Novo Nordisk Fondens Magasin 2015

20

15

NO

VO

NO

RD

ISK

FO

ND

EN

: HV

OR

FO

R : H

VO

RD

AN

NOVO NORDISK FONDEN

hvORFOR?hvORDAN ?hvORFOR?hvORDAN ?

SÅDANVi har en ambition i Novo Nordisk Fonden: Vores virksomheder skal skabe fornyelser og forretnings-mæssige resultater i verdensklasse. Dette skal ske gennem forskningsbaserede produkter og ydelser, der forbedrer bekæmpelse af sygdomme og understøtter en bæredygtig anvendelse af naturens ressourcer.

I fonden foretager vi uddelinger, der fremmer forskning, innovation og uddannelse af højeste internationale kvalitet inden for sundheds videnskab og bioteknologi, primært ved universiteter og hospitaler. Perspektivet er langsigtet, og målet er at understøtte udviklingen af et videns-baseret samfund, der bidrager til langsigtet økonomisk aktivitet og jobskabelse med henblik på at forbedre menneskers sundhed og velfærd.

På den måde bidrager fonden til at udvikle flere nye løsninger på morgendagens udfordringer – til gavn for den enkelte, for Danmark og for det globale samfund.

DERFORVerden står over for mange store udfordringer. Befolkningstallet stiger, befolkningerne bliver ældre, og stadig flere mennesker lider af livsstilssygdomme. Samtidig svinder naturens ressourcer ind, og de miljø- mæssige udfordringer vokser.

I det globale samfund må Danmark – sammen med resten af Norden – være med til at tage ansvar og gøre en indsats. Der er behov for mere forskning og nye teknologier, som vil kunne fremme innovative løsninger, så vi kan forbedre bekæmpelsen af sygdomme og bruge naturens knapperessourcer klogere.

Udgangspunktet er godt, men for at bevare og udbygge de nordiske styrkepositioner inden for biomedicin og bioteknologi er det nødvendigt at styrke forskningen og innovationen yderligere – ikke mindst fordi den inter-nationale konkurrence tager til.

HVAD ER NOVO NORDISK FONDEN?

Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med mere end 90 års historie.

Fonden har gennem sit helejede datterselskab, Novo A/S,kontrollerende ejerskab i virksomhederne Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S.

Tilsammen udgør Novo A/S, Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S Novo Gruppen, som er forpligtet til at efterleve et fælles værdigrundlag – det såkaldte Novo Gruppe charter.

Fonden har to formål – et erhvervsmæssigt og et samfundsmæssigt:

1: fonden skal udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen, og

2: fonden skal yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål.

Samlet er det fondens vision at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, som forbedrer menneskers helbred og velfærd.

INTERNATIONALT UDSYNPå det erhvervsmæssige område er det fondens ambition, at virksomhederne i Novo Gruppen positionerer sig som internationalt anerkendte og betydende aktører inden for sygdomsbekæmpelse og forbedret brug af naturens ressourcer.

På det uddelingsmæssige område støtter fonden i stor udstrækning videnskabelige formål. Fonden benytter sin uafhængighed og fleksibilitet til at fremme forskning, innovation og uddannelse i verdensklasse, primært inden for biomedicin og bioteknologi i Danmark og det øvrige Norden. Fonden ønsker, at regionen udvikles og aner

ALLE VIRKSOMHEDER I NOVO GRUPPEN SKAL GENNEM EN MÅLRETTET INDSATS VISE VILJE OG EVNE TIL AT LEVE OP TIL FØLGENDE KRITERIER:

VIRKSOMHEDER I NOVO GRUPPEN FORPLIGTER SIG DERFOR TIL:

NOVO GRUPPENS CHARTER

Virksomhedens produkter og serviceydelser gør en væsentlig forskel ved at forbedre menneskers livs og arbejdsvilkår.

Virksomheden betragtes som fornyer med hensyn til teknologi, produkter, serviceydelser og/eller tilgang til markedet.

Virksomheden er blandt de bedste inden for sit område og en udfordrende arbejdsplads.

Virksomheden opnår konkurrence dygtige økonomiske resultater.

Værdibaseret ledelse Åben og ærlig dialog med sine interessenter

Løbende udvikling af: • Økonomisk ansvar lighed • Miljømæssig ansvarlighed • Social ansvarlighed

Rapportering i henhold til relevante, internationalt vedtagne, konventioner.

kendes som et internationalt sundhedsvidenskabeligt og bioteknologisk kraftcenter. Det er fondens strategi, at forskning i verdensklasse bedst sker gennem langsigtet støtte til udvikling af kundskabsmiljøer, herunder ved universiteter og hospitaler, hvor topforskere og idérige og nytænkende talenter får de bedst mulige rammer til at kunne udføre nybrydende forskning af højeste kvalitet. I fonden er erhvervs og uddelingsaktiviteterne organisatorisk adskilt. Novo Nordisk Fonden varetager uddelingsaktiviteterne, mens de erhvervsdrivende aktiviteter varetages af fondens datterselskab, Novo A/S.

INTRODUKTION

4 NOVO NORDISK FONDEN

Med fondens aktiviteter ønsker vi at bidrage til, at forskning og udvikling inden for biomedicin og bioteknologi i Danmark og det øvrige Norden styrkes til gavn for menneskers sundhed og velfærd samt for værdiskabelsen i regionen."

DET STABILEFUNDAMENT

FORSKNINGSTØTTE TIL

STEN SCHEIBYE, BESTYRELSESFORMAND, NOVO NORDISK FONDEN OG NOVO A/S:

NOVO NORDISK FONDEN 5

STEN SCHEIBYE, BESTYRELSESFORMAND, NOVO NORDISK FONDEN OG NOVO A/S:

FONDENS INDTÆGTER

NOVO NORDISK FONDKONCERNEN

Novo Nordisk Fonden foretager uddelinger til videnskabelige, humanitære og sociale formål. Til dette modtager fonden udbytte fra Novo A/S.

Novo A/S' indtægter hidrører fra:

• Erhvervsvirksomheder• Andre investeringer

Novo Nordisk Fonden og virksomhederne i Novo Gruppen udgør tilsammen Novo Nordisk FondKoncernen.


NOVO NORDISK FONDEN

NOVO A/S NOVOZYMES A/S

AFKAST

UDBYTTE

NOVO NORDISK A/S

AFKAST

INVESTERINGER

AFKAST

Novo Gruppen

Novo Nordisk Fondens bestyrelse består af ni medlemmer: Seks vedtægtsvalgte medlemmer, hvoraf to skal have læge- eller naturvidenskabelig indsigt, samt tre medarbejderrepræsentanter fra Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S. Af de vedtægtsvalgte medlemmer er tre uafhængige af Novo Nordisk Fond Koncernen.Fondens formand og næstformand er også medlemmer af Novo A/S' bestyrelse.

Blå ring markerer personer, der repræsenterer Novo A/S.

BESTYRELSERNE


KarstenDybvad

LarsFugger

BoAhrén

Anne MarieKverneland

Medarbejder-repræsentant

Lars BoKøppler


Karen LaubergLauritsen


MariannePhilip

BirgitteNauntofte

CEO

StenScheibyeFormand

SteenRiisgaard

Næstformand

JeppeChristiansen

Per Wold-Olsen

CEO

GöranAndo

SteenRiisgaard

StenScheibyeFormand

Eivind Kolding

Henrik GürtlerFormand

LenaOlving

MathiasUhlén

Jørgen BuhlRasmussen

Heinz-Jürgen Bertram

AgneteRaaschou-Nielsen

Næstformand

LarsGreen

r

Lena BechHolskov

Medarbejder-epræsentant

Anders HentzeKnudsen


Peder HolkNielsen

CEOr

Lars BoKøppler


Sylvie Grégoire

Göran AndoFormand

JeppeChristiansen Næstformand

BrunoAngelici

Thomas PaulKoestler

LizHewitt

EivindKolding

Anne MarieKverneland


r

SørenThuesenPedersen


Mary Szela

Stig Strøbæk


Lars RebienSørensen

CEO

LiselotteHyveled


NOVO NORDISK FONDENSSTRATEGIDen positive udvikling i de økonomiske resultater for selskaberne i Novo Gruppen har muliggjort, at Novo Nordisk Fonden de senere år har været i stand til at øge sine udbetalinger markant.

I 2014 bevilgede fonden DKK 975 millioner og udbetalte DKK 733 millioner, primært til forskning, hvilket er en tredobling af fondens årlige udbetalinger over de seneste fem år.

Fondsbestyrelsen har besluttet, at fondens samlede årlige udbetalinger frem mod 2018 gradvist skal øges til DKK 1,5 milliarder – til gavn for forskningen og samfundet. Ud over aktiverne i Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S havde fonden ved udgangen af 2014 en fri formue, der kan medgå til nye uddelinger og investeringer, på DKK 31 milliarder. Dertil kommer en reserve til de erhvervsmæssige aktiviteter i fondens datterselskaber. Der opretholdes et likvidt beredskab på DKK 25 milliarder til deltagelse i kapital ud videlser i Novo Nordisk A/S, Novozymes A/S og andre selskaber, hvori fondens datterselskab, Novo A/S, besidder en væsentlig ejerandel.

Fonden har en ambition om at øge sine årlige udbetalinger, samtidig med at fonden udbygger sine driftsmæssige og administrative kompetencer. Fonden sigter hele tiden mod at opretholde en stærk faglig vurdering af ansøgninger inden for eksisterende og nye støtteområder, idet målet er at støtte projekter af højeste kvalitet og forskning i verdensklasse.

STRATEGISKE MÅLFondsbestyrelsen har i 2014 vedtaget en række mål for fondens virke. Fonden har således et overordnet samfundsmål for sine samlede aktiviteter. Desuden har fonden tre strate giske mål for sine kommercielle aktiviteter samt seks strategiske mål for uddelingsaktiviteterne.

Målene er udtryk for, at fonden tager sit ansvar alvorligt og hele tiden stræber efter at understøtte forskning for derigennem at bidrage til skabelsen af et vidensbaseret

samfund, der bidrager til langsigtet økonomisk aktivitet og jobskabelse med henblik på at forbedre menneskers sundhed og velfærd.

Fondens uddelinger og investeringer sker løbende med de strategiske mål for øje.

SAMFUNDSMÅL:

KOMMERCIELLE MÅL:

MÅL FOR UDDELINGER:

FONDENS STRATEGISKE MÅL

Med Danmark som fondens omdrejnings punkt er fokus rettet mod: At fremme forskning og innovation i verdensklasse inden for lægevidenskab, bioteknologi og naturvidenskab samt bidrage til at skabe et uddannelsessystem i verdensklasse.

At støtte udviklingen af et vidensbaseret samfund, der bidrager til langsigtet økonomisk aktivitet og jobskabelse for at forbedre sundhed og velfærd.

At være en stærk ejer af virksomhederne i Novo Gruppen

At skabe attraktivt afkast til fonden fra dens finaniselle investeringsportefølje.

At investere med det primære mål at fremme viden og forskning i verdensklasse.

At styrke den biomedicinske og bioteknologiske forskning inden for udvalgte områder.

At anspore til tværdisciplinaritet.

At fremme individuel videnskabelig excellence.

At fremme opfindsomhed, inspiration og viden inden for videnskab og teknologi.

At bygge bro mellem videnskabelige opdagelser og kommerciel anvendelse.

At opnå social og humanitær effekt.

FONDENS VIRKE



2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0

Bevilgede beløb vist i søjlerne. Udbetalte beløb vist i kurven.

Da nogle bevillinger strækker sig over op til 10 år, udbetales et støtte beløb ikke altid på én gang i det år, det er bevilget, men løbende over de år, bevillingen strækker sig.

DKK MIA.

NOVO NORDISK FONDENS ÅRLIGE BEVILLINGER OG UDBETALINGER

UDDELINGERNE

SÅDAN FOREGÅR FONDENS UDDELINGERNovo Nordisk Fonden uddeler bevillinger til områder, der er defineret af fondens vedtægter – og i særdeleshed til offentlig forskning inden for biomedicin og bioteknologi.Fonden støtter forskning af højeste internationale kvalitet. Ambitionen er, at uddelingerne faciliterer, at der opstår ny, original frontlinjeforskning i Norden, og at der udvikles dynamiske internationale forskningsmiljøer, som kan tiltrække og fastholde de allerbedste forskere.

Uddelingerne sker inden for fire kategorier:

1: Åben konkurrence Fonden uddeler bevillinger til forskning på baggrund af ansøgninger indsendt til fondens videnskabelige komiteer og udvalg efter opslag i åben konkurrence.

2: ForskningscentreFonden støtter etableringen af en klynge af internationalt fremstående forskningscentre ved offentlige videns institutioner i og omkring København.

3: EnkeltsatsningerFonden bevilger midler til en række enkeltstående aktiviteter af betydning for forskningen på både kort og langt sigt. Emneområderne spænder bredt – fra talentudvikling over diabetes til kræftrehabilitering – og favner både forsknings, uddannelses, formidlings og inspirationsprojekter.

4: Humanitære og sociale formålFonden støtter aktiviteterne ved Steno Diabetes Center samt anerkendte hjælpeorganisationer, der arbejder for at fremme menneskers sundhed og velfærd.

Alle fondsbestyrelsens beslutninger om bevillinger til forskning forudgås af fagfællebedømmelser af indsendte ansøgninger.

FULD PUBLIKATIONSFRIHEDFor alle bevillinger gælder, at forskerne har fuld publikationsfrihed og selv bestemmer deres forskningsprioriteter. Ingen virksomheder i Novo Gruppen har fortrinsret til de forskningsresultater, der skabes med udgangspunkt

ENGAGEMENT

PROFESSIONALISME

RESPEKT

TILLID

I vores uddelinger stræber vi efter at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, som forbedrer menneskers helbred og velfærd, og vi tror på, at forskning gavner samfundets udvikling.

I vores uddelinger rådfører vi os med eksperter, så den forskning, vi støtter, er af høj international kvalitet med det sigte at frembringe ny og dybtgående viden samt innovation.

I vores uddelinger har vi internationalt udsyn, vi støtter den frie og uafhængige forskning og forskernes publikationsfrihed.

I vores uddelinger har vi tillid til forskerne og deres stræben efter, at forskningens resultater kan komme så mange som muligt til gode.

i fondens uddelinger. Fondens aktive satsning på fri og uafhængig forskning skal ses som et supplement til den offentlige støtte til forskning.

Fonden støtter desuden udvikling af anvendelsesorienterede forskningsfund med kommercielt potentiale, med det sigte at understøtte skabelsen af nye biotekselskaber i Danmark og resten af Norden.

Novo Nordisk Fonden baserer sit uddelingsvirke på et værdisæt, som omfatter fire hjørnestene. Engagement, professionalisme, respekt og tillid. Enhver, der modtager en bevilling til forskning fra fonden, er orienteret om disse. Endvidere tilslutter bevillingsmodtagere sig fondens standarder for god forskningspraksis og forpligter sig dermed til at bruge støtten på ansvarlig vis.

HJØRNESTENE I NOVO NORDISK FONDENS UDDELINGER


SÅDAN FOREGÅR FONDENS UDDELINGER

BIRGITTE NAUNTOFTE, CEO, NOVO NORDISK FONDEN:

Vi støtter fri og uafhængig forskning af højeste kvalitet og i særdeleshed forskning ved universiteter oghospitaler. Ejerskabet til forskningsresultaterne tilfalder forskerne og de offentlige vidensinstitutioner."

RESPEKTTILLID

PROFESSIONALISMEENGAGEMENT


Novo Nordisk Fonden har i en lang årrække via inddragelse af sine videnskabelige komiteer og udvalg uddelt bevillinger til forskere og forskningsprojekter af høj kvalitet. Bevillingerne uddeles efter opslag i åben konkurrence. Gennem årene har fonden øget antallet af støtteområder, således at Novo Nordisk Fonden i dag har 35 uddelingsinstrumenter, der forvaltes af 13 komiteer og udvalg, som tæller knap 50 eksperter fra Danmark og resten af Norden.

Fondens komiteer og udvalg modtog i 2014 samlet omkring 1.300 ansøgninger. Støtten går bl.a. til forskningsprojekter, stipendieforløb og forskningslederprogrammer. Fondsbestyrelsen fastlægger forretningsordner og den årlige ramme for hver enkelt komite og udvalgs virke, herunder for de specifikke instrumenter samt uddelingsbeløb til disse. I 2014 uddelte fonden godt DKK 640 millioner til forskning efter opslag i åben konkurrence fordelt på 237 bevillinger.

KVALITET I UDDELINGERNEKomiteerne og udvalgene fungerer som fondens vindue til forskningsmiljøerne. Medlemmerne er aktive forskere, eksperter på deres områder og har et værdifuldt overblik over forskningsfeltet, ofte suppleret med erfaringer fra medlemskab af forskningsråd/udvalg og akademiske bedømmelsesudvalg. De forskellige komiteer og udvalg har derfor stærke forudsætninger for at vurdere projekternes kvalitet, nyhedsværdi og gennemførlighed.

Novo Nordisk Fonden har formuleret retningslinjer for habilitet med henblik på at sikre en uvildig bedømmelse af alle ansøgninger. Det er projektets kvalitet, der er afgørende for at opnå støtte.

VIDENSKABEN I CENTRUMNovo Nordisk Fondens primære støtteområde er den sundhedsvidenskabelige forskning. Fondens to ældste og største komiteer uddeler bevillinger inden for dette område. Læge og Naturvidenskabelig Komite uddeler projektmidler og stipendier til biomedicinsk grundforskning og klinisk forskning i Danmark, mens Nordisk Forskningskomite uddeler midler til forskningsprojekter og stipendier inden for eksperimentel fysiologi, endokrinologi og metabolisme i Norden.

Fondens øvrige ekspertudvalg uddeler midler til forskning inden for biomedicin og bioteknologi, innovation, sygeplejeforskning, almen medicinsk forskning samt forskning i kunsthistorie og kunst.

Fonden uddelte i 2014 seks hæderspriser med det formål at belønne individer for en enestående forskningsindsats, undervisning eller anden indsats, der støtter op om forskningen og natur og sundhedsvidenskaben. Priserne uddeles gennem fondens udvalg eller i samarbejde med videnskabelige selskaber og organisationer. I 2015 forventes yderligere tre nye priser uddelt.

FONDENS KOMITEER OG UDVALG

ET ÅBENT VINDUE TIL OMVERDENEN

Fonden uddeler forskningsmidler i åben konkurrence via inddragelse af særligt nedsatte ekspertkomiteer og udvalg.


LÆGE- OG NATURVIDENSKABELIG KOMITE

NORDISK FORSKNINGSKOMITE

UDVALG FOR ALMEN MEDICINSK FORSKNING

UDVALG FOR SYGEPLEJEFORSKNING

UDVALG FOR EXPLORATORY PRE-SEED GRANTS

UDVALG FOR FORSKNING I BIOTEKNOLOGI-BASERET SYNTESE OG PRODUKTION

UDVALG FOR NOVO NORDISK FOUNDATION LAUREATE RESEARCH GRANTS

UDVALG FOR NOVO NORDISK FONDENS CHALLENGE PROGRAMME

UDVALG FOR NOVO NORDISK FONDENS INTERDISCIPLINARY SYNERGY PROGRAMME

UDVALG FOR KUNSTHISTORISK FORSKNING

BEDØMMELSESUDVALGET FOR MADS ØVLISEN KUNSTSTIPENDIER

NOVO NORDISK PRISBEDØMMELSESKOMITE

NOVOZYMES PRISBEDØMMELSESKOMITE

KOMITEER OG UDVALG


EN BRED VIFTE AF MULIGHEDERNovo Nordisk Fondens komiteer og udvalg fokuserer på at identificere og støtte de dygtigste forskere og de bedste forskningsprojekter. Det sker gennem en række virkemidler, der uddeles årligt til individuelle forskere på baggrund af indsendte ansøgninger.

UDDELINGER I ÅBEN KONKURRENCE

STIPENDIERFondens forskningsstipendier går til

ansøgers løn samt driftsomkostninger.

Stipendierne tildeles på baggrund

af forskerens meritter samt en

vurdering af det forsknings projekt,

vedkommende ønsker at udføre.

PROJEKTSTØTTEProjektstøtte gives til at udføre et forskningsprojekt, eksempelvis dækning af driftsudgifter, apparatur eller løn til videnskabelig og teknisk medhjælp. Støtten gives på baggrund af en vurdering af projektets kvalitet samt ansøgerens meritter.

FORSKNINGSLEDERPROGRAMMERStøtten gives til forskere på lederniveau,

såvel til yngre forskere, der skal etablere

den første forskningsgruppe, som til

etablerede forskere helt op til professor-

niveau. Støtten tildeles på baggrund af

forskerens meritter samt en vurdering af

kvaliteten af og potentialet i den forsk-

ning, vedkommende ønsker at udføre.


4 MDR.-1 ÅR

1-3 ÅR

1-3 ÅR

1-3 ÅR

1-3 ÅR

1 ÅR

BIOMEDICINSK/BIOTEKNOLOGISK FORSKNING OG INNOVATION

BIOMEDICINSK FORSKNING


BIOTEKNOLOGISK FORSKNING

SYGEPLEJEFORSKNING

KUNSTHISTORISK FORSKNING

PROJEKTSTØTTE

PULJE: DKK 12 MIO.

PULJE: DKK 64,5 MIO.

PULJE: DKK 50 MIO.

PULJE: DKK 25 MIO.

PULJE: DKK 1,5 MIO.

PULJE: DKK 1 MIO.

EXPLORATORY PRE-SEED GRANT

ENDOKRINOLOGISK FORSKNING OG EKSPERIMENTEL FYSIOLOGI

LÆGE- OG NATURVIDENSKABELIG FORSKNING

FORSKNING I BIOTEKNOLOGIBASERET SYNTESE OG PRODUKTION

KLINISK SYGEPLEJEFORSKNING

KUNSTHISTORISK FORSKNING



KUNSTHIS., PRAKSISBASERET FORSKNING SAMT KUNST & BIO- OG NATURVIDENSKAB

KUNSTHISTORISK OG PRAKSISBASERET FORSKNING

ALMEN MEDICINSK FORSKNING

SYGEPLEJEFORSKNING (SAMFINANSIERET)

SYGEPLEJEFORSKNING (SAMFINANSIERET)

BIOTEKNOLOGISK FORSKNING

TVÆRDISCIPLINÆR FORSKNING

STIPENDIER

150.000 PR. BEVILLING

4 MIO. PR. BEVILLING

1,2 MIO. PR. BEVILLING

1,5 MIO. PR. BEVILLING




2 ,5 MIO. PR. BEVILLING


FORSKNINGSÅR* VED DE SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTETER

POSTDOC-STIPENDIUM TIL FORSKNING I UDLANDET

MADS ØVLISEN POSTDOC STIPENDIUM INDEN FOR KUNST

MADS ØVLISEN POSTDOC-STIPENDIUM INDEN FOR KUNST

POSTDOC-STIPENDIUM I ALMEN MEDICIN

PHD-STIPENDIUM I SYGEPLEJEFORSKNING

POSTDOC-STIPENDIUM I SYGEPLEJEFORSKNING

BIO-SAP POSTDOC-STIPENDIUM

STANFORD BIO-X POSTDOC-STIPENDIUM

1 ÅR

4 ÅR

2 ÅR

3 ÅR

2 ÅR

3 ÅR

3 ÅR

3 ÅR

4 ÅR

*Skolarstipendium

BELØB I DKK VARIGHED OMRÅDE

5 ÅR

7 ÅR

5 ÅR

5 ÅR

5 ÅR

7 ÅR

3 ÅR

6 ÅR

3 ÅR


BIOMEDICINSK FORSKNING/BIOTEKNOLOGI




BIOMEDICINSK FORSKNING/BIOTEKNOLOGI


ALLE FONDENS STØTTEOMRÅDER

TVÆRDISCIPLINÆR FORSKNING

FORSKNINGSLEDERPROGRAMMER










1 Challenge Program er en af fondens enkeltsatsninger, men udbydes i åben konkurrence og bedømmes af et ad hoc-udvalg nedsat af fonden.

HALLAS-MØLLER STIPENDIUM

NOVO NORDISK FOUNDATION LAUREATE RESEARCH GRANT

EXCELLENSPROJEKT

ADVANCED GRANT

KLINISK FORSKERSTIPENDIUM

YOUNG INVESTIGATOR AWARD

TANDEM PROGRAM

CHALLENGE PROGRAM

INTERDISCIPLINARY SYNERGY PROGRAM

1


Vi er alle født nysgerrige, og dermed er vi også alle født som forskere."

LENE ODDERSHEDE, PROFESSOR, NIELS BOHR INSTITUTET, KØBENHAVN:


"Der er store ting, der venter på at blive opdaget i grænsefelterne mellem fagområder," siger Lene Oddershede, professor i fysik ved Niels Bohr Institutet i København.

I 2014 modtog hun en treårig bevilling på DKK 15 millioner i Novo Nordisk Fondens nye Inter disciplinary Synergy Programme. Programmet har til formål at yde støtte til nytænkende, risikobetonet, tværdisciplinær forskning, der benytter biomedicinske eller bioteknologiske tilgange til at løse udfordringer inden for sundhed og sygdom og en bedre udnyttelse af naturens ressourcer.

Lene Oddershede vil i sit projekt benytte metalliske nanopartikler, f.eks. guld, til en ny type behandling af kræft.

"En kræfttumor har en svaghed. På grund af dens hurtige vækst danner den et netværk af nye, tynde blodårer, der bringer næring og ilt til vævet. Når nanopartikler sprøjtes ind i blodbanen, vil nogle af dem nå frem til tumoren og blive fanget i og omkring tumoren, idet partiklerne ikke kan komme igennem tumorens blodårer," siger Lene Oddershede.

"Når nanopartikler bestråles med laserlys, absorberer partiklerne lyset. De bliver dermed meget varme, hvorved de brænder tumoren væk. Vi har udført piloteksperimenter, hvor vi har indsat humane tumorer i mus og vist, at vi kan fjerne tumorerne ved hjælp af laserbestrålede nanopartikler," siger hun.

Ydermere arbejder Lene Oddershede og hendes gruppe med at forsyne partiklernes overflade med medicin, f.eks. kemoterapi, som vil blive frigjort lokalt i forbindelse med opvarmning.

"Da temperaturen udelukkende er høj ganske tæt på selve nanopartiklen, forventes kun en begrænset skade på det omkringliggende væv. Infrarødt laserlys ødelægger ikke i sig selv biologisk materiale, og på den måde afviger metoden væsentligt fra konventionel stråleterapi. Her destruerer strålingen alt væv på sin vej," siger

Lene Oddershede, der ser metoden anvendelig mod alle cancer typer samt andre sygdomstyper, som kræver, at man dræber celler eller frigiver medicin et bestemt sted i kroppen.

KOMBINATION AF FAGDISCIPLINERDeltagere i projektet inkluderer professor Andreas Kjær, Rigshospitalet (nuklear medicin, molekylær billedanalyse), lektor Poul Martin Bendix, Niels Bohr Institutet (celle og membranbiologi) og professor Naomi Halas, Rice University, Houston, USA (kemi og nanoscience). Og netop det tværdisciplinære samarbejde er nødvendigt for at opnå store fremskridt, mener Lene Oddershede.

"Ofte sidder fysikere og læger hver for sig og arbejder med deres egne teknikker. Der mangler synergi. Vi kommer ikke videre, før vi forener vores kræfter, taler sammen og bruger hinandens ekspertiser på tværs af fagdiscipliner."

Planen er, at holdet de næste tre år vil arbejde videre med mus, så de bliver klar til at teste den nye terapi i mennesker.

"Det er ikke helt klart, hvilke nanopartikler der er de bedste at bruge, og hvilken type laserstråler, der er bedst. Det er noget af det, vi nu skal til at undersøge," siger Lene Oddershede.

Professor Lars Fugger, medlem af Novo Nordisk Fondens bestyrelse og formand for fondens Udvalg for Interdisciplinary Synergy Programme, siger:

"Det er vigtigt at betræde nye stier for at finde den bedste vej fremad. Programmet muliggør forskningssamarbejde på tværs af fagområder, som kan give nye forståelser og svar på vigtige problemstillinger inden for biomedicin eller bioteknologi. Ambitionen er, at synergien fører til nye løsninger, som det enkelte fagområde ikke selv kan frembringe."

MØD EN BEVILLINGSMODTAGER

PÅ OPDAGELSE I GRÆNSELANDET


Det er vigtigt for forskere at flytte, idet det giver ny inspiration og ny dynamik."

KENN GERDES, PROFESSOR, BIOLOGISK INSTITUT, KØBENHAVNS UNIVERSITET:


KAMPEN MOD BAKTERIERNES HEMMELIGE VÅBEN


Skal Danmark være forskningsførende, er det hele tiden nødvendigt med ny viden og inspiration udefra.

Derfor har fonden oprettet Novo Nordisk Foundation Laureate Research Grants. De syvårige bevillinger på DKK 40 millioner har til formål at trække internationale topforskere til Danmark og styrke danske forskningsmiljøer.

For godt to år siden modtog professor Kenn Gerdes som en af de første en af disse bevillinger. Han har siden gradvist flyttet alle sine forskningsaktiviteter fra Newcastle University i Storbritannien til Københavns Universitet.

"I Newcastle var jeg en del af et af verdens bedste miljøer inden for molekylær mikrobiologi. Det har givet mig faglig viden og inspiration – og også indsigt i, hvor meget forskerne kan hjælpe hinanden og ikke kun konkurrere. Mit håb er at kunne bringe den viden og arbejdsform videre til mine egne studerende og andre grupper," siger Kenn Gerdes.

Den internationalt anerkendte professor er blandt verdens førende inden for forskning i bakteriepersistens, en hyppig årsag til kroniske, recividerende eller dødelige infektioner.

"Penicillin er et fremragende medikament til at bekæmpe bakterier. Men ikke alle bakterier dræbes af penicillinbehandlingen, og så må behandlingen gentages igen og igen med risiko for udvikling af resistens," siger Kenn Gerdes.

Han forklarer, at en årsag til bakteriernes overlevelsesevne er, at de har en form for hemmeligt våben:

"Når bakterier angribes af kroppens immunforsvar, svarer de igen. Et af svarene er, at nogle bakterier går i dvale, og de påvirkes derved ikke af immunforsvaret eller af antibiotika. I starten af en infektion er det ikke ret mange bakterier, der går i dvale, men senere, især når bakterierne

stresses, viser vores studier, at helt op imod en tiendedel af bakterierne kan gå i dvale."

"Vi har opdaget, at denne dvale styres af et bestemt molekyle, som findes i praktisk talt alle patogene bakterier, og som er nødvendigt for, at bakterierne kan give sygdom. Molekylet styrer bakteriernes mekanismer, der sikrer, at de kan overleve inde i en levende organisme."

BEDRE BEHANDLINGKenn Gerdes’ forskning i Danmark øger forståelsen for, hvordan dette molekyle tillader bakterierne at gå i dvale. Formålet er at fremme udviklingen af nye metoder til bekæmpelse af tilbagevendende og kroniske infektioner.

"Det vigtigste for os er at forstå den bagvedliggende proces. Hvis vi kan finde et kemisk stof, som hæmmer det enzym, som danner molekylet, vil vi muligvis have et nyt antibiotikum og derved bedre behandlingsmuligheder," siger Kenn Gerdes, der netop også har modtaget midler fra Grundforskningsfonden til at etablere et Center of Excellence til yderligere at forske i, hvorledes bakterier går i dvale og kommer til live igen.

Efter otte år i Newcastle så Kenn Gerdes frem til at komme til København:

"Jeg havde gode forhold i Newcastle, men jeg er dansker og vil gerne være i det danske system og være med til at uddanne danske studerende," siger han.

Professor Lars Fugger, medlem af Novo Nordisk Fondens bestyrelse og formand for fondens udvalg for Laureate Research Grants, siger:

"Det er værdifuldt for Danmark, at vi kan tiltrække for skere som Kenn Gerdes. Tilstedeværelsen af internationale topforskere vil løfte kvaliteten af dansk forskning og samtidig inspirere unge talenter."


Kunstnere får gennem deres værker folk til at reflektere over nogle af de implikationer, nye teknologier har."

PERNILLE LETH-ESPENSEN, PH.D.INSTITUT FOR ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION, AARHUS UNIVERSITET:


MIDT MELLEMLIV OG DØD


I sit hjem i Aarhus har kunsthistoriker Pernille LethEspensen en tegning produceret af en robotarm. Tegningen stammer fra kunstværket MEART – The Semi-Living Artist. I værket er hjerneceller fra en rotte dyrket i en petriskål med elektroder, og aktiviteten fra cellerne er via internettet sendt til robotarmen, der skaber tegninger herudfra. Mens hjernecellerne befinder sig i et laboratorium i USA, har robotarmen været udstillet forskellige steder i verden.

"Kunstværket udforsker vores opfattelse af, hvad bevidsthed er, og hvad relationen mellem krop og bevidsthed er. Det udforsker også det forhold, at den levende krop ikke længere altid er en enhed i tid og rum, da hjernen i værket befinder sig et sted, mens kroppen er et andet – hvis man da kan kalde robotarmen for en krop," siger Pernille LethEspensen, postdoc ved Aarhus Universitet.

MEART er et af flere kunstværker, Pernille LethEspensen vil analysere, efter hun i 2014 modtog et Mads Øvlisen postdocstipendium inden for feltet kunst & bio og natur videnskab. I sit projekt vil hun fokusere på kunstnere, der skaber levende værker med celle og vævskulturer. Hun vil undersøge, på hvilke måder kunstnerne tematiserer, hvordan den teknologiske udvikling påvirker vores opfattelse af kroppen og af identitet og subjektivitet. I forlængelse heraf vil projektet også diskutere de etiske og biopolitiske implikationer, som kunstværkerne bringer i spil.

"Den teknologiske udvikling går utroligt hurtigt og har enorm betydning for vores liv. Derfor er det vigtigt, at vi også forholder os til de bredere filosofiske og etiske implikationer. Kunstværkerne er en god anledning til at gøre dette, fordi kunsterne bruger teknologien på en anden måde end forskerne og sætter fokus på aspekter, der ikke er så kendt i offentligheden," siger Pernille LethEspensen.

ERINDRING OM EN KROPBlandt værkerne, Pernille LethEspensen vil analysere, er også den australske kunstner Alicia Kings The Vision Splendid. I dette kunstværk udstilles levende celler fra en 13årig pige – 40 år efter pigens død. King købte cellerne online og har udstillet dem sammen med små glasknogler i en bioreaktor, der drypper næringsvæske ned over cellerne for at holde dem i live.

"Cellelinjen udgør en konkret materiel erindring om en krop, men subjektiviteten er forsvundet. I lighed med et monument over faldne i krig, skaber kunstneren værket som en art mindesmærke eller fejring af en person, hvis krop bruges i videnskabelig forskning," siger Pernille LethEspensen og tilføjer, at celledyrkningsmetoder i dag er standardprocedurer i laboratorier verden over, hvorfor vi måske har glemt at undre os over, at celler fra en krop kan leve videre uden for denne krop.

I projektperioden vil Pernille LethEspensen også opholde sig på SymbioticA, en kunstskole og forskningsinstitution ved University of Western Australia, hvor kunstnere har mulighed for at skabe værker i laboratoriet. Her har hun tidligere selv prøvet at dyrke celler og genmodificere bakterier.

"Denne praktiske laboratorieerfaring er væsentlig, fordi den giver mig bedre mulighed for at forstå og fortolke værkerne," siger hun.

Peter Nørgaard Larsen, formand for Bedømmelsesudvalget for Mads Øvlisen Kunststipendier, siger:

"Kunsten og den humanistiske forskning bliver udfordret og beriget af mødet med biovidenskaben. Der er brug for projekter som Pernille LethEspensens, der kan kaste lys over, hvordan dette møde påvirker og måske fo randrer vores individforståelse og vores forestilling om, hvad kunst er, og hvad kunst kan."


JENS BUKH, PROFESSOR, (TV) OVERLÆGE, HVIDOVRE HOSPITAL OG KØBENHAVNS UNIVERSITET, MODTAGER AF NOVO NORDISK PRISEN 2015 BERNARD HENRISSAT, FORSKNINGSCHEF, CENTRE NATIONAL DE LA RECHERCHE SCIENTIFIQUE, PARIS, FRANKRIG, MODTAGER AF NOVOZYMES PRISEN 2015:

Prisen ansporer mig til at fortsætte med at arbejde intensivt med min forskning."

At anerkendte forskere har vurderet min forskning og mener, at den har medvirket til at forbedre behandlingen af hepatitis C og dermed menneskers liv, er den største belønning, jeg kan få."


PRISVINDERE PÅ LANG REJSE

MØD TO PRISVINDERE

Bernard Henrissat og Jens Bukh fulgte ikke samme vej ind i forskning.

Bernard Henrissat var helt fra barnsben omgivet af forskning og nye opdagelser.

"Da jeg var barn, var jeg fascineret af, hvordan kroppen fungerede, af teknologiske fremskridt – af videnskab i det hele taget. Mine julegaver inkluderede mikroskoper, videnskabsbøger og kemisæt. Mine forældre skabte det perfekte miljø for udviklingen af et videnskabeligt sind," siger Bernard Henrissat, der senere læste kemi på universitetet.

Jens Bukh voksede op på en gård og ønskede et job, der forbandt praktisk og akademisk arbejde.

"Det var nærliggende for mig at læse til dyrlæge, men jeg besluttede i sidste øjeblik at læse til læge i stedet. Måske fordi jeg havde noteret mig min fars forpinte blik, når han modtog dyrlægeregninger. Jeg havde ingen planer om at blive forsker. Det kom lidt tilfældigt til mig," siger Jens Bukh.

Som unge læge på Hvidovre Hospital blev Jens Bukh bedt om at studere medicinske journaler for at tjekke for, om der kunne være tale om hepatitis Cinfektioner. Dette blev startskuddet på 25 års succesfuld forskning i hepatitis C, der forårsager akut og kronisk leverbetændelse og på globalt plan er årsag til flere end 350.000 årlige dødsfald.

Jens Bukh var bl.a. den første i verden til at kortlægge, at der er seks hovedtyper af hepatitis Cvirus. Hans studier har bidraget væsentligt til, at det i dag med nye effektive lægemidler er muligt at behandle og i de fleste tilfælde helbrede patienter med kronisk hepatitis C.

For Bernard Henrissat udviklede interessen for kemi sig til et livslangt forhold til kulhydrataktive enzymer. Som juvelen i sin forskningskarriere har den franske professor samlet information fra forskere i hele verden og skabt en

unik database over vigtige enzymer og stillet den til rådighed for det videnskabelige og industrielle samfund.

"Databasen klassificerer enzymerne, og den gør os i stand til at finde potentielt interessante enzymer, der f.eks. kan effektivisere fremstilling af biobrændstof," forklarer Bernard Henrissat.

BANEBRYDENDE FORSKNINGMens de to professorer har haft hver sin indgang til forskningens verden, deler de en række egenskaber, der skal til for at begå sig på en lang videnskabelig rejse: De er vedholdende, systematiske, tålmodige og – ikke mindst – ambitiøse. For deres banebrydende forskning tildeles Bernard Henrissat og Jens Bukh i 2015 to af Novo Nordisk Fondens mest prestigiøse priser.

Jens Bukh er modtager af Novo Nordisk Prisen, der siden 1963 er uddelt som belønning for enestående lægevidenskabelig forskning eller anden forskningsindsats i Danmark, der kan komme lægevidenskaben til gode. Bernard Henrissat er den første modtager af Novozymes Prisen, der belønner en forsker i Europa for en enestående forskningsindsats eller teknologisk indsats, der fremmer udviklingen af bioteknologisk videnskab. Begge priser er på DKK 3 millioner.

"Det er en ære at modtage så stor en pris. Og så endda i hjemlandet for enzymforskning," siger Bernard Henrissat.

Skulle man få den tanke, at priserne kan få modtagerne til at sætte farten ned og hvile på laurbærrene, kan man godt tro om igen. Rejsen fortsætter.

Jens Bukh, der er forskningsdirektør i Copenhagen Hepatits C Program, siger: "Der er meget forskning, der mangler. Mit mål er at bidrage til udviklingen af en vaccine og til at patienternes egne vira kan dyrkes i laboratoriet, så vi kan skræddersy en behandling direkte til hver patient i fremtiden."


UDDELINGER TIL FORSKNINGSCENTRE

PULSERENDE SYNERGI OG SUCCESSiden 2007 har Novo Nordisk Fonden bevilget støtte på i alt DKK 3,3 milliader. til etableringen af fire store forskningscentre og en national biobank i Københavnsregionen. Centrenes forsknings områder er hhv. proteiner, stamceller, metabolisme og biobæredygtighed.

Ambitionen er at skabe en klynge af centre, som udgør et fremragende kundskabsmiljø med infrastruktur og forskning i verdensklasse. Dermed gøres regionen til et internationalt fyrtårn inden for biovidenskabelig forskning. Dette skal ske ved at udvikle og styrke de videnskabelige kompetencer, tiltrække de bedste forskere og skabe grobund for at opnå banebrydende forskningsresultater.

Visionen er, at centrene kan bidrage til at finde løsninger på nogle af de udfordringer, der truer den globale sundhed og velfærd, f.eks. diabetes og udtømning af naturens ressourcer.

Bevillingerne til centrene giver et langsigtet perspektiv med støtte i minimum 10 år. Kombineret med den substantielle finansiering er dette vigtige elementer for indfrielse af ambitionen.

Klyngen er etableret i partnerskab med offentlige vidensinstitutioner, der i deres ansøgning

til fonden giver tilsagn om at indhuse centrene. Beslutningen om at bevilge støtte træffes af Novo Nordisk Fondens bestyrelse.

GEOGRAFISK NÆRHEDCenterklyngen ligger i Københavnsregionen, hvor Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og flere universitetshospitaler og forskningsinstitutioner er placeret, og hvor også biofarmaceutiske og bioteknologiske virksom heder har base. Dette giver mulighed for interaktion og samarbejde.

Et mål med forskningscentrenes geografiske nærhed er, at der centrene imellem opstår et dynamisk, innovativt miljø, som kan skabe frugtbare samarbejder på tværs af fagområder i kraft af centrenes nærtbeslægtede vidensområder. Resultatet er synergi i form af gensidig inspiration og vidensdeling, som hverken centrene eller de enkelte forskergrupper ville opnå hver for sig.

Som et led i strategien om at gøre København til et omdrejningspunkt for biovidenskabelig forskning har fonden fra 2012 etableret konferencerækken Copenhagen Bioscience Conferences.

Fondens støtte til en klynge af forskningscentre har til formål at gøre København til internationalt omdrejningspunkt for biovidenskabelig forskning inden for udvalgte områder.


STEN SCHEIBYE, BESTYRELSESFORMAND, NOVO NORDISK FONDEN :

Formålet med disse milliardsatsninger er at skabe en klynge af forskningscentre, der kan tiltrække og fastholde verdens bedste forskere

og danne grundlag for et internationalt orienteret og innovativt forskningsmiljø af

højeste kvalitet til gavn for alle."


FORSKNINGSCENTER


JIRI LUKAS, PROFESSOR OG DIREKTØR, NOVO NORDISK FOUNDATION CENTER FOR PROTEIN RESEARCH:

Centret har et enormt potentiale og skaber fantastiske rammer og muligheder for proteinforskere på alle trin af deres karriere."

En celles tilstand og egenskaber bestemmes i høj grad af, hvilke proteiner cellen producerer, hvordan disse proteiner modificeres, og hvordan de interagerer med hinanden.

Proteinrelateret teknologi har potentiale til at revolutionere vores forståelse af komplekse biologiske systemer og sygdomsprocesser i endnu højere grad, end genomiske teknikker har gjort. At indfri dette potentiale kræver dog en koordineret indsats. Formålet med Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research er at samle de fornødne proteinteknologier under ét tag og skabe et center for proteinforskning af højeste internationale kvalitet i Danmark.

Visionen for centret er at blive verdensførende inden for integrerede proteinteknologier og deres anvendelse for at øge forståelsen af biologiske processer i sundhed og sygdom. Dette skal opnås ved at udvikle platforme for integreret proteinteknologi og systemer til håndtering af store mængder heterogene data, at uddanne den næste generation af ledende proteinforskere samt at blive den førende globale partner inden for proteinforskning.

SYNERGI GENNEM SAMARBEJDEPå Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research fokuseres på fire forskningsområder, der komplementerer hinanden (proteomik, proteinstruktur, proteinsignalering og systembiologi), og som hver især understøttes af avancerede proteinteknologiske platforme (massespektrometri, proteinproduktion og karakterisering, proteinmikroskopi samt databehandling).

Fordelen ved at samle denne viden og teknologi under samme tag er muligheden for at skabe synergi gennem samarbejder på tværs af de fire overordnede forskningsområder. Centrets forskere samarbejder desuden med adskillige partnere i Danmark samt nogle af de bedste laboratorier internationalt, i både den offentlige og private sektor.

Jiri Lukas, direktør for Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, siger:

"Ved at kombinere førende proteinteknologier, systemer til håndtering af store datamængder og et stærkt fokus på proteiners funktion og virkningsmekanisme er vi i stand til at konkurrere på højeste internationale plan, når det gælder afkodning af, hvordan proteiner fungerer i celler og væv hos henholdsvis raske og syge mennesker."

"Gennem vores fokus på proteinteknologi skaber vi også fremragende uddannelsesmuligheder for unge ambitiøse proteinforskere og ruster dem til ledende stillinger i universitetsverdenen såvel som industrien," siger Jiri Lukas.

Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research blev etableret i samarbejde med Københavns Universitet, som i 2007 fik en 10årig bevilling på i alt DKK 600 millioner. fra Novo Nordisk Fonden til etablering og drift af centret. Centret åbnede i 2009. Aktuelt arbejder 140 personer i centret, hvoraf en stor del er rekrutteret i udlandet. I 2014 modtog universitetet yderligere DKK 180 millioner. fra fonden til forlængelse og styrkelse af centrets aktiviteter til og med 2019.

NYE STANDARDER FOR PROTEINFORSKNING


FORSKNINGSCENTER


TORBEN KLEIN, CAND.SCIENT., DIREKTØR,NOVO NORDISK FOUNDATION CENTER FOR BASIC METABOLIC RESEARCH:

Vi er her ikke for at levere det ordinære eller bekræfte det velkendte. Vi er her for at være nytænkende og skabe det uventede – gerne den viden, der kan revolutionere kampen mod globale trusler som diabetes og fedme."

GRUNDLÆGGENDE INDSIGT I DIABETES OG FEDMEDiabetes og fedme er blandt nutidens hurtigst voksende globale sundhedsproblemer. Type 2 diabetes kan medføre invaliderende skade på menneskets øjne, nyrer, hjerte og hjerne. Globalt har omkring 370 millioner mennesker type 2diabetes, og antallet forventes at stige til flere end 550 millioner i 2030. Tæt på 275.000 danskere er blevet diagnosticeret med type 2diabetes, og det vurderes, at lige så mange har sygdommen uden at vide det.

Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research’s målsætning er at forstå årsagerne til diabetes og fedme ved at forske i de molekylære mekanismer, som ligger bag udviklingen af disse sygdomme. Centrets forskere undersøger, hvordan interaktionerne mellem arv og miljø påvirker menneskets stofskifte. For eksempel forskes i, hvordan kroppens energiforbrug reguleres, og i, hvordan faktorer som tarmbakterier og fysisk træning påvirker stofskiftet og helbredet. Målet med forskningen er at etablere et grundlag for at udvikle nye metoder til at diagnosticere, forebygge og helbrede diabetes og fedme.

OPTIMERING AF VIDENSDELINGCentret efterstræber at udføre forskning og tilbyde forskningsuddannelse vedrørende stofskiftet på højeste internationale niveau og arbejder målrettet på at etablere sig som et førende globalt forskningscenter på området.

Centret fokuserer på følgende aspekter af, hvordan arv og miljø påvirker stofskiftet:

• Opdagelse og validering af potentielle nye behandlings og forebyggelsesmetoder baseret på de menneskelige gener og tarmbakterier.

• Gennem studier af næringsstoffernes effekt på epigenetik og signalveje at udvikle den molekylære og cellemæssige forståelse for, hvordan diæt, vægttab og fysisk aktivitet kan forebygge og behandle type 2diabetes.

• Studiet af menneskets tarmhormoner og deres registrering af næring og metabolitter som grundlag for udvikling af nye og bedre metoder til at behandle personer med type 2diabetes og fedme.

• Udviklingen af nye og innovative visualiseringsteknikker til analyse af musklers og levers regulering af glucose og fedtstofskiftet., for at undersøge hvordan dette forandrer sig hos personer med insulinresistens og type 2diabetes.

"Centret samarbejder med andre forskningsgrupper inden for feltet og har etableret vigtige forskningsalliancer med førende forskergrupper fra universiteter rundt om på kloden. Formålet er at optimere international vidensdeling, skabe synergi og styrke vores forskning fremadrettet," siger centrets direktør, cand.scient. Torben Klein

Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research er etableret på Københavns Universitet, der i 2010 fik en 10årig bevilling på DKK 885 millioner fra Novo Nordisk Fonden til etablering og drift af centret. Centret åbnede samme år, og der arbejder i dag 199 personer.

NOVO NORDISK FONDEN 29 NOVO NORDISK FONDEN 29

Gennem årene har det danske samfund opbygget unikke, nationale registre med information om alle landets indbyggere. Samtidig har den danske sundhedssektor rutinemæssigt indsamlet biologisk materiale fra et stort antal mennesker.

Den Nationale Biobank ved Statens Serum Institut giver for første gang forskere et samlet overblik over og adgang til adskillige millioner biologiske prøver fra det danske sundhedsvæsen. Samtidig bliver det muligt at koble disse til informationen i de nationale registre. Dette giver nye muligheder for at forske i sygdommes årsager, forebyggelse og behandling.

DETALJERET INFORMATIONDen Nationale Biobank er et trestrenget projekt, der består af et register, en stor fysisk biobank og et koordinerende center.

I biobankens register er der detaljeret information om patientprøver bestående af bl.a. blod, væv og DNA. En forsker vil f.eks. kunne finde blodprøver fra kræftpatienter – fra før de udviklede kræft – og bruge prøverne til at studere tidlige tegn på senere sygdomsudvikling.

Den 2.400 m2 store fysiske biobank er blandt verdens største og topmoderne med bl.a. gigantiske fryserum, hvor robotter sørger for at indsætte, genfinde og udlevere de biologiske prøver. Ansatte i biobankens koordinerende center er eksperter i håndtering og behandling af det biologiske materiale og kan rådgive og assistere forskerne i spørgsmål, der relaterer sig til brugen af biobankregisteret og biobanken.

"Den Nationale Biobank styrker dansk forskningsinfrastruktur og skaber nye perspektiver for sundhedsvidenskabelig forskning og internationalt forskningssamarbejde. Forskningsprojekter vil blive vurderet i det Videnskabsetiske Komitésystem, inden der gives adgang til at koble biologisk materiale fra et individ sammen med information fra de nationale registre," siger center leder, professor Mads Melbye.

Den Nationale Biobank er etablereret i samarbejde med Statens Serum Institut, som i 2009–2010 modtog en 10årig bevilling på i alt DKK 118 millioner fra Novo Nordisk Fonden. Biobanken åbnede i 2012. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Lundbeckfonden har også bidraget til etableringen af biobanken.

HER BOR HELE DEN DANSKE BEFOLKNING

MADS MELBYE, PROFESSOR, SEKTORDIREKTØR I STATENS SERUM INSTITUT OG LEDER AF DEN NATIONALE BIOBANK:

Biobanken bliver landets 'moderfryser' med plads til 30 millioner prøver bestående af bl.a. blod, væv og DNA og vil skabe grundlaget for mange af fremtidens vigtige forskningsresultater inden for bekæmpelse af sygdomme."


BIOBANK


HENRIK SEMB, PROFESSOR, DIREKTØR,NOVO NORDISK FOUNDATION SECTION FOR BASIC STEM CELL BIOLOGY:

Pluripotente stamceller kan udvikle sig til en hvilken som helst type celle i menneskekroppen, f.eks. hjerneceller, blodceller eller hudceller. Da mange alvorlige sygdomme skyldes tilstande, hvor celler mangler eller ikke fungerer, er der et stort behandlingsmæssigt potentiale, hvis forskere i laboratoriet kan forstå og efterligne udviklingen fra stamcelle til specialiseret celle.

Novo Nordisk Foundation Section for Basic Stem Cell Biology (BasicStem) er en af to sektioner i Det Danske Stamcellecenter (DanStem). Sektionen udfører grundforskning inden for udviklings, stamcelle og molekylærbiologi. Forskerne undersøger bl.a., hvordan man i laboratoriet kan påvirke stamceller til at udvikle sig i en bestemt retning, og hvilken rolle kræftstamceller spiller i udvikling af forskellige typer af kræft. Ambitionen er at frembringe viden, som kan danne grundlag for nye, mere målrettede og effektive behandlingsmetoder til henholdsvis diabetes og kræft.

Sektionen består af i alt ni internationalt anerkendte forskningsgrupper – heraf fem rekrutteret fra henholdsvis Sverige, Schweiz, Skotland, England og USA. Alle grupper har veletablerede, globale netværk og deltager aktivt i adskillige internationale forskningsprojekter.

The Section for Strategic Translational Stem Cell Research and Therapy (TransStem), DanStems anden sektion, er støttet af Det Strategiske Forskningsråd og industripartnere. TransStems formål er at translatere lovende, nye forskningsresultater, så de aktivt kan indgå i udvikling af nye behandlingsmetoder.

TVÆRFAGLIGHED"Vi stræber efter at gøre vigtige opdagelser gennem grundforskning i stamceller. Centret spiller også en aktiv rolle i uddannelse af den næste generation stamcelleforskere der arbejder med både grundforskning og klinisk forskning, og som forhåbentlig vil kunne udfordre de nuværende videnskabelige dogmer og udvikle sig til fremtidens ledere inden for feltet," siger centerdirektør, professor Henrik Semb.

Novo Nordisk Foundation Section for Basic Stem Cell Biology er etableret på Københavns Universitet, som i 2010 modtog en 10årig bevilling på DKK 350 millioner fra Novo Nordisk Fonden, hvoraf DKK 30 millioner er reserveret til nationalt forskningssamarbejde. Sektionen åbnede i 2011, og der arbejder i dag 110 personer.

STAMCELLER UNDER FORVANDLING

Dét, der tiltrækker mig, er den enorme udfordring, det indebærer at opbygge et stamcellecenter, som haret reelt potentiale til at konkurrere med resten af verden."


FORSKNINGSCENTER


FORSKNINGSCENTER


En lang række varer, f.eks. plastikposer, legetøj og ingredienser til fødevarer, produceres i dag i vidt omfang af kemiske stoffer baseret på råolie eller udvundet fra planter. Men dette tærer på naturens ressourcer og er ikke bæredygtigt.

Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability er verdens første tværdisciplinære forskningscenter inden for biobæredygtighed. Centret har en ambition om at udvikle ny viden og teknologi, der understøtter en transformation af den oliebaserede kemikalieindustri til en mere bæredygtig biobaseret industri. Her skal kemikalier i stedet produceres ved hjælp af højtspecialiserede cellekulturer – såkaldte cellefabrikker. En forudsætning for denne transformation er, at biobaseret industriel kemikalieproduktion kan konkurrere på kommercielle vilkår.

Centrets forskning fokuserer på at tilvejebringe den viden, der skal til for at designe og konstruere cellefabrikker til biobaseret produktion. På det anvendelsesorienterede og ingeniørvidenskabelige plan vil centret forske i nye innovative teknologier, der markant kan reducere omkostningerne til udvikling af cellefabrikker og dermed øge konkurrenceevnen for biobaseret produktion. Centret vil på det mere grundvidenskabelige felt undersøge, hvilke kemikalier det er muligt at fremstille biologisk. Endvidere forsker centret i udvikling af robuste og bedre cellefabrikker til effektiv produktion af lægemidler.

Centret samarbejder med verdens førende forskere på området og har indgået strategiske samarbejder med universiteter i USA, Sverige, Syd korea og Danmark. Med centret er skabt et unikt internationalt forskningsmiljø, der rummer den forsk

ningstyngde og bredde, der er afgørende for, at målene kan nås.

Innovation er et højt prioriteret område for centret, som derfor også arbejder tæt sammen med biotekvirksomheder og den kemiske industri for at fremme vidensudveksling og anvendelse af centrets resultater. Centrets aktiviteter kommer dermed samfundet til gode. Omkring 40 procent af bruttoværditilvæksten fra den samlede danske industri kan henføres til produktion baseret på cellefabrikker, og mange af vores fødevarer og farmaceutiske produkter fremstilles således allerede i dag ved hjælp af specialdesignede mikroorganismer.

STYRKELSE AF TALENTUDVIKLINGCentret vægter endvidere at styrke talentudviklingen inden for feltet og har bl.a. taget initiativ til et nyt ph.d.program, der skal gøre fremtidens forskere til ledere og pionerer inden for bæredygtig industri.

"Menneskeheden er nødt til at finde en mere bæredygtig livsstil for at bremse udtømning af naturens ressourcer. Brug af cellefabrikker er et afgørende element i denne proces. Danmark står stærkt inden for industriel bioteknologi, og det er i sidste ende den position, vi skal fremtidssikre og føre ind i et nyt biobaseret samfund," siger centerleder, professor Bernhard Palsson.

Novo Nordisk Fonden har bevilget mere end DKK 1,1 milliarder til Danmarks Tekniske Universitet med henblik på at etablere og drive Novo Nordisk Foun dation Center for Biosustainability i første omgang frem til år 2020. Centret åbnede i 2011 og har i dag 235 ansatte.

EN BIOBASERET, BÆREDYGTIG LØSNING

BERNHARD PALSSON, PROFESSOR, LEDER AF NOVO NORDISK FOUNDATION CENTER FOR BIOSUSTAINABILITY:

Biosustainability udgør en stor samfundsøkonomisk drivkraft i de kommende årtier. Design, konstruktion og optimering af cellefabrikker er et afgørende tema. Centret skal være et af verdens førende på dette område."


HENRIK SEMB, PROFESSOR, DIREKTØR,NOVO NORDISK FOUNDATION SECTION FOR BASIC STEM CELL BIOLOGY:

Vi vil skabe en ny norm og vise, at det bedre kan betale sig at arbejde sammen og stole på hinanden."


MØD EN CENTERDIREKTØR

Hver torsdag samles alle forskere fra BasicStem i det aflange mødelokale på fjerde sal i Panum Instituttets bygning 6. Her præsenterer de enkel te forskergrupper deres seneste resultater og igangværende projekter. Der diskuteres og gives gode råd. Det lyder som en oplagt rutine på ethvert forskningscenter, men sådan er det ikke.

"Jeg har været en del forskellige steder i min karriere, og jeg har ikke oplevet et fællesskab som her siden min tid som postdoc på University of California i San Francisco," siger centerleder Henrik Semb.

Da den svenske professor for godt fire år siden ansat blev til at lede og opbygge et stamcellecenter i international topklasse i København, så han straks muligheden for at gøre tingene på en ny og anderledes måde.

"Jeg så det som en chance for at gentænke, hvordan et forskningscenter skal være. Målet har hele tiden været – og er det fortsat – at have et center, der bygger på samarbejde og synergi."

"Mange forskningsmiljøer er præget af konservatisme og et stejlt hierarki. De enkelte forskergrupper er meget stærke, men grupperne arbejder ikke sammen. De er bange for at dele viden med hinanden," siger Henrik Semb.

DE BEDSTE FORHOLDBasicStem (Novo Nordisk Foundation Section for Basic Stem Cell Biology) åbnede i 2011 som en del af Det Danske Stamcellecenter (DanStem) ved Københavns Universitet på baggrund af en 10årig bevilling på DKK 350 millioner fra Novo Nordisk Fonden. Ifølge Henrik Semb er det altafgørende, at centret har fået tid og penge til at udføre ordentlig grundforskning uden krav om translationelle resultater.

"Se på Nobelpriserne. De opdagelser kom ikke på baggrund af en regeringsinvestering i en terapeutisk eller meget direkte retning. De blev gjort af dygtige forskere i et miljø, hvor de kunne gøre det, de troede på. Det er den bedste måde at forske på. Det siger historien. Jeg er nødt til at sige, at det er absolut fantastisk, at Novo Nordisk Fonden investerer i det her, som den gør."

"Den substantielle støtte har også givet os mulighed for at hente topforskere fra øverste hylde både fra Danmark og udlandet. Hvis de, der allerede har et godt job, skal vælge at flytte, skal vi kunne tilbyde dem noget, der holder – både tidsmæssigt og økonomisk."

"Vi skal ikke lave smørpåbrødetforskning. Vi skal gå efter de banebrydende resultater," siger Henrik Semb, der er professor i human stamcellebiologi.

Indtil nu har forskerne fra DanStem samlet udgivet tæt på 100 videnskabelige artikler i en række førende videnskabelige tidsskrifter såsom Nature, Science og Cell.

UD MED VANETÆNKNINGI det hele taget gøres intet halvt på BasicStem, og vigtigst af alt er fællesskabet og den flade struktur. De ugentlige torsdagsmøder er et levende bevis på den filosofi.

"For mig er det ugens højdepunkt, når jeg sidder og lytter til, hvad folk arbejder med, og vi alle byder ind med forslag og debat," siger Henrik Semb.

"Det handler også om at opdrage de unge forskere og vise dem, at man kan gøre tingene på en anderledes måde. På den måde er vi for håbentlig med til at rokke ved vanetænkningen og gøre tingene bedre."

FÆLLESSKAB ER NØGLEN TIL SUCCES


RUM FOR VIDENSKABELIG DEBATCopenhagen Bioscience Conferences er en række af videnskabelige konferencer inden for biomedicin og bioteknologi. Konferencerne samler anerkendte topforskere og unge talenter fra hele verden for i fire dage at diskutere de nyeste videnskabelige resultater og spændende ideer inden for et forskningsfelt. Formålet er at give deltagerne mulighed for at opbygge og udbygge deres internationale netværk samt udveksle viden og ideer til at styrke deres forskning fremadrettet.

Konferencerne er åbne for forskere på alle karrierestadier. Deltagelse sker efter ansøgning, hvor de primære kriterier for udvælgelse er videnskabelige bedrifter og lyst til at deltage aktivt under konferencen.

TILLID OG ÅBENHEDFor at underbygge en afslappet atmosfære af tillid og åbenhed er antallet af deltagere på hver konference begrænset til 150–250 deltagere (inklusive talere). Konferencerne afholdes i Nordsjælland i omgivelser reserveret udelukkende til konferencens deltagere og uden kommercielle indslag eller aktiviteter.

Novo Nordisk Fonden er initiativtager til konferenceserien og betaler alle udgifter i forbindelse med indkvartering, transport og måltider i løbet af konferencen. Deltagere dækker deres egne rejseudgifter. Deltagere fra mindrebemidlede lande kan opnå et rejselegat efter ansøgning herom.

Centrene i Novo Nordisk Fondens klynge af forskningscentre skiftes til – i samarbejde med fonden – at arrangere og være vært for en konference. Det er de enkelte centre, der vælger temaet for konferencen, sammensætter programmet og udvælger deltagerne. Der afholdes to konferencer årligt. Den første konference blev afholdt i juni 2012, og siden har flere end 1.000 forskere deltaget.

INTERNATIONALE KONFERENCER

Fonden efterstræber med Copenhagen Bioscience Conferencesat afholde nogle af verdens bedste konferencer inden for biomedicin og bioteknologi.


JAY KEASLINGProfessor, Joint BioEnergy Institute, Berkeley, USA, og Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability,foredragsholder, 3. konference.

RINKI MURPHYlæge, underviser, Department of Medicine, University of Auckland,New Zealand, deltager, 4. konference.

MEHDI TOTONCHIpostdoc, Royan Institute, Iran,deltager, 5. konference

ELISABETH M. STORCK Ph.d.studerende, Imperial College, London, deltager, 2. konference

INÊS CHENeditor, Nature Structural and Molecular Biology Journal, USA, deltager, 6. konference.

ELLY TANAKA Professor, Technische Universität Dresden, Tyskland, foredragsholder, 1. konference

"Konferencen var på højeste niveau.

Forskerne talte om deres nyeste forskning

på en meget åben måde, der tillod os at

tænke i nye retninger, som vi ikke havde

været opmærksomme på før."

"Du føler virkelig, at selvom du ikke er ret

erfaren, er der stadig plads til dig, og folk er

interesserede i, hvad du har at sige. Jeg tager

en masse nye kontakter med mig hjem."

"Konferencens rammer er ideelle for en editor. Det var

godt at have en særlig session, hvor folk kunne stille

spørgsmål (Editors Corner, red.). Jeg har talt med forskere,

udtrykt mit tidsskrifts interesser – og når artiklerne er

afsluttede, håber jeg, at deltagerne vil sende dem til os."

"Omgivelserne er fantastiske, og

konferencecentret er utrolig flot, hvilket

ansporer folk til at være kreative."

"Kvaliteten af præsentationerne var i top, og

muligheden for at kommentere og stille spørgs

mål – ikke blot under sessionerne, men også

bagefter – har været meget bedre end på nogle

af de større konferencer, jeg normalt deltager i."

"Det er en konference med megen interaktion.

Det er let at komme i kontakt med speakers og

andre interessante personer, da de er til stede

hele dagen og indstillet på at gå i dialog."


UDDELINGER TIL ENKELTSATSNINGER

INSPIRATION, NYTÆNKNING OG UDDANNELSE Novo Nordisk Fondens bestyrelse prioriterer løbende at bevilge støtte til en række projekter med et bestemt tema, som fonden finder vigtigt. Disse går under betegnelsen 'enkeltsatsninger'.

Emneområderne for projekterne spænder bredt – fra talentudvikling over kræftrehabilitering til diabetesforskning – og hvert projekt har opnået støtte for en periode på op til fem år. I flere tilfælde finder støtten sted i samarbejde med andre parter, private som offentlige.

Blandt de største enkeltsatsninger er 'Novo Nordisk Foundation Challenge Programme' oprettet i 2014. Programmet har til formål at muliggøre verdensklasseforskning, der fokuserer på at finde svar på bioteknologiske eller sundhedsmæssige udfordringer.

Temaerne for programmet besluttes af fondsbestyrelsen og varieres årligt. For at sikre at de bedste projektforslag og forskerhold kommer i betragtning, udbydes bevillingerne i fri konkurrence og fagfællevurderes af en særligt nedsat ekspertkomite. De substantielle bevillinger på DKK 60 millioner over seks år gives til forskergrupper, der herigennem får økonomi og lang tidshorisont til at fordybe sig i et givent tema. Projekterne skal være forankret ved en offentlig eller almennyttig dansk forskningsinstitution.

I 2014 var Challengetemaerne forskning i forebyggelse af diabetes og fedme samt forskning i diabeteskomplikationer, og der blev ekstraordinært uddelt DKK 240 millioner fordelt på fire bevillinger. Fremadrettet uddeles

årligt to bevillinger. I 2015 er temaerne forskning i henholdsvis det humane mikrobiom og plantemikrobiomet.

STØTTE AF HELE FORSKNINGENS FØDEKÆDESelvom langt størstedelen af fondens uddelinger går direkte til forskning, støtter fonden også aktiviteter, som ligger tidligt i forskningens fødekæde. Fonden medvirker således til at inspirere og begejstre unge og studerende i grundskolen, på gymnasieniveau og på universiteterne samt til at øge interessen for naturvidenskab og forskning i befolkningen generelt.

Blandt fondens initiativer målrettet unge er støtte til Den Internationale Biologiolympiade i Danmark i 2015. Her dyster gymnasieelever fra hele verden om at være bedst til at løse såvel teoretiske som praktiske opgaver inden for biologi. Formålet er at vække de unges interesse for naturvidenskab, inspirere de dygtigste elever og samtidig præsentere Danmark som et velfungerende og attraktivt land for talentfulde unge med interesse for biofagene.

Fonden har bevilget DKK 4 millioner til afvikling af olympiaden, udvikling og afholdelse af eksperimentelle finale opgaver samt efterfølgende national vidensdeling og talentudvikling.

Samlet er det kendetegnende for de enkeltsatsninger, der opnår støtte fra fonden, at de er ambitiøse og perspektivrige. Tildeling af støtte sker på baggrund af indsendte ansøgninger til fonden og efter fagfællevurdering, når det gælder forskningsaktiviteter.

Med sine 'enkeltsatsninger' støtter Novo Nordisk Fonden en række ambitiøse projekter af betydning for samfundet. Emneområderne spænder bredt og favner både forsknings-, uddannelses- og formidlingsprojekter.



EMILIA WODZKA,STUDERENDE, DTU:

JOHAN REEH, ELEV, 7. KLASSE, INGRID JESPERSENS GYMNASIESKOLE

Deltagelsen i Unge Forskere gav mig et virkelig godt indblik i, hvad det vil sige at være ingeniør og forsker."


FREMTIDENS OPFINDERE

EKSEMPEL PÅ EN ENKELTSATSNING

At nytænkende forskning ikke er forbeholdt professorer på landets universiteter, er den naturvidenskabelige talentkonkurrence Unge Forskere bevis på. I denne har tusindvis af elever ved grundskoler og gymnasier over de senere år dystet på opfindsomhed og gode ideer.

Johan Reeh gik blot i 5. klasse, da han i 2013 første gang var med i Unge Forskere med et projekt om isolering. Han havde bygget en ovn på 12x12x12 centimeter ud af pap og brugte et varmelegeme med strøm igennem til at måle forskellige materialers isoleringsevne.

"Jeg brugte tang, avispapir, vat og flamingo som isolering. Jeg lagde et lag på to centimeter uden om ovnen og målte, hvor gode materialerne var til at holde på varmen i ovnen under opvarmning og nedkøling. Flamingo var bedst under opvarmning, og avispapir var bedst under nedkøling," fortæller Johan Reeh, der vandt en 3.præmie for sit projekt.

"Jeg ville gerne finde miljøvenligt materiale til isolering. Mest af bygninger. Noget, der ikke er giftigt som f.eks. asbest, som man brugte i 70'erne. Ideen med tang fik jeg fra Læsø, hvor der er tangtage, og så ville jeg gerne måle, hvor godt det er til at isolere. Tang var nummer tre under opvarmning og på en delt andenplads under nedkøling," siger Johan Reeh, der nu er 13 år og går i 7. klasse på Ingrid Jespersens Gymnasieskole i København. Han deltog også i Unge Forskere i 2014.

UDVIKLING AF TALENTERKonkurrencens formål er at finde, pleje og udvikle talenter og samtidig øge interessen for naturvidenskab, teknologi og innovation blandt børn og unge i Danmark. Særligt over de seneste år har konkurrencen vokset sig stor med flere end 1.200 tilmeldte projekter i 2014. Novo Nordisk Fonden har siden 2011 bevilget i alt DKK 15 millioner til Unge Forskere.

For 20årige Emila Wodzka var deltagelse i Unge Forskere en medvirkende årsag til de uddannelsesvalg, hun senere traf.

Hun deltog i 2013 med et projekt om brug af litiumluftbatterier i elbiler. Batterierne har stor energikapacitet, men forurenes af kuldioxid, hvilket nedsætter batteriernes ydeevne.

"Projektets fokus var at måle forureningseffekten og opstille et rensningssystem med henblik på at undersøge, om det kan betale sig at investere tid og penge i at udvikle batterierne," fortæller hun.

"Projektet var egentlig bare noget, jeg lavede for sjov. Jeg havde slet ikke overvejet, at jeg kunne gå ind i den akademiske verden og fortsætte med at arbejde med projektet, men efter at have deltaget i Unge Forskere valgte jeg at læse på DTU. Efter konkurrencen gik det op for mig, at jeg gerne ville lave forskningsarbejde," siger Emilia Wodzka, der vandt 1.præmien i kategorien 'teknologi' og på den baggrund deltog i to internationale konkurrencer for forskertalenter.

"Det har været fedt at møde så mange mennesker med samme interesse som mig, og så har det været fedt at afprøve, om jeg overhovedet duede til noget. Det har udviklet mig meget," siger Emilia Wodzka, der i dag læser Softwareteknologi på DTU.

Også for Johan Reeh har konkurrencen betydet et ekstra fokus på naturvidenskab. Han regner med at vælge en naturvidenskabelig linje, når han skal i gymnasiet.

Men hvorfor er det i det hele taget så spændende at beskæftige sig med forskning? Johan Reeh tøver ikke:

"Fordi verden har brug for det. På et tidspunkt kan der ikke leve mennesker, hvis det bliver for varmt. Polerne smelter, og vandet stiger. Der er brug for at finde på noget nyt, der ikke belaster jorden for meget," siger han.


BEVILLINGER TIL HUMANITÆRE OG SOCIALE FORMÅL


Størstedelen af Novo Nordisk Fondens støtte går til forskning, men fonden støtter også driften af forskningshospitalet Steno Diabetes Center samt andre sociale og humanitære formål.

Fondens støtte på DKK 30,4 millioner om året til medfinansiering af klinikdriften af Steno Diabetes Center, Novo Nordisk A/S’ forskningshospital, er et af Novo Nordisk Fondens vedtægtsbestemte formål.

"Målet for Steno Diabetes Center er at blive verdensførende inden for behandling og translationel forskning i diabetes med fokus på forebyggelse og de tidlige stadier af sygdommen. Vi er organiseret i fire afdelinger, der tilsammen beskæftiger sig med behandling, forskning, uddannelse og forebyggelse, hvilket gør, at vi kan komme hele vejen rundt om sygdommen. Det gør Steno til et unikt sted og giver stor international gennemslagskraft," udtaler John Nolan, direktør for Steno Diabetes Center.

FORSKNING OG UDDANNELSEUd over selve hospitalsdriften støtter fonden årligt forsknings og uddannelsesprojekter i regi af Steno Diabetes Center. I 2015 er afdelingen Health Promotion Research blevet bevilget DKK 10 millioner. Afdelingen arbejder under mottoet 'Involvering skaber handlekompetence' og har til opgave at adressere nogle af de største diabetesrelaterede udfordringer, nemlig livsstil og holdninger. Den er samfinansieret af Novo Nordisk A/S og Novo Nordisk Fonden.

Fonden har desuden for året 2015 bevilget hhv. DKK 11,9 millioner og DKK 18,8 millioner til uddannelsesprogrammerne STAR og REACH, der har fokus på uddannelse af fagpersonale i diabetes i lav og middel indkomstlande. Programmerne ledes af afdelingen Education.

Samlet er fondens støtte til Steno Diabetes Center hævet fra DKK 60,4 millioner til DKK 71,1 millioner fra 20142015.

Ud over aktiviteterne omkring Steno Diabetes Center uddelte fonden i 2014 DKK 3 millioner til andre sociale og humanitære formål. Fonden sikrer sig i denne sammenhæng, at de humanitære organisationer, som den støtter, har fokus på menneskers sundhed og velfærd, at de er anerkendte, og at de fremlægger offentlige revisionsgodkendte regnskaber. Fondens støtte til humanitære og sociale formål gives til projekter, som fremmer velfærd for mennesker i Danmark og resten af verden. I 2015 er beløbet til dette formål hævet til DKK 5 millioner.

ET BEDRE LIV

Novo Nordisk Fonden støtter ifølge sin vedtægt hvert år en række sociale og humanitære formål, herunder Steno Diabetes Center og flere hjælpeorganisationer.

I 2014 BEVILGEDE FONDEN DKK 3 MILLIONER I STØTTE TIL FØLGENDE HUMANITÆRE OG SOCIALE ORGANISATIONER:

LÆGER UDEN GRÆNSER

RØDE KORS

UNICEF DANMARK

BØRNEFONDEN

SOLDATERLEGATET

KFUMS SOLDATERMISSION

INGENIØRER UDEN GRÆNSER

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

MATERNITY WORLDWIDE

RED BARNET

BØRNS VILKÅR

TANDSUNDHED UDEN GRÆNSER

DKK 500.000

DKK 400.000

DKK 300.000

DKK 300.000

DKK 300.000

DKK 250.000

DKK 200.000

DKK 200.000

DKK 175.000

DKK 150.000

DKK 150.000

DKK 75.000


Hver søndag aften sender klinikchef Martin Ridderstråle en email til de knap 100 ansatte på klinikken på Steno Diabetes Center. Mailen indeholder såvel historiske patient data som data om de patienter, der kommer til behandling i den kommende uge.

"Det er ikke bare data fra en computer," siger Martin Ridderstråle.

"Det er data, som kommer fra rigtige mennesker, som vi skal undersøge. Kød og blod. I denne uge kommer der 339 patienter til lægen," siger Martin Ridderstråle og peger på computerskærmen.

"Det er vigtigt, at man har et fælles billede af situationen. Det man kalder alignment. Det vil sige, at vi arbejder i samme retning. Selvom man er meget erfaren og kompetent som behandler, så er det min erfaring, at man kan blive meget forvirret, hvis man ikke ved, hvorhen man skal gå," siger Martin Ridderstråle.

Steno Diabetes Center er en specialiseret diabetes klinik og behandler årligt ca. 5.600 patienter med type 1 og type 2diabetes. Centret er en integreret del af det offent ige sundhedssystem og modtager patienter fra Region Hovedstaden.

I klinikken er behandlingen bygget op om tæt samarbejde faggrupperne imellem – og hele tiden med patienten i fokus.

"Vi holder flere tværfaglige møder ugentligt. Her har sygeplejersken, lægen, diætisten og fodterapeuten en fælles diskussion om patienten, så man ikke har teams, der er opdelt på basis af professioner, men er opdelt på basis af patientens behov," siger Martin Ridderstråle, der har været chef for klinikken siden 1. marts 2013.

"Vi kan også tilbyde patienter et møde med en gruppe af behandlere samtidig, typisk en yngre og ældre læge, en sygeplejerske og en diætist. Det er en meget god situation, for det bliver en snak mellem alle fem personer for

at finde en løsning. Det er ikke kun godt for patienten, det er også godt for personalet, som lærer fra hinanden og udvikles," siger Martin Ridderstråle.

Hvor blot 7 procent af type 2diabetikerne har god kontrol med deres diabetes, når de kommer på klinikken første gang, har 32 procent opnået god kontrol på de tre vigtige parametre: blodsukker, blodtryk og blodlipider, når de har været igennem et nimåneders program på Steno Diabetes Center.

PATIENTERNE HAR PERSONLIG HJEMMESIDEDen innovative tilgang til patientbehandling har medført, at Steno i 2014 blev hædret med den uafhængige nyhedsavis Dagens Medicins initiativpris 'Den Gyldne Skalpel' for arbejdet med at udvikle tværfaglige og effektive arbejdsgange, der tager udgangspunkt i den enkelte patients data og personlige ressourcer.

"I har formået at løfte kvaliteten i behandlingen af den enkelte diabetespatient, så den er tilpasset det liv, som patienten har," sagde sundhedsminister Nick Hækkerup (S) ved prisoverrækkelsen.

"Det er vi meget stolte af, og det er en stor cadeau til vores personale," siger Martin Ridderstråle.

Fokus på den enkelte betyder også, at Steno tilbyder patienter forløb, hvor de indgår i grupper med andre, de kan tale om deres sygdom med.

Som noget nyt har Steno oprettet 'Mit Steno', der er en personlig hjemmeside, hvor patienten kan få adgang til alle vigtige data og oplysninger i vedkommendes journal. Her kan patienten også opsætte egne mål for behandlingen.

"Som patient føler man sig tryg ved at få viden om sin tilstand og sin behandling. Det er dét, der styrer min hverdag: Hvordan kan vi bidrage til, at patienten føler sig tryg og fri," siger Martin Ridderstråle.

TVÆRFAGLIGT PATIENTFOKUS

EKSEMPEL PÅ HUMANITÆR STØTTE


MARTIN RIDDERSTRÅLE, KLINIKCHEF, STENO DIABETES CENTER:

Vi tager udgangspunkt i patientens ønsker og løsningsforslag – ikke et fast foruddefineret program fastsat af lægen."


DEN INNOVATIONSDRIVENDE FOND

DYNAMO OG BROBYGGER Novo Nordisk Fonden ønsker at bygge bro mellem de spændende biomedicinske og bioteknologiske opdagelser, som forskerne gør, og opdagelsernes kommercielle anvendelse. Formålet er at accelerere brugen af ny forskningsbaseret og innovativ viden, og på det grundlag generere merværdi gennem skabelsen af nye life-science og bioindustrielle virksomheder og dermed arbejds-pladser til gavn for samfundet.


1. FORSKNING

Novo Nordisk Fonden støtter

biomedicinsk og biotekno-

logisk forskning af høj

kvalitet. Fonden katalyserer

skabelsen af stærke forsk-

ningsmiljøer med fokus på

nytænkning. Dette skal

skabe gode betingelser for

at gøre anvendelsesoriente-

rede fund med potentiale

for kommercialisering.

2. EXPLORATORY PRE-SEED

I den spæde begyndelse

handler det om at afprøve,

om et fund eller en idé,

der er opstået på basis af

forskning, holder vand og

kan kommercialiseres.

Det kræver finansiering,

dels til at teste og udvikle

den gode idé, og dels til

at undersøge patenterings-

og markedsmulighederne.

Forskere med forankring

på et nordisk universitet

eller hospital kan søge

fondens udvalg for explo-

ratory pre-seed grants om

en bevilling til formålet.

Støtterammen er DKK 12

millioner årligt.

3. PRE-SEED

Når de videnskabelige og

kommercielle muligheder

ved et fund eller en idé er

afdækket i større grad, kan

forskeren ansøge om en pre-

seed-bevilling fra fonden.

Fælles for de to pre-seed-

programmer er, at fonden i

samarbejde med Novo A/S

støtter innovationsmodnings-

processen på samme vilkår,

som den støtter forskning –

nemlig i form af donationer

til ansøgerne. Fra 2014 til

2015 er støtterammen hævet

fra DKK 20 millioner til DKK

25 millioner.

4. SEED

Er en idé så bæredygtig og

lovende, at den klarer sig

frem til det næste stadie,

som indebærer mere omfat-

tende tekniske og kommer-

cielle aktiviteter, er der tale

om egentlige investeringer i

en seed-stadie-virksomhed.

På dette stadie får Novo A/S

indflydelse i det spirende

selskab ved medlemskab af

bestyrelsen.

5. VENTURE

Viser et spirende selskab

sig at have et lovende

kommercielt potentiale,

kan Novo A/S foretage

en ventureinvestering og

tilføre betydelige midler

til videreudvikling af

konceptet og selskabet.

Mens der i pre-seed- og

seed-stadierne er fokus

på Norden, foretages

venture-investeringer

tillige i andre europæiske

lande og i USA.

NOVO NORDISK FONDEN FORETAGER UDDELINGER

SAMARBEJDE MELLEM NOVO NORDISK FONDEN OG NOVO A/S

NOVO A/S FORETAGER INVESTERINGER

1 2 3 4 5FORSKNING EXPLORATORY PRE-SEED

PRE-SEED

UDDELING UDDELING UDDELING

SEED VENTURE

INVESTERING INVESTERING

I de forskellige stadier af innovationsværdikæden er behovet for støtte forskelligt, idet de tekniske og kommercielle aktiviteter udvikler sig gennem forløbet. Fonden støtter derfor en række initiativer – enten direkte eller via sit ejerskab af Novo A/S – og dækker dermed hele innovationsværdikæden fra forskningsfund til kommercialisering af nye diagnostiske metoder, behandlinger, hjælpemidler og teknologier.

Hverken excellent forskning eller muligheder for finansiering af ideudvikling fører i sig selv til innovation. Det kræver også en innovations kultur, entreprenører og for

skere, som evner at drive forskningsfundene og ideerne derhen, hvor de innovative og kommercielle potentialer kan ud foldes.

At opbygge og drive en lille biotekvirksomhed fremad kræver virkelyst, engagement og tro på bære dygtigheden. Det er specielt i de sidste stadier af innovations værdikæden, at muligheden øges for, at investeringerne bærer frugt i form af nye produkter og finansielt afkast, men det er langtfra sikkert. Også her er der tale om et langsigtet perspektiv.


Novozymes A/s

Novozymes er verdens førende inden for bioinnovation. sammen med kunder i en lang række industrier skaber vi morgendagens industrielle, biologiske løsninger, der både forbedrer vores kunders forretning og udnyttelsen af verdens ressourcer.

Novozymes har hovedkvarter i Danmark og beskæftiger flere end 6.000 medarbejdere globalt. virksomheden har mere end 700 produkter i 130 lande. Novozymes omsatte i 2014 for DKK 12,5 milliarder.

I den 10 personer store bestyrelse er der syv generalforsamlingsvalgte medlemmer, hvoraf de to repræsenterer Novo A/s. Dertil kommer tre medarbejdervalgte medlemmer.

Novo NoRDIsK A/s

Novo Nordisk er en global lægemiddelvirksomhed, som igennem mere end 90 år har stået for innovation og lederskab inden for diabetesbehandling. Novo Nordisk har desuden en førende position inden for hæmofilibehandling, væksthormonbehandling og hormonpræparater (HRT).

Novo Nordisk har hovedkvarter i Danmark, beskæftiger flere end 41.000 medarbejdere i 75 lande og markeds fører sine produkter i 180 lande. Novo Nordisk A/s omsatte i 2014 for DKK 88,8 milliarder.

I den 12 personer store bestyrelse er der otte generalforsamlingsvalgte medlemmer, hvoraf tre repræsenterer Novo A/s. Dertil kommer fire medarbejdervalgte medlemmer.

Novo A/s

Det bestemmenDe ejerskabNovo A/s ejes fuldt ud af Novo Nordisk Fonden og er holdingselskab for Novo Nordisk A/s og Novozymes A/s. Novo A/s blev etableret i 1999 og har til opgave at forvalte fondens aktiver bedst muligt.

en central opgave for Novo A/s er at drive virksomhed, så fonden kan udleve sin rolle som det solide fundament for den erhvervsmæssige virksomhed, der drives af Novo Gruppens to store børsnoterede selskaber, Novo Nordisk A/s og Novozymes A/s. Novo A/s skal opret holde væsentl ig indflydelse på Novo Nordisk A/s og Novozymes A/s og er forpligtet til at bevare sit bestemmende ejerskab i begge selskaber.

ved udgangen af 2014 ejede Novo A/s A og Baktier i Novo Nordisk A/s og Novozymes A/s svarende til henholdsvis 26,5 procent og 25,5 procent af kapitalen og havde henholdsvis 74 procent og 70,4 procent af stemmerne. Aaktierne i de to selskaber er unoterede og uomsættelige. stemmevægten på Aaktierne er 10 gange større end på Baktierne i begge selskaber.

Den særlige aktiestruktur med stemmetunge Aaktier fungerer i praksis som et værn mod eventuelle fjendtlige overtagelsesforsøg og sikrer, at selskaberne har mulighed for at planlægge langsigtet og forblive på danske hænder. Novo A/s’ opdrag er at administrere den kontrollerende indflydelse til virksomhedernes bedste og i respekt for mindretalsaktionærernes interesser.

"Det er helt afgørende, at Novo Nordisk A/s og Novozymes A/s har optimale bestyrelser med de rette kompetencer. skønt vi har stemmemajoriteten i selskaberne, er et flertal af bestyrelsesmedlemmerne uafhængige i forhold til Novo Nordisk Fonden og Novo A/s," siger sten scheibye, bestyrelsesformand i Novo Nordisk Fonden og Novo A/s.

Novo A/s’ væsentlige indtægter kommer fra aktiebesiddelserne i Novo Nordisk A/s og i Novozymes A/s. Indtægter fra ejerskabet af selskaberne modtages i form af dividender og lejlighedsvis deltagelse i aktietilbagekøb. I 2014 udgjorde dividenden til Novo A/s fra de to virksomheder tilsammen DKK 3,4 milliarder og provenuet fra deltagelse i aktietilbagekøb udgjorde DKK 319 millioner.

50 Novo NoRDIsK FoNDeN


VÆKST OG KAPITAL

AKTIV FORMUE-FORVALTNINGUd over at varetage fondens ejerskab i Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S foretager Novo A/S investeringer, finansielle såvel som i virksomheder med anvendelsesorienteret forskning inden for lifescienceområdet. Gennem konsolidering af fondens formue muliggøres et afkast, der kan uddeles af fonden til videnskabelige samt humanitære og sociale formål.

"Novo A/S har en vigtig og betroet opgave i at forvalte Novo Nordisk Fondens formue. Det er en klar målsætning at præstere et tilfredsstillende økonomisk afkast inden for den vedtagne risikoprofil," siger Eivind Kolding, CEO i Novo A/S.

Ved etableringen af Novo A/S i 1999 udgjorde fondens og Novo A/S’ formue, der ikke var bundet til aktiver i Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S, tilsammen omkring DKK 600 millioner. Ved udgangen af 2014 var denne samlede formue vokset til omkring DKK 56 milliarder og udgøres af:

• Langsigtede investeringer i selskaber inden for lifescience og bioindustri. Disse omfatter investeringer i:

Større, veletablerede virksomheder på det biomedicinske og bioindustrielle område Virksomheder i venturefasen Virksomheder i seedfasen

• Finansielle investeringer primært placeret i aktier, virksomhedskreditter og obligationer, som ved behov kan realiseres hurtigt.

INVESTERINGSTRATEGINovo A/S fokuserer sine langsigtede investeringer mod lifescience af flere årsager. Novo Gruppen har sit historiske udgangspunkt i lifescience og har opbygget væsentlige kompetencer inden for området, som kan nyttiggøres både ved investering i og under det efterfølgende ejerskab af lifesciencevirksomheder. Novo A/S søger gennem aktivt og langsigtet ejerskab at styrke udviklingen i selskaberne i porteføljen. Samtidig er sekto

ren investeringsmæssigt attraktiv, underbygget af solide makrotrends i form af stigende global velstand og en aldrende befolkning, hvilket skaber høj økonomisk vækst på området.

"Gennem vores investeringer kan vi ikke alene skabe et godt økonomisk afkast, men også medvirke til at bringe nye eller bedre produkter og løsninger på markedet til at møde helbredsmæssige udfordringer globalt," siger Eivind Kolding.

De finansielle investeringer foretages af afdelingen Novo Finance og har til formål at opnå afkast samt skabe diversitet i Novo A/S’ samlede investeringsportefølje. De sikrer, at der til enhver tid er et tilstrækkeligt beredskab af likvide midler, hvis der opstår behov for kapital i en virksomhed i Novo Gruppen eller i andre selskaber, hvor Novo A/S besidder en væsentlig ejerandel, eller hvis nye investeringsmuligheder skal forfølges. I 2014 opnåede Novo A/S et afkast på DKK 3,3 milliarder af den finansielle portefølje.

"Vi investerer langsigtet og har derfor størstedelen af vores finansielle aktiver placeret i aktier og mindre dele i obligationer og andre kreditprodukter. Især vores aktieportefølje er global," siger Thorkil Kastberg Christensen, finansdirektør i Novo A/S.

En del af de finansielle investeringer håndterer Novo A/S selv, mens en del forvaltes af nøje udvalgte forvaltere rundt omkring i verden.

"Vi bruger megen tid på at finde de rigtige mennesker til at hjælpe os. De skal investere ansvarligt og efter principper, vi kan identificere os med. Derfor skal deres processer og porteføljer til enhver tid være transparente. I vores investeringsfilosofi fokuserer vi på langsigtet værdi skabelse i levedygtige selskaber med gode produkter og god ledelse, ikke på hurtige gevinster," siger Thorkil Kastberg Christensen.


EIVIND KOLDING,CEO, NOVO A/S:

Vi har et godt udgangspunkt for at skabe værdi ved investering i omhyggeligt udvalgte virksomheder med afsæt i vores ledende kompetencer inden for lifesciencekombineret med et aktivt og langsigtet medejerskab."


HANS SCHAMBYE, TARIQ SETHI OG ULF NILSSON, TRE AF DE FIRE GRUNDLÆGGERE AF GALECTO BIOTECH.


Novo Seeds udvikler nye, små innovative biotekvirksomheder ved at understøtte universitetsforskere og tidlige lifesciencevirksomheders muligheder for at afprøve det kommercielle potentiale i lovende forskningsfund. En vigtig ambition er at bidrage til udvikling af en dynamisk og succesfuld biotekindustri i Danmark og resten af Norden.

Novo Seeds, der er en afdeling i Novo A/S, blev etableret i 2007 og har i dag tre fokusområder: At deltage i uddeling af exploratory preseed og preseedbevillinger (gennem Novo Nordisk Fonden) samt at foretage seedinvesteringer.

De to preseedprogrammer sigter mod den helt tidlige fase på vejen mod etablering af en startupbiotekvirksomhed. I denne fase handler det om at afprøve og udvikle det kommercielle potentiale i anvendelsesorienterede forskningsfund. Ud over den økonomiske støtte tilbyder Novo Seeds sparring i forbindelse med den kommercielle udvikling af projekterne.

Når et positivt kommercielt potentiale er tilstrækkelig afdækket, kan der blive tale om en seedinvestering. Seedinvesteringerne foretages på kommercielle vilkår og bruges til etablering af en biotekvirksomhed eller til at udvikle en nystartet biotekvirksomhed. Ud over kapital bidrager Novo Seeds også med ledelsesmæssig, strategisk og operationel vejledning til biotekvirksomhederne.

Fra 2014 til 2015 er investeringsrammen hævet fra DKK 130 millioner til DKK 150 millioner. Ved udgangen af 2014 havde Novo Seeds en portefølje af 24 aktive explora tory preseedprojekter, 16 aktive preseedprojekter og 17 seedvirksomheder.

"Vores formål er at skabe værdi baseret på forskning og produktudvikling. Derfor udvikler vi idéer og projekter, der både har kommercielt potentiale, bibringer væsentlig ny viden og gør en forskel for mennesker. Vi ønsker at være katalysator for, at opfindelser og innovation kan kommercialiseres," siger Søren Carlsen, Managing Partner i Novo Seeds og Novo Ventures.

VIDEN FRA FLERE VERDENEREn af de virksomheder, Novo Seeds har investeret i, er Galecto Biotech.

I 2010 fik forskerne Hakon Leffler og Ulf Nilsson fra Lunds Universitet sammen med biotekentreprenøren Hans Schambye en preseedbevilling på DKK 500.000 til at udforske potentialet af TD139, en hæmmer af proteinet galectin3 i behandlingen af kræft. En samarbejdspartner, fibroseeksperten Tariq Sethi fra Kings College i London, påviste imidlertid i løbet af projektet, at TD139 har et stort behandlingspotentiale over for den dødelige sygdom lungefibrose. Herefter blev Galecto Biotech etableret med Novo Seeds som første investor. I alt er der investeret SEK 88 millioner fra Novo Seeds og tre andre investorer. Virksomheden fokuserer nu på at udvikle TD139 til behandling af lungefibrose.

Hans Schambye, CEO i Galecto, siger:"Vi oplever Novo Seeds som en stærk og engageret investor, der udnytter sit netværk og omdømme til at skabe opmærksomhed om virksomheden og hjælpe med at tiltrække nye investorer. Novo Seeds har spillet en central rolle, lige siden Galecto tog de første trin som spinoutselskab og frem til i dag, hvor det amerikanske medicinalselskab BristolMyers Squibb netop har indgået en optionsaftale om at købe Galecto for op til USD 444 millioner."

NOVO SEEDS

KATALYSATOR FORKOMMERCIALISERING

HANS SCHAMBYE, CEO I GALECTO

At Galecto Biotech kom godt fra start og fortsat udvikler sig hurtigt og målrettet skyldes i høj grad støtten fra Novo Seeds."


Novo Ventures har til formål at investere i lifesciencevirksomheder, der baseret på original produktudvikling har et væsentligt kommercielt potentiale.

Siden etableringen i 2000 har Novo Ventures investeret DKK 6 milliarder i 102 virksomheder, der står bag banebrydende nye forskningsbaserede produkter og teknologier, som har potentiale til at forbedre menneskers helbred og velfærd verden over. En del af virksomhederne er efter en udviklingsperiode solgt videre til farmaceutiske og medicotekniske virksomheder – flere med et signifikant økonomisk udbytte. Fra 2014 til 2015 er investeringsrammen hævet fra DKK 1,2 milliarder til DKK 1,5 milliarder.

Ud over finansiel støtte tilbyder Novo Ventures strategisk rådgivning og arbejder aktivt med at udvikle virksomhederne, bl.a. gennem bestyrelsesarbejde, ligesom virksomhederne kan trække på Novo Ventures’ omfattende netværk og erfaring samt kommercielle og videnskabelige ekspertise inden for lifescience. Som investor har Novo Ventures en langsigtet, fleksibel tidshorisont og kan derfor støtte virksomhederne, indtil det rette tidspunkt for et videresalg. Novo Ventures har medarbejdere i København, London, Boston og San Francisco og investerer i virksomheder i både Europa og USA.

"Vi søger internationalt efter lifesciencevirksomheder, som har fokus på forskning og udvikling af lægemidler og udstyr til gavn for patienter, og som gennem vores økonomiske og ledelsesmæssige støtte kan skabe finansiel værdi. Vi tror på, at værdi bedst skabes gennem tæt samarbejde mellem dedikerede investorer og dygtige iværksættere," siger Søren Carlsen, Managing Partner i Novo Seeds og Novo Ventures.

FRIHED OG UAFHÆNGIGHEDEn af de virksomheder, Novo Ventures har investeret i, er amerikanske Inogen, der udvikler innovative respiratoriske produkter til patienter, der har brug for ekstra ilt i dagligdagen, f.eks. personer med rygerlunger (KOL).

Inogen har bl.a. udviklet et lille apparat, som trækker ilt ud af luften, og som folk kan tage med sig på udflugter eller rejser. Novo Ventures har investeret DKK 204 millioner i virksomheden.

"Vores kompakte, lette og rejsegodkendte bærbare iltkoncentratorer er designet til at frigøre mennesker fra at bære tunge ilttanke, fra at genopfylde tanke og fra at være bundet til stationære apparater. Vi mener, at vores produkter gør det muligt for mennesker at genvinde deres frihed og uafhængighed, så livet kan leves i nuet og ikke efter, hvor mange minutter, der er tilbage i en ilttank," siger Raymond Huggenberger, CEO for Inogen. Han anslår, at flere end 2,5 millioner mennesker i USA og flere end 4,5 millioner globalt får iltbehandling.

"At have Novo som investor har gavnet Inogen på flere måder. Novos omfattende netværk og erfaring inden for lifescience gav os strategisk støtte og rådgivning, som vi måske ikke kunne få på anden måde," siger Raymond Huggenberger.

NOVO VENTURES

HJÆLPER INNOVATIVE PRODUKTER PÅ VEJ

RAYMOND HUGGENBERGER, CEO, INOGEN:

Novos lange tidshorisont og fleksibilitet gør dem til en ideel partner for os."


EN MAND BENYTTER ET TRANSPORTABELT ILTAPPARAT FRA INOGEN. FOTO: INOGEN


Det voksende økonomiske afkast i Novo A/S, ikke mindst fra Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S, har de seneste år muliggjort, at Novo A/S har kunnet kaste øjnene på meget store investeringsmuligheder inden for lifescience. Fokus er her på veletablerede virksomheder i både Danmark og Nordeuropa, gerne med en ledende position på deres område og som fortrinsvis er solide og overskudsgenererende med gode vækstmuligheder.

Disse store investeringer har til formål at sikre langsigtet værdiskabelse samt diversitet i den samlede investeringsportefølje.

Mens det økonomiske afkast fra Novo A/S’ ventureinvesteringer i stor udstrækning genereres gennem salg af virksomhederne, vil afkastet fra de store investeringer også komme gennem dividende samt værditilvækst over tid. Novo A/S har ikke nødvendigvis en plan om fremtidigt salg, når der foretages en stor investering.

FLEKSIBEL TILGANG Novo A/S har en fleksibel tilgang til sine store investeringer. Det indebærer, at både minoritets og majoritetsejerandel har interesse, og Novo A/S kan investere i såvel børsnoterede som privatejede selskaber.

"Som fællesnævner for vores investeringer søger vi gennem sæde i bestyrelsen aktiv indflydelse på selskabets strategi og større strategiske initiativer samt sammensætning af de øverste ledelseslag. Samtidig er det vigtigt, at virksomhederne har værdier og aktiviteter, der ikke er i strid med Novo Gruppens Charter," siger CEO i Novo A/S og leder af afdelingen for store investeringer, Eivind Kolding.

I 2012 købte Novo A/S 25,7 procent af aktierne i Chr. Hansen Holding A/S. Chr. Hansen har gennem 140 år udviklet naturlige ingredienser til fødevare og kost

tilskudsbranchen, den farmaceutiske industri og landbrugssektoren.

I 2013 købte Novo A/S alle aktierne i New Xellia Group, som er en specialiseret farmaceutisk virksomhed, der har mange års erfaring i udvikling og produktion af lægemidler til behandling af infektioner med multiresistente bakterier.

I 2014 erhvervede Novo A/S alle aktier i Sonion, som er en ledende producent af komponenter til høreapparater globalt. Sonion investerer kraftigt i forskning og udvikling for konstant at medvirke til udvikling af forbedrede høreapparater for derved at medvirke til, at hørehæmmede kan føre en normal tilværelse.

Investeringerne i disse tre højteknologiske og vidensbaserede virksomheder bidrager til at udvikle og bevare arbejdspladser samt værdiskabende produktion i Danmark. Alle de tre virksomheder agerer globalt fra et dansk udgangspunkt.

STORE INVESTERINGER

VÆRDISKABELSE PÅ LANGT SIGT

SONION

• Sonion (tidligere Microtronic) blev grundlagt i 1974 i Roskilde• Privat virksomhed 100 procent ejet af Novo A/S• Hovedsæde i Roskilde og afdelinger i Polen, Holland, USA,

Kina, Philippinerne og Vietnam• Flere end 3.200 ansatte på globalt plan• www.sonion.com



Med vores store investeringer i veletablerede virksomheder skaber Novo A/S værdi gennem langsigtetog aktivt ejerskab."

Foto Fra SoNIoN

NOVO NORDISK FONDEN 59 NOVO NORDISK FONDEN 59


i 1922 rejste professor August krogh fra

københavns universitet på forelæsningsturné

til universiteterne på uSA’s østkyst efter at

have modtaget Nobelprisen i medicin/fysiologi

to år tidligere.

det var på denne tur, at den anerkendte

danske videnskabsmand tog en afstikker

til toronto i Canada. en afstikker, som ikke

bare kom til at ændre hans eget og

hustruen marie kroghs liv på afgørende

vis, men som blev startskuddet til en

enestående videnskabelig odyssé...

DET BEGYNDTE MED EN REJSE

NOVO NORDISK FONDENS HISTORIE

lÆS mere


lÆS mere

Brødrene Pedersen grund- lægger Novo Terapeutisk Laboratorium, og deres første Insulin, ’Novo’, kommer i handlen. Dette bliver start-skuddet til en årtier lang rivalisering imellem Novo og Nordisk; to selskaber, to kulturer. Mens Krogh og co. tilhører samfundseliten og har dybe rødder i viden -skabens verden, kalder brødrene Pedersen sig slet og ret ’fabrikanterne’.

Novo Nordisk FoNdeNs Historie

1921 1922 1923

Fysiologen August Krogh fra Københavns Universitetmodtager Nobelprisen i fysiologi/medicin for sin opdagelse af den kapillær-motoriske regulerings-mekanisme.

Det lykkes den unge læge og forsker Frederick Banting, assisteret af den læge studerende Charles Best på University of Toronto i Canada at fremstille virk-somt insulin. Deres chef, professor i fysiologi, JohnJ. R. Macloed, inddrager kemikeren James B. Collip i arbejdet. Med hans fremstillingsmetode bliver den første diabetiker behandlet med okseinsulin i januar 1922.

Under deres rejse til USA overtaler Marie Krogh sin mand til at besøge de canadiske forskere i Toronto. Mødet forløber positivt, og August Krogh overdrages retten til at fremstille insulin i Skandinavien. Der er dog én betingelse; insulinet skal gøres bredt tilgængeligt og overskuddet fra salget af insulin skal gå til viden-skabelige og humanitære formål.

August Krogh, diabetes-lægen H. C. Hagedorn og apotekeren August Kongsted indgår en aftale om udvikling, produktion og salg af insulin, som bliver grundlaget for den selv-ejende institution Nordisk Insulinlaboratorium samt Nordisk Insulinfond. Den første danske insulinfremstilles i kælderen i Hagedorns villa.

1920

August og Marie Kroghs rejse til USA og Canada førte til udviklingen af diabetesmedicin i verdensklasse og et efterfølgende dansk erhvervs- og eksporteventyr og opbygning af fonde, der gennem årene er blevet lagt sammen og i dag bærer navnet Novo Nordisk Fonden.

19381926 1932 1942

1924

1925 1926 1938 1951

H.C. Hagedorn kommer på kant med en af sine mest betroede medarbejdere, kemikeren Thorvald Pedersen, og fyrer ham. Harald Pedersen, der arbejder for August Krogh, vælger i loyalitet at følge sin bror. ”Hvad vil De da?” spørger August Krogh. ”Vi vil lave insulin,” svarer Harald Pedersen.

Novo vælger den hellige ægyptiske apistyr som sit logo.

Novo etablerer sin første nye fabriksbygning ved Fuglebakken på Frederiksberg. Bygning tegnes af arkitektenArne Jacobsen.

Novo grundlægger Hvidøre Diabetiker Sanatorium på Hvidøre Slot. Her får diabetikere behandling, ligesom de lærer om, hvordan de bedst kan leve med deres sygdom.

Novo’s Fond dannes. Af formålsparagraffen fremgår, at fondens formål er ”at yde bistand til sociale, humanitære eller videnskabelige formål”. Fonden uddeler sine første midler i 1955.

Selvom Nordisk Insulin- labo ratoriums vedtægter intet indeholder om uddelings virksomhed, foretager også det gen-nem årene betydelige donationer til både viden-skab og en række andre områder. De første dona-tioner gives i 1938.

Nordisk Insulinfond konstituerer sig. Fonden skal støtte forskning i fysiologi og endokrinologi.

Nordisk etablerer sin første fabriksbygning i Gentofte. Nordisk Insulinfond foretager sine første uddelinger.

Nordisk opfører Niels Steensens Hospital. Navnet er valgt for at ære den danske videnskabspioner Niels Steensen (1638-86). På hospitalet kan mindre-bemidlede diabetikere få behandling.

Nordisk Insulinfonds H.C. Jacobæus Forelæs-ning (i dag Jacobæus Prisen) uddeles for første gang. Prisen gives som belønning for ekstra-ordinære bedrifter inden for medicinsk forskning.

1927

1935

Nordisk Gentofte A/S børsnoteres.

1969

NordiSkiNSuliN-

lAborAtorium

NordiSkGeNtofte

hAGedorNforSkNiNGS-

lAborAtorium

NielSSteeNSeNShoSpitAl

1979

1959 1963 1974

1984

1957 1966 1987

Novo Prisen (i dag Novo Nordisk Prisen på DKK 3 millioner) uddeles for første gang. Prisen gives som belønning for enestående læge-videnskabelig forskning eller anden forsknings-indsats, der kan komme lægevidenskaben til gode. Første modtager bliver professor, dr.med. Erik Warburg.

Novo Terapeutisk Labo-ratorium A/S fusionerer i 1973 med sit dattersel-skab Novo Industri A/S (oprettet i 1957) og over-tager datterselskabets navn. I 1974 børsnoteres selskabet.

August Krogh Prisen (i dag Marie og August Krogh Prisen) uddeles første gang. Prisen ud-deles årligt til en frem-ragende dansk sundheds-videnskabelig forsker. Den uddeles i samarbejde med Dansk Medicinsk Selskab (i dag Organisa-tionen af Lægeviden-skabelige Selskaber).

Novo’s Fond etablerer et udvalg til at varetage uddelinger inden for ”medicinen og dertil knyttede naturviden-skabelige områder”. Formanden for udvalget er Poul Iversen. Dette bliver starten på den udvalgs- og komitestruktur, der kendetegner Novo Nordisk Fonden i dag.

Efter flere års tilløb til sam-arbejde dannes Novo Nordisk Fonden 12. januar ved fusion af Nordisk Insulinlaboratorium, Nordisk Insulinfond og Novo’s Fond. De to selskaber Nordisk Gentofte A/S og Novo Industri A/S fusioneres også og bliver til Novo Nordisk A/S.

Niels Stensens hospital indvier et nyt forsk-ningslaboratorium. Her forskes i årsagerne til og udviklingen af diabetes.

Hagedorn Prisen uddeles første gang. Prisen gives som belønning for en fremragende forsknings- eller udviklingsindsats inden for et område af dansk intern medicin. Den uddeles i samarbejde med Dansk Selskab for Intern Medicin.

Nordisk Insulinfondarrangerer det første i en række af viden skabe-lige symposier under navnet Nordisk Insulin Symposium. De erstattes fra 1995 af de mere uformelle Novo Nordisk Foundation Research Meetings.

Nordisk Insulinlaboratorium omorganiseres og får tre enheder under sig.

1) Den erhvervsdrivende del med navnet Nordisk Gentofte,

2) Forskningslaboratoriet på Niels Steensens Hospital gøres til en selvstændig enhed med navnet Hagedorn Forskningslaboratorium,

3) Niels Steensens Hospital.

Uddelingerne varetages fort-sat af Nordisk Insulinfond.

1985

Fondens historie med uddeling af stipendier begynder, da Novo’s Fond uddeler sit første Hallas- Møller Stipendium. Knud Hallas-Møller var Harald Pedersens sviger-søn og Novo’s administrerende direktør 1961-1981. Stipendiet er femårigt og dækker modtagerens løn samt driftsudgifter til et forsknings projekt.

1992

1999

2007

2010fonden får selv-stændig ledelse og sekretariat. Niels

Steensens hospital og hvidøre hospital lægges sammen

under navnet Steno diabetes Center.

Fonden etablerer et helejet datterselskab, Novo A/S, til at forvalte fondens formue samt fondens ejerskab i Novo Nordisk A/S og Novo zymes A/S, der etableres det følgende år. Samtidig opstår begrebet Novo Grup-pen, der dækker over d e tre nævnte selskaber.

Novo Nordisk Fonden bevilger DKK 600 mio. til etablering af Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet. Centret indvies i 2009 og er det første forsknings-center i fondens center-klynge, der i dag består af fire forskningscentre og en biobank i København og omegn.

Fonden flytter sammen med Novo A/S ind i sit nuværende domicil på Tuborg Havnevej i Hellerup.

2012

Fonden afholder ”The Stem Cell Niche”, den første konference i Copenhagen Bio-science Conferences-serien. Fonden uddeler de første af sine hidtil mest ambitiøse indivi-duelle stipendier: Laureate Research Grants på DKK 40 mio. over syv år.

2013

Fondsbestyrelsen beslutter at øge de samlede årlige ud-betalinger gradvist til DKK 1,5 mia. i 2018.

2014To nye forskningsprogram- mer initieres: I ”Challenge Programme” (DKK 60 millioner per bevilling) søges svar på biotekno logiske eller sund-hedsmæssige udfordringer, f.eks. diabetes, mens ”Interdisciplinary Synergy Programme” (DKK 15 millio-ner per bevilling) har til formål at muliggøre ny-tænkende, risikobetonet, tværdisciplinær forskning.

Novozymes Prisen uddeles første gang. Prisen er på DKK 3 million og belønner en enestående forsknings-indsats eller teknologisk indsats, der fremmer udvik-lingen af bioteknologisk videnskab. Første modtager er den franske professor Bernard Henrissat.

og rejsenfortsætter....

2015

"Vores Vision er at yde et betydende bidrag til forskning og udVikling, der forbedrer menneskers helbred og Velfærd."

Sten ScheibyeBestyrelsesformand

Novo Nordisk Fonden

NOVO NORDISK FONDEN HVORFOR : HVORDaN

Koncept og design: maria Elskær grafisk Design

Tryk: bording pro A/S

Konceptfotos: Henrik Sørensen photographyØvrige fotos: Erik Veng: s. 22, Ernst Tobisch: s. 5, 11, Christian Als: s. 36, 38jon Nordahl, s. 53

Tekst og redaktion:Christian mostrup Scheel

©2015 Novo Nordisk Fonden

20

15

NO

VO

NO

RD

ISK

FO

ND

EN

: HV

OR

FO

R : H

VO

RD

AN

Novo Nordisk foNdeNTubORg HAVNEVEj 19DK 2900 HEllERupDANmARK

TElEFON: +45 3527 6600

[email protected]

Documents

Novo Nordisk Fondens Magasin 2015