Movia - de første ti år · · 2017-01-05Movia – de første ti år 2/26 ... I min optik er Movias vigtigste sikker bustrans-men jeg synes, de løser den fremragende til glæde

Movia – de første ti år

1/26

Trafikselskabet Movia - de første 10 år


2/26

Velfungerende kollektiv transport er lige så af-

gørende for borgenes velfærd og sammenhæng

i kommunerne som gode skoler, daginstitutio-

ner og ældreomsorg. Movia spiller en afgø-

rende rolle i at få den kollektive transport hø-

jere op i værdikæden.

Af Thomas Gyldal Petersen (S), borgmester i Herlev Kommune og bestyrelsesformand for Movia

Vi skal se og forstå den kollektive transport som et

velfærdsgode. Hvis den ikke fungerer, så fungerer

borgernes liv ikke. Den strategiske dagsorden

rundt omkring i kommunerne handler om at skabe

rammer om gode liv i store og mindre bysamfund

og på landet: Vi sikrer skolerne. Vi sikrer daginsti-

tutionerne. Vi sikrer ældreomsorgen og forenings-

livet. Alt det fylder. Det får budgetopmærksom-

hed, og kommunerne vil også gerne sikre den kol-

lektive transport, så den kan understøtte borger-

nes og virksomhedernes behov for mobilitet. Der

er en tendens til, at der er stor opmærksomhed

på, at den kollektive transport koster mange

penge. Men der skal også være opmærksomhed

om, at kollektiv transport er en service, der giver

meget værdi.

Flere eksempler viser, at udviklingen af den

kollektive transport blandt andet kan være med til

at skabe øget velfærd og tryghed for borgerne.

Man kan komme på arbejde, og man kan få livet til

at hænge sammen. For kommunerne er de økono-

miske fordele med velfungerende kollektiv trans-

port også store – den sikrer tilflytning og skaber

øget handel. Hvis man kan komme let og enkelt til

og fra arbejde og tillige handle på vejen, så øger

det ganske betydeligt lysten til fx at flytte til en ny

kommune.

Derfor skal vi sørge for, at borgerne bakker op

om de kollektive trafiksystemer, så de vil bruge

penge på dem og stille krav til dem. Vi skal samti-

dig forstå, at de løsninger, vi skaber, kun har legi-

timitet, hvis borgerne rent faktisk benytter sig af

dem.

Lad os derfor alle gøre en indsats for at løfte den

kollektive transport højt op i den strategiske vær-

dikæde på linje med, hvordan vi udvikler vores

dagtilbud, skole og ældreomsorg. Det er i virke-

ligheden afgørende for, at de andre områder kan

hænge sammen. Det er afgørende for den borger-

nære velfærd og for, hvordan virksomhederne kan

tiltrække medarbejdere.

Movia spiller en nøglerolle i udviklingen af den

kollektive transport, så den både er let tilgængelig

og effektiv. Movia er ikke kun en meget effektiv

trafikindkøber, men også en stærk koordinator og

rådgiver for de langsigtede beslutninger. Movias

medarbejdere er eksperter i at planlægge trans-

port og vurdere, hvordan passagerstrømmen vil

forandre sig, hvis der bliver gjort noget anderle-

des. Lad mig give et eksempel:

Linje 5A, som snart bliver til 5C, kører i dag fra

Husum Torv til Lufthavnen. Med den nye linje har

borgerne mulighed for direkte rejseforbindelse til

Herlev Hospital. Den beslutning blev taget på bag-

grund af grundige analyser fra Movia, som kunne

skitsere passagergrundlaget, linjeføringen og de

økonomiske konsekvenser. I dette tilfælde var

Movias beregninger og rådgivning helt afgørende

for etableringen af den nye busrute.

Movia gav dermed et fuldstændigt grundlag at

tage stilling ud fra. Og skal vi lykkes med at sikre

forståelsen af den kollektive transport som et af-

gørende velfærdsgode, så er det den slags grun-

dige, velovervejede og velfungerende løsninger, vi

skal skabe i de kommende år. Ikke mindst, når vi

skal sikre velfungerende kollektive trafiksystemer

på tværs af kommunegrænserne. Her kan Movia

blive nøglen til at give den rådgivning, som gør det

muligt at skabe en endnu mere velfungerende kol-

lektiv transport.

Kollektiv transport er et velfærdsgode -

”Vi skal se den kollektive transport som et velfærdsgode. Hvis det ikke fungerer, så fun-gerer borgernes liv ikke”.


3/26

Operatørudgift pr. time og samlet kvalitetsindeks. Indeks 2007 = 100

85

90

95

100

105

110

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Udgift pr. time. Indeks Kvalitet Indeks

På 10 år… har vi øget kvaliteten og sænket udgift pr. time

Det er siden 2007 lykkedes at drage fordel

af udviklingen i en række omkostningsfak-

torer til gunst for Movia. Det betyder, at ud-

giften pr. bustime er faldet i takt med at

kvalitetsindekset er øget – med andre ord,

vi har fået mere kvalitet for pengene til

gavn for passagererne i den kollektive

transport. Udviklingen er båret af, at der

har været god konkurrence i alle årene, be-

hersket udvikling i prisreguleringsindeks de

senere år, f.eks. dieselolie, rente og løn-

udvikling, og sidst – men ikke mindst – en

bedre busudnyttelse, hvor der anvendes

færre busser til at producere flere busti-

mer.

Operatørerne har leveret stigende kvalitet

i samme periode. Det vidner om en dedi-

keret indsats og at Movia har et velfunge-

rende udbuds- og kvalitetsstyringssy-

stem.


4/26

De enkelte kommuner og kommunalpolitikere

forstår borgernes behov for en velfungerende

infrastruktur og spiller derfor en central rolle,

når det handler om at levere effektiv busdrift.

Movia er i denne sammenhæng en vigtig sam-

arbejdspartner, fordi de formår at samle kom-

munerne om en fælles busindsats.

Af Steen Christiansen (S), borgmester i Alberts-lund Kommune og formand i KKR Hovedstaden

Velfungerende busdrift er afgørende for borgere,

der ikke har bil eller har mulighed for at transpor-

tere sig selv fra A til B. Dét ved kommunerne og

kommunalpolitikerne, fordi vi er tæt på borgerne.

Vi ved, at en velfungerende busdrift ligger bor-

gerne på sinde, og når det ikke er tilfældet, ople-

ver man det som politiker.

I Albertslund Kommune er vi meget afhængige

af, at vi har en velfungerende busdrift. Og det er vi

af flere årsager. Mange borgere pendler til hoved-

staden for at gå på arbejde eller tager dagligt til

Albertslund centrum for at handle og benytte sig

af kommunale funktioner såsom bibliotek, sund-

hedshus og plejecenter. Et sammenhængende,

effektivt og dækkende busnet er derfor helt afgø-

rende for mange af byens borgere.

I Albertslund har vi valgt at sige, at vi vil have in-

tensiv busdrift på de tidspunkter, hvor der er mest

behov for det. I myldretiden har vi indsat busser i

10-minutters intervaller for at minimere venteti-

den og øge frekvensen af busser. Det har vist sig

at være en stor succes. Vi har prioriteret en effek-

tiv busdrift, fordi en gnidningsfri transport er med

til at få en travl hverdag til at hænge sammen. Det

er heldigvis meget sjældent, at jeg er blevet præ-

senteret for en klage over busdriften her i kommu-

nen. Jeg kan faktisk ikke komme i tanke om et

eneste tilfælde på nuværende tidspunkt. Det tror

jeg til dels skyldes, at Movia både er driftssikker

og serviceminded. I min optik er Movias vigtigste

opgave at levere effektiv, driftssikker bustrans-

port til tiden. Det er en meget kompleks opgave,

men jeg synes, de løser den fremragende til glæde

for de mange brugere af den kollektive transport.

Men én ting er, at busdriften i den enkelte

kommune hænger sammen. En anden ting er bus-

driften på tværs af kommuner og dermed over for-

skellige kommunegrænser. Det er klart, at hver

kommune gerne vil have den bedste dækning, og

her opstår der ofte interessekonflikter, når nye

busruter skal oprettes, eller når eksisterende skal

tilpasses passagerernes behov. Movia ved en hel

masse om, hvordan vi gebærder os i den kollektive

transport og kan derfor levere den viden, der skal

til for at træffe beslutninger omkring busdriften

på et oplyst grundlag. Ved at levere valide data, så

beslutninger kan baseres på evidens, får Movia

samarbejdet mellem kommunerne til at fungere,

og oftest bliver der fundet en fælles løsning, som

alle er tilfredse med og kan se logikken i.

Det er selvsagt svært at få 28 kommuner i Re-

gion Hovedstaden og 17 kommuner i Region Sjæl-

land til at blive enige om en fælles løsning for den

kollektive transport. Men når det lykkes at stå

sammen om en fælles løsning, så er det til gavn

for alle. Movia er ét af de vellykkede eksempler

på, hvordan kommunale og regionale parter kan

arbejde sammen om en fælles og god transport-

løsning. Det gode samarbejde mellem Movia,

kommunerne og regionerne er til gavn for alle, der

færdes i den kollektive transport. Og det er jo dét,

der er det vigtigste i denne sammenhæng: at sikre

en velfungerende busdrift til borgerne.

Kommunernes rolle er vigtig for velfungerende kollektiv transport

”Movia er et vellykket eksempel på, hvordan kommunale og regionale partnere kan arbejde sammen om en god transport-løsning”.


5/26


6/26

De første 10 år… De vigtigste udviklingstendenser

Movias etablering i 2007 blev starten på en

mere integreret kollektiv transport i den

østlige del af Danmark. Siden fusionen af

HURs trafikselskab, Vestsjællands Trafik-

selskab og STS er buslinjer blevet bundet

sammen på tværs af de tidligere amts-

grænser – det er bl.a. R-nettet et rigtig

godt eksempel på. Og i byerne har A-bus-

serne bredt sig fra at være et københavner

fænomen til også at betjene mellemstore

byer i hele Movia – med voksende passa-

gertal som resultat.

I Vestsjælland fandtes før 2007 den inte-

grerede Flextrafik, som koordinerede kom-

munale og amtslige kørselsopgaver på

tværs. I dag er Flextrafik udbredt til hele

Movia som en transportservice for visite-

rede borgere og som adressebaseret kol-

lektiv transport i form af Flextur. 33 ud af

45 kommuner på Sjælland har valgt Flextur.

Det er altså ikke kun buslinjer og buspro-

dukter, der har udviklet sig betydeligt siden

HUR Trafik, Vestsjællands Trafikselskab

(VT) og Storstrøms Trafikselskab (STS) blev

lagt sammen i Movia for 10 år siden.

Det elektroniske rejsekort har f.eks. afløst

gamle billettyper. I dag findes klippekortet

ikke. Der er indført realtidsinformation på

busstoppesteder mange steder, og med in-

fotainment i busser og lokalbaner, samt

øget salg af mobilbilletter har vi fra første

række været vidner til, hvordan den kollek-

tive transport har flyttet passagererne ind i

den digitale tidsalder.

På ryggen af rejsekortet og de digitale

fremskridt er vi nu på vej mod ét samlet

takstsystem, Takst Sjælland, for rejser i

den kollektive transport på Sjælland på

tværs af bus, lokalbaner, tog og metro.

Trængsel- og miljøproblemer har været en

løbende udfordring i perioden. Både i by-

områderne og i trafikken mellem

Sjælland og hovedstadsområdet. Store an-

lægsprojekter, der skal afhjælpe proble-

merne, er på vej, men udfordringen vil også

bestå i de kommende år. Den kollektive

transport har nydt godt af statslige puljer til

fremkommelighed, flere passagerer og

styrkelse af tyndt befolkede områder. Pul-

jerne har suppleret betydelige kommunale

og regionale investeringer i betjening og in-

frastruktur. Det har blandt andet muliggjort

lanceringen af BRT og +Way, som det høj-

klassede kollektive tilbud der, hvor letbaner

og metro ikke er relevant.

Miljøpåvirkningen fra busserne er reduce-

ret mærkbart de seneste ti år – drevet af

stadigt renere dieselmotorer, men i sti-

gende grad også af et teknologiskift, som

peger på blandt andet el som fremtidens

drivmiddel. Siden 2007 har vi også set dele-

økonomien vokse frem. Den udfordrer vo-

res måde at tænke daglig transport på.

Mange vil i fremtiden ikke eje egen bil, og

selvkørende teknologier vil en dag være en

del af transportsystemet – ikke bare i me-

troen. Udviklingen byder på muligheder (og

udfordringer) i den måde kollektiv transport

tilrettelægges på og integreres med andre

transportformer. Resultatet er en grønnere

transport, hvor den eksisterende kapacitet

i veje og køretøjer udnyttes bedre. Det

handler i stigende grad om mobilitet – i by-

erne og i de tyndere befolkede områder.

Det betyder, at Movia som trafikselskab

udvikler sig mod at være et mobilitetssel-

skab med en bred tilgang til transportløs-

ninger for borgerne. Det rigtige er ikke om

borgerne kører med bus, men om de har en

god transportløsning.


7/26

Vi skal flytte flere mennesker over i den kollek-

tive transport for at undgå kødannelse og

spildtid på motorveje. Men vi skal kunne stole

på den kollektive transport, før det reelt bliver

et attraktivt alternativ til at tage bilen. Det

kræver politisk pres på højeste niveau, før der

vil ske en mærkbar fremdrift på området.

Af Peter Isbrandt Jacobsen, næstformand, Region

Sjælland (DF) og formand for Udvalget for klima,

miljø, trafik og infrastruktur.

Vi lever i et samfund, hvor alt bliver mere individu-

elt orienteret. Vi efterspørger individuelle løsnin-

ger og gør ting, som det passer os, og når det pas-

ser os. Dette passer bare ikke særlig godt ind i en

kollektiv ramme, så hvordan får man kanaliseret

den individuelle tankegang over i den kollektive

transport?

Movia er som kollektivt trafikselskab nødt til at

forholde sig til denne udvikling og tage udviklingen

alvorligt. Movia skal skabe sammenhæng i den

kollektive transport, men de har også en vigtig op-

gave i at få løftet flere over i den kollektive trans-

port. Det er selvsagt en svær opgave, men realite-

ten er bare, at hvis alle skal bruge motorvejen til

at komme fra land til by, så vil trafikken blive så

voldsom, at mobiliteten vil gå helt i stå.

Hver dag sidder tusindvis af bilister i kø på mo-

torvejen. Dét ser jeg som et udtryk for, at de ikke

ser den kollektive transport som et reelt alterna-

tiv. Når mennesker er villige til at investere timer

af deres kvalitetstid i en motorvejskø, må det

være fordi, at det alternative tilbud ikke er godt

nok.

Dét må vi gøre noget ved. Vi skal fokusere på at

udvikle den kollektive trafik, så vi kan flytte nogle

flere bilister over i den kollektive transport. Jeg

tror på, at regelmæssige afgange i rimelige tidsin-

tervaller, og at de forskellige transportformer som

bus og tog korresponderer sammen, hvis man skal

skifte undervejs, er vejen frem. Dét kombineret

med så få forsinkelser som muligt, ja, så har vi

nøglen til at få flere folk over i den kollektive

transport. Hvis man ikke leverer på disse para-

metre, vil den individuelle transportform for alvor

tage overhånd. På den måde er den kollektive

transport meget sårbar, fordi man skal kunne

stole på den. Ellers foretrækker flere at tage bilen.

I Region Sjælland har vi haft stort fokus på fre-

kvens og regularitet i bus- og togafgange – og

med stor succes. Vi kan på mange måder takke

Movia for, at flere nu lader bilen stå og i stedet be-

nytter sig af de gule busser.

Disse tiltag er dog ikke nok til at gøre op med kø-

dannelser og trafikpropper. Der mangler et poli-

tisk pres, før der for alvor vil ske en udvikling og en

fremdrift i den kollektive transport. Gode intentio-

ner er ikke nok. Fra politisk hold bør man opstille

klare forventninger til resultater inden for en given

tidsperiode, så aktørerne i den kollektive trans-

port kan eksekvere og evaluere på nye tiltag. Et

højt ambitionsniveau for den kollektive transport

skal bakkes op af politisk opmærksomhed. Kun på

den måde kan vi løfte flere over i den kollektive

transport.

Kollektiv transport skal være et attraktivt alternativ til individuel transport

” Vi skal fokusere på at udvikle den kollektive trafik, så vi kan flytte nogle flere bilister over i den kollektive transport”


8/26


9/26

Antal ture og udgift pr. minut i Flextrafik. 2007-P2016

0,00

2,00

4,00

6,00

8,00

10,00

12,00

0

200

400

600

800

1000

1200

1400

1600

1800

2000

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016P

Kr.

pr.

min

ut

10

00

Fle

xtr

afi

ktu

re

Ture pr. år (1000) Kr. pr. minut

På 10 år… har vi reduceret flextrafikudgifterne med 30 pct.

I Flextrafik er det lykkedes at kombinere en

stærkt stigende aktivitet målt ved antal

ture og et stabilt faldende udgiftsniveau

målt ved udgift pr. minut. Aktivitetsni-

veauet er mere end tidoblet fra 2007 til

2016, mens udgiftsniveauet målt i kr. pr.

minut fra et maksimum i 2009 er reduceret

med en tredjedel. Den gunstige udvikling

kan navnlig henføres til det turplanlæg-

ningssystem, som anvendes. Systemet

gør det muligt at udnytte det høje antal

ture i flextrafikken maksimalt. Turene

kombineres i systemet ned på korte tids-

intervaller, så der køres mindst muligt

med tomme biler, og så flest muligt køres

sammen på hele eller dele af turen. Der-

ved reduceres udgiften pr. tur.


10/26

Af Frank Jensen, overborgmester i København

Greater Copenhagen skal være et internationalt

knudepunkt for vækst og investeringer. Visionen

kan blive en realitet, hvis mobiliteten er i top.

Samtidig har Københavns Kommune en ambition

om at blive verdens første CO2-neutrale storby.

Det betyder, at transporten skal blive mere grøn.

På begge områder spiller Movia en vigtig rolle.

Af Frank Jensen, overborgmester i København

Der er sket meget i de 10 år, der er gået, fra HUR

blev til Movia. Det er jeg rigtig glad for. Kommu-

nernes indtog som trafikbestillere i Movia har væ-

ret med til at sikre en ny dagsorden med fokus på

miljøet og et godt, sammenhængende trafiksy-

stem. Sammen er vi tæt på de borgere, der dagligt

har brug for transport.

Københavns Kommune er en central aktør i

Greater Copenhagen samarbejdet. Visionen er, at

regionen i 2020 er et internationalt knudepunkt for

investeringer. 3,9 millioner borgere i en sammen-

hængende region med kortere rejsetid giver regio-

nen gennemslagskraft og international konkurren-

ceevne. I 2025 vil vi være 4,1 mio. mennesker i

Greater Copenhagen. Befolkningsvæksten og ar-

bejdskraftens mobilitet udfordrer og stiller krav til

den måde, som vi transporterer os rundt på. Der

er stigende trafikale udfordringer med trængsel i

busser og tog – og ikke mindst kø på vejene. En

robust infrastruktur og velfungerende kollektiv

trafik er en forudsætning for vækst.

I København har vi de senere år investeret

mange millioner kroner i at forbedre forholdene

for buspassagererne, så de kan komme hurtigere

frem. Sammen med kommunerne i hovedstads-

området har vi også peget på nødvendige statslige

investeringsobjekter, så manglende plads på ve-

jene ikke bliver en barriere for mobilitet og vækst.

Det skal være nemt, ubesværet og let at transpor-

tere sig med den kollektive transport. I den kom-

mende tid vedtages den nye trafikplan med et

fastlagt strategisk busnet af A- og S-busser. Det

skal vi bygge videre på i mange år, så den kollek-

tive transport kommer til at fremstå robust for alle

nuværende og kommende brugere. En ting er sik-

kert: Det bliver lettere at komme hurtigt rundt i

byen - og fra den ene ende til den anden.

Vi vil have busser uden støj og møg

I den tid jeg har samarbejdet med Movia, har vi

flyttet fokus fra ”bare” at ville sikre en stabil,

sammenhængende busdrift til også at fokusere på

miljøeffekterne. Vi har sat filter på næsten 300 æl-

dre busser, der minimerer forurening. Buskørslen

er i dag mere grøn, end den nogensinde har været.

Men der kommer til at ske mere i de næste 10 år,

hvis det står til mig. Københavns Kommune har en

ambition om at blive verdens første CO2-neutrale

storby. Luften skal være så ren, at vores sundhed

og helbred ikke belastes. I 2017 høster vi nogle af

erfaringerne, når linje 5C, der har ca. 20 mio. pas-

sagerer om året, lanceres med topmoderne bio-

gasbusser, som er helt CO2-neutrale.

Min ambition stopper dog ikke ved biogas. Al

sund fornuft siger mig, at elbusser er fremtidens

løsning på luftforurening, klima og på at mindske

trafikstøj. Derfor er jeg også glad for, at en enig

Borgerrepræsentation har besluttet, at vi i Køben-

havns Kommune ønsker elbusser i alle Movias

kommende busudbud. Det er mit håb, at alle kom-

muner og Movia hopper med på vognen, så de før-

ste rene elbusruter kører i 2019, og at alle bus-

serne er eldrevne, når vi når 2030. Det bliver godt

for københavnerne, og det bliver godt for Dan-

mark.

Sammen skaber vi fremtidens grønne mobilitet

”Al sund fornuft siger mig, at elbusser er fremtidens løsning på luftforurening, klima og på at mindske trafikstøj”


11/26


12/26

Udledning af skadelige miljøstoffer 2008-2016 pr. kørt kilometer. Indekseret

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Ind

ek

s f

or

ud

led

nin

g

CO2 NOx Partikler

På 10 år… har vi i fællesskab skabt en grønnere kollektiv transport

Siden 2007 er bussernes udledning af

klima- og miljøskadelige stoffer i form af

CO2, NOx og partikler blevet reduceret

kraftigt. I Trafikplan 2013 satte Movia mål

for, hvor langt udledningen skulle ned i

2020 set i forhold til 2008.

I forhold til delmålene i Trafikplan 2013 lig-

ger vi på alle tre parametre foran den for-

udsatte udvikling. Det er baggrunden for, at

der i forslag til Trafikplan 2016 er stillet for-

slag om yderligere reduktioner og fossilfri-

hed i 2030.


13/26

Movia har siden 2007 gennemført knap 10 forsøg med alternative drivmidler – næsten et om året


14/26

Hvis København skal måle sig med storbyer som

Barcelona, Stockholm, Hamborg og Amster-

dam, skal investeringer i den kollektive trans-

port prioriteres. Der er behov for at få kollektiv

transport højere op på den politiske dagsorden,

og det kræver et samlende forum mellem stat,

regioner og kommuner for reelt at rykke noget.

Af Sophie Hæstorp Andersen, regionrådsfor-

mand (S), Region Hovedstaden

Ser man på storbyer som Stockholm, Barcelona,

Hamborg, Amsterdam, lægger man ret hurtigt

mærke til, at det er storbyer, der har investeret

massivt i udviklingen af den kollektive transport.

Vi skal være bedre til at forstå, at sammenhængen

mellem dét at være interessant som by, hænger

uløseligt sammen med at have en veludbygget

metro, en veludbygget letbane og i det hele taget

en veludbygget infrastruktur omkring storbyen.

Udfordringen er, at statens investeringer i den

kollektive transport i hovedstadsområdet ikke al-

tid bliver prioriteret tilstrækkeligt. Den manglende

prioritering ser jeg som et problem – ikke kun for

hovedstaden, men for Danmark som helhed.

Vi må stå fast på, at hvis hovedstaden i Danmark

ikke udvikler sig, så kommer vi til at tabe arbejds-

pladser i resten af landet. Det handler om at

skabe balance i væksten, og det kan man ikke

uden en stærk hovedstad. Og man får ikke en

stærk hovedstad uden at have fokus på infra-

struktur.

I mange af de storbyer vi normalt sammenligner

os med, er de politiske beslutninger omkring den

kollektive transport langt mere integrerede, end

de er i Danmark. Dette betyder, at man ofte finder

bedre løsninger for de penge, man nu engang har

til rådighed for den kollektive transport. Det bety-

der også, at man står stærkere, når man overfor

staten og Folketinget skal argumentere for vigtig-

heden af, at der fortsat skal investeres i udviklin-

gen af den kollektive transport.

Vi kan kigge til byer som eksempelvis London

for inspiration. For at skabe en god og sammen-

hængende transport har de samlet ansvaret hos

ét selskab, der varetager al kollektiv transport.

Med et lignende ”Transport for Copenhagen” kan

vi skabe sammenhæng mellem bus, tog, cykler og

fly til gavn for borgere og virksomheder.

I Danmark har vi derfor brug for et samlende

forum, hvor både stat, region og kommuner i fæl-

lesskab beslutter sig for, hvilke infrastrukturpro-

jekter, der er vigtige. I skrivende stund er ansvaret

for den kollektive transport fordelt på så mange

aktører, at det er tæt på umuligt at træffe fælles

beslutninger.

DOT (Din Offentlige Transport) er kommet langt

på de to år, det har eksisteret og har netop til for-

mål at udvikle den samlede rejse for kunderne.

Movia er gået ind i projektet med en reel vilje til at

samarbejde om bedre kollektiv transport for hele

Sjælland, men det politiske forum skal på plads

for reelt at rykke noget. Vi bør udvikle DOT-samar-

bejdet til at være det samlende forum, der én

gang for alle får sammentænkt lokalbaner, S-

togsnet, busser og metro, så brugerne oplever en

sammenhængende kollektiv transport.

Vi skal prioritere investeringer i den kollektive transport

”Vi skal være bedre til at forstå at sammenhængen mellem dét at være interessent som by, hænger uløseligt sammen med at have en veludbygget infra-struktur omkring storbyen”


15/26

[x.Titel]


16/26

Udvikling i antal buspåstigere pr. time og samlet passagertal i DOT, 2007-2016

Anm: DOT-passagertallet udgør antallet af passagerer i Movias, Metros og DSBs transport i bus, lokalbane,

tog og metro på Sjælland.

90,0

95,0

100,0

105,0

110,0

115,0

120,0

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Buspåstigere pr. time indeks Passagerer DOT Indeks

På 10 år… har vi i fællesskab fastholdt produktiviteten i busnettet

Trafikplanens overordnede passagermål-

sætning har hidtil været udtrykt i absolutte

passagertal sat i forhold til, hvor mange

buspassagerer, der i 2019 forventes at for-

lade busserne til fordel for metroens city-

ring.

Målsætningen foreslås nu ændret til at ud-

trykke produktiviteten i busdriften set som

antallet af passagerer pr. time. Den sam-

lede produktivitet har i de sidste ti år ligget

på ca. 50 påstigere pr. time.


17/26

I Solrød Kommune pendler flere end tre fjerde-

dele af de beskæftigede ud af kommunen for at

gå på arbejde. Hvis hverdagen skal hænge sam-

men for byens borgere er en veludbygget infra-

struktur og sammenhængende kollektiv trans-

port derfor helt afgørende. Movia fungerer i

kommunen som bindeleddet mellem lokalom-

rådet og banenettet.

Af Niels Hörup (V), borgmester i Solrød Kommune

og formand i KKR Sjælland

Vi har rigtig mange pendlere i Solrød Kommune.

Det anslås, at 78 pct. af de beskæftigede pendler

til Storkøbenhavn for at arbejde. De mange pend-

lere i bil kan ses på den tætte trafik på Køge Bugt

Motorvejen og Holbækmotorvejen. Men mange ta-

ger også tog og bus for at komme frem og tilbage.

Vi ved, hvor vigtig kollektiv transport er for at

komme på arbejde, til fritidsinteresser og andre

gøremål. Hvis ikke den kollektive transport var ud-

viklet i samme grad, som den er i dag, hvad ville det

så have af betydning for byudviklingen og for at til-

trække f.eks. børnefamilier?

Fra et hav af undersøgelser ved vi, at kollektiv

transport har stor betydning for, hvor i landet man

bosætter sig. Børnefamilier har brug for nemt at

kunne tilgå skoler, dagpasningstilbud og fritidsak-

tiviteter, mens andre borgere vil i teateret og på

kunstudstilling. Er disse tilbud ikke lige i nærområ-

det, ja, så spiller den kollektive transport ind som

en servicefaktor. Hver gang vi taler om erhvervsud-

vikling og byudvikling, falder samtalen helt natur-

ligt på den kollektive transport. Det er en væsentlig

forudsætning for vækst, udvikling og blivende be-

skæftigelse, at infrastrukturen er på plads. Infra-

struktur er rigtig vigtig for både bosætningsdelen

og erhvervsdelen. Når mennesker og virksomheder

vælger at slå sig ned et sted, så er transporttid en

betydelig omstændighed.

Gevinsten ved at benytte den kollektive trans-

port er da også til at få øje på. Kerer man sig om

klimaet, er det klart, at det giver mening for CO2-

regnskabet, at 20 personer sidder i samme bus i

stedet for 20 forskellige biler. Omvendt giver det in-

gen mening at have en busrute, hvor den eneste

passager er buschaufføren. I disse tilfælde har vi

valgt at nedlægge busruter, og Movia har i stedet

udviklet tilbuddet om Flextrafik, dér hvor den kol-

lektive transport ikke slår til. Udbredelsen af Flex-

trafik i Solrød Kommune er nu gået hen og blevet et

reelt alternativ til bil nummer to.

Movia har været med til at optimere de buslinjer, vi

har, og gøre de eksisterende ruter mere sammen-

hængende. I Solrød Kommune er vi f.eks. gået fra

syv til fire buslinjer, hvor Movia har bidraget med

deres erfaringer i forhold til, hvad virker, og hvad

virker ikke. På denne baggrund blev der oprettet en

helt ny rute, der gik fra at være en lokalrute finan-

sieret af kommunerne til at være en regional rute.

Trafikforskning viser, at jo flere skift, der er på

en rute, jo flere passagerer mister du. I det store

transportnet har Movia den vigtige rolle at være

bindeleddet og sikre, at de mange pendlere kom-

mer nemt til og fra arbejde, og at passagerer ge-

nerelt har oplevelsen af, at det samlede rutenet

hænger sammen. Det er min klare overbevisning,

at uden Movia og en velfungerende infrastruktur

ville Solrød ikke være en lige så attraktiv kom-

mune at slå sig ned i og som konsekvens heraf gå

glip af vækst, byudvikling og arbejdspladser.

Kollektiv transport får borgernes hverdag til at hænge sammen

”Det er min klare overbevis-ning, at uden Movia og en vel-fungerende infrastruktur ville Solrød ikke være en lige så at-traktiv kommune at slå sig ned i”


18/26

På 10 år… har vi i fællesskab skabt flere meget tilfredse kunder

Buspassagerernes tilfredshed med deres

busrejser er en afgørende indikator for, om

Movia leverer en god kvalitet. Samtidig er

en høj kvalitet afgørende for at tiltrække

flere kunder til den kollektive transport.

Den samlede tilfredshed har ligget mellem

92 og 95 pct.de seneste 10 år. Det er der

grund til at være tilfreds med. Kundernes

tilfredshed måles ved løbende spørgeun-

dersøgelser i busserne og har høj statistisk

validitet. Der indgår ca. 32.000 interviews

med buspassagerer i Movias årlige kunde-

tilfredshedsanalyse.

Kundetilfredshed i busdriften 2007 - 2016

77%

74%

15%

21%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Meget tilfredse Tilfredse


19/26


20/26

Omsætning fordelt på analoge og digitale salgskanaler i 2007, pct.

Omsætning fordelt på analoge og digitale salgskanaler prognose i 2016, pct.

97

3Analog

Digital

5347

Analog

Digital

På 10 år… har vi i fællesskab drevet en digital omstilling

Det er en klar strategi for Movia, at så

mange af de kundevendte aktiviteter som

muligt overgår fra konventionelle analoge

medier til digitale og selvhjulpne medier.

Det gælder også udbuddet af billettyper,

hvor kunderne har taget godt imod de di-

gitale billetter – først og fremmest rejse-

kortet. Digitalt billetsalg, dvs. billetter

solgt via rejsekort, websites og apps er

på bare ti år næsten lige så stort, som

analoge billetter, dvs. billetter solgt på

salgssteder eller i abonnement, f.eks.

papperiodekort.


21/26

Styrken i samarbejdet mellem DSB og Movia er

den store indsigt, vi har, når vi forener kræfterne

om vores kunders behov på hele Sjælland. Når

samarbejdet lykkes rigtig godt, er det fordi, vi står

sammen om at skabe de bedste kundeløsninger.

Fortsætter vi i det spor, går den kollektive trafik

en lys fremtid i møde.

Af Susanne Mørch Koch, kommerciel direktør i

DSB

Samarbejdet mellem DSB og Movia er helt afgø-

rende for at skabe sammenhæng i den kollektive

transport for kunderne på Sjælland. Og vi har i de

senere år sammen formået at flytte hegnspælene

i en lang række store udviklingsprojekter til glæde

og gavn for kunderne. På Sjælland har der været

en række store sager, der har krævet samarbejde

på tværs. De har ikke alle været hverken nemme

eller populære, men de har været helt nødvendige

for at sikre udviklingen af et bedre og mere effek-

tivt transportsystem for kunderne.

Et eksempel er udskiftningen af et forældet

klippekortsystem til et efterhånden velfungerende

rejsekort. Ved at stille krav både til hinanden og

rejsekortsystemet, lykkedes det at komme frem til

et resultat, som der nu er langt større tilfredshed

med og ro om – både fra kundernes og politiker-

nes side.

Samtidig har vi sammen været med til at sikre

en model for rejsekortets langsigtede økonomi og

derved fået skabt mere ro om selskabet. Det bety-

der, at rejsekortselskabet og selskaberne bag nu

kan fokusere på at udvikle og vedligeholde kerne-

produktet i stedet for at bruge energien på finan-

sielle slagsmål.

Sidst, men absolut ikke mindst, er vi sammen

lykkedes med aftalen om Takst Sjælland, der giver

kunderne enklere og mere gennemskuelige priser,

så det bliver nemmere for kunderne at vælge den

bedste løsning. Det er forbedringer, der skaber til-

lid hos kunderne og kan bidrage til at give flere

lyst til at gå om bord. Og det er resultater jeg sy-

nes, at vi, selv om vi har måttet give og tage un-

dervejs, kan være stolte af.

Det er helt naturligt, at Movia som operatør på

Sjælland, fokuserer på sammenhængen på tværs

af Sjælland. I DSB har vi som landsdækkende ope-

ratør et fokus på sammenhængende løsninger på

tværs af landet. Det betyder, at vi ikke altid har

sammenfaldende interesser, når vi går til et pro-

blem. Men jeg synes også at eksemplerne viser,

både at vi kan blive enige, og at det kan give stor

værdi for vores kunder, når vi sætter os ned og får

talt løsningerne igennem.

Vores samarbejde skal naturligvis drives af hensy-

net til kunderne og styrken i samarbejdet er netop

helt grundlæggende, at vi tilsammen kender kun-

derne på Sjælland rigtig godt. Det skal vi blive ved

med at bygge videre på. Og vi skal blive ved med

at fokusere på de styrker, vi har, som en social,

bæredygtig og effektiv måde at transportere sig

på.

Vi ser i disse år en stigende interesse for fx de-

leøkonomi. Den kollektive transport er jo en helt

oplagt spiller i den dagsorden. DSB og Movia er

gensidigt afhængige, men vi har også en gensidig

glæde og gavn af hinanden. Sammen kan vi være

med til at udvikle og skabe endnu bedre løsninger

til gavn for kunderne.

Et stærkt samarbejde om kollektiv transport er til glæde og gavn for kunderne

”Vores samarbejde tager ud-gangspunkt i det, vi har til fæl-les – og det er kunderne”


22/26

Udviklingen kan navnlig henføres til en række

kvalitetsforbedringer i lokalbanedriften siden

2007. Både i form af nyt togmateriel og i form af

skinneforbedringer, som har bevirket højere

rejsehastigheder og mulighed for bedre køre-

planer.

Passagerudvikling i lokalbanerne. Indekseret

100

103

108109

121

126

130131

130

128

100

105

110

115

120

125

130

135

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 P2016

På 10 år er passagertallet i lokal-banerne steget med godt 25 pct.


23/26

Nye transportkoncepter spirer frem. Førerløse

busser og biler kommer til at revolutionere den

kollektive tranport, og det skal Movia forberede

sig på. For at følge med udviklingen bør Movia

drage nytte af løsninger som Bus Rapid Transit

(BRT).

Af Otto Anker Nielsen, professor i transportmodel-

lering og –planlægning, DTU

Vi bliver stadig flere borgere i hovedstadsområdet,

og derfor er der behov for nytænkning af den kol-

lektive transport. Flere mennesker skal færdes på

de samme veje, og det skaber udfordringer, fordi

mange bevæger sig omkring de samme trafikale

knudepunkter. Men hvad sker der egentlig med

den kollektive transport, som vi kender den i dag,

når nye koncepter tages i brug?

Ser vi på buslinjer med store passager-

strømme, kan Bus Rapid Transit (BRT) være med til

at forbedre rejsetiden for passagererne. BRT er et

særligt system til kollektiv bustransport, der har til

formål at undgå trafikale forsinkelser. Med Bus Ra-

pid Transit kører busserne på dedikerede busba-

ner, således at andre køretøjer må vige, og træng-

selsproblemer undgås.

Der er kun en enkelt BRT-lignende strækning i

København ved Nørre Campus. Men flere steder er

særlige kørebaner forbeholdt busser, og busserne

har særlig forkørselsret i udvalgte vejkryds. Flere

storbyer har indført BRT-systemer for at sikre hur-

tigere og mere pålidelig rejsetid i den kollektive

transport. Flere eksempler fra udlandet viser, at

BRT-busser øger passagermængder og billetind-

tægter, og nogle steder også hus/lejlighedspriser.

Men for at udbrede BRT-løsninger kræver det fi-

nansiering og et partnerskab med kommunerne.

Ser vi ud i fremtiden og kigger på indretningen

af den kollektive transport, vil billedet ændre sig

markant i forhold til, hvordan det ser ud i dag. Et

stigende antal borgere benytter sig af delebilskon-

cepter, og der er allerede rundt om i verden iværk-

sat forsøg med førerløse biler og busser. Denne ud-

vikling kan selvfølgelig skabe en udfordring for

transportaktørerne, herunder Movia, fordi der

kommer flere alternativer til den kollektive trans-

port og det er lettere at få adgang til biler, selvom

man ikke ejer en bil. Men trenden for øjeblikket går

i øvrigt også mod højere bilejerskab.

Men den teknologiske udvikling skal ikke alene

ses som en trussel. Tværtimod bør Movia og andre

transportselskaber indtænke de nye transportsy-

stemer, når de skal indrette fremtidens kollektive

transport.

I tætte byområder har busser stadigt større ka-

pacitet end biler, og i forstæder giver førerløse bus-

ser og delebiler mulighed for at komme lettere og

mere hyppigt frem til tog og de større buslinjer. Fø-

rerløse busser giver også på sigt mulighed for at

spare driftsomkostninger, og busserne kan derved

køre hyppigere med mindre enheder.

Vi må huske på, at det er den samlede rejse,

der betyder noget for den enkelte. Derfor skal der

også rettes fokus på den samlede oplevelse i frem-

tidens planer, og hvordan man bedst og hurtigst

kommer fra A til B – uanset om transportformen er

via tog, metro, letbane, BRT, en delebil eller en fø-

rerløs bus.

Nye transportkoncepter vil ændre fremtidens kollektive trafik

”Jeg tror på, at vi i fremtiden vil se langt mere til Bus Rapid Transit (BRT), fordi vi simpelt-hen har behov for en effektiv og hurtig kollektiv transport”


24/26

Fakta om BRT:

BRT stammer fra Brasilien og blev sat

i drift allerede i 1974, men flere stor-

byer har efterfølgende indført BRT-

systemer for at sikre hurtig rejsetid i

den kollektive transport.

Prioriteret bustransport i særlige kø-

rebaner bør køre ofte og understøt-

tes af grønne bølger, således at bus-

serne ikke skal holde for rødt. BRT

gør det således muligt for busserne

at transportere passagererne hurti-

gere (Rapid) fra A til B (Transit) og kø-

rer med højere frekvens end de al-

mindelige busser.


25/26

2007

Etablering af Movia ved fusion mellem Vest-

sjællands Trafikselskab, Storstrøms Trafiksel-

skab og HUR Trafik.

Flextrafik introduceres på hele Sjælland.

2008

Lokalbanen og Regionstog etableres ved fusion af

fire privatbaneselskaber

2009

R-net introduceres i Region Sjælland

A-busserne rykker udenfor hovedstaden

(Ringsted).

2010

Danmarkshistoriens største busudbud gav højere

kvalitet

2011

Rejsekort indføres i Sydsjælland, som første sted i

Danmark.

2012

Udbredelse af rejsekort, mobilapp, realtidsinfor-

mation mv. (Tjenesterne har eksisteret tidligere,

men i 2012 tager digitaliseringen fart).

4A får ændret flow med indstigning midt i bussen.

2013

Store el-busser afprøves i driften.

2014

BRT/+Way på Nørre Campus strækningen.

Ny linjefordeling og finansieringsmodel vedtages.

2015

DOT oprettes som fælles indgang til den kollek-

tive transport.

300 busser eftermonteres med filtre som led i

Ren Luft-samarbejdet.

Takst Sjælland besluttes.

2016

Rejsekort færdigleveres som system.

Takst Sjælland gøres klar til implementering.

De væsentligste resultater


26/26

Udgivet af:

Trafikselskabet Movia

Gammel Køge Landevej 3

2500 Valby

Telefon 36 13 14 00

CVR nr. 29 89 65 69

5. januar 2017

moviatrafik.dk

Documents

Movia - de første ti år · · 2017-01-05Movia – de første ti år 2/26 ... I min optik er Movias vigtigste sikker bustrans-men jeg synes, de løser den fremragende til glæde