Omkostninger ved udvalgte landbrugstiltag til styrkelse af ...€¦ · skovproduktionen er beregnet før evt. EU-tilskud. I det omfang det er muligt at finansiere en del af skovrejsningen

Danmarks MiljøundersøgelserMiljøministeriet

Omkostninger vedudvalgte landbrugstiltagtil styrkelse afbiodiversiteten i DanmarkUdredning for Wilhjelmudvalget

Arbejdsrapport fra DMU, nr. 158

[Tom side]

Danmarks MiljøundersøgelserMiljøministeriet

Omkostninger vedudvalgte landbrugstiltagtil styrkelse afbiodiversiteten i DanmarkUdredning for Wilhjelmudvalget

Arbejdsrapport fra DMU, nr. 1582001

Jesper Sølver SchouFlemming MøllerKatja Birr-PedersenAfdeling for Systemanalyse

Datablad

Titel: Omkostninger ved udvalgte landbrugstiltag til styrkelse af biodiversiteten i Dan-mark

Undertitel: Udredning for Wilhjelmudvalget

Forfattere: Jesper Sølver Schou, Flemming Møller og Katja Birr-PedersenAfdeling: Afdeling for Systemanalyse

Serietitel og nummer: Arbejdsrapport fra DMU nr. 158

Udgiver: MiljøministerietDanmarks Miljøundersøgelser

URL: http://www.dmu.dk

Udgivelsestidspunkt: Marts 2002

Faglig kommentering: Torben Wiborg, Johnny M. Andersen, Jens Abildtrup og Jørn Jensen

Layout og korrektur: Ann-Katrine Holme Christoffersen

Bedes citeret: Schou, J.S., Møller, F. & Birr-Pedersen, K. 2002: Omkostninger ved udvalgte land-brugstiltag til styrkelse af biodiversiteten i Danmark. Udredning for Wilhjelmudval-get. Danmarks Miljøundersøgelser. 56 s. – Arbejdsrapport fra DMU nr. 158.http://arbejdsrapporter.dmu.dk

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse.

Sammenfatning: I rapporten præsenteres analyser udført for Wilhjelmudvalget af omkostningerneved udvalgte tiltag på landbrugsområdet til styrkelse af biodiversiteten i Danmark.De økonomiske konsekvenser opgøres ved det budget- og velfærdsøkonomiske jord-rentetab beregnet som forskellen i jordrenten ved den aktuelle drift og efter gennem-førsel af tiltaget. Resultaterne viser, at ekstensivering af landbrugsdriften er forbun-det med velfærdsøkonomiske omkostninger fra ca. 2.000 til 6.000 kr. pr. hektar af-hængigt af, hvilken drift eller pleje arealerne overgår til. Såfremt ekstensiveringenmedfører en reduktion af eksisterende husdyrproduktion øges omkostningerne mar-kant, medens ekstensivering af sætningstruede jorde eller arealer langs vandløb kanreducere omkostningerne. Det har ikke været muligt at inkludere de natur- og mil-jømæssige gevinster i analysen, men ved en prioritering mellem tiltagene, bør de vel-færdsøkonomiske omkostninger vejes mod de tilsvarende gevinster med henblik påat vurdere, om projektet er velfærdsøkonomisk fordelagtigt.

Emneord: Miljøøkonomi, Landbrug, Ekstensivering, Budget- og velfærdsøkonomiske omkost-ninger

Redaktionen afsluttet: December 2001

Finansiel støtte: Skov- og Naturstyrelsen

ISSN (elektronisk): 1399-9346

Sideantal: 56

Internet-version: Rapporten findes kun som PDF-fil på DMU’s hjemmeside

Indhold

Forord 5

Sammenfatning 6De udførte miljøøkonomiske analyser 6Omkostninger ved ekstensivering af landbrugsdrift 6Analysernes anvendelse og begrænsninger 8

1 Indledning 121.1 Udredningens baggrund og formål 121.2 Udvalgte tiltag og udredningens indhold 12

2 Opgørelsen af omkostningerne ved miljø- og naturpolitiske tiltag 142.1 Beregningsprincipper 142.2 Budget- og velfærdsøkonomiske omkostninger 152.3 Data og metode 16

3 Udarbejdelse af naturplaner på landbrugsbedrifter 193.1 Forudsætninger og datakilder 19

3.1.1 Anvendte data 203.2 Ressourceforbrug ved udarbejdelse af en naturplan 20

3.2.1 Arbejdskraftforbruget 203.2.2 Timepriser og samlede omkostninger 21

3.3 Naturplaner i større skala 22

4 Forøgelse og drift af halvkulturarealer 244.1 Forudsætninger og datakilder 244.2 Jordrenten ved kornproduktion 254.3 Jordrenten ved ekstensiv ammekoproduktion 264.4 Jordrenten ved høslæt og slåning 29

4.4.1 Ekstensiv og betinget høslæt 294.4.2 Slåning 31

4.5 Omkostninger ved ekstensivering af omdriftsjorde 314.5.1 Reduktion af eksisterende husdyrproduktion 324.5.2 Ekstensivering af vandløbsnære arealer 33

4.6 Eksempel på konsekvensberegning på projektniveau 344.7 Afledte effekter ved ekstensivering i større omfang 36

5 Etablering af bufferzoner omkring følsomme naturtyper 385.1 Forudsætninger og datakilder 38

5.1.1 Bufferzonernes funktion 385.1.2 De gennemførte analyser 39

5.2 Analyse af mulige tiltag i bufferzoner 415.3 Afsluttende bemærkninger 45

6 Diskussion og perspektivering 476.1 Resultaternes anvendelse som beslutningsgrundlag 476.2 Følsomhedsberegninger 496.3 Betydningen af landbrugsproduktionens rammevilkår 506.4 Forskningsbehov 51

Referencer 52

[Tom side]

5

Forord

Nærværende udredning er udarbejdet for Wilhjelmudvalget som ledi dettes arbejde med at forberede en handlingsplan for biologiskmangfoldighed i Danmark. Formålet har været at analysere omkost-ningerne ved udvalgte tiltag på landbrugsområdet som er anbefaletaf udvalget.

Arbejdet blev igangsat medio maj 2001 og afsluttet ultimo juli sammeår, og er udført af Jesper S. Schou, Flemming Møller og Katja Birr-Pedersen. En række personer har bidraget til arbejdet ved diskussionaf analyserne samt tilvejebringelse af data. Særligt skal der rettes entak til Torben Wiborg, Johnny M. Andersen, Jens Abildtrup og JørnJensen. Ansvaret for det udførte arbejde hviler alene på forfatterne.

6

Sammenfatning

De udførte miljøøkonomiske analyserI denne arbejdsrapport præsenteres analyser af omkostningerne vedat gennemføre udvalgte tiltag på landbrugsområdet til styrkelse afbiodiversiteten i Danmark. Analyserne blev udført for Wilhjelmud-valget af DMU i sommeren 2001. De økonomiske konsekvenser eropgjort ved jordrentetabet, dvs. ændringen i aflønningen af ressour-cen jord, beregnet som forskellen i jordrenten ved den aktuelle driftog jordrenten efter gennemførelsen af tiltaget. De økonomiske konse-kvenser opgøres både som budget- og velfærdsøkonomiske omkost-ninger idet det dog ikke har været muligt at inkludere afledte effekterpå ikke-markedsomsatte goder i den velfærdsøkonomiske analyse. Idenne sammenfatning fokuseres på de velfærdsøkonomiske omkost-ninger af tiltagene idet disse indikerer velfærdsændringerne i form aftabte forbrugsmuligheder for det danske samfund, og derfor er cen-trale i sammenhæng med en prioriteringsdiskussion.

Omkostninger ved ekstensivering af landbrugsdriftTiltagene på landbrugsområdet er udvalgt på grundlag af den langerække anbefalinger som blev fremsat af Wilhjelmudvalgets under-gruppe for landbrug og natur. Kriteriet for udvælgelse af tiltagene erat de har en generel relevans i forhold til forøgelse af naturindholdet ilandbrugslandet, samt at de har været centrale i Wilhjelmudvalgetsdiskussioner. De udvalgte tiltag omfatter:

1. Udarbejdelse af naturplaner for landbrugsbedrifter2. Forøgelse af halvkulturarealerne i landbruget ved naturpleje med

slåning samt ved drift med ammekøer og høslæt3. Tiltag til reduktion af ammoniakfordampningen i bufferzoner

omkring kvælstoffølsomme naturtyper.

I tabel A er resultaterne fra analyserne under punkt 1 og 2 sammen-fattet.

Tabel A Velfærdsøkonomisk omkostning ved udarbejdelse af naturplanersamt forskellige former for ekstensivering af omdriftsjord

Tiltag 1. års omkostning

Udarbejdelse af naturplaner

Omlægning fra salgsafgrøde-korn til:

Ammekøer

Ekstensiv høslæt

Betinget høslæt

Slåning

Skov (naturlig succession)

Skovrejsning

23.000 kr./stk.

6.115 kr./ha

1.850 kr./ha

3.060 kr./ha

2.490 kr./ha

1.850 kr./ha

2.300 kr./ha

Kilde: Egne beregninger samt beregninger på grundlag af Damgaard et al. (2001).

7

Første tiltag er udarbejdelse af en naturplan på bedriftsniveau. Somudgangspunkt vil en naturplan angive potentialet for udvidelse ogbeskyttelse af naturværdierne på bedriften. Derfor vil de resulterendeeffekter af naturplanen afhænge af de handlinger der følger efter ud-arbejdelsen af denne, og set i dette lys må tiltaget betegnes som enforholdsvis generel strategi.

Ses på de konkrete ekstensiveringstiltag giver disse anledning til sto-re forskelle i de velfærdsøkonomiske omkostninger. De laveste om-kostninger er knyttet til etablering af skov gennem naturlig successi-on samt ekstensiv høslæt idet omkostningen i disse tilfælde aleneudgøres af mistet jordrente ved at ophøre med den hidtidige land-brugsproduktion. Traditionel skovrejsning og etablering af naturare-aler, hvor der foretages en årlig slåning, er stort set forbundet med desamme omkostninger pr. ha. Her skal det bemærkes at jordrenten fraskovproduktionen er beregnet før evt. EU-tilskud. I det omfang det ermuligt at finansiere en del af skovrejsningen med EU-tilskud, vil detreducere jordrentetabet.

De dyreste tiltag er omlægning til betinget høslæt og ammekopro-duktion som fører til velfærdsøkonomiske omkostninger på hhv.3.000 og 6.000 kr. pr. ha hvilket skyldes, at disse driftsformer er for-bundet med en negativ jordrente. Igen skal det pointeres at de gen-nemførte omkostningsberegninger forudsætter at der er tale om mar-ginale ændringer i forhold til den samlede landbrugsproduktion,således at de relative priser antages uændrede.

Analysen af omkostningerne ved udlægning af bufferzoner (tiltag 3)involverer at landbrugsdriften inden for bufferzonerne pålægges re-striktioner med henblik på at reducere ammoniakbelastningen af be-stemte kvælstoffølsomme naturtyper. I tabel B er resultaterne af ana-lyserne vist opgjort i 1. års jordrentetab.

Tabel B Ændring velfærdsøkonomisk jordrente ved ammoniaktiltag opgjortpr. år

1. års omkostning

Forbud mod urea-handelsgødning

Skærpet krav til nedfældning

Max 80 kg N/ha fra græssende dyr

11 kr./kg NH3-N

28 kr./kg NH3-N

-500 – 2.300 kr./ha

Kilde: Egne beregninger.

Sammenlignet med omkostningerne ved de gennemførte tiltag i am-moniakhandlingsplanen, hvor de årlige velfærdsøkonomiske reduk-tionsomkostninger blev beregnet til i størrelsesorden 9 kr. pr. kgammoniakkvælstof (anslået på grundlag af Olesen et al., 2001), eromkostningerne ved forbud mod brug af urea samt skærpede krav tilnedfældning af husdyrgødning noget højere. Dette stemmer ogsåoverens med den generelle miljøøkonomiske antagelse om stigendemarginale reduktionsomkostninger.

Variationen i omkostningerne ved reduktion af græsningstrykketskyldes at dette kan opnås på flere måder. Ved et øget græsningsare-al, dvs. uændret antal køer, forventes det at det øgede arealbehov

8

modsvares ved et reduceret areal med foderafgrøder. Forudsat atdette foderbehov dækkes gennem indkøb af grovfoder til omkost-ningsbestemte priser, svarer dette til en velfærdsøkonomisk merom-kostning på 2.300 kr. pr. ha. Sker der derimod en reduktion i antalletaf malkekøer, er det anslået at dette kan ske til få eller ligefrem nega-tive velfærdsøkonomiske omkostninger. Dette skyldes at der gennemde seneste år har været et nettounderskud ved malkekvægprodukti-onen (jf. SJFI, 2000). Derfor må det formodes at der reelt vil være situ-ationer hvor reduktion af antallet af malkekøer kan ske til begrænse-de omkostninger, selv om der naturligvis er en betydelig spredningbag de beregnede gennemsnitstal.

Analysernes anvendelse og begrænsningerResultaterne fra de gennemførte analyser kan ses i sammenhængmed en generel prioritering af naturpolitikken hvor hvert enkelt tiltagindgår som en valgmulighed med dertil tilknyttede omkostninger ogproduktion af miljø- og naturgoder (gevinster). Der vil naturligvisvære store variationer både i omkostninger og gevinster ved konkretimplementering af de enkelte tiltag, men det vurderes at de gennem-førte analyser giver en god indikation af forskellene i tiltagenes om-kostninger.

Opgørelsen af omkostningerne er gennemført som partielle analyseridet de ikke omfatter afledte drifts- og beskæftigelsesmæssige effek-ter. Denne forudsætning er rimelig såfremt de analyserede tiltag kanbetragtes som marginale i sammenhæng med den samlede land-brugsproduktion, således at de relative priser ikke påvirkes. Såfremttiltagene tænkes implementeret i større omfang, bør de præsenteredeanalyser suppleres med en kvantificering af de førnævnte afledteeffekter. Desuden er de administrative omkostninger ved eventuelgennemførsel af de enkelte tiltag ikke medtaget i analysen. Disse om-kostninger bør indgå i den velfærdsøkonomiske analyse på lige fodmed øvrige omkostninger (og afledte gevinster). Derfor skal de fore-liggende analyser suppleres med en beregning af de administrativeomkostninger til brug for de endelige prioriteringer når de konkreteforhold vedrørende implementering, valg af styringsmiddel mv. afde enkelte anbefalinger er afklaret.

Mulighederne for at sammenligne analyserne af de forskellige tiltagafhænger af hvorvidt effekterne i form af de resulterende natur- ogmiljøgoder er kvantitativt beskrevne i sammenlignelige enheder. Så-danne resultater foreligger ikke. Derfor er det p.t. hverken muligt atforetage en velfærdsøkonomisk cost-benefit analyse eller en omkost-ningseffektivitets analyse som kunne understøtte prioriteringen mel-lem tiltagene. Afvejningen af om meromkostningerne ved de forskel-lige tiltag står mål med gevinsterne, må derfor bero på en subjektivpolitisk vurdering, der dog som minimum bør baseres på en kvalita-tiv benefitbeskrivelse.

9

SummaryThis report document the economic analysis performed for theWilhjelm committee on biodiversity in Denmark regarding the costsof land use changes (scenarios) in agriculture aiming at enhancingbiodiversity. The economic effects are calculated as the difference ineconomic rent, i.e. remuneration of land, between conventional cashcrop production and different low input farming activities. The eco-nomic costs is calculated as both farm economic costs and welfare-economic costs with the exemption that effects on the supply of non-marketed goods (benefits) have not been included in the latter. Thewelfare-economic analysis focuses on the costs in terms of loss ofconsumption possibilities for the Danish consumers, as these shouldbe a key element when prioritising between initiatives for enhancingbiodiversity.

The scenarios of extensified land use are based on ideas launched bythe group on nature and agriculture under the Wilhjelm committee.The scenarios are chosen to represent general strategies for enhancingbiodiversity on farmland and have been central in the discussions ofthe Wilhjelm committee. The chosen scenarios are:

1. Preparing plans for the nature potential on individual farms.

2. Increasing the area with low input production, including nursingcow production, permanent grassland for hay production and setaside managed by one yearly mowing.

3. Initiatives for reducing ammonia evaporation within buffer zonesto vulnerable nature areas.

Table A summarises the results form analysis under point 1 and 2.

Table A Welfare-economic costs of preparing plans for the nature potentialon individual farms and extensifying land use.

Scenario Loss of economic rent in year 1

Preparing plans for nature potential

Change of land use from cash cropproduction to:

Nursing cows

Extensive hay production

Conditioned hay production1)

Set aside incl. mowing

Afforestation following natural suc-cession

Afforestation (planting of forest)

23.000 DKK/farm

6.115 DKK/ha

1.850 DKK/ha

3.060 DKK/ha

2.490 DKK/ha

1.850 DKK/ha

2.300 DKK/ha

1) To protect birds nesting on the ground hay may not be cut before July 15th in thisscenario.Source: Own calculations and Damgaard et al. (2001).

10

The costs of preparing plans of the nature potential for individualfarms are primarily due to the resource use in terms of labour. Thecosts of implementing the recommendations in the plan are not in-cluded. Turning to the more direct scenarios large differences in theannual welfare-economic costs are identified. Least costs arise fromafforestation following natural succession and hay production onpermanent grassland. The most expensive initiatives are conditionedhay production and nursing cow production, as these activities causea negative welfare-economic rent additional to the loss of ending ex-isting cash crop production.

The costs of initiatives for reducing ammonia evaporation withinbuffer zones around vulnerable nature areas are summarised in tableB. Compered to the average abatement costs of 9 DKK per kg NH3-Nof the initiatives in the Danish ammonia action plan from 2001 (esti-mated based on Olesen et al., 2001) the costs of these additional ini-tiatives are somewhat higher.

Table B Change in welfare-economic rent per year.

No use of urea fertilisers

Ploughing within 1 hour after spreading manureon bare soil

Max 80 kg N/ha form grassing cattle

11 DKK/kg NH3-N

28 DKK/kg NH3-N

-500 – 2.300 DKK/ha

Source: Own calculations.

The range in the costs of reducing manure from grassing cattle to 80kg/ha results from different ways of achieving this. If the total num-ber of cows remains unchanged, the reduction in the amount of ma-nure per hectare must come from an increase in the grazing area. Ifthis extra area is taken from roughage production, the welfare-economic costs caused by extra purchase of feedstuffs are 2.300DKK/ha. If instead the number of cows are reduced the initiative canbe done at only few or even negative welfare-economic costs. This isbecause the economic rent from dairy cow production has beennegative over a number of years (see e.g. SJFI, 2000).

The results of the analysis should be used when prioritising betweendifferent measures in the Danish nature policy, based on the costsand benefits represented in each scenario. The costs of implementingeach scenario will of course vary but the estimates are consideredrepresentative of the relative costs of the analysed scenarios. Calcula-tion of the welfare-economic costs does not include derived effects onup and downstream sectors as well as effects on employment. In sofar the changes in land use do not lead to changes in relative pricesthis assumption seems reasonable. If the initiatives are implementedon a larger scale additional analysis in terms of e.g. input-outputanalysis should be performed to fulfil the economic analysis. Further,administrative costs of implementing the initiatives are not includedbecause this requires clarification of the policy measures to be used.

It should be stressed that neither the application of cost-benefit norcost-efficiency criteria, which would enable a consistent economicanalysis of the initiatives, had been possible. This is because no esti-mates in terms of biological effects or changes in biodiversity indica-

11

tors have been available. The political trade-off between single initia-tives must therefore be based on a qualitative judgement of the effectson biodiversity and the welfare-economic costs.

12

1 Indledning

1.1 Udredningens baggrund og formål

I denne udredning præsenteres de konsekvensanalyser af udvalgtetiltag på landbrugsområdet som er udarbejdet for Wilhjelmudvalgetaf DMU. Formålet med analyserne er at belyse de budget- og vel-færdsøkonomiske omkostninger ved at realisere forskellige tiltag somer anbefalet af Wilhjelmudvalget, således at de økonomiske konse-kvenser samt de forventede natur- og miljøeffekter (benefits) kan ind-gå i grundlaget for prioritering af indsatsen for at styrke den biologi-ske mangfoldighed i Danmark.

Behovet for prioritering og for hensyntagen til de enkelte tiltags om-kostninger følger af at der, også inden for naturpolitikken, er begræn-sede ressourcer til rådighed. Derfor er en prioritering af sammensæt-ningen af indsatsen inden for en given økonomisk ramme nødvendigmed henblik på at opnå en omkostningseffektiv udnyttelse af res-sourcerne. Dette kan endvidere være et vægtigt argument for alloke-ring af yderligere ressourcer til området idet den marginale nytte afdisse kan være betydelig, forudsat at indsatsen er omkostningseffek-tiv.

1.2 Udvalgte tiltag og udredningens indhold

I denne udredning præsenteres alene analyserne af tiltag på land-brugsområdet. Der er endvidere foretaget analyser i relation til Wil-hjelmudvalgets anbefalinger for skov og hav. Analyserne i tilknyt-ning til skov er udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen samt Forsk-ningscenter for Skov og Landskab medens analyserne for havet erudarbejdet af en projektgruppe under Syddansk UniversitetsCenter iEsbjerg. Resultaterne vedrørende skov og hav er dokumenteret iselvstændige udredninger.

Tiltagene på landbrugsområdet er udvalgt på grundlag af den langerække af anbefalinger som er givet af Wilhjelmudvalgets undergrup-pe for landbrug og natur. Kriteriet for udvælgelse af tiltagene er at dehar en generel relevans i forhold til forøgelse af naturindholdet ilandbrugslandet, samt at de har været centrale i Wilhjelmudvalgetsdiskussioner.

De udvalgte tiltag omfatter:

1. Udarbejdelse af naturplaner for landbrugsbedrifter2. Forøgelse af halvkulturarealerne i landbruget ved drift med am-

mekøer og høslæt samt naturpleje ved slåning3. Tiltag til reduktion af ammoniakfordampningen i bufferzoner

omkring kvælstoffølsomme naturtyper omfattende: ophør medbrug af urea-handelsgødning, skærpet krav til nedfældning afhusdyrgødning udbragt på bar jord fra 6 til 1 time, samt krav om

13

maksimalt græsningstryk svarende til en gødningsproduktion på80 kg N pr. ha.

Præsentationen af analyserne indledes i kapitel 2 med en generel in-troduktion til de anvendte beregningsprincipper, herunder en af-grænsning af analysernes fortolkning samt beskrivelse af bereg-ningsmetoderne for opgørelse af de budget- og velfærdsøkonomiskeomkostninger. Dernæst følger analyserne af de udvalgte tiltag idetopgørelse af omkostningerne ved udarbejdelse af naturplaner på be-driftsniveau præsenteres i kapitel 3, analyserne af forøgelse af halv-kulturarealerne gennemgås i kapitel 4, og analyserne vedrørendebufferzoner til reduktion af ammoniakbelastningen af følsomme na-turtyper følger i kapitel 5.

I kapitel 6 diskuteres resultaterne ligesom de perspektiveres vedsammenligning med initiativer på andre områder, så vidt dette kangennemføres på en metodisk konsistent måde. Endvidere skitseresbehovet for opfølgning og supplering af de gennemførte miljøøko-nomiske analyser.

14

2 Opgørelsen af omkostningerne vedmiljø- og naturpolitiske tiltag

2.1 Beregningsprincipper

Omkostningerne ved at gennemføre forskellige miljø- og naturpoliti-ske tiltag beregnes med henblik på at opnå størst mulig miljø- ognaturmæssig gevinst med mindst muligt økonomisk tab til følge.Formålet med beregningerne er således at blive i stand til at rangord-ne tiltagene efter omkostningseffektivitet, dvs. opnået miljø- og na-turmæssig gevinst pr. kr. omkostning eller tab.

For at kunne rangordne tiltagene efter omkostningseffektivitet, kræ-ves det at de forventede miljø- og naturkonsekvenser kan beskrives isammenlignelige enheder. Dette indebærer for det første at tiltagenesmiljøkonsekvenser kan beskrives kvantitativt, og for det andet atkonsekvenserne kan sammenfattes i et entydigt udtryk for den opnå-ede gevinst - fx ved en samlet indikator for opnået biodiversitetsge-vinst eller gevinsten opgjort i monetære enheder. Disse krav er ikkeopfyldt for de analyserede tiltag idet der alene foreligger en kvalitativbeskrivelse af deres miljø- og natureffekter. Som følge heraf omfatteranalysen udelukkende en beskrivelse af tiltagenes omkostninger me-dens en egentlig rangordning af tiltagene efter deres omkostningsef-fektivitet med hensyn til at tilvejebringe miljø- og naturgoder ikkehar været mulig.

Omkostningerne ved de analyserede tiltag opstår som et resultat afændret arealanvendelse eller produktionsmetoder. For at beregneomkostningerne er det derfor nødvendigt præcist at specificere bådeden hidtidige anvendelse af et givet areal - udgangssituationen - ogden nye arealanvendelse eller produktionsmetode. De betragtedemiljø- og naturpolitiske tiltag vedrører alle landbrugsaktiviteter somer betinget af anvendelse af den primære produktionsfaktor jord. Til-tagenes omkostninger opgøres derfor som forskellen mellem jord-renten ved den hidtidige anvendelse og jordrenten ved den nye an-vendelse. En reduceret positiv jordrente udgør en positiv omkostningmens en reduceret negativ jordrente repræsenterer en negativ om-kostning. Jordrenten er det beløb som er tilbage til aflønning af pro-duktionsfaktoren jord, efter at de to øvrige produktionsfaktorer ar-bejdskraft og kapital er aflønnet, og samtlige udgifter til producerederåvarer er afholdt. Jordrenten beregnes derfor som forskellen mellemværdien af de, på arealet, producerede produkter og udgifterne der-ved i form af de anvendte input.1

1 Se også Schou et al. (2001) for en diskussion af opgørelsen af natur- og miljøpoli-tikkens omkostninger.

15

2.2 Budget- og velfærdsøkonomiske omkostninger

De økonomiske konsekvenser opgøres både som budgetøkonomiskeog velfærdsøkonomiske omkostninger. Med de budgetøkonomiskeomkostninger beregnes først og fremmest hvorledes den ændredelandbrugsdrift påvirker de berørte landmænds økonomi; men bereg-ningerne kan også omfatte de økonomiske konsekvenser for forskel-lige offentlige kasser, staten, kommuner og EU, hvis den ændredearealanvendelse ledsages af ændrede offentlige skatte- og afgifts-indtægter eller udgifter til f.eks. subsidier eller erstatninger. På tilsva-rende vis kan beregningerne også omfatte andre private virksomhe-der eller husholdninger hvis disses økonomi påvirkes af tiltaget.Hensigten med disse omkostningsberegninger er altså af fordelings-mæssig karakter, og i denne analyse er der alene set på de budget-økonomiske konsekvenser for landbruget.

Hensigten med de velfærdsøkonomiske omkostningsberegninger erat vurdere hvorledes samfundets samlede velstand påvirkes af debetragtede tiltag. Velstanden i samfundet antages at afhænge af for-brugsmulighederne, og disse afhænger af hvorledes samfundetsknappe produktionsfaktorer (arbejdskraft, kapital og jord) bliver be-nyttet. Enhver omallokering af disse faktorer, f.eks. gennem en æn-dret arealanvendelse, påvirker forbrugsmulighederne og dermedvelstanden. Den relative marginale velstandsmæssige værdi af deforskellige forbrugsgoder antages at blive udtrykt gennem befolknin-gens relative betalingsvillighed for goderne, dvs. gennem disses pri-ser. Det er derfor de velfærdsøkonomiske omkostninger der altså erudtryk for et velstandstab, der kan udtrykkes i kroner og ører.

De velfærdsøkonomiske omkostninger omfatter ud, over ændringen iværdien af de forbrugsgoder som omsættes på et marked, også ikke-markedsomsatte forbrugsgoder, fx natur- og miljøgoder. Påvirker debetragtede tiltag udbuddet af andre miljøgoder end dem tiltagenedirekte sigter mod at øge, bør værdien af disse indirekte miljøeffek-ter, såvel positive som negative, indgå i de velfærdsøkonomiske om-kostningsberegninger. Positive indirekte miljøeffekter udgør såledesen negativ omkostning og negative effekter en yderligere omkost-ning. Ved stort set alle tiltag må der forventes at opstå både positiveog negative afledte miljøeffekter. I de velfærdsøkonomiske omkost-ningsberegninger, som præsenteres i det følgende, har det ikke væretmuligt at inddrage tiltagenes indirekte miljøeffekter hvorfor der ikkeer tale om en komplet velfærdsøkonomisk analyse.

Både de budgetøkonomiske og velfærdsøkonomiske omkostningerkan opgøres som årlige omkostninger og som en nutidsværdi. Hvisdet enkelte tiltags omkostninger er de samme år for år, kan tiltagenesårlige omkostninger umiddelbart sammenlignes. Hvis omkostnin-gerne for nogle tiltag derimod varierer over årene, herunder ophørerefter en årrække, bør tiltagenes omkostninger udtrykkes ved nutids-værdier. Disse kan dog kun sammenlignes hvis der ved beregningenaf tiltagenes nutidsværdier anlægges den samme tidshorisont, typiskuendelig, for alle tiltagene. Nutidsværdierne kan i øvrigt omregnes tilfaste årlige omkostninger ved at annuisere. For en nærmere beskri-velse af nutidsværdiberegninger og annuisering se Møller et al. (2000)kapitel 4.

16

2.3 Data og metode

De budgetøkonomiske omkostningsberegninger, som præsenteres idet følgende, er baseret på SJFI’s driftsgrensstatistik, jf. SJFI (2000), ogbudgetkalkuler fra Landbrugets Rådgivningscenter, jf. LandbrugetsRådgivningscenter (2000). Heri angives for en række driftsgrene oglandsdele indtægterne fra årets produktion og hertil knyttede tilskudsamt udgifterne til produktionsfaktorer, råvarer og skatter. Indtæg-terne fra produktionen er opgjort i de priser som landmændenemodtager for produkterne, og tilsvarende er udgifterne opgjort i depriser som landmændene faktisk betaler for de forskellige inputs. Enundtagelse er udgiften til arbejdskraft som for selvejende landmændsvedkommende er fastsat til gennemsnitslønnen for faglært arbejds-kraft.

De velfærdsøkonomiske jordrenteberegninger gennemføres i såkaldteberegningspriser der afspejler befolkningens relative marginale beta-lingsvillighed for de forskellige goder. Betalingsvillighederne benyt-tes som omtalt som indikatorer på godernes relative marginale bi-drag til befolkningens velstand, dvs. godernes relative marginalenytte for befolkningen. Principperne for beregningsprisfastsættelsener omfattende behandlet i Møller et al. (2000), kapitel 3 og 11, og hergives derfor alene hovedtrækkene i de velfærdsøkonomiske jordren-teberegninger.

Landbrugets produkter sælges i de fleste tilfælde af landmændene tilverdensmarkedspriser, og den budgetøkonomiske værdi af produk-tionen er derfor opgjort i disse priser. Fra et velstandsmæssigt syns-punkt repræsenterer produktionen derfor en potentiel valutaindtægt.Den velfærdsøkonomiske værdi heraf kommer til udtryk i befolknin-gens villighed til at betale for de forbrugsgoder valutaindtægten ska-ber grundlag for at forsyne samfundet med. Denne betalingsvillighedafspejles i godernes indenlandske køberpriser, inkl. alle afgifter ogsubsidier. Den velfærdsøkonomiske værdi af valutaindtægten kanderfor beregnes ved at forhøje denne med en såkaldt netto-afgiftsfaktor der svarer til forholdet mellem det indenlandske prisni-veau og verdensmarkedsprisniveauet på internationalt handlede go-der. I de gennemførte jordrenteberegninger benyttes en faktor på1,25. Produktionstilskud og hektarstøtte fra EU repræsenterer ogsåvalutaindtægter, og deres velfærdsøkonomiske værdi kan fastsættespå samme måde som produkternes værdi.

Produktionsfaktorer, dvs. arbejdskraften og kapitalapparatet, harvelfærdsøkonomisk værdi fordi de danner grundlag for produktio-nen af forbrugsgoder. Beregningspriserne for produktionsfaktorerkan derfor fastsættes svarende til disses marginale værdiproduktivi-tet. Denne svarer, set fra producentens synspunkt, til produktions-faktorens køberpris, hhv. arbejdskraftens løn og aflønningen af kapi-talapparatet. De forbrugsgoder som i sidste ende bliver resultatet afproduktionsfaktorindsatsen, sælges imidlertid på grund af afgifter ogsubsidier til andre priser end de producenterne modtager herfor. Dadet er betalingsvilligheden for de resulterende forbrugsgoder, der erbestemmende for produktionsfaktorernes velfærdsøkonomiske vær-di, må disses køberpriser forhøjes med en nettoafgiftsfaktor. Denneskal afspejle forholdet mellem den pris forbrugerne betaler og den

17

pris producenterne modtager, og i de gennemførte jordrentebereg-ninger er anvendt en faktor på 1,17.

Den beregnede udgift til kapitalapparat kunne imidlertid også, dader er tale om en knap produktionsfaktor, være blevet investeret påanden vis. Herved går man glip af alternative forbrugsmuligheder.Den velfærdsøkonomiske værdi heraf kan bestemmes som nutids-værdien af de alternative afkastmuligheder. Denne beregnes ved atforhøje kapitaludgiften med en såkaldt forrentningsfaktor på kapitalder svarer til nutidsværdien af én kr. investeret til den alternativeafkastrate. I de aktuelle jordrenteberegninger er benyttet en alternativafkastrate på 7 pct. og en tidspræferencebestemt kalkulationsrente på3 pct. Denne rente benyttes også ved de øvrige gennemførte nutids-værdiberegninger samt ved annuiseringen af den samlede velfærds-økonomiske kapitalomkostning. Anvendelsen af de knappe produk-tionsfaktorer i landbrugsproduktionen indebærer at de trækkes bortfra anden anvendelse, hvorved der opstår et tab af andre forbrugs-muligheder og dermed af velstand. Forbrug af produktionsfaktorerudgør derfor en velfærdsøkonomisk omkostning mens en reduktionaf forbruget er en velfærdsøkonomisk gevinst.

De øvrige input er i modsætning til de værdiskabende produktions-faktorer producerede input. Hvis der er tale om importerede inputkan den velfærdsøkonomiske værdi af valutaudgiften fastsættes påsamme måde som for valutaindtægter, jf. ovenfor. Beregningspriser-ne for indenlandsk producerede input bør derimod ideelt fastsættespå basis af den velfærdsøkonomiske omkostning ved at benytte deproduktionsfaktorer og importerede input som direkte og indirektemedgår til produktionen af de pågældende input. I praksis er detimidlertid vanskeligt at fastsætte beregningspriserne på denne måde.Derfor er der, i de gennemførte jordrenteberegninger, anvendt entilnærmet metode hvor beregningspriserne for indenlandsk produce-rede input fastsættes på samme måde som produktionsfaktorernes,dvs. ved at forhøje de pågældende input-køberpriser med faktoren1,17. Disse beregningspriser svarer tilnærmelsesvist til det enkelteinputs marginale velfærdsøkonomiske værdiproduktivitet. Ved atbenytte disse priser antages det at de enkelte input, ligesom produk-tionsfaktorerne, trækkes bort fra anden anvendelse hvilket ikke erhelt realistisk da omallokeringen af samfundets ressourcer må anta-ges i sidste ende at vedrøre produktionsfaktorerne. De skitseredeprincipper for beregningen af de velfærdsøkonomiske jordrenter eryderligere uddybet og konkret beskrevet i Birr-Pedersen (2001).

Opgørelsen af de velfærdsøkonomiske omkostninger ved ændretarealanvendelse sker som omtalt ved at beregne den heraf følgendeændring i den velfærdsøkonomiske jordrente. En række af de analy-serede miljø- og naturpolitiske tiltag indebærer imidlertid at hidtildyrkede arealer udlægges som græsningsarealer. Herved opnås derikke velfærdsøkonomisk jordrente da græsningen og anden grovfo-derproduktion i en velfærdsøkonomisk sammenhæng må betragtessom mellemprodukter i kød- og mælkeproduktionen. Græsprodukti-onen afstedkommer derfor alene velfærdsøkonomiske omkostninger.Den velfærdsøkonomiske omkostning ved på et givet areal at overgåfra kornproduktion til græsning opgøres derfor som summen af denmistede jordrente ved kornproduktionen og de velfærdsøkonomiske

18

omkostninger ved græsproduktionen. Denne indgår imidlertid somnævnt som mellemprodukt, f.eks. i ammekoproduktionen. De vel-færdsøkonomiske omkostninger ved græsproduktion kan herefter,på linie med andre velfærdsøkonomiske omkostninger i ammeko-produktionen, indgå i beregningen af en velfærdsøkonomisk jord-rente for denne, jf. Møller et al. (2000), kapitel 11. Den samlede vel-færdsøkonomiske omkostning ved at overgå fra korn- til ammeko-produktion kan herefter beregnes som forskellen mellem disse toproduktionsformers jordrente.

19

3 Udarbejdelse af naturplaner pålandbrugsbedrifter

3.1 Forudsætninger og datakilder

Hvad er en naturplan?Strategisk, taktisk og operationel planlægning har været brugt i land-bruget i en lang årrække i lighed med de øvrige erhvervssektorer.Planlægningen kan have meget forskelligt formål omfattende alt frastrategiske planer for udvikling af bedriften eller generationsskifte,taktiske planer for fornyelse af maskinpark, til operationelle planersom mark- og foderplaner. De nævnte planer har alle sigte på dedriftsmæssige aktiviteter, udførsel af disse samt styring af ressource-forbrug og driftsøkonomi, og knytter sig til den traditionelle drifts-rådgivning og landbrugsuddannelse.

I takt med at der er kommet styrket fokus på landbrugets betydningfor en række naturtyper samt målsætningerne om reduktion af gød-nings- og pesticidforbruget, er planlægningsværktøjerne også blevetudviklet og i visse tilfælde er de indarbejdet i eksisterende regulering,som f.eks. sprøjte- og gødningsplanerne. Senest er mulighederne forudarbejdelse af naturplaner for landbrugsbedrifter blevet aktuelt hvil-ket har ført til gennemførsel af et forsknings- og demonstrationspro-jekt, med deltagelse af Landbrugets Rådgivningscenter og DanmarksMiljøundersøgelser, hvor koncept og mulighed for udarbejdelse affrivillige naturplaner er blevet udviklet og afprøvet i samarbejde med13 landmænd. Målet med udarbejdelse af en naturplan er at doku-mentere og derved synliggøre den eksisterende og mulige natur påen landbrugsbedrift således at hensynet og styrkelsen af naturen kanindgå sammen med den øvrige driftsplanlægning.

Det konkrete forløb ved udarbejdelse af en naturplan er opdelt i føl-gende opgaver (Skov- og Naturstyrelsen, 2001):

1. Forberedelse, herunder tilvejebringelse af relevante informationer:landbrugsmæssige oplysninger (markkort, ha-ansøgning, mv.) ogadministrative oplysninger (områdeudpegninger, beskyttedenaturtyper eller arter, forhistoriske minder osv.).

2. Gårdbesøg: gennemgang af bedriften, bl.a. på grundlag af de ind-samlede oplysninger samt diskussion af indsatsområder.

3. Udarbejdelse af naturplan: dokumentation af resultatet af gårdbe-søget og fastlæggelse af mål, tiltag og handlinger.

4. Færdiggørelse af naturplan: afsluttende diskussion med landman-den samt en "brugervenlig" dokumentation af indholdet.

5. Opfølgning: både på det korte sigt (er landmanden tilfreds medplanen) og på længere sigt (hvordan forløber implementeringenaf beslutningerne, er der opstået forhindringer og hvordan kan deløses?).

20

I forbindelse med demonstrationsprojektet er der udviklet en rækkeskemaer som kan indgå ved udarbejdelsen af naturplanen. Disse om-fatter bl.a. guidelines for de ovennævnte punkter, bruttolister overmulige natur- og kulturhistoriske elementer samt checklister for rele-vante datakilder og administrative forhold (Skov- og Naturstyrelsen,op cit.).

En væsentlig diskussion i tilknytning til naturplanerne er hvorvidt deskal orienteres mod bedriftens samlede areal eller kun arealer, somligger uden for omdriftsarealet (dyrkningsfladen). Det er oplagt atafgrænsningen kan have betydning for ressourceforbruget ved im-plementering af planen, men også ved udarbejdelse af planen ifalddenne skal omfatte større driftstilpasninger. Dette er ikke endeligtafklaret i det foreliggende arbejde og da erfaringerne fra de 13 de-monstrationsprojekter overvejende vedrører planer i relation til are-alerne uden for omdriftsarealet, vil dette også være præmissen foropgørelsen af ressourceforbruget og de deraf følgende omkostninger.

3.1.1 Anvendte dataOpgørelsen af omkostningerne ved udarbejdelsen af en naturplanbaserer sig på de erfaringer som Landbrugets Rådgivningscenter harregistreret i forbindelse med de 13 demonstrationslandbrug (LR,2001). Tidsforbruget for de enkelte dele af naturplanen og de involve-rede parter (landmand, konsulent og amtsmedarbejder) har varieretbetydeligt hvilket - sammen med det trods alt beskedne erfarings-grundlag – understreger, at de præsenterede beregninger skal be-tragtes som overslag.

3.2 Ressourceforbrug ved udarbejdelse af ennaturplan

3.2.1 ArbejdskraftforbrugetRessourceforbruget ved udarbejdelse af en naturplan hidrører stortset kun fra arbejdskraftforbruget som fordeler sig på landmanden, en(natur-)konsulent og en amtsmedarbejder. Inddragelsen af alle tregrupper er den model som er fulgt i projektet, og det er denne modelsom er genstand for nærværende analyse. Der kunne også tænkes enmodel hvor planen blev udarbejdet uden, eller med begrænset, ind-dragelse af en amtsmedarbejder. Valget mellem forskellige modellervil naturligvis afhænge af det udtrykte formål med udarbejdelse afnaturplanen. I sammenhæng med en bredere national indsats for atfremme udarbejdelsen af naturplaner, som må anses for referencen iWilhjelmudvalgets arbejde, synes det dog relevant at inddrage amtetfuldt i arbejdet idet amtet bl.a. er ansvarlig for registrering af en langrække natur- og kulturhistoriske forhold, ligesom der sikres en per-sonlig kontakt mellem den udførende og administrative part.

Opgørelsen er baseret på det registrerede timeforbrug og ikke detoprindeligt anslåede før projektets gennemførsel. Timeforbruget eropdelt på de enkelte opgaver som blev gennemgået i foregående af-snit, idet opgave 3 og 4 dog er slået sammen (tabel 3.1).

21

Tabel 3.1. Anslået timeforbrug ved udarbejdelse af naturplan på bedriftsni-veau

Opgave / Aktør Landmand Konsulent Amtsmedarbejder

Forberedelse af planen 1-2 timer 1-2 timer 1-2 timer

Gårdbesøg1) 3-6 timer 4-7 timer 4-7 timer

Udarbejdelse af plan 0 timer 8-16 timer 3-4 timer

Opfølgning2) 8-16 timer 8 timer 0 timer

I alt 12-24 timer 21-33 timer 8-13 timer

1) Incl. 1 times kørsel for konsulent og amtsmedarbejder.2) Omfatter to opfølgende besøg efter hhv. 2 og 5 år, samt et endagskursus for land-manden.Kilde: Egne beregninger på grundlag af Landbrugets Rådgivningscenter, 2001.

Det ses at det største tidsforbrug ligger hos konsulenten efterfulgt aflandmanden og amtsmedarbejderen. I alt varierer tidsforbruget fra 41til 70 timer hvilket er ca. dobbelt så meget som oprindeligt anslåetforud for udarbejdelsen af naturplanerne, hvor det blev anslået tilmellem 25-31 timer (Skov- og Naturstyrelsen, op cit.). Dette skyldesprimært at landmandens indsats kun omfattede bedriftsbesøget, samtat amtsmedarbejderen ikke var medtaget i det oprindelige overslag.

Ved opgørelsen af ressourceforbruget er det oplagt at bedriftens are-altilliggende har en væsentlig betydning for både timeforbruget ogde deraf følgende omkostninger ved udarbejdelse af naturplanen,som ikke afspejles i de præsenterede gennemsnitstal. Dette skal erin-dres ved den videre anvendelse af opgørelserne.

3.2.2 Timepriser og samlede omkostningerFor at omregne det anslåede timeforbrug til en budgetøkonomiskomkostning pr. naturplan anvendes en gennemsnitlig timepris forlandmandens egen indsats på 150 kr/time hvilket svarer til Dan-marks Statistiks opgørelse for en faglært arbejder i landbruget medledelsesansvar, 500 kr/time for landbrugskonsulenter, samt en anslå-et pris på 230 kr/time for en AC-amtsmedarbejder (jf. Møller et al.2000). I den velfærdsøkonomiske kalkule er disse priser forhøjet mednattoafgiftsfaktoren for indenlandsk omsatte varer på 1,17. Ved be-regningerne er der taget højde for at opfølgningen ligger hhv. 2 og 5år frem i tiden, hvorfor omkostningerne hertil er tilbagediskonteret tilår 2000-priser.

I tabel 3.2 er de beregnede omkostninger vist i 2000-priser. Det ses atde budgetøkonomiske omkostninger varierer fra 13.000 kr til ca.23.000 kr for udarbejdelse af en naturplan, medens de velfærdsøko-nomiske omkostninger er lidt højere fra ca. 16.000 til 26.000 kr. Om-kostningerne varierer således med omtrent 60 procent mellem mini-mum- og maksimumskønnet for ressourceforbruget.

Det er vanskeligt at lægge et gennemsnitsniveau for omkostningerneidet en række af aktiviteterne er "enten/eller valg", som ikke kan ju-steres op eller ned løbende. Derfor vil omkostningerne være afhæn-gige af hvilke opgaver og funktioner der defineres ved konkret im-plementering af naturplaner. Sammenlignes der med omkostninger-

22

ne til udarbejdelse af andre typer planer med bistand fra landbrugetskonsulenttjeneste, synes et niveau tæt på maksimumskønnet i størrel-sesorden 20.000 kr pr. plan i budgetøkonomiske priser og 23.000 ivelfærdsøkonomiske at være realistisk.

Tabel 3.2. Anslået omkostning ved udarbejdelse af naturplan på bedriftsniveau

Budgetøkonomisk omkostning (kr.) Velfærdsøkonomisk omkostning (kr.)

Min.-overslag Maks.-overslag Min.-overslag Maks.-overslag

Landmand 1.500 3.500 1.800 4.100

Konsulent 10.100 16.100 11.800 18.900

Amtsmed-arbejder

1.800 3.000 2.200 3.500

I alt 13.400 22.600 15.800 26.500


3.3 Naturplaner i større skala

Anslås det at der skal udarbejdes naturplaner for 56.000 landbrugs-bedrifter i Danmark, vil det, med udgangspunkt i de førnævnte over-slag på hhv. 20.000 og 23.000 kr. pr. plan, modsvare en budgetøko-nomisk omkostning på 1,1 mia. kr. og en velfærdsøkonomisk om-kostning på 1,3 mia. kr. i 2000-priser. Hertil kommer omkostningerved evt. opdatering af naturplaner i forbindelse med ejerskift og lig-nende, ligesom der må forventes et administrativt behov såfremtrammerne omkring naturplanerne skal indgå som et element i natur-politikken. Endvidere vil implementering af naturplaner i landbrugeteller dele af landbruget afstedkomme et behov for efteruddannelse afkonsulenter. Ingen af disse forhold er afspejlet i den beregnede om-kostning.

Ved udarbejdelse af naturplaner i større skala vil der sandsynligvisvære et potentiale for at reducere omkostningerne pr. plan gennemudvikling af konceptet samt opbygning af et bredere erfarings-grundlag. De mulige omkostningsbesparelser er vanskelige at vurde-re, men er næppe større end forskellen mellem maks.- og min.-skønnet i tabel 4.2 idet det må anses for et væsentligt element vedudarbejdelsen af planen, at der er en kontakt og dialog mellem kon-sulent, landmand og amt.

Et andet potentiale for omkostningsbesparelser kunne være at natur-planerne blev udarbejdet for sammenhængende lokalområder, dvs.for flere bedrifter samlet. Her er der dog også en risiko for at land-mandens engagement som især er beskrevet ved den personligekontakt og fokuseringen på den enkelte bedrifts muligheder, svæk-kes.

Det samme gælder i forhold til om udarbejdelsen af naturplaner erfrivillig, eller gøres til en pligt. De indsamlede erfaringer baserer sigpå udarbejdelse af naturplaner hvor landmændene frivilligt har del-taget. Endvidere har der været en række positive tilkendegivelser tilprojektdeltagerne fra en lang række landmænd som gerne ville læggebedrift til udarbejdelse af en naturplan. Ved en mere eller mindredirekte pligt til at få udarbejdet en naturplan, vil det frivillige enga-

23

gement reduceres ligesom det vil kræve flere opfølgende administra-tive aktiviteter, såfremt anbefalingerne i naturplanerne gøres binden-de.

Sidst skal det understreges at de gennemførte analyser kun vedrørerudarbejdelsen af naturplaner. Såfremt naturplanerne skal føre til eneffekt i form af forøgelse eller beskyttelse af naturværdier, kræver detat anbefalingerne i naturplanen eller dele af disse reelt udføres. Dettevil være forbundet med direkte omkostninger som følge af forbrug afarbejdstid og maskiner samt evt. produktionstab på berørte arealer.Desuden kan der tænkes afledte driftsmæssige effekter, positive somnegative, i form af, f.eks. lævirkning fra plantning af hegn eller øgetrisiko for skadedyrsangreb og øget ukrudtstryk som følge af fleresmåbiotoper. Disse omkostninger bør, sammen med de administrati-ve omkostninger, inkluderes i de her beregnede omkostninger til ensamlet analyse forud for en endelig beslutning om implementering afnaturplaner i landbruget.

24

4 Forøgelse og drift afhalvkulturarealer


Analysen af omkostningerne ved forøgelse af arealerne med halv-kulturproduktion i landbruget foretages som en alt-andet-lige bereg-ning hvor omkostningerne ved omlægning fra produktion af salgsaf-grødekorn til ekstensiv produktion opgøres som forskellen i jordrentemellem de to driftsformer. Kornproduktion er valgt som reference forberegningerne idet denne arealmæssigt udgør langt størsteparten afsalgsafgrødearealet (ca. 77 %), og derfor anses for retningsgivende forjordrentetabet ved reduktion i dette. Til belysning af regionale for-skelle beskrives kornproduktionen for regionerne Nordjylland, Syd-og Vestjylland, Fyn og Østjylland samt de østlige øer, svarende tilopdelingen i SJFIs driftsgrensstatistik (SJFI, 2000). Det skal bemærkesat der lokalt kan være store variationer i afgrødesammensætningen,hvorfor jordrenten ved kornproduktion kun skal opfattes som ret-ningsgivende.

Jordrenten ved de alternative produktionsformer beskrives ved etnationalt gennemsnitstal idet der ikke foreligger et statistisk grundlagfor en regional beskrivelse af de ekstensive driftsformer. De ekstensi-ve produktionsformer omfatter ammekoproduktion samt høslæt ogslåning. Disse er valgt idet de er gennemgående driftsmuligheder forstort set alle halvkulturarealer, jf. Buttenschøn (2001), ligesom de re-præsenterer en driftsform med årligt tilbagevendende aktiviteter.

De primære datakilder for jordrenteberegningerne er SJFIs drifts-grensstatistik (SJFI op cit.) og Budgetkalkuler fra Landbrugets Råd-givningscenter (LR, 2000a). Alle analyser gennemføres i priser for år2000. Da den seneste driftsgrensstatistik fra SJFI vedrører året 1999 erder foretaget en fremskrivning til 2000-priser på grundlag af SJFIsprisstatistik (SJFI, 2001). Budgetkalkulerne fra Landbrugets Rådgiv-ningscenter vedrører derimod 2000 samt skøn for 2001 hvorfor kal-kulerne for 2000 kan anvendes direkte.

Resultaterne af kalkulerne for de enkelte driftstyper præsenteres ved1. års jordrente, dvs. jordrenten pr. ha pr. år i 2000-priser. For langtstørsteparten af analyserne antages det at aktiviteterne har en uende-lig tidshorisont, hvorfor 1. års jordrenten svarer til den annuiseredejordrente. I de tilfælde hvor der ikke antages uendelig tidshorisont,beregnes jordrentetabet ved den annuiserede værdi idet der ved be-regningen anvendes en kalkulationsrente på 3 procent ved de vel-færdsøkonomiske analyser og 7 procent ved de budgetøkonomiske.Der henvises til kapitel 2 for en nærmere redegørelse herfor.

Som udgangspunkt antages det at eksisterende husdyrproduktionikke påvirkes af driftsændringen, men der foretages en følsomheds-beregning til belysning af meromkostningerne såfremt arealomlæg-ningen medfører en reduktion af husdyrproduktionen. Dette vil være

25

tilfældet i situationer hvor det ikke er muligt at finde alternative are-aler til udbringning af husdyrgødningen fra den eksisterende hus-dyrproduktion. Endvidere foretages en følsomhedsanalyse hvor detantages at tidshorisonten for den eksisterende kornproduktion erbegrænset, hvilket kan være tilfældet på visse lavbundsarealer.

Med den anvendte analysetilgang antages det at der ikke vil væreafledte driftsmæssige eller samfundsøkonomiske effekter afdriftsændringerne. Dette er en rimelig antagelse såfremt der ses påmarginale ændringer i landbrugets arealanvendelse, dvs. hvor eksten-siveringen kun vedrører et begrænset antal bedrifter og en begrænsetandel af landbrugsarealet. Derimod bør de afledte effekter belysessåfremt der overvejes ændringer i arealavendelsen i større omfangsom det vil være tilfældet, såfremt der sigtes mod en forøgelse afhalvkulturarealerne i størrelsesorden 100.000 ha, svarende til ca. 4 %af omdriftsarealet. Denne problematik bliver kun genstand for enkvalitativ analyse her idet en tilbundsgående kvantificering af deafledte effekter kræver anvendelse af makroøkonomiske modeller.Det skal kraftigt anbefales at analyserne gennemføres såfremt der erintentioner om arealomlægninger i større skala.

4.2 Jordrenten ved kornproduktion

Jordrenten ved kornproduktion er beregnet på grundlag af opgørel-serne i SJFIs driftsgrensstatistik, og viser rest til aflønning af produk-tionsfaktoren jord efter alle øvrige råvarer og ressourcer er aflønnet tilmarkedspriser. SJFIs statistik er baseret på en stikprøve på ca. 2000bedrifter. Til brug for driftsgrensstatistikken er data disaggregeret tildriftsgrenskalkuler hvorefter der er foretaget en vægtet sammenvej-ning af data med henblik på at tilvejebringe et repræsentativt grund-lag for beskrivelse af økonomien i de forskellige regioner.

I tabel 4.1 er kornarealets sammensætning vist sammen med det gen-nemsnitlige høstudbytte samt den budget- og velfærdsøkonomiskejordrente. Der er forholdsvis store variationer i kornproduktionenssammensætning mellem regionerne hvilket bl.a. afspejler forskelle ide naturgivne forudsætninger. Dette kommer også til udtryk i detgennemsnitlige høstudbytte og de beregnede jordrenter som er højesti de østlige dele af landet.

Således varierer den budgetøkonomiske jordrente fra –190 kr/ha iNordjylland til 800 kr/ha på de østlige øer medens den velfærdsøko-nomiske jordrente varierer fra 1.050 kr/ha til 2.580 kr/ha. Som nævnti det indledende kapitel er der en række beregningstekniske forholdsom ligger til grund for forskellen mellem den budget- og velfærds-økonomiske jordrente. Her skal det blot nævnes at særligt det, atrenteomkostningerne, samt andre nationale transfereringer, ikke ind-går i den velfærdsøkonomiske beregning, bidrager væsentligt til for-skellen.

Tabel 4.1. Kornproduktionens arealfordeling, høstudbytte og årlige jordrente

Nordjylland Syd- og Vest-jylland

Fyn og Øst-jylland

Østlige øer Hele Danmark

Vårbyg, pct. 41 55 31 31 40

26

Hvede, pct. 40 30 50 59 44

Andet korn, pct. 19 15 19 10 16

Høstudbytte, hkg/ha 52,6 53,4 62,8 72,9 59,9

Budgetøkonomiskjordrente, kr/ha

-190 50 490 800 300

Velfærdsøkonomiskjordrente, kr/ha

1.050 1.450 2.170 2.580 1.850

Kilde: Egne beregninger på grundlag af SJFI (2000).

Den negative budgetøkonomiske jordrente i den nordjyske regionindikerer at kornproduktion her vil indebære et tab for landmanden,såfremt han skal have dækket alle omkostninger. Her skal det be-mærkes at dette næppe er retvisende for alle producenter idet bl.a.renteudgifterne kan variere meget, ligesom kravet til aflønning afegen arbejdskraft kan være lavere end forudsat i beregningerne.Denne betragtning kan dog kun anvendes ved rent privatøkonomiskeovervejelser medens forudsætningen om fuld omkostningsdækningikke kan fraviges ved den velfærdsøkonomiske analyse, som udgørdet relevante grundlag for samfundsøkonomiske prioriteringer; seMøller et al. (2000) for en nærmere diskussion af prioriteringsgrund-lag. Der henvises til Birr-Pedersen (2001) for en detaljeret gennem-gang af kalkulen for kornproduktion.

4.3 Jordrenten ved ekstensiv ammekoproduktion

Ved ammekoproduktion forstås opdræt af ungdyr som efter kælv-ning forbliver ved koen, udbindes med denne om foråret og efterindbinding om efteråret gennemgår en slutfedning forud for slagt-ning. Set i forhold til traditionel ammekoproduktion adskiller denekstensive produktion sig på en række områder. For det første anta-ges det at græsningsarealerne ikke gødskes med handelsgødningeller pesticidbehandles. For det andet antages det som udgangspunktat der ikke gives tilskudsfoder under udbindingsperioden.2 For dettredje antages det at græsningstrykket maksimalt er 1 DE/ha svaren-de til en ammeko med opdræt (også kaldet en kødproducerende en-hed: KPE).

Disse forudsætninger adskiller sig alle betydeligt fra den konventio-nelle produktion som er grundlaget for SJFIs opgørelse af driftsøko-nomien i ammekoproduktionen. Udeladelsen af handelsgødning ogpesticider betyder at produktionen af fodreenheder (FE) pr. ha pågræsningsarealet vil være mindre end i den konventionelle produkti-on. Driftsbetingelserne svarer praktisk talt til kravene til økologiskgræsproduktion hvorfor foderproduktionen kan anslås på grundlagheraf. Således anslås det i Lauridsen et al. (2000) at foderproduktio-nen ved økologisk græsproduktion er 20 % lavere målt i FE end vedkonventionel produktion. Denne antagelse er dog meget følsom overfor bl.a. jordtype, ligesom det er en forudsætning, at der anvendes en

2 I visse tilfælde vil udbinding af ammekøer uden tilskudsfodring ikke være forene-ligt med god driftspraksis idet dyrene kan få mineralunderskud. I sådanne tilfældevil tilskudsfodring være nødvendig.

27

kløver/græs blanding. Driftsforudsætningerne har således stor be-tydning for produktionen af FE i de konkrete tilfælde. Samtidigt vilder også være omkostningsbesparelser som følge af at der ikke an-vendes handelsgødning og pesticider. Tilsvarende vil udeladelsen aftilskudsfoder i udbindingsperioden betyde at fodermængden vil væ-re mindre end forudsat i SJFIs opgørelser, hvilket også medfører enomkostningsbesparelse.

Vedrørende græsningstrykket er dette ca. dobbelt så stort i SJFIs op-gørelser som antaget for den ekstensive produktion. Dette betyder atantallet af tilgængelige foderenheder pr. KPE alt andet lige vil væredobbelt så stort i udbindingperioden ved den ekstensive produktionhvorfra skal trækkes den forventede 20 % lavere foderproduktionsom følge af udeladelsen af handelsgødning og pesticider, samt ef-fekten af at der ikke gives tilskudsfoder. Antages det at tilskudsfoderandrager 5 % af sommerfodringen i den konventionelle produktion,betyder forudsætningerne samlet at fodertilgangen i sommerhalvåretvil være ca. 25 % lavere ved den ekstensive produktion. Til gengælder græsningstrykket halveret hvorfor det ikke vurderes, at tilvækstenpr. KPE vil være lavere ved den ekstensive produktion sammenlignetmed konventionel ammekoproduktion.

Ud fra ovennævnte lineære betragtning skulle det således være mu-ligt at skabe driftsmæssig sammenhæng i afgræsning af arealer medmeget lav foderproduktion blot græsningstrykket tilpasses dette. Ipraksis vil der være en nedre grænse for hvad der rent driftsmæssigter forsvarligt og muligt særligt såfremt det fastholdes, at der ikke måanvendes tilskudsfoder i udbindingsperioden. I forbindelse meddenne analyse er det blevet klart at der er nogen uklarhed omkringhvor førnævnte nedre grænse er, hvilket ikke mindst skyldes denmeget beskedne dokumentation af eksisterende erfaringer med eks-tensiv afgræsning, for så vidt angår både kvæg og andre græssendedyr (får, heste, geder, mv.). En sammenhængende driftsmæssig ogøkonomisk analyse, på baggrund af eksisterende erfaringer, i lighedmed arbejderne vedr. marginaljorder og miljøinteresser (se f.eks. Riis& Madsen, 1987), ville være særdeles relevant for en samlet kvantita-tiv fremstilling af denne problemstilling.

Øvrige kapacitets- og faste omkostninger pr. KPE forventes ikke atændres ved skift fra konventionel til ekstensiv drift - på nær omkost-ningerne til hegning. Meromkostningen til hegning vil være afhæn-gig af beregningsforudsætningerne, men tages der udgangspunkt i enflokstørrelse på 40 KPE og en kvadratisk fold, vil hegnslængden væreca. 40 % større ved den ekstensive produktion (1 KPE/ha) end vedden konventionelle produktion (2 KPE/ha). Dette svarer til en årligbudgetøkonomisk meromkostning på ca. 25 kr. pr. KPE og en vel-færdsøkonomiske meromkostning på 23 kr. pr. KPE idet der, jf. Møl-ler (2000), anvendes hhv. 7 og 3 procents forrentning ved den budget-og velfærdsøkonomiske beregning og 10 års levetid for hegnet.

I tabel 4.2 er beregningen af den budget- og velfærdsøkonomiskejordrente ved ekstensiv ammekoproduktion sammenfattet.

Tabel 4.2. Jordrente for ekstensiv ammekoproduktion

28

Budgetøkonomisk opgørelse Velfærdsøkonomisk opgørelse

Indtægter

Værdi af tilvækst

Tilskud

Værdi af gødning

5.230

2.070

630

6.530

2.580

790

Variable omkostninger

Korn og kraftfoder

Indkøbt grovfoder

Andre variable omkostninger

1.680

660

730

2.100

770

870

Produktion af eget grovfoder 3.510 4.110

Arbejdskraft 3.390 3.970

Faste omkostninger

Forsikringer

Vedligehold, afskrivninger og renter2)

Andre omkostninger

180

2.040

180

210

2.310

210

Korrektioner for ekstensiv drift

Tilskudsfoder

Handelsgødning

Pesticider

Meromkostning til hegning

-80

-240

-5

25

-100

-280

-5

23

Jordrente, kr/KPE -4.090 -4.265

1) Omfatter beholdninger, besætning, inventar og bygninger.Kilde: Egne beregninger på grundlag af SJFI (2000).

Opgørelsen viser at ammekoproduktionen er forbundet med en ne-gativ budget- og velfærdsøkonomisk jordrente på hhv. –4.090 kr./haog –4.265 kr./ha. Dette skyldes særligt høje arbejdskraftomkostningerog faste omkostninger. Ses der i stedet på dækningsbidraget, dvs.resultatet efter aflønning af de variable omkostninger og egen pro-duktion af grovfoder, fås et positivt resultat hvilket forklarer, hvorforammekoproduktion har en vis udbredelse særligt på deltids- og hob-bybedrifter. Se i øvrigt kommentaren i tilknytning til jordrenten forkornproduktion i forrige afsnit.

Sidst skal det nævnes at det er antaget at den ekstensive produktionikke modtager tilskud som økologisk produktion men at der er taleom en ekstensivering af konventionel produktion, der modtagerammeko-præmie. Som tidligere nævnt opfylder den ekstensive drifts-form kravene til økologisk ammekoproduktion under udbinding,men egentlig økologisk produktion stiller også krav til andel af egetproduceret foder, fodertyper, samt staldforhold hvilket ikke er indar-bejdet i beregningsforudsætningerne. Præmierne til ammekoproduk-tion er begrænsede i Danmark idet der er tale om en EU ordning, ogmed den nuværende produktion vil der være behov for at ansøge EUom flere ammekopræmier såfremt der skal ske en udvidelse. Øko-nomien i ammekoproduktionen er således meget afhængig af denfremtidige udvikling af EUs landbrugspolitik og såfremt der sker enreduktion af præmiernes antal eller størrelse, eller kravet til nationale

29

medfinansiering øges, vil det påvirke den budget- og velfærdsøko-nomiske kalkule.

4.4 Jordrenten ved høslæt og slåning

4.4.1 Ekstensiv og betinget høslætHøslæt er en form for produktion af grovfoder som traditioneltknytter sig til ekstensivt drevne arealer. Udbyttet ved høslæt er bl.a.afhængigt tidspunktet for tagning af dette idet foderværdien forrin-ges betydeligt såfremt græsset når at danne frøstande. I sammen-hæng med naturpleje anbefales det typisk, at tidspunktet for førsteslæt lægges efter afslutningen af de jordrugende fugles yngletid, dvs.omkring 10.-15. juli (Bregnballe, 2001), hvilket kan have betydning forkvalitet og udbytte samt muligheden for at tage to hold slæt.

Som nævnt under diskussionen af ammekoproduktionen anslås detat foderproduktionen, på vedvarende græsarealer drevet uden han-delsgødning og pesticider (herefter kaldet ekstensiv høslæt), vil væreca. 20 % lavere end ved konventionel produktion (Lauridsen, op cit.).Såfremt der ydermere lægges restriktioner på tidspunktet for tagningaf første slæt samt for muligheden for isåning af kløver, herefter kal-det betinget høslæt, vurderes det at udbyttenedgangen vil være nogetstørre.

Derfor foretages to beregninger hvor udbyttet i FE er sat til at værehhv. 20 og 50 % lavere end ved konventionel høslæt. Dette svarer iforhold til SJFIs driftsgrensstatistik, til en produktion på 2.800 FE/haved ekstensiv slæt og 1.750 FE pr. ha ved betinget slæt. Disse skønligger formodentligt i den høje ende når det gælder egentlige na-turarealer hvorfor variationer særligt i nedadgående retning må for-udses, særligt hvis gødskning med husdyrgødning ikke accepteres iforbindelse med drift af naturarealer. Således anslår Riis & Madsen(1987) en foderproduktion på ugødskede "naturgræsarealer" på sandog tørvejord i størrelsesorden 600 til 1.200 FE/ha; se i øvrigt kom-mentaren i forbindelse med foderværdi og græsningstryk i forrigeafsnit.

Da høslæt fører til produktion af et input til brug i bl.a. kvægproduk-tionen, betragtes denne, i stort set alle analyser, som en internt omsatvare, dvs. at der ikke findes en egentlig markedspris på grovfoderet.Derfor prissættes foderværdien af høslættet ud fra en betragtning omfuld omkostningsdækning hvorfor resultatet ikke opgøres som jord-renten men ved omkostningerne pr. FE. Dette vil være tilfældet forhøslæt under almindelige betingelser men hvor der er knyttet re-striktioner på produktionen, som det er tilfældet ved betinget slæt, ogdette medfører meromkostninger, bør dette afspejles i et velfærds-økonomisk (jordrente-)tab i form af forskellen mellem produktions-omkostningerne.

I tabel 4.3 er de budget- og velfærdsøkonomiske produktionsomkost-ninger ved høslæt gennemgået. Det ses at de budgetøkonomiske om-kostninger pr. produceret foderenhed er hhv. 1,36 kr/FE ved det

30

ekstensive høslæt og 2,18 kr/FE ved betinget høslæt, medens denvelfærdsøkonomiske jordrente er hhv. 1,15 og 1,84 kr./FE.

Tabel 4.3. Omkostninger ved høslæt

Budgetøkonomisk opgørelse Velfærdsøkonomisk opgørelse

Variable omkostninger (kr/ha)

Udsæd

Husdyrgødning

Maskinomkostninger

Andre variable omkostninger

40

660

440

160

50

820

520

200

Arbejdskraft (kr/ha) 560 650

Faste omkostninger (kr/ha)

Forsikringer

Vedligehold, afskrivninger og renter1)

Andre omkostninger

50

1.590

300

60

770

150

Omkostninger i alt (kr/ha) 3.800 3.220

Foderomkostninger (kr/FE)

20% reduceret udbytte (2800 FE/ha)

50% reduceret udbytte (1750 FE/ha)2)

1,36

2,18

1,15

1,84

1) Omfatter maskiner og bygninger.2) Her tages først slæt efter 15. juli.Kilde: Egne beregninger på grundlag af SJFI (2000).

Rammerne for det ekstensive høslæt følger reglerne for økologiskproduktion, og sammenlignes den budgetøkonomiske omkostningpr. foderenhed med den beregnede omkostning i økologisk produk-tion, jf. Lauridsen et al. (op cit.), ses det da også at disse er stort setidentiske. Derfor er det rimeligt at antage at foderet fra den ekstensi-ve slætproduktion kan indgå i den økologiske kvægproduktion udenmeromkostninger, dvs. til cost-priserne vist i tabellen.3 Derfor sættesjordrenten for ekstensiv høslæt til nul svarende til at der er tale om enintern omsætning i landbrugssektoren.

Det betingede høslæt medfører derimod en meromkostning sam-menlignet med hvad grovfoder kan produceres til i økologisk pro-duktion. Denne meromkostning hidrører fra det merforbrug af res-sourcen jord som er påkrævet for at opnå en foderproduktion svaren-de til den ekstensive (eller økologiske) høslæt. Forskellen pr. ha kanopgøres ved at beregne jordrenten under forudsætning af at foder-produktionen aflønnes svarende til omkostningen pr. FE for denekstensive slæt. Herved fås hhv. en budget- og velfærdsøkonomiskjordrente for betinget høslæt på -1.440 kr./ha og –1.210 kr./ha.

4.4.2 SlåningVed slåning foretages en skårlægning af plantematerialet som efter-følgende efterlades på arealet. Det vil sige at der ikke er indtægter

3 Dette kræver naturligvis at foderet kan indgå i økologisk produktion inden for detgældende regelsæt, eller at arealet reelt dyrkes økologisk. Sidstnævnte vil dog ændrede økonomiske forudsætninger i forhold til den gennemførte kalkule.

31

forbundet med denne drift, som alene må betegnes som en plejefor-anstaltning. Slåning er således relevant hvor drifts- eller naturmæssi-ge forhold ikke muliggør afgræsning eller høslæt, f.eks. på arealermed meget lav foderproduktion. Omkostningerne ved anvendelse afskiveslåmaskine vurderes ud fra maskiststionstakster i Håndbog fordriftsplanlægning (LR, 2000b) til at være ca. 550 kr./ha opgjort i bud-getøkonomiske priser og 640 kr./ha i velfærdsøkonomiske priser.Såfremt plantematerialet skal fjernes fra arealet efter slåning, vurde-res omkostningerne at være af samme størrelsesorden som ved hø-slæt idet det producerede foder antages at indgå i en driftsmæssigsammenhæng.

4.5 Omkostninger ved ekstensivering afomdriftsjorde

I tabel 4.4 er resultaterne fra analyserne i afsnit 4.2, 4.3 og 4.4 sam-menfattet ved de beregnede jordrenter af den fremtidigt drift.

Tabel 4.4. Budget- og velfærdsøkonomisk jordrente pr. år. Alle tal er pr. ha

Budgetøkonomisk beregning Velfærdsøkonomisk beregning

Kr. pr. år Kr. pr. år

Salgsafgrødekorn

Nordjylland

Syd- og Vestjylland

Fyn og Østjylland

Østlige øer

Hele Danmark

-190

50

490

800

300

1.050

1.450

2.170

2.580

1.850

Ammekoproduktion -4.090 -4.265

Høslæt

Ekstensiv

Betinget

0

-1.440

0

-1.210

Slåning -550 -640


Udover de regionale forskelle i jordrenten ved produktion af salgsaf-grødekorn skal det bemærkes at der er betydelige forskelle i jordren-ten, og dermed omkostningerne, ved de forskellige ekstensive drifts-foranstaltninger. Mest markant er den negative jordrente ved amme-koproduktion der skyldes de store omkostninger til arbejdskraft ogfaste anlæg (inventar og bygninger), som knytter sig til vinterperio-den. Til sammenligning er jordrenten ved ekstensiv slæt nul hvilketdog forudsætter, at det producerede foder kan afsættes til husdyr-produktionen til cost-priser, og produktionen sker i sammenhængmed en udvidelse af husdyrproduktionen, f.eks. øget ammekopro-duktion.

Med udgangspunkt i tabel 4.4 kan der beregnes overslag over debudget- og velfærdsøkonomiske omkostninger ved at omlægge are-aler med salgsafgrødekorn til ekstensivt drevne halvkulturarealer.Dette er gjort i tabel 4.5 hvor den gennemsnitlige jordrente for korn-

32

produktion i hele Danmark er anvendt som reference. Omkostnin-gerne er beregnet ved ændringen i jordrente opgjort som nutidsvær-dien.

Tabel 4.5. Omkostning opgjort som 1. års jordrentetab pr. ha ved forskellige former forekstensivering af omdriftsjord

Budgetøkonomisk jordrente(kr./ha)

Velfærdsøkonmisk jordrente(kr./ha)

Omlægning fra salgsafgrøde-korn til:

Ammekøer

Ekstensiv høslæt

Betinget høslæt

Slåning

4.390

300

1.740

850

6.115

1.850

3.060

2.490

1) Se note 1, tabel 4.4.Kilde: Egne beregninger.

Det ses at de budgetøkonomiske omkostninger pr. ha ved ekstensive-ring er størst ved omlægning til ammekoproduktion efterfulgt af be-tinget høslæt, slåning og ekstensivt høslæt. Denne rangordning eruafhængig af om der ses på den budget eller velfærdsøkonomiskeopgørelse. Vedrørende omkostningerne ved omlægning til høslæt erdisse beregnet under forudsætning af at omlægningen sker i sam-menhæng med en forøgelse af grovfoderefterspørgslen, f.eks. ved enudvidelse af ammekoproduktionen. Såfremt dette ikke er tilfældet, ogdet øgede høslæt i stedet erstatter eksisterende grovfoderproduktion,vil jordrentetabet alt andet lige svare til forskellen i produktionsom-kostningerne mellem den eksisterende grovfoderproduktion og slæt-produktionen. Dette vil føre til en reduktion af jordrentetabet vedekstensiv høslæt sammenlignet med det her præsenterede.

4.5.1 Reduktion af eksisterende husdyrproduktionSom nævnt indledningsvis er det en forudsætning for beregningerneat omlægningen af omdriftsarealerne ikke vil have betydning for deneksisterende husdyrproduktion. Dette afhænger særligt af mulighe-derne for udbringning af husdyrgødning i henhold til harmoni- ogarealbestemmelserne i landbrugsloven. Afhængigt af driftsbetingel-serne på de ekstensiverede arealer, og i forbindelse med mere omfat-tende ekstensivering, kan det ikke udelukkes at eksisterende husdyr-produktion vil blive berørt. Derfor er der foretaget en følsomhedsbe-regning til belysning af betydningen for jordrentetabet såfremt dersker en 1:1 reduktion af eksisterende husdyrproduktion ved omlæg-ning til halvkulturaeraler. Følsomhedsberegningen tager udgangs-punkt i produktion af slagtesvin, og bidraget til jordrenten beregnesfor husdyrtæthederne 1,7; 1,4 og 1 DE/ha svarende til at 1 ha jordmuliggør udbringning af husdyrgødning fra hhv. 51, 42 og 30 produ-cerede slagtesvin pr. år.

I tabel 4.6 er nettooverskuddet pr. slagtesvin vist sammen med detårlige bidrag til jordrenten og nutidsværdien af denne.

Tabel 4.6. Budget- og velfærdsøkonomisk jordrente pr. år. Alle tal er pr. ha

33

Budgetøkonomisk jordrente Velfærdsøkonmisk jordrente

Nettooverskud, (kr/slagtesvin) 20 54

Bidrag til jordrente pr. år:

1,7 DE/ha

1,4 DE/ha

1 DE/ha

1.010

840

600

2.750

2.300

1.600


Som det ses, vil ophør af husdyrproduktion føre til en betydelig mer-omkostning ved ekstensivering, afhængigt af størrelsen af den pro-duktion, som er knyttet til arealet. Således er 1. års jordrentetabet ibudgetøkonomiske priser på mellem 1.000 og 600 kr pr. ha medensdet velfærdsøkonomiske jordrentetab ligger mellem 1.600 og 2.750 krpr. ha. Til sammenligning er den budget-og velfærdsøkonomiskejordrente ved kornproduktion på hhv. 300 og 1.850 kr pr. ha. Der vilsåledes blive tale om en væsentlig forøgelse af omkostningerne så-fremt ekstensiveringen får betydning for omfanget af eksisterende(konventionel) husdyrproduktion.

Det skal bemærkes at beregningen af jordrentebidraget fra slagtesvi-neproduktionen, ligesom de foregående kalkuler, er foretaget underforudsætning om fuld omkostningsdækning. Således er alle foder-omkostninger dækket hvorfor det er konsistent at addere jordrentenfra husdyrproduktionen med jordrenten fra salgsafgrødeproduktio-nen da jordrenten fra salgsafgrødeproduktionen svarer til alternativ-omkostningen, såfremt jorden blev anvendt til foderproduktion fremfor salgsafgrødeproduktion.

4.5.2 Ekstensivering af vandløbsnære arealerBåde naturmæssige og rekreative hensyn samt arealernes kvalitet tilsalgsafgrødeproduktion kan gøre det attraktivt at placere ekstensivearealer i vandløbsnære områder. Set fra et driftsmæssigt synspunkt erder to argumenter idet visse lavbundsjorde langs vandløb kan haveen begrænset levetid som omdriftsjord, ligesom der kan opnås bespa-relser i form af reduceret behov for vandløbspleje. Disse to forholdhar betydning for den budget- og velfærdsøkonomiske jordrente vedekstensivering idet den begrænsede levetid i omdrift vil have betyd-ning for nutidsværdien af jordrentetabet, medens reduceret vand-løbspleje vil indgå som en sparet omkostning som realiseres vedekstensivering af arealet. I det følgende er foretages en supplerendeanalyse med henblik på at belyse jordrenteeffekterne af de to oven-nævnte forhold.

De sparede omkostninger til vandløbspleje vil naturligvis være megetafhængige af den eksisterende vandløbspleje samt den reduktion ibehovet ekstensiveringen medfører. I Møller et al. (2000) er omkost-ningsbesparelserne skønnet ved den velfærdsøkonomiske analyse afrestaureringen af Brede å. Her er en udrettet vandløbsstrækning på13,6 km gensnoet til et forløb på 20 km, vandløbsbunden er blev hæ-vet, og der er blevet udlagt sten og gydegrus. Endvidere er der sketen ekstensivering af landbrugsproduktionen, bl.a. som følge af ska-belsen af engområder med hyppige vinteroversvømmelser. Restaure-

34

ringen medførte besparelser i form af mindsket vandløbspleje (op-rensning og pleje af brinker) samt en øget udgift til tilsyn. Efter re-tableringens gennemførelse, blev skønnet til en netto-besparelse på50.000 kr årligt. Denne besparelse vil være meget afhængig af dekonkrete tiltag, i eksemplet er der forudgående foretaget en omfat-tende restaurering, og omkostningsbesparelsen skal derfor ses isammenhæng hermed. Antages det at de sparede omkostninger iBrede å eksemplet kan ses som et realistisk generelt estimat, vil detsvare til en besparelse på 3.700 kr pr. km (oprindeligt) vandløb eller3,7 kr/m.

De budget- og velfærdsøkonomiske konsekvenser for jordrenten afreduceret vandløbspleje er vist i tabel 4.7 tillige med effekten såfremtde ekstensiverede jorde har en restlevetid som omdriftsjord på 20 år.

Tabel 4.7. Budget- og velfærdsøkonomisk jordrente pr. år1)



Vandløbspleje (kr/m) 3,7 4,3

Salgsafgrøde-korn2)

Uedelig tidshorisont

20 års tidshorisont

Reduceret jordrentetab

300

273

27

1.850

1.735

115

1) For omdriftsjorde med begrænset levetid er der tale om den annuiserede jordrente ved enkalkulationsrente på 7 % p.a. i de budgetøkonomoske beregninger og 3 % p.a. i develfærdsøkonomiske beregninger.

2) Gennemsnit for hele Danmark.Kilde: Egne beregninger.

Det ses at såfremt ekstensiveringen sker på arealer med en restlevetidsom omdriftsjord på 20 år fremfor på jorde med uendelig omdriftsho-risont, vil jordrentetabet reduceres med hhv. små 30 kr. pr ha og 115kr pr. ha opgjort i budget- og velfærdsøkonomiske priser. Ved bereg-ningen er det antaget at arealerne udgår af drift efter 20 år, dvs. atjordrenten efterfølgende er nul. De reducerede omkostninger tilvandløbspleje er opgjort til hhv. 3,7 og 4,3 kr pr. meter opgjort vedbudget- og velfærdsøkonomisk jordrente.

4.6 Eksempel på konsekvensberegning påprojektniveau

De præsenterede konsekvenser ved ekstensivering af omdriftsjordevil kunne indgå i analyser som set i en national skala repræsenterermarginale ændringer af landbrugets arealanvendelse, dvs. ved analyseaf projekter af begrænset omfang. Ved større omlægninger må derforventes at opstå afledte effekter både i landbrugssektoren og i for-synings- og forarbejdningssektorene der ikke er omfattet af de præ-senterede kalkuler. I dette kapitel gives et eksempel på anvendelse afde beregnede kalkuler ved analyse af omkostningerne ved et hypote-tisk ekstensiveringsprojekt omfattende 100 ha omdriftsjord (tabel 4.8).

35

De afledte effekter ved større omlægninger behandles i det følgendekapitel.

Tabel 4.8. Skønnet effekt på den årlige budget- og velfærdsøkonomiske jordrente vedekstensivering af 100 ha omdriftsjord i en 200 m bræmme omkring et vandløb.Beregning uden inddragelse af evt. administrative omkostninger, afledte effekter ogmonetær opgørelse af eksternaliteter.


Omlægning af 50 ha tilekstensiv høslæt

Ekstensivering af 50 hadrevet med ammekopro-duktion

Reducerede omkostnin-ger til vandløbspleje af5.000 m vandløb

Reducerede omkostnin-ger på 50 ha med 20 årsomdriftshorisont

50 ha x –300 kr./ha

= -15.000 kr.

50 ha x –4.390 kr./ha

= -219.500 kr.

5.000 m x 3,7 kr./m

= 18.500 kr.

50 ha x 27 kr./ha

= 1.350 kr.

50 ha x-1.850 kr./ha

= -92.500 kr.

50 ha x –6.115 kr./ha

= -305.750 kr.

5.000 m x 4,3 kr./m

= 21.500 kr.

50 ha x 115 kr./ha

= 5.750 kr.

Ændret jordrente i alt

Ændret jordrente pr. ha

-214.650 kr.

-2.150 kr./ha

-371.000 kr.

-3.710 kr./ha


Eksemplet omfatter ekstensivering af 100 ha omdriftsjord, som gen-nemløbes at et vandløb. Ekstensiveringen sker i en zone af 100 m påhver side af vandløbet, og strækker sig således over 5 km. Halvdelenaf omdriftsarealerne antages at have en restlevetid på 20 år medensde øvrige arealer har en uendelig tidshorisont. Jordrenten i udgangs-situationen sættes svarende til landsgennemsnittet. Efter ekstensive-ringen drives halvdelen af arealerne (50 ha) som ekstensivt høslætmedens der etableres ammekoproduktion på de øvrige arealer (50ha), svarende til en produktion med 50 KPE. Idet en KPE har et gen-nemsnitligt foderbehov pr. år på ca. 4.700 FE, jf. SJFI (2000), og anta-ges udbindingsperioden at være 140 dage, vil der være et grovfoder-behov til vinterfodring pr. KPE på ca. 2.900 FE. I beregningerne forekstensiv slæt er det antaget at der produceres 2.800 FE pr. ha hvorforder er balance mellem amekoproduktionen og grovfoderproduktio-nen i eksemplet, idet der også vil indgå en del kraftfoder i foderpla-nen. Projektet antages ikke at være forbundet med projekt- og admi-nistrationsomkostninger svarende til at omlægningen alene er drevetaf landmandens egne interesser, men det antages at vandløbsplejenkan reduceres langs hele strækningen, idet vinteroversvømmelserfremover vil være forenelige med den ekstensive drift.

I det opstillede eksempel (tabel 4.8) fører ekstensiveringen til en re-duceret budgetøkonomisk 1. års jordrente på små 214.600. kr. i alt,svarende til 2.150 kr. pr. ha. Reduktionen i velfærdsøkonomisk 1. årsjordrente er ca. 371.000 kr. i alt og 3.710 kr. pr. ha. Effekten på den

36

budgetøkonomiske jordrente svarer til det tab som de (eller det) be-rørte landbrug vil opleve, såfremt ekstensiveringen ikke er ledsagetaf kompensation. Effekten på den velfærdsøkonomiske jordrente erderimod uafhængig af eventuelle kompensationer, og kan fortolkessom reduceret forbrugsmulighed for det danske samfund som følgeaf ekstensiveringen af landbrugsproduktionen. Dette gælder dog kunsåfremt kompensationerne er nationalt finansierede. Er tilskuddenederimod EU-finansierede, skal de medregnes som en positiv vel-færdsøkonomisk gevinst for Danmark.

I velfærdsøkonomisk sammenhæng er det væsentligt at understregeat den præsenterede opgørelse alene fokusere på produktionsrelate-tede omkostninger. Således er baggrunden for ekstensiveringen bl.a.et samfundsmæssigt ønsket om at øge den natur som er forbundetmed de ekstensivt drevne arealer. Derfor må der tillige forventes atopstå en velfærdsøkonomisk gevinst i form af øget "produktion" afnatur og andre ikke-markedsomsatte goder (eksternaliteter). Disseeksternaliteter (positive som negative) bør principielt indgå i denvelfærdsøkonomiske kalkule i form af en monetær opgørelse af ef-fekterne på miljø og natur således at der er tale om en egentlig netto-omkostning svarende til en cost-benefit analyse. En værdisætning afdisse effekter kræver (mindst) to forudsætninger opfyldt: 1) effekter-ne skal være kvantitativt velbeskrevne; 2) der skal foreligge relevanteprissætningsstudier som kan anvendes til den monetære opgørelse,f.eks. form af såkaldt benefit-transfer (Dubgaard et al. 2001) for et ek-sempel herpå). I forbindelse med ekstensivering af landbrugspro-duktion er der næppe et tilstrækkeligt solidt grundlag, hverken vedr.punkt 1 eller 2, til værdisætning af miljø- og natureffekterne, men ikapitel 6 foretages en kvalitativ beskrivelse af disse der så vidt muligtledsages af en kvantitativ opgørelse og evt. værdisætning.

4.7 Afledte effekter ved ekstensivering i størreomfang

Fordoblingen af halvkulturarealet antages at ske ved omlægning afeksisterende omdriftsarealer, og vil således have betydning for såvelsalgsafgrøde- og grovfoderproduktionen. Det foreliggende arbejdeomfatter en statisk komparativ analyse af omkostningerne ved skiftfra salgsafgrødeproduktion til forskellige ekstensive driftsformeruden for omdrift. Her antages det at omlægningen af arealerne ikkevil påvirke faktoranvendelsen i landbruget udover de direkte effek-ter. Dette er dog en meget grov forenkling taget i betragtning at en100.000 ha forøgelse af halvkulturarealerne svarer til, at ca. 5 procentaf omdriftsarealet udtages.

Et så betydeligt skift i landbrugets arealanvendelse må forventes athave afledte effekter både i landbrugssektoren og i forsynings- ogforarbejdningssektorerne. De afledte effekter i landbrugssektorenomfatter følgende:a) Ændret faktoranvendelse; ved reduktion af produktionsfaktoren

jord må der forventes en substitution med faktorerne kapital, ar-bejdskraft og råvarer.

37

b) Ændret produktion; følger af den ændrede faktoranvendelse samtevt. skift fra salgsafgrøde- til grovfoderproduktion.

c) Ændret jordrente; følger af punkt 1 og 2.

De afledte effekter i andre sektorer omfatter:a) Ændret produktion i det landbrugsindustrielle kompleks og/eller

øget import af primærprodukter dertil afledt af den ændredefaktoranvendelse og produktion i landbrugssektoren samt æn-drede relative priser.

b) Effekter på diverse nationaløkonomiske størrelser: BNP, beskæfti-gelse, valutabalance, offentlige finanser.

Med det skitserede formål vil SJFIs generelle ligevægtsmodel AAGEvære velegnet til at analysere afledte effekter af arealanvendelsen idetsamspillet med den øvrige del af økonomien er en afgørende del atanalysen. Analysen med AAGE-modellen kan med fordel suppleresmed ESMERALDA-modellen med henblik på at tilvejebringe en til-strækkelig præcis landbrugsmæssig beskrivelse af de analyseredeændringer.

Gennemførelse af en eller flere modelkørsler kræver at det ønskedescenarie er velbeskrevet, således at der er fuld klarhed over omfangetaf de ønskede ændringer og deres konkrete implementering, dvs.typen af ekstensiverede arealer, hvilke driftsformer som berøres, valgaf styringsmidler, etc. Med de nuværende anbefalinger vedr. en ge-nerel forlængelse af arealerne med halvkultur vil der derfor værebehov for en betydelig ekstra specificering af scenarierne før model-kørsler kan gennemføres på et rimelig faglig grundlag. Dette taler forat modelanalyserne af de afledte landbrugs- og samfundsøkonomiskeeffekter først gennemføres, når der foreligger mere konkrete analyseraf scenariernes specifikation.

38

5 Etablering af bufferzoner omkringfølsomme naturtyper


5.1.1 Bufferzonernes funktionEtablering af bufferzoner som tiltag i natur- og miljøpolitikken harværet diskuteret og bragt i anvendelse i flere sammenhænge. Såledesfindes der i dag dyrkningsfri 2-meter zoner langs med naturlige ellerhøjt målsatte vandløb, forbud mod anvendelse af visse pesticiderlangs vandløb og andre naturelementer uden for landbrugsproduk-tion samt mulighed for at modtage tilskud til sprøjtefri zoner underMVJ-ordningerne. Det generelle mål med etablering af bufferzoner er– som ordet antyder – ønsket om at reducere påvirkningen fra land-brugsdriften på tilstødende arealer ved at der udlægges en bufferzo-ne mellem disse.

Denne analyse af omkostningerne ved udlægning af bufferzoner in-volverer at landbrugsdriften inden for bufferzonerne pålægges re-striktioner med henblik på at reducere ammoniakbelastningen af be-stemte kvælstoffølsomme naturtyper. Anvendelsen af bufferzoner isammenhæng med den generelle regulering af landbrugetsammoniakemissioner er relevant idet en undersøgelse for Vejle amthar vist (Andersen et al. 2000), at lokale landbrugskilder i amtet gen-nemsnitligt står for 1/3 af belastningen af naturarealerne i Vejle amt4.I samme undersøgelse fremgår det dog også at der er betydelige vari-ationer omkring dette gennemsnit, idet bidraget fra lokale land-brugskilder varierede fra ubetydeligt til altdominerende.

For konkrete lokaliteter vil der således være meget store forskelle ibidraget fra lokale kilder til ammonikadepositionen ligesom ikke allenaturlokaliteter behøver beskyttelse fx såfremt depositionen med dennuværende produktion er under tålegrænsen. Dette understreger atanvendelsen af bufferzoner, til beskyttelse af de kvælstoffølsommenaturtyper mod deposition af ammoniakkvælstof, ikke skal ses somet generelt tiltag men primært skal bringes i anvendelse, hvor lokalekilder har et markant bidrag. Derfor bør anvendelsen af bufferzonertil reduktion af de lokale kilder indgå i sammenhæng med en indsatsover for alle kilder – såvel andre danske og udenlandske samt land-brug og andre sektorer - såfremt der skal opnås en omkostningsef-fektiv beskyttelse af de følsomme naturområder.

4 Analysen i Andersen et al. (2000) vedrører ammoniakbelastningen i Vejle amt ogrefererer til situationen efter fuld implementering af Vandmiljøplan II men før im-plementering af ammoniakhandlingsplanen. Foruden det lokale landbrugsbidrag tildepositionen på 4,7 kg/ha bidrager landbruget i naboamter med 2,8 kg/ha, andredanske kilder med 5,0 kg/ha, og udenlandske kilder med 2,0 kg/ha. For fuldstændig-hedens skyd skal det bemærkes at der i ovenstående tal ikke er taget hensyn revurde-ringen af ammoniakemissionen fra landbruget i forbindelse med midtvejsevaluerin-gen af VMP II, hvor emissionen fra dansk landbrug blev vurderet til et lavere ni-veau.

39

5.1.2 De gennemførte analyserVed analyse af landbrugets kvælstofbelastning af den terrestriskenatur er det væsentligt at skelne mellem emission og deposition (ellerbelastning). Emissionen omfatter tabet af ammoniakkvælstof (NH3-N)fra den enkelte kilde til luften. Depositionen omfatter afsætningen afammoniakkvælstof på jorden, dvs. efter transport gennem luften.

Med dette udgangspunkt er der gennemført et miljøteknisk udred-ningsarbejde for Wilhjelmudvalget (Bak, 2001) til belysning af effek-ten af udlægning af ammoniak-bufferzoner i forskelligt omfang om-kring sårbare naturtyper omfattende overdrev, hede, fersk eng,strandeng, mose, sø og skov, i alt områder dækkende 900.000 ha. Forhver enkelt naturtype er tålegrænsen sat i forhold til en forenkletmodellering af kvælstofdeposition anvendt som reference. Beskyttel-seseffekter er derefter opgjort ved den andel af arealet, med denævnte naturtyper, hvor tålegrænsen er overskredet før og efter ud-lægning af bufferzoner.

Ved udlægning af bufferzonerne antages det i analysen af Bak (op cit.)at ammoniakemissionen fra landbrugsproduktionen elimineres indenfor zonen. Dette betyder i praksis at landbrugsproduktionen skalflyttes ud af bufferzonerne idet der for nuværende ikke er teknologi-er, som tilstrækkeligt veldokumenteret kan reducere emissionerne tilet så lavt niveau. Sammen med det forhold at bufferzonerne, jf. Bak(op cit.), i omfang vil omfatte fra 99 procent (1000 m bufferzone om-kring alle følsomme naturtyper) til 9 procent (500 m bufferzone om-kring alle følsomme naturtyper i Danmarks udpegede habitatområ-der) af det samlede landbrugsareal, viser det at en realisering af for-udsætningerne i den miljøtekniske analyse vil medføre en radikalændring af dansk landbrugsproduktion. En sådan analyse liggeruden for afgrænsningen af den miljøøkonomiske analyse idet det vilkræve en særdeles omfattende analyse baseret på en generel lige-vægtsmodel for fuldt ud at belyse de landbrugs- og samfundsøko-nomiske effekter af tiltag i et sådant omfang.

I stedet er det valgt at gennemføre en partiel analyse hvor udvalgtelandbrugsrelevante tiltag belyses med hensyn til deres budget- ogvelfærdsøkonomiske omkostninger samt effekt på ammoniak-emissionen. Her skal det igen nævnes at der, med fokuseringen pålandbruget, er foretaget en afgrænsning, idet væsentlige bidrag tilkvælstofdepositionen fra andre sektorer (transport, energiprodukti-on, mv.) samt fra udlandet, ikke er inkluderet i analysen. Tiltagene erudvalgt i dialog med handlingsplansekretariatet i Skov- og Natursty-relsen, og vurderes at repræsentere nogle af de miljømæssigt relevanteeffektive tiltag, men ikke nødvendigvis de mest omkostningseffektivetiltag med henblik på at reducere belastningen af de følsomme natur-områder.

Som følge af at en lang række af de førnævnte aspekter ikke er belystved denne partielle analyse af omkostningerne ved at gennemføre deudvalgte tiltag, har det ikke været muligt at gennemføre en egentligomkostningseffektivitetsanalyse som oprindeligt planlagt. Forbere-delsen af den økonomiske analyse har vist at den foreliggende videner ganske spredt, hvorfor det ikke er muligt at lave en miljøøkono-misk analyse af det samlede kvælstofbelastnings-kompleks baseret på

40

en modellering af årsags-virkningskæden. Den nødvendige vidensynes dog stort set at være tilstede – blot fraktioneret og ukoordine-ret. Derfor synes det oplagt at samle denne viden i et tilbundsgåendeudredningsprojekt med henblik på at gennemføre en miljøøkonomiskanalyse af omkostningseffektiviteten af forskellige tiltag til reduktionaf belastningen af de følsomme naturtyper. Denne analyse skal om-fatte potentialet og omkostningerne ved at reducere belastningen frasamtlige kilder, herunder kriterier for udlægning af bufferzoner.Grundlaget skal være en sammenhængende modellering af kilder,emissioner, transport, deposition og belastning i forhold til de enkeltenaturtypers tålegrænser samt de deraf resulterende effekter på vel-færden.

På grund af afgrænsningen er følgende tiltag til reduktion af ammo-niakemissionen i bufferzoner behandlet i analysen idet de p.t. udgørkendte og (forholdsvis) velbeskrevne muligheder:1. Ingen anvendelse af urea-handelsgødning med mindre denne ned-

fældes umiddelbart efter udbringning

2. Gylle og fast gødning udbragt på bar mark skal nedfældes indenfor 1 time efter udbringning

3. Den samlede gødningsmængde pr. ha ved græsning må maksi-malt udgøre 80 kg/ha (0,7 DE/ha)

I forbindelse med det forberedende arbejde til ammoniakhandlings-planen er tiltag 2 og 3 blevet analyseret i Jacobsen (1999) og i Olesenet al. (2001). Dog omfatter analysen af krav til henliggetid at ned-fældning skal ske inden for 6 og ikke, som her, 1 time. Kravet omnedfældning inden for 6 timer efter udbringning er indeholdt i am-moniakhandlingsplanen tillige med forbud mod bredspredning afflydende husdyrgødning. Idet disse tiltag er under implementering iregi af ammoniakhandlingsplanen, er de ikke medtages i denne ana-lyse.5

De nævnte tiltag vedrører alle markdriften hvorfor en væsentligpunktkilde i form af emissioner fra stalde og lager ikke er medtaget.Dette er problematisk idet emissionerne herfra, jf. Andersen (op cit.) i1999 udgjorde knap halvdelen af landbrugets samlede ammoniake-mission, og i visse tilfælde kan udgøre langt størsteparten af belast-ningen af et konkret naturområde. Da der i dag er en vis usikkerhedomkring de teknologier, som kan reducere emissionen fra stalde til-strækkeligt set i forhold til de relevante tålegrænser, er reduktions-tiltag i forhold til staldkilder ikke medtaget her. Et alternativ til tek-nologiske løsninger kunne være flytning af staldanlæg ud af buffer-zonerne. Dette er dog på kort sigt et så radikalt og omkostningstungttiltag at det primært må forventes at have relevans i forbindelse medbeskyttelse af enkelte værdifulde naturområder, hvor eksisterendestaldanlæg har en afgørende betydning for belastningen. Derfor erdette tiltag ikke medtaget denne mere generelle analyse. Et tilknyttetaspekt kunne være krav om lokalisering af nye staldanlæg uden forbufferzonerne. Såfremt landmanden har jord til rådighed uden forbufferzonen, og der kan opnås en rimelig infrastruktur for bedriften,

5 Dette gør sig også gældende for overdækning af gylletanke og lagre til fast gød-ning, som ellers også ville være relevante tiltag i tilknytning til bufferzoner.

41

fx ved at placere byggeriet ved en eksisterende ejendom, vil detteformodentligt kunne ske uden væsentlige meromkostninger. Dog kanvisse bestemmelser i f.eks. landbrugsloven samt andre hensyn (by-nærhed mv.) begrænse mulighederne for denne løsning. I den videreanalyse omtales emissioner og tiltag i relation til staldanlæg ikkeyderligere, men de bør inkluderes såfremt den førnævnte miljøøko-nomiske analyse af det samlede problemkompleks gennemføres.

5.2 Analyse af mulige tiltag i bufferzoner

Ingen anvendelse af urea-handelsgødningAnvendelsen af urea-handelsgødning medfører en markant forhøjetammoniakemission sammenlignet med andre handelsgødninger.Således vurderes det i Andersen et al (2001) at ammoniakemissionenfra urea udgør gennemsnitligt 15 % af den udbragte kvælstof, dogmed et meget stort variationsinterval. Ammoniakemissionen fra an-den handelsgødning udgør 2 til 5 % af kvælstofindholdet idet ammo-niumsaltpeter, som er det langt mest anvendte, har en emission på ca.2 % af N-indholdet.

Ses der på det samlede forbrug af kvælstof i handelsgødnings i 1999,udgør urea en meget beskeden andel på 0,6 % eller 1,8 mio. kg N, ogsåledes vil forbudet mod anvendelse af urea i bufferzonerne kun ha-ve marginal betydning. Ifølge Håndbog for Driftsplanlægning (LR,2000) er urea den billigste form for handelsgødning med en pris på2,1 kr. pr. kg N i 2000 hvilket skal sammenlignes med en gennem-snitlig pris på ca. 3,5 kr./kg N6 – begge opgjort i budgetøkonomiskepriser.

Antages det at urea kan erstattes direkte med andre handelsgødnin-ger, og tages der hensyn til det effektive N-indhold i gødningerne,svarer det til en budgetøkonomiske merpris på 1,1 kr. pr. kg effektivN og en velfærdsøkonomisk merpris på 1,4 kr. pr. effektivt kg N.Antages det desuden at emissionen derved reduceres fra 15 til 2 % afhandelsgødningens kvælstofindhold, fås budgetøkonomisk en re-duktionsomkostning på 8 kr. pr. kg og en velfærdsøkonomisk reduk-tionsomkostning på 11 kr. pr. kg reduceret ammoniakemission.

Nedfældning af gylle udbragt om foråret samt fast gødning inden for 1 timeefter udbringningI ammoniakhandlingsplanen er der stillet krav om at alt udbragthusdyrgødning, som ikke udbringes i etablerede afgrøder, skal ned-fældes inden for 6 timer med virkning fra 1. august 2002. I Olesen etal. (op cit.) er de øgede omkostninger herved set i forhold til de nuvæ-rende 12 timer anslået på grundlag af maskinstationstakster til gen-nemsnitligt 2 kr. pr. 1000 kg for gylle og 4 kr. pr. 1000 kg for fast gød-ning, begge opgjort i budgetøkonomiske priser. Samtidigt kan deropnås en besparelse i form af reduceret handelsgødningsforbrug somfølge af den øgede udnyttelse af husdyrgødningen. Denne sættes til3,5 kr. pr. kg reduceret ammoniakkvælstof. Indført på nationalt ni-veau, med en samlet berørt mængde husdyrgødning på vurderet 19,7mia. kg i 2003 og med en fordeling af denne på ca. 75 % gylle og 25 %

6 Dette svarer til prisen på kvælstof i kalkammoniumsaltpeter og er også den pris,som er anvendt i f.eks. Jacobsen, 2000.

42

fast gødning, fås en reduktion af emissionen af ammoniakkvælstof på2,4 mio. kg og en budgetøkonomisk omkostning på 41 mio. kr. I vel-færdsøkonomiske priser er omkostningen 48 mio. kr. idet maskinsta-tionomkostningerne behandles som indenlandsk omsatte varer oghandelsgødningen som internationalt omsatte. Herved fås en gen-nemsnitlig velfærdsøkonomisk reduktionsomkostning på 19 kr./kgammoniakkvælstof.

I Jacobsen (1999) er omkostningerne ved yderligere at reducere hen-liggetiden til 1 time vurderet til at stige til 5 kr. pr. 1000 kg gylle og 10kr. pr. 1000 kg fast gødning. Effekten i form af reduceret fordampetammoniakkvælstof anslås til 5,2 mio. kg i 2003, og de budget- og vel-færdsøkonomiske omkostninger bliver ca. 106 mio og 123 mio. kr.Den gennemsnitlige velfærdsøkonomiske reduktionsomkostningøges til 24 kr./kg ammoniakkvælstof.

Sammenlignes reduktionerne i ammoniakemissionerne med omkost-ningerne, ved en henliggetid på henholdsvis 1 og 6 timer, fås at mar-ginalomkostningen, ved at øge kravet til maksimal henliggetid, bereg-net som meromkostningen delt med merreduktionen, er 23 kr pr. kg ibudgetøkonomiske priser og 28 kr pr. kg opgjort i velfærdsøkonomi-ske priser. Det skal bemærkes at beregningerne af effekten ved 6 og 1times henliggetid refererer til situationen før ammoniakhandlings-planens gennemførsel, hvorfor det er væsentligt at basere vurderin-gerne på mereffekten, som gjort her.

Det skal understreges at der er tale om en meget grov overslagsbe-regning. Skønnene i Jacobsen (1999) og Olesen et al. (2001) er baseretpå maskinstationstakster samt en vurdering af den nationale forde-ling af udbringningen af husdyrgødning, herunder dennes fordelingpå gylle og fast gødning. Variationer i alle disse komponenter, her-under pløje- og nedfældningskapacitet, må forventes af forekomme ibetydelig grad mellem lokalområder, og vil, ligesom forskelle i jord-type og afgrødesammensætning, have betydning for omkostninger-ne. Det er dog utvivlsomt tilfældet at der vil være store meromkost-ninger ved at skærpe kravet til nedfældning, hvilket også afspejles ide beregnede marginalomkostninger.

Den samlede gødningsmængde pr. ha ved græsning må maksimalt udgøre80 kg N/haDette tiltag vedrører reduktion af græsningsintensiteten samt gød-ningstildelingen på græsningsarealer i eller uden for omdrift belig-gende i bufferzoner. Ved konventionel malkekoproduktion er dettypisk et græsningstryk på 2 DE pr. ha eller 1,7 dyr pr. ha idet enmalkeko af stor race svarer til 1,18 DE. Såfremt gødningsproduktio-nen fra vinterhalvåret antages udbragt på græsningsarealerne, fås engennemsnitlig tilførsel til mark på 119,3 kg N pr. dyr eller ca. 200 kgN pr. ha eller ved konventionel udbinding af malkekøer, medenskravet om maksimalt 80 kg N pr. ha svarer til ca. 0,7 malkekøer pr.ha.

Kravet om reduceret græsningstryk kan tænkes modsvaret på tremåder:

43

1. Landmanden ophører med at udbinde husdyr på arealet omsommeren og anvender i stedet arealerne til grovfoderprodukti-on. Dette svarer til regler som gælder i Holland, og må forventesat kunne gøres uden væsentlige budgetøkonomiske meromkost-ninger udover de der følger af behovet for afhøstning, hjemtag-ning og indlægning af grovfoderet, idet den ekstra grovfoderpro-duktion forventes at kunne modsvare det ekstra behov for for-dring på stald. Derimod kan der tænkes at opstå velfærdsøkono-miske omkostninger idet dyrevelfærds goder og landskabeligegoder må forventes af blive reduceret, når antallet af sommer-græssende dyr reduceres.

2. Græsningsintensiteten reduceres som foreskrevet enten ved atreducere antallet af dyr, der udbindes eller ved at forpagte ekstragræsningsarealer. I begge situationer vil der opstå meromkost-ninger ved, at der skal købes mere grov- og kraftfoder som følgeaf det ekstra behov for fodring på stald7.

3. Antal dyr reduceres svarende til reduktionen i græsningsintensi-teten.

I det følgende foretages en kalkule af omkostningerne ved de tre al-ternativer. Ligesom ved analyserne af omlægning af omdriftsarealertil ekstensiv produktion tages der udgangspunkt i SJFIs driftsgrens-statistik (SJFI, 2000) idet beregningen foretages for en gennemsnitligmalkekoproduktion. Ved beregningerne antages det at sliddet (ogdermed afskrivningerne) på inventar og bygninger ikke påvirkes,samt at der ikke bliver behov for supplerende bygninger ved øgetgrovfoderproduktion til brug på stald. Endvidere skal det bemærkesat alternativerne, hvor udbinding af malkekøerne undlades, ikke ermulige for økologiske producenter, hvor der er krav om en udbin-dingsperiode på minimum 150 dage.

For tiltagene til reduktion af græsningsintensiteten foretages ikke enopgørelse af effekten på emissionen af ammoniakkvælstof. Detteskyldes at emissionen fra dyr på stald, i form af tab fra stald samtopbevaring og udbringning af husdyrgødningen, generelt er størreend fra græssende dyr. Derfor vil en reduktion af græsningstrykketreelt føre til en stigning i emissionerne af ammoniakkvælstof såfremtantallet af dyr på stald øges. Effekten i form af reduktion af densamlede emission samt depositionen i et konkret naturområde er så-ledes helt afhængigt af placeringen af stald- og opbevaringsanlæghvorfor en opgørelse af effekten, som alene knytter sig til græsnings-arealerne, ikke forekommer meningsfuld. Derfor er omkostningenalene opgjort ved omkostningerne ved øget indkøb af grovfoder op-gjort pr. dyr og pr. ha med reduceret græsningstryk.

Alternativ 1. Meromkostningerne ved at undlade sommergræs-ning og i stedet dyrke grovfoder på det tidligere græsningsareal for-ventes ikke at medføre andre meromkostninger end de der følger af

7 Det ekstra foderbehov kunne også dækkes såfremt landmanden har salgsafgrøde-arealer, som kan omlægges til grovfoderproduktion. Under forudsætning af at land-manden har et optimalt miks mellem salgsafgrøde- og grovfoderproduktion, vil dettemindst svare til de omkostninger som opstår, såfremt foderbehovet dækkes vedekstra indkøb af grovfoder.

44

behovet afhøstning, finsnitning, hjemkørsel og lagring af grovfoderet.Omkostningerne herved anslås, på grundlag af maskinstationstak-ster, jf. Budgetkalkuler for sædskiftegræs (LR, 2001), til ca. 2.000 kr.pr. ha i budgetøkonomiske priser og 2.300 kr. pr. ha i velfærdsøko-nomiske priser.

Alternativ 2. Ifølge SJFI (op cit.) var det gennemsnitlige foderfor-brug pr. år for en malkeko af stor race på små 6.000 FE svarende til etdagligt foderbehov på 16,5 FE. Antages det at udbindingsperiodenløber fra medio maj til medio oktober, dvs. 5 måneder eller ca. 140dage, fås et ekstra foderbehov på 2.310 FE pr. dyr. Forudsat dettefoderbehov dækkes gennem indkøb af grovfoder til priser svarendetil de beregnede omkostningsdækkende priser i SJFIs driftsgrensststi-stik (hhv. 1,17 og 1,01 kr./FE i budget- og velfærdsøkonomiske priserfor konventionel vedvarende græsproduktion), svarer dette til enmeromkostning på hhv. 2.700 og 2.300 kr. pr. dyr i budget- og vel-færdsøkonomiske priser. Idet græsningstrykket reduceres fra 1,7 til0,7 dyr pr. ha, vil meromkostningen pr. ha være svarende til omkost-ningen pr. dyr.

Alternativ 3. Ved en reduktion i antallet af malkekøer antages detat antallet af malkekøer, og dermed mælkeproduktionen, reduceressvarende til kravet om ekstensivering af sommergræsningen. Grun-den til at denne type tilpasning er interessant at belyse, er at der,gennem de seneste år, i gennemsnit har været et nettounderskud vedmalkekvægproduktionen (jf. SJFI, 2000). Dette gælder både når derses på den budgetøkonomiske og på den velfærdsøkonomiske kal-kule. Derfor vil der være situationer hvor det rent faktisk vil værefordelagtigt at reducere produktionen. For malkekøer med opdrætvar der således en budgetøkonomisk jordrente på –1.700 kg pr. årskoog en velfærdsøkonomisk jordrente på –500 kr/årsko.8 Der er natur-ligvis en betydelig spredning bag de beregnede gennemsnitstal hvor-for der ikke generelt kan forventes en sådan win-win situation vedreduktion af malkekoproduktionen, dvs. hvor der er både økonomi-ske og miljømæssige gevinster. Samtidigt skal det bemærkes at for-skelle i landmændenes krav til aflønning af eget arbejde samt alderenaf eksisterende bygninger kan betyde, at de vil opleve et tab ved op-hør af produktionen på trods af en beregnet negativ jordrente.

5.3 Afsluttende bemærkninger

I tabel 5.1 er resultaterne af analyserne vist idet omkostningerne pr.reduceret kg ammoniakemission er vist i 1. års-priser.

Tabel 5.1. Ændring i budget- og velfærdsøkonomisk jordrente ved ammoniaktiltag opgjort pr. år


Pr. år Pr. år

8 Ved opgørelsen af den velfærdsøkonomiske jordrente er der ikke taget højde for atmælkeprisen holdes kunstigt højt som følge af EUs kvotesystem. Gøres dette, vil detvelfærdsøkonomiske tab ved malkekoproduktionen øges svarende til forskellenmellem den danske og verdensmarkedsprisen for mælk.

45

Forbud mod urea-handelsgødning (kr./kg NH3-N)

Skærpet krav til nedfældning (kr/kg NH3-N)

8

23

11

28

Maks. 80 kg N/ha fra græssende dyr (kr./ha)

reduceret græsningstryk

reduktion af antal malkekøer

2.700

-1.700

2.300

-500


Sammenlignet med omkostningerne ved de gennemførte tiltag i am-moniakhandlingsplanen, hvor de årlige velfærdsøkonomiske reduk-tionsomkostninger blev beregnet til i størrelsesorden 9 kr. pr. kgammoniakkvælstof (anslået på grundlag af Olesen et al., 2001), eromkostningerne ved de analyserede supplerende tiltag væsentligthøjere på nær forbudet mod urea. Dette svarer også overens med dengenerelle miljøøkonomiske antagelse om stigende marginale redukti-onsomkostninger.

Omkostningerne ved de enkelte tiltag (undtagen reduceret græs-ningsintensitet) er sammenlignet i forhold til deres reduktion af am-moniakemissionen (kr/kg). Med det formål at sammenligne omkost-ningerne ved disse tiltag med resultaterne fra kapitel 3 ville det værerelevant, at omregne omkostningerne ved bufferzonetiltagene pr. haogså. Dette er gjort for såvidt angår reduktion af græsningstrykketmen når det gælder ophør med anvendelse af urea-handelsgødningog reduktion af henliggetiden for udbragt husdyrgødning til 1 time,kan dette ikke meningsfuldt gøres på et generelt niveau. Desudenskal det understreges at tilpasningsbehovet, og de deraf følgendeomkostninger, vil være givet af bufferzonernes karakter og omfangsamt den konkrete landbrugsdrift, hvilket endnu er uafklaret.

Som nævnt i indledningen vedrører de gennemførte beregninger kuneffekterne i form af reducerede ammoniakemissioner. Der er såledesikke en kobling til effekterne i sammenhæng med belastningen somellers ville muliggøre en miljøøkonomisk omkostningseffektivitets-analyse af relevante tiltag. Begrænsningen i de her præsenteredeanalyser understreges af at der, i sammenhæng med beskyttelse afkonkrete naturtyper og lokaliteter, vil være meget store forskelle ieffekten af reduktion af emissionerne. Samtidigt er landbrugets bi-drag til ammoniakdepositionen til forskellige naturtyper kun et afflere som alle bør tages med i analyserne af mulighederne for reduk-tion af depostionen.

Derfor skal det understreges at disse beregninger ikke må opfattessom et fyldestgørende beslutningsgrundlag for udlægning af buffer-zoner, men at de bør udvides til en integreret analyse af det samledekvælstofbelastnings-kompleks omfattende en modellering af årsags-virkningskæden (aktiviteter-emissioner-transport-depostion-tålegrænser-effekter på velfærd), der inkluderer alle kilder. Dette vilmuliggøre en sammenligning af de økonomiske og naturmæssigeeffekter af relevante reduktionstiltag til brug for prioritering af ind-satsen.

46

6 Diskussion og perspektivering

6.1 Resultaternes anvendelse sombeslutningsgrundlag

Til illustration af anvendelsen af resultaterne som beslutningsgrund-lag tages der her udgangspunkt i tre mulige strategier som enten kanses uafhængigt eller i en samlet helhed som elementer i en priorite-ring af initiativerne på naturområdet. Det skal understreges at de trestrategier på ingen måde er udtømmende for mulighederne for styr-kelse af naturværdierne i det åbne land, men de er valgt fordi de blevtillagt stor vægt i Wilhjelmudvalgets diskussioner.

Første strategi er udarbejdelse af en naturplan på bedriftsniveau. Somudgangspunkt vil en naturplan angive potentialet for udvidelse ogbeskyttelse af naturværdierne på bedriften. Derfor vil de resulterendeeffekter af naturplanen afhænge af de handlinger der følger efter ud-arbejdelsen af denne, og set i dette lys må tiltaget betegnes som enforholdsvis generel strategi. To mere konkrete strategier, som entenkan ses i sammenhæng med implementeringen af naturplanen elleruafhængigt af denne, omfatter følgende: ekstensivering af land-brugsdriften; eller etablering af skov.9 En fjerde og meget relevantmulighed kunne være etablering af småbiotoper (vandhuller, til-plantninger, levende hegn og lignende), men her foreligger p.t. ikkeestimater for de velfærdsøkonomiske omkostninger.

Følges ekstensiveringsstrategien er der en række muligheder: ophørmed drift, dvs. arealerne udgår af driften og overgår gennem naturligsuccession til naturarealer, der holdes fri for vedvegetation gennemen årlig slåning eller etablering af ammekoproduktion og høslæt.Følges skovstrategien kan der igen tænkes to muligheder omfattendeskovtilgroning gennem naturlig succession eller traditionel skovrejs-ning.

Struktureres prioriteringerne på denne måde og suppleres de gen-nemførte analyser med analyser af omkostningerne ved skovrejsningudført af Damgaard et al. (2001), kan omkostningerne ved de forskel-lige valgmuligheder opstilles som angivet i figur 6.1. Figuren viser develfærdsøkonomiske omkostninger ved de enkelte tiltag, dvs. uden atevt. markedsomsatte og ikke-markedsomsatte gevinster er medtaget.

Det ses at der er store forskelle i de velfærdsøkonomiske omkostnin-ger ved de forskellige tiltag. De laveste omkostninger er knyttet medetablering af skov gennem hhv. naturlig succession og ekstensiv hø-slæt idet omkostningen her alene udgøres af mistet jordrente vedophør af den hidtidige landbrugsproduktion. Såfremt høslættet kanerstatte eksisterende grovfoderproduktion reduceres jordrentetabet.Den her beregnede omkostning forudsætter en samtidig stigning i

9 Analyser af omkostningerne ved skovrejsning har ikke været en del af denne ud-redning, men er udført for Skov- og Naturstyrelsen af Damgaard et al. (2001).

47

efterspørgslen efter grovfoder, f.eks. i forbindelse med en udvidelseaf ammekoproduktionen.

Naturlig succession1.850 kr/ha

Skovrejsning2.300 kr/ha

Etablering af skov

Naturlig successionplejet ved årlig slåning

2.490

Ammekoproduktion6.115 kr/ha

Høslæt1.850 kr/ha

Betinget høslæt3.060

Ekstensivering af landbrugsdrift

Udrabejdelse af naturplan23.000 kr pr. plan

Figur 6.1. Velfærdsøkonomiske omkostninger ved ekstensivering af arealanvendelsen i landbruget.Kilde: Egne beregninger samt beregninger på grundlag af Damgaard et al. (2001)

Traditionel skovrejsning og etablering af naturarealer, der plejes meden årlig slåning, er stort set forbundet med de samme omkostningerpr. ha. Her skal det bemærkes at jordrenten fra skovproduktionen erberegnet før evt. EU-tilskud. I det omfang det er muligt at finansiereen del af skovrejsningen med EU-tilskud vil det reducere jordrenteta-bet.

De dyreste tiltag er omlægning til betinget høslæt og ammekopro-duktion som fører til velfærdsøkonomiske omkostninger på hhv.3.000 og 6.000 kr. pr. ha, hvilket skyldes at disse driftsformer er for-bundet med en negativ jordrente. Igen skal det pointeres at de gen-nemførte omkostningsberegninger forudsætter at der er tale om mar-ginale ændringer i relation til den samlede landbrugsproduktion,således at de relative priser antages uændrede.

Som omtalt flere steder omfatter de beregnede omkostninger kun dedirekte markedsomsatte effekter af tiltagene. De enkelte tiltag har tilformål at frembringe en række natur- og miljøgoder, og den vel-færdsmæssige værdi af disse må forventes at være afhængig, bl.a. afden ændring i arealanvendelsen som tiltagene repræsenterer. Forskovrejsning er en stor del af disse gevinster velbeskrevet og forsøgtværdisat i monetære enheder i forbindelse med en række prissæt-ningsstudier samt konkrete projektvurderinger. Desværre findes ikkeet tilsvarende grundlag for værdisætning af gevinsterne ved eksten-sive driftsformer i landbruget baseret på danske undersøgelser. Li-geledes har arbejdet i Wilhjelmudvalgets undergruppe for natur ogbiodiversitet ikke ført til udarbejdelse af et generelt sæt af indikatorersom kan anvendes til at sammenligne effekterne i form af biodiversi-tetsændringer af de enkelte tiltag. Derfor er det p.t. hverken muligt atunderstøtte prioriteringen mellem tiltagene med velfærdsøkonomiskcost-benefit analyse eller omkostningseffektivitets analyse.

48

6.2 Følsomhedsberegninger

En lang række forhold kan have indflydelse på omkostningsniveauetved ændringer i arealanvendelsen. I denne analyse er der foretagetfølsomhedsberegninger for tre forhold: reduktion af eksisterendehusdyrhold, levetiden af omdriftsjorde samt reduceret vandløbsved-ligeholdelse.

Ved mindre ændringer i arealanvendelsen må det forventes at eksi-sterende husdyrproduktion forbliver upåvirket. Der kan dog tænkessituationer hvor ekstensivering af landbrugsjord medfører et reduce-ret harmoniareal, og derved fører til reduktion af husdyrholdet. Mer-omkostningen herved er beregnet på grundlag af slagtesvineproduk-tion, og afhængigt af dyreintensiteten varierer den fra 1.600 til 2.750kr. pr. ha opgjort i velfærdsøkonomiske beregningspriser (tabel 6.1).

De to øvrige følsomhedsberegninger knytter sig til ekstensivering af(lavbunds-)jorde langs vandløb. De sparede omkostninger til vand-løbspleje vil naturligvis afhænge af den eksisterende vandløbspleje,samt af det reducerede behov herfor som følge af ekstensiveringen.Generelt vil det dog være således at såfremt arealerne langs vandløbomlægges fra omdriftsjorder til vedvarende græs kan der opnås enbesparelse i vandløbsplejen, idet driften af engområder ofte er for-enelig med hyppige vinteroversvømmelser. De reducerede budget-og velfærdsøkonomiske omkostninger til vandløbspleje er anslået tilhhv. 3,7 og 4,3 kr. pr. meter vandløb.

Tabel 6.1. Korrektioner til budget- og velfærdsøkonomisk jordrente pr. årved ændringer i forudsætninger1)



Reduceret slagtesvinepdoduktion

1,7 DE/ha

1,4 DE/ha

1 DE/ha

1.010

840

600

2.750

2.300

1.600

Vandløbspleje (kr./m) -3,7 -4,3

20 års levetid af omdriftsjord -27 -115

1) For omdriftsjorde med begrænset levetid er der tale om den annuiserede jordrenteved en kalkulationsrente på 7 procent p.a. i de budgetøkonomiske beregninger og 3procent p.a. i de velfærdsøkonomiske beregninger.Kilde: Egne beregninger.

Sker ekstensiveringen på arealer med en restlevetid som omdriftsjordpå 20 år frem for på jorde med uendelig omdriftshorisont, vil jord-rentetabet reduceres med hhv. små 30 kr. pr ha og 115 kr. pr. ha op-gjort i budget- og velfærdsøkonomiske priser. Ved beregningen erdet antaget at arealerne udgår af drift efter 20 år, dvs. at jordrenteta-bet efterfølgende er nul.

Ved beregning af omkostningerne tillægges fremtidige omkostningermindre vægt end nutidige. Kalkulationsrenten har derfor stor betyd-ning ved beregning af omkostningernes nutidsværdi (den kapitalise-

49

rede værdi af fremtidig jordrente). Nutidsværdien af en årlig jord-rente falder såfremt kalkulationsrenten stiger og omvendt. I analyserhvor der foretages en sammenligning af omkostningerne ved forskel-lige scenarier vil den indbyrdes rangordning af disse ikke påvirkes afkalkulationsrentevalget, såfremt scenariernes aktiviteter har sammetidshorisont og samme tidsmæssige fordeling af indtægter og om-kostninger. Men har de analyserede aktiviteter forskellig tidshorisonteller en 6forskellig tidsmæssige fordeling af indtægter og omkostnin-ger, kan kalkulationsrenten være afgørende for den indbyrdes ran-gordning. Landbrugsproduktion er imidlertid karakteriseret ved atde driftsmæssige omkostninger og indtægter typisk falder i sammeperiode, hvorfor valg af kalkulationsrente ikke betydning for denindbyrdes rangordning af omkostningerne ved de analyserede tiltag.

6.3 Betydningen af landbrugsproduktionensrammevilkår

Rammevilkårene for landbrugsproduktionen i Danmark har en væ-sentlig betydning for tilpasningsmulighederne og omkostningerneved at gennemføre de forskellige tiltag. Med hensyn til dansk lovgiv-ning har bl.a. harmonikravene samt reguleringen af gødningsforbru-get betydning. Den gældende lovgivning refererer til bedriftsniveauethvor der er en sammenknytning mellem arealtilliggende og husdyr-hold samt normer for maksimal kvælstoftildeling. Ved ændringer iarealanvendelsen, hvor arealerne til udbringning af husdyrgødningreduceres, eller hvor mulighederne for omfordeling af gødning mel-lem afgrøder begrænses, kan det føre til øgede tilpasningsomkost-ninger ud over dem, som er præsenteret her. Jo større arealer, somomfattes af driftsændringer, jo større er sandsynligheden for sådanneafledte meromkostninger.

Et andet væsentligt rammevilkår er EUs landbrugspolitik og de dertilknyttede ordninger. Med den nuværende finansiering af EUs aktivi-teter kan EU-finansierede tilskud opfattes som en nettovalutaindtje-ning – dvs. som en velfærdsøkonomisk gevinst. Såfremt dette i frem-tiden ændres, således at den nationale medfinansiering øges, reduce-res den velfærdsøkonomiske gevinst. Betydningen af tilskuds- ogstøtteordninger for de budgetøkonomiske omkostninger er derimoduafhængige af finansieringskilden. Disse omkostninger reduceressåfremt der knyttes et tilskud til implementeringen af de enkelte til-tag.

En mere radikal ændring af EUs landbrugspolitik, f.eks. ved en heleller delvis afvikling af landbrugsstøtten, vil således ændre forud-sætningerne for de præsenterede beregninger. Samtidig vil der ske entilpasning i landbruget som vil have større eller mindre effekt påsammensætningen og intensiteten af dansk landbrugsproduktion,afhængigt af om ændringen er ensidig fra EUs side eller er koordine-ret med de øvrige aktører på verdensmarkedet (se f.eks. Frandsen &Jensen, 2000; Jacobsen, 2000).

50

6.4 Forskningsbehov

Det gennemførte arbejde har klarlagt en række punkter hvor der erbehov for yderligere analyser og vidensopbygning til brug for mil-jøøkonomiske analyser af naturpolitikken og de deraf afledte pro-blemstillinger. Disse er opstillet i punktform herunder og omfatter:

• Analyser af ekstensive græsningsformer, indsamling af erfaringer,herunder af forskellige forvaltningsmuligheder.

• Analyser af omkostningseffektiviteten ved forskellige naturpoliti-ske styringsmidler, herunder kvantificering af de resulterendenaturgevinster samt de administrative omkostninger ved eksiste-rende naturregulering samt ved alternative tiltag.

• Analyser i relation til landbrugets kvælstofbelastning: Omkost-ningseffektivitetsanalyse af forskellige tiltag omfattende alle rele-vante kilder og teknologier baseret på en modellering af årsags-virkningskæden for det samlede kvælstofbelastnings-kompleks.

• Analyser af afledte økonomiske effekter af ændret arealanvendelsei større skala.

• Kvantificering af benefits i form af sammenlignelige indikatorer fornatur- og miljøeffekterne ved forskellige tiltag.

• Prissætning af benefits i form af ændret udbud af natur- og mil-jøgoder til brug ved cost-benefit analyse.

De identificerede forskningsbehov dækker en lang række miljøøko-nomiske discipliner og har desuden betydeligt elementer af tværfag-lighed. Ikke alle kan belyses fagligt tilfredsstillende inden for en korttidshorisont, ligesom listen næppe er fuldt udtømmende, men enøget viden inden for de enkelte områder vurderes at kunne styrkeprioriteringsgrundlaget i dansk naturpolitik væsentligt og dervedbidrage til at styrke mulighederne for en omkostningseffektiv indsatspå naturområdet.

51

Referencer

Andersen, J.M., W.A.H. Asman, A.B. Hald, B. Münier & H.G. Bruun.2000. Miljø- og naturmæssige konsekvenser af en ændret svineproduktion.Faglig rapport fra DMU, nr. 311. Danmarks Miljøundersøgelser.

Andersen, J.M., H.D. Poulsen, C.F. Børsting, S.G. Sommer & N.J.Hutchings. 2001. Ammoniakemission fra landbruget siden midten af80'erne. Faglig rapport fra DMU, nr. 353. Danmarks Miljøundersøgel-ser.

Bak, J. 2001. Ammoniak-punktkilder og sårbare naturtyper i det åbne land.Udredning for Wilhjelmudvalget, DMU, april 2001.

Birr-Pedersen, K. 2000. Economic Cost-Benefit Analysis. Arbejdsnotatfra ARLAS-projektet, DMU, december 2000.

Birr-Pedersen, K. 2001. Velfærdsøkonomiske beregninger på grundlag afSJFIs statistik. Notat. Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Sy-stemanalyse.

Bregnballe, T. 2001. Personlig kommunikation vedr. resultater fra forsøgpå Tipperne. Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Kystzone-økologi.

Buttenschøn, R. 2001. Diverse notater for Wilhjelmudvalget vedr. statusog drift af halvkulturarealer. Upublicerede, Danmarks Miljøundersøgel-ser.

Damgaard, C. E, Erichen & H. Huusum. 2001. Samfundsøkonomiskprojektvurdering af skovrejsning ved Vollerup. Skov- og Naturstyrelsen,marts 2001.

Dubgaard, A., M. Kallesøe, M. Petersen, M. Arentsen, E.H. Frederik-sen, C. Damgaard og E. Erichsen (2001). Udredning vedrørende velfærdog økonomi i relation til biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse. DenKgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Institut for Økonomi, Skov ogLandskab. Rapport til Wilhjelmudvalget.

Frandsen, S.E. & H.G. Jensen. 2000. Scenarioanalyser for Fødevaremini-steriets idégruppe. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut,www.sjfi.dk.

Jacobsen, L.B. 2000. Økonomiske konsekvenser for Danmark og dansklandbrug af en fuldstændig liberalisering af verdenshandlen med landbrugs-varer. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, www.sjfi.dk.

Jacobsen, B. 1999. Økonomiske vurderinger af tiltag til reduktion af ammo-niakfordampningen fra landbruget. Ammoniakfordampning – redegø-relse nr. 4. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut,www.sjfi.dk.

52

Lauridsen, A., O. Olsen & S. Sørensen. 2000. Driftsgrensøkonomi forøkologisk jordbrug 1998/99. SJFI-Working Paper no. 5/2000, StatensJordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. København. www.sjfi.dk.

LR. 2000a. Budgetkalkuler 2001. Landbrugets Rådgivningscenter,Landskontoret for Uddannelse, Skejby, december 2000.

LR. 2000b. Håndbog for driftsplanlægning 2000. Landbrugets Rådgiv-ningscenter, Landskontoret for Uddannelse, Skejby, december 2000.

LR. 2001. Overslag over timeforbrug ved udarbejdelse af naturplaner. Per-sonlig kommunikation.

Møller, F., S.P. Andersen, P. Grau, H. Huusum, T. Madsen, J. Nielsen& L. Strandmark. 2000. Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter.Miljø- og Energiministeriet.

Olesen, J.E., J.M. Andersen, B.H. Jacobsen, T. Hvelplund, U. Jørgen-sen, J.S. Schou, J. Graversen, T. Dalgaard & J. Fenhann. 2001. Kvantifi-cering af tre tiltag til reduktion af landbrugets emission af drivhusgasser.DJF-rapport nr. 48 (markbrug), Danmarks Jordbrugsforskning, p. 81.

Riis, M & L. Madsen. 1987. Økonomiske forhold ved forskellige anvendel-ser af vandløbsnære arealer. Miljøministerits projektundersøgelser 1986,Teknikkerrapport nr. 27, Udarbejdet ved Statens Jordbrugsøkonomi-ske Insistut.

Schou. J.S., B. Hasler & L.G. Hansen. 2001. Styringsmidler i naturpoli-tikken – miljøøkonomisk analyse. Udredning for Wilhjelmudvalget.Danmarks Miljøundersøgelser og Amternes og Kommunernes Forsk-ningsinstitut, Juli 2001.

SJFI. 2000. Økonomien i landbrugets driftsgrene 1999/2000. Serie B, nr.82, Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. København.www.sjfi.dk.

SJFI. 2001. Jordbrugets prisforhold 2000. Serie C, nr. 84, Statens Jord-brugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. København. www.sjfi.dk.

Skov- og Naturstyrelsen. 2001.http://www.sns.dk/natur/forskningsartikler/naturplaner.htm

Danmarks MiljøundersøgelserDanmarks Miljøundersøgelser - DMU - er en forskningsinstitution i Miljøministeriet. DMU’s opgaver omfatterforskning, overvågning og faglig rådgivning indenfor natur og miljø.

Henvendelser kan rettes til: URL: http://www.dmu.dk

Danmarks MiljøundersøgelserFrederiksborgvej 399Postboks 3584000 RoskildeTlf.: 46 30 12 00Fax: 46 30 11 14

DirektionPersonale- og ØkonomisekretariatForsknings- og UdviklingssektionAfd. for SystemanalyseAfd. for Atmosfærisk MiljøAfd. for Marint MiljøAfd. for Miljøkemi og MikrobiologiAfd. for Arktisk MiljøProjektchef for kvalitets- og analyseområdet

Danmarks MiljøundersøgelserVejlsøvej 25Postboks 3148600 SilkeborgTlf.: 89 20 14 00Fax: 89 20 14 14

OvervågningssektionenAfd. for Terrestrisk ØkologiAfd. for FerskvandssøkologiProjektchef for det akvatiske område

Danmarks MiljøundersøgelserGrenåvej 12-14, Kalø8410 RøndeTlf.: 89 20 17 00Fax: 89 20 15 15

Afd. for LandskabsøkologiAfd. for Kystzoneøkologi

Publikationer:DMU udgiver faglige rapporter, tekniske anvisninger, temarapporter, samt en årlig beretning. En database med DMU’saktuelle forsknings- og udviklingsprojekter er tilgængelig via DMU’s hjemmeside.I årsberetningen findes en oversigt over det pågældende års publikationer.

Documents

Omkostninger ved udvalgte landbrugstiltag til styrkelse af ...€¦ · skovproduktionen er beregnet før evt. EU-tilskud. I det omfang det er muligt at finansiere en del af skovrejsningen