Danmarks produktivitetsproblem

Peter Birch SørensenFormand for Produktivitetskommissionen

Indlæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmødepå Koldingfjord den 10. januar 2014

Dagsorden Har Danmark et produktivitetsproblem? (Afsløring: Ja!)

Hvor ligger problemet?

Hvordan fremmer vi produktiviteten i den private sektor?

Produktivitetsmåling og produktivitetsproblemer i det offentlige

Problemer i uddannelsessystemet

Har Danmark et produktivitetsproblem?

Kommissionen har valgt at fokusere på timeproduktivitet.

Har Danmark et produktivitetsproblem?

Et land har et produktivitetsproblem, hvis

1) Det er mindre produktivt end de mest produktive lande

og

2) Produktivitetsvæksten er for langsom til, at landet indhenter de mest produktive lande

Gælder dette for Danmark?

Dansk og europæisk timeproduktivitet sakker agterud

PRODUKTION PR. ARBEJDSTIME I DANMARK OG VESTEUROPA RELATIVT TIL USA

1960

1961

1962

1963

1964

1965

1966

1967

1968

1969

1970

1971

1972

1973

1974

1975

1976

1977

1978

1979

1980

1981

1982

1983

1984

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

40

50

60

70

80

90

100

110

Vesteuropa Danmark USA

Produktivitetsudvikling og velstandsudvikling i Danmark(gennemsnitlig årlig vækstrate, 1995-2011)

BNP pr. indbygger BNI pr. indbygger Bytteforholdskorrigeret BNI pr. indbygger

0.0

0.2

0.4

0.6

0.8

1.0

1.2

1.4

1.6

1.8

Bytteforholdskorrektion Renteindtægter Øget arbejdsindsats Timeproduktivitet

Pct

.

Produktivitetsudvikling contra værdiskabelse: Opvejes den svage produktivitetsvækst af den gunstige bytteforholdsudvikling?

Bytteforholdskorrektion af BNP (initialt bytteforhold = 1):

bytteforholdskorrigeret BNP

BNP

eksportmaengde

eksportprisindeks

importprisindeks

ek

m

k

e

m

PY Y E E

P

Y

Y

E

P

P

Produktivitetsudvikling contra værdiskabelse: Opvejes den svage produktivitetsvækst af den gunstige bytteforholdsudvikling?

Ved brug af det bytteforholdskorrigerede BNP får man, at

Vækstrate i værdiskabelse per arbejdstime =

vækstrate i real timeproduktivitet

+ eksportkvote x bytteforholdsgevinst

hvor

bytteforholdsgevinst = vækstrate i eksportpriser – vækstrate i importpriser

Udvikling i bytteforholdskorrigeret BNP per arbejdstime, 1995-2012

19

95

19

96

19

97

19

98

19

99

20

00

20

01

20

02

20

03

20

04

20

05

20

06

20

07

20

08

20

09

20

10

20

11

20

1240.00

45.00

50.00

55.00

60.00

65.00

70.00

Danmark USA

Gns. Holland, Sverige og Tyskland

20

12

US

D

Danmark har et produktivitetsproblem- Men hvor ligger det?

Her ligger produktivitetsproblemet

Faktisk produktivitetsvækst siden 1995 (blå søjle) og produktivitetsvækst, hvis udviklingen havde været som i USA

De private serviceerhverv contra industrien:Gennemsnitlig vækst i timeproduktiviteten 1995-2010

Note: En underbranche i servicesektoren er internationaliseret, hvis mindst 25 pct. af produktionen i branchen eksporteres, eller hvis mindst 25 pct. af branchens værditilvækst i Danmark sker i udenlandsk ejede virksomheder.

Service, hjemmemarked Service, internation-aliseret

Industri (bytteforholdskor-rigeret)

-1.0

0.0

1.0

2.0

3.0

4.0

5.0

Danmark Holland, Sverige og Tyskland (gns.) USA

Pct

.

Bytteforholdets betydning:Årlig vækst i timeproduktiviteten i industrien 1995-2011

Danmark Sverige Holland Tyskland USA0.0

1.0

2.0

3.0

4.0

5.0

6.0

Faste priser Løbende priser

Pct

.

Produktivitetsproblemet i den private sektor: Opsummering

Det danske produktivitetsproblem er hovedsageligt koncentreret i de dele af servicesektoren, der retter sig mod hjemmemarkedet

Industrien har også haft en relativt lav produktivitetsvækst målt i faste priser, men det er et internationalt fænomen i de brancher, vi er specialiserede i, og ikke et særskilt dansk problem (modsvares af en bytteforholdsgevinst)

Hvorfor har Danmark haft en relativt svag produktivitetsvækst?

Produktivitetsudvikling i USA contra Vesteuropa:IT-revolutionens betydning

Bloom, Sadun og Van Reenen (AER, 2012) finder, at

Amerikansk-ejede selskaber i Europa har opnået større produktivitetsgevinster ved investering i IT end andre selskaber i samme branche, herunder andre udenlandsk ejede selskaber. Det gælder især for brancher med intensivt brug af IT

Amerikanske virksomheders ekstra gevinst ved IT-investering kan forklare omkring halvdelen af de senere års forskel i produktivitetsvækst mellem USA og Europa

De amerikansk-ejede selskabers ekstra gevinst ved IT-investering skyldes, at amerikanske selskaber har en bedre ledelsespræstation, når det gælder ”people management”

Hvorfor har produktivitetsvæksten været særligt svag i Danmark?

Ingen oplagte forklaringer, men flg. faktorer kan måske bidrage til forklaringen:

Relativt få højtuddannede får job i den private servicesektor

Danmark var tidligt ude med deregulering

Stramning af planloven har hæmmet detailhandelens produktivitetsvækst

Stigende trængselsproblemer kan have hæmmet produktivitetsvæksten indenfor landtransport

Aftagende bidrag fra stigning i uddannelsesniveau

De uddannelsessøgende har i stigende grad søgt mod uddannelser med lav lønpræmie og høj arbejdsløshed

Produktivitetskommissionensforslag til fremme af

produktiviteten i den private sektor

Muligheder for at styrke produktiviteten

gennem øget konkurrence og virksomhedsdynamik

→ Skærp konkurrencen gennem lovgivning og internationalisering

→ Ryd op i uhensigtsmæssig regulering

Baggrund for forslag

Ca. halvdelen af den samlede produktivitetsvækst stammer fra virksomhedsdynamik

Virksomhedsdynamikken fremmes af konkurrence og internationalisering

Virksomhedsdynamikken i Danmark halter bagefter dynamikken i Vesteuropa og især USA

Problemet er særligt udtalt i de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv

Forslag til styrkelse af konkurrencen

Afskaf krav om bevis for forsætlighed eller grov uagtsomhed ved overtrædelse af konkurrenceloven

Giv Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for kontrolundersøgelser ved mistanke om overtrædelser af konkurrenceloven

Giv Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for at kræve opsplitning eller frasalg af virksomheder, der misbruger en dominerende stilling på markedet

Revurdér de institutionelle rammer for konkurrencemyndighederne

Begræns mulighederne for virksomhedernes brug af arbejdsmarkedsklausuler

Ryd op i uhensigtsmæssig regulering

Giv hele erhvervsreguleringen et kritisk eftersyn og overvej fx en

Væsentlig lempelse af planlovens bestemmelser om størrelse og placering af butikker (mere kompetence til kommunerne)

Ophævelse af danske særregler om højlagre

Ophævelse af danske særregler om håndtering af farligt gods i godsterminaler og havne (harmonisering med regler for transport)

Strømlining af byggesagsbehandling (kvikskranker og ”indre marked”)

Delautorisationer indenfor håndværksfagene (el, vvs og kloak) og modulopbyggede håndværkeruddannelser

Ophævelse af ejerskabsrestriktioner for fx advokatvirksomheder, apoteker og landbrug

Transportinfrastruktur

og produktivitet

Ressourcespild

Næsten 40 pct. af de penge, man politisk besluttede at bruge på transportinfrastruktur i perioden 2002-2013, blev investeret i projekter, der på beslutningstidspunktet blev vurderet til at være urentable. Samfundsøkonomisk tab: 21 mia. kr.

Produktivitetskommissionens anbefalinger

vedrørende investering i og udnyttelse af

transportinfrastrukturen

Prioritér investeringer efter samfundsøkonomisk afkast, dvs. giv høj prioritet til

→ Investeringer i områder med trængsel og korridorer med meget trafik

→ Investeringer der sammenbinder områder med meget økonomisk aktivitet

→ Investeringer i intelligente trafiksystemer, kørsel i nødspor, rampedosering o.l.

→ Investeringer i udvidelser af jernbaner og veje med lave anlægsomkostninger

→Lav en sammenhængende strategi for prioritering af de offentlige investeringer i internationale forbindelser og den tilhørende baglandsinfrastruktur

→Differentiér priserne for brug af veje, broer og tog for at mindske trængselen

Produktivitet i den offentlige sektor: Kan den måles?

Nationalregnskabets måling af produktiviteten i den offentlige sektor

Forenklet eksempel: Arbejdskraft eneste input

Gammelt nationalregnskab: Værdi af offentlig service = lønsum. Pris på offentlig service = løn

(per definition ingen produktivitetsvækst)

Nyt nationalregnskab: Værdi af offentlig service = lønsum. Pris på offentlig service = enhedsomkostning ved servicering af borgerne

(produktiviteten kan stige, hvis enhedsomkostningen stiger mindre end lønnen)

Problemer med nationalregnskabets målfor produktiviteten i det offentlige

Problem i det nye nationalregnskab: Mange steder haves ikke gode tal for enhedsomkostningerne

(i uddannelsessektoren bruges fx taxametertaksterne, som er politisk fastsatte. Lavere takst → højere målt produktivitet)

Mere grundliggende problem:

Værdien af den offentlige serviceproduktion opgøres fra omkostningssiden, men

Omkostningerne afspejler ikke nødvendigvis værdien for borgerne

Produktivitetsmåling i det offentlige:Hvad har Produktivitetskommissionen gjort?

Omfattende sammenlignende analyse af produktivitet, effektivitet og kvalitet i den kommunale serviceproduktion for at identificere bedste praksis på alle væsentlige serviceområder (kan bruges til benchmarking og vurdering af effektiviseringspotentiale)

Beskrivelse af arbejdstidens anvendelse for forskellige offentlige personalegrupper – kan der frigøres mere tid til kerneydelsen?

Princippet i en dataindhyldningsanalyse af effektiviseringspotentialet

0 0.2 0.4 0.6 0.8 1 1.2 1.40.2

0.3

0.4

0.5

0.6

0.7

0.8

0.9

1

1.1

Omkostninger

Se

rvic

en

ive

au

KORA analyse: Effektiviseringspotentiale i folkeskolen, daginstitutionerog ældrepleje på godt 10 pct.

Produktivitetskommissionens forslag tilreformer i den offentlige sektor:

Hovedbudskab i første analyserapport

Udskift regler om processer med klare krav til resultater for borgerne

Lad offentlige ledere og medarbejdere bestemme mere selv – og hold så institutionerne ansvarlige for deres resultater

Beløn dem, der når resultaterne, og følg op over for dem, der ikke gør

Problemer i uddannelsessystemet

(Nogle af) problemerne i uddannelsessystemet

Eleverne i folkeskolen klarer sig middelmådigt og mange dumper til afgangsprøven

Erhvervsskolerne har massivt frafald og mange får aldrig eller først meget sent en ungdomsuddannelse

Mange studenter har ikke de kompetencer, der kræves for at starte på en videregående uddannelse

Dobbeltuddannelse: Mange studenter fra gymnasiet tager efterfølgende en erhvervsuddannelse

De unge søger i stigende grad mod de videregående uddannelser, der giver de dårligste beskæftigelsesmuligheder og den laveste løn

Det faglige niveau er under pres mange steder, og mange uddannelser tilbyder kun ganske få undervisningstimer

Lønpræmie til videregående uddannelse

US

AIr

lan

dG

ræke

nla

nd

Po

rtu

ga

lP

ole

nT

yskl

an

dL

uxe

mb

ou

rgØ

strig

EU

21

gn

st.

Sto

rbrit

an

nie

nO

EC

D g

ns.

Ho

llan

dS

chw

eiz

Fin

lan

dJa

pa

nIta

lien

Syd

kore

aF

ran

krig

Sp

an

ien

Ca

na

da

Au

stra

lien

No

rge

Da

nm

ark

Sve

rige

Ne

w Z

ea

lan

d100

110

120

130

140

150

160

170

180

190

Inde

ks (

ungd

omsu

ddan

nels

e el

ler

dere

fter

)

Lønpræmie for videregående uddannelse (mænd, 2011)

Kun-stner-

isk

Kun-stner-

isk

Pæd-agogis

k

Sundhed

Teknisk

Human-istisk og

teolo-gisk

Sam-fundsfa

glig

Transport

Naturv-iden-ska-belig

Jord-burgsv-

iden-skablig

TekniskTeknisk

Sam-fundsv-

iden-ska-belig

Sam-fundsv-

iden-ska-belig

Sund-hedsv-iden-ska-belig

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Lang Mellemlang KortPct.

Erhvervsindkomst i forhold til en søskende,der har læst humaniora

Humaniora Naturvidenskab Teknisk videnskab Samfundsvidenskab80

90

100

110

120

130

140

Erh

verv

sin

dko

mst

, hu

ma

nio

ra=

10

0

Note: Indkomstforskellene er korrigeret for effekten af forskelle i alder, køn og karaktergennemsnit i gymnasiet.

Arbejdsløshed og overuddannelse blandt akademikere 2011

Sund-hedsv-iden-skabJord-

brugsv-iden-skabTeknis

kNaturv-iden-skabSam-

fundsv-iden-skabHu-man-iora

Kun-sterisk

0 5 10 15 20 25

Arbejdsløs Arbejder som ufaglært Pct. af arbejdsstyrken

Relativ arbejdsløshed blandt akademikergrupper1

98

11

98

21

98

31

98

41

98

51

98

61

98

71

98

81

98

91

99

01

99

11

99

21

99

31

99

41

99

51

99

61

99

71

99

81

99

92

00

02

00

12

00

22

00

32

00

42

00

52

00

62

00

72

00

82

00

92

01

02

01

10.0

0.2

0.4

0.6

0.8

1.0

1.2

1.4

1.6

1.8

2.0

Humaniora Naturvidenskab SamfundsvidenskabSundhed Teknisk Teknisk eks. arkitekter

Re

lativ

arb

ejd

slø

she

dDårlige beskæftigelsesmuligheder er ikke uforudsigelige…

Antal dimittenderfra humaniora

19

91

19

93

19

95

19

97

19

99

20

01

20

03

20

05

20

07

20

09

20

11

20

130

500

1000

1500

2000

2500

Traditionel humaniora Erhvervssprog

Anden humaniora

An

tal d

imitt

en

de

r

19

81

19

83

19

85

19

87

19

89

19

91

19

93

19

95

19

97

19

99

20

01

20

03

20

05

20

07

20

09

20

110

2

4

6

8

10

12

14

Traditionel humaniora Erhvervssprog

Anden humaniora

Pct

.

Arbejdsløshed for humanister

Alligevel: Jo større arbejdsløshed, jo større tilstrømning…

Erhvervsindkomst og studievalg på lange videregående uddannelser

0.2 0.4 0.6 0.8 1 1.2 1.4 1.6 1.8 2

-200%

-100%

0%

100%

200%

300%

400%

500%

600%

Relativ indkomsti 1990erne

Væ

kst i

dim

mite

nd

er,

19

90

'ern

e-

20

00

'ern

e

Note: Den relative indkomst er gennemsnitsindkomsten for personer med den pågældende uddannelse i forhold til gennemsnitsindkomster for alle med en lang videregående uddannelse.

…og jo lavere indkomst, jo større tilstrømning!

Andre problemer

Lave krav til læreruddannelsen: De lærerstuderende har væsentligt lavere karaktergennemsnit fra gymnasiet end den gennemsnitlige student og modtager kun halvt så mange undervisningstimer som i midt-firserne

Taxametersystemet tilskynder uddannelsesinstitutionerne til at slække på de faglige krav og omfanget af undervisning, men ikke til at tage hensyn til uddannelsernes anvendelighed på arbejdsmarkedet

Produktivitetskommissionens analyse viser, at 1 times ekstra ugentlig undervisning på universiteterne i gennemsnit øger indkomsten efter endt uddannelse med op mod 10.000 kr. om året

Alligevel tilbyder mange studier kun ganske få ugentlige undervisningstimer

Produktivitetskommissionens vigtigste anbefalingervedrørende uddannelsessystemet

Systematisk måling og offentliggørelse af uddannelsesinstitutionernes resultater

Større krav til læreruddannelsen

Gennemgribende eftersyn af ungdomsuddannelserne

Bedre information til studiesøgende om løn og beskæftigelsesmuligheder

Omlægning af SU-systemet (alternativ: skrappere adgangsbegrænsning)

Reform af taxametersystemet

De videre planer for Produktivitetskommissionens arbejde

Analyserapport 6: Offentlig-privat samarbejde (februar 2014)

Slutrapport: Danmarks produktivitet – Problemer og løsningsmuligheder (marts 2014)

Kommissionens hidtidige rapporter kan findes påwww.produktivitetskommissionen.dk