OPTIKERENNUMMER 2016JAN/FEB 1

Forside Optikeren.indd 1 07/12/2015 16.39

GA

_CV

N_D

A_0

08

_T_1

503

04

CooperVision vil være den førende aktør på kontaktlinsemarkedet. Og vi mener, at vi opnår dette ved at have det bredeste sortiment, med en

linse til enhver synsfejl. Men også ved at hjælpe din virksomhed med at servicere jeres kunder på den bedst mulige måde.

Derfor præsenterer vi en række merværditjenester beregnet til at udvikle hele din virksomhed. Udnyttet på den rette måde kan de hjælpe dig og CooperVision

med at vokse i fællesskab.

Da porteføljen er fuld af fordele for dig, kalder vi det CooperVision advantage. Du er velkommen til at kontakte din lokale CooperVision-repræsentant og få

mere information om vores nye tjenester.

Morten Tornbjerg 21 47 88 28Carsten Berg 29 45 42 70

Let’s grow together

GA

_CV

N_D

A_0

08

_T_1

503

04

CooperVision vil være den førende aktør på kontaktlinsemarkedet. Og vi mener, at vi opnår dette ved at have det bredeste sortiment, med en

linse til enhver synsfejl. Men også ved at hjælpe din virksomhed med at servicere jeres kunder på den bedst mulige måde.

Derfor præsenterer vi en række merværditjenester beregnet til at udvikle hele din virksomhed. Udnyttet på den rette måde kan de hjælpe dig og CooperVision

med at vokse i fællesskab.

Da porteføljen er fuld af fordele for dig, kalder vi det CooperVision advantage. Du er velkommen til at kontakte din lokale CooperVision-repræsentant og få

mere information om vores nye tjenester.

Morten Tornbjerg 21 47 88 28Carsten Berg 29 45 42 70

Let’s grow together

399 DKK

As the inventor of the polarized lens, our missionis to help you see more without having to pay extrafor it. Try on a pair and see for yourself.

Experience life without glare.

*Manufacturer suggested retail price.

4 | OPTIKEREN

INDHOLDOPTIKEREN

REDAKTION:Optikerforeningen

Langebrogade 5

1411 København K

Tlf.:45 86 15 33

Fax: 45 76 65 76

Email: optikeren@optikerforeningen.dk

REDAKTØR:Bjarne Hansen

Tlf.:20 82 26 99

E-mail:

bjh@optikerforeningen.dk

ANNONCEBESTILLING:Morten Gammelmark

Danmarks Optikerforening

Langebrogade 5

1411 København K

Tlf.:+45 25 33 39 52

Email: mg@optikerforeningen.dk

Norr - reframe your moment!

Norr Eyewear er et registreret varemærke tilhørende D & C O M P A N Y, +46 (0)8 518 195 10, info@dcompanynordic.com

OPTIKERENNUMMER 2016JAN/FEB 1

Forside Optikeren.indd 1 07/12/2015 16.39

01

0116

NYE PERSPEKTIVER OG NETWORKING

6

DET GRUNDLÆGGENDE FOR DEN VISUELLE UDVIKLING

24

OPTIMUS BY ESSILOR PRISEN 2016

9

DIGITAL OVER-ANSTRENGELSE AF ØJNENE

32DET SIGER UDVALGTE DELTAGERE

12

HØJEFFEKTIVT RUTINEARBEJDE,MINDRE FILOSOFI

36

MINDRE BRILLESALG MERE KLINISK ARBEJDE

40

OCT-SCANNING I SYNSCENTRALREGI

14

SILMO 2015

20

SYNOPTIK-FONDEN HÆDRER HANS BLESHØY

44

OPTIKEREN | 5

European Council of Optometry and Optics

INDHOLD

LOUIS NIELSEN SAMLER BRANCHEN TIL FAGLIGT MØDE

46

NYT FRA BRANCHEN

58

BROBYGNING PÅ OPTIK TEAM MESSEN

57

COOPER VISION-EVENT MED FOKUS PÅENDAGSLINSER

48

GENERAL-FORSAMLINGER

53

COPENHAGENS SPECS

51

ECOO

54

REDAKTØREN ANBEFALER

SYNOPTIK-FONDEN

HÆDRER HANS BLESHØY

I artiklen ”Synoptik-Fonden hædrer

Hans Bleshøy” kan du læse om en opto-

metrist, der har evnet at turde gå foran

og bevist, det kan lade sig gøre at drive

en optikbutik med højeste kliniske stan-

dard med god tid til hver patient, og så

også få det betalt med et fuldt dækken-

de honorar.

Synoptik-Fonden fortjener stor ros for

at uddele prisen til en optometrist, der er

anerkendt både i branchen og i de fag,

optometristerne samarbejder med. Det

er med til at sætte fokus på optometri-

sten som en del af sundhedssektoren.

DET BEDSTE FRA TO FAG

Ved Synoptik-Fondens seminar var der

fokus på optometristen i samarbej-

de med andre sundhedspersoner. Kli-

nisk professor Jesper Hjortdal holdt et

spændende indlæg om, hvordan

optikerne i stigende grad bliver

ansat på øjenafdelingerne på ho-

spitalerne, og han udtrykte det meget

flot med at sige: ”Gevinsten ved samar-

bejdet er, at patienterne får det bedste

fra to fag.”

DANSK OPTOMETRI OG

KONTAKTLINSE KONFERENCE

Du kan samtidig læse artiklerne om den

nyligt afholdte Dansk Optometri og

Kontaktlinse Konference. Konferencen

er med til at sætte fokus på optometri-

sten under mange vinkler, og de mange

tilfredse deltagere er et godt signal om,

at optometristerne er klar til at tilbyde

de bedste optometriske løsninger til pa-

tienterne i samarbejde med andre pro-

fessioner.

God læselyst

Bjarne Hansen

Redaktør

ANNONCEMATERIALESENDES TIL:Morten Gammelmark

Danmarks Optikerforening

Langebrogade 5

1411 København K

Tlf.:+45 25 33 39 52

Email:mg@optikerforeningen.dk

LAYOUT, PRODUKTIONOG TRYKKLS Grafisk Hus A/S

Jernholmen 42A

2650 Hvidovre

Tlf.:36 34 29 00

www.kls.dk

61

62

KURSER

KURSUS-KALENDER

HÆDERSLEGAT

BOGANMELDELSE

52

KONFERENCE

NYE PERSPEKTIVER OG NETWORKING

Der var ny viden, møder med kolleger og den seneste teknologi på årets optometri-

og kontaktlinsekonference.

AF JOURNALIST MIKKEL BÆKGAARD FOTO: ANDERS BACH

et er lørdag formiddag

i november, da vi ind-

finder os i Falkoner

Centret i København.

Trods det triste novem-

bervejr er stemningen høj indenfor, hvor

optikerkolleger fra hele landet har ind-

fundet sig til en weekend dedikeret til ny

viden og networking med både nye og

gamle kolleger fra hele branchen. Her er

den årlige optometrist og kontaktlinse-

konference nemlig i fuld gang.

Vi ankommer midt i et oplæg om

børn og en spændende debat mellem

optometristen Steen Aalberg og øjen-

Der var fra alle sider stor ros til Dorthe

Kallehauge, Serviceforbundet – Urmagerne

og Optikerne og Steen Saust, optikerfor-

eningen for at skabe en god konference.

lægen Kirsten Baggesen, som bliver

suppleret af engagerede og nysgerrige

spørgsmål fra salen. Og allerede her

viser konferencen sin styrke ved, at for-

skellige faggrupper kommer til orde og

giver konferencedeltagerne nye per-

spektiver på arbejdet. Her hører delta-

gerne om dagligdagens udfordringer

hos de faggrupper, de ofte arbejder tæt

sammen med. Og det er guld værd, kan

vi forstå på konferencens deltagere.

En af de deltagere, der er glad for de

nye perspektiver, som konferencen gi-

ver, er Anders Kürtzmann fra Louis Niel-

sen i Næstved.

“Det er virkelig fedt at høre andre

faggruppers perspektiver. Hvordan står

det f.eks. til hos øjenlægerne? For mig

var det også rigtigt interessant at høre

en neurolog fortælle om koblingen

mellem øjet og hjernen. Og selvom

jeg ikke kan bruge alle oplæg direkte,

så lærer jeg en masse af det. Vi lærer

også bedre at forstå de andre faggrup-

per, som vi samarbejder med. og det er

spændende at høre, hvordan de ser på

vores fælles udfordringer.”

Anders Kürtzmann er sammen med

sin kollega Line Rug Hansen taget til

konferencen i Falkoner Centret for

netop at blive klogere på optikerfagets

mangfoldige verden.

“Det er dejligt lige at få genopfrisket

noget af alt det, som vi egentlig godt

ved, men ofte glemmer. Man kommer

let ind i en rutine. Men når vi kommer

hjem fra konference, så har vi måske

10 procent nyt med hjem, vi kan bruge

derhjemme. Og så husker vi også bedre

nogle af de ting, vi ellers lidt har

glemt,” siger Line Rug Hansen.

‹

‹Let’s grow together

* Kilde: http://think.withgoogle.com/mobileplanet/da/

EyeCare Prime er et komplet værktøj, som analyserer og anbefaler forbedringer for din digitale platform.

EyeCare Prime er en del af vores portefølje af tjenester under navnet CooperVision advantage og et af mange værktøjer, som

hjælper os med at vokse i fællesskab.

Et digitalt butiksvindue

Du er velkommen til at kontakte din lokale CooperVision-repræsentant og få mere information om EyeCare Prime:

Morten Tornbjerg 21 47 88 28Carsten Berg 29 45 42 70

EyeCare Prime kan give dig:

• Bedre søgbarhed på nettet• Forbedret digital tilstedeværelse• Højere besøgsantal i den fysiske butik• Højere afslutningsfrekvens

76 %*

søger information om et produkt online

GA

_CV

N_D

A_0

08

_T_1

503

04

6 | OPTIKEREN

D

Let’s grow together

* Kilde: http://think.withgoogle.com/mobileplanet/da/

EyeCare Prime er et komplet værktøj, som analyserer og anbefaler forbedringer for din digitale platform.

EyeCare Prime er en del af vores portefølje af tjenester under navnet CooperVision advantage og et af mange værktøjer, som

hjælper os med at vokse i fællesskab.

Et digitalt butiksvindue

Du er velkommen til at kontakte din lokale CooperVision-repræsentant og få mere information om EyeCare Prime:

Morten Tornbjerg 21 47 88 28Carsten Berg 29 45 42 70

EyeCare Prime kan give dig:

• Bedre søgbarhed på nettet• Forbedret digital tilstedeværelse• Højere besøgsantal i den fysiske butik• Højere afslutningsfrekvens

76 %*

søger information om et produkt online

GA

_CV

N_D

A_0

08

_T_1

503

04

KONFERENCE

VIGTIGT UDSTILLINGSVINDUE

Omdrejningspunktet for konferencen

er de mange faglige oplæg, der giver

deltagere ny viden og inspiration. Men

mindst lige så vigtigt er pauserne, hvor

deltagerne strømmer ned i Falkoner Sa-

len, der udgør et naturligt samlingssted

for konferencen.

Her er der kaffe, juice og stor fro-

kostbuffet, som deltagerne kan forfriske

sig med - og midt i kaffedrikningen og

frokosten går snakken lystigt mellem

konferencedeltagere og de mange ud-

stillere.

Her kan deltagerne lære alt om den

nyeste teknologi og afprøve nogle af de

nyeste produkter på markedet lige fra

øjendråber til super avancerede instru-

menter og kameraer.

For udstillerne er konferencen i Falko-

ner Centret en god mulighed for at vise

deres produkter frem og lære mere om

de behov, som optikerne har. Og selvom

konferencen ikke er en salgsmesse, er det

en vigtig begivenhed, fortæller Kenneth

Clausen fra Bausch+Lomb, der blandt

andet viser øjendråber og særlige masker

til trætte øjne.

“Konferencen er en vigtig fagmesse,

hvor vi får snakket med optikerne om,

hvordan vi kan hjælpe dem. Det er ikke,

fordi vi får solgt en masse ved at være

her, men det er sådan set ikke så vigtigt.

For vi er her ikke kun for at promovere

os selv - vi er er her i lige så høj grad for

at lytte. Vi vil nemlig rigtigt gerne sam-

arbejde med optikerne og opdrage folk

til at opsøge en optiker, når de for ek-

sempel har tørre og trætte øjne,” siger

Kenneth Clausen.

Salg står heller ikke i første række

hos norske Shera Ajararia fra firmaet

Optos. Han præsenterer state of the art

kamera, der kan tage ellers uhørt de-

taljerede billeder af øjet.

“Vi er her på messen for at vise vo-

res teknologi frem. Men vi regner ikke

med at sælge noget lige foreløbig, For

modsat i Norge må de danske optike-

re ikke diagnosticere sygdomme, som

det her kamera ellers er godt til. Men vi

vil gerne vise, at vi er her,” siger Shera

Ajararia.

At se den nyeste teknologi er - ud

over det faglige indhold - også et vig-

tigt trækplaster på konferencen, erfarer

vi. Det mener blandt andet Melissa An-

dersen, der er optometriststuderende

i praktik hos Thiele i Bruun’s Galleri i

Der var stærk trafik på

trapperne, når der skulle

skiftes mellem de spæn-

dende foredrag.

I pauserne gik

snakken lystigt

mellem konference-

deltagere og de

mange udstillere.

Optometristen

Steen Aalberg

og øjenlægen

Kirsten Bagge-

sen demon-

strerede godt

samarbejde

faggrupperne

imellem.

Aarhus. Hun deltager i konferencen

for første gang sammen med sin med-

studerende Pernille Petersen og Mette

Aalberg, der også arbejder i butikken i

Aarhus.

“Det er fedt for eksempel at se et

funduskamera i aktion, for sådan et har

vi ikke i vores butik. Samtidig får vi også

et indblik i meget andet, end vi normalt

oplever i butikken eller på skolen,” siger

Melissa Andersen.

Også mødet med optikerkolleger fra

hele landet er vigtigt på en konference

som denne.

“Vi er med her på konferencen for at

udvide vores horisont og snakke med

kolleger. Vi vil gerne lære en masse

forskelligt i løbet af de her to dage. Og

så er det hyggeligt at møde tidligere

kolleger og folk, man måske kun mø-

der denne ene gang om året,” siger

Mette Aalberg.‹

‹

‹

‹

O

8 | OPTIKEREN

OPTIMUS BY ESSILOR

PRISEN 2015 Essilor er med priserne samtidig med til at understøtte begreberne: Vidensdannelse,

vidensdeling og vidensformidling.

/// AF BJARNE HANSEN FOTO: ANDERS BACH

arkerer man sig med en

øget sundhedsfaglig

forretningsprofil, ska-

ber det større vished

hos patienten om en

sundhedsfaglig kunnen og en tillid til,

at optikeren kan mere end ”bare at sæl-

ge et par briller”. Det er konklusionen

på vinderprojektet i Optimus by Essilor

Prisen 2015.

Der var stor ros til vinderne Cecilie

Holm-Nielsen og Julie Lundvald Peder-

sen fra Optikerhøjskolen i Randers for

deres afgangsprojekt: ”Opfattelsen af

optikeren – et kvantitativt studie”.

Ifølge dommerpanelet var det to

dygtige 1. prisvindere, der fremlagde

deres projekt på konferencen. Der var

ros fra dommerpanelet til alle tre hold

prisvindere.

Torben Helstrup, der motiverede de

tre prisvindende hold, indledte med at

sige:

”Alle tre grupper af prisvindere har

klaret opgaven med glans. Dommer-

panelet står inde for, at vi her oplever

mesterklasse, så det er de berømte

små marginaler, der gør forskellen.”

Torben roste 1. prisvinderne for de-

res valg af emne, og netop i tiden nu,

hvor professionsbachelorer og snart

masteruddannede optometrister ikke er

en nyhed længere, trænger faget til en

diskussion om vores plads i sundheds-

væsen og erhvervsliv.

”Vindernes budskab er helt klart”, sag-

de Torben Helstrup og fortsatte: ”Hvis

man opfører sig som en sund-

hedsperson, bliver man opfattet

Torben Helstrup: ”Uddeling af

Optimus by Essilor Prisen 2015 er

nok den vigtigste begivenhed på

Dansk Opometri & Kontaktlinse

Konference. Ud over, at vi skal hyl-

de de studerendes fornemme ar-

bejder, hylder vi samtidig begreber-

ne: Vidensdannelse, vidensdeling

og vidensformidling.”

ALLE TRE GRUPPER AF

PRISVINDERE HAR

KLARET OPGAVEN MED

GLANS. DOMMER-

PANELET STÅR INDEFOR,

AT VI HER OPLEVER

MESTERKLASSE, SÅ DET

ER DE BERØMTE SMÅ

MARGINALER, DER GØR

FORSKELLEN.”

‹

OPTIKEREN | 9

M

som en sundhedsperson. Men det er jo

ikke en gratis omgang, der følger noget

med. Men netop jeres opgavebesva-

relse kvalificerer denne diskussion, og

i dommerpanelet håber vi, at jeres be-

svarelse vil danne grundlag for mange

tanker og overvejelser i den kommen-

de tid. Det er et fornemt indspark, I

kommer med.”

2. prisen gik til Cheema Rabiya og

Stener Emilie for deres besvarelse: ”Kri-

tisk vinkel på medicinering af aldersre-

lateret makuladegeneration”.

Der var stor ros til 2. prisvinderne

Holdet kom selv ind på, at deres

studie viser, at årsagen til at myope

oftere udvikler nukleær katarakt end ik-

ke-myope endnu ikke er kendt.

”Vi håber, I vil føl-

ge op på studiet

ved en senere

lejlighed,”

sluttede

Torben

Helstrup

sin moti-

vation til 3.

prisvinderne.

for at rette fokus på problemstillingen

med, at vi har en, som gerne vil sælge

en masse godt helbred.

Torben Helstup sagde: ”I optome-

tristfaget bør vi være velorienteret,

fordi vi har en meget stor berøringsfla-

de til befolkningen. I dommerpanelet

håber vi, at der vil komme meget fokus

på jeres arbejde i den kommende tid. I

har skabt et fornemt oplæg.”

3. prisen gik til Pontus Løth, Pernille

Holm Ibsen og Andreas Christiansen for

besvarelsen: ”Sammenhængen mellem

myopi, pupildiameter og katarakt”.

1. prisvinderne fra

venstre: Cecilie

Holm-Nielsen og

Julie Lundvald

Pedersen.

1

2 32. prisvinderne fra venstre: Cheema Rabiya og Stener Emilie. 3. prisvinderne fra venstre: Pontus Løth,

Pernille Holm Ibsen og Andreas Christiansen.

ALLE VINDER-ARTIKLERNE KAN LÆSES I OPTIKEREN

NR. 5 2015.

KONFERENCE

O

10 | OPTIKEREN

ALLE VINDER-ARTIKLERNE KAN LÆSES I OPTIKEREN

NR. 5 2015.

MINCONTACT

Fordi ingen andre kontaktlinser kan tilpasses så præcist til mine øjnes behov som CONTACT INDIVIDUAL.

contact-contactlinsen.de

Skånsom kantprofilSikker UV-beskyttelse

MERE END DET SÆDVANLIGE.

INDIVIDUAL.

kontaktlinser

Et produkt fra

Bestil på: shop.woehlk.com

woehlk.com

CONTACT_Pilotin_A4_dänisch_02_RZ.indd 1 22.01.2015 08:57:20

OPTIKEREN | 11

DET SIGER UDVALGTE

DELTAGERE Det faglige og det sociale gik op i en højere enhed på årets Optometri &

Kontaktlinse Konference.

/// AF BJARNE HANSEN FOTO: ANDERS BACH

OPTIKERENS UDSENDTE BAD FIRE DELTAGERE MED HVER DERES BAG-GRUND GIVE EN KORT TIL-BAGEMELDING EFTER KONFE-RENCEN.

Doris Holmer, neurooptometrist, Samsynsklinikken

og Slagelse Synsplejeklinik, der har deltaget på de tre

konferencer, der har været afholdt, syntes især

godt om årets tema ”børn og de udfordringer

det giver for optometristen”.

”Jeg synes rigtig godt om, at der er øjenlæger med på

konferencen, så vi får belyst deres indgangsvinkel til be-

handlingen af børns synsproblemer. Dialogen mellem Kirsten

Baggesen og Steen Aalberg var et rigtig godt tiltag. Og det var fint, at der også var

lidt humor indover. Jeg havde også set frem til at høre om projektet under Synop-

tik Fonden, og det glædede mig meget at høre psykolog Inge Wilms udtale sig om

vigtigheden af et godt samsyn ved læsning,” siger en tilfreds Doris Holmer.

Betina Langager, optometrist, Poul Stig Briller, frem-

hæver, at konferencen giver branchen et godt ind-

spark til at holde fokus på optometristens arbejde

og tvinger os til at tage stilling til, hvad vej vi vil. ”Jeg

mener deltagelsen på konferencen kan sammenfattes i

4 ord: Inspirerende, udfordrende, oplysende og erfaringsud-

veksling”, siger Betina og slutter med at sige: ”Og jeg glæder mig

til at deltage næste år.”

KONFERENCE

12 | OPTIKEREN

DET SIGER UDVALGTE

DELTAGERE

Louise Mose Rasmussen er 5. semester-studerende og på vej ud i 2. praktikperiode.

”Min intention med at deltage på konferencen var egentlig bare at møde mine nye kollegaer,

som jeg skal arbejde sammen med i 2. praktikperiode. Men jeg blev overvældet over både

at omgås de mange kollegaer, der deltog på konferencen, og samtidig opleve de passi-

onerede foredragsholdere, der virkelig brænder for hvert deres felt. Jeg fik gode ideer til

nemme og hurtige undersøgelser, både i klinik og på hjemmebesøg (fx svagsyns-apps), og

inspiration til at gøre det bedre for vores linsekunder.”

Anders Konstmann er 1. semester-studerende på Optikerhøjskolen og dermed helt ny i

professionen.”Jeg synes, det var spændende at komme ud at opleve branchen ”live”. Det

var også en fornøjelse at få talt med nogle forskellige optikere fra forskellige steder.

Selvfølgelig var nogle af foredragene svære at følge med i, når jeg kun er i gang med

første semester, men det er rart at få en forsmag på, hvordan hverdagen kommer til at se

ud om nogle år. Det foredrag, jeg fandt mest interessant, var ”Det Røde Øje”. Det var noget, jeg

kunne følge med i og forstå, hvad det handlede om. Øjenlægen Peter Fahmy var en god for-

tæller og god til at gøre det spændende,” siger Anders.

”Er det ikke Thomas”? ”Jo, det er mig.” Spørgsmålet kom

fra optometristuderende Michael Kragh Martinussen, og

det var Thomas Kirkfeldt, Klinik for Syn og Udvikling i Bil-

lund, der svarede. ”Har du stadig

klinikken?” spurgte Michael,

og så var snakken i gang, og

der var gensynsglæde fra

begge parter.

Sidste gang de mød-

tes var i 2003. Dengang gik

Michael i 6. klasse, og han

havde netop afsluttet et suc-

cesfuldt synstræningsfor-

løb hos Thomas.

Det var gensynsglæ-

de for begge parter,

og Thomas kunne efter et kort øjeblik stadig huske både

Michael og familien, og der blev udvekslet minder.

Michael fortalte, at det var netop det træningsforløb,

der har været årsag til, at han

har fået lyst til at blive opto-

metrist.

Michael er nu studeren-

de og går på 3. semester,

og Thomas tilbød straks at

hjælpe, hvis Michael skulle

få brug for det under uddan-

nelsen.

MENNESKER MØDES PÅ KONFERENCENDer er mange glædelige gensyn under en konference. Men et gensyn som dette her hører til sjældenhederne.

Optometristuderende Michael

Kragh Martinussen og optome-

trist Thomas Kirkfeldt, Klinik for

Syn og Udvikling.

/// AF BJARNE HANSEN

OPTIKEREN | 13

PILOTUNDERSØGELSE

OCTOCT-SCANNING I SYNSCENTRALREGI /// AF HENRIK HOLTON, OPTOMETRIST, SYNSCENTRALEN VORDINGBORG

INTRODUKTION

Mange ældre mennesker får nedsat

livskvaliteten væsentligt, når synet for-

værres pga. AMD. AMD er den hyppigste

årsag til synsnedsættelse blandt men-

nesker over 55 år. AMD medfører ikke

blindhed, men evnen til at se detaljer

forringes, mens det perifere syn forbliver

intakt. Det er endnu uvist, hvad der for-

årsager AMD, men forskning viser, at der

er sammenhæng mellem forstyrrelser i

den choriodale blodcirkulation og dege-

neration af Bruch´s membran.

AMD er inddelt i 2 grupper: Den

exudative og den nonexudative. 20

procent af dem, der udvikler AMD,

rammes af den exudative type. I 2006

blev anti-VEGF- behandling introduce-

ret i Danmark. Denne behandlingsform

er den første, hvor der er en synlig ef-

fekt. Dette ses bl.a. ved, at antallet af

indmeldelser i Dansk Blindesamfund

er halveret siden introduktionen af be-

handlingen (Bloch SB). Studier viser, at

forbedring af synsfunktionen kan øges

signifikant hos AMD-patienter ved at

fremskynde behandlingen, fra

diagnosen er stillet til første

Formål: Formålet med denne under-

søgelse er at afdække, om brug af en

OCT-scanner på en synscentral kan

medvirke til en smidigere og hurtigere

visitering for de øjenpatienter, der bør

udredes for behandlingskrævende

AMD.

Forsøgspersoner: Forsøgsgruppen

bestod af 25 personer (8 mænd og

17 kvinder) med diagnosticeret no-

nexudativ AMD og en gennemsnitsal-

der på hhv. 81 år for mændene og 82

år for kvinderne.

Metode: Hver forsøgsperson fik ud-

målt deres refraktion i Synscentralens

svagsynsklinik.

Viste refraktionen, at visus var

ringere end øjenlægens visusmå-

ling, eller hvis forsøgspersonen op-

levede synsforværring i perioden

efter at have været hos øjenlæge,

blev der foretaget OCT-scanning.

Viste OCT-scanning elevation i

macula-området, blev billedet sendt

til vurdering på øjenafdelingen på

Næstved Sygehus.

Resultater: Resultatet af undersø-

gelsen er ikke statistisk beregnet

pga. forsøgsgruppens størrelse, men

studiet viste, at 5 ud af forsøgsgrup-

pen havde udviklet exudativ AMD,

og at 3 ud af disse havde brug for

anti-VEGF-behandling. Gennem-

snitsventetiden for henvisning fra

Synscentralen til første øjenlægekon-

sultation var 16 dage.

Konklusion: Undersøgelsen viste, at

3 ud af 25 (12%) af forsøgsgruppen

havde behov for anti-VEGF-krævende

behandling, og at ventetiden fra

undersøgelse på Synscentralen til

øjenlægekonsultation gennemsnitligt

var 16 dage.

ABSTRACT

‹

14 | OPTIKEREN

-SCANNING I SYNSCENTRALREGI /// AF HENRIK HOLTON, OPTOMETRIST, SYNSCENTRALEN VORDINGBORG

behandling med anti-VEGF (A

Rasmussen)(Bloch SB).

De fleste, der rammes af AMD, bliver

henvist til en af landets synscentraler,

hvor visitationskravet er visus ≤ 6/18

på bedst seende øje med bedst mulig

korrektion. Ved enhver henvendelse til

en synscentral fremskaffes, med pa-

tientens samtykke, den øjenlægelige

journal, der danner grundlag for, om

patienten er inden for målgruppen.

På Synscentralen møder patienten en

optometrist og en synskonsulent, der

forestår den optiske og pædagogiske

del af rehabiliteringen.

Til tider sker det, at en patient med

nonexudativ AMD oplever et fald i vi-

sus i perioden efter undersøgelse hos

øjenlæge. I disse tilfælde genhenvises

patienten altid til øjenlæge. Imidlertid

er der ofte lang ventetid for at kom-

me til øjenlæge, hvilket er uheldigt

for de patienter, der har brug for an-

ti-VEGF-behandling. Studier viser, at

en patient med anti-VEGF-krævende

behandling mister én linje på visus-

tavlen for hver måned, behandlingen

venter, samt at en hurtig behandling

med anti-VEGF øger chancen for at

kunne undgå yderligere forværring af

synet (Bloch SB). OCT-scanning, ”Op-

tical Coherence Tomography,” er en

unik måde at afsløre exudativ AMD,

idet det muliggør at se strukturelle og

vaskulære forandringer i den tidlige

fase (Kuehlewein L).

Formålet med undersøgelsen er

derfor at afdække, om de patienter,

som kræver anti-VEGF-behandling,

hurtigere kommer i behandling, når

Synscentralen fremsender resultatet af

OCT-scanningen direkte til den lokale

øjenafdeling/øjenlæge.

Hypotesen er, at ventetiden for

behandling med anti-VEGF vil blive

afkortet så væsentligt, at patienterne

vil opnå en synsgevinst på mindst en

linje på synstavlen, samt at antallet af

patienter vil være af en størrelsesor-

den, som ikke kan ignoreres af et dansk

sygehusvæsen. Pilotundersøgelsen vil

PILOTUNDERSØGELSE

‹OCT-scanning af et normalt øje hos

en 20-årig kvinde. Billedet viser et tvær-

snit af retina. Den tykke hvide streg til

højre i billedet udgør retinas pigment

epitelium. Bemærk hvor synlig retinas

lag fremstår. Fordybningen udgør selve

foveola.

OCT-scanning af højre øje hos en 70-årig kvinde med exudativ AMD. Visus var ved

seneste øjenlægeundersøgelse 6/18 (0,3). Ved undersøgelse på Synscentralen var visus

faldet til 3/60 (0,05). Patienten blev på baggrund af OCT-scanning og visustab henvist til

øjenafdeling og blev efterfølgende behandlet med anti-VEGF. Billede A, der er taget før

behandling, viser tydelig elevation af macula. Billede B viser samme øje ét år efter første

anti-VEGF-behandling. Patienten fik forbedret synet væsentligt. Bemærk at elevationen i

macula er faldet væsentligt, samt at visus blev forbedret fra 3/60 til 6/18.

A B

‹ ‹

16 | OPTIKEREN

således kunne danne basis for, at kom-

munerne tager beslutning om, at alle

landets synscentraler benytter sig af

OCT-scannere i samarbejde med den

relevante øjenafdeling.

METODE

Forsøgsgruppe

En gruppe patienter med nonexudativ

AMD blev undersøgt på Synscentralens

svagsynsklinik. Patienterne kunne fri-

villigt vælge, om de ville deltage i un-

dersøgelsen. Alle forsøgspersoner har

givet tilladelse til, at resultatet bruges i

undersøgelsen.

Forsøgsgruppen bestod af 25 for-

søgspersoner fordelt på 8 mænd med

en gennemsnitsalder på 82 år og 17

kvinder med en gennemsnitsalder på

81 år. Inklusionskriteriet var tør AMD

samt diskrepans mellem nyudmålt vi-

sus og visus udmålt af øjenlæge og/

eller en subjektiv oplevelse af, at synet

var forværret i perioden, efter de var

hos øjenlæge. Eksklusionskriteriet var

patienter med diagnosticeret exudativ

AMD, der var eller havde været i an-

ti-VEGF-behandling.

UDSTYR

Følgende udstyr blev brugt i studiet:

• Log-Mar ETDRS 6 meters visustavle

• Prøvebrille, prøveglas og Jacksons

håndholdte krydscylinder

• Retinoscop

• OCT-scanner (Optovue)

Tekniske specifikationer af udstyr:

Log-Mar ETDRS visustavle

ETDRS visustavle er specielt designet

til brug ved videnskabelige studier eller

svagsynsevaluering, hvor præcis visus-

måling er nødvendig. Hver linje inde-

holder 5 Sloan bogstaver med samme

sværhedsgrad.

Prøveglas: En fuldt udstyret prø-

vekasse med prøveglas fra +-0,25 til

+-20D og cylinder fra -0,25 til -6,0

cylinder

Retinoscop er den bedst egnede

metode til at udføre objektiv refraktion

hos patienter med nedsat syn. Retino-

scopet var af typen: Keeler professional.

OCT-scanner (Optical Coherence

Tomography): Type RTVue-100 byg-

ger på spectral teknologi og benytter

en normativ reference database for

at opnå en samtidig måling af det til-

bagekastede forsinkede lys, som sen-

des igennem øjets brydende medier.

RTVue-100 har en lysdiode med en

bølgelængde på 820nm +- 50nm, der

derved tillader at opnå en 5-8 my aksial

scanning af vævet. RTVue-100 scanner

26000 A scan pr. sekund.

TEST PROCEDURE

Hver forsøgsperson blev udredt i

svagsynsklinikken af Synscentralens

optometrist.

Refraktion blev udført objektivt med

skiascopi og subjektivt med prøvebril-

le, prøveglas og Jacksons håndholdte

krydscylinder. Visus blev udmålt på en

baggrundsbelyst ETDRS Log-Mar tavle.

Viste undersøgelsen, at der var en

diskrepans mellem nyudmålt visus og

visus oplyst af øjenlægen, og/eller hvis

patienten oplevede synsforværring i

perioden efter seneste øjenlægeunder-

søgelse, blev der foretaget OCT-scan-

ning af begge øjnes retinae.

Viste OCT-scanning elevation i

maculaområdet, blev billedet sendt til

vurdering på øjenafdelingen på Næst-

ved Sygehus via sikker mail.

STATISTISK METODE

Undersøgelsens resultat er ikke bereg-

net statistisk, da forsøgsgruppen dels

er for lille til at kunne betragtes som

repræsentativ, og dels pga. manglende

kontrolgruppe.

RESULTAT

Ud af forsøgsgruppen på 25 personer

havde 6 (24%) (1 mand og 5 kvinder)

elevation af maculaområdet i forskellig

grad. Hver OCT-scanning blev sendt til

vurdering på øjenafdelingen på Næst-

ved Sygehus. Af de 6 forsøgspersoner

blev 5 vurderet egnet til yderligere

undersøgelse. Af de 5 forsøgsperso-

ner, der blev indkaldt til udredning på

øjenafdelingen, blev 3 fundet egnet til

anti-VEGF-behandling. Af den samlede

gruppe på 25 havde 3 (12%) udviklet

behandlingskrævende AMD.

Den gennemsnitlige ventetid

DET VIL VÆRE NATURLIGT, AT EN PATIENT MED

HURTIGT OPSTÅET SYNSTAB TAGER KONTAKT

TIL EGEN ØJENLÆGE, DER PÅ BAGGRUND AF

SYMPTOMERNE HURTIGT VIL TILSE PATIENTEN.

IKKE DESTO MINDRE FORMÅR MANGE ÆLDRE,

MÅSKE PGA. DÅRLIGT SOCIALT NETVÆRK OG

NEDSAT SYN OG HØRELSE, IKKE AT BENYTTE

DENNE KONTAKT, HVILKET UNDERSØGELSEN

BL.A. VISER.

‹

OPTIKEREN | 17

var 16 dage, fra patienten blev

henvist fra Synscentralen til før-

ste øjenlægeundersøgelse.

DISKUSSION

Det vil være naturligt, at en patient

med hurtigt opstået synstab tager kon-

takt til egen øjenlæge, der på baggrund

af symptomerne hurtigt vil tilse patien-

ten. Ikke desto mindre formår mange

ældre, måske pga. dårligt socialt net-

værk og nedsat syn og hørelse, ikke at

benytte denne kontakt, hvilket under-

søgelsen bl.a. viser.

Forsøgsgruppen, der udgjorde 25

personer, er ikke stor nok til at kunne

betragtes som repræsentativ, men pro-

jektet viste, at 3 (12%) ud af de 25 for-

søgspersoner havde udviklet exudativ

og behandlingskrævende AMD i perio-

den mellem seneste øjenlægeundersø-

gelse og besøget på Synscentralen.

Undersøgelsen påviste endvidere,

at der sandsynligvis kan etableres en

smidig og hurtig henvisningsprocedure

mellem Synscentralen og øjenlæge ved

brug af OCT-scanning. Dette ses bl.a.

ved, at ventetiden fra Synscentralen til

øjenafdelingen var i størrelsesordenen

16 dage. Det skal dog understreges,

at pilotstudiet ville have været stær-

kere, hvis der havde været en kontrol-

gruppe, der var henvist på almindelige

vilkår, dvs. uden OCT-scanning. Her

ville patienten først skulle henvises fra

Synscentralen til egen øjenlæge og

herefter fra øjenlæge til øjenafdeling.

Ventetiden på denne procedure kendes

ikke, men ifølge Øjenforeningen Værn

om Synet er ventetiden hos de prak-

tiserende øjenlæger gennemsnitlig 18

uger (VOS 2011-4), hvilket indebærer

en risiko for at miste 4-5 linjer på syns-

tavlen i gennemsnit.

At implementere en kontrolgruppe

er bevidst fravalgt, idet det ikke etisk

kan forsvares at forlænge venteti-

den for en øjenpatient med formodet

exudativ AMD.

Som tidligere nævnt havde 3 (12%)

ud af forsøgsgruppen behov for an-

ti-VEGF-behandling. Var de henvist på

almindelig vis, dvs. uden OCT-scan-

ning, kunne man frygte, at de pga. lang

ventetid på undersøgelse hos øjen-

læge havde fået et ringere udbytte af

behandlingen, idet den bedste effekt

opnås, jo hurtigere anti-VEGF-be-

handlingen iværksættes (A Rasmussen)

(Bloch SB).

At benytte og forstå OCT-scanning

kræver indsigt og uddannelse inden

for det oftalmologiske speciale. For

at begrænse antal henvisninger med

”falsk positive” er det væsentligt, at den

person, der skal forestå OCT-scannin-

gen, er i stand til at tolke resultatet. En

uddannet optometrist med den nye

bacheloruddannelse trænes ikke i brug

af OCT-scanning. Til gengæld er det

en del af pensummet i den nye kandi-

datuddannelse i optometri, der foregår

på Aarhus Universitet. Det må derfor

forventes, at der i fremtiden bliver

optometrister, der kan varetage oftal-

mologiske arbejdsområder som bl.a.

OCT-scanning.

Det kan endnu ikke opgøres, hvor

mange øjenpatienter med nonexuda-

tiv AMD der udvikler exudativ AMD i

perioden mellem øjenlægeundersø-

gelse og besøget på Synscentralen.

Det kunne derfor være interessant at

gentage forsøget med en større for-

søgsgruppe og se, om resultatet vil vise

samme tendens som dette pilotprojekt.

Hvis resultatet viser sig at være signifi-

kant, vil mange ældre mennesker pga.

KILDER.

Bloch SB 2013: Implementation studies of

ranibizumab for neovascular age-related

macula degene. Acta Ophalmol 2013 nov:91.

Bloch SB, Larsen M, Munch IC. Incidence of

legal blindness from age-related

macular degeneration in Denmark: Year

2000 to 2010. Am J Ophthalmol. 2012

Feb;153(2):209-213.

Kuehlewein L, Bansal M, Lenis TL, Iafe NA,

Sadda SR, Bonini Filho MA, De Carlo TE,

Waheed NK, Duker JS, Sarraf D. Optical Co-

herence Tomography Angiography of Type 1

Neovascularization in Age-Related Macular

Degeneration. Am J Ophthalmol. 2015 Jul 9.

pii: S0002-9394(15)00385-2. doi:

10.1016/j.ajo.2015.06.030.

Rasmussen A, Brandi S, Fuchs J, Hansen LH,

Lund-Andersen H, Sander B, Larsen

M. Visual outcomes in relation to time to tre-

atment in neovascular age-related

macular degeneration. Acta Ophthalmol.

2015 Jun 14.

PILOTUNDERSØGELSE

‹

O

hurtig henvisning fra Synscentralen til

øjenafdeling/øjenlæge få højnet deres

livskvalitet væsentligt, da de kan forblive

selvhjulpne.

KONKLUSION

Undersøgelsen viste, at 12% af for-

søgsgruppen havde behov for an-

ti-VEGF-behandling, og at ventetiden

fra undersøgelse på Synscentralen til

øjenlægekonsultation gennemsnitligt

var 16 dage.

FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN ER DERFOR

AT AFDÆKKE, OM DE PATIENTER, SOM KRÆVER

ANTI-VEGF-BEHANDLING, HURTIGERE KOMMER

I BEHANDLING, NÅR SYNSCENTRALEN FREM-

SENDER RESULTATET AF OCT-SCANNINGEN

DIREKTE TIL DEN LOKALE ØJENAFDELING/

ØJENLÆGE.

18 | OPTIKEREN

Fortsæt med at give samme service med en multifokal linse, som du kan stole på.

Hendes syn ændrer sig. Hendes oplevelse er den samme.

Fra ACUVUE® MOIST FAMILIEN – Verdens mest ordinerede mærke af endagslinser*

Du kan fortsætte med at tilbyde en enestående service også når hun bliver presbyop Den ENESTE MULTIFOKALE LINSE som på unik vis tilpasser det optiske design til pupillens størrelse og dermed giver stabilt syn over alle refraktive styrker samt additionsstyrker.

NYHED

Besøg www.jnjvisioncare.dk/multifocal for at høre mere.

Den ENESTE MULTIFOKALE LINSE med pupiloptimering: INTUISIGHT™ teknologi.

Fremstillet individuelt med 61 afstandsstyrker

(+6,00D til -9,00D i trin på 0,25D) og

3 additionsstyrker.

PUPILSTØRRELSE

OPTISK DESIGN

Myope patienter Emmetrope patienter

Konkurrerende linsedesigns: et fast

optisk design.

Hyperope patienter

Kun til illustrativt brug. Pupillens areal kan variere med ~20 % under en given luminans.

varierer med alder og styrke.

* Data fra 3.parts kilder.

ACUVUE®, 1-DAY ACUVUE® MOIST og INTUISIGHT™ er varemærker tilhørende Johnson & Johnson Services Inc. © Johnson & Johnson Vision Care Ireland Ltd 2015. VI79

2DK

MESSE

Hovedindtrykket på årets Silmo var optimisme i alle afskygninger.

De glade farver er igen helt fremme, og innovation i form af både

nye materialer og nye kombinationer af materialer går stærkt.

/// AF BJARNE HANSEN

Optimismen er tilbage i branchen, og der

var en pæn stigning både i antallet af be-

søgende og købelyst. Farverne og farve-

sammensætningerne udstråler livsglæde,

og det kombineres med, at retro er med

helt fremme i næsten alle kollektioner. Og

måske er det forkert at kalde det retro. Der

er bare nogle modeller, der er så stilrene

og harmoniske i opbygningen, at de er tid-

løse og ikke til at komme udenom. Aviator,

Wayfarer og modificerede runde briller er

eksempler på faconer, der nærmest har

ikonsatus. De ses på kendisserne, og de kan

enten være harmoniske til ansigter, eller at

udstråle en bestemt persontype. Så uanset

om brillebæreren vil udstråle følsomhed, se

cool ud eller virke intellektuel, er der en re-

trofacon, der opfylder behovet.

Oliver Goldsmith Sunglasses

er med på samme stil. Under navnet OG

Family Collection 2016 har Goldsmith

relanceret nogle af de ikoniske bril-

ler, der har prydet skuespillere lige fra

Audrey Hepburn og Grace Kelly til Lady

Gaga. Det er de originale tegninger, der

er fundet frem, og der er et stempel i

stængerne med det oprindelige navn på

modellen samt årstal, der viser, hvornår

den blev lanceret.

Monoqool er helt i front med

udvikling af individuelt designede

stel i 3D print. Monoqool samar-

bejder med det hollandske firma

Sfered, der arbejder at skrædder-

sy stel, der både følger ansigtets

kurver og tilpasses over næsen så

brillen sidder i den optimale vink-

ling på ansigtet.

Processen starter med et 3D-scan

af ansigtet, og der var stor inte-

resse for at lægge ansigt til. Allan

Petersen, Monoqool, forventer, at

systemet rulles ud i testbutikker i

løbet af 2016.

20 | OPTIKEREN

SILMO215

Blac spiller på det rå og cool.

Brillen er den originale kulfiberbrille

med justerbare kulfiber stænger. Blac er 100 % håndlavet i Danmark.

Det er flot at være nomineret, men begge firmaer

lignede oplagte favoritter i de respektive kategori-

er, så det var en lille skuffelse, at de ikke vandt.

Fleye var nomineret til Silmo d’Or i kategori-

en teknologi med model Lolan, der kombinerer

egetræ og kulfiber. Brillen er håndlavet af 23 pa-

pirtynde lag kulfiber og et enkelt lag egetræ. De

justerbare næsepuder sikrer en komfort, der er

optimeret til den enkeltes ansigtsfacon.

Falvin er et nyt dansk firma, der nærmest er

kommet stormende ind i branchen, og firmaets

innovative solbrille “SHADE” var nomineret til Silmo

d’Or prisen i kategorien solbriller 2015. Det er al-

drig sket før, at et dansk firma har været nomineret

til den fornemme pris på sin første udstilling.

Designeren bag succesen Birgitte Falvin har en

stærk international designbaggrund fra England,

Schweiz og Italien. Birgitte har tidligere arbejdet

inden for haute couture, smykkedesign og styling.

Birgitte har ladet sig inspirere af den glitrende

overflade på den Sorte Diamant i København og

lavet serien: The Black Crystal Collection. Seri-

en består af 7 modeller, der alle er konceptuelle

nyfortolkninger af klassiske brillesilhuetter. Alle

modeller er håndlavet i Japan i titanium, og der

indgår eksklusive overflader af 24 karat guld. nine fortsætter med de populære afrundede former, og tendenserne

går mod de lidt mindre størrelser. nine 3rd kollektionen er i dag den

mest populære serie i firmaet. Den nye model, der er med synlige nit-

ter, baner vejen for en helt ny del af titanium-kollektionen med polya-

midfronter.

Lafont har spottet trenden og går den lige vej til en salgssucces. Fir-

maet relancerer Genie, der er Lafonts største salgssucces nogen sinde.

Modellen solgte mere end 800.000 stykker i 70’erne. Den var unifor-

men for de mange, der gerne ville se intellektuelle ud. Genie årgang

2016 følger trenden med, at farverne skal være glade og synlige, og

modellen fås i 12 farver. Og at dømme efter modtagelsen på Silmo bli-

ver det en ny succeshistorie.

FLEYE OG FALVIN VAR BLANDT DE NOMINEREDE TIL DE PRESTIGE-FYLDTE SILMO D’OR-PRISER

Model Lolan.

Birgitte Falvin viser

den nominerede solbrille,

model Manhatten 1960.

Niloca fra Australien er ret ukendt i Europa, men de tilbyder

spændende fatninger i acetat i topkvalitet. Det er lækre briller for de

optikere, der ønsker at tilbyde kunderne unikke produkter. Serien er i

meget spændende laminater, der lyser op på ansigtet.

OPTIKEREN | 21

Mykita er med på retro både i facon og

med forsats. Her er det Karsten Laugesen,

alivestyle, der selv viser modellen frem.

THOMSEN EYEWEAR præsen-

terer en ny kollektion ONE by THOMSEN

EYEWEAR. Kollektionen, der er lavet i en

speciel legering af rustfrit stål og skåret ud i

ét for optimal fleksibilitet, lethed og styrke,

er lavet i samarbejde med den danske guld-

smed og designer Flemming Bo Hansen,

som bl.a. har designet for Georg Jensen.

ONE by THOMSEN EYEWEAR er håndlavet

i Tyskland, og hvert stel fås i fire ioniserede

farver.

Traction Productions er et brand i firmaet ”Maison de

Lunetterie”, som hører til blandt

de absolut ældste firmaer i bran-

chen. Chefdesigneren Thierry

Gros er femte generation i fir-

maet, der blev grundlagt i Jura i

1872. Traction står for vilde far-

ver, farvesammensætninger og

faconer uden nogen former for

begrænsninger.

Den danske agent Majbritt Inge-

mann viser en af de mest enkle

acetatbriller i kollektionen.

Ørgreen har fokus på solbriller. Model Moon Safari

en en unisexbrille i aviatorstil. Ørgreens sans for fræk-

ke og spændende farvesammensætninger i form

af kombinationen navyblå og sandblæst

guld giver brillen et meget let

og elegant udseende.

Carlottas Village er altid god for lækre klædelige acetat-

briller i harmoniske farver. Her er der kommet et par meget

synlige nitter på fronten, som vækker gode minder fra 70’erne.

MESSE

SILMO215

22 | OPTIKEREN

Inface har fået et nyt logo og et helt

nyt look. Logoet, der forener det

danske med det internationale, er

inspireret af runer, nordiske aner,

stolthed og loyalitet. Harald Blåtand,

der forenede Danmark og gjorde

danerne kristne, har lagt navn til

den moderne form for at forene på:

“Bluetooth”. Logoet er den berømte

vikings initialer.

Målet er stadig at give brillebærere

dansk designede brillestel, kreeret

med en optikers faglighed og sans

for detaljen til en tilgængelig pris.

WooDone lancerer en ny kol-

lektion: Nature. Det innovative firma

har udviklet en teknik, hvor de kan

lægge tynde blomsterblade på yder-

siden af træbrillerne. Her er det en

farvestrålende rød rose fra Sydtyrol,

der pryder brillen. Serien fås med

mange forskellige blomstersorter.

Entourage Of 7 er vintage fra Hollywood. Her er det

en klassisk og luksuriøs brille i lækker acetat kombineret

med titanium. Brillen er håndlavet i

Japan.

Theo har sin

helt egen fortolk-

ning af

runde briller.

Det er bare Theo.

Ich bin ein IC! BerlinerIC! Berlin har omformet en af de mest be-

rømte sætninger som overskriften til en ny

serie ”meet the crew”.

Firmaet lægger vægt på, at det er rigtige

mennesker i Berlin, der designer og pro-

ducerer briller til hele verden.

Bag enhver brille er der et ansigt og en

personlighed, og her er brillen designet

direkte til en medarbejder i firmaet. De

enkelte medarbejdere lægger både navn

til modellen, ansigt til markedsføringen og

der er et par sætninger på, som fortæller

lidt om personen.

Meet Gülcin Ü er salgsmed-

arbejder i Tyrkiet, og i sin fritid

underviser hun i yoga.

Meet Ronny S. er administra-

tiv medarbejder. Han elsker at

spille ”Game of Thrones”, og

de solrige søndage tilbringer

han på kanalen.

Optikeren_Cover_OCT15.indd 1 7.10.15 13:25

OPTIKEREN | 23

DET GRUNDLÆGGENDE FOR DEN

VISUELLE UDVIKLINGForståelsen af den visuelle udvikling hos barnet har stor klinisk betydning. Synsfunktionen er

ikke en separat og isoleret funktion. Den er stærkt integreret med udviklingen af barnets totale

funktion inklusive kropsholdning, koordination, personlighed og intelligens.

Denne artikel er skrevet på baggrund

af et foredrag, som min nu afdøde

ven og mentor Albert Sutton holdt

ved COVDs årsmøde i Palm Springs i

1995. Samme år som de første dan-

ske optometrister ved samme lejlig-

hed tog deres FCOVD, og samme år

som den svenske optometrist Lena

Reuterhall holdt det første foredrag

om de primitive refleksers betydning

for synet ved Europæisk Skeffington

i Bruxelles.

Siden har en større gruppe optome-

trister i et internationalt forum arbej-

det med at integrere denne viden i

deres synstræningsprogrammer.

En artikel, som Albert Sutton efterføl-

gende skrev til Journal of Optometric

Vision Development, samt mere end

tyve års kliniske erfaringer fra et utal

af optometrister, som arbejder med

neurooptometri, ligger til grund for

denne artikel.

Tak til alle, som gennem alle disse år

har bidraget til denne artikel.

Forståelsen af den vi-

suelle udvikling hos

barnet har stor klinisk

betydning, ikke bare

hos den nyfødte eller hos

børn, men bestemt også hos voksne.

Er integreringen af refleksaktivite-

ten ikke på plads, inden vi begynder

at kravle og gå, så må man leve med

de påvirkninger af vores motoriske og

visuelle funktioner, de medfører. Hos

nogle betyder det alvorlige funktionelle

og udviklingsbetingede udfordringer,

medens andre bygger kompenserende

adfærd op og "løser" problemerne. Men

kompenserende adfærd giver begræns-

ninger og ses ofte som målbare visuelle

problemer.

Gennem vores synsundersøgelser

kan vi afsløre mangelfulde synsfunktio-

ner, såsom amblyopi, skelen, mangelfuld

visuel processing og myopi. I langt de

fleste tilfælde har synsproblemerne ikke

patologiske årsager, og patienterne er

ikke født med disse visuelle problemer.

Kendskab til synets udvikling giver os

en bedre mulighed for at forstå og af-

hjælpe deres problemer mere effektivt.

Øvelser til integration af de primitive

reflekser har effekt både hos børn og

voksne. Disse kan kombineres med

synstræning, og således bliver vore pa-

tienter i stand til at se mere, observere

mere, opleve mere, lære mere og blive

mere effektive i deres dagligdag.

KOMPLEKSITETEN AF

SYNETS UDVIKLING

Synets udvikling hos mennesket er

komplekst. Det har taget utallige år af

udvikling hos den menneskelige race at

udvikle synet til det nuværende avance-

rede niveau. Synets udvikling går gen-

nem adskillige faser hos foster, nyfødt

og det voksende barn og fortsætter

livet igennem.

Synet er ikke en separat og isoleret

funktion. Det er stærkt integreret med

udviklingen af barnets totale funktion

inklusive kropsholdning, koordination,

personlighed og intelligens. Arnold

Gessel har sagt: "Synet er så intimt for-

bundet med hele barnet, at vi ikke kan

forstå dets funktion uden at undersøge

hele barnet"1. Synspleje, specielt

hos børn, går langt ud over

‹

AF THORKILD RASMUSSEN, OPTOMETRIST, FCOVD, FANO

FAGLIGT

24 | OPTIKEREN

F

VISUELLE UDVIKLING

Biotrue® ONEday efterligner det bedste fugtsystem, man kender til – øjets tårer. Derfor opretholder de den samme natur- lige fugtighed som øjet hele dagen.

Clinical evalutation of Biotrue O

NEday – dehydration data results (2012). D

ata on file. Biotrue ON

E day is a medical device.

Endagslinsen med samme fugtindhold

78%som øjet

Nu også med

Bausch + Lomb Nordic AB, 80 88 09 90, blnordic@bausch.com

afsløring og korrektion af refrak-

tive fejl. Visus er kun et aspekt af

synsfunktionen. Vi må også tage andre

aspekter i betragtning: Hvordan er bar-

nets synsudvikling relateret til dets andre

neurologiske systemer? Er centrale og

perifere synsfunktioner i balance? Arbej-

der de to øjne koordineret som et par?

Hvordan matcher den visuelle adfærd

barnets generelle adfærd?

For at besvare sådanne spørgsmål har

vi brug for en mere organiseret viden

om barnet som en voksende organisme.

Barnets visuelle adfærd udvikles under

normale forhold i en ordnet sekvens

gennem de forskellige udviklingsfaser.

Afvigelser i disse ordnede sekvenser vil

påvirke udviklingen af synsprocesserne,

både her og nu og fremadrettet.

Et 18 dage gammelt menneskefoster

er kun omkring en tredjedel af en centi-

meter lang, men øjnene kan allerede ses

som små buler på den udviklede hjerne.

Få dage senere vil ansatserne til øjne

være synlige som udposninger på den

åbne neurale plade. Efter 4 uger er de

optiske glober fuldendte, ligesom de ce-

rebrale hemisfærer allerede er til stede.

Retina begynder at kunne skelnes om-

kring to uger senere. Op til fjerde måned

er der en stor lighed mellem lagene af

hjernens cortex og retina. Efter 16 uger

er det vestibulære system funktionelt,

hvilket er nødvendigt for udviklingen af

øjenbevægelser.

Fra 16. til 42. svangerskabsuge kan

øjnene ses ved hjælp af ultralyd i 90% af

tilfældene2.

Allerede fra 16. uge ses der langsomme

øjenbevægelser. REM (Rapid Eye Move-

ments) begynder i uge 23 og bliver hyppi-

gere mellem 24.-35. svangerskabsuge.

Ro i øjenbevægelserne bliver mere

almindeligt efter 36 uger, og sammen

med vedvarende respirationsbevægelser

indikerer det "stille søvn". Tiltagende pe-

rioder af inaktive øjne sent i 3. trimester

hænger sammen med udviklingen af

hæmmende mekanismer (kontrol).

Øjenbevægelserne er en pålidelig

indikator på barnets adfærdstilstand.

Observationer på kombinationen af

øjenbevægelsesmønstre og vejrtræk-

ningsmønstre hos den nyfødte synes at

være en følsom indikator på den funk-

tionelle udvikling af centralnervesyste-

met. En tilsvarende undersøgelse kan

være mulig inden fødslen, som en måde

at undersøge neurofysiologiske motori-

ske mønstre, og til at erkende unormale

udviklingstilstande3.

STIMULATION AF FOSTERET:

Moderens aktivitet under graviditeten

er vigtig for fosterets udvikling. Gravide

kvinder, der er fysisk aktive gennem for-

skellige former for træning, dans eller

andre aktiviteter med meget bevægelse,

giver stimulation til deres fostres udvik-

ling af de vestibulære og visuelle syste-

mer. Nogle mødre er sengeliggende af

forskellige helbredsmæssige årsager, og

deres fostre udvikler sig i mere passive

omgivelser, hvilket kan påvirke den neu-

rologiske udvikling.

En af de væsentligste fundamentale

forskelle på udviklingen af den fysiske

og funktionelle udvikling af fosteret og

den nyfødte er prægningen fra tyngde-

kraften.

SYNET HOS DEN NYFØDTE

Den perifere nethinde er veludviklet hos

den nyfødte, men det er makulaområdet

til gengæld ikke. Faktisk er receptorerne

i fovea så dårligt udviklede hos den ny-

fødte, at de knapt er funktionelle endnu.

Derfor er synsprocessen hos den nyfød-

te fortrinsvis styret af de perifere retina-

områder. Der er evidens, der peger på, at

der er nære forbindelser mellem udvik-

lingen af foveal visus og barnets generel-

le neurologiske udvikling4.

Synet er ikke i øjet; men øjet er et

redskab i synsprocessen. Synsproces-

sen er et produkt af andre neurologiske

systemer i interaktion med øjnene. Fun-

damentet for disse relationer bliver lagt

prænatalt og i de første leveår, hvor det

neurale netværk dannes mellem øjne,

hjerne, og resten af kroppen.

DEN VESTIBULÆRE-OKULÆRE

REFLEKS (VOR):

Den vestibulære-okulære refleks (VOR)

hjælper til at stabilisere billedet på retina

ved at generere justerende øjenbevæ-

gelser som kompensation for virkningen

af hovedets bevægelser. Synet er delvist

afhængigt af den vestibulære-okulære

refleksbue. Interaktionen mellem de tre

komponenter af VOR vil afgøre funktio-

nen af det visuelle system senere i livet.

Integrationen mellem det vestibulære

system, øjnene og motorisk percepti-

on er kritisk. Enhver fejl i nogen af disse

funktioner eller integrationen af dem vil

påvirke funktionerne af det hele.

Det vestibulære system er det ene-

ste system, som er fuldt myelineret ved

fødslen. Det er funktionelt i 16. svan-

gerskabsuge og fuldt myelineret ved 6.

svangerskabsmåned. Efter fødslen rea-

gerer det på informationer, som videre-

sendes til det fra andre systemer, herun-

der også reflekssystemet og motoriske

signaler.

I fosterstadiet er spædbarnet fortrins-

vis styret af det vestibulære system og

reaktionerne herfra.

Efter fødslen skal denne styring fra

vestibulær dominans gradvist overtages

af bevidste handlinger styret fra kortikale

områder. Dette kræver udvikling af moto-

risk kontrol og motorisk perception - alt-

så bevægelse. De primitive overlevelses-

reflekser, hvoraf to af dem har vestibulær

oprindelse, medens to andre har motorisk

tonisk oprindelse, er overgangsfasen fra

refleksstyret til kognitivt individ.

Når et spædbarn fødes og fra en be-

skyttende, varm, væskefyldt og mørk

livmoder kommer ud til en barsk, kold,

oplyst verden, er det en kraftig og cho-

kerende oplevelse. Spædbarnet kan ikke

forstå denne pludselige og voldsomme

nye oplevelse. Til beskyttelse og hjælp

‹

FAGLIGT

26 | OPTIKEREN

til at klare dette, har barnet et sæt pri-

mære overlevelsesreflekser (primitive

reflekser), som gør, at det reagerer på

forandringer i omgivelserne.

PRIMITIVE

OVERLEVELSESREFLEKSER

Primitive overlevelsesreflekser er auto-

matiske bevægelser udløst fra hjerne-

stammen, som udløses uden kortikal

engagement. De er nødvendige for

barnets overlevelse de første uger efter

fødslen. Men de giver også en afgø-

rende læring, som giver fundament for

fremtidig neuromuskulær udvikling og

fremmer organiseringen af neurologi-

ske informationer i hjernen. Denne in-

terne organisation er en fortsættelse af

"opbygningen af en visuel verden" (Buil-

ding a visual space world), som startede

i fosterstadiet 6.

Disse primitive overlevelsesreflekser

bør kun være aktive i en begrænset pe-

riode. Deres formål er at sikre, at den

nyfødte overlever de første farefulde

måneder af livet. Herefter bør de inte-

greres med og styres af højere hjerne-

funktioner for at tillade udviklingen af

mere avancerede holdningsreflekser.

Hvis de primitive reflekser forbliver

aktive efter 6 måneder, indikerer dette

en afvigelse i udviklingen af det centrale

nervesystem, hvor fortsat hjernestam-

meaktivitet påvirker udviklingen af den

kortikale kontrol. Det visuelle system er,

ligesom ethvert andet system, afhæn-

gig af overgangen fra de dominerende

primitive overlevelsesreflekser til de

blivende holdningsreflekser. Timingen

af disse overgange er kritisk for barnets

fortsatte udvikling.

De primitive overlevelsesreflekser

udløser bevægelser af hoved, arme, ben

og øjne, som hjælper barnet til at forstå,

hvad det ser. Det hjælper spædbarnet

til at koordinere det okulære system, til

at opnå evnerne til at fiksere, akkom-

modere, fusionere og konvergere, samt

til at reducere overflødigt lys. Visuelle

problemer senere i livet kan henføres til,

at de primitive overlevelsesreflekser for-

bliver aktive ud over 6-12 måneder, hvil-

ket forhindrer holdningsreflekserne i at

udvikles som forventet, samt forstyrrer

de oculomotoriske funktioner. Udviklin-

gen af det visuelle system er afhængig

af den neurologiske udvikling.

Fire af de primitive reflekser7, som

har indflydelse på synets udvikling og

funktion, er Mororefleksen, den toniske

labyrintrefleks (TLR), den asymmetri-

ske toniske nakkerefleks (ATNR), og

den symmetriske toniske nakkerefleks

(STNR).

MOROREFLEKSEN

Mororefleksen starter udviklingen i

svangerskabets 9.-12. uge og bør fases

ud omkring 4 måneder efter fødslen.

Mororefleksen er vores ufrivillige

alarmsystem, som sikrer øjeblikkelig

reaktion, når en af vores sanser stimu-

leres. En pludselig lyd, berøring eller

bevægelse eller ændring i synsfeltet får

barnet til at reagere med et spjæt og en

hastig inhalering af luft, og efterfølgen-

de er der øget opmærksomhed.

Det er også Mororefleksen, der får

barnet til at trække vejret efter fødslen,

fordi alle sanser påvirkes voldsomt af

ændringen i temperatur samt lys og

lydniveau.

Hvis Mororefleksen forbliver domi-

nerende ret meget mere end 4 måne-

der, så vil barnet opleve akut følsomhed

over for ændringer i lyd, lys, berøring,

smag, temperatur, bevægelse og lugt.

Denne hypersensitivitet kan medføre

mere eller mindre konstant stimulering

af det sympatiske nervesystem (kamp

og flugt), hvilket påvirker muskeltonus,

akkommodation, vergenser og

pupilstørrelse (stor).

Det nyfødte barn er stadig helt i

refleksernes vold og har ikke op-

bygget motorisk perception.

‹

OPTIKEREN | 27

Tre måneder gammel bør barnet have

så meget kontrol over hovedet, at det

ubesværet kan løfte det 90 grader.

Herved påvirkes hele akkommodati-

ons/konvergensforholdet, og det kræver

en større neurologisk indsats at se tæt

på, som f.eks. ved læsning. Samtidig kan

der opleves lysfølsomhed.

Også næringsoptagelsen påvirkes

gennem en nedsat fordøjelse på grund

af det dominerende sympatiske ner-

vesystem.

En mangelfuld integration af Moro-

refleksen påvirker altså hele vores neu-

rologiske funktion, herunder specielt

synsfunktionerne.

Men også vores biokemiske balance

kan forstyrres.

Kombinationen af påvirkede syns-

funktioner og dårlig balance i biokemien

afspejles ofte i problemer med udvikling

og indlæring.

DEN TONISKE LABYRINTREFLEKS

(TLR):

Ligesom Mororefleksen er TLR af vesti-

bulær oprindelse og aktiveres ved sti-

mulation af labyrinten eller af ændringer

af positionen i rummet.

TLR begynder at fungere omkring

16. svangerskabsuge sammen med det

vestibulære system og skal være mo-

dificeret ret væsentligt omkring 6 uger

efter fødslen.

TLR gør, at hovedbevægelser for-

over og bagover medfører bevægelser

af arme og ben. Når hovedet bøjes

fremad, bøjes arme og ben mod bry-

stet (eso respons), medens de spredes/

strækkes (exo respons), når hovedet

lænes bagover.

Efter 6 uger begynder TLR normalt

at fases ud, og barnet kan begynde at

udvikle den vigtige kontrol af hovedet

mod tyngdekraften. Det er kontrol-

len over hovedet, der er noget af det

mest kritiske for en effektiv balance,

muskeltonus og proprioceptiv sans

(muskel-ledsans) og også for synsfunk-

tionen.

Hvis udviklingen forløber som for-

ventet, bør koordineret kontrol af nak-

ken være til stede efter to måneder.

Proprioceptive signaler fra nakkens

muskler spiller herefter en lige så stor

rolle for vores balance og orientering,

som signalerne fra det vestibulære sy-

stem, om ikke større8.

Derfor vil en mangelfuld integration

af TLR have betydelig uheldig indflydel-

se på barnets senere balance, motorisk

koordination, øjenmuskelkoordination,

orienteringsevne og rumlig forståelse.

Hvis kontrollen over nakkens musk-

ler, og dermed over hovedet, er man-

gelfuld, så vil det medføre dårlig visuel

funktion og dårlig balance.

I sådanne tilfælde vil træning af visu-

elle funktioner og balance blot lede til

kompenserende adfærd. Ved træning er

vi nødt til at overveje de underliggende

årsager for at opnå velintegrerede funk-

tioner.

DEN ASYMMETRISKE TONISKE

NAKKEREFLEKS (ATNR):

ATNR udvikles fra omkring 16 uger inde

i svangerskabet.

Funktionen af ATNR er, at når hove-

det drejes til siden, så strækkes arm og

ben på den side, som ansigtet vendes

‹

FAGLIGT

28 | OPTIKEREN

imod, medens arm og ben bøjes på den

modsatte side. Også øjnene drejes mod

den side, som ansigtet vendes imod.

Selve hoveddrejningen udløses af stimuli

fra vores sanser.

En lyd, bevægelse eller berøring gør,

at barnet via Mororefleksen reagerer, og

drejer hovedet i retningen af stimulus -

dette udløser så ATNR, hvor arm og ben

strækkes mod stimulus, ligesom øjnene

drejes i den retning.

Kombinationen af hoveddrejning

og strækning af armen er den første

øje-håndkoordinerende træning og med-

virker til, at den synsrumlige forståelse

udvides. Ved fødslen er det nyfødte barns

syn begrænset til at understøtte de aller-

mest fundamentale behov. Det nyfødte

barn er nærsynet, og fokuserer bedst på

omkring 20-25 centimeter fra ansigtet.

Graden af nærsynethed kan variere me-

get, afhængig af faktorer gennem gravi-

ditet, fødsel og forskellige andre variabler,

der påvirker barnets udvikling.

Omkring 6 måneders alderen skal

ATNR gerne udfases, da den ellers vil

begrænse udviklingen af krydsbevæ-

gelsesmønsteret, når barnet skal kravle.

En mangelfuld integration af ATNR vil

senere påvirke balancen og kan med-

føre fejlinformation til det vestibulære

system. Gesell and Ames9 identificerede

allerede i 1949, at en dominant ATNR

var en væsentlig forhindring for etab-

lering af foretrukken hånd, ben, øje og

øre. ATNR er en hindring for frit at kun-

ne krydse midterlinjen uden hoveddrej-

ning ved øjenbevægelser under læs-

ning, ved skrivning, kopiering, og mange

andre øje-håndkoordinerede aktiviteter.

Igen vil træning af disse aktiviteter

uden at arbejde på den underliggende

årsag, nemlig ATNR, kunne medføre

udvikling af en kompenserende ad-

færd, ofte i form af øget tonisitet (ESO

respons).

DEN SYMMETRISK TONISKE

NAKKEREFLEKS (STNR):

STNR er en overgangsrefleks, som op-

står i forbindelse med, at ATNR og TLR

fases ud, og den begynder normalt at

blive aktiv i 6.-8. måned, afhængig af ud-

fasningen af de andre reflekser.

STNR gør det for første gang muligt

for barnet at trodse tyngdekraften og

begynde at løfte kroppen fra jorden ved

støtte af hænder og knæ. Når hovedet

bøjes bagover, gør STNR, at armene

strækkes, og benene bøjes. Med hovedet

bøjet bagover vil barnets position være

at sidde med rumpen på benene og med

armene strakte. Når hagen bøjes ned

mod brystet, strækkes benene, og arme-

ne bøjes. Dette gør, at hovedbevægelser

frem og tilbage får barnet til at rokke

frem og tilbage på hænder og knæ.

Udover at træne de motoriske fær-

digheder, som er nødvendige for at

kravle, trænes også øjnenes færdighed i

fiksationsskift fra afstand til nær.

Gennem at rokke frem og tilbage in-

tegreres STNR og udfases. Sker denne

udfasning ikke, så kan et frit kravlemøn-

ster ikke læres. I sådanne tilfælde ople-

ver man ofte, at barnet springer kravle-

fasen over.

Der er en tæt forbindelse

‹

Integration af de primære reflekser

er afgørende for at kunne holde

balancen uden kompenserende

spændinger.

OPTIKEREN | 29

REFERENCER1) Gesell A et al Vision its Development in

Infant and Child, New York NY: Harper

& Bro,19492) Nilsson l. , A Child Is Born, New York,

NY: Delacorte Press; 19803) Birnholz J. Science. 1981;2134) Abramov I et Al. The Retina of the New-

born, Human Infant. Science, 1982;217 5) Sutton A. Building a visual space world.

Santa Ana, CA: Optometric Extension

Program; 19856) Sutton A. Hierarchy In Development of

Vision. Washington DC: Skeffington

Symposium; January 19947) Goddard S. A Teachers Window Into the

Child's Mind. Eurogene, OR: Firn Ridge

Press; 19958) Magrun W. Neuro-Visual Processing Re-

habilitation, page 24-25, OEP 20129) Gesell A et al Vision its Development in

Infant and Child, New York NY: Harper

& Bro,194910) Feras R. Children of Dreams, Children

of Hope. Chicago: Henry Regnery; 197511) Getman, "How to improve your Child's

Intelligence"12) Eagleman David, "The Brain" page 5213)Eagleman Davis, "The Brain", page 43 – 44

mellem at kravle og læsefærdigheder.

"Ikke bare af hensyn til barnets mo-

toriske udvikling er kravlefasen vigtig,

det er utrolig vigtigt for barnets visuelle

udvikling. Hos alle de primitive befolk-

ningsgrupper, vi har set, har børnene

aldrig fået lov at kravle, og ingen af dem

kan indstille deres øjne tættere på end

arms afstand. Vi tror, at barnet udvikler

sit nærsyn, når det kravler": Udsagn af R.

Feras10.

FRA REFLEKSSTYRET TIL

SEENDE INDIVID

Hele denne komplekse proces fra et

vestibulært styret foster og gennem de

primære reflekser til et motorisk individ

styret af kognitive processer er kritisk for

både de motoriske færdigheder, for de

kognitive processer samt for synets og

intelligensens11 udvikling.

Hvor godt den motoriske perception

udvikles, og dermed individets viljesty-

rede motoriske kontrol, påvirker i høj

grad forståelsen af det, vi oplever og

ser. Den visuelle perception bygger i

høj grad på, hvordan vi oplever os selv

i rummet. Visuel perception bygger på

en blanding af 10% informationer fra

øjnene og 90% informationer fra tidli-

gere erfaringer og andre sanser12.

Ikke noget under at mange menne-

sker har svært ved at se og tolke bog-

staver og tekster.

Og det er langt fra kun samsynet,

der kan drille. Forståelsen af det sete -

visuel opfattelse/perception - betyder

måske endnu mere.

Mange faktorer kan påvirke udvik-

lingen af disse færdigheder, og især

friheden til bevægelse som spæd er es-

sentiel13.

Men det er aldrig for sent - selv

voksne mennesker kan opnå en bedre

integration gennem den rette neuro-

optometriske træning.

‹

Vores visuelle forståelse bygger i højere

grad på vores motoriske erfaringer end

på det, vi ser med øjnene.

30 | OPTIKEREN

FAGLIGT

O

FAGLIGT

DIGITALOVERANSTRENGELSE AF ØJNENE

Amerikanske the Vision Council har undersøgt trends og øjenge-

ner relateret til brugen af skærme, smartphones og tablets. Her

bliver flere interessante ting slået fast. Blandt andet at brugen af

digitale skærme er eksploderet, og at der er behov for at sætte fo-

kus på konsekvenserne for øjnene og synet. Branchen har et stort

ansvar for at tage problemet alvorligt og hjælpe forbrugerne med

bedre rådgivning og tilbyde de nye glas

og tekniske løsninger, der kan sikre

øjensundheden.

OVERSAT OG BEARBEJDET AF ANDERS ROM,

MARKETING MANAGER, ESSILOR.

32 | OPTIKEREN

Digital overanstrengel-

se af øjnene er en

veletableret realitet.

Det er en offent-

lig helbredsprioritet i

USA. The Vision Council udsteder på

baggrund af deres seneste undersø-

gelse en generel advarsel til industrien

om at tage udviklingen alvorligt. Mere

end 95% af amerikanske voksne bru-

ger mindst 2 timer hver dag foran en

skærm, og næsten 3 ud af 10 bruger

mere end 9 timer. Selv om mennesker,

der arbejder foran en computer, ople-

ver mest gene, er børn en udsat grup-

pe: Hvert fjerde barn sidder foran en

skærm mere end 3 timer om dagen.

DIGITAL OVERANSTRENGELSEAmerikanernes daglige skærmforbrug (Visual)

33%: 3-5 timer

32%: 6-9 timer

28%: 10+ timer

• 2015: 69% af den voksne, amerikanske befolkning bruger en smartphone og

43% en tablet/e-book reader dagligt. I 2012 var de tilsvarende tal 45% og 32%.

• 63% af den voksne, amerikanske befolkning ved ikke, at elektroniske apparater

udsender kraftigt lys eller usynligt blåt lys.

• 61% af amerikanerne bruger dagligt mere end 5 timer foran en skærm. 32% gør

intet for at reducere symptomerne på digital overanstrengelse.

• 73% er ikke klar over risikoen ved at blive udsat for blåt lys.

• 22% af forældrene er bekymrede over den effekt, digitale apparater har på de-

res børns syn.

Kilde: Undersøgelse af 9.749 voksne amerikaneres viden om og brug af digitale skærme, 2015. 2)

SKÆRME OVERBELASTER ØJNENE

Det er hårdt for øjnene at bruge skær-

men mere end to timer om dagen, fordi

det digitale lys kan medføre digital over-

belastning af øjnene. Symptomerne er

midlertidigt ubehag og konkrete gener

i form af røde, tørre og irriterede øjne,

sløret syn, smerter i nakke, skuldre og

ryg, hovedpine osv.

Normalt blinker mennesker 18 gan-

ge i minuttet. Den frekvens bliver ofte

nedsat, når man kigger længe på en

skærm. Det kan udtørre og irritere øjet.

Et studie1) har vist, at medarbejdere, der

arbejder hele dagen ved computeren,

risikerer fysiologiske ændringer i øjets

tåreproduktion, svarende til sympto-

merne ved ”Dry Eye Syndrome”.

PARADOKSET VED DET BLÅ LYS

Ud over at føre til digital overanstren-

gelse udsender digitale skærme blåt lys.

Der bliver forsket intenst for at fastslå

effekten på øjet og synet. Det er imid-

lertid sikkert, at blå-violet lys i spektret

(415-455 nm) er særlig skadeligt. Det

trænger dybt ind i øjet og medfører

fotokemiske reaktioner, der med stor

sandsynlighed skader synscellerne og

øger risikoen for AMD (øjenforkalk-

ning).

Det paradoksale er, at andre dele af

det blå lysspektrum regulerer fx vores

søvn og har stor indflydelse på vores

humør og mentale ydeevne. Derfor

er det vigtigt, at den optiske branche

retter opmærksomheden på de digi-

tale risici. Og rådgiver kunderne på

en måde, så de beskytter sig bedst

muligt.

NÆRSYNETHED I DEN DIGITALE

BARNDOM

Forebyggelse og beskyttelse er vigtigt

for både voksne og børn, som i dag

bruger computere, smartphones og

tablets i alle dele af deres uddannel-

se og sociale liv. Her peger the Vision

Council på behovet for data, der kan

dokumentere risikoen for øget nær-

synethed hos moderne, digitale børn.

Problemet er, at den intensive brug af

digitale skærme stimulerer øjet til at

læse ved meget korte afstande. Det kan

øge risikoen for at udvikle tidlig

nærsynethed.

”20-20-20”Hvert 20. minut skal du kigge

20 fod (6 meter) væk og holde

fokus her i 20 sekunder.

Fra det øjeblik mo-

derne mennesker

slår øjnene op, til de går i

seng igen, benytter de den

ene digitale enhed efter den

anden. Inklusiv mens de spi-

ser, dyrker sport og læser.

Her udsætter de sig for lang-

tidsrisikoen fra skærmlyset.

Digitale teknologier tilbyder

stadig flere muligheder for

at forenkle forbrugernes

dagligdag. Den vækst vil ikke

stoppe foreløbig. Det samme

gælder desværre også for de

tilhørende øjenproblemer,”

siger M. Daley, der er CEO for

the Vision Council.

”‹

OPTIKEREN | 33

BEHOV FOR OPLYSNING OG

UDDANNELSE

Formidling af viden om digital over-

anstrengelse af øjnene og risikoen

for langtidsskader bør være et vig-

tigt fokus for industrien. Som kon-

sekvens er the Vision Council ved at

ændre strategi. I USA opruster man

med kommunikation rettet både

mod skoler og forbrugerne i det

hele taget. Flere skal forstå betyd-

ningen af at passe på deres øjne.

Et af målene er, at alle kender

– og efterlever – organisationens

nye slogan: ”20-20-20”. Det er

en enkel måde at give øjnene den

nødvendige pause for at forebygge

overanstrengelse. Sloganet er også

en del af en kampagne, der skal få

forbrugerne til i højere grad at søge

rådgivning og vælge de glas og an-

dre hjælpemidler, der kan hjælpe

med at forebygge skaderne fra den

digitale hverdag.

LØSNINGERNE FINDES ALLEREDE

The Vision Council understreger, at

optikerne har en stor opgave foran

sig, for brugen af digitale enheder

eksploderer. Til gengæld findes en

del af løsningerne allerede. Der er

flere glas på markedet, som kan

reducere genskin og filtrere forskel-

lige dele af det blå lys fra. Dem bør

langt flere optikere anbefale til de-

res brugere.

En række producenter tilbyder

også glas med glidende overgang,

hvor glassets design tager særligt

hensyn til overanstrengte øjne – og

hvor synsfelterne er optimeret til

brug af fx tablet eller computer. De

særlige glas og filtre kan forebygge

symptomer på kort sigt og give be-

skyttelse mod langtidsskader. Den

årlige synstest og samtale med op-

tikeren er under alle omstændighe-

der et vigtigt sted at starte.

Kilder:

1) JAMA Ophthalmology. ”Alteration of Tear

Mucin 5AC in Office Workers Using Visual

Display Terminals”. June 2014.

2) http://www.thevisioncouncil.org/

digital-eye-strain-report-2015

OM ESSILOR

Essilor er en af verdens førende, øjenopti-

ske virksomheder. Essilor designer, frem-

stiller og markedsfører et bredt sortiment

af brilleglas til at korrigere og beskytte

synet. Koncernens mission er at forbedre

synet for at forbedre livet. For at under-

støtte denne mission afsætter virksomhe-

den mere end €150 mio. årligt til forskning

og innovation og for løbende at bringe nye

og effektive produkter på markedet. Essilor

udvikler og markedsfører udstyr, instru-

menter og services til optikere. Essilor be-

skæftiger over 60.000 mennesker og har

flere forsknings- og udviklingscentre rundt

om i verden.

Essilor er for 5. år i træk rangeret blandt

de 100 mest innovative virksomheder i

verden af det anerkendte Forbes Maga-

zine.

Denne anerkendelse understreger

Essilors strategi om at sætte innovation i

centrum for sine ambitioner om vækst.

En pioner inden for synsrelateret

optik

Gennem mere end 165 år er Essilors

fokus på innovation vokset betydeligt,

uden at virksomheden går på kompro-

mis med sit kerneområde - synsrelateret

optik. Essilors gennembrud på områder

som progressive glas, organiske glas og

fotokrome organiske glas har sat fod-

spor i optikkens verden. Essilor Group er

pioner, når det kommer til at forbedre

livskvaliteten ved at forbedre synet.

Essilors mission er bedre liv gennem

bedre syn.

Crizal Prevencia fra Essilor filtrerer både det skadelige blå lys og UV-stråler fra.

Det reducerer risikoen for øjenforkalkning og pletvis blindhed (AMD) med 25%.

Crizal Prevencia giver også unik beskyttelse mod reflekser, smuds, ridser, støv

og vand. Kan leveres både til almindelige og progressive glas fra Essilor.

‹

34 | OPTIKEREN

FAGLIGT

O

Er du klar til en karriere på førsteholdet?Trænger karrieren til et boost og har du lyst til større udfordringer? Så ligger din fremtid hos os i Louis Nielsen, hvor vi

hele tiden er på jagt efter optikerbranchens største talenter.

Uanset om din ambition er at blive landets skrappeste chefoptiker eller at få din egen Louis Nielsen butik, så har vi

talentfabrikken. Vi kalder den Louis Nielsen Akademiet, og her støtter vi dig maksimalt gennem en personlig, langsigtet

udviklingsplan i at udvikle dit talent og udleve din karrieredrøm.

I Louis Nielsen er vi markedsleder og sælger en tredjedel af de briller, der bliver solgt i Danmark. Samtidig er vi en del af

verdens største privatejede optikerkæde, Specsavers, som årligt sælger over 17 millioner par briller, omsætter for mere

end 20 milliarder kroner og tæller mere end 30.000 medarbejdere.

Er du interesseret i en karriere på optikerbranchens førstehold? Så kontakt Head of Partner Recruitment Karsten

Spaabæk, Direct +45 96325103, Mob +45 30383995, Email karsten.spaabaek@louisnielsen.dk (alle henvendelser be-

handles fortroligt).

Se mere om os, ledige jobs og dine karrieremuligheder generelt på: www.spectrum-blog.eu/dk/

Chefoptiker Susan Jurik, partner og medejer af Louis Nielsen på Amager siden november 2015. Efter en 20 år lang karriere i Thiele og Profil Optik, herunder som butikschef og chefop-tiker, følte Susan Jurik, at der skulle ske noget nyt og mere:

– Skiftet fra at være butikschef til at være indehaver var en af de tungtvejende årsager til mit skifte til Louis Nielsen,

– Inden jeg skiftede var jeg nået dertil, at der skulle ske noget andet end at sidde i prøverummet, og jeg må sige, at jeg har fun-det den - for mig - perfekte cocktail af ledelse, drift og fagligt udviklende arbejde.

Chefoptiker Pernille Overgaard, partner og medejer af Louis Nielsen i Nykøbing siden 2014. Pernille Overgaard har ud-viklet sit talent ved at følge karrierevejen i Louis Nielsen, bl.a. gennem partner-uddannelsen, Pathway:

– Pathway er rigtig godt, selv om jeg kom med en vis ballast som chefoptiker og butikschef i en Louis Nielsen i København. Der er stor forskel på at være ansat chefoptiker og at være part-ner. Ansvaret og udfordringen er meget større. Der synes jeg, det er suverænt, at Louis Nielsen satser stort på at klæde alle på til partnerskabet – uanset om du er intern eller kommer udefra.

Optikeren_DECEMBER.indd 1 03/12/15 16.13

UDDANNELSE

Nyuddannede kandidater i optometri og synsvidenskab skal på tre måneder kunne

arbejde selvstændigt som mellemteknikere på øjenafdelingerne.

/// AF CLAUS SUK YONG JACOBSEN

ormålet med kandidat-

uddannelsen i opto-

metri og synsvidenskab

er først og fremmest,

at optometristen skal

kunne indgå i team på sygehusenes

øjenafdelinger og rådgive i ”refraktions-

anomalier, øjenoperationer og vurdering

af diagnostiske undersøgelser” (Et til-

bageblik på første semester på studiet i

Optometri og synsvidenskab, af Maria Y.

Lundsgaard, trykt i Tid og Syn).

Øjenafdelingerne er suverænt den

største aftager på et marked, hvor der er

langt mellem progressive sundhedshu-

se med samarbejde mellem optikere og

øjenlæger.

”Uddannelsen er tilrettelagt i forhold

til den måde, branchen er skruet sam-

men. Vi har set en betydelig forøgelse af

antallet af optometrister på øjenafdelin-

gerne rundt om i landet”, siger øjenlæge

Jesper Hjortdal, som er uddannelsesle-

der på kandidatuddannelsen i optometri

og synsvidenskab og professor i oftal-

mologi på Aarhus Universitet.

”Man kan sige det så konkret, at for

ti år siden havde vi ikke nogen på vores

afdeling med optometrist-baggrund,

men i dag har vi seks ansatte, og så vidt

budgettet tillader det, kan man sagtens

forestille sig, vi kunne ansætte flere”.

Samme toner lyder fra Glostrup Ho-

spitals Øjenafdeling, der siden sammen-

lægningen i 2008 administrerer øjenaf-

delingerne på Rigshospitalet, Glostrup

Hospital, Frederiksberg Hospital og Hil-

lerød Hospital.

”Skal de nye kandidater i optometri

arbejde på øjenafdelingerne, er der lige

nu stillinger nok”, siger overlæge og

professor i oftalmologi, Morten La Cour,

som er konstitueret klinikchef på Glo-

strup Hospitals Øjenafdeling.

Morten La Cour anslår, der er plads til

omkring 100 optikerstillinger rundt om-

kring på de danske øjenafdelinger, men

med et optag på 15 og 5 tompladser går

der ikke ti år, før der bliver skarp konkur-

rence om de positioner.

”Blikket skal være stift rettet mod det,

de skal beskæftige sig med, nemlig pa-

tienter. De skal kunne læse en medici-

nopgørelse. Optikerne mangler lige nu

ARBEJDSGIVEREN:

36 | OPTIKEREN

F

HØJEFFEKTIVTRUTINEARBEJDE,MINDRE FILOSOFI

den sundhedsfaglige tilgang, altså ind-

sigt i hvad folk i øvrigt kan fejle, og hvor-

dan det får indflydelse på behandlingen”,

siger Morten La Cour og fortsætter:

”Optikere passer på mange måder

som fod i hose til arbejdet på en øjen-

afdeling, idet de har mere viden om

øjet end sygeplejersker, men jeg savner

viden om almen biologi. Når du skal be-

handle et menneske, skal du kunne for-

holde dig til, om patienten er sund eller

ej, hvilken medicin de tager, og hvordan

det spiller ind i forhold til en eventuel

operation. For eksempel om patienten

kan ligge stille under en operation, om

de har højere blødning end normalt og

andre forhold, der kan vanskeliggøre

operationen”.

Glostrup Hospitals Øjenafdeling be-

skæftiger 14 optometrister, hvoraf en er

Ph.d. og leder et forskningsafsnit med

alt, hvad det indebærer fra budgettering

til protokollering. En anden optometrist

udfører protokolleret synsrefraktion, for-

undersøgelser til grå stær-operationer

og efterkontrol.

Hovedparten af de ansatte optikere

i de fire øjenafdelinger under Glostrups

ledelse er dog beskæftiget inden for op-

tikeres kernekompetence: Refraktion til

udmåling af pålidelig synsstyrke.

Med dygtigere optometrister vil ikke

blot antallet af ansatte optikere udvides,

men også disse optikeres jobfunktioner.

”Man kan godt forestille sig, at opto-

metrister på længere sigt kommer til at

udføre mere af øjenlægernes arbejde”,

udtaler Morten La Cour.

De optikere, der i øjeblikket udklæk-

kes fra optikeruddannelserne, er imidler-

tid ikke tilstrækkeligt godt klædt på til at

kunne indgå i øjenafdelingernes team.

I Aarhus har Jesper Hjortdal savnet flere

af de kompetencer, der nu er lagt ind på

kandidatuddannelsen.

”Den almindelige optometristud-

dannelse giver for eksempel ikke nok

erfaring med retinal billed-diagnostik.

Optometrister skal bruge et grundigt

kursus i at kigge på nethinden, fortolke

fotos og afsløre fejlkilder – hele den

problemstilling, der har været omkring

falske positive”, siger Jesper Hjortdal.

Kandidater i optometri og synsviden-

OPTIKEREN | 37

MAN KAN GODT

FORESTILLE SIG,

AT OPTOMETRISTER

PÅ LÆNGERE

SIGT KOMMER TIL

AT UDFØRE MERE

AF ØJENLÆGERNES

ARBEJDE.”

”OPTIKERE PASSER PÅ MANGE MÅDER SOM FOD I HOSE TIL ARBEJDET

PÅ EN ØJENAFDELING, IDET DE HAR MERE VIDEN OM ØJET END

SYGEPLEJERSKER, MEN JEG SAVNER VIDEN OM ALMEN BIOLOGI.”

skab forventes at kunne arbejde mere

selvstændigt med opgaver i forbindelse

med kontrol og screening af patienter

med grøn stær og AMD, opmåling af pa-

tienter før operation, specialtilpasning af

medicinske linser og IOL.

De ”gammeldags” optikere, der alle-

rede er blevet ansat, har dog skabt stor

værdi for Øjenafdelingen i Aarhus:

”Før i tiden brugte vi bandagelinser,

men efter vi fik optometrister, er vi be-

gyndt at tilpasse flere hårde kontakt-

linser. Patienterne oplever ofte store

overfladeproblemer, så vi vil gerne holde

dem i kort snor, så de går til kontrol her

hos os, hvor vi både har øjenlæger og

optometrister. Samarbejdet betyder, at

patienter, der ikke tidligere blev behand-

let, nu kan bære kontaktlinser”, siger

Jesper Hjortdal.

IKKE FOR MEGET FILOSOFI

Kandidatuddannelsen er bygget op,

så den begunstiger muligheden for at

læse videre og få en ph.d., men det kan

have betydning at beslutte sig tidligt i

studiet.

Som den største potentielle aftager

modsætter Morten La Cour sig ”for

meget teoretisk læring” på kandidat

uddannelsen.

De ansatte er ”mellemteknikere”, der

fortrinsvis skal kunne arbejde med op-

tikerens kernekompetencer – udmåling

af synsstyrke – og indgå i teams, der

udfører forundersøgelser.

”Det er et problem, at optikere ikke

kan udføre forundersøgelser alene. De

er for eksempel for dårlige til oftal-

moskopi. Det ville være fantastisk, hvis

man kunne ansætte nogle kandidater i

optometri, som kunne gå direkte ud og

lave en forundersøgelse for grå stær”,

siger Morten La Cour og fortsætter:

”Jeg ville elske at ansætte sådan

nogle optikere, men det skal ikke kræve

mere end tre måneders oplæring. I øje-

blikket tager det lidt for lang tid”.

Forundersøgelser er en åbning for

”akademiserede optikere”, idet overlæ-

ger foretrækker at udføre operationer

på patienter, der er forundersøgt af en

anden.

Et andet krav til stillingen som opti-

ker i en øjenafdeling eller et sundheds-

hus er, at de kan levere ”… et ensartet

højt niveau”.

”Der er tale om rutinepræget arbej-

de, som man skal kunne udføre uden

at tabe overblikket. I alle afdelinger er

der krav om rytme og tempo, men man

skal også have overskud til at se ud

over rutinen”, siger Morten La Cour.

Overlægen mener også, at rigets dia-

betes-screening kunne blive bedre med

flere akademisk orienterede optikere.

For nogle få udvalgte vil der også

opstå mulighed for at indgå i forskning-

steams – men igen stiller det krav om

en kandidat, der hurtigt kan indtræde i

rollen og levere ”… et ensartet kvalitets-

arbejde i et højt tempo”.

Morten La Cour lægger dertil vægt

på viden om almen biologi, som bliver

afgørende for kvaliteten af arbejdet,

uanset om kandidaten søger job på en

øjenafdeling eller i en specialpraksis.

”Der skal ikke være for meget teo-

retisk læring på sådan en kandidatud-

dannelse. Man skal ikke bevæge sig for

langt væk fra kernekompetencerne, så

det bliver for filosofisk, når man uddan-

ner mellemteknikere”, som Morten La

Cour udtrykker det.

Mange optikere drømmer om, at

Danmark i fremtiden rummer sund-

hedshuse med både øjenlæger og op-

tikere under samme tag, men det vil

kræve en politisk ændring.

”Man skaber et pres nedefra på sy-

stemet ved at frembringe flere akade-

misk orienterede optometrister, men

de skal være bedre på den overordnede

biologi”, siger Morten La Cour.

Kandidatuddannelsen i Optometri

og Synsvidenskab er blevet tilrettelagt

i Aarhus efter anvisninger fra et afta-

gerpanel, der blandt andet omfatter

Ashton University, Karolinska Instituttet

og Høgskolen i Buskerud og Vestfold,

Kongsberg.

UDDANNELSE

Jesper Hjortdal. O

38 | OPTIKEREN

GA

_CV

N_D

A_0

08

_T_1

503

04

På denne måde kan din kunde lettere bestille linser hos dig – uanset leverandør. LensRefill er en del af vores portefølje af tjenester under

navnet CooperVision advantage og et af mange værktøjer, som hjælper os med at vokse i fællesskab.

Du er velkommen til at kontakte din lokale CooperVision-repræsentant og få mere information om LensRefill:

Morten Tornbjerg 21 47 88 28Carsten Berg 29 45 42 70

Let’s grow together

40 | OPTIKEREN

KANDIDATSTUDERENDE:

MINDRE BRILLESALG,

MEREKLINISK ARBEJDE

Optikere, der søger ind på den nye kandidat-

uddannelse i optometri og synsvidenskab,

skal være med til at løfte standarden for

dansk optometri.

/// AF JOURNALIST CLAUS SUK YONG JACOBSEN

e er unge, ambitiøse og fokuserede. De til-

hører en generation, der på én gang er

udskældt for at være forkælede og ynkede

for kun at kende til det ekstremt konkurren-

ceprægede arbejdsmarked efter den store fi-

nanskrise i 2008: Millenials, bliver de kaldt.

Nu sidder et dusin af slagsen i et mødelokale i Kontaktlin-

D

UDDANNELSE

IF 9

340

optikeren_1215.indd 1 07/12/15 09:40

MINDRE BRILLESALG,

KLINISK ARBEJDEse Instituttet, en af de få virksomheder i Danmark, der bliver

betragtet som aftager af de første kandidater i optometri og

synsvidenskab, når de kommer ud på arbejdsmarkedet til

sommer.

Uddannelsen har det langsigtede mål at højne fagets

standard og bringe moderne danske optikeres virke på høj-

de med sammenlignelige industrilande som Norge, Sverige,

England og Tyskland.

”I Norge har optikerne mulighed for at dilatere pupiller-

ne med forskellige diagnostiske medikamenter. Det bru-

ges bl.a. i forbindelse med refraktionering af børn og ved

mistanke om øjensygdom, og det kan gøre det lettere for

optikeren at stille den rigtige diagnose og dermed sikre, at

den videre opfølgning af patienten bliver bedst mulig”, si-

ger Anne Herborg, 31, der arbejder som optiker i Oslo hos

Krogh Optikk og er indskrevet på kandidatuddannelsen på

Aarhus Universitet.

Anne Herborg blev udlært som optiker hos Thiele i Aar-

hus i januar 2010. Hun blev pr. 1. februar 2010 ansat som

butikschef i Synsam. Efter 6 måneders ansættelse dér fik

hun job som optiker hos Krogh Optikk, netop fordi det for

hende er ”… vigtigt med konstant faglig udvikling”.

Hun arbejder stadig hos Krogh Optikk på deltid, mens

hun pendler for at følge kurserne tre dage om ugen i Aar-

hus. Uddannelsen er tilrettelagt, så den tilgodeser pendlere,

og Anne Herborgs arbejdsgiver i Norge har bakket op om

hendes ønske om efteruddannelse.

”Krogh Optikk går meget op i at efteruddanne deres per-

sonale”, siger Anne Herborg.

Hos Krogh Optikk får Anne Herborg lov at beskæftige sig

med de områder, hun interesserer sig for. Hun kan udføre

specialtilpasninger af kontaktlinser og screener for øjen-

sygdomme ved hjælp af avancerede instrumenter. Hun har

gennem Høgskolen i Buskerud taget et godkendelseskursus

i brugen af diagnostiske medikamenter.

Det var netop arbejdet med avancerede instru-

‹

42 | OPTIKEREN42 | OPTIKEREN

menter som OPTOS, FUNDUS, OCT, luft tonometer

og synsfeltscreener, der gjorde, at Anne Herborg fat-

tede interesse for kandidatuddannelsen.

Anne Herborg er fra den første årgang og bliver færdig i

sommeren 2016. For hende har det sværeste været det at om-

stille sig fra en økonomi som fuldtidsansat til at leve delvist af

en SU.

”Økonomisk set kan det ikke svare sig, men på sigt går

branchen den vej. Jeg tror, jeg er bedre stillet på langt sigt”,

siger Anne Herborg.

Tidligere har hun søgt ind på Master-uddannelsen i USA,

men holdet blev ikke oprettet på grund af for få ansøgere.

”Jeg har brug for at lære endnu mere. Det gør jeg nu på

kandidaten. Der går nok fem år, og så får jeg brug for at efter-

uddanne mig igen. Jeg tror, udviklingen for optikerfaget går i

retning af større fokus på klinisk arbejde,” siger Anne Herborg.

Det handler om at gå i dybden.

Mindre brillesalg, mere klinisk arbejde. Det er også den

fælles drivkraft hos Nikolaj Andersen, 24, og Julie Rinnæs

Rasmussen, 23.

”Jeg ønsker at fordybe mig i det kliniske arbejde, fremfor

at have fokus på at sælge briller”, siger Nikolaj Andersen, der

kommer ud af en rigtig optikerfamilie.

Hans far er optiker, og det var hans farfar også. Hans mor

hjælper i faderens butik, og søsteren læser lige nu til optiker.

Nikolaj Andersen og Julie Rinnæs Rasmussen kommer næ-

sten direkte fra optikeruddannelsen i København, hvor de også

mødte hinanden. I dag har de en lejlighed i Højbjerg sammen

og er netop startet på kandidatuddannelsens første år.

Julie Rinnæs Rasmussen nåede at arbejde i seks måneder

hos en stor landsdækkende optikerkæde, hvor hun syntes,

der var mange synsprøver og spaltelampe-undersøgelser,

men ikke nok tid til at gå i dybden med undersøgelserne.

”Jeg synes, det blev for meget sælger-job. Hver halve time

har du en kunde. Man savner lidt at gå i dybden. Jeg ville

helst arbejde på hospital”, siger Julie Rinnæs Rasmussen.

For Nikolaj Andersen gik turen omkring Sørens Briller på

Lolland, hvor han arbejdede i seks måneder, før han beslutte-

de sig for at søge ind på kandidatuddannelsen.

”Vi lærte rigtig meget i butikken om scanning af retina, og

jeg fik lidt erfaring med henvisninger til øjenlæger. Men jeg

opdagede, jeg har brug for at lære noget mere og gå mere i

dybden”, siger Nikolaj Andersen.

Og det gør de – de nye studerende kastes direkte ud i de

opgaver, som danske optikere forventes fremover at skulle

udføre, hvad enten det er på landets sygehuse, i offentlige

syns- og hjælpemiddelcentre eller private sundhedshuse

etableret af optikere eller øjenlæger i fællesskab.

”Nærmest Fra første dag fik vi lov at dryppe i øjet, altså di-

latere”, siger Julie Rinnæs Rasmussen.

”Vi kan sagtens få 250 sider videnskabelig fagtekst til et

fag, 150 sider til et andet, og det hele skal læses til næste

dag”, supplererer Nikolaj Andersen og fortsætter:

UDDANNELSE

‹

OPTIKEREN | 43 OPTIKEREN | 43

”Til tirsdag har vi 6 kapitler af patologisk optik (Kanski:

Ophtalmology) på engelsk”.

Holdet består af 15 studerende, der ud over optometri og

synsvidenskab skal tage metodefag sammen med 110 an-

dre studerende fra kandidatuddannelsen i sygepleje og den

sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

”Årgangen før os har haft al undervisningen alene. Det er

på en måde besværligt at skulle indgå i studiegrupper med

de andre kandidatstuderende, men det er kommet til at fun-

gere meget godt”, siger Nikolaj Andersen.

Som branchen er skruet sammen i Danmark, er den mest

sandsynlige arbejdsgiver for de nye optometri-kandidater

hospitalernes øjenafdelinger, som efterspørger optikere, der

blandt andet er stærkere på den sundhedsfaglige tilgang.

Kontaktlinse Instituttet i Aarhus er et af de få sundhedshu-

se med både øjenlæge og optikere, der kan tænkes at få brug

for en ”akademiseret optometrist”.

”Jeg kan jo ikke ansætte dem alle, men jeg kan opfordre

andre gammeldags optikere til at efteruddanne sig, så deres

virksomhed bliver gearet til at kunne”, siger Bo Lauenborg,

der er daglig leder af Kontaktlinse Instituttet.

Bo Lauenborg er uddannet længe før, optikeruddannel-

sen blev en bachelor, men er blevet optaget på enkeltfaget i

diagnostik af retina via tompladsordningen.

”Jeg tager kurset for selv at blive dygtigere, fordi jeg me-

ner, at screening er en af fremtidens opgaver for optikere.

Hvis jeg kunne, ville jeg tage hele kandidatuddannelsen via

tompladsordningen, og jeg vil gerne slå et slag for, at uddan-

nelsen bliver tilgængelig for alle optikere på deltid”, siger Bo

Lauenborg.

Kontaktlinse Instituttet er med i det aftagerpanel, som er

blevet hørt i forbindelse med tilrettelæggelsen af uddannel-

sen. Andre i panelet er Ashton University, Karolinska Institut-

tet og Høgskolen i Buskerud og Vestfold, Kongsberg. O

44 | OPTIKEREN

D

LEGAT

SYNOPTIK-FONDEN HÆDRER HANS BLESHØY

Hans Bleshøy fik branchens mest anerkendte

pris for både sine faglige og menneskelige

kvaliteter. Hans har som frontløber været

med til at præge udviklingen i dansk

optometri, og han viser med butikken i

Skive, hvordan optik kan praktiseres på et

højt fagligt niveau.

/// AF BJARNE HANSEN

Det var en stor dag for

både Hans Bleshøy og

dansk optik, da han

den første søndag i

november modtog Syn-

optik-Fondens hæderslegat.

Det er kun tredje gang i Fon-

dens 20-årige historie, at den

mest anerkendte pris i bran-

chen går til en optometrist,

og første gang den gives

til en optometrist for en

soloindsats.

FRA FAG

TIL PROFESSION

Det var medlem af bedøm-

melsesudvalget Svend-Erik

Runberg, der havde fået æren af at

motivere valget af hæderslegatmodta-

geren. Og talen bar tydeligt præg af, at

der også ligger et langt og nært ven-

skab bag to af de bedst uddannede op-

tometrister i Danmark.

”Dansk optometri har gennemgået

en udvikling fra fag til profession og

fra håndværker til sundhedsperson.

GEVINSTEN FOR

PATIENTERNE ER,

AT DE FÅR DET

BEDSTE FRA TO FAG.

Kosmetiske glas til svagsyn og almindelige briller. Single, Bifokale, Trifokale, Progressive, Pilotglas og

meget, meget mere.

Se billeder og læs nærmere på www.ds-optique.dk/special-optik

Designers Smart OptiqueVestergade 9, 4600 Køge

+45 2427 2602 info@ds-optique.dk

Op til

75% tyndere brilleglas!

OPTIKEREN | 45

HÆDRER HANS BLESHØY

Den udvikling er skabt af ildsjæle og

fagnørder, visionære organisationsle-

dere og ikke mindst frontløbere. Og

du har om nogen været frontløber i

den udvikling,” indledte Svend-Erik

Runberg sin motivation og fortsatte

direkte rettet til hæderslegatmodta-

geren: ”Du ville være optometrist, og

allerede med dit valg af uddannelses-

institution gjorde du dig bemærket.

Du tog til City University i London,

som dengang var optometriens høj-

borg uden for USA, og du slutter et

langt forløb med en Ph.d. fra Moor-

fields og City University.”

Svend-Erik Runberg nævnte en ræk-

ke af de anerkendte forskere og under-

visere, Hans Bleshøy er blevet undervist

af, og kom ind på nogle af Hans Bles-

høys mange kvaliteter: ”Vi var nogle,

der håbede på, at du nu ville indgå et

formelt engagement med den danske

optometrist-uddannelse, men du hav-

de, og du har dine egne prioriteter. Du

elsker at undervise, og der er ingen, der

Temaet for dagens foredrag var:

”OPTOMETRISTEN I SAMARBEJDE MED ANDRE SUNDHEDSPERSONER”

Synoptik-Fonden havde i dagens anledning sammensat et spændende program, der

satte fokus på optometristens berøringsflader med andre sundhedsfag.

Klinisk professor Jesper Hjortdal fortalte om, hvordan optikerne i stigende grad bli-

ver ansat på øjenafdelingerne på hospitalerne, og han udtrykte det meget flot med

at sige: ”Gevinsten for patienterne er, at de får det bedste fra to fag.”

Optometristerne Steen Aalberg og Claus van Weezel fortalte om deres daglige ar-

bejde med henholdsvis synstræning og svagsynsarbejde, og læge Claire Prener Mil-

ler fortalte på en levende måde om sin positive oplevelse med synstræning efter at

have været udsat for tre hjernerystelser inden for en relativ kort tidsperiode.

vare nærheden til dine patienter. Og

du har som frontløber vist, hvordan din

klinik i Skive kan drives med højeste

kliniske standard med god tid til hver

patient, og så også få det betalt med et

fuldt dækkende honorar. Der eksisterer

ingen hel eller halvgratis synsprøve her.

Du har de samme egenskaber som

forsker. Du vil selv bestemme, hvad der

skal forskes i, og med hvem og hvor i

verden det skal ske.”

DELER GERNE UD AF SIN VIDEN.

Svend-Erik Runberg fortalte om et

langt personligt venskab og fremhæ-

vede nogle af de bedste kvaliteter ved

Hans Bleshøy: ”Du står altid til rådig-

hed, når der er brug for gæsteunder-

visere, både ude i den store verden og

her i Danmark, og du deler gerne ud af

din erfaring til alle, der kommer til dig.”

Svend-Erik Runberg sluttede sin lan-

ge motivation lige så personligt, som

den begyndte: ”Hjertelig til lykke til dig

Hans og tak for dit forløberarbejde for

dansk optometri. Jeg har den seneste

tid modtaget mange tilkendegivelser

om, at dette har du virkeligt fortjent, og

mange har tilføjet: Det var på tide!”

Der var i år mødt ekstra mange opti-

kere frem til seminaret, og både det og

den lange klapsalve viste, at det var et

populært valg.

har oplevet dig som underviser, der er i

tvivl om det. Men du ville ikke begræn-

ses af det regelværk, danske uddannel-

sesinstitutioner er bebyrdet med. Snæ-

rende bånd er ikke noget for dig!

Der er stor respekt om, at du vil be-

Foredragsholderne fra venstre: Optometrist Claus van Weezel, klinisk professor

Jesper Hjortdal, optometrist Steen Aalberg og læge Claire Prener Miller.

O

LOUIS NIELSEN SAMLER BRANCHEN TIL FAGLIG

Flot opbakning til Louis

Nielsens initiativ til at samle

branchen om faglig udvikling.

/// AF BJARNE HANSEN

et var en glad og stolt

Mads Nygaard, der

som administrerende

direktør i Louis Nielsen

kunne byde velkommen

til den første åbne faglige konference

arrangeret af en optikerkæde i Danmark.

Branchen tog godt imod tilbuddet, og

hele 100 ud af de 250 deltagere kom-

mer fra den øvrige del af branchen.

Hovednavnet blandt foredrags-

holderne var den australske professor

Nathan Efron, der er en af de mest be-

rømte foredragsholdere på kontaktlin-

seområdet i verden, og han levede til

fulde op til forventningerne.

”Vi er meget tilfredse med opbak-

ningen fra branchen,” fortæller Mads

Nygaard og fortsætter: ”Når vi tager i

betragtning, at det er første gang, vi af-

holder sådan et arrangement, er det et

meget stort fremmøde, og det overgår

langt mine forventninger.”

D

KONFERENCE

Mads Nygaard.

46 | OPTIKEREN

KONFERENCE

KONFERENCEInternt i Louis Nielsen satses der

meget på det faglige niveau, og ifølge

Mads Nygaard var der ikke meget per-

sonale i butikkerne denne dag.

”Men det er hele investeringen

værd. Vi har set det de seneste mange

måneder, hvor vi som de første her-

hjemme lancerede fundus-teknologi

og trykmåling som en fast del af vores

normale synsprøve. Hele det intense

træningsforløb op til lanceringen og

den pionerånd, der er over at gøre no-

get, som meget få andre gør, giver en

fantastisk stemning. Det giver stolte og

engagerede medarbejdere,” siger Mads

Nygaard med vægt i stemmen.

For Mads Nygaard personligt er det

også en stor dag. Der er sket meget, fra

han i 1970 blev ansat som den første

BO LAUENBORG, KONTAKTLINSE INSTITUTTET I AARHUS, er mødt frem både for at

bakke op om initiativet, men også fordi Bo benytter enhver lejlighed til at blive opdateret

fagligt. ”Det er et super initiativ, og flot at Louis Nielsen har inviteret hele branchen til en fan-

tastisk dag. Emnerne var gode og relevante og på et højt fagligt niveau. Det er fint at blive

opdateret og opgraderet, og det er medvirkende til, at vi videreudvikler os i branchen.

Jeg håber, at initiativet bliver gentaget,” siger Bo Lauenborg.

elev og til i dag, hvor han er administre-

rende direktør i kæden.

”Jeg mener, at vi i disse år er med til

at sætte nye standarder i branchen på

mange måder. Vores KompletSyn med

fundus og trykmåling er naturligvis det

mest iøjnefaldende eksempel rent fag-

ligt. Sådan noget smitter af på branchen

og inspirerer andre til at gå samme vej.

Om ikke andet så for at kunne konkur-

rere med os,” siger Mads Nygaard.

Mads Nygaard kan også fortælle om

et andet og knap så kendt område, hvor

kæden klarer sig godt. Det internatio-

nalt anerkendte analysefirma Towers

Watson måler løbende tilfredsheden

blandt medarbejdere og partnere. Her

kommer Louis Nielsen gang på gang ud

med flotte resultater, der kan sammen-

JOHN TORNHØJ, PARTNER I LOUIS NIELSEN, SVENDBORG, er stolt over at være i et fir-

ma, der har mod og kapacitet til at gå foran med sådan et initiativ.

”Ud over det faglige er det også spændende at få en snak med konkurrenterne i pauserne.

Der er en god stemning, og det er hyggeligt at mødes med gamle kolleger i nye rammer.

Vi er jo i samme fag, og vi kan alle drage nytte af at blive dygtigere. Og så er det meget

sjovt at opleve, at vores kolleger uden for kæden har nogle andre spørgsmål til foredrags-

holderne, end vi har, når vi er på vores interne kurser. Det lærer vi også af,” slutter John

med en stemme, der tydeligt udstråler, at dagen til fulde levede op til forventningerne.

ligne kæden med nogle af verdens al-

lerstørste og mest anerkendte brands,

når det gælder tilfredshed og medar-

bejderengagement.

”Den ånd, der er hos os i disse år,

gør indtryk i andre dele af branchen,

og jeg tror også, det kommer til at

smitte af på branchen generelt. Der bli-

ver jo rift om optikere og andre med-

arbejdere de kommende år, så ingen

kan bare læne sig tilbage og tro, at det

kommer af sig selv,” slutter en glad og

tilfreds Mads Nygaard, der samtidig kan

fortælle, at Louis Nielsen inviterer til

fagligt topmøde igen i 2016.

OPTIKEREN | 47

O

COOPERVISION-EVENT MED FOKUS PÅ

ENDAGSLINSERCooperVision havde inviteret kontaktlin-

sespecialisterne Nathan Efron og Sarah

Morgan til et eksklusivt event for den

nordiske optikerbranche for at fortælle om,

hvorfor og hvordan optikere fortsat kan

forbedre og understøtte deres patienters

brug af kontaktlinser.

AF MORTEN RAVN, MR KOMMUNIKATION.

FOTOS: ALLAN TOFT.

asser af store stjerner har i tidens løb op-

trådt i DR Koncerthuset, og derfor var det

meget passende, at Nathan Efron og Sa-

rah Morgan, der i optikerkredse er lige så

kendte som Abba og Adele, blev præsen-

te- ret som to rockstjerner, da CooperVision havde

inviteret norske, svenske, finske og danske optikere til et

eksklusivt event. Formålet var at fortælle om, hvorfor og

hvordan optikere fortsat kan forbedre og understøtte deres

kunders brug af kontaktlinser.

DEN ULTIMATIVE KONTAKTLINSE

Ifølge Nathan Efron er langt de fleste kontaktlinsebrugere

M

48 | OPTIKEREN

EVENT

COOPERVISION-EVENT MED FOKUS PÅ

Jonas Eisenhardt,

direktør for Coo-

per-Vision i Norden,

præsenterede afte-

nens program.

GHM_opti2016_OPTIKEREN_DK_102x297+5_EN_150929_01.indd 1 29.09.15 18:08

ikke klar over, hvorfor de bruger de kontaktlinser, de bruger.

”De ved ikke, hvilket materiale deres kontaktlinse er lavet

af, og hvilket brand det er. De ønsker vores rådgivning, og

hvis ikke vi klæder patienten på, hvem gør så? Det er der in-

gen, der gør. Det er vores ansvar, og der er ingen grund til at

holde sig tilbage.”

”Fra et analytisk perspektiv i forhold til komfort og sund-

hed er der ikke noget argument for ikke at anbefale endags-

linser,” siger Nathan Efron, der fremhæver endagslinser i sili-

konehydrogel som ultimative kontaktlinse.

”De performer simpelthen bedre i udfordrende omgivel-

ser, fx når luften er tør på grund af forurening eller aircondi-

tion, eller hvis du tilbringer mange timer foran computeren

eller i en bil. Og hvis du falder i søvn, bevidst eller ubevidst,

hvilket sker for over halvdelen, er sikkerheden langt højere.”

Vi ved, at der er kontaktlinsebrugere, der bruger deres lin-

ser forkert, og med udgangspunkt i et studie om brugen af

endagskontaktlinser i USA og Canada fortalte Nathan Efron

om de mest foruroligende data, han nogensinde har hørt

om.

”6% af dem, der bærer endagslinser i mere end én dag,

gør det, fordi deres optiker har sagt, at de gerne må bære

dem i et par uger, hvis de har lyst til det. Jeg håber virkelig

ikke, at det finder sted i Europa.”

”Dertil kommer, at 30% af dem, der har endagslinser, bæ-

rer dem mere end én dag, på trods af at de har fået den rig-

tige vejledning af optikeren. Enten for at spare penge, fordi

de ikke har flere linser, eller fordi de tror, der ikke er nogen

risiko.”

PRISEN IKKE SÅ VIGTIG

Ifølge Sarah Morgan har en del kunder haft de samme linser

i 10 år, og de har ikke lyst til at prøve nogle nye, da de funge-

rer fint.

”Til de patienter kan man sige, at hvis du i dag kom ind til

mig som en ny patient, ville jeg aldrig tilbyde dig de linser,

for i dag kan du få nogle, der er langt bedre. Nogle siger:

If it’s not broken – don’t fix it. Men jeg siger: Fix it before it

breaks.”

Sarah Morgan mener, at de fleste optikere er dårlige til at

håndtere spørgsmål om prisen.

‹

”De fleste patienter ved reelt ikke ret meget om kon-

taktlinser, men de vil ikke indrømme det. For at starte

en samtale kan kunden derfor altid spørge til prisen. Og så

tror vi, at de shopper rundt, og at prisen er den vigtigste faktor.

Selvfølgelig er prisen det vigtigste for nogle, men det gælder

de færreste. For de fleste er dét det eneste spørgsmål, de kan

stille. Så mit råd er at fortælle patienten om den mest populære

kontaktlinse, du sælger, hvilke fordele den har, og hvad den ko-

ster, og så har du straks en helt anden snak.”

”Hvis du bærer linser i op til 4 dage om ugen, er endags-

linser billigere end månedslinser. Bruger du linser 5 dage om

ugen, er prisen den samme. Ved brug i 6 og 7 dage er prisen

for endagslinser en smule dyrere – svarende til én cappucci-

no om ugen, men det er ingenting i forhold til fordelene, så

valget er indlysende,” mener Nathan Efron.

MERE KONTAKT I DE FØRSTE 60 DAGE

Med udgangspunkt i en britisk undersøgelse fortalte Sarah

Morgan, at ud af 100 nye kontaktlinsekunder var 74% stadig

brugere efter et år.

”Men hvad skete der med de sidste 26%? Hvad har vi gjort

forkert? ¼ af dem, vi mistede, gav op allerede i løbet af den

første måned. Efter 2 måneder havde vi mistet næsten halv-

delen (12,2%), så det er de første få uger, der er de vigtigste.

Vi har travlt med at få nye patienter, så hvilke processer har

vi, der fortæller os, at de nye patienter er stoppet med at

bruge linser? Patienten er måske stoppet med at betale, og vi

har ikke set vedkommende et stykke tid. Men hvis vi har mi-

stet kontakten, fordi vi tror, patienten er tilfreds, og vi ikke har

gjort noget for at bevare kontakten, har vi fejlet.”

FLERE LINSER I SILIKONEHYDROGEL

Silikonehydrogel kom frem i 1999, og i dag er 9 ud af 10

månedslinser i Norden i silikone, mens det kun gælder for

2 ud af 10 endagslinser. Prisen er efterhånden stort set den

samme, så ifølge Nathan Efron og Sarah Morgan skyldes det

dårlig vane, at vi som optikere ikke har fået alle til at benytte

endagslinser af silikonehydrogel. I Danmark ligger andelen af

nytilpassede endagslinser i silikonehydrogel på 40%.

Nathan Efron forventer, at andelen af endagslinser i siliko-

nehydrogel vil stige meget kraftigt i de kommende år. Det vil

ske, hvis flere producenter får en lige så bred produktpalette,

herunder multifokale linser, som Cooper-Vision, der i dag er

den førende producent, og hvis optikerne bliver dygtigere til

at uddanne kontaktlinsebrugerne og fortælle om muligheder-

ne og fordelene ved at få mere ilt til øjet.

Nathan Efron, der er en prisbelønnet

forsker og kendt af optikere verden

over for Efron Grading Scales, blev

præsenteret som en rockstjerne.

Nathan Efron underviser på School

of Optometry, Queensland University

of Technology i Australien. Han er en

prisbelønnet forsker, og han er kendt

af de fleste optikere verden over for

sin store viden om kontaktlinser og

ikke mindst for Efron Grading Scales,

og så er han samtidig forfatter til 850

forskningsartikler og ni bøger.

NATHAN EFRON

Sarah Morgan er optometrist og internationalt respek-

teret kommunikationsekspert samt Vision Sciences

Fellow på University of Manchester i England. Sarah

har en passion for at inspirere optikere på kontaktlin-

seområdet til at maksimere brugeroplevelsen og frem-

me langsigtet loyalitet.

Sarah Morgan, der er

optometrist og internationalt

respekteret kommunikations-

ekspert, mener, at de fleste

optikere er dårlige til at hånd-

tere spørgsmål om prisen.

SARAH MORGAN

‹

50 | OPTIKEREN

‹

EVENT

O

OPTIKEREN | 51

okomotivværkstedet i

København danner

igen ramme om årets

optikmesse i Danmark

og Skandinavien, copen-

hagen specs. Deltagerne kan møde et

stort antal af de mest trendsættende

firmaer inden for branchen. Det er kun

tredje gang, at copenhagen specs afhol-

des, men den er allerede populær hos

udstillerne, og på mange af standene er

der mulighed for at tale direkte med de

spændende designene. Fælles for alle

copenhagen specs 2 0 1 6

De besøgende har mulighed for at møde mange af de spænden-

de designere og få et overblik over de nyeste trends samt prøve

at føle på de lækre produkter.

/// AF BJARNE HANSEN

MØDOPTIKERFORENINGEN OG DANSK ERHVERVSOPTIK PÅ MESSEN.

FO

TO

AF

MA

DS

GR

AV

ER

L

MESSE

O

standene er, at de besøgende bliver godt

modtaget, uanset om de kommer for at

købe ind eller bare for at blive opdateret

på den nyeste trend eller har lyst til at

prøve de nyeste produkter.

Det danske marked nyder stor in-

ternational bevågenhed primært af to

årsager. Dels har mange af de danske

brillefirmaer markeret sig så stærkt in-

ternationalt, at alene det, at de stiller

op, borger for kvaliteten af copen-

hagen specs. Og dels er det danske

marked kendt som et eksklusivt mar-

ked, hvor der er efterspørgsel efter

de unikke produkter. Dertil kommer,

at København er en meget populær

by, der har meget andet end briller at

tilbyde.

Konceptet med de åbne, ensar-

tede stande tiltaler mange af de små

trendsættende firmaer, fordi det er

produktet, der er i centrum. Samtidig

er det let for de store internationale fir-

maer, der lige har pakket kufferten ned

i Milano, at runde København på vejen

hjem uden at skulle medbringe stort

ekstraudstyr.

COPENHAGEN SPECS AFHOLDES I

WEEKENDEN DEN 5.-6. MARTS 2016

www.copenhagenspecs.dk

– Her kan der bestilles gratis

adgangsbilletter.

”NYT SYN har valgt copenhagen

specs som inspirations- og indkøbs-

messe i 2016,” siger CEO Tom Skov-

bon, NYT SYN, og fortsætter: ”Med

det store antal attraktive udstillere

får vores medlemmer og medarbej-

dere både et overblik over udbuddet

og et indtryk af trenden, og samtidig

er afstanden til København så kort,

at det både er billigt og effektivt.”

Bogen giver en god indsigt i barnets udvikling, og som

optometrist kan du få et indblik i de udfordringer, du

møder ved synsundersøgelser på børn.

uperkræfter til alle” er

starten til forordet i en

ny bog, der skal fun-

gere som håndbog for

forældre, der gerne vil

give deres barn den bedste start på li-

vet. Bogen er skrevet af samsynstræner,

optometrist og indehaver af Train Your

Eyes, Maria Beadle samt coach og folke-

skolelærer Anni Kirk.

Bogen er lavet som en håndbog og

beskriver barnets udvikling fra 0 til 12 år,

opdelt i udviklingsperioderne. Ud over

beskrivelsen af barnets udvikling gives

der nogle opdragelsestips, som sammen

med den motoriske stimulans skal give

barnet et bedre selvværd.

Som nybagte forældre vil man kun-

ne få meget ud af bogen, da der er gode

eksempler på øvelser, man naturligt kan

udføre, mens man i de tidlige måneder

pusler med barnet og senere leger med

barnet. Det sidste er i hvert fald supergodt

for både forældre og børn! Der er også

gode tips til, hvad man skal lægge mærke

til i forbindelse med barnets udvikling, ikke

mindst at det selvfølgelig er vigtigt, at man

kan kravle, før man kan gå.

Bogen er opdelt i to dele, hvoraf den

første er udviklingen i kronologisk ræk-

kefølge, og den anden del skal fungere

som en slags opslagsbog med gode råd

til øvelser, som kan stimulere det pågæl-

dende område.

Uddrag fra bogen:

”Forebyggelse af nærsynethed. Der er

en del teorier om, at nærsynethed hæn-

ger sammen med, at man i vore dage

bruger øjnene for meget til korte distan-

cer, f.eks. når man kigger i bøger og på

skærme. Ud fra samme teorier kan man

prøve at forebygge eller bremse udvik-

lingen af nærsynethed.

Stimuler vestibulærsansen (læs mere

om dette). Sørg for at have godt lys og

en god læseafstand. Hvis dit barn gerne

vil tegne med næsen helt nede ved pa-

piret eller sidde med mobiltelefonen helt

oppe ved øjnene, er det vigtigt at ændre

denne vane med det samme.

Til skolebarnet kan det anbefales at

have en læse-/skærmbrille som aflast-

ning, specielt hvis barnet elsker at sidde

foran en skærm. Dette skulle udligne lidt

på, at vores synsevne er skabt til de lan-

ge distancer…”

Som helhed bevæger bogen sig mel-

lem at være en let instruktionsbog med

nogle svære faglige begreber til at forsøge

at være en totalløsning på barnets udvik-

ling. Det sidste opleves som et forsøg på

at lave en holdningsbog, og bogen kom-

mer derfor til at fremtræde som en op-

dragelsesbog med en løftet pegefinger.

Heldigvis læser børnene ikke bogen,

og de fleste udvikler sig, måske lidt på

trods, til gode og aktive børn alligevel.

For en fagperson giver bogen en

indsigt i barnets udvikling, og du kan få

et indblik i de udfordringer, du som op-

tometrist kan stå med, når du foretager

en synsundersøgelse på et barn. Der er

nogle gode beskrivelser af simple øvel-

ser, man kan give videre til børnene og

deres forældre. Som oftest vil øvelserne

løse de fleste problemer, og ellers er det

blot at gå i gang med udredningen af det

binokulære problem og starte en even-

tuel behandling eller henvise til en kolle-

ga, der kan foretage denne.

SUPERBARN!STYRK DIT BARNS SYN, SELVVÆRD OG SANSER

B O G A N M E L D E L S E

/// AF PER MICHAEL LARSEN

Udgivet på

Gads forlag. Pris hos

boghandlerne kr. 249,-

Specialtilbud til OPTIKERENS

læsere ved bestilling

direkte på www.gad.dk

og kode ”SUPERBARN”

gives 20% rabat.

S”

52 | OPTIKEREN

O

Generalforsamling i Optikerforeningen

2016INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERAL-

FORSAMLING I OPTIKERFORENINGEN

Torsdag den 14. april 2016

kl. 11.00 på foreningens adresse:

Langebrogade 5, 1411 København K

DAGSORDEN:

1 Bestyrelsens beretning om foreningens

virksomhed i det forløbne år.

2 Fremlæggelse af årsregnskabet for forenin-

gen.

3 Godkendelse af bestyrelsens budgetfor-

slag, herunder fastsættelse af kontingent

og bestyrelseshonorarer.

4 Forslag fra bestyrelsen eller medlemmer-

ne. Bestyrelsen fremsætter forslag til ved-

tægtsændringer

5 Valg af medlemmer til bestyrelsen, supple-

anter og revisor.

6 Eventuelt.

Forslag skal være foreningen i hænde senest

den 24. marts 2016.

Tilmelding til generalforsamlingen kan ske til

Tina Jørgensen: tj@optikerforeningen.dk

GENERALFORSAMLING I DANSK ERHVERVSOPTIK 2016

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i

TORSDAG, DEN 14. APRIL 2016 KL. 10.00

på foreningens adresse:

Langebrogade 5, 1411 København K

DAGSORDEN:

1. Bestyrelsens beretning om foreningens

virksomhed i det forløbne år.

2. Fremlæggelse af årsregnskabet

for foreningen.

3. Godkendelse af bestyrelsens

budgetforslag, herunder fastsættelse af

kontingent og bestyrelseshonorarer.

4. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne.

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen,

suppleanter og revisor.

6. Eventuelt.

Forslag til generalforsamlingen skal være

foreningen i hænde senest den 24. marts 2016

Tilmelding til generalforsamlingen kan ske til

Dorthe Nielsen: dn@danskerhvervsoptik.dk

DANSK ERHVERVSOPTIK

54 | OPTIKEREN

O

54 | OPTIKEREN

RAISING STANDARDS IN OPTOMETRY

Establishing common standards of vision care is the goal behind

the European Diploma of Optometry, and a driving mission for

the European Council of Optometry and Optics (ECOO).

istorically, optometry

schools across Eu-

rope had developed

professional criteria

according to local prin-

ciples and curricula. Little thought was

given to what other educational in-

stitutions or professional bodies were

doing outside of their own countries.

The result was varying approaches to

standards of education, scope of prac-

tice, standards of care and limited mo-

bility among practitioners.

As a result of these differing qualifi-

cations, the free movement of optom-

etrists in the EU is very complicated

and competent authorities in destina-

tion countries were increasingly con-

fronted with the challenge of having

to compare and assess different levels

of knowledge and experience, often

to the detriment of patient and practi-

tioner alike.

Today, however, growing numbers of

professionals seek to practice outside of

their home countries, and so demands

for increased harmonisation of educa-

tional criteria have also increased.

Since the 1980s, ECOO has been

determined to help professionals and

aspiring optometrists to overcome these

challenges, and towards the end of that

decade agreed on the concept of the

European Diploma in Optometry.

The Diploma is a concrete and de-

cisive attempt to achieve a uniform

scope of practice, harmonised educa-

tion and free mobility of practitioners.

This initiative also mirrored the initi-

atives of the European Union, which

culminated in 1999 with the Bologna

Declaration.

The first examinations for the Di-

ploma took place in 2000, and have

been held every year since then. It is

set at the highest entry level into the

optometric profession in any of the

ECOO member countries. The exam-

ination aims to establish a uniformly

high standard of optometry and to raise

educational standards.

An important part of the develop-

ment of the Diploma is the accredita-

tion scheme for schools of optometry,

to exempt their graduates from all or

part of the Diploma examinations. This

means that:

• The Diploma has now become the

agreed standard against which all Eu-

ropean optometry programmes can

be compared through the accredita-

tion process.

H• By encouraging training institu-

tions to match their programmes

with the Diploma, the teaching and

practice of optometry in Europe

becomes increasingly harmonised.

• The Diploma facilitates the free

movement of professionals, be-

cause national competent au-

thorities may use it to evaluate

the training and credentials of

optometrists from other European

countries.

Increasingly more optometry schools

are applying for accreditation each

year1. Each year more graduates join

colleagues who have qualified for the

European Diploma by examination or

accreditation and have the skills to

provide high standards of clinical care

to patients across Europe. Patients

across Europe thus have access to

higher standards of knowledge and

practice.

To find out more about the Diplo-

ma, and about the work ECOO does

in Europe, visit www.ecoo.info and

follow this series of articles for more

information coming up.

– ECOO AND THE EUROPEAN DIPLOMA IN OPTOMETRY

1) The European-wide accreditation of schools has been accessed so far by: Fachhochschule Nordwestschweiz, Hochschule für Technik, Institut für Optometrie, Olten, Switzerland (fully accredited), Buskerud College Kongsberg, Norway (fully accredited), Palacky University, Czech Republic (partially accredited), Beuth University Berlin, Germany (partially accredited).

INTERNATIONALT

Tørre øjne bør behandles individuelt

tearsagain R

ABIGO Pharma A/S www.abigo.dk

Abig

o Ph

arm

a- 0

2-20

15

Vælg eller kombinèr ud fra vores produktserie

www.tearsagain.dk

Hos 8 ud af 10, som lider af tørre øjne, er årsagen en forstyrrelse i tårefilmens lipidlag - derfor har de fleste behov for en lipidbehandling. Ca. 8% har kun behov for tåreerstatning og omkring 26% har behov for en kombination afbåde lipidbehandling og tåreerstatning *. Nogle har også brug for at pleje og rense de Meibomske kirtler.

* Diagnosis and differentiation of Dry Eyes Disorders Ophthalmology 1995;92-6-11

tearsagain Liposomal Spray

tearsagain Sensitive Liposomal Spray

tearsagain Øjendråber med hyaluron

BlephaCura - pleje af øjenlågskanterne

SETPÅ TV

Konceptmod tørre -irriterede øjne

Hermed invitation til årsmøde, hvor vi skal høre om:

GLAUKOM, -KONSEKVENS OG LØSNINGER.

Vi mødes den 30. – 31. januar på Sinatur Hotel Storebælt, Østerøvej 121, Nyborg.

Lørdag skal vi blive klogere på ”Lys og rehabilitering” v/ synskonsulent Per Mortensen, og vi skal møde Søren Holmgren, mental styrketræner og dobbelt OL guldmedaljevinder.

Lørdag aften holder vi Generalforsamling, og derefter er der plads og tid til hyggeligt samvær.

Søndag fortæller overlæge Daniella Bach-Holm om typer af glaukom og om ændringer i synet ved brug af øjendråber. Vi skal også høre læge Ane Sophie Olsen fortælle om sin Ph.D: Synsfeltscreening via internettet.Herudover vil flere af vores svagsynskollegaer med-bringe cases, som vi kan relatere til.

WEEKENDSEMINAR 2016

FORENINGEN AF SVAGSYNSSPECIALISTER

Tag gerne en kollega med. Vi forventer, at ovenståen-de program er spændende og lærerigt for alle typer optikere

Prisen på kr. 1995,- for medlemmer og kr. 2595,- for ikke medlemmer dækker foredrag, alle måltider og overnatning i enkeltværelse.

Tilmelding hurtigst muligt til Dorthe Jensen på mail:info@svagsynsforeningen.dk

Vi glæder os til at se jer!

Venlig HilsenBestyrelsen.

www.svagsynsforeningen.dk

KÆRE MEDLEMMER

OPTIKEREN | 55

or at give kædens butikker mu-

lighed for på en enkel og over-

skuelig måde at få et overblik

over de tilgængelige kollekti-

oner, valgte NYT SYN kort efter

Silmo-messen i Paris at afholde inspirationsafte-

ner – vest og øst for Storebælt, hvor de vigtigste

leverandører af stel deltog.

Thomas Waagø, NYT SYN Sorø, er på messe

2-3 gange om året. Dels på interne messer og

dels på Copenhagen Specs, og en gang imel-

lem i udlandet, primært i Skandinavien, men

også på Silmo.

For at spare tid og ud fra et økonomisk per-

spektiv mener Thomas Waagø, at man for at

være effektiv i sine indkøb udelukkende skal

købe ind på messer.

”Men det kræver en utrolig struktureret drift,

som i praksis er vanskelig. Derfor sætter vi stor

pris på, at sælgerne kommer rundt. Vi sørger for,

at det sker i de mere stille perioder i butikken og

strukturer det, så det ikke stjæler hele vores dag.”

”Når jeg er på messe, er det i høj grad for at

blive ajourført på nye trends, og hvad der sker

på markedet, og få en bekræftelse af, at det er

de rigtige mærker, vi har på hylderne. Nogle

gange oplever vi, at omsætningshastigheden

for et produkt, vi har forhandlet igennem læn-

gere tid, er for nedadgående. Det er selvfølgelig

ærgerligt, og så overvejer vi, om vi kan finde et

andet mærke, der kan appellere bedre til vores

Rammerne var hyggelige og afslappede, da

NYT SYN holdt inspirationsaftener for kædens

medlemmer og de vigtigste leverandører af stel.

For at give kædens butikker mulighed for på en enkel og overskuelig måde

at få et overblik over de tilgængelige kollektioner, valgte NYT SYN kort tid efter

Silmo- messen i Paris at afholde inspirationsaftener – vest og øst for Storebælt,

hvor de vigtigste leverandører af stel deltog.

Thomas Waagø, NYT

SYN Sorø, er på messe

2-3 gange om året.

”Når jeg er på messe,

er det i høj grad for

at blive ajourført på

nye trends, og hvad

der sker på markedet,

og få en bekræftelse

af, at det er de rigtige

mærker, vi har på hyl-

derne.”

Når Niels Nebeling,

NYTSYN Søborg, del-

tager på messer, køber

han stort ind. ”Jeg vil

ikke have halve kollek-

tioner. Jeg køber som

regel det meste af en

kollektion, og jeg har

planlagt, hvilke kol-

lektioner jeg skal have

igen, og om der even-

tuelt er én, der skal ud

til fordel for en anden.”

Én optiker prioriterer messerne

højt og køber ind til ½ år ad gan-

gen, mens en anden sætter stor

pris på, at sælgerne kommer rundt.

/// AF MORTEN RAVN, MR KOMMUNIKATION

Inspirationsaftener hos NYT SYN

Fkundegruppe. Der er selvfølgelig altid en risiko

for, at man kommer til at skubbe et mærke ud,

som ikke burde være skubbet ud, for den næ-

ste kollektion er måske meget bedre. Men hvis

det gøres på en fornuftig og ordentlig måde og

uden at smække med døren, kan samarbejdet

sikkert genoptages på et senere tidspunkt.”

Niels Nebeling, NYT SYN Søborg, er også på

indkøbsmesse 2-3 gange om året. ”Det er pri-

mært interne messer og en gang imellem i ud-

landet. Jeg vil gerne vide, hvad leverandørerne er

begejstrede for, og hvilke varer de har solgt.”

Niels Nebeling kan normalt let se, hvilke ting

der ud fra erfaring, facon, stil og størrelse er lette

at omsætte. Men han vil også udfordres på, at det

jo ikke nødvendigvis skal se sådan ud om et halvt

år, og derfor sætter han pris på at have dialogen

og bevare tilknytningen til de virksomheder, der

leverer de varer, han skal leve af.

”Jeg prioriterer messerne højt, og jeg køber

gerne ind til ½ år ad gangen. Nogle produkter

vil jeg have ind med det samme, og andet skal

leveres om 3 eller 4 måneder som supplement

til noget, jeg har i forvejen. Det disponerer jeg

hårfint efter. Jeg køber stort ind. Jeg vil ikke

have halve kollektioner. Jeg køber som regel

det meste af en kollektion, og jeg har planlagt,

hvilke kollektioner jeg skal have igen, og om der

eventuelt er én, der skal ud til fordel for en an-

den. Hvis prisen er rigtig, og kollektionen ser fin

ud, er der ikke noget i vejen for at købe det hele

og lade kunderne vælge fremfor mig. Så ser vi,

hvordan det går og supplerer ud fra det.”

‹

‹

KÆDEMESSE

56 | OPTIKEREN

KÆDEMESSE

Hotel Trinity, Fredericia, dannede som sædvanlig rammen om

Opto-gruppens messe. Messens tema om brobygning illu-

streredes blandt andet med en ”Bridgewalking” på Den Gam-

le Lillebæltsbro for de interesserede. Medlemmerne kunne

dog også vælge en sejltur under broen.

Der var over 30 stande, og der var stor travlhed begge

dage, da hele 110 butikker og i alt 300 besøgende deltog i

weekendens arrangement.

Messedeltagerne udtrykte stor tilfredshed med udstillin-

gen, der gav et godt overblik over de forskellige leverandø-

rers udvalg og dermed mulighed for at vælge, hvilke produk-

ter indkøberne fandt mest interessante. Dette gav samtidig

den enkelte butik mulighed for at foretage det meste af deres

vareindkøb under messen.

Brobygning på OPTIK TEAM messenTemaet på årets messe i OPTIK TEAM var

brobygning mellem leverandørerne og kædens

medlemmer.

/// AF PER MICHAEL LARSEN

VÆKSTForårets OPTIK TEAM messe bliver

afholdt den 6.-7. februar 2016, og her

er temaet vækst og differentiering.

OPTIKEREN | 57

58 | OPTIKEREN

Clearlab, der er en familieejet virksomhed med hovedkontor i

Singapore, har etableret en afdeling i Norden.

Det er to kendte personer med stor brancheerfaring, der

står i spidsen for opstart. Henric Barck har over 15 års bran-

cheerfaring fra kontaktlinsemarkedet og Pia Staal Østergaard,

der er uddannet optiker, har siden 1996 beskæftiget sig med

salg og product management, primært med produkter til op-

tikere og øjenlæger.

Senest stod de to i spidsen for opstart af Sauflon i Norden.

Da Sauflon blev opkøbt af Cooper Vision, åbnede der sig en

ny mulighed for Henric Barck og Pia Staal Østergaard. De

blev kontaktet af Clearlabs ejere, som ønskede at starte op

med direkte salg til optikere på det nordiske marked.

Clearlab har et stort og innovativt produktsortiment af

måneds- og 1-dags linser i alle modaliteter og materialer.

Det primære fokus for Clearlab i Norden kommer til at ligge

på SiHy linser.

Henric og Pia understreger, at linserne bliver tilpasset af

fagfolk, og derfor sælger de kun til optikere, der kan tilpasse

linserne i en fysisk butik/klinik.

Dental Consult ApS, der beskæftiger sig med køb og

salg af tandklinikker, har oprettet en ny afdeling, der

skal varetage det samme på optikområdet. Den nye

afdeling hedder DC-Optics.

Firmaet beskæftiger sig med rådgivning i de faglige

og forretningsmæssige udfordringer, der ligger i for-

bindelse med både generationsskifte og køb og salg af

butikker.

Firmaet indehaves af Ken Kürstein, der har speciale

i finansiel rådgivning, forretningsudvikling og salgs- og

personaleledelse.

Butiksmægler Eric Hargreave, der har beskæftiget

sig med ejendomsadministration, indkøb og IT, vil

have fokus på det optiske marked.

www.dentalconsult/DC-Optics.dk

Unico Graber er en ny

leverandør af sikkerheds-

briller på det danske mar-

ked. Firmaet producerer

stel og færdigcertificerede

sikkerhedsbriller med og

uden styrke samt løsnin-

ger til specialområder

inden for bl.a. medicinal,

røntgen, laser pointer (politi, piloter, militær, lokoførere), di-

dymium (glasindustri) og briller til at bære under overtryks-

masker (brandfolk).

Unici Graber, der har domicil og produktion i Schweiz og

Tyskland, blev grundlagt allerede under 2. verdenskrig af Paul

Graber.

Salget i Skandinavien varetages af salgschef Frank Ib.

www.unicograber.com

CLEARLAB – NYT KONTAKTLINSEFIRMA I NORDEN

DC-Optics – en ny mæglervirksomhed

NY LEVERANDØR AF SIKKERHEDSBRILLER I DANMARK

Salgschef Frank Ib.

B R A N C H E N

Et messebesøg giver deltagerne et overblik over mode og produktnyheder. Det er et must for de, der vil

være på forkant med udviklingen.

/// AF BJARNE HANSEN

Muligheden for at skille sig ud fra mængden har aldrig været

større. Selv i en tid, hvor kæderne bliver mere og mere domi-

nerende, har de uafhængige optikere alle muligheder for at

finde spændende nicheprodukter og skabe deres helt egen

stil i butikken. Antallet af producenter, der tilbyder spændende

briller, har aldrig været større.

Året 2016 starter med tre spændende messer. opti i Mün-

chen, Mido i Milano, og copenhagen specs i København.

FØLG MED – TAG PÅ MESSE

OPTI 15.–17 JANUAR 2016

OPTI I MÜNCHEN har et stærkt og serviceminded koncept, der

er populært både hos udstillere og besøgende. Her finder de

besøgende alle de kendte mærker, og trods sin store størrelse er

det en meget overskuelig messe. En af de unikke oplevelser på

opti er ”opti boxen”, der er et lille område placeret centralt, og

det er et must for besøgende, der kan spotte en succes før

kollegerne. Derudover er der på årets messe specielt fo-

kus på børnebriller. Flere og flere børn bruger briller, og

her kan optikerne få et samlet overblik over udbuddet.

www.opti.de

MIDO 27.–29. FEBRUAR 2016

MIDO ER verdens største messe arbejder kontinuerligt med

at forny sig.

Her finder de besøgende stort set alt inden for branchen,

og det er også her, de store indkøbere møder de asiatiske

producenter.

Mido gentager successen fra sidste år med et område,

hvor nye designere viser deres produkter for første gang

www.mido.com

Vision Care har indgået et langsigtet strate-

gisk samarbejde med SEED, der er Japans

største producent af 1-dags linser, og Pe-

ter Honoré Vestergaard er blevet eksklusiv

partner i alle de nordiske lande.

Seed producerer en række forskellige pro-

dukter i flere segmenter, og Vision Care

har valgt at markedsføre følgende af deres

produkter:

1 day Pure UV Moisture, der som navnet si-

ger, er en 1-dags linse.

1 day Pure Multistage, som er den eneste

multifokale 1-dagslinse med center-

distance-design.

1 day Pure Spheric, der er en sfærisk linse,

som fås i styrkeområdet + 8/-16.

1 day Pure Astigmatism, der udmærker sig

ved at have en afrundet prismeballast.

Biokompatibelt linsemateriale

Alle 1 day Pure linserne er produceret i et

biokompatibelt linsemateriale, der hører til

kategorien af ”moisture” produkter. SEED har

valgt at bruge et ekstrakt fra alger/søgræs,

Alginic Acid, som ”moisture” ingrediens. Algi-

nic Acid er en polysaccaride, ligesom Hyalu-

ronic Acid, som bruges både i kontaktlinser

og i komfort øjendråber dråber.

NY PRODUKTPORTEFØLJE I VISION CARE

OPTIKEREN | 59

Ocuco, der er en stor international software-virksomhed in-

den for optisk software, har erhvervet den optiske del af Re-

tail Planit A/S.

Ocuco, der leverer software til den optiske detailhandel

og optiske laboratorier, har allerede datterselskaber i Frank-

rig, Italien, Spanien, England, USA, Australien, Canada og

Kina.

Retail Planit A/S er en dansk virksomhed med helejede

datterselskaber i Norge og Sverige. Firmaet er det skandina-

viske markeds førende leverandør af optisk praktisk software

(PMS), og firmaet tilbyder en fælles PML-løsning, Optitec

RS, som er skræddersyet til at imødekomme de kliniske og

forretningsmæssige krav fra optikere i Danmark, Norge og

Sverige.

Som et resultat af købet følger der 12 erfarne medarbej-

dere med over i det nye selskab. I Danmark er det primært

Brian Jensen og Jesper Højbjerre, de danske optikere fortsat

vil have kontakt med.

Ocuco vil fortsat tilbyde Optitec RS-løsningen til uaf-

hængige optikere i regionen. Optitec RS vil derudover blive

styrket ved at integrere produktet med en bred vifte af Ocu-

cos add-on moduler, såsom webkalender, e-handel/Omni

channel.

Ocuco blev grundlagt i Dublin i 1993 af Leo Mac Canna,

som fortsat er administrerende direktør.

Mere end 8.750 lokaliteter i 40 lande anvender Ocuco

softwaretjenester.

www.ocuco.com

NYE ANSIGTER I KUNOQVIST/OPO DESIGN SWEDEN AB

Camilla Kurdahl er ansat som ny Creative Manager

i OPO Design Sweden. Camilla skal stå i spidsen

for designteamet og skal arbejde med hele pro-

duktpakken. Camilla har stor erfaring fra design-

branchen, og hun er en engageret person, som

brænder for mode og indretning.

Niels Johansen er ansat som sælger for OPO De-

sign Sweden/KunoQvist Eyewear, og han vil vare-

tage salget i hele Danmark.

Internat ional software-virksomhed erhver ver opt ikdelen fra Retai l Planit

Niels har mange års branchekendskab og har solgt briller

for Safilo og senest Inface Company.

60 | OPTIKEREN

B R A N C H E N

OPTIKEREN | 61

K U R S U S K A L E N D E R

JANUAR 2016 FEBRUAR 2016

O P T I K E R F O R E N I N G E N 2 0 1 6

26. JAN. 2016 KL. 19.00-22.00

Sted: KEA, København N

Tilmelding se mere

optikerforeningen.dk / kurser

NYESTE LANDVINDINGER PÅ AMD OMRÅDETForedragsholder: Morten Kreutzmann

27. JAN. 2016 KL. 19.00-22.00

Sted: Hotel Best Western Kronprins Frederik, Fredericia

Tilmelding se mere

optikerforeningen.dk / kurser

28. JAN. 2016 KL. 19.00-22.00

Sted: Optikerhøjskolen, DCOVS, Randers

Tilmelding se mere

optikerforeningen.dk / kurser

NYESTE LANDVINDINGER PÅ AMD OMRÅDET

NYESTE LANDVINDINGER PÅ AMD OMRÅDET

Foredragsholder: Morten Kreutzmann

16. FEB. 2016 KL. 19.00-22.00

Sted: KEA, København

Tilmelding se mere

optikerforeningen.dk / kurser

FORUM FOR NEROOPTOMETRISK SYNSTRÆNINGForedragsholder: Lars Kjeldal Foredragsholder: Maria Beadle

18. FEB. 2016 KL. 19.00-22.00

Sted: Optikerhøjskolen, DCOVS, Randers

Tilmelding se mere

optikerforeningen.dk / kurser

FORUM FOR NEROOPTOMETRISK SYNSTRÆNING

Foredragsholder: Lars Kjeldal

Foredragsholder: Morten Kreutzmann

26.- 28. FEB. 2016

Sted: Vejle

Tilmelding se mere:

TrainYourEyes.com APS

Fredericiavej 87

7100 Vejle

T: 70 26 20 22

M: Maria@TrainYourEyes.com

STARTERKURSUS I SAMSYNSTRÆNING – TRÆNING AF BALANCE, KOORDINATION OG BINOKULÆRT SYN

62 | OPTIKEREN

OVERSIGTSKALENDERO P T I K E R F O R E N I N G E N 2 0 1 6

JANUAR 2016 FEBRUAR 2016 MARTS 2016 APRIL 2016 MAJ 2016 SEP. 2016 NOV. 2016

Rho-Pero, Milano

www.mido.it

Caesars Palace in Las Vegas, USA

www.gslsymposium.com

Sands Expo & Convention

Center, Las Vegas

Messe for briller og optik

www.Copenhagenspecs.dk

www.biztradeshows.com/

international-vision-west/

21. JAN.-24. JAN. 2016

5.- 6. MAR. 2016

19. - 22. MAJ2016

KONTAKTLINSESEMINAR

COPENHAGEN SPECS 2016

ECOO OG EAOO MØDE I BERLIN

15. JAN. - 17. JAN.2016

27. FEB. - 29. FEB 2016.

15. APR. - 17. APR. 2016

23. SEP. - 26. SEP. 2016.

15. SEP. - 17. SEP 2016

OPTI ‘16

MIDO 2016 INTERNATIONAL MESSE FOR BRIL-LER OG OPTIK.

INTERNATIONAL VISION EXPO EAST 2016

SILMO 2016

INTERNATIONAL VISION EXPO WEST 2016

New York

www.visionexpoeast.com

International messe for

briller og optik. Paris-

Nord Villepinte

udstillingscenter

Promosalons

tlf. 33 93 62 66

www.silmo.fr

New Munich Trade

Fair Centre, Munich

www.opti-munich.com

INTERNATIONAL TRADE SHOW FOR TRENDS IN OPTICS

http//eaoo.info/

SYNOPTIK-FONDENS SEMINAR

Synoptik-Fondens

seminar for øjen-

læger og optikere

København

www.synoptik-

fonden.dk

6. NOVEMBER

2016

OPTIKEREN | 63

ADRESSER & TELEFONNUMRE

OPTIKERFORENINGEN Sekretariat: Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16 fredag 9-15

Email: do@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk

BESTYRELSEN:Formand:Per Michael LarsenTlf. 20 28 82 37

Næstformand: Steen Saust Tlf. 40 19 96 60

Erik Sewerin Tlf. 44 97 05 86

Rasmus Dalsgaard Tlf. 66 13 50 54

Bent Brodersen Tlf. 29 63 59 82

Søren Broberg Tlf. 36 88 86 86

Tom Skovbon Tlf. 70 26 09 08

Rasmus Planck Tlf. 36 39 00 80

OPTIKERNES KOMPETENCE- UDVIKLINGSFOND Sekretariat: Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90

Formand: Anette Pedersen Tlf. 35 47 34 00

Næstformand: Michael Kjær Pedersen

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariat: Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 16 26 80 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-15 fredag 9-12

E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk www.danskerhvervsoptik.dk

BESTYRELSEN: Formand: Bent Brodersen Tlf. 48 79 66 30

Næstformand: Gert Larsen Tlf. 47 77 12 13

Kristina Flor Tlf. 49 21 42 21

Lars Kristiansen Tlf. 98 17 47 77

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING

Formand: Thomas GrouleffRodenstock Danmark

Sekretariat: Christiane Schaumburg Klampenborgvej 27 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81

SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNEFormand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København ØTlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90 www.uol.dk

KEA – Københavns Erhvervsakademi Optometriafdelingen Guldbergsgade 29N 2200 København N Tlf. 46 46 03 18 www.kea.dk/optometri

OPTIKERHØJSKOLEN Erhvervsakademi DaniaMinervavej 638960 Randers SØTlf. 72 29 10 00www.optikerskolen.dk

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNETNy Kongensgade 20, 1. 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 Fax 33 69 11 01

DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand: Pia Nygaard Bilstrupvej 73 7800 Skive Tlf. 24 82 48 21

FASS Foreningen af svagsynsspecialister Formand: Hanne JensenOplysninger om foreningen og indmeldelse: www.svagsynsforeningen.dk

Hvorfor annoncere i Optikeren?

Optikeren læses flittigt af en bred

vifte af folk, der beskæftiger sig pro-

fessionelt med optik, brilledesign,

kontaktlinser, instrumenter og andre

farmaceutiske produkter. Magasinet

udgør desuden et ideelt annonce-

miljø, da det har en høj læseværdi,

læsetid og gemmeværdi, der sikrer

en både effektiv og lang levetid for

dine annoncer

LÆSEVANER

81%

61%

79%

75%

af læserne kigger i alle numre af

Optikeren

af læserne bruger 30 min. eller

mere på at læse bladet.

læser halvdelen eller mere af

Optikeren.

gemmer halvdelen eller flere

numre af Optikeren.

OPTIKEREN er det uundværlige

medie for alle, der beskæftiger sig

professionelt med optik.

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:

Per Michael Larsen Formand for Optikerforeningen

ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 485.- ekskl. moms + porto.

Ekstra blade til samme adresse:

6 numre: Kr. 270 - ekskl. moms + evt. mer-porto.

Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer 2-2016Udkommer: 27.02.2016Stof i hænde: 12.01.2016Annoncer i hænde: 03.02.2016

Annoncer til dette nummer skal være Morten Gammelmark, Danmarks Optikerfor-ening i hænde senest den 29.11. 2015.

OPTIKEREN

O P T I K E R F O R E N I N G E N 2 0 1 6

NOV. 2016

Skræddersyet syn. Matcher præcist din stil.

Design der tager udgangs-punkt i mennesket.

Nyt glas i V+

familien!Hoyas nye progressive glasdesign Hoyalux iD LifeStyle V+ X-Act er freeform-glasset der er let

at udmåle, lige som Hoyalux iD LifeStyle V+. Glaset fås i to designvarianter, Clarity og Harmony. Herudover tages højde for brugerens stelposition. Dette medfører en mere præcis korrektion og et

signifikant større synfelt både på tæt afstand og mellemafstand. Hoyalux iD LifeStyle V+ X-Act lever derfor endnu bedre op til de individuelle synskrav, som dine kunder har.