Nationalpark Vadehavet i Sydvestjylland

Kolvig · Mellemdammen 13 · 6760 Ribe · Tlf. 7541 0488 · mail; [email protected] · www.kolvig.dk

Prøv vores specialmenu5 spændende retter, med 5 udvalgte vine fra egen import

Ud over menúen har vi selvfølgelig også et godt a la carte kort, frokost samt aften.

Vi levere også mad ud af huset.

Midt i Danmarks ældste by mellem gamle huse og brostenede gader med terrasse og spisepladser ned tilåen, fremstiller vi gastronomiske herligheder af sæsonens bedste råvarer med udgangspunkt i Marsken/Vadehavet.

Vadehavs GastronomiVadehavs Gastronomi

JV.DK

VADEHAVETSØNDAG10. OKTOBER

2010

Kunstner elskerroen ved Vadehavet

Bagsiden

– EN NATIONALPARK

Else Pia Martinsen Erz – kendt kunstner med bopæl

i Skærbæk – lader sig ikke alene inspirere af

Vadehavet, når hun maler sine farverige, smukke

billeder af fugle og natur. Hun finder også en stor ro

i det område, der bliver Danmarks tredje national-

park med officiel indvielse lørdag 16. oktober.

Det sker, når prins Joachim klipper den røde snor.

VADEHAVET - EN NATIONALPARK er et tillæg til JydskeVestkysten. Ansvarshavende: Peter Orry. Redaktionschef: Søren Rødkjær. Redaktion og layout: Flemming Just og Kirsten Purkær Gomes.

Side 16

Var det noget med en langtidsmodnet lam-mekølle eller en lufttørret fennikelspege-pølse fra Nationalpark Vadehavet? Kunne

det friste med en uges cykelferie i den flade na-tionalpark – helt uden kategori 1-stigninger? El-ler måske ture ud i parken for at opleve en naturi verdensklasse med stære, gæs og trækkendefugle i milliontal?

Selvfølgelig. Sådan vil rigtig, rigtig mange sva-re – både danskere og udlændinge. Derfor åbneruanede muligheder sig, når prins Joachim lørdagden 16. oktober i Ribe officielt gør 116.000 hek-tar vand og 31.000 hektar land til NationalparkVadehavet. Og det er muligheder, der skal udnyt-tes.

NU SKULLE MAN JO SYNES, at man først og fremmestlaver nationalparker for naturens skyld. Det gørman også, men loven om de nye parker nævnerfaktisk også erhvervs- og friluftsliv som nogle afformålene. Og den siger også, at parkernes besty-relser kun kan indgå frivillige aftaler med lods-ejere om naturbeskyttelse. Derfor har landmæn-dene ikke grund til at frygte, at den nye national-park vil gøre livet surt for dem. Det er der måskeandre love og regler, der vil gøre, men ikke natio-nalparken.

Derfor kan alle roligt koncentrere sig om atbruge Nationalpark Vadehavet så konstruktivtsom muligt, og der er nok at gå i gang med – altsammen med den indgangsvinkel, at nu kan vi

markedsføre og sælge noget, som ingen andrehar.

FREMTIDENS TURISTER VIL ikke bare have massepro-duceret afslapning i ens sommerhuse og lejlighe-der. De vil have aktivitet, natur og oplevelser. Iog omkring nationalparken er der basis for sne-sevis af gode ideer at give dem det på. Vel atmærke med tilbud, som kan få turisterne til atkomme året rundt, blive lidt længere og brugelidt flere penge.

Også landbruget og fødevarebranchen kan pro-fitere på nationalparken med varer af høj kvalitetog til en højere pris. Vi behøver vel bare at sigeParma-skinke?

Det er afgørende, at udnyttelsen af nationalpar-ken ikke bliver til en kamp mellem producenter,hoteller eller kommuner. Der er et skrigende be-hov for at samarbejde især om markedsføringen,som der skal investeres mange penge i for at for-tælle om det fantastiske område, vi lever i.

Der er ingen grund til at frygte NationalparkVadehavet. Der er grund til at glæde sig i storstil, for den byder på meget store muligheder foren trængt landsdel.

Held og lykke med arbejdet!

Goddag til et væld af muligheder

Af Peter OrrychefredaktørTlf. 7912 4501,[email protected]

Nu kan vi gå i gang med at markedsføre og sælge noget, som ingen andre har.

04 BALLADEN OM VADEHAVETSådan begyndte det...

06 SKOLEELEVER BOLTRER SIGDet er populært at være på lejrskole ved Vadehavet.

10 FLERE SKAL LOKKES TIL VADEHAVETSamarbejde skal få flere turister til Vadehavet.

14 OPLEVELSER FOR BÅDFOLKET41 dage tilbragte Jens Hjerrild Hansen i havkajak.

16 GULD FRA VADEHAVETSlagtere har store forventninger til nationalparken.

17 LANDMÆND ER USIKRE Flere landmænd frygter for deres levevej.

18 TRUET ROVFUGL FÅR HJÆLPProjekt sikrer fremtiden for hedehøgen.

20 KOMMUNERNES FREMTIDFire borgmester om nationalparkens betydning.

22 VADEHAVET OG KLIMAÆNDRINGERVadehavet har før klaret havstigninger.

INDHOLD

Side 18

Side 20-21

Side 22-23

2 VADEHAVET - EN NATIONALPARK OKTOBER 2010

Side 14-15

FERIE I NATIONALPARKEN- FERIE PÅ FANØ

Fanø i e�erårsdragt byder bl.a på: Østerstur 18/10 og 22/10 Sælsafari 17/10 og 21/10 Landdistrikternes uge i Sønderho i uge 42. Udflugter, Sønderhobal mm. Lav dit eget græskarhoved 19/10. De uds�lles i Nordby Hovedgade 20/10

og der er mange præmier. Halloween i Nordby 20/10. Bu�kkerne holder åbent kl. 19 21.

og der vil være masser af musikalske hekse samt optog.

Her kan du bo på FanøSommerhus:Danibo Sommerhusudlejning, tlf 7516 3699, www.danibo.dk Fanøhus Feriehusudlejning, tlf 75162600, www.fanohus.dk Admiral Strand, tlf 70204606, www.admiralstrand.com

Kro:Sønderho Kro, tlf 7516 4009, www.sonderhokro.dk

Camping:Feldberg Strand Camping, tlf 7516 2490, www.feldbergstrandcamping.dk

For yderligere inspira�on og informa�on

www.visi�anoe.dkFanø Turistbureau Tlf. 7026 4200

Færgen sejler til vind i håret og Fanø, til græssende køer ogAls, til tid med familien og Samsø, til fritid og Langeland, tilsommerhus og Bornholm. Færgen er i havn om få minutter. www.nordic-ferry.comC

Bil+campingvogn/trailer/mobilehome+9 personer................... t/r fra kr. 275,-

Esbjerg >< Fanø


Danmarks tredje national-park er efter mange årsventen en realitet. 16. ok-

tober klippes snores.Men det har været en hård

fødsel, som lige til det sidste –og sikkert længe endnu – vil gi-ve fødselssmerter omkring Va-dehavet.

Svend Auken (S), Hans Chri-stian Schmidt (V), Connie Hede-gaard (K), Troels Lund Poulsen(V) og Karen Ellemann (V) –fem skiftende miljøministre –harforsøgt at få planerne om ensærstatus til Vadehavet ført ud ilivet. Nogle af de nævnte mini-stre er direkte blevet truet medtæv af lokale ved møderne i om-rådet, og andre har måske klo-geligt vist sagen mindre interes-se.

Der er aldrig blevet sat tal på,hvor mange af egnens beboere,der ville sige ja til nationalpar-ken, hvis de blev spurgt. Svaretafhænger derfor stadig af, hvemder bliver spurgt.

En livsformDet er i hvert fald en kendsger-ning, at både landbrug, jagt ogfiskeri har følt sig truet på leve-brødet af udsigten til en natio-nalpark.

Modstanderforeningen Kyst,Land og Fjord, der blev dannet i1996, var én af dem, der indædtkæmpede imod. 20. marts 2004skrev formand Egon Jensen fraSkærbæk i sin formandsberet-ning blandt andet følgende:

»Det er en umistelig del af vo-res livsform, at vi kan gå på jagti eget revir for at skaffe en ande-steg til søndagsmiddagen. Ogden vil vi slås for. Vi vil ikke fin-de os i at blive betragtet somskadedyr i vor egen natur. Og vivil modsætte os, at Vadehavetbliver ét stort tivoli med et vrim-

mel af turistbusser – vi vil ikkeleve i et museum«.

Især bliver miljøministerSvend Auken (S) nærmest somen rød klud for modstanderne.

Klaus Melbye er leder af Va-dehavscenteret og har fulgt pro-cessen hele vejen igennem:

– Det er faktisk den konserva-tive miljøminister Per Stig Møl-lers beslutning om at forbydejagt i marsken, der siden gør detsvært for Svend Auken. Måskelidt uretfærdigt, forklarer KlausMelbye.

Fugle går tilbageSvend Auken får siden som mil-jøminister genindført noget afjagtretten i Vadehavet. Men dahan i 2001 kommer til Vadeha-vet med et forslag om at gøreVadehavet til verdensnaturarvunder FN, ser de lokale land-mænd og jægere rødt. Vredenmod Auken er stor, og han må ihast forlade mødet uden kaffe.

Men der står fugle bag balla-den. I 1983 bliver Vadehavet ud-peget som internationalt fugle-beskyttelsesområde. Ti millio-ner fugle raster hvert år ved oglangs Vadehavet. Det er en mo-torvej for fugle, især vadefugle.Det er rigtig mange, men hidtilhar de levet uden den store op-mærksomhed fra såvel EU somden danske stat.

Men den anonyme tilværelsefår en brat ende. Det kommerfrem, at noget er helt galt for deynglende fugle i marsken: I 1979tælles der over 2100 ynglendevadefugle i marskens ydre kog.I år 2000 er det nede på under200 fugle i samme område.Brushanen er helt forsvundet,sortterner er tæt på nul og detsamme er dobbeltbekkasin.

Dansk Ornitologisk Foreningslår alarm og melder Danmarktil EF-domstolen for brud på deinternationale aftaler.

Frivillige aftalerI 2002 udsender miljøministerHans Christian Schmidt (V) for-slag til flere kommuner, om derer interesse for at huse national-parker. Frivillige aftaler skal fålandbruget med i aftaler ommarsk og vadehav.

Men også H. C. Schmidt måslås med forgængerens efter-mæle. Schmidt beskyldes sommiljøminister gentagne gangefor at være en forklædt SvendAuken af modstanderne af natio-nalparken. Selv om Hans Chr.Schmidt forsikrer, at national-parken kun bliver til noget, hvisder er lokal opbakning. Alligevelstoler modstanderne ikke påham. Men planerne om en natio-nalpark rumsterer stille og roligtvidere, og gårdejer og medlem

af amtsrådet i SønderjyllandJens Andresen (V) får undervejssammen med Thyge Nielsen(V) fra Ribe Amtsråd en centralrolle i mæglingen mellem destridende parter. To mænd, dertaler det lokale sprog, og somforstår de mange følelser, der erpå spil i modstanden.

Kup mod TørnæsThyge Nielsen har tilbage i 2003sikret et flertal i Ribe Amt for atgå med i projekt nationalparkved at danne et flertal uden omformand for amtsrådet LauritsTørnæs (V). Tørnæs er indædtmodstander af planerne om ennationalpark, og vedbliver til detsidste med at underkende Thy-ge Nielsens kup mod ham i2003.

Nielsen og Andresen bliversat i spidsen for den styregrup-pe, som i 2005 indgiver sine an-befalinger om en kommende af-

grænsning af nationalparken.Styregruppen når frem til en lilleog en stor model, men lokalt erder kun opbakning til den lillemodel, viser det sig hurtigt. Mo-del 1, som den hedder, omfatterikke land bag digerne, og udover selve Vadehavet er kun detre øer, Rømø, Mandø og Fanø,med i modellen.

Det får i sommeren 2007 end-nu en ny miljøminister – TroelsLund Poulsen (V) – til at afvise,at den model kan blive national-park. Afgrænsningen er foruambitiøs, mener han, og detligner nu en trussel fra staten, atVadehavet kan ende i det reneingenting. Skal der være natio-nalpark, så skal også områderinden for digerne med, menerministeriet.

Minister sig nejMen nu kaster de nye storkom-muner omkring Vadehavet sig

Wilhjelmudvalget fremsatte oprindeligt ideen om særlige danskenationalparker. Udvalget blev i sommeren 2000 blev nedsat afdaværende miljø- og energiminister Svend Auken (S) og fødevare-minister Ritt Bjerregaard (S). Det blev ledet af tidligere industri-minister Nils Wilhjelm (K) og havde til opgave at gøre status overDanmarks naturtilstand og lave grundlaget for en national handlings-plan for biologisk mangfoldighed og beskyttelse af naturen. Udvalget skulle komme med forslag til, hvorledes dansk landbrug,fiskeri og skovbrug i højere grad kan medvirke til at skabe en bedrenaturkvalitet.

WILHJELMUDVALGET

Balladen om

VADEHAVETBAGGRUND : Vadehavet var af mange udråbt til at

være Danmarks mest oplagte emne for en nationalpark. Men det er også her, at modstanden har været størst.

Af Lars FahrendorffTlf. 7912 4579, [email protected]

NATIONALPARKEN VIL BLIVE INDVIET af prins Joachim og miljøministeren ved en storfolkefest lørdag 16. oktober 2010 på Hovedengen i Ribe. Det er en stor dag for dansknatur, da Vadehavet ubetinget er et af vores vigtigste naturområder, siger miljøministerKaren Ellemann (V). Nationalpark Vadehavet, bliver med 1500 kvadratkilometerDanmarks største nationalpark og den tredje i rækken efter Thy og Mols Bjerge.

Prins Joachim indvier

OKTOBER 2010 VADEHAVET - EN NATIONALPARK 5

ind i fejden. Kommunernesmækker Skallingen, Ho Bugtenge, Varde ådal, Marbæk-om-rådet, Tjæreborg-, Ribe- og Rejs-bymarsken, dele af engene om-kring Ribe og dele af Tønder-marsken på ministerens bord.Og det mildner ministeriet. Enudvidet version af den lille mo-del af nationalparken ser nu udtil at være en realitet.

Skepsis er der stadigvæk.Men knap så meget som førhen.Det mener i hvert fald gårdejerog formand for kommunernesvadehavssamarbejde Jens An-dresen. Tingene har rykket sig,også selv om der kort før natio-nalparkens indvielse igen op-stod ballade, da Esbjerg Kom-mune afviste at give tilladelse tilen etablering af en ny gylletank iØster Vedsted på grænsen til na-tionalparken.

– Selvfølgelig er der nogle,som fortsat vil hævde, at de bli-

ver kustoder i eget land. Menjeg tror, at der er langt mere ud-bredt forståelse for, at national-parken vil give området nye mu-ligheder og ikke mindst mulig-hed for nye erhverv med ar-bejdspladser, siger Jens Andre-sen.

Han henviser til, at det er dennaturbeskyttelse, der allerede erpålagt området – natura 2000 –der kan forhindre etableringenaf en ny gylletank i den kom-mende nationalpark. Det er ikke

nationalparken, der gør hverkenfra eller til.

– Alle nye aftaler, der angårnationalparken, beror udeluk-kende på frivillige aftaler mel-lem den kommende bestyrelsefor nationalparken og lodsejer-ne. Der vil være plads til bådebenyttelse og beskyttelse. Der-for er der også plads til nye gyl-letanke inden for nationalpar-kens grænser, hvis der ikke erandre hensyn, der forhindrerdet, fastslår Jens Andresen.

1979: Landbrugsministeriet laver »vildt reservat« med ensamlet plan for jagt og færdsel uden for digerne.

1982: Miljøministeriet laver en fredning af Vadehavet.

1982: Det trilaterale Vadehavs-samarbejde mellem Holland,Tyskland og Danmark begynder med underskrivningen af aftaleri København.

1983: Vadehavet bliver internationalt fuglebeskyttelsesområde.

1987: Ti år efter Danmark har underskrevet den internationaleRAMSAR-aftale, der beskytter fugle i vådområder, kommer dentil at gælde for Vadehavet.

1988: De såkaldt ydre koge i Tøndermarsken (cirka 2500hektar) får sin helt egen beskyttelseslov.

1991: Det trilaterale Vadehavs-samarbejde vedtager i Esbjerg, atjagten skal begrænses.

1992: De hidtidige danske bekendtgørelser for Vadehavetsamles i Vadehavsbekendtgørelsen.

1994: Vadehavet bliver internationalt habitatsområde, hvorsårbare planter og dyrs levesteder beskyttes.

1997: Det trilaterale Vadehavs-samarbejde får en samletVadehavsplan, den såkaldte Stade-deklaration.

1998: De internationale konventioner samles i en danskbekendtgørelse om internationale naturbeskyttelsesområder.

2001: Det trilaterale Vadehavs-samarbejde beslutter, at der ned-sættes et grænseoverskridende udvalg. Vadehavsforum dannes.

2001: Det danske Vilhjelm-udvalg konkluderer, at det kan væreen god ide med planer for sammen-hængende danske natur-områder.

2001: På baggrund af blandt andet Stade-deklarationen ogWilhjelm-udvalget kæmper miljøminister Svend Auken for atgive Vadehavet status som Verdens Naturarv. Massive lokaleprotester vælter planerne.

2003: Den danske regering udpeger fem områder, hvor derforsøgsvis skal arbejdes hen mod en nationalpark. Sidenkommer to yderligere områder til, blandt andet Vadehavet.Friluftsrådet skyder 22 millioner kroner oven i regeringens 20millioner kroner.

2005: Den lokale styregruppe på 20 mand afleverer sinindstilling til en national følgegruppe.

2005: Pilotgruppen afleverer sin endelige rapport omVadehavet til miljøministeren, hvori en lille eller en stor modeludpeges.

2007: Folketinget vedtager Lov om nationalparker i Danmark,hvori der peges på fem nationalparker. Vadehavet bliver dentredje.

2010: Miljøminisrteren sender udkast til bekendtgørelse for»Nationalpark Vadehavet« i høring

2010: Nationalpark Vadehavet indvies 16. oktober.

I 2004-2005 BLEV »PILOTPROJEKT NATIONALPARK VADEHAVET« gennemført, for at undersøge mulighederne ved ennationalpark i vadehavsområdet. Og i foråret 2005 indstillede et bredt flertal i pilotprojektets styregruppe, at der bliveroprettet en nationalpark. I efteråret 2008 arbejdede over 300 borgere ved fem workshops med at udtænke konkreteideer til aktiviteter, som den kommende nationalparkbestyrelse kunne arbejde videre med. Interessen hos befolkningenhar været stor i det hele taget. I »Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet« deltog over 300 borgere i fire arbejdsgrupper.

Det begyndte med et pilotprojekt

Skov- og Naturstyrelsen modtog cirka 100 høringssvar om national-parken inden høringsfristens udløb 9. september. Der var især mangeaf svarene, der havde bemærkninger og forslag til de geografiskegrænser, oplyser Skov- og Naturstyrelsen. Også bestyrelsenssammensætning har mange af svarene en holdning til.Og andre svar indeholder konkrete ideer til, hvordan naturen ogfriluftslivet kan styrkes i den kommende nationalpark.

100 HØRINGSSVAR

VADEHAVET er et internationaltnaturområde, der strækker sig hele vejen fra Ho bugt i Danmark til Den Helderi Holland.

Vadehavet

Sådan opstodnationalparken

– år for år

FREMTIDEN. Vadehavet går en ny fremtid i møde som nationalpark efter ti års lokaleprotester og håb. Men det bliver op til den kommende bestyrelse at sætte handling bag, hvad

nationalparken skal indeholde. Bestyrelsen har ifølge loven to år til at lave en handlingsplan forde næste seks år. Der skal også laves en plan for de næste 20 og 30 år.

FOTO: HANS CHRISTIAN GABELGAARD


Vadehavet er allerede målfor mange lejrskoler, ogdet kan blive mange flere.

Vadehavet står på listen overvigtig dansk natur i den nye na-turkanon, og den skal alle dan-ske skoleelever kende til.

– Lejrskoler er ikke direktestatens opgave, men vi vil megetgerne inspirere mange flere læ-rere til at bruge nationalparker-ne i undervisningen og som målfor lejrskoler. Ofte er det jo ogsåmeget billigere end en tur tilBerlin, siger AnnegretheMunksgaard, Skov- og Natursty-relsen.

I den to år gamle Thy Natio-nalpark har Skov- og Natursty-relsen lavet tre færdige lejrsko-lepakker, hvor næsten alt fra fri-kadeller, overnatning og under-visningsmaterialer ligger klar tilbestilling – til de små elever, demellemste og de største.

Elever fra hele landetOgså lokalt arbejdes der på at få

Vadehavet ind i undervisningenover hele landet. Det omfattendeundervisningssite www.MitVade-hav.dk er resultatet af lokaltsamarbejde mellem kommuner,museer, andre institutioner ogstaten i Vadehavets Formidlerfo-rum.

Materialet har allerede væretmed til at udbrede kendskabettil Vadehavets unikke natur ogkulturhistorie langt ud over lo-kalområdets grænser.

– Vi kan se på, hvem der be-nytter MitVadehav.dk, at der erutrolig mange skoleklasser udenfor området, der bruger det. Ogjeg tror, der vil komme mangeflere i den kommende tid, sigerlederen af skoletjenesten i Es-bjerg Kommune, Jens Futtrup.

Han henviser til, at blandt an-det vandrerhjemmene mærkerden øgede interesse i form afovernattende skoleelever.

Skolebørn helt fra Københavnfinder i stigende grad vej til Va-

dehavet. Det glæder ham.– Det er så vigtigt, at skoleele-

ver også kommer ud og lærerog oplever på en anden måde,end de er vant til, tilføjer JensFuttrup.

Eleverne kan bo i tippiSkov- og Naturstyrelsen Vadeha-vet kan bekræfte, at der er vok-sende interesse for lejrskolerved Vadehavet. Her er SørenRask Jessen i gang med at forbe-rede pakkeløsninger for lejrsko-ler, som også nationalparken iThy tilbyder skolerne.

– Vi ved, at der er mange lejrs-koler på østkysten, som tager endagstur herover til Vadehavet.Men vi vil da gerne have flere afde lejrskoler til også at bo herov-re, når de er her, siger SørenRask Jessen.

Undervisningssitet MitVade-hav.dk har betydet rigtig megetfor interessen, mener han.

Og overnatning for lejrskolerer der masser af. Eleverne kansågar bo i tippi i statens planta-ger, hvis de kontakter Skov- ogNaturstyrelsen Vadehavet.

Men ambitionen er at flyttemålet endnu længere ud. Vade-havet er også enestående inter-nationalt.

– Målet er, at vi kan tiltrækkelejrskoler fra det nære udland,for eksempel Norge og Sverige,Tyskland og Holland, påpegerSøren Rask Jessen.

Boltreplads for danske skoleelever

LEJRSKOLER. Lejrskoler fra hele landet finder i stigende

grad vej til Vadehavet. Håbet er, at der med tiden

også vil komme skoleelever fra det nære udland få øje på Vadehavet.

ARKIVFOTO

Kunstnere og kunsthåndværkere i Sydvestjylland skal samle sig og opbygge netværk. Det erformålet for Vadehavsprojektets kunstsøjle, der i oktober inviterer egnens kunstnere til møde.Her vil en række kolleger i branchen fortælle om det at have kunst og kunsthåndværk somerhverv og profesisonel beskæftigelse. Det sker blandt andet via indlæg af kunstner NielsKongsbak (billedet). Arrangør er Vadehavsprojektet, der er et erhvervsudviklingsprojekt.

Kunsten skal frem i Vadehavet

MitVadehav.dk er et stort samlende skoleprojekt, som skolefolk,museumsfolk, kulturformidlere og naturvejledere har opbygget. Detbyder foreløbig på en lang række netbaserede undervisningsforløb ogopgaver om området ved den nye Nationalpark Vadehavet, som eleverog lærere over hele landet frit kan benytte.

LÆR OM VADEHAVET

Lejrskoler kan blandt andetovernatte følgende steder:★ Skærbæk fritidscenter★ Hjemsted Oldtidspark★ Rudbøl Vandrehjem★ Ribe Vandrehjem★ Tønder Vandrehjem★ Vadehavsskolen i Emmerlev★ Desuden arrangerer Skov-og Naturstyrelsen Vadehavetmobil overnatning med tippi istatens plantageområder.

OVERNATNING

UD I DET FRI: I Vadehavet er der allerede lavet undervisningsmaterialer til blandt andre lejrskolerne – og med status af nationalpark er der forventninger om endnu større søgning.




Det er fugle i gigantiskeflokke fra hele verden.Det er vand så langt øjet

rækker. Det er brede horisonter.Det er Danmarks måske mestsærprægede natur, der snartkan kalde sig nationalpark.

147.000 hektar vand og kyst –det svarer rundt regnet til200.000 fodboldbaner – går nuen ny fremtid i møde som natio-nalpark.

Det er tid til at se fremad, ly-der håbet fra Vadehavscenteret,der årligt har 30.000 gæster, dervil vide mere om Vadehavet.

Vi besøger Vadehavscenteret iVester Vedsted en efterårsdag isolskin, hvor en gymnasieklassefra Varde er ved at trække i va-

ders. De skal ud og tage bund-prøver og prøve at forstå lidt afdet komplicerede system, derudgør livet i Vadehavet.

Inden for i centeret er der fa-ste udstillinger om fugle og fy-sikken bag tidevandets bevægel-ser. Befolkningens kamp for atholde havet ude, stormfloder ogdiger, fascinerer.

Blåt stempel– Det er det mærkelige ved osmennesker, at når vi får en blå-stempling – den anerkendelse,der ligger i at være national-park, så bliver vi lidt mere stolte

af det og mere bevidste om, at vier i besiddelse af noget helt sær-ligt, lige her uden for døren,selv om vi bor i en udkant afDanmark, siger lederen af Vade-havscenteret, Klaus Melbye.

Centeret har hvert år masseraf skoleklasser igennem. 550 ar-rangementer bliver det til på etår. Og 30.000 gæster. Missionener at udbrede kendskabet til det-te særlige stykke natur, som le-ver sit helt eget specielle livmed de store mængder vand,der skiftevis strømmer ud ogind, når månen trækker i jorden.Når de store vadeflader en gangi døgnet bliver tørlagte, strøm-mer millioner af vade- og ande-fugle til for at finde føde i hav-bunden. Mellem 10 og 12 millio-ner trækfugle er hver sæson for-bi engene og vaderne.

Ikke kendt nokMen kendskabet til Vadehavetsunikke historie og natur er forlille, mener Klaus Melbye.

– Hvis du i dag spørger enung, der flytter væk herfra, hvorhan eller hun er opvokset, vil defærreste nævne Vadehavet. Va-dehavet er ikke plottet ind pådet mentale landkort som etsted, man kan komme fra. Jegkunne godt ønske mig, at detengang ville være noget, derblev en del af vores identitet i

den her egn. Noget, vi ville værestolte af, siger Klaus Melbye.

Drømmen kunne være, at alleforældre på egnen engang imel-lem tog deres børn med ud påvaderne og fortalte dem om na-turens vidundere og befolknin-gens kamp mod havet – måskevil det lille skilt »nationalpark«hjælpe tingene lidt på vej.

Men der mangler stadig me-get, mener Klaus Melby.

Lokale produkter– Der mangler noget, man kantage med sig hjem. Flere lokalespecialiteter og produkter. Folkvil gerne købe, men der er ikkemeget at få, som er specielt foregnen. Vi skal have hele den delop at køre. Masser af produkter– kød, skaldyr, fisk, kunst – somknytter sig til Vadehavet. Mendet skal være kvalitet, sigerKlaus Melbye.

Senere i efteråret er han sam-men med en række københavn-ske kokke med ved en stor føde-varemesse i København, hvorder bliver gjort et fremstød fornogle af de lokale produkter –marsklam og marskkalve.

Natur tager tidFormanden for styregruppen ivadehavssamarbejdet, Jens An-dresen, var til en begyndelseselv skeptiker, men han blevomvendt ved udsigten til demange muligheder, der ligger iat blive en del af en national-park.

– Det vil skabe et helt andetfokus på egnen og dens natur.Men det vil tage tid. Først skalbefolkningen føle et medejer-skab til hele ideen. Naturgen-opretning tager tid – og vi skalhave de mange ynglende fugletilbage i marsken – men på detkulturelle område vil der væreprojekter inden for arkitektur,mad og egnsspecialiteter, somforholdsvis hurtigt kan kommeop at stå. Tingene vil ændre sig,spår Jens Andresen.


FREMTIDSHÅB. Klaus Melbye, leder af Vadehavscentret, håber, at alle ungei fremtiden vil være stolte af at være opvokset ved Vadehavet. I dag er

bevidstheden om, hvor unik et område, Vadehavet er, for lille, mener han.FOTO: MIKKEL BERG

Stolthed skal være Vadehavetsvisitkort

’’Mange mennesker fra andre lande synes, det er heltfantastisk at kunne se hele horisonten rundt fra sol-opgang til solnedgang. For os er det måske ikke nogetsærligt, men det er det for mange turister, der ikkekender det fra deres hjemlande på grund af bjergene.

Lis Nielsen, formand for den Europæiske pendant

til Dansk Vandrelaug, Ramblers Association.

INDVIELSE : Kendskabet til nationalparkens unikke historie og natur er for lille, mener Klaus Melbye, Vadehavscenteret.

HAVØRNEN BLEV UDRYDDET som dansk ynglefugl i 1912, men i 1995 genetablerede den sig, ogbestanden tæller nu knap 30 ynglepar. Men desværre ingen i den danske del af Vadehavet. Og dog:Ikke ret langt syd for grænsen har et havørnepar nu ynglet gennem flere år, og ørnene er stort setdaglige gæster i Tøndermarsken, hvor de henter en stor del af deres føde. Det er ikke helt skævt atkalde marsk-ørnene for grænsependlere – de bor på den ene side af grænsen og arbejder på den anden.

Vadehavets havørne er grænsependlere

Ifølge bekendtgørelsen for nationalparken er det op til den kommendebestyrelse – i fællesskab med lokale lodsejere, organisationer ogerhvervsliv – at afgøre, hvad der skal ske inden for parken. Det kanvære cykelstier, vandrestier, overnatningssteder, fugletårne,informationskontorer og så videre.I forbindelse med åbningen af Nationalpark Vadehavet vil miljø-ministeren udpege en formand og en bestyrelse. Bestyrelsen skal have 14 medlemmer. Udover de myndigheder ogforeninger, der skal være i bestyrelsen, vil Dansk OrnitologiskForening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Jægerforbund,digelagene og landbruget blive bedt om at indstille ét medlem.Af juridiske årsager er en nationalpark en fond. På den måde kannationalparken ledes af en selvstændig bestyrelse, som kan modtagepenge, indgå aftaler, købe fast ejendom og lignende.

BESTYRELSEN

&GALERIE ERZ &ATELIERv/ELSE PIA MARTINSEN ERZ

RIBEVEJ 13 · 6780 SKÆRBÆKM: 30525299

[email protected] www.galerie-erz.dk

ÅBEN EFTER AFTALE

��

��

SPECIAL TURE TIL MANDØ

En af pakkerne indholder :Kørsel fra Mandøvej 31 i V. Vedsted med mandø traktorbus

Frokost på Mandø Kro: Nakkesteg på en bund af bønner og champignonm. hvide kartofler og brun sovs.Dessert: Gammeldags æblekage

Guidet rundtur: Rundturen starter ved kroen og bliver rundt og ser despændene steder der er på øen, guiden er født og opvok-set på Mandø og kan derfor fortælle om alt på øen

Pris: 149 pr. pers.(min. 20 pers.)

Vi skræddersyr også gerne specielle pakker hvis folk gerne vil have dette,med fx. andre retter på kroen eller gå ture ud og se sæler.Vi holder åbent alle dage i uge 42 (efterårsferien)

Turen indholder: • Kørsel tur/retur • Mad på kroen • Guidet rundtur

Kontakt os for mere infoMvh. Martin & Jeff Brig Hansen

Mandø Kro & Traktorbusserwww.mandoekro.dkwww.mandoetraktorbus.dkMartin: 6166 5675Jeff: 2070 9609

Alt vores pålæg er hjemmelavet af de fineste råvarerOg tilberedt efter gamle håndværkstraditioner.

Hovedgaden 17 • Nordby • 6720 FanøTelefon 7516 2067 • Fax 7516 6595www.fanoslagteren.dk

Årets Julegaveide


FRA MIDTEN AF OKTOBER går østers-sæsonen igen i gang. Vadehavet bugner med østers, som man-ge anser for at være en ægte delikatesse. Men om sommeren kan det være farligt at spise østers, for-di de lever af at filtrere vandet for alger. Og om sommeren er der risiko for, at østersen indeholdergiftige alger fra det varme vand. Men når vandtemperaturen falder, begynder flere naturvejlederemed østersture, hvor man med spand og gummistøvler går ud i Vadehavet og samler sine egne østers.

Ny østers-sæson nærmer sig

Du er plus 45, du er vildmed at bevæge dig ude inaturen, du kan lide god

mad, du vil gerne bruge lidt pen-ge på dig selv, og du kan godtfinde på at holde ferie uden forturistsæsonen. Hvis den beskri-velse passer på dig, er du en afde turister, de fem kommuner iSydvestjylland især satser på,når Vadehavet er blevet til ennationalpark og kan trække end-nu flere gæster til området.

– Vi arbejder med fire søjler idet turistsamarbejde, Esbjerg,Fanø, Varde, Vejen og Tønderhar indledt i Sydvestjysk Udvik-lingsforum, fortæller CharlotteGantzel, turistchef i EsbjergKommune.

– Vi har søgt og fået bevilget20-21 millioner kroner over treår af Vækstforum i Region Syd-danmark, og de penge skal bru-ges til at styrke kunsten, natu-ren, gastronomien og de mariti-me oplevelser i området.

– Inden for kunst vil vi gernehave et større samarbejde mel-lem de lokale kunstnere i Vade-havsområdet og medvirke til, atde kan få en forretning ud af det.Inden for naturoplevelser vil vigerne udvikle cykelturismen, vibor jo i et fladt område, som ermeget velegnet til cykelferie, ogvi vil digitalt kortlægge ruter. Vi

har jo i de senere år opdaget, atder er meget stor interesse fornaturture med østers. sæler ogSort Sol, og vi har set, at selv ita-lienere tager herop for at oplevedet. Det skal vi selvfølgelig byg-ge videre på. Målet er at få folktil at blive længere og bruge fle-re penge. På mad-området vil visatse på Vadehavsprodukter oge-handel, og vi skal have fleregourmetrestauranter til at sættelokale retter på menukortet. Viarbejder også på at udgive en

kogebog. De maritime oplevel-ser kan videreudvikles ved atfortælle om de historiske havneog planlægge sejlture mellemSønderho, Ribe og Havneby, si-ger turistchefen.

Nationalpark en fordel– Vi skal udnytte, at vi har etunikt område, binde områdettættere sammen og satse på denautencitet, der på godt og ondtligger i naturen. Vi skal havegæsterne til at bevæge sig mere

rundt, så de for eksempel ikkekun opholder sig i et sommer-hus, men også kommer ud i na-turen og besøger byerne. Det er

en stor fordel at få en national-park, det er et brand i udlandet,og vi skal så sørge for, at vi ikkekun benytter, men også beskyt-

Turisterskal blivelængereog bevægesig mererundt

UDVIKLING FORMILLIONER:

Kunst, natur, godmad og maritimeoplevelser skal

lokke endnu flere gæster til

Vadehavsregionen.

Af Carsten B. GrubachTlf. 2060 4547, [email protected]

Hvis du vil vide meget mere om turisttilbuddene i Sydvestjylland, kan du klikke ind på www.sydvestjylland.com. Her kan du blandt andetlæse om Vadehavet, Vesterhavet og de mange ture, der tilbydes udei den vestjyske natur. Er du på Facebook, kan du klikke ind påwww.facebook.com/Sydvestjylland

VADEHAV OG VESTERHAV

DET STØRSTE UDSVING i vanddybdemellem flod og ebbe i Vadehavet findesi den danske del af Vadehavet tæt pågrænsen til Tyskland. Her er forskellenmellem flod og ebbe op til 1,90 meter.

TidevandetMANGE BADEGÆSTER ved Vesterhavet har prøvet det: At træde på den cirka 15 centimeter lange

knivmusling, der i dén grad lever op til sit navn. I danske farvande findes fem arter af knivmusling, men vi taler her om den amerikanske, som kom til Holland med skibes ballastvand i 1979. Siden har den

bredt sig voldsomt langs vestkysten og i Limfjorden og Kattegat. Knivmuslingen står så at sige på højkant, nedgravet i sandet på det lave vand, men når den dør, stikker skallerne stikker tit op fra bunden.

En skarpslebet indvandrer


ter naturen, så der ikke kommerfor mange. Der er jo grænserfor, hvor mange, der kan kom-me til Sort Sol, og man må så le-ve med, at man ikke altid lige fården oplevelse, man havde setfrem til. Vi har en klar fordel i,at østers-, sæl- og Sort Sol-ture-ne ligger uden for højsæsonen,siger turistchefen.

De første fysiske resultater afen større turistsatsning er såsmåt ved at vise sig. Vadehavs-centret i Vester Vedsted bliver

udbygget, så der bliver plads tilstørre interaktivitet, og der byg-ges et kronhjorte-besøgscenter iBlåbjerg Plantage, så turisternekan blive bedre betjent i fremti-den. Og så går man til stadighedefter de unikke oplevelser, somde mange individualistiske turi-ster søger efter.

– Og her ligger helt klart detstørste potentiale i gastronomi-en. Maden betyder rigtig megetfor turister, siger CharlotteGantzel.

Hermann Brahms er så vildmed den vindblæste va-dehavsnatur på Rømø, at

han tit cykler fra autocamperenpå Lakolk Camping til Havnebyfor at købe rundstykker. Det eren tur på i alt 24 kilometer.

Rømø er efterhånden blevetdet andet hjem for HermannBrahms og hans kone, Gisela.

– Vi var her 120 dage sidsteår, og i år bliver det også over100, siger det pensionerede ty-ske ægtepar, der bor i Tarp sydfor Flensborg og kun har små100 kilometer hjem.

– Her kunne jeg altså godt bo,siger Gisela om Vadehavsøen,som hun har lært så godt at ken-de.

Hun skal bevæge sig megetpå grund af en rygskade, og detgør hun blandt andet ved at cyk-le, gå stavgang og spadsere lan-

ge ture på stranden sammenmed sin mand. Han har fået tin-nitus, men glæder sig, når bøl-gerne bruser så meget, at dekan overdøve den summen, hanhar i ørerne.

– Vi har været på Rømø sidenbegyndelsen af 90’erne, og vi ke-der os aldrig. Vi går blandt an-det ned på stranden og fangerrejer i et net, og så koger vi dembagefter. Vi er også på svampe-tur, og bagefter laver vi enchampignon-omelet og får etglas rødvin til, siger HermannBrahms, der også tager på fiske-tur, når han kan komme til det.

Tæt på havet– Der er så skønt herovre. At op-leve heden blomstre i august erbare helt fantastisk, siger ægte-parret, der har parkeret auto-camperen så tæt på diget, at æg-teparret kun er få meter fra atkunne kaste et blik på havet.

– Naturligvis er der også da-ge, hvor vejret ikke er så godt,men så sidder vi bare i vognenog venter på, at det skal blivegodt igen, siger Gisela og Her-mann Brahms, der er flittigesvømmere i højsæsonen og ny-der den frihed og den friske luft,de altid synes, der er på Rømø.

– Det er bare alle tiders, at derbliver nationalpark her. Så beva-rer man fantastiske natur. Mankan jo faktisk leve af den. For udover fisk er der jo vilde blom-mer, æbler, pærer, brombær ogblåbær, og dem plukker vi endel af, fortæller HermannBrahms.

DE NYDER NATUREN. Gisela og Hermann Brahms elsker den vilde ogvindblæste natur på Rømø, og de er ude i den hver dag.


UD I NATUREN.– Vi skal binde området

tættere sammen og satsepå den autencitet, der på

godt og ondt ligger inaturen. Vi skal have

gæsterne til at bevæge sigmere rundt, så de for

eksempel ikke kunopholder sig i et sommer-hus, men også kommer ud

i naturen og besøgerbyerne, siger Charlotte

Gantzel, turistchef i Esbjerg Kommune.

FOTO: ORLA LUND

HER BOR DE GODT:Tysk ægtepar er så begejstret forRømø, at de cykler,går og fisker ivadehavsnaturen entredjedel af året.


Tysk begejstring gennem næsten 20 år

UGE 42 oplevelser i Nationalpark Vadehavet

Varde Kommune

Museet for Varde by og omegn6800 Varde. www.vardemuseum.dkVarierende åbningstider alt efter besøgsted

21. oktober, kl. 13-16Udgravning af urner fra jernalderen Varde MuseumMødested: Varde Museum, Kirkepladsen 1, 6800 Varde Kl. 10.00-16.00

23. oktober, kl. 13-16I Vardelaksens fodsporVandring langs Varde å. Efteråret har sænket sig over ådalen og Vardelaksen er ved at forberede sig på at føre slægten videre. Bemærk: Påklædning efter vejret.Turleder: Naturvejleder Morten Vinding, [email protected], tlf: 3053 0039. Pris: Voksne 50,- børn 25,-.Mødested: P-Pladsen i krydset ved Vardevej og Lindingbrovej Arrangør: NaturKulturVarde.

Esbjerg Kommune

Fiskeri- og Søfartsmuseet Tarphagevej 2, 6710 Esbjerg, www.fimus.dkÅbent hver dag i efterårsferien fra kl. 10-17

Hele uge 42Fiskene fodres i akvariet kl. 13.00 - Sælerne fodres kl. 11.00 og 14.30Find ”Richard Rokke” – EfterårsferiekonkurrenceLevende værksteder, mød f.eks. ravsliberen, vodbinderen, smeden og skibstøm-reren.

18.-20. oktober, kl.11.30 og kl. 13.30Børneteater for de små og barnlige sjæle,Pris: Gratis når entré er betalt Mødested: Museets laboratorium

21.- 22. oktober, kl. 11.30 - 16.00Er du den hurtigste krabbefanger?

21.- 24. oktober, kl. 11.30 - 16.00Åbent laboratorium! I løbet af dagenSejl med modelbåde

Sydvestjyske Museer - Esbjerg MuseumTorvegade 45, 6760 Esbjerg, www.sydvestjyskemuseer.dk Åbent hver dag i efterårsferien fra kl. 10-16

Hele uge 42Særudstillinger i efterårsferien:En fis i en hornlygte – hvorfor siger vi sådan?Konkurrence for børn: Gæt en talemådeLøvfald – når affald bliver til kunst. En kunstudstilling af Lars Waldemar

19. oktober, kl. 13-16: Lav kunst med Lars Waldemar, medbring spændende affald. For børn fra 10 år.

Oplev også de permanente udstillinger om Esbjerg bys historie, oldtiden og ra-vets kulturhistorie.

Sydvestjyske Museer - Esbjerg Vandtårn Havnegade 22, 6760 Esbjerg. Åbent hver dag i efterårsferien fra kl. 10-16

Hele uge 42Tegn udsigten over havn, by og vadehav og deltag i lodtrækningen om et gave-kort. Oplev den storslåede udsigt fra tårnet.

Sydvestjyske Museer – Ribes Vikinger Odins Plads, 6760 Ribe. www.ribesvikinger.dk

Hele uge 42Særudstilling i efterårsferien: ”Hvorfor Ribe?” Konkurrence for børn: Gå på jagt efter et godt motiv i udstillingen. Tegn og vindmåske en præmie. Vindertegningen bliver hængt op på museet.Se filmen Helgas Drøm - en filmatisering af Gunløg Ormtunges Saga.

VadehavscentretOkholmvej 5, 6760 Ribe. www.vadehavscentret.dkÅbent hver dag i efterårsferien fra kl. 10-16

Hele uge 42 - Kl. 10-16Lej en aktivitetsvogn - I Vadehavet er der masser af muligheder for oplevelserpå egen hånd. Lej f.eks. vores aktivitetsvogn med fiskeredskaber, kikkert og ak-tivitetsmappe, og ”leg og lær” ved Mandø Ebbevej. Leje i 4 timer med billet tilVadehavscentrets udstillinger kr. 50,-, Øvrige kr. 250,-

18.-23. oktober, kl. 11 & kl. 14.Dissektion af blæksprutter, fisk eller hajer. Hvor gemmer blæksprutten sitblæk? Føles hajens tænder skarpe? Hvordan ser fiskens gæller ud? Pris: Museets entré: Voksne: 65 kr., Børn: 30 kr.Mødested: Vadehavscentret - Arrangeret af Vadehavscentret.

16. oktober, kl. 12-17.30Sæltur. Oplev et af Danmarks største rovdyr på tæt hold – den spættede sæl. Inaturskolen lægger vi ud med en introduktion om sælernes spændende biologi.Herefter stiger vi ombord på Mandø-bussen, der fragter os til diget på Mandø.Herfra går vi ud til sælerne. En tur på ca. 5 km. I alt over havbunden. (kræver ik-ke tilmelding). Pris: Voksne: 100 kr,- Børn: 60 kr,-, billet til Mandø-bussen er inkluderet i pri-sen.Mødested: Vadehavscentret - Arrangeret af Vadehavscentret.

22. oktober, kl. 07.30-ca. 12.30Østerstur. Vi skal gå ca. 6 km på havbund og i vand ud til østersbankerne. Turenvarer 4-5 timer, kræver god fysik og egner sig ikke for børn. Husk arbejdshand-sker og en rygsæk. Tilmelding på 75 44 61 61. Pris: 200,- kr. inkl. WadersMødested: Vadehavscentret - Arrangeret af Vadehavscentret.

Ribe VikingecenterLustrupholm, Lustrupvej 4, 6760 Ribe. www.ribevikingecenter.dkÅbent: mandag-fredag 10-15.30

Hele uge 42 - Kl. 10-12 Mal med vikingernes maling

Kl. 11 Krigertræning

Kl. 12.30 Krig, jagt og falkoner

Kl. 13-15.30 Lav din egen filtbold

Kl. 13.00 Vikingesange

Hverdage kl. 10-16.30. Lørdage kl. 10-14Geocaching - Skattejagt med GPS i Ribe. Prøv en sjov digital skattejagt medGPS. Geocaching kan prøves overalt og der er mange skatte gemt i Vadehav-sområdet. Pris kr. 50,- pr. dag + depositum kr. 500,-.Kontakt: Ribe Turistbureau – Torvet 3, 6760 Ribe – tlf. 75421500 – www.visitribe.dk

Fanø Kommune17. oktober, kl. 16–18. Østerstur i nationalparken. Tilmelding på tlf. 75164848 /21418609 senest d.16.10.Mødested: Halen for enden af Halevejen, Fanø. Gummistøvler en nødvendighed, handsker en fordel. Pris: 50,- kr. pr. person - Arrangeret af Skov og Naturstyrelsen, Blåvandshuk

17. oktober, kl. 14.30 - 16.30 Sælsafari, 1,6 km fra Fanø´s kyst. Gummistøvler eller sko der tåler vand ogvarmt tøj anbefales. Pris 100 kr. børn under 14 år gratis.Mødested ved Sønderho Strand - Arrangeret af Storm Event

18. oktober, kl. 13-15Se fortidsdyrene i øjnene. Vi kigger også nærmere på de urgamle dyr i rav-stykker fundet på Fanø! Max delt. 30 pers. Tilmelding på e-shop www.visitfano-eshop.dk eller på Fanø Turistbureau, Færgevej 1, Nordby.Pris: 50 kr. pr. pers.Mødested: Sønderho gamle Skole, Kåvervej 27, Fanø.Arrangeret af Naturvejlederne Fanø

18. oktober, kl.14.30-16.30. Sælvandring. Husk varmt tøj og gummistøvler, eller fodtøj der må blive gen-nemblødt. Tilmelding: Fanø Turistbureau, Færgevej 1, Nordby Fanø eller www.visitfanoeshop.dk Max 30 deltagere. Pris 100 kr.Mødested: Sønderho strand, Ved nedkørslen til Sønderho strand, Fanø.Arrangeret af Naturvejlederne Fanø (Entré: kr. 100.)

18. oktober, kl. 16.00 - 17.30 ved Halen.Østerstur. 0,5 km fra Fanø´s kyst. Gummistøvler er påkrævet da turen foregårtil fods på vadehavets bund. Turen uegnet for mindre børn. Pris 100 kr. inkl. vin/ølMødested: Halen for enden af Halevejen, Fanø - Arrangeret af Storm Event.

19. oktober 2010, kl. 10-12 Hvad er en fuglekøje?Pris: fri entré Mødested: Sønderho Gamle Fuglekøje, Landevejen 105, Sønderho, Fanø - Arrangeret af Sønderho Gamle Fuglekøje.

19. oktober, kl. 13-16Svampetur på Fanø – en del af Nationalpark VadehavetMødested: P-pladsen v. Sønderho Gl. Fuglekøje (P3)Tilmelding på tlf. 75164848 / 21418609 senest 4/9. Pris: 50,- kr. pr. voksen. Børn under 14 år gratis - Arrangeret af Skov- Natursty-relsen, Blåvandshuk.

19. oktober, kl. 17-18Vi holder mørkning - Fanø fortællinger for børn. Vi fortæller de gamle fortæl-linger fra Fanø. De mindste børn må gerne tage de voksne med. Tilmelding: Fa-nø Turistbureau, Færgevej 1, Nordby Fanø eller www.visitfanoeshop.dk - Max 30børn. Pris: 30 kr. pr. barnMødested: Hannes Hus, Sønderho, Øster Land 7, Fanø - Arrangeret af Naturvej-lederne Fanø.

20. oktober, kl. 12.30-14.30Fuglekig på børsen. Kom forbi Børsen og oplev hvad Vadehavet lige nu huseraf tusindvis af fugle. Pris: Gratis, men man er meget velkommen til at donere en mønt til Naturvej-ledningens drift og udvikling.Mødested: Det hvide værksted på diget ved "Børsen" (den gamle havn i Søn-derho) - Arrangeret af Naturvejlederne Fanø

Rømø - Naturen er den bedste legepladsKl. 9.00 - 11.00 Grillhytten,Vesterhavsvej, Rømø

I Tønder Kommune indvies ”Nationalpark Vadehavet” på Rømø ved at miljøministeren kommer

til morgenmad. I den anledning laves en særlig legeplads hvor fokus er på naturen og fantasi.

09.00 Begynder arbejdet med at:

- Tænde grill og bål- Slå reb til redskaber- Samle krydderier til morgenbrød

- Gøre heste klar til ridning

- Lave legeredskaber på legeværksted

- Bage fladbrød - Lave dagens morgenmad med nationalparkspecialiteter, for eksempel rejechips og vadehavspølser.

- Tage på opdagelse i ”Borgen”

- Se på hedekvæg

09.30 Miljøminister Karen Ellemann & borgmester Laurids Rudebeck ankommer til Tvismark og

deltager i aktiviteterne.

11.00 Aktiviteterne og oplevelserne slutter her i Tvismark for i dag, men festen fortsætter i Ribe

13.00 Nationalparkflaget hejses på Naturcenter Tønnisgård

På gensynVadehavskommunerne & Skov- og Naturstyrelsen

Ribe - ”Mellem natur og menneske”Kl. 10.30 - 14.30 Hovedengen i Ribe

10.30 Festlighederne begynder ved at markedspladsen åbner. Med et væld af oplevelser og aktivite-ter for hele familien:- Har du prøvet at være hyrde, lave natur med køer eller bygge rede med viben?- Oplev en fårehund i arbejde- Tag på ekspedition på åen i ”trijakker” og oplev naturen fra vandoverfladen- Krabbebasinerne vrimler med liv- Se en vodbinder binde ”faghus”- Hør historier fra en svunden tid om stormfloder, Skibbroen og Hovedengen- Gå på opdagelse i markedsgadens boder- Vind præmier i NaturKultur på”kryds & tværs”- Se vadehavs kunst- Følg ulden fra får til sweater- Lav en nationalparkpandekage- Mulighed for at købe og smage på lokale produkter11.00 Miljøminister Karen Ellemann & borgmester Johnny Søtrup ankommer til indvielsen, og deltager i aktiviteter på Hovedengen11.10 Børge Lorentzen fortæller om stormfloder og pirater i Vadehavet11.20 Oplev fårehunden i arbejde12.10 Nationalpark Vadehavet indvies med taler, nationalparksang og ved at nationalparkens logo afsløres af HKH Prins Joakim13.00 Aktiviteterne på Hovedengen fortsætter13.15 Redningshelikopteren laver demonstration13.30 Børge Lorentzen fortæller historier om Hovedengen14.00 Festlighederne på Hovedengen afsluttes med en koncert af Rod Sinclair kvintetSpisestederne i Ribe serverer dagen igennem deres særlige nationalparkmenu


Deltag i indvielsen af Nationalpark Vadehavet, når miljøministerKaren Ellemann (V) og Hans Kongelige Højhed prins Joachim åbnerparken og afslører det nye logo fra kl. 12.15 på Ribe Hovedeng.

UGE 42 oplevelser i Nationalpark Vadehavet

21. oktober, kl. 10-12Tur på Hønen. Oplev Fanøs sydspids Hønen med nye øjne. Pris: Voksne 50 kr. børn under 14 år gratis.Mødested: Krydset ved Café Nanas Stue. Sønderho. Parker venligt på en af by-ens parkeringspladser, da der ikke er plads direkte ved mødestedet.max 30 delt- Arrangeret af Naturvejlederne Fanø.

21. oktober, kl. 8-9.30 Sælsafari, 1,6 km fra Fanø´s kyst. Gummistøvler eller sko der tåler vand ogvarmt tøj anbefales. Pris 100 kr. børn under 14 år gratis.Mødested ved Sønderho Strand - Arrangeret af Storm Event.

21. oktober, kl. 17.00 – ca. 21.00 Når solen går ned i nationalparken. Mødested: På Skovlegepladsen v. Fanø KlitplantageTilmelding på tlf. 75164848/21418609 eller 21426043. Pris: 40 kr. pr person - Arrangeret af Fiskeri- og Søfartsmuseet og Skov- og Na-turstyrelsen, Blåvandshuk.

22. oktober, kl. 8.45- 10.15Østerstur. 0,5 km fra Fanø´s kyst. Gummistøvler er påkrævet da turen foregårtil fods på vadehavets bund. Turen uegnet for mindre børn. Pris 100 kr. inkl. vin/ølMødested: Halen for enden af Halevejen, Fanø - Arrangeret af Storm Event.

24. oktober, kl. 9-11 Østerstur i nationalparken.Tilmelding på tlf. 75164848/21418609 senest d.23.10.Gummistøvler en nødvendighed, handsker en fordel. Pris: 50, - kr. pr. person - Arrangeret af Skov og Naturstyrelsen, Blåvandshuk.

Tønder Kommune

Hjemsted Oldtidspark Hjemstedvej 60, 6780 Skærbæk, www.hjemsted.dk Åbent hver dag i efterårsferien fra kl. 10-16

Hele uge 42 - 16.-24. oktober, kl. 11-16 Sjove aktiviteter i jernalderlandsbyen. Skyd m. bue og pil og mm.

16.-17. oktober, kl. 11-16 Middelalderdage i landsbyen. Oplev de arbejdede middelalderhåndværkere.

18.-22. oktober, kl. 12. Vi slagter lam.

Museum Sønderjylland – Højer Mølle og MarskmuseumMøllegade 13, 6280 Højer. www.museum-sonderjylland.dkÅbent: mandag til søndag 10-16

18. og 19. oktober, kl. 14-16Sivsko og måtter. Thomas G. Nielsen fra Rudbøl fletter med søkogleaks - Gratisentré

Naturcenter Tønnisgaard Havnebyvej 30, 6760 Rømø. www.tonnisgaaard.dk

17. oktober, kl. 15.00 – 17.30 Vadehavstur. Tilmelding til Naturcenter Tønninsgaard, tlf:74755257 eller [email protected]. Max antal 40 pers.Pris: 50 kr., halv pris for børn under 14 år. Mødested: Naturcenter Tønnisgaard.

20. oktober, kl.13.00-15.30 Bunkertur. Tilmelding til Naturcenter Tønnisgaard, telefon 74755257 eller [email protected] - Max antal. 35 pers.

Pris. Kr. 50 kr., halv pris for børn under 14 år. Mødested: Oplyses ved tilmelding

21. oktober, kl. 11.30-14.00 Fugletur. Medbring en kikkert eller lån en på Naturcenter Tønnisgaad.Tilmelding til Tønnisgaard, telefon: 74755257 eller [email protected]. MaxAntal 25 Pris. Kr. 50 kr., halv pris for børn under 14 årMødested: Naturcenter Tønnisgaard

22. oktober, kl. 15-16 Hestevognstur for alle. Tilmelding til Naturcenter Tønnisgaard, telefon74755257 eller [email protected] 50 kr.Mødested: Oplyses ved tilmelding

22. oktober, kl. 10-12 og 14-16Ravslibning for alle. Kom og slib dit eget stykke rav og form det som du harlyst. Medbring masser af knofedt. Tilmelding til Naturcenter Tønnisgaard, telefon74755257 eller [email protected] 50kr. pr. stykke rav Mødested: Naturcenter Tønnisgaard.

22. oktober, kl. 9-11.30Østerstur. Husk vanter og sokker i gummistøvlerne. Medbring rygsæk eller stof-pose til indsamling. Tilmelding til Tønnisgaard: 74755257 eller [email protected]. Max antal deltagere 30.Pris: 50 kr. for voksne, halv pris for børn under 14 år.Mødested: Naturcenter Tønnisgaard, Rømø

19. oktober, kl.19-21 Halloween/Allehelgensaften. Vi udhuler græskar, så de bliver til lygter. Tilmelding til Tønnisgaard 74755257 eller [email protected] antal 15 børn fra 6 år, medbring gerne forældre.Pris: 70kr. pr. græskar.Mødested: Naturcenter Tønnisgaard

18. oktober, kl. 14 -15 Skattejagt. I Kirkeby Plantage er gemt en skat. Find skatten ved hjælp af kom-pas og spor. Turen er for børn fra 6 – 12 år. Pris: 30 kr.Husk tilmelding senest 2 timer før turen starter til Naturcenter Tønnisgaard74755257 eller [email protected]ødested oplyses ved tilmelding

20. oktober kl. 10-11.30Kreative muslinger. Kom og byg nye dyr af muslingeskaller. Det er kun fantasien der sætter grænser, når der arbejdes i værkstedet. Max an-tal 15 børn.Tilmelding til Naturcenter Tønnisgaard, telefon 74755257 eller [email protected]: 30 kr.Mødested: Naturcenter Tønnisgaard

21. oktober, kl.10-12Dragebyg. Kom og byg din egen drage på Naturcenter Tønnisgaard. Du kan væl-ge mellem to forskellige modeller. Max antal dragebyggere 15.Tilmelding til Naturcenter Tønnisgaard, telefon 74755257 eller [email protected]: 60 kr. Mødested: Naturcenter Tønnisgaard

18. og 19. oktober, kl. 13-16Besøgslandbrug SøndergårdSted: Besøgslandbrug Søndergård, Parkvej 29, Visby, 6261 Bredebro Du får set alt fra den nyfødte kalv til den malkende ko. Entré: Kr. 25,- for børn og kr. 50,- for voksne.

Sort SafariSlotsgaden 22, Møgeltønder, 6270 Tønder.

16. oktober, kl. 6.15Go´morgen Sort Sol over Ballummarsken. Varighed 2½-3 timer. Husk Pas ogvarmt tøj.Mødested fremgår af billetten. Køb billet hos Sort Safari www.sortsafari.dk

16. oktober, kl. 11.00MarskSafari. Varighed 2-3 timer. Praktisk fodtøj anbefales.Mødested fremgår af billetten. Køb billet hos Sort Safari www.sortsafari.dk

16. og 17. oktober, kl. 16.30Sort sol over Ballum Marsken. Varighed ca. 3 timer. Husk praktisk og varmt tøj.Mødested fremgår af billetten. Køb billet hos Sort Safari www.sortsafari.dk

18.- 21. oktober, kl. 16.15Sort sol over Ballum Marsken. Varighed ca. 3 timer. Husk praktisk og varmt tøj.Mødested fremgår af billetten. Køb billet hos Sort Safari www.sortsafari.dk

21. oktober, kl. 8.00ØstersSafari. Varighed ca. 2½ time. Husk praktisk fodtøj.Pris: Voksne 165 kr., børn 75 kr.Mødested fremgår af billetten. Køb billet hos Sort Safari www.sortsafari.dk

21. oktober, kl. 12.00 og 22. oktober, kl. 13.00Grå Sol. Varighed 2½-3 timer. Husk Pas, gummistøvler, varmt tøj og kikkert.Mødested fremgår af billetten. Køb billet hos Sort Safari www.sortsafari.dk

22. og 23. oktober, kl. 9.30ØstersSafari. Varighed ca. 2½ time. Husk praktisk fodtøj.Mødested fremgår af billetten. Køb billet hos Sort Safari www.sortsafari.dk

22. og 23. oktober, kl. 16.00Sort sol over Ballum Marsken. Varighed ca. 3 timer. Husk praktisk og varmt tøj.Mødested fremgår af billetten. Køb billet hos Sort Safari www.sortsafari.dk

Skov- og Naturstyrelsen VadehavetSkovridervej 3, 6510 Gram, www.skovognatur.dk/vadehavet

20. oktober Kl. 13.00 til 15.00Vandfugle ved Kammerslusen i RibeTid: Mødested: P-plads, syd for Kammerslusen. Tilmelding: 74826105Turen er gratis - Se i øvrigt: www.udinaturen.dk

21. oktober Kl. 14.00 til 16.00Vandfugle ved RømødæmningenMødested: P-plads på Rømødæmningen. Tilmelding: 74826105Turen er gratis - Se i øvrigt: www.udinaturen.dk

19. oktober Kl. 10.00 & 12.30Tøndermarsken & Vadehavet med busMødested: p-pladsen ved Tønder Rutebilstation, Kongevej, TønderTilmelding: 74826105 - Se i øvrigt: www.udinaturen.dk

21. oktober Kl. 10-13Ad nationalparkens vandveje - på sporet af snæblenMødested. P-pladsen ved Lægan, Møllehusvej, TønderTilmelding 74826105Turen er gratis - Se i øvrigt: www.udinaturen.dk

22. oktober Kl. 12-15Ad nationalparkens vandveje - på sporet af snæblenMødested. P-pladsen ved Lægan, Møllehusvej, TønderTilmelding 74826105Turen er gratis - Se i øvrigt: www.udinaturen.dk

Fanø - ”Storm, Vejr og Vind”Kl. 12.30 - 17.30, Havnen i Nordby, Fanø

12.30 Fanø siger velkommen til nationalparken med masser af aktivitet:

- Beredskabet viser materiellet frem

- Dragebygning- Sandsække konkurrence- Prøv en vadehavs "ballon rullestol"

- Skov- og naturstyrelsens stand med information og smagsprøver

- Arbejdende kunstner: Margit Enggaard

13.45 Metrolog Jesper Theilgaard, DR fortæller om storm, vejr og vind suppleret med oplevelser fra

tidligere stormfloder ved viceberedskabschef Jan A. Jepsen

14.55 Miljøminister Karen Ellemann & viceborgmester Lone Müller Sigaard ankommer til Fanø for at

deltage i festlighederne.

15.00 Miljøministeren & viceborgmesteren markerer indvielsen af ”Nationalpark Vadehavet” ved at

hejse nationalparkflaget.Fanø musik ved Peter Uhrbrandt og Ole Mouritzen

15.45 Miljøministeren fortsætter rundturen i Vadehavet til Ho

17.15 Dagen afsluttes med beredskabets fest menu:Pølser a la "Gullasch kanon"


Ho Bugt - ”Vindue til Vadehavet”Kl. 13 - 17, i Ho på engen ved Kroen

13.00 Festlighederne begynder. I Nationalpark Vadehavets nordlige port fejres dagen med:- Galleri og arbejdende værksted - En minerydders fortællinger fra Skallingen - Jydepotteudstilling og guidet tur - til Ho Havn- Billeder på mange måder, fra det nordlige Vadehav- Ryleleg – naturaktivitet for hele familien.- bassiner med vadebund og vadens dyr - pandekagebagning og bål- Oplev gallowaykvæget – nationalparkkvæget på Ho engen.- Smagsplevelser fra nationalparken- Salg af kulinariske specialiteter fra nationalparken- Salg af nationalpark kage og kaffe- Ho Kro tilbyder nationalparkmenu om aftenen

13.15 & 14.15 Guidet naturtur med Naturbussen og fuglekiggeri i teleskoper15.45 Varde Garden spiller op 16.15 Miljøminister Karen Ellemann & borgmester Gylling Haahr ankommer til Ho, og deltager i festlighederne. Miljøministeren & borgmesteren markerer indvielsen af ”Nationalpark Vadehavet” ved at hejse nationalparkflaget.Kunstnerisk oplevelse med Varde Musik- og Billedskole17.15 Festpladsen lukker.


Ministeren og de fire vadehavskommuner fejrer åbningen med at invitere alle langs Vadehavet til folkefest. På Ribe Hovedeng åbner markedspladsen kl. 10.30. Efter indvielsen kl. 14.00 spiller Rod Sinclair og hans kvintet nykomponeret musik medinspiration i Vadehavets storslåede natur- og kulturrigdom.


Foreningen Sønderho Havn, som arbejder for at genetablere havnenpå Fanøs sydlige spids som naturhavn, har sendt indsigelse tilforslaget til bekendtgørelse for Nationalpark Vadehavet. Foreningenønsker, at der i bekendtgørelsen skal stå, at der skal væreafmærkede sejlrender i Vadehavet, og at naturhavne skal bevares.

Afmærkede sejlrenderDanmarks Miljøundersøgelser lavede i 2006 en særlig liste over træk-fugle, som Danmark har et særligt ansvar for at beskytte, fordi de ertruet internationalt. Listen viser, at Lysbuget Knortegås, KortnæbbetGås og Ederfugl er Danmarks vigtigste fugle målt i international måle-stok. Lysbuget Knortegås rummede i 2006 en bestand på 7500 fugle.

Truede trækfugle

Sammenlignet med østkystener der ikke mange fritidssej-

lere i Vadehavet. Og det er fak-tisk en skam, for der venter båd-folket masser af unikke naturop-levelser, hvis man stævner ud idet helt specielle farvand, sombliver en del af den nye national-park.

Jørn Møller, Bramming, erformand for de cirka 200 aktive iRibe Sejlklub, der har bådeplad-ser både ved slotsbanken og li-ge inden for Kammerslusen. Forham er de bedste sejloplevelser,når han på helt stille dage tagerturen ud gennem åen og Kam-merslusen og ud i Vadehavet.Specielt når man kan være der-ude ved lavvande.

– Dyrelivet er helt fantastisk,og man får dyrene helt tæt på –både fugle og sæler. Somme ti-der ser vi marsvin, fortællerJørn Møller og tilføjer:

– Sælerne svømmer ofte heltind til bådene og ligger på kun

to-tre meters afstand. Vi snak-ker faktisk tit om, hvem deregentlig kigger på hvem.

Et andet forhold, der gør sej-lads i Vadehavet anderledes endfra de østvendte havne, er ifølgeJørn Møller den fred og ro, manoplever.

– Der er jo ikke nogen vold-som trafik. Ser man fem andrebåde, så har man mødt mange,og det er jo slet ikke sådan, atman her kan komme til at liggefor anker, hvor man har 300 an-dre sejlere omkring sig, sigerJørn Møller.

Ifølge sejlklubformanden erdet ikke vanskeligt at besejle Va-dehavet, men der er en rækkespecielle forhold, som man skalvære opmærksom på. Først ogfremmest kræver det, at man ta-ger højde for tidevandet.

– Men det lærer man ret hur-tigt – og også, at man skal sejleud på stigende vand, siger JørnMøller.

Gør man ikke det, er risikoen,at båden går på grund, og såkan man nemt risikere at skullevente de seks timer på næstehøjvande.

Man skal ikke sejle ud i Vade-havet, hvis man har travlt, fast-slår Jørn Møller, og især hvisens båd ikke er egnet til at ståtør, skal man undlade at tagechancer.

– Det er også derfor, at der ik-ke er så mange sejlbåde hér, forde kan komme om at ligge i 60grader, og det er altså ikke sjovt,forklarer Jørn Møller, hvis egenbåd går ned i 45 grader, hvisden kommer til at ligge helt tørpå vaden.

Masser af oplevelserventer bådfolketSPECIELT: Vade-havet byder påunikke og ander-ledes oplevelser forsejlerne – menogså helt specielleudfordringer.

Af Jens L. HansenTlf. 7211 4058, [email protected]

I vadehavsområdet findes der båd/sejl-klubber i Højer, Tønder(Lægan), Havneby, Ribe, Nordby, Esbjerg, Varde og Ho Bugt (i Hjerting– primært for joller og surfere). I Sønderho arbejder man på at fåetableret en havn.Klubberne har et fælles talerør i sammenslutningen VadehavetsBådklubber.I Ribe Sejlklub vil man gerne have både flere gæstesejlere og fleremedlemmer. En bådplads koster et par tusinde om året, ogkontingentet ligger på 700 kroner.

VADEHAVETS BÅDKLUBBER

Den største oplevelse? JensHjerrild Hansen kiggerskråt opad og klør sig let

på hagen, mens han lader tan-kerne glide tilbage til 41 dage ijuli og august i år. 41 dages hav-kajaktur gennem et helt specieltfarvand, der strækker sig overtre nationers søterritorier:

Vadehavet, Wattenmeer ogWaddenzee.

Han retter atter blikket frem-ad, inden han svarer:

– Jamen, det var nogle af degode dage. Med aftensol, med-vind og medstrøm. Jeg havdenogle fantastiske oplevelsermed kæmpe fugleflokke og medsæler.

Det er blot en håndfuld år si-den, Jens Hjerrild Hansen be-gyndte med kajakken, og for toår siden sejlede han sammenmed en kammerat gennem dendanske del af Vadehavet fra Vi-dåslusen til Ho Bugt.

– Med sine mange øer er Va-dehavet indbydende til havka-jaksejlads, og byder på mangespændende oplevelser, fordi deter så lavvandet. Så vi havde enrigtig god og hyggelig tur, for-tæller Jens Hjerrild Hansen.

Mod på mereMen turen gav også mod på me-re, og da det blev klart, at dendanske del af Vadehavet skulle

41 DAGE. Det erikke helt ved siden afat sige, at JensHjerrild Hansentilbragte 41 dage iVadehavet. I en hav-kajak sidder manmeget lavt og er helttæt på elementet.

FOTO: HANS CHRISTIANGABELGAARD

KAJAKMANDEN VADEHAVS-ODYSSÉ: Jens

Hjerrild Hansen gennemførtei sommer en sejlads gennemhele Vadehavet i havkajak. Den bød på store oplevelser og et godt indblik i, hvordan

tyskerne og hollænderne forvalter naturen.

Af Jens L. HansenTlf. 7211 4058,[email protected]


Hjertelæbe, en af de mest sjældne orkidé-arter herhjemme, kan findes på Fanø, hvis man er heldig. Den vil fåendnu bedre betingelser i en nationalpark, mener miljøforkæmper Søren Vinding, der er byrådsmedlem for SFpå Fanø. Hjertelæbe er en lille, lys orkidé, der bliver 5-15 centimeter høj. Orkideen er truet og fredet. På latiner planten opkaldt efter den svenske botainker Carl von Linnés hjemby, Hammerby. Hjertelæbe (HammarbyaPaludosa) vokser i fugtige klitlavninger syd for Pælebjerg og blomstrer i juli-august.

Hjertelæbe en sjælden orkidé

være nationalpark, besluttedeJens Hjerrild Hansen sig for –alene – at sejle gennem hele Va-dehavet. Fra Blåvandshuk i nordtil hollandske Den Helder i syd.

– Det har været min personli-ge promotion-tur for national-parken, lyder det fra den 35-åri-ge Jens Hjerrild Hansen, forhvem den menneskelige og fysi-ske udfordring har været en bi-ting.

– Sådan er det, når ens arbej-de flyder sammen med ens hob-by, tilføjer Jens Hjerrild Hansen,der til daglig er skov- og land-skabsingeniør i Skov- og Natur-styrelsen – Vadehavet.

– I mit arbejde får jeg masser

af data og informationer fra helevadehavsregionen, og nu villejeg gerne opleve det i virkelig-heden. Man kan også godt kal-de det for min personlige efter-uddannelse, smiler han.

Egentlig havde han afsat syvuger til at sejle den 570 kilome-ter lange tur, men den endte alt-så med at blive gennemført på li-ge knap seks – alle spækketmed minderige naturoplevelser.

Barsk første etapeKajak- og naturentusiasten blevpresset allerede på turens før-stedag. Det blæste nemlig retkraftigt, da han sejlede fra Blå-vandshuk, og det blev en barsk

første etape i bølgerne langsvestsiden af Skallingen, forbiLangli og til Hjerting.

– Da jeg rundede Skallingenssydspids og i skumringen sejle-de ind gennem Grådyb, kom deren kraftig regnbyge. Men der vi-ste sig også en regnbue, og him-len blev helt orange. Det var enstor oplevelse. Jeg følte, jeg hav-de ydet en stor bedrift og vidste,at jeg nu var i sikker havn. Detvar virkelig en kickstart på tu-ren, fortæller kajaksejleren.

Ved sandbanken Blauort i denslesvig-holstenske del af Vade-havet stødte han på en sælflokpå op mod 1000 dyr.

– Jeg var der ved maksimalt

højvande og oplevede, hvordande alle sammen stak til søs påén gang. Det gav simpelthen såstort et bulder, at jeg måtte kig-ge mig om: Kommer der enkæmpe flodbølge, eller hvad?

– Man sidder meget lavt i ka-jakken, og når man er nogle ki-lometer fra land, kan man ikkese andet end vandet. Man liggerder i intetheden, og så er det alt-så bare fedt med sådan en ople-velse.

Hårde ved kysterneRent fagligt har skov- og land-skabsingeniøren fra Renbækved Skærbæk kunnet studere,hvordan man i Danmark, Tysk-

land og Holland har vidt forskel-lige måder at forvalte vadehavs-naturen på.

– Mængden af turister er me-get større i de to andre lande,og i Tyskland, synes jeg, de ermeget hårde ved kysterne. Depraktiserer slet ikke den sammeform for naturpleje, som vi gørherhjemme, men beskyttermange steder kysterne med be-ton og asfalt. Det betyder, at na-turen bliver låst, for strandenge-ne får ikke mulighed for at ud-vikle sig. Det er nok mest grelt iNiedersachsen, og flere stederer selve kysten simpelthengrim, lyder dommen fra JensHjerrild Hansen.

Jens Hjerrild Hansen kanvarmt anbefale Vadehavet,

hvis man skulle have fået lyst tilat prøve kræfter med en havka-jak.

– I Danmark er det nok bedsti den nordlige del omkring Fanøog Mandø, men man kan ogsågodt sejle ud fra Ballum ellerHavneby. I en kajak kan mankomme overalt, men man har etansvar for, hvor man sejler, på-peger han og understreger, atman skal holde afstand til fugle-nes rastepladser ved højvandeog vise hensyn i yngletiden.

– Det kræver, at man sættersig ind i naturforholdene, menså kan man også få nogle godeoplevelser, for man er virkeligtæt på naturen.

For ens egen sikkerhed skalsejleren sørge for at have styr påbåde tidevand og strømforhold,som begge er lunefulde og kan»fange« kajakken.

– Man kan lige pludselig ståpå en vadeflade og ikke kommevidere, og så skal man slæbe ka-jakken, forklarer Jens HjerrildHansen.

– Eller man kan risikere atskulle vente seks timer på næstehøjvande, tilføjer han.

Jens Hjerrild Hansen råderdesuden kajaksejlere til at væreudstyret med både kort og gps.

Kajak- og kano-sejlads er tilladt i hele Vadehavet uden for områdernemed adgangsforbud. Vær opmærksom på tidevand, vind og vejr forudfor og under sejlads med lette fartøjer.Der er 3-5 knobs strøm i løbene. Vind betyder noget mere end strømfor lette fartøjers fremdrift.Det er ikke tilladt at krydse eller færdes på begge sider af Rømø-dæmningen og Låningsvejen til Mandø.

REGLER OG RÅD

Hjerrildsgode råd


PROJEKTET VESTKYSTTURISME har som et af de første skridt i projektets levetidstartet en række analyser, der skal give et detaljeret billede af, hvilke turister områdetfår besøg af i dag, og hvilke ønsker og behov, de har. Projekt Vestkystturisme er ettværnationalt projekt, der løber frem til begyndelsen af 2013 og har modtagetnæsten fem millioner kroner i støtte fra EU’s Intereg-program.

Vestkystens turister under lup

Statens blåstempling af Vade-havet som et eneståendenaturområde bliver modta-

get med kyshånd fra flere af om-rådets erhvervsdrivende. Produ-centerne af vadehavsspecialite-ter, blandt andet det såkaldte Va-dehavsguld, håber nemlig på, atudnævnelsen til nationalpark vilgive området en opmærksom-hed, der kan mærkes på omsæt-ningen.

Hos Højer Pølser, der har en

lammespegepølse som et certifi-ceret vadehavsprodukt, glæderJan Müller sig over udnævnel-sen til nationalpark.

Marsken i udvikling– Vi har store forventninger tilden nye nationalpark. Der vilkomme øget fokus på egnen ogvirksomhederne her. Vi får flereturister, og der kommer flerefolk til marsken, tror vi.

Vi prøver at udbygge vores ni-che og lave nye produkter. Vihar allerede vores lammespege-pølse og vores oksespegepølse

og i øjeblikket tester vi nogethelt nyt, nemlig en langtidsmod-net lammekølle. Den har vi fåetpositiv respons på fra kunderne,siger Jan Müller.

Han fortæller også, at HøjerPølser mærker en øget efter-spørgsel efter differentieredeprodukter fra de supermarke-der, som pølsemageriet samar-bejder med. En udvikling, dervil blive stærkere med national-parken, og som virksomhedenvil udnytte.

– Vi prøver at lave noget nytog anderledes for på den mådeat holde udviklingen i gang, si-ger Jan Müller.

Fanø-fokusOgså hos Fanøslagteren regnerslagter Henrik Christiansenmed øget opmærksomhed om-kring den kommende national-park og dermed også mere fo-kus på hans produkter. Slagte-ren har en række certificerede

vadehavsprodukter som FanøSkinke, lufttørret fennikel-spe-gepølse og lufttørret paprikaspe-gepølse.

– Det er svært at sige, men jegregner med noget mere fokuspå området, og vi håber da, folkfår større interesse for områdetog vores produkter. Tyskernekender allerede mærket (de cer-tificerede produkter under nav-net Vadehavsguld, red.). Så vihåber på mere interesse for Fa-nø, og at vi får flere gæster. Påden måde får vi også mere at la-ve, siger Henrik Christiansen.

Også slagteren på øen ud forEsbjerg har øget sit fokus på lo-kale vadehavsprodukter og harblandt andet lanceret en vade-havskasse som julegaveidé.

– Vi spændt på, hvordan det

går, og vi har netop sendt nyebrochurer ud, siger HenrikChristiansen.

Det er dog ikke alle virksom-heder i området, der ser nogengevinst ved at ligge i eller op tilen nationalpark. Hos Enghave-gård Osteri, der ligger lige vedVarde Å’s udløb i Ho Bugt, erHenrik Walther-Larsen ligegladmed nationalparken set ud fra etforretnings-synspunkt.

– Nationalpark Vadehavet fåringen betydning for os. Kunder-ne, som kommer i vores gårdbu-tik er ligeglade med, om det ernationalpark eller ej. Desudener vi landsdækkende, og voreskunder tillægger det ikke nogenregional betydning, siger Hen-rik Walther-Larsen fra Enghave-gård Osteri.

FORVENTNINGER. Hos slagter Henrik Christiansen på Fanø er der store forventninger til den nye nationalpark. Han håber, at interessen omkringnationalparken vil sende flere turister til Fanø, der vil besøge hans butik. FOTO: ORLA LUND

UDVIKLER. Gert og Jan Müller,Højer Pølser, udvikler konstantderes produkter – også i forbindelsemed, at Vadehavet nu blivernationalpark. FOTO: H. C. GABELGAARD

Slagtere forventer mere salg

ERHVERV: Producenter af fødevare-specialiteter håber på, at

Nationalparkengiver øget

opmærksomhed –og flere penge

i kassen.

Af Mikkel NikolajsenTlf. 7912 4561, [email protected]

Et netværk af små virksomheder og enkeltpersoner har samlet enrække produkter under navnet Vadehavsguld. Produkter under mærket Vadehavsguld skal bidrage til at fremme ogsikre en bæredygtig udvikling for Vadehavsområdet. Mærket Vadehavsguld tilbyder forbrugerne kvalitets-produkter, derrespekterer autencitet, sporbarhed og troværdighed. Certificeringenaf fødevarer blev startet i sommeren 2009 og der er i dag 11producenter, der har certifikat på 14 produkter.

KILDE: VADEHAVSPRODUKTER.DK

VADEHAVSGULD

VADEHAVET HAR AFGØRENDE betydning for omkring 50 arter af vandfugle– de fleste trækfugle. Mere end ti millioner fugle passerer Vadehavet undertrækket. Siden 1967 har der været gennemført regelmæssige tællinger afrastende fugle fra fly over Vadehavet. Tællingerne har blandt andet vist, atop imod en million trækfugle kan opholde sig i Vadehavet på én gang.

Fuglene bliver talt


HVOR FANGES de bedste torsk? Hvor findes de største laks? Og hvor skalman tage hen, hvis man vil fiske fladfisk i Vadehavsområdet? Svaret kandu få i en dugfrisk, opdateret lystfiskerguide, som de fem sydvestjyskekommuner udsender i fællesskab i slutningen af måneden. Guiden kan fåspå turistbureauerne, hvor man også kan købe fisketegn.

Ny guide for lystfiskere

Passer et moderne landbrugind i drømmen om et na-turparadis i Nationalpark

Vadehavet? Selv om landmændene i den

nye nationalpark har fået lov-ning på, at de i fremtiden vil bli-ve behandlet på præcis sammemåde som landmændene udenfor parken, så er der alligeveluro og usikkerhed på gårdene iVadehavet. Flere er nemlig ban-ge for, at landbruget kan bliveden store taber, når snoren bli-ver klippet til den nye park.Landmændene mener, at de sta-dig mangler svar på en rækkeuafklarede spørgsmål.

Sydvestjysk Landboforeninghar stiftet en gruppe, National-parkgruppen, der varetagerlandmændenes interesser i for-bindelse med nationalparken.Og formand og landmand nærRibe Mikael Nørby-Lassen erskeptisk over for hele projektetmed en ny nationalpark. Hanmangler klarhed over, hvad pla-nen egentlig er for nationalpar-ken.

Turismen dominerer– Der bliver satset meget på tu-rismen, og turismen er hele ti-den det gennemgående tema.Og jeg kan da godt blive nervøsfor, at netop turisme-synspunk-tet bliver altoverskyggende.Men hvad betyder det så for os?Landbrug lugter jo, det ved alle.Men får vi så begrænsninger på,hvornår vi må køre gylle ud? In-gen snakker om, hvordan manhar tænkt sig, at det helt kon-kret skal blive. Derfor har jegden nervøse hue på, siger Mika-el Nørby-Lassen.

Han ved godt, at landmænde-ne har fået lovning på, at der ik-ke vil ske forskelsbehandling,

men alligevel er han bange for,at det alligevel vil ske.

– Vi er bange for, at national-parken vil betyde, at afgørelser inogle sager vil blive mere sub-jektive end objektive, når de lig-ger i nationalparken. Og hvergang, vi er blevet spurgt om vo-res holdning, så er vi ikke blevethørt alligevel, mener MikaelNørby-Lassen.

Mindre beskæftigelseHan henviser i øvrigt til selvemiljøvurderingen af projektetomkring nationalparken, hvorder står, at der sandsynligvis vilske en nedgang i beskæftigel-sen i landbruget, men at det vur-deres, at en væsentlig del af ar-bejdsstyrken har fundet andenbeskæftigelse inden for en tiårigperiode.

– Uha, det er en af de sværereat forklare for vores finansiellepartnere, næste gang vi skal udog have finansieret en investe-ring, mener Mikael Nørby-Las-sen.

Hos gårdejer Niels MortenØstergård Nielsen er der ogsånervøsitet at spore. Han driveren gård i Billum ikke langt fraHo Bugt, og han har jord påbegge sider af nationalpark-grænsen.

– Vi er da bekymrede over,om det måske alligevel får be-tydning at ligge inden for par-ken i forhold til udenfor, sigerNiels Morten Østergård Niel-sen.

Han forklarer, at nogle land-mænd er bekymret over, hvaddet kommer til at betyde for de-res bolig og deres levebrød.

– Hvis der kommer begræns-ninger på, så kan vores gårde ogjord jo nærmest blive usælgelig.Det kan jo betyde alt for nogle.Og så er spørgsmålet, om visom samfund har råd til at laveen nationalpark, hvis man laverrestriktioner på landbruget. Detvil jo gå ud over produktivitetenog dermed alle følge-erhvervenei det såkaldte Udkantsdanmark,siger Niels Morten ØstergaardNielsen.

Usikkerheden omkring udvik-

lingsmulighederne i den kom-mende nationalpark blussede opigen for få uger siden, da detkom frem, at Esbjerg Kommunehavde givet en landmand afslagpå en ny gylletank med national-parken som begrundelse.

Esbjerg Kommune har efter-følgende følt sig fejlciteret ogpræciseret, at begrundelsen alli-gevel ikke drejede sig om natio-nalparken. Men udtalelsen haralligevel gjort landmændeneusikre.

TURISTFOKUS. Mikael Nørby-Lassen er bange for, at fokus på turisternekommer til at gå ud over landbrugets arbejdsbetingelser. – Der bliver satsetmeget på turismen, og turismen er hele tiden det gennemgående tema,siger han. FOTO: ORLA LUND

Landmænd frygter for deres levevejUSIKKERHED. Flere landmænd ernervøse over udsigten til at blive en delaf nationalparken. De er usikre påfremtiden.

Af Mikkel NikolajsenTlf. 7912 4561, [email protected]

Nationalpark Vadehavet erudset til at blive den absolutstørste af Danmarks i alt trenationalparker med cirka146.600 hektar, hvorafstørstedelen ligger i vandet.På land ligger der 31.000hektar, hvoraf de 23.000hektar er privatejet. Herafudnyttes langt størstedelensom landbrugsjord.

LANDBRUGET


FÅR OG KVÆG, som har græsset langs Vadehavet, spiser blandt andet annelgræs, som kunvokser i salte strandenge. Denne græsplante tåler saltet og optager de vigtige og nærings-holdige mineraler, der i sidste ende er med til at give kød- og mejeriprodukter fra Vadehaveten god og karakteristisk aroma og smag. Det er dokumenteret ved flere blindtest, at fæ, dergræsser på de salte enge, har en anden kødsmag.

Saltet græs i kødet

Konflikterne mellem miljø-og landbrugsinteresser ertalrige, og natur og land-

brug opfattes ofte som hinan-dens modsætninger. Sådan erdet ikke i Projekt Hedehøg.

Projektet er et meget nærtsamarbejde mellem blandt an-dre ornitologerne og en rækkelokale landmænd i vadehavsom-rådet. Takket være dette samar-bejde har de ganske få par afden yderst sjældne og truederovfugleart fået markant flereunger på vingerne, siden projek-tet blev lanceret i 2004.

Når landbruget spiller så cen-tral en rolle i bestræbelserne påat redde hedehøgene, skyldesdet, at rovfuglene i stigendegrad er begyndt at bygge rede idyrkede marker. Det er sket itakt med, at danske landmændhar indført vinterafgrøder, oghedehøgene udviser især for-kærlighed for marker med vin-terraps og -hvede.

Ræve og mejetærskereI naturen er ræven hedehøge-nes største fjende, men med den

ændrede yngleadfærd er meje-tærskerne en mindst lige så storen trussel. Hedehøge-ungernekan endnu ikke flyve, når land-manden høster vinterafgrøder,og skærene på mejetærskernehar tidligere klippet rigtig man-ge ihjel.

Derfor er det helt afgørende,at man i tide får lokaliseret he-dehøgenes reder og får dem sik-ret.

Den del af Projekt Hedehøgligger hos dets feltmedarbejderMichael Clausen fra Egebækved Ribe, som specielt i maj hartravlt med at opspore reder i he-le vadehavsområdet. Hvis redenbefinder sig i en dyrket mark,tager han kontakt til landman-den, fortæller ham om hedehø-gene og projektet og beder omlov til at sikre reden.

Langt de fleste landmænd erpositive, og herefter kan Micha-el Clausen gå i gang med at op-sætte et hegn op omkring re-den. Det hegnede område er påomkring ti gange ti meter ogmarkerer tydeligt for landman-den, at her skal han køre uden-om med mejetærskeren. Ogsprøjtemaskinen, for den sagsskyld.

Via et 12 volts batteri sættesder strøm på hegnet, som der-med også sikrer høgeungernemod at blive middagsmad forræve og andre rovdyr.

Nødvendig medspillerI Sønderjysk Landboforening erman bevidst om, at landbrugeter en nødvendig medspiller, hvisman skal redde hedehøgen.Derfor gik man fra starten med iProjekt Hedehøg, forklarer kon-sulent Gunnar Jespersen fraSønderjysk Landboforening.

– Mange landmænd synessamtidig, at det er spændende athave sådan en fugl på deresmarker, tilføjer han.

– Der er altid nogen, der kanfortælle negative historier omlandbruget, men mange land-mænd vil gerne medvirke til, atder også bliver positive histori-er, siger Gunnar Jespersen.

Stolt landmandLandmand Jørn Andersen harhaft ynglende hedehøge på sinemarker i Høgslund ved Tøndersiden 2005, og han har væretmed i Projekt Hedehøg sidenda.

Han er faktisk ikke så lidtstolt af, at der i årenes løb er flø-jet omkring 20 unger fra rederpå hans marker.

– Selvfølgelig giver det da lidtbesvær, at man skal køre udenom det indhegnede område,men det er da ikke noget atsnakke om.

Landbrugetkommer truetrovfugl til hjælpHEDEHØG: Takket være landbrugetsdeltagelse i Projekt Hedehøg er der håbfor fremtiden for den elegante rovfugl.Af Jens L. HansenTlf. 7211 4058, [email protected]

Hedehøgen er beslægtet medrørhøg og blå kærhøg. Denhar et vingefang på 98-110 cmog er cirka 44 cm lang.Danmark ligger på nordvest-grænsen for hedehøgenseuropæiske udbredelse.Høgen overvintrer i detvestlige Afrika syd for Saharaog kan opleves i Danmark framaj til september.Hedehøgen anses af mangefor Danmarks flotteste ogmest elegante rovfugl.Samtidig er den en af de mestsjældne og truede. Densamlede bestand har desenere år ligget på blot 20-25ynglepar, og de findes stortset alle i vadehavsområdet.

HEDEHØGEN

Projekt Hedehøg er et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen,Dansk Ornitologiske Forening, Sønderjysk Landboforening og Tønder,Esbjerg og Aabenraa Kommuner.

PROJEKT HEDEHØG


FISKERI- OG SØFARTSMUSEET I ESBJERG er den største turistattraktion i Vadehavsregionen. Museet, der kun har lukket ganske få dageom året og har gratis adgang for børn og unge under 18 år, har 140.000 besøgende om året. På de næste pladser på Top Ti-listen over demest besøgte attraktioner i regionen finder man Ribe Domkirke (63.000 besøgende), Blåvandshuk Fyr (57.000), Museet Ribe Vikinger(45.000), Ribe Vikingecenter (42.000), Vadehavscentret (33.000), Kunstnerhuset i Skærbæk Fritidscenter (25.000), minibyen i Varde(21.000), Esbjerg Museum (18.000), Esbjerg Kunstmuseum (15.000), Ribe Kunstmuseum (14.0000) og Hjemsted Oldtidspark (14.000).

Populært museum er gratis for børn

OPVISNING. To hedehøge laver

flyveopvisning over enrapsmark i nærheden afTønder. Billedet er tagetmidt i maj, kort tid efter

hedehøgenes ankomst fraovervintringsstederne

i Vestafrika.FOTO: HANS CHRISTIAN GABELGAARD

Hvad Københavns Lufthavner for fly, er vådområdetKjeldsand ud for Sønder-

ho på Fanø for fugle. Et trafikaltknudepunkt, en »internationallufthavn« for trækfugle.

Op mod 200.000 trækfuglekommer i september fra Grøn-land, Sibirien og Arktis til Fanøfor at æde sig mætte, før de fly-ver mod andre fjerne mål. Tilstore tidevandsområder i Vesta-frika og endnu længere væk.

Kjeldsand er en såkaldt høj-vandsrasteplads. Klart den stør-ste i Danmark og i top 3 i heleVadehavsområdet, som forudenDanmark tæller Tyskland ogHolland. Det danske areal udgørmed ti procent langt det mind-ste.

– Fanø er et hot spot område.Det er ikke usandsynligt medflokke på 35.000 ryler, og bådestrandhjejle, strandskade, kob-bersneppe og islandsk ryle kantælles i tusinder. I alt er der om-kring 200.000 ryler i det danskeVadehav, fortæller naturvejlederMarco Brodde.

Islandske ryler har en forkær-lighed for det hollandske vade-havsomrdåe. Hvis vi synes, vihar mange i Danmark, er det foringenting at regne sammenlig-net med Holland.

10-12 millioner vadefugle bru-ger Vadehavet som spisekam-mer i de tre lande. Vadefugle erspecialiserede. De spiser for-

skelligt og deler dermed ogsåmeget praktisk områderne imel-lem sig.

– Vadefugle med lange næbkan føle sig frem i mudderet ogregistrere en musling, bare dener i nærheden, og kan dermedfinde føde uanset, det er lyst el-ler mørkt, forklarer MarcoBrodde.

– Trækfuglene har det godt.Der er blevet flere af dem, og debliver her i området i længeretid, siger han.

Østatlantisk trækruteTrækfuglene kommer til Fanøfra Grønland og Sibirien. Når dehar ædt sig mætte, flyver fugle-ne videre ned langs Vesteuropaskyster og videre til Afrika. Rutenkaldes den østatlantiske trækru-te.

Vadehavet ligger centralt. Om-rådet fungerer som en tragt ogopsamler fugle fra et stort områ-de, inden de trækker videre.

Trækfuglene er tilpasset Va-dehavets mudderflader. De hø-rer egentligt til i et træløst land-skab med steppe og tundra oglever af insekter i yngletiden. IVadehavsområderne er fødenmuslinger, snegle og andrebunddyr.

– Fuglene er kortest tid påynglepladsen, en måned eller to.Resten af tiden er de på rejse.Længst tid i tropeområder, mende kan ikke gennemføre de lan-ge træk uden at mellemlande påfor eksempel Fanø. Fuglene harsmidt halvdelen af deres vægt,

når de kommer hertil, forklarerMarco Brodde.

Færre stationære fugleMens det danske vadehavsom-råde gæstes af et kæmpestortantal trækfugle, går det stærkttilbage for »vore egne« vadefug-le.

For eksempel er viben sjæl-den, og det samme gælder al-mindelig ryle (engryle). Denstore kobbersneppe, som ynglerpå Mandø, er også stærkt truet.

Når flere fugle er truet, skyl-des det, at enge dyrkes inten-sivt. De drænes og pløjes og fug-lenes føde forsvinder dermed.Storken er også et glimrendeeksempel. Det intensivt dyrkedelandbrug har jaget den bort,mens den for eksempel ses istort antal i Polen.

– 70 procent af de arter, vigennem EU er forpligtiget til atbeskytte, er i tilbagegang i heleVadehavsområdet. Undtaget erf.eks. Mandø. Øen er en perle,fordi her dyrkes gammeldagslandbrug, fortæller Marco Brod-de.

– Trækfugle er en succeshi-storie, men de er samtidig medtil at forplumre debatten, idetmange argumenterer med, at»de aldrig har set så mange fug-le«. Det er jo rigtigt nok, mendet er trækfuglenes antal, dervokser, mens antallet af statio-nære fugle mindskes, siger Mar-co Brodde.

Det er hans håb, at national-parken vil medføre forbedredeforanstaltninger for dyrelivet.For eksempel ved at tilpassegræsningen for kreaturer pånordenden af Fanø.

Løse hunde på stranden er og-så et stort problem. Her menerMarco Brodde, at en informa-tionskampagne ville hjælpe.

International lufthavn for trækfugleKNUDEPUNKT: Op mod 200.000trækfugle kommer i september fraGrønland, Sibirien og Arktis til Fanø.

Af Hans Jørn KristensenTlf. 7912 4628, [email protected]

SPISEKAMMER.En rig natur er et rigt samfund,

understreger naturvejleder MarcoBrodde, der her står ved Børsen i

Sønderho med udsigt overKjeldsand, et af de helt store spise-

kamre for trækfugle.FOTO: HANS JØRN KRISTENSEN


VADEHAVET ER DET ENESTE af sin slags i verden.I cirka 8000 år har Nordsøen opbygget en række barriere-øer af sand og bragt mudder op i ådalene,hvor det har efterladt et metertykt lag af frodig»klæg« – det, der betegnes som marsken.

Det frugtbare klægDEN DANSKE DEL af Vadehavet er noget særligt. Foreksempel er den danske del af Vadehavet og åerne, derløber ud i det, er det eneste sted i verden, hvorfisken snæbel lever, og Varde å er den eneste å/flod med ureguleret udløb i Vadehavet.

Den enestående snæbel

ser jo vældigt på verdensplan,og vi ser, at folk fra Østeuropaog Asien rejser meget mere. Såher er en ny målgruppe, som vihåber, vil besøge os uden for detre store turistmåneder, somherovre er juli, august og okto-ber.

Ingen ulemperDa borgmesteren har fået arme-ne ned, prøver vi at vride demlidt om på ham, for der må daogså være nogle ulemper forden lille ø med blot 3200 indbyg-gere, når den bliver en del af ennational naturpark?

– Nej, jeg kan faktisk ikke fåøje på ulemper. Jeg tror ikke, atvi bliver overrendt af turister, forså ville det selvfølgelig være etproblem. For at få flere til at

Erik Nørreby er en gladmand. Han har hverkenfået fire nye Viborg-dæk

eller en milliongevinst i lotto.Men som borgmester på Fanø

har han svært ved at få armenened i jubel over, at hans kommu-ne, som jo også er en ø, kom-mer til at ligge lige midt i natio-nalparken. Og han ser masser afmuligheder for at tiltrække end-nu flere turister til den i forvejenmeget populære, naturskønneferieø.

– Vi får jo ingen restriktioner,for vi har i forvejen fuglebeskyt-telsesområder og masser af fre-dede arealer, og der kan ganskeenkelt ikke bygges flere som-merhuse herovre. Vi håber, atnationalparken kan trække end-nu flere turister til i løbet af heleåret, så vi ikke kun har mangeturister i højsæsonen. I forvejenbyder vi på masser af naturture,og dem vil der forhåbentlig væ-re endnu flere, der gerne vil væ-re med på, siger Erik Nørreby(V).

– Det er jo et stort kvalitets-stempel at blive nationalpark.Det er noget, som folk i udlan-det ser meget på. Turismen vok-

overnatte på øen mangler vinogle mindre, ordinære hoteller,vi har jo ferielejligheder, som-merhuse og campingpladser. Ogskulle en af de syv campingplad-ser blive nedlagt, kunne det jovære her. Folk holder jo kortereferie, så måske skulle man for-søge at udleje sommerhusene ifærre dage uden for sæsonen.Det behøver jo ikke være fra lør-dag til lørdag, men måske frafredag til mandag. Her liggerder en opgave for udlejningsbu-reauerne, siger Erik Nørreby,der ønsker sig flere cykelstierpå den flade, cykelvenlige ø.

Hollandsk forbillede– Jeg synes faktisk godt, at rege-ringen kunne lade nogle pengefølge med den nye nationalpark.De kunne herovre så bruges til

cykelstier, så folk kan kommeendnu mere rundt, siger Fanø-borgmesteren, der har Fanøshollandske venskabsø, Ame-land, som et forbillede.

– Den har cirka det sammeindbyggertal som os, men denhar altså 2,5 millioner turisterom året, hvor vi har en million.Og det skyldes blandt andet, atman har investeret i infrastruk-turen og bygget en række min-dre hoteller. Så her ligger heltklart nogle muligheder. Især for-di vi ligger tættere på fastlandetend Ameland, vi har jo nærmesten flydende bro, fordi færgernesejler hvert kvarter, og sejlturenkun tager 12 minutter.

Påpeger en jublende Fanø-borgmester.

KVALITETSSTEMPEL. – Det er jo et stort kvalitetsstempelat blive nationalpark. Det er noget,

som folk i udlandet ser meget på.Turismen vokser jo vældigt på

verdensplan, og vi ser, at folk fraØsteuropa og Asien rejser megetmere. Så her er en ny målgruppe,

som vi håber, vil besøge os uden forde tre store turistmåneder, siger

Fanøs borgmester Erik Nørreby. FOTO: HENRIK DONS CHRISTENSEN

Hvad betyder nationalparken fordin kommune?– Nationalparken bliver et stortaktiv for hele Vadehavsregio-nen. Derfor har Tønder Kom-mune fra starten været en aktivog positiv medspiller i bestræ-belserne på at få området udpe-

get til nationalpark. I kraft afden nye status vil området blivesynliggjort ikke alene herhjem-me, men også på internationaltplan. Nationalparken kan såle-des få stor profileringsmæssigbetydning. Nationalparker haren meget stor tiltrækningskraft ituristsammenhæng. Derfor erder ingen tvivl om, at vi med na-tionalparken får et godt redskabtil at styrke og udvikle turismeni Tønder Kommune og hele Va-dehavsregionen.

Nationalparker handler selv-følgelig også om naturbeskyttel-se. For Tønder Kommune hardet hele tiden været vigtigt, atbeskyttelse og benyttelse gårhånd i hånd. Vi skal værne omde enestående naturværdier,men det må ikke blive en hæm-mende faktor.

– Vi har lagt vægt på, at vi fåren nationalparkforvaltning, somogså giver plads til udvikling bå-de erhvervsmæssigt og indenfor landbruget.

LAURIDS RUDEBECK (V)borgmester i Tønder.

Vi kan styrke og udvikle turismen i kommunen

Fanø-borgmester jubler

Hvad betyder nationalparken for Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder Kommuner?

Vi har spurgt borgmestrene.

FLERE FERIEGÆSTER: Borgmester Erik Nørreby ser nye målgrupper på

turistområdet og efterlyser flere mindre hoteller og cykelstier på den naturskønne ø, når Vadehavet er en

realitet som nationalpark.


VADEHAVET STRÆKKER SIG cirka600 kilometer fra Ho bugt i Nord tilden Helder i Holland. Den danske delaf Vadehavet udgør cirka en tiende-del af det samlede areal.

600 kilometer DER ER MEGEN LOVGIVNING omkring Vadehavet og den nationalpark, området nu bliver endel af, men der findes også et mere løst og luftigt kulturelt manifest. Det såkaldte Vadehavs-manifest danner grundlag for Vadehavsfestivalen, og det lyder i al sin enkelthed:Mød natur, du ikke tror findes – Få oplevelser, du ikke glemmer – Se sammenhænge, du ikketror, eksisterer – Find det enkle i det, du tror, er kompliceret – Find din indre springflod igen.

Find din indre springflod


Hvad betyder nationalparken fordin kommune?– Som et af Danmarks størsteturistområder er det indlysende,at den øgede synlighed både na-tionalt og internationalt har storbetydning for turisterhvervet iVarde Kommune.

Også andre erhverv kan fåstor glæde af den øgede synlig-

hed. Københavnske gourmetre-stauranter ved allerede i dag, atet lam ikke bare er et lam, ellerat øl ikke bare er øl. Det er no-get særligt, når det er et vade-havsprodukt. Her ligger et er-hvervspotentiale, som jeg håberde mange dygtige erhvervsfolk ikommunen vil forstå at udnytte.Nationalparken vil også væregodt for bosætningen. At kunnebo tæt på en nationalpark vil for-håbentlig gøre mange af voresbyer endnu mere attraktive.

Hvad betyder nationalparken fordin kommune?– Jeg ser kun fordele. Det vilhjælpe på bosætningen, fordi vifår en skarpere identitet. Jeg haraldrig hørt, at en nationalparkhar skabt badwill, kun goodwill.Den vil betyde rigtig meget for

turisterhvervet. En by som Ribe,hvor der i forvejen kommermange turister, vil få endnu fle-re.

Vi ved, at nationalparken iSlesvig-Holsten har givet 15gange flere overnatninger, og athver fjerde turist kommer til Va-dehavet på grund af nationalpar-ken.

Og så tror jeg også, at den fåren positiv effekt på landbrug ogfiskeri, fordi folk vil efterspørgeflere lokale naturalier.

GYLLING HAAHR (V)borgmester i Varde.

JOHNNY SØTRUP (V)borgmester i Esbjerg.

Vi får en skarpere identitet

Fanø er en 56 kvadrat-kilometer stor, langstrakt ø i Vadehavet. Fanø Kommune med sine cirka3200 indbyggere blev iforbindelse med kommunal-reformen i 2007 bevaret somen selvstændig kommune. Fanø har igennem historienværet præget af søfart, men domineres i dag hoved-sageligt af turismen. Lokal-befolkningen ernærer sigalmindeligvis ved turist-erhvervet eller tager færgentil Esbjerg for at arbejde dér. Turistattraktionerne er isærgåture ved eller udflugter tilVadehavet, et besøg på FanøKunstmuseum, muligheden forat bade og sole sig på den 12kilometer lange sandstrand,muligheden for at finde ravog opleve det rige dyreliv. Læs mere om Fanø påwww.fanoe.dk og www.visitfanoe.dk

FANØ

Vores byer vil blive mere attraktive


I otte dage i september viste Vadehavet sit kulturelle ansigt frem ved den tredje Vadehavsfestival, hvor publikum blandt andetblev præsenteret for seks overraskelser spredt ud over hele området. Der var natur- og kultursejlads på Varde Å, i Tønder var deren tur til den nydannede Nørresø/Hestholm Kog, i Esbjerg var man inviteret i Tidevandsskole på Myrthuegård, mens der vedSkærbæk ventede både kunstneriske og kulinariske overraskelser i Det Lille Markmandshus. Og langs hele kysten var der lyd-installationer, som kunne give publikum aha-oplevelser. Læs mere om festivalen nu og i fremtiden på www.vadehavsfestival.dk

Vadehavsfestival for tredje gang

NUL AUTOMATIK. – Vi ved, at der ikke er nogenautomatik i, at når havetstiger, forsvinder Vadehavet.Siger professor Morten Pejrup,Københavns Universitet.

★ Thy indviet 22. august 2008★ Mols indviet 29. august 2009

INDVIELSER

Hvis der er en erfaring, somer fælles for nationalpar-kerne i Thy og Mols, så

er det, at nationalparkers udvik-ling tager tid.

På Mols har bestyrelsen nu iet år arbejdet med handlingspla-ner for de næste seks, 20 og 30år. Det har bestyrelsen, ifølgelovgivningen, to år til at få gjort,men det er ikke uproblematisk,mener formanden på Mols, Er-ling Post.

– Vi er som bestyrelse underet ganske stort pres fra forskelli-ge ildsjæle for at begynde at gi-ve vores støtte til alle muligestore og små projekter. Men vier altså nødt til at klappe hesten.Det er utrolig vigtigt, at besty-relsen får tid til at arbejde medplanerne og får ejerskab til dem,før vi begynder at give støtte tilkonkrete projekter, siger ErlingPost.

Masser af ildsjæleDerfor er bestyrelsen på Molsendnu ikke gået aktivt ind i kon-krete projekter, og alligevelmyldrer det frem med mange,mindre projekter, som i lyset afnationalparknavnet søger eks-terne midler.

Det kan give bagslag.– Jeg frygter lidt, at når besty-

relsen er klar med sin strategiog kan begynde at give sin støt-te og anbefaling til konkrete

projekter, så har vi bag os etvæld af kuldsejlede projekter,som vil gøre det svært at få eks-terne midler trukket hertil. Der-for er det altså vigtigt, at alleventer på, at bestyrelsen får lagtsin plan, siger Erling Post.

Fra skepsis til jubelDet kan Ejner Frøkjær, formandfor Nationalpark Thy, godt gen-kende. Til gengæld har prote-sterne lagt sig.

– Det er nærmest ren jubel idag. Vi fik heldigvis stormen førstarten på natinalparken, og idag er der også klar opbakningfra landbruget, siger Ejner Frø-kjær.

Han lægger meget vægt på, atmodstanderne er blevet inddra-get i arbejdet i og under besty-relsen. På den måde har mod-standerne fået en del indflydel-se, men også medejerskab tilprojektet.

1. april afleverede bestyrelsensin plan for nationalparken denæste seks år, og der er alleredesat flere konkrete projekter i sø-en. Det har blandt andet givet 30millioner kroner fra Arbejdsmar-kedets Feriefond.

– Vi har fået en cykelsti fraHanstholm til Klitmøller, og deter meningen, at den i de kom-mende år skal udbygges, så derfra stien langs kysten er afstik-kere ind i landet til byerne, for-klarer Ejner Frøkjær.

Desuden har bestyrelsen op-rettet et informationskontor,som holder åbent dagligt. I som-mer har der været 30.000 besø-gende på informationskontoret.

MOLS-FORMAND:Det tager tid at udvikle en nationalparkERFARINGER:Mols og Thy erDanmarks hidtilto eneste national-parker.


Ifølge FN’s Klimapanel, bestående af forsker fra hele verden, vilverdenshavene stige mellem 18 og 59 centimeter inden år 2100 somfølge af klimaændringer og havisens afsmeltning. Ifølge andre klima-eksperter er det mere realistisk, at stigningen i samme periode vilvære mindst en meter.

HAVSPEJLET STIGER

Under lavvande søger fuglene føde på de tørlagte vader, hvor hverkvadratmeter huser titusindvis af snegle, muslinger, krebsdyr og børsteorme.Blåmuslinger, som danner store banker i Hobo Dyb og Hjerting Løb, er detvigtigste fødeemne for edderfugl og strandskade. Græsser og frøplanter ædesaf blandt andet pibeand, spidsand og bramgæs.

Vaderne er spisekammer


For 8000 år siden var der og-så et vadehav ved vestky-sten, selv om havoverfla-

den lå 17 meter under, hvad dener i dag. Der var også et Rømø,selv om havet siden er stegetmed de 17 meter. Land og vade-havsbund er altså fulgt med ha-vet op og er blevet i overfladen.

Det fandt en gruppe forskereud af i et opsigtvækkende forsk-ningsprojekt, der blev offentlig-gjort sidste år.

Vand og sand følger tilsynela-dende hinanden, selv om hav-spejlet stiger, forklarer geografThorbjørn Joest Andersen fraInstitut for Geografi og Geologipå Københavns Universitet.

– Tidevandsstrømmene fører istørrelsesordenen 1000 millio-ner kubikmeter vand med sigind og ud af den danske del afVadehavet i hver tidevandsperio-de. Dermed fører vandet ogsåstore mængder af sand og lermed ind, som aflejres og fårbunden til at stige i takt med athavoverfladen stiger, oplyserThorbjørn Joest Andersen.

Han tilføjer, at meget foreløbi-ge resultater tyder på, at hellerikke mere hyppige stormfloder

vil ændre det billede, når detgælder transporten af mudder.

En meter vand mereKlimaforskere har advaret om,at havspejlet i verdenshaveneformentlig stiger hurtigere endforudsagt i FN’s klimarapport.Ifølge klimaforskerne er over enmeters forøget vandstand i detteårhundrede realistisk.

Og endnu ved ingen, hvordanVadehavet vil klare en så hurtigstigning

– Vi ved i hvert fald, at der ik-ke er nogen automatik i, at nårhavet stiger, forsvinder Vadeha-vet. Vi ved til gengæld, at Vade-havet langt tilbage i tiden haroverlevet vandstandsstigninger,der er næsten så voldsomme,som det, vi har i vente, sigerprofessor ved Københavns Uni-

versitet, Morten Pejrup.Ifølge tyske og hollandske for-

skere vil der ikke være sand ogmudder nok til at fodre havbun-den og kysterne med så storemængder sand, men den trorMorten Pejrup ikke på.

– De har ikke fremlagt ordent-ligt bevis for, at det er korrekt.Vi har til gengæld danske målin-

ger, der antyder, at der er noksand og mudder til at klare det,siger Morten Pejrup.

Thorbjørn Andersen kalderdet alligevel »et meget godtspørgsmål«, om der er sand ogmudder nok til at fodre et Vade-hav, der er meter højere.

– Det vil afhænge af mangefaktorer. Blandt andet om ky-sten vil erodere mere og der-med sende mere sand og mud-der ud, siger han

To af forskerne fra gruppen eri gang med at undersøge, hvor-dan flere storme og stormfloderpåvirker Vadehavet med merehavvand.

Forskerne kommer fra Kø-benhavns og Aarhus’ universite-ter og forskningsinstitutionenGEUS.

VAND: I tre år gravede og borede en gruppe forskere i Vadehavet for

at finde ud af, om klimaændringerne vil trække tæppet væk under den

særegne vadehavsnatur.


BARE ROLIG. Havet vil stigemellem 50 og 100 centimeter iløbet af 100 år, siger professorMorten Pejrup. Vadehavet har førklaret havstigninger, og der ikkebevis for, at det ikke kan klaredet igen. FOTO: ARKIV

Vadehavet har før klaret KLIMAÆNDRINGER


FORUD FOR TRÆKFUGLENES rejser skal fuglene opbygge fedtreserver, så de kan flyve uden stop. Fuglene må derfor ædehele tiden, når tidevandet har trukket sig tilbage, og vaderne står blanke og rige på føde. En vadefugl som rylen skal øgesin vægt med op til 40-60 procent i løbet af den måned, den er i Vadehavet. Samtidig skal der bruges energi til fjerskift,som også sker, mens fuglene opholder sig i Vadehavet. Fjerskiftet er vigtig for, at rylen kan tilbagelægge de storeafstande. Cirka 60 procent af de fugle, som senere slår sig ned på Svalbard under deres træk, har rastet ved Vadehavet.

Fuglenes nødvendige ædegilde

Hun har sin egen lille rute.Og den skal passes. Forer der enkelte dage, den

bliver forsømt, kan hun mærkedet på maling og pensel. Så fun-gerer de ikke rigtigt sammen.Else Pia Martinsen Erz er billed-kunstner, bor på Ribevej i Skær-bæk og elsker Vadehavet ogdets natur.

– Jeg skal simpelt hen cykleud til diget eller slusen hverdag, det kan lade sig gøre. Denkorte tur er lige ud til Astrup,den lidt længere går ud til Bal-lum Sluse, og så bliver det hur-tigt til 30 kilometer. Det er sådejligt at opleve naturen medstære, bramgæs og grågæs. Ogdet giver mig masser af inspira-tion til mine billeder. Nogle gan-ge sidder jeg og spiser sammenmed gæssene. For mig er det engave at bo her midt i naturen, si-ger Else Pia, der både har galle-ri og atelier i sit hjem.

Gaven bruger hun til at male

store, farverige billeder af fugle-ne. Som kunstner er hun alene,det er hendes idéer, der skal for-plante sig til lærredet, men hunhar også haft tid og energi til atmødes med kolleger i Vadeha-vet og har skabt gode kontakter.I 2002 udgav hun sammen medtre andre kunstnere bogen»Kunst og kunsthåndværk langsVadehavet« med oplysningerom 26 kunstnere. En foreningblev dannet, og nu er 40-50kunstnere med i et samarbejde,som blandt andet giver sig ud-tryk i en årlig udstilling på EccoCenter i Tønder og åbent hus-ar-rangementer i september.

Fitness for krop og sjælElse Pia Martinsen Erz var ogsåmed i det arbejde, der for to årsiden førte til byggeriet af

Kunstnerhuset i tilknytning tilSkærbæk Fritidscentret.

– Det er min erfaring, at hvisman gør noget seriøst, så bliverman også taget seriøst. Fritids-centret er nu et sted med fitnessfor både krop og sjæl. Jeg har al-drig været i kontakt med såmange mennesker, når jeg harskullet hænge mine billeder op,som jeg er der. Så får man sig li-ge en lille snak. Men det havdeikke kunnet lade sig gøre, hvisikke erhvervslivet, Lokale- ogAnlægsfonden, Kulturministeri-

et og kommunen havde været såvelvillig indstillet. Så dem vil jeggodt rose. De gjorde det umuli-ge muligt, konstaterer Else PiaMartinsen Erz.

Synliggjorte kunstnere– Det var rigtig dejligt, at KarlToosbuy i sin tid bød os indenfor i Ecco Center, hvor vi bådekunne arbejde og udstille. Herhavde vi en platform, og den harvi så i dag i Kunstnerhuset, hvorder er arbejdende værksteder,og hvor vi kan udstille. Vi kunst-

nere er virkelig blevet synlig-gjort, og vi har haft stor nytte afsamarbejdet. Vi har også udstil-let syd for grænsen, og vi har etsamarbejde med den hollandskeVadehavsø Ameland, der hvertår har en stor udstilling, hvordanske kunstnere også har væ-ret med. Og så er der lige ud-sendt et flot katalog med kunst-nere og kunsthåndværkere fraVadehavs-området både syd ognord for grænsen i anledning afen fælles udstilling i Kunstner-huset. Og det er jo dejligt at se,at kunstnere, som jo er megetsig selv, også kan samarbejde,siger Else Pia Martinsen Erz.

Hun elsker den ro, der er vedVadehavet, og tror ikke, at denvil forsvinde, når nationalparkenbliver en realitet.

– Jeg har talt med både italie-nere og svenskere ude ved slu-sen i Ballum, og de synes jo, atdet er helt fantastisk her. Ogdem vil der helt sikkert kommeendnu flere af, når der bliver satmere fokus på området. Folkkommer her jo for at nyde natu-ren.

FUGLEBILLEDER.Else Pia MartinsenErz i sit atelier, hvorhun er i fuld gangmed at male fugle-billeder til enudstilling på detdanske central-bibliotek i Flensborgi marts. Udstillingenmarkerer hendes 50års fødselsdag.


Kunstner spiser sammen med gæsseneEN GAVE: Else Pia Martinsen Erz er inspireret af Vadehavetsnatur, som hun færdes i, så tit hun kan. Og så har hun været

med til at skabe et kunstnerisk fællesskab i området.


På www.vadehavskunst.dk kan du læse mere om kunstnerne og deressamarbejde i Vadehavsregionen. På www.galerie-erz.dk kan du læsemere om Else Pia Martinsen Erz og hendes kunst.

VADEHAVSKUNST

Documents

Nationalpark Vadehavet i Sydvestjylland