LÆS INDE I BLADET

M A GA S I NE TF O R P R A K T I S E R E N D E D Y R L Æ G E R www.dyrlaegemagasinet.dk

Hunde kan også være vegetarerAF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN

Årsmøde i nye rammer blev en succesAF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN

Nr. 4 oktober 2018

15. årgang

ISSN Nr. 1603-8002

Er råt godt?AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

Er det sundt at være kæledyrsejer?AF FREELANCEJOURNALIST OG DYRLÆGE

IRENE KRØJER HANSEN

BROADLINE (fipronil, S-methopren, eprinomectin, praziquantel). Indehaver af markedsføringstilladelsen: Merial.Indikationer: Til kat som har eller risikerer at få blandingsinfestationer med cestoder, nematoder og ektoparasitter. Veterinærlægemidlet er udelukkende indiceret, når der behandles samtidigt for alle tre grupper: Behandling og forebyggelse af loppe- og flåtangreb. Lopper dræbes inden for 24 timer og flåter inden for 48 timer. Forebyggelse af loppesmitte til omgivelserne ved at forhindre udvikling af alle umodne loppestadier. Præparatet kan indgå som led i behandlingen af loppebetinget allergisk dermatitis (FAD). En behandling forebygger mod yderligere loppeangreb i mindst 1 måned og flåtangreb i op til 3 uger. Behandling af skab hos kat samt infestationer med bændelorm, gastrointestinale nematoder, kattens lungeorm og blæreorm. Forebyggelse af hjerteorm i 1 måned. Drægtighed og diegivning: Lægemidlets sikkerhed under drægtighed og diegivning er ikke fastlagt. Brugen bør baseres på en vurdering af fordele og ulemper foretaget af dyrlægen. Kontraindikationer: Må ikke anvendes til syge eller afkræftede dyr, til kaniner eller i tilfælde af overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Bivirkninger: Der kan ses en midlertidig sammenfiltring af pelsen på påføringsstedet efter behandling, hvilket er normalt og opløses spontant. Der kan opstå milde og forbigående hudreaktioner på påføringsstedet (kløe, hårtab), som forsvinder uden behandling. Hvis katten slikker på påføringsstedet, kan der midlertidigt ses voldsom savlen, opkastning eller forbigående nervøse symptomer. Hvis katten indtager præparatet via munden kan det også resultere i savlen, opkastning og/eller forbigående nervøse symptomer (udvidelse af pupillerne, ataksi, forvirring, apati). Symptomerne forsvinder uden behandling inden for 24 timer. Korrekt påføring vil minimere forekomsten af sådanne tilfælde. Advarsler: Kun til udvortes brug. Må ikke injiceres, indgives gennem munden eller påføres på anden måde. Undgå at præparatet kommer i kontakt med kattens øjne. Undgå at dyr slikker hinanden efter behandling. Efter behandling dræbes flåter sædvanligvis inden for 48 timer efter infestation uden at have fået et blodmåltid. Tilhæftning af enkelte flåter kan imidlertid forekomme, og overførsel af infektiøse lidelser kan ikke helt udelukkes, hvis betingelserne er ugunstige. Virkningen af shamponering/badning i vand af dyret er ikke undersøgt og bør undgås. For en sikkerheds skyld anbefales det, at man ikke bader dyr inden for 2 dage efter påføring. Det anbefales, at alle katte som er 6 måneder gamle eller ældre, som lever i områder med kendt forekomst af hjerteorm, testes for eksisterende infestation med hjerteorm, før de behandles med præparatet til forebyggelse af hjerteorm. Hos enkelte katte kan infestation skab være svær eller kompliceres af bakteriel infektion. I disse tilfælde kan anden samtidig behandling blive nødvendig. BROADLINE er ikke beregnet til hunde. Visse hunderacer kan have øget følsomhed over for makrocykliske laktoner, hvilket kan medføre neurologiske bivirkninger. Det bør undgås at Collier, Old English Sheepdogs og beslægtede racer eller krydsninger indtager præparatet gennem munden. Dosering: Til udvortes brug på huden. Den anbefalede minimumdosis er 10 mg/kg kropsvægt for fipronil, 12 mg/kg for (S)-methopren, 0,5 mg/kg for eprinomectin og 10 mg/kg for praziquantel. Dette svarer til 1 applikator à 0,3 ml til kat <2,5 kg eller 1 applikator à 0,9 ml til kat 2,5-7,5 kg. Vælg den kombination af applikatorer til kat >7,5 kg, som passer til kattens vægt. Ved behandling mod kattens lungorm anbefales eventuelt en opfølgende administration en måned efter den første behandling. Behandlingen bør ikke udvides til at omfatte flere dyr uden dyrlægens vurdering. Lægemiddelform: Spot-on, opløsning. Pakninger: Dosisapplikatorer i æske. 3 x 0,3 ml og 3 x 0,9 ml. Pris: Se aktuel dagspris på medicinpriser.dk Udl.: B. Pligtteksten er forkortet i forhold til det af EMA godkendte produktresumé. Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres fra Boehringer Ingelheim A/S.

VIL DU UNDGÅHALVELØSNINGER?

Blandingsinfektioner er hyppigt forekommende hos udekatte.1,2 Med Broadline får du styr på både bændelorm, rundorm (inklusiv kattens lungeorm A. abstrusus) og ektoparasitter

1. Grandi et al. Prevalence of helminth and coccidian parasites in Swedish outdoor cats and the first report of Aelurostrongylus abstrusus in Sweden a coprological investi-gation. Acta. Vet. Scandinavia. 2. Hansen et al. 2017 Occurrence and clinical significance of A. abstrusus in Denmark. Veterinary Parasitology 234 (2017) 31–39.

DK-B

RO-1

8-01

-713

Annonce Undgå halve løsninger A4 Brodline DK.indd 1 08-Oct-18 3:25:30 PM

NEUROLOGIViborg Dyreklinik undersøger, diagnosticerer og behandler efter henvisning hunde og katte med mistanke om- eller med allerede diagnosticeret sygdom i nervesystemet. Dette sker i tæt samarbejde med henvisende dyrlæge.

Rikke Fast, Dyrlæge, PhD (klinisk neurologi)

Viborg Dyreklinik, Tlf. 78701890 info@viborgdyreklinik.dk www.viborgdyreklinik.dk

Viborg Dyreklinik.indd 1 26/04/2018 14.18

Besøg

www.cotedor.dk

Årsmøde i nye rammer blev en succesAF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 4Svinepest er en uønsket gæstAF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 6Hunde kan også være vegetarerAF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 10Er råt godt?AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE 12Er det sundt at være kæledyrsejer?AF FREELANCEJOURNALIST OG DYRLÆGE, MASTER OF COMPANION ANIMAL SCIENCE,

SURGERY, IRENE KRØJER HANSEN 16

Ansvarshavende:Tina Brage Vabø

Journalist:Charlotte Rafnchrafn@gmail.com

Ansvarshavende fagredaktør:Dyrlæge Finn Boserup

Redaktionen:Dyrlæge Jens MøllerDyrlæge Susanne Schantz LaursenDyrlæge Hanne Birgit Gredal

Artikler, pressemeddelelser, produkt-informationer m.v. modtages på e-mail: tbv@scanpublisher.dk, og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginal-materiale eller elektronisk som PDF, JPG. Power Point fi ler kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse.

Skriv til redaktionen: info@scanpublisher.dk

Annoncer:Niels Rudolfsennr@scanpublisher.dk

Abonnement:4 udgaver (incl. moms):Kr. 240,-

Adresseændringer m.v. bedes mailet til info@scanpublisher.dkVed henvendelse bedes abonnements-nummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet).

Redaktionens og udgivers adresse:Vabø Publishing ApSStationsparken 242600 GlostrupTlf. 39 90 80 00www.scanpublisher.dkISSN Nr. 1603-8002

Layout og tryk: Stibo Complete

DYRLÆGE MAGASINET 4 3

Indhold 4/2018

Årsmøde i nye rammer blev en succesFor første gang har de forskellige faggrupper under Den Danske Dyrlægeforening haft et stort, samlet årsmøde i stedet for flere mindre. Ud over det faglige program blev der afholdt generalforsamlinger. Formanden for Dyrlægeforeningen betegner modellen som en stor succes, og kommentarerne på de sociale medier har også været positive

Det har hidtil været lidt forskelligt, hvordan de enkelte faggrupper har grebet det an, men i Den Danske Dyr-lægeforening har der gennem årene været tradition for, at de forskellige fag-grupper har mødtes til årsmøder hver for sig. Desuden har der været afviklet generalforsamlinger og Dyrlægernes Dag. Nu er det hele blevet slået sam-men til et stort arrangement for alle faggrupperne, hvor der samtidig afhol-des generalforsamlinger og forskellige sociale aktiviteter. 850-900 dyrlæger, veterinærsygeplejersker, studerende og oplægsholdere var fornylig samlet

fire dage i Nyborg til det første samlede årsmøde.

– De tilbagemeldinger, jeg har fået fra medlemmer og udstillere, har været meget positive. Til daglig omgås man ofte mest dyrlæger inden for sit eget felt, men her var muligheden for at få et indblik i, hvad andre er optagede af, siger Carsten Jensen, formand for Den Danske Dyrlægeforening.

Politik og fest

Et andet ønske har været at skabe større opmærksomhed omkring det fagpoliti-

AF JOURNALIST (DJ)

CHARLOTTE RAFN

NV VALG TIL FAGGRUPPERNE

Undervejs i programmet på årsmødet blev der holdt generalforsamlinger i DDD, Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiver-forening, Ansatte Dyrlægers Organisation og i faggrupperne. 

• I ADO er der kampvalg om formandsposten, idet Ida Tingman Møller og Susanne D. Rasmussen begge stiller op til at overtage posten efter Anne Marie Lassen-Nielsen. Ligeledes er der to kandidater til den ledige bestyrelsespost i valg-gruppe Privatansatte i øvrigt. Her stiller Anne Marie Lassen-Nielsen og Malene Kari Falkenberg op til at overtage posten efter Annette Kaalund. Begge valg sker ved urafstemning. Der var nyvalg til Ann Sofie Olesen, som afløser Louise Lohse i valggruppen Ansatte ved forskning og Undervisning. 

• I DA blev Steen Bo Larsen valgt som ny formand. Han afløser Jacob Kjær Larsen. Og Kristian Viekilde blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem.  

• Helle Slot blev valgt som ny formand for Faggruppe Kvæg. Hun afløser Jens Philipsen. Anne Købsted Nymand blev valgt som næstformand.

• I Faggruppe Svin var der genvalg til Ken Steen Pedersen på formandsposten. Inge Larsen blev valgt som næstformand og Trine Christner Månsson som nyt bestyrelsesmedlem. Hun afløser Lise-Lotte Pedersen.

• I Faggruppe Familiedyr blev Niels Filtenborg-Barnkob valgt som næstformand – og der var genvalg til Asger Wenck og Frederik Meyland-Smith. 

• I Faggruppe Heste blev Kenneth Engelund Lassen genvalgt som formand og Ginnie Holmes Hørning blev valgt som næst-formand. 

• I Faggruppe Biomedicin blev Anders Permin genvalgt som formand, mens Lærke Boye Astrup og Louise Bundgaard blev valgt som hhv. næstformand og bestyrelsesmedlem.

• Faggruppe Samfund, Sundhed og Velfærd genvalgte Anna-Marie Christensen som næstformand. Desuden besluttede fag-gruppen at skifte navn til Faggruppe Dyrevelfærd og Fødevaresikkerhed.

4 DYRLÆGE MAGASINET 4

Bestil og køb direkte på tlf. 70 26 81 70 · curaprox.dk

Når kvalitet kun er godt nok!

CS 5460Ultrasoft

CS 3960Soft

CS ATA

CS SURSurgical

CS 708

NYHED

ADS 350 ADS 350 Display Box

CURAPROX SPECIAL TANDBØRSTERTandbørster til hunde og katte stiller store krav. De skal være tætte i hårene så de fjerner maksimale mængder plak. Med vores special tandbørster kan vi løse individuelle behov. CURAPROX tandbørste fibre er ikke lavet af nylon men af super bløde CUREN® filamenter. Du får nemt adgang til svær tilgængelige områder. Fås i assorteret farver.NYHED

Køb direkte hos

CURAPROX

tlf. 70 26 81 70CURASEPT ADS 350 KLORHEXIDIN GEL En klorhexidin-holdig gel til periodevis behandling af infektioner i parodontium. Den indeholder 0,5% klorhexidin. Findes som 30 ml tube eller som Display box med 20 stk. 5ml tuber.

– Nu skal vi evaluere hele arrangementet, og så er der formentlig nogle ting, der skal justeres, men grundlæggende har vi fundet en god model for årsmøder i fremtiden, siger Carsten Jensen, formand for Den Danske Dyrlægeforening. Privatfoto.

ske arbejde i Dyrlægeforeningen. Der-for var der på årsmødet også generalfor-samlinger i de forskellige faggrupper.

– Min vurdering er, at der var fl ere deltagere til de enkelte generalforsam-linger, end der plejer at være, siger Car-sten Jensen.

Foruden de mange faglige oplægshol-dere, var der en del sociale aktiviteter. Blandt andet kunne jubilarer fra forskel-lige årgange på veterinærstudiet blive fotograferet sammen.

– Det sociale må ikke undervurderes, når branchen er samlet. Derfor er jeg

glad for, at vi var over 600 samlet til en god fest fredag aften, siger Carsten Jensen.

Næste år holdes årsmødet igen i Ny-borg, den 26.-29. september.

DYRLÆGE MAGASINET 4 5

AF JOURNALIST (DJ)

CHARLOTTE RAFN

Svinepest er en uønsket gæstEn lille fejl eller et øjebliks uopmærksomhed og hele den danske svineeksport kan være lagt ned på ubestemt tid. Afrikansk svinepest rykkede for nylig igen tættere på Danmark, og både Dyrlægeforeningen og myndighederne opfordrer til, at der tages alle forholdsregler

Midt i september blev der konstateret afrikansk svinepest på flere døde vild-svin i Belgien. Dermed er den frygtede sygdom rykket tættere på Danmark, men mindst lige så foruroligende er det, at sygdommen er sprunget direkte fra Øst- til Vesteuropa. Sygdommen er kon-stateret i både Polen og Tjekkiet, men ikke i Tyskland. Det viser at smittevejen er uforudsigelig.

– At smitten kan springe så langt viser, at virus har en ekstrem evne til at klare sig for eksempel i forarbejdede kødprodukter. Vi skal hver eneste dag gøre vores yderste for at undgå at få sygdommen til Danmark, siger Carsten Jensen, formand for Den Danske Dyrlæ-geforening

I tilfældet fra Belgien er virus for-mentlig fragtet fra øst til vest af menne-sker. Et stykke inficeret kød, der er taget med og smidt i naturen, kan være årsag til, at sygdommen har flyttet sig over den store afstand.

– Sygdommen har hidtil rykket sig cirka 40 kilometer vest på om året ved spredning med vildsvin, men flere ek-sempler fra Tjekkiet, Ungarn og nu Bel-gien viser, at den kan tage store spring, hvis vi handler forkert og ikke tænker os om, siger Stig Mellergaard, chefkonsu-lent i Fødevarestyrelsen.

I Belgien findes en større population af vildsvin, og det alene øger risikoen for, at sygdommen spreder sig. Udfor-dringen med vildsvinene er netop, at de er vilde. De bevæger sig over større om-råder og kan samle virus op fra et stykke inficeret pølse smidt i en skraldespand. Resultatet vil være et sygt vildsvin, der hurtigt vil sprede virus i naturen og der-med øge risikoen for smitte til andre dyr og til staldene.

Et sygt vildsvin udløser præcis samme sanktioner mod den danske eksport som en syg tam-gris.

Umiddelbart efter nytår bliver et hegn som dette sat op langs den dansk-

tyske grænse. Det skal holde vildsvin ude af landet.

Modelfoto: Naturstyrelsen.

6 DYRLÆGE MAGASINET 4

Vildsvin må skydes

I flere europæiske lande arbejdes der af samme grund på at reducere bestan-den af vildsvin. Danmark har tidligere ikke haft vildsvin, men de er indenfor de seneste par år indvandret til Søn-derjylland fra Tyskland. I Danmark er der givet tilladelse til nedskydning af vildsvin året rundt, døgnet rundt, for at udrydde bestanden. Umiddelbart efter nytår vil der blive sat et hegn op langs hele den dansk-tyske grænse. Det skal reducere mængden af vildsvin fra Tysk-land til Danmark, således at de tilkomne vildsvin hurtigt kan udryddes. Dette gennemføres for at reducere risikoen for introduktion af sygdommen til vildsvin via madvarer smidt i naturen.

Fødevarestyrelsen har desuden taget flere initiativer, der skal informere om smitterisikoen. Blandt andet er der sat skilte op på rastepladserne langs mo-torvejene, ligesom de er blevet forsynet med vildt-sikre skraldespande.

– Vi ved, at nogle østeuropæiske chauffører opholder sig på rasteplad-serne i flere dage ad gange, og de har typisk mad med hjemmefra. Med informationskampagnen forsøger vi at

påvirke deres og andres adfærd, siger Stig Mellergaard, chefkonsulent i Føde-varestyrelsen.

Carsten Jensen opfordrer desuden landmænd og svinedyrlæger til at give smittebeskyttelsen i hver enkelt svine-besætning et eftersyn.

– Det er en særdeles vigtig del at dis-kutere og gennemgå forholdsreglerne i besætningerne ved de almindelige sundhedsrådgivningsbesøg, siger Car-sten Jensen.

Ét sygt dyr er nok

Hvis der bliver konstateret afrikansk svinepest hos bare én tam-gris eller ét vildsvin, vil eksporten af danske grise og dansk svinekød til lande uden for EU blive lukket ned omgående. Eksporten af dansk grisekød til tredjelande bliver af Landbrug & Fødevarer vurderet til at ud-gøre 11 milliarder om året. Hvis ekspor-ten bliver stoppet, vil der gå minimum tre måneder, inden den kan genoptages, men det forudsætter, at der ikke findes vildsvin i Danmark. Er der vildsvin i lan-det, vil tredjelande ifølge Landbrug & Fødevare kræve, at man kan dokumen-tere, at der ikke er afrikansk svinepest i

vildsvinene, og det er nærmest umuligt, da det kræver prøver fra dyrene. I vær-ste fald kan der gå flere år, før eksporten er genetableret.

– Vi skal holde den sygdom væk fra Danmark! Det handler om opmærksom-hed hver eneste dag, og så skal vi blive ved med at informere, siger Carsten Jensen, der ikke har mistet troen på, at Danmark kan gå fri af sygdommen.

Hvis en gris bliver konstateret ramt af afrikansk svinepest, skal hele besæt-ningen slås ned, og omkringliggende besætninger vil blive testet. Al transport af både slagtede og levende grise i hele landet vil gå i stå.

– Vi har et omfattende beredskab klar, hvis vi skulle blive ramt af sygdom-men, og det er et beredskab, som vi løbende opdaterer og tester. Blandt andet skal vi i januar have en landsdæk-kende øvelse, hvor vi kigger hele vores beredskab efter i sømmene, siger Stig Mellergaard.

80 procent af både vildsvin og tam-grise, der er smittet med afrikansk svine-pest, dør i løbet af få dage. Sygdommen kan til gengæld ikke smitte mennesker. Det er ikke muligt at vaccinere mod syg-dommen.

ET OMDISKUTERET HEGN

I begyndelsen af 2019 begynder Naturstyrelsen at sætte et 1,2-1,5 meter højt hegn op langs den dansk tyske grænse på en strækning på cirka 70 kilometer. Hegnet har været meget omdiskuteret, men både Den Danske Dyrlægeforening, Fødevare-styrelsen og Landbrug & Fødevarer bakker op om opførelsen.

– Formålet med hegnet er at holde alle tyske vildsvin ude af Danmark, og ikke kun syge vildsvin. Vi ved godt, at dyrene kan slippe forbi hegnet, men hvis vi holder bestanden af vildsvin i Danmark nede, minimerer vi risikoen for at sygdommen kan spredes til Danmark via udsmidte fødevarer, som for indeværende udgør den største risiko. Det er et af flere tiltag, der skal holde sygdommen væk fra Danmark, siger Stig Mellergaard, chefkonsulent i Fødevarestyrelsen.

Kritikere mener, at det er mange penge at bruge på et hegn, der ikke effektivt forhindrer vildsvin i at vandre ind i Danmark samtidig med, at det vil forhindre andre dyrs fri passage. Desuden mener nogle, at det vil skæmme naturen.

Hegnet kommer til at koste i omegnen af 70 millioner kroner.

DYRLÆGE MAGASINET 4 7

35 vildsvin menes udsat

Op mod 35 vildsvin er set i et om-råde i Himmerland, hvor der normalt ikke er vildsvin. Naturstyrelsen har meldt sagen til Politiet, da det – ud fra vildsvinenes opførsel – formodes, at de er udsat eller undsluppet fra fangeskab.

Siden midten af juli har lokale jæ-gere flere gange ude i det åbne land observeret en større gruppe vildsvin på op til 35 individer nær Gatten i Himmerland. Vildsvinenes adfærd tyder på, at de har været passet af mennesker og ikke er opvokset i det

fri. Derfor har Naturstyrelsen an-meldt sagen til Politiet.

– Vi ser normalt ikke vildsvin på den frie vildtbane i Himmerland, og der er umiddelbart ikke registreret større hold af vildsvin i nærheden, hvorfra de kan være undsluppet. Lo-kale jægere fortæller, at vildsvinene ikke udviser den skyhed overfor mennesker, som ellers normalt ken-detegner vildsvin i naturen, og der-med må de formodes at være vokset op i fangenskab. Da der kan være tale om ulovlig udsætning, meldes sagen til politiet, som kan efterforske sagen, siger kontorchef i Naturstyrel-sen Mads Jensen.

Naturstyrelsen understreger, at der er ulovligt at udsætte vildsvin i naturen.

En stor del af de observerede vildsvin meldes allerede nedlagt af jægere i området. Naturstyrelsen vil i den kommende tid forsøge at lokali-sere eventuelle tilbageværende vild-svin og medvirke til, at disse bliver nedlagt som en del af indsatsen mod afrikansk svinepest i Danmark.

(Kilde: Naturstyrelsen)

Det er ulovligt at udsætte vildsvin i natu-ren, understreger Naturstyrelsen.

Begrænset viden om dyrevelfærdEfterspørgslen efter kaninkød fra dyr opdrættet under mere naturlige for-hold end i konventionel spisekanin-produktion er lille, men stigende. Men viden fra konventionel opdræt lader sig ikke direkte overføre til for eksempel en økologisk produktion, da mange forhold spiller ind.

Danmark har nationale regler for øko-logisk kaninproduktion og i forbindelse med arbejdet med en ny økologiforord-ning, har forskere på Aarhus Universitet på forespørgsel fra Landbrugsstyrelsen undersøgt, hvad der findes af forsk-ningsbaserede studier om optimale be-tingelser for kaninproduktion set ud fra en dyrevelfærdsvinkel.

Der findes dog ikke meget viden på området og ingen studier, der direkte kan overføres til anbefalinger for den danske økologiske produktion.

– Da den forskning, der er på om-rådet, handler om konventionel kanin-opdræt, forsøgskaniner eller kaniner

i naturen, er det svært at sige noget konkret om, hvad det mest optimale er i en dansk økologiske produktion, men det er sandsynligt, at både pladsforhold, gruppedynamik og belægningsgrad har betydning for kaninernes velfærd, siger seniorforsker Tine Rousing fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Univer-sitet.

(Kilde DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug)

Der findes ikke meget viden om økologisk kaninproduktion i Danmark.

8 DYRLÆGE MAGASINET 4

Hunde kan også være vegetarerKød bliver af flere og flere fravalgt på tallerkenen. Argumenterne kan være hensyn til klimaet, dyrene eller sundheden. Af de samme grunde forsøger nogle også at fjerne de animalske produkter fra foderet til deres hunde. Det kan godt lade sig gøre, men man skal tænke sig grundigt om, siger eksperter

AF JOURNALIST (DJ)

CHARLOTTE RAFN

Som hovedregel skal kvæg spise 20 kilo foder, for at vi får et kilo kød ud af det. Desuden er oksekød en af de store syn-dere, når det kommer til bidrag til CO2 regnskabet. Og så er der hele problema-tikken omkring dyrevelfærd. Udfordrin-ger som disse får mange til at skære ned på eller helt droppe kød i deres kost, og der er en stigende interesse for at gøre det samme, når det gælder foderet til vores hunde.

– Mange hundeejere, der ønsker at skifte til vegetarisk eller vegansk kost, er selv veganere eller vegetarer, men vi skal huske, at hunde ikke bare er små mennesker. Deres fordøjelsessystem er anderledes, og det betyder, at vi ikke bare kan overføre vores diæt til dem, siger Ida Nordang Kieler, dyrlæge, ph.d. og resident i klinisk ernæring (ECVCN), Institut for Klinisk Veterinærvidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

En af udfordringerne ved en vegeta-risk kost er at sikre, at hundene får nok proteiner. Proteinerne fra kødprodukter bidrager med aminosyrer, som hunden ikke selv kan producerer. Hvis kødet skal udskiftes med andet, er det derfor vigtigt at vælge grøntsager med et højt proteinniveau og at vælge forskellige planteproteiner.

– Det kan være bønner, kornproduk-ter, soyabønner eller andre bælgfrugter. Proteinerne i planter er dog vanskeligere for hunden at optage end proteiner i kød. Man skal derfor være opmærksom på, at det kan kræve større mængder, hvis man skal sikre hunden tilstrækkeligt af de vigtige aminosyrer, siger Amanda Friedel Jakobsen, cand. scient. i Animal Science, der har skrevet speciale om hundeernæring.

Hvis hundene skal leve vegansk, det vil sige også helt uden æg og mælkepro-dukter, er udfordringen endnu større.

Kogte kartofler

Et af de områder, hvor hunde og men-neskers fordøjelsessystem ligner hinan-den, er evnen til at fordøje ubehandlet kulhydrat. Rå kartofler, ukogt ris eller pasta kan hverken hunde eller menne-sker få noget ud af. Til gengæld er kogte kartofler, ris og pasta udmærkede ener-gikilder for hundene.

Råkost som gulerødder, kål eller sala-ter er også gode tilskud i hundene mål-tider. Ligesom hos os, er der her masser af fibre, vitaminer og mineraler at hente, uden at kalorieindtaget samtidig bliver for højt. Alene vil råkost som gulerødder og kål dog ikke kunne udgøre et reelt måltid for hundene.

– Hvis man vil fodre med plantebase-ret kost, kræver det, at man sætter sig meget grundigt ind i tingene. Forskellige grøntsager skal supplere hinanden for at sikre hunden en komplet mængde af protein og næringsstoffer. Det kræver derfor stor indsigt at formulere den helt rigtige kost, siger Amanda Friedel Jakobsen.

– Hvis man vil fodre med plantebaseret kost, kræver det, at man sætter sig me-get grundigt ind i tingene, siger Amanda Friedel Jakobsen, cand. scient. i Animal Science. Privatfoto.

10 DYRLÆGE MAGASINET 4

Tilføj vitaminer

Det er dog ikke på alle områder, at hunde og menneskers system fungerer ens. Hunde kan ikke producere D-vitamin fra solens stråler, ligesom vi gør. Der skal derfor være D-vitamin i foderet, og det gælder både D3 og D2. Vitamin D3 bliver dannet, når huden bliver udsat for solstråling og findes dermed kun i animalske produkter. D2 produceres af planter, men udnyttes ikke lige så effektivt som D3. Et supplement med D-vitamin er derfor oftest nødvendigt, hvis hunden alene skal spise vegetarisk. Det samme gælder vitamin B12, som også kun findes naturligt i animalske produk-ter. I det hele taget bør man være særligt opmærksom på, om hunden viser tegn på mangler, hvis man vælger at fodre vegetarisk.

– Hos en fuldvoksen hund kan der gå lang tid, inden man opdager, at den er i underskud med nogle næringsstoffer, og det kan ikke altid afsløres med en blodprøve. Det kan blive meget alvor-ligt, hvis ikke der bliver grebet ind, og desværre kan skaderne være uoprette-lige, siger Ida Nordang Kieler.

Milde symptomer på mangelsyg-domme kan være trist pels eller et fal-dende energiniveau.

– Vi ved fra katte, at der kan opstå hjertesygdomme, hvis de ikke får til-strækkeligt af aminosyren taurin, og der er mistanke om, at det samme kan ske hos nogle hunderacer, siger Ida Nor-dang Kieler, der opfordrer hundeejere til at holde grundigt øje med deres hunde, hvis kosten bliver lagt om.

Der findes en del vegetariske foder-produkter på markedet. Ida Nordang Kieler opfordrer dog til, at man kun bruger disse efter at have konsulteret en ekspert, da der er risiko for, at de ikke dækker hundens behov tilstrækkeligt.

– Der findes ingen danske under-søgelse af foderprodukterne, men for nogle år siden blev der kigget på 24 amerikanske diæter. Her viste det sig, at mere end hver fjerde ikke indeholdt tilstrækkeligt med en eller flere af de essentielle aminosyrer til at dække hun-denes behov. Og der blev ikke testet for vitaminer og mineraler, siger Ida Nor-dang Kieler.

Stammer fra ulvene

I diskussionen om kød eller ej dukker argumenter om hundenes oprindelse hurtigt op. Hundene nedstammer fra ulvene, og det får mange til at mene, at kød er både en naturlig og nødvendig del af kosten for dem.

– Selv om hundene som udgangs-punkt er i slægtsskab med ulvene, så har de gennem mange års avl ændret sig genetisk, så de i dag er tilpasset til at kunne spise menneskemad. Det er dog ikke det samme som, at de fungerer på samme måde som os. De er stadig mere afhængige af animalske kilder til protein, end vi er, siger Amanda Friedel Jakobsen.

Både hun og Ida Nordang Kieler op-fordrer hundeejere til at konsultere en ekspert, inden kød og andre animalske produkter bliver helt fjernet fra hundens kost.

SÅ MEGET CO2 B IDR AGER HUNDENS FODER MED

Jannick Schmidt, lektor, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet, har regnet på, hvor meget forskellige hundes foder bidrager til CO2 regnskabet. I beregningerne er der taget udgangspunkt i, at der anvendes kød, som er egnet til humanfoder, og ikke biprodukter.

Hund, 2 kg:Foder med kød: Udleder 326 kg CO2 om året. Det er lige så meget som 1000 kilometers kørsel i en gennemsnitlig person-bil.Foder uden kød: Udleder 4 kg CO2 om året eller det samme som 12 kilometers kørsel i en gennemsnitlig personbil.

Hund, 10 kg:Foder med kød: Udleder 1108 kg CO2 om året. Udleder lige så meget som 3500 kilometers kørsel i en gennemsnitlig per-sonbil.Foder uden kød: Udleder 13 kg CO2 om året eller det samme som 41 kilometers kørsel i en gennemsnitlig personbil.

Hund, 20 kg:Foder med kød: Udleder 1630 kg CO2 om året. Det er lige så meget som 5200 kilometers kørsel i en gennemsnitlig per-sonbil.Foder uden kød: udleder 19 kg CO2 om året, eller det samme som 61 kilometers kørsel i en gennemsnitlig personbil.

– Mange hundeejere, der ønsker at skifte til vegetarisk eller vegansk kost, er selv veganere eller vegetarer, men vi skal huske, at hunde ikke bare er små mennesker, siger Ida Nordang Kieler, dyrlæge, ph.d. og re-sident i klinisk ernæring (ECVCN), Institut for Klinisk Veterinærvidenskab, Det Sund-hedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Privatfoto.

DYRLÆGE MAGASINET 4 11

Er råt godt?Fodring efter de såkaldte BARF-principper, hvor hunde får råt kød og ben, er en voksende trend. Men studier peger på, at der er flere ulemper ved denne fordringsform.

– Kød og ben alene indeholder ikke nok næringsstoffer, mineraler og vitaminer i forhold til en hunds næringsstofbehov, oplyser professor i Intern Medicin for Familiedyr på Københavns Universitet, Charlotte Reinhard Bjørnvad.

Hun er europæisk specialist i vete-rinær komparativ ernæring og forsker blandt andet i ernæring og metabo-lisme hos hunde og katte. Charlotte Reinhard Bjørnvad oplever en stigning i antallet af hunde der på forskellige måder er fejlernærede og ofte relateres dette til alternative fodringsmetoder såsom BARF.

Hunde er ikke ulve

BARF står for Biological Appropriate Raw Food, og tankerne bag BARF-prin-cipperne er, at hunde er domesticerede ulve, og at de derfor bør spise samme kost som vilde ulve. Men der er store forskelle mellem de to dyrearter. Ulve i naturen bliver fx ikke 15-20 år gamle, som nogle hunde gør i dag, og desuden er ulvens kost mere varieret, end de fleste tror. Fisk og planteføde er også på nogle ulves menu.

Nye DNA-analyser viser, at ulven blev domesticeret så tidligt som for 32.000 år siden, og der er således gået omtrent ti tusinde generationer fra den – i øvrigt nu uddøde – ulverace flyttede sammen med mennesker til vore dages hunde. DNA-analyser viser samtidig at hunden over disse generationer har adapteret sig metabolisk til et øget indhold af sti-velse i deres diæt.

– Men i princippet kunne det være li-gegyldigt, om BARF-kost svarer til ulve-kost eller ej – hvis BARF-kosten bare var sufficient. Det er den som oftest ikke, slår Charlotte Reinhard Bjørnvad fast.

Følg specialisternes råd

Professoren er godt klar over, at de hundeejere, der fodrer efter BARF-principperne gør det af kærlighed til deres hund.

– Men det er ofte meget svært at balancere BARF diæter korrekt med mineraler, vitaminer og andre nærings-stoffer, da der kan væres stor variation i sammensætningen af BARF-produk-terne. Kommercielt tørfoder er nemt og indeholder generelt alle de essentielle næringsstoffer, hunden skal bruge. Men for de hundeejere, der ikke ønsker at fodre med tørkost, eller hvis hunden ikke kan tåle tørkost, kan man også lave afbalancerede hjemmelavede diæter ba-seret på varmebehandlede råvarer samt hundens og ejers præferencer. Det kræ-ver dog henvisning til en specialist, som er uddannet til at sikre, at hunden får de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, den har brug for, lyder hendes råd.

– Og så behøver du heller ikke at frygte for, at din hund får knækkede tænder, eller at skarpe knoglesplinter sætter sig fast i spiserør eller tarme, til-føjer Charlotte Reinhard Bjørnvad som et ekstra argument ikke bare mod BARF, men mod råt kød og ben i det hele ta-get.

For det handler ikke kun om BARF. Det handler generelt om råt kød. Og så handler det om de mennesker, der om-gås hunden.

Hunde kan smitte

– Der er adskillige studier, som viser, at hunde, der fodres med råt kød, oftere er bærere af potentielt sygdomsfremkal-dende bakterier end hunde, der får var-mebehandlet foder. Der kan være fx Sal-monella, Campylobacter og resistente sygdomsfremkaldende E. Colibakterier i det rå kød. Bakterierne udskilles i af-føringen – i op til to uger efter fodringen med råt kød, oplyser Charlotte Reinhard Bjørnvad.

Det er meget vanskeligt at holde madskål og hund fri for bakterier, og selv om en del BARF-producenter oplyser, at deres produkter er frysebe-handlet, er det ikke nok. Kun varmebe-handling slår de sygdomsfremkaldende bakterier ihjel.

AF VIDENSKABSJOURNALIST

GORDON VAHLE

MERE VIDEN

Du kan læse mere om Charlotte Reinhard Bjørnvads forskning og arbejde på Institut for Klinisk Veteri-nærmedicins hjemmeside ikv.ku.dk. Find hende under ’ansatte’.

TrygFonden Besøgshunde er et korps af hunde, der sammen med deres ejere besøger mennesker i plejeboliger i hele Danmark. Før de kommer ud på besøg, skal hunde og ejere gennem en optagelsesprøve, og efterfølgende er de organiseret gennem TrygFonden i et netværk af godkendte besøgssteder. På besøgs-hunde.dk finder du oplysninger og materiale om TrygFonden Besøgs-hunde.

12 DYRLÆGE MAGASINET 4

– Bakterierne kan faktisk smitte de mennesker, der omgås dyrene. En norsk undersøgelse1 har påvist, at to af 995 patienter, der havde Campylobacte-riosis, havde fået smitten fra hunde i hjemmet, og et australsk studie2 påviser en forøget risiko for specielt børn under fem år for at blive smittet med Campylo-bacter, hvis børnene omgås hunde.

– Selv om tallene er små, så er risi-koen til stede, og det er specielt relevant for mennesker, der i forvejen har et svækket immunsystem, siger Charlotte Reinhard Bjørnvad.

Besøgshunde på optagelsesprøve

Denne risiko er grunden til, at organisa-tioner som TrygFonden ikke tillader, at deres besøgshunde fodres med råt kød.

– Mange af de mennesker, der får besøg af vores besøgshunde, har et svækket immunsystem, og selv om risikoen for smitte er lille, kan det få alvorlige konsekvenser, hvis det sker. Når hundeejerne siger ja til at være med i TrygFondens besøgshundekorps, skri-ver de under på, at hundene ikke fodres med råt kød i nogen form, siger Galina Plesner, der er projektchef i TrygFonden med ansvar for besøgshunde-tjenesten.

– Vi gør os umage med at vælge de hunde, som skal ud på besøg sammen med deres ejere. Ved optagelsesprøven bliver de undersøgt af en dyrlæge og testet af en adfærdsekspert. Og vi tager en god snak med hundeejerne også. Det gør vi for at sikre, at besøgene bli-ver en glæde for alle parter.

– Det er ikke altid let at forklare hun-deejere, at deres søde og kærlige hund ikke kan bruges som besøgshund, fordi den ind i mellem får en bøf. Men forsk-ningen viser klart, at der er en sammen-hæng mellem råt foder og forekomst af potentielt skadelige bakterier, og den sammenhæng skal vi tage alvorligt.

Bevar den sunde skepsis

– Vi er naturligvis klar over, at en hund hverken skal eller kan blive steril, men vi kan minimere den risiko, der måtte være, ved at have disse retningslinjer. Sammen med krav om øvrig god hygi-ejne og sund fornuft, er det det bedste,

vi kan gøre for de mennesker, der modtager besøg, konkluderer Galina Plesner.

Selv om det er de færreste hunde, der ville sige nej tak til skål lækkert kød, så er der grund til at tænke sig om en ekstra gang, inden man binder an med BARF som fodringsform. Og det er i hvert fald vigtigt at kende til både kon-sekvenser og alternativer.

Referencer

1 Risk Factors for Sporadic Domestically Acquired Campylobacter Infections in Nor-way 2010–2011, Emily MacDonald m.fl.

2 Population-Attributable Risk Estimates for Risk Factors Associated with Campylobac-ter Infection, Australia, Russell J. Stafford m.fl.

”En hund hverken skal eller kan blive steril, men vi kan minimere den risiko, der måtte være, ved at have retningslinjer om kost og hygiejne samt sund fornuft,” lyder opskriften på, hvor-dan TrygFondens besøgshunde får glæden frem. (Foto: TrygFonden).

DYRLÆGE MAGASINET 4 13

Læs Dyrlægemagasinet på nettetwww.dyrlaegemagasinet.dk

Løse katte er et problem”Kattelort i haven irriterer mig.” ”Katte burde blive holdt indendørs.” ”Katte irri-terer mig helt generelt.” Sådan lyder det fra en fjerdedel af danskerne, der ikke er vilde med, at katte får lov at strejfe frit omkring.

Det viser det første repræsentative studie af en befolknings forhold til tamme katte. Studiet er lavet på Køben-havns Universitet og kortlægger blandt andet, hvordan danskerne har det med, at langt størstedelen af katteejerne giver deres katte lov til at strejfe frit omkring.

– Den omstrejfende kat er dømt til at skabe konfl ikter – på den ene side står katteejeren, der vil give katten mulighed for at udleve sine naturlige instinkter udenfor, på den anden side står naboen, der ikke vil have den ind i haven eller ned i kælderen. Det er altså noget, folk kan blive uvenner over, siger professor i bioetik Peter Sandøe, der leder gruppen af forskere, som står bag undersøgel-sen.

Peter Sandøe mener, at undersøgel-sen viser, at der er grobund for fl ere katte-relaterede nabostridigheder i fremtiden. Således er det kun 12 pro-cent af katteejerne, der mener, at det er et problem, at deres katte efterlader af-føring i naboens have, mens 63 procent af dem, der ikke bryder sig om strej-fende katte, opfatter en sådan hilsen fra naboens kæledyr som et problem.

Katten truer ikke fuglene

21 procent af danskerne kan generelt ikke lide katte, og her er grunden blandt andet, at kattene har en mærkelig adfærd, at de kan ødelægge møbler, placere afføring på upassende steder el-ler slå fugle ihjel. Og netop truslen mod fugle er et centralt argument for katteha-dere verden over.

I lande som New Zealand, Australien og USA skiller kattene lige nu vandene i såkaldte “cat wars”. På den ene side står katteejerne, der mener, at deres kæledyr har ret til at luske frit omkring,

og på den anden side står ornitologerne, der beskylder kattene for at ødelægge den vilde fauna, fordi de dræber rigtig mange fugle og andre vilde dyr.

Den diskussion er dog aldrig slået an i Danmark, blandt andet fordi kattene har levet her så langt tilbage i tiden, at de vilde dyr har haft mulighed for at til-passe sig katten.

Politikere vil ikke blande sig

Selv om kattene kan skabe konfl ikter, er der ikke nogen politisk vilje til at løse problemerne gennem lovgivning, mener Peter Sandøe. Han fortæller, at kat-tevenner længe har efterlyst en såkaldt kattelov, der på samme måde, som hun-deloven regulerer hundehold, tjener til at regulere danskernes kattehold.

– Dette er virkelig ikke en vindersag for myndigheder og politikere, for her får man ingen venner, men masser af fjender, siger Peter Sandøe.

Det er dog allerede i teorien sådan, at hvis en strejfende kat generer omgi-velserne, så er det katteejerens pligt at holde katten inde på sin egen grund, for eksempel ved at sætte et højt hegn op.

– I praksis er det dog ikke særlig nemt at styre hverken kattene eller deres ejere, siger Peter Sandøe.

(Kilde: Københavns Universitet)

STATISTIK

Studiet om danskernes forhold til katte er det første repræsentative studie af en befolknings forhold til tamkatten. Studiet er trykt i det internationale tidsskrift Anthrozoos.

72 procent af alle danske katteejere lader deres katte strejfe frit omkring60 procent ser det ikke som et problem, at katte får lov til at vandre frit omkring27 procent af danskerne mener, at omstrejfende katte er et problem i en eller anden udstrækning.17 procent af danskerne er generede af, at katte lægger afføring i andre folks haver12 procent af de danske katteejere synes, at det er et problem, at deres katte lægger afføring i andre folks haver65 procent af danskerne kan generelt lide katte, mens 21 procent. ikke kan – 14 procent ved ikke om de kan lide katte21 procent af danskerne har kat.

– Den omstrejfende kat er dømt til at skabe konfl ikter, siger Peter Sandøe, professor i bioetik.

14 DYRLÆGE MAGASINET 4

Ring 7010 1065 Læs mere på www.agria.dk

Flest vælger AgriA når hest, hund, kAt og mindre dyr

skAl sygeForsikres!

Agria Dyreforsikring Specialister i dyreforsikringer med mere end 128 års erfaring

vi dækker stort & småtgenoptræning - medicin - allergi - Forl -knæ- & rygsygdomme - hd/Ad/oCd - mælketænder/fejlbid - kemoterapi - fødselskomplikationer & kejsersnit - Ct/mr - medfødte/arvelige sygdomme - og meget meget mere...

vi AFregner På 15 minuttervi afregner direkte til klinikken. dyreejeren betaler kun sin egenandel.kontakt os for oprettelse af aftale.

*undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet yougov på vegne af Agria dyreforsikring. der er i alt gennemført 1018 CAWi-interview med danske dyreejere i alderen 18+ år i perioden 27. marts - 14. april 2018. undersøgelsen viser blandt andet at 14% katte og 38% heste i dag har en sygeforsikring. læs mere om undersøgelsen på vores hjemmeside.

*

vi kender din dAgligdAgvi har flere dyrlæger og veterinærsygeplejersker ansat. de hjælper med spørgs-mål om forsikring og ved skadebehandling. det er med til at sikre høj faglighed, når vi rådgiver om forsikring, men også hvis der bliver brug for den.

vi gir rABAt På din Forsikringer du dyrlæge eller vsP aktiv i praksis får du 10% i rabat på dine forsikringer hos os.

vi stØtter veterinærForskningAgria dyreforsikring og skk Forskningsfond giver årligt knap otte millioner svenske kroner til fordel for kæledyr. Pengene går bl.a. til projekter i veterinær-medicin, genetik, etologi samt forskning om selskabsdyrs psykiske, sociale og økonomiske betydning.

småt

... og det er vi rigtig stolte AFmøder du en hund er der 46% chance for, at den har en sygeforsikring. tallet er stigende og det er vi glade for - først og fremmest på dyrenes vegne.

Dyrlæge 2 A4.indd 1 09-08-2018 09:59:52

Er det sundt at være kæledyrsejer?

AF FREELANCEJOURNALIST OG DYRLÆGE,

MASTER OF COMPANION ANIMAL SCIENCE,

SURGERY, IRENE KRØJER HANSEN

I den vestlige verden er der en generel opfattelse af, at kæledyr er gode såvel for vores fysiske som vores psykiske helbred. Det er afstressende at ae et kæledyr. Du får mere motion når du har en hund der skal luftes. Det er mindre sandsynligt at dit barn udvikler astma, hvis det vokser op med et kæledyr. Dit kæledyr lytter til dig, og holder dig med selskab hvis du føler dig ensom, ligesom det er en vej ind i et socialt fællesskab med træning, konkurrencer, udstillinger med videre. I litteraturen findes også ar-tikler, som forsøger at udregne den sam-fundsøkonomiske gevinst ved kæledyr, hvor man endvidere hævder, at kæledyr er gode for selvtilliden, giver større an-svarlighedsfølelse, får ejeren til at føle sig mere sikker, giver børn flere sociale færdigheder samt nedsætter risikoen for depression og selvmord.

Traditionen med at holde hunde og katte som kæledyr kan dateres over 14.000 år tilbage i historien. Cirka 35 % af husstandene i den vestlige verden, inklusive Danmark, har et eller flere kæledyr. Kæledyrsejerne mener selv, at glæden ved at have dyret opvejer udgifterne til fodring og pleje af dyrene. I en canadisk spørgeskemaundersø-gelse svarede 84 % af hundeejerne og 80 % af katteejerne, at deres kæledyr havde en stærk positiv effekt på deres velbefindende. I slutningen af 1970erne begyndte man at interessere sig for, og studere, menneske-dyr-interaktioner, samt deres mulige positive effekter på menneskers fysiske og mentale sund-hed.

Fysisk sundhed

Et stort svensk studie, omfattende 40.000 personer konkluderer, at kæle-dyrsejere er fysisk mere sunde end ikke kæledyrsejere. Andre studier har vist, at de blandt andet har et lavere blodtryk og et lavere kolesteroltal. Et stort tysk-australsk studie, omfattende 11.000 per-soner fandt, at hunde- og katteejere går

15 % mindre til lægen, end ikke hunde- og katteejere. Dette bakkes op af et studie, som fulgte en gruppe personers helbred, mht. småsygdomme som ho-vedpine, forkølelse, høfeber og svim-melhed, efter de havde fået et kæledyr. For de nybagte hundeejer var helbredet markant bedre, både en og ti måneder efter anskaffelsen, imens det for de ny-bagte katteejer kun var markant bedre efter en måned. Et studie af patienter, som havde haft myokardieinfarkt, viste, at blandt kæledyrsejerne levede 28 % efter et år, hvor kun 6 % af ikke kæle-dyrsejerne levede efter et år.

Det antages, at hundene funger om en motivationsfaktor til øget fysisk aktivitet. For kvinders vedkommende fungerer hundene også som en tryghed, når det drejer sig om at være udenfor efter mørkets frembrud, eller færdes i et mindre trygt område. Et studie fandt, at det for kvinders vedkommende var 31 % mere sandsynligt at de ville gå en tur, hvis de havde selskab, eksempelvis i form af en hund.

Mental sundhed

Et stort tysk studie omfattende 10.000 personer fandt, at personer med et tæt bånd til deres kæledyr er mindre en-somme, og har et større socialt netværk. Når man går tur med sin hund øges sandsynligheden for social kontakt. I et observationsstudie, hvor hundeejere gik tur med og uden deres hunde, var der større kontakt med fremmede, når de havde hunden med. På 70 % af turene foretaget i selskab med en hund opstod der samtale med fremmede, og der var i gennemsnit 2,8 samtaler per gåtur med hund. Det blev konkluderet, at hundene funger som en social katalysator.

En række studier finder, at det ge-nerelle stress niveau er lavere hos kæledyrsejere. Ligeledes har tilstedevæ-relsen af et kæledyr også vist sig positivt for personer udsat for stress tests i eks-perimentelle sammenhænge. Eksem-

16 DYRLÆGE MAGASINET 4

pelvis blev børsmæglere med forhøjet blodtryk behandlet med kæledyrsterapi. Da de 6 måneder efter terapien blev ud-sat for en stress test, reagerede de med en mindre blodtryksstigning end kon-trolgruppen. Man har målt, at forsøgs-personer, som sidder og aer et kæledyr udskiller et højere niveau af oxytocin og dopamin, ligesom deres blodtryk og cortisolniveau falder.

Gentagelse af studier genfinder ikke resultater

Da interessen for de helbredsmæssige positive effekter af at være kæledyrsejer opstod for cirka fyrre år siden, blev der publiceret over hundrede videnska-belige artikler med de ovennævnte positive observationer og konklusioner. I løbet af de sidste ti år har nye genera-tioner af forskere forsøgt at gentage stu-dierne, og mange af observationerne og konklusionerne kunne ikke genfindes.

Blandt andet sammenlignede man på ny overlevelsesprocenten hos patienter et år efter et myokarideinfarkt, og i det nye studie var overlevelsesprocenten bedre hos patienter, som ikke havde kæ-ledyr. Blandt patienterne med kæledyr levede 14 % et år efter, imens hele 22 %

af patienterne uden kæledyr levede efter et år.

Ligeledes har det heller ikke været muligt at reproducere de positive data omkring blodtryk. I et studie omfattende 1179 ældre personer, var der ingen forskel i forsøgspersonernes blodtryk, i forhold til om de var kæledyrsejere eller ikke. Ligeledes havde tilstedeværelsen af et kæledyr under udførelsen af en stress test ingen effekt på forsøgsperso-nernes blodtryk i forhold til kontrolgrup-pen.

I et studie omfattende 3000 amerika-nere var der ingen sammenhæng imel-lem hvor vidt personer, der opfattede sig selv som meget lykkelige, havde et kæledyr eller ikke. I et britisk studie un-dersøgte man ensomme personer, der havde udtryk et ønske om anskaffelse af en hund, for at de skulle føle sig mindre ensomme. Desværre fik disse personer samme resultat på en ensomhedsscore 6 måneder efter de havde fået hund, og de var heller ikke gladere end ensomme personer, som ikke havde fået hund.

Et stort svensk studie omfattende 40.000 personer fandt, at hundeejer havde flere psykiske problemer end ikke hundeejere. Disse fund bakkes også op af et finsk studie, som endvidere

fandt, at kæledyrsejere havde højere kolesteroltal og øget risiko for forhøjet blodtryk. Et australsk studie omfattende 2500 ældre hundeejer fandt endvidere, at såvel deres fysiske og psykiske hel-bred var dårligere end ikke hundeeje-res. Endelig fandt et longitudinelt ameri-kansk studie omfattende 12.000 voksne, at ejerskab af enten en hund eller en kat ikke påvirkede deres mortalitetsrate.

Flere nye og bedre studier?

Blandt årsager til bias fremføres, at en del af de tidlige studier været selvde-skriptive, altså baseret på kæledyrsejer-nes egne udsagn, så her kan være tale om en placebo effekt. Et eksempel på selvdeskriptiv bias findes i et studie af patenter, som led af kronisk træthed. De personer, som fik en hund gav selv udtryk for, at de fik det bedre, men ob-jektive målinger viste, at deres sygdoms-tilstand var uforandret.

Såvel frivillige forsøgspersoner som forskere forventes at være positivt biased i forhold til positive effekter af kæledyr. Endelig kan der også være en tendens til at ingen sammenhæng eller negative resultater bliver arkiveret frem for at blive publiceret.

DYRLÆGE MAGASINET 4 17

For at opnå evidensbaserede resul-tater vil nogen grad af blinding af stu-dierne være nødvendig. Ligeledes ville metaanalyser, som ikke forefindes pt. give resultaterne langt større vægt.

Dog kunne nye studier også give modsatrettede resultater, hvis man blot regner alle kæledyr for ens. Ser man kun på arten hund, som er den mest studerede kæledyrsart i denne sammen-hæng, vil man også finde store forskelle indenfor arten. I et studie foretaget på baggrund af spørgeskemaer fandt man netop, at ejernes aktivitetsniveau var relateret til hundens størrelse og race. Ligeledes svarede nogle hundeejere, at de slet ikke gik tur med deres hund. Valget af kæledyrsart og -race afspej-les formodentlig i ejernes individuelle forskelle. Ligeledes virker det at dele befolkningen op i kæledyrsejere og ikke kæledyrsejere også temmelig unuance-ret i forhold til at vurdere deres sund-hed. Ofte ejes kæledyr af en familie, og de forskellige familiemedlemmer kan foruden at være forskellige som indi-vider også interagere med kæledyret i højere eller mindre grad og på forskel-lige måder.

I et studie, hvor kæledyrsejerne blev differentierede fandt man, at hunde-ejere med et stort socialt netværk var mindre ensomme end ikke hundeejere, imens hundeejere med et lille socialt netværk var både mere ensomme og deprimerede end ikke hundeejere. Det fremføres i studiets diskussion, at hun-deejer, som er stærkt knyttet til deres hund, i højere grad vil vælge socialt samvær fra, fordi de synes det er synd hvis deres hund skal være alene imens, altså en negativ social konsekvens af at have et kæledyr. Ligeledes diskuteres det også, at det for nogle kan være så stor en sorg at miste et kæledyr, at det

måske ikke engang kan opveje glæden ved at have det, set i forhold til dyrets forholdsvist korte levetid. Der findes ek-sempler på kæledyrsejere, som har haft behov for psykiatrisk behandling for at komme over tabet af deres kæledyr.

Nogle mennesker er direkte bange for dyr, og vil aldrig opnå positive ef-fekter af at være sammen med dem. Ny forskning tyder på, at nogle mennesker har et genetisk betinget større ønske om at anskaffe sig et kæledyr, og på den baggrund også vil føle en større glæde ved at have kæledyret, end en person uden den genetiske disposition.

Konklusion

For mange mennesker er det at have et kæledyr forbundet med glæde, og kæledyret gør, at de føler sig sundere. Hvor vidt det er muligt at fremskaffe evidens for denne formodede sundhed er tvivlsomt, på baggrund af de store in-dividuelle forskelle blandt såvel kæledyr som blandt gruppen af kæledyrsejere, og gruppen af ikke kæledyrsejere, som de sammenlignes med. Derudover er det også spørgsmålet om en given hel-bredstilstand skyldes et givent kæledyr, eller om helbredstilstanden har ført til anskaffelsen af netop det kæledyr.

Dyr anvendt i behandling

En formodentlig lettere detekterbar størrelse er anvendelse af dyr i behand-lingsøjemed, Animal Assisted Therapy (AAT) eller Animal Assisted Aid (AAA). En række publikationer beskriver fy-sisk genoptræning, hvor involvering af hunde og heste gav bedre resultater end genoptræning uden. Ligeledes har hunde vist at have en positiv moti-verende effekt på overvægtige børn,

som skulle motionere i forbindelse med vægttab. Endelig er der også beskrevet en positiv effekt af AAT inden for psy-kiatrien hvor, voksne indlagte udviste mindre voldelig adfærd når dyr indgik i deres behandling. Blandt børn diagno-sticeret med ADHD, havde de lettere ved at koncentrere sig om undervisning, når der var hunde til stede.

Anvendt litteratur

Antonacopoulos NMD & Pychyl TA 2010: An examination of the potential role of pet owners-hip, human social support and pet attachment in the psychological health of individuals living alone. Antrozoös 23(1), 37-54

Arhant-Sudhir K, Arhant-Sudhir R & Sudhir K 2011: Pet ownership and cardiovascular risk reduction: Supporting evidence conflicting data and underlying mechanisms. Clinical an experimental pharmacology and physiology 38, 734-738

Barker SB & Wolen AR 2008: The benefits of human-companion animal interaction: A re-view. Journal of veterinary medical education 35(4), 487-495

Cutt H, Giles-Corti B, Knuiman M & Burke V 2007: Dog ownership, health and physical acti-vity: A critical review of the literature. Health & Place 13, 261-272

Herzog H 2011: The impact of pets on human health and psycological well-being: Fact, fiction or hypothesis? Current directions in physiologi-cal science 20(4) 236-239

Matchock RL 2015: Pet ownership and physical health. Current opinion psychiatry 28, 386-392

Müllersdorf M, Granström F, Sahlqvist L & Till-gren P 2010: Aspects of health, physical/leisure activities, work and socio-demographics associ-ated with pet ownership in Sweden. Scandina-vian journal of public health 38, 53-63

Schofield G, Mummery K & Steele R 2005: Dog ownership and human health-related physical activity. An epidemiological study. Health pro-motion journal of Autralia 16(1), 15-19

Wells DL 2007: Domestic dogs and human health: An overview. British journal of health psycology 12, 145-156

Faldende bevillingerLandbrugsstyrelsen står over for at skulle afskedige 60-70 medarbejdere på tværs af styrelsen. Det svarer til cirka hver 20. medarbejder. Årsagen er, at bevillingen til Landbrugsstyrelsen næste år falder med knap 70 millioner kroner, og at Landbrugsstyrelsen frem mod 2022 kan se frem til et fald i bevillingen på cirka 18 procent.

Landbrugsstyrelsen meddeleler, at det på kort sigt får betydning for styrel-sens opgavevaretagelse. På længere sigt har styrelsen iværksat en strategi for,

hvordan den i fremtiden kan løfte arbej-det med færre hænder.

Ansatte Dyrlægers Organisation (ADO) mener, at det er en rigtig bekla-gelig situation. Det er få år siden, at der er foretaget udflytning af medarbejdere, der nu risikerer at miste deres jobs.

– Udflytningerne synes at være foretaget uden en tilbundsgående økonomisk analyse. Omkostningerne ved udflytningerne kunne mere for-målstjenesteligt have været brugt på varetagelse af opgaveløsningen og der-

udover have sparret ansatte for unødige flytning med økonomiske og personlige konsekvenser til følge, siger formand for ADO, Anne Marie Lassen-Nielsen.

Hun understreger, at det er dybt be-klageligt, den konsekvens dette får for medarbejderne.

Det er endnu uvist, om der er dyrlæ-ger, der blive ramt af afskedigelserne, men alle potentielle medlemmer er blevet kontaktet af Den Danske Dyrlæ-geforening.

(Kilde: Den Danske Dyrlægeforening)

18 DYRLÆGE MAGASINET 4

dr baddaky

www.drbaddaky.dk

PeptivetDybderensende produkter

med AMP2041 (peptid).

Støtter hudbarrieren, normaliserer hudfloraen.

®

T: +45 74530848 M: salg@evet.dk W:evet.dk

Besøg

www.cotedor.dk

Kommunal indsamling af klinisk risikoaffald ophører i Københavns KommuneFra nytår skal virksomheder med kli-niske risikoaffald selv lave aftale med en privat transportør om at afhente af-faldet, og Københavns Kommune skal have besked om, hvilken transportør man vælger at benytte.

Klinisk risikoaffald er fx biologisk og smitteførende affald fra sygehuse, læger, tandlæger, dyrlæger, tatovører mv. Virksomheder, der producerer den type affald, skal anmelde til kom-munen, hvilket affald de har, fordi der er særlig krav til, hvordan det skal håndteres.

Københavns Kommune har siden 1989 tilbudt indsamling af klinisk risikoaffald, men da fl ere og fl ere

virksomheder de seneste år har meldt sig ud af den kommunale indsamlings-ordning, tager kommunen nu konse-kvensen og nedlægger den med årets udgang. Fra 1. januar 2019 skal alle erhvervsvirksomheder, der produce-rer klinisk risikoaffald derfor selv indgå aftale med en godkendt affaldstrans-portør, som er godkendt til at køre denne type affald til et modtageanlæg. Virksomhederne skal give besked via Københavns Kommunes hjemmeside om, hvilket affald de har, og hvilken transportør de vil benytte.

Kommunen skal også have besked fra virksomheder, der har meldt sig ud af den nuværende kommunale ind-

samlingsordning, om hvilken transpor-tør de vil benytte efter 1. januar 2019. Det gælder også, hvis de fortsætter med den samme om hidtil.

Teknik- og Miljøforvaltningen har kontaktet de berørte virksomheder direkte via eBoks med orientering om ændringen og information om, hvor-dan de giver kommunen besked om, hvilken transportør de har valgt.

Læs mere på www.kk.dk/klinisk-risikoaffald

DYRLÆGE MAGASINET 4 19

FOREBYGGELSE AF LUFTVEJSINFEKTIONERGIVER FREMTIDENS MÆLKEPRODUKTION.

HIPRABOVIS® SOMNI/LktInaktiveret vaccine med Histophilus somni og Mannheimiahaemolytica leukotoxoid (Lkt) i injicerbar emulsion til kvæg.

dairyvet43

860 likes

dairyvet43 Har lige vaccineret mod lungebetændelse med Hiprabovis SOMNI/Lkt! #sundvækst #fremtidensmælk #leukotoxinbekæmpelse #forebyggerBRD

Tel.: (+45) 88 44 50 30Fax: (+45) 69 66 34 00danmark@hipra.comwww.hipra.com

HIPRA NORDICÅdalen 7C

Denmark

HIPRABOVIS® SOMNI/Lkt

6600 Vejen

:Injektionsvæske, emulsion til kvæg over 2 måneder. Indhold: Pr. dosis (2 ml): Inaktiveret cellefri Mannheimia haemolytica genotype A serotype A1 indeholdende leukotoxoid, ELISA > 2,8*. Inaktiveret Histophilus somni Bailie stamme, MAT > 3,3**. *Mindst 80 % af de vaccinerede kaniner udviser en ELISA værdi på >2,0; middel ELISA værdi >2,8. **Mindst 80 % af de vaccinerede kaniner udviser en log2 MAT værdi på ≥ 3,0; middel log2 MAT værdi >3,3. Adjuvans: Flydende paraf�n 18,2 mg/dosis. Hjælpestoffer: Thiomersal 0,2 mg/dosis. Indikationer: Til reduktion af kliniske symptomer og lungeskader forårsaget af Mannheimia haemolytica serotype A1 og Histophilus somni. Indtræden af immunitet: 3 uger. Varighed af immunitet: Ikke påvist. Administration: Lad vaccinen nå stuetemperatur (15-25 °C) før brug. Omrystes før brug. En dosis (2 ml) gives subkutant i halsregionen efterfulgt af 2. dosis 21 dage efter. Det anbefales at give den 2. dosis i den modsatte side. Det anbefales at vaccinere før stressperioder (transport, gruppering m.v.). Vaccinations-programmet skal afsluttes 3 uger før sådanne perioder. Beskyttelsen er ikke blevet påvist, hvis vaccinationsprogrammet afsluttes tidligere end 3 uger før stressperioder. Bivirkninger & kontraindikationer: Meget almindelige bivirkninger: En forbigående temperaturforøgelse (på op til 2 ºC) kan forekomme. Dette forsvinder i løbet af 4 dage. En lokal hævelse på injektionsstedet på mellem 1 og 7 cm kan optræde. Hævelsen forsvinder eller vil være tydeligt mindsket efter højst 14 dage, dog kan der i visse tilfælde være hævelse, som vedvarer i op til 4 uger efter den anden administration. Almindelige bivirkninger: Der kan iagttages let apati, nedsat ædelyst og/eller depression efter hver injektion. Dette forsvinder dog i løbet af 4 dage. Meget sjældne bivirkninger: Anafylaktiske reaktioner kan forekomme hos nogle følsomme dyr. I sådanne tilfælde skal passende symptomatisk behandling gives i form af antihistaminer eller kortison eller i svære tilfælde i form af adrenalin. Forsigtighedsregler: Kun raske dyr bør vaccineres. Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for de aktive stoffer, adjuvanserne eller et eller �ere af hjælpestofferne. Må ikke bruges til dyr, der er undervægtige i forhold til deres alder. Dette præparat indeholder mineralsk olie. I tilfælde af utilsigtet selvinjektion søges omgående lægehjælp, og indlægssedlen vises til lægen. Drægtighed og laktation: Må ikke anvendes. Interaktioner: Der foreligger ingen oplysninger om sikkerhed og virkning ved brug af vaccinen sammen med andre lægemidler til dyr. En eventuel beslutning om at anvende vaccinen umiddelbart før eller efter brug af et andet lægemiddel til dyr skal derfor tages med udgangspunkt i det enkelte tilfælde. Tilbageholdelsestid: 0 dage. Holdbarhed: Holdbarhed i salgspakning: 18 måneder. Holdbarhed efter anbrud: 10 timer. Opbevaring: Opbevares køligt (2°C - 8°C). Må ikke fryses. Beskyttes mod lys. Pakninger: Hætteglas à 10 doser og 50 doser. Indehaver af markedsføringstilladelsen: LABORATORIOS HIPRA, S.A. Avda. la Selva, 135, 17170 Amer (Girona), Spanien. Dansk repræsentant: HIPRA Nordic ApS, Ådalen 7C, 6600 Vejen. Udleveringsgruppe: BP. Produktresuméet er ikke gengivet i sin helhed, hvorfor det kan udleveres efter ønske hos HIPRA Nordic eller hentes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Ønsker du besøg eller mere information, så kontakt:Dyrlæge Jonna Hjorth: 61518028

Dyrlæge Henrik Schmidt: 61518019

Fyringsrunde hos Novo NordiskSom led i en større omstrukturering skal Novo Nordisk afskedige omkring 400 ansatte inden for forskning og udvikling i Danmark og Kina.

I Danmark nedlægges 370 stillinger, mens der er tale om 30 stillinger i Kina, oplyser Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør for forskning og udvik-ling i Novo Nordisk til DR.

Den Danske Dyrlægeforening har rettet henvendelse til medlemmer, der er ansat på Novo Nordisk, og orienteret om, at alle kan få såvel generel som indi-

viduel rådgivning om, hvad en eventuel afskedigelse vil medføre.

Alle medlemmer kan desuden få vejledning om kompetenceudvikling, jobsøgning, relevante netværksgrupper og meget andet hos foreningen.

(Kilde: Den Danske Dyrlægeforening)

Vurdering er ikke ensartetVurderingen af, om en udsætterko er egnet til transport til slagteriet, kan va-riere afhængig af, hvilke øjne der ser. Det viser en undersøgelse foretaget af forskere fra Aarhus Universitet, hvor de bad landmænd, chauffører og dyrlæger om at vurdere køers halthed og trans-portegnethed på baggrund af videoklip.

En almindelig årsag til, at malkekøer sættes ud, er problemer med halthed. Et vigtigt led i sikringen af køers velfærd under transport er, at de er egnede til transporten, inden de læsses. Heri indgår blandt andet en vurdering af, om deres eventuelle halthed er så al-vorlig, at de ikke er egnede til transport. Landmænd, chauffører og dyrlæger har jævnligt den opgave at vurdere halte køers transportegnethed. Spørgsmålet er, hvor tæt op ad hinanden deres vur-deringer ligger.

Det er forskere fra Aarhus Universitet begyndt at undersøge. Formålet med undersøgelsen – som er blandt de første af sin slags – var at evaluere enigheden hos landmænd, chauffører og dyrlæger – både indenfor grupperne og imellem grupperne – med hensyn til at vurdere halthed og transportegnethed.

Vurderet ved hjælp af video

Forskerne anvendte et online spørge-skema med 30 videoklip af gående køer. Deltagerne skulle tildele hver ko en score for halthed og vurdere, om den var egnet til transport eller ej. I alt deltog 55 personer i spørgeskemaundersøgel-sen: 19 landmænd, 19 dyrlæger og 17 chauffører.

Køerne på videoklippene variererede fra at være fuldstændigt normalt gående

til at være alvorligt halte. For hver ko skulle deltagerne notere om koen var ”ikke halt”, ”lidt halt” eller ”halt”. Defini-tionen på disse kategorier fik deltagerne på forhånd, hvor en ”ikke halt” ko var en, der gik normalt, en ”lidt halt” ko var en, der ikke gik normalt, men hvor man ikke kunne se, hvilket ben der var pro-blemer med, og en ”halt” ko var en, hvor man kunne se, hvilket ben den haltede på.

Deltagerne skulle også vurdere, ude-lukkende på grundlag af koens halthed, om hun var egnet til transport.

Lidt forskellige vurderinger

Generelt var enigheden mellem grup-perne moderat. Gruppen af dyrlæger havde en tendens til at vurdere flere af

køerne som værende halte, og gruppen af landmænd havde en tendens til at vurdere færre af køerne som værende uegnede til transport, men ellers var der ingen systematik i enigheden eller uenigheden blandt eller mellem grup-perne.

– Hvis vores resultater holder i en større undersøgelse, viser de, at der er brug for mere fokus på vurdering af transportegnethed, for eksempel i form af træning af de forskellige grupper, der skal foretage vurderingen – altsammen med henblik på at sikre god dyrevelfærd under transporten, siger en af forskerne bag undersøgelsen, Peter T. Thomsen fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet.

(Kilde DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug)

Der er brug for mere fokus på vurdering af transportegnethed, viser ny undersøgelse.

20 DYRLÆGE MAGASINET 4

Dit kæledyr har givet dig mange gode oplevelser gennem tiden. Derfor fortjener det en værdig afsked med livet.

Kæledyrskrematoriet v/Modtagestation Vendsyssel tilbyder professionel kre-mering af kæledyr. Du får urnen med dyrets aske med hjem.

Læs mere på

Du kan afl evere dit kæledyr til kremering personligt hos os eller (efter aftale) via dyrlægen. Hør mere på tlf. 9623 6680.

Tag en værdig afsked med dit kæledyr

v/Modtagestation Vendsyssel

Kæledyrskrematoriet

Kæledyrskrematoriet

Primært logo

Sekundært logo

ww

w.krogh-andersen.dk

v/Modtagestation Vendsyssel I/S

v/Modtagestation Vendsyssel I/S

www.modtagestation.dk/kaeledyrskrematoriet

Vet-AllergyHeska® ALLERCEPT® test

Hest: • Screening panel (husstøvmider,

lagermider, skimmelsvampe, insekter, pollen grp 1 og grp 2)• Hestepanel (24 allergener) • Helårspanel til hest (12 allergener) • Pollen (12 allergener) • Udvidet pollen (23 allergener) • Insekt panel (6 allergener)

Hund og Kat:• Screening panel (indendørs, græspollen,

ukrudtspollen og træpollen)• Indendørs paneltest (12 allergener incl.

Malassezia)• Skandinavisk paneltest (24 allergener)• Pollen panel (12 allergener)• Pollen-Indendørs panel (24 allergener)• Malassezia specifi k IgE test• Foder Reaktions Test (FRT) til Hund. Redskab

til sammensætning af eliminationsdiæt

Præcis IgE test ved atopisk dermatitis og atopisk luftvejslidelse.Benytter høj affi nitets Fc Receptor med specifi k binding til IgE.

NB!! KUN 1 ML SERUMInden test for pollen testes for kulhydrat krydsreaktion -

hvis positiv blokeres denne ved paneltesten

Svar med tolkning af resultat og individuel vejledning vedrørende terapi under danske forhold

Prøveglas og svarkuverter • Klientbrochurer til hund og kat • Løbende kvalitetskontrol fra HESKA i Schweiz •

Dermatologisk rådgivning for kollegaer

www.vet-allergy.com • info@vet-allergy.com • tlf: 7027 2535Skalcentret • Skalhuse 13 • 9240 Nibe

Stabilt antal salmonellainfektionerI 2017 er 1.067 salmonellainfektioner indberettet blandt danskerne. Det fremgår af den årlige rapport over fore-komsten af fødevarebårne sygdomme, DTU Fødevareinstituttet har udarbejdet i samarbejde med Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen. Således har antal-let af salmonellatilfælde været stabilt de seneste syv år.

Cirka halvdelen af salmonellainfektio-nerne i 2017 er relateret til rejser ud af landet. Sygdommen bliver oftest hentet med hjem fra rejser til Thailand eller Tyrkiet.

Nye metoder

I 2017 er 63 fødevarebårne sygdomsud-brud registreret mod 49 i 2016. Blandt andet er der registreret 25 udbrud af salmonella, hvilket er dobbelt så mange som året før. Stigningen skyldes for-mentligt, at nye metoder opdager flere udbrud.

– Statens Serum Institut har fra 2017 brugt helgenomsekventering til at type-bestemme bakterier fra alle salmonel-

lapatienter i Danmark. Det er en mere præcis metode til at finde frem til bakte-riens DNA og dermed sammenhænge mellem patienterne. Når vi kan koble pa-tienterne sammen, kan vi også arbejde mere målrettet på at finde ud af, hvilke fødevarer, der gør folk syge, forklarer epidemiolog Luise Müller fra Statens Serum Institut.

Svinekød gør flest syge

Blandt personer smittet med salmonella i Danmark er dansk svinekød den fø-devarekilde, der har gjort flest syge. I alt 8,2 procent af infektionerne skyldes danskproduceret svinekød, efterfulgt af importeret svine- og kyllingekød (hhv. 6,9 procent og 3,5 procent). Ingen af sygdomstilfældene i 2017 kommer fra dansk kyllingekød.

– Det er positivt, at vi igen i år ikke har registreret sygdomstilfælde relateret til dansk kyllingekød. Faktisk har vi nu i fem ud af de forgange syv år ikke fundet salmonella i danskproduceret kyllinge-

kød, siger specialkonsulent Birgitte Hel-wigh fra DTU Fødevareinstituttet.

Campylobacterinfektioner topper

Med 4.257 sygdomstilfælde i 2017 får campylobacter stadig den tvivlsomme førsteplads som den bakterie, der er skyld i flest fødevareoverførte sygdoms-tilfælde i Danmark. I 2017 er to udbrud registreret med campylobacter, hvor i alt 72 personer blev syge. Begge udbrud var relateret til indtag af upasteuriseret mælk.

For at sænke antallet af campylo-bacterinfektioner har myndighederne i maj 2018 lanceret en ny handlingsplan for 2018-2021. Planen, der overordnet sigter mod at sænke antallet af campylo-bacterinfektioner med fem procent om året frem til 2021, bygger blandt andet på analyser, studier og rådgivning fra DTU Fødevareinstituttet og Statens Se-rum Institut.

(Kilde: DTU Fødevareinstituttet)

22 DYRLÆGE MAGASINET 4

Læs mere om os på:

www.garfors.dkeller ring på: 4371 1777

Dæk dit totale forsikringsbehov hos os med: - landsdækkende personlig rådgivning

Vi har forsikret ”Jordens folk”i mere end 100 år.

Vi kan sammen med Familiens Dyreforsikringtilbyde de fleste forsikringer tilprivat- og erhvervskunder.

Vi kan forsikre alle!

Gartnernes ForsikringDansk Jordbrug

Tegn Familiens Dyreforsikringhos os...

Kattesygeforsikringog Hundesygeforsikring, ansvars- og udvidet ansvarsforsikring

og hundesygeforsikringen omfatter:- livsvarig dækning- tilskud til receptpligtig medicin

GART

NERNES FORSIKRING

GRUNDLAGT I 1908

Magasinpost SMP ID-nr. 46714

TrygFonden Besøgshunde giver pote

Hver uge spreder mere end 700 besøgshunde og deres frivillige ejere glæde blandt ældre og sårbare mennesker på besøgssteder i hele Danmark, og ordningen vokser. Sunde og robuste hunde er afgørende for, at ordningen er til glæde og gavn for alle. Derfor for-pligter ejerne sig til en årlig sundhedsundersøgelse af hunden hos egen dyrlæge. Vi vil gerne sige tak for den modtagelse, vores besøgs-hunde får hos landets dyrlæger og veterinærsygeplejersker. Det bidrager til ordningens succes, at I hvert år er med til at vurdere hundenes sundheds-tilstand og udfylder attesterog evalueringer. Læs mere på besøgshunde.dk

TrygFonden Besøgshunde giver pote

12832 BH Dyrlæger GivPote ann 210x245mm Dyrlægemagasinet.indd 1 11/10/2018 09.32