MurerenMedlemsblad for Landsklubben for murere, stenhuggere og stukkatørsvende samt Murerarbejdsmændenes landsbrancheklub.

Nr. 2/2015 • 21. årgang • April 2015

Amock i Vejle Havn

Kirk Kapital bygger nyt domicil i Vejle Havn sammen med kunstner Olafur Eliasson.

Det sætter helt nye, skæve standarder for det murede byggeri, viser den færdige mock-up

... LIGE NU

2 Mureren

Murerener et fagblad for Landsklubben for murere, stenhuggere og stukkatører samt Murerarbejdsmændenes Landsbrancheklub.

Bladet udgives seks gange årligt.

Næste nummer udkommer i juni 2015.

Sidste frist for indlevering af stof til næste nummer er den 13. maj.

Stof der ønskes optaget i Mureren skal sendes til:Larsen & PartnereJuliesmindevej 84180 SorøTlf. 5782 0203Mail: dam@0203.dk

Stof der indsendes til bladet skal være forsynet med afsendernavn og adresse.

RedaktionReidar Kogstad(ansvarshavende)Søren Dam Nielsen

TekstLarsen & Partnere, SorøTlf. 57 820 203

LayoutMichael Blomsterberg,Fingerprint reklamewww.fingerprint.dkTlf. 23 838 420

TrykRosendahls, Esbjerg

Find murerfaget på facebook

Følg med på murerfagets egen hjemmeside: www.3f-murer.dk

Ned med lønnen, ellers kan vi ikke konkur-rere, er et evigt om-kvæd fra mange arbejdsgivere og koret af ultrablå politikere. Jeg blev rigtig glad af at læse i Ugebrevet A4 om den britiske erhvervsekspert Peter Marsh, som mener, at høje lønninger er vejen frem i et

samfund som det danske. Høj løn betyder nemlig omstillingsparate og veluddannede medarbejdere, og det er, hvad der er brug for, mener Peter Marsh, tidligere erhvervs-redaktør på Financial Times og forfatter til bogen ”The New Industrial Revolution” – den nye industrielle revolution.

Jamen, det gælder da ikke murere, stenhuggere, stukkatører og murerarbejds-mænd, vil du måske mene?

Jo, for også i murerfaget er uddannelse at betragte som det løsenord, der kan få døren ind til guldet i arbejdsgiverens skat-kammer til at glide op. I murerfaget har vi højere løn på de områder, hvor det kun er murere der kan og må udføre arbejdet i kraft af den faglige indsigt, arbejdet

kræver. Vi ser eksempelvis også, at de sjak, der lægger sig i selen for at bygge huse i høj kvalitet, på én gang er efter-spurgte hos mestrene – og går på timeløn-ninger, mange andre håndværkere kun kan drømme om.

Netop det fænomen er én af grundene til, at vi nu i et par år har kørt projektet Bedre Bundlinje sammen med Dansk Byggeri. Bedre bundlinje for både mester og svende ved hjælp af kvalitetsbevidst og effektivt arbejde.

HØJ LØN ER EN FORDELI stedet for at klynke skal virksomhederne se høje lønninger og stærke fagforeninger som en fordel. Fordi vi i fagbevægelsen godt ved, at høj løn er noget, vi kan få, når vi laver et godt stykke arbejde, kunden bliver glad for. Og at kvalitet kræver uddannelse.

Derfor er uddannelse vejen frem – også i det murede byggeri. Det gavner både svendene og vores arbejdsgivere.

Derfor er det mig en gåde, at vi som samfund ikke har benyttet perioden med arbejdsløshed til at få efteruddannet folk, og det samme kan man vist tillade sig at sige om arbejdsgiverne i murerbranchen.

I stedet har vi jaget de arbejdsløse hen mod job, som ikke var der. Især i vores fag er det mildt sagt uhensigtsmæssigt at kaste gode murersvende efter dårlige job-muligheder, når nu prognoserne fortæller, at vi vil komme til at mangle kolleger, der kan det der med sten.

Jeg vil håbe, at rigtig mange af politi-kerne og murermestrene lyttede til Peter Marsh, da han sagde:

”Målet må være at stræbe efter et højt lønniveau, for hvem ønsker et samfund, hvor lønmodtagerne har lave lønninger? Dygtige håndværkere og faglært arbejds-kraft er vitalt for at kunne levere kvalitet. Og det forlanger fremtidens forbrugere”.

Af Gert Skov Rasmussen, formand for bygge- og grøn gruppe ved 3F i Vejle

Gode, murede huse: Kvalitet kræver høj løn og mere uddannelse

”Målet må være at stræbe efter et højt lønniveau, for hvem ønsker et samfund, hvor lønmodtagerne har lave lønninger? Dygtige hånd-værkere og faglært arbejdskraft er vitalt for at kunne levere kvalitet. Og det forlanger fremtidens forbrugere”

PETER MARSH, BRITISKE ERHVERVSEKSPERT

Mureren 3

KORT NYT

Ledighed for murersvende i november og december 2014 samt januar og februar 2015

Ledighed murersvende

Ledighed murerfaget Nov. Dec. Jan. Feb. REGION HOVEDSTADEN 6,1 7,3 9,4 11,3 REGION SJÆLLAND 2,5 6,2 9,9 12,4 REGION SYDDANMARK 6,9 7,5 11,9 14,5 REGION MIDTJYLLAND 4,7 5,0 8,8 10,8 REGION NORDJYLLAND 7 7,6 13 14,8 HELE LANDET 5,5 6,6 10,4 12,6

4,0

2,0

6,0

8,0

10,0

12,0

14,0

16,0

November December Januar FebruarREGION HOVEDSTADEN REGION SJÆLLAND REGION SYDDANMARKREGION MIDTJYLLAND REGION NORDJYLLAND HELE LANDET

International designpris til håndlavet dansk teglprodukt

VM-MURERE FUNDET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN

Murstenen Petersen Cover modtog i januar i år den internationale WAN Award for innovation i facadebyg-geri. Det nyskabende ved Petersen Cover er stenens udformning, som betyder, at den monteres uden brug af mørtel og murske. Man fast- gør Petersen Cover til facadens eller tagets bagvedliggende stål- eller trækonstruktion. Teglene ligger fast og præcist. Montagen er enkel, hurtig, uafhængig af vejrliget og sikret mod hærværk.

I modsætning til tradi-tionelle mursten, der lægges i cementmørtel, kan man afmontere Petersen Cover og genanvende den. At der ikke anvendes fuger betyder des-uden, at de færdige murfla-der er vedligeholdelsesfrie.

Petersen Cover er skabt i samarbejde med Min2 Arkitekter og Lundgaard & Tranberg, der udviklede ste-nen som prototyper til hen-holdsvis en villa i Bergen aan Zee i Holland og til Sorø Kunstmuseum i Danmark.

Efter et succesfuldt Danmarksmesterskab i Bella Center København med over 68.000 besøgende, fortsatte forløbet frem mod World Skills i Sao Paulo Brasilien i august 2015 med udtagelseskonkurrencer i murerfaget. Det foregik på Københavns Hovedbanegård den 10. og 11. februar.

I murstenskonkurrencen deltog den nykårede danmarks-mester Jens Peter Vestergaard fra Herning og sølvvinder Daniel Pedersen fra Skælskør. I flisemurernes udtagelses-strid stod danmarksmesteren Daniel B Thomsen fra Hjørring over for nummer to ved DM, Kasper Hansen fra Åbenrå. Begge danmarksmestre trak de længste strå, og murerfagets deltagere i Sao Paulo bliver dermed Jens Peter Vestergaard og Daniel B. Thomsen.

Jens Peter Vestergaard og Daniel B. Thomsen efter kvalifikationen

til World Skills i Sao Paulo på Københavns Hovedbanegård.

De to danmarksmestre vandt udtagelses-konkurrencerne til Worldskills i Sao Paulo på Københavns Hovedbanegård

4 Mureren

BATTSPUDS

Det kan ligne et hul på bylden. I lang tid har battspuds været et område, hvor dansk var et fremmedsprog. Nu har danske murersvende fra fynske Hans Jørgensen & Søn fået chancen for at vise, hvad de duer til. På foreløbig fem bolig- blokke i Korsløkkeparken i udkanten af Odense skal svendene pudse gavle og karnapper. Der kan dog være tale om et udslag af fynsk lokalpatriotisme:

- 5E er hovedentreprenør og samar-bejder med tre fynske virksomheder som

et forsøg frem mod startskuddet på byg- geriet af det nye Odense Universitets-hospital, oplyser næstformand Allan Due fra 3F Bygningsarbejdernes Fagfor-bund. 5E har før vist interesse for at lade fynske virksomheder komme i første række, og har i denne situation valgt fynsk, selvom andre bud var billigere.

GODT ARBEJDEArbejdet er udmærket, siger to af de murer- svende, der har fornøjelsen med batts,

armeringsnet og pudslag: Brian Vinkler og Aksel Carlsen. Gavlene har de for sig selv. Der er ikke så meget koordinering med andre håndværkere. Karnapperne derimod er lidt mere overrendte og vanskelige at holde en god rytme på.

- Vi kan godt anbefale det. Det kræver ikke den store kædestrammereksamen at lave det, bemærker Aksel Carlsen.

KVADRATMETERPRISKvadratmeterprisen er ikke så ringe

Det fynske firma Hans Jørgensen & Søn er hyret til at pudse gavle og karnapper på foreløbig fem blokke

Fynske svende

battspudser Korsløkkeparken

Næsten færdig gavl og næsten færdige karnapper. Forude venter – måske – dusinvis af boligblokke, der tørster efter isolering og puds.

BATTSPUDS

Mureren 5

endda. Men der er måske nok kommet en tand for mange opgaver ind under prisen, synes de to murersvende.

- Vi har fået en kvadratmeterpris, hvor ”alt er med”. Men hvad er alt? Det var der ikke rigtigt nogen, der vid-ste, før vi gik i gang, bemærker Brian Vinkler.

- Der er en masse gåen til og fra: Dels er der vejrliget. Men der er også sådan noget som den plastic, der sid-der uden på stilladset. Den skal vi selv

hekse med, fortæller Brian Vinkler. Han tilføjer:

- Hvis vi skal ændre på stilladset, skal vi ringe efter 5E, som så ringer til stilladsfirmaet. Så går der lige et par dage, hvor vi måske kan lave en karnap et andet sted.

Arbejdet med plastic og detaljer for-sinker selvsagt murernes udførelse af det egentlige arbejde, pudsjobbet. Og de spekulerer på, om de havde været bedre tjent med en pris for pudseopga-

ven alene – og blot skrive timer på for opgaver, der kommer til derudover.

Sjakket har lavet en blok færdig, og har med påbegyndelsen af anden blok fundet en god rytme. Så indtjeningen er på vej op – hvad foråret måske også kan bidrage med, nu hvor temperatu-ren sjældent går under fem grader.

HØJRISIKOEfteruddannelse er vigtigt, når man har med battspuds at gøre, betoner firmaets formand Erik Hansen.

- Det er højrisikoarbejde. Hvis ikke det bliver lavet efter bogen, så må det laves om, siger han og tænker tilbage på den gavl, firmaet fornylig har haft fornøjelsen af to gange. Derfor har fol-kene været på kursus i battspuds for et par år siden, og det er ikke sidste gang, understreger Erik Hansen.

Samtidig med at håndværkere frisker Korsløkkeparken op, får en række unge i boligblokkene chancen for at få en fod indenfor i byggeriet. Indtil videre har 15 unge fra området været i praktik i en kortere periode.

Ifølge byggeleder Jesper Lund fra hovedentreprenøren 5E er der tale om, at firmaet gerne vil tage et større socialt ansvar. Også på andre byg-geopgaver vil 5E fremover tage lokale unge ind i kortere praktikophold.

- De unge går som pladsmænd og hjælper med at støvsuge eller grave huller. Målet er, at de ender i en praktikplads i ét af firmaerne, fortæl-ler Jesper Lund.

Rekrutteringen er også led i det fynske aktiveringsprojekt i bygge-branchen Byg til Vækst.

15 LOKALE UNGE I PRAKTIK

Har du behov for hjælp til at finde en god pris for en battspudsopgave – eller andre murerjobs – så kontakt din lokalafdeling og din lokale opmåler.

Hjælp til at finde den rette pris?

Unge fra lokalområdet har fået chancen for at snuse til byggefagene med praktik-

forløb af kortere varighed hos byggefirmaer i Korsløkkeparken.

Aksel Carlsen (t.v.) og Brian Vinkler er godt tilfredse med at lave battspuds.

Det var nogle imponerende mure, som rejste sig i murerværkstedet, da ele-verne på fjerde hovedforløb på Rybners Tekniske Skole i Esbjerg opførte deres projekter – enten alene eller arbejden-de to og to sammen.

For første gang arbejdede eleverne efter de nye undervisningsformer, som de skal arbejde videre med, når de skal i gang med svendeprøven. Det blev en udfordring især for eleverne, for de skulle selv med ind over hele proces-sen – lige fra tegning og beregninger

til udførelse. Men også lærerne skulle holde tungen lige i munden for at sikre sig, at eleverne ikke tog munden for fuld. Det blev en balancegang for at få guidet eleverne til at lægge sig på det rette niveau, fortæller Ib Rysgaard Mortensen, som underviser på murer-uddannelsen på Rybners tekniske Skole.

- De skal i dybden med deres speciale. De skal være ekstra gode. De skal bruge alt det teoretiske stof på tredje hoved-forløb, siger Ib Rysgaard Mortensen.

TESTET POSITIVHan synes, at den nye prøveform er positiv, fordi eleverne selv skal tage en masse initiativ og arbejde meget selvstændigt.

- Det er rigtig godt. Jeg tror på, at vi har fundet den rigtige måde at gøre det på. De får ejerskab for opgaven, og de kan også inddrage elementer fra deres virksomheder, siger han.

Og han har oplevet, at eleverne er gået meget op i det, hvilket har løftet det faglige niveau.

- De giver alt, hvad de har i sig. De kommer derud, hvor det vipper, og så flytter man sig. Det er så min opgave som lærer at have så meget kontakt

med dem, at de ikke kommer for langt ud og ikke får planlagt for meget, så de ikke kan nå det, siger han.

Også de elever, som har arbejdet efter den nye prøveform, er positive. Nicolai Henneberg og Morten Thomsen byggede deres projekt sammen.

- Det er en kanon idé at vi selv kan få lov til at bestemme lidt mere. Vi har udfordret os selv noget mere, så det har været sværere at lave det. Jeg synes helt klart, at det er bedre frem for det andet. Jeg tror, at man lærer mere ved det, siger Morten Thomsen.

- Det har været meget udfordrende. Det er lidt mere spændende, når man selv bestemmer det hele. Man gør sig mere umage, tilføjer Nicolai Henneberg.

HEV HINANDEN OPDe to kammerater brugte to uger på at tegne projektet, beregne og lave skabeloner. Herefter kildrede det i fingrene for at komme i gang. De har i løbet af projektet draget stor nytte af at arbejde sammen.

- Vi havde samme interesser og samme speciale, og vi ligger på samme niveau. Man trækker hinanden meget op, hvis den ene for eksempel kommer til at lave en fejl, bemærker Nicolai Henneberg.

Som afslutning skal eleverne også fremlægge deres projekt. Det er en chance for at forklare, hvad tankerne har været bag det endelige resultat, for eksempel også, hvis noget er gået skævt. For Nicolai Henneberg og Morten Thomsen var det første siden grundforløbet, at de skulle fremlægge, så de var lidt nervøse.

- Man skulle tage at gøre det i løbet af uddannelsen. Men det gik fint nok, siger Nicolai Henneberg.

6 Mureren

SVENDEPRØVE

Eleverne på fjerde hoved-forløb på mureruddannel-sen på Rybners Tekniske Skole i Esbjerg har arbej-det efter de nye krav på mureruddannelsen. En arbejdsform, som kræver meget af både elever og lærere, men som begge parter er begejstrede for

MURERUDDANNELSE TOG HUL PÅ NY ARBEJDSFORMAF KATRINE FRIISBERG

Nicolai Henneberg og Morten Thomsen er glade for den nye prøveform på mureruddannelsen.

Omkring 100 fynske håndværkere hænger om ikke i en tynd tråd over kontanthjælpens hængedynd, så i hvert fald i et uføre af mere end tre måneders ledighed. En tredjedel af dem er murersvende. Gennem det fynske projekt Byg til Vækst forsøger byggebranchen at fastholde dem. Gennem jobcentre har de fået tilbud om seks-otte ugers kursus på teknisk skole og praktik i en virksomhed.

- Mange af dem er blandt de senest udlærte svende. Flere er aldrig rigtig kommet i gang. De er udlært i krisen, og derfor er deres svendebrev måske også en anelse tyndt. Samtidig har de heller

ikke ti års erfaring i rygsækken, som de kan tage frem og prale med, fortæller murerfaglig sekretær Allan Due fra Byg- ningsarbejdernes Fagforening Odense.

BYG TIL VÆKSTDet ordinære projekt Byg til Vækst er et samarbejde mellem 3F og en række parter på Fyn om at benytte byggebranchen som en døråbner til arbejdsmarkedet for ledige i alminde-lighed. Efter at have prøvet kræfter med at være pladsmand og gå til hånde har de ledige forhåbentlig fået smag for byggeriet og er klar til at tage en byggeuddannelse.

LEDIGHED

Mureren 7

Mange af Fyns senest udlærte murersvende har haft svært ved at komme i gang i branchen – nu får de hjælp

Det fynske forår:

Byg til Vækst knopskyder

BLADET MURERENBladet Mureren kommer seks gange om året. Har du et problem, du synes, Mureren skal tage op – eller gør murerlivet dig bare så glad i låget, at det skal stå i Mureren, så kontakt journalist Søren Dam Nielsen på tlf. 22 99 53 75 eller skriv til Mureren på mureren@3f.dk

3F-MURER.DKMurerfaget har sin egen hjem-meside. Her finder du tips om løn, arbejdsmiljø og uddannelse.

NYHEDSBREVVi udsender med jævne mellemrum et nyhedsbrev med e-mail. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på vores hjemmeside.

FACEBOOKMurerfaget har sin egen Facebook-side med navnet Landsklubben for Murer, Stenhugger og Stukkatør-svende. Skriv det i søgefeltet på Facebook og klik på ”synes godt om” – så får du opdateringer fra os på din profil.

Der er mange mulig-heder for at få nyheder, info og gode tips om murerfaget

Sådan får du nyheder om murerfaget

Den 8.-10. maj kan unge 3F-medlemmer i Aalborg prøve kræfter med husbyg-gerier som kun vikinger ellers kaster sig ud i. Der bliver også lejlighed til at kaste sig ud i Vesterhavet.

Yxengaard er en permanent rollespils-landsby beliggende i Tornby Klitplan-tage syd for Hirtshals, som har eksiste-ret siden 2004. For at blive endnu mere permanent skal der opføres nye huse. Blandt weekendens opgaver er ler- klining af vikingelanghus, loggbuilding af tømmergård, opmuring af kampe-stenssokkel og meget andet.

Hvem ved, måske er det (også) i den slags rekreative byggeprojekter murer-fagets fremtid ligger?

Interesserede kan tilmelde sig hos 3F Aalborg.

3F Ungdom i Aalborg holder faglig weekend på Yxengaard – en rollespilslandsby under opførelse i Tornby Klitplantage

Kan du kline vægge som en viking?

Læs om Yxengaard på Facebook-siden Yxengaard.

8 Mureren

BEDRE BUNDLINJE

Blækket på aftalen om at gå ind i pro-jektet Bedre Bundlinje er endnu vådt, da partner i Artus Byg Bent Olsen møder hos 3F i Vejle for at fortælle til Mureren, at firmaet ønsker at være med for at give svendene mulighed for at få en højere løn.

- Som det ser ud i dag laver vi næsten intet arbejde på akkord. I kriseårene har vi lavet mange serviceopgaver: Skiftet fire fliser her og der. Nu er der begyndt at dukke lidt større opgaver op i ordrebøgerne, og det giver mening at begynde at tænke på akkord, for-tæller Bent Olsen, der selv har arbejdet som akkordmurer i en årrække.

- Jeg synes, vi godt kan prøve at hidse stemningen i firmaet lidt op. Vi skal gøre det sjovt at gå efter gule-roden, som Bent Olsen udtrykker det. Tankevækkende er det også, at gode medarbejdere har taget deres gode tøj og er gået fra Artus Byg. De er

søgt derhen, hvor lokkende toner af akkordarbejde og ekstra i lønposen har lydt.

DÅRLIG STEMNINGBent Olsens partner i firmaet er knap så sikker på projektet. Han er nervøs for, om den glade stemning i firmaet vil gå fløjten, når nogle begynder at tjene mere end andre.

Er dårlig stemning en erhvervsrisiko ved akkordarbejde?

- Jeg kan bestemt ikke genkende det med den dårlige stemning, bemærker Vejle-afdelingens nye faglige sekretær, Jack Rasmussen med eftertryk. Med akkordjobs i frisk erindring er han én, man lytter til:

- Langt de fleste firmaer, som be- nytter akkord, har også en service-afdeling, hvor man er timelønnet. De, der arbejder der, har typisk selv valgt det, og er som regel godt

3F’s og Dansk Byggeris projekt Bedre Bundlinje har kørt i et par år med gode resultater.

Med gå-hjem-møder, virksomhedskurser og længerevarende udviklingsforløb hjælper organisa-tionerne medarbejdere og virksomheder til bedre indtjening.

Se mere på bedrebundlinje.dk

Vi vil gerne give svendene

en gulerod at gå efter

I projektet Bedre Bundlinje

lærer mester og svend, hvad det vil sige at arbejde på ak-

kord. Arkivfoto.

Artus Byg med 60 medarbejdere i de varme årstider er første Vejle-virksomhed, der nu får hjælp af Bedre Bundlinje til at få bedre indtjening

til mester og svend

Mureren 9

BEDRE BUNDLINJE

tilfredse med det, understreger Jack Rasmussen.

MEDARBEJDERE VIL GERNEAllerede inden projektet med 3F og Dansk Byggeri er kommet i gang, er Bent Olsen indstillet på at se sig om efter muligheder for at lave nogle akkorder. Han har også nævnt det for svendene – skulle vi prøve med nogle slumpakkorder, har han spurgt. Ja, siger de. Det lyder spændende.

- Når vi går i gang med at arbejde på akkord sammen med 3F, så har svendene en god sikkerhed for, at det ikke går galt, som Bent Olsen formulerer det.

Det er frygten for, om de kan holde indtjeningen.

- Det går ikke galt, bryder Jack Rasmussen ind. Bent Olsen er helt enig og kan trække på egne erfaringer:

- Jeg har muret 6.000 Preben Jørgen-sen-huse på akkord, og timelønnen var aldrig under 250 kr. – selv om de huse ikke er de nemmeste at have med at gøre, slår Bent Olsen fast.

FORSIGTIG BEGYNDELSENår Bedre Byggeri sættes i værk i Artus Byg, bliver fremgangsmåden at afprøve akkord på et par byggepladser – og på den måde tage fat på det med små skridt.

- Vi begynder forsigtigt, så svendene kan være med. De skal lige lære det, understreger Jack Rasmussen.

Der er allerede fastsat en mødedag, hvor mestre og svende i fællesskab kommer til at høre om, hvordan det foregår, når man arbejder på akkord. Næste skridt er et par kursusdage,

hvor svendene prøver at arbejde med opmåling efter konkrete tegninger, firmaet selv medbringer.

- Så kan folkene begrave sig i, hvad der ligger af penge i de forskellige opgaver, siger Jack Rasmussen.

- For at det ikke skal gå ud over nogen, betaler vi i begyndelsen samme timeløn til alle, indskyder Bent Olsen.

DU BLIVER SKARPERENår man som akkordsvend lægger sten på ét hus, så er man i tankerne allerede henne ved det næste. Hvilke materialer skal bestilles? Hvornår skal de leveres? Hvor skal de stå? Hvilken vej skal murerne gå rundt om huset?

- Som akkordsvend får du ejerskab over for opgaven. Det er dit ansvar at

aflevere et pænt stykke arbejde. Pris-kuranten gælder kun for veludført arbejde. Punktum. Du bliver skar-pere. Som akkordsvend er du bedre til at planlægge, for det er typisk der, pengene ligger. Vi håber på, at akkord-arbejdet vil smitte af på timelønnen i firmaet, for svendene bliver mere effektive af akkord, forklarer Jack Rasmussen.

BEDRE KOMMUNIKATIONBent Olsen håber netop, projektet kan gøre svendene mere bevidste.

- Vi har murersvende, som kan lave et helt badeværelse, men kun afleverer kvitteringer for fliser. Hvordan har I sat det op, spørger jeg så. Med en spytklat? Det er godt nok imponerende, griner Bent Olsen. Der er også indimellem tre bilag fra samme tømmerhandel – er det pigen ved kassen, der er så interes-sant, at de skal derned flere gange – eller er det bare halvsløj planlægning?

- Vi vil også gerne forbedre kom-munikationen. Måske var svendene længe om en opgave, fordi murene var skæve. Men så skal vi have det at vide. For kunderne er iskolde, når der skal faktureres, erklærer Bent Olsen.

At Artus Byg er første firma i Vejle, der kommer med, skyldes godt samarbejde, for- tæller Gert Rasmussen. Håbet er, at sven- dene ender med en højere løn. Fordelen med et projekt som Bedre Bundlinje er, at man kan blødgøre mester til at hæve løn- nen lidt uden at man behøver gå på bar- rikaderne. For mester får jo selv kulsorte tal på bundlinjen af at være med. Men Artus Byg er kun første ring i vandet.

”Som akkordsvend får du ejerskab over for opgaven. Det er dit ansvar at aflevere et pænt stykke arbejde. Priskuranten gælder kun for veludført arbejde. Punktum. Du bliver skarpere”

Et gammelt rocknummer af D:A:D strømmer ud af højttalerne på restau-reringsuddannelsen, hvor fire murer-svende i disse dage lægger sidste hånd på deres eksamensopgave efter seks endte moduler. De danske rockdrenge er dog de rene vårharer sammenlignet med de teknikker, der finder anvendel-se på Billedskærervej i Odense. De to ”sjak” har valgt at slutte deres uddan-nelse af med henholdsvis et kirketårn

og et stykke kampestensmur – også fra en kirke.

SPRANG UD I GRANITBrian Schmidt og Thor Poulsen – begge omkring de 30 år – valgte at bygge en mur i kampesten, fordi kurset – som de siger – giver plads til, at man kan lege:

- Jeg har den personlige indstilling, at man ikke skal være tilbagehol-dende. Vi kommer højst sandsynligt

ikke til at lave en mur som denne igen, pointerer Brian Schmidt. De mener dog også, de får en indsigt med hjem, de kan bruge – fx når de støder på gulve med kampestenssokkel, hvor der ikke er plads til isolering.

- Vi har fx opdaget effektive teknik-ker til at flække stenene, fortæller de.

Begge svende arbejder for samme mester: Murermestrene Thomas Hans fra Haderslev. Kurset i restaurering er relevant, fordi flere opgaver derhjemme falder inden for gamle, fredede byg-ninger, og de oplever også, at arkitek-ter stiller krav om, at håndværkerne har taget restaureringsuddannelsen.

VESTRE SOTTRUP KIRKEDet var en arkitekt, som anbefalede mester at sende svende på restaure-ringsuddannelsen, fortæller Ronnie Franson og Peter Johannsen, begge ansat i APOS fra Gråsten. Firmaet har en hel del opgaver på Gråsten Slot, og derude har Ronnie Franson og Peter Johannsen bl.a. lavet gesimser helt fra bunden – en teknik, de har lært på Billedskærervej.

- Arkitekten mener, at uddannelsen kan blive et krav senere, bemærker Ronnie Franson.

Som afsluttende projekt har de to svende opført en kopi af lidt af klokke-tårnet på Vestre Sottrup Kirke. Det er

10 Mureren

RESTAURERINGSUDDANNELSE

Fire murersvende afslutter i disse dage Restaurerings-uddannelsen på Syddansk Erhvervsskole – arkitekter er begyndt at anbefale at tage den eller decideret stille krav om svende med papir på restaurering

Arkitekten anbefalede

uddannelsen

Ronnie Franson og Peter Johannsen foran klokke-tårnet, de har bygget som afslutning på restaure-ringsuddannelsen.

13 håndværkere afslutter restaure-ringsuddannelsen i marts 2015. Til dato har ellers kun 25 håndværkere af-sluttet hele restaureringsuddannelsen i hele den periode, uddannelsen har eksisteret. Hvad forklaringen på denne eksplosion af nyudklækkede restaure-ringshåndværkere er, må stå hen i det uvisse. Omvendt ligger kursen fast for, hvad man skal kunne høste af fordele ved at være håndværker med papir på restaurering:

- Når der nu er nogle, der har kompe-tencerne, så er det også dem, man bør give opgaverne, lyder den klokkeklare udmelding fra projektleder Henriette Michaelsen. Denne holdning vinder også stadig større udbredelse i de institutioner,

som i dag hyrer håndværkere til at restaurere kulturarvsbygninger.

FREM TIL 1960Men uddannelsen skal også være rele-vant ved mere almindelige opgaver:

- Vi oplyser i den nuværende fol-der for uddannelsen, at uddannelsen beskæftiger sig med bygninger fra 17-18-tallet. Det er noget misvisende. Den tidsperiode, vi skal uddanne kursisterne i, begynder i 15-tallet, og hører op omkring 1960, slår Henriette Michaelsen fast.

Så kan du som murer med et kursus-bevis i hånden nemlig også foretage kvalificerede restaureringer af de mange danske huse fra 19-tallet og frem.

At holde gamle dyder fra håndværks-fagene i hævd ser ud til at blive en livsstil. Hvor deltagerne på restaure-ringsuddannelsen før overvejende var erfarne svende, som var trætte af akkordjobs, så er en god håndfuld af de nuværende kursister relativt unge mænd. Blandt dem er folk,

som genopliver de gamle fag med samme entusiasme som de i fritiden dyrker svundne tider som vikinger eller riddere på togt eller i turne-ringer. ”I fritiden er jeg viking”, er ikke så usandsynlig en bemærkning omkring frokostbordet, som for nogle år siden.

DE SKAL HAVE MARMORHenriette Michaelsen, der er projekt-leder for restaureringsuddannelsen, forsøger med alle midler at støtte kursisternes entusiasme.

- Når murere, som til daglig udfører restaurering på Gråsten Slot, kom-mer og siger, at de ønsker at arbejde med marmor for 6-7.000 kr. – så er mit svar, at selvfølgelig skal de det. De skal kunne komme tilbage og fortælle, at de har øvet sig på de

rigtige materialer, erklærer Henriette Michaelsen.

- Og med de kursister, vi har nu, så har jeg sørget for at købe en masse specialøl med nordiske dråber fra et lokalt bryggeri til receptionen i forbindelse med vores eksamen.

sket i samarbejde med et hold tømrere, som har lavet et klokkestel.

Med de fire, der afslutter restaure-ringsuddannelsen nu, er er faget oppe på seks færdiguddannede restau-reringsmurere.

Mureren 11

RESTAURERINGSUDDANNELSE

RESTAURERINGS-UDDANNELSE SKAL VÆRE ET KRAV

Kulturarven skal have hele armenMed den entusiasme, kursisterne på restaure-ringsuddannelsen læg-ger for dagen, må man gøre alt, hvad der står i ens magt for at udfor-dre dem til den yderste spids af murskeen

”Når der nu er nogle, der har

kompetencerne, så er det også

dem, man bør give opgaverne”

Dedikerede: Thor Poulsen (t.v.) og Brian Schmidt har samlet granit fra kirker i Sønderjylland i et års tid for at kunne bygge kampestensmuren.

12 Mureren

VÆRKTØJ

- Én af fordelene ved den er, at du ikke har nogen løsdele. Ingen håndtag eller andet, der skal monteres, hver gang du skal bruge den. Løsdelene bliver altså ikke væk, og den er markant hurtigere at sætte op, fortæller Palle Brandt Nielsen, mens han placerer fliseskære-ren på et arbejdsbord.

TILPASSER SIG AUTOMATISKHan griber om det kraftige håndtag, og viser med nogle små vip, hvordan

fliseskæreren automatisk tilpasser sig flisens tykkelse.

- Du skal ikke justere glideskinner op og ned. Fliseskæreren har også et kraftigere og større håndtag for at imødegå markedets noget tykkere fli-ser - alle fordelene ved én rektangulær glideskinne frem for to rør går jeg ud fra I kender alt til: Den rektangulære glideskinne giver ikke efter, når du skal knække flisen, fortsætter Palle Brandt Nielsen.

SKÆR OG KNÆK- Skær og knæk i én bevægelse, siger Palle Brandt Nielsen, mens han skub-ber håndtaget fremad.

- Her skubber vi. Man trækker ikke. Det er for at få kroppen med, de-monstrerer Palle Brandt Nielsen. Der kommer en flise på skæreren, og han viser, hvordan man skærer en flise over, og vender sig herefter med stor tilfredshed over resultatet rundt mod tilhørerne.

Man kan skære porcelænsfliser, mo-saikker og diagonalt med det samme skærehjul uden problemer, tilføjer Palle Brandt Nielsen.

Manuel fliseskærer

Flise-værktøj anno 2015Er du skarp i fliser? Tjek flere moderne flisehjælpe-midler ud her fra en demo på Næstved Flisecenter

Murere plejer at tabe underkæben, når Palle

Brandt Nielsen viser, hvad denne fliseskærer kan.

Her er en fliseskærer, som er hurtig at sætte op og bruge, og som kan benyttes til mange typer fliser – fra halvanden meter til mosaik

Se video-klip med flise-skæreren

VÆRKTØJ

Mureren 13

Der skal nogle kvadratmeter til, før det bliver interessant, indleder Palle Brandt Nielsen. Men skal du ud og lægge et større flisegulv, så anbefaler han, at du kaster et blik på den produkttrio, som med maskinkraft hjælper med at fuge og vaske et flisegulv – i oprejst arbejdsposition: En smart baljemixer til mørtler, fliseklæb og fugemasser, en fugema-skine til stående fugning og en maskinel vaskesvamp til, når du afrunder opgaven med at vaske flisearealet af.

BALJEMIXERDer er nok ikke mange, der stadig står med et piskeris, når der skal blandes fliseklæb og fugemasser til større fliseop-gaver. Det er der heller ingen grund til. Blandt flere andre eksempler viste Palle Brandt Nielsen en baljemixer frem, som bl.a. er god for arbejdsmiljøet. Her er det baljen, der drejer rundt, ikke piskeriset. Baljemixerne kan også sikre et godt flow på blandeopgaverne:

- Vi har tvangsmixere, hvor outputtet er 1,2 tons i timen med timerfunktion, så man også sikrer, at man får en 100 procent

ensartet blanding hver gang, oplyser Palle Brandt Nielsen.

Blandingen kan stå og snurre og passe sig selv.

- En tvangsmixer er hur-tigt finansieret på store opgaver, fortsætter han.

MASKINFUGNINGEn maskine med en ”fugepropel” nederst kan blive din tredje, fjerde og femte hånd på næste store gulvopgave. Man fører maskinen hen over flisegulvet, mens den nederste del roterer, og maskinens otte fugeblade presser fugemassen mellem fliserne.

- Fugepropellen komprimerer fugen maksimalt, og så kan mure-ren gå og fuge i oprejst position, siger Palle Brandt Nielsen med et nærmest lettet udtryk på murer-standens vegne.

- Det er der nogen, der er rigtig ”rasendes” glade for, tilføjer han.

- De sætter jo hastigheden vanvittigt op i forhold til at ligge på alle fire og får et langt bedre arbejdsmiljø.

EN TUR MED FILTEfter fugningen vælger mange murere at køre over fliserne med en filtmåtte – monteret på samme maskine i stedet for fugepropellen. På den måde kan man ensarte fugen og få den til at ligge tæt til fliserne.

BERTA PÅ BANENPalle Brandt Nielsen går over til næste maskine:

- Her kommer Berta på banen, griner han. En maskinel vaskesvamp.

- Hun er en dejlig dame. Med Berta kan vi virkelig få speed på. Der kan vaskes nogle kvadratmeter på kort tid.

Fugemaskinen, erkender Palle Brandt Nielsen, er mest relevant ved relativt kraftige fugemasser. Udviklingen går mere og mere i retning af linde fugemasser, som fordeles med en svaber.

- Men du kan jo stadig bruge Berta til at vaske over med, påpeger han.

VINKELSLIBER UDEN STØVSkær fliserne indenfor uden støv. Det kan lade sig gøre med en vinkelsliber, der er koblet sammen med en vandforstøver. Når vinkelsliberen får vand tilført fra den automatiske pumpe- station, mens den kører igennem støvende materialer som mursten, fliser og tagsten, så er støv en saga blot. I parentes bemærket kan du sætte en støjreducerende diamantklinge på vinkelsliberen. Støv og støj minimeret med ét slag.

FLISESÆT TIL STORE GULVAREALER

Se video-klip med tvangs-mixeren

Se video-klip med vinkel-sliberen

14 Mureren

MURSTENSKUNST

Når man som murer skal vise familie og venner, hvad der egentlig lader sig bygge med tegl og mørtel, plejer man gerne at lægge turen forbi Grundtvigs-kirken og Bispebjerg Bakke i Køben-havn. Det nye domicil for Kirk Kapital midt i Vejle Havn kan meget vel gå hen og blive et tredje udflugtsmål for murersvende, der er stolte af deres fag.

Endnu er der ikke lagt så meget som en kvart sten, men lokale murersvende har bygget en mock-up, hvor teknik-ken i det kommende havnehus er blevet testet af. Og resultatet? Sjæl-dent er der blevet muret noget op i Danmark, som bølger så meget ud og ind. Og slet ikke af professionelle, danske murersvende.

Det er selvfølgelig med vilje. Det er den dansk-islandske multikunstner Olafur Eliasson, der har tegnet huset ud fra en ide om, at det skulle ligne noget, der er vokset på stedet.

AT MURE SKÆVTHuset kommer til at bestå af fire tønder med et rum i midten. Det bliver omkranset af vand. Betonarbejdet på fundamentet er sat i gang, og foregår i en tørdok, hvor vandet fra fjorden simpelthen for en stund er fortrængt, så bygningen via betonen kan blive plantet forsvarligt på havbunden.

Opmuringsarbejdet bliver skudt i gang den 26. maj. Man regner med, at det vil stå på i halvandet år. 20 murersvende, ti murerarbejdsmænd og forhåbentlig et par lærlinge får opga-ven med at lægge husets sten. Før de kan gå i gang med det rigtige murer-arbejde, skal de i træningslejr.

- De skal træne i et par dage, indtil vi kan se, at de kan mure skævt nok,

fortæller projektdirektør Benny Kahr Andersen.

Det er ikke så ligetil. Det kan Thomas Andersen tale med om. Han var en af svendene, der murede mock-uppen ved påsketid sidste år.

- Det var meget, meget specielt. Det udvendige skulle ligne en gammel borg. Ingen vidste, hvordan vi skulle gøre, og det vidste vi sådan set heller ikke selv – så vi måtte prøve os frem. Det var noget af en prøvelse, men rigtig spændende. Olafur Eliasson var helt vildt flink, men han vidste godt, hvordan han ville have det. Vi havde også fået at vide, at vi ikke skulle diskutere, vi skulle bare gøre det, som han ville have det.

INTET ER LIGEErfaringerne fra mockuppen viser netop, at man skal bruge tid på at skyde sig ind på at mure tilpas skævt, påpeger Benny Kahr Andersen, mens han peger på et stykke mur:

- Prøv at kigge her i bunden: Her er muren for lige. I toppen er muren næsten for skæv. Man skal finde en balance.

Intet er lige – heller ikke døre og vinduer. Man kan ikke trække en snor at mure efter. Murene bølger ind og ud. Nogle steder murer man efter en

Amock i Vejle HavnKirk Kapital bygger nyt domicil i Vejle Havn sam-men med kunstner Olafur Eliasson. Det sætter helt nye, skæve standarder for det murede byggeri, viser den færdige mock-up

I et tørlagt område

i Vejle Havn skyder

fundamentet op.

MURSTENSKUNST

Mureren 15

skabelon, andre steder murer man i forhold til bagvæggen.

- Hvis det var en førsteårslærling, der havde lavet det her, så havde han fået lov at lave det om, griner Benny Kahr Andersen.

- Det ser så skævt ud, når man er tæt på, men går man længere væk er det så flot. Det er det, Olafur Eliasson kan, tilføjer Andersen.

IMPROVISATIONDe deltagende svende får også ind-flydelse på, hvor stenene på bygningen kommer til at sidde. I alt 21 forskel-lige slags sten – almindelige, runde, kvadratiske, gennemsigtige, hullede, glaserede – vil blive brugt på murene. Stenene bliver sorteret fra teglværket – men kun sådan, at der til forudgivne felter hører bestemte sorteringer af sten. Indenfor hvert enkelt felt er det helt op til svendene at beslutte, om stenene skal ligge ned eller stå op, om det skal være en kvadratisk sten eller en klassisk, aflang – eller måske en sten af glas, som skal lægges.

TRE MURENoget usædvanligt bliver Kirk-domici-lets mure en sandwich i tre lag bestå-ende af en kerne i beton – og skalmur såvel indvendigt som udvendigt. Der bliver brugt i underkanten af en mil-lion sten til byggeriet. Udover domici-let i fjorden vil der i samme ombæring blive bygget 23.000 m2 lejligheder på havnearealet ved siden af.

EN FLOT RUIN- Vi bygger en ruin, der er flot om 1.500 år, lyder det med et smil på læ-ben fra Benny Kahr Andersen. Samme udtryk benytter faglig sekretær Gert Rasmussen, da han præsenterer byg-geriet over for bladet. Der er noget om snakken. Hvis man ser bort fra de funklende glaspartier, ligner mockup-pen en olding, århundreders vind og vejr har fået til at skride ud af form. Når man står tæt på og kigger op, er det som at se på en gammel borg.

Det kan du, familien og vennerne komme til at konstatere ved selvsyn, når huset i vandet i Vejle står færdigt. Der bliver nemlig adgang for offent-ligheden på nederste etage. Hvis du da ikke bliver blandt dem, der skal bygge det.

Det er som at kigge op af en gammel borg-mur, når man står tæt på mockuppen.

Mock-up af Kirk Kapitals nye hovedkvarter i Vejle Havn. Byggeriet af huset i fjorden påbegyndes den 26. maj.

Jack Rasmussen, ny faglig sekre-tær i 3F Vejle, viser glassten frem, der skal bruges i byggeriet.

BAGMUREN

DE NYE LØNSATSER 2015Gældende fra og med den lønningsperiode, hvori 1. marts 2015 falder

Dansk Byggeri: Hele landet for murersvende og murer-arbejdsmænd, dog undtagen murerarbejdsmænd i København og Frederiksberg.

Minimalløn, akkordafsavnstillæg:Minimalløn ................................... 118,10 kr. pr. timeAkkordafsavnstillæg pr. 1. marts .....................................20,00 kr. pr. timeI alt .............................................. 138,10 kr. pr. time

Forskudsudbetaling på akkordarbejde aftales særskilt mellem murere, murerarbejdsmænd og virksomheden, dog udbetales mindst minimallønssatsen tillagt akkord-afsavnstillæg.

Værktøjsgodtgørelse: tillægges minimalløn og akkord-regnskabernePr. 1. marts ...................................... 2,75 kr. pr. time

Overarbejde:1., 2. og 3. time (50% af minimalløn tillægges timelønnen) ......................59,05 kr. pr. timeEfterfølgende timer og arbejde på lørdage samt søn- og helligdage (100% af minimalløn tillægges timelønnen) .................... 118,10 kr. pr. time

Skurpengesats:1. Udgør pr. mand pr. dag ................. 57,50 kr. pr. time2. Udgør pr. mand pr. dag .................90,00 kr. pr. time

Kørselsgodtgørelse:Fra og med den lønningsperiode, hvori 1. marts falder ................................... 2,05 kr. pr. km

Pension:Arbejdstager .....................................................4,0%Arbejdsgiver .................................................... 8,15% I alt ...............................................................12,15%

Søgnehelligdags- og feriefridagsbetaling:Pr. 1. marts ..................................................... 7,60%

Forskudsbetaling udgør pr. dag 1.000,00 kr.

Ændringer for ovnbyggerne:Minimalløn ................................... 118,10 kr. pr. timeOvnmurertillæg ...............................59,20 kr. pr. timeAkkordafsavnstillæg ........................20,00 kr. pr. timeI alt .............................................. 197,20 kr. pr. time

Værktøjsgodtgørelse tillægges minimalløn og akkord-regnskaber: Pr. 1. marts ...................................... 2,75 kr. pr. time

Forskudsudbetaling på akkordarbejde aftales særskilt mellem murere, murerarbejdsmænd og virksomheden, dog udbetales mindst minimallønssatsen tillagt akkord-afsavnstillæg.

PriskurantPriskuranterne for hovedstadsområdet og provinsen tillægges:Pr. 1. marts .....................................................1,40%Hovedstadsområdet tillægges i alt ..................... 2,72%Provins tillægges i alt ..................................... 8,81%

Priskuranten for murerarbejdsmandsarbejde tillægges:Pr. 1. marts .....................................................1,40%Tillæg i alt .................................................... 18,90%

Løn under sygdom:Ved 3 måneders anciennitet i virksomheden inden for en tidsramme af 1-½ år betales der ved sygdom i indtil 4 uger og ved tilskadekomst i indtil 8 uger følgende:Pr. 1. marts ................................... 139,50 kr. pr. time

Barselsløn samt løn under fædreorlov:Pr. 1. marts ................................... 139,50 kr. pr. time

Barns første sygedagPr. 1. marts ................................... 139,50 kr. pr. time

Eleverne:(Murere, stenhuggere og stukkatører)Timeløn for elever i grunduddannelserne gældende fra og med den lønningsperiode, hvori 1. marts falder:1. lønperiode variabel ......................68,10 kr. pr. time2. lønperiode (52 uger) .....................82,75 kr. pr. time3. lønperiode (52 uger) .....................92,65 kr. pr. time4. lønperiode (52 uger) ................... 109,30 kr. pr. time

Lønnen beregnes baglæns efter udlæringstidspunktet.

Voksenelever:Pr. 1. marts ................................... 118,10 kr. pr. time

Stenhuggere og stukkatører:Minimalløn:Pr. 1. marts ................................... 118,10 kr. pr. timeFaglært tillæg .................................35,00 kr. pr. timeI alt .............................................. 153,10 kr. pr. time

For arbejde uden for virksomhedens faste værksted og kørende i eget befordringsmiddel betales i kørselsgodtgørelse fra den lønnings-periode, hvori 1. marts falder, 3,70 kr. pr. km for såvel hen- som hjemkørsel.