(Obsolete) Novo Nordisk Fondens Magasin

NOVO NORDISK FONDEN

2 NOVO NORDISK FONDEN

HVORFOROG HVORDAN ?

SÅDANVi har en ambition i Novo Nordisk Fonden: vores virksomheder skal skabe forretningsmæssige resultater i verdensklasse. Det skal ske gennem forskningsbaserede produkter og ydelser, der forbedrer bekæmpelse af sygdomme og udnyttelse af naturens ressourcer.

Fonden bruger sine indtægter til uddelinger, der fremmer universiteters og hospitalers forskning inden for sundheds videnskab og bioteknologi. Perspektivet er langsigtet, og målet er at fortsætte udviklingen af et kundskabsmiljø, hvor idérigetalenter kan udføre forskning af højeste kvalitet.

På den måde bidrager vi til at udvikle løsningerpå morgendagens presserende udfordringer — til gavn for den enkelte og for samfundet.

DERFORVerden står over for store udfordringer, fordi befolk ningstallet stiger og befolkningen bliver ældre. Samtidig er sundheden og miljøet under pres: flere lider af livsstilssygdomme, der bliver færre ressourcer, og CO2-udledningen stiger.

Der er behov for mere forskning, så vi kan forbedre bekæmpelsen af sygdomme og bruge naturens ressourcer klogere. Derfor må Danmark — sammen med resten af Norden — nu gøre en særlig indsats for at bevare og udbygge sine styrke-positioner inden for biomedicinsk og bio tekno-logisk forskning. Det er nødvendigt, ikke mindst fordi den internationale konkurrence tager til.

NOVO NORDISK FONDEN 3


Introduktion

ULF J. JOHANSSON BESTYRELSESFORMANDFOR NOVO NORDISK FONDEN OG NOVO A/S

”Den danske model med erhvervsdrivende

fonde giver en særlig mulighed for at

bevare videnstunge virksomheder i

Danmark. Dermed bliver vigtig viden,

teknologi og talentfulde medarbejdere

i landet til gavn for dansk økonomi

og samfundet.”

Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond, der har et todelt virke – et erhvervsmæssigt og et samfundsmæssigt. Fonden har til formål at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen, og fonden skal yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål.

Organisatorisk varetages uddelingsaktiviteterne af Novo Nordisk Fonden, mens de erhvervsdrivende aktiviteter varetages af fondens helejede datterselskab Novo A/S. Novo A/S har til formål at administrere fondens formue samt fondens ejerskab i selskaberne Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S for derigennem at sikre fonden et tilfredsstillende økonomisk afkast.

Det er fondens vision at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, som forbedrer menneskers helbred og velfærd. Fonden stræber efter at udnytte sin uafhængighed, fleksibilitet og sit langsigtede perspektiv til at fremme forskning i verdensklasse og sikre, at Danmark og det øvrige Norden udvikles og anerkendes som sundhedsvidenskabeligt og bioteknologisk videns og kraftcenter af høj international karat. Desuden er det fondens ambition, at virksomhederne i Novo Gruppen positionerer sig som internationalt anerkendte og betydende faktorer inden for forbedring af sygdomsbekæmpelse og udnyttelse af naturens ressourcer.

Derfor skal virksomheder i Novo Gruppen gennem en målrettet indsats vise vilje og evne til at leve op til følgende kriterier, som udgør Novo Gruppens charter.

HVEM ER NOVO NORDISK FONDEN


NOVO NORDISK FONDENS FORMÅL ER:

4AT UDGØRE ET STABILT FUNDAMENT FOR DEN ERHVERVSMÆSSIGE OG FORSKNINGSMÆSSIGE VIRKSOMHED, SOM DRIVES AF SELSKABERNE I NOVO GRUPPEN,

4AT YDE STØTTE TIL VIDENSKABELIGE, HUMANITÆRE OG SOCIALE FORMÅL.

NOVO NORDISK FONDEN

Dividende

Dividende

NOVO NORDISK NOVOZYMES

NOVO A/S

NOVO NORDISK FONDEN


NOVO A/S

NOVO NORDISK FONDEN


NOVO A/S

Dividende

Udbytte Udbytte

100%

26,7%25,6%

INVESTERINGER I LIFE-SCIENCE VIRKSOMHEDER

UDDELINGER

Ulf J. Johansson

dr. techn. (formand)

Jørgen Boe

advokat (næstformand)

Bo Ahrén

professor, med. dr.

Niels Borregaard

professor, dr. med.

Karsten Dybvad

adm. direktør

NOVO NORDISK FONDENS BESTYRELSE

Ulla Morin

laborant

(medarbejderrepræsentant)

Kurt Anker Nielsen

direktør

Søren Thuesen Pedersen

specialkemiker


Stig Strøbæk

elektriker


Ulf J. Johansson

dr. techn. (formand)

Göran A. Ando

Dr.

Jørgen Boe

advokat

Jeppe Christiansen

adm. direktør

Per Wold-Olsen

direktør

NOVO A/S BESTYRELSE

NOVO GRUPPENS CHARTER

4Virksomhedens produkter og

serviceydelser gør en væsentlig

forskel ved at forbedre menneskers

livs- og arbejdsvilkår

4Virksomheden betragtes som

fornyer med hensyn til teknologi,

produkter, serviceydelser og/eller

tilgang til markedet

4Virksomheden er blandt de

bedste inden for sit område og

en udfordrende arbejdsplads

4Virksomheden opnår konkurrence-

dygtige økonomiske resultater.

Virksomheder i Novo Gruppen forpligter sig til:

4Værdibaseret ledelse

4Åben og ærlig dialog med sine

interessenter

4Løbende udvikling af

• Økonomisk ansvar lighed

• Miljømæssig ansvarlighed

• Social ansvarlighed

4Rapportering i henhold til

relevante, internationalt

vedtagne, konventioner.

PENGESTRØMME I FONDEN OG DENS SELSKABER

Novo Nordisk Fonden modtager

ind tægter via sit helejede

datterselskab Novo A/S og

disse udgøres af:

4Udbytte fra hel- og delvist

ejede erhvervs virksomheder

4Fortjeneste ved salg af ejer -

andele i hel- og delvist

ejede erhvervsvirksomheder

4Løbende afkast fra

finansielle investeringer.


Novo Nordisk Fonden støtter gennem sine uddelinger den frie forskning, hvor forskerne selv bestemmer forskningsprioriteterne og har publikationsfrihed. Uddelingerne sker på to måder:

4Bevillinger uddelt i fri konkurrence på basis af indsendte ansøgninger, som bedømmes af komiteernes/udvalgenes faglige eksperter.

4Bevillinger til ‘tematiske satsninger’, hvor det overordnede tema er bestemt af fonden, og hvor fagfællebedømmelsen varetages af internationale eksperter.

Fonden vil med uddelingerne facilitere, at der opstår ny frontlinjeforskning, og at der udvikles dynamiske forskningsmiljøer, som kan tiltrække og fastholde de allerbedste forskere. Dette skal føre til forskning af højeste karat, som i nogle tilfælde også kan fungere som afsæt for innovation.

Den aktive satsning på fri forskning inden for områder bestemt af fondens bestyrelse og fondens faglige komiteer/udvalg skal ses som et supplement til den offentlige støtte til forskning (fx gennem forskningsrådene) og til vidensinstitutioner, deres infrastruktur i form af bygninger og apparaturpark samt deres faste forsker og uddannelsesstab.

Novo Nordisk Fonden baserer sit uddelingsvirke på fire hjørnestene, hvor nøgleordene er engagement, professionalisme, respekt og tillid:

4Fondens aktiviteter guides af et engagement i det omgivende samfund og sigter mod at forbedre menneskers sundhed og velfærd.

4Uddelingerne håndteres professionelt med det sigte at frembringe ny dybdegående viden og innovation. Fonden støtter derfor forskning af højeste kvalitet, hvilket sikres gennem fagfællebedømmelse varetaget af en række komiteer, udvalg og paneler af danske og internationale eksperter på området.

4Fondens uddelinger sker i respekt for forskningsfriheden og i tillid til, at forskerne stræber efter, at deres resultater kan komme så mange som muligt til gode.

Birgitte Nauntofte, administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden, siger om fondens støtte til den frie forskning: ”Vi støtter fri og uafhængig forskning, og ingen virksomheder i Novo Gruppen har fortrinsret til de forskningsresultater, der skabes med udgangspunkt i fondens uddelinger. Ejerskabet tilfalder vidensinstitutionerne og forskerne, og resultaterne kan således komme hele samfundet til gavn.”

Ud over at støtte forskning støtter fonden også formål, der er direkte samfundsorienterede, herunder Steno Diabetes Center – dets hospitalsdrift, forskning i sundhedsfremme og internationale diabetesuddannelser – og udvikling af anvendelsesorienterede forskningsfund med kommercielt potentiale.

RESPEKT FORFORSKNINGSFRIHEDEN

Fondens uddelinger

RESPEKT FORFORSKNINGSFRIHEDEN


VI STØTTER FRI OG UAFHÆNGIG FORSKNING, OG INGEN VIRKSOMHEDER I NOVO GRUPPEN HAR FORTRINSRET TIL DE FORSKNINGSRESULTATER, DER SKABES MED UDGANGSPUNKT I FONDENS UDDELINGER. EJERSKABET TILFALDER VIDENSINSTITUTIONERNE OG FORSKERNE, OG RESULTATERNE KAN SÅLEDES KOMME HELE SAMFUNDET TIL GAVN. BIRGITTE NAUNTOFTE.

ADM. DIREKTØR I NOVO NORDISK FONDEN

RESPEKTPROFESSIONALISME

ENGAGEMENTTillid


Fonden og dens forgængere har siden 1920’erne støttet forskning af høj kvalitet i Danmark og de nordiske lande gennem uddeling af projektbevillinger via fondenes komiteer og udvalg. Undervejs er der kommet flere udvalg og nye støtteområder til samt nye virkemidler i form af stipendier og priser. Novo Nordisk Fonden omfatter i dag to større komiteer, der har rødder tilbage i de oprindelige fonde, samt syv andre udvalg, som i alt tæller 45 eksperter.

Fonden modtager årligt omkring 1.000 ansøgninger om støtte til mindre forskningsprojekter og stipendieforløb. Fondens komiteer og udvalg fungerer som fondens vindue til forskningsmiljøerne. Medlemmerne er eksperter på deres områder og har et værdifuldt overblik over forskningsfeltet, ofte suppleret med erfaringer fra medlemskab af forskningsråd/udvalg og akademiske bedømmelsesudvalg. De forskellige komiteer og udvalg har derfor stærke forudsætninger for at vurdere projekternes kvalitet, nyhedsværdi og gennemførlighed. Dermed sikres en høj kvalitet i uddelingerne.

Støtteområdet med størst tyngde i Novo Nordisk Fonden er l ægevidenskabelig forskning. Den ene store komite, den Læge og Natur

videnskabelige Komite, uddeler projektmidler og stipendier til biomedicinsk grundforskning og klinisk forskning i Danmark. Den anden store komite, Nordisk Forskningskomite, uddeler midler til afgrænsede projekter af kortere forløb, stipendier og symposier inden for fysiologisk, endokrinologisk og metabolisk forskning i hele Norden. Projekt og stipendiebevillinger uddeles også til støtteområder uden for de to komiteers område. Disse varetages af udvalgene for sygeplejeforskning, almen medicinsk forskning, bioteknologibaseret syntese og produktion, ‘exploratory preseed’, kunsthistorisk forskning og Mads Øvlisen stipendier.

Fonden uddeler årligt en række hæderspriser, som ikke kan søges, med det formål at belønne forskere for en enestående forskningsindsats. Den mest prestigefulde pris er Novo Nordisk Prisen, som består af en personlig hæderspris og et rådighedsbeløb til forskning inden for prismodtagerens fagområde. Beslutning om tildeling af Novo Nordisk Prisen træffes af fondens prisbedømmelseskomite, ligesom tildeling af Jacobæus Prisen sker i regi af fondens Nordisk Forskningskomite. Øvrige priser uddeles i samarbejde med videnskabelige selskaber i Danmark og Norden.

Fondens komiteer og udvalg

ET ÅBENT VINDUE TIL OMVERDENEN

NOVO NORDISK FONDENS PRISER

Formålet med priserne er at belønne forskere for en

enestående forsknings indsats.

Marie og August Krogh Prisen

i regi af Organisationen af

Lægevidenskabelige Selskaber

Hagedorn Prisen

i regi af Dansk Selskab for Intern Medicin

The Novo Nordisk Foundation Lecture

i regi af Scandinavian Society for the Study of Diabetes

samt fondens Nordiske Forskningskomite

Jacobæus Prisen

i regi af fondens Nordiske Forskningskomite

Novo Nordisk Prisen

i regi af fondens prisbedømmelseskomite


Mød en komiteformand Professor Bo Ahrén



”Den støtte, vi uddeler på vegne af Novo Nordisk Fonden, har stor betydning for forskningen i Norden. Det er store beløb, vi uddeler – de største bevillinger er på 1 mio. kr. om året, – og støtten udgør en væsentlig del af forskergruppernes fundament. Flere vigtige projekter ville ganske enkelt ikke kunne gennemføres uden vores støtte,” fortæller Bo Ahrén, der siden 2005 har været formand for Nordisk Forskningskomite, som hvert år uddeler projektmidler efter ansøgning til grundvidenskabelig og klinisk forskning inden for endokrinologi i de nordiske lande.

”Gennem arbejdet med ansøgningerne får vi i komiteen et bredt indblik i, hvad der foregår i forskermiljøet omkring os. Det er utrolig spændende og samtidig meget motiverende, fordi vi har direkte indflydelse på, hvordan fondens midler kommer endokrinologien i hele Norden til gode. Man kan sige, at vi er med til at holde de gamle kongstanker om fælles nordisk arbejde tilbage fra Nordisk Insulintiden i hævd.

Ud over den hidtidige støtte til projekter og symposier har vi i komiteen de seneste år også uddelt såkaldte ”Excellensprojekter”, som er stipendier, der går til yngre, lovende forskere. Her kommer vi virkelig i kontakt med, hvad der rører sig blandt den yngste generation af forskere, og det giver os et helt unikt billede af, hvor forskningen er på vej hen. Det er samtidig et stort privilegium at få lov til at være med til at støtte de unge mennesker i den følsomme startfase af deres forskerkarriere, hvor de måske har behov for enten mere tid eller flere penge, end mere etablerede og erfarne forskere. Det er spændende at se dem og deres arbejde få luft under vingerne.

På den personlige front er det vigtigt for mig at få lov til at spille en rolle for forskningen i Norden. Det mest stimulerende ved mit arbejde i komiteen er, at jeg har mulighed for at gøre en aktiv indsats for at understøtte forskning af høj kvalitet, så forskerne kan forfølge deres ideer. Samtidig lærer jeg utrolig meget selv – dels af projekterne, dels af samarbejdet med mine kolleger i komiteen. Det er den største belønning, man kan få,” slutter Bo Ahrén.

FINGEREN PÅ PULSEN...

GENNEM ARBEJDET MED ANSØGNINGERNE FÅR VI I KOMITEEN ET BREDT INDBLIK I, HVAD DER FOREGÅR I FORSKERMILJØET OMKRING OS. DET ER UTROLIG SPÆNDENDE OG SAMTIDIG MEGET MOTIVERENDE...

BO AHRÉN. PROFESSOR. KOMITEFORMAND I NORDISK FORSKNINGS KOMITE OG MEDLEM AF NOVO NORDISK FONDENS BESTYRELSE

NOVO NORDISK FONDENS STIPENDIER - UDDELES HVERT ÅR EFTER OPSLAG, ANSØGNING OG FAGFÆLLEVURDERING

Stipendium Varighed Bevilling (mio. kr.) Område Antal pr. år

Novo Nordisk Foundation 7 år op til 40 Biomedicinsk og bioteknologisk forskning 2Laureate research grants

HallasMøller stipendier 5 år op til 11 Biomedicinsk grundforskning, translationel 2

forskning og klinisk forskning

Novo Nordisk Fondens 5 år 5 Endokrinologisk forskning: basal, translationel 4excellensprojekter og klinisk forskning

Kliniske forskerstipendier 5 år 2,5 Biomedicinsk translationel forskning og klinisk forskning 4

Mads Øvlisen stipendier 3 år 1,5 Kunsthistorie, kunst og kuratering 2

Samfinansierede postdocstipendier 3 år 0,5 Sygeplejeforskning 3inden for sygepleje

Samfinansierede ph.d.stipendier 3 år 0,5 Sygeplejeforskning 3inden for sygepleje

Postdocstipendier i almen medicin 2 år 0,5 eller 1 Almen medicinsk forskning 24


Mød en bevillingsmodtager Professor Poul Nissen

HallasMøllers stipendium er et femårigt stipendium, som gives efter ansøgning til yngre forskningsledere, der arbejder med forskning inden for dansk læge og naturvidenskab, fortrinsvis inden for biomedicinsk grundforskning, translationel forskning og klinisk forskning i Danmark.

Poul Nissen, professor i proteinbiokemi ved Aarhus Universitet, modtog i 2005 HallasMøllers stipendium til projektet ‘Eukaryote ribosomer og membranproteiner’. Projektets formål var at afdække ribosomers og membranproteiners atomare struktur og herigennem skabe ny viden om de biokemiske processer i cellen, baseret på proteinkrystallografi. Målet er på sigt at danne grundlag for forståelse af sygdomme og virkningen af lægemidler.

”HallasMøller stipendiet har haft en helt enorm betydning for min forskning, bl.a. fordi det har en femårig horisont. Det betød for mit vedkommende, at jeg fra starten fik en fast ramme, som gjorde, at jeg kunne fokusere på opgaven og langsigtede mål frem for at skulle bruge kræfter på at stykke mange småprogrammer sammen. Det har også lettet opgaven med at rekruttere de nødvendige forskerkræfter til mit team,” siger Poul Nissen og fortsætter:

”Stipendiet har givet mig mulighed for at udføre ambitiøs forskning på et helt andet niveau, end jeg ellers ville have kunnet, og det er et stort privilegium. Det spændende ved denne type forskning, hvor vi undersøger nye proteinmolekyler, er, at vi er blevet de første til at

opdage ting, som ingen har set før. Vi får helt ny basal viden om livsprocesser og cellers funktion – populært sagt et direkte kig på, hvordan tingene egentlig fungerer. Og det er af stor grundforskningsmæssig interesse i fx molekylær fysiologi og farmakologi.

Jeg er heller ikke i tvivl om, at stipendiet har været et fantastisk afsæt for vores forskning og en kraftigt medvirkende faktor til, at det i 2007 lykkedes os at få finansiering fra Danmarks Grundforskningsfond til etableringen af grundforskningscenteret Pumpkin. Dertil kommer at jeg efterfølgende har kunnet opnå et såkaldt ‘Advanced Research Grant’ fra European Research Council, som er en bevilling, der strækker sig over yderligere fem år.

På længere sigt kunne jeg godt tænke mig at kunne skrælle endnu et lag af og forstå, hvordan en celle fungerer som et samspil af molekyler. Helt basalt at få beskrevet den biokemi, som gør, at liv fungerer, som det gør – at en hjerne fx opnår bevidsthed. Og på det biosfæriske niveau at skabe en større forståelse for, hvordan biologiske systemer fungerer – eksempelvis hvordan vi mennesker egentlig påvirkes af mikroorganismer osv. Det er fantastisk spændende,” slutter Poul Nissen.

FEM ÅRS FOKUS OG FORDYBELSE

FEM ÅRS FOKUS OG FORDYBELSE


A5

D5

B9

F7

F5

G4

D2

A3

D3

B6B3

B2

A1

B1

G3

G5

G8

POUL NISSEN. PROFESSORVED AARHUS UNIVERSITET

STIPENDIET HAR GIVET MIG MULIGHED FOR AT UDFØRE AMBITIØS FORSKNING PÅ ET HELT ANDET NIVEAU, END JEG ELLERS VILLE HAVE KUNNET, OG DET ER ET STORT PRIVILEGIUM!


Mød en prismodtager Peter Lawætz Andersen

PETER LAWÆTZ ANDERSEN. ADJUNGERET PROFESSOR, VICEDIREKTØR FORSKNINGSCHEF STATENS SERUM INSTITUT

CA. HVERT TREDJE MENNESKE PÅ JORDEN ER I DAG SMITTET MED TUBERKULOSE. HVIS VI LYKKES MED VORES NYE VACCINE, ER DET JO NOGET DER HAR BETYDNING FOR MILLIONER AF MENNESKER.


Novo Nordisk Prisen for 2011 blev tildelt Peter Lawætz Andersen, forskningschef, adjungeret professor, dr. med., for hans originale, sys te matiske, banebrydende og internationalt højt anerkendte forskning vedr. tuberkulosens immunologi, som har ført til nye vacciner og forbedret diagnostik. Novo Nordisk Prisen er på 1.500.000 kr. og omfatter en forskningspris på 1.000.000 kr. samt en personlig hæderspris på 500.000 kr.

Ca. hvert tredje menneske på jorden er i dag smittet med tuberkulose, og 2–3 millioner dør hvert år af sygdommen. Peter Lawætz Andersen har udviklet en helt ny tuberkulosevaccine, som både kan forebygge smitte og forhindre sygdommen i at bryde ud, selvom man først vaccineres efter at være blevet smittet. Han fortæller her om sit arbejde:

”Tuberkulose er på mange måder en utrolig interessant og relevant sygdom at arbejde med. Det er et meget intellektuelt udfordrende område, som stiller store krav: Man skal kunne tænke ud af boksen og forstå det grundlæggende komplekse samspil imellem bakterie og mennesket som vært for infektionen.

Og så er arbejdet vigtigt på det helt store plan. Hvis vi lykkes med vores nye vaccine, er det jo noget, der har betydning for millioner af mennesker. Den kombination af videnskabelig udfordring og vigtighed finder jeg meget motiverende, og det gør det lettere for mig at bruge en så stor del af mit liv på at ‘knække nødden’. Jeg tror ikke, jeg ville have kunnet investere de samme ressourcer i en ren grundvidenskabelig problemstilling.

Novo Nordisk Prisen har i den sammenhæng gjort en kæmpe forskel og repræsenterer for mig den ultimative anerkendelse af mit arbejde igennem de sidste 20 år. Da tuberkulose jo ikke primært er et problem i vores del af verden, har der ikke været det samme fokus på

vores arbejde, som hvis vi havde arbejdet med en sygdom, der fylder mere i danskernes bevidsthed – som fx kræft eller influenza. Novo Nordisk Prisen og den efterfølgende omtale har virkelig sat tuberkulose på dagsordnen, og det er med til at sikre, at vi ikke glemmer et problem, som de fleste opfatter som udryddet, men som på globalt niveau langt overstiger alle andre bakteriesygdomme.

Kan vi forhindre sygdommen i at bryde ud hos de milliarder af mennesker, som i dag bærer tuberkulose, og kan vi forebygge smitte hos kommende generationer med en effektiv vaccination, er det ikke utænkeligt, at tuberkulose en dag kan udryddes. I bedste fald rammer vi akilleshælen på en sygdom, der har voldt menneskeheden enorme problemer i årtusinder.

Vaccinen er testet i en lang række forsøg på mus, rotter og andre forsøgsdyr, og her virker den uden konstaterede bivirkninger. Nu gennemfører vi de første kliniske afprøvninger i Sydafrika. Et stort projekt som tager år. Håbet er, at vaccinen kan komme på markedet omkring år 2020,” siger Peter Lawætz Andersen.

NOVO NORDISK FONDEN UDDELER ÅRLIGT DEN PRESTIGEFULDE NOVO NORDISK PRIS MED DET FORMÅL AT BELØNNE EN FORSKER FOR EN ENESTÅENDE FORSKNINGSINDSATS.

DEN ULTIMATIVE ANERKENDELSE


I de seneste år har Novo Nordisk Fonden foretaget ‘tematiske satsninger’, hvor fondsbestyrelsen har prioriteret at tildele en større bevilling inden for et afgrænset forskningsområde. Områderne spænder fra bioinformatik over forskningsmetodologi til kræftrehabilitering, og hvert tema har opnået mellem et og tocifrede millionbeløb i støtte for perioder på op til fem år. I flere tilfælde har støtten fundet sted i samarbejde med andre parter, private som offentlige. Disse enkeltsatsninger har været afsættet for fondens mere langsigtede og substantielle tematiske virkemidler.

Således har fonden siden 2007 bevilget 10årig støtte på i alt 2,65 mia. kr. inden for en række klart definerede områder i form af bevillinger til etablering af fire forskningscentre og en national biobank. Ambitionen er at skabe en klynge af forskningscentre inden for biomedicin og bioteknologi i Københavnsregionen og dermed at udvikle og styrke regionens videnskabelige kompetencer, uddanne topforskere og opnå videnskabelige resultater i verdensklasse.

”Centrene skal konkurrere om de bedste forskertalenter, ikke bare med USA, men også med lande som Kina. Det langsigtede perspektiv kombineret med den substantielle finansiering betyder, at centrene

kan tiltrække de allerbedste forskningskapaciteter fra hele verden. I fonden tror vi på, at der må prioriteres, så midlerne ikke spredes for tyndt,” siger formand for fondsbestyrelsen, Ulf J. Johansson, og fortsætter: ”Vi har derfor valgt at etablere en forskningsklynge i Københavnsregionen, hvor Københavns Universitet og DTU er placeret, og hvor også flere biofarmaceutiske og bioteknologiske virksomheder har deres base. Ikke fordi vi mener, at alle feltets forskergrupper bør være lokaliseret i København. Men metropolen er et naturligt omdrejningspunkt for samarbejde i nationale, regionale og internationale netværk.”

Et andet mål med centrenes geografiske nærhed til hinanden er, at der mellem centrene opstår et pulserende, kreativt miljø, som kan skabe frugtbare samarbejder på tværs i kraft af centrenes nærtbeslægtede vidensområder. Resultatet er synergi i form af gensidig inspiration og vidensdeling, som centrene ikke ville opnå hver for sig. ”Centrene ligger tæt på hinanden, så de eksempelvis kan dele ressourcer, opbygge en tværdisciplinær samarbejdskultur og etablere mødesteder for internationale forskere i form af seminarer og konferencer,” siger Ulf J. Johansson.

Tematiske satsninger

PULSERENDE SYNERGI OG SUCCES

NOVO NORDISK FONDENS UDDELINGSSTRATEGI FOR KLYNGEN AF FORSKNINGSCENTRE:

4 SIGTET MED KLYNGEN ER, I KØBENHAVNSREGIONEN, AT BEVARE OG UDVIKLE ET AKADEMISK FORSKNINGS OG KUNDSKABSMILJØ AF HØJESTE INTERNATIONALE KLASSE INDEN FOR BIOMEDICIN OG BIOTEKNOLOGI.

4 NOVO NORDISK FONDEN VIL STØTTE OPBYGNING AF FORSKNINGSMILJØER MED LANG TIDSHORISONT, SOM SKABER FORUDSÆTNINGER FOR SYNERGI MELLEM KØBENHAVNSREGIONENS UNIVERSITETER OG DENS BIOMEDICINSKE OG BIOTEKNOLOGISKE VIRKSOMHEDER.

PULSERENDE SYNERGI OG SUCCES


UD OVER AT SKABE RAMMER FOR FORSKNING AF HØJESTE INTERNATIONALE KLASSE ER FORMÅLET MED DISSE MILLIARD SATSNINGER AT SKABE EN KLYNGE AF GRUNDFORSKNINGSCENTRE, DER KAN VÆRE MED TIL AT TILTRÆKKE DE BEDSTE FORSKERE I VERDEN OG TILVEJEBRINGE GRUNDLAGET FOR ET INNOVATIVT OG SUCCESRIGT FORSKNINGSMILJØ PÅ DANSK JORD TIL GAVN FOR ALLE. ULF J. JOHANSSON. BESTYRELSESFORMAND

FOR NOVO NORDISK FONDEN


Gennem højteknologiske studier af proteinerne i syge og raske celler kombineret med computerteknologiens muligheder for håndtering af enorme datamængder er det Proteincenterets vision at afdække de molekylære årsager til en lang række sygdomme og bidrage til udvikling af ny og mere effektiv behandling.

”Det kræver dyb indsigt i sygdommens biologi at ud-vikle nye og specifikke medicinske behandlingsmetoder. Vores mål er at beskrive og forstå de forandringer i proteinerne, der fører til sygdom,” fortæller interim Managing Director, professor Jesper Velgaard Olsen og understreger, at Proteincenteret åbner for helt nye muligheder for at udforske den komplicerede vej fra protein til sygdom.

Forskningen skal gavne mennesker, der rammes af alvor-lig sygdom, og som i dag ikke kan behandles optimalt. Samtidig får universiteter og hospitaler adgang til en værdifuld ressource, ligesom virksomheder vil få adgang til den viden og de kompetencer, centeret producerer. Centeret giver også studerende adgang til erfaring,avanceret apparatur og metoder, som vil dygtiggøre dem på højt internationalt niveau.

”I dag er mange forskningscentre virtuelle i deres opbyg-ning, men med pengene fra Novo Nordisk Fonden har vi fået mulighed for at skabe et fysisk center, der samtidig er begunstiget af en langsigtet finansiering. Det er ganske usædvanligt,” siger Jesper Velgaard Olsen.

Centeret fik i 2007 bevilget 600 mio. kr. over 10 år og beskæftiger nu 137 medarbejdere fra 22 forskellige lande. Centerets forskere publicerer i de bedste internationale tidsskrifter.

KOMBINATIONEROG KONSEKVENSERTHE NOVO NORDISK FOUNDATION CENTER FOR PROTEIN RESEARCH VED KØBENHAVNS UNIVERSITET

THE NOVO NORDISK FOUNDATION CENTER FOR PROTEIN RESEARCH VED KØBENHAVNS UNIVERSITET


DET KRÆVER DYB INDSIGT I SYGDOMMENS BIOLOGI AT UDVIKLE NYE OG SPECIFIKKE MEDICINSKE BEHANDLINGSMETODER. VORES MÅL ER AT BESKRIVE OG FORSTÅ DE FORANDRINGER I PROTEINERNE, DER FØRER TIL SYGDOM.

JESPER VELGAARD OLSEN. PROFESSOR,INTERIM MANAGING DIRECTOR, THE NOVO NORDISK FOUNDATION CENTER FOR PROTEIN RESEARCH


Centeret står for grundlæggende forskning i kroppens metabolisme – energiomsætning – og dermed populært sagt i livsstilssygdomme. Det er fx type 2-diabetes og fedmerelaterede lidelser, der verden over er i voldsom vækst. I dag er der ifølge International Diabetes Federation på verdensplan 285 mio. mennesker med type 2-diabetes, og det tal ventes om bare 20 år at være steget til 438 mio. mennesker.

”Centeret står på skuldrene af en lang og tung dansk forskningstradition på området, hvor Danmark har vist sig i stand til at sætte en forskningsmæssig dagsorden. Med den substantielle bevilling fra Novo Nordisk Fonden har vi nu mulighed for selv at planlægge forskningen langsigtet hele 10 år frem i tiden og tiltrække unge nye talenter inden for metabolisk grundforskning. Det er et fundament, der vil sikre, at forskningen bliver ved med at foregå på højeste internationale plan,” siger Scientific Director professor Thue W. Schwartz om mulighederne og fortsætter:

”Med udgangspunkt i København skal centeret have et nært samarbejde med landets andre forskningsgrupper og etablere forskningsalliancer med ledende forskergrupperfra førende universiteter rundt om på kloden, både i Norden, USA, Europa og Kina.”

Centeret fik i 2010 bevilget 885 mio. kr. over 10 år, og opbygningen af det nye center vil indebære, at der etableres omkring 150 nye stillinger i Danmark.

DE GÅDEFULDELIVSSTILSSYGDOMMETHE NOVO NORDISK FOUNDATION CENTER FOR BASIC METABOLIC RESEARCH VED KØBENHAVNS UNIVERSITET

THE NOVO NORDISK FOUNDATION CENTER FOR BASIC METABOLIC RESEARCH VED KØBENHAVNS UNIVERSITET


MED UDGANGSPUNKT I KØBENHAVN SKAL CENTERET HAVE ET NÆRT SAMARBEJDE MED LANDETS ANDRE FORSKNINGSGRUPPER OG ETABLERE FORSKNINGSALLIANCER MED LEDENDE FORSKERGRUPPER FRA FØRENDE UNIVERSITETER RUNDT OM PÅ KLODEN, BÅDE I NORDEN, USA, EUROPA OG KINA. THUE W. SCHWARTZ. PROFESSOR, SCIENTIFIC DIRECTOR, THE NOVO NORDISK FOUNDATION

CENTER FOR BASIC METABOLIC RESEARCH VED KØBENHAVNS UNIVERSITET


Danmark ligger helt i front, hvad angår epidemiologisk forskning. Med etablering af Den Nationale Biobank skabes nu mulighed for også at koble de store mængder af information, en biologisk prøve indeholder, sammen med informationen i de danske registre. “Dansk forskning gives hermed helt nye og konkurrencemæssigt enestående muligheder. Den Nationale Biobank er et trestrenget projekt, der består af et nationalt biobankregister, en stor fysisk biobank og et koordinerende center,” forklarer professor Mads Melbye, sektordirektør på Statens Serum Institut.

Det Nationale Biobankregister vil indeholde detaljeret information om mere end 15 millioner prøver, der er til rådighed i det danske sundhedsvæsen og de største forskningsbiobanker, herunder prøverne på Statens Serum Institut. Man vil kunne tilgå en anonymiseret udgave af registeret via internettet, og forskerne kan her undersøge, hvilke prøvematerialer der eksisterer på lige netop den gruppe af personer, de gerne vil forske i.

Den Nationale Biobank vil bl.a. indeholde de prøver, der dagligt indsendes til Statens Serum Institut samt store samlinger af prøver, som instituttet har opbevaret i mange år. Materialet omfatter p.t. mere end seks millioner prøver. Ud over egentlig prøvemodtagelse, opbevaring og udlevering vil der til biobanken knyttes udviklingsprojekter, der har til formål at forbedre mulighederne for at udtrække værdifuld information fra biologisk materiale.

Det koordinerende center skal koordinere opbygningen af biobankregisteret og den nye fysiske biobank og efterfølgende stå for den daglige varetagelse af funktionerne i disse. Centeret vil opbygge ekspertise i håndtering og behandling af det biologiske materiale og rådgive og assistere forskere i spørgsmål, der relaterer sig til brugen af biobankregisteret og den fysiske biobank.

“Med etableringen af Den Nationale Biobank vil forskningsprojekter, der efter vurdering i det Videnskabsetiske Komitesystem og Datatilsynet findes egnede, få mulighed for at koble biologisk materiale fra et individ sammen med den store mængde yderligere information, der findes i de nationale registre inden for fx sundhedsområdet. Disse muligheder giver os helt nye redskaber til at blive klogere på, hvorfor sygdomme opstår, og hvorledes de forebygges og bedst behandles,” siger Mads Melbye.

Biobanken fik i perioden 20092010 af Novo Nordisk Fonden bevilget 118 mio. kr. for en 10årig periode.

HER BOR HELE DENDANSKE BEFOLKNING

BIOBANKEN BLIVER MODERFRYSEREN OVER DEM ALLE, BLIVER BLANDT VERDENS STØRSTE OG MEST MODERNE OG VIL KUNNE HUSE 15 MILLIONER BIOLOGISKE PRØVER FRA FOR EKSEMPEL BLOD, VÆV OG DNA.

MADS MELBYE.SEKTORDIREKTØR, PROFESSOR STATENS SERUM INSTITUT

DEN NATIONALE BIOBANK VED STATENS SERUM INSTITUT



CELLERNESSKÆBNEFORTÆLLINGER

DanStem består af to sektioner – en for grundforskning og en for translationel forskning. Novo Nordisk Fondens bevilling er gået til førstnævnte, der hedder BasicStem eller Sektion for Basal Stamcellebiologi. Denne sektion fokuserer på udforskning af, hvordan stamceller i foster-stadiet kan dele sig og udvikle sig til alle de celletyper, der er i kroppen, herunder insulinproducerende betaceller. Der forskes også i, hvordan man i laboratoriet kan præge stamceller til at undergå en bestemt udvikling og i stamcellers rolle i udvikling af kræftceller. Målet er at skabe viden, der kan bruges til at bekæmpe sukkersyge og cancer.

”Vi skal studere de basale mekanismer i stamceller og forsøge at udvikle stamceller til nye insulindannende

betaceller. Endvidere vil vi fokusere på at identificere og karakterisere de særlige cancerstamceller, der kan være ophav til fx brystkræft. Med centeret får vi en helt særlig mulighed for at løfte grundforskningen, og for at forskningen inden for de to områder gensidigt beriges,” siger professor og centerleder Henrik Semb, der kom til stillingen fra Universitetet i Lund i Sverige, hvor han var leder af universitetets stamcellecenter.

Centeret fik i 2010 bevilget 350 mio. kr. over 10 år fra Novo Nordisk Fonden. DanStem vil med en fuld bemanding have godt 100 forskere tilknyttet.

THE NOVO NORDISK FOUNDATION SECTION FOR BASIC STEM CELL BIOLOGY VED KØBENHAVNS UNIVERSITET


DET DER TILTRÆKKER MIG, ER DEN ENORME UDFORDRING, DET INDEBÆRER AT OPBYGGE ET STAMCELLECENTER, SOM HAR ET REELT POTENTIALE TIL AT KONKURRERE MED RESTEN AF VERDEN.

HENRIK SEMB. PROFESSOR, MANAGING DIRECTOR THE DANISH STEM CELL CENTER, KØBENHAVNS UNIVERSITET


EXCELLENT FORSKNING GIVER IKKE NØDVENDIGVIS ANLEDNING TIL INNOVATION – DET KRÆVER EN INNOVATIV KULTUR PRÆGET AF KREATIVITET OG DYNAMIK. OG DET ER LIGE PRÆCIS, HVAD DER ER I STØBESKEEN PÅ CENTER FOR BIOSUSTAINABILITY.

BERNARD PALSSON. PROFESSOR, CENTERDIREKTØR, NOVO NORDISK FOUNDATION CENTER FOR BIOSUSTAINABILITY, DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET

THE NOVO NORDISK FOUNDATION CENTER FOR BIOSUSTAINABILITY VED DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET

THE NOVO NORDISK FOUNDATION CENTER FOR BIOSUSTAINABILITY VED DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET


Centeret er verdens første tværdisciplinære forsknings-center inden for biobæredygtighed og sigter mod at udvikle ny viden og teknologi, der understøtter en trans-formation af den eksisterende, oliebaserede kemi-kalieindustri til en mere bæredygtig, biobaseret industri. Centeret forsker i at designe højtspecialiserede mikro-organismer – såkaldte cellefabrikker, der industrielt kan anvendes i næste generation af bioraffinaderier og til produktion af samfundsøkonomisk vigtige kemikalier, såsom råstoffer til polymerprodukter, ingredienser til fødevarer og farmaceutiske produkter.

Centeret har etableret satellitter på et californisk og to svenske universiteter og er involveret i internationale forskningssamarbejder med verdens førende forsker-grupper inden for centerets felt. Centeret har til huse i forskerparken i Hørsholm (Scion-DTU) og samarbejder ’med danske og udenlandske biotekvirksomheder og den kemiske industri for at fremme vidensudveksling og anvendelse af centerets resultater. Endvidere vil centeret

agere en form for kuvøse for spin-off virksomhed og udvikling af talenter.

”Danmark står stærkt inden for industriel biotek, og det er i sidste ende den position, vi skal fremtidssikre og føre ind i et nyt biobaseret samfund. Centeret har allerede nu skabt opmærksomhed over hele verden, hvilket byder på mange berigende samarbejdsmuligheder,” siger professor Bernhard Palsson, som leder centeret.

”Der er masser af laboratorier verden over, og der forskes intensivt i dette område, men endnu ikke i samme omfang som ved Center for Biosustainability. Vi er i gang med at opbygge en kritisk masse, som kan flytte processen fremad i 2012 og gøre det muligt at blive globalt førende med vores forskning inden for de kommende år,” siger Bernard Palsson.

Centeret fik i 2010 bevilget 700 mio. kr. over 10 år og har allerede nu ansat 80 medarbejdere, og flere vil komme til.

ET BIOBASERET VERDENSBILLEDE


Et af Novo Nordisk Fondens strategiske mål er at bygge bro mellem de gode biomedicinske og bioteknologiske opdagelser, som forskerne gør, og opdagelsernes kommercielle anvendelse.

I de forskellige stadier af innovationsprocessen er behovet for støtte forskelligt, idet de tekniske og kommercielle aktiviteter udvikler sig gennem hele forløbet. Fonden støtter derfor en række forskellige initiativer – enten direkte eller via sit ejerskab af Novo A/S – og dækker dermed hele innovationsværdikæden fra forskningsfund til kommercialisering af nye diagnostiske metoder, behandlinger, hjælpemidler og teknologier.

I den spæde begyndelse handler det for forskeren, der har gjort sin opdagelse, om at afprøve, om ideen holder vand. Denne afprøvning kræver flere forsøg på forskellige niveauer, hvortil der skal findes finansiering. En vigtig del af arbejdet med at afdække ideens kommercielle potentiale er en undersøgelse af patenterings- og markedsmulighederne. I fondens nye udvalg for ‘exploratory pre-seed grants’ kan forskere med forankring på et nordisk universitet eller hospital søge om midler til at

teste og udvikle en helt tidlig idé. Når de videnskabelige og kommercielle muligheder er afdækket i større grad, kan for-skeren ansøge om en ‘pre-seed’-bevilling fra fonden. Fælles for begge ‘pre-seed’ programmer er, at fonden i samarbejde med Novo A/S støtter modningsprocessen på samme vilkår, som den støtter forskning – i form af en donation til modtageren.

Er ideen så bæredygtig og lovende, at den klarer sig frem til det næste stadie, som indebærer mere omfattende tekniske og kommercielle aktiviteter, overgår projektet til finansiering gennem egentlige investeringer i en seed-stadie virksomhed. På dette stadie opnår Novo A/S via sin investering indflydelse i det spirende selskab ved medlemskab af bestyrelsen.

Viser ideen sig fortsat at have kommercielt potentiale, kan Novo A/S foretage en venture-investering, der tilfører selska-bet betydelige midler til videreudvikling af konceptet. Når ideen og selskabet er videremodnet, er der også mulighed for, at Novo A/S kan investere endnu mere substantielt med en growth equity-stadie-investering. Det er specielt i de sidste

Den innovationsdrivende fond

DYNAMOOG BROBYGGER


stadier, at muligheden øges for, at investeringerne bærer frugt i form af nye produkter og finansielt afkast, men det er langt fra sikkert. Også her er der tale om et langsigtet perspektiv.

Men hverken excellent forskning eller den rette finansiering af ideer kan i sig selv føre til innovation. Det kræver også de rigti-ge mennesker. Mennesker, som evner at drive forskningen der-hen, hvor det innovative potentiale kan udfoldes og dyg tige iværksættere, der kan drive den lille biotekvirksomhed frem-ad. Derfor arbejder fonden for, at der skabes en stærk in no-

vationskultur i Danmark og i de øvrige nordiske lande. Fondens initiativer skal katalysere, at der skabes dynamiske, pulserende og kreative forskningsmiljøer med fokus på nytænkning. Et af fondens bidrag til at skabe innovationskulturen er således etableringen af fondens klynge af forskningscentre, der for-sker i biomedicin og bioteknologi. I kraft af disse centres lange tidshorisont og substantielle midler kan de både danne basis for forskning i verdensklasse og tiltrække nogle af verdens førende forskere og vidensentreprenører til Danmark.

GROWTHEQUITY

INVESTERING

VENTURE

INVESTERING

SEED

INVESTERING

PRE-SEED

BEVILLING

EXPLORATORYPRE-SEED

BEVILLING

FORSKNING

BEVILLING

NOVO NORDISK FONDEN STØTTER FORSKNING

NOVO A/S INVESTERER I LIFE-SCIENCE VIRKSOMHEDER

INNOVATIONSVÆRDIKÆDEN


Et af Novo Nordisk Fondens vedtægtsbestemte formål er at yde støtte til forskningshospitalsvirksomhed. Støtten har rødder i fondens historiske ansvar for det daværende Niels Steensens Hospital, nu Steno Diabetes Center (SDC). Ud over selve hospitalsdriften går en del af fondens støtte til forsknings og uddannelsesprojekter i regi af SDC: Steno Center for Sundhedsfremme og STAR. Steno Center for Sundhedsfremme har til opgave at adressere en af de største diabetesrelaterede udfordringer, nemlig livsstil og holdninger. Centeret forsker i, hvordan man bedst uddanner patienter, og hvordan man forebygger, at mennesker udvikler type 2diabetes. Tilgangen er at integrere den humanistiske forskning med den medicinske forskning med det formål at gøre nye landvindinger på området. STAR er et internationalt undervisningsprojekt, som støtter lægers uddannelse i diabetes i udviklingslande. Projektets formål er at forbedre behandlingen af diabetespatienter i udviklingslande gennem undervisning i teambaseret diabetesbehandling og ved formidling af viden om den nyeste forskning.

Det globale sundhedsaspekt går igen i et andet af fondens samfundsorienterede projekter: Bandim Health Project i GuineaBissau, Vestafrika. Projektet er støttet igennem en længere årrække via et professorat og har til formål at dokumentere konsekvenser for børnedødelighed ved de mest almindelige sundheds interventioner, vacciner og Avitamintilskud. Støtte til projektets infrastruktur er iværksat i partnerskab med Udenrigsministeriet.

Eksempler på andre typer af partnerskaber er, at fonden i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse har støttet to kræftforskningscentre. ‘Center for forskning i cancerdiagnostik i praksis’ ved Aarhus Universitet og ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, som forsker i, hvordan en mistanke om kræft tidligst, bedst og hurtigst muligt bliver afklaret. Og ‘Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter’ ved Københavns Universitet og Rigshospitalet, som forsker tværvidenskabeligt inden for tre centrale principper for rehabilitering af kræftramte: tidlig indsats, fysisk aktivitet og udnyttelse af patientens egne ressourcer.

I et samarbejde med Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab har fonden søsat et initiativ, hvor tidligere nobelprismodtagere to gange årligt inviteres til at holde en festforelæsning. Forelæsningen er åben for offentligheden og sendes efterfølgende i programmet Danskernes Akademi på DR2, og på denne måde formidles videnskab på højeste niveau bredt ud i samfundet. Et vigtigt mål er at inspirere og begejstre unge forskere og studerende.

Fonden uddeler også i mindre grad støtte til humanitære og sociale formål. Fonden sikrer sig i denne sammenhæng, at de humanitære organisationer, som den støtter, har fokus på menneskers sundhed og velfærd, at de er anerkendte, og at de fremlægger offentlige revisionsgodkendte regnskaber. Fondens støtte til sociale formål gives til projekter, som fremmer velfærd for mennesker i Danmark.

Den almennyttige fond

SUNDHEDOG PARTNERSKABER



Steno Center for Sundhedsfremme


Steno Center for Sundhedsfremme arbejder under mottoet ”Involvering skaber handlekompetence” for at integrere den humanistiske forskning med den traditionelle medicinske forskning inden for tre fokusområder: patientuddannelse, forebyggelse og sundhedsfremme.

Centeret er finansieret af Novo Nordisk A/S og Novo Nordisk Fonden og er en integreret del af Steno Diabetes Center. Centeret ledes af Bjarne Bruun Jensen. Han fortæller her om centerets arbejde: ”Målet med vores arbejde er at skabe et forskningsmæssigt kompetencecenter i verdensklasse, som – med fokus på social forandring – skaber ny viden, der dels hjælper mennesker med diabetes til at få et bedre liv med sygdommen, og dels hjælper mennesker til helt at undgå at få diabetes.

Lidt frækt kan man sige, at vi bevæger os i spændingsfeltet mellem teori og praksis – og mellem forskning og virkelighed. Vores forskningsmæssige tilgang er meget pædagogisk og humanistisk præget, og derfor beskæftiger vi os med videnskabelige metoder, der er hentet fra områder som antropologi, pædagogik og fænomenologi. Det er lidt anderledes end den måde, man traditionelt har arbejdet her på Steno, som jo i sagens natur har været naturvidenskabeligt og biologisk orienteret. En forskellighed, som er en stor fordel, fordi den skaber grobund for faglig udveksling, og det giver både synergi og dynamik i arbejdet. Og en forskellighed, som samtidig gør, at vi stadig er en ny institution og i en proces med at finde os til rette og skabe vores egen niche.

Vi er født med en opgave, der handler om at arbejde med hele spektret af forebyggelse – fra primær forebyggelse over sekundær forebyggelse og til tertiær forebyggelse. Det vil sige, at vi både arbejder med raske børn i skoler, med personer, der har risiko for at udvikle diabetes, og med patienter, der har sygdommen. Vores projekter involverer både forskere og forskellige arenaer som lokalsamfund, skoler, arbejdspladser og klinikker. Selvom vi arbejder med dette brede felt, så har vi i alle vores projekter fokus på en række pædagogiske principper, som vi mener er nødvendige, hvis man skal skabe sundhedsfremmende forandring, der er holdbar på længere sigt.

Det område, vi er længst fremme med lige nu, er patientuddannelse. Her har vi under overskriften ”Det balancerende menneske” udviklet en række værktøjer for patientuddannelse. Fx har vi – i samarbejde med Region Syddanmark og en række kommuner – udviklet en model, som anskuer borgere med kronisk sygdom som personer, der konstant er optaget af at holde en række balancer kørende. Derfor skal undervisningen leve op til patientens behov for helhed, klarhed, rettidighed og samhørighed samt tage udgangspunkt i det hele menneske og ikke kun i sygdommen. En anden model, vi har udviklet, handler om at fremme en pædagogisk tankegang hos sundhedsprofes sionelt personale. Den har vi kaldt ”Den sundhedspædagogiske jonglør”, fordi vi mener, det er en rammende beskrivelse på det komplicerede arbejde, som læger og syge plejersker udfører, når undervisningen virkelig lykkes. Jonglørbegrebet peger på, at

den professionelle har en række forskellige roller, der alle skal håndteres på samme tid – herunder at udvise empati, at inkludere alle i undervisningen og samtidig at omsætte faglig viden til letforståeligt sprog. Vi har samlet det hele i en sundhedspædagogisk værktøjskasse, som lige nu er igennem en første test i praksis på en række hospitaler, klinikker, kommuner og sundhedscentre i hele Danmark.

Inden for forebyggelse arbejder vi bl.a. med at udvikle mere helhedsorienterede indsatser i lokalområdet for at skabe en sund udvikling. Et rigtig godt eksempel er vores projekt på Bornholm, hvor medier, supermarkeder, skoler og bør neinstitutioner skal spille sammen om at hjælpe børnefamilier med at leve et sundt liv. Vi kalder denne tilgang for en ”super setting”tilgang, da den overskrider traditionelle opdelte områder og i stedet satser på synergi. Og på sundhedsfremmeområdet er vi i gang med at udvikle nye metoder, der kan bruges på skoler til at få børnene til at udvikle deres sundhedsforståelse. Vi er i den forbindelse interesserede i at se, hvordan teknologi, såsom skridttællere, og sundheds teater kan bruges til at sætte en sund udvikling i gang hos børnene og de unge. Endelig har vi projekter, der sætter fokus på graviditetsdiabetes og på udsatte grupper i særlig risiko for at udvikle diabetes.

Planen er, at vi inden for de næste 10 år bliver et internationalt anerkendt kraftcenter med en lang række publikationer og sundhedsfremmende koncepter bag os – og for an os.”

DET BALANCERENDE MENNESKE

FORSKNINGEN FOKUSERER PÅ AT STYRKE MENNESKERS HANDLEKOMPETENCE OG MULIGHED FOR AT LEVE ET SUNDT LIV

BJARNE BRUUN JENSEN. PROFESSOR,LEDER AF STENO CENTER FOR SUNDHEDSFREMME


På baggrund af den positive udvikling i de økonomiske resul-tater i Novo Gruppen vil fonden de kommende år kunne øge sine årlige uddelinger markant. Dette til gavn for forskningen og samfundet.

Bestyrelsen har besluttet, at fondens samlede årlige ud-betaling over de kommende tre år gradvist skal hæves fra de nuværende 450 mio. kr. til 850–900 mio. kr. Fonden vil dermed kunne sætte sit præg på udviklingen af samfundet, og det ansvar tager fonden på sig ved at arbejde langsigtet for at skabe et internationalt forskningsfyrtårn i Danmark inden for biomedicin og bioteknologi.

Fremover vil fonden fortsat have fokus på hele forskningens fødekæde – fra forskeruddannelse til innovation. Videns-baseret innovation bygger på stærk grundforskning og klinisk forskning og, samtidig er forskning i verdensklasse koblet til uddannelse af høj kvalitet. Interessen for forskning må vækkes, der må skabes muligheder for at udvikle lovende forskertalenter, og de bedste må inspireres til at forfølge en forskerkarriere.

Fonden tror på, at det langsigtede perspektiv kombineret med betydelige bevillinger giver de mest talentfulde forskere de rette vilkår for at udvikle deres potentiale til fulde. Ved at give forskerne frihed til at afprøve deres ideer, hvor risiko-fyldte de end måtte være, skabes de rette betingelser for et forskningsafkast af højeste kvalitet, som kan gøre en forskel.

Fondens bestyrelsesformand, Ulf J. Johansson, uddyber: ”Støtte af forskning i offentligt regi vil fortsat være fondens hovedindsatsområde for uddelingerne. Størstedelen af stigningen i uddelings niveauet vil være knyttet til styrkelse, udbygning og yder ligere internationalisering af forskning i biomedicin og bioteknologi inden for udvalgte områder. Derfor øger vi uddelingerne gennem fondens komiteer, og vi tager en række nye virkemidler i brug. Samtidig søsættes nye initia tiver, som skal styrke klyngen af forskningscentre, som Novo Nordisk Fonden allerede har støttet, med henblik på at opnå en international førerposition.”

Fondens uddelingsstrategi og fremtiden

DET LANGE SIGTE OG ENGAGEMENT


FONDSBESTYRELSEN HAR I 2011 UDSTUKKET FØLGENDE TRE OVERORDNEDE STRATEGISKE MÅL FOR FONDENS UDDELINGER TIL FORSKNING:

4 STYRKE DEN BIOMEDICINSKE OG BIOTEKNOLOGISKE FORSKNING INDEN FOR UDVALGTE OMRÅDER

4 ANSPORE TIL TVÆRDISCIPLINARITET

4 FREMME INDIVIDUEL EXCELLENCE


I 2012 er det 90 år siden, professor August Krogh

fra Københavns Universitet rejste på forelæsnings-

turné til universiteterne på USA’s østkyst efter at

have modtaget Nobelprisen i fysiologi/medicin

to år tidligere

Det var på denne tur, at den anerkendte

danske videnskabsmand tog en afstikker

til Toronto i Canada. En afstikker, som ikke

bare kom til at ændre hans eget og

hustruen Marie Kroghs liv på afgørende vis,

men som blev startskuddet til en enestående

videnskabelig odyssé...

DET STARTEDEMED EN REJSE

Novo Nordisk Fondens historie


1920 22 2521 22 23August Krogh modtager Nobelprisen i fysiologi/medicin

August og Marie Krogh vender hjem fra Toronto med rettigheden til at producere insulin i Skandi-navien.

Den unge læge og forsker Frederick Banting, assisteret af lægestude-rende Charles Best, frem-stiller virksomt insulin fra bugspytkirtlen hos hunde på University of Toronto, Canada.

August Krogh, H.C. Hagedorn og August Kongsted enes om at danneen selvejendeinstitution, Nordisk Insulinlaboratorium. Det første danske insulin fremstilles i kælderen på Hagedorns Villa Rødsten.

Nordisk Terapeutisk Laboratorium grundlægges af brødrene Harald og Thorvald Pedersen og Insulin Novoog Novo sprøjten sendes på markedet.

August og Marie Kroghs rejse til Toronto førte til udviklingen af diabetesmedicin i verdensklasse, et efterfølgende dansk erhvervs- og eksporteventyr og opbygning af fonde, som gennem årene blev lagt sammen og i dag bærer navnet Novo Nordisk Fonden, der har doneret flere milliarder kroner til lægevidenskabelig og bioteknologisk forskning og samfundsorienterede formål.


August og Marie Kroghs rejse til Toronto førte til udviklingen af diabetesmedicin i verdensklasse, et efterfølgende dansk erhvervs og eksporteventyr og opbygning af fonde, som gennem årene blev lagt sammenog i dag bærer navnet Novo Nordisk Fonden,der har doneret flere milliarder kroner til lægevidenskabelig og bioteknologisk forskning og samfundsorienterede formål.

I december 1922, da August Krogh hjembragte tilladelsen til at fremstille insulin til det nordiske marked efter den metode, der netop var blevet udviklet og patenteret af canadiske forskere, vidste Krogh instinktivt, at han stod med en historisk mulighed og et historisk ansvar for at ændre livet for tusinder af uhelbredeligt syge diabetikere i Danmark og det øvrige Norden. I et festskrift fra 1924 skriver han om hele forløbet med at få tilladelserne i hus og sin egen rejse til Canada:

”Det kom hurtigt til at staa mig klart, at det vilde være af stor værdi at skaffe insulinet frem i Danmark…”

Allerede fra den spæde start var fondsstrukturen og de særlige videnskabelige og samfundsmæssige forpligtelser, der følger med at producere livsvigtig medicin, fremherskende. Eller sagt på en anden måde: videnskaben og samfundssindet var – og har lige siden været – en inte greret del af koncernens historie og berettigelse. Denne ånd har den dag i dag stor betydning for koncernen og dens ageren – nemlig at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, som forbedrer menneskers helbred og velfærd.

I forlængelse af at August Krogh og diabe teslægen H.C. Hagedorn i 1922 indgik en aftale om udvikling, produktion og salg af insulin med August Kongsted og hans Løvens Kemiske Fabrik samt Løve Apoteket, blev Nordisk Insulinlaboratorium og Nordisk Insulinfond dannet.

På den måde fik man fra starten placeret selskabet og dets forpligtelser i en fondsstruktur. Hagedorn, Krogh og Kongsted udgjorde den formelle ledelse i såvel selskab som fond, og selv om der var store personlige forskelle mellem de tre karisma tiske mænd, var de enige om én ting, nem lig at overskuddet fra salget af diabetesmedicin, ud over at drive og udvikle kerneforretnin gen på bedste vis, skulle gå til videnskabe lige og humanitære formål. Helt i overensstemmelse med den aftale August Krogh havde indgået med Insulin komiteen i Toronto.

I 1924 skete der imidlertid noget, der fik afgørende betydning for den videre historie, idet Hagedorn blev uenig med en af sine mest betroede medarbejdere, farmaceut og kemiker Thorvald Pedersen, og afskedigede ham. Broderen Harald Pedersen, der var ansat som højt skattet medarbejder under August Krogh, fulgte i loyalitet sin bror.

2726

35 38 51 5526

38 42 5732

63

Nordisk Insulinfond holder konstituerende møde. Fonden skal støtte forskning i fysio-logi og endokrinologi.

Novo etablerer sin første fabriksbygning ved Fugle-bakken på Frederiksberg.Bygningen tegnes af arkitekten Arne Jacobsen.

Novo indvier Hvidøre Diabetiker Sanatorium.

Novo’s Fond stiftes med Thorvald Pedersen som bestyrelsesformand og begge brødre som livsvarige medlemmer.

Første uddelinger fra Novo’s Fond. Annoncering efter ansøgninger til projekt-støtte af lægevidenskabelig forskning.

Den første Novo Pris uddeles tilErik Warburg.

Novo vælger den helligeægyptiske apistyr som logo.

Nordisk etablerer sin første fabriksbygning i Gentofte. Nordisk Insulin-fond foretager sine første uddelinger.

Nordisk indvier Niels Steensens Hospital, hvor mindrebemidlede diabetikere kan få gratis behandling.

Nordisk Insulin-laboratorium begyn-der med videnska be-lige og humanitære uddelinger.

H.C. Jacobæus-prisen stiftes.

Niels Steensens Hospitals forsknings-laboratorium indvies.

Det blev starten på den anden vigtige gren på Novo Nordisk Fondens stamtræ, da de to brødre gik solo og dannede deres eget insulinselskab, kaldet Novo Terapeutisk Laboratorium, som siden hen kom til at hedde Novo Industri A/S.

Terningerne var således kastet til en årtier lang rivalisering mellem to selskaber, to selv billeder, to forskellige kulturer, men begge med samme overordnede mål: at producere og udvikle diabetesmedicin i verdensklasse.

Hvor Hagedorn, Krogh og Kongsted tilhørte den etablerede samfunds og åndselite med dybe rødder i den videnskabelige verden, tankegang og patos, kunne de to brødre ikke fremvise samme imponerende generalieblad eller netværk. De kaldte sig derimod slet og ret for ’fabrikanterne’ og gjorde nærmest en dyd ud af, at de havde et helt andet ståsted end deres tidligere arbejdsgivere.

Forskellen kunne ikke trækkes tydeligere op. Men på trods af at brødrene Pedersen i Novogrenen i udgangspunktet hverken havde samme indgående kendskab til diabetes, samme videnskabelige fundament at stå på, eller for den sags skyld samme viden om produktion og salg af lægemidler som Nordiskgrenen, opvejede deres iværksætterånd, opfindsomhed og stædighed til fulde disse mangler. Krogh måtte æde sine

lettere nedladende ord. Harald og Thorvald Pedersen kunne klare det – og mere til. Men de gjorde det på deres måde, og tilgangen til opgaven var på afgørende vis forskellig.

De to brødre stiftede ikke i første omgang en fond magen til Nordisk Insulinfond, hvis hovedopgave var at uddele midler til videnskaben. Først i 1951 – næsten 30 år efter Nordisk Insulinfond blev oprettet – stiftedes Novo’s Fond med Thorvald Pedersen som bestyrelsesformand og med ham og broderen som livsvarige medlemmer.

Fonden var først og fremmest en erhvervsdrivende fond med den klare mission at sikre selskabets (Novo Terapeutisk Laboratorium) overlevelse og udvikling bedst muligt.Fra starten af 1960’erne begyndte man regelmæssige uddelinger. Støtteområderne: læge, veterinær, natur, og handelsviden

Det skete ifølge hovedpersonerne selv med følgende ordveksling:

August Krogh: ”Hvad vil De da?”Harald Pedersen: ”Vi vil lave insulin.”August Krogh: ”Jamen, det kan De da ikke klare.”Harald Pedersen: ”Det skal vi vise Dem...”


NORDISKINSULINFOND

NORDISKGENTOFTE

NORDISKINSULINLABORATORIUM

HAGEDORNFORSKNINGSLABORATORIUM

NIELS STEENSENSHOSPITAL

74 8580

65 6690

NOVO’s FOND

NOVO INDUSTRI

84

69

92Første annoncering efter ansøgninger til Nordisk Insulinfond.

Hagedorn Prisen uddeles første gang.

Nordisk Insulinlaboratorium som erhvervsdrivende fond organiseres med tre afdelinger: Nordisk Gentofte A/S, Hagedorn Forskningslabora-torium og Niels Steensens Hospital.

Novo Nordisk Fondenstiftes ved fusion af 3 fonde - Novo’s Fond, Nordisk Insulinlabora-torium og Nordisk Insulinfond. Novo Nordisk Fonden driver virksomheden og vare-tager uddelingerne.

De første kliniske forskerstipendier uddeles.

Fonden får eget sekretariat og direktør, Ulrik V. Lassen. Hvidøre Hospital og Niels Steensens Hospital lægges sammen under navnet Steno Diabetes Center.

August Krogh Prisen stiftes (i 2008 omdøbt til Marie og August Krogh Prisen).

Novo Industri A/S bliver børsnoteret.

Novo’s Fond op-retter Humaniora-udvalget som yder støtte til kunst-historiske og huma-nitære projekter.

Uddeling af første Hallas-Møller stipendium.

I 1973 fusionerede Novo Terapeutisk Laboratorium med Novo Industri og fik der efter det mere mundrette og internationalt kendte navn Novo Industri A/S. Året efter blev selskabet børsnoteret, men helt efter vedtægterne og ejernes ønsker bibeholdt Novo’s Fond den bestemmende indflydelse.

Hos konkurrenterne i Nordisk Insulinlaboratorium gik man en anden vej. I første omgang klarede man sig med egen finansiering trods en kraftig investering i disse år i nye grunde og fabriksbygninger.

Direktionen i Nordiskgrenen omorganiserede og fik tre enheder under sig: 1) Den erhvervsdrivende del med navnet Nordisk Gentofte A/S, 2) Niels Steensens Hospitals forskningslaboratorium (blev i samme om bæring omdøbt til Hagedorn Forskningslaboratorium) og 3) Niels Steensens Hospi tal. Uddelingerne blev fortsat varetaget af Nor disk Insulinfond.

Og godt ti år efter at Novo var gået på børsen, fulgte Nordisk Gentofte efter.

Lad os tegne billedet op, som det så ud i midten af 1980’erne. Med få kilometers afstand lå to, efter danske forhold store, men i global sammenhæng små, medicinalvirksomheder. Begge med insulinproduktion som deres absolutte kerneområde. Begge på jagt efter de samme markeder, de samme forskere og det samme videnskabelige personale, som var en vital del af selskabernes fremtid og fortsatte udvikling.

I kredsen omkring de to selskaber og deres respektive fonde begyndte man i kulissen at tale om muligheden for en fusion.

De forsigtige følere førte ikke noget med sig. I hvert fald ikke i første omgang. Dertil var de historiske, kulturelle og personlige barrierer for store. August Kroghs ord til Harald Pedersen i 1924 om, at ”Det kan De da ikke klare…” og Pedersens replik: ”Det skal vi vise Dem…” stod måske ikke

længere bøjet i neon på direktionsgangen i de respektive selskaber, men stemmerne fra fortiden og den indædte konkurrence selskaberne imellem var ikke glemt.

Alligevel udsendte bestyrelserne for de to erhvervsdrivende fonde Novo’s Fond og Nordisk Insulinlaboratorium i januar 1989 en pressemeddelelse, der i den grad skabte opmærksomhed uden for de to selskaber, og som nærmest var en paladsrevolution internt.

I pressemeddelelsen stod der kort og kontant: ”Der er truffet aftale om at fusionere de to fonde til én fond, Novo Nordisk Fon den.” Meddelelsen var ikke bare kulmi nationen på en af de største fusioner i dansk erhvervsliv; det var samtidig en af den slags begivenheder, alle ansatte i Nordisk og Novo, fra direktionsgang til lagerhal, aldrig vil glemme. Men hvad var gået forud? Hvordan var det kommet dertil? Det korte svar kan

NOVO NORDISK FONDEN

NOVO NORDISK

89


99 07 10 110096 02Fonden stifter et 100% ejet datterselskab, Novo A/S, til at administrere fondens formue samt fondens ejerskab i selskaberne Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S.

Udvalget for Sygepleje-forskning oprettes.Fonden flytter til huset på Brogaardsvej i Gentofte.

Humaniora-udvalget skifter navn til Udvalget for Kunsthistorisk Forskning.

Udvalget for Almen Medicinsk Forskning oprettesmed Professor Niels Bentzen som formand.

Fonden bevilger 600 mio. kr. til etablering af det første forskningscenter i en klynge af centre.

Fondens to formål - det erhvervs-mæssige og det samfundsmæssige - bliver samlet under et tag i domicilet på Tuborg Havnevej i Hellerup.

Fonden udpeger nye strategiske mål for uddelingerne og beslutter at øge den årlige udbetaling fra 450 mio. kr. i 2011 til 875 mio. kr. i 2014.

1920, 1922, 1969 og hjemkomstfoto: Det Kongelige Bibliotek1942: Svenska Läkaresällskapet1996: Colourbox2002: Willi Hansen2007: Thomas Willads2010: Miklos SzaboØvrige billeder er fra Novo Nordisk History and Art Collection eller fondens eget arkiv

FOTOS:


sammenf attes i nogle af de samme termer, som kendetegnede Krogh, Hagedorn, Kongsted og Pedersenbrødrene, da de startede i 1920’erne: nemlig en stor grad af fremsynet hed, visioner, mod, forretningssans og et stærkt ønske om at fremtidssikre selskaber ne og dermed de videnskabelige og huma n itære fondsuddelinger.

Og sund fornuft kan man tilføje. For fordelene ved en fusion var oplagte. Først og fremmest ville der komme en helt anden tyngde bag fondens ord om at ”udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed”, hvis de to parter slog sig sammen.

Der var også en klar forventning om, at man sammen kunne generere større over skud og dermed øge uddelingerne til den sundhedsvidenskabelige forskning. En antagelse, som i den grad kom til at holde stik.

Novo Nordisk Fonden var dermed en reali tet. Fusionen af fondene medførte at den

bestemmende indflydelse for begge selskaber kunne samles i én fond, hvorved en sammenlægning af selskaberne blev mulig. Og det fusionerede selskab kom til at hedde Novo Nordisk A/S.

Der kom imidlertid til at gå det meste af tre år, før Novo Nordisk Fonden fandt sine egne ben med egen ledelse og sekretariat og blev en selvstændig aktør, som ikke bare havde hjemme i en skuffe hos selskabets øverste direktør. Men det var først i 1999/2000, at Novo Nordisk Fonden for alvor kom ud i rampelyset. Det skyldtes, at Novo Nordisk koncernen ændrede sig på afgørende vis. Man besluttede at splitte selskabet op i to – ét for lægemidler under det hidtidige navn Novo Nordisk A/S og ét for enzymer, der fik navnet Novozymes A/S.

Som hovedaktionær og primær ejer af aktieselskaberne Novo Nordisk A/S og Novo zymes A/S fik omlægningen afgørende betydning for fonden. Ikke bare blev personsammenfaldet mellem fond og

selskaber udtyndet, ved at selskaberne fik særskilte bestyrelser med nye medlemmer. Fonden trådte også i karakter med stiftelsen af et 100 procent ejet datterselskab, Novo A/S, som fik til hovedopgave at varetage fondens interesser i de to aktieselskaber og sikre såvel selskaber som midler til fondens fortsatte uddelinger og støttevirksomhed.

Så det, der startede som en håbefuld rejse til Toronto for snart 90 år siden, har i dag udviklet sig til et dansk erhvervseventyr. Novo Nordisk Fonden har siden sin stiftelse uddelt flere tusinde bevillinger til primært sundhedsvidenskabelig forskning, og midlerne til støtte stiger markant i disse år.

Alene fra 2005 til udgangen af 2011 har Novo Nordisk Fonden bevilget mere end 3,5 mia. kr., og i samme periode har Novo A/S investeret 4 mia. kr. i biotekvirksomheder. Og fondens rejse fortsætter...


Novo A/S er Novo Nordisk Fondens holdingselskab for selskaberne i Novo Gruppen og ejes fuldt ud af fonden. Novo A/S blev etableret i 1999 og har til opgave at forvalte Novo Nordisk Fondens aktiver bedst muligt.

Ved etableringen af Novo A/S udgjorde fondens og Novo A/S’ samlede frie midler, forstået som midler, der ikke var bundet i Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S, omkring 600 mio. kr. I dag 11 år senere udgør de samlede frie midler omkring 23 mia. kr., hvoraf væsentlige beløb er placeret i langsigtede investeringer i unoterede biotekselskaber, en del er reserveret til fondens bevilgede, men endnu ikke udbetalte uddelinger, og endelig er en større portion netop placeret som en langsigtet investering i Chr. Hansen A/S.

Fratrækkes disse poster, udgør den finansielle reserve omkring 11 mia. kr., primært placeret i aktier og obligationer, som ved behov kan realiseres hurtigt. Det forventes, at den finansielle reserve i de kommende år vil vokse med omkring 3 mia. kr. om året. Formålet med reserven er dels at kunne træde til med støtte, hvis en af Novo Gruppens virksomheder måtte få brug for at rejse kapital, dels at kunne forfølge nye investeringsmuligheder, og dels at opnå afkast, som kan bidrage til fondens uddelingskapacitet. Den store vækst i de løbende dividender fra Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S og i afkastet fra Novo A/S’ investeringer har åbnet nye perspektiver for Novo Nordisk Fondens uddelingsaktiviteter.

Hovedaktiviteterne i holding og investeringsselskabet Novo A/S er:

Holding- og investeringsselskabet

NOVO A/S ET STABILT FUNDAMENT

4 udøvelse af ejerskabet i Novo Nordisk A/S og i Novozymes A/S

4 investeringer i life-science virksomheder

• i seedfasen • i venturefasen • i growthequityfasen 4 andre investeringer

• i veldrevne, profitable virksomheder på det biomedicinske og bioindustrielle område • finansielle investeringer, primært i aktier og obligationer


INDSIGTPROFESSIONALISME

ENGAGEMENTTillid

VI INVESTERER I SELSKABER, DER – BASERET PÅ UNIK VIDENSKAB – UDVIKLER ATTRAKTIVE, MARKEDSRELEVANTE PRODUKTER, OG SOM DRIVES AF LEDELSER MED INDSIGT. VORES AKTIVE MEDEJERSKAB GIVER OS MULIGHED FOR AT BRUGE VORES FINANSIELLE KAPACITET OG LANGSIGTEDE FOKUS TIL AT DANNE GROBUND FOR SKABELSE AF BLIVENDE VÆRDI.

HENRIK GÜRTLER.ADM. DIREKTØR, NOVO A/S


Selskaberne

DET BESTEMMENDE EJERSKAB

Novo A/S er forpligtet til at bevare bestemmende ejerskab i Novo Gruppens to store børsnoterede selskaber: Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S. Aaktierne i de to selskaber er unoterede og handles ikke. Stemmevægten på Aaktierne er 10 gange større end på Baktierne i såvel Novo Nordisk A/S som i Novozymes A/S.

Den særlige aktiestruktur med stemmetunge Aaktier fungerer i praksis som et værn mod eventuelle fjendtlige overtagelsesforsøg og sikrer, at virksomhederne har mulighed for at planlægge langsigtet og forbliver på danske hænder. Det lægger et særligt pres på Novo A/S for at administrere den kontrollerende indflydelse til virksomhedernes bedste og i fornøden respekt for mindretalsaktionærernes interesser.

”I vores ejerskab af Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S er det vigtigt at pointere, at vi, selvom vi ejer en bestemmende majoritet, inviterer mindretalsaktionærerne indenfor. Det afspejles i, at vi sidder på et mindretal af bestyrelsesposterne i begge selskaber, hvor det naturligvis er den samlede bestyrelse, der er det bestemmende organ. Det er et helt bevidst valg,” siger Henrik Gürtler, administrerende direktør for Novo A/S.

Hovedparten af formuen i Novo A/S hidrører fra aktiebesiddelserne i Novo Nordisk A/S og i Novozymes A/S. Novo A/S’ indtægter fra ejerskabet af Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S udgøres dels af de årligt udbetalte dividender, dels af provenuet fra Novo A/S’ salg af Baktier i selskaberne, når disse har nedsat aktiekapitalen. Indtægterne er i ‘milliarder kr. pr. årklassen’.

novo nordisk


NOVO NORDISK A/S

Novo Nordisk er en global lægemiddelvirksomhed, som igennem 89 år har stået for innovation og lederskab inden for diabetesbehandling. Novo Nordisk har desuden en førende position inden for hæmofilibehandling, væksthormonbehandling og hormonpræparater (HRT). Novo Nordisk har hovedkvarter i Danmark, beskæftiger omkring 33.000 medarbejdere i 74 lande og markedsfører sine produkter i 179 lande. Novo Nordisk omsatte i 2011 for 66,3 mia. kr.

Novo A/S ejede med udgangen af 2011 A og Baktier i Novo Nordisk A/S svarende til 25,5% af aktiekapitalen og 72,1% af stemmerne. I alt repræsenterende en værdi på 97,6 mia. kr., såfremt de unoterede Aaktier værdisættes til Baktiernes kurs.

I den 12 personer store bestyrelse er der otte generalforsamlingsvalgte medlemmer – fem udefrakommende uafhængige medlemmer og tre, som repræsenterer Novo A/S. Dertil kommer fire medarbejdervalgte medlemmer.

NOVOZYMES A/S

Novozymes er verdens førende inden for bioinnovation. Sammen med kunder i en lang række industrier skaber Novozymes morgendagens industrielle, biologiske løsninger, der både forbedrer kundernes forretning og udnyttelsen af verdens ressourcer. Novozymes udvikler og producerer industrielle enzymer, mikroorganismer og biofarma

ceutiske ingredienser. Disse produkter anvendes af andre virksomheder, der fx producerer biobrændstoffer, vaskemidler, fødevarer og dyrefoder. Generelt set forenkler og optimerer Novozymes’ løsninger kundernes produktionsprocesser. Bæredygtighed er en integreret del af Novozymes’ forretning, og virksomhedens produkter gør det muligt for kunderne at spare energi og råvarer samt reducere affaldsmængden. Novozymes’ kontinuerlige udforskning af naturens potentiale fremgår af de mere end 6.000 patenter, som virksomheden har opnået.

I 2011 var omsætningen i Novozymes 10,5 mia. kr. Med hovedkvarter i Danmark beskæftiger Novozymes over 5.500 medarbejdere i hele verden. Virksomhedens over 700 produkter markedsføres i 130 lande. Novo A/S ejede med udgangen af 2011 A og Baktier i Novozymes A/S svarende til 25,5% af aktiekapitalen og 70,1% af stemmerne. I alt repræsenterende en værdi på 14,7 mia. kr., såfremt de unoterede Aaktier værdisættes til Baktiernes kurs. I den 10 personer store bestyrelse er der syv generalforsamlingsvalgte medlemmer – fem udefrakommende uafhængige medlemmer og to, som repræsenterer Novo A/S. Dertil kommer tre medarbejdervalgte medlemmer.

novozymes


NOVO SEEDS

Novo Seeds blev etableret i 2007 og har to vigtige fokusområder: uddeling af preseed bevillinger til lovende lifescience projekter med et produktmæssigt sigte samt seedinvesteringer i nystartede virksomheder og initiativer, som endnu ikke er modne til venture finansiering.

Preseed bevillinger gives i samarbejde med Novo Nordisk Fonden uden nogen form for modydelse eller ejerskab til projekter, der stadig befinder sig i idéfasen, men hvor den finansielle støtte giver mulighed for at teste og udvikle projekterne.

Seedinvesteringerne foretages på kommercielle vilkår, og ud over kapital fra Novo A/S bidrager Novo Seeds også med ledelsesmæssig og strategisk inspiration til projekterne og biotekvirksomhederne.

Målsætningen er at bidrage til udvikling af et dynamisk og succesfuldt biotekmiljø i Danmark og Skandinavien ved at give universiteter og earlystage virksomheder mulighed for at afprøve kommercielle potentialer i de mest lovende lifescience forskningsfund. Investeringerne er stigende med store tocifrede millionbeløb pr. år.

Investeringer i life-science

KATALYSATOR FORKOMMERCIALISERING

NOVO VENTURES

Novo Ventures blev etableret i 2000 og har til formål at investere i lifescience virksomheder, der baseret på original produktudvikling har et væsentligt kommercielt potentiale. Novo Ventures har medarbejdere i København, London og San Francisco. Efter 11 års virke er der investeret 3,6 mia. kr. i 74 virksomheder, der står bag banebrydende nye produkter og teknologier, som har potentiale til at forbedre livet for tusindvis af mennesker verden over. En del af virksomhederne er efter en udviklingsperiode solgt videre til farmaceutiske og medicotekniske virksomheder med et signifikant økonomisk udbytte, således at Novo Ventures i dag hører til de mest succesfulde og respekterede venture teams i branchen.

”Vores formål er at skabe afkast baseret på forskning og produktudvikling. Derfor udvikler vi i de enkelte lifescience selskaber ideer og projekter, der både har kommercielt potentiale, og som bringer væsentlig ny viden. Vi ønsker at være katalysator for, at opfindelser og innovation kan kommercialiseres,” siger Søren Carlsen, Managing

Partner i Novo Ventures. Og han fortsætter: ”Vores koncept har vist sig særdeles frugtbart takket være dygtige medarbejdere, en stærk finansiel støtte fra Novo A/S og en fleksibel tidshorisont, hvor vi kan blive og støtte virksomhederne indtil det rette tidspunkt for et videresalg. I perioden hvor vi er med til at udvikle selskaberne, kan Novo Ventures’ partnere støtte virksomhederne strategisk og med vores omfattende netværk, bl.a. gennem vores bestyrelsesarbejde i virksomhederne.”

Administrerende direktør i Novo A/S, Henrik Gürtler, supplerer: ”Man kan sige, at vi har været privilegeret ved, at vi i realiteten har kunnet operere vores ventureaktiviteter som en ‘Evergreen Fund’ baseret på de store indtægter til Novo A/S. Vi har kunnet fastholde vores investeringer og pleje dem på den helt lange bane, hvor andre blev nødt til at trække sig i utide på grund af deres finansieringsstruktur. Et særdeles nyttigt forhold, når man er i et område, hvor det gerne tager 10–15 år at udvikle et lægemiddel hele vejen.”


VI HAR KUNNET FASTHOLDE VORES INVESTERINGER OG PLEJE DEM PÅ DEN HELT LANGE BANE, HVOR ANDRE BLEV NØDT TIL AT TRÆKKE SIG I UTIDE PÅ GRUND AF DERES FINANSIERINGSSTRUKTUR. ET SÆRDELES NYTTIGT FORHOLD, NÅR MAN ER I ET OMRÅDE, HVOR DET GERNE TAGER 10–15 ÅR AT UDVIKLE ET LÆGEMIDDEL HELE VEJEN. HENRIK GÜRTLER.

ADM. DIREKTØR, NOVO A/S

ORPHAZYME APS

Professor Marja Jäättela og den daværende

ph.d.-studerende Thomas Kirkegaard Jensen

opdagede i et forskningsprojekt ved Kræftens

Bekæmpelse, at heat shock-proteinet Hsp70

kan bruges til at normalisere lysosomerne

i celler hos patienter, der lider af en række

sjældne, arvelige sygdomme kaldet ‘lysoso-

mal storage diseases’. Opdagelsen førte til,

at Thomas Kirkegaard sammen med Anders

Hinsby i 2009 stiftede Orphazyme og mod-

tog en pre-seed bevilling på 1,9 mio. kr. fra

Novo Nordisk Fonden til at udforske Hsp70’s

potentiale ved at gennemføre en række in

vivo forsøg. Allerede et halvt år senere havde

projektet vist sig så lovende, at Novo Seeds

investerede 13 mio. kr. i virksomheden.

Siden har Novo Ventures i 2011 investeret

32 mio. kr. i Orphazyme.

”Kapitalen fra Novo Seeds har muliggjort

en mere kommerciel tilgang til vores arbej-

de, som betyder, at vi har kunnet udvikle

projektet langt hurtigere, end hvis vi var

fortsat som et rent forskningsprojekt i den

akade miske verden. Det, at vi har haft

mulighed for at ansætte de rette med arbej-

dere, og at vi har kunnet tillade os at være

meget fokuse rede på projektet, har betydet,

at vi har kunnet speede udviklingen mod

den kliniske fase væsentligt op,” siger

Thomas Kirkegaard Jensen, Chief Scientific

Officer og medstifter af Orphazyme.

www.orphazyme.com

REATA PHARMACEUTICALS INC.

Reata udvikler nye lægemidler til behand-

ling af inflammatoriske sygdomme og

nyresygdomme. Det førende produkt Bar-

doxalone udvikles til behandling af kronisk

nyresygdom; en alvorlig og livstruende

sygdom, der rammer millioner verden over,

ofte mennesker, som lider af diabetes og

forhøjet blodtryk. Investeringen i Reata på

236 mio. kr. er Novo Ventures’ hidtil

største investering. Reatas førende projekt,

som nu er i klinisk fase 3, har tiltrukket

sig omfattende international interesse, og

Abbott Pharmaceuticals har betalt tæt på

en milliard US dollars for at få adgang og

kommercielle rettigheder til projektet og

Reatas teknologi. Reata har dog bibeholdt

rettighederne til Bardoxalone i USA.

www.reatapharma.com

SYMPHOGEN A/S

Symphogen beskæftiger sig med udvik-ling af rekombinante humane polyklonale antistoffer, hvilket betyder, at antistofferne produceres ved moderne bioteknologiske processer i et industrielt omfang. Fordelen ved denne metode er, at der på samme tid kan dannes en bred vifte af forskellige anti-stoffer, som alle er rettet mod det samme mål, nemlig årsagen til sygdommen eller infektionen – det være sig en bakterie, en virus eller en kræftcelle. Ved at producere antistofferne industrielt kan der hurtigt

fremstilles store mængder af polyklonale antistoffer. Samtidig undgås risikoen for sygdomsoverførsel af sygdomme fra en donor samt risikoen for mangel på donorer – faktorer, der spiller ind ved konventionel isolering af polyklonale antistoffer fra raske eller vaccinerede personer. Symphogens fokus er på udvikling af antistoffer til kræftbehandling. Ved udgangen af 2011 havde Novo A/S investeret 214 mio. kr. i Symphogen.www.symphogen.com

EKSEMPLER PÅ INVESTERINGER


NOVO GROWTH EQUITY

I 2009 udvidede Novo A/S sit engagement inden for life-science betragteligt med etableringen af Novo Growth Equity. Formålet er at investere vækstkapital i lovende private og børsnoterede life-science selskaber med produkter i afslut-tende klinisk udvikling eller tidlig kom-mercialisering. Med Novo Growth Equity som investeringspartner får porte følje-virksomhederne adgang til en betydelig finansieringskapacitet, et internationalt netværk af life-science kompetencer og en bred vifte af faglig viden, som kan hjælpe dem frem mod en position som selv-finansierende kommercielle virksomheder. Der er siden 2009 investeret 1,4 mia. kr. i tre virksomheder i denne kategori.

”Vores ambition er at være en katalysator i vores porteføljevirksomheders bestræbelser på at realisere deres fulde kommercielle potentiale. Som langsigtet og aktiv investor er vi fokuserede på modning af selskaberne og at skabe reel, blivende værdi på basis af realisering af kommercielle mål,” siger civil ingeniør Ulrik Spork, Managing Partner i Novo Growth Equity.

ARCHIMEDES PHARMA LTD.

Novo Growth Equity stod i 2010 bag en af

de største kapitaltilførsler til et privat,

europæisk life-science selskab i mange år,

da Novo A/S gik ind i det engelske medicinal-

firma Archimedes Pharma. Ved udgangen

af 2011 var Novo A/S efter yderligere

investeringer blevet majoritetsaktionær

efter samlet at have investeret næsten

900 mio. kr. Selskabet er i fuld gang med

lancering i Europa og USA af et lovende

næsesprayprodukt (indeholdende det kort-

tidsvirkende opioid, Fentanyl) til behandling

af pludseligt opstående gennembruds-

smerter hos kræftpatienter.

www.archimedespharma.com

VORES AMBITION ER AT VÆRE EN KATALYSATOR I VORES PORTEFØLJEVIRKSOMHEDERS BESTRÆBELSER PÅ AT REALISERE DERES FULDE KOMMERCIELLE POTENTIALE. SOM LANGSIGTET OG AKTIV INVESTOR ER VI FOKUSEREDE PÅ MODNING AF SELSKABERNE OG AT SKABE REEL, BLIVENDE VÆRDI PÅ BASIS AF REALISERING AF KOMMERCIELLE MÅL. ULRIK SPORK. CIVIL INGENIØR

MANAGING PARTNER I NOVO GROWTH EQUITY

I alt investerer Novo A/S omkring 1,6 mia. kr. om året i selskaber i seed-, venture- og growth-equity-fasen inden for life-science området.

Alligevel genererer Novo A/S løbende en betydende overskyden-de likviditet. Disse midler søges placeret langsigtet i veldrevne, profitable selskaber inden for det biomedicinske og det bioindu-strielle område, hvor Novo A/S kan tilføre værdi som aktive ejere. Disse investeringer skal give et afkast på linje med Novos eksi-sterende investeringer i Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S og således medvirke til at udvide og styrke den forretningsmæssige basis for indtjeningen i Novo A/S. Et eksempel herpå er købet i januar 2012 af godt en fjerdedel af aktierne i den danske virk-somhed Chr. Hansen A/S for 4,1 mia. kr. Flere store virksomheds-investeringer forventes i de kommende år.

De midler, Novo A/S ikke investerer i betydelige aktieposter i virksomheder, og som ikke bruges til uddelinger, eller som endnu ikke er udbetalt fra Novo Nordisk Fonden, investeres i en porte-følje af veldiversificerede aktiver på værdipapirmarkedet, såle-des at der til enhver tid er et tilstrækkeligt beredskab af likvide midler til at servicere nye behov fra virksomhederne og/eller Novo Nordisk Fonden. Afkastene fra disse investeringer udgør et væsentligt bidrag til finansiering af fondens uddelinger.

”Vi lægger et stort arbejde i at finde de bedste forvaltere i verden til at hjælpe os med at opbygge og vedligeholde en global aktie-portefølje, som giver et bedre afkast, end markedet som helhed kan tilbyde. Vi investerer langsigtet og bekender os til ‘value princippet’, det vil sige, vi køber gerne billigt, men på betingelse af, at det pågældende selskab vurderes som levedygtigt og med vækstmuligheder,” siger Thorkil Kastberg Christensen, finans-direktør i Novo A/S.

Andre investeringer

VÆKSTOG KAPITAL


VI INVESTERER LANGSIGTET OG BEKENDER OS TIL ‘VALUE PRINCIPPET’, DET VIL SIGE, VI KØBER GERNE BILLIGT, MEN PÅ BETINGELSE AF, AT DET PÅGÆLDENDE SELSKAB VURDERES SOM LEVEDYGTIGT OG MED VÆKSTMULIGHEDER.

THORKIL KASTBERG CHRISTENSEN. FINANSDIREKTØR I NOVO A/S


ForskninguddannelseudviklingINNOVATIONINTERNATIONALiSERING INVESTERING

Vores vision er at yde et betydende bidrag til forskning og

udvikling, som forbedrer menneskers helbred og velfærd.

ULF J. JOHANSSON. FORMAND FOR BESTYRELSERNE FOR NOVO NORDISK FONDEN OG NOVO A/S


TUBORG HAVNEVEJ 19

DK 2900 HELLERUP

DENMARK

TELEFON: +45 3527 6600

[email protected]

WWW.NOVONORDISKFONDEN.DK

NOVO NORDISK FONDEN : HVORFOR : HVORDAN

Koncept og design: Maria Elskær Grafisk DesignInterviews: Mannov A/STryk: Bording PRO as

Konceptfotos: Henrik Sørensen

Fotos side 4, 7, 43, 50: Ernst Tobisch, side 10: Jesper Ludvigsenside 13, 14: Willi Hansen, side 32: Tom Ingvardsen

NO

VO

NO

RD

ISK

FO

ND

EN

: HV

OR

FO

R : H

VO

RD

AN

Documents

(Obsolete) Novo Nordisk Fondens Magasin