nanoniveau 8 – men hvad med den studerende? 10 CAMPUS · 2009. 11. 12. · den studerende? 10 12 22.06.06 Fusion med Danmarks Jordbrugs-Forskning (DJF) og Danmarks Miljø-undersøgelser

CAMPUSA A R H U S U N I V E R S I T E TTopforsker på nanoniveau 8

Kunden har altid ret– men hvad med den studerende? 10

1222.06.06

Fusion med Danmarks Jordbrugs-Forskning (DJF) og Danmarks Miljø-undersøgelser (DMU) og yderligeredrøftelser Handelshøjskolen i Århus –det var regeringens udspil til AarhusUniversitet, da den tirsdag den 20.juni afslørede de længe ventede planerom fusioner mellem universiteterneog sektorforskningen.

Både bestyrelsesformand JensBigum og rektor Lauritz B. Holm-Nielsen er tilfredse med udspillet ogforventer, at Aarhus Universitet bliver

Danmarks vægtigste universitet forjordbrug, fødevarer og miljø efter fu-sionerne med DJF og DMU.

Landbruget er derimod ikke begej-stret for udspillet og vil gøre alt for atholde sammen på jordbrugs- og føde-vareforskningen, der udover DJF errepræsenteret ved Den Kongelige Ve-terinær- og Landbohøjskole (KVL) ogDanmarks Fødevareforskning – og detmå gerne være en Århusløsning, sigervicepræsident i Landbrugsraadet BentClaudi Lassen. Hindringen for den

løsning er imidlertid, at KVL står til at fusionere med Københavns Univer-sitet, og Danmarks Fødevareforskninger på vej til Danmarks Tekniske Uni-versitet.

Handelshøjskolen i Århus er ikkeoverbevist om, at en fusion med Aar-hus Universitet vil være en fordel fordem. Bestyrelsesformand Erik Høj-sholt mener, der stadig mangler en vi-sion for det kommende samarbejde.

– Der er god vilje fra vores side,men vi ønsker ikke at fusionere med

nogen, som ikke ønsker at fusioneremed os, siger Jens Bigum og under-streger, at Aarhus Universitet vilkunne magte både det merkantile om-råde og jordbrugs- og fødevare-forskningen.

Fusionsdrøftelser skal være afsluttetinden den 15. september og forventesat kunne træde i kraft fra årsskiftet.

SSiiddee 22 oogg 33

Benchmarking 6-7

Parat til flere fusionerLars Kruse / AU-foto

CAMPUS 12 / 20062

Iløbet af de næste år vil Aarhus Universitet ændre sig ganskemarkant. Universitetet vil udvikle sig til at være et universitetmed Århus som omdrejningspunkt og med en række adresserspredt over hele Danmark, ikke mindst i midtjylland, hvor Sil-keborg og Kalø (DMU) og Foulum (DJF) bliver nye campusserfor universitetet. Dette billede tegner sig nu, efter at regeringenhar offentliggjort sit udspil til et nyt danmarkskort for forsk-ningen. Regeringen har bedt Aarhus Universitet om at sætte sigsammen med Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Dan-marks JordbrugsForskning (DJF) for at forhandle om beting-elserne for indfusionering af de to sektorforskningsinstitutioneri Aarhus Universitet. Desuden vil Aarhus Universitet fortsættedrøftelserne med Handelshøjskolen i Århus om et tættere sam-arbejde og eventuelt en fusion.

Med fusionerne med DJF og DMU bliver Aarhus UniversitetDanmarks vægtigste universitet for jordbrug, fødevarer ogmiljø. Når det er perspektivrigt for Aarhus Universitet, er det,fordi det i forbindelse med fusionsdrøftelserne er blevet under-streget, at de vigtige miljø-, jordbrugs- og fødevareområder vilkunne danne basis for en udbygget national styrkeposition, hvisde ses i sammenhæng med specielt Aarhus Universitets aner-kendte høje kvalitet inden for natur-, sundheds-, og samfunds-videnskab og med Århus Handelshøjskoles nærhed. Det ermålet, at Aarhus Universitet skal lægge dette nye område til sininternationale profil og dermed sikre universitetets positionblandt de bedste i Europa.

Ved at fusionere med de to sektorforskningsinstitutioner vilder opstå gode muligheder for at styrke forskningsindsat-sen, udvikle nye uddannelser og forbedre myndighedsberedska-bet inden for mange områder af miljø-, fødevare- og landbrugs-sektoren. Der opstår nye synergier, og her vil jeg gerne slå fast,at synergi ikke bliver ensbetydende med besparelser, men medudvikling af universitetet, så Aarhus Universitet kan spille enafgørende rolle i landets kommende store satsning på forskningog uddannelse frem mod vidensamfundet.

På uddannelsesområdet ser vi frem til de muligheder, der bli-ver for at udvikle nye studie- og fagkombinationer. Det gælderinden for de uddannelsesområder, der knytter sig til de to sek-torforskningsinstitutioners områder, men det gælder også i for-hold til de merkantile uddannelser, når universitetet indgår i ettættere samarbejde med Handelshøjskolen. Desuden skal detnye Aarhus Universitet sikre et højt, internationalt niveau i ud-dannelserne og kunne levere en tredjedel af landets forskerud-dannelse og dermed yde et afgørende bidrag til den nødvendigefordobling af forskeruddannelserne i Danmark.

Det bliver derfor et travlt efterår for mange. Handels- og In-geniørHøjskolen i Herning bliver en del af AU fra 1. au-gust, og det er målet, at de endelige politiske beslutninger omde næste fusioner skal være taget snarest muligt inden den 15.september. Inden da skal mange ting falde på plads. Det er vig-tigt, at rammerne for fusionerne hurtigt bliver fastlagt, så vikan forhindre usikkerhed blandt personalet om universitetetsstruktur og fremtiden – både her og på de andre, berørte insti-tutioner. Derfor bliver der nu fastlagt en tidsplan og nedsat dehelt nødvendige faglige forhandlingsgrupper m.v., så vi kanbyde alle vores nye kolleger velkommen den 1. januar 2007.

Det bliver spændende, god sommer.

Det ny AarhusUniversitet

Rektor Lauritz B. Holm Nielsen

udgives af Aarhus Universitet og udkommer

hver 2. mandag i semestermånederne.

Næste nummer udkommer 28. august.

Deadline for indlæg 21. august kl. 10.00.

Redaktion:: Finlandsgade 23, 8200 Århus N

T: 8942 2330, e-mail: [email protected]

Ansvarshavende:: Souschef Ingeborg Christensen. T: 8942 2342; e-mail: [email protected]

Abonnement: Et årsabonnement koster 150 kr. Studerende ved Aarhus Universitet 100 kr.

Henvendelser vedr. abonnement rettes til

Torben Johansen, T: 8942 1108, e-mail: [email protected]

Annoncer: dgmedia 7027 1155

Tryk:: Avistryk Nord A/S

ISSN: 1604-1607

Learning is very much an individualprocess, so the education systemshould be constructed to match in-dividual needs and preferences. That is the philosophy behind the concept of "personalised learning", a new learning philosophy from Eng-land, where it has become a buzz-wordsince Tony Blair and other prominentLabour people have pointed to it asthe strategy to mark the entire Englisheducational sector.

Among other things, the concept ofpersonalised learning means that uni-versities are to be more considerate of individual students’ needs, that teaching is done in smaller groups, so

that students feel more appreciated,and that there is more information andcommunication technology (ICT) in teaching, because it allows greaterflexibility and allows for learning anywhere, at any time that suits thestudent. It also means that instructorsshould be aware of the individual stu-dent’s personal “learning style” andprogression in the subject – preferablyallowing for feedback over the Internet– and in general be aware that stu-dents’ cultural and social backgroundsdiffer, and that this influences their learning.

Two Danish researchers in learningprocesses find little new in the English

ideas, compared to current usage inDenmark. Torben K. Jensen from Aar-hus University’s Center for Learningand Education does say that he fearsthat “personalised learning” is anotherstep on the road to making educationa product like any other. He finds thisa mistake – the difference is that whenyou choose a product on the market-place, you know your preferences;when you follow a course of studies,you undergo a process of change. Theidea of the competent consumer is notapplicable to educational processes,says Torben K Jensen. Pp. 10-11.

The prospect is for fewer and largeruniversities in Denmark after the government on Tuesday June 20 presented its proposals for a new mapof Danish universities. According tothe plan, by Jan 1 2007, there will beonly six universities, centred on thepresent university towns, in contrast tothe present twelve. At the same time,twelve out of fifteen sector research in-stitutions will be transferred to one ofthe new super-universities.

The university of Aarhus will mergewith two research institutions: The Na-tional Environmental Research Institu-te, and the Danish Institute of Agricul-tural Sciences. The University of Co-penhagen will merge with two smalleruniversities: the Danish University ofPharmaceutical Sciences and the RoyalVeterinary and Agricultural University.The National Institute of Public Healthwill be incorporated into the Universityof Southern Denmark, while the Tech-

nical University of Denmark will takeall of five institutions under its wings,namely: Risø National Laboratory, theDanish Institute for Food and Veterina-ry Research, the Danish Space Centre,the Danish Institute for Fisheries Re-search, and Danish Transport Re-search. The University of Aalborg willmerge with the Danish Building Rese-arch Institute.

Commenting on the plans for theuniversities of the future, Minister ofScience, Technology and InnovationHelge Sander states: “The governmentwants a new map of Denmark withfewer, stronger universities that havemerged with sector research. This willstrengthen both university courses andthe research environment through newopportunities for collaboration, givingour universities greater internationalimpact.”

At the University of Aarhus, Chair-man of the Board Jens Bigum is very

satisfied with the proposal: “The resultof the many intensive negotiations isreally wonderful. I am very pleasedthat the government has listened tothe suggestions made by all partiesthroughout the course of the discus-sions, and I can say that we at the University of Aarhus are ready to startnegotiations.”

Rector Lauritz B. Holm-Nielsen saysthat the merger will strengthen theuniversity’s position as an attractivepartner.

“The ‘new’ University of Aarhus willbe strong enough – even faced with increasing competition – to remain inthe international top class. The Univer-sity of Aarhus will become even moreattractive as an international partner,so that the university will consolidateits position in the European elite,where it already has one of the bestreputations among non-Anglo-Saxonuniversities." P. 3.

The University of Aarhus has takenthe initiative in a benchmarking team-work with five other northern Euro-pean universities: The University ofBergen, The University of Gothenburg,the University of Leuven, the Universi-ty of Kiel, and the University of Turku.The universities first met at an intro-ductory conference at SandbjergManor in May, where they preparedguidelines for the practical aspects ofbenchmarking, and for specific areas

of interest. For the time being, it wasdecided to concentrate on internatio-nal Master’s degree programmes andresearch funding.

For the five universities, benchmar-king is not just a question of gettingan overview of similarities and diffe-rences in their approaches. The mostimportant thing is to find examples ofgood practice that they can learn fromand apply to their own institutions tothe extent and in the form best suited.

Aarhus University rector Lauritz BHolm-Nielsen says of the conference:“It was a very good brainstormingsession, combined with a number ofexcellent talks that gave us a goodidea of how others have approachedthe question of benchmarking. We arein a learning process, and the meetingwas an eye-opener as to how the participating universities can startbenchmarking”. Pp. 6-7.

The customer is always right – what about the student?

Fewer and larger Danish universities

Benchmarking

JUST A MINUTE

Anders CorrellRedaktør T: 8942 2331M: 2899 2235 [email protected]

Helge Hollesen Journalist T: 8942 2332M: 6020 [email protected]

Hans PlauborgJournalist T: 8942 2334M: 2899 [email protected]

Sys VestergaardJournalist T: 8942 2335M: 6020 [email protected]

Claus BaggersgaardStudentermedhjælpclaus.baggersgaard @post.au.dk

Fusioner forsinkede CAMPUSFor at få den seneste udvikling i fusionerne mellem universiteter og institutioner inden for sektorforskningen med, har redaktionenvalgt at udskyde udgivelsen af nr. 12, der skulle være udkommet mandag den 19. juni. Dette nummer er det sidste inden sommer-ferien. CAMPUS udkommer igen den 28. august.

Redaktionen ønsker læserne en god sommer.

Aarhus Universitet havde lagt op tilen storstilet fusion på uddannel-sesområdet, der skulle skabe etCampus Århus, og til en fusion medde tre sektorforskningsinstitutioner:Danmarks Miljøundersøgelser(DMU), Danmarks Jordbrugs-Forskning (DJF) og Danmarks Fis-keriundersøgelser. I regeringensoplæg er der derimod kun udsigt tilfusion med DMU og DJF – og mereusikkert Handelshøjskolen i Århus.

Bestyrelsens formand Jens Bigumkan fint leve med det, AU har fået:

– Når man laver et oplæg, hvorman på relativt kort tid skal gøresine tanker klart, laver man en brut-toliste af mulige kombinationer. Detvar ment alvorligt, men vi var ogsåforberedt på, at når der er 12 univer-siteter, så vil der være overlap i deforeslåede kombinationer. Vi er godttilfredse med, at ministeren er enigmed os i, at DMU og DJF skal være

sammen med Aarhus Universitet.De passer begge godt ind i de tan-ker, vi gør os, om, hvordan vi gernevil udvikle os.

Handelshøjskolen skal selv ønske AUHandelshøjskolen i Århus er ikkeoverbevist om, at det vil være gavn-ligt for den at blive fusioneret medAarhus Universitet. Jens Bigum slårfast, at AU står ved sin invitation ogopfordrer til flere samtaler.

– Vi har god vilje, men ønsker ik-ke at fusionere med nogen, som ikkeønsker at fusionere med os. Grund-læggende skal fusion bygge på over-bevisning og frivillighed, siger han.

Landbruget kæmper fortsat for atfå et samlet fødevareuniversitet –det kunne være AU eller DTU. Hvadsiger du til det?

– Aarhus Universitet vil være etgodt hjem for fødevareforskningen.

Det kan vi fremføre en række argu-menter for, og vi står endnu stærke-re med DMU og DJF, som vil væremed til at give universitetet en nyforskningsprofil og gøre det lands-dækkende. Desuden er vi parat til atsamle fødevareforskningen – og uni-versitetet kan magte det, men det erkræfter uden for universitetet, derbestemmer det.

Aarhus Universitet venter nu athøre fra ministeriet, hvordan det øn-sker fusionerne gennemført, og på,hvordan de fortsatte drøftelser medHandelshøjskolen i Århus skal fore-gå.

I universitetets oplæg til et Cam-pus Århus indgik Danmarks Journa-listhøjskole og Den Sociale Højskoleogså som mulige fusionspartnere,men den ide har regeringen ikke for-holdt sig til i denne ombæring.

Sys Christina Vestergaard / [email protected]

DMU havde selv peget på AarhusUniversitet som fusionspartner.Derfor er det ikke overraskende, atreaktionen på fusionsoplægget fraregeringen vakte glæde hos DMU,som efter planen skal fusionere medAarhus Universitet.

– Det har vi jo selv bedt om. Detvar Aarhus Universitet, vi gerne villesamarbejde med, og det er dejligt, atder også er andre, der mener, det eren god ide, siger direktør HenrikSandbech.

DMU har meldt ud, at fusionmellem de to parter vil styrke miljø-forskningen. DMU-direktøren for-klarer her det synspunkt:

– Aarhus Universitet har det bed-ste naturvidenskabelige fakultet iNorden ifølge THES-rankingen. I albeskedenhed er vi også gode, og nårman slår to gode sammen, vil derkunne opstå en synergi, så beggekan markere sig endnu bedre i inter-national sammenhæng.

Et stærkt forskningscenterOgså hos universitetets anden fu-sionspartner, Danmarks Jordbrugs-Forskning, er der glæde over rege-ringens udspil.

– Når vi vælger samarbejdspart-nere, går vi efter de bedste, og Aar-hus Universitet har Danmarks stær-keste naturvidenskabelige miljø.Desuden er det vigtigt for os, atDMU så klart har sagt ja til at gå indi en fusion med Aarhus Universitet.Tilsammen betyder det, at vi får etmeget stærkt center for miljø- og fø-devareforskning, siger Just Jensen,direktør i DJF.

DJF har ellers indtil for nyligholdt døren åben for en fusion medSDU, bl.a. fordi den naturvidenska-

belige forskning er ligger tættere opad DJF’s.

– Når vi nu entydigt peger på Aar-hus Universitet, hænger det sammenmed, at DMU så klart har valgt År-hus. Og universitetet har overbevistos om, at det har god forståelse forsektorforskningens særlige karakter,betydning og behov, siger han.

Nye uddannelserHenrik Sandbech fra DMU siger, atdet er for tidligt at give eksemplerpå konkrete fælles forskningsprojek-ter, men samarbejdet er godt i gang.

– Allerede i dag har DMU en del –10-15 vil jeg tro – ph.d.er fra AarhusUniversitet, og vi har en række sam-arbejdsprofessorater. Jeg forventer,der kan komme nye, bedre og krea-tive fagmiljøer ud af samarbejdet,siger Henrik Sandbech, der også seret stort potentiale i samarbejdet påundervisningsområdet.

– Tyngden på miljøområdet liggerhos os, mens universitetet har un-

dervisningserfaringen. Sammen vilvi kunne skabe nye uddannelser påmiljøområdet, der vil kunne gøre siggældende på verdensplan, hvis vi erlidt hurtigt ude. Der er nationalt oginternationalt behov for multidisci-plinære uddannelser, så Naturviden-skab og Samfundsvidenskab skalsnakke sammen, siger han.

Just Jensen ser også frem til atsamarbejde med universitetet omuddannelser. Som eksempel nævnerhan en ny overbygningsuddannelse istyrede biologiske processer, sombl.a. bruges i landbruget og til ølpro-duktion.

– Desuden har vi behov for et tæt-tere samarbejde med andre fagret-ninger end de naturvidenskabelige,når vi f.eks. skal tolke nye trends,der har betydning for den måde, viudnytter naturen på, siger Just Jen-sen.


Hans Plauborg /[email protected]

3CAMPUS 12 / 2006

Miljø- og fødevareforskningi verdensklasseAarhus Universitet kan sammen med Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Danmarks JordbrugsForskning (DJF) skabe uddannelser og forskning af endnu højere international klasse, mener direktørerne fra de to sektorforskningsinstitutioner.

Regeringsudspillet til det nye dan-markskort over universiteterne in-deholder en “meget tung opfor-dring” til, at Handelshøjskolen iÅrhus (ASB) fusionerer med Aar-hus Universitet. Bestyrelsesfor-mand på ASB Erik Højsholt afviserda heller ikke, at en fusion kankomme på tale, men han savnerfortsat gode de argumenter.

– Vi har hele tiden sagt, at vi ermeget lydhøre over for gode argu-menter. Vi har bare ikke hørt demendnu, siger Erik Højsholt.

I en pressemeddelelse den 21.juni skriver Handelshøjskolen, aten konkret vision for en fusion eren forudsætning for en videre for-handling.

– Vores bestyrelse meddelte Vi-

denskabsministeriet allerede den 8.juni, at Handelshøjskolen ikke erinteresseret i en fusion, fordi vi me-ner, at der mangler en vision. Manvil tilsyneladende have en fusionfor fusionens skyld, og det kan viikke gå med til. Hvis vi skal videre,er det en helt klar forudsætning, atvi får nogle argumenter for, at enfusion vil give en værditilvækst tilvores forskning og uddannelser, si-ger Erik Højsholt.

– Vil det sige, at I vælger at sid-de opfordringen fra Videnskabs-ministeriet overhørig?

– Nej, og vi smækker heller ikkemed døren. Vi venter bare på, atVidenskabsministeriet og AarhusUniversitetet kommer på banenmed nogle gode argumenter. /hp

Spillet om, hvor jordbrugs- og føde-vareforskningen skal placeres, erikke slut. Landbruget kan ikke ac-ceptere regeringens udspil og vilsamle forskningen på enten AarhusUniversitet eller Danmarks TekniskeUniversitet (DTU).

Landbruget anser ikke det nuvæ-rende udspil fra regeringen, hvorDen Kgl. Veterinær- og Landbohøj-skole (KVL) går til Københavns Uni-versitet, Danmarks Fødevare-forskning (DFVF) går til DTU, og

Danmarks JordbrugsForskning(DJF) går til Aarhus Universitet, foren acceptabel løsning og ifølge vice-præsident i Landbrugsraadet BentClaudi Lassen vil man gøre alt for atholde jordbrugs- og fødevare-forskningen samlet på et universitet.

– Jeg har konstateret, at regerin-gens koordinationsudvalg som jeganser det for meget uheldigt, hvisjordbrugs- og fødevareforskningenbliver sprængt. Derfor er jeg selvføl-gelig glad for, at udvalget nu opford-

rer KVL, DFVF og DJF til at findesammen i et universitet inden den15. september, siger Bent ClaudiLassen.

Videnskabsminister Helge Sanderudtrykte det samme, da han præsen-terede regeringens udspil på presse-mødet tirsdag den 20. juni.

KU udeStår det til landbruget, skal KVL,DFVF og DJF samles på enten Aar-hus Universitet eller DTU.

– KU er ikke en løsning, som vibakker op om, siger Bent ClaudiLassen og begrunder det med, atjordbrugs- og fødevareforskningenpå KU ikke komplementerer forsk-ningen på KVL, DFVF og DJF.

– Når vi taler om en samlet jord-brugs- og fødevareforskning, kander kun være tale om Aarhus Uni-versitet eller DTU, siger Bent ClaudiLassen og viger behændigt uden omspørgsmålet, hvilket et af de to uni-versiteter, landbruget foretrækker.

– Der er fordele og ulemper vedbegge løsninger, men afstande erslet ikke et tema i denne diskussion,siger han. /ac

Handelshøjskolen erikke lun på fusion

Danmarks Tekniske UniversitetForskningscenter RisøDanmarks FødevareforskningDanmarks RumcenterDanmarks FiskeriundersøgelserDanmarks Transportforskning

Aarhus UniversitetDanmarks JordbrugsForskningDanmarks Miljøundersøgelser

Aalborg UniversitetStatens Byggeforskningsinstitut

Syddansk UniversitetStatens Institut for Folkesundhed

Københavns UniversitetDanmarks Farmaceutiske UniversitetDen Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

RUC

De nye universiteterog deres fusionspartnere

De syv tilbageværende institutioner – fire universiteter og tre sektorforskningsinstitutioner – der endnu ikke er placeret:• Handelshøjskolen i København (CBS)• Handelshøjskolen i Århus (ABS)• IT-Universitetet (ITU)• Danmarks Pædagogiske Universitet• Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)• Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)• Socialforskningsinstituttet (SFI)

Vi kan magte mereUniversitetet har nu stærkere argumenter for at samle fødevareforskningen i Århus, siger bestyrelsens formand Jens Bigum og fastslår samtidig, at en fusion med Handelshøjskolen i Århus skal bygge på frivillighed.

Landbruget ønsker samlet løsning

Regeringens udspil til et nyt landkort for forskning og uddannelse.

Lars Kruse / AU-foto og Datagraf

4

De første entreprenante kunder har alleredefundet deres plads i byens nye værksted foridérige studerende og nybagte kandidatermed innovative projekter. Den 9. juni blevdet så også officielt markeret, at Center forEntrepreneurship er knopskudt med Inno-Camp Katrinebjerg, der som navnet siger be-finder sig i IT-byen. Fra domicilet i Helsing-forsgade har de potentielle iværksætteremeget passende udsigt til IT-huset, hvor ud-dannelser og virksomheder skal fordele sig påetagerne.

En træningslejr på tværs af faggrænser løden af karakteristikkerne af InnoCamp vedindvielsen. Den kom fra amtets repræsentant,afdelingschef Erik Seiersen, der som substitutfor en “anderswo engagiert” amtsborgmesterrepræsenterede en af “lejrens” finansiellestøtter.

Tanken bag InnoCamp er at give studeren-de fra byens videregående uddannelser etsted, hvor de i løbet af tre måneder kanmodne deres ideer i individuelt tilpassede ogaftalte trænings- og udviklingsforløb. De bli-ver coachet af bl.a. udviklingskonsulent LeifFalch Olesen, som også vil trække på under-visere fra universitetet og de øvrige uddan-nelsesinstitutioner samt mentorer fra er-hvervslivet og de deltagende samarbejdspart-nere.

Det skulle gerne resultere i flere bæredygti-ge innovative virksomheder, og potentialetskulle være der. Undersøgelser viser nemlig,at tre ud af 10 studerende gerne vil starteegen virksomhed, men kun én kommer rentfaktisk i gang.

Nogle af dem, der har taget de første parskridt, er som nævnt allerede rykket ind itræningslejren. Fra informationsvidenskabkommer Roar Nissen Hansen og ThomasDolberg, der har udviklet firmaet “Crowd-catcher”. De tilbyder unge en mobil social

netværkstjeneste og har allerede afprøvet denbl.a. ved årets SPOT-festival. De to øvrigeprojekter under modning er Centuri Consul-ting Company, der tilbyder leverandørsty-ring, samt ParticipationLab, hvor bl.a. enpsykolog og en antropolog tilbyder HumanRessource-ydelser inden for undervisning,ledelse og udvikling af landdistrikter. /hh

CAMPUS 12 / 2006

En grænseløs træningslejr

En mobil netværkstjeneste til unge har iværksætterfirmaet “Crowdcatcher” allerede

afprøvet på bl.a. SPOT-festivalen. Ved indvielsen af InnoCamp Katrinebjerg

præsenterede Thomas Dolberg firmaet, der nu er under modning

i InnoCampins “træningslejr”.

Lars Kruse / AU-foto

Lars Kruse / AU-foto

Et sagkyndigt udvalg har bedømtden 69-årige professor Helmuth Ny-borgs forskning i kønsforskelle i in-telligens, det såkaldte Skanderborg-projekt.

Udvalget har overordnet under-søgt tre forhold: For det første, omprofessor i psykologi Helmuth Ny-borg har udvist “due diligence” (rap-porten er skrevet på engelsk – pådansk vil man sige rettidig omhu,red.). For det andet, om han har be-gået utilsigtede fejl, og for det tredje,tilsigtede fejl – svindel med andreord.

Der er ikke fundet bevis for tilsig-tede fejl, men der er en række kriti-sable forhold i forhold til rettidigomhu, ligesom der i projektet erflere fejl af matematisk og statistiskart ifølge det sagkyndige udvalgsvurdering. Desuden mener udvalgetogså, at det bl.a. er kritisabelt, atHelmuth Nyborg ikke giver en til-strækkelig beskrivelse af undersø-gelsens design, og at han ikke disku-terer det store frafald i stikprøverne.

Professor Niels Keiding, Køben-havns Universitet, professor Jan-Eric Gustafsson, Göteborgs Univer-sitet, og professor Jens Ledet Jen-

sen, Aarhus Universitet, udgjordetilsammen det sagkyndige udvalg.Det er muligt at læse rapporten i sinfulde længde på http://www.sam-fundsvidenskab.au.dk/

Vedvarende kritikDet gav omfattende presseomtale iDanmark i januar 2002, da HelmuthNyborg offentliggjorde Skander-borg-projektet, der konkluderede, atmænd er klogere end kvinder.

– Det betyder selvfølgelig ikke, atder ikke findes ufatteligt dummemænd og meget kloge kvinder. Mentestene viser, at mens der ingenkønsforskel er før 14-års alderen, såkommer den omkring 16-års alde-ren, udtalte Helmuth Nyborg den-gang til Jyllands-Posten. Resultater-ne var forinden blevet offentliggjortpå en konference i Cleveland, Ohio iUSA.

Kritikken rejste sig meget hurtigtherhjemme, både forskere imellemog i medierne. Kritikken har fulgtHelmuth Nyborg, der bl.a. senerestod bag en bog (2003) og en “peer-reviewed” artikel (2005) med bag-grund i undersøgelsen.

I slutningen af 2005 blev det sag-

kyndige udvalg nedsat til at bedøm-me Helmuth Nyborgs projekt. Un-dersøgelsen blev sat i værk på foran-ledning af institutleder Jens Mam-men på Institut for Psykologi og da-værende dekan Tom Latrup-Peder-sen på Det SamfundsvidenskabeligeFakultet i henhold til Lov om Uni-versiteter § 17. Kommentaren til pa-ragraffens stk. 2 pålægger institutle-deren det ansvar, at vedkommende“skal følge den enkelte forskers pu-blikationsvirksomhed og kvalitetenheraf, herunder overholdelse af uni-versitetets videnskabsetiske retningslinjer”, og stk. 4 siger, at “institutle-deren sikrer kvalitet og sammen-hæng i instituttets forskning og un-dervisning”.

Helmuth Nyborg ønsker ikke atkommentere sagen.


Hård kritik af Helmuth Nyborgs forskningMen et sagkyndigt udvalg kunne ikke finde bevis for tilsigtede fejl i den omstridte professors udforskning af køn og intelligens.

Fra Danmarks største offentligepengekasse til grundforskning harCenter for Sortehavsstudier netopfået penge til yderligere tre års ud-forskning af oldtidskulturen i Sorte-havsregionen. Med en bevilling på15,2 millioner kroner har DanmarksGrundforskningsfond dermed støttetcentret med samlet 33,6 millionerkroner siden starten i 2002.

– I en tid, hvor forskningens mi-nister vil tegne et “nyt humanistiskdanmarkskort”, er det tankevækken-de, at Danmarks Grundforsknings-fond gennem alle årene har valgt atstøtte centre, der har antikken somderes arbejdsmark, siger centerlederPia Guldager Bilde med henvisningtil Videnskabsministeriets planer ompå landsplan at indskrænke små fagsom antikfagene oldgræsk og latin.Af de syv humanistiske grundforsk-ningscentre, fonden har oprettet si-den den blev etableret i 1991, har detre haft antikken som forskningsfelt.

Nødvendige spørgsmålDen tværfaglige udforskning af Sor-tehavsregionen kom i stand efterBerlinmurens fald. Det gav forsker-ne mulighed for at komplementereden viden om oldtidskulturer, sombedst kendes fra Middelhavet.

– Med forlængelsen af centret kanvi nu konsolidere og udbygge Dan-

marks position inden for den inter-nationale Sortehavsforskning. Udover en god økonomi, der kan an-vendes fleksibelt og dynamisk, erforpligtende internationalt samar-bejde, tværfaglighed og teamwork deforudsætninger, der gør det muligtat høste viden og erkendelse, dervirkelig rykker, siger Pia GuldagerBilde.

Centerlederen siger, at det er nød-vendigt fortsat at stille nye spørgs-mål til både velkendt og nyt kilde-materiale fra antikken, fordi densom en uomgængelig del af europæ-isk kultur stadig er aktuel. Et funda-mentalt spørgsmål bag de fleste afcentrets forskningsaktiviteter er,hvorledes grækerne fandt sig til rettei Sortehavsregionen.

– Her blev den græske tankegangog levevis dagligt udfordret af heltandre kulturer og organisationsfor-mer. Den problemstilling er detuhyre relevant at arbejde med – ikkemindst i en region, der er en stadigvigtigere handels- og samarbejds-partner for Danmark. En stor del afden vil blive en integreret del af denEuropæiske Union inden for enoverskuelig fremtid. Kan vi bliveklogere på fortiden, kan vi måskeogså være med til at sætte dagsorde-nen for fremtiden, siger Pia Gulda-ger Bilde. /hh

Tre år mere tilSortehavsstudier

5CAMPUS 12 / 2006

ET SOMMERJOB GI’R D

IG MERE

SEX ON THE BEACH

Hartmanns er en af Danmarks førende rekrutterings-, vikar og jobformidlingsvirksomheder. Vores knap 100 dedikerede medarbejdere over hele landet står hver dag bag mange succesfulde ansættelser og styrker derigennem vores mål om at være best man for the job.

*Du betaler kun normal sms-takst

Tjen op til 1.000 kr. om dagen ved at arbejde i et call-center eller en help-desk. Eller bliv fx postomdeler, receptionist eller pakke- og produktionsmedarbejder. Og fest dig igennem resten af sommeren.

Send en gratis sms med teksten “sommerjob” til 1231*, og få et sommerjob hurtigere, end du kan sige sex on the beach. Eller ring til Hartmanns på 70 20 03 83, og fortæl os, hvad du vil have.

Hvis man spørger en ung dygtig ju-rist, om ikke vedkommende skulleoverveje en karriere som forsker, vilvedkommende næsten med sikker-hed slå syv kors for sig.

– En karriere på universitetet erikke noget, de bedste kandidater ori-enterer sig efter. Jura er en profes-sionsuddannelse, og det er kun me-get få, der ser forskervejen som enmulighed overhovedet. Ikke mindstnår de samtidig kan vælge og vragemellem jobtilbud, som vi slet ikkekan matche, siger lektor Ole BruunNielsen, der står for ph.d.-uddannel-sen på instituttet.

Problemet med at skaffe ph.d.-studerende har stået på i nogle år,men det er blevet endnu mere udtalti takt med, at de samfundsøkono-miske konjunkturer er blevet bedreog arbejdsløsheden faldet til et mini-mum.

– Det så skidt ud i 2003, men idag er det endnu værre. De løn- ogkarriereforhold, vi kan tilbyde, erslet ikke konkurrencedygtige i for-hold til de muligheder, de bedstekandidater har uden for universite-tet, siger institutleder Jørgen AlbækJensen.

Han afviser dog muligheden for atrekruttere de næstbedste kandida-ter.

– Vi vil vi jo helst ikke rekruttere

fra andet og tredje geled og har hel-ler ikke gjort det indtil videre, sigerhan.

Håb for erhvervs-ph.d.At lønnen på universitetet ikke kanhamle op med lønnen i et advokat-firma er ingen nyhed. Det sammegælder inden for mange andre bran-cher. Problemet er snarere, at de øv-rige ansættelsesvilkår på universite-tet heller ikke er tilstrækkeligt at-traktive. For eksempel er karriere-planlægning næsten en umulighed.Først skal man igennem en treårigforskeruddannelse og derefter håbepå, at der bliver et adjunktur ledigt.Derefter skal man igennem endnu ettreårigt forløb for i værste fald at bli-ve fundet for let til et lektorat. Oghvor står man så?

– Vi kan også mærke, at sådannoget som “friheden” i arbejdet påuniversitetet ikke længere sælgerbilletter som tidligere. Folk tror sim-pelthen ikke på det argument længe-re, siger Ole Bruun Nielsen.

Der lyder dog også positive tonerfra instituttet, idet den såkaldte er-hvervs-ph.d.-ordning, hvor den stu-derende samarbejder med en virk-somhed, har været en vis succes.

– På den måde bliver man advo-katfuldmægtig samtidig med, atman kvalificerer sig til en forsker-

stilling på universitetet. Det kan kunvære en fordel for ens CV, og samti-dig vil vi jo gerne have nogle forske-re, der har praktisk erfaring, sigerJørgen Albæk Jensen.

ForskerskoleOm en kommende forskerskole in-den for jura kan rette op på rekrut-teringsproblemerne, tør Jørgen Al-bæk Jensen endnu ikke gætte på.Meget tyder på, at forskerskolen bli-ver en realitet, efter at Forsknings-styrelsen i april gav en positiv be-dømmelse af en fælles ansøgning frasyv danske uddannelsessteder.

– Målet med forskerskolen er pri-mært at gøre kursustilbuddene bed-re og mere sammenhængende samtat styrke internationaliseringen in-den for jura. Det er et område, hvorvi ikke er særlig langt i dag, men detbliver vigtigere og vigtigere i taktmed, at den danske lovgivning på-virkes af internationale retsregler.Jeg håber også, at organiseringen afph.d.-uddannelsen i en forskerskolekan skabe en mere attraktiv ogstrømlinet uddannelse, som kantrække flere unge ind i den juridiskeforskningsverden, siger Ole BruunNielsen.

Hans Plauborg / [email protected]

Ny master i didaktikAarhus Universitet udbyder fra september en ny mas-teruddannelse i naturfagenes didaktik. Uddannelsenskal støtte bestræbelserne på at forbedre lærer- ogpædagoguddannelserne gennem en bedre uddannelseaf seminarielærerne.

Naturfagsundervisningen i folkeskolen har gennemde senere år været under kritik, og senest er der i Fol-ketinget indgået forlig om en ændring af læreruddan-nelsen, så der blandt andet kommer mere faglig tyng-de i de naturfaglige linjefagsuddannelser. Den nyemasteruddannelse ligger i forlængelse af denne be-stræbelse, idet den retter et helhedsbillede mod under-visningen: Hvad skal der undervises i? Hvordan skalder undervises? Hvordan lærer børnene? På hvilke al-derstrin er børnene i stand til at lære hvad? Osv.

Hovedarkitekten bag den nye uddannelse er lektorPoul V. Thomsen, der i en lang årrække har været enaf landets førende forskere i undervisning i naturfage-ne.

– Jeg forventer helt klart, at den her uddannelse villøfte naturvidenskaben i det danske uddannelses-system, siger Poul V. Thomsen, der tror på mindst 15og helst 20 kursister ved første optag.

Masteruddannelsen i naturfagenes didaktik har etomfang svarende til et studieårsværk (60 ects) og ertilrettelagt som deltidsuddannelse over tre år. /hp

Jura mangler unge forskereLøn og karrieremuligheder på universitetet er ikke konkurrencedygtige og er skyld i, at meget få ønsker at tage en ph.d.-uddannelse på Jura. En ny forskerskole kan måske gøre forskervejen mere attraktiv.

6 CAMPUS 12 / 2006

Mens Aarhus Universitet og de ud-valgte benchmarkingpartnereskræddersyr deres egen benchmark-ingmodel, vælger andre universite-ter etablerede løsninger. Copenha-gen Business School og SyddanskUniversitet har for eksempel valgt atsammenligne sig med andre euro-pæiske universiteter via EuropeanCentre for Strategic Management ofUniversities (ESMU). Ud over at gi-ve universiteterne et overblik oversvagheder og styrker sigter ESMU’sbenchmarkingprogram, der blev lan-ceret i 2000, mod at spotte “goodpractice” – løsninger, som andrekan drage nytte af, så programmetbliver videndeling på ledelsesniveau.

Ydmyghed og visdomPræsident for ESMU og prorektor påCBS Bente Kristensen præsenteredepå Sandbjerg ESMU’s program sominspiration for de seks universiteter,der har valgt at bygge deres egenbenchmarking-model op fra bunden.De er enige om at være meget åbneover for hinanden, så de ligesom iESMU-tilbuddet opnår videndeling,der ud over selve sammenligningenogså indbefatter “good practice”. – Benchmarking bygger på togrundpiller: ydmyghed og visdom til

at tilpasse viden – good practice –fra andre universiteter til ens egeninstitution, forklarede Bente Kri-stensen.

ESMU udvælger hvert år fire em-ner, og deres kunder, universiteter-ne, skal deltage i mindst tre. De se-neste år har de bl.a. haft overskrif-terne: “management informationservices”, “student services”, “exter-

nal funding”, “internationalisation”,“designing new masters and docto-rates” og “internal quality in a con-text of external quality”. Til hvertemne får universiteterne udleveretet spørgeskema, som skal følges nøjesom en opskrift i en kogebog, så re-sultaterne bliver så ensartede ogsammenlignelige som muligt.

Ved selv at skræddersy deres

benchmarking-model får de seksnordeuropæiske universiteter merekoordinationsarbejde, men til gen-gæld frihed og fleksibilitet til at be-stemme, hvilke områder de vilbenchmarke sig på.

Større indflydelseEn anden markant forskel på bench-marking via f.eks. det etableredeESMU og de seks’ selvbestaltedesamarbejde er institutionstypen.Hos ESMU kan universiteter af alletyper og størrelse deltage, så det viltypisk ikke være universiteter, derligner ens eget, man bliver bench-market med.

– De universiteter, man sammen-ligner sig med, ligner ofte ens eget.Men mange af spørgsmålene er in-teressante for alle typer universite-ter, og det er en anden udfordring atbenchmarke sig på den måde, sigerBente Kristensen.

De fem universiteter, Aarhus Uni-versitet samarbejder med, er netopmeget ens i størrelse, og de er alleklassisk flerfakultære universiteter.Ingen af dem har de store erfaringermed benchmarking, men de har alli-gevel – ligesom Aarhus Universitet– ønsket at gøre det fra bunden, såde kan få så stor indflydelse sommuligt.

– Det er ingen hemmelighed, atden gruppe af meget stærke univer-siteter, som var samlet på Sand-bjerg, alle står en smule famlendeover for selve det at benchmarke,men vi lægger op til en mere prag-matisk løsning end den, vi kan opnåved at gå ind i et færdigt system, ogvil stille og roligt udbygge systemetefterhånden, som vi får program-merne kørt ind. Det er et fint sy-stem, Bente Kristensen fra CBS præ-senterede. Det er dog et meget over-ordnet system, der så vidt jeg umid-delbart kan skønne, går mere efterat ranke deltagerne. Vi er meget op-taget af, at vi ved fælles hjælp skalstyrke hinanden til at blive bedre, si-ger rektor Lauritz B. Holm-Nielsen.


Rektor på Aarhus Univer-sitet var godt tilfreds medudbyttet af den førsteworkshop med repræsen-tanter fra seks nord-europæiske universiteter

Aarhus Universitet havde den 12.-13.juni indbudt fem andre nordeuro-pæiske universiteter til en workshopom at udvikle en model til fællesbenchmarking. Forud var gået etstort arbejde med at få sammensatdet rette panel af universiteter, ud-vælge pilotprojekter, planlægge

workshoppen osv. Og som initiativ-tager er det Aarhus Universitet, derhar trukket det store læs.

Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen erdog ikke i tvivl om, at de ressourcerer godt givet ud, og han er ikkebange for at kaste flere ressourcer iprojektet.

– Vi har fået skabt et godt funda-ment for det videre arbejde, og Aar-hus Universitet lægger gerne facili-teter til de kommende møder, sagderektor og lagde ikke skjul på, at hanbetragtede den første workshop somen succes.

– Det var en rigtig god brain-storming, kombineret med en række

glimrende foredrag, der gav os engod indsigt i, hvordan andre hargrebet det at benchmarke an. Vi er igang med en læreproces, og mødetvar en øjenåbner for, hvordan dedeltagende universiteter kan kommei gang med at benchmarke, sigerhan.

Men hvorfor bruge tid og kræfterpå at benchmarke med 6-10 ud-valgte universiteter?

– Fordi det ikke er nok at spejlesig i det offentlige rum, og fordibenchmarking er godt for dem, somdeltager i det. Vi ved fra vores ud-viklingskontrakt, hvor vi vil hen.Men før vi begynder at udvikle mo-

deller og systemer, der kan hjælpeos med at blive bedre, skal vi vide,hvor vi står relativt. Vi skal nedunder overfladen på de oplysninger,man kan hente i årsberetninger, års-regnskaber m.m. Ved at indgå i di-rekte, nære samarbejder med enrække udvalgte institutioner blivertallene og erfaringerne fra de føromtalte rapporter meget mere an-vendelige.

– Det handler ikke om, at vi skalranke de udvalgte universiteter. Dethandler om, at vi på Aarhus Univer-sitet måler os mod os selv inden forden kontekst af universiteter, som errepræsenteret i gruppen, og brugererfaringerne herfra til at forbedrevores placering på det internationaleuddannelsesmarked og skærpe voresinternationale profil. I første om-gang har vi udvalgt programmerne“Research Funding” og “Internatio-nal Master Programmes” til bench-marking, men det er kun en start, ogder kommer flere programmer, hvorvi ved fælles hjælp skal forsøge at

blive bedre, siger rektor. I den foregående udviklingskon-

trakt (UK2) var det planlagt atbenchmarke med to nordiske uni-versiteter. Denne gruppe er nu ble-vet udvidet, så den i dag består af defire nordiske universiteter Bergen,Göteborg, Turku og Århus og de tonordeuropæiske universiteter Kielog Leuven, fra hhv. Tyskland og Bel-gien.

– Det var for lidt at operere medto nordiske universiteter, så derforser gruppen ud, som den gør i dag,og jeg mener, at vi har fået sammen-sat en god kontekst. Det er dog in-gen hemmelighed, at vi gerne sergruppen udvidet til også at omfattemindst et hollandsk og et britiskuniversitet, siger Lauritz B. Holm-Nielsen og peger i den forbindelsepå Groningen og/eller Leiden fraHolland, universitetet i Edinburghsamt Trinity College i Dublin somoplagte partnere.

Anders Correll / [email protected]

Skræddersyet model eller færdigvare Det giver mere administrativt arbejde og kræver mere koordinering at opfinde sin egen benchmarkingmodel, men det har fordele som frihed og fleksibilitet i emner og metode.

Benchmarking skudt i gang på Sandbjerg

Hvordan rejser universiteterne pen-ge til forskningen? Den udfordringhar de seks universiteter gjort til detene af benchmarkingsamarbejdetsførste fokusområder.

Ligesom samarbejdets struktur,metode og rollefordeling skulle findesin form på det første benchmark-ingseminar på Sandbjerg, skulle“research funding”-workshoppenogså starte helt fra bunden med atfinde ud af, hvordan den skulle gribeopgaven an.

Efter diskussion frem og tilbage

blev det besluttet på workshoppen,at en mindre gruppe med fire med-lemmer skal være omdrejningspunktfor temaet Research Funding. Grup-pen består af underdirektør RandiElisabeth Taxt på det matematisk-naturvidenskabelige fakultet på Uni-versitetet i Bergen, kvalitetskoordi-nator Malin Östling fra GöteborgsUniversitet, prorektor Matti Vilja-nen fra Turku Universitet og JohnWestensee fra Århus Sygehus, derrepræsenterer Aarhus Universitet.

John Westensee arbejder til daglig

med research funding på Århus Sy-gehus, som i 2002 nedsatte en grup-pe, der alene har til opgave at biståforskerne i at søge forskningsmidler.I dag er der otte ansatte i gruppen,og den er aktuelt involveret i fund-raising af 800 projekter. De øvrigetre medlemmer af den lille gruppehar ligesom John Westensee stor er-faring med fundraising til forskning,og gruppen skal fungere som bådeekspertgruppe og arbejdsgruppe.

I første omgang skal der indsam-les en masse baggrundsinformation,

så de respektive universiteter bliverbekendt med hinandens vilkår ogmuligheder. Der er bl.a. store for-skelle landene og universiteterneimellem på fordeling mellem basis-midler, øvrige statslige bevillingerog erhvervslivets deltagelse.

Der var på Sandbjerg- mødet des-uden et stort behov for at få define-ret, hvad dette fokusområde merepræcist skulle handle om, og hvadder skulle komme ud af det.

I et oplæg, som bl.a. Randi Elisa-beth Taxt fra Universitetet i Bergenhavde været med til at udarbejdeforud for workshoppen, var der defi-neret tre undertemaer til overskrif-ten “research funding”:1. Hvor kan universiteterne søgemidler fra, og hvordan skal de forde-les?

2. Projektmidler bliver en stadigstørre del af forskningsfinansiering-en – hvordan tiltrækker man dem?3. Videnoverførsel til samfundet

På workshoppen blev de seks uni-versiteter enige om at koncentrerearbejdet om undertema 2. Dog skalde to andre temaer også kortlæggespå alle universiteterne og fungeresom baggrundsmateriale, så parter-ne kan få indblik i de vilkår og be-tingelser, som de andre agerer udfra.

Målet er næste forår/sommer atkunne præsentere et arbejdspapirmed en række eksempler på “goodpractice”, som det enkelte universi-tet kan bruge som ideoplæg til sinegen videreudvikling og forbedring.


Aarhus Universitetet har sammen med sinefem partnere valgt at udvikle deres egenbenchmarking-model. Til inspiration fortalteprorektor Bente Kristensen fra CopenhagenBusiness School om den veletableredebenchmarking-løsning, der bruges indenfor European Centre for Strategic Manage-ment of Universities, som hun er præsidentfor.

Kunsten at rejse pengeEt af de første fokusområder for benchmarkingsamarbejdet bliver fundraising af forskningsmidler.

Anders Correll

7CAMPUS 12 / 2006

Hvordan opbygger man de bedste internationaleuddannelsestilbud? “International Master Programmes” var et af de to fokusområder på Sandbjerg.

Konkurrencen om de bedste euro-pæiske studerende er blevet skærpetde senere år. Alene inden for deteuropæiske udvekslingsprogram Er-asmus Mundus udveksles mere enden million studerende om året, ogprogrammet har stimuleret hele idé-en med at tilbyde internationale ma-steruddannelser.

Trenden mod at udbyde flere in-ternationale masteruddannelser skalselvfølgelig ses i sammenhæng medigangsætningen af Bolognaproces-sen, der efterhånden har vundet ind-pas på mange af de europæiske uni-versiteter. Med andre ord, konkur-rencen om de studerende bliverskærpet, og hvordan kommer vi tilat stå stærkt i denne konkurrence?

Flere spørgsmål end svarGruppen var enig om, at bench-marking var en rigtig god metode tilat styrke de enkelte universiteter ikampen om de bedste studerende.Spørgsmålet var naturligvis, hvor-

dan man skulle gribe opgaven an, ogud fra hvilke succeskriterier gruppenskulle arbejde. Handler det f.eks. omat tiltrække flere og bedre studeren-de, eller handler det om at tjenepenge? Og hvordan sikrer vi denbedste forskningsbaserede undervis-ning, og skal hele uddannelsesforlø-bet tilbydes på engelsk, som flerehollandske universiteter praktisereri dag, osv.?

Spørgsmålene på workshoppenvar flere end svarene, men man ene-des dog hurtigt om, at det i denneopstartsfase handler om at “keep itsimple”: At universiteterne ikkenødvendigvis behøver at opstille desamme succeskriterier for master-programmerne, men at disse kriteri-er godt kan variere inden for de en-kelte programmer.

Workshoppen besluttede at ned-sætte en arbejdsgruppe bestående afen repræsentant fra hvert af de seksuniversiteter. Gruppen får til opgaveat udvikle en række spørgsmål, dergør det muligt at benchmarke deforskellige masterprogrammer. Uni-versiteterne skal selv udvælge de 1-2masterprogrammer, der skal deltagei denne benchmarkingøvelse. Påbaggrund af besvarelserne vil ar-bejdsgruppen opbygge et skema,som skal danne grundlag for enkommende workshop i løbet af året.Dekan Svend Hyllebjerg fra Det

Samfundsvidenskabelige Fakultetrepræsenterer Aarhus Universitet idenne arbejdsgruppe.

Formand for arbejdsgruppen, pro-rektor Peit Henderikx fra det belgi-ske universitet i Leuven, var godt til-freds med workshoppen om Interna-tional Master Programmes.

– Vi har truffet nogle gode og vig-tige beslutninger her på Sandbjerg,der betyder, at vi nu kan komme igang med det mere praktisk betone-de arbejde vedrørende benchmark-ing, siger han.

– Masterprogrammer er af storbetydning for alle de universiteter,som er samlet her. Vi har alle til op-gave at uddanne studerende, derskal arbejde med forskning og ud-vikling, og vi skal kunne tilbyde debedst kvalificerede kandidater tilsamfundet og samarbejdspartnereinden for forskning.

Vi skal nu i gang med at lære afhinandens stærke og svage sider, ogpå den måde udvikle de masterpro-grammer, der passer bedst til voresegne universiteter. Det handler omat udvikle best practice, siger PeitHendrikx.

Anders Correll / [email protected]

Skærpet kampom de studerende

Studerende

Kandidater/år

Igangværende ph.d.er

Studerende ift. akademiskpersonale (inkl. ph.d.er)

Omsætning i euromillioner

Basismidler i euromillioner

Studerende til udlandetift. det totale antal (%)

Studerende fra udlandetift. det totale antal (%)

Forskningsaftaler med pri-vate og offentlige partnere

De seks universiteter i samarbejdet om benchmarking er alle klassiske flerfakultære universiteter. De er relativt ens. Se variationer i fakta nedenfor.Tallene, der alle er fra 2005, er opgivet af det enkelte universitet.

BBeerrggeenn

1155..883388

11..228811

991188

99,,66

332277

225588

33,,00

33,,88

114499

GGöötteebboorrgg

2266..551177

11..774477

22..220000

99,,22

442222

228833

11..11

22,,88

--

KKiieell

2211..119988

11..771199

889999

1133,,66

118888

114477

11,,66

00,,77

222277

LLeeuuvveenn

3300..445555

--

--

88,,44

554477

222255

11,,88

22..22

--

TTuurrkkuu

1155..889977

11..008855

22..006677

99,,11

117733

111177

22,,55

11,,88

331122

AAaarrhhuuss

2200..117766

11..995533

886622

1100,,22

332266

225522

11,,99

22,,44

111133

Anders Correll

rundt om en bænk på sandbjergAarhus Universitet havde den 12.-13. juni inviteret fem andre nordeuropæiske universiteter til benchmarkingsamarbejde på Sandbjerg Gods. For de seks universiteter handler benchmarking ikke kun om at få et overblik over, hvordan de gør tingene ens eller forskelligt. Vigtigst for dem er det at finde eksempler på “good practice” hos hinanden, som de kan lære af og overføre til deres egne institutioner i den udstrækning og i den form, der måtte passe til den enkelte. De første programmer, der skal benchmarkes, er internationale masterprogrammer og forskningsfunding. De seks universiteter rundt om bænken på Sandbjerg er her repræsenteret ved (fra venstre): Ingmar Schmidt, University of Kiel; prorektor Magarethe Vallin Petersson, University of Göteborg; vice-rector Matti K. Viljanen, University of Turku; prorektor Katherine Richardson, Aarhus Universitet; prorektor Anne gro Vea Salvanes, University of Bergen og prorektor Piet Henderikx, University of Leuven.

8

“Spätentwickler” kalder han sig selv med hen-visning til udskejelserne i de første studieår,hvor festlighederne tog tid fra fordybelsen.Men landmandssønnen fra Als fik indhentetdet forsømte. I dag kan 39-årige Poul Nissensom nyudnævnt professor og leder af et inter-nationalt førende forskningsmiljø se tilbage påen karriere med resultater, som er de færrestedanske forskere beskåret.

Det er nede i livets helt grundlæggende me-kanismer, Poul Nissen udøver sin metier medat visualisere atomare strukturer i proteinerneskaotiske univers med hjælp fra den del af vi-denskaben, der hedder røntgenkrystallografi.De tredimensionale strukturer, det ender ud i,sætter nye standarder for vores viden om detfascinerende netværk, som kroppens mindstebyggesten udgør.

– Når det lykkes at fastlægge en ny struktur,får vi afgørende ny viden om, hvordan genetiskinformation omsættes til levende biologi, ogdet er en utrolig stor tilfredsstillelse. Så synesman virkelig, man bidrager med noget og gøren forskel for andre, siger Poul Nissen om sinforskning, der foreløbig seks gange har skaffetham spalteplads i verdens bedste naturviden-skabelige tidsskrifter, Nature og Science.

Ambition om nye erkendelserAt søge forklaringer og skabe fornuft var enambition, Poul Nissen tidligt tog på sig understærk påvirkning fra storebroderen. Hans in-teresse for naturen, stjernehimlen, fugle ogfauna indfangede også lillebroderen, som i dagmener, at vejen til den senere karriere blev ud-stukket i plovfurerne omkring barndomshjem-met.

Nørd synes han dog ikke, han var. Både hi-storie, oldtidskundskab og litteratur fængedepå gymnasiet, og historie indgik også i studieo-vervejelserne, før han besluttede sig for at be-gynde på den linje i kemi-bioteknologi, somAarhus Universitet var ved at oprette. Herkunne han kombinere kemi med den moleky-lærbiologi, som en engageret biologilærer igymnasiet havde givet ham en forsmag på.

– Når man i et fag møder en dygtig, inspire-rende lærer, drejer man også i den retning, si-ger Poul Nissen om manden, der kastede et lodi vægtskålen – og siden blev hans svigerfar.Men det er en helt anden historie.

– Jeg var tidligt interesseret i det molekylæreog det videnskabelige og var meget fascineretaf ambitionen om at komme til nye erkendel-ser. At læse om Niels Bohr og andre fysikere ogdannelsen af fysisk teori gav mig lyst til at væremed til at sætte nye grænser, som man nokogså skal have som forsker – ud over det medæren naturligvis og trangen til at vise de andre,at så kan de lære det, siger ham med et smil.

Studenten kom i ScienceDet var dog ikke en fremtid som forsker, derforesvævede studenten fra Sønderborg.

– Jeg var fokuseret på noget, der kunne bru-ges, så min ambition var at komme ud at lavenoget spændende i industrien. Og tidsåndenpegede jo også i den retning der i slutningen af80’erne, forklarer han.

Færten af forskning fik Poul Nissen dog tid-ligt i studiet på et halvt års ophold i Spanien,hvor han deltog i et laboratorieprojekt om al-

lergifremkaldende proteiner fra sesamfrø. Ogda han efter bacheloruddannelsen deltog i etkursus i proteinkrystallografi hos nu afdødeJens Nyborg, blev al tvivl om fremtiden ryddetaf vejen.

Selvom proteinkrystallografi på det tids-punkt var et knokleri og ikke kastede mangeresultater af sig, var Poul Nissen ikke i tvivlom, at hans vej gik mod den visualiserede ver-den på det atomare og molekylære plan, ogmed Jens Nyborg som vejleder begyndte hanpå sit speciale.

– Men jeg var stadig den unge student, derslet ikke var færdig med øl og sjov. Først sent ispecialeperioden, der dengang normalt var to-tre år, fik jeg for alvor struktur på hverdagen.Vi publicerede et godt resultat på det vigtigeEF-Tu-protein, som indgår i det såkaldte “ter-nære kompleks”, der spiller en afgørende rolle iafkodningen af den information, generne rum-mer. Det gav os ambitioner om at finde struk-turen på det “ternære kompleks”, og i skarp

konkurrence med amerikanske, tyske og japan-ske grupper overhalede vi hele feltet og kunnesamtidig i Science præsentere en ny forbløffen-de indsigt i den såkaldte “macromolecular mi-micry” (efterligning, red), der forekommer isamspillet mellem proteiner og RNA

Evner for eksperimenterForskningsgennembruddet banede vejen for, atPoul Nissen fik et af de ph.d.-stipendier, somDet Naturvidenskabelige Fakultet på det tids-punkt satsede stort på.

– Mange af stipendiaterne dengang var lidtmere skæve i deres studieforløb. Og med minekarakterer kan jeg da godt se, at jeg ikke havdehaft en chance i forhold til, hvordan man i dagoptager studerende på forskeruddannelsen,siger Poul Nissen.

Men hans evner for det eksperimentelle ar-bejde skabte tillid til, at han kunne klare ph.d.-projektet. Og hvilke evner er det så?

En vis portion flair for at få tingene til at lyk-kes. Det er så et spørgsmål om at knokle igen-nem og ikke lade sig slå ud, når noget ikke rig-tig virker. Viljen til at afprøve nye muligheder,og fortsætte, selvom noget går anderledes, endman regner med, er andre kvaliteter.

Forskere med de evner er sjovt nok ofte vok-set op på landet – en statistik, som Poul Nissenforklarer med, at man her er vant til, at tingenekommer, som de kommer. Vejret bestemmer,og regner det, står andet end f.eks. høst pludse-lig på dagsprogrammet.

– Ikke alle er klar til at ændre en dagsorden,så på den måde er det svært at sige, hvem derbliver gode forskere. Men man lærer noget af atknokle for sagen, og ikke bare lade tingenekomme igennem på grund af et perfekt struk-tureret studium. Forskningsarbejde er en pas-sende balance mellem ambitioner, organisationog plads til ændringer.

Mentorens centerTilliden til Poul Nissen viste sig velbegrundet.Hans videre udforskning af det ternære kom-pleks forløb med hans egne ord fantastisk ogbragte nye spændende resultater, som bådeindbragte en guldmedalje fra Det Naturviden-skabelige Akademi i 1997 og førte ham vidtomkring i den videnskabelige verden.

– Jens Nyborg sendte gerne os studenter ud iverden. Vi lavede arbejdet, og så skulle vi ogsåpræsentere resultaterne, mente han i modsæt-ning til andre laboratoriechefer, der selv præ-senterer “slavernes” arbejde. Og vi skulle ud tilde allerstørste for at mærke suset, og det varmeget motiverende i mit ph.d.-forløb, forklarerPoul Nissen, der tillægger Jens Nyborg en stordel af æren for hans karriere.

– Han var en fantastisk mentor, og her påCenter for Strukturel Biologi, som han grund-lagde for tre år siden, er vi alle et produkt afhans indstilling til, hvordan man laver forsk-ning, siger Poul Nissen.

Han står i dag i spidsen for centret, hvor dentreårige bevilling fra Statens Naturvidenskabe-lige Forskningsråd udløber den 1. september.På de tre år har centret nået en kritisk masse,der nærmest sprøjter resultater ud på bag-grund af vanskelige projekter, der kun lykkes,fordi centret bare kan det der med røntgen-krystallografi. Det giver både international gen-

nemslagskraft og tiltrækker mange udenland-ske ph.d.-studerende og postdocer. På PoulNissens eget laboratorium er tre af de fire post-docer udlændinge.

Gennembruddet på YaleDa Poul Nissen i 1997 selv skulle finde et stedat afvikle sin postdoc, havde han flere invitatio-ner at vælge mellem. Det endte med en turover dammen trods en vis nervøsitet over atskulle til USA.

Men Yale University ville gerne have dendanske ph.d. over til sine laboratorier, efter atprofessor Paul Zieger på et besøg i Århus havdefattet interesse for hans forskning. Og PoulNissen vidste, at de på professor Thomas A.Steitz laboratorium var i gang med noget af detmest ambitiøse, man kunne forestille sig – atbestemme strukturen på ribosomet, som er cel-lens proteinfabrik. Det skulle vise sig at blivehans “once-in-a-lifetime-experience”.

Forskergruppens kortlægning og rumligeplacering af proteinfabrikkens 200.000 atomerendte med to publiceringer i Science og kunneogså være blevet tidsskriftets “Breakthrough ofthe Year 2000”, hvis ikke lige kortlægningen afdet humane genom var kommet i vejen.

– Den oplevelse blev jeg helt høj af, fortællerPoul Nissen og tilføjer, at den samtidig illustre-rer den impact, strukturløsninger kan skabe.Artiklerne har foreløbig udløst et par tusindecitationer og produktion af ny antibiotika.

– Og så var det simpelthen god timing. Femår tidligere var der ikke tekniske mulighederfor at løse sådan et projekt, konstaterer profes-soren, der selv er kendt for at have næse for,hvornår et projekt er modent.

At gøre en forskel– Det betyder meget at have et mål, hvor mankan se, det virkelig vil rykke, hvis projektet lyk-kes, siger Poul Nissen, der af Thomas Steitzlærte at have et kritisk blik på, hvad man kastersig over.

– Strukturbiologer kan meget nemt gå i gangmed utroligt vanskelige projekter, hvor resulta-tet ikke forklarer så meget. Så her på centretholder vi os fra den “structural genomic”, derhar udviklet sig mange steder i verden, og somlidt maskinagtigt karakteriserer struktureruden at kende deres funktion, forklarer PoulNissen, der foretrækker projekter, hvor løs-ningen af en struktur kan gøre en forskel i for-hold til andre videnskaber.

– Som strukturbiologer sidder vi nærmestmidt i et spind af ophobet viden, som bare skri-ger efter at få strukturel information og blivevisualiseret. Vi leverer de billeder, som sigermere end 1000 ord, fastslår Poul Nissen.

– At vælge et godt strukturbiologisk projektkræver noget intuition. Samtidig skal du findeen passende balance mellem at udnytte andreserfaringer og resultater og dit eget bidrag, sigerprofessoren om Århus-forskernes tilgang tilforskningen.

Nyt gennembrud i ÅrhusPoul Nissen tog selv initiativ til et smukt ek-sempel på, hvad der kan komme ud af at byggevidere på biokemisk viden, da han i 2000vendte hjem fra Yale med et Ole Rømerstipen-dium i lommen og ambitioner om at kortlægge,

CAMPUS 12 / 2006

En karriere på nanoniveauSom strukturbiolog leverer Poul Nissen billeder af livets mindste byggesten. Og det gør han på topniveau. Ikke mindst fordi han har næse for det gode projekt.

Søren Kjeldgaard / AU-foto

I forhold til, hvordan jeg gerne vil leve mit liv, harjeg det bedre herhjemme, siger Poul Nissen, derkunne have fortsat karrieren i USA. Her er han ihaven med børnene Kristian og Sigrid (forrest), derhar besøg af legekammeraten Sofie.

Vælger man at blive forsker, eller er detsnarere forskningen, der vælger en? I en interviewserie fortæller en række forskere på Aarhus Universitet om de personer, interesser og begivenheder, der har formet deres forskerkarriere.

serie: en forsker formes

9

hvordan de livsvigtige ionpumper fungerer.Den udfordring havde forskere bakset med si-den Århus-forskeren Jens Chr. Skous opdagel-se af natrium-kalium-pumpen i 1957, som hanfik en Nobelpris for 40 år senere.

Poul Nissen fandt sammen med professorJesper Vuust Møller på Institut for Biofysik,der i 30 år havde udforsket kalciumpumpen,der får musklerne til at slappe af.

– Så jeg kunne gå ind i projektet uden atkende hele litteraturen, siger Poul Nissen omsamarbejdet, der i 2004-05 resulterede i toScience-artikler om ionpumpernes enkle ogelegante mekanik. I 2005 tildelte Novo NordiskFonden ham også det fem-årige Hallas-Møllerstipendium på godt 5 mio. kr.

– Projektet med Jesper Møller gav mig utro-lig meget, og generelt har jeg meget glæde af atsamarbejde med ældre kollegaer. Rollefordelin-gen er mere entydig, og der er ingen problemermed at give hinanden plads til det, man vil op-nå, siger Poul Nissen, der på Yale oplevede denbenhårde interne konkurrence og det positive,den også kan medføre.

– Alle er oppe på dupperne og arbejder me-get motiveret. På den gode måde går alle rundtmed galvaniserede smil, siger Poul Nissen omdet intense miljø, han valgte at forlade, selvomhan kunne have fået en masse ud af at fortsæt-te på det meriterende projekt.

– Var det sket, var jeg nok blevet hængendederovre. Men jeg savnede det danske samar-bejdsmiljø. I USA bliver det hurtigt for alvorligtog selvhøjtideligt. Herhjemme er vi gode til atmøde hinanden i øjenhøjde, og der er en beha-gelig, frimodig jargon. Så jeg fandt en ro, da jegvendte tilbage. Her arbejder vi mere intenst,end de gør i USA, hvor arbejdsdagen er straktmere ud. Men de lange frokoster med langesamtaler betyder, at produktiviteten ikke er såhøj. Det er den til gengæld her, hvor jeg har detbedre i forhold til, hvordan jeg gerne vil levemit liv. – Men det er utrolig vigtigt at kommeud som postdoc. Ud over det intellektuelle ud-bytte og indblikket i den fremmeste forskning,så giver det jo også et stort personligt udbytte.Og det er også en dannelsesrejse, hvor du kom-mer ud i en ny “learning curve”.

Sønderjyder og de store målHovedvægten i Poul Nissens forskning ligger idag på den familie af ionpumper, som er ensærlig gruppe af de membranproteiner, der op-deler cellerne og afgrænser dem udadtil. Menden rækker ud mod blandt andet hjerne- ogkræftforskningen, og hans arbejde på det ato-mare niveau giver naturligvis også tæt forbin-delse til nanoforskerne. Forskningen vedgrundforskningscentret MIND, der udforskermembranreceptorer, involverer også Poul Nis-sens forskning.

– Netop de mange tråde ud til andre viden-skaber giver inspiration og udfordrer, fordiman kan se så mange muligheder og favne imange retninger alt efter temperament. Samti-dig giver denne type grundforskning mulighedfor hurtigt at udvikle nye lægemidler, forklarerPoul Nissen, der betegner sit arbejde som enfascinerende blanding af at gå efter det bane-brydende og deltage i “bread and butter”-pro-jekter, der stille og roligt genererer resultatervia de opfølgende studier.

Så Poul Nissen ser frem til at løfte de næste

store opgaver i samarbejde med andre labora-torier.

– I mange udenlandske laboratorier vil mantypisk søge at gøre det hele selv. Med de godeerfaringer og traditioner for samarbejde, vi hari Danmark, så er det klart sådan, vi skal løseopgaverne. Så det handler ikke om fusioner,men om penge til at ansætte forskere og orga-nisering af samarbejde. Det er de daglige sam-taler mellem eksperter, der genererer de storeresultater, og der er vi heldigt stillet i Århus,hvor vi færdes nemt mellem laboratorierne,siger Poul Nissen, der ikke helt afviser, at hansherkomst har haft en vis betydning for karrie-ren.

– Den betyder måske noget på den måde, atfolk i Sønderjylland ikke er bange for at bralrelidt op, og de er heller ikke blufærdige med atsætte sig store mål. Så det kan man vist godtsige.

Helge Hollesen / [email protected]

CAMPUS 12 / 2006

Søren Kjeldgaard / AU-foto

Strukturbiologer forsker i et spind af ophobet viden, som skriger på information om strukturer, der kan visualiseres. Med sin forskning er professor Poul Nissen med til at levere varen.

10

Skal man have en ny cykel i dag, erder flere muligheder. Man kan gå pånettet eller i Bilka og købe en meter-vare. Den er billig, men uden skyg-gen af personligt præg. Måske viserstyret sig endda at være alt for langtog gearene forkert indstillet. Mankan også gå til cykelhandleren og fåen cykel, der er bedre afpasset efterønsker, behov og mål. Men der erogså en tredje mulighed – de luxevarianten. Flere cykelfabrikanter til-byder, at man selv designer cyklenfra bunden med rørvinkler og di-mensioner efter mål, farver og orna-mentering efter smag og naturligvismed den personlige signatur cisele-ret med gotisk håndskrift midt påstellet. Med andre ord: den heltigennem unikke og personliggjortecykel.

LEGO har også set indset, at den-ne form for individualiseret serviceer fremtiden. Med programmetLEGO Digital Designer har kreativeLEGO-sjæle siden efteråret kunnetdesigne deres helt egen LEGO-mo-del og derefter bestille klodserne. Ibusinesssprog hedder den slagsmass customisation – “masse-skræddersyning” – og LEGO, der el-lers for et par år siden lignede enskrantende virksomhed, mener nu,at ideen igen har bragt den 73-årigevirksomhed i langt bedre overens-stemmelse med kundernes ønsker.

Det er ikke kun i produktionsvirk-somheder, at mass customisation erslået igennem. Også i uddannelses-sektoren kender man til tendensen iform af bl.a. undervisningsdifferen-tiering, individuelle læreplaner ogfokus på den enkelte elev eller stu-derendes læring. Vi lærer forskelligtog har forskellige behov og præfe-rencer, og det skal uddannelsessy-stemet være gearet til at matche, ly-der rationalet. Samtidig skal valgfri-heden for den enkelte gennem ud-

dannelsessystemet være større.I England er den nye læringsfilo-

sofi sat på dagsordenen under be-grebet “personalised learning”, somer blevet det hotteste buzzword ihele uddannelsessektoren, efter atTony Blair og andre fremtrædendeLabour-folk har udpeget det somden strategi, der skal præge hele denengelske uddannelsessektor.

Læring en individuel sagSom med mange andre slagord erder ikke enighed om en klar defini-tion på “personalised learning”. Be-grebet dækker bl.a. over, at universi-teterne i højere grad skal tage hen-syn til den enkelte studerendes be-hov og ønsker, at der skal undervi-

ses i mindre grupper, så den stude-rende føler sig værdsat, at der skalindføres mere ikt i undervisningen,fordi det giver større fleksibilitet ogmulighed for at modtage læringoveralt, og når det passer den stude-rende. Det dækker også over, at un-dervisere skal være opmærksommepå den enkelte studerendes person-lige “læringsstil” og faglige progres-sion – gerne med feedback over in-ternettet – og i det hele taget væreopmærksomme på, at de studeren-des kulturelle og sociale baggrundeer forskellige, hvilket har indflydelsepå deres læring. Læring er nemlig enhøjst individuel sag.

– Jeg er ikke sikker på, om der iforhold til debatten herhjemme omundervisningsdifferentiering, eleveni centrum osv. er så meget nyt i be-grebet “personalised learning”. Det

er jo sådan, at så længe begreber ertilpas vage, er de gode til at sætte enpolitisk dagsorden. Men hvis der ernoget nyt i det, er jeg ikke sikker på,at det er godt, siger lektor Torben K.Jensen, der forsker i universitetspæ-dagogik på Center for Læring og Ud-dannelse på Aarhus Universitet.

ForbrugermentalitetenDen skepsis deler han med en delengelske universitetsfolk og forskerei pædagogik. Flere mener, at det erhelt urealistisk at forestille sig, at iforvejen pressede undervisere skalofre tid på den enkeltes særlige læ-ringsstil og -behov. Det vil krævemange ekstra ressourcer, som ikkeer på vej. Desuden er det endnu et

eksempel på, hvordan forbruger-mentaliteten sniger sig ind overalt iuddannelsessystemet.

– “Personalised learning” handlertilsyneladende om, at universiteter-ne skal række ned til de studerende,i stedet for at opmuntre dem til atrække op mod universiteternes stan-darder. Man vil gøre universiteternetil skoler og de studerende til for-brugere. Hvis uddannelse i sidsteende skal skræddersyes til ens køn,seksualitet og kultur, opfordrer vistuderende til kun at være optaget afderes eget jeg under det påskud, atdet tjener dem bedst, siger lektorGary Day fra De Montfort Universitytil avisen The Times Higher Educa-tion Supplement (THES).

Helene Guldberg, en ekspert i læ-ringsudvikling fra Open University,siger til samme avis, at principperne

bag “personalised learning” manglerempirisk og teoretisk opbakning.

– Man kan ikke uden problemersige, at enhver har sin egen lærings-stil. Desuden bekymrer det mig, atgennemførelsen af de her princippervil fremhæve og styrke forskellenemellem studerende.

Læring, af-læring, gen-læringAndre er noget mere optimistiske iforhold til, hvad en læringsfilosofi,der i ekstrem grad tager udgangs-punkt i den enkeltes behov og præ-ferencer, kan udrette.

– På universitetet vil “persona-lised learning” betyde langt størrefleksibilitet. For eksempel kan uden-landske studerende og studerendemed børn få stor gavn af flere onli-ne-seminarer, som de kan tage i de-res eget tempo, siger Liz Beaty, derer leder af afdeling for undervisningog læring ved The Higher EducationFunding Council.

I samme lejr står Max Coates, derer programleder på Centre for Lea-dership and Learning i London ogforfatter til bogen PersonalisedLearning: Transforming Educationfor Every Child.

– Det handler om, at vi begyndermed at spørge, “hvordan lærer den-ne person” og ikke, “hvad har denneperson behov for at lære”. Ved atforstå individuelle læringsstile kanvi sikre, at elever og studerende bli-ver fleksible, når det gælder læring.Det meste af det, vi lærer i dag, vilvære forældet om seks år, så stude-rende må vide, hvordan de lærer, såde også af-lære og gen-lære, sigerhan til THES.

Valgfrihed og brugerstyringLars Ulriksen, der er lektor i institu-tionsdidaktik ved Danmarks Pæda-gogiske Universitet (DPU), menerogså, der er ligger mindst et par go-de ideer bag tankerne om “persona-lised learning”.

– Undervisningsdifferentiering,større deltagerstyring, mere e-learn-ing og fokus på læring frem for un-dervisning er alle sammen fornufti-ge tanker, som vi også i en vis ud-strækning har implementeret i Dan-mark. På universitetsområdet erisær RUC og Aalborg Universitetlangt fremme. Spørgsmålet er bare,hvordan man praktiserer det, sigerLars Ulriksen, der er uenig i GaryDays kritik af “personalised learn-ing”.

– Selvfølgelig skal universiteterneogså være åbne for ønsker og behovfra en ny generation af studerende –f.eks. i forhold til det pædagogiskeområde. Det er ikke nogen skolegø-relse af universitetet, siger han.

Faren er derimod, mener Lars Ul-riksen, at de fornuftige pædagogisketanker alt for ofte bliver spændt foren ideologisk vogn, der siger, atvalgfrihed er godt og mere valgfri-hed endnu bedre.

– Valgfriheden og brugerstyringenpå uddannelsesområdet skal altidvære underlagt en overordnet ram-me, der sikrer progression og sam-menhæng. På RUC kan de studeren-de vælge mellem mange moduler ogstyrer selv sammensætningen af de-res uddannelse i langt højere gradend på f.eks. Aarhus Universitet.Men de vælger inden for en bestemtuddannelsespakke, som er gennem-tænkt for at sikre sammenhængenog den faglige progression. Forestil-lingen om, at alt kan være frit og til-passes den enkelte studerendes øn-sker, er helt forkert, og det er be-stemt heller ikke det, de studerendeselv ønsker, siger Lars Ulriksen.

Et andet problem er, at ikke allebliver vindere i et uddannelsessy-stem, der baserer sig på “persona-lised learning”.

– Det kræver både selvdisciplin,og ikke mindst en god portion kultu-rel kapital, at klare sig i sådan et sy-stem, hvor der er stor fleksibilitet,

CAMPUS 12 / 2006

Kunden har altid ret, men hvad med den studerende?Læring er en højst individuel sag, og derfor skal uddannelsessystemet skrues sammen, så det matcher individuelle behov og præferencer, lyder filosofien bag det seneste uddannelses-buzzword “personalised learning”. Det tangerer omsorgssvigt, mener en uddannelsesforsker fra Aarhus Universitet.

Hvis uddannelse i sidste ende skal skræddersyes til ens køn, seksualitet og kultur, opfordrer vi studerende til kun at være optaget af deres eget jeg under det påskud, at det tjener dem bedst.

Hver dag skyder nye såkaldte web-logs op på internettet. Langt de fle-ste er oprettet af private brugere tilformidling af personligt og dagbogs-agtigt indhold, men på det senestehar weblogs også fundet vej til forsk-

ningens verden – herunder AarhusUniversitet

Det gælder bl.a. Digital Experien-ce, som er en weblog om interak-tions- og oplevelsesdesign underCenter for Avanceret Visualisering

og Interaktion (CAVI).– Det hele startede med, at vi som

udgangspunkt for vores forsknings-projekter søgte på internettet for atse, om der fandtes teknologier ellermulige anvendelser af teknologier,

som vi endnu ikke var opmærksom-me på. Det blev hurtigt tydeligt foros, at det ville være en god idé atsamle den viden, vi fandt, i en internvidensressource, som vi kunne bru-ge i forbindelse med vores forsk-ningsprojekter, forklarer professorog medinitiativtager Kim HalskovMadsen om baggrunden for etable-ringen af Digital Experience.

– Det næste skridt var så at gøreden interne vidensressource brugbari forhold til undervisning og dermedtilgængelig for universitetets mangestuderende, og vi besluttede derforat etablere webloggen Digital Expe-

rience, hvor stoffet bearbejdes, sådet fremstår i en mere lettilgængeligog appetitvækkende form, fortsætterKim Halskov Madsen.

InspirationskildeDigital Experience har nu eksistereti syv måneder og indeholder mangeeksempler på nye teknologier og nyeanvendelser af eksisterende teknolo-gier. For forskningsgruppen vedCAVI fungerer webloggen primærtsom inspirationskilde i forbindelsemed idéudviklingsprocesser.

– Vi har bl.a. brugt Digital Experi-ence i forbindelse med idéudvik-

Weblogs i forskningens tegnWeblogs kan fungere som en intern vidensressource og være med til at promovere Aarhus Universitet eksternt, mener professor Kim Halskov Madsenfra Center for Avanceret Visualisering og Interaktion (CAVI), der for godt et halvt år siden tog webloggen Digital Experience i brug.

“ Gary Day, lektor ved De Montfort University:

tendens

weblog

11

og man er tvunget til at konstrueresin egen retning, siger Lars Ulriksen.

Retorisk knebDet er ikke kun i England, at prin-cipperne bag “personalised learning”diskuteres og søges klargjort i rap-port efter rapport. Også i OECD-regi, hvor nye uddannelsestendensersom bekendt ofte udspringer ogspredes fra, har “personliggjort læ-ring” været omdrejningspunktet iflere rapporter inden for de sidstepar år – senest i rapporten Persona-lising Education fra dette forår.

I forordet gøres der op med “one-size-fits-all”-tilgangen til uddan-nelse, der beskrives som “dårligt til-passet såvel individuelle behov somvidensamfundet i det hele taget.”

Den holdning er lektor Torben K.Jensen fra Center for Læring og Ud-dannelse ikke uenig i, men han me-ner alligevel, der er alt for megetuklarhed og varm luft i begrebet“den personliggjorte læring”.

– Der er og har altid været en per-sonlig dimension i at tilegne sig ethvilket som helst stof. Al bliven klo-gere kræver, at det nye kobles til en

persons tidligere erfaringer. På denmåde skal al læring personliggøres.Men det har man sådan set vidst desidste 30 år, hvor der har været enbevægelse fra “teaching” til “learn-ing”. Nu har nogle smarte folk såfundet på at koble “personalised” påforan “learning”. Det virker mest afalt som et retorisk kneb, siger Tor-ben K. Jensen.

Vare-analogien er ude i skovenHan er stærkt kritisk over for flere afde tendenser, han sporer i debatten– bl.a. ideen om skræddersyede ud-

dannelser efter den enkeltes præfe-rencer.

– Det er jo en af de helt, helt storemisforståelser, som den her diskus-sion om “personalised learning” kanbidrage til at fortsætte. At tage enuddannelse har intet at gøre med atkøbe en vare. Den store forskel er, atnår du vælger på markedet, kenderdu dine præferencer. Du kender dinstelhøjde og ønsker til farver, funk-tion osv., når du køber en cykel.Men når du tager en uddannelse, erdet dig, der forandrer dig. Hele fore-stillingen om, at du her har en kom-petent forbruger, der ved, hvad ved-kommende har brug for, er fuld-stændig forkert, siger Torben K.Jensen og uddyber pointen:

– En person, der uddanner sig, eren anden, når vedkommende harværet gennem uddannelsen. Tænk,

hvis al uddannelse kun skulle lavesefter, hvad dem, der skal have den,har fantasi til at forestille sig. Hvis vibrugte det koncept på børn, ville detganske enkelt være omsorgssvigt.Børn ved godt, hvad de vil have,men de ved ikke altid, hvad de harbrug for, og hvis man kun gav dem,hvad de efterspørger, så fik de Car-toon Networks og spaghetti og kød-sovs dagen lang. Ikke at vise dem, atverden er større end det, de har fan-tasi til at forestille sig, er omsorgs-svigt, og det gælder i princippet foral uddannelse. Når man uddannersig, bliver verden større for en, ogman får ting at vide, man ikke harforestillet sig, det er godt at vide. Såanalogien mellem en vare og en ud-dannelse er langt ude i skoven, sigerTorben K. Jensen.

Han er heller ikke begejstret forMax Coates’ ide om, at det vigtigsteer at lære at lære og at af-lære oggen-lære.

– Vi skal lære studerende at lære,ja, men det er helt afgørende, at detsker som et biprodukt af en fagligfordybelse i matematik, statskund-skab, biologi, eller hvad det nu er.For det er gennem faglig fordybelse,opgaveskrivning osv., at man finderud af, hvad det kræver at lære. Deter ikke noget, man kan holde kurseri. Så har man i hvert fald misforståethele den pointe, der måtte være ompersonliggjort læring, fastslår Tor-ben K. Jensen.

Hans Plauborg / [email protected]

CAMPUS 12 / 2006

Hvis vi brugte det koncept på børn, ville det ganske enkelt være omsorgssvigt. Børn ved godt, hvad de vil have, men de ved ikke altid,hvad de har brug for, og hvis man kun gav dem, hvad de efterspørger,så fik de Cartoon Networks og spaghetti og kødsovs dagen lang.

lingsworkshops sammen med Sal-ling og tyggegummi-producentenGumlink, som vi har samarbejdetmed i forbindelse med et forsknings-projekt. Foreløbig har det bl.a. resul-teret i design af to interaktive instal-lationer til Gumlinks stand på denårlige slikmesse i Køln, fortællerKim Halskov Madsen.

De mange links og eksempler påDigital Experience er meget forskel-lige. Det kan være nye teknologiereller eksempler på mere skæve an-vendelser af kendte og veletableredeteknologier i interaktive kunstpro-jekter og installationer (se historien

på bagsiden af dette nummer afCAMPUS).

Promoverer universitetetSelv om langt de fleste af de projek-ter, der præsenteres på Digital Expe-rience, er lavet af andre institutio-ner, virksomheder og kunstnere,mener Kim Halskov Madsen, atwebloggen er yderst værdifuld forbåde CAVI og Aarhus Universitet.

– Digital Experience kan i højgrad være med til at synliggøre Aar-hus Universitet. Godt nok promove-rer vi andre forskere og virksomhe-ders arbejde, men ved at være re-

daktør på det bliver CAVI og AarhusUniversitet en tydelig aktør på detforskningsmæssige landkort, sigerKim Halskov Madsen.

Han mener, vi vil se meget meretil denne brug af weblogs i fremti-den.

– Det, vi gør, er egentlig at lave enjournalistisk bearbejdning af noglevidensfelter, så de bliver gjort til-gængelige for andre, og det kan bl.a.være med til at bygge bro mellemforskningsmiljøer og virksomheder.Det kan være en måde at formidleforskningsmæssig viden til virksom-heder. I reklame- og mediebranchen

har medarbejderne ofte så travlt, atde ikke har den fornødne tid til atopspore, hvad der rører sig, når detgælder nye medier og kommunika-tionsformer. Her kan en weblog somDigital Experience bl.a. fungere somen ressource, hvor det er muligt at fåviden om mulighederne inden forfeltet, siger Kim Halskov Madsen.

Links: www.digitalexperience.dk

Af Lene Mailund Mikkelsen, informationsmedarbejder ved CAVI

En weblog (eller “blog”) er et web-site, som opdateres jævnligt medkorte poster, oftest i en kronolo-gisk orden, hvor de nyeste posterstår øverst. Fænomenet vandt fremi slutningen af 1990’erne, og i dagfindes der blogs med indhold fradet personligt dagbogsagtige tildet politisk debatterende og tilmere tematisk orienterede blogs.En typisk blog kombinerer tekst,billeder og links til andre blogseller websites relateret til emnet.

“ Torben K. Jensen, lektor ved Center for Læring og Uddannelse, Aarhus Universitet:

Alice Hansen

12

En sen aften. Biblioteket på Afdeling forFilosofi. De lange sætninger i Kants Kritikder reinen Vernunft smelter sammen. Derer brug for en pause. Hun har kameraetmed. Det har hun altid. Så hun går lidtrundt mellem de gule mure på de menne-sketomme gange. Indtrykkene forstærkesog får nye betydninger i stilheden. Hunbegynder at fotografere.

Sanne Lodahl er specialestuderende påInstitut for Filosofi og Idéhistorie – oghobbyfotograf. Sammen med nogle fåandre fra instituttet sidder hun ofte påbiblioteket og læser om aftenen og natten.

– Der er en speciel atmosfære på uni-versitetet om aftenen, og da jeg alligevelaltid har et kamera på mig, begyndte jeg attage billeder, fortæller Sanne Lodahl, derløbende uploader sine billeder på websitet

www.flickr.com. Et par af hendes medstu-derende er nu begyndt at gøre det samme.Billederne er til fri afbenyttelse.

– Jeg synes, arkitekturen på AarhusUniversitet er fantastisk, så jeg tager endel arkitekturbilleder. Men man får jo og-så en del skæve indfald, når man sådangår rundt. Jeg tror, jeg får taget nogle bil-leder, der ikke lige dukker op i de officiellebilleder af universitetet, siger Sanne Lo-dahl. /hp

Direkte link til Sanne Lodahls billeder af Aarhus Universitet:http://www.flickr.com/groups/59062487@N00/pool/

Sanne Lodahl kan kontaktes på [email protected]

CAMPUS 12 / 2006

Rays of light: Morgenlys fra vinduerne i spogbiblioteket set fra kælderen.“Jeg synes, biblioteker er mest interessante om morgenen eller om aftenen/natten, hvor man for det meste har dem for sig selv.”

Corridor: “Det er en tunnel på 4. sal i hovedbygningen mellem bygning 1410 og 1412. Det er etmeget fascinerende sted, fordi det egentlig ligner noget, der ligger i en kælder. Jeg opdagede den,da jeg en nat sad på min læseplads på etagen umiddelbart nedenunder. Da jeg vidste, der ikke varnogen 4.sal., undrede jeg mig meget over, hvorfor det lød, som om nogen gik hen over loftet.”

The other Dimension of University: “Taget i bygning 1420, mens jegstår i en af ‘glaskasserne’og fotograferer opad. Jegvar meget fascineret afstarwars-effekten og af, atman faktisk ikke kan se,hvad det egentlig er.”

Skæve vinkler på AU

Dette billede er det femte i en serie af seks (sære) selvportrætter alle taget i kælderen ved sprogbiblioteket. Billedet har undertitlen “but rational”. “Sammen med de fem andre selvportrætters undertitler, læst i kronologisk rækkefølge, beskriver de min sindstilstand på det tidspunkt.”

CAMPUS 12 / 2006 13

Lektor Thomas Pedersen fra Institut for Stats-kundskab har en fritidsinteresse, der tilførerhans undervisning en ekstra dimension. Forknap 10 år siden begyndte han at udtrykke sigpå lærred, og den erfaring, han har gjort sigsom amatørkunstner, bruger han aktivt i sinundervisning.

– Jeg gør meget for at styrke deres kreativi-tet. Jeg opfordrer dem til at være selvstændigeog dristige. Chefer vil have selvstændige med-arbejdere, der kan tolke værdier og symboler.Det er ikke nok at have viden, man skal ogsåkunne tolke viden, og det bringer kreativitetind i billedet, så man ser tingene fra en ny vin-kel – ligesom et maleri får et helt andet ud-tryk, hvis man vender det på hovedet. Kreati-vitet er der brug for i ministerierne – og iforskningen, hvor de skal se alternative ind-faldsvinkler, udtænke nye hypoteser og havemod til at holde fast i dem, siger lektor Tho-mas Pedersen.

Mod er en del af det at udfolde sig kunstne-risk. Uanset hvor lille et lærred er, giver det enkæmpestor frihed, og den

Documents

nanoniveau 8 – men hvad med den studerende? 10 CAMPUS · 2009. 11. 12. · den studerende? 10 12 22.06.06 Fusion med Danmarks Jordbrugs-Forskning (DJF) og Danmarks Miljø-undersøgelser