Ny fjerntogsterminal København H- Ørestad

19. september 2008

19. september 2008

Ny fjerntogsterminal Kbenhavn H-restad

Kbenhavn-Ringsted projektet

1 Ny fjerntogsterminal Kbenhavn H-restad

Forord

Forord

Dette fagnotat omhandler en fremtidig fjerntogsterminal ved Kbenhavn.

Det er udarbejdet i 2008 af Grontmij/Carl Bro som en del af Trafikstyrelsens Kben-havn-Ringsted projekt.

Fagnotatet udgr sammen med en rkke vrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og dette er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets hringsudgave af miljredegrelsen.

Fagnotatet er ogs tilgngeligt p Trafikstyrelsens hjemmeside.

Jan Schneider-Tilli, projektleder.


Indledning

Indhold

Indledning 5

By- og trafikstruktur 7 Infrastrukturens betydning 7 Kbenhavn - byens billede og dagens infrastruktur 7 Det trafikale billede 8 Sammenfattende byplanmssig vurdering af de enkelte terminalplaceringer 9

Projektgrundlag 11 Planforhold 11 Byudviklingsmuligheder 11 Grnseflader 12 Tidligere undersgelser 13

Lsninger Kbenhavn H/Dybblsbro 15 Sporanlg 15 Klargringsfaciliteter 17 Forpladser og vejanlg 19 Konstruktioner 23 Miljforhold 23 Udfrelsesforhold 26

Lsninger restad/Kastrup 27 Karakteristik 27 Sporanlg 27 Klargringsfaciliteter 31 Forpladser og vejanlg 33 Konstruktioner 34 Miljforhold 36 Udfrelsesforhold 39

Tidsplan 41


Indledning

Indledning

Projektet omfatter etablering af nye perronspor for fjerntogstrafik p/ved Kbenhavn H alternativt ved restad Station/Kastrup Station.

Med det driftsoplg, der danner grundlag for Trafikstyrelsens projekt Kapacitetsudvi-delse Kbenhavn-Ringsted, sknnes det, at den nuvrende perronkapacitet p Kben-havn H vil vre tilstrkkelig til at kunne afvikle trafikken, nr den nye ba-ne/udbyggede bane bnes omkring r 2017.

Den dag, hvor kapaciteten p en evt. ny jernbane mellem Kbenhavn og Ringsted over Kge udnyttes fuldt ud, vil det vre ndvendigt at udbygge kapaciteten p/ved K-benhavn H med en ny fjerntogsterminal med fire perronspor, alternativt en ny fjern-togsterminal med get kapacitet p resundsbanen ved restad eller Kastrup Station, samtidig med at kapaciteten p strkningen KalvebodKastrup ges.

I forbindelse med Trafikstyrelsens projekt Kapacitetsudvidelse Kbenhavn-Ringsted er det forudsat, at de tidligere udarbejdede forslag til nye terminaler p/ved Kbenhavn H revurderes og opdateres p forundersgelsesniveau som en del af projektet samtidig med, at der udarbejdes et tilsvarende forslag til nye terminaler p resundsbanen ved restad Station henholdsvis Kastrup Station.

Terminalprojekterne ved Kbenhavn H er senest blevet undersgt/revurderet i forbin-delse med Trafikstyrelsens projekt Strategianalyse KbenhavnRingsted i 2004-05. Det drejer sig om flgende projekter:

Etablering af en ny terminal ved Tietgensgade i 1. sals hjde (i niveau med Tiet-gensgade) over de eksisterende spor

Etablering af en ny terminal under Bernstorffsgade mellem eksisterende perroner og Tivoli

Etablering af satellitbanegrd ved Dybblsbro Station.

I oktober 1998 udarbejdede restadsselskabet et notat, der belyste mulighederne for at udvide kapaciteten KbenhavnRingsted set i sammenhng med resundsforbin-delsen og cityudviklingen i restad. Etableringen af en station ved restad er belyst i notatet, men der er ikke udarbejdet noget anlgsoverslag. I den forbindelse blev der i 1998 indget en aftale mellem A/S resundsforbindelsen og restadsselskabet I/S vedrrende reservation af sporarealer ved restad Station til en ny terminal.

P resundsbanen skal flgende projekter undersges:

Etablering af fjerntogsterminal i restad p arealet mellem Fields og eksisterende station

Udvidelse af restad Station med to ekstra perronspor med mulighed for togven-ding. Der etableres opstillings- og klargringsfaciliteter for tog med endestation i restad

Udvidelse af kapaciteten restad-Kastrup ved etablering af to ekstra perronspor i restad, uden mulighed for togvending. Alle tog skal kre videre mod Kastrup, hvorfor lsningen kombineres med et nyt slusespor og et ekstra perronspor i Ka-strup. Der etableres ikke opstillings- og klargringsfaciliteter i restad.

Ovennvnte lsningsforslag er opdateret i forbindelse med nrvrende projekt, dog sledes at de tidligere beskrevne lsninger for en ny terminal ved Tietgensgade og Bernstorffsgade er bibeholdt uden ndringer, og kun er suppleret med et nyt klarg-ringscenter (KGC) vest for Dybblsbro.


By- og trafikstruktur


Infrastrukturens betydning

Siden 1990 har Kbenhavnsomrdet udviklet sig over al forventning, primrt drevet frem af byomdannelsen langs havnelbet. Udviklingens hast og den eksponering, som byen og bystyret nsker, frer lejlighedsvis til, at projekterne "falder ned fra himlen", og derfor ikke umiddelbart bliver forstelige i den kontekst, som er byens basale grammatik, den grammatik som gr byen forstelig, opfattelig og dermed tryg.

Erkendelsen af denne tendens til partiel oplsning af bybilledet sammen med en get bebyggelsestthed, trafik i alle retninger og en total funktionel spredning af byens greml, der ikke efterlader aflselige mnstre, bevirker, at bde borger, bruger og turist/besgende har svrt ved at forst det samlede bybillede og orientere sig i byen. Man ledes nsten som blind via taktile udtryk eller som vejfarende af byens skilte-skov.

I dette mere og mere diffuse urbane milj vil de store infrastrukturer, der ikke s let lader sig koste rundt med, blive vigtige ledelinjer til forstelse af byens fysiognomi, og der hvor koblingsstationer mellem disse infrastrukturer opstr, vil punktet f en endnu strre betydning. De er og vil fortsat vre byens nagler. Til de store infrastrukturer hrer de overordnede indfaldsveje, banelinjer og broanlg. Til knudepunkterne hrer lufthavnen, Hovedbanegrden, et par af de strste S-togsstationer, busterminalen ved Rdhuspladsen o. lign.

Svel disse linjer som knudepunkterne vil om noget vre byens fremtidige rygrad, dets skelet. Det er fra disse fartbnd, at byens facade opleves i sekunder, og det er fra disse knudepunkter, at man begiver sig ud i byens mylder. Netop derfor er det af str-ste betydning, at de supplementer, man overvejer at gre til Kbenhavns Hovedbane-grd, indgr p forstelig vis i byens kontekst, og dermed ikke gr det urbane billede mere komplekst og ufatteligt, end det allerede er.

Ud fra disse betragtninger bliver det oplagt ikke at tilslre byens infrastruktur og dens knudepunkter/terminaler, men tvrtimod eksponere dem ("Vi mdes under uret"). Derfor beskrives i frste omgang den overordnede forstelse af forholdet banegrd og by.

Kbenhavn - byens billede og dagens infrastruktur

Byens billede, dens orientering, tegnes af kysten, havnelbet, middelalderbyen og de store indfaldsveje samt banelinjerne, der i rtier har vret grundstenen for den regio-nale byudvikling. Dette billede nskes fastholdt bde p kort og lngere sigt jf. bde Regionplan 2005 og Fingerplan 2007. De seneste 50 rs byudvikling har understttet dette billede, hvorfor det fortsat br danne basis for den fremtidige planlgning.

Konsekvensen af dette billede er, at byen principielt fortsat er en monocentrisk by, med middelalderbyen som det absolutte centrum. Dette billede er dog i de seneste 20-25 r blevet suppleret af et andet billede, der nok understtter den gamle Fingerplan fra 1947, men som funktionelt ogs bryder med den. Ringvejssystemet og den seneste restadsfinger har affdt, at byen om end ikke er polycentrisk, s dog suppeleret af et par annexcentre i form af Lyngby Storcenter, Hje Tstrup/City 2, Hundige Storcenter og Fields/restad Station. P sigt kan muligvis ogs Ny Ellebjerg Station blive et af-lastningscenter i forhold til Kbh. City.

Konklusionen er sledes, at Kbenhavn stadig er en monocentrisk by med en tydelig vifte/fingerstruktur, uagtet at bevgelsesmnsteret for en stor del af trafikken gr p kryds og tvrs igennem bykernen.



For at fastholde dette billede er det vigtigt, at en kommende fjerntogsterminal ikke placerer sig sledes, at den modvirker det let opfattelige kbenhavnerbillede, og at den ikke skaber tvivl om dette billedes eksistens. Derfor br en fjerntogsterminal pla-ceres i tilknytning til disse f overordnede knudepunkter, eller direkte phftet Ho-vedbanegrden, set ud fra et byarkitektonisk synspunkt.

P baggrund af disse perspektiver passer placeringen af de fire forslag til en ny fjern-togsterminal i Kbenhavn perfekt ind i bybilledet.

De to terminalforslag i Bernstorffsgade og Tietgensgade vil overordnet betragtet vre en udbygning af Kbenhavns Hovedbanegrd, som i sig selv symboliserer centrum af Kbenhavn, og er et vigtigt knudepunkt for den offentlige trafik i byen.

En ny terminal ved Dybblsbro vil fremst som en hovedindgang til byens centrum, der er placeret et sted, hvor mulighederne for at komme videre med offentlig transport er gode i dag, men p lngere sigt nok skal udbygges. Terminalen vil befinde sig tt p Kbenhavns Centrum, men vil stadig vre let at komme til med bil.

Udbygningen af restad Station vil i hjere grad vre opfattet som en forstadsstation til Kbenhavn, som er beliggende midt i det nye Kbenhavn i restaden. Stedet er dog at regne som et vigtigt knudepunkt for den offentlige trafik, og vil vre et natur-ligt centrum for restaden, nr den bliver udbygget i fremtiden.

Det trafikale billede

Trafikalt er Kbenhavn H hovedstation for hele det danske banenet og isr for det re-gionale, som i dag dkker hele stdanmark til Storeblt. Selv dele af Fyn indgr pt. i det naturlige opland til hovedstaden.

I konsekvens heraf vil banenettet i stigende grad have betydning for den daglige pend-lertrafik, men tillige vre grundlaget for de internationale fjerntog, som m forventes at f en get betydning i konkurrencen med flytrafikken mellem de strre europiske byer.

Fjerntrafik For fjerntogstrafikken m det forventes, at flest mulige tog, hvis ikke alle, skal have berring med Hovedbanegrden. Passagererne p disse tog har som oftest greml i cityomrdet. For disse rejsende er Kbenhavn endestationen. Set i dette perspektiv er en annexbanegrd i direkte tilknytning til Hovedbanegrden en kvalitet, der ikke lader sig veksle med en mere perifer placering i forstaden. Fjerntogspassagerne vil som of-test ogs benytte det kollektive trafiknet til videre befordring. Sledes bliver koblings-punkter til bus, metro og S-bane afgrende for disse passagerer. Her er Kbenhavn H ogs bedst stillet, isr i relation til offentlige buslinjer. En annexbanegrd ved Tie-gentsbro giver p ingen mde samme overgang til bus eller andet banenet. Dybbls-bro Station lider af ringe frekvens og linjebetjening for busser, og har desuden kun en enkelt berring med S-banen.

Kombineres fjerntog med privatbil tegner der sig et andet opland og bevgelsesmn-ster, end man umiddelbart skulle tro. Det er kun et meget beskedent udsnit af de nordvendte forstder til Kbenhavn, der i privat bil vil sge mod centrum, fordi trafik-ttheden er meget stor i city. Placerede man en annexbanegrd i den sydvestlige ud-kant af byen, ville denne blive foretrukket af hele det forstandsopland, der ligger vest for Lyngbyvej/Helsingrmotorvejen. (Undersgelser til lufthavnen viser dette.)

Set fra et passagersynspunkt og et oplandssynspunkt vil restad Station vre at fore-trkke for en fjernrejsende, sfremt det ikke er muligt at komme til Kbenhavns H. restad Station har bde koblingen til det overordnede banenet og kan skabe shuttle-forbindelse til Kbenhavn H, samt tilbyde metro til city p f minutter. Desuden skaber de udbyggede motorvejsringe en hurtigere forbindelse end ttby-krslen frem til K-benhavn H.



Pendlertrafik For pendlertrafikken er korrespondancerne det vsentligste. Selv om hovedparten af de rejsende har ml i city, m det forventes, at de lidt mere decentrale aflastnings-centre som Valby, Ny Ellebjerg, restad, sterport, Nordhavn, Vanlse og Frederiks-berg vil f get betydning i de kommende 10-15 r. Denne antagelse, som baserer sig p de aktuelle byudviklingsplaner i kommunerne, vil betyde, at omstigningen til dels kan ske uden for city, og her primrt i den sydvestlige del, som retter sig direkte mod det strkt voksende arbejdskraftopland ud over Sydvestsjlland. Flgelig kan pend-lertrafikken bedst opsamles p restad Station, hvorfra korrespondancemulighederne er flest i forhold til de i denne rapport beskrevne terminalplaceringer.

For den pendlertrafik, der vil kombinere privatbil med kollektiv trafik (Parkr og Rejs) i det ttte byomrde, vil terminalplaceringen vre helt afhngig af gode p-muligheder og omstigning til tog eller bus. I disse situationer er bde Tietgensbro, Bernstorffsgade og Dybblsbro helt uanvendelige. Selv restad Station ligger nsten for cen-trumsnrt.

Som de sociokonomiske forhold i regionen tegner sig i dag og formodentlig ogs mange r frem, er det sledes, at pendlertrafikken fra nord mod Kbenhavn helt over-vejende gr til city, fordi der her er et arbejdspladsudbud, som matcher pendlerens uddannelse/kvalifikationer etc. Det er lige s tydeligt, langvejspendleren fra Slagelse, Nstved, Nykbing F og landomrderne deromkring sger mange af arbejdspladserne i randen af city og i forstderne. For disse rejsende er en fjerntogsstati-on/annexbanegrd placeret syd for Kbenhavn en fordel, mens en sdan overhovedet ikke vil gavne de "nordlige" pendlere, eftersom de alene satser p sterport, Nrre-port, Vesterport og Kbenhavn H. For disse er en annexterminal uden betydning.

Sammenfattende byplanmssig vurdering af de enkelte termi-nalplaceringer

En samlet vurdering af de fire udvalgte positioner for en aflastningsbanegrd, alene set ud fra byarkitektoniske og trafikale synspunkter, giver flgende resultat:

Placeringen under Bernstorffsgade understtter klart Hovedbanegrdens nuvrende position, og har hermed forskellige umiddelbare funktionelle og trafikale fordele. Place-ringen vil ikke i vsentligt omfang influere p selve bybilledet, men tvrtimod under-sttte den monocentriske by, samt forholde sig historisk korrekt til byen og banegrd-bygningen som et ekstraordinrt monument.

Som eneste ulempe sttter denne placering ikke den voksende sydvestvendte pendler-trafik, der ikke fr gede omstigningsmuligheder i forhold til dagens situation.

Placeringen sydvest for Tietgensgadebroen er meget problematisk, idet den totalt bry-der med byens billede p dette sted, og funktionelt kun har begrnset gavn af Hoved-banegrden som moderstation. Placeringen sttter heller ikke omstigningssituationen for den udefra kommende pendlertrafik, som bringes alt for tt p city.

Placeringen ved Dybblsbro er en relevant mulighed, men dens byplanmssige fodf-ste afhnger af, hvordan omgivelserne i fremtiden vil tage sig ud. Isoleret placeret p baneterrnet vil de ekstra spor let komme p mellemhnd bde byarkitektonisk og funktionelt. Placeringen her forudstter markante byudviklingsplaner for hele baneter-rnet, hvilket strategisk kan vre uhensigtsmssigt, nr det betnkes, hvor byen i vrigt har planer om at udbygge. For pendlertrafikken kommer stationen p mellem-hnd.

Placeringen ved restad Station er en meget relevant mulighed, idet den ogs kan forstrke dette knudepunkts udbygning i hele byregionen. Dets placering som knude-punkt i fingeren, med kortslutning til bde fjerntogsnet og metro samt baneforbindelse til Skandinavien og lufthavn, er oplagte kvaliteter at bygge videre p.

Terminalens til en vis grad sydvestvendte placering i forhold til Storkbenhavn gr den tillige relevant som knudepunkt og omstigning for pendlertrafikken.



Et stationsomrde med bde fjerntog, regionaltog og metro kan betyde, at nord- og syddelen af restad bygges bedre sammen, fordi den tvrgende infrastruktur ikke bliver en klft i bybndet, men et samlende motiv.


Projektgrundlag

Projektgrundlag

Planforhold

Flles for de fire lsningsmuligheder er, at der ikke er foretaget planmssige disposi-tioner i hverken den overordnede regionale planlgning eller i den kommunale plan-lgning. I den sammenhng er de fire forslag ligestillede. Bernstorffsgade Denne lsning udmrker sig ved at fremst som et underjordisk lokalt anliggende, der ikke i planmssig forstand vil ve vsentlig indflydelse p omgivelserne. Det be-tyder, at det primrt vil blive opfattet som et anliggende mellem anlgsmyndighed og kommune. Det m forventes, at kommunen muligvis vil stille forskellige krav til udformningen af de omkringliggende arealer, bde busterminal og evt. forplads ud mod Vesterbrogade. Kommunen har en naturlig og selvflgelig interesse i at opn en forbedret trafikal situ-ation, samt at positionere banegrdsanlgget yderligere. Anlgsarbejdet kan formentlig gennemfres alene ved et mindre kommuneplantillg og lokalplan, primrt for banegrdens nre omgivelser. Tietgensgade, 1.sal Denne lsning vil krve betydelige forhandlinger med kommunen p det trafikafvik-lingsmssige omrde. Desuden vil vsentlige bevaringsmssige interesser blive be-rrt. Disse forhold tilsammen vil sandsynligvis krve et udvidet planlgningsarbejde, som er betydeligt mere omfattende end i tilfldet Bernstorffsgade. Det kan ej heller afvises, at staten, dvs. By- og Landskabsstyrelsen, vil blande sig, idet denne udbygningssituation bryder radikalt med bybilledet.

Dybblsbro Denne lsning foregr isoleret p sporarealet, hvilket muligvis kan forenkle de plan-mssige dispositioner i forhold til byen. Anlgsarbejdet skal dog ses i sammenhng med det nye klargringsanlg, som vil cementere flodlejet og dermed afstanden mellem havn og Vesterbro. Samtidig foreligger der en lokalplan for det nye Rigsarkiv, som placeres umiddelbart nordst for stationen, hvor omrdet vil blive udbygget med nye boliger og kontorer i forbindelse med etableringen af Kalvebod All.

restad Planlgningsmssigt vil situationen formentlig vre enklest her, idet byudviklingen delvis foregr i et isoleret regi. Desuden synes de omgivne planforhold s afklarede, at der nppe bliver brug for de strre planmssige afklaringer ifald den forndne plads kan skaffes til anlgget.

Byudviklingsmuligheder

De fire lsningsmuligheder er ikke indtnkt i den kommunale planlgning, hvorfor der skal forhandles herom.

Bernstorffsgade Anlgget vil blive placeret i den skaldte Metropolzone, der netop er en aktivitetszone, hvor tilgngeligheden skal vre stor, og hvor miljhensynene nedtones en smule. Lsningen er uproblematisk i forhold til byens udvikling.

Tiegtensgade, 1.sal Der er ikke i nyere tid forudsat en byudvikling p dette sted, og det er formentlig hel-ler ikke hensigten at fremme en sdan. Hertil ligger City, Vesterbrogade og Fisketorvet for nr.


Projektgrundlag

Der forventes sledes ikke knyttet yderligere byudvikling direkte til anlgget. Dybblsbro Stationen er ikke markeret som et strre byudviklingsomrde inde for en kortere r-rkke. Havnefronten skal gres frdig, restaden udvikles, Ny Ellebjerg Station, Grnttorvet, F.L. Smidth-grunden i Valby, den begyndende planlgning af de indre Nordhavnsarealer, samt p sigt Refshaleen, str tydeligvis i k som byudviklingsom-rder fr Dybblsbro Station. Alene nrheden til Ny Ellebjerg gr udbygningen her problematisk inden for en kortere rrkke.

Omrdet omkring det nye Rigsarkiv, mellem baneterrnet og Kalvebod Brygge, plan-lgges dog udbygget i de kommende r, som beskrevet i lokalplan nr. 403. I forbin-delse med etablering af den nye Kalvebod All, vil der blive opfrt boliger og kontorer i omrdet.

restad Station Byudviklingen omkring stationen er delvis fastlagt og processen synes at fortstte, specielt i relation til erhvervsbyggeri. Det nye stationsanlg vil kun stimulere denne proces.

Grnseflader

Der er flgende kendte grnseflader og naboprojekter:

To nye spor Kbenhavn H og Vigerslev er under projektering som en del af KR-projektet. Udfres i perioden 20082012. For alle tre terminalprojekter er det forudsat, at indfring til perronsporene sker via disse to nye spor.

Metroselskabet, ny metrocityring. Metroen krydser Bernstorffsgade under fjerntogsterminalen, og der er en vigtig grnseflade omkring lngdeprofilerne. Endvidere etableres metroens klarg-ringscenter p banearealet ved Otto Busses Vej. Der bliver tunnelforbindelse til klargringscentret fra metroen vest for Hovedbanegrden p tvrs af banearealet vest for Dybblsbro.

Plangrundlag, herunder lokalplaner fra Kbenhavns Kommune. Kommunen planlgger etablering af nyt Rigsarkiv, samt en ny vej (Kalvebod All) fra omrdet ved Rigsarkivet til Otto Busses Vej med evt. forbindelse videre til Enghavevej. Vejen vil passere det omrde p banearealet, hvor der kan placeres klargringscenter til fjerntogsterminalen.

Planer fra Arealudviklingsselskabet By og Havn. I restad er der planer om et omfattende byggeri mellem Fields og arealet for en fjerntogsterminal, som fr betydning for udformning af terminalen.

Evt. investorprojekter i restaden, samt omkring Hovedbanegrden, Dybblsbro og langs Kalvebod Brygge.

Banedanmarks signalprogram.

Signalprogrammet forudsttes at vre gennemfrt nr et evt. terminalprojekt


Projektgrundlag

bliver aktuelt, sledes at eksisterende anlg har ETCS eller et andet lignende sy-stem.

Tidligere undersgelser

Der er tidligere udarbejdet forskellige rapporter for udvidelsen af perronkapaciteten p Kbenhavn H. Nedenfor er udarbejdet et resum over de tidligere udarbejdede rap-porter, og en status over hvilke projekter, der er gennemfrt/ved at blive gennemfrt.

Baneplanudvalget aktivitet 5, september 1995 Opgave: Vurdering af kapaciteten p Kbenhavns Hovedbanegrd og tilstdende strkninger.

Grundlag: Driftsoplg DO/2005 (driftsoplgget efter ibrugtagning af hele resunds-forbindelsen).

Konklusion: Der vil vre kapacitetsproblemer p strkningen Hvidovre FjernHje Taastrup samt ved resundstilslutningen i spor 40 p Kbenhavn H. Tt p kapaci-tetsgrnsen Kbenhavn HHvidovre Fjern, RoskildeRingsted og perronsporene p Kbenhavn H.

Kbenhavns Hovedbanegrd, Kh - Ny helhedslsning af 20. august 1998 (rev. 1 af 21. september 1998) Opgave: Undersgelse af mulighederne for ombygning/nybygning p og ved Hovedba-negrden, som flge af en kapacitetsudvidelse KbenhavnRingsted.

Rapporten beskriver fire lsninger i seks rapporter:

1. Ny perron mellem spor 4 og 5

2. Fire nye perronspor under Bernstorffsgade.

3. Tietgensgadebro, 1. sal

4. To nye fjernspor til sterport

5. Resumrapportering

6. Bilagsrapport.

Kbenhavns Hovedbanegrd, Kh - Ny helhedslsning, 18. januar 1999 Opgave: Undersgelse af mulighederne for ombygning/nybygning p og ved Hovedba-negrden, som flge af en kapacitetsudvidelse KbenhavnRingsted.

Rapporten beskriver fire lsninger i fem rapporter:

1. Resumrapport

2. Ny perron mellem spor 4 og 5

3. Kalvebod (4 nye perronspor 320 m)

4. Tietgensgade 1. sal (4 nye perronspor 320 m)

5. Bernstorffsgade (4 nye perronspor 320 m)

Kapacitetsudvidelse for Kbenhavns Hovedbanegrd, 16. august 1999 Opgave: Undersgelse af mulighederne for en udvidelse af kapaciteten p Kbenhavns Hovedbanegrd.

Grundlag: Projekteringslov fra 1997 (Lov nr. 343 af 20. maj 1997).


Projektgrundlag

Rapporten beskriver fem lsninger:

1. Successiv udbygning med get gennemkrselsmulighed mod sterport (ndre Kbenhavn H fra vendebanegrd til gennemkrselsbanegrd)

2. Etablering af ny station ved Kalvebod

3. Etablering af ny station under Bernstorffsgade

4. Anlg af 2 nye spor mellem Hovedbanegrden og sterport

5. Etablering af ny perron mellem spor 4 og 5.

Strategianalyse KbenhavnRingsted, Tekniske undersgelser august 2005 Opgave: Gennemfrelse af en strategianalyse af fremtidige kapacitetsforbedringer p jernbanestrkningen KbenhavnRingsted, der skal klarlge mulige lsninger.

Grundlag. Driftsoplg Basis 2015.

Hovedrapport bestr af resumrapport med 6 bilagsmapper. I mappe 3 er beskrevet 5 forskellige lsninger til en udvidelse af kapaciteten p Kbenhavn H:

1. Tietgensgade, 1. sal

2. Bernstorffsgade

3. Tilslutning til resundsspor (nullsning) uden nye perroner

4. To nye spor gennem Kh indfring uden nye perroner

5. Satellitbanegrd ved Dybblsbro.

For de to frste lsningsforslag er de tidligere rapporter fra 1998-1999 brugt som grundlag for undersgelsen. De tre efterflgende forslag har ikke tidligere vret un-dersgt. Der ikke foretaget nogen miljmssige undersgelse af de nye forslag og der er heller ikke foretaget en opdatering af de miljmssige undersgelser fra de tidlige-re rapporter fra 1998-1999.

Kapacitetsudvidelse sterportRingsted, programfase april 2006 (KR) Opgave: Fjernelse af en rkke mindre flaskehalse mellem Kbenhavn og Ringsted.

Der er ikke undersgt nogen terminallsninger p Kbenhavn H, men det under stra-tegianalyse KbenhavnRingsted nvnte lsningsforslag 4: To nye spor gennem Kh indfring uden nye perroner er ved at blive gennemfrt som en del af KR-projektet.


Lsninger Kbenhavn H/Dybblsbro


Karakteristik

Tietgensgade fire nye perronspor i niveau med eksisterende gade De fire nye perronspor etableres p nyt brodk i 1. sals hjde i forhold til eksisterende perronspor. Dvs. sporene kommer til at ligge i niveau med Tietgensgade, sledes at togpassagerer fra Tietgensgade har direkte adgang til perronerne.

Mellem Tietgensgade og perronerne etableres en forplads p et nyt brodk i hele sporgravens bredde, hvorfra der med elevator og trapper er adgang til alle de eksiste-rende perroner nedenunder. Ved Ingerslevsgade vil forpladsen vre ca. 40 m bred, mens den ved Hovedpostkontoret vil vre ca. 80 m bred. Forpladsen udfres i en se-parat brokonstruktion i niveau med Tietgensgadebroen, sledes at busser, taxaer og privatbiler kan kre ind og afstte passagerer.

Ind mod det eksisterende Hovedpostkontor etableres en ny terminalbygning, der fun-gerer som adgangsportal til fjerntogssporene. I terminalbygningen vil der ogs vre trappekonstruktioner til udligning af niveauforskellen mellem forpladsen og perronan-lgget.

I den anden side af forpladsen mod DGI-byen kan der evt. opfres en privatfinansieret bygning, som udover at give adgang til S-banen, vil kunne indeholde butikker, cafer og lignende.

Bernstorffsgade fire nye perronspor under vejen De fire nye perronspor etableres under Bernstorffsgade i umiddelbar tilknytning til de eksisterende 12 perronspor p Kbenhavn H. Sporene, som betjenes via 2 perroner, ender blindt ved Vesterbrogade.

Over de nye spor vil der vre et concourceniveau, som giver direkte adgang fra den eksisterende banegrdshal samt fra diverse nedgange fra Bernstorffsgade. Alle termi-nalfunktioner, adgangsveje og fordelingsarealer indrettes i concourceniveauet.

Hovedadgangen til de nye perronspor etableres via en trappeforbindelse fra den nuv-rende banegrdshal til concourceniveauet. Desuden etableres der supplerende adgang fra concourceniveauet til den nuvrende fodgngertunnel under sporene, samt til ga-deplan flere steder.

Dybblsbro fire nye perronspor ved satelitbanegrd De fire nye perronspor placeres umiddelbart under Dybblsbro mellem det nuvrende klargringscenter og Kalvebod Brygge. Perronerne vil ligge parallelt med S-togsbanen langs Ingerslevsgade.

Sporene, der ender blindt ca. 250 m st for broen, betjenes via 2 perroner. I enden af perronerne opfres en terminalbygning, der fungerer som indgang til fjerntogsperro-nerne. Foran terminalbygningen vil der vre en forplads med busholdepladser, cykel-parkering, korttidsparkering og taxiholdepladser. Adgang til forpladsen sker via Kalve-bod Brygge.

Der vil tillige vre adgang til perronerne via trapper og elevator fra Dybblsbro.

Sporanlg

Generelt Det glder for alle tre lsninger, at KR-projektets indfring genbruges p GB-arealet, og tilpasses de forskellige lsninger.



Der bliver forbindelse fra den nye terminal til henholdsvis KR-projektet (mod Vigers-lev) og resundssporene. Der bliver ikke sporforbindelse til/fra Valby.

Der er udarbejdet en skematisk plan for sporanlgget, hvor KR-projektet er forbun-det med fire nye terminalspor, med et sporskifteomrde i midten.

Figur 1. Skitse A

Dybblsbro, Tietgensgade eller Bernstorffsgade

KGC

Valby

KR projekt

Nyt KGC

Sporforbindelser til ny terminal

Eksisterende sporresund

KR

1. Hovedspor

Forbindelse til nyt KGC

Der er fire perronspor, og passagerperronerne skal vre 400 m lange med en bredde p 10 m.

Sporskifterne er af typen UIC60-1:9, med undtagelse af sporskiftet i det udadgende resundsspor, som er af typen UIC60-1:19.

Forbindelsen fra terminalsporene til det udadgende resundsspor fres under re-sundssporene umiddelbart vest for den nuvrende bro, hvor frste hovedspor gr un-der resundssporene. Der bygges en ny bro ved siden af den eksisterende.

Tietgensgade Terminalen placeres p en overdkning over banearealet syd for Tietgensgadebroen. I projektet fra Kh Ny helhedslsning 1999 var der forudsat 320 m lange perroner, som nu skal vre 400 m. Det konkluderes, ved at sammenholde projektet fra 1999 med det nye sporlayout, at man kan forlnge perronerne, og fortsat placere rampen fra banearealet op til terminalsporene st for broerne over banearealet ved Dybblsbro.

Bernstorffsgade Terminalen placeres under Bernstorffsgade mellem Hovedbanegrden og Tivoli. I pro-jektet fra Kh Ny helhedslsning 1999 var der forudsat 320 m lange perroner, som nu skal vre 400 m.

Metrocityringens trac mellem Hovedbanegrden og Rdhuspladsen krydser Bern-storffsgade, og det er derfor undersgt ud fra det gldende projektmateriale fra hen-holdsvis Metrocityringen og terminalen under Bernstorffsgade, om der er plads til beg-ge anlg under Bernstorffsgade. I terminalprojektet fra 1999 var undersiden af tun-nelkonstruktionen under Bernstorffsgade fastlagt til ca. kote -8.0 m. Idet oversiden af



den borede tunnel for Metrocityringen er omkring kote -9.0 m, vurderes det realistisk at f plads til begge anlg.

Dybblsbro Station Der henvises til skitse A. Det fremgr af skitsen, hvilke spor der er etableret i forbin-delse med KR-projektet, og hvilke der er nye terminalspor.

Placering af terminalsporene og sporskifteomrdet st for terminalen er i vid udstrk-ning hentet fra Strategianalysen fra 2005, og er derefter forbundet med KR-projektets indfring.

Klargringsfaciliteter

Forudstninger: Forudstningerne for at der kan placeres et klargringsanlg ved Dybblsbro er,

at DSBs omrde ved Otto Busses Vej ryddes. Dette medfrer flgende: Nedlggelse af vrkstedsomrdet p Otto Busses Vej 2 Nedlggelse af administrationsbygning p Otto Busses Vej 5 Nedlggelse af vrkstedsomrdet p Otto Busses Vej 5A Etablering af ny vejtunnelforbindelse under klargringsomrdet til den gule by og

resterende vrkstedsbygninger mv. Fjernelse af forurening ndring af forsyninger til blivende bygninger for vand, el, fjernvarme, kloakker,

nye varmecentraler mv. Erstatningsbyggeri for DSB's aktiviteter Nyt sporanlg til erstatningsbyggeri.

Idudviklingsselskabet A/S Baneby og DSB har i samarbejde i 1992 udarbejdet en rapport Forundersgelser Bilagsrapport: DSB Funktioner, som omhandler erstat-ningsbyggeri for DSB aktiviteter p Otto Busses Vej 2, 5 og 5A. Opfrelse af erstat-ningsbyggeret vil, justeret til prisniveau 2008, udgre ca. 2,1 mia. kr. I dette belb er kun indeholdt selve bygningerne med tilhrende indretning. I nrvrende notat er de vrige punkter ikke undersgt.

Kravspecifikationer For etablering af et klargringscenter forudsttes flgende, hvor der er taget ud-gangspunkt i DSB's klargringsanlg i Kastrup:

Anlgget forudsttes benyttet af eltog med en lngde p 400 m Anlgget betjenes af 6 tog pr. time, hvoraf 3 tog krer i KGC og 3 togst krer i

opstillingsspor (disse tog klargres et andet sted) Anlgget etableres med servicehal (ca. 100 m) samt catering-, kontor- og vel-

frdsfaciliteter.

Opstillingsspor ved klargringscenter Der disponeres for 6 ankomne tog og 6 afgende togst pr. time. Disse skal kunne holde p opstillingssporene, hvilket svarer til 4,8 km spor.

Opstillingsspor disponeres med fremmednetstandere for hver 25 m.

Langs opstillingsspor udfres risteperroner og asfaltstier til forbindelse af risteperro-ner.

Der opsttes lysmaster p hele omrdet.

Der etableres sporskiftevarme p alle sporskifter i opstillingsanlgget.

Klargringsanlg Anlgget disponeres sledes, at der er vejadgang til bde KGC og vaskehal.



Der er en max. omlbstid for et togst i KGC p 60 min.

KGC disponeres med 3 klargringsspor for rengring, toilettmning, vandpfyldning og klargring af tog.

KGC disponeres for kontor-, catering- og velfrdsfaciliteter.

KGC disponeres for et servicespor p ca. 120 m for mindre reparationer af et togst. Anlgget indeholder endvidere ndvendige vrkstedsfaciliteter.

Vaskehal Der etableres en vaskehal p ca. 90 m til togvask.

Anlgget etableres med genbrugsanlg af vaskevand.

Anlgget indrettes sledes, at der kan holde et tog fr og efter vaskehallen uden at holde p ind-/udkrselssporene.

Ind- og udkrsel Der skal kunne kres direkte ud/ind i KGC.

Opstillingsspor placeres sledes, at der bliver mindst mulig rangering.

Der skal disponeres plads foran og efter vaskehal, sledes at der kan holde et tog fr og efter vaskehallen.

Klargringscenter (lang lsning) Skitsen nedenfor viser et klargringsanlg, som opfylder de krav og funktioner, som er beskrevet ovenfor. Anlgget bliver minimum 1.700 m langt og ca. 100 m bredt (benvnes lang lsning).

Figur 2. Klargringscenter, Kh eller restad (lang lsning)

Klargringscenter, Kh eller restad

Servicehal Catering / velfrd

400 m

90 m

400 m

Vask

400 m

Vej

Total lngde 1700 2000 m

Total bredde ca. 100 m

Omlbs- / vendespor

Opstillingsspor til 12 tog 400 meter, i alt 4.8 km spor

Forudstninger: 6 tog pr. time, hvoraf 3 tog krer i KGC

Ophold i KGC under 1 time

3 spor i KGC

Lngde af KGC er 400 m, Vaskehal er 90 m og Servicehal er 120 m

Catering- og velfrdsfaciliteter med vejadgang

Opstillingsspor er med kremandsbroer og fremmednetstik

Toilettmning og vandpfyldning foregr i KGC

Vejadgang til bygninger

Nye spor

KGC

Denne planlsning er der ikke plads til p arealerne ved Otto Busses Vej, og derfor er der nedenfor beskrevet en mindre arealkrvende lsning (benvnt kort lsning), som dog ikke indeholder den samme funktionalitet som den lange lsning.



Klargringscenter (kort lsning) I denne lsning er sporlngden foran og efter vaskehallen reduceret, sledes at der ikke kan holde et togst foran og efter vaskehallen uden at holde i ind-/udkrsels-sporerne. Alle opstillingsspor er lagt p siden af klargringscenteret, sledes at der skal foretages en rangering hver gang et togst skal krer fra opstillingsspor til/fra klargringscenteret.

Figur 3. Klargringscenter, Kh eller restad (kort lsning)

Klargringscenter, Kh eller restad (kort lsning)

Vask

Opstillingsspor til 12 tog 400 meter, i alt 4.8 km spor

Forudstninger:6 tog pr. time, hvoraf 3 tog krer i KGC

Ophold i KGC under 1 time

3 spor i KGC

Lngde af KGC er 400 m, Vaskehal er 90 m og Servicehal er 120 m

Catering- og velfrdsfaciliteter med vejadgang


Toilettmning og vandpfyldning foregr i KGC

Sporskifter type 1:7.5

Vejadgang til bygninger

Nye spor

KGC

400 m

450 m

300 m

Total lngde ca. 1150 m

Servicehal

Catering / velfrd

Total bredde ca. 120 mVendespor

Forpladser og vejanlg

Tietgensgade fire nye perronspor i niveau med eksisterende vej Adgangsforhold til terminal Adgangsforholdene for bilister til den nye terminal kan vre problematiske pga. den generelle trafikbelastning i omrdet. Selvom der er mange muligheder for offentlig transport i omrdet, vil der blive genereret ny biltrafik til og fra omrdet, og man m regne med, at det i perioder vil tage ekstra tid for bilisterne at komme frem til forplad-sen.

Fodgngere og cyklister vil let kunne komme til den nye terminal fra de omkringlig-gende veje og gader.

Parkeringsforhold Der vil for bilister kun vre mulighed for korttidsparkering p forpladsen. vrig parke-ring henvises til sidegaderne mod kb af p-billet. Der er dog foreslet, at man senere kan etablere et separat parkeringshus vest for postterminalen med direkte adgang til perronanlgget.

P grund af de gode adgangsforhold, som den nye terminal vil skabe til de forskellige togsystemer, er det givet at flere togpassagerer vil parkere deres cykel p den nye forplads. Det vil krve rigtig mange cykelstativer for at betjene cykeltrafikken til om-rdet, og der vil vre risiko for, at de mange cykler vil skabe kaos p forpladsen. Det er derfor vigtigt, at cykelparkeringen tidligt tnkes ind i projektet.



Skift mellem transportmidler Skift mellem de forskellige togsystemer og mellem bus og tog sker via Tietgensbro og forpladsen mellem Ingerslevsgade og Hovedpostkontoret.

Skift mellem de forskellige togsystemer foregr via trapper og elevatorer til eksiste-rende togperroner, beliggende under det nye forpladsdk. Passagererne vil sledes kunne skifte inden for selve terminalomrdet.

Skift mellem tog og bus vil i nogen udstrkning foreg p forpladsen, hvor en del bus-ruter vil kunne holde. Der er dog langt flere busruter, der holder ved busterminalen p Bernstorffsgade, og trafikken til og fra disse busser vil foreg p tvrs af Tietgensga-de.

Ventefaciliteter Generelt vil ventefaciliteterne blive gode i omrdet omkring forpladsen, hvor der er mulighed for opstning af bnke mv. En del af forpladsen vil vre overdkket.

Forhold for busser Busser vil kunne benytte den nye forplads til afstning og optagning af passagerer i en mini-busterminal. Omrdet er velbeliggende i forhold til eksisterende busruter.

Forholdene for busser bliver generelt forbedret i omrdet med etablering af den nye forplads. Det er dog usikkert, hvorvidt trafikbelastningen tillader, at busser i begge retninger svinger ind p pladsen. Mske bliver det stadig ndvendigt med busstoppe-steder i nordsiden af Tietgensgade for de busser der krer mod Ingerslevsgade.

Det vurderes ikke ndvendigt at omlgge busruter for at betjene passagererne fra fjerntogsperronerne.

Trafiksikkerhed og tryghed En ny terminal ved Tietgensbro vil genere en del ekstra trafik til omrdet, som vil be-virke, at Tietgensbro i hjere grad end i dag vil blive et trafikknudepunkt.

Tietgensbro betjener i dag en del busruter, og dagligt er der stor fodgngertrafik p tvrs af vejen pga. adgangen til togperronerne. Ved at etablere en ny forplads i ni-veau med Tietgensbro, vil man flytte en del af fodgngertrafikken til dette omrde, som bliver fodgngervenligt. Til gengld vil antallet af biler og busser blive forget som flge af den nye fjerntogsterminal.

Ved fjerntogstrafik genereres der generelt en del Kys & Kr- trafik. Der vil sledes i perioder blive en stor trafikbelastning i omrdet, og i modstning til i dag, hvor vejen er en gennemkrselsvej, vil biler og busser i fremtiden skulle svinge ind og ud fra forpladsen, hvilket kan forringe bde fremkommelighed og trafiksikkerhed. Der er risi-ko for at pladsen vil virke trang.

Det er vigtigt, at de trafikale konsekvenser bliver undersgt, ligesom der skal tages stilling til, hvilke svingbevgelser, der skal vre tilladt i omrdet.

Tilpasning til bymiljet arkitektur Der er en risiko for, at den nye forplads og terminalbygning, rent byarkitektonisk, ikke vil passe ind i omgivelserne med banegraven og den gamle Hovedbanegrd. Den byar-kitektoniske forstelse af sporterrnet som et lavtliggende flodleje, der afsluttes med banegrden, vil blive tilslret, ligesom de bygninger, der i dag indfatter den kurvede banegrav (postbygninger og DGI), ikke fr den kanteffekt, som de har nu.

Der br sledes stilles srlige krav til arkitekturen for bde forpladsen og de bygnin-ger, som skal placeres p den, s de passer ind i det generelle helhedsbillede af omgi-velserne.

Bernstorffsgade fire nye perronspor under vejen Adgangsforhold til terminal For fodgngere og cyklister vil adgangsforholdene til den nye terminal vre gode. Der vil vre selvstndige nedgange fra Bernstorffsgade og fra banegrdshallen.



Det vurderes umiddelbart, at meget af trafikken til perronomrdet p Kbenhavn H vil foreg igennem concourceniveauet i stedet for igennem banegrdshallen.

Bilisters adgangsforhold svarer til dagens situation, men de vil, ligesom ved Tietgens-bro-lsningen, vre besvrliggjort i perioder med meget trafik.

Parkeringsforhold I den sydlige ende af de nye perronspor vil der p concourceniveauet blive etableret en p-klder, hvor der vil vre langtidsparkering for 100 til 150 biler. Kys & Kr vil fortsat skulle foreg ved banegrdshallens hovedindgang mod Vesterbrogade.

De nye perronspor vil generere mere cykelparkering i og omkring Bernstorffsgade og ved indgangen til banegrdshallen. Der er derfor behov for en opgradering af cykel-parkeringsfaciliteterne i dette omrde.

Skift mellem transportmidler Det bliver muligt at skifte let og direkte mellem de forskellige togsystemer via perron-tunnelen.

Afstanden til busterminalen i Bernstorffsgade vil vre kort, og det vurderes samtidig, at passagerer, som skal med bus fra Tietgensgade, vil benytte tunnelen til de andre togperroner for at komme til Tietgensgadebroen. De vil sledes ikke komme uden for terminalomrdet.

Ventefaciliteter Concourceniveauet vil sammen med banegrdshallen udgre et funktionelt venteareal for togpassagererne. Det vil sges at gre omrdet lyst og imdekommende ved hjlp af ovenlysvinduer fra Bernstorffsgade.

Forhold for busser Forholdene for busser vil ikke ndre sig omkring Kbenhavn H. Busterminalen i Bern-storffsgade vil blive berrt af ombygningen, men sges bibeholdt i nuvrende ud-formning.

Trafiksikkerhed og tryghed Umiddelbart har de fire nye perronspor ingen indflydelse p trafiksikkerheden i Bern-storffsgade. Det strste problem vurderes at vre det strre behov for cykelparkering i omrdet som, hvis ikke det lses, kan skabe drlige adgangsforhold og kaos i ga-den.

Tilpasning til bymiljet arkitektur Byarkitektonisk vil de ekstra spor ikke vre synlige, idet de placeres under terrn. Som sdan vil den nuvrende banegrd fortsat vre det overfladiske symbol p terminalen og de ekstra spor. I forbindelse med denne lsning br det overvejes, om der er behov for yderligere forhalskapacitet eller lign. faciliteter.

Trafikalt og byarkitektonisk er denne lsning meget stringent i forhold til nuvrende banegrdsfaciliteter. Banegrden samles fortsat t sted uden dobbeltfunktioner. Alt vil vre samlet p t sted, og banegrdens udprgede centralitet vil blive underbygget.

Dybblsbro fire nye perronspor ved satellitbanegrd Adgangsforhold til terminal Det vurderes, at langt de fleste cyklister og fodgngere vil komme til stationen via Dybblsbro. Adgangsforholdene til perronerne er gode, men det kan vre et irrita-tionsmoment, at terminalbygningen ligger nede i den anden ende af perronerne.

Det er ikke umiddelbart muligt at stte passagerer af p Dybblsbro, s vejbetjenin-gen skal ske via Kalvebod Brygge, som i forvejen er trafikbelastet. Det vil sledes v-re forbundet med nogen forsinkelse at komme frem med bil i visse perioder af dagen. Dog er biltilgngeligheden bedre end ved Tietgensbro- og Bernstorffsgadelsningen.



Parkeringsforhold Der vil evt. vre mulighed for at etablere p-plads til langtidsparkering ved terminal-bygningen. Korttidsparkering kan etableres umiddelbart foran bygningen. P Dybbls-bro er det ikke muligt at parkere.

Fjerntogsterminalen vil skabe et strre behov for cykelparkering p Dybblsbro. I dag findes der ikke nogen cykelstativer i denne ende af broen, og det er vigtigt at der bli-ver etableret mulighed for cykelparkering her.

Skift mellem transportmidler Da fjerntogsperronen er beliggende udenfor Kbenhavns centrum, er det vigtigt, at det er let og enkelt for togpassagererne at skifte videre til anden offentlig transport.

Afstanden til S-togsbanen er kun ca. 50 m, men der br etableres en supplerende gangtunnel eller gangbro til S-togsperronerne for at lette adgangsforholdene.

Nrmeste busstoppesteder er i dag Fisketorvet og Ingerslevsgade, hvilket umiddelbart vurderes at ligge langt fra perronerne. Muligvis ville en gangbro til S-togsperronerne kunne forlnges til Ingerslevsgade. Der vil vre gode adgangsforhold til busholde-pladserne p forpladsen foran terminalbygningen.

Ventefaciliteter Det er vigtigt, at terminalomrdet bliver udformet p en sdan mde at det virker ind-bydende for de ventende passagerer. Selve terminalen er placeret i et lidt de omr-de mellem baneterrn og en stor vej. Der br gres en stor indsats mht. belysning og tryghed.

Forhold for busser Der er ikke s mange busser, der holder i omrdet omkring Dybblsbro, s der er sandsynligvis behov for en bedre busbetjening af terminalen. Dette kan opns ved hjlp af nye holdepladser p forpladsen eller omlgning af ruter. Busserne vil have udmrkede indkrselsmuligheder fra Kalvebod Brygge, men hvis der skal holde busser p Dybblsbro, er der hjst sandsynlig behov for en udvidelse af broen.

Trafiksikkerhed og tryghed Der er brug for trafikale tiltag p Dybblsbro til at klare den ekstra cykeltrafik og det strre behov for cykelparkering. Trafiksikkerhedsmssigt er adgangsforholdene ud-mrkede fra Dybblsbro.

Cyklister, der krer til forpladsen, vil kunne benytte Kalvebod Brygge, som dog er me-get trafikbelastet og kan virke meget utryg. Der er sandsynligvis behov for bedre for-hold for cyklisterne p Kalvebod Brygge i fremtiden.

Tilpasning til bymiljet arkitektur I det store bybillede vil det passe fint med anlg af en egentlig annexbanegrd p dette sted, men det er vigtigt at der tages hjde for, hvordan omgivelserne i fremtiden kommer til at tage sig ud.

Den gode nrkontakt til den sideliggende S-bane samt tilkrsel af busser vil vre et relevant alternativ til Hovedbanegrden, idet man fra dette sted kan tage bestik af centrum, og ved hjlp af hele baneterrnet forst, at man er sat af lige uden for ho-veddren til byen.

Placeringen af et banegrdsannex forudstter, at man ikke sttes af p sporterr-nets demark, men opbygger en urban kontekst, der bde trafikalt, funktionelt og byarkitektonisk understreger det, der altid har vret banegrdens varemrke, at man bringes helt frem til byens port.

Adgangsforhold, nyt klargringscenter For alle tre lsningsforslag glder det, at det nye klargringscenter bliver placeret p omrdet ved Otto Busses Vej, hvor det nye klargringscenter til Metroen ogs bliver placeret. Vejadgang til anlggene vil vre fra Otto Busses Vej eller den nye Kalvebod All, som planlgges etableret langs sporterrnet.



Konstruktioner

Det skal generelt bemrkes, at de konstruktionsndringer, som indgr i KR-projektet vedr. nyt dobbeltspor mellem Kbenhavn H og Vigerslev, forudsttes udfrt forud for nrvrende projekt og derfor ikke er medtaget i de flgende afsnit.

Dybblsbro Der skal bygges en ny bro i forbindelse med sporenes indfring fra KR-projektet til terminalen syd for den nuvrende KGC-bygning. Broen bygges ved siden af den eksi-sterende bro, som frer resundssporene over 1. hovedspor. Under den nye bro etab-leres det spor, som forbinder terminalen med det udadgende resundsspor. Sporene krydser i en meget spids vinkel, hvilket medfrer at broen bliver relativ lang, ca. 40-50 m, suppleret med stttemure ved broenderne.

Tietgensgade, 1. sal Konstruktioner er ikke nrmere vurderet i dette notat, idet der henvises til rapporten Kbenhavns Hovedbanegrd, Kh - Ny helhedslsning, Fase 1 af januar 1999.

Bernstorffsgade Konstruktioner er ikke nrmere vurderet i dette notat, idet der henvises til rapporten Kbenhavns Hovedbanegrd, Kh - Ny helhedslsning, Fase 1 af januar 1999 samt tek-nisk notat Terminallsninger ved Kbenhavn H af 31.08.2005.

Miljforhold

De miljmssige konsekvenser i forbindelse med anlg og drift af terminalfunktioner og klargringsfaciliteter, inklusiv sporanlg, for Kbenhavn H/Dybblsbro-lsningen, indeholder en overordnet gennemgang og evaluering af flgende miljrelaterede aspekter:

Grund- og drikkevandsinteresser Grundvandssnkning Affald Jord Luftforurening Arkologiske og kulturhistoriske interesser Lokalplaner Natur og rekreative interesser Stj og vibrationer Forurenet jord.

Grund- og drikkevandsinteresser I det aktuelle omrde er det primre grundvandsspejl beliggende i kote 0 til -1 m DVR90, svarende til f meter under terrn. P grund af det meget terrnnre grund-vandspejl drnes/pumpes der i omrdet.

Grundvandet i omrdet er kun beskyttet i kraft af, at drnvandet ledes bort, og at de nyere anlg formentligt ledes til kloak via en olieudskiller. Drnsystemerne p ldre sporarealer kan ikke altid forventes at vre tilsluttet olieudskillere.

I Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen er omrdet kategoriseret som omrde med begrnsede drikkevandsinteresser. Iflge Vandforsyningsplan 2006 for Kbenhavns Kommune er de nrmeste vandforsyningsboringer beliggende mere end 2 km vk. Frederiksberg Vandforsynings nrmeste indvindingsboring er 2 km nordvest for omr-det, men da grundvandsstrmningen i omrdet er rettet mod sydst, vurderes det, at Frederiksberg Kommunes indvindingsomrde mod nordvest ikke er truet.

Anlgsarbejdet foregr inden for banens nuvrende terrn, og det vurderes, at pro-jektet ikke vil fre til en forringelse af den eksisterende grundvandsbeskyttelse.



Grundvandssnkning Sfremt det bliver ndvendigt at gennemfre midlertidige grundvandssnkninger i forbindelse med projektet, skal der tages miljmssige forholdsregler, sledes at hverken kloak eller recipienter tilfres skadelige stoffer. Afledningen af oppumpet grundvand skal foreg efter aftale med Center for Milj i Kbenhavns Kommune, og forurenet grundvand kan krves renset, s det opfylder en fastsat grnsevrdi inden udledning til kloak.

Affald Anlgsarbejdet vil give anledning til produktion af affald i strre mngder. De v-sentligste affaldstyper til bortskaffelse vil vre:

Skinner og sporskifter Tr- og betonsveller Skrver Affald fra nedtagning af kreledningsanlg Bygningsaffald Jord (se nedenstende afsnit).

Der er p nuvrende stadie ikke foretaget en vurdering af, hvilke materialer der kan genanvendes, men det anbefales at materialer, som har en kvalitet, der gr dem eg-nede til genbrug, kortlgges i en evt. opflgende fase med henblik p senere genan-vendelse.

Jord Anlgsprojektet kan give anledning til overskudsjord i forbindelse med udgravningen til nye sporkasser, drn, evt. skrningsanlg, diverse bygningsvrker mm.

Kan jorden ikke genanvendes i andre dele af projektet eller andre projekter, skal den bortskaffes til godkendt modtagestation efter aftale med Center for Milj i Kbenhavns Kommune. Alternativt kan jorden sges genindbygget i stjvolde, sfremt den har de rigtige geotekniske egenskaber, og det ud fra et miljmssigt synspunkt anses for forsvarligt.

Luftforurening Den gede togaktivitet vil, alt andet lige, give anledning til gede luftemissioner, her-under udledning af CO2. Strrelsen heraf vil afhnge af antal tog og ikke mindst tog-typen, hvor eltog versus dieseldrevet tog vil vre en vsentlig faktor. Det anbefales, at der i den efterflgende fase foretages en vurdering og beregning af strrelsen heraf.

Arkologiske og kulturhistoriske interesser Der er ikke konstateret arkologiske og/eller kulturhistoriske interesser i det aktuelle omrde.

Lokalplaner Der ikke er registreret lokalplaner eller lokalplanforslag i det aktuelle omrde p K-benhavns Kommunes hjemmeside.

Natur og rekreative interesser Der er ikke identificeret natur- og/eller rekreative interesser i det aktuelle omrde. Der er ikke registreret mlsatte vandlb i umiddelbar nrhed af anlgsomrdet.

Stj og vibrationer Stj Den gede togaktivitet vil, alt andet lige, give anledning til get stjbelastning fra an-lgget. Dette forhold gr sig specielt gldende i forbindelse med etablering af ny ter-minal omkring Dybblsbro, som ligger relativt tt p eksisterende boliger langs In-gerslevsgade.

Strrelsen og udbredelsen af stj relateret til det nye anlg vil afhnge af antal tog og ikke mindst togtypen, samt den valgte bygningslsning. Det anbefales, at der i en



evt. efterflgende programfase foretages en vurdering og beregning af strrelsen her-af.

Vibrationer Der er p det nuvrende tidspunkt ikke foretaget en vurdering af evt. vibration. Dette forhold br undersges nrmere i en evt. opflgende programfase.

Forurenet jord I det flgende beskrives forhold med relation til forurenet jord i og omkring det aktuel-le omrde for placeringen af nyt klargringscenter og terminaler i omrdet omkring Dybblsbro og DSBs gamle vrkstedomrde p Otto Busses Vej.

Som det fremgr af nedenstende kort, Figur 2, er hele det aktuelle omrde af Kben-havns Kommune kortlagt p vidensniveau 2 (V2), et forhold som betyder, at der p det aktuelle areal er konstateret forurening.

Figur 4. Kort over V2 kortlagt omrde. Kilde: Kbenhavns Kommune

Endvidere findes der i Banedanmarks Jordforureningsdatabase en rkke registrerede lokaliteter inden for det aktuelle omrde. Generelt er der tale om forureninger relateret til skydebroen og de tidligere vrkstedsfaciliteter p arealet, hvor de primre foru-reningskomponenter udgres af tungmetaller, olieprodukter og tjrestoffer.

Ovenstende forhold betyder, at der i en anlgsfase skal regnes med en rkke udgif-ter til hndtering af forurenet jord. Strrelsen af disse udgifter vil vre afhngig af det samlede forureningsbillede. Nr der i en senere fase af projektet er opnet et mere prcist billede af de arealmssige forhold inkluderet i Kbenhavn H/ Dybblsbro- ls-ningerne, anbefales det, at der foretages en miljteknisk granskning af kendte og po-tentielle forurenede lokaliteter i omrdet, suppleret med miljtekniske undersgelser i det omfang, det vurderes pkrvet.



Udfrelsesforhold

Sporene fra Vigerslev (KR-projektet) skal omlgges i byggeperioden. F.eks. kunne man, hvis det nuvrende KGC p det tidspunkt er nedlagt, benytte arealet til at place-re midlertidigt forlagte spor, herunder ogs 1. hovedspor.

Dybblsbro Ud over KR-sporene er det et nedlagt sporomrde, som terminalen skal bygges p.

Bygning af den nye bro ved siden af den eksisterende bro for resundssporenes over-fring ved 1. hovedspor fr betydning for driften p resundsbanen. Driften skal s vidt muligt opretholdes i byggeperioden, hvorfor brotype og byggemetode skal overve-jes nje.

Bernstorffsgade og Tietgensgade Forholdene beskrevet i projektet fra Kh Ny helhedslsning 1999 er fortsat gldende.


Lsninger restad/Kastrup


Karakteristik

Placeringen ved restad Station er en helt relevant mulighed, idet den ogs kan for-strke dette knudepunkts udbygning. Dette glder ogs selvom placeringen er et stykke ud ad selve byfingeren.

Der etableres fire nye perronspor til fjerntogstrafik. Perronsporene, som ender blindt ved restad Boulevard, etableres p arealet mellem de nuvrende perroner og Fields. Sporene betjenes via tre nye perroner ind mod Fields.

Alternativt er der skitseret en simplere lsning, som omfatter etablering af to nye gen-nemfarsspor henholdsvis nord for perron 1 og syd for perron 2. Denne lsning kan evt. udbygges, s de eksisterende perronspor kan anvendes som vendespor.

Eneste adgang til perronerne vil vre fra restad Boulevard og Kaj Fiskers Vej via trapper og elevatorer.

En terminalbygning sges i den udbyggede lsning etableret i enden af perronsporene, sledes at man gr igennem denne bygning, inden man kommer ned p perronerne.

Kys & Kr samt cykelparkering kan ske p arealerne i forbindelse med restad Bou-levard.

Sporanlg

Generelt Der er undersgt tre mulige lsninger p restad Station:



restad ny terminal Figur 5. Skitse B

restad, ny terminal

Nye spor

Eksisterende spor

Kalvebodlbet

Nyt KGC

restad Boulevard

restad St.

Vigerslev

Sydhavnsgadetunnel

Fields

Ferring

Ny perron

Eksisterende perron

Ny terminal med fire perronspor, placeret nord for de nuvrende perronspor p re-sundsbanen. Endvidere etableres to nye spor mellem Kalvebodlbet og terminalen. P arealet mellem Amagermotorvejen og Center Boulevard placeres et nyt Klargrings-center.

De fire terminalspor forbindes via to nye spor til den eksisterende godsforbindelsesba-ne mellem Vigerslev og Kalvebod, se skitse B ovenfor. Det indebrer, at der skal fres to nye spor over Kalvebodlbet og Amagermotorvejen.

Denne lsning inddrager store arealer nord for de eksisterende spor, men til gengld ingen syd for.



Udvidelse af nuvrende station med mulighed for togvending (Simpel lsning) Figur 6. Skitse C

restad, udvidelse af nuvrende station med mulighed for togvending

restad Boulevard

Fields

Ferring

Opstillingsspor

Eksisterende spor

Nye spor

Eksisterende perron

Opstillingsspor

Anlg til toilettmning og vandpfyldning

400 m400 m

400 m

Forudstninger: Vejadgang til omrdet


100 m

Udvidelse af den nuvrende station til fire perronspor, med mulighed for togvending i de to midterste spor. De to yderste spor bliver til gennemgende tog med hj hastig-hed, 160 km/t.

Midtersporene bliver anvendt til vending af tog (fra Kalvebod) og ydersporene til tog Kalvebod-Kastrup og omvendt. Eksisterende anlg p Kbenhavn H og i Kastrup vare-tager opstilling og klargring af isr fjerntogene. Der skal dog etableres et minimum af natparkeringsspor med fremmedstik mv., sledes at tog (typisk regionaltog) kan ende p restad Station og op- og nedformeres her.

Der skal ilgges i alt ni sporskifter, hvor det ene sporskifte er med afgrening til nye opstillingsspor, jf. skitse C ovenfor. Trac for de nuvrende resundsspor ligger i kur-ve mellem Kalvebodlbet og Trnby Station. Kurven p restad Station er ca. radius 3.500 m med overhjde 40 mm. Kurveforlbet betyder, at alle sporskifterne bliver krumme, medmindre man ndrer p linjefringen af de nuvrende resundsspor mellem Kalvebodlbet og restad Station, og p den mde fr nogle af sporskifterne til at ligge p ret spor. Isr er det afgrende at bevare den hje hastighed i de to yderste spor, hvilket har betydning for placering af de fem sporskifter i ydersporene.

Perronerne skal forlnges fra 320 m til 400 m.

Der skal inddrages arealer bde nord og syd for den eksisterende bane.



Udvidelse af nuvrende station, uden mulighed for togvending (simpel lsning)

Figur 7. Skitse D

restad, udvidelse af nuvrende station, uden mulighed for togvending

restad Boulevard

Fields

Ferring

Eksisterende spor

Nye spor

Eksisterende perron

Udvidelse af den nuvrende station til fire perronspor, uden mulighed for togvending. De to nye perronspor placeres p ydersiderne af eksisterende perroner. Retningsdrif-ten ved perronerne bevares, dvs. der etableres ikke nye transversaler. Der bygges ingen opstillingsspor, da alle tog krer videre mod Kastrup.

Denne lsning skal ses som en del af en kapacitetsudvidelse helt til Kastrup, hvor der i forvejen er opstillings- og klargringsfaciliteter. Lsningen br derfor kombineres med et nyt slusespor i Kastrup (se srskilt beskrivelse), samt en ny perron i Kastrup, som kan placeres ved det sydligste godsshuntspor. Den nye perrons primre funktion bli-ver betjening af tog med endestation i Kastrup.

Der skal ilgges fire sporskifter, jf. skitse D ovenfor. Trac for de nuvrende re-sundsspor ligger i kurveforlb mellem Kalvebodlbet og Trnby Station. Kurven p restad Station er ca. radius 3500 m med overhjde 40 mm. Kurveforlbet betyder, at de fire sporskifter bliver krumme, medmindre man ndrer p linjefringen af de nu-vrende resundsspor, og p den mde kan f sporskifterne til at ligge p ret spor. Det er afgrende at bevare den hje hastighed i de to inderste spor, hvilket har betyd-ning for placering af sporskifterne.

Der skal inddrages arealer bde nord og syd for den eksisterende bane.

Perronerne skal forlnges fra 320 m til 400 m.



Sporsluse i Kastrup

Figur 8. Skitse E

Kastrup sporsluse

Amager Landevej

Kastrup St.Trnby St.

Trnby overdkning

Min. 850 meter

Eksisterende spor

Nyt spor

Der er etableres en sporsluse mellem Trnby og Kastrup Station, som muliggr over-haling af godstog. Der byges et ca. 1 km langt nyt spor nord for de to eksisterende spor. Transversalerne placeres sledes, at der kan holde et 850 m langt tog i det mid-terste spor, se skitse ovenfor. Som udgangspunkt placeres der et sporskifte st for Trnby Station med afgrening til det nye spor, ca. 400 m st for Trnbyoverdknin-gen, sledes at indgreb i den eksisterende stttemur nord for sporene ikke er ndven-dig. I det midterste spor bliver der ca. 860 m mellem frisporsmrkerne.

Hvis det bliver ndvendigt at f mere end 860 m mellem frisporsmrkerne, skal man rykke sporskiftet og de to transversaler lngere mod vest. I s fald skal en del af stt-temur fjernes, og erstattes af en ny mur lngere vk fra sporene.

Klargringsfaciliteter

Forudstninger Det er forudsat, at der kan etableres vejadgang til omrdet fra Center Boulevard.

Kravspecifikationer For etablering af et klargringscenter forudsttes flgende, hvor der er taget ud-gangspunkt i DSB's klargringsanlg i Kastrup.

Anlgget forudsttes benyttet af eltog med en lngde p 400 m Anlgget betjenes af 6 tog pr. time, hvoraf 3 tog krer i KGC og 3 togst krer i

opstillingsspor (disse tog klargres et andet sted) Anlgget etableres med servicehal (ca. 120 m) samt catering-, kontor- og vel-

frdsfaciliteter.

Opstillingsspor ved klargringscenter Der disponeres for 6 ankomne tog og 6 afgende togst pr. time. Disse skal kunne holde p opstillingssporene, hvilket svarer til 4,8 km spor.







Klargringsanlg Anlgget disponeres sledes at der er vej adgang til bde KGC og vaskehal.

Der er en max. omlbstid for et togst i KGC p 60 min.

KGC disponeres med tre klargringsspor for rengring, toilettmning, vandpfyldning og klargring af tog.

KGC disponeres for kontor-, catering- og velfrdsfaciliteter.

KGC disponeres for et servicespor p ca. 120 m for mindre reparationer af et togst. Anlgget indeholder endvidere ndvendige vrkstedsfaciliteter.

Vaskehal Der etableres en vaskehal p ca. 90 m til togvask.

Anlgget etableres med genbrugsanlg af vaskevand.

Anlgget indrettes sledes, at der kan holde et tog fr og efter vaskehallen uden at holde p ind-/udkrselssporene.

Ind- og udkrsel Der skal kunne kres direkte ud/ind i KGC.

Opstillingsspor placeres sledes, at der bliver mindst mulig rangering.

Der skal disponeres plads foran og efter vaskehal, sledes at der kan holde et tog fr og efter vaskehallen.

Klargringscenter (lang lsning) Et anlg, som opfylder krav og funktioner beskrevet ovenfor, bliver minimum 1.700 m langt og ca. 100 m bredt (benvnt lang lsning).

Denne planlsning er der ikke plads til p arealerne vest for Center Boulevard, og der-for er der nedenfor beskrevet en mindre arealkrvende lsning (benvnt kort ls-ning), som dog ikke indeholder den samme funktionalitet som den lange lsning.

Klargringscenter (kort lsning) I denne lsning er sporlngden foran og efter vaskehallen reduceret, sledes at der ikke kan holde et togst foran og efter vaskehallen uden at holde i ind-/udkrsels-sporerne. Alle opstillingsspor er lagt p siden af klargringscenteret, sledes at der skal foretages en rangering hver gang et togst skal krer fra opstillingsspor til/fra klargringscenteret.

Udvidelse til fire perronspor med mulighed for togvending (simpel lsning) I restaden etableres et omstillingsanlg for klargring af togst.

Der etableres 3,0 km opstillingsspor samt et toilettmningsanlg.

Toilettmmeanlg etableres som et dobbeltsidet anlg med en lngde p 100 m. Anlgget etableres, sledes at et togst kan kre ind p opstillingsomrdet samtidig med at et togst et opstillet ved toilettmningsanlgget.







Forpladser og vejanlg

Adgangsforhold terminal Biltrafik vil let kunne komme til stationen, som er placeret tt p resundsmotorve-jens rampeanlg.

Cyklister og fodgngere vil ogs have gode adgangsforhold til stationen via det eksi-sterende vej- og stinet.

Parkeringsforhold Der vil vre mulighed for korttidsparkering p restad Boulevard, mens langtidspar-kering for biler kan foreg i Fields p-klder mod betaling.

Det vurderes, at de fleste af togpassagererne vil fortstte med anden form for offent-lig transport, s man kan sandsynligvis klare behovet for cykelparkering med de eksi-sterende cykelparkeringsfaciliteter.

Skift mellem transportmidler Selvom fjerntogsterminalen er beliggende uden for selve Kbehavns centrum, er mu-lighederne for at rejse videre med anden offentlig transport srdeles god. re-sundstoget, Metroen og tre busruter gr det let at komme i nsten alle retninger hur-tigt og effektivt.

For at undg, at togpassagererne krydser restad Boulevard, nr de skal med Metro-en, br der etableres en trappeadgang fra perronerne til Metroperronerne. Derved vil et skift mellem de to transportmidler kunne ske uden at komme udenfor terminalom-rdet.

Ventefaciliteter Selve fjerntogsterminalen vil ligge klemt inde mellem motorvejen og Fields. Perronerne og terminalbygningen br derfor indrettes s de virker indbydende og rare at frdes p og i. Perronerne br overdkkes og have bnke mv.

Forhold for busser Busserne holder i dag p en mindre busforplads p restad Boulevard mellem Metro-stationen og Fields. Det er et omrde, der er prget af kraftig fodgngertrafik p tvrs af vejen, og denne trafik bliver get som flge af etableringen af den nye fjern-togsterminal. Hvis der er behov for flere buslinjer til betjening af den nye terminal, kan det vre ndvendigt at ndre udformningen af busforpladsen.

Trafiksikkerhed og tryghed Hvis der etableres en direkte adgang fra fjerntogsperronerne til Metroperronerne, vil man minimere antallet af passagerer, der sger op p restad Boulevard, men der vil stadig blive genereret mere fodgngertrafik p vejen. Det br overvejes, om der er behov for trafiksikkerhedsmssige tiltag p forpladsen mellem Metro og fjerntogsper-ronerne.

Omrdet kan virke de og forladt nr det er mrkt, s der skal sandsynligvis arbejdes med tryghed omkring terminalen og p perronerne.

Tilpasning til bymiljet arkitektur Omrdet omkring restad Station er prget af nybyggeri i moderne stil. En udvidelse af den eksisterende station med en ny terminalbygning vil passe ind i nrmiljet uden problemer.



Da Fields kommer til at ligge helt ud til de nye perroner, vil ventende passagerer fle at de har en hj mur i ryggen, nr de venter p toget. Der skal arkitektonisk arbejdes for, at perronerne bliver venlige at opholde sig p.

Adgangsforhold, nyt klargringscenter Det nye klargringscenter etableres p Amager Flled umiddelbart nord for banen. Mod vest afgrnses det af Amagermotorvejen og mod st af Center Boulevard.

Vejadgang til centret vil ske via en ny adgangsvej fra Center Boulevard.

Konstruktioner

Generelt I forbindelse med en ny terminal i restaden vil der vre behov for nye eller ndrede broer, tunneler og stttemure. Omfanget af nye og ndrede konstruktioner afhnger af den valgte lsning.

Eksisterende konstruktioner Der er p strkningen KalvebodKongelundsvej foretaget en overordnet gennemgang af konstruktioner inden for de berrte omrder. I Tabel 1 er oplistet eksisterende kon-struktioner, hvor der vil forekomme strre eller mindre tilpasninger.

Tabel 1. Eksisterende konstruktioner - Kalvebod-Kongelundsvej

Anlg ndres (evt.) ifm. lsning

Eksisterende konstruktioner Stationering

Ny terminal Simple ls-ninger

1. Banebro over Kalvebodlbet inkl. stitunnel ved hver broende

km 4,82 x

2. Banebro over Amagermotorvejen km 5,16 x

3. Tunnel for Selinevej km 5,20 x

4. Stitunnel ved Skyttecenter km 5,38 x

5. Stibro med faunapassage ved Kanonvej

km 6,45 x X

6. Vejbro for Center Boulevard km 6,65 x X

7. Vejbro for Ove Arupsvej km 6,90 x X

8. Vejbro for restad Boulevard km 7.15 X

9. restad nordlige perronbroer km 7.17 X

10. Metrobro Km 7.17 X

11. Stibro v. Kanalvej km 7,30 X

12. Kongelundsvej km 7,70 X

Ovennvnte konstruktioner er alle udfrt i armeret beton, bortset fra stibroen ved Ka-nalvej, der har overbygning i stl.



I de efterflgende afsnit er kort redegjort for de forventede konstruktionsndringer.

Konstruktioner ved lsning restad, ny terminal P strkningen ca. km 4,75,4, dvs. mellem Kalvebodlbet og Skyttecentret, etable-res to nye spor p nordsiden, hvilket medfrer at de mellemliggende broer og tunneler skal udvides, henholdsvis forlnges med ca. 12 m.

Banebroerne over Kalvebodlbet og Amagermotorvejen udvides i bredden ved at etab-lere en ttliggende brokonstruktion med lngde, spnd og frihjde svarende til de eksisterende. Tunnelerne ved henholdsvis Kalvebodlbet, Selinevej og Skyttecentret forlnges ved en tilbygning.

P strkningen ca. km 6,47,0, dvs. ved stibro med faunapassage ved Kanonvej og ved vejbroerne for Center Boulevard og Ove Arupsvej, etableres fire nye spor inkl. per-roner ved restad Station p nordsiden af det eksisterende banetrac. I henhold til sporplanerne medfrer dette, at sporomrdet udvides med ca. 35 m, hvor de fire spor placeres parvis af hensyn til tractilpasning til de nye perroner. De fire nye spor place-res med centerlineafstande i strrelsesordnen 13, 18, 30 og 35 m til fra det eksiste-rende nordligste spor. Disse ml indikerer, at der er plads til broundersttninger mel-lem de enkelte sporpar.

Stibro med faunapassage ved Kanonvej har understtninger sknsmssigt 12 og 35 m fra det nordligste eksisterende spors centerlinje.

Vejbro for Center Boulevard har understtninger sknsmssigt 7 og 22 m fra det nordligste eksisterende spors centerlinje.

Vejbro for Ove Arupsvej har understtninger sknsmssigt 7 og 24 m fra det nordlig-ste eksisterende spors centerlinje. Vejbroen er endvidere forlnget med et jorddkket brospnd p ca. 20 m ved det nordlige landfste, formentlig udfrt som en forbere-delse til en fremtidig udvidelse af antallet af underfrte spor. Umiddelbart nord for det jorddkkede brospnd er der en nedkrselsrampe til parkeringsanlg under Fields.

Konklusionen for broanlggene p strkningen ca. km 6,47,0 er:

At stibroen ved Kanonvej er for kort, og placeringen af broens fundamenter kon-flikter med de fremtidige sportracer. Stibroen m forventes at skulle erstattes af en ny bro

At vejbro for Center Boulevard har frihjde og understtningsplaceringer, der kan tilfredsstille krav til sporanlgget, idet broen forlnges med en tilstdende ny bro i nordenden for underfring af det nordligste sporpar

At vejbro for Ove Arupsvej har frihjde og understtningsplaceringer, der kan til-fredsstille krav til sporanlgget, men at der skal foretages tilpasning af under-bygningen.

Langs nordsiden af baneomrdet mellem broerne ca. km 6,6-7,4 vil der skulle etable-res en ca. 5 m hj stttemur.

Konstruktioner ved simple lsninger Udvidelse af nuvrende station Fra et sted mellem Skyttecentret og stien ved Kanonvej frem til umiddelbart st for Kongelundsvej etableres t spor p hver side af de eksisterende spor. Det vurderes, at de nye spors trac vil kunne tilpasses, sledes at sporene under broerne kan fres un-der de eksisterende tilstdende brofag til de fag, hvor de nuvrende spor er placeret. I disse tilstdende brofag forekommer skrningsanlg, der vil skulle fjernes helt eller delvist og erstattes af en stttemur. P den sydvendte side af banen kan stttemuren eventuelt erstattes af en reduktion af stjvolden og opstning af stjskrme. Hvis det bliver ndvendigt med strre sideflytninger af sporene, kan det for nogle af broernes vedkommende blive aktuelt med strre ombygninger eller helt nye broer.

Mellem broerne udvides sporomrdet ved at rykke skrningsanlgget. Lokalt ved landfster suppleres med stttemure. Mod motorvejen vil en indrykning af skrnings-



anlgget medfre en reduktion af stjvolden og der m forventes behov for stj-skrme eller alternativt stttemure.

Ved broen ved Kongelundsvej er der tale om en mindre sideflytning af de eksisterende spor. Broen har et fritrumsprofil, der uden videre tiltag har plads til disse sideflytnin-ger.

Konstruktioner ved lsning Sporsluse i Kastrup Vejbroen for Amager Landevejs overfring skal forlnges for at skabe plads til det nye spor nord for de to eksisterende spor. Endvidere vil der vre behov for mindre kon-struktionsarbejder med bl.a. nye stttemure lokalt.

Miljforhold

De miljmssige konsekvenser i forbindelse med anlg og drift af terminalfunktioner og klargringsfaciliteter, inklusiv sporanlg for restad/Kastrup-lsningen, indeholder en overordnet gennemgang og evaluering af flgende miljrelaterede aspekter:

Grund- og drikkevandsinteresser Grundvandssnkning Jord Luftforurening Arkologiske og kulturhistoriske interesser Fredning Lokalplaner Natur og rekreative interesser Stj og vibrationer Forurenet jord.

Grund- og drikkevandsinteresser P strkningen fra Kalvebodlbet og frem til restaden Station er det primre grund-vandsspejl beliggende i kote -1 til -2 m DVR90, svarende til f meter under terrn.

I Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen er omrdet kategoriseret som omrde med begrnsede drikkevandsinteresser (salt). Iflge Vandforsyningsplan 2006 for Kben-havns Kommune er de nrmeste vandforsyningsboringer beliggende mere 2 km st for restaden.

Anlgsarbejdet foregr langs det eksisterende jernbanetrace, og det vurderes, at pro-jektet ikke vil fre til en forringelse af den eksisterende grundvandsbeskyttelse.

Grundvandssnkning Sfremt det bliver ndvendigt at gennemfre midlertidige grundvandssnkninger i forbindelse med projektet, skal der tages miljmssige forholdsregler, sledes at hverken kloak eller recipienter tilfres skadelige stoffer. Afledningen af oppumpet grundvand skal foreg efter aftale med Center for Milj i Kbenhavns Kommune, og forurenet grundvand kan krves renset, s det opfylder en fastsat grnsevrdi inden udledning til kloak.

Jord Anlgsprojektet kan give ophav til overskudsjord i forbindelse med udgravningen til nye sporkasser, drn, skrningsanlg, diverse bygningsvrker mm.

Kan jorden ikke genanvendes i andre dele af projektet eller andre projekter, skal den bortskaffes til godkendt modtagestation efter aftale med Center for Milj i Kbenhavns Kommune. Alternativt kan jorden sges genindbygget i stjvolde, sfremt den har de rigtige geotekniske egenskaber, og det ud fra et miljmssigt synspunkt anses for forsvarligt.

Luftforurening



Den gede togaktivitet vil, alt andet lige, give anledning til gede luftemissioner, her-under udledning af CO2. Strrelsen heraf vil afhnge af antal tog og ikke mindst tog-typen, hvor eltog versus dieseldrevet tog vil vre en vsentlig faktor. Det anbefales, at der i den efterflgende fase foretages en vurdering og beregning af strrelsen heraf.

Arkologiske og kulturhistoriske interesser Der er ikke konstateret arkologiske og/eller kulturhistoriske interesser i det aktuelle omrde.

Fredning Strstedelen af Amager Flled og Kalvebod Flled er fredet ved Overfredningsnv-nets afgrelse af 14. november 1990 om fredning af Kalvebodkilen, og ved Naturkla-genvnets afgrelse af 7. juli 1994 om fredning af en del af Amager Flled i Kben-havns Kommune.

Formlet med fredningen af 14. november 1990 er at sikre en opretholdelse og mulig-gre en forbedring af de biologiske og landskabelige vrdier, der er knyttet til omr-det, samt at fastholde og regulere almenhedens ret til frdsel i omrdet og dets an-vendelse til fritidsforml i vrigt. Fredningsomrdet er opdelt i seks underomrder.

Om tilstandsndringer bestemmes det, at der ikke m foretages terrnndringer, ndringer i de nuvrende vegetationsforhold, opfres bebyggelse eller etableres an-dre anlg, medmindre det tillades i fredningsbestemmelserne, af plejemyndigheden i forbindelse med en plejeplan eller ved dispensation i medfr af Naturfredningsloven.

Lokalplaner Som det fremgr af nedenstende kort, findes der en rkke lokalplaner i det aktuelle interesseomrde.

Figur 9. Kort over lokalplaner p Kalvebod Flled

Lokalplan 238, Grften Lokalplan for omrdet begrnset af Sjllandsbroen, Amager Motorve-jen/Centrumforbindelsen, kommunegrnsen mod Trnby Kommune og stre side af sejlrenden i Kalvebodlbet.



Formlet med lokalplanen er at fastlgge omrdet til offentlige forml - umiddelbart til affaldsdeponering og jordopfyldning med tilhrende genanvendelses- og sorteringsan-lg - og p lngere sigt til rekreativt grnt omrde med bl.a. kolonihaver og anlg med tilknytning til ssport.

Lokalplan 325, restad City Center Lokalplan for et omrde begrnset af Arne Jacobsens Alls sydlige vejlinje, den frem-tidige restads Boulevards vestlige vejlinje, resundsforbindelsen, stskellet af ejen-dommen matr.nr. 42 Sundby Overdrev, Kbenhavn, den sydlige vejlinje af en fremti-dig vej mellem Nordre Landkanal og Center Boulevard samt Center Boulevards vestlige vejlinje.

Lokalplanen skal udgre det planlgningsmssige grundlag for, at den centrale del af restad - omkring restad Station, der er fllesstation for resundsforbindelsens ba-ne og Metro, samt resundsforbindelsens motorvej - kan udbygges til et attraktivt, koncentreret omrde for serviceerhverv med en mangfoldighed af aktiviteter og med bebyggelse af hj arkitektonisk kvalitet, der udnytter den optimale trafikale beliggen-hed samt beliggenheden ud til den fredede Kalvebod Flled

Lokalplan 377, Golfbane p Kalvebod Flled Det overordnede forml med lokalplanen er at skabe mulighed for etablering af en golfbane i international klasse i overensstemmelse med fredningsbestemmelserne for omrdet. Golfbanen vil vre den frste i kommunen, og vil i kraft af sine landskabeli-ge kvaliteter og bynre beliggenhed rumme en srlig attraktion i byens udbud af

fritids- og idrtsmuligheder.

Den sydlige grnse af lokalplan 377 flger den eksisterende jernbane, et forhold som betyder, at der ved denne lsning vil opst en konflikt med lokalplanen, da der vil v-re behov for at inddrage dele af arealet for at kunne etablere klargringsfaciliteterne. Konsekvensen af denne konflikt anbefales kortlagt i nste fase af projektet.

Natur og rekreative interesser Det skal bemrkes, at selve Kalvebodlbet er registreret som EU Habitat- og fuglebe-skyttelsesomrde. Der er ikke registreret mlsatte vandlb i umiddelbar nrhed af anlgsomrdet. Det skal bemrkes, at afhngig af anlggets endelige udformning, vil anlgget gennemskre et mindre omrde udlagt som fredsskov. Omrdet ligger nord for den eksisterende bane og st for Center Boulevard markeret med grnt p nedenstende Figur 5.6.

Stj og vibrationer Stj Den gede togaktivitet vil, alt andet lige, give anledning til get stjbelastning fra an-lgget. Dette forhold gr sig specielt gldende i forbindelse med etablering af ny ter-minal omkring den eksisterende restad Station, hvor der m pregnes en kraftig ur-banisering i form af kontorbyggeri svel som boliger.

Strrelsen og udbredelsen af stj relateret til det nye anlg vil afhnge af antal tog og ikke mindst togtypen, samt den valgte bygningslsning. Det anbefales, at der i en evt. efterflgende programfase foretages en vurdering og beregning af strrelsen her-af.

Vibrationer P det nuvrende stadie vurderes vibration kun at vre relevant i forbindelse med anlgsfasen og evt. driftsfase af ny terminal i forbindelse med den eksisterende restad Station. Her er det isr forholdene omkring bygningsvrkerne mellem den eksisterende bane og Fields, som kan blive pvirket. Dette forhold br undersges nrmere i en evt. opflgende projektfase.

Forurenet jord I det flgende beskrives forhold med relation til forurenet jord i og omkring aktuelle omrde for placeringen af nyt klargringscenter og terminaler i restaden.



Som det fremgr af nedenstende kort, Figur 8, gennemskrer det aktuelle omrde et strre omrde, som af Kbenhavns Kommune er kortlagt p vidensniveau 2 (V2), et forhold som betyder, at der p det aktuelle areal er konstateret forurening.

Figur 10. Kort over V2 kortlagt omrde. Kilde: Kbenhavns Kommune.

P den resterende del af den aktuelle strkning er der ikke kendskab til registrerede forureninger, hverken i Banedanmarks Jordforureningsdatabase eller andre offentlige tilgngelig registre, men generelt m det forventes, at jorden langs det eksisterende trac kan vre mere eller mindre forurenet med diverse tungmetaller, olieprodukter og tjrestoffer hidrrende fra den eksisterende togdrift. Det skal samtidig bemrkes, at omrdet omkring den eksisterende restad Station indgr i Kbenhavns Kommunes omrdeklassificering - et forhold som betyder, at jorden som udgangspunkt er klarifi-ceret som vrende lettere forurenet.

Ovenstende forhold betyder, at der i en anlgsfase skal regnes med en rkke udgif-ter til hndtering af jord. Strrelsen af disse udgifter vil vre afhngig af det samlede forureningsbillede. Nr der i en senere fase af projektet er opnet et mere prcist bil-lede af de arealmssige forhold inkluderet i restadslsningen, anbefales det, at der foretages miljteknisk granskning af omrdet, suppleret med miljtekniske unders-gelser i det omfang, det vurderes pkrvet.

Udfrelsesforhold

Ny terminal Lsningen med en ny terminal og to nye spor mellem Kalvebod og restad bygges uden for omrder med eksisterende spor. Ved tilslutning til eksisterende spor ved Kal-vebod bliver der driftskonsekvenser for godsforbindelsesbane mod Vigerslev.

Der er broarbejde p flere skrende veje, som i perioder vil give indskrnkninger for vejtrafikken.



Udvidelse af nuvrende station (simple lsninger) Der vil vre en del indgreb i de eksisterende resundsspor og for benyttelsen af restad Station. Omfanget af indgrebene afhnger i hj grad af, i hvor stort omfang man vlger, eller bliver ndt til, at ndre p linjefringen af de eksisterende spor, for at tilgodese placering af sporskifterne.


Tidsplan

Tidsplan

Det sknnes ndvendigt med en tidsperiode p mellem 5 og 8 r til projektering og udfrelse af et nyt terminalanlg eller udvidelse af nuvrende restad Station (sim-ple lsninger). Inden for denne tidsperiode kan ogs klargringscentret projekteres og udfres, inkl. rydning og byggemodning af arealet. Klargringscentret placeres for b-de Kbenhavn Hs og restad St.s vedkommende adskilt fra selve terminalomrdet, hvorfor udfrelse af klargringscentret kan ske parallelt med udfrelse af de vrige anlg.

For alle lsninger afsttes 2-3 r til projektering og udbud, regnet fra opstart af de-finitionsfase, efterflgende programfase, og afsluttende gennemfrelsesfase med ho-vedprojekt og udbud.

Projekt- og udfrelsesperioderne vil vre afhngige af den valgte lsning. Nedenfor er oplistet nogle bud p varigheder, baseret p erfaringer fra projekter af lignende str-relse:

Kbenhavn H, terminal ved Bernstorffsgade (baseret p tidligere undersgelse) Projekt og udbud: 3 r Udfrelse:4 r

Kbenhavn H, terminal ved Tietgensgade (baseret p tidligere undersgelse) Projekt og udbud: 3 r Udfrelse:4 r

Kbenhavn H, terminal ved Dybblsbro Projekt og udbud: 3 r Udfrelse:3 r

restad St., terminal Projekt og udbud: 3 r Udfrelse:3 r

restad St., udvidelse af nuvrende station (simple lsninger) Projekt og udbud: 2 r Udfrelse:2 r

Slusespor, Kastrup Projekt og udbud: 2 r Udfrelse:2 r

Klargringscenter Projekt og udbud: 3 r Udfrelse:3 r

Ny fjerntogsterminal Kbenhavn H-restad Udgiver: Trafikstyrelsen

Trafikstyrelsen

Gammel Mnt 4

DK-1117 Kbenhavn K.

[email protected]

www.trafikstyrelsen.dk

Kapacitetsudvidelse

Kbenhavn-Ringsted

Documents

Ny fjerntogsterminal København H- Ørestad