Opgaver - Forlaget ???94forlaget94.dk/cms/wp-content/uploads/F94-MIA-2012-Opg.pdfgen efter person 1’s diktat, og han/hun må ikke spørge eller sige noget til person 1. Når tegningen

OPGAVER 365

OpgaverHer følger opgaver til de enkelte kapitler:

1. Mundtlig kommunikation2. Skriftlig kommunikation3. Præsentationsteknik4. Dataindsamling og kildesøgning5. Borgernes rettigheder og pligter6. Lovproces og praksis7. Forvaltningslov8. Velfærdsstatens udvikling9. Organisation10. Forvaltningens opbygning og opgaver11. Personale- og arbejdsmarkedsforhold

MIN ARBEJDSPLADS I DET OFFENTLIGE366

1. Mundtlig kommunikationOPGAVE 1 – TEGNEØVELSE

1) Sid to og to med ryggen op mod hinanden. Person 1 får udleve-ret en tegning. Tegningen kan bestå af geometriske figurer sat sam men i et mønster. Person 2 har papir og blyant parat. Person 1 skal nu diktere tegningen til person 2, som skal tegne tegnin-gen efter person 1’s diktat, og han/hun må ikke spørge eller sige noget til person 1. Når tegningen er færdig, sammenlignes ved-kom mendes tegning med den udleverede tegning.

2) Byt roller og gentag øvelsen med en ny tegning. Øvelsen foregår på samme måde – dog må personerne denne gang kommunikere om tegningen, stille spørgsmål mv.

3) Diskutér, hvorfor tegningerne blev, som de blev.

OPGAVE 2 – ROLLESPIL (MED VIDEO/SMARTPHONE)

1) Deltagerne deles i grupper. Hver gruppe laver et rollespil over en vanskelig kommunikationssituation (en opdigtet eller selvop le vet situation – fx fra arbejdet eller privatlivet). Rollespillene op føres og optages eventuelt på video/smartphone.

2) Bagefter diskuteres situationen ud fra de analyseredskaber, der er gennemgået i teorien om kommunikation. Hvis video/smart-phone er benyttet, støttes diskussionen af optagelsen.

3) Hvordan kunne man eventuelt have kommunikeret anderledes, så situationen var blevet bedre?

OPGAVE 3 – TALE/LYTTE ØVELSE

1) Sæt jer to personer sammen. Den ene taler åbent, ærligt og di rek- te i fem minutter om et af nedenstående emner, mens den an-den lytter. Lytteren skal høre efter, men må ikke sige noget.

2) Byt roller – og den anden vælger et emne og taler i fem minut-ter, mens den første lytter. Det behøver ikke være samme em ne.

3) De to personer diskuterer sammen i fem til ti minutter om, hvor-dan det var at være henholdsvis taler og lytter, og om hvordan det

OPGAVER 367

var at kommunikere på denne måde.4) Øvelsen gentages med en ny partner to til tre gange. Var der for-

skel på den første og den tredje gang, øvelsen blev udført?

Diskussionsemner kan være:

– Min indstilling til at diskutere personlige følelser med andre. – Min far eller min mor. – Min måde at vise vrede og krænkelse på. – Sådan giver jeg kritik. – Sådan modtager jeg kritik. – Min vilje til at tro på andre. – Min reaktion på ros fra andre. – Mine bekymringer om, hvad andre mener om mig. – Min mening om et godt parforhold.

OPGAVE 4 – SAMTALENPrøv at tænke tilbage på en samtale, du har haft for nylig – det kan væ re med din mor eller far, en ven eller arbejds giver. Prøv at analy-sere samtalen ud fra figuren Kommunikationsprocessen i kapitlet og lav nogle notater ud fra følgende spørgsmål:

1) Hvad var indholdet i ordene, stemmen, kropssproget og under-tonerne?

2) Hvad ligger der i din tolkningsmekanisme af betydning for sam-talen?

3) Hvad ligger der i den andens tolkningsmekanisme af betydning for samtalen?

4) Hvordan gik samtalen, og hvorfor forløb samtalen, som den gjor de – godt, trægt, overfladisk e.l?

Sæt jer derefter sammen to og to og fortæl på skift hinanden om den samtale, I har analyseret (spørgsmålene 1 – 4). Den ene fortæller først, mens den anden lytter og eventuelt stiller uddybende spørgs-mål. Herefter fortæller den anden. Det er ikke meningen, at det skal udvikle sig til en diskussion eller til en almindelig samtale, da dette også er en øvelse i at lytte!


OPGAVE 5 – DEN ANSATTE OG BORGEREN

1) Prøv sammen med sidemanden at finde eksempler på situationer med den ansatte og borgeren, der repræsenterer de fire kommu-ni kationsformer, som blev vist i figuren Assertionsmodel.

OPGAVE 6 – ANSVARLIG/IKKE-ANSVARLIG KOMMUNI-KATION

Find to og to ud fra figuren Assertionsmodel eksempler på:

1) Hvordan borgeren kan hive den ansattes kommunikation ned i det ikke-ansvarlige område – og hvad konsekvenserne er?

2) Hvordan den ansatte kan hive en sur borgers kommunikation op i det ansvarlige område – og hvad konsekvenserne er?

OPGAVE 7 – MATCHNING AF KROPSSPROGØvelsens formål er at give en fornemmelse af, hvor meget match-ning af kropssprog betyder for kontakt til et andet menneske. Øvel-sen kræver tre deltagere: person A, B og C.

A og B etablerer (helst stående) en samtale om noget, begge er in ter-esseret i, mens C observerer. A skal under samtalen skif tevis mat che og mismatche B’s kropssprog. B skal kon cen trere sig om ind hol det af samtalen, og B skal blot opføre sig som vanligt under en sam tale.

Opgaven er nu, at:

1) A kopierer de første tre til fire minutter B’s nonverbale adfærd, det vil sige bevægelser, kropsstilling, mimik mv. Spejlingen fore-går detaljeret, men med indlagt forsinkelse. C iagttager, hvordan kontakten er imellem parterne undervejs.

2) A begynder herefter at mismatche B’s kropssprog; anderledes ge-stikulation, mimik, kropsholdning mv. C iagttager nu, hvilken be tydning forandringen har for kontakten imellem A og B.

3) De sidste minutter matcher A igen B, og C lægger mærke til, hvad der sker imellem de to parter.

OPGAVER 369

4) Efter øvelsen taler A, B og C om forløbet, og C rapporterer om si ne iagttagelser.

5) Byt roller, til alle har været processen igennem.

OPGAVE 8 – PERSONTYPETESTGå ind på www.jobindex.dk (klik på karrierecenter – her finder du persontypetesten). Lav testen og læs om dine præferencer. Husk, at du selv bestemmer, hvor meget du vil fortælle de andre i klassen om di ne resultater.

1) Hvad tænker du, om de præferencer testen viser om dig? Disku-tér eventuelt dine resultater med en fra klassen.

2) Overvej, hvordan du kan anvende testresultaterne i forbindelse med dit arbejde og privatliv. Lav eventuelt et lille notat, hvor du får samlet dine tanker.

3) Diskutér på klassen jeres generelle oplevelse af det at blive per-sonlighedstestet – fx i forbindelse med undervisningssituationer eller jobsøgning. Er det spændende, skræmmende, sjovt mv?

OPGAVE 9 – MEDIATION/RETSMÆGLINGLæs afsnittet i kapitlet om mediation og søg yderligere informatio-ner på internettet om emnet.

1) Diskutér i grupper, hvorvidt mediation kan bruges i forbindel-se med konflikter på jeres arbejdsplads.

2) Hvad er fordele og ulemper ved denne type konflithåndtering?

OPGAVE 10 – ROLLESPIL I KONFLIKTLØSNING 1Et rollespil, hvor målet er to vindere. Deltagerne deles op i grupper med tre til maksimalt fem personer. Hver gruppe laver et rollespil.

Person 1 har følgende baggrundsviden: Du er oplæringsansvarlig for Tri- ne, der har været elev i afdelingen i otte måneder. Trine har altid væ ret engageret og klaret de stillede opgaver. De seneste to uger har Trine imidlertid lavet mange fejl. Også i forbindelse med nogle af de meget lette opgaver, har du observeret, at din elev har lavet fejl. Du har på peget manglerne en gang, og Trine lovede at være påpas-


selig. Det hjalp dog kun i tre dage; derefter opstod der mange fejl igen. Trine har også på det seneste været meget mut og virket træt.

Trine har altid meget travlt, og du har derfor besluttet at lægge Tri-nes sagsbehandlingsopgaver over til nogle andre i afdelingen. Det er dit ønske, at det vil give Trine mere tid til at udføre de øvrige op ga-ver.

Nu har du kaldt Trine hen til dig for at fortælle om din beslutning og for at finde en løsning på hendes mange fejl.

Person 2 har følgende baggrundsviden: Du har været elev i afdelingen i otte måneder. Årsagen til, at du oprindeligt valgte elevvejen, er, at du al tid har drømt om at få et fast og trygt job. Det har også været ret spændende for dig at lære, hvordan tingene fungerer i praksis.

På det seneste har du imidlertid mistet gejsten lidt. Arbejdsopga-verne virker kedelige og ensformige, og du har overvejet at sprin ge helt fra og i stedet prøve noget helt andet. Du synes dog, at arbejdet omkring sagsbehandlingsopgaverne er ganske spændende. Det irri-te rer dig imidlertid, at din oplæringsansvarlige altid kontrollerer dig i alt, og hele tiden korrigerer dig, så snart du laver den mindste fejl. Desuden irriterer det dig, at din oplæringsansvarlige aldrig giver dig ros, når du har lavet noget godt. Du får heller ikke lov til at komme med nye forslag til, hvordan opgaverne kan løses.

Nu har din oplæringsansvarlige kaldt dig hen for at snakke med dig. Det er dit håb, at samtalen vil føre til, at du får nogle mere spænden de opgaver og/eller får større ansvar for de opgaver, du ud fører.

1) Person 1 og 2 skal forberede sig til rollespillet (maksimalt ti mi-nut ter). Rollespillet optages eventuelt på video/smartphone.

Når rollespillet går i gang skal person 3, 4 og 5 iagttage spillet.

2) Diskutér situationen bagefter, og drøft blandt andet følgende:

OPGAVER 371

– Sluttede rollespillet med to vindere? – Skabtes der god stemning, hvor begge parter gav og mod tog? – Holdt begge parter sig til fakta? – Fik de vendt det fælles destruktive felt til et konstruktivt fæl les-

felt? – Blev der lyttet til det, modparten sagde? – Var der generelt en ansvarlig kommunikation mellem eleven og

den oplæringsansvarlige? – Adskilte begge parter de relevante oplysninger fra det mere fø-

lelsesmæssige problem?

OPGAVE 11 – ROLLESPIL I KONFLIKTLØSNING 2Dette rollespil omhandler den utilfredse borger.

1) For at gennemføre rollespillet kræves to deltagere og to telefoner med medhør, opstillet i hvert sit lokale. Klassen lytter til samta len og diskuterer bagefter, hvordan konflikten imellem deltagerne i rol lespillet blev håndteret. Rollespillet kan også gennemføres ved, at deltagerne sidder med ryggen til hinanden i klasselokalet.

Situationen: Anders Brok ringer for fjerde gang inden for 14 dage til ingeniør Gustav Rarkilde fra Vej- og trafikafdelingen ved Stadsinge-ni ørens Kontor. Anders Brok ringer for at høre, hvordan det går med en ansøgning om at få gjort en stærkt trafikeret villavej i kvarteret, hvor der bor mange børn, lavet om til en stillevej.

Anders Brok er ved at blive nervøs over, at der ikke sker noget videre i sagen. Sidste gang Anders Brok ringede, lovede ingeniør Rarkilde at ringe tilbage inden for den kommende uge efter et såkaldt færd sels-møde i Vej- og trafikafdelingen, hvor ingeniøren blandt andet skulle drøfte sagen med politiet. Rarkilde har imidlertid ikke rin get. Nu er Brok blevet vred – nu kan det være nok! Han tager te le fonen og rin-ger direkte til ingeniør Rarkilde.

Lav eventuelt tilsvarende rollespil med situationer fra jeres hverdag.


2. Skriftlig kommunikationOPGAVE 1 – BREV FRA PLADSANVISNINGENI et brev til en borger skriver pladsanvisningen blandt andet:

„Vedrørende delvis friplads til Deres barn/børns daginstitutionsbetalin-ger. Man har via oplysninger fra kommunens folkeregister erfaret, at De ik ke længere bor alene med Deres barn/børn, hvorfor det skal meddeles Dem, at man pr. dato har tilladt sig at stoppe den bevilgede friplads.“

1) Hvad mener du om tonen i dette afsnit? Argumentér.2) Skriv afsnittet om til moderne dansk.

OPGAVE 2 – MODTAGERPROFILVælg et standardbrev, en pjece eller en tekst fra egen arbejdsplads hjem-meside og lav en profil af den typiske modtager:

1) Hvad har de tilfælles, og hvad har de ikke tilfælles?2) Hvad betyder det for udformningen af teksten?3) Bør noget ændres i teksten?

OPGAVE 3 – SVAR PÅ JOBANSØGNING

1) Vurdér brevet nedenfor ud fra formidlingstrekanten.2) Lav forslag til en ny disposition og argumentér for valget.

Brevet lyder:

„Under henvisning til din ansøgning vedrørende den ledige stilling som over assistent ved x-styrelsen, kan jeg herved meddele, at der ved an søg-nings fristens udløb var indkommet 20 ansøgninger.

Blandt disse har vi udvalgt 7 til samtale, idet vi har skønnet, at disse har sær lige kvalifikationer, som gør dem velegnede til at bestride stillingen.

Medmindre du på ny hører fra os, kan du gå ud fra, at stillingen er besat med en af de udvalgte.

OPGAVER 373

Eventuelle bilag returneres hermed. Med venlig hilsen Jens Jensen HR-chef“

OPGAVE 4 – AKTIVT VERBUMFind verbalsubstantiverne i de følgende sætninger; vurdér om de skal laves om og skriv derefter sætningerne om til moderne dansk:

1) „Ved indsendelse af blanketten bedes følgende iagttaget:“

2) „Man skal hermed meddele, at renoveringen af de nye faciliteter er snart tilendebragt.“

3) „Forinden afgivelse af bestilling af printerpapir kontaktes un der teg ne de.“

4) „Anvendelse af arealet til oplagsplads er ikke mulig.“

5) „For undgåelse af fingerbeskadigelse holdes håndtaget som vist på tegnin-gen.“

OPGAVE 5 – KLICHEER OG ANDRE UNODERFind klicheer og andre unoder i sætningerne nedenfor og skriv dem om til moderne dansk.

1) „Ved behov for tolk bedes du kontakte os.“

2) „Undertegnede kvitterer herved for modtagelsen af nøgle mærket R.“

3) „Opmærksomheden henledes på, at der i medfør af stillingen i x-ministe-riet kan opnås kendskab til oplysninger, der bør behandles fortroligt og ik ke omtales for uvedkommende, hverken i eller uden for ansættelsesste det.“

4) „Tavshedspligten ophører ikke ved fratræden.“

5) „Samtidig bedes De fremsende dokumentation for de seneste tre måne-ders beskæftigelse.“


OPGAVE 6 – LIXMål lix på tekstuddraget nedenfor. Vurdér, hvordan lixen passer til målgruppen – og kom med forslag til forbedringer.

Uddrag fra brochure til unge fra 13 – 15 år:

„Med baggrund i ,Den københavnske pubertetsundersøgelse’ er vi i fuld gang med at kortlægge, hvornår puberteten starter hos raske børn og un ge. Fra USA ved vi, at puberteten hos specielt piger starter meget tid ligere, end man før har set i Danmark. Årsagerne til dette fald i alderen for pu-bertetens indtræden ved man kun lidt om, men flere undersøgelser peger på, at motion samt mængden af kropsfedt spiller en rolle. Ved æn dringer i fedtmængden eller aktivitetsniveauet påvirkes en række hormoner, herun-der hormonet insulin, som regulerer blodsukkeret. Ny viden kun ne ty de på, at stigende insulin i kroppen, som ses med stigende fedt mængde eller inaktivitet, er medvirkende til den tidligere pubertetsstart.“

OPGAVE 7 – ANALYSEFind en tekst – et brev, en pjece eller en nettekst fra egen arbejds-plads. Det skal helst være en tekst, som trænger til et serviceeftersyn. Lav en analyse af teksten ud fra punkterne nedenfor og skriv til sidst teksten om, så den bliver moderne, kort, klar og målrettet.

1) Hvad er afsenderens hensigt med teksten – hvad vil afsenderen opnå/ha ve modtageren til at gøre?

2) Find budskaberne og disponér dem efter formidlingstrekanten.3) Lav en profil af modtageren – hvad er hans viden, forudsætnin-

ger, informationsbehov og motivation for at læse teksten?4) Vurdér tekstens sprogbrug: – Er det personligt/upersonligt? – Hvilken slags sprog er det? Fx kancellisprog, videnssprog, dag-

lig dags sprog, talesprog. – Er der brugt fagudtryk, fremmedord, klicheer, smarte ord eller

andre unoder?5) Regn lixen ud, og vurdér, hvorfor den er, som den er.6) Vurdér, hvordan teksten passer til modtageren.7) Skriv teksten om.

OPGAVER 375

OPGAVE 8 – SKRIV PRÆCIST 1Nedenfor er vist en række udklip af skadesanmeldelser til et forsik-ringsselskab. Gør rede for, hvad afsenderen kan have ment, og skriv teksterne om.

1) „Rotter udsatte indtrækket for overlagt hærværk.“2) „Hund på vejen slog bremserne i og skred.“3) „En fodgænger ramte mig og fortsatte ind under vognen.“4) „Hvis føreren af den anden vogn var stoppet nogle meter bag sig

selv, vil uheldet aldrig være indtruffet.“5) „Jeg så en dame gå over gaden. Jeg tog fejl af hendes hensigter.“6) „ Jeg hørte et bilhorn og blev ramt bagfra, jeg forstod, at en dame

forsøgte at overhale.“7) „Jeg spurgte den anden idiot, hvad han gik der for og fortsat te.“8) „Ulykken skyldtes, at vejen drejede.“9) „En lastbil bakkede gennem vindspejlet ind i ansigtet på min ko ne.“10) „ Tre damer stod og talte sammen, og da to trådte tilbage og en

frem, var der ikke noget at gøre.“

OPGAVE 9 – SKRIV PRÆCIST 2Gør følgende indledninger til breve mere direkte og læsevenlige.

1) „Som aftalt fremsendes hoslagt ratepensionsaftale, som du venligst bedes underskrive og fremsende til din arbejdsgiver.“

2) „Under henvisning til Deres brev af 12.5.2012 skal vi hermed meddele, at De har fået ret i de fremsendte reklamationer.“

3) „I fortsættelse af behagelig telefonsamtale fremsender firmaet de ønskede bongotrommer.“

4) „Idet vi henviser til tidlige korrespondance, skal vi gøre opmærk-som på, at de har tabt sagen.“

5) „I tilslutning til tidligere meddelelse skal det præciseres, at vi ik ke kan godkende Deres ansøgning.“


3. PræsentationsteknikOPGAVE 1 – PRÆSENTATION AF DIN ARBEJDSPLADSOpgave 1 og 2 kan løses i sammenhæng.

1) Du skal præsentere dig selv og din arbejdsplads. Målet kan fx væ- re, at tilhørerne får et klart billede af dig, din arbejdsplads og dit for hold til den.

Præsentationens mål kan uddybes med spørgsmål som:

– Hvem er du fagligt og personligt? Hvilke lærings- eller arbejds-erfaringer har du allerede? Hvad er typisk for dig som person?

– Hvad er din arbejdsplads for en type? Hvad er dens formål, og hvor dan er den bygget op? Hvem samarbejder den med?

– Hvilken rolle har du på din arbejdsplads? Hvordan har du det med personalegruppen?

Dine tilhøreres forudsætninger vil typisk være et vist kendskab til den offentlige forvaltning, men ikke til netop din arbejdsplads. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt de kender til opbygningen af et organisationsdia-gram, må du forklare dette, hvis du vælger at vise et diagram fra din ar bejds plads. Når præsentationen er klar, så afprøv den fx for din fa mi-lie eller nogle venner.

OPGAVE 2 – FEEDBACK (OBSERVÉR ANDRES PRÆSENTA-TION)

Opgave 2 og 1 kan løses i sammenhæng.

1) Når en præsenterer sin arbejdsplads eller andet, kan du være ob-ser vatør og give vedkommende feedback. Lad personen, der skal ob serveres, tage stilling til, hvilken feedback der ønskes.

Følgende emner er forslag til indholdet af feedback:

– Fanger jeg tilhørernes opmærksomhed i starten af præsentati-onen (hvordan er indledningen)?

OPGAVER 377

– Er mine AV-midler hensigtsmæssige – er udformningen i orden? – Giver jeg overblik, så tilhørerne hurtigt forstår, hvad jeg vil – er

strukturen klar? – Bruger jeg AV-midlerne, så de opfylder deres formål – illustre-

rer jeg mine pointer? – Er mit kropssprog roligt og imødekommende – er jeg centreret?

OPGAVE 3 – OBSERVER EN PRÆSENTATION

1) På TV og i undervisning møder man hele tiden præsentationer. I grupper skal I observere en TV-udsendelse, I bliver enige om at se derhjemme, en DVD-/videooptagelse eller eventuelt en læ rers un dervisning i en time. Bagefter skal I diskutere præsenta ti o nen.

Drøftelserne kan dreje sig om:

– Hvilke hjælpemidler blev benyttet – kan I bruge til sva ren de? – Hvordan var kropssproget – kan du genkende dig selv? – Virkede præsentationen efter hensigten? – Hvordan havde du det under præsentationen? Hvorfor, og hvad

betød det for dit forhold til budskabet? – Hvilken indflydelse havde den, der præsenterede, på tilskuer-

nes velbefindende?

OPGAVE 4 – LEG MED OH-PLANCHER (UDVID KREATIVI-TETEN)

1) Lav udkast til tre forskellige overhead billeder, der på meget for-skel lige måder illustrerer nogle bestemte forhold vedrørende din ar bejdsplads eller noget andet, du er i gang med at præsentere.

OPGAVE 5 – SYSTEMATISK PRÆSENTATIONS- PLANLÆGNING

1) I arbejder som gruppe – fx med et emne om forvaltningens spa-re planer eller omstrukturering – og I har fået til opgave at skri-ve en rapport og præsentere denne for klassen.


Gennemfør før præsentationen:

– En målanalyse – En forløbsplanlægning – En detailplanlægning

Drøft, hvilke overvejelser der har været afgørende for jeres valg – og præsentér opgaven på klassen.

OPGAVE 6 – POWERPOINT PRÆSENTATION

1) Åbn programmet PowerPoint og start en præsentation. Se om du kan finde nogle billeder i en fil eller multimedie/clipart og før disse ind i din præsentation. Måske har du lyst til at lave en fan ta-sipræsentation – fx Folkevognskørsel på Samsø eller Flod hest ens spisevaner. Du kan også være mere seriøs – målet er blot at håndte- re PowerPoint ved at kunne stille spørgsmål til Assisten ten (spørgs-målstegnet i programmet) og få svar. Måske er du så avan ceret, at du kan lave en præsentation, der er selvkørende (du sætter auto-matisk udskiftning af overheads ind). Prøv eventuelt at bruge pro-grammet Excel til at lave farvesøjler ud fra nogle sta ti stikker.

OPGAVE 7 – PREZIGå ind på www.prezi.dk eller søg informationer om præsentati ons-programmet på nettet.

1) Lav en kort præsentation om Danmarks deltagelse ved EM i fod-bold i 2012 eller et selvvalgt emne.

2) Vis jeres præsentationer på klas sen og diskutér, hvad der adskiller Prezi fra PowerPoint. Tag fx udgangspunkt i fordele og ulemper ved de to præsentationsprogrammer.

OPGAVE 8 – RETTIGHEDER

1) Tænk på, hvilke rettigheder du har i dit job – fx retten til at begå fejl, få ros, være syg, bede om råd, telefonere privat, få vejledning

OPGAVER 379

mv. I en gruppe på to – tre personer skal I gennemgå jeres rettig-heder. Find ud af, hvordan du giver udtryk for, hvad du har ret til – fx aggressivt, underdanigt, assertivt.

Når du præsenterer noget for andre, er det vigtigt at huske på, at de har ret til at være der med deres følelser, tanker og behov.

OPGAVE 9 – DEN FORETRUKNE KOMMUNIKATIONS-KANAL

Gå i tre-mandsgrupper.

1) A fortæller B og C om noget fra sin dagligdag. Det kunne være en hobby, beskrivelse af en jobfunktion, hvordan A laver sin ynd-lingsret, om en film eller en god bog.

B og C noterer, hvilke ord A benytter i sin fortælling, for derved at genkende A’s foretrukne repræsentationssystem.

Sammenlign det repræsentationssystem I finder frem til med testen: Identificer din foretrukne kommunikationskanal.


4. Dataindsamling og kildesøgningOPGAVE 1 – KVALITATIV METODEGennem interview med to af dine gruppemedlemmer skal du finde ud af, hvordan deres arbejdspladser er organiseret med hensyn til ar-bejdsområder, antal medarbejdere, organisationsplan, kommunikati-ons veje, ansvars- og myndighedsfordeling, eksempler på formel eller ufor mel kommunikation mv. Du bestemmer selv, hvorledes du vil un dersøge dette; dog skal analysen være kvalitativ. Du skal ud arbejde en rapport med dine resultater.

Den interviewguide, som du vil tage udgangspunkt i til interviewet, skal godkendes af din underviser, før du går i gang med interview-ene. Vær opmærksom på, at der er tale om en kvalitativ analyse ved udformning af interviewguiden.

Rapporten skal indeholde: Interviewguide, metodebeskrivelse og evaluering: hvem er blevet interviewet?, hvad gik godt?, hvad gik ikke så godt?, kritik af den anvendte interviewguide mv. samt vur-dering af resultaterne. Sammenlign kort de to interviewede virksom-heder og relater dem til din egen.

Der må afleveres maksimalt to sider ud over interviewguiden.

OPGAVE 2 – KVANTITATIV METODE

1) Besvar nedenstående spørgeskema individuelt.2) I grupper på 4 – 5 personer skal I vurdere følgende punk ter ved

spør geskemaet og de samlede resultater:

– Spørgeskemaets opbygning – Spørgsmålenes formulering – Resultater – Resultaternes gyldighed

I jeres vurdering skal I tage udgangspunkt i de guidelines til spørge-skemaopbygning og spørgsmålsformulering, der gives i bogens kapi-

OPGAVER 381

tel om dataindsamling. Jeres besvarelse skal også omfatte et bud på „det ideelle“ spørgeskema. Alle grupper skal fremlægge „det ideel le“ spørgeskema på klassen, hvor I skal forsøge at blive enige om, hvor-dan det „bedste“ spørgeskema skal se ud.

Spørgeskema til kontorelever:

1. Hvor mange ansatte er der i den virksomhed du er ansat i?

2. Hvilket forvaltningsniveau tilhører den virksomhed, du er ansat i?

3. Hvilke jobfunktioner har du? a. Receptionsfunktioner b. Postomdeling c. Journalisering d. Lave kaffe e. Bogføring af daglige bilag f. Fakturering g. Brevskrivning h. Andet

4. Er der nogle af ovenstående jobfunktioner, du mener, er kedelige?

5. Er der nogen jobfunktioner, du mener, du mangler at få kendskab til?

6. Hvor gammel er du?

7. Er du mand eller kvinde?

8. Hvordan er din virksomhed organiseret? a. Linieprincippet b. Funktionsprincippet c. Linie- og stabsprincippet d. Matrixorganisation e. Projektorganisation f. Selvstyrende grupper


9. Syntes du, den organisationsform er ideel for virksomheden?

10. Hvor mange chefer er der i din virksomhed?

OPGAVE 3 – GRUPPEOPGAVE: SPØRGESKEMAERFind avisartikler om Fleksjob-reform fra 2012 på internettet.

1) På baggrund af ar tiklerne skal I udarbejde et lille spørgeskema om viden og holdnin ger til reformen. Lav desuden spørgsmål om køn, alder, beskæf tigelse mv.

Udarbejd et følgebrev til spørgeskemaet, hvor I fortæller om for-må let med undersøgelsen.

Uddel skemaet til en nærmere afgrænset gruppe på 10 – 15 per-soner på handelsskolen.

Lav en optælling og analyse af svarene i spørgeskemaerne, hvorefter I skal redegøre for – og kommentere – resultaterne i klassen.

OPGAVE 4 – OBSERVATIONSØVELSE1) Lav en observation – I skal samarbejde i mindre grupper og

væl ge det samme emne. Emnet er frit, men det kunne være:

– Medpassagernes adfærd i bus eller tog. – Formiddagsliv og stemning på gågaden. – En konkret undervisningssituation. – Adfærd hos kunderne på den lokale sportscafe under en sports-

begivenhed. – Jobfunktioner hos en ekspedient – fx kundekontakt. – Mødelederens rolle og adfærd under et møde. – Stemningsbillede fra kantinen. – Cafeliv.

Forud for øvelsen udarbejdes i grupperne et observationsskema. Det er vigtigt, at I får systematiseret observationerne, det vil sige, at I på forhånd udvælger og er enige om nogle særlige fokuspunkter.

OPGAVER 383

Bemærk: I skal kunne argumentere for jeres valg af fokuspunkter.

I skal ligeledes beslutte jer for om I vil indsamle og registrerer kvan-ti tative data (tal, mængder), eller kvalitative data (ord, tekst).

Inden I går „i marken“ bør I på klassen diskutere regler for brug af fx smartphone i forbindelse med observationerne.

Når I har afprøvet skemaet i praksis – og dermed gennemført obser-vationen – skal I gøre følgende:

2) Lav hver især en kort beskrivelse af observationen på omkring 15 til 20 linjer.

3) Læs beskrivelsen op for de andre i gruppen.4) Diskutér i gruppen, hvilke ligheder og hvilke forskelle der var i

observationerne.5) Overvej og diskutér fordele og ulemper ved den anvendte me to-

de.6) Overvej om observationsskemaet og fokuspunkterne bør revide-

res, hvis øvelsen skulle gentages.7) Endelig skal I diskutere, hvad I kan tage med fra øvelsen, hvis I

senere skal lave en større opgave, hvor der er krav om, at I skal gennemføre en undersøgelse.


5. Borgernes rettigheder og pligterOPGAVE 1 – NYHEDSHISTORIERMange af de emner, som behandles i medierne, tager i større eller min dre grad udgangspunkt i grundloven. Det kan fx være diskussi on om skattesnyd, fængsling af unge autonome eller brug af burka. Alt sammen emner og diskussioner, som vedrører rettigheder og pligter ifølge grundloven.

1) Find på forskellige netaviser to nyhedshistorier, hvor grundlo ven er aktuel at diskutere. Fremlæg kort diskussionerne på klassen.

OPGAVE 2 – KEND DIN GRUNDLOVSvar på følgende spørgsmål:

1) Skal Dronningen være medlem af folkekirken? 2) Kan en regering forbyde en forening, som den er politisk uenig

med? 3) I hvilken paragraf står der, at en regering ikke kan sidde med et

flertal i mod sig? 4) Hvad handler § 20 om? 5) Hvem bestemmer om Danmark skal gå i krig i et andet land? 6) Hvad er kravene til, at en person kan vælges til Folketinget? 7) Hvem bestemmer om et medlem er værdigt eller ej til at sidde i

Folketinget?

OPGAVE 3 – GRUNDLOVENGå ind på hjemmesiden www.grundloven.dk, og læs her:

– § 66: Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.

– § 67: Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden el-ler den offentlige orden.

OPGAVER 385

– § 68: Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse en den, som er hans egen.

– § 69: De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ord-nes nærmere ved lov.

– § 70: Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning be røves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske ret tigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig bor gerpligt.

I grupper skal I herefter svare på følgende spørgsmål, og gruppens konklusioner fremlægges og diskuteres på klassen:

1) Hvad står der reelt i de fem paragrafer – oversæt dem til let for-ståeligt dansk.

2) Hvilken betydning har paragrafferne i forhold til samfundet? Sik-rer de alles ret til ikke at blive diskrimineret i forhold til re li gi on?

OPGAVE 4 – EUROPARÅDET Undersøg følgende:

1) Er Europarådet en del af EU? 2) Hvorfor blev Europarådet oprettet? 3) Hvordan er Europarådet som institution opbygget?4) Hvem kan klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stol, og hvilke sager dømmer den i?

OPGAVE 5 – UDLEVERING AF DANSKE STATSBORGERE TIL ANDRE LANDE

I det følgende gengives en sag afgjort ved Østre Landsret om udle-vering af en dansk statsborger til strafforfølgning i USA.

Sagen i hovedtræk: Østre Landsret afsagde 2. juli 2009 afgørelse om, at Justitsministeriets beslutning om udlevering af en kvindelig dansk statsborger A til strafforfølgning i USA er lovlig. Kendelsen er en æn dring af byrettens afgørelse om samme spørgsmål.


Sagen drejer sig om A, der midt i 1980-erne som 18-årig flyttede med sin familie til USA, hvor hun senere fik permanent op holds til-ladelse. I januar 2001 fik A af de amerikanske myndigheder oriente-ring om, at hun var genstand for efterforskning i en narkotikasag, og i juli 2001 flyttede hun tilbage til Danmark, hvor hun tilmeldte sig folkeregisteret og siden har boet med sin nu ti-årige datter. I marts 2003 rejste de amerikanske myndigheder tiltale mod A for omfatten- de narkotikakriminalitet og traf samtidig beslutning om hendes an-holdelse.

Efter anmodning i august 2007 fra de amerikanske myndigheder har Justitsministeriet den 28. maj 2008 i medfør af udleveringsloven truf-fet beslutning om, at A kan udleveres til strafforfølgning i USA for så vidt angår 13 konkrete forhold opregnet i et bilag til ministeriets afgørelse. Disse forhold er alle begået i perioden medio 1997 til me-dio 1998 og vedrører for ni forholds vedkommende indsmugling af 106.000 stk. ecstasy-tabletter fra Holland til USA, to forhold an går indsmugling henholdsvis forsøg herpå af et ukendt an tal ecstasy-tab-letter fra Holland til USA, og to forhold angår vi de re overdragelse af 4.000 ecstasy-tabletter i USA. Som vilkår for udleveringen har Ju stitsministeriet blandt andet fastsat, at A senest seks måneder efter endelig dom skal overføres til Danmark med hen blik på fuldbyrdelse af eventuel fængselsstraf.

Landsretten har fundet, at udleveringslovens betingelser for udleve-ring af A til strafforfølgning i USA er opfyldt, og at Justitsministeri ets beslutning herom derfor er lovlig. Landsretten har herunder blandt andet vurderet, at A’s personlige forhold og den omstændighed, at de påsigtede forhold er begået for mere end 11 år siden, ikke står i et sådant misforhold til lovovertrædelsernes beskaffenhed og de ame-rikanske myndigheders rimelige interesse i udleveringen, at det må an ses for uforeneligt med humanitære hensyn eller i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 at tillade ud-levering.

1) Hvad handler sagen om?

OPGAVER 387

2) Hvad står der i Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-ons artikel 8?

3) Hvad mener I om afgørelsen fra Østre Landsret?4) Hvordan endte sagen? Søg eventuelt informationer på nettet.

OPGAVE 6 – HVILKE PLIGTER HAR DU SOM BORGER I DANMARK?

Undersøg i mindre grupper følgende:

1) En af de pligter du ikke kan undslå dig er: borgerligt ombud, men hvad er det?

2) Hvilke andre pligter har du som borger?


6. Lovproces og praksisOPGAVE 1 – WWW.FOLKETINGET.DKGå ind på Folketingets hjemmeside og løs følgende opgaver:

1) Undersøg hvilke emner der pt. er på den politiske dagsorden?2) Hvad er § 20 spørgsmål? Find et eksempel.3) Hvad er en redegørelse? Find et eksempel.4) Hvad er en forespørgsel? Find et eksempel.5) Find siden Undervisning . Vælg en kort film, som I ser. Lav heref-

ter et meget kort oplæg til filmen der starter med: „Denne korte film er god fordi …“ Efter oplægget viser I filmen for klassen.

OPGAVE 2 – TAMILSAGENTamilsagen er en af nutidens største politiske skandaler – i det davæ-ren de Direktorat for Udlændinge tilsidesatte man igennem længere tid ta mil ske flygtninges retskrav på familiesammenføring. Sagen vi-ste end vi de re, at Folketinget og offentligheden blev misinformeret af Ju stits mi ni ste ri et. Med andre ord så satte sagen spørgsmålstegn ved grund læggende demokratiske spilleregler.

Se videoen Mens vi venter på retfærdigheden på: http://www.dr.dk/bonanza/search.htm?needle=venter+på+retfærdigheden&type=all&limit=12.

Læs ar tik lerne Tamilsagen bare voksede og voksede (Politiken særtryk) og Skæb nen afgjort for Ninns nikkedukker.

1) Hvad handler sagen om?2) Mener I, der er begået lovbrud af nogen art?3) Hvilken rolle spiller ombudsmanden?4) Set på baggrund af sagen: Hvordan har folkestyret det i Danmark?5) Skal I, som offentligt ansatte, have en særlig høj moral?6) Hvordan har den parlamentariske styringskæde det med Tamil-

sa gen?7) Er det en rimelig straf, embedsmændene har fået?

OPGAVER 389

OPGAVE 3 – PETROLEUM TIL PENSIONISTERNEFolketinget har af hensyn til pensionisterne og deres varmeregning vedtaget, at petroleum i 10-liters dunke skal være afgiftsfri. Resulta-tet er, at folk står i kø ved tankstationerne med 10-liters dun ke for at købe billig petroleum, som de kører hjem og fylder i olie tanken! Det er en billig erstatning for olie, men det var ikke me ningen med loven! Loven skal ændres – giv jeres bud på lovgivnings processen.

1) Hvem kunne sætte sagen på den politiske dagsorden?2) Hvem kommer sandsynligvis til at fremsætte ændringsforslaget?3) Hvem kommer formodentlig til at forberede lovændringen?4) Hvilke partier vil sikkert stemme for en lovændring? 5) Bliver der tale om en kort- eller langvarig lovgivningsproces?6) Hvilket stående udvalg kommer til at behandle loven?

OPGAVE 4 – KONGEKABALESe den danske politiske spændingsfilm Kongekabale.

1) Hvad handler filmen om? Hvem er helten og hvem er skurken?2) Diskutér med udgangspunkt i filmen, hvordan det danske demo-

kra ti og forholdet til den frie presse har udviklet sig?3) Hvad er den grundlæggende sammenhæng mellem „fri presse“

og „kontrol med det politiske system“? 4) Hvad er en spindoktor? Hvori består en spindoktors ar bej de?5) Diskutér, om filmens virkelighedsbillede er realistisk. Tag eventu-

elt udgangspunkt i Søren Pilmarks rolle som den meget lidt sym-pa tiske Erik Dreier. Hvordan kan man i øvrigt tolke hans valg til Europaparlamentet til sidst i filmen?

6) Diskutér samspillet mellem politikere og embedsmænd – hvem be stemmer hvornår?

OPGAVE 5 – SKATTESAGSKOMMISSIONEN SKAT Københavns behandling af skatteforholdene for statsminister Helle Thor ning-Schmidt og hendes mand Stephen Kinnock i 2010 er fra flere sider blevet kaldt den potentielt største poli tiske skanda-lesag i Danmark siden Tamilsagen. I skal søge informationer om sa-gen på internettet, og behandle følgende spørgsmål:


1) Hvilke to forhold i SKATs behandling af skattesagen fra 2010 skal kommissionen undersøge? Find eventuelt kommissoriet for undersøgelsen.

2) Lav en tidslinje over hele forløbet. Oplysninger om Stephen Kin-nocks skatteforhold blev første gang omtalt tilbage i 2007 i Eks-tra Bladet, men start jeres tidslinje i maj 2010, hvor skatteforhol-dene omtales i BT.

3) Redegør for, hvilken rolle formiddagsbladene BT og Ekstra Bla-det har i forbindelse med sagsforløbet.

4) Diskutér daværende spindoktor Peter Arnfeldts mulige rolle i sa gen.

5) Københavns politidirektør, Johan Reimann, kommer i slutningen af august 2012 på forsiden af flere aviser på grund af ud ta lel ser i relation til skattesagen. Hvad udtalte Johan Reimann og hvor for me ner flere, at han bør være varsom med sine udtalelser?

6) Hvad beskylder man daværende skatteminister Troels Lund Poul-sen for?

7) Diskutér, om SKAT undervejs i forløbet har handlet på en måde, som kunne give anledning til kritik.

8) Diskutér, hvor stor en skandale vi taler om – sammenlign eventu-elt med Tamilsagen. Inddrag eventu elt den parlamentariske sty-rings kæde i jeres diskussion.

OPGAVER 391

7. ForvaltningslovOPGAVE 1 – PERSONALESAGER

1) Læs bemærkningerne til lovforslag om ændring af offentligheds-lo ven i forhold til aktindsigt i personalesager (på: www.retsinfor-mation.dk). Be skriv de vigtigste overvejelser, der ligger til grund for lovforslaget.

2) Angiv de hensyn, der taler for og imod aktindsigt i personalesa-ger.

3) Hvad er grunden til, at loven er blevet ændret?

OPGAVE 2 – PARTSHØRINGKontorfuldmægtig Ida H. har i otte år været ansat i Banestyrelsen. Som led i et konkurrenceforbedringsprojekt omstrukturerer ledel-sen samtlige arbejdsopgaver og reducerer medarbejderstaben.

Under vurderingen af mulighederne for at omplacere med ar bej der- ne, ud arbejder ledelsen et notat om Ida H., og her hedder det:

„Idas kvalifikationer er meget svagere end de øvrige medarbejderes. Hun er mere specialiseret, hvilket gør det vanskeligt for hende at udfylde de nye jobprofiler (fagligt meget tynd), og hun har ikke kunnet tilegne sig an vendelse af ny teknologi. Ida ønsker kun at arbejde med direktionsbe-tjening, men har ikke de fornødne kompetencer til opgaven.

Ida har endvidere vanskeligt ved at gennemføre sit arbejde tillidsvæk-ken de for kolleger, samarbejdspartnere og ledere – fx har et med lem af le delsesgruppen krævet, at alle aftaler truffet med Ida skulle bekræftes af hendes afdelingsleder for at være sikker på, at der blev fulgt op på dem.

Det vurderes derfor, at der i den nye administration ikke er ledige opga-ver, der passer til Idas kvalifikationer.“

En måned senere afskediges Ida med overenskomstmæssigt varsel, og i opsigelsesbrevet skriver Banestyrelsen:


„Begrundelsen for at vi opsiger dig er, at vi har foretaget omstrukturering af ar bejdsopgaverne med en deraf følgende reduktion af medarbejdersta-ben. Ved sammenligning med de øvrige medarbejdere er det ledelsens skøn i for hold til de fremtidige arbejdsopgaver, at dine kvalifikationer er svagere, idet du er mere specialiseret, har vanskeligere ved at tilegne dig ny teknologi, og derfor har vanskeligere ved at udfylde nye job-profiler. Det er endvi-dere efter ledelsens vurdering vanskeligere for dig at gennemføre ar bejds op-gaver tillidsvækkende i forhold til kolleger, samarbejdspartnere og ledere. Det er efter vores opfattelse ikke muligt at tilbyde dig anden be skæf tigelse i administrationen.“

Ida, der ikke var bekendt med ledelsens overvejelser om at afskedige hende, er chokeret, da hun modtager opsigelsen, og hun skriver om-gåen de tilbage til Banestyrelsen:

„Jeg er fuldstændig uforstående over for Banestyrelsens bemærkning om, at det efter ledelsens vurdering er vanskeligere for mig at gennemføre ar-bejds opgaver tillidsvækkende i forhold til kolleger, samarbejdspartnere og le dere. Under min ansættelse har jeg aldrig fået kritik eller mundtlige el ler skriftlige påtaler for udførelsen af mit arbejde, hverken fra chefer eller an-dre – det kan jeg dokumentere via min personalemappe. Og hvad me ner ledelsen i øvrigt med ,ny teknologi’?“

1) Er sagen efter din mening håndteret korrekt? 2) Hvilken status har ledelsens notat i sagen?3) Hvordan vurderer du de oplysninger, der indgår i notatet?

OPGAVE 3 – INHABILITETDet Danske Filminstituts importudvalg fungerer som rådgivende in-stans for filminstituttets bestyrelse. Importudvalget er sammensat så-dan, at det repræsenterer forskellige brancheinteresser inden for film-industrien. Filminstituttet træffer blandt andet afgørelser om støt te til import af film på baggrund af importudvalgets indstilling.

En ansøger fik afslag på støtte til import af en film. Han hævdede, at afgørelsen var ugyldig, fordi et af medlemmerne af importudval-get var generelt inhabil. Ansøgeren begrundede sit synspunkt med,

OPGAVER 393

at det pågældende medlem var biografdirektør og derfor havde en uholdbar tilknytning til filmbranchen.

1) Har ansøgeren ret? Begrund svaret.

OPGAVE 4 – FYRINGENDirektoratet for Arbejdstilsynet traf afgørelse om fyring af en med-ar bejder i en arbejdstilsynskreds. Forudgående havde kredschefen ind stillet fyringen til direktoratet i en skrivelse. Desuden havde en med arbejder sendt en skrivelse, der havde betydning for fyringen, til personalekontoret. Endelig forelå der en redegørelse for Arbejdstil-synets opfattelse af sagen. Medarbejderen var ikke blevet partshørt over nogle af disse dokumenter. Under sagens forløb havde Ar bejds-tilsynet dog orienteret medarbejderens tillidsmand om sagens ud vik-ling.

1) Skulle den pågældende medarbejder have været partshørt? 2) Er det tilstrækkeligt at høre tillidsmanden eller den pågældendes

faglige organisation? 3) Hvis medarbejderen skulle have været partshørt, hvilken betyd-

ning kan det i så fald få, at dette ikke er sket? 4) Kan der „repareres“ på sagen fra Arbejdstilsynets side?

OPGAVE 5 – AKTINDSIGTEn journalist fik i 1992 afslag på en anmodning om aktindsigt i en ræk ke do kumenter i sagen om DSB’s leje af færgerne Ask og Urd. DSB be grundede afslaget med henvisning til offentlighedslovens §12, stk. 1, nr. 2. Se loven på: www.retsinformation.dk.

1) Hvad bestemmer offentlighedslovens §12, stk. 1, nr. 2?

Blandt de dokumenter, der var omfattet af ansøgningen, var nog le, der indeholdt oplysninger om anskaffelsessummer, hjemtagelsesom-kostninger og ombygningsudgifter. 2) Vil sådanne oplysninger med rette kunne henføres til undtagelses-

bestemmelsen i §12, st. 1, nr. 2?


3) Er afslaget på aktindsigt korrekt? Begrund svaret.

Siden 1999 har DSB været en 100% selvstændig statslig ejet virksom-hed.

4) Undersøg reglerne for offentlighed i DSB i dag. Søg fx op lys nin-ger på nettet.

OPGAVE 6 – DE NI HJEMMESYGEPLEJERSKERJensen er socialdemokratisk medlem af byrådet. På dagsordenen til næ ste møde har Borgerlisten stillet et forslag om udvidelse af kom-mu nens hjemmesygepleje. Kommunens hjemmesygepleje tilser de pa tienter inden for kommunen, som efter behandling på hospitalet har brug for hjælp til fx behandling af sår eller medicingivning. Kom-munens hjemmesygepleje tilser navnlig mange ældre i kommunen. I de sene ste år er antallet af ældre i kommunen øget. Borgerlisten har derfor stil let et forslag til byrådet om, at der skal gives bevilling til en yderli gere ansættelse inden for hjemmesygeplejen.

Der er i kommunen ni hjemmesygeplejersker, og Jensen er den ene af dem. Jensen læser Borgerlistens forslag om udvidelse af hjemmesygeplejen igennem. Sagen vedrører ganske vist den forvaltningsgren, Jensen er ansat i, men samtidig mener Jensen, at Borgerlistens for slag ikke har nogen direkte indflydelse på hendes arbejdsforhold.

Borgerlistens forslag rummer alene et forslag om en yderligere medarbejder, som skal indgå i hjemmesygeplejens daglige arbejde på lige fod med de øvrige ansatte. Jensen mener derfor ikke, at hendes ar -bejdsforhold vil forandre sig meget, uanset hvad byrådet måtte be-slut te. På byrådsmødet er der imidlertid et medlem fra Venstre, som hævder, at Jensen er inhabil. Det mener hverken Jensen eller Jen sens partifæller.

1) Diskutér, hvilke synspunkter der kan støtte henholdsvis Jensens og Venstres sag. Overvej derefter, på baggrund af jeres diskussi-on, om Jensen bør deltage i byrådets debat om udvidelse af kom-munens hjemmesygepleje.

OPGAVER 395

OPGAVE 7 – FAST SYGEVIKARHans Olsen er medlem af partiet Venstre og sidder i byrådet. Ved si-den af sit byrådsarbejde fungerer Olsen som sygevikar i folkeskolen. Der er i kommunen fem skoler. Som tilkaldevikar har Olsen under-vist lejlighedsvist på alle fem skoler efter behov. Der skal i byrådet stemmes om udnævnelse af en ny skoleinspektør på Mariedalssko-len. Hans Olsen har ved flere lejligheder vikarieret på Mariedalssko-len, der er en god skole med mange nye lærere og et godt arbejds-klima. Skoleinspektøren har ansvaret for den overordnede ledelse af skolen – altså fx for ansættelse af nye lærere, skemalægning mv.

Olsen mener, at det kun er rimeligt, at han deltager i behandlingen af sagen i byrådet. Han siger blandt andet: „Ingen af medlemmerne i byrådet kender skolen indefra lige så godt, som jeg. Jeg vil jo kun det bedste for kommunens skoler. Mariedalsskolen er en god skole. Og en god skole skal også have en dygtig skoleinspektør. Det ville være trist, om de kommunale skattekroner går til en inspektør, der ikke passer til skolen.“

1) Er Hans Olsen inhabil?

OPGAVE 8 – SKRIV ET SVAR

Rådhuset, 6700 Esbjerg

Som medlem af Socialudvalget er jeg kommet i tvivl om, hvorvidt jeg er in habil i en sag, der skal behandles på udvalgets førstkommende møde. Sa gen drejer sig om en bevillingsansøgning fra børnehaven Mariehønen, som forvaltningen har søgt om at få udvidet med endnu en stue, således at der i alt bliver fire stuer med 80 børn.

Som bekendt bor jeg sammen med lederen af børnehaven, Sigrid Høst, men jeg er ikke personligt interesseret i sagens udfald. Jeg har egentlig og så det indtryk, at Sigrid er ligeglad med beslutningen, da hun ikke op når me re i løn – uanset hvad udvalget beslutter – men tværtimod måske kan få mer ar bejde, hvis stuen åbnes.


Hvis jeg er inhabil, vil jeg gerne have oplyst, om gruppen kan indkalde en stedfortræder, da det må forudses, at afgørelsen bliver meget tæt.

Med venlig hilsen Jens Høst

OPGAVE 9 – RESTSKATJensen driver et lille landbrug. Som de fleste landmænd er Jensen moms registreret og afregner derfor moms hvert kvartal. Imidlertid har Jensen foretaget nogle investeringer og er derfor kommet bagud med indbetalingerne af en gammel restskat. Jensen søger om hen-stand med betalingen af restskatten. Den får han bevilliget af SKAT. Jensen får dermed udskudt betalingen af sin restskat til den første i næste kvartal, men med et forbehold om mod reg ning af eventuelt netto-til godehavende i sit momsregnskab.

1) Har Jensen fået medhold i sagen?

OPGAVE 10 – KLAGEVEJLEDNINGLæs forvaltningslovens kapitel 7 og besvar nedenstående spørgsmål. Be svarelsen skal så vidt muligt henvise til relevante paragraffer.

1) Skal forvaltningen oplyse om mulige klageadgange?2) Skal der oplyses om tidsfrister?3) Hvad er retssædvanerekurs, og hvor gælder den?

OPGAVE 11 – DISKUTÉR BREVET

Fru Erika Jensen Åbygaden 15a 8220 Brabrand

Under henvisning til din ansøgning om hjælp til briller skal vi oplyse, at det kan du ikke få. Hvis du er utilfreds, kan du klage.

Med venlig hilsen Emma Styck, Socialdirektør

OPGAVER 397

OPGAVE 12 – JENSENS CHIKANERIERJensen har i adskillige år rettet et meget stort antal personlige, tele-foni ske og skriftlige henvendelser til kommunen. Disse henvendelser har væ ret i en meget grov og nedladende form. Det har været til stor gene for kommunens kontorpersonale, og personalet har haft svært ved at få tid til at passe det daglige arbejde. Det er navnlig gået ud over kom munens øvrige borgere. Kommunaldirektøren beslutter sig der for til at begrænse Jensens adgang til forvaltningen. Han be stem-mer, at Jensen udelukkende skal henvende sig til en bestemt kon takt-person, at Jensen højst må kontakte kommunen pr. telefon en halv time om ugen, og at Jensen højst må kontakte kommunen personligt en time om må neden.

1) Jensen mener, at kommunen har overtrådt de regler, der påhviler kommunen som offentlig myndighed. Det hævder kommunal-direktøren, at man bestemt ikke har. Jensen overvejer at klage til Folketingets Ombudsmand. Vil han få medhold i klagen? Hvor-dan kan ombudsmanden eventuelt reagere?

OPGAVE 13 – PSYKOLOGENS TALE Til afskedsreceptionen for kommunaldirektøren i den tidligere Fa-rum Kom mune skrev en af kommunens ansatte psykologer en tale med titlen Rygtet om borgmesterens nye ideer. Borgmesteren var ikke til stede ved af skedsreceptionen men fik talen at se, da den var lagt frem på ga ve bor det til den afgående kommunaldirektør. På baggrund af ta len af ske digede borgmesteren psykologen. Ledelsen i kom mu nen frem hævede blandt andet, at talen var et groft brud på for valtnin gens til lid og et klart udtryk for illoyalitet. Selve talen lød således:

„Der levede engang en borgmester i en lille, ubetydelig kommune på Sjæl land. Borgmesteren holdt uhyre meget af magt og prestige, og han gav al le sine penge ud på at blive nummer et i hele verden.

Han brød sig ikke om sine socialrådgivere og psykologer, brød sig ikke om pædagogik eller møder, uden alene for at fortælle om sine ideer. Han hav de en ide for hver time på dagen. Og ligesom man siger om en er-


hvervs leder, at han er til bestyrelsesmøde, så siger man altid her: Borgme-ste ren er i fjernsynet.

Allermest holdt han dog af at sænke skatteprocenten i den lille by, og en stor del af administrationen blev holdt fast beskæftiget med at finde bespa-relser. I den provinsby, hvor han boede, gik det meget fornøjeligt til. Der var jævnligt fest på rådhuset, og der kom mange fremmede.

Den lille by var blevet kendt i den ganske verden, og tilflytterne myldre de til, for der var pladsgaranti i daginstitutionerne og børnehave på Råd-huset. Pladsgarantien betød ganske vist, at børnene skiftedes til at lege og skul le ligge i lag, når de skulle sove til middag. Men udskrivningsgrund-laget steg, og skatteprocenten faldt. Og når fru Hansens hane galede og for s tyrrede naboen, blev der straks sendt en embedsmand ud for at sætte en stopper for støjplagen.

Adskillige tro embedsmænd var dag og nat beskæftiget med at designe borg mesterens image. Andre embedsmænd blev sat til at kontrollere, at vær ket skred planmæssigt frem, smile og bekræfte, at borgmesteren havde de helt rigtige ideer. Rask væk forlangte borgmesteren organisationspla-ner og optællinger fra direktionen, der arbejdede til langt ud på natten.

Og den nye smarte kommunaldirektør, som tidligere havde været sergent i Statsministerens livgarde, gik rundt i afdelingerne og ind i direktionen, der arbejdede med deres tomme regnskaber. ,Gud bevare os’, tænkte den smar te kommunaldirektør og spilede øjnene op. ,Det hænger jo overhove-det ikke sammen.’ Men det sagde han ikke. For den, der ikke kunne se det geniale i borgmesterens ideer, duede ikke i sit embede eller måtte være utilladeligt dum.“

Diskuter følgende i forbindelse med talen til kommunaldirektørens afskedsreception:

1) Kommer talen med hentydninger til forhold, der kan forklare kom munaldirektørens fratrædelse?

2) Illustrér med eksempler fra talen, hvilket billede talen tegner af den måde, borgmesteren leder den kommunale virk som hed på.

OPGAVER 399

3) Bryder talen med forvaltningslovens regler om tavshedspligt?4) Findes der andre saglige hensyn, borgmesteren kunne bruge som

begrundelse for at afskedige psykologen?


8. Velfærdsstatens udviklingOPGAVE 1 – VIDEN OM VELFÆRDSSTATEN

1) Hvad er de mest karakteristiske træk ved den danske velfærdsstat, som den ser ud i dag?

2) Hvem har spillet de største roller i skabelsen af den danske vel-færds stat? Fx hvilke politiske partier og befolkningsgrupper?

3) Hvorfor tror I, den danske velfærdsstat er opbygget efter den universelle model og ikke efter residualmodellen eller socialforsik-rings modellen?

4) Hvad mener I, er de stærkeste og svageste sider ved vores velfærds-stat sammenlignet med andre landes velfærdsstater? Brug gerne kon krete eksempler fra andre lande til sammenligning.

OPGAVE 2 – BEFOLKNINGSUDVIKLINGENFind på nettet relevante artikler eller statistikker og prognoser over befolkningsudviklingen i Danmark.

1) Hvilket pres/udfordringer står den danske velfærdsstat over for?2) Hvordan sikrer vi, at børn og gamle stadig kan blive passet i 2030?3) Hvordan kan vi sikre, at alle flygtninge og indvandrere bliver in-

tegreret i samfundet?4) Kom med forslag til en bedre og hurtigere integration; søg even-

tu elt oplysninger om, hvordan flygtninge integreres i an dre sam-fund.

OPGAVE 3 – FRA VELFÆRDSSTAT TIL VELFÆRDSSAM-FUND

„Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit land“. John F. Kennedys berømte ord kunne være en opfor-dring til at vi ud over en masse borgerrettigheder også havde nogle bor gerpligter. I kronikken 29 velfærdspligter af blandt andet socialde-mokraten Anders Kronborg foreslås det, at der op mod alle borgerret-tigheder opstilles 29 bor gerpligter – eksempelvis at forældre skal til-bringe tid sammen med de res børn dag ligt, at børn møder renvaskede i skole mv. Læs 29 vel færds plig ter.

OPGAVER 401

1) Hvad mener du om den slags borgerpligter?2) Er der nogen af pligterne du vil fremhæve?3) Kom med forslag til andre borgerpligter.

OPGAVE 4 – DELTAG I DEBATTENDet står nu klart, at diskussionen om fremtidens velfærdssamfund dre jer sig mindst lige så meget om holdninger og værdier som om fak ta og beregninger. Derfor er det vigtigt at give sin mening til ken de. I skal derfor skrive et indlæg hvor I kort beskriver den vigtig-ste udfordring, velfærdsstaten efter jeres mening står over for. Deref-ter giver I jeres bud på hvordan udfordringen kan løses.

Gode råd til løsning af opgaven: Som inspiration til læserbrevet kan bru-ges bogens kapitel om velfærdsstaten og de diskussioner, I har haft i klasseundervisningen. Det vigtigste er, at det er jeres egen holdning, der fremgår af indlægget. Det er en god ide, at sørge for at indlægget er kort og præcist formuleret, så andre har lyst til at læse det.

Når indlægget er færdigt, kan I fx sende det ind til en avis som et læ -ser brev.

OPGAVE 5 – RETTIGHEDSSAMFUNDETLæs artiklen Vi har jo betalt vores skat af økonomiprofessor Nina Smith. Diskutér følgende spørgsmål i grupper og fremlæg jeres overvejelser på klassen:

1) Hvad menes der med „bestikkelsesteorien“?2) Hvordan forstår I følgende: „welfare for the poor – is poor wel-

fare“?3) Hvilke brud har der ifølge forfatteren de seneste årtier været på

den klassiske universelle velfærdsmodel?4) Hvorfor var det i sin tid billigt at indføre fx retten til hjemme-

ple je?5) Hvad menes der med, at vi er gået fra et „pligtsamfund“ til et „ret-

tighedssamfund“?6) Hvorfor er der ifølge forfatteren behov for nytænkning af den

uni verselle velfærdsmodel?


7) Hvorfor er det svært at definere, hvem der er de svage i samfun-det?

8) Hvad mener forfatteren kunne være udgangspunkt for en diskus-sion om velfærdsstatens udfordringer?

OPGAVER 403

9. OrganisationOPGAVE 1 – VÆLG EN INSTITUTIONUdvælg en institution i den offentlige forvaltning, brug fx jeres egen arbejdsplads som eksempel. Tegn et organisationsdiagram over insti-tutionen eller eventuelt kun en del af den.

1) Vurdér fordele og ulemper ved denne organisationsform.2) Hvilke problemer kan organisationsformen medføre? Kom ger ne

med eksempler fra jeres hverdag.3) Indgår der stabsfunktioner i denne institution?4) Hvilke arbejdsopgaver placeres typisk i stabsfunktioner? Nævn for-

dele og ulemper er der ved det?

OPGAVE 2 – LÆRING PÅ JOBBETFind teorier om læring på jobbet på internettet eller bib li oteket.

1) Hvilke oplæringsmetoder bruges på jeres arbejdsplads?2) Er det tilfredsstillende, eller kunne I med fordel bruge andre me-

to der?3) Hvordan sikres arbejdsgangene ved sygdom og ferie? Kom even-

tu elt med ændringsforslag.

Diskutér svarene i grupper. Hver gruppe udvælger en fælles institu-ti on. Svarene indskrives og fremvises på klassen

OPGAVE 3 – MOTIVATIONFind teorier om motivation af medarbejdere på internettet.

1) Hvordan kan ledelsen ifølge teorien sikre at medarbejderne for-bli ver motiverede til at yde den bedste indsats?

2) Hvordan motiveres I på jeres arbejdsplads?3) Har I forslag til forbedringer?

OPGAVE 4 – JOBANNONCERFind jobannoncer på nettet, som svarer til de fem grundlæggende funktionselementer i Mintzbergs teori.


De fem funktionselementer er:

– Produktionskernen – Den øverste ledelse – Mellemledelsen – Teknostrukturen – Støttestaben

Argumentér for, hvad det er i jobannoncen – fx jobbeskrivelsen, et billede i forbindelse med annoncen mv. der peger hen mod en gi-ven funktion.

Jobannoncer kan du finde på fx Jobindex, kommunernes hjemme-sider, på HK’s hjemmeside, Ing.dk (ingeniørernes hjemmeside) eller hos større virksomheder som Maersk, Novo, Siemens, Danfoss.

Du kan også se på lokale virksomheders hjemmesider, men da min-dre virksomheder ikke så tit har ledige stillinger som store virk som-he der, er det lettere at finde ledige stillingsannoncer på store virk-somhederes hjemmesider.

OPGAVE 5 – CASE OM AARHUS UNIVERSITETLæs artiklen om Aarhus Universitet, og søg supplerende in for ma ti o-ner om Aarhus Universitet på nettet. Diskutér følgende spørgsmål på baggrund af kapitel om organisation:

Casen løses i mindre grupper, og grupperne fremlægger kort deres besvarelser på klassen.

1) Redegør for Aarhus Universitets organisationsstruktur ud fra ar-tiklen. Er der tale om en før og en efter situation efter 2007 fu-sionen?

2) Hvilke af Minzberg fem grundlæggende organisatoriske ele men- ter hører universitetet til henholdsvis før 2007 og i 2012?

3) Hvordan blev arbejdet på Aarhus Universitet tidligere fordelt og koordineret (før 2007)? Benyttes samme principper i dag?

OPGAVER 405

4) Hvilke centrale punkter vil du/I fremhæve som vigtige i Aarhus Universitets historie?

5) Hvordan vil du/I karakterisere Aarhus Universitets ledelse ud fra artiklen?


10. Forvaltningens opbygning og opgaver

OPGAVE 1 – BESKRIVELSE OG KORT ANALYSE AF ETMINISTERIUM (I DK)

Vælg et ministerium, og find ministeriets hjemmeside.

1) Hvordan er ministeriet bygget op? Find et organisationsdiagram. – Hvor mange afdelinger og kontorer har departementet i mi ni-

ste riet? – Er der en eller flere styrelser/direktorater? Hvilke? Hvad laver

de? Beskriv en/et af dem nærmere; gerne en/et med relevans for din arbejdsplads.

– Er der råd og nævn tilknyttet ministeriet? Institutter? Ko mi-té er? Centre? Beskriv en af disse enheder nærmere; gerne en med relevans for din arbejdsplads.

2) Hvilke overordnede opgaver har ministeriet?3) Har ministeriet kontorer i andre dele af landet (udenfor Køben-

havn)? Hvis ja, hvorfor mon? 4) Hvilke love administreres af det pågældende ministerium? Nævn

to eller tre love og fortæl kort om, hvad de går ud på. Brug even-tu elt: www.retsinfo.dk

5) Eventuelt andre forhold: Aktuelle sager i medierne, hvor mi ni ste-ri et er indblandet; kommuner og regioners forhold til mi ni ste-ri et; EU’s rolle.

Hver gruppe eller person har cirka fire timer til besvarelse af spørgs-må lene. Forbered en præsentation ved hjælp af Word eller Power-Point. Fremlæggelse kan ske ved at bruge projektor, transparent el-ler tavle. Radio- og TV-klip kan anvendes. Fremlæggelsen skal va re 8 – 10 minutter; brug figurer, farver og tegninger.

OPGAVE 2 – STATSFORVALTNINGER Besvar følgende spørgsmål:

1) Hvilket ministerium hører statsforvaltningerne under?

OPGAVER 407

2) Statsforvaltningerne løser opgaver for en række ministerier. Nævn nogle eksempler på opgaver, som du/I finder in ter es san te.

3) Hvilke klagenævn hører under de regionale statsforvaltninger?4) Er der et af disse klagenævn, som har direkte berøring med et af

de hovedområder, som regionerne har ansvaret for? Hvilket mi-ni sterium er dette nævn knyttet til formelt?

5) Hvilken betydning har det for borgerne, at der er en række kla-ge nævn knyttet til de fem statsforvaltninger?

6) Hvilken særlig opgave har statsforvaltningerne i forhold til kom-mu nerne?

OPGAVE 3 – KEND EN REGIONBesvar nedenstående spørgsmål.

1) Vælg en region, og undersøg dens hjemmeside. Brug eventuelt: www.regioner.dk

2) Hvordan er regionsrådet organiseret? Nævn fx po litiske ud valg un der regionsrådet. Tip: Find et organisationsdiagram på hjem-me siden og studér det.

3) Hvilke hovedopgaver har en region? Beskriv en af ho ved op ga verne nærmere.

4) Står der noget om samarbejdet med eller forholdet til kom mu-ner ne på regionens hjemmeside?

5) Hvilke ministerier er de mest vigtige for regionerne? Begrund svaret.

Hver gruppe eller person har cirka en time til besvarelse af oven-stående spørgsmål. Besvarelserne kan afleveres i et eksemplar til læ-re ren og drøftes i plenum.

OPGAVE 4 – BESKRIV EN KOMMUNES OPBYGNING Besvar følgende spørgsmål:

1) Vælg en kommune og undersøg dens hjemmeside.2) Hvilke udvalg er der under kommunalbestyrelsen (byrådet)?3) Er der eksempler på eller omtale af kommunale nævn, kom mis-

si oner eller særlige udvalg?


4) Hvordan er kommunens forvaltning opbygget?5) Undersøg via internettet kommunens serviceniveau.

OPGAVE 5 – GÅ I DYBDEN MED EN ORGANISATION I skal bevæge jer dybere ned i en udvalgt or ganisation el ler i en del af en organisation. Det kan være en del af et mi ni ste ri um, en afde-ling i en region eller en kommune, eller I kan un dersøge en profes-sionshøjskole, Udbetaling Danmark, VUC, ATP eller et Generaldi-rektorat i EU-Kommissionen.

Brug fx teori fra kapitlet om organisation i forbindelse med jeres be svarelser.

1) Beskriv organisationens eller områdets primære opgaver.2) Beskriv hvilken form for organisering, der er tale om.3) Find og kommentér avisartikler fra nettet om den valgte or ga ni-

sa tion – fx sager der er oppe i tiden, som organisationen har væ-ret involveret i.

4) Diskutér hvorfor der sker organisationsændringer i den offent-lige sektor? Kom med et par kvalificerede bud eventuelt ud fra din undersøgelse.

OPGAVER 409

11. Personale- og arbejdsmarkeds-forhold

OPGAVE 1 – LOKALLØNFind artikler på internettet om forskellige lønsystemer fx lokalløn. Løs følgende opgaver. Tag udgangspunkt i, hvordan tingene funge-rer på jeres arbejdesplads.

1) Hvad var der galt med det anciennitetsbestemte lønsystem?2) Hvilke elementer indeholder et decentralt lønsystem?3) Diskutér fordele og ulemper ved et decentralt lønsystem.4) Hvad er fordele og ulemper ved resultatløn?5) Diskutér ideer til, hvordan et nyt lønsystem kunne se ud for je res

institution. Opstil fx i prioriteret rækkefølge fem punkter, som skal være af gø ren de for, hvordan lønnen mellem de ansatte skal differentieres (hvis lønnen skal differentieres).

6) Hvordan tror I, jeres lønsystem vil påvirke effektiviteten på ar-bejds pladsen?

OPGAVE 2 – SPØRGSMÅL OM LØNFølgende spørgsmål handler om løn og lønsystemer. Diskutér spørgs-målene i grupper.

1) Er det rimeligt, at en ung ildsjæl aflønnes med 58.000 kr. mindre om året end en ældre kollega? Hvad er et succeskriterium?

2) Skal pædagoger kunne få mere i løn for at modtage ekstra børn på hver stue?

3) Hvordan vil kvinder klare sig i et system, hvor det i højere grad er op til den enkelte at forhandle løn?

4) Hvordan virker det på motivationen, når man på grund af alder ik ke kan klare det samme arbejdspres og derfor må gå ned i løn?

5) Skal en lærer bedømmes ud fra, om eleverne er tilfredse, om prak-tikstedet er tilfreds, om eleverne får arbejde efter endt ud dan nel- se, eller noget helt fjerde?

6) Hvilken indflydelse har en større individuel løndifferentiering på sam arbejdskulturen? Passer det til dansk mentalitet?


7) Hvad kan være arbejdsgivernes incitament til at indføre in di vi du-el le lønsystemer?

8) Kan der være problemer i at aflønne personalet på et jobcenter, ef ter hvor mange de får i arbejde?

9) Er lønsolidaritet på tværs af faggrupper godt eller skidt?

OPGAVE 3 – PSYKISK OG FYSISK ARBEJDSMILJØI det følgende er der to case oplæg. Et om psykisk arbejdsmiljø og et om fysisk arbejdsmiljø. I skal med udgangspunkt i jeres interesser og erfaringer vælge, om I vil arbejde med det ene eller det andet em ne. Når I har valgt emne, skal I løse opgaverne i mindre grupper på to til tre personer. Resultaterne af jeres arbejde skal fremlægges på klas-sen.

Case om psykisk arbejdsmiljøI skal udarbejde en plan, der sikrer det bedst mulige psykiske arbejds-miljø på jobbet. Hent inspiration i arbejdsmiljøcirklen i kapitlet, og søg eventuelt oplysninger på:

– www.bar-web.dk – www.arbejdsmiljoviden.dk – www.arbejdsmiljoweb.dk – www.barkontor.dk – www.at.dk – www.hk.dk

1) Hvad indgår i det psykiske arbejdsmiljø? – Fokusér gerne på et eller få områder.2) Undersøg derefter, hvilke problemstillinger der kan forekomme

relateret til det psykiske arbejdsmiljø og jeres valgte om rå de(r).3) Hvilke symptomer skal man være opmærksom på i forhold til

den/de enkelte problemstillinger?4) Opstil handlingsplan(er) for relevante indsatsområder for en virk-

somhed – inddrag også overvejelser vedrørende forebyggelse.5) Hvilke test kan man bruge som hjælp til kortlægning af det psy-

ki ske arbejdsmiljø?

OPGAVER 411

6) Via nettet skal I finde ud af, hvad en APV er. Beskriv regler og ret ningslinjer generelt for APV.

7) Herefter skal I udarbejde et skema til APV – psykisk ar bejds-mil jø.

Fremlæg gerne brochurer eller andet materiale som bilag.

Case om fysisk arbejdsmiljøDet er jeres opgave at finde information og materiale om et af ne-denstående områder/emner:

– variation i arbejdet – det rigtige udstyr – indeklima – godt arbejdslys – arbejdsmiljøarbejdet – APV (fysisk)

På hjemmesiderne: www.arbejdsmiljoviden.dk og www.bar-kon-tor.dk kan I finde mange råd og vejledninger, der beskriver krav til arbejdspladsen.

Ønsker I yderligere information om arbejdsmiljø – fx arbejdsmil-jøloven – kan I med fordel søge på:

– www.at.dk – www.indeklimaportalen.dk – www.arbejdsmiljoweb.dk

1) I skal udarbejde en vejledning, instruktion eller orientering, som er brugbar for personer som arbejder eller skal til at arbejde i en admi ni strativ servicefunktion.

2) I skal lave en beskrivelse af jeres materiale, hvor I også orienterer om, hvordan det er tænkt at skulle anvendes.

Det færdige materiale kan være en brochure, en plakat eller andet.


OPGAVE 4 – FREMTIDENS MEDARBEJDERBesvar i grupper nedenstående spørgsmål.

1) Hvilke kvalifikationskrav har arbejdsgiverne efter jeres mening til kommende offentligt ansatte? Prøv eventuelt at gøre jer over-ve jel ser om, hvilken udvikling den offentlige sektor er inde i, og brug det i vurderingen. Anvend eventuelt nedenstående skema.

Kvalifikationskrav

FAGLIGE PERSONLIGE

1. 1.

2. 2.

3. 3.

4. 4.

5. 5.

2) Læs artiklen Forskellige synspunkter om fremtidens HK’er og den of-fentlige sektor, og find ar tik ler på nettet – fx på HK’s hjem meside – om fremtidens krav til kon torpersonalet. For at få et overblik kan I opstille de krav, der stilles til jer under følgende over skrif-ter:

– Fremtidens medarbejder „fleksibel arbejdskraft“ – Nye arbejdsfunktioner – Bredere kompetence – Bløde kvalifikationer

OPGAVER 413

3) Er jeres arbejdsplads med til at give jer de faglige kvalifikationer, der kræves?

4) Hvem har sværest ved at møde fremtidens krav; unge eller ældre?5) Hvordan ser I konkret på jeres muligheder?

OPGAVE 5 – BETALT FERIEElever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser har ret til betalt ferie i det første og andet hele ferieår, efter at ansættel-sesforholdet er påbegyndt.

1) Såfremt eleven ikke har optjent ret til løn under ferie eller fe rie-godt gørelse, skal eleven så afholde ferie uden løn? Ud over svaret bedes du angive om det er reguleret af ferieloven eller af ferieaf-talen samt henvise til under hvilken paragraf, du har fun det sva-ret.

OPGAVE 6 – PIA JACOBSENPia Jacobsen er ansat som kontorassistent. Hun har lige fundet ud af, at hun er gravid og af lægen fået fortalt, at forventet fødsel er om seks måneder.

1) Er Pia forpligtet til at fortælle om graviditeten til sin arbejdsgiver med det samme?

2) Hvor mange uger kan Pia afholde orlov med fuld løn efter føds-len?

3) Kan orloven deles således, at Pia’s mand kan afholde orlov sam ti-dig med Pia?

OPGAVE 7 – STRESS-TESTGå ind på: http://www.lo.dk/Politik/Arbejdsmiljo/Kampagner/Stresstest.aspx. Skulle linket ikke virke, så find en anden test på in-ternettet – www.jobindex.dk.

1) Vurdér jeres individuelle resultat af testen.2) Hvad viser testen for hele klassen – sammenlign jeres resultater.3) Udarbejd forslag til forebyggelse af stress.4) Undersøg forskellen på positiv og negativ stress.


OPGAVE 8 – METTELøs nedenstående opgaver ved at finde svar på enten www.hk.dk/kommunal eller www.hk.dk/stat.

Mette Frederiksen er ansat i Hillerød kommune. Hun blev færdig-uddannet som assistent i 2012 og fik ansættelse umiddelbart efter.

1) Hvad er Mettes grundløn?

Hvis hun havde været ansat i Staten havde det heddet basisløn.

2) Hvad skal Mette have i basisløn hvis hun var ansat i staten i ho-ved staden?

Mette har via sin tillidsrepræsentant i kommunen ansøgt om at få et kvalifikationstrin for sine tidligere erhvervede sprog kund ska ber fra et job som guide i Star Tour.

3) Hvad er kvalifikationsløn? 4) Hvad er funktionsløn?5) Hvad er resultatløn?6) Vurdér, hvad der taler for og imod at give Mette kvalifikationsløn.

Mette arbejder i borgerservice. Hun er glad for sit arbejde her. Hun kunne godt tænke sig at få kontakt med et netværk af ansatte i bor-ger service på tværs af kommunerne.

7) Hvem er formand for Borgerserviceudvalget i HK/Kommu-nal?

8) Hvilken borgerservice arbejder formanden i?

Mette skal til medarbejderudviklingssamtale og hun har på forhånd forberedt sig. Fx har hun input til sin individuelle udviklingsplan.

9) Hvilken aftale og paragraf godtgør, at Mette har ret til en indivi-duel udviklingsplan?

/ColorImageDict > /JPEG2000ColorACSImageDict > /JPEG2000ColorImageDict > /AntiAliasGrayImages false /CropGrayImages true /GrayImageMinResolution 300 /GrayImageMinResolutionPolicy /OK /DownsampleGrayImages true /GrayImageDownsampleType /Bicubic /GrayImageResolution 300 /GrayImageDepth -1 /GrayImageMinDownsampleDepth 2 /GrayImageDownsampleThreshold 1.50000 /EncodeGrayImages true /GrayImageFilter /DCTEncode /AutoFilterGrayImages true /GrayImageAutoFilterStrategy /JPEG /GrayACSImageDict > /GrayImageDict > /JPEG2000GrayACSImageDict > /JPEG2000GrayImageDict > /AntiAliasMonoImages false /CropMonoImages true /MonoImageMinResolution 1200 /MonoImageMinResolutionPolicy /OK /DownsampleMonoImages true /MonoImageDownsampleType /Bicubic /MonoImageResolution 1200 /MonoImageDepth -1 /MonoImageDownsampleThreshold 1.50000 /EncodeMonoImages true /MonoImageFilter /CCITTFaxEncode /MonoImageDict > /AllowPSXObjects false /CheckCompliance [ /None ] /PDFX1aCheck false /PDFX3Check false /PDFXCompliantPDFOnly false /PDFXNoTrimBoxError true /PDFXTrimBoxToMediaBoxOffset [ 0.00000 0.00000 0.00000 0.00000 ] /PDFXSetBleedBoxToMediaBox true /PDFXBleedBoxToTrimBoxOffset [ 0.00000 0.00000 0.00000 0.00000 ] /PDFXOutputIntentProfile () /PDFXOutputConditionIdentifier () /PDFXOutputCondition () /PDFXRegistryName () /PDFXTrapped /False

/Description > /Namespace [ (Adobe) (Common) (1.0) ] /OtherNamespaces [ > /FormElements false /GenerateStructure true /IncludeBookmarks false /IncludeHyperlinks false /IncludeInteractive false /IncludeLayers false /IncludeProfiles true /MultimediaHandling /UseObjectSettings /Namespace [ (Adobe) (CreativeSuite) (2.0) ] /PDFXOutputIntentProfileSelector /NA /PreserveEditing true /UntaggedCMYKHandling /LeaveUntagged /UntaggedRGBHandling /LeaveUntagged /UseDocumentBleed false >> ]>> setdistillerparams> setpagedevice

Documents

Opgaver - Forlaget ???94forlaget94.dk/cms/wp-content/uploads/F94-MIA-2012-Opg.pdfgen efter person 1’s diktat, og han/hun må ikke spørge eller sige noget til person 1. Når tegningen