Håndbog for Kulturmødeambassadørerne

HÅNDBOG FOR

En drejebog for dig, der er kulturmødeambassadør

Reportage samt interviews med kulturmødeambassadører: Klebak&CarboniFotos fra dialogmøde: Maj Carboni

Layout: Kaaresmith.dkTryk: Prinfo3kroner

HÅNDBOG FOR

Kære kulturmødeambassadør

Velkommen om bord.Det du sidder med i hånden er din KMA håndbog. Den vil hjælpe dig til det hurtige overblik, og vil også være behjælpelig som opslagsbog løbende.

Som KMA vil du hele tiden være et ”work in progress”. Vi får løbende nye målgrupper, og du skal derfor være opstillingsparat, ligesom vi konstant søger at finde nye lege, øvelser og redskaber.

På et dialogmøde er kernen jeres oplæg. Dette vil med stor sandsynlighed også ændre sig over tiden, og variere alt afhængig af målgruppe.

På de første sider i håndbogen kan du læse en reportage fra et dialogmøde. Den kan måske give dig et indblik i, hvordan det kan foregå, når I kulturmødeambassadører er ude. Det er blot et eksempel ud af mange.

Udover de faktuelle ting, du skal vide som kulturmødeambassadør, har vi også fået en række gode råd, erfaringer og oplevelser fra de ”gamle” KMA’ere, som du kan bruge til inspiration.

Hvordan jeres egne dialogmøder skal foregå, er op til jer.

God arbejdslyst,

Grænseforeningen

Reportage fra et dialogmøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Inden et Dialogmøde Praktiske forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Ordets magt - Indhold og struktur i dit oplæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Under et DialogmødeEt dialogmøde fra a til z . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Øvelser og aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26

Løbende udviklingSocialt-faglige arrangementer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32Internat hvert ½ år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Om projektetProjektets formål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .35Grænseforeningens forventninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35Web (blog), Facebook, box.net. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36

Egne noter: f.eks. ændringsforslag, eller betragtninger om egen udvikling . . . . 38

”Det udvidede mit perspektiv”Sådan kan et dialogmøde foregå:

De unge kulturmødeambassadørers personlige historier om at være tosproget rykker ved gæsternes forestillinger og giver dem nye tanker med hjem. Erfaringerne fra det tyske og danske mindretal tilfø-rer interessante perspektiver til debatten om etniske minoriteter i Danmark, mener flere af tilhørerne.

Hvem af disse tre personer har gået til boksning? Hvem har færrest søskende? Og hvem har gået i dansk vuggestue? Vi er i Huset i Magstræde i København og på scenen står tre unge kulturmødeambassadører badet i projektørlys. De fremmødte deltagere på dialogmødet bliver bedt om at stille sig over til den person, som de umiddelbart tror en række forskellige udsagn passer på. I starten går folk tøvende og lidt generte over til tre unge mennesker, men snart bliver der grinet højlydt, klappet på skuldre og slået ud med armene, når tilhørerne bliver bedt om at forklare, hvorfor de har stillet sig netop der. De færreste ville måske på forhånd have gættet, at det var den storsmilende pige med tørklædet, der har gået til boksning og været

fitnessinstruktør. Og at den fodboldfriske lyshårede fyr tilhører et mindretal i Danmark, mens den unge mand med bosnisk baggrund har færrest søskende. Hvis nogen havde forestillet sig, at de tre bindestregsdanskere ikke taler fuldstændig flydende dansk, bliver den forestilling også hurtigt gjort til skamme.

Opvokset med to kulturerSkuldrene på tilhørerne er faldet lidt længere ned og diskussionslysten steget, da de igen sætter sig ned og bliver bedt om at række hånden op, hvis de mener, at Danmark er et multikulturelt samfund. Nogle løfter med det samme armen, andre tøver lidt og ender med en hånd halvt oppe, mens andre igen konsekvent lader hænderne blive i skødet. Aftenens tovholder lover at tage spørgsmålet op igen efter, at de tre kulturmødeambassadører har fortalt deres historier.

Der kommer spontane grin og udbrud, men ellers er der helt stille i salen, mens Mona, Nihad og Stephan på skift inviterer tilhørerne med ind i deres liv og kommer med beskrivende eksempler på, hvordan det er at

vokse op med barnefødderne plantet i to sprog og to kulturer. Tilhørerne holder sig ikke tilbage, når de får lov til at stille spørgsmål: ”Hvordan reagerede dine forældre, da du pludselig skulle på lejrskole og gerne ville hænge ud med skolekammeraterne i centeret?” spørger en af dem Mona. ”Hvorfor var det lige netop racisten på skolen, som du blev venner med?” vil en anden vide efter Nihads oplæg. Det starter en længere diskussion, da Stephan fortæller, hvordan det gik ekstra voldsomt for sig, når de danske håndboldhold mødte det tyske håndboldhold, som han spillede på i Sønderjylland som yngre.

Plejehjem forbeholdt indvandrere?”Er det i orden, at der findes sportshold, skoler og plejehjem, der er opdelt efter etnicitet,” spørger tovholderen.”

Det kan godt virke lidt provokerende,” mener en af tilhørerne. ”Jeg synes, at det er underligt, hvis der skal være specielle plejehjem for ældre med muslimsk baggrund,” siger hun. Stephan kan fortælle, at det danske

mindretal i Tyskland også har deres eget plejehjem, der primært er for danskere, ligesom der er danske vuggestuer, børnehaver og skoler.

”Jeg mener kun, at det er et problem, hvis de steder eller klubber ikke er åbne for alle. Der skal være en åbenhed for forskelligheder. Selvom Mona og jeg begge har palæstinensisk baggrund, er vi jo heller ikke ens,” siger en pige i salen. En anden mener, at der sandsynligvis i fremtiden vil komme både plejehjem og andre tilbud specielt rettet mod borgere med flygtninge og indvandrerbaggrund.

”I takt med, at de integrerer sig, tager uddannelser, får arbejde og betaler skat, bliver vi også nødt til at opfylde krav fra den befolkningsgruppe, fordi de yder det samme til samfundet, som alle andre,” siger hun.

Læren fra GrænselandetMåske kan vi lære noget fra situationen i Grænse

landet, mener kulturmødeambassadøren fra Sønderjylland.

”Det er ikke mange årtier siden, at det var et problem at være ven med en person med dansk baggrund, hvis

Reportage fra et dialogmøde

4 5

man selv havde tysk baggrund – for slet ikke at tale om at gifte sig på tværs af de nationale skel. Det har virkelig taget lang tid at bygge bro mellem de to befolkningsgrupper, men selvom grøften har været stor, har folk formået at skabe en fælles forståelse. Det er ikke noget, som man skal tage for givet. Det er noget, som man må arbejde sig ud af,” siger Stephan. Han mener, at det handler om, at folk må indse, at det bliver bedre for alle parter, hvis man arbejder sammen om at udvikle det område, som man bor i – blandt andet ved at se de forskellige baggrunde som en styrke.

”For virksomhederne i Grænselandet er det jo en fordel at have ansatte, der både taler dansk og tysk. Jeg synes også selv, at det er praktisk at kunne to sprog flydende, så jeg kan arbejde i både Tyskland og Danmark og på tværs af grænsen uden problemer,” siger han.

Skal vi have de samme værdier?Tilhørerne bliver bedt om at række en hånd i vejret, hvis de er enige i de udsagn, som Mona læser op:

”Vi skal alle have de samme værdier.” ”Minoriteter skal støttes i at bevare deres kultur.” ”Det er det danske sprog, der skaber fællesskabet.”Man kan næsten se, at der tænkes på højtryk bag til hørernes pander, når de bliver tvunget til at tage stilling.

”Hvorfor mener du, at det er det danske sprog, der skaber fællesskabet?” spørger Mona en dame med hånden oppe, og en ny diskussion starter.

Mona slutter af med at stille aftenens første spørgsmål igen: ”Er vi et multikulturelt samfund?”. Denne gang kommer hænderne hurtige op.

”Ja, vi er et multikulturelt samfund, men det fungerer ikke, hvis vi bare lever hvert vores liv og ikke bliver blandet i løbet af ens liv eller dag,” svarer en af tilhører.

”Hvad skal vi gøre ved det?” spørger Mona igen.”Så må vi sørge for at lave nogle situationer, hvor

folk kan mødes og lære hinanden at kende. Faktisk lidt ligesom denne her aften,” svarer en anden.

DET SAGDE TILHØRERNE OM DIALOGMØDET”Jeg kan godt lide den direkte form, hvor man skal erklære sig enig eller uenig i forskellige udsagn. Øvelsen er en genvej til dialog, fordi du bliver konfronteret med dine egne fordomme. Det virkede som en isbryder og skabte samtidig et åbent og ærligt udgangspunkt for dialogen.

Det er vigtigt, at vi fik de personlige erfaringer med, så viden går fra at være abstrakt til at blive konkret og personlig. En åben dialog kræver, at det ikke altid er de samme etniske minoriteter, der gøres til genstand for diskussion. Derfor var det interessant at have vinklen med det dansk-tyske grænseland med. Det udvidede perspektivet og løftede hele debat-ten.”

Heidi Mengel, tilhører på dialogmøde

”Vi taler jo om de her personer tit og ofte i samfundet, men når man får de personlige historier på, bliver dialogen pludselig meget konkret. Det er også nogle eksempler og dermed ny viden, som man kan referere til, når man taler med andre om emnet.

Mona med palæstinensisk baggrund gjorde et stort indtryk på mig, fordi hun havde så meget pondus og med sin egen åbenhed tog styring for at skabe dialog med andre. Det er vigtigt med sådan et arrangement for dialog og viden skaber tolerance.”

Kristina Andersen, tilhører på dialogmøde

”Vi havde nogle gode diskussioner, der virkelig satte nogle tanker i gang. Om der for eksempel skal være plejehjem for etniske minoriteter. Der er det interessant at høre, at der også er plejehjem specielt for danskere i det tyske grænseland.

Jeg synes det er utrolig positivt at skabe et sådant forum for dialog. Det er et godt modspil til de politiske diskussioner og pressedækningen at få de unge menneskers historier. Det var enormt spændende at høre om deres personlige udvikling og de ting, som de har været igennem.”

Sarah Pallesen, tilhører på dialogmøde

”Minoriteter skal støttes i at bevare deres kultur

6 7

”Jeg er født i Slagelse, har gået i dansk vuggestue og på arabisk friskole,” indleder Mona historien om sig selv.

”En arabisk friskole – Er det ikke et sted, hvor pigerne ikke har idræt, hvor drenge og piger er adskilt, og hvor man ikke lærer noget?” spørger hun retorisk ud i salen.

”Sådan var det i hvert fald ikke på min skole,” svarer Mona selv. Hendes forældre meldte hende ind på netop den skole, fordi de gerne ville have, at deres datter både skulle kunne tale dansk og arabisk. I dag er Mona glad for flydende at kunne mestre to sprog og kende to forskellige kulturer indefra.

”Jeg synes, at det er en stor styrke for mig,” siger hun. At omverdenen ikke nødvendigvis ser det på samme måde, fik Mona at mærke, da hun i 7.klasse skiftede til en dansk folkeskole med meget få elever med minoritetsbaggrund. Hun husker tydeligt de spørgsmål fra klasselæreren, der fik hende til at føle sig anderledes og mindre værd end sine klassekammerater: ”Kan du læse?”, ”Kan

du cykle?” og kommentarer som ”Jeg skal nok tale med din far, hvis du ikke må komme med på lejrskole” og ”Tag tørklædet af, hvis du ikke kan høre, hvad jeg siger”. Dengang blev Mona sur og ked af det, men efter at hun er blevet voksen, har hun fået en større forståelse for sine tidligere lærere.

”Jeg tror, at de behandlede mig anderledes i starten, fordi de ikke havde mødt sådan en som mig før,” siger hun. Selvom Monas forældre flygtninge, der kommer fra en palæstinensisk flygtningelejr i Libanon, insisterede hun i skolen på at blive set på som alle de andre. ”Derfor svarede jeg altid: ”Jeg er dansker!”, hver gang nogen spurgte mig om, hvor jeg er fra,” siger hun. På

grund af lærernes syn på hende i starten, var hun ekstra glad, da hun til de

afsluttende eksaminer fik en af klassens bedste gennemsnit.

”Jeg tror, at jeg klarede mig så godt, fordi jeg også havde lært at tale med modersmål flydende på den arabiske skole,” siger hun.

Nihad kom til Danmark som flygtning fra Bosnien i en tidlig alder og startede i en modtageklasse med blandt andet somaliere, kurdere og arabere, fortæller han.

”Jeg kan ikke huske, at vi var forskellige. Det var først, da jeg kom ud i den almindelige klasse, at det gik op for mig, at jeg havde et anderledes navn og nogle andre spisevaner end de andre, men det var ikke noget, som havde betydning i hverdagen.”

Det var først efter 11. september, at der kom fokus på, at Nihad var ander ledes. Dengang var han kun 11 år, men husker tydeligt, at der skete et skift i andre menneskers måde at opfatte ham på.

”Jeg for stod ikke alvoren i det, der var sket, men jeg husker, at der kom fokus på, at jeg er muslim.

Pludselig var der mange, der

stillede mig kritiske

spørgs

mål om Islam, selvom jeg slet ingenting vidste om religion,” fortæller han. Da karikaturtegningerne af profeten Mohammed senere blev trykt i JyllandsPosten, blev Nihad igen stillet til ansvar: ”Hvorfor brænder I vores ambassader af?” blev han spurgt.

”Jeg synes det var nogle underlige spørgsmål, for jeg interesserede mig slet ikke for den sag,” siger han.

I gymnasiet var han den eneste med minoritetsbaggrund og selvom han altid tidligere havde haft mange danske venner, havde han svært ved at få venner her. En af eleverne kaldte konsekvent Nihad for ”Kebab” og kunne finde på at råbe: ”Pas på han har en bombe” midt i kantinen. En anden dreng lagde ikke skjul på, at han hadede både muslimer, jøder og homoseksuelle. Det førte til heftige skænderier og diskussioner mellem ham og Nihad, hvilket gerne tiltrak de andre elever som tilskuere.

”Jeg tror, at grunden til, at han talte så grimt om de grupper var, at han aldrig før havde mødt nogen af dem,” siger Nihad om sin tidligere klassekammerat. Det endte med, at de to diskussionslystne drenge blev bedste venner.

”Gennem alle vores diskussioner lærte vi hinanden at kende, og det gik op for os, at vi faktisk ikke var

så forskellige, som vi først troede, men havde mange ting til fælles,” forklarer Nihad.

”Racisten” blev min bedste venNihad Hodzic:

”Kan du læse?”Mona:

”Da jeg startede i dansk folkeskole skulle jeg jo på lejrskole, til skolefester og ville gerne hænge ud med mine veninder nede i cen-tret. I starten syntes mine forældre nok, at det var lidt skræmmende at se mig med mine helt lyshårede veninder, men i dag er det helt normalt,” fortæller 21-årige Mona tilhør-erne til et dialogmøde.”Op igennem min skoletid følte jeg mig ikke som dansker, men det ændrede sig i gymnasi-

et. Jeg husker specielt en diskussion mellem en elev og læreren i samfundsfag, hvor læreren spurgte: Hvad med ham?” og pegede på mig. ”Nihad, han er dansker,” svarede eleven uden tøven. Det betød meget for mig, at der var nogen, der sagde, at jeg var dansker. Så følte jeg mig anerkendt. Sjovt nok føler jeg mig meget mere dansk efter, at jeg er gået ind i integra-tionsarbejde og har mødt en masse mennesker med alle mulige forskellige baggrunde. Vi

er forskellige, men vi har også mange ting tilfælles. I dag føler jeg mig både som dansker og bosnier, som dansk-bosnier og som europæer,” fortæller Nihad, der netop har frasagt sit bosniske

statsborgerskab for at blive dansk statsborger.

8

”Jeg er opvokset i den lille by Tinglev i Sønderjylland, men mine etnisk danske venner kalder mig Tingleff, fordi jeg er en del af det tyske mindretal,” begynder Stephan historien om sig selv. Han er halvt tysk, halvt dansk, har altid boet i Danmark, men har gået på tysk skole som barn.

”Det er vigtigt for mig, at jeg også er tysk, men som barn fandt jeg også ud af, at tysker ikke altid er et pænt ord,” for

tæller han. ”Da jeg startede til fodbold som 7årig kunne de andre finde på at kalde mig ”na

zist” eller bare ”tysker” som skældsord, hvis jeg kom op at toppes med en anden spiller. Derfor syntes jeg også, at det var enormt pinligt, når min mor kom og kiggede, fordi mine holdkammerater så kunne høre, at vi talte tysk sammen,” siger han og griner lidt ved

tanken. Stephan fortæller, at det tyske mindretal gør meget for at holde tysk kultur i live i områ

det. For eksempel er der både et

tysk og et dansk håndboldhold. For ham var det naturligt at spille på det tyske hold, men også lidt underligt, når de skulle spille kampe mod de danske hold, hvor han også kendte en del af spillere.

”Det gik altid ekstra heftigt for sig, når byens danske og tyske hold skulle spille mod hinanden,” fortæller han. Ellers husker han ikke, at der var problemer med at have flere kulturer og sprog i samme by. Stephan har dog altid fået mange spørgsmål om hans identitet.

”Selvom kulturforskellene ikke er så store, så bliver jeg ofte spurgt: Jamen, hvad er du egentligt? Tysk eller dansk? Og hvem ville du heppe på, hvis Tyskland og Danmark spiller en fodboldkamp mod hinanden? Jeg ser det som en styrke at være begge dele. Så er der jo altid et af holdene, der vinder,” griner han. Selv en af Stephans venner, som han har kendt i mange år, spurgte ham en dag: Hvad hedder du egentlig?

”Mine nye venner kalder mig Steefan (udtalt med flad københavnsk accent), mine venner fra Sønderjylland kalder mig for Stefan (udtalt med sønderjysk accent) og min mor siger Stephan (med tysk udtale),”

forklarer han. ”Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle svare, for jeg har

ikke selv tænkt så meget over det. Jeg reagerer bare, når der er nogen, der siger mit navn. Udtalen er ikke så vigtig,” siger han.

Specielt efter, at Stephan er blevet ældre, ser han det som en stor ressource at have to sprog og to kulturer.

”Det er for eksempel vigtigt for mig at følge med i både de danske og tyske nyhedsudsendelser. Jeg synes, at det har givet mig et mere nuanceret blik på mange ting at kunne se det hele fra flere vinkler. Nogle af de ting, som alle danskere tager for givet eller mener, er fantastisk – som for eksempel den danske velfærdsstat – kan jeg se lidt udefra og har måske derfor en bedre kritisk sans. Jeg kan træde et skridt tilbage og skifte perspektiv og på den måde bedre forholde mig til mine egne fordomme. Jeg synes, at det er meget berigende at kunne se tingene i forhold til hinanden.”

Stephan, Stephan eller Stephan?Stephan Christensen:

”Når man vokser op i to kulturer kan man også godt føle sig lidt rodløs og komme i tvivl om, hvem man egentlig er. Jeg ville gerne finde en fast stolpe – nogle ritualer, symboler eller lignende, som jeg kunne

holde mig til. Noget at falde tilbage på.”

11

Praktiske forhold (tovholder, transport og planlægning)Inden et dialogmøde er der nogle ting, som skal forberedes. Normalt fungerer det sådan, at projektlederen først sender en email ud om et bestilt dialogmøde. Ud fra dem, der melder tilbage, bliver et hold sammensat (typisk tre KMA’ere, én med minoritetsbaggrund, og én med henholdsvis dansk og tysk mindretalsbaggrund), og der bliver udvalgt en tovholder.

Holdet får derefter tilsendt en aftagerkontrakt af projektlederen. Denne indeholder tid, sted, kontaktperson, baggrund for bestilling af dialogmødet og andet praktisk.

Aftagerkontrakten er til internt brug og ligger også ude på BOX.net.

Eksempel på aftagerkontrakt:

051011_SOSU MiddelfartAftagerkontakt: Ulla MartensTeamlederSocial- og Sundhedsskolen FynAfdelingen i MiddelfartTeglgårdsparken 1045500 Middelfarttlf.: xxxe-mail: xxx

Hvornår: D. 5. okt. fra 9-12.Hvor: SOSU MiddelfartHvem: StuderendeHvor mange: 18Bemærkning fra aftager: Social- og sundhedskolen afd. Middelfart har tidligere haft besøg af jer i anledning af assistentelevernes valgfagsuge med emnet ”Kultur-mødet i plejen og på arbejdspladsen” med stor succes.

Projektleders kommentarer:

SOSU er interessant, dels fordi de studerende typisk har en mangfoldighed på holdene (men ikke nødvendigvis taler om den), dels fordi de kommer ud og arbejder med en mangfoldighed af mennesker, som de kommer meget tæt på (plejehjem, hjemmebesøg, made folk, hjælpe i bad etc), og derfor ofte risikerer at overskride grænser eller normer, hvis de udelukkende arbejder ud fra de normsæt vi kender fra Danmark.Derudover har de typisk været i praktik, så de har også praktisk erfaring. Den kan I trække på. I skal ikke komme med løsningerne på deres arbejde – I skal hjælpe dem til at finde dem selv, ved at stille de rigtige spørgsmål. Spørg fx ind til konkrete eksempler på udfordringer, og spørg igen ud i klassen til om nogle har nogle praktiske løsningsforslag.Så fokuser gerne jeres oplæg til at handle om hvordan I til tider er blevet misforstået, eller selv har misforstået, og lad kodeordet være dialog, og at der er mange måder at gøre én ting på.

Tovholder: YasminTeamet: Yasmin, Stephan og Lisa

Program (indsættes af tovholder):

Intern evaluering (skrives ind af tovholder):

Holdet står selv for at sammensætte et program, sende dette til kontaktpersonen og for at lave en intern evaluering bagefter. Alt dette har tovholderen det overordnede ansvar for at få koordineret.

Eksempel på program sættes ind i programskabelonen og sendes til aftagerkontakt en uges tid forud for dialogmødet (programskabelonen finder du på Box.net):

Inden et dialogmøde

12.00-12.30 Velkomst og icebreakerøvelser12.30-13.30 Kulturmødeambassadørernes oplæg13.30-13.45 Pause13.45-14.30 Dialog14.30-14.45 Afsluttende leg14.45-15.00 Tak for i dag

Frivillighed tjener lønnen i sig selv...…men vi vil gerne give jer et symbolsk beløb med på vejen.

Når du er ude som KMA:

• Modtager du 100 kroner i timen (transporttid ikke indberegnet)

• Dækkes dine transportudgifter (husk at gemme kvitteringer)

• Er I af sted en hel dag, dækker projektet også forplejning som mad og drikke (igen, gem kvitteringer)

• Er I af sted over flere dage (f.eks. til Bornholm) dækker projektet også overnatning (gem kvitteringer)

• Honorar og tilbagebetaling af transportudgifter etc. sker ved, at du udfylder en formular som du finder på BOX.net under ”regnskab kørsel og løn”

• Husk, at I selv skal indberette til skat – oplysninger om dette findes også på BOX.net

12 13

Tovholderens konkrete opgaver:• Tovholderen får tilsendt aftagerkontrakten, med KMA-holdet, bemærkninger fra

aftager ved indgåelse af aftalen, antal af deltagere etc.

• Tovholderen sørger for at koordinere med det øvrige KMA-hold, hvordan organi- sørger for at koordinere med det øvrige KMA-hold, hvordan organi-koordinere med det øvrige KMA-hold, hvordan organi-seringen skal være – skal tovholder f.eks. lave udkast til programmet og få det godkendt af de øvrige, laves programmet sammen eller noget helt tredje?

• Tovholder sender programmet til aftagerkontakten (og cc’er projektlederen) samt navne på KMA-holdet og indgår praktiske aftaler om evt. mødetid/sted, faciliteter (hvis der skal bruges overhead, gulvplads eller andet). Det er en god idé at få et navn og et nummer på den, som I skal henvende jer til, når I ankommer. Ligeledes kan I overveje, om I gerne vil bruge aftageren til én af legene, f.eks. ”gæt en kul-turmødeambassadør” – i så fald skal vedkommende klædes på til det.

• Tovholderen koordinerer transport. Bemærk, at det ikke behøver at betyde, at tovholder skal sørge for de andre KMA’ers transport, men blot have overblik over, at der er styr på det, og eventuelt arrangere, at de der kommer samme sted fra kan følges.

• Tovholder har ansvar for, at holdet er klart. Hvis der er behov for at tilpasse mål-ål-gruppen, er det vigtigt at få talt om dette – enten via telefon, over mail, eller ved at mødes før (det kan f.eks. være en time før dialogmødet), så I kan brainstorme på relevante øvelser, hvad der kunne være et relevant fokus i jeres oplæg og, hvad temaerne for dialogen skal være. Det kunne også være hér, at I organiserer, hvem der indleder, i hvilken rækkefølge I går på.

• Tovholderen sørger for, at I medbringer eventuelt materiale. Tovholderen med- sørger for, at I medbringer eventuelt materiale. Tovholderen med-, at I medbringer eventuelt materiale. Tovholderen med-bringer også spørgeskemaer og sørger for, at de bliver delt ud, indsamlet efter mødet og bliver returneret til projektlederen.

• Sørg også gerne for, at I får dokumenteret dialogmødet, ved at koordinere at én af jer tager kamera med. Billederne kan sendes til projektlederen, der kan lægge dem ud på websitet og/eller Facebook siden.

• Tovholderen sørger for, at antallet af deltagere bliver talt, og at der bliver lavet en kort intern evaluering, som sammen med programmet klippes ind i aftagerkon-trakten og lægges ud på BOX. Evalueringen skal beskrive, hvordan det gik, hvordan var deltagelsen, hvad fungerede rigtigt godt, hvad fungerede mindre godt. Tænk på, at det vigtigste er analysen af det, og ikke så meget, at det gik godt. Det handler om videndeling. Hvis I på dialogmødet har lavet en video eller noget andet særligt, så skriv også det. Send det til projektlederen, som skriver det ind i aftagerkontrakten.

• Gå gerne ind og skriv et par ord om, hvordan dialogmødet er gået på Facebook. Fremhæv noget sjovt, nyt, skørt, klogt i kommentarfeltet til den statusopdater-ing, der er om det pågældende dialogmøde. Og underskriv jer gerne som kultur-mødeambassadører, når I skriver inde på siden – det synliggør jer.

Hvordan udvælges

tovholderen?Når et hold til et dialogmøde eller et andet arrangement er samlet, udvælger projektlederen en tovholder. Projektlederen sørger for, at det går på skift.

hvad er Tovholderens

overordnede opgave?

At holde styr på tropperne, og sørge for de løse ender. Det betyder også, at tovholder godt kan uddelegere opgaver.

14 15

Ordets magt - Gode råd til oplægEt oplæg skal have en varighed på ca. 10. minutter og skal tage udgangspunkt i dig, dine identitetsprocesser, din danskhed og din bindestregsidentitet (dansktysker, danskpalæstinenser, danskgrønlænder etc.).

• Vær konkret (ned af stigen) – kom med så mange konkrete eksempler som muligt. I stedet for at sige: ”Folk har altid haft svært ved at finde ud af, hvor de skulle placere mig”, kunne du sige: ”Ofte har folk jeg møder svært ved at placere mig, og spørger hvor jeg er fra. Jeg kan huske en bestemt situation, hvor jeg lige var startet i Netto, det regnede udenfor, og...”

• Kun positive/konstruktive historier – i stedet for at sige: ”Jeg bliver altid mødt med en masse fordomme,” kunne du starte med at spørge én fra publikum: ”Har jeg ret i, at du ryger, er enebarn og stemmer på Enhedslisten?” (hvis det er de signaler, du får), og fortsætte med spørgsmålet: ”Hvad ville du bide mærke i ved mig, hvis du mødte mig på gaden?”. Derfra kan du så komme ind på fordomme. Dette er selvfølgelig vejledende – det kan gøres på mange måder.

• Vær nysgerrig. Også på dine tilhørere.• Ingen jantelov. Din historie ER interessant, og folk lytter mere hvis du flytter dig på scenen, taler højt og

varierer i stemmeleje.

Praktiske forhold

Sproget i mit oplæg• Sig altid ”jeg” i stedet for ”man”.• Brug begrebet ”etniske danskere”, når du har brug for at kategorisere den gruppe danskere, der er monokul

turelle altså født og opvokset i Danmark af etnisk danske forældre.• Undgå selv at falde i fælden med at sige ”os” og ”dem”. Forsøg så vidt muligt at tale om ”os”, som alle os der

bor i Danmark, hvor I også inkluderer jer selv. Så bidrager vi nemlig ikke til grøftegravning og stigmatisering.

• Når du har brug for at tale om det at være en minoritet i en majoritet (og det får du), så brug begreber som: etnisk minoritet og fra et historisk mindretal, eller mere specifikt f.eks. fra den arabiske minoritetsgruppe/palæstinensiske minoritetsgruppe og fra det danske eller tyske mindretal.

• Brug GERNE begreber som: Identitet, flerkulturel, flersproglig, monokulturel, bindestregsidentitet, bindestregsdansker, integration, assimilation, segregation og dansk som 2. sprog. Det skaber en større sammenhængskraft mellem jeres oplæg, at der er nogle af de samme begreber, der går igen.

Alle veje fører som bekendt til Rom. Derfor er der heller ikke en fast skabelon for, hvordan du bygger dit oplæg op. Der er dog nogle få retningslinjer:

Det er godt og nødvendigt med en ”cliff hanger” eller en god krog til at starte med. Det kunne være KMA’eren fra det danske mindretal, der starter med at sige: ”Jeg er flygtningebarn”, eller KMA’eren med etnisk minoritetsbaggrund, der lægger ud med at sige: ”Jeg blev dansker som 13. årig”.

Du behøver ikke at gøre det med det samme, men det er vigtigt, at du følger op på din start. Måske gør du det først til allersidst.

Det er ikke altid at foretrække at fortælle sin historie kronologisk. Tænk i alternative måder, hvorpå dine sætninger leder op til de næste.

I midten af oplægget må der meget gerne være et skift. Det kan være, at du med din cliff hanger i starten har bygget op mod noget, du nu giver svar på. Det kan også være, at det er hér, der sker en markant ændring i din fortælling – måske er det her, du omsider føler dig dansk, eller her du kommer til Danmark for første gang. Måske noget helt fjerde.

Inddrag deltagerne på dialogmødet løbende – stil dem spørgsmål, brug dem i dit oplæg, lær dem at kende. Gode spørgsmål kunne være: ”Hvad er et dansk mindretal egentlig?”, ”Tror I, at vi er danske eller tyske statsbor

gere?”. Stil jer ikke tilfredse med tavshed – brug gerne harpunmetoden og spørg enkelte deltagere, hvis de ikke svarer, eller brug deres tavshed til jeres fordel ved for eksempel at sige: ”Jeg læser ud af jeres tavshed, at I aldrig har hørt om det danske mindretal – det er også helt okay – nu skal jeg lige kort fortælle om os”.

Brug jeres medKMA’ere. Vi vil gerne hjælpe deltagerne på dialogmødet til at se og forstå forskelle og ligheder på de grupper, som I repræsenterer. Henled derfor så meget du kan til de andre, som du er ude på dialogmøde med ved for eksempel at sige: ”Som Mohammad lærte jeg først sent at tale dansk, forskellen var bare…”, ”Som Ronja er mine forældre ikke fra Danmark, derfor er det ikke over aftensmaden at jeg forsøger at få svar på spørgsmål om hvad xxx vil sige”, ”Som Stephan, så har jeg tit følt at det var svært at føle mig 100 procent tilknyttet et sted, da jeg i Pakistan bliver set som dansker, og i Danmark set som pakistaner og det jeg har fundet ud af er, at jeg er i balance med mig selv, hvis jeg inkluderer begge steder i min identitet”, ”Modsat Safaa, som har gået i dansk folkeskole, så har jeg ikke gået på en tilsvarende tysk skole, men i en dansk skole i Tyskland. Hvad ville det svare til i Danmark?” (Her kunne der fiskes efter at der blev sagt arabisk friskole eller lign.).

Hvordan strukturerer jeg bedst mit oplæg?

16 17

Cliff hanger: Overskriften får lov til at stå som en kort konstatering et øjeblik, så folk kan få lov til at undre sig over, hvad det betyder

Et dialogmøde fra A til Z

”I mit oplæg fortæller jeg så, hvorfor jeg kan tale både tysk, italiensk og dansk og hvorfor jeg har valgt at bo i Danmark i modsætning til mine brødre. Jeg sjover for at finde nogle konkrete historier, der er lidt sjove. Det er vigtigt, at det ikke er for tørt. Det er en fordel, hvis man tilpasser sit oplæg til det publikum, som man skal ud til. Der er forskel på om man skal tale til andre unge, til folk på en arbejdsplads eller til en folkeskole-klasse. Hvis det er et meget ungt publikum kan man for eksempel inddrage flere lege og spil. Jeg prøver også gerne at inddrage nogle aktuelle begiven-heder eller lignende, som optager folk for at gøre oplægget mere relevant for dem.”

Adriano Axel Ceccotti, kulturmødeambassadør

”Mit oplæg er en ret kronologisk historie om, hvordan jeg er blevet til den slags dansker, som jeg er i dag. Ind imel-lem fortæller jeg 2-3 minutter om en lille konkret episode, der er et eksempel på mine pointer og viser, hvordan det føles at vokse op i to kulturer. Det kan for eksempel være, hvordan det var at komme i dansk børnehave i starten,

og hvordan min mor syntes, at det var mærkeligt at aflevere sit barn i en børnehave i Tyskland, hvor alle talte dansk. Jeg fortæller også om min reaktion dengang, der kom ”en rigtig dansker” ind i vores klasse og om, hvordan det var at komme flytte til Danmark. Det er min erfaring, at det er de meget personlige historier, der fanger tilhørerne bedst. Det skal gå meget stærkt, hvis man skal snakke om mindretal eller om skolesystemet, hvis ikke folk skal begynde at kede sig. Det er også de personlige ting, som tilhørerne spørger ind til bagefter.”

Ronja Winkelmann, kulturmødeambassadør

Eksempel på en kma’ers oplæg

Jeg er et orangefarvet tredje-generations flygtningebarn

Når folk spørger efter min familiehistorie kan jeg fortælle en hel del. Jeg har en mor og en far og en søster og og og og. Jeg har altid boet på Erdbeerenberg i Slesvig og er vokset op med familie tæt omkring mig.

Men hvordan kan jeg så være 3. generationsflygtning?Min farmor er født lidt sydlig for Stettin og min mormor

i en lille landsby tæt på Bärwalde begge byer ligger i det nuværende Polen.

Jeg ved at begge mine bedstemødre er kommet til regionen SchleswigFlensburg som flygtninge efter anden verdenskrig, og jeg har hørt min bedstemor fortælle om flugten. Derfor er jeg på sin vis flygtningebarn – om end det går et par generationer tilbage.

Folk jeg møder spørger mig tit om jeg er dansk eller tysk. Men jeg kunne vel i princippet lige så godt være polak?

Bedstemor og bedstemor blev gravide (min mor og far) og blev gift begge to med en tysker fra regionen. Min bedstefars kusine er en del af det danske mindretal i Sydslesvig. Hun hører altså til den første generation der blev til en del af mindretallet og ikke blev født ind i det.

Efter andenverdenskrig blev hun, ligesom så mange andre, sendt i dansk skole. Hun fik sin studentereksamen på Duborg–Skolen, et af de danske gymnasier i Sydslesvig, blev gift med en etnisk dansker og flyttede til Danmark, hvor hun stadig bor.

Min familie har altid haft et meget tæt forhold til Tante Klara og Onkel Per, og jeg har sådan lidt på fornemmelsen, at deres personlighed havde en stor indflydelse på, at min mor og far valgte at sende min søster og mig i den danske børnehave i Tyskland. Hvem ved, hvis min tante og onkel ikke

Her inddrages tilhørerne: ”Her har jeg måske allerede mistet nogle af jer – hvor mange af jer kan udpege Slesvig på et kort?” Tilhørerne bedes åbne baggrundsmaterialet, hvor der er et kort

Kort pause/skift i historien

Inddragelse af deltagerne: Her kan der spørges ind til hvor mange, der har hørt om det danske mindretal i Tyskland/Sydslesvig. Og man kan spørge deltagerne, hvor mange de tror tilhører det danske mindretal, og hvad det vil sige.

Eventuelle spørgsmål: ”Gjorde dette hende til en mindre del af det danske mindretal, end dem der var født ind i det? Prøv at bytte mindretal ud med nation…Hvad tænker I så?”

Gode råd fra andre KMA’ere: Sådan laver jeg mit oplæg

18 19

havde inspireret mine forældre, så havde jeg måske ikke været en del af det danske mindretal.At komme ind i en dansk børnehave ser jeg på linje med et barn, der bliver døbt og bliver en del af kirken. Jeg tror ikke, at mine forældre var klar over, hvor meget det ville føre med sig. Det er ikke kun det, at barnet vokser op som tosproget, men også med to kulturer OG som en del af det danske mindretal. Inden jeg startede i den danske børnehave, var jeg i princippet monokulturel. Som 3 årig havde jeg en sprogfejl, så mine forældre valgte, at jeg skulle gå i en tysk børnehave, hvor man havde sprogpædagog, og hvor jeg kun havde det tyske at fokusere på.

Først som fire et halvårig kom jeg i dansk børnehave. Pludselig talte alle et andet sprog, som jeg ikke forstod dansk. Og jeg lærte danske børnesange og ikke tyske. Men hvad angik traditionerne: Der havde vi alle de tyske klassikere; Schultüten (skoleposer), Ostereier (påskeæg), Lucia piger, Nikolaus. I sommerferien kom jeg til at være en del af en tv quiz –Der Schlauste Deutsche hvor ét af spørgsmålene var, hvor mange ingredienser man putter i kagen i sangen ”Backe backe Kuchen”.

Jeg vidste det ikke. Og kunne heller ikke huske teksten i sangen!

Så hvad er jeg, når jeg ikke kan det mest elementære fra tysk børnekultur? Tysk? Vokset op med en identitet hvor det danske fyldte meget, og bor i dag i Danmark, hvor jeg læser antropologi. Er jeg så dansk?

Måske. Det ved jeg ikke. En af de mest enkle tyske børnesange kunne jeg ikke huske, til gengæld ved jeg da, hvad edderkoppen der klatrer op af muren hedder!

Måske har jeg ikke den samme viden, som andre tyskere har. Og måske vil jeg aldrig komme til at forstå den danske humor.

Men én ting, jeg er sikker på, er at jeg ikke kan puttes i én af de to skuffer. Jeg skal have en plads i dem begge to for at være hele mig. Jeg er hverken gul eller rød. Jeg er orange!

Eksempel på en kma’ers oplæg

Inddragelse af publikum: Pause ”Ved I det?”

Her afsluttes ved at vende tilbage til cliff hanger’en i starten af oplægget.

Gode råd fra andre KMA’ere:

Sådan fanger jeg deltagernes interesse: cliffhangers

”Jeg begynder som regel med at præsentere mig selv på tysk og italiensk, mens de andre kulturmødeambassadører præsen-terer sig selv på de sprog, som de taler. Bagefter siger vi det samme på dansk. Det plejer at fungere rigtig godt, fordi det fanger folks opmærksomhed. Det er som om, at folk tænker ”Hov, hvad var nu det?”.”


”Jeg har på forhånd aftalt med de andre kulturmødeambassadører, som jeg er ude at holde oplæg med, at de skal præsentere mig som Mariam. Jeg står meget genert, kigger ned, taler gebrokkent dansk og holder rundt om mig selv for at virke usikker og ”undertrykt”. Jeg

fortæller, at jeg er arrangeret væk til min fætter i Libanon, og når jeg fortæller, at jeg ikke må tage en uddannelse, er deltagerne som regel tavse men meget opmærk-somme. Jeg kan mærke medlidenheden helt op til podiet. Enkelte gange har jeg fremprovokeret tårer i øjnene som den fritidsskuespiller, jeg også er. Når jeg føler at opmærksomheden er højst, træder jeg et skridt til side, holder en pause, kigger op og siger på et meget perfekt dansk: ” Er det ikke det typiske billede, som man har af muslimske kvinder med tørklæde?”. Med det samme begynder folk at grine og klapper alt, hvad de kan. Efter sådan en indledning er ørerne skarpe som knive og nysgerrigheden er også på sit ypperste. Der starter jeg med at fortælle min egen historie. Ja, jeg var ikke fyldt ét år da jeg kom til Danmark, jeg har cyklet Danmark rundt på racercykel, jeg er skuespiller i forumteater og jeg er i gang med min Kandi-dat på Syddansk Universitet i Odense, og i øvrigt er mit navn Safaa.

Safaa Abdol-Hamid, kulturmødeambassadør

”Jeg begynder ofte mit oplæg med at sige, at jeg er familiens første dansker. Selvom mit navn og hele min familie er tysk og jeg er opvokset i Tyskland, så

er jeg også dansker. Det plejer at pirre folks nysger-righed for min historie.”


Her sker der et skift.

20 21


Sådan fanger jeg deltagernes interesse: stil spørgsmål

”Når man inddrager deltagerne med små spørgsmål, er det min erfaring, at de bliver mere engagerede. Jeg spørger deltagerne, hvad de ville gøre eller sige i en situation, hvor en kvinde for eksempel ikke vil tale med dem, fordi de bærer tørklæde? Eller når man får at vide ”skik følge eller land

fly”? Efter jeg hører dem – fortæller jeg mulighederne: Enten kan man blive fornærmet og tale grimt til modparten, man kan vælge at vende ryggen til og gå, eller kan man vælge at spørge ind til, hvorfor hun har det sådan. Jeg fortæller, hvad jeg gjorde: Det sidste. Det skete med mig, da jeg var på dialog tour i Århus. Jeg indgik en dialog med en kvinde, som i første omgang ikke ville tale med mig fordi jeg bærer slør. Dialogen gik i gang og overraskende varede den i 2 timer. Hun sluttede af med at give mig et rigtigt stort knus. I det øjeblik var der en fotograf på stedet som tog et billede af os. Det billede blev sendt til en international fotokonkurrence og vandt andenpladsen. Når jeg viser dem billedet i plakatform, smiler alle bredt. At inddrage deltagerne og sup-plere oplægget med noget visuelt gør oplægget mere levende og mine pointer kommer tydeligere frem.”


”Hvis man bare plaprer løs i timevis, så taber man folk, så det er vigtigt at få dem med fra start. Jo mere man aktiverer dem, jo mere lytter de efter, hvad man har at sige. Jeg har haft held med at inddrage publikum ved at stille dem forskellige spørgsmål i løbet af mit oplæg, som ”Hvad er et mindretal?”, ”Har vi nogen minoriteter i Danmark?”. Når jeg har

fortalt om mine baggrund, spørger jeg tilhørerne, hvordan de vil klassificere mig. Er jeg tysker eller italiener? Og hvordan inddrager man det danske? Når de er kommet med deres bud, fortæller jeg, at jeg selv beskriver mig som ”italo-sydslesviger”. Man må gerne prikke lidt til publikum og spørge nogle personer direkte, men selvfølgelig skal man passe på ikke at fornærme nogen”


”Jeg er begyndt at forberede nogle spørgsmål, som jeg kan stille til folk, mens jeg holder oplæg, hvis det pas-ser ind. Det kan virke godt, men man skal også passe på, at man ikke kommer ud på et sidespor, så man ikke kan

komme tilbage sit oplæg og de pointer, man gerne ville have frem.”


InddragelseJo mere I inddrager deltagerne på dialogmødet, des bedre. Det gælder både i øvelserne, under oplæggene og i dialogen. Det øger koncentrationen, forståelsen og dialogen.

FaciliteringSom facilitatorer er det jer, der styrer slagets gang. Det handler både om at sørge for, at der hele tiden er en tydelig rød tråd gennem dialogmødet, ved at samle op og lede til-bage til pointer, der er sagt tidligere. Det handler om at være ordstyrer. Man skal forholde sig neutral, også selv om dialogen tager udgangspunkt i jeres personlige fortællinger – det er altså vigtigt ikke at tage ting, der bliver sagt, personligt. Hvis en deltager eksem-pelvis siger: ”Jeg synes, at det er nødvendigt at assimilere sig i det land, man bor i, og derfor synes jeg også, at det er for dårligt, at det danske mindretal får tilskud til at gå på danske skoler i Tyskland”, så reagér for eksempel ved at sige: ”Tak for at dele det med os. Hvad siger I andre? Er det skadeligt for integrationen i et land at modtage undervisning på sit modersmål?”. Så går diskussionen i gang, og så kan I altid skyde ind med spørgs-mål. Undgå at gå ind i diskussionen med låste holdninger som for eksempel: ”Jeg er helt uenig. Selvfølgelig skal vi da have lov til at…!”. Det er ikke jeres rolle.

Få i stedet deltagerne til at tage diskussionen. Dog er I velkomne til at stille dilemmaer op og bede om løsningsforslag, samt stille nogle provokative spørgsmål (med et glimt i øjet).

IndledningEt dialogmøde starter typisk med en ice-breaker-øvelse. Det kunne være ”Gæt en kulturmødeambassadør”:

Forud for dialogmødet har I samlet en række faktuelle udsagn om hinanden. Alt efter tema, kunne det være: ”Hvem har 6 søskende?”, ”Hvem tror på Gud?”, ”Hvem har aldrig gået i dansk vuggestue?”, ”Hvem har ikke dansk pas?”.

Deltagerne markerer, hvem de tror det oplæste udsagn passer til ved enten at stille sig hos den pågældende kulturmødeambassadør eller ved håndsoprækning (afhænger af antallet af deltagere).

For hvert udsagn spørges ind til, hvorfor nogle har valgt lige dén person at stille sig ved, hvorefter svaret gives.

Formålet er at tydeliggøre vores forforståelser.

22 23

”Som kulturmødeambassadør skal man øve sig i at indtage scenen - At fylde scenen uden at være overfusende. Derfor skal man udover det, man siger, være bevidst

om sit kropssprog. Eksempelvis skal man have begge fødder stående fast på jorden, ikke stå og svinge fra side til side og meget gerne bruge sin krop som del af historien – man kan vælge nærmest at spille dele af fortællingen. Det gør jeg selv, når jeg fortæller en hi-storie om en kvinde, der stoppede op på sin cykel og stod og kiggede meget skeptisk på mig. Så viser jeg publikum, hvordan hun stod med sin cykel og kiggede. Øjenkontakt med publikum er også utrolig vigtigt. Jeg sørger for at kigge ud på alle i salen og få øjenkontakt med så mange som muligt – men uden at svinge for meget med hovedet. Er der for mange i salen, skal man kigge på de bagerste – så får alle en følelse af at de er indenfor rammen af oplægget.Jeg er også opmærksom på stemmeniveauet. Man skal ikke tale monotont, men ændre sit toneleje gennem oplægget. Når der er specielt spændende passager, må man godt sætte lidt tryk på ordene. Det kræver, at man har godt styr på sit oplæg, så det er en god idé at øve det nogle gange derhjemme – gerne foran spejlet, så kropsproget kan understøtte det man siger.”


Brug kropssprog og variér tonefaldet

OplægEfter ice-breakerøvelser vil det typisk være sådan at den første kulturmødeambassadør holder sit oplæg.

Husk at give plads til spørgsmål både inde i og umiddelbart efter oplægget. Slut gerne med et spørgsmål til publikum.

Alt afhængig af tiden og arrangementet, kan der afholdes to oplæg, eller alle oplæg-gene inden pausen. Men posen kan også rystes, så der kommer lege eller dialog imellem oplæggene.

PauseHusk altid at indlægge en pause eller flere. Som tommelfingerregel skal deltagerne ikke sidde mere end 1½ time uden en kort pause. Er det et dialogmødearrangement, der strækker sig over frokost, så find ud af, hvornår de plejer at holde frokost inden I fastsæt-ter programmet.

Som regel vil aftagerkontakt være behjælpelig med at styre pauserne, men tag ud-gangspunkt i, at det er jer der er ansvarlige for at kalde deltagerne tilbage, og få koncen-trationen tilbage.

24 25

Øvelser

Det står det enkelte team frit for at vælge de aktiviteter, som I finder bedst egnede til det enkelte dialogar-rangement, eller som I selv har det bedst med. Det er vigtigt, at I selv deltager og sætter jer i spil i disse lege, således at I også her bidrager med jeres personlige baggrund.

Vi udvikler hele tiden vores øvelser, og opfinder også nye – det er I også velkomne til at gøre på selve dialog-mødet. Men her nævnes nogle af dem:

Skaleringsøvelse: AnsvarDenne leg tager udgangspunkt i spøgsmålet om, hvem der har det største ansvar for, at alle kan føle sig som en del af det danske samfund.

Fremgangsmåde:De fem svarmuligheder placeres i fem hjørner af salen. Alt efter hvilket svar man synes er det rigtige, stiller man sig hen til det hjørne, som repræsenterer dette. I udpeger repræsentanter fra hvert hjørne, som argumenterer for deres valg. Hvis der er tid, kan der åbnes op for en debat på tværs af grupperne.

• Individet• Politikerne• Medierne• Alle • Åbent hjørne (hvis man har et andet bud end de ovenstående)

Formål:

At skabe opmærksomhed på og dialog om, hvor ansvaret ligger. Og især hvad den enkelte selv kan gøre.

Jeg tjekker ud med

Fremgangsmåde:

• Alle stiller sig i en cirkel.

• Hver person skal tjekke ud af dialogmødet. Dette gøres ved at gå et skridt tilbage, og sige hvad man har fået med sig fra dialogmødet: ”Jeg tjekker ud med, at dialog skaber forståelse.”

• Når alle har tjekket ud (også jer), så tjekker den KMA, der faciliterer øvelsen ud ved at sige: ”Jeg tjekker ud med at sige tak for i dag – det har været en fornøjelse at gå i dialog med jer”.

• Hvis der er blevet taget billeder eller video, er det her der bliver spurgt om tilladelse til at lægge det ud på FB og/eller vores web. Fortæl deltagerne, at dialogen fortsætter inde på FB, som de finder ved at gå ind på vores web site.

• Det er også her, at I beder deltagerne om at udfylde de spørgeskemaer, som I har medbragt.

• Der må meget gerne være én af KMA’erne, der skriver særligt interessante evalueringer ned.

Formål:At slutte positivt og med en mundtlig evaluering.

”I stedet for at evaluere et dialogmøde ved at spørge ud i salen, hvad folk har fået ud af dagen, plejer jeg som regel at afslutte dialogmødet med ”tjek ud legen”. Jeg synes, at det virker rigtig godt, fordi det er sjovere end, hvis man bare evaluere ved at stille spørgsmålet ud i salen. Samtidig får alle

mulighed for at reflektere over, hvad de har fået ud af dialogmødet.”



Sådan inddrager jeg publikum: øvelser

26 27

Øvelser

Enig-uenig

Remedier:Her tages udgangspunkt i en række statements (evt. fra dialogkortene) som eksempelvis: ”For at høre til i Danmark, skal man være født her”.

Fremgangsmåde:Deltagerne skal give deres holdning til kende, ved enten at stille sig t.v. (jasiden), eller t.h. (nejsiden). Hvis der ikke er meget plads, kan det også foregår ved håndsoprækning.Udvælg et par stykker, som du spørger ind til for hvert statement: ”Hvorfor har du valgt at stille dig dér?”, ”Du har stillet dig i midten/du tøvede – hvorfor var det svært at tage en beslutning?”

Formål: At få sporet deltagerne ind på nogle bestemte temaer, og få dem til at give deres holdninger til kende. Husk at følge op på de pointer, der kommer frem, enten i jeres oplæg, og/eller hen imod slutningen af dialogmødet ved for eksempel at sige: ”Der blev tidligere sagt, at for at være dansker, skal man være født i landet. Er der nogle, der har skiftet mening undervejs, eller har I et forslag til, hvordan man kan høre til, selvom man ikke er født hér?”.


Sådan inddrager jeg publikum: øvelser

”Når man laver enig-uenig-øvelsen kan det være en god ide at få folk til at stille sig op i en gruppe midt på scenen og bede dem om at gå til højre, hvis de er enige og til venstre, hvis de er uenige i et udsagn. Det kan for eksempel være: Er det i orden at have to pas? Så bliver man nødt til at

tage stilling, fordi man ikke bare kan blive stående i alene på midten af gulvet. Sam-tidig hjælper det med på publikums koncentration, at de lige kommer op at stå, så de ikke bare sidder ned i flere timer.”


”Enig-uenig-øvelsen er god at lave, fordi man tvinger tilhørerne til at tage stilling til forskellige statements om blandt andet danskhed og fordomme. Når folk skal forklare, hvorfor de har valgt som de har, kommer de ofte med personlige historier eller oplevelser, som kan være et spændende udgang-

spunkt for en diskussion. Nogle gange skifter folk side efter at have forklaret deres synspunkt og hørt andres.”


FjederenAlle sidder ned.

Bed alle dem med lyst hår om at rejse sig op ved deres plads. De sætter sig, når I beder nogle nye rejser sig. Næste skridt kan være, at alle dem, der går til en holdsport rejser sig/alle der har to modersmål/alle der tror på en gud/alle der er medlem af et politisk parti/alle der har set ”I Kina spiser de hunde” etc.

Hen mod slutningen, fokuseres på spørgsmål, som I har en fornemmelse af, at de fleste har til fælles: Alle der har gået i børnehave/Alle der ser TV avisen mindst en gang om ugen/Alle der bor i Danmark.

Formål:

At synliggøre hvor mange fællesskaber, der findes på tværs, og selvfølgelig hvad vi alle har til fælles.

28 29

Hvem gemmer sig bag ansøgningen?

Denne leg er beregnet arbejdspladser, og kræver enten lidt forarbejde eller improvisation.

Remedier: En flip over eller et white board på hjul. På denne skrives der firmaets navn og der tegnes et frimærke på inden deltagerne kommer ind i rummet, så det ligner forsiden af en kuvert med en ansøgning.

Fremgangsmåde:• Der skal være én, der styrer showet – derfor er det én af KMA’erne, som faciliterer denne

leg, mens de andre stiller sig ind bag flip over’en eller white board’et (stil den helst ved en dør, eller stil jer bag den inden folk kommer ind og sætter sig).

• Første niveau: Facilitatoren: ”Velkommen. I er udtaget som ansættelsesudvalg, og i dag skal vi finde ud af, hvem vi vil udtage til samtale. Hvilken stilling er det nu der er ledig i virksomheden for øjeblikket?”, hvilken uddannelsesbaggrund er nødvendig?, hvilke tre kompetencer leder vi efter?”

• Andet niveau: Facilitatoren skriver KMA’ernes navne på en tavle, eller en planche: ”Godt. De her tre ansøgere matcher alle de kriterier, men vi kan kun tage én af dem til samtale. Jeg har brug for nogle førstehåndsindtryk. Hvad tror I, der gemmer sig bag disse navne? Lad mig få tre udsagn til hver”.

• Tredje niveau: ”Ud fra det, lad os da tage én fra – Hvem skal det være?”• Fjerde niveau: ”Jeg kan se, at én af de to, der er tilbage ikke har taget sin uddannelse i

Danmark. Og så kan jeg se, at én går meget op i sin religion. Hvem?”• Femte niveau: ”Ud fra dette skal vi fjerne en mere. Hvem skal fjernes?”• Sjette niveau: KMA’erne kommer frem bag skærmen, og facilitatoren beder deltagerne

om at placere dem ud for, hvad de tror, er det rigtige navn.• Syvende niveau: Det afsløres hvem, der er hvem, og der tages en snak øvelsen.

Gode råd:Spørg gerne deltagerne om der er elementer, de kan genkende fra virkeligheden.

Formål: At synliggøre hvordan vi nogle gange søger det, der ligner os selv, og hvordan forforståelser kan snyde os.

Øvelser

Gæt en ambassadør: Hvis man skal lave ”Gæt en ambassadør” skal der helst være tre kulturmødeambassadører med forskellige baggrunde. Når til-hørerne skal gå over til den person, som de tror at et bestemt udsagn passer på, så kommer folk til at snakke sammen på holdet. Bare det, at de selv skal

sige noget, får dem til at være mere engagerede i oplæggene og diskussionen bagefter. En gang imellem opstår der nogle gode diskussioner mellem tilhørerne indbyrdes, hvor vi kulturmødeambassadører egentlig bare bliver ordstyrere. Så fungerer det godt.”


Papirflyveren:”Jeg har nogle gange uddelt et stykke papir til publikum og sagt til dem, at de på to minutter skal lave en papirflyver, som skal flyve længst. Der er mange, der siger, at de ikke kan huske, hvordan man laver en papirflyver, og folk begynder at snakke og grine med sidemanden. Jeg

stiller folk op på en række og beder dem om at kaste deres flyver af sted. Jeg fortæller dem, at jeg kan lave den papirflyver, der kan nå længst på bare tre sekunder. Så tager jeg et stykke papir, krøller det sammen til en kugle og kaster den langt ud i salen. Det aktiverer folk, får dem til at grine og understreger min pointe: At det er en fordel at tænke på en ny og utraditionel måde.”


TV-debatten: ”Efter at vi kulturmødeambassadører har fortalt vores hi-storie, tilføjer jeg legen advocacy, som publikum skal være med til. Jeg har placeret en stol i hver sin ende af et bord, og beder to personer fra publikum om at tage plads på hver sin side. Jeg sætter mig selv i midten i

rollen som vært. Det gælder om, at den ene skal tale for og den anden skal tale imod et emne. Legen er lidt ligesom programmet Deadline. Når jeg siger goddag og velkom-men til Deadline og præsenterer aftenens gæster, griner folk som regel. Så stiller jeg de to ved bordet spørgsmål som ”I hvor høj grad synes du, at der skal være plads til det flerkulturelle i Danmark?”. ”Peter” og ”Susanne” skal så svare som kom de fra henholdsvis medlemmer af Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Jeg udvider så legen ved at tage imod spørgsmål/opkald fra ”seerne” i salen, og hvis det skal blive endnu sjovere, udpeger jeg en ”professor”, der bidrager objektivt til emnet. Den leg synes jeg kan skabe en rigtig god debat på en sjov måde. Publikum får mulighed for at sætte sig ind i en anden rolle, og se tingene fra et andet perspektiv.”


30 31

Løbende udvikling

For at sikre en løbende udvikling og for at skabe rammer for, at der også er hyggelige sociale aktiviteter, så er der nedsat en gruppe i København, Odense og Århus. Hver af disse har en kontaktperson.

Kontaktpersonen sidder for eksempel inde med spørgeskemaer og materialer, så alt ikke er samlet i hovedkontoret i Peder Skrams Gade 5.

Hver anden måned tilbydes et socialtfagligt arran

gement, hvor alle KMA’erne for eksempel mødes til en middag over et tema som ”Udvikling af en ny leg”, ”Bedre introduktioner og afslutninger på dialogmøder” eller ”Hvordan finder vi nye målgrupper?”

Hvem der står for arrangementet går på skift mellem de 3 bygrupper.

På Box.net ligger der en liste over hvem, der tilhører hvilken gruppe.

Socialt-faglige arrangementer

Internat hvert ½ årUdover de socialtfaglige arrangementer vil du hvert halve år blive inviteret til et obligatorisk weekend

internat, hvor der er muligheden for at gå mere i dybden. Her vil der blive evalueret, revideret og udviklet.

”Til dialogmøderne spørger folk meget nysgerrigt, og det betyder meget for mig at give folk en ny viden eller et nyt syn på etniske minoriteter. Der er nogle, der aldrig selv har mødt personer med en anden etnisk baggrund. Jeg mener, at jeg kan give dem et mere nuanceret syn på minoriteter i forhold til

det syn, som de får igennem reportager i fjernsynet og uheldige oplevelser i det offent-lige rum.Jeg synes, at det er et vigtigt arbejde at være kulturmødeambassadør, for selvom vi

lever i et multikulturelt samfund, er der er stadig mange, der ikke har venner eller taler med folk med en anden baggrund end deres egen. Hvis vi skal gøre op med de for-domme, der er på både den ene og den anden side, er det vigtigt, at vi kan mødes på lige fod og få en viden om hinanden. Det bliver ofte understreget på møderne, at der er nogle forskelle, men at vi også har mange ting tilfælles. Det tror jeg er en vigtig indsigt for alle parter.”

Mona, Kulturmødeambassadør

”Jeg har lært, at man virkelig kan rykke på folk på de få timer, vi er ude at holde oplæg. Selvom folk kan have meget forskellige holdninger, så kræver det faktisk bare, at man mødes for lære at forstå hinanden. Det her arbejde giver så meget, at man virkelig kommer til at holde af det.

Jeg er blevet bevidst om, hvem jeg er, på en anden måde end tidligere, fordi jeg har skullet fortælle andre om det. Og så er jeg er blevet rigtig god til at formidle og til at forklare mig bedre, fordi jeg efterhånden har gjort det så mange gange.”


Man bliver bedre til at stå foran publikum og tale, og så lærer man også meget af at blive konfronteret med sin

egen identitet. Hvem er man egentlig, hvilk-en kultur har man og hvor meget spiller det ind?”


Det har jeg fået ud af at være kulturambassadør

32 33

Om projektet

Projektets overordnede formål er at bidrage til større sammenhængskraft i Danmark – dette gøres ved at øge viden om mindretal/minoriteter samt sætte fokus på ressourcer og fællesskab.

Da vi arbejder mod forankring af projektet, ønskes det at skabe så mange faste samarbejdsaftaler som muligt. Dette tilstræbes bl.a. gennem øget markedsføring, udvidelse af målgruppen, samt ved at styrke samarbejdet med oplysningsforbundene og de forskellige uddannelses institutioner, vi allerede har haft samarbejde med. Dette arbejde er projektleders ansvar, mens I som KMA’ere opfordres til at sprede budskabet i jeres netværk. I er også meget velkomne til at selv at tage initiativ og stå for nogle arrangementer.

Et sekundært formål er at videreudvikle metoder/redskaber til det gode kulturmøde gennem dialogmøderne. Disse bygger dels på de eksisterende erfaringer, dels vil dialogmøderne tilpasses, sådan at deltagerne i højere grad bliver inddraget i processen med at udvikle redskaber der virker for dem. Disse omsættes til undervisningsmateriale og andre produkter, således at vi sikrer en endnu større videndeling, og samtidig sikrer en driftstøtte til projektets fortsættelse.

Projektets formål på længere sigt er at modvirke marginalisering og polarisering ved at arbejde løsningsorienteret i det oplysende, dialogbaserede arbejde med KMA.

Projektets formål

Grænseforeningens forventningerog muligheden for ansvarsområde Grænseforeningen husker jer på, at I er en del af en større sammenhæng, når I er ude som kulturmødeam når I er ude som kulturmødeam ude som kulturmødeambassadører og står til ansvar for at afvikle dialogmøderne på professionel vis.

Såfremt du ikke kan deltage i et dialogmøde, som du har tilmeldt dig, bedes du finde en afløser, som har samme mindretals/minoritetsbaggrund som dig.

Vi vil gerne investere en masse i jer, så I udvikler jer som gode ambassadører for det gode kulturmøde – en investering som både I, vi og deltagerne vil vinde ved.

Derfor har vi også en forventning om, at I forpligter

jer moralsk til at være en del af korpset for et år ad gangen.

Udover dialogmøderne findes der en række andre tiltag, som I kan engagere jer i alt efter overskud. Nogle har måske så meget blod på tanden, at de har lyst til at påtage sig et ansvarsområde som f.eks. fundraising, blog eller lign.

Vi opfordrer imidlertid jer alle til at støtte op om synligheden for projektet, så vi kan nå bredere ud om det gode budskab. Læs mere i afsnittet om bloggen og facebook.

”Personligt er jeg indstillet på at kunne besvare alle spørgsmål. Nogle af dem, kan være meget personlige, men hvis jeg ikke

svarer, vil folk altid sidde tilbage med spørgsmålet, og jeg synes det er vigtigt at skabe en forståelse hos folk gennem vores dialog. Ved sidste dialogmøde var jeg ud-sat for, at der var en ung fyr, der sad og smilede på sin helt egen specielle måde. I en sådan situation, synes jeg det er bedre at konfrontere dem, så jeg gik over til ham og spurgte, hvad han tænkte lige nu. Han kunne ikke rigtig sætte ord på. Jeg opfordrede ham til bare at prøve og være ærlig, og så sagde han: ”Ok. I starten tænkte jeg, at sådan nogle som jer med tørklæde bare skal ud af Danmark, men jeg smiler fordi du har rykket ved min holdning.” Jeg var glad for hans ær-lighed. Derefter var der flere, der begyndte at sige, hvad de følte. En anden sagde: ”Du har ændret mit syn på indvandrere.”

”Indvandrere?” spurgte jeg tilbage. Jeg er jo født og opvokset i Danmark. ”Nårh nej, undskyld – bindestregsdanskere,” svarede personen. I den situation kom der en ær-lighed frem til dialogmødet, fordi vi prikkede til hinanden, og så rykker det virkelig.”


”I starten var jeg lidt nervøs for at blive spurgt ind til noget, som jeg ikke havde lyst til at

fortælle om, men der synes jeg, at vi i gruppen af kulturmødeambas-sadører har været gode til at hjælpe hinanden ud af sådanne situationer, hvis de opstår. Man har også lov til at sige, at man synes, at det bliver for personligt, eller i stedet begynde at tale om noget, som man har ople-vet: ”Jeg har set andre gøre sådan og sådan, og det synes jeg egentligt er en god idé, fordi…”. En enkelt gang har der været en tilhører, der spurgte, hvordan jeg kunne tillade mig at kalde mig dansk. Da blev jeg ret fornærmet og skulle virkelig tage mig sammen. Når man stiller sig op som kulturmødeambassadør beder man på en måde også om at blive provokeret. Så må man prøve at være professionel og give plads for andres synsvinkler, selvom det kan være svært. Man kan for eksempel kaste bolden videre og spørge, hvad folk i salen mener.”


AMBASSADØRENES ERFARINGER:

NÅR SPØRGSMÅLENE BLIVER PERSONLIGE

34 35

Blog, Facebook og Box.net

FACEBOOKViharetmålomatfådobbeltsåmangefans,somviharnu–ogénafmåderneatnådertilerved:

1.Atgørereklameforsidenpådialogmøderneforatskabeøgettrafik.Lokderforfolkderindvedforeksempelatfortælle,atbilledernefradialogmødetbliverlagtudpåvoreswebistedetforatsige:”VilIikkenokblivefan”.

2.Vedatlæggerelevantelinksudpåsiden,ellerskriveetparlinjerometoverståetDMikom-mentarfeltet–huskgerneatunderskrivedigsomkulturmødeambassadør.

3.PutgerneKMApåsomdin(énaf )arbejdsgiverpådinprofilmedethyperlinktilfansiden:

Sådan angiver du KMA som arbejdsgiver på facebook:

• Redigérprofil,redigérudannelseogarbejde.

• Underudannelseogarbejde,erderetfeltsomhedderArbejdsgiver.Indtast”KMA”ellerskrivfacebook.com/dialogmoederogvælgdernæstvoresfansidepåfacebook.

• Angivdinstillingogandetinformationhvisduønsker.

• Huskatangive,atdeterjeres”nuværendearbejdsplads”

• Done!

Praktisk omkring blog:Skrifttype (både overskrift, indhold og citater): Trebuchet MS. Skriftstørrelse: Overskrift: 16 - Indhold: 14 - Citater: 12 Billeder på bloggen: Størrelse på ca. 400-450 pixels (det afhænger af billedet)Billeder i bloggen placeret i midten.

Detteervoresfælleshjerne.Deteretlukketonlineforum,hvorviharallerelevantedokumentersamlet.Nårduskalbrugeskemaetovertovholdersopgaver,honorarberegningellernogettredje,såfinderdudether(ellersspørgprojektleder).Nårduskallæggejeresinterneevalueringudefteretdialogmøde,såforegårdether.Hvisdu

findernogetinteressantlitteratur,somdugernevidelemeddinemed-KMA’ere,kandugøredether.

BOX.NET

BLOGHvadangårvoresblog,såopfordresItilatskriveetblogindlægfratidtilanden,omjereshver-dagirelationtildetflerkulturelle/sproglige.Detkanværealtfraetbilledeafenmiddagsret,hvorelementerfrabeggejeresbindestreger

fremgår,til15linjeromhvordanduharværetudeforensprogligmisforståelsenedeiNettoellerlignende. Vitilstræberathaveminimumetnytblogindlægommåneden.

BådevoreswebsiteogvoresfansidepåFacebookbidragertildennesynlighed–ogforbeggesvedkommendeeraktivitetogfornyelseafgørende.

Synlighed er vigtigt for projektet.

Blog, Facebook og Box.net

36 37

Egne noter

Kære kulturmødeambassadørDennesideertildineegnenoter.Måskeogforhåbentligbliverduinspireret,nårduerudepåetdialogmøde.Herkanduskribleobservationeroggodeidéernedtiludviklingafditegetoplægellertildialogmøderne.Måskenogethelttredje.

”Det fungerer ofte som en øjenåbner for publikum, når vi fortæller vores historier sammen. Når jeg siger noget, kan mange måske tænke: ”Det siger hun, fordi hun er muslim”. Men når Wienke fra det danske mindretal i

Tyskland siger det samme, virker det helt anderledes på folk. Det er også oplagt at bruge det til at lege med folks forestillinger om danskhed. Vi starter som regel med at spørge folk, hvem de mener er mest dansk – Wienke eller mig. De fleste vælger som regel Wie-nke. Efter vi har fortalt vores historier, og det går op for folk, at jeg er født og opvokset i Danmark og Wienke kun har boet i landet i et par måneder, skifter de som regel mening. På den måde supplerer vi hinanden godt. Kombinationen af unge med forskellige baggrunde, som alligevel har meget tilfælles, gør det til noget helt andet end det, som folk er vant til at høre.”


”Jeg oplever, at der ofte er en stor uvi-denhed om det dansk-tyske grænse-land, så det er ofte en aha-oplevelse for folk at møde os. Det giver nogle

interessante diskussioner, når vi kombinerer de historiske mindretal med de aktuelle debatter om Danmarks etniske mindretal. Jeg synes, at vi får vist, at det kan lade sig gøre at have to kulturer uden, at man er mærkelig eller afskåret fra noget.”


Hvad kommer der ud af at blande unge tosprogede

fra grænselandet med unge med minoritetsbaggrund?

38

”Jeg synes, det er spændende at være kultur-mødeambassadør og høre andre men neskers overvejelser og tanker om de forskellige emn-er, der ellers sjældent snakkes om i hverda-gen. Efter hvert dialogmøde er der nye ting,

som jeg selv går hjem og tænker over. Ofte kommer der nogle ret geniale udsagn, som jeg går og funderer over - nye input, som jeg føler, jeg bliver klogere af. Igennem arbejdet er jeg blandt andet blevet mere opmærksom på forskellige ting i mine egne tankemønstre og sprogbrug. For eksempel, at jeg ofte sætter mig selv og andre i en kasse som ”os” uden at definere det - altså måske ”os tyskere” den ene gang, ”os fra mindretallet” en anden og ”os danskere” en tredje gang. Sådan nogle afgræns-ninger behøver man måske ikke at lave. Det er en ligeså uklart defineret gruppe som ”de andre”


”At være kulturmødeambassadør har for mig været en konstruktiv proces, hvor jeg dels har fået sat ord på de mange tanker jeg har haft omkring min egen identitet og tilhørsforhold, og dels fået taget stilling til hvilken retning jeg ønsker, at min fremtid skal dirigeres i. De mange spørgsmål

fra tilhørerne på dialogmøderne udfordrer mig personligt og gør, at jeg får taget stil-ling til nogle ting. Jeg er for eksempel blevet spurgt, om jeg kun vil gifte mig med en muslimsk mand. Det er fedt, at tilhørerne tør spørge om de ting, som man normalt ellers aldrig ville spørge folk om. Ved at være kulturmødeambassadør er jeg også selv blevet klogere og har fået gjort op med nogle af mine egne fordomme af at møde så mange forskellige mennesker de steder, hvor vi har været ude som blandt andet tæller sosu-uddannelser, asylcentre og højskoler.”

Mona, kulturmødeambassadør

LAD OS GÅ I DIALOG

Documents

Håndbog for Kulturmødeambassadørerne