Upload
ajay
View
65
Download
3
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Vold på arbejdspladsen Rammer den enkelte-men skal løses i fællesskab. Identificering Forebyggelse Håndtering. Oplæg ved Cand. Psych. Phd Lars Peter Andersen. Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen. 1. Hvorfor skal vold og trusler løses i fællesskab. - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Vold på arbejdspladsenRammer den enkelte-men skal løses i
fællesskab.
IdentificeringForebyggelseHåndtering
Oplæg ved Cand. Psych. PhdLars Peter Andersen
1Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Hvorfor skal vold og trusler løses i fællesskab
• Alle kan blive udsat for vold og trusler!– Både mænd og kvinder– Både unge og gamle– Både danskere og ikke-danskere– Både de som er mange timer sammen med
klienter og de som er få timer samme med klienter.
– Både de i risikobrancher og de i ”beskyttede” brancher.
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Hvor udbredt er vold og trusler på arbejdspladsen og hvem rammes?
• Resultater fra NAK 2010 viste:– 7, 5 % af arbejdsstyrken er udsat for vold– 10,6 % er udsat for trusler.– En stigning fra 2005 på 4,2 % i vold– En stigning fra 2005 på 4,3 % i trusler
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Risikobrancher
• Øget risiko for vold i arbejdsfunktioner, der:– Opbevaring / administration af eftertragtede
værdier.– Udøvelse af kontrol / magt– Tæt kontakt til vanskelige klienter.
4Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Risikobrancher for vold
• 31 % af politi – og fængselspersonale• 25 % af undervisere / omsorgsmedarbejdere• 24 % pædagoger / pædagogmedhjælper• 21 % i hjemmeplejen• 11 % dagplejere• 11 % sygeplejersker.Landsgennemsnittet på 7,5 %.
5Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Risikobrancher for trusler• 45 % af politi- og fængselspersonale• 31 % undervisere / omsorgsmedarbejdere• 27 % pædagoger / pædagogmedhjælpere• 22 % socialrådgivere• 20 % sygeplejersker• 19 % læger.• Landsgennemsnit: 10,6 % er udsat for trusler.
6Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Men også andre brancher kan rammes…Andel udsat for fysisk vold indenfor det sidste år
• Teknikere: 6%• Ingeniører: 5%• EDB-folk: 13 %• Folkeskolelærere: 12%• Postbude. 8%• Ekspedienter: 5%• Ejendomsfunktionærer: 4%• Tømrere: 4%
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Men også andre brancher kan rammes…Andel udsat for trusler vold indenfor det sidste år
• Teknikere: 8%• Ingeniører: 6%• Folkeskolelærere: 16 %• Medie – og reklamefolk: 11 %• Chefer: 10%• Postbude: 9 %• Tømrere: 8 %’• Socialrådgivere: 22 %
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Men hvad er vold og trusler
• Historien om Solveig
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
IdentificeringHvad er vold og hvad er trusler?
• Er det vold, når en pædagog får et slag i ansigtet af en elev?
• Er det vold, når en dement borger slår med stokken?• Er det vold når en SOSU på truende vis bliver kaldt
”smatso”?• Er det vold, når en klient kyler en sten efter pædagogen,
men rammer ved siden af.• Er det vold, når en borger med vilje smækker døren op i
hoved på en sygeplejerske?
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Definition af vold og trusler
• Europa Kommissionen har vedtaget følgende definition af vold: “Tilfælde hvor en person er udskældt/nedrakket, truet eller overfaldet i forbindelse med arbejdets udførelse, hvor misbruget, truslen eller overfaldet indeholder eksplicit eller implicit angreb på den enkeltes sikkerhed, trivsel eller helbred” (Wynne, Clarkin, Cox, Griffiths 1997).
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Psykologiske definitioner på aggressioner og voldshandlinger.
• ”Menneskelig aggression er adfærd, som er rette mod et andet menneske, og som udføres med den umiddelbare hensigt at påføre skade på ofret”. (Anderson & Bushman, 2002).
• Altså det særlige ved aggressioner / vold i forhold til alle mulige andre handlinger er, at handlingen har til hensigt at skade en anden.
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Forskellig former for vold/trusler
• Instrumentel vold/trusler: Vold bruges beregnet som middel til at opnå noget fx penge. Har et åbent har mål og retning mod at skade arbejdstageren. Opleves som meget belastende.
• Affektbaserede vold/trusler: Bunder i følelser som aggression, frustration eller nedværdigelse. Opleves ikke så belastende. – Den affektbaserede vold kan fortolkes som en uacceptabel
kommunikationsform, som udløses af manglen på muligheder for at kunne udtrykke sine behov og følelser på anden måde.
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Fra forskningen:Hvilke typer af vold og trusler forekommer
oftest?DATA:• Kriminalforsorgen: 2802 svar. Svarprocent på ca.
60 %.• Ældreområdet: 976 svar. Svarprocent på 80 %.• Psykiatri: 937 svar. Svarprocent på 85 %.• Specialskoler: 759 svar. Svarprocent på 91 %.
14Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Opsamling
• Hyppigste former for trusler:– Blive råbt ad på truende vis.– Blive kaldt nedværdige ting på truende vis
• Hyppigste former for vold:– At blive skubbet– At blive nappet
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Hvem overfaldes?• Hypoteser:• Kvinder• Yngre • Ny-danskere• Vagtpersonale• Dem, som er mest sammen med klienter
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Risikopersoner• Forskelle i køn og alder, men:
– Forskellige jobfunktioner for mænd og kvinder– Forskellige jobfunktioner for aldersgrupper
• Jo mere tid med borgeren, jo større risiko• Skæve vagter er en risiko• ALLE KAN BLIVE UDSAT FOR VOLD OG
TRUSLER = ET FÆLLES PROBLEM.
19Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Forebyggelse:Vold og trusler rammer den enkelte, men er et
organisatorisk problem
• Det er den enkelte medarbejder der får et slag, men det kunne ramme alle.
• Konsekvenser for den enkelte, men også for organisationen
• Fælles opgave – ledelse og medarbejdere – at forebygge vold og trusler.
• Den enkelte kan ikke alene forebygge vold, men i fællesskab er det muligt.
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Forebyggelse
• Historien om Hjørdis I
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Sekundær victimisering
• Når offeret bliver gjort til offer igen– Offeret gøres til syndebuk– Kollegerne beskytter sig mod den tanke at de
selv ligeså godt være blevet overfaldet.– Det gøres ved at finde noget som offeret sagde
eller gjorde –eller ikke gjorde eller sagde– Fx ”Det har klienten nu aldrig gjort mod mig” eller
”Det sker aldrig i mine timer”
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Sekundær viktimisering
• Er ødelæggende af flere grunde:– Det efterlader ofret med skyldfølelser og tvivl om
egne evner– Muligheder for organisatorisk læring udebliver– Fejlprocedurer opdages ikke
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Niveauer af forebyggelsestiltag
• Ændringer i omgivelserne
• Organisatoriske og administrative ændringer.
• Faglighed
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Ændringer af omgivelserne
• Lys• Sikkerhedsudstyr fx alarmer• Nummeret kødannelse • Fjerne værdier• Behagelig og rummelige fysiske omgivelser
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Organisatoriske og administrative ændringer.
• Sikre godt psykisk arbejdsmiljø, • Registreringssystemer og analyse af hændelser• Oplæring og introduktion• Hensigtsmæssig og realistisk planlægning• Aktive procedurer og politikker
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Faglighed
• Viden og færdigheder indenfor kommunikation, samtaleteknik og konflikhåndtering
• Kendskab til borgernes lidelser / problematikker og hvordan dette kan udmønte sig i adfærd
• Kendskab til advarselssignaler• Supervision og læring
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Eksempler på faglighed• ”Ja og finde ud af hvor de er og altså aflæse de små
signaler. Hvordan….ser eleven ud? Og når der begynder at blive lidt høj stemmeføring, så går jeg ned i niveau. Altså hele tiden med den her low arousel tilgang…bevæge dig ned ad konflikttrappen (kvindelig lærer).
• … Jeg måtte virkelig slå knuder på mig selv for at være så hård som vi var i starten så for mig var det i al fald godt for mit psykiske arbejdsmiljø at det var helt ok at gøre sådan (at tage udgangspunkt i elevens behov) og det har jo også haft effekt…vi bliver jo stort set ikke slået mere eller bidt.” (Kvindelig lærer).
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Gør det rigtige… - Håndtering umiddelbart efter en episode
Når der sker en voldsepisode på arbejdspladsen, er det vigtigt, at de voldsramte medarbejdere får hjælp med det samme, fx i form af:Psykisk førstehjælp
– umiddelbar opsøgende social støtte og omsorg fra ledere og kolleger
•Opfølgende samtale – mere systematisk og struktureret samtale med alle
de medarbejdere, der har været involveret i voldsepisoden
29
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Opfølgning på længere sigt
30
De voldsramte kan have brug for hjælp og støtte lang tid efter, at voldsepisoden skete. Derfor er det vigtigt, at virksomheden har fokus på det længe efter.
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
HVORFOR HÅNDTERING?Langsigtede konsekvenser ved udsættelse af vold og
trusler• 3 dobling i risikoen for at miste vitalitet 5 år senere samt
en stærkt forøget risiko for atter at blive overfaldet (Høgh et al 2003).
• Signifikante højere hyppigheder af somatisk stress, lavere vitalitet og et dårligere helbred (Høgh, Sharipova, Borg, 2008).
• En signifikant øget risiko for at udvikle en depression (kvinder) og stress-relateret lidelse for mænd.(Wieslaw, 2005).
• En signifikant øget risiko for brug af psykofarmeka (Madsen, Burr, Diderichsen, Pejtersen, Borritz, Bjorner Rugulies, 2011)
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Langsigtede konsekvenser ved udsættelse af vold og trusler
• 3 dobling i risikoen for at miste vitalitet 5 år senere samt en stærkt forøget risiko for atter at blive overfaldet (Høgh et al 2003).
• Signifikante højere hyppigheder af somatisk stress, lavere vitalitet og et dårligere helbred (Høgh, Sharipova, Borg, 2008).
• En signifikant øget risiko for at udvikle en depression (kvinder) og stress-relateret lidelse for mænd.(Wieslaw, 2005).
• En signifikant øget risiko for brug af psykofarmeka (Madsen, Burr, Diderichsen, Pejtersen, Borritz, Bjorner Rugulies, 2011)
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Organisatoriske konsekvenser
• Faldende organisatorisk commitment og stigende utilfredshed med arbejdet (Leather et al, 1997).
• Faldende engagement i arbejdet– Længere pauser– Undlade at rette op på fejl – Nedsat imødekommenhed over for kolleger og
klienter (Barling et al. 2002)
• Overvejelser om at finde et andet arbejde (Rogers & Kelloway 1997; Wykes & Whittington, 1991)
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Organisatoriske konsekvenser
• Faldende organisatorisk commitment og stigende utilfredshed med arbejdet (Leather et al, 1997).
• Faldende engagement i arbejdet– Længere pauser– Undlade at rette op på fejl – Nedsat imødekommenhed over for kolleger og
klienter (Barling et al. 2002)
• Overvejelser om at finde et andet arbejde (Rogers & Kelloway 1997; Wykes & Whittington, 1991)
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Håndtering under en voldsepisode
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Afslutning
• Det nytter• Historien om Hjørdis II
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
37
IndividKende retningslinierne/opdatere videnForståelse f/hinandens forskellighederHuske muligheder for hjælp (fra kolleger, alarm mv.) Nedtrappe fremfor optrappe/egen toneHuske at kende og sætte grænser/lade kollega overtageFuld åbenhed
GruppeVære opmærksom på hinanden og hinandens grænser / tale om emnetInformere ledelse om hændelser – og eventuelle mangler i beredskab etc.
Beredskab til gruppenDrøfte alarmredskaberErfa netværk, sidemands-oplæring, lydhør for kritik
Organisation Overholde overenskomsten
ift. at have voldspolitik Tilbyde kurser og træning
Bred kommunikation om emnet0-tolerance overfor voldGennemføre APV, trivsels-og tryg-hedsmålinger - Politik sociale medierKlar procedure v/vold&ift. indberetning
LedelseSkal gå forrest, jævnlig opflg.Skal følge retningslinierneUdforme lokal tilretning/hand-leplan til overordnede voldspolitikTage hånd om I og G ved hændelseSamarbejde med AM-rep. og TRInformere og tilmelde nye kollegerSætte emnet på dagsorden på møder
Inspiration: Teamledelse med det rette twist, NFA 2008
Indsats på fire niveauerTema: Voldsforebyggelse