MÅLEBLADET NR. 1/19€¦ · 1 6/26/3 2 10/5 1/6 3 1/81/9 4 1/11 1/12 Link til KLF med QR kode til Windows, Android eller I-phone. Målebladet udgives af Kort- og Landmålingsteknikernes

1

MÅLEBLADET NR1-2019

MÅLEBLADET NR. 1/19

2


Teodolitter, totalstationer og robotter linet op i sekretariatet!

3


MÅLEBLADET NR.1 FEBRUAR 2012

Gall-Peters projektionen er en rektangulær kortprojektion, der

kortlægger alle områder, så de har

de korrekte størrelser i forhold til hinanden.

Men senere var der så tilrøget i lokalet, at selv en ryger ville have haft det svært. Der lærte jeg at

MÅLEBLADET NR1/19

ryge. At der ikke blev gjort noget ved problemet, er i dag svært at forstå.

Jeg har arbejdet med landmåling i mere end 20 år; men der er altid

nyt at lære.

Anden del

4


ISSN: 0905-085X

Hovedbestyrelse:Thomas Wester-Andersen, formand

2398 [email protected]

Henrik Pangel, næstformandTlf: 5092 1300

[email protected]

Jens Chr. Madsen, kassererTlf: 2372 [email protected]

Karsten Vognsen, sekretærTlf: 5151 7351

[email protected]

Sektion offentlig:Jimmy PetersenTlf: 2713 7533

[email protected]@stofanet.dk

Redaktion:

Jan Slot-CarlsenHouvej 187, 9370 Hals

Tlf. 2028 [email protected]

Jens-Erik BundgårdSanatorievej 55, 6710 Esbjerg V

Tlf: 2334 [email protected]

Layout: Jan Slot-CarlsenTryk: Novagraf, Aalborg

Annoncepriser:Kontakt sekretariatet!

Deadlines i 2019:

Nr. deadline: udkommer:1 6/2 6/32 10/5 1/63 1/8 1/94 1/11 1/12

Link til KLF med QR kodetil Windows, Android eller I-phone.

Målebladet udgives afKort- og Landmålingsteknikernes Forening

Anelystparken 37I th, 8381 Tilst.

Sekretariatets kontortidMandag - onsdag 10-1430

Torsdag: 10-17Fredag: lukketTelefon: 8614 6818e-mail: [email protected]: www.kl-f.dk

Dijana IvanisevicTlf: 2695 3119

[email protected]

Sektion privat:Ditte Dahm Nielsen

Tlf: 4084 [email protected]

Charlotte Gosvig NielsenTlf: 4095 3667

[email protected]

Martin AspelundTlf: 2532 8452

[email protected]

Chris Hald ChristensenTlf: 2891 9483

[email protected]

Seniorklubben:Jens-Erik Bundgaardeller Jan Slot-Carlsen

Charlotte Gosvig Nielsen Henrik Pangel Thomas Wester-

Andersen Karsten Vognsen Ditte Dahm Nielsen

Dijana IvanisevicJimmy Petersen Jens Chr. MadsenMartin Aspelund Chris Hald

Christensen

5


Nye kræfter søges!Som jeg nævnte i sidste blad søger KLF ny kræfter til hovedbestyrelsen. De nuværende hovedbestyrelsesmedlemmer har siddet mellem 10 og 20 år. Da flere af de nuværende hovedbestyrelsesmedlemmer ønsker at stoppe, vil vi sikre et rettidigt generationsskifte og derfor eftersøges nye kræfter. Vi har behov for medlemmer, der vil arbejde med udfordringerne i de offentligt ansattes udvalg og med det private arbejdsmarked, herunder PLF´s. Vi er en lille forening med et stærkt brand, og vi har - i modsæt-ning til de andre foreninger - medlemsfremgang.For at få indflydelse, og være med til at opbygge den nye hovedorganisa-tion, sidder vi i hovedbestyrelsen i den nye hovedorganisation, Fagbevæ-gelsens Hovedorganisation (FH), og i 4 ud af 9 politiske udvalg.Hvis du kan se dig selv arbejde med ovenstående emner, så mød frem til generalforsamlingen i Middelfart og stil op! Vær med til at forme fremti-dens fagforening! Vi mangler dig!

På gensyn i Middelfart,Thomas Wester-Andersenformand

6


SCAN-TO-BIMOpnå fordelene ved den digitale verden i BIM med Leica Reality Capture!

Leica Geosystems A/S

Salg & Service - tlf. 70 23 00 32 www.leica-geosystems.dk

INDHOLD 5 Formanden har ordet

8 Samlet beretning fra bestyrelse og udvalg

12 Et fag opstår

14 Hvilket instrument er bedst, 2. del

18 Studerende besøger Geodatastyrelsen

19 Europa som puslespil

20 Erindringer fra Matrikeldirektoratet

22 Indbydelser til gereralforsamling

24 Tøj til salg 19

14

12

5

20

18

7


SCAN-TO-BIMOpnå fordelene ved den digitale verden i BIM med Leica Reality Capture!

Leica Geosystems A/S

Salg & Service - tlf. 70 23 00 32 www.leica-geosystems.dk

8


KLF:I det forgangne år, har der i HB været brugt en del ressourcer på sammenlægningen af LO og FTF - et spændende, men også tidskrævende tiltag. Mere her-om senere. Der er fortsat stor efterspørgsel på kvalificeret ar-bejdskraft og det betyder, at der stort set ikke er ledighed indenfor branchen. Der vil naturligvis altid være enkelte, der oplever, at det kan være vanskeligt at skaffe arbejde, men det er ikke fælles-nævneren. Tværtimod, så er der fortsat rift om jer.Sektionerne oplever et stigende antal af medlemshenvendelser - mange vedrørende arbejdsmiljø-et - hvor vi tydeligt mærker, at der fortsat er et stigende arbejdspres over hele branchen. Vi får en del henvendelser vedrørende over-tid - og honorering heraf, lønind-placering i forbindelse med job-skifte og lignende. Endvidere har vi en del forespørgsler angående uddannelsen, og det virker som om, at der er kommet mere fokus på området. Vi har fortsat en sti-gende medlemstilgang, men af naturlige årsager også et frafald, så medlemsantallet er stort set status quo. Vi følger nøje udviklingen på pensionsområdet, og for at sikre at det er de bedste dækninger, der tilbydes - samtidig med en fornuftig forøgelse i opsparinger-ne - analyserer vi løbende mar-kedet for evtuelle nye udbydere.Bestyrelsen har bestået af de samme medlemmer i 10 år, flere vælger at genopstille til endnu en periode, mens andre har valgt at takke af for denne gang – en ganske naturlig proces. Fælles for alle er, og har været, et stort engagement og ansvar for vare-

tagelsen af foreningen. Vi håber naturligvis på, at alle posterne bliver besat i forbindelse med valgene på sektionsmøderne og på generalforsamlingen. På sekretariatet har der i årets løb været lidt udfordringer med blandt andet telefon og internet-forbindelse. Der er taget hånd om det, og både telefon- og in-ternetforbindelse er blevet løftet til et mere tidssvarende niveau, så fremadrettet skulle der gerne opleves en mere stabil forbin-delse.OrganisationenIndtil den 31. december 2018 var der 3 hovedorganisationer på det danske arbejdsmarked. LO, der organiserer 18 fagfor-eninger med i alt 800.000 med-lemmer, FTF, der organiserer 70 fagforeninger, inklusiv KLF, med i alt 450.000 medlemmer og AC, der organiserer 25 fagforeninger med i alt 360.000 medlemmer.For 3 år siden blev FTF og LO enige om at undersøge, om der var mulighed for at danne en ny handlekraftig hovedorganisati-onen. Undersøgelsen blev til et samarbejde, som også KLF har deltaget i, om opbygningen af en ny hovedorganisation. Resulta-tet af dette samarbejde blev til en sammenlægning, som fredag den 13. april 2018 blev vedtaget på ekstraordinære kongresser i både LO og FTF. Den 1. januar 2019 så Fagbe-vægelsens Hovedorganisation, FH, dagens lys. Alle formænd fra fagforeninger med mere end 4.000 medlemmer sidder i FH´s hovedbestyrelse. For at tilgodese de små fagforeninger i FTF, skulle der også vælges 3 formænd fra de små fagforenin-ger med færre end 4.000 med-lemmer. KLF, blev valgt som den

ene, så nu er KLF repræsenteret i FH´s hovedbestyrelse. End-videre sidder vi med i følgende udvalg; Uddannelses & Forsk-ning, Arbejdsmiljø, Arbejds- & Ansættelsesret og Organisati-onsudvikling. Med andre ord, KLF sidder med i inderkredsen i den nye hovedorganisation, får første håndsinformationer og er med til at præge FH´s udvikling fra begyndelsen.I forbindelse med FH´s oprettel-se har der været en del polemik om, hvilke fagforeninger der kan være medlem af FTF-A. Skulle fagforeningerne være medlem af FH eller kunne fagforeningerne være medlem af AC eller stå helt uden hovedorganisation. Resul-tatet blev, at alle fagforeninger kan melde sig ind i FTF-A. Dette har gjort, at formandskabet er blevet udskiftet, så formanden er nu Steen Lund Olsen fra Finans-forbundet, og næstformanden er Mads Bilstrup fra Dansk Social-rådgiverforening.KLF har i samarbejde med de øvrige fagforeninger i Forhand-lingskartellet (sammenslutning af små FTF fagforeninger med offentlige overenskomster) udvi-det vores aftale med PFA. Alle medlemmer af KLF - også dem uden overenskomst - kan nu tilgå pensioner og forsikringer på lige vilkår med KLF medlemmer på overenskomst.Undervisningsministeriet er i gang med at ændre bekendtgø-relse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-nelser. Dette betyder for vores uddannelse, at vi ikke længere er en aftrædelsesordning på konstruktøruddannelsen. Med andre ord, så får vi vores egen bekendtgørelse og vores egen

Samlet beretning fra bestyrelsen og udvalgene

9


indgang i KOT’en (den koordi-neret tilmelding). Alle kan nu nemmere finde vores uddan-nelse i uddannelsessystemet og tilmelde sig direkte på uddannel-sen. VIA og KEA er i fællesskab i gang med at udfylde bekendt-gørelsen, så den passer bedst til vores uddannelse og til skolerne. Dette giver også skolerne mulig-hed for at blive profilskoler.

Skolerne/ uddannelsenKLF har haft travlt på skolerne de sidste par år. Vi har justeret lidt i, hvem der deltager i hvad, så vi opnår den største synlighed og synergi imellem de 2 uddannelsessteder KEA i København og VIA i Hor-sens. En person fra HB deltager i samtlige rådgivningsudvalgsmø-der, hvilket bl.a. har øget dialo-gen imellem i KEA og VIA. Sam-tidig er det lykkedes KLF, at få synliggjort de KLT-studerende, da vi har fået en repræsentant for de studerende ind i rådgiv-ningsudvalget på KEA og en repræsentant for de studerende ind i Bygningskonstruktørernes rådgivningsudvalg på VIA. Der-ved sikrer vi, at de studerende bliver hørt.KEA & VIA har bl.a. i fællesskab opdateret undervisningsplanen for uddannelserne og selv om uddannelserne indeholder de samme moduler, har KEA valgt at have fokus på praktisk land-måling og VIA implementerer GIS i forløbet før den obligatori-ske praktikperiode. Derved lever uddannelsesinstitutionerne op til de samme krav til uddannelsens indhold og beholder alligevel de-res eget personlige præg. Pr. januar 2019 får KLF ud-dannelsen sin egen studiebe-kendtgørelse. Tidligere var vi et appendiks til bygningskonstruk-tøruddannelsen. Vi har i KLF’s HB vendt dette emne meget grundigt for at vurdere for og imod. Hvis vi starter med det nega-tive, kan vi blive et pennestrøg, hvis der politisk er et ønske om

at fjerne uddannelsen. Et an-det punkt for bekymring var, om VIA kunne bevare uddannelsen, da de ikke er et erhvervsaka-demi ligesom KEA. Den første bekymring vedrørende politisk indgriben har altid eksisteret og det vil den fortsat være, så det gør ingen forskel, og det andet dilemma viste sig ikke at være et problem, idet både KEA og VIA er berettigede til at udbyde ud-dannelsen. Begge steder er synligheden af vores uddannelse i øjenfalden-de. For tiden er der mere end 100 personer i gang med klt-ud-dannelsen. Vi har besøgt skolerne ved flere lejligheder og dette har givet KLF en stor indsigt i de studerendes ønsker og behov, og ikke mindst, hvordan de fandt på at tage den uddannelse, da vi ikke er særligt synlige som en uddannelsesmu-lighed. Nu, hvor vi får vores egen stu-diebekendtgørelse, kan vi kom-me på KOT (den Koordinerede Tilmelding), der administreres af Uddannelses- & Forsknings-ministeriet. KLF har tilbudt sin assistance i forbindelse med en opdateret beskrivelse af uddan-nelsens indhold og muligheder. Vi arbejder intens på at skabe bedre rammer for de studerende og holder fokus på, at et øget op-tag samtidig kræver øgede res-sourcer fra skolens side, så alle har tilgang til det nødvendige udstyr. Overenskomst offentligtMed udgangspunkt i OK18 og især optakten hertil, med en tru-ende mulig kommende strejke sandsynligvis suppleret med en lockoutI efteråret 2017, blev kravene til OK18 udtaget. Alle foreninger, store som små, kom med deres input. Vores input på den stats-lige og den kommunale side blev fremsendt til henholdsvis CO10, der sammenstiller og sender vi-dere til Centralorganisationernes Forhandlingsudvalg (CFU), og Forhandlingskartellet sender vi-

dere til Forhandlingsfælleskabet. Hertil kommer regionerne. De er også arbejdsgiver for bl.a. sund-hedspersonale. Regionerne er en del af Forhandlingsfællesska-bet, der forhandler med Danske Regioner.Kravene blev endelige sidst på året. Allerede inden kravene blev udvekslet mellem parterne, (CFU/Moderniseringsstyrelsen, Forhandlingsfællesskabet/Kom-munernes Landsforening) stod det klart, at det ikke ville blive en nem opgave. Udvekslingen af kravene bekræftede efterføl-gende dette. Af de store udfor-dringer var de 3 store kendte: Beregningen af lønudviklingen tilbage til 2008, frokostpausen og lærernes arbejdstid. Lærerne er de eneste, hvis arbejdstid er dikteret ved lov, hvilket der ikke er tradition for i Danmark.Hvor var KLF i dette, og hvad blev vores rolle? KLF er jo en af de mindre organisationer, og alene kan vi ikke gøre så meget i forbindelse med denne stor-politik. Det er derfor, vi er med i CO10 og Forhandlingskartellet, hvor vi er gået sammen med an-dre små foreninger.Musketereden: En vinterdag 2018 mødtes samtlige organi-sationer, med ansatte i staten, kommunerne og regionerne. De fleste foreninger har medlemmer i både staten og kommunerne. Chefforhandlerne, som vi ser i pressen, er også repræsentan-ter for deres egne foreninger, derfor er der ofte personsam-menfald. Til mødet var vi ca. 125 foreningsrepræsentanter, lige fra kirkesangere til Foreningen af Speciallæger, KLF og skolelæ-rere og mange andre.På dette møde var der enighed om, at ingen måtte gå solo til de kommende forhandlinger. Alle for en, en for alle princippet. In-gen stemte imod. Det var skrap kost, og vi ved nu, at det rystede arbejdsgiverne.Forhandlingerne startede, og vi afventede. Så længe rammer-ne i hovedforligene ikke var på

10


plads, kunne vi (KLF) ikke gøre meget andet end at støtte op om dem, der forhandlede for os. Vi var nødt til at vente på, at vi selv skulle til og det kunne vi kun, hvis der var penge nok.Udtagelse til strejke. KLF blev kontaktet af CO10 og repræ-sentanter for Forhandlingsfæl-lesskabet. Vi skulle udtage ca. 10 procent til strejke, der hvor vi mente, at det ville give mening og kunne mærkes i samfundet. Den var svær. Hvor giver det lige mening? Vi besluttede at udta-ge, vores kørende landmålere i staten. Vi udvalgte to kommuner, med tilsammen 7 medlemmer. Vi blev i HB blevet enige om, at de udvalgte skulle kompense-res fuldt ud, så de ikke mistede penge.Strejkevarslet blev afsendt, og svaret fra Moderniseringsstyrel-sen var en total lockout. Kom-munernes Landsforening fulgte hurtigt trop.Der blev fortsat forhandlet, og forligsmanden kom ind over. Ved en lockout ville alle medlemmer blive sendt hjem uden løn, und-tagen tjenestemænd og livsvig-tige grupper. I KLF-regi havde vi en sådan problematik - en del af vores søkortkolleger. KLF besluttede at kompensere de strejkende/lockoutede, så længe vi kunne, derefter måtte vi eventuelt på lånemarkedet. Vi havde fået tilbudt en låneord-ning, men den kunne blive dyr.Samtidig med dette indkaldtes til TR møde i Fredericia. Dette møde var en succes og gjorde det klart, at vi var på rette spor. Det blev heldigvis aldrig virke-lighed med strejke eller lockout. Der kom forlig i både stat, kom-muner og regioner - men det var tæt på. Der kom også lidt ekstra til de enkelte foreninger. KLF fik ca. 0.53 % på både det statsli-ge og kommunale område, som vi selv kunne fordele, dog ikke uden forhandlinger med hen-holdsvis Moderniseringsstyrel-sen og Kommunernes Landsfor-ening.

I de efterfølgende evalueringer, mener vi, at det var sammenhol-det, der gjorde udslaget. Dels musketereden og dels stormø-det i Fredericia. Formanden for CFU konkluderede, at fagbevæ-gelsen for første gang i mange år havde kunne se ud over egen næsetip, for fællesskabets skyld, og det virkede.Vores arbejdsgivere var rystede over viljen til ”et sådant sammen-hold”. Hvilken betydning har dette for KLF´s privatansatte? Kan de ikke være ligeglade? Absolut ikke. Løndannelsen på det of-fentlige arbejdsmarked og de andre vilkår, der aftales i OK for-handlinger, er afsmittende. Det sætter en retning. Dette gælder naturligvis også den anden vej rundt. De private forhandlinger har også afsmittende effekt på det offentlige arbejdsmarked.OK21: Indledtes ved et stor-møde her i januar, hvor også KLF var repræsenteret. De kom-mende krav blev diskuteret. Der var mange meninger, så det må komme i en senere beretning. En ting der er stor enighed om er vigtig, er sammenholdet. Kan vi stå sammen igen til et OK21 forlig, vil vi stå stærkt. Det er me-get vigtigt, fordi vi ser en mere og mere aggressiv modpart, der snart vil det ene, så det andet, alt sammen kun til fordel for ar-bejdsgiveren, og det smitter.

Sektion kommunalVi har igen i år forhandlet os frem til et varigt tillæg for kom-munalt ansatte – Det beløber sig til 160.000 kr. i årlige tillæg.Der er, for tid til anden desværre, også personsager, som vi forsø-ger at løse på bedst mulig måde, i forhold til formålsparagrafferne. Det kan ikke undgås, at et med-lem fra tid til anden, står i en situ-ation, som vedkommende helst ville have været foruden, men vi gør vores bedste til, at de berørte kommer så lempeligt som muligt igennem. Der bliver forhandlet fratrædelsesordninger, efterud-dannelsesmuligheder, arbejds-

opgaveomlægning og lignende – Alt efter hvad der passer bedst for den enkelte.Der er desværre også sager vedrørende mobning – et emne, som vi alle bør have opmærk-somheden rettet imod. Konse-kvenserne af mobning kan få alvorlige følger for den pågæl-dende, og det er et fælles ansvar at sørge for, at det ikke forekom-mer på vores arbejdsplads – og hvis det gør, så tag hånd om situationen og lad være med at vende det blinde øje til.Der er i udvalget fokus på et kommende generationsskifte, så sektionens opgaver fortsat kan varetages.

Sektion Privat Det primære virke er at repræ-sentere dem, der er ansat på det private arbejdsmarked. I den forbindelse er der i løbet af året blevet arbejdet med følgende områder:Optagelse af ikke uddannede i fagforeningen. Dette er en til-bagevendende problemstilling, som bliver behandlet på vores hovedbestyrelse.Besøg på skolerne. Der er i løbet af året blevet afholdt møder med de studerende på både KEA og VIA. Dette for at vise vores tilste-deværelse og holde kontakten med de fremtidige Kort- og land-målingsteknikere. Diverse indkomne sager. - Det er i sagens natur klart, at en hvis form for anonymitet er nødven-digt, hvorfor de indkomne sager ikke er beskrevet klarere.I den fortløbende periode har der ikke været overenskomst-forhandlinger på det private om-råde. Disse påbegyndes til efter-året, hvor der vil blive sat gang i processen. Når tiden nærmer sig, vil I naturligvis blive inddra-get heri.

Kurser/ regionalmøderJævnt fordelt over året tilstræber vi at afholde relevante kurser og regionalmøder med et fagligt ind-læg. År 2018 var ingen undtagel-se. Der har blandt andet været

11


udbudt kursus i transformation og netudjævning, udvidet afsæt-ning og ejerlejlighedsopmåling. Kurserne bliver gennemført, men der er ønske om en større tilslutning, jo flere deltagere, jo større mulighed for erfaringsud-veksling. - Husk, der er afsat midler til videreuddannelse! Endvidere har der været afholdt regionalmøder fordelt over hele landet. Et besøg på Koldkrigs-museet: Under den kolde krig, var det Langelandsfortet, der stod for overvågningen i Øster-søområdet og havde den militæ-re kommando i området. Fortet blev nedlagt i 1993 og er nu mu-seum. Vi var med på en guidet rundtur.

Virksomhedsbesøg til Styrelsen for Dataforsyning og Effektivi-sering, SDFE havde sat et stort og righoldigt program sammen, som kom ud i mange hjørner af virksomheden. Virksomhedsbesøg hos Geoda-tastyrelsen. Direktør Pia Dahl Højgaard gjorde rede for GST`s alsidige virke, bl.a. til at varetage matrikel- og ejendomsområdet, ejendomsregistrering i Dan-mark, tvær-offentlige projekter i grunddataprogrammer, her-under matriklens udvidelse og ejendomsfortegnelse, og opmå-ling og fremstilling af søkort. I ef-teråret havde vi fornøjelsen af et spændende oplæg om Mysteriet på indlandsisen. Jens Christian

Gothfredsen fortalte om opgaver og arbejdsbetingelserne i Siri-uspatruljen og Ivan Taftebjerg præsenterede arbejdet med observationsskemaerne i Peter Freuchens dagbog. Afrunding:Det er altid bekræftende at lave arrangementer med stor tilslut-ning og jeg vil gerne takke for jeres deltagelse. Samtidig er det mit håb, at denne beretning, og beretningerne fra sektionsmø-derne giver et indblik i, hvad der rører sig i KLF og indenfor bran-chen. Vi er altid imødekommen-de overfor input og I opfordres til fortsat at gøre brug af forenin-gen, og har I forslag til kurser, arrangementer og fornyelse, modtages de med tak.

12


En ide bliver plantetEn dejlig forårsdag i 1964 var jeg ude med chefen til en skelretab-lering. Det gik fint, parterne hjalp til med opmålingen, og da che-fen satte stokken midt mellem de to afsatte mål (fra matrikelkortet) og sagde, at dette var bedste bud, var parterne tilfredse.

Turen hjem gik i ro og mag. Jeg følte, at tiden nu var inde til at tale om min løn. Jeg havde si-den min ansættelse fået 500 kr. om måneden, og nu arbejdede jeg jo ligesom så mange andre osv. Chefen blev ret forlegen under min ivrige salgstale. Han lovede dog at tale med de andre og eventuelt ringe til foreningen. For selvfølgeligt skulle jeg have, hvad der tilkom mig.

Nogle uger senere kom vores ret dominerende telefon/kontor-dame sejlende ind i tegnestuen og sagde surt: ”Nu skal du ikke tro, at du får flere af den slags kuverter”. Den indeholdt 1200 kr. i efterbetaling og en information om, at lønnen fremover blev på 800 kr.

En dag, da chefen hentede mig ude på en opgave, fortalte han, at det havde været svært at finde et passende lønniveau, - at den slags opgaver bedst kunne kla-res af en fagforening. ”Kunne du ikke tænke dig at starte en fagforening for måleteknikere? – Øh - vi har et blad i foreningen

du kunne annoncere i og firmaet skal nok hjælpe dig.”

Jeg var midt i min uddannelse og havde ikke megen forståelse for og tid til sådan noget. Ideen lå dog og ulmede. Da der blev an-sat en elev mere i firmaet, blev jeg konfronteret med nogle tan-kevækkende synspunkter.

”Hvad var det dog for en uddan-nelse han var blevet lokket til! Kom der overhovedet et kursus? Hvad fik han i løn nu og sene-re? Hvad var det dog for nogle arbejdsforhold vi havde? Hvad med arbejdsløshedsforsikring? Hvor er den offentlige anerken-delse af faget! Det her er der ingen fremtid i! Jeg vil være in-geniør!”

Der blev også ansat uddannede måleteknikere i firmaet. Diskus-sionerne om vores problemer blev lange og hyppige. I efteråret 1965 besluttede jeg at gøre no-get ved den fagforening. Heldig-vis var der flere til at hjælpe med et oplæg. De første vedtægter så dagens lys ved årsskiftet.

Så annoncerede vi i landinspek-tørens meddelelsesblad: ”Indby-delse til stiftende generalforsam-ling - - - februar 1967 i Århus”.

En fagforening bliver tilPå dagen mødte ca. 90 delta-gere op. Det var et imponerende fremmøde - faktisk for stort til at få drøftet ideen ordentlig igen-

nem. Hvor var styrker og svag-heder i vores koncept? Det skul-le vise sig at få stor betydning for fagforeningens første år.

Vi fandt desværre heller ikke ud af, hvem der egentligt havde del-taget i mødet, hvad deres bag-grund var, om det overhovedet var potentielle medlemmer osv. Efter et halvt år havde forenin-gen kun ca. 30 medlemmer.

Bestyrelsen holdt møde hver måned, og der var nok at snakke om. Der skulle opstilles mål, ud-deles opgaver og så skulle vi fin-de ud af, hvordan vi kom i snak med landinspektørforeningen.

Problemet lå i foreningens navn ”Foreningen for Landmålere”. Landinspektørforeningen kunne ikke acceptere at vi kaldte os ”landmålere”. ”Vi er alle land-målere”. ”Det er alment brugt om alle, der går derude og må-ler op”. ”Hvorfor kan I ikke kalde jer for måleteknikere? Det er den betegnelse de fleste af os bruger om jer”.

Vi var nok blevet forelsket i be-tegnelsen ”landmåler”. Det lød godt og alle vidste, hvad vi lave-de. Måske lød det også af mere, end vi reelt kunne kræve. Vi var jo en blandet flok.

Jeg kan ikke huske, hvornår ”landmålingstekniker” kom på banen. Det forenede jo de to an-dre betegnelser ”landmåler” og

Et fag opstår

- og en fagforening dannes

Af John Sau Sørensen, formand 1967-1969

Her bringes anden del af John Sau’s beretning om "Et fag opstår".

13


”måletekniker”, var faktisk godt dækkende for vores arbejdsom-råde og understregede uddan-nelsens niveau.

I landinspektørkredse opstod der samtidig en debat om, hvad de egentlig kunne bruge os til. Det matrikulære arbejde var jo omfattet af loven. Landinspek-tøren skulle selv deltage eller mindst have løbende tilsyn med det matrikulære arbejde. Jeg kan tydeligt huske, da ”Landin-spektøren” bragte en artikel om ”Landinspektørloven og Måle-teknikerne”. Det var ikke opløf-tende læsning for os som ”må-leteknikere”, og forventningerne til de kommende forhandlinger med landinspektørforeningen faldt helt ned til nulpunktet.

Der skulle også hverves flere medlemmer. Vi troppede derfor op på det første kursus for må-leteknikere for at agitere. Det gav pote, snart var halvdelen af medlemmerne elever. Hvor var de 90, der mødte op på den stif-tende generalforsamling blevet af? Nogle var ikke interesserede, andre var medlemmer af en an-den fagforening, og hvorfor skul-le de skifte? Resultaterne var der jo ikke!

Da jeg selv i 1967 blev ansat på Stadsingeniørens Kontor i År-hus, blev jeg mødt med et ”råd” om medlemskab af TL fra de nye kolleger. Jeg kunne ikke få en pensionsordning, hvis jeg ikke var medlem af TL.

Jeg var ”landmåler” og kunne slet ikke acceptere TL og det, som den forening stod for. Da jeg tilhørte en lille ubetydelig gruppe uden noget fagligt tilhørsforhold, måtte jeg derfor acceptere en ”ringe løn”, indtil vi engang med tiden kunne opnå overenskomst med det offentlige.

Dette understregede et andet element i vores problemstilling. Uanset hvad vi opnåede med landinspektørforeningen, skulle vi have offentlig anerkendelse og kunne tilmeldes en arbejdsløs-hedskasse. Vi kunne ikke selv

få anerkendt en arbejdsløsheds-kasse. Gruppen var alt for lille og ville aldrig blive stor nok. Vi måtte derfor vælge en hovedfor-ening blandt: LO, TL eller FTFLO kunne vi ikke lide. De var po-litiske, og det ville vi ikke være (vedtægterne 1,3). TL kunne ikke optage os som en samlet faggruppe. Vi ville forsvinde ind i en broget flok teknikere med meget forskellige faglige interes-ser. Vi ville ikke kunne sikre stan-dens uddannelse og udvikling – hvilket jo også var formålet med foreningen.

Efter første runde var der kun FTF tilbage. De bestod faktisk af mange selvstændige fagforenin-ger der, hver for sig, med fælles-skabets hjælp, kunne varetage deres medlemmers interesser uden selv at blande sig.

Vi var meget optaget af at sikre vores uddannelse bedre vilkår og indhold. Helst skulle den være i offentligt regi. Der var også ønsker om efteruddan-nelse, så vi kunne gøre flokken mere homogen. Det ville styrke os som gruppe og fremme vore muligheder for at blive kendt for vore faglige kvalifikationer.

Det viste sig imidlertid, at andre arbejdede med en langt mere bred etablering af et modulop-bygget uddannelsessystem. Sta-ten havde nedsat et udvalg, som vi desværre ikke kunne deltage i. TL og landinspektørforeningen sad bl.a. i udvalget og havde hver deres bud på den nye ud-dannelse. Ideen var dog at man ville udbygge tekniskassistent-uddannelsen med et landmåler-modul.

Tilbage var stadig hovedpro-blemerne med landinspektør-foreningen og medlemstallet. Foreningsnavnet blev drøftet på næste generalforsamling;men først på generalforsamlingen i 1969 var vi møre nok til at ændre navnet til ”Foreningen for Land-målingsteknikere”.

Til gengæld fik vi et første posi-tivt møde med landinspektørfor-eningen før generalforsamlin-gen. Hvis bare vi ændrede navn, kunne vi sikkert blive enige om mange ting til gavn for begge parter.

Pænt farvelForeningens første to år føltes dengang som en stor ørkenvan-dring. Måske var vi for utålmo-dige. Ting tager jo tid. Det var især svært, fordi forventningerne til et resultat var så store. Mange medlemmer rykkede for resulta-ter. ”Hvad sker der?” var det vi ofte måtte høre på. Vi havde ikke et tilfredsstillende svar, nok fordi vi ikke havde det overblik, vi har i dag.

Resultaterne kom jo umiddelbart efter vores forarbejde med at finde den rigtige platform. Med-lemstallet kom vel også op på ca. 85. Med vedtagelsen af nav-neændringen og accepten af, at FTF skulle være vores fremtidige hovedorganisation, kunne en ny bestyrelse tage arbejdstøjet på.

Jeg takkede pænt af efter to år som formand. Mit mål var nået. Jeg fik sammen med andre skabt et grundlag for en fagfor-ening, der skulle kunne varetage vore interesser.

EftermæleNogle år senere fik foreningen overenskomst med KL, og mine pensionsforhold blev bragt i or-den. Min løn blev genforhandlet, men kunne aldrig hamle op med tilbud fra det private arbejds-marked. Jeg blev dog i Århus Kommune i 19 år. De sidste 18 år har jeg arbejdet med GIS og konsulent-arbejde. Nu er jeg på planlagt pension

Endeligt kan jeg arbejde med det, jeg selv vil. Jeg er stadig ”landmåler”, og der skal ikke me-get til, før jeg finder teodolitten og målebåndet frem for at ajour-føre min tegning over ejendom-men.

14


Meget inden for måleteknologi er forbundet med ordet ”nøjagtighed.” Men hvad betyder nøjagtighed? Ofte bruges nøjagtighed som et salgsargument til at slå konkurrenter. I denne sammenhæng er man glad for at sam-menligne æbler med pærer, eller man lover, at en målemetode leverer værdier, der ikke er realistiske - og så er man blevet useriøs.Vi vil gennemgå de mest almindelige værk-tøjer i denne artikel, diskutere metoderne til at beregne nøjagtighed og forsøge at få en følelse af, hvad der er muligt eller ikke.

MåleinstrumentetVi, som måler, benytter os af forskellige typer måle-instrumenter, det kan være totalstation, GNSS eller nivellerinstrumenter. Hver type har en specifikation i henhold til producenten. Måling kan kun udføres med den angivne nøjagtighed, hvis instrumentet er kalibreret i henhold til fabrikantens krav. Hvis dette ikke er gjort, kan man mere eller mindre glemme, at den beskrevne nøjagtighed er opnået.Noget er afgørende, når vi taler nøjagtighed: De værdier, der vises i specifikationerne, er altid de bedste, man kan opnå med dette instrument. Det virker ikke bedre. Hvorfor? Disse værdier kommer fra et laboratorium, der ikke afspejler det miljø, vi måler i. Man tester sikkert instrumentet ved forskel-lige temperaturer osv. Men at måle ude i marken er stadig noget helt anderledes.

TotalstationTotalstationens nøjagtighed kan opdeles i 4 elemen-ter: Vandret vinkel (Hz), vertikal vinkel (V), længde-måling (S) og ATR centrering (C). Disse 4 definerer målingens nøjagtighed. Men er målepræcisionen den samme som punktnøjagtigheden? Nej, den er påvirket af din frie opstilling (intern nøjagtighed af koordinatsystemet), den øjeblikkelige situation i nettet og placeringen heri. Det kommer også an på, hvor god din stok og dit prisme er. Og hvis vi taler om afsætningsnøjagtighed, hvordan markerer man sin afsætning?

Horisontal- og vertikalvinkelFør vi fortsætter, må vi være lidt nørdede - vi måler ingen vinkler, vi måler retninger. En vinkel er en for-skel mellem to retninger. Men i daglig praksis er disse to begreber blevet blandet sammen. Målingsteknisk betyder det ikke noget i sig selv, men statistisk er det en stor forskel.At kunne bedømme nøjagtigheden af en totalstation var lettere tidligere. En Leica 1201 havde 1 sekunds vinkelnøjagtighed, således 0,3 mgon, en 1203 havde 3 sekunder eller 1,0 mgon. Efterfølgeren hedder TS16, og man skal kontrollere klistermærket i batterirummet, for at se hvilken nøjagtighed instrumentet har. Næsten det samme er det med Trimble, Sokkia osv.Hvis man går efter de tekniske specifikationer for den samlede totalstation, vil man se mange forskellige angivelser. En Leica MS60 har 0,3 mg, en Trimble S7 har 0,3 mgon (som 1” version, der er også 2”, 3 ”og 5”) og en Sokkia SX101T har også 0.3mgon. Nu kan man antage, at alle tre har samme vinkelnøjag-tighed - hvis man ikke kontrollerer "det med småt". Leicas måling er specificeret i henhold til ISO 17123-3, Trimbles i henhold til DIN 18273 og Sokkia nævnes ikke engang. Situationen bliver endnu værre, hvis man ved, at der er 2 forskellige måder at beregne vinkelnøjagtigheden på ifølge ISO 17123-3. Således sammenligner vi ikke kun æbler med pærer, men også blåbær, appelsiner og græskar. Det var øn-skeligt, om fabrikanterne kunne blive enige om en ensartet certificering af deres instrumenter.

En bedre målemetode! - 2. delHvilket instrument er bedst?

af Harald WeidingerEdholm Weidinger Consult [email protected] har tidlige været bragt i SKFM´s tidskrift SINUS.Oversættelse fra svensk af Jan Slot-Carlsen

15


Men hvad betyder 0.3mgon i virkeligheden? Hvis vi tager Leica MS60, betyder det, at en satsmåling med 3 helsatser og med 4 gennemslag har en nøjagtighed på 0,3 mgon. Er det nøjagtigheden af satsmåling, for enhver retning eller for en retning i en udjævnet sats? Jeg må indrømme - jeg ved det ikke. Selvom jeg har læst dokumenterne flere gange, er det svært at sige. Værdierne er ikke klart definerede og ikke gennemsigtige. Hvis vi nu antager, at 0,3 mgon står for en tilfældig retning, hvad betyder det så reelt for mig, hvis jeg måler 100 m væk? Der er noget at huske på: 1 mgon på 100 m afstand giver 1,5 mm afvigelse. Med denne enkle formel kommer man meget langt - 0,3 mgon er omkring en tredjedel af 1 mgon - afvigelsen er 0,5 mm. Og hvis man måler med 0,3 mgon ved 300 m, så bliver det 1,5 mm. Sværere er det ikke! Men det er uden at påvirke ATR-nøjagtigheden, selvfølgelig.

LængdemålingHvis man tror, at tolkningen af vinkelmålingen er vanskelig har man det langt sværere med hensyn til længdemålingen. Trimble bruger næsten en hel side til alle mulige forbeforhold, og selv Leica og Sokkia er meget forsigtige med at specificere disse. Det afhænger helt sikkert af, at længdemålingen er betydeligt mere kompleks end de fleste aner, og at bruge måleprismet er noget helt anderledes end at måle reflekterende, men vi tror, at en mere ensartet måde at rapportere værdier på hjælper os med at forstå. Hvis man ikke vil læse omhyggeligt og bare gennemse, har den forvirrende forklaring sandsyn-ligvis opfyldt sit formål.Sokkia sætter til standardmåling på prisme en nøj-agtighed på +/- 1,5 mm + 2 ppm. 1,5 mm er den konstante del, 2 ppm er den afstandsafhængige del. 1,5 mm har man altid, uanset om man måler 2 m, 100 m eller 1000 m. 2 ppm,ppm står for ”dele per million”. 1 km = 1.000.000 mm. Hvis man måler 1 km væk, er den afstandsafhængige del 2 mm, hvis man måler på 500 m afstand er den 1 mm. Samlet set, hvis man måler en afstand på 1 km, er nøjagtigheden +/- 3,5 mm.Glem aldrig at indtaste temperatur, lufttryk, luftfug-tighed - disse er af stor betydning for længdemåling. 1 grad Celsius fejltemperatur giver på 1 km afstand, 1 mm forkert længde. Ved strømforsyningen er det altid nyttigt med en lille vejrstation, der leverer disse 3 værdier.Mange måler ofte i trackingmode. Men ved man, hvilken nøjagtighed man har med denne metode? Hverken Leica eller Sokkia indikerer dette, kun Trim-ble. Ifølge specifikationen er den +/- 4 mm + 2 ppm. Ved afsætning af betonkonstruktioner bør man tænke på om tracking er den rigtige metode - måske for at blive hutigt færdig; men finafsætning bør anbefales som standardmåling.

Hvis man vil måle reflektivt bliver det endnu mere diffust. Hver fabrikant har forskellige forhold, der skal være til stede for at den specificerede nøjagtighed kan opnås. Nogle gange er det så specifikt at en sammenligning mellem forskellige instrumenter er næsten umulig. Sokkia indikerer +/- 2 mm + 2 ppm for reflektorløs måling, dvs. 100 m +/- 2,2 mm og 1 km +/- 4 mm. Især, når det kommer til længere af-stande målt reflektorløst, må man overveje størrelsen af opstillingspunktet. Trimbles målepunktopløsning er ved 500 m 20x40 cm - næsten lige så stor som et stykke A3 papir!

ATR centreringSelv hvis man har den bedste vinkelnøjagtighed, hjælper det ikke, hvis ATR centrering forværres igen. Producenterne har forskellige måder at forklare dette på: Som en vinkel (Leica), som fast værdi (Trimble) eller slet ikke (Sokkia).Leica indikerer 0,3 mgon - ved 200 m er nøjagtig-heden 1,0 mm. Ifølge Trimble er en S7 mindre end 2 mm. Men hvad sker der på 500 m afstand, hvis man måler hovednet? Om igen kære producenter! Bliv enige om en ensartet måde at forklare specifika-tionerne på.

MålingsnøjagtighedSom jeg har nævnt tidligere, påvirker alle 4 parametre målingen, men på hvilken måde?Hz vinkel -> sidevertsV-vinkel -> højdeLængdemåling -> langsgående retning (hvis V-vinkel er mindre end 50 gon eller større 150 gon).ATR Center -> sideverts og højde.Vi tager som et eksempel MS60 1”(0,3 mgon) vinkel-nøjagtighed på +/- 1 mm + 1,5 ppm nøjagtighed og længde 1” (0,3 mgon) ATR nøjagtighed og vi måler på 500 m.I det længderetningen er det enkelt: +/- 1,75 mm.Sideverts og i højden er det en kombination af ATR (+/- 2.25 mm) og Hz (+/- 2,25 mm), i alt +/- 3,18 mm. Målings-nøjagtigheden i planet er således afrundet +/- 4 mm. Dette betyder,

16


at under optimale betingelser med en lodret stok, uden fejl i indstillede tryk og temperatur og uden spændinger i netværket bliver i bedste fald +/- 4 mm i plan og +/- 3 mm i højden.

MåleudstyrAlle de værdier vi har diskuteret før, bliver ubetyde-lige, hvis ens måleudstyr er i dårlig stand. Ridser på prismet, forkert justerede libeller, skråt optisk lod - alle disse faktorer har for en kortere måleafstand en større betydning end instrumentets nøjagtighed. Eller, som man siger, det er billigere at sikre, at måleudstyret er i god stand, end at købe et dårligt instrument.

GNSSGNSS-udstyret bruges enten til statisk eller RTK-måling. I denne artikel vil jeg kun fremhæve RTK-undersøgelse. RTK står for ”Real Time Kinematic”, dvs. i realtidsmåling, man får målresultatet straks, og der kræves ingen efterbehandling. Fordelen ved GNSS-modtageren er, at den ikke skal kali-

breres. Man bør bestemt kontrollere udstyret på et kendt tidspunkt, men det er faktisk alt hvad man behøver at gøre. Ulempen ved at måle med GNSS er, at man ikke rigtig ved, hvordan koordinaterne beregnes. Den egen-tlige konvertering fra WGS84 til DVR90 kan styres, men alt andet sker mere eller min-dre i en ”sort boks” der ikke har et rigtigt udseende. De instru-menter, som jeg har taget som reference er Leica GS18T, Trim-ble R10 og Sokkia GRX-2.Før man overvejer nøjagtigheden af spe-cifikationen, skal man altid huske, at selv her er disse værdier de bedste, man kan få fra sit instrument. Virkninger fra solen, geometrien af satel-litterne og signalfejl påvirker målingsresul-taterne væsentligt. Man ser meget klart, hvis

man måler et punkt med 60 målinger om morgenen og sam-

menligner dette med samme antal målinger 6 timer senere. Ved skovkanten og høje træer mod syd kan middelværdierne af disse to måleperioder variere med mere end 20 mm!

Horizontal nøjagtighedLeica og Trimble angiver +/-8 mm +1 ppm, Sokkia +/-10 mm +1 ppm. Man ser her, at der er en konstant del og en afstandsafhængig del. Med afstanden me-nes afstanden til nærmeste basestation. Hvis den er f.eks. 15 km væk, vil det for for Leica og Trimble være henhv. +/- 23 mm (8 mm + 15 mm). En mulighed er at sætte en grænseværdi, der ikke må overskrides.HDOP kan defineres, men denne værdi har ingen eksakt værdi, for den er et resultat af komplekse beregninger, der leverer en teoretisk værdi af planens nøjagtighed.

Vertikal nøjagtighedNøjagtigheden i højden er omkring faktor 2 værre end i planet. Trimble angiver nøjagtigheden i højden med +/-15 mm +1 ppm. Hvis afstanden til basestationen er 15 km er høj-denøjagtighed +/-30 mm - i bedste fald! Her kan man også indstille grænseværdien for VDOP.Det, der ofte plager mig, er, at der angives nøjagtig-hed for mobilscanning, maskinstyring og luftfotogra-fering, som ikke er realistiske. Hvis positionssystemet er GNSS-baseret, er nøjagtigheden i mm-skala bare tom snak. Det er umuligt at få målte værdier med en bedre nøjagtighed end positioneringssystemet. Jeg har haft flere diskussioner med folk, som sælger tjenester med luftfotografering og maskinstyring, og selv her taler man ofte mm-nøjagtighed. For det første er grunden den, at kunderne ikke har tilstræk-kelig teknisk viden til at vurdere diskussionen og dels at konkurrenterne hos konsulenter/virksomheder forsøger at markedsføre sig med seriøse tal.

3D-nøjagtighedDe værdier, der beskriver nøjagtigheden af 3D hed-der PDOP (delution of position, altså punktopløsning) eller GDOP (geometrisk delution of position). PDOP er en kombination af HDOP (plan) og VDOP (højde), og omfatter også tidsaspektet. I de fleste tilfælde er det nok at se på PDOP. Du kan også definere disse med grænser.Hvad angår grænseværdierne, er det altid en balan-cegang. Hvis de er for lave, skal du manuelt bekræfte med mange lagringer af målinger, er de er for høje, får man flere målinger med lavere/lav kvalitet.Afhængigt af hvad man måler, kan man ændre græn-seværdierne. Man bør under alle omstændigheder ikke kun måle een måling, før punktet gemmes. Hvis højere nøjagtighed er påkrævet, skal der i praksis laves 3 eller 5 målinger. Det er kun 2-4 sekunder længere måletid pr. punkt.

17


Digitale nivellerinstrumenterAf alle vores måleinstrumenter påvirker "tilbehør" nøj-agtigheden mest i et digitalt nivellerinstrument. Men først er det vigtigt at forstå, hvordan et digitalt nivel-lerinstrument måler højder. Alle digitale instrumenter måler på en stregkodestang. Hver producent har sin egen udgave af stregkode og derfor kan stadiet fra en anden producent ikke bruges. Barens layout er lagret i instrumentet og når man trykker på måleknappen forsøger instrumentet at matche det gemte billede med det du ser på stadiet. Afhængigt af afstanden, beregnes på en skala, forstørres eller reducerer det gemte billede, og derefter vil instrumentet ved brug af algoritmer "lægge billederne ovenpå hinanden". Skalaen konverteres til afstand fra instrument til stadie, matchingen af stregkoden giver højden. Hvad der gør en digital nivellerer så præcis, er, at den ikke måler bare på ét sted, som en optisk nivellerer, den "måler" på hele den synlige stregkode i optikken.For instrumentet er det uinteressant om det måler på en invarstang eller på en glasfiberstang - du får altid et resultat. Men på invarstangen sidder stregkoden på et invarbånd, der næsten ikke påvirkes af tem-peratur. Et glasfiberstadie er 3-delt og samlingerne mellem delene er de svage led, der svækker nøjag-tigheden betydeligt.Hvis man kigger på specifikationen for en Leica LS15 angives en værdi 0,3 mm med en invarstadie og 1,0 mm med en glasfiberstang.For at kunne forstå hvad det betyder læses instruk-tionen igen, og man ser, at disse værdier er relateret til 1 km dobbeltnivellement. Man starter fra et punkt, måler en nivellementstrækning 1 km i en retning, måler den samme strækning tilbage, og den endelige fejl på denne strækning må højst være 0,3 mm, som angivet. Men selv her henvises til en særlig standard, kaldet ISO 17123-2. Denne standard beskriver hvor-dan man klassificerer et nivellerinstrument.Standarden tager hensyn til maksimal længde af frem- og tilbagesigter samt refraktion og lægger meget vægt på, at man bruger samme længde for frem- og tilbagesigter. Hvorfor det?Hvis man måler afstande længere end 40 m, vil målingerne påvirkes af jordens krumning - omkring 0,1 mm! Da denne indflydelse ikke er lineær er det vigtigt, at frem- og tilbagesigter er lige lange. Og så eliminerer du mange instrumentfejl hvis frem- og tilbagesigterne lige så lange. Refraktion er en effekt, som det er umuligt at beregne for efterfølgende at forbedre de målte værdier. Men man kan reducere effekten, hvis man prøver ikke at måle tættere på jorden end 0,5 m,og helst 1 m.Generelt skal du slet ikke lave præcisionsnivellement i fuldt solskin og vindstille og heller ikke, hvis der er stærk vind. Ideelt vejr er let skyet og lidt vind. Jeg ved, at det ikke altid er muligt at styre sine måleopgaver efter vejret, men jeg garanterer, at målekvaliteten

bliver højere. Og man skal tænke sådan her: Speci-fikationen gælder kun under ideelle forhold, alt andet vil kun forringe dine resultater

SammenfatningDet er vigtigt at forstå, at alle værdier som står i speci-fikationen kun opnås under optimale forhold. Da disse sjældent er til stede i vores hverdag, er nøjagtigheden i det store og hele altid mindre end angivet. Måden vi måler på og i hvilken tilstand vores udstyr er, påvirker nøjagtigheden betydeligt. Så længe du fastsætter en byggegrænse med en GNSS, er disse ideer dog klart uinteressante; men en skønne dag vil der være en problemstilling på dit projekt. Det bliver meget vigtigt, hvis din kunde, eller hans kunde, kræver fuldstændig urimelig nøjagtighed. - Så du kan argumentere på en kvalificeret måde, hvorfor nogle krav er urealistiske.Læs specifikationerne for dit instrument omhyggeligt. Tænk på, hvad der kan påvirke dine målinger og vær altid opmærksom på, at det bedste instrument ikke kan leve op til specifikationerne, hvis ikke personen bagved har tjek på udstyret.

18


Sædvanen tro inviterede KLF de stu-derende på VIA og KEA på besøg hos private og offentlige arbejdssteder.

Den 16. januar var knap 40 morgenfriske studerende fra begge årgange ved VIA, hoppet på en bus eller i private biler i Horsens. Da årgangene netop havde, eller skulle til at afslutte et semester, var det desværre faldet sammen med eksamen. Så tak for det pæne fremmøde! Turen gik denne gang til Nørresundby, eller nor-denfjords som de vistnok siger. Destinationen var Geodatastyrelsen, som beskæftiger en del af vores medlemmer i fagforeningen. De studerende blev introduceret til Geodatastyrelsen af direktør Pia Dahl Højgaard, der fortalte om orga-nisationens struktur og historie.

Herefter præsenterede fire KLF-medlemmer og an-satte ved geodatastyrelsen deres arbejdsområder. Signe Koustrup, som til dagligt sidder med matrikel-kort, havde allieret sig med en kollega og sammen forklarede de procedure og fremgangsmåde for de studerende. Fra en ændring af skel bliver bestilt ved en praktiserende landinspektør til den bliver endelig godkendt. Da de førsteårsstuderende endnu ikke har haft om ejendomsdannelse, var det nok en smule abstrakt for dem. Men heldigvis blev det godt forklaret af oplægsholdere og 2. års studerende.

Herefter gik Kell Torp Jensen på scenen for at præsentere de studerende for digitale søkort og ECDIS(Electronic Chart Display Information System)

Det var en gennemgang af processen - fra data indhentet i marken - til det endelige slutprodukt. Der er, logisk nok, en voldsom kontrol og forskellige instanser som skal acceptere ændringer, før de bliver implementeret. ECDIS er kort sagt en digital platform som det er påbudt skibsfarten at bruge, så alle har den samme standard.

Til slut gik Thomas Christensen på og fortalte om papirsøkort og opmålingsopgaven på vandet, her-under at selve opmålingen faktisk bliver udført af søværnets officerere, hvilket måske skyldes at man ikke ønsker, at alle detaljer om de danske farvande bliver tilgængelige? Det var spændende at høre fire kort- og landmålingsteknikere fortælle om deres dagligdag ved Geodatastyrelsen.Også var der frokost!

Efter en spisepause var der rundvisning i bygningen.Logisk nok var denne blev delt op på samme måde som oplæggene, så de studerende i tre hold, fik be-søgt de forskellige afdelinger. Her viste Thomas de studerende udkast og næsten færdige søkort. Det minder lidt om et kommandorum, men det skyldes nok vigtigheden af at kortene er udarbejdet korrekt.

Efter endt rundvisning sluttede vi af i plenum, hvor det hele startede. Under hele dagens besøg var der mas-ser af spørgsmål til oplægsholderne og de ansatte. Det virkede til at det var en flok klogere studerende der satte sig ind i bussen og kørte imod Horsens.

Alt i alt et godt besøg, og vi vil fra foreningens side endnu engang takke Geodatastyrelsen for at lade de studerende komme på besøg.

Studerende fra VIA University Collegebesøger Geodatastyrelsen

af Chris Hald Christensen

19


Velkommen til seks nye medlemmer!Jacob Hauballe Jensen, 4720 Præstø

Kurt Hansen 4400, KalundborgDanny Hviid Rasmussen,4450 Jyderup

Jacob Gregersen, 8620 KjellerupLena Haraldsson, 2700 Brønshøj

Kamilla Kraul, 2420 København SV

Den tyske historiker Arno Peters fik udgivet et ver-denskort i en påstået ny projektion, der skulle være meget mere fair over for alle folkeslag end den me-get anvendte Mercatorprojektion, som vi var født og opvokset med og derfor fandt, at den fremstillede verden, som den skulle se ud.Peters påstand var, at Mercatorkort var imperialisti-ske og viste, hvor tredjeverdenslandene blev under-trykt af Nordamerika og Vesteuropa ved at Mercator gjorde tropelandene meget små i forhold til landene på større breddegrad.Peters projektion viser akkurat lige så forvansket en verden som Mercators kort gør, og man kan frem-stille et kort, der viser verden stort set som man selv

Hele verden som puslespil

Gall/Peters projektion

ønsker. Hvilke dele, der forvanskes, og hvilke dele, der aftegnes vellignende, er helt op til konstruktørens valg af perspektiv og kortcentrums beliggenhed.Petersprojektionens tilhængere og modstandere.Dette puslespil giver lidt udfordringer til samleren.

https://www.designerscph.dk eller https://www.geogame.dk/

20


lovet ved ansættelsessamtalen. Da fik jeg at vide, at der den 1. september ville komme et hold piger og så skulle vi alle uddannes til matrikelteknikere. Den form for uddannelse kaldtes etatsuddan-nelse.

Det var første gang man an-tog 15 elever på en gang i Matrikeldirektoratets historie. Det var en ny verden der åbnedes for mig. En mand gik omkring med en fez på hovedet, en anden bar skåneærmer og nogle var ildrøde i hovederne på grund af for mange øl. Hvis man, efter at have ban-ket på døren, åbnede for hurtigt, kunne man se en stå på hovedet og dyrke yoga, en anden havde en dame på skødet. Ordet sex-chikane var endnu ikke opfundet, men da jeg flere gange var blevet taget i bagdelen af en landinspek-tør, blev jeg så vred at jeg truede med at indberette det for perso-nalechefen. Så stoppede det. En underlig regel var, at piger/kvinder ikke måtte være iført lange bukser. Så om vinteren frøs vi piger med anstand, iført nederdel og nylonstrømper. Det kostede nogle blærebetændelser. Der var en pige der trodsede forbuddet og kom iført lange bukser. Hun holdt pludselig op og rygtet gik, at hun var blevet fyret på grund af de lange bukser. Om det var grunden, ved jeg ikke. Vi blev opdelt i tre hold med 5 elever på hver. Jeg kom til at sidde på en 5-mandsstue, som blev kaldt sandkassen. Vi fik Vasehus som vores lærer. Vi var bare 16-17 år så der var meget snak og sjov på stuen.

Vi sad på spisestuestole foran et stort faststående skrivebord og da jeg ikke var særlig høj, fik jeg en lægeattest på at jeg skulle have

en kontorstol der kunne indstilles i højden samt en fodskammel.

Det fik jeg, men desværre som den eneste. De andre havde jo også brug for at sidde godt. Men der skulle åbenbart spares.

I matriklen, hvor alle ændringer blev indført, måtte vi kun skrive med blæk. Kuglepen var ikke tilladt. Dog måtte vi gerne skrive med fyldepen, som mange af os havde fået i konfirmationsgave. Vi skulle lære at tegne med tusch og ridsefjer, så vi kunne tegne de nye parceller ind på matrikelkortet. Det sværeste var at lære at bruge kredspasser. Vi havde en tegne-lærer, hr. Sørensen, som altid sagde ”de er uldne” uanset hvor fine man selv syntes kredsene var. Retfærdigvis må det siges, at vores værktøj var gammelt og ofte manglede at blive slebet. Der var ikke frås med statens materialer. Der var en lille kan-tine, hvor man kunne købe mælk, vand, porter og elefantøl. Elever spiste kl. 11, når kantinen åbnede,

Erindringer fra mine første åri Matrikeldirektoratetaf Vibeke Danty

Landmålingsteknisk Mu-seum har fået overdraget arkivaler fra den heden-gangne Matrikeltekniker-forening i Matrikeldire-kroratet. Vibeke Danty er gammel matrikelkontrol-lør/overkartograf. Hun har især beskæftiget sig med beregninger af fikspunkter mv.

Det var egentligt et tilfælde at jeg blev matrikeltekniker. Min far kendte personalechef Thorkild Jensen og han havde fortalt at de søgte elever til sagsbehandling. Da det var en tjenestemandsstil-ling med pension, anbefalede min far at jeg søgte.

Jeg kom til samtale, viste mine Realeksamenspapirer og blev antaget.

Så den 1. august 1961, 16 år gammel, mødte jeg for første gang på arbejde. Matrikeldirekto-ratet lå i en pæn gammel bygning i Havnegade, som dengang lå lige overfor Bornholmerbådene, i hjer-tet af København. Jeg undrede mig over, at jeg var den eneste pige blandt 6 drenge. Vasehus Madsen bød velkommen og jeg blev anbragt på skrivestuen blandt alle skrivedamerne, som blev styret af fru Top, en søster til Vasehus. To drenge blev an-bragt i forkontoret. Hele dagen skulle jeg afskrive koncepter på skrivemaskine. Det foregik med to fingre, da jeg ikke havde lært maskinskrivning. Da jeg havde været der i 14 dage gik jeg til Vasehus for at sige op, da jeg ikke ville være på en skrivestue. Det var ikke det jeg var blevet

Havnegade 23

Anders Vasehus Madsen i sine vel-magtsdage, foran Havnegade 23.

21


Håndsvinger

Erindringer fra mine første åri Matrikeldirektoratet

og landinspektørerne kom så senere. Men senere var der så tilrøget i lokalet, at selv en ryger ville have haft det svært. Der lærte jeg at ryge. At der ikke blev gjort noget ved problemet, er i dag svært at forstå. Om sommeren sad vi ofte ude ved kanalen og spiste frokost. Vi kunne også nå at smutte en tur i Magasin, som lå 5 min derfra.

ler end 20 sager med 1 parcel. Det var et godt system. Det var virkelig frihed under ansvar, hvor man ikke kunne snyde og alt hvad vi lavede blev overrevideret. Det system hav-de jeg glæde af i ca. 25 år, indtil det blev afskaffet og overtaget af et stempelur. Sjovt nok faldt produktionen.

Dengang var alkohol almindeligt på arbejdspladsen. Da det ikke havde nogen konsekvenser, var der nogle der drak i arbejdstiden. Især husker jeg fotorummet, hvor jeg ikke turde gå ind efter kl. 12. Så var de i meget godt humør og kom med bemærkninger.

Lønudbetalingen foregik ved, at alle medarbejdere stod i en lang række, hvor frk.

Petersen sad ved et skrivebord med alle lønkuverterne. Efter tur blev pengene taget ud af kuverten, talt op og så udleveret. På bordet stod en sparegris og når pengene var udbetalt sagde hun altid ”og grisen siger tak”, så lagde vi lidt småpenge i. Det gik til fattige børns fodbeklædning. Det var underholdende at se hvad de andre fik i løn. Der var ingen diskretion.

På lønningsdagen var vi en lille flok unge der gik på Cafe Dragør, der dengang var nabo til Matrikeldirektoratet i Havne-gade. Der spiste vi engelsk bøf. Min første månedsløn var 425 kr., hvilket var en god elevløn.

Efterhånden som vi fyldte 18 år, tog en del af os kørekort. Når vi havde bestået, gav vi kager fra d’Angleterres konditori.

Efter 3 år som elev skulle vi lave en afsluttende opgave. Det var opmåling med stålmålebånd, vinkelprisme og lod. Det foregik i landsbyen Måløv på Sjælland. Vi skulle måle skellene op og derefter tegne et matrikelkort. Så det var vigtigt at lave et nøj-agtigt måleblad, som vi bag-efter skulle kunne konstruere kortet efter. Alle bestod og de næste to år var vi aspiranter. Alle drengene blev nu rykket op i en højere lønramme og jeg undrede mig, da jeg var ansat samme dag som dem, men ikke blev oprykket. Så jeg gik til vores lokale fagforening, hvor forman-den så meget forvirret ud og ikke anede hvad han skulle sige. Så han endte med at sige: ”Du er jo ikke forsørger” og derfor skulle jeg åbenbart ikke have mere i løn. Det var første gang jeg oplevede kønsdiskriminering. Den holdning ændrede sig heldigvis op igen-nem 60erne i Matrikeldirektoratet. Året efter rykkede pigerne op. 21 år gammel, blev jeg fastansat som tjenestemand. Pensionen kunne først optjenes fra mit 25. år. Jeg er glad for at have fået mulig-hed for at lære et gammelt hånd-værk at kende, som i dag fuld-stændigt er opslugt af ny teknologi. Jeg fik over 50 gode år i staten sammen med gode kolleger.

Anette på sin arbejdsplads

Titangade 13, Foto: Henrik Pangel

Vasehus holdt skole for alle elever i huset, hvor vi lærte om matrikelvæsen, historie og lidt matematik. Vi fik det der den-gang kaldes en etatsuddannelse. Alle matrikulære ændringer blev skrevet i hånden, der så blev renskrevet på maskine og sendt til bl.a. dommerkontor og amt-stue. Det var det jeg lavede den første måned på skrivestuen. Når vi skulle beregne arealer, havde vi en regnemaskine, som vi kalde håndsvingeren. Den type regnemaskine, kan i dag ses på teknisk museum.

I seks år fordelte jeg hartkorn, boniteret areal, tiendeydelser og kongelige penge, som man havde gjort det siden 1844. Det blev først afskaffet i 1967. Vi arbejdede efter et pointsy-stem. Alle sager var takseret efter sværhedsgrad og størrelse. 25 point om ugen var normen. En udstykning med 1-2 par-celler var takseret til 3 point. I 60erne var der mange store ud-stykninger af sommerhusgrunde. Disse sager kunne indeholde mange parceller og dem kalde vi en fisk. Dem var der rift om. Det var jo meget hurtigere at ekspedere en sag med 20 parcel-

22


Indkaldelse til generalforsamling iKort- og Landmålingsteknikernes Forening

lørdag, den 6. april 2019DER INDKALDES HERMED TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING

FREDAG d. 5. APRIL OG LØRDAG, d. 6. APRIL 2019 PÅ HOTEL PARK, VIADUKTVEJ 28, 5500 MIDDELFART

PROGRAM:FREDAG, DEN 5. APRIL 2019

Kl. 14.00 – 14.45 Instrumentudstilling med visning af udstyr og tid til fordybelse for studerende medlemmerKl. 14.45 – 17.30 Instrumentudstilling, med nyheder og workshops for alle deltagereKl. 17.45 – 18.45 Sektionsmøder i Sektion Privat og Sektion Offentlig Kl. 19.30 Festmiddag og underholdning i løbet af aftenen.

LØRDAG, DEN 6. APRIL 2019

Kl. 10 GeneralforsamlingDagsorden for sektionsmøder og generalforsamlingen er blevet bragt i Målebladet nr. 4/2018. Beretninger, evt. indkomne forslag, og praktiske oplysninger er bragt her i bladet side 8-11.Prisen for deltagelse i ovenstående arrangement er 495 kr. for overnatning på dobbeltværelse samt 795 kr. for overnatning i enkeltværelse. Prisen omfatter forplejning fredag eftermiddag i forbindelse med instrum-entudstilling og sektionsmøder og festmiddag samt overnatning fredag.Deltagelse i selve generalforsamlingen incl. forplejning lørdag er gratis.

23


Kort- og Landmålingsteknikernes Foreningindbyder til seminar, fredag, den 5. april 2019 på Hotel Park, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart

ANVENDELSE AF DATA – BEVÆGELSE I BY OG LAND – GPS/GEODATA I UDBUD - DATADREVNE KOMMUNER - HVORFOR ER SØVNEN VIGTIG

PROGRAM:Kl. 9.45 – 10 Kaffe og velkomstKl. 10 – 12:

REGISTERING OG ANALYSE AF MENNESKERS BEVÆGELSE I BY OG LANDIndlæg ved Hans Skov-Petersen, seniorforsker ved Københavns Universitet. Menneskers bevægelser og mobilitet er et væsentligt aspekt af planlægning, design og forvaltning af vores verden. Hvor hurtigt vi kan komme frem og bevæger os omkring? Hvor gør vi ophold og hvor stor er belastningen på forskellige loka-liteter eller dele af infrastrukturen? Metoderne til registrering, analyse og visualisering af bevægelser har udviklet sig meget de seneste år, og med fremkomsten af kamera- og laserbaserede registreringsmetoder vil der i kommende år ske en kolossal ekspansion af både omfang og anvendelsesområder. Men hvor går grænsen mellem nødvendigheden af data og viden og i vores accept af overvågning af rumlig adfærd.Oplægget vil gennemgå nogle af de seneste udviklinger og give eksempler på analyser, anvendelser og etiske overvejelser fra en række projekter om rumlig adfærd.

ANVENDELSE AF GEODATA OG GPS I VEJDIREKTORATETS UDBUD 2017Indlæg ved Claus Henrik Rasmussen, Vejdirektoratet. Vejdirektoratet udbyder drift og vedligehold af sta-tens veje til eksterne entreprenører. Afregningen foretages blandt andet på baggrund af geografiske regi-streringer af inventar og arealer langs statens 3.800 km veje. Udbuddet har en værdi af et par hundrede millioner årligt, hvorfor anvendelse af geodata og GPS er af væsentlig betydning. Oplægget handler om baggrunden for de anvendte geodata, og hvordan der løbende foretages ajourføringer af de geografiske objekter.

VISUEL UNDERSTØTTELSE AF DEN DATADREVNE KOMMUNEIndlæg ved Jesper Gaardboe Jensen, Aalborg. De danske kommuner har i disse år store udfordringer, bl.a. på grund af den demografiske udvikling. De er pressede og ønsker i øget grad at inddrage fakta i deres beslutninger. Med andre ord, at blive datadrevne.Hør, hvordan Geo Fyn og tilhørende ejerkommuner griber sagen an, herunder samarbejde på tværs, behovsdrevne projekter, målrettede og godt beskrevne datasæt, gode visualiseringer – geografi giver overblik og grafer giver indsigt over tid.

Kl. 12.00 – 13.00 FrokostKl. 13.00 – 14.30:

”SØVN”Indlæg ved søvnekspert Mikael Rasmussen. Vi bruger ca. 1/3 af vores liv på at sove. Rent videnskabeligt gives der ikke noget sikker svar på hvorfor vi skal sove. Men kommer dog svaret nærmere, når vi se på, hvad der sker når søvnen forstyrres, og hvad det betyder for menneskets ydeevne og trivsel. Søvnmangel og søvnforstyrrelser er decideret skadeligt for kroppen og kan føre til et hav af livstruende sygdomme. Oplæggets formål er at give deltagerne øget viden om normal søvn, samt søvn-forstyrrelser. Der vil tages udgangspunkt i den seneste forskning på området med fokus på gode råd, samt brugbare teknikker til at forbedre egen søvn.

24


Tøj til salg! Kontakt sekretariatet eller www.kl-f.dk!

T-shirts med V-udskæring

T-shirts med rund udskæringT-shirts med rund udskæring

Poloshirts med kraveWind breaker

Trøjer/Jakker

T-shirts med V-udskæring

25


Hurtig hjælp når livet gør ondt

Få hurtig hjælp med PFA EarlyCareTM

Med PFA EarlyCare™ kan du få hjælp allerede fra første dag, hvis du bliver sygemeldt i 14 dage eller mere. Ring på 70 80 75 05, hvor et team af social- og sundhedsfaglige specialister sidder klar til at tale med dig og afdække din diagnose. De er uddannet til at sammensætte et PFA EarlyCare™ forløb specielt til dig, så du kommer trygt og godt igennem dit behandlingsforløb.

pfa.dk/sundhed

EarlyCare_soeordningen_210x297.indd 1 15/11/2017 15.40

26


27


DELTAFIXApS

DELTAFIX ApS. Birkevænget 5, DK-7130 Juelsminde. Tlf. +45 76 83 01 40 Fax +45 76 83 01 41Mail: [email protected] www.deltafix.dk

Kontakt os hvis du ønsker at modtage vore tilbud, m.m.Ud over udstyr til landmåleren har vi alt i udstyr til: • Hydrometri • Vandkvalitet • Meteorologi • Vejrstationer • Jordfugtighed • Glatføremålestationer

Dette er kun et lille udsnit af vort store tilbehørsprogram på mere end 1000 artikler.

Alt i måleudstyr

28


Oprindeligt var Jesper Veber Jeppesen uddannet tømrer, men en skade i den ene hånd fik ham til at indstille den karriere. I stedet videreuddannede han sig til bygningskonstruktør med fokus på bæredygtighed og digitalisering i byggeriet, og her fik han hurtigt øjnene op for potentialet i at minimere fejl og mangler i nybyggeri og renovering af eksisterende byggeri, ved altid at bruge præcise og opdaterede data.

“Jeg blev hurtigt fascineret af potentialet i Reality Capture og procesoptimering med laser- og dronescanninger, og jeg var sikker på, at den teknologi var vejen frem. For eksempel skal alle installationer og føringsveje være optegnet meget nøj-agtigt for at undgå kollisioner. Når bygninger i stigende grad samtidig er udformet med en høj konstruktions- og installati-onskompleksitet, kræver det stor omhyggelighed at undgå fejl undervejs,” siger Jesper Veber Jeppesen.

”Droner er et af de værktøjer, vi selv bruger til registrering og opmåling, men en drone har udfordringer med at præcisions-opmåle dér, hvor der for alvor er høje tolerancekrav,

da den ikke står stille nok i luften, og derfor ikke er præcis på mm. Derfor søgte jeg andre løsninger til den del,” siger JesperVeber Jeppesen videre.

I bestræbelserne på at finde det rigtige arbejdsredskab til opgaverne, gennemsøgte BygKontrols ejer markedet grundigt, og her fandt han, at Leicas udstyr generelt tilbød det bedste scanningsudstyr til en fornuftig pris. Og da han blev præsente-ret for Leicas nye RTC360-scanner, slog han til.

“Jeg vidste lige med det samme, at dén skulle vi have. Udviklingspotentialet er enormt, og 360 graders-systemet gør det hurtigt og effektivt at lave as-built-registreringer, som kan tilgås i 3D og BIM-modeller med det samme,” forklarer Jesper Veber Jeppesen, der i særdeleshed er glad for den hastighed, det nye set-up giver ham.Hvor løsningen ved registreringer indvendigt i byggeri tra-ditionelt er en ressourcekrævende proces, kan Jesper Veber Jeppesen foretage målinger af store bygninger hurtigt med relativt få opstillinger, hvorefter data bearbejdes og samles elektronisk efterfølgende.

Leica Geosystems TruStoryBygKontrol: Hurtige 3D-laserscanninger og BIM-modellering fanger virkeligheden

29


Oprindeligt var Jesper Veber Jeppesen uddannet tømrer, men en skade i den ene hånd fik ham til at indstille den karriere. I stedet videreuddannede han sig til bygningskonstruktør med fokus på bæredygtighed og digitalisering i byggeriet, og her fik han hurtigt øjnene op for potentialet i at minimere fejl og mangler i nybyggeri og renovering af eksisterende byggeri, ved altid at bruge præcise og opdaterede data.

“Jeg blev hurtigt fascineret af potentialet i Reality Capture og procesoptimering med laser- og dronescanninger, og jeg var sikker på, at den teknologi var vejen frem. For eksempel skal alle installationer og føringsveje være optegnet meget nøj-agtigt for at undgå kollisioner. Når bygninger i stigende grad samtidig er udformet med en høj konstruktions- og installati-onskompleksitet, kræver det stor omhyggelighed at undgå fejl undervejs,” siger Jesper Veber Jeppesen.

”Droner er et af de værktøjer, vi selv bruger til registrering og opmåling, men en drone har udfordringer med at præcisions-opmåle dér, hvor der for alvor er høje tolerancekrav,

da den ikke står stille nok i luften, og derfor ikke er præcis på mm. Derfor søgte jeg andre løsninger til den del,” siger JesperVeber Jeppesen videre.

I bestræbelserne på at finde det rigtige arbejdsredskab til opgaverne, gennemsøgte BygKontrols ejer markedet grundigt, og her fandt han, at Leicas udstyr generelt tilbød det bedste scanningsudstyr til en fornuftig pris. Og da han blev præsente-ret for Leicas nye RTC360-scanner, slog han til.

“Jeg vidste lige med det samme, at dén skulle vi have. Udviklingspotentialet er enormt, og 360 graders-systemet gør det hurtigt og effektivt at lave as-built-registreringer, som kan tilgås i 3D og BIM-modeller med det samme,” forklarer Jesper Veber Jeppesen, der i særdeleshed er glad for den hastighed, det nye set-up giver ham.Hvor løsningen ved registreringer indvendigt i byggeri tra-ditionelt er en ressourcekrævende proces, kan Jesper Veber Jeppesen foretage målinger af store bygninger hurtigt med relativt få opstillinger, hvorefter data bearbejdes og samles elektronisk efterfølgende.

Leica Geosystems TruStoryBygKontrol: Hurtige 3D-laserscanninger og BIM-modellering fanger virkeligheden

30


KONTAKT KUNDEKONSULENTERNE for yderligere information, demonstration eller køb. Telefon: 77 33 22 33 Mail: [email protected]

Lige nu kan du få op til 70.000 kr. for din gamle totalstation ved køb af en ny totalstation - og er du blandt de 10 hurtigste, tilbyder vi også et 2 dages introkursus i både Trimble SX10 og databehandling i Trimble Business Center (værdi 16.000 kr.)

Med vores nye controllere Trimble TSC7 og Trimble T10, kan du med den nyeste version afTrimble Access få vist dine BIM-modeller. Den under-støtter IFC-fi ler, og gør det nemt at afsætte punkter og linier, som du kan bruge direkte i andre software-funktioner.

→ Ring og hør nærmere om priserne på telefon 77 33 22 33

GØR EN SUPERHANDEL PÅ EN NY TOTALSTATION

→ Kampagnen gælder ved køb af Trimble SX10, S9 eller S7, og gælder frem til 31.03.2019.

31


Nivellerinstrumenter og andet linet op i sekretariatet!

32


AF

S: K

LF

Ane

lyst

park

en 3

7, 1

. sa

l.

8381

Tils

t

Documents

MÅLEBLADET NR. 1/19€¦ · 1 6/26/3 2 10/5 1/6 3 1/81/9 4 1/11 1/12 Link til KLF med QR kode til Windows, Android eller I-phone. Målebladet udgives af Kort- og Landmålingsteknikernes