Credits

ide & konCeptJacob Saugman

ForFattereAnne Sofie Hammer og Jacob Saugman

Årgang2008

isBn978-87-992719-0-0

Udgave: 1. udgave, 1. oplag

UdgiverTelecom Scandinavia A/S

graFisk layoUtdmeGraphic

trykJohansen Tryk A/S

kontaktTS mobile

Bernhard Bangs Allé 31

2000 Frederiksberg

Tlf. 33 11 20 00

www.tsmobile.dk

4

5

ts mobile

TS mobile anvender de 20 års erfaring, vi har opbygget igennem Telecom Scandinavia, til at levere optimale løsninger til mobil marketing. Vi arbejder målrettet med de enkelte kunders behov for at afdække, hvordan vi ved hjælp af vores løsninger kan optimere en given kampagne – hvad enten der arbejdes med en kortsigtet eller langsigtet strategi.

7

ForordDenne bog er udviklet i håbet om at kunne videregive noget af den viden, vi har tilegnet os igennem årene. Samtidig er bogen ment som inspirationsgrundlag til, hvordan mobil marketing kan indgå som en naturlig del af det samlede marketingmix.

Vi oplever ofte, at der er stor interesse omkring mobil marketing, men vi oplever ligeså ofte at der mangler viden omkring, hvordan man kommer i gang, samt hvordan de forskellige medier kan anvendes.

Vi hørte for nylig denne udtalelse omkring mobil marketing: ”Vi skal i gang, når vi ikke længere tør vente.” Dette punkt er efter vores mening for længst overskredet, og vi vil derfor kickstarte mobil marketing disciplinen hos bureauer og virksomheder med denne bog.

Vores håb er derfor, at I aktivt vil kunne bruge bogen som et værktøj i dagligdagen og som en tilbagevendende inspirationskilde. Det er ligeledes vores ambition, at der hvert år vil komme opdateringer til bogen, samt at nye bøger vil komme til om emnet.

God fornøjelse!

TS Mobile

Marketing

Mobil

indhold10 Mobile Medier ]

42 UdVAlGTe CASeS ]

68 brUGerTYPer ]

76 STATiSTiK ]

90 ordForKlAriNGer & STiKordSreGiSTer ]

[

[

[

[

[

MedierMobile

10

11

hvilke Medier?

De følgende afsnit gennemgår kort en række af de mest almindelige mobile medier – samt et par stykker, som vi mener, kommer til at fylde meget til i en nær fremtid.

12“8.851.004.000 – så mange minutter snakkede

danskerne i 2007. det er en stigning på over 1,5 mio. minutter fra året før

13

ivr

IVR står for Interactive Voice Response, og de fleste kender det som en slags avanceret telefonsvarer med en menu, som man taster sig igennem ved hjælp af telefontasterne.

Men IVR kan bruges til meget mere. Det er f.eks. et velegnet medie til at udveksle alle former for data, lige

fra betalingsoplysninger og måleraflæsninger til kontaktoplysninger, kommentarer og svar på konkurrencer og analyser.

Produktion af en IVR-tjenesteProduktionen af en IVR-tjeneste starter med udarbejdelsen af et teknisk manuskript. Det tekniske manuskript består af en kombination af fraser, der skal speakes, beskrivelse af evt. lydeffekter og flowbeskrivelser, der fortæller, hvordan de forskellige fraser skal kædes sammen og i hvilke situationer.

Når manuskriptet er godkendt, skal det speakes. Der castes en professionel speaker eller skuespiller, og ud fra kundens ønsker til stil og udtryk anlægger speakeren lige netop det toneleje eller den særlige stemmeføring, der passer til tjenesten. Lyden redigeres, og der indlægges evt. musik eller lydeffekter.

Samtidig udvikles selve det bagvedliggende program med alle de ønskede funktioner. Lyd og program sættes sammen, og man tester både lydfiler, flow, datalevering og samspil med eventuelle andre medier.

Hvor kommer brugen af IVR til sin ret?IVR rummer i sammenkoblingen med andre medier på næsten uanede muligheder inden for markedsføring, responsmåling, medarbejder- eller forhandleruddannelse og kundeservice.

14

IVR er særligt velegnet i forbindelse med

• analyser• uddannelse (M-learning)• betaling via telefon• kundeservice og omstilling• audiobranding• storytelling med lyd og musik• konkurrencer af længere art, f.eks oplevelsesorienterede konkurrencer eller quizzer.

Tillægstaksering af IVRDet er også muligt at tillægstaksere IVR. Ved tillægstaksering bliver brugeren pålagt ekstra betaling for sit opkald, enten i forbindelse med en donation eller for at dække udgiften til drift af den tjeneste, han benytter.Læs mere om tillægstaksering i afsnittet om tillægstaksering af sms.

TalegenkendelseIVR-mediet har hidtil primært været begrænset af tast-selv-formen. F.eks. er der grænser for, hvor mange menupunkter, man kan overskue i telefonen, ligesom der er en grænse for, hvor

mange menuer, det er rimeligt, at brugeren skal taste sig igennem, inden han når frem til det, han søger.

Men også inden for IVR kommer der hele tiden nye tekniske muligheder til, og talegenkendelse har vist sig at være i stand til at overvinde en del af IVR’ens begrænsninger.

Ved hjælp af talegenkendelse kan brugeren nu tale til en IVR-tjeneste i stedet for at taste.

Der er stadig et begrænset antal ord at vælge imellem, men forskellen er, at brugeren ikke behøver at høre alle muligheder igennem, inden han vælger. Det giver mulighed for i det tekniske setup at opstille meget lange ’menuer’, uden at det ødelægger brugerflowet, fordi menuen ikke fremgår, men kun eksisterer i det underliggende program.

Systemet bruges f.eks. inden for kundeservice, hvor brugeren nu blot kan sige navnet på den afdeling og person, han ønsker at tale med. Systemet kender på forhånd alle afdelinger og navne i firmaet og er således i stand til at stille brugeren videre udelukkende ud fra en talemeddelelse.

15

iVr

16

sMs

Sms står for short message service. Ideen bag sms var oprindeligt at fortælle mobiltelefon-brugeren, at der var lagt en ny besked på hans telefonsvarer. I dag er det et medie i nærmest eksplosiv vækst.

I første halvdel af år 2000 blev der stadig sendt mindre end 100 sms’er i gennemsnit pr.

mobilabonnement. Det tilsvarende tal for første halvdel af 2007 var over 1.000 sms’er!

Sms’ens opbygningEn sms til f.eks. en konkurrence består typisk af et ord efterfulgt af et svar. Det første ord er sms-tjenestens mediekode (også kaldet et alias). Ud fra mediekoden kan systemet sortere alle indkomne sms’er og finde ud af, hvilke sms-tjenester de hører til.

Når man tilrettelægger en sms-tjeneste, gælder det derfor først om at finde en god mediekode, som har relation til tjenestens indhold, og finde ud af, om den er ledig i systemet, eller om den allerede bruges af andre. Det er også vigtigt, at det er en mediekode, som er let at skrive, dvs. at det helst skal være et ord, der kan genkendes af telefonens ordbog.

Mediekoden kan efterfølges af alle tænkelige oplysninger. Det kan være et konkurrencesvar, som enten er et helt ord eller blot et tal eller bogstav. Men det kan også være navn og adresse, hvis det f.eks. er i forbindelse med rekruttering eller bestilling af materiale.

Teksten bestående af mediekode efterfulgt af en svartekst eller en fritekst sendes ind til et nummer, som i forbindelse med sms-tjenester typisk er firecifret. Dette nummer kaldes en applikationskode eller en shortcode. En applikationskode kan anvendes på tværs af alle mobilselskaber. Enkelte store brands ejer deres egen applikationskode.

17

Den sms, som deltageren indsender, kaldes en sms-pull eller MO (Mobile Originated). Den svar-sms, som han modtager tilbage fra systemet, kaldes en sms-push eller MT (Mobile Terminated). MO-sms’en betales af deltageren, MT’en af annoncøren/udbyderen. Hvor kommer brugen af sms mest til sin ret?Sms er – som navnet antyder – særligt velegnet til korte udvekslinger af beskeder. Det kan f.eks. være konkurrencer, hvor man svarer med en enkel tekst på et spørgsmål, som eksponeres on pack på produktet eller via outdoor reklamer.

Sms egner sig også godt til konkurrencer, hvor man tilmelder sig, hvorefter man over en periode jævnligt får nye spørgsmål tilsendt. Det afgørende er, at det skal være muligt at formulere både spørgsmål og svar meget kort og præcist.

Hvis man ønsker spontane reaktioner, f.eks. på tv- eller radio-spots, er sms også et velegnet medie. En kort mediekode, som refererer til indhold eller kontekst, er lettere at huske end et langt telefonnummer, og sms gør det derfor nemt at deltage i en konkurrence eller donere penge til en indsamling, selvom tjenesten ikke eksponeres på tryk.

Tillægstaksering af smsTillægstaksering af sms’er kan bruges på tre forskellige måder: Enten til at betale for produkter eller ydelser, til at finansiere dele af en konkurrence, eller til at foretage almennyttige indsamlinger.

Tillægstakserede konkurrencer er primært relevante for medievirksomheder som tv- og radiostationer, der ønsker en brugerskabt indtjening på en konkurrence eller afstemning. Til marketingkampagner anbefales tillægstaksering ikke, da det har en negativ indflydelse på responsraten.

18

Hvad angår konkurrencer, gælder følgende regler for tillægstaksering:

• Den samlede tillægstaksering må være på max. 75 kr. pr. mobilnummer pr. døgn

• Tillægstakseringen må max. udgøre 12 kr. pr. deltagelse

• For konkurrencer rettet mod børn og unge må den samlede tillægstaksering max. være på 12 kr. pr. mobilnummer pr. døgn

• Den samlede deltagelse må for både børn og voksne max. indebære en tillægstaksering på 75 kr. pr. mobilnummer

• Det skal klart fremgå, hvad det i alt koster at deltage samt hvad hver enkelt deltagelse beløber sig til

Læs hele Rammeaftale for mobile indholds- og betalingstjenester på www.tsmobile.dk under Kompetencer.

Annonceteksten til sms-konkurrencerNår man annoncerer en sms-konkurrence, er det vigtigt, at teksten i annoncen både er letforståelig for brugeren og samtidig opfylder alle juridiske krav.

Beskrivelsen af, hvordan man bærer sig ad med at deltage i konkurrencen, skal desuden være klar og forståelig for enhver. Her er det altid en god idé at alliere sig med en udbyder, der har et grundigt kendskab til typiske fejlscenarier, og som kan tilbyde at læse korrektur på annoncetekster og give gode råd om, hvordan man undgår forståelsesmæssige faldgruber. De juridiske krav til tillægstakserede sms-konkurrencer kan man læse i Rammeaftale for mobile indholds- og betalingstjenester påwww.tsmobile.dk under Kompetencer.

Sms’ens begrænsningerHver sms kan som bekendt indeholde 160 tegn inkl. mellemrum. Denne grænse er dog efterhånden temmelig relativ, idet beskeder på mere end 160 tegn automatisk sendes som flere beskeder og sættes sammen til én besked igen i modtagerens mobiltelefon. Op til fire sms’er kan således splittes og samles igen, hvilket i praksis giver afsenderen mulighed for at skrive helt op til 640 tegn.

19

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at beskeder på mere end 160 tegn netop udsendes som flere beskeder, og at man derfor også betaler teleselskabet/udbyderen for at sende flere beskeder. I kampagner eller lignende, hvor der skal udsendes et meget stort antal sms’er, kan udsendelsen af dobbelte sms’er få betydning for økonomien. Det er derfor stadig tilrådeligt så vidt muligt at holde sig til de magiske 160 tegn.

“ i 2007 blev der sendt 11.920.000.000 sMs’er

– 1.722.000.000 flere end i 2006.

20

MMs

Mms står for multimedia messaging service og bruges, når man skal sende andet indhold end tekst. Det kan f.eks. være billeder, film eller talemeddelelser.Mms er endnu ikke så almindeligt i forbindelse med markedsføring, men i virkeligheden kan langt de fleste danskere i dag sende en mms fra deresmobiltelefon – og gør det

også flittigt.

Mms i praksisNår man indsender en mms til en konkurrence eller en kampagne, benytter man – som ved sms – en kort applikationskode (telefonnummer) på fire cifre, efterfulgt af en mediekode, som refererer til kampagnens indhold eller kontekst. Mediekoden er det ord, man skriver i tekstfeltet, og som gør systemet i stand til at kende de forskellige mms-tjenester fra hinanden.

For at undgå misbrug bør mms’er i forbindelse med konkurrencer og kampagner altid indsendes til et administrationssite, hvor de godkendes af en administrator, inden de uploades til kampagnesitet.Hvis man i forbindelse med en kampagne eller et kundetilbud ønsker at udsende mms’er til interesserede kunder, kan det f.eks. ske ved at kunden sender en sms eller indlæser en smartcode, som udløser et mms-svar med et link til et download site.

Det kan også være, at kunden tilmelder sig en kundeklub eller lignende, hvor han ved sin tilmelding accepterer at modtage et antal mms’er. En mms kan godt bestå af flere billeder, som kunden kan ”bladre” i.

Hvor kommer brugen af mms til sin ret?Mms er nemt og hurtigt at bruge og egner sig derfor ligesom sms godt til spontane reaktioner, outdoor-kampagner og lignende.

21

Brugerne kan indsende billeder, film og lyd og på den måde selv være med til at præge kampagnens indhold. Det giver involvering og er et godt push-to-web medie.

Mms kan også benyttes af en virksomhed til at udsende billeder og anden relevant information til kunder. Udsendelse af mms’er kan f.eks. bruges i forbindelse med konkurrencer, stregkoder (se Ticketing, side 33), kundeklubber og tilbud, hvor man ønsker at sende kunden et eller flere billeder. Mms’en kommer da til at fungere som en tilbudsavis i miniformat.

Mms’ens begrænsningerLigesom sms’en har en øvre grænse på 160 tegn pr. besked, har også mms’en en øvre grænse for, hvor meget indhold der kan sendes på én gang.

Grænsen for hvor meget indhold der kan være i en mms, ligger på 300 KB. Det er lidt sværere at regne med end tegn, men som tommefingerregel kan man sige, at det svarer til cirka 3-4 billeder eller 10-15 sekunders filmklip.“i 2007 blev der sendt 41.963.000

MMS’er – 13.063.000 flere end i 2006.

MMS

22

CliCk to Call

Click to call kombinerer telefon og internet og er en effektiv metode til at skabe direkte telefonisk dialog med kunderne via internettet.

Hvad er click to call?Ved click to call indtaster kunden sit telefonnummer i et click to call felt på virksomhedens hjemmeside, i en bannerannonce eller i en

e-mail. Systemet sender herefter nummeret til en server, der automatisk foretager et opkald til virksomhedens telefonnummer. Så snart telefonen bliver taget hos virksomheden, skabes der direkte forbindelse mellem de to telefoner.

Hvor kommer brugenaf click to call til sin ret?Click to call skaber ny værdi i forbindelse med online markedsføring. Det kan f.eks. være i

bannerannoncer eller på kampagnesites, hvor den umiddelbare interesse nemt og hurtigt kan omsættes til handling ved at klikke på ”Ring mig op”.

Click to call fungerer desuden godt som kontaktmulighed på virksomheders hjemmesider, hvor det skaber en kortere afstand mellem kunden og medarbejderen end f.eks. en mail. I forbindelse med salgssupport på internet-butikker kan denne hurtige kontaktmulighed være afgørende for salget.

Har man ikke døgnåbent, opsættes funktionen, så click to call feltet kun vises på hjemmesiden inden for virksomhedens åbningstid.

poW

POW står for Phone Operated Web og er en betegnelse for en særlig type tjenester, hvor brugeren styrer handlingen på computerskærmen ved hjælp af sin telefon.

POW blev oprindeligt udviklet for at opnå mulighed for at benytte både lyd og grafik, også på meget langsomme

computere. I den forbindelse var det en stor fordel, at lyden kom fra telefonen.

I dag er POW blot endnu en kreativ mulighed, hvis man ønsker en kampagne, der integrerer telefon og web.

Sådan virker POW Brugeren indtaster sit telefonnummer på et website og klikker på en knap, f.eks. et logo, en tekst eller et animeret billede. Herefter modtager han straks et telefonopkald med en lydfil, der passer til skærmindholdet. Lyden tilpasses de animerede bevægelser på skærmen.

Via telefonen kan brugeren nu selv vælge mellem flere forskellige tastemuligheder, som styrer aktiviteterne på skærmen.

23

24

MoBilinternet

Mobilinternet er det man før i tiden bedre kendte som wireless application protocol - eller slet og ret wap. Mobilinternet er et område i kraftig vækst.

Hvad er mobilinternet?Mobilinternet eller wap skal ikke forveksles med de 3G-modemmer, man i dag kan få til sin bærbare PC, så internettet kan tilgås hvor som helst.

Wap er en protokol for overførsel af data til mobiltelefonen og anvendes typisk til fremvisning af særligt tilpassede websider til mobiltelefonen. Selve wap-protokollen anvendes dog også til overførsel af ringetoner, spil, programmer, mms og meget andet.

Når man taler om websider, der er tilpasset til mobiltelefonen, anvender man typisk ordet mobilportal. En mobilportal adskiller sig fra almindelige websites ved at være reduceret i

det tekstuelle og grafiske indhold. Det sker både fordi man endnu ikke har helt samme hastighed, fordi skærmen er mindre, og fordi priserne pr. mb stadig er relativt høje. Mobilportaler omtales undertiden som Wap 2.0.Når man udvikler mobilportaler, anvender man programmeringssproget XHTML i stedet for HTML. For at få adgang til mobilportaler kræves det,

at man har en mobiltelefon eller et andet mobilt håndsæt med dataadgang (GPRS, EDGE eller UMTS - dvs. 3G). Derudover skal mobiltelefonen have en browser, der kan vise XHTML websider. Det er dog standard i alle nye mobiltelefoner.I efteråret 2006 blev der åbnet for et nyt topdomæne, .mobi, som giver brugerne mulighed

“61 % af brugerne af det mobileinternet er over 30 år

25

for at adskille mobilportaler og almindelige websider fra hinanden.

.mobi er et generisk topdomæne (i modsætning til nationale topdomæner som f.eks. .dk og .se). Det er reserveret til internet-sider, der kan ses på mobiltelefoner. Domænet blev oprettet i maj 2006, og blev den 26. september 2006 frigivet for registrering af privatpersoner. Indtil da var det kun trademark-indehavere, der kunne købe et domæne med dette topdomæne.

Hvor kommer mobilinternet til sin ret?Mobilinternet kan anvendes til stort set alt, hvad man kender fra det traditionelle internet, men til forskel fra dette er det altid lige ved hånden. Hvad mobilinternet af og til kan mangle i brugergrænseflade og hastighed, kompenserer det således for ved en meget høj tilgængelighed. Det er derfor vigtigt at have forbrugerens situation i tankerne, når man skal vælge, om man skal lave et mobilsite til en kampagne: Hvor befinder han sig, når vi når ham med vores markedsføring?

Mobilsites er f.eks. ideelle til

• kampagnesites• søgetjenester • betalingstjenester • anmeldelser af restauranter, film og lignende• andre tjenester, der giver brugeren oplysninger, som han kan bruge her og nu

26

java MiCro edition

En applikation er et lille program, som nogle gange bare benytter en enkelt funktion i en mobiltelefon. Det kan f.eks. være mindre spil, en byguide eller en smartcode reader (se afsnittet om smartcodes).

Hvad er Java ME?Java ME er i dag den meste brugte platform, når der skal skrives

applikationer til mobiltelefoner.

I Java ME bruges programmeringssproget Java til udvikling af applikationer, som kan oversættes til såkaldt Java bytecode og pakkes ned i filer, som downloades til telefonen. Telefonens lokale Java ME miljø er derefter i stand til at afvikle applikationen.

Java ME understøttes i dag af næsten alle nye telefoner på markedet.

Hvordan fungerer Java ME?Installationen af Java ME applikationer fungerer på den måde, at koden til programmet pakkes i to filer. Den mindste af disse to filer hedder en .jad-fil (Java Application Descriptor), og det er den, som brugeren får tilsendt linket til i en sms, når han skal downloade en applikation. .jad-filen indeholder oplysninger om applikationen, såsom applikationens navn, versionsnummer og dens infourl. Når .jad filen er hentet, kan brugeren starte downloadet af selve applikationen. Det er den anden af de to filer, og den hedder en .jar fil (Java Archive). Denne fil indeholder selve applikationens kode, samt dens datafiler, som for eksempel lyd og grafik.

MulighederSamtlige telefoner på markedet opfylder nogle simple basiskrav mht. Java. Derudover findes der en mængde tillægspakker, som nogle producenter vælger at understøtte i de forskellige telefonmodeller. Tillægspakker indeholder funktioner, som eksempelvis kan give det færdige program adgang til telefonens lokale filsystemer, til at sende og modtage

27

sms eller mms, understøtte mp3 og meget mere. Hvis man udvikler en applikation, som anvender tillægspakker, vil der være telefoner på markedet, som ikke understøtter applikationen. Til gengæld kan man lave applikationer, som kan mere.

BegrænsningerBegrænsningerne ved Java ligger altså primært i mobiltelefonens begrænsninger: Mulighederne er afhængige af, hvilken størrelse applikationer den enkelte telefon tillader, og hvilke funktioner den understøtter. Disse faktorer bestemmes ene og alene af telefonens producent. En anden begrænsning ligger i udformningen af Java-platformen. Java ME følger i dag en sikkerhedsmodel, som gør det svært eller umuligt for applikationen at tilgå lokale data, som f.eks. adressebog eller billeder, eller oprette forbindelser til servere på nettet eller til andre telefoner.

28

Flash lite

Flash Lite er en mobil version af Flash fra Adobe, som man i dag primært kender fra websites, hvor det muliggør forskellige former for dynamisk indhold.

Hvad er Flash Lite?Flash Lite er en tilpasning af det meget populære Flash format til mobiltelefoner og andre mobile håndsæt.

Det er en forholdsvis ny platform, og den har ikke den samme udbredelse som Java ME. Den er dog hastigt på vej fremad. Flash Lite afspilleren er således standard på Nokia og Sony-Ericssons telefoner af nyere dato. Over 400 forskellige mobiltelefoner og andre mobile håndsæt har i dag understøttelse af Flash Lite.

Hvordan fungerer Flash Lite?Understøttelsen af Flash er forskellig fra telefonmærke til telefonmærke og ofte også

fra model til model. Nokias telefoner gør det f.eks muligt at downloade Flash-applikationer til telefonen og gemme dem til senere brug, hvor de fleste Sony-Ericsson kun gør det muligt at afvikle applikationerne inde i web-browseren her og nu. På nogle telefoner kan man bruge Flash Lite til at lave animerede wallpapers og ringe-animationer.

Flash Lite arbejder med vektorgrafik, som bl.a. muliggør skalering og andre transformationer uden tab af grafisk kvalitet. Vektorgrafikken gør det også muligt at pakke grafik og animationer bedre og dermed opnå en bedre brugerflade for slutbrugeren.

Derudover kan man konvertere webbaseret Flash-indhold til mobilt indhold på en meget simpel måde og uden den store tilpasning.

BegrænsningerEn ulempe ved Flash Lite i forhold til Java ME er, at det i dag ikke er lige så udbredt, og at man derfor ikke rammer lige så bredt. Mange telefoner har desuden problemer med at afvikle Flash Lite applikationer i et nogenlunde tempo. Både udbredelsen og hastighederne er dog opadgående.

29

“64 % af danskerne køber mobil-telefoner med henblik på at prøve nye tjenester

30

3g videoteleFoni

Med 3G videotelefoni er der skabt helt nye muligheder for interaktion: Brugerne kan f.eks. se filmklip direkte på deres mobiltelefon, enten ved at ringe til et markedsført telefonnummer eller ved at sende en sms, som udløser et videokald.

Hvor kommer 3G videotelefoni til sin ret?Ved hjælp af 3G kan man, udover at se filmklip, uploade sine egne film til filmkonkurrencer, videresende sjove reklamefilm til sine venner eller skabe en direkte forbindelse til upload på eksempelvis YouTube.

Med 3G har brugerne altså mulighed for at deltage aktivt og udvikle deres eget indhold til en kampagne.

Der er også store muligheder inden for viral markedsføring, idet der kan tilbygges et videresendingsmodul, som gør det let for en bruger at sprede en film til hele sit netværk og derfra videre til andre netværk.

“i 2007 blev der foretaget 835.569.000 minutter på 3g net-værket (UMts), fordelt på 666.178 abonnementer.

31

BlUetooth

Bluetooth er opkaldt efter Harald Blåtand (Harold Bluetooth), som bl.a. er kendt for at have indledt diplomatiske forhandlinger, som dannede grundlag for handel og kommunikation.

Hvad er bluetooth?Bluetooth er et kortrækkende trådløst net, der kan anvendes til at sende og modtage

datapakker. Bluetooth v 1,0, som er den mest almindelige, overfører med 1 mbit. Anvender man i stedet den nyere EDR (Enhanced Data Rata) vil man kunne komme op på 3 mbit.

Bluetooth sikrer, at man forholdsvis hurtigt kan overføre data imellem to bluetooth enheder. De Bluetooth enheder, der normalt er indbygget i mobiltelefoner, er det man kalder klasse 2 enheder, som har en rækkevidde på op til ti meter. Data der sendes via Bluetooth nettet,

sendes på 2,45 gigahertz.Fordelen ved at anvende bluetooth er, at det er en teknologi, som de fleste i dag er fortrolige med, da tekonologien har været her i over 10 år. Derudover kender de fleste bluetooth fra både deres computere, mobiltelefoner og headsets.

Hvor kommer bluetooth til sin ret?Bluetooth kan rent kommercielt anvendes til at tilbyde indhold på mobiltelefonen på udvalgte lokationer. Det fungerer ved at der sættes nogle sendere op, som indenfor et område står og sender datapakker af sted, og som brugerne kan tilkoble sig for at modtage indholdet. I praksis skal de sige ”ja-tak, før det kan modtage det.

“80 % af alle mobiltelefoner, der sælges i dag, leveres med Blue-tooth funktionalitet

32

I dag er teknologien udviklet så meget, at man kan skrue op og ned for styrken på bluetooth senderne, hvilket betyder, at man inden for korte distancer vil kunne tilbyde forskelligt indhold, alt efter hvilket signal der tilkobles.

Bluetooth er altså en ”ligth” udgave af lokationsbaseret markedsføring, og derfor er det meget velegnet i f.eks. storcentre, biografer, museer og forlystelsesparker og i forbindelse med events.

33

tiCketing

Med ticketing kombineres mobiltelefonens display på en enkel måde med betaling, rabatkuponer, kundeklubber m.m. Resultatet er genialt og har en høj grad af brugervenlighed for alle involverede parter.

Hvad er ticketing?Ticketing er et system, der kan kombinere stregkoder med

mobiltelefonen. Ticketing gør det muligt via mobiltelefonen at betale for en vare eller tjenesteydelse, som ikke leveres med det samme.

En betaling kan eksempelvis ske ved at kunden sender en sms om, at han ønsker at købe en bestemt vare. Derefter modtager han en sms tilbage med pris og varenavn.

Disse oplysninger skal kunden bekræfte via en ny sms, hvorefter pengene vil blive trukket på hans mobilkonto eller bankkonto.

Efter betalingen vil kunden modtage en mms med en stregkode. Denne stregkode kan læses af helt almindelige stregkodescannere og kan således blot vises ved kassen eller ved indgangen til en forlystelse eller attraktion.

Smartcodes (se Smartcodes, side 35) kan også bruges til ticketing, da nogle stregkodescannere også kan læse todimensionelle koder. Ellers bruges smartcodes typisk til ticketing i forbindelse med arrangementer, hvor der ved indgangen er opsat en særlig smartcodelæser. Fordelen ved at bruge todimensionelle koder er, at de kan indeholde flere oplysninger.

Hvor kommer brugen af ticketing til sin ret?Ticketing er meget anvendeligt i forbindelse med køb af mindre varer eller tjenesteydelser, som kunden ønsker at betale på forhånd via mobiltelefonen.

34

Men der er andre anvendelsesområder. F.eks. kan ticketing anvendes i forbindelse med konkurrencer, hvor man ønsker mange små delpræmier i form af gavekort til butikken. Ved hjælp af ticketing kan præmierne sendes til vinderne på deres mobiltelefoner, som de derefter blot skal vise i butikken for at anvende gavekortet. Også i forbindelse med kundeklubber er der store perspektiver i ticketing, f.eks. hvis man ønsker at give særlige rabatter. Her vil stregkoden vise en procentvis rabat, når den aflæses med kasseapparatets scanner.

35

sMartCodes

Smartcodes er en betegnelse for særligt genererede 2-dimensionelle stregkoder, som gør det muligt ved hjælp af mobilens kamera at aktivere et bestemt indhold.Indholdet kan f.eks. være et wapsite, et telefonopkald eller udsendelse af en sms eller mms.

Smartcode formaterSmartcodes findes i øjeblikket i to formater. De databasebaserede stregkoder var oprindelig tænkt til industrien, og formålet med dem var at udvide datakapaciteten i forhold til traditionelle stregkoder. Når de bruges i mobiltelefonen, fungerer de databaserede stregkoder som en lille database, som gør at brugerne kan få adgang til information, uanset om de er tilkoblet internettet.

De indeksbaserede stregkoder er udviklet til mobilbrug og derfor optimerede til at kunne læses af mobilkameraer. Deres datakapacitet er mindre end de databasebaserede stregkoders, og de indeholder ikke nogen database med information. Den mobiltelefon, der bruges til aflæsning, skal derfor altid være tilkoblet internet.

Generering af smartcodesHvis man ønsker at benytte sig af smartcodes i sin markedsføring, har man brug for en smartcode generator, som kan danne de koder, man skal bruge, og en kodelæser (reader), som man kan stille til rådighed for brugeren, så han kan downloade den til sin telefon, hvis han ikke allerede har en reader.

Smartcode generatoren ligger ganske vist flere steder på nettet som et open source program, men man skal være opmærksom på, at de fleste open source programmer kun kan anvendes til ikke-kommercielt brug.

36

Derudover skal man være opmærksom på,hvilket format man ønsker koderne i. Der er i øjeblikket to forskellige overordnede formater på markedet: Databaserede stregkoder og indeksbaserede stregkoder. Blandt disse er der igen et antal underordnede formater, hvoraf de mest almindelige er QR, Sema og Datamatrix.Det er derfor vigtigt at sørge for, at man har den rigtige generator i til at generere netop den type stregkoder, man ønsker i sin kampagne.

Smartcode readerFor læse smartcodes skal brugeren have en smartcode reader på sin mobil. Readeren er ligesom generatoren tilpasset det format, som koderne er lavet i.

Har brugeren ikke readeren liggende på sin mobil, skal han downloade den via et download site. Der findes adskillige gode sites, men indtil brugen af smartcodes bliver mere udbredt, bør man altid stille download til rådighed i forbindelse med kampagner.

Nye Nokia telefoner leveres nu som standard med en reader, som kan læse to forskellige formater af smartcodes: QR og Datamatrix.

Hvor kommer brugen afsmartcodes til sin ret?Fordelen ved at anvende smartcodes til eksem-pelvis visning af wapsites er, at man til enhver tid kan ændre det bagvedliggende indhold uden at ændre på selve koden. Smartcodes åbner således helt nye muligheder for bl.a. on pack kampagner, da koden på produktet ikke skal ændres fra kam-pagne til kampagne. Til gengæld kan den oplev-else, man får, når man aflæser koden, ændres uden at man behøver at trykke nye koder.

I forbindelse med outdoor kampagner og kampagner i trykte medier giver smartcodes mulighed for at tilføre masser af liv i form af både lyd og billeder.

Smartcodes åbner også helt nye muligheder inden for kulturformidling og forlystelser, hvor f.eks. informationer og opgaver kan hentes ned til mobiltelefonen netop på det sted, hvor informationerne skal anvendes.

37

38

rFid indledning

RFID er en forkortelse for Radio Frequency IDentification og er en fællesbetegnelse for alle de teknologier, der anvender radiobølger til at identificere mennesker og objekter. RFID kaldes derfor også populært for ”den elektroniske stregkode”, da teknologien har nogle af de samme egenskaber som den traditionelle

stregkode. Forskellen er, at RFID er en trådløs teknologi, som kan aflæse RFID-tags på helt op til 100 meters afstand.

Hvad er et RFID-system?RFID er en form for elektronisk stregkode, som aflæses ved hjælp af radiobølger. Det betyder bl.a., at RFID-systemer kan aflæse på langt større afstand, end en almindelig stregkode. Præcist hvor langt afhænger af, hvilken type RFID-tag det er. Hvor nogle tags kan læses på op

til 100 meters afstand, har andre en læseafstand på blot en meter.

Et RFID-system består af hhv. RFID-tags og RFID-læsere. RFID-tagget påhæftes det objekt eller menneske, som det skal identificere og udveksle informationer om.

RFID-læseren modtager informationerne fra tagget. Den kan bestå af et selvstændigt stykke hardware, eller den kan være indbygget i f.eks. mobiltelefoner eller PDA’er.

Den information, der udveksles mellem RFID-tagget og RFID-læseren, kan bestå af tekst, tal, lyd eller video. Hvor meget information der kan udveksles, afhænger af størrelsen af RFID-taggets indbyggede hukommelse.

I mange store, kommercielle RFID-systemer udveksles der dog blot et unikt ID-nummer, kaldet et EPC-nummer (Electronic Produkt Code). Dette nummer anvendes som reference i en online database, hvor de reelle informationer om produktet ligger gemt.

39

Via en computer med internetadgang kan man således få adgang til og behandle disse informationer. Det betyder, at størrelsen på RFID-taggets indbyggede hukommelse ikke længere er vigtig, da de egentlige data ligger et helt andet sted.

Hvor kommer RFID til sin ret?RFID-systemets styrke ligger i evnen til at indsamle oplysninger om forskellige genstande og overføre dem til andre medier, hvor den egentlige informationsbehandling foregår. I praksis betyder det nemlig, at de genstande, vi omgiver os med, bliver i stand til at kommunikere om deres tilstand og historik.

Der er eksempler på, at redningsveste i fly automatisk fortæller kabinepersonalet, at de er blevet undersøgt og er velfungerende. Der er også eksempler på, at fødevarer i en lastbil selv gemmer oplysninger om temperaturen under transporten, så dette kan aflæses ved ankomsten til supermarkedets distributionscenter.

Det kan lade sig gøre, fordi man indbygger sensorer, som måler tryk, rystelser og fugtighed i de nyeste generationer af RFID-tags.

I forbindelse med mobil markedsføring kan man forestille sig, at brugerens tag sammenkobles med hans mobilnummer, så det bliver muligt at kommunikere med brugeren lige der, hvor han befinder sig. Tagget fortæller, hvor brugeren befinder sig i forhold til RFID-læserne, og gør det dermed muligt at udarbejde en form for lokationsbaseret marketing.

40

BetalingsMUligheder via MoBilen

I den sidste ende handler markedsføring om at skabe omsætning, og også når det kommer til betaling kan anvendelsen af mobile medier være med til at gøre en forskel.

IVR-betalingVed hjælp af voice response teknologien kan man nemt og enkelt tilbyde sine kunder at betale via telefonen. Det kan enten gøres ved at en medarbejder assisterer kunden, eller ved at kunden selv taster sig igennem forløbet og foretager betalingen på samme måde, som når han anvender sit betalingskort på internettet.IVR-betaling anvendes især til at betale last-minute-rejser, rykkere og serviceydelser som f.eks. abonnementsbestillinger.

Wap-betalingWap-betaling er opbygget ligesom en traditionel web-betaling. Brugeren finder den vare, som han ønsker at købe, enten fra en bannerreklame, fra tv eller fra en wap-shop. Derefter tastes kortoplysninger ind og købet gennemføres.

Sms-betalingSms-betaling fungerer som en form for tillægstaksering, hvilket vil sige, at pengene normalt trækkes via brugerens mobilregning.Med den nyeste rammeaftale for telekommunikationsindustrien er det tilladt at tage en betaling på op til 225 kr. for fysiske produkter. For produkter, der leveres på telefonen, er det tilladt at taksere op til 150 kr. Man skal dog være opmærksom på, hvilken målgruppe man henvender sig til, idet der er opstillet særlige regulativer for børn og unge.

Betaling med NFC NFC er en kommunikationsform, der ofte betegnes som en ”storebror” til RFID, og den anvender indbyggede chip i mobiltelefonerne. Chippen vil kunne kobles direkte sammen med kundens debetkonto, og på den måde kan kun-den betale for varer i en butik blot ved at holde telefonen op foran kasseapparatet og indtaste sin pinkode.

Systemet kendes især fra køb af billetter til transport, samt fra eksperimenter med varekøb i supermarkeder.

41

“ 43 % af danskerne ville være positive overfor reklamer på

mobiltelefonen, hvis de for eksempel fik eksklusive nyheder eller musik.

42Cases

Udvalgte

43Cases

inspiration &kreativitet

Hvert af de beskrevne medier åbner for en bred vifte af konkrete løsninger. Kombinerer man dem, er mulighederne nærmest uendelige. Dette afsnit er ment som en inspiration til, hvordan medierne kan bruges og kombineres kreativt.

44

international Motivering via ivr

agentUnivers

Nycomed stod med et epokegørende nyt medicinalprodukt, som skulle markedsføres i 12 forskellige lande. De havde derfor brug for, at deres salgsagenter i hvert land var helt inde i produktets virkning, sammensætning og fordele i forhold til andre produkter på markedet.

Det baggrundsmateriale, som man ønskede, at agenterne skulle kende til, var meget omfattende, så for at sikre en høj grad af involvering og motivation i forbindelse med indlæringen blev der skabt et spændende agentunivers, som blev formidlet til salgsagenterne via bl.a. web og IVR. Sælgerne modtog et startkit med en mobiltelefon, et velkomstbrev og informationer omkring det tilhørende website. I det fiktive agentunivers havde de helt konkret brug for viden omkring det nye produkt for at klare sig i den spændende handling, de hvirvledes ind i.

Når sælgerne åbnede for deres nye telefon, var det første de så et filmklip med en velkomst fra Nycomeds direktør, der opfordrede dem til at ringe op til IVR-tjenesten og deltage i de 3 uddannelses-runder.

Deltagerne fik desuden udleveret et unikt ”agentkort” med en kode, som de kunne bruge til at logge på det tilhørende website. Her kunne de følge med i, hvor langt de var kommet i forløbet, og hvor godt de klarede sig.

Aktiviteten sikrede, at Nycomed fik formidlet det ellers svært tilgængelig materiale på en måde, der involverede og motiverede deres salgsagenter på tværs af landegrænser.

45

47

jagten pÅ de stjÅlne Fantasillioner

Egmont Serieforlaget ønskede at skabe en underholdende og involverende kampagne for Anders And bladets læsere. Målgruppen var primært de 5 – 12-årige, som havde vist sig at være en mere og mere krævende målgruppe, hvad angik underholdning og indhold.

Kampagnen ”Jagten på de stjålne fantasillioner” benyttede sig af et samspil mellem trykte medier og IVR. Historien var i al sin enkelhed, at Bjørnebanden endnu engang havde stjålet Joakim von Ands penge.

Det var nu læsernes opgave over en periode på seks uger at indsamle spor og finde ud af, hvor Bjørnebanden havde gemt pengene. Sporene skulle findes ved at ringe til en IVR-linje, hvor man kunne bevæge sig rundt i det fiktive univers og tale med folk fra Andeby. Herefter kunne deltagerne indtegne sporene på et kort over Andeby og dermed komme tættere og tættere på, hvor pengene var gemt.

Kampagnen blev annonceret i mange forskellige og utraditionelle medier udover Anders And bladet, blandt andet ”wanted” plakater på budcykler og gratis udgaver af Andeby Tidende på gader og torve.

Det anderledes koncept med den underholdende markedsføring, samt naturligvis en god præmie, var i stand til at få aktiveret den helt unge målgruppe og holde deres interesse fanget over en 6 ugers periode.

48

Cross Media kaMpagne For CUrioUs By

Britney spears

Da Elizabeth Arden stod overfor lanceringen af Curious parfumen, var deres sværeste opgave at skille sig ud fra mængden af parfumer navngivet efter musikere og filmstjerner. Til denne opgave valgte de at skabe en kampagne, der kombinerede print, web og IVR. Kampagnen startede med, at kunderne fik udleveret flyers, når de købte varer i udvalgte forretninger. På hver flyer var der trykt en kode, som gav adgang til et særligt ”back stage” kampagnesite. Sitet var designet som en hotelsuite med mange forskellige features, såsom konkurrencer, produktinformationer og venindetips.

Første gang man indtastede koden på hjemmesiden, så man Britney Spears’ nyeste musikvideo. Det univers, som introduceredes i videoen, blev siden videreført i konkurrencens IVR-fiktion, hvor deltageren selv optrådte i Britney Spears’ rolle og mødte en fremmed mand på et luksushotel. På IVR-linjen var deltagerne

selv med til at præge historien ved at foretageforskellige valg. Det betød, at deltagerne fik forskellige oplevelser, alt efter hvilke valg de tog.

Speaken til IVR-universet var indtalt af professionelle skuespillere, og der var indlagt lydeffekter og små speaks fra Britney Spears undervejs.

Hjemmesiden var godt besøgt i hele kampagneperioden, og målgruppen - unge piger i alderen 15-25 år - tog universet til sig og brugte det flittigt.

CUrioUsbY briTNeY SPeArS

50

Fra oUtdoor til aCtion

Ved lanceringen af Citroen C2 stod en københavnsk forhandler overfor en helt konkret udfordring: Hvordan får man folk til at komme ind og booke en prøvetur på baggrund af en reklame?

Forhandleren valgte at lave en stor outdoor eksponering i form af stilladsreklamer med billede af bilen samt mulighed for at booke en prøvetur blot ved at sende en sms. Løsningen fungerede i al sin enkelhed på den måde, at potentielle købere sendte teksten C2 til 1241. Det aktiverede en sms-to-call funktion, så brugeren automatisk blev ringet op og kunne taste sig vej gennem en IVR og bestille en prøvetur. Kampagnen havde desuden et konkurrencemodul, som var endnu et incitament til at komme ned i butikken.

51

get a MoBile leiF

Get a Leif var et Award-/rockshow arrangeret af Jyske Bank over to weekender i fire forskellige byer. Showet var gratis for de 18-24-årige, som var den målgruppe, Jyske bank ønskede at lave en speciel indsats overfor.

Én ting er at fange målgruppens opmærksomhed via et stort show, men en anden ting er at få deltagerne til aktivt at involvere sig i showet og dermed i produktet. For at løse denne opgave blev der implementeret et sms konkurrencemodul.

Dette modul gav Jyske Bank mulighed for at skabe kampagner, der involverede publikum i showet, da præmierne var meget håndgribelige – bl.a. iPods og billetter til Roskilde Festivalen.

GET A LEIF2007 …

52

FotograFer dig pÅ Ferie Med MMs

Hvordan ser du dig selv, hvis du vandt i Lotto? Det var udgangspunktet for en kampagne, som Lotto skabte i samarbejde med LoweFriends, og som kørte i flere forskellige medier.

På busskure var der opsat plakater med billeder fra forskellige rejsemål. Disse plakater fungerede sammen med mms som omdrejningspunkt i kampagnen. Deltagerne skulle nu finde den plakat, de bedst kunne lide, tage et billede af sig selv foran plakaten og indsende det som mms.

Det bagvedliggende system var opsat, så mms’erne blev uploadet til et kampagnesite på nettet, hvor andre deltagere kunne se billederne. På kampagnesitet kunne man stemme på de billeder, man syntes var de bedste. De tre bedste billeder blev præmieret med rejsegavekort til en samlet værdi af 45.000 kr. Derudover blev der uddelt 5 gavekort til en ballontur for to.

53

skaB saMMenhæng MelleM oFFline og

online Medier

Spektacle er ifølge eget udsagn det første smartcode magasin i verden. Spektacle fås både i en print- og en onlineudgave. Det unikke ved bladet, der udkommer hver anden måned, er at der er placeret smartcodes forskellige steder i bladet, som giver adgang til unikt og skiftende indhold på mobilen.

Bladet indholder artikler om mode, design og musik, og ved hjælp af de indsatte smartcodes bliver der hele tiden tilført nyt indhold til artiklerne, lige indtil det næste blad udkommer. Ved artikler med en smartcode tager læseren sin mobil frem og tager et billede af koden. Herefter bliver han sendt til online indholdet, som kan være en forsættelse af artiklen, ekstra billedmateriale eller et link til et site, hvor man kan købe omtalte varer.

På den måde skabes et unikt blad, hvor læserne kan forvente cirka syv gange så meget indhold, som de finder i traditionelle blade.

54

Festival steMning i loMMen

På Roskilde Festivalen har man i mange år haft ”Mødestedet”. Det fysiske mødested er over de seneste år blevet suppleret med en mobil udgave i form af et site til mobilinternet. Sitet er blevet festivaldeltagernes nye portal, hvor de kan finde informationer om næste navn på scenen, nyheder fra festivalledelsen og som noget af det vigtigste på Roskilde festivalen – vejrudsigt.

Derudover er der i sitet indbygget en underholdningsdel, hvor brugerne kan være med til at skabe deres egen ”flaskehalsen peger på” i en mobil udgave. Der er også opsat forskellige konkurrencer, som brugerne kan deltage i.

Løsningen øgede i år sin trafik ganske betydeligt og er dermed ved at være en endegyldig afløser for ”Mødestedet”.

55

FÅ trailers pÅ MoBilen via BlUetooth

Telia indgik i starten af 2008 en større kommerciel aftale med Nordisk Film om en række fælles aktiviteter til glæde for alle Teliakunder og filmenthusiaster. En af målsætningerne var at skabe relevant værdi for biografgæsterne på en nem, enkel og involverende måde.

Der blev oprettet Bluetooth zoner i alle Nordisk Film biografer. I disse zoner kan biografgæsterne få trailers på deres mobiltelefon.

Ved hjælp af Bluetooth giver man således de ventende gæsterne underholdning inden filmen, hvor de alligevel befinder sig på biografens område og ikke har andet at lave end at vente.Senere er det planen at arbejde videre med andre kommercielle tiltag via Bluetooth.

56

57

nÅ dit Fly til tiden

Hvad gør man, hvis man næsten 300 gange om dagen skal kalde forsinkede passagerer over højttaleranlægget for at få dem til at skynde sig til gaten, hvilket dagligt resulterer i 10-15 forsinkede afgange? Dette problem stod man over for i Københavns Lufthavn, og man indgik derfor i et pilotprojekt for at nedbringe disse tal.

Projektet anvender en kombination af Bluetooth og RFID teknologi til at se, hvor i lufthavnen passagererne befinder sig. Ved check-in bliver passagererne udstyret med en RFID chip, der sammenkobles med mobilen ved hjælp af Bluetooth. Herefter kan chippen registrere, hvilken af lufthavnens 19 Bluetoothzoner, man befinder sig i.

Systemet beregner nu selv, hvor langt passageren er fra sin afgangsgate. På den

måde kan systemet give passagererne besked, hvis de skal begynde at gå mod deres gate. Passagererne får nemt

beskederne uden at skulle kaldes over anlægget, der spares personaletimer, og færre fly forsinkes på denne baggrund.

BrUgergenereret indhold til tjeCk

Det brugergenererede blad er en drøm, som ikke er lige om hjørnet, men Tjeck har taget et skridt på vejen med implementering af mms og 3G videotelefoni. I første omgang i et enkelt nummer af magasinet, der henvender sig til unge i alderen 13-18 år.

I dette nummer markedsførte man to konkurrencer, hvor læserne kunne indsende deres bedste sommeroplevelser eller festivaloplevelser via mms eller 3G. Med mms-funktionen kunne deltagerne optage små film, som de kunne sende til Tjeck og få uploadet på websitet. Ved at anvende 3G løsningen kunne brugerne både optage længere klip og se de andres optagelser direkte på deres egen 3G mobil.

Løsningen gav brugerne mulighed for at være deres egne filminstruktører og samtidig være med til at præge indholdet af bladet.

58

13 – 18

Bliv selv roCkstjerne Med pisang aMBon

Hvordan får man internet og mobiltelefoni til at gå op i en højere enhed? Pisang Ambon gav et godt bud med deres Rock the palace kampagne.

Deltageren startede med at indtaste sit navn og mobilnummer via internettet. Herefter startede flashtraileren, som viser en backstage manager, der febrilsk løber rundt og leder efter nogen.

Da han når til stjernens garderobe, går det op for deltageren, at det er ham, han leder efter, da det er deltagerens navn, der står på døren. Da han ikke finder deltageren i garderoben, tager han sin mobil frem og taster et nummer. Dernæst går han ud på scenen, hvor publikum buher ham ned. Han visker ind i sin mobiltelefon, og pludselig ringer deltagerens egen mobil.

På skærmen kan deltageren stadig se manageren stå på scenen, og da han selv tager telefonen, kan han høre manageren sige ”say something,

say something”. Herefter holder han sin mobil op til mikrofonen, og det deltageren har sagt i sin mobiltelefon ryger nu ud over højtalerne, hvorefter publikum bliver helt vilde.

Kampagnen indeholdt en tip-en-ven-funktion, som blev brugt flittigt. Den er således et godt eksempel på, hvordan man kan skabe en anderledes viral kampagne, der strækker sig over flere medier og skaber lige det ekstra, der giver opmærksomhed.

59

60

neM og hUrtig

koMMUnikation Med nykredit

Hvordan skabes, der hurtigt kontakt mellem en forbruger, der befinder sig på nettet og en medarbejder fra callcentret?

I Nykredits tilfælde var løsningen et click-to-call modul, der giver forbrugeren mulighed for at indtaste sit nummer på nettet og derefter blive ringet op. På den måde kan Nykredit sikre optimal kundeservice, samtidig med at forbrugeren undgår at skulle hænge i en telefonkø.

Løsningen går i al sin enkelthed ud på, at forbrugeren indtaster sit nummer på nettet, og så snart der er en ledig medarbejder etablerer systemet automatisk kontakt mellem medarbejderen og det indtastede telefonnummer, hvorefter begges telefoner ringer.

61

teleFonen ForstÅr selv, hvad dU siger

Er man en lille virksomhed uden en decideret reception, kan det være svært at få stillet indgående kald om til de rette personer, uden at der går meget tid fra øvrige arbejdsopgaver. Dette kan løses ved at anvende voice recognition, ligesom vi selv har gjort hos Telecom Scandinavia.

I voice recognition systemet indlæses alle virksomhedens medarbejdere og afdelinger, så systemet selv kan genkende dem,når de bliver sagt i telefonen. Derefter har man en automatisk receptionist, der tager sig af at fordele kaldene til de rette personer på baggrund af, hvad der bliver spurgt efter. Systemet er endvidere selvlærende, hvilket gør at det gradvist bliver bedre og bedre til at genkende navne.

Voice recognition kan også anvendes til mange andre formål, hvor det kan spille ind som en anderledes opmærksomhedsskaber.

“it´s for you

62

Fjern pletter Med MoBilen

I mange år har Biotex haft pletguide via IVR og web. Nu har de taget næste skridt ved at udvikle en Java-applikation til telefonen. Brugeren kan hente pletguiden ved at indtaste sit nummer på hjemmesiden eller ved at sende mediekoden Biotex til 1241.

Brugeren modtager herefter en sms-push, som indeholder et waplink. Når linket aktiveres, forbinder telefonen til mobilinternet, og efter at brugeren har valgt telefontype, sker download af applikationen direkte til mobiltelefonen.

Brugeren kan herefter aktivere applikationen fra menuen programmer og navigere rundt i den ved hjælp af telefonens tastatur. Pletguiden tilbyder kunden gode råd om fjernelse af pletter indenfor forskellige prædefinerede kategorier. Servicen er gratis, og brugeren betaler således kun for trafikken.

63

MoBilen soM dankort

Betal dine varer med mobilen. Det kan lyde som noget fra fremtiden, men ved hjælp af NFC teknologi har det hollandske varehus C1000 Molenaarsgraaf lanceret et pilotprojekt, der gør det muligt.

Testgruppen har fået deres mobiltelefoner forbundet direkte til deres debetkonto, som i stedet for et betalingskort, derfor bruger mobiltelefonen. Mobiltelefonerne er udstyret med en NFC chip, der gør det muligt at udveksle informationer over kort afstand, herunder også betalingsinformationer.

Når ekspedienten har scannet alle varerne, kan kunderne betale blot ved at holde telefonen op

foran en NFC læser ved kassen og derefter indtaste deres pinkode. Udover at fungere som betaling kan systemet også lagre

eksempelvis flaskeboner på telefonen.

64

65

kinder-konkUrrenCe,

hvor alle er vindere

For forsat at øge salget af Kinder Pingui og Kinder mælkesnitte samt øge trafikken til deres website, ønskede Ferrero at lave on-pack promotion, der skulle aktivere forbrugerne.

Aktiviteten blev sat op som en lykkenummerkonkurrence, hvor forbrugerne kunne få lykkenumre ved at skrive en kode, der blev oplyst på pakken. Herefter modtog de et lykkenummer, som skulle indtastes på magic-kinder sitet. Herinde fik de at vide, om de havde vundet en af dagens præmier, og lige meget om der var gevinst eller ej, deltog man stadig i konkurrencen om hovedpræmien.

Selvom deltagerne ikke havde vundet, fik de dog stadig mindre gaver i form af tilbud om download af wallpaper og filmklip til mobilen. På den måde sikrede Ferrero, at forbrugerne forsat huskede Kinder, indtil de næste gang kunne prøve lykken med lykkenumrene.

BrUger-typer

68

69

hveMer de?

I dette afsnit følger en kort gennemgang af forskellige mobile brugertyper. Data er baseret på undersøgelser fra Københavns Universitet af unge i aldersgruppen 15 – 24 års vaner.

“der er i dag 6.242.598 mobil-abonnementer i danmark, dette svarer til 1,14 telefon pr.dansker

70

71

MoBile Freaks

Mobile freaks er blandt de første til at tage nye produkter til sig, og det er derfor vigtigt at henvende sig til dem, hvis man skal have sit produkt ud. Den mobile freak er typisk en ung pige, som sender op til flere hundrede beskeder om dagen, og også ringer meget.

Hun bruger ordbog, smileys og speciel tegnsætning for at understrege bestemte betydninger i beskederne. Den unge mobile freak har typisk et stort socialt netværk. Hendes intensive brug af mobiltelefonen skyldes primært et behov for at føle, at hun er i kontakt med sine venner samt en angst for at gå glip af noget.

Hun skriver beskeder alle vegne, både i offentlige rum, i skolen og når hun er sammen med forældrene. Mange mobile freaks har ikke noget imod at ringe fra offentlige transportmidler eller andre offentlige sammenhænge.

Når hun er derhjemme, bruger hun også en række andre medier som for eksempel fastnettelefon og Messenger. Den ældre mobile freak vil måske også sende e-mails. Fjernsynet er tændt tre fire timer om dagen, selv om det ikke er altid hun følger med.

I kraft af sit forbrug har hun en stor teknisk viden om mobiltelefoner. Hun er positivt indstillet overfor nye tjenester og modeller, specielt dem som også kan anvendes som smykker. Brugen af medier afføder et behov for nyere, bedre og hurtigere tjenester og medier.

Sms og mobiltelefoni hænger meget tæt sammen for hende. Typisk vil hun have været 9-10 år gammel, da hun fik sin første mobiltelefon. Hun har haft en lang række forskellige modeller, også en 3 mobil og har prøvet at anvende videotelefoni. Hun kan godt finde på at videresende kædebeskeder.

72

den genneMsnitlige yngre BrUger

Denne brugertype omfatter både drenge og piger, som typisk er mellem 15 og 19 år. Den gennemsnitlige yngre bruger er vokset op med mobiltelefonen og ser på den som et selvstændigt medie.

Han bruger mobilen til at sms’e og ringe, som vækkeur og kalender og en gang i mellem også til spil, f.eks. når han sidder i bussen eller i toget. Han bruger telefonbogen og slår op i den, inden han ringer fra sine forældrenes fastnet. Han bor hjemme og benytter sig også af en masse andre medier, f.eks. fjernsyn, dvd, stereoanlæg, computer, mp3-afspiller og måske også en Playstation eller en X-box. Mobiltelefonen anvendes til kommunikation samt som et supplement til disse andre medier.

Han er bevidst omkring prisen for mobile samtaler og sms’er væsentlig mere, end han ringer. Typisk sender den yngre gennemsnitlige bruger omkring 20 beskeder om dagen.

Hvis der har været et emne som interesserer ham, kan han godt finde på at sende en besked ind til radio eller tv. Han kan også godt finde på at videresende vittigheder, men det sker ikke så tit.

Han kan godt finde på at skifte billeder på mobilen eller hente en ringetone med et band, der interesserer ham. Selve temaet er vigtigere end det at have et billede eller en lyd på telefonen. Hvis han skal bruge tid på at hente et billede eller en ringetone, er det fordi temaet betyder noget, og han gerne vil vise dette til andre. Han sætter telefonen på lydløs i offentlig sammenhæng, eller hvis han er træt.

73

SMS

DVD

X-box

Radio

Opringning

Stereo-anlæg

Spil

Computer

TV

MP3

Kalender

Telefonbog

74

den praktisk anlagte ældre BrUger

I denne gruppe er der både mænd og kvinder. Den praktisk anlagte ældre bruger har brugt nogle år til at få bestemte medievaner og rutiner. Han var for nogle år siden den gennemsnitlige yngre bruger af Internettet. Han har brugt elektroniske medier i mange år, og det har resulteret i både en stor erfaring og en del faste vaner.

Vanerne kan godt ændres inden for de enkelte medier, og han vil måske også anskaffe sig nye medier, men selve brugen af dem er ofte givet på forhånd, som for eksempel informationssøgning, underholdning og kommunikation.

Brugeren i denne gruppe er gammel og selvsikker nok til ikke at behøve at lægge sin identitetsdannelse i mobiltelefonen. Han synes, at det er et glimrende praktisk medie. Telefonen bruges til at ringe til vennerne eller kæresten og lave aftaler. Han sender i snit omkring fem beskeder om dagen, nogen gange lidt flere,

men foretrækker at ringe, fordi det går hurtigere og er nemmere. Den ældre bruger gider ikke bruge alle de ekstra funktioner. Funktionerne er egentlige smarte nok, men computeren kan langt mere. Lydkvaliteten på de mobiltelefoner, han har set, er ikke god nok til musik, og ringetonerne falder sjældent i hans smag. Kamerafunktionen er slet ikke god nok til, at mobilen bliver det primære kamera

Hans mobiltelefon skal egentlig bare kunne ringe og skrive beskeder. Han bruger ordbogen, men ikke tillægstjenester, og han henter ikke mobile spil, ringetoner eller billedbeskeder på internet.

Hvis den praktisk anlagte ældre bruger er en kvinde, kan hun godt finde på at slukke telefonen om natten. Hun synes også, det er rart at lægge telefonen fra sig og gå en lang tur uden at blive afbrudt. Fordybelsen i for eksempel en lang samtale er vigtigere end den umiddelbare bekræftelse i en sms besked.

75

tekno-BrUgeren/entUsiasten

Tekno-brugeren er typisk lidt ældre end den gennemsnitlige yngre bruger, og han køber mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr, fordi han synes, at selve teknikken, mulighederne og kompatibiliteten er spændende. Tekno-brugeren er i virkeligheden mere interesseret i interaktionen med de elektroniske apparater og deres indbyrdes kompatibilitet end i at bruge dem til at tale med vennerne. Det betyder dog ikke, at tekno-brugeren ikke er socialt anlagt. Han kan sagtens have masser af venner, men i virkeligheden foretrækker han at tale med sine venner face-to-face.

Tekno-brugeren er blandt de første til at afprøve nye elektroniske produkter. Hvis han har penge til det, har han købt sig den nyeste Ipod eller iphone.

Han har også et digitalt kamera, som har kostet en hel del. Til gengæld tager det gode billeder, der er masser af RAM i, og det er lige til at koble til computeren. Det er sandsynligt, at hans mobiltelefon også kan tage billeder,

men den funktion bruger han ikke. Til gengæld glæder han sig til der kommer en mobiltelefon med et ordentligt kamera, og han tror på, at videomobilen nok skal blive en succes.

I hans samlede mobilforbrug fylder købet af produkterne væsentligt mere end selve telefonregningen. Herved adskiller han sig igen fra den mobile freak, hvor det er forbruget, der er det dyreste.

Han skriver sms beskeder og bruger ordbogen, men foretrækker faktisk at tale i telefonen. Han bruger tillægstjenester som for eksempel søg-og-find tjenester, fordi det er muligt. Han synes det er praktisk at få e-mails på mobilen, og har affundet sig med, at kvaliteten ikke er helt i top endnu. Han ser ikke så meget fjernsyn. Tekno-brugeren henter programmer ned fra internettet til mobilen, så han kan læse pdf filer, styre sine powerpoint præsentationer og synkronisere kalenderen og Outlook indbakken mellem computeren og mobilen.

Han holder sig orienteret om, hvad der sker på teknikmarkedet via computerblade, hjemmesider, online fora og newsgroups.

statistik

tendenserI dette afsnit har vi samlet relevant statistik fra forskellige kilder. Statistikken er med for at skabe et datagrundlag, der kan vise, hvilke tendenser der er indenfor de medier vi har beskæftiget os med. Vi vil her starte med at præsentere nogle af de trends, som It- og telestyrelsen har konkluderet ud fra deres seneste telehalvårsrapport:

• Antallet traditionelle fastnettelefon er faldende, både hvad angår antal abonnementer og trafik. Antallet af abonnentlinjer er nu faldet med en million siden første halvår 2002, hvor antallet af abonnentlinier toppede med 3,8 mio.

• Samtidig med at anvendelsen af fastnettelefonen falder, stiger anvendelsen af mobiltelefonen. Antallet af talte minutter i mobiltelefon overgår nu antal af talte minutter i den traditionelle fastnetstelefon.

• Datatrafikken stiger markant. Der er vækst i både tekstbeskeder (SMS) og multimediabeskeder (MMS). Derudover er den rene datatrafik via mobil mere end syvdoblet på et halvt år. Trafikken dækker både mobile indholdstjenester samt mobilt bredbånd.

Den efterfølgende statistik stammer fra It- og telestyrelsen, Tranberg Marketing, samt MOMU interviews og spørgeskemaer.

78

0 20 40 60 80 100 120

Bredbånd

Internet

Mobil

Fastnet

penetrationsrater

Pr. 100 indbyggere2.

halvå

r 200

21.

halvå

r 200

32.

halvå

r 200

31.

halvå

r 200

42.

halvå

r 200

41.

halvå

r 200

52.

halvå

r 200

51.

halvå

r 200

62.

halvå

r 200

61.

halvå

r 200

72.

halvå

r 200

7

79

010002000300040005000600070008000

1. ha

lvår 2

000

2. ha

lvår 2

000

1. ha

lvår 2

001

2. ha

lvår 2

001

1. ha

lvår 2

002

2. ha

lvår 2

002

1. ha

lvår 2

003

2. ha

lvår 2

003

1. ha

lvår 2

004

2. ha

lvår 2

004

2. ha

lvår 2

005

1. ha

lvår 2

005

1. ha

lvår 2

006

2. ha

lvår 2

006

1. ha

lvår 2

007

2. ha

lvår 2

007

Millioner

aFsendte sMs´er

80

0

5000

10000

15000

20000

25000

1. ha

lvår 2

003

2. ha

lvår 2

003

1. ha

lvår 2

004

2. ha

lvår 2

004

1. ha

lvår 2

005

2. ha

lvår 2

005

1. ha

lvår 2

006

2. ha

lvår 2

006

1. ha

lvår 2

007

2. ha

lvår 2

007

Tusinde

aFsendte MMs´er

81

82

0

5

10

15

20

25

hvor gaMMel var dU, da dU Fik din Første MoBilteleFon?

opdelt efter køn.

Mænd

Kvinder

Total

6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21

%

Alder ved anskaffelse af første mobiltelefon

83

300000

400000

500000

600000

700000

8000002. halvår 2006

1. halvår 2007

2. halvår 2007

2. halvår 2006 1. halvår 2007 2. halvår 2007

UMts traFik (3g)

840

10

20

30

40

50

60

70

80

hvor Mange tiMer er MoBilen tændt dagligt?

%

0 2 5 6 7 9 10 12 13 14 15 16 17 18 19 20 22 23 24

Antal timer

85

15-17årige 15-17årige22-24årige 22-24årige

18-21årige 18-21årige

Mand Kvinde

Total Total

0

2

4

6

8

10

hvor vigtig er MoBilen pÅ en skala Fra 0 - 10?

opdelt på køn og aldersgrupper.

7,98,38,1

7,67,48

7,57,2

860 30 60 90 120 150

oMsætningen i “nye Medier” vil stige Markant i 2008

Udviklingen i enkelte medier 2008 (2007 = indeks 100)

Mobil-tjeneste

Online – search (søgemaskine)

In-game advertising / Computerspil

Event

Product placement

Online – bannerreklamer

Sponsorering

Butiksaktiviteter – (excl. tilskud, rabatter og sælgerlønninger)

870 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %

2007

2008

Flere annonCører vil anvende “de nye Medier” i 2008

annoncørernes brug af medier samt planlagte brug af medier i 2007 og 2008

Online – bannerreklamer

Online – search (søgemaskine)

Butiksaktiviteter – (excl. tilskud, rabatter og sælgerlønninger)

Sponsorering

Event

Mobil-tjeneste

Product placement

Ingame advertising / Computerspil

880

5

10

15

20

25

30

35

Kroner0 - 75 76 - 175 176 - 275 276 - 375 376 - 575 576+

15 - 17 år

18 - 21 år

22 - 24 år

MÅnedlig ForBrUg pÅ MoBilteleFoni

opdelt på alder.

%

89

“Kroner

annoncørerne forventer i 2008 at deres omsætning i mobil marketing vil stige 48 %

registerordforklaringer & stikords-

register

Alias/mediekodeDet første ord i en sms, som sendes til en sms-tjeneste. Dette ord bruges af systemet til at definere tjenesten.Se side 16.

ApplikationEt lille program, som ofte bare er en enkelt funktion.Se side 26.

Applikationskode/shortcodeDet nummer som operatøren anvender, eksempelvis 1241 eller 1242. Se side 16.Se også ”longcode”

BluetoothPrisbillig teknologi, som kan forbinde mindre mobile en-heder trådløst inden for 10-12 meter. Se side 31

Browser Software, der bruges til visning af informationssider. F.eks. web og/eller wap. Se side 24 og 28.

Click to callTeknologi til at skabe kontakt direkte fra weblink til telefon. Se side 22.

Databaserede stregkoderEn af to overordnede typer 2-dimensionelle stregkoder. Se også indeksbaserede stregkod-er. Se side 35.

Digital Rights ManagementTeknik, der gør at indhold til mobilen kan sikres imod uret-mæssig deling.

Donationer/indsamlingerSe side 17.

DTMFForkortelse for Dual Tone Multiple Frequency, og er det system af tonesignaler, som moderne telefoner af trykknap-typen bruger til at transmittere det tastede telefonnummer til centralen.

EDGEForkortelse for “Enhanced Data for GSM Evolution”.

EDREnhanced Data Rate. Ny teknologi, der sikrer højere overførselshastighed viaBluetooth. Se side 31.

EFR Forkortelse for “Enhanced Full Rate”. Forbedret udgave af “Standard Full Rate” – der giver bedre lydkvalitet og klarere lyd.

EMS Forkortelse for “Enhanced Messaging Service”. Er en tillægsmulighed til sms. Med EMS kan man sende små billed-er, animationer og lyde.

E-GSM Extended GSM øger kapaciteten på det eksisterende GSM-net ved at udvide frekvensområdet.

Flash liteFlash Lite er en udgave af Adobes populære Flash, blot udviklet til mobiltelefoner. Se side 28.

GAP En standard, som gør det mu-ligt at koble DECT-telefoner af forskellige mærker til en ba-seenhed af et valgfrit mærke.

GPRS Forkortelse for “General Packet Radio Service”. Opgradering af GSM-nettet og nye telefoner skal gøre det muligt at sende data i “pakker”. For at benytte GPRS skal man være tilmeldt det hos sit teleselskab samt have en mobiltelefon der un-derstøtter GPRS.

GSMForkortelse for “Global System for Mobile communication”. GSM-telefoner kaldes også for 2G-telefoner.

GSM er et digitalt system, som sender på frekvenserne 900, 1800 og 1900 Mhz. GSM er det mest anvendte net i Danmark pt.

Highspeed/HSCSD Forkortelse for “High SpeedCircuit Switched Data”. Giver højere overførselshastigheder - op til 38.4kbps.

HvervekampagnerSe side Indeksbaserede stregkoderEn af to overordnede typer 2-dimensionelle stregkoder. Se side 35 og 36.Se også databaserede streg-koder.

Indholdstaksering/tillægstakseringSe tillægstaksering

Indsamlinger/donationerSe side 17.

Infrarød Dataport En dataport, der benytter irDA (InfraRed Data Association) som standard for trådløs kom-munikation mellem computeren og mobiltelefonenheder.

Interactive voice response/IVRAutomatiseret løsning baseret på klassisk telefoni med mu-lighed for lydeffekter, tast-selv og meget mere. Se side 13.

IVR/Interactive voiceresponseSe Interactive voice response.

JAVA Java-platformen er et program-miljø til flere forskellige com-putersystemer (inkl. PDA og nyere mobiltelefoner), hvor programmer skrevet i Java-sproget kan køres. Understøtter en telefon Java, kan man via en wap-forbindelse f.eks. hente spil, ordbøger etc. Se side 16.

KundeserviceSe side 13 og 60.

LongcodeLongcode er et helt telefon-nummer, som eksempelvis80 70 60 50.

Lokationsbaserede tjenesterTjenester der kommunikerer med brugeren på specifikke lokationer. Se også Bluetooth, NFC og RFID.

M-learningLæringsforløb, hvor mobiltele-fonen indgår som et centralt medie i formidlingen af viden.

Mediekode/alias/prefixDet første ord i en sms, som sendes til en sms-tjeneste. Dette ord bruges af systemet til at definere tjenesten.Se side 16

Megapixels Betegnelse for antallet af pix-els, typisk på LCD-skærm eller digitalt kamera. 1 megapixel svarer til 1.000.000 pixels.

MmsForkortelse for “Multimedia Messaging System”. En udvi-delse af sms, der kan sende billeder, lyd, video m.m. fra telefon til telefon. Se side 20.

MP3Lydformat der kan anvendes på mobiltelefonen og andre elek-troniske medier.Se side 27 og 72

MO (sms pull)Står for Mobile Originated. Aktiverings-sms, som brugeren sender. Se side 17.Se også MT (sms push).

MobilinternetInternet som er tilpasset mo-biltelefonens skærm.Se side 24.

MobilportalSe side 24 og 25.Se også mobilinternet og wap.

Modem Med et modem kan du overføre data via GSM-nettet. Både fra telefon til telefon og fra telefon til PC.

MT (sms push)Den sms, som brugeren mod-tager som svar på f.eks. en konkurrence. Se side 17.Se også MO (sms pull).

Near Field CommunicationTrådløs kommunikations pro-tokol til kortere afstande. Kan bl.a. bruges til betaling.

PDA Forkortelse for “Personal Digital Assistant” - en lomme-pc eller en udvidet elektronisk kalen-der. Den skal dog mindst have adressebog, kalender, e-mail og tekstbehandling for at kunne kaldes en PDA.

Permission marketingRegel, der siger at man skal have modtagerens samtykke før man sender reklame ud. Gælder for alle medier, ligesom der skal gøres opmærksom på hvis man automatisk tilmeldes en nyhedstjeneste i forbindelse med en aktivitet.

Pixels Måleenhed for opløsningen på elektroniske enheder, Eksem-pelvis 128x128, der beskriver henholdsvis bredde og højde.Phone Operated Web (POW)Brugerstyrede webaktiviteter. Som styres direkte fra tele-fonen.

RammeaftaleAftale der sætter regler for telebranchen, herunder også marketing på mobilen.Se side 18 og 40.

ResponsmålingMåling på de svar, som en given aktivitet danner.Se side 13.

RFIDStår for Radio Frequency Iden-tification. Teknologi baseret på chips, placeret i små tags. Be-regnet på kommunikation over kortere afstande. Se side 38.

RFID læser (reader)Modtager, der tolker de infor-mationer som tagget sender. Se side 38.

RFID TagEn lille sender, der trådløst sender informationer.Se side 38.

RingeanimationerFlash Lite animation, som bliver vist på skærmen, når tele-fonen ringer. En slags visuel ringetone. Se side 28.

Roaming En tjeneste som gør at mobiltelefon-brugere kan bruge deres telefoner, selv om de er udenfor deres service-områder. F.eks. ved udlandsrejser, hvor der typisk er aftaler mellem teleoperatører om brug af konkurrenters net, ved manglende dækning.

Servicekode/suffixServicekode er det ord, der i visse sms-tjenester optræder efter mediekoden. Eksempelvis Nyhed Tilmeld.

Shortcode /applikationskodeSe applikationskode.Se side 16.

Smartcode2-dimensionel stregkode, der kan aflæses med mobilens kamera samt en applikation.Se side 26, 33 og 35.

Smartcode generatorProgram der anvendes til at lave smart codes. Se side 35.

Smartcode readerProgram der anvendes til at aflæse smartcodes med mo-bilen. Se side 36.

SmartPhone En avanceret mobiltelefon, der kombinerer telefonen med funktionerne fra en PDA.

SmsMed sms kan du sende korte tekstbeskeder fra en mobiltele-fon til en anden. En sms kan højst indeholde 160 tegn/bog-staver. De fleste mobiltelefoner kan dog kæde flere sms’er sammen.

Alle mobiltelefoner kan sende og modtage sms. Sms er en forkortelse for Short Message Service. Se side 16.

Sms to callFunktion der gør, at brugeren kan blive ringet op ved at sende en tekst til en shortcode. Se side

Standby-tid Den tid en mobiltelefon kan være tændt og klar i standby-tilstand. Det vil sige, at den ikke bruges, men er tændt og klar til opkald etc.

Suffix/servicekodeSe Servicekode.

Symbian Et styresystem til smartphones. Symbian tillader bl.a. Blu-etooth, mms, Java m.m.

Talegenkendelse Et system som gør det muligt for brugeren at tale til en voice response i stedet for at taste sine svar. Se side 14.

TicketingTeknologi, der anvender streg-koder på mobilen til varekøb, kundeklubber, etc. Se side 33.

Tillægstaksering/indholdstakseringNår brugeren betaler en over-pris for f.eks. en sms og derved er med til at dække udgifterne til tjenesten. Se side 14, 16 og 17.

T9Det program som ligger bag “ordbogen” i mobiltelefoner, og som gør det nemmere at skrive sms og e-mails fra telefonen.

UMTSSe 3G.

Voice response Se interactive voice response.

WapWap er det ”sprog” som mo-biltelefoner bruger for at kom-me på internettet. Wap er en forkortelse for Wireless App-likation Protocol. Se side 24.

W-LAN Forkortelse for “Wireless Lo-cal Area Network”. Et trådløst data-kommunikationsnetværk, der fungerer indenfor et be-grænset område.

WPANWireless Personal Area Net-work er en betegnelse for et netværk, der rækker indenfor en person. F.eks. en mobiltele-fon med et trådløst headset. Et sådan netværk er kun relevant for en person og er derfor et WPAN.

XHTMLProgrammeringssprog, der anv-endes til kodning af mobilinter-netsider. Se side 24.

3GTredje generation af mobiltele-fonnettet og efterfølgeren til GSM-nettet. 3G kaldes også UMTS. 3G er en forkortelse for 3. Generation. Se side 30.

.JadFiltype der anvendes ved Java ME programmering. Se side 26.

.JarFiltype der anvendes ved Java ME programmering. Se side 26

tak til

• MOMU arbejdsgruppen for værdifuldeinformationer om brugertyper

• Danmarks statistik for hjælp med generelt statistisk materiale

• Tranberg marketing for unikkeannoncørdata

• Nokia for venligst at have stillet deres billed-materiale til rådighed

Og ikke mindst

• Tak til alle medarbejderne i Telecom Scandinavia A/S for opbakning og deling af viden.

tak til