunn AC, Urena JM, Huo Y, et al. Lubricity of surface hydrogel layers. Tribology Letters. 2013;49(2):371-378.5.ThekveliS,QuiY,KapoorY,etal.Structure-propertyrelationshipofdelefilconAlenses.ContLensAnteriorEye.2012;35(Supp1):e14.6.ThekveliS,BaumanE.Comparisonofthesurfacemorphologyofdailydisposablesiliconehydrogelcontactlensesviaatomicforcemicroscopy.ContactLensandAnteriorEye.2013;36(S2):e30.

Se brugsanvisningen for komplet information om brug, pleje og sikkerhed.

©2014NovartisAG2014-019-70917

DAILIES TOTAL1®kontaktlinserharenultrablødoverflade,næsten lige så blød som hornhindens epitelceller.2-4

Den første og eneste kontaktlinse med gradueret vandindhold

UNIK GRADUERET VANDINDHOLD Overfladenogkernenhar forskelligt vandindhold5

Større gradueret vandindhold Overflade-modulus

LANGVARIG GLIDEEFFEKTHydrofiloverfladegelnærmer sig 100% vand idenydersteoverflade2†

Lad dine kunder opleve forskellen med DAILIES TOTAL1® kontaktlinser i dag.

Tværsnit af kontaktlinse

>80%† >80%†33%

~0.01 MPa

LAV OVERFLADE-MODULUSModulus på ~0,01 MPa i denydersteoverflade2,6

78604_SP3_DT1_DeepDive_TradeAd_A4_DK.indd 1 14/10/14 10.44

60

Himmerland Golf & Spa Ressort dannede en helt perfekt ramme til årets Optik Golf, som

blev afviklet mandag d. 25. august. Igen i år havde Lisbeth Falk Sonnichsen fra Nine Eyewear valgt en fantastisk bane til golfdagen. Back tee Course på Himmerland Golf & Spa Ressort havde ugen før stået for afviklingen af en af de største golfturneringer i Danmark, Made in Denmark. Golfnørder ved godt, hvad det var, og for alle ikke golfere kan blot siges, at det var et lille arrangement med over 80.000 tilskuere i de 4 dage som turneringen varede.Optik Golf blev spillet på selvsamme bane, og enkelte Teesteder havde samme placering som de profes-sionelle brugte ugen før, så det var en meget udfor-drende bane. Vejret viste sig fra starten fra sin gode side, solskin og kun enkelte skyer, dog var der lidt blæst. Men undervejs oplevede vi en halv time med voldsomt regnvejr, det var der dog ingen der bekla-gede sig over bagefter, solen kom jo tilbage igen.Banens udfordringer gav ikke de højeste scores, men

for alle deltagere var det en fantastisk oplevelse at spille på denne bane, og udover spillet på banen giver det er også en god stemning, når branchefolk gør noget sammen ud over det faglige. Der var en gruppe som benyttede sig af muligheden for at komme op og spille allerede dagen før, og derved få lidt hyggeligt samvær om aftenen.Turneringen blev afviklet i 3 rækker afhængig af ens spillehandicap og en holdturnering, hvor alle spillerne på holdet havde betydning for placeringen. Udover de flotte sponserede præmier fra forskellige aktører i optikbranchen var der en præmie til den spiller, der kunne få ”hole in one” på hul 2, denne præmie var udloddet af OptikIT, desværre blev den ikke uddelt, så mon ikke denne præmie også er med i 2015.Der skal allerede nu lyde en opfordring til at slutte op om arrangementet i 2015. Arrangøren Lisbeth Falk Sonnichsen har oprettet en Facebook gruppe ”Optik Golf” hvor tid og sted vil blive annonceret, og forhåndstilmelding også kan foretages.

OptikAF PER MICHAEL LARSEN

SOCIALT

VINDERE:

A-rækken

Henrik Bryld Jensen 35

Thomas Faurschou 34

Peter Graversen 31

B-Rækken

Søren Hørdum 32

Preben Laursen 29

Mads Adrian Fredborg 29

C-Rækken

Mikael Zeuthen 38

Stefan Eiberg Hansen 37

Jarl Riise 28

Hold

Thomas Faurschou

Søren Nielsen

Stefan Eiberg Hansen

Claus Christensen

Vinderne af de enkelte klasser (fra venstre): Michael Zeuthen, Henrik Bryld Jensen og Søren Hørdun

Golf

Holdvinderne (fra venstre): Stefan Eiberg Hansen, Søren Nielsen, Claus Christensen og Thomas Faurschou

Grib muligheden og pr¯v Topcon's nye

retinakamera TRC-NW 400.

Du kan ikke forestille dig hvor enkelt den

er at betjene.

Her er 7 gode grunde til at

fotografere retina:

Det er enkelt at journalf¯re et billede og vigtigt at kunne sammenligne fra gang til gang.

Du kan bruge den n¯dvendige tid der skal til for at vurdere billedets informationer.

Det er muligt at sende billeder til din lokale ¯jenlÊge for at f en vurdering.

Det er muligt at sende billeder til fa. EYESILK GmbH for at f stillet en diagnose.

( d ansk ¯jenlÊge - Svend Kragh )

Det er muligt at sende billeder til fa. RETINALYZE for at f det vurderet for

diabetiske og AMD forandringer.

Du vil give dine kunder den bedste service.

Du fastholder din kundes tilknytning til din forretning

M¯d os p DOKS 2014 Aarhus

Topcon Danmark PrÊstemarksvej 25 4000 Roskilde E-mail info@topcon.dk +45 4632 7500

62

INTERNATIONAL UDDANNELSE

”Det bliver en anderledes masteruddannelse,“ siger førsteamanuensis Helle K. Falkenberg, der er uddannelsens faglige kontaktperson. ”Først og fremmest er det et helt nyt fag-område, der er stort behov for ved tilret-telæggelse af undervisning, fritid, arbejdsliv og pensionisttilværelse for personer, der er svagseende og blinde, og for synsrehabili-tering, hvor det er muligt. Uddannelsen er tværfaglig, noget vi tror på, vil gøre den

endnu mere interessant. Og det vil være muligt at deltage på studiet ved siden af et arbejde, fordi det foregår på deltid over totalt fire år/8 semestre.”

Studiekoordinator Vibeke Sundling for-tæller, at der vil være to, maksimalt tre sam-linger hvert semester for alle studerende. De vil primært være på Kongsberg, men nogen af samlingerne vil også blive lagt i Oslo, Göte-borg og København. Store dele af studiet vil

være netbaseret. Der vil derfor være gode muligheder for at kombinere studiet med familie og arbejde.

Mere spændende hverdag”Jeg mener at den enkelte optiker med sådan en masteruddannelse vil få en mere spæn-dende hverdag,“ siger Vibeke Sundling.

I Norge er der i dag omtrent 100.000 per-soner, som har en synsnedsættelse. Mange

Fra nytår tilbyder Højskolen i Buskerud og Vestfold sammen med Göteborgs Universitet ny masterutdannelse i synspædagogik og synsrehabilitering.

Ny og anderledes masteruddannelse i Norge– for dem, der ønsker at arbejde med blinde og svagtseende

AF INGER LEWANDOWSKI

FOTO: STEIN HOFVE

»

63»

MIDO - International Optics, Optometry and Ophthalmology Exhibition - mido.com

Milan | Feb 28 | Mar 1-2 | 2015

Eyewear Show

64

INTERNATIONAL UDDANNELSE

af dem får ikke den hjælp, de behøver, for at kunne fungere optimalt i skole, arbejdsliv og fritid, mens andre ikke får et godt nok tilbud om rehabilitering. Dette er det første studie, som retter sig mod at give personer, der er i kon-takt med blinde og svagsynede, kundskaber og færdigheder til tilrettelægning, oplæring, rehabilitering og rådgivning af personer med synsnedsættelser.

”Blandt andet er det udtalt i norsk ældrepo-litik, at det skal tilrettelægges sådan, at ældre skal kunne bo længst muligt hjemme. Der er synet og synsforholdene en vigtig faktor,R siger Sundling og fortsætter: ”Alle optikere

har patienter, der kommer i kategorien syns-hæmmede, og den nye masteruddannelse giver kompetancer, som kan bruges i mange sammenhænge.“

Tværfaglig og praktisk rettetMasteruddannelsen er tværfaglig og vil være åben for personer med en bachelor både fra optik og fra andre fagretninger. Helle Falken-berg ved, at mange fra andre professioner også vil være interesseret i studiet. Hun tænker på andre sundhedspersoner, pædagoger og alle, som har kontakt med blinde og svagtseende i forskellige sammenhænge. Det, at flere pro-

fessioner er sammen på denne måden, vil give bedre grundlag og forståelse for forskellige fag, tilbud og problemer, mener hun. Det vil også give bedre forståelse af begreber og sprog kulturer mellem de forskellige erhvervs-grupper.

”Ved at tilbyde fælles uddannelse for per-soner med forskellig baggrund, vil enkelte fag sikkert være mere kendte for nogen, men vanskeligere for andre,“ siger Falkenberg.

Uddannelsen giver mulighed for, at den enkelte kan søge om at få godkendt indtil 60 studiepoint af totalt 120 med baggrund i tilsvarende uddannelse på masterniveau.

»

Helle Falkenberg og Vibeke Sundling opfordrer alle interesserede til at tage kontakt til dem om spørgsmål og tilmelding. Mere information på: www.hbv.no/mss.

Helle Falkenberg helle.k.falkenberg@hbv.no

Vibeke Sundling vibeke.sundling@hbv.no

Fristen er 1. november 2014.

Først og fremmest er det et helt nyt fagområde, der er stort behov for ved tilrettelæggelse af undervisning, fritid, arbejds-

liv og pensionisttilværelse for personer, der er svagseende og blinde

65

Falkenberg og Sundling er optaget af, at uddannelsen er praktisk rettet. Det vil sige at en god del vil dreje sig om direkte arbejde med patienter, som vil kunne foregå både på Statsped Sørøst, fagafdeling for Syn i Oslo, og på tilsvarende centre (IBOS) i København. Deltagerne vil umiddelbart i studiet kunne benytte deres nye kundskaber i det daglige arbejde.

Fordybning vil kunne gøres i et af fire valgfag: Mobilitet: • Orientering og forflytning• Optometrisk synsrehabilitering

• (Re)habilitering, syn og strokes• Universell udforming.

God og rimelig investeringVibeke Sundling fortæller, at denne master indgår som et ordinært studietilbud, og at der derfor ikke er nogen kursafgift. Det ene-ste, som skal betales, er en semesterafgift på ca. 900 n.kr til undervisningsstedet hvert semester. Omkostningerne for rejse og ophold betales af den enkelte.

”Vi er overbeviste om, at det er en god investering for at løfte kompetanceniveauet i butikken. Her har man et stort potentiale

til at udvikle en samfundsnyttig funktion og kan være med til at etablere optikernes rolle inden for helse, rehabilitering og omsorg. Den viden, der tilegnes, vil være nyttig i mange sammenhænge og ikke mindst når det gæl-der kommunikation med både patienter og andet sundhedspersonale. Her får deltagerne et pædagogisk værktøj til at rådgive, vejlede og formidle,“ siger Vibeke Sundling.

For deltagere, som ønsker at uddanne sig videre efter denne master, giver den kompe-tance til at søge videre på en PhD. Som bekendt tilbyder Højskolen i Buskerud og Vestfold en PhD i personorienteret sundhedsarbejde.

EF TERUDDANNELSE

Den nyeste statistik over uddelte efteruddannelsespoint viser, at det er optikere/optometrister i alders-

gruppen 40-60 år, der er mest aktive på efteruddannelseskurser.Der er over de seneste 3 år uddelt ca. 14.500 point, og med ca. 2.700 optikere registreret i databasen giver det 5,3 point pr. optiker, hvilket er langt fra målet med 20 point over den treårige periode.

Tabel 1 viser, at 60 % eller 1626 optikere, hvilket er et meget stort antal, ikke har del-taget i pointgivende aktiviteter idenfor de seneste 3 år. Nogle virksomheder afholder medarbejderkurser, hvor der ikke er søgt om godkendelse til uddannelsespoints, disse kurser er derfor ikke indeholdt i statistikken. Kontaktlinseuddannelsen indgår heller ikke i statistikken, da den er en videreuddannelse.Samme tabel viser også antallet af aktive point, dvs. point der er optjent i løbet af de sidste 3 år. Her viser statistikken at de aktive optikere i gennemsnit har optjent 13,5 efter-uddannelsespoint i de seneste 3 år.

Ifølge fagets norm for efteruddannelse skal der optjenes 20 point over en treårig periode

Unge optikere/optometrister savnes på efteruddannelseskurserneAF PER MICHAEL LARSEN

TABEL 1

Alder Optikere registreret Optikere med aktive point Antal aktive point

Antal Antal % Antal i alt

Gennemsnit pr. optiker

Under 30 198 99 50,0% 905 9,1

30-39 809 288 33,6% 3541 12,3

40-49 959 391 40,8% 5333 13,6

50-59 514 225 43,8% 3738 16,6

60-64 211 62 29,4% 848 13,7

Alle 2691 1065 39,6% 14365 13,5

TABEL 2

Optikere med 20 aktive point eller mere

Alder 2012 2014

Antal % Antal %

under 30 4 1,3% 10 5,1%

30-39 22 2,5% 51 6,3%

40-49 37 4,2% 93 9,7%

50-59 38 8,4% 67 13,0%

60-64 11 5,6% 14 6,6%

Alle 112 4,1% 235 8,7%

Studerende.

66

IF 9

289

MODEL: ALBERTE

Optikeren_inde_OCT14.indd 1 7.10.14 15:56

for at opfylde kravet om efteruddannelse. Denne norm er nu ændret til 36 point over en treårig periode, eller 1 point pr. måned.

Tabel 2 viser, at de aktive optikere/optometrister er blevet endnu mere aktive. I 2012 havde 4,1 % af samtlige optikere flere end de normerede 20 point, dette tal er i 2014 steget til 8,7 %.

Aldersfordelingen viser, at det er de ældre optikere, der er mest optaget af efteruddannelse. I aldersgruppen 50-59 er der næsten dobbelt så mange, der har opnået 20 point end i grupperne under 40.

Fagets nye database til registrering af uddannelsespoints giver dig mulighed for selv at se hvor mange uddannelsespoints, du har optjent de sidste 3 år.

Du er selv ansvarlig for, at dine stamdata er korrekte Alle optikere er registreret i databasen – det gælder dog ikke for professionsbachelorer, som først skal tilmeldes systemet. Som registreret bruger af systemet kan du gå ind på ”din” side og kontrollere, om dine stamdata er korrekte og herefter fore-tage eventuelle korrektioner. Du er selv ansvarlig for, at oplys-ningerne er up to date. Det er meget vigtigt, at du vedligeholder dine stamdata, specielt e-mail adressen, som systemet bruger til at sende beskeder.

Hvordan logger du ind på systemet?

Gå ind på www.uol.dk eller www.optikerforeningen.dk/efter-uddannelse .Klik på linket >log på OBES<, indtast den e-mail adresse, som er oplyst ved registreringen. Du får herefter til-sendt et link, som du bruger, når du logger dig på systemet.

Hvilke oplysninger kan du finde på siden?

På ”din“ side kan du se dine aktuelle efteruddannelsespoint, en samlet opgørelse fra starten af registreringen og det seneste års optjente point. Nederst på ”din” side finder du en oversigt over dine efteruddannelsesaktiviteter. Ud for kurserne er der to ikoner , begge kan bruges til at se detaljer om det enkelte kursus.

Ved at klikke på Print ikonet i toppen af billedet, vil der blive genereret et Word dokument med en komplet pointoversigt, som samtidig indeholder alle de efteruddannelsesaktiviteter, man har deltaget i. Dokumentet bliver automatisk downloadet og kan udskrives.

Når man har deltaget i et kursus eller på anden måde har op-tjent points, sendes der automatisk en bekræftelse på registre-ringen af de optjente uddannelsespoints. Mailen indeholder samme link som ovenstående, og man vil kunne klikke sig ind og se sin nuværende status.

Hvis man som optiker/optometrist ikke kan få tilsendt en e-mail fra systemet, skal man kontakte sekretariatet på e-mail: obes@optikerforeningen.dk

HVOR KAN JEG SE MINE UDDANNELSESPOINT?

68

oversigtskalender danmarks optikerforening kurser 2014/2015

Omfang: Aftenkursus Sted: KEA København N

Farvesyn og filtre

Farvesyn, farveblanding og flitre. For-skellige farvetests. Test og litteraturre-view af ChromaGen linser for farvede-fekter. Andre hjælpemidler for folk med farvedefekter. Rehabillitering af de mere sjældne former for farveblindhed ( akro-matopsi / blue cone monokromasi).

v/ Joaquim Torner Jordana

Omfang: Aftenkursus Sted: Optikerhøjskolen/DCOVS Randers

Farvesyn og filtre

Farvesyn, farveblanding og flitre. For-skellige farvetests. Test og litteraturre-view af ChromaGen linser for farvede-fekter. Andre hjælpemidler for folk med farvedefekter. Rehabillitering af de mere sjældne former for farveblindhed ( akro-matopsi / blue cone monokromasi).

v/ Joaquim Torner Jordana.q

Omfang: Aftenkursus Sted: KEA København N

Den optimerede synsundersøgelse II Indledningsvis en kort gennemgang af korrektionshierarkiet. Herefter vil vi tale om udvælgelsen af de forskellige må-linger samt gruppering af målingerne. Der vil blive sat fokus på korrektioner med prævalens på syndromerne og derefter fokusere på de syndromer, som er de mest almindelige, og hvor-dan de korrigeres. Der indgår naturlig-vis konkrete cases.

Omfang: Aftenkursus Sted: Optikerhøjskolen/DCOVS Randers

Den optimerede synsundersøgelse II Indledningsvis en kort gennemgang af korrektionshierarkiet. Herefter vil vi tale om udvælgelsen af de forskellige målinger samt gruppering af målinger-ne. Der vil blive sat fokus på korrektio-ner med prævalens på syndromerne og derefter fokusere på de syndromer, som er de mest almindelige, og hvor-dan de korrigeres. Der indgår naturligvis konkrete cases.

Omfang: 1 dag Sted: Optikerhøjskolen/DCOVS Randers

Medicin og bivirkninger i øjet

På dette kursus får du en forståelse for, hvordan medicin påvirker kroppen inkl. øjet og det visuelle system. Du lærer at indhente og tolke information om medi-cin, som kan bruges i dit daglige kliniske arbejde. Der vil være teoretiske oplæg, videoklip og øvelser på PC (medbring egen bærbar computer).

Omfang: 1 dag Sted: KEA København N

Kontaktlinser, dag 1

På kurset Kontaktlinse update bliver der som udgangspunkt set på ny viden vedrørende kontaktlinse-komplikationer, op-stået i forbindelse med moderne materialer – specielt siliko-nehydrogeler. I den forbindelse gennemgås relevante vital-farver og undersøgelsesmetoder i både teori og praksis.

Undervisningen er tilrettelagt således, at du, imellem de to kursusdage, laver dine egne observationer i klinikken, som efterfølgende bruges som afsæt til fælles diskussion på sid-ste kursusdag.

Omfang: 1 dag Sted: KEA København N

Kontaktlinser, dag 2

På kurset Kontaktlinse update bliver der som udgangspunkt set på ny viden vedrørende kontaktlinse-komplikationer, opstået i forbindelse med moderne materialer - specielt silikonehydrogeler. I den forbindelse gennemgås relevante vitalfarver og undersøgelsesmetoder i både teori og praksis.

Undervisningen er tilrettelagt således, at du, imellem de to kursusdage, laver dine egne observationer i klinikken, som efterfølgende bruges som afsæt til fælles diskussion på sidste kursusdag.

Omfang: 2 dage Sted: KEA København N

Refraktion

På kurset i refraktion får du indblik i, hvilke nye tiltag der findes på det refrak-tive område. I forlængelse af kurset vil du opnå en tidseffektiv problemoriente-ret tilgang til refraktion under hensyn-tagen til klientens synsfejl og eventuelle akkomodations- og vergenssyndromer.

Omfang: 2 dage Sted: KEA København N

Okulær famakologi

På kurset Okulær farmakologi får du en forståelse for at søge og anvende vi-den om okulær farmakologi i dit daglige virke som optometrist.

Omfang: Aftenkursus Sted: KEA København N

Henvisninger til Øjenlæger

Af hensyn til patientsikkerhed men ikke som ansvarsfralæggelse – ud-formning, begrundelse og sideløbende optometrisk behandling evt. skema. Gerne IRL( In real Leif / fra den virke-lige verden) eksempler. Der skal tages hensyn til gældende autorisationslov for vores fag.

v/ Annette Slyngborg, Bo Lauenborg og Steen Aalberg.

Omfang: Aftenkursus Sted: Optikerhøjskolen/DCOVS Ran-ders

Henvisninger til Øjenlæger

Af hensyn til patientsikkerhed men ikke som ansvarsfralæggelse – ud-formning, begrundelse og sideløbende optometrisk behandling evt. skema. Gerne IRL( In real Leif / fra den virke-lige verden) eksempler. Der skal tages hensyn til gældende autorisationslov for vores fag.

v/ Annette Slyngborg, Bo Lauenborg og Steen Aalberg.

Dato: Tirsdag 11. nov. – 12. nov.

Dato: Torsdag 4. dec. kl. 8.00-16.00

Dato: Tirsdag 6. jan. 2015 Dato: Torsdag 8. jan. 2015 Dato: Tirsdag 3. feb. 2015 Dato: Torsdag 5. feb. 2015

Dato: Tirsdag 9. dec. kl. 8.00-16.00 Dato: mandag 15. dec. kl. 8.00-16.00

Dato: Torsdag 20. nov. – 21. nov. Dato: Tirsdag 25. nov. Dato: onsdag 26. nov.

debatlæser

KOMMENTAR:

EPILOG T IL ”FLERE OG BREDERE FORSØG” I OPTIKEREN MAJ 2014

AF KIM FOGELBERG CHRISTOFFERSEN,

SYN & MOTORIK

Der er efterhånden nogle stykker, der har spurgt mig om, hvordan det er gået med drengen på 10 år fra mit sidste indlæg. Han havde tidligere trænet i 6 måneder med konventionel synstræning hos en kollega og her opnået gode resultater med hensyn til konvergens (TN) og stereopsis (20”). Men han havde stadig store læse- og koncentra-tionsproblemer.

Han kunne til undersøgelsen den 03-03-2014 uden problemer dreje øjnene ind til næsen og havde ikke længere hovedpine.

Han var henvist til mig af klasselæreren, der stadig havde mistanke om at der var noget med øjnene.

Drengen startede træning hos mig d. 17-03-2014, og her er mine notater:

D. 28-04-2014. Han har nu nemmere ved boldspil.

D. 30-06-2014. Han er ifølge ham selv blevet ”hammer god til at læse” og er begyndt at gå til fodbold og kan nu også score mål.

D. 10-08-2014. Nu ligger han i test

blandt de 25 % bedste læsere i klassen.21-09-2014. Det går det stadig stødt

fremad. Målingerne ser nu også en del ander-ledes ud:

Han kan nu fint lave en sprællemand. Højre og venstre har nu fået hver sin side

og for det meste den rigtige. Af de primitive reflekser er det kun spinal

galant der giver udslag. NSUCO: sac: 5445 (før: 5334) ; pur: 5455

(før: 5224).Øjnenes motilitet er nu ens, hvor venstre

øje fra træningsstart stort set ikke kunne følge et objekt.

King- Devic: Nu svarende til 10 år (1, 2 og 3). Før: svarende til 6 år (1 og 2) - 3 kunne ikke gennemføres.

Han er altså ”rykket 4 år” på et ½ år, og

familien er meget glad og tilfreds.Jeg syntes, at resultatet taler for sig selv,

og syntes ikke at det er nødvendigt at ændre på mit træningsprogram (udover hvad der selvfølgelig sker løbende, og der er da også i tidens løb blevet luget mange øvelser ud, som har vist sig ikke at være optimale).

Jeg synes, det er vigtigt, at vi er enige om succeskriteriet! Ud fra denne enkeltstående case er der vel ikke tvivl.

Som før nævnt har Ivan Nisted selvfølgelig ret, når han siger at evidens er vigtig, så vi må bare komme i gang med dokumentation på det vi laver. Jeg ser meget frem til Synoptik Fondens Projekt ”Børn og Syn” omkring øjen-bevægelser, og håber, at det kan give faget et tiltrængt skub fremad velvidende, at der er lang vej igen.

Hvad gør du, hvis din kunde ser væsentligt dårligere end forventet? Eller der er tegn på sygdom?

Øjenlægerne Henrik Bom Olesen & Stefan Klauber har stor erfaring i almene øjensygdomme, grå & grøn stær, refraktiv kirurgi og second opinions.

Pris for konsultation 850,- ingen ventetidNB: Vi sælger ikke briller!

Usserød Kongevej 93, 2970 HørsholmRing 31 51 23 33 Email info@privatklinikh.dk

69

70

Med CEO Dion Eriksen ved roret har Pro Design sat en klar vækstorienteret

kurs. Firmaet har på få år skabt store resultater på bundlinjen, der også har

givet mulighed for at skabe vækst via opkøb.

”Vi har købt to selvstændige firmaer, der begge har potentialer og som

supplerer Pro Design uden at konkurrere med vores eget design,“ fortæller

Dion Eriksen, i en kort ledig stund på den netop afholdte Silmo i Paris.

Humøret er højt på standen på Silmo, og der er travlt med både at tale med

internationale kunder og de nye samarbejdspartnere i Inface og Face á Face.

”Det er gået over al forventning med implementeringen af de to firmaer.

Det er vigtigt for Pro Design, at de Inface og Face á Face forsætter selvstæn-

digt og styrker deres individuelle profiler på design, produktudvikling og mar-

kedsføring. Begge firmaer er netop stærke i hvert deres segment, og når det

bliver tilført de kvaliteter Pro Design har opbygget på logistik og EDB, er jeg

sikker på, at vi har købt to firmaer, der vil komme til at vokse,” fortsætter Dion

Eriksen.

Dion Eriksen lægger selv vægt på sin baggrund som optiker og erfaring

med opkøb af butikker, som en del af successen med både Pro Design og im-

plementeringen af Inface og Face á Face.

”Jeg kender fordelen ved at være store, fra min tid som medejer af mange

butikker i Danmark. Her fik jeg også erfaring med implementering af virksom-

hedskultur, når vi foretog opkøb. På producentsiden kan jeg se, at det er de

store firmaer, der har styrke til vækst, og i den sammenhæng er vi stadig me-

get små, men det vil vi ændre på,“ siger Dion. Dion Eriksen lægger vægt på, at

der skal være åbenhed om erfaringsudveksling mellem de tre virksomheder,

men de må ikke komme til at ligne hinanden.

”Den erfaring, vi har opnået med Inface og Face á Face giver os mod på at

komme videre, og jeg tror på, at vi inden for relativt kort tid vil foretage yder-

ligere opkøb. Der er attraktive virksomheder både i Danmark og internatio-

nalt, hvor de kan få lov til at fortsætte med det, de er gode til og brænder for,

og hvor vi kan bidrage med hele vores backoffice, kan vi bidrage til yderligere

vækst. Det er ønsket om vækst, der driver den investorgruppe, jeg repræsen-

ter, Slutter Dion Eriksen, CEO i Pro Design.

Store ambitioner i Pro Design

Med opkøbet af danske Inface og franske Face á Face signaler Pro Design ambitioner om at blive en betydningsfuld spiller på det internationale optikmarked.

AF BJARNE HANSEN

CEO Dion Eriksen, Prodesign Denmark

en klar vækstorienteret

kurs.

INTERNATIONALT

Ørgreen Optics indgår partnerskab med anerkendt engelsk brand

OPTIKERENs udsendte mødte Henrik Ørgreen og Claire Goldsmith

på den nylig afholdte Silmo. Det er to stærke personligheder med

vidt forskellig bagrund, som har en fælles passion for briller, der nu

skal arbejde tæt sammen om at bringe det britiske brand fremad.

”Jeg brænder for at lave solbriller i en kvalitet, der lever op

til familietraditionerne i Oliver Goldsmith,“ fortæller en smilende

entusiastisk Claire Goldsmith, der er fjerde generation af Oliver

Goldsmith designere og fortsætter: ”Jeg vil gerne koncentrere mig

om at designe og udvikle, og jeg var interesseret i at finde en in-

vestor, der kunne bringe firmaet fremad. Henrik og jeg har været

venner i flere år, og jeg havde fortalt ham, at vi ledte efter en in-

vester med respekt for branchen, der ville gå ind i firmaet og være

med til at bringe det fremad. Jeg blev rigtig glad, da Henrik tilbød,

at det kunne blive Ørgreen Optics.“

Det lyser ud af både Henrik og Claire, at de venter sig meget af

det nye samarbejde.

”Claire har en god holdning til design og en lang familietra-

dition bagved. I Ørgreen er vi store fan af Goldsmith brandet og

hele den tradition, der ligger bagved. Vi har den samme holdning

til briller og har begge skabt et personligt brand. Ørgreen har et

bedre internationalt netværk, hvor vi kan introducere Oliver

Goldsmith Sunglasses & Claire Goldsmith Eyewear,” siger Henrik

Ørgreen.

Begge firmaer vil ifølge Henrik fortsætte som selvstændige brands

ud fra hver deres traditioner. Ørgreen er primært kendt for ma-

skuline briller i titanium i en helt personlig stil, og supplerer nu

med en spændende kollektion i ædelmetaller med diamanter.

Oliver Goldsmith Sunglasses & Claire Goldsmith Eyewear følger

Goldsmith traditionen og producerer primært i acetat. Goldsmith

Eyewear har været et brand længe inden ordet var opfundet. Fir-

maet blev etableret i 1926 og er et af de ældste stelfirmaer i ver-

den, og med en engageret Clare Goldsmith i front har det traditi-

onsrige firma bevist, at det har evnen til fornyelse.

”Vi kommer med vores erfaring i produktion af kvalitetspro-

dukter og evne til moderne markedsføring, og jeg er sikker på at vi

kan føre Oliver Goldsmith Sunglasses & Claire Goldsmith Eyewear

ud på de markeder, hvor vi er kendt. Vores styrke ligger både i en

flad organisation, og en evne til at finde udvalgte optikere, der

deler vores værdier om design. Jeg glæder mig til at være med til

at udvikle både Ørgreen Optics og vores nye samarbejdspartner“,

slutter Henrik Ørgreen.

Claire Goldsmith og Henrik Ørgreen udstråler glæde over samarbejdet.

AF BJARNE HANSEN FOTO: INGER LEWANDOWSKI

Et personligt venskab mellem Henrik Ørgreen, Ørgreen Optics og Claire Goldsmith, Oliver Goldsmith Sunglasses & Claire Goldsmith Eyewear har ført til, at Ørgreen Optics har overtaget halvdelen af de kendte engelske brands.

71

72

branchen

INFACE ANSÆTTER NY SÆLGERInface har ansat Mikkel Nygaard (35) til at varetage salget i Jylland og en del af Norge. Mikkel har en solid baggrund af salg at mærkevarer. Han har tidligere arbejdet 6 seks år i tøjbranchen som sælger for mærkerne Esprit, Matinique og Mads Nørgaard, og de sidste fire år har Mikkel Nygaard solgt Ray Ban, Prada, Armani og Chanel for Luxottica.Niels Johansen vil fremover koncentrere sig om Sjælland og Fyn og omliggende øer samt en del af Norge.

Opti klar med årets første messeFire haller med et samlet areal, der svarer til seks fodboldbaner, fyldt med nyheder og inspiration står klar til et rykind fra den 9. til den 11. januar 2015.

Fundamentet bag Opti har fra starten været kvalitet i stedet for kvantitet. År efter år har messen udviklet konceptet, så det passer til markedet.

Stille og roligt har Opti udviklet sig til at messe på et højt internationalt niveau og i år vil der være ca. 500 firmaer repræ-senteret på messen.

FOKUS PÅ UDDANNELSEDer vil være fokus på den certificerede ECCO(European Council of Optometry and Optics) uddannelse, og der vil repræsentanter fra 9 akademier og universiteter fra Tyskland og Schweiz til stede på messen.

Niels Johansen (t.v.) og Mikkel Nygaard.

Generationsskifte

hos LindconLindcon Optical Group A/S, der har eksi-steret i optikbranchen i mere end 40 år, er blevet købt af medarbejderne Kim Berg, Pia Prilvang og Lars Rosenfeldt.Kim Berg vil fremover fungere som admi-nistrerende direktør og varetage salget i Jylland og på Fyn. Pia Prilvang står for telefonsalg og regnskab, og Lars Rosenfeldt bliver service- og produktchef samtidig med, at han skal varetage salget på Sjæl-land.Annette Bøttiger og Henrik Mikkelsen fort-sætter i virksomheden i deres nuværende jobfunktioner.

De nye ejere er: Lars Rosenfeldt, Pia Prilvang og Kim Berg.

produkter

NY RENSESERVIET TIL ØJENLÅGAbbot lancerer en renseserviet til øjenlåg. Servietten er effektiv som mild rengøring af øjenlågene ved konjunktivitis, blefaritter og tilstoppede tårkanaler.

Med servietten fjerner effektivt snavs og sekreter fra øjenlåget og det omgivende område.

Servietten indeholder lindrende kamille og er allergivenlig uden konserveringsstoffer og kan anvendes til alle aldersgrupper.

Torvegade 117280 Sdr. FeldingTlf. 97 19 87 77kurt@og-optik.dk

VI LAGERFØRER DE ORGINALE STEL – DET HAR VI GJORT I OVER 80 ÅR!

Are you already looking forward to maximised opportu-nities? Soon all eyes will once again be on innovative op-tics and fascinating design. We look forward to seeing you again at opti 2015 – remember to save the date!

9 . – 11.1 .2015

Find it all at a glance: www.opti.de

Find opti on Facebook!

Save the date for opti 2015!

Contact: ExpoService APSUlrike MøgelvangTel. +45 61660098um@exposervice.dk

Optikeren_DK_102x297+5_ENG.indd 1 24.09.14 17:53

kalender

18. – 20. SEPTEMBER 2014

international Vision eXpo West 2014Sands Expo & Convention Center

Las Vegashttp://www.biztradeshows.com/international-

vision-west/

26. – 29. SEPTEMBER 2014

silmo 2014International messe for briller og optik.

Paris-Nord Villepinte udstillingscenter

Promosalons tlf. 33 93 62 66www.silmo.fr

2 . NOVEMBER 2014

synoptik-fondens seminar for øjenlæger og optikereRadisson SAS Scandinavia Hotel, København.www.synoptik-fonden.dk

5 . - 7 . NOVEMBER 2014

hong kong optical fairHong Konghttp://www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/

9 . - 11. JANUAR 2015

opti ‘15International Trade Show for Trends in Optics

New Munich Trade Fair Centre, Munichwww.opti-munich.com

1 . - 3 . MARTS 2015

mido 2014 international messe for briller og optik.Rho-Pero, Milanowww.mido.it

7 . - 8 . MARTS 2015

copenhagen specsMesse for briller og optik

Lokomotivværkstedet, Otto Busses vej 5A, 2450 København SV.www.Copenhagenspecs.dk

20. - 22. MARTS 2015

international Vision eXpo east 2014New Yorkwww.visionexpoeast.com

70

142478_OPTIKEREN_04_2014.indd 70 11/06/14 15.21

kalender

2. NOVEMBER 2014

Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikereRadisson SAS Scandinavia Hotel, København.www.synoptik-fonden.dk

5. - 7 . NOVEMBER 2014

Hong Kong Optical FairHong Konghttp://www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/

9. - 11. JANUAR 2015

opti ‘15 International Trade Show for Trends in OpticsNew Munich Trade Fair Centre, Munichwww.opti-munich.com

1. - 3 . MARTS 2015

Mido 2014 International messe for briller og optik.Rho-Pero, Milanowww.mido.it

7. - 8 . MARTS 2015

Copenhagen Specs Messe for briller og optikLokomotivværkstedet, Otto Busses vej 5A, 2450 København SV.www.Copenhagenspecs.dk

20. - 22. MARTS 2015

International Vision EXPO East 2014New Yorkwww.visionexpoeast.com

17. – 19. SEPTEMBER 2014

International Vision EXPO West 2014Sands Expo & Convention Center

Las Vegashttp://www.biztradeshows.com/international-

vision-west/

25. – 28. SEPTEMBER 2014

SILMO 2014 International messe for briller og optik.Paris-Nord Villepinte udstillingscenter

Promosalons tlf. 33 93 62 66www.silmo.fr

74

75

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariat: Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16 fredag 9-15

E-mail: do@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk

Arbejdende formand Per Michael Larsen

BESTYRELSEN:

Formand: Per Michael Larsen Tlf. 20 28 82 37

Næstformand: Steen Saust Tlf. 40 19 96 60 Erik Sewerin Tlf. 44 97 05 86 Rasmus Dalsgaard Tlf. 66 13 50 54 Jeanet Lehmbeck Tlf. 76 50 01 50 Søren Broberg Tlf. 36 88 86 86 Tom Skovbon Tlf. 70 26 09 08

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariat: Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 16 26 80 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-15 fredag 9-12

E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk www.danskerhvervsoptik.dk

BESTYRELSEN:

Formand: Michael Bruun Tlf. 48 79 66 30

Næstformand: Gert Larsen Tlf. 47 77 12 13 Kristina Flor Tlf. 49 21 42 21 Helen Madsen Tlf. 41 88 48 48

OPTIKERNES KOMPETENCE- UDVIKLINGSFOND Sekretariat: Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90

Formand: Anette Pedersen Tlf. 35 47 34 00

Næstformand: Svend Berg Tlf. 22 62 09 33

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING

Formand: Jesper Jensen Frands Jensen A/S

Sekretariat: Advokat Christiane Schaumburg Klampenborgvej 27 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81

SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNE

Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø

Tlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90 www.uol.dk

KEA – Københavns Erhvervsakademi Optometriafdelingen Guldbergsgade 29N 2200 København N Tlf. 46 46 03 00 www.kea.dk/optometri

OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26 8900 Randers C Tlf. 87 10 04 74 www.optikerskolen.dk

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET

Ny Kongensgade 20, 1. 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 Fax 33 69 11 01

DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand: Pia Nygaard Bilstrupvej 73 7800 Skive Tlf. 24 82 48 21

FASS Foreningen af svagsynsspecialister Oplysninger om foreningen og indmeldelse: www.svagsynsforeningen.dk

ADRESSER & TELEFONNUMRE

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:

Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 475.- ekskl. moms + porto.

Ekstra blade til samme adresse:

6 numre: Kr. 250 - ekskl. moms + evt. mer-porto.

Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

OptikerenNæste nummer af OPTIKEREN (nr. 1, 2015 ) udkommer 30.12.2014

Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest 11.11.2014.

Annoncer til dette nummer skal være Morten Gammelmark, Danmarks Optikerforening i hænde senest den 01.12.2014.

LæsevanerHvorfor annoncere i Optikeren?Optikeren læses flittigt af en bred vifte af folk, der beskæftiger sig professionelt med optik, brilledesign, kontaktlinser, instrumenter og andre farmaceutiske produkter. Magasinet udgør desuden et ideelt annoncemiljø, da det har en høj læseværdi, læsetid og gem-meværdi, der sikrer en både effektiv og lang levetid for dine annoncer.

af læserne kigger i alle numre af Optikeren

af læserne bruger 30 min. eller mere på at læse bladet.

læser halvdelen eller mere af Optikeren.

gemmer halvdelen eller flere numre af Optikeren.

81%

61%

79%

75%

Optikeren

er det uundværlige medie for alle, der beskæftiger sig

professionelt med optik.

SWISS HD-TEKNOLOGI

High Definition glas made in Switzerland

osshop.comDu finder alle produkter på vores

præmierede online bestillingsportal

ONE HD – Single Vision RELAX HD – Single Vision be 4ty+ HD – Progressive NEARIS HD – Nær-komfort SPORT HD – Sport & Fashion

Kundesupport DanmarkT +45 89 88 88 88 • F +41(0)61 337 16 29info@optiswiss.ch • www.osshop.dk

DK_Add_SwissHD_Optikeren.indd 1 12.09.14 10:57