Løngoder - beskatning af personalegoder - ey.com · Som udgangspunkt kan der indgås en aftale om lønomlægning for alle typer goder — men det afhænger af beskatningen af det

Løngoder— beskatning af personalegoder

Løngoder 2016 | Beskatning af personalegoder | 2

Indhold

Indledning 3

Afsnit 1 Beskatning af personalegoder 4 1.1 Regler for beskatning af personalegoder 4 1.2 Fradrag for egenbetaling 5 1.3 Skattefri bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder 5 1.4 Skattefri bagatelgrænse for mindre personalegoder 6 1.5 Lønomlægning—endelafenfleksibellønpakke 7

Afsnit 2 Skattemæssig behandling af udvalgte personalegoder 8 2.1 Aktier og købe- og tegningsretter tildelt i ansættelsesforhold 8 2.2 Avis 9 2.3 Beklædning 9 2.4 Bil 10 2.5 Bonuspoint 12 2.6 Broafgifter 12 2.7 Bøder 13 2.8 Firmasport og motionsfaciliteter 13 2.9 Flytteudgifter 13 2.10 Fortæring 13 2.11 Fratrædelsesgodtgørelse 14 2.12 Fri befordring mellem hjem og arbejde 15 2.13 Gaver fra arbejdsgiveren 15 2.14 Helårsbolig 16 2.15 Hjemme-pc 17 2.16 Indkøbsordninger 17 2.17 Internet 18 2.18 Jubilæumsgratiale 18 2.19 Kantineordninger 19 2.20 Kreditkort 19 2.21 Kørselsgodtgørelse/tilskud til bil 20 2.22 Medie- og radiolicens 20 2.23 Motionsarrangementer 20 2.24 Parkering 21 2.25 Personaleforening 21 2.26 Personalelån 23 2.27 Rejser 23 2.28 Skærmbriller 24 2.29 Sommerbolig 24 2.30 Sponsorbilletter — fribilletter 25 2.31 Sundhedsbehandling, alkohol- og rygeafvænning 26 2.32 Syge-ogulykkesforsikring 27 2.33 Telefon 27 2.34 Uddannelses- og kursusudgifter 28 2.35 Vaccination 29

Afsnit 3 Skematisk oversigt 30


Indledning

Den skattemæssige behandling af personalegoder er i konstant udvikling. Vi har opdateret vores publikation om beskatning af en række udvalgte personale-goder, så publikationen beskriver de gældende skatteregler pr. 1. januar 2016.

Publikationen giver en generel beskrivelse af de mest almindelige personale-goder. Ved en gennemlæsning kan den enkelte virksomhed og medarbejderne vurdere, hvilke personalegoder de enkelte medarbejdere har interesse i, således at virksomheden kan sammensætte den mest gunstige lønpakke for sine med-arbejdere.

Hvis du ønsker mere konkret rådgivning, er du velkommen til at kontakte EY’s personskatteafdeling, der er parat til at yde råd og bistand. God fornøjelse!

Kontakt os

Hans Henrik Bonde EriksenPartnerT: +45 25 29 40 49E: [email protected]

Christina Kilsgaard SvendsenExecutive DirectorT:+4525293722E: [email protected]

Bettina FristedExecutive DirectorT:+4525294579E: [email protected]

Anne Marie HegelundSenior ManagerT: + 45 25 29 52 69E: [email protected]

Lone BakSenior ManagerT: + 45 25 29 54 45E: [email protected]


Afsnit 1 Beskatning af personalegoder

Personalegoder er fortsat en væsentlig faktor for at tiltrække og fastholde med-arbejdere.

I den forbindelse melder der sig en række spørgsmål, såsom: Er godet A- eller B-indkomst? Er godet omfattet af bagatelgrænserne? Skal der betales AM- bidrag af godets værdi? Har arbejdsgiver oplysningspligt over for skattemyn-dighederne?

Alle disse spørgsmål besvares i denne publikation.

1.1 Regler for beskatning af personalegoderHovedreglen er, at værdien af personalegoder er skattepligtig for medarbejde-ren som personlig indkomst.

Værdien af personalegodet fastsættes som udgangspunkt til godets markeds-værdi, det vil sige den værdi, som godet ville have kostet medarbejderen i almin-delig fri handel — i praksis må arbejdsgiverens udgift dog anvendes. Der gælder desuden en lang række særregler for værdiansættelse, som vil fremgå af gen-nemgangen af de enkelte personalegoder.

Er personalegodet A-indkomst, skal arbejdsgiveren indeholde A-skat og AM- bidrag af personalegodets værdi. Som eksempel kan nævnes fri bil og fri tele-fon. Arbejdsgiveren har desuden pligt til at oplyse A-indkomsten til SKAT.

Er godet B-indkomst, som for eksempel tingsgaver, skal der ikke indeholdes A-skat og AM-bidrag af godets værdi. Arbejdsgiveren har som udgangspunkt pligt til at indberette værdien af B-skattepligtige personalegoder til SKAT, men i visse tilfælde er det alene medarbejderen, der har pligt til at medtage beløbet på selvangivelsen.

Både goder, der er ydet i et ansættelsesforhold, og goder ydet til medarbej-derens familie og pårørende som følge af ansættelsesforholdet er omfattet afreglerneombeskatningafpersonalegoder.Goderydettil familiem.fl. ind-tægtsføres hos medarbejderen, som om det var medarbejderen selv, der havde modtaget godet.


1.2 Fradrag for egenbetalingBetaler medarbejderen for rådigheden over personalegodet med beskattede midler (nettolønnen), reduceres den skattepligtige værdi af godet med egenbe-talingen ”krone for krone”. For at modregne egenbetalingen i den skattepligtige værdi skal egenbetalingen være sket til arbejdsgiveren inden udgangen af det aktuelle indkomstår. Det er værd at bemærke, at et bruttolønstræk ikke anses for en egenbetaling, der kan reducere den skattepligtige værdi.

1.3 Skattefri bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoderBagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder vedrører goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed for medarbejderen af hensyn til medarbejderens arbejde. Derimod vil ydelser, som alene tjener som belønning for den ansatte, ikke være omfattet af bagatelgrænsen for arbejds-relaterede personalegoder. Sådanne goder kan derimod være omfattet af baga-telgrænsen for mindre personalegoder, jf. afsnit 1.4.

Goder omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder beskattes kun i det omfang, den samlede værdi af goderne overstiger bagatel-grænsen, som i 2016 udgør 5.800 kr. årligt. Overstiger godernes samlede værdi bagatelgrænsen, er medarbejderen skattepligtig af den fulde værdi af alle goderne og ikke kun den del, der overstiger bagatelgrænsen.

Hverken de personalegoder, der er omfattet af de særlige værdiansættelses-regler (fx fri bil og fri telefon), eller de goder, for hvilke Skatterådet har fastsat normalværdier (fx fri kost og logi), er omfattet af bagatelgrænsen for arbejds-relaterede goder. Sådanne goder er skattepligtige, uanset at værdien af godet ikke overstiger 5.800 kr. (2016).

Skattefri goder som fx arbejdsgiverbetalt parkering ved arbejdspladsen og goder omfattet af reglerne om skattefri personalepleje på arbejdspladsen som fx kaffe-, te- og frugtordning på arbejdspladsen omfattes ligeledes ikke af bagatel-grænsen. Værdien af sådanne goder skal ikke indgå ved opgørelsen af, om baga-telgrænsen er overskredet.

Der kan nævnes følgende eksempler på goder, der falder ind under bagatel-grænsen for arbejdsrelaterede personalegoder:• Vaccination af medarbejdere, der vanskeligt kan undværes under en

kommende spidsbelastning• Gratis mad og drikke i særlige tilfælde, fx overarbejde• Fri avis til brug for arbejdet• Afholdelse af ferie under eller i forlængelse af en tjenesterejse, fx når dette

medfører en besparelse for arbejdsgiveren• Ansattes privatkørsel i specialindrettet køretøj, der sker i tilknytning til

erhvervsmæssig kørsel• Vareafprøvning af virksomhedens nye produkter• Et (delvist) arbejdsgiverbetalt kørekort, der skal bruges under arbejdet• Kreditkortordninger• Beklædning ønsket og betalt af arbejdsgiveren, eventuelt med logo• Frikort til offentlig befordring, der er ydet af hensyn til erhvervsmæssig

befordring


1.4 Skattefri bagatelgrænse for mindre personalegoder Personalegoder, belønninger og gaver af mindre værdi, herunder en årlig jule- eller nytårsgave, beskattes kun, hvis den samlede værdi af goderne overstiger bagatelgrænsen, som i 2016 udgør 1.100 kr. årligt. Hvis bagatelgrænsen over-skrides, beskattes medarbejderen af godernes fulde værdi og ikke kun af den del, der overstiger bagatelgrænsen. Der gælder kun én bagatelgrænse pr. med-arbejder,uansetommedarbejderenmåttehaveflerearbejdsgivere.Isåfaldtæl-les goder fra alle arbejdsgivere med under bagatelgrænsen.

Arbejdsgiveren har indberetningspligt, såfremt værdien af det enkelte gode overstiger 1.100 kr.

Julegaver i form af naturalier er fortsat skattefrie, hvis værdien ikke overstiger 800 kr. (2016). Værdien af julegaven medregnes dog i bagatelgrænsen på de nævnte 1.100 kr. (2016), men friholdes for beskatning, selv om bagatelgræn-sen på 1.100 kr. overskrides. Modtager en medarbejder fx en julegave til maks. 800kr.samtmindregodertilenværdiaf700kr.,erbagatelgrænsenoverskre-det, men medarbejderen skal alene medregne værdien af de mindre goder og ikkejulegavensværdipåselvangivelsen,dvs.700kr.ieksemplether.

Reglen gælder kun personer i ansættelsesforhold, herunder personer, der mod-tager vederlag for arbejde i bestyrelser, kommissioner m.v.

Der skal være tale om egentlige personalegoder, dvs. formuegoder af penge-værdi eller sparet hjemmeforbrug m.v.

Følgende goder kan fx være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personale-goder:• Blomster• Vin• Chokolade• Deltagelsesgebyr til motionsløb• Adgang til svømmehal• Årskort til zoologisk have eller museum (hvis det ikke ydes som led i et

sponsorat)• Fribillet til en sportsbegivenhed (hvis det ikke ydes som led i et sponsorat)

Listen er ikke udtømmende, og som udgangspunkt er alle goder med en værdi under 1.100 kr. omfattet af bagatelgrænsen. Visse særlige goder er dog ikke omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder, fx:• Gavekort eller kontanter• Skattefrie goder (fx lejlighedsgaver, arbejdsgiverbetalt parkering ved

arbejdspladsen og sponsorbilletter)• Personalepleje (fx kaffe-, te- og frugtordning på arbejdspladsen)• Goder, der er ydet af hensyn til arbejdet (bagatelgrænsen for

arbejdsrelaterede personalegoder på 5.800 kr. (2016))• Goder, der beskattes med en særlig sats, fx fri bil eller fri telefon, samt andre

særlige personalegoder (fx personalelån eller radio- og tv-licens, der skal beskattes uanset værdien)

• Arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring eller sundhedsbehandlinger

Clothing

Cap Grey, 5-packGrey cap in soft cotton twill. EY logo embroided in front. Wowen label on inside. Inner piece of closing strap in yellow. One size fits most. Sold in packs of 5Art.Nr EY18654Price excl. VAT 16.55 €

Cap Yellow, 5-packYellow cap in soft cotton twill. EY logo embroided in front. Wowen label on inside. Inner piece of closing strap in yellow. One size fits most. Sold in packs of 5Art.Nr EYEY18653Price excl. VAT 16.55 €

Clothing



Clothing



Clothing




1.5 Lønomlægning—endelafenfleksibellønpakkeMangevirksomhedertilbyderidagderesmedarbejderefleksiblelønpakker,hvormedarbejderen selv er med til at bestemme, hvilke personalegoder der ønskes. Nogle medarbejdere indbetaler mere til pension, andre holder mere ferie, eller firmabilen skiftesmåske udmed enmindremodelmod til gengæld at få enhøjere løn. Skattereglernes udformning er i høj grad med til at afgøre, hvilke goderderindgårienfleksibellønpakke.

Ideen med lønomlægning (bruttolønreduktion) er, at virksomheden tilbyder medarbejderne at ombytte en del af den kontante løn med eksempelvis hurtige internetforbindelser, betalt tog- og buskort, avis e.l., hvilket kan resultere i en skattebesparelse for medarbejderen. Fordelen for medarbejderen er, at denne selv kan sammensætte en lønpakke, der består af henholdsvis en fast løn og de personalegoder,somdenpågældendemedarbejderfindermestfordelagtige.

Som udgangspunkt kan der indgås en aftale om lønomlægning for alle typer goder — men det afhænger af beskatningen af det konkrete gode, om medarbej-deren kan opnå en skattemæssig fordel ved at indgå aftalen.

Før en ordning gennemføres, er det derfor vigtigt at afklare, om der eksempelvis er tale om et gode, hvor medarbejderen beskattes af markedsværdien eller af en fast sats, og om godet medtages ved beregningen af bagatelgrænserne eller eventuelt er helt skattefrit.

Er der tale om et personalegode, hvor medarbejderen beskattes af markedsvær-dien, vil medarbejderens fordel kunne bestå i en rabat, arbejdsgiveren eventuelt kan opnå ved at indgå aftalen med udbyderen af godet sammenlignet med den pris, medarbejderen selv skulle betale for godet.

Er der derimod tale om et personalegode, der beskattes efter en fast sats, fx fri bil eller fri telefon, består medarbejderens fordel i, at der kun sker beskatning med satsen, som ofte er lavere end markedsværdien.

Vælger medarbejderen personalegoder, der er omfattet af og ligger under baga-telgrænsen, eller skattefrie personalegoder, vil medarbejderen kunne opnå en skattebesparelse.

For arbejdsgiveren er det relevant at vurdere de administrative omkostninger, dererforbundetmedatindføreenordningmedfleksiblelønpakker.

Skattemyndighederne har accepteret, at lønomlægningen kan fremgå af en separat linje på lønsedlen. På denne måde er det muligt for såvel arbejdsgiver som medarbejder at se, hvilke goder den pågældende medarbejder har valgt, herunderhvilkenlønmedarbejdereneventueltskalhave,hvisetellerfleregoderfravælges. Dette gør det nemmere for arbejdsgiveren at administrere ordnin-gen.

Det er et krav fra SKAT, at lønnedgangen skal være reel, men det er accepte-ret, at lønnedgangen ikke påvirker beregningen af feriepenge og pensionsbidrag eller andre lønafhængige ydelser. Beregning af feriepenge og pensionsbidrag kan således ske på grundlag af den oprindelige bruttoløn, hvis dette fremgår af den aftale, der er indgået mellem arbejdsgiveren og medarbejderen.

Der er i praksis opstillet visse generelle betingelser, der skal være opfyldt, før enaftaleomlønomlægningkangodkendes.Dererfleregangesketvæsentligeændringer i skattemyndighedernes krav til aftalernes indhold, hvor der blandt andet er ændret på, hvilke betingelser der har størst vægt i vurderingen af lønomlægning.

Man skal være opmærksom på, at praksis er under konstant udvikling. Det er derfor en god idé at få afstemt en påtænkt ordning med sin skatterådgiver.


Afsnit 2 Skattemæssig behandling af udvalgte personalegoder

I det følgende gennemgås den skattemæssige behandling af udvalgte personale-goder. Der henvises i øvrigt til den skematiske oversigt bagerst i denne publika-tion, hvor beskatning af samt indeholdelses- og oplysningspligt for de omtalte goder er opsummeret.

2.1 Aktier og købe- og tegningsretter tildelt i ansættelsesforholdAflønning i formafaktierogkøbe-ogtegningsrettertilaktierbeskattessomaltovervejende hovedregel som almindelig lønindkomst, dog uden A-skattetræk (B-indkomst). Den tidligere skattebegunstigende regel i ligningslovens § 7H,hvoreftermedarbejdernesgevinstbeskattessomaktieavance,finderdogfort-sat anvendelse for visse tildelinger i kraft af særlige overgangsregler.

Aktietildelinger i henhold til ligningslovens § 16Aktier tildelt i ansættelsesforhold beskattes som almindelig lønindkomst på det tidspunkt, hvor der erhverves endelig ret til aktierne. Retserhvervelsestidspunk-tet afhænger af de betingelser, der er knyttet til tildelingen af aktier.

Købe- og tegningsretter i henhold til ligningslovens § 28Købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28 er skattepligtige som almindelig lønindkomst for medarbejderen på det tidspunkt, hvor købe- eller tegnings retterne udnyttes eller afstås. Ved udnyttelse af en købe- eller tegnings-ret udgør den skattepligtige værdi forskellen mellem den underliggende akties handels værdi på udnyttelsesdagen og købe- eller tegningsrettens udnyttelses-kurs. Afstås en købe- eller tegningsret, udgør det skattepligtige beløb afståel-sessummen. Har medarbejderen betalt et beløb for købe- eller tegningsretten i forbindelse med tildelingen, skal dette beløb fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige værdi.


Regleniligningslovens§28findertilsvarendeanvendelsepåkøbe-ogtegnings-retter, som et selskab tildeler medlemmer af selskabets bestyrelse.

Individuelle medarbejderaktieordninger i henhold til den dagældende ligningslovs § 7HOphævelsenaf ligningslovens§7Hgælderaftaleromtildelingafaktiersamtkøbe- og tegningsretter til aktier, der er indgået den 21. november 2011 eller senere. Aftaler indgået inden denne dato kan således stadig omfattes af den dagældendeligningslovs§7H.

Vedanvendelseafdendagældendeligningslovs§7Hudskydesbeskatningenaf medarbejderne til det senere salg af aktierne, hvor medarbejderens gevinst beskattessomaktieavancemed27%eller42%.

2.2 AvisArbejdsgiverens betaling af en avis, der leveres på medarbejderens privat-adresse og erstatter husstandens almindelige avishold, er skattepligtig for med-arbejderen.

Hvis avisen er stillet til rådighed til brug for arbejdet, er værdien omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, jf. afsnit 1.3 — uanset om avisen erstatter et almindeligt avishold i husstanden. Værdien af de samlede goder under bagatelgrænsen afgør derfor, om avisen skal beskattes hos medarbejde-ren.

Leveres avisen på arbejdspladsen til brug for arbejdet, skal medarbejderen ikke beskattes. Avisen indgår heller ikke ved vurderingen af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder.

Hvis avisen stilles til rådighed mod nedgang i bruttolønnen, skal det konkret kunne begrundes, at avisen er stillet til rådighed til brug for arbejdet, hvis beskatning skal undgås.

2.3 BeklædningBeskatningen af tøj, som arbejdsgiver stiller til rådighed for medarbejderen, afhænger af, om der er tale om almindeligt tøj eller arbejdstøj, der er passende for det pågældende arbejde.

Skjorter, bukser, jakker og slips anses for almindeligt tøj, der ikke udsættes for ekstraordinært slid. Der er således tale om tøj, der kan tages med hjem og erstatte tøj, der i øvrigt benyttes privat. Medarbejderen skal beskattes af købs-prisen. Værdien er B-indkomst, hvis arbejdsgiver indkøber tøjet. Bemærk dog, at bagatelgrænsen formindrepersonalegoder på1.100kr. (2016) kanfindeanvendelse, jf. afsnit 1.4 Køber medarbejderen selv tøjet og får refunderet udgiften af arbejdsgiver, er det refunderede beløb A-indkomst, som medarbej-deren beskattes af på samme måde som løn — også selv om refusionen sker mod originale bilag.


Uniformer og arbejdsdragter samt arbejdstøj, der er påkrævet i forbindelse med det pågældende arbejde, skal ikke beskattes. Som eksempel kan nævnes kitler til læger og sygeplejersker, uniformer, sikkerhedssko samt tøj til arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet m.v. Ligeledes sker der ikke beskatning af tilbehør til uniformer, som fx hvid skjorte, sorte bukser, sko og strømper. En korsanger ansat ved Danmarks Radio har eksempelvis fået fradrag for udgifter til kjole og hvidt og dertilhørende laksko, der blev anvendt ved arbej-dets udførelse. Tilsvarende må det antages, at udgiften hertil ville have været skattefri for korsangeren, hvis Danmarks Radio havde betalt for tøjet.

Stiller arbejdsgiveren særlige krav til medarbejderens påklædning, og tryk-kesdersynligtfirmanavnellerlogopåtøjet,kandetværeenindikationaf,atarbejdsgiveren stiller tøjet til rådighed af hensyn til arbejdets udførelse. Sådan beklædning kan være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede perso-nalegoder, jf. afsnit 1.3.

Hvis der er tale om speciel beklædning til anvendelse på messer og udstillinger m.v., hvor tøjet efter brug opbevares hos arbejdsgiveren, sker der ikke beskat-ning.

2.4 BilEn bil, der efter sin art er anvendelig til privat kørsel, og som stilles til rådighed af arbejdsgiveren, medfører beskatning af værdi af fri bil. Det er rådigheden over bilen til privat benyttelse, der beskattes. Omfanget af den private kørsel er uden betydning for beskatningens størrelse.

Værdi af fri bil er A-indkomst og AM-bidragspligtig og skal indberettes af arbejds-giveren.

Denskattepligtigeværdiaffribiludgør25%afbilensværdioptil300.000kr.og 20% af resten. Den skattepligtige værdi beregnes dog altid af mindst160.000 kr., og der er ikke nogen maksimumværdi for beregningen.

Den skattepligtige værdi af fri bil tillægges et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør 150%afdenpågældendebilsejerafgift.Erbilenikkeomfattetafreglerneomejerafgift,udgørmiljøtillægget150%afdenårligevægtafgiftforbilen.Udlig-ningstillæg på dieselbiler og eventuelt privatbenyttelsestillæg skal ikke medreg-nes.

Nyfirmabil—anskaffesmaks.36månederefterførsteindregistreringHvis bilens alder på anskaffelsestidspunktet er 36 måneder eller derunder regnet fra datoen for første indregistrering, anvendes bilens nyvognspris ved beregning af beskatningsgrundlaget for fri bil. Nyvognsprisen defineres sombilens listepris fra ny, inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostnin-gerognormalttilbehør.Beskatningsgrundlagetnedsættestil75%afnyvogns-prisen 36 måneder efter indregistreringsdatoen, dog ikke til et beløb under 160.000 kr. Bemærk, at miljøtillægget ikke reduceres tilsvarende,


Brugtfirmabil—anskaffessenereend36månederefterførsteindregistreringHvis arbejdsgiveren anskaffer bilen mere end tre år (36 måneder) efter første indregistrering, anvendes den aktuelle købspris, inklusive moms og eventuelle istandsættelsesudgifter, som beregningsgrundlag.

For biler, der indføres fra udlandet, skal værdiansættelsen ske som ved køb af en dansk bil. Nyvognsprisen for biler, som arbejdsgiver har anskaffet højst 36 måneder efter bilens første indregistrering, dvs. ”ny bil”, er den pris, som den pågældende arbejdsgiver kunne have købt bilen for fra ny i Danmark, inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostnin-ger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr. Hvis bilen er mereendtreårgammel,erbeskatningsgrundlagetdenpris,somfirmaetharbetalt til den udenlandske forhandler, tillagt moms, registreringsafgift og leve-ringsomkostninger, herunder transportudgifter fra udlandet og udgifter til de danske nummerplader og normalt tilbehør.

Skiftafbil/rådighedoverfribiliendelafåretUdskiftes bilen i løbet af en måned, skal medarbejderen kun beskattes af den 1/12 af årsværdien for den dyreste bil, der er til rådighed i denne måned. Er begge biler derimod til rådighed, beskattes medarbejderen af begge biler.

Beskatning af fri bil sker i ”hele måneder”. Er bilen kun til rådighed i en del af året, beskattes kun en forholdsmæssig del af årsværdien. Eksempelvis hvis firmabilensåledeskunharværettilrådighedfraden1.januartilden3.maj,beskattes medarbejderen af 5/12 af årsværdien.

Firmabil, der ikke benyttes til privat kørselFor medarbejdere med kundeopsøgende arbejde anses kørsel mellem bopælen og arbejdsgiverens adresse ikke for privat kørsel, når kørslen sker højst én gang om ugen. Medarbejderen beskattes ikke af fri bil, forudsat at bilen ikke i øvrigt anvendes til privat kørsel. For at undgå beskatning af fri bil skal der som mini-mum udarbejdes en fraskrivelseserklæring mellem medarbejderen og arbejds-giveren, hvoraf det fremgår, at bilen ikke må anvendes til privat kørsel. End-videre bør medarbejderen føre et fyldestgørende kilometerregnskab, hvis bilen tages med hjem til bopælen.

Standardreglerneombeskatningaffribilfinderikkeanvendelsepåbiler,dererspecialindrettet, herunder kassevogne, lastvogne, kranvogne og andre special-køretøjer. Ved privat kørsel i sådanne køretøjer beskattes et beløb svarende til, hvad det koster at leje et tilsvarende køretøj. Anvendes et specialkøretøj til kørsel mellem hjem og arbejde, beskattes medarbejderen ikke heraf, hvis med-arbejderen ikke tager befordringsfradrag for denne kørsel på sin selvangivelse.

ForhandlerrabatterRabatter, fxflåderabat,derydesaf forhandlerenvedkøbafennybil,bevir-ker,atberegningsgrundlagetforfirmabilenikkealenenedsættesmedrabatten,men også med den tilhørende reduktion af registreringsafgiften. Dette er blandt årsagerne til, at beskatningsgrundlaget for leasede biler oftest er lavere end fak-turaprisen ved køb af en tilsvarende bil.


EgenbetalingHvis medarbejderen inden indkomstårets udløb betaler arbejdsgiveren med beskattede midler for at have fri bil til rådighed for privat kørsel, reduceres den skattepligtige værdi af fri bil med dette beløb (”krone for krone”). Det er en betingelse for at kunne modregne egenbetalingen i den skattepligtige værdi, at arbejdsgiveren i sit regnskab udgiftsfører beløbet som en driftsudgift og sam-tidigindtægtsførersammebeløbsomenegenbetalingisitregnskabforfirma-bilen.

Egenbetalingen kan ud over et kontant beløb for eksempel være betaling af for-sikring, grønne afgifter, benzin vedrørende privat kørsel, vask af bilen, påfyld-ning af olie og lignende driftsudgifter. Derimod kan bro- og færgeudgifter ikke reducereværdienaffribil.Hvisfirmabilenerendelafenbruttolønsordning,reducerer bruttolønsreduktionen ikke den skattepligtige værdi af fri bil. Brutto-lønsreduktionen anses ikke for en egenbetaling i skattemæssig henseende.

BefordringsfradragEn medarbejder, der har fri bil til rådighed for privat kørsel, har som udgangs-punkt ikke ret til at trække befordring fra på sin selvangivelse for kørsel mellem hjem og arbejde. Vælger medarbejderen alligevel at medtage befordringsfra-drag, medfører dette beskatning som personlig indkomst af et tilsvarende beløb.

2.5 BonuspointBonuspoint,somenmedarbejderoptjeneriforbindelsemedflyrejseroghotel-overnatninger betalt af arbejdsgiveren, skal beskattes hos medarbejderen, hvis deoptjentebonuspointanvendesprivat.Beskatningenfinderstedpådettids-punkt, hvor medarbejderen anvender pointene.

Det skattepligtige beløb udgør det beløb, som medarbejderen skulle betale, hvis bonuspointene ikke var anvendt.

Medarbejderen er pligtig til selv at opgøre værdien og medtage beløbet på sin selvangivelse.

2.6 BroafgifterFår en medarbejder stillet arbejdsgiverbetalt BroBizz rådighed for privat kørsel, beskattes medarbejderen af markedsværdien.

Arbejdsgiveren kan derimod skattefrit stille en BroBizz til rådighed for med-arbejderens kørsel mellem hjem og arbejde, hvis medarbejderen undlader at medtage brofradraget på sin selvangivelse. Kører medarbejderen i egen bil, kan der foretages et befordringsfradrag efter de almindelige regler — også for bro-strækningen. Anvendes BroBizzen herudover til privat passage, er medarbejde-ren skattepligtig af markedsværdien af den private passage.

Arbejdsgiverens betaling af broafgift i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel kan ske skattefrit for medarbejderen.


2.7 Bøder Hvis arbejdsgiveren betaler en medarbejders bøder, anses det for betaling af en privat udgift. Dette gælder også bøder i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel, fx en fartbøde eller parkeringsbøde. Betalingen er skattepligtig for med-arbejderen.

2.8 Firmasport og motionsfaciliteterSportsfaciliteter, eksempelvis motionslokaler, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for medarbejderne på arbejdspladsen, er skattefrie for medarbej-derne, forudsat at tilbuddet gælder samtlige ansatte og er en del af arbejdsplad-sens generelle personalepolitik.

Betaler arbejdsgiveren udgifter til firmasport, herunder turneringsgebyrer,motionsløb m.v., kan dette være omfattet af bagatelgrænsen for mindre per-sonalegoder. En arbejdsgivers betaling eller refusion af medarbejdernes pri-vatefitnesskort,kontingentere.l.ansesforbetalingafprivateudgifter,ogvær-dien er skattepligtig for medarbejderen. Tilsvarende gælder arbejdsgiverbetalte motionskorttileksternefitnesscentre.Forarbejdsgiverbetaltemotionskortgæl-der dog, at disse er omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder på 1.100 kr. (2016), jf. afsnit 1.4.

2.9 FlytteudgifterArbejdsgiverens betaling af flytteudgifter behandles forskelligt, afhængigt afomderertaleomflytningafpersonligeårsagerellerforflyttelsehosarbejds-giveren.

Betalerarbejdsgiverenenmedarbejdersflytteudgifter,erbeløbetskattepligtigtsomalmindeligløn,hvisflytningenskerafprivateårsagerelleriforbindelsemedskift til en ny arbejdsgiver.

Bliver medarbejderen derimod forflyttet inden for samme virksomhed ellerindenforsammekoncern,kanarbejdsgiverenefterregningbetaleflytteudgif-ter, der ellers ville være fradragsberettigede for medarbejderen, uden at med-arbejderen bliver beskattet heraf. Skattefriheden er betinget af, at medarbejde-renikkefratrækkerflytteudgifternevedindkomstopgørelsen.

2.10 FortæringVed overarbejdeBetaler arbejdsgiveren mad og drikke i forbindelse med overarbejde, er med-arbejderen som udgangspunkt skattepligtig af værdien. Værdien indgår ved opgørelse af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, og beskatningen sker kun, hvis bagatelgrænsen på 5.800 kr. (2016) overskrides, jf. afsnit 1.3.

RestaurantUdgifter til interne møder, der foregår i forbindelse med spisning på restaurant, er ikke skattepligtige for medarbejderen, hvis formålet med mødet/spisningen er erhvervsmæssigt.


Personalearrangementer I praksis beskattes medarbejdere ikke af årlige personalearrangementer såsom julefrokoster, skovture, sommerfester o.l.

SomvejledningharSKATgivetfireeksemplerpåarrangementer,der ikkeerskattepligtige for medarbejderne:• Arbejdsgiveren afholder en julefrokost for medarbejderne med julebuffet

m.v. på et større etablissement, hvor der spilles livemusik om aftenen. Der er fælles transport for medarbejderne til og fra etablissementet, hvor medarbejderne samles op og sættes af på forskellige opsamlingssteder, fordi arbejdsgiveren har lejet en bus. Medarbejderne kan efterfølgende overnatte på værelser tilknyttet etablissementet.

• Arbejdsgiveren afholder en årlig skovtur for medarbejderne. Skovturen afholdes i løbet af en arbejdsdag og foregår i en forlystelsespark. Der afsluttes med middag på en restaurant i forlystelsesparken.

• Arbejdsgiveren afholder en sommerfest på arbejdspladsen, hvor ægtefæller og børn deltager. Der er arrangeret diverse aktiviteter for både børn og voksne, og der er bestilt mad udefra.

• En virksomhed, hvor medarbejderne er spredt ud over landet til daglig, samlestilenstorårligfirmafest,derinkludererovernatning.Festenafholdespå et konferencecenter, og der er middag for medarbejderne om aftenen og morgenmad om morgenen.

2.11 FratrædelsesgodtgørelseGodtgørelse, der udbetales i anledning af og i forbindelse med en medarbejders fratrædelse, og som ikke træder i stedet for løn i opsigelsesperioden, beskattes alene, hvis godtgørelsen overstiger en bundgrænse på 8.000 kr. Bundfradraget på 8.000 kr. gælder både beregning af A-skat og AM-bidrag.

Ydes fratrædelsesgodtgørelsen som en tingsgave, betales der A-skat af den del af gavens værdi, der overstiger 8.000 kr., men i modsætning til en kontant fra-trædelsesgodtgørelse skal der ikke betales AM-bidrag af værdien, medmindre en i forvejen fastlagt fratrædelsesgodtgørelse konverteres til naturalier. Vær-dien ansættes til købsprisen inklusive moms.

Modtager medarbejderen godtgørelsen i stedet for løn i opsigelsesperioden, beskattes hele beløbet som personlig indkomst.

En fratrædelsesgodtgørelse kan beskattes enten på udbetalingstidspunktet eller på retserhvervelsestidspunktet.

Bliver medarbejderen på arbejdspladsen indtil opsigelsesperiodens udløb, beskattes fratrædelsesgodtgørelsen først på tidspunktet for fratrædelsen.

Bliver medarbejderen fritstillet, vil fratrædelsesgodtgørelsen skulle beskat-tes på udbetalingstidspunktet, dog senest seks måneder efter tidspunktet for retserhvervelsen.


2.12 Fri befordring mellem hjem og arbejdeBetaler arbejdsgiveren for medarbejderens befordring mellem hjem og arbejde, fx i form af et frikort til offentlig transport, skal medarbejderen som udgangs-punkt beskattes heraf. Værdien fastsættes til medarbejderens befordringsfra-drag for den samme strækning.

Undlader medarbejderen at medtage befordringsfradrag på sin selvangivelse, beskattes værdien af den arbejdsgiverbetalte befordring imidlertid ikke. Skatte-friheden omfatter ikke et arbejdsgiverbetalt frikort til offentlig transport, som i væsentligt omfang anvendes til anden privat kørsel end kørsel mellem hjem og arbejde.

Indgår arbejdsgiverens betaling af befordring mellem hjem og arbejde som en mulighed i forbindelse med en fleksibel lønpakke, bør medarbejderen indenaccept heraf beregne værdien af befordringsfradraget, som vedkommende mister, og sammenholde denne med besparelsen ved den arbejdsgiverbetalte befordring.

2.13 Gaver fra arbejdsgiverenLejlighedsgaverI praksis sker der ikke beskatning af traditionelle lejlighedsgaver som fødsels-dags-, bryllups- og sølvbryllupsgaver e.l., hvis der er tale om gaver, hvis værdi ikke overstiger et niveau, der må anses for normalt eller naturligt for en sådan gave. Sådanne gaver medregnes ikke ved opgørelsen af, om bagatelgrænsen på 1.100 kr. (2016) for mindre personalegoder er overskredet.

Jule-ognytårsgaverEn gave fra arbejdsgiveren til medarbejdere i anledning af jul eller nytår er ikke skattepligtig, hvis der er tale om en tingsgave, og gavens markedsværdi ikke overstiger 800 kr. (2016) inklusive moms. Består gaven af kontanter eller gave-kort, skal medarbejderen dog beskattes, selv om værdien er under 800 kr. Gave-kortudstedttilspecifikkenaturalierkandogisærligetilfældeansesforentings-gave og dermed være skattefri.

Værdien af julegaver indgår i beregningen af, om bagatelgrænsen for mindre personalegoder er overskredet. Julegaver, hvis værdi ikke overstiger 800 kr., beskattes dog ikke, selv om medarbejderen i årets løb har modtaget goder og julegaver til en samlet værdi, der overstiger 1.100 kr. (2016).

Eksempel 1Medarbejderen har fået en julegave til en værdi af 800 kr. og mindre goder i løbet af året til en samlet værdi af 300 kr. Den samlede værdi af gaverne over-stiger ikke 1.100 kr., og der er derfor ikke noget beløb for medarbejderen at selvangive.

Eksempel 2Medarbejderen har fået en julegave til en værdi af 800 kr. og mindre goder i løbet af året til en værdi af 500 kr. Den samlede værdi af gaverne overstiger 1.100 kr. Julegavens værdi er ikke skattepligtig, men værdien af de øvrige goder er skattepligtige for medarbejderen, der skal selvangive 500 kr. som B-ind-komst.


2.14 HelårsboligEnmedarbejderskalbeskattes,hvisarbejdsgiverensomendelafaflønningenstiller en helårsbolig til rådighed for medarbejderen. Beskatningens størrelse afhænger af, om der er tale om en hovedaktionær, en medarbejder med væsent-ligindflydelsepåegenlønellerøvrigemedarbejdere.

Betaler medarbejderen af beskattede midler et beløb for rådigheden til arbejds-giveren inden indkomstårets udløb, reduceres den skattepligtige værdi af fri hel-årsbolig med beløbet.

Helårsbolig—hovedaktionærm.fl.Værdiaffrihelårsboligforhovedaktionærerm.fl.medbestemmendeindflydelsepåegenaflønningsformer5%afetsærligtberegningsgrundlag.Detsærligeberegningsgrundlag udgør det største beløb af:• Ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller• Den kontante anskaffelsessum med tillæg af forbedringer, der er sket efter

anskaffelsen, men inden 1. januar i det pågældende indkomstår.

Hertilskallægges1%afdendelafberegningsgrundlagetforejendomsværdi-skatten,derikkeoverstiger3.040.000kr.og3%afresten.Eventuelegenbeta-ling fragår i den skattepligtige værdi.

Hvis arbejdsgiveren/selskabet særskilt betaler ejendomsskatter eller øvrige udgifter, for eksempel til varme, renovation, vand, el, rengøring, gartner, fælles-antenne o.l., beskattes disse særskilt.

Reglerne gælder, uanset om det er hovedaktionæren selv eller en nærtstående person, der har helårsboligen til rådighed. Selskabet skal indberette værdien, og den vil fremgå af felt 12 i selvangivelsen. Det gælder også, hvis man er hoved-aktionær/-anpartshaver uden at være ansat. Eventuel egenbetaling fragår i den skattepligtige værdi.

Der gælder dog særlige regler for fri helårsbolig, hvis der ifølge lovgivningen er bopælspligt på ejendommen. Det gælder for eksempel visse landbrugsejen-domme. I den situation skal man beskattes af markedslejen.

Ovennævnte regler gælder alene, hvis arbejdsgiveren ejer boligen. Hvis arbejds-giveren lejer en bolig og stiller den til rådighed for en hovedaktionær eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, skal dennebeskattes af markedslejen, dvs. den leje, som arbejdsgiveren betaler for boligen.


Direktører er som udgangspunkt omfattet af ovennævnte regler. Flere afgørel-ser har dog vist, at det ikke er nok bare at være direktør af navn for at være omfattetafreglerne.Detafgørendeer,omdirektørenharafgørendeindflydelsepåegenaflønningsform.Hardirektøren såledesud fra en konkret vurderingingenvæsentligindflydelsepåsinaflønningsform,vildirektørenkunnefåstilleten fri bolig til rådighed og blive beskattet ligesom øvrige medarbejdere, jf. afsnit-tet ”Helårsbolig — øvrige medarbejdere” nedenfor.

Helårsbolig—øvrigemedarbejdereFor øvrige medarbejdere, der helt eller delvist får stillet en fri bolig til rådig-hed af arbejdsgiveren, sker beskatningen på baggrund af boligens markedsleje. Medarbejderen skal beskattes af forskellen mellem markedslejen og en eventu-elt betalt leje.

Hvisboligenerejetafarbejdsgiver,skalmarkedslejenfindesvedetskønoverudlejningsværdien. Det samme gælder, hvis arbejdsgiver lejer boligen af en ikke-uafhængig part.

Hvisdererenbopæls-ogfraflytningspligttilknyttetboligen,givesderetned-slagpå30%.Hvisderaleneerenfraflytningspligt,udgørnedslaget10%.

Hvis arbejdsgiveren ud over den fri bolig også betaler for udgifter, der normalt afholdes af lejeren, fx el, varme m.v., forhøjes værdien af fri bolig med disse udgifter.

2.15 Hjemme-pcEn arbejdsgiverbetalt hjemme-pc inklusive sædvanligt tilbehør beskattes ikke, hvis pc’en er stillet til rådighed for medarbejderen til brug for arbejdet. Skatte-fritagelsen gælder både bærbare og stationære pc’er.

En pc, der stilles til medarbejderens rådighed via en bruttolønsordning, er ikke omfattet af skattefritagelsen. Medarbejderen skal i disse tilfælde beskattes af 50%afudstyretsnyprisisamtligedeår,hvorudstyreterstillettilrådighed.

2.16 IndkøbsordningerIndgår arbejdsgiveren aftaler med andre virksomheder om rabat ved medarbej-derens køb af forskellige varer og tjenesteydelser, medfører dette som udgangs-punkt ikke nogen skattemæssige konsekvenser for hverken arbejdsgiveren eller medarbejderen. Det er en forudsætning, at medarbejderne ville kunne opnå til-svarende rabatter gennem en indkøbsforening e.l.

Indkøb fra virksomhedens kontraktparterI forbindelse med en virksomheds indkøb kan virksomhedens kontraktpar-ter udbyde produkter til særligt favorable priser til virksomhedens ansatte. En sådan rabatmulighed for de ansatte anses for led i ansættelsesforholdet og er dermed et personalegode.


Er den favorable pris resultatet af en indirekte betaling fra arbejdsgiveren, bliver en medarbejder, der benytter tilbuddet, skattepligtig af godets markedsværdi med fradrag af det, som medarbejderen har betalt for godet.

Hvis den favorable pris svarer til, hvad medarbejderne ville kunne opnå på det fri marked, fx gennem en forbrugs- eller personaleforening, bliver medarbej-dere, der benytter sig af tilbuddet, ikke skattepligtige af den økonomiske fordel.

Indkøb af virksomhedens egne produkterProdukter, som arbejdsgiveren sælger som led i sin virksomhed, kan udbydes til salg til særligt favorable priser til virksomhedens ansatte. Ligesom ved salg af produkter fra virksomhedens kontraktparter er der tale om et personalegode.

Hvis rabatten på det konkrete produkt ikke overstiger arbejdsgiverens avance, bliver en medarbejder, der benytter sig af tilbuddet, ikke skattepligtig af den økonomiske fordel.

2.17 InternetArbejdsgiverbetalt internet beskattes ikke, hvis medarbejderen via forbindelsen har adgang til arbejdsgiverens netværk. Skattefriheden er betinget af, at med-arbejderen har adgang til stort set de samme dokumenter og funktioner som på arbejdspladsen.

Er der ikke adgang til arbejdsgiverens netværk, beskattes medarbejderen efter reglerneomfritelefonaf2.700kr.årligt(2016),jf.afsnit2.33ombeskatningaf fri telefon.

En medarbejder, der både har frit internet og fri telefon, beskattes samlet af 2.700kr.årligt,dvs.kunmedsatsenéngang.

2.18 Jubilæumsgratiale Gratialer i anledning af arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum beskat-tes som udgangspunkt på samme måde som løn.

Ved jubilæer, hvor medarbejderen har været ansat i virksomheden i 25, 35 eller flereårdeleligtmedtallet5,givesetskattefritbundfradragpå8.000kr.Deteren betingelse, at udbetalingen sker én gang og ikke løbende. A-skat og AM- bidrag beregnes af den del af gratialet, der overstiger bundfradraget på 8.000 kr.

Gratiale og gavekort i forbindelse med 5, 10, 15, 20 og 30 års ansættelse omfat-tes således ikke af den gunstige beskatning.

Reglerne om den mere lempelige beskatning kan anvendes ved jubilæumsgratia-ler, der udbetales i anledning af virksomhedens beståen i 25 år eller i et antal år deleligt med 25. Det er i den forbindelse en betingelse, at arbejdsgiveren udbe-taler gratiale til alle medarbejdere, også deltidsansatte. For deltidsansatte skal størrelsen af gratialet dog nedsættes forholdsmæssigt med udgangspunkt i antal arbejdstimer om ugen.

Ydes jubilæumsgratialet som en tingsgave, betales der A-skat af den del af gavens værdi, der overstiger 8.000 kr. Værdien ansættes til købspris inklusive moms.


2.19 KantineordningerMedarbejdere, der får gratis mad via en kantineordning hos arbejdsgiveren, er skattepligtige af værdien heraf. Værdien ansættes skønsmæssigt med udgangs-punkt i markedsværdien til et beløb svarende til det sparede privatforbrug. Arbejdsgiver skal foretage indberetning af værdien.

Som udgangspunkt skal medarbejderens egenbetaling svare til madens kostpris (variable omkostninger), for at beskatning undgås. Ud fra dette er det vanske-ligt for arbejdsgiveren at afgøre, hvornår der skal indberettes kantinegoder til SKAT. SKAT har derfor fastlagt vejledende værdier for medarbejderes egenbe-taling til kantineordninger.

Hvis kantinen serverer ”almindelig gængs standardmad og -drikke”, er det SKATs opfattelse, at godet ikke har en væsentlig værdi, forudsat at der ikke er en væsentlig difference imellem kostprisen og salgsprisen, og der skal ikke ske beskatning af medarbejderen eller indberetning til SKAT, hvis medarbejderen betaler 15 kr. pr. måltid uden drikkevarer eller 20 kr. pr. måltid inklusive drikke-varer. Et ”standardmåltid” består ifølge SKAT typisk af fx tre almindelige stykker smørrebrød eller en varm eller lun ret.

Medarbejderne er også omfattet af de vejledende satser, hvis de betaler et fast månedligt beløb for maden i stedet for at betale dagligt. Den månedlige betaling kan reduceres med et beløb svarende til dokumenterede fraværsdage, sådan at medarbejderen kun betaler for det antal måltider, denne har fået i løbet af måneden.

Stiller arbejdsgiveren luksusbetonet mad til rådighed, eller er der en væsent-lig difference mellem kostpris og egenbetalingen, beskattes medarbejderen af markedsværdien fratrukket en eventuel egenbetaling.

Ansatte, der er omfattet af Skatterådets anvisning om normalværdien af fri kost og logi (bl.a. køkken- og serveringspersonale), skal beskattes af et standard beløb på 40 kr. pr. dag for et måltid mad. Værdien er A-indkomst- og AM- bidragspligtig. Hvis sådanne medarbejdere betaler for kantinemaden i en alminde lig kantineordning på lige fod med andre medarbejdere, er de omfattet af de ovenfor nævnte vejledende værdier på hhv. 15 kr. og 20 kr.

Gratis kaffe, te, vand og frugt, der stilles til rådighed for medarbejderne på arbejdspladsen som en del af den almindelige personalepleje, medfører ingen beskatning.

2.20 Kreditkort Får en medarbejder stillet et kreditkort til rådighed for betaling af erhvervsmæs-sige udgifter i forbindelse med udførelsen af arbejdet, beskattes kortet ikke.

Udstedes der kreditkort til betaling af såvel erhvervsmæssige udgifter som pri-vate indkøb, er medarbejderen som udgangspunkt skattepligtig af det årlige kortgebyr. Kortgebyret omfattes dog af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, og i realiteten vil kortgebyret derfor være skattefrit, medmindre bagatel-grænsen på 5.800 kr. (2016) samlet set overskrides.

Hvis kreditkortet ikke bliver brugt til betaling af erhvervsmæssige udgifter, er kortet omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder på i alt 1.100 kr. (2016), og der vil derfor i praksis ikke ske beskatning, hvis bagatelgrænsen sam-let set ikke overskrides.

Refunderer arbejdsgiveren medarbejderens udgifter til udstedelse eller forny-else af et kreditkort, som også bruges privat, er der tale om et tillæg til lønnen, der er A-indkomst.


2.21 Kørselsgodtgørelse/tilskud til bilFår medarbejderen et gratis benzinkort til brug for indkøb af benzin til en privat bil, eller udbetaler arbejdsgiveren et fast månedligt beløb til dækning af med-arbejderens kørselsudgifter, skal medarbejderen beskattes af benzinkøbet eller det faste kørselstilskud som løn.

En medarbejder, der anvender sin private bil til erhvervsmæssig kørsel, kan, hvis visse betingelser opfyldes, få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for den erhvervsmæssige kørsel med 3,63 kr. pr. kilometer for kørsel op til 20.000 kilo-meter årligt og 1,99 kr. for kørsel herudover (2016-satser).

2.22 Medie- og radiolicensFår en medarbejder sin medie- eller radiolicens betalt af arbejdsgiveren, vil med-arbejderen som udgangspunkt være skattepligtig af værdien. Den skattepligtige værdi er det beløb, som medarbejderen selv skulle betale i licens. Arbejdsgive-ren har oplysningspligt.

Tv-pakkerTilsvarende er arbejdsgiverens betaling af abonnementsudgifter til betalings-kanaler skattepligtig for medarbejderen.

Indgår kanalerne som en del af et arbejdsgiverbetalt bredbånd, kan arbejds-giverens betaling af kanalerne være omfattet af reglerne om fri telefon m.v. Dette gælder dog kun, hvis tv-kanalerne kan anses for at være en integreret og sædvanlig del af abonnementet, og hvis tv-kanalerne ikke kan udskilles fra abonnementet på bredbånd. Tv-programpakker, der ikke kan anses for en sæd-vanlig del af abonnementet, og som er af en væsentlig værdi, skal værdiansæt-tes til markedspris.

2.23 MotionsarrangementerBetaler arbejdsgiveren for medarbejderes deltagelse i et motionsløb e.l., kan dette være skattefrit formedarbejderne somet skovtursarrangement/firma-arrangement. Det er dog en forudsætning, at motionsløbet henvender sig til en bred kreds af medarbejdere, og at alle medarbejdere som udgangspunkt skal have mulighed for at deltage uden (omfattende) forudgående træning. Arbejds-giverens udgift skal endvidere have et naturligt omfang i forhold til arrange-mentets art og størrelse. Der kan fx være tale om betaling af deltagergebyr, en t-shirt, der skal bæres under arrangementet, leje af et skovturstelt, hvor med-arbejderne kan samles og forplejning i forbindelse med arrangementet.

Som eksempel er arbejdsgivers betaling af medarbejderes deltagelse i DHL-sta-fettenafSKATgodkendtsomskattefritefterreglerneforfirmaarrangementerm.v.

Et arbejdsgiverbetalt deltagergebyr kan i andre tilfælde være omfattet af baga-telgrænsen for mindre personalegoder (1.100 kr. i 2016)

Et 3-dages motionscykelløb med betalt forplejning, overnatning og deltager-gebyrer blev i en konkret afgørelse ikke anset for skattefrit for deltagerne efter reglerneomfirmaarrangementerelleromfattetafbagatelgrænsen.Medarbej-derne var endvidere skattepligtige af den tildelte cykel samt af cykeltøj og andet tilbehør.


2.24 ParkeringStiller arbejdsgiveren en parkeringsplads til rådighed for medarbejderen i tilknyt-ning til arbejdspladsen, bliver medarbejderen ikke beskattet af værdien heraf.

Hvis medarbejderen på grund af arbejdet parkerer ved et andet arbejdssted end det normale arbejdssted, kan arbejdsgiveren betale eller refundere udgift til par-kering uden beskatning af medarbejderen. Dette gælder, uanset om der sam-tidig ydes skattefri befordringsgodtgørelse for kørslen til dette arbejdssted.

Betaler arbejdsgiveren derimod for en parkeringsplads ved medarbejderens bopæl, skal værdien heraf beskattes hos medarbejderen, da godet anses for sparet privatforbrug.

2.25 PersonaleforeningEn arbejdsgivers bidrag til en personaleforening på arbejdspladsen beskattes ikke ved medarbejderne, hvis der er tale om:• En reel forening og • Arbejdsgiverenikkeharendirekte,væsentligindflydelsepåforeningen

Reel foreningFor at der er tale om en reel forening, skal foreningens overordnede formål være af ideel karakter, og foreningen skal have vedtægter og styres af normale foreningsorganer. Derudover skal aktiviteterne i foreningen afholdes som led i foreningens virke og i overensstemmelse med formålet efter vedtægterne. Samtidig må formålet med foreningen ikke være at skaffe medlemmerne en øko-nomisk gevinst.

En forening er i øvrigt kendetegnet ved normalt at have mange deltagere, at optagelse sker efter objektive kriterier, at deltagerkredsen skifter, og at det enkelte medlem kun hæfter med sit indskud og ikke har noget krav på nogen del af foreningens formue ved udtræden.

DirektevæsentligindflydelseEfterpraksisharenarbejdsgivernormaltikkeendirekte,væsentligindflydelsepå foreningen, hvis arbejdsgiverens tilskud for alle de foreninger, der ydes til-skud til, sammenlagt årligt udgør maksimalt 1.500 kr. pr. medarbejder, og med-arbejderens egenbetaling samtidig udgør et tilsvarende beløb.

Arbejdsgiverens tilskud på 1.500 kr. udgør formentlig ikke en absolut grænse.


Det er ikke en betingelse, at medarbejdernes egenbetaling er fuldstændig til-svarende arbejdsgiverens tilskud pr. medarbejder. En stor forskel mellem egen-betalingen og tilskuddet vil dog kunne føre til, at arbejdsgiveren anses for at haveendirekte,væsentligindflydelse.Dettekanenddagøresiggældende,selvom arbejdsgiverens tilskud er lavere end 1.500 kr., hvis medarbejderen eksem-pelvis slet ikke bidrager med et kontingent.

Arbejdsgiverenmåderudoverikkehaveandenvæsentligindflydelsepåforenin-gen, dvs. kunne bestemme, hvilke arrangementer der skal afholdes, eller alene bidrage til en bestemt aktivitet i foreningen. Er dette tilfældet, skal arbejdsgive-rensindflydelsevurderesiforholdtildennebestemteaktivitet.

ArbejdsgiverharikkedirektevæsentligindflydelseiforeningenNårarbejdsgiverenikkeansesforathaveendirektevæsentligindflydelse,vilde aktiviteter, der foregår i personaleforeningen, være arbejdsgiveren uved-kommende, hvilket igen indebærer, at aktiviteterne som udgangspunkt ikke har skatte mæssige konsekvenser for medarbejderne.

ArbejdsgiverhardirektevæsentligindflydelseiforeningenNår arbejdsgiverenanses for at haveendirekte væsentlig indflydelse, vil deaktiviteter, der foregår i personaleforeningen, anses for at komme direkte fra arbejdsgiveren.

Det betyder, at der her skal foretages en vurdering af de enkelte aktiviteter for at bedømme, om nogle af dem er skattepligtige eller fritaget for skattepligt. Er aktiviteten ikke fritaget for skattepligt, er arbejdsgiver forpligtet til at foretage indberetning til SKAT, da aktiviteten anses for at komme direkte fra arbejdsgiver.

En aktivitet kan være skattefritaget i følgende tilfælde:• Aktivitetens skattepligtige værdi er under 1.100 kr. (2016) (den skattefrie

bagatelgrænse for mindre personalegoder)• Aktivitetenansesforetskattefritfirmaarrangement• Aktiviteten anses for skattefri personalepleje

FirmaarrangementerFirmaarrangementer(eksempelvisfirmaskovturellerpersonalefest)erskatte-frie for medarbejderne, hvis arrangementet er af et rimeligt omfang og en rime-lig varighed.

PersonaleplejeAlmindelig personalepleje er skattefri for medarbejderne og er oftest af mindre værdi. Der er typisk tale om goder, der er stillet til rådighed på arbejdspladsen for alle, fx motionsrum, vinsmagning m.v.

Særligt om udlodning af kunstværker i en kunstforeningSKAT præciserer i et styresignal, at kunstværker, der udloddes fra en kunstfor-ening, vil være skattepligtige for medlemmerne, uanset om arbejdsgiveren har endirektevæsentligindflydelseiforeningenellerej.


Hararbejdsgiverenikkeendirektevæsentligindflydelseikunstforeningen,skalmedarbejderen selv medregne værdien af det vundne kunstværk på selvangi-velsen, fratrukket egenbetaling (årets kontingent). Værdien af kunstværket er den subjektive værdi, dvs. den værdi, kunstværket har for den pågældende med-arbejder.

Hararbejdsgiverenderimodendirektevæsentligindflydelseikunstforeningen,anses kunstværket for at komme direkte fra arbejdsgiveren, og det vil her være arbejdsgiveren, der skal indberette værdien af kunstværket. Værdien af kunst-værket er markedsværdien, dvs. den pris, der er betalt for kunstværket.

2.26 PersonalelånYder arbejdsgiveren et personalelån til en medarbejder, vil medarbejderen alene skulle beskattes, hvis renten på lånet er lavere end den rente, der kan opnås på almindelige markedsvilkår. Medarbejderen beskattes af den herved opnåede fordel, men opnår et tilsvarende rentefradrag.

I praksis fastsættes markedsrenten som referencerenten (svarende til den tid-ligere mindsterente). Den skattepligtige værdi for medarbejderen udgør derfor som udgangspunkt forskellen mellem referencerenten og den betalte rente.

Særligtformedarbejdereifinanssektorengælder,atdekunbeskattes,hvislåneter ydet til en lavere rente end arbejdsgiverens omkostninger i forbindelse med lånet. Dette gælder, uanset om renten herved er lavere end referencerenten.

Det bemærkes, at i den situation, hvor lånet optages gennem arbejdsgiveren, er betingelsen for at være omfattet af de gunstige regler om personalelån, at arbejdsgiveren tillige hæfter for lånet. Dette medfører, at arbejdsgiveren ikke blot kan formidle lånet og yde et tilskud til udgiften for at nedbringe den rente-udgift, medarbejderen ellers skulle have betalt, da der i en sådan situation vil være tale om et skattepligtigt løntilskud.

Vælger arbejdsgiveren på et tidspunkt at eftergive gælden, skal medarbejderen beskattes af det eftergivne beløb som almindelig lønindkomst.

2.27 RejserVed beskatning af rejser skelnes mellem forretningsrejser, studierejser, ferierej-ser, kombinerede rejser og belønningsrejser.

ForretningsrejserEn medarbejder er ikke skattepligtig af en forretningsrejse. En ægtefælles del-tagelse i rejsen vil kun være skattefri, hvis ægtefællens deltagelse er klart for-retningsmæssigt begrundet. Er ægtefællens deltagelse i rejsen ikke klart for-retningsmæssigt begrundet, skal beskatning af ægtefællens deltagelse ske ved medarbejderen.

StudierejserDeltagelse i en studierejse, der primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser, medfører ikke beskatning af medarbejderen, uanset rejsens generelle karakter eller den turistmæssige værdi for medarbejderen. Det er i den forbindelse et krav, at rejsens studiemæssige element er relevant for virksomheden. Er dette ikke tilfældet, eller er det studiemæssige element ubetydeligt i forhold til det turistmæssige, skal medarbejderen beskattes af de afholdte udgifter.

Spørgsmålet om, hvorvidt rejsen primært har været afholdt i virksomhedens interesse, afgøres ud fra en konkret samlet bedømmelse af rejsens indhold ved fx at gennemgå rejse-/undervisningsprogrammet.


FerierejserVed rene ferierejser, som arbejdsgiveren betaler for medarbejderen, og som ikke har direkte sammenhæng med virksomhedens aktiviteter, skal medarbejde-ren beskattes af rejsens markedsværdi. Det samme gælder, hvis arbejdsgiveren betaler rejseudgifterne for en ledsager, ægtefælle eller et familiemedlem. Med-arbejderen beskattes af den samlede markedsværdi.

Kombinerede rejser (forretningsrejse/ferie) — bagatelgrænsenHvis medarbejderen vælger at afholde ferie i forbindelse med en i øvrigt ikke-skattepligtig forretningsrejse, skal medarbejderen beskattes af det sparede privatforbrug. Hvis arbejdsgiveren betaler for et ekstra ophold, fx hotelovernat-ninger e.l., er denne udgift et personalegode, med mindre værdien heraf kan omfattes af bagatelgrænsen for mindre personalegoder (1.100 kr. i 2016).

BelønningsrejserBelønningsrejser til medarbejderne, herunder til eventuelle ægtefæller, skal beskattes hos medarbejderen. Får medarbejderen udbetalt et kontant beløb til dækning af ferierejsen, eller refunderes denne efter regning, skal der indehol-des A-skat og AM-bidrag.

2.28 SkærmbrillerUdgiften til skærmbriller er som udgangspunkt en privat udgift, og arbejds-giverens betaling heraf er derfor normalt skattepligtig for medarbejderen. Hvis skærmbrillerne udelukkende anvendes i forbindelse med arbejdet og er arbejds-giverens ejendom, skal der dog ikke ske beskatning, da skærmbrillerne i så fald må anses for et nødvendigt arbejdsredskab for medarbejderen.

2.29 SommerboligHvis medarbejderen låner/lejer en feriebolig af sin arbejdsgiver, uden at der sker fuld betaling herfor, foreligger der et skattepligtigt personalegode. Ferieboligen kan eksempelvis være et sommerhus, en fjeldhytte eller en ferielejlighed. En erhvervslejlighed, der stilles til rådighed for en medarbejder i en kortere peri-ode som sommerbolig/fritidsbolig, skal også beskattes efter reglerne om som-merbolig.

På samme måde som for en helårsbolig er der forskel på beskatningen, afhæn-gig af om der er tale om en hovedaktionær, en medarbejder med væsentlig ind-flydelsepåegenaflønningsformellerandreansatte.

En eventuel egenbetaling fra medarbejderen inden indkomstårets udløb fragår i den skattepligtige værdi.

Sommerbolig — almindelige medarbejdereEn almindelig ansat, der har rådighed over en arbejdsgivers sommerbolig, beskattes alene af den faktiske benyttelse af boligen. Det betyder således, at hvis boligen fx kun anvendes én uge om året, beskattes medarbejderen alene af benyttelsen i én uge. Anvendes boligen mindre end en uge, foretages en for-holdsmæssig fordeling af den skattepligtige værdi, men således at der sker en værdiansættelse for mindst et døgn.

Denskattepligtigeværdiudgør0,5%pr.ugeafdenoffentliggjorteejendoms-vurderingpr.1.oktoberåretførbrugsåretforugerne22-34og0,25%pr.ugefor de resterende af årets uger.

For en ejendom beliggende uden for Danmark er den skattepligtige værdi 0,5%/0,25%afensammenligneligudenlandskejendomsværdi.Findesensådanikke, skal den skattepligtige værdi fastsættes ud fra et skøn over ejendommens


værdi pr. 1. oktober i året før brugsåret med udgangspunkt i reglerne for bereg-ning af en ejendomsværdi til brug for ejendomsværdiskat.

Hvis den ansatte selv betaler et beløb til fx forbrug af vand og el eller en leje, skal den skattepligtige værdi nedsættes med det samme beløb.

Det er en forudsætning for beskatning som et personalegode, at det er arbejds-giveren, der stiller ferieboligen til rådighed. Hvis arbejdsgiveren har en væsent-ligdirekteindflydelsepåenferiefondellerenforening,derstillerfritidsboligentil rådighed, sidestilles dette med, at ferieboligen er stillet til rådighed af arbejds-giveren.

Arbejdsgiveren har pligt til at indberette den skattepligtige værdi.

Sommerbolig—hovedaktionærm.fl.Ejer arbejdsgiveren en sommerbolig, der stilles til rådighed for en hovedaktio-nærellerenmedarbejdermedvæsentligindflydelsepåegenaflønningsform,erder en formodning om, at sommerboligen står til rådighed for privat benyttelse hele året. Dette medfører, at hovedaktionæren og medarbejderen med væsent-ligindflydelsepåegenaflønningsformsomudgangspunktbeskattesaffrisom-merbolig for hele året.

Sommerboligen værdiansættes på samme måde som for almindligt ansatte, se ovenfor.

Har boligen været udlejet til andre, nedsættes værdien for de dage/uger, hvor boligen ikke har været til rådighed. Dette gælder dog ikke, hvis boligen har været udlejet til en nærtstående til hovedaktionæren/medarbejderen med væsentlig indflydelsepåegenaflønningsform.

Stilles sommerboligen til rådighed for flere hovedaktionærer ellermedarbej-deremedvæsentlig indflydelsepåegenaflønningsform, fordelesdenskatte-mæssige værdi ligeligt mellem disse. Dette gælder uanset den indbyrdes forde-ling af anvendelsen.

Anvendes sommerboligen som en personalesommerbolig, dvs. at alle medarbej-dere kan bruge sommerhuset i en vis periode på mindst 13 uger (hvoraf 8 uger skal ligge i ugerne 22-34), vil hovedaktionærens beskatning kunne nedsættes, og beskatningen skal foretages som for almindelige ansatte, nemlig efter for-brug.

2.30 Sponsorbilletter — fribilletterHvis arbejdsgiveren er sponsor for et sportsligt eller kulturelt arrangement, kan arbejdsgiveren skattefrit give medarbejderne fribilletter til arrangementet.

Det er en betingelse for skattefriheden, at sponsorbilletterne ikke udgør hoved-ydelsen for sponsoratet, men at hovedydelsen er en reklameydelse. Skattefrihe-den omfatter også bespisning i forbindelse med en sponsorbillet, men omfatter ikke transportudgifter.

Sæsonkort eller årskort, som arbejdsgiveren modtager i forbindelse med spon-soratet, ligestilles med fribilletter og omfattes derfor også af skattefriheden.

Skattefriheden for sponsorbilletter gælder kun ansatte ved den arbejdsgiver, der har ydet sponsoratet til det pågældende arrangement. Er sponsorselska-bet en del af en koncern, gælder skattefriheden ikke for ansatte i koncernens øvrige selskaber.


Værdien af fribilletter til medarbejderne, som opfylder betingelserne for skatte-frihed som sponsorbilletter, skal ikke medregnes i bagatelgrænsen for mindre personalegoder (1.100 kr. i 2016).

Fribilletter, der ikke opfylder de nævnte betingelser, kan alligevel være skatte-frie for medarbejderen, hvis billetternes værdi sammen med eventuelle andre goder ikke overstiger bagatelgrænsen for mindre personale goder på 1.100 kr. (2016). Se nærmere om den skattefrie bagatelgrænse for mindre personale-goder i afsnit 1.4.

2.31 Sundhedsbehandling, alkohol- og rygeafvænningArbejdsgiverbetalte sundhedsydelser er som udgangspunkt skattepligtige for medarbejderne. Visse sundhedsydelser, fx misbrugsbehandling og behandling af arbejdsskader, er dog undtaget fra skattepligten.

Arbejdsgiverbetalt behandling/forebyggelse (ikke arbejdsrelateret)Arbejdsgiverbetalt behandling af en medarbejder ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater eller behandling hos en kiropraktor, er skattepligtig for medarbejderen, hvis der ikke er tale om behandling/forebyggelse af arbejdsrelaterede skader. Tilsvarende gælder sygdomsforebyggende behandlinger og forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger. Det er uden betydning, om arbejdsgiveren betaler udgifterne direkte, ved refusion eller via en sundhedsforsikring.

For så vidt angår sundhedsforsikringer, er det selve præmien, der er skatte-pligtig for medarbejderen, mens de behandlinger, som forsikringen dækker, er skatte frie for medarbejderen.

Tegner arbejdsgiveren en sundhedsforsikring, der dækker sundhedsydelser generelt, vil der være skattefrihed for den del af præmien, der kan henføres til skattefrie sundhedsydelser, mens den resterende del er skattepligtig for med-arbejderen.

Arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter er undtaget fra bagatelgrænsen for min-dre personalegoder på 1.100 kr. (2016). Ydelserne er derfor ikke skattefrie, selv om værdien heraf sammen med værdien af andre goder fra arbejdsgiveren ikke overstiger 1.100 kr.

Arbejdsgiverbetalt behandling eller forebyggelse af skader (arbejdsrelaterede)Arbejdsgivers betaling for behandling eller forebyggelse af arbejdsrelaterede skader og sygdomme er skattefri for medarbejderen. Det er en betingelse for skattefriheden, at der er en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejds-giverens betaling af sundhedsudgiften.

Arbejdsgiverbetalt behandling af stress anses som udgangspunkt for at være betaling af en privat udgift, der er skattepligtig for medarbejderen. Hvis det kon-kret kan påvises, at stress er opstået som følge af arbejdet, kan behandling være skattefri for medarbejderen som behandling og forebyggelse af arbejdsrelate-ret sygdom.


Arbejdsgiverbetalt behandling af misbrugArbejdsgiverbetalt behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol, andre rusmidler eller rygeafvænning er skattefri, hvis udgiften afholdes som led i virksomhedens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbej-dere. Det er dog muligt at begrænse medarbejderkredsen efter anciennitet og antal arbejdstimer.

Ved behandling af misbrug af medicin, alkohol og andre rusmidler er det end-videre en betingelse for skattefriheden, at der foreligger en skriftlig lægeerklæ-ring om, at medarbejderen har behov for behandlingen. En skriftlig lægeerklæ-ring er ikke nødvendig ved rygeafvænning.

2.32 Syge- og ulykkesforsikringBetaler arbejdsgiveren for en syge- og ulykkesforsikring, der udelukkende dæk-ker i arbejdstiden, er forsikringen ikke skattepligtig for medarbejderen.

Dækker forsikringen både arbejdstid og fritid, skelnes der i relation til med-arbejderens skattepligt imellem, om forsikringssummen er over eller under 500.000 kr.

Hvis forsikringssummen er under 500.000 kr., og forsikringen alene dækker medarbejderen, beskattes denne ikke af arbejdsgiverens præmiebetaling. Over-stiger forsikringssummen derimod 500.000 kr., eller dækker forsikringen andre familiemedlemmer, skal præmien opdeles i en fritidsrelateret del og en arbejds-tidsrelateret del. Den del af præmien, der vedrører dækning i arbejdstiden, er skattefri for medarbejderen, mens den del, der vedrører dækning i fritiden, er skattepligtig for medarbejderen.

Forsikringsselskabet vil normalt opdele præmien. Er forsikringspræmien ikke opdelt, gælder i praksisden formodningsregel, at50%afpræmienvedrørerarbejdstidog50%afpræmienvedrørerfritid.

2.33 TelefonMedarbejdere, der af arbejdsgiveren får stillet en telefon til rådighed for privat brug,beskattesaf2.700kr.årligt(2016).Harenmedarbejderkunfritelefontilrådighed en del af året, beskattes medarbejderen af et forholdsmæssig beløb svarende til antallet af måneder, hvor medarbejderen har fri telefon til rådighed, dvs. med 225 kr. pr. måned

Ægtefæller, der begge har fri telefon, får ved skatteberegningen på årsopgø-relsendetskattepligtigebeløbreduceretmed25%forhverægtefælle.Deteren betingelse for opnåelse af ægtefællerabat, at ægtefællernes samlede skatte-pligtige værdi af fri telefon, herunder internet, udgør mindst 3.500 kr. årligt (2016). Rabatten beregnes automatisk af SKAT på årsopgørelsen.

Ved fri telefon forstås fastnet- og mobiltelefoner, smartphones m.v., hvis hoved-funktion er telefoni.

Det er rådigheden over fri telefon, der beskattes. Det er uden betydning, om medarbejderen rent faktisk anvender telefonen privat. I praksis medfører dette, at hvis medarbejderen blot en enkelt gang tager en telefon med hjem på bopæ-len, er telefonen bragt ind i privatsfæren, og der er en formodning om privat rådighed over telefonen. En arbejdsgiverbetalt fastnettelefon på medarbejde-rens bopæl vil altid udløse beskatning af fri telefon.


En arbejdsmobiltelefon, der alene anvendes til erhvervsmæssige opkald, udløser ikke beskatning af fri telefon, selv om mobiltelefonen tages med hjem til bopæ-len, hvis telefonen er nødvendig for arbejdet, arbejdsgiveren og med arbejderen har indgået en tro og love-erklæring om, at telefonen kun anvendes erhvervs-mæssigt, og arbejdsgiveren fører en vis kontrol hermed. Enkeltstående private opkald fra telefonen udløser heller ikke beskatning af medarbejderen.

Detharformodningenimodsig,atentelefon,derheltellerdelvisfinansieresgennem en bruttolønsordning hos medarbejderen, er en arbejdstelefon. En sådantelefonudløserderforaltidbeskatningaffritelefonmed2.700kr.(2016)årligt.

Flere af hvert godeDer er grænser for antallet af telefoner, computere og internetforbindelser, som en arbejdsgiver kan stille til rådighed for medarbejderens private benyttelse. Det må afgøres konkret, om der er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at med-arbejderen eksempelvis får stillet to telefoner til rådighed: fx at med arbejderen harflereboliger,elleratdenenetelefonharbegrænsetanvendelsesmulighed.Erderikkeenreelarbejdsmæssigbegrundelsefor,atderstillesflereafhvertgode til privat rådighed, skal medarbejderen beskattes af markeds værdien af det yderligere gode.

2.34 Uddannelses- og kursusudgifterDer er skattefrihed for arbejdsgiverens betaling af udgifter til alle typer af erhvervsrelaterede uddannelser og kurser. Der skelnes ikke mellem grund-, efter- eller videreuddannelse. Der kan være tale om korte eller mellemlange videregående uddannelser samt længerevarende videregående uddannelser, der erhverves på universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner. End-videre er alle typer af efter- og videreuddannelser, som erhverves i tilknytning til ovennævnte, fx diplom- og masteruddannelser, omfattet. Det er uden betyd-ning, om kurset afholdes som et internt eller eksternt kursus. Ligeledes er varig-heden af kurset uden betydning.

Der er dog ikke skattefrihed for kurser/uddannelser, der udelukkende har privat karakter for medarbejderen.

Hvis arbejdsgiveren efter anden lovgivning har pligt til at afholde udgiften, er uddannelsen/kurset skattefri for medarbejderen. Det gælder fx betaling af køre-kort for en mekanikerlærling.

Arbejdsgiver kan uden beskatning for medarbejderen afholde de udgifter, der er nødvendige for uddannelsen, herunder skole- og deltagerudgifter samt bog- og materialeudgifter.


Udgifter til kost, logi og småfornødenheder kan dækkes efter standardsatserne for skattefri rejsegodtgørelse i de første 12 måneder af uddannelsen eller efter regning, hvis medarbejderen på grund af afstanden mellem bopælen og uddan-nelsesstedet ikke har mulighed for at overnatte på bopælen. Arbejdsgiveren kan altid skattefrit dække de faktiske udgifter til kost, når kosten indtages på uddan-nelsesstedet.

I de tilfælde, hvor der er tale om efteruddannelse for medarbejderen, kan arbejdsgiveren endvidere udbetale skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel til uddannelsesstedet. Interne eller eksterne kurser, som medarbejderen delta-ger i på foranledning af arbejdsgiveren og i arbejdsgiverens tjeneste, medfører heller ikke beskatning.

Betaler arbejdsgiveren eksempelvis for et eksternt kursus eller konsulent-assistance som led i medarbejderens fratrædelse, beskattes medarbejde-renikke,dakursetm.v.forbedrermedarbejderensmulighederforatfindenytarbejde efterfølgende.

Eksterne ”teambuilding”- eller ”kick-off”-arrangementer vil heller ikke være skattepligtige for medarbejderne.

2.35 VaccinationBetaler arbejdsgiveren for vaccination af medarbejderne for at begrænse syge-fraværet, udløser det ingen beskatning, hvis vaccinationen ikke er af væsentlig økonomisk værdi og tilbydes alle virksomhedens medarbejdere som led i virk-somhedens generelle personalepleje. Det er en betingelse for skattefriheden, at vaccinationen foregår på arbejdspladsen.

I andre tilfælde, hvor arbejdsgiveren betaler for vaccination af medarbejderne er udgangspunktet, at vaccinationen er skattepligtig for medarbejderen, men kan dog være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personale goder, jf. afsnit 1.4, eller bagatelgrænsen for mindre personalegoder, jf. afsnit 1.5.


Afsnit 3 Skematisk oversigt

Medarbejdergode Om godet i øvrigt Skattepligt* Værdiansættelse* AM-bidrag A-skat Oplysningspligt

Aktier Omfattet af ligningslovens § 16

Ja Aktiernes værdi på retserhvervelsestids-punktet

Ja** Nej Ja, værdi i felt 36 og kode 50 i felt 68

Købe- og tegningsretter Omfattet af ligningslovens § 28

Ja Forskellen mellem aktiernes værdi ved udnyttelse og med arbejderens udnyttelseskurs

Ja** Nej Ja, værdi i felt 36 og kode 51 i felt 68

Avis Til brug for arbejdet Nej, hvis under bagatelgrænsen på 5.800 kr.

Arbejdsgivers udgift Nej Nej Nej

Beklædning Ønsket af arbejdsgiver med tydeligt logo

Nej, hvis under bagatelgrænsen på 5.800 kr.


Bil Til rådighed for privat kørsel

Ja 25%optil300.000kr.,20%afresten.150%miljøtillæg tillægges den skattepligtige værdi

Ja Ja Ja, i felt 13 og 19

Bonuspoint Flyselskaber, der giver bonuspoint ved erhvervsmæssig flytransport

Ja Markedsværdien Nej Nej Nej, medarbejderen skal selvangive værdien

Bredbånd/ADSL Med opkobling til arbejdsgivers interne netværk

Nej Ingen Nej Nej Nej

Broafgifter Til rådighed for kørsel mellem hjem og arbejde

Nej, hvis man undlader at fra trække brofradrag ved opgørelse af befordrings-fradraget

Ingen Nej Nej Nej

Bøder Arbejdsgivers betaling af medarbejderens private eller erhvervs-mæssige bøder

Ja Arbejdsgivers udgift Ja Ja Ja, i felt 55

Firmasport/ motionsfaciliteter

Til rådighed på arbejdet


Firmasport/ motionsfaciliteter

Refusion af private fitnesskorto.l.

Ja (A-indkomst) Arbejdsgivers udgift Ja Ja Ja, i felt 13

Flytteudgifter Forflyttelse—betaltafarbejdsgiver efter regning


Flytteudgifter Privatflytning Ja Arbejdsgivers udgift Ja Ja Ja, i felt 13

Fortæring ved overarbejde

Gratis mad og drikke ved overarbejde

Nej, hvis under bagatelgrænsen på 5.800 kr.


Fortæring på restaurant Møder internt Nej Ingen Nej Nej Nej

Fratrædelsesgodtgørelse Godtgørelse fra arbejdsgiver ved fratrædelse

Ja Det samlede beløb fratrukket 8.000 kr.

Ja Ja Ja, i felt 69

Fri befordring Frikort m.v. til offentlig transport

Nej, hvis man undlader at fratrække befordrings-fradraget

Ingen Nej Nej Ja, afkrydsning i felt 63

Helårsbolig For hovedaktionær m.fl.tilprivatbenyttelse

Ja Se afsnit 2.13 Ja** Nej Ja, i felt 50 samt angivelse af kode 61 (hovedaktionærer) /kode 60 (medarbejdere med væsentlig indflydelsepåegenaflønning)ifelt68



Helårsbolig For almindeligt ansatte til privat benyttelse

Ja Boligens markedsleje Nej Nej Ja, i felt 50

Hjemme-pc/ hjemmearbejdsplads

Inkl. alt tilbehør, og hvis betingelser om skattefrihed er opfyldt


Hjemme-pc via bruttolønsreduktion,

Inkl. alt tilbehør Ja 50%afudstyretsnypris i alle de år, udstyret er til rådighed

Nej Nej Ja, i felt 56

Indkøbsordninger hos andrefirmaer

Aftalerindgåetfirmaerimellem til gavn for medarbejderne


Jubilæum — medarbejder (5, 10, 15, 20 og 30 år)

Gavekort Ja Det anførte beløb Ja Ja Ja, i felt 13

Jubilæumsgratiale (25, 35 eller større antal år deleligt med 5)

Godtgørelse fra arbejdsgiver ved medarbejders jubilæum

Ja Det samlede beløb fratrukket 8.000 kr.

Ja Ja Ja, i felt 69

Kantineordninger Arbejdsgiver betaler alle kantineudgifter

Ja Arbejdsgivers udgift Nej Nej Ja, i felt 55

Kantineordninger Arbejdsgiver yder et tilskud

Ikke skattepligt af tilskuddet hvis egenbetaling udgør 15 kr./20 kr.

Ingen Nej Nej Nej

Kreditkort Udstedelses- og fornyelsesgebyr

Ja (omfattet af bagatelgrænsen)

Arbejdsgivers udgift kan falde ind under begge bagatelgrænser på enten 1.100 kr. eller 5.800 kr.

Nej Nej Nej

Kunstforening Tilskud fra arbejdsgiver Nej Ingen Nej Nej Nej

Kørselsgodtgørelse Faste månedlige beløb, betalt benzinkort

Ja (A-indkomst) Arbejdsgivers udgift Ja Ja Ja, i felt 13

Kørselsgodtgørelse Erhvervsmæssig kørsel op til Skatterådets satser

Nej Ingen Nej Nej Ja, i felt 48

Lejlighedsgaver Fødselsdage, bryllup m.v.

Nej, hvis gavens værdi er passende til lejligheden

Ingen Nej Nej Nej

Jule- og nytårsgaver Tingsgaver Nej, hvis værdien ikke overstiger 800 kr.

Ingen Nej Nej Nej

Mobiltelefon Kun erhvervsmæssig anvendelse


Mobiltelefon Til rådighed for privat anvendelse

Ja (A-indkomst) 2.700kr.årligt Ja Ja Ja, månedlig indberetning i felt 20 og felt 13

Parkering Ved arbejdspladsen Nej Ingen Nej Nej Nej

Parkering Ved hjemmet Ja Arbejdsgivers udgift Ja Ja Ja, i felt 55

Personalelån Rente lig med eller højere end reference-renten


Personalelån Rente lavere end referencerenten

Ja Forskellen mellem referencerenten og den fastsatte rente


Rejser — forretnings-/studierejser

Overvejende fagligt indhold


Rejser — ferie Uden fagligt indhold (betalt direkte af arbejdsgiver)


Rejser — kombinerede Ferie under eller i forlængelse af tjenesterejse

Ja Medarbejderens besparelse

Nej Nej Nej

Rejser — belønning Rejse givet som belønning for ekstra indsats (udlæg efter regning)

Ja Arbejdsgivers udgift Ja Ja Ja, i felt 13

Skærmbriller Udelukkende til brug for arbejdet




Sommerbolig For hovedaktionærer m.fl.tilprivatbenyttelse

Ja 50%afejendomsvur-deringen i ugerne 22-34og25%iåretsresterende uger (16,25%pr.år)

Ja** Nej Ja, i felt 51 samt angivelse af kode 61 (hovedaktionærer)/kode 60 (medarbejdere med væsentlig indflydelsepåegenaflønning)ifelt68

Sommerbolig For almindelige ansatte til privat benyttelse

Ja 50%afejendoms-vurderingen i ugerne 22-34og25%iåretsresterende uger


Sponsorbilletter Fribilletter, hvor arbejdsgiver er sponsor for arrange-mentet


Sponsorbilletter Skattepligtige sponsorbilletter, hvis værdi overstiger 1.100 kr.

Ja Markedsværdien Nej Nej Ja, i felt 55

Sundhedsbehandling Generel ordning, som omfatter lægefagligt begrundet behandling

Ja Arbejdsgivers udgift Ja Ja Ja, i felt 26 og felt 13

Sundhedsbehandling Generel ordning — behandling af misbrug, herunder rygeafvænning


Syge- og ulykkesforsik-ring

Heltidsdækning — forsikringssum under 500.000 kr.


Syge- og ulykkesforsik-ring

Heltidsdækning — forsikringssum over 500.000 kr.

Ja 50%afpræmien Nej Nej Ja, i felt 55

Telefon Til privat rådighed Ja 2.700kr.årligt Ja Ja Ja, månedlig indberetning i felt 20 og i felt 13

Tv-kanaler Integreret i bredbåndet Ja 2.700kr.årligt Ja Ja Ja, i felt 20

Tv-kanaler Ikke integreret i bredbåndet


Medie- og radiolicens Inkl. betalte abonne-mentsudgifter


Uddannelses-/ kursusudgifter

Grund-, efter- og videreuddannelse

Nej Ingen Nej Nej Nej, dog ja i felt 48 for så vidt angår diæter, logi samt kørselsgodt-gørelse (faste satser)

Vaccination Generel ordning Nej, hvis under bagatelgrænsen på 5.800 kr.

Ingen Nej Nej Nej

* Alle angivne satser er gældende for 2016.** AM-bidrag skal betales, men indeholdes ikke af arbejdsgiver.

EY | Assurance | Tax | Transactions | Advisory

Om EYEY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning. Den indsigt og de ydelser, vi leverer, hjælper med at opbygge tillid til kapitalmarkederne og den globale økonomi. Vi udvikler dygtige ledere og medarbejdere, som sammen leverer det, vi lover vores interessenter og bidrager til, at arbejdsverdenen og arbejdslivet fungerer bedre - for vores medarbejdere, vores kunder og det omgivende samfund. EY henviser til den globale organisation og kan referere til et eller flere medlemsfirmaer inden for Ernst & Young Global Limited, som hver især udgør en selvstændig juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited, som er et engelsk ‘company limited by guarantee’, yder ikke kunderådgivning. Flere oplysninger om vores organisation kan findes på ey.com.

© 2016 Ernst & Young P/S, CVR-nr. 30700228 All Rights Reserved.

Dette materiale er udarbejdet alene til orientering, og oplysningerne i det tilsigter ikke at være fyldestgørende, og de træder ikke i stedet for udførlige analyser eller udøvelsen af professionelle skøn. I konkrete sager opfordres brugere til at henvende sig til EY’s rådgivere.

ey.com/dk

B16019dk

Documents

Løngoder - beskatning af personalegoder - ey.com · Som udgangspunkt kan der indgås en aftale om lønomlægning for alle typer goder — men det afhænger af beskatningen af det