MurerenMedlemsblad for Landsklubben for murere, stenhuggere og stukkatørsvende samt Murerarbejdsmændenes landsbrancheklub.

Nr. 2/2016 • 22. årgang • April 2016

Byggeriets Arbejdsmiljøbus:

Man skal plan-lægge sig ud af et

dårligt stillads

... LIGE NU

2 Mureren

Murerener et fagblad for Landsklubben for murere, stenhuggere og stukkatører samt Murerarbejdsmændenes Landsbrancheklub.

Bladet udgives seks gange årligt.

Næste nummer udkommer i juni 2016.

Sidste frist for indlevering af stof til næste nummer er den 18. maj.

Stof der ønskes optaget i Mureren skal sendes til:Larsen & PartnereJuliesmindevej 84180 SorøTlf. 5782 0203Mail: dam@0203.dk

Stof der indsendes til bladet skal være forsynet med afsendernavn og adresse.

RedaktionReidar Kogstad(ansvarshavende)Søren Dam Nielsen

TekstLarsen & Partnere, SorøTlf. 57 820 203

LayoutMichael Blomsterberg,Fingerprint reklamewww.fingerprint.dkTlf. 23 838 420

TrykRosendahls, Esbjerg

Find murerfaget på facebook

Følg med på murerfagets egen hjemmeside: www.3f-murer.dk

Januar-arbejdsløs-heden er den laveste, siden krisen startede, og alt peger på, at der i år kommer mange nye byggerier rundt omkring. I den for-bindelse er der også stor sandsynlighed for, at der kommer til at mangle svende: Det kneb allerede

sidste sommer, og vi så en del udenlandske svende på danske byggepladser. Det er der jo ikke noget forkert ved, når der ikke er ledige her, så længe de har uddannel-sen og er aflønnet efter overenskomsten. Men det ville da være en bedre løsning at få nogle herboende unge i lære, også sam-fundsmæssigt, og de vil oven i købet også være medlemmer af fagforeningen.

Desværre har der under krisen været lav søgning til at blive murersvend. Dette skyldes delvist at tendensen længe har været, at de unge går gymnasievejen, men vel også at det har været næsten umuligt at få en uddannelsesaftale. Hvis endelig en uddannelsesaftale er kommet på plads, har det i mange tilfælde været en del- aftale, med den store usikkerhed, det medfører. Dette har, sammenholdt med dårlige jobmuligheder og lav indtjening i branchen, hvor seks års krise har sat sine spor, været en dårlig blanding.

Derfor hermed en opfordring til alle murersvende om at hjælpe med at vende udviklingen, så der kommer en eller flere lærlinge i det firma, I er ansat i. Tag snak-ken i skuret og pres på over for firmaet, så vi kan få nye dygtige svende til at sikre fagets fremtid.

TID AT FORHANDLE LØNSom bekendt er lønnen for mange ikke steget meget, siden krisen startede, og for en del murere er den ligefrem faldet.

Derfor er det på høje tid at komme i gang med lønforhandling, hvis lønefterslæbet bare nogenlunde skal indhentes. Frem for at forhandle sig til en fast timeløn, bør man overveje at arbejde på akkord, som oftest vil give en højere løn.

MÅL OPAlt nyt arbejde er ifølge overenskomsten akkordpligtigt, hvilket faktisk vil sige, at arbejdet skal måles op, hvilket dog langt fra altid fra sker i virkeligheden. Derfor vil jeg gerne på alle afdelingers vegne opfordre til, at I får målt op, når det er muligt. Er der tvivl, om det kan betale sig, kan I få lavet en prøveopmåling. Det behøver kun at være jer og opmåleren, der har kendskab til dette, så hvis resultatet af opmålingen ikke svarer til forventnin-gerne, behøver det ikke at komme videre. Når I starter på en akkord, er det vigtigt, at der er styr på timer og formalia, blandt andet med skurbog til at holde rede i timer, og hvad der er indeholdt i akkorden. Dette er opmåleren også gerne behjælpelig med, og mange afdelinger tilbyder kurser i det at arbejde på akkord.

Erfaringen har vist, at det ikke nødven-digvis er dyrere for arbejdsgivere, at der arbejdes i akkord, hvorfor Dansk Byggeri sammen med 3F kører et landsdækkende projekt der hedder Bedre Bundlinje, hvor mester i samarbejde med ansatte kan deltage i kurser.

Lad udsigten til forår være anledning til at arbejde målrettet på at få flere lærlinge i faget og på at sikre en fremtid med rime-lige lønforhold for alle.

Af Per Johansen, faglig sekretær, 3F Skive-Egnen

Udsigt til et godt murer-forårLige om lidt er det forår, og alt peger på, at der for alvor kommer gang i byggeriet

”Lad udsigten til forår være anledning til at arbejde målrettet på at få flere lærlinge i faget”

Mureren 3

Murer har taget initiativ til en forening for bevaringshåndværkere

Et sted, hvor man kan udveksle viden og erfaringer om restaurering. Og hvor arkitekter og bygherrer kan finde specialister til restaureringsopgaver. Murer Mads Okking har taget initiativ til en nye forening bevaringshåndværkere.

- Rådgiverne i branchen kan aldrig finde os, når de skal bruge os. De murere, malere og tømrere, som har taget restaure- ringsuddannelsen, kan ikke forstå, at de ikke bliver kontaktet, siger Mads Okking, som selv er i gang med restaureringsud-

dannelsen på Syddansk Erhvervsskole. Han håber foreningen kan medvirke til at opbygge et netværk af mennesker med interesse for restaurering, arrangere kurser og tema- dage og være støtteforening for restaureringsuddannelsen.

BONDERØV OG TESFAYEForeningen holder stiftende general-forsamling lørdag den 11. juni 2016 kl. 13. Mattias Tesfaye, murer og folke-tingsmedlem, er ordstyrer.

Bonderøven Frank Eriksen, som selv sysler med al slags restaurering, synes en forening lyder spændende, og har meldt sin ankomst.

Jacob Trærup Ahlgreen fra firmaet H.D. Byg Ejstrupholm ApS blev en sikker vin- der af DM 2016 for murerfaget i Frede-ricia. Jacob går i skole på Herningsholm Erhvervskole. Frederik Nielsen fra fir-maet M. Thomsen Støtt Aalborg A/S blev danmarksmester for flisemurere. Frederik går i skole på Tech College i Aalborg.

Frederik vandt på trods af at han alle-rede om torsdagen skar det yderste af tommefingeren på en skarp flise.

TEKNIKKENFor at vinde mur-konkurrencen gjaldt det om at have styr på grundlæggende færdigheder: At lodde, holde plant,

gøre rent og lægge alle 900 sten på de samlede 22 timer til rådighed. Flise-murerne skulle også holde øje med tiden. Mens den gik, blev de udfordret af mange teknikker, man normalt ikke lærer på skolerne, bl.a. rundskæringer og atypiske vinkler.

LANG VEJ TIL VMBegge vindere er selvskrevne ved næste års finale. Herfra finder man deltagerne til næste Worldskills, der holdes i 2017. Så vejen er lang for årets vindere og kræver stor ud- holdenhed.

KORT NYT

Frederik Nielsen, Tech College Aalborg og Jacob Trærup Ahlgreen, Herningsholm Erhvervsskole vandt DM i Skills 2016

FORENING FOR BEVARINGSHÅNDVÆRKERE

DM i Skills:

Jyderne vandt igen

Vil du prøve Skills-opgaverne for murere af selv? Du kan finde tegningerne på 3f-murer.dk:www.3fklub.dk/murer/nyheder/proev-selv-opgaverne-fra-dm-i-skills

Se to små videofilm fra murerkonkur-rencerne på 3f-murer.dk:www.3fklub.dk/murer/nyheder/dm-i-skills

Prøv selv

Jacob Trærup Ahlgreen foran vindermuren – flankeret af formand for Murerfagets Fællesudvalg, Henning Østergaard, og næstformand Jacob Scavenius, 3F.

Ved prisoverrækkelsen tog Frederik Nielsen sig kær-ligt af statsministeren.

4 Mureren

STILLADS

Lige nu går murersjakket på renoveringen af boligblokkene på Vester- vænget i Skive på et almindeligt HAKI-stillads, som de har lige lovlig meget sjov med at flytte rundt på. Men det har sine grunde: Alle tre ind- vendige trappeopgange på den boligblok, de går på for nærværende, er fjernet. Derfor foregår al adgang til bygningens indre for andre håndvær-kere og for materialer via stilladset.

OVERVEJER KONSOLLERFlere forhold får murerne til at overveje at mure fra konsoller: De støder ind i de lodrette søjler i stilladset på den side af bygningen, hvor det er stillet op på forhånd. De kan ikke nøjes med at hæve stillads for hver meter. For stilladset skal tilpasses i højden, for at andre håndværkere kan komme til lejlighederne. Murer Kjeld Tang spørger derfor til, om opmuring med meter- løft er noget, man er pålagt som murer – eller om man i dette tilfælde kan vælge at mure fra indvendig konsol. Dertil må svaret være, at det i så fald er op til sjakket at træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå risikoen for nedstyrtning og den ekstra nedslidning, som opmu-ring under knæhøjde og over skulderhøjde giver. Desuden giver stillad-ser med konsol bøvl for tømrerne, oplyser Gunnar Fuglsang, Byggeriets Arbejdsmiljøbus.

ENIGHED? NEJMen faktisk er murerne i sjakket heller ikke enige om det gode ved at mure fra konsoller. Netop fordi det betyder opmuring under knæ og over skuldre.

- Så skal vi mure fra ”knæerne” næste gang? Det er ikke helt morsomt, siger Gert ”Københavner” Hansen, som nok synes, han har muret det fra knæene, han behøver i sit murerliv.

- Det er planlægningen, vi skal have fat i, indskyder Københavner-Gert et par gange.

METERLØFT ER DEJLIGTDerimod er der bred opbakning til, at meterløft er dejligt. Meterløft lønner sig i sidste ende. Om ikke andet ved, at man måske kan udskyde pensionsalderen i nogle år.

FORBIGÅENDE PROBLEMSå inden sjakket kaster sig over konsollerne, bør de måske lige klappe hesten. For faktisk er det en aftale på Vestervænget i Skive, at stilladset skal bygges op, efterhånden som murerne kommer i højden, forklarer Flemming Nauntofte, byggeleder fra KPF Arkitekter.

- Murerne har bedt om at få lov til at tage stilladset med op, efterhånden som de murer. Det er egentlig også det, vi gør. Tømrerne kan nemlig montere indefra, anfører Flemming Nauntofte. Så er der bare et lille aber dabei:

- I en måneds tid er trapperummene ikke tilgængelige i den nuværende blok. Her er murerne nødt til at være behændige og smidige, for at andre kan komme til, forklarer Flemming Nauntofte.

Murersjak overvejer opmuring fra konsoller, men er det egentlig stilladset, der er problemet?

Tag fat i planlægningen

Gert ”Københavner” Hansen

viser, at gennemgående søjler

fra stilladset er til gene for

murerne.

Han har besøgt Vestervænget i Skive flere gange, og kender alt til murernes utilfredshed med stilladset, Gunnar Fuglsang, konsulent i Byggeriets Arbejdsmiljøbus. Men faktisk er plad-sen i Skive ingen ensom svale.

- Jeg kan nævne fem boligselskaber i området, der har samme problem. Det

er hammersvært at ramme det rigtige niveau fra stilladset, så man kan få adgang til bygningen, anerkender Gunnar Fuglsang. Det kan dog godt lade sig gøre at anvende stilladset som adgangsvej til bygningen, anfører han, men det giver meget ekstra- arbejde, og uden koordinering kom-

mer håndværkerne let til at gå i vejen for hinanden.

- Det, der giver hovedbrud i Skive, er, at de indvendige trapper er fjer-net for at give plads til en elevator. Det er heller ikke optimalt at benytte bygningens trapper til transport af materialer. Vi anbefaler, at man instal-lerer den permanente elevator med det samme, så gods og mandskab kan køre op den vej, siger Gunnar Fuglsang. Alternativet er den dyre, udvendige elevator.

Gunnar Fuglsang påpeger, at planen for sikkerhed og sundhed (PSS) på Vestervænget ikke er præcis nok, og han henviser til et andet boligselskab, hvor man med succes allerede i PSS har beskrevet, hvilket stillads, man vil bruge, og at det er murerentrepre-nøren, der skal stå for stilladset og koordinere undervejs.

- Det giver god mening. Også at det er mureren, der siger, hvornår tøm-reren må gå på stilladset, anfører Gunnar Fuglsang. Han tilføjer, at et opstartsmøde, hvor man spørger håndværkerne om deres forventninger til bl.a. stillads er en god ide. PSS skal justeres derefter, og der skal være en ansvarlig mand på pladsen til at følge op på planen.

STILLADS

Mureren 5

Brug planen for sikkerhed og sundhed til at beskrive, hvilken type stillads, der bør anvendes, og hvem der har ansvaret for stilladset undervejs

Byggeriets Arbejdsmiljøbus:

STILLADSER SKAL PLANLÆGGES SÅ TIDLIGT SOM MULIGT

På den første blok på Vestervænget aftalte man at lave adgangen til bygnin-gen med en køreplade, at lave vinter-inddækkede stilladser og placering af materialer i materialetårne, men aftalen er ikke helt blevet efterlevet på den ef-terfølgende blok. Foto: Gunnar Fuglsang.

Byggeriets Arbejdsmiljøbus (Bambus) har i en periode haft særligt fokus på stilladser, særligt i forhold til boligselskabernes renoveringsopga-ver. Til efteråret vier ”bussen” igen stilladserne særskilt opmærksom-hed. I næste udgave af bladet Under Hjelmene er temaet stilladser.

Bambus har stilladser i fokus

AKKORD

Murersjakket på Vestervænget i Skive ser akkord-arbejde som frihed og fleksibilitet – men forholdene på pladsen skal give med- og ikke modvind

Murerarbejdsmand Svend Åge Brunsgaard synes, stenskam-ler i alu er en rigtig god løs-ning. De er lette, stenene er nemme at stable, og det er

mere besværligt at samle træ-paller ind end aluskamler. Man

ser efterhånden skamlerne mange steder, oplyser Gunnar Fuglsang, Byggeriets Arbejds-miljøbus. Det samme gælder den motoriserede stenvogn,

som i øvrigt også bruges til at transportere andre emner på,

fx stilladsdele.

”Vi har kun deto hænder at sælge – og det så dyrt som muligt”

Sten-skamler

vinder frem

6 Mureren

Akkordarbejde giver holdånd, siger et sjak murere og murerarbejdsmænd i Skive. Fra venstre er det: Svend Åge Jacobsen, Ole Thomsen, Henrik Christensen, Bent Ladefoged, Leo Larsen og Gert Hansen.

Der er en gulerod at gå efter, når man går på akkord, og akkord giver frihed; man kan gå tidligt hjem, hvis man har brug for det. Der er ikke så meget pegen fingre af hinanden. Man bliver rystet sammen som et hold. Sådan ridser murerne og murerarbejdsmæn-dene på Vestervænget i Skive forde-lene op ved akkordarbejde. Men når man er afhængig af at få noget fra hånden, så er forsinkelser eller dårlig planlægning på byggepladsen ilde set. Murerne har på Vestervænget måttet lægge stillads til, når andre håndværkere skulle ind i bygningen, og det har givet ekstra færdsel på brædderne og flere stilladsløft. Sjak-ket har fået tre timer om dagen for at lave adgangsvej for andre hånd-værkere, men de synes, det er lidt i underkanten. Hvordan synes de selv, det kører?

- Vi har en rimelig pris, men det kommer også af, at vi kan tale med de andre håndværkere, siger de. De giver ikke meget for de ugentlige bygge-møder mellem diverse projektledere.

ALL INCLUSIVE FINDES IKKESelv om sjakket består af en flok rutinerede akkorddrenge, kan de sta-dig lære noget. ”All inclusive” kalder de deres akkordaftale. Men det er der ikke noget, der hedder, fastslår faglig sekretær Per Johansen, 3F Skive- Egnen, der er med på pladsbesøg. Han opfordrer dem til at skrive ak-korderingssedler og sørge for at få en underskrift på dem fra mester.

- Når det kommer til stykket, så er man som mester nødt til at reagere, når man får sedlen, erklærer han.

Mester skal skrive under. Ellers kan man indkalde til mæg-

lingsmøder.

Den flade og lange Ultima-sten fra Randers Tegl ser ud til at tage lidt længere tid at mure op med

Den flade og smalle landtange mellem Klitmøller og Vesterhavet på den ene side og på den anden side Thisted samt den lille aflægger af Limfjorden – Thisted

Bredning – yder ikke meget læ for vinden. Vi er på pladsbesøg på en åben mark med udsigt over bredningen. Her opfører et murersjak fra Hurup Murer-firma en villa på 600 kvadratmeter til en lokal revisor og hans kone.

- Heroppe lærer man at spænde mur-snoren stramt, som en af pladsens fem svende udtrykker det. Ellers vajer den for vinden. Hvad en blafrende mursnor ikke kan give af skævheder i murværket.

Skævheder er her ikke nogen af. Det er veludført arbejde, lyder det anerkendende fra Per Johansen, faglig sekretær fra 3F Skive-Egnen.

STENEN ULTIMAStentypen er ellers uvant. Huset er en skalmur beklædt med Ultima sten fra Randers Tegl. Det er kun det tredje hus i landet bygget med Ultima sten, oplyser murerne. Selvom stenformatet er aparte, har murerne udviklet en fornuftig tek- nik, så de som vanligt kan håndtere stenene med den ene hånd og murskeen og mørtlen med den anden. Ultima har samme længde som to danske normal-sten med en fuge imellem.

Det tager lidt længere tid at mure op end vanligt.

- Det har krævet lidt træning, erken-der murer Michael Bang. De benytter almindelige murskeer, selvom Eskimo har udviklet en ske, der passer til. En af svendene har også haft en ske fra Sverige på prøve. Men den almindelige murske fungerer helt fint.

De er dog ikke nået op over 200 sten pr. mand pr. dag. Forklaringen er nok tilvænningen til den nye sten samt flere skifter grundet stenens ringe højde.

LANGE STEN

Mureren 7

Under 200 sten om dagen pr. mand

Endnu en kreativ murersvend har lagt hjernen i blød og har udviklet et nyt redskab, der gør det lettere at få arbejdet fra hånden. Det er Michael Bang, som har fremstillet et trykfugejern til en tilbagelagt, færdig fuge.

- Eskimo har kigget på det, og de vender tilbage i marts, fortæller han. Så han er spændt. Fugejernet gør, at man kan trykke fugen hurtigere, og at fugen bliver mere ensartet. Årsagen til, at Michael Bang har kastet sig ud i opfinder-livet, er enkel:

- Jeg er utrolig doven. Så finder man på sådan nogle ting, griner Michael Bang.

Murer-idé:

Trykfugejernet, der går helt i bund

Stolt murersjak efter veludført arbejde med stenen Ultima. Fra venstre: Michael Bang, Allan Jensen, Thomas Damsgaard, Kenny Hansen, John Jakobsen og Jonas Poulsen.

Murer Michael Bang demonstrerer sin nye opfindelse.

Se et video-klip med fugejernet på 3f-murer.dk (alturl.com/5venn)

8 Mureren

GENERATIONSSKIFTE

Efter flere års lavvande er murerbal-jen måske vendt, og murerfaget igen blevet attraktivt blandt danske unge. I hvert fald glæder en række personer i faget sig over en større tilstrømning af murerelever til uddannelsen end længe set hen over julen.

- Vi er positivt overraskede over det fine optag. Jeg håber, at muligheden på grundforløb 1 for at prøve forskel-lige håndværksfag og på den måde få øjnene op for murerfaget har medvirket til fremgangen. Murerfaget er jo et meget kreativt fag. Man får lov at bruge sine hænder, og der er ikke så meget montage, lyder reak-tionen fra Jacob Scavenius, murernes forhandlingssekretær i 3F.

- Cirka 390 murerelever på lands-plan starter på grundforløb 2 her i januar. Jeg regner med, at vi lander på 5-600 murerelever i alt i år. Det er opløftende, siger Erik Fog Larsen, der er konsulent i Byggeriets Uddan-nelser. Årsagen til den øgede til-strømning? At der er arbejde, vurde-rer Fog Larsen.

Jacob Scavenius er enig: Troen på bedre beskæftigelse er en vigtig faktor.

- Men endnu mere afgørende er det, at alle får en praktikplads. En masse lærlinge, der flakker fra firma til firma på korte uddannelsesaftaler er ingen god reklame for uddannelsen, erklærer han.

GENERATIONSSKIFTE600 årlige elever vil være tilstræk-keligt mange til at sikre, at der er afløsere for de murersvende, der går på pension. Selv om faget ikke når helt op på det antal, er Erik Fog for-trøstningsfuld:

- Nu tror jeg på, at vi når næsten 600 nye elever i år. Samtidig regner jeg med, at antallet af elever, der falder fra, vil være lille. Det skyldes det nye krav, der er til karakterer, bemærker han.

FORTÆL OM FAGETMurerne i 3F har sammen med Dansk Byggeri og Teglværksforeningen besluttet at få lavet en film om murerfaget for at skabe omtale for uddannelsen og hverve nye elever. Arbejdet med filmen er i gang, for-tæller Erik Fog Larsen begejstret. Filmen er vigtig, selv om murer- faget har fået et vitamintilskud af friske, unge murerelever, siger Jacob Scavenius:

- Det er vigtigt, at vi får gang i denne kampagne for at få flere unge til at vælge murerfaget, så optaget hen over julen ikke bliver en en-

gangsforestilling. Derfor er det meget positivt, at det er en samlet murer-branche: tegl- og materialeproducen-terne, murermestrene og murer- svendene, der går ud i en fælles kam-pagne for faget.

SKOLERNES OMTALE AF FAGETMen en film gør det ikke alene. Det har rigtig meget at sige, hvordan murerfaget bliver præsenteret for eleverne på fagskolerne, mener Erik Fog Larsen:

- Der er stor forskel på, hvordan skolerne prioriterer det at præsentere mureruddannelsen på grundforløb 1. Hvis det ikke er en murerfaglærer, der står for præsentationen, så kan det direkte mærkes på optaget, slår Erik Fog Larsen fast.

Flere unge søger murerfaget

Over julen har murerfaget fået næsten 400 nye murerelever

”Jeg regner med, at vi lander på 5-600 murerelever i alt i år. Det er opløftende”

”Det er vigtigt, at vi får gang i denne kampagne for at få flere unge til at vælge murerfaget, så optaget hen over julen ikke bliver en engangsforestilling”

Mureren 9

GENERATIONSSKIFTE

Født ind i murerfaget

Man møder en masse mennesker

18-årige Elias Bislev er nærmest født med en murske i munden.

- Efter jeg havde været på Skyum Idræts-efterskole begyndte jeg i praktik hos min far i Bislev Byg. Min far, mine to brødre, mine fætre og en onkel er murere. Jeg er født ind i det. Jeg har altid været med ude og hjælpe, og jeg har altid syntes godt om det, fortæller Elias Bislev. Nu er han be-gyndt på andet hovedforløb på EUC Nord-vest i Thisted.

- Jeg har ikke overvejet andre ting. Jeg har vidst siden fjerde klasse, at jeg ville være murer, fortsætter han.

Skoleopholdet kan han godt lide:- Det er dejligt. Man lærer alt det grund-

læggende om stenstørrelser og opmåling og den slags.

André Sommer har ikke fortrudt, at han er gået i gang med mureruddannelsen:

- Det er fedt og det er hyggeligt, så jeg bliver ved.

Han har en praktikaftale med murer-firmaet Bjerregaard I/S, og er nu netop begyndt på grundforløb 2.

- På skolen får jeg justeret lidt på de ting, jeg har prøvet i firmaet.

I firmaet har han arbejdet med alt fra op-muring over flisearbejde til oppasning.

- Da man kom ud at arbejde med mu-rerfaget, blev man bidt af det, siger André Sommer om årsagen til, at han valgte at blive murer.

- Det er rigtig hyggeligt, og man møder en masse mennesker.

10 Mureren

ROBOTSKÅRNE STEN

Mureren samler en flad, let bølget tegl- klinke op og trykker den ind mod flise-klæben på den battspudsede facade. Han rækker ud efter den næste klinke, som har et andet mønster end den før-ste. At mure gavlen er som at lægge et puslespil. Ingen teglklinker er ens, men tilsammen danner de et billede tegnet af en dansk kunstner og omsat til tegl-klinker hos Strøjer Tegl…

Det er fri fantasi, men det kunne blive virkelighed i morgen. Strøjer Tegl har nemlig i samarbejde med robotvirksomheden Odico installeret en robot, som kan skære det ud i tegl, den er programmeret til – og dvs. hvad som helst. Indtil videre har robotten kun skåret enkelte bølgede teglstens-prototyper … og så en tegl-ferrari, da indehaver Strøjer er særdeles glad for racerbiler. Fremstillingsmetoden giver det murede byggeri muligheder, vi aldrig har haft før, mener direktør Flemming Rasmussen:

- Tegl har en stor og vigtig kulturel betydning for et land som Danmark. Det skal vi holde fast i. Med de typer sten, vi nu vil kunne lave, giver vi bare tegl nyt liv. Det giver arkitek-terne muligheder for frit at designe boliger akkurat som man kan gøre det i andre materialer, siger han.

INGEN FASTE RAMMERAkkurat som sten kan blive til i lige præcis de former, man måtte ønske sig, så står det også fuldstændigt åbent, hvilken metode, der skal anven-des til opsætning af teglene. Det vil variere fra byggeri til byggeri.

- Jeg har ikke lagt mig fast på noget som helst om, hvilket system disse sten skal monteres i. De kan sidde sammen med andre mursten i en klas-

sisk murstensvæg eller de kan monte-res på batts. Det er op til arkitekten. Det afgørende er, at vi kan lave noget, der er unikt, bemærker Flemming Rasmussen.

AFLØSER FOR FACADEPUDSMureren er på besøg hos Strøjer Tegl i Assens. Torben Knudsen, opmåler hos 3F Bygningsarbejdernes Fagforening i Odense, er med. Han ser for sig, at disse nye teglformer – navnlig slan-kere teglformer – kunne erstatte noget facadepuds. De kan muliggøre mere slanke mure, og de kan dermed spille en rolle i renoveringen af de tusindvis af boliger, som står over for at skulle efterisoleres på den ene eller den anden måde.

- Danmark er ikke et pudsland, og det er vi jo glade for, indskyder Flem-ming Rasmussen.

- Men hvad har vi tænkt os at stille op med den eksisterende boligmasse? Vi er nødt til at acceptere, at vi skal lave et andet byggesystem. Men vi skal gøre det med tegl, fortsætter han.

FORSLAG TIL ANVENDELSEFlemming Rasmussen opfordrer gen-tagne gange murerfaget til at være på tæerne og byde ind på opgaver med teglformerne, når de dukker op på markedet.

Du kan få lige hvad du vil ha’

Ensartede mursten er passè. Fremtiden hedder individuelle former, kurver, mønstre, bølger, kunst … af tegl

Nye teglformer fra Strøjer Tegl. Tegl-værksdirektør Flemming Rasmussen tror på, at tegl med valgfrie former vil give det murede byggeri nyt liv.

Mureren 11

ROBOTSKÅRNE STEN

- Man kan godt hænge dem op i ven-tilerede løsninger, og det får murerne ikke så meget glæde af, påpeger han.

- Jeg kunne godt se dem sat op med fuger imellem, indskyder Torben Knud-sen, og Flemming Rasmussen nikker samtykkende.

- Man kunne bryde en facade med så- danne sten, fylde nogle felter ud med dem, foreslår Torben Knudsen, og Flemming Rasmussen siger tak for at Knudsen er med på at lege med mulighederne.

- Jeg har foreslået mine kunder fra typehusfirmaerne, at de benytter sten som de her til at sætte op omkring indgangspartierne. Man skal turde være kreativ og løfte sig ud af det, man plejer at gøre, erklærer Flemming Rasmussen.

Individuelt tilpassede sten vil naturligvis være dyrere end traditio-nelt massefremstillede mursten. Men stenene kan også åbne døre til nye finansieringsmuligheder:

- Når man laver almennyttige bolig-byggerier, så er der sat penge af til kunst og udsmykning, så vi begynder også lige pludselig at kunne få penge fra en anden kasse, ser Flemming Rasmussen for sig.

Husker du prøveopmuringen på Flakhaven midt i Odense i 2015? Det var skæve mure og krum-melurer gjort teknisk overkommelige ved, at murerne kunne lægge stenene op ad robotskårne flamingo-former. Spektakulært murværk, men næppe noget med den store efterspørgsel i, vurderede Flemming Rasmussen, Strøjer Tegls direktør, da han besøgte murene sidste sommer. Men der var et potentiale i de robotfremstillede skabeloner, som han øjnede lige med det samme: Hvorfor ikke mure traditionelle murteknikker efter flamingo-skabeloner i stedet for at skulle bede om en forskalling fra tømreren – eller endnu værre: Selv lave den. Nu har Strøjer Tegl i samarbejde med robotfirmaet Odico fremstillet denne skabelon til opmuring af buer. Den kan laves individuelt og med største præcision til en-hver vindues- eller døråbning.

AT MURE EN BUE PÅ FLAMINGO

Ny robotteknologi gør alle former for tegl mulige. Foto: Strøjer Tegl.

Bliver murede buer taget op igen med

denne flamingo-skabelon? Torben

Knudsen, 3F (t.v.) og Flemming Rasmussen, Strøjer Tegl.

Prøveopmuring på Flak-haven i Odense. Murene er bygget op ad flamingo-skabeloner.

12 Mureren

KALKMØRTEL

Fagfolk og husejere får nu nye mu-ligheder for at bevare den danske bygningsarv. Teknologisk Institut, Aarhus, har med støtte fra Realdania udviklet en kalkmørtel, der kombine-rer bindeevne og isolerende egenska-ber optimalt.

Kalkmørtlen er udviklet til huse med høj historisk og arkitektonisk værdi, hvor det kan være vanskeligt at efter-isolere, uden at husene mister deres karakter.

- Mange af de nuværende isolerings-materialer fungerer ikke godt sammen med bygningsarven, og derfor er flere husejere, der vil energirenovere deres bevaringsværdige huse, nødt til at søge dispensation hos Kultur-styrelsen, siger en af udviklerne af kalkmørtlen, Thea Bech-Petersen, konsulent og restaureringsarkitekt ved Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg – Murværk.

SAMARBEJDE MED HISTORIENKalkmørtlen er baseret på viden om den gamle læskemørtelteknologi, hvor den brændte kalk bliver læsket direkte i det våde sand under samtidig ”kalkslagning”. Frem til starten af 1700-tallet var denne metode domi-nerende, når fagfolkene fremstillede kalkmørtler.

- Mørtel med højt kalkindhold kan over tid blive ekstremt stærk, og ved at bruge erfaringer med læskemørtel-teknologien kan vi lave en mørtel der udover at være stærk også er smidig og god at arbejde med for murerne, siger Thea Bech-Petersen.

I forbindelse med renovering af byg-ninger bør nye materialer altid har-monere teknisk med de eksisterende. Ved bevaringsværdige bygninger er det også klogt, at historien og renoverin-gen går hånd i hånd. Af samme grund bidrager den nye kalkmørtel med det bedste fra fortidens læskemetoder og nutidens teknologi.

- Vi har på ægte Storm P.-maner eksperimenteret os frem til den bedste sammensætning. I vores første forsøg brugte vi isbjørnehår for at udvikle isoleringen, men selv om hårene i sig selv isolerede godt, fungerede de ikke i kalkmørtlen. I stedet fandt vi frem til, at bittesmå, hule glaskugler skaber det bedste produkt, siger Thea Bech-Petersen

GOD TIL ÆLDRE MURVÆRKTransport og fordeling af fugt i mur-værk afhænger af, hvilken mørtel der er blevet brugt. I murværk med

kalkmørtel er fugten koncentreret i teglstenene, men indeholder mørtlen cement eller hydraulisk kalk, bliver fugten koncentreret i netop mørtlen.

Derfor opstår der en speciel situation, når ældre, massivt murværk – opmuret i ren kalkmørtel – bliver pudset ind-

Teknologisk Institut og Realdania har udviklet en isolerende kalkmørtel, der mod-virker indvendige fugtskader, forbedrer indeklimaet og sænker energiforbruget. Mørtlen gør det nemmere at renovere bevaringsværdige huseAF JOURNALIST SØREN FRANDSEN

NY KALKMØRTEL KAN SIKRE BYGNINGSARVEN

I udviklingen af kalkmørtlen udførte Teknologisk Institut med støtte fra Realdania en lang række forsøg på såkaldte prismer lavet af mørtlen. Her blev blandt andet kalkmørtlens tryk-styrke og varmeledningsevne målt.

”...når vi får startet en produktion, vil kalkmørt-len ramme et område, hvor alternativerne er meget svære at få øje på”

KALKMØRTEL

Mureren 13

vendigt med mere moderne produkter som kalkcementmørtel eller hydraulisk kalkmørtel. Her vil pudsen ophobe fugt fra muren, så isoleringsevnen falder, hvilket kan føre til problemer med indeklimaet. Et problem, som den nyudviklede kalkmørtel kan løse.

Det er dog endnu ikke muligt at købe kalkmørtlen i løs handel, men står det til Thea Bech-Petersen, er det kun et spørgsmål om tid.

- Vi leder efter en fabrikant, der har mulighed for at løfte opgaven i større skala, og når vi får startet en produk- tion, vil kalkmørtlen ramme et område, hvor alternativerne er meget svære at få øje på, siger Thea Bech-Petersen.

Den nye kalkmørtel er udviklet af Teknologisk Institut med støtte fra Realdania.

• Udkastmørtlen er en ren kalkmørtel tilført forstær-kende fibre og plastificeringsmiddel af samme type som til den isolerende mørtel, og den har et tilslag af sand.

• I den isolerende kalkpuds er brugt brændt kalk (CaO) fra firmaet Faxe Kalk A/S.

• Der er anvendt polypropylenfibre af samme type som til udkastmørtel, Fibervision WL Create 1.7 dtex 6 mm. Formålet med fibrene er at holde bedre sam-men på mørtlen og gøre den mere robust.

• Der er anvendt glaskugler af typen K1 fra produ-centen 3M. Da glaskuglerne er lette og hule, giver de mørtlen en høj isoleringsevne. Samtidig øger glaskuglerne kalkmørtlens styrke.

• Mørtlen tørrer ikke hurtigt ud, fordi den har fået tilført plastificeringsmidlet Sikanol, der normalt bliver brugt i beton. Sikanol får mørtlen til at holde bedre på vandet. Det betyder, at mørtlen både holder en smidig og luftig konsistens i længere tid og reduce-rer den senere revnedannelse.

Det er simpelt at bruge den nye kalkmørtel.

• Kast udkastmørtel på overfladen, der skal pudses. • Brug en tykkelse af den isolerende mørtel, der pas-

ser til den givne situation. Pudstykkelsen kan variere fra 20-60 millimeter – pudsen kan derfor bruges til at udligne ujævnheder i murværket.

• For at skabe en ensartet overflade er det som afslut-ning muligt at påføre et lag finpuds.

En ny generation af mørtel

Sådan gør du

Teknologisk Institut i Aarhus har arbejdet med læskemørtel-teknologien gennem flere år. Forsøgene med den nye kalk-mørtel har stået på gennem de sidste halvandet år.

”At bruge kalkmørtlen svarer til at give huset en varm jakke på. Varmeledningsevnen for pudset er 0,07 W/(m2K), hvilket er syv gange lavere end for en almindelig rød, blødstrøgen mursten”

14 Mureren

BESØG FRA TANZANIA

Til DM i Skills stak én af konkurren-terne ud. Det var den tanzanianske murerelev Mujuni Frenk Selufora, som dels murede en helt anden opgave, dels bød på en murstensvæg, der ikke lig-ner det, traditionen tilsiger i Danmark.

- I Tanzania er husene bygget op med kun én mur. Desuden stiller vi stenene på højkant, for på den måde kan vi op- føre bygningerne hurtigere, fortalte Ayubu Bagambilelyo, murerfaglærer for Mujuni.

- I Danmark bruger I alt for mange sten, slog han fast.

De to tanzanianere var inviteret til Danmark for dels at deltage ved DM i Skills. Dels for at stifte nærmere be-kendtskab med dansk murerkultur. De-res besøg er arrangeret af Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget, Byggeriets Uddan-nelser, SkillsDenmark og Grundejernes Investeringsfond i samarbejde. I den første måned boede de på EUC Nord i Hjørring samt privat. Som afslutning på besøget deltager Mujuni Frenk Selufora ved DM i Skills.

TANZANIANSKE MUREI landsbyen Nkwenda i det nordligste Tanzania er det et stort skridt op ad den sociale rangstige at uddanne sig til murer. Mujunis skolegang ophørte, da forældrene ikke længere havde råd til at betale. Det er den lokale kirke, som betaler for hans uddannelse på Nkwenda Youth Training Centre, hvor cirka 120 elever uddanner sig til mu-rere, tømrere, snedkere og skræddere. Uden hjælp fra kirken havde Mujuni formentlig ikke fået nogen uddannelse.

Murene bliver bygget af den jord, man står og går på. Man ælter jorden i vand med fødderne. Jorden formes til sten, der tørrer i to til otte dage, hvorefter stenene brændes. Efter at husene er bygget op, pudser man dem. Arbejdsrytmen er helt forskellig fra den danske: Den første murer hånd-terer loddebrættet, den næste lægger sten. Den tredje fylder fuger op, og den fjerde lodder efter.

- Resultatet er bestemt ikke dårligt. Det bliver faktisk pænt, selv om det ser lidt primitivt ud, bemærker Ejnar Vedberg Jensen, murermester fra Enemærke & Petersen, som har besøgt

Nkwenda Youth Training Centre. Siden 2010 har Enemærke & Petersen støttet 12 murer- og tømrerelevers uddannel-sesforløb på kostskolen.

Og livet virker harmonisk, bemærker landstræner Finn Pedersen, som har haft elev og lærer boende i nogle dage:

- I Tanzania synger de sammen, mens de arbejder. Det er meget har-monisk. Hvis der er brug for hjælp, så kommer der altid lige nogen. De virker lykkelige, selv om de spiser majs og bønner til alle måltider, siger han.

UDVEKSLING TIL TANZANIAUddannelseskonsulent Erik Fog Larsen, Byggeriets Uddannelser, drømmer om at sende unge danskere den anden vej.

- Vi vil gerne give de unge indblik i, hvordan tingene foregår i andre lande, lyder hans begrundelse. Gennem årtier har Erik Fog været med til at sende elever til Spanien, England, Tyskland, De vestindiske Øer osv.

- Det er nogle helt anderledes drenge, der vender hjem. Både du og jeg har behov for et udsyn. Prøv lige at opleve, at det koster tre daglønninger at købe en pose cement, bedyrer han.

Det gav stor inspiration begge veje, da en murerelev fra Tanzania og hans lærer i januar besøgte Danmark

”Danske murere bruger for mange sten”

Elevbyg i Nkwenda i det nordlige Tanzania.

En koncentreret Mujuni Frenk Selufora til DM i Skills. Han tilegnede sig hurtigt de danske murerteknikker, fortæller landstræner Finn Pedersen.

OVERENSKOMST 2017

Mureren 15

Vil du være med til at beslutte, om fremtiden skal byde på mere i lønposen? Bedre arbejdsmiljø? Flere fridage? Så vil vi opfordre dig til at gribe chancen og give din mening til kende i den kom- mende tid. Murerfaget og 3F’s Bygge-gruppe er blandt de faggrupper, der skal have fornyet overenskomsten i foråret 2017. Men allerede nu varmer vi op: Med lokale møder i afdelingerne rundt om i landet. Med landsmødet, som i år afholdes den 10. – 11. juni. Her kan man deltage som medlem, hvis man bliver valgt til det i sin afdeling. Og til efteråret vil alle medlemmer modtage et spørgeskema om overenskomsten fra Byggegruppen, hvor man kan pege på, hvad man ønsker for fremtiden.

ENGAGÉR DIGOverenskomstforhandlingerne er det vigtigste værktøj, fagforeningen råder over. Overenskomsten giver os alle ret-tigheder, som vi nyder godt af, når vi går på arbejde. Men hvad der skal stå i overenskomsten er også op til dig som medlem. Så… • Engager dig og mød op på de lokale

medlemsmøder • Henvend dig i din afdelingen med

forslag • optag den kollegiale snak på video

og læg den på Facebook• Tag snakken i skuret• Giv lyd…og få indflydelse.

VORES TANKERI landsklubben glæder vi os til at høre fra jer. I det følgende fortæller landsklubbens formand Reidar Kogstad om, hvilke tanker, vi i landsklubbens bestyrelse går og tumler med lige nu:

KÆDEANSVAR ”I fagforeningen har vi bedt om kæde- ansvar lige siden EU udvidede mod øst i 2004. Skal vi blive ved at fremsætte kædeansvar som krav? I år skal Danmark indarbejde et direktiv fra EU, som be- tyder, at arbejdstagere skal have løn-ninger, der svarer til lønniveauet i det land, de arbejder i. Håndhævelses-direktivet, som det hedder, kræver, at EU-landene indfører kædeansvar. LO og DA er imidlertid enige om at kædeansvar vil ødelægge den danske model. Derfor ønsker LO og DA i stedet, at Danmark opretter en fond, der skal sikre, at alle får den løn, de har krav på. Skal vi så fortsat kræve kæde-ansvar,” spørger Reidar Kogstad.

Hvad synes du?

ARBEJDSDAGENS LÆNGDEAlle født senere end 1963 skal nu ar- bejde, til de bliver 68 år. Kan vi som murere holde til det? Og hvad med de kommende generationer, hvis pensions- alder måske vil rykke op i 70’erne?

”I 3F er holdningen, at noget er ravruskende galt. Vi kan ikke blive

ved med at strække elastikken i vores arbejdsliv,” erklærer Reidar Kogstad. Skal vi pensioneres senere, må vi stille modkrav. Det kunne være: Kortere arbejdsuge. Bedre arbejdsmiljø. Eller en ny efterlønsordning.

Hvad synes du?

PENGE PÅ LOMMENEngang grinede vi af, hvor lav mind-stelønnen er. I dag er timelønnen for mange af os kommet skræmmende tæt på mindstelønnen.

”Den altovervejende grund til den udvikling er, at danske firmaer udnyt-ter mindstelønnen, når de ansætter udenlandske gæstearbejdere. Det er med til også at presse lønnen nedad for os andre,” bemærker Reidar Kogstad.

Hvad skal vi gøre ved det? Stille krav om at hæve mindstelønnen, så gabet mellem mindsteløn og normalløn bliver mindre?

Hvad synes du?

HELT ANDRE TANKERDet var formandens tanker. Går du med helt andre tanker, glæder vi os til at høre om dem i de kommende måneder.

LIGE NUSig din mening lige nu. Fx i landsklub-bens gruppe på Facebook:www.facebook.com/groups/murer

Det er nu, du skal gøre din indflydelse gældende

Vær med til at forme dit arbejdsliv

BAGMUREN

Køreplan for overenskomst-forhandlingerneFORÅR 2016Debat i afdelingerne om vores ønsker til den kommende overenskomst.

Landsklubben holder møde den 10-11. juni, hvor overens- komstkravene vil blive drøftet.

EFTERÅR 2016Alle overenskomstkrav skal fremsendes til forbundet senest den 2. september.

Spørgeskema om prioritering af kravene sendes ud til alle medlemmer fra den 1. november.

JANUAR/FEBRUAR 2017Byggeriet går i gang med at forhandle overenskomst med Dansk Byggeri. Herunder murerfagets overenskomstkrav.

Typisk får industrien (Dansk Industri og CO-Industri) lov til at starte op først.

FORÅR 2017Der holdes urafstemning blandt alle medlemmer om resulta-tet af overenskomsten.

Ved et ja til resultatet er en ny overenskomst en realitet, ved et nej bliver der etableret konflikt.

Vær med til at forme dit arbejdsliv Det er nu, du skal gøre din indflydelse gældende

• Sådan kan du gøre dine synspunkter gældende

• Landsklubformandens tanker om fremtidens arbejdsliv Læs mere på side 15

Du har mindst tre veje til indflydelse på overenskomsten• Mød op til afdelingsmøder om

overenskomst• Besvar og indsend Byggegruppens

spørgeskema om overenskomsten• Stem om overenskomsten i foråret 2017

De forhandler om dit arbejdslivOverenskomstforhandlinger er møder mellem arbejds-givere og arbejdere, som munder ud i overenskomster. Det er aftaler om spillets regler på arbejdsmarkedet. Eksempelvis om• Din minimumsløn• SH-betaling, løn under sygdom, lærlingeløn• Ferie, barsel, pension• Og meget andet

PÅ MUREROMRÅDET FORHANDLER VI FX OM• Murerfagets prisliste (priskuranten)• Din arbejdstid• Værktøjspenge, kørepenge• Akkordforhold mm.

MURERFAGETS FORHANDLINGSSEKRETÆRERJacob Scavenius og Andy Jakobsen er murerfagets forhandlingssekretærer. De forhandler mureroverens-komsten med Dansk Byggeris murersektion.